Lærerstanden ved Aalborg Kathedralskole · Rector i Aalborg, indtil han 19 Sept. 1585 blev Sgpr* i Hammer, Sulsted og Aistrup og Horsens* 1588 tillige ... 1591 deponerede til Kjøbenhavns

Lærerstanden

ved

Aalborg Katedralskole.

Efter

trykte og utrykte Kilder

samlet af

F. E, Hundrup.

Aalborg 1S7O.

Trykt hos Oluf Oluf sen.Faaes i C. A. Reitzels Boghandel i Kjøbenhavn.

Lærerstanden

ved

Aalborg Katheriralskole.

I. Rectorer.

Efter

trykte og ntrykte Kilder samlet

af

F. E. Hundrup.

Aalborg* Kathedralskole

er stiftet af Christian III ved et Reskript fra Kolding dateret Marie Magdalene Dag 1554.

Sml. Thura: Idea hist. litt. 82—83 Hofmans Fundat. IV, 69 —70—71. Hesperus 4 B. 2 H. S. 106—8. Iudbydélsesskrift til Højtideligheden paa Aalborg Kathedralskole 14 April 1848, S. 8.

1, Rectorer.t. Mag. Ole Jensen (Olaus). 1553 underskrev

han Angivelsen af Rector-Embedets Indtægter. (Skolens Archiv). Nævnes ikke af Thura i valv. sch. ap.

Sml. Hofmans Fundat. IV, 69 (ikke hos Thura).2. Mag* Mads Jensen, Rector for Aalborg Skole,

blev 1574 indskreven i Guds Legems Laug og Gilde, i libr. vivorum et mortuor*

Sml. Jydske Efterretn. 1767 Nr. 18. (Findes ikke hos Thura; Idea p. 82 (eller i v. s. a.) eller Hofman (Fundat. IV, 69).

3. Mag* Thomas Christopliersen Galschiøtt. Var Rector i Aalborg, indtil han 19 Sept. 1585 blev Sgpr* i Hammer, Sulsted og Aistrup og Horsens* 1588 tillige Provst i Kjær Herred* f 25 Mai 1624* Maaskee er Hans Thomsen Galschiøtt, der dep. 1613 privat* (imm* 10 Juni) en Søn af ham.

Sml. Thura v. sch. ap. p. 641 (hvor han er Nr. 1). D. Atl. V, 297, Not. f. Gjessings Jubell. 3, 251. (ikke hos Hofman, 4, 69).

4. Mag* Villads Nielsen Bro ns, f* 1548 i Brøns, dep* 1568 fra Ribe Sk* Rector i Aalborg 1585—95, da han blev Rector i Viborg* See bl. Rector, i Vib. Nr. 10.

Findes ikke i Fortegnelsen hos Thura: Idea, ell. i Hofm. Fund.1

2 Aalborg Kathedralskole.

S ml. Marmora Dan. II, 80. Gjessings Jubell. 3, 250—3 og Stamt. 256. Krog: Om Viborg 155—6. N. Thorup: Progr. 1830,S. 5. Worms (2, 122 Nicolai) og Nyerups L. L. 429 (Nielsen).

S« Mag* Niels Paaske (Nic. Paschatius v* Pascha- sius) født 11 Febr* 1568 i Løgstør. Blev 1585 af sin Nærpaarørende Mag. Christen Nielsen Foss (eller Reff), som var Rector ved Viborg Skole, (bl* Rectorerne Nr* 8) tagen i Huset og sat i Skolen, hvorfra han 1590 eller 1591 deponerede til Kjøbenhavns Universitet, hvor han 6 Octbr* 1592 var Defendens ved en Disputats for den bekjendte Mag* Niels Krag, der 1577—82 var Rector ved vor Frue Skole i Kbhvn. (Rector Nr. 8). I Kbhvn opholdt han sig i længere Tid i Prof* theol* Hans Slan- gendorphs Huus og tog 1 Mai 1595 Magistergraden ved Universitetet *(bl* Mag* Nr* 102)* Han reiste derefter udenlands til Tydskland, Frankrig, England og Holland, hvor han i 1598 studerede i Leyden og der udgav to latinske philosophiske Afhandlinger* Efter Hjemkomsten blev han endnu s* A* af Biskop Jacob Holm (der 1587— 1609 var Biskop i Aalborg St., se om ham bl* Rector* i Viborg Nr. 7) valgt til Rector i Thisted og kort derefter i Aalborg.*) Derefter blev han Sgpr* i Nordaa i Skaane (in ecclesia Norrevensi); 1616 blev han kaldet til Biskop i Bergen, disputerede d. 27 April s. A. i Kbhvn. for den theologiske Doctorgrad og ordineredes den følgende Dag til Biskop s* St* I 1620 blev han i Kongens Navn opfordret til at afgive skriftligt Udsagn om den i politisk Henseende altfor frit talende Dr. med* Christopher Dybvad, med hvem han havde studeret sammen i Leyden, og hans Vidnesbyrd skal fornemlig have fældet denne* I 1622 frakjendte han paa den bergensiske Rigsdag i

*) Efter Worm og Nyerup var han Rector i Thisted og Aalborg forinden sin Udenlandsrejse, men Pontoppidan angiver udtrykkelig, at han 1598 efter sin Hjemkomst af J. Holm blev valgt til Rector i Thisted, men omtaler ham ikke som Rector i Aalborg. Der bliver i ethvert Tilfælde et Hul i den aalborgske Rectorrække enten fra 1595—99 eller fra 1597 eller 98 til 1605.

I. Rectorer 4—6. 3

Christian lV’s Nærværelse den altfor ugenerede thrond- hjeniske Biskop Andreas Arreboe hans Embede og Værdighed» f 27 Mai 1636 (begravet med Epitaph i Borgens Domkirke)» Af Skrifter har han foruden de ovenfor omtalte Afhandlinger udgivet et Par Liigprædikener.G. m. 1» (efter Albert Hattings Angivelse) Lucia Lau-

rentii, f 22 Decbr. 1629, Steddatter af Dr» P. Resen.

2. . ♦ . Anna Resen, f. 2 Aug. 1598, f 3 Septbr. 1650, D» af Dr. Theol. Hans Poulsen Resen, Biskop i Sjælland.

S ml» Alb. Bartholin, de scriptis Dan. p. 109 og Molleri Hy- pomnem. p. 348. A. Thura, Idea h. 1. p. 82. Nye Tidender 1733 Nr. 9. E. Pontoppidan, Ann. eccl. D. IH, 208*—10. Alb. Hatting, Bergens Præstehistorie S. 76—77. F. E. Hundrup, Drr. Theol. Nr. 17. Worms (2, 163—4) og Nyerups L. L. S. 446.

6. Mag. Povel Jensen Kolding, f. 27/a 1581 i Kolding, hvor hans Fader Jens Povelsen var Raadmand og Tolder, hans Moder Malene Falenkamp var en Datter af Kjøbmand Arnold Falenkamp fra Vestphalen. Efterat have nydt Underviisning i Hjemmet blev han i April 1594 ved Understøttelse af Cantzler Niels Kaas, der havde staaet Fadder til ham, sat som Discipel i Sorø Skole under Hans Stephensens Rectorat» Der tilbragte han fulde 6 Aar, dog saaledes, at han i de to sidste Aar ledede Palle Rosenkrants’s Studier, der senere blev hans bedste Ven og Velynder» I April 1600 blev han inscriberet ved Kbhvn»s Universitet. Han tilbragte derefter V2 Aar i sin tidligere Rector Hans Stephensens Huus, der nu var Prof. logic. ved Kbhvn s Universitet, og V2 Aar hos sin Farbroder Iver Povelsen, der 1606 blev Raadmand, 1615 Borgermester i Kbhvn. og j- 1622. I Begyndelsen af 1601 rejste han udenlands for der at fortsætte sine Studier og blev ved St. Hansdags Tid antagen i Tyge Brahes Huus i Prag. Efter dennes Død (f 24 Oct. 1601) drog han videre, gjennemrejste Tydsk- land, hvor han især opholdt sig i Wittenberg, og gik til Italien, hvor han studerede i Ferrara. I Maits 1604

1*

4 Aalborg Kathcdrahkole.

vendte han hjem, men rejste strax derpaa med Rigs- raad (regis senator) og General (Archistrategus) Steen ilalthe til Carlsbad (thermæ Carolinæ) i Bøhmen. Vendte samme Aar tilbage til Kbhvn., hvor han 6 Decbr. s. A. erholdt Magistergraden (bL Magg. Nr. 121). 22 Aug.1605 blev han Rector for den lærde Skole i Aalborg, hvilket Embede han efter henved 3 Aars Tjeneste nedlagde 11 Juli 1608, da han var bleven kaldet til Præst i Vindinge i Sjælland, hvilket Kald nu kaldes Quisle. mark, siden Byen Vindinge blev nedbrudt og lagt under Fiurendal, og Præstegaarden blev forflyttet til Quisle- mark, hvorimod Byens Navn endnu lever i Magister Jens Povelsens Efterslægt, Familien Vinding. 27 Juli s. A. blev han ordineret; 15 Aug. 1615 blev han tillige Provst i Øster Flakkebjerg Herred. 1 Mai 1622 blev han Sgpr. paa Herlufsholm og Forstander (præses) for Skolen s. St., hvilket Forstanderskab han frasagde sig 7 Sept. 1631 „efter med stor Retsindighed og klog Afbenyttelse af Skolens Penge til dens Ejendommes Forøgelse at have forestaaet dette Embede paa 10de Aar.tt Efter næsten et heelt Aars, Sygelighed f han 18 Oct. 1640, og blev begravet i Herlufsholms Kirke s. D. som hans Kone; men 30 Aar senere lod Sønnen Erasmus Poulsen Vinding hans Lig bisætte i Frue Kirke i Kbhvn.

G. 1608 m. Johanne Pedersdatter fra Malmø, Enke efter hans Formand i Vindinge Rasmus Jensen. Hun blev tilligemed Manden begr. 30 Oct. 1640 i Herlufsholms K. Af deres Børn blev Mag. Hans Poulsøn Vinding Prof.Theo- log. ved Odense Gymnasium (Saml. Blochs. F. G. 1,287-91) og Etatsraad Rasmus Vinding Professor ved Kbhvn.s Universitet {findes bL Rectorer i Sorø Nr. 14). Datteren Anne, g. m. Dr. Theol. Hans Dideriksen Rartskjer, Biskop i Viborg (see bl. Dr. Theol. Nr. 42). Foruden et Par Ligprædikener har han forfattet: Kirke-Historie (om Luthers Reformation) Kbhvn. 1614. 4; Etymologicum Latino-Danicum. Rostock. 1622. Fol. og Dictiona- rium Herlovianum. Haun. 1626. 8vo.


S ml. Er. Winding Acad. Haun. p. 884, 457—8. Thura, Idea p. 82. Bartholin, de script, dan. p. 115. Molleri hypomn. ad Bar- thol. de scriptor. D. 372. Pontoppidan ann. IV, 322. Molleri Cimbr. litt. Melchior om Herlufsholm S. 105 flg. 397. Fyhn, Kolding S. 125. Worms (1, 234—5) og Nyerups Litt. Lex. S. 126. Lengnick Fam. Vinding S. 1. A. T(erhmann) Præsterækker S. 35. Pontani Chorogr. Dan. hist. p. 787. I. C. Bloch, Fyenske Geistl. 1, 287.

7. Mag» Palle Knudsen (Palladius v. Palæmon Canutius) succederede 1608 Mag» Kolding, og var Rector i Aalborg, da han 15 Oct» 1610 i Kbhvn» erholdt Magiter- graden (bl» Mag» Nr» 148)» Blev senere Sgp. i Thisted» (Han savnes hos Hofman, Fund. IV, 69, og hos Thura, Id. p. 82.)

S ml. Thura, valv. sch. ap. 643.8. Mag. Sveder Poulsen Kitting, f. i Aalborg,

studerede 1609 i Vittenberg, hvor han formodentlig blev Magister» Blev omtr. 1614 Rector i Aalborg, hvor han indførte exercitia oratoria med Disciplene og udgav i den Anledning de afWorm og Nyerup anførte orationes» 1616 Sgpr» i Thisted og Tilsted, og Provst i HundborgH. f 16 Juli 1643» I Thisted Kirke findes et Epitaph over ham og hans Kone.G. 1617 m. Barbara Rosteriberg, Søster af Biskop Frants

Rostenberg i Viborg, og D. af Niels Hansen Ro- stenberg, Borger i Aalborg, og Karen Thøgersdat- ter» Sml. Krog om Viborg S. 107.

S ml. Thura Idea p. 82. Hofman Fund. 4, 69 (hvor han urigtig kaldes Severinus). Tauber 1, 74. Worms I, 529—30. 3, 419, og Nyerups L. L. S. 309.

9» Mag» Hans Samuelsen Schroeder (eller Schreuder) var født i Kallundborg, hvor hans Fader Samuel Jensen Schreuder var Borgemester. Hans Farfader Mag» Håns Schreuder var Provst og Sgpr» i Flensborg» Hans Morfader Mag» Hans Albertsen var Biskop i Sjælland» Han deponerede 1613 fra Herlufsholms Skole (immatr» 3/7 tilligemed sin Broder Albert, hvis Søn Hans Albertsen Schroeder findes bl. Rectorer i Vordingborg Nr. 15), blev først af Biskop Hans Resen udvalgt til øverste Col- lega ved Sorø Skole og tog i denne Stilling 11 Mai 1616 Baccalaurei Graden i Kbhvn. S. A. Rector i Aal-


borg. 20 Mai 1617 Magister i Kbhvn. S. A. Sgpr. i Horsens. 1628 blev han i Krigens Tid forskreven til Bergen af Lehnsmanden Ole Parsberg og beskikket til Medtjener ved Domkirken s. St. 1632 Sgpr. ved Domkirken der og dens daværende Annex ^Nykirken“, tillige Provst over Nordhordlehn. f 17 Juli 1647 (begr. i Bergens Domkirke). Han har udgivet: Aandelig Figte- Skole eller Liigprædiken over Jens Jensen Skive, Raad- mand i Bergen. Kbhvn. 1645. 4.G. m. 1. Anna Jensdatter Bloch. To Sønner af hende

Otto og Jørgen deponerede 1646 fra Bergens Skole, ved hvilken de begge bleve Hørere.

2. Maren Hermansdatter. Hun blev g. m. 2. Ove Jensen, Borgemester i Bergen, f. 1601, f 1675.

S ml. Thura v. p. 645, Idea p. 82. Poulsen, Catal. p. 35. (Hans Samuelsen). Gjessing Jubell. 1,. 290. Alb. Hatting 1, 110. 157. Worms (2, 353—4) og Nyerups (L. L. S. 540).

1O. Mag. Anders Andersen Ringkjøbing (Rin- copius) f. 1 Oct. 1597 i Ringkjøbing, deponerede 1615 fra Ribe Skole (immatr. 28 Sept.); 1617 Rector i Aalborg. Rectors Indkomster bleve i hans Tid, eller ved hans Fratrædelse forbedrede ved følgende kgl.

Missive til Borgemester og Baad udi Aalborg, Rectoris der sammestetz underholdning att forbedre aff

Byens indkomst.Chr. 4.

Vor Gunst tilforne. Vider att eftersom vii naadist forfarer, hvorledis Rector udi Schoelene derudi vorKjøb- stad Aalborg, iche schulle haffue saamegen Indkomst, som hånd Sig met kand om Aarett underhollde, daa bede wiiEder och yville att I, effterdi forne Eders bye dett veli formaaer, forschaffer forne Rectori saa møgen Underhollding aff Byenn, som hånd sig veli met kand underhollde, effterdi dett kommer och schier mienige Ungdom til optuchtélse och forfremmelse dermett udi.

Hafniæ, 7 Mai 1621.*)

*) Efter en Afskrift af L. Engelstoft, der er udførligere end Hofman, IV. 77.


1621 Sgp. i Henne (Ribe St.) senere i Varde, 1639 Sgp. ved Holmens K. i Kbhvn. og første Provst ved Holmen (fik Collats af Biskop Bornemann 8 Nov. 1639. (Ny Kirkeh. Saml. I, 502.) 1 Juni 1641 erholdt han Magistergraden i Kbhvn. Christian d. 4de, der oftere hørte ham prædike i Holmens Kirke, beskikkede ham 1642 til Biskop over Aalborg Stift (ordin. 19 Mai); 17 April 1648 var han tilligemed andre Biskopper tilstede paa Kjøbenhavns Slot ved Frederik d. 3dies Kongevalg. 1650 ved St Hansdag var han i Kbhvn. tilligemed andre Biskopper og deputerede Provster fra ethvert Stift for at hylde Prinds Christian som Tronfølger. Til samme Tid kaldtes disse Gejstlige til Kongen til Raad om adskillige Kirkesager og indgave da under 14 Juni deres Betænkende de metis scholasticis, der er underskreven af B. Ring- kjøbing og 5 andre Biskopper. Formodentlig gave de ved samme Lejlighed Forslag til den Forordning om Skolevæsenets Forbedring, som 20 Aug. s. A. udkom. 10 Decb. 1653 blev han creeret til Dr. Theol. i Kbhvn. (bl. Drr. Th. Nr. 39). 1660 var Ringkjøbing atter tilstede ved den sidste Rigsdag i Kbhvn., hvor Stænderne overdroge Kongen den arvelige Enevoldsregjering. Han gav 400 Slettedalere til Froprædiken om Søndagen, og Fasteprædiken Onsdag og Fredag. (Holm. Fund. IV, 14.) f 11 Oct. 1668, begravet 22 Oct. i Frue K. i Aalborg. (An- gaaende et falsk Rygte om, at han skulde være død 1665 vide Birkerods Dagbog S. 103.) Fra 1649—61 har han udgivet 9 Liigprædikener, alle i Qvart.G. m. 1. Hans første Kone blev begravet 2 Juni 1645 i

Budolfi Kirke. En Søn, see Tauber I, 111.2. 6 Sønd. efter Trin. 1647 Helvig Scliandorph, f.

Paludan, f. 23 Oct. 1604, f 16 Oct. 1671, D. af Villum Hansen Paludan, Canonikus og Sgp. ved Domkirken i Viborg, f 30 Novb. 1634, og Hustru Dorothea Thygesdatter, og Enke efter Dr. Theol. (Nr. 33) Niels Povelsen Schandorph, t 1645 som Slotspræst og Sgp. ved Frue K.,

8 Aalborg Kathedralgkole.

samt Prof. theol. i Kbhvn. (der findes bl. Rectorer p. Herlufsholm Nr. 16 og i Viborg Nr. 18). Deres Datter Else, g. 1651 m. Mag. Jacob Po- velsen, Sgp. ved Frue K. i Aalborg.

Sml. Kbhvn.s Adresse-Contoirs Eft. 1663 Nr. 97. 1765 Nr. 69 Tillæg. Thura, ser. episcop. Alb. og sammes hist. litt. p. 82—83. Pontoppidan a. e. d. IV, 176—7. Gjessings Jubell. I, 289—95. Bloch, F. G. 1, 95 og 116. I. Vandal, maanedl Efterr. 1775 p. 33. Marmora danica 2, 246. Thorup 1826, 71—72. Kønigsfeldt 147—8. Worms 2, 270—1 og Nyerups L. L. S. 499.

II. Mag. Anders Knudsen nævnes som Rector 1624, da Tyge Clausen, Sgp. i Hjortals i V. Hanherred 1650 —94, kom under ham i 4de Lectie, og blev i Skolen til 1627, da den blev opgivet paa Grund af de Kejserliges Indfald (efter et gi. Manuskript af Vandal om Geistlige i Aalborg 8t.). t begr. 21 August 1629 (Budolphi Kirkebog). Thura og Hofman nævne ham ikke.

1«. Mag.HansEgidissen,ell.Egidesøn(Joh.Ægi- dius) var født i Ribe, hvor hans Fader Mag. Gjøde Lau- ritzen (Ægidius Laurentius) var Rector ved Kathedral- skolen 1596—1605. Han deponerede fra Ribe Skole (jeg har dog hidtil ikke kunnet finde ham i Kbhvn.s Universitets Matrikel) blev 1631 Rector i Aalborg, og tog 28 Mai s* A. Magistergraden i Kbhvn. Nedlagde 1653 dette Rectorat, f 1654. Han skjænkede 23 Aug. 1642 100 Slettedaler til Frue Kirke s. St.

Sml. Hofmans Fundat. IV, 62. 75. 78. Terpager R. C. 599. Gjessing 8, 256. Thura valvæ og Idea hist. litt. 83. Thorup 1, 2.

Ved følgende kgl. Benaadningsbrev af 14 Sept. 1648 blev Øster- og Vester-Hassing Tiende efter Rector Egi- desøns Død perpetueret til Aalborg Rectorat.Kgl. Benaadningsbrev at Øster- og Vester-Hassings

Sognetienderfor tilbørlig Fæste og Afgift skal følge til latinske

Skolemester i Aalborg.Vi Briderich den Tredie med Guds Naade osv.

osv. gjøre Alle vitterligt, at eftersom Vor elskelige kjære Hr. Fader SI. og Høylovlig Ihukommelse, nogen Tid forleden har forundt den latinske Skolemester


udi Vor Kjøbstad Aalborg Øster og Vester Hassing Sognetiender og Os elskel. Borgemestere og Raad sammesteds hos Os nu underdanigst lade anholde og begjere, at samme Tiender herefter maatte perpetue- res til forne lat. Skolemestere sammesteds deres Løn, da paa det de til Skolemestere desto dygtigere Folk kan bekomme, have Vi paa saadan deres underd. Ansøgning og Begjering naad. bevilget og tilladt, saa og herved bevilge og tillade, at forne 0. og V. Hassings Sognetiender efter os elskelige, hæderlig og Højlærde M. Hans Egidesens, nu Skolemester sammesteds, hans dødelige Afgang herefter maa være perpetueret og lagt til de latinske Skolemestere, som udi forne vor Kjøbstad Aalborrig kommendes vorder, deres Løn ligesom forne M. Hans Egidesen dennem nu nyder, dog for tilbørlig Stedsmaal og Afgift, hvilken de paa tilbørlige Steder skal være tilkjendt udi rette Tider at erlægge og udgive, saafremt de ellers denne vor Benaadning agte at nyde, forbydendes alle og enhver herimod eftersom forskrevet staaer at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjøre, under vor Hyldest og Naade. Givet udi vor Kjøbstæd Hobroe d. 14 September Anno 1648.

Under vort Signet. Friderich.

Dette Brev in originali, samt Copia deraf under Stadssegl blev (1666) leveret M. Christen Morten sen, Lat. Skolemester her i Aalborg, som han igjen overskikkede til Kbhvn., efter den kongl. Befaling til Biskoppen af 24 Jan. 1665.*)

13. Mag. Christen Mortensen, deponerede 1638 fra Viborg Skole, ved hvilken han 1651 var Hører i 5te Lectie, blev derefter 1653 Rector i Aalborg Skole, tog 29 Mai 1655 Magistergraden i Kbhvn. — Under det svenske Indfald 1657 forlode Mange Aalborg og toge deres Børn af Skolen (sml. acad. Progr. in obitum Nic. Bintzon

*) Efter Aalborgs Raadstue Archiv efter en gi. Copiebog af kgl. Mandater osv. (Fol. 101). Sml. Hofman Fundat. IV, 75—76.


jun.) Da man forholdt ham hans Lønning af Sognet, indgav han følgende Supplik til Kong Frederik den Tredie, hvilken her aftrykkes ordret efter Aalborg Raad- stuebog fur 16G3, fok 58:

Stormægtigste, Høybaarne Fyrste, allernaadigste Herre og Konning!

Foraarsager jeg Eders Kgl. Majestæt allerunderdanigst at foredrage hvorledes Borgemester og Raad her i Aalborg paa nogle Aars Tid (siden jeg af Eders Kgl. Maj. med Øster og V. Hassing Tiende for Stedsmaal og Afgift er benaadet) haver under slig prætext negtet og forholdt mig min aarlige Løn og anden tilbørlig pension, som de ellers tilforn Rectori scholæ ikke alene selv godvilligen haver deputeret og tillagt, men endog af høje Øvrighed til hæderlig Underholdning og Skolens Forbedring er funderet, og min Formand, saavel som jeg selv, nogle Aar efterat jeg her til Stedet var voceret, godvilligen nydt og til rette Tid bekommit haver. Hvorfor jeg paa det allerunderdanigste er be- gjerendis, Deres Kongl. Maj. naadigst ville bevilge samt Borgemester og Raad tilholde, at mig min forrige tillagte Løn (nemlig 50 slette Daler, saavelsom 24 slette Daler til Huusleie, med den nye og gamle Jordskyld, som jeg tilligemed collegis scholæ hidindtil af visse Byens Eiendomme oppebaaret haver) uden videre prætention, Forfang eller Ophold herefter som tilforn til forfalden Termin erlægges, anseendes det mig og min fattige Familie til største Behjælpning imod min store Møie, og Byen til ringe Vdgift eller Betryk kunde være', mig og ingenlunde ved berørte Eders Majestæts beneficio billigen kan betages, som det ikke heller udi det indhold er betagen hvis Byen udi forrige Aaringer og endda nogle Aar efter haver til min Vnderholdning erlagt. Saadan Eders kgl. Majestæts runde Mildhed og fattige Skolebetjente beviste Naade Gud allermægtigste igjen vil belønne, i hvis

I. Rectorer 13. 11

Beskermelse med lang prosperitets Ønskelse Eders kgL Majestæt ined ganske Arvehuus stedse skal befales af Eders kgL Majestæts underdanigste og troe Vndersaat.

Christen Mortensen* Egen Haand.

Rector scholæ Aalb*Aalborg, d. 7 Febr* 1G63*Supplikanten med Flid og Arbeidsomhed opvarter

sin Bestilling, saa alting i Skolen haver god Skik og mig synes ikke, at han kan entbere den sædvanlig af Byen rectori scholæ tillagte Løn og Jordskyld, til en ærlig Vnderholdning paa dette Sted, hvorfor Hans KgL Majestæt paa det underdanigste ombedes, at han naadigst vil befale det herefter som tilforn maa følge og continuere, paa det Skolen med flittige Tjenere kan Tid efter Tid blive forsynet

Aalborg, d* 8 Febr* 1663*Anders Andersen* Mpp.

Derpaa faldt der kgl* Resolution d* 23 Febr* s* A* saaledes til Borgemester og Raad (Sml. Hfm. IV. 79.):

Friderich den Tredie med Guds Naade osv. Vor Naade tilforn* Hvad Os Elskelige Hæderlige og Høy- lærde Mester Christen Mortensen, Rector i Aalborg Skole for os underdanigst haver ladet andrage og til- kjendegive anlangende, at I hannem sin sædvanlig aarlig Løn og anden tilhørige Pension skal forholde, formedelst at han med Øster og Vester Hassing Tiende for Steds Maal og Afgift af Os er benaadet, kan I af hosfølgende hans Supplikation videre see og erfare, da eftersom hvis til Rectorens Vnderholdnings Forbedring der sammesteds i saa Maade naadigst af Os er forundt, ei er meent hans forrige Løn og Pension dermed at betage, er vores naadigste Villie og Befaling, at 1 den Anordning gjører, at han hvis Løn og anden Rettighed, som hannem og hans Formand der at Byen tilforn deputeret og bevilget er, uden Ophold og For-


hindring følgagtig vorder. Dermed skeer vor Villie* Befalendes Eder Gud*

Skrevet paa vor Slot Kjøbh*, d* 23 Febr* 1663* Under vort Signet.

Friderich.Kgl. Bevilling for Skolemesteren nuværende og til

kommende ved Aalborg latinske Skole at beholde de Jordskyldspenge, der af Byen hidtil har været ham tillagt, lyder saaledes:

Vi Friderich d* Tredie af Guds Naade osv. Gjør alle vitterligt, at eftersom vi naadigst erfare, hvorledes Os elskelig Borgemester og Raad udi vor Kjøb- stad Aalborg efter vor d. 8 Decb* 1655 til dem ud- gangne Befaling en vis Jordebog d* 27 Martii 1657 have ladet forfatte paa hvis Jordskyld den latinske Skolemester der sammesteds formedelst sin Tjeneste og Bestilling aarligen af adskillige Huse og Ejendomme der i Byen skulde være berettiget, da have Vi efter underdanigst Ansøgning og Begering naadigst bevilget og forordnet, saa og herved bevilge og forordne, at forne lat* Skolemester, som nu er eller herefter kommendes vorder, maa og skal forbemeldte Jordskyld, saavidt den udi forskrevne af Borgemester og Raad allerede samlede Jordebog specificeret befindes, lade indfordre, oppebære og nyde* Dog hvis Tiende eller anden Indkomst, som hannem tilforn før dette vort Brevs Datum formedelst sin Bestilling enten allerede tillagt er, eller sædvanlig fuldt haver, hermed ubetaget og uforkrænket i alle Maader. Forbydendes alle og enhver herimod, eftersom forskrevet staaer, at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot Kjøbenhavn, d* 11 Juli Anno 1667*

Friderich.Under vort Signet

_______________ (L. S.)*)

*) Aalborg Raadstue-Archivs Copiebog. Folio 116. Nr. 157.


Mag. Christen Mortensen f 1668 (begr. i Frue K.) G. 1660 m. i Aalborg Maren Urbansdatter Jacobsen, D.

af Urban Jacobsen, Felbereder i Aalborg. Hun f 1680 (begr. 4 Mai). (5 B., af hvilke en Søn Morten (dep. i Aalborg 1685) 1697 blev Præst i Hjermind, Lee og Hjorthede, Vib. St., f 1700.

Sinl« Thura, hist. litt. 83. 144., valvæ p. 646. Hofman 4, 70.14. Mag. Mogens Mogensen Wiingaard var født

9 Decb. 1639 i Nørholms Præstegaard i Aalborg Amt, hvor hans Fader Jens Siørslev var Sgp. Moderen Anne Kjelds- datter var tidligere gift med Formanden Mogens Tho- mæsen Wiingaard, efter hvem han blev opkaldt. Han deponerede 1660 fra Aalborg Skole (immatr. 19 Juni); 23 Juni 1663 baccaL i Kbhvn.; laae 1665 paa Valken- dorfs Collegium; 1666 blev han Conrector i Aalborg; 28 Juni 1667 tog han Magistergraden i Kbhvn.; 1668 Rector i Aalborg; han havde her den senere som Sgp. i Thisted saa berygtede Oluf Bjørn til Conrector, og med denne samt med Stiftsprovst Jacob Hansen, Sgp* Mag. Peder Ciausen, Biskopperne Mathias Foss og Henrik Bornemann geraadede han i saa mange Stridigheder og Processer, at han tilsidst 29 Aug. 1684 ved højeste Rets Dom blev afsat fra sit Embede.

Da disse Processer give vigtige Bidrag til Bedømmelsen ikke alene af Mogens Wiingaards men ogsaa af hans mange Modstanderes Charakter og af Tidsaanden, skal jeg ikke undlade efter et af afd. Etatsraad Emanuel Tauber efter Aktstykker samlet Manuskript, der er stillet til min Raadighed, at give en fuldstændigere Beretning herom, der uagtet dens Vidtløftighed forhaabentlig ikke vil savne Interesse.

1. Til Landemodet 13 Oct. 1675 indstevnede Mag. Jacob Hansen (Brunov) Rector Mogens Wiingaard for Uforme og offentlig Foragt, han gjorde Retten i St. Bu- dolplii Kirke paa Conventliuset d. 2 Aug. 1675.

De indstævnte Vidner vare a) Conrector Mag. O.


Bjørn, b) Gunde Thøgersen, 1ste Lectiehører (bl. H.Nr.22) og c) Peder Steen, Klokker til Budolphi Kirke. De vidnede eendrægteligen med Ed, at Mag. Mogens tvende Gange med stor Insolents havde slaget paa Bordet, Dommeren sad ved, og med heel liden Respect for Retten, sagt til Mag. Oluf Bjørn begge Gange: „Det er Løgn, I siger/4 Mag. Mogens fremdrog de skriftlige Indlæg, vedgik Beskyldningen, men refererede sig til sin Contrastev- ning af Mag. Jacob Hansen, G. Thøgersen og P. Steen.

Til samme Landemode havde Conrector M. Oluf Bjørn indstævnet M. Mogens for 5 Poster:1) at han havde ikke efterkommet en Dom, som over

ham var afsagt 2 Decb. 1674,2) ej heller erklæret ham for nogle Skjeldsord, som han

havde brugt imod ham d. 2 Decb. 1674,3) at han havde sigtet ham for Utroskab i Musikkens

Administration og ej gjort den bevislig,4) at han forsmædeligen havde talt om hans Embede

for Retten paa Conventhuset d. 6 Nov. 1674,5) og endelig at han ved ærerørige Ord havde angrebet

ham for Retten d. 2 Aug, 1675.Til Beviis fremlagde han Biskops Dom af 11 Nov. 1674, saa og Provsten Jacob Hansens Dom af 4 Nov. 1674 om Mag. Mogens1 voldelige Aktion paa Conrector, og endelig et Provstevidne af Dato 19 Aug. 1675 om de Skjeldsord, Mag. Mogens for Retten havde brugt imod ham.

Vidnerne Gunde Thøgersen og P. Steen vandt derpaa ved deres Eed, at Mag. Mogens berørte 2 Aug. 1674 paa Conventhuset slog med sin Haand to Gange haarde- ligen paa Bordet og sagde to Gange til Mag. O. Bjørn: „Det er Løgn, I siger.44 Herimod beraabte Mag. Mogens sig paa sin Contrastævning og ligeledes paa Provstevid- net af 2den Aug.

Dom blev derpaa afsagt i Sagerne mellem Rector og Conrector saaledes d. 13 Octbr. 1675: Saasom stor og usømmelig Forargelse og Urolighed har nu længe svævet imellem M. Mogens W., Rectoren og M. O. Bjørn,

I. Rectorer 14. 15

Conrector scholæ Aalbg. som og nu saavidt er kommen, at der ved hans Stævning er til itzige Provste- møde er indstævnet, og saa vidtløftig Proces skulde efter slig Medfart aldrig faae Ende, saa er der for Retten afsagt, at, den Sag, som Mag. Jacob Hansen, præpos. Aal- burg., haver indstævnet Mag. Mogens for, at han har gjort Dommers Ulyd med Slag i Bord og ikke baaret den Respect til Retten, som han burde, saa bør han at gjøre Provsten tilbørlig Afbigt, og for den Omkostning, han haver ført hannem udi til Landstinget for sit aflagde Vidne, betale ham hans udlagte Penge. Dernæst i de andre Sager, som imellem bemt. Mogens W. og M. O. Bjørn ere passerede, da bør de Skjeldsord, som for Retten ere faldne, med tilbørlig Erklæring for Retten igjen at afsones, og derfor M. Mogens at være tilfunden at erklære Conrectoren baade: at han haver forsmædeligt talet om ham, at han ikkun var kaldet til at læse for Sviin udi Skolegaarden, saa og, at han ham for Løgn haver beskyldt, og ellers de andre Injurier, som de hinanden fælleds anklage for, som Cliristne at efterlade, og række hinanden Forligelses og trofast Venskabs Haand, som det dem anstaaer, der skal være Ungdommens Lys og Exempel, og siden derefter, Conrector at give Rectori den skyldige Føjelighed og Ære, som sin ma- gistratui intra scholam, og Rector ogsaa bevise Con- rectori al tilbørlig Fiinhed og Tieneste, og ellers M. Mogens W. at give Conrectori til Kost og Tæring 16 Rdlr., hvorved alle Sager og Tvister skal ophæves, ined mindre nogen af Parterne med denne Afsigt ikke skulde være fornøiet, da det skulde stande dem frit for den paa behørige Steder at indstevne.

Parterne bleve af hans Velærv. tilspurgte, om de med Dommen vilde nøies og den paa begge Sider efterkomme, hvortil de begge gav deres Samtykke, og derpaa gjorde M. Mogens W. strax Afbigt til M. Jacob Poulsen paa M. Jacob Hansens Vegne (som for Sygen da ei var tilstede), for hans Ulyd, han havde gjort hannem for

.16 Aalborg Kathedralskole.

Retten med Slag i Bordet, og gav ham sin Haand. Ilige- maade erklærede han ogsaa Mag. O. Bjørn for de forsmædelige og ærerørige Ord, som han havde ladet falde, baade paa hans Embede og Person, og derpaa begge gave hinanden Forligelses Hænder, samt Mag. Mogens W. lovede at betale hannem den tilfaldne Omkostning.

2. Ved Landemodet 1675 d. 21 Apr. havde han en Strid med Hører Christopher Jacobsen om Jordskyld (see dennes vita bl. Hørere Nr. 19), hvorved Mag. Mogens blev af Retten formanet til Respect for Retten og Provsten.

3. Mag, Peder Clausen, Sgp. ved Rudolphi K, contra Mag, Mogens W. angaaende deres Rang paakjendt ved Landemodet 1681 d. 13 Oct.

Efterat Mag. Peder havde fremlagt Stævning, Indlæg og en Attest, og Mag. Wiingaard havde fremlagt Indlæg, Copie af Frederik d. 3dies Brev af d. 4 Juni 1663 og 4 Disputatser med sit Test. Acad. og adskillige Programmata, afsagdes følgende sententia: „SaasomMag. Peder Clausen beviser Sognepræsterne her paa Stedet altid at have havt deres Rang, Gang og Sæde over Rectores scholæ sammesteds, endog der Reet, scliolæ have været graduerede og Sognepræsterne ikke, og hans kgl. Maj. i sin naadigst Forordn, af 31 Decb. 1680 om Rangen anordner, at de øvrige geistlige og verdslige Betjente, som i Rangen ei vare specificerede skulle nyde deres sædvanlige Sæde og Gang imellem sig selv indbyrdes, som de tilforn nydt haver, saa bør Mag. Mogens W. saalænge han ikkun er Rector scholæ at cedere Mag. Peder Clausen i Gang og Sæde, ligesom det paa begge Sider imellem begge deres Formænd brugeligt haver Været?1 (Land. Prot.)

4. Hans Processer angaaende Kirketiende 0. og V, Hassing; Anledningen til disse Sager og Sammenhængen med alle de deraf flydende Stridigheder, Chikaner osv. er følgende: Aar 1648 udgik Frederik d. 3dies Be- naadningsbrev, at 0. og V. Hassings Kirketiende skulde være perpetuerede til den lat. Skolemesters Løn i Aal-

I. Rectorpr 14. 17

borg (see ovenfor S. 8). Siden gav Frederik d. 3die i Kbhvn. 29de Septb. 1652 til Aalborg Skoles Forbedring og en Conrectors Underholdning jus patronatus til bemeldte Kirker, saa at hvad Præsten og hans Indkomst angik, da skulde Lensmanden paa Aalborghuus tilligemed Biskoppen sætte en dygtig Person til Fæstebrevet, naar Kaldet blev ledigt, og ham slig Løn forordne, som han sig kunde nære af, og siden hvis af Indkomster kunde erobres og over Præstens tilforordnede Løn beholdes, det skulde komme Skolen alene til bedste, den derved at bringe paa Fode, Men hvad Kirkerne angaaer, da skulde Lehnsmanden og Bispen have Magt til selv at sætte Kirkeværger, Regnskaberne forhøre, deres Indkomst disponere og raadige være, bemeldte Kirker til Fremtarv, Forbedring, Opbyggelse og Bedste, og endelig forpligtede være Kirkerne af deres Indkomst aarlig at vedligeholde, som de agtede at forsvare det, om nogen Forbrøst for deres Forsømmelses Skyld derpaa befandtes.

Den første kgl. Befaling er stricte opfyldt, saaledes at Skolemesteren har oppebaaret disse to Kirketiender og have de alle upaaanket og upaakjendt betalt Kirkerne deres sædvanlige Fæste, som og den fulde Afgift, som Kirkebøgerne Aar efter Aar bevise, indtil Mag. Mogens 1668 blev Skolemester og fik den i Fæste.

Imod den anden Befaling derimod om Lehnsman- dens Raadighed over Kirkernes Regnskab og Indkomst ere fornemlig fra den Tid Søren Sørensen Borreschmed blev Stiftsskriver store Anomalier af ham begangne mod Kirkernes Indkomst tvertimod Recessen, hvorpaa en Ex- tract findes bag det sidste Regnskab i hver Kirkebog, indført af Biskop Foss, med Antegnelse paa hvad Blad i Regnskaberne især hver faute er opladt; og som da hverken Lehnsmand eller Bisp befattede sig med Kirkeregnskaberne, saasom Kirkecommissarius tog dem og da under sin Direction, saa skaltede og valtede bemeldte Kirkeskriver med dem efter eget Tykke; og da M. Mo-

2


gens i samme Tid fik Tienderne i Fæste, begyndte ogsaa strax de Uregelmæssigheder, der siden paaankedes og foranledigede Sag imod Mag. Mogens. Men da Hs. Maj. ved Forordning 23 Aug. 1672 gjorde Forandring ved Inspection over Kirkerne og anordnede, at Stiftsbefalingsmanden og Bisp hver i sit Stift skulde være alene Kirkens Forsvar og Biskop s. T. blev kaldet, besøgte han alle Stiftets Kirker, og iblandt dem V. og 0. Hassings Kirker, som han fandt nødlidende og i slet Tilstand ; men han saae af Kirkebogen, at de havde en god Beholdning saavel hos Kirkeværgerne som hos Mag. Mogens. Han søgte da paa begge Steder i Mindelighed at andbringe denne Beholdning. Men da han intet derved udrettede, lod han Kirkeværgerne tiltale og erholdt over dem tvende Domme, saavel i Mai 1674 som i Novbr. 1675, hvorved de forpligtedes at betale. Men da imidlertid store Krigsudgifter forefaldt og den største af Debitorerne boede paa en Ryttergaard, hvis Formue var saa ringe, at efter den Benaadning, Ryttergaardene havde faaet 2 Mai 1672, hans Contingent ei af hans Boe kunde udkomme, maatte der vises Taalmodighed imod Kirkeværgerne, at de ikke ganske skulde ruineres. Tid efter anden betalte de dog 70 Rdl., men videre var der ikke at faae. Ligeledes bød Biskop Foss tidt og ofte Mag. Mogens at gjøre Rigtighed for hvad han skyldte til Kirkerne og at bære Respect for Hans Maj.’s Benaadning, der vel forundte ham Tienderne, men paa den Condition at erlægge i rette Tid Afgifterne. Men da to Aar frug- tesløst gik bort med mundtlige Advarsler, og Mag. Mogens imidlertid vedblev at hæve Tienderne uden at erlægge Afgifterne, nødtes Biskop Foss at tiltale ham for Provsten ved Retten, som dømte ham (Provstens Dom dat. Aalborg 9 Dec. 1674) til Restancens Betaling, som da var 140 Rd. 2 Sk., og saafremt han Tienden vilde videre nyde da Fæsten til Kirkerne at fornye. Mag. Mogens resolverede sig da endelig at opfylde Dommen, og gav Bispen paa Kirkernes Vegne sin Obligation paa bemeldte

I. Rectorer 14. 19

Sum til 1ste Pintsemarked at betale; hvorpaa Bispen og lod bortfalde den nye Indfæstning, Mag. Mogens ellers var dømt at erlægge. Men da Betalingstiden kom, vilde Mag. Mogens ei betale. Bispen henvendte sig da til Stiftamtmanden Hs. Ex Parsberg og bad ham sætte ved Bispen en god Mand, der kunde paa hans Ex.’s Vegne assistere ham i Kirkernes Forsvar. Denne overdrog nu sine partes til Landscommissair Thøger Lasson, der gjorde sig al Flid for at disponere Mag. Mogens til Forligelighed og Rimelighed, men forgjæves. Det blev da paa ny en Nødvendighed at sagsøge Mag. Mogens, og da han endnu siden sidste ergangne Dom havde fremdeles oppebaaret et Aars Tiende og ingen Afgift leveret eg ei heller villet efterleve sin Obligation paa den forrige Re' stance, saa blev bemeldte hans Obligation ham for Retten igjen leveret, og han paa ny med Dom tilfunden (Provstens Dom af 11 Aug. 1675) Kirkerne at fornøje og ellers fordi han ikke i rette Tider havde leveret Afgift, da sin Fæste atter at have forbrudt. Men for at Kirkerne kunde dog faae noget af sin Indkomst til deres nødvendige Reparation, , lod Stiftet Bønderne det vide og Forbud gjøre af begge Prækestolene til dem, at de det forestaaende Aars Tiende ei skulde levere til Mag. Mogens, men yde det her i Aalborg hos en vis Dannemand, som man havde solgt Kornet til efter Provstemo- dets Kjøb, saa at Kirkeafgiften derved kunde betales, og hvis som overskjød disconteres Mag. Mogens i hans Gjæld, hvorved baade han i sin Skyld og Kirkerne i deres Brøstfældighed kunde hjælpes. Imidlertid forstod Mag. Mogens at illudere dette Forbud; han indstævnede Bønderne, som Stiftets Forbud var ankyndiget for, at møde hos Herredsfogden, uden at give Lehnsmanden og Bispen noget Varsel derom, og erhvervede, da ingen mødte der hos hanf paa Grund af det kgl. Benaad- ningsbrev om Tienders Svarelse til Skolen-esteren i Aalborg Dom over Bønderne til at betale sig Tienden, hvilket den største Part af Bønderne ogsaa gjorde, saa at

2*


Stiftet gik glip af sit forventede Tilgodehavende til Kirkerne, paa det lidet nær, det ene af Sognene efter Forbudet havde ydet, hvilket strax blev anvendt til at istandsætte Blyet paa 0* Hassings Kirke, skaffe Kalk og Disk til V. Hassing, samt Lys til Altartjeneste i begge Kirker, som i 4 Aar var savnet, tilligemed mere, hvorved Bispen kom tilgode 90 Rd. for sine Udlæg* Stiftet begyndte der- daa atter forfra, tilbød først Mag* Mogens i Mindelighed, om han vilde opfylde de ergangne Domme, og da han refuserede dette Tilbud, lod da gjøre Indførsel paa Kirkens Vegne i hans iboende Gaard, saasom ingen Vare fandtes, Boet til fornøjelig Betaling; men da protesterede herimod Mag* Mogens og beraabte sig paa en særegen Benaadning, som han af Kongen havde erlanget paa en Deel af samme Tiendes Afgift, som ham aarligen skulde følge. Imidlertid hjalp dette ham ei for det første, da han hverken producerede en Benaadning in copia eller in orig*, og Indførselen blev fuldbragt af Byfogden efter Stiftets Forlangende* Siden ud paa Sommeren 1676 fik Bispen en Copie baade af bemeldte kgl. Befaling, som og af Mag* Mogens’s Supplikatio, hvorefter den var erhvervet, med allernaadigst Ordre til Hs. Ex. Stiftamtmanden og Bisp at forhjælpe Mag. Mogens udi, hvis ham med Rette kan tilkomme, og blev da Sagens Forfølgning mod Mag* Mogens af allernaadigst Respect for Hs. Maj.’s Befaling ophævet, indtil Stiftamtmanden selv kom til Stiftet, eller Mag. Mogens producerede Originalen af Befalingen for Bispen, som ikke havde seet den, til videre Bestemmelse*

Mag. Mogens havde saaledes siden Biskop Foss’s første Tiltale 1672 i 4 Aar trukket om med Stiftet, hævet Tiendekornets fulde Indtægt og tilbageholdt paa sædvanlig Viis den skyldige Afgift til Kirken* Saaledes lykkedes det ham endvidere i andre 4 Aar indtil 1680 at oppebære Aar efter Aar Kirkernes Tiende uden at erlægge et Bygkorns Værd til deres Reparation og Vedligeholdelse, hvorved Kirkerne da kom i saa stor Brøstfæl-

I. Rectorer 14. 21

diglied, at Sognemændene omsider efter Recessen 1—4—2, klagede over denne Ubillighed og begjærede Syn taget over Kirkernes Brøstfældighed baade uden og inden, som reiste sig til en anselig Sum (circa 3000 Rdl.), hvorpaa da Stiftsskriver Søren Lunge efter Biskop Foss’s Ordre sagsøgte for Landemodet Mag. Mogens og erhvervede følgende Dom (22 April 1680): „Da efter Tiltale, Gjen- „svar og denne Sags Sammenhæng er omsider for Ret- „ten saaledes afsagt: Eftersom den hæd. og høilærde „Mand Mag. Mogens Wiingaard ikke haver i nogle Aar „erlagt Afgift af 0. og V. Hassings Kirketiende og dog „oppebaaret Kirkens Tiender imod tvende Provsters, sal. „Mag. Jacob Hansens og sal. Mag. Jacob Poulsens Dom- „me, den ene af Dato 9 Dec. 1674, den anden af Dato „16 Aug. 1675, hvorudi Mag. Mogens tilkjendtes at fæste „paa nye igjen; endydermere siden Forbud gjort til „Bønderne, dog oppebaaret Kirketiende, da sees ikke „rettere, end jo Mag. Mogens Wiingaard haver gjort „Uret, idet han saa dristigt haver oppebaaret Kirke tien- „der uden Fæste, og ladet bemeldte Provsters Domme „stande usvækkede, og efterdi Mag. Mogens haver siden „disse overskrevne faldne Domme, endda oppebaaret „Kirketiender og ingen Afgift ydt, haver han at fæste „paa nye igjen, saasoin han ellers ei den Naade kunde „nyde, hvis Tienderne ikke allernaadigst til Skolen vare „perpetuerede; ydermere som Søren Lunge protesterer „paa Kirkernes store Ruin og Brøstfældighed, som skal „være foraarsaget hvert Aar, idet de ikke efterhaanden „kunde repareres og vedligeholdes formedelst denne „Mag. Mogens Wiingaards Medfart, da tilkjendes Mag. „Mogens strax at gjøre sine Regnskaber, og hvis de „Penge, han Kirkerne paa sine aarlige Afgifter og til- „kjendte Fæste vorder skyldig, ikke skulle kunne for- „slaae til Kirkernes Reparation, haver han at svare Kirkernes Inspectores efter den Moderation, som han hos „dem haver at formode; og som Mag. Mogens Wiingaard „er selv Aarsag ved sin Forsømmelse og Afgiftens Ude-


„blivelse til al denne Trætte, bør han at betale den bilflige paa Processerne anvendte Bekostning“. Actum Aal: fborg d. 22 April 1680. Sub sig. nostro:

Peder Clausen. Poul Jensen. Jacob Ottesen.(L. S.)

C. Friis. M. Schytte. (L. S.) (L. S.)

Niels Steenstrup. (L. 8.)

Anders Jensen Hald.(L. S.)

Knud Olufsen Thisted.(L. S.)

Jacob M<

i. S.) (L. L.)Holger Sørensen Skandorph.

(L. S.)Peder Christensen.

(L. S.)Axel Jensen Bjørn.

(L. S.)Peter Ægidisen, prim.

(L. 8.)'. Borchorst.

(L. S.)Denne Landemodesdom fandt Mag. Mogens sig ikke

tilfreds med, han indstevnede derfor for Højeste Ret samme til Underkjendelse og Forandring d. 21 Mai 1680 og besværgede sig over1) at han var til dømt at fæste paa nye.2) at hans indgivne Regnskaber vare ganske forbigaaede

og han dog tilkjendt at gjøre Regnskab; samt at man ingen Hensyn tog til hvad han beviislig havde leveret aarlig til Cotnm. for Viin og Brød, til Provsten for hans Visitats, til Degnen for Seierværket at stille og for Fredens„Klokke at ringe, tilsammen aarlig 15V2 Td. Rug, P/4 Td. Byg og ’/2 Td. Havre.

3) at han tildømtes at svare til Kirkernes Ruin og Brøst- fældighed, og

4) at betale Omkostningerne.Han ankede især og vel ikke uden Føie over, at

Landemodsdommen var uefterrettelig og uendelig. Han søgte at vise, at naar Kirkeværgerne, som bleve afsatte 1673 og bleve 964 Slettedaler skyldige, havde opfyldt deres Pligter, naar Bispen havde sat nye Kirkeværger igjen til at vaage over K.’s Tarv, naar der havde været nogen villig og berettiget til at modtage, hvad han tilbød efter Skyldighed at erlægge, og endelig, naar Kir-

I. Rectorer 14. 23

kernes øvrige Indtægter liavde været anvendte til Kirkernes Bedste, kunde Brøstfældighederne ei blevet saa mange, at de kunde anslaaes til 3000 Rd., hvilket var uden hans Skyld. Han ankede endvidere over, at Bispen tiltalte ham i saadan formeentlig Gjeldssag for Provsten og ikke for civilt forum, og meente ei at staae under Herredsprovsten.

Herimod replicerede Biskop Foss, paastod Landemodets Dom i alle Maader stadfæstet, sendte en at Provsterne til Kjøbenhavn at møde til dens Forsvar; viste, hvor urimelige Mag. Mogens’s Regnskaber vare, saa at han aldrig mindedes at have seet Mage til dem, hvorledes han beregner sig til Afdrag i sin Afgift 1500 Rdl. 3 Mk. for sine Reiser og Fortæringer i Kbhvn., uagtet han aldrig gjorde nogen Reise for Kirkerne i sine Dage, m. m. I Henseende til den erhvervede kgl. Benaadning: „at Stiftet skulde hjælpe ham til at nyde sin lovlige Indtægt af Kirkerne46, som han beraabte sig paa, og som var Aarsag i Sagens senere Opsættelse, da vidste Biskoppen, at denne var erhvervet af Mag. Mogens paa det urigtige Foregivende, at ham tilkom, som hans Formand, 20 Rd. af Kirkens aarlige Indkomst, som i al Fald burde disconteres i hans Gjæld. løvrigt paastod Bispen, at Mag. Mogens skulde betale nye Fæste for to Gange brudt Fæste, erlægge 2 Mk. for hver Td. Hartkorn i Fæstepenge som for lidet betalt i 1ste Indfæstning, da han kun havde givet 1 Sletdaler af Td., men hans Formænd hver 1 Rd., og endelig foruden Sagens Omkostninger betale den Provst’s Reise og Fortæring, der mødte under Sagen i Kbhvn., som og hvad dennes Embeds Bestyrelse kostede under hans Fraværelse.

Sagen blev derpaa for Højeste Ret saaledes paadømt d. 2 Septbr. 1680:

„Mag. Mogens Wiingaard bør at være fri for at fæste Tienderne paa nye saavelsom for de 2 Mk. af hver Tønde Hartkorn paa den prætenderede Rest af første Fæste. I det øvrige bør han uden Ophold at


gjøre tilbørligt Regnskab for hvis han af Tiendernes aarlige Ajgift har oppebaaret, og igjen til Kirkernes nødvendige Udgift betalt haver, og hvis han da kan blive til Kirkerne skyldig, det strax at betale med sin Rente skadesløs, og ei videre at svare til Kirkernes Brøstfældighed, men herefter aarligen og i rette Tid at betale Afgiften af Tienderne efter Recessen, til hvem Kirkernes Forsvar det ordinerendes vorder. For den paa Processen anvendte Bekostning bør Mag* Mogens Wiingaard at betale Tiuve Rixdaler. Datum ut su- pra. Nostro sub sigillo teste Vicecancellario nostro dilecto. L. S.

Denne Høiesteretsdom forkyndtes Mag. Mogens W. 8 Marts 1681. Man skulde nu have troet, at den Sag havde Ende, men langt fra. Vel klarerede Mag. Mogens sin hele Gjæld til Kirkerne for Aarene 1672—80 (hvis Beløb ei kan sees af Biskoppens Quittering 25 Juni 1682, men af Mag. Mogens selv angives til 800 Rd. 2 Mk. 7 Sk.), men allerede s. A. brugte han nye Udflugter i Henseende til Afgiften for 1681, saa at Stiftsskriveren fik Ordre til at sagsøge ham og erhverve atter Dom over ham til Landemodet d. 27 April 1682 og siden ved højeste Let 25 Aug. 1682. Stiftet var nødt til at søge en saa prompte Execution, deels overbeviist ved 9 Aars Erfaring om Wiingaards Gave til at trække om med og trainere Sagen, deels fordi han begyndte nye Udflugter og Drillerier. Man saae intet Middel til at tilholde ham til at levere Tiende-Afgiften i rette Tid, da han ikke efterlevede Høiesterets-Dommen af 1680, men disputerede om Forfaldstiden, hvilken ei navnlig var bestemt i Recessen; heller ikke virkede Stiftets Føielighed paa ham, da det foruden at have forundt ham et Tillæg af Indkomst i Kirkens Qvægtiende, bevilgede ham hans Begjering at maatte betale efter Provstemode-Taxten i Penge istedetfor i Korn, hvilket han benyttede som Be- viis at Stiftet havde forandret Høiesteretsdommen, eller

I. Rectorer 14. 25

frafaldet den; og endelig, da man alvorligt krævede liam Afgiften, svarede han, ja vel skal jeg betale den til Pintsedag, naar vi fra Norge faaer en Ladning Tømmer osv. Og da han omsider mærkede, at Udflugter ei længer vilde hjælpe, og Sagen var indstevnet til Provste- modet, lod han som om han vilde betale, men det bestod kun i Ord og Tilbud uden Alvor. Han gik op til Biskoppen i hans Huus om Eftermiddagen før Retten skulde sættes, og sagde, at han vilde betale Pengene, men Pengene saae Bispen ikke; for Retten Dagen efter fremviste han et Skriin, hvori han sagde, at Pengene vare, og da Retten bad ham optælle dem til den nærværende Stiftsskriver, tog han Skrinet bort igjen og lod det bringe hjem og m. m. Landemodet dømte da saaledes d. 27 April 1682:

„Eftersom Mag* M. W. ikke haver efterlevet H. M. allernaadigste Høicsterets Dom af 2 Sept. 1680, som expresse tilholder Mag. W* i rette Tide at betale Afgiften af Tienderne efter Recessen, hvilket ei endnu er efterkommet, da vide vi ei rettere at kjende, end jo Mag. W. bør betale efter den 6 Art. i Hs. kgl. Maj. Forordning af 12 Juni 1679 sit Faldsmaal; den billige Omkostning paa denne Proces bør han og efter eget skriftligt Tilbud for Retten at betale, og paa det Kirkerne i deres liøist nødvendige Reparation kan komme til nogen Penge, bør de af Mag. W. nu for Retten tilbudne 95 Rd. strax til Stiftsskriveren at leveres, og om de der (o: i Skrinet) befindes, at aftælles og ei fra Retten at annamme; og derpaa efter rigtig gjorte Afregning tage af Stiftsskriveren behørlig Qvittance; udi det øvrige, som Mag. M. W. bærer saa ringe Re- spect til Stiftsbefalingsmandens og Bispens Erindring (o: Paamindelse) om samme Afgifts Betaling, men som han siger, holder den for ingen ærerørig eller Livssag, og at velbemældte Kirkernes Forsvar fik at gjøre deres Bedste, med flere gravamina for Retten passe-


det allerunderdanigst fra vores

M. Schyttc. (L. S.)

Laur. Hansen.(L. S.)

Poul Jensen.(L. S.)

K. O. Thisted.(L. S.)

(L. S.)And. Jensen Hals.

(L. S.)

rede, da henfinde viKjendelse.

P. Clausen Reenberg.(L. S.)

And. Nielsen Lyngbye.(L. S.)

C. Friis. Holg. Sørensen Skandrup. Peder Christensen. (L. S.) (L. S )N. Steenstrup. P. Egidissen.

(L. S.) (L. S.)Axel Jensen Biørn.

(L. S.)Da denne Dom saaledes var afsagt, bad og advarede

baade Stiftamtmand, Biskop og en Deel af Provsterne nogle Gange Mag. Mogens, at han dog nu vilde efterkomme denne Dom og lade Pengene hente op igjen fra sitHuus, og ikke ved slig Formastelse kaste sig i langt større Fare. Men han var aldeles ikke til at bevæge. Stiftet foranstaltede da Landemodsdommen ved Stiftsskriveren Søren Nielsen Lunge indste vuet for Højeste- Ret til Stadfæstelse. Mag. Mogens mødte personlig i Kbhvn. og fremlagde Indlæg og Quittance fra Bispen for at have afgjort sin Gjæld efter forrige Højeste Rets Dom for 9 forhen passerede Aar fra 1672—80, saaledes lydende: „Saasom Hs. Kgl. Maj. haver d. 2 Sept. 1680 „allernaadigst tilkjendt Rectori scholæ i Aalborg Mag. „Mogens W. efter gjorte tilbørlig Regnskab for V. og 0. „Hassings Kirketiende resterende Afgifter strax at be- „tale, hvis han kunde blive til Kirkerne skyldig med „sin Rente skadesløs, saa kjender jeg underskrevne her- „med, at Mag. Mogens W. efter gjorte Regnskab for „Kirkernes Indtægter og endeel Udgifter fra 1672—80 „incl. endeligen har Tid efter anden betalt hvis han for „ovennævnte 9 Aaringer var bleven Kirkerne skyldig, og „som han imidlertid havde til Forsikkring pantsat Kirkernes Forsvar sin Hovedgaard i Aalborg, han iboer, „saa kjender jeg da hermed, at bemeldte Pantsættelse for „ovenanmeldte ni Aars indholdne Afgift er aldeles op-

I. Rectorer 14. 27

„hævet og Mag. Mogens W. sine Pantebreve og andre „forhvervede Hjemtingsdomme i samme Sag igjen til- „stillede, saa han for Capital og Renter for Kirketiender- „nes aarlige Afgift fra Aar 72—80 incl. skal være fuldkommen quitteret, som han paa samme Penge paa adskillige Tider og udi adskillige Summer erlagde enten „til Stiftsskriveren eller mig indtil denne Quittances Da- „tum, hermed aldeles kasseres og annulleres. Til Vitterlighed haver jeg min egen Haand underskreven. Aalborg, 25 Juni 1G82. M. Foss.a

Mag. Mogens paastod, at da denne Proces alene reiste sig af Faldsmaalet, som Sør. Lunge prætenderede hos ham, han da ved Højeste-Ret frikjendes for at have voldt denne Sag og Søren Lunge ansees som den, der har fordret mere end forrige Højeste-Rets Dom bød. Stiftsskriverens Indlæg gik ud paa Klager over Mag. Mogens Gjenstridighed og Overhørighed mod Højeste- Rets Dom, Øvrighed, og liden Respect for Retten. Biskop Foss gjentog i sit Indlæg samme Klager, og man kan ikke nægte, at Biskoppen paa mange Maader i al Godhed søgte at formaae ham til Føjelighed og Forligelighed. Stiftamtmanden stadfæstede Biskoppens Indlæg som sandfærdigt i alle Maader. Men allermeest jamrede Provsterne sig, der ogsaa vare indstævnede for Højeste Ret at tilsvare deres Dom, og klagede sig ret ynkeligen, og da dette Indlæg desuden oplyser adskillige hidtil uberørte Omstændigheder ved Mag. Mogens’s Manerer og Stemningen hos Stiftets Provster mod ham, vil jeg anføre samme. Det lød saaledes:

„Vores allerunderdanigste Erklæring i denne Sag „er denne: at Mag. Mogens W. har aldrig hidtil vil- „let bequemme sig at betale Kirkerne sin Afgift, hvorudover han har indviklet sig selv i mange Processer, „bragt baade Kirkens Forsvar og samtlige hele Stif- „tets Provster, som Rettens Betjenter i megen Urolighed og Pengespilde. Endog siden Eders Maj. aller- „naadigst ved sin Højeste Ret 1680 dømte ham til


„i rette Tider efter Recessen at betale, har han dog „kun søgt Udflugter, som af Acterne kan sees, og „have vi for Eders Maj. allerunderdanigst at beklage „1) den store Trættekjærhed og Uroliglied, der følger ,,bem. Mag. Mogens W.; thi istedetfor at han skulde „betale Kirkerne sin Afgift, da indvælter han sig paa „sin Øvrighed, og foruden hans skriftlige Injurier passerede mange flere Ord for Retten, hvilke aldeles ikke „kom den Sag ved, ei heller blev i nogen Maade givet „Anledning til saadant, hvilket i en anden Sag vorder „remonstreret, saa der vi fornam saadan Udflugt, turde „og kunde vi ikke andet dømme, hvad sig Hovedsagen angik, efter Eders Kgl. Maj. Dom og allernaa- „digst udgivne Forordning; de usømmelige Ord og „Beskyldninger, han sin Øvrighed, særdeles Biskoppen, „angreb med for Retten baade mundtlig og skriftlig „fandt vi ira vor Kjendelse i dybeste Underdaniglied. „2) beklager vi den store Dumdristighed, han turde „vove, idet han selv personligen præsenterede et Skrin „for Retten, som han sagde Pengene vare i, Kirkerne „skulde have, og da vi dømte, Pengene skulde annam* „mes for Retten og optælles, at han ingen Paaskud „skulde gjøre, som den der tilbød Pengene, dem In- „gen vilde annamme, da tog han baade Pengene og „Skrinet ud fra Retten, og vilde ikke ved mangfoldige gode Ord og Formaninger lade sig bevæge fra „den Formastelse, han vilde dog see sig for og re- „spectere Hans Maj.’s Ret, hvor den saa fandtes, og „ikke vexere den, men han bestandig og ubevægelig „svarte Nei, han kunde ikke, de vare nu hjemme „i hans Huus. Til hvad Ende saadan Skrømt dri- „ves af Mag. W., kan ikke eftertænkes, uden at han „vil besmykke sin Sag som den, der er saa oprigtig, „at ville godvilligen betale og derfor unødvendigt, „at Kirkerne skulde søge det ved Proces, da han dog „nu i mange Aar haver inte søgt andet end af idel „Vaane og Kjærlighed til Trætte at indvikle sig og

I. Rectorer 14. 29

„os alle i Urolighed, hvilket sees deraf, at da vi nu „endelig maatte overskikke en af vores Middel imod „ham til H. R. 1680, og det faldt Mag. Peder Clausen „af Aalborg til at reise, da blev Mag. W. af fornem- „me hæderlige Mænd tilbuden et 50 Daler til Hjælp „at betale Kirkerne, om han dog vilde Sagen forlige „her hjemme, og lade os med Fred, som vi heller „vilde kjøbe os Fred til af ham, om vi kunde for „Penge, end at vi dog skulde sætte dem til paa Reiser „og Omkostning, os til stor Forhindring i vores Kald „og Bestillinger, og i Urolighed for fremmede Sager, „men han var da som altid i Trætten ubevægelig, „hvorfor vi i dybeste Underdanighed indflye til Eders „Kgl. Maj., at vi engang maatte være befriede for saa- „dan Mag. W.s Urolighed, hvormed han os fattige „Mænd nu til saamange Provstemøder haver besværget, hvilket han saa let kunde skaane baade sig og „os alle for, om han vilde betage sin Gjæld uden Proces. Formoder allerunderdanigst, at vores afsagte Dom „maa vorde confirmeret, som den er grundet paa „Eders Maj. Højeste Rets Dom og allernaadigste ud- „givne Forordning/4 Dette vores allerunderdanigste Indlæg bede vi Stiftsskriveren paa vores Vegne ville fremlægge osv.

P. Ilingberg Clausen. Axel Jensen Biørn. Jacob Ottesen. Peder Christensen. Niels Steenstrup.

Paa Provstens Vegne af 0. Hassing:Laur. Hansen.

Derpaa faldt H. R.’s Dom 25 Aug. 1682 saaledes:„Mag. Mogens Wiingaard bør at betale med rede

Penge den forfaldne Afgift af 0. og V. Hassings Tiender med sin Rente fra 1ste April 1681 efter den med Stiftamtmanden og Biskoppen oprettede Contract, saa ogsaa for den paa Processen anvendte Bekostning at betale 30 Rdl. og for unødig paaførte Trætte til Quæst- huset 10 Rd.: Datum nostro sub sigillo, teste Vice- Cancellario nostro dilecto. L. S. Wind.


Mag. Wiingaard slap altsaa for Faldsmaal Straffen, og Landemodets Dom var for saa vidt tilsidesat, ligesom Provsten heller ikke fik nogen Opreisning for hans mange Drillerier. Imidlertid Hevnen og Straffen udeblev ikke, thi Dagen efter d. 26 Aug. 1682 paadømtes ved H. R. en anden Sag, imellem ham og Bispen, M. Foss, der lagde Grunden til hans senere ugunstige Skjebne og Afsættelse, efter en ny Forseelse imod successor Biskop Bornemann. — Anledningen til denne Sag var en Yttring af Mag. W. i Biskoppens Huus til ham selv i Overværelse af nogle Provster i Aaret 1677, at Bispen var ham for nær i de Rettigheder, som hans Formand før ham havde havt i Embedet; denne Yttring tog Biskoppen meget ilde op, men lod sig dog bevæge til at tilgive ham den, fordi den var brugt i en privat Conference inden lukte Døre, og dernæst fordi det var en vanskelig Tid, man da levede i, og endelig tordi han liaabede, Mag. W. skulde dog’engang erkjende sine Feil, fortryde dem og forandre sig. Imidlertid slog dette Haab feil, thi 5 Aar derefter, d. 27 April 1682 indvæltede Mag. W. sig atter paa Biskoppen paa det offentlige Landemode i Stiftamtmandens og alle Provsternes samt mange andre gode Folks Nærværelse, hvor Bispens ustraffelige Redelighed allermindst burde disputeres, og uden at det vedkom den Sag, der forhandledes, og brugte de samme fornærmelige Udtryk „at Biskoppen gik ham for nær i „de Rettigheder, hans Formænd før ham havde nydt; „hvilket var Skolen til mærkelig Brøst og Skade.“ Biskop Foss androg da paa, at Commissarier udnævnedes, nemlig Stiftamtmanden St. \lwdorff (dorst?) og Provsterne P. Reenberg Clausen og P. Ægidisen til at dømme i denne Sag, og faldt da deres Dom saaledes d. 30 Mai 1682 „Saasom Mag. Mog. W. uden al Skjel og given Aarsag „haver i et offentligt Provstemøde og for en siddende „Ret d. 27 April næstafvigte, skriftligen og af beraad Hu „indvæltet sig paa Superintendenten og beskyldt ham, „som den der skulde være ham for nær i hans Rettig-

I. Rectorer 14. 31

„hed, som hans Formænd før ham nydt og havt haver, „Skolen til mærkelig Brøst og Skade“, samme sin Beskyldning haver han halstarrigen endda villet forsvare, „uanseet Superintendenten klarligen og nøiagtigen be- „viste sig aldeles intet i nogen Maader eller i nogen af „Mag. W.s angivne Poster at have handlet, men tvert- „imod som en retsindig Biskop retraadig, redelig og oprigtig alting at have omgaaets, at det er kommen Sko- „len til mærkelig Gavn og Bedste; da vide vi ikke ret- „tere at dømme, end at Mag. Mogens bør for førstkommende Provstemøde og for samme siddende Ret, hvor „han Biskoppen beskjæmmede, der og Biskoppen enten „han lever eller døer nøjagtig efter en, som ham skal „forelæses, skriftlig Concept at erklære og deprecere, og „derhos skriftlig at reversere sig efter denne Dag hør- „sømmelig og lydig sig mod sin Superintendent og Øvrighed at forholde, saafremt denne Sag ikke skal stande „ham aaben for. Udi det Øvrige, som han saa modtvil- „lig og halstarrig uden nogen Bevægelse til Føieliglied „udi i sine ugrundede og ubeviislige Beskyldninger conti- „nuerer, (hvilket og videre befrygtes for) da hvis han „dette ikke gjør og raader Bod paa den Brøst, der han „kan rette sig udi, da lide efter Ordinantsens F. L XXXVI. „Den paa Processen anvendte Bekostning haver han og „at betale.“

Mag. Mogens var, som man kan formode, ei fornøiet med denne Dom, men indstevnede den for Højeste-Ret, hvor han søgte nærmere at bevise sin Uskyldighed og sin Beredvillighed til Forlig med sin Biskop, samt endelig, efter de forskjellige Forsøg, han forgjeves derpaa havde gjort, sin fulde Grund og Føje til at sige og skrive, at Biskoppen var ham for nær i de Rettigheder, hans Formænd før ham havde havt, Skolen til mærkelig Skade og Brøst. Han søgte at godtgjøre, at han først ved Stiftamtrnanden og siden ved den residerende Medi- cum practicum Hr. Dr. Niels «Jespersen havde tilbudet Biskoppen Satisfaction for de Udtryk, hvilke Biskoppen


ansaae for saa ærerørige, men alt forgjæves. Han holder sig især til den Omstændighed, at Bispen ved at indvikle ham i mange Processer, har gjort ham mindre skikket til med den fornødne Sindsroe og stadige Vedholdenhed at skjenke Skolen udeelt sin hele Tid og Flid, som jo maatte være Skolen til Skade, endvidere at Biskoppen ei havde forhjulpet ham og hans Hørere og Disciple til deres lovlige Indtægter og Stipendier efter Fundatserne, hvilket jo og var og maatte være Skolen til mærkelig Brøst. Hans mange Klageposter over Bispen giver ikke liden Oplysning om Skolens daværende Tilstand og kunne i mange Henseender vel synes af den Beskaffenhed, at de maatte vække grundet Misfornøjelse hos en Rector, der skal virke med Tilfredshed, men da de fleste vare en Følge af Tidens Indretninger og da gjældende Anordninger, der hleve hævdede med Biskoppens maaskee lovlige, maaskee anmassede Su- perioritet paa den Tid over Alt Skolerne i mere eller mindre Grad vedkommende, kunde disse Klager ikke falde Biskop Foss in specie til Last og altsaa ei undskylde Mag. Mogens’s haarde Udtryk desangaaende. Dommen gik derfor ogsaa ved H. R. Mag. M. imod og blev d. 26 Aug. 1682 afsagt saaledes:

„Commissariernes Dom bør ved Magt at stande „og Mester Mogens Wiingaard for første holdende „Landemode gjøre og underskrive den forelagde Af- „bedelse og Forpligt, og dersom han siden sig imod „forskrevne Forpligt forseendes vorder da at have forbrudt sin Bestalling. For den paa Processen anvendte Bekostning bør Mag. Mogens betale tredive „Rixdaler“.

Denne Dom blev exeqveret ved næstfølgende Landemode d. 11 Oct. 1682, da Mag. W. selv oplæste den skriftlige Erklæring, Afbigt og Forpligt, som H. R. ommelder, som og for Retten strax blev underskrevet og forseglet, saaledes lydende:

„Saasom jeg Mog. W., Rector scholæ udi Aalborg

I. Rectorer 14. 33

haver høiligen forgrebet mig imod min kjære Hr. Biskop, den ædle og velærværdige Mand, Dr. Matth. Foss, idet jeg d. 27 April 1682 for Provstemodet i Aalborg havde udi et Indlæg, som jeg indlagde for Retten udi en Sag, som Kirkeskriveren Søren Lange havde imod mig paa 0. og V. Hassings Kirkers Vegne, iblandt andet indført disse ubesindige Ord: „at jeg nødes til for hans kgl. Maj. allerunderdanigst at andrage, om ikke hans Velærværdighed var mig for nær i min Rettighed, som min Formand for mig nydt og havt haver, Skolen til mærkelig Brøst og Skade“, saa kjender jeg hermed og for alle vitterligt gjør, at jeg ingen Føje eller Aarsag haver havt til denne Beskyldning, som jeg min Superintendent tillagt haver, men revocerer alle de Ord, saasom ubeviislige i alle Maa- der og aldeles usagte, og beder hans Velærværdighed paa det allerydmygeligste om Forladelse, at han mig denne grove Forseelse for Guds Skyld vilde tilgive, samt anlover hermed al tilbørlig Lydighed i hvis hans Velærv. mig paa sit Embeds Vegne befalendes vorder, saa og saadan Flittighed, Aarvaagenhed og Vindskibe- lighed i min Skoletjeneste, at hans Velærv. aldrig skal have nogen billig Aarsag over mig at klage; og skulde jeg, det Gud forbyde, mig herimod nogensteds forbryde, da skal denne grove Sag staae mig aaben for; det jeg med egen Haand og Signete bekræfter. Ac- tum Aalborg Provstemode d. 11 Octb. 1682.

M. Wiingaard.L. S.

At Mag. Mogens vel neppe af Hjertet gjorde eller kunde gjøre denne Afbigt og Bekjendelse, men at det kun skete af Tvang, viser tydeligt alt hvad han i sit Indlæg for højeste Ret, Bispens Forhold imod ham vedkommende har anført, og da disse Yttringer oplyse ikke alene M. W.’s Sindelag, men og for en stor Deel Skolens daværende Tilstand og Rectors store Afhængighed

3


af Biskoppen i sin hele Embedsførelse, synes det ei overflødigt at anføre samtlige Forsvarspunkter hver for sig:1) beklagede han sig, at Biskoppen ved en Proces mod

ham angaaende V. og 0. Hassing søgte ham for Faldsmaal og paadrog ham derved svære Bekostninger, hvilket var Uret, som H. R.s Dommen af 25 Aug. 1682 udviste; at det ikke var den eneste Sag, Biskoppen saaledes indviklede ham uforskyldt i, at han for sin Part hidtil ikke har kunnet forebygge nogen Sag, samt at Skolen, som udkræver et heelt Menneske, maa deraf have Skade, at Rector hvert Aar skal underbrydes med Processen

2) fremdeles at Biskoppen, som Aalborgs Hospitals Øvrighed, dispenserede Forstanderen Søren Jensen Glims- holt til at nægte saavel Rector, som underhavende Locater og Disciple deres gi. forfaldne Løn og Restance, indtil en H. R.s Dom nødte Søren Jensen at erlægge samme og betale W. Processens Omkostninger, som Biskoppen dog bevilgede Forstanderen at godtgjøre sig i Hospitalets Regnskab. — Ligeledes i Sagen mellem Rector og Conrector Biørn, samt 0. og V. Hassing Kirker, vilde Biskoppen heller ikke lade det komme til Afregning, førend H. R. kjendte derimellem, som kostede Rector mange Penge; men Provsterne derimod, som maatte mødeW. for at forsvare deres Landemodes Dom, bevilgedes af Biskoppen et Sammenskud af 1 Mk. for hver Præst i Stiftet til at give Budolphi Sgp. Provst Reenberg, der reiste over til H. R. paa samtlige Brødres Vegne. — Alt dette var Skolen til mærkelig Skade og Brøst. Saavel at han som Rector indvikledes uden Skyld og Brøde i saa langvarige Processer, som og at hans Locater og Disciple ei fik deres forfaldne Løn uden speciel kgl. Befaling og H. R.s Dom, hvilket Bispen kunde have forebygget ved at disponere Hospitals Forstanderen til at opfylde sin Pligt, istedetfor at

I. Rectorer 14. 35

lade Hospitalets Fattige og samtlige Præster i Stiftet contribuere til Processen imod Rector og Skolen.

3) besværede han sig over, at Bispen satte Provsten til Inspector over Skolen uden Hs. Maj.s Tilladelse, da han mener, at i Stæder hvor Biskoppen residerer har Bispen Inspection, og ikkun Sgpræsten i saadanne Stæder, som ei var Sæder for Bisper. Vel kan det være sandt, som Bispen siger, at, naar Rector gjør sin Pligt, kan det være ham det samme, hvormange Inspectorer der ere; men svarer W. Inspectorer ere Msker, og jo flere Msker, desto flere mskelige Fejl og Skrøbeligheder, og denne Inspector (Provst Reen- berg, Sgp. ved Budolphi) kan ikke gavne Skolen andet end bruge den til sin egen Tjeneste, saasom han nogle Gange liar misbrugt Hørerne til Stevningsmænd og Disciplene til hans Arbeide, indtil Rector lod sig forlyde med, at Hs. Maj.s Skole ikke maatte saaledes misbruges.

4) at Biskoppen havde taget Musikkens Direction fra ham uden Skyld og Brøde, og uden Lov og Dom og overdraget den til Conrector Biørn, og desuden sat en Cantor extra scholam, som en Hører hidtil var og derfor nød sin Contingent. Vel havde Biskoppen, foranlediget af et kgl. specielt Missive, at han skulde lade Mukkens Direction blive ved Rector som hidtil sædvanligt, igjen overdraget W. samme, men med Cantor lod han det blive uden Forandring, hvorved Skolen har tabt 137 Rdlr. 2 Mk., som den ellers havde nydt ved Bryllupper, Barne- daab. Præstevielser og Provstemoder, og Rector deraf for sin Part V3 (45 Rdlr. 76 Sk.). Desuden har Skolen derved tabt andre Indtægter, som Cantor extra scholam imidlertid har nydt, som f. Ex.: 15 Rdlr. aarlig af Byen; 20 Rdlr. aarlig af V. og 0. Hassing Kirker, hvilket i 6 Aar udgjør en ikke ringe Sum.

5) klagede Mag. W. over, at han istedetfor at nyde Korn

3*

36 Aalborg Katheilralskole.

in natura af nogle Tiender, som ligge til Rector scholæ fik aarlig af Hospitalet kun 50 Rdlr. Penge.

6) klagede han over, at nogle Skolens Stipendier til Beløb 115 Rdlr., som af salig Biskop Koning vare forsømte at indfordre, og om de ere indfordrede, da ikke til Skolens Disciple uddeelt; og da han siden bad Biskop Foss, at han maatte forskaanes for Disciplenes Krav og Fordring, som ikke havde faaet disse Stipendia, og at han maatte erholde, hvis han havde forskudt til en Deel af dem, tilstædes det ei.

7) Begjerede han, at han maatte erholde den gamle Skolebog, som hans Formand havde conscriberet til Brug for Rector scholæ, da han Intet havde om Skolens Beskaffenhed og ikke vidste, om der var skeet nogen sær Forandring siden, som vedkom Disciplenes Stipendia m. v.

8) At Degnekornet maa efter Ordinantsen komme Skolen og ingen Andre tilgode, og at de Sogne, som ligge paa 2 Miil nær Aalborg, maa tage som hidtil deres Degne af Skolen, eller i dets Sted contribuere den 4de eller 5te Part af Embedet til Skolen. Han anker over, at 9 Tdr. Byg blev given Chistopher Jacobsen, emerito collegæ scholæ, og en Christopher Gynge nogle Tdr. Korn, som Bispen havde forundt ham, hvilket han anseer Skolen til Skade.

9) Paastod han, at Skolens Penge efter Donationerne i rette Tid burde distribueres eller i Mangel af at være indkomne siden til Disciplene med Renters Rente udgives.

10de Post angaaer 4 Tdr. Korn, som 4de Lectie Hører tilforn har nydt af Sundby, men nu ikke længere nyder.

Ilte Post paastaaer Rectors Rettighed efter Ordinantsen selv at forsørge sig med Hørere, som under ham skal tjene.

12te Post. At ingen uden testimoniis maa begive sig til andre Skoler, langt mindre pædagogier eller Pigeskoler maa tilstædes.

I. Rectorer 14. 37

13de Post. At Rector selv maa transferere (opflytte) i Skolen som forsvarligt kan eragtes, da det ellers er Skolen til Skade, da en Deel Disciple formedelst Ophold forlade Skolen, andre blive dovne, nachlæssige og forsømmelige, naar de sidde over deres Tid, docentibus til stor Fortræd, Harme og Møisommelighed.Biskop Foss derimod paastod, at Rector M. Wiin-

gaard i den 13de og 14de Post selv har forvoldt den Medfart, der er viist ham, og deta) ved sin Forsømmelse,b) ved sin slette,c) ved sin beklagelige Information,d) fordi han saae mere paa Forældrenes blinde Begje-

ring og andre Commoditeter end paa Disciplenes Bedste.Herimod forsvarede sig Mag. Mogens i sit Indlæg

for H. R. saaledes:Først hvad Forsømmelse angaaer, vil jeg ikke troe,

at Hs. Velærv. Biskoppen kan bevise mig saadant over, ikke engang at Skolen to Timer, end sige mere, er forsømt, uden jeg i Skolens Sager og i Skolens og inine egne Indkomster har været impederet, enten ved Ed. kgl. Maj.s højeste Ret, eller med Ed. kgl. Maj.s Can- cellie, og naar jeg i saadant har været indviklet, saa har jeg dog ved Conrectoren Skolen forsynet, uden anno 1680 jeg var i Kbhvn., og da skrev hans Velærv. til, at jeg i mine egne partikulære Sager maatte vorde licenteret. Dernæst beklager Hs. Velærv. over min slette Information. Til det at afbevise maa jeg allerunderdanigst producerea) mine testimonia academica,b) velædle velb. Resenii testimonium, som var min pri

vatus præceptor,c) min Adkomst til Skolen, som skeet i sal. Dr. And.

Andersens Tid, ved salig Dr. Ostenfeld og Sr. Vitus Bering, begge Ed. kgl. Maj.s Assessores i H. R. og fundamentale Mænd, der jeg efter oft vel bemældte,


da vidtberømmelige, nu sal. hos Gud, deres Commen- dation var bevilget først at være Conrector, da har jeg gjort min Prøve i Skolen offentlig for Alle docendo, ikke aleneste i velædle velærv. si. Dr. And. Andersens og min sal. Formands Præsense, men og i alle de geistlige og lærde Mænds Nærværelse, som dertil vilde lade sig finde, og der rectoratus scholæ ved min Formands Svaghed syntes snart at ville blive ledig, da commenderede Bispen sal. Dr. And. Andersen mig til Hs. høje Excell. Eders kgl. Maj.s Hr. Cansler, højædle og højvelb. Hr. Ped. Retz, hvorpaa jeg strax fik Eders kgl. Maj.s naadigste Befalingsbrev; siden haver jeg dimitteret til Akademiet nogle til 100 Disciple, af hvilke ikke ere rejicerede uden 1 alene, og ingen conditionaliter admitterede uden 2 eller 3, som skete den allerførste Gang, hvilke jeg ikke kunde holde tilbage, at jeg jo endelig maatte skille mig ved dem baade for deres Alders Skyld og fordi de sadde ved de Øverste, og jeg vidste de gjorde intet godt siden, men alene kunde fordærve de andre; den som blev rejiceret havde det sig saaledes med. — Og om at Skolen var vel beskikket, der hans Velærv. min høitærede gunstige Hr. Biskop Dr. M. Foss kom til Staden, kjendes allernaadigst deraf, efterat han havde examineret den hele Skole, saa transfererede og flyttede hans Velærv. selv af alle Lectierne, og næste Aar derefter, da der skulde skee Dimission til Akademiet, da confererede han efter flittigst Examen, at der maatte flere forskikkes til Akademiet end jeg vilde; og Hs. Velærv. haver selv approberet mange af mine Disciple til Præster i sit Stift, han haver selv sat mine egne Disciple til de øverste Høreres Pladser i Skolen, saasom Hr. Jens Ibsen til 5te Lectie og Hr. Søren Christensen til 4de L., som nu begge ere Præster, og end dette, som mere er, Hs. Velærv. haver taget en af mine Disciple til at informere sin Søn Niels Foss og en anden

I. Rectorer 14. 39

Mands, og dimitteret dem med sit testimonium til Akademiet, og dersom det endnu skal gjælde, da vil jeg udstaae min Prøve her paa Akademiet, enten præ- sidendo eller opponendo, ja ogsaa docendo: at jeg intet taler om, at Hs. Velær v. min høitærede Hr. Biskop var selv rector magnificus paa Akademiet, da jeg promoverede in Magistr., og haver med sin egen Haand approberet moxen alle mine honores paa Akademiet, samt mine testim. acadamica.Fremdeles angiver han, at jeg ved beklagelig Infor

mation haver tvunget ham til selv at disponere alting; hvilket anderledes med mange Præsters og andre lærde Mænds Kundskaber og Missiver kunne bevises, at de med største Taknemmelighed ere fornøjede med min Information og deres Børns Optugtelse.

Det fjerde han angiver er, at jeg seer mere paa Forældrenes blinde Begjæring end paa Disciplenes Bedste; da veed Hs. Velærv. vel, at man beskedentlig og høflig skal omgaaes Forældre, som sætte deres Børn til Skolen, men aldrig skal bevises, at jeg haver forsat noget Barn, uden jeg haver fornummet saadanne fyrige ingenia, at de inden en kort Tid kunde emergere og snart over- gaae de andre; men formedelst Ophold ere endeel bievne dovne, endeel bortløbne fra Skolen, og tage sig ingen Ting til, endeel lokkede til andre Skoler uden testimoniis, saasom min egen Søstersøn Laur. Sommer, som tog fra 5te Lectie i Aalborg Skole, og nu i disse Dage er kommen i Rectoris egen Lectie her i Kbhvn.; undertiden ogsaa maa jeg renuncere dem ved universel testimoniis fra 5te Lectie enten til Skoler eller Akademiet, saasom udi dette Aar en ung Herremand ved Navn Fri- derich Ackeleje, der med største Berømmelse gik de 4 nederste Lectier igjennem mindre end 4 Aar, men den femte Lectie holdt ham mod docentium attest udi 3 ganske Aar. Nogle Aar tilforn er det gaaet mig ligesaa, at der i tre samfulde Aar ikke een er opflyttet udi Rectors Lectie, hvor jeg da maatte have remitteret een Di-

40 Aalborg Kathedralakole.

scipel fra Norge hjem til sine Forældre, uden jeg vilde give ham testimonium vitæ at passere med, hvor han kunde komme; og vil nu høitærede Hr, Biskop retsin- digen eftertænke, hvorledes irogen kan forestaae et Skoleembede, naar han maa i Intet kalde sig Hørere efter Ordi- nantsen, naar han intet maa flytte Disciplene efter deres Capacitet, naar han Intet maa dispensere udi Disciplenes beneficiis dem tilgode, da vil jeg ydmygeligst formode, at hans Velærv. skal selv overdrage alting til mig at dispensere, ligesom min Formand før mig nydt og havt haver; skeer det ikke saa forsvarligen, saa er jeg strafskyldig. Det er Eders kgl. Maj.s: allernaadigste Befaling, at jeg mit Embede med største Flid og Vind- skibelighed skal forrette og for saadant mit Embede og Bestilling nyde hvis Indkomme og Rettighed mig med Rette bør og mine Formænd for mig nydt og havt haver; hvorledes det paa tjenstlige Maade i overskrevne Poster Skolen til Gavn og Bedste skee kan, det stilles i allerdybeste Underdanighed til Eders kgL Maj.’s naadigste Paakjendelse. — M. Wiingaard m. m. Kbhvn. d. 25 Aug. 1682 (Dagen før H. R.s Dommen faldt, der dømte ham til Afbigt og skriftlig Forpligtelse, saaledes at han skulde have sit Embede forbrudt, hvis han siden forsaae sig imod denne osv. som foran anført).

Denne Dom og denne skriftlige Forpligtelse blevendelig F/2 Aar derefter Fundamentet for hans Afsættelse først ifølge en Provsterets Dom, fældet af Aalborg Præsteskab: Provst Reenberg, Sgpr. Hans Ramløse, Capelianerne Gjessing og Kies samt Hospitalspræsten And. Mathiesen d. 4 Febr. 1684, siden stadfæstet ved en Landemodsdom paa Conventhuset d. 9 April 1684 og endelig af Hs. Maj. confirmeret ved et kgl. Rescript.

Biskop M. Foss var imidlertid død 8 Juli 1683 og hans Eftermand Biskop Henrik Bornemann (see bl. Rectorer ved Metropolitanskolen Nr. 18) udnævnt s. A. i Slutningen af Juli. Allerede inden Aarets Udgang forløb Mag. Mogens sig imod sin nye Biskop.

Hvad det angaaer at Biskopperne beskyldte ham for

I. Rectorer 14. 41

Udygtighed og Efterladenhed i Ungdommens Undervisning og i denne Henseende beraabte sig paa de kjøblu Professorers Vidnesbyrd om, at de fra Aalborg dimitterede sædvanlig bestode slet i Examen, samt at de Testimonier, de medbragte, vare matte og slet udarbeidede, saa finder Pontoppidan disse Paastande for ubegribelige, da M. W. var en dygtig Akademiker, der allerede paa Valkendorfs Collegium og Regentsen havde udgivet flere Disputatser, der vidnede for ham, og ligeledes efter sin Afsked ved gode Oversættelser af Florus og Curtius, samt ved adskillige latinske og danske Digte tilstrækkeligt beviste sin Erudition og sit Genie.

De sande Grunde til disse Stridigheder vare, som Akterne noksom udvise, Drilagtighed, Stridighed og Ulydighed imod Biskoppen fra Wiingaards Side, Bagtalelse og Skumlerie fra Conrectors Side, og endelig geistligt Hovmod og hierarchisk Myndighed, som fandtes hos Biskop Bornemann og Aalborg Cleresie, Efter sin Afsættelse levede han i nogen Tid paa sin Gaard Rostgaard i Vendsyssel, begav sig derefter til KbhviL, hvor han udgav ikke faa Skrifter, der optoges baade hjemme og udenlands med meget Bifald. 1698 arbeidede han paa en relatio danica de enurgemenis Tista- diensibus, for hvilke han vistnok efter sin Charakter og personlige Forhold har havt en særegen Interesse, da hans forhadte Modstander den sledske Conrector O* Biørn her stod aldeles blottet i sin sande Skikkelse; saa meget mere maa det undre os, at det ikke udkom da Wiingaard levede endnu 1710, da han 12 April d. A. som gammel og syg erholdt 6 Rdlr. af det Hoepnerske Legat til fattige syge Studenter. Den 30 Octbr. 1709 skrev lian et Liigvers over Dr. Hektor G. Masius. Det kgl. Bibliothek skjænkede han 1699 en gammel Perga- mentS-CodeX af Justilius (see Nyerups Skildring af Danmarks ældre og nyere Tilstand 2, 250). I en Samling af Bryllupsvers paa Stiftsbibliotheket i Aalborg findes af ham et ved Rector i Kbhvn, Søren Gluds og Anna Leths Bryllup


23 Novbr» 1696 (ret curieus) og et til Profi Christian Worms og Kirstine Tistorphs Bryllup 13 Juli 1699. Naar han døde er uvist. En yngre Mogens Wiingaard, der 1735 tog Bacellaureigraden findes nedenfor blandt Hørerne ved denne Skole Nr.

S ml. Thura valv. sch. ap. og Idea p. 83. Nova litter. var. Balth. 1699 p. 273. Pontoppidan A. E. D. IV, 582. Zwergius, Sjell. Cler. 653. I. Suhm, Samling, til dansk Hist. I, 294. Tauber 1840 S. 143—6, 1844 S. 44—6. Werlauff, Histor. Antegn, til L. Holbergs 18 første Lystspil. 1858, S. 264—67.

Udtog af Peder Syvs Boglade, hvori Wiingaards Oversættelse af Florus omtales og hans Stiil og usædvanlige Fluctuationer cri- ticeres (cfr. Christen Jacobsen bl. Hørere Nr. 12).

Worms L. L. 2, 59 og 3, 864, Nyerups L. L. 667.

15. Mag. Søren Ware, f. 1G44, var en Søn af Jens Ware; naar han deponerede har jeg ikke kunnet udfinde; men han blev 1668 Conrector (i Aalborg?), 1684 Hector her, 4 Novbr. d. A. underskrev han Eden som indsat Rector; 7 Juni 1686 tog han Magistergraden i Kbhvn.; ved kgl. Rescr, dat. Gottorp 10 Juli s. A., bevilgedes han at maatte nyde Conrectoratets saavelsom Rectoratets Indkomster, da Conrectoratet altsaa ved Mag. Oluf Biørns Afskedigelse foreløbig ophævedes; ved et Bescript af s. D. fritoges Skolemesteren og Hørerne i Aalborg for de hidtil sædvanlige Aftensangs Prædikener (Landemodes Protok.). Han maa have været temmelig stræng og ubillig imod sine Collegaer, thi under 14 Juli 1701 gav Biskoppen ham en alvorlig .Admonition om at begegne sine Collegaer med større Humanitet (Bircherods Dagbog). Han havde Vanskeligheder med at faae sin Lønning, hvilket sees af, at han endelig fik udvirket en kgl. Befaling dateret Koldinghuus 26 Martz 1712 til Magistraten i Aalborg om at forskaffe Rector hans resterende Løn 425 Slettedaler for 8V2 Aar. (Hofmans Fund.) f begr. 12 Decbr. 1712 i Aalborg.G. i Aalborg 14 Sept. 1686 m. Margrethe Elisabeth Wür

ger, f. 1662. f begr. 9 Juli 1733 i Aalborg. Hun var vistnok fra Lübeck og var en Søster til Bispinde


Bornemann (11 Børn, hvoriblandt Jens Vare, (dep. 1713 fra Aalborg og omtales hos Tauber 1840, S. 142) der ved sit Testament skjænkede Aalborg Stifts geistl. Enkekasse 12,000 Rd., en Gave, som hans Søster Ane Vare, Enke efter Mag. Peter Hovedstrup (der dep. 1702 fra Aarhuus Sk.) ved Testament af 22 Dec. 1773 betydeligt forøgede. Sml. Hofman Fund. XI, 525.

S ml. Thura v. sch. 648, Idea p. 88. Hofmans Fund. IV, 79—80. Bircherods Dagbog 1, 392.

16. Mag. Mathias de Tliestrup, f. 10 Februar 1G88 i Nakskov, hvor hans Fader Mag. Frants Tliestrup (der findes blandt Rectorer i Nyborg Skole) dengang var Provst og Sgp., senere (15 April 1709) Biskop i Aalborg. Hans Moder var Else Mule. Han deponerede allerede 1703 (immatr. 19 Juli, dimitteret tilligemed sin nedennævnte Broder Christen af Faderen); 28 April 1704 Baccalaureus; blev Decanus paa Communitetet; 8 Marts 1706 cand. theol. (illum, der 6 Juni 1709 blev omskrevet til Laud.); 3 Mai 1709 tog han horn. Pr. (Laud.); s. A. reiste han udenlands understøttet med 300 Rdl. i 3 Aar af sin Slægtning Geh. Rd. Mathias Moth, efter hvem han var opkaldt. Han drog først til Rostock, derfra til Wittenberg, hvor han studerede; rejste derpaa gjennem Tydskland, Frankrig, England og Holland og opholdt sig i Berlin, Dresden, Paris, London, Amsterdam, Ley- den og fl. St. Efter 2^2 Aars Rejse kom han hjem 1711 og blev kort derefter Rector ved Skolen i Thisted, hvor han dog ikke blev længe, da hans Fader 19 Decb. 1712 gav ham Kaldsbrev som Rector i Aalborg*), kgl. cfr. 3 Jan. 1713, hvorpaa han blev indsat 20 Apr. s. A.; 26 Mai 1714 tog han Magistergraden i Kbhvn.; 28 Aug. 1716 blev han des. Landsdommer i N. Jylland og Cancelliraad, saaledes at han beholdt Rectoratet indtil han kunde erholde Løn som Landsdommer; 1726 nedlagde han Rec-

*) s T. som han udnævnte sin nysnævnte anden Søn Christen (der findes bl. Conr. Nr. 6) til Conrector ved denne Skole.


toratet, og kjøbte s* A. af Justitsraad Benzons Enke og Arvinger Mariager Klosters Gaard og Gods; 16 Octbr. 1733 virk. Justitsraad; 29 Jan. 1741 Etatsraad; s. D. optagen i den danske Adelstand med Navnet de Thestrup; 26 Marts 1751 blev ban paa Grund af Svagelighed efter Ansøgning entlediget som Landsdommer, dog med Bibeholdelse af sin Gage, medens hans Søn Frants s. D. beskikkedes i dette Embede; 20 Oct. 1766 oplevede han sit Guldbryllup, f 17 Juni 1769 paa Mariager Kloster (begr. i Mariager Kirke i sin Arvebegravelse, over hvilken han har ladet indrette en Døbefont med Fundats af 19 Aug. 1755. (Hofm. Fundat. 3, 85). Til Aalborgs lat. Skole har han legeret 3 Lejevaaninger, der senere bortsolgtes for 333V3 Rdlr. (Hofm. Fundat. IV, 116); ogsaa oprettede han 12 Aug. 1766 et Familielegat for Enker og et til Understøttelse for en Student ved Universitetet. — Som Forfatter optraadte han blot 1708 og 1709 med tvende disputat chronologicæ criticæ de Simeone. Ved Gavebrev af 27 April 1724 skjenkede hans Fader Biskop Frantz Thestrup 100 Slettedaler, hvoraf Renten skulde tillægges en fattig Discipel i Aalborg som Flittigheds Belønning. (Hofm. Fundat. IV, 126—7).G. 20 Octbr. 1716 i Aalborg m. Sidsel (Cæcilia) Maria

Verclimester*) f. 1693 (døbt 22 Juli), f 2 Jan. 1771 paa Mariager Kloster, D. af Borgemester Henrik Verch- mester i Aalborg, f. 1628 i Malmø, f begr. i Aalborg 19 Oct. 1715 og Maren Grotum, f. 1658, g. 30 Marts 1680, f begr. 15 Mai 1713.

S ml. Adresse Cont. Eft. 1769 Nr. 94 og 109. Stats Journal 1769 S. 64. Gjessings Jubell. II, 1, 146—49 og I, 180 Tabeli. Jyd- Efterretn. 1769 S. 234 og 1771 S. 15. Lengnick „Rasmus Petersen ske Thestrup“ S. 8. Worms Litt. Lex. 2, 474. 3, 725—6.

17. Mag. Thomas Hopp, f. 24 Januar 1692 paa

*) I Anledning af hans Bryllup trykkedes i Kbhvn. to Blade i Folio Lykønskningsdigte fra de 4 Hørere ved Aalborg Skole, nemlig: Mogens Brøstvang, Mathias Hemmer, Palma Beata (o: Poul Basballe) og Knud Scott.

I. Rectorer 1G—17. 45

Leerbek i Vendsyssel, var en Søn af Knud Hansen Hoppe, senere Ejer af Kjærsgd, f begr. 3 Jan. 1739, en Broder til Viceadmiral Iver Hansen Hoppe og Ane Thomas- datter, f. 1671, f begr. 25 Juni 1743; blev sat i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1710 (immatr. 22 Juli); 8 April 1715 cand. theol. liaud. illaud.; var 1716—21 Huuslærer i Øsløs Præstegaard hos Peter Steenstrup; blev 1721 Subrector, 1722 Conrector i Aalborg; 30 Juli s. A. Magister i Kbhvn.; 1726 Rector i Aalborg (indsat 18 Oct.); 18 Decb. 1733 Consistorialraad; han meddeelte Bidrag til Marmora Danica. f i Aalborg 31 Jan. 1742 (begr. 13 Febr.). Wille Høyberg siger om ham (Hespe- rus 4, 107—8): Min sidste og fornemste Lærer Consistorialraad og Rector Hopp var den allerudueligste Lærer, jeg nogensinde har kjendt, hvad enten han var en Dosmer eller et dovent Creatur, hvilket sidste jeg dog helst troer. Imidlertid kan jeg sige ham dette til Vanære, at jeg i de to Aar, jeg sad i Mesterlectie under ham, aldrig lærte et eneste Ord af ham, undtagen dette, at han tvang os Alle til at lære en Hoben udenad, uden at forklare os det Allerringeste deraf; og derimod corrigerede aldrig nogen Stil for os, saa at han nok var bleven Rector uforskyldt, men NB. ikke uden Betaling, thi han gav aarlig Pension til sin Formand Thestrup. Det eneste, som kan siges ham til noget Æreminde, er, at han ikke viste sig som nogen Bøddel, men heller propter bonum lueriodorem saae saaledes igjennem Fingre med Alting, at det gik til i hans Tid, som fordum i Israels Dommeres Tid, da Enhver gjorde som ham godt tyktes (Judic. 21).G. 4 Nov. 1723 m. Mette Munchardt, døbt 19 Dec. 1699,

f begr. 20 Juni 1743, D. af Andreas M., Kjøbmand i Aalborg, f begr. 17 Dec. 1709 og Gjertrud Pedersdat- ter. Af 11 B. deponerede en Søn Andreas Munchardt Hopp fra Aalborg 1746, f 26 Juli 1789 som Sgp. i Torneby og Hvidstrup i Vendsyssel. Han nævnes med 7 andre Børn hos Hvas, om Fam. Hvas 1, 97.Sml. Kallske Manuskriptsaml. p. d. kgl. Bibi. Nr. 495 p. 38


og P. K. Paludans Aalborg Stifts Presbyterologi; Hofmans Fundat. IV, 74 og 279 (gav ved Skjøde af 20 Decbr. 1735 50 Rdlr. til sin Begravelses Vedligeholdelse i V. Hassing K., der da han selv medens han levede holdt den vedlige, ved hans Død var stegen til 67 Rdlr. 3 Mk.). Tauber, 1840 S. 58—59. 1844 S. 19.

1». Mag. Ludvig de Hemmer, f. 1710 i Ribe, hvor hans Fader Dr. med. Christopher de Hemmer var Stadsphysikus og Provinsialmedikus (see bl. Drr. med. Nr. 35), Moderen Sophie Stoudt. Deponerede 1727 fra Ribe Skole (immatr. 19 Febr.V, ♦ ♦ ♦ ♦ Baccalaur.; 12 Juli 1730 cand. theol. laud. Blev Alumnus paa Borchs Collegium og Decanus paa Communitetet; 20 Juni 1735 Magister i Kbhvn.*); 1736 6te Lectiehører ved Metropoli- tanskolen og Chordegn ved vor Frue Kirke; 30 Marts 1742 Hector i Aalborg; 22 Juli 1746 Professor philos. extraordinarius, f 16 Jan. 1763 (begr. 27 Jan.). Hans Orden og Nøjagtighed roses af hans Discipel Prof. Dr.

♦) Til ham Ære har Casper Kølichen skrevet efterfølgende Vers: Nobilissimo et præclare docto Ludovico de Hemmer,

supremam philosophiæ lauream die 21 Juni 1735 mascule expessuro intimo amicæ consuetudinis raptu

cecinitChristianus Kølichen.

(imprimatur C. Thestrup). Quot lauris, Hemmere, tibi devincta Minerva est!

Sertaque quot meritis nectat Apollo tuis!Hæc modo philosophi deceant insignia frontem,

Te neqvit hoc doctum destitni se decus.Insitaque in partu hæc modo sint tibi carmina, qui tu

Detrectare queas, quod tibi congenitum?Maternum si stemma velis, si stemma paternum,

^lico de cunis semina laurus habet.Te dudum et genuisse Pater jurabit Apollo

Pallas et ad præsens te peperisse decus,Junctæque hæredem cupiaut habuisse camoenæ

Jus primogeneum tu polyhistor habes.Tandem ipsi et nupero est conflictu extorta Brabeutæ

Laurea, non ultra tendere posset opus.Tolle igitur strenuum caput, et cape digna labori

Præmia digna ansu, mi Ludovice tuo.


theol. Joh« Henr. Tauber (see Bloch: Fyenske Geistl. 1, 435)« Foruden en Lykønskning til Frederik V Nytaars- dag 1761 (Aalborg 1761» 4) er han i Litteraturen kun optraadt 1732—5 med nogle latinske Collegiums Disputatser»G. 1) 23 Mai 1742 m» Else Cathrine Kølichen, f» Dec»

1720, f b. 5 Mai 1745, D. af Mag» Christian Køli- chen (der dep. 1701 fraMetrop.), Capelian ved Frue Kirke i Kbhvn» Deres Datter Sophie Christiane Hennner, døbt 30 April 1745, g. 27 Juni 1770 nu

Fatidica est, quæ te viridis circumambiat, arbos, Virtutem innumeris fructibus esse tuam,

Fatidica est, quantos fructus hæc planta datura est, Quantaque Res in te Publica possideat.

Sic sacra gemmas parturit aureasNec marcet unquam laurus Apollinis

Dum noverit virtus honestosDumque suos habet ars amantes.

Hinc festa lux est, qua rubeam suisNectit coronam Phoebus amasiis,

Qua præmium solvit labori, Ingenuosque remuneratur.

næc serta Phoebus porrigit et tibiAmice, paucos inter amabilis,

Nec laurus est vulgaris, istam Sed tibi porrigit ut supremam.

Tantos honores gratulor, et tuæVellem, coronæ mittere flosculos,

Sed quis sit usus flosculorum? Dedecorant magis ac decorant.

Quod majus autem: matua debitiAmoris in te pignora porrigam,

Tuaque quantum sorte læter, Hæc mea sint tibi vota testes.

Laurus virescat, marcida serius!Floresque spargat fronde tibi nova,

Quales peroptas ipse! credas Nil mihi carius esse votis.

Eodem cum patre raptu hæc accinit filius.Caspar Kølichen.

48 Aalborg Katli edralskole.

Mag. Søren Nielsen Gudme (der dep. fra Viborg Sk. 1747), Sgp. i Ærøeskjøbing, hvem Svigerfaderen 1762 afstod Rectoratet i Aalborg, hvilket han dog ikke erholdt, da Hemmer døde forinden denne Afstaaelse var bleven kgl. confirmeret.

G. 2) 6te Juli 1746 m. Johanne Hauch, f. 24 Juni 1729 paa Gaarden Attrup i Kjær H. i Vendsyssel, f 15 Sept. 1794, D. af Peter Hauch til Attrup i Hammer Sogn, f. 20 Mai 1698, f 21 Oct. 1742, og Anne Cathrine Trapp, f. 1703, f 19 Mai 1770. Af hendes 7 Børn blev Iver de H. (f. 17 Decbr. 1757, dep. fra Aalb. Sk. 1776), 1787 Stiftspræst p. Vallø, f 1823.

S ml. Gjessing Jubell. III, 344 Tab. 3 og III, 408 Tab. 2. Thorup 1824 S. 42. Wonns L. L. 1, 421. 3, 320. Nyerups Litt.Lex. S. 241.

1». Mag. Georg Frederik Stampe T li es trup, f. 1 April 1718 (eller efter en Gravskrift af Broderen Fr. Th. 4 Jan. 1718) i Dannemare paa Laaland, hvor hans Fader Mag. (Nr. 1257) Ole Thestrup, f. 22 Juni 1684, deponerede 1696 Naksk., f 1736, en ældre Broder af ovennævnte Rector Mathias de Thestrup (Nr. 16) var Sgp. Moderen var Johanne Dorothea Athken fra Stokke- marke, f. 1693, f 15 Juli 1753. Han deponerede 1734 fra Aalborg Skole, ved hvilken han allerede 1735 (altsaa i en Alder af 17 Aar) blev ansat som Hører i 4de Lectie; 8 Juli 1740 tog han Magistergraden i Kbhvn.; 3 Juni 1741 Conrector, 23 Juni s. A. kgl. Bestalling, dog svarede han sin Formand til 1748 100 Rdlr. aarlig, og 2 April 1763 Rector ved Aalborg Skole; 13 Aug. 1777 v Justitsraad, f 8 Sept. 1778, begr. 15 Sept. Gottschalck. holdt d. 16de paa Skolen Tale over ham og over Biskop Dr. th. Broder Brorson, der var f 29 Aug. 1778*) blev begravet d. 14 Sept. og indbød dertil ved et Program i maanedl. Tillæg til Jydske Efterretn. 1778 S. 107. Hans

*) Han findes bl. Rectorer i Lemvig Nr. 18, bl. Drr. Theol. Nr. 77.


ejegode Mildhed og virksomme Lemfældighed roses af hans Discipel Professor Johan Henrik Tauber (J. C. Bloch, Fyenske G. 1, 435). Hans herlige Mildhed, usædvanlige Gaver til at være fattelig for den studerende Ungdom, sær kjærlige og sagtmodige Omgang mærkes med| Taknemlighed af hans Discipel Rector Ole Kraft (J. C. Bloch, F. G. 1, 459). I Litteraturen har han kun ladet sig bemærke ved 2 latinske Programmer for 1769 og 1770.G. 28 Jan. 1750 i Aalborg m. Anne Elisabeth Michael-

sen, f. 4 Febr. 1720, f 9 Decbr. 1785.Sml. Jydske Efterr. 1767 Nr. 4 og 19. 1768 Nr. 85. 1769

Nr. 9 og 17. 1770 S. 94. 1772 S. 62 og 539. 1773 8. 526. 1778 Nr. 37, S. 107. Maanedl. Tillæg til Jydske Eft. 1778 S. 109 (hans Gravskrift). Gjessing I, 480, Tab. 1. Lengnick ,.R P. Thestrup“ S. 6. Tauber 1840 S. 133. Nyerupa Litt. Lex. S. 605.

20. Mag. Hans dottschalck var født 29 Jan. 1734 i Himmelev ved Roeskilde, hvor hans Fader Lars Gottschalk var Degn; han var altsaa en ældre Broder af Mag. Johan Gottschalck, der findes bl. Conrectorer i Slagelse Nr. 4. Han blev af Faderen sat i Roeskilde Skole, fra hvilken han deponerede 1751 (immatr. 31 Juli); 22 Juli 1752 tog han Baccalaureigraden; 1755 blev han Alumnus paa Borchs Collegium; 1757 Decanus paa Communitetet; 1758 3die Lectie-Hører ved Kbhvn.s Skole; 28 Jan. 1760 cand. theol. (laud.); i Mai s. A. Hører i 4de Lectie i Aalborg Skole; 4 Aug. 1761 tog han Magistergradén i Kbhvn.; 8 Juli 1763 erholdt han Bestalling som Conrector; 18 Jan. 1776 blev han adjungeret og succederende Rector og 1778 virkelig Rector s. St. 29 Oct. d. A. blev han indsat af Biskop Dr. Cr. Beverlin Studsgaard (Wandal Maanedl. Eft. 1778 S. 114.) I Sept. 1782 -blev han Medlem af det Norske Videnskabernes Selskab. 27 Jan. 1804 blev han entlediget i Naade med Peusion. f 19 Juni s. A. Han har udgivet adskillige Programmer.

Ole Kraft roser i sit Levnet (hos J. C. Bloch, F. G.

4


1, 459) meget sin Conrector G. for hans grundige og smagfulde Underviisning i Sprogene og hans skarpsindige og tydelige Foredrag, hvorved Philologie blev ham et behageligt Studium, da han ved den gode Grundvold, G. havde lagt, siden med Lethed og Nytte kunde arbeide i dette Fag. Gottschalck var en lærd Mand og et vittigt Hoved, der ofte kunde vække Latter ved sine vittige og moersomme Indfald; men hans Styrelse af Skolen manglede, navnlig i hans senere Aar, den fornødne Kraft. (Sml. Aalborg Borgerblad udg. af Bech 1847 Nr. 19, Art. „Emm. Tauber“.)G. 1) 4 Juni 1764 i Kbhvn. m. Cathrine Margrethe

Junge., f. i Odense 17 Marts 1736, f i Aalborg 22 Jan. 1790 (begr. 29 s. M.).

2) 8 Febr. 1798 Enkemadame Anne Margrethe Hviid, f. Knudsen, Enke efter Controlleur Michel Fiel- sted Hviid, f 17 April (begr. 22 April) 1797.

Hans Børn vare:1) Sophie Gottschalck, f. 18 Juli 1765, f 25 Sept. 1829.

G. 22 Oct. 1783 m. Dr. th. i Kiel Claus Vilh. Claudi(der 1770 dep. fra Ribe Sk.) Provst og Sgp. ved Budolphi K. i Aalborg. (Sml. Erslews F. L. 1, 287. Suppl. 1, 317.)

2) Christiane G., f. 3 Juni 1766, f i Hals i Febr. 1851.G. 24 Juni 1790 i Budolphi K. m. Amtsprovst Pe

ter Adam Obel, Sgp. i Hals (der dep. 1784 fra Aalborg Sk.), f. 5 Mai 1764 i Gudum, f 20 April 1819.

3) David G., f. 19 Juli (7 Jan. Ersl.) 1770, dep. 1788 fra Aalborg Sk., 26 Nov. 1802 Sgp. i Aars og Hau- broe (Vib. St.), f 25 Oct. 1828.G. 29 Sept. 1797 m. Anne Marie Olrik, f. 2 Jan. 1768

i Hels., f 20 Dec. 1849 i Roeskilde (D. af Ju- stitsraad, Viceborgm. Chr. Magnus Olrik i Hels.) (Sml. Erslew 1, 501. Suppl. 1, 578.)

4) Christian Frederik Temler G., f. 31 Oct. 1772 (15 Oct. Barfod, Danm. Geistl.), dep. 1791 fra Aalborg


Sk., 5 April 1799 Sgp. i Odder, f 28 Feb. 1861 som Jubellærer, 19 Marts 1849 R. af D. fra 2 Mai s. A. at regne.G. 1) m. Anne Palene Behr, f. v. Hoff, f 1823, D.

af Lieutenant Hans Edv. Christian eller Henr. v. H. og Cathr. Koppe, samt Enke efter Otto Christopher Behr, Præst i Odder, f 1799, s. Lengnick v. Hoff, S. 3.

2) 1824 Adamine Vilhelmine v. Voss (døbt i Fredericia 3 Juni 1778, f i Decbr. 1825), D. a Kammerherre, Oberst Johann Gustav v. V. og Frederikke Sophie v. Pentz, jvfr. Erslews Suppl. 3, 690, Not. 6.

5) Christian Michael Rottbøl G., f. 1778, f b. 13 Aug. (7 M. gi.).S ml. Jydske Efterr. 1804 Nr. 51, 55, 58. Worms 1, 858—9.

3, 256 og Nyerups Litt. Lex. S. 196—7.

Mag. Rasmus Severin Kisbye, var £ 3Febr. 1754 i Odense, hvor hans Fader Mag. Hans Rasmussen Kisbye (f. 1 Marts 1684 p. Falster, dep. 1703 fra Nykjø- bing Skole, f 10 Noy. 1758) var Professor i Theologi ved Gymnasiet (sml. J. C. Bloch, F. G. 1, 319—23. J. Barfod, F. G., 2, 122.) Hans Moder Helene Ambrosia Brinck, f. 21 Feb. 1715, f 17 April 1788 i Kbhvn., var en Datter af Mag. Ivar Brinck. Provst og Sgp. ved Nicolai Kirke i Kbhvn. Han blev 1765 optagen i 4de Lectie af Odense Kathedralskole, opflyttedes 1770 paa Gymnasiet og deponerede 1771 ved Kbhvn.s Universitet (imm. 25 Sept.). Tog 2 Juli 1772 den philosophiske Examen (laud) og blev derefter Alumnus paa Ehlers’s Collegium, hvor han udgav adskillige Disputatser; underkastede sig 12 Juni 1777 theologisk Attestats (laud.) og tiltraadte s. A. understøttet af det Ehlerske Reisestipendium en Reise til Tydskland, hvor han i 3 Aar studerede i Leipzig og Gøttingen. Erholdt efter sin Hjemkomst ved en Can- celliskrivelse af 24 Aug. 1782 Tilladelse til at fritages for Magisterconferents imod at lade sin Afhandling

4*


trykke og fik saaledes 27 Sept. 1782 Magistergraden i Philologien, efterat have udgivet sin Afhandling de disciplina Arcani in vetere ecclesia, Ilaun. 1782, der var en omarbejdet og forøget Udgave af en Disputats, som han allerede 1776 havde udgivet. 21 Aug. s. A. beskikkedes han til Conrector ved Kathedralskolen og Inspec- tor Seminarii Fredericiani i Bergen. Herfra forflyttedes han 27 Jan. 1804 til Rector ved Aalborg Kathedralskole, men allerede 7 Mai 1811 blev han efter Ansøgning i Naade og med Pension entlediget med Titel af Professor (med kgl. Bestalling af 31 Mai s. A.) (6 Cl. Nr. 13). Gav siden indtil 1820 Undervisning i Latin og Tydsk i denne Skole, f 1 Sept. 1826. Han var en flittig og kundskabsrig Mand, æret og elsket af Alle. Legems Sygdom og Smerter, et svageligt Syn, en elsket Hustrus og 2 Sønners Død vare haarde Prøvelser for hans Alderdom, hvilke han dog bar med Taalmod og Resignation.G. 1782 m. Ivarikke de Brinck Seidelin, f. paa Hagested-

gaard (døbt 25 Oct.) 1754, f 29 April 1826 i Aalborg; næstældste D. af Conferentsraad Hans Dider. de B. S., Stamherre til Eriksholm og Holbeks Ladegd., f. 3 Aug. 1720 i Kbhvn., f 5 Marts 1778 s. St., og Ingeborg Pedersd. Bering, f. 15 Sept. 1727 i Horsens, g. s. St. 23 Mai 1746, f 22 April 1796. (Sml. Gjessing Jub. 2, 2, 301—2.)Sml. J. C. Bloch, F. G. 1, 322—23. Aalborg Avis 1826

Nr. 87. Thaarup, Fædrenel. Nekrolog S. 455—6. Kbhvn.s Skilderi 1826 S. 152—3. Thisteds Repertorium 1, 56. 68. Elmquists Læse- frugter 45 B., S. 5. 6. Gjessings Jub. II, 2, 301. Worms L. L. 3, 419 og 951. Nyerups L. L. S. 309. Erslew F. L. 2, 28. Suppl. 2, 48. Hundrups, Philol. Cand. II, 14—15. Lengnick, Hans Seidelin S. 8 (hvor Børnene findes).

99. Emmanuel Tauber, f. 5 Juni 1776 i Horsens, var ældste Søn af den lærde og høitfortjente Skolemand Dr. Theol., Prof. Johan Henrik Tauber, Rector i Horsens (1773—81) derpaa i Odense (til 1787) og i Roeskilde (til 1808). Under Faderens Veiledning udvikledes hans sjeldne Evner og kjerlige Hjerte; i Decb. 1787 blev

I. Rectorer 22. 53

han af Faderen indsat i Roeskilde Kathedralskole, hvorfra han 1793 dimitteredes til Universitetet; d. 7 April 1794underkastede han sig den philologiske og 11 Oct s. A. den philosophiske Examen med Udmærkelse, men antoges allerede 10 Jan, 1795 af Faderen som vikarierende Hører (istedetfor Saxtorph) ved Roeskilde Skole, ved hvilken han 15 Sept. 1797 blev ansat indtil videre som 2den Lectie- hører, dog saaledes at han, saalænge som 5te Lectiehø- rer Mag. Schultz fungerede som Conrector, skulde besørge dennes Partes i 5te Lectie. Om de vanskelige Forhold, hvorunder han virkede i sine første Læreraar i Roeskilde Skole og om deres Indflydelse paa ham som Lærer og Rector, yttrede han sig 50 Aar senere saaledes: Da var det kun ved Guds naadige Bistand og min erfarne Faders hensigtsmæssige Styrelse øg opmuntrende Færd, at jeg heldigt kjæmpede mig igjennem de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som naturligviis maatte møde mig som 19 Aars Yngling, der som Lærer i den samme Skole, jeg som Dimittend noget over et Aar i Forvejen havde forladt, nu skulde undervise Skolens 2de nederste Klasser, imedens de egentlige faste Lærere vare i Hovedstaden for at studere til Embeds- examen. Hvad Agtelse kunde jeg vel vente af Lærlinge, der tildeels havde været mine Meddisciple og efter Skoleskik tilforn havde tiltalt mig med det broderlige Du? Hertil kom, at Fleerheden af dem vare vilde og forsømte Børn, der ikke let lode sig styre og ave. Da lærte jeg, hvad siden i mit Skoleliv ofte er kommen mig meget til Nytte, med Sagtmodighed og Velvillie, ivrigt og utrætteligt at arbeide paa mine Disciples Fremgang og Forædling, og derved tiltvinge mig deres Agtelse og Kjærlighed. Det var i min Rectors og faderlige Lærers Fodspor jeg vilde træde, og jeg følte snart, at dette Sindelag og en blid med Alvor blandet Behandling viste den rigtige og bedste Vei til Ynglingens Hjerte. — I 1800 indtraadte han, medens der blev vikarieret for ham ved Roeskilde Skole, i det pædagogiske Seminarium,


som han forlod i Oct. 1801 efterat have aflagt de befalede Prøver; s. A. vandt han Universitetets Guldme- daille for Besvarelsen af det philologiske Priisspørgs- maal (sml. Badens Universitets-Journal IX S. 14); S. A. udnæV- nedes han til (fast) 5te Lectieliører ved Roeskilde Skole. Efterat have tilbragt 11 lykkelige Aar som Lærer ved Roeskilde Skole udnævnedes lian 27 Dec. 1805 til Con- rector ved Aarhuus Kathedralskole. Erindringen om de 6 Aar, han under Stougaards Rectorat tilbragte i denne Embedsstilling var indtil hans sidste Livsaften en Rigdom af glade og dyrebare Minder. Hvor højt Rector Stougaard skattede hans Begavelse og Lærervirksomhed, kan sees af en Indstilling, han gjorde om ham til Universitetsdirectionen, hvor han blandt andet yttrer: „jeg har kjendt faa eller ingen med en saa rask Sindig- „hed, den Aands Blidhed, den Sjæls Jevnhed, den aldrig „hvilende Virksomhed og de skjønne didactiske Gaver „som Hr. Conrector Tauber, hvorved han er en sand og „uskatterlig Vinding for min elskede moderlige Skole.“ 1 Aarhuus overtog han Undervisningen i Latin i 4de (d. e. øverste) Classe og i Græsk i 4de og 3die Cl. Den 1 Mai 1811 udnævnedes han til Rector for Aalborg Kathedralskole (ved Bestall. af 31 Mai s. A.) og fra denne Udnævnelse skriver sig en ny Æra for Skolen, der trængte til Gjenfødelse, da den ved de forrige Rectorers Svaghed var geraadet i Forfald. Om det end var ham smerteligt at skilles fra mange kjære Venner i Aarhuus og om end Tanken om de mange sørgelige Forhold, der vilde hæmme hans heldbringende Virksomhed, kunde ængste ham, saa maatte han paa den anden Side anspores af Forventningen om ham, der i en Alder af 35 Aar var udseet til at gjengive Skolen dens tidligere Anseelse, og af sin kjære Faders Ønske, saa at han, som han selv har sagt, med Glæde greb Leilig- heden til efter Evne at gavne den By, hvor hans Fader var født og havde modtaget sin første videnskabelige Uddannelse. Hans Virksomhed bar snart Frugter. Den

I. Rectorer 22. 55

tøjlesløse Raalied, der havde hersket i den tidligere Tid, forsvandt lidt efter lidt. Ladhed og Uvidenhed afløstes af Flid og Lærelyst; Studenten fra Aalborg Skole satte ei længere en Ære i at svire og sværme, men i at være flittig; derfor stod Skolen ved Taubers Entledigelse ligesaa høit i Agtelse, som den ved hans Tiltrædelse var ringeagtet. Hvad 'Strænghed ikke vilde have formaaet, udrettede han ved Blidhed og Kjærlighed; thi hans Blidhed var blandet med Alvor, og hans Kjærlighed var ikke Svaghed. Han var en klog Mand, der forstod sig paa det menneskelige Hjerte; hvor han troede, at et godt Ord vilde finde et godt Sted, formanede han som en Ven, som en Fader, men hvor hans milde Advarsel intet frugtede, der forstod hans Dadel at trænge igjennem, der var han stræng og ubøielig, derfor var han ogsaa agtet og elsket af sine Disciple. Hans Underviisnings- fag vare Latin, Græsk og Dansk. 14 Decbr. 1822 erholdt han Prædikat af Professor (Rang i 6 Cl. Nr. 13). Et stærkt Beviis paa sine Disciples Kjærlighed modtog han i Aaret 1836, da der i Anledning af hans 25 Aars Embedsjubilæum som Rector, af de fra Aalborg Skole Dimitterede, der da opholdt sig i Kbhvn. stiftedes et Mindelegat (paa, 40 Rd.), der bærer hans Navn til Understøttelse for en trængende Student fra Aalborg Skole (sml. Dagen 1836 Nr. 57); d. 28 Oct. s. A. udnævnedes han til R. af D. D. 10 Jan. 1845 feirede han under almindelig Deeltagelse sit 50 Aars Embedsjubilæum, der sluttedes med at Skolens Lærere og Elever arrangerede et Bal paa Compagnihuset; s. D. udnævnedes han til Etatsraad (3 Cl. Nr. 9); ligeledes overraskedes han s. D. med et nyt Beviis paa Medborgernes og ældre Disciples Agtelse og Hengivenhed, idet der blev stiftet et Legat paa 1000 Rd., under Navn af Em. Taubers Jubellegat, hvoraf Renterne aarligen uddeles til 2 Disciple i Aalborg Skole (sml. Sel- mers Univers. Aarbog 1845 S. 233—4). Eli Smertefuld Sygdom havde allerede dengang afbrudt hans Lærervirksomhed paa Skolen, og hvor meget end hans Medborr


geres og Disciples Erkjendtlighed og Kjærlighed glædede ham, var dog Oldingens Livskraft brudt. Han følte det og søgte om Entledigelse, der tilstodes d. 10 Mai s. A. i Naade med Pension.

Han beskjæftigede sig derefter med at samle Bidrag til Personalhistorie, men hans Helbred nedbrødes mere og mere, og den gamle Mand leed, men med Taalmod og Hengivenhed. For ret at fatte hans Charakteer maa man erindre den sjældne Kjærlighed, hvormed hans Blik fulgte de Ynglinge, der vare udgaaede fra hans Skole, den inderlige Deeltagelse, hvormed han hørte om dem, den Glæde, der fyldte hans Hjærte, naar det gik dem godt, og den Redebonhed, hvormed han hjalp baade méd Raad og Daad.

Ei blot i den Embedsstilling, der var ham anviist, søgte han at gavne, men ogsaa i en videre Kreds. Aalborg Byes Sparekasse skylder ham sin Tilværelse, og han nævnes med Erkjendtlighed som den, der har bidraget meest til Oprettelsen af Stiftsbibliotheket.

Han hørte ei til de Lærde, der berige Verden med Skrifter, idet han blot har udgivet nogle Skoleprogrammer, hvoraf 3 (f. 1840, 41 og 44) indeholde betydelige Bidrag til Aalborg Skoles Personalhistorie, men han var en højst kundskabsrig og dannet Mand og sin Plads fuldkommen voxen. Beskeden og tarvelig i sit Liv, underholdende og vittig i Omgang, retsindig og velvillig i sin hele Færd, var han maaskee mere elsket end de fleste Mennesker blive det. f 31 Jan. 1847 i Aalborg. „Hans Sjæl gik til Kjærlighedens Hjem, hvor der er Fred og Salighed. Velsignelse hvile over hans Minde/4 (Hans Portrait er 1846 lrthogr. af Bærn tzen.)G. 11 Oct. 1806 i Roeskilde m. Johanne Christiane Jen

sen, f. Clausen, f. 8 Marts 1771 (efter Daabsattesten; andensteds 18 Marts 1773), f 25 Sept. 1849 i Houl- berg Præstegd., D. af Kjøbmand og Kirkeværge ved St. Knuds Kirke i Odense Claus Clausen og Maria Kryssing, og Enke efter Cantor ved Roesk. Domkirke


og Lærer i Vokalmusik og Tegnekunst ved Roesk. Domskole (1792), f i Roesk. 13 Juni 1803 i 43 Aar, Hans (ikke Henning) Jensen, hvis Søn Johan Christian J. er Sognepr. i Hovelberg og Granslev« Han var en trofast og kjærlig Fader. Hans lykkelige Ægteskab var barnløst, men flere end een erstattede han Tabet af en Fader. (Sml. Lengnick Kryssing S. 3.)

S ml« Hertel, Beskrivelse over Aarhuus Domkirke, 2, 496—7. Tauber, E. G., Hist, schol. cath. Aarh. p. 157. Hundrups Skolekal. 1843 S. 3; 1845 S. 14—15. Taler og Sange i Anledning af Em. Taubers Embedsjub. 10 Jan. 1845 N. Nielsen ved Em. Taubers Grav 9 Febr. 1847 (vedføjet hans Tale ved Indvielsen af den nye Skole i Hals) Aalborg 1847. Aalborg Stiftstid. 1845 Nr. 8. 1847 Nr. 23—29. Aalborg Borgerven 1847 Nr. 19—20 (der her, ofte ordret, er benyttet). Dansk Konversationslex. VIII, 1535. Fr. Hvass, Samling af Meddelelser om Fam. Hvass, 1, 57. 2, 173. Erslews Forf. Lex. 3, 207—8. Suppl. 3, 350—1.

«3. Dr. pliil. Poul Hagerup Tregder, f. 21 Juli 1815 i Kbhvn., er en Søn af Etatsraad Eiler Hagerup Tregder, Chef for Revisionscontoiret under Generalpost- directionen, f. 25 Marts 1778 paa Kongsberg, som 1797 tog Bergexamen ved det kgl. norske Bergseminarium, ved hvilket han s. A. constitueredes som Lector og 13 Oct. 1810 tog dansk juridisk Examen, f 24 Sept. 1858 i Kbhvn., og Marie Magdalene Thams, f. 22 Oct. 1782 i Eidsborg i Norge, g. 22 Oct. 1814, f 26 April 1853 i Kbhvn., D. af Provst Johan Peter Th., Sgp. i Eidsborg. I 1822 blev han Discipel i det v. Westenske Institut, hvorfra han 1832 dimitteredes til Universitetet. Ved examen artium opnaaede han laud. p. c. i alle Fag og erholdt saaledes Universitetet Sølvmedaille; det næste Aar blev han udmærket ved den philologiske og philosophiske Examen. Han studerede derefter Philologi, og erhvervede sig i 1837 Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af det philologiske Priisspørgsmaal for 1836 om det Historiske og Antiqvariske i Demosthenes’s Tale imod Aristokrates (jfr. Selmer, Aarbog 1837 S. 91). Underkastede sig d. 16 Novbr. 1838 den philologiske Em-


bedsexamen med Charakteer laud. un. cons., og 30 April 1838 aflagde han denne Examens praktiske Prøve med Charakteren laud.; i Efteraaret 1839 blev han Lærer i det v. Westenske Instituts øverste Classer først i Græsk, senere tillige i Latin. D. 19 Oct. s. A. disputerede han for Magistergraden ved Kbhvn.s Universitet (o: Dr. philos. 10 Mai 1854), og holdt derefter i 3 paa hinanden følgende Vintersemestere som Privatdocent Forelæsninger ved Universitetet over forskjellige græske Forfatteres Værker; blev 19 Aug. 1843 ved kgl. Resolution ansat som constitueret Lector i latinsk Litteratur ved Sorø Akademi, med Forpligtelse til tillige at overtage Forelæsningerne i den græske Litteratur; og allerede den 26 Aug» udnævntes han (i en Alder af 30 Aar) til Rector for Kathedralskolen i Aalborg; 6 Oct. 1853 Professor (Rang 5 CL Nr. 8); 12 Marts 1857 Medlem af Commissionen angaaende Forandringer i de lærde .Skolers Undervisningsplan; 1 Jan. 1859 R.*; 23 Mai 1863 udnævnt til Rector for Sorø lærde Skole og Opdragelsesanstalt fra 23 Aug. s. A. at regne. Hans Portrait er 1856 malet af J. C. Richardt og lithographeret af J. W. Tegner & KittendorfT. Foruden en Udgave af Ciceros Tuscul. Disput. og en græsk Anthologie, har han til Skolebrug udgivet Græsk Formlære, der 1861 udkom i 4de Udgave, og er oversat paa Tydsk, Schleswig 1867; (af S. L. Povel- sen), Haandbog i den græske og lat. Litteraturhistorie, Kbhvn. 1845 (2 Udg. 1856; 3 Udg. 1867), hvoraf der i 1847 udkom to tydske Oversættelser i Marburg og Braun- schweig og en hollandsk i Groningen 1851. Den latinske Litteraturhistorie er ogsaa oversat paa Svensk (Up- sala 1855). Kort Udsigt over den græske Kunsts Historie, Aalborg 1846, og Haandbog i den græske Mytlio- logi (Kbhvn. 1853; 2 Udg. 1861, 3 Udg. 1868), ogsaa oversat paa Tydsk (af S. L. Povelsen) og Hollandsk. Desuden har han som Rector udgivet de sædvanlige Indbydelsesskrifter til Examiner eller andre Højtideligheder,

I. Rectorer 24. 59

samt flere litteraire Anmeldelser og anonyme Artikler i forskjellige TidsskriftenG, 8 Aug. 1848 nu Charlotte Amalie Recke, f. 25 Febr.

(efter Døbesedlen 24 Febr.) 1832 paa Valdemarskilde ved Slagelse, D. af Capitainlt. Johan Ad, v. d. Recke, Ejer af Sohngaardsholm ved Aalborg og 2den Hustru Cathrine Møller.

S ml. Autobiographi i Bangs Universitetsprogram ved Salvings og Kroningsfesten 1840 S. 52, samt i Indbydelsesskriftet til Højtideligheden paa Aalborg Kathedralskole d. 14 April 1848 S. 7—9. Hundrups Philol. Cand. I, 98—99 Nr. 156 og n S. 25. Erslews F. L. 3, 394—5 og Suppl. 3, 459—60. O. G. Lundli, Ætten Thams S. 18—19 (hvor Descendentsen findes). Lengnick, Fam. v. d. Recke S. 5. Aalborg Skoleprgr. 1864 S. 56.

«4. Dr. phil. Georg Frederik Vilhelm Lund, £28 Juli 1820 i Nykjøbing i Sjælland, hvor hans Fader Krigs- raad Carl Ferdinand Lund (en S. af Justitsraad Jørgen L. (f i Kbh. 8 Juni 1823, hen ved 80 A. gi.) og Birgitte Sophie v. Bergen, f. 8 Mai 1760, 1837), f. 28 Octb.1786, deponerede 1806, f 4 Dec. 1831, da var praktiserende Læge; hans Moder Anna Louise Christine Høy, f. 21 Juni 1795, g. i Kbh. 9 Juni 1819, f i Nykjøbing p. F. 8Jan, 1859. Da Faderen var bleven ansat som Distrikts- chirurg paa Vestmannøe ved Island, fulgte han i Foraaret 1828 sine Forældre derop; men reiste i 1831 kort før Faderens Død tilbage til Kbhvn., hvor han 1 Jan. 1832 blev optagen som Discipel i 2 Classe i Metropolitansko- len; fra denne Skole dimitteredes lian 1837 til Universitetet, ved examen artium erholdt han (2 1. p. c. Lat. og Fransk, 9 1. og 1 hill. Arithm.) ligesom næste Aar ved den philosophiske Examen (3 1. p. c. 6 laud.) Hovedcha- racteren laudab.; dimitterede i sine Studenteraar privat til Universitetet, første Gang 1839 alene, senere i Forbindelse med J. L. Ussing; blev i Aug. 1841 Lærer i Græsk i den christianshavnske Borgerdydsskole, og derefter i Latin og Hebraisk i de højere Classer i den kjø- benhavnske Borgerdydsskole, hvormed han vedblev, indtil han forlod Kbhvn. D. 10 og 11 Mai 1842 underkastede

GO Aalborg Kathed ralskole.

han sig philologisk Embedsexamen med Characteren laud. (42 P.) og blev umiddelbart derpaa Medlem af Lyceum; d. 8 April 1843 constitueredes han som Lærer ved Ny- kjøbing Kathedralskole, hvorpaa han d. 27 s. M. aflagde den philolog. Examens praktiske Prøve, hvorved han erholdt laud. unan. cons. D. 14 Juli s. A. erholdt han fast Ansættelse som Adjunct og 30 Juni 1845 udnævntes han til Overlærer ved samme Skole, hvor han underviste i Latin, i nogen Tid i Dansk og i de senere Aar tillige i Græsk og Fransk i de højeste Classer. D. 23Aug. 1845 disputerede han for Magistergraden ved Kbhvns. Universitet (10 Mai 1854 altsaa Dr. philos.); i Sommeren 1847 foretog han en Udflugt til Tydskland; d. 28 Juli 1862 bevilgede H. M. Kongen ham Dispensation fra hans Embedsforretninger i Skoleaaret 1862—63 for at kunne anvende sin Tid til videnskabelige Arbejder, imod at han med Bibehold af sin Lønning stillede og lønnede en Vikarius; concurrerede i 1863 med Svend H. Grundtvig og K. J. Lyngbye for Docentposten i Nordisk Philologi ved Kbhvns. Universitet (s. Lindes „Meddelelser“ 1857—63, I 157—59); d. 25 Juli 1863 udnævntes han til Rector ved Aalborg Kathedralskole, saaledes at han havde at tiltræde det nye Embede d. 23 Aug. s. A. Han overtog her Undervisningen i Latin og Græsk i 7 Classe og i Fransk i øverste Realclasse. D. 31 Oct. blev han indsat i sit Embede af Stiftets Biskop, Dr. P. C. Kierkegaard. D. 4 April 1868 forflyttedes han i lige Egenskab efter afdøde Prof. F. C. Ingerslev til Aarhus Kathedralskole, festlig- ligholdt 8 s. M. sit 25 Aars Embedsjubilæum, og 17 s. M. optoges han som Medlem af det kgl. danske Videnskabernes Selskabs historiske og philosophiske Classe. Foruden sin Magister (Doctor) Disputats de parallelismo syntaxis Græcæ et Latinæ, usu Casus Genitivi demon- strato, har han leveret forskjellige Udgaver af de klassiske Forf. til Skolebrug (saaledes Ciceros de officiis. Kbhvn. 1849, Cato major og Lælius 1851 (2 Udg. 1867), Vergils Æneis 1—2, 1856, Udv. Taler af Demosthenes 1—2. 1853) samt nogle critiske og exegetiske Skritter desangaaende, ligeledes forskjellige Skrifter om det oldnordiske Sprog, samt en Udsigt over den græske Litteraturs og Kunsts Historie og den Latinske Litteraturs Historie (1856). Desuden forskjellige Bidrag i Tidsskrifter og Blade.G. 26 Sept 1843 m. Anna Emilie Fuglede, f. 26 Juni

I. Rectorer 25. 61

1816 i Kbhvn., O. af Toldassistent og D. M. Jens Andersen F., f. 1785, f 19 Decbr. 1849 i Kbhvn., og Marie Cathrine Hansen.

S ml. Authobiographi i Universitetsprogrammet til Reformationsfesten 1845 S. 35—6. Jfr. J. Barfod, F. G. 1, 124—5. II 321. Hundrup, Skole Calender 1843 S. 168 og 1845. S. 33. Philol. Cand. 1, 104—5, Nr. 164. II 26. Erslew F. L. Suppl. 2. 251—3. C. Paludan-Mullers Indbydelsesskr. fra Nykjøbing Cathedralsk. 1864, Skolefcerretn. f. 1863—64, S. 3—14.

35. Dr. philos. Johannes Nicolai Georg Forchhammer, f. i Kbhvn. 20 Marts 1827, er en Søn af afdøde Conferentsraad, Dr. philos. Johan Georg Forchhammer, f. 26 Juli 1794 i Husum, Professor i Mineralogi ved Kbhvns. Universitet og Directeur for den polytechniske Læreanstalt, Ephorus for Valkendorfs Collegium, Secretair i det kgl. danske Videnskabernes Selskab og Formand i Directionen for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, Commandeur af Dannebroge og af Nordstjernen og Dannebrogsmand, f 14 Decbr. 1865 i Kbhvn. (sml. Erslew F. L. 1, 450—54 og Suppl. 1, 499—505) Og Sammes Hustru Louise Christiane Fugl, f. 17 April 1804 i Kbhvn., g. 29 Mai 1826, f 17 Aug. 1831 i Kbhvn. Den 1 Oct. 1839 blev han indsat som Discipel i Metropolitan- skolen, hvor han fik Plads i 3die Classe. Fra denne Skole dimitteredes han 1843 til Universitetet. Ved examen artium erholdt han Charakteren laud. (6 laud, p. c. 5 laud, og 1 hill.). D. 2 April og 4 Nov. 1844 underkastede han sig den philologisk-philosophiske Examen med Udmærkelse, idet han fik laud. p. c. for alle Fag. Han studerede derefter Philologi og blev i August 1845 Lærer i Borgerdydsskolen paa Christianshavn i Latin og Græsk (til Aug. 1851). D. 8 og 9 Novb. 1849 underkastede han sig den philologisk-historiske Skoleembeds-Exa- men med Charakteren laud. (50 P.) og d. 22 Jan. 1850 aflagde han samme Examens praktiske Prøve med samme Udfald (30 P.). Den 28 Sept. 1852 disputerede han for Magistergraden (d. s. 10 Mai 1854 Doctorgraden) i Phi- losophien ved Kbhvn.s Universitet og tiltraadte s. A. med offentlig Understøttelse en videnskabelig Udenlandsrejse navnlig til Italien, hvorfra han vendte tilbage i Juli 1855, og var i 1855—59 Smithsk Stipendiat. I 1856 blev han atter Lærer i Borgerdydsskolen paa Christianshavn. D. 28 Aug. 1859 beskikkedes han til Overlærer ved Kathedralskolen i Aalborg. D. 18 Oct. 1866 valgtes han til 4de Landsthingsmand for 7de Landsthings-


kreds og havde Sæde i Rigsdagsforsamlingen 1866—67 og 1867—68, nedlagde sit Mandat i Juli 1868* D. 27 Mai 1868 beskikkedes han allernaadigst til Rector ved denne Skole fra 23 Juli s. A. at regne*

Han har udgivet (anonymt) Latinsk Læsebog for de første Begyndere, Kbhvn. 1846 (2den Udg. Kbhvn. 1865 under Navn, 3die Udg. Kbhvn. 1868), og quæstiones criticæ de vera commentarios Cæsaris — emendandi ratione. Hafn. 1852 (Magisterdisputats). Desuden en Mængde Afhandlinger, Opsatser og Anmeldelser i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Udsigt over det philol. histor. Samfunds Virksomhed 1. Veii og Vejenterlandet (en Monographi). 2 Kritiske Bemærku. ang. Talerne og Brevene hos Sallust. 3. Forum Roma- nuu» efter de nyeste Udgravninger. 4. Om de Billedværker, der knytte sig til Personer i den romerske Sagnhistorie. 5. Dio Chry- sostomus’s Liv og Skrifter. 6. Om Palimpsester og særligt om Gra- nius Licinianus. 7. Den romerske Cultur i den nedre Rhonedal. 8. Litterær-historiske og crit. Bemærkninger om Skriftet ,.ad Herenni- um< I det romerske archæologiske Seis. Annaler for 1854: Beskrivelse af nogle Grave fundne ved Pæstum og Capua

I Steenstrups danske Maanedsskrift: En Oversigt over det an- tike Roms Vandforsyning med et Sideblik til vore kjøbenhavnske Forhold. 2. Nøglen til det etruskiske Sprog. 3. Niels Vibe Stock- fleth, siden i Folkelæsning, o: Smaastykker. Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. (Særtryk. Kbhvn. 1868), 4. Betragtninger overB. v. Schinkels Minnen ur Sveriges nyere historie. 5. Billeder af Sverrigs Historie navnlig efter den 13 Marts 1809. 6, Gustav d. 4Adolph og den finske Krig. m. K. 7. Napoleon I’s Forhold til Norden og særligt til Danmark. 8. Den norske Lutherstiftelse. 9. Christian August, Prinds af Augustenborg.

I Nordisk Universitets-Tidsskrift: Kort Udsigt over Universitets- bibliothekets og den nye Bibliotheksbygnings Historie (frit bearbejdet paa Tydsk af Ad. Lehmann).

I Aftenlæsning: Bjørnskallet ved Venjansø (tidl. i Fædrelandets Feuill.).

I Tidsskrift for Philologi og Pædagogik: Anmeld, af Whittes Oversættelse af Terents’s Lystspil og af E. Lembkes Udvalg af Ho- rats’s Satirer og Epoder, og af Madvigs Emendationes Livianæ.

I Fædrelandet 1866, 148—151: Anmeld, tilligemed Forslag af M. Hammerichs Smaaskrifter 3 Bd.

I Samlinger til jydsk Historie og Topografi: Om oldnordiske Samlinger, historiske Museer osv. navnlig i Jylland.G. 7 Mai 1860 m. Abigael Maria Bing .Ei&ese«, f. 9 Nov.

1840 i Sandefjord i Norge, D. af Jørgen Tandberg Ebbesen, Læge ved Badeanstalten i Sandefjord, R. af N*, f. 11 Decbr* 1812 paa Nabbethorp ved Frede- riksstad (sml. Norsk Forfatter Lex. S. 168—69) Og Henriette Sophie Frisach, født 9 Oct. 1811 paa Island.

Sml. Autobiographi i Universitetsprogrammet til Reformationsfesten 1852 S. 20—21. F. E. Hundrup, biogr. Efterretn. om philolog. Candidater 1860 S. 7—8. Erslews Forf. Lex. Suppl. 1, 505. Vapereau, Dictionnaire univers, des contemporains, pag. 673.

Lærerstandenved

Aalborg Kathedralskole.

II. Conrectorer (Overlærere)Og

HL Hørere (Adjuncter).

Efter

trykte og utrykte Kilder samlet

af

K E. Hundrup.

II. Conrectorer og Overlærere.

C hr. IV bestemte ved Resolution af 1 Decb. 1646, at der maatte forordnes og constitueres en Conrector ved Aalborg Skole, og at til hans Underhold maatte henlægges Stenum Kongetiende. Ved Resolution af 17 Mai 1648 fornyedes denne Gave, og der tillagdes Conrector fri Kost i Hospitalet lige med Skolemesteren. Ved Resolution af 29 Sept. 1652 fik Skolen jus patronatus til Øster og Vester Hassing Sogne og Kirker til en Con* rectors Underhold.

S ml. Nørre Jydske Efterr. 1770, S* 59.

1. Peter Egidisen eller 6jødesen (Ægidius), f. 1636 i Kanders, hvor hans Fader Gjøde Jensen (Ægidius Johannis), Dr. med. (i Udlandet), en Søn af Biskop Jens Gjødesen i Aarhuus, levede som praktiserende Læge, f 1656. Hans Moder Margrethe Nielsdatter var en Søster til Justitsraad Peter Lasson. Han dep. 1655 fra Viborg Kathedralskole (immatrikuleredes 7 Juni under Navnet Petrus Randrusiensis). Ved Missive af 24 Marts 1661 fik han, „eftersom han i Kjøbenhavns Be- leirings Tid sig i adskillige Occasioner imod Fjenden havde ladet bruge“, Conrectors Bestalling ved Aalborg Skole samt Løfte paa V. og 0. Hassing Sognekald i Kjær Herred, Aalborg Amt, hvor han 1665 efterfulgte sin Svigerfader Anders Hansen (der findes bl. Rectorer i Hol-

i*

66

bek og Kallundborg). 1679 blev lian tillige Provst i Kjær Herred» 6 Septb. 1666 indgik han en Contract med sin Eftermand Mag» Mogens Viingaard om aarlig i 2 Terminer til Paaske og Juul at betale ham af sit Kald 80 RcL, hvilken Contract senere blev fornyet med de to følgende Conrectorer P. Vitsen og O. Bjørn. Men alle havde store Vanskeligheder med at faae deres Tilgodehavende hos ham. Enden blev, at han 13 Jan. 1688 døde i Aalborg i Gjældsarrest.G. 1662 m. Kirsten Andersd., en D. af ovennævnte Anders

Hansen. Hun fødte ham 7 Børn (der efter deres Faders Moder antoge Navnet Lasson), og f 1688.

Sml. Aalborg Landemodes Akter. Stamtavlen over Fam. Lasson i Peder Lassons Fundatsmed. 1753. Viberg I, 553 (8).

JB. Mag. Mogens Viingaard, 1666 Conrector, 1668 Rector ved denne Skole. See bl. Rectorer Nr. 14.

3. Peter Vitsen, en Søn af Vitus ChristensenJweZ, der 1602(?) var Sgpr. i Blære og Eidrup i Aars H. i Viborg St. (sml. Viberg I, 175). 6 April 1668 Conrectortil 2 Juni 1670, da han blev ord. til Snesere Præstekald i Sjælland St., hvorpaa han allerede 28 Aug. 1667 havde faaet Ventebrev.

4. Mag. Ole Jensen Bjørn er født 1 Mai 1648 i Frederikshald, hvor Faderen Jens Sørensen Bjørn var Kjøbmand og i Krigens Tid Sø-Captain. Moderen Ane Olsdatter Dorph var en Datter af Ole Nielsen Dorph, Sgpr. i Idde og Frederikshald. Gik 4 Aar i sin Fødebyes Skole under Hr. Johan Erichsen. 1657 flyttede Forældrene formedelst Krigsurolighederne til Frederik- stad, hvor han kom i Skole under Rector Erich Sørensen, men da Freden var sluttet, vendte han med Forældrene tilbage til Frederikshald og kom atter i Skole der. 1660 sendtes han til Christiania Skole under Rector Mag. Søren Andersen Udbye og Conrector Jens Toiler, siden kaldet Rosenheim. 1666 dimitteredes han af Rector Mag. Peter Jacobsen Holm fra denne Skole (ikke fra Christiansand) til Universitetet (immatr. 20 Juli).

67

Laa 1GG8 paa Regentsen, tog s» A. Baccal. Graden og 1670 theologisk Attestats (laud.). Hans Dimisprædiken ansaaes for udmærket skreven og holdt. Han disputerede flittigt paa Regentsen og Valkendorfls Collegium, var 3 Aar Decanus paa Klosteret, 1G70 blev han Con- rector i Aalborg, tog 6 Juni 1671 Magistergraden i Kbhv.; fik s. A. ved Rescript af 8 Nov. sin Løn forbedret med 25 Rd. af Hospitalet og 15 Rd. af Kirkerne (sml. Hofmans Fundat. IV, 89). Ved sine Skumlerier angaaende Rector Mogens Viingaard bidrog han til dennes Afskedigelse (see ovenfor). Var Conrector til 1684 og tilsidst fungerende Rector. Tog eller fik 1G85 sin Afsked (ab episcopo Dr. Borne- manno pro rostris scholasticis publice laudatus dimittor), levede derefter (privatus) i Aalborg, indtil han i Slutningen af 1692 blev kaldet til Sgpr. i Thisted og Tilsted i Thy, hvor han blev ordineret 25 Febr. 1693 (Aalborg Or- din. Protoc.). Her vakte han 1696—98 stor Opsigt ved den saakaldte Thistedske Besættelses Historie, hvis hemmelige Leder og Styrer han var, og ved hvilken det var hans Hensigt at hævne sig paa en meget rig Enke i Thisted, der havde nægtet at give ham sin Datter tilægte. Han samlede efterhaanden i sit Huus 14 af Djævelen besatte ældre og yngre Fruentimmere, men blev ved et kgl. Rescript af 1 Aug. 1696 suspenderet fra sit Embede. 1697 blev han af en nedsat Commission dømt fra sit Embede, ligesom ogsaa 2 Studenter, Poul Rytter (dep. 1681 fra Horsens) og hans Søstersøn Christian Frederik Mavors (dep. 1683 fra Herlufsholm) bleve relegerede formedelst deres Deelagtighed i denne Sag. Bjørn appellerede Sagen, men blev 1698 ved højeste Ret dømt fra sit Embede og sendt i Fængsel til Bornholm, hvorfra han næste Aar blev løsladt imod at forlade Kongens Riger og Lande. Han drog derfra til Sverrig og Tydskland, hvor han endte sine Dage.

S ml. Thura valv. p. 651. Pontoppidan A. E. D. IV, 703—14. Danske Atlas V, 434. Birclierods Dagbog 1696, 97, 98. S. 311. 319. 22. 23. 27. 28. 31. osv. Kort og sandfærdig Beretning om den

G8

viit-udranbte Besettelse udi Thisted, til Alles Efterretning af Original-Akter og troværdige Dokumenter uddragen og sammenskreven. Kbhvn. 1699. 8. 80 S. Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed III, 71. O. Wolffs Journal f. P. N. og Mk. 1801, Oct. S. 50 flg. Østs Ar- chiv 1824. 2det B. S. 88—93. og 93—95. Farstrup og Axelsens Dagbog S. 132. 148. A. Boye, Holbergiana III, 518 flg. Wonns Litt. Lex. 1, 112. 3, 81. E. C. Werlauff, Histor. Antegnelser til Holbergs 18 første Lystspil. S. 450—56. Rahbeks Hesperus VIII, 848 flg.

Fra 1685 til 1712 havde Skolen ingen Conrector,. Sml. Rector Nr. 15.

5. Mag. Christian Frandsen Thestrup. en Broder til ovennævnte (Rector Nr 16) Mathias de Thestrup, var født 14 Novb. 1689 i Nakskov, dep. 1703 ved Universitetet (immatr. 19 Juli, ligesom Broderen dimitteret af Faderen). 28 April 1704 baccalaur.; Decanus paa Communitetet; 15 Juli 1709 cand. theol. laud, og s. A. Hører i Aalborg Skoles 4de Lectie, 1710 i femte Lectie, 1712 Conrector s. St.; 26 Mai 1714 Mag.'i Kbhvn., 1718 rejste han udenlands, medens han holdt en Vikarius ved Skolen; 1719 Prof. philos. design, ved Kbhvns. Universitet; 1720 vendte han hjem og tiltraadte atter sit Embede i Aalborg; 1722 Provst paa Communitetet; s. A. Prof. mathematum i Kbhvn., senere Prof. i Philosphi s. St.; 1731 Assessor i H. R.; 1735 Justitsraad, 1739 Prof. juris extraordin.; 1749 Etatsraad. f 14 Juli 1750. Foruden en Deel latinske philosophiske Afhandlinger udgav han Ontologica contracta (Haun. 1745 og 1747 4to) og (1748 ib.) Logica contracta. Ved Gavebrev af 22 Decbr. 1721 skjenkede han 200 Slettedaler (der senere udfyldtes til 200 Rdl.), hvoraf Renten skulde tilfalde 2 Disciple af 1ste og 2den Lectie. Sml Hofm. Fundat. IV, 90.G. 20 Novb. 1725 m. Karen Larsd. Fogh, f. 1709, f 1747,

D. af Mag. Laur. Nielsen Fogh, (der findes bl. Hørere i Kjøge Nr. 6). Af 12 Børn levede 1 Søn og 7 Døttre.

Sml« Thura idea. 196 squ. Jydske Efterr. 1769, S. 234 og 1789 Nr. 15. Gjessing 1, 480 Tab. Lengnick R. P. Thestrup S. 8.

69

Worms Litt. Lex, 2, 472—3. 3, 775. (Om hans Tjener, Overgraver Peder Birch see Worm. 1, 114. 3,87. og Nyerup L. L. S. 66.)

6. Mag. Thomas H o p p var først Subrector, derpaa 1722—26 Conrector, see bl. Rectorer Nr. 17, S. 44—47.

V. Mag. Niels Krog, f. 15Sept. 1694 i Nykjøbing p. Mors, var en Søn af Niels Knudsen Krog og Helvig Niels- datter. Dimitteredes 1716 fra Aalborg Skole (immatr. 11 Juli). 13 Mai 1717baccal., 26Sept. 1718 cand. theol. laud. Studerede derefter Astronomi og blev 1719 Alumnus og1724 Inspector paa Borchs Collegium, hvorfra han udgav 4 astronomiske og mathematiske Afhandlinger i 4to (1719 —23). Ligeledes forfattede han Almanakkerne fra 1721 —25, men søgte forgjæves Befordring baade som Professor og som Præst; begav sig derefter til Aalborg, hvor han1725 var Hører i 3die Lectie ved Skolen og 1726 i 4de Lectie; 19 Juni 1726 tog han i Kbhvn. Magistergraden; derpaa s. A. Conrector i Aalborg (introduceret 18 Octb.), hvor han f 26 Juni 1729 ugift. Ville Højberg giver ham det Skudsmaal, at han var en lærd Karl men en stor Tyran, der ikke engang skaanede sin egen kjødelige Broder Børge (der dep. 1728 fra Aalborg Sk.). Han siger dog ogsaa om ham, at han var en meget flittig og stræbsom Mand med sine Disciple, hvem han havde at takke for de gode Fundamenter i det græske Sprog, som han meddeelte ham som Hører i 4de Lectie.

Sml. Thura valvæ 654. Hesperus 4 B. S. 107, 109—10 og 111—12. Tauber 1840 S. 79. Worm (1, 561. 3, 444). Nyerup (Litt. Lex., S. 324) har forvexlet ham med en Niels Krog, der døde som Hører i Trondhjem og var en Søn af Mag. Niels Krog, Sgp. i i Skaane. (Sml. Gjessing 1, 384).

S. Lars Aagaard, født 15 Mai 1701 (efter Di- stinctionsprotoc.) eller 12 Jan. 1702 (efter Tauber) paa Gaarden Aagard i Kjetterup Sogn i Aalborg St., var en Søn af Jacob Baltharsen Aagaard og Cathrine Larsdat- ter. Han deponerede 1716 fra Aalborg Skole (immatr. 11 Juli), 11 Mai 1718 cand. theol. laud.; 21 Mai s. A. hoin. Prøve laud., conditionerede derefter og var 1721

70

—30 Amanuensis hos Biskop Fr. Thestrup i Aalborg; blev dernæst af Biskoppen antagen til Conrector i Aalborg med kgl. Confirmation af 3 Marts 1730; blev 26 Jan 1733 af Generallt. Chr. Fr. Levetzau til Restrup kaldet og 17 April s. A. kgl. confirmeret som Sgpr. i Aardestrup, Buderup og Gravlev, Vib. St. (ord. 1 Juli), f 1758 i Julstrup Præstegaard (begr. 31 Marts).G. 24 Marts 1734 m. Anna Pedersdatter Deichmann, f.

17 , f 15 Novbr. 1791 (D. af FormandenPeter Jacobsen Deichmann, Provst, døbt 13 December 1682, dep. 1698 fra Roeskilde Sk., f 12 Jari. 1733 og Catrine Eckhoff, f. 1689, f 1754). 17 Børn, nemlig foruden et dødfødt Barn 8 Sønner og 8 D., der alle findes paa Lengnicks Stamtavle.

S ml. Tauber 1840, S. 1. Lengnick Aagaard (hvor Descendentsen findes). Viberg, personalhist. Bidrag til en dansk Præste- historie, 1 S. 40—41.

9. Mag. Henrik Jensen de Stampe, f. 29 Jan. 1713 i Hammer i Aalborg St., hvor hans Fader Provst og Mag. Jens Stampe (dep. 1700 fra Aalborg Sk. j- 1733) var Sgpr. Hans Moder Christiane Amalia Thestrup var en D. af Mag. Frantz Thestrup. Blev af Faderen sat i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1728 (immatr. 16 Juli); tog 27 Juli 1729 den philosophiske Examen og Baccalaureigraden i Kbhvn. og 4 Juni 1731 theologisk Attestats (laud.), blev s. A. Alumnus p. Valkendorfs Col- legium, 1732 Decanus p. Communitetet, og 1733 Conrector ved Aalborg Skole; 20 Juni 1735 (ikke 1736) Magister i Kbhvn.; rejste derefter 1737—40 udenlands for at dyrke det juridiske Studium, medens han lod sit Skolelærerembede bestyre af en Anden. Han opholdt sig paa denne Rejse især ved Universiteterne i Mar- burg, hvor han i to Aar levede i Huset hos den, fra Halle som Gudsfornægter fordrevne Professor Wolff, Strasburg, Paris, Oxford, London, Leyden og Gottingen. Efter Hjemkomsten disputerede han 20 April 1740 (tilligemed Niels Horrebow, Bernhard Møllinann og Isaak

71

Andreas Cold) for det ledige juridiske Professorat ved Kbhvns. Universitet; disputerede 7 Juni s. A. (ligesom Niels Horrebow), for den juridiske Doctorgrad (de te- stamentis); 16 Mai 1741 blev lian Professor i Philo- sophien; 1742 Medlem af Lovcommissionen; 1743 Assessor i det juridiske Facultet og i Consistorium; 6 Octb. 1745 Medlem af Videnskabernes Selskab i Kblivn.; 29 April 1746 Medlem af Over-Admiralitets-Retten; 19Decb. 1748 General-Auditeur ved Søetaten; 1749 Medlem af Grændsecommissionen imellem Danmark og S verrig; 11 Octb. 1752 Etatsraad; 16 Febr. 1753 Professor publ. juris naturæ & gentium samt General-Procureur og Assessor i Højesteret; 1754 Quæstor ved Universitetet; 1756 Assessor i Cancelli-Collegiet; fik 4 Mai 1759 Fornyelses- og Stadfæstelses-Patent paa sin adelige Herkomst; 17 Oct. 1760 virkelig Etatsraad; 8 Novb. 1766 Conferentsraad; 27 Octb. 1767 Commissair i General-Landvæsenets Colle- gium; 22 Juli 1769 R. (o: Storkors) af Dannebroge; s» A. Medlem af Landhuusholdningsselskabet; 1770 clie- valier de Punion parfaite; 28 Novb. 1774 (ved Arve- prinds Frederiks Formæling) Geheime-Raad; 1776 Revisor ved! Vallø Stift; 1784 Geheimestatsminister i Conseil; f 10 Juli 1789. I den juridiske Litteratur har han skaffet sig en anseet Plads ved sine af Høieste- retsadvokat J. L. Rottbøll udgivne: Erklæringer, Breve og Forestillinger, Generalprocureurembedet vedkommende, fra 1753—82: Sex Bind i Quart, udg. 1793—1807. Om det efter hans Villie 1790 stiftede Stampe ske Rejsestipendium (paa 3000 Rd. Dansk Courant), see Badens Univers. Journal. 1796 S. 140. Hans Portrait, stukket af J. G. Preisler fil. efter et Malene af J. Juel, findes foran 1ste Bind af hans ovennævnte Erklæringer; et Silhouette af ham, stukket af Fridrich, findes som litelvignet foran Bærens’s Juridisk Lommebog for 1796. Under Portraitet har P. F. Suhm sat følgende Distichon:

72

Sic animuiu vultu monstravit Stampe serenum, Gloria Musarum, Temporis atque sui.

G. m. 1) 30 Novb. 1753 Christiane Elisabeth de Kløcker, f. 20 Febr. 1734, f 21 Octb. 1761 i Barselseng. D. af Elatsraad Herman Lengercken de Kl., f. 1706, t 4 Decb. 1765, Herre til Gjeddesdal, Borgemester i Kbhvn. (11 Septb. 1750), Banko-Commissair og Curator for Vaisenhuset, Directeur for de Fattiges Væsen i Danmark (31 Marts 1760), og Mette Christine Wriesberg, f. 1714, f 1757. Sml. Adr. Cont. Efterr. 1761, S, 642—3. Lengnick Fam. de Klocker 2) 17 April 1775 (i Frue Kirke) Margrethe Elisa beth Klinqgraf^ f. Grøn, f. 1727 i Kbhvn., f 14 Decb. 1798 s. St., D. af Michael Grøn, Borgemester i Kbhvn. (17 Juli 1739), f. 1685, f 20 Jan. 1742 i Kbhvn., og Hustru Elisabeth Krag, f. 1700, f begr. 7 Juni 1774, forhen gift (3 April 1756) med Conferentsraad Joachim Gustaf y. Klinggtaf, f. 1706, f 1760.

Sml. Universitets Progr. af 7 Mai 1740 og 16 Decb. 1789; Gjessings Jubell. III, 466—73. J. Badens laudatio Stampii. Haun.1789, oversat p. Dansk af Forf. s. il. og af Munthe i Minerva1790, IV, 157, jfr. Minerva 1789. IV, 391. Bærens, jur. Lommebog f. 1796, S. 26—35. Suhms Skrifter X, 27—30. Lengnick, Fam. Stampe. Hundrup, Dr. juris Nr. 11 (S. 113—4). Worms L. L. 2, 414—5. 3, 733—4 og Nyerups L. L. 572. N. M. Petersens. Litt. Hist. 4, 225 flg.

1O. Mag. Christian Nielsen Broch, f. 1 Decb. 1713 i Randers, hvor hans Fader Niels Broch var Kjøb- mand; hans Moder var Anna Christiansdatter Bay, f. 1685, f 1759. Han gik til Universitetet i Kønigsberg, hvorefter han 7 Octb. 1731 inscriberedes ved Kjøbenhavns Universitet; 25 Octb. 1736 cand. theol. laud.; i Juni 1737 Conrector og 1741 Subrector i Aalborg; 30 Juli 1738 Magister i Kbhvn.; 23 Juli 1742 kaldet af Frederik Arenstorif, 17 Aug. s. A. kgl. confirmeret og 12 Sept. ordineret til Sgpr. i Als i Aalb. Amt, Vib. St.; 24 Juni 1763 Consistorialraad; f 13 Oct. 1770.

73

G. hl Kirstine Maria Hasse, f. 1721 i Viborg, f begr.23 Octb. 1754, D. af Kjøbmand Peter Jacobsen Hasse i Viborg og Maren Justdatter Arctander.Af deres 3 Sønner og 5 Døttre nævner Lengnick kun 2 Sønner, der bleve Degne, og en Datter, der blev g. in. en Degn.

S ml. Lengnick Brock-Bredal 3 Udg. S. 9. Viberg 1, 87. (11).

li. Mag. Georg Frederik Stampe Thestrup Con- rector 1741—63. Seo bl. Rectorer Nr. 19.

13. Mag. Hans Gottsclialek, Conrector 1763 —78. See bl. Rectorer Nr. 20.

13. Mag. Ole Kraft, f. 11 Octb. 1753 i Kbhvn., dep. 1771 fra Aalborg Skole, blev 30 Decbr. 1778 Conrector her til 1781, da han blev Rector i Horsens (Bestalling 1 Aug. 1781); bl. Rectorer Nr. 28; 1788 Rector i Odense. See bl. Rectorer i Odense Nr.

S ml. J. C. Bloch, F. G. 1, 456—65. Hundrup biogr. Efterr. om philol. Cand. II, 7—8, (bl. Mag. phil. Nr. 4). C. F. V. Bendz Horsens Skoles Historie, S. 66—69.

14. Frants Thestrup, en Broder til Ilte Conrector, f. 1735 i Dannemarre Præstegaard paa Laaland; deponerede 1751 (ikke 1754) fra Aalborg Skole (immatr. 30 Juli); 1765Hører i 1ste Lectie i denne Skole, 1767 i 2den, 1769 til 1773 i 3die Lectie, tillige 1768—73Vicar i 5te Lectie (for C. L. V. Thyme, Nr. 94), med Succession; 1773—81 Hører i 5te Lectie; 1 Novb. 1781 blev han Conrector ved Skolen, 27 Jan. 1804 blev han entlediget med Pension, f 31 Octb. 1815 ugift. Han roses af sine Disciple for Flid og pyntelig Orden.

S ml. Gjessing 1, 480 Tab. Lengnick R. P. Thestrup, S. 7. Tauber 1840, S. 134.

15. Dr. pliil. Peter Nicolai Frost, f. 21 Mai 1780 i Jetsmark Sogn i Aalborg St., hvor hans Fader Niels Frost var Skolelærer. Hans Moder var Kirstine Marie Hostrup. 1790 blev han indsat som Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1797 (laud.); 16 April 1798 underkastede han sig philologisk og 3 Octb.

74

s. A. pliilosophisk Examen, begge med laud.; 15 Jan.1802 cand. tb. laud, et quidem egreg., hvilken Charak- teer han ogsaa erholdt 15 Juli 1806 for den katechetiske og 7 Decb. s. A. for den homiletiske Prøve; 1802 blev han Lærer og Inspecteur i det Schouboeske Institut;1803 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af det theologiske Priisspørgsmaal; 27 Jan. 1804 blev han Vice-Conrector i Aalborg; 1805 Dr. philos. j Kbhvn.; 1806 Overlærer i Aalborg og tillige Bestyrer af den af ham i Aalborg stiftede borgerlige Realskole, den første af sin Art i Jylland; 17 Mai 1811 Sgpr. i Vor- basse og Hejnsvig i Ribe St.; 5 Septb. 1814 i Ringkjø- bing og Rindom; 13 Dec. 1820 tillige Amtsprovst for Hind, Bolling, Hammerum og Nørre-Home Herreder i Ringkjø- bing Amt; 29 Marts 1826 Sgpr. for Domkirken i Ribe og Stiftsprovst i Ribe St.; 16 Juli 1828 tillige Provst i Ribe Provsti og Sem Sogn; 1 Novb. 1828 R*; 28 Juni 1840 DM. f 28 Pebr. 1845. Foruden sin Doctordisputats, forskjellige geistlige Taler m. m. og Oversættelser f. Ex. af Ciceros Cato d. Ældre (Aalb. 1805), af 5te Mosebog (Ribe 1833) og de apokryphiske Bøger (Haderslev 1835) af G. T.s historisk-canoniske Bøger (1—2 D. Haderslev 1830—7) har han leveret: Beskrivelse over Kjøbstaden Itingkjøbing (Borris 1817), over Vorbasse og Hejnsvig Sogne (Borris 1819), Efterretninger om Ribe Domkirke, Kirkens Sognepræster og Biskopper i Stiftet (Ribe 1841), Optegnelser om Ribe (Ribe 1842).G. 11 Novbr. 1806 m. Petræa Cathrina Worm, f. 27

Aug. 1781 i Ingstrup, f Marts 1858 i Rosholm Præstegaard, D. af Provst Peter Hostrup Worm, f. 28 Septb. 1746 i ©.Brønderslev (dep. 1770 fra Aalborg Skole), f 14 Febr. 1807, Sgpr. i Ingstrup, og Juliane Antoinette Poulsen, døbt 25 Jan. 1755 i Ingstrup, g. 11 hiovb. 1777, f 1 Jan. 1848 i Jetsmark.

S ml. Fred. Barfod, D. G. 1, Sp. 178 No. 159. Østs Mate- rialier 96 og 147. Ribe Stiftsavis 1845, Nr. 27. Aarhuus Stiftstid. 1845, Nr. 45. Erslcws F. L. ]. 469—71 og Suppl. 1, 523.

75

16. Peter Valtlier (ikke Valche) Bonnier, døbt i Slagelse 25 Novb. 1785, var en Søn af Tømmermester Johan Frederik Bonnier og Hustru Maren Svane. G. i Slagelse 17 Decb. 1784. Optagen 1 Juni 1794 nederst i nederste Lectie i Slagelse Skole, hvorfra han deponerede 5 Nov. 1802. Cand. philol. 14 April 1803 laud.; cand. philos. 8 Septb. 1803 laud.; blev derefter Alum- nus i det pædagogiske Seminariums philologiske Classe, og ansattes som saadan 1805 som Adjunct ved Roeskilde Skole, hvor han overtog Underviisningen i Latin (i 1ste Cl.), Græsk (i de to nederste) og Fransk i alle Classer. 1822 blev han i Anledning af en Vakantse sat til at gjøre Tjeneste ved Aalborg Skole, til hvilken han 1814 forflyttedes som Adjunct, og ved hvilken han 10 Marts 1818 befordredes til Overlærer. Underviste i Ma- thematik, Fransk og Græsk. Han havde gode Kundskaber og gode Lærergaver, men var temmelig efterladen og blev tilsidst paa Grund af sin Drikfældighed aldeles ubrugelig for Skolen. 15 Decbr. 1821 blev han derfor efter Ansøgning formedelst Svagelighed entlediget med Pension, j- 25 Mai 1834 i N. Kongerslev (ikke 1826). I Litteraturen har han ingen Plads.G. 9 April 1813 i Frue K. i Aalborg m. Antoina Susanne

Jolilin (skrives ogsaa Jolin og Jolihn), f. 17 , f 18 , D. af Bedemand Niels J. i Aalborg, f. 1745, f 1 Aug. 1826 i Aalborg.

S ml. S» Blocli, Roeskilde Domskoles Historie 2, 50. 51. Hundrups biogr. Efterr. om Dimittender fra Slagelse Sk., S. 103.

Fra 1821—30 havde Aalborg Skole ingen Overlærer.17. Jesper Christian Mil lin s, f. 21 Juli 1785 i

Saltum i Aalborg St., hvor lians Fader Nicolai Severin Milling, f. 1745 (døbt 28 Octb.) i Aalborg (dep. 1765 fra denne Skole, 14 Octb. 1770 cand. theol. laud.), var Sgpr., f 26 Mai 1807. Moderen Christiane Marie Øster- gaard var født p. Tustrup, døbt 25 Novb. 1761 i Frær, t 30 Octb. 1827 i Aalborg. Han blev Discipel i Randers lærde Skole, fra hvilken han 1803 depon. (laud.);

TG

G April og 6 Octb. 1804 blev han udmærket ved den philosopliiske Examen; 13 Juli 1807 cand. theol. liill.; var derpaa en kort Tid Alumnus i det pædagogiske Seminariums historiske Klasse, derefter Huuslærer først hos Pastor Væver i Karlebo, derefter hos Grev Revent- low p. Pederstrup p. Laaland; 25 Juli 1813 constitueredes han som Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 13 Aug. 1814 udnævnedes til Adjunct og 25 Mai 1830 erholdt Prædikat af Overlærer. Hans Undervisningsfag vare Historie og Geografi. Han var en kundskabsrig Lærer, men godmodig af Charakteer var han for svag til at tæmme den vilde og anspore den dovne Discipel. Han var godgjørende, fordringsløs og beskeden i al sin Færd og almindelig agtet og elsket i sin Omgangskreds. Han var Forfatter af en kortfattet Lærebog i Geografien (Odense 1822), hvis 3die Udg. udkom i Aalborg 1833, men som senere er udgivet forøget og forandret af Andre i mange Oplag (9de Odense 1858), statistisk-geografisk Haandbog, 1—2 D. Od. 1819—20, og et almindeligt geogr. Haand-Lexikon (ogsaa u. Tit. Encyclopædisk Kjøb- mands-Lexikon) 1—2 B. Kbhv. 1831—35 (Ny Bearbeid. af Cpt. St. Ankjær). Ogsaa har han oversat Zerrenners bekjendte Methodebog, Aalborg 1817 (2den Udg. Kbh. 1831). f 7 Decbr. 1833 ugift.

S ml. Nekrolog i Dagen 1833 (Nr. 300), Østs Materialier Sp. 677. Tauber 1, 91. Selmers Akad. Tid. II, 134—5. Erslew F. L. n, 274—75 og Suppl. n, 377—78.

IS. Eiler Peter Holck C olding, født 18 Marts 1786 i Kbh., hvor hans Fader Andreas Andreassen Col- ding, f. 1 Jan. 1738, f i Kbhvn. 20 Marts 1808, da var Chinacapt. og char. Ltn. i Søetaten, senere Kjøbmand i Holbek, endelig Pensionist. Hans Moder var Antoinette Augusta Holck, f. 2 Aug. 1746, f i Kbh. 26 April 1843. (Sml. Erlandsen, Throndhjems St., S. 253.) Efterat have nydt Underviisning hos Catechet og Chordegn Schouboe i Holbek blev han 23 April 1799 optaget nederst i 3die Lectie i Roeskilde Skole, hvorfra han deponerede 1805;

77

2 Octb. 1806 cand. philos. laud.; 7 Octb. s. A. cand. philol. laud.; var derefter en kort Tid Alumnus af det pædagogiske Seminarium; tog derefter Officiersexamen og blev 3 Aug. 1808 Sec.-Lt. ved det danske Livreg. t.F. , men rejste 1814, kjed af Garnisonstjenesten, til Aalborg, tog Afsked som Pr.-Lt., blev derpaa Huuslærer s. St., og 6 Oct. 1818 Adjunct ved denne Skole. 11 Jan. 1834 Overlærer s. St. Hans Underviisningsfag have her været Latin, Græsk og Dansk. 3 Aug. 1858 højtideligholdt han sit 50 Aars Embedsjubilæum og blev i den Anledning udnævnt til Professor (Rang 5te Cl. Nr. 8). Et stort Antal Disciple og Venner havde i den Anledning sammenskudt en Sum, hvorfor der deels anskaffedes Mindegaver til Jubilaren, deels stiftedes et Legat paa 500 Rd., under Navn af Overlærer E. P. H. Coldings Jubellegat, hvis Rente bestemtes for Overlærer Colding, saafremt han entledigedes, og efter hans Død for en Enke eller ugift Datter af en Lærer ved Aalborg Cathe- dralskole (Fundatsen er aftrykt i Programmet fra Aalborg Skole 1859, S. 43—45). Entledigedes 6 Sept. 1861 i N. og med P. Levede derefter i Kbhvn., hvor han f 8 Febr. 1865. I Progr. for 1836 har han oversat „Thu- cydides’s Platæa“, i Progr. for 1845 har han leveret „Nogle latinske Synonymer, bearbejdede“. Desuden har han fra Tydsk oversat „ Veilederen paa Livets Bane“ (Kbh. 1841. 3die Oplag, Odense 1853).G. 1) 28 Octb. 1825 m. Ida Cathrine Nicoline Aagaard,

f. 12 Jan. 1802 i Julstrup Præstegrd., f 30 Oct. 1829, Søster til P. D. Aagaard, der findes nedenfor bl. Adjuncterne Nr. 144, D. af Præsten Jens Bloch Aagaard (en Søn af 8de Conrector), der var Sgp. i Aardestrup, Buderup og Gravlev (der dep. 1774 fra Viborg) og Caroline Cathrine Joa- chimine Margrethe Møndsted, døbt i Gjæsberg 14 Septb. 1765, f i Aalborg 27 Septb. 1846 som Enke efter Provst Frederik Schiønning (der dep.

78

1794 fra Christiania Skole). Hun fødte ham en Søn (der dep. 1848 fra Aalborg) og 1 Datter.

2) 31 Mai 1833 Bolette Engelbreth Aagaard, f. 6 Novb. 1796, Forriges Søster (2 Døttre).

S ml. Hundrups Skole-Calender 1843, S. 15. Erslews F. L.1, 306; Suppl. 1. 331. Lengnick, Stamtavle over Fam. Aagaard, S. 22—23 (hvor Descendentsen findes).

19. Dr. phil. Søren Ludvig P o ve ls en, f. 24 Aug. 1810 i Alsted ved Sorø, blev 1828 Student; 16 Aug. 1842 const. Lærer i Sorø; 8 Oct. s. A. Adj. s. St.; 12 Jan. 1846 cand. magist.; 2 Feb. s. A. Magister (altsaå 10 Mai 1854 Dr. phil.); 17 Sept. 1847 Overlærer ved Aalborg Skole; 12 Jan. 1855 Rector ved Domskolen i Slesvig; 6 Octb. 1856 tit. Professor (6 Cl. JS’r. 13); 1 Jan. 1859 R.*; 1864 fordreven; 28 Octb. 1864 afskediget med Pension; fungerede derefter som const. Lærer ved Metro- politanskolen; 6 Feb. 1865 kgl. constitueret som Rector ved Roskilde Kathedralskole og 29 Juni 1866 allernaadigst beskikket til Rector S. St. See bl. Rectorer i Roskilde Nr.

S ml. Autobiographi vedføj et Universitetspfogrammet til Reformationsfesten. 1846, S. 25—27; i Progr. for Aalborg Skole til 14 April 1848 S. 9—12, i „Einladungsschrift der Konigl. Domschule zu Schleswig 1855, S. 59—61, og i Pfogr. fra Roskilde 1865, S. 15—18. Hundrup, Skole-Calender 1845, S. 70. Erslew F. L. Suppl.2, 701—2. Lengnick Fam. Kruse I, 4. Jfr. Fædrelandet 1867 Nr. 184. „Dagbladet“ 1862 Nr. 144.

20. Dr. phil. Johannes Nicolai Georg Forchhammers f. 20 Marts 1827 i Kbhvn., Overlærer ved denne Skole 28 Aug* 1859 til' 23 Juli 1868. See ovenfor bl. Rectorer Nr. 25.

21. Henrik Jørgen Julins SchmithL f. 18 Aug. 1818 i Vesterby p. Feiø, er en Søn af Prokurator Conrad Gustav Schmith, f. 26 Decb. 1788, (1812'ex. jur. bekvem vel.), og Hustru VilWelmine Augusta Éobro, f. 21 Mai ’1789, g. 1811, f i Hillerød 17 April '1847. 1 Foraaret 1833 blev haii: ojpta^eri som: Discipel i Frederiksborg lærde Skole, fra hvilken han i 1838 dimittere-

79

des til Universitetet Ved examen artium erholdt han ligesom det næste Aar ved den philosophiske Examen Charakteren laud.; han studerede derefter Philologi og blev 27 Decb. 1843 Alumnus paa Ehlers’s Collegium; 5 Novb. 1845 underkastede han sig den philologiske Em- bedsexamen (hill.), hvis praktiske Prøve han aflagde d. 4 Juli 1846 (hill.). D. 22 Aug. s* A. constitueredes han som Lærer ved den lærde Skole i Kolding, ved hvilken han 9 Octb. 1847 beskikkedes til Adjunct. Han underviste der i Latin og Græsk. Ved Kolding Skoles Nedlæggelse blev han 22 Aug. 1856 forflyttet i samme Stilling til Aalborg Kathedralskole, hvor han overtog Undervisning i Latin, Historie og Geographi. D. 28 Aug. 1859 beskikkedes han til Overlærer ved denne Skole. I 1848 og 1851 leverede han i Programmer for Kolding Skole: Kos- mogonie og Theogonie samt Mythen om Apollo og Artemis (Prøve af en Lærebog i græsk og romersk Mythologie) og Nordisk Mythologie (et Brudstykke). I Programmer fra Aalborg for 1859 og 64 har han udgivet: De bur- gundiske Riger (en histor. Sammenstilling), og Araberne i Europa (et lidet Stykke middelalderlig Historie). Desuden har han oversat en mythologisk Haandbog af H. P. Stoll, og leveret flere historiske Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter.G. 14 Aug. 1847 m. Anna Hansine Cliristence Guchne,

f. 10 Aug. 1818 i Tved i Fyen, D. af Pastor Herman Peter G. (der dep. 1794 fra Viborg Skole), Sgpr. i Reersløv og Ruds vedby i Sj. og Marie Cathrine Toldberg.

S ml. Hundrup, Philol. Candidat. 1849, S. 110, Nr. 174. Erslews F. L. Suppl. 3, 86—87.

2®. Jens Christian Ludvig Dalilenborg, f. 21 Juni 1831 i Kbhvn., er en Søn af kgl. Vognmester Jens Christian Dalilenborg, f. 16 Aug. 1799, og Hustru Emilie Villielmine Lønholdt, f. 14 Nov 1810, f 13 Nov. 1852. Optoges 1841 som Discipel i den christiansliavnskc Borgerdydsskole, hvorfra han 1848 dimitteredes tilUniversi-

2

80

tetet. Erholdt ved examen artium ligesom 19 April og 1 November 1849 ved den philologisk-philosophiske Examen Charakteren laud.; han studerede derefter Philologi og var samtidig Lærer i de gamle Sprog og i Fransk i Borgerdydsskolen paa Christianshavn; underkastede sig d. 28 Jan. 1857 den philologisk-historiske Skole-Embeds- examen med Charakteren hill. (41P.) og aflagde d. 27 April 1859 denne Examens praktiske Prøve med Charakteren laud. (26 P.). Han var imidlertid d. 6 Febr. 1858 bleven constitueret som Lærer ved Aalborg Kathedralskole, ved hvilken han d. 13 Mai 1859 beskikkedes til Adjunct, og d. 28 Sept. 1868 til Overlærer. Hans Underviisnings- fag ere Latin, Græsk og Fransk.G. 11 Novb. 1859 i Thisted m. Magdalene Cathrine Pon-

toppidan, f. 15 Nov. 1842 paa Færgegaard, D. af Proprietair Johan Ludvig P., f. 1 Jan. 1806, f 27 Nov. 1857 og Anna Hedegaard, f. 29 Nov. 1816, g. 21 Octb. 1841.

Sml. F. E. Hundrup, Philol. Candid. 1860, Nr. 86. . Leng- nick „Pontoppidan“, S. 8.

81

III» Iførere og Adjuncter.

1558—87 havde Aalborg Skole 3 Lectier foruden Mesterlectien, og Lærerstanden bestod da af Skolerne- steren (moderater, ludimagister) og 3 Hørere, supremus hypodidascalus, Degn til Budolphi K., secundus hypod., Degn til Frue IL, og infim/us hypod., der havde Degnerente af K og 0. Hassing; 1590 havde Skolen faaet sin 4de, først efter 1610 sin 5te Lectie.

1» Svend Eskild s en (Sveno Eschilli) nævnes som Hører ved denne Skole 15...

9. Søren Just sen var først Hører i Aalborg, saa Skolemester og Capellan i Sæby, da han efter Stiftsøvrighedens Brev af 15 Jan, 1591 opgav Skolemesterembedet for at være Capellan alene (Bispearchivet).

3» F rant s Christophersen var 1585—87 Hører i denne Skoles 3die Lectie, hvilket sees af en Attest, hvilken han d. 30 Decb. 1597 som Sgp. i Ugilt ogTaars i Aalborg St. udstedte om, at han i sin Tid, som Hører „i den lexe, som nu er fjerde lexe“, og Degn til Budolphi K., havde oppebaaret Degnekornet af Hasseriis By. Underskrev 28 Aug. 1599 som Sgp. i Ugilt en Indberetning om Sognets Gaarde, Boel og Decanater. (Bispearchivet).Gift. Datter Ane, g, m, Peter Jørgensen Køning, Tolder

2*

82

og Foged i Krogstad i Norge, var Moder til Dr. Theol. buli. Mourits Køning, 1668—72 Biskop i Aalborg. (SmI. Hundrups Drr. theol. p, 91).

4. Peder Jensen Schiffue var 1590—91 4de Lectiehører i Aalborg, blev derefter Guds Ords Tjener (res. Cap.) og Skolemester (Rector) i Hjørring (8ee bl. Rectorer i Hjørring Nr. 8). Gav Nytaarsdag 1598 en Attest om, at han som Hører og Degn til Budolphi K. havde oppebaaret Degnekornet af Hasseriis (Bispearchivet, Viberg 1, 647, hvor han urigtigen siges at have været Hører i Hjørring fra 1590).

5. Poul Nielsen var 1592 4de Lectiehører. Paa hans Vegne qvitterede Jens Madsen, res. Cap. ved Frue K. i Aalborg i Jan. 1598 for Degnekornet af Hasseriis for Aaret 1592. (Bispearchivet.)

6. Anders Jensen Bredkjær, f. i Brodkjær Præstegaard (Hellevad, Helium og Ørum Sogn), hvor Faderen Jens Jensen Jetsmark var Sgp. (see Viberg i, 575). Moderen Birthe Andersdatter. Deres Navne og Aarstal- let 1599 staaer paa Alterstagerne i Hellevad Kirke. Han deponerede omtrent 1592 fra Aalborg Skole, ved hvilken han 1595—96 var fjerde Lectiehører og Degn ved Budolphi K.; 6 Decb. 1597 var han Capellan i Hellevad i Vendsyssel, som en Attest af ham i Bispe-Archivet om Degnekornet af Hasseriis udviser. Var 1602—24 Sognepræst i Jetsmark. Hans Søn Anders Jettesmark har 1625 i Kbhvn. skrevet et latinsk Mindedigt over Faderen.

SmI» Worms L. Lex. 1, 501. Luxdorphiana S. 115. Tau- ber 1, 47—48. 68—69.

T. Jens Eriksen var ifølge et Tingsvidne af 24 Jan. 1597 i Bispe-Archivet da Hører i 4de Lectie. Lige- saa 19 Juni 1598.

8. Peder Eriksen (Nibe), f. i Nibe, var 16 April 1599 4de Lectiehører, da han førte Tingsvidne for, at Beboerne i Hasseriis siden 1561 havde svaret Afgift til den Lectiehører, som var Degn til Budolphi Kirke. (Bispe- Archivet). Blev 5 Oct. 1600 pers. Cap. m. Succ. hos Knud

83

Pallesen, Præst paa Gjøl, men da han ikke kunde forliges med denne, blev han 1604 afsat og 1605 Sgp. (eller Capelian) i Rær, Hansted og Vixø i Hillerslev Herred i Aalborg Stift, f 1625.

Sml. Vandals Mscript. og Jydske Efterr. 1769 S. 495. Vi- berg 1, 452.

O. Hans Jensen (Joh. Jani) var Hører i denne Skole, da han 1624 (23 ?) i Kbh. tog Baccalaureigraden.

10. Loffve Gundison var 1632 øverste Hører, da han underskrev til Vitterlighed tilligemed Skolemester Hans Egidissen en Akkord mellem Sgpr. Niels Poulsen Og de Hasseriis Mænd (Budolphi Kirkebog).

11. Hans Hansen Varde (Joh. Johannides Vardensis) havde været Hører ved denne Skole i 12 Aar, da han 11 Juni 1642 deponerede fra Skolen. Var 1646 Hører her i 3die Lectie. Derpaa Sgpr. i Sundby og Hvo- rup. f 1660.

1®. Hans Eriksen var Hører her i 3die Lectie1634— 35. 1635—89 Sgpr. i Mosbjerg, Aalb. St.

13. Mourits Jensen (Borchhorst), f. i Sæby, hvor hans Fader Jens Hjulby var Borger (hans Moder var Else Johannesd. Borchhorst), var Hører her i 3die Lectie1635— 36. 1644 Sgpr. i Gunderup og Nøvling i Vib. Amt. 1647 Magister i Kbhvn. f 6 Sept. 1687.G. m. Anna Kjelsd. (Christensd.), f. 11 Juni 1640 (? 1620),

f 6 Juni 1677, D. (Broderd.) af Formanden Kjeld Christensen, f 23 Oct. 1644.

S ml. Viberg 1, 501(2).

14. Laurits Jensen nævnes som Hører og Fadder i Budolphi Kirkebog 1637. Maaskee skal det dog være Mourits Jensen.

15. Mads Christensen Holbech, S. af Christen Madsen, Sgp. i Holbæk og Udby, der c. 1630 blev afsat, dep. 1650 fra Roesk. Sk. og var Hører her i 3die Lectie 1653. Blev, maaskee s. A., resid. Capellan ved Bu-

84

dolphi K. i Aalborg (men kan da ikke, som Viberg (l, 28. 8) siger, fra 1645 have været pers. Cap. i Skjørping). f 1668.

16. Søren Jensen Hoslef var Hører ved denne Skole 1654—55. See bl. Hørere i Viborg Sk. Nr. 7.

S ml. Poulson Cat. pag. 31.

IX Mag. Søren Hansen Hofmann fra Randers var Hører her i 5te Lectie 1654—61. Tog i denne Stilling 1661 i Kbh. Magistergraden. 1662—3 var han i Kbh. og holdt philosophiske Forelæsninger for Niels Benzon (Progr). 1663 til 1669 Rector i Slangerup (bl. Reet. Nr. 12).

S ml. Thura valv. sch. ap. Progr. Acad. in obit. Nic. Benzon. jun. 1708. Tauber 1, 9.

IS. Hans Lauritsen Morslet, Hører ved denne Skole, f 1661, b. 8 Septb.

1®. Niels Andersen, „forhen Hører“. f 22 April 1670 i Aalborg.

SO. Christopher Jacobsen var 1659 Hører i 3die Lectie, 2 Juli 1662 Hører i 4de Lectie, da han med Rector Chr. Mortensens Samtykke meddeelte Niels Steenstrup (siden 1674—96 Sognepr.! i Øsløs) Testim. vitæ til Viborg Skole. Var her endnu 1665, derefter i 8 Aar (1668—76) 5te Lectie Hører, og havde 25 April 1677 Sag for Landemodet med Rector Mogens Viin- gaard angaaende hans Jordskyld. Efterat Mag. Viin- gaard havde fremlagt sit Indlæg, blev Sagen udsat i den Forhaabning at et „Temperament“ kunde findes, at Hørerne herefter kunde nyde deres proportionaliter. Fik som emeritus collega 9 Td. Byg af Skolens Degnekorn i Pension, hvilket Mag. Viingaard i sin Proces med Biskop Foss regnede blandt de Ting, Bispen havde resolveret til Skolens Skade.

Ulrich Hansen S c 11 nel 1, f. i Aalborg, var en Søn af Hans S. og deponerede 1656 fra Aalborg Skole (immatr. 9 Mai), blev derefter 1662 Hører ved samme Skole (var 6 Marts 1665 Hører i 3die Lectie), og tog som saadan 29 Mai 1666 i Kbh. baccal. Graden; s. A. Sgpr.

85

i Bodum paa Thyholm i Aalborg St., hvor han paa Grund af sin Kivagtighed og mange Uretfærdigheder blev afsat 22 April 1669. Dog blev han 9 biov. s. A. ved kgl. Naade (paa Grund af sit Svogerskab med Biskop Bagger) ansat som Sgp. i Sønderup og Nordrup i Sjell. Men han forbedrede ikke derfor sit Levnet, og blev endelig af en Provsteret dømt fra sit Embede og overgivet til de verdslige Domstole, og derpaa transporteret til Kbh. for at dømmes (1685). Men ved Familiens Indflydelse blev han ført til St. Thomas, hvor han døde som Skoleholder. 1 1680 havde han taget Magistergraden i Kbhvn.G. 1) m. Anna Bagger., f 1678 (8 B.), Søster til Sjell.s

Biskop Mag. Hans Bagger f 1693.2) m. Anna Volde (2 B.).

S ml. Pontoppidan A. E. D. IV, 780—31. Gjessing III, 1, 247—48. 240 T. 2. Tauber 1, 123. Viberg, Bidrag 1, 177.

22. Hans Pedersen, deponerede 1665 fra Aalborg, var Collega ved Skolen, da han f 1673 (begr. 24 Dec.) (Bud. Kirkeb.).

23. Gunder Thøgersen, f. 1644 i Thisted, kom 1655 i Thisted Skole under Rector Ole Andersen, derfra 1666 i Aalborg Skole, hvorfra han 1667 af Reet. Chr. Mortensen blev dimitteret til Universitetet. Trang nødte ham til strax derpaa at tage enHuuslærer- plads hos Pastor Chr. Mortensen i Hjembæk i Sjelland, hvor han var i 3 Aar. Tog 1671 theologisk Attestats (n. c.), men da han var saa fattig, at han ikke kunde løse testimonium publieum eller oppebie Tiden til at prædike for Dimis, tog han til Aalborg for at informere og blev 2 Aar efter Hører i 1ste Lectie, hvor han var 21 Dec. 1676; 1679 prædikede han for Dimis (pie et expedite), og blev derefter af Sgp. i Nykjøbing p. Mors P. Stauning antagen til Capelian, hvortil han blev ordineret 1 Oct 1679. I dette Embede f han 1702. Han aflagde 2 Aug. 1678 Vidnesbyrd i en Sag mod Rector Viingaard. (Archiv.)

Sinl. Tauber 1, 137. Ord. Prot. f. Aalborg St.

86

24. Mag. Christian Sander (?) var 1676 Hører i 4de Lectie og 21 Deel), s. A. i 5te Lectie, hvor han efterfulgtes af Nr. 25. Det er muligt den Chr. Sandro, der 1677 i Kbli. tog Magistergraden (Nr. 740) og var Rector des. i Herlufsholm, hvor han s. A. blev Rector (til 1699). Han var da en Søn af Gabriel Sandro og blev 1670 Student fra Slagelse Skole.

S ml. Melchior: Om Herlufsholm, 8. 170. En Christian Sander, der i Kbhvn. har taget Magistergraden, findes ikke.

Jens Ibsen Vid sted (Joh. Ibici Vidstedius), f. 5 Aug. 1650 i Vidsted af Bondestand; kom i sit 7de Aar i Aalborg Skole, hvorfra han 1669 deponerede (imm. 20 Juli), dimitteret af Rector Viingaard, der omtaler ham som en af sine dueligste Disciple. Tog 1671 theologisk Attestats (n. c.), og prædikede 1672 for Dimis (til Fornøjelse); var 3Va Aar Huuslærer i Nyborg, derefter Hører i Aalborg Skole og tog i denne Stilling 1676 Bacc. Graden i Kbhvn. (21 Decb.) 1676 4de Lectiehører og efter Mag. Chr. Sander 5te Lectiehører. 1681 pers. Capelian med Succession i Sejerslev, Ejerslev og Jordsby p. Mors (ord. 31 Aug.); var 1683 Skibspræst paa Skibet „Frederik d. Tredie“; 1685 Sgp. i Sejerslev osv., f 1693.G. 1) m. Anne Marie Knudsdatter, f 1685; D. af hans

Formand i Sejerslev Provst Knud Olufsen Thisted t 1685 og Karen Jørgensdatter Lund. Ingen Børn.

2) 23 Sept. 1686 m. Anneke Pedersdatter Boesen af Øsløs Præstegaard (Søster til Præsten ibid. Niels Steenstrups Kone). Eneste Søn Knud dep. fra Aalb. Sk. 1706.

S ml. Tauber 1, 148 og Aalborg Ord. Prot.

26. Peder Reenberg synes at have været Hører i 4de Lectie mellem Vidsted og Hegelund. jfr. Nr. 27.

97. Peter Hegelund var ca. 1678 Hører i 4de Lectie. Biskop Foss Decision om hans Løn som 4de Lectiehører uden Dato og Aar findes i Bispearchivet.

87

»8. Villum Kjeldsen Nors var (21 Dec.) 1676 til (10 Marts) 1681 Hører i 3die Lectie.

$9. Oluf Miclielsen (Vedschefeld), f. c. 1648. Deponerede 1667 fra Aalborg Skole, ved hvilken han i 20 Aar (1676—1696) var Hører i 2den Lectie« Vidnede 22 Decb. 1683 som saadan i Sagen mod Rector Viingaard. Han avancerede ikke, da han havde forsømt at tage Baccalaureigraden, som han endelig tog 17 Mai 1696 i Kbhvn. Endte som Sognedegn til V. og 0. Hassing, livor han f 26 Marts 1703.G. 1) m. Dorthe Madsdatter, f før 1693. 2 Sønner, f

før 1693.2) m. Karen Pedersdat. Kjærulf, f 26 Septb. 1702 i

Vesterhassing. Ingen Børn.S ml. Tauber 1, 90. Skiftebreve i Bispearchivet.

30. Søren Christensen, f. i Aalborg 1649, deponerede 1668 fra Aalborg Skole, dimitteret af Rector Viingaard. Tog 3 Juni 1670 theologisk Attest, (illum. profect. probav. etc.); prædikede 12 Jan. 1671 for Dimis; opholdt sig i Kbhvn. til 1677, da han blev Hører i Aalborg Sk., hvor han avancerede til 4de Lectie. 27 Marts 1679 Capellan med Succ. (ord. 30 Mai) og s. A. Sgp. i Vilsted og Vindblæs, Vib. St. 1698 tillige Provst i Sleth Herred, f 15 Juni 1704. Han nævnes under Rector Viingaards Proces i et Indlæg for Høieste Ret som en dygtig Mand, der var udgaaet fra Viingaards Skole, og som et Modbeviis for Biskop Foss’s Beskyldning imod Viingaard for Udygtighed som Skolemand.G. m. Inger Jensdatter (4 B.).

S ml. Viborg Stifts Kaldsbreves Protokol. Tauber 1, 24.

31. Oluf Thomsen V o 1 s d o r p h, f. 13 Marts 1649 formod, i Volstrup Sogn, kom 11 Aar gammel i Sæbye lat. Skole, og efter 9 Aars Skolegang derfra i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1672, dimitteret af Rector Viingaard. 1677 Baccalaur.; 1679 theologisk Attestats (mediocr.), prædikede s. A. for Dimis; 1679—1684

88

Hører i 1ste Lectie i Aalborg Skole; vidnede 22 Decb. 1683 i Sagen mod Rector Viingaard; 1684 kaldet til pers. Cap. med Succession i Jelstrup og Lyngby, Aalb. St. (ord. 8 April 1685, s. D. som Nr. 32). Viste til forskjellige Tider Uartighed og Ulydighed imod sin Sgpr. Hans Pedersen, hvorfor han blev mulkteret 1688, indstævnet tor Provsteret 1692 og for Landemodet 1693, men slap dog for Suspension, da han lovede Bod og Bedring og gav en stræng Forpligt. Blev 1694 Sgp. ibid. 1702 maatte han antage en Capellan. f 19 Sept. 1706.G. m. Anne Jacobsdatter. Ingen Børn.

Sml. Ord. Prot. Bircherods Dagbog ad 1698 S. 353, 1702 S. 407 og 1704 S. 452.

32. Jørgen Hansen Horne, f. 1652 i Landsbyen Home i Fyen. Mistede tidligen sine Forældre og kom til en Morbroder i Roeskilde, hvor han blev sat i Latinskolen, men da Morbroderen døde 2 Aar efter, maatte han atter hjem til sit Fødested og kom til at tjene hos Bønder. Derefter blev han Tjener hos Fru Anna Gyldenstjerne paa Hvedholm, hvor han listede sig til at være Tilhører ved den Underviisning, hendes Sønner fik af Hofmesteren, og gjorde saa gode Fremskridt, at han fik Understøttelse til at komme i Slagelse lærde Skole. Her gik han i 5 Aar og blev dimitteret 1673 (ikke 1672?) af Rector Mag. Peter Foss. Trang bød ham atter at tjene sit Brød. Han informerede derfor i 5 Aar paa Rødsiet hos Thøger Lassen, tog 1678 theologisk Attestats (h. ill.) og prædikede s. A. for Dimis. 1679 blev han 4de Lectie- hører ved Aalborg Skole; 1681 (1683?) 5te Lectiehø- rer; vidnede 22 Decb. 1683 i den Viingaardske Sag. 1685 blev han kaldet af Budde Parsberg, Herre til Kokkedal, til Sgp. for Torslev i 0. Hanherred (ord. 8 April s. A.) (Ord. Prot.) 1689 tillige Provst i Herredet, f 2 Febr. 1704.G. 1686 m. Maren Jacobsdatter Thrcme, f. Bruno v, f.

1638, f 1716 i Aalborg (begr. 28 Sept.), Enke efter

89

Provst Anders Olufsen (Thrane), Formanden i Torslev og Datter af Jacob Hansen Brunov, Præst ved Budolphi K. i Aalborg. Ingen Børn.

Sinl. Bircherod Dagbog ad 1701 S, 392. 1703 S. 425*).

33. Bent Sørensen Benzon, f. 7 Jan. 1659 i Randers, var en Søn af Provsten Søren Hansen B., f. 1618, f 24 Juni 1668, Sgp. s. St. og Lisbeth Axelsd. Aand, f. 28 Mai 1625, g. 1652, f 3 Aug. 1668. Han dimitteredes 1676 fra sin Fødebyes Skole til Universitetet (imm. 2 Juli) og tog 14 Mai 1678 baccal. Graden i Kbh. og blev derefter Hører herved Skolen; var 4de Lectie- hører, da han 22 Decb. 1683 vidnede i Sagen imod Rector M. Viingaard; (14 Octb.) 1685 til 1687 Hører i 5te Lectie, blev derpaa Conrector ved Kathedralskolen i Christiania, og tog 1698 i denne Stilling Magistergraden i Kbhvn (Nr. 1007). f 1703.

34. Reimer Madsen, f. 6 Nov. 1655 i Rudkjø- bing, deponerede 1679 fra Frue Skole i Kbh., tog derpaa Condition som Huuslærer, vidnede 1683 (22 Decb.) som 3die Lectiehører i Sagen mod Rector Viingaard, avancerede 1685 til 4de L., og var endnu Hører her, da han 1686 tog theologisk Attestats (illum.), og 15 Juni s. A. Baccal. Graden, blev 29 Dec. 1688 kaldet til Sgp. i Tornby og Vidstrup, prædikede 1689 for Dimis, ord. 17 April s. A. f 8 Oct. 1711.G. 18 Septb. 1689 in. Kirstine Ludvigsdatter (Ingstrup

Kirkebog), f 24 Juni 1716. Ingen Børn.Sinl. Aalborg Ord. Prot. Skiftebreve i Bispearchivet.

35. Steen Lucassen (Calov), en Søn af Lucas Hansen, Tolder i Aalborg, og Cathrine Calov. (Det som Tauber (3, 9—10) fortæller om hans Broder Abraham Calovs for tidlige Fødsel gjælder formodentlig Steen). Han deponerede 1680 fra Aalborg Skole, var 14 Octb. 1685 Hører i 3 L. og 1686 i 4 L.

36. Eberhard Lauridsen (Laurentii) deponerede

90

1666 fra Aalborg Skole og var 14 Octb. 1G85 Hører i sammes 1ste Lectie.

37. Christian Sørensen Hortnlan, f. 11 Jan. 1661 i Aalborg, hvor hans Fader Søren Christensen var Podemester. Deponerede 1682 fra Aalborg Skole (imm. 15 Juli); 1684 cand. theol. (n. c.), holdt s. A. Dimisprædiken; blev derefter 1686 3die Lectiehører i Aalborg (til 18 Nov. 1689); 22 Oct. 1689 Sgp. i Broust og Svenstrup i Aalborg St. (ord. 27 Nov. s. A.). f 16 Mai 1693.G. m. Birgitte Mogensd., Datter af Sgpr. Mogens Mad

sen til Ugilt og Taars.Deres Søn Mogens Hortulan dep. 1711 fra Aalborg

Skole og blev Sgp. til Skyum og Hørdum. f 1736.Sml. Tauber 1, 60. J. Barfod F. G. 1, 230. Viberg 1, 225.

3S. Villum Nielsen Schjødte, var 21 Oct. 1686 Hører i 1ste Lectie.

39. Christopher Sørensen Gjessing, f. 8 April 1661 i Gjessing Præstegaard i Aarh. St., hvor hans Fader Søren Ølgod (f. 1611, f 1694) var Præst. Moderen var Helvig Nielsdatter Hansen. Efter privat Underviisning deponerede han 1681, 20 Mai 1683 cand. theol. (illum.); prædikede s. A. for Dimis. 1687 Hører i 4de L. i Aalborg Skole, 1 Sept. 1690 var han Hører i 5te L. til 1691, da han 30 Mai blev pers. Cap. med Succession i Ingstrup, Hjermitslev og Alstrup i Hvetbo H. (ord. 23 Sept. s. A.) med en Løn af 20 Tdr. Byg aarlig og alt frit i Sgpr. Huus (Ord. Prot.). f 1699, begr. 11 Mai.G. 30 Novb. 1692 m. Else Jacobsdatter, D. af Provst

Jacob Ottesen, Sgp. i Ingstrup, f 1709, b. 3 April, og Ingeborg Laursd., f 1689, Enke efter J. C. Heng i Mov. Hun g. 3) m. Mag. Christen Madsen Wittrup, dep. 1694 fra Aalb. Sk., Sgp. i Klim og Thorup i Aalb. St., f 10 Mai 1621. Sm'. Tauber i, 152. Børn: Søren G. (teeTauber i, 40), Ingeborg G., f. 1696, g. m. Peder Blok, Degn i Ejet-

91

trup og Gjøttrup, Mette G., f. 1698, f 17 ♦ ., Moder til Cantor Chr. Gjessing i Roesk.

S ml. Worms L. L. 3, 249. Taub. 1, 40. 41. Viberg 2, 33. 7.

40. Ezechiel Henriksen Pontoppidan, f. 28 Mai 1642, var en Søn af Mag. Henrik Eriksen Pontoppidan, f. 1608, f 1659 som Provst og Sgpr. i Veile (der findes bl. Rectorer i Odense) *, Moderen Anna Krabbe. Han dep. 1673 privat, 5 Juni 1676 Baccalaur. Var 1688 til April 1691 Hører i 4de L. i Aalborg. 1693 Hector i Horsens (6ee bl. Rectorer der Nr. 21). f pluds. 5 Sept. 1707.

Sml. Thura v. s. a. J. C. Bloch F. G. 1, 393. Gjessing II, 2, 217 (hvor Beretningen om hans Rejse til Norge, og at han druknede 1680, er upaalidelig). En Præst L. Udsén fortæller selv, at han blev dimitteret 1696 af Pontoppidan s. Poulsen, Cat. p. 84—85. Bendz. Progr. 1848, S. 55—56.

41. Anders Christensen Schifve var ifølge Skolens Ligbog Cantor i Skolen 1690 (altsaa vel tillige Hører i 1 Lectie).

42. Claus Bang, f. ca. 1658, S. af Mag. Provst Hans Madsen (Clausen) Bang, der dep. 1638 fra Odense, 1646 Sgp. i Bogense, f 29 Jan. 1658. (See Viberg i, 181). Deponerede 1678 fra Odense Gymnas. (imm. 19 Juli), blev derefter Octb. 1691 Hører i 5te Lectie i Aalborg til 1694, da han, kaldet af General Gregers Juul (der dog overlod Valget til Biskop Henrik Bornemann) blev Sgp. iSoderup og Elskiidstrup i Sj., hvor hans Formand Hans Grifte (der findes bl. Kørere i Slagelse Nr. 83) Var død 1693 efter 8 Ugers Tjeneste, f i Febr. 1716. Han skjæn- kede 21 Aug. 1694 3 Tdr. Hartkorn i Gislum Herred (taxe- rede til 119 Rd. 2 Mk. 3 Sk.), hvoraf Renten skulde gives til en Discipel i 5te Lectie i Aalborg Skole. Sml. Hofmans Fundat. IV, 142. Ligeledes skjænkede han en Sum Penge til Bogense Kirke til at vedligeholde hans Faders Begravelse samt til den øverste Discipel i Bogense Skole. Sml. Hofm. Fundat. V, 301 og 309.G. m. Maren ... (3 S. 1 D.).

92

Sml. Poulson, Cat p. 98. Hofman Fundat. V, 309. Skolens Ligbog, Oct. 1691 —Mai 1694. Gjessing HI, 169—70. A. T(eil- mann) Præsteakt S. 82. (8.)

43. Jens Andersen Sneebang, f. 1 Oct. 1660 i Snebang i Onsild Herred i Aarh. St. af fattige Bønderfolk. Kom 1671 i Hobro lat Skole, og 1675 derfra i Aalborg lat. Skole, hvorfra han 1682 af Rector Viingaard blev dimitteret til Universitetet. Tog 1686 theologisk Attestats (illum.) og prædikede s. A. for Dimis. Havde lige fra sin første Examen i 9 Aar conditioneret i eet Huus, da han 1691 af Rector S. Vare blev antaget til Hører i Aalborg Skoles 3die L., (i Juli s. A. vikarierede han i 4de Lectie), Octb. 1694 til Juli 1695 i 5te Lectie, da han af Holger Pachs til Sæbygrd. blev kaldet til Sgp. i Understed og Karup i Vendsyssel (kgl. Confirmation af 6 Juli, ord. 27 Novb. s. A.). (Ord. Prot.) t 1732.G. m. Else Bering, f. Hals (D. af Baltzer Jensen Hals,

der dep. 1656 fra Aalborg Sk. og findes bl. Rectorer i Sæby, Sgp. i Understed, og Enke efter Anton Marcussen Bering, der dep. 1669 fra Aalborg Sk., pers. Cap. i Understed, f 6 Febr. 1695.) t 27 Nov. 1712. To Kuld Børn.

S ml. Tauber 1, 123.

44. Mag. Niels Jørgensen Mnus, f. 1662, Søn af Borgemester Jørgen Muus i Hjørring, deponerede 1681 fra Aalborg Skole, blev 1687 Hører i Hjørring (Contrakt af 20 Sept.), var 19 Mai 1690 Hører i 3die Lectie i Aalborg Skole, hvorfra han i Octb. 1691 var avanceret til 4de Lectie, hvor han blev til 1694, da han 3 Okt. blev kaldet til Hector i Sæby (Nr. 11). 30 April1704 tog han tilligemed 35 Andre Magistergraden i Kbh. Han var en dygtig Skolemand, der i Aarene 1706 til 1712 fra Sæby Skole dimitterede 11 Disciple til Universitet, Noget der tidligere var ganske usædvanligt. Hans umaa- delige Strenghed i at tugte Disciplene dadlede Biskop Bircherod (Dgb. 1707, S. 524). Han f i dette Embede og blev begravet 9 Jan. 1716.

93

G. 1) (10 Mai) 1 Aug. 1094 i Aalborg m. Cidsel Thomas- datter, f. 1662, f 1706. begr. 29 Jan. (Aalborg Kirkeb.)

2) Kirstine Olufsdatter Meyer. (Ingen Børn.)Sml. Tauber 1, 94. Sæby Kirkebøger. Skiftebr.

45. Jens Schottenborg var Cantor og 1 Lectie- liører 1691—1698. I Aalborg Bispearchiv (Reversal S. 156) findes et Tingsvidne om en Tugtelse, som en Discipel havde lidt af ham i Juni 1692, samt Biskop Bornemanns Dom i samme Sag. S. A. maatte Instrumentist Bendix Conradsen betale til Skolen i Bøder 6 Slettedaler, fordi han havde overfaldet Cantoren J. S. og hans Chor. Bart- skjærer Villum Schmidt fik af Skolens Kasse 2 Rd. 1 Mk. for at læge Cantors Haand, da Instrumentist Bendix og Student P. Mahler (der dep. 1681 fra Metropolitanskolen) havde overfaldet- ham. Dommen kostede Skolen 4 Sid. 2 Mk., Tingsvidnet 4 Sid., Prokuratoren 3 Sid.

46. Peder Pedersen Mor sin g deponerede 1672 fra Aalborg Skole, ved hvilken han derefter i mange Aar var Hører, fra Oct. 1694 til Juli 1695 i 4de Lectie, fra Novb. 1695 til Decb. 1705 i 5te Lectie. I denne Stilling tog han 1 Mai 1696 i Kbhvn. Bacc. Graden.

Sml. Skolens Ligbog Oct. 1694 til Decb. 1706.

47. Jens Pedersen Rhimann, f. 1668 i Aalborg, Søn af Peder Sørensen, Borger, og Anne Jensdatter, blev Discipel i Aalborg Skole under Rector M. Viin- gaard og deponerede derfra 1686; 30 April 1689 cand. theol. (illum.), indskreven 28 Juni 1708 (n. c.), 30 Mai 1689 Dimispr. hill., Novb. 1695 Hører i 3die Lectie i Aalborg Skole, da han avancerede til 4de Lectie. Han blev her indviklet i. den berygtede Thistedske Proces (see ovenfor under Conrector O. Bjørn), Og blev Ved H. R.’s Dom af 26 Febr. 1698 dømt saaledes: „og bør Jens Rhimann ved Aalborg Skole, som med Hug og Slag voldelig haver overfaldet Inger Fusmann (een af de formeentlig Besatte) udi hendes Barselseng og egne Frelse, betale sine Voldshøder samt 50 Rdl. i Procesomkostninger til

94

hendes Husbonde, som er bleven hindret af Biskoppen at udføre sin Sag til Thinge imod ham, og desuden bør han have sin Plads i Aalborg Skole forbrudte Dog maa han snart være bleven benaadet, da han allerede i Dec. samme Aar underskriver i Skolens Ligbog som 4de Lec- tiehører. Den 10 Jan. 4702 indgiver han som Hører i 4de Lectie Klage til Stiftsøvrigheden over sin Løns Af- tagelse. Afgik i Octb. 1703 paa Pension, og var 1705 Aman, hos Biskop Jens Bircherod. f 14 Juli 1722 ugift

S ml. Skolens Ligbog. Pontoppidan A. E. D. 4, 712. Tauber 1, 109—10. Bircherods Dagb. S. 332 (18 Jan. 1697) og 469 (17 Febr. 1705).

418. Peter Svendsen Kirchetorp, f. 10 April 1672 i Aalborg, hvor hans Fader Svend Nielsen Kirchetorp var Kbmd. (f 1708, begr. 24 Jan.), Moderen var Ida Petersdatter Kampmann (f 1707, begr. 3 Mai). Deponerede 1690 fra Aalborg Skole, tilligemed sin ældre Broder Niels, (imm. 25 Juli); 22. Septb. 1693 cand. tlieol. (illum.), aflagde 29 Octb. s. A. horn. Prøve (h. ill.); blev derefter Hører ved Aalborg Skole, og tog som saadan 1696 Bacc. Graden i Kbhvn., 1698 vikarierede han i 4 L. for J. Rhimann, 1702 var han Hører i 3die L. (1702—3 tillige Cantor), men blev af Biskop Bircherod suspenderet, fordi han havde indfundet sig beskjænket og uindbuden ved et Bryllup i Gun- derup (Bircherods Dagbog S. 406—7). Han blev imidlertid i Embedet, og rykkede i Jan. 1704 op til 4de Lectie, hvor han endnu var Dec. 1709. Blev 22 Juni 1708 indskreven blandt de theologiske Candidater. 4 Jan. 1710 Sgp. i Bedsted og Grurup i Thy (ord. 14 Marts); 19 Juni 1726 Magister i Kbhvn. f 10 Octb. 1733.G. m. Karen Kampmann, f. Laasbye, f. 1679, f 17

Novb. 1750 (3S.4D.), D. af Jens Laasby, Borgemester i Aarhuus og Maren Winther, (f. 26 Marts 1643), og Enke efter Kjøbmand Jens Kampmann i Aalborg.

Sml. Fred. Barfoed, D. G. 2, 100 (Nr. 110). Tauber 1840,

95

S. 76—77. 1841 S. 10. Lengnick, Fam. Winther S. 2. Birche- rods Dagbog S. 406—7, 465 og 537. Viborg 1, 147 (7).

49. Christopher Miininie, f. 1676 i Vitsø (Vedsø) Præstegd., hvor hans Fader Gcert Mumme, f i Mai 1691, boede som Sgp. i Hevne og Vinge i Fosens Provsti, Trondlijem St., og Cathrine Glad. Deponerede 1692 fra Trondhjems Skole; 1693 cand. philos. og baccal.; blev derpaa Hører, først i Thisted, siden i 2den Lectie i Aalborg Skole; tog 14 Marts 1698 tlieolog. Att. (h. ill.) og blev s. A. Hører i 3die L.; 12 Oct. 1701 kaldet af Commandeur-Capt. Otto Arenfeldt til Knivholt og 5 Nov. s. A. kgl. confirmeret som pers. Capelian med Succession i Aasted og Skjærum i Hjørring Amt (ord. 22 Febr. 1702); 1702 Sgp. sammesteds efter Formanden Frants Vogelius’s Død 17 Nov. 11 Mai 1706 Mag. i Kblivn.; 1725 tillige Provst i Venneberg Herred (creeret 12 Oct.); 14 Oct. 1735 Biskop i Aalborg St. f 1737 (bisat 21 Juni i Bud. Kirke). „Vittig og skarpsindig, i sit Embede retsindig og nidkjær.“G. m. Elisabeth Magdalene Ursin (eller Bjørn), f. 1676,

t 1769, D. af Lauritz Jensen Bjørn (Ursin) (der dep. priv. 3 Nov. 1630, Sgp. i Jerslev, f 12 Marts 1684), og Ane Petersd. Hemmet (11 B., af hvilke 2 Sønner Lorents Gerhard og Christopher begge bleve Sgp. i Aasted og Skjærum. Sml. Viberg i, 59.

S ml. Pontoppidan A. E. D. IV, 205—6. Minerva 1794. 4, 65» Erlandsen Tr. G. 224. Vandal Maanedl. Till. t. jydske Eft. 1775. S. 85 (om hans Fata som Høier). Kønigsfeldt S. 153. Worms L. L. 2, 92—98 (hvor Beretningen efter Pontoppidan om, atM. var pers. Cap. hos Stiftsprovst Reenberg, er nrigtig) og 3, 591. Nyerups L. L. S. 402. Viberg 1, 59. Tauber 1840, S. 93 (kalder ham urigtig Gerhard).

ft O. Eiler W e s s e 1, f. 9 Jan. 1680 i Trondlijem, S. af Raadmd. Jan W., f 1716, og Maren Schøller (altsaa Broder til Peter Tordenskjold), dep. 1697 fra Trondlijem Sk., var efter Aalborg Skoles Ligbog 1699—1701 Cantor (og vel 1ste Lectiehører), 1701—8 2den og 1709 3dieLectie- liører; blev 9 Nov. 1707 voldelig og paa morderisk Viis

3

96

overfaldet i Juulstrup Præstegaard af Præsten i Ellitshøi Hr. Fred. Bloch (der dep. 1685 fra Aalborg Sk.); 24 Jan. 1713 cand. theol. (h. ill.), 19 Mai 1714 res. Cap. i Tingvold (ord. 9 Nov.), 29 April 1719 Præst ved Hospitalet i Trondhjem (anbefalet af sin Broder Peter T.), 24 Juli 1722 (efter sin Svoger Jens Glisborg, der depon. 1708 fra Odense) Sgp. i Ørlandet, Tr. St., 1735 tillige Provst i Fosens Provsti, t 1740. Hans Portrait hænger i Tingvolds Kirke.G. 1720 m. Iverise Maria Meyer, D. af Mag. Edv. M.,

Sgpr. i Ørkedal, og Enke efter Mag. Just. T hyrholm, Sgp. i Nærø. Deres eneste Søn Just Thyr- holm Wessel blev Provst og Sgp. i Tønsæt i Tr. St.

S ml« Bircherods Dagbog S. 525» Moe Tidsskrift for Norsk Personalhist* S» 144, Tab* 1 og 199—203* Erlandsen Tr. G* 251—2*

51. Hans Ramløse, f.l Juli 1681 i Aalborg, hvor hans Fader Mag. Hans Ramløse (see Viberg i, 30) var Sgp. ved Frue Kirke (bl. Mag. Nr. iio). Hans Moder var Margrethe Poulsdatter Hersleb. Deponerede 1698 fra Aalborg Skole, tog Bacc. Graden, og 1700 theologisk Attestats (ill.) og informerede derefter. Blev 1702 Hører ved denne Skole, indtil 1707, da han 17 Juli blev Sgp. i Hvidberg, Ørum og Lodberg i s. St. (ord. 2 Sept.), t 19 Oct. 1729.G. 1) m. Anne Pedersd. Skive, f. Bruun, (1 D.), Enke

efter Formanden Anders Christensen Skive i Hvidberg (der dep. 1683 fra Viborg Sk.).

2) m. Anna Sophie Pedersd. Kragelund, f 29 April 1728, D. af Peder Pedersen Kragelund (der dep. 1672 fra Ribe), Sgp. i Engberg og Harboøre (2 Sønner og 1 Datter).

S ml« Hofmans Fundat. IV, 459 og XI, 531» Gjessing 1, 328 St* Tauber 1840, S. 108* Viberg 1, 712 (8)* Worm 2, 222* og Nyerups L* L. S* 478.

59. Hans Manritsen Treven (Joh. Mouritii Tre- venius) deponerede 1699 fra Aalborg Skole (imm. 22 Juli) og var 1702 Hører i 1ste Lectie i samme Skole

97

(ikke Cantor), hvor han tilligemed ovennævnte Peter Kirchetorp af Biskop Bircherod blev suspenderet, men efter 8 Dages Forløb atter tagen til Naade.

S ml. Bircherods Dagbog S. 406—7.

53. Søren Willumsen Schmidt, f. 1679 i Aalborg (døbt 16 Marts), hvor Faderen Willum Schmidt var Bartskjærer ell. Chirurgus, Moderen var Kirsten Sørensdatter. Deponerede 1699 fra Aalborg Skole, var 1ste Lectiehører og Cantor 1704 til Aug. 1711, da han drog bort og kom ikke mere igjen.

Sml. Skolena Ligbog 1704—10.

54. Jacob Kjeldsen Steen (Jacobus Kiliani St.), f. 1669 i Norge, (maaske en Broder til Jonas Achillis Steen, Kapellan i Ørum, Borris og Gammelstrup i Vib. St., der 11 Juni 1691 tog theol. Att. h. ill.), 6 Juli 1691 cand, theol, (n. c.); 24 Juli s. A. aflagde han hom. Pr. (n. c.); 1706—1709 i Decb. Hører i Aalborg Skoles 5te Lectie; 28 Juni 1708 indskreves han bl. theologiske Candidater.

S ml. Skolens Liigbog 1706—1709. Fr. Barfod D. G. 2, 98 (78).

55. Peter Jensen Skibsted, f. 16 Juni 1676 i i Hvidberg, Aalborg St., hvor hans Fader Jens Petersen Skibsted (der dep. 1656 fra Aalb. Sk.) var Sgp. Deponerede 1698 fra Aalborg Sk., 8 Mai 1701 cand, theol, (h. ill.); 6 Dec. s. A. aflagde han hom. Pr. (h. ill.), conditionerede derpaa i Sjælland; blev 1707 Hører i 2 Lectie i Aalborg Sk., 6 Sept. 1709 Sgp. i Hjardemaal i Thisted Amt (ord. 30 Oct.), hvor han f 2 Jan. 1714.G. 20 Mai 1710 i Aalborg m. Karen Margrethe Svendsd.

Kirchetorp, Søster til Nr. 48, i. 1670, f 1754, b. 8 Aug. i Aalborg. (3 Døttre.)

S ml. Tauber 1840, S. 122. Fr. Barfod D. G. 2, 106 (288). Viberg 1, 621 (9).

56. Hans Vare var 1709 2den Lectiehører, 1710 til Mai 1712 3die Lectiehører, (1711 Cantor). Rector Søren Vare havde en Søn Johan, døbt 16 Nov. 1689, dep.

3»

98

13 Juli 1709 vistnok fra Aalborg Skole, skjøndt Matriklen ved en Unøjagtighed ikke angiver det. f 1727, b. 19 Aug. som gammel Student. Rimeligviis er det denne, der blev Hører her s. A., som han blev Student.

57. Niels Christensen Niemand, f. 1677 (døbt 29 Juli) i Aalborg, hvor hans Fader Christen Christensen var Consumtionsbetjent. Moderen Johanne Anders- datter. Deponerede 1698 fra Aalborg Skole, blev derefter Huuslærer i nogle Kjøbmandshuse i Aalborg, 5 Juli 1702 cand. theol. (n. c.), blev derpaa Huuslærer i Kongsberg i Norge; 1709 Hører i Aalborg; var 1710—12 4de og 1713—15 5te Lectiehører; aflagde 13 Juli 1714 horn. Pr. (laud.); 10 Aug. 1715 Sgp. i Sønderhaa i Thy (ord. 30 Oct.), hvor han f 1744.G. m. Medea Nots, f. Hegelund, Enke efter hans For

mand i S. Haa, Mouritz Andersen Nors (dep. 1691 fra Aalborg Sk.), og D. af dennes Formand, Niels Jensen Hegelund.

S ml. Tauber 1840, S. 101.Christian Frandsen Th es trup, Hører 1709

—12 i 4de Og 5te Lectie (see bl. Conrectorer Nr. 6).59. Hans Christian Madsen Tidemand, f. 26

April 1682 i Aalborg, hvor hans Fader var Garver. Kom i sin Fødebyes 1. Skole, hvorfra han deponerede 1702 (imm. 25 Juli); 25 Mai 1705 cand. theol. (h. ill.); 1707 aflagde han den hom. Pr. (n. c.), og blev efterat have ernæret sig ved private Informationer 1710 til 2 Decb. 1712 Hører i 2den Lectie i Aalborg Skole, (1712 Cantor); 28 Oct. 1712 Sgp. i Tæbring paa Mors (ord. 16 Dec.), f 9 Juli 1725.G. m. Sophie Bang. Eneste Søn Lars Bang T., dep.

1740 fra Aalborg Sk.Sml. Fr. Barfod D. G. 2, 113 Nr. 505. Tauber 1840, S. 187.GO. Jellehert Thomsen Kjærulf, f. 1687 depo

nerede 1706 fra Aalborg Skole, ved hvilken han efter S. Schmidt (Nr. 53) 1711 blev Hører i 1ste Lectie. Han forlod Skolen (24 Mai) 1712.

99

6ft. Mathias Foss de Hemmer, døbt 30 April 1692 i Aalborg, hvor Faderen Christopher de Hemmer (døbt 15 Mai 1659, f 1703, b. 19 Jan,) var Kaadmand, Moderen Søster Foss, (f. 1666, g. 15 Feb. 1687, f 1729, b. 24 Aug.). Blev Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han depon. 1711 (immatr. 11 Juli); blev af Pesten fordrevet ira Kbhvn., og var 24 Mai 1712 Hører ved Aalborg Skole i Iste Lectie, 2 Decb. s. A. i 2den, 1714 i 3die og (14 Decb.) 1716 til (3 Juni) 1721 i 4de Lectie; tog 1715 Bacc. Graden og 26 April 1718 theologisk Attestats (n. c.), s. A. hom. Pr. (laud.); 18 Juli 1721 Sgp. i Skagen (ord. 20 Aug.), 1742 tillige Provst i Horns Herred, f 17 Juni 1753. Han havde et godt Eftermæle og rostes især for sin Gavmildhed mod Kirken og Byen.G. 1) 1723 m. Magdalene Nielsd. Bugge, f 2 Aug. 1724

(Skagens Kbg.).2) 11 Juli 1727 Maria Sørensdatter, f. 17.., f 1766.

Sml. Hofmans Fundat. XI, 582. Olavius om Skagen S. 50. Gjess. 1, 277. Tauber 1840, 52—3. Lengnick, Christopher de Hemmer.

G®. Henrik Kampmann, f- 18 Sept. 1689 i Aalborg St., depon. 1707 fra Aalborg Sk.; tog 17 Mai 1708 Bacc. Graden i Kbhvn.; 18 Mai 1711 cand, theol, (laud.); blev 27 Mai 1712 3die Lectiehører; 16 Octb. 1713 kaldet til Sgp. i Kongerslev og Kondrup (ord. 22 Decb. s. A.); f 23 Marts 1729.G. m. Maren Svendsd. Lemvig, f 1 Juli 1772(?), D. af

Svend Lauritsen Lemvig (der dep.1661 fra Kbh.), Sgp. i Jetsmark, f 31 Jan. 1727. Deres Søn Jens Kampmann dep. 1738 fra Ribe Sk., Sgp. i Østbirk og Yding, f Decb. 1760.

Sml. Viberg 2, 26. (6).

63. Poul Basballe, f. 20 Juli 1692 i Aalborg, hvor hans Fader Jacob Basballe var Borger, hans Moders Navn var Maren Povelsd. Han deponerede 1711 fra Aalborg Skole (immatr. 11 Juli) og var (2 Dec.) 1712 til (4 Marts) 1714 Hører i 1ste Lectie i s. Sk. 18 Sept.

100

1714 tog han tilligemed sin ældre Broder Rasmus theologisk Attestats (begge med Charakteren laud.); s. A. prædikede han for Dimis.; 1714—15 Hører i 2den L.; tillige Cantor 1713—16; 1715 Baccalaur.; 1716—19 Hører i 3die Lectie; 9 Juli 1719 Sgp. i Aggersborg, Aalborg St.; (ordineret 9 Aug.); hvor han f 23 Jan. 1731.G. 3 April 1721 m. Sidsel Lassen, (Datter af Christian

Lassen, Foged paa og Forpagter af Aggersborg- gaard, Aalegaard og Aagaard, og Anna Albrechts- datter), f. 30 Decb. 1704, f 17 Novb. 1779 som Enke efter Jens Christensen Spliid, (dep. 1714 fra Aalborg, 1731 Sgpr. i Aggersborg, f 1742).

Sml. Tauber 1840, S. 7. Lengnick, W. C. Lassen. Viberg 1, 70 (11).

64. Michael Hansen Budtz, f. 12 Novb. 1690 (Jydske Efterr. 1770 Nr. 33; efter Ordinat. Protok. og Vand. Mskrpt. 1689; efter Distinctionsprotokollen 20 Novbr. 1688) i Lundesager Præstegaard i Dronninglunds Sogn i Aalborg St., hvor hans Fader Hans Hansen Budtz, (f. 17 Febr. 1649, dep. 1666 fra Aalborg Sk., f 22 Juni 1730), var Sognepræst. Kom som Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1706; 1707 cand. philos. og Baccalaur.; 16 Sept. 1709 cand. theol. (liaud illaud.); 1713 hom. Pr.; blev1713 Hører i 2den Lectie i Kathedralskolen i Aalborg;1714 i 3die Lectie; men allerede s. A. 26 Juni person. Cap. ved Budolphi K. s. St. (ord. 6 Juli); 13 Oct. 1719 Sgp. i Bælum og Solberg i Aalborg Amt i Vib. St., hvor han f 10 Aug. 1770 som Jubellærer.G 1) m.

2) 9 Mai 1725 m. Jfr. Helvig Zimmermann, f. c. 1697 (begr. 19 Jan. 1753, 56 A. gi.). (7 B.)

Sml. Jydske Efterr. 1770, Nr. 38. Adr. Cont. Efterr. 1770 Nr. 128. Tauber 1840, S. 22. Viberg 1, 244 (8).

65. Laurids Andersen Lederthough, f. 10 Dec. 1684 i Aalborg, hvor Faderen Anders Michelsen L. var Kjøbmand. Moderén var Margrethe Larsdatter. Deponerede 1705 fra Aalborg Skole (immatr. 20 Juli). 19

101

(ikke 17) Marts 1708 cand, theol, (h. ill.); s. A. hom. Pr. (h. ill.); 1713—14 Hører i Aalborg Skole i 4de, ogDecb. 1715 i 5te Lectie; 6 Juli 1716 Vicepastor (d. e. pers. Cap. med Succession) i Dronninglund i Hjørring Amt, ordineret 24 Juli, f 1727.G. 1717 m. Mette Budte, f. 1683, f 1746, b. 29 Aug.,

(2 S. 1 D.), D. af Sgp. Hans Budtz i Dronninglund (der dep. 1665 fra Aalborg Sk.).

S ml. Tauber 1840, S* 85* (Findes ikke paa Lengnicks Stamtavle over Fam* Budz.) Viberg 1, 281.

66. Søren Andersen Hortulan, f. 7 Sept. 1688 i Aalborg, hvor hans Fader, Anders Christensen, var Podemester. Hans Moder Maren Sørensd. var født 1655, f som Enke i V. Hassing 1738 (begr. 21 Marts). Kom i Aalborg Skole, hvorfra han 1708 afgik til Universitetet (immatr. 17 Juli); 18 Sept. 1714 cand, theol, (laud.); 23 Sept. s. A. hom.Pr. (laud.); s. A. 4de Lectiehører i Aalborg, 1716 5te Lectiehører s. St., 7 Aug. 1716 Sgp. i 0. og V. Hassing i Aalborg St. (ord. 11 Sept.) imod at svare 260 Kroner aarlig til Aalborg Kathedralskole. f 6 Juli 1733.G. 30 Juni 1717 m. Hedevig Sophie Hammer, f. Ulsøe,

t 1754 i Snedsted (b. 23 Marts), Enke efter Formanden i KaldetPeter Jacobsen Hammer (der dep. 1686 fra Kbhvn. Sk.) og Datter af Regimentsskriver Krigsraad Markus Ulsøe (altsaa Søster til den kjbh. Skuespiller Johannes U., der dep. 1712 fra Herlufsh. Sml. Overskov, Danske Skuepi. 1, 172. 257.). Hun g. 3) m. Vilhelm Schmidt, Sgp. i Snedsted. Af 11 Børn, f de 9 amaae, efterlevede 1 S. og 1 D. Sønnen var den kgl. Skuespiller Marius Ulsø Hortulan, f. 1722, Student 1745 fra Vib. Sk., t 1783, sml. Th. Overskous H!stor. Optegn, i Anledning af det kgl. Theaters 100 Aars Fest i Flyve-Posten for 18 December 1848, og den danske Skuepi. 3, 82. 801. 306 308.

Sml. Tauber 1840, S. 60—61. J. Barfod F. G. 1, 229 Note. Viberg 1, 553 (14). ,

•7. Anders Jørgensen Resen, f. 1691. Depo-

102

nerede 1711 fra Aalborg Skole, ved hvilken han 1714 —15 var Hører i 1ste Lectie.

G8. Knud Christensen 8 c li o t t, f. 1694 i Bælum, Aalborg Amt, blev Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1715 (imm. 13 Juli), blev strax efter exanien artium Hører i Aalborg Skoles 1ste L. og Cantor; 14 Decb. 1716 var han Hører i 2den L. til 1721; 15 Dec. 1721 i 3die L.; 28 Aug. 1719 cand. theol. (h. ill.j; hom. Pr. (laud.); 4 Marts 1722 pers. Capeli. ved Budolplii K. i Aalborg (ord. 18 Marts); 29 Juni 1724 Sgp. i N. Sundby og Hvorup, kaldet af Biskop Thestrup paa Menighedens indstændige Begjæring, som det i Kaldsbreret hedder, til afg. Kjeldsens Eftermand, fordi han unier dennes langvarige Sygdom havde forsynet Embedet til særdeles Fornøjelse; f 20 Mai 1770 som Jubellærer.

Da han døde uden Børn, testamenterede han en Deel af sin betydelige Formue til gudeligt Brug i sin Menighed og i Aalborg til den gejstlige Enkekasse, Ka- thedralskolen, Hospitalet, Frue Kirke og Fattighuset, i Alt 4,600 Rd. Dernæst til Trængende af Familien 8,400 Rd., Resten til en fast Capital, hvoraf Renten skulde anvendes til hans Menigheds Fattige. Sml. Hofmans Tundat. XI, 543.G. 1) 6 Oct. 1724 in. Anna Ida Theshup. f. 1691, f 1737;

D. af Mathias Th. Sgp. i Dalby, f. 1649, f 1721, der dep. 1666 pr- (imin. 20 Juli), en Broder af Biskop Frants Thestrup, og Barbara Jørgensd. Carstens, t 1746.

2) 173. m. Talcke Afwfe, f. 1688, f 29 Jan. 1766 (æt. 74.), D. af- Kjeld Nielsen Sgp. i N. Sindby og Hvorup, f. 1633 i Thisted, dep. mul. 1651 fra Thisted Sk., f 1723, og Anna Cliristensd. Mule, f. 1655, f 1735. Ogsaa hun testamenterede ved sin Død 1000 Rd. til Sognets Fattige.

Sml. Jydske Efterretn. 1770, S, 174. 179. 219. 226. <10. og 1772, S. 530. Tauber 1840, S. 119. Gjessing Jub. 1, 480 r.’ab. 2. Leugnick, R. P. Thestrup, S 5.

103

69. Christian Andersen Hor tul an, Broder til Nr. 66, født 1693 i Aalborg, døbt 19 Novb. i Budolphi K., deponerede 1712 fra Aalborg Skole (imm. 25 Juli). Han tog som Hører ved denne Skole 1 Juli 1716 Bacc. Graden; 6 Juli 1717 cand. theol. (laud.); 19 Juli s. A. aflagde han homilctisk Prøve (laud.); 24 April 1723 Capellan ved Bjugnens Capel under Ørlandets Præste- gjæld i Trondhjem St. (ord. 7 Mai); 22 Juni 1731 Sgp. i Kirkeby og Sønder Alslev p. F., hvor han f 14 Febr. 1743. 8 Juli 1739 blev han af Biskoppen offentlig anklaget for Drukkenskab, og maatte 1 Febr. 1740 give en Revers, hvori han lovede Forbedring.G. 9 Sept. 1733 m. Anna Johanne Henning, f. Sonne-

rup, f hort før Hortulan. Enke efter Skovrider Frederik Henning.

S ml. Erlandsen Tr. G. 257. J. Barfod F. G. 1, 229—30. Rhode ved Friis 12, 83. Han maa ikke forvexles med en ældre Broder af samme Navn, døbt 12 Juli 1G91 efter Bud. Kirkebog, der dep. 1710 fra Aalborg Sk. og f 13 Aug. 1733 som Sgp. i Storvorde og Seilflod.

30. Mogens Jørgensen Brøstvang, f. 17 Juli 1674 i Søby i Aarh. St.; deponerede 1691 fra Randers Skole (imm. 31 Juli); l April 1695 cand. theol. (h. ill.); 11 Mai 1695 liom. Pr. (laud.); indskreven 19 Marts 1708 bl- theol. Candid.; levede dengang paa Rønnebeksholm i Sjelland; blev derefter Hører i Aalborg Sk. (1716 i 5te Lectie). f April 1718 som Hører i 5te Lectie.

71. Jørgen Mørch, f. 6 Oct. 1694 i Kbhvn., var en Søn af Christen M. Deponerede 11 Juli 1716 fra Metropolitanskolen, og var, da han 13 Mai 1717 i Kbh. tog Bacc. Graden, Hører ved Aalborg Skole i 1ste Lectie (til 1720); tog 24 Septb. 1720 theologisk Attestats (h. ill.); var 15 Dec. 1721 Hører i 2den Lectie, 27 Mai 1722 i 3die L. (1717—22 Cantor), 1723—25 i 4de L.; 11 Dec. 1725 Sogne-Capellan i Holbæk og Meerløse i Sj. t eller forflyttet 1734.

Suil. Viberg 1, 058 (12).

104

72. Mathias Bagger, f- 1686 i Odense, S. af Rasmus B. Deponerede 20 Juli 1705 fra Odense Skole; tog Bacc. Graden og laae 1711 paa Ehlers’s Collegium; 7 Decb. 1713 cand, theol, (laud.), blev derefter Hører i Aalborg Skole, og var 11 Decb. 1718 til 20 Mai 1719 5te Lectie Hører. Blev 8 Decb. 1719 Rector i Nykjø- bing p. M. (bl. Rectorer der Nr. 12).

73. J. S. Bircherod var Decb. 1719 til Mai 1722 Hører i 5te Lectie ifølge Skolens Ligbog. Det er rimeligviis Jens Bircherod, f. 4 Jan. 1697 i Kbhvn., der dep. 1715 pr. (inter primos), 20 Sept. 1717 cand, theol, (h. ill.). Sandsynligviis er det den samme Jens B., der (g. m. Maren Sørensd. Munch) 15 Aug. 1733 (efter Budolphi Kirkebog) lod en Søn døbe Frederik Christian.

94. Anders Jacobsen Schon, f. Mai 1694 i Aalborg, hvor hans Fader Jacob Nielsen Schou var Tømmermand. Deponerede 1713 fra Aalborg Skole; blev derpaa Huuslærer hos Pastor Jacob Holm i Saltum; 10 Decb. 1716 cand, theol, (n. c.); fik derefter Condition hos Pastor Jens Godsen i Ingstrup (tidligere Hører i Stavanger); var 9 Dec. 1719 Hører i Aalborg Skoles 3 L., 15 Dec. 1721 i 4de L. og 1722—26 i 5te L.; 21 Jan. 1727 Sgp. i Torslev i 0. Hanherred, Aalborg St. (ord. 12 Marts), f Juli 1735.G. m. Mette Pedersdatter, f i Aalborg 1762 (begr. 17

Mai). 3 Døttre.Sml. Tauber 1840, S. 119.95. Roald Pedersen Agerholm, f. 13 Jan. 1697

i Agerholm Præstegaard, S. af Provst Peter Roaldsen, Sgp. i 0. og V. Vandet (f. 1655, dep. 1676 fra Trondhj. Sk., f 1730) og Maren Christensdatter Agerholm, f 1704. Deponerede 1713 fra Viborg Skole, tog Bacc. Graden; 21 Jan. 1716 cand, theol, (n. c.), erholdt laud, for sin Dimis- prædiken; var 15 Dec. 1721 Hører i Iste Lectie; 22 Mai 1722 i 2den og 15 Dec. s. A. til 1724 i 3die Lectie. Blev 29 Sept. 1724 pers. Cap. ved Budolphi K. i Aalborg (ord. 13 Oct.), f 1737 (begr. 22 Juli).

105

76. Mogens Nielsen Viingaard, f. 9 Dec. 1701, Søn af Niels Christensen, Felbereder i Aalborg, dep. 1719 fra Aalborg Sk., ved hvilken han 1722 blev Hører i 1ste Lectie og Cantor (til 1729), 1 Juni 1729—32 i 2den L., 1732 til Mai 1736 i 3die L., og tog i denne Stilling 19 Mai 1735 Bacc. Graden; blev derefter Degn i Dronninglund i Vensyssel. f 1751 (begr. 5 Mai).G. 27 Juni 1724 i Aalborg m. Johanne Knudsd., D. af

Kirkeværge Knud Christensen og Mette Henriks- datter (8 B. S. Niels dep. 1744 fra Aalb. Sk.)

S ml. Dronninglunds Kirkebog. Tauber 1840, S. 146. Aalborg Skoles Ligbog 1723—34.

77. Niels Graversen Assels, f. 1690 (d. 3 Octb.) i V. Assels Præstegaard i Aalborg St., hvor Faderen Gravers Christensen Assels, der dep. 1665 fra Aalborg Skole, varSgp., f 19 Jan. 1708. Moderen var Mette Jo- hansdatter Budtz, f 30 Nov. 1696. Ilan dep. 1711 fra Viborg Skole; 8 Juni 1716 cand. theol. (n. c ); Dimisprædiken (laud.); informerede derefter i nogle Aar en yngre Broder Hans; var 27 Mai 1722 Hører i 1ste Lectie og 15 Decb. s. A. i 2den Lectie i Aalborg Skole (til 1725), og tog 1723 i denne Stilling Bacc. Graden i Kbh.; 1725 Sgp. i Tæbring, Outrup og Racheby paa Mors (ord. 5 Decb.). f 1729.

S ml. Viberg 1, llT. (9).

78. Mag. Vilhelm Panlsen Ro g er t, f. 6 Mai 1697 i Nakskov og Broder til Poul Rogert, der findes bl. Hørere i Nakskov (Nr. 29), dep. 1716 fra Aalborg Sk., var i 6 Aar Huuslærer hos Provst Peder Goische i Vestervig, hvor han underviste den senere berømte Dr. Theol. og Prof. Peter Rosenstand-Goische (see bl. Hørere Nr. 83); 24 Aug. 1722 tog han theologisk Attestats (laud.) og havde en kort Tid været Hører i Aalborg, da han 1724 blev Rector i Nykjøbing p. Mors (see bl. Rectorer der Nr. 14). Han roses af Ville Høyberg som en af de allerbeqvemmeste, dueligste og habileste Skolelærere, som han havde kjendt.

106

S ml. Hesperus IV, 108. Tauber 1840, S. 111—12. Vi- berg 1, 710.

79. Niels Krog, var Hører 1725—26 i 3die og 4de L. See ovenfor bl. Conrectorerne Nr. 7.

80. Ole Gundersen Kamp, f. 1696 i Aalborg. Kom i Aalborg Skole, hvorfra han 1718 sendtes til Universitetet (imm. 18 Juli), 12 Sept. 1722 cand. theol. (h. ilh); Dimisprædiken (laud.); s. A. blev han Hører i Thisted Skole, hvorfra han 1725 blev forflyttet til 2den Lectie i Aalborg Skole. 1728 Sgp. i Skjoldborg og Kollerup i Thye (ord. 16 Juni), f 1750. Ville Høyberg er meget ubarmhjertig i sin Dom over ham.G. m. Sabina Marie Langebek, f. Stoltzig, Enke efter

Frederik Jacobsen Langebek (der dep. 1696 fra Aalborg Skole, f 3 Dec. 1727, Sgp. i Skjoldborg), og Stedmoder til vor berømte Etatsraad Jacob Langebek.

S ml. Hesperus IV, 100—102. Tauber 1840, S. 73.

81. Peter Cortscn (eller Curtz), f. 27 Novb. 1701 i Aalborg, hvor hans Fader Niels Sørensen var Kjøbmand. Deponerede 1718 fra Aalborg Sk. (imm. 18 Juli); 5 Aug. 1721 cand. theol. (n. c.); 1725 Hører i 2den Lectie i Aalborg Skole, 1726 i 3die; 12 Juni 1728 Sgp. i Thisted og Tilsted (ord. 22 Decb.); 1738 tillige Provst i Hundborg Herred, f 18 Feb. 1761. Han har skjen- ket et Boel til Degnen i Thisted. Sml. Hofmans Fundats. IV, 446—7.G. 26 Juli 1729 i Aalborg m. Sophie Charlotte Aspach,

f. 27 Marts 1706, f 1754, D. af Titulair Biskop, Stiftsprovst Mag. Sixtus Aspach, Sgp. ved Frue K. i Aalborg, (f. 2 Dec. 1672, dep. 1690 fra Kbh.s Skole, f 3 Feb. 1739), og Ane Møinichen, f 29 Novb. 1708.

Sml. Hofman. Fund. IV, 446, Note. Tauber 1840, S. 26. Lengnick, „Peder Nielsen Cortsen“ S. 1,

8!®. Anders Jensen Brøndlund, f. 6 Dec. 1702 i 0. Brønderslev Præstegaard. S. af Provst Jens Peder-

107

sen Brøndlund, Sgp. s. St., f 1729, (tier kaldte sig Janus Petræus Lucofontanus, som han ogsaa benævnes i Landemodesprotokollen), og Marie Kjerulf. Blev (tilligemed sin Broder Frederik) Student 1718 fra Aalborg Sk.; 3 Juli 1720 cand. theol. (n. c.). Informerede et Par Steder, blev derefter 1726 Hører i 4de Lectie i Aalborg Sk.; 24 Jan. 1730 Sgp. i Tornby i Vendsyssel (ord. 25 Feb.) t 1760.G. m. Helvig Spliid, døbt 11 Novb. 1697, D. af Pastor

Christian Pedersen Spliid, Sgp. i Vreilev og Hæstrup, f. 1665, + 1732, og Anna Cathrine Ursin.

S ml. J. C. Bloch, F. G. 1, 775. Tauber 1840, S. 20.

83. Dr. Theol. Peter Rosenstand Goische, f. 1 Mai 1704 i Vestervig, hvor Faderen Mag. Peder Goische (der dep. 1691 fra Kbhvn.s Sk.) var Sgp. Efterat have nydt Underviisning i Hjemmet af Vilh. Rogert (bl. Hørerne Nr. 78) gik han en kort Tid i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1722; var 26 Mai 1727 til Mai 1733 5te Lectiehører i Aalborg Skole; 1733 Conrector ved Viborg Sk. (see bl. Conrectorer der Nr. 9, blandt Dr. theol. Nr. 65.)

Sml. Tauber 1840, S. 43. Lengnick, Chr. Foss. S. 2, og IioBenst. Goiske.

81. Ole Nielsen Hvidberg, f. 11 April 1697 i Aalborg, er en S. af Niels Olsen Svin(?) og Maren Jensd., deponerede 1720 fra Aalborg Skole; 7 Sept. 1724 cand. theol. (h. ill.); 15 Sept. s. A. horn. pr. (laud.); 13 Decb. 1728 Hører i 2den og 1730 i 3die Lectie i Aalborg Sk., 6 Juni 1730—32 i 4de L.; 7 April 1732 af Biskop Hans Trellund kaldet til hans Pastor Vicarius i Gunderup og Nøvling, Vib. St. (ord. 14 Mai), f 19 April 1754.G. 1) 22 April 1733 m. Dorthe Kirstine Gjørup, f. Be

ring, f. 2 Feb. 1705, f 29 Jan. 1741, D. af Peter Jensen Bering, Sgp. i Gunderup i Vib. St., der findes bl. Hørerne i Viborg Nr. 26, Og tidligere gift med Thomas Mogensen Gjørup., der dep. 1717 fra Viborg Sk., ligeledes Sgp. i Gunderup. (3 S. 1 D.). Sml. Rhode Laal. 667.

108

2) 12 April 1742 m. Cathrine Maria Ulørch, f. 1719, t . (2 S. 4 D.). D. af Provst Bolle M. i Gjerding og Blendstrup.

Sml. Tauber 1840, S. 64. Viberg 1, 601(11).

85. Ole Pedersen Agerholm, f. 5 Mai 1701 i Agerli olm Præstegaard, Broder til Nr. 75 ovenfor. Dimitteredes 1722 fra Aalborg Skole til Universitetet (imm. 17 Juli); opholdt sig derefter i 3 Aar hos Mag. Jens Henrichsen Stampe i Hammer og Horsens; 2 April 1726 cand. theol. (h. ill.); var 1 Juni 1729 Hører i IsteLectie (til 1732) i Aalborg Sk.; Decb. 1732 i 2den Lectie; 8 Aug. 1733 Sgp. i 0. og V. Hassing i Aalborg St. (ord. 7 Octb). t 1762.G. 27 Juli 1734 i Aalborg m. Birgitte Aspach, f. 7 April

1713, f 9 Decb. 1780 paa Helligkildegaard. (6 S. 10 D.) D. af Stiftsprovst Sixtus A. (see Nr. 81) og 2den Hustru Maren Pop. f 1717, æt 251/».

Sml. Tauber 1840, S. 3. Viberg, 1, 563. (15).

86. Lars (Laurits) Jensen Vadum, f. 19 Decb. 1706 i Aalborg, hvor Faderen Jens Nielsen Vadum var Kjøbmand. Han erholdt først privat Underviisning af Mathias Bagger (aee ovenfor Nr. 72), derefter af Mag. Vilh. Bogert (Nr. 78), kom endelig 1724 i Mesterlectien i Aalborg Skole, hvorfra han 1725 afgik til Universitetet; 1726 cand. ph.; 23 Feb. 1728 cand. theol. (laud.). Efter Kbhvns. Ildebrand s. A. rejste han til Aalborg, hvor han 6 Juni 1730 var Hører i Skolens 3die og 1732 i 4de Lectie. S. A. kaldedes han af Geheimeraad Levetzau til Sgp. i Tørring og Heldum i Ribe St. f 1755.G. m. Elisabeth Maria Hansd. (Elling), D. af Hans Chri

stensen Elling, Sgp. i Elling og Tolne, f. 1662, dep. 1682 fra Aalb. Sk., f 1714, og Inger Klein.

Sml. Tauber 1840, S. 140. 1844, S. 43—44.

8T. Troels Smtth Kongslev, f. 1704 i Landsbyen S. Kongerslev (efter Distinctionsprotokollen f. 28 Juni 1702), hvor Faderen Christen Pedersen var Smed, (han kaldes i nogle Familieoptegnelser „en kunstig Smed“).

109

Dimitteredes 1722 fra Aalborg Skole til Universitetet. 17 April 1725 cand. theol. (n. c.); var Decb. 1732 til Mai 1733 Hører i 1ste L. og Decb. 1733—35 Hører i 4de L. i Aalborg Skole; 1736 Sgp. i Nørhaa i Thye (ord. 9 Feb.). t 7 Juni 1^47.G. 1737 m. Kirstine Dorothea Laurberg, f.

D. af Laur. Laurberg,' Sgp. i Sønderholm og Frei- lev, Vib. St., og Provst i Hornum H. og Karen Villadsd. f 1725.

S ml. Tauber 1840, S. 78. Worm L. L. 8, 480.

SS. Søren Wedege, f. Septb. 1706 i Glenstrup Præstegaard i Aarh. St., hvor hans Fader Provst Peder Hansen Wedege, der dep. 1684 fra Randers Skole, var Sgp. Blev 1716 sat i Managers lat. Skole, hvorfra han 1720 gik over til Aalborg Skole. Herfra deponerede han 1722 (imm. 17 Juli); 7 Juni 1725 cand. theol. (laud.); var 1733 i Mai Hører i 4de og Dec. s. Aar i 5te Lectie i Aalborg Sk. (til 1636); 20 Juni 1735 Magister i Kbh.; 1736 2den res. Cap. og 1747 1ste res. Cap. i Randers og Compastor i Gimminge og Lem; 12 Juli 1754 Sgp. i Randers, kort efter tillige Provst, f 11 Decb. 1793 som Jubellærer.G. 1) 1737 m. Magdalene Barbara Thestrup, f. 1715, f

26 Jan. 1752, D. af Mag. Ole Frandsen Th., Sgp. i Dannemarre og Tillitse paa Laaland, f 1736 (dep. 1696 fra Nakskov Skole). Deres Søn Peder Wedege findes nedenfor under Nr. 110.

2) 5 Decb. 1754 m. Johanne Margrethe AncJiersen, f 21 Decb. 1772, D. af Ancher Hansen, Amtsforvalter i Randers og Ursula Rasch.

Sml. Gjessing Jubell. 1, 480. Tab. II, 1, 274. Lengnick, Søren Wedege S. 1. Galthen, Randers Beskr. S. 160—61. Tauber 1840, S. 147. 1844, S. 46. Jydske Efterr. 1708, Nr. 8.

89. Jesse Almstrup Vogelius, f. 23 Juni 1702 i Hjardemaal, hvor hans Fader Mads Mogensen Vogelius, f. 15 Mai 1671, dep. 1688 fra Aalborg Sk., var Sgp. f 5 Juni 1709, Moderen Use Jensdatter Almstrup, døbt

110

23 Marts 1683, f b. s. St. 30 Octb. 1761 (Viberg i, 621.8). Dimitteres 1724 fra Aalborg Skole til Universitetet; 1 April 1732 cand. theol. (n. c.); Dec. 1733 Hører i Aalborg Skoles 2den L.; 11 Marts 1735 Sgp. i Bjerby og Mygdal i Hjørring Amt, (ord. 20 Mai), f 21 Dec. 1762.G. 10 Aug. 1736 m. Gyde Kjeldsd. Mule, f c. 1764. (D.

af Kjeld Nielsen, Sgp. i Sundby, og Ane Cliri- stiansd. Mule, jfr. Nr. 68). Hun havde i Forvejen været gift 1) m. Mag. Jac. Pouls. Kjærulf, Sgp. i Skallerup, der dep. 1707 pr. fra Viborg, j- , og 2) 3 Octb. 1732 m. Christen Madsen Gassum, Sgp. i Guilderup, der findes blandt Hørere i Randers Nr. 20. t 1735, b. 15 Feb.

Snil. Tauber 1840, S. 146. Viberg 1, 155.

90. Morten Pallesen Fogli, f. 11 Septb. 1705 i Aalborg, hvor Faderen Palle eller Palæmon Jacobsen Fogh var Kjøbmand, Moderen Kirsten Vognsen. Dimitteredes 1723 fra Aalborg Sk. til Universitetet. 3 Juni 1728 cand. theol. (n. c.); Decb. 1733 Hører i 1ste L. i Aalborg Skole; 17 Juli 1735 Sgp. i Frøslev og Mollerup paa Mors (ord. 9 Febr. 1736), hvor han f 1742.G. m. Johanne Maria Andersd. Thorning, f. 1718,

t 5 Juni 1796, D. af Provst Anders Pedersen Thorning, Præst p. Gjøl, f. 1686, dep. 1703 pr., t 22 Jan. 1748, og Gedske Cathrine Printzler, f. 1673, f 1768, b. 5 Febr.

S ml. Tauber 1840, S. 34. Viberg 1, 400(13).

91. Niels Sckjæssing, f. 1702 i Thollestiup i Aalborg St. Fadeien Grovsmed. Deponerede 1724 fra Aalborg Skole; 13 Sept. 1730 cand. theol. (h. ill.); var 1735 Hører i 4de Lectie i Aalborg Sk., 1736-55 i 5te Lectie. f 1756 i Aalborg (begr. 29 Juni 1756, cfr. Bu- dolphi Kirkebog).G. 12 Octb. 1741 i Frue K. m. Karen Margrethe Aspach,

f. 20 Aug. 1716, f 1774, b.k 4 Febr., D. af Stiftsprovst Sixtus Aspacli og Maren Pop (see Nr. 85).

Sml. Tauber 1840, S. 116. 1844, S. 37.

111

9®. Niels Lauridsen Ud sen, f. 1712 i Gosmer i Aarh. St., hvor hans Fader Laurids Udsen, der dep. 1696 fra Horsens Skole, var Sgp. Hans Moder Elisabeth Maren Leemann, f. 1696, g. 22 Septb. 1711 i Randers (see den store Lassenske Stamtavle). Han dep. 1733 fra Ribe Skole; 13 Juni 1735 c. th. (h. ill.) som coll. des. schol. Alborg.; 1735 Cantor og 1ste Lectiehører i Aalborg Sk. til (Mai) 1736 (efter Skolens Ligbog); han maa ikke forvexles med Niels Jacobsen Udsen, der 1736 blev Hører ved Ribe Skole, f 14 Septb. 1746 (ikke 1740). Sml. Thorup 1, 79. Lengnick, „Fogh“ S. 3.

Sml. Viberg 1, 468 (9).93. Lorents Holst, f. 1708 i Aalborg, hvor hans

Fader Nicolai Holst var Seilmager; hans Moder heed Maren. Kom i sin Fødebyes Skole, fra hvilken han deponerede 1728; 31 Marts 1732 c. th. (n. c.); var Decb. 1736 Hører i 1ste og 2den Lectie i Aalborg Skole; var endnu i 2den L. 21 Septb. 1739; 5 Aug. 1740 Sgp. til Gjedsted og Fjelsø, Vib. Amt (ord. 19 Octb. 1742). f 27 Marts 1767.G. 13 Jan. 1745 i Bølle m. Anne Helvig Engel, f. 1723

i Kbhvn., f 5 Feb. 1765. (2 S. 3 D.). D. af Skræder E.

Sml. Tauber 1844, S. 18. Viberg, 1, 428.

94. Georg Frederik Stampe Thestrup, f. 4 Jan. (ikke 1 April) 1718; var Mai 1736 Hører i 2den Lectie, Decb. s. A. i 4de Lectie; Conrector 1741. See ovenfor blandt Conrectorer Nr. 11 og blandt Rectorer Nr. 19.

95. Adam Daniel Aspach, f. 12 Mai 1715 i Aalborg, S. af Stiftsprovst Sixtus Aspach, Sgp. ved Fine K. i Aalborg. Deponerede 1730 fra Aalborg Skole; 30 April 1736 cand. theol. (laud.); blev s. A. til 1740 Hører i Aalborg Skoles 3die L., 1740—43 i 4de L.; 26 April 1743 pers. Capeil. og 11 Mai s. A. Sgp., naar Kaldet bliver ledigt, i Tisted og Binderup, Vib. St., 1748 virk. Sgp.; 1 April 1758 Sgp. i Hellevad, Helium og Ørum, Aalborg St.; f 16 April 1772.

4

112

G. 1) m. Augusta Dorothea Zimmermann, f. 1721, f 1762, b. 28 Juni.

2) 21 April 1763 i Viborg m. Jacobine Vilhelmine Kjærulf, f. 1729, f 31 Jan. 1772 (henved 43 Aar gammel).

S ml. Tauber 1840, S. 5. Viberg 1, 575 (10).96. Friederich Johansen E11 inger (Berolino-Me-

so Marchicus), f. 1707, blev 1737 Hører i 1ste Lectie og Cantor ved Aalborg Skole. Døde i dette Embede 1738, b. 4 Aug.

97. Amdi Paulin Thrane, f. 1718, yngste Søn af Stud. Morten Thrane, dansk Skoleholder i Aalborg, (f. 1679, f 1735), og Maren Christensdatter Griffeld (f i Aalborg 4 Aug. 1728), dimitteredes 1737 fra Aalborg Skole, ved hvilken han derefter fra 1738—40 var Cantor og Hører i 1ste Lectie.

S ml. Tauber 1841, S. 16.

98. Ludvig Valentin Thyme, døbt 24 Aug. 1709 i Aalborg, hvor Faderen Gotfried Ludvig Thyme var Felt- skjærer ved Aalborg Regiment, Moderen Ane Schmidt (g. 15 Febr. 1703, f 1761, b. 23 Juni) var en D. af Chirurg (Bartskjærer) Villum Schmidt. Deponerede 1728 fra Aalborg Skole; 24 Marts 1735 cand. theol. (h. ill.), blev derefter 1740 Hører ved Aalborg Skole, var 1752—55 i 4 L. og 1756—68 i 5te L. Søgte 1763 om fraværende at blive Magister, men Consistorium erklærede sig derimod, ligesom ellers naar Hørere, hvad jevn- ligt var Tilfældet, søgte om det Samme, for derved at bane sig Vei til højere Skoleembeder. Fik 25 Aug. 1768 Frantz Thestrup (see Nr. 112), sig adjungeret med Succession. f 24 Juni 1773.G. 19 Juli 1752 i Aalborg m. Ingeborg Biering, f. 1726,

t b. 23 Sept. 1783.SmL Tauber 1840, S. 137. 1848, S. 41.99. Jens Tollesen Meldal, f. 10 Mai 1719 i Vi

borg, var en Søn af Tolluf Gundersen og Hylleborg Jensdatter. Deponerede 1738 fra Viborg Skole. Blev omtr.

113

1740 Hører ved Aalborg Skole i Iste L.; var Cantor fra 1741—50, kom ikke op over 3 L.; 25 Oct. 1745 cand, theol, (n. c.); 23 Oct. 1750 pers. Cap. i Elling og Tolne, 1751 i Sæby i Aalborg St.; 27 April 1753 Sgp. i S. ogN. Onsild i Aarh. St.; 1763 Sgp. i 0. Torslev, 1768 tillige Provst i Gjerlev Herred s. St. Resignerede 1790. f 14 Aug. 1792 i Mariager.G. 1) m. Ingeborg Langballe, D. af Krigsraad Niels L.

i Aarhuus og Vita Seidelin. Sml. Gjessing 2,2, 808.2) Maren Lønborg, f. 4 Oct. 1729 i Aarhuus, D. af

Johan Lønborg, øverste res. Cap. ved Aarh. Domkirke, der dep. 1712 fra Horsens. Sml. Viberg 1, 46 (6). Lengnick, Joh. Lønborg.

Sml, Worms L. L. 2, 35» 3, 515. Nyerups L. L. 8. 884. Gjessing 2, 2, 309.

100. Lauritz Wacher, f. 2 Marts 1714 i Aalborg, hvor hans Fader Christen Jensen var Smed, Moderen Anna Jensd. Gik 10 Aar i Aalborg Skole, hvorfra han dimitteredes 1733. 11 Aug. 1740 cand, theol, (n. c.); 1741—44 Hører i Iste Lectie i Aalborg Sk.; 24 Juli 1744 hom. Pr. (laud.); s. A. Sgp. i Sønderhaa og Hørsted i Thy (ord. 25 Sept.), f 23 April 1754.G. 1) 12 Oct. 1744 i Aalborg m. Eva Sophie Thomsen,

Enke efter Prokurator Høyer, f 29 Oct. 1750.2) 10 Oct. 1751 i Skyum m. Bente Christine Hopp,

døbt 3 April 1731, f , D. af Rector Mag. Thomas Hopp. (Reet. Nr. 17).

S ml. Tauber 1840, S. 147.

101. Jens Lodberg, f. 18 Oct. 1722 i Aalborg, hvor hans Fader Dr. med. Jens L. (bl. med. Dr. Nr. 46) var praktis. Læge, Moderen var Ida Biering. Dimitteredes 1739 til Universitetet fra Aalborg Skole; 1 Mai 1742 cand, theol, (h. ill.); 1747 hom. Pr. (laud.); var 1743 Hører i 1ste, 1749—50 i 2den og 1752 i 3die Lectie i Aalborg Sk.; 21 Sept. 1753 pers. Cap. i sin ældre Broder Sørens Sted ved Frue K. i Aalborg (ord. 17 Oct.); 13 April 1754 res. Cap. i Skagen, hvor han atter samledes

4*

114

med sin Broder, hvem han 24 Sept. 1777 succederede som Sgp. s. St.; f 13 Novb. (17 Novb.?) 1787.G. 8 Jan. 1762 m. Sophie Amalia Wiwet, f 14 Sept. 1795

i Hjørring, D. af Ritmester og Tolder Lars (Lo- rents) Wiwet, f. 1693, dep. 1716, f 1746, b. 22 Novb., 55 Aar gi., og Annikhe Maria Thrane, f 1751, b. 27 April, 56 Aar gi.

S ml. Gjessing, sub. II, 2, 200. III, 389. Tab. 4. Tauber 1840, S. 86. Lengnick, Jacobsen S. 3.

102. Hans Råer, f. 1715 i Ottersbølle i Medolden Sogn i Løe Herred af Bønderfolk, blev Discipel i Ribe Kathedralskole, hvorfra han 1736 dimitteredes til Universitetet; blev derpaa Informator for Biskop Brorsons Børn i Aalborg, og tog i denne Stilling 1 Juli 1741 Bacc. Graden iKbhvn.; 20 Sept. 1742 cand. tlieol. (n. c.); 1743 —51 Hører i 4de L. i Aalb. Sk., 25 Aug. 1752 Sgp. for Nørre Sogn (Graabrødre Kirke) i Viborg, ord. 11 Oct. s. St; 16 Nov. 1759 Sgp. i Skjerbek, Ribe St.; f

S ml. Krog, Viborg, S. 179. Thorup 1830, S. 16. Rhode, Haderslev, 620.

103. Jens Knudsen Lund, døbt 12 Juli 1727 i Aalborg, S. af Knud Christensen Lund og Sønned Pe- dersd. (Bud. Kirkebog). Dimitteredes 1748 fra Aalb. Sk.; blev 1751 Hører i 1ste L. og Cantor (til 1758) i samme Skole, og tog 17 Juli s. A. i denne Stilling Baccalaurei Graden; 1753—57 i 3die L.; 13 Jan. 1755 cand. theol. (n. c.). Han skal have været en temmelig stræng Lærer.


104. Bjørn Lauridsen Glædrup, f. 6 Sept. 1728; Faderen Laurids Bjømsen var Skipper i Aalborg, Moderen Karen Svendsdatter. Han deponerede 1748 til Universitetet fra Aalborg Skole, ved hvilken han 1753 blev Hører i 1ste Lectie (til 1756) og tog 12 Juli 1755 i denne Stilling Bacc. Graden; 1756—57 i 2den, 1758 i 3die og 1759 til 1765 i 4de Lectie; 28 Sept. 1763 theologisk Attestats (non cont.). Han var en særdeles dygtig og ivrig Lærer, hvis Minde bevaredes i

115

kjærlig Erindring af mange af hans Disciple, for hvem han ikke blot paa Skolen var en omhyggelig Lærer, men hvem han ogsaa gav Adgang til sin private, lille men udsøgte, Bogsamling, f 9 Juni 1765 i Aalborg.

S ml. J. C» Bloch, F. GejstL 1, 434—5. Tauber 1840, S. 43. Kbhvn.a Adr. Cont. Efterr» 1765, Nr. 105 (hans Gravskrift)»

105. Eduard (Evert) Fogtmann, f. 1724 i Ribe, hvor Faderen Niels Seneca var Gartner, Moderen Gjertrud Edvardsdatter Fogtmann. Efter syv Aars Skolegang i sin Fødebyes Skole blev han 1745 dimitteret til Universitetet. Informerede derpaa hos Pastor Peder Hald i ldum; tog imidlertid exam, philos, med laud, og blev Baccalaur.; siden tog han Condition hos Provst Lars Gram, der da var Sgp. i Emmerlev (senere i Stege), hvor han var i 3 Aar. Derfra tog han til Kbhvn., hvor han 1 Aug. 1750 underkastede sig theologisk Attestats (h. ill.); og s. A. homiletisk Prøve (laud.). Efter Attestatsen læste han for Biskop Broder Brorsens yngste Søn Hans Adolph (Nr. 1O9), og blev derpaa 1753—55 Collega i 2den L., 1756—59 i 4de L. ved Aalborg Skole, „hvilket Aag han havde slæbt i 6 Aar,“ da han 12 Oct. 1759 blev kaldet til resid. Capelian i Hellevad, Helium og Ørum i Hjørr. Amt (ord. 28 Novb. s. A.), f 16 Decb. 1768.G. 16 Decb. 1762 i Aalborg m. Magdalene Schwartz i

Bispegaarden.S ml. Thorup 1826, 63. Viberg, 1, 577 (14).106. Thomas Møller (maaskee den Thomas Jo

hannis Møller, der, født 30 Novb. 1721 i Søndersø i Fyen, 20 Sept. 1746 tog theologisk Attestats n. c.) var Collega ved Aalborg Skole.G. m. Maria Louise, f som Enke i Aalborg 11 Nov. 1759.

107. Ole Nicolai Brorson, f. 1733 i Medolden, hvor hans Fader Dr. theol. Biskop Broder Brodersen (Brorson) (bl. Dr. theol. Nr. 77) da var Sgp. Dimitteredes 1752 til Universitetet fra Aalborg Skole og blev, efterat han 12 Mai 1755 havde taget theologisk Attestats (n.

116

c.), 1756 Hører i denne Skoles 1ste Lectie; 4 Novb. 1757 Sgp. i Hjortdal, V. Hanherred i Aalborg St. (ord. 2 Decb.), og fik 30 Decb. s. A. Bevilling til at administrere Sacramenterne, uagtet han manglede 4 Maaneder i 25 Aar; 5 Jan. 1759 Sgp. i Understed og Karup i s. St.; f 1766.G. m. Christence Bering, D af Provst Johan Bering i

Bomdrup og Klarup i Vib. St.Sml. Gjessing, Jubell. 1, 667, Tab. Tauber 1840, S. 17. Vi

ber« 1, 637 (11).

108. Hans Adolph Brorsen, f. 10 April 1736 i i Medolden, Broder til Nr. 108. Han havde en Tid Edu. Fogtmann (Nr. 1O6) til Lærer, kom derpaa i Aalborg Sk., hvorfra han 1755 afsendtes til Universitetet; efterfulgte 1757 sin Broder som Hører i 1ste Lectie; tog 30 Juli 1761 i Kbhvn. Bacc. Graden og 27 Nov. 1765 som 4de Lectiehører theologisk Attestats (n. c.); blev 1766 Amanuensis hos Faderen i Aalborg og 14 Juli 1769 Sgp. i 0. Brønderslev, Hjørring A., Aalborg St. (ord. 23 Aug.), t 21 Juli 1805.G. 29 Sept. 1772 m. Hedevig Sabine Hvass, f. 24 Sept.

1735 i Søndberg Præstegaard, f 17 Sept. 1821 i Vistrup (u. B.), D. af Erik Christian Grove Hvass, f. 29 Sept. 1701, dep. 1719 pr., f 1743, b. 19 Juli; Sgp. i Søndberg og Ane Mariche Hee, f. 1696 i Sæby, t 1775 i Borup, Aarh. St.

Sml. Gjessing, Jubell. 657. Tab. Lengnick, Fam. Brorson, S. 6. Tauber 1840, 17. F. Hvass, Samling af Meddelelser om Personer og Famlier af Navnet Hvas 1, 19. 30—32, hvori Indskriften paa Ligpladen fra 0. Brønderslev Kirke findes aftrykt i Note 5. Vi- berg 1, 229—30.

109. Johannes Hanch Clausen, f. 23 Juli (døbt 30 Juli) 1739 i Aalborg, hvor hans Fader Nicolai Clausen (dimitteret 1720 fra Itzehoe Skole og 28 Oct. 1727 privat inscriberet ved Kbhvn.s Universitet) var Sgp. ved Frue K. og N. og S. Tranders. (f 16 Feb. 1773). Moderen Ane Elisabeth Hauch, f. 4 Feb. 1713, g. 26,Juni 1738, f 14 Jan. 1798. Dimitteredes 1754 til Universitetet fra Aalborg Sk.;

117

23 Sept. 1758 cand. theol. (haud ill.), horn. Pr. (laud.); 1758 Hører i Aalborg Skoles 2den L., 1765 i 3die og 1766 i 4de Lectie; 18 Marts 1768 adj. Sgp. i N. Sundby og Hvorup; 1770 v. Sgp. s. St.; 8 Octb. 1790 Sgp. i Klim og Thorup; 6 Decb. 1799 Sgp. i Hjørring og St. Olai og St. Hans, res. 7 Juli 1809, f 18 Febr. 1811.G. 7 Juni 1769 i Aalborg m. Anna Sophie Brorson, f.

18 Juni 1744, f 28 Mai 1829 i Hjørring (9 B.), S. til Nr. 108 og 109.

Sml. Tauberl840, S, 24. Gjessing 1, 557, Tab* Lengnick, Fam. Brorson, S. 6. Viberg 1, 646 (13).

11O. Jens Gjørup Møller, f. 12 Febr. 1735; Faderen Jørgen Hansen M., Moderen Ide Sophia Neu- mand. Han deponerede 1754 fra Aalborg Skole, ved hvilken han 1759 blev Cantor og Hører i 1ste Lectie; 1765 rykkede han op til 2den Lectie, 1767 til 3die, 1768 til 4de og var endelig 30 April 1781 til 30 Sept. 1801 Hører i 5te Lectie; 1801 blev han Klokker ved Budolphi K., men vedblev at være Skolens Cantor til 1805. f 31 Marts 1807. Han var efter Taubers Dom en meget stræng Lærer, der ikke sparede Biset, men udenfor Skolen en godmodig Mand og en stor Ven af dagligt Selskab med Byens Honoratiores paa offentlige Steder.G. 25 Nov. 1767 m. Magdalene Foss Frølund, f. 18 Nov.

1739, f 15 Sept. 1782, D. af Laurits Michael Frølund, f. 10 Jan. 1710, depon. 1726 fra Kbhvns. Skole (ved hvilken hans Fader Andreas Fr. var Bector), 12 Juli 1730 cand. theol. (laud.), f 1753, Sgp. i Faxø, og Else Kirstine Thestrup, f. 1714, t 1784.

Sml. Gjessings Jub. 1, 284 og 480, Tab. 1. Lengnick, R. P. Thestrup, S. 7. Tauber 1840, S. 96.

fltl. Hans Gøttschalck, Hører 1760,1763Con- rector, 1778 Bector. See bl. Rectorer Nr. 20.

112. Frants Thestrnp, Hører ved Aalb. Skole 1760—81 da han blev Conrector, see bl. Conrectorer Nr. 14.

118

113. Nicolai Clausen, f. 26 April (d. 30 April) 1743 i Aalborg, Broder til Nr. 110, der underviste ham, indtil han blev indsat i øverste Lectie i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1759; blev 1760 Huuslærer for Amtmand Cfrd. Hauchs Børn i Thisted, hvor han forblev i 8 Aar, og tog imidlertid i 1760 examen philos. med laud, og 23 Juni 1764 theologisk Attestats (h.ill.); holdti 1767 i Kbhvn. Dimisprædiken med laud., var 1768—72 Hører i 1ste L., 12 Juni 1772 pers. Cap. hos Faderen ved FrueK. i Aalb. (ord. 9 Sept.), hvor han f 23 Feb. 1788.G. 1 Juli 1778 m. Maria Dorthe Cortsen., f. 11 Feb. (døbt

19 Feb.) 1745, D. af Peder Nielsen Cortsen (Nr. 81).Sml. Jydske Efterretn. 1788, S. 15. Tauber 1840, S. 25.

Lengnick, Cortsen, S. 8.

114. Christian Ulrich Clausen, døbt 13 Sept. 1749 i Aalborg, Forriges Broder. Deponerede 1766 fra Aalborg Skole, blev 1768 Alumnus paa Borchs Colle- gium; 23 Sept. 1772 cand. theol. (h. ill.); s. A. Hører i Aalborg Skoles 1ste og 2den Lectie (indsat 30 Octb. efter Broderen Nicolai); 25 Nov. 1773 res. Cap. i Dronninglund (ord. 24 Dec.); 21 Dec. 1775 Sgp. s. St.; f 24 Jan. 1804. Foruden 4 Disputatser for Borchs Colleg. har han blot udgivet en Prædiken.G. 16 April 1777 m. Gjertrud Maria Kraft., døbt 9 Jan.

1753 i Aalborg, f 18 Decb. 1810 s. St., D. af Kjøbmand Simon Kr. i Aalborg og Susanne Chri- stensd. Lemmich.

Sml. Gravskift i Jydske Efterretninger 1804 Nr« 12. WormsL. L. 3, 151. Tauber 1840, S. 25. Viberg 1, 282 (13).

115. Peter Wedege, f. 11 Juni 1745 i Randers, hvor hans Fader Mag. Søren Wedege (der findes ovenfor bl. Hørerne Nr. 88) var Sgp. Deponerede 1764 fra Randers Skole (blandt de udmærkede); 22 Jan. 1767 indsat til Hører i 1ste Lectie af Rector Thestrup; 25Aug. 1768 Hører i 3die Lectie i Aalborg Skole, i hvilket Embede han^f 20 Marts 1772 ugift.

Sml. Gravvers i Adr. Cont. Efterr. 1772 Nr. 68, hans vita

119

Jydske Efterretn. 1772, S. 154. Gjessings JubelL 1, 480, Tab. 1. Lengnick, Søren Wedege, S. 5.

116. Hans Gotfried Schmidt, f. 26 Oct. 1728 i Aalborg. Deponerede 1750 fra Aalborg Skole og tog 1751 den philosophiske Examen; var derpaa Huuslærer først i 8 Aar i Torring Præstegaard, og tog imidlertid 19Sept. 1758 theologisk Attestats (n. c.), derefter i Mou i 4 Aar, saa i Aalborg i 10 Aar, endelig 30 Octb. 1772 — altsaa i en Alder af 44 Aar — Hører i Aalborg Skoles 3die Lectie. Han skulde — ifølge Jydske Efterr. 1781 Nr. 47 — 1781 have været 4de Lectiehører, men vedblev at være 3die Lectiehører, fordi han ved Forflyttelsen vilde kun vinde lidet i Indkomster og dermed vilde faae et for hans Alder besværligt Degneembede ved den fra Skolen langt liggende Frue Kirke; Hører i 2den L. Hr. Elias Appolti (Nr. 118) gik ham da forbi. Efter Ap. blev S. dog Hører i 4de Lectie. Paa ethvert Sted, hvor han var, arbeidede han troligt, og var, som hans Samtidige Pastor J. Wandal siger, som et brændende Lys, der fortæredes imedens det skinnnede for og til Andres Nytte. Hans udviste Flid erkjendtes med Taknemlighed af Alle, som kjendte ham, lige til hans Yderste, da han kjed af Verden, træt af Arbejde og mæt af Møjsommeligheder endte sit virksomme Liv. t Aug. 1788.

Sml. Hans Levnet i jydske Efterretn. 1788 Nr. 35. Vandal, Maanedl. Tillæg 1788, S. 76. Tauber 1840, S. 118. 1844, S. 37.

117. Elias Appolti, f. 17 Nov. 1735 i Thisted, S. af Johan Christophersen Appolti, Handelsmand s. St., og Christine Muhlmann. Han deponerede 1763 fra Chri- stiansand; 12 Marts 1764 cand. philos.; 23 Febr. 1769 cand. theol. (h. ill.); blev 1774 Hører i 2den Lectie i Aalborg Skole, hvor han 1781 rykkede op til 4de Lectie (sml. Nr. 117). f i Aalborg 29 April 1783.

Sml. Vandal Maanedl. Tillæg 1783 S. 46 (hans Gravskrift).

11S. Christian Ulrich Haach, f. 1752, deponerede 1771 fra Aalborg Skole, ved hvilken han 1774 blev

120

Hører i 1ste Lectie til 1781, da første Lectie ifølge kgl. Beser, af 14 Oct. 1779 blev nedlagt.


119. Andreas Revel lus (eller Revelsen eller Ralfsen), f. 1 April 1751 i Kbhvn., var en Søn af Haar- skjærer Henrik Ralfsen og Moderen Anna Cathrine. Disse fo riode s. A. Kbhvn. og droge til Viborg i Haab om bedre Udkomme der ved Haarskjærerprofessionen. Sønnen kom 1761 i Viborg Skole, hvorfra han 1770 blev dimitteret af Bector Mag. Pet. Jessen. 1771 cand. philos.; April 1782 cand. theol. (n. c.), prædikede s. A. for Dimis (h. ill.), blev s. A. af Biskop Studsgaard antagen til Hører i 2den Lectie og 1784 i 3die L., men allerede 24 Sept. 1784 pers. Capelian i Aaby og Bjergsted, Aalborg Amt (ord. 6 Oct.); 22 Sept. 1786 res. Cap. i Thisted og Sgp. i Skinnerup; 9 Sept. 1791 Sgp. i Flade og Draaby p. Mors; 25 Octb. 1805 entlediget i N. m. 180 Rd. i P.; f 8 Mai 1816 i Nykjøb. p. M.G. 12 Octb. 1792 ni. Kirstine Høyer, f. 17 , f 1831 i

Nykjøbing p. M. (1 Søn). D. af Jesper Hansen Høyer (der dep. 1739 fra Viborg) Sgp. i Harring og Stagstrup, Thisted Amt.

S ml« Jydsk e Efterretn. 1769, S. 402, hvor han kaldes Anders Revelsen og siges da at have holdt paa Viborg Skole en dansk Tale om den katholske Biskop Gunner i Viborg. Viberg 1, 370 (15.)

120. Hans Jacob Blichfeld, f. 20 Juli 1753 i Kbhvn., hvor hans Fader Michael Frederik Blichfeld, der senere bosatte sig i Aalborg, var Tømmermand, Moderen var Ane Christensdatter. Sønnen blev 1771 Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han dep. 1778 (h. ill.);6 Juli 1779 cand. philos. (laud.); 14 Octb. 1782 cand. theol. (h. ill.); 1783 Dimisprædiken (laud.); blev s. A. Hører i 2den Lectie i Aalborg Skole (i 4 Maaneder);7 Jan. 1784 pers. Cap. ved Budolphi Kirke i Aalborg (ord. 13 Feb.); 24 Dec. s. A. Sgp. i Vreilev og Hestrup i Vendsyssel; 15 Jan. 1817 entlediget i N. m. P.; f 6 Feb. 1820.

121

G. 23 Jan. 1793 Helene (Ellen) Maria Finderup, f. 31 Juli 1769 i Rødding, f 1 Nov. 1822, D. af Pastor Rasmus F., f. 1732, dep. 1756 fra Aalborg Sk., Sgp. i Vammen, Lindum og Bigum, Vib. St. og Mette Nielsd. Ravn.

S ml* Enkek* 3773. Worms (3, 89), Nyerups og Erslews F_ L. 1, 144—5 og Suppl. 1, 166. Tauber 1840, S. 10—11.

121. Laurits Bartholomæus Deichmann, f. 5 Mai 1761 i Lerup i Aalborg St., hvor Faderen, Jacob Petersen Deichmann, (f. 11 Novb. 1710, dep. 1728 som Privatist) var Sgp., t 20 Mai 1771; Moderen Ane Sophie Kjeldsen (Mule), f. 5 Juni 1/28, f 7 April 1796. Sønnen kom i Aalborg Skole, hvorfra han 1780 dimitteredes til Universitetet (h. ill.); 18 Juli 1781 cand. philos. (laud.); 10 Oct. 1783 cand. theol. (h. ill.); 1784 hom. Prøve (laud.); s. A. Hører i Aalborg Skoles 2den Lectie og 4 Mai 1785 i 3die Lectie; 23 Sept. s. A. cum venia æta- tis Sgp. i Bodum og Ydby i Thisted Amt, f 23 Jan. 1811.G. 9 Nov. 1785 i Aalborg m. Elisabeth Sophie Buch, døbt

24 Jan. 1760 i Kbhvn., f 10 Octb. 1827, D. af Controlleur Buch i Kbhvn. (3 S. 3 D.).

S ml. Enkek. 8162. Tauber 1840, S. 29. (Nielsen) Stamt. over Fam. Deichman. Viberg, 1, 178 (12).

122. Christian Frederik Fibiger, f. 3 April 1763 i Aalborg, S. af Toldkontrolleur Johan Adolph F. s. St., f 14 Mai 1782, 64 Aar gi., og Mette Margrethe Lavrentz. Nød privat Underviisning, indtil han kom i Aalborg Skoles øverste Classe. Dimitteredes 1781 af Rector Gottschalck med Udmærkelse, tog Aaret efter den philosophiske Examen (laud.); 28 Juni 1784 cand. theol. (h. ill.), hom. Pr. (laud.); blev strax derefter Hører i Aalborg Skoles 2den Lectie, 1786 i 3die Lectie; 4 April 1788 af Provst Kynde antaget til pers. Cap. ved Frue K. i Aalborg (ord. 30 April); blev 1795 (ved kgl. Confirm. af 31 Juli) af Geh.-Rd. Kmlir. R. (o: Stk.) Frederik Christian Skeel kaldet til Sgp. i Jetsmark, Aal-

122

borg St., blev 1807 Provst i Hvetbo Herred, f 30 April 1819.G. 1) 20 Jan. 1796 i Aalborg m. Kirstine Berlin, døbt 11

Marts 1772, f 5 Marts 1797 (1 D.), D. af Kjøbmand Jens B. i Aalborg og Talche Hornemann Friis.

2) 27 Febr. 1801 m.' Sophie Cathrine Worm, f. 7 Octb. 1778 (døbt 4 Nov.), f 5 Marts 1859 i Aalborg (3 S. 2 D.), D. af Provst Peder Hostrup W. (dep. 1770 fra Aalborg Sk.), Sgp. i Ingstrup i Hjørring Amt, f. 28 Sept. 1746 i 0. Brønderslev, f 17 Febr. 1807, og Juliane Antoinette Poulsen, f. 28 Jan. 1755, g. 11 Nov. 1777, f 1 Jan. 1848 paa Rolighed (Viberg 2, 33. li.).

S ml. Jydske Efterr. 1784, Nr. 49 (om hans Inds. som Hører) og 1819 Nr. 55 (hans Gravskrift), Viberg 2, 27 (11).

183. Frederik Carl Studsgaard, f. 1765 i Lille Nestved, S. af Christen Beverlin St., der da var Præst paa Herlufsholm, men f 1806 som Biskop i Aalborg St., og Moderen Charlotte Hoe, D. af Mourits Hoe, der dep. 1702 fra Kbhvn.s Skole, Sgp. i Døllefjelde og Musse paa Laaland. Kom efter Faderens Forflyttelse i Aalborg Skole, hvorfra han dep. 1784 (h. ill.); var 1785 og 86 (i 6V2 Maaned) const. Hører i 2den Lectie i Aalborg Sk.; 27 April 1792 theologisk Attestats (h. ill.); 16 Aug. 1793 res. Cap. i Nykjøbing p. F. (ord. 9 Octb. i Kbhvn.); 24 April 1798 2den res. Cap. ved Aarhuus Domkirke; 18 Decb. 1807 Sgp. ved Frue K. s. St. og Aaby; 7 Mai 1813 Rang med Kbhvn.s Sgpr.; 4 Sept. 1816 Sgp. ved Aarhuus Domkirke; 18 Octb. 1820 tillige Stiftsprovst, f 6 Juli 1829.G. 1) 1790 m. Johanne Kirstine Marie Rahbek, f. 1772,

• f 29 Marts 1806, D. af Justitsraad, Toldinsp. Jacob R. og 2den H. Anna Olrog, altsaa Halvsøster til Knud Lyne R. (7 S. 2 D.). En Sønnesøn af dem er Dr. med. Carl Ludv. St. (der dep. 1848 fra Borg. p. Chr.).

2) m. Nicoline Mathilde Elisabeth Wulff, t 1821, D.

123

af Commandeur, Indrulleringschef og Overlods Christian Fred. W. og Kirstine Johansen.

3) 1823 m. Margrethe Thomsen, der med kgl. Bevilling kaldte sig Enkemadame Steen (hun havde været forlovet med cand. tlieol. Thomas Ferslev Steen, dep. 1816, f 27 Nov. 1822 p. Gjørslev som Huuslærer). Hun g. 2) efter Stiftsprovstens pludselige Død, m. Ltn., senere Ritmester Schoppe.

Sml. Hertel, Aarh. Domk. 2, 512—13. Lengnick, Fam. Olrog, S. 8—4. J. Barfod, F. G. 1, 54. Viberg 1, 44 (20).

194. Simon Røst, f. 3 Decb. 1757 i Trondlijem, naturlig Søn af Kjøbmand Angustinus Bastiansen Røst (døbt 17 Sept. 1726 i Trondlijem, f 11 Marts 1771, g. 16 April 1760 m. Karen Gudmensdatter Hammer, døbt 1 Mai 1730, f 21 Sept. 1790) og Gurru Rasmusdatter. Deponerede 1775 fra Trondlijem Sk., men tog først 22 Juli 1783 philosophisk Examen; 22 April 1784 cand. theol. (n. c.); var 1786—88 Hører i 2den Lectie, 1788 Vikar i 3die L., 1788—93 i 4de L. ved Aalborg Ka- thedralskole; 24 Jan. 1794 Sgp. i Hassing og Villerslev i Thy; 1797 tillige Provst i Hassing Herred; 18 Marts 1801 Sgp. i Aasted og Skjævum i Hanherred i Vendsyssel. f 17 April 1835.G. 22 Oct 1794 i Aalborg m. Christiane Frederikke Mil-

ling, døbt 22 April 1762 i Aalborg, f 10 Juli 1860 i Mommetofte i Aasted Sogn (ingen Børn), D. af Jw- hellærer Christian Frederik Ludvigsen Milling (der dep. 1732 fra Mariager Sk.), Sgp. ved vor Frue K. i Aalborg og i N. Tranders, f. 1713, f 15Aug. 1796, og hans 2den Hustru Frederikke Luise Bruun, f. 1734, f 18 April 1787.

Sml. Biographi af H. C» Lyngbye i Berl. Tid» 183.5, Nr» 127 og i „Dagen*4 1835 Nr» 131, jfr. Aalborg Stiftstidende 1835, Nr» 64» Erslews F. L» 2, 746 og Suppl» 2, 904» Viberg 1, 59—60»

125. Johan Peter Herbst, f. 25 Febr. 1765 var en Søn af Gartner Caspar Herbst paa Frisenborg og blev 1776 af Moderen sat i Aarhuus Kathedralskole, hvor

124

han fik Plads i 2den L. Fra denne Skole deponerede han 1784o Han blev udmærket ved examen artium. 1788 —93 Hører i 2den Lectie i Aalborg Skole, da han ved Sygdom blev nødt til at opgive sin Stilling. Ved hans Bortgang inddroges 2den Lectieh.s Plads. Hans Pension bestemtes ved kgl. Rescr. af 20 Nov. 1795 til Aalborg Stifts Øvrighed. Vi Chr. VII af Guds Naade osv. Vor synderlig Gunst tilforn. 1 Skrivelse til vort danske Cancelli, som Os allerund, er bleven foredraget, have I indberettet, at 2den og 3die Lectiehører ved Aalborg latinske Skole Johan Peter Herbst har for 2 Aar siden formedelst Sygdom og paafølgende yderste Sinds Svækkelse seet sig nødt til at frasige sig sit Embede ved bemeldte Skole og reist til Kbhvn. for at blive helbredet, samt at han vel efter nogen befunden Bedring begav sig til Norge, hvor han et Aars Tid forrettede Catechet Tjenesten i Christiania, men at han atter, formedelst Sygdom, har maattet forlade dette Sted og er nu kommen tilbage til Aalborg, hvor han befinder sig baade syg og venneløs, samt trængende til Livets Ophold. Da I nu ved at berette dette tillige have yttret det Ønske, at denne af 5 Aars Arbejde paa Skolen fortjente samt moralsk gode og forhen flittige og duelige Skolelærer, som for nærværende Tid ej er istand til selv at fortjene sig det Nødtørftige, maatte understøttes i hans Sygdom med en liden aarlig Pension af Skolens Kasse, i det mindste af 20 Rd., indtil hans Helbred tillader ham at forestaae et Degne- eller Skole-Embede der i Stiftet, saa give vi Eder herved tilkjende, at vi i Betragtning af de saaledes andragne Omstændigheder og siden Skolekassen uden Afsavn for Stipendiariis skal kunne taale at udrede den foreslagne Udgift, allernaadigst ville have bevilget, at forn. stud. Herbst maa af Aalborg latinske Skoles Casse for indeværende Aar og fremdeles tillægges en aarlig Pension af 20 RdL, indtil han erholder de Sinds- og Le- gems-Kræfter, at han kan betroes et Degne-Embede. Derefter I Eder osv. Han f 1804 i Kbhvn.

S ml. Aarli. Skoles Immatrikulations Protokol.

125

1?6> Jens Pont op pidan, f. 1773 (døbt 9 Dec.) i Sorø, hvor Faderen Johan Ludvig Christian P., (f. 12 Oct. 1735, dep. 1752 fra Nykjøbing Kath. Sk., f 14 Feb. 1799 som Sgp. ved Budolphi K. i Aalborg), da var Professor Theologiæ samt Sgp. i Sorø, Pedersborg og Kidertofte, Moderen Onze Marie Kraft, f. 24 Octb. 1748 i Sorø, f 10 Sept. 1793 i Aalborg, D. af Prof. Jens Kraft i Sorø. (Sml. Gjessing, Jubell. 2, 2, 190). Han deponerede 1792 fra Aalborg Skole (laud.); 12 April 1793 cand. philos. (laud.); 5 Octb. cand. philol. (laud.); 26 Octb. 1795 cand. theol. (h. ill.); blev s. A. Hører i Aalborg Skoles 3die Lec- tie og 1798 i 4de Lectie; tog 26 Jan. 1798 horn. Pr. (laud.), og blev 30 Mai 1800 Sgp. i Vang og Thorup, Aalborg St.; 3 Oct. 1806 Sgp. i Skjoldborg og Kallerup i Thye; 6 Dec. 1820 Sgp. i Ørting og Falling, Aarhuus St.; 21 April 1824 i N. entlediget. f Dec. 1828.G. 1) 29 Aug. 1800 m. Ane Dorothea Obel, f. 17.., f

11 Juni 1802.2) 24 Oct. 1805 m. Mariane Brøndlund i Thisted.Sml. Tauber 1840, S. 105. Lengnick, Pontoppidan, S. 8.

1JM. Peter Jacob Hubertz, f. 22 Marts 1769 i i Aalborg, S. af Christian Larsen Hubertz, Kjøbmand og Kaadmand s. St., f. 9 Juli 1737 i Aalborg, f 11 Feb. 1807 og Moderen Dorothea Cathrine Brinck, 1. 1 Juni 1750, f 16 Mai 1776. Han deponerede 1787 fra Aalborg Skole (h. ill.); 1788 cand. philos. (h. ill.), cand. philol. (laud.); 5 Novb. 1793 cand. theol. (h. ill.); 23 Sept. 1794 hom. Pr. (h. ill.), katech. Pr. (laud.); blev strax efter i 1794 Hører i 3die Lectie i Aalborg Skole (indsat 15 Oct. 1794). 19 Feb. 1796 af Baron Juul p. Lundbek kaldet til Sgp. i Skivum og Giver i Aalborg Amt, Vib. St. (kgl. cfm. 6 Mai) hvor han f 26 Nov. 1830.G. 1797 m. Ane Maria Monrad, f. 1777 p. Kyø, f 2 Mai

1851 i Nibe.Sml. Tauber 1840, S. 62—63.

1*8. Hans Jacob Naschou, f. 22 Sept. 1762 i Aalborg, S. af Hans Jørgen Naschou (der dep. 1745 som

126

Privatist fra Aalborg) Byfoged og Politimester s. St., f. 14 Aug. 1720, f 14 Juni 1775, og Ane Sophie Mørch, f. 1725, f 25 Nov. 1799 (altsaa en Broder af Mathias N., der findes bl. mine philol. Cand. Nr. 31). Han de- ponered 1784 fra Aalborg Sk. (laud.); 25 Juli 1785 cand. philos.; 9 Octb. 1787 cand. theol. (n. cont.); 1788 Horer i Aalborg Skole (indsat 15 Oct. 1794 tilligemed P. J. Hubertz (Nr. 128) af Rector Gottschalck), hvor han roses som en dygtig Lærer; blev 28 Juni 1799 Sognepræst i Aggersborg, Aalborg St.; f 5 Dec. 1810.G. 28 Oct. 1800 m. Elisabeth Himmerig Bjørn, f. 1774,

t 22 Juni 1830, D. af Mads Bjørn til Grinderslev Kloster.

Snil. Tauber 1840, S. 99» Lengnick, Gleerup, Tab* 2* Vi- berg, 1, 70—71.

129* Peter Christian Ravnkilde, f* 5 Oct* 1774 i Aalborg, S. af Hans R., Værtshusholder s. St., og Johanne Nielsd* Ellitshøj* Blev privat underviist af forskjellige Lærer, sidst af Mag. Nic. Ulr* Bach, residerende Ca- pellan ved Frue K* i Aalborg, der 1794 dimitterede ham til Universitetet (h* ill.), d. n. A* cand. philol. (laud.) og philos. (laud*); 26 April 1799 cand. theol. (h.ill.); 1800 horn* og kt. Pr. i Aalborg (1. 1.); anmeldte 1794, at han vilde anlægge en Undervisningsanstalt, hvorfra unge Mennesker kunde dimitteres til Universitetet (sml* Jydske Efterr* Nr* 44) men fik ingen Søgning; blev 1799 af Biskop Studsgaard ansat som Hører i 4de Lectie i denne Skole, 8 Nov. 1800 indsat af Rector Gottschalck; 1801 Hører i 5te Lectie samt Chordegn ved Budolphi Kirke; 1805 Cantor ved denne Kirke; 28 Aprill807 valgt (og 3 Juli s. A. kgl* confirmeret) Klokker og Chordegn s. St*, blev ved Bevilling af 27 Marts 1813 forundt Adforundt Adgang til geistligt Embede lige med theologiske Cadidater, som have laud* til theologisk Attestats; 1819 af Fru Bjørn til Buderupholm kaldet og 29 Octb* s* A. kgl* cfr* Sgp* i Skjørpinge og Fræer efter Svoge-

127

ren A. P. Bregendahl, ord. 23 Febr. 1814 i Aalborg af Biskop Rasmus Jansen. f 29 Aug. 1817.G. 6 Jan. 1802 m. Cathrine Maria AførcA, f. 1779, f 10

Jan. 1849 i Aalborg, D. af Mouritz M., Sgp. i Ferslev, Dal og Volsted, der dep. 1751 fra Aalborg Sk., f. 6 Nov. 1729, f 23 Sept. 1801, og Karen Nielsdatter Flechtner, f. 16 Sept. 1750 i Aar- huus, g. 22 Sept. 1774, f 30 Novb. 1789.

S ml. Viberg 1, 361. (8).

130. Hans Peter Httbertz, f. 30 Jan. 1771 i Al- bech, S. af Jacob Otto Hubertz, Sgdegn s. St., f. 1734, f 31 Marts 1788, der dep. 1754 fra Aalborg Skole, og Moderen Ane Cathrine Spliid, f 99 i Aalborg. Sønnen dep. 1788 fra Aalborg Skole (laud.). 1789 cand. philos.; 23 Oct. 1794 cand. theol. (h. ill.); 13Dec. s. A. horn, (laud.) og kat. Pr. (h. ill.); blev 1800 Hører i 3die Lectie i Aalborg Skole (indsat 8 Nov.); 30 Sept. 1801 i 4de Lectie; 14 Dec. 1804 Sgp. i Ørre og Sinding i Ribe St. (ord. 22 Marts 1805); 26 Mai 1824 i Ikast, 4 Juni 1834 i Gjellerup og Sunds s. St. f U Jan. 1848.G. 15 Feb 1805 m. Anne Cecilia Brøchner, f. 1778 (døbt

15 Dec.), f 31 Oct. 1865 i Brørup (4 S. 4 D.), D. af Laurits Lassen Br. (der dep. 1749 fra Randers Sk.), f. 1727, cand. theol. 29 Oct. 1753, f 17 Dec. 1805, Sgp. i Karby p Mors, og Kirstine Marie Brasch, f. 1739, f 17 Dec. 1817.

S ml. Lengnick Brøchner S. 4—5. Tanber 1840, S. 63. Viberg 1, 429 (16). 2, 81 (12), 68 (9).

131. Hans Jørgen Naschon Thomsen, f. 12 Oct. (døbt 22 Oct.) 1779 i Aalborg, hvor Faderen Lars Thomsen, f 15 April 1779 var Postmester, Moderen Karen Naschou, f. 1753. f 1791, en ældre Søster af Nr. 128. Han deponerede 7 Nov. 1796 fra Aalborg Sk. (laud.); 3 April 1797 cand. philos. (laud); 15 April s. A. cand. philol. (h. ill ); informerede et Par Aar hos en Provst Thomsen i Fyen; 28 Juli 1800 cand. theol. (h. ill.); var derefter et Aars Tid hos Provst Chr. Engelstoft i Næsborg

6

128

og hjalp ham i Embedet; 2 Juni 1802 hom. Pr. (laud.); kat. Pr. (laud); s. A. Hører i 3die Leclie i Aalborg Kathedralskole; 30 Sept. 1804 i 4de Lectie; 1808 tillige Regnskabsfører og Kasserer; 23 Oct. 1812 Sgp. p. Øland (ord. 2 Dec.); 7 Sept. 1832 Sgp. i Gunderup og Nøvling i Vib. St.; 20 Feb. 1850 entled. in. P.; boede i Nibe, f 3 Dec. 1862.G. 14 Nov. 1813 i Hammer Kirke m. Pederine Rosen

stand, f. 1795, f 18 Jan. 1824 (1 S. 4 D.), D. af Justitsraad Niels Jacob R., Revisor ved den grønlandske Handel, og Marthe Marie Schreiber.

S ml« Tauber 1840, S, 185. A. Teilmann Præsterækker, Aalborg St., S. 134 (16). Viberg 1, 502 (14).

13$. Henrik Christian Borch, f. 1785 paaBjel- lum i Jevnaker Sogn i Christiania St., hvor hans Fader Thomas B. var Gaardbruger; deponerede 1802 fra Christiania Skole; 1803 cand. philos.; blev Alumnus paa det pædagogiske Seminarium; 27 Sept. 1805 ansat som Adjunct ved Aalborg Kathedralskole; entlediget 1813, da han drog til Norge; blev 1817 Overlærer og Bestyrer af den da oprettede latinske Skole i Drammen, og i Nov. 1819 Rector, indtil han 13 Feb. 1845 afgik med Pension, f 3 Nov. 1848 af Cholera i Hamburg ugift. Var i Aalborg Lærer i Fransk, Historie og Geo- graphi, hvori han besad gode Kundskaber. Han vilde gjerne drive Ungdommen frem, men den var temmelig uvillig til at lyde ham. Han havde noget besynderligt pedantisk i sit Væsen, var ellers en ærlig og honnet Karl, og uagtet alle sine Underligheder almindelig yndet for sin Godmodighed og Velvillie. Han hørte ikke til de Reenligste og var temmelig uordentlig i sin Paa- klædning. I 1817 har han udgivet et Skoleprogram.

S ml. Lange, Norsk Frf. Lex. S. 89—90.

133. Martin Christian Rheder, f. 25 Dec. 1783 i Kbhvn., dimitteredes 1799 fra Borgerdydsskolen i Kbh., og blev udmærket ved examen artium, var n. A. den første blandt de indkaldte ved den philosophiske Exa-

129

men; blev s. A. Alumnus i det pædagogiske Seminarium i den philologiske Afdeling, og dimitteredes derfra 1805. Blev 1802 Alumn. paa Ehlers’s Collegium. Vandt 1803 Priismedaillen for den mathemathiske og fik 1804 accessit for Besvarelsen af den philologiske Priisopgave; blev 27 Sept. 1805 med Bestalling af 17 Oct. 1806 ansat som Adjunct ved Aalborg Kathedralskole (hvor han underviste i Mathematik og Græsk), men entledigedes allerede 7 Mai 1811 efter Ansøgning fra dette Embede, og blev surnum. Cancellist i Extra-Revisions-Contoiret i Gene- ralcommissariats Collegiet og 1812 Krigscancellisecre- tair, 1815 Fuldmægtig, 1818 Krigsassessor; 12 April 1829 Chef for Revisions Contoiret og virk. Krigsraad; 20 Juni 1833 virk. Justitsraad; 28 Juni 1838 Rd.*; 1 Jan. 1843 entled. i N. m. P. og s. D. Etatsraad; besørgede derefter i en Række Aar Archivforretningerne under bemeldte Collegium (siden Krigsministeriet); 6 Nov. 1851 Dbmd.G. 1) 1813 m. Johanne Caroline Heise, f. 25 Nov. 1788

i Kbhvn., f 2 Dec. 1816, D. af Kjøbmand Christian Samuel H. og Karen Marie Holum (altsaa Søster til Prof. Carl Johan Heise).

2) 1824 ni. Ida Sophie Cort^en^ f. 29 Dec. 1799, f 20 Aug. 1854.

S ml. Erslew Supp. 2, 781—2.134. Peter Valther Bonnier blev 1812 sat til

at gjøre Tjeneste som Adjunct ved Aalborg Skole, ved hvilken han 1818 blev Overlærer. See bl. Overlærere Nr. 16.

135. Frederik Bagger Tauber, f. 23 Sept. 1786 i Odense, var en Broder til Rector Em. Tauber. Blev 12 Octb. 1796 optagen i 3die Lectie i Roeskilde Kathedralskole, fra hvilken han 1805 dimitteredes til Universitetet, tog 11 April og 6 Octb. 1806 den philosophisk- philologiske Examen (laud.), blev 17 Aug. 180S Alumnus p. Valkendorfs Coll., 21 Juni 1812 cand. theol. (laud.). Blev 8 Mai 1813 constitueret som Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 13 Aug. 1814 blev ansat som

5*

130

Adjunct; hans Underviisningsfag vare Religion i hele Skolen og Latin i 1ste Classe. Aflagde 29 Juni 1815 den hom. og kat. Prøve (begge med Charakteren laud.); 25 Mai 1816 pers. Capelian i Herfølge og Sædder hos Amtsprovst M. Fr. G. Bøgh i Præstø Amts nordre Deel (ord. 3 Juli); 1 Jan. 1824 Stiftspræst p. Vallø; 14 Mai 1838 Rang med Kbhvns. Sognepræster; 23 Feb. 1839 Sgp. i Eiby og Dalby i Sj.; 14 Nov. 1860 eft. Ans. entl. i N. m. P.; flyttede derpaa til Kbhvn.; f 24 Juni 1866 p. lille Rosenborg i Frederiksberg Alle.G. 1) 29 Oct. 1824 m.Magdala Cathrine Bøgh, f. 26 April

1803 i Præstø, f p. Vallø 23 Marts 1831, næstældste D. af Amtsprovst M. Fr. G. Bøgh i Herfølge (der dep. 1783 fra Odense). Sml. Lengnick Fa- milien Bøgli*

2) 22 Febr. 1837 m. Vilhelmine Jacobine Staahl, f. 21 Juli 1803, D. af Havnecontrolleur Hans Jacob St. i Kbhvn. og Juliane Marie Schønberg. Sml. Gjessing Jub. 3« 297 Tab*

Sml. Lengnick Fam. Tauber 1—2. Hundrup Fam* Budz, S. 30. Fr. Algr. Ussing, Fog. S. 15. Dagbladet 1866, Nr. 145. Ers- lews F. L. 3, 299. Suppl. 3, 351* Viberg 1, 306 (15).

136. Jesper Christian Mil lin g blev 25 Juli 1813 const. Lærer ved denne Skole. Overlærer 1830. See bl. Overlærere ovenfor Nr. 17.

137. Henrik Christensen Se er up, f. 21 Juni 1788 paa Venø under Ribe St., hvor hans Fader Christen Pedersen Seerup, der f tidlig, var Landmand, hans Moder var Mette Cathrine Svane Jermiin, D. af Dr. med. Henrik Jermiin, Læge paa Venø, og Ane Sophie Barbare Eckeroth. Efter Faderens Død kom han til at at vogte Gjæs og Sviin paa Strandbygaard; men da han havde stor Glæde af at forslaa Tiden med Læsning af gudelige Bøger, ansaae Moderen det for at være et Tegn til gode og ualmindelige Naturgaver og flyttede derfor med ham til Aalborg, hvor hendes Broder Præsten Engel Jermiin (der dep. 1789 fra Aalb. Sk.) i Tebring understøttede hende og Drengen, der 41a 1800 kom i Aalborg Skole,

131

hvorfra han 1806 dimitt. til Kbhvns. Universitet (laud.); 18 April 1807 cand. philos. (h. ill.); 14 Oct. s. A. cand. philol. (laud.); 19 Juli 1811 cand. theol. (laud.). Han blev derefter Huuslærer paa Smidstrup i Sjelland; 16 Juni 1814 hoiu. og kat. Pr. (laud.); 13 Aug. 1816 Ad- junct i Aalborg Skole, hvor han underviste i Religion i hele Skolen og i Latin i 2den Cl. Han var en samvittighedsfuld Lærer, men meget svagelig og ofte syg og sengeliggende; 12 Nov. 1817 tillige pers. Cap. ved Bu- dolphi K. s. St. (ord. 19 Dec. 1817). Han var i Aalborg en yndet Prædikant og fortjente at være det, ligesom han i det Hele har været en brav og dygtig Mand; 17 Decb. 1819 Sgp i Sunds i Ribe St., hvilket Kald han dog ikke tiltraadte, da han paa Indstilling af Grev Schimmelmann paa Lindenborg 19 Decb. 1820 blev Sgp. i Gjerding og Blendstrup i Aalborg Amt; 9 April 1828 Sgp. i Mariager; 16 Oct. 1838 i Borre paa Møen, f 19 Rov. 1843. Han udgav 1820 i Aalborg et Bind Prædikener og leverede Bidrag til J. Møllers Theolog. Biblio- thek.G. 1) 19 Juli 1820 m. Cathrine Elisabeth Rottenburg

Saurbier, f. Andrup^ f. 1788 i Fladstrand (døbt 18 Mai), f 9 Juni 1821 i Gjerding, D. af Melchior Andrup og Ane Marie Johannesdatter Gjurup og Enke efter Kjøbmand Saurbier i Aalborg.

2) 1822 m. Villadine Kirstine Colding, f. 2 April 1798 i Blære, f 25 Juni 1854 i Kbhvn. (8 B.), D. af Jubellærer, Consistorialraad Jens Colding i Vesterbølle, Vib. St. (der dep. 1784 privat) f. 10 Juli 1766, f 29 Oct. 1844.

S ml. Dsk. Litteraturtid. 1821, Nr. 31. Tauber 1840, S. 120 —21. B. T. 1843, Nr. 334. Fr. Barfod, D. G. 1, Sp. 165. Nr. 110. Erslew F. L. 8, 148—49. Suppl. 8, 142. Viberg 1, 193 (18).

13S. Jacob Andreas Andresen, constitueredes 1817 som Lærer ved Aalborg Skole, men denne Constitu- tion hævedes atter 1818. See bl. Adjuncter i Slagelse Nr. 95.

132

189. Eiler Peter Holck Colding, Adjunct 1818 —34, see ovenfor bl. Overlærere Nr. 18.

140. Hector Frederik Janson Fogh, f. 17 Jan. 1796 i Aarliuus, hvor hans Fader Jens Christensen Fogh (en Søn af Christen Jensen Foged), døbt i Frerup ved Randers 24 Sept. 1752, f 19 Sept. 1797, var Stiitsrevi- sor og Amanuensis hos Biskop, forhen Procantsler, Hector Fred. Janson. Hans Moder Dorothea Augusta Var- dinghus var døbt i Hammel 25 Novb. 1753, g. 1794, f 6 Decb. 1814. Han blev efter Faderens Død optagen som Søn i Huset af nysnævnte Biskop H. Fr. Janson, der 1805 satte ham i Aarliuus Kathedralskole, men da baade Biskoppen og Bispinden døde s. A., kom han i Huset hos C-onrector Em. Tauber, med hvem han 1811 fulgte til Aalborg og blev da sat i Aalborg Skole, hvorfra han 1812 afgik til Universitetet (laud.); 28 April og 27 Oct. 1813 cand. philos. (laud.); 10 Jan. 1816 cand. theol. (laud.); 22 April 1820 beskikkedes han til Adjunct ved Aalborg Cathedralskole, hvor han underviste i Tydsk i 4de Cl. og i Latin, Græsk og Tydsk i 3die Cl., samt en Tid tillige i Religion. Han var en livlig, duelig og almindelig yndet Lærer. 17 Mai 1827 aflagde han horn, og kat. Pr. (laud, laud.); 24 Oct. s. A. Sgp. i Soelberg p. Mors; 4 Feb. 1831 res. Cap. ved Frue K. i Aalborg og Sgp. i S. Tranders; 29 Jan. 1839 Sgp. i Nykjøbing p. F. og Lystofte; men blev 7 Feb 1816 p. Ansøgning i Naade m. Ventepenge entlediget, da den Ængstelighed, hvormed han altid havde besteget Prædikestolen, var i den Grad tiltagen, at han ikke mere vovede at bestige den. 1847 ansattes han som Lærer i Steenløse i Sjel- land ved en højere Bondeskole, som hævedes ved Krigens Udbrud 1848; blev derefter Huuslærer i Nærheden af Frederiksborg, ogsaa i Houlberg hos Pastor Jensen (en S. af hans Plejemoder Fru Tauber), og endelig ved Flensborg (?). f 20 Jan. 1861 i Silkeborg. Han var i sin Tid en baade afholdt og agtet Præst, men havde paa

133

Grund af den ovenfor omtalte Ængstelighed mere Tilbøjelighed til Skolen end til Kirken.G. 7 Marts 1820 m. Frederikke Marie Lovise Kali, f. 28

Aug. 1793 i Kbh., f 12 Dec. 1854, yngste Datter af Etatsraad, Professor Nicolai Christopher Kali, f. 1749, f 1823, og Agnete Mechthildis Stendrup, f. 1753, f 1817. Deres Søn Carl Johan Fogh findes bl. Overlærere ved Metropolitanskolen Nr. 51.

S ml. Em. Tauber I, 35. Fred. Barfod, D. G. 1, Sp. 190, Nr. 198. Imm. Barfod, Falst. Geistl. 1, 83—4. Erslew Forf. Lex. 1, 446 og Suppl. 1, 497.

141. Marcus C lod, f. 1795 (døbt 27 Marts) i Krogsbølle, hvor hans Fader Hans Adolph Clod (der findes paa Stamtavlen hos Gjessing, Jub. II, I, S. 234 T. 1), f. 1 Nov. 1760 i Fredericia, Student 1779 fra Fredericias 1. Skole, da var Sgp., f 28 April 1831, Moderen Dorothea Sophie Vilhelmine Nutzhorn, f. 1767, døde som Enke i Odense 31 Oct. 1841. Han er altsaa en yngre Broder af Joachim Godske CL)d. der findes bl. Adjuncter i Slagelse (sml. Hundrup, Lærerstanden ved Slagelse 1. Sk. S. 58, Nr. 92) Og i Nakskov (Hundrup, Lærerstanden ved Nakskov 1. Sk. S. 24 Nr. 48). Han blev som Discipel sat i Fredericia 1. Skole, hvorfra han 1815 dimitteredes til Universitetet. Ved examen artium erholdt han Charakteren mg. 1816 cand. phil., var 1818—19 ansat som Assistent ved Bladet „Dagens“ Contoir iKbhvn.; 1820 constitueredes han som Lærer ved Aalborg Kathedralskole, hvor han over-» tog Undervisning i Latin i 3die Cl., i Dansk i 1ste og 2den CL, og i Tydsk og Fransk i 2den, 3die og 4de Cl., (samtidig redigerede han 1820—21 J. P. Wandalls „Jyd- ske Efterretninger“ og udgav en Nytaarsgave for 1821). Dog hævedes denne Constitution til Gavn for Skolen allerede 1821, da Clod besluttede at drage til Grækenland for at hjælpe Grækerne i deres Frihedskamp (ligesom H. Stabel og Krøyer). Hans Rejse igjennem Jylland var et sandt Triumphtog, men jo længere han kom imod Syd, desto simplere blev det for ham. Han kom kun

134

et Stykke ned i Tydskland, da hans Penge aldeles slap op, og han, blottet for Alt, blev reddet af Studenterforeningen og vendte hjem. Han underkastede sig derefter 2 Mai 1825 theologisk Attestats (laud.), og 22 Juli s. A. hom. og kat. Pr., begge ligeledes med Charakteren laud.; blev 19 Mai 1826 Præst p. Anholt og 7 Decb. 1832 i Hjerk og Harre, Vib. St.; f April 1858.G. 19 Aug. 1826 i Frue K. i Kbhvn. m. Marie Cathrine

Nebélung, f. 23 Aug. 1803 i Kbhvn., | Sept. 1866. i Vium Mølle (u. B.), D. af Skomagermester Jo

han Henrik N. og Anna Schreiber.S ml, Erslew F. L. 1, 302 og Suppl. 1, 328—29. Viberg 1,

»9. 625—6.

149. Johan Gotthilf Jantzen, f. 3 Jan. 1795 i Nykjøbing p. F., hvor hans Fader Cancelliraad Adam Friedrich Jantzen var Postmester, f. 1763, f Feb. 1844, Moderen Anna Kirstine Fugl, g. 17 Marts 1790 i Nykjøbing p. F. Han deponerede 1814 fra Nykjøbing Skole (g.); 1815 cand. philos. (laud.); 20 April 1820 cand. theol. (laud.); 18 Sept. 1821 befordredes han til Adjunct ved Aalborg Skole, hvor han underviste i Latin i 2den Classe og i Religion i hele Skolen. 2 Dec. 1823 tog han homiletisk og kat. Pr., begge med bedste Charakter; 19 Mai 1824 Sgp. i Horne og Asdal, Hjørring Amt (ord. 9 Juli); 9 Jan. 1840 i Vreilev og Hestrup i Børglum Herred, f 11 Marts 1859.G. 1) 1831 i Kbhvn. m. . . Lund (f. Grandjeari), Enke

efter Tømmerhandler Lund paa Vesterbro, sep.2) 7 Juli 1835 m. Christine Magdelene Rostrup, f. 26

April 1812, D. af Landmand R. i Louns Sogn.S ml. Viberg 1, 675. (21).

143. Jens Kjærumgaard Bang F rigast, f. 14 Aug. 1792 i Odense, S. af Regimentsquarteermester Friedrich Jacobus Frigast ved Fyenske Dragoner. Optoges 19 Juli 1802 i 2den Lectie af Odense Kathedralskole, fra hvil-

135

ken han dimitteredes 1811 til Universitetet*), tog 4 April og 1 Octb. 1812 examen philolog.-philosophicum, begge med Charakteren laud., saaledes at han ved Censuren 17 Oct. s» A. var en af de 12, der erholdt offentlig Berømmelse. Conditionerede hos Proprietair Julius Eibe paa Billeshauge i Fyen, var derpaa Lærer i Adjunct Brohms Institut i Odense. 5 Febr. 1822 Adjunct ved Aalborg Skole, hvor han underviste i Mathematik, Tydsk og Fransk; 3 Juli 1841 blev han entlediget i N. m. P. Boede derpaa først i Odense, siden i Horsens; f 14 April 1863 i Horsens. Han var Ejer af en lille Ilerregaard. G. m. Johanne Margrethe Muller, f. 1799, f 2 Juli 1840

(2 D.), D. af Niels Muller, Sgp. i Huusby og Ve* delsborg Capel, f. 15 Jan. 1769 i Odense, dep. 1789 fra Odense Skole, f 25 Dec 1833, og Maren Fabricius, f. Alberg, f. 8 Mai 1760 i Svendborg, f 21 Decb. 1819.

S ml. Progr. fra Aalborg Skole 1842, Skoleefterr. S. 6. P. Hjort, Udvalg af Breve. Ny Saml. S. 183.

144. Peter Deichmann Aagaard, f. 3 Marts 1800 i Julstrup Præstegaard, var en Søn af Jens Bloch A., Sgp. i Aardestrup, Budderup og Gravlev i Vib. St., f. 12 Maj 1754, dep. 1774 fra Viborg Skole, f 29 Juni 1803 (hvis Fader Lars Aagaavd findes ovenfor blandt Conrectorer Nr. 8) og Hustru Caroline Cathrine Joachi- mine Margrethe Mønsted, f. 28 Aug. 1765 (døbt 14 Sept.) i Græborg, g. 18 Jan. 1788, f 28 Sept. 1846 i Aalborg som Enke efter Successor Frederik Schønning, f. 31 Aug. 1778, dep. 1794 fra Christiania, f som Consistorialraad, Provst og Sgp. i Randers 3 April 1843. Han blev 1815 optaget som Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han 1819 sendtes til Universitetet; ved examen artium erholdt han, ligesom næste Aar ved den philosophiske og 8 Jan. 1824

*) Ved examen artium gaves dengang ingen Hovedcharakter. Frigast erholdt følgende Specialchar.: 7 mg, 2 g og (mærkeligt nok i Tydsk og Fransk) tg.

136

ved den theologiske Examen Charakteren laud.; 26 Juni 1824 blev han constitueret som Lærer ved denne sin Fosterskole, ved hvilken han 27 Nov. s. A beskikkedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag vare Religion i alle Classer og Latin i 2den Classe. 21 Decb. 1825 aflagde lian horn, og kat. Pr. (begge laud.); 9 Marts 1827 Sgp. i Galtrup og Øster Jølby, Aalborg St.; 4 Juni 1834 i Skive og Resen; 21 April 1848 i Korup og Ubberud, Fyens St.; 4 Mai 1850 i Gunderup og Nøvling i Fleskum Herred, Vib. St ; f 23 Sept. 1852. Som Adjunct ved Aalborg Skole var han en særdeles duelig og meget yndet Lærer.G. 5 Oct. 1827 Erasmine Larsine Johanne Hornsyld, f.

3 Mai 1807 i Aalborg, f 23 Nov. 1849 i Korup, D. af Etatsraad, Borgemester i Aalborg David Hornsyld, f. 1762 i Horsens, dep. ira Horsens Sk., f 10 Aug. 1835 i Skive, og Charlotte Amalie Jelstrup, f. 1773, + 2 Aug. 1833 (9 B, der findes paa nedennævnte Stamtavle).

Snil. Tauber 1840 S. 1. Lenguick Fam. Aagaard S. 22—23. Viberg 1, 420 (14). 502 (15).

145. Peder Neeriraard, i. 25 Sept. 1801 i Kaa- strup i Thye, var en Søn af Proprietair Christen Neer- gaard til Mungtoft og Moderen Johanne Bjerregaard. Undervist af Pastor Brandt i Thisted kom han 1819 i 3die Classe i Aalborg Skole og deponerede 1822. Erholdt saavel ved examen artium som 25 Octb. 1823 ved den philosopliiske Examen og 12 Jan, 1827 ved theologisk Attestats Charakteren laud.; 10 April s. A. Adjunkt ved Aalborg Skole, hvor hans Underviisningsfag vare Latin i 2den Cl. og Religion i alle Classer. 18 Sept. 1829 underkastede han sig homil. og kat. Prøve (begge laud.); 31 Marts 1830 Sgp. i Flade og Gjærum i HornsH. i Vendsyssel; 17 Marts 1845 i Ugilt og laars i Aalborg St. 4 Decb. 1849 Folkethingsmand i Hjørring, mødte paa Rigsdagens 1, 2 og 3 S. 5 Sept. 1850 For-

137

mand for Huusmands-Hoveriafløsningen i Hjørring Amt; 10 Nov. 1853 gjenudnævnt. f 11 Mai 1863.G. 11 Okt. 1833 in. Julia Erasmine Christine I).

af Julius Eibe, Proprietair til Billesbave i Fyen og Hedevig Magdalene Fabricius og Plejedatter af Etatsraad E Tauber.

S ml. E. Tauber 1840, S. 100. Fred. Barfod Rigsdagskal. 1, 179. Viberg 1, 372.

146. Peter Vandal Stockholm, f. 20 Juli 1802 i Vammen Præstegaard i Viborg St., hvor hans Fader Stiftsprovst Jens St. (f. 15 Marts 1771 i Horsens, deponerede 1790 fra Horsens Skole, f 21 Feb. 1833 i Aalborg) da var Sgp. Hans Moder Karen Margrethe Fri- borg, f. 1782, g. 1800, f 11 Sept. 1815. Han blev 1821 af Faderen privat dimitteret til Universitetet (h. ill.). 1822 cand. philos., 8 Sept. 1825 cand. tlieol. (laud.); aflagde 7 Feb. 1827 homiletisk (laud.) og katechetisk Pr. (laud, egr.), blev derpaa om El’teraaret Adjunct ved Aalborg Skole, hvor han overtog Undervisningen i Latin og Græsk i 3die Classe, men blev allerede 16 Juli 1828 kaldet til Sgp. i Hedde og Thistrup i Horne H. i Ribe St.; 21 April 1832 Medlem af Tiende Commissionen for 0. og V. Horne, Slangs og Skads Herreder (indtil 24 Juni 1837); 27 Sept. 1836 Sgp. i Levring og Hørup, Aarh. St.; 19 Jan. 1839 tillige Provst i Lysgaard, Hads og Houlberg Herreder i Vib. Amt; 1 Decb. 1845 Sgp. i Ørsted i Aarh. St., 27 Decb. s. A. tillige Provst i Rougsø S. Hånd og Nørre Herreder i Randers Amt; 1 Apiil 1859 Sgp. i Ledøje og Smørum-Øvre i Sjelland. Han har i Forbindelse med Biskop J. B. Daugaard forfattet Udtog af den bibelske Historie, der 1856 udkom i 6te Oplag.G. 1829 m. Emilie Henriette Vcihl, f. 26 Febr. 1805 i

Kbhvn., D. af Major i Brandcorpset, Tømmermester Hans Christopher Vabl i Kbhvn., f. 1 Octb 1759, t 6 Febr. 1838 og 1ste Hustru Marie Elisabeth Vulff, f. 1767, f 19 Mai 1809 i Kbhvn.

138

Süll. Erslew F. L. 3, 253. Suppl. 3, ‘289. Viberg 1, 655 (16),

147. Niels Nielsen, f. 23 Sept 1808 i Aalborg, hvor hans Fader Agent Joseph Nielsen, f. 30 Marts 1772 i Nykjøbing p. M., f 29 Mai 1848, var Kjøbmand, For- ligelsescomm. og Stænderdeputeret i Viborg (Nekrolog i Selmers Nekrol. Sami. 1, 74—79), Moderen var Christiane Jacobi Tranmoes, f. 5 Jan. 1772 i Aalborg, f 24 Octb. 1835. Sønnen blev sat i Aalborg Skole, hvorfra han 1824 dimitteredes til Universitetet (laud.); 1825 cand. philos, (laud.); 30 Octb. 1828 cand, theol, (h. ill.); blev 15 Novb. s. A. ved Stockholms Afgang, der ved Rector Taubers Indflydelse det foregaaende Aar var bleven constitueret Lærer, indtil Nielsen kunde blive færdig ved Universitetet, constitueret som Lærer ved Aalborg Skole, 25 Mai 1830 Adjunkt s. St, hvor han underviste i Latin og Græsk i 3die Classe, Græsk i 2den Cl. og Dansk i 1ste og 2den Cl.; tog derpaa atter 13 Juli 1831 theologisk Attestats (laud.), og erholdt s. Charakter ved de praktiske Prøver; 26 Aug. 1835 Sgp. i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel (ordin. 14 Oct.); 20 Feb. 1842 i Hals i Aalborg St.; 4 Jan. 1848 i Sindal og Astrup s. St. og 10 Nov. 1861 i Glumsø og Bavelse, Præstø Amt. Foruden den ovennævte Nekrolog over sin Fader har han blot ladet trykke nogle enkelte Taler.G. 2 Dec. 1836 in. Henriette Jacobine Møller, f. 31 Juli

1814 i Aalborg (3 S. 3 D.), D. af Agent Poul Møller, Kjøbmand s. St., f. 24 April 1783, f 6 Mai 1854 og Bartholine Clementine Gleerup, f. 30 Juni 1786, f 9 Aug. 1852.

Sml. Tauber 1840, S. 100; 1844, S. 29. Folkets Avis 1861 Nr. 287. Lengnick, „Gleerup“ Tab. V. Erslew F. L. Suppl. 2, 650 —1. Viberg 1, 467. (17).

148. Joachim Otto From Lund, f. 6 Feb. 1808 i Brande Præstegaard, var en Søn af Ludvig Michael Lund, f. 6 Oct. 1771 i Storehedinge, Student 1791 (privat); f 11 Marts 1843 som Consistorialraad og Sgp. i Nørre Vedby og N. Alslev p. Falster, og Elisabeth Chri-

139

Stine From, f. 7 Aug. 1774, g. 8 Oct. 1802, f 4 Juli 1819. Han deponerede 1825 fra Kolding Sk. (laud.); 1826 cand. philos. (laud.); 11 Juli 1829 c. tb. (laud.); blev s. Efteraar i Anledning af Rector P. G. Fibigers Dispensation paa l/g Aar, constitueret som Hjælpelærer ved Kolding Sk.; 25 Mai 1830 forflyttedes han somAdjunct til Aalborg Skole, {i Anledning af Adj. Neergaards Befordring). Hans Un- derviisningsfag vare her Latin i 2den Cl. og Religion i alle Classer. Han blev paa Grund af Sygdom i henved 2 Aar dispenseret fra sine Forretninger, medens A. H. Nielsen var constitueret som Hjælpelærer (Mai 1834 til Oct. 1835). Ved Adjunct N. Nielsens Befordring til gejstligt Embede fik han Octb. 1835 dennes Fag (Lat. og Gr. i 3die CL, Græsk i 2den og Dansk i nederste Classe); 17 Oct. 1834 horn. Pr. (laud.); 25 Oct. 1836 Sgp. i Gjern og Skandrup i Aarh. St., 14 Juli 1850 (efter 144) Sgp. i Korup og Ubberud, Fyens St.G. 29 Juli 1842 m. Emma Gyrithe Andrea Christiane

Meyer, f. 26 Marts 1818, f 28 Juli 1854, D. af Grosserer Johan Diderik Meyer i Kbhvn. og Anna Dorthea Hornbech, f. 13 April 1781, g. 3 Mai 1803, f Aug. 1851 i Korup. Deres Søn Theodor Otto dep. 1867 fra Sorø.

S ml. Lengnick Fam. Hornbech S. 3. J. Barfod, Falst. Geist. 2, 249. Viberg Bidrag 1, 439, (13).

149. Niels Julius Beeil, f. 18 Aug. 1806 i Aalborg, hvor Faderen Jens B. var Fldm. hos Toldkassereren, siden Lotteri-Collecteur og Stempletpapirs-Forhand- ler, f. 1776, f 8 Mai 1852, Moderen var Frederikke Sophie Charlotte Lüders, f 13 Marts 1852. Deponerede 1824 fra Aalborg Skole (laud.); 1825 cand. phil. (h. ill.); 9 Juli 1829 cand. theol. (h. ill*); var 1830—31 Hjælpelærer i Aalborg Skole, hvor han underviste i Adjunct N. Nielsens Fag, medens han var i Kbhvn. for at tage examen theologicum; 11 Juli 1832 horn, og kat. Pr. (laud, laud.); var derefter Lærer i Aalborgs Instituter, indtil han 21 Oct. 1835 blev Sgp. i Thorsted og Hover

140

i Ribe St., 18 Aug. 1813 i Bjergby og Mygdal, Hjørring Amt, 11 April 1861 i Als, Aalborg Amt, Vib. St.G. 27 April 1836 i Budolphi K. i Aalborg m. Andrea

Cathrine Margrethe Guy, f. 22 April 1809 (2 S. 6 D.), D. af Anders Gay, Kjøbmand i Aalborg (f. 15 Dec. 1769, g. 30 Juli 1801, f 4 Juli 1809) og Margrethe Hansen (f. i Østen isør i Norge 11 Aug. 1771, g. 2) 1810 m. Kjøbmand Jonas Borup i Aalborg); f 26 Aug. 1845.

S ml. Tauber 1840, S. 8. Viberg 1, 88 (16).

150. Carl Emil Kemp, £ 7 I)ec> 1810 i Kbhvn., hvor hans Fader Overkriuscom. Christian Kemp (døbt 14 Sept. 1770 i Kbhvn., f s. St. 8 April 1813) var Con- toirchef i Admiralitetet. Moderen Christine Cathrine Kock, døbt p. Østeraas ved Hals 24 Oct. 1773, g. 4 Nov. 1795 i Kbhvn., f s. St. 20 Dec. 1831. Han blev Discipel i v. Westens Institut, hvorfra han 1827 blev dimitteret til Universitetet (laud.); 1828 cand. philos. (medUdm.); 17 Jan. 1833 cand. theol. (laud.); 18 Jan. 1834 const. Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 29 Dec. 1835 beskikkedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag vare her Religion, Hebraisk, Dansk, Fransk, Historie og Geo- graphi, hvorhos han deels fortsatte sine theologiske Studier, deels beskjæftigede sig med Philologi og Historie; 6 Decb. 1839 aflagde han homiletisk og katechetisk Pr. (1. 1.); 9 Marts 1845 Sgp. i Brøndum og llvidberg, Vib. St.; vandt 1846 2 Præmier af det evangelisk christelige Prædikelegat; 12 Jan. 1849 Sgp. i Jellinge og Hover i Ribe St., samt Forstander og første Lærer ved Seminariet i Jellinge. f 17 Sept. 1855 p. Fred. Hosp. i Kbh. Han var en særdeles nidkjær og samvittighedsfuld Lærer, som med fortrinlige Kundskaber forbandt en ualmindelig Dygtighed som Skolemand og særdeles Interesse for sit Kald; intet Under altsaa, at han, uagtet han af Legemsbygning var saa liden og spinkel, at han ikke kunde optages i Studentercorpset, ypperligt forstod at holde Orden i Skolens øverste Classer blandt Disciple, der næsten alle vare

Ill

større end han. Hans Dygtighed, der var forenet med en ligesaa stor Beskedenhed, hans jevne, muntre Sind, hans Tjenstvillighed og øvrige elskværdige Egenskaber gjorde ham agtet og elsket i hans Omgangskreds.G. 18 Juni 1841 m. Johanne Henriette Møller, f. 19

April 1819 i Aalborg (5 S. 1 D.), D. af Kjøbmand Christen Møller s. St., og Petrea Henriette Carstens, f. 1795, f 22 Juli 1858 i Randers.

S ml. Hundrups Skole-Calender 1845, S. 14—15 Note. E. Tauber Progr. for Aalborg Skole 1845 S. 9. Erslew Forf. Lex. 2, 15. Suppl. 2, 24—25. Viberg, 2, 14 (17).

151. Anders Hansen Nielsen, f. 24 Sept. 1809 i Aalborg, Broder til Nr. 147. Deponerede 1828 fra Aalborg Skole (h. ill.); 1829 cand, philos, (laud.); 29 April 18.33 cand, theol, (h. ill.); 2den Gang 16 April 1834 cand, theol. (*laud.); 12 April s. A. constitueret som Hjælpelærer under Adjunct Lunds langvarige Sygdom, (tiltraadte 5 Mai); 26 Sept. 1835 const. Lærer ved samme Skole; 29 Decb. s. A. Adjunct s. St., hvor hans Un- derviisningsfag vare Religion, Dansk og Latin; 21 Mai 1837 hom. og katech. Pr. (1. 1.); 13 Juli 1839 Sgp. i Ag- gersborg, Aalb. St. (ord. 28 Aug.); 23 Aug. 1842 Sgp. i Understed og Karup s. St.; 25 April 1852 i Skjæve s. St. Jeg skylder denne ivrige Dyrker af dansk Personalhistorie betydelige Bidrag ikke blot til Aalborg Skoles Personalhistorie, hvortil han havde faaet de Tauberske Samlinger, men ogsaa til næsten alle mine øvrige lignende Arbejder.G. 31 April 1840 m. Vilhelmine Constance Møller, f. 28

April 1819 i Aalborg (Søster til Broderens Kone).Sml. Tauber 1840, S. 100. 1844, S. 29. Erslew, Suppl. 2,

532—33. Viberg 1, 71.

15$. Bjarne Johnsen, L 12 Aug. 1809 i Besse- stad, hvor hans Fader Jon Jönson var Adjunct ved Skolen, constitueredes 20 Decb. 1836 som Lærer ved denne Skole, ved hvilken han 29 Mai 1839 beskikkedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag vare her Latin og Græsk,

142

senere ogsaa Fransk. 12 Juni 1846 befordredes han til Overlærer ved Horsens lærdeSkole, 15 Juni 1851 til Rector ved den lærde Skole i Reykjavik; 1 Jan. 1856 R*; 30 April 1857 kgl. valgt Medlem af Althinget; f 21 Sept. 1868 paa et Besøg i Kbhvn.G. Mai 1855 i Kbhvn. m. Anna Petrea Lund, f. 2 Juni

1819 i Aalborg, f 9 April 1861 i Kbhvn. (1 D.), w D. af Kjøbniand Nicolai Chr. L. og Mette Marie

Ferslev. Nielsens Stamtavle over Fam. Deichmann S. 9.S ml. Hundrup, Philol. Cand. 1, Nr. 149. Bendz, Horsens

Sk. 84—85. Erslew, Suppl. 1, 960—1.153. Petrus KabelL f. 17 Sept. 1810 i Schyum

i Thye, hvor hans Fader Provst Søren K. (der dep. 1790 fra Aalborg Sk.) da var Sgp. Hans Moder Nicolette Andriette Toft, t 5 Octb. 1850. Dep. 1830 fra Aalborg Skole (laud.); 1851 cand. phil. (laud.); 3 Mai 1836 cand. theol. (h. ill); 15 Nov. s. A. cand. theol. (laud.); var 1837 omtrent Va Aar const. Lærer ved denne Skole, medens Bj. Johnsen var paa en Rejse i Island, men blev derpaa 18 Nov. 1837 const. som Lærer ved Horsens Sk.; 22 Sept. 1838 beskikkedes han til Adjunct ved Aarhuus Kathedralskole, hvor han findes bl. Adjuncter Nr. 95. 10 Juli 1848 Sgp. i Veilby og Homøe, Aarhus St.; 19 Sept. 1857 i Nestelsø og N. Genstrup, Sjell. St.

154. Thorkild Hansen, f. 7 Juni 1815 i Ribe, hvor Faderen Etatsraad Hans Palle Hoff Hansen, K. afD. , f. 14 Nov. 1783 i Viborg, dep. 1799 fra Viborg Sk., f 23 Mai 1856 i Kbhvn.) dengang var Landphysikus; Moderen Anna Cathrine Müller, f 23 Jan. 1827 i Aalborg. Sønnen blev 1825 indsat i Aalborg Skole, fra hvilken han 1833 sendtes til Universitetet (laud.), 1834 cand. philos.; 12 Jan. 1838 cand. theol. (laud.); antoges om Sommeren s. A. (i Anledning af at ProfessorE. Tauber paa Grund af svækket Helbred ved kgl. Res. af 12 Mai 1838 var bleven allernaadigst dispenseret for ■en Deel af sine Forretninger) som Hjælpelærer ved Aalborg Skole med Directionens Samtykke i Skrivelse af

143

22 Sept. s. A., og beskikkedes 3 Sept. 1839 til Adjunct ved samme Skole. Hans Underviisningsfag vare Latin, Fransk, Historie og Geographi, og fra 1845 Religion i hele Skolen. Da lian i 1847 havde tilkjøbt sig Hoved- gaarden Petersholm ved Vejle, søgte og erholdt han 23 April 1847 i Naade sin Afsked.G. 1) 1843 in. Christine Margrethe Kjellerup, f. 19 Mai

1823, f I? Marts 1849, D. af Kjøbmand i Aalborg Niels Vinde Kjellerup til Visborggaard, L 1792, f 3 Feb. 1835, og Caja Severine Kruse, f. 23 Juni 1796, g. 15 Oct. 1819, f 186 .

2) 1853 m. Maria Hansen, D. af hans Farbroder Poul Emil Hansen, f. 1788, dep. 1805 fra Viborg Skole, f 7 Aug. 1858, Sgp. i Lundom og Hansted i Aarh. St. og Ane Margrethe Bech.

S ml. Tauber 1840, S. 50. Hundrups Skole Cal. 1845, S. 43 Nr. 17. Lengnick Fam. Kruse S. 9.

155. Christian Henrik Bi er in g, f. 3 Feb. 1813 i Stubbekjøbing, var ældste Søn af Johan Frederik Bi., f. 30 Mai 1785, deponerede 1803 fra Vordingborg Skole, Sgp. i Viig og Asmindrup (sml. J. Barfod, F. G. 2, 169. Erslew Forf. Lex. Suppl. 1, 140), og Hustru Dorothea Benedicte Benzon, f. 13 Mai 1787, g. 18 Sept. 1809, f 11 Nov. 1863 i Viig. Sønnen optoges 1826 i Ny- kjøbing Katliedralskole, fra hvilken han 1831 dimitteredes til Universitetet (laud.); 1832 cand. phil. (laud.); begyndte derpaa at studere Theologi, men ombyttede efter et Aarstids Forløb dette Studium med Naturvidenskaberne; 1834 Alumnus paa Ehlers’s Collegium; i Foraaret 1838 underkastede han sig examen i anvendt Naturvidenskab ved det polytechniske Institut (h. ilh); 17 Mai s. A. constitueredes han som Lærer ved den lærde Skole i Rønne, hvor han tillige efter Foranstaltning af Selskabet til Naturlærens Udbredelse holdt Forelæsninger over Experimentalphysiken og den techniske Chemi, samt over de i Navigationen anvendte Læresætninger af Astronomien; 6 Juni 1840 beskikkedes han til

6

144

Adjunct s. St. og 3 Juli 1847 forflyttedes han i ligestilling til Aalborg Kathedralskole, hvor hans Underviis- ningsfag vare Tydsk og Mathematik i alle Classer. I Skoleaaret 1843—44 fritoges han for sine Forretninger og disputerede 21 Sept. 1844 i Kbhvn. for Magistergraden, der dog ikke blev ham confereret (sml. Fædrelandet 1844 Nr. 1688—89). Blev i August s. A. Lærer i Mathematik og Physik i den kjøbenhavnske Borgerdydsskole og entledigedes 11 Octb. s. A. efter Ansøgning og i Naade fra sit Embede som Adjunct i Aalborg; udnæv- nedes 26 Juni 1846 til Adjunct ved den lærde Skole i Horsens (fra 1 Sept. s. A. at regne), men døde forinden han kunde tiltræde dette Embede, 12 Sept. 1846 i Kbhvn.G. 3 Feb. 1844 m. Marie Louise Sach, f. 18 Juni 1813,

t Jan. 1845 (1 D.).Sml. Hundrups Skole-Cal. 1845 S. 13. J. Barfod F. G. 1,

Stamtavle over Fam. Biering S. VII. Berl. Tid. 1846 Nr. 224 Tillæg af J. Bang Biering. Erslew F. L. 1, 120—1. Suppl. 1, 138.

156. Henrik Cyrus Jer mi in. f. 25 Feb. 1813 p. Tranekjærgaard i Aastrup Sogn ved Ribe, hvor hans Fader Jens Christian Jermiin var Landmand. Blev opdragen og forsørget af sin Farbroder Pastor Immanuel Jer- miin (dep. 1789 fra Aalb. Sk.), der satte ham i Aalborg Kathedralskole, hvorfra han 1833 dimitt. til Universitetet (laud.); 1834 cand. philos. (laud.); 19 Jan. 1839 cand. theol. (laud.); 14,Sept. s. A. antoges han, efterat Hjælpelærer Th. Hansen (Nr. 146) var udnævnt til Adjunct, til Hjælpelærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 19 April 1844 udnævntes til Adjunct. Hans Undervisningsfag vare Religion, Latin og Dansk. 1853 aflagde han homiletisk og katechetisk Prøve (begge laud.); 19 Juni s. A. kaldedes han til Sgp. i Aasted og Skjærum, Hjørring Amt, dog vedblev han at fungere ved Skolen til Skoleaarets Slutning; 26 April 1861 Sgp. i Tjustrup og Haldagerlille i Sjelland; f 25 Mai 1862.G. 6 Sept. 1842 i Als m. Anna Dorothea Jermiin, f. 29

145

Mai 1813 i 0. Brønderslev, D. af hans ovennævnte Farbroder J. Jermiin, f. 8 Dec. 1769, f som Sgp. i Als 16 Juni 1851 og Ingeborg Vinde, døbt 27 Nov. 1792 paa Burholt, g. 1808.

S ml. Tauber 1840 S. 70. 1844 S. 20. Hundrups Skole-Cal. 1845 S. 52. Vahl, Aalborg Stiftskalender 1862 S. 107. Erslew F. L. Suppl. 1, 946—7. Viberg 1, 60 (14).

157. Sophus Vilhelm Claudi, f. 5 Mai 1818 iAalborg, S. af Julius Markovitz Claudi, f. 5 Marts 1789, Klokker og Graver ved Frue K. s. St. (dep. 1808 fra Aalborg Sk.), 3 Oct. 1844 (sml. Erslew F. L. Suppl. 1, 317)og Maren Mørch, f. i Sæby 1785, f 28 Nov. 1860. 1828 blev han Discipel i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1835. Erholdt ved examen artium ligesom næste Aar ved den philosophiske Examen og 10 Nov. 1840 ved theologisk Attestats bedste Charakter; antoges 23 Oct. 1841 som Hjælpelærer ved Aalborg Skole, og blev 19 April 1844 udnævnt til Adjunct s. St. Hans Underviis- ningsfag vare Latin, Dansk, Fransk, Religion, Historie, Geographi og Arithmetik; 26 Sept. 1845 kaldedes han til ord. Catechet og første Lærer ved den der nyoprettede Borgerskole; 10 Decb. 1853 Sgp. i Varde; 9 Juni 1858 tillige Provst i Skads og 0. og V. Horne Herreder; 1860 Stiftsprovst i Ribe St., Provst for Ribe Kjøbstad og Gjørding Herred og Sognepræst ved Domkirken i Ribe; 26 Mai 1867 R*.G. 1838 m. Catharine Iwan. Dolgorucki, (2 S. 5 D.), D.

af Iwan D. fra Rusland.Sml. Tauber 1842 S. 4. 1844 S. 11, Hundrups, Skole Ca-

lender 1845 S. 52, Viberg 1, 35 (1)*

158. Peter Georg Behrend, f. 21 Mai 1820 i Kbhvn., hvor hans Fader var Agent og Stadsmægler. Han modtog sin første Underviisning i Petri tydske Realskole i Kbhvn., fra hvilken han blev sat i det v. Westen- ske Institut, hvilket han en kort Tid forlod og optoges i det Schouboeske Institut, men vendte atter tilbage til v. Westenske Institut, efterat Kn. Chr. Niel-

6«

146

sen og V. A. Borgen havde overtaget Bestyrelsen deraf, og dimitteredes 1837 derfra til Universitetet (laud.). Efter 1838 at have underkastet sig den philosophiske Examen (laud.), bestemte han sig for den militaire Vej, men forhindredes ved Sygdom i at fuldføre dette sit Forsæt, og begyndte 1840 at studere Theologi; underkastede sig 22 Jan. 1844 theologisk Attestats (laud.); og constitueredes 22 Octb. s. A. som Lærer ved Aalborg Skole, hvor han 28 Nov. 1845 udnævnedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag vare Mathematik og Tydsk. Efter over 13 Aars Skoletjeneste kaldedes han 25 Jan. 1858 til Sgp. i Harritslev og Rakkeby og indtil videre Sejlstrup, der var bestemt til i Forbindelse med Visby at danne et eget Pastorat i Hjørring Amt. Blev samme Aar sindssvag og kom paa Helbredelsesanstalten ved Aar- liuus. 8 Aug. 1860 entlediget med Pension.G. Decb. 1845 m. Sophie Henriette Poulsen.

S ml« Hundrups Skolekalender 1845 S. 60. Autobiographi i Programmet for Aalb. Sk. f. 14 April 1848 S. 12. Viberg 1, 539 (1).

159. Alexander Balthasar Carl Reumert, f. 7 Aug. 1818 i Kbhvn., hvor hans Fader Alexander Baltha- zar Reumert, f. 7 Jan. 1787 i Kbhvn., f 28 April 1^29 s. St., var Forvalter ved det kgl. Klædeoplag, hans Moder var Christiane Sophie Rosenbeck, f. 20 Juni 1790 p. Brahetrolleborg, f 26 April 1852 i Kbhvn., altsaa en Broder til Dr. med. L. L. J. J. Aug. Reumert. (See bl. Dr. med. Nr. 223). Han blev i Aug. 1828 indsat som Discipel i næstnederste Classe i den kjøbenhavnske Borger- dv dskole, fra hvilken han efter 8 Aars Skolegang 1835 dimitteredes til Universitetet (laud.); 1836 underkastede han sig den philosophiske Examen med samme Udfald; studerede derefter Theologi, men maatte tilbringe en stor Deel af 1838 og 39 som Patient paa Fredriks Hospital. 10 Juli 1841 underkastede han sig theologisk Embedsexamen (laud.); fra 1842 var han i 3 Aar Huus- lærer hos Pastor Otto Diderik Liitken i Karleby p. Falster; 16 Jan. 1845 aflagde han begge de praktiske Prø-

147

ver med bedste Charakter; 18 Feb. s. A. konstitueredes han i den ved Adjunct Bj. Johnsens (Nr. 152) Befordring indtrufne Vakantse til Lærer ved Aalborg Kathedralskole, ved hvilken han 10 Oct. 1846 beskikkedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag vare Religion, Dansk og Latin. Fra 1 April 1846 var han tillige Lærer i Gymnastik og Svømning. Efter 12^2 Aars Skoletjeneste kaldedes han 1 Aug. 1857 til Sgp. i Holstebro og Maabjerg, Ringkjøbing Amt (ord. 18 Sept.).G. 1 Nov. 1845 i Kbhvn. m. Anna Christine Ponsaing,

f. 15 Nov. 1821 i Kbhvn. (6 S. 1 D.), en D. af Legationsraad (Justitsraad) Carl Georg Anton P., Secretair i Departementet for udenlandske Sager, R*, f. 13 Juni 1793 i Kbhvn., f 6 Dec. 1837, og Elisabeth Larsen, f. 1800 i Kbhvn (d. 30 Mai),g. s. St. 7 April 1819.

Sml. Hundrups Skole-Cal. 1845 S. 62. Autobiographi i Treg- ders Program fra Aalborg Skole til 14 Sept. 1848 S. 13—14. Ers- lew Suppl. 2, 794. Viberg 1, 666 (20).

160. Niels Bygurn Krarup, f. 13 Sept. 1821 i Bedsted i Thye, hvor hans Fader Jens Kr., f. 4 Feb. 1783, depon. 1799 priv., f Juni 1836, da var Sgp., hans Moder Arnoldine Christine Wormslev, f. 1791, g. 1816, f 20 Feb. 1856 i Aalborg. 1830 blev han Discipel i Aalborg Skole, fra hvilken han 1838 dimitteredes til Universitetet (laud.); 1839 blev han udmærket ved 2denExamen; 7 Nov. 1843 cand. theol. (laud.); opholdt sig derefter noget over et Aar i Kallundborg, beskjef- tiget med Underviisning; 24 April 1845 const. Lærer ved Aalborg Skole, efter Adjunct C. E. Kemp (Nr. 150). 30 Octb. 1846 Adjunct s. St. Hans Underviisningsfag have været Hebraisk, Historie, Geographi og i nogen Tid Religion; 25 Juni 1859 Sgp. i Skjoldborg og Kalle- rup i Thisted Amt.G. 11 Nov. 1853 m. Nicoline Jensine Ravnborg, D. af For

pagter R. paa Vildmosegaard i Mou Sogn.Sml. Hundrups Skole-Cal. 1845 S. 63. Autobiographi i Treg-

ders Program fra Aalborg 1848 S. 14. Lengnick Fam. Krarup S. 5.

148

161. Michael Rodevald Gjørup Assens, f. 10 Juni 1824 i Heilskov Præstegaard, ikke langt fra Viborg, hvor hans Fader Erhard Christian Assens, f. 16 April 1783, dep. 1801 fra Aarh. Sk., f 12 Juni 1838, da boede som Sgp. i Ørslev Kloster; hans Moder er Karen Basse Gjørup, f. 11 Decb. 1794. Efterat have erholdt privat Underviisning blev han 1835 sat i Viborg og 1837 i Odense Kathedralskole. Denne forlod han 1839 og blev 1840 af sin Fætter Stud. Michael Rodev. Gjørup Brandt (der 1847 blev constitueret Lærer i Rønne (Kr. 15), 1853 Sgp. paa Fuur) privat dimitteret til Universitetet (laud.); 1841 tog han 2den Examen og 8 Juli 1844 theologisk Attestats med samme Udfald. Han var derefter Huuslærer, indtil han 5 Sept. 1846 constitueredes som Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken lian 19 Nov. 1847 beskikkedes til Adjunct. Hans Undervisningsfag vare Naturlære, Mathematik og Religion, tidligere ogsaa Naturhistorie. Efter henved 12 Aars Arbejde ved denne Skole kaldedes han 9 Juni 1858 til Sgp. i Jerne og Skads i Ribe St. (ord. 4 Aug. s. A.); 12 Mai 1866 tillige Provst i V. og 0. Horne samt Skads Herreder.G. 11 Aug. 1849 m. Erasmine Sophie Assens^ f. 2 Juli

1824, f 22 April 1865 i Jerne Præstegaard (5 S. 4 D.), ældste D. af hans Farbroder Villads Kas- bjerg Assens, f. 12 Mai 1785, dep. 1805 f. Aar- liuus, Sgp. i Aarslev og Tiist, f 9 Marts 1854 og Anna Elisabeth Kirstine Knudsen, f. 19 Juni 1797, f 1835 (begr. 24 Juli).

S ml. Autobiograpbi i Tregders Program fra Aalborg 1848 S. 14—15. O. Nielsen, Histor. Efterr. om Skadst Herred S. 40—1. Hundrup Fam. Bendz S. 24. Fr. Algreen Ussing Fam Fog S. 12. Erslew F. L. Suppl. 1. 43. Viberg 2, 17—18.

16X Axel Georg Juel, f. 9 Sept. 1822 i Frederikshavn, Søn af Justitsraad Niels Juel, f. 23 Marts 1796, afgaaet som Amtsforvalter i Hjørring, sml. Erslew F. L. i, 801—2 og Suppl. i, 975—6, og Elise Henriette Landt,

149

f. 3 Decb. 1798 i Kbhvn., g. 4 Nov. 1821, f 13 Novb. 1867. Sønnen gik tidligere i Aalborg Skole men blev 1842 privat dimitteret til Universitetet Han erholdt ved examen artium, ligesom 22 April 1843 og 25 April 1844 ved den philologisk-philosophiske Examen Hovedkarakteren baud, illaud. Studerede derefter Naturhistorie og constitueredes 15 Oct. 1849 som Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 19 Dec. 1850 beskikkedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag ere Naturhistorie og Geographi.G, 4 Aug. 1867 i Kbhvn. m. Teckla Violanta Suenssen,

f. 20 Mai 1834, I), af Capt. Johan Fedder Carsten S., f. 9 Jan. 1795, f 1840, og Margrethe Juel, f, 22 Nov, 1802,

S ml. Erslew F. L. Suppl. 1, 973—74.

163. Volf Frederik Ovesen, f. 20 Febr. 1822 paa Høistrup i Sjelland, hvor hans Fader Johannes Nicolai O. var Forpagter, f, 11 Febr. 1784, f Decb. 1836 og Sophie Rode, f. 2 Oct. 1788, f 11 Juni 1826. Blev Discipel i Borgerdydsskolen paa Christianshavn, fra hvilken lian 1841 dimitteredes til Universitetet (laud.); 4 April og 20 Oct. 1842 cand. philos. (laud.); 7 Mai 1849 cand. theol. (haud. illaud. I); 17 Sept. 1853 constitueredes han som Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 6 Oct. 1854 beskikkedes til Adjunct. Han er tillige Mediern af Byraadet i Aalborg. Hans Underyiis- ningsfag ere Mathematik og Regning.G. 25 Juli 1854 m. Ida Sophie Hoffmeyer, f. 15 Aug.

1825 i Storehedinge, Datter af Kjøbmand Henrik H., f. 1776, f Feb. 1844, og Cathrine Elisabeth Hauberg, f 1854.

S ml. A. Strunks Catalog Nr. 1173.

164. Gustav Adoph Münster, f. 6 Marts 1819 paa Broerholt i Vendsyssel, som Faderen, pensioneret Major Joachim Godske M., f. 11 Mai 1781, f 18 Sept. 1844, da ejede. Moderen Helene Dorthea Gleenip, f. 5 Sept. 1788. Sønnen blev 1829 Discipel i Aalborg Skole,

150

hvorfra han 1837 dimitteredes til Universitetet (laud.); tog 1838 den philologiske og 1839 den philosophiske Examen med! Hovedcharaktereu haud illaud, og 8 Mai 1844 tbeologisk Attestats med samme Udfald. Samme Aar blev han Huuslærer i Ingstrup Præstegaard hos Pastor Løchte, senere hos Pastor Haar i Næsborg, derefter Privatlærer i Aalborg; antoges 1852 til Lærer i Engelsk i Aalborg Skole, ved hvilken han 4 Oct. 1853 constitueredes som Lærer og 6 Oct. 1854 beskikkedes til Adjunct. Hans Underviisningsfag ere Engelsk, Fransk og Geographi. Ugift.

S ml. Tauber 1844, S. 28—29. Lengnick, Fam. Gleerup Tab. V.

165. Peter Christian Bagger Christensen, f. 17 Febr. 1828 i Faaborg, hvor hans Fader Christian Peter Christensen, f. 8 Juli 1796. f 14 Decb. 1844, var Kjøbmand, hans Moder Clara Charlotte Petersen, f. 22 Jan. 1803, g. 9 Decb. 1825. Blev i April 1840 optagen i Odense Skole, hvorfra han 1845 dimitteredes til Universitetet (laud.); 4 April og 27 Octb. 1846 underkastede han sig den philol. philos. Examen (laud.) og 1 Nov. 1850 theologisk Attestats (laud.); blev 4 Oct. 1854 i Anledning af en ny Realclasses Oprettelse Timelærer i Aalborg Skole, 24 Feb. 1855 constitueret Lærer og 8 Oct. s. A. Adjunct s. St.; forflyttedes 24 Octb. 1858 i samme Egenskab til Odense Skole, men tiltraadte først Jan. 1859 dette Embede. See bl. Adjuncter i Odense Nr. 148. Hans Underviisningsfag i Aalborg vare Dansk, Tydsk, Historie og Geographi.

166. Christian Marius Krarup, Broder til Nr. 160, f. 21 Octb. 1831 i Aalborg. Blev 1841 indsat som Discipel i Aalborg Skole, fra hvilken han 1848 dimitt. til Universitetet (laud.); 1849 cand. phil. Studerede derefter Philologi og underkastede sig 22 Jan. 1855 den philologisk-historiske Skoleembedsexamen med Charak- teren laud.; blev derefter s. A. Timelærer; 7 April s. A. constitueret Lærer og efterat han 29 Juni 1855 havde underkastet sig ovennævnte Embedsexamens praktiske

151

Del med Charakteren haud, illaud. 1 Marts 1856 Adjunct ved denne Skole, hvor hans Underviisningsfag vare Latin, Græsk og Dansk. D. 30 Sept. 1863 befordredes han til Overlærer ved Nykjøbing Kathedralskole. (Bl. Overlærere i Nykjøbing Nr. 8).G* in. Jacobine Jørgensen* D. af Pastor Theodor Regius

Lerche Jørgensen, f. 30 Decb. 1807, dep. 1828 f. Viborg Skole, 30 Sept. 1841 Sgp. i Kollerup, Skræm og Hjortdal, Aalb. St., 17 Oct. 1851 Sgp. i Aardestrup. Budderup og Gravlev i Vib. St. og 28 Juni lb67 i Lindelse, og Charlotte Amalia Bjørnsen, f. 7 Marts 1813.

S ml. Hundrups philol. Cand. 1860 Nr. 24. Lengnick Fam. Krarup S. 6.

167. Henrik Jørgen Julius Schmitli, blev 1856 forflyttet som Adjunct til Aalborg Skole, ved hvilken han 20 Aug. 1859 forfremrnedes til Overlærer. See ovenfor blandt Overlærere Nr. 21.

168. Hans Peter Malm strøm, f. 7 Juli 1827 i Aalborg, hvor hans Fader Haagen Malmstrøm, f. 1 April 1789 i Vemmeløse i Skaane, var Skorsteensfejermester, t 13 Mai 1854, Moderen Ane Pedersen, f. 14 Sept. 1801. Blev 1839 optagen som Discipel i Aalborg Skole, hvor* fra han 1847 dimitteredes til Universitetet. Ved examen artium erholdt han ligesom 1 Mai og 1 Nov. 1848 ved den philosopiske Examen, Charakteren laud.; 30 Sept. 1851 blev han Secondltnt. i Artilleriets Krigsreserve; 17 Juni 1856 tog han theologisk Attestats (h. ill. I); i Sommeren 1857 antoges han til Timelærer i Adjunct Reumerts Sted ved Aalborg Skole, og ansattes 10 Nov. s. A. som constitueret Lærer og 3 Dec. 1858 som Adjunct ved samme Skole. Hans Underviisningsfag ere Religion og Mathematik. Han overtog ligeledes efter Adjunct Reumert Underviisningen i Gymnastik.6. 1 Aug. 1859 i Kbhvn. m. Charlotte Florentine Marie

Hellesen* f. 9 Aug. 1838 i Kbhvn., D. af Kjøb- mand H. og Flora Top.

169. Jens Christian Ludvig Dahlenborg, blev

152

6 Marts 1858 coustitueret Lærer ved denne Skole, 13 Mai 1859 Adjunct og 28 Sept. 1868 Overlærer, Bee ovenfor blandt Overlærere Nr. 22.

170. Daniel Høffding Wulff, f. 12 Mai 1829 i Fredericia, hvor hans Fader Provst Henrik W., f. 2 Jan. 1795, deponerede 1815 fra Odense, Sgp. i Gunde- rup og Nøvling, Viborg St., dengang var Lærer ved det lærde Institut. Hans Moder er Susanne Jacobine Høfl'ding, f. 14 Dec. 1800, D. af Dr. med. (Nr. 133) Daniel Høffding. Blev, efterat have modtaget Underviisning hjemme, 1845 indsat som Discipel i Randers lærde Skole, hvorfra han 1848 dimitteredes til Universitet. Ved Exa- men artium erholdt han, ligesom 2 April og 20 Oct. 1849 ved den philosophiske Examen, Charakteren laud.; studerede derefter Philologi og underkastede sig 26 Jan. 1856 pliilol. hist. Skoleembedsexamen med Charakteren h. ill. og 10 Jan. 1858 samme Examens praktiske Prøve med samme Udfald; constitueredes 23 Aug. 1858 som Lærer ved Aalborg Skole og ansattes 6 Aug. 1859 som Adjunct ved samme; hans Undervisningsfag ere Dansk, Tydsk, Latin og Græsk. Foranledigede 1866 Stiftelsen af det jydske historisk-topographiske Selskab og blev en af dets Bestyrere.

Han har udgivet: Hvorvidt kan og bør Almueskolen indlade eig paa en forandret Retskrivning? Trykt som Manuskript. Aalborg 1862. (Aftrykt i Nordisk Skoletidende for 1862 med vilkaarlige Rettelser, Tillæg og Udeladelser.). — Dansk Læsebog for de lavere Mellemklasser. Kbhvn. 1863. (2den Udg. Kbhvn. 1870). — Tillæg til „Katalog over Aalborg Stifts og Amts offentlige Bogsamling“. Aalborg 1865, tilligemed Fortegnelsen i Katalogen over Bibliothe- kets Haandskrifter. — Dansk Læsebog for de lavere Klasser. Kbhvn.1865. (2den Udg. 1869). — ABC og Læsebog for Begyndere. Kbhvn.1866. — Dansk Sproglære. Kbhvn. 1869. — I „Illustreret Tidende“ 1860: „Det nye Thing- og Arresthuus i Aalborg“, 1864: „Gunderup Kirke“ og „Østeraa i Aalborg“, 1866: „Med Frederik Thuresens Portrait“, 1868: „Med Fr. Moltkes Portrait“ og „KongHans’s Gaard i Aalborg.“ — I Steenstrups danske Maanedsskrift 1863: „Nogle Træk af Skolelivet i Midten af forrige Aarhundrede“, 1865: „Bidrag til Kulturens, Universitetets, især det theologiske Studiums, og Litera- turens Historie i sidste Halvdel af forrige Aarh.“ (alle tre Stykker

153

Uddrag af J. H. Taubers Dagbøger). — I „Samleren for Skolen og Læreren“ 1864: „De brahetrolleborgske Skoler i Slutningen af forrige Aarh.“ (Uddrag af J. H. Taubers Dagbøger). — I Chr. Bruuns, O. Nielsens og A. Petersens „Danske Samlinger“ 1866: „Et Par Blade af P. A. Heibergs Stambog.“ (Uddrag af J. H. Taubers Dagbøger.) — I „Samlinger til jydsk Historie og Topografi“, 1866: „Aalborgs Navn og Vaaben“ (omarbeidet og udvidet fra „Aalborgposten“ 1862 og forsynet med Træsnit), „Indskrifter paa gamle Huse i Aalborg“ og „Smaastykker“, 1867: „Smaastykker“, 1868: „Magistratsvedtægter for Aalborg fra Midten af det 16de Aarhundrede“, 1869: „Navne- og Sagregister til I og II Bd.“ — I „Ny kirkehistoriske Samlinger“ 1868: „Indskrift paa den ældste Klokke fra Frue Kirke i Aalborg.“ — Desuden endeel Artikler, dels originale, dels oversatte i forskjellige Blade og Tidsskrifter»G. 1) 24 Nov» 1858 i Gunderup ved Viborg m. Cæcilia

Berg^ f. 6 Aug. 1831 i Randers, f 29 Oct 1859 i Aalborg, D» af Kjøbmand Moritz Berg i Randers og Hustru Amalia Lehmann. f 1867.

2) 21 Mai 1861 i Gunderup in. Josephine Elise Marie Eleonore Wulff, f. 23 Oct. 1838 i Aalborg, D. af hans Farbroder forhenv. Kæmner Frederik Elkan Wulff i Aalborg, f. 18 Aug. 1798, og Hustru Ane Marie Herskind, f. 7 Juli 1801.

S ml. Hundrup, Philol. Cand. 1860 Nr. 31.

171. Vilhelm Winde, f. 10 Febr. 1829 p. Bur- liolt, S. af Proprietair Johan Frederik Christopher W. til Burholt i Vendsyssel, f. 25 Dec. 1793, og Anna Høgsted, f. 3 Juni 1798. Blev i Efteraaret 1842 Discipel i 2den Cl. i Aalborg Skole, hvorfra han 1847 dimitteredes til Universitetet; ved examen artium erholdt han ligesom 24 Oct. og 1 Nov. 1848 ved 2den Examen Charakteren laud. Studerede derefter Polytechnik og underkastede sig 1 Oct. 1858 Magisterconferents i Mathematik (adm.); 11 Oct. 1858 constitueredes han som Lærer ved denne Skole og beskikkedes 4 Nov. 1859 til Adjunct ved samme. Hans Undervisningsfag ere Naturlære, Mathematik og Regning. Ugift.

1V9. Ovidius Sophus Assens, Broder til Nr. 161, f. 1832 i Ulvborg Præstegaard. Han blev sat i

154

det v« Westenske Institut, hvorfra han 1848 afsendtes til Universitetet; ved examen artium erholdt han Charakteren laud.; 14 April og 26 Oct. 1849 blev han udmærket ved den philosophiske Examen, idet han erholdt laud. p. c. i alle Fag. 14 Juni 1853 underkastede han sig theologisk Attestats (laud«) og levede derpaa som Manuductør i Kbhvn.; rejste udenlands og besøgte Italien; blev 13 Dec. 1858 constitueret som Lærer ved Aalborg Kathedralskole, ved hvilken han 13 Jan. 1860 beskikkedes til Adjunct; d. 20 Juli 1869 kaldet til Sgp. for Nibe og Voxlev i Viborg St. Hans Undervisningsfag vare Religion, Hebraisk, Geographi og Tydsk.G. 17 Mai 1861 i Aalborg m. Cæcilia Hansine Frederikke

Gjørup, f. 29 Dec 1838 i Viborg, D. af Niels Christian Gjørup, f. 26 Dec. 1796 i Viborg, f i Kbhvn. 1845, og Christiane Vilhelmine Holst, f. 7 Aug. 1806 p. Kjærsgaardsholm, f 19 April 1860 i Kbhvn.

173. Georg Marinus Henning s en, f. 28 Mai1836 i Viborg; hans Fader Georg Christopher H., f 1838, var Hattemagersvend; hans Moder Maria Magdalene Prahl, f. 18 Juni 1813. 1849 blev han optagen som Discipel isin Fødebyes Kathedralskole, ved hvilken han 1855 tog Afgangsexamen med Udmærkelse; 1856 tog han den philosophiske Examen, 22 Juni 1831 den philologisk-historiske Skoleembeds Examen med Charakteren baud, illaud, og 9 April 1863 samme Examens praktiske Prøve med samme Udfald. 31 Oct. 1861 blev han constitueret som Lærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 29 April 1863 udnævnedes til Adjunct. Hans Undervisningsfag ere Latin, Græsk og Dansk.G. 21 Oct. 1862 in. Jacobine Augusta Brahm, f. 12 Oct.

1832, D. af Svend Bondrop B., f. 9 Novb. 1799 (dep. 1822 fra Aarh. Sk.), f 28 Jan. 1870 som Sgp. i Tæbring, Outrup og Rakkeby p. Mors, og Emma Sofie Leisner, f. 11 Mai 1800.

174. Rasmus Winther Assens F er slev, f. 17 Marts 1829 i Aalborg, hvor hans Fader Jens Laasby Michael F. var

155

Kjøbmand, f. 1797, t 18 Mai 1868 i IJylke Præstegaard, hans Moder var Anna Maria Dorothea Assens. Han lilev 1839 sat i Aalborg Skole, hvorfra han deponerede 1847 (h. ill.); 26 Oct. og 6 Nov. 1848 cand. philos. (li. ill.); 27 Juni 1854 cand. theol. (h. ill. I): blev ved Overlærer Coldings Entledigelse 1862 antaget som Timelærer ved denne Skole indtil 31 Oct. s. A. Hans Underviisningsfag vare Dansk og Tydsk i Realklasserne. 23 April 1863 Catechet i Stubbekjøbing (ord. 15 Juli); 6 Aug. s. A. Sgp. i Lyks- borg i Slesvig, afsat 8 Mai 1864 af den tydske Regje- ring (28 Oct. s. A. entled. af den danske Regjering); 20 Febr. 1865 Sgp. i Hylke i Aarli. St.G. 17 Oct. 1863 m. Elisabeth Thomasine Thomsen Mad

den, f. 25 Marts 1825 i Dublin, D. af Robert Madden, Artilleriofficier, senere ansat ved Toldvæsenet i London, Moderen Elisabeth Maria Madden.

Sinl. Viberg 1, 724 (16).175. Peter Severin Nyeborg, f. 1834 i Thi

sted, dep. 1851 fra Randers 1. Sk. (1.); 28 Juli 1855 cand. theol. (laud.); 28 Sept,. 1857 constitueret Lærer og 7 Oct. 1858 Adjunct ved Sorø Skole; udnævnedes 27 Nov. 1863 til Adjunct ved Aalborg Kathedralskole, men erholdt efter Ansøgning Tilladelse til at forblive i Sin forrige Stilling i Sorø. See bl. Adjuncter i Sorø.

176. Rudolf Albert Emil Ankjær, f. 27 Nov. 1834 i Viborg, hvor hans Fader Kaspar Villads A. var Guldsmed, hans Moder er Mariane Jacobsen. Han blev 31 Juli 1847 indsat som Discipel i Horsens lærde Skole, hvor han fik Plads i 3die Classe. Deponerede 1853 til Universitetet (laud.), 1854 cand. phil., 22—23 Jan. 1863 underkastede han sig den philologisk-historiske Skoleembedsexamen med Hovedcharakteren h. ill. og 22 Jan. 1864 sammes prakt. Pr. med Char. laud, blev 8 Jan. 1864 constitueret Lærer ved Aalborg Skole og 21 Juli s. A. beskikket til Adjunct s. St.. Hans Underviisningsfag ere Latin, Græsk, Tydsk og Engelsk.

156

Han har udgivet: Tysk Formlære. Kbhvn. 1865, Tysk Elementærbog og Tyske elementære Stileøvelser. Aalborg 1870.G. 14 Nov. 1862 i Kbhvn. m. Sophie Vilhelmine Bertha

Pliister, f. 6 Dec. 1833 i Kbhvn., D. af Joachim Ludvig Phister, kgl. Skuespiller og Instructeur, R. af D. og D. AL, f. 23 Mai 1807, og første Hu* stru Charlotte Oehlenschlåger, f. 21 April 1811, g. 14 Nov. 1832, f 12 Marts 1835.

S ml. Lengnick, Familien Phister S. 3.

177. Jens Antlion Herskind, f. 17 Jan. 1829 i Aalborg, hvor hans Fader Peter H., f. 18 Juli 1796, er Gartner, hans Moder er Anna Lucie Thisted, f. 3 Nov. 1797, f 27 Nov. 1857 (Søster af Pastor Jørgen Th.). Han blev 1839 optagen som Discipel i sin Fødebyes Cathedralskole, hvorfra han 1847 dimittteredes til Universitetet (laud.); 1 Mai og 1 Nov. 1848 underkastede han sig den philologisk-philosophiske Examen med samme Udfald. Studerede derefter Philologi og underkastede sig 21 Juni 1854 philol. hist. Embedsexamen med Charakt. haud illaud. Var i 1851—52 Lærer i de classiske Sprog i den khvnske Borgerdydskole, levede senere to Aar som Huuslærer for Justitsraad F. C. Bangs Søn i London; fra Aug. 1856 til Juni 1859 atter Lærer ved Borgerdydskolen (i Engelsk); fra Feb. 1858 var han tillige Lærer i Efterslægtens Realskole. 14 Maj 1859 første Lærer og Inspec- tør ved Borgerskolen i Frederikshavn; 15 April 1862 Adjunct paa yngste Gage ved Flensborg lærde og Realskole; 28 Oct. 1864 entlediget; 30 Juli 1868 const. Lærer ved Aalborg Kathedralskole.G. 23 Juni 1858 i Kbhvn. m. Jutta Camilla Hertha Ade-

laide Hulda Reumert, f. 31 Marts 1829 i Kbhvn., Søster af ovennævnte Alexand. Balthas. R. (Nr. 159).

8 ml. Hundrup, Philolog. Cand. 1860 Nr. 21.

157

Rettelser og* Tillæg.Povel Nielsen Randers aflagde Embedsed som„Schole-

mester udi Olborgh“ d. 22de Febr. 1573 (Bispearchivet).Rector Nr. 3, Thom. Galsehjøtt var Søn af Chr. G.

til Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, der mistede sit Adelskab ved at ægte en Ufri, ni. Dronning Anna Cathrines Kammerpige. Th. G. havde foruden Sønnen Hans, der blev Sgp. i Næsborg, Salling og Oudrup, ogsaa en Søn Søren G., der 1625 blev Sgp. i Jerslev og Brønderslev i Hjørring Amt. Sml. Viberg 1, 529. 3.

Efter Th. Galsehjøtt siges Niels Lauridsen Krog at have været Rector i Aalborg indtil han 1588 blev Sgp. i V. og 0. Hassing i Aalborg Amt og Stift, f 1613. Sml. Viberg 1, 552. 4.

Søren Nielsen Viborg udstedte som „Scholemester i Aalborgh“ et aabent Brev af 9de Oct. 1588 i Anledning af, at en Discipel imod Privilegierne var tiltalt af den verdslige Øvrighed. Til ham aflagde Peder Jensen Schifiue Ed som 4de Lectiehører d. 15de Juli 1590. (Bispearchivet.)

Rector Nr. 6. Sml. N. M. Petersen L. H. 3, 476.Rector Nr. 13. Sml. Viberg 1, 296. 8.Rector Nr. 17. Sml. F Hvass, Meddelelser 2, 177, hvor alle

11 Børns Navne findes.Hører Nr. 28, V. Nors, S. af Kjeld Christensen, der

findes bl. Rectorer i Thisted, men 1641 blev Sgp. i Nors og Tveed i Hillerslev H. i Aalborg St., og Helvig Palu- dan, D. af Hans P. Sgp. i 0. og V. Assels i Thisted Amt.

Hører Nr. 41, Anders Schiffue eller Schive, f. 1658 i Viborg, dep. 1683 fra Viborg Sk., 1685 cand. th. (n. c.\ 1686 Hører i Aalborg; 30 Decb. 1690 Sgp. i Hvidbjerg, Ørum og Lodbjerg i Thisted, f 18 Mai 1707. G. 24 Nov. 1691 i Ljørslev m. Anna Pedersd. Bruun. Hun g. 2) m. Successor Hans Hansen Ramløse, see bl. Hørere Nr. 51. Sml. Viberg 1, 712. 7.

Hører Nr. 63. S. af Jens Kampmann, hvis Fader Henrik Pedersen K., der dep. 1654 fra Aalborg Sk., var Sgp. i Aggersborg i Hjørring Amt og var gift med Sophie Jensd. Bloch. Sml. Viberg 1, 70. 8.

158

Bogstavordnet Navnefortegnelse.

O. = Overlærer. 1€. = Rector.Aagaard, Lars................... O. 8.

— Peter Deichmann. 144. Agerholm, Ole Petersen . 85.

— Roald Petersen . 75.Andersen, Niels................ 19.Andresen, Jacob Andreas . 138. Ankjser, Rudolph Alb. Emil. 176. App<dti, Elias...................... 117»Aspach, Adam Daniel . . . 95.Assels, Niels Graversen . . 77. Assens, Michael R. G. . . . 161.

— Ovidius Sophus . . 172. Ilagger, Mathias ...... 72.Bang, Claus...........................42.Basballe. Poul Jacobsen . . 63.Bech, Niels Julius ..... 149. Behrend, Peter Georg . . . 158. Benzon, Bent Sørensen . . 33.Biering, Christian Henrik. 155. Bircherod, J. S........................ 73.Bjørn, Ole Jensen .... 0. 4. Blichfeld, Hans Jacob . . . 120. Bonnier, Pet Waith. 134. 0. 17. Borchhorst, Mourits s. Jensen. Borch, Henrik Christian . . 132. Bredkjær, Anders Jensen. . 6.Broch, Christian Nielsen. 0. 10. Brorsen, Hans Adolph . . . 108.

— Ole Nielseu . . . 107. Brøndlund, Anders Jensen . 82.Brøns, Villads Nielsen . . R. 4. Brøstvang, Mog. Jørgensen. 70. Budz, Michael Hansen . . . 64.Calov, Steen Lucassen . . 35.Christensen. Chr. P. Bagger. 165.

— Søren ..... 30.Christophersen, Frants ... 3.Clandi, Sophus Vilh .... 157. Clausen, Christian Ulrich . 114.

— Johannes Hauch . 109.— Nicolai...................113.

Clod, Marcus . ...................141.Colding, Eil. Pet. H. 139. 0. 18. Cortsen, (Curtz) Pet. Nielsen 81 Dahlenborg, J. C. L. 169. 0. 22. Deichmann, Laurids Barth . 121. Egidissen, Hans ♦ .... R 12.

— Peter ..... 0. 1. Ellinger, Fried. Johansen . 96.Eriksen, Hans........................12.

Eriksen, Jens ................... 7.— Peder (Nibe) ... 8.

Eskildsen. Svend................ 1.JFerslev, Rasm. W. Assens . 174. Fibiger, Christian Fred. . . 122. Fogh, Hector Fred. Jansen . 140.

— Morten Pallesen ... 90.Fogtmann, Eduard............... 105.Forchhammer, Johannes Nico

lai Georg ... O. 20. R. 25. Frigast. Jens Bang Kjerumg. 143. Frost, Peter Nicolai... O. 15. Galschiøtt. ih. Christoph. R. 3. Gjessing, Christoph. Sørens. 89. Gjødesen, s. Egidisen.Glædrup, Bjørn Lauritsen . 104. Goische, s. Rosenstand-Goische. Gottsehalck, H. 111. O. 12. R. 20. Gravers n, Niels s. Assels.Grønbech, Sør. Jens, see Hoslef. Gundison Loffwe.....................10.BIaack, Christian Ulrich . 118. Hansen, Torkild...................154.Hegelund, Peter.................... 27.de Heminer, Ludvig. . . R. 18.

— Mathias Foss . 61.Henningsen, Georg Marinus. 173. Herbst, Johan Peter . . . . 125. Herskind, Jens Anton . . . 177. Hofman, Søren Hansen . . 17.Holbech, Mads Christensen. 15. Holst, Lorents ....... 93.Hopp, Thomas. . . 0. 6. R. 17. Horne, Jørgen Hansen . . . 32.Hortulan, Christian Andersen. 69.

— Christian Sørensen. 37.— Søren Andersen . 66.

Hoslef, Søren Jensen ... 16. Hvidberg, Ole Nielsen . . . 84. Hilberts, Hans Peter .... 130.

— Peter Jacob .... 127. Jacobsen, Christopher. . . 20.Jantzen, Johan Gotthilf . . 142. Jensen, Anders s. Bredkjær.

— Hans............... 9.— Laurits . . . ♦ ♦ ♦ ♦ 14. — Mads......................R. 2.— Mourits (Borchhorst). 13. — Ole......................... R. 1.— Peter see Schiffue . 8.

159

Jermiin, Henrik Cyrus . ♦ . 156» Johnsen, Bjarne ...... 152» Juel, Axel Georg............... 162»Justesen, Søren................... 2.Rabell, Petrus......................153»Kamp, Ole Gundersen . » . 80.Kampmann, Henrik Jensen» 62» Kemp, Carl Emil.................. 150.Kirchetorp, Peter Svendsen. 48.Kisbye, Rasmus Severin. R» 21.Kitting, Sveder Poulsen» R. 8.Kjærulf, Jellebart Thomsen» 60.Knudsen, Anders................ R» 11.

— Palle...................R. 1Kolding, Povel Jensen. . R» 6» Kongslev, Troels Smith » .87.Kraft, Ole........................0» 13.Krarup, Christian Marius » 166»

— Niels Bygom »Krog, Niels............... 79.Uauridsen, Eberhard. ♦ Lederthough, Laur. Andersen. 65. Lodberg, Jens..................... 101.Lucassen, Steen see Calov.Lund, Georg Fred» Vilh. R. 24.

— Jens Knudsen . » » . 103. — Joachim Otto From . 148»

Madsen, Reimer .....................34.Malmstrøm, Hans Peter . . 168. Meldal, Jens Tollesen ... 99.Michelsen, Oluf (Vedschef.)» 29. Milling, Jesper Chr. 136. ~ Morsing. Peter Pedersen Morslet, Hans Lauritsen Mortensen, Christen . » Mumme, Christopher . . Muus, Niels Jørgensen . Münster, Gustav Adolph Møller, Jens Gjørup » »

— Thomas.............Mørch, Jørgen ..... IWaschou, Hans Jacob . Neergaard, Peter ...» Nibe, Peter see Eriksen. Nielsen, Anders Hansen

— Niels ....»» — Poul ......

Niemand, Niels Christensen Nors, Villum Kjeldsen . . » Nyeborg, Peter Severin Ovesen, Vulf Frederik ♦ Paaske, Niels.............Pedersen, Hans .....Pontoppidan, Ezech» Henriks. 40»

— Jens .... 126.

. 160. O. 7.

. 36.

0.

R.

. 17»46»18»

. 13»49.44»

164. 110» 106»

71. 128. 145.

151»147.

5.57.28.

. 175.

. 163. R» 5. . 22.

Povelsen, Søren Ludvig. O. 10» Raer, Hans.........................102.Ramløse Hans....................... 51.Ravnkilde, Peter Christian ♦ 129. Reenberg, Peder.................... 26.Resen, Anders Jørgensen . 67. Reumerl, Alexander Balthaser

Carl..................................... 159.Revelius (Revelsen), Andreas 119. Rheder, Martin Christian . 133. Rhimann, Jens Petersen » . 47.Ringkjøbing, A. Andersen. R. 10. Rogert, Vilhelm Poulsen . . 78.Rosenstand-Goische, Peter. 83. Røst, Simon.........................124.Sander, Christian................. 24.Schiffue (eil. Schiwe), Anders

Christensen ....................... 41.— Peder Jensen . » . 4.

Schjæssing, Niels ..... 91. Schjødte, Villum Nielsen . 38.Schmidt, Hans Gotfred . . 116.

— Søren Villumsen . . 53.Schmith, H. J. J. 167. O. 21. Schnell, Ulrich Hansen . . 21. Schott, Knud Christensen . 68. Schotteriborg, Jens.................45.Schon, Anders Jacobsen . 74.Schroeder, H. Samuelsen» R. 9. Seerup, Henrik Christensen . 137. Skibsted, Peter Jensen . . » 55. Sneebang, Jens Andreas . ♦ 43. de Stampe, Henrik .... O. 9. Steen, Jccob Kjeldsen . . . 54. Stockholm, Peder Vandal ♦ 146. Studsgaard, Fred. Carl . . 128. Tauber, Emmanuel . . ♦ R. 22.

— Frederik Bagger . 135. de Thestrup, Christian Frand

sen ............... 58. 0. 5.— Frants ... 112. 0» 14.— Georg Frederik Stampe.

94. 0. 11. R. 19.— Mathias................ R. 16.

Thomsen, H» J. Naschou . 131.Thrane, Amdi Paulin ... 97. Thyme, Ludvig Valentin . . 98.Thøgersen, Gunder................. 23.Tidemand, H. Chr. Madsen. 59. Tregder, Poul Hagerup. R. 23. Treven, Hans Mouritzen . . 52.Udsen, Niels Lauridsen . » 92.Vacher, Laurits...................100.Wadum, Lars Jensen ... 86. Varde, Hans Hansen .... 11.

7

160

Vare, Hans............................ 56.— Søren.........................R. 15.

Wedege, Peter ....... 115.— Søren ♦.................... 88.

Vedschefeld, Ole (see Michel-sen).

Wessel, Eiler...........................50,Vidsted, Jens Ibsen . . . . 25.

Viingaard, Mogens Mogensen.O. 2. R. 14

— Mogens Nielsen ... 76.Winde, Vilhelm................171.Vitsen, Peter ... . . O. 3.Vogelius, Jesse Almstrup . 89. Volsdorph, Oluf Thomsen . 31.Wulff, Daniel Høffding . . 170.

Efterskrift. ,Idet jeg slutter dette Arbejde, kan jeg ikke undlade at bringe

Hr. Pastor A. H. Nielsen i Skæve (see bl. Adjuncter Nr. 151) og Kathedralskolens nuværende Rector, Hr. Dr. philos. Joh. Nic. G. Forchhammer, min hjertelige Taksigelse for den fortrinlige Bistand, de begge have ydet mig, hiin for 8 Aar siden, denne under Manuskriptets Ordning til Trykken. Min inderligt kjære Ven Can- celliraad Th. H. Erslew, der stedse med stor Beredvillighed fra sin store Kundskabs Fylde har rakt mig en hjælpsom Haand til mine tidligere Arbejder, forhindredes denne Gang i at gjøre dette ved den Sygdom, der d. 17 Marts d. A. bortkaldte ham fra de Arbejder, hvortil han var saa vel udrustet og som han med utrættelig Iver var hengiven. Han vil savnes af Mange, af Faa mere end af den, der skriver disse Linier.

Documents

Lærerstanden ved Aalborg Kathedralskole · Rector i Aalborg, indtil han 19 Sept. 1585 blev Sgpr* i Hammer, Sulsted og Aistrup og Horsens* 1588 tillige ... 1591 deponerede til Kjøbenhavns