1
FLENSBORG AVIS — Mandag 17. november 2008 — 8 KULTUR Udstilling. Mu- seumsberg i Flens- borg viser en udstil- ling med Berliner Secession, der var et direkte resultat af Kejser Wilhelms re- aktionære kunstop- fattelse. Det var ma- lere, der red med på datidens impressio- nistiske og realisti- ske bølge. FLENSBORG. Kejser Wil- helm den Anden ville gerne give München baghjul, når det gjaldt kunst. Efter Tysklands samling var Berlin hovedstad for hele riget, og derfor var det også her, kunsten skulle være et skridt foran de an- dre centre i landet. Men kejseren blev overhalet in- denom på grund af sin egen forstokkethed. Når det gjaldt kunst, var han lige så reaktionær som på alle områder, og de nye strømninger fra det ganske land ville han slet ikke vi- de af, når parnassets kunst hvert år skulle præsenteres på kunstforeningen i Ber- lin. Impressionisme, ju- gendstil og realisme - næh nej, det skulle ikke udstil- les i hovedstaden. Anstødelig I 1892 sprang bomben. Den norske maler Edvard Munch udstillede i Berlin, men kejserrigets smags- dommere lukkede udstil- lingen, fordi de fandt nord- mandens kunst anstødelig. En gruppe utilfredse kunstnere med Max Lie- bermann i spidsen og Max Leistikow sluttede sig sammen i en forening som reaktion mod konservatis- men. Seks år senere var den gal igen. Adskillige unge kunstnere blev band- lyst, da de søgte om at komme med på den årlige Berlin-udstilling. Som modreaktion dannedes Berliner Secession med Max Liebermann som den første præsident. Egne samlinger 110 år senere viser Mu- seumsberg i Flensborg et udsnit af de nordtyske kunstnere, der var med i reaktionen mod kejserens kunstopfattelse. Udstillin- gen er tilrettelagt i samar- bejde med Museum Schlösschen im Hofgarten i Wertheim, og billederne stammer primært fra de to museers egne samlinger. Museumsberg har en sam- ling med titlen »Kunst fra Vestkysten« med værker af Secessions-kunstnerne, og de kan ses på udstillingen, før de næste år overgår til det ny kunstmuseum i Al- kersum på Før. Endte selv som reaktion På udstillingen vises male- rier af blandt andre Jacob Alberts fra Vesterhever på Ejdersted, Ludwig Dettmann fra Flensborg, August Westphalen fra Neumünster, Karl Storch fra Bad Segeberg, Hans ol- de fra Kiel og Emil Nolde. Malerierne stammer fra perioden fra 1899 til 1909, året da Berliner Secession selv havnede i den rolle at afvise avantgarden, nemlig ekspressionisterne. Så iro- nisk er verden jo ofte: Max Liebermann havnede i en heftig brevveksling med Emil Nolde. Korrespondencen er ny forskning begået af mu- seumsdirektør Ulrich Schulte-Wülwer og gengi- ves i udstillingens katalog (Boyens Verlag, 19,90 euro). Skulle man ikke have in- teresse i resten af katalo- gets tekster, så bør man ik- ke snyde sig for netop den- ne del, hvor de to kunstne- re taler med store bogsta- ver. »Wenn det Bild ausje- stellt wird, lege ick mein Amt noeder«, skrev Max Liebermann, da han så Emil Noldes maleri »Pfingsten«. Det endte med, at Nolde fik marchordre fra Berli- ner Secession, hvorefter han vendte sig mod eks- pressionisterne og Die Brücke. Impressionisme Med nutidens øjne kan mange af malerierne på udstillingen virke endog meget traditionelle, men det var de ikke dengang, de blev til. Flere af kunst- nerne bruger nogle af im- pressionisternes greb, blandt andre Hans Olde i »Rapsfeld an der Ostsee« fra 1905 og Jacob Alberts, der i »Zimmer in den Vier- landen« lader lyset falde ind ad vinduet, som im- pressionisterne gjorde det. Jacob Alberts var i øvrigt en af de vestkyst-malere, der var med til at få berli- nernes øjne op for den sær- prægede natur i Nordfris- land. Max Liebermann domi- nerer udstillingen med nogle af sine billeder fra Holland, hvor han boede i en årrække. Her yndede han at skildre fritids-sce- ner ved stranden. 22 af de billeder, der vi- ses på Museumsberg, har været vist på Secessions- udstillingerne i Berlin. I øvrigt i selskab med store franske kunstnere som Gaugain, Cézanne og Mo- net. Berliner Secession havde nemlig den store fortjeneste at gøre franske kunstnere de franske kunstnere kendt i datidens Tyskland, der ellers ikke var Frankrig venligst stem. Det skete efter, at Max Liebermann og Max Lesti- kow også var blevet invite- ret til Paris som nogle af de første tyske kunstnere. Museumsberg i Flens- borg: Udstilling med værker af Max Lieber- mann og andre nord- tyske kunstnere fra Ber- liner Secession.Varer til den 15. marts 2009. Hans Christian Davidsen Kunsten kejseren ikke ville vide af Max Liebermann: »Wäschetrocknen« (1890), olie på lærred. (Foto: Museum Kunst der Westküste, Alkersum/Før) Max Liebermann: Badende Knaben (1902), olie på lær- red. (Foto: Museum Kunst der Westküste, Alkersum/Før) Hans Olde: »Rapsfeld an der Ostsee« (1895), olie på lær- red. (Museumsberg) Wenzel Hablik: »Feuer anlässlich des 1100jährigen Jubilä- ums Itzehoe« (1910), olie på lærred. (Foto: Wenzel-Hablik-Stiftung, Itzehoe)

Kunsten kejseren ikke ville vide af - WordPress.com · Når det gjaldt kunst, var han lige så reaktionær som på alle områder, og de nye strømninger fra det ganske land ville

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Kunsten kejseren ikke ville vide af - WordPress.com · Når det gjaldt kunst, var han lige så reaktionær som på alle områder, og de nye strømninger fra det ganske land ville

FLENSBORG AVIS — Mandag 17. november 2008 — 8KULTUR

Udstilling. Mu-seumsberg i Flens-borg viser en udstil-ling med BerlinerSecession, der var etdirekte resultat afKejser Wilhelms re-aktionære kunstop-fattelse. Det var ma-lere, der red med pådatidens impressio-nistiske og realisti-ske bølge.

FLENSBORG. Kejser Wil-helm den Anden ville gernegive München baghjul, nårdet gjaldt kunst.

Efter Tysklands samlingvar Berlin hovedstad forhele riget, og derfor var detogså her, kunsten skullevære et skridt foran de an-dre centre i landet. Menkejseren blev overhalet in-denom på grund af sinegen forstokkethed.

Når det gjaldt kunst, varhan lige så reaktionær sompå alle områder, og de nyestrømninger fra det ganskeland ville han slet ikke vi-de af, når parnassets kunsthvert år skulle præsenterespå kunstforeningen i Ber-lin. Impressionisme, ju-gendstil og realisme - næhnej, det skulle ikke udstil-les i hovedstaden.

AnstødeligI 1892 sprang bomben. Dennorske maler EdvardMunch udstillede i Berlin,men kejserrigets smags-dommere lukkede udstil-lingen, fordi de fandt nord-mandens kunst anstødelig.

En gruppe utilfredsekunstnere med Max Lie-bermann i spidsen og MaxLeistikow sluttede sigsammen i en forening somreaktion mod konservatis-men. Seks år senere varden gal igen. Adskilligeunge kunstnere blev band-

lyst, da de søgte om atkomme med på den årligeBerlin-udstilling. Sommodreaktion dannedesBerliner Secession medMax Liebermann som denførste præsident.

Egne samlinger110 år senere viser Mu-seumsberg i Flensborg etudsnit af de nordtyskekunstnere, der var med ireaktionen mod kejserenskunstopfattelse. Udstillin-gen er tilrettelagt i samar-bejde med MuseumSchlösschen im Hofgarteni Wertheim, og billedernestammer primært fra de tomuseers egne samlinger.Museumsberg har en sam-ling med titlen »Kunst fraVestkysten« med værker afSecessions-kunstnerne, ogde kan ses på udstillingen,før de næste år overgår tildet ny kunstmuseum i Al-kersum på Før.

Endte selv som reaktionPå udstillingen vises male-rier af blandt andre JacobAlberts fra Vesterhever påEjdersted, LudwigDettmann fra Flensborg,August Westphalen fraNeumünster, Karl Storchfra Bad Segeberg, Hans ol-de fra Kiel og Emil Nolde.

Malerierne stammer fraperioden fra 1899 til 1909,året da Berliner Secessionselv havnede i den rolle atafvise avantgarden, nemligekspressionisterne. Så iro-nisk er verden jo ofte: MaxLiebermann havnede i enheftig brevveksling medEmil Nolde.

Korrespondencen er nyforskning begået af mu-seumsdirektør UlrichSchulte-Wülwer og gengi-ves i udstillingens katalog(Boyens Verlag, 19,90 euro).Skulle man ikke have in-teresse i resten af katalo-gets tekster, så bør man ik-ke snyde sig for netop den-ne del, hvor de to kunstne-re taler med store bogsta-ver. »Wenn det Bild ausje-stellt wird, lege ick meinAmt noeder«, skrev MaxLiebermann, da han såEmil Noldes maleri»Pfingsten«.

Det endte med, at Noldefik marchordre fra Berli-ner Secession, hvorefter

han vendte sig mod eks-pressionisterne og DieBrücke.

ImpressionismeMed nutidens øjne kanmange af malerierne påudstillingen virke endogmeget traditionelle, mendet var de ikke dengang,de blev til. Flere af kunst-nerne bruger nogle af im-pressionisternes greb,blandt andre Hans Olde i»Rapsfeld an der Ostsee«fra 1905 og Jacob Alberts,

der i »Zimmer in den Vier-landen« lader lyset faldeind ad vinduet, som im-pressionisterne gjorde det.Jacob Alberts var i øvrigten af de vestkyst-malere,der var med til at få berli-nernes øjne op for den sær-prægede natur i Nordfris-land.

Max Liebermann domi-nerer udstillingen mednogle af sine billeder fraHolland, hvor han boede ien årrække. Her yndedehan at skildre fritids-sce-

ner ved stranden.22 af de billeder, der vi-

ses på Museumsberg, harværet vist på Secessions-udstillingerne i Berlin. Iøvrigt i selskab med storefranske kunstnere somGaugain, Cézanne og Mo-net. Berliner Secessionhavde nemlig den storefortjeneste at gøre franskekunstnere de franskekunstnere kendt i datidensTyskland, der ellers ikkevar Frankrig venligst stem.Det skete efter, at Max

Liebermann og Max Lesti-kow også var blevet invite-ret til Paris som nogle afde første tyske kunstnere.

Museumsberg i Flens-borg: Udstilling medværker af Max Lieber-mann og andre nord-tyske kunstnere fra Ber-liner Secession.Varer tilden 15. marts 2009.

Hans Christian Davidsen

Kunstenkejserenikke villevide af Max Liebermann: »Wäschetrocknen« (1890), olie på lærred. (Foto: Museum Kunst der Westküste, Alkersum/Før)

Max Liebermann: Badende Knaben(1902), olie på lær-red. (Foto: MuseumKunst der Westküste,Alkersum/Før)

Hans Olde: »Rapsfeld an der Ostsee« (1895), olie på lær-red. (Museumsberg)

Wenzel Hablik: »Feuer anlässlich des 1100jährigen Jubilä-ums Itzehoe« (1910), olie på lærred.

(Foto: Wenzel-Hablik-Stiftung, Itzehoe)