Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslagtil

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love(Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.)

§ 1

I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017,som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretagesfølgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1 og 4, § 8, 1. pkt., § 14, stk.3, 1.-3. pkt., to steder i § 64, stk. 2, nr. 1, to steder i nr. 2, istk. 2, nr. 6, to steder i § 65, stk. 1, to steder i § 67, stk. 1, 1.pkt., to steder i stk. 2, 1. pkt., og to steder i stk. 3, to steder i§ 68, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 1. pkt., fire steder i § 73, stk.1, to steder i § 73, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 75, stk. 1, 1.pkt., to steder i 2. pkt., to steder i § 76, stk. 3, 2. pkt., to ste-der i § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,§ 83, stk. 1-3, og to steder i § 85 ændres »september« til:»januar«.

2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i vurderingsåret«: »,jf. dog §§ 87 og 88«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og §§ 87 og 88«.

4. I § 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 69, §70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk. 4, og § 83, stk. 1, æn-dres »inden denne lovs ikrafttræden« til: »efter §§ 87 eller88«.

5. I § 44, stk. 1, 3. pkt., ændres »for hvert år fra og med 2001pr. 1. september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog ud-arbejdes pr. 1. januar« til: »pr. 1. januar for årene 2001 og2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020«.

6. I § 44, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:»Prisindeks udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. ja-

nuar.«

7. I § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 73,

stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk.3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., og § 85 ændres »2018« til:»2020«.

8. I § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og2. pkt., § 76, stk., 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1,1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 ændres»2019« til: »2021«.

9. I § 64, stk. 2, nr. 8, ændres »2011-2017« til:»2011-2020«.

10. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »indendenne lovs ikrafttræden« til: »foretaget fra den 1. oktober2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og88«.

11. I § 69 ændres »ved første vurdering efter denne lov af enejendom« til: »i forbindelse med den almindelige vurderingaf ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

12. I § 70, stk. 1, ændres »denne lovs ikrafttræden« til: »densidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88«, og »førstevurdering foretaget efter denne lov« ændres til: »den almin-delige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar2021«.

13. I § 70, stk. 2, ændres »ved første vurdering efter dennelov af ejendomme som nævnt i stk. 1« til: »i forbindelsemed den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderesi lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendommepr. 1. januar 2021«.

Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2018-19

Skattemin., j.nr. 2018-1147AN013613

14. I § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72,stk. 4, ændres »ved første vurdering efter denne lov« til: »iforbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an-dre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

15. I § 71, stk. 1, ændres »ved første vurdering foretaget ef-ter denne lov« til: »i forbindelse med den almindelige vur-dering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

16. I § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ophører ved første vurde-ring foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejen-domme« til: »Ophører en samlet vurdering af ejendommeved vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. ja-nuar 2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre ejendommepr. 1. januar 2021«.

17. I § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, indsættes efter »indendenne lovs ikrafttræden«: »eller i forbindelse med vurderingefter §§ 87 og 88«.

18. § 76, stk. 1, affattes således:»Kompensationsbeløb, der skal tilbagebetales, jf. § 74,

stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr. påbegyndt år fra og medåret efter det år, som kompensationen efter § 74, stk. 1, erudregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker.«

19. I § 77, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »denne lovs ikraft-træden«: »eller efter §§ 87 og 88«.

20. I § 81 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra

det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering for ejendom-men pr. 1. januar 2021.«

21. I § 82, stk. 2, ændres »efter § 87« til: »efter § 88«.

22. § 87, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i lige år

som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældendelov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober2018 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1.pkt. sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansæt-telser, jf. dog stk. 3 og 5:1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2011.2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør

af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-ber 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr.1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. ok-tober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov

nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurderingpr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattetved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-ter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget aftold- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,Landsskatteretten eller domstolene.

5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen afegen drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

23. I § 87, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættesefter »2018«: »og pr. 1. oktober 2019«.

24. I § 87, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres»Omvurderingen« til: »Omvurdering efter 1. og 6. pkt.«

25. I § 87, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættesefter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. okto-ber 2020«.

26. § 87, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt., ophæves, ogi stedet indsættes:

»For ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerbo-liger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vur-dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lovnr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke ved vurderingen pr.1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. § 5,foretages der almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efterreglerne i stk. 2. Er der foretaget en omvurdering pr. 1. okto-ber 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den sene-ste af sådanne ansættelser. Er der for ejendomme omfattet af4. og 5. pkt. sket ændringer på ejendommen i perioden fraog med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020,der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelser-ne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidli-gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, fore-tages der omvurdering efter 1. pkt. For ejendomme omfattetaf 4.-6. pkt. foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1.januar 2020.«

27. I § 87, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:»stk. 2 og 3«, og »2012« ændres til: »2011«.

2

28. § 87, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ophæves, og istedet indsættes:

»Stk. 5. Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdierved vurderinger som nævnt i stk. 2-4 nedsættes med 5 pct.af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grund-værdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den delaf vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De bereg-nede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr.50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendoms-værdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter anden lov-givning fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholds-mæssigt.«

29. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år

som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i den tidligere gæl-dende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af stk.1. Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den sene-ste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2012.2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør

af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-ber 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr.1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretagetpr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattetved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved om-vurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2,som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.oktober 2018 i medfør af stk. 3.

4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-ter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering aflandets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget aftold- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,Landsskatteretten eller domstolene.

6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen afegen drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

30. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættesefter »2018«: », pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020«.

31. I § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres»Omvurderingen« til: »Omvurdering efter 1. pkt.«

32. I § 88, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættesefter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. okto-ber 2019«.

33. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:»stk. 2 og 3«, og »2011« ændres til: »2012«.

34. § 88, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:»Stk. 5. For beboelsesejendomme med mere end tre lejlig-

heder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnti stk. 1-4 med 2,5 pct.«

35. § 88, stk. 6, ophæves.

36. I § 89, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »30. august 2013«:», eller efter § 87«, »ejerboliger« ændres til: »ejendomme,der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurderingaf landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr.61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger,«,og »og pr. 1. oktober 2017« ændres til: », pr. 1. oktober2017, pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.

37. § 89, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tidligst påkla-

ges fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.«

38. I § 89, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på ansættelser,

der er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsan-kenævn, Landsskatteretten eller domstolene.«

39. I § 89, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »30. august 2013«:», eller efter § 88«, »andre ejendomme« ændres til: »ejen-domme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 oglov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år,«, og »ogpr. 1. oktober 2016« ændres til: », pr. 1. oktober 2016, pr. 1.oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019«.

40. § 89, stk. 2, 2. pkt., affattes således:»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tidligst påkla-

ges fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.«

3

41. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på ansættelser,

der er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsan-kenævn, Landsskatteretten eller domstolene.«

42. I § 89 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Omvurderinger foretaget efter § 87, stk. 3, og §

88, stk. 3, kan påklages inden for fristerne i skatteforvalt-ningslovens § 35 a, stk. 3.«

43. I § 90 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan gennemføre test

af vurderinger af fast ejendom. Ved udsendelsen af test somnævnt i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen offentliggøreoplysninger efter ejendomsvurderingslovens § 50 og ind-samle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne ikapitel 11 og 12, ligesom told- og skatteforvaltningen efterreglerne i kapitel 11 og 12 kan anvende data registreret tilbrug for vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslo-vens §§ 5 og 6.«

§ 2

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.august 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lovnr. 722 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. september« til:»1. oktober«.

2. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. september« til:»1. januar«.

§ 3

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486af 14. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3.december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr.1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres»september« til: »oktober«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres»september« til: »januar«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indsættes efter »ejendomsvurde-ringslovens § 27«: »eller efter § 33 A i den tidligere gælden-de lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-vurderingslovens §§ 87 og 88,«.

4. I § 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., og 8, 2. pkt., indsættes efter»ejendomsvurderingslovens § 27«: »eller efter § 33 A i dentidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,

som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, og tre steder i stk. 2, 1. pkt., og i stk.2, 2. pkt., udgår »pr. 1. september«.

6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., indsættesefter »ejendomsvurderingslovens § 52«: »eller § 33, stk. 1, iden tidligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

7. § 4 a, stk. 2, ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

8. I § 4 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejendomsvurde-ringslovens § 38«: »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligeregældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejen-domsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

9. § 4 a, stk. 3, ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

10. Fire steder i § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9,stk. 4, og to steder i stk. 6, 1. pkt., ændres »1. september« til:»1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

11. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-4« til:»stk. 1 og 2«.

12. I § 4 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 3, som stk. 4:»Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foreta-

ges en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for ind-komståret efter § 3, når ejendomsvurderingen for indkomst-året ikke er meddelt ejeren inden for oplysningsfristen forindkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættesved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for ind-komståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen forindkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdi-skatten endeligt efter § 3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

13. I § 4 b, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

14. I § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 5« til:»stk. 3«.

15. Efter § 15 indsættes:

»§ 16. Ejere af ejendomme, der efter reglerne i den tidli-gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-me, jf. § 1, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-

4

ar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, og hvorpå der iperioden fra og med den 2. september 2018 til og med den1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en an-sættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tid-ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at bli-ve beskattet af denne ændring i indkomståret 2019. 1. pkt.gælder også i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 2.september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretageten ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at væ-re en ejendom, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældendelov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ligeår som ejerboliger, til at være en ejendom, der efter nævntelovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre ejendommeeller omvendt. Anmodning efter 1. og 2. pkt. skal indgivestil told- og skatteforvaltningen inden oplysningsfristen forindkomståret 2019.

Stk. 2. For ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, hvor derer klaget over eller foretaget genoptagelse eller revision afejendomsvurderingen i 2018, jf. skatteforvaltningslovens §35 a, § 33, stk. 1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt istk. 1 være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest 3måneder efter, at klage-, genoptagelses- eller revisionssagener endeligt afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke udløbe på ettidligere tidspunkt end tidspunktet for udløbet af fristen efterstk. 1.«

§ 4

I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1555 af 13. december 2016, § 10 i lov nr. 688 af8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretagesfølgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2017«: »omregnet tilhelårsniveau«.

2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejendommen erhver-ves«: »omregnet til helårsniveau«.

3. I § 9 indsættes som stk. 4 og 5:»Stk. 4. Ophører en ejendom med at være fritaget for

grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat,opgøres lån herefter som stigningen i grundskylden for skat-teåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori derførste gang betales grundskyld af den pågældende ejendom,omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra ogmed skatteåret efter det skatteår, hvori der første gang beta-les grundskyld af den pågældende ejendom.

Stk. 5. Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, iden tidligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august

2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurde-ringslovens §§ 87 og 88, hvorved ejendommen omfattes afstk. 2, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskyl-den for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret ef-ter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for be-regning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes lån efter 1. pkt.fra og med skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen ind-går i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.«

4. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres », eller ejendomsvurderings-lovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« til: », som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk.16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

§ 5

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelsenr. 1104 af 22. august 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lovnr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17.april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«:», eller at der er foretaget en yderligere ansættelse af grund-værdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 oglov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens§§ 87 og 88«.

2. I § 23 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »inden«: »vurde-ringsterminen for«, og »1. september« udgår.

§ 6

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1376 af 4.december 2017 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11.september 2018, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1. oktober«.

2. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1. januar«.

§ 7

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.september 2016, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 688 af 8.

5

juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to steder i § 14,stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. oktober«.

2. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to steder i § 14,stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. januar«.

§ 8

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 28.maj 2013 og § 2 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 4 ilov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af29. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom ellerandele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgifts-grundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejer-skiftet er betinget.

Stk. 2. Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4anførte boliger beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dogmindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til ting-lysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte afen ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andelheraf, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-gust 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Vedanmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skalejendomsværdien være oplyst. Er ejendommen ikke selv-stændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglys-ning, eller er der i tiden mellem den seneste offentliggjortevurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringermed hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angi-ves efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes pågrundlag af den angivne værdi.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt., ikke, eller erregistreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejen-dommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse,når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registrerings-myndigheden underretter samtidig anmelderen om oversen-delsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornø-dent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvemder hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarendeanvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefterafgiften.

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus el-ler fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom,der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, her-under en parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendommed flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køk-ken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom,der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlig-hed eller timeshareandel.

Stk. 8. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom,der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlig-hed eller timeshareandel.

Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnteejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskiftesum, hvoraf af-giften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tids-punktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejen-domsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-dom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Fore-ligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., til-svarende anvendelse.

Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendom-me, jf. dog stk. 8, ikke sket som almindelig fri handel, ogejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct.af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysningoffentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct.af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af enejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den for-holdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger der ik-ke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende an-vendelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt tilat afgive dokumentation eller oplysninger til brug for bereg-ningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.«

2. § 4 affattes således:

»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom ellerandele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskif-tesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskifte-summen være oplyst.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejer-boliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senestoffentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere væ-re oplyst eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejen-dom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikkeselvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til ting-lysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjortevurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer medhensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angivesefter bedste skøn.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller erregistreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejen-dommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse,når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registrerings-myndigheden underretter samtidig anmelderen om oversen-delsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornø-dent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvemder hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende

6

anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefterafgiften.

Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom somnævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan be-regnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte ellermeddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse tiltinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-dom af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ik-ke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senestoffentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentligeforandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften afværdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesum-men et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste of-fentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktetfor anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fast-satte værdi efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af enejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den for-holdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bort-set fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum,hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige vedanmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien afejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelseikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtighe-den af den angivne værdi, oversender registreringsmyndig-heden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skat-teforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionener afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidiganmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningenforanlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejen-domsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder § 3, stk.3, 5.-7. pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne vedvurderingen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendom-mene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mel-lem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglys-ning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket somalmindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnesaf en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være op-nået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår.Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angivesen ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæ-ring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt., eller er regi-streringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen itvivl om den angivne værdis rigtighed, finder 2.-5. pkt. til-svarende anvendelse.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til atafgive erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brugfor beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.«

§ 9

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114af 18. september 2013, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr.

688 af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i lov nr. 1555 af 19.december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. okto-ber«.

2. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til: »1. janu-ar«.

§ 10

I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring afskatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Nyvurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling afvurderingssager og ændringer som følge af en nyejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr.1376 af 4. december 2017 og § 10 i lov nr. 278 af 17. april2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2. pkt., ændres »1.januar 2019« til: »1. januar 2020«.

2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »31. december 2018« til:»31. december 2019«.

3. I § 22, stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 3« til: »§ 3, nr. 2-13«, og»ejendomsvurderingsloven« ændres til: »ejendomsvurde-ringslovens §§ 5 eller 6«.

4. I § 22 indsættes som stk. 14:»Stk. 14. § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr.

2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 har virkning fraog med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatnin-gen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efterejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«

§ 11

I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om låntil betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven ogforskellige andre love (Indefrysning af stigninger igrundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip vedfastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,dækningsafgift af erhvervsejendomme ogejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 4-6, ændres »ejendomsvurderingsloven« til:»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6«.

2. I § 17, stk. 9, ændres to steder »1. september 2018« til:»1. januar 2020«.

3. I § 17, stk. 9, ændres »1. januar 2019« til: »1. januar2020«.

§ 12

I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov omvurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal

7

ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år,fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af denekstraordinære revisionsbestemmelse), som ændret ved § 9 ilov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 3, affattes således:»Stk. 3. § 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar 2020

vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, virk-ning fra og med den 1. januar 2021 og for andre ejendommefra og med den 1. januar 2022.«

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, § 6, nr. 2, §7, nr. 2, og § 9, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 3. § 8, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.Stk. 4. § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35, 36, 39 og 42, § 2, nr.

1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2 og 4, § 5, § 6, nr. 1, §

7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og3, har virkning fra og med den 1. januar 2018.

Stk. 5. § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, harvirkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvisindkomstår, hvor der første gang foreligger en vurderingforetaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 forden pågældende ejendomstype.

Stk. 6. § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, har virkning fra ogmed indkomståret 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5,stk. 2, 1. pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andreejendomme.

Stk. 7. § 3, nr. 11, har virkning fra og med indkomståret2020.

Stk. 8. § 8, nr. 2, har virkning for ejerskifte, der er an-meldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

8

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund1.2. Forholdet til Databeskyttelseslovgivningen

2. Lovforslagets indhold2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og ændring af vurderingsterminen

2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Vurdering af fast ejendom2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger af fast ejendom i 20182.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast ejendom i årene 2013-2017

2.1.2. Lovforslaget2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og ændring af vurderingsterminen

2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for årene2018 og 2019

2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der ændrer kategori fra ejerbolig til erhvervs-

ejendom m.v.2.1.2.2. Videreførelsens betydning for klageadgangen2.1.2.3. Videreførelsens betydning for forsigtighedsprincippet og den midlertidige indefrysningsordning

2.2. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget med to år2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Grundskyld2.2.1.2. Loft over stigninger i grundskylden2.2.1.3. Dækningsafgift2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlaget

2.2.2. Lovforslaget2.2.2.1. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget

2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i ankenævn2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslaget

2.4. Justering af den midlertidige indefrysningsordning2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

1. IndledningDen 18. november 2016 indgik den daværende regering

(Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folke-parti forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.

9

Forliget sikrer rammerne for udviklingen af et nyt ejen-domsvurderingssystem, så ejendomsejerne kan få bedre ogmere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentligeejendomsvurderinger dermed kan genoprettes.

Arbejdet med at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystemhar været i gang siden, og i 2017 blev forliget bl.a. udmøntetmed ejendomsvurderingsloven, der trådte i kraft den 1. janu-ar 2018.

Efter ejendomsvurderingsloven skal der foretages nyeejendomsvurderinger af ejendomme, der vurderes i lige år(herefter ejerboliger), i 2018 og af ejendomme, der vurderesi ulige år (herefter erhvervsejendomme m.v.), i 2019, ogvurderingerne var oprindeligt planlagt til udsendelse på éngang i foråret 2019 for ejerboliger og foråret 2020 for er-hvervsejendomme m.v.

Tidsplanen for de nye ejendomsvurderinger har imidlertidfra starten været ambitiøs, og udviklingsprojektet er af Sta-tens It-råd karakteriseret som et højrisikoprojekt.

I foråret 2018 blev tidsplanen for udsendelse af nye ejen-domsvurderinger justeret, hvorefter de nye vurderinger forejerboliger skulle udsendes i løbet af 2019. I samme forbin-delse blev det fremhævet, at den reviderede tidsplan var for-bundet med en række centrale risici, samt at den samledeudsendelse kunne rykke sig yderligere. Det blev derfor af-talt, at tidsplanen skulle genbesøges i 3. kvartal 2018.

Udviklingen af it-systemerne til de nye ejendomsvurderin-ger er i fremdrift, og den første del af det nye ejendomsvur-deringssystem er idriftsat. Udviklingskapaciteten er øgetmærkbart bl.a. som følge af, at der er tilført flere ressourcertil opgaven. Endvidere forløber flere centrale projekter sås-om plandata og skråfotos planmæssigt, ligesom der er udar-bejdet foreløbige, modelbaserede vurderingsforslag for enfa-miliehuse.

Test og idriftsættelse af den første del af det nye ejen-domsvurderingssystem har dog vist, at visse kendte risici erindtruffet, ligesom nye risici er opstået. Bl.a. kan sags- ogdokumenthåndteringssystemet samt systemet til udsendelseaf vurderingerne ikke idriftsættes som forudsat i den revide-rede tidsplan. Det betyder, at der ikke kan udsendes vurde-ringer af ejerboliger i 2019 som forudsat.

I løbet af 2019 vil der blive udsendt ikke-juridisk binden-de vurderinger for udvalgte enfamiliehuse med henblik på atteste en række af processerne vedrørende udarbejdelsen afde nye vurderinger samt forbedre kommunikationen medboligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forudfor udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtli-ge ejerboliger.

Det er fortsat forventningen, at omlægningen til nye, lave-re skattesatser gennemføres for ejerboliger i 2021.

På baggrund af den reviderede tidsplan er der behov for atgennemføre lovgivning, hvormed de allerede videreførte2011-/2012-vurderinger videreføres med et år mere end hid-til forventet, så der eksisterer et grundlag at beskatte ud fra iårene indtil de nye vurderinger, ligesom det er nødvendigt atforetage en række konsekvensændringer som følge af vide-reførelsen af vurderingerne, herunder forlængelse af tilbage-

betalingsordningen, hvorefter ejere, der har betalt skat af forhøje vurderinger siden 2011/2012, vil blive tilbudt kompen-sation, når de nye vurderinger udsendes.

De risici, der knytter sig til IT-udviklingen af det nyeejendomsvurderingssystem, betyder, at der fortsat er tale omet højrisiko projekt, og IT-udviklingen vil derfor fortsat bli-ve fulgt tæt.

1.1. Lovforslagets formål og baggrundLovforslagets formål er at videreføre de allerede videre-

førte vurderinger med et år mere end hidtil forventet, dvs. ialt to år, ændre vurderingsterminen og foretage en rækkekonsekvensændringer som følge heraf.

Den reviderede tidsplan, jf. ovenfor, indebærer, at vurde-ringsterminen for første udsendelse af de nye vurderingerfor henholdsvis ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. ud-skydes med de 4 måneder, der allerede var forudsat i den re-viderede tidsplan fra foråret 2018, samt med yderligere 1 år,dvs. i alt 16 måneder ift. det forudsatte i boligforliget.

Med forslaget foreslås det derfor, at 2011-vurderingen afejerboliger og 2012-vurderingen af erhvervsejendommem.v. videreføres, således at 2018-vurderingen af ejerboligervil blive en videreført 2011-vurdering, ligesom 2018- og2019-vurderingerne af erhvervsejendomme m.v. vil blive vi-dereførte 2012-vurderinger. 2011-vurderingen af ejerboligerog 2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. vil såledesefter forslaget være gældende, indtil der bliver foretaget vur-deringer i det nye ejendomsvurderingssystem. Herudoverforeslås det at ændre vurderingsterminen for de nye vurde-ringer fra 1. september til 1. januar.

De foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vur-deringer vil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for erhvervsejen-domme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september2019. De nye ejendomsvurderinger vil herefter blive ud-sendt løbende i takt med, at de færdiggøres af vurderings-myndigheden. Det skal understreges, at tidsplanen for vur-dering af erhvervsejendomme m.v. er forbundet med usik-kerhed og vil blive konsolideret løbende.

Endvidere er det planen, at der i løbet af 2019 udsendesikke-juridisk bindende vurderinger for udvalgte enfamilie-huse bl.a. med henblik på at teste en række af processernevedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger samt for-bedre kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejlkan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridiskbindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Desuden kander indhentes værdifuld feedback fra boligejerne, så kom-munikationen med boligejerne er optimeret, når de faktiskevurderinger udsendes fra og med 2020.

Lovforslaget omfatter endvidere forslag til en række over-gangsbestemmelser, som indebærer:– At der foretages omvurderinger af ejerboliger, der pr. 1.

oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019 opfylder betin-gelserne for omvurdering.

– At der foretages omvurderinger af erhvervsejendommem.v., der pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og/

10

eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for om-vurdering.

– At der foretages almindelige vurderinger og omvurderin-ger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tid-ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017 (herefter den tidligere gældende vurde-ringslov) skulle vurderes som ejerboliger, men som ikkeskal have en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 ef-ter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1.

– At der i forhold til de nye vurderinger indføres en rækkeovergangsbestemmelser, som omfatter ændringer af me-re teknisk karakter.

I forlængelse af forslaget om videreførelse af ejendoms-vurderingerne foreslås det, at fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld og dækningsafgift udskydes medto år.

Det foreslås, at ejendomsvurderingsloven ændres, så derskal ske forrentning af beløb fra tilbagebetalingsordningensvarende til det forudsatte i forliget Tryghed om boligbe-skatningen, dvs. skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle år efterindkomståret (svarende til princippet bag forrentningen vedoverskydende skat), og ikke ved, at der alene ydes et pro-centtillæg, som tilfældet er i den gældende bestemmelse i76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.

Herudover foreslås også den nye vurderingsankenævns-struktur udskudt, samtidig med at funktionsperioden for denuværende vurderingsankenævn, skatteankenævn og fællesankenævns funktionsperiode foreslås forlænget. Forslagetskal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om videreførelseaf ejendomsvurderingerne med et år mere end hidtil forven-tet, dvs. i alt to år, hvormed udsendelsen af vurderinger afejerboliger påbegyndes fra andet halvår af 2020, hvilket be-tyder, at der sker en tidsmæssig forskydning af behovet forat behandle klager, således at der i praksis tidligst vil kunnemodtages klager til behandling i et vurderingsankenævn fraog med 4. kvartal 2020.

Funktionsperioden for de nuværende vurderingsanke-nævn, skatteankenævn og fælles ankenævn foreslås forlæn-get med 1 år til og med den 31. december 2019. Forslagetvil bidrage til at sikre, at den ny vurderingsankenævnsstruk-tur er på plads og klar til at modtage og behandle klagesagerpå baggrund af de nye ejendomsvurderinger, når dette bliveraktuelt. En forlængelse af vurderingsankenævn, skatteanke-nævn og de fælles ankenævn og af ankenævnsmedlemmersfunktionsperiode kan kun ske ved en lovændring.

De nye procedureregler for klagesager vedrørende ejen-domsvurderinger, som får virkning den 1. januar 2019, ertilpasset det forventede antal klager over de nye ejendoms-vurderinger samt en ny vurderingsankenævnsstruktur. Detville derfor være uhensigtsmæssigt, hvis de nuværende vur-deringsankenævn for en begrænset periode skulle anvendede nye processuelle regler, som de nuværende ankenævn ik-ke er målrettet til at skulle efterleve.

Tilsvarende er formålet med lovforslaget at tilpasse virk-ningstidspunktet for de nye klagesagsbehandlingsregler tilvirkningstidspunktet for en ny struktur for vurderingsanke-nævn. F.eks. hænger overgangsbestemmelsen om vurde-ringsklagesager tæt sammen med de nye regler om sagsfor-deling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten ogSkatteankestyrelsen.

Endelig foreslås det at gennemføre en række mindre kon-sekvensændringer i øvrig lovgivning og justeringer af denmidlertidige indefrysningsordning.

1.2. Forholdet til databeskyttelsesforordningenI januar 2012 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag

til en databeskyttelsespakke. Pakken blev endeligt vedtagetden 14. april 2016. Pakken består af Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 679/2016/EU af 27. april 2016 om be-skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt-telsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1.Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 43, at der giveshjemmel til, at Skatteforvaltningen generelt kan foretagetests i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger.Det vil indebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretagetest af deklarationer og ejendomsvurderinger, inden de ende-lige deklarationer og ejendomsvurderinger foretages forejerboliger i 2020.

Formålet med at teste ejendomsvurderingssystemet er bl.a.at forbedre en række af processerne vedrørende udarbejdel-sen af de nye vurderinger samt kommunikationen med bo-ligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forudfor udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtli-ge ejerboliger.

Ved udarbejdelsen og udsendelsen af testene af deklarati-oner og vurderinger er der behov for, at Skatteforvaltningeni forbindelse med deklaration kan offentliggøre oplysningerom ejendomme, hvis disse oplysninger forventes at være afvæsentlig betydning for vurderingen af en eller flere ejen-domme. Endvidere er der behov for, at Skatteforvaltningenkan indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reg-lerne i ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og12, samt at Skatteforvaltningen efter kapitel 11 og 12 kananvende data registreret til brug for almindelige vurderingerforetaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvur-deringssystemet og kommunikationen med borgerne blivebehov for at gennemføre testkørsler, som skal kunne gen-nemføres efter samme regler, som vil være gældende forindhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbin-delse med de faktiske vurderinger.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor der i forbindelsemed udvikling og test af ejendomsvurderingssystemet vilske udstilling for ejeren af ejendommen af de oplysninger,som ville udstilles, hvis der var tale om egentlige deklaratio-ner og vurderinger, herunder referenceejendomme, handels-tidspunkter og handelspriser for referenceejendomme, samt

11

visse forskelle mellem de nævnte referenceejendomme ogden ejendom, som testvurderingen vedrører.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltnin-gen i forbindelse med test af ejendomsvurderingerne kanindhente, registrere, videregive og samkøre data efter ejen-domsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, ligesomSkatteforvaltningen ved udarbejdelsen af testene kan benyttede oplysninger, der er registreret i ejendomsvurderingssyste-met til brug for de efterfølgende juridisk bindende vurderin-ger.

Udover lovforslagets § 1, nr. 43, indføres der ikke nogenvidere adgang til at opbevare, behandle, indhente, registrere,videregive eller samkøre persondata i forbindelse med ejen-domsvurderingerne, end det der allerede er gældende efterejendomsvurderingsloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år og ændring afvurderingsterminen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Vurdering af fast ejendomFolketinget vedtog i juni 2017 den nye ejendomsvurde-

ringslov. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. ejen-domsvurderingslovens § 81, stk. 1.

Ejendomsvurderingsloven erstatter den tidligere gældendevurdelingslov, som blev ophævet samtidig med ikrafttrædel-sen af den nye lov, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk.2. Vurderinger, der er foretaget i medfør af den tidligeregældende vurderingslov, er dog gældende, indtil der foreta-ges vurderinger efter ejendomsvurderingsloven, jf. ejen-domsvurderingslovens § 81, stk. 3.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5 foretages der almin-delige vurderinger af fast ejendom hvert andet år. Vurderin-gerne foretages pr. 1. september i vurderingsåret.

Dette betyder, at efter gældende ret skal ejendomsvurde-ringsloven første gang anvendes ved vurdering af ejerboli-ger i 2018 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. i2019.

Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommens stør-relse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet og ef-ter prisforholdene på dette tidspunkt, jf. ejendomsvurde-ringslovens § 5, stk. 3.

Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der i året efter dealmindelige vurderinger – dvs. i de mellemliggende år –foretages omvurderinger af ejendomme, som siden den al-mindelige vurdering har undergået en ændring. Der kan ek-sempelvis være tale om nyopståede ejendomme, ejendom-me, der har ændret anvendelses- eller udnyttelsesmulighe-der, eller ejendomme hvor der er foretaget om- eller tilbyg-ning. Omvurderingen foretages pr. 1. september i omvurde-ringsåret.

Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommens stør-relse og forholdene i øvrigt på omvurderingstidspunktet ogefter prisforholdene pr. seneste almindelige vurdering, jf.ejendomsvurderingslovens § 8.

Efter ejendomsvurderingslovens § 15 ansættes ved vurde-ringen af en ejendom den forventelige kontantværdi i frihandel for en ejendom af den pågældende kategori underhensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteri-stika, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 28-33. Vurderin-gen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for denpågældende ejendom.

Ved vurderingen ansættes en selvstændig ejendomsværdiog en selvstændig grundværdi, jf. dog kapitel 3 i ejendoms-vurderingsloven. For bygninger på fremmed grund, jf. ejen-domsvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 3, ansættes alene enejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2,3. pkt.

Der tages ved vurderingen alene hensyn til tinglyste servi-tutter af privatretlig karakter, i det omfang en servitut er på-lagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, og disse ik-ke har samme ejer. Der tages ikke hensyn til private for-eningsvedtægter m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 15,stk. 3.

Ved ejendomsværdien forstås værdien af den samledeejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderings-tidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke, jf.ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 1.

Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebyggetstand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendtog udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen-domsvurderingslovens § 17.

Grundværdien for produktionsjord ansættes dog ved frem-skrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gen-nemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efterbestemmelserne i ejendomsvurderingslovens §§ 44-48, jf.§§ 28-33. Grundværdien ansættes inklusiv værdien af even-tuelle byggemodningsarbejder. Ved ansættelsen tages hen-syn til forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen elleranden offentlig regulering, jf. ejendomsvurderingslovens §§18 og 19, jf. § 17, stk. 2.

Grundværdien ansættes på grundlag af den anvendelse ogudnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør afplanlovgivningen eller anden offentlig regulering. Er det ef-ter sådanne forskrifter muligt at anvende og udnytte grundentil flere forskellige formål, anses det bedste formål i økono-misk henseende for at være den af de foreliggende mulighe-der, der giver den højeste grundværdi.

I de tilfælde, hvor jorden anvendes til andre formål enddem, der er fastsat i forskrifter i medfør af planlovgivningeneller andre offentlige forskrifter, eller hvor grunden udnyttesi et videre omfang end fastsat i forskrifterne, ansættesgrundværdien dog på grundlag af den faktiske anvendelseog udnyttelse, hvis dette medfører en højere grundværdi endved ansættelse efter den anvendelse eller udnyttelse, der erfastsat i forskriften.

12

2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger affast ejendom i 2018

Som det fremgår i afsnit 2.1.1.1 skal ejerboliger efter ejen-domsvurderingsloven som hovedregel vurderes i lige år,mens erhvervsejendomme m.v. skal vurderes i ulige år.

Efter den tidligere gældende vurderingslovs § 43 skulleden almindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendom-me, som ikke er ejerboliger, foretages i form af en viderefø-relse af de allerede eksisterende vurderinger og øvrige an-sættelser. I stk. 2 i samme bestemmelse er det fastsat, at derpr. samme dato foretages omvurdering af ejendomme, somikke er ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018 opfylder debetingelser for omvurdering, der efter § 3 i den tidligeregældende vurderingslov var gældende.

Da de ejendomme, som er nævnt i den tidligere gældendevurderingslovs § 43, efter ejendomsvurderingsloven skalvurderes i ulige år, dvs. første gang i 2019, betød det, at derville komme til at mangle en vurdering i 2018, da den gæl-dende vurderingslov pr. 1. januar 2018 blev ophævet, med-mindre der blev taget hensyn til dette forhold. Derfor foreta-ges der efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, almin-delige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, sompå tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttrædenikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderessom ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5 i ejendoms-vurderingsloven. Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2,medfører samtidig, at der foretages omvurderinger af ejen-domme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1,som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurde-ring efter § 3 i den tidligere gældende vurderingslov.

På samme måde som der for de af ejendomsvurderingslo-vens § 87 omfattede ejendomme ville kunne komme til atmangle en vurdering i 2018, ville der også kunne komme tilat mangle en vurdering for ejendomme, der er vurderet somejerboliger under den tidligere gældende vurderingslov, mensom efter ejendomsvurderingsloven ikke vil skulle vurderessom ejerboliger, f.eks. ejendomme med tre boligenheder.

Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, foretages derderfor almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejen-domme, som er vurderet som ejerboliger efter den tidligeregældende vurderingslov, men som ikke skal vurderes pr. 1.september 2018 efter ejendomsvurderingsloven. Ejendoms-vurderingslovens § 88, stk. 2, sikrer samtidig, at der foreta-ges omvurderinger af ejendomme omfattet af ejendomsvur-deringslovens § 88, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylderbetingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gæl-dende vurderingslov.

2.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast ejendomi årene 2013-2017

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter dentidligere gældende vurderingslovs §§ 42-45.

Vurderingerne er foretaget på den måde, at 2011-vurderin-gerne for ejerboliger og 2012-vurderingerne for erhvervs-ejendomme m.v. er videreført uændret til henholdsvis 2018og 2019, jf. den tidligere gældende vurderingslovs §§ 42 og43, medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund, jf.

den tidligere gældende vurderingslovs § 3. Vurderingernefor ejerboliger er dog blevet nedsat med 2,5 pct. i forhold tilvurderingerne i 2011.

Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev rabatten på2,5 pct. for ejerboliger udvidet til også at omfatte grundvur-deringer for andels- og lejeboliger (beboelsesejendommemed mere end tre lejligheder), og der blev indført en ny ek-stra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- oggrundværdien. Den ekstra rabat gives som et ekstra nedslagpå 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under100.000 kr.

Klage over de almindelige vurderinger foretaget i perio-den 2013-2017 kan ske på det tidspunkt, hvor der kan klagesover de nye 2018-vurderinger for ejerboliger og de nye2019-vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. den tidli-gere gældende vurderingslovs § 44.

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med to år ogændring af vurderingsterminen

Efter ejendomsvurderingsloven skal der foretages ejen-domsvurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem førstegang af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i2019.

Det har imidlertid vist sig, at det ikke er muligt at udsendehenholdsvis nye 2018-vurderinger for ejerboliger og 2019-vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. afsnit 1. Detforeslås derfor, at de nuværende vurderinger af ejerboligerog erhvervsejendomme m.v. videreføres frem til henholds-vis 2020 og 2021.

Den foreslåede videreførelse vil medføre, at 2018-vurde-ringen for ejerboliger bliver en videreført 2011-vurdering,og at 2018- og 2019-vurderingerne for erhvervsejendommem.v. bliver videreførte 2012-vurderinger med den følge, atde første almindelige vurderinger efter det nye ejendoms-vurderingssystem foretages i 2020 af ejerboliger og i 2021af erhvervsejendomme m.v. Endvidere vil der skulle foreta-ges omvurderinger af ejerboliger i 2019 og af erhvervsejen-domme m.v. i 2020, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at vurderingsterminen ændres, så-ledes at der skal foretages vurderinger af fast ejendom pr. 1.januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som erterminen efter gældende ret. Ændringen vil, sammenholdtmed forslaget om at videreføre ejendomsvurderingerne,medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem første gangskal anvendes ved vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar2020 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. ja-nuar 2021.

I modsætning til i dag, hvor alle vurderingerne udsendestil ejendomsejerne i foråret, vil vurderingerne med ændrin-gen af vurderingsterminen udsendes segmentvis i takt med,at vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter færdiggø-res. Segmenter af ejendomme vil eksempelvis kunne væresommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.

13

Efter forslaget skal de videreførte vurderinger og omvur-deringer for ejerboliger i 2018 og 2019 og for erhvervsejen-domme m.v. i 2018-2020 foretages efter de foreslåede over-gangsregler beskrevet i afsnit 2.1.2.1.1. og 2.1.2.1.2.

2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger ogomvurderinger af ejerboliger for årene 2018 og 2019

Det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler forvurderingerne af ejerboliger i årene 2018 og 2019.

Overgangsreglerne vil indebære, at der skal foretages al-mindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme,der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurde-res i lige år (ejendomme der efter den tidligere gældendevurderingslov skulle vurderes som ejerboliger) ved viderefø-relse af den seneste ansættelse foretaget inden ejendomsvur-deringslovens ikrafttrædelse.

Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen,eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er detdenne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurde-ring.

Det foreslås, at de ejendomme, der skal have en videreførtvurdering pr. 1. oktober 2018, er de ejendomme, der efterreglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle vur-deres som ejerboliger i lige år. Herved følges systematikkenved de tidligere videreførte vurderinger foretaget i perioden2013-2017.

Da vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger vilskulle foretages i det gamle vurderingssystem, vil vurderin-gerne blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der ertil rådighed i dette vurderingssystem. Oplysninger, der måtteindkomme i forbindelse med arbejdet med det nye ejen-domsvurderingssystem, vil dermed ikke indgå i grundlagetfor vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger.

Det foreslås endvidere, at der skal foretages omvurderin-ger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der efter den tidligeregældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerbo-liger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidli-gere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt. Denne omvur-dering er nødvendig, da den almindelige vurdering pr. 1. ok-tober 2018 foretages ved en videreførelse af allerede eksi-sterende vurderinger. Såfremt en ejendom i perioden fra ogmed den 2. oktober 2017 til og med den 1. oktober 2018 ek-sempelvis er nyopført, eller på anden måde er ændret, så derskulle foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2018, villedisse ændringer således ikke ellers blive registreret, og derville dermed ikke være en relevant vurdering at videreføre.

De foreslåede vurderinger og ansættelser foretages efterprisforholdene pr. 1. oktober 2011, så alle vurderinger i pe-rioden indtil de nye ejendomsvurderinger er foretaget isamme niveau.

Det foreslås desuden, at rabatordningen, der blev indførtved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvidet ved lovnr. 1535 af 27. december 2014, videreføres for ansættelseraf ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger afejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslovskulle vurderes i lige år som ejerboliger.

Endvidere foreslås det, at der skal foretages omvurderin-ger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme, der efter den tidligeregældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerbo-liger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidli-gere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Omvurderingerne vil skulle foretages i det gamle vurde-ringssystem og vil, ligesom den almindelige vurdering, bliveforetaget på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed idette vurderingssystem.

2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger ogomvurderinger af erhvervsejendomme m.v. for årene2018-2020

Det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler forvurderingerne af erhvervsejendomme m.v. i årene2018-2020. Overgangsreglerne vil indebære, at der pr. 1. ok-tober 2018 og pr. 1. oktober 2019 skal foretages almindeligevurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældendevurderingslov skulle vurderes i ulige år, som andre ejen-domme (erhvervsejendomme m.v.), i form af videreførelseaf den seneste ansættelse foretaget inden ejendomsvurde-ringslovens ikrafttrædelse.

Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen,eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er detdenne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurde-ring og/eller som en 2019-vurdering.

Det foreslås, at de ejendomme, der skal have en videreførtvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, er deejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende vur-deringslov skulle vurderes som andre ejendomme. Hervedfølges systematikken ved de tidligere videreførte vurderin-ger foretaget i perioden 2013-2017.

Da vurderingerne i perioden 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v. vil skulle foretages i det gamle vurderingssy-stem, vil vurderingerne blive foretaget på grundlag af de op-lysninger, der er til rådighed i dette vurderingssystem. Op-lysninger, der måtte indkomme i forbindelse med arbejdetmed det nye ejendomsvurderingssystem, vil dermed ikkeindgå i grundlaget for vurderingerne i perioden 2018-2020for erhvervsejendomme m.v.

Det foreslås endvidere, at der skal foretages omvurderin-ger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendom-me, der efter den tidligere gældende vurderingslov skullevurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt betingel-serne for omvurdering efter den tidligere gældende vurde-ringslovs § 3 er opfyldt. Disse omvurderinger er nødvendi-ge, da de almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr.1. oktober 2019 foretages ved en videreførelse af alleredeeksisterende vurderinger. Såfremt en ejendom i perioden fraog med den 2. oktober 2017 til og med den 1. oktober 2018og i perioden fra og med 2. oktober 2018 til og med 1. okto-ber 2019 eksempelvis er nyopført eller på anden måde erændret, så der skulle foretages en omvurdering pr. 1. okto-ber 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019, vil disse ændringer så-ledes ikke ellers blive registreret, og der ville dermed ikkevære en relevant vurdering at videreføre.

14

De foreslåede vurderinger og ansættelser foretages efterprisforholdene pr. 1. oktober 2012, så alle vurderinger i pe-rioden indtil de nye ejendomsvurderinger er foretaget isamme niveau.

Det foreslås desuden, at rabatordningen, der blev indførtved lov nr. 1535 af 27. december 2014, hvorefter grundvær-dierne nedsættes med 2,5 pct. for beboelsesejendomme medmere end tre lejligheder, videreføres i perioden med videre-førte vurderinger.

Endvidere foreslås det, at der skal foretages omvurderin-ger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligeregældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andreejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efterden tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Omvurderingerne vil skulle foretages i det gamle vurde-ringssystem og vil, ligesom den almindelige vurdering, bliveforetaget på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed idette vurderingssystem.

2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der ændrerkategori fra ejerbolig til erhvervsejendom m.v.

Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsbestem-melse, der skal gælde for ejendomme, der ved vurderingenpr. 1. oktober 2019 er vurderet som ejerboliger, men som ik-ke vurderes som ejerboliger ved vurderingen pr. 1. januar2020.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, atder for ejendomme, der ved vurderingen pr. 1. oktober 2019er vurderet som ejerboliger efter det gamle vurderingssy-stem, men som ikke vurderes som ejerboliger ved vurderin-gen pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssy-stem, skal foretages en almindelig vurdering pr. 1. oktober2020. Hvis der på ejendommen i perioden fra og med den 2.oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en æn-dring, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betin-gelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidli-gere gældende vurderingslovs § 3 foretages der efter forsla-get en omvurdering pr. 1. oktober 2020, som træder i stedetfor den almindelige videreførte vurdering. Omvurderingenbetages som en almindelig vurdering.

Herved vil de omfattede ejendomme få en vurdering pr. 1.oktober 2020.

2.1.2.2. Videreførelsens betydning for klageadgangenI forhold til klageadgangen foreslås det, at den almindeli-

ge vurdering af ejerboliger foretaget pr. 1. oktober 2018 iform af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, jf.lovforslagets § 1, nr. 37 og 40, vil kunne påklages senest 3måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vur-deringerne, der udsendes i forlængelse af vurderinger, derforetages pr. 1. januar 2020, jf. afsnit 2.1.2.1.

I overensstemmelse med den hidtil anvendte systematik,foreslås det imidlertid, at omvurdering af ejerboliger pr. 1.oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, skal kunne påklagesinden for den almindelige klagefrist, jf. skatteforvaltningslo-vens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., dvs. senest den 1. juli i året eftervurderingsåret.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skat-teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudttil 1. januar 2020, jf. afsnit 2.3.2, hvilket betyder, at klage-fristen for klager over omvurdering af ejerboliger foretagetpr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senestden 1. juli i året efter vurderingsåret indtil den 1. januar2020.

Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger aferhvervsejendomme m.v. foretaget pr. 1. oktober 2018 ogpr. 1. oktober 2019 i form af videreførelse af vurderingen pr.1. oktober 2012 skal kunne påklages senest 3 måneder framodtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingerne,der udsendes i forlængelse af vurderinger, der foretages pr.1. januar 2021.

Endvidere foreslås det, at omvurdering af erhvervsejen-domme m.v. pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 skalkunne påklages inden for den almindelige klagefrist, jf. skat-teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., dvs. senest den 1.juli i året efter vurderingsåret.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skat-teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudttil 1. januar 2020, jf. afsnit 2.3.2, hvilket betyder, at klage-fristen for klager over omvurdering af erhvervsejendommem.v. foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019,fortsat vil være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret.

Ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5.pkt., pr. 1. januar 2020 vil dog samtidig betyde, at klageover omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af erhvervs-ejendomme m.v., skal foretages efter klagefristen gældendefra 1. januar 2020, dvs. senest 3 måneder fra modtagelsen afvurderingen.

2.1.2.3. Videreførelsens betydning forforsigtighedsprincippet og den midlertidigeindefrysningsordning

Forsigtighedsprincippet, der blev indført med lov nr. 278af 17. april 2018, indebærer, at beskatningsgrundlaget forejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af er-hvervsejendomme m.v. fastsættes til 80 pct. af ejendoms-,grund- og forskelsværdierne. På den måde sikres det, at denusikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, kommer bo-ligejerne til gode.

Forsigtighedsprincippet har virkning i takt med, at de nyevurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderings-loven, afløser vurderinger, der er foretaget efter den tidligeregældende vurderingslov, som beskatningsgrundlag.

Forsigtighedsprincippet vil derfor med den foreslåede vi-dereførelse af vurderingerne gælde fra hhv. 2020 (ejerboli-ger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.).

Efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.(herefter grundskyldslåneloven) gælder der en midlertidigindefrysningsordning for perioden 2018-2020. Indefry-sningsordningen går ud på, at der årligt automatisk sker in-defrysning af stigninger i grundskylden i forhold til grund-skylden i 2017, såfremt den årlige stigning pr. ejer er over200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1.

15

I forhold til den midlertidige indefrysningsordning vil denforeslåede udskydelse af fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld betyde, at eksempelvis ændringeraf grunden, der vil skulle føre til tildeling af et nyt startår, jf.grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, vil få indflydelse på in-defrysningsordningen et år senere end efter gældende ret.Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skalsammenlignes med til brug for opgørelse af indefrysnings-beløbet. Startåret vil som udgangspunkt være 2017, jf. § 9,stk. 1, 2. pkt., i grundskyldslåneloven.

Sker der eksempelvis en ændring af ejendommens areal imarts 2018, vil denne ændring efter gældende ret blive regi-streret ved den vurdering, der foretages pr. 1. september2018, og som udgør beregningsgrundlag for grundskyldenfor 2019, idet fremrykningen af beskatningsgrundlaget forejerboliger efter lov nr. 61 af 16. januar 2017 skal have virk-ning fra 1. januar 2019. Ændringen vil derfor have indfly-delse på grundskylden fra og med 2019. Da ændringen førs-te gang indgår i grundlaget for grundskyld for 2019, vil2019 blive nyt startår for beregning af det beløb, der skal in-defryses, jf. § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i grundskyldslåneloven.Det betyder, at der herefter vil blive indefrosset stigninger igrundskylden på baggrund af ændringen af ejendommen fraog med 2020, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt.,hvor det beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres somstigningen i grundskylden for 2020 i forhold til grundskyl-den i 2019. Til og med 2018 vil der ske indefrysning pågrundlag af den sidste vurdering inden ændringen.

Med den foreslåede videreførelse af vurderingerne og denderaf følgende udskydelse af virkningstidspunktet for frem-rykningen af beskatningsgrundlaget vil ændringen af denpågældende ejendom, der i eksemplet foretages i marts2018, blive registreret ved den vurdering, der foretages pr.1. oktober 2018. Denne vurdering vil udgøre beregnings-grundlaget for grundskylden for 2020. Ændringen i marts2018 vil dermed have indflydelse på grundskylden fra ogmed 2020. Da ændringen første gang indgår i grundlaget forgrundskylden for 2020, vil 2020 blive nyt startår for bereg-ning af det beløb, der indefryses, jf. grundskyldslånelovens§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.

Det vil betyde, at ejeren herefter vil få indefrosset beløbpå baggrund af ændringen af ejendommen fra og med 2021,hvor det indefrosne beløb vil skulle opgøres som stigningeni grundskylden for 2021 i forhold til grundskylden for 2020,idet der efter grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., ik-ke indefryses for det år, hvor ændringen første gang indgår igrundlaget for beregning af grundskyld. Til og med 2019 vilder skulle indefryses på grundlag af den sidste vurdering in-den ændringen. Den midlertidige indefrysningsordning gæl-der for perioden 2018-2020, hvorefter den efter forligetTryghed om boligbeskatningen skal erstattes af enpermanent indefrysningsordning, der skal gælde fra og med2021. Det vil sige, at den foreslåede ændring i eksemplet in-debærer, at der ikke vil skulle ske indefrysning fra 2020 ogfrem efter den midlertidige indefrysningsordning.

Det bemærkes, at denne forskydning af tidspunktet for,hvornår en ændring af en ejendom får indflydelse på den

midlertidige indefrysningsordning, ikke alene gælder æn-dringer efter § 9 b, stk. 1, i grundskyldslåneloven. Alle æn-dringer, der skal registreres ved en vurdering, før de kan fåindflydelse på beregningen af de beløb, der skal indefryses,vil få indflydelse på den midlertidige indefrysningsordninget år senere end efter gældende regler. Dette gælder såledesændringer i fordelinger efter § 9 a, stk. 2-5, jf. § 9 b, stk. 2, igrundskyldslåneloven, ligesom det gælder ændringer i an-vendelsen af en ejendom, så den går fra enten at være omfat-tet af den midlertidige indefrysningsordning til ikke at væredet eller omvendt.

2.2. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlagetmed 2 år

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. GrundskyldDen kommunale ejendomsbeskatning består i henhold til

lov om kommunal ejendomsskat af to elementer, grundskyldog dækningsafgift.

Efter § 1 i lov om kommunal ejendomsskat skal der af fas-te ejendomme, for hvilke der efter ejendomsvurderingslovener foretaget en ansættelse af grundværdien, betales grund-skyld til den kommune, hvori den pågældende ejendom erbeliggende. Visse kategorier af ejendomme er fritaget ellerkan fritages for kommunal grundskyld efter §§ 7, 7 A og 8 ilov om kommunal ejendomsskat.

Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme meden bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Derer ved lov nr. 278 af 17. april 2018, som udmøntning af for-liget Tryghed om boligbeskatning af 2. maj 2017, indført etforsigtighedsprincip, der indebærer, at beskatningsgrundla-get for grundskylden er grundværdien fratrukket 20 pct., nårbeskatningen sker med udgangspunkt i en vurdering, der erforetaget efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.

Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunal-bestyrelser, dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem16 og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommunal ejendomsskat.For ejendomme, der anses for landbrugs- eller skovejen-domme efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 el-ler 3, reduceres grundskyldpromillen i den pågældendekommune med 14,8 promille og kan ikke overstige 7,2 pro-mille.

Kommunerne opkræver grundskylden i to eller flere ligestore rater, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendoms-skat, idet der dog i sidste rate kan ske regulering af for me-get eller af for lidt betalt grundskyld. Grundskylden tilfalderden kommune, hvor ejendommen er beliggende.

2.2.1.2. Loft over stigninger i grundskyldenSiden 2002 har der været et loft over, hvor meget grund-

skylden kan stige fra år til år (grundskatteloftet).Grundskatteloftet er defineret i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov

om kommunal ejendomsskat og beregnes ud fra den afgifts-pligtige grundværdi fra året før tillagt en reguleringssats påhøjst 7 pct.

16

Dette betyder, at det beløb, som grundskylden beregnesaf, maksimalt kan stige med 7 pct. om året. Større stigningeri grundværdierne slår således ikke igennem på skatten meddet samme men først gradvist i takt med reguleringen af lof-tet.

Efter grundskatteloftet bliver grundejeren beskattet af denlaveste værdi af enten den aktuelle grundværdi eller detfremskrevne grundskatteloft. Det års grundværdiansættelse,der danner grundlag for grundskatteloftberegningerne, kal-des ejendommens basisår. Basisåret er det seneste år, hvorejendommen blev beskattet af den aktuelle grundværdi.

Når den aktuelle grundværdiansættelse er lavere end detfremskrevne grundskatteloft, dvs. den afgiftspligtige grund-værdi fra året før tillagt årets reguleringssats, skifter ejen-dommen basisår til det aktuelle år. I de år, hvor det fremskr-evne grundskatteloft er højere end den aktuelle grundværdi,får ejendommen således et nyt basisår og dermed et nyt ud-gangspunkt for grundskatteloftet. For ejendomme, der aldrighar skiftet basisår, vil basisåret være 2001.

Da der i § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat ertale om en sammenligning mellem en aktuel ansættelse ogen fremskreven værdi af basisårets ansættelse, skal grunden,som den aktuelt ser ud, være sammenlignelig med grunden,som den så ud i basisåret.

Derfor er det nødvendigt at omberegne grundskatteloftet itilfælde, hvor grundens areal ændres, jf. den tidligere gæl-dende vurderingslovs § 33, stk. 16, eller ejendomsvurde-ringslovens § 40, stk. 1, nr. 2, hvor grunden ændrer anven-delse eller planforhold, jf. den tidligere gældende vurde-ringslovs § 33, stk. 17, eller ejendomsvurderingslovens § 40,stk. 1, nr. 5, eller hvor der opstår en ny ejendom, jf. den tid-ligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 18, eller ejen-domsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1.

Er der eksempelvis i perioden fra og med den 2. oktober2016 til og med den 1. oktober 2017 sket en ændring afejendommens areal, vil der være foretaget en yderligere an-sættelse pr. 1. oktober 2017. Grundskatteloftet i 2019 bereg-nes herefter ud fra den yderligere ansatte grundværdi i for-bindelse med 2017-vurderingen fremreguleret med regule-ringssatserne mellem basisåret (f.eks. 2011) og beskatnings-året (2019) i stedet for at bruge den afgiftspligtige grund-værdi fra 2018.

2.2.1.3. DækningsafgiftDer opkræves dækningsafgift efter to forskellige regelsæt,

§ 23 henholdsvis § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.Efter § 23 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der af

ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderings-loven skal foretages ansættelse af ejendomsværdien oggrundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller §7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgif-ter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal sva-res dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbed-ringer og af forskelsværdien.

For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiftenopkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspromil-

le, dog højst 15 promille. For forskelsværdiensvedkommende kan dækningsafgiften opkræves med en pro-mille på højst 8,75.

Efter § 23 A kan kommunalbestyrelsen bestemme, at dersom bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kon-tor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed,medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af for-skelsværdien.

Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den delaf forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Anvendes kunen del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, elleranvendes ejendommen kun til sådanne formål en del af året,pålægges dækningsafgiften forholdsmæssigt.

Der er ved lov nr. 278 af 17. april 2018 gennemført et for-sigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for dæk-ningsafgiften af erhvervsejendomme m.v. er forskelsværdi-en reduceret med 20 pct., når forskelsværdien dannes pågrundlag af vurderinger, der foretages efter ejendomsvurde-ringsloven, jf. § 23 A, stk. 2, i lov om kommunal ejendoms-skat.

2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlagetVed beregningen af grundskyld og dækningsafgift lægges

ejendomsvurderingslovens ansættelser til grund ved opgø-relsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det andetkalenderår efter vurderingsåret. Det indebærer, at der er enforskydning på 2-3 år mellem vurderingen og det tidspunkt,hvor vurderingen får betydning for grundskylden og dæk-ningsafgiften.

Det følger af lov nr. 61 af 16. januar 2017, som blev præ-ciseret ved lov nr. 278 af 17. april 2018, at beskatnings-grundlaget for grundskyld for ejerboliger fremrykkes med etår fra den 1. januar 2019, og at beskatningsgrundlaget forgrundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.fremrykkes med et år fra den 1. januar 2020. Dermed vil derfremover alene være en forskydning på 1-2 år mellem vur-deringen og det tidspunkt, hvor vurderingen får betydningfor grundskylden og dækningsafgiften.

2.2.2. Lovforslaget

2.2.2.1. Udskydelse af fremrykningen afbeskatningsgrundlaget

Det foreslås, at fremrykningen af beskatningsgrundlagetfor grundskyld for ejerboliger og fremrykningen af beskat-ningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for er-hvervsejendomme m.v. udskydes med to år. Forslaget er enkonsekvens af den foreslåede videreførelse af vurderinger-ne, jf. afsnit 2.1.

Ændringen vil medføre, at fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld for ejerboliger vil have virkningfra og med den 1. januar 2021, og at fremrykningen af be-skatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift forerhvervsejendomme m.v. vil have virkning fra og med den1. januar 2022.

På grund af reduktionen af forskydningen fra to til et år vilder, året inden fremrykningen af beskatningsgrundlaget for

17

grundskylden træder i kraft, være en vurdering, der ikkekommer til at danne grundlag for beskatningen for ejerboli-ger og erhvervsejendomme m.v.

Forslaget om at udskyde fremrykningen af beskatnings-grundlaget betyder, at grundskyld for ejerboliger i 2018 skalopkræves på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på bag-grund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vur-deringen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget vil 2019-vurderingen således som udgangspunkt ikke komme til atdanne grundlag for grundskylden af ejerboliger.

Forslaget om at udskyde fremrykningen af beskatnings-grundlaget betyder endvidere, at grundskyld for erhvervs-ejendomme m.v. i 2019 skal opkræves på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i2021 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på baggrundaf 2021-vurderingen og i 2023 på baggrund af 2022-vurde-ringen. Efter forslaget vil 2020-vurderingen således som ud-gangspunkt ikke komme til at danne grundlag for grundskyl-den for erhvervsejendomme m.v.

2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer ogsuppleanter i ankenævn

2.3.1. Gældende retDet følger af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, at med-

lemmer af vurderingsankenævn, skatteankenævn og fællesankenævn udnævnes for en fireårig periode.

Det følger endvidere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni2017, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer ogsuppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fæl-les ankenævn er forlænget med 6 måneder og udløber den31. december 2018, hvorefter den følgende ordinære funkti-onsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløber den 30.juni 2022.

Som en del af den samlede lovpakke, som relaterer sig tilboligforliget, og som har nær tilknytning til en ny vurde-ringsankenævnsstruktur, blev der ved lov nr. 688 af 8. juni2017 gennemført en række yderligere ændringer i skattefor-valtningsloven. Ændringerne er i udgangspunktet ikke møn-tet på de nuværende vurderingsankenævn, men er derimodmålrettet en ny struktur for vurderingsankenævn og skal så-ledes ses i sammenhæng med implementeringen af den nyeankenævnsstruktur.

Ændringerne regulerer bl.a. sammensætningen af de frem-tidige vurderingsankenævn, nye krav til de vurderingsfagli-ge kompetencer, afskaffelse af pligten til at udarbejde og ud-sende en sagsfremstilling i høring i sager, der skal afgøres afvurderingsankenævn, afskaffelse af retten til et møde medSkatteankestyrelsen i visse vurderingssager, afskaffelse afborgerens frie valg af afgørelsesmyndighed i vurderingssa-ger m.v. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2018,men har først virkning fra den 1. januar 2019.

Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 er det endvidere fastsat,at klager over afgørelser efter ejendomsvurderingsloven ogklager over videreførte vurderinger tidligst kan påklages fraden 1. januar 2019. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng

med den oprindelige plan om funktionsperiodens start den 1.januar 2019 for nye vurderingsankenævn.

2.3.2. LovforslagetDet foreslås, at den nuværende funktionsperiode for med-

lemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteanke-nævn og fælles ankenævn forlænges med et år til og medden 31. december 2019.

Den foreslåede forlængelse af den nuværende funktions-periode for medlemmer og suppleanter i vurderingsanke-nævn, skatteankenævn og fælles ankenævn er bl.a. begrun-det i tidsplanen for udsendelse af nye vurderinger, hvor deførste udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020.

Det foreslås, at reglerne om den nye vurderingsanke-nævnsstruktur og de nye regler i skatteforvaltningsloven forbehandling af klagesager, som er vedtaget ved lov nr. 688 af8. juni 2017, skal have virkning fra det tidspunkt, hvor funk-tionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovforslagetbegynder, dvs. den 1. januar 2020.

Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehand-lingen er således afstemt med etableringen af nye vurde-ringsankenævn. F.eks. hænger den nye sammensætning afvurderingsankenævnene tæt sammen med de nye regler omsagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteret-ten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye hen-visningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale omen samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny anke-nævnsstruktur med tilhørende ny procedure for klagesagsbe-handlingen.

Endvidere foreslås det, at overgangsbestemmelsen vedrø-rende færdigbehandling af klage over afgørelser, der allere-de er under behandling i Landsskatteretten, tilsvarende ud-skydes og ændres i overensstemmelse med det nye virk-ningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændredesagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler forklagesagsbehandlingen. Det indebærer, at Landsskatterettenfærdigbehandler klage over afgørelser, som den 1. januar2020 er under behandling i Landsskatteretten.

Det foreslås derudover, at virkningstidspunktet for adgan-gen til at kunne påklage vurderingsmyndighedernes afgørel-ser til Skatteankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020.Det betyder, at ejendomsvurderinger og videreførte vurde-ringer, som er modtaget fra andet halvår af 2020, tidligst vilkunne påklages fra og med den 1. januar 2020. Det foreslåsikke at ændre på, at det fortsat vil være muligt at klage i 3måneder fra og med afgørelsens modtagelse.

Forslaget har til hensigt, at klager over de nye ejendoms-vurderinger efter ejendomsvurderingsloven, herunder bådeklager over selve afgørelsen eller anmodninger om genopta-gelse samt klager over de videreførte vurderinger bliver be-handlet i den klagestruktur og efter de regler om behandlingaf klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbin-delse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.

18

2.4. Justering af den midlertidige indefrysningsordning

2.4.1. Gældende retEfter grundskyldslånelovens kapitel 2 gælder der en mid-

lertidig indefrysningsordning for perioden 2018-2020. Ord-ningen går ud på, at den årlige stigning i grundskylden i for-hold til grundskylden i 2017 automatisk indefryses, såfremtden årlige stigning pr. ejer er over 200 kr., jf. grundskyldslå-nelovens § 9, stk. 1.

Det indefrosne beløb opgøres som stigningen i grundskyl-den for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret2017, jf. dog grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, og § 9 b.Det indefrosne beløb vil således som udgangspunkt bliveberegnet med udgangspunkt i den grundskyld, der skulle be-tales i 2017.

Hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil detindefrosne beløb imidlertid skulle opgøres som stigningen igrundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for detskatteår, hvori ejendommen erhverves. Det vil sige, at dertildeles et nyt startår, og at udgangspunktet for beregningenaf det beløb, der skal indefryses, bliver det år, hvori ejen-dommen er erhvervet, i stedet for 2017. I sådanne tilfældevil ejeren få indefrosset stigningen i grundskylden fra ogmed skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhver-ves, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3. På den måde vilder først ske indefrysning fra det tidspunkt, hvor der er enstigning i grundskylden i forhold til det tildelte startår.

Sker der ændringer som nævnt i den tidligere gældendevurderingslovs § 33, stk. 16-18, herunder ændring af ejen-dommens areal, ændret anvendelse eller planforhold, ellertilfælde, hvor en ny ejendom er udskilt fra en ejendom, ellerejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgø-res det beløb, der skal indefryses, som stigningen i grund-skylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skat-teår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for be-regning af grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk.1, 1. pkt. Det vil sige, at der også i tilfælde, hvor ejendom-mens grund ændrer sig, skal tildeles et nyt startår med detresultat, at udgangspunktet for beregningen af det beløb, derskal indefryses, bliver året, hvori ændringen første gang ind-går i grundlaget for beregning af grundskylden. Der skerførst indefrysning fra og med skatteåret efter det skatteår,hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for bereg-ning af grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1,2. pkt. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fradet tidspunkt, hvor der er en stigning i forhold til det tildeltestartår.

Hvis en ejendom skifter ejer, forfalder det samlede inde-frosne beløb til betaling 10 dage efter tinglysningen af ende-ligt skøde, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.Tinglyses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skø-de, forfalder det samlede indefrosne beløb i stedet til beta-ling 10 dage efter tinglysningen af det betingede skøde, jf.grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt.

Ændrer en ejendom anvendelse, så den ikke længere eromfattet af den midlertidige indefrysningsordning, jf. grund-skyldslånelovens § 9, stk. 2, forfalder det samlede indefros-

ne beløb til betaling 10 dage efter datoen for offentliggørel-se af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen førstegang indgår i vurderingen, jf. grundskyldslånelovens § 9 c,stk. 1, 4. pkt.

2.4.2. LovforslagetDet foreslås at gennemføre en række mindre justeringer af

den midlertidige indefrysningsordning.For det første foreslås det, at det tydeliggøres, at det be-

løb, der sammenlignes med til brug for beregningen af debeløb, der skal indefryses efter den midlertidige indefry-sningsordning, omregnes til helårsniveau, jf. lovforslagets §4, nr. 1 og 2.

Det foreslås således, at det i grundskyldslånelovens § 9,stk. 1, 2. pkt., tydeliggøres, at grundskylden for 2017, derudgør sammenligningsgrundlag for beregning af det beløb,der skal indefryses, skal omregnes til helårsniveau. Tilsva-rende foreslås det, at det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3,1. pkt., tydeliggøres, at grundskylden i det skatteår, hvorejendommen erhverves, der udgør sammenligningsgrundlagfor beregning af det beløb, der skal indefryses, skal omreg-nes til helårsniveau.

På den måde vil der efter den midlertidige indefrysnings-ordning ikke indefryses stigninger i grundskylden, der skyl-des, at grundskylden for det skatteår, hvori der skal beregneset beløb, der skal indefryses, sammenlignes med en grund-skyld for eksempelvis et halvt år.

For det andet foreslås det, at der også tildeles et nyt startåri tilfælde, hvor en ejendom ophører med at være fritaget forgrundskyld, og i tilfælde, hvor en ejendom overgår fra ikkeat være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning tilat være det, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.

Efter gældende ret tildeles der et nyt startår i tilfælde, hvoren ejendom erhverves i perioden 2018-2020, og i tilfælde,hvor ejendommens grund ændres, jf. grundskyldslånelovens§ 9, stk. 3, og § 9 b. Det betyder, at i stedet for, at det beløb,der skal indefryses, beregnes med udgangspunkt i grund-skylden for 2017, så beregnes beløbet med udgangspunkt ihenholdsvist det år, ejendommen erhverves, og det år, hvorændringen første gang indgår i grundlaget for beregning afgrundskyld.

Der vil således ikke indefryses stigninger i grundskylden,der vedrører en periode, før ejeren har erhvervet ejendom-men og heller ikke stigninger i grundskylden, der skyldes enændring af ejendommen.

Der er ikke i gældende ret en tilsvarende regel for tilfælde,hvor en ejendom, der er fritaget for grundskyld, ophørermed at være det, ligesom der heller ikke findes en tilsvaren-de regel for tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, såden går fra ikke at være omfattet af den midlertidige inde-frysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, til atvære det.

For så vidt angår ophør af fritagelse for grundskyld bety-der det, at ophører en ejendom med at være fritaget forgrundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat,er ejendommen en ejendomstype som nævnt i ejendomsvær-

19

diskattelovens § 4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen ikkeen ændring, der efter gældende ret fører til tildeling af et nytstartår, vil det beløb, der skal indefryses, skulle beregnesmed 2017 som startår. Da ejendommen er fritaget for grund-skyld for 2017, vil der således reelt skulle sammenlignesmed en grundskyld på 0 kr. Det medfører, at der for en ejen-dom, der på grund af ophør af fritagelse for grundskyld efter§§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat pålignes grund-skyld, vil kunne ske indefrysning af hele grundskylden, idetder sammenlignes med et startår, hvor der ikke var grund-skyldspligt. Det er ikke formålet med den midlertidige inde-frysningsordning.

For så vidt angår ejendomme, der ændrer anvendelse, såde overgår fra ikke at være omfattet af den midlertidige in-defrysningsordning til at være det, indebærer gældende ret,at beregningen af det beløb, der skal indefryses efter denmidlertidige indefrysningsordning, vil ske med udgangs-punkt i 2017, hvor ejendommen ikke var en ejendom somnævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Beregnin-gen vil dermed tage udgangspunkt i ejendommen på et tids-punkt, hvor denne slet ikke er omfattet af den midlertidigeindefrysningsordning, fordi ejendommen efter grundskyld-slåneloven ikke er at betragte som en ejerbolig i 2017.

Det foreslås derfor, at der også vil skulle tildeles et nytstartår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med at være frita-get for grundskyld, og hvor en ejendom ændrer anvendelse,så den overgår fra ikke at være omfattet af den midlertidigeindefrysningsordning til at være det.

Dette vil for det første medføre at ejeren af en ejendom ik-ke får indefrosset stigninger i grundskylden, der skyldes op-hør af fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kom-munal ejendomsskat, dvs. at det sikres, at der ikke sker inde-frysning af hele grundskylden.

For det andet vil det medføre, at en ejer af en ejendom, derændrer anvendelse, så den går fra ikke at være omfattet afden midlertidige indefrysningsordning til at være det, ikkevil få indefrosset stigninger i grundskylden, som vedrører enperiode, inden ejendommen overhovedet var en ejendomomfattet af den midlertidige indefrysningsordning, jf. grund-skyldslånelovens § 9, stk. 2.

Endelig foreslås det i § 4, nr. 4, at foretage en konsekvens-ændring i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., somfølge af forslaget om at videreføre vurderingerne, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 22-35.

3. Økonomiske konsekvenser ogimplementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer en videreførelse af de gældendevurderinger med et år mere end hidtil forventet, dvs. i alt toår, og ændring af vurderingsterminen fra den 1. septembertil den 1. januar. Dermed vil de første nye ejendomsvurde-ringer for ejerboliger være en 2020-vurdering, der udgør be-skatningsgrundlag for ejendomsværdiskat fra 2020 og forgrundskyld fra 2021, mens erhvervsejendomme m.v. får en2021-vurdering, der udgør beskatningsgrundlag for grund-skyld og dækningsafgift fra 2022.

Da de nye ejendomsvurderinger således træder i kraft to årsenere end efter gældende ret, udskydes ikrafttrædelsen afforsigtighedsprincippet og fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld og dækningsafgift tilsvarendesom konsekvens heraf.

Efter gældende ret er de nye ejendomsvurderinger forud-sat at udgøre beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatfra 2018, for grundskyld for ejerboliger fra 2019 og forgrundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.fra 2020. Derfor indebærer de foreslåede ændringer i nær-værende lovforslag provenumæssige konsekvenser for ejen-domsværdiskat fra 2018, for grundskyld for ejerboliger fra2019 og for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejen-domme m.v. fra 2020.

De samlede provenumæssige konsekvenser skønnes at ud-gøre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 75 mio. kr. i2018, ca. 475 mio. kr. i 2019 og ca. 75 mio. kr. i 2020, jf.tabel 1, mens de foreslåede ændringer i lovforslaget samletset skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 825 mio.kr. efter tilbageløb i 2021.

De provenumæssige konsekvenser i 2021 forventes ikkeeksakt realiseret som følge af, at de nye ejendomsbeskat-ningsregler (lavere satser, skatterabat m.v.) ventes at få virk-ning fra 2021¸ jf. forliget Tryghed om boligbeskatningen.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved videreførelse af vurderingerne med i alt to år og ændret vurderingsterminm.v.

Mio. kr. (2019-niveau) 2018 2019 2020 2021Umiddelbar virkningEjendomsværdiskat 75 75 -25 -25Grundskyld, ejerboliger 0 550 225 -725Grundskyld, erhvervsejendomme m.v. 0 0 0 -300Erhvervsdækningsafgift 0 0 -200 -200I alt, umiddelbar virkning 75 625 0 -1.250heraf kommunale ejendomsskatter (umiddelbar virkning) 0 550 0 -1.250Virkning efter tilbageløbEjendomsværdiskat 75 50 0 0Grundskyld, ejerboliger 0 425 150 -550

20

Grundskyld, erhvervsejendomme m.v. 0 0 0 -175Erhvervsdækningsafgift 0 0 -100 -100I alt, efter tilbageløb 75 475 75 -825Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser er opgjort under forudsætning af videreførelse af gældende skatteregler, herunder ejendomsværdiskat-testoppet og stigningsbegrænsningen for grundskyld og forsigtighedsprincippet. Virkningen er opgjort i forhold til gældende ret, hvor der skulle foretages nye ejendomsvurderinger for ejer-boliger i 2018 og for erhvervsejendomme m.v. i 2019, og hvor der indføres et forsigtighedsprincip i takt med, at de nye vurderinger udgør beskatningsgrundlag. I både forløbet under gælden-de ret og forløbet foreslået med lovforslaget er de økonomiske konsekvenser beregnet med boligprisforudsætninger, der er opdaterede siden indgåelsen af boligforliget. Konsekvenserne i2021 forventes ikke eksakt realiseret som følge af, at nye ejendomsbeskatningsregler ventes at få virkning fra 2021, jf. forliget Tryghed om boligbeskatningen. Dækningsafgifter fra kommu-nale og statslige ejendomme er samlet set provenuneutrale for det offentlige og fremgår derfor ikke af tabellen. Virkningen af nye vurderinger for ejerboliger er baseret på en fremskrivningaf foreløbige, modelbaserede vurderinger, og virkningen af nye vurderinger for erhvervsejendomme m.v. er baseret på en beregningsteknisk fremskrivning af 2012-vurderingerne, da derendnu ikke er foretaget foreløbige, modelbaserede vurderinger af disse ejendomme.

Merprovenuet fra ejendomsværdiskat i 2018 og 2019,grundskyld for ejerboliger i 2019 og 2020 samt grundskyldfor erhvervsejendomme for 2020 skyldes, at de nye vurde-ringer ved gældende ret indebærer et isoleret mindreprovenui 2018 og 2019, som annulleres med de foreslåede ændrin-ger. Dette mindreprovenu er udtryk for, at ejendomsejere,der får et lavere beskatningsgrundlag, får nedsat ejendoms-skatten fuldt ud med det samme, mens ejendomsejere, derfår højere vurderinger, vil få øget ejendomsskatten gradvist(som følge af stigningsbegrænsningen for grundskyld m.v.)

Dermed vil ejendomsejere, der betaler skat af en for højvurdering, fortsætte hermed i yderligere to år. Det merpro-venu, der opstår som følge heraf, tilbagebetales imidlertid tilejendomsejerne (ejerboliger og erhvervsejendomme) via til-bagebetalingsordningen inkl. et tillæg i forlængelse af denye ejendomsvurderinger. Dermed bør merprovenuet i 2018,2019 og 2020 betragtes som en teknikalitet.

På den anden side skønnes den isolerede virkning af deforeslåede ændringer at indebære et mindreprovenu efter til-bageløb på ca. 200 mio. kr. fra erhvervsdækningsafgift i2020 og 2021. Det skyldes, at de nye vurderinger for er-hvervsejendomme m.v. under gældende regler var forventetat indebære et isoleret merprovenu i 2020 og 2021, som medde foreslåede ændringer i lovforslaget annulleres.

Da de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendommem.v. med de foreslåede ændringer vil udgøre grundlag forerhvervsdækningsafgift i 2022 i stedet for 2020, udskydesfastsættelsen af nye satser for erhvervsdækningsafgift, dermed forliget Tryghed om boligbeskatningen var forudsat atske ultimo 2019 med virkning fra 2020, som konsekvensheraf med to år. Der vil i stedet blive fastsat nye satser i2021, der får virkning for erhvervsdækningsafgiften fra2022.

Som en del af de provenumæssige konsekvenser skønnesde kommunale ejendomsskatter umiddelbart øget med ca.550 mio. kr. i 2019 samt reduceret med ca. 1.250 mio. kr. i2021 (beløbet i 2021 ventes dog ikke eksakt realiseret somfølge af, der ventes at gælde nye ejendomsbeskatningsreglerfra 2021, jf. ovenfor). Kommunerne vil blive kompenseretvia bloktilskuddet.

Ejere af ejendomme, der betaler skat af en for høj vurde-ring, kompenseres som nævnt fuldt ud gennem tilbagebeta-lingsordningen. Ejere af ejendomme, der betaler skat af enfor lav vurdering, får en lempelse af deres skattebetaling.

Videreførelse af de gældende vurderinger med et år mereend hidtil forventet, dvs. i alt to år, øger dermed størrelsen aftilbagebetalingen for ejerboliger og erhvervsejendomme

m.v., da perioden, hvor nogle ejendomsejere betaler skat afen for høj vurdering, forlænges. Grundlaget for udbetalingenudvides med to år til at omfatte perioden 2011-2020 for ejer-boliger og 2014-2021 for erhvervsejendomme m.v.

Dette lovforslag indebærer yderligere, at det procenttillæg,der ydes i forbindelse med tilbagebetalingen af boligskatter,ændres fra at udgøre et fast tillæg på almindeligvis 0,5 pct.(uanset tidspunktet for, hvornår den for høje boligskat er be-talt, og uanset, hvor længe der går inden udbetalingen sker)til at udgøre en årlig sats, der omtrent svarer til den forrent-ning, der ydes personer, der får tilbagebetalt overskydendeskat. Dermed forrentes tilbagebetalingen med 6,2 pct. pr. på-begyndt kalenderår efter indkomståret.

Denne forrentning af tilbagebetalingen for perioden2011-2019 var indregnet ved opgørelsen af de økonomiskekonsekvenser af tilbagebetalingsordningen i lovbemærknin-gerne til lovforslaget til ejendomsvurderingsloven, jf. Folke-tingstidende 2016-2017, tillæg A, L 211, som fremsat side65 (de økonomiske konsekvenser) af 3. maj 2017 og den in-tenderede udformning af procenttillægget i forbindelse medForlig om et nyt ejendomsvurderingssystem af 18. novem-ber 2016. Forrentningen for perioden 2011-2019 er såledesallerede finansieret inden for reformøkonomien.

Det er beregningsteknisk forudsat, at halvdelen af udbeta-lingen i forbindelse med tilbagebetalingsordningen for ejer-boliger sker i 2020, mens den resterende halvdel forudsættesat ske i 2021. For erhvervsejendomme m.v. forudsætteshalvdelen af udbetalingen at ske i 2021, mens den resterendehalvdel forudsættes at ske i 2022. Der tilskrives renter pr.påbegyndt kalenderår til og med det år, beløbet udbetales.

Med boligforliget og lovforslaget til ejendomsvurderings-loven var det på det foreliggende grundlag og med usikker-hed skønnet, at der i alt vil ske tilbagebetaling af ca. 13,3mia. kr. inkl. forrentning (2019-niveau). Boligpriserne ersiden indgåelse af boligforliget steget hurtigere end forven-tet ved indgåelsen af forliget, hvilket øger de skønnede ejen-domsvurderinger, og dermed isoleret set reducerer tilbage-betalingsbeløbene.

Med lovforslaget udvides den periode, tilbagebetalings-ordningen skal omfatte, med yderligere to år, hvilket om-vendt isoleret forøger tilbagebetalingsbeløbet. Samlet skøn-nes der – på det foreliggende grund og med usikkerhed – atblive tilbagebetalt 15,5 mia. kr. (2019-niveau) til ejere afejerboliger og erhvervsejendomme m.v. Heraf skønnes for-rentning at udgøre ca. 3,3 mia. kr.

Tilbagebetalingen udgør en engangsudgift og påvirker ik-ke den strukturelle offentlige saldo.

21

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre næv-neværdige provenumæssige konsekvenser.

Med lovforslaget foreslås vurderingerne videreført med etår mere end hidtil forventet, og der foreslås foretaget enrække ændringer i Skatteministeriets og andre ministerierslovgivning som følge heraf. Dette vil medføre en genbereg-ning af de administrative omkostninger i tilknytning hertil,som vil blive håndteret i forbindelse med fremadrettede be-villingslove.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at der betales grundskyld og dæk-ningsafgift på baggrund af de nuværende vurderinger i yder-ligere to år. Da de nye vurderinger samlet set forventes atvære højere end de nuværende alene som følge af prisudvik-lingen siden 2012, indebærer videreførelsen af de nuværen-de vurderinger isoleret set en lempelse af ejendomsskatter-ne. I 2021 vurderes det umiddelbare mindreprovenu forgrundskylden for erhvervsejendomme m.v. at udgøre ca.300 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1.

Yderligere er det som nævnt aftalt med forliget Tryghedom boligbeskatningen, at der ved lov fastsættes nye er-hvervsdækningsafgiftssatser, der under ét forsikrer ejere aferhvervsejendomme m.v. mod virkningen af de nye beskat-ningsgrundlag for dækningsafgift. Fastsættelsen af de nyesatser for erhvervsdækningsafgift sker med udgangspunkt isamme niveau som provenuet fra erhvervsdækningsafgifteni 2014, hvor der tages højde for ændringer i erhvervsdæ-kningsafgiftssatserne fra 2017 og frem. Dermed vil derfremadrettet tilvejebringes et provenu, der i overvejendegrad svarer til niveauet fra før, ejendomsvurderingerne blevfastlåst.

Lovforslaget har som konsekvens, at der i forhold til gæl-dende ret kommer nye beskatningsgrundlag for dækningsaf-gift to år senere. Dette skønnes isoleret set at indebære enlempelse af den samlede erhvervsdækningsafgift på ca. 200mio. kr. i 2020 og 2021.

Ejere af erhvervsejendomme m.v., der i dag betaler grund-skyld af en for høj vurdering, vil blive kompenseret fuldt udinkl. forrentning for de yderligere to år, hvor deres skattebe-taling er for høj, gennem tilbagebetalingsordningen.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige admini-strative konsekvenser for erhvervslivet.

De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurde-res ikke at være relevante.

5. Administrative konsekvenser for borgerneMed lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås en overgangsbe-

stemmelse indført, hvorefter ejere af ejerboliger, hvorpå deri perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der ville have med-ført en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15,i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede be-stemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, eller §88, stk. 3, kan anmode om først at blive beskattet af denneændring i indkomståret 2019.

Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulig-hed skal gælde i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-get en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra atvære en ejendom, der efter den tidligere gældende vurde-ringslov skulle vurderes i lige år som ejerbolig, til at være enejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslovskulle vurderes i ulige år som andre ejendomme eller om-vendt.

Den foreslåede overgangsbestemmelse har til formål atsikre, at lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerneaf ejerboliger i 2018 og 2019 foretages efter særlige regler,der medfører, at vurderingerne foretages som en videreførel-se af de allerede videreførte vurderinger med vurderingster-min den 1. oktober, ikke vil have negative konsekvenser forejendomsejere, der i 2018 har indrettet sig efter den gælden-de vurderingstermin pr. 1. september.

Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget eksempelvisom-, til- eller nybygning m.v., som er vurderet som færdig-bygget i perioden fra og med den 2. september 2018 til ogmed den 1. oktober 2018, vil kunne have indrettet sig efter,at de efter gældende ret først ville blive beskattet af om-, til-eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderetsom færdigbygget pr. 1. september 2018, jf. ejendomsværdi-skattelovens § 4 a, stk. 2.

Tilsvarende vil ejere af en ejerbolig, der i perioden fra ogmed den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018ændres, så den overgår til at være en erhvervsejendom m.v.,kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret førstville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i2019/2020, idet ejendommen ved vurderingsterminen eftergældende ret (1. september 2018) var en ejerbolig.

Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderings-terminen for ejerboliger i 2018 ændres til 1. oktober, jf. lov-forslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perio-den fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. ok-tober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderin-gen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive be-skattet af ændringen tidligere, end ejeren potentielt har ind-rettet sig efter.

Der er derfor behov for en overgangsbestemmelse, hvoref-ter ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-get en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsvær-dien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk.12-15, eller at ejendommen overgår fra at være en ejerboligtil at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, kan an-mode om ikke at blive beskattet af denne ændring i ind-komståret 2019, så de omfattede ejendomsejere stilles, somom vurderingsterminen var den 1. september.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil betyde, at deomfattede ejendomsejere selv vil skulle anmode Skattefor-valtningen om ikke at blive beskattet af den relevante æn-dring i indkomståret 2019. Det skønnes, at der vil være be-grænsede administrative konsekvenser for borgerne forbun-det hermed. Dette hænger sammen med, at det alene er bor-

22

gere, der ejer ejendomme, hvorpå der i perioden fra og medden 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 ersket en ændring, som vil skulle anmode om ikke at blive be-skattet af denne ændring i indkomståret 2019, hvis ejen-domsejeren vurderer, at det vil være en beskatningsmæssigfordel i den konkrete situation.

Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskat-tet af ændringen i indkomståret 2019, indgives til Skattefor-valtningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.

For ejere af ejendomme omfattet af den foreslåede over-gangsbestemmelse, hvor der er klaget over eller foretagetgenoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018,vil anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i ind-komståret 2019, efter forslaget skulle være modtaget afSkatteforvaltningen senest 3 måneder efter, den pågældendesag er endelig afsluttet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagemu-lighederne er udtømt eller hvor klage- eller ankefristen eroverskredet.

6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven-

ser.

7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring hen over fremsættelsen, dalovforslaget vedrører vurderingsåret 2018, og det derfor skalvære vedtaget inden udgangen af 2018. Lovforslaget er såle-des den 16. november 2018 sendt i høring med frist den 23.november 2018 hos følgende myndigheder og organisatio-ner m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesre-præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bo-ligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerheds-chefen i Skatteforvaltningen, Bygningsstyrelsen, CEPOS,Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsfor-ening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-domsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, DanskSkovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-vokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatil-synet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringssty-relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-ening, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-nans Danmark, Finans og Leasing, Finansiel Stabilitet, Fi-nanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-eningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsik-ringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, Geodata-styrelsen, Grundejernes Landsforening, Justitia, Kommuner-nes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Lands-foreningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten,Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale og Anlægs-fonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøstyrelsen, Nati-onalbanken, Naturstyrelsen, Parcelhusejernes Landsorgani-sation, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankesty-relsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsenfor Dataforsyning og Effektivisering, Tinglysningsretten,Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, Ungdomsboligrådet, Vur-deringsankenævnsforeningen og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør»Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regioner

De samlede provenumæssige konsekven-ser skønnes at udgøre et merprovenu eftertilbageløb på ca. 75 mio. kr. i 2018, ca.475 mio. kr. i 2019 og ca. 75 mio. kr. i2020.Ejendomsejere, der betaler skat af en forhøj vurdering, vil fortsætte hermed i yder-ligere to år. Merprovenuet, der opstår somfølge heraf, tilbagebetales imidlertid tilejendomsejerne inkl. et tillæg.Som en del af de provenumæssige konse-kvenser skønnes de kommunale ejen-domsskatter umiddelbart øget med ca.550 mio. kr. i 2019.

De samlede provenumæssige konse-kvenser skønnes at udgøre et mindre-provenu på ca. 825 mio. kr. efter tilba-geløb i 2021. Beløbet i 2021 ventes dogikke eksakt realiseret som følge af denye ejendomsskatteregler, der forventesat få virkning fra 2021.Som en del af de provenumæssige kon-sekvenser skønnes de kommunale ejen-domsskatter reduceret med ca. 1.250mio. kr. i 2021 (beløbet i 2021 ventesdog ikke eksakt realiseret).

Implementeringskonsekvenser forstat, kommuner og regioner

Den foreslåede videreførelse af vurderin-gerne med et år mere end hidtil forventet,dvs. i alt to år, og konsekvensændringer

Den foreslåede videreførelse af vurde-ringerne med et år mere end hidtil for-ventet, dvs. i alt to år, og konsekvens-

23

som følge heraf, vil medføre en genbereg-ning af de administrative omkostninger itilknytning hertil, som vil blive håndtereti forbindelse med fremadrettede bevil-lingslove. Eventuelle konsekvenser forkommunerne vil ligeledes blive afdækket.

ændringer som følge heraf, vil medføreen genberegning af de administrativeomkostninger i tilknytning hertil, somvil blive håndteret i forbindelse medfremadrettede bevillingslove. Eventuellekonsekvenser for kommunerne vil lige-ledes blive afdækket.

Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet

Ejere af erhvervsejendomme skønnes atopnå en lempelse af den samlede betalingaf grundskyld og erhvervsdækningsafgiftpå ca. 200 mio. kr. i 2020 og ca. 500 mio.kr. i 2021.

Ejere af erhvervsejendomme, der i dagbetaler grundskyld af en for høj vurde-ring, vil skulle vente i længere tid, førde nye vurderinger foretages. Ejerne vilimidlertid blive kompenseret igennemtilbagebetalingsordningen, når de nyevurderinger kommer.

Administrative konsekvenser for er-hvervslivet

Ingen af betydning. Ingen af betydning.

Administrative konsekvenser for bor-gerne

Ingen af betydning. Med lovforslagets § 3, nr. 15, foreslåsen overgangsordning, hvorefter ejere afejendomme, hvor der er sket ændringerpå ejendommen fra og med den 2. sep-tember 2018 til og med den 1. oktober2018, kan anmode om beskatning påsamme tidspunkt, som efter de gælden-de regler.

Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper forimplementering af erhvervsrettet EU-regulering/går videre end minimums-krav i EU-regulering

JA NEJX

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1Det foreslås, at »september« ændres til »januar« i en ræk-

ke bestemmelser i ejendomsvurderingsloven. Derved ændresvurderingsterminen fra 1. september til 1. januar.

Efter den foreslåede ændring vil der efter reglerne i ejen-domsvurderingsloven skulle foretages almindelige vurderin-ger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet forpr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendoms-vurderingsloven. Ændringen vil sammenholdt med de fore-slåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, medføre, atdet nye ejendomsvurderingssystem første gang skal anven-des ved de nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar2021.

Vurderingerne vil efter ændringen blive udsendt segment-vis fra 1. januar i vurderingsåret i takt med, at vurderingerneaf de enkelte ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter afejendomme vil eksempelvis kunne være sommerhuse, enfa-miliehuse og ejerlejligheder.

Vurderingerne vil efter forslaget, ligesom det er tilfældetefter gældende ret, skulle offentliggøres i overensstemmelsemed ejendomsvurderingslovens § 51, dvs. at Skatteforvalt-ningen vil skulle offentliggøre resultatet af den pågældendevurdering senest 2 måneder efter, at en vurdering er meddeltejendomsejeren.

Den segmentvise udsendelse vil bidrage til at sikre enbedre betjening af de enkelte boligejere, idet Skatteforvalt-ningen ikke skal håndtere vurderinger af 1,7 mio. ejerboligerpå samme tid, ligesom henvendelser fra boligejerne vil ind-komme løbende.

Til nr. 2Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foreta-

ges der almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år,

24

jf. dog lovens § 9. Vurderingerne foretages pr. 1. septemberi vurderingsåret, jf. 2. pkt.

Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 1, 2. pkt., at derindsættes en henvisning til de foreslåede overgangsregler i§§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat enhenvisning til de foreslåede særlige regler for vurderingerneaf ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendom-me m.v. i perioden 2018-2020, jf. lovforslagets § 1, nr.22-35.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i deforeslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerbo-liger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perio-den 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skul-le foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vilskulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter deforeslåede særlige regler vil vurderingerne skulle viderefø-res, således at første gang, der vil skulle foretages vurderin-ger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5, vilvære pr. 1. januar 2020, hvor der vil skulle foretages almin-delige vurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar2021 vil skulle foretages de første nye vurderinger af er-hvervsejendomme m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurde-ringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til deforeslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejen-domsvurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, atudgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der fore-tages almindelige vurderinger efter § 5, stk. 1, hvert andet årpr. 1. september i vurderingsåret, fraviges i årene 2018-2019for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 3Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages der

omvurdering pr. 1. september i året efter en almindelig vur-dering af en række ejendomme, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med ændringen til § 6, stk. 1, at der indsættesen henvisning til de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvis-ning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne afejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendommem.v. i perioden 2018-2020 i lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i §§87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020.Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle foretages efterde særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretagespr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de foreslåede ændringeraf §§ 87 og 88 vil de videreførte vurderinger skulle videre-føres, således at første gang, der vil skulle foretages omvur-deringer af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens §6, vil være pr. 1. januar 2021, hvor der vil skulle foretagesomvurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2022 vilskulle foretages de første nye omvurderinger af erhvervs-ejendomme m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurde-ringslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de fore-slåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendoms-vurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at ud-gangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foreta-ges omvurderinger efter § 6, stk. 1, pr. 1. september i åretefter en almindelig vurdering, fraviges i årene 2018-2019for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 4En række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven henvi-

ser til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslo-vens ikrafttræden. Bestemmelserne har til formål at fastsæt-te, hvad der i en række tilfælde skal ske i overgangen mel-lem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurde-ringssystem. At der henvises til vurderinger foretaget indenejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at det varforudsat, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem ogdet nye ejendomsvurderingssystem skulle ske ved ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås, at formuleringen »inden denne lovs ikraft-træden« ændres til »efter §§ 87 eller 88« i en række af ejen-domsvurderingslovens bestemmelser, så der fremover hen-vises til de foreslåede særlige bestemmelser, hvorefter vur-deringerne skal foretages i årene 2018-2019 for ejerboligerog 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede særlige regler vil de alleredevidereførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere afejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejereaf erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderingerefter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Det vil be-tyde, at der også efter ejendomsvurderingsloven vil skulleforetages vurderinger efter det gamle vurderingssystem i pe-rioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for er-hvervsejendomme m.v.

Som konsekvens heraf vil henvisningerne til vurderinger,der foretages inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædenikke længere være korrekte, idet de ikke længere vil henvisetil de første vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvur-deringssystem.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 21, stk. 2, § 69,§ 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 4, i ejendomsvur-deringsloven ændres, således at der henvises til den vurde-ring, der efter lovforslaget vil blive den sidste inden over-gangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidstforetagne vurdering eller omvurdering efter de foreslåede §§87 eller § 88.

Tilsvarende foreslås det at ændre henvisningerne i ejen-domsvurderingslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 2, 2.pkt., således at der henvises til den ansættelse, der efter lov-forslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye

25

ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne ansæt-telse efter de foreslåede §§ 87 eller 88.

Endelig indebærer den foreslåede ændring, at § 83, stk. 1,ændres, således at der henvises til de ejendomme, som ligeinden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem,dvs. efter de foreslåede §§ 87 eller 88 vurderes som land-brug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

Til nr. 5 og 6Efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., skal

tilbageregningen af vurderingerne efter ejendomsvurde-ringslovens §§ 38-43 foretages efter et prisindeks for ejen-domssalg, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 45-47. Prisin-dekset udarbejdes hvert år fra og med 2001 pr. 1. september,idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. ja-nuar, jf. 3. pkt.

Det foreslås med ændringerne af § 44, stk. 1, at prisindeksskal udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr.1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020. Det foreslåsdesuden, at prisindeks skal udarbejdes hvert år fra og med2020 pr. 1. januar.

Den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 5, vil inde-bære, at prisindeks skal udarbejdes den 1. oktober i stedetfor 1. september. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets§ 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der foretages vurderingerog omvurderinger efter særlige regler i de foreslåede §§ 87og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020.Dermed vil de allerede videreførte vurderinger skulle vide-reføres med yderligere to år. Efter de foreslåede §§ 87 og 88vil vurderingsterminen være den 1. oktober, indtil der pr. 1.januar 2020 foretages almindelige vurderinger af ejerboligerefter det nye ejendomsvurderingssystem, og indtil der pr. 1.januar 2021 foretages almindelige vurderinger af erhvervs-ejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære, at pris-indeks skal udarbejdes pr. 1. januar fra og med 2020. Forsla-get er en konsekvens af den foreslåede ændring af vurde-ringsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. I lovforslagets § 1,nr. 1, foreslås det således at ændre vurderingsterminen fraden 1. september til den 1. januar. Endvidere skal lovforsla-gets § 1, nr. 6, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.22-35, der på grund af den foreslåede videreførelse af vurde-ringerne med to yderligere år vil betyde, at vurderingstermi-nen først i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejen-domme m.v. vil være 1. januar.

De foreslåede ændringer i § 1, nr. 5 og 6, vil betyde, at dervil skulle udarbejdes to prisindeks i 2020, henholdsvis etprisindeks pr. 1. januar 2020 og et prisindeks pr. 1. oktober2020. Prisindekset pr. 1. januar 2020 skal bruges, når deførste almindelige vurderinger efter det nye ejendomsvurde-ringssystem foretages af ejerboliger, mens prisindekset pr. 1.oktober 2020, skal bruges, når der foretages omvurderingeraf erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2020 efter detgamle vurderingssystem.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vilalene ændre tidspunktet for, hvornår prisindekset skal udar-bejdes, dvs. hvilken periode prisindekset skal dække over,hvorimod metoden, der skal anvendes i forbindelse med ud-arbejdelsen af indekset, ikke foreslås ændret.

Til nr. 7 og 8Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65,

stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk.1, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75,stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 85 indeholder alle henvisninger tilvurderinger af ejerboliger i 2018. Henvisningerne har til for-mål at udpege den første vurdering af ejerboliger efter detnye ejendomsvurderingssystem, som efter den gældendeejendomsvurderingslov ville skulle foretages pr. 1. septem-ber 2018.

Tilsvarende indeholder ejendomsvurderingslovens § 64,stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 2, 1. pkt., tosteder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2.pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1.pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 henvisninger tilvurderinger af erhvervsejendomme m.v. i 2019. Henvisnin-gerne har til formål at udpege den første vurdering af er-hvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssy-stem, som efter ejendomsvurderingsloven ville skulle foreta-ges pr. 1. september 2019.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, vil de første nyevurderinger af ejerboliger imidlertid skulle foretages pr. 1.januar 2020. Tilsvarende vil de første nye vurderinger af er-hvervsejendomme m.v. efter lovforslagets § 1, nr. 1 og22-35, skulle foretages pr. 1. januar 2021.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 7, at de relevan-te henvisninger ændres, så der henvises til de første nye vur-deringer af ejerboliger foretaget efter det nye vurderingssy-stem i 2020 i stedet for 2018.

Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 8, at de re-levante henvisninger ændres, så der henvises til de førstenye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget efterdet nye vurderingssystem i 2021 i stedet for 2019.

Til nr. 9Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der tilby-

des kompensation efter tilbagebetalingsordningen til ejen-domsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller grund-skyld af et for højt beskatningsgrundlag. Tilbagebetalings-ordningen gælder fra og med skatter beregnet på grundlag af2011-vurderingen for ejerboliger henholdsvis 2012-vurde-ringen for erhvervsejendomme m.v., og indtil der foretagesnye vurderinger. Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk.2, nr. 8, gælder tilbagebetalingsordningen ikke, i det omfangejendommen ved en eller flere vurderinger for 2011-2017var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vur-deringslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvorejendommen var undtaget fra vurdering.

Efter den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, nr. 8, ændres2011-2017 til 2011-2020.

26

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2019. Efter de foreslåede særlige regler vil de alleredevidereførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere afejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejereaf erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderingerefter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Vurderin-gerne i 2018-2020 vil skulle foretages efter det gamle vurde-ringssystem og vil dermed skulle være omfattet af tilbagebe-talingsordningen.

Det foreslås på denne baggrund, at ejendomsvurderingslo-vens § 64, stk. 2, nr. 8, ændres, således at tilbagebetalings-ordningen ikke vil gælde for ejendomme, der ved en ellerflere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurderingefter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angården eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fravurdering.

Til nr. 10Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

1. pkt., henviser til omvurderinger foretaget inden ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden.

Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,1. pkt., har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis enejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurde-ring inden overgangen til det nye vurderingssystem.

At der i de nævnte bestemmelser henvises til omvurderin-ger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden,skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem ogdet nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulleske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås ved ændringerne af § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk.2, 1. pkt., at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden«ændres til »foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil dennelovs ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens §§87 og 88«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af ejendomsvur-deringslovens §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurde-ringer skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil fåden første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejen-domme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil betyde, at derinden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem bå-de vil være omvurderinger, der er foretaget i det gamle vur-deringssystem efter den tidligere gældende vurderingslov,og omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssy-stem efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslo-

vens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne tilomvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovensikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold tilformålet med bestemmelserne, idet de ikke vil henvise til al-le vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., så det forbestemmelserne fremover vil være afgørende, om ejendoms-værdien eller grundværdien er ændret ved en omvurderingforetaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88.Dermed sikres det, at bestemmelserne fortsat fastsætter,hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdiændres ved en omvurdering inden overgangen til det nyeejendomsvurderingssystem.

Til nr. 11I ejendomsvurderingslovens § 69 henvises der til de første

vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven.Bestemmelsen har til formål at bestemme, hvad der i en

række nærmere specificerede tilfælde skal ske, hvis noglenærmere specificerede omstændigheder er til stede ved denførste vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurde-ringssystem. At der henvises til de første vurderinger foreta-get efter ejendomsvurderingsloven skyldes, at skiftet mel-lem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurde-ringssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvur-deringslovens ikrafttræden.

Det foreslås med ændringen af § 69 at formuleringen »vedførste vurdering efter denne lov af en ejendom« ændres til »iforbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an-dre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurderingforetaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet deførste vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilskulle foretages efter det gamle vurderingssystem.

Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at vurde-ringsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 69, så det for bestemmelsen fremover vil væreden almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i ligeår, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, el-ler af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der vil være af-gørende, og det dermed fortsat vil være den første vurdering

27

efter det nye ejendomsvurderingssystem, der vil være afgø-rende.

Til nr. 12I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, henvises der til

almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden samt til den første vur-dering foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Bestem-melsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvisejendomme ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011og indtil den første vurdering efter det nye ejendomsvurde-ringssystem uafbrudt har været vurderet samlet, og disseejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nyeejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 70, stk. 1, atformuleringen »denne lovs ikrafttræden« ændres til »densidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88 i ejendoms-vurderingsloven«, og at formuleringen »første vurdering ef-ter denne lov« ændres til »den almindelige vurdering af ejer-boliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, el-ler af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye vurde-ringssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efterden tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der erforetaget efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurde-ringslovens §§ 87 og 88.

Det vil samtidig betyde, at den første vurdering foretagetefter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være envurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem,idet de vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skalforetages efter det gamle vurderingssystem. Som følge herafvil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efterejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrektehenvisning til den første vurdering, der foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 70, stk. 1, så det for bestemmelsen fremovervil være afgørende, om der er tale om ejendomme, som vedalmindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil densidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, uafbrudt harværet vurderet samlet, og om disse ejendomme også vedførste vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderings-system uændret vurderes samlet.

Til nr. 13I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, henvises der til

den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven af ejen-

domme som nævnt i § 70, stk. 1. Bestemmelsen har til for-mål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis der ved den førstevurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystemaf ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1, er sket ændringer iforhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget in-den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssy-stem.

Det foreslås med den foreslåede ændring af § 70, stk. 2, atformuleringen »ved første vurdering efter denne lov af ejen-domme som nævnt i stk. 1« ændres til »i forbindelse medden almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i ligeår pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurderingforetaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet deførste vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skalforetages efter det gamle vurderingssystem. Som følge herafvil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efterejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrektehenvisning til den første vurdering, der foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 70, stk. 2, så det for bestemmelsen fremovervil være afgørende, om der i forbindelse med den almindeli-ge vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. ja-nuar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andreejendomme pr. 1. januar 2021 er sket ændringer i forhold tilsidste vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller88.

Til nr. 14I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2.

pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, henvises der til den førstevurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsernehar til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samletvurdering af ejendomme ophører eller etableres ved denførste vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderings-system, eller hvis der sker visse nærmere specificerede æn-dringer i forhold til sidste vurdering foretaget inden ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, §71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, at formulerin-gen »ved første vurdering efter denne lov« ændres til »i for-bindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, somvurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andreejendomme pr. 1. januar 2021«.

28

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurderingforetaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet deførste vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skalforetages efter det gamle vurderingssystem. Som følge herafvil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efterejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrektehenvisning til den første vurdering, der foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og§ 72, stk. 4, så det for bestemmelserne fremover vil væreden almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i ligeår, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, el-ler af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.

Til nr. 15I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, henvises der til

den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslo-ven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skalske, hvis en samlet vurdering af ejendomme etableres vedden første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurde-ringssystem.

Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, atformuleringen »ved første vurdering foretaget efter dennelov« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurde-ring af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020,jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurderingforetaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet deførste vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skalforetages efter det gamle vurderingssystem. Som følge herafvil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efterejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrektehenvisning til den første vurdering, der foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 71, stk. 1, så det for bestemmelsen fremovervil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vur-deres i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslo-vens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der erafgørende.

Til nr. 16I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., henvises

der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven.Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske,hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører ved denførste vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderings-system.

Det foreslås med ændringen af § 71, stk. 2, 1. pkt., at for-muleringen »Ophører ved første vurdering foretaget efterdenne lov en samlet vurdering af ejendomme« ændres til»Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved vurderingaf ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §5, eller ved den almindelige vurdering af andre ejendommepr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejen-domsvurderingsloven ikke længere vil være en vurderingforetaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet deførste vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderings-lovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skalforetages efter det gamle vurderingssystem. Som følge herafvil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efterejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrektehenvisning til den første vurdering, der foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsenfremover vil være afgørende, om en samlet vurdering afejendomme ophører ved den almindelige vurdering af ejer-boliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejen-domsvurderingslovens § 5, eller ved den almindelige vurde-ring af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.

Til nr. 17I ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3,

henvises der til vurderinger foretaget inden ejendomsvurde-ringslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål atfastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering afejendomme er etableret eller ophørt, inden der foretagesvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med ændringerne i § 72, stk. 1-3, og § 73, stk.3, at indsætte formuleringen »eller i forbindelse med vurde-

29

ring efter §§ 87 og 88« efter »inden denne lovs ikrafttræ-den«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler iejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejen-domsvurderingssystem både vil være vurderinger, der erforetaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vur-deringer, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestem-melser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følgeheraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyl-destgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, så det for bestem-melsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurde-ring er ophørt eller etableret inden ejendomsvurderingslo-vens ikrafttræden eller i forbindelse med en vurdering fore-taget efter de foreslåede §§ 87 og 88. Dermed sikres det, atdet fortsat vil være afgørende, om en samlet vurdering erophørt eller etableret inden overgangen til det nye ejen-domsvurderingssystem.

Til nr. 18Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem mellem

den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre ogDet Konservative Folkeparti fra november 2016 blev det af-talt, at der indføres en tilbagebetalingsordning, der »skal sik-re, at de nuværende og tidligere ejendomsejere, der har be-talt ejendomsskatter af et for højt grundlag, får differencentilbage med procenttillæg«. Det fremgår endvidere af forli-get, at »tilbagebetaling sker med procenttillæg som ved ud-betaling af overskydende skat«. Hovedreglen ved behand-ling af overskydende skat er, at der i året efter indkomståret,som skatten vedrører, ydes et procenttillæg for tiden på 0,4pct., jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.

Tilbagebetalingsordningen er udmøntet i ejendomsvurde-ringsloven, hvor det i § 76, stk. 1, er fastsat, at der ved tilba-gebetaling ydes det samme procenttillæg, som gives ved til-bagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens §62, stk. 2. Procenttillægget gives med den sats, der var gæl-dende i det indkomstår, hvor vurderingen blev foretaget. Dersker ingen forrentning.

Tilbagebetalingsordningen fungerer på den måde, at denførste vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssy-stem sammenlignes med hver af de vurderinger og omvur-deringer, der har været gældende siden 2011/2012, og somhar dannet grundlag for beskatning. Viser sammenligningen,at der i et eller flere år er fastsat en lavere ejendomsværdiog/eller grundværdi end de vurderinger og omvurderinger,

der har været gældende siden 2011/2012, foretages en gen-beregning af ejendomsværdiskatten og grundskylden for deberørte år. Viser genberegningen, at der er betalt for meget iejendomsværdiskat og/eller grundskyld for de pågældendeår, beregnes der en kompensation for de pågældende år.

Tilbagebetalingsordningen gælder for ejerboliger (ejen-domsværdiskat og grundskyld) og for erhvervsejendommem.v. (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen gælder dogikke for landbrugsejendomme og skovejendomme, da der erfastsat en særlig fremskrivningsordning for produktionsjordtilhørende sådanne ejendomme.

Sammenligning foretages for ejerboligers vedkommendefor såvel ejendomsværdi som grundværdi for hver enkeltvurdering, hvor sammenligningen skal foretages. For andreejendomme foretages sammenligningen alene for grundvær-dien, jf. ejendomsvurderingslovens § 66, stk. 1.

Efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 1, skal der skeen genberegning af henholdsvis ejendomsværdiskat og kom-munal grundskyld, hvis sammenligningen viser, at den ejen-domsværdi og/eller grundværdi, som er ansat ved den al-mindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i lige år, i2018 efter reduktion med 20 pct. og tilbageregning er lavereend de tilsvarende værdier, der er ansat ved en eller flere afde vurderinger, der skal sammenlignes med, og som hardannet grundlag for beskatning i perioden 2011-2017. Denejendomsværdi eller grundværdi, som er ansat ved den al-mindelige vurdering af ejerboliger i 2018 eller i 2019 redu-ceres således med 20 pct., jf. forsigtighedsprincippet vedfastsættelse af beskatningsgrundlaget. Tilbageregningensker på skematisk vis efter ejendomsvurderingslovens §§44-47.

Det samme gælder for grundværdien ansat ved den almin-delige vurdering af ejendomme, der vurderes i ulige år, i2019. Her er der behov for at genberegne den kommunalegrundskyld.

Genberegningen skal for ejendomsværdiskattensvedkommende foretages for hvert af de år, hvor ejendoms-værdiskatten er beregnet på et grundlag, der er højere enddet, der er ansat ved den almindelige vurdering i 2018 tilba-geregnet til det eller de relevante år. Tilsvarende skal genbe-regningen af kommunal grundskyld for ejerboliger foretagesfor hvert af de år, hvor grundskylden er beregnet på etgrundlag, der er højere end den grundværdi, der er ansat vedvurderingen i 2018 tilbageregnet til det eller de relevante år.For andre ejendomme gælder det den grundværdi, der er an-sat ved vurderingen i 2019 tilbageregnet til det eller de rele-vante år.

Det foreslås med ændringen af § 76, stk. 1, at tilbagebeta-linger af kompensation vedrørende for meget betalte ejen-domsskatter, dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld, forren-tes fra og med året efter det år, som kompensationen er ud-regnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Detforeslås, at tilbagebetalinger af for meget betalte skatter skalforrentes med en skematisk sats på 6,2 pct. årligt omtrentsvarende til renteniveauet for tilbagebetaling af overskyden-de skat for personer.

30

Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 1, der udmøn-ter en del af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem,skal der ved tilbagebetaling alene ydes et procenttillæg éngang, men ingen forrentning.

Det har imidlertid ved indgåelse af ejendomsvurderings-og boligforligene været forudsat, at der skal ske forrentningaf tilbagebetalinger af for meget betalt ejendomsskat i formaf kompensation. I beregningen af provenuvirkningen af til-bagebetalingsordningen er det lagt til grund, at tilbagebeta-lingsbeløbene forrentes skematisk med 6,2 pct. pr. år i alleår efter indkomståret. Provenuvirkningen heraf for så vidtangår tilbagebetaling for perioden 2011-2018 er indarbejdeti den samlede reformøkonomi.

På denne baggrund foreslås det, at ejendomsvurderingslo-ven ændres, så der skal ske forrentning af beløb fra tilbage-betalingsordningen svarende til det forudsatte i forligetTryghed om boligbeskatningen. Der vil med forslaget tilgengæld ikke skulle ydes et procenttillæg, som tilfældet er iden gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurde-ringsloven.

Efter forslaget til § 76, stk. 1, vil kompensationsbeløbskulle forrentes med en skematisk rente på 6,2 pct., der til-skrives pr. påbegyndt kalenderår fra og med året efter det år,som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvortilbagebetalingen sker. Der vil med forslaget i udbetalings-året skulle tilskrives en rente for et helt år – uafhængigt af,hvornår i året udbetalingen vil ske.

Der vil med forslaget skulle ske forrentning med sammesats for såvel for meget betalt ejendomsværdiskat som formeget betalt grundskyld. Der vil med forslaget endvidereskulle ske forrentning med samme sats for for meget betaltgrundskyld for såvel fysiske personer som ikke-fysiske per-soner.

Der vil efter forslaget dermed ikke skulle ske forrentningaf tilbagebetalingerne efter ejendomsværdiskatteloven forkompensation vedrørende for meget betalt ejendomsværdi-skat og efter lov om kommunal ejendomsskat for kompensa-tion vedrørende for meget betalt grundskyld.

Den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. pr. påbegyndtår, svarer tilnærmelsesvist til den forrentning, der gælder foroverskydende skat for personer. Efter kildeskattelovens §62, stk. 3, 2. pkt., tilkommer der den skattepligtige en rentesvarende til renten efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven medtillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1.september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne da-to. For eksempelvis 2017 udgør rentesatsen efter § 7, stk. 2,i opkrævningsloven 0,1 pct. pr. påbegyndt måned. Det bety-der, at rentesatsen er 0,5 pct. pr. påbegyndt måned for tilba-gebetalinger, der skal forrentes for 2018, og for hele 20176,2 pct.

Med den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. årligt fortilbagebetalingerne vil der ikke være væsentlig forskel mel-lem den rente, som ejendomsejerne vil få, hvis der sker til-bagebetaling via tilbagebetalingsordningen i ejendomsvur-deringsloven, og den rente, de vil blive ydet ved en tilbage-

betaling efter en klagesag over en ejendomsvurdering er ble-vet afgjort i klagesystemet.

Til nr. 19I ejendomsvurderingslovens 77, stk. 2, 1. pkt., henvises til

vurderinger foretaget indtil ejendomsvurderingslovensikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvadder i forhold til tilbagebetalingsordningen skal ske, hvis an-dre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fraden 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden, er påkla-get, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktetfor udløbet af fristen for klage over den seneste almindeligevurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås med ændringen i § 77, stk. 2, 1. pkt., at ind-sætte formuleringen »eller efter §§ 87 og 88« efter »indendenne lovs ikrafttræden«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der fore-tages vurderinger og omvurderinger efter særlige reglerejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vilde allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, såle-des at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få denførste nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejen-domsvurderingssystem både vil være vurderinger, der erforetaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vur-deringer, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestem-melser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følgeheraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyl-destgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurde-ringslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsenfremover vil være afgørende, om andre vurderinger elleromvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 ogindtil lovens ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslo-vens §§ 87 og 88, er påklaget, og klagesagen ikke er ende-ligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klageover den seneste almindelige vurdering foretaget efter detgamle vurderingssystem.

Til nr. 20Efter ejendomsvurderingslovens § 10 ansættes der ikke

ejendomsværdier af en række ejendomme, herunder f.eks.landbrugsejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens §30, skovejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens §30, og erhvervsejendomme, hvoraf der på vurderingstids-punktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lovom kommunale ejendomsskat, og hvor der ikke skal foreta-ges fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1,bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf.ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at for ejen-domme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1,nr. 1-3, kan der på foranledning af ejer eller en anden med

31

interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendoms-værdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af boafgift, jf.lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Ansæt-telsen af ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr.den senest forudgående almindelige vurdering af ejendom-me af den pågældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtilden førstkommende almindelige vurdering af ejendomme afden pågældende kategori.

Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, udgør værdi-en af boliger beboet af ejere ved ansættelse af ejendomsvær-dier efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, for land-brugs- og skovejendomme et beløb svarende til den ejen-domsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingslovens §30.

For en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvur-deringslovens § 11, stk. 1, betales et gebyr, som udgør etgrundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleresefter personskattelovens § 20, jf. ejendomsvurderingslovens§ 11, stk. 3.

Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i ejendomsvurde-ringslovens § 81, hvorefter anmodning om vurdering efter §11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurde-ring for ejendommen pr. 1. januar 2021.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at ændre ejen-domsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede viderefør-te vurderinger videreføres, således at de første vurderingerforetages efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejerbo-liger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Ændrin-gerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil have som konse-kvens, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboligerog perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vilskulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimodvurderingerne foretaget herefter vil skulle foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Ansættelser af ejendomsværdier efter ejendomsvurde-ringslovens § 11 knytter sig til det nye ejendomsvurderings-system. Det betyder, at der først vil kunne foretages ansæt-telser efter § 11, når der foretages vurderinger efter det nyeejendomsvurderingssystem. Som følge af den foreslåede vi-dereførelse af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1,nr. 22-35, foreslås det derfor, at muligheden for at anmodeom en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurde-ringslovens § 11 suspenderes indtil det tidspunkt, hvor derførste gang foreligger en vurdering af den pågældende ejen-dom foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, dvs.1. januar 2021. I overensstemmelse med ejendomsvurde-ringslovens § 81, stk. 3, vil vurderingerne foretaget efter dentidligere gældende vurderingslov gælde indtil dette tids-punkt.

Ændringen vil eksempelvis medføre, at ejeren af en ejen-dom omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, derønskes overdraget til ejerens barn, vil kunne anmode om enansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-vens § 11, når den nye vurdering pr. 1. januar 2021 forelig-ger, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Ejeren af en sådan ejendom, der eksempelvis ønskes over-draget til ejerens barn pr. 1. april 2020 vil imidlertid efterden foreslåede ændring ikke kunne anmode om en ansættel-se af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §11, idet der på dette tidspunkt ikke vil foreligge en vurde-ring foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, jf.lovforslagets § 1, nr. 22-35. For en sådan ejendom vil derimidlertid efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvur-deringslovens §§ 87 og 88, foreligge en vurdering, herunderen ansættelse af ejendomsværdien, foretaget efter det gamleejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,som vil kunne danne grundlag for værdiansættelse af ejen-dommen.

Til nr. 21Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den gen-

nemsnitlige hektarpris for landbrugs- og skovejendommeberegnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelseaf grundværdien, der er foretaget for de pågældende arealerefter ejendomsvurderingslovens § 87.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 87 foretages der al-mindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2018af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderings-lovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, ogsom ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås med ændringen af § 82, stk. 2, at formulerin-gen »efter § 87« ændres til »efter § 88«. Dermed vil derhenvises til de nye overgangsregler for vurderinger i perio-den 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at ejendomsvur-deringslovens §§ 87 og 88 ændres, så de vurderinger, der ervidereførte vurderinger fra henholdsvis 2011 (for ejerboli-ger) og 2012 (for erhvervsejendomme) videreføres frem tilhenholdsvis 2020 og 2021.

Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 22-35, vil overgangsreglerne for vurderinger iperioden 2018-2020 for erhvervsejendomme befinde sig i §88.

Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til dengældende overgangsbestemmelse i ejendomsvurderingslo-vens § 87 erstattes af en henvisning til den foreslåede æn-drede overgangsbestemmelse for erhvervsejendomme, hvor-efter de allerede videreførte vurderinger skal videreføresmed yderligere to år (§ 88).

Til nr. 22-28Som en del af udmøntningen af forliget om et nyt ejen-

domsvurderingssystem er ejendomsvurderingsloven trådt ikraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretagesnye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven afejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reg-lerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det

32

indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreførtuændret siden da, medmindre der har foreligget en omvur-deringsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig,at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til hen-holdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendom-me m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurde-ringsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurde-ringer videreføres med yderligere to år, hvorved de videre-førte vurderinger vil skulle foretages efter særlige over-gangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efterejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingslovens § 87 indeholder overgangsbe-stemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerneskal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssy-stem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvur-deringslovens § 87 er udformet med det udgangspunkt, atder ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. sep-tember 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. septem-ber 2019.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, foretages deralmindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurde-ringslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger,og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september2018 efter § 5 i denne lov. Vurderingen foretages i form afvidereførelse af den seneste af følgende ansættelser foreta-get inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dogstk. 4:1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2012.2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i

nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lovved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved om-vurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af §43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af27. december 2014.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-ter § 4 i nævnte lov.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget aftold- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,af Landsskatteretten eller af domstolene.

5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medføraf skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, inævnte lov.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1,ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejen-domme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter §1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017, i 2018 og 2019 foretages efter reglerne i ejen-domsvurderingslovens § 87, stk. 2-5.

Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurde-ringer videreføres med yderligere to år frem til 2020.

Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-lov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, vil således efterforslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler istk. 2-5 for vurderinger af disse ejendomme i 2018 og 2019.De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne afejerboliger i disse år skal foretages efter reglerne i den tidli-gere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse årsåledes vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gæl-dende vurderingslov og dermed i det gamle vurderingssy-stem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategori-sering af ejerboliger, som er defineret i § 1, 4. pkt., i den tid-ligere gældende vurderingslov og nærmere specificeret i dentidligere gældende bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007,der er relevant for bestemmelsen.

Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter derforetages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 afejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efterdet foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1.pkt. ske ved videreførelse af den seneste af følgende ansæt-telser, jf. dog de foreslåede stk. 3 og 6:1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2011.2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør

af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-ber 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr.1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. ok-tober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lovnr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurderingpr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattetved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-ter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget aftold- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,Landsskatteretten eller domstolene.

5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen afegen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretlov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017.

Vurderingen skal således som hovedregel ske ved en vide-reførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober2011. Er der senere foretaget en omvurdering af ejendom-men, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende,er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering.

33

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, ergenoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltnin-gen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørel-ser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skattefor-valtningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatte-retten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16 og en-delig afgørelser truffet af domstolene.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, foretages deromvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2018 opfyl-der betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurde-ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013. Omvurderingen foretages efter reg-lerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderin-gen betragtes som en almindelig vurdering.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 1.pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 1. pkt.,udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 skal foreta-ges omvurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåedestk. 1, såfremt betingelserne efter den tidligere gældende § 3i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.

Som følge af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybyg-ninger m.v., forslaget til ophævelse heraf, jf. lovforslagets §3, nr. 7 og 9, og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningenaf beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudtmed to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger, vilomvurderinger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme, der efterden tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ligeår som ejerboliger, i mange tilfælde ikke skulle anvendessom beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatteneller grundskylden.

For så vidt angår ejendomsværdiskatten, skyldes dette, atden foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2 og 3, som først træder i kraft den 1. januar 2020, jf.lovforslagets § 13, stk. 2, vil betyde, at en ejer af en ejen-dom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i2019, inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybyg-ningen m.v. i 2020. I 2019 vil ejeren dermed blive ejen-domsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for 2018(uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2020 vil ejeren ef-ter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive be-skattet af vurderingen for 2020. Omvurderingen i 2019 vildermed ikke få skattemæssig betydning for ejendomsværdi-skatten af disse ejendomme.

For så vidt angår grundskylden, vil den i lovforslagets §12 foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2019af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-lov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, som udgangs-punkt ikke vil danne grundlag for beregning af grundskyld. I2020 vil grundlaget for beskatningen således være vurderin-

gen i 2018, mens beskatningsgrundlaget i 2021 vil være vur-deringen i 2020, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidli-gere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år somejerboliger, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i vis-se tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der påen ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslovskulle vurderes i lige år som ejerboliger, i perioden fra ogmed den 2. oktober 2018 til og med den 1. oktober 2019foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gælden-de vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til-eller nybygning m.v., der er omfattet af ejendomsværdiskat-telovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2019 foretagesomvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gæl-dende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboli-ger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidlige-re gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens§ 87, stk. 2, 2. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blivestk. 3, 2. pkt., således, at omvurdering foretaget pr. 1. okto-ber 2019, jf. det foreslåede 1. pkt., og pr. 1. oktober 2020, jf.det foreslåede 4. pkt., ligesom omvurdering foretaget pr. 1.oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidli-gere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermedskulle foretages i det gamle vurderingssystem, og oplysnin-ger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nyeejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Skattefor-valtningen vil derfor ikke være forpligtet til ved omvurde-ringerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gæl-dende vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i detnye plandataregister, billedmateriale indhentet til brug fordet nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske da-tapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurde-ringerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gæl-dende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for op-lysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test afsystemet.

For at følge den hidtidige systematik, foretages der fra ogmed 2018 igen alene almindelige vurderinger hvert andet årved videreførelse af vurderingerne, medmindre der forelig-ger en omvurderingsgrund. I så fald vil omvurderingen væreat anse som en almindelig vurdering og erstatte den videre-førte vurdering. Det foreslås derfor at ændre ejendomsvur-deringslovens § 87, stk. 2, 3. pkt., der efter forslagets § 1, nr.22, vil blive stk. 3, 3. pkt., så det tydeliggøres, at omvurde-ringen foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. oktober 2020 vilvære en almindelig vurdering. Modsat vil omvurderingen pr.1. oktober 2019 ikke være en almindelig vurdering. Detskyldes, at denne omvurdering ikke foretages og i stedet foren almindelig vurdering pr. 1. oktober 2019, men foretagespå grund af en ændring, der er sket i et som udgangspunktvurderingsfrit år. Omvurderingerne pr. 1. oktober 2019 skalsåledes i lighed med de omvurderinger, der indtil nu er fore-taget i vurderingsfrie år, foretages i niveauet for seneste al-mindelige vurdering, dvs. i 2018-niveau.

34

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., fore-tages der uanset ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 vurde-ring pr. 1. september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober2018 omvurderes efter 1. pkt.

Bestemmelsens formål er at bidrage til at sikre, at ejen-domme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter reglerne iden tidligere gældende vurderingslov, vurderes efter regler-ne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, såle-des at alle ejendomme efter vurderingen pr. 1. september2019 har modtaget en afgørelse efter ejendomsvurderingslo-ven, hvis de skal vurderes.

Bestemmelsen anses ikke for nødvendig, da de ejendom-me, der ikke vil modtage en almindelig vurdering efter ejen-domsvurderingslovens § 5, pr. 1. januar 2020, vil modtageen almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens §5. pr. 1. januar 2021 eller en omvurdering i 2021 efter ejen-domsvurderingslovens § 6, fordi ejendommen eksempelvishar ændret anvendelse fra at være en erhvervsejendom m.v.til at være en ejerbolig, der vurderes i lige år efter ejendoms-vurderingsloven.

Det foreslås derfor, at affatte ejendomsvurderingslovens §87, stk. 2, 4. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, bliver stk.3, 4. pkt., således at der af ejendomme, der skulle vurderes ilige år som ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., i den tidligere gæl-dende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikkeved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbo-lig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, foretages enalmindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i detforeslåede stk. 2.

For at det altid er den seneste vurdering, der videreføres,foreslås det samtidig, at der indsættes et 5. pkt., hvor detfastlægges, at er der for ejendomme omfattet af det foreslåe-de 4. pkt., foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 ellerpr. 1. oktober 2019, videreføres dog den seneste af sådanneansættelser.

For at der ved vurderingerne for 2020 af ejendomme somnævnt i de foreslåede 4. og 5. pkt. tages højde for ændringer,der er sket vedrørende ejendommen i perioden fra og medden 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, foreslåsdet herudover, at der indsættes et 6. pkt., hvor det fastlæg-ges, at er der på ejendomme omfattet af de foreslåede 4. og5. pkt. sket ændringer i perioden fra og med den 2. oktober2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have medført,at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr.1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 oglov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der omvurdering pr.1. oktober 2020 efter reglerne i det foreslåede § 87, 1. pkt.

Efter de foreslåede 4.-6. pkt. vil der således skulle foreta-ges almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendom-me, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev vur-

deret i lige år, men som ikke skal vurderes pr. 1. januar 2020efter det nye ejendomsvurderingssystem, ved en videreførel-se af den seneste almindelige vurdering, eller omvurdering,hvor der i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til ogmed den 1. oktober 2020 er indtruffet en omvurderings-grund omfattet af § 3 i den tidligere gældende vurderings-lov.

Hermed sikres det, at der for alle ejendomme foretages al-mindelige vurderinger hvert andet år.

Omvurderingen pr. 1. oktober 2020, vil efter forslagets li-gesom omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og omvurderin-gen pr. 1. oktober 2019, som nævnt i det foreslåede 1. pkt.,skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vur-deringslov, hvilket betyder at omvurderingen vil skulle fore-tages i det gamle vurderingssystem.

En afledt konsekvens af at ejendomme vurderes efter reg-lerne i den tidligere gældende vurderingslov, kan være, atejendommen vurderes som en ejerbolig, selvom den efterejendomsvurderingsloven er en erhvervsejendom m.v. Bag-grunden er forskellen mellem, hvilke ejendomme der varejerboliger efter den tidligere gældende vurderingslov, oghvilke ejendomme der er ejerboliger efter ejendomsvurde-ringsloven. Ejendommen vil hermed være at betragte somen ejerbolig frem til 2021, selvom den ikke opfylder kriteri-erne for at være en ejerbolig, der skal vurderes i lige år efterejendomsvurderingslovens § 4.

De foreslåede ændringer i 4.-6. pkt. er nødvendige for, atejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at væreejerboliger i det gamle vurderingssystem til at være er-hvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssy-stem, får en vurdering eller omvurdering pr. 1. oktober 2020efter det gamle vurderingssystem, dvs. for at disse ejendom-me får en almindelig vurdering for 2020, eftersom de ikkevil få en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås desuden, at der indsættes et 7. pkt., hvorefterder ikke foretages omvurdering efter ejendomsvurderingslo-vens § 6 pr. 1. januar 2020 af ejendomme omfattet af deforeslåede 4.-6. pkt.

Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der pr. 1. januar2020 foretages omvurdering af ejendomme, der vurderes iulige år.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, atfor ejendomme omfattet af det foreslåede 4. pkt., vil det ikkevære muligt at foretage omvurderinger efter det nye ejen-domsvurderingssystem pr. 1. januar 2020, jf. det foreslåedestk. 1., hvorfor det foreslås at suspendere omvurderingerneefter ejendomsvurderingslovens § 6 af ejendomme, der efter§ 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering aflandets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. decem-ber 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger,men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderessom en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

35

Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændreden hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.

Samtidig foreslås det, at ændre henvisningen fra 2012 til2011 i stk. 3 der bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvens-ændring i forhold til at ejendomsvurderingslovens § 87 efterdet foreslåede stk. 1 omfatter ejendomme, der efter den tidli-gere gældende vurderingslov er vurderet i lige år som ejer-boliger, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i deforeslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1.oktober 2011. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejen-domme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil væ-re vurderet i samme prisniveau.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5 vil vurderin-ger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne på-klages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskiltemeddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foreta-ges pr. 1. september 2019 efter § 5. Behandling af klagerover vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget skepå baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1,nr. 42, foreslås det at ophæve stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og6, og i stedet indsætte et nyt stk. 5, som affattes således, atde rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26.december 2013 og udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gæl-dende vurderingslov, skulle vurderes i lige år som ejerboli-ger, videreføres.

Det foreslås således, at ansættelser af ejendomsværdier oggrundværdier ved vurderinger som nævnt i de foreslåedestk. 2-3 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med500.000 kr. samt af grundværdien til og med 100.000 kr. ogmed 2,5 pct. for den del af vurderinger, der ligger over denævnte beløb. De beregnede nedsættelser efter det foreslåe-de 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormedejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimaltmed 12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormedgrundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi ef-ter § 33 i den tidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017, eller efter anden lovgivning fordeles nedsættel-sen efter det foreslåede 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.

Vurderingerne i de foreslåede stk. 2-3 – dvs. de viderefør-te vurderinger fra 2011 eller senere og de omvurderinger,der foretages pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr.1. oktober 2020 – vil efter forslaget således skulle nedsættesmed 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. ogmed 5 pct. af grundværdien til og med 100.000 kr. Den delaf ejendomsværdien henholdsvis grundværdien, der liggerover disse grænser, vil skulle nedsættes med 2,5 pct., jf. detforeslåede 1. pkt.

Herudover vil de nævnte vurderinger efter forslaget skullenedsættes med 2,5 pct. af henholdsvis ejendomsværdien til

og med 500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000kr. Dette ekstra nedslag aftrappes efter forslaget for ejen-domsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdierover 150.000 kr. Aftrapningen vil skulle ske trinvist i taktmed stigende ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, såle-des at det ekstra nedslag i ejendomsværdien vil være helt af-trappet, når denne overstiger 1,25 mio. kr., og for grundvær-dien, når denne overstiger 250.000 kr.

I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdiskal fordeles efter bestemmelserne i den tidligere gældendevurderingslov eller efter anden lovgivning, foreslås det, atnedslaget fordeles forholdsmæssigt af ejendomsværdi oggrundværdi. Det skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor enejerbolig indeholder to selvstændige lejligheder. Den samle-de ejendomsværdi og grundværdi fordeles i sådanne tilfældepå de to lejligheder. Nedslaget vil skulle beregnes på grund-lag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i 2011-niveau) før nedrunding.

Til nr. 29-35Som en del af udmøntningen af forliget er ejendomsvurde-

ringsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lovskal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendoms-vurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejen-domme m.v. i 2019.

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reg-lerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Detindebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreførtuændret siden da, medmindre der har foreligget en omvur-deringsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig,at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til hen-holdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendom-me m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurde-ringsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurde-ringer videreføres med yderligere to år, hvorved de videre-førte vurderinger vil skulle foretages efter særlige over-gangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efterejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingslovens § 88 indeholder overgangsbe-stemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerneskal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssy-stem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvur-deringslovens § 88 er udformet med det udgangspunkt, atder ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. sep-tember 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. septem-ber 2019.

Efter ejendomsvurderingslovens § 88 foretages almindeligvurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som er vurde-ret som ejerboliger på tidspunktet for denne lovs ikrafttræ-den, og som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efterdenne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse afden seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4:1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2011.

36

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 inævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lovved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved om-vurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, inævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. decem-ber 2014.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-ter § 4 i nævnte lov.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget aftold- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,af Landsskatteretten eller af domstolene.

5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medføraf skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, inævnte lov.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1,ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejen-domme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendom-me, jf. § 1, 3. pkt., efter de tidligere gældende regler i lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, i 2018-2020 foretagesefter reglerne i stk. 2-5.

Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurde-ringer videreføres med yderligere to år frem til 2021.

Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-lov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil så-ledes efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede sær-lige regler for vurderinger af disse ejendomme i 2018-2020.De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne afandre ejendomme i disse år skal foretages efter reglerne iden tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne idisse år således vil skulle foretages efter reglerne i den tidli-gere gældende vurderingslov og dermed i det gældende vur-deringssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovskategorisering af andre ejendomme, som er defineret i § 1,4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og nærmerespecificeret i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814af 26. juni 2007, der er relevant for bestemmelsen.

Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter derforetages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr.1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af det foreslåedestk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurderingefter det foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den sene-ste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 6:1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2012.2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør

af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-ber 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr.1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretagetpr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattetved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved om-

vurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2,som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019,medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.oktober 2018 i medfør af stk. 3.

4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-ter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering aflandets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget afSkatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, afLandsskatteretten eller af domstolene.

6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen afegen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017.

Vurderingerne skal således som hovedregel ske ved en vi-dereførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. okto-ber 2012. Er der senere foretaget en omvurdering af ejen-dommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lig-nende, er det denne senere vurdering, der videreføres somen 2018 og/eller en 2019-vurdering.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, ergenoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltnin-gen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørel-ser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skattefor-valtningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatte-retten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og en-delig afgørelser truffet af domstolene.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 1.pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udvides således, at der også pr.1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 skal foretages om-vurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåedes stk. 1,såfremt betingelserne efter § 3 i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der således foreta-ges omvurdering af ejendomme, der efter den tidligere gæl-dende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andreejendomme, der pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 ogpr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering,jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Da de almindelige vurderinger, der foretages af ejendom-me, som efter den tidligere gældende vurderingslov skullevurderes i ulige år som andre ejendomme, pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019 sker ved en videreførelse af al-lerede eksisterende vurderinger, er det nødvendigt pr. 1. ok-tober 2018 og pr. 1. oktober 2019 at foretage en omvurde-ring af sådanne ejendomme, som er nyopført siden den vur-dering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2017, henholdsvis

37

pr. 1. oktober 2018, eller som siden da er ændret, så betin-gelserne for omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der isådanne tilfælde ellers ikke vil være en relevant vurdering atvidereføre.

Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af ejendomme,der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurde-res i ulige år som andre ejendomme, vil i mange tilfælde ik-ke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverkenejendomsværdiskatten eller grundskylden.

Dette er en følge af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, hvor detforeslås at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller ny-bygninger m.v., og lovforslagets § 12, hvorefter fremryknin-gen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås ud-skudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderin-ger.

For så vidt angår ejendomsværdiskatten skyldes dette, atden foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2 og 3, der har virkning fra 1. januar 2021, jf. lovfor-slagets § 13, stk. 3, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvorder er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vur-deres som færdigbygget ved omvurderingen i 2020, indenophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, førstville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i2021. I 2020 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskat-tet på baggrund af vurderingen for 2019 (uden om-, til- ellernybygningen m.v.). I 2021 vil ejeren efter den foreslåedeophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderin-gen for 2021. Omvurderingen i 2020 vil dermed ikke fåskattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disseejendomme.

For så vidt angår grundskylden vil den i lovforslagets § 12foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2020af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings-lov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, somudgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning afgrundskyld. I 2021 vil grundlaget for beskatningen såledesvære vurderingen i 2019, mens beskatningsgrundlaget i2022 vil være vurderingen i 2021, jf. bemærkningerne tillovforslagets § 12.

Omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der ef-ter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes iulige år som andre ejendomme, vil dog skulle udgøre be-skatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis væretilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gæl-dende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andreejendomme, i perioden fra og med den 2. oktober 2019 tilog med den 1. oktober 2020 foreligger en omvurderings-grund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, derikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., derer omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2020 foretagesomvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gæl-dende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre

ejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efterden tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens§ 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., således at om-vurdering foretaget pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober2020, ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vilskulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vur-deringslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages idet gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommeri forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderings-system vil ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derforikke være forpligtet til ved omvurderingerne, der skal fore-tages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov,at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister,billedmateriale indhentet til brug for det nye ejendomsvur-deringssystem eller nye geografiske datapunkter. Skattefor-valtningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skalforetages efter reglerne i den tidligere gældende vurderings-lov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der ind-sendes i forbindelse med eventuel test af systemet.

Da omvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober2019, foretages på baggrund af almindelige vurderinger,præciseres det i stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt. at om-vurdering foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober2019, betragtes som almindelige vurderinger med den følge,at omvurderingerne videreføres på samme måde som almin-delige vurderinger. Det vil sige, at det fremover er den på-gældende omvurdering, der vil skulle videreføres efter reg-lerne i det foreslåede stk. 2.

For at komme tilbage i den gamle systematik med almin-delige vurderinger hvert andet år, foretages der efter 2019igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved vide-reførte vurderinger og omvurderinger i det mellemliggendeår, såfremt der foreligger en omvurderingsgrund. Omvurde-ring foretaget pr. 1. oktober 2020 vil derfor ikke skulle be-tragtes som en almindelig vurdering.

Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændreden hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.

Samtidig foreslås det at ændre henvisningen fra 2011 til2012 i den foreslåede stk. 3, der bliver stk. 4. Ændringen eren konsekvens af, at ejendomsvurderingslovens § 88 efterdet foreslåede stk. 1, omfatter ejendomme, der efter den tid-ligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år somandre ejendomme, hvorfor vurderinger og ansættelser somnævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforhol-dene pr. 1. oktober 2012. Forslaget skal bidrage til at sikre,at alle ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videre-ført, vil være vurderet i samme prisniveau.

Det foreslås endvidere at stk. 4, der bliver stk. 5, affattessåledes, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr.1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, derefter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes iulige år som andre ejendomme videreføres.

Det foreslås således, at for beboelsesejendomme med me-re end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurde-ringer som nævnt i de foreslåede stk. 1-4 med 2,5 pct.

38

Rabatten vil skulle gives til alle ejendomme af den pågæl-dende type uanset ejerforhold i form af en nedsættelse afgrundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen skal gives fra ogmed vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, derpå dette tidspunkt er ansat for den pågældende ejendom, jf.den tidligere gældende vurderingslovs § 43, stk. 4, som af-fattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014. Foretages deren senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsæt-telsen i stedet i denne ansættelse.

Endelig foreslås det, at stk. 6 ophæves.Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 5, vil vurderin-

ger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne på-klages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskiltemeddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foreta-ges pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandlingaf klager over vurderinger og omvurderinger skal efter for-slaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Stk. 5 vil efter lovforslagets § 1, nr. 29, blive stk. 6.Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1,

nr. 42, ophæves stk. 6.

Til nr. 36Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., kan

de videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter den tidli-gere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, påklagessenest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelel-ser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af denførste almindelige vurdering af den pågældende ejendom ef-ter ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 1. pkt., at kla-geadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfattealmindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr.1. oktober 2020 efter den foreslåede ændring i § 87, stk. 2,og stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28, af ejendom-me, der skulle vurderes i lige år som ejerbolig efter reglernei den tidligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreførede allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idetdet har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderingerklar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for er-hvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværendevurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) medden følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter sær-lige regler.

Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i §89, stk. 1, 1. pkt., tilpasses videreførelsen af vurderingernemed yderligere to år, således at den gældende klageadgangfor ejerboliger i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1.pkt., udvides til også at omfatte de almindelige vurderinger

af ejerboliger, der efter forslaget til § 87, stk. 2, skal foreta-ges pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 ved en videre-førelse af de videreførte vurderinger.

Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af ejer-boliger, som efter forslaget til § 87, stk. 2, jf. lovforslagets §1, nr. 22-28, foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober2020, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af desærskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes iforlængelse af den første almindelige vurdering, der foreta-ges efter det nye vurderingssystem.

Til nr. 37Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst

kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurde-ringer, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påkla-ges i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 2. pkt., at devidereførte vurderinger af ejerboliger og af andre ejendom-me tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3måneder frem.

Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en ud-skydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurde-ringer, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påkla-ges i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For med-delelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3måneders fristen fra den 1. januar 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overens-stemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbe-skatningen om, at klager over de videreførte vurderingerskal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-handling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedta-get i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingslo-ven.

Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for ad-gangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilkeder udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. decem-ber 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt medden nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1.januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovfor-slagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over denye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse afdisse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020,hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. decem-ber 2019.

Til nr. 38Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 1, hvor-

af det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anven-delse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truf-fet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller dom-stolene.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligtat påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurde-

39

ring, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten ellerdomstolene allerede har truffet afgørelse om.

Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vur-deringsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allere-de har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vilsåledes ikke medføre en begrænsning af den almindeligeklageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil væremuligt at klage over en den samme ansættelse to gange.

Til nr. 39Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1.

pkt., at de videreførte vurderinger af andre ejendomme, somefter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1.oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, kan påklages senest 3måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af dis-se vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første al-mindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 iejendomsvurderingsloven.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 1. pkt., at kla-geadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfattealmindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr.1. oktober 2019 efter den foreslåede ændring bestemmelse i§ 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, af ejendomme,der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efterreglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreførede allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idetdet har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderingerklar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for er-hvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværendevurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) medden følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter sær-lige regler.

Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i §89, stk. 2, 1. pkt., tilpasses en videreførelse af vurderingernemed yderligere to år, således at den gældende klageadgangfor erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens §89, stk. 2, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindeligevurderinger af erhvervsejendomme m.v., der efter forslagettil § 88, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.oktober 2019 ved en videreførelse af de videreførte vurde-ringer.

Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af er-hvervsejendomme m.v., som efter forslaget til § 88, stk. 2,jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, foretages pr. 1. oktober 2018og 1. oktober 2019, kan påklages senest 3 måneder fra mod-tagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger,der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurde-ring, der foretages efter det nye vurderingssystem.

Til nr. 40

Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligstkunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurde-ringer, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påkla-ges i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 2. pkt., at devidereførte vurderinger af andre ejendomme tidligst kan på-klages fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.

Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en ud-skydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurde-ringer, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påkla-ges i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For med-delelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3måneders fristen fra den 1. januar 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overens-stemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbe-skatningen om, at klager over de videreførte vurderingerskal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-handling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedta-get i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingslo-ven.

Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for ad-gangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilkeder udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. decem-ber 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt medden nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1.januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovfor-slagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over denye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse afdisse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020,hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. decem-ber 2019.

Til nr. 41Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 2, hvor-

af det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anven-delse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truf-fet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller dom-stolene.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligtat påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurde-ring, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten ellerdomstolene har truffet afgørelse om.

Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vur-deringsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allere-de har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vilsåledes ikke medføre en begrænsning af den almindeligeklageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil væremuligt at klage over en den samme ansættelse to gange.

Til nr. 42Det foreslås at indsætte et stk. 4 i ejendomsvurderingslo-

vens § 89, hvorefter omvurderinger foretaget efter forslagettil ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 og § 88, stk. 3, kan

40

påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, jf. 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87og 88, så der vil skulle foretages visse omvurderinger i pe-rioden inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssy-stem.

Efter forslaget til § 87, stk. 3, 1. pkt., vil der således skulleforetages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidli-gere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år somejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018 og/eller pr. 1. okto-ber 2019 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. regler-ne i den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 22-35. Desuden vil der efter det foreslåede § 87,stk. 3, 6. pkt., skulle foretages omvurderinger af ejendom-me, der efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslovskulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke vedvurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig ilige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis der på ejen-dommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til ogmed den 1. oktober 2020 er sket en ændring, der ville havemedført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvur-dering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende vur-deringslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Ligeledes vil der efter forslaget til de nye § 88, stk. 3,skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter dentidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige årsom ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne foromvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3,jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Idet der som en konsekvens af den foreslåede videreførel-se af vurderingerne med yderligere to år således vil skulleforetages yderligere omvurderinger af både ejerboliger ogerhvervsejendomme m.v. efter det gamle vurderingssystem,foreslås der en klageadgang for de yderligere omvurderin-ger, der efter de foreslåede ændringer vil skulle foretages.Efter den foreslåede bestemmelse vil omvurderinger foreta-get efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3,og § 88, stk. 3, derfor kunne påklages inden for fristerne iskatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger og pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019 af erhvervsejendomme m.v., vilefter forslaget være senest den 1. juli i året efter vurderings-året. jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt.

For omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2020 af er-hvervsejendomme m.v. og omvurderinger foretaget efter detforeslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., vil klagefristen efter forslagetvære senest 3 måneder efter særskilt meddelelse af omvur-dering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skat-teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudttil 1. januar 2020 i lovforslagets § 10, nr. 1, hvilket betyder,at klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest den 1. juli i året

efter vurderingsåret, mens klagefristen for omvurderingforetaget pr. 1. oktober 2020 vil være senest 3 måneder eftersærskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslo-vens § 35 a, stk. 3.

Til nr. 43Efter ejendomsvurderingslovens § 90 kan Skatteministeri-

et indsamle og registrere data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og3, og § 60, stk. 1, i det omfang Skatteministeriet varetageropgaver med udvikling eller forbedring af metoder og mo-deller for ejendomsvurdering.

Formålet med bestemmelsen var ved indførelsen at tagehøjde for, at opgaver vedrørende udvikling og forbedring afmetoder og modeller for ejendomsvurdering lå hos Imple-menteringscenter for Ejendomsvurdering (ICE), der i en be-grænset periode var en del af Skatteministeriet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i ejendomsvurde-ringslovens § 90, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunnegennemføre test af vurderinger af fast ejendom og, i forbin-delse med sådanne test, offentliggøre oplysninger om ejen-domme efter ejendomsvurderingslovens § 50, indsamle, ud-stille, videregive og samkøre data efter reglerne i samt kapi-tel 11 og 12 samt anvende data registreret til brug for vurde-ringer foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6efter reglerne i kapitel 11 og 12.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Skatteforvalt-ningen generelt vil have en hjemmel til at foretage test i for-bindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Dette vilindebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test afejendomsvurderinger, inden deklarationer og ejendomsvur-deringer skal foretages efter det nye ejendomsvurderingssy-stem.

Det er hensigten, at testene vedrørende det nye ejendoms-vurderingssystem efter planen vil kunne omfatte deklaratio-ner og vurderinger, som udsendes i løbet af andet halvår af2019 til udvalgte ejere af enfamiliehuse. Et antal boligejerevil primo 2019 blive kontaktet med henblik på udsendelse aftestene af vurderingerne.

Det er alene de ejendomsejere, der accepterer et tilbud omat deltage i testen, der vil modtage sådanne. Da testene ikkehar karakter af at være almindelige vurderinger efter ejen-domsvurderingslovens § 5 eller omvurderinger efter ejen-domsvurderingslovens § 6, vil vurderingerne ikke have ju-ridisk bindende karakter, og de vil således heller ikke dannegrundlag for beskatning.

Formålet er bl.a. at forbedre en række af processerne ved-rørende udarbejdelse af de nye vurderinger og kommunika-tionen med boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og ju-steres forud for udsendelsen af juridisk bindende vurderin-ger for samtlige ejerboliger. Samtidig giver det mulighed forat indhente værdifuld feedback fra boligejerne, så kommuni-kationen med boligejerne er optimeret, når de faktiske vur-deringer udsendes fra og med 2020. Få fejl og en effektivkommunikation vurderes at være afgørende for at sikre op-bakning til ejendomsvurderingerne og -beskatningen.

41

Ved test af ejendomsvurderingssystemet kan der være be-hov for, at Skatteforvaltningen i forbindelse med deklarationkan offentliggøre oplysninger om enkelte ejendomme, hvisdisse oplysninger forventes at være af væsentlig betydningfor vurderingen af en eller flere ejendomme. Endvidere kander være behov for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, ud-stille, videregive og samkøre data efter reglerne i ejendoms-vurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, og at Skatte-forvaltningen efter kapitel 11 og 12 har adgang til at anven-de data registreret til brug for almindelige vurderinger fore-taget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvur-deringssystemet og kommunikationen med borgerne blivebehov for at gennemføre diverse testkørsler, som skal kunnegennemføres efter samme regler, som vil være gældende forindhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbin-delse med vurderingerne.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor der sker udstillingfor ejeren af ejendommen af de oplysninger, der ville udstil-les, hvis der var tale om egentlige deklarationer og vurderin-ger, herunder referenceejendomme, handelstidspunkter oghandelspriser for disse, samt visse forskelle mellem denævnte referenceejendomme og den ejendom, som testvur-deringen vedrører.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Skatteforvaltningeni forbindelse med test af ejendomsvurderingssystemet vilkunne indhente, registrere, videregive, og samkøre data efterejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, tilbrug for udvikling og forbedring af vurderingsmetoderne, li-gesom Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af test vil kun-ne benytte de oplysninger, der er registreret i ejendomsvur-deringssystemet til brug for de egentlige vurderinger.

Til § 2

Til nr. 1Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indehol-

der henvisninger til ejendomsværdien pr. seneste 1. septem-ber.

Det foreslås at ændre »1. september« til »1. oktober« i af-skrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføressærlige overgangsregler for vurderingerne i årene2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilmedføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingslovenskal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikresdet, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets§ 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingstermi-nen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og

88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingstermi-nen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerbo-liger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde ikraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-nuar 2018.

Til nr. 2Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indehol-

der henvisninger til ejendomsværdien pr. seneste 1. septem-ber.

Det foreslås at ændre »1. september« til »1. januar« i af-skrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-stemmelser i ejendomsvurderingsloven.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skalforetages vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-ringsåret i stedet for pr. 1. september.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringerne vil træde ikraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efterdet rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der førstegang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Til § 3

Til nr. 1Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk.

1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingstermi-nen den 1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. oktober« iejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1,nr. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføressærlige overgangsregler for vurderingerne i årene2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilmedføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingslovenskal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikresdet, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets§ 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingstermi-

42

nen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingstermi-nen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerbo-liger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde ikraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-nuar 2018.

Til nr. 2Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk.

1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingstermi-nen den 1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar« iejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1,nr. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skalforetages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efterde gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 2 og 6, hvorefter ændringerne vil træde ikraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med indkomst-året 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes ilige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ogfra og med indkomståret 2021 for andre ejendomme.

Til nr. 3 og 4Efter ejendomsværdisskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, kan

ejere af ejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvorafejeren eller ejerne bebor en eller flere, på forskellige nærme-re angivne betingelser ejendomsværdibeskattes, som om derhavde været tale om selvstændige ejerlejligheder.

En af betingelserne er, at vurderingsmyndigheden harforetaget den nødvendige ansættelse af en ejendomsværdi.En bestemmelse herom findes i ejendomsvurderingslovens §27.

Det foreslås med ændringerne af § 4, stk. 1, nr. 6-8, at og-så vurderinger foretaget på anmodning fra ejer efter § 33 A iden tidligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, kandanne grundlag for beskatning efter ejendomsværdiskattelo-ven.

De foreslåede ændringer skal sikre, at der også i den fort-satte periode med videreførte vurderinger kan foretages så-danne ansættelser efter den tidligere gældende vurderings-

lovs § 33 a, hvormed ejere, der bebor ejendomme somnævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, harmulighed for at blive beskattet efter reglerne i ejendomsvær-diskatteloven i stedet for efter reglerne om beskatning af le-jeværdien af bolig af i egen ejendom, jf. statsskattelovens §4, litra b, 2. pkt.

Til nr. 5Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, anvendes

som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejen-domme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,den laveste af følgende værdier:1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den på-

gældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende

ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende

ejendom pr. 1. januar 2002.Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a,stk. 1, 1. pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygningm.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingenpr. 1. september i året før indkomståret, men af ejendoms-vurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes an-sættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr.1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå derforetages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget vedejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomst-året, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efterejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejen-domsværdiskat i indkomståret.

Det foreslås med ændringerne af § 4 a, stk. 1, nr. 1, og § 4a, stk. 2, at henvisningen til »pr. 1. september« udgår. Der-med vil henvisningen til vurderingsterminen udgå i denævnte bestemmelser.

Vurderingsterminen er defineret i ejendomsvurderingslo-vens § 5, stk. 1. Det styrende for ejendomsværdiskatten erimidlertid ikke vurderingsterminen, men alene hvilket ind-komstår ejendomsvurderingen er foretaget i. F.eks. er detunderordnet, om ejendomsvurderingen har termin 1. januareller 1. september, da ejendomsvurderingen i begge tilfældeer foretaget i det pågældende indkomstår.

Efter den foreslåede ændring vil henvisningen til vurde-ringsterminen derfor udgå. Hermed opstår der desuden ikkekonflikt mellem ejendomsvurderingsloven og ejendomsvær-diskatteloven i forbindelse med, at vurderingsterminen efterlovforslagets § 1, nr. 1, ændres fra 1. september til 1. januar.

Til nr. 6Det følger af ejendomsvurderingslovens § 52, at er der

meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig, ansesejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter dettidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andetdokumenteres.

Af den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, 2.pkt., følger det, at Skatteforvaltningen i forbindelse medvurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskat-

43

telovens § 4 a, stk. 1-4, træffer bestemmelse om, hvorvidt ennybygning er færdigbygget.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., gæl-der det, at hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri,ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingenpr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurde-ringslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i ind-komståret.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 6, 1. pkt.,gælder det, at hvis en nybygget ejendom omfattet af ejen-domsværdiskattelovens § 4, stk. 11, efter danske forhold ik-ke ville kunne vurderes som færdigbygget pr. 1. september iåret før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52,betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det på-hviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1.pkt. er opfyldt.

Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4b, stk. 6, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 1,i den tidligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efterformuleringen »ejendomsvurderingslovens § 52«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at almindeligevurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 forejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. fore-tages efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurde-ringslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede §§ 87 og 88skal vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligeregældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periodederfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurde-ringsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 4 a, stk. 2, 2.pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., så der fremover også henvisestil den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, jf.overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden fra2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v., skal foretages efter de foreslåede overgangs-regler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vur-deringerne foretages efter reglerne i den tidligere gældendevurderingslov.

Til nr. 7Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a,stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1.september i året før indkomståret, men af ejendomsvurderin-gen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen iåret før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. septem-ber i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretagesnybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendoms-vurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejen-domsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsvær-

diskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat iindkomståret.

For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregelfor om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der idet år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbyg-get, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller an-sættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel iejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3, blev ind-ført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingstermi-nen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 2, ophæves, hvorved det nuvæ-rende stk. 3 vil blive stk. 2.

Med den gældende særregel kan der være en periode påop til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejen-domsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget ek-sempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende ny-byggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr.1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejen-domsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022.Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskataf nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighedover nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggerim.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i an-det halvår af kalenderåret (1. september), og at der betalesejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderin-gen foretages.

Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens§ 4 a, stk. 2, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det af-gørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af enom-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derforvære, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som fær-digbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidler-tid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat afom-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejerenkun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- ellernybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygningm.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. septem-ber 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat afom-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv omvedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybyg-ningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fraden 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovfor-slagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurde-ringsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor derskal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejerenogså har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybyg-ning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, blev opret-holdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales

44

ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v.,samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a,stk. 2, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, atvurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget ek-sempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejen-domsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansæt-telser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- ellernybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendoms-værdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, menførst fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. førstomfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den1. januar.

Til nr. 8Ejendomsvurderingslovens § 38 vedrører tilbageregning

af vurderinger i visse tilfælde til 2001-niveau og 2002-ni-veau. Den tidligere gældende vurderingslov indeholder til-svarende bestemmelser i § 33, stk. 12-15.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., gæl-der det, at for ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der erforetaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skattefor-valtningen har foretaget ansættelser efter ejendomsvurde-ringslovens § 38, anvendes disse ansættelser fra og med åretefter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for an-sættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 3, 1. pkt., at ind-sætte formuleringen »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligeregældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændretved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejen-domsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter formuleringen»ejendomsvurderingslovens § 38«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med æn-dringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre, atalmindelige vurderinger og omvurderinger i perioden2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v. skal foretages efter overgangsreglerne i ejen-domsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede æn-dringer i §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reg-lerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingernevil i denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglernei ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningerne i § 4 a, stk. 3,1. og 2. pkt., så der fremover også henvises til den tidligeregældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, jf. overgangsreg-lerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således enkonsekvens af, at vurderingerne i perioden 2018-2019 forejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skalforetages efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88,som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretagesefter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.

Til nr. 9Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, skal der for

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a,stk. 1, 1, pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygningm.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelserefter den tidligere gældende vurderingsloves § 33, stk.12-15, først anvendes disse nye ansættelser til beregningenaf ejendomsværdiskatten i indkomståret efter det indkomst-år, hvor der i ejendomsvurderingen er foretaget sådanne an-sættelser.

For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregelfor om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der idet år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbyg-get, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller an-sættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel iejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev indført ved lovnr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingsterminen blev ænd-ret fra den 1. januar til den 1. oktober.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 3, ophæves, hvorved det nuvæ-rende stk. 4 vil blive stk. 2.

Med den gældende særregel kan der være en periode påop til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejen-domsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget ek-sempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende ny-byggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr.1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejen-domsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022.Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskataf nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighedover nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggerim.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i an-det halvår af kalenderåret (1. september), og at der betalesejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderin-gen foretages.

Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens§ 4 a, stk. 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det af-gørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af enom-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derforvære, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som fær-digbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidler-tid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat afom-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejerenkun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- ellernybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygningm.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. septem-ber 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat afom-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv omvedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybyg-ningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fraden 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovfor-

45

slagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurde-ringsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor derskal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejerenogså har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybyg-ning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev opret-holdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betalesejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v.,samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a,stk. 3, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, atvurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget ek-sempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejen-domsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansæt-telser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- ellernybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendoms-værdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, menførst fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. førstomfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den1. januar.

Til nr. 10Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, § 4 b, stk. 6, 1.

pkt., § 9, stk. 4 og stk. 6, indeholder alle en eller flere hen-visninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar, jf.dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« i ejendoms-værdiskattelovens § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9,stk. 4 og 6.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skalforetages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efterde gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejen-domsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særli-ge regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter deforeslåede ændringer i §§ 87 og 88, vil vurderingerne i årene2018-2020 skulle foretages pr. 1. oktober.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. januar med enhenvisning til de foreslåede bestemmelser i §§ 87 og 88, sik-res det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforsla-gets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingster-min. Der vil således som hovedregel være tale om en hen-visning til den 1. januar, men der vil samtidig henvises tilovergangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 iejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil

være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger ogårene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 11Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, indeholder en

henvisning til stk. 1-4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendoms-

værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konse-kvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdi-skattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdi-skattelovens § 4 a, stk. 5, ændres, så der henvises til de rigti-ge stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvensaf lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 12Efter ejendomsværdiskattelovens § 3 opgøres ejendoms-

værdiskatten for en fast ejendom som beregningsgrundlagetefter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsenefter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begræn-set efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt mednedslag efter §§ 11 og 12.

Det følger af § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag forejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den lavesteaf følgende værdier:1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den på-

gældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende

ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende

ejendom pr. 1. januar 2002.Efter lovforslagets § 11, nr. 1, vil forsigtighedsprincippet

først få virkning fra det tidspunkt, hvor beregningsgrundla-get for henholdsvis ejendomsværdiskatten, grundskylden ogdækningsafgiften udgøres af henholdsvis ejendoms-, grund-og forskelsværdien ansat efter det nye vurderingssystem.Det vil betyde, at værdien efter ejendomsværdiskattelovens§ 4 a, stk. 1, nr. 1, indtil da vil være 100 pct. af den ejen-domsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1.september i indkomståret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsvær-diskattelovens § 4 a, som vil medføre, at for ejendommeomfattet af § 4, nr. 1-10, foretages der en foreløbig opgørel-se af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3, nårejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt eje-ren inden oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbigeberegning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregnings-grundlaget efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret.Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt eje-ren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at videreføre vur-deringerne med yderligere to år med den konsekvens, at derforetages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af er-hvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1,nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1.

46

januar i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsenaf 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021efter oplysningsfristen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vilder i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et be-regningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dettevil ligeledes være tilfældet med alle nye vurderinger fremo-ver.

Det foreslås derfor, at der for ejendomme omfattet af ejen-domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal foretages en fore-løbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståretpå baggrund af vurderingen fra indkomståret før indkomst-året i tilfælde, hvor vurderingen for indkomståret ikke fore-ligger inden oplysningsfristen for indkomståret og derfor ik-ke er meddelt ejeren inden dette tidspunkt, jf. 1. pkt.

Opgørelsen af ejendomsværdiskatten vil i sådanne tilfældedermed skulle basere sig på vurderingen fra indkomståretfør indkomståret, men vil ellers skulle foretages som en al-mindelig opgørelse af ejendomsværdiskatten, jf. ejendoms-værdiskattelovens § 3.

Det foreslås desuden, at ejendomsværdiskatten for ind-komståret opgøres endeligt efter ejendomsværdiskattelovens§ 3, når vurderingen for indkomståret foreligger, jf. 2. pkt.Det vil kræve, at årsopgørelsen for indkomståret genåbnes.

Ændringen vil bidrage til at sikre, at vurderinger, der med-deles ejendomsejere efter oplysningsfristen for indkomst-året, stadig vil være bestemmende for ejendomsværdiskattenfor indkomståret. I perioden mellem oplysningsfristen forindkomståret og meddelelsen af vurderingen for indkomst-året vil ejendomsværdiskatten efter forslaget være opgjortpå grundlag af vurderingen for indkomståret før indkomst-året, men når vurderingen for indkomståret foreligger, vilejendomsværdiskatten for indkomståret skulle korrigeres,således at ejendomsejer stilles, som om vurderingen for ind-komståret var meddelt på et tidspunkt, hvor den kunne havedannet grundlag for årsopgørelsen for indkomståret på nor-mal vis.

Til nr. 13Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, indeholder en

henvisning til stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendoms-

værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konse-kvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdi-skattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdi-skattelovens § 4 b, stk. 3, ændres, så der henvises til det rig-tige stykke. Den foreslåede ændring er alene en konsekvensaf lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 14Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3.

pkt., indeholder henvisninger til stk. 5 i ejendomsværdiskat-telovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendoms-værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konse-

kvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdi-skattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdi-skattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres, såder henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringerer alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 15Det foreslås at indsætte en ny § 16 i ejendomsværdiskatte-

loven efter § 15, hvor det foreslås, at ejere af ejendomme,der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurde-ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lovnr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejer-boliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., og hvor-på der i perioden fra og med den 2. september 2018 til ogmed den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der med-fører en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk.12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmo-de om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomst-året 2019.

Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulig-hed skal gælde i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-get en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra atvære en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældendelov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurde-res i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses §1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbe-kendtgørelse vurderes i ulige år, eller omvendt.

Anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i ind-komståret 2019 skal efter forslaget indgives til Skattefor-valtningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.

Efter ejendomsvurderingsloven skal de første nye vurde-ringer af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018. I lov-forslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det imidlertid, at ændreejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der gælder særli-ge regler for vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboligerog 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., hvorefter vur-deringsterminen vil være den 1. oktober i 2018 og 2019 forejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslovskulle vurderes i lige år som ejerboliger. Vurderingstermi-nen i 2018 for ejerboliger, som disse er defineret i ejen-domsvurderingsloven, vil dermed i overgangsperioden mel-lem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurde-ringssystem være den 1. oktober i stedet for den 1. septem-ber.

Ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2.september 2018 til og med 1. oktober 2018 er foretaget en

47

ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien ef-ter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15,vil ikke have haft mulighed for at indrette sig efter ændrin-gen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. ok-tober i 2018. Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget ek-sempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er vurderetsom færdigbygget i perioden fra og med den 2. september2018 til og med den 1. oktober 2018, vil således kunne haveindrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blivebeskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, idetdenne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1. september2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.

Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderings-terminen for ejerboliger i 2018 ændres til 1. oktober, jf. lov-forslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perio-den fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. ok-tober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderin-gen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive be-skattet af ændringen tidligere, end ejeren havde indrettet sigefter.

På den baggrund foreslås det at indsætte en overgangsre-gel i ejendomsværdiskatteloven, hvorefter ejere af ejendom-me, der efter den tidligere gældende vurderingslov skullevurderes i lige år som ejerboliger, hvorpå der i perioden fraog med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse afejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderings-lovs § 33, stk. 12-15, kan anmode om ikke at blive beskattetaf denne ændring i indkomståret 2019, så de omfattede ejen-domsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1.september, jf. 1. pkt.

Tilsvarende foreslås det i 2. pkt., at det foreslåede 1. pkt.også skal gælde i tilfælde, hvor en omfattet ejendom i perio-den fra og med den 1. september 2018 til og med den 1. ok-tober 2018 overgår fra at være en ejendom, der efter regler-ne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017, skulle vurderes i lige år i den tidligere gældende, jf.nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejen-dom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige årsom andre ejendomme eller omvendt.

Dette skyldes, at ejere af ejerboliger, hvorpå der i perio-den fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommenovergår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejen-dom m.v. eller omvendt, ikke vil have haft mulighed for atindrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1.september til den 1. oktober i 2018.

Ejer af en ejerbolig, der i perioden fra og med den 2. sep-tember 2018 til og med den 1. oktober 2018 ændres, så denovergår til at være en erhvervsejendom m.v., vil såledeskunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret førstville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i 2020,idet ejendommen ved vurderingsterminen efter gældende ret(1. september 2018) var en ejerbolig.

Med ændringen vil også ejere af ejendomme, der i denomfattede periode overgår fra at være en ejerbolig til at væreen erhvervsejendom m.v. eller omvendt, stilles, som om vur-deringsterminen var den 1. september.

Det bemærkes, at der ikke vil gælde samme problemstil-ling for så vidt angår grundskylden. Dette skyldes, at frem-rykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejer-boliger efter gældende ret har virkning fra og med 1. januar2019. Det vil betyde, at grundskylden i 2019 beregnes afden laveste af grundværdien for 2018 og den afgiftspligtigegrundværdi for 2018 tillagt reguleringsprocenten for 2019.Ændringer i perioden fra og med den 2. september 2018 tilog med den 1. oktober 2018 indgår således efter gældenderet første gang i beregningsgrundlaget for grundskylden i2020.

Den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskat-ningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 12, vil imidlertid havesom konsekvens, at fremrykningen af beskatningsgrundlagetfor grundskyld for ejerboliger vil have virkning fra og med1. januar 2021, således at grundskylden i 2019 beregnes afden laveste af grundværdien for 2017 og den afgiftspligtigegrundværdi for 2018, tillagt reguleringsprocenten for 2019.

Dette medfører, at ændringer foretaget i perioden fra ogmed den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018stadig først vil blive omfattet af grundskylden i 2020. Æn-dringen af vurderingsterminen fra 1. september til 1. oktobervil dermed i sammenhæng med den foreslåede udskydelse affremrykningen af beskatningsgrundlaget ikke ændre på,hvornår ændringer, foretaget fra og med den 2. september2018 og til og med 1. oktober 2018, indgår i beregnings-grundlaget for grundskylden.

Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskat-tet af ændringen i indkomståret 2019, indgives til Skattefor-valtningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019, jf.3. pkt.

Det foreslås videre i stk. 2, at for ejere af ejendomme om-fattet af det foreslåede stk. 1, hvor der er klaget over, foreta-get genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i2018, skal anmodning om ikke at blive beskattet af ændrin-gen i indkomståret 2019 senest være modtaget af Skattefor-valtningen 3 måneder efter, den pågældende sag er endeligafsluttet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagemulighederne erudtømt eller hvor klage- eller ankefristen er overskredet, jf.1. pkt.

Forslaget skyldes, at ejendomsejer i forlængelse af klage-,genoptagelses- og revisionssager, hvorved grundlaget forejendomsværdiskatten kan have ændret sig, kan have en for-nyet interesse i at tage stilling til, om vedkommende ønskerat blive beskattet af den ændring, der er foretaget i periodenfra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober2018, i indkomståret 2019, eller først i indkomståret 2020.

Det foreslås videre i 2. pkt., at fristen efter 1. pkt. ikke kanudløbe på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt hvor op-lysningsfristen for indkomståret 2019 udløber.

At fristen ved klage,- genoptagelses- og revisionssager ik-ke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt,

48

hvor oplysningsfristen for indkomståret i 2019 udløber, skalses i sammenhæng med, at der kan opstå tilfælde, hvor enklage-, genoptagelses- eller revisionssag kan være afsluttet 3måneder før oplysningsfristen udløber. Såfremt fristen foranmodning i disse tilfælde udløb 3 måneder efter klage-,genoptagelses- eller revisionssagen, ville ejeren have en kor-tere frist end ejere, som ikke havde en klage-, genoptagel-ses- eller revisionssag, hvilket ikke ville være hensigtsmæs-sig.

Til § 4

Til nr. 1Efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, indefryses stig-

ninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 årligt, hvisden årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, derindefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, op-gøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forholdtil grundskylden for skatteåret 2017.

Det betyder, at grundskylden i 2017 som udgangspunkt ersammenligningsgrundlag for opgørelsen af det beløb, der in-defryses.

Det kan forekomme, at ejeren af ejendommen alene harbetalt grundskyld af ejendommen i en del af 2017. Dette vilvære tilfældet, hvis ejeren har erhvervet ejendommen i løbetaf 2017, eller hvis ejendommen har været fritaget for pligtentil at betale grundskyld, men fritagelsen ophører i et af de treførste kvartaler i 2017.

Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens §9, stk. 1, 2. pkt., at der skal sammenlignes med hele grund-skylden for 2017. Den it-mæssige håndtering af den midler-tidige indefrysningsordning er udformet i overensstemmelsemed denne hensigt.

Det foreslås at indsætte formuleringen »omregnet til hel-årsniveau« efter »2017« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1,2. pkt.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, atgrundskylden i 2017, såfremt ejeren kun har betalt grund-skyld i en del af 2017, skal omregnes til helårsniveau tilbrug for sammenligningsgrundlaget for beregning af det be-løb, der indefryses efter den midlertidige indefrysningsord-ning.

Den grundskyld for 2017, der anvendes som sammenlig-ningsgrundlag for beregning af de beløb, der indefryses,foreslås dermed med forslaget at skulle svare til et helt årsgrundskyld, uanset om der i 2017 f.eks. kun er betalt grund-skyld i halvdelen af året. På den måde sikres det, at der ikkeindefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom eksempel-vis er erhvervet på et tidspunkt i løbet 2017, som medfører,at ejeren af ejendommen ikke skal betale den fulde grund-skyld i 2017.

Til nr. 2Det følger af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at

såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil detbeløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stigningen igrundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for

skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Dvs., at hvis enejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelses-året blive nyt startår for beregning af det beløb, der skal in-defryses.

En ejendom kan erhverves på ethvert tidspunkt i løbet afåret. Det er derfor muligt, at der i det første år, hvor der skalbetales grundskyld, alene betales grundskyld for en del afåret.

Grundskylden i det første år, der skal betales grundskyld,er efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., udgangs-punkt for beregning af det beløb, der skal indefryses. Dettegælder, uanset om ejeren af ejendommen skal betale heleårets grundskyld eller kun en del heraf.

Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens §9, stk. 3, 1. pkt., at der skal sammenlignes med hele erhver-velsesårets grundskyld. Den it-mæssige håndtering af denmidlertidige indefrysningsordning er udformet i overens-stemmelse med denne hensigt.

Det foreslås at indsætte formuleringen »omregnet til hel-årsbasis« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., efter»ejendommen erhverves«.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, atgrundskylden i det skatteår, hvori der første gang betalesgrundskyld af den pågældende ejendom efter erhvervelsenaf denne, skal omregnes til helårsniveau til brug for sam-menligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der skalindefryses.

Grundskylden i det skatteår, der sammenlignes med (detnye startår), vil dermed svare til et helt års grundskyld, såle-des at der til brug for opgørelsen af det beløb, der indefry-ses, ikke sammenlignes med kun en del af årets grundskyld,hvilket vil være et mindre beløb end grundskylden for heleskatteåret.

På den måde sikres det, at der ikke indefryses stigninger,der skyldes, at en ejendom er erhvervet i løbet af året, og atejeren af ejendommen derfor i det første år, grundskyldenbetales, ikke skal betale grundskyld for et helt år.

Til nr. 3Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række

ejendomme fritaget for grundskyld. Det gælder eksempelviskongelige slotte, offentligt ejede ejendomme med undtagel-se af ejendomme, der anvendes til landbrug, havebrug,skovbrug eller erhvervsmæssigt til udleje, samt ejendommeejet af en fremmed stat eller en international organisation ogfredede ejendomme.

Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skullesvare grundskyld efter § 7 i lov om kommunal ejendoms-skat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstæn-digheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til atsvare grundskyld, er indtrådt. Når en ambassadeejendom fri-tages for grundskyld efter bestemmelsen, sker fritagelsen fraovertagelsesdagen.

Efter § 7 A i lov om kommunal ejendomsskat skal kom-munalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for

49

grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af kystned-brydning.

I medfør af § 8 i lov om kommunal ejendomsskat kankommunalbestyrelsen desuden meddele hel eller delvis frita-gelse for grundskyld af eksempelvis skoler, hospitaler,sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- ogskytteforeninger, ejendomme, der ejes af almenvelgørendestiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål,og gas-, vand- og varmeværker.

Som følge af § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kankommunalbestyrelsen under visse betingelser også meddelehel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejereaf ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end20 pct. som følge af en ændret lokalplan.

Endelig er kommunalbestyrelsen efter § 9 i lov om kom-munal ejendomsskat berettiget til i tilfælde, hvor den afsamfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at privategrunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, attilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for grundskyld.

Kommunalbestyrelsen kan kun fritage for en vurderings-periode ad gangen, og det er en betingelse, at ejeren over forkommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennessamtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

I medfør af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., in-defryses stigninger i grundskylden for skatteårene2018-2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr.pr. ejer, jf. 1. pkt.

Det beløb, der indefryses, opgøres som stigningen igrundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden forskatteåret 2017, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsordning ersåledes, at startåret fastsættes til 2017, og derfor opgøres detindefrosne beløb som den årlige stigning i grundskylden iforhold til grundskylden for skatteåret 2017. Ved startår for-stås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlig-nes med til brug for opgørelse af indefrysningsbeløbet.

Der er dog efter grundskyldslånelovens kapitel 2 to undta-gelser til udgangspunktet om, at skatteåret 2017 udgør start-året for beregning af det beløb, der indefryses.

For det første er det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1.pkt., bestemt, at såfremt en ejendom erhverves i perioden2018-2020, vil indefrysningsbeløbet skulle opgøres somstigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grund-skylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vilsige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vilerhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb,der indefryses.

Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejerenaf en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskyl-den, som ikke vedrører vedkommendes ejerperiode.

Som konsekvens heraf er det i grundskyldslånelovens § 9,stk. 3, 2. pkt., yderligere fastsat, at der i tilfælde, hvor enejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle indefry-ses fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendom-men erhverves. Dermed sikres det, at der først indefryses fra

og med det år, hvor der er en stigning i grundskylden i for-hold til det tildelte startår.

Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk per-son erhverver en ejendom i 2019, være 2019, og stigningen igrundskylden vil derfor ikke skulle beregnes med udgangs-punkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer af ejendom-men, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejendommen.

For det andet er det i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1,1. pkt., bestemt, at såfremt der sker ændringer som nævnt iden tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18, ellerejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgø-res det beløb, ejeren herefter får indefrosset, som stigningeni grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden fordet skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlagetfor beregning af grundskyld. Det vil sige, at såfremt en ejen-dom ændres på en måde, der er nævnt i de pågældende be-stemmelser, vil det år, hvori ændringen første gang indgår igrundlaget for beregning af grundskyld, blive nyt startår forberegning af det beløb, der indefryses.

På den måde sikres det, at ejeren af en ejendom ikke fårindefrosset stigninger i grundskylden, som skyldes ændrin-ger af ejendommen som nævnt i de pågældende bestemmel-ser i den tidligere gældende vurderingslov eller ejendoms-vurderingsloven.

Det er desuden i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2.pkt., fastsat, at der i tilfælde, hvor en ejendom ændres på enaf de ovennævnte måder, ikke sker indefrysning for det skat-teår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for be-regning af grundskyld. Dermed sikres det, at der først skerindefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stig-ning i forhold til det tildelte nye startår.

I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 2, er det videre be-stemt, at der også tildeles nyt startår på samme måde somfor ændringer på ejendommen, hvis der sker ændringer i for-delinger eller ejerandele som nævnt i grundskyldslånelovens§ 9 a, stk. 2-5.

Efter grundskyldslåneloven tildeles der imidlertid ikke no-get nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med efter§§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være fritaget forgrundskyld.

Det betyder, at ophører en ejendom med efter §§ 7-9 i lovom kommunal ejendomsskat at være fritaget for grundskyld,er ejendommen en ejendomstype som nævnt i ejendomsvær-diskattelovens § 4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen ikkeen ændring, der fører til tildeling af et nyt startår, vil det be-løb, der indefryses, blive beregnet med 2017 som startår. Daejendommen er fritaget for grundskyld i 2017, sammenlig-nes der således med en grundskyld på 0 kr.

Det medfører, at en ejendom, der pga. ophør af fritagelseefter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat eksempelvis i2019 igen pålignes grundskyld, får indefrosset hele grund-skylden for 2019, idet der sammenlignes med grundskyldenfor 2017, hvor der ikke var grundskyldspligt og dermed hel-ler ingen grundskyldsbetaling. Det er ikke intentionen medden midlertidige indefrysningsordning.

50

Det foreslås derfor at indsætte nye stykker 4 og 5 i grund-skyldslånelovens § 9.

Med det foreslåede stk. 4 foreslås det, at hvis en ejendomophører med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 ilov om kommunal ejendomsskat, og ejendommen herefterskal anses for en ejerbolig omfattet af den midlertidige inde-frysningsordning, skal lån herefter opgøres som stigningen igrundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for detskatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den på-gældende ejendom, jf. 1. pkt.

Efter forslaget vil der således skulle tildeles et nyt startår itilfælde, hvor en ejendom ophører med at være fritaget forgrundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat.Dermed vil det sikres, at ejeren af en ejendom ikke får inde-frosset stigninger i grundskylden, der skyldes ophør af frita-gelse for grundskyld efter §§ 7-9.

Ændringen vil medføre, at såfremt en ejendom ophørermed at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov omkommunal ejendomsskat, vil det beløb, der skal indefryses,herefter skulle opgøres som stigningen i grundskylden i for-hold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gangbetales grundskyld af den pågældende ejendom.

Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyldefter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, sker det ved ud-gangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrun-der pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Når en am-bassadeejendom fritages for grundskyld efter bestemmelsen,sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.

Ophør af fritagelse for grundskyld kan således ske på ethvilket som helst tidspunkt i løbet af året med det resultat, atdet er muligt, at der i det første år, hvor der skal betalesgrundskyld, alene betales grundskyld for f.eks. et kvart, ethalvt eller trekvart år.

Det foreslås på den baggrund desuden, at grundskylden idet skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af denpågældende ejendom, omregnes til helårsniveau. Grundskyl-den i det skatteår, der sammenlignes med, vil dermed svaretil et helt års grundskyld, således at der ikke f.eks. sammen-lignes med en fjerdedel af den årlige grundskyld, hvilket vilvære et mindre beløb end den fulde grundskyld for skatte-året.

Omregning til helårsniveau har til formål at sikre, at derikke sker indefrysning af et for stort beløb, fordi sammenlig-ningsgrundlaget er perioder af forskellig længde.

Ophører fritagelse for grundskyld af en ejendom eksem-pelvis i juli 2019, ophører fritagelsen med virkning fra ud-gangen af september 2019. Det vil sige, at ejeren af ejen-dommen vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvar-tal 2019. Grundskylden for 2019, som efter forslaget skalvære det nye startår, vil dermed være lavere (tre fjerdedeleaf hele skatteårets grundskyld), end grundskylden ville haveværet, hvis der skulle betales grundskyld i hele skatteåret.

For at sikre, at der ikke sker indefrysning af stigninger igrundskylden, der skyldes, at grundskylden for skatteåretsammenlignes med grundskylden i et startår, hvor der ikkebetales grundskyld i hele året, foreslås det derfor, at grund-

skylden i det tildelte startår til brug for beregningen af detbeløb, der indefryses efter den midlertidige indefrysnings-ordning, skal omregnes til helårsbasis.

Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at selv om ejeren ale-ne vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvartal2019, vil beregningen af det beløb, der vil skulle indefryses,skulle ske med udgangspunkt i den betalte grundskyld for2019 omregnet til et helt år.

Det foreslås videre i 2. pkt., at ejeren ydes lån efter detforeslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår,hvori der første gang betales grundskyld af den pågældendeejendom.

Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejen-dom, der ophører med at være fritaget for grundskyld, skulletildeles et nyt startår, hvorefter det beløb, der skal indefry-ses, vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden forskatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvorider første gang betales grundskyld af den pågældende ejen-dom.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil skulle skeindefrysning fra skatteåret efter det skatteår, hvori der førstegang betales grundskyld af den pågældende ejendom, såle-des at der først sker indefrysning fra og med det år, hvor derkan være en stigning i forhold til det startår, der vil skulletildeles efter det foreslåede 1. pkt.

Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ophø-rer med at være fritaget for grundskyld fra og med 2018med det resultat, at ejeren skal betale grundskyld af ejen-dommen fra og med 2019, vil indefrysning skulle ske fra2021. Ændringen vil således blive registreret ved den vurde-ring, der skal foretages pr. 1. oktober 2019, jf. lovforslagets§ 1, nr. 22-35, hvorefter ændringen vil fremgå af den datafil,Skatteforvaltningen leverer til KMD senest den 15. marts2020, og ændringen vil indgå i grundlaget for beregning afgrundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne være enstigning i grundskylden i forhold til grundskylden beregnetefter ophøret af fritagelsen i 2021. Det bemærkes i den for-bindelse, at den midlertidige indefrysningsordning gælderfor perioden 2018-2020, og at der derfor vil skulle ske inde-frysning af stigninger i grundskylden efter den permanenteindefrysningsordning, der efter forliget Tryghed om bolig-beskatningen skal gælde fra 2021.

Det følger desuden af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1.pkt., at såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020,vil det beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stig-ningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskyl-den for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil si-ge, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vilerhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb,der indefryses.

Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejerenaf en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskyl-den, som ikke kan henføres til den pågældendes ejerperiode.

Det er i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderli-gere bestemt, at der i tilfælde, hvor en ejendom erhverves iperioden 2018-2020, vil skulle ske indefrysning fra og med

51

skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra og meddet år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildeltestartår.

Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk per-son erhverver en ejendom i 2019, være 2019, og stigningen igrundskylden fra år til år vil derfor ikke skulle beregnes medudgangspunkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer afejendommen, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejen-dommen.

Der findes ikke en lignende regel for tilfælde, hvor enejendom går fra ikke at være omfattet af den midlertidige in-defrysningsordning til at være det. En ejendom er omfattetaf den midlertidige indefrysningsordning, hvis der er taleom fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §4, nr. 1-10.

I et tilfælde, hvor en ejendom i perioden 2018-2019 æn-dres, så den går fra ikke at være omfattet af den midlertidigeindefrysningsordning til at være det, tildeles der derfor ikkeet nyt startår, medmindre ejendommen skifter ejer, så der til-deles nyt startår efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, ellergrunden ændres, så der tildeles nyt startår efter grundskyld-slånelovens § 9 b.

Beregningen af det beløb, der skal indefryses, sker derformed udgangspunkt i 2017, hvor ejendommen ikke var om-fattet af den midlertidige indefrysningsordning. Beregningentager dermed udgangspunkt i ejendommen på et tidspunkt,hvor denne slet ikke er omfattet af ordningen, fordi ejen-dommen efter grundskyldslånelovens kapitel 2 ikke er at be-tragte som en ejerbolig.

Det foreslås derfor at indsætte et stk. 5 i § 9 i grundskyld-slåneloven, hvori det bestemmes, at ændrer en ejendom an-vendelse efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr.10, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 oglov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens§§ 87 og 88, hvorved ejendommen går fra ikke at være om-fattet af § 9, stk. 2, til at være det, vil lånet skulle opgøressom stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold tilgrundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændrin-gen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat,jf. 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at beregningen af de beløb, derskal indefryses, tager udgangspunkt i den grundskyld, derskal betales i det år, ejendommen bliver omfattet af ordnin-gen.

Som konsekvens af ændringerne i lovforslagets § 1, nr.22-35, vil der første gang blive foretaget vurderinger efterejendomsvurderingsloven for ejerboliger i 2020. I periodenindtil da vil vurderingerne foretaget efter den tidligere gæl-dende vurderingslov skulle videreføres.

Som følge heraf er der behov for, at der i det foreslåedestk. 5 både henvises til ændret anvendelse efter den tidligeregældende vurderingslovs § 3, nr. 10, for så vidt angår den

periode af den midlertidige indefrysningsordning, hvor dervil være tale om, at vurderinger foretaget efter den tidligeregældende vurderingslov lægges til grund for indefrysningen,og til ændret anvendelse efter den tidligere gældende vurde-ringslovs § 3, nr. 10, jf. de foreslåede overgangsbestemmel-ser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, for så vidt an-går den periode, hvor der vil være tale om, at vurderingerforetaget efter reglerne i overgangsbestemmelserne læggestil grund for indefrysningen.

Efter den midlertidige indefrysningsordning indefrysesstigninger i grundskylden i forhold til grundskylden i 2017.Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat er derforsom udgangspunkt ikke relevant. Det nye startår, der tilde-les, hvis en ejendom overgår fra ikke at være omfattet af denmidlertidige indefrysningsordning til at være det, vil efterforslaget imidlertid være skatteåret efter det skatteår, hvorændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendoms-værdiskat.

Dette skyldes, at de ejere, der får indefrosset beløb eftergrundskyldslånelovens § 9, stk. 2, afgrænses ud fra, om derer tale om en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdi-skattelovens § 4, nr. 1-10, eller ej. For at en ejendom er enejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,nr. 1-10, skal ejendommen være en ejendom, der potentieltkan betales ejendomsværdiskat af. Det er derfor afgørende,hvorvidt ejendommen ved en ændring af anvendelsen efterden tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter§ 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,overgår til at være en ejendom, som der potentielt kan beta-les ejendomsværdiskat af.

Afgrænsningen af, hvilke ejendomme, der er ejendomsty-per som nævnt i ejendomsværdiskatte-lovens § 4, nr. 1-10,sker i KMD’s it-system, der håndterer den midlertidige in-defrysningsordning, på baggrund af en datafil, der leveres afSkatteforvaltningen. Denne datafil indeholder ejendomme,der er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskattelo-vens § 4, nr. 1-10, og som der derfor potentielt kan betalesejendomsværdiskat af. Datafilen udarbejdes til brug forejendomsværdibeskatningen, og den afsluttes først kort tidinden årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. KMDmodtager derfor først den relevante datafil kort tid indenårsopgørelsen.

KMD’s it-system kan først registrere, at en ejendom erændret, så den overgår fra ikke at være en ejendomstypesom nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, til atvære det, når KMD modtager datafilen fra Skatteforvaltnin-gen. Ændringen vil derfor indebære, at den ændring, hvor-ved ejendommen går fra at være en ejendom, der ikke eromfattet af den midlertidige indefrysningsordning, til at væ-re en ejendom, der er omfattet, først vil have indflydelse påmuligheden for indefrysning i skatteåret efter det år, hvoriændringen sker, idet KMD’s it-system først vil have mulig-

52

hed for at tage højde for ændringen, efter KMD har modta-get den relevante datafil fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt., at ejeren ydes lånefter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter detskatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregningaf ejendomsværdiskat.

Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejen-dom, der går fra ikke at være omfattet af den midlertidigeindefrysningsordning til at være det, skulle tildeles et nytstartår, hvorefter det beløb, der skal indefryses, vil skulleopgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i for-hold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvorændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendoms-værdiskat.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil ske indefrys-ning fra skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår igrundlaget for beregning af ejendomsværdiskat, således atder sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan væreen stigning i forhold til det tildelte startår.

Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ændreranvendelse i november 2018 og derved overgår til at væreen ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §4, nr. 1-10, vil der ske indefrysning fra 2021. Ændringen vilsåledes blive registreret ved den vurdering, der efter lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, foretages pr. 1. oktober 2019, hvoref-ter ændringen vil fremgå af den datafil, Skatteforvaltningenleverer til KMD senest den 15. marts 2020, og vil indgå igrundlaget for beregning af grundskyld for 2020. Der vilderfor først kunne være en stigning i grundskylden i forholdtil grundskylden beregnet efter ændringen i 2021. Det be-mærkes i den forbindelse, at den midlertidige indefrysnings-ordning gælder for perioden 2018-2020, og at der derfor vilskulle ske indefrysning af stigninger i grundskylden efterden permanente indefrysningsordning, der efter forligetTryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.

Til nr. 4I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, er det fastsat, at sker

der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den tidligeregældende lov om vurdering af landets faste ejendomme ellerejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgø-res det beløb, der herefter skal indefryses, som stigningen igrundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for detskatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget forberegning af grundskyld. Der sker ikke indefrysning for detskatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget forberegning af grundskyld.

Det foreslås med ændringen af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at for-muleringen », eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1,nr. 1, 2 eller 5« ændres til »som ændret ved lov nr. 1635 af26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 oglov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tid-ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

Baggrunden for forslaget er, at situationer, hvor der skervæsentlige ændringer vedrørende grunden, f.eks. hvor æn-dring af ejendommens grundareal, anvendelse eller planfor-hold ændrer værdien af grunden, efter forliget Tryghed omboligbeskatningen skal være undtaget fra den foreslåede in-defrysningsordning. For at sikre dette tildeles ejere af ejen-domme, hvorpå der sker væsentlige ændringer vedrørendegrunden, et nyt startår, som bevirker, at stigningen i grund-skylden for skatteåret sammenlignes med grundskylden fordet skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlagetfor beregning af grundskyld i stedet for grundskylden i2017, som ellers er udgangspunktet for den midlertidige in-defrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2.pkt.

Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om ændring aflov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurde-ringsloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende2017-18, A, L 171, som fremsat side 22, vil det for ejen-domme, for hvilke reglerne i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme gælder, være ændrin-ger som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældendelov om vurdering af landets faste ejendomme, der er afgø-rende for, om der skal tildeles et nyt startår. For ejendomme,for hvilke reglerne i ejendomsvurderingslovens gælder, vildet efter bestemmelsen være ændringer som nævnt i ejen-domsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, der skalvære afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at de videre-førte vurderinger videreføres med yderligere to år, således atder skal foretages nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i2020 og for erhvervsejendomme m.v. i 2021. I perioden2018-2019 for ejerboliger og i perioden 2018-2020 for er-hvervsejendomme m.v. vil vurderingerne således skulleforetages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,hvorefter vurderingsterminen vil være 1. oktober i vurde-ringsåret.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 12, at fremryknin-gen af beskatningsgrundlaget udskydes parallelt med de nyeejendomsvurderinger, således at fremrykningen af beskat-ningsgrundlaget først gælder fra 2021 for ejerboliger og fra2022 for erhvervsejendomme m.v.

De første nye ejendomsvurderinger for ejerboliger vil der-med danne grundlag for grundskylden i 2021, hvor den mid-lertidige indefrysningsordning efter forliget Tryghed om bo-ligbeskatningen skal erstattes af en permanent indefry-sningsordning. Indtil da vil beregningen af indefrosne beløbefter den midlertidige indefrysningsordning skulle tage ud-gangspunkt i videreførte vurderinger efter den tidligere gæl-dende vurderingslov henholdsvis de foreslåede særlige be-stemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, somforetages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Beregningen af in-defrosne beløb efter den midlertidige indefrysningsordningvil derfor ikke tage udgangspunkt i ejendomsvurderingerforetaget efter det nye vurderingssystem.

Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen igrundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., konsekvensæn-dres, så der henvises til ændringer som nævnt i den tidligere

53

gældende vurderingslov og som nævnt i den tidligere gæl-dende vurderingslov, jf. de foreslåede særlige bestemmelseri §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.

Til § 5

Til nr. 1Efter § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kom-

munalbestyrelsen meddele fritagelse for en stigning i grund-skylden, når stigningen skyldes en ændret lokalplan, dogkun hvis ændringen har medført, at grundværdien er stegetmed mere end 20 pct. på baggrund af ændringen.

Efter § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendoms-skat er det desuden et kriterium, at der i forbindelse medejendomsvurderingen er foretaget en tilbageindeksering afgrundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens §40, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at der i § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes formu-leringen », eller at der er foretaget en yderligere ansættelseaf grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældendelov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-vurderingslovens §§ 87 og 88« efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, atdet i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås, at der i perioden2018-2019 for ejerboliger og perioden 2018-2020 for er-hvervsejendomme m.v. foretages vurderinger efter særligeregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Disse særli-ge regler vil efter forslaget medføre, at vurderingerne i pe-rioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for er-hvervsejendomme m.v. foretages efter reglerne i den tidlige-re gældende vurderingslov. Der vil først blive foretaget vur-deringer efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 forejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v.

Der er derfor behov for at indsætte en henvisning til dentidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede over-gangsbestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingslo-ven, i § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat, så kommu-nalbestyrelsen i perioden 2018-2020 fortsat har hjemmel tilat give fritagelse, hvis der i forbindelse med ejendomsvurde-ringen er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdienefter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende vurderingslov, jf.de foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88.

Ændringen vil medføre, at det fortsat vil være muligt forde kommunalbestyrelser, der har vedtaget nye lokalplanerfra den 2. oktober 2017 og frem i den forventning, at de villekunne give fritagelse for stigningen i grundskylden på bag-grund af den ændrede lokalplan, at give sådanne fritagelserefter § 8 A. Uden den foreslåede ændring ville der i perio-den for de videreførte vurderinger i årene 2018-2020 ikkevære mulighed herfor, da der efter de foreslåede ændringer i§ 1, nr. 22-35, først i forbindelse med ejendomsvurderingeni 2020 foretages tilbageindekseringer efter ejendomsvurde-ringslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

Til nr. 2§ 23 B, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat

indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1. sep-tember.

Det foreslås med ændringen af § 23 B, stk. 1, 1. pkt., atindsætte formuleringen »vurderingsterminen for«, og at hen-visningen til den 1. september udgår.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skalforetages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efterde gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejen-domsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særli-ge regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter dis-se særlige regler, vil vurderingerne i årene 2018-2019 forejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. fore-tages pr. 1. oktober.

Med den foreslåede ændring konsekvensændres § 23 B ilov om kommunal ejendomsskat i forhold til ændringerne ilovforslagets § 1, nr. 22-35.

Til § 6

Til nr. 1Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderings-

terminen den 1. september.Det foreslås at ændre henvisningerne til »1. september« til

»1. oktober« overalt i ligningsloven.De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføressærlige overgangsregler for vurderingerne i årene2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilmedføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingslovenskal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikresdet, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets§ 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.Der vil med ændringen blive henvist til vurderingsterminenefter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 iejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vilvære den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger ogårene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-nuar 2018.

54

Til nr. 2Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderings-

terminen den 1. september.Det foreslås at ændre henvisningerne til »1. september« til

»1. januar« overalt i ligningsloven.De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-stemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skalder efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages al-mindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-ringsåret i stedet for pr. 1. september.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil med-føre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skalforetages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. ja-nuar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efterde gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efterdet rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der førstegang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Til § 7

Til nr. 1Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5,

1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den1. september.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til »1. september«ændres til »1. oktober«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføressærlige overgangsregler for vurderingerne i årene2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilmedføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingslovenskal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikresdet, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets§ 1, nr. 1 og 22-35, henvises til den korrekte vurderingster-min. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35,vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingslovenskal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene

2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2019, med virkning fra og med den 1. ja-nuar 2018.

Til nr. 2Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5,

1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den1. september.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningerne til »1. septem-ber« ændres til »1. januar«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-stemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skalder efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages al-mindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-ringsåret i stedet for pr. 1. september.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingstermi-nen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det,at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efterdet rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der førstegang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Til § 8

Til nr. 1Af tinglysningsafgiftslovens § 4, der har virkning til og

med 31. december 2019, fremgår, at der for tinglysning afejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften1.660 kr. Ud over den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgif-ten ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af envariabel afgift på 0,6 pct.

Efter lovens § 4, stk. 2, beregnes den variable tingly-sningsafgift af ejerskiftesummen, dog mindst af den senestepå tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorteejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af enfast ejendom, den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 oglov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens§§ 87 og 88. Bestemmelsen om beregningen af den variabletinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifteaf fast ejendom, som ikke er ejerboliger, idet beregningen afden variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerboligerfølger af lovens § 4, stk. 4.

55

Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse tiltinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommenikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsetil tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste of-fentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentligeforandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendom-mens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal be-regnes på grundlag af den angivne værdi. Overdrageren afejendommen skal herefter i de nævnte situationer i lovens §4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendom-men ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge til-fælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdienaf ejendommen på anmeldelsestidspunktet.

Det er i det digitale tinglysningssystem muligt ved af-krydsning at oplyse, at der er tale om en af de to nævnte si-tuationer og herefter angive et skøn over værdien af ejen-dommen. Bemyndigelsen i tinglysningsafgiftslovens § 4,stk. 2, som udnyttes til at fastsætte nærmere regler om deoplysninger, som anmelderen skal afgive, er udnyttet i § 3,stk. 2, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift aftinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse tilfældeoversende spørgsmålet om ejendommens værdi til told- ogskatteforvaltningen til afgørelse, men i visse tilfælde skerder ikke afvisning af anmeldelsen. Der sker således ikke af-visning i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en anvendeligejendomsværdi, og hvor ejendommens værdi derfor i stedetfor skal angives efter bedste skøn, men den skønnede værdiikke angives. Den manglende angivelse af dette skøn med-fører således ikke afvisning. Det samme gælder, når regi-streringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den an-givne værdi.

Registreringsmyndigheden oversender i disse tilfældeværdispørgsmålet til Skatteforvaltningen, når tinglysnings-ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden under-retter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skattefor-valtningen, som om fornødent foranlediger ejendommenvurderet efter lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret vedlov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-cember 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-vurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens §4, stk. 2, 1. pkt.

Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurde-ringen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivel-se af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været forlav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindreværdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgifts-pligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for an-meldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved an-sættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skattefor-valtningen afgiften.

Det følger af lovens § 4, stk. 4, at ejerskiftesummen skaldanne grundlag for beregningen af den variable tingly-sningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummenudgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De

ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er deboligtyper, som nævnes i lovens stk. 4. Boligtyperne svarertil den terminologi, der anvendes i det digitale tinglysnings-system i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af denævnte boligtyper. Formålet med den anvendte terminologi ilovens § 4, stk. 4, er således at sikre en konsekvent og ensar-tet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af etejerskifte af de nævnte boligtyper og den efterfølgende be-regning af tinglysningsafgiften for det konkrete ejerskifte.

Ved at bruge samme terminologi både i forbindelse medtinglysningen af selve ejerskiftet og ved fastsættelsen og be-regningen af den variable tinglysningsafgift sikres en merehensigtsmæssig administrativ sagsbehandling ved fastsættel-sen af den variable tinglysningsafgift.

Med lovens § 4, stk. 5-7, præciseres de typer af ejendom-me, der med begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus ogfritidsboliger er tale om. Terminologien svarer til den, der idag benyttes i tinglysningssystemet.

I stk. 5 præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Be-grebet omfatter alle ejendomme, der er indrettet med hen-blik på beboelse af en familie. Det er den mest almindeligetype beboelsesejendom og omfatter almindelige parcelejen-domme, ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejetgrund m.v. En blandet beboelses- og erhvervsejendom, somf.eks. en butik med tilhørende beboelseslejlighed, er ikkeomfattet af begrebet enfamilieshus. Der henvises til be-mærkningerne til lovens § 4, stk. 8.

Begrebet flerfamilieshus, jf. lovens stk. 6, er en ejendommed flere selvstændige beboelseslejligheder. En beboelses-lejlighed kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken oganvendes til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der ud-lejes, omfattes ikke af denne boligtype. Der henvises til be-mærkningerne til lovens § 4, stk. 8.

En fritidsbolig, jf. lovens stk. 7, er en fast ejendom, der ik-ke anvendes til helårsbeboelse. Det kan f.eks. være en al-mindelig ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, ti-meshareandel el. lign. Den nævnte boligtype omfatter ikkeerhvervsejendomme til udlejningsformål.

Det fremgår af lovens stk. 8, at i de tilfælde, hvor der skerejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboel-ses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes ef-ter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable tin-glysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højestesum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgifts-grundlaget svarer således til det, der med lovforslaget gæl-der ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet bebo-elses- og erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med entilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med flere selv-stændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighe-derne udlejes, er også en blandet beboelses- og erhvervs-ejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selvbebor en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer re-sterende beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samt-lige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom,hvor et eller flere værelser udlejes, eller som anvendes er-

56

hvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervs-ejendom.

Med lovens stk. 9 følger, at det kun er i de situationer,hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den sene-ste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grund-lag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.).Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor han-delsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.

I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af enejerbolig hverken foreligge en opgjort ejerskiftesum eller of-fentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks.være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel. I andretilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store for-andringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorteejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund forberegningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering ersket nybygning eller en større tilbygning til den faste ejen-dom. Beregningsgrundlaget vil i sådanne tilfælde skulle an-gives efter bedste skøn.

Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boli-ger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke ersket i almindelig fri handel.

Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse lovfor-slagets terminologi til begreberne i det digitale tinglysnings-system. Den foreslåede ændring vil muliggøre, at den admi-nistrative behandling af sager om tinglysningsafgift kangennemføres på baggrund af allerede eksisterende digitaletinglysningssystemoplysninger. Efter lovens stk. 10, vil ejer-skifter, som er sket mellem familiemedlemmer eller andreinteresseforbundne parter, ikke blive anset som et alminde-ligt frit salg. Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundneparter vedrører efter bestemmelsen de tilfælde, hvor ejer-skiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har per-sonlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finan-sielle eller andre nære bindinger til hinanden.

Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskif-tet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellemægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- ellernedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.

Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundetgennem familie, omfatter bestemmelsen bl.a. også de tilfæl-de, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundneselskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefælles-skab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører.

Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks.gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder harbestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil væreomfattet af bestemmelsen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvorejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelseeller storaktionærer.

I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. ellerover 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, vil ejerskif-tesummen være beregningsgrundlaget for fastsættelse af tin-glysningsafgiften.

Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved ejer-skifte af ejerboliger mellem interesseforbundne parter, kan

opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver enejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, endden reelle handelspris ville have gjort.

Den i bestemmelsen anførte grænse på 85 pct. er fastsat påbaggrund af den gældende praksis efter boafgiftsloven,hvorefter der betales gaveafgift ved salg af fast ejendom tilarvinger og nære pårørende, hvis salgsprisen udgør mindreend 85 pct. af ejendommens ejendomsværdi på tidspunktetfor gavens modtagelse.

Ejendomme, der ikke er ejerboliger, vil som hidtil væreomfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i forhold til grundlagetfor beregning af tinglysningsafgiften.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 11, er ud-nyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger,anmelderen skal afgive, og som Skatteforvaltningen skal be-nytte eller kan indhente til brug for beregningen af tingly-sningsafgiftens størrelse og kontrollen af afgiftens korrekteberegning.

Det foreslås at indsætte en henvisning til lov om vurderin-ger af fast ejendom, jf. lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tingly-sningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 3. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at indsætte særli-ge regler i ejendomsvurderingsloven (de foreslåede §§ 87 og88), hvorefter de allerede videreførte vurderinger bl.a. vide-reføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendoms-vurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen afejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Deforeslåede ændringer vil betyde, at de første nye vurderingervil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar 2020 i stedetfor pr. 1. september 2018, og for erhvervsejendomme m.v.pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september 2019.

Ovennævnte forslag om at videreføre vurderingerne yder-ligere to år har indflydelse på det gældende beregnings-grundlag af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte aferhvervsejendomme, idet beregningsgrundlaget i dag hvilerpå ejendomsvurderingslovens forudsætninger om, hvorledeserhvervsejendomme skal vurderes. Den foreslåede udsky-delse af de nye vurderinger for bl.a. erhvervsejendomme harsåledes også indflydelse på virkningen af den nugældendetinglysningsafgiftslovs § 4, idet denne bestemmelse tilsva-rende foreslås forlænget med to år. Der henvises til bemærk-ningerne til forslagets § 13, stk. 4.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-nuar 2018.

Derudover foreslås, at der foretages mindre sproglige ju-steringer og præciseringer af lovteksten i § 4. I den forbin-delse foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen ilovens § 4, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren kanfastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysninger

57

om ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, teknisk samles i den ek-sisterende bemyndigelsesbestemmelse der følger af § 4, stk.11. Den foreslåede samling af ovennævnte bemyndigelses-bestemmelse er alene af teknisk karakter, og der er såledesikke tiltænkt nogen materiel ændring af den eksisterende be-myndigelsesbestemmelses indhold.

Til nr. 2Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1.

januar 2018, blev tinglysningsafgiftslovens § 4 ændret. Lo-vens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.Efter ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk.11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog førstvirkning fra den 1. januar 2020.

I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, der har virkning fraden 1. januar 2020, fremgår det, at der for tinglysning afejerskifte af fast ejendom eller andele heraf, udgør afgiften1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Ejerskiftesummenskal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifteaf fast ejendom.

Efter lovens § 4, stk. 2, skal der ved anmeldelse til tinglys-ning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslo-vens § 4, oplyses den senest offentliggjorte eller meddelteejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af enfast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis ejen-dommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for an-meldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den se-nest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væ-sentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejen-dommens værdi angives efter bedste skøn.

Efter lovens § 4, stk. 3, oversender registreringsmyndighe-den spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvalt-ningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afslut-tet, såfremt værdien efter stk. 2, ikke angives, eller registre-ringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien. Re-gistreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderenom oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødentforanlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurde-ringsloven.

Efter lovens § 4, stk. 4, beregnes afgiften af den senest of-fentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktetfor anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideelandel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf, så-fremt der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte afen ejendom som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejen-domsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentlig-gjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandrin-ger med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien ef-ter stk. 2 eller stk. 3.

Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket somalmindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb,der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte ellermeddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse tiltinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk.2 og 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. lovens§ 4, stk. 5. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom ef-

ter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den forholds-mæssige andel af ejendomsværdien.

Efter lovens § 4, stk. 6, skal den afgiftspligtige ved anmel-delsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejen-dommen efter bedste skøn, såfremt der ved ejerskifte af fastejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke fore-ligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Ved-lægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden itvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender regi-streringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdientil Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspe-ditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelde-ren om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om for-nødent foranlediger ejendommen vurderet efter Skattefor-valtningen.

Efter lovens § 4, stk. 7, skal der ved anmeldelse til tinglys-ning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket somalmindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bort-set fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almin-delig fri handel mellem uafhængige parter. Afgiften skal idisse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvisejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Ved an-meldelsen skal ejerskiftesummen angives. Såfremt ejerskif-tesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden itvivl om den angivne værdis rigtighed, oversender registre-ringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien tilSkatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspediti-onen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underrettersamtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltnin-gen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderetefter ejendomsvurderingsloven.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8, kan skattemini-steren fastsætte nærmere regler om pligt til at afgive erklæ-ringer, dokumentation eller oplysninger til brug for bereg-ningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.

Det foreslås, at § 4 affattes således, at ordlyden svarer tilden, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 ogtrådte i kraft den 1. januar 2018, dog med virkning fra den 1.januar 2022. Der er således tale om en konsekvensændring ilyset af den samtidig foreslåede udskydelse af den nye vur-deringslov. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-gets § 1, nr. 22-35, ligesom der for så vidt angår virknings-tidspunktet for tinglysningsafgiftslovens § 4, som ændretved lov nr. 688 af 8. juni 2017, henvises til de specielle be-mærkninger til nærværende lovforslags § 13, stk. 2 og 8,hvoraf det fremgår, at den foreslåede ændring vil træde ikraft den 1. januar 2022 med virkning for ejerskifte, der eranmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

Til § 9

Til nr. 1Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder en

henvisning til vurderingsterminen den 1. september.Det foreslås med ændringen af § 3, stk. 4, 1. pkt., at hen-

visningen til »1. september« ændres til »1. oktober«.

58

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføressærlige overgangsregler for vurderingerne i årene2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilmedføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingslovenskal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1.oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejen-domme m.v.

Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, atder også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.1 og 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Dervil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen ef-ter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, iejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vilvære den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger ogårene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. ja-nuar 2018.

Til nr. 2Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder en

henvisning til vurderingsterminen den 1. september.Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 4, 1. pkt.,

at henvisningen til »1. september« ændres til »1. januar«.Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar i en række be-stemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skalder efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages al-mindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurde-ringsåret i stedet for pr. 1. september.

Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminenændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, atder henvises til den korrekte vurderingstermin.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde ikraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efterdet rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der førstegang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Til § 10

Til nr. 1Efter gældende ret finder § 1, nr. 2-20 og 36-66, i lov nr.

688 af 8. juni 2017 ikke anvendelse for klager og anmodnin-ger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019.Derudover gælder, at Landsskatteretten skal færdigbehandleklager over afgørelser, som den 1. januar 2019 er under be-handling i Landsskatteretten, ligesom den ordinære funkti-

onsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsanke-nævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn er forlængetmed 6 måneder til og med den 31. december 2018. Funkti-onsperiode begynder således den 1. januar 2019 og udløberden 30. juni 2022.

Det foreslås, at virkningstidspunktet for § 1, nr. 2-20 og36-66, som bl.a. vedrører nye krav til ankenævnsmedlem-mers vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fæl-les ankenævn og ændringer i sagsfordelingen mellem vurde-ringsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsenm.v., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 udskydes, så bestemmel-serne ikke vil finde anvendelse for klager og anmodningerom genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2020.

Det foreslås derudover, at Landsskatteretten færdigbe-handler klager over afgørelser, som den 1. januar 2020 erunder behandling i Landsskatteretten.

Endvidere foreslås det, at den efterfølgende ordinærefunktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurde-ringsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn skalbegynde den 1. januar 2020 og udløbe den 30. juni 2022.

Forslaget om at § 1, nr. 2-20 og 36-66, om ny vurderings-ankenævnsstruktur og regler for klagesagsbehandlingen ilov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke skal finde anvendelse forklager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres førden 1. januar 2020, er en konsekvens af lovforslagets § 10,nr. 2, hvorefter funktionsperioden for skatteankenævn, vur-deringsankenævn og fælles ankenævn foreslås forlænget tilog med den 31. december 2019.

Det foreslås således, at der skal ske en udskydelse af virk-ningstidspunktet af de ændringer i skatteforvaltningsloven,som er gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og sombl.a. har karakter af at være generelle regler for klagebe-handlingen, f.eks. afskaffelse af Skatteankestyrelsens pligttil at udarbejde en sagsfremstilling med dertilhørende hø-ringspligt, afskaffelse af retten til møde med Skatteankesty-relsen i visse vurderingsklagesager og afskaffelse af borge-rens frie valg af afgørelsesmyndighed i vurderingsklagesa-ger m.v.

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedurefor behandling af klager over ejendomsvurderinger får virk-ning på det tidspunkt, funktionsperioden for nye vurderings-ankenævn, begynder. Ændringerne i reglerne for klagesags-behandlingen er således ikke møntet på de nuværende vur-deringsankenævn, men er derimod forudsat at finde anven-delse på og af nye vurderingsankenævn, som er sammensatmed nye kompetencer og beføjelser. Således er den nye kla-gestruktur, regler for klagebehandlingen og ændringer i an-dre processuelle regler for vurderingsmyndigheden på man-ge punkter meget nært forbundet og indbyrdes afhængige.Dette vil alene kunne opretholdes ved også at udskyde virk-ningen af de ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændrede reglerfor klagesagsbehandlingen i skatteforvaltningsloven i over-ensstemmelse med den foreslåede forlængelse af ankenæv-nenes funktionsperiode, således at den forudsatte parallelitetog indbyrdes afhængighed bevares.

59

Forslaget om, at Landsskatteretten færdigbehandler klagerover afgørelser, som den 1. januar 2020 er under behandlingi Landsskatteretten, er derudover en konsekvensændringsom følge af lovforslagets § 10, nr. 2.

Det foreslås, at overgangsbestemmelsen vedrørende fær-digbehandling af klagesager, der allerede er under behand-ling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse med detforeslåede virkningstidspunkt for den nye ankenævnsstruk-tur, de ændrede sagsfordelingsregler og de ændrede proces-suelle regler for klagesagsbehandlingen.

Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den for-nødne parallelitet mellem overgangsbestemmelsen og de øv-rige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem afgørel-sesmyndighederne.

Forslaget om, at den efterfølgende ordinære funktionsperi-ode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævnog skatteankenævn vil begynde den 1. januar 2020 og udlø-be den 30. juni 2022, er endvidere en konsekvens af, at dennuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanteri vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles anke-nævn foreslås forlænget med 1 år, dvs. til og med den 31.december 2019.

Til nr. 2Efter den gældende skatteforvaltningslov § 8, stk. 2, ud-

nævnes medlemmerne af vurderingsankenævn, skatteanke-nævn og skatte- og vurderingsnævn for en fireårig periode,hvilket i lov nr. 688 af 8. juni 2017, jf. § 22, stk. 8, er for-længet med 6 måneder til og med den 31. december 2018.Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 ogudløber den 30. juni 2022.

Det foreslås at forlænge den ordinære funktionsperiodefor medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skat-teankenævn og de fælles ankenævn, jf. skatteforvaltningslo-vens § 8, stk. 2, til og med den 30. juni 2020.

Forslaget skal bl.a. sikre bedre sammenhæng mellem dennye tidsplan for udsendelse af nye vurderinger, hvorefter deførste udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020,og tidspunktet for hvornår den ny klagestruktur er etableret,herunder en bedre sammenhæng ud fra økonomiske per-spektiver til etablering og funktion af ankenævn, således atder opnås værdi i form af konkrete sagsafgørelser af vurde-ringsklagesager.

Til nr. 3I medfør af § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov

nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændrin-ger af lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdi-skatteloven som konsekvens af overgangen til et nyt ejen-domsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved ejen-domsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås med ændringen af § 22, stk. 10, at § 2, nr.1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov om 688 af 8. juni 2017,skal have virkning fra og med det skatteår henholdsvis ind-komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendoms-

vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5eller 6.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejen-domsvurderingsloven §§ 87 og 88, så de allerede videreførtevurderinger videreføres med yderligere to år. Dermed vil detnye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes vedvurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendommem.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i detgamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler iden tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87og 88 i ejendomsvurderingsloven.

Som konsekvens heraf foreslås det således, at § 22, stk.10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændres, så lovens § 2, nr.1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, vil få virkning fra det tids-punkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem skal anven-des, som forudsat.

Til nr. 4I medfør af § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12,

nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 i lov nr. 688af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændringer af af-skrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, boafgiftslo-ven, dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven,lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kildeskatteloven,ligningsloven, lov om indskud på etableringskontoloven,pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven, ejerlej-lighedsloven, lov om et testcenter for store vindmøller vedØsterild, almenboligloven og boligreguleringsloven somkonsekvens af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssy-stem, som var forudsat til at ske ved ejendomsvurderingslo-vens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr.688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,§ 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og§§ 18-21 vil have virkning fra og med det skatteår henholds-vis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejen-domsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens§§ 5 eller 6.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejen-domsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede viderefør-te vurderinger videreføres med yderligere to år. Dermed vildet nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes vedvurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendommem.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i detgamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler iden tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87og 88 i ejendomsvurderingsloven.

Derfor foreslås det at indsætte et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr.688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,§ 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og§§ 18-21 vil få virkning fra det tidspunkt, hvor det nye ejen-domsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.

60

Til § 11

Til nr. 1I medfør af lov nr. 278 af 17. april 2018 skal der indføres

et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget forejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af er-hvervsejendomme fastsættes til 80 pct. af ejendoms-, grund-og forskelsværdierne.

Forsigtighedsprincippet indebærer dermed, at det beløb,boligejerne og ejere af øvrige ejendomme skal betale skat af,sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.På den måde sikres det, at den usikkerhed, der altid vil væreved en vurdering, kommer boligejerne til gode.

Ifølge § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018 skalforsigtighedsprincippet have virkning fra og med det førsteår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat-ten, grundskylden og dækningsafgiften er henholdsvis ejen-doms-, grund- og forskelsværdien ansat i henhold til ejen-domsvurderingsloven. Det fremgår videre af bemærkninger-ne til disse bestemmelser, at forsigtighedsprincippet skal ha-ve virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages imedfør af ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger,der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov,som beskatningsgrundlag.

Det foreslås at ændre »ejendomsvurderingsloven« til»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6« i § 17, stk. 4-6, ilov nr. 278 af 17. april 2018.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejen-domsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede viderefør-te vurderinger videreføres med yderligere to år, således at deførste vurderinger foretages efter det nye ejendomsvurde-ringssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendommem.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed havesom konsekvens, at der både foretages vurderinger efterejendomsvurderingsloven efter det gamle vurderingssystemog det nye ejendomsvurderingssystem. Vurderingerne, derskal foretages efter de foreslåede §§ 87 og 88, i perioden2018-2020 vil således skulle foretages efter det gamle vur-deringssystem, hvorimod vurderingerne foretaget efter ejen-domsvurderingsloven herefter vil skulle foretages efter detnye ejendomsvurderingssystem.

Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed betyde, at vurde-ringer, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven,ikke længere vil være det samme som vurderinger, der fore-tages efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da hensynetbag forsigtighedsprincippet er, at det skal sikre den enkelteboligejer i overgangen til det nye ejendomsvurderingssy-stem, er der derfor behov for at ændre virkningsbestemmel-serne i § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018, såledesat forsigtighedsprincippet fremover vil træde i kraft i taktmed, at nye vurderinger foretaget efter det nye ejendoms-vurderingssystem afløser vurderinger foretaget efter detgamle vurderingssystem.

Til nr. 2

I § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018 henvises tosteder til vurderingen pr. 1. september 2018.

Det foreslås, at ændre »1. september 2018« til »1. januar2020« i § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføresmed yderligere to år, således at de første vurderinger foreta-ges efter det nye vurderingssystem af ejerboliger i 2020 ogaf erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr.22-35, vil dermed have som konsekvens, at der både foreta-ges vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter detgamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssy-stem. Vurderingerne, der skal foretages efter de foreslåede§§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således skulle foreta-ges efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderin-gerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vilskulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Med henvisningen til vurderingen pr. 1. september 2018var det hensigten at henvise til den første nye vurderingforetaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da detimidlertid i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at gennem-føre en række ændringer, der vil have til følge, at den førstenye vurdering af ejerboliger vil blive foretaget pr. 1. januar2020, foreslås det at ændre henvisningen i § 17, stk. 9, i lovnr. 278 af 17. april 2017, så der henvises til vurderingen pr.1. januar 2020.

Til nr. 3Efter gældende ret kan vurderingsmyndighedens afgørel-

ser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efterejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens af-gørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslo-vens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1.september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst på-klages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2019og 3 måneder frem.

Det foreslås, at vurderingsmyndighedens afgørelser om al-mindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejen-domsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørel-ser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. sep-tember 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst kan på-klages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2020og 3 måneder frem.

Den foreslåede ændring betyder således, at adgangen til atkunne påklage vurderingsmyndighedens afgørelser til Skat-teankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020. Forslagetændrer ikke på, at det fortsat vil være muligt at klage i 3 må-neder fra og med afgørelsens modtagelse, dog mindst til ogmed den 1. april 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, og den foreslåede ændring er i over-ensstemmelse med hensigten bag boligforliget om, at klagerover de nye ejendomsvurderinger og dermed klager over af-gørelse om genoptagelse af de nye ejendomsvurderinger

61

skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-handling af klager over ejendomsvurderinger, som er vedta-get ved ejendomsvurderingsloven og dens følgelov.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhængen med lovfor-slagets § 10, nr. 2, hvorved adgangen til at klage over vide-reførte vurderinger tilsvarende foreslås udskudt til den 1. ja-nuar 2020, hvis de særskilte meddelelser modtages af ejer tilog med den 31. december 2019.

Til § 12

Til nr. 1Ifølge forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, som

den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre ogDet Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016,skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsaf-gift fremrykkes med et år, så forskydningen mellem vurde-ringsåret og beskatningsåret på to år reduceres til et år. For-målet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem ejendoms-vurderingen og opkrævningen af grundskyld og dækningsaf-gift.

Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatte-året 2019 for grundskyld for ejerboliger, og fra og med skat-teåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for erhvervs-ejendomme m.v.

Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. janu-ar 2017 og justeret med lov nr. 171 af 17. april 2018.

Efter de gældende regler opkræves grundskyld for ejerbo-liger i 2018 på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 påbaggrund af 2018-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen og i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen.2017-vurderingen for ejerboliger danner hermed som ud-gangspunkt ikke grundlag for beskatning.

Tilsvarende opkræves grundskyld og dækningsafgift forerhvervsejendomme m.v. i 2019 på baggrund af 2017-vur-deringen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2021på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af2021-vurderingen. 2018-vurderingen for erhvervsejendom-me m.v. danner hermed som udgangspunkt ikke grundlagfor beskatning.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 61 af 16. januar 2017affattes, så lovens § 2 fremover vil have virkning fra og medden 1. januar 2021 for ejerboliger, der vurderes i lige år, jf.ejendomsvurderingslovens § 5, og fra og med den 1. januar2022 for andre ejendomme.

Som konsekvens af videreførelsen af vurderingerne medto år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, samt ændring af vurde-ringsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det såle-des, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget tilsvarendeudskydes to år, så fremrykningen af beskatningsgrundlagetfor grundskyld for ejerboliger først har virkning fra og medden 1. januar 2021, og af fremrykningen af beskatnings-grundlaget for grundskyld og dækningsafgift for erhvervs-ejendomme m.v. først har virkning fra og med den 1. januar2022.

Ændringen vil medføre, at den vurdering, der ikke dannergrundlag for beskatningen, udskydes med to år. Med ud-gangspunkt i ovenstående eksempel vil grundskyld såledesefter forslaget skulle opkræves for ejerboliger i 2018 på bag-grund af 2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2017-vur-deringen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af2021-vurderingen. Efter forslaget er det således 2019-vurde-ringen, og ikke 2017-vurderingen, der som udgangspunktikke vil danne grundlag for beskatning.

Tilsvarende vil grundskyld og dækningsafgift for er-hvervsejendomme m.v. efter forslaget i 2019 skulle opkræ-ves på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2019-vurderingen,i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen og i 2023 på bag-grund af 2022-vurderingen. Efter forslaget vil det såledesvære 2020-vurderingen, og ikke 2018-vurderingen, der somudgangspunkt ikke vil danne grundlag for beskatning.

Til § 13Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar

2019, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de

love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønlandog ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft forFærøerne eller Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11,13 og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, træder i kraftden 1. januar 2020.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr.2, og § 9, nr. 2, foreslås det at gennemføre en række konse-kvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, der vilmedføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til1. januar.

Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle af-vente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter detnye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efterdet nye ejendomsvurderingssystem vil efter lovforslagetførst blive udsendt i 2020, hvorfor konsekvensændringerneaf vurderingsterminen først skal træde i kraft pr. 1. januar2020.

Med lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, foreslås det,at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves,samt at henvisninger i andre bestemmelser i ejendomsværdi-skatteloven tilpasses ophævelsen af ejendomsværdiskattelo-vens § 4 a, stk. 2 og 3.

Med den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens§ 4 a, stk. 2 og 3, kan der være en periode på op til 16 måne-der minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskataf et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget ek-sempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende ny-byggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr.1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejen-domsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022.Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat

62

af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighedover nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggerim.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i an-det halvår af kalenderåret (1. september), og at der betalesejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderin-gen foretages.

Uden de gældende særregler i ejendomsværdiskattelovens§ 4 a, stk. 2 og 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville detafgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat afen om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår der-for være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes somfærdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det villeimidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsvær-diskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selvom ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-,til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygningm.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. septem-ber 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat afom-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv omvedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybyg-ningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fraden 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovfor-slagets § 1, nr. 1, vil vurderingsterminen fra og med 2020være den 1. januar. Der vil således ikke længere kunne opståtilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år,uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-,til- eller nybygning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, blevopretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle beta-les ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v.,samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ophævelsen af ejendomsværdiskat-telovens § 4 a, stk. 2 og 3, og konsekvensrettelser som følgeaf ophævelsen, træder i kraft den 1. januar 2020, hvilket ersamtidig med ændringen af vurderingsterminen til 1. januar.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 8, nr. 2, træder i kraft den1. januar 2022.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 13, stk. 4, hvoref-ter den foreslåede ændring i lovforslagets § 8, nr. 1, harvirkning fra og med den 1. januar 2018.

Lovforslagets § 8, nr. 1, skal bl.a. sikre, at den affattelse aftinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gæl-dende vurderingslov og dermed det tidligere gældende vur-deringssystem, bliver tilpasset i forhold til lovforslagets § 1,nr. 22-35, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermedogså det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med toår. Bestemmelsen foreslås efter lovforslagets § 13, stk. 4, atskulle have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Når der foretages vurderinger i det nye ejendomsvurde-ringssystem, skal de ændringer af tinglysningsafgiftslovens

§ 4, der blev foretaget med lov nr. 688 af 8. juni 2017, dogtræde i stedet for den affattelse af tinglysningsafgiftslovens§ 4, der foreslås med lovforslagets § 8, nr. 1. Det foreslåsderfor, at affattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, somden ser ud efter ændringerne ved lov nr. 688 af 8. juni 2017,skal træde i kraft den 1. januar 2022. På den måde, og set isammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 8, vil den affattel-se af tinglysningsafgiftslovens § 4, som foreslås ved lovfor-slagets § 8, nr. 2, også efter den foreslåede videreførelse afvurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, træ-de i kraft på samme tidspunkt, som det var hensigten ved lovnr. 688 af 8. juni 2017. I forhold til nærværende forslag be-tyder dette, at ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåedeændringer med lovforslagets § 8, nr. 2, vil træde i kraft åretefter det år, hvor der første gang foreligger nye vurderingeraf erhvervsejendomme, det vil sige 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35,36, 39 og 42, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2og 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr.3-4, og § 11, nr. 1 og 3, skal have virkning fra og med den 1.januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingster-minen i en række bestemmelser i ejendomsvurderingslovenændres fra den 1. september til den 1. januar.

Efter gældende ret skal de første nye vurderinger af ejer-boliger foretages pr. 1. september 2018 og af erhvervsejen-domme m.v. pr. 1. september 2019. Dette har imidlertid vistsig ikke at være muligt. Derfor er der behov for, at vurderin-gerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendoms-vurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter vurderingerne i åre-ne 2018-2020 vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurde-ringsåret.

Da vurderingsterminen således vil være den 1. oktober ivurderingsåret i perioden 2018-2020, jf. de foreslåede æn-dringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, og herefter vil væreden 1. januar i vurderingsåret, jf. den foreslåede ændringlovforslagets § 1, nr. 1, vil der således ikke på noget tids-punkt skulle foretages vurderinger efter ejendomsvurde-ringsloven pr. 1. september i vurderingsåret.

Det foreslås derfor, at ændringen af vurderingsterminenfra 1. september til 1. januar får virkning allerede fra og medden 1. januar 2018, således at hovedreglen i ejendomsvurde-ringsloven herefter vil være, at vurderingsterminen er den 1.januar i vurderingsåret.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i ejen-domsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en hen-visning til §§ 87 og 88, som de foreslås ændret i lovforsla-gets § 1, nr. 22-35.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligereto år, sådan at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretagesefter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.Efter disse særlige regler vil der i perioden 2018-2020 bliveforetaget vurderingerne pr. 1. oktober.

Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslo-vens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til de regler,

63

hvorefter der efter forslaget skal foretages vurderinger i pe-rioden 2018-2020.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede reg-ler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 2, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i ejen-domsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisningtil de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 1,nr. 22-35.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligereto år, sådan at omvurderinger i perioden 2018-2020 foreta-ges efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87og 88. Efter disse særlige regler vil der i perioden2018-2020 blive foretaget omvurderinger pr. 1. oktober.

Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslo-vens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de regler, hvor-efter der efter forslaget skal foretages omvurderinger i perio-den 2018-2020.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede regler skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-gets § 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.22-35, foreslås det, at § 1, nr. 3, ligesom § 1, nr. 22-35, skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at formuleringen»inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »efter §§ 87 eller88« i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Bestemmelserne omfattet af ændringen i lovforslagets § 1,nr. 4, henviser til sidste vurdering, omvurdering eller ansæt-telse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædel-se.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vilimidlertid medføre, at 2011-vurderingerne for ejerboliger og2012-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. viderefø-res med yderligere to år, således at der i perioden fra og med2018 og til og med 2020 skal foretages vurderinger efter deforeslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88.

Der er derfor behov for, at der i de omfattede bestemmel-ser i ejendomsvurderingsloven indsættes en henvisning tilde regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages vurde-ringer i perioden 2018-2020.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-gets § 1, nr. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.22-35, foreslås det, at § 1, nr. 4, ligesom § 1, nr. 22-35, skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at »2018«ændres til »2020« og at »2019« ændres til »2021« i en ræk-ke bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at vurderingerne vi-dereføres med yderligere to år. Der vil efter forslaget såledesførst skulle foretages nye vurderinger foretaget efter det nyeejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020 for ejerboligerog pr. 1. januar 2021 for erhvervsejendomme m.v.

De forskellige bestemmelser i ejendomsvurderingsloven,der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, henvi-ser til 2018 henholdsvis 2019 som de første år, der vil kom-me nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurde-ringssystem. Der er derfor behov for, at disse henvisningerkonsekvensændres i forhold til den foreslåede videreførelseaf vurderingerne med to år.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-gets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1,nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 7 og 8, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at ændre»2011-2017« til »2011-2020« i ejendomsvurderingslovens §64, stk. 2, nr. 8.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 64,stk. 2, nr. 8, konsekvensændres i overensstemmelse medlovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videre-føres med yderligere to år, således at tilbagebetalingsordnin-gen fremover ikke vil gælde for ejendomme, der ved en ellerflere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurderingefter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angården eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fravurdering.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-gets § 1, nr. 9, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.22-35, foreslås det, at § 1, nr. 9, ligesom § 1, nr. 22-35, skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at formulerin-gen »inden denne lovs ikrafttræden« i ejendomsvurderings-lovens § 68, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres til »fore-taget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil denne lovsikrafttræden eller efter §§ 87 eller 88«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 68,stk. 1 og 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføresmed yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020derfor skal foretages efter særlige regler i ejendomsvurde-ringslovens §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse æn-

64

dringer skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.Da lovforslagets § 1, nr. 10, er en konsekvens af lovforsla-gets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 10, ligesom § 1,nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at formulerin-gen i ejendomsvurderingslovens § 69 ændres fra »ved førstevurdering efter denne lov af en ejendom« til »i forbindelsemed den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderesi lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens §5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 69konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderli-gere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derforskal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 11, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 11, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at ændre formu-leringen »denne lovs ikrafttræden« til »den sidste vurderingforetaget efter §§ 87 og 88« og at ændre formuleringen»første vurdering foretaget efter denne lov« til »den almin-delige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1.januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, og af andreejendomme pr. 1. januar 2021« i ejendomsvurderingslovens§ 70, stk. 1.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70,stk. 1, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføresmed yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 12, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 12, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at formulerin-gen i ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, ændres fra»ved første vurdering efter denne lov af ejendomme somnævnt i stk. 1« til »i forbindelse med den almindelige vurde-ring af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020,jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendommepr. 1. januar 2021«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70,stk. 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføresmed yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020

derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 13, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 13, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at ændre formu-leringen »ved første vurdering efter denne lov« til »i forbin-delse med den almindelige vurdering af ejerboliger, somvurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurde-ringslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2,2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71,stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, kon-sekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1,nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderlige-re to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skalforetages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 14, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ændre formu-leringen »ved første vurdering foretaget efter denne lov« til»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurde-ringslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71,stk. 1, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføresmed yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 15, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at formulerin-gen i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., ændresfra »Ophører ved første vurdering foretaget efter denne loven samlet vurdering af ejendomme« til »Ophører en samletvurdering af ejendomme ved den almindelige vurdering afejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved vurdering af andreejendomme pr. 1. januar 2021«.

65

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71,stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i overensstemmelse medlovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videre-føres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i deforeslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 16, er en konsekvens af lovforslagets §1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 16, ligesom § 1, nr.22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at formulerin-gen »eller i forbindelse med vurdering efter §§ 87 eller 88,«indsættes i ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og i §73, stk. 3.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 72,stk. 1-3 og § 73, stk. 3, konsekvensændres i overensstem-melse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderin-gerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne iperioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige reg-ler i de foreslåede §§ 87 og 88.

Da lovforslagets § 1, nr. 17, på den måde er en konse-kvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de foreslåedeændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lov-forslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fraog med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 17, ligesom lov-forslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at indsætte »el-ler efter §§ 87 og 88« efter »denne lovs ikrafttræden« i ejen-domsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 77,stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i overensstemmelse medlovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videre-føres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i deforeslåede §§ 87 og 88.

Da lovforslagets § 1, nr. 19, på den måde er en konse-kvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de foreslåedeændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lov-forslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fraog med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 19, ligesom lov-forslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ændre formu-leringen »efter § 87« til »efter § 88« i ejendomsvurderings-lovens § 82, stk. 2.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 82,stk. 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovfor-slagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføresmed yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020

derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§87 og 88.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-gets § 1, nr. 21, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.22-35, foreslås det, at § 1, nr. 21, ligesom § 1, nr. 22-35,skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at gennem-føre en række ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87og 88.

De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil medføre, at vur-deringerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler. Vur-deringerne vil således skulle videreføres i yderligere to årmed den følge, at der først foretages vurderinger efter detnye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og2021 for erhvervsejendomme m.v. Indtil da vil vurderinger-ne skulle foretages efter de tidligere gældende regler i dentidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle vur-deringssystem.

Behovet for en videreførelse af vurderingerne med yderli-gere to år skyldes, at det har vist sig ikke at være muligt atudsende nye vurderinger i 2018 for ejerboliger og 2019 forerhvervsejendomme m.v., som det ellers var forudsat.

De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 36 og 39, foreslås det at ændre iejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt. og § 89, stk.2, 1., pkt.

I lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det således at ændreejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., sådan at for-muleringen »eller efter § 87« indsættes efter »30. august2013«, og at betegnelsen »ejerboliger« ændres til »ejendom-me, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vur-dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lovnr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år som andre ejen-domme«. Endvidere foreslås det, formuleringen »og pr. 1.oktober 2017« ændres til »pr. 1. oktober 2017, pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2020«.

I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det tilsvarende at ændrei ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., sådan atformuleringen »eller efter § 88« indsættes efter »30. august2013«, og at betegnelsen »andre ejendomme« ændres til»ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år, somejerboliger«. Endvidere foreslås det, at formuleringen »ogpr. 1. oktober 2016« ændres til »pr. 1. oktober 2016 og pr. 1.oktober 2019«.

66

Forslagene skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 89konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås videreført medyderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 der-for skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 1, nr. 36 og 39, er konsekvenser af lovforsla-gets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 36 og 39, ligesom§ 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det, at der indsætteset nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter om-vurderinger foretaget efter de foreslåede bestemmelser i §87, stk. 3, og § 88, stk. 3, og andre ansættelser omfattet af §87, stk. 2, nr. 1-5, og § 88, stk. 2, nr. 1-6, kan påklages indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Med den foreslåede ændring sikres det, at der også er kla-geadgang for de omvurderinger, som vil skulle foretages ef-ter overgangsreglerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35. Denforeslåede ændring er således en konsekvens af de foreslåe-de ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre,at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særli-ge regler, hvorved vurderingerne videreføres med yderligereto år.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne ivurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforsla-gets § 1, nr. 42, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.22-35, foreslås det, at § 1, nr. 42, ligesom § 1, nr. 22-35,skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4,nr. 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr.3-4, og § 11, nr. 1 og 3, foreslås det at gennemføre en rækkekonsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.22-35, der vil medføre, at vurderingerne i perioden2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved vurderin-gerne videreføres med yderligere to år.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderin-gerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disseregler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Dalovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 4, §5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og§ 11, nr. 1 og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.22-35, foreslås det, at de nævnte bestemmelser, ligesom § 1,nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, foreslås mindre justerin-ger af den midlertidige indefrysningsordning.

Den midlertidige indefrysningsordning medfører, at stig-ninger i grundskylden i perioden 2018-2020 indefryses ogførst skal betales ved ejerskifte af den pågældende ejendom.

De foreslåede justeringer i § 4, nr. 1 og 2, foretages for, atlovgivningen stemmer overens med hensigten med den mid-lertidige indefrysningsordning og den it-mæssige understøt-telse heraf. Det foreslås derfor, at ændringerne skal havevirkning fra og med den 1. januar 2018, således at de fore-slåede regler får virkning fra det tidspunkt, hvor den midler-tidige indefrysningsordning har virkning fra.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, §7, nr. 2, og § 9, nr. 2, skal have virkning fra og med året ef-ter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der førstegang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-ringslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2 og § 9,nr. 2, foreslås det at gennemføre en række konsekvensæn-dringer som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, dervil medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. septembertil 1. januar.

Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle af-vente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter detnye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efterdet nye ejendomsvurderingssystem vil først blive udsendt i2020 eller 2021, hvorfor konsekvensændringerne af vurde-ringsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt,hvor de enkelte ejendomstyper modtager de første vurderin-ger efter det nye ejedomsvurderingssystem.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13og 14, skal have virkning fra og med indkomståret 2020 forejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og medindkomståret 2021 for andre ejendomme.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at gennemføre enkonsekvensændring som følge af ændringen i lovforslagets§ 1, nr. 1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra1. september til 1. januar.

Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle af-vente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter detnye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efterdet nye ejendomsvurderingssystem vil først blive udsendt i2020 eller 2021, hvorfor konsekvensændringerne af vurde-ringsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt,hvor de enkelte ejendomstyper modtager de første vurderin-ger efter det nye ejedomsvurderingssystem.

Med lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det at ophæveejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3. Ændrin-gen vil medføre, at de gældende stk. 4 og 5 vil blive stk. 2og 3. Som følge heraf foreslås det at konsekvensændre hen-visninger til forskellige stykker i § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 4, at § 1, nr. 1, skalhave virkning fra og med den 1. januar 2018. I lovforslagets§ 1, nr. 22-35, foreslås det videre, at vurderingerne foretagesefter særlige regler i 2018 og 2019 for ejerboliger og i2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. Efter disse særligeregler, vil vurderingsterminen være den 1. oktober i 2018 og2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendommem.v. Vurderingsterminen vil dermed først være den 1. janu-

67

ar i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendommem.v.

Da lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, er en konse-kvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændrevurderingsterminen fra 1. september til 1. januar, jf. be-mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås detderfor, at disse bestemmelser skal have virkning fra det førs-te indkomstår, hvor vurderingsterminen vil være den 1. ja-nuar, dvs. indkomståret 2020 for ejendomme, der vurderes ilige år, og indkomståret 2021 for alle ejendomme, der ikkevurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurde-ringssystem.

Det foreslås i stk. 7, at lovforslagets § 3, nr. 11, skal havevirkning fra og med indkomståret 2020.

I lovforslagets § 3, nr. 11, foreslås det, at der indsættes etnyt stk. 6 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medfø-re, at der, for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskatte-lovens § 4, nr. 1-10, foretages en foreløbig opgørelse afejendomsværdiskatten for indkomståret efter ejendomsvær-diskattelovens § 3, når ejendomsvurderingen for indkomst-året ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for ind-komståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes vedat anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomst-året før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for ind-komståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskattenendeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at videreføre vur-

deringerne med yderligere to år med den konsekvens, at derforetages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af er-hvervsejendomme m.v. i 2021.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nyevurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af 2020-vurderinger forejerboliger strækker sig ind i 2021 efter årsopgørelsen for2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med års-opgørelsen for 2020 mangle et beregningsgrundlag for ejen-domsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være tilfæl-det med alle nye vurderinger fremover.

Det foreslås derfor, at lovforslagets § 3, nr. 11, skal havevirkning fra og med indkomståret 2020.

Det foreslås i stk. 8, at lovforslagets § 8, nr. 2, har virk-ning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og medden 1. januar 2022.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-forslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at videreføre vur-deringerne med yderligere to år med den konsekvens, at derforetages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af er-hvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1,nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1.januar i henholdsvis 2020 og 2021. Det er således nødven-digt at udskyde virkningstidspunkt med yderligere to år, pa-rallelt med videreførelsen af vurderingerne med yderligereto år.

68

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov Lovforslaget

§ 1

I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. ju-ni 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af 17.april 2018, foretages følgende ændringer:

§ 5. Der foretages almindelig vurdering af fastejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerneforetages pr. 1. september i vurderingsåret 23.

Stk. 2-3. - - -

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1 og 4, § 8, 1. pkt.,§ 14, stk. 3, 1.-3. pkt., to steder i § 64, stk. 2, nr. 1,to steder i nr. 2, i stk. 2, nr. 6, to steder i § 65, stk.1, to steder i § 67, stk. 1, 1. pkt., to steder i stk. 2,1. pkt., og to steder i stk. 3, to steder i § 68, stk. 1,1. pkt., og i stk. 2, 1. pkt., fire steder i § 73, stk. 1,to steder i § 73, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 75, stk.1, 1. pkt., to steder i 2. pkt., to steder i § 76, stk. 3,2. pkt., to steder i § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1,1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og to stederi § 85 ændres »september« til: »januar«.

2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i vurde-ringsåret«: », jf. dog §§ 87 og 88«.

§ 6. Der foretages omvurdering pr. 1. september iåret efter en almindelig vurdering af følgende ejen-domme, jf. dog stk. 2:

3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og §§ 87og 88«.

1-12) - - -Stk. 2-4. - - -

§ 21. - - -Stk. 2. Er der ikke tinglyst et fordelingstal, eller er

ikke hele ejendommen fordelt ved de tinglyste forde-lingstal, anvendes samme fordelingstal, som blev an-vendt ved den sidst foretagne vurdering eller omvur-dering inden denne lovs ikrafttræden, forudsat at derikke senere er tinglyst et andet fordelingstal.

4. I § 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.pkt., § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk.4, og § 83, stk. 1, ændres »inden denne lovsikrafttræden« til: »efter §§ 87 eller 88«.

Stk. 3-4. - - -

§ 44. Tilbageregning af vurderinger efter §§ 38-43foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§45-47. Tilbageregning foretages efter indeks på detlavest mulige geografiske niveau, hvor indeks er ud-arbejdet, jf. § 46. Prisindeks udarbejdes for hvert årfra og med 2001 pr. 1. september, idet indeks forårene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar.

5. I § 44, stk. 1, 3. pkt., ændres »for hvert år fra ogmed 2001 pr. 1. september, idet indeks for årene2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar« til:»pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1. ok-tober hvert år fra 2003 til og med 2020«.

6. I § 44, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

69

Stk. 2. - - - »Prisindeks udarbejdes hvert år fra og med 2020pr. 1. januar.«

§ 64. - - -Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen gælder ikke føl-

gende:1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne lov

pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019.2) Ejendomme, der efter denne lov udtages helt el-

ler delvis fra vurdering pr. 1. september 2018 ellerpr. 1. september 2019.

3-5) - - -6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for

vurderingen pr. 1. september 2019 var vurderet somlandbrugs- eller skovejendom efter reglerne i lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.

7) - - -

7. I § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk.1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1.pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., §75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77,stk. 2, 1. pkt., og § 85 ændres »2018« til: »2020«.

8. I § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67,stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1,1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, §73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76,stk., 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1.pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 æn-dres »2019« til: »2021«.

8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderingerfor 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidtangår den eller de vurderinger, hvor ejendommenvar undtaget fra vurdering.

9. I § 64, stk. 2, nr. 8, ændres »2011-2017« til:»2011-2020«.

9) - - -Stk. 3-4. - - -

§ 68. Er ejendomsværdien eller grundværdien foren ejerbolig ændret ved omvurdering inden dennelovs ikrafttræden, herunder hvis ejerlejligheder harændret fordelingstal, reguleres til brug for sammen-ligningen med årene før omvurderingen den ejen-domsværdi henholdsvis grundværdi, der er ansat vedvurderingen pr. 1. september 2018 eller pr. 1. sep-tember 2019, med forholdet mellem disse værdierfør og efter omvurderingen. De regulerede ejen-domsværdier henholdsvis grundværdier tilbagereg-nes efter §§ 44-47.

10. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres»inden denne lovs ikrafttræden« til: »foretaget fraden 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikraft-træden eller efter §§ 87 og 88«.

Stk. 2. Er grundværdien for en ejendom, som ikkeer en ejerbolig, ændret ved omvurdering inden dennelovs ikrafttræden, reguleres til brug for sammenlig-ningen med årene før omvurderingen den grundvær-di, der er ansat ved vurderingen pr. 1. september2019, med forholdet mellem værdien før og efter

70

omvurderingen. De regulerede grundværdier tilbage-regnes efter §§ 44-47.

§ 69. Er der ved første vurdering efter denne lov afen ejendom sket ændringer i forhold til sidste vurde-ring eller omvurdering foretaget inden denne lovsikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr.1-9 og 11, i lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, ville være til stede, ses der ved sammenlignin-gen med tidligere vurderinger bort fra sådanne æn-dringer.

11. I § 69 ændres »ved første vurdering efter den-ne lov af en ejendom« til: »i forbindelse med denalmindelige vurdering af ejerboliger, som vurde-res i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an-dre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

§ 70. Har ejendomme ved almindelige vurderingerfra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikraft-træden uafbrudt været vurderet samlet, og er disseejendomme uændret vurderet samlet ved første vur-dering foretaget efter denne lov, betragtes disse ejen-domme ved beregninger efter tilbagebetalingsord-ningen som en samlet ejendom.

12. I § 70, stk. 1, ændres »denne lovs ikrafttræ-den« til: »den sidste vurdering foretaget efter §§87 eller 88«, og »første vurdering foretaget efterdenne lov« ændres til: »den almindelige vurderingaf ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. ja-nuar 2021«.

Stk. 2. Er der ved første vurdering efter denne lovaf ejendomme som nævnt i stk. 1 sket ændringer iforhold til sidste vurdering eller omvurdering foreta-get inden denne lovs ikrafttræden, således at betin-gelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurde-ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til stede,ses der ved sammenligningen med tidligere vurde-ringer bort fra sådanne ændringer.

13. I § 70, stk. 2, ændres »ved første vurdering ef-ter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1«til: »i forbindelse med den almindelige vurderingaf ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. ja-nuar 2021«.

§ 71. Etableres der ved første vurdering foretagetefter denne lov en samlet vurdering af ejendomme,der ikke hidtil har været vurderet samlet, fordeles tilbrug for sammenligningen efter § 65 den ejendoms-værdi henholdsvis grundværdi, der ved første vurde-ring efter denne lov er ansat for de pågældende ejen-domme, forholdsmæssigt mellem de pågældendeejendomme efter den vurdering, der sidst er foreta-get inden denne lovs ikrafttræden.

14. I § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3,og § 72, stk. 4, ændres »ved første vurdering efterdenne lov« til: »i forbindelse med den almindeli-ge vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige årpr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendom-me pr. 1. januar 2021«.

15. I § 71, stk. 1, ændres »ved første vurderingforetaget efter denne lov« til: »i forbindelse medden almindelige vurdering af ejerboliger, somvurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, elleraf andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Stk. 2. Ophører ved første vurdering foretaget efterdenne lov en samlet vurdering af ejendomme, somhidtil har været vurderet samlet, betragtes de pågæl-dende ejendomme ved sammenligningen efter § 65,

16. I § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ophører vedførste vurdering foretaget efter denne lov en sam-let vurdering af ejendomme« til: »Ophører ensamlet vurdering af ejendomme ved vurdering af

71

som om de fortsat er vurderet samlet. Den ejendoms-værdi og grundværdi, der lægges til grund for sam-menligningen, udgøres af summen af de ejendoms-værdier henholdsvis grundværdier, der ved førstevurdering efter denne lov er ansat for de pågældendeejendomme.

ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre ejen-domme pr. 1. januar 2021«.

Stk. 3. Er der ved første vurdering efter denne lovaf ejendomme som nævnt i stk. 2 sket ændringer iforhold til sidste vurdering eller omvurdering foreta-get inden denne lovs ikrafttræden, således at betin-gelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurde-ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til stede,ses der ved sammenligningen med tidligere vurde-ringer bort fra sådanne ændringer.

§ 72. Er en samlet vurdering af ejendomme etable-ret eller ophørt inden denne lovs ikrafttræden, ansesde pågældende ejendomme ved sammenligningenefter § 65 for ikke at have været vurderet samlet.

17. I § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, indsættes efter»inden denne lovs ikrafttræden«: »eller i forbin-delse med vurdering efter §§ 87 og 88«.

Stk. 2. Er en samlet vurdering etableret inden den-ne lovs ikrafttræden, fordeles ejendomsværdi hen-holdsvis grundværdi for de pågældende ejendommei den periode, hvor samlet vurdering har fundet sted,forholdsmæssigt mellem de pågældende ejendommeefter den vurdering, der senest var foretaget forudfor etableringen af samlet vurdering.

Stk. 3. Er en samlet vurdering ophørt inden dennelovs ikrafttræden, fordeles ejendomsværdi henholds-vis grundværdi for de pågældende ejendomme i denperiode, hvor samlet vurdering har fundet sted, for-holdsmæssigt mellem de pågældende ejendomme ef-ter den vurdering, der første gang er foretaget efterophør af samlet vurdering.

Stk. 4. - - -

§ 76. Ved tilbagebetaling ydes samme procenttil-læg som ved tilbagebetaling af overskydende skat,jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2. Tillægget gives ef-ter den sats, der var gældende i det indkomstår, hvorden relevante vurdering blev foretaget. Der sker in-gen forrentning.

18. § 76, stk. 1, affattes således:»Kompensationsbeløb, der skal tilbagebetales, jf.§ 74, stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr. påbegyndtår fra og med året efter det år, som kompensatio-nen efter § 74, stk. 1, er udregnet for, til og meddet år, hvor tilbagebetalingen sker.«

§ 77. - - -Stk. 2. Er andre vurderinger eller omvurderinger,

som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtildenne lovs ikrafttræden, påklaget, og er klagesagenikke endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af

19. I § 77, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »dennelovs ikrafttræden«: »eller efter §§ 87 og 88«.

72

fristen for klage over vurderingen pr. 1. september2018 henholdsvis vurderingen pr. 1. september2019, foretages tilbagebetaling på det tidspunkt,hvor klagesagen eller klagesagerne samt eventuelleklagesager som nævnt i § 75, stk. 1, er endeligt af-sluttet. Tilsvarende gælder vurderinger, som på til-bagebetalingstidspunktet, jf. 1. pkt., er under genop-tagelse, eller hvor genoptagelsessag er påklaget.

§ 81. - - -Stk. 2-3. - - -

20. I § 81 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Anmodning om vurdering efter § 11 kanske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vur-dering for ejendommen pr. 1. januar 2021.«

§ 82. - - - 21. I § 82, stk. 2, ændres »efter § 87« til: »efter §88«.

Stk. 2. Den gennemsnitlige hektarpris beregnes pågrundlag af arealets størrelse og den ansættelse afgrundværdi, der er foretaget for de pågældende area-ler efter § 87.

Stk. 3. - - -

§ 87. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. ok-tober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet fordenne lovs ikrafttræden ikke var vurderet som ejer-boliger, og som ikke skal vurderes som ejerboligerpr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Der fore-tages ikke vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendom-me, der ikke var vurderet ved denne lovs ikrafttræ-den, og som pr. 1. oktober 2018 skal vurderes i ligeår efter § 5. Vurderingen foretages i form af videre-førelse af den seneste af følgende ansættelser foreta-get efter lov om vurdering af landets faste ejendom-me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, jf. dog stk. 4:

22. § 87, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes

i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i dentidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. decem-ber 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foreta-ges i 2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1.oktober 2018 af ejendomme omfattet af stk. 1.Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse afden seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3og 5:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vur-dering pr. 1. oktober 2012.

1) Ansættelser foretaget ved den almindeligevurdering pr. 1. oktober 2011.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1.oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat inævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurde-ring i medfør af § 3 i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, vedomvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i med-før af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af

73

medfør af § 43, stk. 2, i nævnte lov som affattet vedlov nr. 1535 af 27. december 2014.

26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. okto-ber 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet vedlov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved om-vurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42,stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar2017.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober2012 efter § 4 i nævnte lov.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. okto-ber 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligeregældende lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller an-den ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 fore-taget af told- og skatteforvaltningen, af et vurde-ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domsto-lene.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse elleranden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurde-ringsankenævn, Landsskatteretten eller domstole-ne.

5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget imedfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44,stk. 5, i nævnte lov.

5) Ansættelser foretaget af told- og skattefor-valtningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i dentidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar2017.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendommesom nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylderbetingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vur-dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingenforetages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurde-ringen betragtes som en almindelig vurdering. Derforetages uanset §§ 5 og 6 vurdering pr. 1. septem-ber 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 om-vurderes efter 1. pkt.

23. I § 87, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »2018«: »og pr. 1. oktober 2019«.

24. I § 87, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.,ændres »Omvurderingen« til: »Omvurdering efter1. og 6. pkt.«

25. I § 87, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,indsættes efter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2020«.

26. § 87, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:

»For ejendomme, der skulle vurderes i lige årsom ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligeregældende lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-

74

gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikkeved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes somen ejerbolig i lige år, jf. § 5, foretages der almin-delig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne istk. 2. Er der foretaget en omvurdering pr. 1. ok-tober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføresdog den seneste af sådanne ansættelser. Er der forejendomme omfattet af 4. og 5. pkt. sket ændrin-ger på ejendommen i perioden fra og med den 2.oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, derville have medført, at ejendommen opfyldte betin-gelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter§ 3 i den tidligere gældende lov om vurdering aflandets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,foretages der omvurdering efter 1. pkt. For ejen-domme omfattet af 4.-6. pkt. foretages der ikkeomvurdering efter § 6 pr. 1. januar 2020.«

Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober2012.

Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end trelejligheder nedsættes grundværdierne ved vurderin-ger som nævnt i stk. 1-3 med 2,5 pct.

27. I § 87, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1og 2« til: »stk. 2 og 3«, og »2012« ændres til:»2011«.

28. § 87, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ophæ-ves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ansættelser af ejendomsværdier oggrundværdier ved vurderinger som nævnt i stk.2-4 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien tilog med 500.000 kr. samt af grundværdien til ogmed 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del afvurderingerne, der ligger over de nævnte beløb.De beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceresmed 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendoms-værdien overstiger 750.000 kr., dog maksimaltmed 12.500 kr., og med 250 kr. pr.

Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1og 2 kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsenaf den særskilte meddelelse af vurderingen eller om-vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlæn-gelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september2019 efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med attold- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efterskatteforvaltningslovens § 20 b. Behandling af kla-ger over vurderinger og omvurderinger som nævnt i1. pkt. skal ske på baggrund af prisforholdene i vur-deringsåret.

§ 88. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. ok-tober 2018 af ejendomme, som er vurderet som ejer-boliger efter lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, og som ikke skal vurderes pr. 1. september2018 efter denne lov, jf. § 5. Vurderingen foretages i

29. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes

i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt.,i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.

75

form af videreførelse af den seneste af følgende an-sættelser foretaget efter lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af30. august 2013, jf. dog stk. 4:

1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1.oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendom-me omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. skerved videreførelse af den seneste af følgende an-sættelser, jf. dog stk. 3 og 5:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vur-dering pr. 1. oktober 2011.

1) Ansættelser foretaget ved den almindeligevurdering pr. 1. oktober 2012.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1.oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat inævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medføraf § 42, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr.1535 af 27. december 2014.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurde-ring i medfør af § 3 i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, vedomvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i med-før af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr.1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som af-fattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, ellerved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af§ 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. ja-nuar 2017.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober2011 efter § 4 i nævnte lov.

3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober2019 medtages ansættelser foretaget ved omvur-dering pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller an-den ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 fore-taget af told- og skatteforvaltningen, af et vurde-ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domsto-lene.

4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. okto-ber 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017.

5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget imedfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44,stk. 5, i nævnte lov.

5) Ansættelser som følge af genoptagelse elleranden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurde-ringsankenævn, Landsskatteretten eller domstole-ne.

6) Ansættelser foretaget af told- og skattefor-valtningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i dentidligere gældende lov om vurdering af landetsfaste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar2017.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

76

Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendommesom nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylderbetingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vur-dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingenforetages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurde-ringen betragtes som en almindelig vurdering.

30. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »2018«: », pr. 1. oktober 2019 ogpr. 1. oktober 2020«.

31. I § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.,ændres »Omvurderingen« til: »Omvurdering efter1. pkt.«

32. I § 88, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,indsættes efter »Omvurderingen«: »pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019«.

Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk.1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober2011.

33. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1og 2« til: »stk. 2 og 3«, og »2011« ændres til:»2012«.

Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grund-værdier ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 ned-sættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderingerne, derligger over de nævnte beløb. De beregnede nedsæt-telser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr.pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved for-deling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsenefter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.

34. § 88, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:»Stk. 5. For beboelsesejendomme med mere end

tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vur-deringer som nævnt i stk. 1-4 med 2,5 pct.«

Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1og 2 kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsenaf den særskilte meddelelse af vurderingen efter stk.1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen,der foretages pr. 1. september 2019 efter § 5 i dennelov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvalt-ningen træffer afgørelse efter skatteforvaltningslo-vens § 20 b. Behandling af klager over vurderingerog omvurderinger som nævnt i 1. pkt. skal ske påbaggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

35. § 88, stk. 6, ophæves.

§ 89. Almindelige vurderinger, som efter lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foreta-get af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober2015 og pr. 1. oktober 2017, kan påklages senest 3

36. I § 89, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »30. au-gust 2013«: «eller efter § 87«, »ejerboliger« æn-dres til: »ejendomme, der efter reglerne i den tid-ligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.

77

måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelseraf disse vurderinger, der udsendes i forlængelse afden første almindelige vurdering af den pågældendeejendom efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse medat told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efterskatteforvaltningslovens § 20 b. Modtages de i 1.pkt. nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kande dog tidligst påklages til skatteankeforvaltningenden 1. januar 2019 og 3 måneder frem.

august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes ilige år som ejerboliger,« og »og pr. 1. oktober2017« ændres til: », pr. 1. oktober 2017, pr. 1. ok-tober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.

37. § 89, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tid-

ligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3måneder frem.«

38. I § 89, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på an-

sættelser, der er videreførelser af afgørelser truffetaf et vurderingsankenævn, Landsskatteretten ellerdomstolene.«

Stk. 2. Almindelige vurderinger, som efter lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foreta-get af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1.oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder framodtagelsen af de særskilte meddelelser af dissevurderinger, der udsendes i forlængelse af den førstealmindelige vurdering af den pågældende ejendomefter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at told-og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter skatte-forvaltningslovens § 20 b. Modtages de i 1. pkt.nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kan dedog tidligst påklages til skatteankeforvaltningen den1. januar 2019 og 3 måneder frem.

Stk. 3. - - -

39. I § 89, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »30. au-gust 2013«: » eller efter § 88«, »andre ejendom-me« ændres til: »ejendomme, der efter reglerne iden tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,vurderes i ulige år,«, og »og pr. 1. oktober 2016«ændres til: », pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober2018 og pr. 1. oktober 2019«.

40. § 89, stk. 2, 2. pkt., affattes således:»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tid-

ligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3måneder frem.«

41. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på an-

sættelser, der er videreførelser af afgørelser truffetaf et vurderingsankenævn, Landsskatteretten ellerdomstolene.«

42. I § 89 indsættes som stk. 4:

§ 90. Skatteministeriet kan indsamle og registreredata efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1,

43. I § 90 indsættes som stk. 2:

78

i det omfang Skatteministeriet varetager opgavermed udvikling eller forbedring af metoder og model-ler for ejendomsvurdering.

´

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan gen-nemføre test af vurderinger af fast ejendom. Vedudsendelsen af test som nævnt i 1. pkt. kan told-og skatteforvaltningen offentliggøre oplysningerefter ejendomsvurderingslovens § 50 og indsamle,udstille, videregive og samkøre data efter reglernei kapitel 11 og 12, ligesom told- og skatteforvalt-ningen efter reglerne i kapitel 11 og 12 kan an-vende data registreret til brug for vurderingerforetaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og6.«

§ 2

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1147 af 29. august 2016, som ændret ved § 5 i lovnr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19.december 2017 og § 1 i lov nr. 722 af 8. juni2018, foretages følgende ændringer:

§ 58 A. - - -Stk. 2. Er udgiften til ombygning eller forbedring

afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet den 1.januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget af-skrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. an-skaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundla-get som den del af ejendomsværdien, der kan henfø-res til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Vedopgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1.september forud for det indkomstår, hvori udgifteneller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikkeer ansat en ejendomsværdi, benyttes handelsværdienpr. seneste 1. september forud for det indkomstår,hvori udgiften eller forbedringen afholdes.

1. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. sep-tember« til: »1. oktober«.

2. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1. sep-tember« til: »1. januar«.

§ 3

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved § 4i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr.688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. de-cember 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april2018, foretages følgende ændringer:

§ 4. Ejendomsværdiskatten omfatter:1-5) - - -

1. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1,ændres »september« til: »oktober«.

79

6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i enudlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder,hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flereejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoderom en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §27 af den beboede lejlighed senest ved indgivelse afselvangivelse for det første indkomstår, hvor krave-ne i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældendeejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senestden 1. september i det år, hvor vurderingen forelig-ger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelseom, at den beboede lejlighed skal være omfattet afdenne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det på-gældende indkomstår som senere indkomstår. Til-svarende gælder for ejendomme erhvervet i ind-komståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis eje-ren har ladet ejendommen overgå til standardiseretlejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf.lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

2. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1,ændres »september« til: »januar«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indsættes efter »ejen-domsvurderingslovens § 27«: » eller efter § 33 Ai den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,«.

7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlej-ningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder,hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 varbeboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejen-dommen i indkomståret 1999 var undergivet en stan-dardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovensregler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af3. november 1997, herunder at der er foretaget envurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27. 1.pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder,som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis enlejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgårdenne lejlighed ikke længere i det antal af lejlighe-der, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.

4. I § 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., og 8, 2. pkt., indsæt-tes efter »ejendomsvurderingslovens § 27«: »ellerefter § 33 A i den tidligere gældende lov om vur-dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. ja-nuar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og88«.

8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, somindeholder flere end to beboelseslejligheder, og somejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et bo-liginteressentskab, et boligkommanditselskab eller etandet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesub-jekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsrettil en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dogen betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999var undergivet en standardiseret lejeværdiberegningefter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr.819 af 3. november 1997, herunder at der er foreta-get en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §27.

9-11) - - -

80

§ 4 a. Som beregningsgrundlag for ejendomsvær-diskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10,anvendes den laveste af følgende værdier:

1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat forden pågældende ejendom pr. 1. september i ind-komståret. 13

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, og tre steder i stk. 2, 1. pkt.,og i stk. 2, 2. pkt., udgår »pr. 1. september«.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågæl-dende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågæl-dende ejendom pr. 1. januar 2002.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor derer foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., oghvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingenpr. 1. september i året før indkomståret, men af ejen-domsvurderingen pr. 1. september i indkomståret,anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedetfor ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvisen ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikkevurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderin-gen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejen-domsvurderingslovens § 52, betales ikke ejendoms-værdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uansetstk. 1, nr. 1.

6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt.,indsættes efter »ejendomsvurderingslovens § 52«:» eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§87 og 88«.

7. § 4 a, stk. 2, ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor derer foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., oghvor told- og skatteforvaltningen har foretaget an-sættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38, an-vendes disse ansættelser fra og med året efter det år,hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættel-serne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Beregnings-grundlaget for ansættelserne ansat efter ejendoms-vurderingslovens § 38 udgør 80 pct. af ejendoms-værdien.

Stk. 4. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ef-ter § 4, nr. 2, medregnes kun den del af ejendoms-værdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved op-gørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3,medregnes kun den del af ejendomsværdien, der erhenført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af bereg-ningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medreg-nes kun den del af ejendomsværdien, der er henførttil ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejen-domme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejen-

8. I § 4 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejen-domsvurderingslovens § 38«: »eller § 33, stk.12-15, i den tidligere gældende lov om vurderingaf landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lovnr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

9. § 4 a, stk. 3, ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

81

domsværdi, der er ansat for den lejlighed, som eje-ren, henholdsvis deltageren, bebor.

Stk. 5. Anvender den skattepligtige et andet ind-komstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), erdet den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. septemberi det kalenderår, som det forskudte indkomstår træ-der i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr.1. september i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejen-domsværdi, der er ansat pr. 1. september i kalender-året forud for dette kalenderår, der bruges som ejen-domsværdien pr. 1. september i året før indkomst-året.

10. Fire steder i § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt.,og § 9, stk. 4, og to steder i stk. 6, 1. pkt., ændres»1. september« til: »1. januar, jf. dog ejendoms-vurderingslovens §§ 87 og 88«.

11. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk.1-4« til: »stk. 1 og 2«.

12. I § 4 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 3,som stk. 4:

»Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 4, nr.1-10, foretages en foreløbig opgørelse af ejen-domsværdiskatten for indkomståret efter § 3, nårejendomsvurderingen for indkomståret ikke ermeddelt ejeren inden for oplysningsfristen forindkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3fastsættes ved at anvende beregningsgrundlagetefter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Nårejendomsvurderingen for indkomståret er meddeltejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt ef-ter § 3.«

§ 4 b. - - -Stk. 2. - - -Stk. 3. § 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse på stk. 1 og 2Stk. 4-5 - - -

13. I § 4 b, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

Stk. 6. Hvis en nybygget ejendom omfattet af § 4,stk. 11, efter danske forhold ikke ville kunne vurde-res som færdigbygget pr. 1. september i året før ind-komståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, beta-les der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Detpåhviler den skattepligtige at dokumentere, at betin-gelsen i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 7. § 4 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelseStk. 8. - - -

14. I § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres»stk. 5« til: »stk. 3«.

§ 9. - - -Stk. 2-5. - - -Stk. 6. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme,

hvor der i året forud for indkomståret er foretagetombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter ejen-

82

domsvurderingslovens § 15, stk. 2, pr. 1. september iindkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. sep-tember i ombygningsåret med mere end 100 pct.Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træderejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsvær-dien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder §4 a, stk. 5, for skattepligtige, der anvender et for-skudt indkomstår.

15. Efter § 15 indsættes:»§ 16. Ejere af ejendomme, der efter reglerne i

den tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. § 1, 2. pkt. i lovbekendt-gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændretved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. ja-nuar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, oghvorpå der i perioden fra og med den 2. septem-ber 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foreta-get en ændring, der medfører en ansættelse afejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tid-ligere gældende lov om vurdering af landets fasteejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.december 2013, lov nr. 1535 af 27. december2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejen-domsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikkeat blive beskattet af denne ændring i indkomståret2019. 1. pkt. gælder også i tilfælde, hvor der i pe-rioden fra og med den 2. september 2018 til ogmed den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring,der medfører, at ejendommen overgår fra at væreen ejendom, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligeregældende lov om vurdering af landets faste ejen-domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-gust 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. de-cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige årsom ejerboliger, til at være en ejendom, der efternævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år somandre ejendomme eller omvendt. Anmodning ef-ter 1. og 2. pkt. skal indgives til told- og skattefor-valtningen inden oplysningsfristen for indkomst-året 2019.

Stk. 2. For ejere af ejendomme omfattet af stk.1, hvor der er klaget over eller foretaget genopta-gelse eller revision af ejendomsvurderingen i2018, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, § 33,

83

stk. 1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt istk. 1 være modtaget af told- og skatteforvaltnin-gen senest 3 måneder efter, at klage-, genoptagel-ses- eller revisionssagen er endeligt afsluttet. Fri-sten i 1. pkt. kan ikke udløbe på et tidligere tids-punkt end tidspunktet for udløbet af fristen efterstk. 1.«

§ 4

I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013,som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 ilov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgendeændringer:

§ 9. Til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yderkommunerne årligt et lån til betaling af stigningen igrundskylden for skatteårene 2018-2020, hvis denårlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb,der ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskyl-den for skatteåret i forhold til grundskylden for skat-teåret 2017, jf. dog stk. 3 og § 9 b.

1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2017«:»omregnet til helårsniveau«.

Stk. 2. - - -Stk. 3. Erhverves en ejendom i perioden

2018-2020, vil lånet skulle opgøres som stigningen igrundskylden for skatteåret i forhold til grundskyl-den for det skatteår, hvori ejendommen erhverves.Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret ef-ter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.

2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ejendom-men erhverves«: »omregnet til helårsniveau«.

3. I § 9 indsættes som stk. 4 og 5:»Stk. 4. Ophører en ejendom med at være frita-

get for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommu-nal ejendomsskat, opgøres lån herefter som stig-ningen i grundskylden for skatteåret i forhold tilgrundskylden for det skatteår, hvori der førstegang betales grundskyld af den pågældende ejen-dom, omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lånefter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatte-år, hvori der første gang betales grundskyld af denpågældende ejendom.

Stk. 5. Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3,nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurderingaf landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelsenr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lovnr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.

84

december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lovom vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§87 og 88, hvorved ejendommen omfattes af stk. 2,vil lånet skulle opgøres som stigningen i grund-skylden for skatteåret i forhold til grundskyldenfor skatteåret efter det skatteår, hvor ændringenindgår i grundlaget for beregning af ejendoms-værdiskat. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og medskatteåret efter det skatteår, hvor ændringen ind-går i grundlaget for beregning af ejendomsværdi-skat.«

§ 9 b. Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk.16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendom-me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august2013, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1,nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, ejeren herefterydes lån til, som stigningen i grundskylden for skat-teåret i forhold til grundskylden for det skatteår,hvor ændringen første gang indgår i grundlaget forberegning af grundskyld. Der ydes ikke lån for detskatteår, hvor ændringen første gang indgår i grund-laget for beregning af grundskyld.

Stk. 2. - - -

4. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres », eller ejendoms-vurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« til:», som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lovnr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, iden tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

§ 5

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, somændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017og senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018,foretages følgende ændringer:

§ 8 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel el-ler delvis fritagelse for stigning i grundskylden tilejere af ejendomme, hvor grundværdien er stegetmed mere end 20 pct. som følge af en ændret lokal-plan. Det er en betingelse, at ejendommen ikke an-vendes eller udnyttes i videre omfang, end det vartilladt forud for den ændrede lokalplan. Det er desu-den en betingelse, at der er foretaget tilbageregningaf grundværdien til basisåret efter ejendomsvurde-ringslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

1. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 40, stk.1, nr. 5«: », eller at der er foretaget en yderligereansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, iden tidligere gældende lov om vurdering af lan-dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

85

Stk. 2. - - -

§ 23 B. Beslutning om opkrævning af dækningsaf-gift i henhold til §§ 23 eller 23 A, der er truffet afkommunalbestyrelsen inden den almindelige vurde-ring pr. 1. september, jf. ejendomsvurderingslovens§ 5, stk. 1, har virkning fra og med det kommendeskatteår, jf. dog stk. 2 og 3. § 23 A, stk. 6, finder til-svarende anvendelse. Beslutning om ændring af pro-millernes størrelse, der er truffet senest samtidigmed den endelige vedtagelse af kommunens budgetfor det pågældende år, har virkning fra og med detkommende skatteår.

2. I § 23 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »inden«:»vurderingsterminen for«, og »1. september« ud-går.

Stk. 2-3. - - -

§ 6

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lovnr. 1376 af 4. december 2017 og senest ved § 6 ilov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages føl-gende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1.oktober«.

2. Overalt i loven ændres »1. september« til: »1.januar«.

§ 7

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved§ 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 1i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretagesfølgende ændringer:

5 D. - - - 1. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to ste-der i § 14, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september«til: »1. oktober«.

2. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., og to ste-der i § 14, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. september«til: »1. januar«.

Stk. 2. - - -Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede

efter afskrivningsloven, og installationer, der ude-lukkende tjener sådanne bygninger, og som er an-skaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt,foretages afskrivning på grundlag af den værdi,hvormed bygningen eller installationen indgår iejendomsværdien ved den seneste vurdering forudfor det indkomstår, der er grundlaget for den førsteskatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er an-

86

sat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.september forud for det indkomstår, der er grundla-get for den første skatteansættelse.

Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberetti-gede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som eranskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt,foretages afskrivning på grundlag af den værdi,hvormed installationen skønnes at indgå i ejendoms-værdien ved den seneste vurdering forud for det ind-komstår, der er grundlaget for den første skattean-sættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat enejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. sep-tember forud for det indkomstår, der er grundlagetfor den første skatteansættelse.

Stk. 5-8. - - -Stk. 9. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter

ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom,der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træderejendomsværdien ved den seneste vurdering forudfor det indkomstår, der er grundlaget for den førsteskatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er an-sat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.september forud for det indkomstår, der er grundla-get for den første skatteansættelse, i stedet for an-skaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v.kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omreg-net til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af for-tjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiskeanskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsenaf tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5anses den pågældende ejendom som erhvervet vedbegyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget forden første skatteansættelse.

§ 8

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og § 2 i lov nr. 1635af 26. december 2013 og senest ved § 4 i lov nr.688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom el-ler andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct.af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejer-skiftet er betinget. Ved anmeldelse til tinglysning afejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.

1. § 4 affattes således:»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejen-

dom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

87

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifteaf ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4,skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejen-domsværdi endvidere være oplyst eller ved ejerskifteaf en ideel andel af en fast ejendom den forholds-mæssige andel heraf. Er ejendommen ikke selvstæn-digt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til ting-lysning, eller er der i tiden mellem den senest offent-liggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentligeforandringer med hensyn til ejendommen, skal ejen-dommens værdi angives efter bedste skøn.

Stk. 2. Ved ejerskifte af ejendomme bortset frade i stk. 4 anførte boliger beregnes afgiften afejerskiftesummen, dog mindst af den seneste påtidspunktet for anmeldelse til tinglysning offent-liggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af enideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssi-ge andel heraf, jf. den tidligere gældende lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 somændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§87 og 88. Ved anmeldelse til tinglysning af ejer-skifte af fast ejendom skal ejendomsværdien væreoplyst. Er ejendommen ikke selvstændigt vurderetpå tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, ellerer der i tiden mellem den seneste offentliggjortevurdering og anmeldelsen er sket væsentlige for-andringer med hensyn til ejendommen, skal ejen-dommens værdi angives efter bedste skøn, og af-giften skal da mindst beregnes på grundlag af denangivne værdi.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke,eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtig-heden af værdien, oversender registreringsmyndig-heden spørgsmålet om ejendommens værdi til told-og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysnings-ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndighe-den underretter samtidig anmelderen om oversendel-sen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatte-forvaltningen foranlediger om fornødent ejendom-men vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Veddenne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderin-gen, tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvalt-ningen beregner herefter afgiften.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt., ik-ke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl omrigtigheden af værdien, oversender registrerings-myndigheden spørgsmålet om ejendommens vær-di til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, nårtinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registre-ringsmyndigheden underretter samtidig anmelde-ren om oversendelsen. Told- og skatteforvaltnin-gen foranlediger om fornødent ejendommen vur-deret efter ejendomsvurderingsloven. Ved dennevurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvemder hæfter for omkostningerne ved vurderingen,tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltnin-gen beregner herefter afgiften.

Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendomsom nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf af-giften kan beregnes, beregnes afgiften af den senestoffentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi påtidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller vedejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den for-holdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke enejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den se-nest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sketvæsentlige forandringer med hensyn til boligen, be-regnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., ellerstk. 3.

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfami-lieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejer-skiftesummen.

88

Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejer-skiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. afden seneste offentliggjorte eller meddelte ejendoms-værdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysningeller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2,2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af den-ne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-dom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. denforholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er enejendom, der er indrettet med henblik på beboelseaf en familie, herunder en parcelejendom ellerejerlejlighed.

Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendombortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejer-skiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den af-giftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrun-det angivelse af værdien af ejendommen efter bedsteskøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er regi-streringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af denangivne værdi, oversender registreringsmyndighe-den spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- ogskatteforvaltningen til afgørelse, når registrerings-ekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndighe-den underretter samtidig anmelderen om oversendel-sen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatte-forvaltningen foranlediger om fornødent ejendom-men vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Veddenne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderin-gen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er enejendom med flere selvstændige beboelseslejlig-heder med eget køkken, og hvor hele ejendom-men anvendes til beboelse.

Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fraejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som alminde-lig fri handel mellem uafhængige parter, skal der vedanmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om,at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel.Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskif-tesum, der skal svare til det, som ville være opnået,hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvil-kår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvi-dere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt.Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen ef-ter 1. og 2. pkt., eller er registreringsmyndighedeneller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den an-givne værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-4. pkt., til-svarende anvendelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fastejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere reg-ler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentationeller oplysninger til brug for beregningen af og kon-trollen med afgift efter stk. 2.-7.

Stk. 8. En fritidsbolig efter denne lov er en fastejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

89

Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejer-skiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnesafgiften af den seneste på tidspunktet for anmel-delse til tinglysning offentliggjorte ejendomsvær-di eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejen-dom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andelheraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, fin-der stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnteejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket som alminde-lig fri handel, og ejerskiftesummen udgør et be-løb, der er mindre end 85 pct. af den seneste påtidspunktet for anmeldelse til tinglysning offent-liggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ide-el andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procen-tandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel afejendomsværdien. Foreligger der ikke en ejen-domsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende an-vendelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte reglerom pligt til at afgive dokumentation eller oplys-ninger til brug for beregningen af og kontrollenmed afgift efter stk. 2 og 4-10.«

2. § 4 affattes således:»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejen-

dom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også,hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse tiltinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummenvære oplyst.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejer-skifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens§ 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelteejendomsværdi endvidere være oplyst eller vedejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom denforholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ik-ke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmel-delse til tinglysning, eller er der i tiden mellemden senest offentliggjorte vurdering og anmeldel-sen sket væsentlige forandringer med hensyn tilejendommen, skal ejendommens værdi angivesefter bedste skøn.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ik-ke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl omrigtigheden af værdien, oversender registrerings-

90

myndigheden spørgsmålet om ejendommens vær-di til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, nårtinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registre-ringsmyndigheden underretter samtidig anmelde-ren om oversendelsen. Told- og skatteforvaltnin-gen foranlediger om fornødent ejendommen vur-deret efter ejendomsvurderingsloven. Ved dennevurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvemder hæfter for omkostningerne ved vurderingen,tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltnin-gen beregner herefter afgiften.

Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejen-dom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum,hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften afden senest offentliggjorte eller meddelte ejen-domsværdi på tidspunktet for anmeldelse til ting-lysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af enejendom af den forholdsmæssige andel heraf.Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er deri tiden mellem den senest offentliggjorte vurde-ring og anmeldelsen sket væsentlige forandringermed hensyn til boligen, beregnes afgiften af vær-dien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnti stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og ud-gør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddel-te ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelsetil tinglysning eller den skønnede eller fastsatteværdi efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes af-giften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte afen ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælderprocentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige an-del af ejendomsværdien.

Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejen-dom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikkeen ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlæg-ge en begrundet angivelse af værdien af ejendom-men efter bedste skøn. Vedlægges denne angivel-se ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivlom rigtigheden af den angivne værdi, oversenderregistreringsmyndigheden spørgsmålet om opgø-relse af værdien til told- og skatteforvaltningen tilafgørelse, når registreringsekspeditionen er afslut-tet. Registreringsmyndigheden underrettersamtidig anmelderen om oversendelsen. Told- ogskatteforvaltningen foranlediger om fornødent

91

ejendommen vurderet efter ejendomsvurderings-loven. Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3,5.-7. pkt., om, hvem der hæfter for omkostninger-ne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fraejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almin-delig fri handel mellem uafhængige parter, skalder ved anmeldelsen til tinglysning afgives en er-klæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almin-delig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde be-regnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det,som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket påalmindelige markedsvilkår. Der skal ved anmel-delsen til tinglysning endvidere angives en ejer-skiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke er-klæring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt.,eller er registreringsmyndigheden eller told- ogskatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdisrigtighed, finder 2.-5. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler ompligt til at afgive erklæringer, dokumentation elleroplysninger til brug for beregningen af og kon-trollen med afgift efter stk. 2-7.«

§ 9

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1114 af 18. september 2013, som ændret bl.a.ved § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senestved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,foretages følgende ændringer:

§ 3. - - -Stk. 2-3. - - -

1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til:»1. oktober«.

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontanteanskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyn-delse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, ogtillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessumfor ombygning, forbedringer m.v. eller i tilfælde,hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handels-værdien pr. seneste 1. september forud for ind-komstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikkemedregnet anskaffelsessum for ombygning, forbed-ringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttededriftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovenskapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigedesaldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. af-

2. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »1. september« til:»1. januar«.

92

skrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigtbenyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskriv-ningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevnedel af det afskrivningsberettigede beløb ved ind-komstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fra-drages. Andre løsøregenstande medregnes til han-delsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes aflov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om denskattemæssige behandling af husdyrbesætninger, tilværdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrigeaktiver medregnes til anskaffelsessummen med fra-drag af skattemæssige afskrivninger. I det omfanganskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, an-vendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkendehar været anvendt privat, og som skal anvendes fuldtud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handels-værdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdi-en.

Stk. 5-7. - - -

§ 10

I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skat-teforvaltningsloven, lov om kommunal ejendoms-skat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige an-dre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, reglerom klagebehandling af vurderingssager og æn-dringer som følge af en ny ejendomsvurderings-lov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4.december 2017 og § 10 i lov nr. 278 af 17. april2018, foretages følgende ændringer:

§ 22. - - -Stk. 2-3. - - -

1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2. pkt.,ændres »1. januar 2019« til: »1. januar 2020«.

Stk. 4. § 1, nr. 2-20 og 36-66, finder ikke anvendel-se for klager og anmodninger om genoptagelse, derafgøres før den 1. januar 2019, jf. dog stk. 5. For så-danne klager og anmodninger om genoptagelse fin-der de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5-7. - - -Stk. 8. Den ordinære funktionsperiode for medlem-

mer og suppleanter i vurderingsankenævn, skattean-kenævn og skatte- og vurderingsankenævn, jf. skat-teforvaltningslovens § 8, stk. 2, der udløber den 30.juni 2018, forlænges til og med den 31. december2018. Den umiddelbart efterfølgende ordinære funk-

2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »31. december2018« til: »31. december 2019«.

93

tionsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløberden 30. juni 2022.

Stk. 9. - - -Stk. 10. § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3 har virkning

fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår,hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvur-deringer foretaget efter ejendomsvurderingsloven. §2, nr. 11, har virkning for opkrævning af grundskyldog dækningsafgift fra og med skatteåret 2018.

3. I § 22, stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 3« til: »§ 3,nr. 2-13«, og »ejendomsvurderingsloven« ændrestil: »ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6«.

Stk. 11-13. - - -

4. I § 22 indsættes som stk. 14:»Stk. 14. § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, §

11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§18-21 har virkning fra og med det skatteår hen-holdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker pågrundlag af ejendomsvurderinger foretaget efterejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«

§ 11

I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lovom lån til betaling af ejendomsskatter, ejendoms-vurderingsloven og forskellige andre love (Inde-frysning af stigninger i grundskylden for2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelseaf beskatningsgrundlag for grundskyld, dæknings-afgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdi-skat m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 17. - - -Stk. 2-3. - - -Stk. 4. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med det

første indkomstår, for hvilket beregningsgrundlagetfor ejendomsværdiskatten er ejendomsværdien ansati henhold til ejendomsvurderingsloven.

1. I § 17, stk. 4-6, ændres »ejendomsvurderingslo-ven« til: »ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller6«.

Stk. 5. § 4, nr. 4-6, har virkning fra og med det ind-komstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejen-domsværdiskatten for danske ejendomme er ejen-domsværdien ansat i henhold til ejendomsvurde-ringsloven.

Stk. 6. § 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og meddet første skatteår, for hvilket grundlaget for bereg-ning af grundskylden og dækningsafgiften er hen-holdsvis grundværdien og forskelsværdien ansat ihenhold til ejendomsvurderingsloven.

Stk. 7-8. - - -

94

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningens afgørelser omalmindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efterejendomsvurderingsloven og told- og skatteforvalt-ningens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf.skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, afalmindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efterejendomsvurderingsloven kan tidligst påklages tilskatteankeforvaltningen fra og med den 1. januar2019 og 3 måneder frem.

2. To steder i § 17, stk. 9, ændres »1. september2018« til: » 1. januar 2020«.

3. I § 17, stk. 9, ændres »1. januar 2019« til: »1.januar 2020«.

§ 12

I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lovom vurdering af landets faste ejendomme og lovom kommunal ejendomsskat (Videreførelse afvurderingerne med 1 år, fremrykning af beskat-ningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordi-nære revisionsbestemmelse), som ændret ved § 9 ilov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgendeændring:

§ 3. § 2 har for ejerboliger virkning fra og med den1. januar 2019 og for andre ejendomme fra og medden 1. januar 2020.

1. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslo-vens § 5, virkning fra og med den 1. januar 2021og for andre ejendomme fra og med den 1. januar2022.«

95