CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E T

En sikker vinderNano-science er et af fokus-

områderne i de kommende års forskning på Aarhus Universitet

5

711.04.05

Universitetet i Oslo er Norges største universitetmed ca. 28.000 studerende og 6000 ansatte. Detvar oprindeligt et dansk universitet oprettet medtilladelse af Frederik den 6. i 1813, men i dag eruniversitetet for længst gået sine egne veje. For eksempel er studentervelfærd indført ved lov efterpres fra Studentsamskipnaden i Oslo (SiO) i 1939. Organisationen, der blev stiftet af studerende i1937, sikrer i dag studerende i Oslo en favorabel

adgang til bl.a. boliger, læge, psykolog, fitnesscentreog andre sports-aktiviteter. Desuden driver SiO enboghandel, et karrierecenter, studentercaféer og 12børnehaver. Når de studerende har betalt semester-afgift til SiO på 410 norske kroner, kan de frit be-nytte samtlige tilbud.

CAMPUS har besøgt Universitetet i Oslo og tegner et portræt.

SSiiddee 77--1100

Kunsten at evaluere kunst11

Lars Kruse/AU-foto

Campus i Oslo

CAMPUS 7 / 20052

Ingen kan være i tvivl om, at internationalt samarbejde ervigtigt. Ingen kan være i tvivl om, at danske universiteters

samarbejde med udenlandske universiteter er vigtigt. Ogingen kan være i tvivl om, at dygtige studerendes mobilitet eret væsentligt træk ved det internationale universitetssamar-bejde. Hvordan kan det fremmes?

Aftaler mellem fagligt stærke universiteter er den mest di-rekte og væsentligste måde, vi kan give de studerende valg-muligheder og international kvalitet på. De eksisterende mu-ligheder vil i fremtiden blive udbyggetmed blandt andet joint degrees. AarhusUniversitetet skal stå stærkt på dettefelt.

Studerende skal altså kunne tage deleaf deres uddannelse i udlandet –

også hvor der skal betales for det. Afta-ler mellem universiteter skal søge atfjerne kravet om betaling; men hvor derikke er aftaler, kan det være nødvendigtat betale.

Skal danske studerende så ikke kunne tage en hel uddan-nelse i udlandet med fuld betaling hjemmefra? Hvis ud-gangspunktet er, at Danmark skal have en bred vidensbasispå højt kvalitetsniveau, er et forslag om at danske studeren-de skal kunne tage penge (taxameteret) med til udlandet,hvis de vil tage en hel uddannelse der, næppe hensigtsmæs-sigt. Der er en betydelig risiko for et statsfinansieret brain-drain, og målet kan ikke være, at danskerne bliver internatio-nale, mens Danmark får et kapacitetsunderskud. Norge harpå nogle områder tilsyneladende valgt at lade uddannelserforegå i udlandet og har dermed mistet væsentlig kapaci-tetsopbygning.

Og specielt inden for EU er der ikke grund til at udvikleen sådan “…og tag pengene med”-model. Det ville som

udgangspunkt skabe nogle skævheder mellem lande, hvoruddannelserne finansieres forskelligt – af skatteydermidlereller af private midler. Skal vilkårene for udveksling være ligei denne henseende, må der introduceres et betalingssystempå danske universiteter. Det skal der muligvis, men diskus-sionen heraf skal tages forfra og være grundig, fordi det bry-der med et væsentligt princip.

Uden for EU kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at gålængere i retning af at støtte studieophold. Det kan så over-vejes at indrette støtten på en sådan måde, at også det dan-ske samfund får nytte af den individuelle kapacitetsopbyg-ning – men stavnsbåndet er ophævet og skal ikke genindfø-res. Måske er en låneordning en mulighed, idet tilbagebeta-lingsvilkårene så afstemmes efter, om man arbejder i Dan-mark eller i udlandet efter eksamen. Men også her er princi-pielle spørgsmål på spil.

...og tag pengene

med?

Rektor Niels Chr. Sidenius

Der er en betydelig risikofor et statsfinansieret brain-drain, og målet kanikke være, at danskernebliver internationale, mens Danmark får et kapacitetsunderskud.

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 25. april

Redaktion:: Niels Juels Gade 84, 8200 Århus N

T: 8942 2330, e-mail: campus@au.dk

Ansvarshavende:: Kommunikationschef Ingeborg Christensen.

T: 8942 2342; e-mail: ic@adm.au.dk

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.

Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til Torben Johansen,

T: 8942 1108, e-mail: taj@adm.au.dk

Annoncer:: ADVlCE Media & Marketing ApS,

Kong Hans Gade 17, 9100 Aalborg.

T: 7020 7777; e-mail mio@advice.dk

Aarhus Universitet forbeholder sig ret til at vurdere og

tilbagevise annoncer med religiøst og/eller politisk indhold.

Tryk:: Avistryk Nord A/S

ISSN: 1604-1607

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 ac@adm.au.dk

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332campus@au.dk

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 2234hhp@adm.au.dk

Sys VestergaardJournalist T: 8942 2335M: 6020 2626scv@adm.au.dk

Kasper ThaarupStudentermedhjælp

A think-tank under the Ministry of

Science, Technology and Innovation

suggests that Denmark should have

a Centre for Experience Economy. The

Centre, in close cooperation with the

experience industry is to coordinate

new programmes for research and

education in a teamwork between uni-

versities and creative schools.

The think-tank suggests, in a so-cal-

led “knowledge pack”, that four new

Bachelor degrees be established, focu-

sing on management in service,

events, design and media.

Art, design, advertising, sports and

tourism are major growth areas in Den-

mark and with 68 billion DKK they con-

stitute 16 percent of Danish export. Ac-

cording to the think-tank, 21 percent of

the Danish workforce is employed in

the creative economy and this genera-

tes a large potential in experience eco-

nomy for Denmark.

In the development contract with the

Ministry of Science, Technology and

Innovation, the University of Aarhus

has selected nano-science as one

of six areas of focus.

With the iNANO-Centre, the Univer-

sity has one of the world’s most pro-

minent environments for nano-science,

so it comes as no surprise that this

area was selected.

The development contract includes

plans for establishing an iNANO-house

in connection with the University that

can assemble all the interdisciplinary

activities within the field. Furthermore,

a national “knowledge network” is

being established to increase aware-

ness of nano-science in small, medium

and large corporations. The network

will have two offices, one of them situ-

ated at the University of Aarhus.

P. 5.

Students in Oslo have their own nurse-

ry schools for their children. These are

regular kindergartens, but with addi-

tional ‘student-friendly’ offers: for ex-

ample, the children can stay overnight

at their kindergarten.

– It is important for students with

children to be able to get out and

about. They need to have the opportu-

nity to establish a network and do the

same things as their peers, says Terje

Viggen, head of kindergarten Bamse-

bo, which is situated in the university

area Blindern in Oslo.

There are 12 university kindergartens

in Oslo and the oldest one is more

than 50 years old. P. 9.

In an international ranking carried out

by the Times Higher Education Supple-

ment (THES), the Faculty of Humaniti-

es at Oslo University has been named

as the best in the Nordic countries and

fifth-best in Europe. The paper asked

several hundred researchers worldwi-

de within the humanities, how they

would rank specific universities. Not

unexpectedly, major American and Bri-

tish universities pack the top 20, but

the University of Oslo is up there

among the finest.

Vice-dean at the Faculty of Humaniti-

es, Tor Egil Førland thinks this is be-

cause the Faculty – among its many fi-

elds of study – has a few that really

excel. These include Contemporary

History, Philosophy, Musical Science

and Language/Linguistics. P. 10.

Male ChoirLed by a WomanThe Aarhus University of Aarhus

Student Singers are celebrating

their 75th anniversary. Originally

only male singers were included

under the designation “Student

Singers”, and although this

tradition has continued, the choir

today is led by a female conductor.

To start with only students from the

University of Aarhus were allowed

to sing in the choir, but – even

though some of today’s singers

also have a University background

– this is no longer a requirement.

The choir marks its anniversary

with a concert at Musikhuset in

Aarhus on May 10th. P. 6.

Experience Education

Focusing on Nano-science

University Kindergartens

JUST A MINUTE

The lectures for international

members of staff and their families

continue April 19th, 2005. It is

still possible to sign up. The

programme for the last four

lectures in the series is as follows:

coaching in a cross-cultural context Tuesday, April 19 3:00 – 5:00 pm.

Søren Willert, associate professor at

Department of Psychology.

Framework for understanding the

dynamics of the cross-cultural en-

counter with special reference to work

and teamwork settings. During the

second part of the programme the

audience will be invited to make con-

tributions illustrating self-experienced

cross-cultural complexities in a Da-

nish University setting – for joint dis-

cussion and mutual coaching.

Location: Conference building,

meeting room 1.

denmark in a european and a global context after 1945 Tuesday, May 3, 3:00 – 5:00 pm.

Jan Ifversen, associate professor,

Department of European Studies.

Thorsten Borring Olesen, associate

professor, Department of History.

Location: Conference building,

meeting room 2.

the political system in denmark Tuesday, May 17, 3:00 – 5:00 pm.

Mayor Louise Gade.

Palle Svensson, professor, Depart-

ment of Political Science.

Location: The Town Hall, Århus.

Meeting point is the main entrance

at 3 pm. sharp.

For more information about the

lecture series, contact Hanne Bech

or Marianne Gyldendal Mikkelsen

at the International Secretariat by

tel. 8942 2328 or by e-mail

hbe@adm.au.dk, mgm@adm.au.dk.

Lecture Series for International StaffUniversity and Society Culture and Politics

The Best in the Nordic Countries

Forskningspolitiske prioriteringer skal skepå grundlag af et solidt kendskab til inter-national kvalitet og national værdi, skriverDanmarks Forskningspolitiske Råd i sinseneste årsrapport.

Rådet, der rådgiver videnskabsministe-ren, mener ikke, at det kendskab i til-strækkeligt omfang er til stede i dag. Sam-tidig er der behov for viden om nye områ-der, som kan være grundlag forforskningspolitiske satsninger.

Det er baggrunden for et pilotprojekt,som netop er afsluttet. Projektet gik udpå, at en række institutioner, herunderHumaniora i Aarhus, blev bedt om atfinde en metode til, hvordan man indenfor det pågældende område kan udpegeetableret og spirende kvalitetsforskning.Meningen er, at hver institution fremoverskal udpege ét kernefelt per 50 VIP.

Samfundsnytte– Vi synes, ideen er sympatisk, og det harværet nyttigt at deltage i pilotprojektet.Når nu stadig større forskningsmidlerlægges ud i fri konkurrence, er det ogsånødvendigt, at vi får nogle gode redskabertil at finde ud af, hvad vi skal satse på,siger prodekan for forskning på Hu-maniora, Peter Bugge. Han hæfter sig ved,at Det Forskningspolitiske Råd skelnermellem erhvervsmæssig og samfunds-mæssig nytte.

– Det glæder os selvfølgelig på Huma-niora. Vi laver masser af samfundsnyttigforskning som på kort sigt ikke kan målespå en faktura, siger Peter Bugge.

Neutral metodeFormanden for Det ForskningspolitiskeRåd, Bruno Hansen, mener, at pilotpro-jektet har vist, at det er muligt at finde enneutral metode til at vurdere kvalitet

inden for et videnskabeligt område.– Det er klart, at du ikke kan sammen-

ligne kvalitet inden for naturvidenskab oghumaniora. Det er som at sammenlignepærer og æbler. Men du kan godt finde enmetode, der gør det muligt at sammenlig-ne kvalitet inden for humaniora – bådenationalt og internationalt, siger han.

Det forventes, at rådet vil indkalde konkrete kernefelter fra fakulteterneinden sommer.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

3CAMPUS 7 / 2005

Forskningens kernefelterDanmarks Forskningspolitiske Råd vil have universiteterne til at identificere nuværende og spirende kernefelter inden for forskningen. Det er nyttigt med en metode til at vurdere god forskning, mener Peter Bugge, prodekan for forskning på Humaniora.

pilotprojekt

Hvordan lyder Århus? Har byen måskeligefrem et særligt lydligt fingeraftryk?

Det spørgsmål skal et forsknings-/eksamensprojekt undermultimedieuddanelserne ved Institutfor Informations- og Medievidenskabnu afdække.

Fem studerende og to undervisere ergået sammen om projektet “ÅrhusSoundscape”, hvor alverdens hverdags-lyde fra Århus skal være råmaterialet iet 20 minutter langt musikalsk værk.

– Vi er godt i gang med optagelserne.Forleden brugte vi en dag på at optagelyde langs Århus Å fra Søren Frichs Vejtil havnen, fortæller lektor MortenBreinbjerg om projektet, der foregår i et

internationalt samarbejde med Musik-konservatoriet i Cuneo, Italien, og Uni-versitetet for Kunst og Teknologi i Mel-bourne, Australien.

Morten Breinbjerg forventer, at detendelige værk vil bestå af fem musikal-ske temaer. Det kan være lyde langs åenog lyde fra en bestemt dato eller måskelyde fra et bestemt sted hver morgenklokken 7.00. Men det kan også værelyden af stemmer/dialekter i Århus ellerlyde fra specielle akustiske rum som foreksempel fra mindesmærket i Minde-parken.

– Der er mange muligheder. Vi regnernok ikke med at finde lyde, der er så ka-rakteristiske for Århus, at alle uden vi-

dere genkender dem. På den anden sidetror vi, det er muligt at finde frem tilnogle karakteristiske lyde fra byen, sigerMorten Breinbjerg.

Det musikalske værk skal ligge fær-digt senest 1. juli, hvor de fem studeren-de skal til eksamen. Herefter vil detsammen med værkerne fra Italien ogAustralien blive opført på et galleri iMelbourne. Senere kommer de også tilÅrhus. /hp

lyden af århus

Studerende Mikkel Eskesen på soundwalk langs Århus Å

den hurtige

Generelt har danske studerende gode vilkår, mender er områder, hvor danske studerende stadig måleve et uværdigt liv i forhold til resten af befolknin-gen. Det mener den 27-årige teologistuderende påAarhus Universitet, Esben Ehmsen, der netop erblevet valgt som ordfører for Levevilkårsudvalget iDanske Studerendes Fællesråd (DSF).

– Hvordan vil du betegne de danske studerendeslevevilkår?

De er forholdsvis gode, men der er nogle ting, derhalter helt vildt. Danske studerende skal også havekvalitet. De bør ikke være 2. klasses borgere, der månøjes med et hummer. Boligen har betydning for destuderendes muligheder for at skabe sociale net-værk, og det har igen betydning for gennemførelses-procenten.

– Hvad betyder det for dig at få sådan en ordfø-rerpost?

– Jeg får mulighed for at påvirke beslutningsta-gerne og forbedre vilkårene for studerende. Der ernogle steder, hvor de studerende bliver trådt på. Deer en økonomisk svag gruppe, der ikke har stor kø-bekraft, og der er visse ting, som ikke må blive fordyre. For eksempel boliger. I hovedstadsområdet erder netop bygget nye boliger til blandt andre stude-rende. De koster 3500 kroner om måneden, og detkan de studerende ikke betale.

Esben Ehmsen blev valgt som ordfører for udval-get i weekenden den 2. og 3. april, og få dage efteroptrådte han i flere medier med krav om flere pengetil studerende med børn.

– I Danmark dækker SU’en kun et halvt års bar-selsorlov. Det betyder, at mange studerende medbørn får stor gæld, fordi de er tvunget til at betale ethalvt år ekstra, indtil deres barn kan få en institu-tionsplads. Resten af samfundet har et halvt års bar-sel, og jeg vil arbejde for, at studerende får sammevilkår, siger den nyvalgte Esben Ehmsen, der harværet med i studenterpolitisk arbejde i to år.

– Hvad har du på ønskelisten ud over bedre bar-sel til studerende?

– Vi skal tale meget mere om undervisningsmiljø.Det er vedtaget ved lov, at universiteterne skal gen-nemføre undervisningsvurderinger, og de skullevære færdige for et halvt år siden, men kun tre ud affem fakulteter i Århus har lavet dem, og der er ingenkonsekvens, hvis de ikke laver dem. Vurderingerneskal kigge på både det æstetiske, det psykiske og detfysiske arbejdsmiljø. Hvis vi tager det mest håndgri-belige: det fysiske. Det drejer sig om at få et overblikover, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt, også få lavet en handlingsplan for det, som ikke funge-rer. Når man ikke har det overblik, risikerer man atlave om på noget, som faktisk er godt.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der samler17 studenterorganisationer i Danmark, repræsente-rer omkring 100.000 studerende og er landets stør-ste fællesorganisation for studerende på de videre-gående uddannelser.

Ud over Esben Ehmsen har endnu en AU-stude-rende en ordførerpost i DSF: Kirsten Marie Kristen-sen, der læser informationsvidenskab på AarhusUniversitet, er ordfører for Det Uddannelsespolitis-ke Udvalg.

Sys Christina Vestergaard/scv@adm.au.dk

Slut med 2. klasses vilkår for studerendeNy ordfører for Danske StuderendesFællesråd, Esben Ehmsen fra Teologi i Aarhus Universitet, vil blandt andetarbejde for, at studerende kan få børnuden at stifte stor gæld.

Studenterhus Århusgi’r dig varmenstod der på en af de plakater, som Pia Chris-tensen, Lone Bak og Susanne Kappel fra Stu-denterhus Århus havde med i Universitets-parken, da de torsdag ville reklamere forhuset på havnen. Og varme var der brug for– regn, blæst og kulde gjorde det mere endsvært at komme i kontakt med de hastigtforbipasserende studerende. Varm kaffe fikdog flere til at stoppe op, så pigerne kunnekomme i gang med salgstalen.

– Når de studerende ikke vil komme tilstudenterhuset, så må studenterhusetkomme til de studerende, sagde Pia Chris-tensen.

– Ja, vi vil gerne være mere kendte. Jegtror desværre, at der er flere erhvervsfolkend studerende, der ved hvor StudenterhusÅrhus ligger, tilføjede Lone Bak hastigt,mens hun ihærdigt forsøgte at overtale flerestuderende til at besøge studenterhuset. /ac

4

Med en banebrydende ny gen-tekno-logi bidrager en forskergruppe vedAarhus Universitet til et stort euro-pæisk forskningsprojekt, der vil ud-vikle nye behandlingsformer mod al-vorlige sygdomme.

Forskergruppen under professorJørgen Kjems, MolekylærbiologiskInstitut, har fået seks af de 82 mil-lioner kroner, som Europa-kommis-sionen har givet til det fireårige pro-jekt.

Projektet sigter mod at udviklebehandlingsformer baseret på så-kaldt RNA-interferens, der er en for-holdsvis nyopdaget teknologi, somforskerne betegner som lovende.

Mange sygdomme som f.eks.neurologiske sygdomme, infektions-sygdomme og kræft opstår, fordifejl i nogle af vores gener betyder, atgenerne producerer sygdomsfrem-kaldende molekyler.

Det smarte ved teknologien er, atman kan ramme det enkelte gen,som er årsag til sygdomme, og fjerne

de skadelige molekyler, som genernefrembringer. Det har den store for-del, at man løbende kan justere be-handlingen og afslutte den i de til-fælde, hvor patienten bliver rask.

Sammen med forskere fra Belgien,Tyskland, Frankrig, Grækenland,Italien, Polen, Sverige og Englandhar Jørgen Kjems’ gruppe nu kastetsig over udforskningen af nye be-handlingsformer. Det sker i projek-tet RNA Interference Technology asHuman Therapeutic Tool, som in-volverer 24 forskningsinstitutioner

og virksomheder i Europa og støttesaf Europa-Kommissionens programfor forskning og udvikling.

- Vi er et tværfagligt team af eks-perter fra kemi, molekylærbiologi,cellebiologi og medicin, der samar-bejder i dette projekt, siger profes-sor Jørgen Kjems, der er overbevistom, at der er et stort potentiale forsygdomsbehandling i RNA-interfe-rens-teknologien.

Helge Hollesen/ campus@au.dk

CAMPUS 7 / 2005

uni-noter

danmark topper i forskersamarbejdeDanske forskere er helt i top, når detgælder samarbejde med udenlandskeforskere. 45 procent af de forskningsre-sultater, der offentliggøres i Danmark, erblevet til i et samarbejde med forskerefra andre lande. Det gør Danmark til etaf mest internationaliserede lande i det“gamle” EU's forskningslandskab ifølgeIdag – Industriens Dagblad, der har haftadgang til en OECD-undersøgelse, somendnu ikke er offentliggjort.

Kun Belgien og Portugal er mere in-volveret i internationalt forskningssamar-bejde, som små lande mere eller mindreer tvunget ud i for at være på højdemed den nyeste teknologiske udviklingog få adgang til de bedste forskningsfa-ciliteter. /hh

få penge i patenterFem år efter, at forskerpatentloven tråd-te i kraft, kniber det stadig med at tjenepenge på opfindelser fra forskere påbl.a. universiteterne. En opgørelse frapatentbureauet Awapatent viser, atstatslige forskningsinstitutioner tilsam-men har tjent 30,8 millioner kr. på li-censindtægter eller salg af rettighederpå patenterede produkter, siden loventrådte i kraft i 2000. Loven forpligterbl.a. universiteterne til at øge den er-hvervsmæssige udnyttelse af forsknin-gen.

Med en indtjening på 6,5 millioner kr.har Statens Seruminstitut haft størstsucces med kommerciel udnyttelse afsin forskning. Blandt universiteterne erkun DTU med en indtægt på 4,3 millio-ner kr. på top 5-listen. /hh

ølpenge til forskningFrem for festskrift og festivitas markererTuborgfondet sit 75 års jubilæum ved atdonere knap 20 mio. kr. til forskning,der skal besvare spørgsmålet “Hvad skalDanmark leve af?” Og det er ikke kunhøjteknologi, mener fondets formand,Jørgen P. Jensen, der betegner donatio-nen som et supplement til Højteknologi-fonden. Humaniora, økonomi, it og soci-alvidenskab er blandt de områder, hvorfondet i løbet af i år vil finde kommen-de forskningsprojekter. Foreløbig er dergivet 6,8 mio. kr. til et projekt ved Cen-tre for Economics and Business Rese-arch, som skal give et overblik over defærdigheder og kvalifikationer, danskevirksomheder kan bruge i fremtiden./hh

virksomheder efterlysermere forskningUanset størrelse, profil og forskningsind-sats sætter danske virksomheder forsk-ning og uddannelse øverst på listenover vigtige indsatsområder, viser enundersøgelse fra Dansk Industri. Ni udaf 10 virksomheder mener, Danmark skalsatse på viden og kompetencer.

– Det er en bemærkelsesværdig enig-hed, siger konsulent Morten Ørnsholt fraDansk Industri om undersøgelsen, dergav virksomhederne mulighed for atprioritere mellem 14 områder. Tæt efterforskning fulgte indsatsområder somiværksætterpolitik, lavere skat på arbej-de og et mere fleksibelt arbejdsmarked./hh

Århus-forskere bidrager medbanebrydende teknologiTværfagligt team med i stort europæisk forskningsprojekt, der skal udvikle nye behandlinger af alvorlige sygdomme.

Cand.it.- erhvervsrettet uddannelse

It-vest samarbejdet tilbyder spændende, erhvervsrettedeit-kandidatuddannelser med forskellig vægtning afteknologi, organisation og design. Ansøgningsfrist til defleste uddannelser er 1. juni 2005.

Flere oplysninger på www.it-vest.dk

It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Handelshøjskoleni Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.It-vest har til formål at fremme det flerfaglige samarbejde samt at styrkeudbuddet af it-uddannelser i Vestdanmark.

Jakob Mark/AU-foto

Videnskabsminister Helge Sander harikke meget tilovers for Koordinations-udvalgets for Forsknings (KUF) udmel-ding om, at 10 mia. ekstra til forskningog uddannelse er for lidt, hvis regerin-gen vil leve op til Barcelona-erklæringenom, at forskningsudgifterne i 2010 skaludgøre tre procent af BNP, heraf en pro-cent fra det offentlige og to procent fraerhvervslivet.

KUF har i en pressemeddelelse gjortdet klart, at der i perioden 2006-2010alene til forskningen og udvikling erbrug for 15 mia. kr. ekstra, hvis Dan-mark skal leve op til Barcelonaerklæ-ringen. KUF mener, at der allerede i2006 skal tilføres en mia. kr. ekstra tilforskning, herefter to mia. ekstra i 2007,3 mia. ekstra i 2008, 4 mia. ekstra i2009 og endelig 5 mia. ekstra i 2010.Danmark investerede ca. 11 mia. kr. iforskning og udvikling i 2004.

Konkurrerer med “fru Jensen”På et dialogmøde for en udvalgt kredsfra universitets- og forskerverdenen den16.-17. marts i Middelfart skulle ministe-

ren ifølge tidsskriftet Forskerforumhave udtalt: “Offentlig kritik vækkerikke forståelse i omverdenen. Det gørdet meget svært for mig i regeringen,når forskerverdenen brokker sig. Deandre ministre synes, at universiteterneer forkælede, fordi de har fået mangemidler i denne regerings tid”, med hen-visning til at forskningsområdet harsvært ved at konkurrere med “fru Jen-sens hofte” i befolkningens forståelse.

Spørgsmålet er vel, om ikke Sandermener, at han har leveret varen med 10mia. ekstra kroner til sektoren og nu erudsat for urimelig brok.

KUF består af repræsentanter for DetFrie Forskningsråd, Det StrategiskeForskningsråd, Danmarks Grundforsk-ningsfond, Rektorkollegiet, Sektor-forskningens direktørkollegium (SE-DIRK) og Rådet for Teknologi og Inno-vation. Se også www.forsk.dk /ac

Sander træt af brokVidenskabsministeren siger, at forskerverdenens krav gør det svært for ham i regeringen.

forskning

UK25

At nanoteknologi er et af de seks fo-kusområder i Aarhus Universitetsudviklingskontrakt, kommer næppebag på nogen. Det gav næsten sigselv. Både eksperter og politikere erenige om, at de nye muligheder forat opbygge materialer atom for atomog molekyle for molekyle, som erselve kernen i nanoteknologien, ervejen frem – måske endda fremti-dens videnskab par excellence. Ogdet er klart, at hvis det 21. århundre-des videnskabelige gennembrudgemmer sig i evnen til at forstå, de-signe, fremstille og ikke mindst kon-trollere materialer og objekter pånanoskala (en nanometer er en mil-liontedel af en millimeter), så skalman selvfølgelig med på vognen.

– Jeg har ikke et sekund været itvivl om, at nanoteknologi skullevære et særligt fokusområde for uni-versitetet. Nano-science er interes-sant ud fra såvel en teknologisk somen grundvidenskabelig betragtning,og med de mange forsknings- og ud-dannelsesmæssige initiativer, der ertaget på iNANO-centret siden star-ten i 2002 (centret har på kort tidudviklet både kandidat- og ph.d.-ud-dannelse, red.), har det i mit hovedhele tiden ligget lige for, at nano-teknologi skulle med, siger dekan påDet Naturvidenskabelige Fakultet,Erik Meineche Schmidt.

Mange henvendelser udefra Det er professor Flemming Besen-bacher, der på Aarhus Universitetstår i spidsen for det forskningsom-råde, politikerne lige nu står i kø forat satse højre baglomme på.

– Det er spændende, men ogsåuhyre tidskrævende med den storeopmærksomhed fra alle sider, sigerFlemming Besenbacher.

Det seneste års tid har både småog store virksomheder for alvor fåetøjnene op for mulighederne i nano-teknologien. De henvender sig tiluniversitetet for at høre, hvordan deeventuelt kan inddrage det i deresegen produktion.

– Det er fint, men det lægger ogsået enormt pres på os. Jeg kan ofte fåøje på nogle muligheder, men det ervanskeligt at henvise til nogle, derkan hjælpe med at konkretiseredem. Vores forskere, ph.d.-studeren-de og postdocer er jo selv bundet oppå en masse opgaver, de ikke baresådan kan løsrives fra. Derfor menerjeg, det er helt nødvendigt, at vi fårmidler til at ansætte folk, der ikkebare er “rene” universitetsforskere.

Hvis vi skal udvide samspillet mel-lem privat og offentlig forskning,skal vi kunne træde til og hjælpevirksomhederne med at udvikle na-noteknologiske løsninger, sigerFlemming Besenbacher.

iNANO-husI udviklingskontrakten lægges derop til at etablere et iNANO-hus, derkan samle de mange tværvidenska-belige aktiviteter inden for forsk-ningsfeltet, og Flemming Besen-bacher ser det som en oplagt mulig-hed for at bringe universitetet og er-hvervslivet endnu tættere sammen.

– Regeringen har lagt op til, at derskal være to danske kraftcentre in-den for nanoteknologi, og et iNA-NO-hus her i Århus kunne blive om-drejningspunktet for det ene. Det ar-bejder jeg ihærdigt på. Man skal hu-ske, at et kraftcenter ikke bare hand-ler om, at nogle forskere sætter sigsammen og laver nano-science. Derskal både være forsknings- og indu-strirelaterede aktiviteter, og de skalvære ligeværdige. Man kunne somnævnt ansætte folk, hvis primæremål var at fremme innovation og ar-bejde med projekter sammen medindustrien. Men det er også en mu-lighed, at folk fra for eksempel Dan-foss eller Grundfos har nogle folkansat i huset, som de selv betalerfor, siger Flemming Besenbacher.

Han ser dog ikke et fremtidigtiNANO-hus ved universitetet som etdecideret produktionshus.

– Når der ligger en færdig ide, ogder er taget patent på den, skal virk-somhederne udvikle den hjemme el-ler etablere en ny opstartsvirksom-hed, mener han.

Et iNANO-hus vil ifølge Besen-bacher også give en kæmpemæssigsynergieffekt.

– Nanoteknologi er i sin natur in-terdisciplinær, så det vil betyde me-get at få en daglig kontakt med kol-leger – ikke mindst i forhold til at fånye ideer. Hvis vi kommer til at sid-de under samme tag, tror jeg, det vilgive et kvantespring.

Som en sportskampKonkurrencen mellem nanoforsk-ningsmiljøerne i Danmark er hård.Alle vil gerne være først med det sid-ste nye, men det ser Flemming Be-senbacher ikke som et problem.

– Det er klart, at når der er noglestore forskningspolitiske satsninger,så er der også konkurrence om debedste ideer. Det er kun sundt.Forskning er efter min mening somat deltage i en sportskamp. Man vilvinde og komme først med de bedsteresultater hurtigst muligt. Om dinekonkurrenter er i Danmark eller iudlandet, er sådan set underordnet.

Samarbejde er dog også vigtigt,understreger Flemming Besen-bacher.

– Det er jo tåbeligt, at for eksem-pel Aarhus Universitet og AalborgUniversitet, der ligger så tæt geogra-fisk, på nogle områder nærmest be-

kriger hinanden. Det giver ikke me-ning. Inden for nano-science har viheldigvis lavet en god alliance medAalborg, og jeg støtter også kraftigtideerne om et tættere samarbejdemed Handels- og Ingeniørhøjskoleni Herning.

Som udtryk for villigheden tilsamarbejde er der inden for nano-teknologi i færd med at blive etable-ret et nationalt vidennetværk, derskal udbrede kendskabet til feltet isåvel små og mellemstore som store

virksomheder. I første omgang bli-ver der etableret to kontorer, hvorafdet ene kommer til at ligge påiNANO-centret. Kontoret er finansi-eret af Videnskabsministeriet, ÅrhusKommune, Århus Amt og Det Na-turvidenskabelige Fakultet, og sand-synligvis kaster det Jysk-Fynske Er-hvervssamarbejde også penge i det.Det første møde i netværket afhol-des den 12. maj.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

CAMPUS 7 / 2005

En sikker vinderUniversitetet har med iNANO-centret et af verdens mest fremtrædende miljøer inden for nanoteknologi. Men de fysiske rammer for de mange tværvidenskabelige aktiviteter skal forbedres. Et iNANO-hus kan samle forskere og erhvervsliv i et mere effektivt samarbejde og måske blive vært for et af de to danske nanoteknologiske kraftcentre, regeringen har lagt op til.

fokus på forskning

• Bionanoteknologi

• Nanomedicin

• Sunde og sikre fødevarer

• Molekylære nanostrukturer

• Funktionelle nanomaterialer

• Energi og miljø

• Grundlæggende nanovidenskab

Aarhus Universitet er ifølge professor Flemming Besenbacher

langt fremme inden for flere felter. Blandt andet inden for

nanomedicin, hvor man arbejder med at udvikle “intelligent”

medicin, som kun påvirker de celler, den skal, og derfor er

uden bivirkninger.

Inden for energi og miljø arbejdes der på projekter i forhold

til at gøre Danmark til et brintsamfund, der er mindre afhængig

af fossile brændstoffer. Det kræver særlig nanostrukturerede

materialer at opbevare brinten, hvis det skal lykkes.

På fødevareområdet forskes der bl.a. i at fremstille overflader,

som bakterier ikke binder til. Det er et alvorligt problem i føde-

vareproduktion, og der er for nylig dannet et konsortium, hvor

folk fra iNANO-centret samarbejder med folk fra Danisco, Arla

og Århus United om at løse problemet.

syv interdisciplinære iNANO-projekter:

fokusområde

Hvem husker ikke tv-billederne fra et slagteri, hvor den var gal med hygiejnen? Med nanoteknologi arbejder man bl.a. på at udvikle belægninger, som bakterier ikke binder til.

Alice Hansen

I udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet

har Aarhus Universitet fastlagt seks fokusområder

inden for forskningen. I en artikelserie sætter

CAMPUS fokus på de områder, som universitetet

frem til 2009 vil tildele særlig opmærksomhed.

De seks fokusområder er:

globalisering, molekylær medicin, nano-science,

religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab

og videnssamfundet.

6

– Skriv et dødningehoved ved takt 17.Den er kort!De 25 mænd, som har linet sig op i enhalvcirkel foran dirigent Dorthe Gårdbo,stiller ikke spørgsmål til beskeden, derfor en udenforstående kan virke som ko-desprog. Mændene, som udgør AarhusStudenter-Sangere, parerer ordre, nårDorthe Gårdbo giver én.

I fem år har hun været dirigent formandskoret, som oprindeligt blev etable-ret af studerende fra Aarhus Universitet i1930 og dermed kan fejre 75-års jubilæ-um i år.

I dag er det ikke som tidligere et krav,at man skal være studerende eller tidli-gere studerende på Aarhus Universitetfor at blive optaget i koret, men traditio-nen med at være et mandskor er bevaret.Altså lige med udtagelse af dirigenten,som for første gang i korets historie er enkvinde.

– Det var ikke et job, jeg ville turdesøge, hvis jeg havde set opslaget, sigerhun.

Rollefordeling på pladsDorthe Gårdbo blev spurgt af korets for-rige dirigent, Michael Deltchev, som hunhavde arbejdet med i andre korsammen-hænge, om hun ikke ville være meddiri-gent for Aarhus Studenter-Sangere. Denudfordring sagde hun ja til, mens hunstadig var musikvidenskabsstuderendepå Aarhus Universitet, og da MichaelDeltchev et par år senere ønskede atstoppe som dirigent for koret, var detmeget naturligt for sangerne og hendeselv, at hun dirigerede videre alene.

– Det er første gang, jeg er dirigent foret mandskor, og det er anderledes end atvære dirigent for et blandet kor. Der vilder være en naturlig respekt for, at diri-genten bestemmer, men her gik der må-neder, før rollefordelingen var på plads.Jeg skulle i meget højere grad bevise, atjeg var fagligt kompetent. De vil nok sige,at det ikke er rigtigt, men det var det nu,siger Dorthe Gårdbo med et smil pålæben.

Og hun har helt ret. Til spørgsmåletom, hvordan det var at få en kvindeligdirigent, svarer korets næstformandPalle Lykke Nielsen kun positivt:

– Vi syntes, det var utroligt herligt at

få en kvindelig dirigent, og hun er mu-sikalsk aldeles kompetent og god til atfalde ind i mandetonen på en subtilmåde og flytte den lidt, hvis den bliverfor meget. Når der er erotiske underto-ner i kommentarerne, er hun genial til atudnytte det og give igen på en rap måde,siger Palle Lykke Nielsen, der har væretmed i 40 år.

Varm stædighedDorthe har dog på fornemmelsen, atsangbrødrene godt kan finde hendenoget skrap en gang imellem.

– Da jeg kom tilbage fra barsel, sagdede, at de gerne ville have mere ros. Dethavde min barselsvikar givet dem. Så detprøver jeg. Men nogle af sangene harkoret sunget i 60 år, og de tænker, atdem kan de godt, og så hviler de formeget på laurbærrene, siger DortheGårdbo på en måde, så man fornemmeren blanding af en kærlig og samtidig be-stemt tone.

Og alt tyder på, at den bestemte toneer mere end velkommen.

– Jeg vil sige, at hun besidder en varmstædighed, og hun får os til at gøre noget– ja, vi rammer noget i musikken, somen mandlig dirigent ikke ville kunne fåfrem, siger Palle Lykke Nielsen.

Kronprinseparret kommerAt koret er velkørende med Dorthe Gård-bo som takt- og tone-sætter, er der ingentvivl om. Koret er et traditionsbundet kormed et stort repertoire, der rækker tilba-ge til de allerførste år, men Dorthe Gård-bo har formået at tilføre en del fornyelse.For eksempel er Disney-megahittet fraLøvernes Konge, Can You Feel af EltonJohn, kommet med på noderne hos stu-dentersangerne, og netop det nummersang koret på Århus Rådhus sidste som-mer til ære for det nygifte kronprinsepar.Parret kommer til at opleve nummeretigen fra Aarhus Studenter-Sangere, nårdet kommer til korets 75-års jubilæums-

koncert den 10. maj i Musikhuset iÅrhus.

Egentlig blev koret stiftet den 20. fe-bruar, men den første koncert var den 3.maj, så det var den dag, koret ville mar-kere jubilæet med en koncert. Koncertenvar planlagt til den dag, og en invitationtil korets protektor, kronprins Frederik,blev sendt af sted. Hoffet bekræftede, atKronprinsen og Kronprinsessen gerneville komme – hvis bare koncerten blevudskudt en uge. Den forespørgsel kunnekoret ikke stå for.

Til koncerten vil publikum kunne ople-ve et potpourri af korets tidligere aktivi-teter og korets nyere repertoire. Flere afkorets tidligere dirigenter, solister ogsangere deltager også i koncerten og le-vendegør dermed studentersangernes 75års virke i Århus.

Sys Christina Vestergaard / scv@adm.au.dk

CAMPUS 7 / 2005

Kvinde slår takten an i mandskorMandskoret Aarhus Studenter-Sangere fejrer i maj sit 75-års jubilæum. For første gang i korets historie er det med en kvindelig dirigent som musikalsk leder, og det er der kommet meget godt ud af.

Mandskoret Aarhus Studenter-Sangere ledes af dirigent Dorthe Gårdbo. En af de første gange, hun var til en fest med koret, faldt godt 30 sangere på knæ i en rundkreds foran hende og sang for hende. Det er da en varm modtagelse.

korjubilæum

HistoriskhumorTraditionen tro uddelte de historiestuderende kærligeklaps til underviserne i åretsrevy, og lige så traditionen tro indtog lektor Anders Bøghscenen som kvinde i under-visernes dilettantforestilling.

De studerende på Historie skulle ikke gåskuffede fra hjem undervisernes årligeskuespil til forårsfesten. Igen i år fik delov at opleve lektor Anders Bøgh somkvinde – denne gang i skikkelse af Lis-

bed i stykket Rasmus på Bjerget – en(meget) fri udgave af Holbergs ErasmusMontanus. I det aktuelle stykke er detRasmus, der kommer hjem fra det førsteår på universitetet og taler så akademisk,at hverken kæresten Lisbed eller moren,Maren (i kæret), eller nogen anden for-står en lyd.

– Det er bedste Holberg-stil, der gørtotal grin med det forfærdelige akade-miske sluder og vrøvl, som nogle slyngerud. Vi kalder det dilettant, og der er taleom skuespil af høj international stan-dard, hvor vi giver de studerende mulig-heden for at opleve det, før det går heleverden rundt, siger docent Erik Christi-ansen.

Godt at blive parodieretEn ubetinget tåretriller var “dilettanter-nes balletkorps”, som bestod af bibliote-kar Bo Mønsted og lektor Niels KayserNielsen iført små gennemsigtige ballet-skørter.

– Det er gribende, siger Erik Christi-ansen.

De studerende kvitterede for showetmed den traditionelle revy, hvor de udenblusel gjorde sig muntre på underviser-nes vegne.

– Det er ikke ondskabsfuldt, men noklige på kanten. Et år var der vist godtnok en, der begyndte at græde, fordi ved-kommende blev gjort grin med, men el-lers kan lærerne godt lide at blive paro-dieret i revyen, for det betyder bare, atde har gjort sig bemærket i årets løb – ogdet er kærligt ment, siger en af årets del-tagere i revyen, tredieårs-studerendeLouise Christiansen.

Træmord og rød sodavandI revyen måtte lektorerne, Anders Bøghog Johnny Laursen, lægge personlighe-der til den fælles morskab som henholds-vis træmorder og en rengøringspendant,der frygter, at Bøgh vil afsløre hans hangtil rød sodavand.

Byhistorikeren Søren Bitsch Christen-sen med kontor i Den Gamle By måtte sesig selv fremstillet som dullemagnet i etrapnummer: “Kommer herned til mig for at få et CV,der batterSom de sidder her og savlerOg viser mig deres navlerKa’ jeg da godt forstå, at de syn’s, det erfor fedtAt hænge ud med Danmarks byhistori-ker nummer et”

Alt sammen sagt og gjort i en god toneaf kærligt drilleri.

Sys Christina Vestergaard / scv@adm.au.dkhistorisk revy 2005

Sys Christina Vestergaard

7

Selvom Norge flyder i olie, har manogså her erkendt, at vejen frem gårgennem uddannelse og forskning.Universitetet i Oslo (UiO) satserderfor stort på at tiltrække bådedygtige studerende og medarbejde-re. Det er kampen om de gode hove-der, og for UiO, som har store ambi-tioner om at være et førende forsk-ningsuniversitet, der kan slå igen-nem både nationalt og internatio-nalt, er det helt afgørende at kunnetiltrække de dygtigste. Derfor anven-der man bl.a. busreklamer og rekla-mespot i biograferne til at tiltrækkenye studerende. Samtidig har UiOstore planer om at udvikle samarbej-det og kommunikationen med uni-versiteter, erhvervslivet og samfun-det generelt.

Men i Norge er der (også) langt tilBarcelonaerklæringen om, at forsk-ningsudgifterne skal udgøre tre pro-cent af BNP i 2010, en procent fradet offentlige og to procent er-hvervslivet. Den norske regering har(også) erklæret, at man vil opfyldemålsætningen, men ingen af demedarbejdere, CAMPUS har taltmed på UiO tror, at det lykkes.

Stor åbenhed UiO’s målsætninger og udfordringerligner på mange måder dem, AarhusUniversitet har. Heller ikke hvad an-går størrelse og opbygning, er derden store forskel, begge universite-ter står over for at skulle besætterektorposten – her hører ligheden tilgengæld op. I Århus er det besty-relsen, der for lukkede døre ansæt-ter rektor, mens man på UiO har be-sluttet, at rektor skal vælges. Ogselvom valget først finder sted ulti-mo september, så foregår valgkam-pen allerede nu for “åben skærm” iUiO’s universitetsavis Uniforum,hvor foreløbig fire medarbejdere harmeldt sig som kandidater til stilling-en.

Prorektor Anne-Brit Kolstø ergodt tilfreds med den store åbenhedomkring valget af rektor.

– Det er jo i universitetets ånd atgennemføre et valg, hvor kandida-terne i fuld offentlighed står frem ogargumenterer for, hvorfor de ønskerat stille op, og hvad de vil med uni-versitetet. Jeg forventer, at vi frem

til det kommende valg får en megetåben og livlig debat, og at mange afde ansatte møder op til valgmøderrundt om på universitetet, siger pro-rektor, der ikke selv kandiderer tilposten.

– Nej, jeg vil tilbage til min forsk-ning ved Farmaceutisk Institut, sigerAnne-Brit Kolstø, der er professor ifarmaceutisk mikrobiologi og lederaf en forskningsgruppe. Da jeg blevvalgt til prorektor, fik jeg samtidigpenge til et stort strategisk forsk-

ningsprogram, og det skal jeg nu til-bage til, siger hun.

Nuværende rektor på UiO, ArildUnderdal, der er medlem af besty-relsen på Aarhus Universitet, harogså valgt at trække sig tilbage tilforskningen.

Internt flertal i StyretI Norge besluttede man i 2004 atskifte to af de fire valgte VIP-repræ-sentanter i Styret (konsistorium) udmed to eksterne medlemmer. Dethar ifølge prorektor Anne-Brit Kol-stø været en positiv oplevelse at gåfra to til fire eksterne medlemmer afStyret.

– Det har betydet, at diskussionerbliver holdt på et mere overordnetplan, og at debatten er blevet mereperspektiveret. Vi er ikke længere såsnæversynede, siger hun.

I Norge kan universiteterne selvbestemme, om rektor skal vælgeseller ansættes. Vælges rektor, fort-sætter det tostrengede system meden ansat universitetsdirektør medadministrative ansvarsområder, her-under det økonomiske. En valgt rek-tor er født formand for Styret ogøverst ansvarlig for universitetet.Vælger man derimod at ansætte rek-tor, får man et enstrenget system,hvor rektor får både det faglige ogdet økonomiske ansvar. Med en an-sat rektor kommer Styret til at fun-gere som en slags bestyrelse, hvorrektor deltager i møderne medstemmeret, men ikke som formand.Uanset model så skal dekaner ogprodekaner stadigvæk vælges iNorge.

En rigtig beslutningIfølge Anne-Brit Kolstø er der man-ge, som mener, at det havde styrketrektors muligheder for at lede uni-versitetet, hvis han eller hun blevansat. Hun er dog overbevist om, atde på UiO har truffet den rigtige be-slutning ved at vælge rektor.

– Det betyder utroligt meget foruniversitetet som institution, at vihar en valgt rektor, som har opbak-ning blandt medarbejderne og destuderende. Selve symbolværdien erutrolig stor, og det kan få stor betyd-

ning for medarbejdernes engage-ment i at gøre universitetet til enspændende arbejdsplads, der er at-traktiv for nye studerende, nye med-arbejdere og samarbejdspartnere.Det er afgørende faktorer, hvis viskal gøre os håb om at tiltrække fle-re forskningsmidler, siger hun.

Anders Correll / ac@adm.au.dk

CAMPUS 7 / 2005

universitetet i oslo

(UiO) er Norges største universitet med

28.000 studerende og 6.000 ansatte.

Universitetet blev oprettet i 1813 med

tilladelse fra den danske konge, Frede-

rik den 6., som indtil 17. maj 1814 var

konge af Norge.

Universitetet hed oprindeligt Det

Kongelige Frederiks Universitet – på

latin: Universitas Regia Fredericiana.

Ved lovændring skiftede det navn i

1939 til Universitetet i Oslo. Det nye

navn var mere end velkomment, da

mange mente, at det oprindelige navn

var tynget af sin historiske tilknytning

til Danmark. Universitetets hjemby

havde selv skiftet navn fra Kristiania

til Oslo i 1925.

UiO er inddelt i otte fakulteter:

• Det teologiske fakultet

• Det juridiske fakultet

• Det medisinske fakultet

• Det humanistiske fakultet

• Det matematisk-naturvitenskapelige

fakultet

• Det odontologiske fakultet

• Det samfunnsvitenskapelige fakultet

• Det utdanningsvitenskapelige fakultet

Se også: www.uio.no

I Oslo vælger man rektorUniversiteterne i Oslo og Århus ligner på mange måder hinanden. Men i Oslo har man besluttet at vælge rektor – selvom loven giver mulighed for en ansættelse.

Prorektor Anne-Brit Kolstø fra Universite-tet i Oslo, kan fra sit kontor skue udover hele Oslo. I baggrunden skimtesden berømte skihopbakke Holmenkollen.

universitetet i oslo (uio)

Ledelsen på UiO består i dag af et styre på 11 medlemmer: 2

VIP, 1 TAP, 2 studerende, 4 eksterne

samt rektor og prorektor.

Det er Styrelsen, som beslutter om

rektor skal vælges eller ansættes.

Beslutningen skal træffes med

2/3-flertal.

Valgperioden er i dag fire år mod

tidligere tre år. Studerende sidder

for et år ad gangen.

Universitetet kommer med forslag til

eksterne repræsentanter til Styrelsen,

men det er Departementet, som ind-

stiller dem.

På universitetet i Bergen skal der

også være valg til rektorposten,

mens man på universitetet i Tron-

hjem har valgt at ansætte rektor.

Lars Kruse/AU-foto

Anders Correll

ledelse

Studerende nyder forårssolen foran universitetets bibliotek, der blev indviet i 1999. Bag den imponerende glasfacade finder man også en café med egen barrista, auditorier og et galleri.

Studerende skal have det let og godt, mens de læser. Den tankegang blev født i Norge

i 1930’erne, hvor norske studerende på eget initiativ begyndte at arrangere bolig- og

jobformidling, salg af forelæsningsnotater og indsamling til studerende med økonomiske

problemer. Det førte til, at de studerende i 1937 etablerede Studenterskipnaden i Oslo (SiO),

og i 1939 blev SiO indført ved lov.

SiO sikrer i dag de studerende i Oslo favorabel adgang til:

• Boliger

• Læge, psykolog og psykiater – ud over individuelle konsultationer

arrangeres bl.a. også “Ta’ ordet”-grupper og stresshåndteringskurser

• Fitnesscentre og sport, f.eks. boldspil, svømning, kampsport, ski, “elvepadling” og dykning.

Derudover driver SiO på Universitetet i Oslo:

• Boghandlen “Akademika”

• “Karrieresenteret” med hjælp til jobsøgning

• “SiO-Læringsmiljø” med ansvar for at udvikle og iværksætte nye tiltag til forbedring af

undervisningsmiljøet samt for at tilrettelægge modtagelse af nye studerende

• Studentercaféer

• 12 børnehaver

Når de studerende har betalt semesterafgift til SiO

på 410 norske kroner, kan de frit benytte samtlige tilbud.

Læs mere om SiO på www.sio.no

studentervelfærd

8 CAMPUS 7 / 2005

Et parlament på bruger-betaling Det summer af aktivitet på campus, men det er ikke studenterpolitik, der fanger de norske studerende.

De kalder sig et parlament, og alle afskygninger afdet politiske landskab i Norge har da også fundetvej til Villa Eika – det solide sorte træhus i toetager på kanten af campus ved Universitetet iOslo, hvor de politiske repræsentanter for 30.000studerende holder til.

Men de 56 studenterpolitikere udgør et parla-ment på lerfødder. Selvom Studentparlament hardet afgørende ord i fordelingen af millionerne fraden semesterafgift, alle studerende skal betale,stemte kun knap hver tiende af de studerende veddet seneste valg.

– Et stærkt politiseret miljø er altså ikke nok tilat vække de studerendes politiske engagement,konstaterer Eirik O. Nedrelid, der er lønnet for-mand for Studentparlament og valgt på en “upoli-tisk” fakultetsliste.

Det politiserede miljø sætter andre dog et stortspørgsmåltegn ved. “En stor grød” har kritikerekaldt forsamlingen, der omfatter grupperinger somSosialdemokraterne, Moderat gruppe og De Radi-kale – alle tre nærmest paraplyorganisationer forpolitiske partier, der spænder fra Arbeiderpartietover Høyre og Fremskrittspartiet til forskelligevenstrefløjspartier.

Studentparlament nedsatte for et par månedersiden et demokratiudvalg, der i løbet af maj skalkomme med forslag til at øge de studerendes enga-gement og viden om Studentparlament.

Over 300 foreningerMen ellers skorter det ikke på aktivitet på Blin-dern, som campus i den norske hovedstad kaldes.De studerende har mere end 300 foreninger atvælge mellem her eller i studenterhuset ChateauNeuf, som Det Norske Studentersamfund er ved at(gen)overtage fra universitetet.

Flere af foreningerne får såkaldt kulturstøtte fraStudentparlament, der råder over en del af de mil-lioner, som stammer fra den lovfæstede seme-sterafgift på 410 NOK, som er prisen for at kunnedeltage i undervisningen og gå til eksamen. Seme-sterafgiften administreres af Studentsamskipnadeni Oslo (SiO), hvor Studentparlament har den afgø-rende indflydelse.

På Studentparlaments aktuelle dagsorden stårbl.a. flere kollegier til byens studerende samt enforhøjelse af studiestøtten, der i dag er på 80.000kr. årligt ligeligt fordelt på stipendier og lån.

Helge Hollesen / campus@au.dk

Lige bag ved Fysik-bygningen er dergodt gang i gyngerne. 64 børn tum-ler rundt dagen lang midt i Universi-tetet i Oslos store campus-område,Blindern. Alle 64 har det til fælles,at deres forældre læser på universi-tetet, og dermed kan forældrene fåen plads til børnene i en af de 12

Universitas er en stor universitets-avis. En ren luksusavis efter danskeforhold. Hver uge udgives 17.000aviser på 20-24 sider med et væld afreportager, features og interview.Redaktøren er fuldtidsansat, og detsamme er tre andre medarbejdere.Dertil kommer en lang række stu-denterskribenter, der modtager 500kr. per artikel. Budgettet er på hele3,5 millioner norske kroner om året,hvoraf halvdelen kommer fra an-noncer og resten fra Studentparla-ment, der svarer til studenterrådenepå danske universiteter.

– Universitas er en meget tradi-tionsrig avis, der har næsten 60 årpå bagen. Vi forsøger at være identi-tetsskabende og opfordre til engage-ment hos de studerende. Jeg for-nemmer, det lykkes rimelig godt, si-ger Vegard Kristiansen Kvaale, derhar været redaktør på avisen sidennytår.

Uafhængig avisAvisen henvender sig primært til destuderende ved universitetet, mender er også masser af relevant læse-stof for de ansatte. Filmanmeldel-serne er lige så vigtige som de poli-tiske interview og baggrundshistori-

erne om store universitetspolitiskespørgsmål.

Avisen er meget opsat på at beva-re sin redaktionelle uafhængighed.Der skal være mulighed for at tagealle emner op – også dem, der ikkeer positive over for universitetet.

– Vi har haft den redaktionelleuafhængighed siden begyndelsen af90’erne, og den værner vi meget om.Vi er for eksempel ikke bange for atgå i kødet på studenterpolitikere,der kommer til og vil revolutioneredet hele, men ikke får udrettet no-get, siger Vegard Kristiansen Kvaale.

Han erkender dog, at den redak-tionelle uafhængighed er en kamp,der hele tiden må kæmpes, når maner afhængig af en intern bevilling.

– Der er ingen tvivl om, at studen-terpolitikerne nogle gange føler siguretfærdigt behandlet, når vi går tætpå. Nu er der ved at blive lavet et nytgrundlag for tildeling af støtte tilavisen, og vi forsøger naturligvis atgøre et stykke lobbyarbejde for merelangsigtede bevillinger. Det er mu-ligt at blive en rent annoncefinansie-ret avis, men det vil kræve dramati-ske ændringer i vores dækning afmange stofområder, siger redaktø-ren på Universitas.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Kritisk studenteravisStudenteravisen ved Universitetet i Oslo er ikke bange for at tage kritik op – heller ikke af det studenterparlament, som står for halvdelen af avisens bevilling.

studenterpresse

politik på campus

studenterbørnehaver

Børn går ogStuderende i Oslo har deres egnebørnehave – dog med lidt ekstra mulighed for, at børnene kan sov

Lars Kruse/AU-foto

Et stort netværk af løst tilknyttede skribenter bidrager til studenternes ugeavis ved Universitetet i Oslo.

Lars Kruse/AU-foto

Butikscenter på UiO. De studerende har eget fitnesscenter. I butikscentret er der bl.a. et parfumeri og e

9CAMPUS 7 / 2005

Der er en stemning af engelsk kost-skole over Blindern Studenterhjemved Universitetet i Oslo. Historienog traditionerne er stadig levende ide fine gule bygninger i udkanten af

campus. I hovedbygningen hængerportrætter af repræsentanterne istudenterrådet tilbage fra 1927 – defleste af dem pæne unge mænd medslips og habit, for kvinderne fik førstadgang til kollegiet i 1976.

Et andet sted i samme bygning

hænger en mindetavle over de stu-derende fra kollegiet, der blev skudtaf Gestapo, som under krigen havdehovedkvarter på studenterhjemmet.

Når man træder ind i spisestuen,hvor der serveres morgen-, mid-dags- og aftensmad, er det som at gå

ind i pejsestuen hos en lokal lerdue-skydeforening: Overalt prydes væg-gene af træudskårne udmærkelser,som hvert år bliver uddelt til 10-12beboere, der på en eller anden mådehar gjort en særlig indsats for stu-denterhjemmet.

– Det er sted med mange traditio-ner. Mange ved slet ikke, hvad Blin-dern Studenterhjem er, og de, derved det, synes ofte, det er et lidtmærkeligt sted, siger kriminologi-studerende Tarje Gulbrandsen, derer en af de ca. 200 studerende påkollegiet og et af de nuværendemedlemmer af studenterrådet.

Pygmæer og elefantinerFor 4300 norske kroner om måne-den får de studerende bl.a. tre rettermad dagligt, fri internet og udskift-ning af sengetøj én gang om ugen.

Der er en klar rangordning på kol-legiet. Det første år er man pygmæ/pygmine og må dele værelse med enanden. Senere bliver man student/studine og får sit eget værelse –først et, hvor der er gennemgang fraet andet værelse, og derefter endeligsit helt eget. Efter flere år på kollegi-et bliver man elefant/elefantine medalle de rettigheder, det indebærer.

– Før i tiden nød de ældre beboe-re mange privilegier og hundsederundt med de yngste. Men sådan erdet ikke længere. Vi har et fantastisksammenhold på tværs af årgangeneog studierne, og for mig betød detmeget at komme til at bo her, da jegkom til Oslo og ikke kendte nogen,fortæller Christine Hole, der som

Tarje er student og læser til fysiote-rapeut.

Tysk forbilledeChristine og Tarje er enige om, atdet er attraktivt at få plads på Blin-dern Studenterhjem. Det er relativtbilligt, beliggenheden kunne ikkevære bedre, og der er fornemme fæl-lesfaciliteter som læsesal, bibliotek,fitnesscenter og en meget aktiv fest-forening.

Men det er også meget svært at fåplads. Enten skal man anbefales afen tidligere beboer, eller også skalman have familie, der har boet påhjemmet. Den sidste mulighed er atkomme fra et udkantsområde afNorge, idet studenterhjemmet til-stræber en vis geografisk spredningaf beboerne.Det er traditionerne, derbestemmer.

– Forbilledet for Blindern Studen-terhjem er nok de broderskabsfor-eninger, som findes på de gamle ty-ske universiteter. Vi har holdt fast inæsten alle traditioner og ceremoni-er siden begyndelsen i 1927, fortæl-ler en beboer, der ikke ønsker sitnavn frem.

De fleste bor på kollegiet i tre-fireår, men en enkelt mandlig studeren-de har dog boet der i 11 år, fortællerTarje. Det er meget usædvanligt,men som en kilde fra Universitetet iOslo siger til CAMPUS, så kanman(d) jo have svært ved at flyttefra et billigt “hotel”, hvor maden ser-veres, og sengetøjet skiftes.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Hotel-kollegietPå Blindern Studenterhjem bliver morgen-, middags- og aftensmaden serveret for de ca. 200 studerende. Man skal udpeges eller være meget heldig for at få et værelse på kollegiet fra 1927.

kollegieliv

Studenterorganisationen SiO driver et karriercenter på på universitetet.

børnehaver, som studenterorganisa-tionen, Studentsamskipnaden i Oslo(SiO), driver som tilbud til studeren-de med børn.

Tid til studierneStudenterbørnehaven Bamsebo eren af de mest efterspurgte, for denligger centralt på universitetet. Bam-sebo ligner en almindelig børnehave

med de karakteristiske klaser af lav-benede borde og store, farvestrålen-de kasser med legetøj på reolerne ogen gård med gynger, klatrestativerog sandkasse. Studenterbørnehaver-ne tager imod børn i alderen ottemåneder til seks år alle hverdage fraklokken 7.45 til 17.00. Mange af destuderende forældre vælger at ud-nytte åbningstiden, så de afleverer

deres børn om morgenen og henterdem igen i løbet af eftermiddagen,som havde de været på arbejde.Tiden ud over forelæsningerne bru-ger de f.eks. på gruppearbejde, selv-studium eller en hyggestund medmedstuderende.

Open by nightBamsebo og de øvrige 11 studenter-børnehaver under SiO er meget op-mærksomme på, at de servicererstuderende. De studerende bor ek-sempelvis ofte i meget små hjem, såde kan låne børnehaven kvit og frittil børnefødselsdage. Et andet stu-dentervenligt tiltag er overnatning ibørnehaven. Det var et forsøg iBamsebo sidste år, hvor der var femnætter i løbet året med “natteåben”,

fortæller Bamsebos leder, Terje Vig-gen:

– Det er vigtigt, at de studerendemed børn også kommer ud. Det gi-ver dem mulighed for at bygge etnetværk og gøre det, som jævnald-rende gør. Der var for eksempel etforældrepar med et barn på to år heri Bamsebo. I to år havde de ikke væ-ret ude og drikke en øl sammen. Deer begge fra Nordnorge, er kommettil Oslo for at læse og kender ingen ibyen, som kunne passe deres barnsådan en aften. De var utroligt tak-nemmelige for det tilbud.

Billigere børnehave“Open by night”-tjenesten, som vilblive gentaget i år, betaler forældre-ne ekstra for. Betalingen for pasning

i en studenterbørnehave reguleresgenerelt efter forælderens eller for-ældrenes indtægt og ligger 10 til 20procent under, hvad det ville kosteat have barn i en kommunal børne-have. Det gør studenterbørnehaver-ne ekstra attraktive, og der er ofteventeliste.

Bamsebo har eksisteret på Univer-sitetet i Oslo i 35 år, mens den æld-ste studenterbørnehave i byen harrundet de 50 år. Blandt prominentetidligere studenterbørnehavebørn iOslo kan nævnes kronprinsesseMette-Marits søn Marius.

Sys Christina Vestergaard/scv@adm.au.dk

gså på universitetete børnehaver til deres børn. Det er helt almindelige studentervenlige tilbud. For eksempel er der

ve i børnehaven, så forældrene kan komme i byen.

Lars Kruse/AU-foto

Broderskabsforeninger som på de gamle tyske universiteter er forbilledet for Blindern Studenterhjem, hvor traditonerne stadig holdes i hævd.

en frisør. Campusområdet på UiO.

10

At forestille sig udsigten fra profes-sorens kontor på førstesalen i kemi-bygningen falder ikke svært. Mendenne morgen gemmer Holmenkol-len sig bag en grå dis, som om vejr-guderne vil illustrere, hvordan detnorske forskningslandskab tager sigud set med danske Claus JørgenNielsens øjne.

– Lidt deprimerende, konstatererhan om de herskende tilstande inorsk naturvidenskab, som politi-kerne gennem årene har stillet enøget forskningsindsats i udsigt uden,at det er kommet længere end løfter-ne i de festtaler, han har hørt adskil-lige af, siden han i 1975 som nyud-dannet tog hul på sin universitets-karriere i Norge.

– Industrien er nu begyndt at out-source sin forskning både inden forkemi og andre tunge naturfag. Ingennorske selskaber har mod nok til atgive sig i kast med bioteknologiskforskning, som vi ser det i Danmark,og nanoteknologien halter ogsålangt efter, siger Claus Jørgen Niel-sen, der betegner udviklingen somdeprimerende. Ikke mindst fordiden sender et dårligt signal både tiluniversiteterne og de kommendestuderende.

Sidste udkald– Rekrutteringen er katastrofal lav,hvis andelen af frafaldne er lige såstort som tidligere. Men hvis det erde oprigtigt interesserede, der søgerind, er behovet i den nærmestefremtid dog dækket ind.

Claus Jørgen Nielsen mener, deter ved at være sidste udkald fornorsk forskning, hvis der skal værealternative indtægter, når olieind-tægterne fra den off shore-baseredeindustri begynder at løbe ud om-kring 2030.

– Vi ved jo, hvor lang tid det tagerat opbygge en videnbaseret industri,som han konstaterer.

Den norske stat søger nu at stimu-lere industriens interesse i forsk-ningsprojekter ved at fordoble debeløb, virksomheder vil investere.

Lette pengePå norske universiteter har en nyuniversitetslov og en studiereformskabt hed debat mellem det klas-siske universitets støtter og de, dergerne ser et mere markedsorienteretuniversitet.

– Politikerne søger nu at skabemere aktivitet ved at rode op i myre-tuen, forklarer Claus Jørgen Nielsen,der selv efterlyser flere incitamentertil at skabe dynamik i forskningsver-denen.

– Det har indtil nu været for let atfå penge til sin forskning fra fakulte-tet. Det betyder også, at incitamen-tet til at søge forskningsrådet ompenge har været for lille. Den rela-tivt store bevilling, man automatiskhar fået fra fakultetet, betyder også,at mobiliteten i den norske forsk-ningsverden stort set er lig nul. Mendet vil ændre sig nu, forudser kemi-professoren med henvisning til enny styreform på fakultetet.

– En næsten enerådig direktørmed professorkompetence er nu an-sat på hvert institut med magt til atlægge strategien og fordele pengenetil forskning, forklarer Claus JørgenNielsen, der mener, det var nødven-digt at gøre op med den valgte leder.

– Ikke mindst den automatiske fi-nansiering af forskningen betød, atforholdene var ved at gro til.

Helge Hollesen/campus@au.dk

CAMPUS 7 / 2005

De ranker ryggen lidt ekstra for ti-den på Det Humanistiske Fakultet iOslo. En 16.-plads i verden, en 5.-plads i Europa lige efter Sorbonneog en 1.-plads i Norden var tidligerepå året resultatet af en internationalranking af humanistiske forsknings-og undervisningsmiljøer i avisenTimes Higher Education Supple-ment (THES).

Avisen havde spurgt flere hundre-de humanistiske forskere verdenover, hvordan de ville rangere enkel-te universiteter. De store amerikan-ske og engelske universiteter fyldteikke overraskende godt i top-20,men Universitetet i Oslo klemte sigind blandt de store.

– Vi håber og tror da, at det er ud-tryk for, at vi har et godt fakultetmed et godt ry, siger Tor Egil Før-land, der er prodekan på Det Huma-nistiske Fakultet.

– Vi har et bredt fakultet medmange studier og et hav af samar-bejdspartnere. Det øger selvfølgeligmulighederne for at nå til tops i så-dan en type ranking, siger han be-skedent.

Ikke flere penge Han er ikke meget for at fremhæveenkelte miljøer, der skiller sig sær-ligt ud på fakultetet. Men gået lidtpå klingen fremhæver han dog fire:samtidshistorie, filosofi, musikvi-denskab og sprog/lingvistik.

– Det er alle forskningsmiljøer,der har en skarp profil, og som hartrukket mange forskningsmidler tilsig de seneste år i konkurrence medandre. Det har bl.a. resulteret i flottepubliceringer og dermed også op-

mærksomhed blandt fagfæller, sigerTor Egil Førland.

Har placeringen givet genlyd ind-adtil, har den til gengæld ikke resul-teret i flere statslige forskningsmid-ler. Sådan spiller klaveret heller ikkei Norge.

– Jeg synes ikke, der er en decide-ret uvilje fra politisk side til at givepenge til humanistisk forskning.Men vi skal slide mere for at få op-mærksomhed, og så lider vi nok un-der, at vi modsat f.eks. de sundheds-videnskabelige og naturvidenskabe-lige miljøer ikke i samme grad er or-

ganiseret i større forskningsgrupper.Det er de store forskningsmiljøer ogprojekter, der trækker penge til sig,siger Tor Egil Førland.

Men derfor kan han og de andrehumanistiske forskere på universite-tet nu godt gå og muntre sig lidtover, at de vandt den venskabeligekappestrid med nabofakultetet. DetSamfundsvidenskabelige Fakultet iOslo fik en 92.-plads I THES’ tilsva-rende ranking af verdens samfunds-videnskabelige miljøer.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Bedst iNordenDet Humanistiske Fakultet i Oslo fik en flot placering i en ranking i Times HigherEducation Supplement.

Forskning i dvaleDansk kemiprofessor i Oslo efterlyser mere dynamik i Norges naturvidenskabelige forskning.

stolte humanister

naturvidenskab

Dansk på godt og ondtUniversitetet i Oslo fik forto år siden “GammeldanskSelskab” – et forum fordanskere. Her tager de et fælles tilbageblik – med både glæde og undren – på deres oprindelige hjemland.

Der var en, der var to, der var tre –der var faktisk mange. Under etledelsesseminar på Universitetet iOslo i 2003 gik det op for en del afdeltagerne, at de havde mere end ar-bejdspladsen til fælles. Deres rødder

var funderet samme sted – i Dan-mark – og den dag fødtes ideen omat lave et forum for danskere, og“Gammeldansk Selskab” opstod.

– Det har ikke noget med alkoholat gøre … det er ren sjov. Vi fandt udaf, at det var hyggeligt at tale medhinanden, selvom vi var en sjov kon-stellation af TAP’er og VIP’er framange forskellige dele af universite-tet, forklarer initiativtager HarrietBjerrum Nielsen, der er professor påSenter for Kvinne- og kjønnsforsk-ning på Universitetet i Oslo.

“Udlænding” i pandenHun har boet i Oslo siden 1980.Hun er en såkaldt kærlighedsemi-grant, for hun mødte i sin tid ennorsk mand, som fik hende overtalttil at tage med til Norge.

– Jeg havde fast job på AalborgUniversitet og ville kun tage med,hvis jeg kunne få job i Norge. Minmand fandt et på Universitetet iOslo – det søgte jeg og fik det. Jegføler mig hjemme i Norge, men sav-ner til tider Danmark. Der står derikke “udlænding” i panden på én, ogman føler sig ikke historieløs, siger

Harriet Bjerrum Nielsen. På samme måde har hun det, når

hun mødes med de danske kolleger iGammeldansk Selskab.

– Der er noget elementært hygge-ligt ved at være sammen med lands-mænd. Man behøver ikke tale lang-somt og tydeligt. Og mange af os ervokset op i Danmark og har gået påuniversitetet – mange af os på no-genlunde samme tid, så vi har enfælles referenceramme, uddyberHarriet Bjerrum Nielsen.

H.C. Andersen og IbsenGrete Kempel Starheim har været iOslo i 45 år. Først som studerende,siden som medarbejder, bl.a. 10 årsom fakultetsdirektør på Det Huma-nistiske Fakultet. Hun falder indunder Gammeldansk Selskabs-kate-gorien “karriereemigrant”. De dan-ske rødder kommer man ikke uden-om selv efter så mange år. Tværti-mod, understreger hun.

– Jeg har ikke haft behov for atmøde landsmænd før, men det dan-ske får mere betydning for mig, joældre jeg bliver. Jeg har dansk kul-tur med mig fra skolen, litteraturen,

landskabet – mange ting. Og der erforskel på nordmænd og danskere.Nordmænd er på en eller andenmåde meget seriøse.

Det er ikke tilfældigt, at Danmarkfostrede H.C. Andersen, og NorgeHenrik Ibsen.

Venligere akademikere i NorgeI de akademiske miljøer er der ogsåtydelige forskelle. De bliver gernediskuteret i Gammeldansk Selskab,som samler 25 danskere et par gan-ge per semester til et stykke med le-verpostej eller lignende.

– Der er et mere åbent og venligtakademisk miljø i Norge. Man kangodt være fagligt uenige, uden at de-batten bliver hård og skånselsløssom i Danmark. Desuden var Norgehurtigere ude med internationalise-ringen. Måske fordi Norge ikke harså stor selvtillid, har landet væretmere imødekommende over for atvære med i internationale miljøer.En tredje forskel er penge. Dem erder mange af i Norge til forskningtakket være olien. Til gengæld harde danske forskere mange kanaler atsøge penge fra. I Norge er forsk-

ningsfinansieringen mere monopoli-seret, forklarer Harriet Bjerrum Ni-elsen.

Den helt store forskel ligger i lige-stillingen mellem kønnene. Der ernordmændene meget længere frem-me, siger Harriet Bjerrum Nielsenog påpeger, at 22 procent af de nor-ske professorer er kvinder, mens detkun er knap otte procent af de dan-ske.

– I Norge er ligestilling et offent-ligt anliggende. Positiv særbehand-ling og ligestilling er velset, mensdet i Danmark opfattes som et pin-ligt emne. Danskere opfatter kønsom seksualitet, mens nordmænde-ne fokuserer på faglighed. I Norge erder ingen, der synes, det er særligsjovt, at mænd kommer med seksu-elle hentydninger til kvinder i job-sammenhæng – og derfor sker detfaktisk heller ikke. Bevidstheden omkønsdiskrimineringens mange ud-tryk er væsentligt højere i Norge endi Danmark.

Sys Christina Vestergaard/scv@adm.au.dk

danskerforening

Den flotte ranking kan vi tilskrive de mange partnere, vi samarbejder med, mener den fiskeglade prodekan Tor Egil Førland.

Lars Kruse/AU-foto

CAMPUS 7 / 2005 11

BØGERRedigeret af Hans Plauborg

Kulturpolitik er en jungle af subjek-tive vurderinger og uddelingsproce-durer, som menigmand ikke er ud-styret til at forstå. Hvorfor får nogetkunststøtte og andet ikke? Dethandler selvfølgelig om kvalitet,men i kunst virker det som et tabuat sætte mærkat på noget som godteller dårligt. Publikumssucces er deteneste håndfaste, man har at forhol-de sig til, og det er ikke altid et tegnpå kunstens kvalitet. En mulig hjælptil arbejdet med at bedømme kvali-teten af kunst er nu udkommet somhåndbog.

Bogen hedder Ønskekvisten: Enhåndbog om evaluering af teater,dans og musik og er et kulturpoli-tisk evalueringsredskab til institutio-ner, opsætninger og enkeltværker.Den er en afledning af et længere,kulturteoretisk arbejde, som tidlige-re er beskrevet i bogen Ønskekvist-modellen: Kunstnerisk kvalitet iperformativ kunst.

Jørn Langsted, professor i Drama-turgi, har sammen med CharlotteRørdam Larsen, lektor i Musikvi-

denskab, været med til at udarbejdemodellen.

– Det er i virkeligheden et bestil-lingsarbejde fra Århus Kommune,der i 1998 opdagede, at man mang-lede et samlet redskab til at evaluerekulturinstitutionerne med. Vi blevsat på opgaven at afdække feltet, ogdet kom der en lang teoretisk be-tragtning ud af. Den nye bog er “di-gest”-udgaven, siger han.

Ingen karakterskalaØnskekvistmodellen er bygget opom tre kerneelementer, som beskri-ver forskellige kriterier for den per-formative kunst: kunstnernes enga-gement, deres evner og nødvendig-heden af værket, dvs. dets samspilmed tiden eller dialog med publi-kum. Disse tre elementer kan indgå ievalueringen af både opsatte værkerog i ansøgninger om midler fra kom-munen.

Men der er visse faldgruber, somforfatterne lægger vægt på, man skalundgå.

– Det er vigtigt ikke at se Ønske-

kvistmodellen som en karakterskala.Det er den ikke. Den er derimod enmulighed for at bedømme, om kun-sten har en kvalitet, som lever op tilde krav, der er for det enkelte pro-jekt, om kunsten lever op til de kul-turpolitiske målsætninger, og omden har det indhold, der skal til forat kunne kvalificere den til støtte.Der er selvfølgelig altid en risiko for,at sådanne modeller bliver misbrugt,men vi håber, den kan være med tilat skabe en kritisk debat om denperformative kunst snarere end atsætte den i kasser mærket “god”eller “dårlig”, siger Jørgen Langsted.

Praktisk anvendeligBogen er først og fremmest en hånd-bog i kulturevalueringer. Med ek-sempler og figurer beskriver den enevalueringsproces, som forfatterneogså selv indrømmer er firkantet,men med god grund. Jørn Langstedbegrunder nødvendigheden af mo-dellen således:

– Med bølgen af offentlige decen-traliseringer ser vi et stigende krav

om evaluering, og for at evaluering-en af performativ kunst ikke kun bli-ver et spørgsmål om at tælle næser iteatersalen, så har vi forsøgt at nu-ancere evalueringsprocessen meddenne model. Vi ser den som etsamtalerum, et fælles sprog, somkan bruges af folk både med og udenkunstnerisk indblik. Derfor skalhåndbogen også være en simplifice-ring, netop fordi den er tiltænkt enpraktisk anvendelse, siger han.

Konstitueret forvaltningschef forFritids- og Kulturforvaltningen iÅrhus Kommune Ib Christensen eren af de personer, som vil få mulig-heden for at bruge modellen. Hansiger:

– Det er et godt resultat, og vi harallerede brugt den til at strukturerediskussionerne i Århus KommunesKunstråd. Det har været svært forpolitikerne at forholde sig til tidlige-re evalueringer af kunst, da de hartaget udgangspunkt i mange forskel-lige menneskers holdning til, hvor-dan de skulle udarbejdes. Det ser udtil, at Ønskekvistmodellen er det

redskab, vi har ledt efter.Kunstrådet diskuterer netop nu,

hvordan næste runde af evalueringeri 2007 skal foregå. Ib Christensenfortæller, at Ønskekvistmodellenindgår som en vigtig del af dennediskussion.

Næste skridt i projektet er enhjemmeside med publicering af ud-førte evalueringer.

– Vi er meget spændte på at se,hvordan den praktiske del af projek-tet spænder af, siger Jørn Langsted.

Kasper Thaarup

Kunsten at evaluere kunstTo forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle en evalueringsmodel for den performative kunst. Nu ermodellen udkommet som håndbog til brug for kommuner og kulturinstitutioner over hele landet.

Jonna Fuglsang Keldsen / KLIM

Teatret Gruppe 38 er en af de institutioner, der

kommer under Kunstrådets behandling med den nye Ønskekvistmodel. Billedet stammer fra Gruppe 38’s

opsætning af "En lille sonate".

Du kan søge om optagelse på uddannelsen, hvis du har en sam-fundsvidenskabelig bachelorgrad eller kan dokumentere tilstrække-lig samfundsvidenskabelig studie-aktivitet fra en anden fuldført bachelor uddannelse. Din ansøgning skal være os ihænde senest 1. juni 2005. Studiestart er 1. september 2005.

Læs mere om cand.soc. påwww.cbs.dk/soc

Lær alle facetter af politisk kommunikation og ledelseHvilke er de typiske barrierer, når aktører fra det offentlige ogprivate erhvervsliv agerer medhinanden eller når private virk-somheder agerer med frivilligeorganisationer? Hvordan ned-brydes barriererne? Eller und-gås helt? Svarene får du på dennyskabende overbygningsud-dannelse – cand.soc. i PolitiskKommunikation & Ledelse.

Med kreativitet, interaktion og ny viden vil undervisere fra en førende forskergruppe lære dig,hvordan du kan bygge stærkerebroer mellem de forskellige kulturer i dansk erhvervsliv.

Spil spillet

cbs graduate school

Åbent hus - CBS Graduate SchoolTorsdag 21. april 2005, 15:00 - 19:00, Solbjerg Plads 3,2000 Frederiksberg

WWW.ITU.DK

Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

Hvad vil du efter din bachelor?

LÆS CAND.IT.PÅ IT-UNIVERSITETETVælg et krævende og spændende 2-årigt kandidatstudium som overbygning på din bachelor – også selvom din bachelor ikke drejer sig om it.

På IT-Universitetet kan du specialisere dig i it til kommunikation, design,softwareudvikling, analyse, multimedie- og webudvikling, projekt-ledelse, computerspil og meget mere. Du får en erhvervsrelevant it-kandidatuddannelse med tæt kobling mellem teori og anvendelse.

INFORMATIONSMØDEKandidatstuderende og gæstestuderendeOnsdag den 27. april 2005 kl. 13.00-15.30

Ansøgningsfrist til kandidatuddannelsen er 17. maj 2005 kl. 12.

IT-Universitetet har også ph.d.-, diplom- og masteruddannelser samtenkeltfagskurser på Åbent Universitetet.

Se mere på www.itu.dk

CAMPUS 7 / 200512

DEBAThæderlig sparerunde?Sparerunden på Humaniora på Aarhus Uni-versitet er ifølge dekanatets udmeldinger iHUMavisen fra februar/marts 2005 foregåetpå en hæderlig måde. Alene med seniorord-ningerne er der blevet sparet 12 ud af de 20VIP-stillinger, som var dekanatets mål. Derud-over er syv ubesatte stillinger ikke blevet gen-besat – tilsyneladende en succes.

Men uheldigvis virker det ikke, som om derhar været nogen overordnet strategi for, hvorstillingerne skulle spares, og hvem der kunnefå lov til at tage imod seniorordningerne. Kon-sekvensen er, at nogle fag er blevet megethårdt ramt, med en halvering af deres under-visningskapacitet. Studienævnet for Spansk,Brasiliansk og Latinamerikastudier (LA-studi-er), har p.t. kun forskningsbaseret undervis-ning i spansk. Resten er blevet sparet væk.

På LA-studier er der blevet sparet én fastan-sat underviser, den eneste, der var. Det er ikkealene et problem for de studerende på dettefag, som nu ikke kan få undervisning. Da sam-me underviser også har givet forelæsninger påBrasiliansk, forsvandt også den forskningsba-serede undervisning her. Derfor er det svært atse, hvordan dekanatet vil have, at fagene skalleve op til universitetslovens §2: “Universitetethar til opgave at drive forskning og give forsk-ningsbaseret uddannelse indtil højeste inter-nationale niveau inden for sine fagområder.”

Situationen på Spansk med 150 studerendeer, at to fastansatte undervisere ud af fire hartaget imod seniorordningen. Dertil kommer, atSpansk og LA-studier til en vis grad deles omundervisere på deres kandidatuddannelser, såén mistet underviser på et af disse fag påvirkerbegge fag. Spansk og LA-studier tegner sig så-ledes for en besparelse på tre fastansatte un-dervisere ud af fem!

Kan det virkeligt være fakultetets hensigtmed sparerunden, at tre fag, Spansk, Brasili-ansk og LA-studier, skal amputeres på dennemåde? Fakultet har selv meldt ud, at disse fagfortsat skal udbydes på AU, men hvordan erdet muligt at udbyde undervisning på LA-stu-dier uden undervisere? Hvordan bliver kvalite-ten af undervisningen på Spansk med kun tofastansatte undervisere til 150 studerende, ogskal de studerende på Brasiliansk ikke længerehave forskningsbaseret undervisning?

Man kan ikke lære sprog uden undervisningog træning. Det kræver øvelser, samtaler og enunderviser til at rette på de studerende. Menhvor skal de studerende få den nødvendige

undervisning og træning fra, når der er så fåundervisere tilbage? Sparerundens halveringaf underviserne på Spansk forværres yderlige-re af, at der ikke er nogen underviser med enbaggrund i sprogforskning, som må siges atvære uundværlig for et sprogfag. Er det ud-dannelse på “højeste internationale niveau”?

Selvom fakultet har meldt ud, at sparerun-den var hæderlig, kan vi som studerende ikkese succesen i den historie. Vi frygter og mær-ker, at vores faglighed er i fare.

Hvis det er dekanatets ønske at nedlægge fa-gene, ville det være mere hæderligt bare atgøre det i stedet for at udsulte dem, for hvor erhæderligheden i det?

Thilde Bøtcher og Ulla Brogaard På vegne af Fagudvalget på Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier

Svar:

ingen planer om nedlæggelseeller udsultningNår dekanatet har omtalt sparerundens resul-tat og forløb som hæderlig, er det med bag-grund i, at det ikke blev nødvendigt med fy-ringer af VIP’er. Alle de fratrådte medarbejde-re valgte selv at tage imod fakultetets tilbudom en seniorordning. Det betyder ikke, at derikke forestår et arbejde med at udligne de for-skelle, der opstod, og genopbygge de miljøer,der af forskellige grunde blev hårdere ramtend andre og i enkelte tilfælde for hårdt ramt.

Et af de steder er Spansk, Brasiliansk og La-tinamerikastudier. Her er vi i gang, og der erfaktisk givet tilladelse til, at der netop hertrods fortsat stram økonomi slås en stilling op,ligesom dekanatet i foråret bevilgede en ama-nuensisstilling. Der har gennem hele forløbetværet forhandlinger mellem dekanat og insti-tutledere, og jeg har efterfølgende, som dekan,også haft møde med de to lektorer på spansk,hvor vi bl.a. drøftede de nye studieordningerog muligheder for samarbejde med andre fagog andre institutioner.

Jeg kan derfor bestemt afvise, at der erskumle planer om nedlæggelse eller udsult-ning. Og jeg kan forsikre om, at dekanatetanser spansk, brasiliansk og Latinamerika forvigtige elementer i fagviften.

Bodil Duedekan

Redigeret af Helge Hollesen

Studietur til Sankt Petersborg

Har du endnu ikke lagt planer for sommerferien, er enstudietur til Sankt Petersborg måske en mulighed? Det erStudentermenigheden, der tilbyder en uges ophold i en afEuropas smukkeste byer, som kan tilfredstille enhver medhang til kunstmuseer, paladser og kulturarv.

Alt dette står da også på programmet, som også byderpå mulighed for at møde russere, der er engageret i kirke,samfund og socialt arbejde.Der er plads til 20 deltagere påstudierejsen, som koster 5435 kr. Det inkluderer en retur-billet med fly fra Kastrup, logi, halvpension og entreer.Der er flere oplysninger om turen op www.smaa.dk

InternationaltSekretariat

har fået nye

åbningstid.

Fremover holder

ekspeditionen

åbent hver dag

kl. 10-13.

Redigeret af Journalkontoret,

Den Centrale Administration, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151.

Deadline for Meddelelser onsdag kl. 12.00 i ulige uger – 10 dage før udgivelse.

Journalkontoret forbeholder sig ret til – i den trykte avis – at forkorte opslagene

med henvisning til, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

Opslag/annoncer sendes i wordformat til: meddelelser@au.dk

Se deadlines på www.au.dk/da/adm/journal/meddel/MEDDELELSER

CAMPUS 7 / 2005 13

Se alle opslag i fuld længde på www.au.dk/meddelelser

Til leje:

Villa i nærheden af Aarhus Universitet udlejes i julimåned 2005 til danskere eller udlændinge medtilknytning til Aarhus Universitet. Mobil 2325 1575

Egmont Studentergaard

Pr. 1. maj er der ledige værelser på Egmont Studentergaard. Ren idyl for den nette sum af1649,- pr. måned alt inklusiv. Hertil kommer ind-skud på 1649,- der går til istandsættelse og ved-ligeholdelse, som derfor ikke tilbagebetales.

Værelserne er 12 kvm. store, lyse og højt til loftet. Til værelset hører desuden 6 kvm. med egetbad/toilet og entre med store indbyggede skabe.

For yderligere information skriv til formand@egmontstudentergaard.dk eller klik indpå vores hjemmside www.egmontstudentergaard.dkfor ansøgningsskema.

BoligannoncerSendes til Studenterrådet, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C., Tlf. 8942 1164.vedlagt 30 kr. til dækning af omkostninger.

Ved indrykning via e-mail: sr@sr.au.dkindbetales beløbet med angivelse af navn på 3635 - 4809 5008 45.

Annoncen kan afleveres personligt på ovennævnte adresse.

Se også boligannoncerne på: www.sr.au.dkHer er det også muligt at indtaste sin annoncegratis. Annoncen vil være tilgængelig i ca. 20dage.

bolig

kurser

legaterdoktorgraden forskningsstøtte

Forelæsninger

SAMMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i stats-kundskab afholder cand.scient.pol. Jakob Linaa Jen-sen en offentlig forelæsning med titlen: "Metodiskeproblemer ved at måle kvalitet i deliberativ samtalepå nettet og forslag til deres løsning" fredag den 29.april 2005 kl. 14.15 i Aud. A I, bygning 333, Institutfor Statskundskab.

Tildelinger

HUMDet Humanistiske Fakultets Akademiske Råd har den14. marts 2005 tildelt ph.d.-graden til følgende:Susana Silvia Fernández for afhandlingen “La voz pa-siva en español. Un analisis descursivo”.

Andreas Beck Holm for afhandlingen “At tænke detpolitiske politisk. Marx og den filosofiske tradition”.

Maria Elisabeth Louw for afhandlingen “The Heartwith God. The Hand at Work. Being Muslim in Post-Soviet Bukhara”.

SAMDet Akademiske Råd har den 11. marts 2005 tildeltMalene Shin Jensen ph.d.-graden i driftsøkonomi pågrundlag af afhandlingen "Essays on Term StructureModels, Interest Rate Derivatives and Credit Risk".

Forsvar

SUNFredag den 27. maj 2005, kl. 14.00 forsvarer 1. reser-velæge Helene Nørrelund, ph.d. sin doktorafhandlingmed titlen: “The metabolic role of growth hormonein humans with particular reference to fasting”. For-svaret er offentligt og finder sted i Auditorium 424,Anatomisk Institut, Bygning 230, Universitetsparken.De officielle opponenter er professor, dr.med. MichaelKjær, og professor Hans Tornquist, ph.d. Afhandling-en kan rekvireres ved henvendelse til doktorandenSkolesvinget 37, 8240 Risskov.

Fonden af 17-12-1981

opslår hermed ledige stipendier til forskning indenfor sygdomsbekæmpelse.

Støtten ydes i år i form af et seniorstipendium elleret scholarstipendium. Stipendierne bevilges for 1 år.Det understreges ved nærværende, at Fonden af17.12.1981 i år IKKE åbner mulighed for ansøgningom kandidat-/ph.d.-stipendier, hvorfor ansøgningerom sådanne ikke vil komme i betragtning. Ansøgningskal være fondens bestyrelse i hænde senest den 1.juni 2004. Ansøgningsblanketterne kan endvidere re-kvireres i elektronisk form ved henvendelse til advo-katkontoret. Yderligere oplysninger påwww.au.dk/meddelelser

Grants from the Nordic Cancer Union

announces the possibility to apply for grants for2006 for supporting and stimulating collaborativecancer research within the Nordic countries (minimumtwo countries). The research projects must have can-cer relevance, be uniquely suited to be carried outwithin the Nordic countries, and the effect of collabo-ration should be synergistic. Funding of such collabo-rative projects is restricted to 1) epidemiological stu-dies utilizing the national cancer registers, 2) clinicaltrials, 3) planning of such studies and pilot projects(eg. within Nordic planning groups).

Application deadline: 10th of June, 2005.Application forms can be loaded at: http://ncu.can-

cer.dk/research/application.

Eva og Henry Frænkels Mindefond

Af fondets midler kan der i år 2005 uddeles ca. kr. 1million til fremme af forskning af kræft-, hjerte- ogkredsløbssygdomme. Støtten kan gives til indkøb afapparatur, udgivelse af videnskabelige skrifter eller tillegater til videnskabsmænd og læger til forskningved videnskabelige institutioner her i landet eller iudlandet, f.eks. gennem udvekslingsophold for dan-ske eller udenlandske videnskabsmænd. Fonden vil isærlig grad lægge vægt på udveksling mellem Dan-mark og Israel.

Fondsbestyrelse: Overingeniør Allan Hannover,overlæge, dr.med. Johan Lanng Nielsen og advokatThor Andersen.

Ansøgningsprocedure: Ansøgninger skal indsendeselektronisk på www.fraenkel.info. Ansøgningsfrist: 1.juni 2005. Meddelelse om hvem, der har opnået til-deling, udsendes den 31. august 2005.

Ved Forskerskolen Religion/Identitet/Kultur

Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet er 2-3ph.d.-stipendier ledige til besættelse pr. 1.9.2005eller snarest derefter.

Det er en forudsætning for fremsendelse af ansøg-ning, at ansøgeren har gjort sig bekendt med opsla-gets fulde ordlyd. Opslaget kan fås ved henvendelsetil ph.d.-sekretariatet, tlf. 8942 2282 (e-post:bs@teo.au.dk) eller hentes på web-adressen:www.teo.au.dk (se under -> Nyheder og Stillinger ->Ledige stillinger).

Ansøgningsfrist: Fredag d. 13. maj 2005, kl. 12.00.Ansøgningen mærkes: 2005-218/4-11.

Anti Doping Danmark

opslår hermed forskningsmidler indenfor fagområdet“Antidoping” til fordeling efter ansøgning. Projekterindenfor området af såvel medicinsk, fysiologisk, hu-manistisk, samfundsvidenskabelig, juridisk og økono-misk karakter modtages. Elektronisk ansøgningsske-ma kan hentes på www.doping.dk

Ansøgningsfristen er 2. maj 2005 kl. 12.00.Yderligere oplysninger på: www.au.dk/meddelelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Det Strategiske Forskningsråds programkomite forFødevarer og Sundhed og Ministeriet for Familie- ogForbrugeranliggender indkalder hermed i fællesskabansøgninger om støtte til forskning i sammenhængenmellem fødevarer, ernæring og sundhed.

Ansøgninger om støtte skal indgives på baggrundaf opslaget, der findes på Forskningsstyrelsens hjem-meside på adressen www.forsk.dk. Ansøgninger skalvære programkomiteen i hænde senest onsdag den1. juni 2005 kl. 15.00.

Opslag og ansøgningsskema kan rekvireres via:www.forsk.dk, på forsk@forsk.dk eller pr. tlf. 35446200

Forskeruddannelsen - Sundhedsvidenskab

Oversigt over kurser kan ses påwww.health.au.dk/forskeruddannelse

Moderne Sociologisk Teori –

ph.d.-kursus på HandelshøjskolenMany PhD students are confronted with sociologicalproblems in their projects. Therefore it can be veryuseful to get a broad general view of the topics inmodern sociological theory, and it is also the inten-tion of this course to give such a survey. The coursewill give a broad introduction to the theories discus-sed these years. There will be a special presentationof Anthony Giddens, Pierre Bourdieu, Ulrich Beck,Zygmunt Bauman, Michel Foucault, Jürgen Habermasand Niklas Luhmann.

Ansøgningsfrist: Fredag den 15. April 05Kurset og ansøgningsblanket findes på:

http://www.cbs.dk/forskning_viden/forskeruddan-nelser/aktuelle_kurser

ph.d.-graden

stillinger

studenterundervisere

Statskundskab og Samfundsfag

Under Studienævnet for Statskundskab og Samfunds-fag opslås et antal stillinger som studenterundervise-re i efterårssemestret 2005. Ansættelsesperioden vilvære 1.8.2005 - 31.1.2006.

Ansøgningsfristen er senest torsdag den 21. april2005, kl. 12,00.

Se det fulde opslag på: www.au.dk/meddelelser.

personalestyrelsenSe cirkulærerne på: www.perst.dk

Konsul Johannes Fogh-Nielsens og

Fru Ella Fogh-Nielsens Legat

Af dette legat til fordel for videnskabelig forskningved Aarhus Universitet, fortrinsvis inden for medicin,kan uddeling finde sted. Der kan søges støtte til pro-jekter, hvor støtte fra det offentlige ikke kan forven-tes. Der vil ikke kunne bevilges støtte til egen løn,løn til ikke-videnskabelig medhjælp eller til udgifter iforbindelse med udgivelse af doktordisputatser.

Der vil være ca. 85.000 kr. til rådighed. Ansøg-ningsfrist mandag den 2. maj 2005, kl. 12.00.

Se www.au.dk/meddelelser

Japetus Steenstrups Legat

Af Japetus Steenstrups Legat vil der i maj 2005 kun-ne uddeles 20.000 kr (i flere portioner) som under-støttelse til naturhistoriske og arkæologiske studier,især sådanne, som kan belyse naturforholdene ogoldtidskulturen i Danmark (med Grønland) og Island.

Ansøgning med budget og med angivelse af cpr.nr,privatadresse, tlf.nr, bankens reg.nr og kontonummersendes inden den 15. maj til: Marianne Philipp, Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K.

MARGRETHE MØLLER FONDEN

uddeler i forbindelse med projekter vedrørende cellu-lær membrantransport et begrænset antal portioner àhøjst kr. 5.000 til dækning af rejseudgifter til delta-gelse i videnskabelige møder eller korterevarendebesøg ved udenlandske institutioner i perioden 1. juli2005 - 1. juli 2006.

Ansøgninger indeholdende curriculum vitae, pro-jekt, publikationsliste og personnummer indsendes tiladvokat Niels Simonsen, SCS-Huset, Østergrave 4,8900 Randers senest mandag den 9. maj 2005.

Se www.au.dk/meddelelser

Kurser og workshops ved E-læringsenheden

E-læringsenheden er Aarhus Universitets service for undervisere og øvrige ansatte, der ønsker at benytte it i forbindelse med undervisning,forskning og erfaringsudveksling. Enheden tilbyder følgende kurser og workshops iforåret 2005:

20. april: Formidling på internettet

27. april: Pædagogisk brug af Powerpoint

11. maj: Samarbejde via internettet

23. maj: Videokonference til møder og undervisning

1. juni: Erfaringer med e-læring

Enheden tilbyder også adgang til det IKT-pæda-gogiske værksted, hvor man blandt andet kan fåhjælp til at scanne dias, redigere lyd og producerevideobaseret undervisningsmateriale.

For yderligere oplysninger og tilmelding sewww.iktlab.au.dk.

11.-28. april d(igital)-dag fantastiske steder

14

Mandag 11.kl. 13.15. grundtvig og skolenPh.d.-stipendiat Ulrik Overgaard i forelæsningsrækkenGrundtvig og grundtvigianismen. Auditorium A 1, DetTeologiske Fakultet. Arr.: Center for Grundtvigstudier.

kl. 15. jean monnet lectureTowards a “Real” European Constitution? MarleneWind, Senior Lecturer, Dept. of Political Science, University of Copenhagen. Building 324, auditorium025. Arr.: Jean Monnet Center.

kl. 15.15. menneskelivets begyndelse og fosterudviklingI foredragsrækken Livets grænser fortæller overlæger-ne Gitte Esberg og Olav Bjørn Petersen, børneafde-lingen på Skejby Sygehus, og sygehuspræst HelleRørbæk Hørby om overvejelserne omkring menne-skelivets begyndelse og grænser og betingelserne forliv. Se www.teo.au.dk Mødelokale 2, StudenternesHus. Arr.: Forum Teologi Naturvidenskab.

Tirsdag 12.kl 13. the 21st century u.s. family’s “stalled revolution”Professor Karen V. Hansen, Associate Professor ofSociology and Women’s Studies at Brandeis Universi-ty, on the structural discontinuity between workplacestructure and kinship needs, which has created a“stalled revolution”. The lecture poses the question:Can fathers fix it? Lok. 415, bygn 467, Nobelparken. Arr.: American Studies Center Aarhus, Afd. for Kønsforskning og Engelsk Afdeling.

Onsdag 13.kl. 10. international spouses groupThe challenges of living in “apartheid” and post-apartheid in South Africa by Elaine Botha. FacultyClub, Building 421, 1st Floor, Fredrik Nielsens Vej.

kl 13. the life of a us correspondentTom Buk-Swienty, US correspondent for Weekendavi-sen, will report on his work covering the United Sta-tes for a Danish audience, and will focus on his re-porting of the more recent US presidential election.Lok. 415, bygn 467, Nobelparken. Arr.: American Studies Center Aarhus.

kl. 14.15. æstetisk seminarProf. Erika Fischer-Lichte, Freies Universität, Berlin, onThe Concept of Performance – Developing a New Po-litics. Lok 124, Kasernen, Langelandsgade 139. Arr.: Fællesæstetisk Forskergruppe og Akademiet forÆstetikfaglig Forskeruddannelse.

kl. 19. darwinisme og skabelsestroLektor Jakob Wolf om den såkaldte intelligent design-teoris kritik af den darwinistiske udviklingsteori ogforholdet til skabelsestroen. Møllevangskirken. Arr.: Studentermenigheden.

kl. 19. oversete filosofferUnder forårets tema Det 20. århundredes mest over-sete filosoffer taler Peter Kemp om Bergson. Mere påwww.hum.au.dk/filosofi/FF/ Entré kr. 25,-. Mødelokale2, Studenternes Hus. Arr.: Filosofisk Forening.

kl. 19.30. nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dagProfessor Per Bilde og lektor Mikael Rothstein bely-ser forskelle og ligheder mellem de to perioder ogmulig fælles træk i udviklingen af nye religioner i for-skellige perioder og kulturer. Aud. 3, Det TeologiskeFakultet. Arr.: Religionsvidenskabelig Forening.

Torsdag 14.kl. 15.15. filosofiske aspekter af kemienLektor Knud Jørgen Jensen, Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole, om NMR-spektroskopi. Institut-kollokvium. Koll. G4, bygn. 532, Ny Munkegade. Arr.: Steno Instituttet.

kl. 19.30. religion og politik – om sikkerhedsliggørelseProfessor i international politik Ole Wæver. Hornung-stuen, Studenternes Hus. Arr.: Idéhistorisk Forening.

kl. 14.15. birc seminarDavid Edwards, Novo Nordisk, on Algorithms for selecting the best graphical model. Kollokvium 02,Building 090, Høegh-Guldbergs Gade 10. Abstracts atwww.birc.au.dk/activities/BiRCSeminar Arr.: Bioinformatics Research Center.

kl. 19.30. kierkegaard og kildekritikkenPeter Tudvad, forfatteren til Kierkegaards København,fortæller om de problemer, han som ikke-faghistori-ker har oplevet ved at tvinges til at bedrive grund-forskning, og om den revision af Kierkegaards bio-grafi, som denne forskning har ledt til. Kr. 25,- forikke-medlemmer. Mødelokale 2, Studenternes Hus .Arr.: Historia.

kl. 19.30. hamlet og jesusTeologen Benny Grey Schuster giver en teologisktolkning af Shakespeares tragedie. Hornung-stuen,Studenternes Hus. Arr.: Studenterkredsen.

Fredag 15.kl. 17. sextantEn multimedieperformance med det internationalekunstprojekt Tura Ya Moya. Steno Museet, C.F. Møllers Allé. Entré kr. 120,-. Vises også kl. 20. Billetter på tlf. 8942 3975.

kl. 20. poetry slamTredje afdeling af de åbne Århusmesterskaber 2005.Gratis for medlemmer, andre kr. 30,-. Nordhavnsgade1-3. Arr.: Poetklub Århus og sTUDENTERHUS åRHUS.

Lørdag 16.kl. 11-18 musikanalytiske temaer i dansk musikvidenskabSymposium hvor 20 danske musikforskere fremlæg-ger deres resultater af og visioner for musikanalyse.Pris kr. 150,-. Tilmelding til Thomas Holme Hansen,Afd. for Musikvidenskab: musthh@hum.au.dk Arr: Dansk Selskab for Musikforskning.

kl. 17. sextantEn multimedieperformance med det internationalekunstprojekt Tura Ya Moya. Steno Museet, C.F. Møllers Allé. Entré kr. 120,-. Vises også kl. 20. Billetter på tlf. 8942 3975.

Søndag 17.kl. 11. sextantEn multimedieperformance med det internationalekunstprojekt Tura Ya Moya. Steno Museet, C.F. Møl-lers Allé. Entré kr. 120,-. Billetter på tlf. 8942 3975.

Mandag 18.kl. 13.15. grundtvigianismen i danmarkLektor, dr. theol. Thorkild C. Lyby i forelæsningsræk-ken Grundtvig og grundtvigianismen. Aud. A 1, DetTeologiske Fakultet. Arr.: Center for Grundtvigstudier.

kl. 15. jean monnet lectureEmil Kirchner, Jean Monnet Professor, University ofEssex on Governing European Security – Conceptualand Empirical Challenges. Building 324, auditorium025. Arr.: Jean Monnet Center.

Tirsdag 19. Kl. 15.15 periferi og centrum i europa i middelalderenProf. Sverre Bagge, Centre for Medieval Studies, Bergen, giver en faglig og strukturel præsentation af middelaldercentret i Bergen. Mødelokale 2.3, Studenternes Hus. Arr.: Center for Vikingetids- og Middelalderstudier

kl. 19.30. jeremias, gud og den tvivlsomme metaforGiver det mening at betragte profeten Jeremias somen metafor for Gud eller der er noget andet på spil?,spørger lektor Else K. Holt, der også kommer ind på,hvad autoritet overhovedet er i en post-moderne,teologisk sammenhæng. Aud. 2, Det Teologiske Fa-kultet. Arr.: Teologisk Forening.

KALENDER

Sprogbiblioteket i Nobelparken er for tidenramme om en udstilling med værker af kunstneremed tilknytning til Institut for Organisation og So-ciale Forhold ved Aalborg Universitet. De har fun-det sammen i kunstnergruppen HEBE, der blevetableret i 2002 i forbindelse med en medarbej-

derudstilling på instituttet. Den farvestrålende udstilling kan ses dagligt

i bibliotekets åbningstid. Det er også muligt atstifte nærmere bekendtskab med kunstnerne påwww.hebe.dk

Maleren – og videnskabsman-den – Per Kirkeby er i fokus iidehistorikeren Lars Morells fore-drag, når Studenterkredsen invi-terer til en aften om forholdetmellem kunst og videnskab. Et

emne, som Lars Morell også be-handler i sin seneste bog Kunst-neren som polyhistor.

Netop Per Kirkeby, der er ud-dannet geolog, kommenterer ivisse af sine værker videnska-

ben og især geologien, sådansom en kunstner oplever den. Iandre værker er han simpelthenpræget af, at kunstneren og vi-denskabsmanden i visse tilfældehar fælles fremgangsmåder.

Morell vil f.eks. tale om, atbåde forskeren og maleren erunderlagt nødvendigheden af atstrukturere et stof, og også harfælles interesse for øjet og per-ceptionen eller for farverne, derbåde er et videnskabeligt og fi-losofisk objekt som hos New-ton, Goethe og Wittgenstein ogkunstnerens udtryksmiddel.

kunstneren som polyhistorTorsdag den 28. april kl. 19.30Studenternes Hus

Oplysninger om arrangementer sendes til campus@au.dk

CAMPUS 7 / 2005

Dorthe Kildedal Nielsen er en af de seks kunstnere, som for tiden udstiller iSprogbiblioteket i Nobel-parken. Hendes motiver opstår typisk gennem en eksperimenteren med former,farver og kompositioner, og udfolder sig ofte i et surrealistisk univers.

kunstudstilling

hyldest til den orange revolutionDen “Orange Revolution” i Ukraine, som bragteden demokratisk valgte præsident Viktor Jusjen-ko til magten, er temaet for en fotoudstilling,som den 19. april kommer forbi Aarhus Universi-tet, der er vært for arrangementet i samarbejdemed Ukraines Ambassade i Danmark.

Udstillingen består af billeder og lyd fra revo-lutiionsdagene i 2004. Videofilm og 200 foto-grafier fra Uafhængighedspladsen i Kiev viser,hvorledes millioner af ukrainere gjorde krav påderes ret til frihed og demokrati i Ukraine. Endel af udstillingen handler om præsident ViktorJusjenkos tiltrædelse.

Ved arrangementet er der mulighed for athøre sange fra revolutionen og møde mennes-ker, som har været med til at skabe europæiskhistorie.

De to ukrainske sangere Irena Zakharko ogOlexandr optræder med ukrainsk folkemusik ogklassisk musik, og der bliver også budt påsmagsprøver fra det ukrainske køkken.

orange revolution. kyiv-200419. april 2005 kl. 13-16Nobelsalen, bygning 453, lokale 122

Per Kirkeky: Plankesten (2000).Olie på lærred.

kunst og videnskab

Det er i år 100 år siden, fysikeren Albert Einstein iløbet af nogle få måneder skrev en række artikler,som revolutionerede fysikkens verdensbillede ogsenere gjorde ham til en superstar inden for vi-denskaben. Især hans relativitetsteori vakte op-sigt, og mange opfattede Einstein som videnska-bens kulturradikale svar på Picasso og Freud.

Hundredåret for Einsteins epokegørende skrifterer af FN udnævnt til Verdens fysikår – dels for atmarkere jubilæet, dels for at anerkende den be-tydning, fysikkens resultater har for de modernesamfund. Her i Århus markeres året med seks

forelæsninger, som Aarhus Universi-tet og Ingeniørhøjskolen i Århus ar-rangerer.

Lektor Brian Bech Nielsen læggerud med en forelæsning om Ein-steins mirakuløse år i 1905 og gen-nemgår de tre afhandlinger ogderes betydning for den modernefysiks gennembrud. Senere følgerprofessor Klaus Mølmers foredrag

om dialogerne mellem Einstein og Niels Bohr, derer behandlet i filmen Københavnerfortolkningen,som vises i samme forbindelse. Forårets arrange-menter afsluttes med professor Helge Kraghsforelæsning om “Fysik, kriser og kultur”. Senerefølger yderligere tre forelæsninger.

einsteinforelæsninger26. april, 3. maj og 17. maj kl. 19.Søauditoriet, Universitetsparken.Gratis adgang.Se også www.phys.au.dk

CAMPUS 7 / 2005 15

performance i planetariet danmarkshistorie på 2 timer

kl. 19.30. danmark i europa 750-1300 Nils Hybel om sin udlægning af Danmark og Europastilblivelseshistorie i bogen Danmark i Europa 750-1300, hvor en sammenligning og integration af danskog europæisk historie også er et spejl af forfatteren– så meget som en historiker kan gøre det. Mødelokale 2, Studenternes Hus. Arr.: Historia.

kl. 20. koncertGratis tirsdagskoncert med den dansk/islandske jazzkvintet Amalgam. Nordhavnsgade 1. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

Onsdag 20. kl. 10. international spouses groupInformal Get-together. Faculty Club, Building 421, 1stFloor, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 13.15 narratives of inconclusionDen eksperimentelle amerikanske forfatter ThaliaField giver en multimediefremstilling af uddrag afhendes kommende og allerede publicerede arbejde.Bygning 441, Aud. 3, Teologi. Arr: Afd. for Engelsk

kl. 17.30. fortællinger fra fremtiden

Da kunsten første gang stak hovedet indenfor i it-verdenen, blev resultatet “skrivebordet” og “ikoner-ne” – den grafiske brugergrænseflade var født. Sidenhar kunsten løbende beriget it-verdenen, og kunstne-re bruger i stigende grad computeren som redskabtil at udtrykke deres kreativitet på og igennem. MadsThimmer viser aktuelle eksempler på kunst og it,som smelter sammen og skaber helt nye verdensbil-leder. Århus Hovedbibliotek, Mølleparken. Arr.: Inno-vation Lab.

kl. 14.15. the failure of the u.s. health care systemSimply put, the U.S. health system is not sustaina-ble!, claims Research Scholar Robert H. Blank, NewCollege of Florida. In this guest lecture he will showhow it has come to be in such a desperate situationand why the U.S. seems incapable of setting limitsand explicitly rationing health care resources, actionsthat are needed to ensure a fair and equitable sys-tem. Building 264. Arr.: Master of Public Health.

kl. 19. det gode livPastor emeritus Broder Wandahl deler ud af historierfra et langt præsteliv. Rødkløvervej 3. Arr.: Studentermenigheden.

Torsdag 21.kl. 10.30.-15. d[igital]-dagSeminar om interfacekulturens æstetik. En række for-skere går bag skærmen og ud i kulturen for at se ogdiskutere, hvad der sker, når kulturen trænger ind icomputeren, og computeren bliver kulturel. Læs merepå www.interfacekultur.au.dkLille Sal, Kasernescenen, Langelandsgade. Arr.: Forskningsprojektet Interfacekulturens æstetik.

kl. 15.15. den nordeuropæiske oplysning og videnskabenForskningsstipendiat, ph.d. Kasper Risbjerg Eskildsen,Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Institutkollo-kvium. Koll. G4, bygn. 532, Ny Munkegade. Arr.: Steno Instituttet.

Søndag 24.kl. 20. fuldmåneaftenForårshimlen. Forårets stjernehimmel og musik understjernerne. Forestillingen gentages kl. 21.30. Entré kr.60,-. Planetariet, Steno Museet, Universitetsparken.Arr: Steno Museet.

Mandag 25.kl. 19.30. danmarkshistorien på 2 timerHvordan er det nu lige historien hænger sammen -og hvad er egentlig de vigtigste begivenheder i Dan-marks historie? Lektor Carsten Porskrog Rasmussengiver som historiker sin prioritering af de vigtigstebegivenheder og forandringer i den danske historie –fra begyndelsen til i dag. Kr. 25,- for ikke-medlem-mer. Nordhavnsgade 1. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

Tirsdag 26.kl. 19-21. videnskabscaféLiv – i rummet og på jorden.Debat og dialog omlivet, døden og marsmænd med astrofysiker Anja An-dersen, teolog Viggo Mortensen og biolog ChristianBaron. Gratis entré. Planetariet, Steno Museet, C.F.Møllers Allé. Arr.: Videnskabscaféen i Århus.

Onsdag 27.kl. 10. international spouses groupExcursion to the Estate Clausholm Castle.

kl. 14.15. æstetisk seminarProf. James Phelan on Narratology Today. Lok 124,Kasernen, Langelandsgade 139. Arr.: Fællesæstetisk Forskergruppe og Akademiet forÆstetikfaglig Forskeruddannelse.

kl. 19. h.c. andersen-gudstjenesteGudstjenesten åbner op for digterens eventyrbog forat belyse livets gode og knap så gode sider. Mølle-vangskirken. Arr.: Studentermenigheden.

Torsdag 28.kl. 13-17. fantastiske stederTværfagligt seminar om iscensættelse og oplevelse afprovinsens steder i Norden i en global markedskultur. Mere på www.hum.au.dk/ckulturf Mødesal 2, Studen-ternes Hus. Arr.: Center for Kulturforskning

kl. 13.30-18. totalitarisme: venskab og fjendskabSymposium med oplæg ved: Hans-Jørgen Schanz(Hvad er Totalitarisme?), Allan A. Lund (Nazisme), Curt Sørensen (Stalinisme), Gert Sørensen (Fascisme),Mehdi Mozaffari (Islamisme), Jan Ifversen (Civilisationog barbari), Carsten Bagge Laustsen og Mikkel Tho-rup (Konceptet: Fjendskab), Adam Diderichsen (kon-ceptet: Venskab) samt bidrag fra Uffe Østergaard, Ole Nørgaard, Carsten Juhl og en række andre. Yderligere oplysninger: 990725@ps.au.dkSymposiet fortsætter fredag den 29. kl. 9.30-16.Richard Mortensen Stuen.Arr.: Institut for Statskundskab.

kl. 14.15. birc seminarBrian Vinter, Dept. of Mathematics & Computer Science, SDU, on Minimum intrusion Grid. Kollokvium02, Building 090, Hoegh-Guldbergs Gade 10 Abstracts at www.birc.au.dk/activities/BiRCSeminar Arr.: Bioinformatics Research Center.

kl. 15.15. science centre i krydsfeltet mellem naturvidenskaben, skolen, virk-somhederne, forskningen og den livslange læring Direktør Asger Høeg, Experimentarium, København.Institutkollokvium. Koll. G4, bygn. 532, Ny Munkega-de. Arr.: Steno Instituttet.

kl. 19. incest i ægypten Lektor mag.art. Paul John Frandsen, Carsten NiebuhrInstituttet, Københavns Universitet. Museet holderekstraordinært åbent fra kl. 18-19, så man bl.a. kanbesøge den lille ægyptisk samling, hvor hovedattrak-tionen er en mumie fra ca. 1000 f.Kr. Fri entré. Antikmuseet, bygn. 414. Mere på: www.daes.dkArr.: Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet.

kl. 19.30. frihed til forskellighedRune Engelbreth Larsen, formand for Minoritets-partiet. Preben Hornung stuen, Studenternes Hus. Arr.: Idéhistorisk Forening.

Er du snart færdiguddannet – så mød op på vores kandidatvejledningsmøde

Københavns UniversitetStudiegården, Studiestræde 6, Anneks A og B

Tirsdag den 19. april 2005 kl. 16.30 - 20.00

Roskilde UniversitetscenterUniversitetsvej 1, Auditorium i bygning 45.0

Torsdag den 21. april 2005 kl. 12.30 - 16.00

Aarhus UniversitetSøauditorierne, Bartholins Allé, Bygning 250 Auditorium 2 (GL, DM og MA)Auditorium 3 (DJØF og AAK)

Tirsdag den 26. april 2005 kl. 13.00 - 16.00

Arrangør:Et samarbejde mellem universiteternes centrale studie- og erhvervsvejledning, Dansk Magisterforening (DM), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), MagistrenesArbejdsløshedskasse (MA), Danmarks Jurist- og Økonom-forbund (DJØF) og Akademikernes Arbejdsløshedskasse(AAK).

Program

Universitetet• afslutningen af uddannelsen og

udslusningsregler

A-kasserne: AAK og MA• hvad kan a-kassen gøre for mig?• dimittendregler• dagpenge

Organisationerne: DJØF, DM, GL og MJS• jobsøgning - hvordan får jeg mit

første job?• hvor er jobbene?• ledighed og beskæftigelse• hvad er lønnen, og hvordan er

markedsvilkårene?• gode kontrakter• kompetence- og karriereudvikling

MØDEKANDIDAT

forelæsninger om einstein

CAMPUS 7 / 2005

To millioner euro lige ned i foret. Det var det beløb, undertegnede blev stillet

i udsigt for ganske nylig, da der pludseligdumpede en lykønskningsmail ind i AU-mail-boksen fra et internationalt lotteri med base iIrland.

Min e-mail-adresse, lød beskeden, var ble-vet vedhæftet billetnummer 27522465896-6453, og netop det nummer var blevet ud-trukket med de heldige cifre 7-14-18-31-45.Resultat: I konkurrence med ikke færre end30 millioner andre tilfældigt udvalgte e-mail-adresser var min en af de heldige med derette cifre, og jeg havde vundet andenpræmi-en i lotteriet til en værdi af to millioner euro.

Nu er man jo ikke født i går, og da slet ikkenår det drejer sig om, at nogen per e-maillader forstå, at de vil lade lotteripenge faldened som manna fra himlen. Så selvom e-mailen så yderst professionel ud og i øvrigtvar helt uden stave- og slåfejl, tøvede jeg lidtmed at fare ned til den nærmeste ejendoms-mægler for at lægge billet ind på en strand-vejsvilla – især da det viste sig, at flere påredaktionen havde modtaget præcis densamme mail. Kort sagt slog jeg koldt vand iblodet. Men så skete der noget uventet.

Mr. Author StowelHelt uden at jeg havde foretaget mig yderlige-re, dumpede en ny e-mail ind fra en mr. Aut-hor Stowel, indehaver af firmaet Author Sto-wel & Associates. Denne gang var det en per-sonlig henvendelse til Mr. Hans Plauborg. Jegkunne selv vælge, lød beskeden, om jeg villekomme forbi og hente præmien på kontoret iIrland eller få den overrakt via det kurerfir-ma, mr. Stowel samarbejdede med.

Når man har udsigt til to millioner euro fo-rekommer en sviptur til Irland ikke som detstørste offer at bringe. Men trods udsigten tilat blive beskyldt for at være både en nærig-pind og en dovenlars besluttede jeg mig nualligevel for, at det var sikrere at vente på ku-reren hjemme i lænestolen med en Campari ihånden. Author Stowel virkede ganske vistsom en venlig fyr, man hurtigt kunne kommepå fornavn med, men man ved aldrig. Desu-den var der noget ved navnet “Author”, somikke vakte den største tillid i min sprogligebevidsthed (det skal nævnes, at jeg selvfølge-lig tjekkede, om der var en practical jokegemt i navnet, men det lod ikke til at være til-fældet).

Guaranteed prize winnerDagen efter fulgte endnu en mail fra minuventede mæcen. Den indeholdt en vedhæftetfil med navnet “winning certificate”, som jegstraks åbnede med en smulehjertebanken.

Filen viste sig at være et meget officielt udse-ende papir udsmykket med både farvestrålen-de lotterikugler og et nydeligt firkløver samtmit navn og et 2-tal efterfulgt af en dejligmasser nuller. Navnlig hæftede jeg mig vedordet “original” og sætningen “guaranteedprize winner” på vindercertifikatet. Var jegvirkelig havnet på den grønne gren? AuthorStowel havde i det mindste endnu ikke fore-spurgt om mit kontonummer eller forlangt endiskret transaktion til en schweizisk bankkon-to. På den anden side havde han heller ikkeringet og ønsket mig tillykke personligt, hvil-ket jeg ærligt talt var en smule muggen over,vinderbeløbet taget i betragtning. Men måskevar det kun vinderen af førstepræmien, derfik æren af et opkald fra mr. Stowel.

Omhyggelig omgang med checksSenere samme dag tog sagen endelig dendrejning, jeg havde frygtet, men nok ventet.For at få overrakt min check på to millionereuro af mr. Stowels “deliveryman”, Nigel Al-len, bad førstnævnte mig om at indbetale 350britiske pund. Beløbet skulle dække en om-hyggelig og forsigtig omgang med checks påbeløb af den størrelse. For så vidt en smuktanke, men skulle det nu være nødvendigt atbede vinderen af to millioner euro om et parhåndører for at levere varen? Også selvomder kun var tale om en andenpræmie?

Jeg skrev straks en e-mail til Nigel Allenmed cc til Author Stowel og bad om en godforklaring. Ellers kunne de rende og hoppemed deres to millioner euro.

Jeg havde ærlig talt forventet, at sagen villeende her, men Nigel Allen svarende straks, athvis jeg havde spørgsmål til leverancen og be-talingen, kunne jeg blot kontakte direktørenfor lotteriet Jesse Freeman – manden, derhavde skrevet under på mit vindercertifikat.

Jeg skrev tilbage, at jeg denondenlynemigikke skulle tage kontakt til nogen som helst,men at jeg forventede at blive ringet op sna-rest, hvis dette lotterisjov havde noget på sig.

Swahili-engelskJeg skal ærligt indrømme, at jeg blev lidt paf,da mobilen ringede kort efter, og mr. AuthorStowel himself præsenterede sig. Ville enfupmager gå så langt som til at ringe op efterså lang en korrespondance per e-mail?

Ja! Nu kan det selvfølgelig være, mobilforbin-

delsen bare var usædvanlig dårlig den dag,men det lød mest af alt som om mr. Stoweltalte engelsk med stærk swahili-accent. Ihvert fald var jeg ikke i stand til at forstå et

ord af, hvad der blev sagt. Jegbad ham ringe på mit fastnet-nummer, og han formuleredenoget, der mindede om et“yes”.

Men telefonen forblev tavs.Og mr. Stowel ringende hel-ler ikke dagen efter eller da-gen efter igen. Og jeg erendnu ikke blevet to millio-ner euro rigere. Men jegdrømmer stadig om envilla på Strandvejen, og idet mindste er jeg bleveten oplevelse og et vind-ercertifikat på to millio-ner euro rigere.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Aber foretrækker sex og status At sex og berømtheder sælger på tv, er for længst

bevist. Nu viser et nyt studium fra Duke University

Medical Center, at også (han)aber labber sex og sta-

tus i sig.

Tolv voksne macacaaber deltog i undersøgelsen,

hvor forskerne først fandt ud af, hvordan det indbyr-

des sociale hierarki mellem hannerne så ud. Deref-

ter fotograferede de hanaberne samt kønsdelene

hos hunaberne, og så var der showtime: Hannerne

blev placeret foran en computerskærm og blev be-

lønnet med juice, hver gang de skiftede blik fra et

billede til et andet. Nogle billeder gav mere juice

end andre.

Resultatet var entydigt: Når hanaberne fik valget

mellem at se et foto af en anden han med lav sta-

tus, men med høj juice-belønning, og et foto af hun-

nernes kønsorganer, valgte de konsekvent at kigge

på det sexede billede, som kun gav en meget lille

belønning. De foretrak også at "betale" med juice

for at se på billeder af andre hanaber med høj sta-

tus. Omvendt forlangte de en ekstra belønning for

at kigge på billeder af aber – hunner som hanner –

med lav status.

Forsøget viste også, at aber med høj status er

noget mere tilbøjelige til at beundre sig selv i et

spejl end aber med lav status.

Forskerne mener, at undersøgelserne kan lede til

en bedre forståelse af neurofysiologiske sygdomme

hos mennesker. For eksempel er autisme ofte for-

bundet med uvilje til at kigge på andre mennesker.

Vi bliver 1000 årDen bibelske patriark Metusalem nærmede sig efter

sigende de 1000 år, og i fremtiden bliver det mere

reglen end undtagelsen, at vi skal have 1000 lys i

lagkagen, hævder en genetikforsker ved Cambridge

University.

Dr. Aubrey de Grey mener, at fremskridtene inden

for stamcelleforskning nu går så stærkt, at nogle

folk, der lever i dag, vil komme til at fejre deres

1000-års fødselsdag. Ifølge Grey vil det inden for de

næste ti år være muligt at fordoble levetiden for la-

boratoriemus, og når først vi er i stand til at forsinke

aldringsprocessen med 25 år, er mulighederne ua-

nede, mener Grey.

– Jeg vil til enhver tid sætte penge på, at den før-

ste person, der bliver 1000 år, allerede er født, udta-

ler dr. Grey.

Musik reducerer smerteMusik kan hæve smertetærsklen betydeligt, fastslår

forskere fra Caledonian University i Glasgow efter

flere forsøg, hvor frivillige blev bedt om at holde

hænderne i iskoldt vand så længe som muligt.

Nogle af forsøgspersonerne så fjernsyn, andre la-

vede knæbøjninger og andre igen lavede ingenting,

mens de påførte sig selv milde forfrysninger. De

personer, der lyttede til deres yndlingsmusik, kunne

i visse tilfælde tolerere smerten fem gange så længe

som de andre frivillige.

Dr. Laura Mitchell fra Caledonian University er

overrasket over, hvor effektiv en painkiller musik til-

syneladende er:

– Det forklarer uden tvivl, hvorfor det er effektivt

under f.eks. fysisk træning, siger hun.

Redigeret af Hans Plauborg

Heureka!!!

Mon udsigten fra Holmenkollens top er lige så pragtfuld som udsigten til at være blevet to millioner euro rigere i et irsk lotteri?

lotteri

En TAPpå toppen

Ande

rs C

orae

ll