25
Kvantitativ vs. kvalitativ Kvantitativ vs. kvalitativ metode metode - interviews/fokusgrupper - interviews/fokusgrupper Jørgen Bang Aarhus Universitet

Kvantitativ vs. kvalitativ metode - interviews/fokusgrupper

  • Upload
    merton

  • View
    179

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kvantitativ vs. kvalitativ metode - interviews/fokusgrupper. Jørgen Bang Aarhus Universitet. Kvantitativ metode. Virkelighedsopfattelse : Logisk -deduktiv kundskabsmodel Atomistisk syn på virkeligheden Subjekt-objekt relation Kvantitativ metode: Validitet, Reliabilitet, - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

  • Kvantitativ vs. kvalitativ metode- interviews/fokusgrupperJrgen BangAarhus Universitet

  • Kvantitativ metode

    Virkelighedsopfattelse:Logisk -deduktiv kundskabsmodelAtomistisk syn p virkelighedenSubjekt-objekt relationKvantitativ metode:Validitet, Reliabilitet, Prcision, Reprsentativitet.

  • Kvalitativ metode

    VirkelighedsopfattelseBegrebslig-induktiv kundskabsmodelHelhedssyn p virkelighedenSubjekt-subjekt relationKvalitativ metode:Udvalgsmaximering, Intersubjektivitet,Forstelsesdyb, Gyldighed.

  • Stig HjarvardSkema over traditionel opfattelse af forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ metode p. 63Skema over revideret opfattelse af forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ metode p. 76Stig Hvarvard: Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen, Norsk Medietidsskrift, 1997, p. 59-80To figurer over udviklingen i den kvantitative forsknings selvforstelse

  • Validitet

    Hvor valid (gyldig) er den operationelle definition?

    Kan mlingen indfange den egentlige mening i den teoretiske definition af den kvalitet, som skal mles?

  • Reliabilitet

    Hvor entydig og plidelig er mlingen?

    Mler den operationelle definition det, som mles, dvs. kan det samme opns uafhngigt af hvem, som udfrer mlingen, og ved gentagne mlinger (forudsat foreteelsen er tidsuafhngig)?

  • Prcision

    Hvor tilpas eksakt er mlingen, dvs. med hvilken prcision kan den operationelle definition af kvaliteten mle foreteelsen?Nominal skala: hvor mangeOrdinal skala: mer eller mindreInterval skala: forskelle/mellemrumKvote skala: forholdsmssige andele

  • Reprsenativitet

    Er resultatet af mlingen typisk for hele den population, som den teoretiske definition omfatter?Kan den fundne kvalitet ogs indfanges i et andet reprsentativt udvalg?Udvalget skal vre tilfldigt og relativt stort!

  • Udvalgsmaximering

    At maximere chancen for at finde s mange forskellige (og gerne modstridende) sider af samme foreteelseAt udnytte metodens mangetydighed maximaltAt udnytte samspillet mellem anvenderen og metoden

  • Intersubjektivitet

    At en udenforstende person kan forst, hvordan man med en vis metode har kunnet indsamle og sammenfatte de fremlagte data

  • Forstelsesdyb

    At opn en s stor forstelse som muligt af hver data, eller i det mindste at vide p hvilket niveau en data liggerSansedataForstelsesdataDet ubevidste formuleredeDet forudsatte (ikke formulerede)

  • Gyldighed

    Hvorvidt tydeliggjorte data kan sammenfattes s de dkker de kvaliteter, som indgr i begrebet

  • INDSAMLING AF DATAKVALITATIVE DATA

    BO ENEROTH: Hr mter man vackert. Grundbok i kvalitativ metod, Natur och kultur, 1984

    Diagram over dataindsamlingsmetoder p. 94

  • Kvalitative interviewsInterviewet som samtaleDen filosofiske dialoglogisk begrebslig videnDet terapeutiske interviewemotioneret personlig videnForskningsinterviewetempirisk viden om dagligdagentema orienteret

  • Forskningsinterviewet

    1) livsverden2) mening3) kvalitativt4) deskriptivt5) specifikt6) forudstningslst

    7) fokuseret8) flertydighed9) forandring10) sensitivitet11) mellemmenneskeligt12) konstruktiv erfaring

  • FokusgruppeinterviewFokusgruppeinterviews kombinerer gruppeinter-aktion og forskerbestemt emnefokusIndividuelle interviews og gruppeinterviews producerer accounts about actionFokusgruppeinterviews (+ feltgruppeinterviews og observationer) producerer accounts in actionFokusgruppers accounts in action er fokuserede ud fra forskerens for-forstelser (modsat feltgruppe-interviews)Fokusgruppeinterviews er velegnede til at afdkke betydningsdannelse i grupper

  • Steinar KvaleFra beskrivelse til fortolkning1) interviewede beskriver sin livsverden2) interviewede opdager nye sammenhnge3) interviewede forttter, tolker og sender tilbage4) intervieweren (alene)sammenfatter og beskriver interviewedes selvforstelseLser mellem linierne - kritisk common senseInddrager teori (gr ud over interviewedes selvforstelse)5) evt. geninterview efterfulgt af handling.

  • Sprgeskemaer (1)Sprgsmls formuleringerentydige,kun have n dimension, ikke vre ledende, korte, prcise og forstelige, ikke provokerendeSprgsmlstyperlukkede, halvbne. bneSvaralternativerUdtmmende, gensidigt udelukkende, relevante, tilstrkkeligt findelte,ensartede

  • Sprgeskemaer (2)Sprgsmlsrkkeflgem ikke lede besvarelsenfra det generelle til det speciellefra det kendte til det mindre kendtesamme emne bringes sammensprgsml, der kan forvente mindre svarvillighed p, bringes til sidstFilterstruktur / kodningVejning

  • DataklargringGennemsyn af registreringerChecke for misforstelserKategorisering af oplysningerListning af kommentarerKodningKonstruktion af kodengleTildeling af talvrdi for hvert sprgsmlIndekskonstruktion (nye variabler)

  • Kvantitativ analyseUnivariat analysen variabel og dens fordeling p enhederBivariat analyseTo variable og deres indbyrdes samvariationMultivariat analyseSamvariationen mellem flere variabler samtidigtStiananlyseKausalmodel over pvirkningsveje

  • Segmentanalyse

    Klyngeanalyser - LivsstilssegmenteringVrdier - holdninger - adfrdMiniRISCde bl, de grnne, de rosa, de violette, de grMinervanordvest, nordst, sydst, sydvest

  • HENRIK DAHL 1

    Livsstilen er hverdagslivets hermeneutik - skaber social integration og social differentieringBourdieu - sociolog (empirisk)Giddens - sociolog (teoretisk/strukturel)Habermas - social filosof (herredmmefri kommunikation)

  • HENRIK DAHL 2drlig ide at beskrive samfundet ud fra rent sociodemografiske variable som kn, alder indkomst osv, fordi medlemskabet af en kategori ikke p nogen mde implicerer bevidsthed om dette medlemskab eller kollektiv bevidsthed om at tilhrer kategorien (p. 167)

    MINERVA-modellen anfgter ikke, at psykografi og sociografi er relevant, men interesserer sig ogs for, hvordan mennesker forholder sig til at vre i sociale strukturer og faste rammer (p. 168)

  • Semantisk differentialeTo measure what Barthes call connotations:identifying the values to be investigated and expressing these as binarily opposed concepts on a 5 or 7 point scale (usually 8 to 15 values will be sufficient)asking a sample, or selected groups, to record their reactions on each scaleaveraging the resultsjf. DRs semant - TV-Bndvrkstedet