Embed Size (px)
Citation preview
Syddjurs Kommune
Principprogram
for
Sektorplanlægning.
Ældreområdet
2011
1
Sektorplan fase IIII – Principprogram for udvikling af ældreområdet
1. ForordByrådet vedtog en servicestrategi for Syddjurs Kommune den 31. januar 2007. Herunder at der skulle udarbejdes en sektorplan med perspektivering af fremtidige boliger til ældre i Syddjurs Kommune. Formålet med sektorplanarbejdet er at skabe grundlag for prioritering, organisering og udvikling af fremtidens ældresektor.
Syddjurs Kommune har i løbet af 2008 og 2009 arbejdet med planlægning af ældreområdet. Planlægningsarbejdet er beskrevet i tre rapporter, der indeholder beskrivelser af ældreprofil, botilbud, trænings- og aktivitetstilbud samt hjemme- og sygepleje m.v.
Sektorplan fase I: Statusrapport (2008).
Sektorplan fase II: Perspektiveringer for fremtiden (2009).
Sektorplan fase III: Borgerønsker til fremtidens ældreområde (2009).
Fase III indeholder endvidere oplæg fra det daværende Udvalg for Sundhed, ældre og social, der den 8. juni 2009 traf beslutning om politiske mål og efterfølgende planlægning og handling som opfølgning på sektorplanen. Der blev peget på 4 følgende områder med henblik på udvikling:
Fremtidens organisering og placering af træning og aktivitet.
Analyse og vurdering af korttidspladser.
En ældrebolighandleplan.
Organisering af fremtidens frivillige.
Fase III indeholder kommissorier for hvert af disse fire indsatsområder, som er vedlagt nærværende rapport som bilag 1. Det daværende SÆ-udvalg besluttede således, at disse mål og handlinger skulle ligge til grund for det fremadrettede arbejde. Og ældreområdet har taget udgangspunkt i kommissorierne i forhold til at tilrettelægge indsatsen i 2010.
Sektorplan fase IIII: Principprogram for udvikling af ældreområdet (2011).
Planlægningens fase llll er derfor oplægget til det principprogram, der som overordnet planlægningsredskab skal danne baggrund for den fortsatte samlede udvikling af ældreområdet, herunder ikke mindst i forhold til plejecenterudvikling og dermed som basis for anlægsprogram. Der indgår på den baggrund anlægsøkonomiske beregninger i principprogrammet, der kan anvendes som grundlag for en overordnet budgetplanlægning.
Rapporten præsenterer samlet set oplæg til udviklingsmål inden for de fire fokusområder og oplæg til fremadrettede investeringer.
Chef for Sundhed & Omsorg Direktør
Ingelise Juhl Jørgen Andersen
Februar 2011
2
SEKTORPLAN FASE IIII – PRINCIPPROGRAM FOR UDVIKLING AF ÆLDREOMRÅDET............................2
1. FORORD........................................................................................................................................................................2
OVERSIGT OVER ANLÆG.............................................................................................................................................4
UDVIKLINGSOMRÅDER.................................................................................................................................................8
2. TRÆNING & AKTIVITET.............................................................................................................................................9
2.1 AMBULANT GENOPTRÆNING SYDDJURS................................................................................................................10Geografisk placering.................................................................................................................................................10Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................11
2.2 DØGNGENOPTRÆNING - REHAB SYDDJURS.........................................................................................................12Geografisk placering.................................................................................................................................................12Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................13
2.3 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING OG AKTIVITET.........................................................................................................14Geografisk placering.................................................................................................................................................15Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................16
3. FRIVILLIGHED PÅ ÆLDREOMRÅDET.................................................................................................................17
Geografisk placering.................................................................................................................................................17Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................19
4. KORTTIDSPLADSER................................................................................................................................................20
Geografisk placering.................................................................................................................................................20Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................20
5. ÆLDREBOLIGER.......................................................................................................................................................22
Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................22
6. PLEJEBOLIGER.........................................................................................................................................................23
Mål for fremtiden.......................................................................................................................................................23Geografisk placering samt antal af plejeboliger (2010)...........................................................................................24Vision for fremtidigt plejeboligbyggeri.....................................................................................................................27Scenarier for fremtidigt plejeboligbyggeri................................................................................................................28
SCENARIE 1....................................................................................................................................................................28
SCENARIE 2....................................................................................................................................................................29
SCENARIE 3....................................................................................................................................................................30
Bilag..................................................................................................................................................................................33
3
Oversigt over anlæg På baggrund af sektorplanens fase IIII fremlægges følgende oplæg vedr.
Udbygning af plejeboligkapaciteten
Ældreboliger
Rehabiliteringscenter
Dagcenter
4
Plejeboliger - Nyt scenarie 21
Scenarie 2*
Eksisterende boliger, som benyttes i fremtidig kapacitet
Tilførsel af nye boliger
Boliger ved realisering af udbyg-ningsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 SUM
Søhusparken i Ebeltoft 55 55 110 5.75 5.75Rosengården i Hornslet 64** 0 64
Ny placering RøndeInkl. demensafsnit med 40 pladser***
- 110 110 10.5 10.5 10.6
Ringparken i Ryomgård 20 35 55 10.37(V) 4.53
Lyngparken i Knebel 21 48 69 4.7 7.7Sum
160**** 248 408
Budgetteret 5.75 5.75 11,5Anlægsomkostninger til budget 10.5 10.5 15.3 7.7 10.37 4.53 58,9
232Tilførsel af boliger pr. år 28 55 28 78 24 - 12 23 248
Udfasning af boliger pr. år -16(VI) -46 -10 -72
Samlet antal plejeboliger pr. år 244 299 281 349 373 373 385 408 408 408 408
Dækningsgrad pr. år 13,0% 15,4% 14,3% 17,4% 18,1% 17,5% 17,6% 17,9% 17,5% 16,9% 16,4%Udbygningsplan
1 Scenariet er bearbejdet på baggrund af SÆ-udvalgsmøde den 28.2.2011 og temamøde i byrådet den 3.3. 2011 i forhold til første oplæg 1. november 2010. Det nye scenarie 2 integrerer scenarie 4, således det nye plejeboligcenter i Rønde indeholder ét demenscenter. Etablering af plejeboligcenter i Rønde er fremrykket til at starte i 2013. Lyngparken udbygges over to år frem for tre.
5Kapaciteten øges fra 232 til 408 plejeboliger fordelt på fem plejeboligcentre. Scenariet tilvejebringes ved, at 72 af de eksisterende plejeboliger tages ud af drift ifølge en udfasningsplan. Samtidigt med at 248 nye boliger tilføres frem mod 2019. dækningsgraden bringes i løbet af en 5-årig periode fra 12,7% i 2011 til 18,1% i 2016.
Driftsomkostninger for plejebolig sammenlignet med fritvalgsområdet:
Driftsomkostninger pr. døgn
Plejeboliger jf. scenarie 2 (408 plejeboliger inkl. 50 demenspladser) i 2011. Gennemsnit pr. plads/ pr. døgn Ca.1060 kr.
Plejepakke 4 i borgerens hjem, intern takst 2011 (28 timer pr. uge), pris pr. døgn 1504 kr.
Plejepakke 4+ i borgerens hjem, intern takst 2011 (31 timer pr. uge) , pris pr. døgn 1689 kr.
6
Noter til scenarie 2:* Anlæg er angivet i mio. kr. Oversigten viser finansiering af grundkapital og servicearealer. Tilskud til servicearealer er ikke indregnet. Grundkapitalen er, hvor kommunen ejer grunden, delvist finansieret, dvs. at anlægssum kan reduceres med værdi af grund.
** 13 af de nuværende demenspladser konverteres til alm. plejeboliger. Boligerne skal muligvis renoveres for at fremstå som tidssvarende bolig.
*** Det forudsættes, at der ved det nye plejecenter vil kunne udbygges yderligere pladser til borgere med demenssygdomme på et senere tidspunkt.
**** 160 af de nuværende 232 plejeboliger.
V) Heraf 5 mio. kr. til renovering af de eksisterende plejeboliger.
VI) 16 plejeboliger på Vesterled skal frigøres, såfremt der skal ske en samling af rehabiliteringstilbud på Vesterled i form af et Rehabiliteringscenter.
Ældreboliger
På baggrund af efterspørgslen på ældreboliger stilles der forslag om en pulje til støttet boligbyggeri til 10 nye boliger om året over de næste tre år. Sum til grundkapitalindskud pr. bolig er anslået 200.000 kr.
Pulje til grundkapitalindskud 2012 2013 2014
10 ældreboliger á 66 kvm. 2.000.000
10 ældreboliger á 66 kvm. 2.000.000
10 ældreboliger á 66 kvm. 2.000.000
Samlet rehabiliteringscenter2
For at kunne realisere forslaget om et samlet Rehabiliteringscenter på Vesterled i Tirstrup vil der skulle etableres 10 pladser til døgngenoptræning samt faciliteter til dagrehabilitering til borgere med erhvervet senhjerneskade.
Rehab Syddjurs kan tilvejebringes på Vesterled ved enten A: At frigøre de eksisterende 16 plejeboliger på Vesterled eller alternativt B: Ny tilbygning.
Alternativer Overslag
A. Frigørelse af plejeboliger. Restgæld udgør omkring 25 mio. kr. Opgørelse over lejetab pr. år for 16 boliger, ved ophør af udlejning som permanent bolig.
Ombygning af boliger og fællesarealer til dagrehabiliteringstilbud.
1.137 mio. kr.
1 mio. kr.
B. Udbygning af Vesterled med en særskilt fløj til Rehab Syddjurs med 10 pladser til døgngenoptræning og dagrehabilitering. (Fuld kommunal finansiering).
15.5 mio. kr.
Overslag
Varmtvandsbassin på Vesterled 3.4 mio. kr.
Dagcenter
Overslag
Dagcenter ved Søhusparken (Omkring 750 11.3 mio. kr.
2 Området Træning og Aktivitet er bearbejdet på baggrund af SÆ-udvalgsmøde den 28.2.2011 og temamøde i byrådet den 3.3.2011 i forhold til første oplæg 1. november 2010.
7
kvm)
UdviklingsområderOversigt over udviklingsområder for ældreområdets sektorplan fase IIII:
Indsats Tidsplan
Samlet Rehabiliteringscenter i Tirstrup indeholdende Korttidsafdeling, Rehab Syddjurs og Ambulant genoptræning Syddjurs.
Indgår i budget 2012.
Vurdering af antal korttidspladser inddrages i den langsigtede sektorplanlægning af området
Løbende
2 Akutpladser etableres. Gennem konvertering af eksisterende pladser på Korttidsafdelingen.
I løbet af 2011
Ældreboligkapaciteten kortlægges i løbet af 2011. Derefter fremlæggelse af plan.
2012
Plejebolighandleplan April 2011 med henblik på at indgå i budgetprocessen.
Frivillighedspolitik Juni 2011.
8
2. Træning & Aktivitet
Generelt om udviklingsarbejdet:
Den 8. juni 2009 besluttede daværende SÆ-udvalg:
Der skal gennemføres en analyse af omkostninger og planlægning af samarbejde med Region Midtjylland i forhold til træning, korttidspladser.Den fortsatte centralisering og specialisering af sygehusvæsenet vil stille nye og anderledes krav til den kommunale indsats i borgernes forløb efter indlæggelse. Sammenhæng og kvalitet i patientforløb er afgørende. Der forventes de kommende år at ske en fortsat opgaveoverdragelse/glidning fra region til kommune. Med udlægning af genoptræning efter Sundhedslovens bestemmelser er målgruppen for den ambulante kommunale genoptræningsindsats blevet borgere i alle aldre. Der ses en stigende tilgang på området. Den kommunale forpligtelserne på senhjerneskadeområdet er et særligt indsatsområde, der skal indtænkes i den videre planlægning af den samlede kommunale rehabiliteringsindsats. De forventede udfordringer på sundheds – og genoptræningsområdet er store. Analyse af nuværende praksis fagligt og sundhedsøkonomisk er en forudsætning for perspektivering og planlægning af den fremtidige organisering og udbygning af området.
En omfattende analyse og vurdering af det samlede trænings- og aktivitetsområde blev afrapporteret til SÆ udvalget 8. februar 2010. På SÆ møde den 1. marts 2010 blev det med afsæt i rapportens anbefalinger besluttet, at der skulle igangsættes en innovationsproces med inddragelse af ledere og medarbejdere med fokus på følgende målsætninger:
En markant forøgelse af produktiviteten og en reduktion af ressourceforbruget i forhold til den nuværende opgavemængde.
Frigjorte ressourcer til at imødegå den stigende opgavetilgang, herunder genoptræningsforløb efter sundhedsloven, kronikerforløb og borgere med erhvervet senhjerneskade.
En organisering af arbejdet, der sikrer ledelseskraft og fokus på alle prioriterede opgaver.
Etablering af et konkret styringsgrundlag og tilrettelæggelse af den løbende opfølgning og rapportering.
Standardisering af visitationsprocessen og øvrige kerneprocesser og ensartet flow i opgaveudførelsen.
En lokalisering af opgaveudførelsen, der sikrer balance mellem krav om effektivitet, kvalitet i opgaveløsningen og nærvær i forhold til brugerne.
Etablering af en ledelsesgruppe med en holistisk og sammenhængende ledelsesform, der understøtter kvalitativ og økonomisk drift.
Etablering af en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig kørselsordning.
En fastholdelse af høj brugertilfredshed, høj medarbejdertilfredshed og den stærke faglighed, der er kendetegnende for træning og aktivitet.
Vision for trænings- og aktivitetsområdet:
9
Udviklingsarbejdet resulterede i en radikal omlægning af trænings – og aktivitetsområdet såvel strukturelt som organisatorisk og ledelsesmæssigt og baserer sig på følgende vision:
”Trænings – og aktivitet er kendt for en målrettet, udviklingsorienteret og konkurrencedygtig træningsindsats og en bred vifte af aktivitetstilbud. Borgeren oplever åbenhed, venlighed og imødekommenhed.”
Omlægningen blev besluttet på byrådsmøde den 24. juni 2010.
Omlægningen har fokus på høj kvalitet for borgeren, og det har med omlægningen tillige været muligt at kvalificere indsatsen på senhjerneskadeområdet. Området har implementeret en besparelse på 1,2 mio. Kr. i 2010 og 1,7 mio. kr. i 2011 og årene frem. Besparelsen svarer til 9% af områdets lønbudget. Der er sket en reduktion i ledelsen fra 1 overordnet leder og 5 teamledere til nu at omfatte 3 ledere med driftsansvar og direkte reference til chef for sundhed og omsorg.
Træning og Aktivitet er fra 1. oktober 2010 opdelt i følgende 3 områder med hver sin leder med aftaleansvar:
Ambulant Genoptræning Syddjurs
Døgngenoptræning - Rehab Syddjurs
Vedligeholdende træning og aktivitet
Den nye struktur er således igangsat fra ultimo 2010 og implementeres fuld ud i 2011.
I de følgende beskrives de tre områder nærmere.
2.1 Ambulant genoptræning Syddjurs
IndledningKommunerne fik med strukturrefomen og den medfølgende nye sundhedslov ansvaret for ambulant genoptræning efter sygehusindlæggelse. Genoptræning sker på baggrund af udarbejdet genoptræningsplan. Det er suverænt læger og fysio/ergoterapeuter på hospitalerne, der vurderer, hvorvidt en borger skal have genoptræning efter udskrivelse. Derudover har kommunen som tidligere ansvaret for genoptræning efter Serviceloven § 86 stk.1
Kommunen finansierer al ambulant genoptræning efter Sundhedslovens § 140. Desuden finansierer kommuner 70% af udgifterne til genoptræning, der foregår i forbindelse med indlæggelse på sygehus.Der er i 2010 gennemført: 831 Ambulante Genoptræningsforløb efter Sundhedslovens § 140.171 Specialiserede Ambulante Genoptræningsforløb efter SUL § 140.
Målgruppen er alle aldre. Ca. halvdelen er under 65 år.
Geografisk placeringDen ambulante genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven er nu samlet ét sted i kommunen på Vesterled i Tirstrup.
10
Den centrale genoptræning kan efter behov suppleres med hjemmetræning eller decentral træning af borgere, der ikke kan komme til centretFormålet med at samle genoptræningsindsatsen ét sted er:
Større fleksibilitet i personaleressourcerne. Man er mindre sårbar ved fravær. Større effektivitet – flere kan have hold og individuel træning samtidig. Stærkt fagligt miljø. Mulighed for specialisering. Ledelsen kan koncentrere sig om ét hovedområde. Konkurrencedygtighed i forhold til de private udbydere. Mere attraktivt miljø for den yngre målgruppe.
Ambulant genoptræning Syddjurs
Mål for fremtiden Målet er etablering af et samlet rehabiliteringscenter i Tirstrup indeholdende den
nuværende Korttidsafdeling, Døgngenoptræning – Rehab Syddjurs, dagrehabiliteringstilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade, Ambulant genoptræning Syddjurs samt rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske lidelser samlet under samme tag med
11
mulighed for såvel faglig som ressourcemæssig synergieffekt. Især kan muligheden for fast bemanding om natten for alle døgnindlagte borgere fremhæves.
Tids- og handleplan: Der skal udarbejdes en detailbeskrivelse af forslaget med henblik på at indgå som oplæg til budget 2012.
2.2 Døgngenoptræning - Rehab Syddjurs
IndledningDer er truffet beslutning om opretholdelse af fortsat intensiv døgngenoptræning i Syddjurs Kommune. Opretholdelse af døgngenoptræning som ydelse i Syddjurs Kommune bygger især på:
At målgruppen vanskeligt vil kunne rummes af andre kommunale tilbud. Målgruppen er den samme som hidtil. Der er ikke tale om en serviceudvidelse, men et
større handlerum og en deraf følgende bedre indsats i forhold til nogle borgere, herunder borgere med erhvervet senhjerneskade. Varetagelsen af denne opgave kvalificeres jf. behandling på møde i udvalget i oktober 2009 og kan ses som led i udredningen af et kommunalt senhjerneskadecenter.
At den kommunale døgngenoptræning efter de første opgørelser synes at være konkurrencedygtig på prisen i forhold til eventuelle alternative tilbud. Det gælder både selve behandlingen og de udgifter, der måtte være for kommunen og samfundet efter behandlingen. De tiltag, der i øvrigt er igangsat i forbindelse med projektet, forventes at øge konkurrencekraften yderligere.
At den hidtidige indsats har vist overordentlige positive resultater opgjort som effekt for borgeren på kort og mellemlangt sigt.
Borgere i alle aldre kan modtage genoptræningsydelser fra Rehab Syddjurs.
Geografisk placeringDøgngenoptræningsafdelingen, Rehab Syddjurs, er placeret i kælderen på rådhuset i Ebeltoft. Afdelingen rummer 10 pladser. De fysiske rammer er ikke optimale for målgruppen, der ofte omfatter borgere med komplekse og omfattende rehabiliteringsbehov. Der er ikke personale om natten. Tilsyn og nødvendig pleje om natten varetages af hjemmeplejen.Der er i iværksat dagrehabiliteringstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Der er varmtvandsbassin i afdelingen. Bassinet bruges til genoptræning af visiterede borgere samt til træning af børn under børnefysioterapeuternes område. Desuden bruges bassinet til tilbud under Gigtforeningen.
12
Døgngenoptræning – Rehab Syddjurs
Mål for fremtiden Målet er etablering af et samlet rehabiliteringscenter i Tirstrup indeholdende den
nuværende Korttidsafdeling, Døgngenoptræning – Rehab Syddjurs, dagrehabiliteringstilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade, Ambulant genoptræning Syddjurs samt rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske lidelser samlet under samme tag med mulighed for såvel faglig som ressourcemæssig synergieffekt. Især kan muligheden for fast bemanding om natten for alle døgnindlagte borgere fremhæves.
Der blev truffet principbeslutning i SÆ-udvalget den 3. maj 2010 om flytning af døgngenoptræningspladser fra rådhuset i Ebeltoft til Tirstrup. Budgetkataloget for 2011 indeholdt forslag til anlæg af 10 pladser, men blev ikke medtaget.
13
Tids- og handleplan: Der skal udarbejdes en detailbeskrivelse af forslaget med henblik på at indgå som oplæg til budget 2012.
Økonomi3
For at kunne realisere forslaget om et samlet Rehabiliteringscenter på Vesterled i Tirstrup vil der skulle etableres 10 pladser til døgngenoptræning samt faciliteter til dagrehabilitering til borgere med erhvervet senhjerneskade.
Rehab Syddjurs kan tilvejebringes på Vesterled ved enten A: At frigøre de eksisterende 16 plejeboliger på Vesterled eller alternativt B: Ny tilbygning.
Alternativer Overslag
A. Frigørelse af plejeboliger. Restgæld udgør omkring 25 mio. kr. Opgørelse over lejetab pr. år for 16 boliger, ved ophør af udlejning som permanent bolig.
Ombygning af boliger og fællesarealer til dagrehabiliteringstilbud.
1.137 mio. kr.
1 mio. kr.
B. Udbygning af Vesterled med en særskilt fløj til Rehab Syddjurs med 10 pladser til døgngenoptræning og dagrehabilitering. (Fuld kommunal finansiering).
15.5 mio. kr.
Såfremt træning og genoptræning i varmtvandsbassin fortsat skal være et tilbud i Syddjurs Kommune, skal der etableres et varmtvandsbassin sammen med rehabiliteringscentret i Tirstrup.
Overslag
Varmtvandsbassin på Vesterled 3.4 mio. kr.
2.3 Vedligeholdende træning og aktivitet
IndledningDe vedligeholdende trænings- og aktivitetstilbud er nu samlet på 4 centre mod tidligere 7 centre. Træningen er fysisk træning såvel som psykosocial træning individuelt og på hold.Tilbuddene omfatter:
Tilbud på de fire centre efter servicelovens § 86 stk. 2 om vedligeholdende træning. Derforuden:
Hverdagsrehabilitering i plejeboliger – tilbud om træning til beboere med genoptræningsbehov eller behov for at vedligeholde funktioner. Der er ansat 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut målrettet dette område.
”Syddjurs træner for en bedre fremtid”, delprojektet Hjemmetræning. Projektet gennemføres som pilotprojekt i 2011.
3 Området Træning og Aktivitet – Samlet rehabiliteringscenter er bearbejdet på baggrund af SÆ-udvalgsmøde den 28.2.2011 og temamøde i byrådet den 3.3.2011 i forhold til første oplæg 1. november 2010.
14
Geografisk placeringFølgende principper har afgjort den nye struktur, hvor vedligeholdende træning udføres på fire centre: En vis nærhed til borgerne. Befolkningsunderlaget med udgangspunkt i kendte tal for de 60-99-årige i
skoledistriktsinddelingen. Gode fysiske rammer, der giver mulighed for etablering af differentierede tilbud til forskellige
målgrupper/grupperinger både i form af fysisk træning og i tilbud af psykosocial karakter. Efterspørgsel – dog usikkerhed om validiteten heraf, da tilbuddene ikke alle steder har været
lige synlige for henvisende samarbejdspartnere. Mulighed for synergi mellem visiterede tilbud og åbne aktiviteter – så der fortsat eksisterer
åbne tilbud på centre med visiterede tilbud. Andre faggrupper er fysisk forankret i samme bygninger, hvilket styrker det tværfaglige
samarbejde til bl.a. hjemmeplejen. Kørselsordninger – nuværende og krav til kommende. En passende geografisk spredning, fordelt på følgende steder:
Ringparken i Ryomgård Bakkegården i Ebeltoft Lyngparken i Knebel Rosengården i Hornslet
Vedligeholdende Træning og Aktivitet
15
Mål for fremtiden4
Etablering af nyt dagcenter ved pleje- og ældreboliger i Søhusparken i Ebeltoft. Herunder hvorvidt et nyt trænings- og aktivitetscenter ved Søhusparken skal erstatte det nuværende trænings- og aktivitetscenter Bakkegården i Ebeltoft midtby.
Tids- og handleplan: Medtages i langsigtet strategiplanlægning på trænings- og aktivitetsområdet.
Økonomi
Overslag Dagcenter ved Søhusparken (Omkring 750 kvm)
11.3 mio. kr.
4 Området Træning og Aktivitet er bearbejdet på baggrund af SÆ-udvalgsmøde den 28.2.2011 og temamøde i byrådet den 3.3.2011 i forhold til første oplæg 1. november 2010.
16
3. Frivillighed på ældreområdet Indledning
Den 8. juni 2009 besluttede daværende SÆ udvalg :
Der skal arbejdes med nye former for organisering og planlægning af aktivitetstilbud i dagtimerne med særligt fokus på det frivillige arbejde. Flere undersøgelser viser, at der er en stabil og måske stigende interesse blandt de yngre friske ældre for at udføre frivilligt arbejde. Det forventes, at der vil være mange former for frivilligt arbejde båret af motiver som interesse for en særlig sag, ønsket om at gøre noget for andre og også selv nyde godt af det sociale fællesskab, der følger med.
Geografisk placeringDer er i dag en udbredt tradition for frivillige brugerstyrede aktiviteter på kommunes centre. I forbindelse med samling af de visiterede personaleledede trænings – og aktivitetstilbud på færre centre, blev det samtidig besluttet, at der fortsat skal være mulighed for mange frivillige aktiviteter lokalt.
Oversigt over lokaliteter for åbne brugerstyrede aktiviteter:
Bakkegården i Ebeltoft
Lyngparken i Knebel
A-huset i Rønde
Lindegården i Mørke
Rosengården i Hornslet
Vesterled i Tirstrup
Ringparken i Ryomgård
Søhusparkens café i Ebeltoft
Vikingegården i Kolind
Huset i Pindstrup
Der er endvidere lokale frivillige omsorgsaktiviteter på skolen Thorsager og i forsamlingshuset i Feldballe.
17
Lokaliteter for åbne brugerstyrede aktiviteter
Organisering & ledelse
Det frivillige arbejde på ældreområdet er forankret under Vedligeholdende træning og aktivitet. Der er i forbindelse med den ændrede organisering på Træning og Aktivitet udnævnt to faste koordinatorer for det frivillige arbejde.
Det frivillige arbejde er demokratisk forankret i lokale centerråd eller brugerråd, der arbejder efter fælles vedtægter. Der afholdes årlige fællesmøder med formændene.
Der et tæt samarbejde med flere frivillige organisationer og foreninger, der forestår aktiviteter for ældre på centrene.
18
Økonomi
Der er afsat ca. 800.000 kr. til støtte til tilbud om aktiverende og forebyggende tiltag efter servicelovens §79.
Til øvrige tiltag kan der søges § 18 midler (Pulje til frivilligt socialt arbejde).
Mål for fremtiden Der forestår endnu et udviklingsarbejde i samarbejde med Afdelingen for plan, udvikling og
kultur m.h.p. at optimere det frivillige arbejde og undersøge muligheden for at se organiseringen i en større sammenhæng med kommunens øvrige frivillighedsområder.
Der skal udformes en ny frivillighedspolitik for ældreområdet som en delpolitik under Syddjurs Kommunes overordnede frivillighedspolitik. Der foreligger et kommissorium for det videre arbejde, godkendt af SÆ-udvalget.
Tids- og Handleplan: Ny frivillighedspolitik juni, 2011.
19
4. KorttidspladserIndledningDer er blevet fremlagt rapport om ”Organisering og placering af korttidspladser” på udvalgsmødet for Sundhed, ældre og social i april 2010. Rapporten beskriver opgaver og serviceindhold på Korttidsafdelingen og patientgrupperne, der benytter døgntilbuddet på Vesterled i Tirstrup. Korttidsafdelingen er dels oprettet som et tilbud, der udgør et alternativ til en hospitalsindlæggelse og dels til de ældre borgere, hvor det er vanskeligt for hjemmeplejen og sygeplejen at løse pleje- og behandlingsopgaven i borgerens eget hjem. En indlæggelse varer mellem et par dage og maksimalt 4 uger. Den sygeplejefaglige bemanding er højere end i plejeboliger pga. patienternes akutte sygdomsfase. I 2009 var 225 borgere indlagt på Korttidsafdelingen i gennemsnitligt 20 dage. I 2010 var der 199 borgere indlagt i gennemsnitligt 24,5 dage.
Rapporten har endvidere skitseret kapaciteten på 15 sengepladser, patientgennemstrømningen og belægningsprocenten på afdelingen. På baggrund heraf har byrådet den 20. maj 2010 besluttet, at oprette yderligere to korttidspladser på Rosengården til brug for planlagt aflastning af pårørende.
Geografisk placeringKorttidsafdelingen er som nævnt placeret i et afsnit ved Plejeboligerne Vesterled i Tirstrup med 15 sengepladser.
2 pladser til planlagt aflastning af kortere varighed er fra medio 2010 placeret ved plejeboligerne Rosengården i Hornslet. Ved denne umiddelbare kapacitetsudvidelse gives øget fleksibilitet i anvendelsen af pladserne på Korttidsafdelingen på Vesterled med særligt fokus på at forebygge hospitalsindlæggelser af den ældre patient.
Belægningsprocenter: 2009 20105
Vesterled 83 % Vesterled 83,7 %
Gennemsnitligt antal liggedage pr. borger: 19,5 Gennemsnitligt antal liggedage pr. borger: 24,5Rosenvænget 2010 (juli-dec.): 77,6 %.
Gennemsnitligt antal liggedage pr. borger: 14
Økonomi
Byrådsbeslutningen om etablering af to aflastningspladser på Rosengården indeholdt finansiering gennem midler til styrket kvalitet i ældreplejen (Jf. finanslovsaftale). Endvidere er ordningen midlertidig, hvorfor vurderingen af kapaciteten skal indgå i den samlede sektorplanlægning inden for ældreområdet.
Mål for fremtiden Der er i rapporten om Korttidsafdelingen sat fokus på forholdene for borgere med demens.
De fysiske rammer på Vesterled vurderes til ikke at være optimale. Der er blandt andet ikke mulighed for at skærme borgerne fra hinanden, idet afdelingen hovedsageligt har 2-sengsstuer. Der kan således peges på optimere demensindsatsen ved at oprette boliger til kortere ophold i enheder til pleje og omsorg af borgere med middelsvær eller svær demens.
5 På baggrund af SÆ-udvalgsmøde den 28.2.2011 og temamøde i byrådet den 3.3.2011 er belægningsprocenter tilføjet notatet i forhold til første oplæg 1. november 2010.
20
Her tænkes der på boliger, hvor den fysiske indretning er egnet for målgruppen, og hvor personalet har specialiseret sig inden for demensområdet.
Administrationen anbefaler således, at en fortsat vurdering af antallet af korttidspladser inddrages i den langsigtede sektorplanlægning af ældreområdet, herunder et særligt fokus på midlertidige pladser til borgere med demens.
Optimere indsatsen på Korttidsafdelingen gennem samdrift med døgngenoptræningscentret, Rehab Syddjurs. Den optimale løsning på sigt er, at de to afdelinger er fysisk placeret i samme bygning. Der kunne samarbejdes tættere med visitation og udnyttelse af kapaciteten. Der kunne endvidere opnås en faglig synergieffekt og et rationale i at etablere fælles døgndækning.
Etablering af 2 akutpladser på Vesterled. Kapaciteten etableres ved at konvertere to pladser på Korttidsafdelingen. For akutpladserne gælder det, at visitationen skal være mere fleksibel end ved de øvrige pladser. Og at pladserne tilbageholdes til akut opstået forværring af almentilstanden hos ældre borgere. Pladserne vil kunne være oprettet i løbet af 2011. Dette i samarbejde med almen praksis og hospital, primært Regionshospitalet Randers. Denne kapacitet er aftalt for Syddjurs Kommune gennem Sundhedsaftalen for 2011-14.
21
5. ÆldreboligerIndledningDer blev peget på følgende indsats af SÆ-udvalget 9. juni 2009:
Udvalget ønsker, at boliger til ældre placeres nær bycentrene med god tilgængelighed og større boliger. Der er behov for en kapacitetsvurdering på området. Hvor mange kommende ældre vil selv realisere ønsker omkring fremtidig bolig, og hvor mange skal vi bygge ældreboliger til? Det er endvidere nødvendigt at revurdere nuværende ældreboligbebyggelse. Nogle ældreboliger er grundet beliggenhed svære at leje ud, og der må tages stilling til, om de skal afhændes eller kan bruges i anden sammenhæng i det kommunale system. Andre boliger kan muligvis med fordel renoveres, idet de er beliggende i eftertragtede bynære områder.
Status
Der er 378 ældreboliger i Syddjurs Kommune. Samlet set er der ikke akut mangel på ældreboliger. Der er tomme boliger i visse udkantsområder. I to byer er der en konstant venteliste. Hvilke er:
Hornslet med omkring 15 personer på ventelisteRønde med omkring 10 personer på venteliste.
Ebeltoft placerer sig med 4 personer på venteliste på nuværende tidspunkt. Der har tidligere været et større pres på ventelisten.
Driften af ældreboligerne er placeret hos kommunes Ejendomsadministration, og vedligeholdelsen foretages i et samarbejde mellem Ejendomsadministrationen og Team Ejendomme. Ejendomsadministrationen har i 2010 igangsat en kortlægning af ældreboliger i Syddjurs Kommune. Der er arbejdet med indkøring af boligmassen i et samlet administrationssystem. Ligeledes er der arbejdet med vedligeholdelsesplaner og driftsoptimering. Endelig er der igangsat foranstaltninger vedr. tomgangsleje.
Tids- og handleplan: Udbygnings- og renoveringsplan for ældreboliger foreligger i år 2012.
Mål for fremtiden Oprettelse af pulje til nyetablering af ældreboliger som støttet boligbyggeri. For at
imødekomme borgere, der alene har et forsørgelsesgrundlag i form af alderspension, og som derved kan have vanskeligheder med at finansiere huslejen på det ustøttede boligmarked. Der stilles forslag om en pulje til dækning af 10 nye boliger om året over de næste tre år. Sum til grundkapitalindskud pr. bolig er anslået 200.000 kr.
Anlæg
Pulje til grundkapitalindskud 2012 2013 2014
10 ældreboliger á 66 kvm. 2.000.000
10 ældreboliger á 66 kvm. 2.000.000
10 ældreboliger á 66 kvm. 2.000.000
22
6. PlejeboligerIndledningDer blev peget på følgende indsats af SÆ-udvalget 9. juni 2009:
4 plejeboligcentre med integrerede tilbud til demente. Syddjurs Kommune råder i dag over to større plejecentre og de øvrige seks er relativt små enheder. Fremtidsrapporten (Sektorplan fase 2) peger på det hensigtsmæssige i at etablere større enheder for at skabe en økonomisk effektiv drift. Endvidere kan større enheder bidrage til stærkere faglige miljøer. Ny teknologi, der gavner såvel beboere som personalets arbejdsmiljø skal medtages i planlægningen. Det vægtes endvidere, at der skabes målrettede tilbud til beboere med demens i form af egnede rammer med etablering af særlige boafsnit bemandet med personale med særlige kompetencer på området. Der er arbejdet med plejeboligområdet i 2010 ved følgende handlinger:
Fremlæggelse af plejebolighandlingsplan del 1, SÆ-udvalget den 31. maj 2010. Temamøde den 12. august 2010 for byrådet vedr. sektorplanen for ældreområdet,
herunder fremtidens plejeboliger. Budget 2011 er vedtaget, herunder en udvidelse af Søhusparken på 55 pladser til en
samlet kapacitet på 110 plejeboliger. Fremlæggelse af plejebolighandlingsplan del 2, SÆ-udvalget den 1. november 2010. Der er truffet beslutning om at konvertere 8 1-rums ældreboliger til plejeboliger i 2010.
Dette foregår gennem naturlig afgang i ældreboligerne. Det kan derfor ikke fastslås, hvornår alle 8 boliger kan indgå i plejeboligkapaciteten.
Mål for fremtiden6
Fremtidigt plejeboligbyggeri tager afsæt i udarbejdet vision med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag.
At plejeboligkapaciteten udvides, således at borgere med behov for plejebolig sikres tryghed om et kvalificeret tilbud inden for max. få måneders ventetid.
At plejeboligerne samles i større enheder med henblik på at optimere driftsøkonomien.
At borgere med svær demens og medfølgende adfærdsforstyrrelser sikres et målrettet botilbud, både hvad angår permanente boliger, pladser til midlertidigt ophold samt dagtilbud. Denne målgruppe udgør i antal en lille andel af personer med demens i kommunen, men er en gruppe der er ressourcekrævende og fordrer, at der en særlig fagekspertise til rådighed, såfremt kommunen skal kunne sikre målgruppen et kvalificeret og værdigt tilbud.
At tilrettelæggelsen af fremtidige døgn – og heldagstilbud til borgere med svære demenslidelser samles i én enhed med henblik på at sikre borgeren en kvalificeret omsorg og pleje, der baserer sig på høj faglighed og den nyeste viden inden for demensområdet, der organisatorisk forankres under én leder og med udnyttelse af den fagekspertise kommunen i dag råder over inden for området.
I det følgende opsummeres delelementer fra plejebolighandlingsplan del 1 og 2.
6 Mål for udbygning af plejeboligkapaciteten er bearbejdet på baggrund af SÆ-udvalgsmøde den 28.2.2011 og temamøde i byrådet den 3.3.2011 i forhold til første oplæg 1. november 2010.
23
Geografisk placering samt antal af plejeboliger (2010)
Plejedistrikter
Vest: Rosengårdens plejedistrikt
Nord: Ringparkens plejedistrikt
Øst: Søhusparkens plejedistrikt
Syd: Lillerup plejedistrikt
Plejebolighandlingsplanerne peger på de demografiske udfordringer, som kommunen står overfor jævnfør befolkningsprognosen frem til år 2022. Der har siden november 2009 til august 2010 været et pres på ventelisten, idet omkring 40 borgere er på ventelisten ved hver visitation. Der tildeles i gennemsnit 4 plejeboliger ved hvert visitationsmøde. Efterspørgslen på plejeboliger ligger således på et stabilt niveau. Det ses, at nogle borgere er skrevet på venteliste i op til 7 måneder, før de kan tildeles en plejebolig. Dette gælder dog ikke borgere, der er på garantiventelisten, hvor der skal tilbydes en ledig plads inden for 2 måneder. På garantiventelisten har borgerne ikke mulighed for selv at vælge geografisk placering.
24
Jævnfør den kommende stigning i antallet af ældre forventes presset på ventelisten ikke at aftage. Nedenfor perspektiveres den nuværende plejeboligkapacitet i forhold til forskellige dækningsgrader for at anskueliggøre udbygningsbehovet i fremtiden.
I tabellen nedenfor ses:
Andelen af ældre borgere på 80 år+ fordelt på de fire plejedistrikter i Syddjurs Kommune.
Plejedistrikter 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Vest / Rosengården 410 442 425 436 440 461 479 490 501 526 526 549 561
Nord / Ringparken 387 389 397 397 404 396 408 417 412 414 419 422 431
Øst / Søhusparken 578 566 576 608 621 633 664 694 731 777 811 850 879
Syd / Lillerup 457 468 480 495 501 512 515 530 548 566 578 592 614
Sum 1832 1865 1878 1936 1966 2002 2066 2131 2192 2283 2334 2413 2485
Syddjurs Kommunes befolkningsprognose, 2010.
Som det kan ses af prognosen, vil det samlede antal af ældre i kommunen i alderen 80-99 år stige fra 1832 borgere i 2010 til 2485 borgere i 2022. Dette er en stigning på 35,6 %. I hvert distrikt fordeler stigningen sig sådan, at Søhusparkens procentvise stigning er 52%, Rosengården 37%, Lillerup 34 % og Ringparken 11 %.
Syddjurs Kommune har i 2010 232 plejeboliger, hvoraf 25 er placeret i demens afsnit på Frejasvænge og på Rosengården. Plejeboliger målrettet til borgere med svær demens udgør 10,7 % af det samlede antal plejeboliger på nuværende tidspunkt.
Begrebet dækningsgrad benyttes som et mål for, hvor mange plejeboliger, der er til rådighed for målgruppen af 80 + årige. Dækningsgraden opgøres i procent og udgør andelen af plejeboliger pr. 100 personer over 80 år. Nedenfor ses en opgørelse over dækningsgraden for Syddjurs Kommune i 2010.
Oversigt over dækningsgrad for plejeboliger (2010)
Oversigten viser, at dækningsgraden for plejeboliger er 12,7 %. Der er endvidere stor variation i dækningsgraden mellem de fire plejedistrikter .
Syddjurs Kommunes dækningsgrad er lav i sammenligning med andre jyske kommuner. Generelt har de jyske kommuner dækningsgrader på 20-25 % og derover jf. rapport fra Velfærdsministeriet;
25
Plejedistrikter Befolkning
2010 80-99 år
Antal plejeboliger 2010
Dækningsgrad i procent
Vest/ Rosengården 410 74 18,0
Nord/Ringparken 387 48 12,4
Øst/Søhusparken 578 55 9,5
Syd/Lillerup 457 55 12,0
Sum 1832 232Gns. 12,7%
”Standarden af plejehjem og beskyttede boliger 2008”. Landsgennemsnittet var på 21 % i 2008 ifølge ministeriet.
Jævnfør byrådsbeslutning den 16. december 2010 udbygges Plejeboligerne Søhusparken i Ebeltoft fra 55 plejeboliger til 110. Kapaciteten i distriktet Søhusparken forventes udvidet i faser over 2012 og 2013. Detailplanlægningen i forbindelse hermed vil foregå i 2011.
Kapaciteten vil altså stige fra 232 plejeboliger i 2010 til 287 plejeboliger i 2013 ved denne udbygning, hvilket betyder, at kommunens dækningsgrad stiger til 14,8 % i 2013. Dog vil dækningsgraden falde frem mod 2022, af den grund at antallet af ældre stiger. Såfremt der ikke foretages yderligere udbygning i kommunen vil dækningsgraden falde til 11,5 % i år 2022 dvs. under 2010 niveau.
Tabellen nedenfor viser udbygningsbehovet inden for plejeboliger ud fra 3 forskellige dækningsgrader.
Tabellen indeholder kapacitetsberegning, hvor Søhusparkens udbygning er lagt ind som en forudsætning. Udvidelsen af Søhusparken er her faseopdelt med 25 boliger i 2012 og yderligere 30 i 2013, således der i 2013 står 287 plejeboliger til rådighed.
År 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Eksisterende kapacitet232 257 287 287 287 287 287 287 287 287 287 287
Antal ældre i alderen 80+1865 1878 1936 1966 2002 2066 2131 2192 2283 2334 2413 2485
Fremskrivning af behov for boligerved en dækningsgrad på 12,7%
236 238 245 249 253 262 270 278 289 295 305 315
Udbygningsbehov iantal plejeboliger (12,7%)
4 -19 -42 -38 -34 -25 -17 -9 2 8 18 28
Fremskrivning af behov for boligerved en dækningsgrad på 15%
280 282 290 295 300 310 320 329 342 350 362 373
Udbygningsbehov iantal plejeboliger (15%)
48 25 3 8 13 23 33 42 55 63 75 86
Fremskrivning af behov for boligerved en dækningsgrad på 18%
336 338 348 354 360 372 384 395 411 420 434 447
Udbygningsbehov iantal plejeboliger (18%)
104 81 61 67 73 85 97 108 124 133 147 160
Tabellen indeholder en opgørelse af udbygningsbehovet i de markerede linier. Beregningen viser alene udbygningsbehovet, som en ren beregning ud fra antallet af ældre og kapaciteten. Derudover er der antallet af borgere på ventelisten.
Tabellen viser, at der ved fastholdelse af det nuværende serviceniveau inden for plejeboliger med en dækningsgrad på 12,7 % vil være behov for udbygning fra år 2019 og frem.
Tabellen viser to eksempler på øgning af kapaciteten i antallet af boliger/ forøgelse af dækningsgraden. Ved valg af dækningsgrad på 15 % i hele perioden ses et udbygningsbehov stigende til 86 manglende boliger i 2022.
Ved valg af dækningsgrad på 18 % og ses et udbygningsbehov stigende til 160 manglende boliger i 2022.
Visitationsudvalget til plejeboliger erfarer, at der fortløbende er 40 borgere på ventelisten. Det er borgere, der enten har en medhjælpende ægtefælde, eller borgere der modtager hjælp i hjemmet
26
flere gange i døgnet. Kommunens udgiftsniveau til ydelser på fritvalgsområdet vil i tilfælde af omfattende hjælp i hjemmet være højere, end driftsudgiften for plejeboliger.
Driftsomkostninger for plejebolig sammenlignet med fritvalgsområdet:
Driftsomkostninger pr. døgn
Plejeboliger jf. scenarie 2 (408 plejeboliger inkl. 50 demenspladser) i 2011. Gennemsnit pr. plads/ pr. døgn
Ca.1060 kr.
Plejepakke 4 i borgerens hjem, intern takst 2011 (28 timer pr. uge), pris pr. døgn 1504 kr.
Plejepakke 4+ i borgerens hjem, intern takst 2011 (31 timer pr. uge) , pris pr. døgn 1689 kr.
Vision for fremtidigt plejeboligbyggeriMed udgangspunkt i kommunens værdiggrundlag:
Åbenhed: I forbindelse med planlægningen af plejeboliger har pårørendeorganisationer været inddraget i sektorplanens fase 1-2-3. Endvidere skal borgerinddragelse og medarbejderinddragelse sikres i forarbejdet til plejebolighandleplanen.
Kvalitet: Plejeboliger skal bygges, således de udgør en hensigtsmæssig ramme for plejeindsatsen. Der reflekteres i planlægningsfasen og videndeles med andre kommuner, der har etableret nye plejeboligcentre.
Udvikling: Nytænkning og innovation tænkes med i byggeriet. Nytænkning i form af nye teknologier men også nytænkning i opgavevaretagelsen. Fokuspunkter fra projektet Trivsel Innovation Tilfredshed og Handling bør indgå i det fremadrettede arbejde7.
Respekt: Plejeboliger skal etableres med respekt for det enkelte menneske. Plejeboligen er borgerens private hjem, hvilket boligerne skal bære præg af. Samtidigt er boligerne en arbejdsplads og rammerne skal etableres også med henblik på medarbejdernes trivsel.
Fremtidigt plejeboligbyggeriÆldreområdets ledelse anser boenheder på 12-14 beboere i en enhed som hensigtsmæssig. Dette begrundes ved, at færre beboere gør det sociale miljø for sårbart. Flere beboere kan få enhederne til at virke mere institutionsagtige og dermed mindre hjemlige i udtrykket.Ældreområdets ledelse anbefaler plejeboligkomplekser på op til 110 beboere. Dette med baggrund i driftsmæssige hensyn. Som foreslået vil 3 nattevagter kunne dække et kompleks af denne størrelse. Størrelsen vil endvidere give 8-9 boenheder. Ældreområdet ledelse anbefaler dog ikke et større plejeboligkompleks end 110 boliger.
7 TITH projektet. Bevilling fra Forebyggelsesfonden til Syddjurs Kommune i 2010.27
Scenarier for fremtidigt plejeboligbyggeri8
Der fremlægges et bud på 4 forskellige scenarier for fremtidens plejeboligbyggeri. Dette er eksempler på fremtidens plejeboligbyggeri og dermed ikke endegyldige forslag.
Scenarierne viser muligheder for udbygning af plejeboligkapaciteten fra år 2012-2019. Disse bud er udarbejdet ud fra følgende ramme:
udvidelser er foreslået ved eksisterende plejeboliger. nyetableringer er foreslået bygget på kommunalt ejet jord. udgangspunkt i større centre pga. driftsøkonomien og fokus på stærkere faglige miljøer
samt beboernes adgang til en større vifte af aktiviteter. Boliger etableres som støttet byggeri.
Scenarie 1Fire plejeboligcentre inklusiv demensafsnit i hvert center
– som foreslået i Sektorplan for ældreområdet (fase 3). SÆ-udvalget 8. juni 2009.
Scenarie 1 Eksisterende boliger, som benyttes i fremtidig kapacitet
Boliger ved realiseret udbygningsplan
Ny dækningsgrad i årene 2015 og 2022.
Søhusparken i Ebeltoft 55 110 Plejeboliger til rådighed pr. 100 personer over 80 år i 2015 og 2022 ved scenarie 1.
Rosengården i Hornslet 64 64
Ny placering Rønde - 110
Lyngparken udvides * 21 69
Sum 140 353 2015: 17,6 %2022: 14,2 %
* Lyngparken kan maksimalt udbygges til 69 plejeboliger pga. grundens størrelse. Grunden er kommunalt ejet.
Scenarie 1 kan tilvejebringes fra 2012-2017. Kapaciteten øges fra 232 til 353 plejeboliger. Oplægget på fire centre betyder, at 92 eksisterende plejeboliger tages ud af drift samtidigt med, at 213 nye boliger tilføres frem til 2017.
Bemærkninger
Scenarie 1 er et forslag, hvor centrene ligger geografisk spredt i kommunen. Fokus på driftssikkerhed ved større enheder. Faglige miljøer kan opretholdes. Forslaget rummer 4 demensafsnit jf. sektorplanens fase 3. I forhold til den faglige
specialisering inden for demensområdet vurderer ældreområdets ledelse, at det vil være vanskeligt at opretholde faglige miljøer indenfor 4 mindre enheder. Og dermed et specialtilbud til de svært demensramte borgere.
Anslået anlægsøkonomi
8 Scenarierne er første gang præsenteret for SÆ-udvalget den 1. november 2011. Der er foretaget tilretninger i scenarierne på baggrund af SÆ-udvalgsmøde 28. februar 2011 og byrådets temamøde den 3. marts 2011.
28
Boliger inklusive servicearealer.
Scenarie 1 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017Søhusparken55 boligerEr budgetteret.
5.750.000 5.750.000
Nyt plejecenter i Rønde110 boliger
10.500.000 10.500.000 5.300.000 5.300.000
Udbygning Lyngparken48 boliger
5.350.000 4.700.000 2.350.000
SUM 213 nye plejeboliger
10.500.000 15.850.000 10.000.000 7.650.000
Anlægsomkostninger til budget i perioden 2014-2017 total: 44.000.000 kr.
Scenarie 2 Fem plejecentre, herunder to med demensafsnit
- Som indstillet af SÆ-udvalget 1. november 2010.
Scenarie 2 Eksisterende boliger, som benyttes i fremtidig kapacitet.
Tilførsel af nye boliger
Boliger ved realiseret udbygningsplan
Ny dækningsgrad i årene 2016 og 2022.
Søhusparken i EbeltoftInkl. demensafsnit
55 55 110Plejeboliger til rådighed pr. 100 personer over 80 år i 2016 og 2022.Rosengården i
Hornslet 64 0 64
Ny placering Rønde Inkl. demensafsnit - 110 110
Ringparken i Ryomgård* 20 35 55
Lyngparken i Knebel** 21 48 69
Sum 160 248 408 2016: 18,1%2022: 16,4 %
* Ringparken kan maksimalt udbygges til 55 plejeboliger pga. grundens størrelse. Grunden er kommunalt ejet. Det eksisterende byggeri vil endvidere skulle gennemgå en renovering til anslået 5 mio. kr.
** Lyngparken kan maksimalt udbygges til 69 plejeboliger pga. grundens størrelse. Grunden er kommunalt ejet.
Scenarie 2 kan tilvejebringes i 2012-2019.
Kapaciteten øges fra 232 til 408 plejeboliger fordelt på fem plejeboligcentre. Scenariet tilvejebringes ved, at 72 eksisterende boliger tages ud af drift, samtidigt med at 248 nye boliger tilføres frem mod 2019. Dækningsgraden bringes i løbet af en 5-årig periode fra 12,7% i 2011 til 18,1 % i 2016.
29
Bemærkninger
I scenarie 2 ligger centrene geografisk spredt i kommunen med højere fokus på nærhedsprincippet end forslag 1.
Fokus på driftssikkerhed ved større enheder. Faglige miljøer kan opretholdes. Der er peget på 2 demensafsnit. Hvilket kan oppebære specialkompetencer på området,
idet enhederne har en vis størrelse. Demensafsnit foreslås placeret i Ebeltoft og Rønde, pga. den geografiske spredning. Endvidere er det i de to største centre.
Anlægsøkonomi
Boliger inklusive servicearealer.
Scenarie 2 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019Søhusparken55 boligerEr budgetteret.
5.75 5.75
Nyt plejecenter i Rønde110 boliger
10.5 10.5 10.6
Udbygning af Ringparken35 boliger samt renovering af eksisterende
10.37 4.53
Udbygning Lyngparken48 boliger
4.7 7.7
SUM 248 nye plejeboliger 10.5 10.5 15.3 7.7 10.37 4.53
Anlægsomkostninger til budget i perioden 2013-2019 total: 58.900.000 kr.
Scenarie 3
Fire plejeboligcentre med samme størrelse
Scenarie 3 Eksisterende boliger, som benyttes i fremtidig kapacitet.
Boliger ved realiseret udbygningsplan
Ny dækningsgrad i årene 2015 og 2022.
Søhusparken i Ebeltoft 55 110 Plejeboliger til rådighed pr. 100 personer over 80 år i 2015 og 2022.
Rosengården i Hornslet – udvidelse eller ny placering.
64 64 + (50 nye boliger ved konvertering af dagcenter til boliger) el. nybyggeri på 114.
Ny placering Rønde - 110Kolind/Ryomgård – ny placering
- 110
Sum 119 444 2015: 22,2 %2022: 17,9 %
Forslaget kræver, at der skal forestå nye lokalplansudarbejdelser i forhold til Hornslet samt Kolind/Ryomgård/Nimtofte områderne.
Udvidelse af Rosengården skal undersøges nærmere i forhold til omkostninger til ombygning.
30
Scenarie 3 kan tilvejebringes i 2013 til 2017.
Kapaciteten øges fra 232 til 444 plejeboliger. 92 eksisterende plejeboliger tages ud af drift (+ evt. yderligere 64 pladser fra Rosengården, såfremt der skulle findes en ny placering i Hornslet).
Bemærkninger
Scenarie 3 har flest nyetablerede boliger og ombygning, altså tidssvarende plejeboliger. Plejecentre ligger geografisk spredt i kommunen. Fokus på driftssikkerhed ved større enheder. Faglige miljøer kan opretholdes. Der kan udpeges 2 demensafsnit, hvilket kan oppebære specialkompetencen på dette
område, idet enhederne har en vis størrelse. Demensafsnit kan drives fra alle centre.
Anlægsøkonomi
Samlet anlægsøkonomi for nybygget plejecenter i Rønde andrager i alt 31.6 mio. kr. over en 3-årig periode, hvilket formodes at kunne overføres til tilsvarende nybyggede plejecentre yderligere to steder i Syddjurs Kommune.
Ombygning af dagcenter Rosengården til plejeboliger er ikke vurderet nærmere.
Scenarie 4
Oprettelse af et nyt centertilbud for borgere med demens
Indeholdende dagcenter, permanente boliger og aflastningspladser.
Scenarie 4 er et oplæg om ét centralt centertilbud til borgere med demenssygdomme. Vælges dette forslag skal der således ikke samtidigt være demensafsnit på øvrige centre.
Omkring 70 % af beboerne i plejeboliger har en demenssygdom eller demenslignende symptomer. Der er på nuværende tidspunkt 25 pladser i egentlige demensafsnit til borgere med svær demens og medfølgende adfærdsforstyrrelser. Ifølge prognosen for Syddjurs Kommunes vil antallet af borgere med demens fortsat stige frem mod 2020 og derefter.
Gruppen af demensramte borgere, der skal have et målrettet tilbud, er karakteriseret ved at have en voldsom adfærd og kan være aggressive, og har dermed brug for skærmede forhold og særlig pleje. Der er tale om beboere med frontallapsdemens og yngre med demens pga. misbrug. Der arbejdes med en højere personalenormering og specialkompetencer i demensafsnit. Der foreslås en udbygning af disse plejeboliger frem mod 2020.
Scenarie 4 Nuværende kapacitet
(2011) plejeboliger
Foreslået ny kapacitet (Til dækning af behov frem mod år 2020)
25 50
31
Kapaciteten foreslås udbygget ved etablering af et samlet demens-tilbud, der ud over plejeboliger endvidere indeholder dagcenter og aflastningspladser på samme matrikel. Andre kommuner har etableret centre som dette.
Bemærkninger
En fordel for borgeren er, at de gennem længere tid får kendskab til centret ved besøg i dagcenter eller korttidsafdeling, og dermed opnår kendskab til de fysiske rammer. Hvilket er et godt udgangspunkt, såfremt borgeren bliver beboer i plejeboligdelen.
Specialisering af kompetencer er i fokus her for demensramte borgere med særlige behov. Tilbuddet vil være løftet kvalitativt i og med kræfterne er samlet i et hus.
Driftsmæssigt har scenarie 4 en vis volumen ved også at indeholde dagcenter samt aflastningspladser.
Pårørende vil skulle køre til ét sted i kommunen frem for flere.
Anlægsøkonomi
Der er ikke foretaget en vurdering af anlægsomkostninger ved dette scenarie.
Der arbejdes med uddybning af ideal tilbuddet til borgere med demens i en nedsat arbejdsgruppe.
32
BilagKommissorium for udarbejdelse af en ældrebolighandlingsplan (fra sektorplan fase III)
Baggrund: Med baggrund i den viden om befolkningsudviklingen og den eksisterende boligmasse som er tilvejebragt i nærværende sektorplan for ældreområdet opstår et behov for at planlægge en tilpasning af kommunens boligtilbud til ældre på kort, mellemlangt og langt sigt.
Nærværende kommissorium definerer opgaven med at få udarbejdet en ældrebolighandlingsplan.
Opgaver: Ældrebolighandlingsplanen skal på baggrund af det tilvejebragte datagrundlag beskrive flere mulige udviklingsscenarier for renovering, nedlæggelse og etablering af ældreboliger. Scenarierne tager udgangspunkt i nutidige behov og skal afspejle den forventede befolkningsudvikling i kommunen på kort, mellemlangt og langt sigt.
Samtidig skal planen redegøre for muligheder og begrænsninger der findes i hvilke muligheder POS (privat – offentlige samarbejder) kontra offentlig byggeri.
Konkret skal der sættes fokus på:
Plejeboliger
Undersøge hvilke nuværende plejecentre lever op til størrelseskravet på ca. 60 boliger pr. enhed
Beskrive tidsperspektivet for renoveringsbehov og behov for nybyggeri i forhold til nuværende boligers standard og befolkningsprognosen
Kapacitetsvurdering – hvor mange plejeboliger skal kommunen have for at have en relevant dækningsprocent, udfra befolkningsprognose og nøgletal anvendt i andre kommuner
Kapacitetsvurdering på demensområdet, herunder afklaring af målgruppe, der kræver et særligt botilbud
Demensområdet – tænke permanente boliger, korttidspladser og evt. dagtilbud sammen?
Aktivitets-/sundhedsområdet – afdække behov og muligheder for at opføre lokaler til aktiviteter og sundhedsområdet.
Undersøge snitflader mellem ældreområdet og området for voksne handicappede – døgntilbud, permanente og midlertidige boliger, bofælleskaber
Afklare områder udlagt til offentlig bebyggelse (afdække ideer til beliggenhed).
Ældreboliger
33
Nuværende ældreboliger – hvilke skal vi afhænde og hvilke kunne renoveres
Kapacitetsvurdering – hvor mange kommende ældre vil selv realisere ønsker omkring fremtidig bolig og hvor mange skal vi bygge ældreboliger til?
Boliger nær bycentre – hvor er det muligt?
Definition af boligtyper: Plejebolig: en plejebolig er en ældrebolig, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende borgergruppes behov.
Ældrebolig: en ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Arbejdsgruppe: Ingelise Juhl, Ældreområdet,
Ledergruppen, visitator, demenskoordinator, Ældreområdet
Ad hoc, Området for voksne med handicap
Repræsentant, Plan, udvikling og Kultur
Repræsentant, Team Ejendomme
Repræsentant, økonomi
Tidsplan: 2011 og 2012.
Økonomi: Der er ingen økonomi forbundet med udarbejdelse af planen. Når planen foreligger vil der være behov for konsulentbistand til udarbejdelse af skitser, byggeprogram, renoveringsprojekter, osv. i form af arkitekt/ingeniør rådgivning.
Resultat: En ældrebolighandlingsplan, der kan anvendes som grundlag for fremtidig kommune- og lokalplanlægning samt budgetlægning.
Kommissorium for organisering og placering af aktivitet og træning
Opgaver: Træningsområdet
Analyse af træningsområdet – fagligt og sundhedsøkonomisk
Nuværende organisering og effektivitet, herunder BTP vurdering Analyse og vurdering af fremtidige kommunale ydelse på
træningsområdet – herunder en fortsat opgavetilførsel fra region til kommune
Fremtidig organisering af trænings og aktivitetsområdet Fokus på rehabiliteringsbegrebet og tværfaglig og sundhedsøkonomisk
vurdering af strukturer, der fremmer det sammenhængende forløb for
34
borgeren Etablering af nyt? Rehabiliteringscenter for flere aldersgrupper Hvordan skal nuværende aktivitets- og træningscentre fungere i
fremtiden
Arbejdsgruppe: Ingelise Juhl, Ældreområdet
Karen Jensen, Ældreområdet
Konsulentbistand fra Incitare
Tidsplan: Der er indledt et samarbejde med fagkonsulenter fra Incitare og fastsat et planlægningsmøde i august med henblik på gennemførelse af analyse ultimo 2009.
Økonomi: 100.000 kr. til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af analysen.
Resultat: Rapport
Kommissorium for organisering af fremtidens frivillige
Opgaver: Frivillighedsområdet
Frivillighedsområdets organisering og forankring – nuværende og fremadrettet
Indholdet i frivillighedsarbejdet Grænseflader mellem frivilligt og personalestyret arbejde Ny frivillighedspolitik på ældreområdet Økonomi i det frivillige arbejde Koordinering på nye måder
Ideer til perspektivering og yderligere udvikling af dette område
Samspil med de mange aktører på området – indenfor ældreområdet, tværkommunalt, foreninger
Inddrage innovationsfolk fra MidtLab i et udviklingsarbejde, herunder inddrage de erfaringer sammen har gjort i et lignende arbejde
Arbejdsgruppe: Ingelise Juhl, Ældreområdet
Plan, udvikling og Kultur
MidtLab (Region Midtjylland)
Tidsplan: Gennemføres 2011
Økonomi: 50.000 kr. til honorar til konsulent(er) fra MidtLab
Resultat Anbefalinger til arbejdet med fremtidens frivillige
Kommissorium for organisering og placering af korttidspladser35
Opgaver: Korttidspladser
Faglig og sundhedsøkonomisk vurdering af nuværende Dimensionering fremadrettet – hvor mange pladser kan det betale sig at
have? Hvilke målgrupper kan en korttidsafdeling rumme? Behov for særlige korttidspladser til demente Genoptræning/træning på korttidspladser set i relation til genoptræning
på døgngenoptræningscentret. – skal kunne tænkes anderledes.
Arbejdsgruppe: Ingelise Juhl, Ældreområdet
Lene Ballegaard , Ældreområdet
Birgitte Nielsen, Ældreområdet
Else Pedersen, økonomisk afd.
Intern konsulenthjælp
Tidsplan: Analysen igangsættes primo 2010 og forventes færdiggjort med udgangen af første kvartal.
Økonomi: Analyse og vurdering forventes tilvejebragt i et internt samarbejde mellem ældreområdets ledelse, og økonomikonsulenter.
Resultat: Rapport
36
