Lærerens understøttelse til dyslektikeren i klassefællesskabetprojekter.aau.dk/projekter/files/263129642/kandidat.pdfTalha Amjad Ali Studie nr: 20152932 18.09.2017 Dysleksi, it

Lærerensunderstøttelsetildyslektikereni

klassefællesskabetAalborgUniversitet

TalhaAmjadAli

2

S T A N D A R D FORSIDE

TIL

EKSAMENSOPGAVER

Udfyldes af den/de studerende

Prøvens form (sæt kryds): Projekt Synopsis Portfolio Speciale Skriftlig

hjemmeopgave

Uddannelsens navn

Semester

Prøvens navn (i studieordningen)

Navn(e) og fødselsdato(er)

Navn Fødselsdato

Afleveringsdato

Projekttitel/Synopsistitel/Speciale-

titel

I henhold til studieordningen må

opgaven i alt maks. fylde antal tegn

Den afleverede opgave fylder (antal

tegn med mellemrum i den afleverede

opgave) (indholdfortegnelse,

litteraturliste og bilag medregnes

ikke)*

Vejleder (projekt/synopsis/speciale)

Jeg/vi bekræfter hermed, at dette er mit/vores originale arbejde, og at jeg/vi alene er ansvarlig(e) for indholdet.

Alle anvendte referencer er tydeligt anført. Jeg/Vi er informeret om, at plagiering ikke er lovligt og medfører

sanktioner.

RReegglleerr oomm ddiisscciipplliinnæærree ffoorraannssttaallttnniinnggeerr oovveerr ffoorr ssttuuddeerreennddee vveedd AAaallbboorrgg UUnniivveerrssiitteett ((ppllaaggiiaattrreegglleerr))::

http://plagiat.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4117331&assetId=4117338

Dato og underskrift

• Vær opmærksom på, at opgaven ikke er afleveringsberettiget, hvis den overskrider det maksimale antal

tegn, som er angivet i studieordningens prøvebeskrivelse. Du/I har dermed brugt et eksamensforsøg.

Kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling

10.SemesterKandidatspeciale

Talha Amjad Ali Studie nr: 20152932 10.11.1991

18.09.2017

Dysleksi, it og læring.

192.000

172.078

Eva Brooks

17.09.2017

3

IndholdsfortegnelseResume...................................................................................................................................................................................5

Indledning.......................................................................................................................7

Problemformulering......................................................................................................8

Afgrænsning....................................................................................................................8

Metoder...........................................................................................................................8Detanvendteforskningsdesign.....................................................................................................................................9Detvidenskabeligeståsted..........................................................................................................................................12Detkvalitativeinterview..............................................................................................................................................13Deudvalgteinterviewpersoner.................................................................................................................................13Vidensforståelsevedinterview..................................................................................................................................14Analysestrategi.................................................................................................................................................................18Modelforgeneralisering..............................................................................................................................................20

Teorierogbegreber.....................................................................................................21Dysleksi................................................................................................................................................................................22Definition.............................................................................................................................................................................22Hvaderlæsning?..............................................................................................................................................................24Hvordanlærerenspottertegnpådysleksi............................................................................................................24Toordafkodningsstrategier........................................................................................................................................25ITprogrammernesomtræningsværktøjer..........................................................................................................26Funktioner..........................................................................................................................................................................26Ord,somikkebetydernoget.......................................................................................................................................27Stemmefunktionen..........................................................................................................................................................28

VidenomIT........................................................................................................................................................................29PACT......................................................................................................................................................................................29People....................................................................................................................................................................................30Activities..............................................................................................................................................................................30Contexts................................................................................................................................................................................31Technologies......................................................................................................................................................................31Skole2.0...............................................................................................................................................................................31ITkompetence-ellerfærdighed?..............................................................................................................................32Superbrugereiblandteleverne..................................................................................................................................33Tregrupperaflærere....................................................................................................................................................34Projektpædagogikken....................................................................................................................................................36Levinsensteknologibegreber......................................................................................................................................39

Læring...................................................................................................................................................................................39Wengerslæringsbegreber............................................................................................................................................39Meningsforhandling.......................................................................................................................................................40Formelleoguformellelæringsprocesser...............................................................................................................43Middelellermål................................................................................................................................................................43Mesterlæreprincippet....................................................................................................................................................44

HVIKU–Enorganisationsmodel...............................................................................................................................45

Analyse...........................................................................................................................48Videnomdysleksierennødvendighed.................................................................................................................48IThjælpemidlerneanalyseret....................................................................................................................................52People....................................................................................................................................................................................54Activities..............................................................................................................................................................................56Contexts................................................................................................................................................................................58

4

Technologies......................................................................................................................................................................58Lærerenestilgangtilithjælpemidlerne................................................................................................................59

Læringsmodel....................................................................................................................................................................64Gensidigtengagement...................................................................................................................................................65Fællesvirksomhed...........................................................................................................................................................66Fællesrepertoire..............................................................................................................................................................68

Organisationsmodel........................................................................................................................................................70Hverdag................................................................................................................................................................................72Videndeling.........................................................................................................................................................................72Innovator.............................................................................................................................................................................73KompetencerogUsability............................................................................................................................................74

Opsummering....................................................................................................................................................................74

Diskussion.....................................................................................................................76Inklusion..............................................................................................................................................................................76Motivation...........................................................................................................................................................................77Reliabilitet..........................................................................................................................................................................78

Konklusion....................................................................................................................79

Bibliografi........................................................................................................................80

Bilag................................................................................................................................83

5

ResumeMany individuals,bothchildrenandadultsaroundtheworldsuffer fromtheconsequencesof

dyslexia. Dyslexia is a well-known phenomenon in every country and there exist different

methods to manage the problem of dyslexia. Today, we live in a modern society where

informationtechnologyhasspreadandisintegratedintooureverydaylife.Thedevelopmentof

technologygivesushumannewopportunitiesbutalsonewchallenges.Thesechallengesshould

be managed in best possible ways, such as using the technology as a tool rather than a

distraction,toeventuallymakeourliveseasierthanmakingitharder.

Inconnectionwiththetechnologicaldevelopment,moreandmoreinnovativeIT-solutionsand

opportunitiesareprovidedforbothteachersandstudents.Theprimaryassistivetechnologyfor

a student with dyslexia is a laptop with integrated software designed for dyslexics. It puts

requirements to both the teacher and the institution to shape the teaching and the school

framework,soitisasdyslexia-friendlyaspossible.

6

However, the role of the teacher is also challenged when information technology objects

becomeapartoftheclassroom.Thereshouldbeaprocedureforhowtheteacherintegratesthe

use of primary assistive technology for dyslectic students in the classroom. So the use of the

digitalsolutionsnotonlybecomesthestudent’sproblem.

Therefore,themainpurposeofthisthesisistoinvestigate:

What are the necessary components of knowledge of dyslexia and digital aid equipment for the

teachertosupportthelearningofaschoolchildwithdiagnoseddyslexia,andhowcanthisproblem

besolvedinanorganizationalperspective?

This thesis is based on a qualitative study, consisting of five interviews. Four interviews are

collected from schoolteachers and one interview from a dyslexic student. The schoolteachers

aredivided into twogroups, teacherswhohavehadaneducation in the fieldofdyslexia and

teacherswhodonothaveanyeducationwithinthefield.

Thequalitativestudyshowsthatalltheteachersneedtogainmoreawarenessaboutdyslexia.

Also, every teacher has had issues with how tomanage the class with integrated digital aid

equipmentwith the right theoretical approach and also the use digital aid equipment in the

classroom.

The teachers also mentioned how the school as an organization can equip them with the

necessarycomponentsofknowledgetosupportdyslexiaintheclass.

The thesis concludes that teachers can support students with diagnosed dyslexia in class,

entailingrightknowledgeofseveralcomponentswithinthefieldofdyslexiaandgoodpractice

of the functions in thedigitalaidequipment.The thesis suggests theuseofÉtienneWenger’s

communitiesofpracticeandconceptsfromagroupofDanishprofessors,toformtheclassroom-

teachinggroupbased.Thestudyalso suggests theuseofanorganizationalmodel (HVIKU) to

addresstheproblemonanorganizationallevel,soalltheteacherscanbeapartofthegeneral

improvement in a school. The focus throughout in this thesis has been on the role of the

teacherssoprimaryrecipientsoftheconclusionsandsuggestionswithinthisthesisarealsothe

teachers.

7

Indledning

Iløbetafdesidsteårtiererdersketstoreforandringerpådenteknologiskefront,hvor

interaktionenmellemcomputerogmenneske,erblevetudvikletihøjgrad(Benyon,2010).

Teknologiensforandring,giverbådefleremulighederogudfordringerpåetsamfundsplan

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Industrisamfundetersåsmåtvedatbliveerstattetaf

vidensamfundet,somsætterkravtilsamfundetomatrevurdere,mådenhvorpåhvordanvigør

tingpå(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Herunderifolkeskolenoghåndteringafbørnmed

vanskeligheder,eksempelvisdyslektikere.Detatmediernemobiliseresogdigitaliseres,

forandrermådenhvorpåhvordanviisamfundetkommunikeremedhinanden.Detbetyderogså

atadgangtilvidenblivernemmereogdetligeledeserlettereatfåopdateretsinviden,

Wikipediaeretgodteksempelpåhvorletdeteratsøgeinformationomhvadsomhelst.Derer

dogforskelpåvidenskabeligvidenogvidensombarefindespånettet,somallekansøgepåog

redigerei,mendetharikkemindrebetydningforhvorletdeteratfindeinformationdigitalt.

Detatkommunikationendigitaliseresbetyderogså,atderopstårvirtuellelæringsplatforme,

hvormanmødesdigitaltogkankommunikereigennemtekst,lydogbillede.Dedigitalemedier

bliverbrugtistigendegrad(DanmarksStatistik,2010),hvilketharenbetydningforskolen,som

måtilrettesigogforandresigitritmedudviklingenafteknologien.Atværedyslektikerhar

aldrigværetenletting,dyslektikerehardøjetmedselvværdsproblemer,nederlagefter

nederlagiklassetimerne,pågrundafdereslæse-ogskrivevanskeligheder.Dyslektikerekan

opleve,atdetitkanblivesatibåsoggennemskoleårenebliveansetforatværemindre

intelligente.Selvomforskningviserattilstedeværelsenafdysleksi,ikkebetyderatindividetsIQ

erlav(Lyon,2003).Børnietklasseværelseerikkealtidens,tiltrodsfordehardensamme

alder.Dekanhaveenmasseforskellighederbådementaltogfysisk.Dettegøropgavenmeget

sværforenskolelærer,derhartilformålattilrettelæggeundervisningen,såallebørnkanlære

ogforstå.Læseogskriveerenvigtigdelafskolegangenogikkealleharletveddet.Fordiman

harvanskelighedervedatlæseogskrive,betyderikkeatmanikkeerintelligent,somtidligere

nævnt.Viharhistoriskepersonligheder,såsomH.CAndersen,StevenSpielbergogBillGates1

somharbevist,atselvomdeharhaftordblinde,kanmanefterladeetaftrykpåhistorien.

Teknologiengør,atlærernemåomorganisereundervisningenogdeterikkeallelæreresom

altidharbrugtit,igennemdereslærerperiode,derforerdetvigtigtforlærerenathaveenplan,

nårithjælpemidlerneerenafdeprimærehjælpemidlerdyslektikerenfårudleveret

(Socialstyrelsen,2016).

1https://etlivsomordblind.dk/kendte-ordblinde/

8

Problemformulering

Hvaderdenødvendigevidenselementerindenfordysleksiogithjælpemidler,som

lærerenbørhaveforatunderstøttelæringenforenskoleelevmeddysleksioghvordan

kandetteløsespåetskoleorganisatoriskperspektiv?

Afgrænsning

Iproblemformuleringenerderblevetafgrænsetindenforklassetrinafskoleeleverne.Dysleksi

kandiagnosticereshosbørnheltnedtil5-årsalderen(Lyster,2012).Dogkanderstadigvære

mulighedforfejldiagnoseidenalder(Lyster,2012).Derforbliverderiproblemformuleringen

tagetudgangspunktiskoleeleverfra3.klasseoptil9.klasse.Derfindesfleretyperaf

læsevanskeligheder,hvorafkodningogsprogforståelsekanværemedtilatdiagnosticere,hvor

læsevanskelighedenopstårfra.Iproblemformuleringenerderblevettagetudgangspunkti

skoleeleversomspecifikthardysleksi,menproduktetafdetteprojektkanmuligvisogsåbruges

iandresammenhænge,hvordererfokuspåengivenlæringssituationmedenskoleelevderhar

vanskelighedermedatdeltageiundervisningen.

Iempirifasenerbådelærerederharspecialeiatundervisedyslektikereblevetinterviewetog

almindeligeskolelæreresomikkeharspecielvidenindenforhvordanmanskaltackle

dyslektikereiundervisningen,blevetinterviewet.Vejledningensomvilværeetproduktaf

projekteterhenvendttilallelæreresomståridensituation,hvormanharsværtvedat

navigeremellemdyslektikeren,itredskabernesamtrestenafklasseelevernepåengang.

Dererblevetudvalgtlitteraturindenfor4vidensfelter:Dysleksi,læring,ithjælpemidleri

undervisningenogforandringindenfororganisationer.Litteraturenerblevetafgrænset

indenforde4vidensfelter,foratbesvarepåproblemformuleringenpræcist.Litteraturen

udgøresprimærtafbøgerogvidenskabeligeartiklersomerPeerReviewed.

Metoder

Iforsøgetpåatbesvareproblemformuleringen:Hvaderdenødvendigevidenselementerindenfor

dysleksiogithjælpemidler,somlærerenbørhaveforatunderstøttelæringenforenskoleelevmed

dysleksioghvordankandetteløsespåetskoleorganisatoriskperspektiv,erderblevetanvendt

kvalitativemetoder.Dererblevetforetagetkvalitativeforskningsinterviews(Kvale&

Brinkmann,2009,),dadetblevvurderetatkvalitativemetoder(Creswell,2007),bedstville

9

kunnebrugesisammenhængenmeddeanvendteteorierogproblemfelter,fordiderønskesen

dybdefuldogdetaljerigundersøgelse.

Dererfleregrundetilhvorforkvalitativemetodererblevetudvalgt.Detvidenskabeligeståsted

ersocialkonstruktivistisk(Juul&Pedersen,2012),fordiundersøgelsenbyggerpåatinterviewe

4lærereogendyslektiker,medhenblikpåatkommemedenløsningsforslagtilhvordanlærere

vedbrugafithjælpemidler,kanhjælpedenordblindeelev.Etdybdefuldtinterviewskalforstås

ved,atderønskesendetalje-ogbeskrivelsesrigundersøgelse,fordervedatforetageen

omfattendeanalyseafdetempiri,derkommerudefradekvalitativeinterviews,vedbrugaf

udvalgteanalysemetoder(Creswell,2007).

Interviewetskalsessometværktøj,hvorinterviewetbrugestilatdanneenbedreforståelseaf

respondenternesvirkeligheden.Derønskesderforatfåetkonkretbilledeaf

interviewpersonernesbeskrivelseriformafrådata,setudfraetsocialkonstruktivistisk

vidensperspektiv(Juul&Pedersen,2012).Ipraksishardetbetydet,atdererblevetstræbet

efteratstilleflerespørgsmål,somstartermed”hvad”og”hvordan”end”hvorfor”.Nåret

spørgsmålstartermed”hvad”og”hvordan”,kanderkommeetmeredetalje-ogbeskrivelsesrig

besvarelsefrainterviewpersonen(Kvale&Brinkmann,2009).Detteerfordiderønskesatfået

helhedsbilledeafinterviewpersonernesrealitet,fordervedatkunneanalyserehelhedsbilledet,

såtætpårealitetensommuligt.Dettebetyderogsåatdervilblivelagtmærketilmindredetaljer

ogfinurlighederisvarene,ihelheden.

Detanvendteforskningsdesign

10

Figur1

Figur1ovenforviserhvordanprocessenidenkvalitativeforskningsåud.Dennemodelblev

anvendtsomenslagsrettesnor(Maxwell,2013)tilhvordanmankommerfraideertilkonkret

videnskabeligtempiri.

Istartenvarderetmålogenmasseønskermangernevillemedundersøgelsenherunderat

udarbejdeendigitalvejledningtillærere,hvisformålvaratunderstøttedyslektikerei

undervisningen.Detteførtevideretildyberetankeromkringteori,hvormansætter

problemformuleringeniperspektivmedenteoretisktolkningsramme,hvorderanvendes

litteraturfrarelevanteforskereogforfattere.Indenforlæringogdysleksi,findesdermange

teoretiskeretningerogmegetgenerellitteratur,derforhardetværetnødvendigtatudvælgedet

mestrelevantelitteratur,sompassedemedatfåbesvaretselveproblemformuleringen.Herblev

derblandtandetgjortbrugafforskerKarinLevinsensprojektIT-Mappen(Levinsen,2008),

Skole2.0(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010),litteraturomkringdysleksifraførendenorske

forskerevednavnTorleivHøienogIngvarLundberg(Høien&Lundberg,2007)samt

læringsteorimedWengerspraksisfællesskaber(Wenger,2004).Derudovererderogsåblevet

gjortbrugafdetforskningdererblevetforetagetomkringdysleksiiformafPeerReviewed

artikler(Lyon,2003)(Hiscox,Leonavičiūtė,&Humby,2014)(Williams&Lynch,2012).I

forbindelsemedeftersøgningenafvidenskabeligeartikler,erteknikken”litteraturereview”

(Cronin,2011),ertildelsblevetbrugt,tilatpegepåhvilkevidensfelterderervigtigeat

inddrageiprojektet.Eftersøgningenafdevidenskabeligeartikler,selvomatdeflesteafartikler

Mål •  Lærerneskalkunnehjælpedyslektikereiundervisningenvedbrugafit

Teoretisktolkningsra

mme

Undersøgelsesspørgsmål • Problemstillingen

Metoder • Kvalitativinterview

11

ikkeciteresdirekte,ellerbrugessomteori,hargivetmigenforståelseafhvadfornoget

forskningdererblevetforetagetidag,omfænomenetdysleksi.Detharmetodiskværet

brugbartatbenyttedennestrategi,foratseomderiforvejenerblevetforetagetundersøgelser,

somminderomdetteprojekt.Undersøgelsererblevetgransket,sådetkunerPeerReviewed

artikler,somerblevetbrugt,tilatfåetstørrebaggrundsvidenomkringemnet.Dererblevet

tagetforbeholdforatundersøgelserneerfraandrelande,derforkanderikkedragesdirekte

parallellermeddedanskefolkeskolelærere.Detteharogsåværetgrundentilatartiklerneikke

erblevetbrugtsomprimærteori,fordidetharværetmuligtatfindelitteraturomlæring,IT

værktøjeriendidaktisksammenhæng,organisationogdysleksi,somermererelevantog

produceretafkendteforskereogprofessorer.

Dernæstblevdetdefineret,hvadundersøgelsenskalgivesvarpå,somhørerunder

undersøgelsesspørgsmål.Detteerenvigtigmilepælforatspecificereundersøgelsenforat

kommevideretilmetoder.Hvisdetstadigvækerlidtuklart,hvadderønskesmeddetteprojekt,

vildetikkeværesærliglogiskatdiskuteremetode,dametodenafhængerafhvadderønskesat

bliveafdækket.Undersøgelsesspørgsmåleneudgjordeselveproblemfeltetiprocessen.

Problemfeltetbestodafproblemformuleringenogdetilhørendeunderspørgsmåldererblevet

formulerettilproblemformuleringen.Efteratundersøgelsesspørgsmålenevardefinerede,blev

metodenspecificeret,somblevvurderettilatværedenkvalitativeinterviewform(Maxwell,

2013).

Underdensidstekassekommermegetafdet,somvilblivebeskrevetidekommendeafsnit.

Detteindebærerundersøgelsesmetode,udvælgelsenafinterviewpersonerne,dataindsamling,

detvidenskabeligeståsted,antalafinterviewpersonerne,tidoganalysestrategier.Altdettevil

blivebeskrevetundermetoder(Maxwell,2013).

Efteratmetodenerdefineret,blevdenvalideret.Foratkontrollereogvurderehvorvidtselve

metodenkangivesvardeundersøgelsesspørgsmål,dertidligereblevformuleret.Valideringen

sketeblandtandetvedatsekritiskpåmetodenogprøveatforbedreden.Detteblevgjortved

beslutningenom,atmindsttoaflærerenederskalinterviewes,skaliforvejenhavenogetviden

omdysleksiogerfaringmedatarbejdemeddysleksikere.Detteblevbesluttetforat

sammenlignedetolæreresbesvarelser,somhavdeerfaringmeddysleksi,meddetolæreresom

ikkeharerfaringmeddysleksi,sometfag.Kvalitativvidengiverikkenogenstatistisksikkerhed

ogerensæregenundersøgelse,somiudgangspunktikkekansammenlignesmedandre.Dette

ernogleafulempernevedkvalitativeundersøgelser,sammenlignetmedkvantitative

undersøgelser.Derudovererdenkvalitativeundersøgelseenressourcekrævendeundersøgelse,

12

hvordetvarønsketatderblevinterviewetflerelærere,foratforøgeempirien,menpågrundaf

tidsressourcer,hardetikkeværetmuligtatinddrageflerelærereiundersøgelsen.Dervaren

femtelærer,sommeldtefra,ogikkehavdemulighedforatdeltageiundersøgelsen.Dennelærer

varogsåenafdelærere,somikkehavdefåetspecifikundervisning,indenfordysleksi.

Detvidenskabeligeståsted

Dysleksierfornogleenmegetstorstørrelseogandrevedikkesærligmegetomdet,nogleved

nogetomdetfrafamilie,venner,klassekammeraterellerbekendteogandreoplever

konsekvenserneafdysleksienihverdagen.Enafdetingsomdererblevetforsøgtatblive

afdækketer,hvordandetopfattesafmodtageren,når”ordblindhed”eller”dysleksi”nævnes.Er

deretkonkretforskelpåhvordandysleksierdefineretilærebøgerneoghvordanlærerenei

samfundetforstårbegrebet?Derforeretsocialkonstruktivistiskstandpunktblevetforetrukket,

foratfåenvirkelighedsopfattelseafhvordandysleksienforstås,vedatspørge4lærereog1

dyslektikeridenneundersøgelse(Juul&Pedersen,2012).

SomBergerogLuckmannindenforvidenssociologienpåpeger(Juul&Pedersen,2012),kan

individetnødvendigvisikkeselvkonstruerevirkelighedenmendetermenneskernesammeni

etsamfundsomkonstruerevirkeligheden.Derforerinstitutionerneherunderskolelederskabet

oglærerenesammenmedeleverneogsåmedtilatdefinerehvordanmanforstårbegrebet

dysleksi.Deterderfornødvendigtatklarlæggehvordanbegrebetdysleksiopfattesogforstås

hosdeforskelligeaktører,dadetharenbetydningforhvordanmansomsamfundien

institutionagereoverfordysleksien,nårmanmøderden.Projektetsformålerikkeatafklare

hvordandysleksiopfattesisamfundetmenlærerenesforståelseafdysleksikanmuligvisvære

medtilopklare,hvordanlærerekanhjælpedyslektikereiundervisningen.

Detskalsamtidigunderstregesatderikkefindesenkompletenighedomdenovennævnte

forståelseafsocialkonstruktivismen,ogatsocialkonstruktivismenerligeledesenparaplyfor

flereformerforforståelser.(Juul&Pedersen,2012)Nogleantager,atdereksistereretsocialt

konstrueretsamfundogandretagerdenmereklassiskefilosofiskepositionsomImmanuel

Kant,hvordertagesbegreberibrugsomnoumenonogphenomenon,ImmanuelKantvarfortaler

for,atderfandtesenrigtigvirkelighedogmenneskersopfattelseafvirkeligheden.(Juul&

Pedersen,2012)Derforvilnogleforskeredelesocialkonstruktivismeogpoststrukturalismeop.

Idetteprojekt,erdensocialkonstruktivistisktilgangblevetvalgt,foratfåetbedrebilledeaf

virkeligheden/sandheden,velvidendeom,atvirkelighedenkanforandres,efterhvordan

samfundetvælgeratkonstruereden.

13

Detkvalitativeinterview

Begrebetintervieweretvidtbegrebogivirkelighedenkaninterviewetværeenalmindelig

samtale,såhvordanadskillerensamtalesigfraetforskningsinterview?

Detkvalitativeforskningsinterview,somdererblevetanvendtiprojektet,findesien

sammenhæng.Sammenhængenudspringerfraproblemformuleringenogiforsøgetpåatsvare

problemformuleringenerdernogleteoretiskeogpraktiskevalgogbeslutningerderskaltages

stillingtil.Hvordaninterviewetskaltematiseres,startesogafsluttes.Hvadspørgsmåleneskal

indeholdeogikkemindst,hvordandeformuleres.Detsammespørgsmålkanformulerespå

fleremåder,produktetafspørgsmåletkanderforvariere.

Demoralskeogetiskeforholdskaltagesibetragtning,nårspørgsmålenestillesogom

spørgsmåleneharnogenformforrisiciellerskadeforinterviewpersonen,skalogså

gennemtænkesnårspørgsmåleneformuleres.Derudovererdertagetstillingtiltransskribering

ogvalgafanalysemetode.Dissestillingstagenogovervejelserkanopløfteforskningsinterviewet

fraenalmindeligsamtalepåetvidenskabeligtplan(Kvale&Brinkmann,2009).

Derforharderundervejsidesignetafinterviewetblevetgjortflereovervejelsertil,hvordandet

ønskes,atinterviewetskalstrikkessammen.Alledeskridtdertagesimetodenforatdesigne

detkvalitativeinterview,kanhavestorbetydningforempirien,hvilketvilafspejlesigianalysen

ogtilsidstikonklusionenfordennespecialeafhandling.

Deudvalgteinterviewpersoner

Firelærereogendyslektikerendtemedatdeltageidenkvalitativeundersøgelse.Allefire

lærereunderviserharflereårserfaringmedatundervisebørniKøbenhavn,Danmark.De

adspurgtelærereharalleerfaringmedatundervisemellem3.klasseeleverogopeftertil

9.Klasse,dadeterdennegruppeafdyslektikere,derhenvisestiliproblemformuleringen.

Lærerneeropdeltitogrupper.Læreresomharfåettilbudtogdeltagetikurser/undervisning

omdysleksioglæreresomikkeharfåettilbudtnogleafdelene.Detteerblevetgjortforat

sammenlignelærerenessvarideforskelligetemaer,foratanalysehvilkeforskellederer

mellemdetogrupper.

Endyslektikerblevogsåinterviewetforatfåettredjenarrativpådeforskelligetemaeri

interviewet.Dyslektikerenssvarerfordetmestebrugttilsammenligningmedlærerenessvar

ogenformforkrydstjekaf,omdenarrativersomlærereneudgiver,ogsåeritritmedhvad

dyslektikerenoplever.Fokuspåproblemformuleringenerlærerneogderforbliver

14

dyslektikerenogsåkunciteret3gangeianalysen,dadeterlærernesomerdetcentraleelement

iprojektet.Lærerenesidentitetnævnesikkeiprojektet,danogleafspørgsmålenekanhaveen

betydningfordereshverdagpåarbejdet.Selvomricisienermegetlille,erdetteblevetbesluttet

afmetodiskegrunde.Detønskes,atlærerenesvarerærligtogsandt,vedatanonymisere

lærerenesidentitet,kanmantageudgangspunkti,atskadefaktorenerudelukketogikketage

stillingtildetteianalysen.Detolærere,somharfåetundervisningindenfordysleksivilblive

henvisttilinterviewpersonA-ogB.Detolærere,somikkeharfåetundervisningindenfor

dysleksivilblivehenvisttilinterviewpersonC-ogD.

Vidensforståelsevedinterview

Detervigtigtatfådefineret,hvordanvidenbegribes,dadeterdetkvalitativevidenderprimært

brugesidennespecialeafhandling.Tilatgøredet,erderbenyttetsyvtræk,tilatforstå

interviewbaseretvidenpå(Kvale&Brinkmann,2009).

• ”Videnerproduceret”(Kvale&Brinkmann,2009,s.71)

Detkvalitativeinterviewskalidennesammenhængforståssomethåndværk,der

producereviden.Detvidenderarbejdesmederkonstrueretafdetinterviewderer

blevetforetagetmelleminterviewpersonenogforskeren.Videnskabesigennem

samtalen,deudvalgtespørgsmålogsvareneudgørtilsammendet”råviden”,som

derefterbearbejdesgennemtransskribering,analyseogpræsentation.

Detteharforprojektetbetydet,atefterinterviewenevarblevetforetagetogdevar

blevetbearbejdet,vardet”råviden”ognårintervieweneblevbearbejdet,kandet

sammenlignesmedatinterviewenebliverfarvetafminanalytiskesans,somerendelaf

detkvalitativeforskningsinterview.

• ”Videnerrelationel”(Kvale&Brinkmann,2009,s.71)

Detvidenderkommerudafinterviewet,erogsåetproduktafdeninterpersonelle

relationmelleminterviewpersonenogintervieweren.Herkanderadskillesmellemde

synspunkterderkommertiludtrykigenneminterviewetogselveinterviewsomen

hændelse,hvorderogsåanalyserespåforholdetmelleminterviewerenog

interviewpersonenunderinterviewet.Idennespecialeafhandling,erdetblevetgjortien

mindregrad,hvordermereerblevetfokuseretpåsynspunkterneogsamtalen.Dogskal

detunderstreges,atkropsprog,toneleje,omgivelserogansigtsudtrykkanværemedtil

atfarvedetkvalitativeinterview,mensomdesværreogsågårtabt,hvisinterviewet

15

transskriberes.Detblevbesluttetattransskribereinterviewene,forlettereatkunne

tilgådemianalysefasen.

Detharenbetydningforprojektet,atjegtidligerehararbejdetsomlærervikar,og

kendertilnogleafdetingsomlærerenetaleromellerharletterevedatsættemigi

deressituation.Detteharogsåenbetydningforhvordanlærerenevælgeratuddybesig

besvareminespørgsmål,dajegkanrelateretilnogleafderessvaroglettereforstådet

sprog,lærerenebruger.

• ”Videnersamtalebaseret”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72)

Samtalenskalidennesammenhængsessometporttilviden.Videnerbaseretpåselve

samtalenogdetbetyderogsåatjagtenpådenabsolutteobjektivesandhedforsvinder.

Samtalengiverindsigtiinterviewpersonenserfaringerogerindringer,somiinterviewet

afhængeraf,hvilkespørgsmålinterviewerenvælgeratstilleinterviewpersonen.

Samtalenharværetenfundamentforatselveinterviewetkangennemføresidette

projekt.

• ”Videnerkontekstuel”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72)

Somudgangspunkterdetvidensomproduceresigennemdenneundersøgelse,kun

repræsentativfordetdererblevetundersøgt.Detkvalitativevidenerikkedensamme

somkvantitativviden,somlettereeratgeneraliseremed,hvisnoglekriterieropfyldes.

Nårderanalyseresogderefterkonkluderes,erdetsomudgangspunktfradet,derer

blevetundersøgt,derkankonkluderesudframedsikkerhed.Doghardetværetmuligt

atanvendenoglegeneraliseringsstrategierietbegrænsetomfangidenneundersøgelse.

• ”Videnersproglig”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72)

Sprogeterenafdemestcentraletingietinterview.Detmediumderbenyttesisamtalen

erselvesproget.Sprogetkanhaveforskelligeformer,nårdetmundtligeinterviewbliver

transskriberettilskriftform,skiftersprogetform.Detkanhaveenbetydningfor

interviewproduktet,nårmanvælgeratomdannesprogetsformtiletandet.Derernoget

indholdderkangåtabtsamtnogetderkanblivetillagtogdetkanikkeundgås,dadeter

ennødvendighedfordenanalysestrategiderbenyttesiprojektet,atinterviewetfindes

påskrift.

Detanvendtesprogiinterviewetharværetdansk,hvilketogsåkanhaveenbetydning

forinterviewet.Villeinterviewethavdesetanderledesud,hvisdetblevbesluttet,at

16

interviewetskulleforegåpåengelsk?Derudoverblevderogsåtagetforbeholdforde

didaktiskebegreberderanvendespåuniversitetet,atdenødvendigvisikkeopfattespå

densammemådeiblandtlærerene,derforblevderbrugtforholdsvisneutralebegreber

foratfremmeforståelseniinterviewene.

• ”Videnernarrativ”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72-74)

Verdenbestårafhistorierogfortællinger,hvorinterviewetidennesammenhængskal

sessometværktøjtilatindhentedehistorierogfortællingerinterviewpersonernehar.

Selvominterviewpersonenikkenødvendigvisfortællerenrigtighistorieunder

interviewet,ersynspunktetellerholdningenderbeskrivesiinterviewetudtagetfraet

narrativsominterviewpersonenhar.

Alledeinterviewedelæreressvarerbyggetopomkringnoglenarrativerlærerenehar,

dissenarrativerkanværebyggetaferfaringer,oplevelserellerandrefortællinger.Deter

blandtandetderfordetogsåblevbesluttetatintervieweendyslektikere,forat

sammenlignenogleafdesvarlærerenegavmeddyslektikerensnarrativ.

• ”Videnerpragmatisk”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72-74)

Nårenundersøgelsebliverforetagetkanderkommeendiskussionomhvorvidt

undersøgelsenbringer”brugbarviden”.Begrebet”brugbarviden”erdiskutabelt,hvad

erbrugbarvidenoghvadersandviden,menpåtrodsafdet,erdetvigtigtatklargøreat

derundersøgesnogetreelt.Derønskesidennespecialeafhandlingatskabeen

vejledningtillæreren,sålærerenhardennødvendigevidenienlæringssituation,så

lærerenharmulighedforatstøttedyslektikereniundervisningen.Heltkonkrethardet

haftdenbetydningforheleprojektet,atderønskesikke”kun”atfåklarlagthvad

dysleksierforenstørrelseidedanskefolkeskoler,eller”kun”omITværktøjerneder

benyttesifolkeskolerne.Allevidensfelterne:dysleksi,IT,læringogorganisatorisk

viden,ønskesatbliveinddraget,sålærerenkanfåenvejledningheltpraktisk.Videner

pragmatiskogderforerdetmestnødvendigevidenfradeforskelligesnitflader

problemformuleringenhandlerom,blevetundersøgt,forathjælpelærereniden

virkeligeverden,nårlærerenståroverforproblemetihverdagen.

Creswell(2007)nævner5forskelligemåderattilgådetkvalitativeforskningpåisinbog,som

hankalderfor“”Narrativeresearch”,”Phenomenology”,”GroundedTheory”,”Ethnography”og

”CaseStudy””(Creswell,2007,s.85).Iogmedatflereafdeovennævntemetoderkunnebrugestil

17

atafdækkeproblemformuleringenerdereftervægtningafflerefordeleogfåulemperblevet

tagetudgangspunktidenandentilgangsomCreswellnævner,somer”Phenomenology”.

Dennetilgangsompådanskviloversættestil”fænomenologi”erblandtandetkendetegnetved,

atderspørgesindtilinterviewpersonenserfaringerogoplevelser(Creswell,2007).Denne

tilgangskalikkemisforståsmeddenvidenskabsteoretiskeståsted,dererblevetvalgti

projektet.Detvidenskabsteoretisketilgangersocialkonstruktivisme,phenomenologytilgangen

skalforståsvedCreswellsegenbegrebsrammeunderdenkvalitativeinterview.

Creswells(2007)fænomenologitilgangindenforkvalitativeinterviewserogsåkendetegnet

ved,atinterviewpersonernebliverspurgtåbnespørgsmål,hvordererfrimulighedforat

uddybesig.Detteerogsåblevetimplementeretiundersøgelsen,hvorinterviewpersonernehar

haftnoglespørgsmålderskullebesvaresmenstadigvækkunnetalefritomemnet,hvaddekom

itankeom.Dettetypeinterviewkaldesogsådetsemistruktruredeinterview(Kanstrup&

Bertelsen,2011).Fordelenveddennetilgangharværet,atinterviewetikkeharværetlåstfast

tilenrækkesystematiskespørgsmål.Intervieweneeristoretræk,blevetstyretafmigoghar

haftetstruktur,menjeghargivetinterviewpersonernemulighedforatuddybesigogladet

interviewenegåderesegenvejogopsamletsenerehen.

Creswell(2007)skriveratdennetilgangerkendetegnetvedatinterviewpersonerne,har

oplevetellererfaretfænomenetpåførstehånd.Alleinterviewpersonersomerblevet

interviewet,harerfaringmeddysleksipåtæthold,bådelærereneognaturligvisdyslektikeren.

Fænomenologitilgangenerogsåkendetegnetved,atinterviewettematiseresianalysefasen

(Creswell,2007).Intervieweneerderfortematiseretsåledes,atderstartesmedatblivespurgt

indtilordblindhed/dysleksi,dernæstdysleksienisammenspilmedIT,dernæstdysleksieni

klasseundervisningenogtilsidstproblemstillingenpådetorganisatoriskeplan.Dissetemaeri

intervieweterlagtirækkefølgeefterhvadderblevvurderettilatværedenbedste”start”og

”slut”påinterviewsamtalen.Atinterviewenestartedemedathandleomdysleksiogsluttede

medathandleomproblemstillingen,varforatadresserefænomenettilatstartemedpådet

lavpraktiskeplan,dernæstpåetlidthøjereplanmedITværktøjerneibrug,dernæstpået

mellemhøjplanmedlæringskontekstenogplanlægningafundervisningenogtilsidstpåethøjt

skoleorganisatoriskplan.

Detkanogsåkaldesforproblemstillingenforskelligeniveauer.Temaerneblevopdeltefter

niveauer,foratkommemedløsningsforslagtiltemaernepåalleplan.Detbetyderatdervil

kommeetløsningsforslagialleniveauer,dysleksi,ithjælpemidler,læringogplanlægningaf

18

undervisningogdetorganisatoriskeniveau.

Analysestrategi

Fordelenvedenkvalitativundersøgelsekanvære,atnårderskalvælgesanalysestrategi,kan

strategientilpassesdenenkelteundersøgelse,altefterhvordanundersøgelsenerudformet

(Boejie,2010)(Creswell,2007).Tilatanalyseredatablevdertagetudgangspunkti

fænomenologiskanalyse(Creswell,2007),dadenneanalysestrategierdesignettil

phenomenologyinterviewtilgangen.Analysestrategienindenfordetfænomenologiskeanalyse

skalværeskræddersyettildenenkelteundersøgelse,derforblevdennemodelanvendttilat

udvikleanalysen.

Figur2

Dataanalyse-spiralenblevanvendtsomenslagsvejtilatkendedataetbedre.Detønskesat

undersøgelsenskalværegeneraliser-barogdybdegående,derforvardetnødvendigtatbruge

dennedataanalyse-spiral,fordidergentagnegangskalkiggespådataetførmanrigtigkan

kendedetdybdegående.

Empiri-indsamling

Transskribering

LæsningRerleksion

Kategorisering/tematisering

19

ClarkMoustakas(Creswell,2007)beskriverhvordandenfænomenologiskeanalysestrategi

brugesienundersøgelse.Detbeskrivesatdensomforetagerundersøgelsenskalstartemed

selvatskrivened,hvordanpersonenselvharerfaretfænomenet.Deterforatadskilleensegne

synspunkterogholdningerfrainterviewpersonerne,hvissvarskalanalyseres(Creswell,2007).

Detteblevforetagetidetteprojektogså,foratadskilleegnesynspunkterogholdningertilfx

hvordanIThjælpemidlerskalbrugesiundervisningen.Underuddannelsesforløbetharjeg

beskæftigetmedfageneprogrammeringoginteraktionsdesign,derforkandetgodtværelettere,

nårmankommerfrauniversitetetatgåudefralærerenebarekangørebrugafITværktøjerne.

Lærerenesrealitetkenderdedogbedst,foratadskillemineegneholdningerogtankerom

emnet,blevdettebrugtsometslagsredskabtilattilgåanalysensåobjektivtsommuligt.

Vedkunatgennemgåinterviewene1-2gange,erdetsværtatspottemønstreneisvareneeller

ognærstudereinterviewene,derforblevinterviewenegennemgåetmangegange.Detstarter

med,atmantransskribererinterviewet,sådeterlæsbartpåskriftogderefterstarter

analyseprocessen.Foratstarteanalyseprocessen,erdetennødvendighedatfåinterviewet

transskriberetpåskrift,sådeterlæsbart.

Eteksempelpåetmønsterderblevfundet,nåralleinterviewsblevforetaget,vardalærerne

blevspurgtindtilhvordandeforstårdysleksi.Allededeltagendelæreresvaredepå

spørgsmåletmed”kode”eller”afkode”ord,somerendelafdendefinitionafdysleksi,derbliver

brugtiprojektet.Etandeteksempeler,nårlærereneblevspurgtindtilomdekunnenævne2-3

tingdealtidgør,nårdeplanlæggerundervisningen,svaredeflereaflærerne,hvordebrugte

ordet”IT”.

Atudarbejdeenlistemedalledemeningsfuldeudsagn,sominterviewpersonerneerkommet

med,derefterskaldisseudsagneftersesalleenkeltvis,sådeallevægtesens(Creswell,2007).

Dettekaldesogsåfor”horizonalization”afdata,somskalforståssomatfåetoverblikoveralle

udsagnudenreplikation.Dernæstblevdemeningsfuldeudsagnoplistetogdeinddeltitemaer

ogbliveropdeltiklynger.Dettebleveksempelvisgjort,daflereaflærerenesvaredeatIT

programmerne,somdyslektikernegørbrugafiundervisningen,harbrugforatbliveopdateret.

Udfradissemeningsfuldeudsagnblevenklyngenavngivet”kritikafITprogrammerne”.

Flereaflærernessvartilspørgsmåletomdenorganisatoriskeændringtilledelsen,gikudpåat

derskulleafsættesflereressourcertilattackleproblemetiklasseundervisningen,detteblev

ogsåtilenklyngesomblevkaldt,”efterspørgselafflereressourcer”.Ianalysenhardetikke

væretmuligtatpræsentereallecitatermeddetilhørendefortolkningertilbesvarelserne,

20

hvorforanalysenerstruktureretsåledes,atdemestessentiellecitaterciteres,analyseresog

fortolkesudfraenteoretisktolkningsramme,meninterviewresultaternebliveropsummereti

analysentilsidst.Iopsummeringenbliveralleafundersøgelsendelkonklusionerskreveti

punktform,someretprodukt”horizonalization”afempirien.

Modelforgeneralisering

Kvantitativforskningermeregeneraliser-barendkvalitativforskning(Polit&Beck,2010),men

derfindesogsåmetoderhvorpåkvalitativforskningkangeneraliserestilethvispunkt.William

Firestonebeskriverenmodelforgeneraliseringafempirii1993(Polit&Beck,2010),som

kaldesfor”AnalyticGeneralization”,somkananvendestilgeneraliseringafkvalitative

undersøgelser.Dennemodeltræderikraftnårmananalysererogfortolkerdata(Polit&Beck,

2010).Modellenbeskrivessom”Whenarticulatedinamannerthatisauthenticandcredibleto

thereader,(findings)canreflectvaliddescriptionsofsufficientrichnessanddepththattheir

productswarrantadegreeoggeneralizabilityinrelationtoafieldofunderstanding(Thorneet

al,2009)”(Polit&Beck,2010,s.1453)

Modellenbenyttessomendelafanalysestrategien,nårempirienerblevetindsamlet.Denbliver

brugtsåledes,atderfordybesidengradidenempiri,dererblevetindsamletiforbindelsen

medundersøgelsen,atdetdataempirienindeholdererblevetnærstuderet.Nærstuderet

således,atderbliverlagtmærketilvissemønstreogselvsmådetaljerfortolkesogbrugesiden

storesammenhæng,såderkankonkluderesnogetudfradata.Konklusionenderkommerudfra

dataet,stammerfrademønstreogoplevelsermanhargentagnegangehaftiundersøgelsen,

dybdenindenforanalyseogfortolkninggørundersøgelsengeneraliser-bartilenvisgrad(Polit

&Beck,2010).Detervigtigtatunderstregeatdetstadigvækerbegrænset,hvormegetderkan

generaliseresudefraenenkelundersøgelseogmanskalpassepåmedikkeatovergeneralisere

udefradenanvendteanalyseogfortolkningsstrategi.Nærstuderingogreplikationerblevet

udførtpåensimplereplan,hvorfænomenetdysleksiundersøgesgenerelt,vedbrugaf

litteraturereview-teknikken(Cronin,2011).Dererblevetsøgtpåvidenskabelige

undersøgelser,dertidligereerblevetforetagetomdetteemne.Somnævnttidligere,erdysleksi

bleveteftersøgtiformafPeerReviewedartikler,vedatforetagesøgningerformuleretpå

forskelligemåder:”Dyslexia”,”Dyslexiaintheschool”,”Dyslexiaandinclusion”,”Teachersand

dyslexia”og”Dyslexiasoftware”.Søgningenforegikpåengelsk,foratfåensåbredhorisontsom

muligt.SøgningenblevforetagetpådatabasersomERIC,GoogleScholarogAalborg

Universitetsbibliotek.

21

Samtidigblevhjemmesiden”www.folkeskolen.dk”brugttilatsøgeoglæseartiklerom,

dyslektiskebørnifolkeskolenpåetlavereplan.Pådennehjemmesideharlærere,forældreog

genereltallesomharetforholdtilfolkeskolenmulighedenforatskriveartikler,mindreopslag

ogdereftererderfrimulighedfordebatikommentarfeltet.Selvehjemmesidenbliverbrugt

megetogdeternemtatfindepersonersomdebattereogargumentereforderesholdning,enten

udefraerfaringerellerteori.Hjemmesidenblevbenyttetforatfåenfuldforståelseforemnet,

ogsåpået”borgerligtniveau”,velvidendeomholdningernepåhjemmesidennødvendigvisikke

indeholderetvidenskabeligtgrundlag,dadetbloternarrativerfratilfældigeindivider.Disse

søgningerpåhjemmesideogdatabaserkanikkebetegnesforatværeendelafselveden

kvalitativeforskningspecialeafhandlingenerbyggetpå,mendetharhaftenindirekteeffektpå

undersøgelsenvedatgivemigetverdensbilledeindenforemnet,setudfraet

socialkonstruktivistiskperspektiv.

Teorierogbegreber

Iteoriafsnittet,erteorierneomdeforskelligevidensfelterblevetudvalgt,tagetibetragtning

medproblemformuleringensrelevans.Teoriafsnittetvilgåigennemfølgendefaser.Dysleksi,it,

læring/planlægningafundervisningogdetorganisatoriskeniveau.Udoveratdevalgteteorier

erblevetvalgtpåbaggrundafderesrelevansforproblemformuleringenogundersøgelsen,er

teorierneogsåblevetvalgtpåbaggrundafhvordan,deanvendesisamspilmedhinanden.Dette

vilbliveuddybetnu.

Iafsnittenedysleksi,erbøgerne”Dysleksi”(Høien&Lundberg,2007)og”Elevermedlæse-og

skrivevanskeligheder”(Lyster,2012)mestanvendt.TorleivHøjenernorskogIngvarLundberg

erensvenskprofessor,hvordesammenharforfattetbogen”Dysleksi”.Detkanundresover,

hvorforderikkeerblevetgjortbrugaflitteratur,udarbejdetafdanskeforskeresomCarsten

ElbroogAnneGellert.HvorCarstenElbroerlæseforskerogAnneGellertharforsketispecifikt

læsevanskeligheder,beggeforskereerfraKøbehavnsUniversitet.DetlitteraturafElbro(Elbro,

2007),somjegharkendskabtil,adresserefænomenetdysleksipåenmereneurologiskteknisk

plan,somogsåkunneværerigtigspændeneatundersøgeom.”Dysleksi”(Høien&Lundberg,

2007)haretmere”skoleperspektiv”ibogen,hvorithjælpemidlerneogsåbliveradresseret.

Derforblevdetvurderetatinddrage(Høien&Lundberg,2007),fremfor(Elbro,2007).

22

IafsnitteneIT,erPACT(Benyon,2010)blevetvalgtsomenanalytiskmodel,tilatforståIT

rygsækkenpå.Derfindesogsåandremuligheder,hvorderkananalyserespåetdigitalt

læremiddel,enafmulighederneer:www.vurdigi.dk,somerenhjemmesidehvoriderfindes

værktøjet”Vurdigi”,somerudvikletaftoforskere:ThomasIllumHansenogJeppeBundsgaard.

Vurdigierudviklet,tilatkunneanalysereetdigitaltlæremiddel.DavidBenyon’s(2010)PACT

Frameworkblevvalgt,dadeninkluderePeople,sometsærskiltkategoriisinFramework.

Peopleeretvigtigtbegrebidetteprojekt,dabrugenafværktøjetikkekunertilrettetmod

dyslektikeren,menlærerenerogsåinddragetsom”bruger”afitrygsækken,indenfor

klasseværelset.Vurdigiinkludereogsåbrugerenafdetdigitalelæremiddeliværktøjsanalysen,

menBenyon(2010),harlængeforsketiinteraktionenmellemmennesketogcomputeren,som

ogsåharvægtetivalgetafPACT(Benyon,2010),foratstyrkeanalysen.

Iafsnittenelæringogplanlægningafundervisning,erpraksisfællesskaber(Wenger,2004)

inddraget,samtbegreberogteorifraSkole2.0(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)ogsåblevet

inddraget.DernæstbliverteoriafsnittetsluttetafmedenorganisationsændringsmodelHVIKU

(Sørensen,HVIKU,2013).Aktivitetsteorien”CulturalHistoricalActivityTheory”(Engeström,

2001)kunneogsåværeanvendt,istedetfordeneksisterendelæringsteoriramme.

Aktivitetsteorien(Engeström,2001),byggeroprindeligtpåLevVygotskys1.Generationaf

aktivitetsteorien.Teorien(Engeström,2001),kunneværerelevantfordidenogsåadressereen

organisationslæring,hvilketvilpassegodtindidetskole-organisationsperspektivder

eksistereridetteprojekt.Wenger(2004)blevinddragetistedetfor,dapraksisfællesskaberne

kanbrugesisammenhængmedbegreberne(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010),hvor

mesterlæreprincippet,deuformellelæreprocesserogprojektpædagogikken(Sørensen,Audon,

&Levinsen,2010),kanimplementeresietpraksisfællesskab.IHVIKU(Sørensen,HVIKU,2013)

bliverITproblemstillingenadresseretdirekte,derforerdennuværendebegrebsrammeblevet

foretrukketistedetforAktivitetsteorien(Engeström,2001).

Dysleksi

Definition

EfterenlangrækkekompromisserogarbejdekomWorldFederationofNeurologyi1968frem

tildenmestomfattendeoginternationaltaccepterededefinitionafdysleksi(Høien&Lundberg,

2007,s.31).Ifølgedendefinitionerdysleksi:

23

”adisordermanifestedbydifficultylearningtoread,despiteconventionalinstruction,adequate

intelligenceandsocioculturalopportunity.Itisdependentuponfundamentalcognitivedisabilities

whicharefrequentlyofconstitutionalorigin.”(Høien&Lundberg,2007,s.31).

Problemetvedoverståendedefinitionkanvære,atdenfordetmestebeskriver,hvaddysleksi

ikkeer(Høien&Lundberg,2007).Definitionenbeskriverikkesærligmegetomselve

dysleksien,oghvadderbetegnerendyslektiker,andetend,atmansomdyslektikerharsvært

vedatlæreatlæse.Dysleksieraltdetsomertilbage,eftermanudelukkeraltdet,somkanvære

årsagenforenindividsringelæsefærdigheder.Denneformfordefinitionbliverenformfor

mellemtingmellemendyslektikerslæsefærdighedogintelligensfærdighed.

Endefinitionderbeskriver,selvekarakteristikkerneveddysleksi,lydermerepositivtoger

merepræcis.Foratidentificerebørnsompotentieltkanhavedysleksi,kræverdetforlæreren

athaveennemmeredefinition,somerlettereattilgå.Somdyslektiker,kandetværesværtat

læseogskrive.Detteerenvedvarendeforstyrrelse,somogsåkanværegenetisk,dadetkangå

igenienfamilie(Høien&Lundberg,2007).

HøienogLundberg(2007)harsammenfattetdenstørredefinitionafdysleksitilenmindreog

mereforståeligdefinition,forlæreren:

”Dysleksierenforstyrrelseiafkodningenafskriftsproget,forårsagetafetsvigtidetfonologiske

system”.(Høien&Lundberg,2007,s.35)

Ovenståendedefinitionafdysleksierblevetanvendtiprojektet,dadenerletatforståogpasser

ogsåitrådmeddendanskeprofessorfraKøbenhavnsUniversitet,CarstenElbro,somi1992

defineredysleksisåledes:“Ordblindhed,dysleksi,markantevanskelighedervedatlæreatlæseog

skrive,somberorpålangsomogupræcisomsætningafbogstaverogbogstavfølgertilsproglyde.”

(Elbro,2007)

Høien&Lundbergsdefinitionerblevetbrugtiprojektetfordidenretpræcistforklarer,hvad

dysleksier.Primærtbetyderdet,atmanhardetsværtvedatafkodeordsamtstaveogårsagen

kanværesvigtidetfonologiskesystem.Fonologimedandreordbetyderidettekontekst,læren

afsproglyde.Ofteharbørnsværtvedatfangelydeogudtaledem,menkommerdeienalderaf

4-5år,såbørdekunnetalealmindeligtudenathavevanskelighedermedudtalelsen(Høien&

Lundberg,2007).Detsammegælderdyslektikere.Hvisdeikkekanlæseogskriveienalder

hvormanbørkunnedet,såskyldesdetprimærtogsåetsvigtidetfonologiskesystem(Høien&

Lundberg,2007).

24

Hvaderlæsning?

Læsningerenkombinationafafkodningogforståelse(Lyster,2012).Afkodningskalforstås

ved,atmankoderbogstavernesammensommanharlærtogdermeddannersigetordsom

mansålæserogforstår.Detteerenmegetletprocesfordenalmindeligelæser,dadethele

kommerheltautomatiskudenbesvær.Hosendyslektikeropstårafkodningendogsomdet

primæreproblemilæse-ogskriveprocessen.Nårdyslektikernealleredeharsværtvedatsætte

ordenesammen,såerforståelsennogetsværereatopnå,dadeikkekanlæsedetderskal

forstås.Dyslektikerenstårderforoverforensværkamp,somblandtandetgårudpåatafkode

ogforståpåengang.Dyslektikerstårkonstantidennekampidereshverdag,dennekamp

kræveranstrengelserogudholdenhedhverenestedagognoglegangekandyslektikergodt

mistemodet,dadeterhårdtaltidatanstrengesigiforholdtildeandre,somikkeharsamme

problem.Atlæsekorrektkræverforendyslektikermegettræning(Høien&Lundberg,2007),

hvilketernødvendigtforatopnåenautomatiseretordafkodning.Dettekantagetid,daman

ikkekanbliveengodlæserfradenenedagtildenanden.Afkodningenkrævermentalt

anstrengelseogsamtidiggiverlidtpersonligtudbytte,hvilketogsåkanværeenafgrundenetil

mankanmistemodet(Høien&Lundberg,2007).Detkanendemedatdyslektikerenvælger

ikkeatlæse,ogdermedkommerienondcirkel.Somerdensidstesituationderønskes,for

udentræningvildyslektikerenikkekunneblivebedretilatafkode.Delæsernemligikkefordi

deikkekanafkodeogdermedkandeikkelæreattrænederesafkodningsevner,fordideikke

læser(Høien&Lundberg,2007).

Hvordanlærerenspottertegnpådysleksi

Enbenyttetmetodesomderkanbrugestildiagnosticereelevermeddysleksiogsomlærerekan

indhenteinspirationhos,gårudpåatmansammenlignerengruppedyslektikeremednormale

læsere.Detforudsætter,atdererlighederblandtdetogrupper,dvs.sammekøn,miljø,

intelligensogsocialbaggrund,dadetviludelukkeandreformerforforskelligheder.Deto

grupperblivertestetpåforskelligeparametresomsprogfunktioner,korttidshukommelseog

reaktionstid(Høien&Lundberg,2007),ogdereftersammenlignes.Pånogleparametrekande

togrupperpræstereligesågodtogpåandreparametre,vilderværeklareforskelle.Derkan

ogsåværebagvedliggendeårsager,bagforskellene(Høien&Lundberg,2007).

Idennetypeundersøgelser,erdetvigtigt,atmanharenkontrolgruppesomernogenlundepå

sammeniveausomdyslektikere,foratopnåbedreresultater.Detkaneksempelvisværeen

yngrenormalgruppe,somhardesammelæsevanersomdyslektikerne.Herkandetvurderes,

25

omdyslektikernehardetvanskeligere,blandtandettilatafkodeoglæseord,løsefonologiske

opgavermm.enddenyngrenormalgruppe,såerdetmuligvistilfældet,atårsagsfaktorerne

indikerepådysleksi.Dogerdetvigtigt,atderfokuserespåafkodningoggenkendelseafordog

ikkelæseforståelsen,dadyslektikereiundersøgelsenerældreogerdermedskarpereideres

forståelseenddeyngre(Høien&Lundberg,2007).Dyslektikerneobserveresoverenlængere

periodeogderesudviklingskalstuderes.Dettekangivenoglebrugbareresultaterogdermed

givelærerenetbedrebilledeafhvadoghvordandyslektikerensudviklingharværet.Mankan

bl.a.måleogstuderedyslektikereogderesevnerindendereslæseundervisningstarterog

dermedforudsigehvordandereslæsefærdighederforventesatvære,påbaggrundafde

målinger(Høien&Lundberg,2007).

Toordafkodningsstrategier

Idenneøvelse,somlærerenigenkangørebrugaftilatseomderpotentieltertaleomdysleksi,

gælderdetomatlæseenrækkeenkeltord.Testlederensomidetteprojektkanværelæreren,

sørgerforatnoteredekorrektelæsteordogdefejllæsteord.Testresultaternebliverbrugtien

kvalitativanalyse,foratsehvorlæsefejlenefandtsted.Lærerenvurdereogsåomelevenhar

forståelseforhvadhanellerhunlæserognedskriverderigtigeforståedeord.Påbaggrundaf

responstiden,kanlærerenvurdere,hvilkenordafkodningsstrategi,elevenharanvendt.Erder

taleomenkortresponstid,kandetindikereatelevenharbrugtenortografiskstrategi.

Derimodindikererenlangresponstid,atelevenmuligvisharbrugtenfonologiskstrategi,dadet

ermeretidskrævende(Høien&Lundberg,2007).

Denortografiskestrategier,nårelevenvedhjælpafstavelserogstavereglerprøveratlæse

ordetkorrekt.Denfonologiskestrategier,nårudelevennårfremtilordetvedhjælpaf

ordlyden.Detvilipraksisbetyde,atelevenforsøgeratudtaledenførstestavelseogvedhjælpaf

lydgenkendelsenkommerfremtilnæstestavelseogtilsidstheleordet.Forskellenpå

ortografiskestrategifradenfonologiskestrategier,hvordanelevenforsøgeratlæseordet,hvor

elevenvedbrugafdenortografiskestrategiførstserpåhvordanordetskrivesogiden

fonologiskestrategiførstserpåhvordanordetudtales.

Hvislærerenfokuserepådelingvistiskeforskellevedordeneogundersøger,hvordandet

påvirkerelevensafkodningsproces,kanlærerenmedstorsikkerhedpåpegehvilkenstrategi,

derharværetibrug(Høien&Lundberg,2007).Elevengørikkealtidbrugafsamme

ordafkodningsstrategi,detkanvarierehvilkenstrategielevenvælgeratgørebrugafudefradet

enkelteord.Dererdefineretflereordafkodningsstrategier,somenelevkanbrugafiforskellige

26

situationer(Lyster,2012).Menbådedenfonologiskestrategiogdenortografiskestrategi,som

erdevigtigsteordafkodningsstrategierfordyslektikeren(Lyster,2012),skalvære

trænede/udvikledehosdyslektikeren,foratfådetletterevedatlæse.

Dervilnublivenævntnoglefaktoreriordene,somkanværeafgørendeforhvilken

ordafkodningsstrategidertagesibrug:

Ordlængdenkanhavebetydningforhvilkenordafkodningsstrategidervælges,hviselevenhar

detletterevedatlæsedekorteord,kandettydepåatelevenbrugerdenfonologiskestrategi

(Høien&Lundberg,2007).Detkommerogsåanpåomordeterregelmæssigtellerikke.

Regelmæssigeord,erordsomudtalessomdestaves.Deterengodmådetilatvurdereom

elevenkangørebrugafdenortografiskestrategi,dadeuregelmæssigekunkanafkodeskorrekt

vedbrugafdenortografiskestrategi.Enandenmådeatvurdereforlæreren,hvilkenstrategi

dergøresbruger,homofoneord.Homofoneorder,ordsomlyderensmenhartobetydninger

dermedogsåstavespåtoforskelligemåder(Høien&Lundberg,2007).Denfonologiske

kompleksitetkanogsåhaveenbetydningfor,hvilkenstrategidergøresbrugaf,ordhvormange

konsonanteroptræderligeefterhinanden,fleregange,erikkesåsværeatafkodeforeleven,

hviselevenbenytterdenortografiskeordafkodningsstrategi.

ITprogrammernesomtræningsværktøjer

DerfindesidagIT-programmer,somhartilformålathjælpeelevermeddysleksi.Idenæste

afsnitvilITprogrammernesbetydningfordyslektikeren,medhenblikpåathjælpe/træne

eleven,blivebeskrevet.AlleIT-programmerskaltilpassesdenenkelteelev,udefradesvagheder

elevenhar(Hiscox,Leonavičiūtė,&Humby,2014).Detvilspareelevenfraligegyldigeøvelser,

samtgiveelevenmulighedforjusteringer.Detbetyderrigtigmeget,atelevenharadgangtilsine

resultater,samtmulighedforubegrænsederepetitionersomvilstyrkeeleven.Dermedvil

dyslektikerenopnådentræning,somskaltilfor,atdetkanresultereistorefremskridt(Hiscox,

Leonavičiūtė,&Humby,2014).ITprogrammernekanbrugesiallealdre,tilaltfra

bogstaveindlæring,afkodningaford/sætningerogforståelseaftekster(Høien&Lundberg,

2007).

Funktioner

Somregelhardyslektikeresværtvedatlærebogstaverne.Oftehardesværtvedatskelne

mellembogstaverderserensudellerlyderens.Detstørsteproblemplejerdogofteatvære,at

elevenikkekanhuske,hvilkenbogstavelydpasserdetpågældendebogstav(Høien&Lundberg,

27

2007).Herkandyslektikerenøvesigpåcomputeren,somhartilformålathjælpeelevenmedat

huskebogstavelydentilhverbogstav.Programmetillustrereretbogstavogdermedudtaler

bogstavelydenidetsammeøjeblik,såelevenbådeharmulighedforathøresamtsebogstavet

ogdermedhuskedet.Jofleregangedyslektikerenøversig,jobedrevildetblivehusket.

Engodlæsereroftegodtilatgenkendeord,vedbareatsedem(Høien&Lundberg,2007).

Derforbehøvermanhverkenatafkodeordenevedatlæsedem,menblotvedatgenkendede

parateordbilleder,læserenhartilegnetsig.Kendermanordenepåforhånd,gørdetlæsningen

megetnemmereoghurtigere.Derimodhardårligelæsereofteenbegrænset”depot”afparate

ordbilleder,somgør,atdeblivernødtilatbrugeenmeretidpåatgørebrugaf

afkodningsstrategier,nårdeskallæseentekst.

Etfungerendehjælpemiddelfordendårligelæsereidennesituationeretitprogram,somvil

hjælpeelevenmedatøvesigpåatsamleflereparateordbillederogdermedudvideordforrådet.

Øvelsengårudpå,atetordblivervistoverforelevenmedkorteksponeringstid,somgør,at

elevenblivertvungettilatlæseordetsomenhelhed.Iøvelsenharlæserenikkemulighedforat

afkodehverenkeltbogstavogdermedblivernødttilatlæseordetsomenhelhed.Denneøvelse

kantilpasseshverenkeltesbehov,altefterhvorlangordeter,hyppighedenmm.Pådenmåde

kanmantilrettelæggeøvelsensåledesatdentilpasserhverenkelteeleviforholdtilelevens

niveau.

Ord,somikkebetydernoget

Engodlæserved,hvordanukendteordskallæses(Høien&Lundberg,2007).Atafkode

enkeltbogstavervedatlæseetukendtorderenmegetbesværligafkodningsstrategi.Forat

opnågodelæsefærdighedererdetvigtigt,atmankangenkendestørreenhedervedetord,

eksempelvismorfemerellerstavelser.

TildennetræningkanITprogrammerneogsåbenyttes.Dererudarbejdetprogrammersomhar

tilformålathjælpeelevenmedatinddeleordpåenformålstjenligmåde(Høien&Lundberg,

2007).Dennefunktionkanværesærligtfavorabeltfordyslektikere.Computerengørdetmuligt

atopøvedefornødnedelprocesserilæsningen.Eksempelviskancomputerenhjælpeeleven

medatanalysereordetsopbygning.Herkanderopståbehovforatskriftbilledetoglydbilledet

bliveropdeltienkleredele,hvorefterdeskalsættessammenigentilstørrehelheder.

Foratopnågodindlæringisammenhængenmellemortografiskesegmenterogfonologiske

identiteterercomputerenigenetrigtiggodthjælpemiddel.Hviselevenforetagerdisseøvelser

gentagendegangekanforeningenmellemskriftbilledeoglydbilledeoptrænes.

28

Enafdestørstefordelevedtræningsprogrammerneer,atelevenharfuldstændigstyroversin

læsesituation.

Stemmefunktionen

Ofteerdetfundamentalesymptomveddysleksi,atmanerdårligtilordafkodning(Lyster,

2012).Ereleveniforvejendårligtilatafkodeordbliverdetendnumerebesværligtatforståen

tekst,nårmanharsinfuldekoncentrationpåatafkodeord.Besværlighedernekantacklesmed

stemmefunktionen,somdeflesteITprogrammerindeholder.Stemmefunktionenfungere

således,attekstenindlæsesiprogrammet.Nårelevenfalderoveretordsomvedkommendehar

sværtvedatlæse,kanelevenpegepådetpågældendeord.Ordetvillyseopienfarvesom

skillerdenudfrarestenaftekstenogdermedvilenkunstigstemmeoplæsehvilketordderstår.

Manpegervedhjælpafmusen.Musenersomregelikkeetproblematlæreeleverne,dadetofte

erenafdenemmesteredskaber,computerenidagbesidder.

Formåletmeddenkunstigestemmeer,atelevenharmulighedforathøredeordsomindsættes

icomputeren.Stemmenderudtalerordenelyderikkesærlignaturlig,menlydenerabsolut

forståelig.

DetsmarteveddetteITprogrammerneer,atelevenkanfåcomputerentilatdeledevanskelige

ordopimorfemerellerstavelser.Automatiskvilstemmenogsåopdeleordeneakkuratpå

sammemådesomskærmenviser.Oftenår,elevernebliversattilatarbejdeselv,bliverdenødt

tilatvælgederesteksterselvogderforvælgerdetypiskteksterdererunderderesniveau

(Høien&Lundberg,2007).Nårdeselvsiddermedentekstfølerdeikkeenpresellerlignende

fralærenellereleverne,somventerpådetbliverderesturtilatlæse.Dekanbrugesålangtid

devilpåetorddeharsværtvedatafkodeellerdekanvælgeogspringeoveroghåbepå,atde

stadigkanforståteksten.DenneIT-løsningerderforrigtiggodfordyslektikere,dadekan

forbedredereslæsningudenfrustrationer.

DerkanværeenmassefordelevedIT-programmerfordyslektikere.Nogleaffordelenekan

være:

• Læserenstyrersinegenlæsning

• Alledeorddeharsværtvedatafkode,vilcomputerenidentificerefordem,uden

atdeskalfølesigfloveoverforatstillespørgsmålheletiden.

• Deharmulighedforatlæseteksterpåalleniveauer,foratudfordresigselv.

• Dyslektikerentvingesikketilatlæsehvadalledeandrelæser.

• Dyslektikerenharmulighedforatlæsealt,hvaddejævnaldrendeeleverlæser.

29

• Dyslektikerenbliveselvkørendemedtræningsredskaber,derskaltilforatblive

engodlæser.

• Dyslektikerenskalbekymresigmindreomafkodning,fokuseremerepåtekstens

mening.

DeovennævntefordelevedITprogrammerne,erfordelesomeroplistetpåbaggrundaf

dyslektikerenssvagheder.DissefordeleomhandlerikkedegenerellefordelevedatinkludereIT

iundervisningenogskolen.Iprojekteterderetpositivtsynpåit,somhjælpemiddel,menderer

naturligvisogsåulempervedit,ligesomderkanværeulempervedalt,somikkegøresrigtigt.

Ivægtningenafdysleksideleniteoriafsnittet,kunnedetargumenteresforatderbørværemere

tekniskvidenomdysleksi,daformåletforprojekteterathjælpeelevermeddysleksi.Hvordan

ITprogrammernehjælperdyslektikerenipraksiserbeskrevet,sålærerenkanfåenbeskrivelse

af,hvordandeenkeltefunktionerhjælperdyslektikeren.Derforerdetmestnødvendigeviden

omdysleksiforlærerenblevetinddragetiteoriafsnittet,somerdefinitionen,diagnoseforslag,

ordafkodningsstrategieroghvordanitprogrammernehjælperdenenkeltedyslektikere,med

dysleksien.Deterikkelærerensansvaratdiagnosticeredysleksi,menlærerenharbehovforat

kendetildiagnosestrategierne,foratgivebeskedvidereomderpotentieltertaleomen

dysleksi-tilfælde,sådenordblindeelevhurtigstkanfåhjælp.IndtilvidereerITkunblevet

tackletiforbindelsemeddysleksien,ithjælpemidlervilogsåblivetackletpåendidaktisk-

planlægningsniveau.

VidenomIT

PACT

DenbritiskeprofessorDavidBenyonharbeskæftigetsigi25årmeddetfeltsompåengelsk

kaldesHCI:Human-ComputerInteraction,somerdettværfelt,hvormennesketinterageremed

computeren.Forlæreren,derskalstøttedenordblindemedIThjælpemidlererdetvigtigtat

kendetilitværktøjernepåetteoretisk-analytiskplan.Itværktøjerneerbeskrevetiprojektet,

menPACT(Benyon,2010),vilblivebenyttetsometanalyseværktøj,tilatkendeITrygsækken

påenanalytiskplan.

DefirebogstaverPACT,erenforkortelseafPeople,Activities,ContextsogTechologies(Benyon,

2010).PACTtagerudgangspunktietteknologiskartefakt,hvorPACTanalyserepå4faktorer,i

detteknologiskeartefakt.Meddefirefaktoreranalyseremanbådedefysiskeogvirtuelle

berøringsfladerartefaktetharmedmennesket.Defirefaktorerudgørtilsammendefirestørste

30

berøringsfladermedmennesket,mendetbetyderikke,atdetkunerdefireparametrederkan

analyserespå,defireberøringsfladerbestårafendelunderelementerogjomereet

dybdegåendeanalysemanønskeratlave,joflereunderelementerkanmaninddrageianalysen

(Benyon,2010).

PACTbrevoprindeligtudviklettilatgørebrugaf,førdetteknologiskeartefaktbliverudviklet,

foratanalyserehvordanartefaktetbedstkandesignes.DogkanPACTdetkanogsåbenyttestil

atsepåeteksisterendedigitaltværktøj,foratkendeoganalysereværktøjet(Benyon,2010).I

dennespecialeafhandlingvilPACTblivebenyttettildetsidstnævnte.

People

IndenforPeopleafsnittet,erdertretingsomkanværeessentielleatvurdereudfra(Benyon,

2010).DetretingBenyon(2010)nævnerer:Fysiskeforskelle,psykiskeforskelleogsociale

forskelle.Menneskererforskelligeogdetkanbliveenudfordringatdesigneetdigitaltværktøj

sompasserpræcistilallemennesker.Fysiskervialleforskellige,nogleharsmåfingre,andre

harstorefingreogrentergonomiskdiffererermenneskergenereltfrahinanden,menderer

stadigvæknogleergonomisketing,somkanværebehagelige,fordeflestemennesker(Benyon,

2010).Depsykiskeforskellekanværerentmentalt,hvordanvitænker.Menneskertaler

forskelligesprog,isprogetfindesderenmentalitetoglogik,sådementaleforskelervigtigeat

undersøgeogsamtidigterderogsånoglepsykologiskehensynderkantages,somdefleste

menneskervilsyneserbehageligt.IndenforPeopleforsøgermanatanalyseremålgruppen,så

denmålgruppeprodukteterrettetimod,bedstkangørebrugafværktøjetfysisk,psykiskogi

socialesammenhænge.

Activities

Underaktiviteteranalyserermandedirekteaktiviteterproduktetskalanvendesi.Aktiviteter

kanvariere,frasimpleaktivitetertilkompliceredeaktiviteter(Benyon,2010).Korteaktiviteter

oglangvarigeaktiviteter(Benyon,2010).Detskalderforundersøges,hvilkeaktiviteter

målgruppenskaludføremedproduktet,ihvorlangtidogihvilketomfang.Derfindesialt10

kriterier,derkananalyserespå,nårderanalyserespåaktivitetermenBenyon(2010)nævner,at

detvigtigsteeratsepåformåletafaktiviteten.Detkanblivegjortvedatopstillespørgsmålsom,

hvorforidetheletagetproduktetfindes,oghvaddenspecifiktskalbenyttestil.

31

Contexts

Atsepåkontekstenerendnuenfaktor,nåretdigitaltproduktanalyseres.Aktiviteterskersom

regelaltidienkontekst(Benyon,2010),ogderfornævnesdet(Benyon,2010),atdeterbedstat

analysereaktiviteterogkontekstersammen.Foratanalyserekonteksten,analyseresderogså

påtreting:Denorganisatoriskekontekst,densocialekontekstogdefysiskeomstændigheder.I

hvilketorganisatoriskkontekstbliverproduktetbenyttet,hvilkenrollespillerproduktetien

socialkontekstoghvaddefysiskeomstændighederer,tilaktivitetenafproduktet.

Technologies

Technologieserdensidstefaktorderanalyserespå,idennedelforetagesderetlidtstørre

analysearbejde(Benyon,2010).Selveteknologienerdendermuliggørnoget,deterselve

mediet(Benyon,2010)iaktiviteten.Teknologienudgøresbådeafhardwareogsoftware.

Hardwarenogsoftwarenbrugestilinput-ogoutputafdata(Benyon,2010).Derudoverbruger

Benyon(2010)ogsåbegreberneCommunicationogContent.

Inputerenteknologiskenhedtilatkommunikeremedcomputerenpå,etklassiskeksempeler

musen,sombrugestilat”indsendedata”med,tilcomputeren(Benyon,2010).

Outputerlogisksetdetomvendteafhvadinputbenyttestil.Eksempelviskanenprinterbruges

tilat”udtagedata”på,såprinterendefineressomenoutput-enhed(Benyon,2010).

Communicationerselvekommunikationeniblandtenhederne,detkanforeksempelvære

Ethernetnetværk,hvorpåcomputerensenhederkommunikeremedhinandenpå,udefraden

interaktionmennesketharmedcomputeren.

Contenterselvedata,somcomputerenbenytter.Datakanfindesiforskelligeformaterogkan

haveenstorbetydningforatenteknologiskenhedkanbenyttes,vedatomdatasformater

integrer-barmeddenandenenhed.

Skole2.0

IproblemformuleringenbeskæftigesdermedITværktøjeriskolenmedhenblikpåatstøtte

dyslektikere,derforerderanvendtlitteraturfrabogen”Skole2.0”,hvorderespektiveforfattere

erBirgitteHolmSørensen,LoneAudonogKarinTweddellLevinsen.Dennebogersærlig

relevantfordennespecialeafhandling,dadentagerstillingtilvigtigespørgsmålomskolender

eriforandring.IbogentalesderblandtandetomITbegrebetogdenomtalesiforskellige

vendingerogbegrebersom”digitalelæremidler,-redskaberogmedier”.Itbegrebettacklesiet

32

størreledsomenforandringsproces,somerdigitalisering(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).

Digitaliseringsbegrebetbenyttesogsåandrestederisamfundetsforskelligeinstitutioner.

Digitaliseringsbegrebetkankritiseresforatdetkanbetyderigtigmangetingirigtigmange

forskelligesammenhænge.Dererdogogsåenvisenighedomatdigitaliseringbetragtessomen

størreforandringsprocesisamfundet,hvormanistigendegradanvenderdigitalemedier,i

stedetfordekendtetraditionellemedier,tilatkommunikereoginterageremedisamfundet

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Definitionenafbegrebetkanværemedtilatafdække,

hvorforbegrebetbenyttesidenovennævntesammenhæng,atdigitaliserebetyderrent

sprogligt”atomsættetilcifre”(KarlHårbøl,1999).Skole2.0behandlesbådesometegentligt

begrebogsomenfænomenibogen.Skole2.0erskrevetpåbaggrundafforskningdererblevet

gjortibl.a.Sverige,DanmarkogNorge.Forskningenerblevetforetagetienårrækkeogbestårb.

la.afnogleprojekterogempiriskeundersøgelserudførtpåforskelligeskoleroginstitutioner.

ITkompetence-ellerfærdighed?

ITkompetencer-ogfærdigheder,erbegrebersomtithøresidagligtale,iinstitutionerogi

bøger.Dervilidekommendeafsnitbliveadresseret,hvorvidtdissetobegreberbliveranvendt

somsynonymerelleromdereridetteprojektblivergjortforskelpådetobegreber.

IT-færdighedereretbegrebdererblevetbrugttidligereførmantalteomitkompetencer,hvor

derfxblevudstedt”pckørekort”,detatbetjeneencomputerbestodafrelativesimpleIT-

færdigheder.Hvismanvaristandtilatsøgeinformationpåinternettet,havdemanen

”informationssøgningskompetence”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).DerforskalIT-

færdighedsbegrebetidennespecialeafhandlingnærmereforståssometbegrebpåetmeget

simpeltplan,somindebærer,atbrugerenkantilgåencomputer,benyttesigafen

tekstbehandlingsprogram,læseogbesvaremailspåfxOutlookogsøgeinformationpå

internettet.IT-kundskaberneeridagblevetomfattetaffleretyperafIT-kompetencer

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).It-kompetencerneeridagpåvirketafdemulighederog

funktionerderfindesmedtrådløseogmobileenhederogitbrugereneridagomfattetafflere

rollersom,afsender,modtager,forbruger,producentogdeltager(Sørensen,Audon,&Levinsen,

2010).Iogmed,atviidagersåomgivetafITivoreshverdageritikkelængereetvalgatlære.

Deterennødvendighedatbegåsigmeditihverdagen,imereellermindregrad.

Hvergangnyeteknologiskemulighederogværktøjerbliverintroduceretforbefolkningen,itrit

meddetkrævesderflereIT-kompetencertilatkunneanvendedeteknologiskemulighederog

værktøjer(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Detselvprogrammerendeindividnævnesi

33

Skole2.0(2010).Detselvprogrammerendeindividerenselvkørendepc-brugersomkanlære

sigselvvedatudforskeogeksperimentere.Herciteresdernoglepunktersomdet

selvprogrammerendeindividdefineresved:

”•basalbetjeningafit

•informationssøgning,indsamlingogkompilering

•analyseogfortolkning

•multimodalkommunikation

•netværksdannelseog-kommunikation

•videndelingogkollaboration

•produktionogformidling

•sikkerhed

•etik”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.50)

HerkanmansehvordanIT-kompetencerneadskillersigfradeførnævnteitfærdigheder,som

bestodafrelativemindreit-kundskaber,somatbrugeentekstbehandlingsprogramellersøge

pånettet.Derkanogsåargumenteresfor,atdeitkompetencerderkrævesidagerbygget

viderepådegrundfærdighedermanharfåettillærtsigidenførstefase,hvorman”bare”skulle

læreatskrivepåenpcellersøgeinformationpåinternettet,vedbrugafensimpelbrowser.De

ovennævntebegrebererblevetinkluderet,damansomendyslektiskbarnerafhængigafnogle

itkompetencertilatkunnegørebrugafitrygsækken.Ienklassesituationerdetdogikkekun

dyslektikerendererafhængigafitkompetencerne,lærerenermindstligesåafhængigeafit

kompetencerne,somdyslektikerener,dalærerenerdenderskalundervisedyslektikeren.

Superbrugereiblandteleverne

Detkanhænde,atskoleeleverimellemtrinogudskoling,harflereitkompetencerendderes

respektivelærere(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Skoleeleversomgangmeddigitale

mediergørdeminogletilfældetilitsuperbrugereindenforudvalgteprogrammer(Sørensen,

Audon,&Levinsen,2010).Begrebet”digitaleindfødte”nævnesindenforuformellerammer

iblandtlærere.Begrebetskaltagesmedetgransalt,dadetbeskriverbørnderervoksetopien

tidsperiode,hvordigitalemedierharværetfrittilgængeligeforbørnene,hvorbørnenebådehar

brugtderesskole-ogfritidpåatbeherskedigitalemediere.

Detkanhaveenvisbetydningforlærerensidentitet,professionalismeogudstråling,om

hvorvidtdeungeskoleelevervedmereomdedigitalemedierderanvendesi

34

klasseundervisningen,endlærerenselv(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Lærerenkangå

fraatværeennæstenalvidendevoksenoverforbørnenetilenvoksen,derpludseligerafhængig

afbørnenesITkompetencer,foratfortsætteundervisningen,ivissetilfælde.Dennesituation

illustreresforatvisekontrastenmellemdetotilfældeogskalnødvendigvisikkesessomen

negativsituationforlæreren.Dissebørn,somogsåkanbeskrivessomitsuperbrugereindenfor

visseprogrammer,kanværetilmasserafgavnforlokalsamfundet,forældreogældre

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).DerforkandennespeciellegruppebørnmedstærkeIT

kompetencer,væreværdifuldeoggavnfuldeimangesituationer,hvislærerenharkontrolover

læringssituationenogvejledereleverne.

Tregrupperaflærere

DerblevforetagetenundersøgelseienkommuneiDanmarksomvistelærernesadfærdog

agerenoverforITmidleriklasseundervisningen,ogundersøgelsenvisteb.la.atenstordelaf

lærerneharenafværgendetilgangoverforITiklasseundervisningen(Sørensen,Audon,&

Levinsen,2010).DennetypelæreressynpåselveITprogrammernevar,atprogrammernevar

adskiltfraselvefagetogdetsindhold.Atunderviseelevernei,hvordanprogrammerneskal

benyttes,blevsetafflerelærere,somnogetdervarudenforfagetsindholdogatdettogtidfra

selveundervisningstiden.AtgørebrugafIT-programmerneerikkedetfagligeiundervisningen,

lignendeholdningfralærere,komogsåtiludtrykienandennorskundersøgelse(Sørensen,

Audon,&Levinsen,2010).Holdningenbyggesopaflærerneaffleregrunde,hvornoglelærere

føler,atdeternogetdererblevetbesluttetoppefra.Defølte,atdetvarennødvendighedat

inkludereITprogrammerneiundervisningenoghvisdetvaroptildemselv,villedeprioritere

ITdeleniundervisningensomsekundært.Idisseundersøgelsertalesderikkeometspecifikt

fag,menalleblandedefag.

Undersøgelserne(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)viserogsåenandengruppeaflærere

somikkeharenspecielIT-kompetencebaggrund,ellerharfåetspecielundervisningi,hvordan

deskaltackledigitalemedieriundervisningen,ligesomdenførstegruppe.Forskellenpådenne

gruppeeratdisselærereanerkendervigtighedenafdedigitalemediersrolleiundervisningen

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).DenåbnetilgangtilITiundervisningengør,atdenne

gruppelærere,sammenmedeleverneiværksætterprojekter,hvordesammenmedeleverne

ogsåselvlæreatbrugeit-programmerneogdermedopbyggerderesegneitkompetencer.Det

kansammenlignesmedetbarn,derforførstegangtilgårenpcoginteragerermedcomputeren.

BarnettilgårIT-programmerne,velvidendeom,atdetnødvendigvisikkekommertilatblive

superbrugermeddetsammemenalligevelvælgerattilgåcomputeren.Nårlærernetilgår

programmerneiundervisningen,udennogenspecielforudsætningfor,atdekommertilat

35

beherskeprogrammerneførstegangkorrekt,kandesammenmedelevernelæreprogrammerne

bedreatkende.Denåbneindstillingkannoglegangeværeafgørendeforom,hvorgodenlærer

blivertilatbrugeITiundervisningen.Sammenlignetmed,athvislærerenskulle”tvinges”tilat

deltageikursusaktiviteter,hvorlærerenikkeselvharenindremotivationtilatlære

programmernebedreatkende(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Dentredjeogsidste

gruppelærereiundersøgelserne(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)erdem,sombåde

besidderdenødvendigeitkompetencerneogsamtidigharlystenogdenåbnetilgang,tilat

eksperimentereogtænkenyt,medITiundervisningen.Dissetypelærereeraltidsøgendeefter

atprøvenyeideerafundervisningen,somvedbrugafitkanmuliggøres(Sørensen,Audon,&

Levinsen,2010).Deseritsomenmulighedtilatdesigneogrevolutionereundervisningenpåen

måde,derikkeharværetmuligtfør.Derkanværeenlæringspotentialeihvadsomhelstogde

erikkebangeforateksperimenteremeddemangemulighederteknologienharbanetvejtil

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).

NårderiprojektetfokuserespåatstøtteelevermeddysleksivedbrugafIThjælpemidler,erdet

nemligfordi,atIThjælpemidlerneerdeprimærehjælpemidlerelevenfårudleveret(Høien&

Lundberg,2007).Lærerensadfærdfor,hvordandeagere,nårlæreremøderenelevmed

dysleksimedelevensithjælpemidler,kanværebetydningsfuldfordyslektikeren,da

dyslektikerenerafhængigaf,atlærerenharkendskab,tilITværktøjerne,somdyslektikerenhar

fåetudleveret.Hvislærerenikkeharkendskabtilitværktøjernesomdyslektikerenfår

udleveret,harlærerenmeddenåbnetilgangogærlighedstadigvækmulighedforatlæresignye

IT-kompetencer,vedatengageresigiværktøjerne.

Børnene,somharfåetkonstateretdysleksi,kanfåbevilget(Socialstyrelsen,2016)enITrygsæk

ifolkeskolen.NårenfolkeskoleelevfårITrygsækkenudleveret,fårelevensomregelen

vejledningtilbærbarenogdetilhørendeværktøjer.Vejledningenkanbådeværeskriftligtog

mundtligt,ogelevenharsomudgangspunktenvoksen,iformafenIT/dysleksivejleder

tilknyttet,somelevenkanspørgetilrådsom,omitrygsækken.Dyslektikerenbrugerhøjst

sandsynligtitrygsækkenogsåisinfritid,påfxatlæsebøgerellerforetageandredigitale

aktiviteter,derforbørlærerenværeopmærksompå,ateleveniforvejenharnoglerutinerog

måderatbrugeitrygsækkenpå,somlærerenskalsættesigindi.Hererdetvigtigt,atdet

digitalemøde(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)medelevenskermedenplanlagtindstilling,

fralærerensside.AllebørnerikkeligegodetilatbrugeIT,ogdeterblandtandetderforder

findeskategoriseringerogbegreberombørnenes”ITrolle”iklasseværelset,derforskalmange

børnogsåhavehjælptilatbrugeitværktøjer,ogbrugeitværktøjernekorrekt(Sørensen,

Audon,&Levinsen,2010).

36

Projektpædagogikken

Didaktikkenernogetsomhistorisksethartilhørtlæreren.Atplanlægge,tilrettelæggeog

designeundervisningenernoget,dererblevetsetsomværendelærerensansvarogikke

eleverne,hvismanskalfølgetraditionentro(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Hvismani

undervisningentilføjerprojektarbejdeogIT,udfordrerdetofaktorerrammernei

undervisningen.Elevernefårpludseligselvhandlemulighedforfritattagebeslutninger,som

påvirker,hvordanlæreprocesserneplanlægges.Elevenfårselvmulighedforatdesigne,

hvordanelevenønsker,atlæringsmåleneskalopfyldes,oghvordandidaktikkenskalværei

projektarbejdet.Hertalesderomatbådeeleverneoglærernetilsammenerdidaktiske

designere(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Elevernekanikkealenestyremuligheden,de

harbrugforlærerentilatsættedeoverordnederammer,mendererikkenogentvivlomat

lærerensrolleforandresogudfordresiprojektpædagogikken.

Dennetankegangerargumenteretfraetdemokratiskudgangspunktogfokuseremerepå

eleverneslæringogmindrepålærerensundervisning.Detkommersomenreaktionpå,atder

tidligereideklassiskedidaktisketankesæt,harlærerensundervisningværetifokus,ogikkeså

megetelevenslæring(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Detteerenlængerediskussion,som

ikkevilomfattesidenneafhandling,menprojektpædagogikkenerkendetegnetvedatinkludere

eleveniplanlægningenafundervisningen.Detteersærliginteressant,nårvibeskæftigerosmed

dyslektiskeindivider,somikkenødvendigvisarbejderpåsammemåder,somderes

jævnaldrendeklassekammeratergør,detkanderforværemedtilatgivedyslektikerenmere

handlerum.Iprojektpædagogikken,gårlærerenfraatværedenklassiskeautoritærelærere

somharplanlagtundervisningenfrastarttilslut,tilatværemerevejledende,observerendeog

haveenprojektlederrolle(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Medfrihedkommerderansvar,

detgørderogsåherforeleven,nårelevenselvfårmulighedforattagebeslutninger,gårnoget

afansvaretforatlæringsmåleneblivernåetfralærerentileleven.Nuernogleaftingene

pludseligeelevensansvarognårelevenikkeformåratløfteansvaretselvellerhardetsvært

vedatforholdesigtilnogleaftingene,træderlærerenikraft,foratvejledeelevenogsørgefor

atelevenfortsættermedsingruppe.

Nedenståendeoversigtviser,hvordanansvaretfordelesmellemlærerenogeleveniforholdtil

detdidaktiskedesign(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.77).

37

Figur4(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)

Herkandetses,atifleretilfældeharelevendetsammedefineredeansvarsområde,som

læreren,bareindenforsitegetprojekt.Detkanogsålæses,sombeskrevettidligere,atdeter

lærerendersætterdeoverordnederammerogelevensætterselvdespecifikkerammerforsit

egetprojekt,hvismanlæserudfra”hvorhen”.Lærerensætterdetoverordnedemålforprojektet

pådetgenerelleplan,menselevensættermåletforsitegetprojekt.Elevensprojektskalikke

tolkessomenprocesforsigselv,elevensprocesermedtilatfuldførelærerensproces.Hvisalle

eleverneigrupperellerindividueltarbejderindenforderammersomlærerenharfastsat,såhar

deogsåværetmedtilatudføredetoverordnedemålforprojektet,somdetkanlæsesifiguren.

Nårmanlæserudefra”hvordan”,vilmanseatdeterlæreren,somdikterevalgetaf

undervisningsmetoderilæringsmåliforholdtileleverneogelevenvælgermåderatlærepå

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Iogmedatdyslektikerenikkehardesamme

forudsætningerforatskriveoglæsesomdeandreelever,kandetværefrigørendeforeleven,

hvisdyslektikeren,selvkanstyre,hvordanelevenønskeratlærepå.Sålængeelevenopfylder

38

læringsmålene,kandenneformforundervisninggiveenutroligfleksibilitetforelevenmed

dysleksi.

Fleksibilitetkanværenøglentilatdyslektikerenfølgermediundervisningen,sammenmedde

andreelever.Hvismantvingerdyslektikerentilatgøretingenepådensammemåde,somde

andrebørniklassen,vildetværeunfairforselveeleven.Detkansammenlignesmedattvingeet

barntilatløbesammenmeddeandrebørnsomerældreoghurtigereendbarnetselv.Barnet

kanikkeløbeisammetemposomdem,sådetvilværeunfairoverforbarnet,atblivevedmedat

prøveatfåbarnettilatløbesammenmeddeandre,somikkeerjævnaldrende.

Fordiproblemetdysleksiikkeadresseresellerskolenikkeeropmærksompåatelevenhar

dysleksi,kandetendemedatbliveetfølelsesmæssigtproblemforbarnet,somkanendemedat

fåmindreværdskompleksogtroatbarnetikkeerligeså”klog”somdeandre(Lyster,2012).Det

kanogsåillustreresigennemetandetsimplereeksempel.Dereretmålderskalnås,børnenefår

selvmulighedforatvælgeenvej,såbørnenekannåderesmål,hvisdetbesluttesatalle

børneneabsolutskaltagesammevej,foratnåmålet,villemankommeudforatnogleaf

børneneikkevillekunneklaredensammevej.Projektpædagogikkengiverbørneneden

mulighed,atselvfindedenvej,sombørnenefinderlettest.Detskalunderstregesatderidenne

sammenhængafgrænsesudfraetprojektpædagogiskperspektiv(Sørensen,Audon,&Levinsen,

2010),hvoritværktøjerbenyttestilathjælpedenordblinde.

Foratkonkretisereprojektpædagogikkenanvendesdennorskeprofessor,ErlingLarsDales’3

niveauerfordidaktikken(Dale,1998).Deerinddelti”detteoretiskeniveau,planlægningsniveau

ogpraksisniveau”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Detreniveauerfordidaktikken,er

anvendtsomenmådetilatfåoverblikover,hvaddyslektikerenogrestenafklassen,kan

inddragesi.Detteoretiskeniveauerførselveundervisningengårigang.Derskalværeen

teoretiskdidaktiskudgangspunktiundervisningen,førdetintroducerestileleverne.

Planlægningsniveauetgårudpåatforudbestemme,hvilkeaktiviteterderskalforetages.

Planlægningsniveauetkanforetagesiklasseværelsetogpraksisniveaueterselve

læreprocesserne,somerplanlagtudefradenteoretiskramme(Dale,1998)(Sørensen,Audon,&

Levinsen,2010).Idenneinddelingfårbørnenemulighedforikkekunatstillesigspørgsmål

som,”hvaderdetjeggør”,menogsåspørgsmålderligner,”hvordanskaljeggøredet”.Deter

blandtandetirefleksionenhoseleven,hvorlæringenfindersted,såhandlingensomeleven

udførerikkekunerpåbaggrundafat”detvarlærerendersagdedet”,menatelevenogsåselv

kanseenmeningihandlingen,fordielevenselvermedtilatkonstruerehandlingen.Taget

udgangspunktiprojektpædagogikkenkaneleverneværemedpåplanlægningsniveauetogi

39

praksisniveauetiundervisningen,menslærerenertilstedepåalleniveauerne,detteoretiske

niveau,planlægningsniveauetogpraksisniveauet.Detteerenkortbeskrivelseaf,hvordan

projektpædagogikkenkankoordineresogopdeles.

Lærerensrollebliverikkenødvendigvismindreidenneformforlæringsplanlægningstilgang,

mendenomdefineressåITkaninddragesiundervisningen.

Levinsensteknologibegreber

Levinsen(2008)delerITredskaberneopikompenserende-ogsubstituerendeitredskaber.

KompenserendeITredskabererderforatudfyldeethulhosselvebrugeren,somharet

handicapellerlignende,hvorkompenserendeitredskaberudgørenerstatninghosdenenkelte

individ,forathandicappetformindskessåmegetsommuligt(Levinsen,2008).Substituerende

ITredskabererikkemedtilatkompensereforselvehandicappetmenerenforlængelseafselve

brugerenmedproblemet,brillerereteksempel(Levinsen,2008).Selvebrillernebruger

individettilatsebedremenbrillernekompensereikkeforsynproblemernemeneretekstra

værktøjudover,foratsebedre.

Levinsen(2008)kalderITrygsækkenogsåforITmappenogITrygsækkennævnesogsåsomIT

startpakken(Jensen,2017).UdoveratdeforskelligenavneersynonymeforITrygsækken,har

detogsåetteknologiskaspekt.Istarten,daitrygsækkenblevintroduceret(Socialstyrelsen,

2016),vardetkunmuligtatfåenbærbarienrygsæk,somdedyslektikerenvarafhængigafat

hentemediklassen.Mennukandissesoftwareprogrammerogsådownloadesoginstallerespå

enTablet-skærm,somøgerfleksibilitetenfordyslektikeren,givernyehandlemulighederbåde

forlærerenogdyslektikeren.

Læring

Wengerslæringsbegreber

EtienneWenger(1952)erennulevendelæringsteoretiker,somerkendtforsinelæringsteorier

omsitueretlæringogpraksisfællesskaber.Wengerslæringsbegrebererblevetinddragetidette

projekt,blandtandetfordiatWengerslæringsteorierbyggerpålæringensometsocialt

fænomen.Selvomlæringeneretsocialtfænomenerlæringenenindividuelproces(Wenger,

2004).Indenforlæringsuniverseterderethavaflæringsteorier,atvælgeimellem,nogle

læringsteorierdiffererermegetfrahinandenogandrelæringsteorierkansessomen

forlængelseafhinanden.Wengerslæringsteoriompraksisfællesskaberersærliginteressantfor

40

voreskontekst,dadenspecifiktbeskæftigersigmedlæringsfællesskaber,bådedeformelleog

uformelle(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Iklassenforegårmegetafundervisningeni

grupperogtagetdetprojektpædagogiskeperspektivmed,erpraksisfællesskaberetrelevant

teoriatinddrage.Derudoverfinderjegselv,læringsprocesserneiWengerslæringsteorier,som

megetpraksisnæremedettætforbindelsetilrealiteten.Detkanmåskeværeatderiforvejen

tagesudgangspunktietsocialkonstruktivistisktilgangogderforerdenneteorilettereat

implementereidetbilledeafverden,deralleredeeksistere.IfølgeWenger(2004),er

praksisfællesskabernetilatfindeallevegne.Voksnesåvelsombørn,indgåri

praksisfællesskaberne,omdeterifritidsinstitutionerne,skolerneellerarbejde.Alledesteder

hvordermødesmenneskerforatudføreenellerflereaktiviteter,hvorderermening,erderet

praksisfællesskab(Wenger,2004).Praksisfællesskabetbestårafalledemindretingogde

størretingsomenhelhed.Wenger(2004,s.16)skriver:”Deudviklerderesegnepraksisser,

rutiner,ritualer,artefakter,symboler,konventioner,fortællingeroghistorier.”

Ovenståendecitatgiveretbilledeafhvormangeting,derkanværemedtilatudgøreet

praksisfællesskab.Flereafdetingsomskrivesicitateteksistereogsåiskoler.Nårelever

kommerhverdagiskoleforatmødesmedhinandenoglærerne,opstårdergrupper,som

dannerderesegnepraksisser,rutineroggenereltmåderatværepå(Wenger,2004).Elevernes

praksisserskabesikkekunfrademselv,derammerskolensætterforeleverne,vilogsåafspejle

påhvilkebeslutningerelevernetager.Samfundetermedtilatdefinerehvilkerammerderskal

gældeiskolen,ogdetgårnedogpåvirkerdetenkeltepraksisfællesskab.Praksisfællesskaberne

eruformelle(Wenger,2004),deterdefordi,deerblevettilenalmindeligdelivoreslivogvi

liggerikkemærketilatviagereoghandlerindenfornoglepraksisfællesskaber,fordidetskerpå

dagligbasis.Fordideflestepraksisfællesskabereruformelleogernogetvigørpådagligbasis,

kalderviikkepraksisfællesskabernenogetspecifikt(Wenger,2004).Deterikke,atmanbevidst

vælgeratblivemedlemetpraksisfællesskab,sommanblivermedafenklubellerorden,vedat

deltageidem.Selvomderfindespraksisfællesskaberallevegne,erdernogletingderskalvære

opfyldt,førmankanbekræfteatderertaleometpraksisfællesskab(Wenger,2004).

Meningsforhandling

Meningsforhandlingerenproces,hvorpåviserudadtilpåverdenogskaberenmeningafde

handlingerviforetagerosgentagnegangeoghverenestedag(Wenger,2004).

Meningsforhandlingenforekommerideltagelsenietpraksisfællesskab.Meningsforhandlingen

erogsåenmådeatfindemeningenpåhvorforvigørsomvigør,synessomvisynes,tænkersom

vitænkerelleropleverenoplevelseogderefterharenmeningomden.Meningsforhandlingen

41

erenprocesidetgensidigeengagementogbeståraftounderprocesser,tingsliggørelseog

deltagelse(Wenger,2004).

Deltagelse

Meddeltagelsemenesderikkenogetudoverdetvinormalforstårsomdeltagelse(Wenger,

2004).Deltagelsekanværeienfodboldkamp,enfandeltagerienfodboldkampsomen

fodboldfanogfodboldspillerendeltagerifodboldkampensomenfodboldspiller.Deto

personersdeltagelseerforskelligtbetingetmendebeggedeltagerienaktivitetmedandre

mennesker,påhverderesmåde.Idenneteorierdertaleommenneskerderdeltager(Wenger,

2004),ikketing.Foreksempel”deltager”boldenikkeifodboldkampen,påsammemådesom

fodboldspillerendeltager.Derforkandeltagelsenogsåskepåforskelligemåde,idensamme

aktivitet.Deltagelsenkanværeperifer,hvorindividetdeltagermenpåafstand.

”Udfradetteperspektivervoresdeltagelseiverdensocial,ogsånårdenikkeertydeligtforbundet

medsamspilmedandre.”(Wenger,2004)

Veddettecitatuddybesder,selvommennesketkanforetagenoglehandlingersomikkeer

sammenhængmedandremennesker,vilhandlingenaltidværesocialtbetingetogderforvil

meningenforhandlingenindgåiensocialkontekst.Detkanigenværefodboldspillerensomeri

gangmedatpudsesinesko,foratgøredemklartilfodboldkampennæstedag,selvehandlingen

foretagesindividueltmenskeriensocialkontekst.Derforskalbegrebet”socialt”ikkekun

forståssomdesocialesammenkomster,hvormangemenneskerertilstedepådetsammested

oggørnogetsammen.

Tingsliggørelse

Selvebegrebettingsliggørelsebetydergroftatbehandlenogetligesomenting(Wenger,2004),

mendenskaluddybeslidtogerikkeligetilforstådirektesomdettidligerenævntebegreb,

deltagelse.

Sprogetkanforklarebegrebettingsliggørelse.Nårderforeksempelnævnesomvejretpå

fjernsynetelleriradioen,omtalesvejretsomenting.Ligesom”vejreterflot”,deterjoikke

vejretdirektesomerflot,mankiggerpåhimlen,skyerne,solen,landskabetogsomgøratman

sigervejreterflot.Etandeteksempelkanværedemokratiet,hvaderdemokratiet?Deternoget

samfundetharkonstrueretogindebærerenhelmasseogomtalessomenting(Wenger,2004).

Sånårnogetomtalessomenting,omtalesdetsometmaterieltobjekt(Wenger,2004).

42

”Jegvilhævde,atdensåledesopfattedetingsliggørelsesprocesspillerencentralrolleforenhver

praksis.”(Wenger,2004,s.73)

Tingsliggørelsenskalfindestedførdetmuliggøresatmeningsforhandle,nårvitingsliggøreen

ting,gørvidetogsåklartilatsætteiensocialkontekst.Tingsliggørelseogdeltagelse

komplimenterhinandenogskabertilsammenmeningsforhandling(Wenger,2004).Selvomsom

dettidligereblevnævntatderfindespraksisfællesskaberoveralt,blevderogsånævntatderer

noglekriterierderskalværeopfyldtførnogetkankaldesforetpraksisfællesskab(Wenger,

2004).

Derertrekriterier,somskalværeopfyldt,førderertaleometpraksisfællesskab(Wenger,

2004).Detrekriterier/dimensionerer:

1) Gensidigtengagement

Gensidigtengagementforståsikonteksten,hvorflereindividersammenengageresigi

handlinger,somdefælleseromatfortolkemeningenaf(Wenger,2004).Individerne

udgørtilsammenetgensidigtengagement,sombyggespåbasisafderesrelationertil

hinanden.Alleindividerneifællesskabeterforskelligemedudgørtilsammen

fællesskabetogerderforopdeltiforskelligerollerogidentitet,somløbende

genforhandlesogkanændresig.Derelationerderskabespåbasisafdetgensidige

engagement,udgørfællesskabet(Wenger,2004).

2) Fællesvirksomhed

Denfællesvirksomhedkanogsåforståssometproduktafdetgensidigeengagement.

Denfællesvirksomhedkommerogsåtilsyneunderselvepraksisfællesskabet,someri

gangogdeternogetderforhandlesindbyrdesafdedeltagendeindivider(Wenger,

2004).Individerneforhandlerrollerne,hierarkiogopdelingafdeforskelligetype

handlingerunderforhandlingsprocessen.Fællesskabetskalløbendevedligeholdesog

derkanværechancerforatderopståruenighederifællesskabet,fællesvirksomheder

derforikkealtidengnidningsfriproces.

3) Fællesrepertoire

Veddetfællesrepertoire,erdetenkelteindividmedtilatsesigselvogdefineresigselv

somværeendelelleretmedlemafetfællesskab.Fællesskabeter,vedrelationerneog

forhandlingernemedhinandenblevetenigomatderernoglepraksisserogrutinersom

individerneskalfølgeipraksisfællesskabet.Fællesrepertoireindebærerogså,atdet

enkelteindivid,kanassocieresigselvmedfællesskabetpåforskelligemåder,detkan

43

værevedbestemtehandlingersomfællesskabettilsammengør,ogmåderattænkeog

talepå.Detkanværesmåhandlingersomfxatbæretøjsomkendetegnerfællesskabet,

sådetfællesrepertoirehandleriligesåhøjgradsomatindividetskalfølesig,som

værendeendelaffællesskabet(Wenger,2004).

Formelleoguformellelæringsprocesser

Læringsprocesseropdelesiformelleoguformelleprocesser(Sefton-Green,2006).Derfindes

flerekategorierafformelleoguformellelæringsprocesser(Sefton-Green,2006),menidette

sammenhængvilderblotblivetaltgenereltomdeformelleoguformellelæringsprocesseri

perspektivmedWengerspraksisfællesskaberogtildelssitueretlæring.Denformelle

læringsproceserdenalmindeligprocesaflæring,somkanbeståaf,atlærerenopstillernogle

læringsmål,hvordersåbliverundervisti.Detkaneksempelvisværeetsprog,someleverneskal

lære(Sørensen,Audon,&Levinsen,Skole,2010).Elevenvedatformåletforaktivitetenerat

læresprogetogelevenvedogsåhvadderhøjstsandsynligtkommertilatskeaktivitet,i

processeniatlæresproget.

Deuformellelæringsprocesserkanbeskrivesnårbørndeltagerienspilaktivitetifritiden

(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Nårbørnforeksempelmødesienfritidsklubforatspille

onlinespil,modhinandenogmodandremedspillereverdenover,kandersandsynligvisvære

taleomenuformellæringsprocesietpraksisfællesskab(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).

Detkanværenårbørneneigenforeksempelskallæreetsprogatkende,foratdysteonlinemod

hinandenogandre.Måleteratbørneneønskeratdysteonlinemodhinandenellerandrei

fællesskab,foratnåmåleterdetengelskesprogeksempelvisennødvendighedatkunne,forat

kommunikereispillet.Deonlinespiluniversererogsåkendtfor,atderbenyttesbegreberi

dissefællesskaber,somkunbenyttesafdegensidigeparter(individerne),som”driver”den

fællesvirksomhed.Deanvendtebegreberionlinespiluniverser,kanværeforkortelseraf

sammensatteord,jokes,billedsprogogandet,somertegnpåatderertaleomet

praksisfællesskab(Wenger,2004).

Middelellermål

Denstørsteangivneforskelfordeformelleoguformellelæringsprocesser,derblevnævntiden

tidligereafsnitvar,atlæringenidetførsteeksempelerselvemåletogidetandeteksempelmed

deonlinespiluniverser,varlæringenetmiddeltilatopnåmålet,somikkevaratlæresproget

menatdysteonline.

44

Dettevilbliveuddybetyderligere:Jegholderfastisprogetsomeksempelforatillustreredet.I

klassengåraktivitetenudpåatlæreelevernedetengelskesprog,daatlæredetengelskesprog

ermåletforaktiviteten.Idetandeteksempelbrugesdetengelskesprogsometmiddeltilat

dysteonlineivirtuellespiluniverser.Detengelskesprogermåletveddenformelle

læringsprocesogidenuformellelæringsproceserdetengelskesprogmidlet.Deformelleog

uformellelæringsprocessererblevetinddraget,fordibørnkanlærepåfleremåder.Nårit

inkluderesiundervisningen,medhenblikpåatstøtteordblindeelever,erdetinteressantomde

uformellelæringsprocesser,kanhavebetydningforundervisningenafordblinde.Deter

interessantatundersøgeomnårenordblinddeltagerietpraksisfællesskab,omdenordblinde

kunkangørebrugafénmulighedtilatberigefællesskabetmed,elleromdererflere

mulighederhvordenordblindeelevkanhaveenindgang.Nårteknologikommermedi

perspektivetbliverrammerneforundervisningenudfordret,fordikompenserendeithar

muliggjortnogleting,sommåskeikkevarmuligtfordenordblindeatgørefør.

Mesterlæreprincippet

Nårbørnomgåsmedhinandenogtagerdelifællesaktivitetererdertaleomenvisstrukturog

organisation(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Deterikketilfældigtihvilkenformation

børneneforeksempelståri,nårenaktiviteterigangmedathænde.Dereretsystemiselve

læringsprocessennårbørneneomgåsmedhinanden,deyngrebørnlærefradeældreoglader

automatiskdeældreførean,sådeyngreistartenkanværetilskuereellerobservatørersom

kiggerogliggermærketilhvaddeældrebørngøroghvordandeagere(Sørensen,Audon,&

Levinsen,2010).Bagefterkandeselvgentageogefterlignehvaddeligeharset(Sørensen,

Audon,&Levinsen,2010).Deterikkeiallepraksisfællesskaber,atdeternødvendigtatdeter

deældrebørnsomføreranogviserdeyngrevejen,hierarkietipraksisfællesskabetkanogså

værebyggetpåbaggrundaferfaringellerkunnen.Denneformlæringsorganiseringsproceser

tagetframester–ogsvenderollen,hvorsvendenlærerfrahåndværkermesterenogtilsidst

bliveroplærtethåndværk.

Nårbørneneforetagerenaktivitet,sermanfordetmestedebørnsombedstkanaktivitetenpå

baggrundafalderellererfaringerdeforresteirækken,demsomkanlidtmindreerligebag

demogpådenmådedebørnsomstårheltbagvedogsidstirækkefølgenerdemsomkan

mindst(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Deternoglemønstredertegnersigautomatiski

børnenesorganiseringtagetudgangspunktiforskningidanskefritidsinstitutioner.

45

”Børneneetablererogkoblersigpåsådannelæringshierarkier,fordidefinderudaf,atdeteren

mådeatlærepå,hvordirekteobservation,efterligning,eksperimenter,samtaleogfortælling

indgårsomlæringsstrategier(Sørensen2003).”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)

Detovenståendecitatviserateleverne,somdeltagerienaktivitetmedandrebørn,automatisk

dannerlæringshierarkier.DisselæringshierarkiererogsåtilatfindeWengersbegreberom

praksisfællesskaber(Wenger,2004).Derforskalaktiviteterneiklasseværelsetidetteprojekt,

sompraksisfællesskaber.Hvormanvedatgørebrugafdenævntelæringsstrategiericitatet,

bevægersigopadafhierarkiet.Enelevsomikkekendersærligmegettilaktiviteten,vilsom

udgangspunktstartemedatobservere,derefterelevenprøveatefterlignedeandre,

eksperimentereselvogtilsidstfindesinegenrolleifællesskabetogværepåfortælle/samtale

niveauet.Tagetudgangspunktimesterlæreprincippet,såvilelevenaltidstartepå

observationsniveauet,hviselevenernybegynder(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).

HVIKU–Enorganisationsmodel

Nårnyedigitalemedierdukkeropiklasserummet,udfordrerderammerneforselve

undervisningenogfaget,erdettidligereblevetbeskrevet.Menerdetlærerensopgaveatalene

organisereundervisningensåledes,atdenordblindeelevhjælpesvedbrugafitværktøjer?I

detteprojekterhypotesennej,deterikkekunlærerensansvar,atformeundervisningeni

sammenspilmeddedigitaleværktøjer.Deterenforandringiklasseværelsetderkantages

stillingtil,påetledelsesorganisatoriskplan.Deteroptildenenkelteskoleatbeslutte,hvorvidt

omskolenvælgerifællesskab,attagehåndomdenneforandringpåenledelsesorganisatorisk

plan,elleromdetskalværeoptiltilfældighederne,hvordandyslektikerenbrugerit

hjælpemidlerneiundervisningen.

Teknologienfindesalleredederudeisamfundetogermedtilatforandreogformedetsamfund

viervidnetil.Ietskoleorganisatoriskperspektivkanmanentenværepassivoverforde

forandringersomskolenståroverfor,ellerorganiseresigogplanlæggehvordanlærerenkan

modståforandringerneogeventueltbrugeforandringernetilderesfordeliundervisningen.De

klassiskefagsommankenderdem,bliverudfordretafdenyemulighederitiundervisningen

giver.Idetteprojekt,beskæftigesderdogkunmedithjælpemidlertilathjælpedyslektikerei

undervisningen,mendervilalligevelblivenævntnogleeksemplerpåhvordanitudfordrerde

klassiskefag.Vedatsepåhvordanogihvorvidtomfangitkanudfordredeklassiskefag,vildet

ogsågiveetbilledeafhvordanogihvorvidtomfangitkanværemedtilatstøttedenordblindei

elevienundervisningssituation.

46

Hvismantagerudgangspunktimatematik,erdetnublevetmuliggjortatforetage

mellemberegningerogprocesservedbrugafmålrettedesoftwareprogrammer,udviklettilat

kunneløsematematiskeproblemstillingerbådeihverdagenogiskolesammenhænge.(Misfeldt,

2013).Hvordanskallæreretackledenneproblemstilling?Erdettilladtforeleverne,atbruge

disseformerforhjælpemidlerderfindesonline,somwww.wolframalpha.com,hvorelevenkan

fåudregnetnæstenalt,vedatbareindtastedetelevenønskeratfåudregnet.

Idanskblivercomputerspilderspilletonlinebrugtistigendegrad(Hanghøj,2012).Hvordan

skallærereforholdesigtilmålsætningenomtekstbegrebet,nåreleveronlineskrivertil

hinandenogvedbrugafdet,kanlæreatkommunikere.Etandeteksempelkanogsåværenåren

elevskallæreetsprogatkende,igamledagekunnemanhavepennevennerfraetandetland,

hvorbørneksempelvisbrugtedetengelskesprogtilatskrivebreve,venteinogettidogfået

brevtilbage.Nuerdetmuliggjortvedbrugafsocialemedier,atkommunikeredirektemeden

andenpersonfraudlandet,udenatderskalarrangeresnogetpåforhåndelleratelevenskal

ventefleremånederpåatbrevettilbagesendes.Hvordanskalmansomlærerforholdesigtildet

uformellesprogogdebandeordderkanforekomme,nårbørnpånavigeresigrundti

fagkommunikationsportaler,kanogsåværeenrelevantudfordring.Mangeafdeovennævnte

problemstillingerermegetspecifikkeproblemstillinger,somskaltackleshverforsigideres

egenkontekst.HVIKUerenstørreorganisatoriskforandringsmodeltilhvordan,organisationen

samletkanforetagenoglevalg,hvorderermulighedforlærerneatpåforhåndtagestillingtil

nogleafdespecifikkeproblemstillinger.HVIKUerikkeenformelderkanbrugestilalle

problemstillingerderharatgøremedbrugafitværktøjerienskoleorganisatorisk

sammenhæng.HVIKUtagerudgangspunktiatkiggepånogleparametre,hvordenkommermed

forslagtilinitiativer,derkanskabeenforandring,sådeterenorganisatoriskmodelderskal

skræddersyestildenenkelteproblemstilling.Denspecifikkeproblemstillingidennekontekst

er,hvordanlærernevedbrugafithjælpemidlerkanhjælpebørnmedkonstateretdysleksii

klasseværelset,ogiforbindelsemedatanalysereogkommemedenløsningpåetorganisatorisk

aspekt,erHVIKUblevetanvendt.

HVIKUerensammensætningafbogstaversomhverisærertilknyttetnogetindholdiformaf

teori,aktivitet,initiativoglogik(Sørensen,2013).Defembogstaverstårforhverdag,

videndeling,innovator,kompetencerogusability.Defembegrebervilbliveuddybetide

kommendeafsnit:

• Hverdag

47

Itværktøjerneiklasserummetbliverbrugtpådagligbasisogde

muligheder/udfordringerdeførermedsig,skallærerneståoverforidereshverdag.

Derforerhverdagendetførsteparameterimodellen,hvilketafspejleratmodellener

harenpraksisnærogpragmatisktilgangtilathåndtereitværktøjernepå(Sørensen,

2013).

• Videndeling

Videndelingerdetandetbegrebdenneorganisatoriskemodeltagerudgangspunkti.

Videndelingkanværeennødvendigfaktor,ikkekunindenfordenneproblemstilling

menogsågenereltindenfororganisationer,hvordertalesomtavsvideni

organisationen.Detkanbetydeatdererindivideriorganisationensommuligvishar

opskriftenellernogetafopskriftenpåløsningentilproblemstillingen,menopskriften

blivertiltavsvidenogkommerikkeudtilorganisationen.Dereksistereligeledesogså

forskelligemetodertilatforetagevidensdeling,idenneproblemstillingerTheWorld

Cafemetodenblevetanvendt(Isaacs,2005).

• Innovator

DererdefineretindenforHVIKUtoprojekttyper(Sørensen,2013).Detoverordnet

projektogdelprojekt(erne).Idetoverordnedeprojekterdertilknyttetendecideret

projektleder,somoverordnetharansvaretforprojektet.Deterselveskolenderudpeger

projektlederen,sombådebørhaveerfaringmedprojektledelseoghaveindsigtidigitale

værktøjer,herunderdenkonkreteproblemstilling.Indenfordelprojekterneerdertale

omenfagligitinnovator.Itfaginnovatorenermereindeiprocesserne(Sørensen,2013),

vedforeksempelatværetilstedeiselveklasseværelset,væretilstedenårderopstår

udfordringeroghardetekniskeitkompetencersamtenstærksansforatanalysereet

problem,fordervedatkommemedenløsningtilproblemet.Itfaginnovatorenersom

udgangspunktikkelæreren(Sørensen,2013),menkommersomenpersonudefraoger

medtilatstøttelæreren.

• Kompetencer

Begrebetkompetencerhandlerom,atitkompetencerneskaludviklesbådehoslæreren

ogeleven.Detteerisammenspilmeditfaginnovatoren,itkompetencerneudviklesover

tid,bådehoslærerenogeleverne.Itkompetencerneadresseresidetteprojektmed

henblikpåbegrebernefraSkole2.0,sompasserindidennemodel,dadennemodel

omtalerengruppeafeleversomPowerUsers(Sørensen,2013).PowerUserserden

gruppeelever,somogsåkansammenlignesmeddentidligerebeskrevne

48

selvprogrammerendeindivid,somerdeeleversomerdebedstetilatbruge

programmerne.Menbarefordieleverneerdebedstetilatanvendeitmidlerne,gør

eleverneikkeautomatisktilPowerUsers,disseeleverskalblandtandetogsåhave

adfærdenogmotivationenforatlærevidenfrasig.ItfaginnovatorenkanspottePower

Usersiklassen.

• Usability

UsabilityerdetsidstebegrebderbeskrivesiHVIKU(Sørensen,2013).Usability

fokuserepåsoftwareprogrammerneiforholdtilhvorkomplicerededeer,nårlærereog

elevergørbrugafdem.Tryghedenhoslærerenskalværetilstede,nårlæreregørbrugaf

programmerne(Sørensen,2013).Dalærerenskalanvendedisseprogrammeriselve

undervisningssituationenoghvistryghedentilatgørebrugafprogrammetikkeerder,

vildetgøredetsværereforlærerenatbenytteprogrammetienundervisningssituation.

KompetencerogUsabilitysesisammenhængmedhinanden,hvorkompetencerne

fokuserepåmennesketogUsabilityfokuserepåmaskinen.Mennesketogmaskinen

adresseresiPACTanalysen.

AnalyseAnalysenerikkeopdeltefteretfasttema,mengennemgårfølgendetemaer:dysleksi,IT,læring

ogplanlægningafundervisningogetorganisatoriskløsningsforslag.Analysenudstillernogleaf

deresultaterderblevopnåetidenkvalitativeanalyse.Citaternetolkesiensammenhæng,med

deanvendteteorierogbegreber.

Videnomdysleksierennødvendighed

Enunderviser,somunderviserbørnmeddysleksiharsomudgangspunktbehovforvidenom

dysleksi.Videnomdysleksiervigtigt,fordiførlærerenkantacklebørnsomhardysleksi,erdet

nødvendigtatlærerenvedhvaddysleksier.Dysleksioglæsevanskelighedererikkepræcisdet

samme,daetbarnkanhavelæsevanskelighederaffleregrunde.Derforblevlærernespurgtind

tilfænomenetdysleksi,hvaddeforstårveddetogomdeeventueltkunnekommemeden

definitionpådysleksi.Tildetsvaredeallefirelærere,bådedetosomharfået

kurser/undervisningindenfordysleksiiundervisningenogdetosomikkehavde,atdysleksi

harnogetmedafkodningatgøre.

49

Følgendeudsagnerciteredefraenaflærerne,somikkeharfåetnogensærligundervisning

indenfordysleksiogdenandenudsagn,fralærerensomharmodtagetundervisningom

dysleksi.

”Udfordringervedatafkodefænomenet”læsning””(InterviewpersonA,2017)

”Enmanglendestyrketilatkodebogstaversamtlyde,somresultereriatmanikkekanlæse

ordentligt,ellerskriveordentligt.”(InterviewpersonC,2017)

Hypotesenvar,atdervilleværestorforskelpådetotyperaflærer,hvorantagelsenlåiat

læreresomikkeharfåetnogenundervisningindenfordysleksiikkevillesvaredetsamme,som

demsomhavdefåetundervisningidysleksi.Utroligtnokbrugtealleordet”afkode”eller”kode”

ideressvar.Ordet”afkode”indgåriselvedefinitionenfordysleksi,derbliverbrugtidette

projekt.Derfindesforskelligedefinitionerafdysleksi,hvornogenminderomhinandenog

andrekansesiforlængelseafhinanden.Denfølgendedefinitionerblevetanvendt:

”Dysleksierenforstyrrelseiafkodningenafskriftsproget,forårsagetafetsvigtidetfonologiske

system.”(Høien&Lundberg,2007)

Mådenhvorpåmankanspottedysleksihosenperson,ernårpersonenharproblemermedat

afkodesprogetogproblemermedatskrivekorrekt.Dettevidstealledeadspurgtelærerimere

ellermindregrad,mendefinitionenderanvendesrummerogsåenandendimension,hvordet

beskrivesatfejlafafkodningenskerpågrundafetsvigtidetfonologiskesystem.Det

fonologiskesystemindebærerogsålydeogkanuddybespåenneurologiskplan(Høien&

Lundberg,2007,s.20).Iforbindelsemeddetundersøgesdegenetiskefaktorerog

miljøpåvirkningerifosterstadietpåindividetogenaflærernesomtidligereharhaftom

dysleksinævnerfølgende,nårhanbliverspurgtomderernogetspecifiktindenfordysleksihan

ønskeratbliveklogerepå:

”Detkunneværeinteressantatvide,hvordanhjernenarbejdermeddysleksi.Altsåden

neurologiskeanalyseatendyslektiker.Ogsåomhvorvidtandresanserstyrkes,somkan

kompenserefordennemanglendekunnentilatlæse.”(InterviewpersonD,2017)

Dysleksieretkompliceretfænomen,somkanbeskrivespåetgenereltoverordnetniveauogpå

etdybdegåendeogtekniskniveau.Hvordybtlærerenskalkendetilfænomenet,nårlæreren

beskæftigersigmedbørnogungederhardysleksiiundervisningen,kanværediskutabelt.

50

Forathjælpeenordblindelev,erdetennødvendighedforlærerenathavevidenomdysleksi.Jo

merelærerenved,destobedreerdet,menderskalværeenbalancegang.Deterumuligtat

kræve,atallelærereskalværeudstyretmedekspertvidenindenfordysleksimenbasaltviden

omdysleksierennødvendighed,forlærerenatkunnebegåsigienklassemedordblindeimed.

Somdetblevnævntimetodeafsnittet,ervidenpragmatiskogudfraetpragmatiskperspektiv,

vurderesdet,atlærerenharsomminimumbrugforatkendetildefinitionenafdysleksi,

ordafkodnings-ogdiagnosestrategier.Ordafkodningsstrategiernesomlærerenharbehovforat

kendeerdenortografiske-ogfonologiskeordafkodningsstrategi.Hvislærerenkendertil

ordafkodningsstrategierne,harlærerenmulighedforathjælpedyslektikerenunderéntilén

møderne,somopståriklasseværelset.

Nårbørneneeri1.-3.Klasseniveauet,erdetinogletilfældesværere,atkonstatere,atderertale

omdysleksi.Fordinårbørneneeridenalder,erdestadigvækigangmedatudviklederes

læsefærdighederogdererchanceforenusikkerhedidiagnosen.Menjoældrebørnenebliver,

destolettereerdetvedatgørebrugafordblindetest,atkonstatereomderertaleomettilfælde

afdysleksiellerikke.Atforetageenordblindetesterikkelærerensansvar,menlærerenskal

kunneværekompetentnoktilathaveenmistankeomdysleksi,vedenafdeførstemødermed

elevenefter3.Klasse.Enafintervieweneblevforetagetmedendyslektiker,somførstsenerei

sineteenageårfikkonstateretordblindhed,udtalerfølgende,nårhanbliverspurgtindtilviden

omdysleksi:

”Manskalgivelærernekurserihvordanmankanopdageomeleverhartegnpå

ordblindhedogdernæstgiverdemværktøjtil1.Hvordandekanhjælpeelevermed

ordblindhedsudfordringer2.hvordanmanmotiveredem3.hvordandeordblindekan

bliveinkluderetiundervisningen.”(Dyslektiker,2017)

Herudtalerdyslektikerenssigomforskelligemåderhvorpåmankanklædelærernebedrepå,

nårlærerenmødesmeddyslektikeren.Punkt1somdernævnes,ersærligvigtigt,forjotidligere

manfinderudaf,atderertaleomordblindhed,jobedreerdetforalleparterne:eleven,

læreren,forældreneogskolen.Hviselevenikkeharenforklaringpåhvorforhan/huner

langsommeretilatlæseoghardetmegetsværerevedatskrive,endsinejævnaldrende

klassekammerater,kandethaveenpsykologiskeffektpådenordblinde.Fordidenordblinde

ikkekanfindeenlogiskgrundtilhvorforhan/hunaltideridensituation,kaneleveneller

51

elevensmedstuderendekommetilnoglekonklusioner,somikkeervidenskabeligt

argumenteret.Detsketefordyslektikerenderblevinterviewet.

Dyslektikerenblevspurgtogsvaredefølgende:

”Komdetsomenoverraskelsedadufikkonstateretdysleksi?

Detkom,somenlettelse,dajegiminskolegangundretmigover,hvaddervarårsagentil,atjeg

ikkevargodtilatstave,skriveoglæse.Efterkonstateringafdysleksi,blevjegmerefokuseretog

målrettet.Fornuvedjeghvordanjegskalarbejdeoghvadderskalforatændreellerreducerei

minsvaghed.”(Dyslektiker,2017)

Nårenelevfinderudafathan/hunhardysleksi,gårdernogettidogelevenbegynderat

acceptere,atvedkommendehardysleksi,ogifleretilfældeudviklerelevendennesvaghedtilen

styrke,detteerenprocesdertagertid.Detkanargumenteresfor,jolængeretiddergårfør

elevenfårdiagnosticeretordblindheden,jostørreerchancenforatelevenudvikleren

mindreværdskompleksogjohurtigereelevenfårdiagnosen,johurtigerekan

genoprettelsesprocessenstarteogelevenkanlæreatlevemedatelevenhardysleksisamtgøre

dettilenstyrke.

Altdetteerafhængigtafhvordanlærerenhåndtere,førsteganglærerenmøderenelevder

potentielerdyslektiker.

Føritidenblevlærernepålærerseminaretundervistiordblindhed,mendeternublevet

afskaffet,hvilketkanbliveetproblem.Alleafdeadspurgtelæreresvaredebekræftendetil,da

deblevspurgtomdehavdebehovforatlæremereomdysleksi,ogsådemsomalleredeharfået

specialundervisningiathåndteredyslektikere.Setilysetaf,atdysleksiundervisningener

blevetafskaffetpålærerseminareterdetikkeenpositivudvikling.Visomsamfundharetstørre

ansvarfordysleksiogderpåetpolitiskniveaubørbesluttes,atderskalbrugesflereressourcer

pådysleksi,mendeterudenforrammerneforprojektet.

Enaflærernepåsitstudieharbeskæftigetsigmeddysleksioghararbejdetsomenstøttendeit

vejleder,tiletbarn,somharhaftdysleksi.Hanfortæller,athanunderhansarbejdsperiodeikke

harmodtagetnogletilbudomkurserellerundervisningomkringdysleksi.

”Idenperiodehvoriduhararbejdet/arbejdersomlærer,hardufåettilbudtnoglespecifikke

kurserellerfagindenforordblindhed?

52

Detharjegikkehaft.”(InterviewpersonD,2017)

Detteblevundersøgtfordererforskelmellematenlærerpålærerseminaretellerunderanden

uddannelsefårdysleksisomfag,elleromlærerenfårdysleksifagettilbudtunder

arbejdsperioden.Fordilærerenkanhavebehovforbeggeting,hvisenlærerharlærtnoget

understudietogvedkommendeikkebeskæftigersigmeddetlængere,erderchancefor,at

lærerenglemmerhvaddererblevetlært.Detteeretgenereltprincipderkangældeforflerefag,

hvisencomputerprogrammørikkevedligeholdersinekodningskompetencer,kan

programmeringskompetencerneforsvinde.Detsammemedhviseningeniørikkevedligeholde

sinekernekompetencer,vildelangsomtudfase.

Enaflærernesvarerfølgendetilhvorvidthunfølerathunharbehovforatlæremereom

dysleksi,:

”Ja,detviljeghavebehovfor,daderheletidenskernogetnytindenfor

forskningen.”(InterviewpersonD,2017)

Hendessvarervigtigtatreflektereover,forselvdenbasalevidenomdysleksikanopdateresog

detervigtigtforlærerneatværeopdateretpådetnyevidenomfeltet.Lærerindensomsvarer,

erenafdelærersomharkendskabtildysleksi.

Udefradetdelkonkluderesdetatdeadspurgtelærereharenformforbasisvidenomdysleksi,

dadeallevaristandtilforklare,hvordandeforstårdysleksiogderessvarvarikkesærliglangt

væk,fradefinitionenderanvendes.Detskaldogunderstreges,atalleafdeadspurgtelærere

følte,atdehavdeformerevidenindenfordysleksi,daforskningenheletidenændrersigog

derforskallærerneløbendeholdesopdateret,medsidstenytindenforfeltet.

IThjælpemidlerneanalyseret

IdefølgendeafsnitvilITrygsækkenblivebeskrevetoganalyseret.KendskabtilITrygsækken,

erforlæreren,ennødvendighed,foratkunnehjælpeeleveniundervisningen,iatgørebrugaf

IThjælpemidlerne.

53

Figur4

Somdetsespåbilledetfigur4,beståritrygsækkenafenbærbar(inkl.Taske),C-pen,

håndskanner,A-4skannerogdetilhørendesoftwareprogrammer.Alledissekomponentervil

bliveuddybetidekommendeafsnit.

DerudoverfårdyslektikerenogsådiverseITudstyrmed,sombestårafmus,hovedtelefoner

medmikrofon,A-4skannerogtaske,somikkedirekteerudviklettildyslektikere,menhører

mediITrygsækken.

ITrygsækkenerdetprimærehjælpelever,kanmodtagefradetoffentlige(Socialstyrelsen,

2016).Itrygsækken,eretsætafit-hjælpemidler,somtilsammenskalkunnevære

kompenserende(Levinsen,2008)foreleven,fordethandicapordblindhedenmedfører.Forat

fagfolksomlærereatkunnehjælpeeleveniogudenforklasseundervisningen,erdeten

nødvendighed,atdesomminimumharkendskabtilITrygsækken,oghvilkefunktionerdenhar.

Dervilkortblivegennemgået,hvaddeflestetyperafitrygsækbestårafoghvaddeforskellige

værktøjer,kanbrugestil.

ProblemformuleringentagerafsætiatlærerenskalvedbrugafITværktøjer,kunnehjælpeden

ordblinde.Foratbrugeitværktøjerneienlæringssammenhæng,harlærerensom

udgangspunktbrugforatkendetilitværktøjerne.Foratlæreitværktøjernebedreatkendevil

PACT(Benyon,2010,s.26)blivebrugtianalysen,somenteoretiskmodelforatforståit

rygsækken.EfterathaveanalyseretitrygsækkenindenforPACTrammen,vilitværktøjerne

bliveyderligereanalyseretilysetafresultaternefrainterviews.

54

PACT(Benyon,2010,s.26)tagersomtidligerebeskrevetudgangspunktiPeople,Activities,

ContextsogTechnologies.

People

Peopleerdenførsteparameterderkiggespå,iPACTanalysenogdeterblandtandetforat

kendetildenmålgruppe,somskalgørebrugafitværktøjet.Itværktøjetidennesammenhæng

eritrygsækkenogdenersomudgangspunktdesignettilatdyslektikerekangørebrugafden.

Itrygsækkenbestårafenbærbarsomudgangspunktiskærmstørrelse15”(Nordic,2017).Det

erligeledesvigtigt,atbærbarenharengodstandardlyd–oghastighed.DaderudoverMicrosoft

Officepakken,skalbenyttesnogleeksternesoftwareprogrammer,hvorbådelydoghastighed

blivertestet.Deterogsåmuligtatfåenmindreskærmistørrelsen13”,hvis15”erforstorttil

barnetatbærerundtmed.Derfindestostoreudbydereafitrygsækken,MV-NordicogScandis

(Jensen,2017).Beggeproducentertilbydersoftwaretilmaskinerne,somnogenlundekandet

samme,hvorMV-NordickalderdetforCD-ORDogScandisharnavngivetderes

softwareprogramforViTresombestårerViseOrd,ViTexogViTal(Jensen,2017).

Fysikken/ergonomiensomerdetførstepunktindenforPeople,harikkeenafgørenderolle,

hvadangåritrygsækken.Daordblindemenneskerfindesiforskelligealdre,forskellige

størrelserogtalerforskelligesprog.Målgruppenindenforspecialeafhandlingenerbørnogunge

ifolkeskolen,ianalysenfokuseresderderforpå,børnogungesbrugafitrygsækken,som

stadigvækgåriskole.En15”storbærbar,kangodtværetungforbarnet,atbærerundtpåfrem

ogtilbagetilskolenilængden.Derforbørdetrevurderes,omderfindesetsmarterealternativ,

somkunneværeentablet,hvordeforskelligeprogrammererintegrereti.Tablettenermere

praktiskendbærbaren,fordenordblindebarn,athaveitasken.Derkanargumenteresforat

bærbarenharettastatur,vedbrugaftablettenforsvinderdenfysisketastatur,somkanværeen

ulempe.Hererderigenetalternativtiltastaturet,hvorderfindesskærmtastaturitablettenog

derkantilkøbesetekstrafysisktastatur,tilatkoblesammenmedtabletten.

Målgruppendvs.Børneneogdeungeharalledettilfælles,atdeharsværtvedatafkodeen

tekstnårdetlæses,harsværtvedatskriveogdeterforårsagetafdysleksi.FølgendeIT

kompetencerernødvendigeformålgruppen,atkunne,foratgørekorrektbrugafitrygsækken.

• Atbetjeneencomputer.Atkunnetænde,slukke,åbneprogrammerogfiler.

• Atkunnebetjeneentekstbehandlingsprogram,somfxMicrosoftWord.

55

• Atkunnebetjenedetilhørendeskannere,bådehåndskannerneogA4skanneren.

• Atkunnebetjenelydprogrammer,entenmedhovedtelefonerellercomputerens

højtalere,forathørehvordanordeneudtales.

• Atkunnegørekorrektbrugafdetilhørendesoftwareprogrammer,somkommermedit

rygsækken,bådedemsomerintegrereretitekstbehandlingsprogrammetogdemsom

fungereselvstændigt.

• Athaveforståelseforhvordanmusen,USB-nøglenogandretilhørendehjælpeværktøjer

tilsluttestilcomputerenogbruges.

DeovennævnteITkompetencereropsummeredeitkompetencer,sombestårafflere

underkompetencer.Foreksempelatkunnegørekorrektbrugafdetilhørende

softwareprogrammer,atdyslektikerenkanfindeudafatsøgeefterord,ientekst.Nogleaf

kompetencernekanværerelativenemme,somfxatkunnetændeellerslukkeforenmaskine

menandrekompetencerkanværesværeatkunnetillæresig,somfxatgørekorrektbrugaf

softwareprogrammerne.EtITværktøjkanhavefleremålgrupper,deordblindeerdenprimære

målgruppemenderkanogsåfindesensekundærmålgruppeindenforPACT(Benyon,2010,

s.29-34),deterlærerneidetteprojekt.LærerneskalogsåhavekendskabtilITrygsækken,forat

inkludereeleveniundervisningenoghjælpedenordblindeelev,hvisderopstårbehovfordet.

Dyslektikerensvarerfølgende,nårhanbliverspurgt:

”HvordanharlærernereageretpådineIThjælpemidler?Hardehaftvidenogkendskabom

hjælpemidlerne?

Deharikkekendskabtildette.Jeghavdeikkenogenlærere,somhavdekendskabtilprogrammet.

Jegfortaltehellerealdrigomprogrammettillærerne.”(dyslektikeren,2017)

Deterderforvigtigt,atelevenfårrigtigvejledningtilatgørebrugafitværktøjerne,fraen

eksternperson,somkanværeenITvejleder,somkansætteelevenindi,hvordanelevengøre

korrektbrugafitrygsækken.Derudoverharlærerenogsåbrugforatkendetilnogleaf

programmerneogfunktionerneiitrygsækken,lærerensomdensekundæremålgruppe,

behøvernødvendigvisikkeatkendetilITrygsækkenpåsammeniveausomdyslektikeren,da

dyslektikerenharbrugforatvidehvordanhan/hunbedstarbejderogderkanværenogle

personspecifikkeindstillinger.Menlærerenskalsomudgangspunktkendeoghavevidenomde

programmerderbenyttes.HvislærerenintetvidenharomITrygsækken,kandetbliveen

megetstorudfordringforlærereniselveundervisningssituationen,atkunnehjælpeeleveni

klasseværelsetmensundervisningerigang.

56

Activities

IndenforActivitieserdermangeparametre,somkananalyserespåbaggrundaf,devigtigste

faktorererblevetudvalgttilatkunneanalysereitrygsækkenindenforenrelevant

sammenhæng.EnafdetingderundersøgesunderActivitieserhvortitoghvorlængeIT

værktøjetbenyttes.ITrygsækkenbenyttesminimum5dageomugen,ogdenbenyttesbådeiog

udenforskolen,fordenordblinde.Dyslektikerengørebrugafitrygsækkeniskoletiden,når

undervisningenerkørende,menogsånårdyslektikerenerhjemme,skalarbejdemedlektier

ellerbarelæreenfritidsbog.Derforkonkluderesdetatitrygsækkenbenyttespådagligbasis.

HvorlangtidafgangenITrygsækkenbruges,kandifferere.Dadetkanvariere,hvorlangtidaf

gangendyslektikerenlæserellerskriver.SelveaktivitetenbeståriatITrygsækkentagesibrug,

nårelevenertilundervisningogarbejdermedtekstlæsningellerstavning.Aktiviteternekan

varierefraatskrive,læse,lytte,indscanneogudtagedata.

HåndskannerenogC-Penerbeggeværktøjer,derkanbenyttestilatskannetekstentilbærbaren

foratbrugedenmedMicrosoftWord,hvormanfxmedCD-ORD,kanfåtekstenlæstop.Udover

tekstoplæsningkanmanogsåbrugeCD-ORDtilatkommemedordlister,somhjælpermedat

givedyslektikerenordforslag,nårdyslektikerenselvskalproduceretekster.Håndskannerenog

C-PenbrugessammenmedetprogramsomhedderSkanReadiMV-Nordicudgaven(Nordic,

2017).SkanReaderet’OpticalCharacterRecognition’redskab,forkortetsometOCR-værktøj.

OCR-værktøjeterdetredskabdergenkendertegneneiteksten,somfangermønstereti

tekstbogstaverneogmuliggør,attekstenkantilgåsviaCD-ORD.

ActivitiesogContextsskalifølgeBenyon(2010,s.36)altidsesisammenhængmedhinanden.

57

Figur5

Somdetsespåfigurenovenover,erPeoplealtiddetcentraleelement,somermålgruppen.

Aktiviteterneikonteksternesætternoglekravtilhvadteknologiernebørkunneog

teknologierneskabernyemulighederfordeaktiviteterikonteksterne,somforetagesaf

målgruppen.

Aktivitetenivoressammenhænger,atlærerenskalhjælpedenordblindeelevien

læringssituation,somerkonteksten.Kontekstenbestårikkekunafklasseværelset,skoleninkl.

denfysiskebygning,skolensledelseogeleverneudgørtilsammenogsåkontekstenfor

aktiviteten.DeterrigtigtatdenprimæremålgruppetilITrygsækkenerdyslektikerenmenden

sekundæremålgruppeerlærerne,sådehørerogsåmedunderPeoplekategorien,sammenmed

deordblindeeleveridenneanalyse.

Lærerensogelevenskraveretteknologiskværktøj,somløbendehjælperdyslektikerenmedat

afkodeogforståordogtekster.Teknologienmuliggørenyemåderatorganisereundervisningen

på.Vedatinddeleeleverneigrupper,kanlærerenomorganisereundervisningenogskabesmå

praksisfællesskaberpå3-4eleverpr.Gruppe,hvilketgiverfleksibilitettildyslektikeren,somnu

harmulighedforatudfoldesigpåenanderledesmådeigruppen.Desmågrupperkanvedbrug

afprojektpædagogikkenopnådefastsattelæringsmål,sammen.

58

Teknologienerderformedtilatskabenyemulighederforlæreren,sålærerenkanopdatere

sineaktivitetermednyemetoderindenforlæringen.

Contexts

Aktivitetenskalaltidsesisammenhængmedkonteksterne.Konteksternehar3dimensioner

(Benyon,2010,s.37).Denorganisatoriskekontekst,densocialekontekstogdefysiskerammer.

Denorganisatoriskekontekstindenforundervisningennåritrygsækkentagesibrugerselve

skolen,setsomenorganisation.Skolenbeståraflærere,vejledere,ledere,klassekammeraterog

andetformforpersonalesomallesammenharderesfasteroller.Deforskelligerollerermedtil

atfuldkommengøreskolesomorganisation.

Densocialekonteksterinteressant,dadetsocialeaspektkanværealtafgørendeforhvordan

læringenfordenordblindebliver.Hvisdetmodtagesmedforståelseiklasselokalet,at

dyslektikerenaltidharitrygsækkenfremmeoglærerenforståroghjælperdenordblindemed

atgørebrugafitrygsækken,erdetenpositivsituationfordyslektikeren.Imodsætningtilatdet

ikkemodtagesatdyslektikerenaltiditrygsækkenfremmeogdetbliversetsomenslags

forstyrrelseatbærbarenliggerpåbordet,vildetikkemotiveredenordblindetilatgørebrugaf

den.

Defysiskerammererogsåafgørendeforhvordanitrygsækkentagesibrugiklasselokalet.Hvis

derforeksempelkunerstikkontaktbagerstiklasseværelsetihjørnetellertilsiden,vil

dyslektikerenaldrighavemulighedforatsiddecentraltellerforrestogsamtidiggørebrugafit

rygsækken,mensdenoplades.Defysiskerammererderformedtilmuliggøreogbegrænse

eleveniklasserummet.Klasseværelsernebørderforvære”dyslektikervenlige”,sådyslektikeren

harbehovforatfåopladetsinbærbar,mensundervisningenerigang.Detkansammenlignes

medparkeringspladsenderfindestilhandicappe,somerenfysiskanordning,foratgøre

parkeringspladsen”handicapvenlig”.

Technologies

Indenfortechnologiesbeskæftigesdermedblandtandettobegreber.InputogOutput.Inputfor

dyslektikerenerfxskanneren,sommuliggørforelevenatindscannedenfysisketekst,som

elevenharfåetudleveretimaskinenfordervedatkunnetilgåtekstenpåmaskinen.Dettekan

værepraktiskforlæreren,sånårfxlærerenkommermednoglekopier,somheleklassenskal

59

have,såbehøverlærerenikkeattænkepåatskannekopiernetilenbestemfiltypeogaflevere

dettilelevenviaenUSB-nøgleelleronline.Elevenharselvmulighedforatindscanneteksten.

OutputerenUSB-nøgleellerprinter,nårdyslektikerenharskrevetentekstpåcomputerenved

hjælpafdetudvikledesoftware,kanelevenprinteellervideresendefilentillæreren,sålæreren

kanmodtagedentekst,denordblindeselvharskrevet.Selveteknologienbestårogsåafde

tidligerebeskrevnehardwarekomponentersamtdeudvikledesoftwareprogrammertilden

ordblindeafdetoitrygsækkenleverandører,somtidligereblevnævnt.

Dermedfølgerogså3slagsstemmersammenmeditrygsækken(Nordic,2017).Dissestemmer

erenmandligstemme,enkvindeligstemmeogenengelsktalendekvindeligstemme.Disse

stemmerskaldyslektikerenhørepå,ognogleafdestemmerkangodtblivemegetmonotoneog

computerproducerede,detharenbetydningfordyslektikeren,somskalarbejdemedit

rygsækken,hvilkenslagsstemmedereroghvordanstemmentaler,sådenordblindekanforstå

denudenatblivetrætafden.

Lærerneblevspurgt:”Kunneduevt.kommemedforslagtilforbedringer?”tilitrygsækkens

programmer.

”Disseprogrammerskalværemegetmeremotiverende.Enkedeligcomputerstemmeermeget

sværatholdekørende,formangeafdisseelever,isærhvisdeiforvejenikkekanholdepå

koncentrationen.Derskalmegetbedresoftwareprogrammertil.””(InterviewpersonA,2017)

Enandenlærernævnerogsåatstemmenkanlydeforkunstig(citatkommerinæsteafsnit),

derudoverkommerdyslektikerenogsåmedfølgendeudtalelse:

”stemmen,somlæserteksterogsværeordskalværemereklarogalmindelig”.(Dyslektikeren,

2017)

Udfra,delkonkluderesdetatstemmeniITrygsækken,harbrugforatbliveopgraderet,såden

lydermerereelogikkeertrættendefordyslektikeren,athørepå.

Lærerenestilgangtilithjælpemidlerne

Lærerneblevspurgtfølgende:”Synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildu

meneatdererpladstilforbedringer?”

60

Lærernesvarede:”Jegsynesikkedeeropdateret,ogdererheltklartbehovforforbedringer.

”(InterviewpersonA,2017)

”Jegvilmeneatdekanværemerebrugervenlige,vileveridag2017ogderfindesrigtigmange

applikationertilrigtigmangeforskelligebehov.Derforviljegmeneatnogleafprogrammerneser

lidtgamleudogdendigitalestemmekanlydeformonotonnogengangeogmegetkunstig.”

(InterviewpersonB,2017)

”Deskalgøressmarte,ogikkebarnlige.Derermangederforbinderbrugervenligmedbarnligt.

Detkangodtværekompliceret,mennårdetersmart,ermanmeretilbøjeligtilatblivevedmedat

brugedet.”(InterviewpersonD,2017)

Denfjerdekunneikkesvarepåspørgsmålet,omhunmentedervarpladstilforbedringeriIT

rygsækken.3udaf4lærereerikketilfredsemedITrygsækkenog2afdemkommermed

feedbacktilhvordanITrygsækkenforbedres.DebeggebesvarelserpegerpåatITrygsækken

ikkeer”smart”nok.Begrebetsmartetladetbegrebivorestididag,hvorsmartphonesog

smart-fjernsynerblevetendelafmangeshverdag.Derforkansmartbegrebettolkespå

forskelligemåder,jegvælgerattolkedensåledes,atITrygsækkenskalværeintegrer-barmed

andreteknologiskeenheder,sålærerenharenbedrechanceforatfølgemedihvad

dyslektikerenforetagersigmeditrygsækken.Smart-begrebetkanogsåtolkessomatdesignet

skalværeopdateretbådepåsoftwaredelenoghardwaredelen.ITrygsækkenerenfastdelaf

dyslektikerenshverdag,dermedogsåenfastdelafklassen,denæstetiskedelkanogsåvære

medtilatbedømme,omITrygsækkenbetragtessomen”smart”hjælpemiddelklasseværelset.

AllefirelærereblevspurgtomdefølteatITfyldtemegetideresundervisning,hvorallelærerne

svaredebekræftendetilatdefølteITfyldtemeget.

”Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?

Enheldel.”(InterviewpersonD,2017)

”Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?

Deterjoblevetmereogmere,ogdeterpositivtefterminmening.”(InterviewpersonC,2017)

Itfylderikkekunmegetiundervisningenmenogsågenereltmereisamfundet,deterderfor

ingenoverraskelseat3udafde4læreresvarer,atitfyldermegetidereshverdag.Nårit

indtræderklasseværelsetoglærerensrum,kanlærerensadfærdoverfordedigitalemedier

61

værealtafgørende,forhvordanundervisningenbliver.It,kanvirkesometforstyrrendeelement

forundervisningen,menharpotentialetilatopløfteundervisningenpåenhøjereplan,hvis

lærerenharenstrategi.

Somdettidligereerbeskrevet(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.62),viserundersøgelser

foretagetiskandinaviskeinstitutioneratderhovedsageligtfindes3typeraflærer,nåritbliver

endelafundervisningen.Derfindeslæretypensomerskeptiskoverforitogdermedikkeserit

midlernesomværendeendelafundervisningen,dennelærertypeharhellerikkealle

kompetencernetilatoptimereundervisningenvedbrugafit.Derfindeslærergruppen,som

ikkeharitkompetencerne,menharlystenogviljentilatlæredematkendeogacceptere

overforeleverneatdeikkeharsærligmegetvidenomit,mendevilgernevillæreitbedreat

kende.Dennelærertypelærernogetnytogformåratgørebrugafitiundervisningen,isamspil

medeleverne.Dentredjetypederbeskrives(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.65),er

lærergruppensombådebesidderitkompetencerneogharviljentilatgørebrugafiti

undervisningen.

Enaflærerenesvarerfølgende:

”DerskalværepladstilateleverkanbrugeITpåenordentligmåde.Dogharmanenopfattelse

blandtungeatITerligmedunderholdning.DerforskalderenændringiopfattelseafIT,dertager

denungevækfraatdetudelukkendeerunderholdning,menogsået

læringsmiddel.”(InterviewpersonC,2017)

Deterdensammelærersomsvarerher,somtidligeresvarede,atdetatitfyldermegeti

undervisningen,erenpositivting.Lærerenfortællersinopfattelseafhvordaneleverneforstår

itogtaleromenholdningsændring,afhvaditer.Lærerennævneratitikkekunkanvære

underholdningmenogsåetlæremiddel.Udefradenlærergruppesomikkeseritsomværende

endelafundervisningenogsomenforstyrrendeelement,kandetværetilfældetatdissetype

lærer,ligesomelevernederbeskrivesovenoverogsåharbrugforenholdningsændringtiliti

undervisningen.

”Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtrykafhvor

flittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?

Defåjegkender,ogdefåundersøgelserjegharlæst,erdettydeligt,atdethelekommeranpåhvor

megetlærerneiforvejenharinteresseogtidtilatlæreatbenytteITiundervisningen.Hvislæreren

iforvejenikkekanfordrageIT,ogikkefølersigsærligkompetentindenforfaget,plusatskolen

ikkefaciliteredegoderammer,såerchancenforatdeflittigtogeffektivtbrugerITi

62

undervisningen,megetlav.Denerhøjhvisalledenævntefaktorerermedmodsat

fortegn.”(InterviewpersonB,2017)

Skepsissenoverforitkanskyldesaffleregrunde,somatlærerenikkeharlysttilatvirke

uforberedtisinundervisningoverforeleverne.Detkanogsåværeatdenlærergruppeiforvejen

ikkegøresærligmegetbrugafitidereshverdag.Derforkanitprogrammerne,som

dyslektikerenbruger,virkesomnogetudefrakommendesomlærerenikkeheltvedhvader,

derforikkevilogkangørebrugafdet.Derforkenderlærerennemlighellereikkepotentialetfor

hvordanitprogrammerne,kanformeundervisningen.Derkansomtidligerenævntværeflere

grundetilhvorformansomlærerekskludereogafholdersigfraatgøresærligmegetbrugafit,

mendetændreikkeveddetfaktumatdeordblindesprimærehjælpemiddel,somdefår

udleveretfradetoffentlige,eritrygsækken.Derforerenholdningsændringhoslærerene

nødvendigt,foratkunnehjælpedyslektikerenoptimalt.

Formåletmedlærerenskendskabtilitværktøjernesomdyslektikerengørbrugafer,ateleven

ønskesatbliveselvkørendemedatgørebrugafitværktøjerneogdeltageiundervisningen.Men

detervigtigtatunderstrege,atformåletmedatgørebrugafitiundervisningenerikkealenefor

atværemedpåden”digitalebølge”.Itrygsækkenskalsessometværktøjtilatskabelæring.

”Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit

hjælpemidlerneiundervisningen?

Derskalikkesåmegettil,hviselevenermotiverettilatbrugedet.Menjegtrorikkeitalenegørat

elevenbliverbedretilatlæse.Mendeterethjælpemiddel,somkanværetilstorgavnfor

eleven.”(InterviewpersonC,2017)

Ovenståendecitatindeholderflerenyttigeting,lærerindennævnermotivationsomenfaktor,

somvilsenereblivetackletidiskussionsafsnittet.Mendetandetsomnævnes,erenvigtig

pointelærerindenkommermed.Hunsigeratitaleneikkegør,atelevenbliverbedretilatlæse.

Itrygsækkenskalsessometværktøj,etværktøjalenekanikkeløseetproblem,dererbrugfor

athavevidenomhvordanværktøjetskaltacklesindenfordengivnekontekstogdetskaltages

udgangspunktienteori,hvordanværktøjetskalbenyttes.

3udafde4adspurgtelærerfortæller,atdeharhaftudfordringermedattageitværktøjernei

brug,nårdeharhaftmedordblindebørnatgøre.Densidstelærersomhverkenharfået

undervisningiathåndterebørnmeddysleksi,harhellereikkeståetisituationen,hvorhan

skullevedhjælpafitrygsækken,hjælpeenordblindelev.

63

Atdeandretrelærersvarer,atdeharhaftudfordringermedatgørebrugafit,erisigselvikke

denstorepointedadetharværetforventet,mendegrundelærerenegiver,forhvorfordethar

væretsværtatgørebrugafitværktøjerne,eressentielle.

Lærernesvarerfølgendetilspørgsmålet:”Harduoplevetudfordringermedelevermed

ordblindhed,nårithjælpemidlerneskaltagesibrug?”

”Ja,derkanværeelever,derikkeselvharviljentilatbrugedet.Detkanværeiformafateleven

skalhavehjælptilatlæseandrefagbøgerf.exhistorie,matematikellerfysik.”(interviewperson,

2017)

”Jadetharjeg.Determåskeienmeresocialforstand,daeleverneharmegetsværtvedatikke

marginalisereelevendersiddermedhjælpebærbar.Ogdeterkæmpepersonlighedsmæssigt

problem.Såerderdettekniske,somogsåhalterendel.Derskalværeetendnumeresynkroniseret

system,derforbinderlærenogelevernebedre,oggøredettekniskesamarbejdestærkere.Derskal

ogsåefterminmening,arbejdesefteratbrugesAugmentedlearning,hvordererstortpotentiale

foroptimeretlæring.”(InterviewpersonD,2017)

”Udfordringenliggerihåndteringenafværktøjerneiselveundervisningen,deandreeleverhar

ikkedesammeværktøjersomelevensådeterligesomderertomålgrupperjegsomlærerenskal

rammepåengangogherkunnedetværesærligrelevantatkendetilnogetkonkretteori,som

tagerudgangspunktidyslektikerogithjælpemidler.”(InterviewpersonB,2017)

Idetførstecitatnævnerlærerindenatudfordringenkanliggei,nåreleverneskalhavehjælpog

detkanværeforskelligefagdeskalhavehjælptil.Idetandetcitatnævnerlærerento

dimensioner,detsocialeogdettekniske,hvoriderkanliggeudfordringeriatbrugeitpåibegge

dimensioner.Dentredjelærernævnerogsåitværktøjerne,somogsåkommerunderden

tekniskedimensionogtilføjerenlæringsdimension,hvorhanforklareratdet,atlærerenskal

forholdesigtilbådedyslektikerenmeditværktøjerneogrestenafklassenkanvirke

problematisk,dadetkangåudoverplanlægningenafundervisningen.

Derkankonkluderesudefraovenstående,atitværktøjernemeddentekniskedimensioni

sammenspilmeddensocialedimension,kanvoldelærereneproblemermedatfortsætte

undervisningen,somdetønskesafdem.

64

Læringsmodel

Lærerneoplevedeogsåudfordringeriundervisningen,setudfraetlæringsteoretiskperspektiv.

Nårlærerenunderviserenklasse,erdetbegrænset,hvormegeténtilénundervisninglæreren

kangivetildenenkelteelev.Éntilénundervisningforståsvedatlærerenudelukkende

beskæftigersigmedenelevimensundervisningerigang,omdeter5minuttereller15

minutter,ændrerikkevedatundervisningeréntilén,sålængelærerenudelukkende

beskæftigersigmeddeneneeleviundervisningen.

Hvislærerenbrugerformegettidpådyslektikereniklassen,kandetværetilgeneforhele

klasseninklusivdyslektikeren,dadetgårudoverheleundervisningenogdetrisikeresat

læringsmåleneikkeopnås.Éntilénundervisningenkanhellereikkeudelukkeshelt,daalle

elever,uansetomdeharlæsevanskelighederellerikke,kankommeudforatståiensituation,

hvordeharbrugforlærerenstilstedeværelse.

Lærernesvaredefølgende,dadeblevspurgtindtilhvorvidtdetror,atdererbehovforéntilén

undervisningenmeddyslektikere:

”Jegtrordereretstortbehov.Ikkenødvendigvisentilen,mendetkanogsåværepåsmåholdmed

andre,derhardysleksi.”(InterviewpersonC,2017)

”Somudgangspunkterderbrugformegetentilenundervisningmenjegtrorogsåathvisman

opdelerdemiholdogadressereundervisningenpåenspecielmåde,atdetkanudelades

lidt.”(InterviewpersonB,2017)

Deandretolæreresvarerogsåatdemenerdererbehovforentilenundervisningmed

dyslektikereiundervisningen,mendetoovenståendesvarersærliginteressante,dalærerene

ogsåkommermedetbudpånogetdermuligviskanværeenløsning,i

undervisningssituationen.Hvislærerenformåratomorganisereundervisningenvedattage

udgangspunktiWengersteoriompraksisfællesskaber,kanundervisningssituationen

omorganiseres,sålærerenbådeformåratgørebrugafogselvlæreit-værktøjerne,samthjælpe

denordblindeelev.SetudfraWengersteoriompraksisfællesskaber(Wenger,2004),kan

klasseværelsetsessometpraksisfællesskab.Wengeropstillernoglekriterier(Wenger,2004)

derskalværeopfyldt,foretpraksisfællesskabkaneksistere,somnuvilblivebeskrevet:

65

Gensidigtengagement

Gensidigtengagementersomtidligerebeskrevetmedtilatdefinerefællesskabetog

klasseværelseteretfællesskab,hvorigensidigtengagementeksistere.Alleelevernei

klasseværelsetpåtagersigenrolle,bevidstellerubevidstogelevernesengagement,somer

deltagelseiklasseværelsetindenforderammersomlærerenhardefineret,ergensidigt

engagement.

Nårmangåriklassemedsineklassekammerater,kanderskabestætterelationer,fredfyldteog

mindrefredfyldte,mendebåndderskabeserogsåmedtilfordyslektikeren,atdefineresigselv

somatværeendelafklassen.Detatdyslektikerendeltagerilæringssituationen,erisigselven

bedriftforlæreren,ilæringssituationen.Nårdyslektikerendeltageriklassefællesskabetoger

meditingsliggørelsesprocessen,somerafhængigafselvedenaktivitetfællesskabetforetager,

erdyslektikerenogsåmedtilatmeningsforhandle.Dethardyslektikerenmulighedfor,hvis

lærerentagerudgangspunktiprojektpædagogikken,somenundervisningsform.Setudfra

Dales3niveauerforundervisningen:detteoretiskeniveau,planlægningsniveauetogdet

praktiskeniveau,kanmeningsforhandlingenmeddetstounderprocesser,tingsliggørelseog

deltagelsealleredeskeiplanlægningsniveauet.Detteoretiskeniveauerstadigvæklærerens

banehalvdel,mendyslektikerensammenmedklassefællesskabet,ermedi

planlægningsniveauetognaturligvisdetpraktiskeniveau.Detteoretiskeniveauskaliprojektets

sammenhængssesilysetaf,atdeterlærerensomsætterdeoverordnetrammer,i

undervisningen.Detgørlærerenvedatforberedesighjemmefraellerførundervisningengåri

gang.Identeoretiskeplanlægning,tagerlærerenforbeholdforat,iundervisningenskal

elevernehavefleksibilitettilselvatplanlægge,hvordaneleverneønskeratfortsættemed

projektet,indenfordedefinerederammer.Iplanlægningsniveauetskermeningsforhandlingen,

sommedsineunderprocesserdeltagelseogtingsliggørelseermedtilatskabegensidigt

engagement,somerdetførstekriteriumderskalopfyldesforetpraksisfællesskab.

Gensidigtengagementerbyggetpårelationer,ogdeterikkemeningenmedWengers

praksisfællesskaberataltinggårgnidningsfrit,sådetkangodtværeatderernogleeleversom

erutilfredsemedatværeigruppemeddyslektikerenellerogsågernevilhaveenbærbar,

ligesomordblindeharenbærbar.Hererdetigenoptillærerenattacklehverttilfældemed

forståelseforatbørneneselvgodtkanfindeudafatforhandlemedhinanden,detkangodtvære

atdeikkeførstegangbliverenige,mendeterenprocesogtilsidstvileleverneatkunnebruge

hinandensstyrker.

66

Fællesvirksomhed

Fællesvirksomhederidetteprojektselveaktiviteteniklasseværelset.Dertagesudgangspunkt

iprojektpædagogikken,sombrugessomenaktivitetderermedtilatdefineredenfælles

virksomhed.Nåreleverneinstrueresaflærerentilatarbejdepåetprojektsammenmed

hinanden,ognårelevernegårigangmedprojektet,somforeksempelviskanværeatlaveen

tidslinjeoverDanmarkshistorie,1900-talletogopefter,skabesdenfællesvirksomhedvedder

eksistereetgensidigtengagement.Eleverneharindbyrdesmedgensidigtengagementopdeltsig

selvinoglerollerognukanelevernevedbrugafdeopdelteroller,foretageenstrategiforhvem

gørhvadoghvordanendernesamlesmedhinanden.Herkanlærerentrædeindsomden

vejledendeskikkelse,menstadigvækværeibaggrundenogladeeleverneselvstyreprojektet.

Dyslektikerenharogsåmulighedforatdeltageidenfællesvirksomhedpåenhøjereplan.Hvis

dyslektikerenharsværtvedatskrive,kandyslektikerenbidragetildenfællesvirksomhedpåen

mundtligplan.Detbetyderikkeatdyslektikerenskalundgåskrivefasen,mendetskalsessom

ennymulighedforatvisesinfaglighedfordyslektikeren.Udoverdetskallæse/skrive

træningenselvfølgeligfortsættepåetmereindividueltplan.

Deterbl.a.fleksibilitetenfordyslektikeren,tilatbidragetilfællesskabetpåsinmåde,somgørat

Wengerspraksisfællesskabererenrelevantteoriattageudgangspunkti,forlæreren.

Fleksibilitetengøratdyslektikerenharmulighedforatvisesinestærkesiderpåenandenmåde,

hviselevenhardetsværtvedatlæseogskrive,erdetikkeensbetydendemedatelevenhardet

sværtvedatfremlæggemundtligtellerbygge/skabeetprodukt.

Deteridennesammenhængatlærerenogsåkangørebrugafuformellelæreprocesser,hvor

lærerensætterdyslektikerenigangsammenmeddeandretilengivenaktivitet.Aktivitetenkan

indebæreatdeternødvendigtatlæse,dogforetagesaktivtetenikkeforatlæsemenforatopnå

etandetmål,somikkebehøveratdirektehavenogetmedlæsningatgøre.Foratnådetmål,

somlærerenharfastsat,gørdetnødvendigtforeleverneatlæseogfokusfjernesfralæsningen,

menlæsningenskerstadigvæk.

Enklassisksituationer,nåralleeleverneiklassen,skallæseengiventeksthøjtopiklassen.Når

detbliverdyslektikerenstur,såvildetenienformellæringsproces,værehans/hendesturtilat

læsehøjtforanheleklassen,hvorformåletmedaktivitetenerlæsning.Deterenklassisk

situation,somdyslektikerenfrygter,fordidyslektikerenikkekanpræsterepåligefodmedde

andreelever.Hvislærerenformåratgørelæsningentiletmiddelistedetforatmål,i

undervisningen.Såvildyslektikerensfokusgåframidlettilmålet,ogdyslektikerenvilhavedet

nemmerevedatgennemføremidlet,nårelevernesfokusiundervisningenerpåmålet,men

67

lærerenkanstadigvækselvfokuserepåmidlet,foratseomdereventuelterfremgangi

dyslektikerenslæsning.

Vedatinddeleeleverneopigrupperogvedatdearbejdersammenmedhinanden,kande

uformellelæringsprocesserimplementeresiundervisningen.Nårelevernearbejdermed

hinanden,læreeleverneatlærefrahinandenogherkanmesterlæreprincippetimplementeres.

Nårenaktiviteterigang,vildeeleversomerdebedstetilaktiviteten,væredemsomføreran

ogdeeleversomikkeerligesågode,observereoglærefradeandre.Dettegørogsåatrollerne

omdefineresiklassen,sådetikkealtiderdenelevsomerdenbedstelæserellerdenbedstetil

diktat,somføreran,mendyslektikerenharogsåmulighedforatbydeind,meddethan/huner

godtil.Dyslektikerenkanenddaføreraniaktiviteterneogdeandrebørnkanlærefra

dyslektikeren,hvilketerkendetegnetvedmesterlæreprincippet.Hvisdyslektikerenerden

bedsteellerenafdebedstetilengivenaktivitet,vildeandrebørnobserveredyslektikerenog

eventueltlære.

Lærerneblevspurgtfølgendespørgsmål:”Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdin

undervisning,nårmanogsåønskeratinkludereordblindeiundervisningen?”

Lærernesvarede:

”Detkræverendelunderstøttendeundervisningogplanlægning,somfyldermereellermindrei

perioder.”(InterviewpersonA,2017)

”Manharaltidelevernesomdøjermedudfordringeritankerne,nårmanforbereder,damanjo

skalplanlæggesåallekanværemedogforstå.”(InterviewpersonD,2017)

”Detkanfyldemeget,nårmansomlærerskalhjælpedyslektikerenmednogleting,hvor

undervisningstidengårogmanikkeerheltsikkerpåatdeterdenrettehjælptil

dyslektikeren.”(InterviewpersonB,2017)

3ud4læreressvarviserat,detfylderendeliplanlægninghosdeadspurgtelærere,atstøtteog

inddragedyslektikerenideresundervisning.DerforerWengerspraksisfællesskaberblevet

foreslået,tilatinddragedyslektikereniundervisningenmed.Vedbrugafdeuformelle

læreprocesser,mesterlæreprincippetogprojektpædagogikken,indenforrammenafWengers

praksisfællesskaber,kanlærerenanvendeændresinplanlægnings-oglæringsstrategi,i

undervisningen.Nårlærerenarbejdermeditværktøjeriundervisning,detkanbådeværeIT

rygsækkenogandrerelevantedigitalelæremidler,kanlærerengørebrugafsuperbrugerne

68

iblandtbørnene,tilatassisteredem.Somdettidligereblevbeskrevetiteoriafsnittet,atder

findesdeselvprogrammerendeindivider,somogsåkankaldesITsuperbrugere.Enaflærerene

vælgeratkaldedemforearlyusers.

”Dererselvfølgeligheleindlæringsprocessendertagertid.Mansermangeearlyusers,altsådem

dermestrerdethurtigt,menmanserogsåmangeandrederhardetsværtmedatlæreetnyt

system.Derforskalsystemernegøresmegetmeresimpleogbrugervenlige.”(InterviewpersonD,

2017)

Iblandtdisseearlyusers,kanderogsåværedyslektikere.Pointeneratdetkanværehvemsom

helstiklassen.Nårlærerespottersuperbrugerne/earlyusers,kanlærerenbrugedisse

individerilæringsfællesskaberne,såandreeleverlærernogetfradem.Detmotiverebådedisse

superbrugeretilatydemere,dadetkanblivekedeligtfordematventepådeandreilængden,

samtidigkansuperbrugerneværeassisterendeiforholdtillæreren.

Fællesrepertoire

Fællesrepertoireermedtilatdefinerepådenmådeeleverneiklassenvælgeratorganiseresigi

klassen.Deterdetingsomerkendetegnetforhvadfællesskabethartilfælles,somfællesskabet

selvharskabt,derforeksisterederen”vi”følelseiklassen.Dettekanindebæresmåting,som

hvordanmanvælgerattalemedhinanden,hvilkeordmanbruger,hvordanmanopførersig,

hvordanmanopdelesogagere,nårlærerenpræsentereetprojektiklassen.Vedbrugafdet

projektpædagogiskeundervisningsform,udviklereleverneogsåfællesrepertoire,ved

eksempelvismådenatorganiseresigpåogmådenatudføreaktiviteternepå.Taget

udgangspunktiDales3niveauer,kanfællesrepertoirespottesidettredjeniveau,detpraktiske

niveau.Detpraktiskeniveauerproduktetafde2tidligereniveauer,somvardetteoretiske-og

planlægningsniveau.

69

Figur4

Nårlærerendelereleverneopigrupper,vedeleverneiklasseværelsetatdererenellerflere

eleversomhardysleksi,somdekanendemedatværeigruppei.Alleredeidenfase,hvor

dyslektikerenogdeandreeleverindstillersigtilatarbejdemedhinanden,meddesvaghederog

styrkerfællesskabettilsammenhar,erdertaleomgensidigtengagementigrupperneder

opdelesaflæreren.Idissegrupperskallærerenværebevidstomat,derkanværenogleting

eleverneacceptereogandretingeleverneafviser,hvisdetsocialtaccepteresiklasseværelset,at

elevenmeddysleksialtidharsinbærbarfremmeogdeterenkompenserendeværktøjfor

dyslektikeren,erdetenpositivlæringssituationfordyslektikeren.Denpositivelæringssituation

fordyslektikeren,ertiltænktatgivedyslektikerendennødvendigefleksibilitet,som

dyslektikerenbehøver.Lærerenharudfradetprojektpædagogiskeperspektiv(sefigur4),

mulighedforatpåvirkelæringssituationenienretning,hvordyslektikerenmedsineIT

hjælpemidler,bliverendelafdetfællesrepertoire.Detkanlærerengørevedvalgafindholdfor

projektet,vedprojektledelseogproceshåndtering,vedvalgafartefakter,vedatvælgederigtige

fysiskeogvirtuellerumogvedvalgaflæringsartefakter–ogmåderiundervisningen.Alledisse

nævntebeslutninger,hørerstadigvækunderlærerensterritorium,indenfor

projektpædagogikken.Deterdogikkealledenævnteområdersomkunhørerunderlærerens

70

territorium,nogleafpunkterne,skallærerenforhandlesammenmedeleverne,menlærerenhar

stadigvækautoritetenogmandatettilatpåvirkeundervisningssituationenindenfor

projektpædagogikkenienretning,somerdyslektiker-venlig.Nårdyslektikervenlighedenførst

bliverendelafdetfællesrepertoireiklassen,behøverlærerenikkealtidværemedtilat

påvirkeundervisningssituationen,udefrasineansvarsområder.Dafællesrepertoirevilsørge

for,atdetvilbliveendelafdenfællesvirksomhed,attagehensyntildyslektikeren.Praktiskvil

detbetyde,atelevernebegynderattagehensyntilunderaktiviteterne,atdyslektikerenharfx

brugforsinbærbar,foratdeltageiaktiviteten.

Dennedimensionkanværesærligbetydningsfuldtfordyslektikeren,sådyslektikerenpåen

psykologisk-socialtplanansersigselvforatværendeendelaffællesskabetogdenfælles

virksomhed.Hvilketgørdetlettereforlærerenathjælpedenordblinde,endhvisdyslektikeren

følersigekskluderetogikkeværendeendelaffællesskabetiklassen.

Organisationsmodel

Allelærerneblevimodslutningenafinterviewetspurgtomfølgende,ogsvarede:

”Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølgemedi

undervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlærerenalenekanløse?

Dettrorjegikke.”(InterviewpersonB,2017)

2afdeandre3læreresvaredeogsåutvetydigtnejpåspørgsmåletomatlærerenalenekanløse

opgaven.Lærernessvarbliversærligtvægtetidettetilfælde,dadetalerudfraerfaringfra

dereshverdag.

Dernæstblevlærernespurgtfølgende,ogdesvarede:

”Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjereledelsesplan?

Megetvigtigt.Ienskala1-10,og10erhøjtsåervipå10,hvisvierseriøsemedatvillehjælpe

dyslektikere.”(InterviewpersonA,2017)

Enandenlærersvaredefølgendetildetsammespørgsmål:

71

”Determegetvigtigtforderernoglebeslutningersomliggerudenforlærerensbeslutningssfære.”

(InterviewpersonB,2017)

Desidstetolærererklæredesigogsåenigeipåstandenomdetermegetvigtigtat

problemstillingenmedathjælpedyslektikereiundervisningen,erenproblemstilling,somskal

tagesoppåledelsesplan.Lærerneblevdernæstspurgtyderligereindtildetsvardegav:

”Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårdehandler

omatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?

Manskalgørebrugafdenekspertvidendererderude.Manskalfraledelsenssideaf,samarbejde

meduniversiteterogforskningsinstitutter,foratkommetildebedsteløsninger.”(Interviewperson

C,2017)

InterviewpersonBsvarede:

”Bedreplanlægningaftreområder,nårdetkommertilatuddannelærereiathåndtereelevermed

dysleksi.Deskalhavekursusihelhedsbillede,medtrevigtigefaktorer.1)Kompetencerindenfor

hvordanmanplanlæggerenundervisningforelevermeddysleksi.2)Kendskabtildysleksi,

elevernesmentaletilstand,motivation.3)KompetencerogbedreforståelseforIT,dysleksiudstyr,

eleverneITkompetencer,ITnu,densfremtid,ITsprincipper,historikosv.”(2017)

InterviewpersonAsvarede:

”Viharbrugforatfåmerevidenindenfordysleksienogbrugenafithjælpemidlerne.Viharnogle

gangebrugforassistance,viharbrugforatforældrenehjælperosogdetkræverattager

problemstillingenoppåethøjereplan.Vimåvægtedethøjereogdermedsætteflereressourceraf

tildetselvomdetikkealtidvirkersomvisomskolehartidtildet.”(2017)

Atsepåproblemetfraetorganisatoriskperspektiv,kansammenlignesmedatsepåproblemet

fraetfugleperspektiv,hvormanserpåskolensomenhelhedogklasseværelsetsomendelaf

helheden.Lærernesbekræftelseogforslagtilforbedringerpåetledelsesplan,bekræfter

antagelsenomatdetogsåeretorganisatoriskproblem.

Hvismanfraetledelsesperspektivønskeratforetageenændringaftilgangentilathjælpe

dyslektikerevedbrugafitværktøjerpåetorganisatoriskplan,børderværeenstrategifor

hvordandetskalforløbe.

72

HVIKU(Sørensen,2013)brugestilatkommemedetanalytiskbudpåhvordandenne

organisatoriskændringkanskeipraksis.HVIKUforudsætteratorganisationenvælgeratstoppe

op,revurdereorganisationenstidogsættearbejdstimeraftilhvordanændringaf

organisationenskaludføresipraksis.

Hverdag

Hverdagtagersomtidligerebeskrevetudgangspunktilærerneshverdagogermedtilatvise,at

HVIKUbenyttersigafenpraksisorienterettilgangtilændringeniorganisationen.

Itrygsækkenernogetsomdenordblindegørebrugihverdagen,derforbliveritrygsækkenogså

endelaflærerenshverdag,fordilærerenskalisinhverdagforholdesigtilitrygsækken.

Lærernekanforeksempelvedbrugafrollespilinternt,trænehinandenihvordandehjælper

denordblindeienspecifiksituation.Rollespilleterforeslået,darollespilletsetfra

praksisfællesskabsperspektiveretnyttigtværktøjforlærerne,tilatlærefrahinandenpå.Den

enkeltelærerfårbådetrænetsigselvihvordanhan/hunskaltilgåsituationenihverdagenmed

eleverne.Rollespilletvilogsåsættelærerenidyslektikerensposition,hvilketkangivelæreren

enbedrefornemmelseafhvilketankerogfølelserdyslektikerenkansiddemed,i

undervisningen.

Videndeling

Videndelingerenmåde,hvorpålærernelærefrahinandenogtilvidensdelingkandergøres

brugafforskelligemetoder,hvorformåleteratvideniorganisationenspredes.Dervilaltid

værenoglelærerdervedmereomfxITværktøjerneellerdyslektikereendandrelærerog

vidensdelingenkanværemedtilathjælpedelærerderikkevedsåmegetomhvordandebør

tackleproblemet.Derudoverkanlæreresomalleredevedmeget,ogsåfånogetudafatlærenye

tingatkende,davidenheletidenskalopdateres.

EtkonkretmetodederkanbenyttestilvidensdelingerWorldCafemetoden(Isaacs,2005).

WorldCafemetodenerisigselvretsimpelatsættesigindi,derbliverlavetholdmedca.4

personerperholdogalleholdsættersigvedhverderesbord.Allelærernepådeenkelteborde,

fortællerhinandeniformafalmindeligsamtale,deresrefleksioner,tanker,strategierog

spørgsmålomkringhvordandehverisærhåndteredysleksiiundervisningen.Denneøvelsekan

73

ogsåsessometforlængelseafrollespillet,hvisskolenvælgeratholdeworkshoppenpåsamme

dag,såkanlærereneogsåtaleomhvaddehverisærharfåetudafrollespillet.

Nårtidenerinde,bliverdeneneafde4siddendepåbordetmensdeandre3gårvideretilandre

borde.Dettegentagesetpargange,tilalleharsiddetpådeforskelligeborde.

Innovator

ITinnovatorenereneksternpersonsomertilknyttetprojektetomatudføredenne

organisationsændring,sålærernefårdetletterevedathjælpedyslektikereiundervisningen.

ITinnovatorenspillerenrollebådeiogudenforklasseværelset,innovatorenskalplanlæggeog

evalueresammenmedledelsen,detingsomskolenerblevetenigomatimplementere,med

henblikpåatstøttedyslektikere.Idennedenståendefigur6,vildetvisueltblivebeskrevet,

hvordanITinnovatorenkangavneundervisningenforlæreren.

Figur6(Levinsenslides)

Hvergangenaktivitethænderiklassen,kanaktivitetenevalueres,analyseresogdiskuteres

iblandtlærerene.Lærerenekanhverisærgivehinandenfeedbackpåaktiviteten,hvilketskaber

refleksion.Atgivefeedbacktilhinandeneressentieltogfundamentaltidetteprojekt,mener

74

ogsånogetderkangøresudenatdeternødvendigtforitinnovatoren,atværetilstede.Detsom

ITinnovatorenerderfor,atlave”feedforward”,somogsåkanbeskrivesmedatbruge

aktivitetentilatløsedennæsteaktivitet.Dettegøratdeforskelligeaktiviteterforbindestil

hinandenogsetudfraprojektetsperspektiv,vilgøreprojektetmeremålrettet.Lærerenhari

forvejenmegetatsetil,derforkanlærerenikkeogsåselvsørgeforatprojektetgårsinigang

indenfordenfastsattetidsrammeogderforerderbrugforenfagligITinnovator.

DerudoverskalITinnovatorenogsåværetilstedeiklasseværelsetforatfxhjælpedenordblinde

elevmedatbrugesineitværktøjeriundervisningen.Deterenprocesogdettagertidfor

læreren,atforståhvordanitrygsækkenfungere,ligesomdettagertidfordyslektikerenatlære

itrygsækkenatkende.Derforharlærerenbrugforassistanceogdetkanlærerenfåmeden

tilknyttetITfaginnovator.ITinnovatorenskalikkealtidværetilstedeiundervisningen,men

innovatorenskalværedernårorganisationsændringenimplementeres.Detkrævesforit

innovatorenidetteprojektathavevidenomitrygsækken,dysleksisamthaveendidaktisk

forståelse.Detbetyderderforogså,atitinnovatorenskalhavevidenomlæring,foratassistere

lærenmestoptimalt.

KompetencerogUsability

Kompetencerogusabilityertidligereblevetadresseretianalysen.DennesidstedelafHVIKU

brugestilatundersøgedeitkompetencer,somlærernebesidder,fordervedatarbejdepåom

lærerneharbrugforarbejdepåderesitkompetencer.Usabilitygårudpåatkendedet

computersoftware,fordervedatvurdereomhvorvidtdeterbrugervenligtiforholdtil

læringssituationenelleromdetharbrugforatbliveopdateretmedforbedringer.Både

lærerenesitkompetencerogitværktøjetmedPACTanalysenerblevetadresserettidligerei

denneanalyse.

OpsummeringFølgendeerenopsummeringafdekonklusionerempirienhargivet.Detharikkeværetmuligt

atgennemgåallesvarianalysen,derforafsluttesanalysenmedetoverblikpåhvilke

konklusioner,dereruddragetfradenkvalitativeundersøgelse.

• Alleaflærernehavdekendskabtildysleksi.Lærernesvidenomdysleksisomet

fænomen,varikkemegetforskelligfradenanvendtedefinitioniprojektet.

75

• Alleafdeadspurgtelærerefølte,atdeharbehovforatfåopdateretderesviden

indenfordysleksi,bådedemsomtidligerehavdehaftdysleksisomfagogdemsomikke

harhaftdysleksisomfag.

• Alleaflærerneudtrykteatitfylderistigendegrad,endelafderesundervisning.

• Ingenaflærernevistemodstandoverforatinkludereit-hjælpemidlerne,som

dyslektikeregørebrugaf,iundervisningen.

• Alleafdeadspurgtelærereharafforskelligegrundeoplevetudfordringer,medatbruge

itiundervisningen.

• Ingenafdeadspurgtelærereharfåetlæringi,hvordandekanhjælpedyslektikeren,

medatgørebrugafithjælpemidlerne.

• Deflestelæreresvarebekræftendetil,atdereretfortsatbehovforéntilén

undervisningenmeddyslektikeren.

• Detsvingermeget,hvormegettidlærernehverisærbrugerpåatplanlægge

undervisningen.

• 3udafde4læreresvarer,atdeharselvharoplevetudfordringermedelevermed

dysleksi,somskullegørebrugafdeudleveredeitværktøjer.

• Alleaflærernemeneratelevernegenereltergodetilatgørebrugafitiundervisningen.

• Detvarieremegetfradenenkeltelærer,hvadlærerenplanlæggerførundervisningen

starter.Detvilsigeatdererikkeetfastmønstermellemhvordandeforskellige

planlæggerderesundervisning.Toaflærernenævneritideresplanlægning.

• 3udaf4læreresvarer,atinkluderedyslektikereniundervisningenfylderi

planlægningenafundervisningen.Ingenafde3lærereanvenderenbestemtstrategi,

udoveratnævne”inklusion”.

• 3udaf4læreresvareatlærerenikkealenekanklareatsørgefor,atdyslektikerengøre

korrektbrugafithjælpemidlerneogfølgermediundervisningen,sammenmed

klassekammeraterne.

• Alleafdeadspurgtelæreresvarere,atdetervigtigtatproblemstillingentagesoppåen

ledelsesplan.

• Alleaflærernekommermedderesbudpåforslagtilhvadoghvordanproblemstilling

skaltackles.Dervaringenmønsteroverlærernesforslag.Allebudvarforskellige.

76

Diskussion

InklusionAtlærerenskalstøttedyslektikerenmedatgørekorrektbrugafitrygsækken,iundervisningen,

lyderumiddelbartsominklusion.Dernæstkommerspørgsmålet,erdenneundersøgelseen

inklusionsstrategitillæreren?Dettekandiskuteresogvilblivediskuteret,idekommende

afsnit.

Inklusioneridag,etmegetanvendtbegreb.Hvismanskriver”inklusion”isøgefeltetpå

www.folkeskolen.dk,vilderikkekommemindreendhele1266artiklerfremisøgningen.Derer

mangesomharenmeningominklusionogbegrebetanvendesiflereforskelligesammenhænge.

Deterderforessentieltatfåendefinitionpåbegrebetinklusion.

”…inklusioneratfastholdeeleverneibørnefællesskabet,såbørnmedsærligebehovikkeudskilles

tilsærligeundervisningstilbud,menundervisesidenalmindeligeklassemeddennødvendigestøtte

oghjælpemidler.”(Undervisningsministeriet,2017)

Ovenståendecitaterfraundervisningsministerietshjemmeside,daundervisningsministeriet

harenmålsætningomat96%afallefolkeskoleeleverskalinkluderesibørnefællesskabet

(Undervisningsministeriet,2017),somdetskrives.Undervisningsministerietsdefinitioner

anvendt,fordideterundervisningsministerietisammenspilmeddetilknyttedestyrelse,sompå

detoverordnedesamfundsplanskalsørgefor,atinklusionskerifolkeskolen.

BritiskeBarbaraRiddickharforetagetenundersøgelse(Riddick,2011),hvorhunbeskriver

hvordanensocialmodeliskolen,kanhjælpedyslektikereogandreelevermed”disabilities”,til

atbliveinkluderetiklassen.Hunnævnerblandtandet,atsynetpåenpersonsomikkekan

skriveellerlæsekorrekt,kanværemedtilatfåpersonensomharlæse-og

skrivevanskelighederidenrolle,hvorpersonenikkefølerathan/hunerendelaffællesskabet.

Dyslektikerensomblevinterviewet,fortællerogsåathanselvføltesigmindreintelligentog

blevogsåmodtagetafsineomgivelser,somathanikkevarsærligklog.Derforkandet

argumenteresforatenafdeførsteinklusionsstrategier,derbørdiskuteres,nårvitaler

dyslektikereifolkeskolen,erselvedetsyndererpådysleksienogdyslektikeren.

Etandetstudie(Mattson&Roll-Pettersson,2007),hvor12ældreelevermedlæse-og

skrivevanskelighederinterviewesogbeskriverdeoplevelserdeharhaftiderestidligeskoleår,

hvordeskullekæmpemeddysleksi.Studietkonkluderebl.a.Atproblemetlåiatdettogflereår

77

fordisseeleveratblivediagnosticeretdysleksikere,somresulteredeiatdeikkefikden

nødvendigehjælpidetidligeskoleår.Deblevsomkonsekvensafdet”ekskluderet”fra

undervisningen,hvorflereafdemarbejdedeisegregeredegrupperfraklassefællesskabet.

Studietkonkludereogsåatskolenssupportoghåndteringafsituationen,harenstorbetydning

foromdyslektikereninkluderesiklassefællesskabet(Mattson&Roll-Pettersson,2007).Deter

ogsåenafgrundenetilatderiprojektetbeskæftigesmedetorganisatoriskdimension.

Ettredjestudie,konkluderealleredei1996,athvisikkelærereneændrerplanlægningenaf

deresnormaleundervisningsgang,erdetbegrænsethvormegetgavndyslektikernekanfåaf

inklusioneniklasseværelset(Richardson,1996).Nogleafdeændringersomderkonkluderesi

studieter,atlærerenskalhave,somdetkaldesiundersøgelsen,træningistruktureretvideni

sprogetselementermedhenblikpådysleksi,herunderfonologiogsyntaks.Derudover

konkluderesdetogsåistudiet,atforatkunneinkluderesmåbørnunder4.Klassetrinsomkan

havedysleksi,skalderudformespensum,specifikttildyslektikerenoglærereneskalhave

kendskabtiltræningsmetoder,fordenordblinde.

Imitprojektharfokussetværetpåatklædelærerenbedstpå,tilathjælpedyslektikereni

undervisningen.Dalærerenerdenvigtigstespillersomrepræsentereskolen,overforeleveni

klasseværelset.Foratvendetilbagetilspørgsmåletistartetafdiskussionsafsnittetomhvorvidt

denneundersøgelseereninklusionsstrategi.Svareter,bådejaognej.Undersøgelsensprodukt,

ereninklusionsstrategi,idenforstandatproduktetskalhjælpelæreren,tilathjælpe

dyslektikerenmedithjælpemidlerne,sådyslektikereninkluderesiklassefællesskabet.Detvil

sigeatslutprodukteteretønskeomatdyslektikerenskalinkluderesiklassefællesskabet.Dog

erdetbevidstblevetvalgtikkeatinkludereinklusionsbegrebetibådeproblemformuleringenog

undersøgelsen,daproduktetafundersøgelsen,errettetmodlærerenogderudovererderogså

etorganisatoriskaspekt,iundersøgelsen.Inklusionsbegrebetermegetanvendtilitteraturog

diversehjemmesider,somtidligerenævnt.Forikkeatafgrænseprojektettilkunathandleom

dyslektikerensinklusion,erdetbesluttetikkeatgørebrugafinklusionsbegrebeti

problemformuleringen.

MotivationEfterathavenærlæstoganalyseretinterviewene,blevdetklartatdererendnuenvigtigfaktor

somkanhaveenbetydningfordyslektikeren,iforbindelsemedatdeltageaktivti

undervisningen.Determotivationsfaktoren.Motivationsfaktorenervigtigfordi,elevenskal

haveenindremotivationtilatdeltageoglæreiundervisningen.Hvisdetindremotivationhos

78

elevenikkeeksistere,kanlærenprøveatpåvirkeelevenvedydremotivation,vedatgiveen

gulerod/belønningtildyslektikeren.Hviselevensindremotivationstadigvækikkevækkes,kan

detværeenumuligopgaveforlæreren,athjælpedyslektikeren.

Indremotivationerdetsomnavnetantyder,nogetderkommerindefrapersonen.Deterenlyst,

interesseellerviljetilatmødeudfordringenogdeltageiundervisningen.Hvisderingenvilje

findestilatbrugeitrygsækkenkorrektfradyslektikeren,vilelevenhellereikkeværeistandtil

atbrugeitrygsækken(Ryan&Deci,2000).

Ydremotivationkanværeenbelønningelleranderkendelsefralærerenog

klassekammeraterne.Detkanvirkemotiverendefordenordblinde,nårhan/hunprøverhårdt,

detlykkedesogdetanderkendes(Ryan&Deci,2000).Indre-ogydremotivationskaber

tilsammenmotivationhosdyslektikeren(Ryan&Deci,2000).

Etbritiskstudie(Hiscox,Leonavičiūtė,&Humby,2014)blevforetagetaf49studerende,hvor22

afdestuderendehavdekonstateretdysleksiogdeøvrige27ikkehavdedysleksi.Studietgikud

påattestehvordaneleverklarersigmedforskelligeaktivitetersomattransskriberemedog

udenetautokorrektionssoftware(GlobalAutoCorrect),somdyslektikernevarvanttilatbruge.

Studietvisteblandtandetatnårautokorrektionssoftwarenvarslåetfra,gikdetudover

dyslektikernesmotivation.Dyslektikernefølteikkeatdervarnogensikkerhedsnetlængere,

fordiautokorrektionssoftwarenvarslåetfraogbegikogsåflerefejlundertesten.Enaf

konklusionernefrastudietvar,atikkenokmedatautokorrektionssoftwarehjælper

dyslektikernemedatstaverigtigt,øgerdetogsådyslektikerensselvtillid,nårdyslektikeren

skriver.IThjælpemidlerneharenbetydningfordyslektikeren,derforblevdetogsåvalgtatit

hjælpemidlerne,skulleværeenafdevidensfelterderundersøgesidetteprojekt.

Motivationsfaktorenserjegikkesometselvstændigtdelelement,ligesomvidenomdysleksi,IT

oglæring,iproblemformulering.Motivationsfaktorenkunnemuligvisblivetackletunder

læringsdelen.

Reliabilitet

Somdetnævnesimetodeafsnittet,erderinterviewet4lærereogendyslektiker,idenne

kvalitativeundersøgelse.Dekonklusionerundersøgelsengiver,kunneværeblevetstyrketien

højeregrad,hvisderistedetfor4lærere,vardobbeltsåmangelærere,derblevinterviewet.4

læreremedkendskabindenfordysleksiog4læreresomikkeharkendskabindenfordysleksi.

79

Denkvalitativeundersøgelse,erenressourcekrævendeundersøgelseogderblevforsøgtat

inddrageflerelærereiundersøgelsen,forathøjnereliabiliteteniundersøgelsen.

KonklusionUndersøgelsengavsvarpådenogleafdevidenselementersomdeadspurgtelærereiforvejen

besidderogdevidenselementerlærerebørhave,foratunderstøttelæringenforenskolelev

meddysleksiifolkeskoleniklassetrin4.-9.

Detkonkluderesatdeadspurgtelærereiforvejenharkendskabtildefinitionenafdysleksi,men

harbehovforatfåfornyetderesvidenindenforvidensfeltet.Derudoverharlærerenebrugfor

meretekniskvidenindenfordysleksi,sålærerenharkendskabtilatspotte

ordafkodningsstrategierogkanhjælpedyslektikerenmedtræningsstrategier,vedhjælpafit

rygsækken.

Itfylderistigendeomfang,ideadspurgtelærereshverdag.Flereafdeadspurgtelærereoplever

udfordringer,medatgørekorrektbrugafitrygsækkeniundervisningen.Udfordringernemed

atbrugeitrygsækkenkorrektskyldesatflerelærereneikkehavdetilstrækkeligvidenom

hvordanitrygsækkenfungeredeoghvordanitrygsækkenskalbrugesilæringssituationen.

PACTerblevetanvendtsometanalyseværktøj,tilatbeskriveoganalysereitrygsækken.Det

konkluderesudefralærerenesbesvarelserogPACTanalysen,atdererbehovforenbedre

vejledningtilatkorrektbrugeitrygsækken.Detsætterogsåkravtilatitrygsækkenskalvære

opdateretiforholdtilbrugervenlighedogfunktioner.

Deadspurgtelærereharogsåbehovforenvejledningtil,hvordanlærerenskalplanlæggesin

undervisning,medhenblikpåatinddragedyslektikerenmeditrygsækken,iundervisningen.

Derforforeslåsprojektbaseretgruppeundervisningsomenundervisningsform,hvorlæreren

lærerensrolleomdefineresogdyslektikerenharstørrefleksibilitet,tilatbidragetil

fællesskabet,påfleremåder.

Flertalletafdeadspurgtelærere,svaredeatlærerenikkekanhåndterealene,atstøtte

dyslektikerenmedithjælpemidlerneiundervisningen.HVIKUerforeslåetsomet

organisationsændringsmodel,somkræveratskolensomenorganisation,tager

problemstillingenoppåetorganisatoriskniveau.HVIKUtagerudgangspunktilærerens

hverdag,hvorvidensdelingeretnøglebegrebtilatspredevideniorganisationenpå.Læreren

tilknyttesenitfaginnovator,somassisterelærereniathåndtereitrygsækkeniundervisningen.

80

BibliografiHiscoxL.,LeonavičiūtėE.andHumbyT.(2014),TheEffectsofAutomaticSpellingCorrectionSoftwareonUnderstandingandComprehensioninCompensatedDyslexia:ImprovedRecallFollowingDictation,Dyslexia,20,pages208–224,Mattson,E.H.&Roll-Pettersson,L.(2007).SegregatedGroupsorInclusiveEducation?AnInterviewStudeywithStudentsExperiencingFailureinReadingandWriting.,3(2),s.239-244.Undervisningsministeriet.(3.Marts2017).Undervisningsministerietshjemmeside.Hentede27.August2017frawww.uvm.dk:https://uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusionWashburn,E.K.,Joshi,R.M.,&Cantrell,E.B.(2011).Arepreserviceteacherspreparedtoteachstrugglingreaders?.Annalsofdyslexia,61(1),21-43.Wenger,E.(2004).Praksisfællesskaber.Læring,meningogidentitet.(B.Nake,Ovs.)København:HansReitzelsForlag.Williams,J.A.,&Lynch,S.A.(2010).Dyslexia:Whatteachersneedtoknow.KappaDeltaPiRecord,46(2),66-70.Youman,M.,&Mather,N.(2013).DyslexialawsintheUSA.Annalsofdyslexia,63(2),133-153.vanViersen,S.,deBree,E.H.,Kroesbergen,E.H.,Slot,E.M.,&deJong,P.F.(2015).Riskandprotectivefactorsingiftedchildrenwithdyslexia.Annalsofdyslexia,65(3),178-198.vanViersen,S.,Kroesbergen,E.H.,Slot,E.M.,&deBree,E.H.(2016).Highreadingskillsmaskdyslexiaingiftedchildren.Journaloflearningdisabilities,49(2),189-199Burns,E.,&Bell,S.(2010).VoicesofteacherswithdyslexiainFinnishandEnglishfurtherandhighereducationalsettings.TeachersandTeaching:theoryandpractice,16(5),529-543.Benyon,D.(2010).DesigningInteractiveSystems,AcomprehensiveguidetoHCIandinteractiondesign(2.Editionudg.).Harlow,England:Pearson.Beneventi,H.,Tønnessen,F.E.,Ersland,L.,&Hugdahl,K.(2010).Workingmemorydeficitindyslexia:behavioralandFMRIevidence.InternationalJournalofNeuroscience,120(1),51-59.vanBergen,E.,deJong,P.F.,Maassen,B.,Krikhaar,E.,Plakas,A.,&vanderLeij,A.(2014).IQoffour-year-oldswhogoontodevelopdyslexia.Journaloflearningdisabilities,47(5),475-484.

81

Boejie,H.R.(2010).ResearchDesign.IH.R.Boejie,AnalysisinQualitativeResearch(s.24).London:SagePublications.Creswell,J.W.(2007).QUALITATIVEINQUIRY&RESEARCHDESIGNChoosingAmongFiveApproaches.California,USA:SagePublications.Eden,G.F.,&Vaidya,C.J.(2008).ADHDanddevelopmentaldyslexia.AnnalsoftheNewYorkAcademyofSciences,1145(1),316-327.Dale,E.L.(1998).Pædagogikogprofessionalitet.IE.L.Dale,Pædagogikogprofessionalitet(s.28).Oslo,Norge:ForlagetKlim.Dandache,S.,Wouters,J.,&Ghesquière,P.(2014).Developmentofreadingandphonologicalskillsofchildrenatfamilyriskfordyslexia:Alongitudinalanalysisfromkindergartentosixthgrade.Dyslexia,20(4),305-329.Firestone,W.A.(1993).Alternativeargumentsforgeneralizingfromdataasappliedtoqualitativeresearch.Educationalresearcher,22(4),16-23.Firth,N.,Frydenberg,E.,Steeg,C.,&Bond,L.(2013).Copingsuccessfullywithdyslexia:Aninitialstudyofaninclusiveschool‐basedresilienceprogramme.Dyslexia,19(2),113-130.Isaacs,D.(2005).TheWorldCafe-ShapingOurFuturesThroughConversationsThatMatter.SanFransisco:Berrett-KoehlerPublishers,Inc.Hanghøj,T.(2012).Spilscenarieriundervisningen-præsentationafendidaktiskmodel.Læringogmedier,5(9),1-22.Høien,T.,&Lundberg,I.(2007).DYSLEKSI.(E.A.Jandorf,Ovs.)Herning:Special-pædagogiskforlag.Hornstra,L.,Denessen,E.,Bakker,J.,vandenBergh,L.,&Voeten,M.(2010).Teacherattitudestowarddyslexia:Effectsonteacherexpectationsandtheacademicachievementofstudentswithdyslexia.Journaloflearningdisabilities,43(6),515-529.Juul,S.,&Pedersen,K.B.(2012).Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori,Enindforing(1udg.).København:HansReitzelsForlag.Jensen,J.S.(2017).Itrygsækken-Hjælpemiddeltilordblinde.Hentede16.082017fraEtlivsomordblind.dk:https://etlivsomordblind.dk/it-rygsaek-til-ordblinde/fremtidens-it-rygsaek-vaelg-selv/Kanstrup,A.M.,&Bertelsen,P.(2011).UserInnovationManagement:AHandbook.Aalborg:AalborgUniversityPress.KarlHårbøl,J.S.-H.(.1999).digitaliseringiDanskFremmedordbog.Hentede13.August2017frahttp://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64565:http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64565

82

Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2009).InterView(2udg.).(B.Nake,Ovs.)København:HansReitzelsForlag.Lyon,G.R.,Shaywitz,S.E.,&Shaywitz,B.A.(2003).Adefinitionofdyslexia.Annalsofdyslexia,53(1),1-14.Lyster,S.-A.H.(2012).Elevermedlese-ogskrivevansker(Årg.1).Oslo:AkademiskForlag.Altemeier,L.E.,Abbott,R.D.,&Berninger,V.W.(2008).Executivefunctionsforreadingandwritingintypicalliteracydevelopmentanddyslexia.Journalofclinicalandexperimentalneuropsychology,30(5),588-606.Levinsen,K.T.(2008).ProjektIT-mappen.DanmarksPædagogiskeUniversitetsskole.Nordic,M.(2017).www.mv-nordic.com.Hentede16.082017frawww.mv-nordic.com:https://www.mv-nordic.com/dk/produkter/it-rygsaek/rygsaekkens-indholdMaxwell,J.A.(2012).Qualitativeresearchdesign:Aninteractiveapproach(Vol.41).Sagepublications.Mattson,E.H.,&Roll‐Pettersson,L.(2007).Segregatedgroupsorinclusiveeducation?Aninterviewstudywithstudentsexperiencingfailureinreadingandwriting.ScandinavianJournalofEducationalResearch,51(3),239-252.Multhauf,B.,Buschmann,A.,&Soellner,R.(2016).Effectivenessofagroup-basedprogramforparentsofchildrenwithdyslexia.ReadingandWriting,29(6),1203-1223.Miles,T.R.,Wheeler,T.J.,&Haslum,M.N.(2003).Theexistenceofdyslexiawithoutsevereliteracyproblems.AnnalsofDyslexia,53(1),340-354.Andreasen,L.B.,&Meyer,B.(2008).Digitalemedierogdidaktiskdesign:brug,erfaringerogforskning.DanmarksPædagogiskeUniversitetsforlag.Misfeldt,M.,&Zacho,L.(2013).KreativDigitalMatematik:henimodenværktøjsbaseretmatematiskinnovationskompetence.Matematik,2013(2),26-27.Polit,D.F.,&Beck,C.T.(2010).Generalizationinquantitativeandqualitativeresearch:Mythsandstrategies.Internationaljournalofnursingstudies,47(11),1451-1458.Sørensen,B.H.(2013).HVIKU.HVIKU-Itifageneiskolenshverdag–enorganisationsmodel.København,,Danmark:ForskningsLaboratorium:ItogLæringsDesignILD,AAU-KBH.Sørensen,B.H.,Audon,L.,&Levinsen,K.T.(2010).Skole2.0(1udg.).Århus:ForlagetKlim.

83

Sefton-Green,J.(2006).Newspacesforlearning:Developingtheecologyofout-of-schooleducation.McGill,SouthAustralia:HawkeResearchInstituteforSustainableSocieties.Socialstyrelsen.(09.082016).Socialstyrelsen.Hentede14.082017frahttps://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/stotte-og-it-vaerktojer/grundskoler:https://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/stotte-og-it-vaerktojer/grundskolerStatistik,Danmark.(2010).Mediebrug.København,Danmark,.Ryan,R.M.,&Deci,E.L.(2000).Intrinsicandextrinsicmotivations:Classicdefinitionsandnewdirections.Contemporaryeducationalpsychology,25(1),54-67.Richardson,S.O.(1996).Copingwithdyslexiaintheregularclassroom:Inclusionorexclusion.Annalsofdyslexia,46(1),37-48.Riddick,B.(2006).DyslexiafriendlyschoolsintheUK.TopicsinLanguageDisorders,26(2),144-156.Riddick,B.(2001).Dyslexiaandinclusion:timeforasocialmodelofdisabilityperspective?.Internationalstudiesinsociologyofeducation,11(3),223-236.Tunmer,W.,&Greaney,K.(2010).Definingdyslexia.JournaloflearningDisabilities,43(3),229-243.

BilagInterviewpersonA:

Hvilkeklassetrinunderviserdui?

SVAR:Jegharundervistklassetrin0.klasse–6.klasse.

Hvilkefagunderviserdui?

SVAR:Religion,historie,natur-teknik.

Idenperiodehvoriduhararbejdet/arbejdersomlærer,hardufåettilbudtnogle

specifikkekurserellerfagindenforordblindhed?

SVAR:Nej

84

Harduiforbindelsemeddituddannelsesforløbhaftnoglefag,somharhaftatgøremed

dysleksi?

SVAR:Nej

HvaderditgætpåhvormangemenneskeriDanmarkmuligvishardysleksi?

5procent

Hvordanforstårdudysleksi-ordblindhed?

SVAR:Udfordringervedatafkodefænomenet”læsning”

Vildumene,atduharbehovatlæremereomdysleksimedhenblikpåatunderstøtte

elevermedordblindhediundervisningen?

SVAR:Heltsikkert

Kunnedupegehvadindenforordblindhed,dervilværesærliggavnfuldfordigatvide?

SVAR:Hvordanmanbedstkanmotivereogudvikleselvværdogtroen,hosdenenkelte

elevpåatdeikkeskalgiveop.Ligeledesviljegmeneatdetervigtigtatmanfår

udvikletstærkekompetencerindenfortreområder.Hvordanmanplanlæggeren

undervisning,kendskabtilordblindhed,samtkendskabtilITudstyr.

Harduoplevetatundervisenogenderharhaftordblindhed?

SVAR:Jegersikkerpånogenafdeeleverjegharundervist,nokharhaftordblindhed,

fordidevarualmindeligelangsommeogsværeatfåmedsammenmeddeandre.Men

jegkanikkeværesikker.

Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?

SVAR:Dengangfyldtedettilpasnoktilminundervisning.Vibrugtedetmesttilatvise

forskelligedokumentar,programmeromdeforskelligefag.

85

Kenderdutilnogleafdesoftwareprogrammeriithjælpemidlernederbliverstillettil

rådighedforeleverne?

SVAR:KenderkuntilIT-rygsækken

Synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildumeneatdererpladstil

forbedringer?

SVAR:Jegsynesikkedeeropdateret,ogdererheltklartbehovforforbedringer.

Kunneduevt.kommemedforslagtilforbedringer?

SVAR:Disseprogrammerskalværemegetmeremotiverende.Enkedeligecomputer

stemmeermegetsværatholdekørende,formangeafdisseelever,isærhvisdei

forvejenikkekanholdepåkoncentrationen.Derskalmegetbedresoftware

programmertil.

Hardufåetlæringihvordanduskalhjælpeelevenmedatgørebrugafit

hjælpemidlerne?

SVAR:Nej

Hvaderditindtrykafhvorgoddenalmindeligskoleelevertilatbrugeiti

undervisningengenerelt?

SVAR:Eleverne,omdeerordblindeellerej,ergodetilatbrugeITudstyrgenerelt,fordi

vileverientid,hvordeflestebørnharcomputere,I-pads,smartphonesosv.

Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit


SVAR:Udviklingogopdateringafsoftwareprogrammerne.Langtbedrepædagogiskeog

tiltrækkendeprogrammerskaludvikles,sammenmedkompetentelærere,somergod

tilathjælpedemtilatværeselvkørende.Enformforhjælptilselv-hjælplærere.

Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk

afhvorflittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?

86

SVAR:Defåjegkender,ogdefåundersøgelserjegharlæst,erdettydeligt,atdethele

kommeranpåhvormegetlærerneiforvejenharinteresseogtidtilatlæreatbenytteIT

iundervisning.HvislærereniforvejenikkekanfordrageIT,ogikkefølersigsærlig

kompetentindenforfaget,plusatskolenikkefaciliteterdegoderammer,såerchancen

foratdeflittigtogeffektivtbrugerITiundervisningen,megetlav.Denerhøjhvisallede

nævntefaktorerermedmodsatfortegn.

Hvormegeténtilénundervisningerderbehovformeddyslektikere?

SVAR:Undersøgelserpegerpå,atdereretstortbehovforentilen,fordimotivationog

koncentrationernogenafdevigtigstefaktorer,hvisdeskalopnålæringsmål.

Hvormegettidbrugerdupåatforberededinundervisning?

SVAR:Jegbrugtehalvtimepr.lektion.

Kandunævne2-3tingdugørsomaltidermed,nårduforberederdinundervisning?

SVAR:Sørgerforatjegharflereforskelligemåderatforklareindholdetpå.Jegfinder

godepædagogiske,ITellerandrefysiskestøttemidlertilminundervisning.

Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdinundervisning,nårmanogsåønskerat

inkludereordblindeiundervisningen?

SVAR:Haraldrigundervistordblinde.

Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølge

mediundervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlæreren

alenekanløse?

SVAR:Nej.

Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjere

ledelsesplan?

SVAR:Megetvigtigt.Ienskal1-10,og10erhøjtsåervipå10,hvisvierseriøsemedat

villehjælpedyslektikere.

87

Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårde

handleromatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?

SVAR:Bedreplanlægningaftreområder,nårdetkommertilatuddannelærereiat

håndtereelevermeddysleksi.Deskalhavekursusihelhedsbillede,medtrevigtige

faktorer.1)Kompetencerindenforhvordanmanplanlæggerenundervisningforelever

meddysleksi.2)Kendskabtildysleksi,elevernesmentaletilstand,motivation.3)

KompetencerogbedreforståelseforIT,dysleksiudstyr,eleverneITkompetencer,IT

nu,densfremtid,ITsprincipper,historikosv.

InterviewpersonB


4-9.klasse


Geografi,matematik,idrætogengelsk.

Idenperiodehvoriduhararbejdet/arbejdersomlærer,hardufåettilbudtnogle

specifikkekurserellerfagindenforordblindhed?

Nej,detharjegikke.


dysleksi?

Nej,detharjeghellereikke.

HvaderditgætpåhvormangemenneskeriDanmarkmuligvishardysleksi?komgerne

medetprocenttal

Jeggætterpå1-3%.

Hvordanforstårdudysleksidvs.ordblindhed?

Deternårelevenharafkodningsproblemerafordene.

88



Ja,dettrorjeg.


Detkunneværesærliggavnfuldformigatkendetilmeretekniskvidenomdysleksipå

endybereplan.Kendetilhvadjegsomlærerkangøretilatunderstøttedyslektikeren

ogkendetiltegnenepåatdetmuligviserentilfældeafdysleksi.


Ja,detharjeg.

Havdeelevenfåetudleveretnogleithjælpemidler?

Ja,enbærbarognogetlysendeværktøj.

Hvadhavdeelevenfåetudleveret?

Enbærbar,enhåndskanner,etlysendeværktøjsomjegikkeligekanhuskehvadvar.

Varhjælpemidletunderstøttendeforelevenmedordblindhed?

Detvardetenesteelevenhavdesåjodetviljeggættepåatdetvar.


It,fyldermereendfør.Genereltmeget.

Hvordanhåndtererduundervisningenmedelevermeddysleksinårdetkommertilat

tageithjælpemidleribrug?

Jegprøverathjælpesågodtsomjegkan,menjegmåindrømmeatjegharikkehar

supermegetvidenomitrygsækken.Menmanlærehenmedtidenogjegvedlidtmere

nuendjegvidsteførstegangjegsåden.

Harduoplevetudfordringermedelevermedordblindhed,nårithjælpemidlerneskal

tagesibrug?

89

Detviljegmene,baredetatjegikkeheltkendertilallefunktionerbegrænsermigiat

gørekorrektbrugafitrygsækken,nårjegskalhjælpedyslektikeren.Derforgårdethen

ogblivergætteværknogengange.

Hvilkeudfordringeropleverdumedelevermedordblindhedmedhenblikpåatbrugeit

hjælpemidlerkorrekt?

Udfordringenliggerihåndteringenafværktøjerneiselveundervisningen,deandre

eleverharikkedesammeværktøjersomelevensådeterligesomderertomålgrupper

jegsomlærerenskalrammepåengangogherkunnedetværesærligrelevantatkende

tilnogetkonkretteori,somtagerudgangspunktidyslektikerogithjælpemidler



Jajegkenderlidttildenskrivesoftwaresomautomatiskretteroppådeordderer

forkertskrevet.Kenderogsålidttiloplæsningsfunktionmeddedigitalestemmer.


forbedringer?

Jegvilmeneatdekanværemerebrugervenlige,vileveridag2017ogderfindesrigtig

mangeapplikationertilrigtigmangeforskelligebehov.Derforviljegmeneatnogleaf

programmerneserlidtgamleudogdendigitalestemmekanlydeformonotonnogen

gangeogmegetkunstig.


hjælpemidlerne?

Detharjegikkenej.



90

Børneneergenereltgode,menmansomlærerkanikkealtidregnemedatbørnenekan

gørekorrektbrugafdeforskelligeprogrammer.Detkanværeatbørneneergodetilat

brugespecifikkeprogrammermenundervisningsrelateredeportalerkannoglegange

væreenstormundfuldforbørnene.



Jegtrorderskalmegettil.Barnetsitkompetencerskalkendesogprogrammerneskal

somsagtværemerebrugervenligeogmindregammeldags.Detforudsætterogsåat

undervisningsformeneregnettilatbarnetkanfølgemed,medsineithjælpemidler.



Determegetforskelligt.Jegvilmeneatdetkommeranpåhvilkenbaggrundlæreren

selvhar.Hvislærereniforvejenermedpådendigitalebølgeoginteresseresigforit,

kanlærerenværeflittigtilatinddrageitiundervisningen.Derkanogsåfindeslærere

somgodtkanlideatgøredetpåden”gammeldagsmåde”,hvoritfyldersålidti

undervisningensommuligt.


afhvorflittigtellereffektivtdeertilatbrugeithjælpemidlernetilordblinde?

Jegkanikkesigesærligmegetomdet,dajegselvikkeharsupermegetkendskabtilit

hjælpemidlerne,menjegtrorogsåatdererandrelæreresomharudfordringermedat

gørebrugafdem.


Somudgangspunkterderbrugformegetentilenundervisningmenjegtrorogsåat

hvismanopdelerdemiholdogadressereundervisningenpåenspecielmåde,atdet

kanudeladeslidt.


Jegkanbrugefraenhalvtimetil2-3timerpåatforberedeminundervisning,altefter

hvadindholdetforundervisninger.

91


Jegprøveraltidatsehvordanjegkanbrugeittilateffektiviserevedforeksempelat

integrerenogetinformationssøgning



Detkanfyldemeget,nårmansomlærerskalhjælpedyslektikerenmednogleting,hvor

undervisningstidengårogmanikkeerheltsikkerpåatdeterdenrettehjælptil

dyslektikeren.



alenekanløse?

Nejdetsynesjegikke.


ledelsesplan?

Determegetvigtigtforderernoglebeslutningersomliggerudenforlærerens

beslutningssfære.



Viharbrugforatfåmerevidenindenfordysleksienogbrugenafithjælpemidlerne.Vi

harnoglegangebrugforassistance,viharbrugforatforældrenehjælperosogdet

kræverattagerproblemstillingenoppåethøjereplan.Vimåvægtedethøjereog

dermedsætteflereressourceraftildetselvomdetikkealtidvirkersomvisomskole

hartidtildet.

InterviewpersonC


92

1.-9.kl


Dansk,tyskoghistorie.

Idenperiodehvoriduhararbejdetsomlærer,hardufåettilbudtnoglespecifikke


Ja.


dysleksi?

Ja.


Måske3–4%.

Hvordanforstårdudysleksi?

Sværtvedatforbindelydogskrift.

Ellersværtvedatomdannebogstavertillyd,detkanværeenkelte

bogstavsammensætninger,ellerlyddeleietord,derkangøredetsværtforelevenat

kunneafkodeordet.



Ja,detviljeghavebehovfor,daderheletidenskernogetnytindenforforskningen.


Ja,hvilkeundervisningsmetoder,derermesteffektive.


Ja.


93

Jaienkeltetilfælde.

Hvadhavdeelevenfåetudleveret?

Computeresomkanlæseenteksthøjforelevenvedhjælpafenscannerogsåkaldeten

it-rygsæk.


Bådejaognej.


Enheldel.



Jegserdetsomethjælpemiddel,derkanhjælpeelevenmedatlæsesværetekster.

Derudoverskalelevenogsåselvprøveatfindeenlæsestrategi,somhjælpeham/hende

medatafkodeentekst.Detsidsteerethårdtarbejdeforeleven,dadetogsåkræverat

han/hunlæsetrænerderhjemmeoggerneendnumereenhvisdeterenelev,derikke

hardysleksi.


tagesibrug?

Ja,derkanværeelever,derikkeselvharviljentilatbrugedet.Detkanværeiformafat

elevenskalhavehjælptiatlæseandrefagbøgerf.exhistorie,matematikellerfysik.



Detkræveratelevenogsåbrugerdetderhjemmeogikkeladerdetliggeudenatdetgør

nytte.



Nejikkespecielt.

94


forbedringer?

Kunneduevt.kommemedforslagtilforbedringer?

Fleremidlertilatunderviseforogflereundervisningstimerprelev.


hjælpemidlerne?

Nej.



Genereltretgod.



Derskalikkesåmegettil,hviselevenermotiverettilatbrugedet.Menjegtrorikkeit

alenegøratelevenbliverbedretilatlæse.Mendeterethjælpemiddel,somkanværetil

storgavnforeleven.



Detafhængerafhvilkeklassetrindeunderviserpå.Mentildestørreklassertrorjegdet

bliverbrugtmeget.



Detvedjegikke.


Jegtrordereretstortbehov.Ikkenødvendigvisentilen,mendetkanogsåværepå

småholdmedandre,derhardysleksi.

95


Deterforskelligt.Menetpartimerdagligt.


Jegbrugerofteitiundervisningen,somoftebestårafenlæseogellerskrivedel.



Detkræverendelunderstøttendeundervisningogplanlægning,somfyldermereeller

mindreiperioder.



alenekanløse?

Nej.


ledelsesplan?

Determegetvigtigt.



Detkommerselvfølgeliganpådenenkelteelev.Meneneundervisningel.

holdundervisningervigtigt.Samtidigerforældresamarbejdetogsåvigtigtforatden

dagligeundervisningkanlykkes.Dertilkandetværegavnligtmedenit-rygsæk.

InterviewpersonD

Hvilkeklassetrindui?

96

Jegharundervist4klasserog3klasser.

Hvilkefagdui?

Dansk,historieogengelsk.

Idenperiodehvoriduhararbejdetsomlærer,hardufåettilbudtnoglespecifikke


Detharjegikkehaft.


dysleksi?

Jeghariforbindelsemedmitstudiearbejdetoglæstendelomdysleksi.


Jegregnermedatdereromkring1,5%afDanmarksbefolkningdererdyslektikere.

Hvordanforstårdudysleksi?

Enmanglendestyrketilatkodebogstaversamtlyde,somresultereriatmanikkekan

læseordentligt,ellerskriveordentligt.



Jaheltklart!Jegharhaftdyslektikereiminundervisning,ogmankantydeligtseatde

liderafdetsocialepresderbliversatpådemiskoletiden.Hvilketharendirekte

påvirkningpåderesselvopfattelseogenddaselvtillid.


Detkunneværeinteressantatvide,hvordanhjernenarbejdermeddysleksi.Altsåden

neurologiskeanalyseatendyslektiker.Ogsåomhvorvidtandresanserstyrkes,somkan

kompenserefordennemanglendekunnentilatlæse.


Ja.

97


Elevenfikudleveretenbærbar,somkunnelæseteksteropforham.


Detvardentilenvisgrad.Jegsådetmeresomenbrandslukningellerdesperatforsøg

påatgørehverdagennemmereforeleven.Menomhjælpemidletvarennaturlig

forlængelseafelevensmidlertilatløsekomplekseopgavererjegmegetskeptisk.


Deterjoblevetmereogmere,ogdeterpositivtefterminmening.



DerskalværepladstilateleverkanbrugeITpåenordentligmåde.Dogharmanen

opfattelseblandtungeatITerligmedunderholdning.Derforskalderenændringi

opfattelseafIT,dertagerdenungevækfraatdetudelukkendeerunderholdning,men

ogsåetlæringsmiddel.


tagesibrug?

Jadetharjeg.Determåskeienmeresocialforstand,daeleverneharmegetsværtved

atikkemarginalisereelevendersiddermedhjælpebærbar.Ogdeterkæmpe

personlighedsmæssigtproblem.Såerderdettekniske,somogsåhalterendel.Derskal

væreetendnumeresynkroniseretsystem,derforbinderlærenogelevernebedre,og

gøredettekniskesamarbejdestærkere.Derskalogsåefterminmening,arbejdesefter

atbrugesAugmentedlearning,hvordererstortpotentialeforoptimeretlæring.



Dererselvfølgeligheleindlæringsprocessendertagertid.Mansermangeearlyusers,

altsådemdermestrerdethurtigt,menmanserogsåmangeandrederhardetsvært

98

medatlæreetnytsystem.Derforskalsystemernegøresmegetmeresimpleog

brugervenlige.



IT-rygsækken.

synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildumeneatdererpladstil

forbedringer?

Deskalgøressmarte,ogikkebarnlige.Derermangederforbinderbrugervenligmed

barnligt.Detkangodtværekompliceret,mennårdetersmart,ermanmeretilbøjeligtil

atblivevedmedatbrugedet.


hjælpemidlerne?

Viharenansatpåskolendertagersigafatvideregivedevigtigsteinformationertil

lærerne.Medårene,bliverdetnemmereognemmereforlærerneatfåstikketetsystem

ihånden,udenatderysterpåhovedet.



UngegenerelterjonæstentvungettilatværeeksperteriIT,ogdesystemerdereri.

Menigen,opfattelsenafatITerunderholdningermegetsværattagevækfradeunge,

ogderforerdeførsteassociationerdeungefår,nårdeserenbærbartelleranden

værktøj,erunderholdning.Mengenereltsåerogburdedeværegode,iogmedatdeter

blevetenfastbestanddelafvoreshverdag.



ITværktøjetskalværeennaturligforlængelseafbarnet.Tagforeksempelaugmented

reality,derkunnemanformåatgørelæringsmidletsomværendeennaturligdelaf

indlæringen.

99



Determegetforskelligt.Mangeafunderviserne,falderbrugafITmegetnaturligt,og

andrekræverdettidosv.



Deerjosomudgangspunktnødsagettilatbrugedet,dadetharenpåvirkningpå

elevensindlæring,ogdetvildegørealtforatrealisere.


Manharbehovforatfølgeoppådenenkelteelev,påregelmæssigbasis.Derskalogså

opstillessucceskriterierfordenenkelteelev,fornetopatopnåmålet,somerlæringpå

ligefodmedalleandreelever.


Inkluderingoghvordanvidenskalpræsenterespåeninteressantmåde


inkludereordblindeiundervisningen?–Manharaltidelevernesomdøjermed

udfordringeritankerne,nårmanforbereder,damanjoskalplanlæggesåallekanvære

medogforstå.



alenekanløse?–heltklart!


ledelsesplan?–Alleaktørerskalmediforbedringenafdenneproblemstillingogmange

andreproblemstillinger,ogmanskalsættetidogandreressourceraftildet.

100



Manskalgørebrugafdenekspertvidendererderude.Manskalfraledelsenssideaf,

samarbejdemeduniversiteterogforskningsinstitutter,foratkommetildebedste

løsninger.

Interviewtildyslektiker

Erdustuderendeligept.?

- Ja-Pædagog

Hvadbetyderordblindhedfordig?

- Atjegskallæsemerekoncentreretogbrugemeretidpåatlæseenddeandre

- Atjegkanhavevanskelighederiatlæsenyejegikkeharsetellerført

- Atjegertilbageholdendenårdetkommertilatudtrykkemigskriftligtoffentligti

storeforsamlinger

Harordblindhedhaftenpåvirkningpådintidligeskolegang,hvisja,såhvordan?

- Dethardethaftidengrad.Jegharaltidkunnelideatgåiskoleogharværet

stabil.Menjegharhaftbesværemedatlæse,skriveogstavekorrekt.Dethar

ogsågjort,atjegframintidligskolegangvarnødtilatfindermåder,hvorpåjeg

kunneslippeforoverståendevanskeligheder.Jegvarstærktilattaleogtagstyre

rollen.Jeguddelegeretdeoverståedeopgavetildeandreigruppen.

- Derudovergjorderdetsværtformig,atforståhvordanopgaverneskulleløses,

dajegpsykiskikketroedepåmigselvogtilbageholdendeinogle

sammenhængeniklasseundervisning.

Komdetsomenoverraskelsedadufikkonstateretdysleksi?

- Detkom,somenlettelse,dajegminskolegangundretmigover,hvaddervar

årsagentilatjegikkevargodtilatstave,skriveoglæse.Forjeghavdeiboetidk

isålangtid.Efterkonstateringafdysleksi,blevjegmerefokuseretogmålrettet.

Fonuvedjeghvordanjegskalarbejdeoghvadderskalforatændreeller

reducereiminsvaghed.

Hvadfikduudleverethjælpemidlerderefter

101

- Ja.Jegfikudleveretenpcmedværktøj,hvorpc’enkunnelæseindscannettekster

ogliggende.Jegfikenpen,somkunnescanneordfradefysisketeksterjeghavde

sværtvedatlæse.Jegfikogsåendiktafon,derfikogsåinstalleretpåpc’en,hvor

kunneindstilleredetilathjælpemigmeddeordjeghavdesværtvedathøreosv.

Hvorlangtidtogdetfordigatlæreithjælpemidlerneatkendeogfikduhjælptil

atarbejde

meddem?

- Dettogikkelangttid,menjegsynesikkejegfikengodvejledningibrugenafit

pakken.Jegbrugetkundebasseleværktøjogaldrighelepakken.Derudovervar

systemetmegetlangsomtogdetgjorddetogsåvanskeligtatbruge.

Hvordansynesduatithjælpemidlernefungerefordig?

- Debasseleværktøj,somoplæsningoghjælpendeordvarfint,men

hjælpemidlernefungeretellersikkegodtformigisinhelhed.Jegsynesdevar

meremålrettetfolkmedstørrevanskelighederogblindhed.

Kunneduevt.pegepåforbedringeriithjælpemidlerne?(mågerneuddybes).

- Detførste,somkanforbedreser

1. layoutet.Determindreattraktivt,kedeligtoguoverskueligt

2. Deforskelligesprog,somderblivertilbudtskalikkedownloades,deskal

alleredeværedownloadespåpc’en.

3. Instrukserneskalværemeresimpleogoverskuelige

4. Detlilleboksmedhjælpendeordnårduskriverpåpc’enskalværemere

skratesyrietminevanskeligheder.

5. stemmen,somlæserteksterogsværeordskalværemereklarog

almindelige.Manblivertrætafathørepådenikkesåpersonligestemme.

Hvordanharlærerenereageretpådineithjælpemidler?Hardehaftvidenog

kendskabom

hjælpemidlerne?

- Deharikkekendskabtildette.Jeghavdeikkenogenlærere,somhavdekendskab

tilprogrammet.Jegfortaltehellerealdrigomprogrammettillærerne.

Hvordangørduidagbrugafhjælpemidlerne?

102

- Idagbrugerjegikkehjælpemidlerne,dajegsynesdeterforbesværligtog

upraktiskatbruge.

Hvisdusertilbagepådinskolegangistartendadufikhjælpemidlerneudleveret,

hvadvildu

sigetildinelærere,hvaddeskalhuskeatgøresådenordblindeinkluderesi

undervisning?

- Deskullefokuserepåenkeltmanglerjeglavetkonstantoggivemigopgaver,som

kunneforbedremig.Dekendteallegodttilminemangler,mendervaraldrig

konkreteopgaver,somvarmålrettetminemanglerogsvagheder.

- Deskullescanneteksterneformigpåforhånd,somblevbrugttilundervisning,

fordetharmanikkeoverskudtilselv,dabrugenafithjælpemidlerneer

omfattendeogupraktisk.

Synesduatlærerenesniveauafkendskabtilitværktøjererhøj?

- Nejsletikke.Deharhellereikkeindsigtihvadtegneneerforordblindhed.Hvis

lærernehavdemereindsigtiordblindhedoghvaddetvarforsenstørrelse,ville

jegidagikkehaftsåstorevanskelighedermeddetskriftligtosv.

Hvaderditindtrykafhvorgodtdelærerduharhaftgenereltvedom

ordblindhed?Erder

noglefordommeelleruvidenhedkobletmeddysleksiiklasseværelserneudefra

dine

erfaringer?

- Folktroratmanerdissideretordblindogatmanikkekanseordene,somenreal

blindmand.Daminordblindhedikkevarudtrykketminsocialerelationogmin

mundtligedeltagelse,strejfetdetaldriglærerneatjegvarordbild.

Følerduatsynetellervidenomdysleksierblevetbedreogmereudbredt

igennemårene?

- Detkanjegikkesigesåmegetom.Menfølerikke,atdererkommetdenstore

forbedring.Jegmødertilidag,somharudfordringermeddetskriftlige,menikke

erblevetundersøgtellerscreenetforordblindhed.Så,jegsynesikkedener

blevetbedre.Jegveddogpågymnasier,atmanscreenereleverneiløbetafde

103

første6månederafstudiet,mendeterikkemedhenblikpåatfindedeordblinde

elever.

Hvadkanmanevt.gøreforatspredevidenomkringdysleksipåskolerne?

- Manskalgiverlærernekurserihvordanmankanopdageomeleverhartegnpå

ordblindhedogdernæstgiverdemværktøjtil1.hvordankanhjælpeelevermed

ordblindhedsudfordringer2.hvordanmanmotiveredem3.hvordande

ordblindekanbliveinkluderetiundervisning.

Synesduatundervisningenidagertilrettelagtsåledesatdenordblindefølersig

inkludereti

undervisningen?

- Detsynesjegikkeogpåenmådeja.Daordblindhedharforskelligegradererdet

sværtatmåleogvejepådet.Menisinhelhedsåikke,dadenordblindharnogle

vanskeligheder,dergørathan/hunikketøratdeltageaktivtiundervisning,som

deandre.Mendeelevermedmindreordblindhedermereinkluderetendede

andreogligeledesdesocialestærkeelever.

Hvadkanmangøreforattilrettelæggeundervisningensådenordblindefølersig

inkluderet

ogopnårlæringiundervisningen?

- 1.manskalarbejdepåsammenholdet,trivslenogundervisningsmiljøet.Elever

skalfølesigtilpasførstogfremmestogsærdelesdeordblinde.

- Fokuserepåmerenærgåendeundervisning,hvordeenkelteeleverfåmerefokus

igrupperne

- Sammenkobledetteoretiskeiundervisningmedpraksis.Nårmanøverellerlære

nyeordkandetværekunathøredet,mendetkræverogsåatmanseordetsamt

skrivedet.

- Gøreundervisningmereflydendeoglegendesåderikkeerforfasterammeri

forholdtilhvaddererrigtigtogforkert,ordblindeeleverkanhavesværtvedat

giveslippåderesfrygt/angstomdetdelavererheletidenforkert.

- Atdeordblindebliverrettetmedmåde.Nårdelaverenfejlsåikkekøredentil

bunds,menspringoverdenogretdenigennemietandetsammenhæng,ikke

dvæleifejlen.

104

- Givdeordblindefleresuccesoplevelservedatrosedemekstravedfeedbackaf

opgaverosv.

- Sætmestfokuspådetdeerdygtigetil

Hvilkefaktorererenhindringforatlæringhosdenordblindekanopnåsi

klasseværelset?

- Atmanikkekendertil,hvorformanlaversåmangefejl.

- Atlærerneikkevedhvordandeskalarbejde/hjælpedeordblinde.

- Atderikkeergodtlæringsmiljø

- Atmanikkemåfejl,hvismangøresåbegynderdeandreatgrine

- Atdenordblindeikkeharselvtillidnoktilatfejl

- Atundervisningsniveaueterforhøjtogdermedkandenordblindeikkefølge

med

- Atdeskriftligeopgaverkunkanløsepåenmåde.Detsætterenblokkederved

denordblinde.

Figur1

105

Figur2

Figur3

Mål •  Lærerneskalkunnehjælpedyslektikereiundervisningenvedbrugafit

Teoretisktolkningsra

mme

Undersøgelsesspørgsmål • Problemstillingen

Metoder • Kvalitativinterview

Empiri-indsamling

Transskribering

LæsningRerleksion

Kategorisering/tematisering

106

Figur4

Figur5

107

Documents

Lærerens understøttelse til dyslektikeren i klassefællesskabetprojekter.aau.dk/projekter/files/263129642/kandidat.pdfTalha Amjad Ali Studie nr: 20152932 18.09.2017 Dysleksi, it