Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger · Eksempel på kvalitativ brugerundersøgelse fra en sygehusafdeling 61 Kvalitative brugerundersøgelser 5 Kvalitative_indhold3

Kvalitative brugerundersøgelser

på sygehusafdelinger

– hvad kan de bruges til og hvordan gribes de an?

materiale om anvendte kvalitative metoder

Rikke Gut

Isabella Gothen

Morten Freil

Enheden for Brugerundersøgelser

Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 1

Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger – hvad kan de bruges til og hvordan gribes de an? Materiale om anvendte kvalitative metoder

Udarbejdet af:Rikke GutIsabella Gothen Morten Freil

Sekretær:Christina Rasmussen

© Enheden for BrugerundersøgelserKøbenhavns Amt, februar 2004

ISBN: 87-988266-8-9

Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.

Materialet findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside www.efb.kbhamt.dk

Henvendelser vedrørende publikationen til:Enheden for BrugerundersøgelserAmtssygehuset i GlostrupAfsnit 84/85Nordre Ringvej 2600 GlostrupTelefon 43 23 32 82

Grafisk produktion:Peter Dyrvig Grafisk Design &PJ Schmidt Grafisk Produktion

2 Kvalitative brugerundersøgelser

Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.


Indhold

1. Indledning 71.1 Læsevejledning 7

2. Hvorfor vælge kvalitative metoder? 9

3. Stadier i en kvalitativ undersøgelse 113.1 Fleksibel problemformulering 123.2 En god problemformulering 13

4. Styrker og svagheder ved kvalitative metoder 144.1 Gyldighed (validitet) 144.2 Pålidelighed (reliabilitet) 144.3 Kvalitative metoders begrænsninger 15

5. Indgangsvinkler til kvalitative undersøgelser 165.1 Afgrænsede indgangsvinkler 16

5.1.1 Undersøgelse af et fænomen, der præger patienterne(Fænomenorienteret metode) 16

5.1.2 Indragelse af flere datakilder (Casestudie) 165.1.3 Karakteristik af patientgrupper gennem ekstremer

eller ligheder (Idealtypemetoden) 175.1.4 Undersøgelse af forskellige stadier i et forløb

(Procesmetoden) 175.1.5 Undersøgelse af forløbet af ændringer mellem stadierne

(Dialektisk metode) 185.2 Bred afdækning af emnet (Grounded theory metode) 18

6. Interviewtyper 206.1 Struktureret interview (Hypoteseafprøvende) 206.2 Semistruktureret interview 206.3 Udforskende interview 21

7. Interviewguide 23

8. Spørgsmålstyper 248.1 Eksempler på måder at stille spørgsmål 258.2 Fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål 28

Kvalitative brugerundersøgelser 3


9. Kvalitetskriterier for kvalitative brugerundersøgelser 299.1 Pilotundersøgelse 299.2 Rammerne omkring interviewet 299.3 At forberede interviewpersonen på forløbet 299.4 Kvalitetskriterier for interviewet 309.5 Kvalifikationskriterier for intervieweren 30

10. Udvalg af interviewpersoner 3410.1 Løbende udvælgelse 3410.2 Ekstreme tilfælde eller variation 34

11. Gruppeinterview 3511.1 Fordele ved gruppeinterviews 3511.2 Svagheder ved gruppeinterviews 3511.3 Antal gruppeinterview i en brugerundersøgelse 3611.4 Gruppens størrelse 3611.5 Udvælgelse af deltagerne 3711.6 Rammerne omkring gruppeinterviewet 3711.7 Interviewguide til gruppeinterview 3711.8 Forløbet af gruppeinterview 3711.9 Fokusgrupper – fokus på et bestemt emne 38

11.9.1 Styrker og svagheder ved brug af fokusgrupper 3911.9.2 Struktur under fokusgruppen 39

12. Analyse 4212.1 Fire analysetrin – analyse under og efter interviewet 4212.2 Fremgangsmåde ved analysen efter interviewet

(meningskondensering) 43

13. Afrapportering 4513.1 Retningslinjer for rapportering af interviewcitater 45

14. Brugerpanel (variant af gruppeinterview) 4714.1 Formål 4714.2 Metodens styrker og begrænsninger 4714.3 Planlægning 4814.4 Spørgsmålstyper 4914.4 Form 4914.5 Databehandling og analyse 5114.6 Tidsforbrug 51

15. Kombination af kvalitative og kvantitative metoder 5415.1 Forskelle på kvalitative og kvantitative metoder 54



16. Etiske spørgsmål i undersøgelsens faser 55

17. Litteraturliste 57

BILAG 1Tjekliste ved planlægning og afrapportering af

kvalitative brugerundersøgelser 59

BILAG 2Eksempel på kvalitativ brugerundersøgelse

fra en sygehusafdeling 61





1. Indledning

Formålet med dette materiale er at give sygehusafdelinger et redskab at støtte

sig til og blive inspireret af, når afdelingen tilrettelægger en brugerundersø-

gelse af kvalitativ karakter. Det er håbet, at dette materiale kan lette opgaven

i forbindelse med gennemførelse af kvalitative brugerundersøgelser.

Materialet beskriver indgangsvinkler, redskaber og analyser til de mest

anvendte kvalitative metoder i brugerundersøgelser. Beskrivelserne er sup-

pleret med eksempler fra sygehusafdelinger. Desuden gives eksempler på

metoder, der er velegnede ved kombination af kvalitative og kvantitative

problemstillinger i een undersøgelse. De væsentligste inspirationskilder ved

udarbejdelsen af materialet har været Steinar Kvale, Mogens Kjær Jensen og

Bente Halkier, som alle har skrevet kvalitative metodebøger. Eksempler på

relevant litteratur fremgår desuden af litteraturlisten.

Enheden for Brugerundersøgelser har erfaringer fra vejledning af en

række sygehusafdelinger. Afdelingerne har efterlyst overskueligt materiale i

forbindelse med planlægning og gennemførelse af kvalitative undersøgelser

målrettet sygehusafdelinger. De afdelinger, der har fået udleveret nærværende

materiale, har meldt positivt tilbage, og mener, at andre kan have glæde af

det.

1.1 LæsevejledningMaterialet kan læses samlet eller anvendes som et opslagsværk, hvis en afde-

ling fx skal have ideer til hvilke spørgsmålstyper, der skal benyttes i et kvali-

tativt interview.

Som det fremgår af indholdsfortegnelsen består materialet af 16 afsnit

og to bilag. Bilag 1 er en tjekliste med spørgsmål, der skal overvejes i forbin-

delse med planlægningen og udførelsen af kvalitative undersøgelser. Bilag 2

er et eksempel fra en sygehusafdeling, der har brugt kvalitative metoder ved

en brugerundersøgelse.

Materialet indledes med en beskrivelse af, hvad kvalitative undersøgelser

kan bruges til, deres styrker og svagheder samt hvilke stadier der findes i en

kvalitativ undersøgelse (afsnit 2-4). Derefter et afsnit omhandlende forskel-

lige indgangsvinkler, en kvalitativ undersøgelse kan have, samt hvilken vin-



kel og metode, der skal vælges på baggrund af formålet med undersøgelsen

(afsnit 5). De efterfølgende afsnit indeholder en række værktøjer, som kan

være nyttige ved tilrettelæggelsen og udførelsen af en kvalitativ brugerunder-

søgelse. Her er således ideer til, hvor struktureret interviewet skal være, hvor-

dan interviewguiden skal opbygges, hvilke spørgsmålstyper der kan indgå i

et interview, hvordan de formuleres, og hvordan interviewpersonerne ud-

vælges. Desuden er der afsnit om kvalitetskriterier for såvel interviewet som

for intervieweren ved kvalitative undersøgelser (afsnit 6-10). Gruppeinter-

views beskrives samt disses fordele og ulemper. Derudover gives en række

værktøjer til at gennemfører dem (afsnit 11). Analyse af kvalitative inter-

views og afrapportering af kvalitative undersøgelser beskrives i afsnit 12 og

13. Brugerpanel metoden er en særlig metode og beskrives i afsnit 14. Hvor-

dan kvalitative og kvantitative metoder generelt kan kombineres i en under-

søgelse, gives der eksempler på i afsnit 15. Endelig beskrives forskellige etiske

spørgsmål i forbindelse med kvalitative brugerundersøgelser i afsnit 16.



2. Hvorfor vælge

kvalitative metoder?

Kvalitative metoder er en fælles betegnelse for metoder, der fortrinsvis sig-

ter på at forstå et fænomen og dets egenskaber så grundigt som muligt, i

modsætning til kvantitative metoder, der primært sigter på at beskrive ud-

bredelsen af fænomenet.

Målet med kvalitativ analyse er at finde årsager til menneskers handlinger

og få beskrivelser ud fra deres egen forståelse, hensigter, normer og værdier.

Kvalitative metoder er ikke repræsentative/generalisérbare, men beskriver,

hvad der er karakteristisk for personer i bestemte situationer.

Den kvalitative dataindsamlings- og analysemetode anses almindeligvis

for at være mest velegnet til at afsøge problemstillinger og udvikle teori. Ved

afprøvning af teorier har man derimod traditionelt ment, at det var bedst

med kvantitative metoder. Der findes dog også problemstillinger, der bedst

belyses og afprøves alene gennem kvalitative metoder.

Kvalitative undersøgelser kan bruges til at afsøge relevante problemstil-

linger. Kvalitative undersøgelser kan også tage udgangspunkt i resultaterne

fra en spørgeskemaundersøgelse og gennem kvalitative metoder gøre de sta-

tistiske fund meningsfulde og forståelige.

2.1 Forskelle på kvalitative og kvantitative metoderIndledningsvis overvejes hvad brugerundersøgelsen skal kunne måle og

hvilke data der i den sammenhæng er brugbare. Udfra disse overvejelser-

vælges metode. Figur 2.1 (side 10) opstiller modsætninger/forskelligheder

mellem kvalitative og kvantitative metoder.




Kvalitative metoder

• Måler kvalitet (natur, art, væsen)

• Grundig beskrivelse af egenskaber/ karakteristika og årsager til fx handlinger

• Teoriudviklende

• Afsøger problemstillinger (eksplorativt)

• Konstruerer social virkelighed, kulturel mening

• Udvalget er lille, ikke-tilfældigt ogteoretisk

• Interview, observationer

• Fokuserer på interaktive processer,begivenheder

• Værdier forekommer og er eksplicitte

• Høj gyldighed/autencitet

• Bundet til situationer

• Resultater som alsidige, holistiske,udviklende

• Tematisk analyse

• Forskeren er involveret

Kvantitative metoder

• Måler kvantitet (hvor mange, hvor meget)

• Beskrivelse af udbredelsen, repræsentativitet/generalisérbarhed

• Teoriafprøvende

• Tester hypoteser

• Måler objektive fakta

• Udvalget er stort, tilfældigt ogrepræsentativt

• Spørgeskemaer, dataopgørelse

• Fokuserer på variable

• Værdifrihed tilstræbes

• Høj pålidelighed

• Uafhængig af konteksten

• Resultater som præcise, detaljerede, reduktionistiske

• Statistisk analyse

• Forskeren er distanceret

Figur 2.1


3. Stadier i en kvalitativ

undersøgelse

En kvalitativ undersøgelse gennemløber forskellige stadier. Nedenstående

liste af Steinar Kvale (1997) kan bruges ved tilrettelæggelsen af en interview-

undersøgelse.

1. Afklaring af formål

Formuler formålet med undersøgelsen og beskriv det emne, der skal under-

søges, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsens hvad (forforståelse af

det emne, der skal undersøges) og hvorfor (formålet med undersøgelsen)

bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan (hvilke metoder der skal

benyttes til at skaffe den tilsigtede viden) stilles.

2. Design

Planlæg og forbered undersøgelsens metodiske procedurer således, at den

ønskede viden opnås.

3. Interviews

Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en gen-

nemtænkt vinkel på den søgte viden (optag interviewene på bånd).

4. Udskrivning af interviews

Forbered interviewmaterialet til analyse ved at udskrive interviewene.

5. Analyse

Afgør på grundlag af undersøgelsens formål og emne og interviewmateria-

lets karakter, hvilke analysemetoder der er velegnede til interviewene.

6. Verificering

Fastslå gyldigheden af interviewresultaterne. Det vil sige, om der undersøges

det, som det er meningen, der skal undersøges.

7. Rapportering

Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form,



der lever op til videnskabelige kriterier, tager undersøgelsens etiske aspekter

i betragtning og som resulterer i et læsevenligt produkt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at stadierne i en kvalitativ undersø-

gelse er fleksible, og at der, i modsætning til kvantitative undersøgelser, kan

korrigeres og vendes tilbage til et tidligere stadie.

3.1. Fleksibel problemformuleringDen kvalitative metode giver ofte anledning til at ændre eller udvide pro-

blemstillingen undervejs, fordi man kommer tættere på de mennesker, som

undersøgelsen drejer sig om og opnår ny indsigt, som kan være relevant at

inddrage i problemformuleringen. Det er i virkeligheden en af den kvalita-

tive metodes store fordele, at den har dette udforskende (eksplorative) præg,

også selvom projektet ikke udelukkende er udforskende. Hvis problemstil-

lingen er lukket, inden dataindsamlingen påbegyndes, er der risiko for at gå

glip af væsentlig viden. Der kan derfor ske ændringer i problemstillingen

undervejs samtidig med, at projektets hovedsigte bibeholdes.


Problemstilling, teori og hypoteser

Dataindsamling

Analyse

Begreber, temaer, variable

Fortolkning

Formidling

Kvalitative metoder


3.2 En god problemformuleringEn god problemformulering er karakteriseret ved at være klar, præcis og

entydig. Ofte bygger den på en observation: Jeg har observeret x – hvordan

kan det være? I problemformuleringen stilles ofte (åbne) spørgsmål:

“Hvordan/på hvilken måde kan…”. En problemformulering kan være et

endnu ubesvaret spørgsmål, eller der kan gives et bud på svaret som efter-

følgende underbygges (eller afvises) i undersøgelser.

Problemformuleringen bør være så kort som muligt. Læseren skal kunne

huske og gengive den efter endt læsning. Oplysninger om teori- og metode-

valg, begrebsafklaringer, afgrænsninger osv. er forklarende tekst, som place-

res efter selve problemformuleringen.


EN GOD PROBLEMFORMULERING

• bygger på:

- noget, der ikke stemmer: den gængse opfattelse er… ,

men i virkeligheden…

- relationen mellem x og y

- iagttagelsen

- undren

• giver mulighed for argumentation

• er til at konkludere på

• er i spørge- eller udsagnsform

• har helst ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• har åbne spørgsmål

• er sprogligt præcis

• er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi

• er kort, helst under 10 linier (Rienecker 1998:111).


4. Styrker og svagheder ved

kvalitative metoder

Kvalitative metoder har som andre metoder styrker og svagheder, som bør

vurderes inden valg af metode. Det er formålet og problemformuleringen,

der afgør metodevalget.

Fordelen ved at anvende kvalitative metoder (fx interviews) er muligheden

for at få et indgående og detaljeret kendskab til det fænomen, man under-

søger. Interviews er velegnede til at belyse menneskers motiver for eller

intentioner med deres handlinger, og interviews giver mulighed for indsigt

i og forståelse for andre menneskers livssituation (Koch: i Koch og Vallgårda

(red.), 1996).

Ulempen ved kvalitative metoder (fx. interviews) er, at det kræver en bety-

delig arbejdsindsats at få indsamlet, struktureret og analyseret de store data-

mængder, der indsamles.

4.1 Gyldighed (validitet)Gyldighed vil sige, at man undersøger det fænomen, som man ønsker at

undersøge og ikke andet. I det kvalitative interview kan man ved at stille

flere forskellige spørgsmål om samme emne sikre sig, at man får svar på det,

man spørger om og ikke på noget helt andet. Den kvalitative metode har

derfor generelt stor gyldighed.

4.2 Pålidelighed (reliabilitet)Pålidelighed vil sige, at resultaterne stemmer overens ved forskellige målin-

ger af samme fænomen. Den kvalitative metode anses for at være mest sår-

bar over for pålidelighedsproblemer. Det skyldes dataindsamlingens lille

grad af standardisering. Når man anvender åbne interviews, afskærer man

sig fra at kunne vurdere den samlede interviewmængdes pålidelighed i og

med, at interviewene netop er gennemført på forskellige måder.



4.3 Kvalitative metoders begrænsningerDer er emner, som kvalitative metoder ikke er egnede til at belyse. Hvis en

undersøgelse skal forudsige større gruppers adfærd, for eksempel danske

patienters sygehusvalg, kræves der større stikprøver af respondenter, end det

er muligt at dække med (tidskrævende) kvalitative interviews. I sådanne til-

fælde vil spørgeskemaer med forudkodede svar være en relevant metode.



5. Indgangsvinkler til kvalitative

undersøgelser

Kvalitative metoder udvælges og anvendes forskelligt alt efter undersøgel-

sens formål. Indgangsvinklen kan være afgrænset, målrettet og sigte på at

efterprøve en formodning om, hvordan ting hænger sammen. Indgangs-

vinklen kan også være bred, udforskende og sigte på at udvikle en empirisk

baseret teori ved hjælp af fx interviews. I det følgende introduceres nogle

eksempler på indgangsvinkler til brugerundersøgelser og hvordan og hvor-

når man skal bruge disse.

5.1 Afgrænsede indgangsvinkler

5.1.1 Undersøgelse af et fænomen, der præger patienterne

(Fænomenorienteret metode)

I undersøgelser, hvor et fænomen er i centrum, har de udvalgte interview-

personer (fx 10 hoftepatienter) for så vidt ikke selvstændig interesse, men er

blot udvalgt, fordi de er relevante for en almen forståelse af det undersøgte

fænomen. Undersøgelsen ønsker ikke at bestemme personligheden hos den

enkelte hoftepatient, der bliver interviewet, men derimod at bestemme,

hvad der kendetegner fænomenet “at have en hofteslidelse”. Udfra inter-

viewpersonens perspektiver beskrives verden, således som den opleves af

dem (udfra interviewpersonernes forståelse).

Målet er at undersøge det fænomen (at have en hofteslidelse), som på

afgørende måde har præget de patienter, der indgår i undersøgelsen og be-

skrive fænomenets særlige karakteristika i modsætning til undersøgelser, som

sigter mod at undersøge den enkelte interviewpersons særegne karakteri-

stika.

5.1.2. Indragelse af flere datakilder (Casestudie)

Et casestudie undersøger et samtidigt fænomen, men med øje for dets histo-

riske forudsætninger. Fænomenet undersøges inden for rammerne af dets

eget liv. Et casestudie kræver, at der inddrages så mange relevante datakilder

som muligt. Man kan således bruge både interviews, observationer, doku-



menter, fysiske genstande, spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter

(Maaløe, 1996).

Et casestudie er et dybdegående studie om fx en sygehusafdeling eller en

patientgruppe. Området gøres til genstand for en intensiv og dybdeborende

analyse. Formålet er at opnå en forståelse af og/eller forklaring på et enkelt

specifikt og komplekst fænomen. Et casestudie kan godt stå alene, men kan

også anvendes som forberedelse til en anden undersøgelse.

Casestudiet kan fx benyttes, hvis man vil belyse casen: “Smertebehand-

ling blandt ortopædkirurgiske patienter” fra så mange sider som muligt.

Gennem interviews kan det belyses, hvordan smertebehandlingen opleves,

og hvordan ældre patienter føler sig smertedækkede sammenlignet med

yngre patienter. Undersøgelsen kan suppleres med dokumenter i form af

journaler, hvor patienters smertebehandling står beskrevet. Fysiske genstan-

de som fx en (smerte)lineal kan benyttes til at beskrive patienters oplevelse

af smertelindring på en anderledes måde.

5.1.3 Karakteristik af patientgrupper gennem ekstremer eller ligheder

(Idealtypemetoden)

Denne slags undersøgelser beskriver de dimensioner, der er særlig karakte-

ristiske for patientgruppen (interviewpersonerne). Den eller de “idealtyper”

man kommer frem til, behøver ikke at findes i virkeligheden, fordi ingen

personer behøver at have alle de egenskaber, der kendetegner “idealtypen”.

Snarere kan “idealtypen” være en slags karikatur af virkeligheden. Hvis man

vil søge at karakterisere forskellige befolkningsgrupper, er spørgsmålet fx,

hvordan den typiske yngre brystopererede kvindes liv ser ud, sammenlignet

med den typiske ældre brystopererede kvindes liv. Hvilke oplevelser hun har

haft med operationen og efterbehandlingen, hvordan hun tænker og føler

mv. Idealtype-beskrivelsen kan således være summen af karakteristika og

oplevelser hos henholdsvis yngre og ældre brystopererede kvinder.

Det gælder om at bruge en udvalgsmetode, hvor sandsynligheden for, at

forskellige “idealtyper” indgår, er stor (her eksempelvis ældre og yngre bryst-

opererede kvinder). Det er derfor hensigtsmæssigt at udvælge grupper af

kvinder, der er forskellige med hensyn til de, og kun de kvaliteter, som har bet-

ydning for de idealtyper, man håber at konstruere. Det betyder, at man ikke

interesserer sig for gennemsnitspersonerne, men at man i stedet for snarere

kigger efter ekstremerne.



5.1.4 Undersøgelse af forskellige stadier i et forløb (Procesmetoden)

I modsætning til at beskrive en tilstand beskriver denne type undersøgelse

personer, som hvis de befandt sig på forskellige stadier i et forløb, (fx ved for-

undersøgelse, under indlæggelse og efter udskrivelse). Undersøgelsen be-

skriver kvaliteter, som kendetegner de forskellige stadier. Derfor må udvalgs-

teknikken maksimere sandsynligheden for at finde samtlige forskellige til-

stande, som personerne (fx afdelingens patienter) befinder sig i. Der må

udvælges grupper, hvor man kan vente, at de adskiller sig maksimalt med

hensyn til alle de kvaliteter, som er vigtige, når man vil opdage de forskellige

stadier, som findes i den proces, der ønskes kortlagt (Kjær Jensen 1991:52).

Denne type undersøgelse kan fx bruges, hvis afdelingen ønsker at belyse,

hvorledes patienterne føler sig sygeliggjorte ved forundersøgelsen, under ind-

læggelsen og efter udskrivelsen.

5.1.5 Undersøgelse af forløbet af ændringer mellem stadierne

(Dialektisk metode)

Denne type undersøgelse beskriver også en proces, men mens ovenfor

nævnte undersøgelse fanger et forløbs forskellige stadier, så fanger denne

undersøgelse selve forløbet af ændringer, som “ligger mellem” disse stadier.

Fx hvordan patienter oplever ændringer i stadiet fra at være rask til at blive

indlagt og være patient og føle sig sygeliggjort. Udvalgsmetoden må maksi-

mere sandsynligheden for at finde alle de forskellige udviklingsfaser, som

patienterne befinder sig i (Kjær Jensen 1991:53).

5.2 Bred afdækning af emnet (grounded theory metode)Den udforskende metode tager udgangspunkt i empirien (datamaterialet),

hvorefter begreber og teoretiske slutninger udvikles ud fra data. Undersøg-

elsesmetoden er eksplorativ. Den kendetegnes ved, at man søger at dække et

emne så bredt som muligt, og prøver at finde så mange dimensioner og kva-

liteter som muligt. Derfor er det hensigtsmæssigt at udvælge personer, der ud

fra hvad man på forhånd gætter sig til, er så forskellige som muligt med hen-

syn til alle de kvaliteter, man regner med at støde på.

I eksplorative undersøgelser lægger man ikke vægt på, at undersøgelsens

resultater med en eller anden grad af sikkerhed kan generaliseres til andre

end de undersøgte tilfælde. I eksplorative undersøgelser er formålet at ud-

forske et område for at opstille hypoteser, eventuelt med henblik på senere



afprøvning. Her vil man typisk udvælge personer, sager osv. ud fra en fore-

stilling om, at netop disse vil kunne bidrage med ideer ved hypotesedannel-

sen. Denne type undersøgelse kan fx bruges ved afdækning af “patienters

oplevelser med stuegang”. I et udforskende interview kan spørges til, hvilke

oplevelser patienter har med stuegang, hvortil de kan svare bredt og få lov

at tænke på og tale om hvad som helst i forbindelse med stuegang.



6. Interviewtyper

Der findes forskellige måder at gribe et interview an på afhængigt af under-

søgelsens og interviewets formål. I nogle interviews, lægges der vægt på at

eliminere interviewerens indflydelse på den interviewede for at undgå fejl-

fortolkning. I andre interviews er interviewerens påvirkning af den inter-

viewede mindre vigtig, idet hovedformålet er at få noget nyt og spændende

frem. I de følgende afsnit beskrives interviews med forskellige grader af

strukturering og deres formål.

6.1 Struktureret interview (Hypoteseafprøvende)Interview, der tester hypoteser, er tilbøjelig til at være meget struktureret.

Undersøgelsen kan forme sig som en sammenligning af interviews fra for-

skellige grupper, fx ved at efterprøve en hypotese om, at yngre patienter er

mere kritiske end ældre patienter i forhold til sygehusvæsenet. Når man

undersøger gruppeforskelle, er det som regel bedst at standardisere spørgs-

målenes ordlyd og rækkefølge, så man kan sammenligne grupperne. Et

standardiseret interview kan have lukkede svarkategorier, og minder på

mange måder om et spørgeskema.

I hypotesetestende undersøgelser vil betydningsfulde nye indsigter i løbet

af undersøgelsen kunne skabe problemer for intervieweren. Der afsløres

måske nye vinkler på et fænomen midt i en interviewrække (fx at patienter-

nes holdning til sygehusvæsenet i høj grad afhænger af, hvor i landet man

bor). Man vil da stå i et dilemma om, hvorvidt man skal forbedre interview-

guiden, så den kommer til at omfatte de nye vinkler, og ikke have sammen-

lignelige grupper, eller om man skal afstå fra at lære mere om de nye vink-

ler, der blev opdaget i løbet af undersøgelsen.

I meget strukturerede interviews testes en på forhånd udpeget teori.

Gennem interviewet kan mulige sammenhænge således udpeges.

6.2 Semistruktureret interviewVed den semistrukturerede interviewform foreligger der en veldefineret og

forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, der skal



belyses. Men forløbet af det enkelte interview er ikke på forhånd fastlagt, det

afhænger af dynamikken i det enkelte interview.

For at holde styr på interviewguiden er det hensigtsmæssigt at struktu-

rere interviewplanen i fire niveauer: hovedmål, delmål, grundspørgsmål og

enkelthenvendelser.

1. Hovedmålet er undersøgelsens overordnede problemstilling eller hypo-

tese. Fx patienters oplevelser med sygehusvæsenet set i forhold til deres

forventninger til sygehusvæsenet.

2. Hovedmålet kan deles op i delmål fx:

• Årsager til patienters vurderinger af sygehusvæsenet.

• Årsager til patienters forventninger til sygehusvæsenet.

3. Grundspørgsmålene er de konkrete spørgsmål, man ønsker at få besvaret

inden for et givet delmål. Et af grundspørgsmålene kan fx være: hvilke

forventninger patienten har til det danske sygehusvæsen. Grundspørgs-

målene behøver ikke at blive formuleret på en bestemt måde. Rammen om

udformningen af grundspørgsmålene er bestemt af interviewets dyna-

mik og sker gennem det næste og sidste niveau.

4. Der kan være tale om tre forskellige slags enkelthenvendelser: 1. Direkte

spørgsmål (fx “Kan du fremhæve nogle gode og dårlige oplevelser under

dit indlæggelsesforløb?”), 2. Verbal kommentar (fx “Du sagde før, at per-

sonalet havde meget travlt, hvordan påvirkede det dig?”) og 3. Nonverbal

kommentar (fx intervieweren nikker deltagende) (Se i øvrigt afsnit 8.1

om spørgsmålsformuleringer).

6.3 Udforskende interviewEt udforskende (eksplorativt) interview er åbent og kun lidt struktureret. I et

udforskende interview introducerer intervieweren et spørgsmål eller et

område, der skal afdækkes. Intervieweren forfølger den interviewedes svar

og søger nye informationer og vinkler på emnet. Et af hovedformålene med

en eksplorativ undersøgelse er netop at opdage nye dimensioner af emnet.



Et eksempel kan være afdækning af emnet “patientsikkerhed”, som pa-

tienten oplever det. Dette emne kan evt. føre til overvejelser om hvordan

patienterne opfatter årsagen til fejl, og hvordan de mener, at sygehuset og

personalet skal håndtere fejlene osv.



7. Interviewguide

En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet.

Guiden kan blot indeholde emnerne, der skal dækkes i interviewet, eller den

kan udgøre en detaljeret rækkefølge af præcist formulerede spørgsmål. Inter-

viewguidens detaljeringsgrad afhænger af formålet med undersøgelsen og

dermed med type af interview.

For den utrænede interviewer kan det dog virke støttende på forhånd at

have formuleret nogle relevante spørgsmål. Som interviewet skrider frem,

kan intervieweren vælge at bruge spørgsmålene eller evt. at improvisere

undervejs.

Strukturerede/hypoteseafprøvende interview kræver en interviewguide

med færdigt formulerede spørgsmål, som kommer i samme rækkefølge.

Efterfølgende kan foretages en struktureret og logisk analyse af interview-

personernes svar.

Ved semistrukturerede interviews indeholder interviewguiden en skitse

over de emner, der skal dækkes samt forslag til spørgsmål. Disse spørgsmål

kan støtte intervieweren, hvis hun/han taber tråden. Det semistrukturerede

interview betyder blandt andet, at man kan springe rundt i interviewgui-

dens emner, hvis fx interviewpersonen af sig selv bringer et af emnerne på

banen tidligere end forventet.

Ved udforskende/åbne interviews består interviewguiden blot af emner/

stikord. Herved opnås spontane, levende beskrivelser og uventede svar, som

tilfører ny viden og åbner op for nye spørgsmål. Interviewet består ikke af

en på forhånd planlagt rækkefølge af spørgsmål.

Et godt interviewspørgsmål giver ny viden og fremmer en god interview-

situation (samtale) mellem interviewer og interviewperson. Spørgsmålet

skal være nemt at forstå, kort formuleret og fri for fagsprog (se endvidere

afsnit 8.1 om spørgsmålsformuleringer).



8. Spørgsmålstyper

Hvis intervieweren fra starten gør sig klart, hvilken type spørgsmål, der skal

stilles, letter det strategien for, hvordan spørgsmålene skal stilles. Mogens

Kjær Jensen (1991) inddeler spørgsmål i syv typer:

1. Erfarings- og adfærdsspørgsmål

Er spørgsmål, som intervieweren næsten selv kunne besvare, hvis

hun/han havde været til stede, da de aktiviteter foregik, som erfaringer-

ne eller adfærden handler om. Fx.: “Hvis jeg fulgte dig gennem en typisk

dag under din indlæggelse, hvad ville jeg så høre dig spørge om under

stuegang?”

2. Opinions- og værdispørgsmål

Sådanne spørgsmål fortæller om en persons mål, handlinger, hensigter,

ønsker, værdier og holdninger. Spørgsmålene kan desuden dreje sig om

interviewpersonens fortolkninger af andres handlinger, ønsker osv. Fx:

“Hvordan synes du, det er rimeligt, at du som patient bliver inddraget i

behandlingsforløbet?”

3. Spørgsmål om følelser

Her drejer det sig om at få den umiddelbare følelsesmæssige respons. Fx:

“Hvordan reagerede du, da lægen beskrev din brystoperation?” i mod-

sætning til den ovenstående spørgsmålstype, som mere er den bearbej-

dede respons.

4. Vidensspørgsmål

Er spørgsmål, der søger at afdække den faktuelle viden, som interview-

personen har. Fx: “Hvilken gavn har arvævsmassagen?”

5. Sansespørgsmål

Sådanne spørgsmål drejer sig om det, der ses, høres, føles, smages og

lugtes. Formålet er at lade intervieweren få kendskab til respondentens

sanseoplevelser. Kort sagt prøver intervieweren at få den interviewede til

at beskrive de stimuli, hun/han udsættes for. Fx: “Hvordan føltes arv-

vævsmassagen det første stykke tid?”



6. Baggrundsspørgsmål og demografiske spørgsmål

Er spørgsmål om alder, civilstand, bopæl etc. Fx: “Hvor er du opvokset?”

7. Tidsspørgsmål

De foregående spørgsmål kan relateres til fortiden, nutiden og fremtiden.

Fx: Hvordan gjorde du første gang, du skulle massere dit ar?” “Hvordan

gør du nu?”

8.1 Eksempler på måder at stille spørgsmålDen hyppigst anvendte interviewform ved brugerundersøgelser på sygehus-

afdelinger er det semi-strukturerede. I dette eksempel på spørgsmålsformu-

leringer bliver der således taget udgangspunkt i det semistrukterede inter-

view som på mange måder minder om en almindelig samtale, men dog er

karakteriseret ved en systematisk spørgeform. Spørgsmålene bør være korte

og enkle, og intervieweren bør lytte aktivt og følge op på den interviewedes

svar. Som indledende spørgsmål kan der spørges til en konkret situation.

Derefter kan man forfølge de dimensioner, svaret indfører. Steinar Kvale har

følgende eksempler på hovedtyper af spørgsmål, der kan bruges under

interviewet:

A. Indledende spørgsmål:

“Kan du sige mig noget om…?” “Kan du huske en situation, hvor…?”

“Hvad skete der i den episode, du talte om?”, “Vil du forsøge at beskrive

en situation, hvor du…, så detaljeret som muligt?” Åbningsspørgsmål

som disse kan give spontane, righoldige svar, hvor interviewpersonen

selv kommer frem med, hvad hun/han oplever som de væsentlige vink-

ler på de undersøgte fænomener. Resten af interviewet kan så foregå som

en opfølgning af de vinkler, der blev indført i den historie, der blev for-

talt som svar på det indledende spørgsmål.

B. Opfølgende spørgsmål:

Interviewpersonens svar kan udvides ved, at intervieweren anlægger en

nysgerrig vedholdende og kritisk holdning. Det kan ske ved, at der direk-

te spørges til det, der lige er sagt. Men alene et nik, et “hm” eller bare en

pause kan også vise interviewpersonen, at hun/han skal gå videre med

sin beskrivelse. Gentagelser af betydningsfulde ord i et svar kan føre til

yderligere uddybninger. Eksempel: Patient: “Jeg følte mig sygeliggjort



2 minutter efter, jeg var blevet indlagt”. Interviewer: “Sygeliggjort?”.

Intervieweren kan øve sig i at lægge mærke til usædvanlige ord i svare-

ne, der kan signalere et hav af emner af stor betydning for interviewper-

sonen. Det helt afgørende er her interviewerens evne til at lytte til, hvad

der er vigtigt for interviewpersonen, og samtidig have undersøgelsens

forskningsspørgsmål i erindring.

C. Sonderende spørgsmål:

“Kan du fortælle mig noget mere om det?” “Kan du give en mere detal-

jeret beskrivelse af, hvad der skete?”“Har du flere eksempler på det?” Her

forfølger intervieweren svarene, sonderer deres indhold, men uden at

sige, hvilke vinkler der vil blive taget hensyn til.

D. Specificerende spørgsmål:

Intervieweren kan også følge op på et svar med mere operationaliseren-

de spørgsmål, for eksempel: “Hvad tænkte du så?” “Hvad gjorde du

egentlig, da du følte angsten vælde op i dig?” “Hvordan reagerede din

krop?” I et interview med mange generelle udsagn kan intervieweren

prøve at få mere præcise beskrivelser ved at spørge “Har du også selv

oplevet det?”.

E. Direkte spørgsmål:

Her introducerer intervieweren direkte nogle emner og dimensioner, for

eksempel: “Når du taler om travlhed blandt personalet, tænker du så på

en positiv eller negativ stemning?” Direkte spørgsmål kan med fordel

vente til de senere faser af interviewet, når interviewpersonerne har givet

deres egne spontane beskrivelser og derved tilkendegivet, hvilke aspekter

af fænomenerne, der er vigtige for dem.

F. Indirekte spørgsmål:

Her kan intervieweren anvende projektive spørgsmål som for eksempel

“Hvordan tror du, at personalet har det med travlheden?” Svaret kan

direkte henvise til andres holdninger, men det kan også være et indirek-

te udsagn om patientens egen holdning, som hun/han ikke meddeler

direkte. For at kunne fortolke svaret vil det her være nødvendigt at stille

yderligere spørgsmål.



G. Strukturerende spørgsmål:

Intervieweren har ansvaret for, hvorledes interviewet forløber, og bør

markere, når et emne er udtømt. Intervieweren kan direkte og høfligt

afbryde lange svar, som er irrelevante for undersøgelsesemnet, ved for

eksempel at sige: “Nu vil jeg gerne tage et andet emne op…”

H. Tavshed:

I stedet for at gøre interviewet til et krydsforhør ved ustandselig at affyre

spørgsmål kan intervieweren følge terapeutens eksempel og anvende

tavshed til at fremme interviewet. Ved at intervieweren tillader pauser i

samtalen, får interviewpersonen rigelig tid til at associere og reflektere og

derefter selv bryde tavsheden med betydningsfuld information. Vær

opmærksom på at selv helt korte pauser kan føles længe for den utræne-

de interviewer.

I. Fortolkende og afklarende spørgsmål:

Er en måde at sikre sig på, at man har forstået interviewpersonen rigtigt.

Spørgsmålene giver interviewpersonen mulighed for at koorigere inter-

viewerens fortolkninger. Fortolkningen kan alene bestå i, at man omfor-

mulerer et svar, for eksempel: “Du mener altså, at…?” eller forsøger en

afklaring: “Er det rigtigt, at du føler, at…?” “Er udtrykket… dækkende

for det, du lige har givet udtryk for?” Der kan også være tale om mere

direkte fortolkninger af, hvad patienten har sagt: “Er det rigtigt, at per-

sonalets travlhed påvirker dig psykisk?” Mere analyserende spørgsmål

kan udformes således: “Synes du, der er nogen forbindelse mellem per-

sonalets travlhed og din psykiske tilstand?”.

8.2 Fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål

Figuren på side 28 illustrerer oversættelsen af tematiske forskningsspørgs-

mål til konkrete interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmålenes abstrakte

formuleringer vil næppe føre til spontane svar. Et forskningsspørgsmål kan

udforskes gennem mange interviewspørgsmål, og et og samme spørgsmål

kan give svar på flere forskningsspørgsmål (Kvale, 1997).




Kan du fremhæve nogle gode og dårligeoplevelser under dit indlæggelsesforløb?

Hvilke forhold ligger til grund for forskellen i patienters oplevelser medsygehusene i Øst- og Vestdanmark?

Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål

Skyldes forskellen i patientersoplevelser patienternesforskellige forventninger tilsygehusvæsenet?

“Kan du fortælle noget om, hvad dugenerelt synes om sygehusvæsenet”?

Hvad er dine forventninger tilpersonalet på et sygehus?

Hvordan levede sygehusetop til dine forventninger?

Skyldes forskellen ipatienttilfredshedende oplevelser, patientenhavde under indlæggelsen?

Hvordan vil du overordnetset betegne din indlæggelse?


9. Kvalitetskriterier for kvalitative

brugerundersøgelser

9.1 PilotundersøgelseFør man gennemfører selve undersøgelsen, bør man foretage en pilotunder-

søgelse – typisk bestående af enkelte interviews. Her kan man afprøve inter-

viewguiden og foretage nødvendige rettelser. Det kan være nye vinkler på

problemstillingen, emner man opdager, alligevel ikke var relevante, uklare

spørgsmålsformuleringer mv.

9.2 Rammerne omkring interviewetInterviewet skal foregå et sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Det er en god

idé at servere et eller andet let, for eksempel kaffe og te. Når man gør noget

ud af selve arrangementet, formidler man indirekte til interviewpersonen,

at man laver et stykke seriøst arbejde, og at man derfor også forventer, at

interviewpersonen tager opgaven alvorligt.

Det kan være en god idé at optage interviewet på bånd og pointere, at

båndet ikke vil blive offentliggjort, og at det kun vil blive brugt til støtte for

hukommelsen bagefter. Det er desuden en god idé at afprøve båndoptage-

ren i lokalet inden interviewet og sikre sig at teknikken virker.

9.3 At forberede interviewpersonen på forløbetDe fleste interviewpersoner vil føle sig bedst tilpas i en to-vejskommunika-

tion, hvor hun/han ved, hvilken information der ønskes, og hvorfor det er

vigtigt at få informationen frem. Samtidig vil interviewpersonen føle sig

bedst tilpas, hvis hun/han ved, hvorhenne i interviewet hun/han er, og hvor-

dan det skrider frem. Det kræver, at interviewpersonen inden interviewet

ved lidt om:

• formålet med interviewet, herunder en kort orientering om, hvad der vil

blive spurgt om. Det er dog vigtigt at finde en mellemvej, hvor oriente-



ringen hverken gøres for upræcis eller alt for præcis. Det første kan virke

umotiverende, det andet blokerende/hæmmende

• hvem der skal have resultaterne

• hvordan informationerne vil blive behandlet, herunder spørgsmål om

fortrolighed og anonymitet

• hvordan informationerne vil blive brugt, evt. hvordan resultaterne pub-

liceres, og hvor de kan læses

• en meget kort skriftlig introduktion kan også anbefales, således at man

undgår lange indledninger.

9.4 Kvalitetskriterier for interviewetKvale (1997) opstiller en række kvalitetskriterier for det gode interview:

• Omfanget af spontane, righoldige, specifikke og relevante svar fra den

interviewede.

• Jo kortere interviewerens spørgsmål og jo længere interviewpersonens

svar er, desto bedre.

• I hvor høj grad intervieweren forfølger og afklarer meningen med rele-

vante aspekter af svarene.

• Det ideelle interview fortolkes i vid udstrækning under interviewet.

Intervieweren forsøger at bekræfte sine fortolkninger af interviewperso-

nens svar i løbet af interviewet.

Herudover åbner konkrete spørgsmål interviewet i modsætning til genera-

liseringer, som kan låse det.

Det er vigtigt at runde interviewet af. I selve afslutningen kan der kom-

me mange nye oplysninger. Det sker i det øjeblik stemningen bliver mere

uformel. Det kan derfor i nogle tilfælde være en fordel at lade båndoptage-

ren kører også efter interviewets afslutning.

9.5 Kvalifikationskriterier for intervieweren

En interviewer skal have mange forskellige kvalifikationer. Steinar Kvale

(1997) opstiller følgende kvalifikationskriterier for intervieweren:



Intervieweren:

1. Er velinformeret:

• har omfattende viden om interviewemnet

• kan føre en oplyst samtale om emnet

• er fortrolig med emnets hovedaspekter og ved derfor, hvilke temaer det

er vigtigt at forfølge

• forsøger ikke at brillere med sin viden.

2. Er strukturerende:

• præsenterer formålet med interviewet

• skitserer proceduren undervejs

• runder interviewet af med eksempelvis kort at fortælle, hvad hun/han

har lært i interviewet

• spørger, om den interviewede har spørgsmål vedrørende interviewsitua-

tionen.

3. Udtrykker sig klart:

• stiller klare, enkle og korte spørgsmål

• taler tydeligt og forståeligt

• anvender ikke akademikersprog eller fagjargon.

4. Er venlig:

• giver interviewpersonen lov til at tale færdig, lader hende/ham gå frem i

sit eget tænke- og taletempo

• tåler pauser

• tilkendegiver, at det er acceptabelt at fremsætte ukonventionelle og pro-

vokerende synspunkter og beskæftige sig med følelsesladede spørgsmål.

5. Er sensitiv:

• lytter aktivt til indholdet i det, der siges

• hører de mange betydningsnuancer i et svar og søger at indhente en

mere fuldstændig beskrivelse af betydningsnuancerne

• er empatisk, lytter til det emotionelle budskab i det, der siges, idet inter-

vieweren ikke blot hører, hvad der siges, men også hvordan det siges, og

samtidig lægger mærke til, hvad der ikke siges



• kan fornemme, hvornår et emne er for følelsesladet til, at det bør følges

op i interviewet.

6. Er åben:

• kan høre, hvilke aspekter af interviewemnet, der er vigtige for den inter-

viewede

• lytter med opmærksomhed

• er åben over for nye aspekter, som den interviewede måtte indføre, og

følger dem op.

7. Er styrende:

• ved, hvad hun/han ønsker at finde ud af

• er fortrolig med formålet med interviewet, og hvad det er vigtigt at få

viden om

• har kontrol over interviewforløbet, og er ikke bange for at afbryde side-

spring fra den interviewedes side.

8. Er kritisk:

• tager ikke alt, hvad der siges, for pålydende

• stiller kritiske spørgsmål for at efterprøve den interviewedes udsagn.

9. Husker:

• kan fastholde, hvad interviewpersonen har sagt under interviewet

• kan huske tidligere udsagn, og beder om at få dem uddybet

• kan sammenkæde det, der er sagt i forskellige dele af interviewet.

10. Er fortolkende:

• er i stand til at afklare meningen af den interviewedes udsagn under

interviewet

• fremsætter fortolkninger af, hvad der siges, hvilket den interviewede

derpå kan afkræfte eller bekræfte.

Interesseret tavshed kombineret med ikke verbale opmuntringer er midlet

til at lade interviewpersonen få rede på sine tanker og følelser, hvilket er for-

udsætning for at kunne berette om dem. At turde tie stille i længere tid er

imidlertid sværere, end mange forestiller sig, særlig hvis man næsten mener

at kende svarene på forhånd eller er nervøs.



For den utrænede interviewer kan det være en hjælp at tage noter under-

vejs. Det kan også være en god idé at være to interviewere til stede under

interviewet. Således kan den ene fokusere på samtalen/forløbet mens den

anden kan stille uddybende spørgsmål til sidst. Efter interviewet kan inter-

viewerne give hinanden feedback.



10. Udvalg af interviewpersoner

10.1 Løbende udvælgelseDe forskellige typer kvalitative metoder har forskellige udvalgsteknikker.

Fælles for dem alle er dog, at der i modsætning til, hvad der hyppigt gælder

for den kvantitative metode, som regel arbejdes med sekventiel udvælgelse.

Det vil sige, at man starter med et mindre udvalg, foretager en foreløbig

analyse og herefter udvider det mindre udvalg med fx nye interviewperso-

ner, der kan tilføre projektet ny information (se figuren side 11). Denne løb-

ende udvælgelse er dog, af tidsmæssige årsager, ikke altid mulig og det kan

derfor være nødvendigt at udvælge en gruppe mennesker på én gang og

foretage interviews, observationer e.lign. på én gang.

10.2 Ekstreme tilfælde eller variationHvis der kun er knappe ressourcer til rådighed, kan det være hensigtsmæs-

sigt at udvælge ekstreme tilfælde. Drejer det sig fx om at vurdere forskellige

tiltag til at forbedre informationen til patienter, kan man vælge ekstremt

vellykkede og ekstremt mislykkede tilfælde, hvorved betingelserne for hvor-

når nogle tiltag lykkes, forhåbentlig træder tydeligt frem. Man kan også

alene vælge kritiske/mislykkede tilfælde, fordi det er det mest relevante at

vide noget om.

I andre tilfælde kan det være nyttigt med en maksimal variation mellem

de udvalgte patienter. Ved ikke kun at tage ekstremerne, men også “mellem-

grupperne” med, sikrer man sig informationer, der belyser hele det under-

søgte område. I en undersøgelse, der fx drejer sig om at finde årsagerne til

fejl og utilsigtede hændelser, som patienterne har oplevet under deres ind-

læggelse, kan det være relevant at inddrage følgende typer patienter: A. pati-

enter, som ikke har oplevet fejl, B. patienter, som har oplevet fejl, men ikke

har klaget, C. patienter, som har oplevet fejl, og efterfølgende har klaget (se

endvidere udvælgelse af interviewpersoner under afsnit 5).

I forhold til antallet af interviewopersoner skal man fortsætte med at

interviewe indtil der ikke kommer ny viden om emnet. Ved en god udvæl-

gelse af informanter kan man som regel nøjes med 5-10 personer. Dette

antal vil dog også afhænge af undersøgelsens problemformulering.



11. Gruppeinterview

Det kvalitative interview kan foregå i grupper. I et gruppeinterview kon-

fronteres deltagerne med andres synspunkter, hvilket kan skabe en dyna-

misk debat om et emne. Gruppeinterviews er også velegnet, når det drejer

sig om at producere noget nyt, eller få nye ideer. “Brainstorm”-teknikken er

et vidtgående eksempel herpå.

Fokusgruppeinterviews er en særlig form for gruppeinterviews og be-

skrives i afsnit 11.9. Desuden beskrives en anden type gruppeinterview

“Brugerpanelmetoden” i afsnit 14.

11.1 Fordele ved gruppeinterviewsEn fordel ved gruppeinterviews er, at det øger kompleksiteten, da deltager-

ne kan spørge ind til og kommentere hinandens synspunkter.

Alene det at tale med andre mennesker er stimulerende. Der er mere in-

put for den enkelte deltager, end hvis hun/han sad alene med en interviewer.

Deltagernes synspunkter bliver skærpet af samværet med andre, og syns-

punkterne kan derfor bedre forstås og videregives i analysen.

Interaktionen mellem de interviewede fører ofte til spontane og emotio-

nelle udsagn om det diskuterede emne.

I et enkeltpersonsinterview vil den interviewede ofte koncentrere sig om

sig selv og sine egne behov. I gruppeinterviewet bliver alle konfronteret med

andres synspunkter og behov, og tvinges derfor til at tage hensyn og stilling

til disse.

En anden fordel ved gruppeinterviews er, at man får indsamlet en stor

datamængde i forhold til brugen af ressourcer.

Et eksempel på en undersøgelse, hvor gruppeinterview ville være veleg-

net, kunne være ved en belysning af patienters oplevelser af afdelingens

struktur og organisering.

11.2 Svagheder ved gruppeinterviewsGruppeinterviewet har også sine svagheder. De interviewede tør – eller vil

måske ikke komme frem med deres inderste synspunkter, fordi de er nødt



til at tage hensyn til de andres tilstedeværelse. Derfor skal man være varsom

med gruppeinterview ved følsomme emner (også af etiske grunde).

En anden ulempe er, at hver enkelt person har mindre tid til at tale i et

gruppeinterview end i et enkeltpersonsinterview. Hvis projektet drejer sig

om at få personer beskrevet, skal man ikke bruge gruppeinterview. Gruppe-

medlemmerne kan forsvinde som personer, fordi der ikke er tid til at kom-

me ordentlig rundt om hver enkelt.

Hvis interviewet drejer sig om at afdække faktuel viden, er gruppeinter-

viewet selvsagt heller ikke velegnet. Når først en deltager har fortalt, hvad hun/

han ved, kan man ikke undersøge, om de andre vidste dette (fx: “Hvorfor er

arvævsmassage vigtigt?”).

Gruppeinterviewet er vanskeligere at anvende, når personerne kender

hinanden på forhånd, og i situationer med magtrelationer og interessekon-

flikter. Det kan være svært at få sandheden frem i sådanne tilfælde. Selv hvis

det lykkes, står man med et etisk problem, fordi der kan være sat processer

i gang, som ikke er ønsket af nogle af parterne. I andre tilfælde kan gruppe-

interviewet dog vise sig at være positive, idet de kan sætte en nyttig diskus-

sion i gang på afdelingen.

Samspillet i gruppen mindsker interviewerens kontrol over interview-

situationen, og prisen kan være en relativt kaotisk dataindsamling og van-

skeligheder med systematisk analyse af de sammenblandede stemmer.

11.3 Antal gruppeinterview i en brugerundersøgelseAntallet af grupper varierer med undersøgelsens problemstilling, men to

grupper må normalt være minimum. To til fire grupper anbefales (som mini-

mum) på en sygehusafdeling, hvis man ønsker en grundig undersøgelse, som

alene bygger på gruppeinterviews.

11.4 Gruppens størrelseDen bedste gruppestørrelse er på mellem fem-otte personer. Hvis gruppen

er for stor, kommer alle ikke til orde, og der vil som regel udskille sig et par

stykker, som helt overtager scenen. Hvis gruppen er for lille, kommer ord-

styreren til at præge debatten for meget.



11.5 Udvælgelse af deltagerneDeltagerne i gruppen må som hovedregel hverken være for homogene (så

risikerer man, at der ikke kommer social udveksling) eller alt for heterogene

(så risikerer man, at der opstår for mange konflikter, eller at nogle forståelser

ikke bliver udtrykt). Man skal så vidt muligt undgå at få eksperter eller stærke

opinionsdannere med i gruppen. De kan lægge en dæmper på spontanite-

ten og kan få de andre til at blive for formelle.

Det kan være fristende at bruge grupper, som af en eller anden grund er

dannet i forvejen. Men det store problem med den slags grupper er, at de

som regel ikke længere er så spontane. De kan have udviklet mere eller min-

dre uformelle ledere, og de vil have lavet en vis grad af bevidst eller ubevidst

fælles forståelse for, hvad man snakker om, hvad man ikke snakker om, og

hvordan man snakker. Denne fælles forståelse behøver ikke længere have så

meget med virkeligheden at gøre.

11.6 Rammerne omkring gruppeinterviewetGruppeinterviewet skal foregå et sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Det

bedste er et forholdsvis neutralt rum. Der skal være plads til, at man kan

placere deltagerne i en rundkreds, så de kan se hinanden. Et rundt bord er

ideelt. Det er en god idé at servere et eller andet let, fx kaffe og te med brød.

Når man gør noget ud af selve arrangementet, formidler man indirekte til

deltagerne, at man laver et stykke seriøst arbejde, og at man derfor også for-

venter, at de tager opgaven alvorligt.

11.7 Interviewguide til gruppeinterviewMan kan på forhånd have udarbejdet en liste over de temaer eller spørgs-

mål, som gruppen skal beskæftige sig med. Interviewguiden skal ikke være

for detaljeret, og der skal være rigelig plads til, at diskussionen kan udvikle

sig på sine egne præmisser og eventuelt tage uventede drejninger.

11.8 Forløbet af gruppeinterviewMan begynder med at præsentere sig selv og byder velkommen. Så beder

man deltagerne om at præsentere sig kort for hinanden. Derefter fortæller

man, hvad diskussionen skal gå ud på, og hvad den skal bruges til. Man gør



opmærksom på, at man agter at optage interviewet på bånd, men at båndet

ikke vil blive offentliggjort, og at det kun vil blive brugt til støtte for hukom-

melsen bagefter. Selve diskussionen kan man sætte i gang på flere måder, fx

ved at stille et spørgsmål eller forelægge gruppen et eller andet relevant ma-

teriale – fx skriftlig information om operationen (men materialet må ikke

være for omfattende).

Det ideelle er, at gruppeinterviewet går helt af sig selv og udvikler sig på

egne betingelser, uden at intervieweren blander sig eller styrer for meget.

Det er naturligvis vanskeligt, men intervieweren skal især i starten passe på

ikke at spørge for meget selv. Stiller intervieweren mange spørgsmål i star-

ten, opfatter deltagerne gruppeinterviewet som en serie enkeltinterview, og

så er hele ideen med gruppeinterviewet gået tabt.

Selvom intervieweren så vidt muligt skal holde sig i baggrunden, skal

hun/han dog gå ind og styre dominerende gruppemedlemmer. Ellers breder

de sig ud over alle emner, inkl. de irrelevante. Andre medlemmer skal stimu-

leres til at fremsætte deres synspunkter, ellers drukner de i mængden.

Det gør ikke noget, at interviewet til tider bliver kaotisk, tværtimod.

Ordet skal være frit, og der må ikke danne sig “rigtige” og “forkerte” menin-

ger på grund af ordstyreren.

På båndet opdager man ofte efterfølgende, at der fremkom spændende

emner i diskussionen, som ordstyreren ikke nåede at opfatte i farten. Man

opdager som regel også, at noget af det, man troede var vildspor, i virkelig-

heden er yderst relevant. Ønsker man at udforske det nyfremkomne emne,

kan man vælge at foretage yderligere interviews, eller man kan udarbejde et

nyt projekt med fokus på det relevante emne.

Intervieweren skal være opmærksom på sin egen forforståelse og hold-

ninger. Intervieweren kan ikke være fuldstændig objektiv, men skal forsøge

at være så åben, lyttende og fordomsfri som muligt (se afsnit 9.5).

11.9 Fokusgrupper – fokus på et bestemt emneEn fokusgruppe er en særlig form for gruppeinterview. I fokusgruppeinter-

views er der typisk meget interaktion1) mellem interviewpersonerne og

interviewet er fokuseret om et emne bestemt af intervieweren.


1) Interaktion forstås som en vekselvirkning eller et samspil mellem mennesker.


Deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en

del af interaktionen i en samtale. Et eksempel på en brugerundersøgelse,

hvor fokusgruppeinterviews er relevante, er ved en diskussionen af patien-

ters oplevelser af, hvordan de blev medinddraget i deres behandling, og på

hvilke måder de mener, at sygehusafdelingen skal/kan medinddrage patien-

ten på en optimal måde.

Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emnefokus gør dem

som metode særligt velegnede til at producere data, der siger noget om

meningsdannelse i grupper og menneskers sociale erfaringer. Hvad gør folk?,

hvor?, hvornår?, sammen med hvem?, hvordan oplever de det? og hvordan

bliver oplevelsen brugt til at forstå andre situationer?

Fokusgrupper er specielt gode til at producere data om mønstre i grup-

pers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Man får noget at vide om,

hvad det er, en gruppe af mennesker kan blive enige om (eller det modsat-

te) indenfor en række emner. Fokusgrupper er også gode til at belyse nor-

mer for gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier, 2002).

11.9.1 Styrker og svagheder ved brug af fokusgrupper

Fokusgrupper er gode til at producere data om menneskers fortolkninger,

interaktioner og normer, hvorimod de er mindre velegnede til at producere

data om individers livsverdener 2). Social kontrol3) i fokusgruppen kan hin-

dre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem.

Deltagerne spørger ind til hinandens udtalelser og kommenterer hinan-

dens erfaringer og forståelser ud fra en særlig forforståelse, som man som

interviewer ikke har. Tilgengæld består svagheden i, at man skal tage højde

for gruppeeffekter, som kan opstå, når den sociale interaktion er kilden til

data.

11.9.2 Struktur under fokusgruppen

Jo mere struktureret et fokusgruppeinterview skal være, jo mere involvering

fra intervieweren kræver det. Jo flere specifikke spørgsmål, jo mere struktu-

reret bliver interviewet. I det følgende er skitseret tre forskellige typer fokus-

gruppeinterview og deres anvendelsesmuligheder:


2) Livsverden vil sige, den verden mennesker subjektivt opfatter at leve i.3) Social kontrol vil sige, at der er ting, som ikke er socialt tilladelige at sige eller gøre indenfor en

gruppe.


• En løs model med meget få og meget brede, åbne spørgsmål. Egner sig

godt, hvor fokusgruppen fungerer som en udforskende (eksplorativ)

undersøgelse eller forstudie til survey. Deltagerne skal så vidt muligt

vælge, hvad og hvordan de taler om et emne indenfor en bred ramme. Et

eksempel kan være en drøftelse af, hvordan patienten oplever ventetiden

i skadestuen.

• En stram model med flere og mere specifikke spørgsmål. Egner sig bedst

til projekter, hvor der er mere fokus på indholdet af diskussionerne end

på, hvordan interaktionen udfolder sig blandt deltagerne. Den stramme

model kan godt bruges eksplorativt, når man vil have så mange forskel-

lige synspunkter frem som muligt. Modellen egner sig bedst til projek-

ter, hvor intervieweren/“forskeren” har relativ stor viden om emnet. Et

eksempel kan være patienternes forslag til, hvordan ventetiden i skade-

stuen gøres mere tålelig.

• En tragtmodel er en kombination, hvor man starter åbent, og slutter

mere struktureret. Et eksempel kan være, at patienter først drøfter deres

oplevelser omkring ventetiden i skadestuen for derefter at komme med

forslag til forbedringer.




EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE TIL EN FOKUSGRUPPE

(FORHOLDSVIS LØS MODEL):

1. Emne

Hvad er I mest optaget af, når det gælder indlæggelsen?

• I skal diskutere emnet, indtil det er klart for jer, hvad der er vigtigt,

og hvad der ikke er vigtigt under indlæggelsen.

2. Emne

Vil I beskrive et eller flere forhold under indlæggelsen, som I forbinder

med tryghed?

• I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvad der for jer skaber

tryghed, og hvad der skaber utryghed under indlæggelsen.

3. Emne

a) Hvis gruppen ikke har talt om informationen under første del af

fokusgruppeinterviewet:

Jeg er forbavset over, at ingen har nævnt informationen i jeres snak

om indlæggelse og tryghed.

Under indlæggelsen, forbinder I da tryghed med information

– eller betyder det ikke noget?

b) Hvis gruppen har talt om information under første del af fokusgruppe-

interviewet:

En af de ting, jeg har hørt flere nævne er, at information er forbundet med,

hvad I forstår som tryghed.

Under indlæggelsen, hvordan har I da oplevet informationsniveauet?

4. Emne

Hvordan kan den enkelte patient og dennes familie håndtere spørgsmål om

tryghed og information under indlæggelsen?

• I skal diskutere spørgsmålet, indtil det står klart for jer, hvor I er enige og

uenige, prøv gerne at overbevise hinanden.


12. Analyse

Valg af analyse afhænger ligesom udvælgelsen af metoder af formålet med

undersøgelsen. I dette afsnit gennemgås fremgangsmåder og analysetrin for

den meningskondenserende og meningsfortolkene analyse, som introduce-

res af Steinar Kvale (1997).

Meningskondenserende analyse medfører, at de interviewedes udtrykte

meninger trækkes sammen til kortere formuleringer. Lange udsagn sammen-

fattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omfor-

muleres i færre ord. Meningskondensering medfører således, at lange inter-

viewtekster reduceres til kortere, mere præcise formuleringer. Der skabes

således overblik over datamaterialet ved at fremhæve og organisere data i

temaer. Det er vigtigt at man prøver at bevare den interviewedes sprogbrug

i kondenseringen.

Meningsfortolkning går videre end strukturering af interviewet. Her sker

en dybere fortolkning af udsagn i interviewet. Fortolkningen kan ske på bag-

grund af interviewet som helhed eller på baggrund af teori. Fortolkningen

sætter udsagnene i en ny kontekst/sammenhæng og indenfor en bredere

ramme. I modsætning til meningskondensering, der mindsker teksten, fører

meningsfortolkning ofte til en tekstudvidelse.

12.1 Fire analysetrin – analyse under og efter interviewetDet første trin i interviewet består i, at interviewpersonerne beskriver deres

subjektive oplevelser i forhold til et emne. De fortæller spontant, hvad de op-

lever, føler og foretager sig. Der er ikke megen fortolkning eller forklaring,

hverken fra den interviewedes eller interviewerens side.

Det andet trin vil være, at interviewpersonerne selv opdager nye relationer

i løbet af interviewet, ser nye betydninger i, hvad de oplever og gør. De inter-

viewede begynder selv at se nye sammenhænge i deres oplevelser på grund-

lag af deres spontane beskrivelser, uden fortolkninger fra interviewerens

side. En patient, der beskriver travlheden blandt personalet, kommer for

eksempel til at tænke på, hvordan det påvirker stemningen på afdelingen.

På tredje trin kondenserer og fortolker intervieweren under interviewet

meningen af det, den interviewede beskriver, og “sender” meningen tilbage.



Den interviewede har så mulighed for at svare, fx: “Det var lige netop det,

jeg forsøgte at sige” eller “Nej, det var ikke lige præcis sådan, jeg havde det.

Det var mere ligesom…” Denne dialog fortsætter ideelt set, indtil der kun

er én mulig fortolkning tilbage, eller til det er fastslået, at interviewpersonen

har mange og muligvis modstridende forståelser af et emne. Denne inter-

viewform er forbundet med en løbende “direkte fortolkning” med mulig-

hed for at bekræfte eller tilbagevise interviewerens fortolkninger “på stedet”.

Resultatet kan derved blive et “selvkorrigerende” interview.

På det fjerde trin fortolkes det udskrevne interview af intervieweren. Der

kan skelnes mellem tre led i denne analyse; først en strukturering af inter-

viewmateriale, det vil sige en samling af afsnit, der handler om det samme.

Næste led består i en afklaring af materialet, hvorved det bliver tilgængeligt

for analyse; fx ved at eliminere overflødigt materiale såsom sidespring og

gentagelser og sondrer mellem væsentligt og uvæsentligt. Hvad der er væ-

sentligt eller uvæsentligt afhænger så igen af formålet med undersøgelsen og

dens teoretiske forudsætninger. I den egentlige analyse udvikles interview-

enes meningsindhold. Interviewpersonernes egen forståelse bringes frem i

lyset, ligesom der fra “undersøgers/forskers” side lægges nye perspektiver og

teorier ned over fænomenerne.

12.2 Fremgangsmåde ved analysen efter interviewet (menings-kondensering)

• Hele interviewet læses igennem, så der opnås en fornemmelse af hel-

heden.

• “Betydninger” bestemmes således, som de udtrykkes af interviewperso-

nerne.

• Det tema, der dominerer en “betydning”, udtrykkes så enkelt som

muligt. Interviewpersonens svar læses fordomsfrit, og udsagnene tema-

tiseres.

• Der stilles spørgsmål til “betydningerne” ud fra undersøgelsens specifik-

ke formål. Undersøgelsens hovedspørgsmål er fx “Hvordan er patienters

oplevelser med indlæggelsen på et sygehus?” og “Hvordan kommer det

til udtryk?” Man bearbejder betydningsenhedernes temaer med spørgs-

mål som fx “Hvad siger dette udsagn mig om patienters oplevelser?”

• De væsentlige temaer i interviewet bliver som helhed knyttet sammen i

et beskrivende udsagn. Metoden indebærer således en kondensering



(sammentrækning) af de udtrykte betydninger i mere og mere centrale

betydninger, hvad angår patienters oplevelser.

For at få så meget ud af data som muligt er det vigtigt at kende sit datama-

teriale godt inden analysen går i gang (fx ved selv at skrive interviewene

ind).



13. Afrapportering

Der er ingen faste procedurer for, hvordan man præsenterer en kvalitativ

interviewundersøgelse. Rapportens indhold afhænger af, hvem der skal læse

den. Hvis læserkredsen er kollegaer, skal rapporten formentlig opfylde

andre krav, end hvis læserkredsen er patienter.

Rapporten skal som hovedregel indeholde svar på spørgsmålene “hvad”

(problemstilling),“hvorfor” (formål/relevans) og “hvordan” (metode). Ana-

lysen kan inddeles i temaer, som dannes på baggrund af interviewene og

problemstillingen.

Det kan være en god idé at indlede rapporten med et resume, hvori

hovedkonklusionerne præsenteres. Dette kan virke som en appetitvækker,

og samtidig giver det den travle læser en mulighed for på kort tid at orien-

tere sig. (Se i øvrigt tjeklisten i bilag 1 som inspiration til, hvilke afsnit der

kan indgå i en rapport).

13.1 Retningslinjer for rapportering af interviewcitaterI afrapporteringen af kvalitative undersøgelser gør citater teksten levende.

Desuden giver citater analyserne vægt. Kvale (1997) opstiller en række anbe-

falinger og retningslinier i forbindelse med rapportering af interviewcitater:

1. Citaterne bør have forbindelse med den almindelige tekst

En referenceramme til forståelse af specifikke citater og fremsatte fortolk-

ninger skal fremlægges. Rammerne kan variere fra interviewpersonernes

subjektive oplevelser til de teoretiske modeller. Det vil hjælpe at gengive

citatets sammenhæng, herunder det spørgsmål, der har fremkaldt et givet

svar. Læseren vil så vide, om et bestemt emne blev introduceret af interview-

eren eller af interviewpersonen, og om spørgsmålet på en eller anden måde

ledte frem til et bestemt svar.

2. Citaterne bør være fortolkede

Det skal tydeligt angives, hvilket synspunkt et citat belyser, beviser eller mod-

beviser. Det skal ikke være op til læseren at gætte sig til, hvorfor dette speciel-

le udsagn præsenteres, og hvad man måtte have fundet så interessant ved det.



3. Der bør være balance mellem citater og tekst

Citaterne bør ikke udgøre mere end halvdelen af teksten i et kapitel. Når der

bringes interviewcitater fra mange interviewpersoner med hver deres sær-

lige udtryksmåde, kan mange citater og kun få forbindende kommentarer

og fortolkninger virke kaotiske sprogligt set.

4. Citaterne bør være korte

Maksimumlængden af et interviewcitat er sædvanligvis en halv side. Læ-

serne kan miste interessen, hvis citaterne er alt for lange, ofte fordi disse

lange interviewpassager indeholder mange forskellige dimensioner, hvilket

gør det svært for læseren at finde den røde tråd. Hvis der skal præsenteres

længere passager, bør de brydes op og knyttes sammen af kommentarer og

fortolkninger.

5. Brug kun det bedste citat

Hvis to eller flere interviewpassager illustrerer samme pointe, skal man kun

anvende det bedste, det mest omfattende, illustrerende og velformulerede

udsagn. Det er i dokumentationsøjemed tilstrækkeligt at sige, at andre inter-

viewpersoner har givet udtryk for samme synspunkter. Hvis der er mange

forskellige svar på et spørgsmål, er det praktisk at præsentere flere citater for

at påpege variationen i synspunkter.

6. Interviewcitater bør gengives i skriftlig stil

Ordrette udskrivelser af mundtlig tale med gentagelser, sidespring, pauser,

hm’er og lignende er vanskelige at læse. For at lette forståelsen bør inter-

viewpersonens spontane mundtlige tale gengives i en læselig, skriftlig tekst-

form i den endelige rapport. For at være tro mod den interviewedes oprin-

delige udsagn kan der henvises til bilag med den originale interviewudskrift.

7. Der skal være et enkelt tegnsystem for redigering af citaterne

De interviewpassager, der præsenteres i den endelige rapport, er mere eller

mindre redigerede. Person- og stednavne, der krænker fortroligheden, skal

ændres. For at læseren kan vide, hvor meget citaterne er redigeret, skal redi-

geringsprincipperne fremlægges, helst sammen med en enkel liste over sym-

boler for pauser, udeladelser og lignende.



14. Brugerpanel (variant af gruppeinterview)

Et brugerpanel er en kvalitativ dataindsamlingsmetode, som er særlig vel-

egnet til at udpege områder, som kan danne udgangspunktet for en efterføl-

gende spørgeskemaundersøgelse. Gennemførelse, analyse og afrapportering

af brugerpanelet kræver relativt få ressourcer for sygehusafdelingen. Bruger-

panel er en form for gruppeinterview, som bygger på elementer fra forskel-

lige kvalitative metoder som fokusgruppeinterviews, fremtidsværksted og

affinitetsdiagrammer (Jørgensen P, Mainz J, Rosenberg R, eds. Psykiatri.

Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling, 2002). Metoden er

anvendt i Århus Amt siden 1990’erne og er også anvendt på en række syge-

husafdelinger i Københavns Amt.

14.1 FormålSygehusafdelingen kan anvende metoden til at belyse patienternes behov,

ønsker og prioriteringer med henblik på

• at udpege indsatsområder for kvalitetsarbejdet ud fra patienternes per-

spektiv

• at hente inspiration til efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, som

tager udgangspunkt i patientperspektivet

• at generere ideer til forbedringer

14.2 Metodens styrker og begrænsningerEn væsentlig styrke ved metoden er, at deltagerne i forbindelse med brain-

stormen kan inspirere hinanden. Det er derfor muligt at indsamle mange

udsagn og opnå nuanceret indsigt i, hvad deltagerne finder væsentligt.

Metoden har også en væsentlig fordel i forbindelse med dataindsamlingen,

idet datamaterialet er defineret af deltagerne, og at der ikke efterfølgende er

behov for at foretage fortolkninger af materialet. Dette betyder ligeledes, at

analysearbejdet er begrænset. Ved brugerpanelmetoden indsamles der op-

lysninger om hvilke aspekter af indlæggelsen, der kan være mulige problem-

områder ud fra patienternes perspektiv. Når metoden kombineres med en



efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, som indeholder spørgsmål om de

emner, som blev prioriteret i brugerpanelet, sikres det, at spørgeskemaet

beskæftiger sig med forhold, der er relevante ud fra patienternes perspektiv.

Spørgeskemaundersøgelsen kan på den anden side give et repræsentativt

billede af patienternes vurderinger inden for disse.

En væsentlig begrænsning ved metoden er, at der ikke opnås dybdegåen-

de indsigt i deltagernes oplevelser, som det er tilfældet med individuelle

interviews og traditionelle fokusgruppeinterviews. Men dette er som nævnt

heller ikke formålet. Metoden har en væsentlig styrke, når den kombineres

med efterfølgende spørgeskemaundersøgelser, mens den giver for lidt viden,

når den står alene.

14.3 PlanlægningFor at skabe overblik og opnå en fælles forståelse for det genstandsfelt, der

undersøges (fx patientforløbet) anbefales det, at projektgruppen starter med

at beskrive og kortlægge de forskellige faser i patientforløbet og forskellige

handlinger/aktiviteter, der foregår i disse faser (se eksemplet i figur 14.1).

Når problemstillinger og temaer er fastlagt, kan formål og mål for undersø-

gelsen indkredses. Undersøgelsens problemstillinger og spørgsmål vil være

styrende for hele undersøgelsen.

Med henblik på at sikre, at der kan igangsættes en dialog i brugerpane-

let, er det nødvendigt at udpege nogle overordnede temaer, som deltagerne

skal drøfte. Temaerne skal naturligvis være relevante i forhold til undersø-

gelsens problemstillinger. Det er dog vigtigt, at der ikke introduceres for

mange konkrete temaer og udarbejdes detaljerede interviewspørgsmål, da

brugerpanelets resultater i givet fald kan risikere at komme til at afspejle

projektgruppens forforståelse. Nogle få overordnede temaer og åbne spørgs-

mål skal sikre, at brugerpanelet kommer til at dreje sig om forhold, som er

væsentlige udfra patienternes perspektiv, og der er mulighed for at opnå

viden om ukendte og eventuelt overraskende forhold vedrørende patienter-

nes perspektiv på behandlingsforløbet m.m.

I planlægningsfasen fastlægges det hvilke patienter, der skal udvælges og

hvilke udvælgelseskriterier, der skal anlægges for udvælgelsen. Desuden fast-

lægges det hvilke slags data, der skal indsamles, og hvordan det indsamlede

datamateriale skal behandles og analyseres. Endelig skal projektgruppen drøf-

te, hvordan undersøgelsens resultater skal anvendes og omsættes i praksis.



I forbindelse med udvælgelse af patienter til deltagelse i brugerpaneler-

ne kan det anbefales at tilstræbe en homogen gruppe, fx patienter med

samme diagnose, patienter med identiske behandlingsforløb o.lign.

Endelig skal gennemførelsen af brugerpanelerne planlægges praktisk.

Herunder skal der udarbejdes invitationsbrev, der skal findes lokaler, sørges

for forplejning mm.

14.4 SpørgsmålstyperBrugerpanelet kan anvendes til at besvare spørgsmål i relation til alle områ-

der af et patientforløb. Eksempler på spørgsmål kan være

• hvilke behov har du i forbindelse med indlæggelse på afdelingen?

• hvordan skal indlæggelsesforløbet være, for at du synes, det er godt?

Brugerpaneler kan i princippet dreje sig om alle faser og aktiviteter i et ind-

læggelsesforløb. Eksempelvis kan brugerpanelet fokusere på temaerne mod-

tagelse, udskrivelse, sammenhængende patientforløb, information og pårø-

rendekontakt. Spørgsmålene bør være åbne og brede, således at det sikres,

at brugerpanelet kommer til at dreje sig om forhold, som patienterne læg-

ger vægt på.

14.5 FormVed brugerpanelets gennemførelse kan der tages udgangspunkt i følgende

struktur:

• Moderator indleder og fortæller om formålet med brugerpanelet

• Brainstorm udfra åbningsspørgsmålene

• En assistent noterer ordret alle udsagn og sætter dem op på en væg eller

lignende

• Dialog med udgangspunkt i de noterede udsagn

• Nye udsagn med udgangspunkt i dialogen, noteres og sættes op

• Moderator og deltagere organiserer i fællesskab de forskellige udsagn

under forskellige temaer

• Deltagerne bedes om individuelt at prioritere udsagnene udfra, hvad de

finder mest og mindst vigtigt

• Afrunding ved moderator.



Brugerpanelet indeholder 3 faser. En brainstorm, en dialogfase og en priori-

teringsrunde.

Når brugerpanelet samles, står temaerne og et gennemgående spørgsmål

som overskrifter på flip-overs eller klistret op på væggen. Brugerpanelet

indledes med, at moderatoren (intervieweren) stiller et på forhånd forbe-

redt spørgsmål. Deltagerne svarer i vilkårlig rækkefølge og kan reflektere på

hinandens svar. Moderatoren skal være så lidt styrende som muligt og bør

ikke foretage fortolkninger af de fremkomne udsagn. Moderatoren bør lytte

og eventuelt stille få afklarende spørgsmål. I gruppeinterviews forekommer

det ofte, at der blandt gruppens medlemmer er personer, som er meget sty-

rende, og andre, som er mere tilbageholdende. Det er vigtigt, at moderato-

ren sørger for, at alle i gruppen for mulighed for at komme til orde.

Referenten noterer alle udsagn på store post-it sedler, så alle kan se dem og

sikrer, at de enkelte deltagere forstår udsagnet. Post-it sedlerne klistres op på

væggen – grupperet under nogle på forhånd definerede overordnede tema-

er. Fremkommer der under brugerpanelet nye temaer, som er relevante i


Figur 14.1


forhold til brugerundersøgelsens problemstillinger, introduceres disse

temaer. Intervieweren sikrer, at alle temaer bliver belyst, at alle udsagn ud-

dybes, og at alle panelets deltagere bidrager. Det er vigtigt, at intervieweren

er i stand til at skabe en atmosfære, som fremmer deltagernes engagement

og tryghed.

Når alle temaer er blevet tilstrækkeligt belyst, afsluttes brainstormen.

Udsagnene kommenteres efterfølgende af deltagerne. Dette har til formål

at sikre, at de skrevne udsagn er præcise og udtrykker det, som er blevet sagt

af patienterne. Sammen med deltagerne sikres det, at hvert af udsagnene er

placeret under de temaer, hvor de hører hjemme.

Brugerpanelet afsluttes med, at deltagerne prioriterer udsagnene efter,

hvor vigtige de er. Dette gøres konkret ved, at deltagerne får udleveret et

antal grønne og et antal røde klistermærker. De grønne mærker klistres på

de udsagn, som deltageren finder væsentligst, og de røde sættes på de

udsagn, som deltagerne finder mindst vigtige. Prioriteringen viser hvilke

udsagn, patienterne finder mest vigtige og hvilke udsagn, deltagerne finder

mindst vigtige. Prioriteringen er på ingen måde repræsentativ, men kan give

en pejling på hvilke af en række udsagn, der er væsentlige og hvilke udsagn,

der eventuelt kun er udtryk for en enkelt deltagers personlige holdning.

14.6 Databehandling og analyseEfter gennemførelse af brugerpanelet renskrives udsagnene i et temaopdelt

diagram (eksempel figur 14.2 på sider 51 og 52). Diagrammet giver inspira-

tion til udarbejdelsen af et spørgeskema og kan også i sig selv give inspira-

tion til det fremtidige kvalitetsarbejde.

14.7 TidsforbrugEt brugerpanel varer typisk 2-3 timer. Det anbefales, at der minimum afhol-

des to brugerpaneler af hensyn til resultaternes pålidelighed. Ofte vil der

kunne opnås ny viden ved afholdelse af flere brugerpaneler. Afhængig af

hvor mange ressourcer, der er til rådighed til projektet, kan det anbefales at

fortsætte, indtil der ikke opnås væsentlig ny viden.




Figur 14.2 Diagram for brugerpanel med døgnindlagte psykiatriske patienter

Forklaring:

De emner, der fremkom under brugerpanelerne er ordnet under overordnede temaer. (+) viser antalpatienter, der mente at emnet var vigtigt og (-) antal patienter, som mente, at emnet ikke var vigtigt.

Ventetid

• der skal ikke være ventetid/ingen venteliste(4 +)

Med/-selvbestemmelse

• fravalg af kontaktperson(4+)

• selvvalg/kontaktperson(2)

• alle tager del i opgaverne(2-)

• patienten skal have reel medindflydelse

Behandling, pleje og terapi

• psykologer er meget vigtige(1+)

• samtalegrupper med samme “type” patienter(1+)

• hurtigere beslutninger(1+)

• flere pædagoger, som er livlige(1-)

• fornyelse af aktiviteter

• personalet arbejder videre med forslag til aktiviteter

• bredt tilbud af aktiviteter

• pædagogen skal ikke “spille” psykolog

• samarbejde mellem forskellige personalegrupper

• plads til spontanitet

Information

• personalet skal tale sammen, så man ikke skalfortælle det samme flere gange(1+)

• personalet skal inddrage de pårørende i forløbet(3+/1-)

• personalet skal informere de pårørende(1-)

• vigtigt at vide, hvem der er ens kontaktpersoner

• information i de første dage er vigtigt

• vigtigt med information mellem personalet, såpersonalet er informeret om den enkelte patient

• journalen skal ikke være “hemmelig”

• de pårørende skal informeres løbende i forløbet

• journalen skal være tilgængelig

• personalet skal give information om sygdom-men til de pårørende

Pårørende

• patienten skal give tilsagn om, at personalet måinddrage de pårørende(2+)

Observation

• feedback på observation(3+)

• dialog omkring observationen

Fysiske rammer

• eneværelser(3+)

• omgivelserne skal være “hjemlige” – ikke ligneet hospital(2+)

• behov for flere opholdsrum(1-)

• der bør være lidt mere rod(2-)

• afdelingerne skal være små

• mulighed for ro

• dyr udenfor, f.eks. kanin

• musikrum



Medpatienter

• ingen overbelægning(2+)

• solidaritet mellem patienterne(1+)

• rart med husdyr(2-)

• patienter, som venter på døgninstitution, skalvære for sig selv

• rart at kunne snakke med medpatienter

• individuel hensyntagen

• målrette aktiviteterne efter patientgrupperne

• samle patientgrupperne efter diagnoser

Morgenmøde

• morgenmødet er vigtigt(1+)

• morgenmødet slås sammen med morgenmaden(2-)

• information, om man skal tale med lægen

• alle skal deltage på morgenmødet

Forplejning

• maden skal være varm(1+)

• kioskvogn skal køre til psykiatrisk afdeling (1+)

• patienterne skal selv lave mad(1+)

• mulighed for at få de ting, man har brug for(1-)

• der skal være mad nok

• ikke “bunke”-mad

• ikke mad fra sygehusets køkken

• selv bestemme mad/aftensmaden

• den varme mad skal være god

• mulighed for at købe cigaretter af personalet,hvis man ikke har mulighed for at gå ud selv

Forvisitation, indlæggelse/modtagelse

• støtte på den 1. dag er vigtigt(4+)

• få et kort med lægens navn (visiterende læge),inden man går over på afdelingen(3+)

• få et kort med navn på den ordinerede medicin(2+)

behandling, pleje og terapi

• vigtigt med ambulant behandling bagefter langsom udtrapning(3+)

Personalekontakt, kommunikation

• mulighed for at skifte kontaktperson(5+)

• mere psykolog-tid/flere psykolog-samtaler(4+)

• ligeværdighed mellem patienten og personalet(2+)

• personalet skal ikke tale ned til en(2+)

• altid åbne døre(2+)

• personalet skal ikke “dømme en på forhånd”(1+)

• personalet skal være i stand til at ændre opfat-telse af patienten i forløbet(1+)

• personalet skal ikke være lukket overfor forslag

• personalet skal have mere kompetence

• mere aktivt personale

• personalet skal være imødekommende

• personalet skal have tid til at lytte

• vigtigt med naturlig samtale med patienten

• personalet skal altid være tilstede



Hvordan vurderer du

indholdet af den skriftlige

information, du fik under

indlæggelsen?

Virkelig godt

Godt Dårligt Virkelig dårligt

Hvordan vurderer du

omfanget af information,

du fik under indlæggelsen?

Alt for meget

Formeget

Passende For lidt

Alt forlidt

Spørgsmål til spørgeskemaet

15. Kombination af kvalitative og

kvantitative metoder

Kvalitative og kvantitative metoder kan med fordel kombineres og supplere

hinanden i brugerundersøgelser. Forskellige typer data om samme emne

kan undersøge pålideligheden.

Når der arbejdes med komplekse, multidimensionelle problemstillinger,

kan der være forskellige fortolkninger af samme fænomen. Det kan højne

gyldigheden af undersøgelsens resultater, hvis kombinationen af flere meto-

der kan producere viden om fænomenets forskellige dimensioner eller for-

tolkninger. Desuden giver en kombination af metoder mulighed for at an-

skue problemstillingen fra forskellige vinkler.

Det sker ofte, at et emne afsøges for relevante problemstillinger gennem

kvalitative metoder, hvorefter de relevante hypoteser testes kvantitativt. Så-

ledes kan interviewudsagn præcisere undersøgelsens fokus og danne grund-

lag for spørgsmålsformuleringer.

Eksempel på interviewudsagn

Patient: “Jeg fik ikke alt den skriftlige information om min sygdom, som jeg

havde brug for, men til gengæld var den skriftlige information, jeg fik, meget

godt skrevet”.

I andre tilfælde kan det være relevant at tage udgangspunkt i en spørgeske-

maundersøgelse og følge op med kvalitative interviews. På den måde kan de

statistiske fund gøres meningsfulde og forståelige.



16. Etiske spørgsmål i

undersøgelsens faser

Der kan opstå forskellige etiske spørgsmål i forbindelse med kvalitative

undersøgelser. Disse spørgsmål kan der tages højde for ved at overveje/gøre

følgende i undersøgelsens forskellige faser:

Planlægningsfasen

• Formålet med en interviewundersøgelse bør ikke alene betragtes med

hensyn til den søgte videns videnskabelige værdi, men også med hensyn

til forbedring af den menneskelige situation, der udforskes. Det vil sige,

at man skal overveje, hvor meget “ubehag” man vil udsætte interview-

personen for i forhold til, hvor vigtigt det er at fremskaffe viden.

• Man bør indhente interviewpersonernes informerede samtykke til at

deltage i undersøgelsen, sikre fortrolighed og overveje undersøgelsens

mulige konsekvenser for interviewpersonerne.

Under interviewet

• I interviewsituation skal det klargøres, hvorledes interviewpersonens

udtalelser er fortrolige, og der skal tages hensyn til interviewets konse-

kvenser for interviewpersonen, fx stress under interviewet og forandrin-

ger i selvopfattelsen. Man skal også tage i betragtning, at interviewet

muligvis kan nærme sig et terapeutiske interview.

Bearbejdning, analyse, verificering og rapportering:

• I udskrivningen af interview gør spørgsmålet om fortrolighed sig også

gældende, såvel som spørgsmålet om, hvad der vil være en loyal skriftlig

udskrift af en interviewpersons mundtlige udsagn.

• Etiske problemer i analysen er forbundet med spørgsmålet om, hvor

dybtgående og kritisk interviewene kan analyseres, og hvorvidt de inter-

viewede bør have indflydelse på, hvordan deres udsagn fortolkes.

• Viden skal rapporteres, så det er så sikret og verificeret (kontrolleret)

som muligt.

• Spørgsmålet om fortrolighed melder sig også, når interviewene skal rap-

porteres, og ligeledes spørgsmålet om den publicerede rapports konse-


kvenser for de interviewede og for den gruppe eller institution, de repræ-

senterer (Kvale, 1997:117).

I nogle tilfælde kan det være en god idé at sende analysen til de interview-

ede med henblik på at verificere tolkningen (dette afhænger dog af den valg-

te analyse – vil passe godt ved en fænomenologisk analyse og mindre godt

ved en kritisk analyse).



17. Litteraturliste

Andersen, Heine, Thomas Brante og Olav Korsnes (red.) (2001)

Leksikon i Sociologi. Akademisk Forlag.

Andersen, Heine (red.) (1994, 4. udgave)

Introduktion, videnskabsteori og metodelære. Samfundslitteratur.

Andersen, Ib (red.) (1990)

Valg af organisations sociologiske metoder – et kombinationsperspektiv.

Samfundslitteratur.

Halkier, Bente (2002)

Fokusgrupper. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag.

Hansen, Erik Jørgen og Bjarne Hjorth Andersen (2000)

Et sociologisk værktøj. Hans Reitzels forlag.

Holter, Harriet og Ragnvald Kalleberg (red.) (1996)

Kvalitative metoder i samfunnsforskning. Universitetsforlaget, Oslo.

Jacobsen, Jan Krag (1993)

Interview – Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag.

Karpatschof, Lone (1984)

Den fænomenorienterede casemetode – erfaringer fra en undersøgelse af

hustrumishandling. Tidsskrift for Nordisk Förening för pedagogisk

forskning, nr.3/4.

Koch, Lene og Signild Vallgårda (red.) (1996)

Samfundsmedicinske forskningsmetoder – en introduktion. Munksgaard.

Kvale, Steinar (1997)

Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

Hans Reitzels Forlag.

Kjær Jensen, Mogens (1991)

Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning. Social Forsknings

Instituttet, Rapport 91:1.

Maaløe, Erik (1996)

Case-studier – Af og om mennesker i organisationer. Akademisk Forlag.



Rienecker, Lotte med bidrag af Christian Kock, Signe Hegelund og

Peter Stray Jørgensen (1998)

Den gode opgave – arbejdsprocesser og kvalitetskriterier i opgaver på huma-

niora. Gyldendal.

Riis, Ole (2001)

Metoder på tværs – Om forudsætningen for sociologisk metodekombination.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Eksempler på kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger

gennemført med vejledning fra Enheden for Brugerundersøgelser

(kontakt Enheden for Brugerundersøgelser for yderligere information):

Falkenberg, Mitzi, Inge-Lise Nielsen, Birgitte Christensen, Kristen H.

Runager, Joan Christensen, Johanne Lind Rasmussen (december 2000)

Hvilke ønsker har apopleksipatienter og deres pårørende til et indlæggelses-

forløb? – En proces fra belysning af problemområde til udvikling af et spørge-

skema til patienter og pårørende. Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i

Herlev.

Herning, Margrethe og Ghita Stephensen (oktober 2002)

Indlæggelse i forbindelse med koronararteriografi – en interviewundersøgelse

om patienters vurdering af pleje og oplevelser i forbindelse med indlæggelse

på kardiologisk afdeling P-404, KAS Gentofte. Kardiologisk afdeling, KAS

Gentofte

Petersen, Jeanne Vejlø, Jane Meinung, Lis Kofoed Borrild (maj 2002)

Egenomsorg og ambulant operation af grå stær. Een undersøgelse og analyse

af patienters mestring af egenomsorg og de faktorer, der påvirker aktiviteten.

Øjenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev.

Rosengreen, Anja (december 2002)

Fysioterapi til brystopererede – et kvalitetsudviklingsprojekt. Fysioterapi-

afsnittet, Amtssygehuset i Herlev.

Aaskov, Lone (november 2001)

Stuegang for hvem? – Et tværgående kvalitetssikringsprojekt om stuegang

på medicinske afdelinger i Københavns Amt 2000-2001. Afdeling F, KAS

Gentofte.



Bilag 1 Tjekliste ved planlægning og

afrapportering af kvalitative

brugerundersøgelser

Nedenstående tjekliste er omfattende, men ikke nødvendigvis udtømmende.

Alligevel vil en redegørelse for alle disse punkter sikkert virke overvældende

på mange. Hvor meget, der skal med i den endelige rapport, må man derfor

afgøre efter at have foretaget sin egen målgruppeanalyse. Hvad angår række-

følgen, skal listen ikke nødvendigvis følges. Fx vil det være en lettelse for

mange, hvis man placerer afsnit V om konklusioner og anbefalinger i begyn-

delsen af rapporten, således at den travle læser hurtigt kan finde frem til det

væsentligste. Mogens Kjær Jensen (1991) har udarbejdet følgende tjekliste:


I. Formålet med undersøgelsen

■■ A. Undersøgelsens kontekst

1. Hvordan opstod undersøgelsen?

2. Hvem foretages undersøgelsen for?

3. Hvordan finansieres undersøgelsen?

4. Hvordan blev de, der skulle gennemføre undersøgelsen, udvalgt?

■■ B. Undersøgelsens sigte

1. Hvilke spørgsmål skal besvares ved undersøgelsen?

2. Hvorfor skal disse spørgsmål besvares?

3. Hvilke handlinger forudses, eller hvilke beslutninger skal tages som

følge af undersøgelsen?

II. Metodiske beslutninger

■■ A. Metodernes egnethed

1. Hvordan hænger de anvendte metoder sammen med de stillede

undersøgelsesspørgsmål?

2. Hvad er de anvendte metoders styrke og svaghed, set i lyset af

undersøgelsens formål?

■■ B. Hvilke beslutninger blev der taget angående undersøgelsesdesign

og udvalgsmetoder, af hvilke grunde og med hvilke konsekvenser?

1. Hvilke situationer blev udvalgt?

2. Hvilke tidsperioder blev udvalgt?

3. Hvilke personer blev udvalgt?



III. Præsentation af data

■■ A. En beskrivelse af projektet, der skal undersøges

1. Projektets opståen og historie.

2. Projektets aktiviteter, processer og mål.

3. Karakteristik af patienter og medarbejdere.

■■ B. Beskrivelser af fund og resultater organiseret omkring undersøgelsens

spørgsmål og emner.

1. Beskrivende informationer baseret på observationer og/eller interview.

Hvad skete? Hvad blev der sagt?

2. Giv alle informationer, der er nødvendige for at sætte læseren ind i den

situation, der beskrives og undersøges.

■■ C. Analyse af data

1. Præsentation af mønstre, temaer og tendenser, som opstår af data.

2. Præsentation af kategorier, klassifikationssystemer og typologier.

3. Deltager-frembragte typologier, som forklarer deres synspunkter og

opfattelser.

4. Forsker-frembragte typologier.

■■ D. Fortolkninger og forklaringer

1. Forbindelser mellem kategorier og dimensioner.

2. Sammenhænge, faktorer, som synes at hænge sammen og gensidigt

afhængige områder

3. Bemærkninger om årsager og konsekvenser, inkl. hypoteser om

processer i projektet og deres udfald.

IV. Sandsynliggørelse af resultaterne

■■ A. Detaljer om de metoder, der i praksis blev brugt og rapportering af enhver

afvigelse fra de forventede procedurer

1. Hvordan blev undersøgelsen i praksis gennemført?

2. Hvordan blev data i praksis indsamlet?

■■ B. Resultaternes troværdighed

1. Diskussion af rivaliserende hypoteser og alternative forklaringer.

2. Analyse af negative eller afvigende tilfælde.

3. Forsker-effekten. Forskerens personlige rolle og perspektiver.

4. Referat af reaktioner hos deltagere eller andre, der har fulgt

forskningsprojektet.

V. Konklusioner og anbefalinger

■■ A. Hvad er de grundlæggende resultater?

■■ B. Hvad er betydningen af disse resultater?

■■ C. Anbefalinger

1. Deltagere, medarbejderes og andres anbefalinger.

2. Forskerens anbefalinger.



Bilag 2Eksempel på kvalitativ

brugerundersøgelse fra en

sygehusafdeling

Det følgende eksempel på anvendelse af kvalitativ metode i en brugerunder-

søgelse, er hentet fra Fysioterapiafsnittet, Københavns Amts Sygehus i Her-

lev. Undersøgelsen er gennemført og udarbejdet af fysioterapeut Anja

Rosengreen i 2001-02.

I det følgende vil der, ud over den forklarende tekst, være udsnit hentet

fra undersøgelsen. Afsnittene viser, hvordan den kvalitative metode kan

bruges i praksis.

Undersøgelsens baggrund

Oprettelsen af brystcentret i Herlev [i 2000 red.] nødvendiggjorde en om-

lægning af rehabiliteringsressourcerne, da der ikke blev tilført tilsvarende

nye ressourcer til fysioterapien. Det øgede antal henvisninger var en oplagt

lejlighed til at kigge nærmere på indholdet på det fysioterapeutiske tilbud

og undersøge, om tilbudet modsvarer kvindernes behov.

Et baggrundsafsnit bør indeholde relevante overvejelser om, hvorfor under-

søgelsen er iværksat, samt oplysninger om, i hvilken kontekst/sammenhæng

undersøgelsen finder sted.

I dette eksempel på en kvalitativ undersøgelse er der tre formål. Hvert

formål beskrives klart og entydigt, hvilket er en forudsætning for at lave en

grundig og fokuseret undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen er følgende

1. At afdække relevante problemstillinger i forhold til at imødekomme

brystkræftopereredes forventninger til det fysioterapeutiske rehabili-

teringstilbud, på Amtssygehuset i Herlev.


2. At undersøge, hvorvidt behandlingstilbuddet levede op til kvindernes

forventninger, samt registrere kvindernes selvoplevede effekt af rehabi-

literingen.

3. At kortlægge behovet for fysioterapeutisk rehabilitering.

I det følgende vil der for overskuelighedens skyld kun blive refereret til og

brugt eksempler fra det første formål.

Formålet leder frem til problemformuleringen. En problemformulering

kan bestå af et entydigt spørgsmål og gennemførelsen af den kvalitative

undersøgelse skal give svar på dette spørgsmål. Problemformuleringen er

styrende for resten af undersøgelsen, herunder hvilken metode der vælges,

hvilket fokus undersøgelsen skal have mv. I den velgennemførte undersøgelse

vil man, ved at slå op på konklusionsafsnittet, få direkte svar på spørgsmå-

let i problemformuleringen.

Problemformulering

“Hvilke forventninger har brystkræftopererede kvinder til den fysioterapeu-

tiske rehabilitering umiddelbart efter udskrivelse fra hospitalet?”

Efter at man har formuleret sit problem, skal det overvejes, hvilke(n) meto-

de(r), der bedst kan belyse problemstillingen.

Et metodeafsnit bør indeholde overvejelser om, hvilke(n) kvalitative

metode(r) der er valgt, samt begrundelser for metodevalget. I den gode

kvalitative undersøgelse er det en forudsætning, at andre læsere punkt for

punkt kan følge med i, hvordan dataindsamlingen er gennemført og hvor-

dan resultaterne fra den efterfølgende analyse er fremkommet.

Ud over, at andre skal kunne følge, hvordan dataindsamling og resulta-

ter er fremkommet, bevirker grundige metodeafsnit også, at man som “for-

sker” bliver langt mere stringent og fokuseret i sin undersøgelse. En udfør-

lig metodebeskrivelse tvinger forskeren til at gennemtænke samtlige ele-

menter i undersøgelsen. I kvalitative undersøgelser, hvor datamængden ofte

er omfattende, kræver det en høj grad af stringens, hvis man ikke skal druk-

ne i data og dermed ende med en ufokuseret undersøgelse, som ikke giver

svar på det, man ønskede.




Metode og undersøgelsedesign

Da formålet er at afdække forskellige problemstillinger, er det valgt at gen-

nemføre semistrukturerede interviews. Som professionelle har vi en forvent-

ning til og en erfaring for, hvilke problemstilinger kvinderne konfronteres

med som brystkræftopererede. Dette er ikke nødvendigvis hele sandheden,

og vi ønsker derfor at få så mange af kvindernes overvejelser med som prak-

tisk muligt. Dog er der visse emner, intervieweren på forhånd ønskede at

høre deltagernes mening om.

Overvejelserne om den valgte dataindsamlingsmetode, fx kvalitative inter-

views, bør beskrives, ligesom hvor og hvordan interviewene skal gennemfø-

res. Det bør fremgå, hvordan interviewguiden er fremkommet, således at

processen fra problemformulering over forskningsspørgsmål til spørgsmå-

lene beskrives. Overvej ligeledes datagrundlaget, herunder hvilke undersø-

gelsespersoner der skal indgår i undersøgelsen, og hvilke patientgrupper der

skal fravælges.

Ud over overvejelserne vedrørende metode, skal det gennemtænkes,

hvordan data påtænkes behandlet. Ligesom tilfældet var med metoden, bør

databehandling og analysemetode beskrives således, at andre kan få direkte

indblik i, hvordan de kvalitative resultater er fremkommet.

Analysemetode – Meningskondensering

1. Interviewdeltagernes beretninger inddeles i “Betydningsenheder”. Det

vil sige, at materialet redigeres efter indhold, og ikke længere er krono-

logisk opbygget. En betydningsenhed indeholder alle sætninger, der

omhandler et afgrænset delemne. Eksempelvis blev materialet fra første

dataindsamling, inddelt i udsagn, der beskrev deltagernes henholdsvis

fysiske og psyko-sociale situation samt udtalelser, der kunne knyttes

direkte til deres forventninger til det fysioteraputiske tilbud.

2. Betydningsenhederne tematiseres.

3. Med udgangspunkt i undersøgelsens formål og de emner, der ønskes

belyst, stilles spørgsmål til de kondenserede sætninger fra betydnings-

enhederne. (Eksempelvis: “Hvilke forventninger har IP til mobilisering”)


4. Svarene på disse analysespørgsmål udgør, sammen med den fysiotera-

peutiske vurdering, hovedteksten i analyseafsnittet.

Metoden er valgt for at kunne stille interviewpersonernes ukommenteredee-

gen-fortolkninger op imod den fysioterapeutiske vurdering, vi som behandle-

re foretager i større eller mindre grad, ved hver eneste patient vi møder. Ved

samtidig at foretage en fysioterapeutisk analyse af den enkelte kvinde, bli-

ver eventuelle kontraster blotlagte.

Efter gennemgangen af analysemetode følger selve analysen af det indsam-

lede datamateriale. Datamaterialet tematiseres og beskrives, for til sidst at

analyseres ved hjælp af analysespørgsmål. I det følgende er der vist et udsnit

fra en kvalitativ analyse. Eksemplet er taget med her for at vise, hvordan

resultaterne fra en analyse af kvalitativt datamateriale kan præsenteres.

Analyse

Interviewperson (IP) 1

IP er 68 år, gift og har 4 børn. IP er pensioneret, men har tidligere arbejdet i

butik. IP har fået foretaget lumpektomi med axildissektion og skal efterføl-

gende modtage stråle- og antihormonterapi. IP var indlagt 3 dage i afdelin-

gen.

IP har ikke fået nogen information om funktionsniveau efter operation,

og hun har selv kun kendskab til en kvinde, der ikke kan bruge sin arm, og

en anden kvinde, der netop er død af sygdommen. Derfor har IP’s forventnin-

ger været lave. IP er glædeligt overrasket og føler, det går fint fremad fysisk.

IP beskriver de funktionsnedsættelser, hun har i forbindelse med operatio-

nen. IP betragter ikke funktionsnedsættelsen som unaturlig i forhold til den

nyligt overståede operation. IP har frygtet, at hun ikke længere ville kunne

spille klaver, men hun er lettet over, at det allerede kan lade sig gøre.

IP er helt klar over det vigtige i at have god støtte fra familien. Hun for-

tæller, at hun var ked af det på hospitalet og derfor ikke rigtigt havde glæde af

at snakke med de andre indlagte. En anden kvinde hun snakkede med,

kunne kun snakke om sin egen sygdom, og var i øvrigt blevet tappet for

væske 6 gange allerede, hvilket skræmte IP.




IP er allerede aktiv i forhold til at undersøge livsstilsændringer med bl.a.

kontakt til Kræftens Bekæmpelse. IP håber at kunne vende tilbage til sit

gymnastikhold ca. 2 mdr. efter operation og dermed vende tilbage til sit tid-

ligere funktionsniveau.

IP har desværre nogle triste historier i forbindelse med brystkræft tæt på.

Hun er naturligt nok angst for, om hun nu er helt rask.

IP er glad for tilbuddet om armgymnastik. Hun synes, at instruktionen

på afdelingen gik meget hurtigt, men mener, at hun får lavet øvelserne. Hun

regner med, at fysioterapeuten på armholdet ved, hvad der er bedst for hende

og hendes arm. Endvidere er IP ikke påbegyndt arvævsmassage, da hun

mener, hun fik at vide på afdelingen, at det skulle vente, til hun startede på

armholdet. IP har derudover ingen forventninger til konkret indhold, men

ser positivt på at skulle være sammen med andre brystopererede. Hun fore-

stiller sig, at holddeltagerne kan supplere og inspirere hinanden.

Konklusion på første del af undersøgelsen – på baggrund af analyse af

interviews med alle interviewpersonerne

Kvindernes forventninger til armholdet var få og ukonkrete. Hjulpet lidt på

vej af interviewer, udtrykte kvinderne dog forventning om en god oplevelse

ved at mødes med de andre brystopererede, de forventede at få fuld bevæ-

gelighed tilbage i opererede sides arm, og de forventede at lære teknikker til

arvævsmassage.

Derudover forventede kvinderne at få et øvelsesprogram, at de fik råd og

vejledning om eksempelvis lymfødem, og mulighed for at spørge en ekspert

om diverse bekymringer, de havde.

Efter analysen kan der i en opsummering gøres rede for de væsentligste

“fund” fra analysen. Det vil sige en kort og præcis beskrivelse af de vigtigste

resultater for de forskellige delelementer, som indgår i undersøgelsen.

Efter konklusionen er det relevant at diskutere undersøgelsens resultater

og det valgte undersøgelsesdesign. For eksempel at diskutere, hvilke overvejel-

ser resultaterne fra undersøgelsen har afstedkommet, hvordan resultaterne


vil påvirke hverdagen på afdelingen, hvad man evt. ville gøre anderledes ved

ny undersøgelse osv.

Det bør overvejes hvilke bilag, som er relevante at vedlægge til rappor-

ten. Bilag, som interviewguides og interviewudskrifter sætter andre læsere i

stand til kontrollere de resultater, der præsenteres i rapporten, idet andre

herved får mulighed for at få indblik i de mellemliggende undersøgelsestrin,

der har været i processen fra problemformulering til konklusion.

Herunder er der vist et eksempel på en semi-struktureret interviewguide.

Interviewguiden skal fungere som interviewers støttepapir under interview-

ene.

Interviewguide 1

Briefing: formål m. undersøgelse, anonymitet, varighed

Fysiske situation

• Hvilke fysiske gener oplever du?

• Hvilke funktionsnedsættelser oplever du?

• Kan du beskrive sammenhængen mellem din sygdom, behandling og

dine nuværende fysiske gener?

• Var du vidende om evt. fysiske gener før operationen? – Hvornår og hvor

fik du information?

Forventninger til fysioterapi

• Hvorfor har du valgt at modtage det fysioterapeutiske tilbud? – overvejede

du ikke at tage imod tilbuddet?

• Snakkede du med andre kvinder under indlæggelsen om fysioterapi?

• Hvordan oplevede du det fysioterapeutiske tilbud under indlæggelsen?

• Hvad forventer du, at tilbuddet indeholder?

• Hvad har du mest behov for lige nu? (fred, samtale, aktive øvelser, kon-

trol af operationsområde)

• Hvordan tror du, det fysioterapeutiske tilbud vil påvirke dig? (fysisk, psy-

kisk, socialt)

• Hvilke tanker har du gjort dig ift., at behandlingen foregår på hold?

(godt/skidt med ligestillede, nervøs for om individuelle detaljer overses,

nervøs for ikke at turde spørge/åbne op, nervøs for at åbne for meget op,

glad for at andre evt. stiller “de dumme spørgsmål”)

• Har du en idé til det “perfekte efterforløb”?



Psyko-sociale aspekter

• Er du sygemeldt? – og i så fald hvor længe regner du med, at du skal være

sygemeldt?

• Hvad tror du, der er afgørende for, hvornår du genoptager arbejde/nor-

malt funktionsniveau? (fysisk, psykisk?)

• Hvilke følelser har du ift. din fysiske tilstand?

• Hvordan påvirker din operation din kropsopfattelse lige nu? Hvis proble-

matisk – hvad kan evt. hjælpe? (fx fysioterapi, gode kropsoplevelser

(motion), samtale, tiden)

• Hvor stor en rolle spiller din ændrede krop ift. din seksualitet?

• Hvordan oplever du hverdagen lige nu?

• Hvilke tanker har du ift. din sygdom?, hvor får du “luft” for dine tanker?,

hvem snakker du med?

• Har du allerede nu overvejelser ift. evt. kontakter til andre organisationer

eller behandlere, når du er færdigbehandlet på Amtssygehuset? Hvilke

tanker gør du dig? (behov for samvær, angst for recidiv, gymnastik, livs-

stilsændringer)

• Hvilke tanker gør du dig ift. fremtiden? Hvordan tror du din sygdom/ope-

ration vil påvirke dit fremtidige liv?

• Hvilke overvejelser gør du dig ift. at tage vare på dig selv? (fysisk, psy-

kisk, socialt).

Debriefing: tak, tilbagemelding, reinterview, sidste øjebliks tilføjelser.



Documents

Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger · Eksempel på kvalitativ brugerundersøgelse fra en sygehusafdeling 61 Kvalitative brugerundersøgelser 5 Kvalitative_indhold3