KommunikationskursusKommunikationskursus

� Kursets formål: � At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske,

sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende

� At forbedre kursisternes kommunikative

færdigheder – at give dem kommunikative redskaber

Kursets formKursets form

� Kurset afholdes over fem eksternat dage

� Modul I og II

� 3+1+1

� Pause mellem dagene er ca. tre uger

Kursets formKursets form

� 16 kursister

� 2 lægefaglige undervisere + 1 kommunikationsunderviser

� Kursisterne arbejder i 2 grupper à 8

Kursets formKursets form

� Struktur: Modul I

� Korte teoretiske oplæg

� Filmklip og diskussion

� Rollespil (kursisternes cases)

� Videosupervision

� Struktur: Modul II

� Refleksion over træning af fokus-punkter

� Videosupervision af kursisters læge-patient samtaler

� Korte teoretiske oplæg og øvelser

Kursets indhold og temaerKursets indhold og temaer

� Samtalens struktur – Calgary Cambridge Observation guide

� Kommunikative fokuspunkter

� Psykologiske reaktioner

� Samtale med alvorlig besked

� Den asymmetriske relation

� Den asymmetriske relation

� Den motiverende samtale

� Samtale med pårørende

� Pas på dig selv

� Kommunikationens lag og metaforer

� Kulturforskelle

Psykologiske reaktionerPsykologiske reaktioner

� Patientens psykologiske reaktioner på somatisk sygdom

� Lægens psykologiske reaktioner på forskellige patienter

� Distancering – positiv og negativ

Samtale med alvorlig beskedSamtale med alvorlig besked

� ”How to break bad news”

� Patientens perspektiv

� Træningsfokus: varselsskud, empati, pauser

Den asymmetriske relationDen asymmetriske relation

� Asymmetri som fælles forventning

� Forudsætning for at lægen kan styre samtalen på hensigtsmæssig vis

Den motiverende samtaleDen motiverende samtale --forandringens hjulforandringens hjul

Foretager ændring

Vedligeholder ændring

Tilbage- fald

Overvejer ændring

Planlægger ændring

Ikke motiveret for ændring af risiko-livsstil

Stabil livsstils-ændring

Samtale med pSamtale med påårrøørenderende

� Pårørende – ressource og problem.

� Hvordan kan man styre samtaler med pårørende?

� Etiske dilemmaer – hvem skal vide hvad- collusion.

Pas pPas påå dig selv dig selv

� Lægekultur

� Udbrændthed

� Strategier og feedback i hverdagen

Kommunikationens lagKommunikationens lag

� Kommunikation foregår på mange forskellige lag eller spor samtidigt

� Kulturelle, psykologiske, sociale, non-verbale lag

� Metaforer som en måde at forstå sygdom på

KulturforskelleKulturforskelle

� Tolkning

� Forskellige kulturers sygdomsopfattelser og sygdomsudtryk.

� Patient og læge rolle

� Hvordan oplever danske læger patienter med indvandrerbaggrund?

� Hvordan oplever indvandrere danske læger?

Samtalens struktur Samtalens struktur –– CalgaryCalgary--Cambridge Observation GuideCambridge Observation Guide

� Indlede samtalen og skabe kontakt

� Indhente information

�Formidle information og lægge en plan

�Afslutte samtalen

SamtaleteknikSamtaleteknik

� Åbne-lukkede spørgsmål

� Affektive-kognitive spørgsmål

OpsummeringOpsummering

Opsummering undervejs • Skaber klarhed/tydeliggør struktur/markerer skift i

struktur • Præciserer usikre punkter • Giver patienten mulighed for at uddybe

• Giver lægen mulighed for at tænke

Opsummering til sidst • Resume af informationer skaber klarhed • Sikrer enighed om information er korrekt • Patientens egen opsummering

ScreeningScreening

� Screening - Undersøge, om alle problemer

og emner, som patienten vil tale om, er nævnt. – mangler der noget?

� Indenfor samme emne - eller i det hele taget � ”Er der andre ting vi skal tale om…”

FFæælles agendalles agenda

� Involver patienten i samarbejde om at lave patientens og lægens dagsordens-punkter til en fælles dagsorden

� Indhold

� Prioritering

Respektere at patienten kan have en anden prioritering af problemerne, diskuter denne prioritering

NonNon--verbal kommunikationverbal kommunikation

� Kropsholdning – sidder / står, anspændt / afslappet

� Fysisk fremtræden – Øjenkontakt, ansigtsudtryk, bevægelser, intonation

– Afstand, berøring

– Spejling

� Læsning eller skrivning af noter – mens patienten taler.

� De fysiske rammer

� Forhold til tid: – præcis/ for sent/ for tidligt/for længe/ forhastet/ langsom

Aktiv og opmAktiv og opmæærksom lytningrksom lytning

� Lytte og vente

� Små støttende ord (hm, nåh, joh)

� Positivt kropssprog (åben, nikke, rolig)

� Signalere opmærksomhed - øjenkontakt

� Signalere god tid (ikke det samme som at have god tid)

EmpatiEmpati

� Empati= indlevelsesevne – at forstå patientens perspektiv.

� Læge - patient – patientens følelse � Have empati => udtrykke empati � Verbaliseret empati - ”Det må være svært

for dig…” � Den gradbøjede empati � Empati som distanceringsredskab

HintsHints//hentydningerhentydninger

� Patientens indirekte kommentarer. � Hentyder til skjult bekymring, følelser. � Eks: ”Min fætter havde også problemer med

maven – han fik en kolostomi…” � Hentydninger kan høres og tages op eller

overhøres. � Hvis de overhøres vender de tilbage i

samtalen.

PauserPauser

� Pauser hvor patienten får plads til at tale

� Pauser hvor patienten får lov til at tænke

� Pauser hvor lægen tænker

� Hvem bryder pausen?

� Forskellige perspektiver på pausers varighed

� Hvordan man kommer ud af en pause

Patientens perspektivPatientens perspektiv

� Hvad er der sket?

� Hvorfor er det sket?

� Hvorfor mig?

� Hvorfor nu?

� Hvad vil det betyde for mig?

� Hvad skal jeg gøre?

� Hvad nu hvis...?

� Hvad skal jeg fortælle min familie?

PsykoPsyko--sociale aspektersociale aspekter

�Spørg direkte til patientens perspektiv – Patientens forventninger

– Følelser

– Bekymringer

– Forestillinger

– Betydning for patientens liv

�Følg op på små indirekte hints

Warning shots Warning shots -- varselsskudvarselsskud

�Et varselskud - “Det ser desværre værre ud end...”

�Pause

� Reaktion

– Vil ikke vide noget – Respektere det, vente, aftale samtale en anden dag

– Beder om uddybning – Gradvis information, vurdere behov og parathed

VideosupervisionVideosupervision -- fføør videor video

� Videoens ejer giver et kort oplæg til samtalen – Hvad skal vi se?

– Hvad vil jeg gerne have fokus på?

Fokuspunkter fordeles til reflekterende team.

VideosupervisionVideosupervision -- efter videoefter video

� Supervisor og lægen reflekterer først

� 3 omdrejningspunkter: – Hvordan var det?

– Hvad gjorde du godt?

– Hvad ville du gøre anderledes?

Regler for feedbackRegler for feedback

� Glasvæg

� Det reflekterende team: – hvad så du, hvad hørte du

– kommenter adfærd - ikke personen

– vær specifik - ikke generel – omtaler læge og patient i 3. person

Regler for feedbackRegler for feedback

1. Positiv feedback

hvad der gik godt

2. Konstruktiv feed-back forslag til ændring, hvorfor og forventet effekt alternativ måde at komme videre på

VideosupervisionVideosupervision

� Glasvæg

� Supervisor og videoens ejer reflekter: – Hvad kunne du bruge til noget?

Evt. generel diskussion af læringspunkter.

VideosupervisionVideosupervision Rollespil Rollespil -- videosamtalervideosamtaler

� Rollespil – underviser er supervisor

� Video læge-patientsamtaler – Kursisterne er supervisor.

Kursisterne som supervisorKursisterne som supervisor

� Formål – at den enkelte kursist: – får ”smagt” på supervisorrollen

– kan overføre principperne i forhold til kollegial feedback.

– Er aktiveret den kursusdag man ikke selv medbringer video

Erfaringer med Erfaringer med

videosupervisionvideosupervision � Positive erfaringer: � Lærerigt at se og analysere sig selv på video � Lærerigt at høre kollegernes refleksion og

råd. � Evt. uoverensstemmelser mellem

perspektiver � Fokus på kommunikation i den kliniske

hverdag

Erfaringer med Erfaringer med

videosupervisionvideosupervision � Negative erfaringer:

� Reglerne kan virke kunstige (omt. i 3. Pers)

� Brydes reglerne bliver supervisionen grænseoverskridende

� Fokuspunkter – rutine, men nødvendige

� Praktiske problemer med videooptagelse

� ”I mit arbejde er der ikke tid til….”

Videosupervision Videosupervision --

llææringspotentialetringspotentialet

� Hvilke styrker og muligheder ser I ved videosupervision af turnuskandidater i almen praksis?

� Hvilke udfordringer?

� Forslag og gode råd?