KREJLLOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN

18. ÅRGANG - NR.2 - NOVEMBER 1998

INDHOLD:Kommentar side '18

Holch Heebøl: Hjemmebesøg, pigesjov side 19

Genvordigheder i 1. verdenskrig ................ side 24

Genvordigheder i 2. verdenskrig side 25

En bondedreng kommer til byen. Af Johs. Sørensen .. side 29

KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november,februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer.

Redaktion: N.H. Lindhard.Ekspedition: Balles Boghandel, Østerbrogade, 967 0 Løgstør

Telefon 98-61-15-66. Postgiro 150 4746Årsabonnement: 65 kr.

ISSN 0107-6701 Tryk: Løgstøt Bogtryk & Offset Aps.

K,flRE L,tsSER!

Det er lykkedes til dette nummer at fåen spændende beskrivelse afto oplevel-ser i de to verdenskrige. Især en heltenestående tegning fra >Himmelfarts-kommandoerne<<, som i visse tilfældevar Himmerlandskommandoer. Ople-velserne i 1. verdenskrig var naturligvismere spagfærdige.

Det har betydet udskydelse af stof tilnæste nummer, for læserne skal ikkesnydes for den traditionelle julekonkur-rence.Appellen om indbetalinger af abonne-

ment i sidste nummer har givet så godtresultat, at de sidste nurffe skulle væresikret.

Vi slutter Holch Heebøls beretning omsejlads med loggeren >>Edna<. Den varbearbejdet af Bent Mikkelsen.

Krejls forlag vedlægger en brochuremed fine muligheder for lokalhistoriskeerhvervelser, og da forlaget er i julehu-mør, vil udenbys købere få bøgerne til-sendt portofrit.

Der er læsere, der har undret sig overadressen Jernbanegade 12 i sidste num-mer. Omkring 1973 skete der en ænd-ring af gadenavne og -nurffe som fplgeaf kommunesammenlægningen, så hu-set hedder i dag Jernbanegade 14.

FORSIDEBILLEDET:

og de to på bagsiden er til at gætte på.

Vi vil hjælpe lidt: De to af husene eksi-sterer ikke mere, mens det tredie erændret, bl.a. med kviste. Der er den

sædvanlige formidable præmie: Et årsgratis abonnement på KREJL. God for-n@jelse og send lgsninger til Balle.

..4

Forfotteren til berelningen fro seilods med >Edno< er Holch Heebø|, der i sommeren 1957 seilede med som ferieoflarser. Sådon vor ofte storlede for unge, der senere blev professionelle søfolk. Sådon gik det ikke med Heebø|, der volgten helt onden erhvervskorriere. Monge fro Løgstør og omegn hor dog fået sine første søben i >Edno<, der her ses i

Heebøls streg.

Hiemmebesøg, pigesiov ogreise til DDR og hiemoven..Holch Heebølls erindringer om sommeren 1957 - beorbeidet of Bent Mikkelsen

Kreil slufter her Holch Heebølls beretning

fra en sommerseilods med Løgstør-skibet

>Edno<<, en logger på 1.59 bruftolons.

Heebøll fik tionsen for en sommerse'lods

vio sin onkel, bqnkdirektør Hollesen. De

foregående ofsnil stod of /æse i Kreil nr. 3

og nn 4/1997, nr. 4/1998. Vi slap Holch

Heebøll og >>Edno<<, dø de Iå i Københovn.

HiemDet vor ooså denne oono vor vi i

Københounl ieg tog h1å får ot besøgedem. derhiemme. Jeo too tooet til Gentofteoo å"rfro'en toxo li",i. låo skulle visedåm. ot ieo hovde orbeide oJdermed rådtil sådori å lrkrrtl De'bleåu ikke sporimoonerei. men sourote derimod om detog'rå uor. nrdu"ndigtiJeg tiente io hellerikke de store summer. Min hyre for som-meren vor 150 kr. om måneden. Jeg tror

t9

,Ednon beholdt novnei efter ombygning og under sejlodsen under omerikonsk flog. Skibet ses her i Singopore I 0. opril1985, do det kom ind fro en rejse til lndonesien. Den svenske lods Sven Coppelin vor også i Singopore og hon log bil-ledet. >Ednon fortsotie forterne i Stillehovei, og del vor der skibet forliste i november I 990, do det blev slået til vrog påei korolrev. Del skele under et pludseligt opstået stormveir, og det lykkedes ikke ot redde skibet.

såmænd, ot turen kostede 7,25 kr. Mosterfro Snoghøi vor på besøg, så vi fik sludrethvooelioi sommen.rl'? aå monoe oonoe. vi kom lorbi HolsBorre loode ri i"å t"iai veiret vor lidt forhardt til i'rr"n ou"r. Kotteootl Vi vor ikke deeneste, der logde ind for"notien. En mossetræskibe of goleosetypen lå også over. Viunoe oik rundt oo sludrede med hinondenog"beiøgte hino"nd"n om bord. Der blevfortolt en mosse sømondshistorier. I dethele tooel vor det oltid kutvme. ot vibesøotJinonden. når vi lå i sJmme hovn.Eferf,'ånden lærte vi de forskellige skibeoo besætninoer ot kende. Jeo troi i virke-lljh"d"n, ot-ieg på dou-r"ide tidspunktkendte de fleste småskibe og deres besæFninger. Selv på fjernkending! Vi vinkedeivrigt, hvis vi posserede hinonden til søs.

Egentlig hovde vi det skaeg, besætninger-ne i mellem. Der blev gået meget op i,hvordon skibene bleu holdt oo om de vori forsvorlig stond. Der bleu fårult monge

20

historier. Det vor ikke bore historeir, men i

høi grod også historier om hvordon livetvor til søs. Altså historier med et vist ind-hold. Vi hyggede meget. Vi brugte ogsåmosse tid i de lokole biogrofer (det vor før,der ,ror W om bord, red). En billet kosie-de en krone, og det vor tit donske lystspil,som vi så. Ventetiden skulle io gå mednoget.

JollenEnoono lå vi i Moriooer. kon ieo huske. Vi,kr]|" årr" uor", h-['io[|" i tton"d. Den vori en elåndio forfotninå. Aotenfor os lå entysk coostei, der vor å"b6"lt så stor somos. Der om bord oik noole unoe. som til-svnelodende oorå"uo. oå ferieåiiodt. D.tår en pige, tJr 1"g J;"blikk"lijt brænd-ie lidt vorm oå. Hun vor vel omkrino l5 år.Vi lå oltså ,1" ou"r- ogterenden foåt grr"iollen i siond. Det vor en moohoni-iolle.åer. oltrå trænste til en kæilij hånd. Vi

Sådon så >Edno< ud i monge år. Skibet lå oplogt i Konolhovnen i årene fro 1973 t'l 1978, do det i slutningen of novem-ber sejlede ud gennem Aggersundbroen for sidsie gong. Skibet lå først en iid i Aolborg og sellede siden til Portugol,hvor det blev rigget op som goleose. Under omerikonsk flog og med en blondet besætning vor skibet bl.o. på fredsmissioner til Kino, hvorfro dei blev seilet til USA og siden med nødhiælp til Afriko.

2l

skrobte oo oudsede for ot love ei ordenFligt ,nd"rLil for den nye lok. Vi tolte omoioen oå nåbo-coosteren oo forsøqte dobgla fb kontokt med hendel Hun lik enmosse oode råd med oå veien. Jeq trorf"kti.k,7i råbte lidt meoet efter hendå. Jeosnokkede vsk så oodt]som det nu lod siåoøre. men Ld"n dår kom noqen kontokt uååf det. Plrdseliot tolie oioen"oå et uforfol-sket donsk! Dej uor libt"of ån lærestreg.Hun vor åbenbort ude ot seile med sinevske bekendte. Jeo nåede oldriq lænqerei' bekendtskobet. bet vske skiL t"iledesomme often og leg så ået oldrig sidån!

FomiliebesøgPå en senere reise seilede vi oo oennemLillebælt r"d middelfårt. Om borJ hovdevi en lost korn. Det vor som ot seile på enstor flod. Veiret vor sommerligt og ieg låpå fordækket og solede mig, mensLil lebælt posseredJforbi.

let brise. så ieo too Emil med på en seilturi Lilleb;lr o;dinJbroen. Hon kendte intettil seilods med "småbåde, så hon nødturen.En onden tur. som ieo husker særliot. voren reise til Stiolsund i"Øswsklond. d"t uor.

.n sei-lods oo od en floden med sond-stronJ fil beoåe siden. Vi skulle loste solt.lnden vi kJm" til hovnen hovde vi feietlostrummet særdeles orundiot. Foron os låen onden cooster, dei uor" bTevet kosseret,fordi hons lostrum ikke vor rene nok. Soltetblev fremme i lossehovnen losset direktefro skibet til poser/sække, der kort efterblev solgt.

Ferien slutterEn of de ollersidste reiser med >Edno<<

blev en relse over Kottegot til Limfiorden.Vinden vor vel omkrinq 15-17 m/sek. Dokunne ieg godt mærkå på skibet, ot det

Det så onderledes ud,end de sommerferier,hvor ieg vor på besøghos moster i Snoohøi. Dovi hovde ,dlossåt skibetoo blev liooende nottenoier, fik 1åj londlov osgik over broen for otbesøoe moster. Det vorhyggåigt, og ieg lånteendo mosters iolle ogroede tilbooe til >>Edno<<.

Det vor lidi morsomt otliooe ved siden of skibet.Dåi vi rkede kollosol stort,når ieo lå med snudenh.lt nJd i vondoverflo-den oo kikkede oo odskibssiJen. Det vor'ogsåmorsomt ot komme seile-de over som sin eoenskipper og lægge til Vedsiden o[ sin orbeids-plods. Veiret vor fint med

22

Edno blev i I 978 solgt fro Løgstør til en omerikonsk skipper Hon byggede skibet omoq det første stoo oå ieise fro

-Løqstør blev Limfiords-Værhet i Aolborq. Der 16 >Edno<og det første stop på ieise fro Løgstør blev Limfiords-Værftet iAolborg. Der 16 >Edno<

lifsommeren 1979, do det blev seilet til Lissobon i Portugcl. Det vcr veiret bedre ogdet første stop på ieise fro Løgstør blev Limfiords-Værftet iAolborg. Der ld >Edno<

,ommeren 1979, do det blev seilet til Lissobon i Portugol. Det vor veiret bedre ogdere til ombygning. P6 billedet her ses det tømmer, der blev brugt til de to nyemildere til ombygning. P6 billedet her ses det tømmer,

moster til skibet. De 6lev fældel i Rold Skov inden reisemoster til skibet. De blev fældel i Rold Skov inden reisen sydover. Den gomle ogtermost. der ooså funoerede som udstødninosrør blev bruqt til bovsorvd i den ombvqmoster hl skrbet. De blev tældel r Kold Skov tnden relsen sydover. uen gomle ogter-most, der også fungerede som udstødningsrør blev brugt til bovspryd i den ombyg-gede >Edno<

hovde noole år oå kølen. Ofte vor detsådon ot fun mosterne og styrehuset ogvor over vond. Resten vor et inferno i

vond. Do vi senere kunne bevæge os nedi vort kommer, vor der 10-15 cm. overover dørken. oo køierne vor oodt våde.Nodderne vor åtenåort ikke håt tætte.En of de tino. der som trods olt oiorde etstort indtrykiå mig, vor den ros ;åi fit f.omonoe sømænd. når ieo drok sodovondoå årtshuse. Det vor iklie uolmindeliot. otvi oik oå værtshus. når vi vor i hovn. Tr.iensku"lle io gå med noget og desuden kom vii kontåkt" r"d roio" fiorskellioe søfolk.som ooså kom sådo"nne stedei Det blevofte drikket monoe boiere oo snokken oiksom føloe derof iistiotl.teo åd ,or ,"å"1og hælåte todoutnJ i mig og ikke siål-dånt fik ieo en bemærkninå ori. ot ieo vor

"n fornrftåt uno mond. Alåne det.it rldd"

med en rårr""r"nn"sker oo høre deressnok om olt muligt uor hyggelig.

Den sidste oono ieo så >>Edno<< vor vel I0å. senere."do"Ån"ni" oo ieo kom forbiLøoslør. Jeo kunne ikk -nåå

mio for otrr"utt" forb'l hovnen for ot kikke. bonrk"riotiot >>Edno<< lå ved koien. Hun så nuik[e-lrelt ud som hun oleieåe. Der monole-de et stukke of bo,rlorvdet oo den åner.odioonienn. r"d rkJ*. Jeg vår lige ombord for ot kikke. Hun lå-io bore derensomt. Vi så skiooers kohvt oo ieo kunneoodt se ot det ikkå uor deÅ hel'ståre luk-irr. oo det vor det heller ikke i forkoh*-ten. Sfippe, Christensen hovde logt dp,men vor en gong om ugen nede lor otstorle moskinen.

Her forloder vi Holch Heebø\. som oik ilond oo fortsofte sin karriere'med o"ndreg"r"^å! end seilods til søs.

Her ses Edno på det kendte billede fro Konolhovnen i Løgstør. Der lå skibet oplogt fro slutningen of I 973 til 8. dec. I 978.

z5

GENVORDIGHEDER UNDERFØRSTE VERDENSKRIGaf N.H. Lindhard

Danmark var som bekendt neutraltunder 1. verdenskrig, men undgik ikkemange af de besværligheder, der fulgtemed krigen. Det gjaldt fgrst og frem-mest med hensyn til forsyninger.

I de første krigsår gik det nogenlun-de. Regeringen havde allerede 8. august1914 nedsat en >Overordentlig Kom-mission<, der skulle s6rge for de bedstmulige leverancer til landet. Det gialdtom at balancere mellem de krigsfprendeparter.

Det var muligt at få olie fra U.S.A.sålænge det var neutralt, men i slutnin-gen af 1916 begyndte det at knibe. Detgik bl.a. ud over Løgstør Elektricitets-værk.

Da værket blev bygget i 1914, skulledet være det mest moderne med diesel-motorer, og det gik også trods stigendevanskeligheder.

Den 4. november 1916 modtog Elek-tricitetsværksudvalget et telegram fraden overordentlige kommission, hvorman bad elværket oplyse lageret af olieden 4. om morgenen, samt forbruget ikilo i de forløbne 12 måneder.

Svaret kender vi ikke, men det vartydeligt, at olieleverancerne var sluppetop, efter at U.S.A. var på nippet til at gåind i krigen, efter at Tyskland havdeerklæret den uindskrænkede u-båds-krig.

Elværket spurgte så DDPA ommulighederne for leverance, og fik svar16. nov., at den kvote, de ifplge over-enskomst med den engelske regeringhavde ret til at sælge i Danmark, varopbrugt, og hvis den ikke blev forgget,så stoppede leverancerne.

Så måtte man finde på noget utradio-nelt. Det viste sig, at det var til at få enoverenskomst med Mathiasens klæde-fabrik, hvis generator blev drevet af endampmaskine, og det var stadig til at fåtørv.

Resultatet blev, at klædefabrikkenleverede strØm til elværket i aften- ognattetimerne, hvor fabrikken ikke selvskulle bruge noget.

En dag modtog elektricitetsudvalgetet brev fra dommer Lehmann, hvor derstod, at betjent Knudsen havde meddelt,at fabrikant Hansen, Lggstgr Jernstøbe-ri, brugte en af elmasterne til at bøiejernbjælker!

Han var ved at bygge den store ejen-dom på hjømet af Jernbanegade ogRådhusgade, og havde altså fundet enbekvem måde at bpje jernstænger på.Da han lovede at reparere skaden >ogaldrig gPre det mere<, frafaldt manvidere tiltale.

Det var fgrst i begyndelsen af 1920-erne, at forholdene igen blev normale.

i

I

I

I

24

I

I

I

I

GENYORDIGHEDER UNDER2.VERDENSKRIGaf N.H. Lindhard

Lokalhistorisk arkiv har fået forevist enganske særlig bog. Det er et eksemplar afJ.Bech Nygaards roman: Livets Dræt ogDødens. Bogen udkom i 1943, og eteksemplar har hurtigt fundet vej til Frø-slevlejren, hvor danske var internerede.

Eksemplaret er blevet fyldt op medautografer fra alle de fanger, der varanbragt i bl.a. Barak 4, stue 3., og der varmange. Til overflod har en tegnebegavetfange illustreret side 92 med to farveteg-ninger, der forestiller >Himmelfartskom-mando 5, Frøslev -Lggstør<<.

Historien bag tegningen, der forestilleren række fanger i en godsvogn, og toget iLøgstør, er f6lgende:

I 1974 udgav Nationalmuseet en bogaf Jqgen Mågård: Fanger i Frgslevlejren.Her har en af fangerne, som hedder M.Hjelm, skrevet en artikel med titlen: >Påhimmelfartskommando som levendeminestryger<.

>I efteråret 1944 tog jernbanesabotagenet sådant omfang, at tyskeme til sidst grebtil det desperate middel at sende fanger fraFrpslev med togene, anbragt i en kreatur-vogn lige bag lokomotivet.

Vi, der sad i Frøslev, anede intet somhelst om denne beslutning, fgr barakfor-mændene kom ind på stuerne, og meddel-te, at den og den var udtaget til køreturen.Det var oprindeligt tyskernes hensigt, atsamtlige fanger skulle have været kaldt tilappel og navnene på de udtagne læst op,men heldigvis fik vor dygtige lejrleder, P.

M. Digmann, udvirket, at barakformænd-ene fik navnelisten udleveret og derefter

personligt meddelte hver enkelt, at hanvar blevet udset til at være med til atbeskytte Hitler-rigets troppe- og materiel-transporter mod de danske sabotØrer.

I fgrste omgang mittte 20 mand afsted,delt i to hold. Næste dag blev 30 udtaget,og derefter gik det slag i slag.<

Da det gik særligt ud over køkkenbarak-ken, kom forfatteren til og vaskede et lilletusind tallerkener op. Derefter skrælledehan lø9, indtil baraldormanden meddelte,at nu skulle han også afsted.

>Jeg skulle mØde med det samme ogtørrede lpgtåreme bort, hvorefter jeg klædtemig varmt på, tog mine to tæpper og stilledepå samlingsstuen i barak 5, hvor to kom-mandoer å 10 mand ventede.<

Da ingen af de tidligere hold var vendttilbage, var fangeme spændte på, hvadder skulle ske. De var bange for, at de fikfrataget f. eks. pibeme.

>Heldigvis var alle ængstelser i denretning overflgdige. Vi blev ikke visitere-de, og forsynet med et helt rugbrgd tilhver og godt med smør og pålæg fra detdanske køkken tiltrådte vi først på afte-nen den spændende rejse.

Fra lejren blev vi kørt til Padborg iprærievogn under ledsagelse af enMeister og tre menige - forbryderlignen-de - politisoldater. I Padborg blev vi stop-pet ind i en tysk kreaturvogn. Nogle bæn-ke blev smidt ind i vognen, så der kunneblive en kneben siddeplads til hver, oglidt før rejsen kom tyskeme slæbendemed en balle halm bestemt til dem selv.Os måtte de ikke give halm.

25

$\rr\Y/\

- 6,1 '' "a 6u"r^rr*

" l,/ N

W;nu T,*t'rt''Pffi#,,,n*'

,sOg alligevel - engang imellem kan han ikke lade være at tænke.\ ;Y

Er det, de siger, er rigtigi, Frihed, Lighed, Broderskab! Ordene lyder \nrkønt, Det er jo ogsaa Fremskridt, er ogssa den nye Tid, som Vesterby 'N-W

har længtes efter og trængt til. hMen den ny Tid kommer saa hurtigt. t\Hvem der da bedre forstod at skelne mellem det, der var godt, oe

det, der ikke var det! N*r,s.gLFAttJS K eo* \t'

furt,

t,

{t

-a?.-:7 .

//,,t

'i\ -\ttf 4!Yr/,?\-nn_ !

'--.'.:'1

i/l'\It+r,I li! rl

\ix:_

26

Heldigvis var den tyske Meister så

menneskelig, at vi også fik nogle totter afhalmen til at brede ud på gulvet i denhalvdel af vognen, hvor vi skulle være.Inden toget ved godt 2l-tiden kørte ud imØrket, fik vi at vide, at vi ville bliveskudt uden varsel og barmhjertighed, omnogen forsøgte flugt.

Det var tropper og materiel, >>vi<< varpå vej nordpå med. De første nattetimerkørtes ret hurtigt, og der standsedes kunved de store stationer, men efterhåndentog farten af, og da det ved 7-tiden ommorgenen begyndte at lysne, og vogn-døren blev lindet lidt, kunne vi se, at vibefandt os nord for Vejle.

Vi havde sovet forholdsvis godt og varikke særlig ømme af det hårde leje, idetvognens rystelser bevirkede, at det aldrigblev de samme muskler, trykket under sØv-

nen kom til at hvile på. Nogle timer hen pånatten vågnedejeg ved, atjeg lo højt i søv-ne ved det latterlige i, at det vaklende tyskerige nu var kommet så vidt, at det i kampenmod de danske sabotører måfte bruge osstakkels fanger til beskyttelse!

Ingen kan beskrive den glæde, vifølteved gennem den smalle sprække i dørenat kunne fplge det smukke efterårsland-skab, der nu meget langsomt rullede for-bi vore Øjne. For os århusianere blev detet hjerteligt gensyn med vor hjemby, davi ved I l-tiden rullede ind på Arhushovedbanegård, hvor vi havde lejlighedtil at se virkningerne af Schalburgtagenmod dagbladet Demokratens bygning. Viholdt på godsbanegården. Her lykkedesdet at tilkalde nogle banefolk og få demtil at bringe en hilsen hjem til vore koner.

Opholdet i Arhus varede kun en lillehalv time, og i denne korte tid blev derikke tid til at få vor vogn rangeret hen iden anden ende af toget, og resultatetblev, at vi nu stik mod alle regler k6rteallerbagest i det lange tog.

Med ret god fart gik det mod Langå,hvor vi holdt på stationen en halv time.Derefter kom der besked om, at toget skul-le køres ud syd for byen, hvor vi holdt hen-ved syv lange timer, heldigvis med densmukkeste udsigt over Gudenåens engemed Lpjstrupskovene i baggrunden.

Mens vi holdt her, kom den officer, derhavde kommandoen over toget, ind til osog gav sig i samtale med os. Han spurgtemeget interesseret, hvad hver enkelt var idet civile liv. Han gjorde et kultiveret ind-tryk og syntes at være en rest af den kul-tur, nazivældet havde levnet fra det tidli-gere Tyskland.

Han sagde rent ud til os, at efter hansmening var det en skør id6 at sende fan-ger med til tyske troppers beskyttelse.Det var derfor, han ikke havde ønsket, derskulle spildes tid i Århus med at rangerevor vogn hen bag lokomotivet. Hanønskede os god tur og sagde nogle smuk-ke ord om det skønne landskab, der låudbredt foran os.

Da vi igen kørte, kunne vi tydeligmærke, at hans bespg havde bevirket, atvore tyske vagter slappede af i den hidtilmeget strenge bevogtning af os, og de lodos på resten af turen have betydelig merefrie tøjler.

Af lutter kedsommelighed lagde vi ostil at sove ved mørkets frembrud ved godtl8-tiden. Noget efter rullede vi af stedmod vort stadig ukendte måI. Hen på nat-ten kunne vi skønne, at vi holdt på entemmelig stor station, hvor der var et far-ligt rend af soldater, ligesom man masedemed at læsse materiellet af.

En mente, det var Åtbo.g, en anden detvar l,6gst6r. og en tredie foreslog, at detvar Års. lnden vi hen på morgenstundenigen rullede sydpå, var vi rangeret hen iforenden, og da det blev lyst, holdt vi i etengdrag mellem høje bakker, mellemhvilke vi kunne skimte en mindre bys

2',7

venligt smilende tage. De af os, der varkendt i Nordjylland, kunne se, det varHobro, og da vi tillige holdt på Lggstgr-banens spor, var vi klar over, at vi h-avde

været i Vesthimmerlands hovedstad Åcs.I Hobro var der igen et langsommeligt

ophold, der varede til hen under aften.Her lykkedes det et par af kammeratemeat få Meister overtalt til - igen ved hjælpaf cigaretter - at lade en af soldaterne føl-ge med dem ud i byen på indkgb. Nogetefter kom de tilbage belæsset med pakkermed lækre sager som wienerbrød, kondi-torkager, slik og frugter samt mangeandre gode ting, vi måtte savne i lejren.

Desuden lykkedes det at få ø1, smørre-brgd og kaffe fra banegårdsrestaurationensamt noget tobak, som ganske vist måttebetales med sortb@rspris.

Den gode mad og den venlighed, vimødte fra folk på forskellig måde, livedestærkt op i kedsommeligheden. Endnu etpar cigaretter og et par stoppere af godpladetobak bevirkede yderligere formil-ding af tyskerne. Ganske vist havdeMeister haft et mindre tilfælde tidligerepå dagen, da lederen af en anden trans-port fortalte ham, at alle hans fanger varblevet lagt i lænker, fordi en dansk stik-ker havde opdaget, at en fange forsøgte atsmugle et brev ud og ladet denne opda-gelse gå videre til Gestapo i Alborg.

Meisters skrækanfald havde bevirket,at vi i Hobro ikke fik friske aviser, som vihavde fået det i Århus. I lejren var danskeaviser absolut forbudt og næsten farligereat besidde end en pistol.

I Hobro havde vi desuden lejlighed tilat komme på toilettet for første gang påhele turen, ligesom vort næsten tre dggngamle skæg blev fældet med et megetsløvt barberblad. Til vor luksusbarberinganvendtes almindelig vaskesæbe samt enspand med vand, hvori vi i forvejen hav-de vasket os alle ti.

28

Den sidste nat, var tyskerne blevet så

formildede, at der rådede næsten juleaf-tensstemning i vognen. Således stod en aftyskeme op og satte en avis foran stearin-lyslygten, fordi han kunne se, at lysetskinnede hen i gjnene på et par af desovende fanger.

Medvirkende til den gode stemningvar foruden cigaretbestikkelserne denomstændighed, at tyskerne havde opfatteten af kammeratemes stilling forkert. Hanvar bankassistent, men de troede, han varbankdirektØr, og en så stor mand måtteder naturligvis tages hensyn til selv somfange og himmelfarer. Da det næste daglysnede, rullede vi ned gennem Sønder-jylland, og hen på formiddagen ankom viefter næsten fem dggns køretur til Pad-borg, og kort efter var vi i lejren. En dra-matisk, men også trættende tur var forbi.Himmelfartskommando nr. 12 havdegiort sin pligt mod det vaklende tyskerige.

Stort set forløb himmelfarterne på lig-nende måde for de gvrige. Nogle tiltogsig ved snildhed og bestikkelse mere fri-hed, men de fleste fik mindre. For noglevarede turen over en uge og var megetanstrengende, men ikke nerveslidende,fordi ingen var bange.

Der skete ingen sabotage på tog, dermedførte Frpslevfanger. Modstands-bevægelsen blev formodentlig advaretom faren for at ramme gidslerne. IFrøslevlejren blev der konkurrence om,hvem der kunne finde det bedste sloganfor himmelfartskommandoerne. Nogle afde bedste var: Ud ogkgr'som sabotpr! ogUd at se med S.D.! (Organisation Son-derdienst).

Der var også en, som foreslog, at manskulle danne et >dansk sabotageværn<,der kun skulle bestå af sabotØrer! (Spydighentydning til >Dansk Sabotage-Værn<,som var mod modstandsbevægelsen).

EN BONDEDRENGKOMMER TIL BYEN

af Johannes S@rensen (fortsat)

Jo, der var nok at se på. Det kunne jovære den dag, der skulle sendes over-vægtige svin til Tyskland. De blev sam-let i nogle folde, der lå mellem stien ogbanen. Der blev så sat en rampe op tiljernbanevognen, og så blev svinenedrevet op ad denne, men det varjo ikkealtid de var lige villige til at lade sig dri-ve derop.

Det skete jo også ind imellem, at dervar en der smuttede ud af folden, så varder en værre jagt for at få den ind igen.Til andre tider var det heste eller krea-turer, der skulle læsses, men det varikke nær så dramatisk, selv om der ogsåher kunne være nogle stædige dyr imel-lem.

Det var selvfglgelig ikke hver dag,der blev læsset dyr på banen, men så varder andre spændende ting at se. Benzinog petroleum blev jo transporteret hertilmed banen, og umiddelbart syd for svi-nefoldene lå olietankene.

Her blev jernbanetankvognene tømtned i jordtanke, og når petroleummen såskulle distribueres videre, ja så komvognmand Kollerup med en hestevognmed en stor olietØnde på, og så måttehan i gang med at pumpe petroleummenop, det foregik med håndkraft. Når såtØnden var fyldt, så gik turen ud tilkPbmændene både i byen og heleoplandet.

I en anden tank var der benzin, og her

var det Det danske PetroleumsAktieselskab (D.D.P.A.) De havde haftkontor i ejendommen, der ligger påhjørnet af Jernbanegade og Anlægsvejlige over for Hotel Himmerland. (Herhavde farvehandler EllingsØe nu forret-ning. Ellings@e flyttede senere tilTorvegade, og forretningen blev senereovertaget af farvehandler Johs. Berthel-sen og senere igen solgt til Hammild.)Kontoret blev flyttet til hjgrnet afSpndergade og Østerbrogade, og havdetil huse i den ejendom, hvor seneretandlæge Kyhl i mange år havde klinik,og hvor mærkeligt det end lyder, så varder i mange år en benzintank lige påhjørnet.(se KREJL, 18. årg. nr.l, s.5.)De havde dog tankbiler til at transporte-re benzinen ud til købmænd, og hvorder ellers var benzintanke. De havde deto garager, der ligger på Anlægsvejskråt over for >Hotel Himmerland<.Der var to faste chauffører, den ene hedSmith, den anden hed Winther. Jeghusker bedst chauffør Winther, men deter nok fordi jeg en dag var kommet lidtfor tæt på, da han var ved at fylde påtankbilen, (også dette foregik medhåndpumpe, for jeg fik en knaldendelussing af ham, men jeg havde jo nokfortjent den, så der blev ikke snakketom det derhjemme.

En anden spændende ting var også,når toget kom og havde spændt vogns-

29

tammen fra, så kørte lokomotivet fØrstover til vandtårnet for at få vand på.(Vandtårnet 1å ca. der, hvor >Aldi" lig-ger i dag). Derefter skulle lokomotivethen på drejeskiven og vendes.(Drejeskiven lå ret ud for remisen, derhvor den sØndre port ind til pldepotet eri dag). Det foregik også med håndkraft.Når lokomotivet var kBrt ud på dreje-skiven, den sad i et stort rundt hul ogvar forsynet med nogle skinner i enrundkreds, en aksel holdt den på plads imidten, og så kunne to mand dreje denen halv omgang. Så var lokomotivetvendt, og så kunne det køre forlæns udaf stationen igen, men det kunne ogsåkpre lige over drejeskiven og fbrtsætteind i råmisen.

Her kørte lokomotivet fra det sidstetog, der kom ind om aftenen, ind, så varder natarbejde til pudser Christensen.Det var hans opgave at gøre lokomoti-vet rent og få det smurt og pudset op. Sånår det om morgenen kørte ud af remi-sen, så det ud som det kom lige frafabrikken. Alle kobberrør skinnede somde var guldbelagt. Et flot syn og en

garanti lor. at lokomotivet var i top-stand til dagens kørelur.

Med alle disse oplevelser så kunnedet jo godt tage lidt tid at komme hjemfra skole, og det var jo ikke altid morvar helt tilfreds med den sene hjem-komst.

30

Men det var svære tider for land-bruget, og det var ikke nogen god ejen-dom, og så var den vel også købt fordyrt. Så heller ikke det gik godt, og detendte med en tvangsauktion, og så måt-te far jo finde på andet erhverv.

Vort fremtidige hjem blev kanalhu-set, og far fik arbejde ved Vandbyg-ningsvæsenet, hvilketjeg før har fortaltom, i en artikel om >VBVs Tørve-trillere<.

Det var en stor omvæltning for os

drenge. Fra at vi havde en masse gøre-mål at passe og så til, at der ikke varandet at tage sig for, end at passe lekti-erne og gå i skolen, og så lege medkammerater.

D.v.s. det med kammerater var nu så

som så, for de andre drenge kunne ikkelade være med at gøre nar af os. Vi hav-de jo et noget andet sprog end det, detalte, kort sagt vi var anderledes, (ogsom H.C. Andersen skriver, så skal demder er >anderledes< kanøfles, og detblev vi.)

Når de sagde, at de havde god tid, såhavde vi jo gue stån, min broder havdeen cykel. Den var blå, så han kørte rundtpå en tallerkenrække, når de andre dren-ge sagdejeg, så sagde vi a. Det blev derogså gjort meget nar af, og vi fik daogså at vide, at vores far var gået påRøven.

Så skete detjo til tider, at det blev tilfor meget med drillerierne, så det gikover til handgemæng. Der kunne vi kla-re os, for vi havde jo været vant til atbruge vore kræfter, så vore arme var veludviklet. Det kom os til gode her, menså fik vi ballade med lærerne i skolen,for så var vi jo nogle bøller, og var vi i

klammeri, så var det også tit, at de andredrenge rottede sig sammen, så de varflere om en.

Det var jo mere end vi kunne klare,og når der så rpg et ærme af en skjorte,ja! Så var det galt, når vi kom hjem tilmor, for hun havde nok at gøre med idet hele taget at holde tØj til os i alalmindelighed. Var det bukserne det gikud over, var det lige så galt. Mor kunneda godt sætte en lap på et par bukser,men ikke uden at det tydelig kunne ses,

og så lød tilråbet ligefrem på vers, for så

var det: >Lap på lap og klud på klud,sådan ser Johanneses bukser ud<.

Dertil kom så det dybe vand, der vari kanalen, og som mor var meget bangefor, at vi skulle komme for nær til. Detkunnejo være farligt at skvatte i her, ogkunne man være sikker på, at de slem-me drenge ikke kunne finde på at skub-be til, så man endte på det dybe vand, så

der var strengt forbud mod at lege vedkanalen.

Derimod var det ikke nær så farligt atlege på stranden, for her varjo ikke nærså dybt vand. Så når vi gik ned til stran-den, kunne vi da sagtens finde en stenmed et hul i, og når vi så fik sat en striki hullet, så havde vijo en hulko.

På den måde kunne vi samle et heltkobbel køer, men så var det igen galt,for så var vi jo i de andre drenges 6jneen bondetamp, og så kunne hele fore-stillingen begynde forfra.

Der var ikke nogen eller nogle dren-ge, som jeg sluttede mig til. De var baredumme og drilagtige alle sammen, så

dem undgik jeg mest muligt, men jegfik dog nogle gode venner, ikke blandtdrengene, men blandt voksne mænd.

(forts.)

31