Kultur Kulturpolitik Kultur Albertslund · 2014. 6. 12. · folkeoplysning og tilsammen dækker de to politikker kultur- og fri-tidsområdet. Fremtidige politikker på kulturområdet

Kulturforvaltningen

Albertslund KommuneNordmarks Allé2620 Albertslund

[email protected]

T 43 68 68 68F 43 68 69 28

KULTUR KULTURKULTUR

KulturpolitikAlbertslund

Kulturpolitik Albertslund

2 Kulturforvaltningen

Forsidefoto: Erling Borre

Kulturforvaltningen


3

IndholdsfortegnelseForord 4Albertslund – en kulturkommune 6Sammenhæng med vision og strategi for byen 9Vision for kulturpolitikken 10Mål for kulturpolitikken 11Det lokale kulturliv 12Dynamiske kulturinstitutioner 14Talenter og vækstlag i udvikling 16Kreative alliancer mellem kultur og erhverv 18Kreative byrum 20Idékatalog til realisering af målene 22

» Vi ser kultur som en ressource

for menneskelig udvikling «



Denne kulturpolitik er den første nedskrevne kulturpolitik for Albertslund Kommune. Kulturpolitikken skal være med til at sikre, at vi fortsat udvikler os og er en dynamisk kulturkommune i front! Med politikken har vi et redskab, der skal give retning for udviklingen på kulturområdet og et redskab for politiske prioriteringer i de kommende år.

Politikken skal være et fundament for at udvikle kulturlivet med fokus på samarbejde, kreativitet og mangfoldighed. Blandt andet ser vi et oplagt potentiale i at indgå nye partnerskaber med erhvervslivet, fordi vi ved at forene kræfterne og udnytte de forskellige kompetencer sammen kan løfte kulturlivet og byen til et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde. Men også øget samarbejde internt mellem de kulturelle aktører er i fokus, fordi vi ønsker at skabe en større grad af synergi og udnytte ressour-cerne endnu bedre.

Det er også vigtigt for os, at kulturpolitikken insisterer på, at der er plads til og ønske om nye, skæve initiativer, dynamik og udvikling. Politikken har endvidere en opgave i at være med til at fastholde fokus på vigtigheden af at tilbyde en mangfoldighed af kunstneri-ske oplevelser på højt kvalitativt niveau.

Politikken beskriver vores vision og mål for kulturområdet. Der-udover beskriver den fem temaer, som tilsammen danner det kulturpolitiske felt, nemlig: Det lokale kulturliv, Dynamiske kultur-institutioner, Talenter og vækstlag, Kreative alliancer mellem kultur og erhverv, og endelig Kreative byrum.

Som det ses, er den traditionelle afgrænsning af kulturområdet udvidet lidt. Der er tilføjet to områder, nemlig de kreative byrum, som sætter fokus på udviklingen af æstetikken i byen og kreative alliancer mellem kultur og erhverv. Tilsammen dækker kulturpoli-

FORORD

Kulturforvaltningen


5

tikken det felt, der gør byen til et kreativt, levende og attraktivt sted at bo og arbejde.

Til gengæld er en række områder, som normalt forbindes med kultur- og fritidsområdet ikke med. Det drejer sig om folke- oplysningsområdet og idrætten. Der er formuleret en særskilt politik for de områder, og derfor er de udeladt i denne sammen-hæng.

Politikken er blevet til i samarbejde med mange aktører i kulturli-vet: Borgere, ildsjæle, det lokale erhvervsliv, kunstnere samt med-arbejdere på kommunale institutioner og i forvaltningerne. Det er vores håb, at alle vil kunne føle et ejerskab til politikken, og at den vil blive et aktivt redskab for alle dem, der arbejder med kultur på den ene eller anden måde her i kommunen. Det er intentionen, at aktørerne skal leve i kulturpolitikken og politikken skal leve i dem.

Vi ser os selv i en regional sammenhæng, hvor vi ikke skal tilbyde alt, men derimod byde ind med udvalgte, kvalitative tilbud.

Det er intentionen, at politikken skal medvirke til at revitalisere og forny kommunen på det kreative felt, og dermed gøre byen mere attraktiv. Albertslunds position som førende kulturkommune skal fastholdes, og det gøres kun gennem en fortsat dynamisk udvik-ling med fokus på innovation og kreativitet.

Lars Toft Simonsen, kulturudvalgsformandFinn Aaberg, borgmester

» Kulturpolitikken skal medvirke til at revitalisere og forny kommunen

på det kreative felt «



Albertslund er kendetegnet ved et rigt og blomstrende kulturliv. Kulturområdet har lige siden kommunen blev dannet i starten af 60’erne været højt prioriteret. Byen rummer mange tilbud om kulturelle oplevelser, og der er et generelt højt ambitionsniveau. Det har været et mål at skabe en by med rige muligheder for et lokalt kultur- og fritidsliv, så borgerne ikke var tvunget til at tage til andre byer for at få tilbud og oplevelser. Udviklingen på kulturområdet har i høj grad været båret af ildsjæle. Mennesker som har brændt for en sag og kæmpet for at få den realiseret. Det har givet en fantastisk energi og mangfoldighed i udviklingen af byens kulturliv.

Der er nogle områder indenfor kulturlivet, som er blevet priorite-ret særlig højt og hvor vi derfor har en styrkeposition i dag.

Kultur For børn Børn er en af byens mærkesager og det præger også kultur-området. Der er en mangfoldighed af tilbud til børn. Der er lagt vægt på, at børn både får mulighed for at opleve professionelle kulturtilbud og mulighed for selv at udfolde sig. Vi tror på, at nogle ting erfares bedst gennem sanserne og derfor skal børnene have mulighed for at prøve, dufte og røre ved tingene. På den økolo-

giske dyregård og Ridecentret kan børnene komme helt tæt på dyrene og i Vikingelandsbyen kan de på egen krop opleve, hvordan vikingerne levede i samspil med naturen.

På Billed- og Musikskolen får de mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk med støtte og vejledning fra professionelle. Børnekul-turkonsulenten sørger for, at alle børn får gratis tilbud om at se professionelt børneteater og en gang om året er der børnefest-uge, hvor daginstitutioner og skoler i tre dage samles for at give børnene uforglemmelige oplevelser.

MuSIKKEn Musikken er højt prioriteret, og særligt musikskolen udmærker sig ved sit høje niveau. Musikskolen har mere end 1500 aktivitetsele-ver, en lang række orkestre og kor samt sit eget symfoniorkester. Der tilbydes undervisning fra babybongo, over daginstitutioner og folkeskoler til voksne: Fra vugge til grav. Det rytmiske spille-sted Forbrændingen er et andet udtryk for satsningen på musik. Her får unge, lokale bands mulighed for at prøve deres musik af på publikum i optimale rammer, og på andre dage præsenteres eksperimenterende bands og store danske navne. Også Musik-Teatret Albertslund er udtryk for musikkens særlige position. Mu-

ALBERTSLUND – EN KULTURKOMMUNE

» Det er væsentligt også at tilbyde noget, som ikke kun behager og

underholder, men som også udfordrer og provokerer publikum. «

Kulturforvaltningen


7

sikTeatret præsenterer koncerter med store navne og fuldender billedet af en kommune med musikken i højsædet.

DEt KrEAtIVE bYruM Opbygningen af byrummet er unik, idet arkitekturen helt fra start er tænkt som et bidrag til befolkningens kulturelle oplevelser. Kunsten er tænkt ind i byrummet, og det præger byen i dag, hvor der findes udendørs kunst i stort omfang på pladser og torve. Byens arkitektur var fra starten eksperimenterende og banebry-dende, og der måtte i slutningen af 60’erne ansættes en guide for at håndtere alle de henvendelser, der var om at komme på besøg og studere den Albertslundske arkitektur. Dette har ændret sig, men det står stadig fast, at arkitektur af høj kvalitet prioriteres i de kommunale beslutninger.

DEn GrønnE bY Albertslund består af 60 % grønne områder. Det skaber en særlig by, hvor der aldrig er langt til grønne områder og mulighed for rekreativ udfoldelse. Mod nord er Vestskoven, som både rummer et naturcenter og en naturskole, hvor borgerne kan lære mere om naturen og dyrene i den. Langs den østlige side af byen løber der et grønt bånd omkransende Store Vejle å, som munder ud i Tueholm sø ved Kongsholmparken i syd. bIblIotEKEtBiblioteksvæsenet er et andet af kommunens satsningsområder, og Albertslund Bibliotek består af et hovedbibliotek og en filial. Samlet set er albertslunderne aktive biblioteksbrugere. De låner ca. 30 % flere materialer pr. indbygger og besøger det lokale



bibliotek godt 40 % mere end gennemsnitsdanskeren. Der er et højt aktivitetsniveau med skiftende udstillinger og en omfattende arrangementsvirksomhed for både børn og voksne indenfor musik, debat, litteratur, billedkunst og meget andet. Biblioteket er gået aktivt ind i sin rolle som vidensformidler ved at tilbyder kurser i en lang række emner.

MuSIKtEAtrEtMusikTeatret Albertslund er med sin position som Sjællands stør-ste kulturhus et fyrtårn for Albertslund. MusikTeatret indeholder 2 moderne biografer med premierestatus samt en koncert- og teatersal med plads til 1200 tilskuere. Repertoiret dækker teater, ballet, opera, shows og musik – både i mainstream regi samt i et mere eksperimenterende regi.

Kommunens fokus på børnekultur kan også ses på MusikTeatrets daglige udbud af børnefilm og de mange teaterforestillinger for børn og unge, samt koncerter med appel til børn, herunder klas-siske koncerter for Region Hovedstadens skolebørn. De gode

rammer udnyttes også af det lokale kulturliv såsom Musikskolen til større koncerter. Foruden egne arrangementer bruges Musik-Teatret som ramme for kongresser og arrangementsafviklinger, udstillinger og sport med mere.

KulturEllE oPlEVElSEr AF HøJ KVAlItEtBorgerne tilbydes kulturelle oplevelser af høj kvalitet. Kulturin-stitutionerne har fokus på at præsentere kunstneriske værker af høj kvalitet. Blandt andet præsenterer MusikTeatret hver sommer international scenekunst på højt niveau. Heriblandt også forestillinger med kant og opfordring til eftertanke. Kunstkon-sulenten arrangerer løbende udstillinger i rådhusets forhal af billedkunstnere og kommunen råder over en fin billedkunstsamling, der lånes ud til institutionerne i kommunen. Også Forbrændingen præsenterer unikke kulturelle oplevelser på højt niveau.

I det samlede udbud er det væsentligt også at tilbyde noget, som ikke kun behager og underholder, men som også udfordrer og pro-vokerer publikum.

Kulturforvaltningen


9

Kulturpolitikken placerer sig i sammenhæng med de overordnede styringsdokumenter for kommunen og politikker for andre områder.

Albertslund har en overordnet vision. Visionen beskriver de vær-dier, som kommunen er baseret på. I visionen kan man læse om tre grundsætninger og tre mærkesager, hvoraf kultur er den ene.

GrunDSÆtnInGErnE:• Voresbyskalhavehøjfysiskkvalitet• Viviludfoldedendemokratiskekultur• Viskalleveimangfoldigheden MÆrKESAGErnE:• Børnogungeergrundlagforfremtidensfællesskab• Kulturerenmotorforfællesskabet• Miljøerenfordringtilfællesskabet

Visionen er pejlemærke for alt arbejde i den kommunale forvalt-ning. Derfor tager alle kommunens politikker udgangspunkt i visionen og således også kulturpolitikken. Grundsætningerne og mærkesagen kultur har været udgangspunktet for arbejdet med vision og mål for kulturpolitikken.

Særligt mærkesagen »Kultur er en motor for fællesskabet« er afgørende for, at kulturpolitikken ser ud, som den gør. Sætningen betyder, at vi ser kultur som en motor, der kan skabe udvikling i vores samfund. Kultur kan både udvikle os individuelt som men-nesker og fællesskaberne mellem mennesker. Kulturområdet rummer i sig kvaliteter, der både skaber sammenhængskraft og nyudvikling i samfundet. Kultur er en ressource for menneskelig udvikling.

Med udgangspunkt i visionen for Albertslund har kommunen lavet en Albertslundstrategi, som er en samlet plan for byens udvikling. Strategien handler om alle områder i kommunens virke: børn, miljø, sundhed, idræt, natur, boliger og byrum, erhverv, klima, service og også kultur. Afsnittet om kultur beskriver en række mål for ar-bejdet på kulturområdet. Kulturpolitikken har haft et fast øje på disse mål i arbejdet med at udforme politikken. Politikken videre-udvikler og uddyber målene, som er beskrevet i strategien.

Kulturpolitikken kommer til at stå ved siden af Politik for idræt og folkeoplysning og tilsammen dækker de to politikker kultur- og fri-tidsområdet. Fremtidige politikker på kulturområdet skal placere sig under en af de to nævnte politikker. Musikpolitikken og Politik for Internationalt samarbejde vil fortsat være gældende under den nye kulturpolitik. Kommunens arkitekturpolitik har berørings-flader til kulturpolitikken.

SAMMENHÆNG MED VISION OG STRATEGI FOR BYEN



Vi ser kultur som en ressource for menneskelig udvikling, der skaber livskvalitet og livsglæde.

I Albertslund kan alle borgere få oplevelser, der skaber mening for dem, og samtidig blive udfordrede af overraskende, anderledes og undertiden provokerende kultur og kunst. De kulturelle tilbud er med til at sætte forventningerne til tilværelsen højt.

Alle borgere i Albertslund bidrager til fællesskabet og alle kulturelle ressourcer sættes i spil. Fællesskabet styrkes gennem mangfoldighed, og kulturlivet giver anledninger til at mennesker mødes på tværs af forskelle.

Albertslund er kendt som en dynamisk og skelsættende kulturkommune. byen er synlig ved sin satsning på et ambitiøst kulturliv med stor bredde og et højt kvalitetsniveau. byens satsning på kulturinstitutioner, talenter og vækstlag og på kreative byrum med arkitektoniske værdier bidrager til et kulturliv i front.

VISION FOR KULTURPOLITIKKEN

Kulturforvaltningen


11

MÅl For KulturPolItIKKEn

Vi vil:• Meningsfulde oplevelser• Fællesskabgennemmangfoldighed• Etkulturlivifront

DEt bEtYDEr:• MeningsfuldeoplevelserI viften af kunstneriske og kulturelle tilbud skal der være oplevelser af en bredde og kvalitet, der gør det muligt for alle at finde tilbud, der skaber mening for dem. Meningsfulde oplevelser styrker vores identitet og udfordrer os til at se os selv og vores omverden i et nyt perspektiv.

• Fællesskabgennemmangfoldighed.Vi ser befolkningens kulturelle mangfoldighed som en ressource. Alle har – uanset alder, etnisk baggrund og social status – noget at bidrage med. Vores fællesskab er baseret på plads til forskel-lighed. Kulturpolitikken skal være med til at sikre, at de kulturelle ressourcer bliver bragt i spil.

• EtkulturlivifrontVi vil være kendt for et højt kvalitetsniveau inden for alle felter af vores kulturliv. Vi skal derfor sikre kulturinstitutionernes profes-sionalitet og råderum, talenter og vækstlags udviklingsmuligheder samt styrke de lokale, mere selvorganiserede aktiviteter. Vi skal turde satse på det overraskende ved at sætte fokus på de skæve og udfordrende initiativer.

MÅL FOR KULTUR- POLITIKKEN



I Albertslund foregår der en bred vifte af kunstneriske og krea-tive aktiviteter lokalt. Det, der kendetegner de lokale aktiviteter, er, at de er organiseret af andre parter end kommunen. Mange af aktiviteterne er drevet af frivillige, som har fundet sammen om noget, som de har lyst til. Eksempler kan være sommerfesten i Morbærhaven, kvarterskoncerter på Kai Nielsens Plads, skulptur-udstillingen i Hyldespjældet eller Albertslundkorets koncerter. Det kan også være aktiviteter i mere organiserede rammer såsom kirkekoncerter og forsamlingshus-aktiviteter.

Endelig er der subkulturer og grupper af borgere med fælles interesser, alder eller etniske rødder, såsom hip hop, Jazzklub-ben, etnisk definerede aktiviteter og amatørteater. Fælles for alle disse aktiviteter er, at de giver anledninger til møder mennesker imellem og at de i høj grad er drevet af lysten til at udfolde sig. I forhold til kulturpolitikken handler det om, hvordan kommunen kan styrke og udvikle disse aktiviteter uden at sætte sig på dem.

MÅl For DEt loKAlE KulturlIV

Vi vil:• styrkeogsynliggøredespontaneogselvorganiseredekultur-

aktiviteter ved at give dem råderum og professionel sparring • udnytteogsynliggørederessourcer,derliggeridenkulturelle

mangfoldighed, og skabe anledninger til møder gennem tvær-kulturelle aktiviteter og events

• understøttelokalearrangementerogtraditioner,derudfoldersig i byens rum og i de grønne områder

DET LOKALE KULTURLIV

Kulturforvaltningen


13

CItAtEr FrA WorKSHoP oM DEt loKAlE KulturlIV:Hvad drømmer borgerne om for det lokale kulturliv?

» En flot, kunstnerisk by, som er sat på landkortet for sin satsning på kultur og miljø, der kan skabe stolthed hos borgerne. «

» Flere organiserede aktiviteter, fordi det samler byen og giver den et »løft«. Det kunne være i form en af en ny festuge, kulturnat eller andre tværkulturelle arrangementer. «

» Mere mangfoldighed for at modvirke strømlinethed. Byens flerkulturelle ressourcer kan bruges til at skabe cross-over og indsigt. «

» Flere mødesteder: for unge (skal være gratis!), bænke, borde, caféer, grill sommerarrangementer, kulturhus à la Portalen. «

» Lave lokale pejlemærker og traditioner i form af ar-rangementer og steder. Man kunne f.eks. benytte ghetto-dannelsen positivt: lave lokale markeder med områdets egen kultur – det giver måske selvrespekt. «

» Et kulturlaboratorium/kulturområde ”A-town” som inkluderer: Ungehus, foreningsliv, hænge-ud-sted, musikskole, Albertslund Teater, separate lokaler med mulighed for permanente løsninger, derudover hyggerum/café/konferencefaciliteter. «

Citaterne stammer fra workshoppen om det lokale kulturliv, som blev holdt den 21. maj 2008. Deltagerne blev spurgt til, hvad de drømmer om for Albertslund kulturliv.

» En flot, kunstnerisk by, som er sat på landkortet for sin satsning

på kultur og miljø, der kan skabe stolthed hos borgerne. «



Kulturinstitutionerne tilbyder professionelle kulturoplevelser indenfor forskellige kunstarter. I Albertslund har vi både helt kom-munale institutioner og selvejende institutioner, som får tilskud fra kommunen. Institutionerne beskæftiger sig med kulturpro-duktion, kulturformidling og kulturarv på professionelt niveau. De enkelte kulturinstitutioner har hver især formuleret deres egne mål i den årlige virksomhedsplan, som de arbejder for at opfylde. Kulturinstitutionerne indgår i en regional sammenhæng og flere af dem tiltrækker publikum fra hele regionen. Et helt centralt grundvilkår for institutionerne er deres professionelle råderum, også kaldet armslængde princippet.

Det råderum skal sikre, at det er faglige vurderinger og disposi-tioner, som foretages på institutionerne, der ligger til grund for de konkrete kunstneriske valg.

I Albertslund har vi fire institutioner, som hører under denne kate-gori: Albertslund Bibliotek, MusikTeatret Albertslund, spillestedet Forbrændingen og Kroppedal museum.

DYNAMISKE KULTURINSTITUTIONER

Kulturforvaltningen


15

» At skabe nysgerrighed «

MÅl For KulturInStItutIonErnE

Vi vil:• leveremeningsfulde,kunstneriskeoplevelserogunderstøtte

kreativiteten• havepladstildeoverraskende,udfordrendetilbudogden

skarpe profil• skabesynergioggensidiginspirationgennemnetværk,samar-

bejde og partnerskaber mellem kulturinstitutionerne indbyrdes, mellem kulturinstitutioner og erhvervsliv og mellem kulturinsti-tutioner og andre lokale parter

CItAtEr FrA WorKSHoP oM KulturInStItutIonEr:

Hvad ser borgerne som kulturinstitutionernes væsentligste opgaver?

» At skabe nysgerrighed «

» At opfylde borgernes erkendte behov og skubbe til dem: åbne deres øjne for noget nyt «

» At skabe indsigt og viden, samt debat og forståelse for forskellige emner gennem kulturelle aktiviteter.«

» Afspejle byens mangfoldighed. «

» At samle på tværs af etnicitet og alder. «

» Kulturinstitutionerne skal være for alle og alligevel ikke sætte overliggeren for lavt. «

» At skabe fællesskab og identitet. «

» At turde satse – være blandt regionens førende. «

Citaterne stammer fra workshoppen om kulturelle institutioner den 28. maj 2008, hvor deltagerne blev stillet spørgsmålet: » Hvad er Albertslunds kultur- institutioners væsentligste opgave? «



Kulturforvaltningen


17

At skabe rammer for og støtte udviklingen af talenter og vækst-lag er en væsentlig opgave for kulturpolitikken. Dette tema handler om de muligheder, der er for at udfolde og dygtiggøre sig kunstnerisk. Ideelt set skal der indenfor alle kunstarter være mu-lighed for at starte med en fritidsinteresse, organisere sig som amatør i en forening eller i et undervisningstilbud, blive mere øvet, få større udfordringer og mere støtte til at udvikle evnerne, for til slut at blive professionel kunstner. Det handler med andre ord om at styrke den kunstneriske fødekæde.

Dette tema handler konkret om den støtte og de rammer, der gives talenter i form af undervisningstilbud som Musikskolen og Billedskolen, vækstlagsmiljøer som Forbrændingen samt øvrige rammer for udvikling af talenter såsom øvefaciliteter og scener.

MÅl For uDVIKlInG AF tAlEntEr oG VÆKStlAG

Vi vil:• sikreallebørnogungemulighedforatudfoldesigkunstne-

risk. De børn, som har særlige evner, skal have mulighed for at opøve de evner med højt kvalificeret støtte

• arbejdefor,attalenterogvækstlagharinspirerenderammertil at producere og fremvise deres kunst

• skabeanerkendelseogsynlighedomtalenterogvækstlag

» Nurse ildsjælene, så de kan blive set og

stadig brænde «

CItAtEr FrA WorKSHoP oM tAlEntEr oG VÆKStlAG:

Hvad anser borgerne for det vigtigste for at dygtiggøre sig kunstnerisk?

» Frirum til at skabe nyt og sprænge grænser, og rum for det skæve og eksperimenterende. «

» Nurse ildsjælene, så de kan blive set og stadig brænde. «

» Plads for pokker! «

» At være i et inspirerende miljø med mulighed for vejledning i det omfang, man ønsker. «

» Kunstneren og vækstlaget skal have rammer, hvor de kan møde publikum – det skaber udvikling, erkendelse og anerkendelse. «

» Mere vægt på kreative fag i skolen. Det er meget vigtigt at fokusere på børns kreative evner, når de er små, således at de bliver ordentlige kreative mennesker. «

» Der skal være mulighed for at få: Inspiration, Profes-sionalisme, Produktion, Eksponering/fremvisning. «

Citaterne stammer fra workshoppen om Den kunst-neriske fødekæde den 29. maj 2008, hvor deltagerne svarede på spørgsmålet: ”Hvilke muligheder er vigtigst for at dygtiggøre sig kunstnerisk?”

TALENTER OG VÆKSTLAG I UDVIKLING



Der er fokus på samarbejde mellem kultur og erhverv, fordi de to områder kan tilføre hinanden værdi ved at indgå kreative alliancer og dermed udnytte hinandens ressourcer og udveksle kompe-tencer. Formålet med alliancerne er at styrke både erhvervs- og kulturlivet og byen som helhed.

De kreative alliancer kan bidrage til at løfte kulturlivet i byen, og dermed gøre byen mere spændende og attraktiv at bo og arbejde i. Det styrker virksomhedernes mulighed for at rekrut-tere og fastholde medarbejdere samtidig med, at det er med til at tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere.

Erhvervslivet kan få tilført væsentlige værdier i form af øget kre-ativitet, imagepleje, medarbejderpleje, kompetenceudvikling mm.

Kulturlivet kan på den anden side få indblik i erhvervslivets måde at håndtere tingene på, blandt andet i forhold til forretnings-mæssige kompetencer og en mere strategisk oplevelsesudvikling. Samarbejdet kan samtidig være med til at skabe rammerne om en forbedret økonomi for kulturprojekterne.

Udfordringen for kulturpolitikken er at være med til at skabe alliancer, der giver mening for de involverede og samtidig skaber værdi for byen og byens borgere.

» Kommunen skal være et attraktivt sted at bo, for det

gør det lettere at tiltrække medarbejdere. «KREATIVE ALLIANCER

MELLEM KULTUR OG ERHVERV

Kulturforvaltningen


19

MÅl For uDVIKlInG AF KrEAtIVE AllIAnCEr MEllEM Kultur oG ErHVErV

Vi vil:• indgåkreativealliancer,derbidragertiletkulturlivifront• arbejdeforatskabeenfølelseaffællesskabmellem

kommunen og virksomhederne gennem konkrete sam-arbejdsprojekter

• havefokuspåudvekslingafkompetencerogudnyttelse af de respektive ressourcer, som henholdsvis erhvervslivet og kulturlivet bidrager med

» Kommunen skal være et attraktivt sted at bo, for det

gør det lettere at tiltrække medarbejdere. «

CItAtEr FrA WorKSHoP oM KrEAtIVE AllIAnCEr:

Væsentligste pointer i forhold til at styrke samarbejde mellem erhvervs- og kulturliv.

» Kommunen skal sende et tydelig signal om, at den vil det her! «

» Udfordringen er at skabe image og stolthed. Få de gode billeder af Albertslund ud i medierne. Ved at skabe en stærk kommune, som alle borgere og ansatte er stolte af, får vi mange ambassadører for kommunen, for så reklamerer de alle for den. «

» At skabe byrum og bygninger, der skaber tryghed, udvikler sanser og inspirerer til fællesskab – interessant bymiljø med blandet boliger og erhverv. «

» Bryde op på ghettodannelsen, få styr på integrationen. «

» Samarbejde med kulturlivet kan give større kvalitet i medarbejdernes arbejdsliv, og dermed fastholde dem, og samtidig giver det imagepleje at være en del af en by med et rigt kulturliv. «

» Kommunen skal være et attraktivt sted at bo, for det gør det lettere at tiltrække medarbejdere. «

» Gensidigt kendskab, samarbejde og netværk – f.eks. netbørs, der synliggør, hvem der findes i feltet.”

Citaterne stammer fra workshoppen om Kreative erhverv og kreative alliancer mellem erhverv og kultur, der blev holdt den 4. juni 2008.



Albertslund er om noget den planlagte by – et resultat af 1960’er-nes byplanlægningsstrategi med troen på, at man gennem styret planlægning kunne skabe den funktionelle by, den trygge by og velfærdsbyen med udfoldelsesmuligheder og kulturelle tilbud til alle. Livet skulle ikke kun leves i husene, men også mellem husene, folk skulle komme hinanden ved i den tæt-lave by. Der er stadig mange kulturelle tilbud, lokale foreninger og noget af ånden fra tresserne tilbage i byens liv, men Albertslund trænger til at blive revitaliseret. Ikke kun for at forandre byens image udadtil, men for at skabe rammerne om et byliv, der både svarer til befolkningens egne drømme og kan give næring til nye drømme.

Ved at indrette byrummene og de grønne pladser som oplevel-sesrige, varierede og inspirerende rum, bliver byen mere levende og opfordrer til kreativitet. Ud over den fysiske indretning bliver byens rum også defineret af det liv, der udfolder sig i rummene – både det levede, funktionelle liv – og af planlagte begivenheder og arrangementer.

Albertslund har brug for, at den oprindelige idé om den gode by med en gennemtænkt og enestående arkitektur forbindes med nye idéer om oplevelsesbyen, den kreative by og byen som scene.

KREATIVE BYRUM

Kulturforvaltningen


21

CItAtEr FrA WorKSHoP oM uDVIKlInGEn AF En KrEAtIV bY

Hvad kan der gøres for, at Albertslund bliver et mere levende og inspirerende sted at bo og arbejde?

» At byen rummer en ny oplevelse (næsten) hver gang du runder et hjørne. «

» Opblødning af opdelingen mellem ude- og inderum, så man i højere grad ser hinanden udfolde sig og støder ind i hinanden (både i boligområder og kulturinstitutioner).«

» Mod til pilotprojekter og satsning på det usikre/skæve – risikovillighed. «

» Arkitektonisk dristighed og flytbar kunst – Flygtighed i indretningen af byen, frem for skulpturer der står til evig tid. «

» Noget for unge – der er for meget fodbold og for lidt skating! «

» Lave oplevelsesruter på stierne og i det hele taget gøre stisystemet mere muntert med lysskulpturer mm. «

» Indrette byrummet til fysik udfoldelse (f. eks. klatre-skulpturer) med udgangspunkt i borgernes behov. «

» Bruge de lokale kræfter i lokalområderne til at skabe aktiviteter i byen. «

Citaterne stammer fra workshoppen om Den kreative by, som blev holdt den 4. juni 2008. Her blev deltagerne spurgt om »Hvad er det vigtigste, der kan gøres for, at Albertslund bliver et mere levende og inspirerende sted at bo og arbejde i?«

» Mod til pilotprojekter og satsning på det usikre/skæve

– risikovillighed. «

MÅl For uDVIKlInGEn AF bYEnS ruM

Vi vil:• skabebyrummedforanderligekunstneriskeoplevelser,

udfordringer og overraskelser• skaberumudeoginde,derinspirerertilkreativudfoldelse,

leg og fællesskab• læggevægtpådetæstetiskindbydendeognyskabendeial

fysisk planlægning



IDÉEr tIl rEAlISErInG AF MÅlEnE oM Et lEVEnDE, MAnGFolDIGt, loKAlt KulturlIV

ForVAltnInGEn SoM SPArrInGSPArtnErBåde Kulturforvaltningen og andre forvaltninger kan deltage som sparringspartnere for lokale iværksættere og grupper med gode idéer. Forvaltningerne kan hjælpe til at skabe kontakter til det professionelle kulturliv, til eventuelle medspillere og sponsorer i erhvervslivet og til andre ressourcepersoner i organisationer og netværk. I nogle tilfælde vil (kultur)forvaltningen selv fungere som initiativtagere og tovholder på projekter, men altid i samarbejde med lokale kræfter.

Kultur- oG MøDEStEDDer kan etableres et nyt kultur- og mødested, hvor både for-eninger og uorganiserede kan komme. Det kan være i form af kultur- og idrætshuset Kulmøllen, som rummer faciliteter til idræt og kulturelle aktiviteter samt cafe og scener. Der arbejdes på at realisere Kulmøllen i 2010. Eller det kan være i form af andre ste-der, såsom Birkelundgård, der kan indrettes til forskellige kultur- og kunstformål.

ForMIDlInG PÅ tVÆrSVed at satse på en flerstrenget, fælles formidlingsindsats for hele byen, kan der skabes større sammenhæng i hele kommunen. At formidlingen skal være flerstrenget betyder, at den skal base-res på flere kanaler såsom en netavis, plakater, en trykt kulturka-lender, infoskærme placeret strategiske steder, hjemmeside m.m.. Ved at skabe synlighed om de lokale arrangementer på tværs af bydelene kan der forhåbentlig skabes en oplevelse af i højere grad at være én by, der hænger sammen.

KulturEllE MArKEDSDAGEDer skal afholdes kulturelle markedsdage både i Albertslundcen-tret og på de mindre torve og pladser rundt omkring. Der kan f.eks. indgå en etnisk basar med alverdens fødevarer og andre produkter, loppemarked med forskellige temaer (»design«, »retro« eller »legetøj«) og musik og anden optræden som f.eks. talent-show eller stand-up. De kulturelle markedsdage kan arrangeres af et »markedslaug« af frivillige. Kulturforvaltningen skal stille de nødvendige rekvisitter til rådighed og køber et eller flere store telte, som kan lånes efter aftale.

IDÉKATALOG TIL REALISERING AF MÅLENE I POLITIKKEN

Kulturforvaltningen


23

IDÉEr tIl rEAlISErInG AF MÅlEnE oM uDVIKlInG AF KulturInStItutIonErnE

KulturInStItutIonErnE SKAl uD AF DErES HuSE Kulturinstitutionerne kan være opsøgende udenfor eget hus. De kan selv opsøge de grupper indenfor den konkrete målgruppe, som ikke bruger institutionen i de sammenhænge, de normalt indgår i f.eks. klubber og foreninger og invitere dem ind til sær-

ligt tilrettelagte arrangementer og introduktion til institutionen. Samtidig kan institutionerne spille en rolle som sparringspartner for andre aktører i kulturlivet.

KulturInStItutIonErnE SKAl VÆrE ÅbnEKulturinstitutionerne kan tilbyde borgerne rammer for deres egne udfoldelser. De kan stille scener til rådighed for optræden og vægge til rådighed for udstillinger. På den måde kan institutio-



nerne være med til at gøre den lokale kultur synlig og støtte og inspirere til, at man udfordrer sig selv sig.

InSPIrAtIon GEnnEM FAGlIGE nEtVÆrKDer kan hentes inspiration og sparring gennem både interne og eksterne faglige netværk.

Ved at udveksle erfaringer og viden om faglige temaer mellem institutionerne opbygges en større faglig ekspertise og funda-mentet for konkrete samarbejder lægges. De eksterne, faglige netværk er med til en yderligere højnelse af niveauet, ligesom deltagelsen i uddannelsesforløb, og kurser giver inspiration og faglig styrke.

IDÉEr tIl rEAlISErInG AF MÅlEnE oM uDVIKlInG AF tAlEntEr oG VÆKStlAG

FunKY FrIruMDer kan etableres aktivitetsværksteder til vækstlaget, hvor per-

soner med ambitioner om at blive professionelle kan udfolde sig. Værkstederne kaldes for funky frirum, fordi de skal præges af en høj grad af selvforvaltning og en minimal kommunal ind-blanding.

KulturSKolEMed udgangspunkt i den nuværende musikskole og billedskole kan der etableres en kulturskole/et skolefællesskab i en fælles loka-litet. Kulturskolen kan udover musik og billedkunst rumme flere kunstarter såsom foto, film, gøgl, drama eller dans.

KulturEl rYGSÆKDer kan udvikles en kulturel rygsæk, som betyder, at alle børn i kommunen i løbet af deres børneliv får en mængde kulturelle tilbud. Tilbuddene vil variere fra år til år, men det fælles er, at alle børn møder alle kunstarterne i købet af deres barndom. På den måde bliver de introduceret til kunsten – ideelt set både som tilskuer og udøver. Dermed præsenteres de for muligheden for selv at udøve og opøve en kunstart, samt får afprøvet, hvilken der passer dem bedst.

Kulturforvaltningen


25

IDÉEr tIl rEAlISErInG AF MÅlEnE oM At FrEMME KrEAtIVE AllIAnCEr

FÆllES ArrAnGEMEntErSamarbejde om konkrete, fokuserede projekter kan være start-skuddet for et øget samarbejde mellem erhvervsliv og kulturliv. Man kan f.eks. starte med et fælles kulturarrangement for alle medarbejdere i virksomheder i kommunen. Der kan laves historiske udstillinger på kulturinstitutioner om de virksomheder, hvis rødder går langt tilbage, og virksomhederne kan indgå i samarbejder om at udvikle byens æstetik og rum.

SYnlIGGørElSE AF EKSIStErEnDE tIlbuDDer findes en lang række af allerede eksisterende tilbud indenfor kommunens kulturliv, som kan synliggøres overfor virksomhederne. Kulturinstitutionerne rummer en bred vifte af muligheder: Musik-skolen kan tilbyde orkester- og korundervisning, Billedskolen kan tilbyde at være ramme om tegne- og maledage, Forbrændingens klatrevæg kan benyttes af virksomheder, ligesom Vikingelandsbyen kan danne ramme om teambuilding. Dertil kommer de lokale og

kommunale arrangementer, som kan synliggøres overfor virk-somhedernes ansatte, så de kan deltage i dem.

IDÉEr tIl rEAlISErInG AF MÅlEnE oM KrEAtIVE bYruM

bYEn SoM SCEnE Det kan gøres til en udfordrende oplevelse at bevæge sig i byens rum. Ikke kun gennem permanente udsmykninger, men også gen-nem skiftende kunstprojekter. Bygninger kan bruges som skærme for kunstneriske projektioner eller natbio, og der kan etableres oplevelsesruter med kunstneriske installationer og overraskel-ser undervejs. Byens hverdagsliv skal udfordres, og der skal gives plads til det provokerende og anderledes.

bIllEDKunSt I bYEnS ruMOmråder i Albertslund kan omdannes til ”Skulpturbanker”. At være skulpturbank vil sige, at skulpturer, som ejes af andre, kan stilles op i en periode, hvor de er på vej fra én udstilling til en anden eller på vej fra udstilling til salg. Der kan også opstilles større, midler-

» Byens hverdagsliv skal udfordres, og der skal gives plads til det provokerende og anderledes «



tidige skulpturudstillinger i beboelsesområder ved at låne et større antal skulpturer fra eksempelvis Dansk Billedhuggersam-fund, som det blev gennemført i Hyldespjældet i 2008.

oASErDer kan overalt i kommunen etableres rum for leg og samvær. Det kan være udendørs som f.eks. familieorienterede legepladser, interaktive og udfordrende aktiviteter for større børn (»udendørs computerspil« og rollespil) eller mere fleksible by- og scenerum med mange muligheder for udfoldelse.

Det kan også være indendørs rum, evt. i nedlagte industribygning- er, der omdannes til værksteder for fri og kreativ udfoldelse som musik, teater, video, maleri og meget andet.

SKAtErPArK oG StEDEr tIl SPontAnIDrÆtDer kan etableres en skaterpark med ramper i forskellige svær-hedsgrader og plinte, trin og slisker til tricks. Man behøver ikke at være medlem af en forening for at bruge banerne, og skater-faciliteterne kan suppleres med andre aktiviteter, sådan at den også appellerer til andre bold- og rulleskøjteglade børn, unge og voksne. Det kan være en multibane, der kan bruges til rulleskøjte-hockey, fodbold, basketball osv., og som er forsynet med fryserør, så den i vintermånederne kan overrisles til skøjteløb. En boldmur, en klatremur og en paint-ball bane er andre muligheder.

GEnFortrYllE bYMIDtEnByens centrum – Albertslund centret – kan blive mere inspire-rende at gå igennem og opholde sig i. Ved en æstetisk og funk-tionelt gennemtænkt renovering og opdatering kan centret blive langt mere levende og inspirerende. Etableringen af scener og andre muligheder for udfoldelse såsom skøjtebane eller andet, kan fremme oplevelsen af en levende by.

øVrIGE IDÉEr tIl rEAlISErInG AF MÅlEnE

nYt Stort KulturArrAnGEMEntDer kan udtænkes et nyt festival-koncept, som på én gang afspej-ler den lokale kulturelle mangfoldighed, inddrager byens vækstlag og talenter og udfordrer dem gennem udefra kommende natio-nale og internationale navne på et højt niveau inden for forskellige kunstarter og genrer.

Kulturforvaltningen


27

Kulturpolitik Albertslund blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 10. marts 2009.

Kulturpolitikken er blevet til i en proces, der har involveret mere end 100 lokale aktører i kulturlivet.

Dorte Skot-Hansen, center for Kulturpolitiske Studier samt Christian Pagh, VIA-design har medvirket som konsulenter, og kunstneren Karoline H. Larsen har bidraget til processen med en kunstners øjne.

redaktion:Mia Fihl Jeppesen

oplag:500 stk.

Foto:Erling Borre, Frans Drewniak, Lotte P., Jens Nielsen, Bruno Agerholm, Søren Lamberth.

Design og tryk:Datagraf

KULTUR KULTURKULTUR KULTURKULTUR KULTURKULTUR KULTUR

Documents

Kultur Kulturpolitik Kultur Albertslund · 2014. 6. 12. · folkeoplysning og tilsammen dækker de to politikker kultur- og fri-tidsområdet. Fremtidige politikker på kulturområdet