Kunstrejse til Berlin

2012

AURORA

Referat ved Tommy Flugt

Museum

Odsherred &

Malergårdens

Venner

23.08-26.08.2012

BERLIN - MAGT - AFMAGT

REJSEBESKRIVELSE FRA BERLIN-TUREN 2

Den 23. august til den 26. august 2012

Vi mødtes i Asnæs på Museum Odsherred 29 rejselystne Venner af Malergården og sammen med Jesper

Knudsen, vor rejseleder og chauffør Birger tog vi ud på den store kunstrejse til Berlin. Vi samlede nogle

stykker op i Roskilde og så gik turen til færgen ved Gedser, hvorfra vi sejlede til Rostock og herfra gik det

videre nordpå i bussen til ankomst Grünewald i Berlin ved tretten tiden i strålende vejr. Vi gjorde stop ved

Brücke-Museum Berlin ti km syd for centrum.

Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Emil Nolde und Otto Mueller

var alle medlemmer af den expressionistiske kunstnergruppe "Brücke". De kan opleves på deres eget

museum i Berlin. Brücke-museum. Museet har verdens største samling af "Brücke"-kunst med omkring 400

malerier og tusindvis af tegninger, akvareller, træsnit og andre grafiske værker.

Brücke gruppen var en sammenslutning af tyske ekspressionistiske malere i 1905 – 1913. Blandt gruppens

medlemmer var Kirchner, Schmidt-Rottluff, Heckel og Fritz Bleyl, som stiftede gruppen i Dresden i 1905.

De var påvirket af van Gogh, Gauguin og Munch, og de var inspireret af Fauvisterne. I starten af forrige

århundrede forlod kunstnerne den klassiske opfattelse af, at kunsten eksisterede for kunstens skyld.

Kunstens historie og funktion føltes som en byrde og en løgn. Den klassiske opfattelse af kunsten stod i

vejen for mødet mellem mennesket og verdenen. For første gang vendte kunstnerne sig mod

kunsten."Brücke" gruppen ønskede at finde nye veje og fik stor betydning for europæisk og amerikansk

kunst i forrige århundrede.

Ordet ekspressionisme opstod omkring 1905. Ekspressionisterne forsøgte at gøre naturen mere udtryksfuld

ved at forstærke de visuelle træk. I Nordtyskland var ekspresionisterne repræsenteret af Paula Modersohn,

Emil Nolde og Christian Rohlfs. Andre kunstnere, der havde tilknytning til Die Brücke, var Pechstein og

van Dongen.

http://www.bruecke-museum.de/

Da vi kom indenfor viste det sig med det samme at det var et væsentligt museum. Det rummede simpelthen

Den tyske ekspressionismes fødsel. [Die Geburt des deutschen Expressionismus]. Dateret oven i købet til

1905-1913 og har altså lige fejret 100 årsdag i 2005. Museet er fra 1966 og rummer en meget stor samling

af den ekspressionistiske kunstnergruppe Die Brücke med navne som Ernst Ludwig Kirchner, Karl

Schmidt-Rottluff, Erich Heckel, Max Pechstein, Emil Nolde. I Den store danske står: "Ekspressionismen i

billedkunsten fik sin mest prægnante udfoldelse i Tyskland og Frankrig fra ca. 1905 og kulminerede i årene

op til 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Fælles for ekspressionistiske kunstnere var ønsket om at erstatte

naturalismens objektive fastholdelse af sanseindtryk med det diamentralt modsatte: En subjektiv

udtrykskunst, der alene skulle spejle det skabende individs indre realiteter, herunder de forvandlinger,

sansebilledet af den ydre virkelighed gennemgik som led i kunstnerens mentale univers". "Impressionisme:

Betegnelsen har sin oprindelse i malerkunsten og anvendtes første gang i 1911 i Tyskland som karakteristik

af bl.a. fauvisme og kubisme, men overførtes snart til litteratur, drama, musik og film.

Ekspressionismen er i sin grundholdning præget af det nye verdensbillede, som tegnede sig efter 1900 med

bl.a. Albert Einsteins relativitetsteori og Sigmund Freuds forskning i underbevidstheden og den deraf

følgende opdagelse af en verden hinsides menneskelig bevidsthed og forestilling, som en etableret orden

hidtil havde holdt på tryg afstand".

Stort værk (390 sider) om Brücke og Expressionismus i Tyskland 2006.

Herefter kørte vi til ABBA Hotel Berlin og blev indlogeret i behagelige omgivelser. Herfra aftenture og

individuelle spisningsløsninger som udveksledes dagen efter. Nogle spiste på Litteraturhaus i Fasanstrasse

23 ved siden af Käthe Kollwitz Museum. 1867-1945. Hendes grafiske serier Krig, Sult og Døden er

uafrystelige værker. Hun var professor i Berlin fra 1919-33. Hun blev stemplet som entartet og fik

udstillingsforbud i 1936 af nazisterne. Nu er der et fint lille museum for hende og hendes kraftfulde grafiske

kunst midt i Berlin.

Og samtidig er vor rejse ved at tage retning og form. Kunst og oprør, nye tider, magt og afmagt tegner sig

som tema.

3

Fredag morgen den 24.08 tog vi ud til kunstprofessor Max Liebermanns (1847-1935) villa fra 1930erne.

Det er nu indrettet som kunstnerhjem og der var en udstilling af blomsterbilleder af den aldrende maler, en

særudstilling af havebilleder af Liebermann og Emil Nolde. Vi er i Berlins rigmandskvarter Wannsee.

Professoren havde anlagt en pragthave helt ned til søen. Her var stærk inspiration til Malergården.

Udstillingen var rigtig god, men historien omkring Liebermann rædselsfuld. Han var jøde og mistede alt

pga. nazismen, hans kone begik selvmord for at slippe for kz-lejr og professoren græmmede sig til døde i

1935.

I Holland fandt Liebermann mange af sine tidlige motiver, først og fremmest det jævne folk, som han

skildrede i et mørkt og realistisk formsprog. I 1890'erne var det især friluftsmaleriet, der optog ham, og han

udviklede en mere impressionistisk, skitseagtig malemåde. Han udførte også portrætter (Georg Brandes,

1902), bl.a. en række selvportrætter. I 1898 var Max Liebermann med til at oprette Berliner Sezession, tysk

kunstnergruppering, grundlagt 2. maj 1898. Kunstlivet i Berlin blev i slutningen af 1800-tallet styret af de

konventionelle standardorganisationer, Die Königliche Akademie der Künste og den private forening,

Verein Berliner Künstler samt den årlige censurerede Salon. Man gjorde oprør mod censuren hos disse.

Edvard Munch udstilling var blevet lukket som anstødelig i 1892. I 1898 blev et landskabsmaleri af Walter

Leistikow forkastet til Salonen, så nu kunne det være nok og Berliner Sezessionen blev en realitet i 1898.

Berliner Sezession opførte en udstillingsbygning på hjørnet af Kantstrasse og Fasanenstrasse med Hans

Griesebach som arkitekt. Den første udstilling fandt sted i 1899 med 187 udstillende kunstnere, der

fremviste 330 malerier og 50 skulpturer samt grafik. Kernen i Sezessionens første år var tendenser med

inspiration fra den franske realisme og impressionisme. Berliner Sezession havde 65 medlemmer og optog

kvindelige kunstnere bl.a. Käthe Kollwitz i modsætning til Verein Berliner Künstler. Max Liebermann var

præsident og Walter Leistikow sekretær. Noget nyt var på vej. Opbrud. Nedenunder Badende drenge 1902:

Max Liebermann

Emil Nolde og Liebermann havde en fællesudstilling af havens blomsterbilleder i Villaen i 2012. 4

Max Liebermann Nyttehaven i Wannsee 1924

Efterspil med Die Brücke: I 1910 afviste Berliner Sezession arbejder af 27 kunstnere bl.a.

ekspressionisterne Emil Nolde, Max Pechstein og andre medlemmer af Die Brücke. Dette medfødte

dannelsen af Neue Sezession i 1910, som først og fremmest var talerør for den tyske ekspressionisme. I Neue

Sezession fandtes bl.a. malere som Franz Marc og Wassily Kadinsky. Fra 1910 til 1914 arrangerede Neue

Sezession syv udstillinger i Berlin og udviklede sig til et indflydelsesrigt og betydningsfuldt kunstforum.

Særlig betydningsfuld var den fjerde udstilling, der åbnede i november 1911, som gav et vigtigt overblik

over tidens modernistiske internationale strømninger, såsom ekspressionisme, kubisme og futurisme.

Berliner Sezession bestod indtil 1933 under Liebermanns ledelse.

Ernst Ludwig Kirchner fra Die Brücke 1913 Liebermann Staudebed.

Her var altså en kamp imellem ekspressionismen og impressionismen.

Forskellige synsvinkler der kæmper for deres berettigelse. 5

Så gik vi hen til Istedløven, hvor der stod en kopi med udkik til Wannsee og Jesper Knudsen fortalte en

munter beretning om løven. Ifølge Den store danske er historien denne: Istedløven, mindesmærke i form af

en siddende løve i bronze, udført af H.W. Bissen1859-60 til minde om de faldne i Slaget ved Isted 1850 og

opstillet på Flensborg Kirkegård i 1862. Mindesmærkets samtidige karakter som provokerende

sejrsmonument gav anledning til betænkeligheder i moderate danske kredse. Istedløven blev da også fjernet

efter 2. Slesvigske Krig 1864 og opstillet i Berlin ved den daværende officersskole i Lichterfelde.

På foranledning af Politikens korrespondent i Berlin, Henrik V. Ringsted, kom Istedløven efter 2.

Verdenskrig i 1945 til København, hvor den blev opstillet ved Tøjhusmuseet.

I 2009 henvendte byrådet i Flensborg sig til den danske stat med ønsket om at få Istedløven tilbage. Den

danske regering reagerede positivt og indledte undersøgelser af skulpturens tilstand med henblik på en

flytning. Efter restaurering i København blev Istedløven den 10.9.2011 genindviet på Flensborg Gamle

Kirkegård. Carl Plougs oprindelige, nationalistiske vers på soklen er bl.a. erstattet med ordene "genopstillet

2011 som tegn på venskab og tillid mellem danskere og tyskere".

En zinkafstøbning af Istedløven står ved Wannsee i Berlin.

På vej hen til Istedløven var denne oplevelse set ind gennem en port til en fin villa, hvor

Wannseekonferencen blev holdt, konference i Wannsee den 20.1.1942 vedrørende organiseringen af det

tyske folkedrab på Europas jøder. I mødet, der var indkaldt af Reinhard Heydrich deltog 15 personer fra

RSHA og SS samt andre berørte tyske myndigheder. Heydrich havde i juli 1941 af Hermann Göring fået

overdraget ansvaret for at organisere Endlösung. På mødet sikrede Reinhard Heydrich sig de berørte

myndigheders medvirken.

6

Sans Soucci Frederik den Stores Lystslot

Sans Soucci (fransk: "uden bekymring", eller oversat: "Sorgenfri") var Frederik den Stores (1712-1786)

rokokoslot i Potsdam ved Berlin, opført 1745–1747. Bygget af arkitekten Knobelsdorff i 1744. Glimrende

rundvisning i slottet og senere havevandring med guide i det store haveanlæg. Georg Wenceslaus von

Knobelsdorff, 1699-1753, tysk arkitekt. Knobelsdorff var knyttet til Frederik 2 den Store af Preussen

allerede i kronprinstiden og blev kongens betroede arkitekt for værker som udvidelsen af slottet

Charlottenburg (fra 1740) og Operahuset (1741-43) i Berlin samt for lystslottet Sans Soucci i Potsdam

(1745-47, efter kongens skitse) og dettes store parkanlæg.

7

Overdådigt på alle måder. Her et loftparti. Stilen er Rococo.

Potsdam ligger 25 km syd for Berlin og er et besøg værd. Ja, faktisk sin helt egen rejse. Potsdam er i dag

hovedstad i delstaten Brandenburg. Kongeslotte, parker og museer præger byen.

Potsdam er Tysklands kongeby som Windsor i England eller Versailles i Frankrig. Her boede de preussiske

konger indtil 1918. Så omfattende, at byen kan betegnes som et kongekollektiv. Byen er omgivet af søer,

kanaler og parker og har et helt unikt kulturlandskab.

Sans souci slottet i Potsdam 25 kilometer syd-øst for Berlin er kongen af Prøjsens, Frederik den store,

sommerpalads. Sans souci kan betragtes som den tyske udgave af Versailles, selvom der er langt til

Versailles overdådighed. Sans souci har en mere intim rococo stil og er meget mindre end det franske

barokplads - men parken omkring slottet er skøn med mange små templer og et kinesisk tehus/ frokosthus.

8

Stolen som Frederik den store døde i år 1786.

Parkanlæg og trappen ned i haven til springvandet og tehuset eller frokosthuset:

9

Helt mirakuløst undgik slottet at blive skadet under krigen og kunstskattene i slottet blev bevaret sikkert -

men ikke mere sikkert end at russerne hentede en del som krigsskadebytte. Efter 2. verdenskrig blev slottet

en østtysk turistattraktion og blev vedligeholdt af DDR regimet. Ved genforeningen i 1990 blev Frederik den

Stores ønske opfyldt og han blev flyttet til slottet i et nyt gravmæle, der skuer ud over haverne.

Det samlede kompleks af parker og slotte blev i 1990 fredet som Unesco World Heritage Site.

Hovedattraktionen vil for de fleste nok være slottet Sans Souci og parken omkring. Samt parkerne Neuen

Garten omkring Marmorpaladset og Cecilienhof samt Slottet Babelsberg.

Det er en by med en meget fornem stemning og historien suser i trætoppene. Villaerne er større end normalt

- for at sige det mildt - og rigtig meget hedder noget med "kongeligt...". Her kan man godt være bekendt at

hænge ud nogle dage, hvis man har tid. 10

Og så til god middag om aftenen i samlet trop, Malergårdens Venneforening og Kunstmuseet stod for

invitationen og Jesper Knudsen havde vist nok valgt den historiske restaurant Mommsen Eck fra 1905.

Opkaldt efter en professor der i 1902 fik Nobelprisen i litteratur.

Theodor Mommsen 1881 Nobelpris i litteratur 1902 for Römische

Geschichte - Roms historie. Efter ham er det berømte ølværtshus opkaldt: Mommsen Eck - Hause der 100

Biere. En typisk Berlinerrestaurant fra 1905. Vi var på Mommsen.

Lørdag den 25.08.12 tog vi til det nordiske ambassadekompleks indviet i 1999. Se her.

Interiør i fællesbygningen

11

Berlin Mitte hvor vi var på museumsøen med fem museer og besøgte Neues Museum fra 1850 genindviet i

2009 og huser den ægyptiske samling af kunst. Vi beså portrætbusten af Nefertiti. Der er hovedattraktion: 12

Der står hun så

Nefertiti

strålende ansigtstræk

den slanke hals

panden og næsens lange lige linje

forfinet

bestemt

et lille drag om mundvigen

skarpe øjne

det ene øje det venstre er ufærdigt

mens det højre ser tydeligt ud

det udviser tilfredshed

ser lige igennem dig

ansigtet rejst

halsen strakt

ser ud ser dig ser du mig

vi ser hende tydeligt

Nefertiti

Nefertiti, hustru til Akhnaton(1353-1335 f.Kr.). Nefertiti opnåede politisk og kultisk ligestilling med sin

mand, og efter hans død overtog hun måske magten frem til 1333 under navnet Smenkhkare. Gennem sin

buste på Neues Museum i Berlin er hun blevet et moderne skønhedsideal.

Akhnaton & Nefertiti med deres tre døtre og solguden Aton

Kolossalstatue i Neues Museum

13

Herfra på rundtur i det gamle Berlin og vi besøgte et skjulested for jøder under krigen. Hjemmeside for

Museum Blindenwerkstatt Otto Weidt , Rosenthaler Strasse 39, 10178 Berlin.

Otto Weidt (1883-1947) Leder af Blindeværksted, hvor han hjalp og skjulte jøder i største nød under krigen.

Mindeplade på vej ind til museet for Otto Weidt. 14

Jesper Knudsen fortæller og forklarer om skjulestedet for jøder under krigen i Berlin. 15

Ved disse borde var der arbejde til de blinde og døve under krigen. Og dette skab kunne man åbne døren og

gå igennem ind til tomt gemmested bagved væggen. Nuværende jødisk museum i Berlin.

Stedets atmosfære gjorde stærkt indtryk på os alle. Vi fik en lille fortælling med hjem som ingen af os havde

samlet op før, og for Jesper Knudsen var den også forholdsvis ny. Men nu kender vi rædselshistorien, der

også handler om menneskeligt mod midt i Hitlers Berlin 1940-45. Og nu er der mange flere der kan fortælle

den videre. Det er en historie der vil fortælles videre. Selv de magtesløse kan finde håb og hjælp.

16

Herfra gik vi i forskellige retninger i De 5 gårde og fandt individuelle løsninger, et bord, en stol og et køligt

glas hvidvin ovenpå dagens oplevelser. Spisning forskellige steder individuelt om aftenen efter en god dag.

Søndag den 26.08.12

Olympiastadion fra 1936. Ind og se det imponerende stadion og rundt og se anlæggene. Op i klokketårnet

med elevator og udsigt over det Grønne Berlin i alle retninger. Nogle så en film i bygningen om

Olympiaden i 1936 og fik genopfrisket lidt historie. Det er hovedstadion i dag i Berlin og Hertha Berlin

fodboldklubben spiller her. Der er udendørs svømmeanlæg og træningsbaner og ridefaciliteter.

Hertha Berliner Sport-Club von 1892 (bedre kendt som Hertha BSC eller Hertha Berlin) er

en tysk fodboldklub fra Berlin. Klubben er kendt for dens mærkværdige historie, dens mange loyale fans,

samt et stadion der summer af historie.

Hertha Berlin har hjemmebane på Olympiastadion i Berlin. Stadionet rummer i dag 74.500 tilskuere. Det

blev bygget op til de Olympiske lege der skulle afholdes i Tyskland i sommeren 1936. Forud for VM i

fodbold 2006 der skulle afholdes i Tyskland, blev stadionet totalt renoveret. Det betød at tilskuerkapaciteten

steg fra de oprindelige 55.000 til 74.500. Samtidig blev løbebanens farve omkring fodboldbanen, ændret fra

rød til blå for at matche klubbens farver. Efter en enkelt sæson i 2. bundesliga spiller klubben fra 2011-12

igen i Bundesligaen og dens kælenavn er Die Alte Dame (Den Gamle Dame).

17

Og så hjemtur med hyggeligt ophold undervejs, hvor Venskabsforeningen bød på champagne og chokolade.

Turen lakkede mod enden. Og vi efterlod alle en kuffert i Berlin. Referenten efterlod derudover sine kabler

til fotoapparatet og mobiltelefonen. Men de er fundet og jeg kan bare komme og hente dem. Så mon ikke

snart Berlin kalder igen. Tak for turen.

18

Malene Dietrich - Karikatur af Hans Georg Pfannmüller 1954. Link

Lilli Marleen Ich hab noch einen Koffer in Berlin med

BERLIN, BERLIN

BERLIN

19

20

21

AURORA v/ Tommy Flugt

Kastrupvej 31, Tuse Næs, 4300 Holbæk

51265643 - tommyflugt@gmail.com - www.faberflugt.dk

22