ØKONOMISK TEORI OG PRAKSIS - ku

Oplæg om Danmarks økonomiske politik 2002-2009 ved Anders Fogh Rasmussen

28/09/2017 1

ØKONOMISK TEORI OG PRAKSISDen økonomiske politik 2001 – 2009Oplæg ved Anders Fogh Rasmussen

Foto: Danmarks Nationalbank


Introduktion Velfærdsaftalen Statsgælden Skattestoppet Offentligt forbrug Boligmarkedet Danmark i verden Opsummering

De økonomiske lærebøger skal skrives om

228. september 2017

"Alt i alt deler jeg ikke den pessimisme, som visse økonomer giver udtryk for. Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk, at vi nu igen har set et fald i ledigheden. Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang tid siden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu.”Anders Fogh Rasmussen, TV2 News, 29. november 2007



De økonomiske lærebøger skal skrives om?

328. september 2017

”I de fleste økonomers øjne står den sætning som et næsten skræmmeeksempel på, hvordan politikere kan overhøre økonomers advarsler. Eftertiden har vist, at der ikke var grund til at skrive de økonomiske lærebøger om”Jacob Graven, Cheføkonom i Sydbank, Berlingske Business 30. december 2010




4Kilde: Danmarks Statistik (inflation beregnet på samme måned foregående år)

28. september 2017

3,1 %Inflation, oktober 2007:

1,7 %Arbejdsløshed, oktober 2007:



Phillipskurven i Danmark 1997-2005

5Kilde: Danmarks Statistik (årsbasis: beregnet på samme måned foregående år)

28. September 2017

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

0 2 4 6 8 10 12

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

1997-2005 Expon.(1997-2005)



Phillipskurven i Danmark 2006-2007

6Kilde: Danmarks Statistik (årsbasis: beregnet på samme måned foregående år)

28. September 2017

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

0 2 4 6 8 10 12

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

1997-2005 2006-2007 Expon.(1997-2005) Expon.(2006-2007)



0

1

2

3

4

5

6

7

0 2 4 6 8 10

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

Irland1997-2005 Expon.(1997-2005)

Phillipskurven i andre lande 1997-2005

7Kilde: Eurostat (årsbasis: beregnet på samme måned foregående år)

28. September 2017

0

1

2

3

4

5

6

7

0 2 4 6 8 10

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

Norge1997-2005 Expon.(1997-2005)

0

1

2

3

4

5

6

7

0 2 4 6 8 10

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

Holland1997-2005 Expon.(1997-2005)



0

1

2

3

4

5

6

7

0 2 4 6 8 10

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

Irland1997-2005 2006-2007 Expon.(1997-2005) Expon.(2006-2007)

Phillipskurven i andre lande 2006-2007

8Kilde: Eurostat (årsbasis: beregnet på samme måned foregående år)

28. September 2017

0

1

2

3

4

5

6

7

0 2 4 6 8 10

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

Norge1997-2005 2006-2007 Expon.(1997-2005) Expon.(2006-2007)

0

1

2

3

4

5

6

7

0 2 4 6 8 10

INFLAT

ION,%

ARBEJDSLØSHED,%

Holland1997-2005 2006-2007 Expon.(1997-2005) Expon.(2006-2007)



Kritikken af den økonomiske politik i 00’erne fortsætter stadig i dag

928. september 2017

“Det er tydeligt, at Fogh-regeringens uansvarlige økonomiske politik og manglende regulering af bolig- og finansmarkederne har været skadelig for Danmark. Vi kunne ikke have undgået krisen. Men vi kunne være kommet langt bedre igennem, hvis Fogh-regeringen havde brugt de gode tider til at ruste Danmark til fremtiden”Andreas Steenberg, erhvervsordfører (R), Pressemeddelelse 18. september 2013



0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

Virkning2020 Varigvirkning

Arbejdsudbudsvirkning af reformer, aftaler og forlig fra 2001 til 2015

10Kilde: Finansministeriet 2014

28. september 2017

AndersFoghRasmussen(2001-2009)

LarsLøkke(2009-2011)

HelleThorning-Schmidt(2011-2015)



0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

AndersFoghRasmussen(2001-2009) LarsLøkkeRasmussen(2009-2011) HelleThorning-Schmidt(2011-2015)

Virkning2020 Varigvirkning

Arbejdsudbudsvirkning af reformer, aftaler og forlig under regeringerne fra 2001 til 2015

11Kilde: Finansministeriet 2014

28. september 2017



Velfærdsaftalen var med til at forhøje tilbage-trækningsalderen og dermed sikre velfærden

12Kilde: De Økonomiske Råd 2015

28. september 2017

”Velfærdsaftalen bidrager til at bremse den langsigtede stigning i de offentlige udgifter og dermed forbedre holdbarheden i de offentlige finanser. Desuden bidrager den indledende budgetstilling med store strukturelle overskud i betydelig grad til at mindske de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring.

“Ministerrådet: Udtalelse om Danmarks konvergensprogram. 2006.

55

57

59

61

63

65

67

69

71

73

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Efterlønsalder Folkepensionsalder



Offentlig nettogæld 2002

De offentlige finanser blev væsentligt forbedret fra 2002 til 2008

13Kilde: CEPOS, Danmarks Nationalbank og Finansministeriet

28. September 2017

0

10

20

30

40

50

60Offentligsaldo,DKKmia

RenteudgifterBetalingsbalancen

2002

297mia.





28. September 2017

0

10

20

30

40

50



2002 2004

Offentlig nettogæld 2004

214mia.





28. September 2017

0

10

20

30

40

50



2002 2004 2008

Offentlig nettoformue 2008

120mia.



Den offentlige nettogæld forsvandt og blev afløst af et nettotilgodehavende

16Kilde: Danmarks Statistik, CEPOS

28. september 2017

-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Offentlignettogæld,pct.afBNP



Danmark reducerede udlandsgælden betydeligt

17Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik (løbende priser)

28. september 2017

Udlandsgæld, netto, % af BNP, 2002

Danmarks udlandsgæld 2002, netto

DKK231mia.

Farveskema50-100 % (nettoformue)0-50 % (nettoformue)0-50 % (nettogæld)50-100 % (nettogæld)+ 100 % (nettogæld)





28. september 2017


Danmarks udlandsgæld 2006, netto

DKK3,4mia.






28. september 2017


Danmarks udlandsformue 2009, netto

DKK75,8mia.




Skattestoppets ABC

2028. september 2017

1. Ingen skat eller afgift må sættes op.

2. Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.

3. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.

4. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.

5. Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.



Udover skattestoppet blev der gennemført sænkninger af skatten på den sidst tjente krone

21Kilde: CEPOS 2017, Skatteministeriet

28. september 2017

Forårspakken (2004)• Forhøjelse af mellemskattegrænsen med ca. 50.000 kr.• Indførelse af et beskæftigelsesfradrag pa 2,5 pct.

Lavere skat pa arbejde (2007)• Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 4,25 pct.• Forhøjelse af mellemskattegrænsen med ca. 50.000 kr.• Forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. • Indeksering af energiafgifter

Forarspakke 2.0 (2009)• Afskaffelse af mellemskatten• Nedsættelse af bundskat med 1,5 pct. point• Forhøjelse af topskattegrænse med ca. 40.000 kr. • Reduktion af rentefradraget

35

40

45

50

55

60

65

1998 1999 2001 2002 2004 2008 2009 2010 2013 2014 2016 2017

Marginalskatteprocent,1998- 2017

Bundskat Mellemskat Topskat



Oppositionen ville øge de offentlige udgifter


“Regeringen er jo god til tal, men de tal, som de lægger frem, vil rent faktisk ikke øge investeringsniveauet i vores offentlige sektor. Statsministeren er for fedtet i forhold til velfærdssamfundet”Helle Thorning-Schmidt (S) 1. november 2007, TV-duel, TV2

”Man forsømmer at bruge nogle penge, man ikke har råd til at lade være med at bruge. Den diskussion om offentlige udgifter som noget, der altid bare er en omkostning, der fører til skatter og sådan noget, er noget sludder”Mogens Lykketoft (S), Jyllands-Posten 9. august 2003



Den årlige realvækst i det offentlige forbrug blev reduceret

23Kilde: Danmarks Statistik, faste 2010-priser

28. september 2017

250

300

350

400

450

500

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Offentligtforbrug(DKKmia.)1993-2001

250

300

350

400

450

500

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Offentligtforbrug(DKKmia.)2002-2008



Der blev omprioriteret i de offentlige udgifter

24Kilde: Eurostat, CEPOS

28. september 2017

2002:53,2%afBNP

2008:50,4%afBNP

Samlede offentligeudgifter 2002:

23,0%afBNP

2008:21,6%afBNP

Offentlig understøttelse

2008:0,91%afBNP

2002:0,78%afBNP

Forskning og udvikling Sundhedsvæsnet

2008:7,9%afBNP

2002:7,1%afBNP

2002:2,0%afBNP

2008:0,1%afBNP

Netto renteudgifter



Antallet af privatansatte steg, og antallet af offentligt ansatte samt overførselsmodtagere faldt

25Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik

28. september 2017

Offentligtansatte2002:833.000

Offentligtansatte2008:813.000

Privatansatte2008:2.092.000

600000

650000

700000

750000

800000

850000

900000

950000

1000000

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Danskerepåpassivforsørgelse

Overførselsmodtagere(minusstuderendeogpensionister)Privatansatte2002:

1.910.000



Flere borgerlige kritiserede regeringen og ville øge det offentlige forbrug yderligere


“I Danmark gider vi ikke stå i kø for at komme på sygehus. Vores ydelser på kræft-området er ikke i orden. Den danske befolkning ønsker, at de ting skal være i orden før skattelettelser” Knud Munk Nielsen, Amtsborgmester i Ringkøbing (V), Information 10. juni 2006

“Venstres vælgere efterspørger kvalitet i børnepasning, på skole- og ældre-området. Og hvis det bliver for ringe, kan jeg godt forestille mig, at en del af Venstres vælgere spørger, om de skal se sig om efter et alternativt sted at sætte deres kryds”Bjørn Dahl, Borgmester i Roskilde (V), Information 10. juni 2006



Det offentlige forbrug steg kraftigere i kommuner og amter indtil kommunalreformen 2007

27Kilde: Danmarks Statistik

28. september 2017

90

100

110

120

130

140

150

160

2002 2003 2004 2005 2006

Forbrugsudgifterialt(indeks2002=100)

Stat(inkl.sociallekasserogfonde) Kommuner Amter



Lykketofts kritik af boligpolitikken


”Han legede en slags socialdemokrat, men fjernede systematisk brikker af de faste indtægter i staten og levede så på en konjunktur-medløbspolitik, der var med til at pumpe ejendomspriserne op og gøre folk glade”Mogens Lykketoft (S), Berlingske 8. maj 2016



Økonom-kritik af boligpolitikken


“Skattestoppet var uden nogen form for tvivl en stærk enkeltstående årsag til, at vi ikke bare fik store prisstigninger, men at vi oplevede en decideret eksplosion i priserne, der endte med at skade økonomien”Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Tidligere økonomisk overvismand, BT 9. Maj 2016



Boligpriserne har været stigende fra 1965 til 2015

30Kilde: Danmarks Statistik

28. september 2017

0

20

40

60

80

100

120

140

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Boligpriser(prisindeks:2006=100)

Enfamiliehuse Ejerlejligheder Linear(Enfamiliehuse)



Loven om indførelse af afdragsfrie lån blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget

31Kilde: retsinformation.dk

28. september 2017

99 stemmer for

13 stemmer imod



Regeringens økonomiske politik fik ros af anerkendte internationale tidsskrifter


“During its six years in office the Liberal-Conservative government streamlined the government adminis-tration; reduced taxation; introduced gradual reforms to the welfare system (with the particular aim of stimulating labour supply); and made progress in privatising the few companies still under public ownership. (…) Underpinned by a generally sound macro-economic policy framework, Denmark has experienced a pronounced economic upswing in recent years, coupled with low unemployment and inflation”Economist Intelligence Unit, december 2007



1

3

5

7

9

11

13

15

17

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

GlobalCompetitivenessRanking

Danmark rangerede højt på anerkendte internationale ranglister

33Kilde: World Economic Forum

28. september 2017

“Good institutions and competent macroeconomic management, coupled with world-class educational attainment and a focus on technology and innovation, are a successful strategy for boosting com-petitiveness in an increasingly complex global economy. (…) Countries that, like the Nordics, are investing heavily in edu-cation are likely to see rising levels of in-come per capita, growing success in redu-cing poverty and an increasing ability to establish a presence in the global economy,”Augusto Lopez-Claros, Chief Economist Director for World Economic Forum’s Global Competitiveness Network states, 2006



Ifølge OECD stod Danmark i en fordelagtig position, da finanskrisen ramte

34Kilde: OECD Economic Surveys: Denmark 2009 (side 11)

28. september 2017

“Denmark entered the recession

with a strong financial position and a sound fiscal policy framework

”



Forbrugertilliden forblev høj gennem finanskrisen

35Kilde: OECD Data

28. September 2017

Consumer Confidence Index (CCI).




36Kilde: Danmarks Statistik (inflation beregnet på samme måned foregående år)

28. september 2017

Arbejdsløshed, juni 2017

4,1 %Inflation, juni 2017

0,6 %



I det lange løb synes inflationen ikke at have indflydelse på den naturlige ledighed




Økonomisk teori og praksis gennem mine 40 år i politik


1. Loven om opdrift

Presset for at øge de offentlige ud-gifter vil altid være stærkere endmodstanden mod at øge skatterne.

2. Loven om asymmetri

Når en regering fører aktivfinanspolitik, vil lempelse af finans-politikken altid betyde stigning i deoffentlige udgifter, medens stram-ning af finans-politikken altid vilbetyde stigning i skatterne.

3. Loven om det selvforstærkende skattetryk

Højere skat indebærer mindredisponibel indkomst, som betydermindre evne til at klare velfærds-opgaver privat, hvorfor familierneretter efterspørgslen mod offent-lige ydelser. Herefter må skatternesættes yderligere i vejret, hvorvedfamilien har endnu mindre levnettil selv at klare opgaverne, hvilketudløser endnu større efterspørgselefter offentlige ydelser, osv. osv.



Opsummering


Velfærdsaftalen fra 2006 øgede arbejdsudbuddet markant og bidrog til den langsigtede holdbarhed af dansk

økonomi

Markante reduceringer af marginalskatten på arbejdsindkomst

øgede gevinsten ved at arbejde væsentligt

For første gang siden 2. verdenskrig havde Danmark ingen udlandsgæld,

hvilket sikrede et solidt finansielt udgangspunkt da finanskrisen ramte

Velfærdsaftalen Sænkninger af marginalskatten Gældfri i 2009


Introduktion Velfærdsaftalen Statsgælden Skattestoppet Offentligt forbrug Boligmarkedet Danmark i verden Opsummering28/09/2017 40Foto: Danmarks Nationalbank

ØKONOMISK TEORI OG PRAKSISDen økonomiske politik 2001 – 2009Oplæg ved Anders Fogh Rasmussen

Documents

ØKONOMISK TEORI OG PRAKSIS - ku