EU’s økonomiske politikker – den 23. august

• Dagsorden: Introduktion til samarbejdet om EU’s økonomiske politikker og deres historiske baggrund:

1) Praktiske informationer

2) Karakteristik af EU

3) EU’s økonomiske politikker

4) Overstatslig- mellemstatslig

5) Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt

6) EU økonomisk-politiske samarbejde

7) Næste gang

Praktiske informationer• Peter Nedergaard – pne@ifs.ku.dk• Email blot, hvis der er spørgsmål,

kommentarer, kritik etc.• Faget er et eksamensfag og et

opgaveskrivningsfag alt efter lyst.• Kommunikationen foregår via Absalon.• Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges

ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang.• Muligvis også en oplægsholder udefra.

• Hvad er EU for en størrelse?

• Politik kan på engelsk betyde både: • 1) Polity (EU’s opbygning),• • 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) • • 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU).

• Faget dækker EU’s economic policies. Men hvis nødvendigt for at forstå EU’s økonomiske politikker inddrages også Polity og Politics.

• Fagets hovedspørgsmål: Hvordan forklarer vi indholdet og udviklingen af EU’s økonomiske politikker?

EU’s politiske system

• EU er ét politisk system, men er ikke en stat.• EU er imidlertid ingen stat. Har ikke ”monopol på

legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat.• EU er noget nyt og ukendt i international politik. • Langt mere end en international organisation, men

ingen stat. En kvasi-føderation. Mod en føderation?• EU’s politiske system producerer politikker af

betydning for medlemsstaternes økonomi

• – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU-beslutninger.

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/virksomhederne EU’s politiske system?

• To grundlæggende måder:

• 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen).

• 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer.

• Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende.

EU’s institutioner producerer forskellige former forpolitik (policies):

1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed• for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det• indre marked. JA2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget:• landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA• Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af• medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik.4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik.• Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU• statsborgerskab. NEJ5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA• Fælles sikkerhedspolitik. NEJ

EU’s økonomiske politikker• 1) Indre marked – fire friheder – tidligere

fællesmarkedet

• 2) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA

• 3) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel

EU’s økonomiske politikker

• 4) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering?

• 5) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national?

• 6) Transport- og regionalpolitikken – transport: den ukendte politik med de store virkninger

• Regionalpolitik: EU’s socialhjælp.

EU’s økonomiske politikker

• 7) Arbejdsmarkedspolitikken – gensidig læring – soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem?

• 8) Industri- og forskningspolitikken – selektiv og generel støtte? Hvad virker bedst?

• 9) Bistandspolitikken – hvad betyder bistandssupermagten – idealisme eller egeninteressevaretagelse?

Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmådedominerer de økonomiske politikker

1)Overstatslig:

Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker.• Kommissionen har her den udøvende magt.• Kommissionen har monopol på politiske initiativer.

• Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i• Ministerrådet.

• • Europa-Parlamentet er integreret i• beslutningsprocessen.

• • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.

Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder

• 2)Mellemstatslig:• • De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages

via en mellemstatslig beslutningsproces.

• Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ.• • Normalt er der enstemmighed på området.• • Kommissionen kan alene komme med ideer.

• Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af• Ministerrådet.

• Domstolen har meget begrænset kompetence

Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt I

• 1) Økonomiske:

• --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks.

• regler, mønt osv.)

• --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder

• med større produktionsserier)

Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt II

• 2) Politiske:

• --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø)

• --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik,

• fælles valuta)

• --- c) forsikring (f.eks. støtte ved

• makroøkonomiske kriser)

Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt III

• 3) Interesser:• --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her,• så også integration dér)• --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund• af ønsket om ens konkurrencevilkår)• --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks.• stærkere regulering af arbejdsmiljø for at• undgå ”unfair” konkurrence)• --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks.• når et DG fremmer EU-samarbejdet)

Drivkræfter i europæisk historie/integration på langt sigt:

• 1) Tekniske fremskridt = irreversibel

• 2) Politisk idealisme = reversibel

• (baseret på politisk-økonomisk teori af Willem Molle)

0 – 1815: Det fælles fundamentet for europæiskintegration

• Palæstina: Kristendom, næstekærlighed

• (solidaritet), lighed

• Grækenland, demokrati

• Rom, ret, latin

• Karl den Store (Charlemagne)

• Napoleon versus Storbritannien.

• Napoleonskrigene – nederlag, men harmoniserede kontinentet.

1815 – 1870: Økonomisk integration ogindustriel revolution

• Britisk lederskab, ideen om frihandel,

• Smith, Ricardo

• Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post)

• Valutaunioner

• Infrastruktur (jernbaner)

• Fransk-tyske krig 1870

1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå

• Gradvis voksende nationalisme og europæisk rivalisering

• Voksende protektionisme (told), men ogsåfortsat temmelig fri bevægelighed forproduktionsfaktorer som arbejdskraft ogkapital• Guldstandarden basis for nationalevalutaer• 1. verdenskrig 1914

1914 – 1945: Disintegration

• Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater

• Folkeforbundet meget idealistisk og svagt

• (USA udenfor)

• Wall Street-krakket: protektionisme og

• massearbejdsløshed

• 2. verdenskrig 1939

1945 – : Integration på ny

Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde

Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD

Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA

Nøgleår i EU-integrationen:• EKSF………………………………….....1952• EØF, EURATOM…………………….….1958• Landbrugspolitikken………………….1964• Luxembourgforlig……………………..1965/66• Toldunion………………….…………....1968• UK, DK……………………….……….….1973• EMS………………………………..…..…1979• Indre marked……………………..…..…1985• Fælles Akt…………………………...…..1987• Unionstraktat………………………..…..1993• Amserdamtraktaten…………………….1996• Luxembourgprocessen………………..1997• Lissabonstrategien…………………..…2000• Nicetraktaten………………………….….2001• Østudvidelsen…………………………...2004• Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004• Lissabontraktaten………………………..2009

1970’erne – krise og valutauro

• Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979

• - Direkte valg til EP 1979

• Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder

• - Britiske budgetspørgsmål – først løst i• Fontainebleu 1984

1980’ernes begyndelse - der lægges antil mere integration

• Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler

• Fælles akten

• Hvidbogen om det indre markedprogrammet: 1985 - pres fra European Round Table of Industrialists

• - Delors: spill-over til ØMU• - Kompromis mellem UK og resten: mere• markedsintegration• - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten• - Dead-line - Indre marked 1992

1990’erne – integration og modreaktion

• CAP reform 1992

• Maastrichttraktaten• ØMU (tre trin) + politisk union

• ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod.

• Politisk union:• Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket

EP. Frk. for svag politisk union. UK imod.

• EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA.• EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere

under samarbejdsproceduren.

1990’erne – integration og modreaktion

• Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk.

• Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati

• Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde,

• forsvar og statsborgerskab

• Alt dette samtidig med østblokkens fald.

1990’erne – integration og modreaktion

• Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces)

• - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget

• - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”)

• - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999

2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise

• Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte

• - Konventet 2002-2004

• - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal

• - Lissabontraktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri

2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise

• 8 østbloklandesamt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne)

• Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn

• UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod

• EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse

• - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

Fra København til København angående nye udvidelser

• Københavnerkriterierne:• - demokratisk styre• - menneskerettigheder• - markedsøkonomi• - administrativ kapacitet• - accept af aquis communautaire• + EU absorberingskapacitet• Optagelsen besluttet på topmødet i det• Europæiske Råd i København december 2002

2000’erne: Udvidelser efter 2004:

• 2006: Bulgarien og Rumænien• - Kroatien• - Montenegro• - Serbien• - Makedonien• - Bosnien• - Albanien• - Tyrkiet• - Ukraine

2000’ernes slutning• Krise: finanskrise og realøkonomisk krise

• Betydning for EU’s økonomiske politikker:

• A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne)

• B) ØMU: offentlige budbetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium

• C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til ekstern frihandel

• D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage• E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik

(grønne investeringer)?

Næste gang

• Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomiske politikker