Kontra Magazine - NO4 - november

ASSISTENTTRÆNERENS DNADERFOR ER LFC-MAN.U NOGET HELT SPECIELT

PLANØKONOMIENS HØJBORG: MAJOR LEAGUE SOCCERHVAD BLEV DER AF... ABDUL SULE

GRUND TIL OPTIMISME?

M A G A Z I N E / NO.4 / november / 2012

En verden af muligheder!

Klik her!

SKRIBENTERHENRIK LØNNE @HENRIKLOENNEKLAUS NORDSTRØM

TEGNEROLE GISSELBÆK

REDAKTØRLASSE FROM JONASSEN

LASSE @ KONTRAMAG.DK@LASSEFROM

JOURNALISTTOBIAS MATTHIESENTOBIAS @ KONTRAMAG.DK@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKERNICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK@NDORFER

GRAFIKERSEBASTIAN MADS BONSINGSEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK@ SEB_BONSING

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

INDHOLD

50

32

58 10

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 4

INDHOLD

50

32

58 10


1016325058

PLANØKONOMIENS HØJBORGEuropa er socialistisk og regulerende, mens USA er kapita-listisk, ulige og frit. Sådan er den traditionelle tankegang, men når emnet er fodbold, bliver billedet spejlvendt. Læs om det fremadstormende amerikanske fodboldunivers

SKANDINAVIENS UNGE ANGRIBEREUnge kometer har i denne sæson markeret sig med stri-bevis af mål i Superligaen. Ser vi på Sverige og Norge er det et blandet billede. Vi er gået i dybden med angri-berudviklingen i Skandinavien.

ASSISTENTENS DNAVi hører tit om toptrænere som, men hører sjældent om chefernes højre hånd. Bag de indre linjer får assistent-trænerne voksende ansvar i klubberne. Hvad laver de og hvad kendetegner den gode assistent?

GADEHELTEN FRA NIGERIADet er 10 år siden, at han toppede, men oplever i dag at blive stoppet af 10-årige drenge på gaden og bombar-deret med beskeder på Facebook. Læs en reportage fra Kbh. Nordvest, hvor vi fandt kultangriberen Abdul Sule.

HADETS KAMPMagtbalancen mellem Man U og Liverpool er uomtviste-ligt rykket et halvt hundrede kilometer øst for Merseyside siden Liverpools storhedstid, men hvorfor har dette opgør udviklet sig til et af de største arvefjendeopgør i verden?

16


Kære læsere,

Når du nu sidder og læser Kontra Ma-gazine, læser du produktet af et frivilligt projekt. Uden budget, bagmænd eller store kommercielle hensigter forsøger vi at bidrage med et hjerteblodsprojekt. Vi lærer stadig og ser det som en natur-lig del af magasinet, at du kan bidrage med idéer, kommentarer eller sågar ar-tikler. Det er derfor helt igennem sandt, når vi siger ’af fodboldpassionister – til fodboldpassionister’.

Det er dog en stor udfordring at blive synlig i en onlineverden præget af massiv kommerciel markedsføring. Den virale spredning har været grundste-nen i magasinets stadigt lille udbre-delse. Derfor kan jeg ikke opfordre for

meget til, at du fortæller om magasinet til bekendte eller deler på Facebook og Twitter. Det vigtigste for dig som læser af Kontra er dog, at du opfatter magasinet som interaktivt. Vi er i stor grad også afhængig af inputs, så al interaktion er et plus for os.

Den sidste måned har lært os alle en del om fodbold. Hvad fodbold har lært dig, kan være helt forskelligt fra, hvad det har lært mig. Vi er dog overbevist om, det kan være sjovt at se hvad andre får ud af spillet, og derfor kan du i umiddelbart forlængelse af disse sider, læse det nye faste tiltag Panelet, der bringer 11 bud på, hvad fodbold har lært os.

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 6

Af faste indslag kan du læse om den karismatiske, og tilsyneladende stadigt elskede Abdul Sule. Måske er du klar over hvad han laver, men er du også klar over, hvordan han blev vraget til VM pga. et korrupt fodboldforbund? Under alle omstændigheder er det glædeligt at opleve, hvordan en personlighed som Sules kan motivere og begejstre folk, selv mange år efter støvlerne blev lagt på hylden.

Assistenttræneren fl yver som oftest under medieradaren. Vi tog fat i fi re markante personer og spurgte ind til emnet. Det kom der nogle ret interes-sante interviews ud af, læs ’Assistent-trænerens DNA. Og hvad med de

økonomiske aspekter i fodbold? Ja, i stedet for at fortælle videre om alt det spændende indhold i denne måneds magasin, vil jeg hellere sende en be-gejstret opfordring til at se nærmere på det hele.

Det vigtigste for os er, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Maga-zine. Vi håber stadig, at vi kan blive en fast del af din fodboldhverdag, og du vil fortælle folk om dit bekendtskab.

Vores indhold er skrevet til fodboldpas-sionister af fodboldpassionister.

Go’ fornøjelse.Lasse From

Hvad fodbold har lært dig, kan være helt forskelligt fra, hvad det har lært

mig. Vi er dog overbevist om, det kan være sjovt at se hvad andre får ud

af spillet.

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE

Kære læsere,

Når du nu sidder og læser Kontra Ma-gazine, læser du produktet af et frivilligt projekt. Uden budget, bagmænd eller store kommercielle hensigter forsøger vi at bidrage med et hjerteblodsprojekt. Vi lærer stadig og ser det som en natur-lig del af magasinet, at du kan bidrage med idéer, kommentarer eller sågar ar-tikler. Det er derfor helt igennem sandt, når vi siger ’af fodboldpassionister – til fodboldpassionister’.

Det er dog en stor udfordring at blive synlig i en onlineverden præget af massiv kommerciel markedsføring. Den virale spredning har været grundste-nen i magasinets stadigt lille udbre-delse. Derfor kan jeg ikke opfordre for

meget til, at du fortæller om magasinet til bekendte eller deler på Facebook og Twitter. Det vigtigste for dig som læser af Kontra er dog, at du opfatter magasinet som interaktivt. Vi er i stor grad også afhængig af inputs, så al interaktion er et plus for os.

Den sidste måned har lært os alle en del om fodbold. Hvad fodbold har lært dig, kan være helt forskelligt fra, hvad det har lært mig. Vi er dog overbevist om, det kan være sjovt at se hvad andre får ud af spillet, og derfor kan du i umiddelbart forlængelse af disse sider, læse det nye faste tiltag Panelet, der bringer 11 bud på, hvad fodbold har lært os.

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 7

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

…at spillere (danske) læser alt, hvad der skrives om dem, uanset om de vil stå ved det eller ej. En spil-ler som Daniel Agger har fuldstæn-dig styr på, hvem der har skrevet hvad om ham - og hver en forkert detalje bliver nævnt. Men jeg har respekt for hans konfrontationer modsat andre, der bliver tøsefor-nærmede og lægger journalister på is. Og så har Mtiliga giga cojo-nes. Ingen støtte til hans håndtering, men det kræver noget helt særligt at sige ”ikke klar” til Olsen 45 min. før kampen. Michael Qureshi

...at FC Nordsjælland desværre ikke fi k den hæder de havde fortjent ovenpå 1-1 mod Juventus. Brøndby og FCK har tidligere oplevet massiv medie-hype efter lignende resultater i Europa, men måske er FC Nordsjælland nok bare ikke en kiosk-basker. Lasse From

...at landsholdets omdømme stadig er skrøbeligt. Pæn fodbold, mange boldberøringer og spilover-tag batter intet i den brede fod-bolddebat, så længe det kun bi-drager med et point. Morten Crone

at det spanske U21-landshold er lysår foran alle andre. Det er nærmest uhyggeligt og virkelig skræmmende, hvordan de fuld-stændigt afmonterede det dan-ske. Man skal bestemt ikke kimse af U21-fodbold. Zak Egholm

at det er meget mere end snak, når man taler om, at et hold på østeuropæisk udebane skal tage højde for det tryk, tilskuerne vil lægge på dem. Selv oppe på kommentatorpladserne i Bucha-rest følte man sig blæst baglæns, da FCK var på besøg i det ru-mænske inferno! Kommer jeg på de kanter igen, vil jeg overveje et

høreværn. Mette Cornelius

…at der IKKE er noget spillerop-rør i gang mod Michael Laudrup i Swansea. Kian Fonoudi

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 8

JEG HAR LÆRT...…at kant, personlighed og ikke

mindst trofasthed belønnes. Peter Graulunds farvel til AGF var tåre-vædet, og havde Graulund ikke haft de tre egenskaber, så havde han blot måttet nøjes med en buket blomster og en klapsalve. Nu fi k han en afskedssalut som en af AGF›s helt store profi ler. Thomas Lund Hansen

…at danske spillere godt kan slå til i de største ligaer, selvom vi ofte hører om det modsatte. Jeg be-søgte Matti Lund Nielsen i Pescara. En mand, der har mødt modgang og nedture, men via hårdt arbej-de, ydmyghed og refl eksion over egne evner har han etableret sig som regelmæssig starter i Serie A. Et mønstereksempel på spillere, vi har for få af. Martin Davidsen

…hvor vanvittig god en fod-boldspiller Jores Okore er. For mig at se er han det største forsvarsta-lent herhjemme siden Agger, hvad han så rigelig har bevist i FCNs tre første kampe i CL. Målene er ras-let ind, men den 20-årige stopper har paradoksalt nok ikke sat en fod forkert. Samtidig letter jeg på hat-ten for det fi ne talentarbejde i FCN og oprindelig i B93. Det giver i dén grad håb for fremtiden for dansk fodbold. Christian Frederiksen

…at kvaliteten på et fodbold-hold kan afl æses på bænken. Dze-ko er en fantastisk mand at kunne smide ind, og nøj hvor er han vigtig for Man City. Mesterskaber vindes ikke i efteråret, men de kan tabes der. Takket være Dzekos mange sene mål kan City stadig håbe på at hæve PL-trofæet til maj. Og uden ham havde de for øvrigt ikke vundet sidste sæson. Gisle Thorsen

...at landsholdet åbenbart ikke har specielt godt af at spille en mand i overtal. Både mod Bulga-rien og Italien fi k Danmark en lille gave i form af et rødt kort til mod-standerne, men desværre uden at det blev udnyttet spillemæssigt. Måske skulle man – inspireret at Mti-liga – begynde at afvise udvisninger

til modstanderne. Andreas Kraul

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

…at spillere (danske) læser alt, hvad der skrives om dem, uanset om de vil stå ved det eller ej. En spil-ler som Daniel Agger har fuldstæn-dig styr på, hvem der har skrevet hvad om ham - og hver en forkert detalje bliver nævnt. Men jeg har respekt for hans konfrontationer modsat andre, der bliver tøsefor-nærmede og lægger journalister på is. Og så har Mtiliga giga cojo-nes. Ingen støtte til hans håndtering, men det kræver noget helt særligt at sige ”ikke klar” til Olsen 45 min. før kampen. Michael Qureshi

...at FC Nordsjælland desværre ikke fi k den hæder de havde fortjent ovenpå 1-1 mod Juventus. Brøndby og FCK har tidligere oplevet massiv medie-hype efter lignende resultater i Europa, men måske er FC Nordsjælland nok bare ikke en kiosk-basker. Lasse From

...at landsholdets omdømme stadig er skrøbeligt. Pæn fodbold, mange boldberøringer og spilover-tag batter intet i den brede fod-bolddebat, så længe det kun bi-drager med et point. Morten Crone

at det spanske U21-landshold er lysår foran alle andre. Det er nærmest uhyggeligt og virkelig skræmmende, hvordan de fuld-stændigt afmonterede det dan-ske. Man skal bestemt ikke kimse af U21-fodbold. Zak Egholm

at det er meget mere end snak, når man taler om, at et hold på østeuropæisk udebane skal tage højde for det tryk, tilskuerne vil lægge på dem. Selv oppe på kommentatorpladserne i Bucha-rest følte man sig blæst baglæns, da FCK var på besøg i det ru-mænske inferno! Kommer jeg på de kanter igen, vil jeg overveje et

høreværn. Mette Cornelius

…at der IKKE er noget spillerop-rør i gang mod Michael Laudrup i Swansea. Kian Fonoudi

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 9

PLANØKONOMI I KAPITALISMENS HØJBORGEuropa er socialistisk, lighedsorienteret og regule-rende, og Nordamerika er kapitalistisk, ulige og frit. Sådan er den konventionelle tankegang, men når emnet er fodbold bliver dette billede spejlvendt. I Europa kan man frit ansætte lige så mange spillere man vil til den løn man vil og stifte lige så stor gæld som bankbogen tillader. Derimod ser man i nordame-rikansk sport, og i soccer i særdeleshed, at lønudgifter er begrænsede, trupsammensætninger er reguleret og ligaen er centralt styret for at sikre en højere grad af lighed.

Henrik Lønne er fast ugentlig skribent

på websitet soccernewsday.com og

blogger om nordeuropæisk fodbold

på henrikloenne.blogspot.com


Den amerikanske/canadiske Major Lea-gue Soccer har eksisteret siden 1996 og er vokset fra 10 til 19 hold, hvoraf tre er canadiske, hvor de første hold var Toro-nto der kom med i 2007. Mens MLS stadig halter efter NHL, NFL, NBA og MLB har liga-en siden 1996 oplevet, at spillet er blevet bedre, lønningerne højere, og tilskuertal-let stigende. Sidstnævnte er især blevet hjulpet af Seattle Sounders, der indtrådte i 2008 og foreløbigt i 2012 sæsonen har haft et tilskuersnit på 43.755.

Ligaen er til salg – ikke klubberne

Ejerskabsstrukturen er et unikt element ved MLS. Hvert enkelt hold og spillernes kontrakter er ejet af ligaen, og hvis man som person eller fi rma vil investere i et MLS hold ejer man faktisk ikke holdet. Joey Saputo, manden bag Montreal Impact, ejer derimod 1/19 af selskabet bag MLS og har automatisk retten til at drive hol-det i Montreal. Dette lyder måske som semantik, men denne struktur har stor indfl ydelse på ligaen. Som spiller skriver du kontrakt, ikke med holdet, men med ligaen og med mindre du specifi kt for-handler det ind i din kontrakt, kan du fra den ene dag til den anden blive sendt fra Vancouver til Kansas City uden at have indfl ydelse på situationen.

Derudover kan ligaen skrive kontrakt med en spiller uafhængigt af klub-berne for derefter at udlodde spilleren i lodtrækning blandt interesserede klub-ber. Dette var eksempelvis tilfældet da ex-AGFeren Benny Feilhaber endte hos New England Revolution.

Ny spiller? Så hiv kuglerammen frem

Regelsamlingen for hvordan truppen må sættes sammen fylder lidt over ni sider og det kan tage sit at holde styr på det. Her kommer dog en forklaring af de vigtigste regler:

Et MLS hold må have en trup på op til 30 spillere. Heraf må de 20 bedst løn-nede spillere på holdet tilsammen tjene 2.810.000 dollars om året. Maksimumløn-nen er 350.000 dollars og minimumsløn-nen er 44.000 dollars. Minimumslønnen gælder dog kun for de 25 første spillere, de sidste 5 må betales så lidt som 33.750 dollars. Disse spillere må dog højst være 25 år gamle. Som krølle på halen må hver klub skrive kontrakt med to akademispil-lere uden om draftsystemet, og disse bliver automatisk medregnet som én af de sidste 10 spillere og bliver derfor ikke medregnet i lønbudgettet uanset deres løn.

TEKST: HENRIK LØNNEFOTO: SOCCER NEWSDAY

Hvordan pokker passer Thierry Henry, David Beckham og Landon Donovan så ind i det lønsystem?

» »


Efter sådan en omgang sidder du sikkert og tænker »Hvordan pokker passer Thie-rry Henry, David Beckham og Landon Donovan så ind i det lønsystem?«

Svaret skal fi ndes i begrebet Designated Players (DP). En DPs løn bliver kun mod-regnet 350.000 dollars i budgettet uan-set hvor høj lønnen er og hver klub må have to designated players, samt endnu en hvis de betaler et engangsbeløb på 250.000 dollars til ligaen. Dette system bli-ver dog kompliceret yderligere af, at en DPs kontrakt kun tæller for 175.000 dollars i budgettet, hvis spilleren støder til holdet i midten af sæsonen. Hvis spilleren er 20 el-ler under er modregningen kun 150.000, og for en 21-23 årig er den 200.000.

Er du stadig med? Lad os se på transfer-budgettet.

Faktum er, at ingen - udover ligaen og klubberne - aner hvor store de er. Dette forsvares med, at det vil svække ligaen og klubberne i en forhandlingssituation, men det betyder også at fl ere konspira-tionsteorier er opstået, omkring ligaens særbehandling af eksempelvis Los An-geles Galaxy, da dette vil være positivt i et PR- og markedsføringsperspektiv.

Mens størrelsen på transferbudgettet er ukendt, er det dog offentligt hvordan det bliver fordelt. En klub kan blandt andet få tildelt penge hvis den:

• Ikke kvalifi cerer sig til slutspillet• Sælger en spiller til en klub i en

anden liga• Spiller sin første sæson i ligaen• Kvalifi cerer sig til den nordamerikan-

ske Champions League

Udover at transferbudgettet naturligvis kan bruges til at købe spillere uden for MLS og kan være en del af handler in-denfor MLS, kan det også bruges til at købe mere plads i lønbudgettet.

Men nok om jura og budgetter. Det er vidst på tide at snakke om fodbold.

Som Esbjerg-Brøndby på en regnfuld efterårsdag

Det kan være svært præcist at sam-menligne niveauet på MLS med en euro-pæisk liga, da forskellen på den bedste og dårligste spiller i truppen kan være

enorm i relation til europæiske klubber. Men det kan ikke undgås når New York Red Bulls både har reserveangriberen Jose Angulo, der får 33.750 dollars om året og Thierry Henry som får 5.600.000 om året.

Derfor ser man grove taktiske fejl og dumme

boldtab, der fører til en ofte meget direkte

spillestil, som nogle måske ville kalde ‘indianerfodbold’

» »


Denne forskel i kvalitet kommer især til udtryk når de foretrukne spillere bliver skadet, får karantæne eller har brug for at blive skånet. Derfor kan man se kampe, der langt overgår Superligaen i kvalitet - man fristes endda til at sige midten af Premier League -, mens man andre gange vil fi nde kampe, hvor selv Esbjerg-Brøndby på en regnfuld efterårs-dag kunne være at foretrække.

Kvaliteten af talentudviklingen i Canada og USA er fortsat langt fra den europæi-ske. Dette skyldes delvist, at fodbold ikke er førsteprioriteten for de unge mænd og drenge, der satser på at blive sportsfolk, samt et overdre-vent fokus på resultater frem for udvikling i ungdomsræk-kerne. Det betyder, at mens spillerne er pragteksemplarer rent fysisk, og ofte har et højt teknisk niveau, mangler de ofte spilintelligens sammenlignet med deres europæiske og latinamerikanske kol-leger. Derfor ser man grove taktiske fejl og dumme boldtab, der fører til en ofte meget direkte spillestil, som nogle måske ville kalde ‘indianerfodbold’.

Som jeg kom ind på i starten er MLS ikke bare en amerikansk liga, men også ca-nadisk. Det kan give visse udfordringer at have transnational liga, hvor hvert hold starter med otte pladser til internationale spillere, der kan handles med på lige fod med draftpicks og andre spillere. Dog er

der den særregel, at de canadiske hold Vancouver Whitecaps, Montreal Impact og Toronto FC skal have minimum tre ca-nadiske spillere i truppen, men derud-over tæller canadiere og amerikanere ikke som internationale spillere.

Dette er et krav fra det canadiske fod-boldforbund for at tillade canadiske hold i MLS. Omvendt tæller canadiere som internationale spillere for de resterende amerikanske hold, da den amerikanske arbejdsmarkedslovning ikke tillader, at give særstatus til specifi kke udenland-ske nationaliteter. Derudover er det en

udfordring for de canadiske hold at tiltrække ame-rikanske spillere, da disses kærester og koner ofte kan have problemer med at få arbejds-

tilladelse i Canada og da lønningerne, som tidligere beskrevet, ikke ligefrem er noget man bliver rig af, er det langt fra alle amerikanske spillere der har råd til at konen ikke arbejder.

Europæisk kasinokapitalisme

Fremtiden virker dog lys for MLS. Siden begndelsen i 1996 er ligaen på kun 16 år vokset fra 10 til 19 hold, hvoraf 17 ud af de 19 spiller på deciderede fodboldsta-dions frem for at leje sig ind hos NFL eller MLB hold. Derudover er lønloftet steget med 1,2 millioner dollars siden 1998 og mindstelønnen er steget fra 12.900 dol-lars i 2007 til 33.750 i 2012. Evnen til at bruge fl ere penge på truppen generelt

Ligaen er vokset på trods af den globale

krise - samtidig med at konceptet har været økonomisk forsvarligt

» »


og lønniveauets stigning er med til at øge kvaliteten, som kan være en del af forkla-ringen på, at MLS med et gennemsnitligt tilskuertal på 17.872 i 2011 overhalede både NHL og NBA. MLS er dog stadig langt bagud når man kigger på antallet af tv-seere.

Mange iagttagere af ligaen er positive, da ligaen er vokset på trods af den glo-bale krise - samtidig med at konceptet har været økonomisk forsvarligt. Denne tilgang bliver også betragtet som god,

hvis man eksempelvis ser hvordan den europæiske fodboldmodel har tilladt en ekstrem sportslig og økonomisk skævv-ridning, der har udelukket de fl este klub-ber fra titelmuligheder og har presset mange klubber til det punkt hvor selv hæderkronede klubber er gået konkurs. Meget kan siges om USA, men indenfor soccer er den socialistiske tankegang gennemgående, og det kan vise sig at blive grundstenen i en fortsat vækst i li-gaen.


FØLG OS PÅ FACEBOOKIkke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

SKANDI-NAVIENS UNGE ANGRIBERE

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 16

TEKST: LASSE FROMFOTO: FODBOLDLANDSHOLDET.DK

Foto: Anders Kjærbye


Flere unge kometer har i denne sæson markeret sig med stribevis af mål i Superligaen. Kigger vi mod Sve-rige og Norge kan vi ligeledes se nogle interessante udviklinger - både på godt og ondt. Derfor forsøgte Kontra at gå i dybden med angriberudviklingen i Skandinavien baseret på en statistisk sammenligning af de seneste 10 sæsoner.

»Hvor er Danmarks Zlatan?« har vi ofte hørt mange danske medier spørge. Det er efterhånden blevet en underforstået sandhed, at Sverige producerer det ene angrebstalent efter det andet, mens Danmark sidder tilbage med sorteper, i form af Nicklas Bendtner, som eneste top-angriber. Det er dog også sandt,

at Sverige de senere år har kunne gøre brug af angribere som Zlatan Ibrahimo-vic, Johan Elmander, John Guidetti, Ola Toivonen, Markus Rosenberg, Tobias Hy-sén og mange, mange fl ere. Men ser vi på statistik fra Skandinaviens tre bedste ligaer tegner der sig et billede af, at de kommende år vil vise en ny udvikling.

0

2

4

6

8

10

12

12/1311/1210/1109/1008/0907/0806/0705/0604/0503/04

DANMARK U23 I TOP20Figur 1:Antal spillere på max. 23 år på topscorerlistens Top20 de seneste 10 sæsoner.

Kilde: Infostrada Sports – Alle tal er fra 16. oktober i landskampspausen.


0

3

6

9

12

15

2012201120102009200820072006200520042003

0

2

4

6

8

10

2012201120102009200820072006200520042003

SVERIGE U23 I TOP20

NORGEU23 I TOP20

Kilde: Infostrada Sports

Kilde: Infostrada Sports


Foto: Anders Kjærbye Casper Sloth og Andreas Cornelius er nogle af de unge offensivspillere, der for alvor er brudt i gennem i denne sæson.


Mens den danske mængde af unge mål-scorere ligger nogenlunde stabilt, har Sverige set en negativ udvikling blandt mængden af U/23 spillere på Allsven-skans topscorerliste. Omvendt har Norge haft en opadgående kurve siden 2005, hvor ingen spillere på 23 år eller under var at fi nde på Top20 listen for de mest scorende spillere i Tippeligaen (Figur 1). Det kan hænge sammen med et øget fokus på netop angriberudvikling i Dan-mark og Norge, hvor man muligvis har kigget mod Sverige i udviklingsarbejdet.

Den danske U21-landstræner Morten Wieghorst har naturligvis også fulgt den tidligere svenske udvikling af unge spil-lere, men ifølge ham kan svenskerne noget andet end blot at udvikle klasse-angribere.

»Vi har ikke kigget specifi kt mod Sverige i forhold til angriberudvikling. Derimod har vi snakket meget om deres succes og metoder i forbindelse med at ind-drage unge spillere med indvandrer-baggrund. Der kan vi godt lære noget af Sverige. Men selvom vi hos DBU har en strategi om, hvordan det bør være, så er det til syvende og sidst klubberne, der afgør det.«

Ikke på jagt efter en dansk top-angriber

Hvis tallene viser, at danske angribere er blevet bedre, er det dog ikke nødven-digvis på grund af retningslinjer fra Wieg-horst og DBU. I moderne fodbold ser man nogle andre tendenser end fokus på de højtprofi lerede bombere.

»I mine øjne er det ikke kun angriberne, der skal score mål. Hos DBU ser vi på man-ge tendenser i fodboldverdenen, og én af dem er, at midtbanespillere også bør score målene,« fortæller Wieghorst om det fokus, han selv lægger.

»Det giver en større risikospredning, hvis fl ere spillere scorer mål. Så bliver man ikke ligeså sårbar, hvis en enkelt spiller bliver skadet eller får karantæne. Jeg forestiller mig, at vi vil se en hel del til i fremtiden, at netop midtbanespillerne scorer fl ere af holdenes mål,« lyder spådommen fra U21-landstræneren.

I mine øjne er det ikke kun angriberne, der

skal score mål– Morten Wieghorst

» »


»Det er svært at sige. Lige nu ser vi jo An-dreas Cornelius, som et rigtig godt ek-sempel. Han er helt ung og har scoret mange mål på kort tid. Men derfra og til at sige, at kvaliteten af angribere plud-selig er bedre, er der langt.«

Stabil situation i Skandinavien

Ser vi på de seneste 10 sæsoner er an-delen af unge spillere på både Top10 og Top20 højest i Sverige. Især Norge halter efter, mens Danmark de seneste sæso-ner er kommet efter Sveriges dominans. Sveriges succesfulde placering skyldes ifølge Wieghorst noget andet end blot fokus på angriberne. Finanskrisen har muligvis gjort forholdene for unge spil-lere mere frugtbare, men indstillingen hos svenske klubber er anderledes.

Selv i Superettan (Sveriges næstbedste

række, red.) er der mange eksempler på

16-årige spillere, der får chancen på holdene

» »Når vi ser den positive udvikling for Dan-mark i forhold til Sverige er det nok mere tilfældigt ifølge Wieghorst. I Superligaen er det nu navne som Cornelius, Kusk, Helenius, Schwartz og Braithwaite vi ser som unge danske målscorere. For fem år siden hed de Curth, Bernburg, Rieks og Duncan. At andelen af unge spillere på topscorerlisten er højere i dag skyldes nok nærmere fi nanskrisen, der har med-ført en større velvillighed fra klubberne til, at give de unge spillere chancen, mener Wieghorst. Man kan ikke nødvendigvis konkludere noget med sikkerhed.

Foto: Denis Rudenko Den svenske U21-landstræ-ner fremhæver den tidligere Malmö-bomber Matthias Ranegie (øverst t.h.) som et eksempel på en fortsat god udvikling i Allsvenskan


»Jeg har min egen teori, for i Sverige ser man mange helt unge spillere optræde i de næstbedste rækker. Selv i Superet-tan (Sveriges næstbedste række, red.) er der mange eksempler på 16-årige spillere, der får chancen på holdene. De bliver matchet på en helt anden måde end i ungdomsfodbold, og det udvikler deres spil, når de spiller mod fysisk stærke og mere rutinerede modstandere.«Når svenskerne ofte bliver testet på højere niveau i en tidlig alder, ender det ofte ud i et tidligt udlandseventyr. Den sven-ske U21-landstræner, Håkan Ericson, har masser af eksempler på unge angribere, der ikke har fået muligheden for at score mange mål i Allsvenskan

»I år har vi eksempelvis givet Mikael Ishak plads på U21-holdet. Sidste år spillede han i Superettan (hos Assyriska, red.) men han blev solgt til FC Köln. I år har han scoret seks mål i fem kampe for U21-landsholdet, men da Köln rykkede ned sidste år spillede han på et dårli-gere hold og havde derfor ikke samme mulighed for at score på klubplan,« siger Ericsson til Kontra og fortsætter sine eksempler.

»Det samme kan egentlig siges om Bra-nimir Hrgota, der er skiftet til Borussia Mönchengladbach og spiller en del

dernede. Også Samuel Armenteros og Mervan Celik kan nævnes, for ikke at glemme John Guidetti,« opremser sven-skeren med henvisning til, at de helt store svenske angrebstalenter ikke er at fi nde i Allsvenskan.

Det viser sig dog, at udviklingen har med-ført en anden situation i dag end for få år siden. Kaster man et blik på de seneste tre sæsoner, kan man se en større jævn-byrdighed.

Foto: Chell Hill Norske Mohammed ”Moa” Abdellaoue blev en yderst populær mand med sin direkte vej mod målet


Ældste fødselsår Sæson Sæson U23 i Top10 U23 i Top20 U23 i Top10 U23 i Top20 U23 i Top10 U23 i Top20

1980 2003/2004 2003 5 9 3 8 3 6

1981 2004/2005 2004 5 8 3 10 1 7

1982 2005/2006 2005 2 3 5 11 0 0

1983 2006/2007 2006 5 10 4 9 0 1

1984 2007/2008 2007 4 11 4 7 1 4

1985 2008/2009 2008 4 8 5 8 0 4

1986 2009/2010 2009 1 8 6 14 4 5

1987 2010/2011 2010 0 6 6 11 1 5

1988 2011/2012 2011 4 8 3 6 5 8

1989 2012/2013 2012 8 10 3 6 4 9

I alt 38 81 42 90 19 49

Seneste 3 sæsoner 12 24 12 23 10 22

DANMARK

Den stabile situation er tydeligst at se, hvis de tre seneste sæsoner summeres. Siden 2010 har alle tre lande haft et jævnbyrdigt antal unge spillere både på topscorerlisternes Top10 og Top20. Sveriges kurve ramte et usædvanligt

toppunkt i sæsonen 2009, hvor hele 14 spillere på Top20-listen var 23 år eller der-under, med GAIS’ Wanderson (18 mål), som den mest scorende unge spiller.


Ældste fødselsår Sæson Sæson U23 i Top10 U23 i Top20 U23 i Top10 U23 i Top20 U23 i Top10 U23 i Top20

1980 2003/2004 2003 5 9 3 8 3 6

1981 2004/2005 2004 5 8 3 10 1 7

1982 2005/2006 2005 2 3 5 11 0 0

1983 2006/2007 2006 5 10 4 9 0 1

1984 2007/2008 2007 4 11 4 7 1 4

1985 2008/2009 2008 4 8 5 8 0 4

1986 2009/2010 2009 1 8 6 14 4 5

1987 2010/2011 2010 0 6 6 11 1 5

1988 2011/2012 2011 4 8 3 6 5 8

1989 2012/2013 2012 8 10 3 6 4 9

I alt 38 81 42 90 19 49

Seneste 3 sæsoner 12 24 12 23 10 22

DANMARK SVERIGE NORGE

Kilde: Infostrada Sports Tabel 1: Antal spillere på max. 23 år på topscorerlistens

Top20 de seneste 10 sæsoner.


Sæson Sæson Spiller(e) Mål Spiller(e) Mål Spiller(e) Mål

2003/2004 2003 Tommy Bechmann (22. dec 1981) & Mohamed

Zidan (11. dec 1981)

19 Kim Källström (24. aug 1982) 14 Magne Hoseth (13. okt 1980) 11

2004/2005 2004 Thomas Kahlenberg (20. mar 1983)

13 Markus Rosenberg (27. sep 1982)

14 Olivier Occean (23. okt 1981) 14

2005/2006 2005 Morten Rasmussen (31. jan 1985) & Besart Berisha (29. jul 1985)

11 Gunnar Heidar Thorvaldsson (1. apr 1982)

16 Martin Wiig (22. aug 1983) 5

2006/2007 2006 Morten Nordstrand (8. jun 1983) 18 Ari (11. dec 1985) 15 Chinedu Obasi (1. jun 1986) 8

2007/2008 2007 Jeppe Curth (21. mar 1984) 17 Razak Omotoyossi (8. okt 1985)

14 Tarik Elyounoussi (23. feb 1988) 9

2008/2009 2008 Martin Bernburg (26. dec 1985) & Baye Djiby Fall (20.apr 1985)

11 Viktor Elm (13. nov 1985) 15 Mohammed Abdellaoue (23. okt 1985)

9

2009/2010 2009 Tim Janssen (6. mar 1986) 15 Wanderson (18. feb 1986) 18 Mame Biram Diouf (16. dec 1987)

16

2010/2011 2010 Nicolaj Agger (23. okt 1988), Matti Lund Nielsen (8. maj 1988)

& Kaimar Saag (5. aug 1988)

7 Denni Avdic (5. sep 1988) 19 Anthony Ujah (20. nov 1990) 14

2011/2012 2011 Nicklas Helenius (8. maj 1991) 14 Teteh Bangura (27. dec 1989) 15 Mustafa Abdellaoue (1. aug 1988)

17

2012/2013 2012 Aron Jóhannsson (10. nov 1990) 12 Abdul Majeed Waris (22. sep 1991)

22 Torgeir Børven (3. dec 1991) 10

DANMARK DANMARK SVERIGESVERIGENORGE

I Sverige har man dog også eksempler på spillere, der har slået sit navn fast i den hjemlige liga, som det er tydeligt i Danmark, hvis man ser på listen over U23-topscorerne. Håkan Ericson er ikke sen

til at nævne succeshistorien fra Malmö.»Ser vi på den Allsvenskan er der mange hold, der spiller med udlændinge i an-grebet, men det tror jeg ikke er specielt for Sverige. Vi så dog Matthias Ranegie


Sæson Sæson Spiller(e) Mål Spiller(e) Mål Spiller(e) Mål

2003/2004 2003 Tommy Bechmann (22. dec 1981) & Mohamed

Zidan (11. dec 1981)

19 Kim Källström (24. aug 1982) 14 Magne Hoseth (13. okt 1980) 11

2004/2005 2004 Thomas Kahlenberg (20. mar 1983)

13 Markus Rosenberg (27. sep 1982)

14 Olivier Occean (23. okt 1981) 14

2005/2006 2005 Morten Rasmussen (31. jan 1985) & Besart Berisha (29. jul 1985)

11 Gunnar Heidar Thorvaldsson (1. apr 1982)

16 Martin Wiig (22. aug 1983) 5

2006/2007 2006 Morten Nordstrand (8. jun 1983) 18 Ari (11. dec 1985) 15 Chinedu Obasi (1. jun 1986) 8

2007/2008 2007 Jeppe Curth (21. mar 1984) 17 Razak Omotoyossi (8. okt 1985)

14 Tarik Elyounoussi (23. feb 1988) 9

2008/2009 2008 Martin Bernburg (26. dec 1985) & Baye Djiby Fall (20.apr 1985)

11 Viktor Elm (13. nov 1985) 15 Mohammed Abdellaoue (23. okt 1985)

9

2009/2010 2009 Tim Janssen (6. mar 1986) 15 Wanderson (18. feb 1986) 18 Mame Biram Diouf (16. dec 1987)

16

2010/2011 2010 Nicolaj Agger (23. okt 1988), Matti Lund Nielsen (8. maj 1988)

& Kaimar Saag (5. aug 1988)

7 Denni Avdic (5. sep 1988) 19 Anthony Ujah (20. nov 1990) 14

2011/2012 2011 Nicklas Helenius (8. maj 1991) 14 Teteh Bangura (27. dec 1989) 15 Mustafa Abdellaoue (1. aug 1988)

17

2012/2013 2012 Aron Jóhannsson (10. nov 1990) 12 Abdul Majeed Waris (22. sep 1991)

22 Torgeir Børven (3. dec 1991) 10

DANMARK SVERIGE NORGE

Kilde: Infostrada Sports Tabel 2: U23 Topscorer(e ) pr. sæson. Spillere fra egen nation markeret med fed.

få succes i den hjemlige liga, før han blev solgt til Udinese og netop har fået sin A-landsholdsdebut mod Færøerne.«


Fremtidens mand

Udviklingen og de internationale ten-denser betyder altså, at offensivt sta-tionære typer får sværere ved at opnå succes i fremtiden. Derfor er det nærlig-gende at se på, hvilke helt unge spillere vi kan forvente noget af i fremtiden. Nord-mændene har de seneste år eksempel-vis set en gennembrudsstærk Markus Henriksen, der er skiftet til hollandske AZ, mens Sverige ligeledes har sendt Tobias Sana til Holland for Ajax.

Spørgsmålet er så, om vi også kan for-vente unge danske talenter med den slags gennembrudsstyrke, Morten Wieg-horst efterlyser. U21-landstræneren har selv et bud på en lovende spiller, og han slår såmænd også sine folder i hollandsk fodbold.

»Mod Spanien havde vi jo Viktor Fischer med. Han har helt klart nogle kvaliteter, der peger i den retning. I Ajax bliver han jo skolet fantastisk, og de er også meget bevidste om det i deres set-up. Det er stadig tidligt at sige, men han kan i hvert fald godt afdrible en spiller selv,« fortæl-ler Wieghorst.

Når snakken falder på tendenser og fremtidige angribere er Wieghorsts sven-ske kollega dog mere forbeholden. Et taktisk element kan være til hindring for udviklingen af unge svenske offensivspil-lere.

»Jeg ser ikke en speciel tendens i uddan-nelsen af svenske angribere, men fl ere hold i Sverige er begyndt at spille med kun én angriber. Det er selvfølgelig en taktisk faktor, der har betydning for, hvor ofte de unge angribere kan spille. Det betyder også, at fl ere unge spillere ikke får den læring, man får når man spiller ved siden af en mere rutineret angriber,« afslutter Ericson.

Finanskrisens indvirkning på fodbold har medført øget fokus på egenudvikling af talenter, og spørgsmålet er, om det ikke er det, vi ser resultatet af på disse lister. Én ting er sikkert: Kan udviklingen fortsætte som de seneste år, vil alle tre skandina-viske nationer kunne producere nogle særdeles spændende, målfarlige og driblestærke spillere.


»

Foto: Per Kjærbye Morten Wieghorst efterlyser spillere, der kan sætte en mand af på egen hånd


KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT…

FC Nordsjællands bagkæde er den bedste i Superligaen til at trække modstanderen offside. 43 gange er det sket i de første 14 kampe.

OB nok burde overveje deres besøg i det Herning? De stribede har fået smidt en mand ud de seneste tre gange, de har besøgt FC Midtjylland i Superligaen.

Svenskeren med fl est Superli-gakampe på CV’et er hverken Jonson, Grahn eller Johansson. Rawez Lawan har deltaget i 168 Superligakampe og det er rekord for en svensker.

AGF er faktisk det næstmindst afsluttende hold herhjemme i denne sæson. Kun Silkeborg har forsøgt sig færre gange.

Krisztián Vadócz scorede sit fjerde Super-ligamål i sin kamp nummer fi re for OB mod FCM. Kun Lars Elstrup (6 mål) har scoret fl ere mål i sine første fi re kampe for fyn-boerne.

30

KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROM KILDE: INFOSTRADA SPORTS

Siden Mario Gomez sco-rede sit første Bundesliga-mål i 2005/2006, har ingen anden spiller scoret i nær-heden af angriberens 127 mål. Tættest kommer Ste-fan Kiessling med 89 i den periode.

Da Norwich slog Arsenal 20. oktober var det kanariefuglenes første Premier Lea-gue-sejr over The Gunners i mere end 20 år. I august 1992 fi nder vi deres seneste sejr mod Arsenal (2-4 på Highbury).

...Fernando Couto spillede i Serie A fra 1998/1999 og indtil 2007/2008. I den pe-riode nåede han at få rødt kort 10 (!) gange og otte gange var direkte.

Siden Fernando Torres kom til Premier League, har kun Robin van Persie og Wayne Rooney scoret fl ere mål end ham. Torres har garnet 76 gange i PL.

Efter tre runder i Champions League er FC Nordsjælland det hold, der har trukket modstan-deren offside fl est gange.

31

ASSISTENT-TRÆNERENS DNAMens vi bliver kvalt i omtale af toptrænere som Ferguson, Mourinho og Wenger, hører vi sjældent om chefernes højre hånd. Bag de indre linjer opererer assistenttrænerne og får voksende ansvar iklubberne.

Men hvad laver de egentlig? Og hvad kendetegner den gode assistent? Vi har spurgt en konsulent i DBU, en sportsdirektør, en eks-fodboldspiller og naturligvis assistenttræneren selv.

KONTRAMAGAZINE FODBOLD PÅ VRANGEN FODBOLD PÅ VRANGEN KONTRAMAGAZINE 32

KONTRAMAGAZINE FODBOLD PÅ VRANGEN FODBOLD PÅ VRANGEN KONTRAMAGAZINE

TEKST: TOBIAS MATTHIESENGRAFIK: OLE GISSELBÆK

33

Hvad skal en god assistenttræner kunne? En assistenttræner skal komplementere cheftræneren. Hvad cheftræneren ikke er god

til, skal assistenttræneren være god til. Hvad cheftræneren ikke har tid til, skal assistenttræneren have tid til. Min erfa-ring er, at hvis assistenttræneren ligner cheftræneren for meget, så kører det sjældent så godt.

Er der stor forskel på assistenttrænernes opgaver rundt om i de danske superli-gaklubber?

Der er lige så mange forskellige jobbe-skrivelser for assistenttrænere, som der er klubber. Nogle ting er dog det samme. Mange assistenttrænere er f.eks. dem, der står for at forberede videoer. Men meget kommer an på, hvordan chef-træneren er indrettet. Selvfølgelig er det cheftræneren, der styrer taktikmødet, står frem foran pressen og dikterer ret-ningslinjerne, men der er mange interne ting, som assistenten tager sig af. Der er nogle cheftrænere, som er meget ”på” ude på træningsbanen, mens andre er knap så meget på.

Hvad er dine egne erfaringer som træner?

Det har udviklet sig helt vildt, siden jeg var træner. Dengang var der en træner, og så var der en 2. holdstræner. Et par år senere kom assistenttrænerrollen. Så har det udviklet sig derfra til i dag, hvor man

f.eks. kan se på vores landshold, at der er fysiske trænere, angrebstræner, mål-mandstræner, to assistenttrænere osv.

Har du oplevet, at det har været svært for assistenttræneren at indfi nde sig med ikke at have det sidste ord?

Ikke dem jeg har haft. Men det kan blive problematisk, hvis ham der går i anden geled heller vil være ham, der går i første geled. Èn, der dog har gjort det godt, var Viggo Jensen, som efter mange år som cheftræner, tog et assistenttræner-job. Han var kommet til et punkt i sin kar-riere og i sit liv, hvor han sagde, jeg har været dér, jeg er ikke misundelig. Det tankevækkende er, at assistenttræner-rollen er en speciel ting, men ikke desto mindre, vælger mange klubber at hive assistenten op som chef, når cheftræ-neren bliver afskediget. I virkeligheden tror jeg, at øvelsen for mange af dem, vi har haft inde på vores uddannelser, går ud på at lytte efter med sig selv, om man er cheftræner, eller man egentlig er en bedre assistenttræner.

Forsøger i hos DBU at lære trænerkursi-sterne, hvilken rolle de bør have?

Det gør vi specielt på pro-niveau. På pro niveau gennemgår trænerne en per-sonprofi l og får udleveret en 30-40 siders rapport om sig selv.

PETER RUDBÆK, TRÆNERUDDANNELSESKONSULENT I DBU


Hvor meget medindfl ydelse bør en assistenttræner have i forhold til valg af spillere, spillesystem og andre taktiske dispositioner?

Jeg tror, han skal have stor indfl ydelse. Der er mange, der skal have indfl ydelse, men det er jo ikke en diskussionsklub. Jeg tror f.eks. ikke, at Felix Magath spørger ret mange om, hvad der skal ske. In the end of the day er der kun én, der har ansvaret, og det er cheftræneren . Der-for handler det om, at en assistent skal komme med gode råd, hvis han bliver bedt om det. Men hvis han ikke bliver bedt om det, skal han ikke sige noget.

Er der stor forskel på cheftræneren og assistenttrænerens relation til spillerne?

Cheftrænere tror gerne, at de kan få alt at vide af spillerne, men sådan er det bare ikke - af den simple grund at det er cheftræneren, som skal tage de hårde beslutninger. Det er lidt forskelligt, hvor-dan assistentens rolle er. Nogle assisten-ter knytter sig så tæt til cheftræneren, at spillerne heller ikke siger noget til ham. Så er man næsten nødt til at have en tredjemand ind til at snakke med spiller-ne om løst og fast. Men i de fl este teams er assistenterne en buffer, som lægger øre til meget fra spillertruppen og over-sætter, hvad træneren siger. Men det er

PETER RUDBÆK, TRÆNERUDDANNELSESKONSULENT I DBU

Derfor handler det om, at en assistent skal komme med gode råd, hvis han bli-ver bedt om det. Men hvis

han ikke bliver bedt om det, skal han ikke sige noget

» »


igen meget forskelligt. Det er f.eks. imponerende at se, når Nordsjæl-land spiller, hvor mange stole der kan være på bænken. Der skal man

holde tungen lige i munden med alle de mennesker rundt omkring. Men hvis det er afklaret og me-ningsfuldt, er der ingen proble-mer i det. Jeg har lige været i Barcelona, hvor jeg bl.a. så

Abidal genoptræne - han har én eller to trænere til at tage sig

af ham - alene.

Er det ikke en stor udfordring for assistenttræneren at balancere mellem på den ene side at være på god talefod med spillerne, men på den anden side ikke tabe anseelse fra spillerne?

Man skal fremstå, som det man er - en leder. Man kan godt være en leder, som de kan henvende sig lidt mere til, end ham der er øverst oppe. Men det er ikke let. Der er mange,

der er faldet for fristelsen til at gå efter popularitetsprisen overfor spillere, men

den holder ikke længe. Er man populær overfor nogle, er der sikkert andre, man

ikke er populær overfor. Generelt snakker vi stadig meget med spillerne

herhjemme, og der er god atmo-sfære, men det er ikke ligefrem

metoden i Tyskland, Holland og England.


Hvordan kan man udvikle assistenttræ-nerrollen fremadrettet?

Generelt kan man, som Troels Bech for-mulerer det i en ny bog, sige om cheftræ-nere, at de starter i sportssko og slutter i laksko. Vores uddannelser starter i sports-sko, og slutter i lakssko på pro. Men vores pro-trænere er både cheftrænere, as-sistenttrænere og talentudviklere. Der bliver mere og mere ledelse, jo højere man kommer, idet trupperne og holdet omkring trupperne har vokset sig større.

Der kommer altså voksende ansvar til assistenttræneren?

Ja, og så lige pludselig smutter cheftræ-neren, der kunne ét, og så kommer der én helt anden, som kræver, at assisten-ten har nogle andre kompetencer. De skal kunne noget af det hele og være dygtige til det hele. Tidligere kunne man måske have en assistent, der bare skulle fl ytte nogle kegler rundt, men sådan er det ikke længere.

Hvad hvis man f.eks. står med en dyg-tig fodboldakademisk assistenttræner og med en cheftræner, der ikke er så kompetent rent taktisk. Er det ikke en svær situation?

Nej. Jeg tror f.eks. Ferguson bare kort siger til sin stab, hvad han vil sige til et taktikmøde, og så er der andre, der for-bereder video og power point og kører det. Og så går Ferguson ind og siger en masse bandeord. Jeg kan ikke fi nde en klub, der ikke gerne ville have Ferguson, men jeg kan fi nde nogle klubber, hvor assistenten pludselig ville komme på ar-bejde, hvis Ferguson kom. Modsat kan man have Mourinho, som garanteret selv laver sine slides. Det er så forskelligt. I England er der mange, der bruger kræf-ter på at indsamle data om kampene, så de er klar på den situation, at Ferguson f.eks. spørger, hvor mange antal frispark lavede vi i første halvleg? Hvis han ikke siger noget, kan de smide det hele væk, og så bliver det aldrig brugt. Det skal man kunne tåle som assistent. Man skal tåle at lave et kæmpe arbejde uden det bliver brugt. Det er der mange egoer, som ikke kunne leve med i længden.

Jeg kan ikke fi nde en klub, der ikke gerne ville have Ferguson, men jeg kan fi nde nogle klubber,

hvor assistenten pludselig ville komme på arbejde,

hvis Ferguson kom

» »


Som sportsdirektør, hvilke kvalite-ter kigger man efter hos en as-sistenttræner? Jeg kigger efter en faglighed omkring selve fod-

boldspillet. Så handler det også om at fi nde en træner, der kan lave individuel træning. Han skal kunne noget teknik, han skal være dygtig til at fi nde klip frem fra modstanderne. Så skal det være en personlighed, som har nemt ved at inter-agere med spillerne. Hvor cheftrænerne typisk er en kæmpe autoritet, så skal as-sistenten være en ”good cop”.

Hvor meget gør du ud af personprofi ler og analyser ved ansættelse af trænere?

Jeg har jo ikke gjort det, fordi Helveg var her, da jeg kom. Men det er klart noget, man ville gøre, ligesom man ville gøre med cheftræneren. Man kunne jo godt forestille sig en tidligere spiller, som var enormt dygtig selv og havde forstand på fodbold, men her skal han også indgå i et team og være dygtig til at samarbejde, så det vil jeg afgjort lægge enormt vægt på.

Skal man tage udgangspunkt i cheftræneren for at fi nde den rette assistenttræner?

Det kan du gøre. Du kan også gribe det anderledes an ved at have en assistent, som kan alt det, man synes han skal, og som samtidig kan sikre kontinuitet i klub-ben, mens cheftræneren mere kommer og går. Sådan vil jeg anskue det. Ellers skulle jeg skifte teamet lidt for ofte.

Hvis man kigger konkret på jeres trænerteam, Troels Bech og Thomas Helveg, hvilke tanker ligger der bag den konstellation?

Det startede jo lidt bagvendt. Thomas Helveg var her først, og så kom Troels Bech ind. Vi ønskede uanset, hvem der blev cheftræner at sige, at vi ville fort-sætte med den nuværende assistent-træner. Vi var af den opfattelse, at de godt kunne sammen. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, havde vi været nødt til at gøre noget, men vi fandt hurtigt ud af, det fungerede rigtig godt.

Hvilke rollefordeling er der mellem de to?

Thomas Helveg har naturligvis ansvaret for reserveholdet, men ellers er han me-get på de mere individuelle ting. Hele opvarmningsdelen står han for, og i for-bindelse med research på modstande-ren, fi nder Thomas analysetingene frem. Det er Troels, der har ansvaret for alt det taktiske, og cheftræneren har pressen, mig og mange andre ting at tage sig af. Assistenten er håndværkeren, der mere eller mindre er på hele tiden.

Hvor meget dialog er der mellem Bech og Helveg i det daglige?

Helt vildt meget. De møder begge tidligt inden træningen og diskuterer detaljer igennem. Det gør de også efter hver træning. Under kampene er der enormt dialog dem imellem - Hvem skifter vi nu?

POUL HANSEN, SPORTSDIREKTØR I ODENSE BOLDKLUB


Hvordan gør vi holdet stærkere? På den måde er det ikke helt den traditionelle cheftræner-as-sistent relation. De taler rigtig meget sammen. De deler f.eks. også kontor.

Har assistenten et tættere forhold til spillerne?

I nogle situationer. Der vil være en anden bar-riere i forhold til cheftræneren, fordi det er ham, der sætter holdet. Assistenten har tid til at gå rundt og tage individuelle samtaler med spil-lerne, mens cheftræneren er belastet af rigtig mange andre ting. Det vigtigste er, at de beg-ge kender rollefordelingen og accepterer den.

Så sent som i 2009 tog du imod et assistent-trænerjob i Stenløse og senere i AB. Hvordan oplevede du det at være assistenttræner?

Det er et helt andet job. Jeg er mere og mere sikker på, at enten er man til cheftrænervejen eller også til assistenttrænervejen. Det er en helt anden type. Der er ikke så mange andre ting, der forstyrrer dig i det. Du skal være enormt god til at acceptere, at det er cheftræneren, der markerer nogle ting. Det er en tilbagetrukket rolle i forhold til cheftræneren.

POUL HANSEN, SPORTSDIREKTØR I ODENSE BOLDKLUB


Du siger, det er to vidt forskellige jobs. Alligevel ser man tit, at assistenten efter en række år, bliver hevet op som chef-træner. Er det et problem, at det sådan sker næsten per automatik?

Jeg ser det mere og mere som to forskel-lige jobs med hver deres karakteristika. Assistenter behøver ikke at være lige så stærke retorisk udadtil. Men selvfølgelig er der også eksempler på det andet. Man har set det i Barcelona, men jeg ser det som to helt forskellige jobs.

Derfor bør det vel også være i orden at sige, man er bedst som assistenttræ-ner?

Præcis. Du kan sagtens være Danmarks bedste assistenttræner gennem mange år uden du nødvendigvis skal op og have ansvaret for holdet. Jeg tror mere det går den vej, at det hører til sjældenhederne, at assistenterne går op og overtager cheftrænerjobbet.

Jeg tror mere det går den vej, at det hører til sjæl-

denhederne, at assisten-terne går op og overtager

cheftrænerjobbet

» »


Assistenttrænerjobbet er vel også ble-vet mere interessant i takt med profes-sionaliseringen af fodbolden?

Afgjort. Tidligere stod assistenttræneren op ad cheftræneren og sagde de sam-me ting og delte nogle toppe og veste ud. Det er noget helt andet nu. I OB er det tit sådan, at Bech f.eks. træner med 16 spillere, mens Helveg træner med fi re spillere, der skal have specialtræning. Da jeg var assistenttræner, var det også meget mere nogle individuelle ting, jeg kiggede på.

Hvad mener du om det fænomen, at mange cheftrænere tager sin egen stab med?

Det er ikke noget, jeg går ind for her i OB. Vi forsøger at skabe en kultur om-kring OB, hvor jeg gerne vil have, at der er nogle faste trænere, som sikrer konti-nuitet. Og så kan cheftræneren komme udefra med nogle andre ideer. I den se-neste rektrutteringsproces i OB til chef-trænerposten var der en række uopfor-drede ansøgninger, hvor mange af dem ville have en assistenttræner med, men det accepterede jeg ikke. Der kan være fordele ved det, og jeg siger ikke, det ikke kan lade sig gøre, men jeg ser assistent-træneren som klubbens mand, mens cheftræneren kommer og går.

Tidligere stod assistenttræ-nerne op ad cheftræneren og sagde de samme ting og

delte toppe og veste ud. Det er noget helt andet nu

» »


Kort og godt, hvad kendeteg-ner den gode assistenttræner? Først og fremmest en stor faglig-hed. De skal kunne deres stof og

være grundige og hårdt arbejdende. Den rigtig gode assistent kommer hele vejen rundt om mennesket og har evnen til at se, hvem der har brug for en arm om skulderen eller et spark i røven. De skal kunne holde stemningen i truppen god ved at give forklaringer til dem, der har brug for en forklaring – meget apropos hele sagen om Mtiliga. Så nøgleordene er faglighed og menneskelighed.

Hvilke forhold havde du til dine assi-stenttrænere?

Assistenttrænere er jo forskellige fra per-son til person. Nogle snakkede man mere med, andre snakkede man ikke så me-get med. Nogle var meget faglige, andre havde meget fokus på mennesket.

Er det dit indtryk, at der er forskel på, hvordan assistenttrænere er i England og Italien i forhold til DK?

Det afhænger nok altid af mennesket. Det er svært at generalisere på vegne af alle Italiens assistenttrænere, men jeg havde nogle assistenter i Udinese, som var rigtig gode til at opmuntre mig og give mig en arm om skulderen især i starten, hvor jeg ikke spillede så meget. Jeg synes, det er noget af det vigtigste, at assistent-træneren er et godt menneske, fordi træ-neren skal være det ”dumme svin”.

Er der forskel på, hvad man kan snakke om med en cheftræner og en assistent-træner?

Cheftræneren har du som regel ikke så meget snak med. Det er oftest fagligt, og især hvis du spiller. I mine øjne er det mere assistenttrænerens rolle at involvere sig i mennesket bag fodboldspilleren.

Fordommen om, at assistenttrænerens rolle er at fl ytte kegler rundt på træ-ningsbanen og være god ven med spillerne, holder den?

Trænerteams udvikler sig jo til at blive større, så derfor er der jo oftest fl ere as-sistenter til alt det praktiske, men som jeg fornemmer det, så tror jeg cheftræne-ren søger efter nogle, der har en anden holdning. De skal ikke være enige om alt. Det er meget vigtigt, at der er en diskus-sion. Hvis jeg skal tolke på noget af det Hjulmand udtaler sig i pressen om, så søger han diskussionen. I England er der en tendens til, at hver manager har sit faste trænerteam, som følger med. Billy Davies, som jeg havde i Derby, havde det samme trænerteam om han var i Preston, Nottingham eller Derby. Der var ikke så meget uenighed. Der var faglig-heden ikke stor, må jeg indrømme.

Så du tror mere på en model, hvor man skal fi nde et modstykke og ikke holde fast på den samme igennem længere tid?

Ikke decideret et modstykke, men i hvert fald ikke en tro kopi. Det er klart, at de

MORTEN BISGAARD, TIDL. PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER


skal kunne blive enige, men ikke desto mindre er det vigtigt, at en assistenttræ-ner har ambitioner og vil og tør byde ind med nogle ting.

Har du nogensinde oplevet konfl ikter mellem cheftræner og assistenttræner?

Ikke i Italien og England. I min tid i OB kunne Kim Brink og Viggo Jensen godt gå lidt på kant af hinanden. De var beg-ge to store personligheder. De supple-rede hinanden utrolig godt. Da vi vandt i Madrid i 1994, var det i høj grad også deres fortjeneste i form af deres grundige analyser og taktiske egenskaber. Men det har også slået gnister undervejs, fordi det er to herrer, der hver har deres helt klare fodboldfi losofi . På den anden side var det måske også lige den spænding, der måske gjorde, at vi kunne lave sådan noget i Madrid.

Hvem er den dygtigste assistenttræner i Superligaen pt.?

Jeg kender jo personligt Thomas Helveg gennem oldboys-fodbold, så der er jeg nok lidt biased. Men jeg tror også, at Hjulmand har nogle dygtige assistenter i FCN. Jeg har også hørt rigtig godt om Bri-an Riemer i FCK. Han er meget forberedt, grundig og lever mere eller mindre på KB. Jeg tror også han har en faglighed. Jeg ved ikke, hvor meget han tør udfordre og diskutere med Jacobs, men jeg har i hvert fald hørt godt om ham.

MORTEN BISGAARD, TIDL. PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER


Hvad er din primære rolle som assistenttræner? Min primære rolle er at være sparringspartner til cheftræne-

ren. Udfordre ham lidt med nogle andre syn/muligheder for holdet, som han nød-vendigvis ikke selv har tænkt. Så forsø-ger jeg at være observerende overfor spillertruppen, i forhold til om der ligger noget negativt og ulmer eller lignende. Til træning observerer jeg alle spillerne, som cheftrænerens naturligt ikke kan, når han er »på«. Samtidig skal jeg være bindeleddet mellem spillerne og træ-nerteamet.

Hvordan er rollefordelingen mellem dig og din cheftræner?

Cheftræneren har det overordnede an-svar både til træning og kamp. Som as-sistent har jeg faste opgaver til træning og kamp, som f.eks. er opvarmning og afslutningstræning. Under kamp er det cheftræneren, som står op og dirigerer tropperne og er ansigtet udadtil til pres-sen.

Hvordan er dit forhold til spillerne?

Mit forhold til spillerne er rigtig godt. Som assistent er det min opgave at være tæt inde under huden på hele truppen. De skal vide, at de altid kan komme til mig. Det er altid nemmere for en spiller at tage fat i assistenten frem for cheftræneren, hvis man enten er uenig eller føler sig medtaget. Den rolle holder jeg meget

PETER NIELSEN, ASSISTENTTRÆNER I NÆSTVED BOLDKLUB


af, og efter min mening er det ekstrem vigtigt, fordi cheftræneren naturligt skal have en vis afstand til sin trup.

Hvad mener du kendetegner den gode assistenttræner?

En god assistent er en som tør udfordre sin cheftræner med sine egne idéer, men som stadig er indforstået med, at han ikke altid følger dem. Derfor skal as-sistenten kunne håndtere, at hans idéer tit bliver henkastet. Assistenten skal være med til at gøre cheftræneren bedre, i form af at komme med idéer, inputs og udfordre hans dispositioner, for at se dem fra fl ere vinkler.

Er det til tider hårdt at være assistenttræner, idet man

ikke har det sidste ord?

Nej det synes jeg egentlig ikke. Man ved hvad man går ind til, når man siger ja til rollen. Bare man

har det samarbejde med cheftræneren, at det er

okay at komme med alle de inputs og idéer, man lyster. Når man påtager sig rollen som assistent, så er det jo også for at udvikle sig selv som træner ved at få en masse erfaring fra cheftræneren. Det er lidt nemmere, når man kan stå lidt i skyggen og suge til sig.

Hvor uenig kan man som assistenttræ-ner være med sin cheftræner i forhold til spillervalg og taktiske dispositioner?

Der synes jeg godt man kan være uenig. Cheftræneren har jo også brug for at høre og se tingene med andre øjne, for at vide om hans valg nu også er det rig-tige. Man skal dog vide som assistent at det i sidste ende er cheftrænerens valg/beslutning, og den bakker man 100% op, selvom man ikke har været helt enig.

Hvem er ifølge dig den mest kompe-tente assistenttræner i Superligaen pt.?

Jeg har ikke den store kendskab til dem, men det må være Allan Kuhn. Han kan om nogen komme tæt på spillerne, så de føler sig tryg ved ham, og så de al-tid ved, at de kan komme til ham. Det er med til at skabe glæde og tryghed for truppen. Hvis ikke man har sådan en assistent, så vil forholdet mellem trup og trænerstab meget hurtigt blive koldt og negativt.

PETER NIELSEN, ASSISTENTTRÆNER I NÆSTVED BOLDKLUB


SÅDAN TJENER KLUBBERNE SPONSORPENGE Kampen om sponsorpengene er ikke altid i stor må-lestok. Selv for de største klubber i Danmark er det hverken KASI eller Carlsberg, der alene skal engagere sig. Små lokale virksomheder får i højere grad andel i sponsoraterne gennem en svensk model, som BAES Danmark har taget til Danmark. Kontra tog en snak med Account Manager, Tommy Rauff, for at blive klo-gere på de alternative sponsorater.KASI, Carlsberg og Spar Nord. Vi ken-der alle superligaklubbernes store ho-vedsponsorer, men klubbernes sponsor-indtjening rækker længere og bredere ud end disse. Den svensk baserede mar-ketingvirksomhed BAES Danmark arbej-der for at inddrage mindre virksomheder i kampen om kronerne. Og det er ikke kun de økonomisk svage divisionsklub-ber, der forsøger sig med mindre sponsor-pakker. Flere af Superligaens tunge dren-ge – Brøndby, FC Midtjylland og Horsens – er allerede partnere med BAES Dan-mark i et setup, der meget vel kan blive en fast del af fremtiden i dansk fodbold. »Vi står for kontakten mellem klubberne og relevante virksomheder. På vegne af klubberne tilbyder vi nogle såkaldte er-

hvervspakker, hvor de erhvervsdrivende også bliver en del af det netværk, som klubberne har,« fortæller Tommy Rauff.

Virksomheden repræsenterer klubberne direkte i deres henvendelser og arbejder med et unikt produkt, hvor konkurrencen på nuværende tidspunkt er minimal: »Pro-duktet er unikt. Det er små sponsorpak-ker, oftest i 2.000 kroners klassen,« fortæl-ler Tommy Rauff og støder på en undren over, hvordan det kan være attraktivt for klubberne. Målestokken må antages at skulle være enorm før eksempelvis en Superligaklub som FC Midtjylland kan mærke en effekt. Det handler dog ikke kun om hurtige penge for klubberne, der i højere grad tænker langsigtet og lokalt i deres økonomiske strategi – noget som kan mærkes i Tommys arbejde: »Vi mær-ker tydeligt, at klubberne bruger det her til at involvere de mindre virksomheder i deres netværk. Det handler på langt sigt

TEKST: LASSE FROMFOTO: SEBASTIAN RYSLEV


om, at få de små sponsorater til at yngle og skabe noget opbakning lokalt, der i fremtiden kan få en større betydning – også økonomisk.«

Det er svært at sælge for taberne

I det daglige arbejde kan resultater på banen sagtens påvirke arbejdet. Virk-somhederne er ikke nær så velvillige til at støtte hold om mandagen, hvis de sportsligt har klaret sig dårligt i weeken-den. Af principielle årsager vil Tommy ikke afsløre konkrete eksempler, men han fortæller, hvordan resultaterne og for-holdene omkring klubberne kan være hæmmende: »Man kan sagtens mærke, hvis klubben har tabt. I øjeblikket kan det være svært at skaffe opbakning til klub-ber, hvor det går mindre godt på banen, i bestyrelserne med formænd, trænere og den slags,« udtaler han og skynder sig at tilføje: »Men det er langt fra alle. Der er jo masser i Danmark, der har lyst til at støtte lokalt lige meget hvad.«

Hvis det hæmmer salget når klubberne taber, ville det være oplagt med et sy-stem, hvor sponsorpakker blev solgt i sportsligt gode periode. Det anerkender Tommy, men afviser blankt, at det må få en betydning: »Nej, det kan vi ikke. Vi har en forpligtelse overfor klubberne og har en klar fordeling af opgaverne for de respektive klubber.«

Ikke et alternativ til store sponsorater

Det relativt nye sponsorat-koncept vin-der større indpas i klubberne, men på trods af en stigende popularitet skal vi ikke forvente en fuldstændig omvælt-ning i sponsorsammensætningen. De store sponsorere vil nok altid være i ga-met, men som Tommy forklarer, bliver også virksomhederne overrasket over mulighederne: »Mange havde ikke fore-stillet sig, de kunne tilbyde noget til klub-berne. Når de hører, hvor meget klub-berne så er villige til at tilbyde, bliver de overrasket. Selvfølgelig er der nogle, der

Produktet er unikt. Det er små sponsorpakker,

oftest i 2.000 kroners klassen

» »


SÅDAN TJENER KLUBBERNE SPONSORPENGE Kampen om sponsorpengene er ikke altid i stor må-lestok. Selv for de største klubber i Danmark er det hverken KASI eller Carlsberg, der alene skal engagere sig. Små lokale virksomheder får i højere grad andel i sponsoraterne gennem en svensk model, som BAES Danmark har taget til Danmark. Kontra tog en snak med Account Manager, Tommy Rauff, for at blive klo-gere på de alternative sponsorater.KASI, Carlsberg og Spar Nord. Vi ken-der alle superligaklubbernes store ho-vedsponsorer, men klubbernes sponsor-indtjening rækker længere og bredere ud end disse. Den svensk baserede mar-ketingvirksomhed BAES Danmark arbej-der for at inddrage mindre virksomheder i kampen om kronerne. Og det er ikke kun de økonomisk svage divisionsklub-ber, der forsøger sig med mindre sponsor-pakker. Flere af Superligaens tunge dren-ge – Brøndby, FC Midtjylland og Horsens – er allerede partnere med BAES Dan-mark i et setup, der meget vel kan blive en fast del af fremtiden i dansk fodbold. »Vi står for kontakten mellem klubberne og relevante virksomheder. På vegne af klubberne tilbyder vi nogle såkaldte er-

hvervspakker, hvor de erhvervsdrivende også bliver en del af det netværk, som klubberne har,« fortæller Tommy Rauff.

Virksomheden repræsenterer klubberne direkte i deres henvendelser og arbejder med et unikt produkt, hvor konkurrencen på nuværende tidspunkt er minimal: »Pro-duktet er unikt. Det er små sponsorpak-ker, oftest i 2.000 kroners klassen,« fortæl-ler Tommy Rauff og støder på en undren over, hvordan det kan være attraktivt for klubberne. Målestokken må antages at skulle være enorm før eksempelvis en Superligaklub som FC Midtjylland kan mærke en effekt. Det handler dog ikke kun om hurtige penge for klubberne, der i højere grad tænker langsigtet og lokalt i deres økonomiske strategi – noget som kan mærkes i Tommys arbejde: »Vi mær-ker tydeligt, at klubberne bruger det her til at involvere de mindre virksomheder i deres netværk. Det handler på langt sigt

TEKST: LASSE FROMFOTO: SEBASTIAN RYSLEV


melder fra, men generelt er indstillingen positiv overfor udbyttet, og den opbak-ning virksomheden kan yde.«

Den beskedne beløbsstørrelse favner bredt, men det er ikke et setup, der kan afl øse de større sponsorater. Uden at kun-ne spå om fremtiden er man hos BAES Danmark godt klar over, at produktet er et supplement til hovedsponsoraterne. Mellemled mellem klubber og jagten på sponsorer kan dog sagtens få større betydning i fremtiden. Brøndby er et godt eksempel på en klub, der decide-ret trak ekstern hjælp ind til at fi nde en hovedsponsor. Målestokken er naturlig-

vis anderledes, men spørgsmålet er, om ikke denne form for bistand kan vinde indpas i fremtiden?

»Mange klubber kæmper med stramme budgetter og har svært ved at nå ud til de mindre virksomheder, da det kræver mange ressourcer,« forklarer Tommy, og forsøger sig alligevel til sidst med en for-sigtig spådom: »På den baggrund kan jeg sagtens se eksterne partnere blive en større del af fremtiden, når klubberne på den måde frigør nogle ressourcer i deres organisationer,« slutter Tommy Rauff.


FØLG OS PÅ TWITTERVi tweeter om fodbold og vi

tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF... ?

50

TEKST: TOBIAS MATTHIESENFOTO: KONTRA MAGAZINE

GADEHELTEN FRA NIGERIADet er 10 år siden, at han toppede i dansk fodbold, men den dag i dag bliver han stoppet af 10-årige drenge på gaden og bombarderet med beskeder på Facebook. Kontra har fundet den nigerianske kultangriber Abdul Sule i Københavns Nordvestkvarter, hvor han hjælper unge rødder væk fra gaden og deler ud af sine fodbolderfaringer.

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE 51

Når jeg går online på FB, har jeg mindst

1000 venner, der er online. Jeg kan ikke svare dem alle,

fordi så fryser min compu-ter. Jeg ved ikke hvorfor, de

elsker mig. Det er forbløffende.

» » I læ for trafi kken på Tagens-vej i København har vi fun-det frem til ”Underhuset” – en fritids- og ungdomsklub

- hvor én af de største kultfi gu-rer i superligaen i nyere tid ef-ter sigende skulle drible rundt. I baren genkender jeg ham straks. Bagvendt klassisk sort kangol-hat, et par baggy grå joggingbukser og et afslappet smil går mig i møde. »Velkom-men til«, lyder det fra Abdul Sule i sin personlige afrikansk-danske toneart - med særlig tryk på afrikansk.

Med sin uortodokse og eks-tremt arbejdsomme spillestil har Abdul Sule indprentet sig i en enhver fodboldentusiasts hukommelse som et fi nurligt og skævt bekendtskab. Han så aldrig elegant ud med på fod-boldbanen med sin 1.90m lan-ge krop og lettere foroverbøjet løbestil, men i kraft af sin styrke, arbejdsomhed og ihærdighed var han altid en trussel for mod-standeren. Hvis populariteten dengang var stor omkring Sule, er den mindst lige så stor i dag for den nu 37-årige nigerianer. Facebook-profi len har overste-get de tilladte 5000 venner, og anmodningerne ligger i kø. »Det er virkelig skørt. Jeg får nogle gange mere end 50 beskeder om dagen. Hvis jeg ikke tjekker én dag, så er der en bunke af beskeder den næste dag. Folk

skriver: ”Åh Sule, vi elsker dig” og ”Åh Sule, du skal komme tilbage til AB, vi har problemer i AB”. Jeg bliver rørt. Det er noget specielt for mig. Men jeg har ikke altid tid til at svare dem alle, så jeg kan kun svare de vigtigste«, fortæller Sule og under-streger, at han gør alt, hvad han kan for at svare så mange som mulig. »Jeg elsker min fans virkelig højt, hvilket måske også er grunden til, at de elsker mig. Når jeg går online på FB, har jeg mindst 1000 venner, der er online. Jeg kan ikke svare dem alle, fordi så fryser min computer. Jeg ved ikke hvorfor, de elsker mig. Det er forbløffende«. Sule fortæller glædeligt om fl ere anekdoter som bevis på, hvor meget han sætter pris på opmærksomheden. »Mange folk, som genkender mig på gaden el-ler på en bar f.eks., kigger på mig, men siger in-genting. Jeg kan høre dem hviske om mig. Nogle gange overrasker jeg dem, og går over og siger hej«. En anden dag overraskede Sule en 15-årig fan på sin fødselsdag. »Jeg tog over til ham med en gave. De spillede AB-musik, da jeg kom ind, og folk stod op og klappede. Han var helt mundlam og totalt overrasket«.


Jeg elsker angrebsfodbold og hårdt arbejde. Jeg vil kombinere den afrikanske og danske

fodboldmentalitet. Mentaliteten i Afrika er stærkere, fordi vi virkelig vil give os selv 100 pct

» »


I Nigeria var det ikke altid træneren, der havde magten

til at bestemme, hvem der skulle med. Westerhof ringede til mig og

fortalte, at han gerne ville have mig med på holdet, men uheldigvis var

der én fra et vist sted, som hellere ville have en anden spiller på holdet. Det kom nok fra toppen af fodboldfor-

bundet.

» »

Som han var en kultfi gur på fodboldbanen, er han i dag blevet en kultfi gur for børn og unge i Nord-vest og på Nørrebro. I ”Underhuset” arbejder han 10 timer om ugen i huset, mens han i den øvrige tid er på gaden for at tale med de unge rødder. »Jeg bruger meget tid ude på gaden for at prøve at holde styr på børnene og fi nde fodboldtalen-ter. Vi har en konkurrence hver sommer, hvor 200 børn deltager. Vinderne kommer i Parken eller Le-goland for at få dem ud af problemer«, fortæller Sule. Han arrangerer desuden ugentlige fodbold-træninger. Qua sin baggrund som professionel fodboldspiller og som indvandrer møder Sule en helt anden respekt, end hvad øvrige kolleger kan forvente. »De ældre børn respekterer mig virkelig meget, og de kan godt lide at spille fodbold, så jeg fortæller dem, hvordan det er at være profes-sionel fodboldspiller«, fortæller Sule.Ved siden af sit job som sportspædagog arbejder Sule som ungdoms- og angrebstræner i HIK. Her

forsøger han at lære nogle af de dyder fra sig, som han selv lagde størst vægt på i løbet af sin karriere. »Jeg tror, jeg er god for børnene i HIK, fordi de kig-ger ikke kun på mig som træner, men som en tidligere professio-nel. De lytter mere efter, hvad jeg siger. Jeg prøver at lære dem aldrig at give op. De dril-ler mig nogle gange, fordi jeg altid siger til dem: Giv aldrig op. Jeg elsker angrebsfodbold og hårdt arbejde. Jeg vil kombi-nere den afrikanske og danske fodboldmentalitet. Mentalite-ten i Afrika er stærkere, fordi vi virkelig vil give os selv 100 pct.«, fortæller Sule.


Fodboldforbund snød Sule for VM-udtagelse

Som de fl este andre afrikanske fodboldspillere startede Sules fodboldkarriere med hårde og tørre jordbaner, bare fødder og en fodbold af plasticposer. Som 13-årig fi k han sine første fodboldstøvler og måtte bruge lang tid bare på at vænne sig til at have sko på. Dernæst tog det fart. »Da jeg blev 15 år var jeg en super star. Alle talte om mig i byen. Jeg rykkede klub et par gange, og som 19-årig rykkede jeg til den største klub i Nigeria, Stationery Stores FC, og startede min karriere«. Sule havde talent og gjorde sig så positivt bemærket, at han blev udtaget til landsholdet i VM-kvalifi kationskampene i 1992-1993. »Det var en fantastisk tid på landsholdet. Jeg spillede 10 kampe som højre back, fordi vi havde så mange gode angri-

bere – Kanu, Rashidi Yekini, Okocha og Amokachi - så det var svært for mig at komme ind på holdet som angriber«, fortæller Sule. Efter eget udsagn var han oprindelig en del af den trup som den hol-landske træner, Clemens Westerhof, havde udta-get til VM-slutrunden i USA i 1994 – det første VM for Nigeria. »Jeg var oprindelig en del af truppen til VM, men på den sidste dag blev jeg droppet. I Nigeria var det ikke altid træneren, der havde magten til at bestemme, hvem der skulle med. Westerhof ringede til mig og fortalte, at han gerne ville have mig med på holdet, men uheldigvis var der én fra et vist sted, som hellere ville have en anden spiller på holdet. Det kom nok fra toppen af fodboldforbundet. Det kan være, at der var penge involveret, eller en af lederne hellere ville have en anden med, fordi det måske var en ven, et familiemedlem eller så noget. Det var virkelig hårdt for mig, fordi det var min drøm«, fortæller Sule. Det endte desværre med at blive det sidste, han fi k at gøre med landsholdet.


Troede dansk 1. divisionsklub var en af verdens største

Sule satte for første gang fødderne på dansk jord i 1997, hvor han blev hentet fra Qatar Sports Club til 1. divisionsklubben Herning Fremad. Valget faldt på Danmark, eftersom det var et skridt tættere på de store europæiske ligaer. »Den eneste måde at blive en af verdens bedste fodboldspillere er at spille i Europa, hvor alt opmærksomheden er. Jeg valgte at gå til Danmark, selvom jeg tjente dobbelt så meget i Qatar. Jeg mener, at det var den rigtige vej, men det var desværre ikke helt det, jeg havde forventet. Jeg troede, jeg ville spille i en af de største klubber i verdenen, men det var en virkelig lille klub«, fortæller Sule. Efter en god start fi k han efter eget udsagn fl ere tilbud fra England, men pga. de strenge engelske krav til at få arbejdstilladelse, kunne det ikke lade sig gøre. I 1999 accepterede Herning Fremad et re-kordhøjt bud på 9 mio. kr. fra AB, og Sule fl yttede til hovedstaden i den hidtil største handel imellem to danske klubber.

Det var i tiden for AB, at Sule for alvor satte kulør på den danske liga. »Jeg havde min bedste tid i AB. Jeg har en masse minder, der gør mig stolt. At være en del af AB-holdet som vandt pokal-turneringen var stort, selvom jeg var skadet i fi nalen. Jeg vandt også sølv og bronze med AB i li-gaen, og spillede en pokalfi na-le, som vi desværre tabte. Jeg husker tilbage på nogle gode mål mod FCK og Brøndby. Hver gang jeg spillede mod Brønd-by, scorede jeg. Om vi vandt el-ler tabte, så scorede jeg altid«, fortæller Sule med et grin.


KONTRA HARFÅET VENNER

TV-O

VER

BLI

KSTU

DIE

NE

TVÆR

K

Kontra er et magasin drevet af frivillige. Vi vil gerne anbefale disse sider til dig. Ligesom Kontra, er de drevet af frivillige ildsjælde.

Vi er vilde med sofabold.dkDet er meget enkelt: Du kan se hvilke kampe, der kommer på dansk tv.

Websitet og dets indhold bliver opdateret af frivil-lige og det er meget overskueligt opstiller. Tjek det selv og fi nd ud af hvad du skal se i aften.

Studenterpressen.dk er et samlepunkt for nysgerrige studerende, der vil udvikle et fagligt

netværk. Kontra er blevet en del af websitets sportsblog-univers og hvis du er studerende, skulle du næsten prøve at kigge dig omkring

derinde.


HADETS KAMP

KONTRAMAGAZINE DERBY DERBY KONTRAMAGAZINE

DERBY

58

TEKST: KLAUS NORDSTRØMFOTO: KLAUS NORDSTRØM

Manchester United har overstrålet deres arvefjender fra Liverpool de seneste par årtier, og magtbalancen er uomtvisteligt rykket et halvt hundrede kilometer øst for Merseyside siden Liverpools storhedstid. Men hvorfor har dette opgør udviklet sig til et af de største arvefjendeopgør i verden? For at fi nde svar på dette, er man nødt til at se på nogle årsager udenfor fodbolden og samtidig granske de to klubbers historie.

KONTRAMAGAZINE DERBY DERBY KONTRAMAGAZINE 59

Welcome to LiverpoolKort efter ankomsten til Liverpool mærker vi straks, at det er en kamp ud over det sædvanlige, der spilles denne weekend. Selvom opgøret ikke sparkes i gang før middag næste dag, er stemningen blandt folk på en lokal pub ved Albert Docks allerede præget af nervøsitet og spænding.

De fl este af samtalerne på pubben, som foregår på den til tider uforståelige scouse-dialekt, handler om det store arvefjendeopgør, der rykker nærmere og nærmere. Det varer da heller ikke længe fra at vi har sat os med den første pint, til at vi bliver draget ind i debatten. En scouser kommer over til bordet for at høre hvilket hold vi holder med, da han antog, at vi som udlændinge var i Liverpool for at se fodbold. Da han har fået vished om, at vi støtter det rigtige hold falder samtalen hurtigt på morgendagens kamp, hvor der spekuleres i alt fra startopstil-linger til det endelige resultat.

Det bliver hurtigt tydeligt at se, hvor passionerede lokale Liverpool-fans er om-kring deres fodboldhold, og ikke mindst dette arvefjendeopgør mod Manchester United. Et opgør som for alt i verden ikke må tabes. Et opgør om at få håneretten over på sin side. Et opgør der for mange handler om mere end fodbold. End ikke lokalderbyet mod rivalerne og bysbørnene fra Everton kan overgå denne kamp, mener folk på pubben.

En historisk rivalisering

I forbindelse med den industrielle revo-lution i England var både Liverpool og Manchester betydningsfulde byer. Dog var Liverpool på grund af sin beliggen-hed i en mere gunstig position, da byen var i besiddelse af den regionale havn, der betød, at store dele af havneindu-strien i denne del af landet foregik her. For at kunne konkurrere på lige fod med naboerne byggede Manchester der-for en skibskanal, der tillod fragtskibe at sejle uden om Liverpool, således de

kunne fl ytte en del af industrien over til deres egen by. Dette medførte natur-ligvis en økonomisk nedgang i Liverpool og denne hændelse menes derfor at være begyndelsen på de to byers riva-lisering, som siden hen er blevet udlevet gennem deres respektive fodboldhold. At der ligeledes er kort afstand mellem de to byer har også bidraget til denne glødende rivalisering, da tætte geogra-fi ske forbindelser altid har haft for vane at skabe intense rivalopgør verden over.

Welcome to Liverpool


Pre-matchKlokken er lidt over ti søndag formiddag da en fl ok gutter, stadig med en god portion alkohol i blodet og lidt for lidt søvn i kroppen, mødes til morgenmadsbuffeten på hotellet. Lørdag nat blev brugt i Liverpools natteliv, så der skylles rigelige mængder kaffe ned for at hjælpe de sammenklemte øjne med at åbne sig og blive klar til dagens højdepunkt. Om lidt over tre timer sparkes opgøret vi alle har ventet på i gang. For os alle sammen bli-ver det uden tvivl den største kamp vi nogen-sinde har overværet på et fodboldstadion. Så selvom tømmermændene så småt pres-ser på, er stemningen i top og spændingen stiger i takt med, at kick-off nærmer sig.

Kampen om Englands trone

Ser man på de to klubbers fod-boldhistorie, skal en af de største årsager til den store rivalisering fi ndes i det store antal titler beg-ge klubber har vundet gennem tiderne. I løbet af deres eksistens er Liverpool og Manchester Uni-ted de to mest vindende hold i landets bedste række, hvor de har fordelt 37 førstepladser mel-lem sig. Derudover er de også de to mest succesfulde engelske hold i Europa, hvor de har fordelt otte titler i mellem sig i Champi-ons Leauge/Den Europæiske Mesterholdsturnering.


På vej mod Anfi eldDa vi en halv time senere sætter os ind i taxaen på vej til Anfi eld bliver vi mødt af en chauffør, der er Liverpool-fan helt ind til benet. Han skal desværre selv køre taxa under hele kampen, men hans søn havde været så heldig at komme på stadion i dag. Vi sludrer løst og fast om rivaliseringen, om Liverpools mislykkedes jagt på en angriber i transfervinduet og ender til sidst ved et af eftermiddagens fremherskende emner: Hillsborough-panelets rapport og frifi ndelse af Liverpools fans i forbindelse med de 96 omkomne på Hillsborough Stadium den 15. april 1989, der var blevet offentliggjort op til denne kamp.

»Jeg var både til stede på Hillsborough og Heysel«, siger han og fortæller videre »Det er episoder, der har sat sig dybt i sjælen, og jeg har det ofte svært med fans, der enten er for unge til at forstå de to episoder, eller har en holdning til dem, uden egentligt at vide hvad der foregik.« Hans fortælling gør stort indtryk på os og sætter tankerne i gang omkring den forestående mindeceremoni, der skal afvikles på Anfi eld inden kampstart. Der er ingen tvivl om, at det bliver smukt og følelsesladet, men vi kan stadig ikke lade være med at tænke på, hvordan Manchester Uniteds fans vil opføre sig. Vil rivaliseringen medføre en upassende opførsel, eller vil de i fællesskab med Liverpools fans mindes denne forfærdelige tragedie? Et er dog sikkert ifølge taxachaufføren: Man skal passe på med at op-holde sig omkring Anfi eld i en Manchester United trøje efter kampen, hvis deres fans ikke respekterer ceremonien.

Fra respekt til had

Hooliganismens opblomstring i 70’ernes England har heller ikke været med til at lægge en dæmper på den stigende rivalisering blandt klubbernes fans. Selv-om der uomtvisteligt var større respekt mellem spillerne end fansene, var der dog ikke tale om decideret had tilbage i 50’erne og 60’erne. Men som følge af at hooliganismen og volden tog til, fjerne-des denne tidligere respekt mellem fan-sene og der opstod i stedet et had, som man kender det hos langt de fl este fans i dag. Et had som går fra generation til generation i begge byer, hvilket Steven

Gerrard kan stå inde for, når han i sin selv-biografi fortæller om, hvordan han blev opdraget til at hade Manchester United. Et had som i dag har vokset sig globalt og bæres af mange tusinde fans rundt omkring i verden. Et had der får fans til at bruge menneskelige katastrofer som München-katastrofen og Hillsborough-tragedien til at ramme hinanden. Et had som nåede nye højder i forbindelse med racismesagen mellem Luis Suarez og Pa-trice Evra. Et had som kun kan eksistere, når der er tale om et af verdens største arvefjendeopgør


1. HalvlegKlokken 13.30 lokal tid fl øjter dommeren for første gang og et øredøvende brøl forvisser alle om at arvefjendeopgøret er skudt i gang. Spillet bølger frem og tilbage i begyndelsen med et par halve muligheder til begge hold. Intensiteten på og uden for banen er ikke til at tage fejl af. Selv de mindste Liverpool-fremstød på banen belønnes med et kæmpe sus på lægterne, der får hårene til at rejse sig, og de knaldhårde tacklinger får massive bifald. Disse opgør er oftest meget hårdt spillede, og denne kamp er ingen undtagelse. Som halvlegen skrider frem får Liverpool mere og mere overtag i spil og chancer. Manchester United er pres-set tilbage på egen banehalvdel, men en episode i det 39. minut ændrer dette billede. Jonjo Shelvey kaster sig voldsomt ind i en tackling med Johnny Evans og modtager et direkte rødt kort. En diskutabel kendelse, da United-spilleren selv går meget hårdt ind i tacklingen. The Kop reagerer voldsomt på denne afgørelse, og dommeren er nu lagt for had i resten af kampen.

The Hillsborough memorial foran Anfi eld i Liverpool. Foto: Ben Sutherland


2. HalvlegBegge hold vælger at skifte ud fra 2. halvlegs start. Kampbilledet er ændret på grund af udvisningen, og de to trænere justerer derfor deres opstillinger i forhold til den nye situation, hvor Manchester United er en mand i overtal. Glæden over denne fordel forvandles dog hurtigt til bekymring for udebaneholdet i allerførste minut, da kaptajnen Steven Gerrard brysttæmmer en afl evering inde i feltet, hvorefter han fi rst-timer den ned i hjørnet foran The Kop: 1-0 til Liverpool og Anfi eld eksploderer i eufori. Denne scoring har enorm betydning i mere end en forstand for fansene. Liverpool fører over deres ærkerivaler, deres elskede kaptajn har scoret og man får lidt oprejsning for udvisningen i 1. halvleg. Efterfølgende brøler den ene slagsang efter den anden ud over The Kop, og der er igen tro på sejr trods en mand i undertal. Glæden varer dog kort, da Rafael blot fem minutter senere sco-rer til 1-1, efter han på smukkeste vis har skruet bolden over i det fjerneste hjørne. Larmen fra Liverpools fans forstummer og i stedet går udebaneafsnittet amok.

En scoring på Anfi eld er mere en blot et mål for dem. Nu venter der 40 hæsblæ-sende minutter af dette intense opgør. Oven på denne dukkert og med en mand i undertal kæmper Liverpool ufortrødent videre, hvilket også resulterer i et par pæne muligheder, der tester den danske keeper, Anders Lindegaard. Liverpool kapitaliserer imidlertid ikke på deres chancer, og som så ofte før går det i stedet galt i den anden ende. Ca. 10 minutter før tid får Manchester United et lidt billigt straffe, da Glen Johnson tackler Antonio Valencia. Og for at gøre ondt værre for Liverpools fans, bliver Daniel Agger skadet i sekvensen inden straffesparket og må lade sig udskifte. Robin Van Persie tager sig af straffesparket og selv om Pepe Reina får fi ngerspidserne på, kan han ikke holde bolden ude af målet: 2-1 til Man-chester United og endnu en gang kan udebaneholdets fans lade jublen bryde løs.

De er på vej mod et perfekt resultat mod deres ærkerivaler - og så endda på udebane. Der resterer nu blot ti minutter af kampen, og hele Anfi eld forsøger til det sidste at hjælpe deres helte til en udligning. Men der kommer ikke fl ere scoringer og Manchester United kan i stedet lade sig tiljuble af de medrejsende fans efter en 2-1 sejr i dette 160. opgør mellem de to rivaler.

Men der kommer ikke fl ere scoringer og Manchester United kan i stedet lade sig tiljuble af de medrejsende fans efter en 2-1 sejr i dette 160. opgør mellem de to rivaler.


Post-matchSkuffelsen over resultatet er ikke til at tage fejl af. Liverpool spillede en ganske fornuftig kamp og kunne velsagtens have vundet kampen med lidt mere held. Vi forlader Anfi eld og fi nder en pub hvor vi kan refl ektere over oplevelsen. Selvom vi er skuffede, kan vi ikke lade være med at være en smule euforiske oven på kam-pen. Stemningen er uden tvivl det største, nogen af os nogensinde har oplevet. For selvom det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er tilladt at stå op på Anfi eld under kampene, var der alligevel ikke et eneste sæde, der blev benyttet på The Kop i løbet af de 90 minutter. Det skabte en helt igennem fantastisk og intens stem-ning, da fodbold bare opleves bedst stående, hvorfor vi straks blev indkapslet i dette inferno af smædesange, tilråb og hyldester til Liverpool. Det var tydeligt, at modstanderen i dag hed Manchester United, da hver eneste dommerkendelse og spilsituation blev mødt med enten højlydt jubel eller en massiv pibekoncert.

Selv fl ere minutter efter kampen forblev de følelsesladede fans på The Kop for først at hylde de 10 hårdt kæmpende mænd nede på banen, for derefter sende dommeren i omklædningsrummet med den største pibekoncert vi til dato havde oplevet.

Disse opgør er i sandhed forbundet med en lidenskab og en bitterhed, som tilsam-men skaber en helt unik og magisk stem-ning, der ikke kan opleves nogen andre steder. Det er sådanne oplevelser man

som fodboldfan hungrer efter. Det er sådanne oplevelser, der defi nerer pas-sionen omkring fodbold. Det er sådanne oplevelser, man bare må gentage.


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

En måned er gået og Euro Club Index har endnu en-gang udviklet sig. Champi-ons League har sat gang i nogle bevægelser på listen og det er interessant at se, hvordan Shakhtar Donetsk er rykket frem i Top10. Også Atletico Madrid er kommet helt op, hvor opmærksom-heden er størst. Diego Sime-one har formået at udvikle den sovende kæmpe med

Falcao i spidsen, og måske bliver Atletico denne sæ-sons positive bekendtskab, som Athletic Bilbao og Napoli blev det i 2011/2012? Tjek dog listen og se, om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du fi nde det på euroclubin-dex.com, hvor du også kan fi nde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX

KONTRAMAGAZINE TOP25 TOP25 KONTRAMAGAZINE

TOP 25

66

1 Barcelona (1) 1 FC København (1) [66]

2 Real Madrid (2) 2 Molde FK (3) [134]

3 Manchester United (3) 3 Rosenborg BK (3) [152]

4 Bayern München (4) 4 FC Nordsjælland (4) [153]

5 Manchester City (5) 5 Malmö FF (6) [169]

6 Atlético Madrid (9) 6 Tromsø IL (8) [1178]

7 Chelsea (7) 7 Helsingborgs IF (9) [188]

8 FC Porto (6) 8 AIK (7) [195]

9 Borussia Dortmund (10) 9 IF Elfsborg (10) [201]

10 Shakhtar Donetsk (11) 10 FC Midtjylland (5)[203]

11 Arsenal (8)

12 Juventus (12)

13 Schalke 04 (20)

14 Valencia CF (15)

15 Benfi ca (13)

16 Paris Saint-Germain (17)

17 Zenit St Petersburg (16)

18 Tottenham (19)

19 AC Milan (15)

20 Bayer Leverkusen (NY)

21 Olympique Lyon (20)

22 Inter (NY)

23 Ajax Amsterdam (21)

24 PSV (21)

25 Malaga CF (NY)

SKANDINAVIENEUROPA

Signaturforklaring:

(#) Sidste måneds placerig(NY) Ny på listen[#] Placering på den samlede liste


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

En måned er gået og Euro Club Index har endnu en-gang udviklet sig. Champi-ons League har sat gang i nogle bevægelser på listen og det er interessant at se, hvordan Shakhtar Donetsk er rykket frem i Top10. Også Atletico Madrid er kommet helt op, hvor opmærksom-heden er størst. Diego Sime-one har formået at udvikle den sovende kæmpe med

Falcao i spidsen, og måske bliver Atletico denne sæ-sons positive bekendtskab, som Athletic Bilbao og Napoli blev det i 2011/2012? Tjek dog listen og se, om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du fi nde det på euroclubin-dex.com, hvor du også kan fi nde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX


TOP 25

67

TAKAksel Petersen | Anders Jør-

gensen | André Marcus- sen | Annika Søs Alberg Asker Hedegaard Boye | Budget- Bawleren | Camilla Bay Jensen

Caroline Mathilde Dahl | Carsten Østergaard Christensen | Casper Svane-mose | Casper Thomasen | Celia Sofie Madsen | Christoffer Ell Hausner Ol-

sen Christoffer Frandsen | Christoffer Voss | Daniel Jørgensen | Daniel Knudsen David Preece | Elisabeth Grundtmann | Emil Jellum | Flemmin Fjeldgaard | Gitte

Nikolajsen | Hans Andersen | Hans-Henrik T Olsen | Henrik Høgholt Lønne | Hen-rik Olsen | Infostrada Sports | Jackie Christian Bærnthsen | Jacob Andersen | Jacob Løndorf | Jakob Dorph Broager | Jakob Plougmann | Jakob Rud | Jakob Termansen Jannick Alstoft | Jesper Simo | Jonas Nielsen | Jonas Pröschold | Jonathan Folkver Kaj Nielsen | Kasper EB | Kenneth Emil Petersen | Kim Jensen | Kristian Platz Lars J. Østergaard | Lasse W. Andersen | Lea Falk Waldemar | lentorn.dk | Marc

Kongsgaard | Marcus Munch Grünewald | Maria From Jonassen | Mark Powell Martin Dalskov | Martin Smed | Mathias Tandrup | Mathias Tøttrup Dorfer

Mette Cornelius | Mette Ryberg Nielsen | Michael Hehr | Michael Qureshi Mikkel Rathsach | Mikkel Secher | Moren H. Sørensen | Morten H.

Sørensen | Morten Snedker | Nicklas Pihlmann | Nicolai Lisberg Niklas Mellerup | Nikolaj Wiinholt | Ole Anders Leikåsen

Oliver Okstrøm | Peter Nielsen | Rasmus Højbjerg Sarah Agerklint | Simon Preisler | sofabold.

dk | Søren Frederiksen | Søren Orup Søren Plovgaard | Søren Weikop

studenterpressen.dk Troels Johnsen

Dette er Kontra Magazines kærlighedsside. Her vil vi fremover sende kærlighed og taknemmelighed til alle de, der deler

magasinet, historier herfra eller andet omtale gennem Facebook og Twitter.

Documents

Kontra Magazine - NO4 - november