Landinspektøruddannelsen gennem tiderne. Side 1ddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspekt... · Selskab til kortlægning af Danmark. Bugge udførte selv

Landinspektøruddannelsen gennem tiderne. Side 1

14‐05‐2014

LandinspektøruddannelsenLandinspektøruddannelsen i Danmark.............................................................................................................. 2

Tiden indtil 1782 ‐ samt den topografiske kortlægning af landet ..................................................................... 2

De første landinspektører og baggrunden for deres virke og uddannelse ................................................... 2

Driftsmæssige forbedringer i det danske landbrug ........................................................................................... 2

Landmålingsfærdigheder i tidligere tider ...................................................................................................... 7

Den geografiske opmåling af landet .............................................................................................................. 8

Den militære uddannelse i landmåling, topografi og geodæsi ............................................................... 10

Den første undervisning af kommende landinspektører ............................................................................ 13

Thomas Bugge overtager undervisningen ................................................................................................... 14

Lærebøger ............................................................................................................................................... 14

Yderligere formalisering af uddannelsen 1782 ............................................................................................... 15

Uddannelseskravene ................................................................................................................................... 17

Tiden fra 1782 frem til Landbohøjskolens oprettelse i 1858 .......................................................................... 17

Uddannelsen på Den kongelige Veterinær‐ og Landbohøjskole 1858‐1975 ................................................... 18

Uddannelsen inkorporeres i den nyoprettede Landbohøjskole og studieplanerne underkastes mindre

ændringer .................................................................................................................................................... 18

Landinspektørforeningen øver for første gang indflydelse på studiet ‐ 1895 ............................................. 19

Årene på KVL 1919‐1975 ............................................................................................................................. 22

Uddannelsen på Ålborg Universitet 1975 ‐ ..................................................................................................... 23


14‐05‐2014

LandinspektøruddannelseniDanmarkI det følgende gives en oversigtlig beskrivelse af de danske landinspektørers uddannelse gennem tiderne fra

den første begyndelse i anden halvdel af 1700‐tallet frem til i dag1. Beskrivelsen er opdelt således:

1) Tiden indtil uddannelsens første formalisering, dvs. tiden indtil 1782. Herunder gives tillige en om‐

tale af den nært beslægtede opgave, den geografiske, topografiske kortlægning af landet.

2) Tiden fra 1782 frem til Landbohøjskolens oprettelse i 1858.

3) Uddannelsen på Den kongelige Veterinær‐ og Landbohøjskole 1858‐1975 og

4) Uddannelsen på Ålborg Universitet 1975 ‐.

Tidenindtil1782‐samtdentopografiskekortlægningaflandet

DeførstelandinspektørerogbaggrundenforderesvirkeoguddannelseLandinspektører i kongeriget udnævntes første gang ved kongelig resolution af 30. juli 1768 under kong

Christian VII ((*1749) 1766‐1808). Deres bestallinger er underskrevet af kongen den 1. oktober samme år.

Johann Jürgen Bærner (1717‐1794) og Christian Friderich Westerholdt (1722‐1807) blev som de to allerfør‐

ste udnævnt samtidig. Bærner havde allerede siden sin tidlige ungdom omfattende erfaringer som hol‐

stensk landmåler, idet han som en begyndelse bistod sin far, der også var landmåler, og han havde dertil

gennemført opgaver i kongeriget for godsejer, baron Carl von Schimmelmann. Westerholdt havde beskæf‐

tiget sig med landvæsen bl.a. som godsforvalter på Vemmetofte 2. De første landinspektører var ‐ som det

fremgår ‐ mænd. Først efter 145 år, i 1913, uddannedes den første kvindelige landinspektør, Edele Kayser

(1888‐1939).

DriftsmæssigeforbedringeridetdanskelandbrugUdnævnelsen af de første landinspektører var foranlediget af en række initiativer taget under Christian VII’s

forgænger, Frederik V ((*1723)1746‐1766). En snes år inden ansættelsen af de første landinspektører

(1746) var der iværksat lidt forsigtige planer til forbedring af landbruget, idet det var åbenbart, at landbru‐

1 For en mere uddybende beskrivelse af perioden frem til 1909 se H.V. Nyholm og P. Thygesen i Tidsskrift for Opmaa‐lings‐ og Matrikelvæsen, 5. bind: 6. hæfte, 1. april 1909 s. 177 – 195 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/34/1/>; 10. hæfte, 1. april 1910 s. 293 – 317 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/38/1/> samt 11. hæfte, 1. juli 1910 s. 331 ‐ 355, _. Se også Tidsskrift for Opmålings‐ og Matrikelvæsen, 11. binds 3. og 4. hæfte, H.T. Heering, De første Landinspektører og Landmaalingens Tilstand paa deres Tid <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/115/26/> og _ samt 25. Binds 1. hæfte (August 1968) H.T. Heering: Landinspektører i Danmark gennem 200 år 1768‐1968 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/353/1/> Endvidere N. Thorkil‐Jensen, Landinspektørernes og Landmaalernes Ud‐dannelse, i Landinspektørforeningen gennem 50 Aar, 1875‐30. august‐1925, Festsskrift udgivet af Landinspektørfor‐eningen ved dens 50 Aars Jubilæum, København 1925 <http://publikationer.ddl.org/ddl/h/8/41/>. Nærværende frem‐stilling bygger bl.a. på disse artikler. 2 Dog må det nævnes, at kongen den 16. maj 1768 udnævnte slesvigeren Johan Nicolaus Otte (1714‐1780), fabrikant i Egernførde og ejer af godset Krisby, Slesvig, som overlandinspektør. Han virkede imidlertid udelukkende i hertug‐dømmerne. (Kilder: Prange, Wolfgang, Die Anfänge der grossen Agrarreformen in Schleswig‐Holstein bis um 1771, Neumünster, 1971 samt Henningsen, Lars N., Provinsmatadorer fra 1700‐årene, København, 1985)


14‐05‐2014

get i kongeriget stod noget tilbage rent driftsmæssigt i forhold til, hvad man opnåede i de sydlige nabolan‐

de og i England.

I 1757, styrkedes de oprindelige tanker gennem nedsættelse af en særlig kommission til landvæsenets for‐

bedring. Det er værd at bemærke, at denne kommission havde Frederik V’s overhofmarskal og rigets mest

indflydelsesrige person, greve Adam Gottlob Moltke (1710‐1792) som medlem. I kraft af sine fortjenester

ved hoffet havde grev Moltke af kongen kort tid efter dennes tronbestigelse fået skænket Bregentved gods,

og Moltke blev personligt stærkt involveret i bestræbelserne på en mere rationel udnyttelse af landbrugs‐

jorden. Han lod således for egen regning nogle overdrevsarealer på sit eget gods opmåle og omlægge.

Dernæst ansatte han (1763) den landbrugskyndige holstener Johann Mathias Völckers, der var i stand til at

indrette først en og siden alle grevskabets hovedgårde efter holstensk ‐ oprindelig engelsk ‐ forbillede.

Også grevskabets bøndergods blev indrettet efter de nye driftsformer, dvs. afskaffelse af det gamle tre‐

vangsbrug, omlægning af jordernes drift, dræning etc. Resultaterne var strålende, avlen langt over for‐

ventning. Så stor var succesen, at Völckers den 24. august 1765 fik kongelig bestalling som landøkonomiin‐

spektør. Han skulle herefter ikke alene tage sig af tekniske driftsforbedringer på Moltkes eget gods men

tillige rådgive om forbedringer på nogle af kongens godser og på andre private godser.

Efterhånden ønskede flere og flere jordbesiddere bistand, og det var mere end en enkelt mand kunne

overkomme, så man tog det skridt at ansætte de første landinspektører ligeledes med løn af kongens kasse.

I 1768 udnævntes som omtalt de to første, og i midten af 1770’erne var antallet oppe på syv. Landinspek‐

tørerne skulle overvåge, at regulære udskiftninger blev gennemført mest hensigtsmæssigt samt inspicere

de ved udskiftningerne beskæftigede landmålere.

Der var tale om spiren til helt usædvanlige og gennemgribende forandringer. Udviklingen befordredes af stigende fødevarepriser i Europa, og Oplysningstidens tanker om frihed til den enkelte gav næring og mod til store tanker. 3

Alt dette fandt sted inden gennemførelsen af de egentlige landboreformer med vidtrækkende sociale moti‐

ver. Senere fortsattes reformerne med skrappere bestemmelser vedrørende udskiftning og ophævelse af

stavnsbåndet, og disse utroligt gennemgribende reformer og efterfølgende Landhusholdningsselskabets4

virke fik helt afgørende betydning for dansk landbrugs, ja hele det danske samfunds modernisering.

En af aktørerne, Thomas Bugge5, beskriver, hvorledes alt dette er gennemført (i en tid med enevælde) i

løbet af en kort tidsperiode på en meget dygtig måde: Først frivillighed og gode forbilleder; dernæst for at

3 Læs herom i Det danske landbrugs historie, red. Claus Bjørn, bind II, afsnittet 1720‐1810 ved Lotte Domberowsky. København 1988. 4 Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, stiftet i 1769 efter engelsk forbillede Selskabets formål var at op‐muntre og støtte landmænd, håndværkere og andre til en erhvervsfremmende indsats. Landhusholdningsselskabet virkede parallelt med statsmagtens interesser for fremme af erhvervene ved præmieuddeling og prisopgaver. Ledel‐sen lå i hænderne på fremtrædende embedsmænd; medlemskredsen bestod af præster, embedsmænd og godsejere. Efterhånden rettedes selskabets virksomhed stadig mere mod landbruget gennem opmuntring og præmiering af dyg‐tige bønder. I første halvdel af 1800‐t. havde Landhusholdningsselskabet, hvis ledende skikkelser i den periode var Jonas Collin og J.C. Drewsen, betydning for almueoplysning og indførelsen af nye driftsformer. En væsentlig funktion havde selskabet frem til vor tid som varetager af en praktisk landbrugsuddannelse. Siden 1831 og med en forløber fra 1814 har det udgivet Tidsskrift for Landøkonomi. Kilde: Den store danske encyklopædi 5 Thomas Bugge (1740‐1815) dansk astronom og landmåler – undertiden kaldet ”dansk landmålings fader”. Geogra‐fisk landmåler 1762, landinspektør 1773, landmålingskonduktør ved rentekammeret 1765, overlandmåler samme‐


14‐05‐2014

overvinde mange eksempler på bagstræb, fordomme og egennytte med mere håndfaste metoder i form af

lovgivning – alt til gavn for landet. Bugges fremstilling er utvivlsomt præget af, at han selv havde del i op‐

gavens løsning og er derfor måske nok meget positiv i sin tilgang. Men uanset dette står man tilbage med

indtryk af, at det faktisk lykkedes at give hele landet et meget stort skridt fremad i økonomisk henseende –

og her var landinspektørernes rolle væsentlig.

Fig.: Landskabet, som de første landinspektører bevægede sig i. Nordborg på Als set fra nord med overdrevet i forgrunden. Stik fra Pontoppidans Danske Atlas, bind VII, Kiøbenhavn 1781.

steds 1768, professor ved Københavns Universitet 1777, etatsråd. Fra 1762 ansat af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab til kortlægning af Danmark. Bugge udførte selv den grundlæggende triangulation af Sjælland. Fra 1768 iværk‐satte staten en ny matrikulær opmåling og kortlægning af hele landet, som Bugge kom til at lede, indtil han i 1777 blev udnævnt til professor i matematik og astronomi ved Københavns Universitet og var rektor i tre perioder. Han udgav bøger om astronomiske, matematiske, meteorologiske, fysiske og landmålingsmæssige emner. Bugge var medlem af talrige videnskabelige akademier, og han blev i 1798 sendt til Paris som dansk deltager i konferencen om metersyste‐met. Thomas Bugges liv og levned er udførligt omtalt i Einar Andersen: Thomas Bugge. Et mindeskrift i anledning af 150 årsdagen for hans død 15. januar 1815. Geodætisk Instituts forlag. København 1968.


14‐05‐2014

Efter Einar Andersen, Thomas Bugge, Et mindeskrift, København 1968


14‐05‐2014


14‐05‐2014

Landmålingsfærdighederitidligeretider6Her må tilføjes, at praktiske landmålingsfærdigheder som sådan selvsagt har været praktiseret siden oldti‐

den. Menneskene har i de forskellige verdensdele og i forskellige sammenhænge løst endog store og rela‐

tivt komplicerede landmålingsopgaver, når byggeri‐ og anlægsopgaver har krævet det. Tænk blot på, hvad

ægypterne, inkaerne og senere her i Europa grækerne og romerne har præsteret i form af enorme anlægs‐

arbejder, der er så præcist udført, at man umiddelbart må imponeres, i betragtning af hvilke tekniske hjæl‐

pemidler, der (ikke) har været til rådighed7. I Danmark kan man blandt delvis bevarede store anlægsarbej‐

der pege på vikingetidens borge, Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg, Ravning‐broen over Vejle

Ådal og hele Jelling‐anlægget samt Dannevirke, som i verdenshistorisk perspektiv er nok så beskedne mo‐

numenter, men dog anlæg, der vidner om, at landmålere og landmåling – naturligvis ‐ til alle tider har væ‐

ret en forudsætning for gennemførelse af store projekter af samfundsmæssig betydning.

6 Se herom i Tidsskrift for Opmålings‐ og Matrikelvæsen, 11. binds 3. og 4. hæfte (maj og juli 1926), H.T. Heering, De første Landinspektører og Landmaalingens Tilstand paa deres Tid <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/115/26/> og <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/116/1/> samt i Svend Balslev og Hans Ejner Jensen, Landmåling og Landmålere, Ddl, 1975 <http://publikationer.ddl.org/ddl/foreningen/60/3/> 7 <http://www.fig.net/hsm/index.htm> er adressen på FIG’s hjemmeside, ”History of Surveying and Measurement”

I flere Provincer, men fornemmeligen i Jylland, nedlægges mange Herregaarde, deres Marker

udparcelleres og Godsers Bønder giøres til Selveiere. Den gode Sag har allerede havt god Frem‐

gang og vil endnu faae større Fremgang, naar Bønderne ved deres forbedrede Agerbrug blive ef‐

terhaanden meer velhavende, og kan betale Jordegods‐Eierne deres gaardes sande Værd. Hvor

man nu reiser i Dannemark seer man udflyttede og vel byggede Gaarde, vel dyrkede Agre, skiønne

Enge, skiønt Qvæg græssende i Kløvermarker, og overalt Tegn til voxende Velstand iblandt Landal‐

muen; og endda er Agerbruget i Dannemark langt fra at have naaet den Fuldkommenhed, som det

kan naae, og sikkerligen vil naae.

Dersom man i Begyndelsen af Christian den syvendes Regiering havde ved Magtsprog med Et villet

udføre denne i sig selv meget nyttige og for Staten gavnlig Sag, saa vare Jordegodseierne blevne

ødelagte og Bonden, som var uvillig til disse Forbedringer og ukyndig om deres sande Nytte, havde

hverken havt Villie eller Kundskab til at nytte disse Fordele. Ved Regieringens langsomme men var‐

somme og kloge Fremgang har nu Fælledskabets Ophævelse og Selveiendom og Arvefæster Alles

gode Villie for sig, og giør nu overalt i Dannemark den ønskeligste Fremgang; og vil formodentligen

om 30 Aar være ganske tilendebragt. I andre Staters oeconomiske Historie kiender jeg intet lignen‐

de Eksempel, at man i en Tid af 40 Aar har uddeelt alle Overdrev, udskiftet alle Bøndergaarde, op‐

bygget dem i deres Jordlodde, enten aldeles ophævet eller bestemt Hoveriet, udparcelleret saa

mange Hovedgaarde, løsnet Stavnsbaandet, og indført Selveiendom og Arvefæster. Med Fornøiel‐

se tænker jeg tilbage paa mine Ungdoms første Arbeider, da jeg fra 1765 til 1776 har havt land‐

maalings‐Kontoiret ved det kongelige Rentekammer og som Oberlandmaaler havt nogen ringe Deel

i denne vigtige Sags allerførste Begyndelse.


14‐05‐2014

Den første store økonomiske opmåling af landet fandt sted i forbindelse med matriklen af 16888. Opmålin‐

gen var dog ikke særlig nøjagtig og førte ikke til fremstillingen af landkort, hvilket heller ikke ville have væ‐

ret muligt på grundlag af de foretagne opmålinger, rebninger kaldet. Opgaven løstes ifølge Flemming Tol‐

strup9 ”som regel af tidligere officerer, der var arbejdsløse efter skånske krigs ophør i 1679, og som efter

matrikelarbejdernes afslutning var henvist til privatarbejde, f.eks. rebning af landsbyjorder. Dette opmå‐

lingsmandskab var efter samtidige beretninger ikke ret dygtigt; dets eneste opgave var at måle landbrugs‐

jorder, det måtte selv sørge for sin uddannelse, og en offentlig autorisation blev givet på et meget løst

grundlag”. Tidligere tiders økonomiske opmåling inklusive landmålernes uddannelse, de anvendte metoder

og redskaber er også beskrevet af Hans Ejner Jensen10. Se også herom i Jørgen Staunskjærs artikel i landin‐

spektørforeningens publikation udgivet i anledning af foreningens 125‐års jubilæum11.

DengeografiskeopmålingaflandetSamtidig med at der således efterhånden blev behov for en stab af landmålere til de landøkonomiske opga‐

ver, var der også fra anden side et øget behov for landmålingsfaglig ekspertise, nemlig til gennemførelse af

den geografiske opmåling af Danmark og Hertugdømmerne. Denne opgave er nært beslægtet med landin‐

spektørernes opgaver i og med at landmåling indgår som et afgørende element. Der skal derfor her gives

en kortfattet beskrivelse af Danmarks topografiske opmåling og visse dertil knyttede opgaver.

Hidtil var alle Land‐ og Søkort over Danmark udført i udlandet. Ganske vist var der gennem tiderne af kar‐

tograferne Hans Lauremberg 12, Johannes Mejer 13 og Peter Resen 14 udført store forarbejder til danske kort

8 Om de ældre matrikler, se Lærebog i matrikelvæsen, 1.del, Matrikelvæsenets historie og administration, 2. udgave ved Johannes Steffensen, DSR forlag, København 1966 9 Flemming Tolstrup, Landboret, 3. udgave, København 1968 10 Hans Ejner Jensen, Danmarks økonomiske opmåling i Svend Balslev og Hans Ejner Jensen, Landmåling og landmåle‐re, Danmarks økonomiske opmåling, DDL 1975 <http://publikationer.ddl.org/ddl/foreningen/60/10/> 11 Ejendomsændringer i det 20. århundrede., DDL, Kbh. 2000 <http://publikationer.ddl.org/ddl/rapporter/7/120/> 12 Hans Willumsen Lauremberg (1590‐1658) digter, matematiker, kartograf. Født i Rostock, død i Sorø. L. blev ind‐skrevet ved universitetet i Rostock 1605. Hans beskæftigelse med landmåling og korttegning, der endnu var en ung videnskab, gav sig praktisk udslag i udfærdigelsen af en korttavle over Mecklenburg og over Rostock og omegn. I 1623 kaldedes han til professor i matematik og ingeniørvidenskab ved det senere samme år oprettede adelige akademi i Sorø. I denne stilling, som han beholdt resten af sit liv, udgav han flere arbejder over aritmetik og algebra samt land‐måling. Med sin Logarithmus seu canon numerorum. sinuum ac tangentium novus, 1628, indførte han brugen af de netop opfundne logaritmer herhjemme. Af en kgl. skrivelse fra begyndelsen af 1631 fremgår det, at L. har påtaget sig med matematisk (om end ikke trigonometrisk) kunst at udføre en landtavle over Danmark, men skønt det i slutningen af 1630’erne tilsyneladende var så vidt fremskredent, at der kunne forhandles med en kobberstikker om trykning, kuldsejlede projektet. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, 1939 13 Johannes Mejer (1606‐1674) Som ung mand læste han matematik og astronomi i København. I 1636 begyndte han sin kartografiske virksomhed med at udarbejde første kort over marskegnene ved Husum. Senere blev han gottorpsk hofmatematiker. I årene 1642‐48 fik han af Christian 4. til opgave at kortlægge hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I 1647 blev han udnævnt til kongelig matematiker i København med opgaven at kortlægge Danmark. I forhold til dati‐dens forhold var Mejers kort meget præcise og uden konkurrence. De holdt sig i over 150 år. Kilde: Den store danske encyklopædi. 14 Peder Hansen Resen (1625‐1688) dansk jurist og historiker. I 1645 tog han teologisk embedseksamen, og i 1647 indledte han en seksårig udenlandsrejse, der bl.a. førte ham til Italien, hvor han ved universitetet i Padova blev dr.jur. I 1657 blev han professor i etik ved Københavns Universitet, i 1658 tillige ekstraordinær og i 1662 ordinær juridisk pro‐fessor. Han blev i 1664 udnævnt til borgmester i København, i 1669 til højesteretsassessor og i 1672 til præsident i København. Hans navn er især knyttet til Danmarksbeskrivelsen i Atlas Danicus, Resens Atlas. Kilde: Den store danske encyklopædi.


14‐05‐2014

over landet – på søkortenes område ydede Jens Sørensen15 en banebrydende indsats – men alle disse be‐

stræbelser førte aldrig til trykningen af kort i samtiden.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab16 fik fra 1761 til opgave at udarbejde et videnskabeligt base‐

ret kortværk. Allerede i 1757 havde selskabet taget de første skridt til løsningen af en sådan opgave. Siden

tidligere tiders skibbrudne forsøg på en landsdækkende kortlægning var den landmålingstekniske praksis

forbedret betydeligt først og fremmest gennem anvendelse af triangulation 17, ligesom landmålingsinstru‐

menterne løbende udvikledes. Til ledelse af opgavens praktiske gennemførelse nedsattes en særlig land‐

målingskommission. Opgaven blev med tiden løst men kom til at strække sig frem til 1843, hvor arbejdet

med den fortsatte udgivelse, udvikling og vedligeholdelse af landets overordnede topografiske kortværk

blev overdraget den militære enhed Generalstabens topografiske Afdeling (oprettet 1842).

For de deciderede geodætiske opgavers vedkommende var disse dog tidligere, i 1816, overdraget Den Dan‐

ske Gradmåling18, hvis første direktør blev Bugges efterfølger som astronomiprofessor ved Københavns

Universitet, holsteneren Heinrich Christian Schumacher (1780‐1850)19.

I mange lande med en begyndende videnskabelig tradition blev der i disse år udfoldet en livlig aktivitet med

henblik på at fastlægge jordklodens dimensioner og form – et problem, der havde optaget videnskabs‐

mænd i århundreder (læs nærmere herom i f.eks. Den Store Danske Encyklopædi). Heri indgår gradmåling

som et centralt element.

15 Jens Sørensen (1646‐1723) dansk søkortdirektør. Sørensen, der oprindelig var skibsfører, vidste af egen erfaring, hvor ringe de hidtil benyttede hollandske søkort over danske farvande var, og han fik efter ansøgning bevilling til at kortlægge farvandene og blev i 1695 udnævnt til søkortdirektør. Gennem de følgende år foretog han meget omfat‐tende og samvittighedsfulde opmålinger fra skib og på land. Han udarbejdede gennem årene mere end 100 forbav‐sende gode søkort over danske farvande og ansøgte gentagne gange forgæves om at få dem trykt, sandsynligvis fordi man frygtede, at de kunne bruges af landets fjender. Kilde: Den store danske encyklopædi. 16 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i daglig tale Videnskabernes Selskab, selskab stiftet i 1742. I 1760 stillede Videnskabernes Selskab sig i spidsen for den første grundige topografiske opmåling af Danmark, hvilket mulig‐gjorde udarbejdelsen af præcise og pålidelige kort over landet, et arbejde, der først var afsluttet i 1843. Selskabets udarbejdelse af en dansk ordbog i otte bind, som blev påbegyndt i 1793, blev først afsluttet i 1905. I selskabets 250‐års jubilæumsskrift (i 4 bind) er 4. bind helliget beskrivelsen af kortlægningsopgaven. 17 Tycho Brahe (1546 ‐ 1601), Danmarks berømte astronom, foretog dog så tidligt som omkring 1579 den formentlig første triangulation herhjemme, da han opmålte og fremstillede et kort over øen Hven, hvor han havde sit observato‐rium, Uranienborg, og han fremsatte også ideen om at foretage en landsdækkende kortlægning af denne kvalitet, men tanken vandt ikke gehør. 18 Den danske gradmåling blev oprettet som statsvirksomhed i 1816 på initiativ af H.C. Schumacher med det formål at varetage geodætiske aktiviteter i Danmark. Schumacher fik som virksomhedens første direktør iværksat en gradmå‐ling, der blev fuldført under hans efterfølger C.C.G. Andræ. Andræ fastlagde herefter den danske omdrejningsellipsoi‐de: a = 6.377.019 m og f = 1/300. Gradmåling, metode til bestemmelse af Jordens størrelse og fladtrykning. Hvis Jor‐den antages at være kugleformet, kan dens radius beregnes ved at måle den geometriske afstand mellem to punkter på jordoverfladen og samtidig ved astronomiske målinger bestemme centervinklen mellem de samme to punkter. Ligger punkterne specielt på samme meridian, er vinklen lig med breddeforskellen mellem de to punkter. Kilde: Den store danske encyklopædi 19 Kilde: H.C. Schumacher, et mindeskrift af Einar Andersen, Geodætisk Instituts forlag, København 1975.


14‐05‐2014

Thomas Bugge havde, som det fremgår oven for, besøgt Paris i årene 1798‐99 som officielt medlem af ”me‐

ter‐kommissionen”, og han havde i forvejen planer om, at Danmark skulle yde et videnskabeligt bidrag i

denne sammenhæng, idet han forestillede sig, at den jyske trekantrække, som var opmålt i anledning af

videnskabernes selskabs landkort kunne benyttes til en selvstændig dansk gradmåling. Den blev dog aldrig

gennemført, men efter Den danske Gradmålings etablering lykkedes det under først Heinrich Christian

Schumacher og derefter hans efterfølger som direktør for Gradmålingen, C.G.Andrae (1812‐1893)20 at fast‐

lægge den danske omdrejningsellipsoide. Først langt senere, i 1924, opnåedes der internationalt enighed

om dimensionerne på omdrejningsellipsoiden.

Siden hen udførte Den Danske Gradmaaling bl.a. de grundlæggende geodætiske arbejder med præcisions‐

nivellement, astronomiske breddebestemmelser, bestemmelse af lodafvigelser samt pendulmålinger til

fastlæggelse af tyngdeværdien. Præcisionsnivellementet, der blev forbundet med vandstandsmålere i ti

danske havne og ved hjælp af trigonometrisk nivellement ført over bælterne, dannede i 1902 grundlaget

for fastlæggelse af Dansk Normal Nul21.

Opgaven med kortudgivelser ligesom de geodætiske opgaver fra Den Danske Gradmåling overgik senere

(1928) til Geodætisk Institut og ligger i dag, siden 1989, i Kort‐ og Matrikelstyrelsen, der opstod som en fu‐

sion af Søkortarkivet, Geodætisk Institut og Matrikeldirektoratet.

Den militære uddannelse i landmåling, topografi og geodæsi22

Fremstillingen af landkort – om end i skitsemæssig form – har traditionelt været knyttet til militæret på

grund af kortenes indlysende militærstrategiske betydning, og mange landmålingsopgaver i det civile sam‐

fund løstes derfor tidligere af personer med en militær baggrund, ingeniørofficerer og officerer udgået fra

Landkadetakademiet (oprettet 1713), der udover en vis grundlæggende uddannelse i matematik havde

erhvervet de nødvendige praktiske forudsætninger ved anlæggelsen af forsvarsværker o.l. Ikke så få af de

første landmålere og landinspektører havde også en militær baggrund. Af det første halvt hundrede land‐

målere var en tredjedel officerer og af de første 26 landinspektører gjaldt dette en fjerdedel23. Undervis‐

ning i elementær landmåling samt geodæsi og astronomi fandt fra 1700‐årene sted på flere militære un‐

dervisningsinstitutioner. Således er matematisk geografi og opmålingsøvelser opført på undervisningspro‐

grammet for det i 1772 oprettede Artillerikadet‐institut. I 1785 oprettedes det holstenske Jægerkorps, der

fortrinsvis skulle bestå af unge mænd, der stræbte efter senere at blive ansat som forst‐ og jagtbetjente.

På en til korpset knyttet forstskole blev der givet undervisning i opmåling og optegning af lettere terræn‐ 20 C.G. Andræ (1812‐1893) dansk politiker og matematiker. I 1825 blev Andræ optaget på Landkadetakademiet og videreuddannede sig 1830‐34 på Den Kongelige Militære Højskole. Hans glimrende matematiske evner medførte, at han fik stipendieophold i Paris 1835‐38. Han var 1842‐54 lærer ved Den Kongelige Militære Højskole og opnåede 1851 rang af oberstløjtnant, men var kun undtagelsesvis i aktiv tjeneste. I årene 1853‐84, kun afbrudt af en periode som minister, var Andræ direktør for Den Danske Gradmåling og udarbejdede bogværket Den danske Gradmaaling (1867‐84) i fire bind, som blev banebrydende for geodæsien, videnskaben om udmåling af Jordens overflade. Kilde: Den store danske encyklopædi 21 Kilde: Den store Danske Encyklopædi 22 Om den militære uddannelse i landmåling og geodæsi se ”Officerskoler i Tidsrummet 1691‐1918. Udgivet i anled‐ning af Hærens Officerskoles 50 års jubilæum den 1. Maj 1918. København 1918 og E.O.A. Hedegaard, generalstabens Guidekorps, Et bidrag til Generalstabens og underofficerskorpsets historie, Helsingør 1968. 23 Tidsskriftet, 25.binds 3. hæfte: Flemming Tolstrup, Landinspektører gennem 200 år <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/355/1/>


14‐05‐2014

skitser til støtte for militære rekognosceringer o.l. Det holstenske jægerkorps fik en meget kort levetid,

men forstskolen bestod dog indtil 1790, hvor den blev lagt ind under det nyoprettede Feltjægerkorpset.

Med oprettelsen af Feltjægerkorpset, der fik til opgave at yde faglig støtte til generalkvartermesteren, lag‐

des i virkeligheden spiren til Generalstaben. Foruden Forstskolen oprettedes også en Generalstabsskole (i

Kiel) for officerer. Undervisningen skulle forberede officererne til tjeneste i de højere kommandostabe og

omfattede bl.a. undervisning i geografi og opmåling med sigte på at bibringe eleverne færdighed i udfærdi‐

gelse af krokier, uden at der derved blev lagt synderlig vægt på anvendelse af opmålingsinstrumenter og en

egentlig metodisk, topografisk opmåling.

Generalstaben blev oprettet i 1808. Feltjægerkorpset blev underlagt denne og skiftede samtidig navn til

”Generalstabens Guidekorps”. Til Generalstaben knyttedes en skole, der kan ses som en direkte fortsættel‐

se af skolen i Kiel. I betragtning af at Generalstaben fik til opgave bl.a. at tilvejebringe landkort til brug i

hæren, fik undervisningen i opmåling en fremskudt position. Der undervistes ikke blot i på den tid alminde‐

lige opmålingsmetoder, men tillige i astronomi. Imidlertid ramte de for landet ulykkelige tider efter stats‐

bankerotten i 1813 skolen hårdt, og undervisningen døde efterhånden hen.

Med oprettelsen af Den kongelige militaire Højskole24 i 1830 fik undervisningen i topografi og geodæsi dog

atter en plads, der stod i forhold til den topografiske opgave, der var pålagt Generalstaben: På det 4‐årige

kursus anvendtes mere end 500 timer på disse fag og hertil kom 2 måneders opmålingsøvelser i marken.

Højskolens første lærer i geodæsi var kaptajn af artilleriet Oluf Nicolai Olsen25. Hans efterfølger som lærer

på højskolen blev C.G. Andrae – den ovenfor nævnte senere direktør for Gradmålingen.

24 Den kongelige Militaire Højskiole. Forbilledet var den polytekniske skole i Paris (école polytechnique) etableret som en ikke‐militær læreanstalt i 1794 under den franske revolution; af Napoleon omdannet til en militær‐institution i 1804; i øvrigt besøgte Thomas Bugge skolen under sin Paris‐rejse 1798‐99 og overværede dér offentlige eksamener. DTU, tidligere Polyteknisk Læreanstalt, oprettet 1829 har også skolen i Paris som forbillede. 25Oluf Nicolai Olsen (1794‐1848) en elev af Thomas Bugge, der var uddannet i Frankrig, Holland og Tyskland, og som i 1830‐31 udgav lærebøger til anvendelse i undervisningen. Olsen forlod dog 1842 skolen for at tiltræde som den første chef for Generalstabens topografiske afdeling.


14‐05‐2014

Fig.: Fra Olsen, Ledetråd ved Forelæsningerne i Topografi og Geodæsi. 1830‐31


14‐05‐2014

Imidlertid deltes Generalstaben i 1842 i en taktisk og en topografisk afdeling, og umiddelbart derefter be‐

stemtes det (1843) jfr. oven for, at ”al Landmaaling og Kortudgivelse, som hidtil havde fundet Sted under

Videnskabernes Selskab, skulle ophøre for Fremtiden og overtages af Generalstaben”. Dette betød bl.a. en

betydelig udvidelse af den topografiske afdeling. Tjenesteområdet blev udvidet, da man ved århundrede‐

skiftet begyndte at kortlægge Færøerne, Island og senere Grønland.

Guidekorpsets medlemmer var i reglen sergenter eller ældre korporaler fra alle værn, og de fik efter til‐

knytningen til Generalstaben som guide‐aspiranter uddannelse i 2‐3 år med bl.a. et stort pensum i matema‐

tik, tegning og skrifttegning. Guiderne nød på grund af den krævende uddannelse og det højt kvalificerede

arbejde stor anseelse blandt officerer og underofficerer. Den Topografiske Afdeling havde gennem årene

til huse på forskellige adresser, men fra 1864 rykkede afdelingen ind i Chr. IV’s proviantgård på Slotsholmen

– hvor Geodætisk Institut, der overtog afdelingens opgaver i 1928, havde til huse indtil sammenlægningen i

1989 med Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet.

Selve betegnelsen Guide ophørte med at eksistere ved en hær‐reform i 1922, hvor de hidtidige guider blev

indplaceret i officiantgruppen. Guidernes uniform kendtes bl.a. på den særlige dessinatørkæde. Tidspunk‐

tet for dette særlige uniformselements indførelse er usikkert men det antages, at det er sket i Frederik VI’s

regeringstid. Årsagen til indførelse af denne sølvkæde, der var på 35 cm’s længde og forsynet med to skjol‐

de samt i et vedhæng en slags pren, er omdiskuteret – idet intet er nedskrevet herom. Kæden, som

guiderne og senere officianterne i den topografiske afdeling var meget stolte over at bære, udgik ved et

uniformsreglement af 1958 men kunne bæres endnu op i 1960’erne af personer, der var normeret med

kæden før 1962.

Ved den topografiske afdelings overflytning til det civile, videnskabelige Geodætisk Institut i 1928 (dog sta‐

dig henhørende under Krigsministeriet, senere Forsvarsministeriet) ophørte den topografiske kortlægnings

nære tilknytning til hæren. Det eneste militære islæt i Geodætisk Institut blev lederen af instituttets topo‐

grafiske afdeling samt nogle få officerer. For guiderne/officianterne betød oprettelsen af instituttet deres

endeligt. Efterhånden blev disse erstattet af civile kartografer og topografer, ligesom de officersuddannede

efterhånden i vidt omfang erstattedes af universitetsuddannede.

DenførsteundervisningafkommendelandinspektørerFælles for disse to nye store opgaver, man stod over for i 1760’erne – de økonomisk betingede opmålinger

og fremstillingen af geografiske landkort ‐ var behovet for veluddannede landmålere, og det blev i forbin‐

delse med den geografiske opmålings iværksæ else (1761) bestemt, at professor Chris an Hee († 1782)

skulle holde forelæsning for universitetets studenter i fagene teoretisk og praktisk geometri samt afholde

observationsøvelser på det astronomiske observatorium på Runde Tårn. Undervisningen havde til formål

at uddanne landmålere med henblik på senere ansættelse ved den geografiske kortlægning. Eftersom flere

af disse landmålere senere søgte over til den økonomiske opmåling og endog opnåede bestalling som land‐

inspektører, kan denne undervisning imidlertid også siges at være et første skridt i retning af en formel

landinspektøruddannelse, men i øvrigt har vi kun sparsomme oplysninger om de allerførste uddannelses‐

og eksamensordninger.


14‐05‐2014

ThomasBuggeovertagerundervisningenDe første geografiske landmålere – altså landmålere knyttet til Videnskabernes Selskab – var Thomas Bugge

og Peter Wilster. Begge påbegyndte arbejdet i 1762, idet dog Bugge havde været knyttet til selskabet alle‐

rede fra 1759. Wilsters karriere blev til dels af helbredsmæssige årsager kort, medens Thomas Bugge fik

overordentlig stor betydning gennem sit virke på universitetet samt såvel i den geografiske som i den øko‐

nomiske opmåling. Således overtog Bugge undervisningen af studenter fra 1764, og han forestod eksami‐

nationen af dem, der ville være landmålere. Der blev aflagt prøver i regning og geometri samt i landmå‐

lingsinstrumenternes verifikation og praktiske brug med henblik på fremstilling af landkort. Efter vellykket

eksamen og efter at kandidaten i længere tid havde gjort tjeneste under en landinspektør blev der efter

indstilling fra Rentekammeret givet vedkommende bestalling som landmåler. Senere (fra 1781) måtte stu‐

denterne underkaste sig eksamen af to mænd, nemlig professor Bugge og landmålingskonduktør Niels

Morville (1743‐1812)26.

Lærebøger

Thomas Bugge overtog som nævnt fra 1764 professor Christian Hee’s forelæsning i landmåling, fra 1777

med titel af professor. Han publicerede i den forbindelse og i forbindelse med sit virke i øvrigt en række

skriftlige arbejder, som utvivlsomt har været benyttet som lærebøger for studenter, der agtede at uddanne

sig som landmålere og senere som landinspektører. Således kan nævnes,

Første Grunde til Regnekonsten og Algebra. Mathematisk Haandbog 1ste Deel. Kjøbenhavn 1772

Beskrivelse over den Opmaalingsmaade, som er brugt ved de Danske geografiske Karter. Kjøben‐

havn 1779 (Oversat til tysk af Johann Friedrich Marcus og Friedrich Ludwig Aster, Dresden 1787)

Om Landmaalerkompasset. Læst den 27 Martii 1778. Nye Samling af det Kongelige Danske Viden‐

skabernes Selskabs Skrifter. Første Deel. Kjøbenhavn 1781, pp. 396‐405

Mathematiske Forelæsninger. I‐II Deel. De første Grunde til Regning, Geometri, Plangeometri og

Landmaaling. Kjøbenhavn 1795‐98. 2. udgave: Titlen ændret til: De første Grunde til den rene eller

abstracte Mathematik I‐III Deel. Kjøbenhavn 1813‐14 (Oversat til tysk af L.H. Tobiesen med titlen:

26 Niels Morville (1743‐1812) landmåler. M. blev 1760 student fra Horsens, og efter at have hørt professor C. Hees forelæsninger i matematik blev han 1762 antaget af Videnskabernes selskab ved de geografiske opmålinger af Dan‐mark. 1763 tog han teologisk eksamen. 1768 og 1772 holdt han matematiske forelæsninger, var 1768‐72 beskæftiget ved de økonomiske opmålinger på Vordingborg og Antvorskov rytterdistrikter og udførte derefter i seks år under Vi‐denskabernes selskab de trigonometriske opmålinger over Fyn, Lolland, Falster, Langeland, Tåsinge, Ærø og en del af Sønder‐ og Nørrejylland. 1778 blev han ansat som landmålingskonduktør ved rentekammerets landmålingsarkiv hvil‐ken stilling han beklædte til sin død, og hvor han øvede en vis indflydelse på administrationen af udskiftnings‐ og ud‐stykningssager. 1779 blev han medlem af Videnskabernes selskab hvor han udfoldede betydelig virksomhed, og 1781 medlem af landmåler‐eksaminationskommissionen. M. har skrevet en del afhandlinger, som især findes optaget i Videnskabernes selskabs skrifter, og hvoraf de vigtigste angår den geografiske og geometriske beregning af landet og forskellige agrariske spørgsmål. 1777 vandt han landhusholdningsselskabets guldmedalje for en afhandling om 100 tdr. lands fordelagtigste behandling. 1781 tog M. initiativ til fremstilling af de første ”Vei‐kort for Rejsende”, dvs. kort over de dengang nye hovedlandeveje. Efter fremstillingen af kort – et forsøg på de første danske rejseførere ‐ over to strækninger på Sjælland gik arbejdet dog i stå. Hans betydeligste arbejde er den 1791 på Videnskabernes selskabs bekostning udgivne Geometriske og økonomiske Jorddelings‐ og Jordskiftningslære. Udkom på tysk 1793. Kammerråd 1800. Justitsråd 1812. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, 1939


14‐05‐2014

Lehrbuch der gesamten Mathematik, oder Vorlesungen über die mathematischen Wissenschag‐

ten). Altona 1798‐1817)

Beskrivelse over et nyt Nivellerings‐instrument. Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber‐

nes Selskabs Skrifter. Femte Deel. Kjøbenhavn 1799, pp.327‐332

Af andre lærebøger som har været til rådighed kan nævnes:

LAUREMBERG, HANS WILLUMSEN, Gromaticæ libri tres: 1. De jugeratione: 2. De podismo: 3. De

centuriatione, Hafniæ, 1640.27

FESTER, DIDERICH CHRISTIAN28, Practisk Geometrie. Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Ind‐

ledning til Land=Maaling. Hvorudi læres og fremsættes de nødvendigste Forklaringer og Læ‐

re=Regler over Linier, Vinkler og Figurer, som bør at vides udi Land=Maaling. Kiøbenhavn, 1764.

MORVILLE, NIELS, Geometriske og økonomiske Jorddelings‐ og Jordskiftningslære. Kiøbenhavn

1791. Tysk udgave 1793.

RAWERT, JØRGEN HENRIK29 Forelæsninger over den geometriske trigonometriske og militaire

landmaaling tilligemed nivelleringen. Kiøbenhavn, 1793.

Yderligereformaliseringafuddannelsen1782Fra 1782 fandt man, at der var behov for en mere formaliseret uddannelse, idet det ved kongelig resolution

af 18. februar 1782 bestemtes, at ingen landmåler kunne få bestalling som landinspektør medmindre ved‐

kommende havde bestået Landinspektøreksamen afholdt af en særlig Eksamenskommission nedsat af Ren‐

tekammeret.

27 Bogens titel oversat til dansk: Tre landmålings‐kapitler (bøger): 1. Om agrenes udmåling (egentlig i jugera: som er det areal, der kan pløjes på én dag 240 *120 romerske fod). 2. Om opmåling efter fodemål. 3. Om udstykning (egent‐lig i jordstykker a 1 centuriatio = 200 jugera) ‐ sandsynligvis den første danske lærebog i landmåling; til anvendelse på Sorø Akademi – næppe anvendt endnu i slutningen af 1700‐årene. Om Lauremberg se i øvrigt note 6. 28 Diderich Christian Fester (1732 – 1811) dansk‐norsk matematik‐ og navigationslærer. Lærer i geometri og matema‐tik ved Trondheim katedralskole og Trondhjems borgerlige Realskole 1768–92. Han beskæftigede sig også med land‐måling og astronomiske observationer. Fester var en pioner ved at han underviste og forskede i matematik som leve‐brød. Fester er særlig kendt som den der tegnede kortene til Pontoppidans "Danske Atlas" og som tegner til kortene i Videnskabernes Selskabs Almanakker. 29 Jørgen Henrik Rawert (1751 ‐ 1823) var en dansk‐norsk officer, stadskonduktør og arkitekt. På baggrund af en mili‐tær karriere bl.a. som dessinatør (fra fransk: tegner; jfr. omtalen af dessinatør‐korpset ovenfor) blev Rawert i 1783 udnævnt til professor, og fra 1786‐90 virkede han som lærer i matematik ved den militære matematiske skole i Chri‐stiania. I 1787 opnåede han udnævnelse som virkelig premierløjtnant i ingeniørkorpset. Han blev ansat som stadskon‐duktør i København i 1790 og beholdt denne stilling til sin død.


14‐05‐2014

Fig.: Illustration fra Bugge: De Mathematiske Forelæsningers første Deel, indeholdende Regning, Geometrie, Plan‐

Trigonometrie og Landmaaling, Kjøbenhavn 1795, visende bl.a. et af den tids vigtigste hjælpemidler, målebordet


14‐05‐2014

UddannelseskraveneDenne eksamen var såvel mundtlig som skriftlig. Man undersøgte i henhold til resolutionens punkt 4 kan‐

didaternes færdigheder i følgende:

a) De til den økonomiske Landmaaling hørende Dele af Matematikken og andre teoretiske Videnska‐

ber samt disses rigtige Brug og Anvendelse ved Opmaalings‐ og især Udskiftnings Forretninger.

b) Bedømmelse af Jordernes forskellige Beskaffenhed, Kendetegn og Forhold mod hinanden.

c) Færdighed i at forfatte over en Bys Jorder, som forelægges Kandidaten i Form af et Kort, den for al‐

le Vedkommende bekvemmeste og fordelagtigste Delingsplan efter forskelligt Opgivende af Ager‐

land, Engbund, Mose, Hede og Skov; samt efter angiven Taksation at udføre en sådan Deling efter

bestemt Maal.

d) Indsigt i den i Landvæsenssager i Almindelighed fornødne Lovkyndighed og i Særdeleshed i den ret‐

te Forstaaelse, Mening og Hensigt af Forordningerne om Jordfællesskabets Ophævelse.

e) Indsigt i og Øvelse i Nivellerings‐Forretninger og de dertil fornødne Videnskaber.

f) Kyndighed i en Jordlods fordelagtigste Benyttelse og bedste Inddeling til Brug og Hvile, den nyttig‐

ste Afveksling med forskellige sædarter efter Jordernes Beskaffenhed.

For at indstille sig til landinspektøreksamen skulle man i forvejen have status af landmåler, og der krævedes

praktisk erfaring fra mindst 5 års arbejde – vel at mærke uden at der i denne sammenhæng var indgået

klager over vedkommende! Kravet om 5 års praktisk erfaring måtte man imidlertid allerede året efter fra‐

falde (ved kongelig resolution af 24. marts 1783), idet kravet stod i vejen for ansættelse af tilstrækkeligt

mange landinspektører til arbejdet med jordfællesskabets ophævelse – efterspørgslen efter landinspektø‐

rer var på dette tidspunkt stor!

Landmålernes uddannelse skulle ligeledes fra 1782 forestås af den landmålingskommission, som stod for

landinspektøreksamen. Landmålere, som indstillede sig til landmålereksamen skulle foruden at dokumen‐

tere tilstrækkelige kundskaber i landmåling tillige fremlægge et landkort tegnet af dem selv.

Med ordningen af 1782 havde landinspektøruddannelsen fået sine første egentlige formaliserede eksa‐

menskrav, der i højere grad og mere omfattende fastlagde uddannelsens indhold, om end forskrifterne

ganske vist var noget upræcise, hvorfor kravene ved eksamen reelt ikke blev særligt omfattende.

Tidenfra1782fremtilLandbohøjskolensoprettelsei1858.

Denne periode er fyldestgørende beskrevet i Tidsskrift for Opmålings‐ og Matrikelvæsen30, hvorfra citeres:

”Professor Thomas Bugge døde den 15. januar 1815. Igennem 46 år havde han eksamineret alle, der havde

meldt sig for at blive landmålere. De i henholdsvis 1781 og 1782 fastsatte eksaminer for landmålere og

30 Tidsskrift for Opmålings‐ og Matrikelvæsen, 25. Binds 1. hæfte (August 1968) H.T. Heering: Landinspektører i Dan‐mark gennem 200 år 1768‐1968 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/353/1/>


14‐05‐2014

landinspektører blev snart efter taget op til drøftelse foranlediget af eksaminationskommisionens forslag

angående detaillerede bestemmelser for prøverne i de forskellige fag både ved landmålereksamen og ved

landinspektøreksamen.

Dette forslag blev godkendt ved rentekammerskrivelse af 22. juni 1816. Ved en anden rentekammerskri‐

velse af 11. marts 1820 godkendtes et forslag om, at landmålere, som fremstillede sig til landinspektørek‐

samen, under en landinspektørs tilsyn skulle foretage en prøvetaksation såvel efter taksationsfoden 24 som

8.

Med hensyn til adgangen til landmålereksamen indførtes ved kgl. Resolution af 27. april 1816 indskræn‐

kende bestemmelser til fordel for officerer, studenter og de civile, som i flere år havde deltaget i matrikule‐

ringsarbejdet, og under 17. september 1839 en bestemmelse om, at de, som ikke var studenter eller poly‐

tekniske kandidater eller havde officerseksamen, skulle have bestået almindelig forberedelseseksamen. –

På den anden side åbnede en kgl. Resolution af 26. april 1834 adgang for dem, der havde bestået fuldstæn‐

dig forsteksamen, til efter ansøgning at få landmålerbestalling.

Selve den gamle eksamensordning bevaredes til det ved kgl. Resolution af 3. august 1854 bestemtes, at de

hidtidige landmåler‐ og landinspektøreksaminer skulle afløses af en forenet landmåler‐ og landinspektørek‐

samen, til hvilken der skulle gives undervisning i specialfag” 31

I en ganske kort periode – indtil august 1858 ‐ henlagdes undervisningen i henhold til 1854‐ordningen mid‐

lertidigt til Den Polytekniske Læreanstalt, idet dog kundskaberne i matematik og færdighederne i kortteg‐

ning som hidtil måtte erhverves privat. I henhold til lov af 8. marts 1856 oprettedes en ”Kgl. Veterinær‐ og

Landbohøjskole” og hertil flyttedes undervisning og eksamen for fremtidige landinspektører fra august

1858.

UddannelsenpåDenkongeligeVeterinær‐ogLandbohøjskole1858‐1975

UddannelseninkorporeresidennyoprettedeLandbohøjskoleogstudieplanerneunderkastesmindreændringerLandbohøjskolen oprettedes som allerede nævnt i 1858, og hertil overførtes uddannelsen af landinspektø‐

rer. Den eksamens‐kommission, der siden 1782 havde stået for eksaminationen af de kommende landmå‐

31 Ordningen af 1854 var længe undervejs <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/1/1/>. Allerede i 1846 fremsendtes forslag til eksaminationskommissionen om opstramninger af uddannelsen. Blandt dem, der deltog i udarbejdelsen af forslag, og som fik afgørende indflydelse på det endelige resultat, finder man i øvrigt gehejme‐konferentsråd Jonas Collin (1776 ‐ 1861). Han var en indflydelsesrig embedsmand i enevældens sidste årtier. 1792 blev han indskrevet ved Københavns Universitet. Herfra tog han juridisk embedseksamen i 1795. Jonas Collin huskes nu især for sin indflydelse inden for kunst og kultur. Han var mæcen for nogle af Danmarks mest kendte guldalder‐digtere så som H.C. Andersen, der var tæt knyttet til Jonas Collin og hans familie. Jonas Collin havde imidlertid en lang række vigtige tillidsposter, bl.a. var han præsident for Det kongelige Landhusholdningsselskab og ydede ‐ skønt ikke selv landmand ‐ i den sammenhæng en uvurderlig indsats, idet de store landboreformer 1760’erne‐1788 nok havde tilvejebragt rammerne for en driftsmæssig og økonomisk fremgang, men selve det praktiske landbrug stod endnu uendelig langt tilbage. Mindre kendt er det uden tvivl, at Jonas Collin den 24. september 1800 tog landmålereksamen og modtog landmålerbestalling bl.a. efter at have studeret astronomi under professor Thomas Bugge.


14‐05‐2014

lere og landinspektører blev efter en overgangsperiode ophævet ved kgl. Resolution af 12. marts 1862, og

uddannelsens form fulgte herefter udelukkende Landbohøjskolens ordninger. Dvs., at de studerende nu

ikke længere var henvist til på egen hånd at skaffe sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder

for at kunne indstille sig til landinspektøreksamen.

Undervisningen på landbohøjskolen fulgte i starten 1854‐ordningen, men allerede i 1859 blev denne plan

taget op til drøftelse på ny. Dette førte til en revision bl.a. omfattende forøget undervisning i matematik og

optagelsen af jord‐ og vandbygningslære i undervisningsplanen, og den således reviderede undervisnings‐

og eksamensplan blev godkendt af undervisningsministeriet i februar 1860. Planen er udførligt omtalt og

citeret i tidsskriftet32

I tidsskriftets artikler om uddannelsen, jfr. fodnoten, findes endvidere en temmelig omfattende opregning

af, hvem der stod for undervisningen i de forskellige fag på studiet sammen med en omtale af de forskellige

læreres baggrund og undervisningsmetoder mv. F.eks. omtales landmålingsundervisningen, der først med

ansættelsen af lektor, senere professor Peter Petersen Freuchen, der var uddannet på Polyteknisk Lærean‐

stalt, afgørende hævede sig over det niveau, som i sin tid Thomas Bugge – hen ved 100 år tidligere – havde

stået for. Således indførte Freuchen fra 1859 polygonmålingen, der snart helt afløste målebordsmålingen,

der havde været den gængse målemetode siden midten af 1700‐tallet, og som skulle blive en dominerende

opmålingsmetode mere end 100 år frem i tiden. Polygonmålingen blev i øvrigt introduceret her til lands i

begyndelsen af 1850‐erne af Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann33. Freuchen skrev til afløsning af Thomas

Bugges lærebøger en række lærebøger til brug for landmålingsundervisningen og ledede hver sommer

landmålingsøvelser i Jægersborg Dyrehave.

I løbet af de næste ca. 25 år underkastedes studiet en række mindre ændringer, der ikke skal omtales

nærmere her; der henvises til artiklen i tidsskiftet herom, jfr. fodnoten side 1.

Landinspektørforeningenøverforførstegangindflydelsepåstudiet‐1895Den danske Landinspektørforeningen stiftes i 1875. Omstændighederne og foreningens arbejde er nøje

belyst i et særligt kapitel her på hjemmesiden. Imidlertid afholdt foreningen i sommeren 1890 et møde,

hvor uddannelsen og eksamen var på dagsordenen. Baggrunden var, at landinspektørerne følte, at der bl.a.

på grund af teknikkens udvikling var et behov for en revision af uddannelsen. Efter at foreningen i et sær‐

ligt udvalg nærmere havde konkretiseret en række ændringsforslag, blev der i april 1891 rettet en officiel

henvendelse til ministeriet, hvorfra forslagene oversendtes til Landbohøjskolen. På højskolen tog man fat

på en revision af studieplanerne under inddragelse af repræsentanter for foreningen.

32 H.V. Nyholm og P. Thygesen i Tidsskrift for Opmaalings‐ og Matrikelvæsen, 5. binds 10. hæfte, 1. april 1910, s. 294 – 301 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/38/1/> 33 Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann (1817 – 1883). Oprindelig uddannet som filolog (1843) og senere forstkandi‐dat (1852) (landmålerbestalling samme år). Opnåede i 1855 ansættelse ved Københavns Universitet som lektor, sene‐re professor (1855), i tysk sprog og litteratur. Også kendt for ”Den oppermannske kortprøve” (offentliggjort 1857). Se tidsskriftet, oktober 2011: Leif Kahl Kristensen: Ludvig Oppermann – en mangesidet, men glemt landinspektør <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/565/38/>


14‐05‐2014

Resultatet blev en ændret studie‐ og eksamensplan af 1895.34 I det store og hele var der tale om en betyde‐

lig udvidelse af undervisningen og en skærpelse af eksamenskravene, og der kunne i den nye studieordning

spores en væsentlig indflydelse fra foreningens side på det færdige resultat.

Ud over mange forbedringer af selve undervisningen på Landbohøjskolen indførtes samtidig et krav om, at

den studerende efter bestået 2. del af eksamen skulle have opholdt sig i praktik hos en eller flere praktise‐

rende landinspektører i mindst 10 måneder. Senere, i 1919, suppleredes uddannelsen yderligere med krav

om, at den der ønskede bestalling som landinspektør efter afsluttet eksamen skulle erhverve sig praktisk

erfaring uden for højskolen gennem 2 år som assistent hos en praktiserende landinspektør. I 1919 tilføje‐

des i øvrigt et krav om opnået 25‐års alder inden bestalling kunne gives. Begge disse sidstnævnte bestem‐

melser kom også til på landinspektørforeningens initiativ.

34 For en grundig gennemgang af 1895‐planens indhold henvises til tidsskriftet, H.V. Nyholm og P. Thygesen i Tidsskrift for Opmaalings‐ og Matrikelvæsen, 11. hæfte, 1. juli 1910 s. 331 – 355 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/39/1/>,


14‐05‐2014

Fig.: Fra lærebogen af Peter P. Freuchen, Økonomisk Landmåling, kort fremstillet til Forelæsningsbrug,

Kjøbenhavn 1883. side 113, starten på kapitlet om den nyindførte polygonmåling (bogen mangfoldiggjort

ved såkaldt autografi: metode til overføring af tekst eller billede, tegnet på særligt papir, til en litografisk

sten eller trykplade)


14‐05‐2014

ÅrenepåKVL1919‐1975I 1939 skete der atter ændringer i studieplanen. Ændringerne i forhold til tidligere er gennemgået grundigt

i tidsskriftet af professor N. Thorkil‐Jensen35. I øvrigt indførte Landbohøjskolen fra september 1933 be‐

grænsning af adgangen til studiet – en begrænsning, der siden har været gældende.

I 1958 indførtes atter en ny studieordning, og dens indhold fremgår af en betænkning om landinspektørud‐

dannelsen, som et udvalg (et fællesudvalg med repræsentanter for landinspektørlærernes faggruppe, DDL,

FoFoDaLa (de studerendes forening), se fakta‐boks) afgiver den 24. april 196936. Denne betænkning var

især inspireret af en i 1967 gennemført systematisk undersøgelse af danske landinspektørers beskæftigel‐

sesområder, ”Landinspektørundersøgelsen 1967”37.

Et resultat af betænkningsarbejdet blev en revideret studieplan, som trådte i kraft i 1971. Ændringerne er

beskrevet i tidsskriftet af Harald Heering38, men det fremgår imidlertid klart, at denne ændring af studie‐

planen stod noget i skyggen af de på det tidspunkt aktuelle planer om mere radikale ændringer: Udflytning

af landinspektørstudiet til et af de nye universitetscentre (Odense, Ålborg og Roskilde)39.

Den næste store ændring i uddannelsen skete i forbindelse med overflytningen af hele studiet fra Den kon‐

gelige Veterinær‐ og Landbohøjskole til det nyoprettede Ålborg Universitetscenter.

35 Se tidsskriftet N.Thorkil‐Jensen, Ny Undervisnings‐ og Eksamensplan for Landinspektørstudiet, 15. bind, 10. hæfte, s. 351‐356 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/197/1/> 36 Tidsskriftets 25. bind, 6.hæfte, s. 273‐287 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/358/1/> 37 Tidsskriftets 25. bind, 4. hæfte, side 185‐218 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/356/1/> 38 Tidsskriftets 26. bind, 10. hæfte, side 583‐599 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/378/1/> 39 Tidsskriftet især Birthe Rønhave, Udflytning af landinspektørstudiet, Bind 26, hæfte 14 s 1027‐1034 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/382/80/>; Birthe Rønhave, Om eventuel udflytning af landinspektørstudiet, bind 27, 3. hæfte, side 175‐176 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/388/62/>; Kay Lauritzen, Landinspektørstudiets flytning, bind 27, hæfte7, side 445‐446 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/392/64/>

Foreningen For Danske Landinspektørstuderende (FoFoDaLa)

I efteråret 1921 stiftedes de studerendes forening. Formålet fra starten var

1) At fremme kammeratskabsfølelsen mellem holdene (årgangene) indbyrdes ved at afholde sammenkomster,

festligheder etc. samt

2) at støtte medlemmernes faglige og almene interesse gennem foredrag, diskussion etc.

Til festlighederne hører rusfest, hvor de nye studerende bydes velkommen, julefest og under tiden har der sågar

været stort anlagte revyer på programmet. Første gang, der spilledes revy var i 1935. Kai Holm har nærmere

dokumenteret de første mange års revyer i sin ”Vi spillede revy”, <link>

Med til billedet af foreningens virke hører de nordiske møder for landinspektørstuderende fra de 4 nordiske lan‐

de, Norge, Finland, Sverige og Danmark, der efter et par tilløb uden repræsentation for alle landene, har fundet

sted årligt siden 1947. Foreningens tidlige år er beskrevet af Niels Østergaard i tidsskriftets 23. binds 1. hæfte fra

maj 1962 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/322/16/>

I øvrigt er foreningen ”still going strong”, se FoFoDaLa’s hjemmeside < http://www.fofodala.dk/>


14‐05‐2014

UddannelsenpåÅlborgUniversitet1975‐.

Ålborg Universitetscenter blev oprettet 197440, og det besluttedes at overføre landinspektørstudiet fra Landbohøjskolen til dette nye universitetscenter. I anledning af studiets 25 år på Ålborg Universitet – i 1999 ‐ findes i tidsskriftet artikler, hvor forfatterne ser tilbage på den forgangne tid. Heri omtaler Henning Elm‐strøm og Tom Greiffenberg41 udførligt, hvorledes hele den forudgående beslutningsproces vedrørende studiets flytning samt selve den praktiske udflytningsproces formede sig.

Overflytningen af studiet skete gradvis, således at der fra 1974 ikke længere optoges studerende på Land‐

bohøjskolen og sådan, at studerende, der allerede var knyttet til studiet på Landbohøjskolen skulle fortsæt‐

te dér, indtil der nærmere blevet truffet beslutning om, hvornår overflytning af studiet skulle være afslut‐

tet. Af praktiske årsager blev lærere fra KVL overflyttet i løbet af årene 1975‐76.

Til en start udarbejdedes forslag til overbygningsuddannelser på det nye universitets tekniske og naturvi‐

denskabelige område, idet undervisningsministeriet allerede i februar 1973 havde anmodet universitetets

interimsstyre om at udarbejde konkrete forslag til uddannelser, herunder uddannelser inden for de sam‐

fundsvidenskabelige fag og de tekniske fag og dertil tilknyttede naturvidenskabelige fag. Det forudsattes,

at uddannelserne blev opbygget på grundlag af et antal basisuddannelser42.

Til mere specifikt at tilrettelægge den nye uddannelse nedsatte undervisningsministeriet et særligt udvalg

med repræsentanter for ministeriet selv, matrikeldirektoratet, landinspektørforeningen, fagrådet for land‐

inspektørvidenskab amt Aalborg Universitetscenter. Udvalget barslede i 1975 med to betænkninger, som

dannede grundlaget for den nye uddannelses form og indhold43. I den første betænkning opridses hovedli‐

nierne i den da gældende studieordning (1971‐ordningen), således at en direkte sammenligning med ud‐

valgets forslag er mulig.

Med overflytningen af landinspektørstudiet til Aalborg Universitetscenter skete der en betydelig omlæg‐

ning af studieplanen. Hidtil havde der på studieplanen været en lang række fag, som alle var obligatoriske,

men efter flytningen blev der langt større mulighed for en individuel specialisering, dog således at alle, der

40 Ved lov nr. 312 af 19. juni 1974 41 Tidsskriftet, 39. bind, 3. hæfte. Esben Munk Sørensen, 25 år i Aalborg samt Henning Elmstrøm og Tom Greiffenberg, Fra praktiker til akademiker (heri referencer til yderligere informationer) og endvidere Stig Enemark, En uddannelse i fornyelse <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/527/1/> 42 Forslagene var indeholdt i 2 tekstbind af 1.11.1974 (bind 1 < http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/10/1/> samt bind 2, der indeholder forslagene vedrørende landinspektøruddannelsen <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/11/1/>). 43 Første indstilling om landinspektøruddannelsen. Afgivet af undervisningsministeriets udvalg om landinspektørud‐dannelsen ved Ålborg Universitetscenter, Undervisningsministeriet februar 1975 (heri som bilag: Kommissorium for de faglige udvalg for overbygningsuddannelserne ved ÅUC af 6.11.1974 med tilføjelse af 28.11.1974; Udkast af 25.9.1974 til bekendtgørelse om uddannelse ved ÅUC (fællesbekendtgørelsen); skrivelse af 9.10.1974 fra undervisningsministe‐riet til ÅUC; Bekendtgørelse nr. 497 af 24.9.1974 om basisuddannelser ved ÅUC) <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/13/1/> Anden indstilling om landinspektøruddannelsen, afgivet af un‐dervisningsministeriets udvalg om landinspektøruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter (heri følgende bilag: skri‐velse af 24.3.1975 fra Dansk kartografisk selskab; skrivelse fra Dansk selskab for fotogrammetri og landmåling; skrivel‐se af 21.5.1975 fra undervisningsministeriet til Dansk selskab for fotogrammetri og landmåling) <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/14/1/>


14‐05‐2014

gennemførte uddannelsen nødvendigvis måtte læse en række fag, der var forudsætningen for senere at

kunne opnå beskikkelse som landinspektør. Hertil kom en ændring af undervisningsformen, idet de traditi‐

onelle forelæsninger kombineret med øvelser (for det meste på tegnesalen) i høj grad afløstes af såkaldt

problemorienteret projektarbejde.

Da den nye uddannelse således fortsat skulle danne grundlag for meddelelse af beskikkelse som landin‐

spektør, var der imidlertid ret snævre grænser for afvigelserne fra den hidtil på KVL gældende studieplan.

Visse elementer i den ”gamle” studieplan måtte man dog lede forgæves efter i den nye. Dette gjaldt prak‐

tikperioden (indført 1895) og stormålingseksamen.

Fra 1977 og frem finder man regelmæssig omtale af uddannelsen i tidsskriftets nordiske hæfter44, og me‐

dens disse beskrivelser er tænkt som en tilbagevendende orientering af foreningens medlemmer og de

nordiske kolleger om uddannelsens udvikling fra år til år, finder man de deciderede bestemmelser vedrø‐

rende studiets indretning i de studieordninger, der siden studiets oprettelse er gennemgået jævnlige til‐

pasninger/forandringer45.

Landinspektørernes faglige identitet er af Aalborg Universitet illustreret grafisk inden for de seneste år og dokumente‐rer, hvorledes uddannelsen forholder sig til vore dages Danmark – og dog stadig har rødder helt tilbage fra den første

begyndelse i 1700‐tallet <http://publikationer.ddl.org/ddl/foreningen/91/1/>

44 Finn Kjærsdam: ”Landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitetscenter”, Nordisk hæfte 1977 side 12 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/579/12/>, Stig Enemark: ”Uddannelse af landinspektører i Danmark”, Nordisk hæfte 1982 side 427 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/574/28/> og samme forfatter ”Landinspektøruddannelsen i Danmark”, Nordisk hæfte 1986 side 487 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/578/32/>, Esben Munk Sørensen: ”Den danske Landinspektøruddannelse – En uddannelse i vedvarende udvikling, Nordisk hæfte 1990 side 427 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/587/4/>, Stig Enemark: ”Landmåler‐/planlæggeruddannelse i Danmark – AUC ‐ Aalborg Universitetscenter‐landinspektør”, Nordisk hæfte 1994 side 211 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/590/28/>, og samme forfatter ”Landinspektøruddannelsen i Danmark. Nye perspektiver, ny teknologi, nye uddannelser. Aalborg Universitet”, Nordisk hæfte 1998 side 219 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/593/12/>. Stig Enemark, Fremtidens kompetencer – ny studieplan for landinspektøruddannelsen i Danmark, Nordisk hæfte 2004, side 52 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/602/52/>. Lars Bodum og Michael Tophøj Sørensen, Nordisk samarbejde på ud‐dannelsesområdet, Nordisk Hæfte 2010, side 70 <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/599/8/>. 45 Studieordning af 1.9.1978 <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/2/1/>, Studieordning af 1983 <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/3/1/>, Studieordning af 9.10.1985 <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/4/1/>, Studieordning af 1.9.1996 <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/5/1/>, Studieordning af 1998 med bilag: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 768 af 22. august 1996 om landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet (som afløser be‐kendtgørelse nr. 661 af 18.12.1975 om landinspektøruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter) <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/7/1/>, Studieordning af 1.9.2009 om bacheloruddannelsen i landin‐spektørvidenskab, 3.‐6. semester <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/8/1/>, Studieordning af 1.9.2009 om kandidatuddannelsen, Landinspektør/Cand.geom. og Cand‐scient.soc., 1.‐4. semester <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/9/1/>, Studieordning af 1.9.2011 for bacheloruddannelsen i landinspek‐tørvidenskab <http://publikationer.ddl.org/ddl/uddannelse/6/1/>


14‐05‐2014

Landinspektørers efteruddannelse

Fortsat uddannelse efter bestået kandidateksamen har i det seneste halve århundrede været en selvfølge i kraft af den – i forhold til tidligere ‐ hurtigere udvikling inden for fagets forskellige fagområder, de tekniske fag, de juridiske fag og fag, der angår den fysiske planlægning. Foreningens faglige møder (siden 1948) har traditionelt haft foredrag om aktuelle fagligt relevante emner på dagsordenen med henblik på faglig ajourføring i almindelig‐hed. Hertil kommer imidlertid, at foreningen siden 1970 har haft et særligt efteruddannelsesudvalg med direkte refe‐rence til foreningens bestyrelse. I udvalgets regi er gennem årene arrangeret adskillige efteruddannelseskurser inden for alle relevante faglige områder. <http://ida.dk/sites/ddl/inspektoerforeningen/ddlsogplfsledelse/Documents/Regler%20for%20efteruddannelsesudvalget%2003.doc> Specielt inden for byplanlægning må nævnes Dansk Byplanlaboratoriums aktiviteter (siden 1921) (se tidsskriftet) og NORDPLAN, som siden 1968 har haft til formål at videreuddanne planlæggere, se herom i tidsskriftet, Eilert Løvborg, Videreuddannelse af planlæggere ved Nordiska Instituttet för Samhällsplanering (NORDPLAN) <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/382/76/> Individuel efteruddannelse anskues internationalt også som et anliggende under betegnelsen, som CPD ‐ Continu‐ing Professional Development – en understregning af, at en landinspektøruddannelse naturligvis ikke må anses for at være garanti for at man er fagligt kompetent resten af livet., se herom i tidsskriftet, Stig Enemark, CPD og universiteternes rolle <http://publikationer.ddl.org/ddl/l/522/1/> Aalborg Universitet udbyder også efteruddannelsestilbud for landinspektørkandidater, se herom <http://www.evu.aau.dk/>