Upload
region-syddanmark
View
217
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kontur 2008 Svendborg
Citation preview
v
regionsyddanmark.dk
Svendborg Kommune 2008
KonturKommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
1
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Forord
I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.
På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.
Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Svendborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.
Med venlig hilsen
Strategi og analyseafdelingenRegional UdviklingRegion Syddanmark
2
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
OpsummeringNår man læser Kontur er det vigtigt at være opmærksom på et par forhold. Som det første skal man være opmærksom på, hvornår data er fra. For det andet skal man være opmærksom på, at erhvervsstrukturen er valgt beskrevet ud fra Danmarks Statistiks ressourceområde-opgørelse. Andre opgørelsesmetoder giver andre billeder af erhvervsstrukturen. Størst er forskellen på området, der her kaldes metalindustri, som kun medtæller dele af det område, som i Danmarks Statistiks 27-branchegruppeinddeling kaldes jern og metal.
Erhvervsstruktur:Det erhvervsområde, som beskæftiger den største gruppe af privatansatte inden for Svendborg Kommunes grænser er øvrige erhverv, der bl.a. dækker over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomhed, der ikke naturligt hører under andre ressourceområder. Under øvrige erhverv hører også privatfinansieret undervisning. De næststørste grupper af privatansatte er beskæftigede med handel og bygge- og boligområdet.
Sammenlignet med resten af landet, er Svendborg Kommune specialiseret inden for turisme, metalindustri, transport og fødevareområdet. Det vil sige, at en større andel af de privat beskæftigede i Svendborg Kommune arbejder inden for disse områder, end andelen der på landsplan er i beskæftigelse inden for de samme erhvervsområder.
Størst er specialiseringen inden for turisme, der også er det erhvervsområde, hvor der har været kraftigst vækst i nye arbejdspladser. Fra 2003 til 2007 har området fået 37 procent flere beskæftigede. I samme periode har der også været en vækst i antal ansatte på mere end 20 procent inden for operationel service, transport og metalindustri. De nye arbejdspladser er dermed i overvejende grad skabt inden for erhvervsområder, som man er specialiseret i. På fødevareområdet, hvor man har relativt mange arbejdspladser, har der dog været en beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Også inden for IT/kommunikation, medico/sundhed og videnservice har man mistet arbejdspladser fra 2003 til 2007.
Samlet set har væksten i antal privatansatte inden for kommunegrænserne fra 2003 til 2007 imidlertid været over landsgennemsnittet, og væksten fra 2006 til 2007 for samtlige arbejdspladser (inkl. de offentlige) har også været højere i Svendborg end i resten af landet. Svendborg Kommune er dog fortsat en bosætningskommune med flere beskæftigede borgere end antal arbejdspladser. Derudover er Svendborg Kommune karakteriseret ved at have en lidt større andel af borgere, der befinder sig uden for arbejdsstyrken, mens andelen af arbejdsløse i kommunen adskiller sig ikke nævneværdigt fra andelen i Syddanmark eller hele landet.
Iværksætteri:Svendborg Kommune tilhører den relativt store gruppe af kommuner i Syddanmark, der i 2004-2005 har haft under100 nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere. Til gengæld har de nye virksomheder i kommunen haftnogenlunde samme jobvækst og overlevelsesrate som nyetablerede virksomheder på landsplan.
3
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Uddannelse:Svendborg er den kommune i Syddanmark, der har den tredjestørste andel af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Væksten i antallet af disse højtuddannede borgere er dog tæt på gennemsnittet blandt de syddanske kommuner.
Når man derimod ser på dem, der er beskæftiget i den private sektor inden for kommunegrænsen, så ligger kommunen påniveau med gennemsnittet blandt de syddanske kommuner, men med den næststørste andel på Fyn. Det lavere uddannelsesniveau på de private arbejdspladser har sammenhæng med erhvervsstrukturen. Kommunen er mest specialiseret inden for erhvervsområder, hvor andelen af højtuddannede generelt er lavt, og mindst specialiseret inden for områder med relativt mange højtuddannede. Herudover er der på de fleste områder også en lavere andel højtuddannede inden for det enkelte erhvervsområde i Svendborg sammenlignet med hele landet. Undtagelser er transport, metalindustri og medico/sundhed.
Befolkningsbevægelse:Der er fortsat flere udpendlere end indpendlere. Dvs. der er flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind til kommunen for at arbejde. Fra 1997 til 2007 har væksten i indpendling dog været større end væksten i udpendling, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i perioden er blevet skabt relativt mange nye private arbejdspladser.
I 2007 var der også flere tilflyttere til kommunen end i 1997, således at der i 2007 var en nettotilflytning på omtrent 150 borgere. Det er primært mere velstående borgere, som er flyttet til kommunen, mens der har været en nettofraflytning blandt de lavest lønnede, som også tæller unge der flytter væk for at påbegynde en uddannelse.
Den forventede befolkningstilvækst i Svendborg Kommune er på niveau med den forventede vækst på Fyn, i Syddanmark og i hele landet. Dog forventes Svendborg at få en større stigning i antallet af borgere over 65 år end gennemsnitligt i regionen og på landsplan.
Indkomst og priser:Når man ser på disponibel indkomst pr. indbygger, så ligger kommunen tæt på regionsgennemsnittet. Ser man derimod påerhvervsindkomsten hos de beskæftigede borgere i kommune, så er det gennemsnitlige indkomstniveau blandt de laveste i regionen. På trods heraf, så har kommunen haft de fjerde højeste huspriser i regionen i 2007, og med en stigning i huspriser i 2007, som ligger væsentligt over regionsgennemsnittet.
4
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figuroversigt (1/3)
Erhvervsstruktur• Figur 1.01: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007• Figur 1.02: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder• Figur 1.03: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede• Figur 1.04: Svendborg Kommunes specialisering• Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007• Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Svendborg Kommune• Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007• Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Svendborg Kommune• Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007• Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden
1999
Iværksætteri• Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark• Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
5
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figuroversigt (2/3)Uddannelse• Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007• Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele
landet• Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007• Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele
landet• Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007• Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 –
kort over hele landet• Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007• Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007
Befolkningsbevægelser• Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Svendborg Kommune• Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Svendborg – i bil• Figur 4.03: Udpendling fra Svendborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.04: Indpendling til Svendborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Svendborg Kommune• Figur 4.06: Flytninger fra Svendborg Kommune 2007 og 1997
6
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figuroversigt (3/3)
• Figur 4.07: Flytninger til Svendborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.08: Nettotilflytning til Svendborg Kommune fordelt på indkomst 2007• Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025• Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Svendborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder• Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser• Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006• Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet• Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006• Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet• Figur 5.05: Indkomst i Svendborg Kommune 2007• Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner• Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
7
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
389
501
682
869
915
1.978
2.575
3.265
4.259
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000
Energi/miljø
Medico/sundhed
Møbler/beklædning
Turisme
IT/Kommunikation
Transport
Fødevarer
Bygge/bolig
Øvrige erhverv
Res
sour
ceom
råde
Antal beskæftigede i den private sektor
Figur 1.01: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 200 7
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
8
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.02: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 200 7
- tværgående ressourceområder
353
889
1.033
3.833
0 1000 2000 3000 4000 5000
Metalindustri
Operationel Service
Videnservice
Handel(Engros/Detail)
Tvæ
rgåe
nde
ress
ourc
eom
råde
Antal beskæftigede i den private sektor
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
9
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.03: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 200 7
- andel beskæftigede
3,7
3,1
4,4
6,3
11,7
18,6
23,4
24,7
2,5
3,2
4,4
5,6
5,9
12,8
16,7
21,2
27,6
4,0
0 5 10 15 20 25 30
Energi/miljø
Medico/sundhed
Møbler/beklædning
Turisme
It/kommunikation
Transport
Fødevarer
Bygge/bolig
Øvrige erhverv
Res
sour
ceom
råde
Andel beskæftigede i den private sektor
SvendborgRegion Syddanmark
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
10
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.04: Svendborg Kommunes specialisering
0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% 1,6%
IT/Kommunikation
Medico/sundhed
Videnservice
Operationel Service
Energi/miljø
Bygge/bolig
Møbler/beklædning
Øvrige erhverv
Handel (Engros/Detail)
Fødevarer
Transport
Metalindustri
Turisme
Res
sour
ceom
råde
Kommunens andel af de beskæftigede i hele landetinden for det pågældende ressourceområde
Svendborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,82 %)
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
11
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-200 7
-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50%
Alle brancher
IT/Kommunikation
Medico/sundhed
Videnservice
Fødevarer
Bygge/bolig
Møbler/beklædning
Handel (Engros/Detail)
Energi/miljø
Øvrige erhverv
Metalindustri
Transport
Operationel Service
Turisme
Res
sour
ceom
råde
Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
SvendborgHele landet
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
12
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdsplad ser
i Svendborg Kommune
3,3 %
2,5 %
Vækst i Svendborg Kommune2006-2007
2,1 %
2,5 %
Vækst i Region Syddanmark
2006-2007
2,4 %25.578Antal
arbejdspladser
2,4 %28.468Antal
beskæftigede
Vækst i Danmark2006-2007
2007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
13
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen
i den erhvervsaktive alder 2007
2,2%1,9%2,4%Andel arbejdsløse
26,9%
70,7%
Svendborg Kommune
23,4%
74,6%
Region Syddanmark
22,7%Andel uden for arbejdsstyrken
75,1%Andel beskæftigede
Danmark
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
14
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder
i Svendborg Kommune
-0,3
-0,2
-0,1
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3Svendborgs andel af den private beskæftigelse i 200 7
Ænd
ring
i and
el 2
003-
2007
(pc
t-poi
nt)
Svendborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,8%)
Energi/miljø
Transport
Møbler/beklædning
Medico/sundhed
It/kommunikation
Øvrige erhverv
Turisme
Fødevarer
Bygge/bolig
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
15
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder
i Region Syddanmark 2007
Kilde: Experian og KMS.
Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.
16
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddan mark.
Virksomheder etableret siden 1999
Kilde: Experian og KMS.
Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.
17
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate.
Kommuner i Region Syddanmark
Kilde: Oxford Research
Kilde: Oxford Research og KMS.
Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
18
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst.
Kommuner i Region Syddanmark
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0%
Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Jobv
æks
t (19
99/2
000)
-ulti
mo
2004
Svendborg
Lands-gennemsnit
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.
Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
19
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r
med MVU eller LVU 2007
10,9%11,4%
11,5%11,8%
12,8%
12,9%13,5%
14,9%15,1%15,3%
15,4%15,4%15,4%
16,3%16,4%
16,8%
17,1%17,4%
18,7%19,4%
20,6%
31,9%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
BillundTønder
LangelandVejen
NordfynsVarde
AabenraaFredericia
AssensNyborg
Faaborg-MidtfynHaderslev
KertemindeEsbjerg
ÆrøSønderborg
KoldingMiddelfart
VejleSvendborg
OdenseFanø
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
20
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r
med MVU eller LVU - 2007
– kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
21
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor
med MVU eller LVU - 2007
6,2% 6,4% 6,4% 6,5%7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6%
7,9%8,4%
8,7% 8,8%9,1%
9,5% 9,7% 9,8% 9,8%
10,7%10,8%
11,8%12,0%
9,3%
13,8%
Tønd
erLa
ngel
and
Var
deVe
jen
Had
ersl
evM
idde
lfart
Nor
dfyn
Nyb
org
Faab
org-
Mid
tfyn
Aab
enra
aA
ssen
sEs
bjer
gK
erte
min
deSv
endb
org
Billu
ndÆ
røV
ejle
Fred
eric
iaK
oldi
ngFa
nøS
ønde
rbor
gO
dens
eR
egio
n S
ydda
nmar
kD
anm
ark
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
22
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor
med MVU eller LVU - 2007
– kort over hele landet
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS.
Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
23
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder
med MVU eller LVU 1997-2007
9,1%
11,8%
15,2%
16,2%
21,6%
22,3%
23,1%
25,2%
28,3%
28,4%
29,2%
30,5%
31,4%
34,2%
34,5%
35,9%
36,9%
38,7%
40,7%
42,5%
45,9%
49,9%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
ÆrøBillund
Langeland
TønderFanø
SønderborgAabenraa
Varde
EsbjergHaderslev
Faaborg-MidtfynVejen
SvendborgFredericia
Nordfyns
AssensOdense
KertemindeKolding
Vejle
NyborgMiddelfart
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
24
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder
med MVU eller LVU 1997- 2007
- kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
25
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2 007
4,7%6,0% 6,3% 6,4%
11,3% 11,7%
18,3%
23,6%
38,3%
34,5%
12,3%11,8%
8,0%8,1%
5,1%6,2%
4,9%2,8%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Turis
me
Føde
vare
r
Tran
spor
tM
øble
r/bek
lædn
ing
Byg
ge/b
olig
Ene
rgi/m
iljø
Øvr
ige
erhv
erv
It/ko
mm
unik
atio
nM
edic
o/su
ndhe
d
Ressourceområde
And
el M
VU
/LV
U'e
re
Danmark (Gnsn. 13,8 %)
Svendborg (Gnsn. 9,1 %)
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort påressourceområder.
26
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
ressourceområder 2007
7,5%4,6%
8,4%
41,3%
5,0% 5,1%7,2%
24,9%
0%5%
10%15%20%25%30%35%40%45%50%
Han
del (
Engr
os/D
etai
l)
Met
alin
dust
ri
Ope
ratio
nel S
ervi
ce
Vid
ense
rvic
e
Tværgående ressourceområde
And
el M
VU
/LV
U'e
re
Danmark (Gnsn. 13,8 %)
Svendborg (Gnsn. 9,1 %)
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
27
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Svendbor g
Kommune
24 %7.6826.198Antal
Udpendling
Totalt antal
I procent af antal beskæftigede
borgere
I procent af antal arbejdspladser
Antal 52 %4.7923.153
Indpendling
-24,2 %23,2 %
--2.890-3.045Nettoindpendling
-18,7 %13,0 %
Vækst1997-2007
20071997
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
28
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Svendborg – i bil
Kilde: KMS.
Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
29
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.03: Udpendling fra Svendborg Kommune 2007 o g 1997
64 64 91 105
142
583
606
655
1.47
4
1.42
1
73 110
137
196
243
542 63
2 788
1.85
0
1.99
8
0
500
1000
1500
2000
2500
Årh
us
Esb
jerg
Ass
ens
Ker
tem
ind
e
Køb
enh
avn
Lan
gela
nd
Nyb
org
Ude
n fo
r D
anm
ark
Faa
borg
-Mid
tfyn
Ode
nse
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
30
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.04: Indpendling til Svendborg Kommune 2007 og 199726 50 43 44 77 43
281
486
708
1.13
0
45 62 74 88 127
128
448
941
983
1.55
9
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
2000N
ordf
yns
Årh
us
Ærø
Ker
tem
ind
e
Ass
ens
Køb
enh
avn
Nyb
org
Lan
gela
nd
Ode
nse
Faa
borg
-Mid
tfyn
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
31
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Svendborg K ommune
2,6 %2.8702.798Fraflytning
-152-45Nettotilflytning
9,8 %3.0222.753Tilflytning
Vækst1997-2007
20071997
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007).
Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
32
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.06: Flytninger fra Svendborg Kommune 2007 o g 1997
41
73 79
57
135 15
3 203
276 30
5
380
45 46 48 56
116 13
4 170
360 38
1
472
0
100
200
300
400
500
600F
rede
riksb
erg
Vej
le
Ærø
Ass
ens
Årh
us
Nyb
org
Lang
elan
d
Køb
enha
vn
Faa
borg
-Mid
tfyn
Ode
nse
Tilflytningskommune
Ant
al
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
33
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.07: Flytninger til Svendborg Kommune 2007 o g 1997
43
17
57
99
130 14
5
230
184
347 37
1
47 47
68 81
105
148
224
366
370
419
0
100
200
300
400
500F
rede
riksb
erg
Hel
sing
ør
Ass
ens
Årh
us
Ærø
Nyb
org
Lang
elan
d
Køb
enha
vn
Faa
borg
-Mid
tfyn
Ode
nse
Fraflytningskommune
Ant
al
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
34
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.08: Nettotilflytning til Svendborg Kommune
fordelt på indkomst 2007
66
95
31
69
30
-39
-241
-300 -250 -200 -150 -100 -50 0 50 100 150
400.000 kr. +
300.000-399.999 kr.
250.000-299.999 kr.
200.000-249.999 kr.
150.000-199.999 kr.
100.000-149.999 kr.
0-99.999 kr.
Bru
ttoin
dkom
st
Antal tilflyttede borgere
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
35
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
2007 2013 2019 2025
År
Inde
ks: 2
007=
100
Svendborg
Fyn
Region Syddanmark
Danmark
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.
36
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Svendborg Ko mmune
2007-2025 fordelt på alder
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
2007 2013 2019 2025
0-14
15-64
65+
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige(børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
37
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025
- aldersopdelt
52%-5%-10%Region Syddanmark
51%-2%-7%Fyn
50%-3%-7%Danmark
63%-6%-8%Svendborg
65+ år15-64 år0-14 år
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
38
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006
251.328Ærø
257.302Langeland
268.811Tønder
272.893Odense
274.364Svendborg
275.320Varde
276.982Billund
277.198Faaborg-Midtfyn
277.757Haderslev
278.830Nordfyns
279.488Vejen
279.796Sønderborg
280.213Aabenraa
280.806Fanø
281.932Esbjerg
282.866Assens
284.149Nyborg
289.355Fredericia
292.307Kolding
293.787Kerteminde
294.463Middelfart
297.902Vejle
296.633Hele landet
281.400Region Syddanmark
Erhvervsindkomst pr. beskæftigetGeografisk enhed
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.
Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune -forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
39
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006
- kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.
Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune -forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
40
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006
121.534Langeland
125.078Tønder
127.332Ærø
127.703Vejen
128.449Assens
128.484Nordfyns
128.527Faaborg-Midtfyn
128.689Odense
128.863Sønderborg
129.995Nyborg
130.038Aabenraa
130.319Haderslev
130.391Varde
130.747Svendborg
132.133Billund
132.869Kerteminde
133.483Esbjerg
136.292Middelfart
136.606Fredericia
138.015Kolding
141.031Vejle
150.617Fanø
139.639Hele landet
131.775Region Syddanmark
Disponibel indkomst pr. indb.Geografisk enhed
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere.
Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
41
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006
– kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere.
Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
42
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.05: Indkomst i Svendborg Kommune 2007
4.758
7.444
6.663
6.561
7.936
6.664
7.862
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000
400.000 kr. +
300.000-399.999 kr.
250.000-299.999 kr.
200.000-249.999 kr.
150.000-199.999 kr
100.000-149.999 kr.
0-99.999 kr.
Indk
omst
i al
t
Antal borgere
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover.
Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.
43
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt p å kommuner
10%8%7%6218Tønder Kommune
16%17%18%7479Langeland Kommune
10%23%13%7563Ærø Kommune
13%11%10%7738Vejen Kommune
8%13%7%7743Aabenraa Kommune
10%9%11%8127Varde Kommune
11%7%4%8244Billund Kommune
15%14%14%8640Nordfyns Kommune
11%19%9%8707Faaborg-Midtfyn Kommune
10%24%5%8719Assens Kommune
11%15%10%8731Haderslev Kommune
8%11%11%8773Sønderborg Kommune
11%12%11%9710Nyborg Kommune
3%22%6%10776Fanø Kommune
13%16%11%10952Esbjerg Kommune
18%9%18%11577Kerteminde Kommune
12%15%14%11864Vejle Kommune
16%21%10%11871Middelfart Kommune
19%15%12%12006Svendborg Kommune
11%16%14%12568Kolding Kommune
12%19%12%12617Fredericia Kommune
11%28%16%14613Odense Kommune
12%17%12%10481Region Syddanmark
Vækst 2007Vækst 2006Vækst 2005Kr./m 2Parcel- og rækkehuse
Kilde: Realkreditrådet.
Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
44
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007
– kort over hele landet
Kilde: Realkreditrådet og KMS.
Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.
Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
45
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Appendiks 1
Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger denindbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.
De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
46
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Appendiks 2
Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.
Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.
Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle
regionsyddanmark.dk