1

2

Kortet viser bonitet og skov

3

Variation i landskabsudnyttelse, geologi samt sydlig beliggenhed gør skåne til Sveriges artsrigeste län. Grænsen mellem det Skandinaviske grundfjeldsområde skærer diagonalt gennem Skåne fra Kullen og Bjärehalvøen til Stenshoved og videre til Bornhom. Denne store brudlinje kaldes Tornquistzonen. Grundfjeldet oppe på horstene (fx Söderåsen, Romeleåsen og Linderödsåsen) består generelt af sure bjergarter, dog er der undtagelser hvor de dybe jordskorpebevægelser fik basaltiske bjergarter til at trænge op fra dybet i sprækker. Her sætter basiske forvitringsmineraler et andet præg på floraen. Områderne mellem åsene er nedsænkede og overlejrede med forskellige gamle sedimenter af sandsten, kalksten, skifer og ler, som ligner hvad man finder på sydbornholm. I nordøst, i lavlandet omkring Kristiansstad , findes en isoleret lomme af kridttidskalk (Kristianstadkalk), som isen har skubbet rundt med. Af denne grund findes naturtypen sandsteppe, der er kalkholdig, i det østlige Skåne

4

Kommunerne arbejder med naturhensyn i den lokale planlægning, men er ikke ansvarlig for naturforvaltning, det er länsstyrelsen som er statslig. Ca. 10 % af Sveriges areal er omfattet af en arealfast, permanent naturbeskyttelse og den største del består af naturreservater og ikke nationalparker. Naturreservater: Over 3000 i sverige, heraf ca. 250 i Skåne Plejeplaner: Naturreservaters plejeplaner tages op til eftersyn hvert 5. år. Hensyn til bestemte arter eller naturtyper er ofte tydeligt specificerede. Specifikke restaureringsindsatser er ofte angivet – f.eks. fjerne granbeplantninger, hæve vandstand mm. I virkelighedens verden er plejeplanen et måldokument og økonomien bestemmer hvor hurtigt det går I nogle reservater er fri udvikling målet

5

Særligt stengærder spiller en stor rolle fordi der stedvist er mange af dem og eftersom de ikke må fjernes umuliggør de opdyrkning af mange arealer selvom arealerne i sig selv ikke er beskyttede. Naturgræsmarker som sådan er nemlig ikke automatisk beskyttede, hvad der måske er overraskende.

6

Det er arter/artsgrupper og naturtyper, hvor konkrete indsatser kan gøre en forskel. Der tages udgangspunkt i national rødliste der løbende revideres. Skånske eksempler: månetorbist, tykskallet malermusling, markpiber, mariehøneedderkop, flere sandlevende bier.

7

Svenskerne er gode til naturformidling

8

Svenskerne er gode til naturformidling

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Utrolig variation og kvalitet i rigkær

21

Utrolig variation og kvalitet i rigkær – loppe-star og lav skorsoner få meter fra hinanden.

22

Mørk pletvinge

23

Krognæb-star og rustskæne

24

Melet Kodriver

25

Sand-nellike sjælden art fra sandsteppe-naturen

26

Månetorbist – økologisk høj kvalitetsgødning

27

28