Lejlighedvis juni 2015

ALLE HAR BRUG FOR ET FRIRUM

Cecilie Hother:

14 Dyrk selv maden12 Fodboldintegration 9 Kæledyrsregler

JUNI 2015

velkommenHelt ordret så er fritid, tid som er fri. Tid som ikke er bundet til arbejde eller pligtsomme gøremål. Det er min tid, den tid som jeg selv bestemmer over. Må-ske det er derfor, at vi værdsætter fritid så meget. I hvert fald ved vi, at mange foretrækker mere fritid end fx lidt højere løn. Vi vil hellere have tid til os selv.

Hvad bruger vi så den tid til? Nogen elsker at bruge den til ingenting, og helt ærligt, jo ældre jeg er blevet, jo bedre forstår jeg Niels Hausgaards vuggevise om ”først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden”. Men det er heller ikke tosset at være aktiv – aktiv fritid er oven i købet blevet noget, som rejsebureauerne sælger til sommerferiehungrende danskere.

Altså, først knokler vi for at få råd til at holde fri, og så betaler vi for at være aktive i vores fritid. Og ja, jeg er jyde, så lidt mindre kan vel gøre det? Og det kan det, for i Lejerbos mange boligområder behøver du ikke betale for at holde aktiv fritid.

For nogle år siden viste jeg en bekendt et tidligere nummer af Lejlig-hedsvis, som handlede om fritidsklubber i Lejerbo, og han udbrød: ”Jeg troede ikke, Lejerbo var en fritidsklub”. Men jo, det har vi også rundt omkring; et væld af klubber, som driver sport – dart, billard, fiskeri, karate og sågar fodbold, men også klubber, som har særlige målgrupper som fx ældre, kvinder, børn osv. De styrker fritidslivet i boligområdet, de drives af frivillige og er et uvurderligt aktiv for vores afdelinger.

Bag klubberne står vores afdelingsbestyrelser, som også arbejder på et frivilligt og ulønnet grundlag. Og måske er lige præcis arbejdet med at styrke fritidslivet og fællesskabet i boligområdet en af de absolut vigtigste aktiviteter, vores afdelingsbestyrelser kan udøve. For uden gode tilbud i din fritid, så vil mange risikere, at alternativet er ensomhed og inaktivitet – altså et liv uden for skabet i stedet for i fællesskabet.

Hurra og tak til alle jer, der bidrager til det gode og aktive fritidsliv i Lejerbos boligområder.

Fritid – et aktiv i vores boligområder

UdgiverLejerboGammel Køge Landevej 262500 Valby

Telefon 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulenterBritt Rosenstand HansenLise Larsen Sodborg

GrafikereRikke LyholmerTrine Askløf

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri ApS

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejligheds-vis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstande i september 2015

ForsideCecilie Hother fotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

” I Lejerbos mange boligområder behøver du ikke betale for at holde aktiv fritid

indhold 4 Alle hAr brug for et frirum Cecilie Hother fylder sin egen fritid op med både rejser og smykkedesign.

9 Kæledyr i lejerbo Hvem bestemmer om I må have kæle- dyr i din afdeling?

10 er ingen Arbejde lig med ingen fritid? Som arbejdsløs kan det være svært vide, hvornår man har fritid.

12 fodbold i herning Integration foregår med fodboldstøvler på i Herning Fremad.

14 dyrK din egen mAd 6 ideer til at få planter og grønt ind på altanen eller i vindueskarmen.

16 fritiden fylder og sKAl fyldes ud Forsker Jens Bonke har undersøgt, hvad vi bruger fritiden på.

18 Voxpop Hvad bruger du din fritid til? Sådan svarede beboere i Birkerød, Brande og Herning.

20 der er Altid plAds til lidt grønt Få en gårdmands tips til grønt på altanen og i små haver.

23 hVor meget fylder sKærmen i fritiden? Vi får flere og flere skærme, men hvor meget bruger vi dem?

24 flødeKo En af de lidt mere specielle samlinger står hos Per på Frederiksberg.

28 Krydsord Gæt med og vind en æske chokolade.

Er INgEN arbEJdE LIg MEd INgEN frItId? For arbejdsløse Benny Haugsted er det svært at vide, hvad der er fritid, og hvad han må i sin fritid – fordi han ikke har et arbejde.

CECILIE HotHEr Tv-værten elsker sit arbejde, men har også brug for ind-imellem at trække stikket. Det kan være for at rejse eller bare at slappe af en enkelt dag.

4

10

Hun slentrer langsomt gennem den forårsspir-ende have og registrerer opmærksomt alle de små detaljer omkring sig. Hun indånder duften fra det nyslåede græs. Holder en rododendron helt op foran øjnene og konstaterer glad, at de rosa blomster er lige på nippet til at springe ud. Og hun sludrer med svanen, der kommer svøm-mende hen til hende, da hun sidder på broen.

Cecilie Hother er opmærksom og nysgerrig. Ha-ven, hun går i, er hendes egen. Hun deler den dog med ret mange andre mennesker. Botanisk Have ligger to minutters gang fra hendes lejlig-hed i det indre København, og derfor bliver det ofte til en lille gåtur her, når hun ikke passer sit arbejde på TV2 Fri.

Som vært her har hun rig mulighed for at bringe sin nysgerrighed i spil. Hun har eksempelvis til-

bragt fire dage i en skov helt på egen hånd uden hjælpemidler, og uden en trevl på kroppen har hun har lavet reportage fra en naturist-camping-plads.

For tiden laver hun ”Køkkentjansen”, hvor det handler om at frembringe lækre retter ud af gan-ske få råvarer. Og hun er også vært på program-met ”Mit Frirum”, hvor en række kendte danskere viser, hvordan de kobler af.

I det hele taget kredser tv-kanalens univers om alt det, der foregår, når danskerne ikke arbejder. Og lige netop det rum synes Cecilie Hother, det er rigtig spændende at træde ind i:

”Det er jo på en måde meget privat. Jeg får lov at møde de mennesker på nogle helt andre præ-misser, end man ellers kommer til. Når jeg står på

Alle har brug

for et frirumCecilie Hother vil udforske alt omkring sig. Som vært på TV2 Fri får hun lov at komme tæt på mennesker på helt nye måder. I sin egen smykkevirksomhed bruger hun sin kreative side, når hun udvikler nye design. Og i sin fritid oplever hun bid for bid hele verden på sine mange rejser.

Lejlighedsvis / Juni 2015 / /

4

TeksT: Tommy Heisz / FOTO: Jacob Nielsen og Cecilie Hother


5

rulleski med Kurt Strand eller besøger Peter Aalbæk på hans fritidslandbrug, giver de mig samtidig adgang til et privat rum, hvor andre ellers ikke ville komme ind.” I programmet kan frirummet være alt fra et sted til en ak-tivitet. Der er stor forskel på, hvad folk betegner som de-res personlige frirum. Men alligevel mener Cecilie Hot-her, at der er noget, der binder det hele sammen:

”Det er meget universelt, tror jeg. Alle har behov for et frirum. Om det så er i skoven eller i storbyen, om det er korssting eller bungy jump, er egentlig fuldstændig lige meget. Der sker bare noget, når vi befinder os i det frirum. Dér, hvor vi fuldstændig kan være os selv. Derfor synes jeg, det er så spændende et sted at møde folk.”

højhælede og gummistøvlerDet er nu to år siden, TV2 Fri blev lanceret, og Cecilie Hother var med fra første færd. Mange tv-seere kendte

”Rejser er måske det allervigtigste for mig at foretage mig i min fritid. Derfor har jeg også allerede for mange år siden valgt at prioritere det, blandt andet ved at have en lille bil og bo i lejlighed. Jeg kan altid lukke døren bag mig og rejse af sted, og den frihed betyder uendeligt meget for mig.”

Der er de smukkeste marmor alkover i Det Røde Fort i Agra i Indien. Der hviler en fantastisk ro over Taj Mahal.


6

hende allerede som vejrvært på TV2 Vejret og Go' Mor-gen Danmark. Og hun havde også gjort opmærksom på sig selv i andre tv-sammenhænge. I 2010 vandt hun ’Vild Med Dans’ sammen med Mads Vad, og i 2012 gentog hun på egen hånd succesen i ’Vild Med Comedy’.

Cecilie Hother har en særlig evne til at træde ind i for-skellige verdener og hurtigt finde fodfæste. Måske stam-mer det fra en omskiftelig barndom, hvor hun flyttede meget rundt og gik på fem forskellige folkeskoler. Ved siden af sin velkørende tv-karriere driver hun også sit eget smykkefirma. Med en fortid på Guldsmedehøjsko-len begyndte hun på et tidspunkt at designe sine egne smykker. Selvom hun har sit primære fokus på tv, mener hun det alvorligt med smykkerne, og hun har med Gaia Jewels fået bygget sin egen virksomhed op. I en alder af 36 år har hun allerede et ganske alsidigt cv.

"På ballontur i Tanzania, så vi kunne se solen stå op over Serengetisletten og se savannen på en helt anden måde."

”Jeg har brug for de forskellige sider af mig selv. Jeg elsker at gå i højhælede, men jeg elsker også at have gummistøvler på. Sådan tror jeg egentlig, mange har det. Vi er mere sammensatte, end man lige skulle tro. For mig er der stor forskel på at lave tv og smykker. Jeg elsker tv, men det er også en meget forgængelig størrel-se. Det produkt, man laver, forsvinder som sand mellem fingrene, når man er færdig med det. Der sker der noget andet med smykkerne. De starter som en idé oppe i mit hoved, og så får de på et tidspunkt en fysisk form og ender med at være en genstand, som folk beholder og gerne vil passe på. Det gør noget helt særligt for mig at vide det.”

’puppedage’ sikrer balancenCecilie Hother kan altså lidt af hvert, og hun har rigeligt at se til i sit arbejdsliv. Derfor kan begrebet fritid faktisk være en lidt svær størrelse at indkapsle:


7

”Jeg må indrømme, at grænsen mellem arbejde og fritid for mit vedkommende er meget udvisket. Jeg er så pas-sioneret omkring de ting, jeg laver, at jeg tit ender med at sidde og lave dem, når jeg egentlig har fri. Så sent som i søndags sad jeg og knoklede med nogle nye smyk-ker. Jeg havde lavet nogle design, der skulle af sted til Indien, så de dernede kunne komme i gang med at lave demoer, som jeg senere skal ned at kigge på. Det kræ-ver noget koncentration at sidde med sådan noget – det er noget med tegninger med mål og en masse specifi-kationer og detaljer. Den slags kan jeg godt sidde helt fordybet i en søndag eftermiddag, mens min kæreste er i gang med at lave mad. Men jeg ser det ikke som no-get, der skal overstås. Jeg er simpelt hen så glad for at arbejde med det. Det er ikke noget, jeg behøver at gøre, men noget jeg gør, fordi jeg ikke kan lade være.”

Til gengæld rammer hun så også ind i mellem et punkt, hvor hun bare må trække stikket helt.

”Min krop er ret god til at fortælle mig, når det er tid til en ’puppedag’. Det er sådan, jeg har døbt den slags dage. Så kan jeg trække mig fuldstændig ind i mig selv og bare ligge og se film eller serier en hel dag. Eller rode i haven ude hos min kæreste. Jord under neglene og ingen store tanker overhovedet – bare være helt mig selv. Den slags dage fungerer som en ventil for mig. Det er dem, der sørger for, at sikringerne ikke springer.”

Ét nyt land om åretMen de indadvendte dage er der nu ikke mange af. Langt de fleste dage vågner Cecilie Hother op fyldt med nysgerrighed og med mod på at opleve noget nyt. Det er blandet andet derfor, hun rejser så meget, som hun gør. Hun har en målsætning om at opleve mindst ét nyt land hvert år. Hun kommer vidt omkring og rapporterer på sin blog om oplevelserne.

”Rejser er måske det allervigtigste for mig at foretage mig i min fritid. Derfor har jeg også allerede for mange år siden valgt at prioritere det, blandt andet ved at have en lille bil og bo i lejlighed. Jeg kan altid lukke døren bag mig og rejse af sted, og den frihed betyder uendeligt meget for mig.”

Alt fra skiferie til badeferie falder i Cecilie Hothers smag. Hun har eksempelvis for nylig besøgt Zanzibar og Tan-

zania, hvor hun kom tæt på masaiernes ældgamle kultur, og en af de helt store naturoplevelser fik hun, da hun sammen med sin far fulgte i kølvandet på vikingerne på nordatlantisk krydstogt til Norge, Shetlandsøerne, Island og Færøerne.

”Jeg føler, at jeg bliver et rigere menneske, når jeg rejser. Jeg ser en mangfoldighed og møder så mange mennes-ker, som jeg kan lære noget af, når jeg som turist er gæst hos dem. Og så er jeg meget opmærksom på at brin-ge sanserne i spil, når jeg besøger et nyt land. Alle de spændende duft- og smagsindtryk. Hvis min mavesæk kunne holde til det, ville jeg smage på det hele. Jeg sy-nes, det er en gave, at man på rejser kan få nogle helt andre sanseindtryk end dem, man kender. For vi er jo lidt nogle vanedyr. Det er jeg også selv – men noget af det bedste jeg ved er at udfordre det.”


8

Vidste du at Cecilie.

: er født i 1978: er vært på TV2 Fri: desuden driver sit eget smykkefirma Gaia Jewels: også har sin egen blog, hvor hun skriver om rejser og andre oplevelser.

Du kan lægge vejen forbi på:ceciliehother.dk og gaia-jewels.com

meget forskellige reglerReglerne for dyrehold i Lejerbo er forskellige fra boligafde-ling til boligafdeling. Nogle steder er kæledyr helt forbudt. Andre steder er de tilladt med visse restriktioner; nogle ste-der må man fx holde ét kæledyr, mens der andre steder kan være sat begrænsninger på fx hvor stor hunden må være. Og atter andre steder, nemlig hobbylandbrugene, er faktisk bygget til dyrehold.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du respekte-rer de regler, som afdelingen har. I yderste konsekvens kan du få opsagt dit lejemål, hvis du overtræder reglerne.

hvem bestemmer?Det er beboerne i den enkelte afdeling, der på et afdelings-møde bestemmer, hvordan reglerne skal være i netop de-res afdeling. Du kan derfor være med til at påvirke, hvordan

det skal være hos jer. Hvis du har forslag til nye regler i din afdeling, kan du stille forslag på afdelingsmødet. Snak med din bestyrelse om, hvordan du kan gribe det an.

find en dyrevenlig afdelingHvis du vil vide, hvad reglerne er for husdyr i Lejerbos forskellige afdelinger, må du en tur på www.lejerbo.dk. Her skal du kigge på be-skrivelsen af eller klausulerne på den enkelte afdeling.

Er du meget glad for dyr, er et af Lejerbos hob-bylandbrug måske noget for dig. På www.le-jerbo.dk kan du se, hvor i landet hobbyland-brugene ligger.

Kæledyr i LejerboNæsten halvdelen af alle danskere holder kæledyr. Knap en halv milli-on familier har hund, mens ca. 370.000 familier har kat. Hertil kommer selvfølgelig alt fra undulater, marsvin, heste til diverse krybdyr. Også blandt Lejerbos beboere er der mange dyrevenner. Men når man bor alment, er der regler for, hvor mange og hvilke dyr man må holde i sin bolig. Kilde: Danmarks Statistik; Lejerbo

eller Vidste du At:det mest populære hundenavn i den vestlige verden er Max

det her Vidste du iKKe:Hesten har en bedre hukommelse end elefanten.

Vidste du At:En kat kan være højre- eller venstre-potet.

TeksT: Tine staun Petersen / IllusTraTION: rikke lyholmer


9

MaxMaxsine Max Pinlig

Er ingen arbejde lig med ingen fritid?

Benny Haugsted fra Lejerbo Vejle efterlyser klare regler for fritiden som arbejdsløs.


10

Benny Haugsted fra Vejle er oprindelig uddannet pæda-gog, men har været arbejdsløs de sidste tre år. Benny har altid været meget aktiv i foreningsarbejde i sin fritid. Men oplever han overhovedet at have fritid som arbejds-løs?

”Altså, det må man jo tage sig. Men det er faktisk ikke så nemt. I starten spurgte jeg a-kassen, hvad man måtte, og hvad man ikke måtte med hensyn til fritid. Men svaret kom fuldstændig an på, hvem man spurgte. Én sagde, at jeg skulle stå til rådighed og nærmest have telefonen på mig døgnet rundt, mens en anden sagde, man fx godt måtte tage i sommerhus, hvis der bare var nogen, der tømte ens postkasse. Men som arbejdsløs føler jeg ikke, at man kan sige, at man har fritid fra klokken det til klok-ken det. Og det er på sin vis lidt stressende ikke at have klart afgrænset fritid.”

Nogen vil mene, at man som arbejdsløs har fritid hele tiden. Andre vil nær-mere mene, at man ingen fritid har. Vi har spurgt beboer og bestyrelses-medlem fra Vejle, Benny Haugsted, hvordan han oplever fritiden som ar-bejdsløs.

Benny Haugsted kan ikke længere være i bestyrelsen for Danske Ølentusiaster.

TeksT: Tine staun Petersen / FOTO: Tine Juel

I en periode har Benny udført nyttejob for kommunen. Men det gav nu ikke en mere klart afgrænset fritid: ”Ud over de 20 timer skulle jeg jo stå til rådighed og søge jobs. Så faktisk var det mere som at have to jobs”, mener Benny.

samvittigheden bestemmerDen fritid det dog bliver til, bruger Benny blandt andet på sit bestyrelsesarbejde i Lejerbo. Her sidder han både i afdelings- og organisationsbestyrelsen.

”Tidligere sad jeg også i bestyrelsen i lokalafdelingen af Danske Ølentusiaster. Men det måtte jeg stoppe med, fordi det ikke kunne forenes med at være arbejdsløs. Ar-rangementerne er jo typisk en ølsmagning, hvor produ-centen eller leverandøren så bagefter sælger øl. Og der må man som arbejdsløs ikke være med til at stå for det praktiske. Så nu nøjes jeg med at være aktivt medlem af foreningen og hjælper med at hverve nye medlemmer en gang i mellem”, fortæller Benny.

”I det hele taget forsøger jeg at vurdere, hvad jeg må lave ud fra, hvad min samvittighed siger mig. Og en vur-dering af om det frivillige arbejde er noget, som en an-den kunne have levet af. For så er det ikke tilladt.”

Klare regler, takEn ting er, at man som arbejdsløs skal være opmærk-som på, hvad reglerne for fritid og fritidsbeskæftigelse er. Noget andet er, at man også skal møde omverdenens fordomme.

”Man møder somme tider den der med ”Det har du jo god tid til”. Folk forstår ikke rigtigt, at der dels er be-grænsninger for, hvad jeg må, dels er begrænsning for, hvad jeg har af tid", forklarer Benny." Jeg kunne bare rigtig godt tænke mig, at det var helt klart, hvad man må og ikke må i sin fritid som arbejdsløs. At man kunne slå op og se, om det var ok eller ej.”


11

”Grundlæggende tror vi på, at idrætten er et af de rigtigt gode steder at operere, for bolden er rund, og domme-ren er farveblind. Når du står på banen, har det ikke no-get at sige, hvor man kommer fra, hvis man har det dér fælleskab i at spille fodbold eller håndbold eller hvad det nu er, man går til.”

Det fortæller Peter Villadsen, der er koordinator i projek-tet Get2sport under Danmarks Idrætsforbund. Samtidig med, at Peter er frivillig i fodboldklubben Herning Fremad sørger han for, at børn og unge i fx Lejerbo-afdelingen Valdemarsvej i Herning får tilbud om at spille fodbold.

Get2sport-projekterne, der kører i 14 kommuner, arbej-der på mange forskellige måder med at få børn og unge i udsatte boligområder i gang med at dyrke sport. I Her-ning har projektet betydet, at der er fundet penge til at ansætte to medarbejdere, der skal være opsøgende og forsøge at sætte gang i fodbolden der, hvor de unge er i forvejen:

”Vi kalder de to ansatte for vores udenrigsministre. De er begge folkeskolelærere, men står så løbende for at sætte gang i forskellige aktiviteter, der har noget med bold at gøre. Det kan være et arrangement, hvor de in-viterer børn fra 3., 4. og 5. klasse til at komme og spille noget fodbold en fredag eftermiddag i et par timer eller i skolernes ferier, hvor det kan knibe med at få tiden til at gå for mange børn. De skal egentlig bare skabe en interesse for idræt, fordi vi tror på, at hvis man kommer ind i en idrætsforening, så er der så mange gode effek-ter af det, at det kan løfte de her børn på rigtig mange

Integration kan være mange ting. I Herning har de stor succes med at få unge i udsatte boligområder til at spille fodbold. Og metoden virker ret ligetil, og er samtidig meget succesfuld.

fodbold i herningTeksT: lise larsen sodborg / FOTO: Get2sport


12

get2sportLæs mere om Get2sport på projek-tets hjemmeside, hvor du også kan se flere billeder: www.get2sport.dk

i kulturelle forskelle eller de konflikter, der kan opstå.” Formålet med Get2sport er ikke at finde den næste Bendtner eller Ibrahimovic, men blot at få de unge til at dyrke idræt. Og at de mange initiativer hjælper, er Peter ikke i tvivl om:

”Det er svært at komme med tal på, hvor mange vi har hjulpet i gang med foreningsfodbold. For med de her børn og unge er det tit sådan, at man starter med at spil-le, og så stopper man igen, prøver en anden sportsgren og vender måske tilbage – det kan være lidt zapperbørn nogle gange. Men jeg kan sige, at i Herning Fremads ungdomsafdeling, er der cirka en tredjedel af vores 500 spillere, der er af anden etnisk baggrund. Så man kan i hvert fald sige, at Get2sport-indsatsen er med til at få flere med anden etnisk baggrund og børn i det hele ta-get til at dyrke idræt.”

måder. Hvis det så viser sig, at børnene mangler tøj eller fodboldstøvler, når de faktisk vil starte rigtigt til fodbold, så hjælper vi også med det. Eller hvis de mangler hjælp til at betale kontingent eller til en tur med klubben, så giver vi også et bidrag der. Vi vil gerne have, at det ikke skal være økonomien, der er afgørende for, om man kan spille fodbold eller være med i en idrætsforening,” for-tæller Peter.

Ud over de to udenrigsministre, er der også fundet pen-ge til at ansætte en ’indenrigsminister’. Han hjælper de frivillige trænere og ledere i Herning Fremad med de problemer, der kan opstå i klubben. For som Peter siger: ”Er man frivillig træner eller leder, så har man lyst til at træne fodbold, men har måske ikke rigtig lyst til at gå ind


13

TeksT: Trine askløf / FOTO: Ikea, Coolstuf f og Potatopot


14

URBAN fARmiNG

Dyrk din egen mad

1

hvid vandkandeDine planter skal vandes jævnligt, hvis du skal have glæde af udbyttet. En god vandkande skænker man sjældent en tanke. Den fungerer bare, som den skal. men hvorfor ikke finde en flot og dekorativ kande som denne? Den kan stå fremme og pynte, når den ikke er i brug. Når du ikke bruger den til at vande med kan den bruges som vase til et par smukke blomster.

BITTERGURKA Vandkande kan købes hos Ikea og koster ca. 50 kr.

1 sky plantermed disse krukker vokser dine planter på hovedet. Planterne er jo ligeglade med, hvilken vej de vokser, bare de får lov at vokse. Der er så mange fordele. Dit hjem bliver smukt, din luft bliver ren og med denne specialkrukke skal du kun vande blomster 1-2 gange om måneden. Når du vander trænger vandet gradvist ned til planternes rødder og sparer på den måde spare du på vandet. Sky Planter er lavet af hvidglaseret keramik.

Sky Planter kan købes hos www.coolstuff.dk i flere størrelser og koster fra ca. 330 kr.

3Kartofler på altanenNye kartofler er noget helt særligt, og du kan nemt dyrke dine egne på meget lidt plads. PotatoPot er en særlig kartoffelpotte med inderpotte, som er åben i siderne. Så kan du kan høste kartoflerne efterhån-den, som de blive store nok.

Hvis du køber PotatoPot, kan du samtidig købe et par læggekartofler, og så får du nemt startet en om-gang nye kartofler op.

PotatoPot kan fx købes hos www.potatopot.com og koster ca. 50 kr.

2

2

selv i en vindueskarm eller på en altan kan du dyrke forskellige spise-lige planter, grøntsager og frugter. det er sjovt at dyrke sin egen mad, og du kan følge planterne fra små frø til færdige planter.

her kan du finde lidt inspiration til at komme i gang.


15

3

hængeplanterHvis du bor trangt og ikke har plads til en masse potteplanter overalt, kan du hænge dine krydderurter fx ved et vindue - løft dem af krogen og tag dem med hen til bordet eller kogepladen, så du har friske krydderurter til alle måltider. Planter kan plantes di-rekte i urtepotteskjuleren, eller du kan sætte planter i urtepotter i den.

Du kan lave en lodret have ved at sætte flere krukker sammen med stangen nedenunder.

BITTERGURKA Ampel kan købes hos Ikea og koster ca. 50 kr.

5mini drivhusDette lille drivhus er et flytbart mini-gartneri til dine planter. Du kan sætte det udenfor på din altan eller indenfor ved siden af et vindue, stille det på et bord eller hænge det på væggen. Det er åbent på den ene side og lukket på den anden. Når det er koldt, skal du sætte drivhuset med den åbne side ind mod en væg. Når det er varmere, kan du vende den åbne side udad.

IKEA PS 2014 Drivhus kan købes hos Ikea og koster ca. 200 kr.

4

5

frÖerfRÖER er en serie med frø til din mini-urtehave. frøene sælges i fine grafiske poser og er nemme og hurtige at så. De ligger nemlig på bånd og puder med den rigtige afstand.

Der findes mange forskellige frø fx peberfrugt, cher-rytomat, chili, basilikum, mynte, persille, gulerod, radise og squash.

FRÖER-poserne kan købes hos Ikea og koster ca. 15 kr.

6

4

6

og skal fyldes udFritidenfylDerDet er nogle af de spørgsmål, seniorforsker ved Rock-wool Fondens Forskningsenhed Jens Bonke har kigget på. Og for at få svar har Jens brugt oplysninger fra tids-forbrugsundersøgelser udarbejdet af EU’s statistikkon-tor. Undersøgelserne blev gennemført i 1987, 2001 og i 2008/9, hvor 16.000 danskere har registreret deres tidsforbrug helt ned i 10-minutters intervaller hen over et eller to døgn. Desuden findes tal fra lignende under-søgelser før disse.

8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritidKort sagt er vores døgn opdelt i 3 dele: Søvn, arbejde og fritid. Og for mange er der en følelse af, at vi bruger langt mere end 8 timer dagligt på arbejdet, hvilket går ud over mængden af fritid. Men den tendens kan ikke rigtig spores i Jens Bonkes tal:

”Jeg har set på, hvor meget der bliver arbejdet om af-tenen, når man ser bort fra skiftehold osv. Og det er faktisk ikke særligt udbredt. Det kan godt være, at man går ind og læser mail, men så er det formentligt lige så meget private mails som arbejdsmails, man tjekker. Det udelukker selvfølgelig ikke, at du tænker på din ar-bejdsgiver hele dagen og lader dig påvirke af det. Men så handler det mere om, hvordan du oplever, at du bru-ger din tid, og ikke hvordan du rent faktisk bruger den.”

skemalagt fritidJens har også kigget på, hvor meget fritid, vi har. Og faktisk er vores mængde af fritid ret konstant over de sidste 45 år. Forskellen fra tidligere er det, man vælger

at fylde sin fritid ud med, og at fritiden i højere grad end tidligere er planlagt, forklarer Jens Bonke:

”Ud fra mine tal kan jeg se, hvor mange aktiviteter, man er involveret i, når man har fri, og hvor mange skift der er, hvor man går fra det ene til det andet til det tredje. For det er i høj grad disse skift, der kan være med til at få folk til at føle, at de har travlt. Jeg kan også se, at der ikke er forskel på, hvor meget du fylder i din fritid alt efter, om du har børn eller ej. Det ser ikke ud til, at dem der har børn skal nå mere inden for en given tid. Så det, der kunne give dig stress som børne-

Hvad bruger danskerne egentlig deres fritid på? Har børnefamilier så travlt, som det nogle gange lyder til i medierne? Og arbejder vi meget mere end tidligere?

Seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Jens Bonke

TeksT: lise larsen sodborg / IllusTraTION: rikke lyholmer


16

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Siden 1987 har Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøgt og produ-ceret publikationer om aktuelle sam-fundsproblemer – især inden for ar-bejdsmarkedsforhold og om velfærds-statens funktion, trusler og legitimitet. Forskningsenheden er uafhængig – også af Rockwool Fonden, der dog støtter de enkelte projekter økonomisk.

Du kan læse mere om Rockwool Fondens Forskningsenhed på www.rff.dk

familie, det ligger nok ikke så meget i de faktu-elle ting; det må være noget oplevet og det, du føler, du skal.”

Men hvorfor føler vi så, at vi har fået mere travlt? Ifølge Jens Bonke har det ikke så meget at gøre med det reelle tidsforbrug, men mere hvilke krav vi har til vores fritid:

”Fritiden i dag er blevet meget mere strukture-ret. Jeg tror ikke, der har været nogen stor stig-ning i den organiserede sport, men i den uorga-niserede har der, fx med løb og hvad folk ellers finder på. Og det kan sagtens være, at det giver et pres. I dag er et jo sådan, at hvis du så møder på arbejde mandag og siger, at du slet ikke har fået løbet i weekenden, så synes de andre næ-sten, det er underligt.”

der skal også være tid til børnene”Ser man på, hvor meget tid vi bruger sammen med vores børn, er den faktisk steget over i de sidste 10-15 år. Så det er ikke fordi børnene bliver forsømt for at få mere fritid. Men det kan selvfølgelig også give stress, hvis man bliver ved med at prioritere dem op, for så er de jo endnu en ting, man skal nå,” forklarer Jens.


17

Thomas kristensen, 29 år, Thrigesvej, Herning

HvAd BRUGER dU dIn FRITId TIL?Sådan svarede beboere i Birkerød, Brande og Herning

sevket Taspina, 60 år, Bistruplund, Birkerød

Jette randeris, 48 år, Thrigesvej, Herning

Jeg fisker næsten hver weekend. Jeg gør det, når vejret er til det, og jeg har tid til at komme af sted. Min far startede, og så fulgte jeg med, og i dag fisker vi sammen en gang imellem. Det er både ved kyster og i put & take-søer.

Jeg går ture i skoven og cykler også ture rundt i området. Derudover går jeg i træningscenter for at træne ryggen, og jeg går også til svøm-ning med varme bade for at pleje min ryg.

Jeg cykler en del til hverdag, og for nylig har jeg så købt en mountainbike. Jeg cykler nede ved mosen, og der er også en bane lidt læn-gere væk. Jeg gør det, fordi jeg selv kan tilret-telægge det, og det starter lige ude foran min dør.

Mikkel Tholstrup, 19 år, Bøgevænget, Brande

Jeg spiller computerspil. Det er typisk simu-latorspil som Farmer og Truck Simulator. Jeg spiller også hardball. Det er ligesom paintball, bare med hårde gummikugler. Det er der godt med action og adrenalin i.

TeksT / FOTO: Jacob Nielsen


18

Jeg er meget kreativ og laver håndarbejde, og så kan jeg godt lide at gå i haven. Jeg bruger også en del tid på at hækle Kay Bojesen aber. Det kan godt tage en uge til 14 dage at hækle sådan en, men lige nu er det haven, jeg bruger mest tid på.

Jeg går til gymnastik mandag. Tirsdag går jeg om formiddagen tur med ældresagen, og tirsdag eftermiddag er jeg frivillig på Klaverfa-brikken, som er et kulturcenter her i Birkerød. Onsdag går jeg til roning i Birkerød Roklub, og det er både indenfor og udenfor, når vejret er til det. Hver anden torsdag går jeg til studie-kreds, hvor vi blandt andet tager på museum,og fredag går jeg til teater, hvor vi lærer at op-træde. Derudover skal der også være tid til familie og venner.

alexander slejborg, 19 år, Bøgevænget, Brande Birthe kramer, 56 år, Bøgevænget, Brande

Ninna Bach Jørgensen, 76 år, Bistruplund, Birkerød

Majbritt asmussen, 50 år, Thrigesvej, Herning

Jeg går til boksning og svømning. Det svin-ger lidt, hvor meget jeg får trænet, men cirka 2 timer om ugen. Så går jeg på HG, så der er også en masse lektier. Ellers er der ikke så meget andet at bruge tiden på, så jeg ser me-get Netflix.

Jeg camperer i Toftum Bjerge. Min mand og jeg er fastlig-gere, og der tager vi op i weekenderne. Der er også åbent om vinteren, så der tager vi også derop en gang imellem. Når vi er der, slapper vi af og hygger os med de andre, vi kender. En gang imellem hiver vi kongespillet frem, så kom-mer de nye folk også til, så det har vi meget sjov med.


19

Jan Henriksen er oprindeligt uddannet anlægsgartner og er nu gårdmand i egevolden i Hvidovre, hvor han sammen med sine kolleger passer de store grønne områder i afdelingen. Her fortæller Jan, hvordan man ret enkelt kan få grønt liv på altanen, i haven eller rundt omkring i sin afdeling. TeksT: lise larsen sodborg / FOTO: Tine Juel


20

Flere steder i Egevolden har beboerne la-vet små bede og hyggekroge på de grønne arealer. Her ses Allan Heron Olsen, der sammen med sin kone Anette Rusbjerg har passet et bed i 9 år.

tænk anderledesSelvom der er meget lidt plads på din altan eller i din have, kan du sagtens gøre noget! Du kan fx få stabelkasser, ligesom til vin, der kan bruges som blomsterkasse eller til krydderurter og fungerer ligesom et højbed i køk-kenhaven, eller du kan købe bøtter af silikone, der også passer til altanen. Du kan også have planter i ting, som slet ikke er lavet til planter, fx sjove ting fra Madam Blå, som du sætter dine blomster i. En anden mulighed er at bruge altanen som køkkenhave – fx indrette en del af den som børne-have, hvis du har børn, som synes det kunne være sjovt at dyrke deres egne ærter, gulerødder eller jordbær.

udnyt højdenNår man ikke har så meget plads på sin altan eller i en lille have, så skal man tænke lidt anderledes. Jeg har fx hørt om nogle, der havde flotte vin-planter, som vokser op over altanen. Du kan også have blomster, der krav-ler op af et hegn eller en stige. Det kan være klematis eller kaprifolier eller fx en tomatplante. Man skal bare huske at tjekke, at der er afløb til vandet fra altanen. Endelig kan man også lade planter som Blåpude hænge ned fra altankassen.

del arealerneHer i Egevolden kan beboerne søge om at få et stykke jord ude mellem blokkene, hvor de kan lave en lille have med små blomsterbede. De skal selv passe det, men det koster ikke noget. Det kan være en enkelt beboer, der har et stykke, eller det kan være en opgang eller en hel blok, der går sammen og gør det fint og indbydende. Og så hygger de sig her ude og sidder og griller om sommeren. De må ikke dyrke noget i jorden, men have krydderurter og så selvfølgelig blomster og andre fine planter. Og


21

det synes jeg er rigtig fint og med til at gøre de grønne områder meget mere indbydende.

fra chikane til blomsterkummeVi har stier gennem afdelingen, hvor vi har sat chikaner op, så folk ikke cykler hurtigt eller kører på knallert ind mellem boligerne. I ste-det for at sætte betonklodser op, har vi sat tunge blomsterkummer, som jeg sørger for at plante til i foråret, så de er pæne at kigge på. Normalt sætter vi nogle store margueritter og pelargonier i og noget bunddække under dem, så det ser pænt ud. Jeg har også lige fået lov til at male dem i nogle farver, så de kommer til at pynte endnu mere.

planter tilpasset forholdeneHvis du gerne vil have nogle af de samme planter på altanen, som i en have, kan det sik-ker godt lade sig gøre. Du kan fx få opstam-mede roser eller stauderoser til at stå i potter eller du kan få hængekirsebær, der også fint kan stå i en krukke eller en potte. Det er bare at snakke med fagfolkene på dit lokale plan-tecenter.

Rosa Zwisler er en af de bebo-ere i Egevolden, der gør meget ud af sin altan med mange plan-ter og krukker.

Jan anbefaler planten Vinca som bunddække. Den har små, lilla trompetblomster og vokser stille og roligt uden at overtage. Planten står pænt hele året og kan fås i forskel-lige størrelser alt efter, hvor den skal plantes – om det er i en altankasse eller en have.

ee


22

Skærmtid i fritidenVi elsker at kigge på en skærm og bruger mange timer på at se tv og være på nettet. Tablets og smartphones har for alvor vundet ind-pas, og det gælder både hos børn, unge, voksne og ældre. Tallene her viser lidt om, hvor meget tid vi faktisk bruger på de forskellige skærme. Kilder: DR Medieforskning og Danmarks Statistik

TeksT: Brit t rosenstand Hansen / GraFIk: rikke lyholmer

Smartphone90% af alle børn har adgang til smartphone og/eller tablets.

Tablet42% af ældre over 60 år har en tablet i hustanden.

TVTv står for 53% af den samlede skærmtid.

61% af alle over 12 år bruger dagligt en anden skærm samtidig med, at de ser TV.

Facebook59% af danskerne over 12 år bruger Facebook dagligt.

Tablet står for 27% af den samlede skærmtid.

Internet91% af 16-89-årige har adgang til computer/internet i hjemmet.

30% af de 3-6 årige har egen tablet.


23


24

I en Lejerbo-lejlighed på Frederiksberg bor Per Byrgesen med sin kone. Når man kommer ind i den smukt indrettede lejlighed bemærker man ikke noget særligt. Men så finder Per kasse efter kasse frem fra kælderen, og de er fyldt med en helt særlig porcelænssamling: Flødekøer!

Hvorfor blev det lige flødekøer, du samler på?

For 12-14 år siden inviterede min daværende svoger, som er landmand oppe ved Frederikssund, til middag. Da vi skulle have aftenkaffen, kom han med en ko med mælk i til kaffen og sagde, at ’på landet bruger vi jo køer til sådan noget’. Noget tid efter fandt jeg en fin, brun flødeko på et loppemarked her inde i byen, og så kunne jeg ikke nære mig og købte den. Da han kom på besøg næste gang, kunne jeg jo sige, at i byerne kunne vi nu også have køer med mælk i. Og det var det, troede jeg. Men vi gik meget på loppemarked, og jeg opdagede, at der findes rigtig mange forskellige, og de koster kun 10 eller 20 kroner for det meste. Så jeg kunne ikke lade være med at købe dem, og nu er jeg oppe på at have 118 forskellige.

Bliver du ved med at udvide samlingen?

Egentlig er flødekøerne kun for sjov, mens min rigtige hobby er frimærker. Men jeg kan ikke lade være. Når jeg ser en ko, jeg ikke har, så må jeg have den. Men jeg synes nu ikke, jeg er så mærkelig, for vi samler jo nok alle sammen på et eller andet. Men jeg kan godt lide den entusiasme og beslut-somhed, der ligger i at samle. Den nyeste jeg har fået, det er faktisk fra min kollega, som sidste år var i Holland på en messe, hvor han købte den med til mig. Men langt de fleste har jeg selv fundet og købt på loppemarkeder her i Danmark.

Kender du noget til historien bag køerne?

Flødekøer har været lavet i årtier som souvenirobjekter i Tyskland med for-skellige byvåben. Jeg har fx nogle fine brune nogle nede fra alperne med klokker om halsen. Oprindeligt stammer ideen fra Yorkshire i England, og jeg har også en gammel en der fra, som er lavet i 1790. Det er også den dyreste, jeg har. Jeg ved ikke, hvorfor jeg købte den, andet end at jeg tænkte, at jeg havde så mange andre, og så skulle jeg også have den. Jeg tror, at mange af dem, jeg har fundet på loppemarkeder, er nogle som andre har haft med hjem til Danmark fra ferier rundt omkring.

TeksT: lise larsen sodborg / FOTO: Tine Juel


25

Men jeg går ikke op i historien bag hver enkelt. Det er med frimærker, jeg gør det. Dem kan man præcist stedfæste på tryk, tidspunkter, oplag osv. Det er meget nemmere og meget mere interessant. Flødekøerne er en pudsig-hed, der har taget overhånd, og som jeg ikke kan nænne at stoppe. Mine børn har i øvrigt sagt, at hvis de en dag skal rydde hjemmet, så ryger de direkte i containeren. Men det tror jeg nu er sagt i sjov for at fortælle mig, at de synes, det er noget bras. Men det er MIT bras, og det er det, så længe jeg er i live.

Har du i øvrigt nogensinde brugt køerne til mælk eller fløde?

Aldrig. Der har aldrig været fløde i dem. Det er kun til udstilling. Vi har nogle enkelte stående fremme som pynt i køkkenet og så har vi en helt klassisk hvid stående i et skab. Ellers er de pakket væk i kasser i kælderen. Men jeg afviser ikke, at jeg på et tidspunkt finder et fint vitrineskab og stiller dem frem igen. Men så bliver det dem alle sammen, for der er ikke no-gen, der er mindre værd end andre.

Her står Per med den dyreste ko i salingen – den engelske flødeko fra 1790.

Per Byrgesen med et udsnit af hans 118 flødekøer.


26

krydsord

Sikkerhedsdøre

Det er sikkerheds-døren, der holder tyvene væk, ikke låsen.Det er vigtigt med en god lås, men det, som stopper indbrudstyven, er en dør, der er svær at bryde igennem. Stålplade i fl ere lag, hageformede stålnokker og låserigler i både for- og bagkant af dørbladet gør det næsten umuligt at forcere en Daloc sikkerhedsdør.

At Daloc sikkerhedsdøre derudover både er fl eksible og elegante skyldes, at dørenes design og modstandsdygtighed er resultatet af intelligente og gennemtænkte sikkerheds-detaljer kombineret med de materialer, de er konstrueret af.

Stort projekt? Vore erfarne og professionelle montører udskifter døren til en lejlighed på under en halv dag.

Gå ind på Daloc.com (eller scan QR-koden) og læs mere.


27

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. august 2015. Send løsningen til Kommunikations af-delingen, gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: fLagStaNgVinder: Ena Jørgensen, Haslev

KrydSordSLøSNINg:

NaVN

gadE

poStNr. og by

Tegn fra prik til prik og se hvem der dukker frem. Begynd og slut med tallet 1.

krYDsOrD: Hanne Reffelt Opgavebureauet

Documents

Lejlighedvis juni 2015