Landbo nyt december 2015

Til samtlige jordbrugere

Fødder eller rødder? Side 3

Stå stærkt i forhold til pengeinstituttet Side 15

Landbo'nyt December 2015

ORGANISATION

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

PersonalenytVi søger i skrivende stund efter ny chefkonsulent til vores miljøafdeling. Torben Ravn Pedersen har valgt at prøve kræfter i HMN Naturgas i Viborg fra 1/12 2015, og som han selv beskriver det: Efter 15 spændende og udfordrende år som landbrugsrådgiver har jeg valgt, at tiden er kommet til at prøve noget nyt. De opgaver Torben har haft bliver varetaget af de øvrige miljøkonsulenter i afdelingen, indtil hans afløser er fundet.

Hos landmænd, kommuner og Landbo Limfjord kender vi Torben som en initiativrig faglig kompetent person, med en ligefrem facon der står respekt om.Det er lykkedes Torben at samle et godt miljøteam i Landbo Limfjord, således vi kan tilbyde landbrug kompetent og effektiv miljørådgivning.Samtidig har Landboforeningen via hans indsigt fået faglige input til at give kvalificeret politisk modspil og medspil til kommunernes miljøtiltag. Torbens interesse for biogas har givet ham stor viden, hvilket har gjort at mange ud over landet har trukket på den specialistviden. Herfra takker vi Torben for indsatsen og ønsker Torben held og lykke i sit nye job hos HMN Naturgas.

Porto på 19 kr.Fra 31/12 2015 opkræver Landbo Limfjord 25 kr. i omkostninger for faktura udsendt med post som følge af Post Danmarks Portoforhøjelse til 19 kr. for et almindeligt brev.Vi har længe varslet det og opfordret til at tilmelde til faktura på mail.

Det er gratis at modtage faktura på mail eller E-faktura.

Er du ikke tilmeldt faktura på mail, så opfordres du til at gøre det nu.

Du kan tilmelde dig på vores hemmeside under fanen SERVICES og så klikke på rubrikken FAKTURA PÅ MAIL. Har du brug for hjælp til tilmelding, så ring på 9615 3000.

1

Landbo'nytLandbo'nyt

1

KalenderenIndhold Nyt fra formanden .................................................................................................2 Fødder eller rødder? ............................................................................................. 3 Tiden ..................................................................................................................... 4 Kender du arbejdstidsreglerne? ............................................................................ 5 Fjernelse af olietanke og betydningen heraf ......................................................... 7 Vær beredt ............................................................................................................ 9 Skatteovervejelser inden det nye år .................................................................... 10 Folkepensionister - tjek jeres forskudsopgørelse ............................................... 12 Julegaven 2015 ................................................................................................... 13 Skatteøjeblikket ................................................................................................... 14 Stå stærkt i forhold til pengeinstituttet ................................................................ 15 Tilskudskroner til investeringer ........................................................................... 1613.01.16 Økonomimøde 2016 - Skive................................................................................ 2014.01.16 Økonomimøde 2016 - Mors ................................................................................ 21 40 mio. til Økologisk Investeringsstøtte i 2015 ................................................... 22 Gode tilbagemeldinger fra ADR-kursus i farligt gods .........................................23 MFO-brak 2016 ...................................................................................................2412.01.16 Introduktion til Mark Mobile ................................................................................. 2513.01.16 Hvad er nyt i Mark Online? ................................................................................. 2614/15.01 Opfølgningskursus til ..........................................................................................27 Samensilering af roer og opsugning af saften .................................................... 28 Roefodring som frisk eller ensilage? ................................................................... 3008.12.15 Klovkursus på Asmildkloster Landbrugsskole ..................................................... 3306.01.16 Årsmøde i RYK ...................................................................................................3412.01.16 DMS-dyreregistering, basis ................................................................................. 35 Landbo Limfjords Husdyrformidling ..................................................................... 36 Forslag til Morsø Kommunes Vandhandleplan er i høring ..................................37 Højsæson for miljøtilsyn ..................................................................................... 38 Ny mulighed for tilskud til naturtiltag ................................................................... 39 Nyhedsbrev fra Midtjysk Svinerådgivning ........................................................... 41 Nyt for deltidslandmænd .....................................................................................43 Handelspladsen ................................................................................................... 46

Landbo Limfjord ønsker alle en glædelig jul og et godt nytårVi holder juleferie fra Tirsdag den 22. december kl. 12 til Mandag den 4. januar. Vi glæder os til at tage hul på et nyt år sammen med jer.

2

Landbo'nyt

2

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

Formanden

Det er et tegn på stor interesse fra regeringens side, at stats-fødevare-miljø-skatte- og er-hvervsminister vælger at deltage i vores delegeretmøde. Med statsministeren i spidsen lever-ede de det budskab, som VKO har sagt længe, at landbruget skal have bedre rammevilkår. Regeringen anerkender fuldt ud landbrugets betydning, når hver 4. krone der tjenes hjem fra eksport kommer fra vores erhverv.

Bedre rammevilkår har været nødvendige i årevis, for vi er langsomt blevet sultet gennem 20 år, og de beløb der er sat til i den periode havde været gode at have på kassekreditten lige nu, for det løser ikke meget på den korte bane at den borgerlige 16 pkt. plan vedtages. Det tager tid at tjene det tabte hjem, og den fortjeneste der er det første år vil ikke kunne fylde hullet.

Signalværdien er stor, og den vil forhåbentlig give mulighed for lettere adgang til likviditet, for det er for mange husdyrproducenter det alt overskyggende problem.

Vi er i en situation, hvor produktionsomkostninger ikke dækkes af afregningspriser, så prog-noserne for 2016 ser stadig elendige ud. Der er ejendomme, hvor effektiviteten ikke er god nok, og det kan være svært at forestille sig, at de fortsætter med produktionen. Så er der ejendomme, hvor effektiviteten er i top, men for meget gæld kan gøre de næste mange år til en ørkenvandring, her bør kreditorer og ejer sætte sig sammen og aftale fremtiden, og hvis det er muligt, kommer der en overlevelses egnet bedrift ud af det. Så er der de ejendomme, hvor der "blot" er behov for en normalisering af priserne.

Vi tror, at det vil blive bedre at producere fødevarer (en påstand der er blevet sagt gennem de sidste 40 år), men der er grundlæggende forhold som tyder på det. Regeringen vil det, vi vil det, og forhåbentlig vil den finansielle sektor det ligeledes. Set i det lys, så giver det ingen me-ning at lukke effektive bedrifter, når de aktuelle økonomiske udfordringer må være midlertidige.

Den vigtigste begivenhed i uge 45 var for mig ikke ministerbesøg i Herning, men det faktum at dollaren begyndte at stige i værdi, for det vil være med til at løfte vores priser her og nu. Der skal likviditet ind på kassekreditten, det er for den enkelte ligegyldig med bedre rammevilkår, hvis bedriften er lukket pga for dårlig indtjening.

3

Landbo'nytLandbo'nyt HR & Ledelse

3

Fødder eller rødder?af HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Vi lever i en kultur, hvor vi har fødder i stedet for rødder. Alting skal helst gå hurtigere og hurtigere. Vi skal kikke ind i os selv, koncen-trere os fuldt ud om vores egen udvikling eller skal vi? – Er det blevet for meget af det gode med al den fokus på os selv, vores mave-fornemmelse og den positive tilgang?

Mindre selvcentreretProfessor og psykolog Svend Brinkmann – en fyr på 39 år som lige har modtaget Rosenkjærprisen for sin gode formidlings-evne, foreslår i sin nyeste bog ”Stå fast”, at vi bliver mindre selvcentrerede. Han synes, at den megen fokus på den enkeltes tilstand og den om sig gribende mærken efter i maven med fordel kan afløses af en mindre egocen-treret tilgang til tingene. Han slår bl.a. et slag for, at vi får øje for fællesskabet og pligten til at bidrage uegennyttigt.

Sæt pris på livetSvend Brinkmann mener, at det er en god øvelse at arbejde med at acceptere det negative i livet, vi alligevel ikke kan ændre på. Først når vi accepterer, at vi en dag bliver syge, gamle og dør, og at det samme vil ske for alle vore nærmeste, kan vi for alvor sætte pris på det vigtigste - livet og samværet med andre mennesker.

Kreditkkortets samfundMed det øgede fokus på os selv er vi blevet dårligere til at udsætte vores egne behov og impulser i det, som sociologen Zygmunt Bauman har døbt ”kreditkortets samfund”. Vi behøver ikke længere spare op for at få råd til noget. Vi gør, hvad vi har lyst til, når vi har lyst til det. Vi reagerer i det sekund, vi har impulsen til at købe noget. Og det er jo en barnlig, umoden indstilling, siger Svend Brinkmann.

Det væsentlige – før det er for sentIflg. Svend Brinkmann er modgiften, at vi interesserer os for de væsentlige ting, der findes; andre mennesker, kulturen, naturen. Man kunne fristes til at drage en parallel til Benny Andersen og hans digt om tiden, vores travlhed og vores måske mistede evne til at fokusere på det virkeligt væsentlige.

(se digt af Benny Andersen på næste side)

4

Landbo'nytHR & Ledelse

4

TIDENVi har tolv ure i husetalligevel slår tiden ikke til.Man går ud i sit køkkenhenter kakaomælk til sin spinkle sønmen når man vender tilbageer han blevet for gammel til kakaomælkkræver øl, piger og revolution.Man må udnytte tiden mens man har den.Ens datter kommer fra skole,går ud for at hinke,kommer ind lidt efterog spør om man vil passe den lille mens hun og manden går i teatret,og mens de er i teatretrykker den lille med noget besvær op i 3.G.Man må udnytte tiden mens man har den.Man fotograferer sin hidtil unge hustrumed blodrigt sigøjnertørklædeog som baggrund et yppigt springvand,men næppe er billedet fremkaldtfør hun forkynder at det så småter hendes tur til at få folkepension,så sagte vågner enken i hende.Man vil gerne udnytte tidenmen den blir væk hele tiden,hvor blir den af,har den nogensinde været der,har man brugt for meget tidpå at trække tiden ud.Man må udnytte tiden i tide,flakke om en tid uden tid og stedog når tiden er inderinge hjem og høre"De har kaldt 95949392?Der er ingen abonnent på det nummer."Klik.

Benny Andersen: Her i Reservatet, digte 1971.

5

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

5

Kender du arbejdstidsreglerne?af jurist Gry Bacher Nielsen og stud.jur. Lise Kjær Justesen

Reglerne gælder for alle arbejdsgivere med ansatte, og det er et dyrt bekendtskab, hvis du først lærer dem at kende, når de er over-trådt…

48 timers reglenUdgangspunktet for alle ansatte medarbej-dere er, at den ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde ikke må overstige 48 timer i løbet af en periode på fire måneder. Det er arbejdstager, der vælger den periode, der skal indgå i opgørelsen. Arbejdsgiver skal være særligt opmærksom, hvis der er medarbejdere, der har perioder uden løn, da disse perioder oftest vil udgå af opgørelsen over den samlede arbejdstid og dermed kan medføre en overskridelse af 48 timers reglen. Det er arbejdsgiverens ansvar at være opmærksom på arbejdstiden og ikke medarbejderens. Overtrædelse af reglen vil medføre, at medarbejderen er berettiget til en godtgørelse, der svarer til mellem 1 og 3 måneders løn af 200 arbejdstimer. Godtgørelsens størrelse afhænger af over-trædelsens karakter. Husk at reglerne også gælder for medarbejdere, der er ansat på joblønskontrakt, eller som ikke har en øverste arbejdstid.

Reglen om natarbejdeEn anden meget overset regel, som specielt kvægbrugene bør være opmærksom på, er reglen om natarbejde.

Ifølge arbejdsdirektivet må den normale ar-bejdstid for natarbejdere i gennemsnit ikke overstige 8 timer på en periode af 24 timer beregnet over en periode på fire måneder.

Ved en natarbejder forstås en lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden. Natperioden er placeret mellem kl. 22.00 og kl. 05.00, hvis ikke andet er aftalt.

Det vil sige, hvis en medarbejder møder senest kl. 02.00, kan medarbejderen karak-teriseres som en natarbejder og er dermed omfattet af reglen og må derfor ikke overstige en arbejdstid på 8 timer i løbet af et døgn - beregnet over perioden på fire måneder.

Hvis natarbejdet er særligt fysisk eller psykisk belastende, må der ikke arbejdes mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, da det er det faktiske antal timer, der beregnes, og ikke gennemsnittet over en periode.

Hvis reglerne overtrædes, kan det koste arbejdsgiveren 1 til 3 måneders godtgørelse til medarbejderen afhængig af overtrædels-ens karakter.

11 timers reglen og reglen om fridøgnUd over ovenstående skal arbejdsgiver være opmærksom på, at alle medarbejdere har

6

Landbo'nytJura

6

krav på minimum 11 timers hvile i en sam-menhængende periode inden for 24 timer. De 11 timer kan nedsættes til 8 timer i op til 30 kalenderdage på et år, hvor medarbejderen er beskæftiget med landbrugsar-bejde.

Medarbejderen har derudover krav på 1 fridøgn inden for en periode på 7 døgn. Ved landbrugsarbejde kan fridøgnet omlægges til 2 døgn inden for 14 dage, der må dog aldrig gå mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

7

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

7

Fjernelse af olietanke og betydningen herafaf advokatsekretær Anna Sundroos

Vi kender alle til problemstillingen, når man skal sælge sin ejendom eller når man står som ny køber og får udleveret en BBR med-delelse, som ikke stemmer overens med de faktuelle oplysninger.

Det kan være, at den nybyggede garage ikke er blevet anmeldt, det kan være at skurets størrelse ikke har samme m2, som det oplys-te osv. MEN samtidig med kan det også være, at der står, at der er olietanke på ejen-dommen, som faktisk skulle være afblændet. Dette ansvar påhviler den nuværende ejer (sælger) og omkostninger forbundet hermed skal afholdes af sælger. Hvis en olietank viser sig at være ulovlig, vil en forsikring ikke dække et muligt olieudslip eller lignende.

Derfor er det utrolig vigtigt at være opmærk-som på om ens olietank er lovlig.

Olieudslippet på de gamle olietanke kan sive ned i grundvandet, og derfor skal det sikres, at tankene er tømt og afblændet.

Ejere af en fast ejendom beliggende i Skive Kommune skal være ekstra opmærksomme, da Skive Kommune inden for den senere tid har foretaget nye registreringer af alle olie-tanke, de har kendskab til. Så selvom du har købt en ejendom, hvor BBR-meddelelsen på dette tidspunkt ikke har vidnet om en olietank, så kan det risikeres, at der efterfølgende er registreret en eller flere olietanke på den faste ejendom.

Sløjfningsterminer for små tanke under 6000 liter:Placering Tanktype Indvendig korrosions-

beskyttelseSløjfningstermin (antal år efter fabrikationsår)

Overjordisk Ståltank Nej

Ja

30 år

40 årPlasttank Nej (enkeltvægget)

Ja (dobbeltvægget)

25 år

40 årNedgravet Ståltank (glas-

fiberbelagt)Nej

Ja

40 år

50 årPlasttank Nej 45 år

8

Landbo'nytJura

8

En ny registrering af olietanke kan ses på en nuværende BBR-meddelelse, som kan hen-tes på www.ois.dk.

Olietanke skal derudover overholde følgende krav:

• alle tanke skal have afmonteret et evt. returrør

• alle overjordiske tanke skal have mon-teret en overfyldningsalarm

Når man skal have afblændet sin olietank, kan man på borger.dk rekvirere en anmeldel-sesblanket, som udfyldes og anmeldes inden

arbejdet udføres. Herefter skal den modtag-ne erklæring udfyldes og underskrives både af ejeren, samt den der har udført arbej-det. Erklæringen sendes til Kommunen, som herefter opdaterer BBR, når tilsyn har været foretaget af Kommunen. Man modtager herefter en ny BBR.

Man bør således få tjekket sin olietank, og det er vigtigt at gemme de attester man måtte have, således at man kan følge de lovkrav, der er omkring lige netop den tank, man har. Desuden er det altid en fordel at kunne frem-vise attesten til en evt. køber af sin ejendom.

9

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

9

Vær beredtaf driftsøkonom Bent K. Christensen

Det er sæson for bankmøder, men hvordan forbereder du dig til sådan et møde?

Budgettet er selvfølgelig færdigt, retvisende, optimeret og afleveret i rette tid. Du kender tallene. Din fremlæggelse er øvet, og den sid-der i kassen. Både hunden og bilens forrude har efterhånden hørt den nogle gange. Så er du vel klar, eller hvad?

FysikkenInden mødet skal fysikken være i orden. Lange løbeture og masser af mavebøj-ninger er aldrig nogen skade til, men de helt grundlæggende ting er vigtigere. Vær velud-hvilet. Sørg for at have spist. Drik et stort glas vand eller mælk forinden.

Sejrs-dansDin sejrsdans skal være øvet – og helst gentaget lige op til mødet. Det lyder nok lidt gak-gak, men vær bevidst om din kropshold-ning. Ved at lave en sejrs attitude kort tid før mødet, kan du faktisk påvirke din præstation positivt under forhandlingen. Skulle du mang-le inspiration, så er den viden i hvert fald en god undskyldning for at følge med i nogle sportsprogrammer. Ulrik Wilbek kan nogle helt fantastiske ”dansetrin”, og var meget bevidst om det i sin træning af de danske jernladies.

KaninenVær forberedt på det uventede. 5 minutter inde i mødet kan hele din forberedelse være spildt. Kaniner må ikke få dig til at stivne eller handle irrationelt. For militære specialstyrker er det en hel central del af træningen at være forberedt på det uventede. Aktions fremdrift må ikke gå fløjten, bare fordi virkeligheden er anderledes end øvelsesterrænet. Så må man improvisere. Hvordan ville B.S. reagere i den her situation?

En fridagPlanlæg en fridag efter mødet. Måske har I ikke begge to mulighed for at tage fri fra ar-bejdet – selv om det kunne være en god ide. Planlæg nogle ”nemme” opgaver til dagen efter. Der kan være behov for at få talt sam-men. Der kan være behov for at koordinere nogle ting. Der kan være behov for at få lov til at sunde sig lidt. Derfor er det vigtigt at have planlagt en ”stille dag på kontoret” dagen derpå.

Heldigvis indeholder livet mere og meget andet end bankmøder. Heldigvis er det ikke hver dag, at vi skal præstere. Overvej al-ligevel at træne en ”teknik” eller to op til den næste kamp for old boys holdet eller sviger-mors fødselsdag.

Vær beredt.

10

Landbo'nytØkonomi

10

Skatteovervejelser inden det nye åraf økonomikonsulent Dan B. Andersen

Tiden nærmer sig med hastige skridt et nyt år. Inden vi træder ind i det nye år, er der en del overvejelser, som man bør gøre sig rent skattemæssigt. Her er listet nogle af dem.

1. Restskat/-arbejdsmarkedsbidrag. Har du restskat for 2015, kan denne

indbetales inden nytår uden rentetillæg. Indbetales restskatten i 2016, skal der betales et rentetillæg – jo før restskat-ten indbetales i 2016 – jo mindre bliver rentetillægget.

Det kan være en fordel at vente med at indbetale restskatten til 2016, hvis der ikke er plads til at hæve beløbet i virksomhedsordningen i 2015. Dette er især en vigtig overvejelse, hvis du har opsparinger i virksomhedsordningen.

2. Pensioner. Husk indbetaling til pensionsord-

ninger hvis du ønsker fradrag i 2015. Betalingen skal ske senest sidste bank-dag i december.

3. Indbetal 30% af virksomhedens over-skud på en livsvarig livrente.

Der kan indbetales op til 30% af virk-somhedens overskud før renter senest den sidste bankdag i 2015 og få fuld fradrag herfor i 2015.

Indbetales der mere end 30%, bliv-er det uudnyttede fradrag overført til næste år. Der kan dermed ikke længere ske tilbagebetaling.

4. Forskudsopgørelse 2016. Du bør være særlig opmærksom, hvis

der har været store engangsindtægter i 2014 – disse videreføres automatisk til forskudsopgørelsen for 2016.

Har du haft underskud i 2014, forud-sættes dette brugt i 2015 og er derfor ikke medtaget på forskudsopgørelsen for 2016. Ligeledes hvis du forventer underskud i 2015, skal du selv tilpasse forskudsopgørelsen for at få det med herpå.

Hvis du får folkepension, er det også vigtigt, at den er tilpasset de fak-tiske forhold. Det er nemlig forskud-sopgørelsen, der danner grundlag for beregning af folkepensionen.

5. Gaver. Gaver til familiemedlemmer fx. børn og

børnebørn skal gives inden nytår, hvis man vil benytte sig af den afgiftsfrie bundgrænse i 2015.

Gavebeløb til velgørenhed kan fratræk-kes i skat, man kan maks. få fradrag for 15.000 kr. i 2015. Husk gavemodtager skal være godkendt af SKAT for at få fradraget.

11


11

6. Håndværkerfradrag (servicefradrag). Hvis du ønsker at gøre brug af hånd-

værkerfradraget i 2015, skal arbejdet være udført fra 1. januar til 31. decem-ber og skal være betalt inden 29. feb-ruar 2016.

Du kan kun få fradrag for arbejdsløn og op til 15.000 kr. pr. person.

Reglerne kan også anvendes på fritids-boliger, hvis du betaler ejendomsværdi-skat heraf.

7. Salg af børsnoterede aktier – aktieind-komst (handler på regulerede mark-eder).

Er der tidligere i 2015 solgt børsno-terede aktier med fortjeneste, eller der er modtaget store udbytter, kan man overveje at sælge andre børsno-terede aktier med tab, da dette tab kan modregnes i de fortjenester og udbytter, der har været tidligere på året. Hermed udnyttes tabet i 2015 og nedsætter dermed din skattebetaling i 2015.

De solgte aktier kan evt. genkøbes igen efter en kort periode, hvis man fortsat har tiltro til dem.

Er hele tabet ikke udnyttet, overføres tabet til ægtefællen og anvendes her. Kan tabet ikke anvendes hos ægtefæl-len, tilbageføres tabet til ejeren og fremføres tidsubegrænset, indtil det kan anvendes hos ejer eller ægtefælle.

8. Genanbringelse af ejendomsavance. Er der solgt fast ejendom i 2014 med

fortjeneste, og ønsker man at gøre brug af genanbringelsesreglerne, skal man senest den 31. december 2015 have en endelig og bindende aftale. Der kan genanbringes i ny erhvervsmæssig virksomhed eller forbedringsudgifter.

12

Landbo'nytØkonomi

12

Folkepensionister - tjek jeres for-skudsopgørelse af økonomikonsulent Linda S. Harritz

Beregningen af folkepensionen blev ændret den 1. januar 2015, så den nu beregnes på baggrund af forskudsopgørelsen.

Korrekt forskudsopgørelseNår folkepensionen nu beregnes på bag-grund af forskudsopgørelsen, er det vigtigt at få tilpasset forskudsopgørelsen, så den er så korrekt som muligt fra årets begyndelse.

Pensionen ændres i løbet af åretNår pensionen beregnes på baggrund af forskudsopgørelsen betyder det også, at pensionsudbetalingerne kan blive ændret i løbet af året. Hver gang forskudsopgørelsen ændres, ændres pensionsudbetalingen også. Pensionsudbetalingen kan dog også ændres, uden at forskudsopgørelsen ændres. Dette kan ske, hvis ens indtægt overstiger det, der er forskudsregistreret.

Eksempel I løbet af årets første 9 måneder har en folkepensionist haft en indkomst på i alt 120.000 kr. ud over folkepensionen. Der er forskudsregistreret en samlet indkomst på 120.000 kr. for hele året ud over folkepen-sionen. I dette eksempel vil Udbetaling Danmark forudsætte, at man også har en indkomst i årets 3 sidste måneder og herefter beregne pensionen ud fra det. Omregningen vil dermed ske, selvom forskudsopgørelsen er korrekt, da man ikke forventer en indkomst ud over folkepensionen i de sidste 3 måneder af året.

Hændelsesbaseret omregningsbrevNår Udbetaling Danmark omregner folkepen-sionen i løbet af året, sender de et brev via den digitale postkasse, hvor der står, hvad folkepensionen vil være fremover og på hvilket grundlag, den er omregnet. Når pen-sionisten får brevet, er pensionen omregnet, og man kan derfor først begære en ændring fra måneden efter, hvis man er uenig med Udbetaling Danmark.

Man bør derfor være opmærksom på med-delelser i den digitale postkasse fra SKAT vedrørende ændringer af forskudsopgørels-en samt på meddelelser fra Udbetaling Danmark, da de kan have konsekvenser for beregningen af folkepensionen.

Når året er ommeNår årsopgørelsen foreligger, vil der ske en beregning af folkepensionen for det foregående år, som viser, hvad der rent faktisk skulle have været udbetalt i pension. Derefter vil der ske en efterregulering, dvs. på samme måde, som når årsopgørelsen fra SKAT foreligger. Det betyder, at hvis man har fået for meget udbetalt i folkepension, skal der ske tilbagebetaling, og har man fået for lidt udbetalt, vil man få den manglende pension udbetalt. For selvstændig erhvervs-drivende vil beregningen af folkepensionen for 2015 ske, når selvangivelsen for indkom-ståret 2015 kan indberettes til SKAT, dvs. fra ca. april 2016 til den 1. juli 2016.

13


13

Julegaven 2015af revisorassistent Pia Eskildsen

Julen nærmer sig og måske er det tid for køb af julegaver til de ansatte?

Generelt for gaver gælder, at arbejdsgiver har fradrag for gaver. Hvis det skal være skattefrit for den ansatte, må det ikke være kontanter, eller gavekort som kan byttes til kontanter. Gavekort skal være på bestemte ting, udvalgt af arbejdsgiver.

Værdien må ikke overstige 800 kr.

Gaver og øvrige personalegoder i løbet af året er ligeledes skattefrie, hvis grænsen på 1.100 kr. ikke overskrides.

Overskrides grænsen bliver hele beløbet skattepligtigt.

Hvis der ikke er givet gaver og øvrige per-sonalegoder i løbet af året, kan der gives en julegave på 1.100 kr. uden beskatning.

Arbejdsgiver har ikke fradrag for moms på gaver.

14

Landbo'nytØkonomi

14

Skatteøjeblikketaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

2015 2016Håndværkerfradrag* + (+)Fleksibelt opfyldningsfradrag (30 pct. ordningen for selvstændiges indskud på pension) – indskud på livsvarig livrente

+ +

Fleksibelt opfyldningsfradrag (30 pct. ordningen for selvstændiges indskud på pension) – indskud på ratepension

÷ ÷

Kapitalpension afgiftsberigtiges ekstraordinært med 37,3 pct. + ÷Ny beløbsgrænse på 6.000 kr. vedr. fradrag for fagforeningskontingent for lønmodtagere

+ +

Selvstændig erhvervsdrivendes fradrag for renteudgifter vedr. virksomhed-srelateret gæld er betinget af, at långiver oplyses til SKAT

÷ ÷

Selvstændig erhvervsdrivendes fradrag for renteudgifter vedr. privat gæld er betinget af, at långiver oplyses til SKAT

+ +

Få et hurtigt overblik over skatteregler, der træder i kraft, ophører og/eller fortsætter i 2015 og 2016.

Oversigt over relevante skatteregler der starter, fortsætter og/eller ophører i perioden 2015 og 2016

* Forlængelsen af håndværkerfradraget gælder kun for kalenderåret 2015. Ifølge den politiske aftale forventes det dog, at der indføres en justeret ordning fra og med 2016. I 2016 forventes det, at der foretages en grundlæggende omlægning af ordningen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. I forlæn-gelse heraf forventes indført en todelt BoligJobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og et fradrag på 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser til energiforbedringer og/eller klimatilpasning af boligen. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr. Der lægges dermed op til, at udgifter til vedligeholdelse og forbedringer af boligen uden et grønt sigte ikke længere vil være omfattet af reglerne om håndværkerfradrag.

15


15

Stå stærkt i forhold til pengeinstituttet af økonomikonsulent Linda S. Harritz

Når pengeinstituttet ”bestemmer”, hvor stærk en kunde man er (rating), er der flere fak-torer, som spiller ind. Nogle faktorer kan man ikke gøre noget ved, men andre har man mulighed for at påvirke.

Faktorer som bl.a. påvirker ratingenRatingen i pengeinstituttet opdeles i tre kat-egorier:

• Omverdenen• Regnskabsmæssigetal• Ejerenspersonligeegenskaber

Omverdenen kan man ikke ændre på, og de regnskabsmæssige tal forsøger alle virksom-hedsejere at gøre så optimale som muligt. Den sidste parameter ratingen måles på, er ejerens personlige egenskaber, eksempelvis ejerens evner til at formidle/kommunikere med pengeinstituttet om det kommende års budget og budgetopfølgninger og til at kunne forklare pengeinstituttet om virksomhedens opnåede økonomiske resultater. Også ejer-ens formidling af de strategiske overvejelser om virksomheden, giver pengeinstituttet et indtryk af ejerskabet til virksomheden.

Ejerens evner som formidler, leder, strateg mv.Virksomhedsejerens personlige egenskaber har stor betydning for ratingen, og denne del har man som virksomhedsejer mulighed for at påvirke.

Hvis pengeinstituttet får et tydeligt indtryk af, at man som virksomhedsejer har et ejerskab og kendskab til sit budget, får de en oplevelse af, at ejeren gør det optimale for at varetage virksomhedens interesser og dermed var-etager ejeren indirekte også pengeinstituttets interesser. Virker man derimod uengageret i eksempelvis budget og budgetopfølgning, er der risiko for, at virksomhedsejerens rating påvirkes i negativ retning.

Ratingen kan også påvirkes positivt, hvis man som virksomhedsejer har fokus på at udvise velvillighed over for pengeinstituttet. Det kan eksempelvis være ved at afdrage ekstraordinært, når der er likviditetsoverskud. I den situation vil pengeinstituttet sandsyn-ligvis også udvise større velvilje, hvis der efterfølgende bliver brug for en pause med afdragene.

16

Landbo'nytØkonomi

16

Tilskudskroner til investeringer af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard

Der er i dag og fremadrettet en lang række muligheder for at opnå tilskud til investeringer, især hvis investering er enten energibesparende eller har en positiv indvirkning på miljøet.

Du bør derfor gøre dig selv den tjeneste at undersøge hvilke muligheder, der er for at opnå tilskud. Tilskuddets størrelse kan være op til 65%. Du bør også se et par år ud i fremtiden, da tilsagnet er gældende i op til 2 år, derudover er det muligt at søge om udsættelse.

Du er også velkommen til at ringe til Landbo Limfjord, som kan hjælpe dig med at undersøge mulighederne og lave de ansøgninger, der kræves.

Nedenstående er vist de ordninger, der kunne være interessante for især landbrug.

VE-tilskud – også til andre erhverv end landbrug - op til 65% tilskud

Tilskud til at konvertere fossil brændstof (olie) til et anlæg, der anvender vedvarende ener-gikilder eller fjernvarme. Typisk konvertering af olie til:

• Halm• Træpiller• Varmepumpe/gyllekøling

Foretages der andre energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte konverter-inger, kan der også søges tilskud til dette tiltag.

Eks: Har man skiftet oliefyret ud med et pillefyr, kan der i samme ombæring søges tilskud til udskiftning af ventilation, lys og isolering.

17


17

Tilskuddet lyder på op til 65% - bemærk, at energien der anvendes, skal være til proces, eks. varme der anvendes til produktion af grise, varme til en malekabine eller til tørring af korn. Komfortvarme til mandskab er ikke omfattet.

OBSBemærk, at før du går i gang med projektet, skal du have opnået tilsagn, ellers kan du ikke søge om tilskud. Ordningen kan ikke kombineres med salg af energibesparelse.

Salg af energibesparelse Det er muligt at sælge energibesparelsen til markedspris.

OBSBemærk, at før du går i gang med projektet, skal du have opnået tilsagn, ellers kan du ikke søge om tilskud. Kan kombineres med miljøteknologiordningen, dvs. 40% tilskud + salg af energibesparelse.

Miljøteknologi i 2016 – til kvæg- og svinestalde– 40% tilskud

I 2016 kommer der en ny ordning af miljøteknologier. Det forventes, at ordningen ligner den, der var gældende i 2014. Ud fra dette forventes ordningen at indeholde støtte til følgende:

• Fasefodringogandetudstyrtilhåndteringaffoder(kvægogsvin)• Teknologierderreducererforbrugafnæringsstoffer• Reduktionafammoniakudledning,forsuring,nedfældning,teltoverdækning• Energibesparelse–LED-lys–ventilation-varmegenvindingmm.

Energibesparelse kan sælges, men bemærk at før du går i gang med projektet, skal du have opnået tilsagn, ellers får du ikke tilskud til salget af energibesparelse.

18

Landbo'nytØkonomi

18

Miljøteknologi - Modernisering til kvæg- og slagtesvinestalde 2016-2018 – 20 til 40% tilskud

Engang i 2016 starter ansøgningsperioden til moderniseringsstøtte, formodentlig engang i april måned. Ordningen forventes også at omhandle klimastalde, hvis du opfeder slagtesvin.

Ordningen omhandler både nybyggeri og tilbygning (20% tilskud) og renovering af eksister-ende stalde (40% tilskud).

Ved nybyggeri, tilbygninger og i renoveringssager, hvor du øger produktionen, forventes at der også kan søges tilskud til:

• Teltoverdækning• Gyllebeholder• Ensilagesilo• Malkeudstyr• Luftrenser

Anbefaling:Ud fra de erfaringer vi har fra Moderniseringsordningen til kvæg i 2015, anbefaler vi at miljø- og byggetilladelser er på plads, og at det er undersøgt om banken er villig til at underskrive finansieringstilsagn. Dette er for at øge chancerne om tilskud.

Er det ikke tidsmæssigt muligt at nå at få disse ting på plads i ansøgningsperioden, kan ansøgning med fordel udsættes til 2017 eller 2018, hvor ordningen også løber.

19


19

Miljøteknologi - Økologi fra 21. okt til 12. jan 2016 + en ny ordning i 2016 – 40% tilskud

Til områder indenfor:• Svin• Kvæg• Frugtoggrønt• Planteavl• Ægogfjerkræ• Fåroggeder

kan der søges tilskud til udstyr, maskiner og inventar der er:• Arbejdsbesparende• Arbejdslettende• Medvirkendetilatøgeeffektivitetenbådeøkonomiskogmiljømæssigt.

OBS – til miljøteknologiordningerBemærk, at før du går i gang med projektet, skal du have indsendt ansøgningen, du kan her efter gå i gang for egen regning og risiko. Hvis du vil være sikker på at opnå tilskud til projektet, er du derfor nødt til at vente med igangsættelse, indtil ansøgningen er blevet behandlet.

20

Landbo'nytØkonomi

20

Økonomimøde 2016 - Skive

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Onsdag den 13. januar 2016 kl. 10.00 og kl. 19.00

Økonomimøderne sætter fokus på de økonomiske forventninger til de kommende år indenfor produktionsgrenene mark, kvæg og svin.

Landmænd og finansielle samarbejdspartnere.

Undervisere:Økonomikonsulenter, Landbo Limfjord Kontaktperson:Økonomikonsulent Flemming Pedersen, T. 9615 3073, M. [email protected]

Mødet er gratis. Landbo Limfjord er vært ved arrangementet.

Tilmelding senest den 11. januar 2016 kl. 12.00 på T. 9615 3000 og M. [email protected]

21


21

Økonomimøde 2016 - Mors

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykbing Mors

Torsdag den 14. januar 2016 kl. 19.00

Økonomimøderne sætter fokus på de økonomiske forventninger til de kommende år indenfor produktionsgrenene mark, kvæg og svin.

Landmænd og finansielle samarbejdspartnere.

Undervisere:Økonomikonsulenter, Landbo Limfjord Kontaktperson:Økonomikonsulent Flemming Pedersen, T. 9615 3073, M. [email protected]

Mødet er gratis. Landbo Limfjord er vært ved arrangementet.


40 mio. til Økologisk Investeringsstøtte i 2015

Ansøgningsperiode 21. okt 2015 til 12. jan 2016 (foreløbig)Hvem kan søge?

• Økologer• Sandsynligvisogsåpersoner,derovervejerellereriomlægningsprocestiløkologi

Bedriftstørrelse?• Mindst830timeropgjortefternormtimesatser (eks. vil en ejendom med 75 slagtekalve og 20-25 ha umiddelbart kunne opfylde normtimerne).

Hvad kan der søges til?Inventar/udstyr/maskiner, der fremgår af NaturErhvervstyrelsens teknologiliste indenfor:

• Svin• Kvæg• Frugtoggrønt• Planteavl(nyt)• Ægogfjerkræ• Fåroggeder

Listen er meget omfattende (pt. 94 teknologier), men er især målrettet teknologier, der er:• Arbejdsbesparende/lettende• Produktionsfremmendeindenforøkonomiogmiljø

Tilskuddet lyder på 40% af de faktiske udgifter.

For yderligere information henvises til Landbo Limfjords hjemmeside – klik på Rådgivning – Økonomi – Tilskud eller ring til Finn Bennedsgaard tlf. 9615 3564

23

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

23

Gode tilbagemeldinger fra ADR-kursus i farligt gods af planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup

Først i november afholdt vi første kursus i farligt gods for landmænd, entreprenører og maskinstationer.

Kurset blev en stor succes og vi har fået flere positive tilbagemeldinger. Vi afholdt 2 kurser med i alt 55 deltagere, da vi hurtigt fik fuldteg-net det første kursus.

Kurset henvender sig til landmænd, entre-prenører og maskinstationer der håndterer eller transporterer bekæmpelsesmidler, ilt- og gasflasker eller dieselolie i en ladtank på over 450 l erhvervsmæssigt. Rigtig mange af tilbagemeldingerne efter kurset har vist at mange slet ikke var klar over at man ikke måtte transportere eller håndtere farligt gods uden at have deltaget i kurset, og man har fået god og nytte viden med fra kurset.

Kurset giver kendskab til regler for trans-port, håndtering og surring af last samt grundlæggende kendskab omkring tilsyn af ildslukker på ADR køretøjer m.m. Der kræves ikke forhåndskendskab til området for at gennemføre kurset. Der udstedes kursus-bevis efterfølgende.

Der er planlagt nyt kursus den 26. januar 2016 kl. 8.30-12.00 på Landbo Limfjord.

Kurset afholdes i samarbejde med DM&E Arbejdsmiljø med undervisning af sikkerhed-srådgiver Vagn Theilgaard. Tilmelding på 9615 3000 senest den 19. januar.

24

Landbo'nytPlanteavl

24

MFO-brak 2016af planteavskonsulent Per Aggerholm

Til opfyldelse af de nye, grønne MFO-krav fra og med 2015 er der i stort omfang i 2015 blevet anvendt efterafgrøder (MFO-efterafgrøder). Den våde sæson medførte som bekendt en udbredt ringe mulighed for såning af efterafgrøder til tiden, som jo var senest 20. august.

Dette medførte så et stort bureaukratisk ”cirkus” med udsættelse af såtid, dispensa-tioner, yderligere udsættelse, udsættelse af dato for destruktion af efterafgrøder m.v. Ved kontrol er efterafgrøder nogle steder kasseret grundet for dårlig plantebestand – og med nedsat ha-støtte til følge.

På nogle bedrifter er hele eller dele af MFO-kravet blevet opfyldt ved braklægning, hvilket umiddelbart er en mere ”robust” løsning end efterafgrøder. Den primære ulempe ved braker, at man må undvære arealet som har-moniareal og dyrkningsareal. Endvidere kan brak kun erstatte MFO-efterafgrøder. Man skal stadig udlægge pligtige efterafgrøder og/eller alternativer til disse.

I 2016 bør flere bedrifter overveje muligheden for at udlægge MFO-brak. Man kan evt. ”nøjes” med at udlægge hjørner/kiler/dårlig jord som supplement til MFO-efterafgrøder. Hvis man ikke mener at kunne afse egne are-aler til brak, kan man overveje muligheden for at forpagte brakarealer.

Hvis man har et omdriftsareal, som man ønsker at bortforpagte til brak, kan man evt. kontakte sin planteavlskonsulent for at høre om de nærmere regler for MFO-brak.

25


25

Introduktion til Mark MobileTirsdag den 12. januar 2016 kl. 9.00-11.30


Introduktion til brug af Mark Mobile til registrering af opgaver i marken. På kurset gennemgåes programmet, og der laves øvelser i at bruge programmet i praksis. Der gives desuden forslag til, hvordan du får mere ud af programmet og de data, som du taster ind. Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. Både teori og øvelser tilpasses elevernes forudsætninger, således at både nye og let øvede brugere vil kunne få udbytte af kurset.

På kurset arbejdes med dine egne data på din egen telefon eller ipad.

Nye og let øvede brugere af Mark Mobile.

Undervisere: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord.

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, T. 9615 3039, M. [email protected]

Mødet koster 400,- kr. incl. kaffe/rundstykke, excl. moms.


26

Landbo'nytPlanteavl

26

Hvad er nyt i Mark Online?Onsdag den 13. januar 2016 kl. 09.00-11.30 Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Opfølgningskursus i brug af pc-programmet Mark Online. På kurset gennemgåes nyhederne i programmet, og der gives forslag til, hvordan du får mere ud af programmet og de data, som du taster ind. Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. Både teori og øvelser tilpasses elevernes forudsætninger, således at både erfarne og let øvede vil kunne få udbytte af kurset. På kurset arbejdes med dine egne data på din egen pc. Landbo Limfjord har dog enkelte pc’ere, som kan lånes på kursusdagen.

Erfarne og let øvede brugere af Mark Online.

Undervisere: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord.

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, T. 9615 3039, M. [email protected]

Mødet koster 400,- kr. incl. kaffe/rundstykke, excl. moms.


27


27

Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifikat

(AMU-kursus mål nr. 40837)

Opdateringskursus med den nyeste viden om sprøjter, sprøjteteknik, skadegørere, plante-beskyttelse, lovgivning og meget mere.

Alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat også gennemføre et opfølg-ningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølgningskursus i efteråret 2011 eller foråret 2012, er det nu tid for opfølgning. Gennemført kursus + sprøjtebevis/certifikat giver autorisation til køb og brug af planteværnsmidler i 4 år.

Kurserne er AMU-kurser, som udbydes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

UnderviserePlanteavlskonsulenter, Landbo Limfjord.

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, T. 9615 3039, M. [email protected]

Tid/sted: Kursus 3: torsdag den 14. januar 2016 kl. 08.45-16.25. Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykb.

Kursus 4: fredag den 15. januar 2016 kl. 08.45-16.25. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris kr. 725,- *)*Da kurset afholdes efter AMU-reglerne, vil beløbet blive opkrævet på to fakturaer. (110,- kr. kursusgebyr opkræves af Nordjyllands Landbrugsskole + 615,- kr. til undervisning, materialer, forplejning m.v. opkræves af Landbo Limfjord)

For kursister med anvendt videregående uddannelse vil prisen være 1.500,- kr. (885 + 615). Der kan søges VEU efter gældende regler (ca. 660 kr. for tabt arbejdsfortje-neste).

Tilmelding snarest, senest 7 dage før kursusstart på T. 9615 3000 og M. [email protected]

28

Landbo'nytKvæg

28

Samensilering af roer og opsugning af saftenaf kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen

Når roerne skæres ved ensilering frigives en stor mængde saft med et højt sukker- og energi-indhold. Derfor skal saften opsuges på en effektiv måde. Roepiller (umelaserede) er det mest effektive saftopsugende middel. De kan suge 3,9 gange sin egen vægt.

I tabellen er gengivet sugeevnen for forskellige saftopsugende emner og blandingsforhold med roer ved 23% tørstof.

Formalet byg suger langt mindre end roepiller. Kornandelen bliver meget stor i den samensiler-ede blanding, og vi kender for lidt til stabiliteten i sådan en blanding.

Byghelsæd har en lille sugeevne på grund af stivelsesindholdet.

Tør græsensilage har en større sugeevne og vil være et oplagt emne at samensilere roerne med, når det kan fremstilles billigere end roepiller kan.

Opsugning af saft ved samensilering med roerRoer Roepiller Byg formalet Græsensilage Byghelsæd

Foderværdi kg ts/FEN 1,13 1,19 1,03 1,2 1,3Tørstof procent 23 86 86 40 35Sugeevne relativ

390 110 96 47

1000 kg roer blandes medKg 160 550 625 1250Kg tørstof 230 250 440

1 ha roer 15.000 FE blandes med74 ton 11,8 ton 40 ton 15.400 FE

12 ha á 1300 25.000 FE

29

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

29

Overvejelser før samensilering:

• Sten – ødelægger maskinerne og kapaciteten• Jord - ødelægger ensilering og foderkvalitet• Findelingen – øger frigivelse af saft, men reducerer sortering ved udfodring• Saftafløb – mister sukker og letfordøjelig energi• Stakhøjde - jo højere stak jo større andel saft presses ud• Tørstofindholdet – skal være så højt at stakken ikke løber ud af siloen• Varmedannelse - tør og luftig ensilage varmer med udtagning• Sammenpakning - gør ensilagen er mere stabil ved udtagning • Indlægning - afstemmes med fremdrift og forbrug

30

Landbo'nytKvæg

30

Roefodring som frisk eller ensilage?af kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen

Der er rigtig gode erfaringer med opfodring med roeensilage bestående af roer blandet med roepiller. Ensilagen har et højt fiberindhold med en meget høj fordøjelighed som fungerer godt i vommen. Et fodermiddel der fungerer godt både vinter og sommer.

Når roerne er ensileret uden saftafløb bliver ensileringstabet beskedent. Udfordringen er at ensileringen er en omkostning, der skal sammenholdes med fordele og ulemper. Det er nemt i det daglige, når roerne er ensilerede. Ulemperne er indkøb af roepiller til saftopsugning, håndteringsomkostninger og kapacitet til opbevaring.

Mængder af roer Tabel 1 viser mængden af roepiller, der anvendes ved samensilering af roer for at opsuge saften fordelt på sommer og vinter.

Tabel 1. Mængde roer og roepiller der anvendes pr ko.Tid Dage Kg ts/dag Kg ts/ko Kg roepillerOktober – april 180 4 720 500Maj-september 180 7 720 500I alt 1.440 1.000

Frisk opfodring i vinterhalvåret reducerer behovet for roepiller ved sammenligning med roe-fodring hele året.

Fremstillingspris for roerI tabel 2 er vist roernes fremstillingspris ved forskellige udbytteniveauer i marken. Stykomkostninger på 4900 kr, maskinomkostninger på 6100 kr og netto jordleje på 2000 kr/ha giver en fremstillingspris på 13.000 kr/ha eller 87 øre ved 15.000 FEN/ha.

Tabel 2. Roernes fremstillingspris ved omkostninger på 13.000 kr/ha efter optagning.Udbytte FEN/ha Fremstillingspris kr/FEN10.000 1,3013.000 1,0015.000 0,8717.000 0,76

31


31

Er udbytterne høje bliver roer en konkurrencedygtig afgrøde, specielt hvor de erstatter andet indkøbt foder og der ikke er adgang til billige biprodukter.

Roernes dyrkningssikkerhed øger konkurrenceevnen her i det nordvestjyske område med vari-erende dyrkningssikkerhed på majsen, hvor kolbemajs kun sjældent er muligt og græsensilage rammes af tørke på de lettere jorde. Netop på jorde hvor udbyttet står stærkt i forhold til korn, er der størst mulighed for at høste en økonomisk gevinst ved roedyrkning.

Omkostninger til håndtering af roerTabel 3 viser omkostninger til håndtering af roer fra optagning til udfodring ved forskellige håndteringsformer.

I perioden oktober – april som udgør halvdelen af året, kan roerne udfodres friske.Er roerne rene for jord ved optagning udgør rensning, frasortering og skæring ca 10 øre/FEN, hvis det er rationelt. Der skal ikke bruges tid på ensilering og der skal heller ikke investeres i roepiller. Derved kan eget grovfoder udgøre en større del af foderrationen.

Tabel 3. Roernes pris øre/FEN ved udfodring efter forskellige håndteringsomkostningerTid Fremstillings-

omkostninger13.000 kr/ha

Rensning og skæring

Ensileringmed roepiller

Ensilering med græs

Pris vedudfodring

Oktober – april 87 øre 10 øre 97 øre

Oktober – april 87 øre 10 øre 20 øre 117 øre10 øre 40 øre 137 øre

Ved ensilering af roerne med roepiller er der ekstra omkostninger til fremstilling af ensilagen, forrentning af roepillerne samt nødvendig silokapacitet. Der er meget stor forskel på de om-kostninger, vi har set til denne del. Nogle steder udnyttes eksisterende mandskab og maskiner, andre steder indkøbes til alle arbejdsopgaverne. 10-30 øre/FEN er ikke ualmindeligt. Ved samlet omkostning på 30 øre fra optagning til udfodring koster roerne 117 øre ved udfodring. Hertil kommer værdien af roepiller i forhold til de fodermidler, de erstatter i foderplanen.

Græsensilage som saftopsugende emneI anden artikel er vist græsensilagens potentiale til saftopsugning. Har vi græsensilage på bedriften, skal der ikke indkøbes roepiller, og ved 45% tørstof i græsensilagen og 23% tørstof i roerne vil et forhold med lige mange foderenheder af hver være en ensilage uden saftafløb.

Det vil typisk være 2. eller 3. slæt, som kan laves med dette tørstofindhold. Ved et udbytte på f.eks. 1300 FEN pr ha skal der laves 12 ha græs for hver ha roer. Det sætter også begræns-

32

Landbo'nytKvæg

32

ning for hvor meget græsensilage, der er til rådighed. Samensilering, hvor græsensilage læsses i en møgspreder sammen med de skårne roer, giver en god opblanding og fordeling i stakken.

Det er store mængder foder, der skal flyttes, så det mest oplagte er kun at blande de roer, der skal anvendes til opfodring i sommerperioden. Jo tidligere der ensileres jo mindre for-ventes opbevaringstabet. Arbejdsmæssigt vil det være oplagt at fremstille ensilagen i løbet af vinteren eller det tidlige forår, når der er plads ved ensilagesiloerne og en silo er tom til at lægge ensilagen ind i. Det kan også være samtidig med første slæt, men det kræver kapacitet til rensning og knusning af roerne samtidig med ensilering af græsset. Der findes udstyr med stor kapacitet.

Samensilering med græsset er i tabel 3 sat til 40 øre/FE roer som iblandes og roernes pris ved udfodring bliver 137 øre. Se dig for og få samensileringen ordentlig planlagt, ellers tager det for lang tid og kan blive væsentligt dyrere.

Roer blandet med græsensilage og roepillerEn kombination af indlægning af roe/roepilleensilage ved lidt lavere tørstofprocent ovenpå en tør græs- eller majsensilage er et godt alternativ. Der kan også ske en iblanding af hele eller dele af græsensilagen med roer og en mindre del roepiller. Derved kommer roeensilagen til at bestå af en blanding af større og mindre partikler, som forbliver i siloen, det vil sige den kan pakkes bedre og ikke løber ud. Derved skal håndteres en mindre mængde græsensilage. Det reducerer både håndteringsomkostningerne og behovet for roepiller

Roer i sommerfodringen?Før der tages beslutning om dyrkning af roer til opfodring i sommerperioden, skal prisen sammenholdes med roernes konkurrenceevne i marken og prisen på alternative indkøb som roepiller, sodakorn eller HP pulp.

Jordindhold og valg af roetypeRoer fri for jord er en forudsætning for, at roerne har en værdi til højtydende malkekøer. I Landbo Limfjords demonstration af roesorter er der meget store forskelle på de enkelte roers vedhæng af jord. Forsøgene viser at sortsvalg kun forklarer en del af jordvedhænget. Såbed, vækstforhold og rodstandsende lag har også en stor indflydelse.

Ved samensilering ønskes en roe med høj tørstofindhold for at reducere behovet for saftop-sugning. Ulempen med denne roetype er at den er meget hård og vanskelig at skære i stykker.Det taler for at vi vælger en roesort med få forgreninger, lille jordvedhæng, som er let at rengøre for jord og skære til den friske opfodring, selvom roesorten har et lavere tørstofindhold.

33


33

Klovkursus på Asmildkloster Landbrugsskoleaf kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen

Landbo Limfjord, LMO og Agrinord afholder kursus i klovpleje tirsdag den 8. december.

Der afholdes 2 kurser. Det første kursus er fra 8.30 til 13.30 og det næste er fra 14.00 til 19.00.

Til kurserne underviser Lektor Nynne Capion fra Københavns universitet og klovbeskærer Sten Smed.

Der er både praktisk undervisning på klov-ben, samt teoretisk undervisning. Målet med kurset er at give viden og praktik til behan-dling af klovlidelser og kende årsagen til dem.

Der vil også være fokus på at lægge forbind-ing og påsætte sko.

Tilmeldingsfrist er tirsdag den 24. november klokken 12.00 på T. 9615 3000 og M. [email protected]

Prisen for deltagelse er 2.000 kr. for første deltager fra besætningen og 1.500 kr. for efterfølgende fra samme besætning.

OBS: Ved begrænset antal tilmeldte eller uhensigtsmæssig fordeling mellem de 2 kurser forbeholder vi os retten til at fylde ét kursus op.

Er der spørgsmål til kurset så ring eller mail til kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen, T 9615 3047 M. [email protected]

34

Landbo'nytKvæg

34

Årsmøde i RYKOnsdag den 6. januar 2016 kl. 19.30

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykbing Mors

RYK afholder årsmøde for ydelseskontrollerende kvægbesætninger fra Thy, Mors og Salling. Nærmere program annonceres senere.

Mælkeproducenter.

Undervisere: Ansatte ved RYK. Kontaktperson: Ole Kjærsgård, RYK Midt-Nord, Nupark, Holstebro.

Mødet er gratis.

Der er ingen tilmelding. Alle er velkomne.

35


35

DMS-dyreregistering, basisTirsdag den 12. januar 2016 kl. 9.30-12.30


Få styr på DMS-dyreregistrering:

•Medicinregistrering •Dagligregistreringogarbejdslister •Smartkoen •Udskrifter

Kvægbrugere der har DMS-dyreregistrering.

Undervisere: Kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen og kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord.

Kontaktperson: Kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3047, [email protected].

Mødet koster 700,- kr. (leje af PC kr. 200,-) incl. forplejning, excl. moms.

Tilmelding senest den 6. januar 2016 kl. 12.00 på T. 9615 3000 og M. [email protected].

36

Landbo'nytKvæg

36

Bovi-Denmark A/SEksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.Situationen her primo november har ikke ændret sig i den sidste måned, de udenlandske opkøbere er stadig afventende med større opkøb, men der for-ventes mindre opkøb af både kvier og 1. klvs. køer af alle racer.

Ca. priser: køer ca. 9.800,- kr. kvier SDM & RDM 6 – 8 måned drægtige ca. 9.700,- kr. kvier til Rusland SDM & RDM ca. 9.300,- kr. jersey ca. 8.800,- kr. Tilmeld jeres overskuds kvier og 1. klvs. køer, så sørger jeg for de fornødne salgsmaterialer til opkøberne.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

37

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

37

Forslag til Morsø Kommunes Vandhandleplan er i høringaf miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen

Vandhandleplan af 21. oktober 2015 vil være fremlagt til offentlig høring i 8 uger frem til og med den 16. december 2015.

Bemærkninger og indsigelser skal sendes til Morsø Kommune på e-mail: [email protected] og skal være kommunen i hænde senest den 16. december 2015 inden ar-bejdstids ophør.

For at opfylde vandplanens mål og indsats-program skal Morsø Kommune realisere følg-ende indsatser:

• Restaurering af vandløb. Samlet vand-løbslængde på ca. 600 meter.

• Genåbning af rørlagte vandløb. Samlet længde ca. 5 km.

• Fjernelse af spærringer. I alt 12 stk.• Forbedret spildevandsrensning på 440

ejendomme fordelt på 16 vandløbs oplande.

• Indsats overfor 4 regnbetingede udløb.

Morsø Kommune har valgt at prioritere ind-sats-erne ud fra følgende kriterier:

• Sammenhæng mellem indsatsen forforbedret spildevandsrensning og vand-løbenes fysiske forhold.

• Samlet indsats for hvert vandløbsop-land.

• Sammenhæng med andre projekter,f.eks. etablering af vådområder, ombyg-ning af dambrug eller klimatilpasning.

• Mestmiljøforpengene.• Vandhandleplanerkansespåkommu-

nens hjemmeside http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/2556

38

Landbo'nytMiljø

38

Højsæson for miljøtilsyn af miljøassistent Minna Haaning Andersen

Tilsynsmyndighederne skal hvert år føre til-syn med en given procentdel af husdyrbrug. For at nå målet med antal tilsyn inden nytår, vil november og december måned ofte være højsæson for afholdelse af miljøtilsyn i de fleste kommuner.

Skive Kommune har meldt ud, at de i løbet af november og december måned vil udføre kontrol af flydelaget i gyllebeholderne på 42 husdyrbrug med svin. Kontrollerne vil blive udført uanmeldt.

Tilsynet vil have fokus på, om flydelaget er tæt, og i nogle tilfælde, om der løbende er ført logbog over flydelagets tilstand.

Det naturlige flydelag skal dække hele beholderens overflade, være tæt og sam-menhængende, have en tør overflade (i tørvejr), og der må ikke være sprækker med blank gylleoverflade. Hvis et naturligt flydelag ikke dannes af sig selv, kan der tilføres snittet halm, dybstrøelse eller lignende.

I forbindelse med tømning af en beholder kan det være vanskeligt at etablere et nyt flydelag. Der accepteres derfor en periode på 2 uger uden tæt overdækning i forbindelse

med tømning. Efter omrøring og udbringning i øvrigt accepteres en periode på 7 dage efter seneste omrøring eller konstatering af manglende overdækning. Tømming/omrøring skal noteres i logbogen.

Det er vigtigt at huske på, at der i Husdyrgødningsbekendtgørelsen står, at kommunen som udgangspunkt skal påbyde den ansvarlige for gyllebeholderen at eta-blere fast overdækning, såfremt man ved to tilsyn inden for 3 år konstaterer, at et flydelag eller en anden tæt overdækning er mangelfuld.

Vil du have ro i sindet inden et miljøtilsyn – så ring til miljøkonsulent Jan Haarbo på 9615 3007 for et miljøtjek, hvor vi gennemgår lovkravene til din bedrift, herunder også reglerne omkring flydelag på gyllebeholdere og egenkontrol.

39

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

39

Ny mulighed for tilskud til natur-tiltagaf miljøkonsulent Anders Lehnhardt og planteavlskonsulent Jette Kjær R.

Ny ordning for tilskud til anlæg eller oprens-ning af søer, etablering af jorddiger og sten-dynger, samt retablering af stendiger er åben indtil 12. januar.

NaturErhverv har åbnet for en ansøgnings-runde, hvor der gives tilskud til særlige leve-steder for Bilag IV arter. Forudsætningen for at kunne komme i betragtning til en af ordningerne er, at projektet ligger i et område, hvor de pågældende arter er registreret.

De arter, det drejer sig om i forhold til projek-ter med søer, er frøerne - springfrø, klokkefrø, spidssnudet frø, løvfrø og løgfrø - og så er det stor vandsalamander, grønbroget tudse og strandtudse.

For de andre projekter er det arter som mark-firben og birkemus, og i forhold til stendynger også registreret forekomst af de førnævnte frøer, tudser og vandsalamander, der afgør om projektet ligger inden for et område, hvor der kan gives tilskud.

Link til kort med forekomst af disse arter kan findes på Landbo Limfjords hjemmeside. Kortene viser, at der for flere af projekt-typerne er mulighed for tilskud.

Tilskuddet dækker 100% af omkostningerne til selve projektet, dog med en grænse for beløbet på søer, der er afhængigt af stør-relsen på søen:

100-400 m2: 14.668 kr401-700 m2: 31.869 kr701-1.000 m2: 48.572 kr

Tilskuddet gives til anlægsarbejdet, køb af materialer, der er nødvendige for projektet, løn til tilsagnshavers personale, samt konsu-lentbistand i forbindelse med anlæggelsen. Der gives ikke tilskud til ansøgers eget arbej-de eller udgifter i forbindelse med ansøgning af tilskuddet.

Hvis du kunne være interesseret i at høre mere om disse projekter, kan du finde link til yderligere oplysninger på Landbo Limfjords hjemmeside, eller kontakte planteavlskonsu-lent Jette Kjær R., 9615 3032 eller miljøkon-sulent Anders Lehnhardt, 9615 3008.

40

Landbo'nyt

40

Gerda Jensen har efter 35 års ansættelse, valgt at gå op vel-fortjent pension. Vi takker Gerda for de mange gode års sam-arbejde og håber hun må nyde sin nye tilværelse.

Vidste du....at du kan læse LandboNyt online på vores hjemmeside? Her kan du også finde ældre udgaver, hvis der er noget du gerne vil genlæse. Benyt QR-koden til venstre, eller gå ind på www.landbo-limfjord.dk/nyt.html

Organisation

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

41

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING TLF. 96 15 30 20

WWW.MIDTSVIN.DK

Nyhedsbrev november 2015 Tican og Tönnies finder sammen Tican har indgået en aftale om overdragelse af aktiekapitalen i Tican A/S til tyske Tönnies. Aftalen er indgået fordi de danske konkurrencemyndigheder har underkendt fusionen med Danish Crown. Ifølge en pressemeddelelse skulle andelshaverne være sikret en konkurrencedygtig efterbetaling for regnskabsåret 2014/2015 og indeståendet på andelshaverkonti er sikret. Mærkning/tatovering af slagtesvin Mange slagtesvineproducenter oplever jævnligt, at de finder grise på afregningen, som de ikke kan genkende. I forbindelse med en afprøvning af slagtesvinefoder, har vi været på slagtelinjen og været med når leverandørnummeret aflæses. Vi kan konstatere at der er meget stor forskel på hvor godt grisene er mærket op og hvor let det er at aflæse nummeret. Det som kan forbedre sikkerheden i aflæsningen er først og fremmest:

Vær omhyggelig omkring opmærk-ningen!

Brug sværte i forbindelse med opmærkningen. Sværten gør mærket lettere at aflæse. Når der er brugt sværte ved opmærkningen forsvinder mærket ikke igen, og derfor kan grisen mærkes tidligt, fx allerede ved 70 kg. Tidlig mærkning letter arbejdet omkring levering. Når grisen kommer på slagteriet er nummeret desuden vokset sig større sammen med grisen, hvilket gør det lettere at aflæse.

Skift numre i hammeren, hvis bare et af sømmene bliver bøjet eller mangler!

Grisene hænger i bagbenene når nummeret aflæses. Derfor er det en fordel at mærket sættes, så det er let at læse når grisen hænger i bagbenene.

Giv aldrig et ekstra mærke oven i et ”dårligt” mærke!

Kontraktproduktion i din slagtesvine-stald? Undgå risikoen, men fortsæt med at producere i din slagtesvinestald. Er du interesseret i at udleje din slagtesvinestald til en soholder, der fylder din stald og giver dig en fast pris for at passe grisene? Interesseret, så ring til Mads Waidtløw og hør nærmere på tlf. 96351180 eller Mogens Bækgaard på tlf. 96153021 Ny norm til diefoder VSP har netop udsendt en ny anbefaling for protein og aminosyreindholdet i foder til diegivende søer. Det er en usædvanlig stor ændring, der er tale om. Den hidtidige norm har været 110 gram fordøjeligt råprotein pr FEso, og det sættes op til 125 gram pr FEso. Aminosyreniveauet ændres fra hidtidige 6,6 gram fordøjeligt lysin til nu 7,7 gram, altså samme niveau som til slagtesvin. De øvrige aminosyrer hæves tilsvarende. I store træk betyder det at andelen af sojaskrå hæves omkring 5 procentpoint, hvis man har kørt på den hidtidige minimumsnorm. Baggrunden for ændringen er et forsøg, der viste at mere protein gav en højere fravænningsvægt, og at søernes vægttab i farestalden mindskes. Den anslåede gevinst ved normændringen er 100 kr. pr årsso ifølge VSP. Her fra skal det understreges at vi kun anbefaler den nye norm, hvis man har mulighed for at nedbringe proteinniveauet i foderet indtil dag 5 efter faring. Ellers vil man få øgede problemer i form af MMA og spædgrisediarreer. Desværre har de færreste mulighed for at fasefodre i farestalden. I stedet kan man manuelt tildele drægtighedsfoder svarende til halvdelen af fodermængden indtil dag 5, eller manuelt tildele formalet korn svarende til 1/3 del af fodermængden til dag 5 efter faring. Man kan også forsøge sig med at bruge en ”gammel” dieblanding og så tildele 0,5 kg ren sojaskrå fra dag 5 og resten af laktationen. Ring og lad os tage en snak om hvad der er bedst i din situation.

Landbo'nytMidtjysk Svinerådgivning

42

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING TLF. 96 15 30 20

WWW.MIDTSVIN.DK

Husk, dagens Joke kan give flere grise på bundlinjen Når vi stiller skarpt på management må vi aldrig undervurdere, at en arbejdsdag bør være fyldt med humor og godt humør. Vi vil gerne videregive en rigtig god idé fra en af vores kunder: Hver dag skal byde på jokes, det kan eksempelvis gå på tur med, at få fundet gode jokes eller klip fra YouTube, der kan få smilet frem ved dine medarbejdere eller kollegaer ved morgenkaffen. At starte dagen med en god joke, kan få alles smil og latter frem, og selv mandag morgen føles knap så slem. Det motiverer, og giver så meget glæde til resten af dagens arbejde. Og når vi skaber en god dag for os selv, og vores omgivelser, kan det være det direkte link til flere grise på bundlinjen. VSP undersøgelse af spædgrisediarré VSP har undersøgt en række faktorer i besætninger, som har problemer med spædgrisediarré, og sammenholdt dem med besætninger uden problemet. Undersøgelsen viste at der er 4 gange større risiko for spædgrisediarré i besætninger, der ikke har tomgangstid i farestierne. Måske fordi det alt andet lige også betyder dårlig udtørring og desinfektion af stien. Besætninger med manuel fyring har dobbelt så stor risiko for spædgrisediarré, ergo ser ustabil temperatur ud til at have betydning. Besætninger med vådfoder har dobbelt så stor risiko for problemer. Om det skyldes selve vådfoderet eller et mere fugtigt stimiljø er uvist, men vi tror mest på det sidste. Det er tankevækkende, at alle de herover beskrevne parametre uafhængigt af hinanden kan henføres til klimaet i stien. Altså, fuldstændig udtørring og desinfektion af farestien inden indsættelse, og en konstant varm hule og tørre stier er vigtigt for at reducere problemet.

Undgå muggent halm Har du fået bjerget halm, der viser sig at være muggent, så undgå først og fremmest at anvende det som strøelse i drægtighedsstalden hvor du risikerer kastninger og reproduktionsproblemer. Dermed slet ikke sagt at muggent halm er velegnet til andre dyregrupper!

Sæt kryds i kalenderen Midtjysk Svinerådgivning holder Hotspot på Morsø Landbrugsskole d. 24. november 2015 kl. 19.00- 22.00, program følger senere.

Kurser!

Reducér foderforbruget med 10 % Gennem en målrettet indsats og tilpassede handlingsplaner til de enkelte besætninger, har vi stor succes med at reducere foderforbruget i de integrerede besætninger som er med i projektet minus 30FE. Disse erfaringer og gode resultater skal vi nu have ud og arbejde i din besætning. Deltagelse i kurset tager sigte på at der følges op med et rådgivningsforløb efter nærmere aftale. Opstartsmøde tirsdag d. 17. november 2015 kl. 13-16. Tilmelding senest 6. nov. Kl. 12 på 9615 3020.

Reception den 13. november I anledning af Mogens Bækgaards 60 års fødselsdag inviteres kunder, samarbejdspartnere, samt kolleger til reception på Resenvej 85, 7800 Skive Kl. 13.00-16.00

Vi håber du vil være med til at fejre Mogens denne dag.

43

Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

43

Et ønske om tættere samarbejde fik Primærbestyrelsen, Landbrug & Fødevarer til i oktober at nedlægge Landsudvalget for deltidslandmænd og i stedet indføre to årlige møder, hvor deltidsansvarlige fra alle medlemsforeningerne i L&F mødes med Primærformandskabet og drøfter de politiske sager, der har særligt interesse for deltid. Dette har skabt stort furore blandt deltidsland-mændene og gav anledning til flere kritiske kommentarer på talerstolen ved det netop overståede delegeretmøde i Herning.

Utilfredsheden med den nye struktur fik Martin Riis Nielsen, formand for Deltidsudvalget under Landboforeningen Limfjord til at gå på talerstolen. Han bemærkede bl.a. at deltids-medlemmerne betaler 25% af kontingentet til L&F, og at der er ca. 21.000 af medlem-merne, der er deltidslandmænd med særlige problemstillinger. ”Nedlæggelse af Danske Deltidslandmænd fjerner ikke disse behov,” påpegede han og tilføjede: ”Nu har besty-relsen påtaget sig ansvaret. Vi ser frem til forbedringer.”

Der har generelt været stor undren over selve processen ved omorganiseringen og nedlæggelsen af Landsudvalget for deltids-landmænd. Deltidslandmændene føler ikke, at de er blevet hørt og taget med i processen.

Da udvalget Danske Deltidslandmænd er nedlagt, står Landbrug & Fødevarers Primærbestyrelse med en tom stol, som ingen endnu ved hvad skal bruges til. Forslaget til vedtægtsændring om at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer i Primærbestyrelsen fra 23 til 22 blev forkastet på delegeretmø-det. Primærbestyrelsen skal nu tage still-ing til, hvad der skal ske med den tomme stol. Deltidsudvalget i Landboforeningen Limfjord håber, at stolen bliver genbesat med en repræsentant for deltidslandmændene. Måske med en repræsentant valgt på det førstkommende landsmøde for deltidsland-mænd efter det nye setup.

Men hvad er et deltidslandbrugRapport over ”Danske deltidslandbrugs sam-fundsøkonomiske betydning” viser, at an-delen af deltidslandbrug udgør mellem 60 og 80% af alle landbrug i samtlige danske landsdele – typisk størst i nærheden af de befolkningstætte dele af landet. Der er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark, der skaber en produktionsværdi på 25 mia. kr. Det gennemsnitlige deltidslandbrug er i dag på 34 hektar.

Det kan dog være svært at skelne mellem deltids- og heltidslandbrug. Deltidslandbruget spænder fra det lille landbrug med få hektar og få dyr til det større moderne produktion-

af sekretær Metha J. V. Poulsen

44

Landbo'nytDeltidslandmænd

44

slandbrug, som drives på deltid. For mange deltidsbedrifter gælder dog ideen og ønsket om muligheden for ”det gode liv på landet”, herlighedsværdien, ro og privatliv samt inter-essen for naturen og dyrelivet.

Portræt af en deltidslandmandI deltidsudvalget under Landboforeningen Limfjord sidder Povl Lund. Povl er født land-mandssøn men uddannet mejerist og har været ansat som anlægspasser på et rense-anlæg i 31 år.

”Hvorfor jeg blev deltidslandmand? Jae… det hele startede med, at jeg havde heste på et nedlagt landbrug og ønskede mere plads, hvor hestene kunne græsse, og hvor jeg kunne anlægge ridebane,” fortæller Povl. Så i 1985 købte Povl sin første ejendom på 15,6 ha, hvor han havde heste og lidt grise. ”Det var ren hygge,” griner Povl.

”I 1990 var naboerne til kaffe-slabberas hos os, og en af naboerne spurgte, hvorfor jeg ikke købte naboejendommen, der lige var kommet til salg. Men jeg mente jeg havde jord nok og var ikke interesseret,” fortæller Povl livligt,” men naboen lod sig ikke sådan affeje og spurgte, hvad jeg ville give for ejendommen.”

Povl kom til at byde – og næste dag blev han kontaktet af ejendomsmægleren – og så endte det med at han købte ejendommen. Så skulle der drives rigtigt landbrug, da termin-erne jo skulle betales. Povl valgte slagtesvin og leverede i 10 år 3500 grise/år til slagteriet. På et tidspunkt stoppede han produktionen og blev ren planteavler, og Povl driver i dag 55 ha – med de fordele og ulemper det nu engang medfører.

”Jeg nyder livet som deltidslandmand sam-men med min familie,” fortæller Povl videre, men med en bekymret rynke i panden tilføjer han, at han dog synes, at det er blevet sværere at være landmand – uanset om det er på deltid eller fuldtid. Han mener, at der er blevet for meget unødigt bureaukrati, og for mange regler og love. ”Vi elsker vore dyr og vor natur – og ønsker kun det bedste – det er jo her vi skal leve og bo. Men gang på gang oplever vi meningsløse kontroller, mistillid og dårlige rammevilkår bl.a. grundet overimple-mentering. Det kan tage pusten fra enhver.”

Derfor er Povl også aktiv inden for det ”politiske” arbejde. Han synes bestyrelsesar-bejdet er spændende og har bl.a. været aktiv i familielandbrugsbestyrelse i 20 år.

”Så længe, de ønsker at bruge mig i udvalgs-arbejdet, så længe vil jeg kæmpe for det gode liv i landdistrikterne og arbejde for bedre rammevilkår. Uanset om vi er deltids eller fuldtids, så elsker vi livet på landet – ellers boede vi her slet ikke,” slutter Povl af med et glimt i øjet.

45

Landbo'nytLandbo'nyt Arrangement

Skiveegnens LandboSeniorBesøg Krabbesholm - bemærk dato!Vi mødes i Riddersalen hvor lærer Rune Bols fortæller om Krabbesholms historie. Vi slutter af med kaffe i spisesalen. Torsdag den 3. december kl. 14.00, Krabbesholm, Krabbesholm Alle 15, 7800 Skive.Tilmeldingsfrist 26. november på 9615 3000 eller [email protected]. 100 personer.Pris 75 kr. betales i døren. Kontaktperson Britta Bro tlf. 4197 2177

Foredrag med Ove KorsgaardOve Korsgaard er født på Mors, professor i pædagogikog tidligere højskoleforstander. Torsdag den 7. januar kl. 14.00, Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.Tilmeldingsfrist 4. januar på 9615 3000 eller [email protected] 75 kr. betales i døren. Kontaktperson Britta Bro tlf. 4197 2177

Morsø LandboSeniorJulefrokostTorsdag den 3. december. Kl 18.00 på KFUM/t’bords.Pris 200 kr. betales i døren.Tilmelding senest 30. november på 9615 3000 eller [email protected]

46

Landbo'nyt

46

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

Haborg 25 tønders kornvobn 2040 6289

Skjold Kornvalse 7 hestes motor 2040 6289Kreaturvogn til 2 køer 1.200 2968 113714 stk. Egebjerg Tube-o-mate 7.000 2420 7626Samka (Brakpudser - halmsnitter) 5190 6030Befa danskharve 8 leds hydr. som ny 5190 6030Hydr. baglæsser med greb og skovl 5190 6030Silo Jensen olieovn til korntørring 5190 60302 furet Fraugde plov med stenudløser 5190 6030El mælkevarmer 97548195

Græs, hø og halmVelbjerget hø i minibig 2511 7379Hø i rundballer og små baller 4011 197617stk. helsædwrapballer kan afhentes stk. 200 97563164

Dyr2 Galloway køer 97548195

Handelspladsen

47

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

n-ce

r (ma

x. 5

pr. g

ang)

i “La

ndbo

-nyt”

. Næ

ste n

umme

r pos

tomde

les d

en 2

8-29

. dec

embe

r 201

5. Ind

send

kupo

nen

ned-

enfor

i udfy

ldt st

and

sene

st de

n 3.

dece

mber

201

5.Hv

er a

nnon

ce m

å ku

n fyl

de e

en lin

ie og

er g

ratis

for m

edlem

mer,

for ik

ke m

edlem

mer e

r pris

en 2

5,- kr

. inkl.

mom

s.Ikk

e me

dlemm

er sk

al ve

dlægg

e en

chec

k på

beløb

et, e

llers

komm

er a

nnon

cen

ikke

med.

Følge

nde

anno

ncer

øns

kes o

ptage

t i “L

andb

o-ny

t”:

Teks

t (Ma

x. 40

symb

oler i

nkl. o

phold

):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, planteavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

akurat Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

Documents

Landbo nyt december 2015