KREJLI,OKALHISTORISK TIDSSKR]F'T FOR I,ØGSTØR OG OMUGN 6.ÅRG. NR.2

November 1986.

..ilr,

.I.NDI]OLD:

Kommentar ....,s.f8Stutzpunkt Gruppe Ag!.er-sund. Af Jann llornum og

Peter Uss ing Olsen . . s. 19

Rokfubbens første år.... ..s.25Bystyre i 200 år (forts.).s.28Julekonkurrence. . s. l8 og . . s. 32

KREJL udkommer med 4 nurnre om året, ca. september - november -februar og apri.1. Omfang 16 sider pr. nummer.

Redaktion: N.H.Lindhard.Ekspedition Baffes boghandel, Østerbrogade, 9670 LØgslØr -

Postgiro: I 50 47 46.Årsabonnement: Kr. 40.-rssN 0107-6701- Tryk: LØgstør Bogtrykkeri

Kære læser.I dette nr.2 af 6.årg. tagerKREJL huf på nogle af de ting'der har været fovet gennem etantal numre, nemlig Aggersunds

befæstning og sporten. Der mang-

fer endnu lidt stof til at sæt-

te beværtningerne på papiret.

Som det kan ses nedenfor, for-føIqer vi sidste års succesrned en julekonkurrenceGod fornøjelse !

Jeg er osse gået over tilKREJL I

Toruentningens qLædeI d,e næste numre kan bl. a. ventes:Aggersundbroens befæstning

(fortsat)Spor tHoteller og beværtninger(og afholdsbevægelsen) .Revyerog meget mere.

Forsidebifledet og billederne på bagsiden hører med tif KREJLsjulekonkurrence. Det gælder om at finde ud af, hvor det,'tropiske"biflede på forsiden stammer fra, og ligesådan med gadebilledernepå bagsiden. Der er lige som i fjor en imponerende præmie til enaf de rigtige besvarefser, som er indleveret efler sendt tif Bal1einden 20.december, nemlig et års fri-abonnement på KREJL. Dertilkommer naturligvis glæden ved at kunne genkende motiverne.

18

,Stiitapuntt .."",-,.,--:::

Oruppe 2tgger6un0Af Jann Hornum og peter Ussing Otsen.

De t-yske efterla<lenskaber fraderr anderr verdenskrig kan endrruses rnarrge steder. ifterhåndener vi blevet vant til de gråbunkers ved nogle af vore kyster- eller for Løgstøregnens ved-kommende ved Aggersundbroen.Modviljerr rnod disse byggerierer visLnok de senere år vegetfor en vis nysgerrighecl. De erjo j-kke bare en del af Danmarks-historien, men også af verdens-historien. Der er i lØbet af desidste 3 - 4 år herhjemme komrnetforskellige bøger og skrifter,der belyser dette fæstningsbyg-geri. I Vesttyskland har engruppe interesserede - for-trinsvis unge - dannet "Inter-essengenreinschaft fur Befesti-gungsanlagen be ider Weltkriege ",der forsker i befæstningsbygge-rierne, foretager kortlægningaf de enkelte anlæg og udgiverbeskrivelser og oversigtsteg-ninger.l{ogIe af medlemrnerne af detteInteressengemeinschaft besøgteforåret I986 Aggersundområclet.Det er baggrunden for denneartikels frernkomst.

Atl antvoldenI f940 havde det nazistiskeTyskland besat det meste afVest- og Nordeuropa. Englændernevar drevet tilbage frå fastlan-rlet. 194I angreb Tyskland Sov-jetun.ionen, der nu blev alli-eret ned England og senere medLISA..da det japanske angreb påPearl Harbour december samme årtrak dette land ind j. krigen.

Det blev eL stadigt russisk t4n-ske at få åbnet "den andenfr:ont" til aflastning af dettyske pres, nenlig en engelsk-a-merikansk landgang i Vesteuropa.Ila tyskernes krigslykke i1942-43 vendte med slagene vedEl Alamein og Stalingrad, blevdet mere klart, at en allieretlandganE kunne ventes, især ef-ter, at de allieredes felttoqop gennem Italien standsede.

Fra tlordnorge til Sydfrankrigopførte tyskerrre befæstelserlangs Atlanterhavs- og Nordsfi-kysten. For Nord jyllands vedkorn-mende befæstningsanlæg ved bI.a.Hanstholm, der blev Nordeuropasstærkeste, Slettestrand, Llkken,Hirtshals, Skagerr og Frederiks-havn, der skulle sikre skibstra-fikkerr til Norge. Hertil kom såde omfattende an1æg omkring Aal-borg af hensyn til Limfjordsbro-erne og flyvepladsen, der sikre-de flyforbindelsen til og fraNorge.For at sikre trafikken overLi-mfjorden måtte de to nye broerved Oddesund og Aggersund ogsåbefæstes. For Aggersundbroensvedkommende har anlæggene ogsåhaft til formål at standse an-gribende f1y, der fulgte fjordenfrem til Aafborg.Den 6. juni 1944 fandt invasio-nen sted i tiordfrankrig.Tyskerne havde regnet med eninvasion på ;yllands vestkystsom en mulighe<1. Dette spilledeen rolfe omkring begivenhedernei slutrringen af august 1943.

19

Afvæbningen af den åanske hær29. august havde bl.a. til for-mål at sikre. at den ikke faldttyskerrre i ryggerr under en even-tuel allieret landgang i Jyl-land. Tyskerne vidste ikke, atde allierede på det tidspunkthavde udelukket Jylland som etinvasionsområde. De regnecle der-imod rned, at de allierecle kunneforetage Iandgang ved Esbjergsamtidig med en operation i Jam-nerbugten.

Selv efter invasionen i Frankrigfrygtede tyskerne Iandgang iJylland. Den kunne bl.a. afskæreforbindelsen til Norge og sarnmenmed den store invasi-on skabe enknibtangsbevægeIse imod Tysk-land. Tyskerne regnede endnu medat s1å invasionen tilbage, og såkunne det tænkes, at de alliere-de ville forsøge andre steder.

Derfor fortsatte udbygningen afden vestjyske befæstning. Detgæ1der også for Aggersund. Defleste betorrarrlæg her er meldtfærdige i efteråret 1944. .

Enkelte blev aldrig helt færdi-ge. Arealafgivelserne til tank-grave og minespærringer blevgennemført sornmeren 1943,

Byggeri efter standardtegninger .

De tyske fæstningsbunkers varbygget ef ter standardtegninger,de såkatdte "Regelbau". Forar-bejdet hertil går tilbage til3O-rne, da befæstningen af Tysk-lands vestgrænse blev planlagt.Princippet var, at anlæg9eneskulle have en offensiv funktionmed sikring af kampkraften. Ef-ter Hitlers opfattelse kunne detbedst ske gennem en decentral-isering., aJ-tså gennem mange små

De ydre anlæg. Tankgrav og pigtrådsspærring.

selvstændige enheder tiI forskelfra de store forter, man anvend-te rrncler den I ' verdenskrig.

De enkelte "Regelbau" kunne der-for hver for sig passes ind iden samlede befæstning. Stan-dardtyperne forlgedes i 1Øbetaf krigen og omfattede i 1944næsten 7OO fgrskellige enheder.

Med en enkelt undtagelse er d.eranvendt "Regelbau" ved bunkers-byggerierne vetl Aggersund.

De ydre anlæg.

Urniddelbart efter befrielsenudarbejdede Hærens Efterret-ningstjeneste på baggrund af" illegalt" indsamlede oplysnin-ger under krigen en oversigtover de tyske anlæg. Heri findesdet gengivne oversigtskort overAggersundfæstningen. Denne om-fattede en ydre og en indrelinie. Den ydre linie lPb udenom Manstrup, Krlldrup og Ag-gersborg og bestod af en tank-grav og en pigtrårlsspærring.

Den indre linie lØb i en bue ca1 km nord om broen og bestod afet pigtrådshegn yderst og mine-felter inden for dette.

På sydsiden af Limfjorden varder kun et pigtrådshegn som for-hindring. Det var tydeligt, atet eventuelt angreb ventedes atkomne nordfra, dvs fra havet.

Efterretningst jenestens oplys-ninger om befæstningen var iPvrigt meget upræcise. End ikkeantallet af bunkers var korrekt'og som vi senere skal se, varoplysningerne om mandskabsstyr-kerne heller ikke korrekte.

Forsvarsministeriet nedsatte iI945 err kornrnission til bes igti-geLså af de tyske fæstningsan-1æ9. Ilet ser ikke ud til, at denbeslgte Aggersurrd.

En beskrivelse af befæstningsan-1æggene må fortrinsvis støttesi9 til oplysninger fra de tyskearkiver. På baggrund af disse kander oplyses fllgende om an1ægge-ne, hvoraf de fleste stadig kanses i området.

Ti1 pigtrååsspærringerne blevder brugt 63,3 tons tråd.

Bunkers syd for fjorden.

Nr. 1Regelbau 58c. Antægget findesikke mere, men det har været ensåkaldt Tobruk, dvs et IiIletårn med plads til et maskinge-vær eller en morter.

Nr. 2 & 3.Regelbau L 409 A. Begge var ud-styret med Iuftværnskanoner. Deer bygget til 3,7 crn flak. Flrstvar der 3 stk 2 cm Flak 30 (en-keltløbet kanon med en skudca-dance på I20 skud/min.) Senereombyttet med 3 stk FIak Vier-li-ng, 2 cm. De blev senere igenerstattet af 3 stk enkeltløbet2 cm FIak 38, skudcadance 450og en skudvidde på 2,2 kn..

Nr. 4.Regelbau L 413 A. Ammunit-ions-bunker !il Iuftværnsartilleriet.

Nr. 5.Regelbau 621. Gruppebunker for10 mand.

Nr. 6.Regelbau 681 . Maskingeværgruppe-bunker til flankerende beskYd-ning. Det er en ret speciel tY-pe, der kun er bygget i et min-dre antal i hele Atlantvolden.

Nr. 7.Regelbau 622 . DobbeltgruPPebun-ker for 2O mand. Dette er denalmindeligste bunkertype i At-lantvolden. I aIt blev Il67 stk.bygget færdig i hele AtIantvol-den. Bunkeren indeholder 2

\5ra$plads

^t

Ag ers\

l// ./

nmmes6nott

' / ,'.///, ,' ,7 /,f/tt / /:/:;. / //

{,iit7,t,,t,'Ir L t lt'

Anlæggene er vist med skraverede cirkler.

nandskabsrum og 2 forrum, engassluse og en såkaIdt "Ring-stand" for rnaskirrgevær. Mål-eneer Ll,5 in x 12,6 m x 5,f m. Be-tontykkelsen i vægge og Lag er2 r:r. Hertil merlgik 560 n3 hetcnog Jb tons stal.AnIæg nord for fjorden.

Nr. 8.Regelbau L 410. Svarer til nr.2 oq 3 og var forsynet med luft-værnskanon. Denne bunker havdeplads til en lyskaster, De tyskepapirer oplyser, at det skalvære en type 410 A, der var for-synet med et nærkanprum. Men etsådant findes ikke i Aggersund-bunkeren.

Nr. 9.Regelbau 622. Se nr. 7. Bunkerenfindes nu under en af Chr, OIe-sen & Søns siloer. Firmaet villebenytte bunkeren til giftlager.

Nr. I0.Regelbau 60 7 . Ammunitionsbunkerfor hærkompagniet.

Nr. 11.Regelb'au 6lO. Kommandobunker.Minder noget om Regelbau 622,men er mere rumrneliq, da dentjente som kampkommandobunker.Bunkeren indeholder 2 slfirre og2 mindre rum samt indgangsparti.Desuden en "Ringstand" . rqåI:f7,0 m x I3,l x 5.3 m. Væ9- ogIofttykkelse 2 rn. Der blev brugt865 m3 betorr til bunkeren, dernu anvendes som lager for vand-værket, I igesom h j ernrneværnet haradgang til den.

Nr. 12.Rege.Ibau 622, se nr. 7, Bunkerenligger i "Monrads have" og gavanlednirrg tiI en konflikt mellemlandinspektør Monrad og værne-magten Denne omtales senere.

Nr. 13.Regelbau 680. Bunker for en 7,5cm panserværnskanon, en ret hur-tig kanon. Der har dog kun ståeten 4,.5 cm panserværnskanon iden. Bunkeren er altså dimensio-neret til et større våben. Dener nu dækket af jord.

Inventarliste i bunker nr-10.

z)

Nr. 14.Regefbau 58c. Se nr. 1.Nr. 15.Uden for Regelbaununrene, (Bau-form 24L) . Bunkeren har tårn fraen tjekisk kampvogn, Panzer 38(T) med en 3,'7 cm kampvognska-non, skudvidde 6,8 km. Den fin-des i hjlrnet af Aggersund sta-dion, og tårnet har fået påsvej-set en jernbjælke som fod forflagstangen.Nr. I6.Regelbau 622. Som nr. 7.

Nr. 17 ,Regelbau 681. Som nr. 6.

Nr. 18,Regelbau 622. Som nr-. '7.

I januar 1945 bestod besætningenpå de samlede anlæg af 2 office-rer, 31 underofficerer og I22menige fra infanteriet og 5 un-derofficerer og 14 menige fratuftvåbenet "Luftwaffe" . Infan-teriet var fra den 9. Ostbatal-lion 712. Disse soldater også

STILLING MED KAMPVOGNSTARNPz kpfw turm38(t,

Bunker nr.ls. Foto i dag,og tværsnit fra dengang.

kaldt PoA var russiske og ukra-inske overføbere, der var gåeti tysk tjeneste. Dette er detyske oplysninger. Den hemmeligedanske efterretningst jenestemente i efteråret 1944, at deri Aggersund var et POA- kompagni+ endnu 2 kompagnier infanteriog desuden et kompagni i Tol-strup. I virkeligheden var derkun et forstærket kompagni.

Tnfanteriet havde efter de tyskekilder en 3,7 cm. kanon og en4,5 cm. panserværnskanon (Pax),7 morterer og 20 maskingeværeraf forskellige typer. HertiI komså kampvognskanonen i bunker nr.15. Luftwaffe rådede over detunder nr. 2 & 3 nævnte flak samtet maskingevær.

Den 15. januar 1945 var der sta-dig beskæftiget 15 danskere og2 tyskere ved byggeriet.

I

I

I

24

( f or tsæt t-es )

I

I

I

noh,hubbens

-v_ Æ

løus1,e åa@ta'r vi et Stræk for Byen

K5 u"a Fjorden, vort Hjem og vor Stavn,

at Setren kan muligt knyttcs

til Æ,re om Byens Navn.

Saa ta'r vi et Sæt for Sporten

paa Limljordens herlige Blaa,

dernæst for den unge Strakthed

mod Maalet, som vi vil naa,

Da har vi den rette Tone

til Arbejdets gryende DaS,

en væhkende Sang lor Livetr

de taktfaste Aareslag.

Vi vinder, vi vinder, vinder

med yderste Muskelspænd,

naar Træningen steg til Toppen,

og Drengene blev til Mænd.

/ohan Skjoldborg

Sådan skrev Johan Skjcldborg,da Løgstør Roklub fy1.dte 25 år.Det var i 1935.

Klubben blev stiftet 1910 afingeniørassistent llans Laurid-sen ved Vandbygningsvæsenet.

Han vidste, at det fØrstgjaldt om at få fat i en båd,og hvad gØr man uden penge?Han hjemsøgte byens borgerefor at afsætte aktiebreve åf0 kr. Ved et stort arbejdelykkedes det at skrabe pengesammen til at købe en 9 årgammel båd i Århus for 250 kr.

Der blev vafgt en foreløbigbestyrelse. Den bestod afHans Lauridsen, postass. A.Abef,tØmrerm. Carl Kjeldgaard, køb-mand Jacob Møl}er og kommisJoh. Larsen.

Der var fra starten 16 ak-tive medlemmer, og deres før-ste problem var, hvor bådenskulle opbevares. Der korn etmeget billigt tilbud fra enhåndværker om at bygge et både-hus på havnen, 09 3.sept. l9l0kunne man gennem Løgstør Avisindbyde aktionærer , medJ-emrnerog interesserede tif indviefseaf bådhuset. Båden blev sat ivandet, men desværre var detkuling, så de måtte blive ikana.len.

Da [oreningen skufle haveen stander, blev det foresfåetat bruge Slet Herreds våben:

25

To korslagte sifd og L.R.Det,blev vedtaget, og sildeneblev der til 1921, da dennuværende stander bfev indført.

Den fØrste generalforsamlingvar d. 23.sept. men Hans Lau-ridsen blev ikke valgt, da hanvar blevet forflyttet tiI Es-bjerg, hvor han forøvrigL dødeden 29 . dec . samme år .

Det blev derfor postass.AbeI, der bfev den førsteformand for klubben.

De fØrste år var ikke lettefor kfubben. Der var for fåpenge, og antallet af medlem-mer var heller ikke stort.

Postassistent A.Abel'

Ved en kaproning i Nykøbingi 1916 startede klubben endnuengang i den gamle båd, somefterhånden var 15 år gammeJ-.De tabte, men en mæcen måhave fået ondt af de unge men-nesker, for han skænkede 500kr. ti1 en ny båd, Senere påsommeren kom der endnu en ga-ve på 500 kr. Nu var der skra-bet penge nok sanmen ti1 hefe2 både.

Det blev en firer og entoer, og de blev kaldt Thoraog Magda. Kan det tænkes, aten af de unavngivne velynderekan have været kaptajn Jensen?

FØrste gang de nye både skul-1e i ifden, elfer rettere ivandet, var i Nykøbing 15.7.1917. Løbet måtte aflyses pågrund af storm.

I LØgstØr byråds protokol- d.11.7.1918 findes en anmodningfra L.R. on at man vil udsætteen pokaf tif kredskaproningeni LØgstØr d.2I.7. Der bevilges50 kr.

Det gamle bådhus.

Der var ved at blive plads-mangel i bådhuset, så det blevbesluttet at afholde en basarti1 fordef for et nyt hus.

Basaren blev en stor. succesmed et pænt overskud, og densidste aften sammenkafdte ren-tier Michaef Jensen bestyrel-sen. Han op1æste et brev frasin bror og svigerinde, kap-tajn Chr. Jensen og hustruMagdalene, f. Schou, som tiI-bød at opføre et hus tif klub-ben. Det blev naturligvis mod-taget med stor tak.

Under grundstenen Iigger etdokument, der lyder:"Direktør Chr. Jensen, fødL iLøgstØr, bosiddende i Køben-havn, rejste "LØgsLØr Roklub"dette baadhus i 192I sin dat-ter til minde og sporten ti1gavn og glæde, Sammen med det-te nedfægger vi under denne

26

grundsten vore bedste ønsker forkfubbens fortsaLte trivseli denne bygning, saa at enhverroer kan bære sin stander medære. LØgstØr, den 4.juli 192I.(sign.) JØrgen CIaudi, SøtenHansen, A.C.Larsen, J.Niel-sen,J.A.Toft."

Der blev anskaffet en ny2-årers inrigger og bestilten firer. Inden den var færdig,kom der en anonym gave på 2000kr. til båden, på betingelseaf, at den fik navnet "Peggy".

Det nye hus blev overdragettiI klubben d.30.okt . I92I.

Med årene udviklede klubbensig, og den fik i 1930 over-draget kredskaproningen. Heroptrådte for første gang out-rigger-ottere, og disse bådegjorde så stort et indtryk,at klubben absolut måtte haveen outr igger .

Allerede året efter havdeman købt en firer i Hamburg.

Da LøgstØr Roklub i 1935fejrede 25-års jubitæun fikden igen overdraget kreds-kaproningen, som var en storsucces.

Banen bfev l-agt i sejlrendenmed start vestpå i fjorden ogopløb udfor færgehavnen.

Kun eet af Løgstørs holdvandt deres Iøb, nemlig o1d-boys, altså roere over 32 år.Hofdet bestod af nedenståendekæmper :

1. .lacob Toft .... J7 Aar !X) kg2. Otto Peterssn . 3J ,, 100 ,,

3. Ounder Pedersen . . 3.i ,, 80 .,

-1. Jens AnCersen .- . 32 ,, 75 ,,

' Styrmand Janus Elming.

I 1934 blev der opført etklubhus tiI damernes roklub'skænket af Magdas Mindefond.Damerne havde siden 1923 haftbådene i herrernes bådhus.

27

aD)a)

( fortsat. )

I juni 1907 var denne an-nonce tre gange i LØgstØr Avis:Præmiebetaling for Rotter.Fra 09 med I,juli d.aa. beta-fes i henhold ti1 Lov af 22.marts d.aa. af kommunens kasseen præmie af 10 øre for hveri LøgsLør by og paa dens grundindfanget rotte.Rotterne blive i dræbt til--stand at aflevere ti1 besty-reren paa gasværket, hvor præ-mien udbetales samtidig medaffever ingen.LØgslØr byraad 29.juni 1907.

Den 29.maj 1908 var der etåstedsmøde på den pr ivate, " så-kaldte Dragsdalvej" i anled-ning af en klage fra avlsbru-ger Niels Poulsen m.ff. "overden tifstand som d'hrr murer-mester Højstrup og partikulierMikael Jensen' der begge ogsaaere berettigede til færdsef advejen, have bragt denne i."

Alle var mødte, "Vejen be-faredes, og fandtes klagen idet hele berettiget."

Af den påkørte fyld skullefjernes glas og jernstykkerog de største sten. De sidstekunne dog anbringes, hvor dæk-laget sku11e være tykkest.

T 2@@ ARNår ekstra fyld var kørt på,

skulle det hele"tromles pænt,hvil-ket arbejde t{elsen paatogsig uden vederlag, idet mangaar ud fra, at den kommunentifhørende tromfe kan udlaanestiI dette øjemed. "

Arbejdet skulle være færdlgtog godkendt senest d.20.juni.

I mødet 9.okt. 1908 foreslogmedfemmerne at udvide byrådetfra 7 til 9 Sagen bfev udsattif november, for at man kunnelodde stemningen ved et borger-møde. Det blev afhofdt 3f.okt.med stor tilslutning til for-slaget. Det trådte i kraft den1. april 1909.

Omkring årsskiftet L908/09diskuterede folketinget en ned-læggelse af Fr .7 , s kanal ' ogkommunen mente absofut, at densku1le bevares, og vi1Ie for-sØge at få Bjørnshofm-Mallesogneråd med tiI en fæffeser k 1ær ing .

Havnen fed under det hårdevejrlig, og måtte repareres medjævne mellemrum. I sidste nr.skrev KREJL om reparation afVestre Havn i 1905-06' og isonmeren 1908 blev der byggetnyt bolværk mellem beddingenog fiskerihavnen. Arbejdet

28

blev udført af tømrerrnesterTommerup. Allerede i maj 1909forhandfede byrådet med DFDSom "Dampskibskajens nedsYn-ken", og om evt. overtagelseaf selskabets areal På havnen.

Udbygning af kongekajen I986.

Byrådet behandlede selvføl-gelig også en række sager afmindre rækkevidde. F. eks , 8.okt.1909 et forslag om indret-ning af "styrtebadsapparater"ved reafskolens gymnastiksaf .Dette mente byrådet nu ikkevar nødvendigt, så det blevikke bevilget.

Fra f909 begyndte ønskerom et elværk at dukke op, bl.a.fra håndværkerforeningen, menføqst i 1913 lykkedes det ef-ter indstilling fra gasværks-udvalgetl at vedtage byggeriet.

Det ser ud ti1, at hver gangbofværket er blevet repareret,er der blevet lagt et stykketil, både i bredden og i hØ)-den. Ved den sidste reparati-on af kongekajen, dukkederester af gamle bolværker opi udgravningerne, og det nyebolværk når også et stykkelængere ud i fjorden.

/l3.}--

I,.t

I forslaget står: Værketsbeliggenhed har vi tænkt osenten paa en centraft belig-gende grund me1lem Østergade,Søndergade og GrØnnegade ellerpaa en grund i nærheden af gas-værket for at kunne opnaa demed en fæffes drift af beggeværker forbundne fordele. "

For at kunne beregne værketskapacitet, forudser man tj-l2400 indbyggere 1-1! lampepr, indbygger. Lampeforbrugetsættes ti1 10 kw. og mctorfor-bruget ti1 175 k'w årligt.

l{;.'lr. tt <!. -tl.' '

r-*'.

..1,*

f,,-&-'J.J)å,.S r7:

?9

Fra starten tegnede man 129abonnenter med gennemsnitligt12 .6 lampe pr . installation.

Den 31.okt.1914 kl.l6 bl-evder sat spænding På lednings-nettet.

Elektricitetsværket var megetmoderne udstyret med dieselmo-tor, men omtrent fra startenblev der vanskeligheder medat fremskaffe ofie P.g.a. kri-gen, så der blev stillet endynamo op på Mathiasens kl-æde-fabrik. I aftentimerne levere-de fabrikkens damPmaskine såkraft tif forbrugerne'

Elektricitetsværket 19I4.

også i 1914 bfev der bYggetny kommuneskole i Østergade.Ved åbningen af tilbud 26.3.1914 var de laveste:Murer Remmer 19.380 kr.tømrer Kjeldgaard 8.'776 -snedker Philipsen 4.I20 -bI i kkensl . A. Ander -sens Enke 2.96I -

Den 14.rnaj 1914 havde byrå-det ordinært møde. Dr.Kjeld-gaard sendte afbud 1 timefør mØdet, og da ingen afde andre mØdte, måtte dommerLehmann konstatere, at mØdetikke bfev afholdt.

Alle mødte op ugen efter,og behandlede de 21 punkterpå dagsr:rdenen.

30

Den 30 .12.I9I4 bl-ev dergivet besked om, at ordningenmed kongevalgt borgmester op-hørLe, og at der skulle væl-ges en folkevalgt. Ved afstem-ningen 12.'jan.19]5 blev bank-direktør Wermuth valgt.

En af de fØrsLe sager imØdet var at anbefale et an-dragende fra handel og hånd-værkere ti1 indenrigsministe-riet om opførelse af et nytpostLrus.

Staten gik i gang med bygge-riet i 1916, og posthuset bfevindviet 6.maj 1918. Nu har detigen længe trængt tiI en udvi-delse.

I maj 1915 Ønskede sadelma-ger MØ]ler og andre at købeSkoleengen, mep kommunen vil-

fe kun sæfge den såkafdte sko-felod. Det Øvrige sku1le udle-jes tif småhaver.

Den 13 . apr .1916 anmodedeudvalget til oprettefse af etfolkebibliotek i Løgstør omat få stillet lokafe til rå-dighed i den tidligere skole-bygning i Fredensgade (nuv.administrationsbygning) . Detkunne godt lade sig qøre, nårder bfev et lokale ledigt.

Det bfev der ikke med detsamme, så biblioteket begynd-te i Bredgade

I mØdet 11.apr. 1918 bfevtre udvalg, nemlig Gasværks-,Efektricitets- og Vandværks-udvalget s1ået sarnmen til eetder fik navnet Teknisk Udvalg.

{å,{

*:t,

LØgs!Øt byråd 1913-17. Fra v.: Smed H.B.Schaltz, snedker Ad.Jensen, kØbm.An(lcrsNielsen. mekaniker M.SØrensen(Birkely), tØmrer R.Petersen, borgm.T.wermuth, sko-maqer M.Sund, PouI B.Aistrupt togfØLer J.Nielsen. 1æge Brix Kjelgaard.

3l

Tn

I l.l ll I

;i

,t

32

Se side 18 om julekonkurrencen.