Kvalitative metoder

12.9.2011

Dagsorden •  Kort opsamling fra sidste gang •  Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder •  Hvad er kvalitative metoder •  Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper •  Udvælgelse af interviewpersoner •  Invitation af interviewpersoner •  Udarbejdelse af spørgeguides •  Interviewteknik •  Opsamling •  Mini-evaluering

Opsamling fra sidste gang •  Metodiske overvejelser sikrer undersøgelser af

høj kvalitet. •  Nødvendigt for at vi svarer korrekt, på de

spørgsmål, vi vil besvare •  Man skal forholde sig til følgende:

–  Vil man arbejde kvantitativt eller kvalitativt? –  Hvordan indsamler man data? –  Har vi med en repræsentativ stikprøve at gøre? –  Stikprøvestørrelse, svarprocent osv.? –  Hvad med validiteten? Spørger vi rigtigt

Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser

•  Validitet og reliabilitet - typisk noget, man forholder sig til i forbindelse med kvantitative undersøgelser

•  Overvejelser omkring validitet og reliabilitet forudsætter, at der er en objektiv observerbar kerne af sandhed, som man kan afdække

•  I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at respondenterne har en holdning, som man som undersøger kan afdække

•  Positivistisk tankegang •  Ikke begreber, man bruger, når man arbejder kvalitativt

Kvalitative metoder •  Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser

og overvejelser, respondenterne gør sig. •  Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres

forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. •  Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger,

samfundselementer, sociale relation ol. får mening igennem vores fortolkning og forståelse af dem.

•  Eks. Forklar ord som ”velfærdsstat”, ”stress”, ”ledelse” osv.

•  Kommer ud af en humanistisk/hermeneutisk tradition •  Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og

længere interviews.

Kvalitativ metode

•  Oftest mere begrænset data-materiale med færre cases.

•  Til gengæld mere i dybden med den enkelte case.

•  Begrænsede muligheder for at generalisere.

Kvalitativ metode

•  Man bruger åbne ”hv-spørgsmål”. Hvordan?, hvorfor? Osv.

•  Data vil ofte være i form af lange interviews/samtaler med en eller flere personer

•  Databearbejdningen består af at fortolke og analysere

•  Eksempel: Fokusgrupper med vælgere om, hvorfor de har stemt på et givent parti. Eller hvad de tænker om partiets valgmateriale/plakater.

Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview

•  Vil man arbejde med fokusgrupper eller enkeltmandsinterviews?

•  Vigtig overvejelse •  Begge tilgange kan noget, som den anden tilgang ikke

kan •  Giver forskellige resultater •  Enkeltmandsinterview: Genstandsfeltet er den enkelte

persons tanker og holdninger •  Fokusgrupper: Genstandsfeltet er en gruppes forhandlen

og interaktion omkring et emne. •  Hvad vil man opnå? •  En mulighed er at kombinere de to tilgange

Enkeltmandsinterview

•  Kvalitative enkeltmandsinterviews: giver indsigt i den enkelte persons holdninger, tanker og følelser.

•  Man kan gå i dybden med den enkelte – får indblik i den enkeltes livsverden

•  Den enkelte får tid til at forklare og man har tid til at spørge ind

Enkeltmandsinterview

•  Ingen påvirkning fra andre (modsat fokusgruppen)

•  Måske lettere for interviewpersonen at være åbne og ærlige

•  Man kan måske lettere tale om lidt mere følsomme og personlige emner

Enkeltmandsinterview

•  Er velegnede, når man har brug for at ”komme ind under huden” på den enkelte

•  Hvis man har brug for at afdække, hvordan enkeltpersoner oplever noget bestemt

•  Hvis man skal tale om noget, der er lidt følsomt eller personligt

Fokusgrupper

•  En fokusgruppe er ikke bare flere enkeltmandsinterviews gennemført på samme tid

•  Man får ikke det samme ud af den enkelte interviewperson som i et enkeltmandsinterview

•  Med fokusgruppen kan man til gengæld afdække noget, som man ikke kan med enkeltmandsinterviews: Gruppedynamik

Fokusgrupper

•  Med en fokusgruppe kan man afdække: •  Hvad kan en gruppe af mennesker blive

enige om? Hvad kan de ikke blive enige om?

•  Hvad er kontroversielt, og hvad er der konsensus om?

•  Hvordan argumenterer og forhandler de med hinanden?

•  Hvilke argumenter er gyldige? Hvad kan man sige?

Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview

•  Kan sagtens bruges til at belyse det samme emne

•  De to tilgange vil blot give viden om forskellige aspekter

•  I nogle tilfælde er den ene tilgang dog mere velegnet end den anden (Nogle emner egner sig f.eks. ikke til at diskutere i grupper)

•  Valget afhænger af, hvad I vil vide noget om: Hvad er jeres problemstilling

•  Det kan også være en interessant mulighed at lade de to tilgange supplere hinanden

Udvælgelse af interviewpersoner

•  Først og fremmest: Fastlæg præcis, hvem der er undersøgelsens målgruppe

•  Hvis holdninger, tanker og følelser vil jeg gerne vide noget om?

•  Hvilke muligheder har jeg for at komme i kontakt med medlemmer af undersøgelsens målgruppe og invitere dem til at deltage?

•  I nogle tilfælde giver det sig selv, hvem interviewpersonerne er, f.eks. Nogle bestemte medarbejdere på en arbejdsplads

Udvælgelse af interviewpersoner

•  Hvilke fordele og ulemper har de rekrutteringskanaler, jeg har til rådighed?

•  Der stilles ikke samme krav som ved indsamling af en stikprøve til en kvantitativ undersøgelse.

•  En seddel på opslagstavlen i supermarkedet kan sagtens fungere.

•  Dog stadig vigtigt at overveje, hvilke type mennesker, jeg får fat i.

Udvælgelse af interviewpersoner

•  Vær varsom med netværksrekruttering. •  Venner, familie ol. •  I har en forhistorie med vedkommende, og

forhåbentligt også en fremtid •  De har et forhåndsindtryk af jer, og I har et

forhåndsindtryk af dem •  Det kan påvirke interviewsituationen, og de

resultater, der kommer ud af det. •  Jeres interaktion med interviewpersonen

repræsenterer en potentiel fejlkilde

Udvælgelse af interviewpersoner

•  I fokusgruppesammenhænge kan det være forstyrrende, hvis en del af gruppen kender hinanden i forvejen

•  Det kan føles ubehageligt for andre deltagere – de kan føle sig udenfor

•  Overvej desuden om folk vil tale åbent om et emne, hvis deres venner er til stede.

•  Nogle gange er det nemmere at være ærlig overfor fremmede mennesker, som man ikke skal se bagefter

•  Overvej alternativt enkeltmandsinterviews ved følsomme emner eller i situationer, hvor undersøgelsens målgruppe består af mennesker, der også skal interagere med hinanden bagefter, f.eks. På en arbejdsplads.

Udvælgelse af interviewpersoner

•  Hvor mange interviews/fokusgrupperskal jeg bruge? •  Afhænger helt af, hvad I gerne vil? •  1 dybdegående interview med en person kan være nok. •  Flere interviews giver mulighed for at sammenligne

outputtet fra interviewene •  Nødvendigt med flere interviews hvis I gerne vil finde

mønstre indenfor en bestemt gruppe mennesker. •  Undgå dog at falde i den ”kvantitative fælde” •  Det er bedre at gå i dybden med få interviews •  End at lave en masse semi-kvantificerede overfladiske

interviews

Udvælgelse af interviewpersoner

•  Hvad med deltagersammensætningen i fokusgrupperne? •  Det afhænger igen af, hvad man gerne vil. •  I ”rene grupper” – grupper hvor alle deltagere er ens på den

variabel, man gerne vil sige noget om – bør man gå efter spredning på øvrige variable.

•  Hvis man gerne vil holde en fokusgruppe for at sige noget om f.eks. unge, så bør fællestrækket for deltagerne i gruppen være, at de alle falder indenfor den alderskategori, man har defineret som ung.

•  På andre variable som køn, uddannelse ol. bør der være spredning. •  Med en sådan gruppe vil man altså kunne sige noget om, hvordan

en gruppe unge forholder sig til et bestemt emne. •  Hvis man ikke sørger for en vis spredning, har man måske lige

pludseligt en gruppe af unge højtuddannede i stedet for bare en gruppe ”unge”.

Udvælgelse af interviewpersoner

•  Man kan også have et analytisk sigte med at blande bestemte grupper.

•  Meget vigtigt at overveje, hvem man blander •  Akademikere sammen med jord- og betonarbejdere kan

være en opskrift på fiasko •  Alternativt kan det skabe den dynamik, man er ude efter •  Blandede grupper gør det sværere at sige noget særskilt

om en af de undergrupper af deltagere, der er med i gruppen.

•  Akademikerne vil f.eks. Påvirke jord- og betonarbejderne til at forholde sig til ting, der måske ellers ikke ville komme på bordet og omvendt.

•  Det er gruppedynamikken, man kan sige noget om

Invitation af interviewpersoner •  Når man har fastlagt, hvem man vil invitere til at

deltage i undersøgelsen, kommer næste skridt: Invitationen:

•  Overvej, hvordan den første kontakt gribes an: Telefon, email eller ved kaffeautomaten

•  Man får kun en chance for at lave det rette indtryk!

•  I dette tilfælde vil det sige: Motivere folk til at stille op til undersøgelsen uden at påvirke de svar, de senere kommer med.

Invitation af interviewpersoner •  Overvej derfor følgende: •  Hvad må de vide om undersøgelsen? •  Hvad er den passende dosering af information •  Hvis vi vil afdække folk spontane reaktion på et

eller andet, kan det ikke nytte noget, at de får mulighed for at tænke over det inden interviewet

•  Nogle emner kan også virke afskrækkende: ”Kom til en fokusgruppe om skattelovgivningen”

•  Jo mere information, vi giver jo større er risikoen for, at det påvirker dem i den ene eller anden retning

Invitation af interviewpersoner

•  Overvej tonen! •  Hvad er emnet? •  Hvem er målgruppen? •  Send de rette signaler. •  Vi vil typisk gerne opnå, at folk føler sig

trygge nok til at komme og fortælle relativt åbenhjertigt om deres holdninger og følelser

Pause!

Spørgeguiden

•  Overvej: ”Hvad er det præcist, interviewet skal afdække”?

•  Hvad vil jeg gerne vide? •  Sørg for at have tænkt det 100 %

igennem, inden i går i gang med spørgeguiden

Spørgeguiden •  Hvor mange spørgsmål, kan vi nå? •  Hvor lang tid må interviewet vare? •  Skal I naturligvis have overvejet i forbindelse med

invitationen af interviewpersonerne •  Det er svært at sætte en bestemt grænse for varigheden:

Afhænger af emnet, hvem man interviewer ol. •  Sørg for at have god tid. •  Typisk bruger man en del tid på at tale sig ind på emnet •  I må ikke skynde på interviewpersonerne undervejs - folk

skal have tid til at forklare sig

Spørgeguiden

•  Spørgsmålene i guiden kan være en blanding af helt åbne og mere lukkede spørgsmål

•  Ofte vil man gerne kende interviewpersonernes holdning til nogle meget konkrete spørgsmål, men man vil ikke lede dem eller påvirke deres stillingtagen

•  Derfor kan det være en fordel at operere med en blanding af spørgsmålstyper

Spørgeguiden

•  De åbne spørgsmål: •  Typisk hv-spørgsmål •  Hvad, hvorfor, hvordan osv.? •  Tvinger interviewpersonen til at forklare

sig og fortælle med sine egne ord •  Bruges eksplorativt, når man bevæger sig

ind på et nyt emne

Spørgeguiden

•  De opfølgende/konkrete spørgsmål: •  Bruges typisk til at følge op på og uddybe

de mere åbne spørgsmål •  Når interviewpersonen har ”sat scenen”

kan man følge op og udfylde hullerne i sin viden med de mere konkrete spørgsmål.

Spørgeguiden •  Meget vigtigt at overveje rækkefølgen på spørgsmålene •  Rækkefølgen på spørgsmålene kan påvirke svarene på

spørgsmålene •  Når først interviewpersonerne er blevet præsenteret for

et emne eller et ord kan det ikke ”tages tilbage” •  Man kan ikke spørge om en persons umiddelbare

holdning til noget, hvis man allerede har sporet dem ind på dele af emnet via sine spørgsmål.

•  Forsøg så vidt muligt at få interviewpersonens egen uhjulpne udlægning og/eller prioritering af emnerne i guiden.

Spørgeguiden •  Tænk på spørgsmålsrækkefølgen som en tragt, hvor I

bevæger jer fra det mere overordnede niveau ned til det mere specifikke.

•  Start f.eks. Med at spørge om: ”Hvad synes du om at arbejde her”? Og ”Hvad er vigtigt for din arbejdsglæde”?

•  Spørg først derefter til tilfredsheden med løn, ledelse el. •  Hvis I går den anden vej rundt risikerer I at få et

misvissende billede, hvor I påvirker interviewpersonen til at tænke på faktorer, som han/hun måske ellers ikke ville have tænkt på.

•  Igen: Vi vil så vidt muligt have interviewpersonernes uhjulpne holdningstilkendegivelse

Spørgeguiden

•  Rækkefølgen i en spørgeguide skal dog ikke følges slavisk

•  Spørgeguiden rummer de emner, som I vil behandle i løbet af interviewet og et forslag til en rækkefølge, som kan fungere

•  Vær klar til at springe i emnerne og følge interviewpersonen vægtning af emnerne og associering

Spørgeguiden •  I forhold til fokusgrupperne kan det være

værdifuldt at inddrage forskellige øvelser i spørgeguiden

•  Giver dels et afbræk for deltagerne – kan være tiltrængt i en 3 timer lang fokusgruppe

•  Kan også fungere godt i forhold til at sikre en god gruppedynamik

•  Øvelser kan også være et redskab til at afdække gruppens holdninger på en ny måde

•  Der er et utal af forskellige øvelser, man kan inddrage. Her er lidt inspiration:

Spørgeguiden

•  Skriveøvelser: •  hvor deltagerne f.eks. Skal angive deres

holdning, skrive en associering ned, tildele point el., som man så efterfølgende diskuterer i fællesskab

•  Giver noget at diskutere ud fra •  Forpligter folk på deres position

Spørgeguiden

•  Projektive teknikker: •  De klassiske: ”Hvis du var et dyr, hvilket

dyr var du så”? •  Hvis x parti var en bil, hvilken bil ville det

så være? •  Værdifuldt som en måde at få folk til at

beskrive og fortolke et emne •  Lidt fortærskede – får folk til at trække på

smilebåndet

Spørgeguiden

•  Projektive teknikker: •  Sorteringsøvelser, hvor deltagerne f.eks.

Skal sortere nogle produkter, billeder eller lignende i forskellige grupperinger.

•  Giver indblik i, hvordan deltagerne opdeler og kategoriserer verden

•  Hvad hænger sammen og hvad definerer forskellige grupper i forhold til hinanden

Spørgeguiden

•  I forbindelse med øvelserne får man hele tiden deltagerne til at begrunde deres valg og deres handlinger

•  ”Hvorfor” er nøgleordet

Interviewteknik

•  Det er derfor vigtigt, at I overvejer, hvordan I kan forholde jer, så I påvirker interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne mindst muligt

•  I skal så at sige tilstræbe at være et blankt lærred, som de interviewede kan udtrykke sig på

Interviewteknik

•  I skal så vidt muligt forsøge at etablere en tryg og tillidsfuld atmosfære

•  Interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne skal føle, at de kan være ærlige, og at der er tid og rum til, at de kan fortælle og forklare

•  Derfor er det også vigtigt, at der er sat tilstrækkeligt tid af til interviewet

Interviewteknik •  En god ice-breaker kan være at lade

interviewpersonen eller fokusgruppedeltagerne præsentere sig selv ganske kort.

•  Hvem er de? Hvad laver de? Har de nogle hobbies/fritidsinteresser?

•  Husk dog at overveje, om det er noget, der kan påvirke det videre forløb

•  Hvis en deltager i en fokusgruppe om politisk-økonomiske spørgsmål afslører, at han har en phd. i nationaløkonomi kan det intimidere de andre deltagere

Interviewteknik •  I skal fremstå oprigtigt interesserede i det, den

interviewede fortæller •  Vær venlige, åbne og imødekommende •  Underspil evt. jeres egen viden •  ”Det er dig, der er eksperten” •  Jeres fremtoning skal naturligvis også tilpasses

den eller de personer I interviewer og interviewets emne.

•  Der er forskel på at interviewe nationalbankdirektøren og på at lave en fokusgruppe med en flok skoleelever

Interviewteknik •  Men vær også bevidste om jeres egne fordomme og forventninger til

den person I skal interviewe •  Vær eventuelt eksplicit omkring dem og skriv det ned •  I kan med jeres egen opførsel selv fremkalde den adfærd hos

interviewpersonen, som I på forhånd forventer •  Hvis I behandler nationalbankdirektøren som en

nationalbankdirektør, vil han sikkert også opføre sig som en nationalbankdirektør.

•  Men hvis I behandlede ham som en skoleelev, ville I måske få et andet resultat.

•  Ved at være bevidste om jeres egne fordomme og forventninger kan I tage højde for dem i forbindelse med interviewet og i det efterfølgende analysearbejde

Interviewteknik •  I skal så vidt muligt glemme jeres egen forforståelse af

interviewets emne, inden I går i gang •  Dette er noget af det sværeste •  Mentalt skal I lade som om, I intet ved om emnet •  Interviewpersonen er eksperten, der udlægger og

forklarer emnet for jer •  I skal være ligesom børn, når de kommer i

spørgealderen •  Alle udsagn skal så vidt muligt følges op med et

”Hvorfor?” •  Også selv om det føles latterligt og fjollet

Interviewteknik

•  Vær bevidste om jeres eget kropssprog og fremtoning

•  Det kan også påvirke interviewpersonerne •  Små ubetydelige ting kan have stor

betydning •  Overdreven nikken, ”ja-sigen” eller andet

kan påvirke

Interviewteknik •  Husk at tale er sølv og tavshed er guld. •  Det er interviewpersonen, der skal tale – ikke jer •  I skal sige så lidt som muligt •  Alt hvad I siger, kan påvirke interviewpersonen – og det

er grundlæggende spild af tid at høre jer tale •  De folk, der elsker at høre sig selv tale er dårlige

interviewere •  Tavsheden kan også være et trick til at få folk til at tale •  Tavshed opleves ubehageligt og folk vil for at bryde den

begynde at tale og måske sige ting, der ellers ikke var kommet på bordet

Interviewteknik

•  I fokusgrupper er det en særlig udfordring at styre samtalen uden at blive for styrende

•  Samtalen skal have mulighed for at udvikle sig relativt frit og folk skal have mulighed for at reagere på hinanden

•  Kast et spørgsmål på bordet og lad samtalen køre

•  Husk at sørge for, at alle kommer til orde og alle får sagt noget

Interviewteknik •  I fokusgrupper vil der ofte ske det, at der er

nogle få dominerende individer, der taler hele tiden – hvis de får lov

•  Derfor kan det være nødvendigt at slå ned og trække de mere stille typer ind i snakken med et ”Hvad synes du om det her”?

•  Overvej også at starte med at spørge de mere stille typer. Snakkehovederne skal nok selv sørge for at komme på banen efterfølgende

•  Hvis man I en periode ignorerer de mere snakkende typer, når de markerer, plejer det også at de stille typer mere på banen

Interviewteknik

•  I nogle ekstreme tilfælde kan et individ være så dominerende i en gruppe, at man må gå videre for at ”lukke det lidt ned”

•  Her kan man sige ting som ”Nu vil jeg også gerne høre lidt fra de andre” eller ”Nu har du allerede snakket meget”

•  Et andet fif er at stille sig hen bag ved vedkommende – det plejer at give ro

Interviewteknik •  Det sker også nogle gange, at interviewpersoner eller

fokusgruppedeltagere stiller spørgsmålstegn ved hele præmissen

•  ”Hvorfor skal vi det?”, ”Hvorfor spørger du på den måde”, ”Hvem laver du denne her undersøgelse for”

•  Nogle gange er et ærligt svar det rigtige: ”Jeg skal skrive en rapport om dette emne”

•  I andre situationer kan man tilbyde at svare på den slags spørgsmål, når interviewet eller fokusgruppen er afsluttet.

•  En sidste mulighed er et modspørgsmål ”Hvem kunne du forestille dig, at denne undersøgelse kunne være for?” (Det skal man dog være varsom med)

Opsamling •  Kvalitative metoder giver indblik i folks tanker, holdninger og følelser •  Validitet er vigtigt – I repræsenterer selv en potentiel fejlkilde, når I

arbejder kvalitativt •  Fokusgrupper: Afdækker en gruppes dynamik og interaktion •  Enkeltmandsinterview: I dybden med den enkeltes tanker og

holdninger •  Vi vil gerne have indblik i interviewpersonernes upåvirkede

holdninger, tanker. Dette skal man være opmærksom på, når man: •  Udvælger de personer, man interviewer •  Inviterer dem til at deltage •  Udarbejder spørgeguiden •  Og udfører interviewet

Til sidst – minievaluering

•  Hvad synes I?