Kom ud at rejse med gymnasietStudierejser og skiekskursioner giver en ekstra dimension til din uddannelse

Ringkjøbing Gymnasium meget mere end uddannelse

kvartalsskrift 03/13

Faglighed & fællesskab

Koncertcafé på gymnasietMusik & cafehygge

Sidste skoledag 2013

– flotte resultater

Sidste skoledag før juleferien afleverede vore elever i 3g deres store skriftlige opgave – studieretningsprojektet. I modsætning til tidligere, hvor eleverne kun skrev denne opgave ud fra ét fag, er opgaven nu tværfaglig og skal skrives ud fra to fag. Det er en opgave, der typisk fylder ca. 15 sider. Det er ”svendeprøven”, hvor 3g´erne skal vise, at de har flyttet sig fra at være elev til at være studerende. De havde fri de sidste to uger inden juleferien for at kunne koncentrere sig om denne store opgave. Der er skrevet om mange spændende emner i mange for-skellige fag.Vi kan konstatere, at det generelt igen er gået vores elever godt: Hele 21 elever fik topkarakteren 12, og gennemsnittet for alle 119 opgaver lå på 7,9 mod 7,4 de to sidste år. Det er det næsthøjeste resultat i skolens nyere historie, kun overgået af årgang 2010 med 8,0. Det placerer os igen pænt over landsgennemsnittet på ca. 7,0. Til lykke til 3g´erne og deres lærere, der har givet god vejledning. Her kom skolens motto om fag-lighed i centrum igen.

Siden sidst14. januar begyndte de nye studieretningsklasser, efter at 1g-eleverne lige før jul havde valgt deres endelige studieretning efter grundforløbet. Nu gælder deres valg de næste 2 ½ år frem til studentereksamen. Næsten alle fik deres ønske opfyldt, idet kun syv måtte vælge om og alligevel kunne få mange af de ønskede fag i en anden studieretning. Til gengæld faldt deres valg lidt uheldigt ud, så vi har nu en klasse med 31 elever, mens andre ligger på 24-26. Vi valgte at acceptere de 31 fremfor at tvinge endnu flere til at vælge om. Vi har en klasse med 29 i 3g, hvor der alle tre år har været 29, og denne klasse klarer sig særdeles fint. De nye klassers lærere har lavet nye ”ryste-sammen”-aktiviteter, da hele 25 % - som sædvanlig – valgte at skifte studieretning. De er nu alle kommet fint på plads, selv om det tager lidt tid at falde til i en ny klasse og med nye lærere. Midt i januar valgte 2g’erne så valgfag for næste skoleår, når de bliver 3g’ere. Vi opretter 12 af de 15 forskellige valgfag, som vi udbyder. Gennemsnitsstørrelsen på valgholdene ligger på 18-19 elever. 2g-eleverne kunne vælge nye fag på C-niveau som filosofi, latin, erhvervsøkonomi og design – eller på B-niveau, hvor de så vælger at fortsætte med et kendt C-fag fra tidligere (idræt, fysik, geo-grafi, biologi og kemi) – eller på A-niveau, hvor det igen lykkedes os at få tysk med – sammen med engelsk A, matematik A og fysik A. Vi har generelt mange ”supersproglige” elever med tre sprog på A-niveau. På landsplan er det kun 2 % af alle studenter, der har det, mens det hos os svinger mellem 20-30 % af en årgang. Disse sproglige studenter er senere – efter videre studier - meget efterspurgte hos eksportvirksomhederne. Vi er glade for, at vi kan oprette så mange forskellige valgfag, selv om vi er et mindre gymnasium. Hvis der er syv elever, der ønsker et valgfag, så skal vi faktisk oprette det, selvom et så lille hold da er dyrt for skolen.I slutningen af januar havde vi igen årets store gallafest – lancierfesten – hvor 3g-drengene kommer i habit eller smoking, og 3g-pigerne – nej kvinderne – kommer i flotte kjoler og har gjort meget ud af hår og frisure. 2g’erne kommer typisk udklædte, hvor hver klasse har valgt et tema (Find Holger – eller monstre, eller…?), mens 1g’erne kommer, som de er. Vi var igen ca. 750

til denne store fest med spisning og dans. Tak til de mange forældre, der kom og bakkede festen og os op. Om dagen op til denne festaften havde vi aflyst undervisningen og i stedet lavet mange forskellige idrætsaktiviteter, hvor eleverne var blandet i hold på tværs af årgange og klasser, så de lærte en masse nye at kende. Vi lejer hele ROFI-centeret, hvor de bl.a. spillede bowling, badminton, fodbold eller dansede eller var i fitnesslokalet. Her på skolen dækkede eleverne så borde og pyntede, så skolen var klar til aftenens fest. Kl. 12 var der sandwich og vand til alle – ser-

veret af ROFI og betalt af gymnasiet. En dejlig tradition både om dagen og aftenen med masser af fællesskab – den anden halvdel af vores motto

faglighed og fællesskab. Hvis skolen er et godt sted at være, så er det også et godt sted at lære.

I uge 6 var det ene idræt B- hold på skitur til Østrig. De havde en dejlig tur, opførte sig forbilledligt og skal så op til eksamen i skiløb til sommer – hvordan det så end kan lade sig gøre? Det er vist noget med, at de har filmet hinanden på skibakkerne og så skal forklare teknik og teori bag det hele – inkl. skiskader. I uge 7 var 65 af eleverne så på en privat arrangeret skitur til Østrig. En gruppe elever havde stået for at få

banket denne tur på benene. Turen havde intet med sko-len at gøre; men det glæder mig da at høre, at også denne

gruppe havde opført sig rigtig pænt. Både dernede og i bus-sen. I modsætning til de kedelige historier om fulde og tossede

gymnasieelever på drukture til Prag, som vi har hørt om i den sidste tid. Det er ikke det billede, vi har af vore elever, når de er på tur i Danmark eller i udlandet. I uge 10 var 2g’erne så på deres studierejser til hhv. Bruxelles, London, Rom og Andalusien i Spanien. Forud for det har vi haft to 3g-klasser på tur til Hamborg og Brunsbüttel, hvor de bl.a. besøgte vores venskabsgymnasium, der også var på besøg hos os i januar med 80 af deres elever og lærere. Jo, vi kommer skam ud i den store verden. Mens 2g’erne var på studietur, svedte 3g’erne i idrætshallen med terminsprøver, der skal træne dem i at gå til skriftlig eksamen til sommer.

Igen mange elever til næste skoleår Ringkjøbing Gymnasium har igen fået en pæn tilmelding af nye elever til kom-mende 1g, nemlig 134. Det er nogenlunde på niveau med de sidste par år, og vi kan igen begynde med fem nye klasser til august. De nye elever fordeler sig fint på skolens forskellige studieretninger – sprog, naturvidenskab, samfundsfag og musik. Der er en god geografisk spredning, idet eleverne kommer fra hele gymnasiets naturlige opland fra Hvide Sande i vest, Ulfborg i nord, Videbæk og Spjald i øst og Højmark, Stauning og Lem i syd – samt naturligvis mange fra Ringkøbing.Som sædvanlig kommer ca. 2/3 af eleverne fra efterskoler, mens aldersforde-lingen er ca. 50 % fra 9. klasse og 50 % fra 10. klasse. Vi har fået bedre fat i drengene.

Rektor Tonny Hansen

Studieretningsprojekter

...Hvis skolen er et godt sted at være,

så er det også et godt sted at lære...

Rektor Tonny Hansen

ÅRETS AFSLUTNING FOR 3GUndervisningsministeriet har i år valgt at lægge 3g’ernes sidste skoledag onsdag den 22. maj, hvor hele eksamensplanen offentliggøres. Den skriftlige studentereksamen begynder den 24. maj.

StudentermiddagOnsdag den 26. juni kl. 18.30 er der studentermiddag for studenter og lærere på skolen. Der forventes muntre indslag fra både elever og lærere i løbet af denne hyggelige aften.

Dimission Fredag den 28. juni kl. 11.00 – ca. 12.00 afholdes dimissionsfesten. Alle pårørende samt eleverne fra 1g og 2g er meget velkomne.

Programkl. 10.15: fotografering i gårdhavenkl. 11.00: dimission i sportshallenkl. 12.00: reception i fællesarealetkl. 13.00: studenterne kører i hestevogn

Sidste skoledag...

DIMISSION 2013Forældre og andre pårørende inviteres

hermed til gymnasiets

DIMISSIONSFESTfredag den 28. juni kl. 11–ca. 12

Med venlig hilsenRektor Tonny Hansen

I uge 10 var gymnasiets 2g’ere på studierejser til forskellige destinationer i Eu-ropa: 2a, 2d og 2h var i London, 2b i Andalusien og 2f i Rom, mens 2c og 2e var i Bruxelles. Redaktionen har modtaget nedenstående studierejseberetning fra 2c’s samfundsfagslærer.

2c og 2e undersøger nationalstatens rolle i et integreret EuropaSøndag den 3. marts kl. 9.27 rullede vi med Deutsche Bahns ICE-højhastighed-stog ind i Bruxelles. Forud for ankomsten var gået en ca. 15 timer lang togrejse fra Ringkøbing samt en længere forberedelsesperiode på gymnasiet, hvor vi med udgangspunkt i fagene historie og samfundsfag havde arbejdet med emnet eu-ropæisk integration og national identitet. Med ankomsten til Europas hovedstad var det nu blevet tid til på nærmeste hold at undersøge betydningen af national-staten og den nationale identitet i et stadigt mere integreret Europa.

Belgien - Flandern og VallonienFørste aktivitet bestod i en 3 timer lang byvandring, hvor vi kom vidt omkring i såvel byens gader og stræder som i Belgiens historie, kultur og (komplicerede) samfundsforhold. Således er hele landets karakter præget af en politisk splittelse

mellem landets nederlandsktalende og dets fransktalende befolkning. En split-telse, som synes at gennemsyre samfundet, og som de lokalt bosiddende rund-visere heller ikke kunne undgå – på en mere eller mindre tendentiøs måde – at berøre. Hermed havde vi fået en lille forsmag på, hvad der ventede på studietu-rens anden dag, hvor vi netop skulle besøge politiske partier med rod i henhold-svis det fransktalende Vallonien (i syd) og det nederlandsktalende Flandern (i nord). Første besøg gik til det stærkt højreorienterede og nationalistiske Vlaams Belang, der - som erklæret politisk mål - ønsker at løsrive Flandern og dermed også opløse Belgien som selvstændig stat. I et af partiets ideologiske skrifter hedder det eksempelvis, at ”Belgium is dying” og ”It`s time to look forward to a world without Belgium”. Således ønsker man altså at udskille det fransktalende Vallonien (i syd) og gennem en konsekvent assimileringspolitik at skabe en rent nederlandsktalende nationalstat (i nord). På den anden side af det politiske skel besøgte vi en repræsentant for det vallonske socialdemokrati, der ganske vist ønsker at opretholde et samlet Belgien, men som alligevel havde svært ved at be-lyse, hvori landets sammenhængskraft består. Således blev der også givet udtryk for en alvorlig bekymring over styrken i den nationalistiske bevægelse i Flandern – og dermed også over Belgiens fremtid. Det er derfor også med stor spænding, at man ser frem til det næste landsdækkende parlamentsvalg i 2014, hvor det springende punkt vil være, om de nationalistiske og separatistiske kræfter i Flan-dern vil vinde yderligere styrke, og om det herefter vil være muligt at danne en ny belgisk regering. Hvis det ikke lykkes, vil landet blive kastet ud i en ny politisk krise, der i sidste ende kan lede frem til ”a world without Belgium” – og en heftig politisk kamp om, hvorvidt Bruxelles skal tilhøre Valonien eller Flandern. At den nationale identitet fortsat udgør en stærk politisk kraft, er spørgsmålet om Bel-giens fremtid således et stærkt vidnesbyrd om.

Det europæiske samarbejdePå studierejsens 3. og 4. dag var nationalstaternes integration i EU i fokus; herunder spørgsmålet om nationalstaternes rolle i det europæiske samarbejde såvel nu som i fremtiden. Et spørgsmål der – i lighed med den belgiske problem-stilling – er særdeles omstridt, hvilket vi i høj grad også fik belyst, da vi aflagde besøg i Europa-Parlamentet. I første omgang blev vi modtaget af en dansk em-bedsmand, der gav os en kort indføring i EU`s politiske system, men som også argumenterede for, at nationalstaternes politikere rent faktisk kan øve afgørende indflydelse i EU-politikken – og at samarbejdet har en række væsentlige fordele for nationalstaterne. Dette perspektiv kunne den stærkt EU-skeptiske danske parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) naturligvis ikke tilslutte sig. På sin egen stærkt energiske og frembrusende facon argumenterede han tværtimod for, at EU-systemet er et stærkt overvurderet, elitært projekt uden nogen form for folkelig og demokratisk forankring, som i sin grundstruktur lider af så store fejl, at hele EU-konstruktionen må pålægges ansvaret for bl.a. den økonomiske krise og fremvæksten af højreekstremistiske kræfter i Europa. Derfor var det heller ikke overraskende, at Messerschmidt gjorde sig til talsmand for et langt mindre forpligtende europæisk samarbejde, hvor selvstændige nationalstater vil være de mest centrale aktører. Dette perspektiv blev imidlertid kraftigt udfordret, da vi samme dag besøgte Christel Schaldemose, der repræsenterer Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Ganske vist var Schaldemose ikke blind for, at EU-samar-bejdet fortsat har en række vigtige demokratiske udfordringer, men samtidig un-derstregede hun, at EU fortsat er løsningen på Europas aktuelle problemer – og altså ikke årsagen, som Messerschmidt betonede. Således understregede hun, at ansvaret for mange af de aktuelle økonomiske problemer og heraf følgende politiske reaktioner i Sydeuropa skyldes svigt og fejlslagen politik i de nationale parlamenter og altså ikke i EU. Derfor er løsningen iflg. Schaldemose heller ikke at tilbagerulle integrationsprocessen i EU, men tværtimod – med respekt for de nationale mangfoldigheder - at fortsætte den europæiske integration. Hermed fik vi altså bekræftet, at nationalstaten og de nationale identiteter ikke blot er et centralt tema i belgisk politik men i høj grad også er et omdiskuteret tema blandt danske EU-parlamentarikeres i deres meget forskellige visioner om fremtidens Europa.

NATOSpørgsmålet om nationalstaternes gensidige afhængighed og vilje til at indgå i forpligtende internationale samarbejder så vi også repræsenteret, da vi på studieturens 5. dag besøgte NATO’s hovedsæde i udkanten af Bruxelles. Samme dag havde Israels præsident Shimon Peres imidlertid – under omfattende sik-kerhedsmæssig bevågenhed – også valgt at aflægge NATO et besøg, hvorfor generalsekretær Anders Fogh Rasmussen desværre ikke kunne deltage ved vores besøg. Alligevel fik vi en fin indsigt i forsvarsalliancens arbejde og en rigtig god dialog om dens politiske udfordringer. Dette gjaldt bl.a. konsekvenserne af såvel de europæiske nationalstaters forsvarsmæssige besparelser som af alliancens reformer i retning af et såkaldt (billigere) ”Smart Defence”, hvor den militære integration vil kunne blive så fremskreden, at den gensidige sikkerhedsmæssige afhængighed vil være fuldstændig. Hermed vil en af nationalstatens vigtigste opgaver reelt være udliciteret til NATO og følgelig vil dens selvstændige fors-varsmæssige rolle være afviklet.

Ny faglig viden og socialt samværAt den nationale identitet fortsat er et centralt politisk tema i et integreret Europa synes åbenlyst – og således også det komplekse spørgsmål om nationalstatens rolle i fremtidens Europa. Med os hjem fra studieturen har vi derfor hovederne og notathæfterne fulde af ny faglig viden, der nu skal underkastes nærmere bear-bejdelse. Med os hjem har vi selvfølgelig også masser af spændende oplevelser med bl.a. surrealistisk billedkunst, art nouveau-arkitektur og belgiske tegneserier samt masser af hygge med belgiske vafler og chokolade, muslinger og fritter, belgisk øl – og frem alt godt selskab.Tak til alle for en fremragende studietur! Søren Kjær Jensen

Studierejser

NyT

Offentliggørelse af eksamensplanenOgså i år offentliggøres eksamensplanen i to omgange: Første offentliggørelse finder sted onsdag den 15. maj og omfatter alle skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdes i prøveperiodens første uge. Anden offentlig-gørelse finder sted onsdag den 22. maj og omfatter alle prøver.

Skr. prøver med i udtrækketAlle skriftlige prøver indgår i prøvefagsudtrækket. Det betyder, at man ikke før 1. offentliggørelse kan vide, i hvilke fag man skal til skriftlig prøve. I A-niveaufag med både skriftlig og mundtlig prøve skal man op til mindst én af disse.

Dublering af skr. prøverFor at afkorte eksamensperioden er de skriftlige prøver dubleret, hvilket betyder, at ikke alle elever skal op i dansk, engelsk A, matematik A og spansk samme dag.

Lars Roesen

Vigtige oplysninger om eksamen

Koncertcafé på gymnasietForårskoncerten kommer i år til at foregå fredag den 19. april efter skoletid - kl.14.05 til ca. 16 - i fællesarealet. Her vil elevbands à 5-8 elever optræde med selvvalgte rytmiske numre for et publikum af pårørende, kammerater og lærere — og Edith fra kantinen vil sælge kager.Der opføres musik, der er indøvet i undervisningstiden af de elever, der har valgt musik enten på A- eller C-niveau, og som skal kunne bruges i en eventuel eksa-menssituation i juni. Her skal eleverne vise, at de selvstændigt kan indøve og frem-føre et selvvalgt gruppenummer, hvor den enkelte elev i princippet bliver individuelt bedømt. Da det for manges vedkommende er en uvant fornemmelse at optræde for et pub-likum, forsøger vi at gøre det på en gang mindre ”farligt” - et cafearrangement i uformelle rammer - og mere forpligtende, idet der vil blive uddelt forskellige priser!‼Vi ses til forårskoncertcafé den 19. april!

Jesper Vagn Andersen og Hanne Sloth Pedersen

Nyt fra skolen

Tidsplan 3g 2g 1g

Sidste undervisningsdag 22. maj 7. juni 7. juni

Skriftlig studentereksamen* 24. maj-3. juni

Mundtlig studentereksamen* 23. maj – 26. juni

Skriftlig årsprøve* 10. juni

Mundtlige årsprøver* 10.-26. juni

* Mulige prøvedage

Elevredaktionen præsenterer:En tur i sneen!

Man skal desuden glæde sig til lærernes styrt,

for dem er der mange af!...

I begyndelsen af februar måned var idræt B-holdet på tur til det østrigske Fieberbrunn for at prøve kræfter med ski under fødderne. Det var en tur, hvor der var plads til alle, da niveauet var meget forskelligt. Flere havde stået på ski en eller to gange forinden, mens der var to nybegyndere og også flere, der havde stået på ski i mange år – og

heldigvis var der plads til alle! Elevredaktionen har interviewet to unge mennesker, Benjamin 3b og Caroline 3e, fra idræt B-holdet, som fortæller om deres syn på turen.

Hvordan var skituren generelt?B: Skituren var rigtig god, da vi som klasse kom tættere på hinanden. Samtidig havde

vi også vores daglige gang med lærerne (Thomas Lökkegaard og Jens Jørgensen), som

vi lærte bedre at kende uden for undervisningen. Alt i alt mindede det meget om en studietur, hvor det faglige er i højsædet, men hvor vi også havde en del fritid, hvor vi kunne gøre hvad vi ville. C: Jeg synes også, at skituren var rigtig, rigtig hyggelig, og ligesom Benjamin siger, så lærte klassen hinanden bedre at kende, da vi kommer fra forskellige klasser. Samtidig var den også meget lærerig, da jeg aldrig har stået på ski før og var lidt spændt på, hvorvidt jeg ville synes det var sjovt eller dødssygt – og det var nu meget hyggeligt, når man fik styr på skiene.

Har du før stået på ski?C: Nej, det var min første gang. B: Ja, jeg mener, at turen til Fieberbrunn var den ottende eller niende gang (8-9 uger) på ski for mig.

Var der gode muligheder både for de er-farne og uerfarne? Og hvis ja, hvilke?C: Frederik og jeg var på skiskole, hvilket var rigtigt lærerigt og godt, da vi aldrig havde stået på ski før. Derefter blev vi delt op i niveauer, så alle kunne være med, men samtidig også presse sig selv til at blive endnu bedre, så der var også plads og muligheder for de mere erfarne. B: Jeg vil sige, at området i Fieberbrunn er et perfekt område, hvis man ligger på niveauet mel-lem nybegynder og meget god. Børnebakken var umiddelbart meget stejl, og der var ikke rigtig no-gen sorte løjper, hvor man virkelig blev udfordret.

Hvad lavede I, når I ikke stod på ski?B: For det meste tog vi hjem med skibussen og smed os i sengen med en god film. Der var gene-relt bare dømt afslapning efter ski, men der kom selvfølgelig også lidt øl indenbords om aftenen, og selvfølgelig uden for det skemalagte program.

C: Vi var også delt op i hold, der lavede under-holdning om aftenen. Der var blandt andet tip en 10’er, stafet og gæt og grimasser. Desuden kom skiguiderne også og underholdt os med deres inderlårsorkester (man skulle nok have været der…).

Synes I, det er vigtigt at skolen bliver ved med at arrangere skiekskursioner for idræt B- hold? Og hvis ja, hvorfor? C: Jeg tror, det er rigtig godt for idræt B-holdet at komme af sted, da det skaber mere sammenhold på holdet, som jeg finder meget vigtigt i forbindel-se med idræt, da man tit skal spille sammen på hold o.l.B: Jeg synes, at det er meget vigtigt. Personligt, er det meget vigtigt, da jeg vælger fodbold og ski, hvis jeg skal op i Idræt til eksamen, så hvis ski ikke var en mulighed, så vidste jeg ikke, hvad jeg så skulle vælge. Desuden er det bare en fantastisk tur, hvor alle hygger sig og har det sjovt, samtidig med at man lærer en hel masse.Hvad skal man glæde sig allermest til på denne ekskursion, hvis man vælger idræt B i 3g? C: Helhedsindtrykket. Der kan være ting, der er mindre sjove end andre, når man er ny på ski, men i helhed er det en fantastisk tur, hvor man får prøvet noget nyt eller andet end det man gør til hverdag. B: På denne ekskursion skal man selvfølgelig glæde sig allermest til at komme ud på ski, men også bare en rigtig fed tur med nogle dejlige men-nesker. Man skal desuden glæde sig til lærernes styrt, for dem er der mange af! Elevredaktionen

Elevredaktionen præsenterer:En tur i sneen!

Artikelkonkurrence i 2gI januar havde historielærerne i 2c og 2e inviteret Esben Lunde Larsen til at holde en gæsteforelæsning for de to klasser. Eleverne skulle derefter ud fra deres notater skrive en nyhedsartikel. De to lærere udvalgte de to bedste ar-tikler fra hver klasse og sendte de fire artikler til Dagbladet, hvor chefredak-tøren valgte at bringe den artikel, som Julie og Janne fra 2c havde skrevet, i avisen. Nedenfor bringer vi den 2e-artikel, som lærerne fandt bedst.

Esben Lunde Larsen lagde mandag vejen forbi Ringkjøbing Gymnasium, hvor to spændte 2g-klasser sad klar til at høre om Nation Building som led i et historieforløb om dansk national identitet.

Eleverne sad parate med computeren fremme, da Esben Lunde Larsen kom ind i multirummet mandag eftermiddag. Forud for dette oplæg har eleverne beskæftiget sig med, hvad der har påvirket danskernes identitet. Som afslut-ning på forløbet har gymnasiet derfor valgt at invitere Esben Lunde Larsen, som for nylig har forsvaret sin Ph.d.-afhandling om frihedsbegrebet hos Grundtvig. Emnet var Nation Building, og hvordan det har indflydelse på os i dag, og dette arbejdede Esben Lunde sig frem til gennem timen ved hjælp af håndsoprækninger fra skarpe og velforberedte elever. For at bryde isen meldte en elev sig frivilligt til at besvare nogle få spørgsmål om alt fra bedsteforæld-res erhverv til fritidsinteresser, og dermed fandt Esben Lunde hurtigt frem til en karakteristik af det danske samfund gennem tiden. På baggrund af dette gik Esben Lunde videre med en historisk opsummering af de væsentlige begiven-heder, som har været med til at definere danskhed, for eksempel afskaffelsen af enevælden og tabet af Slesvig-Holsten.

Grundtvig i et nutidigt perspektivI takt med at globaliseringen kom ind over Danmark, blev det at være dansk sat i perspektiv, og i stedet for bare at opfatte sig som enkeltindivider begyndte den fælles nationale identitet langsomt at forme sig. Esben Lunde forklarede, hvordan Grundtvig og hans vision om den individuelle frihed har dannet grobund for den danske Nation Building. Her refererede Esben Lunde til i dag, hvor lande som Syrien stadig ikke har opnået denne frihed, og derfor fun-gerer deres samfund ikke. Også i forhold til Muhammed-krisen var friheden en vigtig faktor, da dette begreb opfattes forskelligt i forskellige kulturer. Dette skabte især interesse blandt eleverne, der pludselig kunne sætte fortiden i perspektiv til nutiden. Esben Lunde kom i løbet af timen frem til, at Grundtvig har større betyd- ning, end vi måske tillægger ham i dag. Det tydeliggjorde han ved at nævne det faktum, at Grundtvig i perioden 2001-2009 er blevet refereret til over 220 gange fra Folketingets talerstol, og at hans tanker er blevet brugt i over 200 debatindlæg af danske folketingsmedlemmer som et led i den danske vær-didebat om frihed. Esben Lunde afsluttede med at fastslå, hvor svært det er for danskerne selv at forstå danskhedsbegrebet, hvorefter han påpegede, at det derfor er endnu sværere for nydanskere at forstå. Dette gav stof til eftertanke blandt eleverne, der fortsatte den spændende diskussion på vej mod næste time.

Af Maja Lambæk, Josefine G. Pedersen og Louise H. Bojen, 2e

Artikelkonkurrence i 2g Esben Lunde sætter fortiden i nyt lys

”Nyt fra Ringkjøbing Gymnasium” nr. 86 – Forår 2013. “Nyt” er gymnasiets kvartalsskrift, som formidler kontakten mellem skole og hjem. ”Nyt” udkommer før efterårsferien, juleferien, påskeferien og sommerferien.Redaktion: Inspektor Lars Roesen (tlf. 96 74 34 06; e-mail ro@rkbgym.dk). Elevredaktion: Caroline Efryd Vejen-Jensen 3e, Dorte Thrige Plauborg 2a og Frederik Enghoff 3e. Design: Axzept. Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing.

Mandag d. 25.3.-1.4 PåskeferieMandag den 8.4 SRO/2g udleveresMandag den 15.4 DHO/1g afleveres kl. 7.55 (undervisningsfri 11.-12.4.)Fredag den 19.4 ForårskoncertOnsdag den 24.4 SRO/2g afleveres kl. 7.55 (undervisningsfri 22.-23.4.) Fredag den 26.4 St. BededagUge 18 At-uge/2g Torsdag d. 9.5.-10.5 Kristi HimmelfartsferieOnsdag den 15.5 1. offentliggørelse af eksamensplanen (sx)Mandag den 20.5 2. Pinsedag

Onsdag den 22.5 Offentliggørelse af hele eksamensplanen; sidste undervisningsdag for 3gTorsdag den 23.5 Første mulige prøvedagFredag den 24.5 Skr. studentereksamen begynderFredag den 7.6 Sidste undervisningsdag for 1g+2gMandag den 10.6 Skriftlig årsprøve i dansk/2g Onsdag den 26.6 Sidste mulige mundtlige prøvedag; studentermiddag Fredag den 28.6 DimissionMandag d. 1.7.- 9.8 Sommerferie

Læs mere om gymnasiet på www.rkbgym.dk

AKTIVITETSKALENDER

Kom ud i verden med Rotary

Du kan tilføje en dimension i din uddannelse og få utroligt givende oplevelser i dine unge år med et ophold i udlandet. Du kender måske nogen, der har været på udvekslingsophold og er vendt hjem med spændende oplevelser. Du har måske tanken om, at et udvekslingsophold kan være noget for dig, og vil gerne høre mere om, hvordan du kommer ud i verden.I Ringkøbing har flere været med Rotary, der er en velgørende international organi-sation med ca. 40 aktive medlemmer i Ringkøbing.

To af udvekslingsstudenterne er Christina Glistrup Nielsen, der var i Argentina

i 2010/11 og siden har gået på Ringkjøbing Gymnasium, og

Mette Wørmer Poulsen, der nu går på gymnasi-

et. Christina fortæller, at noget af det, hun

fik ud af opholdet med Rotary i Ar-gentina, var det sproglige, flotte naturoplevel-ser og gode venskaber, som

hun nu i 2013 har været nede at

”genopleve” ved et besøg i Argentina

hos bl.a. værtsfamilien

sammen med sine forældre.På verdensplan kommer ca. 9.000 unge mennesker på udvekslingsophold med Ro-tary, og i Danmark er det hvert år ca. 150 – 200 unge i alderen 16 – 18 år, der tager med Rotary ud i verden. At være med til at give unge mulighed for at opleve en an-den kultur, lære sprog, stifte bekendtskab med et andet uddannelsessystem, knytte venskaber for livet og meget mere, er noget vi alle i Rotary gerne vil bidrage til, siger Hans Chr. Vestergaard, der er Rotarys lokale præsident i Ringkøbing.En af fordelene ved den internationale organisation med lokalklubber overalt i ver-den er, at der ud over udvekslingsstudenterne og det velgørende arbejde også er tætte relationer mellem Rotary-klubberne, tilføjer statsautoriseret revisor og Rotary-medlem Per Jakobsen. Han har i flere år stået i spidsen for Rotarys arbejde med de lokale udvekslingsstudenter fra Ringkøbing-området.

Udvekslingsprogrammet henvender sig til unge mellem 16 og 18 år, der har af-sluttet Folkeskolens 9. klasse, men også kan have suppleret med et år eller to på en efterfølgende uddannelse. Er du i gang med en uddannelse, kan du søge orlov et år og så fortsætte uddannelsen efter nogle gode oplevelser i udlandet. For Mette Wørmer Poulsen, der nu går på gymnasiet i Ringkøbing, har noget af det bedste ved Rotary-opholdet i Argentina også været det at lære sproget og naturoplevelserne, men Mette fremhæver også initiativerne fra Rotary til at arrangere deltagelse i lokale arrangementer og hjælpe med at komme ind i det lokale ungdomsmiljø.Du kan læse mere om et udvekslingsophold med Rotary på www.rotary-yep.dk, og du kan læse om Rotary som velgørende organisation på www.rotarynyt.dk. Du er også meget velkommen til at høre mere ved at kontakte Rotary-medlem, stats-aut. revisor, Per Jakobsen på pj@pjrevision.dk, tlf. 97 32 49 11 eller 31 50 49 11. Jens Bollerup, Rotary

Udvekslingsrejser

Gennem årene har mange af gymnasiets elever været på udvekslingsrejse, ligesom vi har haft mange udvekslingselever fra alverdens lande. Redaktionen har modtaget nedenstående artikel, som belyser, hvordan det foregår.