LÆRERUDDANNELSEN

EFTER LOVEN

AF 1966

BETÆNKNING NR. 527

1969

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse

1. Udvalget 7

2. Forudsætningerne for studieplansudvalgets arbejde 122.1. Loven af 1966 og dens forarbejder. Formål 122.2. Den nye lov sammenlignet med læreruddannelsen efter loven af 1954 12

Uddannelsens niveau 12Ansvaret for uddannelsen 12Undervisnings- og eksamensformer 13

2.3. Læreruddannelsen i forskellige relationer 14Det musiske 14Universitetsstudierne 14Ungdoms- og aftenskolen 14

3. Studieplansudvalgets forslag til realisering af forudsætningerne 153.1. Forslagets form 153.2. Videreførelse af den nye lovs hovedsynspunkter 15

Niveauet 16Ansvaret 16

Mødepligt 16Selvstændigt arbejde 17De studerendes medindflydelse 17

Undervisnings- og eksamensformerne 183.3. Relationerne til

Det musiske 19Universitetsstudierne m.v 19Ungdoms- og aftenskolen (fritidsundervisningen) 19

4. Særlige spørgsmål 214.1. Samarbejdsorganer 21

Sam arbejdsfelter 21Samarbejdsudvalg 22Pædagogisk fagudvalg 22Praktikudvalg 22

4.2. Adgang til faglokaler 234.3. Personlig rådgivning 234.4 Aftenseminarier 23

5. Uddannelsen efter 1954-loven i overgangstiden 25

6. Konsekvenser af studieplansudvalgets forslag 266.1. Det enkelte seminariums størrelse 266.2. Seminariernes og øvelsesskolernes indretning 26

3

6.3. Seminariernes og øvelsesskolens lærere 266.4. Direktoratet for folkeskolen og seminarierne 27

7. Studieplansudvalgets forslag til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folke-skolen 28

I. Læreruddannelsen 28§ 1. Uddannelsens formål 28§ 2. Uddannelsen (fag og kursus) 28§ 3. Fritagelse for visse fag 28§ 4. Fritagelse for fag på grund af tidligere uddannelse 28§ 5. Uddannelsens varighed. Eksamen 29§ 6. Førsteårsvurderingen 29

II. Undervisningens rammer 29§ 7. Seminariets pligter over for de studerende med hensyn til undervisnin-

gen inden for uddannelsen 29§ 8. Fagenes timetal og »uger« 29§ 9. Kursernes timetal og »uger« 30§ 10. Godkendelse af liniefag og pædagogisk speciale 30§ 11. Undervisningsåret. Placering af »uger«, timeplan og fagfordeling . . . . 30§ 12. Holdoprettelse 30§ 13. Mødepligt 31

III. Almindelige bestemmelser om undervisningen 31§ 14. Undervisningens indhold og sigte 31§ 15. Undervisningsformer 31§ 16. Undervisningens planlægning og tilrettelæggelse 31§ 17. Faglig vejledning 32

IV. Indstilling til eksamen 32§ 18. Indstillingsret og -pligt for de studerende 32§ 19. Indstillingsbetingelser 32§ 20. Genindstilling 32§ 21. Indstillingsfrister. Blanket 3 3

V. Almindelige bestemmelser om eksamen 33§ 22. Eksamensstoffet. Nærmere bestemmelser og dispensationer 33§ 23. Eksamensterminer. Sygeeksamen 33§ 24. Censorer. Rektor forestår eksamen 33§ 25. Skriftlige og praktiske prøver 33§ 26. Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige 34

VI. Karaktergivning. Betingelser for at bestå 34§ 27. Karaktergivning 34§ 28. Beståelsesbetingelser 34

VII. Eksamensprotokol. Bevis 35§ 29. Protokol 35§ 30. Bevis 35

VIII. Frivillig undervisning 36§ 31. Undervisning, seminariet skal tilbyde 36§ 32. Frilæsning 36§ 33. Korsang og sammenspil 36

IX. De enkelte fag og kurser 36§ 34. Pædagogik 36§ 35. Psykologi 36§ 36. Undervisningslære 37§ 37. Praktisk skolegerning 37§ 38. Pædagogiske specialer 38§ 39. Dansk 40

4

§ 40. Dansk (liniefag) 40§ 41. Skrivning 41§ 42. Regning 41§ 43. Matematik (liniefag) 42§ 44. Kristendomskundskab 43§ 45. Religionskundskab (liniefag) 44§ 46. Formning 44§ 47. Formning (liniefag) 45§ 48. Sang/musik 45§ 49. Sang/musik (liniefag) 45§ 50. Legemsøvelser 46§ 51. Legemsøvelser (liniefag) 46§ 52. Håndarbejde 47§ 53. Håndarbejde (liniefag) 48§ 54. Samfundsfag 48§ 55. Historie (liniefag) 49§ 56. Geografi (liniefag) 49§ 57. Biologi (liniefag) 50§ 58. Fysik og kemi (liniefag) 50§ 59. Engelsk (liniefag) og tysk (liniefag) 51§ 60. Fransk (liniefag) 52§ 61. Latin (liniefag) 53§ 62. Ernærings- og husholdningslære (liniefag) 53§ 63. Sløjd (liniefag) 54§ 64. Studieteknik (kursus) 55§ 65. Stemmebrug og mundtlig fremførelse (kursus) 55§ 66. Familiekundskab (kursus) 55§ 67. Sundhedslære (kursus) 55§ 68. Færdselslære (kursus) 55§ 69. Uddannelses- og erhvervsorientering (kursus) 56§ 70. Audio-visuel undervisningsteknik og fremstilling af undervisningsmate-

rialer (kursus) 56§ 71. Lejrskolearbejde (kursus) 56

X. Særlige bestemmelser 56§ 72. Forsøg 56§ 73. Undervisningsvejledning. Revision af bekendtgørelse 56§ 74. Ikrafttræden m.v 56

Bemærkninger til bekendtgørelsesforslaget 57Til § 1 57- § 2 57- § 3 57- § 4 58- § 5 58- § 6 58- § 7 59- § 8 59- § 9 60- § 10 60- § 11 60- § 12 61- § 13 61- § 14 61- § 15 62

5

Til § 16 62- § 17 62- §§ 18-21 (kap. IV) 62- §§ 22-26 (kap. V) 63- § 27 63- § 28 64- § 29 64- § 30 64- § 31 65- § 32 65- § 33 65- §§ 34-71 (kap. IX) 65- § 72 67- § 73 67- § 74 67

Bilag 1: Forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, fremsat 19. oktober1965 68

Bilag 2: Betænkning afgivet den 18. maj 1966 af folketingets udvalg angående for-slag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen og forslag til lov om højereforberedelseseksamen (uddrag om læreruddannelsen) 86

Bilag 3: Tillægsbetænkning afgivet den 27. maj 1966 af ovennævnte folketingsudvalg 94

Bilag 4: Lov nr. 235 af 8. juni 1966 om uddannelse af lærere til folkeskolen 96

Bilag 5: Skrivelse af 20. februar 1968 fra Lærerstuderendes Landsråd om integrationmellem læreruddannelsen og universitetsuddannelserne 101Underbilag: Skrivelse af 20. februar 1968 fra Danske Studerendes Fællesrådog Lærerstuderendes Landsråd 103

Bilag 6: Udvalgets udtalelse af 10. juni 1968 om den mest hensigtsmæssige seminarie-størrelse 104

Bilag 7: Eksempler på fordeling af fag og timer på år/semestre (eksempel I—III) . . . . 107

Bilag 8: Eksempler på fordeling af studieuger, praktikuger, kursusuger og eksamens-terminer (eksempel I—III) 109

6

1. Udvalget

Studieplansudvalget for læreruddannelsen ernedsat af undervisningsministeren den 26. au-gust 1966. Udvalgets kommissorium er følgende:

»Udvalget skal stille forslag om tilrettelæg-gelsen af den fremtidige læreruddannelse pågrundlag af loven af 8. juni 1966 om uddan-nelse af lærere til folkeskolen, bemærkningernetil lovforslaget og folketingsudvalgets betænk-ninger.

Herunder skal udvalget dels udforme forslagtil sådanne nærmere bestemmelser om uddan-nelsens indhold og afslutning, som skal fastsæt-tes efter loven, dels udarbejde en undervisnings-vejledning for seminarierne, der bygger på debag loven liggende synspunkter om friere stu-dier og om undervisnings- og prøveformer, derlægger særlig vægt på at fremme de studeren-des modenhed og udvikle deres evne til selv-stændigt arbejde.

Udvalget kan tilkalde andre sagkyndige ogforhandle med foreninger, institutioner og andrei det omfang, det findes ønskeligt ved udarbej-delsen af udvalgets forslag.«

Udvalgets medlemmer er:Overlærer P. A. Andersen.Overlærer Else Byrith, Danmarks Lærerfore-

ning.Seminarierektor Knud Gro-Nielsen.Kursusleder Aase Hauch.Undervisningsdirektør Hans Jensen, undervis-

ningsministeriet, direktoratet for folkeskolenog seminarierne (formand).

Seminarierektor Tage Kampmann, Dansk Semi-narieforening.

Professor Carl Aage Larsen.Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen, un-

dervisningsministeriet, direktoratet for folke-skolen og seminarierne.

Lærer (ved udvalgets nedsættelse lærerstuderen-

de) Gregers Petersen, LærerstuderendesLandsråd.

Overlærer P. A. Andersen blev i august 1966beskikket som medlem af udvalget efter indstil-ling fra Danmarks Lærerforening. Hans beskik-kelse blev d. 14. juni 1968 ændret til en be-skikkelse som personligt medlem, og samtidigblev overlærer Else Byrith beskikket som med-lem efter indstilling fra Danmarks Lærerfore-ning.

Udvalgets sekretariat består af:Fuldmægtig Bodil Dybdal,sekretær Eli Larsen ogsekretær Michael Ørnø, alle undervisningsmini-

steriet.

Udvalget har holdt 78 møder. Der er nedsati alt 23 faglige udvalg til bistand for studie-plansudvalget ved udarbejdelsen af forslag tilbestemmelser og undervisningsvejledning omlæreruddannelsens fag, jfr. lovens § 6, stk. 1,D-5).

De faglige udvalg er sammensat i samrådmed direktoratet for folkeskolen og seminarier-ne på den måde, at direktoratets efter indstillingfra Dansk Seminarieforening nedsatte ståendefagudvalg for seminarierne er blevet suppleretmed repræsentanter for folkeskolen og for læ-rernes videreuddannelse. Studieplansudvalgetsmedlemmer har tiltrådt de faglige udvalg somtilforordnede eller - i visse fag - som medlem-mer.

Studieplansudvalget og de faglige udvalg harbenyttet sig af bemyndigelsen til at tilkaldesagkyndige, herunder til bistand ved udarbejdel-se af planer for kurser under læreruddannel-sen, jfr. lovens § 6, stk. 1, 6).

De faglige udvalgs medlemmer og tilforord-nede (formanden for det enkelte udvalg stårførst):

7

Pædagogik og psykologi:Seminarierektor Niels Kyndrup, Ribe statssemi-

narium.Seminarieadjunkt Henning Andersen, Statssemi-

nariet på Emdrupborg.Professor K. Grue-Sørensen, Københavns uni-

versitet.Rektor Ejvind Jensen, Statens kursus til højere

forberedelseseksamen.Seminarierektor N. T. Kjelds, Ålborg semina-

rium.Professor K. B. Madsen, Danmarks Lærerhøj-

skole.Tilforordnet:Seminarierektor Knud Gro-Nielsen.

Undervisningslære og praktisk skolegerning:Seminarielektor Kaj Bonde, Københavns dag-

og aftenseminarium.Forstander G. Enemærke, Th. Langs semina-

rium.Afdelingsleder C. A. Høeg Larsen, Danmarks

Lærerhøjskole.Skoleinspektør Vagn Pedersen, Frederiksberg

kommunale skolevæsen.Seminarielektor H. Aa. Rasmussen, Århus se-

minarium.Tilforordnet:Seminarierektor Knud Gro-Nielsen.

Pædagogiske specialer:Seminarielektor Knud Rasmussen, Th. Langs

seminarium.Overlærer Ingolf Haubirk, Københavns kom-

munale skolevæsen.Seminarielektor Knud Hermansen, Københavns

dag- og aftenseminarium.Afdelingsleder Finn Lambert, Danmarks Læ-

rerhøjskole.Seminarieadjunkt Sven Aage Petersen, Hjør-

ring seminarium.Viceskoledirektør Peter Vedde, Esbjerg kom-

munale skolevæsen.Tilforordnet:Seminarierektor Knud Gro-Nielsen.

Dansk:Seminarieadjunkt Niels Holck, Ålborg semina-

rium.Professor Poul Lindegård Hjorth, Danmarks

Lærerhøjskole.Overlærer Albert Johansen, Århus kommunale

skolevæsen.

8

Seminarielektor Paul Nørreslet, N. Zahles se-minarium.

Seminarielektor Helge L. Skjødt, Odense semi-minarium, afløst i maj 1968 af

Seminarielektor H. G. Ty birk, Haslev semina-rium.

Tilforordnet:Seminarierektor Knud Gro-Nielsen.

Skrivning:Seminarielektor C. Clemens Hansen, Hjørring

seminarium.Seminarielektor Skjold Hansen, Ranum statsse-

minarium.Viceinspektør C. M. Jensen, Hvidovre kommu-

nale skolevæsen.Undervisningsdirektør Hans Jensen.Seminarieadjunkt Preben Jørgensen, Hellerup

seminarium.

Regning:Seminarielektor Folmer Lund, Haderslev stats-

seminarium.Professor Bent Christiansen, Danmarks Lærer-

højskole.Seminarielektor Chr. Dalsgaard, Ribe statsse-

minarium.Overlærer Jørgen Jensen, Gentofte kommunale

skolevæsen.Afdelingsleder Jonas Lichtenberg, Danmarks

Lærerhøjskole.Seminarielektor Elin de Linde Sørensen, N.

Zahles seminarium.Tilforordnet:Professor Carl Aage Larsen.

Matematik:Seminarielektor Leo Toft, Th. Langs semina-

rium.Seminarieadjunkt P. Bollerslev, Ålborg semina-

rium.Professor Bent Christiansen, Danmarks Lærer-

højskole.Overlærer Rigmor Kisling-Møller, Statens pæ-

dagogiske forsøgscenter i Rødovre.Afdelingsleder Jonas Lichtenberg, Danmarks

Lærerhøjskole.Seminarielektor Johs. Pedersen, Århus semina-

rium.Tilforordnet:Professor Carl Aage Larsen.

Kristendomskundskab og religionskundskab:Seminarielektor, nu afdelingsleder ved Dan-

marks Lærerhøjskole Herluf Eriksen.Seminarierektor Ad. Fuglsang-Damgaard, Ra-

num statsseminarium.Seminarieadjunkt Johs. Honoré, Holbæk semi-

narium.Professor E. Thestrup Pedersen, Danmarks Læ-

rerhøjskole.Lærer Karl Rønne, Hashøj kommunale skole-

væsen.Tilforordnet:Seminarierektor Tage Kampmann.

Formning:Seminarielektor O. Randlev Pedersen, Silke-

borg seminarium.Lærer Philip Hansen, Odense kommunale sko-

levæsen.Seminarielektor S. P. Holt Jensen, Esbjerg se-

minarium.Professor Carl Aage Larsen.Seminarielektor H. Schmidt-Madsen, Herning

seminarium.

Sang/musik:Seminarierektor A. Gravgaard, Marselisborg se-

minarium.Stadsskoleinspektør Mogens Grue-Sørensen,

Vejlby-Risskov kommunale skolevæsen.Seminarielektor H. Ravn Jensen, Haderslev

statsseminarium.Seminarierektor Tage Kampmann.Seminarielektor Aage Nielsen, Kolding semina-

rium.

Legemsøvelser (2 udvalg):Seminarielektor Mette Winkler, Skive semina-

rium.Seminarieadjunkt Selma Lauridsen, Esbjerg se-

minarium.Seminarielektor Gudrun Worm Pedersen, Mar-

selisborg seminarium.Overlærer Lise Østergård, Københavns kommu-

nale skolevæsen.

Seminarielektor Jens Ejsing, Silkeborg semina-rium.

Seminarielektor C. Clemens Hansen, Hjørringseminarium.

Seminarierektor Knud Gro-Nielsen.Viceinspektør Ejvin Lau, Esbjerg kommunale

skolevæsen.Seminarielektor M. Nørregaard, Jelling statsse-

minarium.

Håndarbejde:Seminarielektor Henny Krarup, Hjørring semi-

narium.Seminarielektor Esther Abildtrup, Ribe stats-

seminarium.Kursusleder Aase Hauch.Overlærer Helga Nielsen, Vejle kommunale

skolevæsen.Seminarielektor Astrid Veggerby, Ålborg semi-

narium.

Samfundsfag (samtids- og samfundsorientering):Seminarieadjunkt C. W. Lebahn, Nr. Nissum

seminarium.Seminarieadjunkt Andreas Frehr, Hellerup se-

minarium.Seminarierektor N. T. Kjelds, Ålborg semina-

rium.Kommunelærer Hans Jørgen Kristensen, Kø-

benhavns kommunale skolevæsen.Professor Tage Kaarsted, Odense universitet.Professor Kjeld Winding, Danmarks Lærerhøj-

skole.Tilforordnet:Seminarierektor Tage Kampmann.

Historie:Seminarielektor P. Dueholm, Haderslev statsse-

minarium.Seminarieadjunkt Verner Bruhn, Esbjerg semi-

narium.Overlærer N. C. Thomsen Nielsen, Sundby-

Hvorup kommunale skolevæsen.Seminarieadjunkt H. Hedelykke Pedersen, Vor-

dingborg statsseminarium.Afdelingsleder Leif Tolstrup, Danmarks Lærer-

højskole.Tilforordnet:Seminarierektor Tage Kampmann.

Geografi:Seminarielektor Jens Peder Jensen, Vording-

borg statsseminarium.Professor Steen Bb'cher, Danmarks Lærerhøj-

skole.Seminarielektor N. Knattrup, Århus semina-

rium.Seminarielektor Knud Werner Larsen, Blågård

seminarium.Viceinspektør Hans-Henrik Weiergang, Lyng-

by-Tårbæk kommunale skolevæsen.Tilforordnet:Lærer Gregers Petersen.

9

Biologi:Seminarielektor Edwin Nørgaard, Århus semi-

narium.Seminarielektor Hans Boe, Silkeborg semina-

rium.Overlærer Svend Glenner, Københavns kommu-

nale skolevæsen.Professor Anders Munk, Danmarks Lærerhøj-

skole.Seminarielektor Karen M. Pedersen, N. Zahles

seminarium.Tilforordnet:Lærer Gregers Petersen.

Fysik og kemi:Seminarierektor /. Utoft, Haderslev statssemi-

narium.Overlærer Tage Byrith, Århus kommunale sko-

levæsen.Seminarierektor Tage Larsen, Statsseminariet på

Emdrupborg.Professor E. Rancke-Madsen, Danmarks Lærer-

højskole.Professor Søren Sikjær, Danmarks Lærerhøj-

skole.Seminarielektor V. Villumsen, Århus semina-

rium.Tilforordnet:Professor Carl Aage Larsen.

Engelsk:Seminarielektor Erik Svart, Skårup statssemina-

rium.Seminarielektor P. Bækkeskov-Olsen, Statsse-

minariet på Emdrupborg.Seminarieadjunkt E. Foldberg, Ribe statssemi-

narium.Professor Poul Steller, Danmarks Lærerhøj-

skole.Overlærer Margaret Østergaard, Herlev kom-

munale skolevæsen.Tilforordnet:Overlærer P. A. Andersen.

Tysk:Seminarielektor /. Balle Hansen, Skive semina-

rium.Professor Holger Johansen, Danmarks Lærer-

højskole.Seminarielektor H. Verner Larsen, Blågård se-

minarium.Seminarielektor A. Borlev Nielsen, Holbæk se-

minarium.

Viceinspektør Bertha Petersen, Gentofte kom-munale skolevæsen.

Tilforordnet:Overlærer P. A. Andersen.

Fransk:Seminarielektor Arne H. Nielsen, Statssemina-

riet på Emdrupborg.Skoleinspektør Hans Holm, Søllerød kommu-

nale skolevæsen.Professor P. K. Hyllested, Danmarks Lærerhøj-

skole.Seminarieadjunkt Bodil Raffnsøe Møller, Ra-

num statsseminarium.Seminarieadjunkt K. Aalbæk-Nielsen, N. Zah-

les seminarium.Tilforordnet:Overlærer P. A. Andersen.

Latin:Lektor Palle W. Nielsen, Østre Borgerdydskole.Lærer Anker Ousager, Odense kommunale sko-

levæsen.Rektor Ulf Østergaard, Søborg gymnasium.Tilforordnet:Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen.

Ernærings- og husholdningslære:Seminarieadjunkt Bodil Ravn Svendsen, Frede-

riksberg seminarium.Professor Bodil Hansen, Danmarks Lærerhøj-

skole.Overlærer Anna Jensen, Frederikshavn kom-

munale skolevæsen.Timelærer Lis Bojsen Mortensen, Skårup stats-

seminarium.Seminarielektor Dorthe Petersen, Esbjerg semi-

narium.Tilforordnet:Kursusleder Aase Hauch.

Sløjd:Seminarielektor H. Lykke Andersen, Århus se-

minarium.Overlærer P. A. Andersen.Overlærer V. L. Rosenbech, Århus kommunale

skolevæsen.Seminarielektor Aksel Sørensen, Ribe statssemi-

narium.Seminarielektor H. Troensegaard-Jensen, Hjør-

ring seminarium.

10

Kursusplanerne er udarbejdet af neden-nævnte:

Studieteknik:Seminarielektor Knud Rasmussen (det fagligeudvalg for pædagogiske specialer) med bistandaf professor K. B. Madsen (det faglige udvalgfor pædagogik og psykologi).

Stemmebrug og mundtlig fremførelse:Det faglige udvalg for dansk.

Fa m iliek undskab:Det faglige udvalg for samfundsfag.

Sundhedslære:Det faglige udvalg for biologi.

Færdselslære:Seminarielektor C. Clemens Hansen (de fag-

lige udvalg for skrivning og legemsøvelser).Overlærer Jørgen Jensen (det faglige udvalg for

regning).Overlærer Lise Østergård (det faglige udvalg

for legemsøvelser).

Uddannelses- og erhvervsorientering:Det faglige udvalg for pædagogiske specialer.

Audiovisuel undervisningsteknik og fremstillingaf undervisningsmaterialer:Seminarieadjunkt Preben Jørgensen (det faglige

udvalg for skrivning).Seminarielektor H. Schmidt Madsen (det fag-

lige udvalg for formning).Seminarieadjunkt Sven Aage Petersen (det fag-

lige udvalg for pædagogiske specialer).

Lejrskolearbejde:Det faglige udvalg for undervisningslære ogpraktisk skolegerning.

Udvalget har modtaget henvendelser fra enrække organisationer, institutioner og enkeltper-soner.

Udvalget har under sit arbejde haft kontaktmed det samtidig nedsatte studieplansudvalg forhøjere forberedelseseksamen (HF), indtil detteblev ophævet i juli 1968, dels ved at et med-lem (undervisningsinspektør Holger M. Niel-sen) tillige har været medlem af det nævnte ud-valg, dels ved at de to udvalg har haft delvisfælles sekretariat. Udvalgene har holdt to fæl-lesmøder, og udvalget har modtaget HF-udval-gets afsluttende rapport af marts 1968.

I anledning af en skrivelse af 27. februar1968 fra undervisningsministeriet har udvalgettil brug for arbejdet i et den 28. marts 1968nedsat udvalg (seminariernes planlægningsud-valg) - der med udgangspunkt i den mest hen-sigtsmæssige seminariestørrelse skal tage stillingtil og fremkomme med forslag om antallet afseminarier, om seminariernes geografiske place-ring m.v. — afgivet en udtalelse om den mesthensigtsmæssige seminariestørrelse og specieltminimumsstørrelsen af et seminarium, der måantages at kunne opfylde kravene i den nye læ-reruddannelseslov. Udtalelsen er aftrykt sombilag 6, side 104.

Udvalget har ikke udtalt sig om spørgsmålvedrørende betingelser eller procedure i forbin-delse med optagelse på seminarierne, jfr. lovens§ 5, stk. 2 og 3, idet spørgsmål af denne artefter udvalgets formening ligger uden for detskommissorium.

11

2. Forudsætningerne for studieplansudvalgets arbejde

2.1. Studieplansudvalgets opgave har været atudfylde de rammer, der er givet med lærerud-dannelsesloven af 8. juni 1966. Disse rammertrækkes op i udvalgets kommissorium (afsnit1, side 7). I bilag 1-4 er aftrykt undervis-ningsministerens lovforslag med bemærknin-ger (fremsat 19. oktober 1965), folketingsud-valgets betænkning af 18. maj 1966 (afsnittetom læreruddannelsen) med ændringsforslag tillovforslaget, folketingsudvalgets tillægsbetænk-ning af 27. maj 1966 og den endelige lov nr.235 af 8. juni 1966 om uddannelse af læreretil folkeskolen. Disse aktstykker må ses i lysetaf betænkningen fra læreruddannelsesudvalgetaf 1960, som har dannet grundlag for lovfor-slaget, og den almindelige debat i og uden forfolketinget, der gik forud for lovens tilblivelse.

I lovens § 1, stk. 1, angives uddannelsensformål: at uddanne lærere til folkeskolen ogtillige at give et grundlag for undervisning i ung-domsskolen og aftenskolen. Dette præciseres istk. 2 gennem kravet om, at uddannelsen skalgive faglig og pædagogisk indsigt, praktisk sko-ling og personlig udvikling.

Lovens formålsbestemmelse adskiller sig ikkemeget fra formålsbestemmelsen i læreruddan-nelsesloven af 1954. Udformningen af lærer-uddannelsesloven af 1966 og hele debatten omden viser imidlertid en anden vurdering af demidler, hvormed målet kan nås.

2.2. Den største ændring i forhold til loven af1954 er, at de studerendes tilegnelse af lærer-uddannelsens teoretiske og praktiske elementerbliver afgørende for, om uddannelsens krav eropfyldt, hvorimod spørgsmålet om den enkeltestuderendes egnethed for lærergerningen i øv-rigt bliver de instansers sag, som til sin tid skaltage stilling til hans ansættelse i folkeskolen el-ler andetsteds. Herved er læreruddannelsenbragt ind under samme grundsyn som andre

uddannelser, og en udformning af den efter re-ne uddannelseshensyn er blevet mulig.

Den styrkelse af de studerendes personligeudvikling, som nævnes i lovens § 1, tænkes iføl-ge hele uddannelsens form og indhold opnåetgennem arbejdet med læreruddannelsens fag påsamme måde, som de studerende i andre ud-dannelser udvikler deres personlighed gennemdet faglige arbejde og uddannelsesinstitutionensalmindelige klima. Bestemmelsen står som enrettesnor både for fagplanerne og for arbejds-formerne i uddannelsen.

Den ændrede opfattelse af læreruddannelsenviser sig tydeligt på tre hovedfelter: niveauet,ansvaret og formen.

Den højnelse af uddannelsens niveau, man harønsket gennemført med den nye lov, viser sigbåde i stramningen af adgangsbetingelserne tilet krav om højere forberedelseseksamen/studen-tereksamen, i begrænsningen af det samlede an-tal fag i uddannelsen og i en ændring af balan-cen mellem uddannelsens bredde og specialise-ringen, så at specialiseringen har fået størrevægt i uddannelsen og nu omfatter både detfaglige og det pædagogiske element (to obli-gatoriske liniefag og som nyt element det pæ-dagogiske speciale). Hertil kommer, at uddan-nelsen er forlænget i —1 år sammenlignet medden 3-årige uddannelse for studenter efter lovenaf 1954. Som et korrelat til specialiseringenstår mulighederne for supplering af læreruddan-nelsen gennem efteruddannelse i yderligere li-niefag og pædagogiske specialer.

Undervisningsministeriet og seminarierne haransvaret for uddannelsestilbuddet til de stude-rende, men ansvaret for uddannelsens gennem-førelse ved hjælp af dette tilbud forudsættesi den nye lov at påhvile de studerende selv.Man har således forestillet sig det hidtidigesystem, hvor oprykning i en højere klasse for-

12

udsaitter, at den foregående klasse er gennem-gået på tilfredsstillende måde, afløst af en friereordning. Ganske vist skal det ifølge lovens § 8efter det første uddannelsesår afgøres, om denenkelte studerende kan fortsætte uddannelseni dens andet år, men derudover har seminarietingen mulighed for at hindre en studerende iat søge uddannelsen gennemført inden for detidsrammer, loven sætter.

I denne henseende giver loven den enkeltestuderende mulighed for at vælge en uddannel-sestid på 3V2 eller 4 år uden sammenhængmed uddannelsens omfang. Samtidig giver lo-ven de studerende en mulighed for at udvidederes læreruddannelse ved at vælge et yderligere(tredje) liniefag, og det forudsættes, at semina-riet tilbyder en fri undervisning ved siden afselve læreruddannelsen (§6, stk. 2). De stude-rende er således efter loven i stand til at variereuddannelsen i tid og i bredde. Samtidig har lo-ven fastlagt de rammer, inden for hvilke sådanvariation vil kunne ske.

Endelig forudsætter loven, at de studerendevælger deres liniefag og pædagogiske specialefrit, og giver de studerende mulighed for atpraktisere dette frie valg ved at forudsætte semi-narieskifte under uddannelsen som noget natur-ligt.

Disse forhold er udtryk for et ønske om atnærme læreruddannelsen til de friere studier vedde højere læreanstalter og vel navnlig universi-teterne. Ved universiteterne er der for tiden entendens i gang i retning af større fasthed i stu-dierne og mere binding af de studerende til ud-dannelsernes terminer, og på denne baggrundkunne der måske rejses spørgsmål om det for-målstjenlige i at fremme en modsat udviklingfor læreruddannelsens vedkommende. Dennævnte tendens ved universiteterne må imidler-tid ses i lys af den meget store frihed, der hidtilhar hersket i universitetsstudierne, og som gårlangt ud over, hvad der tænkes gennemført iden nye læreruddannelse. Sandsynligvis er situa-tionen den, at universiteterne og seminariernefra hver sin side er på vej mod en pædagogiskhensigtsmæssig kombination af frie og bundnestudier.

Som et modstykke til de studerendes ansvarfor uddannelsens gennemførelse foreskrives deri den nye lov afsluttende prøve (eksamen) i sågodt som alle fag. Dette kan tillige ses som etled i den »objektivisering« af læreruddannelsen,som opgivelsen af læreregnethedskravet har mu-liggjort. 0g både princippet om de studerendes

ansvar og indførelsen af eksamen som objektivtkontrollerende instans fører frem til endnu etgrundsynspunkt bag den nye lov: princippet omlighed i de studerendes vilkår på de forskelligeseminarier, ikke blot med hensyn til uddannel-sens struktur, men også med hensyn til fagenesniveau og eksamenskravene.

Undervisnings- og eksamensformerne omtalesikke i loven, men har været indgående drøfteti den forudgående debat og er behandlet i be-mærkningerne til lovforslagets § 8 (bilag 1,side 79) og i folketingsudvalgets betænkning(bilag 2, side 88). Som sammenfatning kandet siges, at der bag loven ligger en forudsæt-ning om varierede arbejdsformer gennem envekslen mellem forskellige undervisningsformer(forelæsninger for store grupper studerende,holdundervisning og individuel faglig vejled-ning) og de studerendes selvstændige tilegnelseaf undervisningsstof. I folketingsudvalgets be-tænkning (side 87) understreges »betydningenaf, at der ikke for den enkelte elev opstår ensådan ophobning af formelle krav inden for alleområder og discipliner, hvori han deltager, atman derved modarbejder de væsentlige hensyn,der knytter sig til elevernes fordybelse i de pæ-dagogiske discipliner og i de fagområder, derhar deres særlige interesse, og hvorigennem detilegner sig arbejdsmetoder af værdi for hele de-res virksomhed inden for skolen, samtidig medat deres evne til selvstændigt og modent at ar-bejde med problemerne udvikles.«

I overensstemmelse hermed præciserer folke-tingsudvalget som sin forudsætning, at bådeundervisning og prøver »tilrettelægges således,at der ikke blot sigtes mod en bedømmelse afparate kundskaber, men i højere grad på enbedømmelse af de studerendes modenhed ogevne til at arbejde selvstændigt med stoffet.«

Også her ses ønsket om en tilnærmelse tiluniversitetsstudiernes former og om en opfat-telse af læreruddannelsen som en uddannelsefor voksne studerende. Det er ønsket om atsikre dette selvstændigheds- og modenhedsprægi undervisningen, der ligger bag bemærkningeni betænkningen om, at der må ske en væsentlignedsættelse af det nuværende timetal.

En konsekvens af disse synspunkter er, at defremtidige læreres udrustning i højere grad vilbestå af sikkerhed i fagenes arbejdsmetoder ogmåske i mindre grad af kundskabsmængde itraditionel forstand. Dette er i overensstem-melse med den erkendelse, der vinder mere og

13

mere frem, at uddannelsen på et felt til en visgrad må give en tidsbundet viden, at den derformå suppleres løbende, og at dens måske væsent-ligste mål på denne baggrund bliver at give denstuderende en metode til selv at ajourføre sinekundskaber.

2.3. I debatten om loven har læreruddannel-sen på adskillige måder været set som led i etstørre samlet billede. For to væsentlige områ-ders vedkommende må synspunkterne siges atindgå i lovens forudsætninger:

Det ene område er det musiske. Det blevfremdraget i debatten, at læreruddannelsenbør have et stærkt islæt af skabende og op-levende elementer, både gennem en betoning afde fag, der i særlig grad præges af sådanne ele-menter, og gennem en almindelig indstilling,der kan komme til udtryk i - i princippet -alle fag. Baggrunden for denne opfattelse eroverbevisningen om de musiske elementers be-tydning for udviklingen af den enkeltes person-lighed, som bør komme de lærerstuderendetilgode, og gennem dem også folkeskolens ele-ver, sådan at der sideløbende med samfundsud-viklingen i retning af øget fritid kan ske en ud-vikling i mængden af udfoldelses- og oplevelses-muligheder, den enkelte har til sin rådighed.

Disse forestillinger er ikke kommet udtrykke-ligt frem i loven, men har præget den i be-stemmelsen i § 6, der sikrer de studerende fag-lig baggrund for de musiske funktioner gennemkravet om uddannelse i tre af fagene formning,sang/musik, legemsøvelser og håndarbejde (be-mærkningerne til ændringsforslaget i folketings-udvalgets betænkning, side 90).

Det andet felt er relationen til universitets-studierne i fag, der findes både på universite-terne og i læreruddannelsen. Både i og uden forfolketinget er der opridset et perspektiv, hvor-efter liniefagsuddannelsen på seminarierne ko-ordineres med afsnit af de tilsvarende universi-tetsstudier, så overgang mellem de to uddan-nelsesformer lettes. I folketingsudvalgets be-

tænkning findes det »ønskeligt, at planlægnings-rådet for de højere uddannelser i sine overvejel-ser inddrager mulighederne for en tilnærmelsemellem universitetsuddannelserne og lærerud-dannelsen«, og det anføres, at det bør overvejes,»med hvilken vægt undervisning modtaget på etseminarium kan godtages ved et universitet elleren højere læreanstalt«, og »om studerende vedet universitetscenter kan tilegne sig dels det al-mene teoretiske grundlag for læreruddannelsen,dels den særlige pædagogiske uddannelse«. Un-der hensyn til de problemer, der vil opstå vedet forsøg på at realisere det skitserede perspek-tiv, peger folketingsudvalget på »det hensigts-mæssige i, at der på hele dette område planlæg-ges og gennemføres forsøg.«

Bestemmelsen i lovens § 2, hvorefter under-visningsministeren kan bestemme, at uddannelseerhvervet andre steder kan indgå i læreruddan-nelsen efter nærmere regler, åbner fra lærerud-dannelsens side for en videreførelse i praksis afdisse tanker.

I forlængelse af det foregående må den delaf læreruddannelsens eget formål fremhæves,som peger ud over uddannelsen til lærer i folke-skolen, nemlig lovens § 1, hvorefter uddannel-sen »tillige skal give et grundlag for undervis-ning i ungdomsskolen og aftenskolen«. Af be-mærkningerne fremgår det (jfr. side 74), atman har ment at måtte lægge hovedvægten påfolkeskolen ved udformningen af uddannelsenog at måtte henvise til videre uddannelse påDanmarks Lærerhøjskole, for så vidt angårfuldstændig dækning af ungdoms- og aftensko-lens behov, men at læreruddannelsen ikke destomindre må ventes at give de studerende »sådan-ne faglige og pædagogiske kvalifikationer, at devil være i stand til at undervise voksne eleverinden for de områder, de særligt har studeret påseminariet.« Desuden findes det ifølge bemærk-ningerne ønskeligt, »at seminarierne giver destuderende et vist kendskab til det frie folkeligeoplysningsarbejde«.

14

3. Studieplansudvalgets forslag til realisering af forudsætningerne

3.1. Ifølge kommissoriet skal studieplansudval-get dels stille forslag til de nærmere bestemmelserom uddannelsens indhold og afslutning, somskal fastsættes efter loven, dels udarbejde enundervisningsvejledning i overensstemmelse medsynspunkterne bag loven.

Med hensyn til de nærmere bestemmelser harstudieplansudvalget anset det for rigtigst at ud-arbejde forslag til en samlet bekendtgørelse omde emner, der hører under dets kommissorium,d.v.s. til en bekendtgørelse om læreruddannel-sen. Man forudsætter herved, at de yderligerebestemmelser, der skal fastsættes i forbindelsemed lovens gennemførelse, enten gives i en ellerflere andre bekendtgørelser eller indarbejdes iden af udvalget foreslåede bekendtgørelse, forså vidt denne i øvrigt måtte blive tiltrådt.

Udvalget har set det som sin opgave at stilemod en udformning af bekendtgørelsesforslagetsom et sæt praktisk betonede regler, derdels giver mulighed for, og dels sikrer, atlæreruddannelsen kan udfolde sig og fungerei overensstemmelse med lovens formål og for-udsætninger. Man er dog naturligvis klar over,at den praktiske gennemførelse af et sådant nytsæt uddannelsesbestemmelser vil afdække man-ge nye problemer, og henstiller derfor, at be-kendtgørelsen ikke blot justeres løbende, nårder melder sig behov for konkrete ændringer,men også optages til samlet revision, når derhar været dimitteret efter nye regler noglegange. I overensstemmelse hermed har man op-taget en bestemmelse om revision (senest i1975) i bekendtgørelsesforslagets § 73.

Udvalget har fundet det praktisk at optageså meget som muligt af sit forslag i bekendtgø-relsesbestemmelserne eller i kommentarer til deenkelte paragraffer, jfr. afsnittene 7 og 8. Idette og det følgende afsnit gøres der derforkun rede for hovedtræk af udvalgets overvejel-ser og for visse særlige spørgsmål.

Studieplansudvalget finder det nødvendigt, at

undervisningsvejledningen kommer til at stem-me med den endelige udformning af bekendt-gørelsen om læreruddannelsen. Man vil derforvente med at afgive undervisningsvejledningen,til den ministerielle behandling af nærværendebetænkning er afsluttet, og bekendtgørelsen fo-religger i sin officielle form. - Foreløbig be-mærkes, at studieplansudvalget finder det af-gørende for undervisningsvejledningens værdi,at den udformes med henblik på stadig supple-ring og ajourføring med nye ideer og forslag.

Sådan ajourføring vil først og fremmest værenødvendig som led i en videreudvikling af selvelæreruddannelsen bl. a. under hensyn til udvik-lingen i de videnskaber og fag, der ligger baglæreruddannelsesfagene, men også fordi even-tuelle fremtidige ændringer i grundlaget forlæreruddannelsens undervisning - studenter- ogHF-uddannelserne — må kunne følges op i un-dervisningsvejledningen for seminarierne.

På en række felter vil det blive nødvendigt,at bekendtgørelsens bestemmelser suppleres medmere detaljerede regler og forskrifter for semi-narierne. I kommentarerne til studieplansudval-gets bekendtgørelsesforslag er der gjort opmærk-som på en række emner, der efter udvalgets op-fattelse egner sig bedre til optagelse i cirkulæ-rer end i bekendtgørelsen.

3.2. Udvalget har søgt at følge det »objektivi-serede« grundsyn på læreruddannelsen, som eranlagt i loven - og det også af loven følgendeprincip om lige vilkår for alle seminariers stu-derende - ved så vidt muligt at knytte de ud-dannelsesmæssige konsekvenser til noget ens-artet og måleligt fremfor at lade dem være af-hængige af et skøn. Dette har navnlig givet sigudslag i udvalgets forslag til regler om afgørel-sen af, om en studerende kan fortsætte uddan-nelsen i dens 2. år (»førsteårsafgørelsen« - jfr.lovens § 8, stk. 1 og bekendtgørelsesforslagets§ 6, side 29), udformningen af indstillingsbe-

15

stemmeiserne i bekendtgørelsesforslagets kap.IV, side 32, hvorefter en studerende har ret tilat indstille sig til eksamen, når visse objektivebetingelser er opfyldt, i forslagets § 28 om be-ståelsesbetingelser og i forslagets § 30 (side 35),hvorefter kun de i paragraffen nævnte (objekti-ve) oplysninger kan anføres på eksamensbeviset.En skønsmæssig, mere eller mindre personlig-hedsvurderende »hovedudtalelse« fra seminarietvil herefter være ulovlig. 1 samme forbindelsekan nævnes, at udvalget har søgt at holde sitforslag frit for uddannelsesmæssige sanktioner,som ikke har egentlig uddannelsesmæssig bag-grund. Som eksempel kan også her nævnes ind-stillingsbestemmelserne, nemlig bekendtgørelses-forslagets § 19, der sikrer, at de obligatoriskekursus er gennemgået, inden uddannelsen slut-ter, men som ikke kræver dem afviklet på nogetbestemt tidspunkt. Synspunktet har desuden gi-vet sig udslag i forslagets regler om beståelse afeksamen, idet studerende, der har valgt tre linie-fag, ikke anses for bundet af dette mere omfat-tende valg, men har bestået lærereksamen, nårblot en beregning med to af de tre liniefag op-fylder beståelsesbetingelserne.

I overensstemmelse med synspunkterne bagloven har man betragtet de studerendes person-lige udvikling som et resultat af selve uddan-nelsen og uddannelsesmiljøet og har derfor ikkestillet forslag med særligt sigte på personligheds-udviklingen. Det er udvalgets overbevisning, atde elementer i planerne for de enkelte fag, dertilstræber opøvelsen af en kritisk vurderendeindstilling til fagets problemer, de selvstændigearbejdsformer, der tænkes anvendt generelt,medansvaret for uddannelsen og det uddannel-sesmæssige samarbejde, der foreslås gennem-ført (side 17 og bekendtgørelsesforslagets § 16)vil have betydning for de enkelte studerendespersonlige udvikling. Formålsparagraffen i be-kendtgørelsesforslaget er udformet i overens-stemmelse med disse synspunkter.

Den nye læreruddannelses niveau viser sigførst og fremmest i planerne for fagene og deobligatoriske kursus. Bestemmende for det ni-veau, der har kunnet lægges i planerne, er destuderendes forkundskaber, uddannelsens varig-hed - begge dele fastlagt i loven - og timetalletfor de enkelte fag, som i nærværende forslag erfastlagt af studieplansudvalget under hensyn tilfolketingsudvalgets ønske om en væsentlig ned-sættelse af den enkelte studerendes timetal (jfr.bekendtgørelsesforslagets § 8, side 29).

Som nævnt i afsnit 1, er fagplanerne udar-bejdet på grundlag af indstillinger fra de fagligeudvalg. Studieplansudvalget har af hensyn tilniveauet og de studerendes situation ønsket enbetydelig fasthed i fagplanerne og dermed rime-lig ensartethed i det enkelte fag fra seminariumtil seminarium. Man har imidlertid ikke ønsket atensrette planerne i denne henseende, men harbetragtet det som naturligt, at de afspejler fage-nes forskellige karakter. Der er derfor ikkeuvæsentlige forskelle med hensyn til planernesdetaljerethed - nogle fag kan efter deres naturlettere afgrænse et egentligt pensum end andre,og nogle fag er endnu i udvikling mod en fa-stere form og bør efter udvalgets mening ikkebindes i denne udvikling.

Fagbestemmelserne er opdelt i formål, ind-hold og eksamen. Bag dette ligger opfattelsenaf formålet som styrende fagets niveau bådemed hensyn til indhold (stof og arbejdsmetode),hvad enten dette er stærkt specificeret i ind-holdsangivelsen eller i højere grad overladt tilden enkelte lærer, og med hensyn til eksamen,ved hvilken det netop skal måles, om - og ihvilken grad - formålet er realiseret. Ved dettesystem, ved bestemmelsen i bekendtgørelsesfor-slagets § 22 om godkendelse af eksamensstoffet(side 33) og ved censorsystemet er der søgt lagtet sikkerhedsnet under fagenes niveau, som gørdet muligt at overlade undervisningens tilrette-læggelse til seminarierne i meget høj grad.

Endelig er reglerne i bekendtgørelsesforsla-gets § 28 (side 34) om betingelserne for at bestålærereksamen udformet med henblik på at sikreuddannelsens niveau, dels i almindelighed, delsi liniefagene. Den særlige vægt, der i lovens§ 8, stk. 2, lægges på et tilfredsstillende niveaui praktisk skolegerning, er fulgt op i forslagets§ 19, hvorefter den studerende skal have stand-punktskarakteren 6 i praktisk skolegerning forat kunne indstille sig til sit sidste fag.

De studerendes ansvar for deres uddannelseviser sig i udvalgets forslag - foruden i envidereførelse af lovens bestemmelser om de stu-derendes frie valg af liniefag og pædagogiskspeciale, muligheden for et tredje liniefag ogfor fri undervisning (frilæsning m. v.) og i ind-stillingsretten, jfr. ovenfor - på følgende punkter:

Der er ikke mødepligt til undervisningen pånoget område, hvor de studerendes uddan-nelse kan kontrolleres på anden vis, såledesikke i eksamensfag, men kun i de obligatori-

16

ske kurser og fagene praktisk skolegerningog sang/musik. For så vidt angår øvelserog arbejder med bestemte materialer o.L, derer obligatoriske dele af eksamensfag, mensom ikke kan falde ind under den kontrol,der øves ved eksamen, foreslår man indførtden ordning, at de pågældende øvelser m. v.skal være udført, inden de studerende kanindstille sig til eksamen i vedkommende fag.Der er her tale om øvelser, der normalt ud-føres af holdet i undervisningstimerne, menstuderende, der ikke har deltaget - hvad en-ten det skyldes sygdom eller andre forhold -må selv sørge for at indhente det manglendeved selvstændigt arbejde, jfr. afsnit 4.2, side23 og bekendtgørelsesforslagets § 17 om ad-gangen til faglokaler og om vejledning.

Som forudsat i debatten om loven tænkesdele af undervisningsstoffet overladt til destuderendes selvstændige tilegnelse. Hvor me-get og hvilket stof må afgøres konkret i for-bindelse med udvælgelsen af stof inden forfagplanens rammer og den nærmere tilrette-læggelse af undervisningen, jfr. bekendtgø-relsesforslagets §§ 15-16. Den selvstændigetilegnelse kan enten ske individuelt, eller destuderende kan oprette grupper, som arbej-der med stoffet i fællesskab. - Studieplans-udvalget har i nogle af fagplanerne brugt ud-trykket individuelt emne eller individuel læs-ning. Med dette mener man et speciale forden enkelte studerende - evt. den enkeltestuderendes del af et større specialeemne,der behandles af en gruppe studerende -man har blot ønsket som hovedregel at und-gå ordet speciale i planerne, dels fordi detbruges i det pædagogiske speciale og delsfordi ordet på baggrund af hidtidig praksiskunne give forestillinger om en tvungenskriftlig behandling af det pågældende emne.Det er ønskeligt, at de studerende udover detselvstændige arbejde med fagenes undervis-ningsstof (herunder evt. et individuelt em-ne), supplerer og uddyber deres faglige videngennem læsning - eller andet arbejde - påegen hånd. Dette er imidlertid ikke noget,der bør gives regler om. Forskellen på en så-dan læsning og den selvstændige tilegnelse afundervisningsstof viser sig ved, at stoffet iførstnævnte tilfælde ikke er en del af eks-amensstoffet.

Endelig er det studieplansudvalgets tanke, atde studerendes ansvar for deres uddannelsebør strække sig ud over den enkeltes blotteopfyldelse af en række udefra formuleredekrav. I de enkelte fag er det muligt at ind-drage de studerende i et samarbejde med læ-reren, således at de studerende får medind-flydelse såvel på planlægningen som på denmere detaljerede tilrettelæggelse. Man tæn-ker sig, at læreren med udgangspunkt i degivne bestemmelser med de studerende drøf-ter valget af stof inden for de givne mulig-heder, valget af arbejdsformer og stoffets for-deling på uddannelsesforløbet. På grundlagaf disse drøftelser udarbejder læreren en planfor faget, og dette sker under lærerens an-svar og under hensyn til de stedfundne drøf-telser. Dernæst vil der i den løbende under-visning jævnligt være grunde til at ændre ogjustere de lagte planer, og også i denne pro-ces tænkes de studerende at deltage. Endeliglægger udvalget vægt på, at lærer og stude-rende ved undervisningens afslutning i fælles-skab vurderer den fulgte plan og tilrettelæg-gelsen af undervisningen på baggrund af be-stemmelserne om fagets formål og indhold.Denne drøftelse har især til formål at vænnesåvel lærere som studerende til at vurdere etgennemført undervisningsforløb såvel medhenblik på de studerendes senere virksomhedsom med henblik på de følgende hold stude-rende, som læreren skal undervise. Det harikke været studieplansudvalgets tanke at for-malisere dette samarbejde yderligere, enddet er gjort i § 16, men man har på den an-den side tillagt det så stor betydning, at manhar stillet forslag om at optage en bestem-melse herom i bekendtgørelsen. Vanskelighe-den ved en fastere regel end den foreslåedeligger i den kendsgerning, at ansvaret for un-dervisningen rent tjenstligt ligger hos læreren,som også må tillægges en frihed til at vælgesin metode ud fra sine forudsætninger. Deter ikke muligt at give de studerende bestem-melsesret, da de ikke formelt kan drages tilansvar, men det må forventes, at de stude-rendes medindflydelse i drøftelserne vil væreet ansvarsbetonet incitament i det daglige ar-bejde. Foruden i den her nævnte faglige plan-lægning tænkes de studerende inddraget i ar-bejdet i et fast udvalg om koordineringen afde pædagogiske fag og i et praktikudvalg (jfr.forslag nedenfor, afsnit 4.1, side 21), ligesomdet forudsættes, at de jævnligt vil deltage i

17

de mere uformelle grupper, som dannes aflærerne på seminariet inden for de enkeltefag. I disse grupper drøftes spørgsmål af fag-lig principiel betydning for lærere i sammefag, og det forventes, at man i disse faggrup-pers møder lader de studerende deltage, nårdette findes formålstjenligt. Udvalget har ik-ke fundet det nødvendigt at fastsætte særligeregler for dette samarbejde ud fra den be-tragtning, at de studerendes medarbejde, så-ledes som det er fastsat i reglerne om det en-kelte fag, vil finde sted sædvanemæssigt, ogat der vil udvikle sig en praksis, efterhåndensom samarbejdsformerne fæstner sig.Undervisnings- og eksamensformer er emner,

der i høj grad egner sig til uddybning i under-visningsvejledningen og til stadig udvikling gen-nem drøftelse og eksperimenteren. I bestemmel-serne om de enkelte fag er selve eksamensfor-men søgt fastlagt sådan, at eksamen bedst mu-ligt kan vise, i hvilken grad fagets formål ernået. Men denne form må udfyldes nærmereved de skriftlige og mundtlige eksamensopga-ver/-spørgsmål og ved selve eksaminationen vedmundtlige prøver. I overensstemmelse med al-mindelig pædagogisk opfattelse af den nøjesammenhæng mellem formål, undervisning ogeksamen, har man både i de faglige udvalgs ind-stillinger og i studieplansudvalgets videre ud-formning af bekendtgørelsesforslaget stilet modeksamensformer, der på den ene side giver mu-lighed for variation og udvikling i undervis-ningsformerne, og på den anden side skabersikkerhed for uddannelsens niveau og ensartet-hed. Dette er baggrunden for udvalgets forslagom følgende ordning med hensyn til udarbej-delsen af opgaver til skriftlige og praktiskeprøver og med hensyn til karaktergivningen,jfr. § 25 og kap. IX i bekendtgørelsesforslagetside 33 og side 36 ff):

Hvor der er én skriftlig eller én praktiskprøve i et fag, stilles opgaverne af læreren.Hvor der er to skriftlige eller to praktiskeprøver, stilles opgaverne ved den ene prøvecentralt (prøve 1 i fagparagrafferne) og vedden anden (prøve 2) af læreren med censorsgodkendelse. Besvarelsen af de lærerstilledeopgaver indgår sammen med den eller demundtlige prøver i faget i en helhedsbedøm-melse af eksaminandens præstationer (prin-cipielt - der er enkelte undtagelser fra syste-met). For centr altstillede opgaver gives deren særkarakter, der indregnes i fagets karak-ter med V3-

Ved en sådan ordning vil der efter udvalgetsopfattelse være gode muligheder for at variereundervisningen både med hensyn til udvælgel-sen af stof inden for fagplanens rammer og medhensyn til arbejdsformerne, fordi læreren ikkeblot har indflydelse på de mundtlige eksamens-spørgsmål, men også på de skriftlige opgaver,og fordi karakteren i det væsentlige bliver ud-tryk for en vurdering af eksaminandens almenestandunkt i faget og ikke af hans enkelte præsta-tioner. Eksamensformen vil således i vidt om-fang kunne tilpasses udviklingen i faget. Samti-dig vil de centralt stillede opgaver i fag med toskriftlige/praktiske prøver være en garanti foropretholdelsen af den faglige standard og for, atvisse centrale dele af fagets indhold tilgodeses iundervisningen. Da man forudsætter, at også decentralt stillede opgaver bedømmes af lærer ogcensor, kunne de pågældende prøver i og forsig indgå i en helhedsvurdering af eksaminan-den. Man har imidlertid ment, at disse prøversformål nødvendiggør, at der her gives særkarak-terer, som kan sammenholdes fra år til år ogfra seminarium til seminarium.

For så vidt angår undervisningsformerne, erdisse efter bekendtgørelsesforslaget stort setoverladt til læreren, men med den i § 16 om-handlede pligt til at tage de studerende med påråd ved undervisningens tilrettelæggelse. Be-kendtgørelsesforslaget indeholder dog i kap. IIIudover § 16 visse andre generelle bestemmelser,der til dels er forskrifter om undervisningen,bl.a. § 15 om vekslen mellem forskellige grup-pestørrelser. § 36 om undervisningslære inde-holder en særlig regel om, at undervisningentilrettelægges sådan, at de studerende derigen-nem gør erfaringer om forskellige undervis-nings- og arbejdsformer, der kan anvendes iundervisning af børn og voksne.

Man skal i øvrigt i denne forbindelse gøreopmærksom på, at der ikke i fagplanerne findesbestemmelser om større skriftlige opgaver (af-handlinger). Dette betyder ikke, at skriftligearbejder kun kan indgå i undervisningen i detomfang, der findes skriftlige prøver i faget, menat man overlader dette til den almindelige tilret-telæggelse af undervisningen, idet man forud-sætter, at det skriftlige arbejde kun anvendes,hvor fagets og det konkrete stofs art gør det na-turligt, og i øvrigt holdes inden for rimelighe-dens grænser, også under hensyn til de stu-derendes almindelige arbejdsbyrde.

Om det selvstændige arbejde som led i under-visningen henvises til det ovenfor anførte om de

IS

studerendes eget ansvar for undervisningen. Ensikring af studieprægede arbejdsformer er for-uden ved det mindre samlede timetal for denenkelte studerende søgt nået gennem opdelingenaf undervisningsåret i uger til afgrænsede for-mål, gennem binding af førsteårsplanen medhensyn til timer og fag og gennem bestemmel-serne om faglig vejledning kombineret med reg-ler om vejledningstimer og »åbne værksteder«(bekendtgørelsesforslagets §§ 8-9 og afsnit 4.2,side 23). Med de selvstændige arbejdsformerfølger bedre muligheder for udnyttelse af loka-lerne uden for den tid, hvor de anvendes tilundervisning.

Det bemærkes, at udvalget går ud fra, at ma-teriale på fremmedsprog bliver anvendt i lærer-uddannelsen ligesom i andre videregående ud-dannelser, dels til almindelig belysning af fage-nes emner, dels for at øge de studerendes mu-ligheder for senere at følge med i fagenes ud-vikling ved hjælp af faglitteratur. For samfunds-fags vedkommende er der givet en udtrykkeligregel i § 54, side 48.

3.3. På de felter, hvor man i debatten førloven har trukket tråde fra læreruddannelsen tilandre sider af uddannelses- og samfundslivet,har studieplansudvalget søgt at fremme ellerholde vejen åben for en videre udvikling.

Det musiske islæt vil som hidtil få en væsent-lig plads i læreruddannelsen, dels gennem un-dervisningslæren og de pædagogiske specialer,hvor anvendelsen af musiske aktiviteter sommiddel i undervisningen vil blive taget op, delsgennem fagene formning, sang/musik, legems-øvelser og håndarbejde og gennem betoning afmusiske elementer i andre af læreruddannelsensfag. I denne forbindelse kan nævnes forslagenetil bestemmelser om de praktiske prøver i form-ning, håndarbejde og sløjd, hvor det bl. a. ertanken, at uforstyrret arbejde med fagene skalgive disses musiske sider gode muligheder forudfoldelse selv i eksamenssituationen.

I formning, sang/musik, legemsøvelser, hånd-arbejde og sløjd er det faglige - viden og ud-øven - og det pædagogiske traditionsmæssigtnøje sammenknyttet, og fagplanerne indeholderderfor i disse fag et punkt, der angår behand-lingen af fagenes pædagogiske muligheder ifolkeskolen.

Det musiske må i øvrigt ventes som hidtil atfå en plads i den frivillige undervisning, de stu-derende kan vælge ved siden af den egentligeuddannelse, jfr. lovens § 6, stk. 2, i korsang,

sammenspil og i dramatisering samt i fælles-arrangementer og lignende sider af livet på deenkelte seminarier.

Med hensyn til relationen til andre uddan-nelser, herunder universitetsuddannelser, hen-viser man til bekendtgørelsesforslagets § 4,hvorefter undervisningsdirektøren kan fritagestuderende for fag eller kurser, når de har an-den uddannelse på det pågældende område. Ud-valget er opmærksom på, at undervisningsmini-steren efter lovens § 2 kan fastsætte nærmereregler for sådanne tilfælde, og i bemærkning-erne til bekendtgørelsesparagraffen (side 58) harman skitseret visse hovedtræk af, hvad sådanneregler kunne gå ud på. Man mener imidlertidikke, at tiden er inde til fastlæggelse af reglerpå dette felt. I en henvendelse af 20. februar1968 til studieplansudvalget (bilag 5, side 101)har Lærerstuderendes Landsråd, bl.a. underhenvisning til den studieordning, der er gennem-ført i 1968 for universiteternes filosofiske/hu-manistiske studier, henstillet, at man overvejeren koordinering af universitetsstudierne og læ-reruddannelsens liniefag med henblik på lettereovergang mellem universiteter og seminarier.Med henvendelsen fulgte genpart af en lignendehenvendelse, der er sendt undervisningsministe-riet af Lærerstuderendes Landsråd og DanskeStuderendes Fællesråd (underbilag, side 103).

Studieplansudvalget anser en sådan koordine-ring ikke blot for mulig efter den skete objekti-visering af læreruddannelsen, men også for øn-skelig, dels for at lette studieskifte, dels somet skridt henimod et bredere felt af beskæftigel-sesmuligheder for dem, der uddannes på semi-narierne. Man mener imidlertid, at der først påbegge uddannelsesområder bør ligge planer, dertilfredsstiller kravene til de respektive uddannel-ser set ud fra deres egne, hidtidige funktionsom-råder, og man henstiller derfor til ministeriet, atbestemmelserne om læreruddannelsen foreløbigføres igennem uden forsøg på tilnærmelse tiluniversitetsstudierne, og at der derefter - såsnart sådanne bestemmelser er endeligt fastsat -iværksættes en undersøgelse med sammenhol-den af planerne for universitetsstudier og linie-fagsuddannelsen med henblik på en effektiv ko-ordinering af uddannelserne.

Ungdoms- og aftenskolen (fritidsundervisnin-gen): Det er studieplansudvalgets opfattelse, atde almene principper for undervisning, de stu-derende erhverver sig i læreruddannelsens pæ-dagogiske fag, har gyldighed også for voksenun-

2* 19

dervisningen, og at der derfor ikke er så storeforskelle på folkeskoleundervisning og undervis-ning i ungdoms- og aftenskolen (fritidsundervis-ningen), som der har været tilbøjelighed til attro. Dette er i overensstemmelse med synspunk-tet i bemærkningerne til lovens § 1: at uddan-nelsen ganske vist sigter på lærervirksomhed ifolkeskolen, men at den i sig selv giver etgrundlag for undervisning i de nævnte andreskoleformer. Udvalget har ved forhandling medundervisningsministeriets direktorat for ung-domsundervisningen sikret sig, at der er enighedom dette synspunkt. Ved forhandlingerne harman særligt drøftet udformningen af det pæda-

gogiske speciale i undervisning af folkeskolensældre klasser samt ungdoms- og fritidsundervis-ning (speciale B), hvor det sideløbende sigtemod voksenundervisningen kommer klart frem.

Direktoratet for ungdomsundervisningen harfremsat ønske om mulighed for et fjerde pæda-gogisk speciale — et speciale D — i voksenunder-visning. Studieplansudvalget er for så vidt enigi, at et sådant speciale ud fra visse synspunkterkan være begrundet, men man har anset det forrigtigst, at de nye studieplaner udarbejdes alenemed de tre specialer, der er nævnt i bemærk-ningerne til lovforslaget (side 77).

20

4. Særlige spørgsmål

I forbindelse med studieplanernes udform-ning har udvalget drøftet forskellige spørgs-mål, som vel kun til dels falder under detskommissorium, men som har nær sammen-hæng med udvalgets øvrige arbejde. Somspørgsmål af væsentligere betydning kan næv-nes seminariernes organer til samarbejde omundervisningen, de studerendes adgang til fag-lokaler og etablering af særlig rådgivning til bi-stand for de studerende.

4.1. S a m a r b e j d s o r g a n e r .Af lovens §§ 14 og 15 fremgår det, at der

også under den nye ordning skal være et lærer-råd og et studerendes råd ved hvert seminarium.Det er studieplansudvalgets opfattelse, at lærer-rådet og de studerendes råd, som har til opgaveat varetage bestemte gruppers interesser, ikke erde bedst egnede organer til varetagelse af sam-arbejdet om undervisningen, da selve konstruk-tionen: et råd af lærere og et andet af stude-rende antyder et modpartsforhold, og dervedvil kunne forringe mulighederne for et sagligtog åbent samarbejde. Man har derfor overvejetindførelsen af særlige organer til formidling afsamarbejdet om undervisningen.

På følgende felter synes navnlig at være etbehov for samarbejde:

Tilrettelæggelsen af de ydre vilkår for un-dervisningen, det vil navnlig sige placeringenaf kursusuger, praktikperioder o.s.v. og for-delingen af uddannelsens fag og disses timerpå uddannelsesforløbet, men også f.eks. destuderendes muligheder for at bruge fagloka-ler og samlinger til deres selvstændige arbej-de. I disse forhold har både lærere og stu-derende interesse i et samarbejde, og semina-riets rektor, der skal træffe beslutning på depågældende felter, har ligeledes interesse i atfå kendskab til forskellige synspunkter, derbl.a. bygger på erfaringer fra den igangvæ-

rende undervisning. De nævnte forhold erderfor egnede til behandling i et samarbejds-organ, sammensat af rektor, lærere og stu-derende.

Udvælgelsen af stof, fordeling af undervis-ningsstoffet på undervisning og selvstændigtarbejde, placeringen af ekskursioner og man-ge andre forhold vedrørende tilrettelæggelsenaf undervisningen i det enkelte fag tænkesefter bekendtgørelsesforslagets § 16, side 31,drøftet mellem lærer og studerende. Det sam-arbejde, der her er tale om, bør imidlertid ik-ke lægges til særlige organer - det naturligevil her være drøftelse med hele det pågælden-de hold, og kun i særlige tilfælde vil dervære grund til, at holdet udpeger nogle fåstuderende til at arbejde med et vanskeligeretilgængeligt problem eller til at deltage i enmere dybtgående drøftelse.

Det er en almindelig grundsætning, at koor-dinering mellem forskellige fags undervisningbør ske i det omfang, det er muligt og be-grundet på baggrund af fagenes indhold. Det-te forudsætter et samarbejde på tværs af fa-gene, men af forskelligt omfang efter fageneskarakter, idet nogle er nært knyttede til hin-anden, mens andre har få berøringspunkter.Endvidere må der i fag, hvor seminariet harflere hold med forskellige lærere, være et sam-arbejde inden for det enkelte fag, dels omudvælgelse af stof til og tilrettelæggelse afforelæsningstimer (årgangstimer), som fore-skrives i bekendtgørelsesforslagets § 15, dels- til en vis grad - om fagets indhold og omfaglige problemer af mere principiel betyd-ning, der måtte gribe ind i undervisningen.

Disse former for samarbejde egner sig ikkegenerelt til en formalisering ved henlæggelsetil særlige organer, men kan foregå ved ufor-melle drøftelser, hvori også de studerende

21

inddrages. På enkelte områder er der dog ef-ter studieplansudvalgets opfattelse grund tilat oprette egentlige organer, nemlig dels tilvaretagelse af koordineringen af de pædago-giske fag, hvor en fælles planlægning er nød-vendig, dels til sikring af samarbejdet indenfor faget praktisk skolegerning, hvor flereskoler og mange lærere normalt vil være im-plicerede i undervisningen.

Som konklusion af ovenstående skal studie-plansudvalget foreslå oprettelse af et samar-bejdsudvalg, et pædagogisk fagudvalg og etpraktikudvalg på hvert seminarium.

Samarbejdsudvalget tænkes at skulle behand-le først og fremmest undervisningens ydre vil-kår, jfr. ovenfor, men også andre spørgsmål,som måtte opstå på seminariet, og hvor rektor,lærere og studerende har en interesse i udfaldet.Udvalget bør ikke være stort, og må sammen-sættes af rektor, lærere og studerende og efterstudieplansudvalgets opfattelse sådan, at derer paritet mellem de studerende på den ene si-de og rektor og lærere på den anden side.Man foreslår derfor følgende sammensætning:rektor, 5 lærere, udpeget af lærerrådet, og 6studerende, udpeget af de studerendes råd. De6 studerende bør vælges frit mellem de stude-rende, og uden at der i overgangstiden skelnesmellem studerende efter den nye læreruddan-nelse og studerende, der er optaget før 1969og derfor følger den gamle uddannelse. Dissesidste vil i de første år efter 1966-lovens ikraft-træden trods forskellighederne i de to uddan-nelser kunne have bedre forudsætninger for atvurdere uddannelsesmæssige spørgsmål end destuderende efter den nye lov.

Lærerrådet og de studerendes råd medvirkerherefter ved samarbejdsudvalgets sammensæt-ning, men bør ikke kunne binde de udpegedessynspunkter, da dette kunne hindre et åbentsamarbejde. Medlemmerne bør formentlig ud-peges for et år ad gangen.

Samarbejdsudvalget tænkes at fungere sområdgiver for de kompetente instanser i sager,som disse forelægger det, herunder i de tilfæl-de, hvor behandling i samarbejdsudvalget fore-skrives i bekendtgørelsesforslaget. Desuden børsamarbejdsudvalget kunne behandle forslag frauformelle grupper og enkeltpersoner og tageundervisningsmæssige spørgsmål op på egetinitiativ og henvende sig til de personer ellermyndigheder på seminariet, der er ansvarligefor de pågældende områder. - Et organ, som

det her foreslåede samarbejdsudvalg vil i øv-rigt være et egnet forum også til drøftelse afproblemer uden for undervisningens område.Samarbejdsudvalg til behandling af sådannespørgsmål er allerede en realitet på de flesteseminarier.

Det pædagogiske fagudvalg foreslås sammen-sat (for et år ad gangen) af samtlige lærere vedseminariet i pædagogik, psykologi, undervis-ningslære og de pædagogiske specialer samtpraktiklederen (hvis seminariet har praktikle-der) og lederen af den faste øvelsesskole (for såvidt angår fag, hvor undervisningen af det en-kelte hold studerende varetages af flere lærere,dog kun den, der har ansvaret for planlægnin-gen af undervisningen i faget (hovedlæreren),jfr. bekendtgørelsesforslagets § 11, stk. 3, side30) og en studerende fra hver årgang udpegetaf de pågældende årgange studerende.

Dette udvalgs opgaver vil først og fremmestvære koordinering af fagene ved planlægnin-gen og den løbende tilrettelæggelse af undervis-visningen.

Praktikudvalget foreslås sammensat (ligeledesfor et år ad gangen) af seminariets rektor, prak-tiklederen, skoleinspektøren ved den faste øvel-sesskole, en lærer ved den faste øvelsesskoleudpeget af dennes lærerråd, en skoleleder ud-peget af og blandt skolelederne ved de supple-rende øvelsesskoler, en praktiklærer udpeget afog blandt praktiklærerne ved de supplerendeøvelsesskoler, en lærer i undervisningslære, ud-peget af lærerne i faget, en lærer i hvert af depædagogiske specialer, udpeget af lærerne i spe-cialet, og en studerende fra hver årgang stu-derende, der har praktik, udpeget af de pågæl-dende årgange. (Ved »lærere« forstås også herlærere, der har ansvaret for planlægning af un-dervisningen i de pågældende fag).

Praktikudvalgets opgave er at medvirke tilen hensigtsmæssig koordinering af de fag, derindgår i praktisk skolegerning, og ved den fore-slåede sammensætning er der taget hensyn til,at denne koordinering ikke blot har en rentundervisningsmæssig, men også en administra-tiv side. Det forudsættes i øvrigt, at udvalgetindkalder praktiklærere og lærere i seminarietsøvrige fag, når dette er begrundet ved de em-ner, der behandles i udvalget.

Regler om de her foreslåede udvalgs sam-mensætning og eventuelle øvrige funktionersynes ikke at høre hjemme i bekendtgørelsenom læreruddannelsen, men snarere i sammeregelkompleks som regler om lærerråd og stu-

derendes råd. Studieplansudvalget har derfor isit forslag til bekendtgørelse om uddannelsenikke givet regler om, men forudsat eksistensenaf de nævnte samarbejdsorganer (§§ 11, 16, 31,32, 54 og 72).

For så vidt angår det undervisningsmæssigesamarbejde, som ikke varetages af de oven-nævnte organer, vil studieplansudvalget findedet ønskeligt, at der ved siden af disse dannersig forskellige uformelle grupper på seminarier-ne i det omfang, der er grundlag for det, ogefter forskellige kriterier, således at den løben-de diskussion om undervisningsspørgsmål kanfå en vis fasthed og kontinuitet og samtidigvære organiseret efter forholdene på det enkel-te seminarium.

4.2. A d g a n g t i l f a g l o k a l e r .Som tidligere berørt anser studieplansudval-

get det for nødvendigt, at de studerende får debedst mulige ydre betingelser for deres selv-stændige arbejde. Det betyder, at de studerendemå have mulighed for at bruge faglokalerne ogdet til disse hørende materiel, når lokalerne ik-ke er i brug til undervisning (princippet om»åbne værksteder«).

Man er opmærksom på, at der er visse be-tænkeligheder ved at lade de studerende få ad-gang til undertiden meget kostbart apparaturuden lærerens tilstedeværelse, men man menerikke, at sådanne betænkeligheder bør hindreen gennemførelse af princippet. Problemet kanefter studieplansudvalgets opfattelse løses veden kombination af et reglement og et tilsyn,som vil kunne varetages f.eks. af ældre linie-fagsstuderende mod et rimeligt vederlag. Dabehovet for tilsyn og andre forholdsregler skif-ter efter fagenes art, vil det være hensigtsmæs-sigt, at det er rektorerne, der tager stilling tilnødvendigheden af tilsyn m.v., således at kuntilsynsvederlaget fastsættes centralt.

En bestemmelse om »åbne værksteder« kanoptages i bekendtgørelsen om læreruddannel-sen, men hører muligvis mere sammen medeventuelle andre regler om organisatoriske, lo-kalemæssige og lignende »ydre« forhold på se-minarierne. Nedenfor gives et forslag til en så-dan bestemmelse:

§ . . . Seminariets bibliotek og faglokaler skalvære åbne for de studerende om dagen -bortset fra undervisnings- og vejledningsti-mer - og om muligt om aftenen til brugved deres selvstændige arbejde med fagene.Stk. 2. Rektor sørger for tilsyn med lokaler-

ne i åbningstiden i det omfang, han findernødvendigt, og kan fastsætte regler for loka-lernes brug. Samarbejdsudvalget stiller for-slag til rektor om åbningstider, tilsynsord-ning og eventuelle regler om brugen af lo-kalerne.

4.3. P e r s o n l i g r å d g i v n i n g .Den faglige vejledning af de studerende skal

ifølge bekendtgørelsesforslaget § 17 varetages aflærerne i de enkelte fag. Studieplansudvalgethar overvejet, om der er behov for anden in-dividuel vejledning af de studerende.

Den studievejlederinstitution, som er indførtved HF-kurserne, har fortrinsvis til formål atbistå de studerende i deres uddannelse medhenblik dels på selve HF-uddannelsens forløb,dels på valg af senere videregående uddannelsetil erhverv. Studieplansudvalget finder ikke, atder er noget udtalt behov for vejledning af den-ne art i læreruddannelsen, hvor de studerendenormalt vil være ældre og derfor bedre kanvurdere deres uddannelsesmæssige muligheder,bl.a. på grundlag af den faglige vejledning, oghvor der ikke sigtes videre mod en yderligereuddannelse.

Derimod ønsker studieplansudvalget at pegepå, at der for studerende i en alder, hvor øko-nomiske, sociale og familiemæssige problemeri mange tilfælde trænger sig på, ofte vil værebehov for rådgivning på personlige områder.Man skal derfor henstille til overvejelse at ind-føre personlig rådgivning for lærerstuderende,hvor der ikke f.eks. i form af en rådgivnings-klinik findes anden stedlig rådgivningsmulighed.

4.4. A f t e n s e m i n a r i e r .Ifølge lovens § 8, stk. 6, kan undervisnings-

ministeren efter forhandling med seminarierå-det fastsætte særlige bestemmelser for aftense-minarier med hensyn til tidspunkterne for før-steårsprøven og de øvrige eksaminer.

Udvalget har fundet det naturligt i givet faldat tage forslag til bestemmelser om aftensemi-narier med i sit bekendtgørelsesforslag og hari denne anledning haft en forhandling med rek-tor og andre repræsentanter for Københavnsdag- og aftenseminarium, der ventes at blivedet eneste seminarium med aftenuddannelse ef-ter den nye lovs ikrafttræden.

Efter seminariets opfattelse bør aftenuddan-nelsen ikke have andre vilkår end den sædvan-lige seminarieuddannelse, men de, der går indi den samtidig med, at de har erhverv, må gøre

23

sig klart, at uddannelsen kræver en særlig ind-sats. De samme tidsfrister vil derfor kunne gæl-de for læreruddannelsen på aftenseminariumsom i øvrigt. Seminariet har overvejet kravenei praktisk skolegerning, som frembyder særligeproblemer i en aftenuddannelse, og mener atkunne løse disse problemer inden for rammerne

24

af læreruddannelsens almindelige ordning. En-delig regner seminariet med en sådan årlig til-gang, at det vil kunne opretholde et rimeligtbredt liniefagstilbud.

Herefter har studieplansudvalget ikke mentat burde stille forslag til bestemmelser om aften-seminarier.

5. Uddannelsen efter 1954-loven i overgangstiden

Den nye lov træder i kraft den 1. august1969. Ifølge lovens § 26, stk. 5, finder dentidligere lovs regler om læreruddannelsen dogfortsat anvendelse for de studerende, der harbegyndt deres uddannelse i undervisningsåret1968-69 eller tidligere. Desuden kan undervis-ningsministeren fastsætte nærmere overgangs-regler.

Studieplansudvalget anser det ikke for sinopgave at overveje de problemer, der rejser sigi overgangstiden i forbindelse med den samti-dige uddannelse på seminarierne af studerende

efter to systemer, der er forskellige i det prin-cipielle grundsyn. Det er givet med lovbestem-melsen, at den tidligere uddannelses regler omlæreregnetheden som dimissionsbetingelse måefterleves, og at de andre bestemmelser, derknytter sig til 1954-loven, fortsat gælder forstuderende, der er optaget under denne lov.

Studieplansudvalget skal imidlertid henstilletil ministeriet, at forskellen mellem de to grup-per studerende på seminarierne bevidst ind-skrænkes til kun at gælde det i snævreste for-stand uddannelsesmæssige.

25

6. Konsekvenser af studieplansudvalgets forslag

Den nye uddannelsesordning vil, som den ergivet ved loven og udformet i studieplansud-valgets forslag til bekendtgørelse, få konse-kvenser på følgende hovedområder: seminarier-nes størrelse, seminariernes og øvelsesskolernesindretning, uddannelseskravene til seminariernesog øvelsesskolernes lærere og den administrativeopbygning af seminariekontoret i undervisnings-ministeriets direktorat for folkeskolen og semi-narierne.

6.1. Det enkelte seminariums størrelse har af-gørende indflydelse på seminariets mulighederfor at tilbyde liniefag og for de studerendesmuligheder for at vælge frit mellem de linie-fag, der findes på seminariet. Seminarierne måderfor være så store, at uddannelsen kan reali-seres, som den er tænkt. Dette var klart alle-rede under debatten om den nye lov, hvortanken om fremtidige »storseminarier« dukke-de op i forskellige relationer.

Som nævnt i afsnit 1 har studieplansudvalgeti anledning af nedsættelsen af et udvalg til plan-lægning af seminariernes fremtidige placeringog udbygning afgivet en udtalelse til undervis-ningsministeriet, dels om den seminariestørrelse,udvalget på grundlag af arbejdet med studie-planerne anser for mest hensigtsmæssig i frem-tiden, dels om minimumsstørrelsen af et semi-narium efter den nye lov. Denne udtalelse eraftrykt som bilag 6 til betænkningen, side 104.Dens konklusion er, at den mest hensigtsmæssi-ge seminariestørrelse - når den begrænsning ta-ges i betragtning, der sættes af en fast øvelses-skoles normale kapacitet og et ønske om at be-vare gode kontaktmuligheder på seminarierne -ligger på en årgangsstørrelse på 140 studerende(i alt ca. 560 studerende), ved hvilken der medde af studieplansudvalget foreslåede holdstørrel-ser (bekendtgørelsesforslagets § 12, side 30) kantilbydes alle liniefag, og at minimumskravene tilet seminarium må være, at årgangsstørrelsen

er 80 studerende (i alt ca. 320), og at der til-bydes 10 liniefag og 2 pædagogiske specialer.

Studieplansudvalget har overvejet, hvilkemuligheder der kan ligge i, at der på nabosemi-narier etableres samarbejde angående liniefags-undervisningen og på det enkelte seminariumi visse tilfælde etableres undervisning mellemstuderende fra flere årgange på samme linie-fagshold. Man har imidlertid ment, at der ikkeburde optages bestemmelser herom i bekendt-gørelsesforslaget.

6.2. Om seminariernes indretning efter dennye uddannelse skal studieplansudvalget kunudtale, at der foruden de nødvendige fagloka-ler må være arbejdsrum, der specielt er til rå-dighed til vejledningstimer og for de studeren-de ved deres selvstændige arbejde, og hvor al-mindeligt håndbogsmateriale o.l. er til stede.Også for øvelsesskolernes vedkommende - isærde faste øvelsesskolers - vil den nye uddannelsefå betydelige konsekvenser for indretning ogudstyr.

Disse problemer hører ikke under studie-plansudvalget, men må løses i forbindelse medplanlægning og programmering af seminarie-og øvelsesskolebyggeriet. Man skal blot anbe-fale, at studieplanerne, så snart de er endeligfastsat af ministeriet, bliver grundlag for en un-dersøgelse af seminariernes og øvelsesskolernesnærmere udformning i fremtiden.

Specielt om biblioteker bemærkes, at ogsådisse må tages op under en fremtidig pro-grammering, som må omfatte seminariernes ogde faste øvelsesskolers biblioteker og pædago-giske værksteder med samlinger af de til øvel-sesskoleundervisningen nødvendige bøger ogmaterialer til fremstilling af undervisningsmid-ler.

6.3. At den nye uddannelse vil stille øgedekrav til seminariernes lærere er utvivlsomt. Og-

26

så dette var forudset ved behandlingen af lo-ven. (Jfr. bemærkningerne til lovforslaget, side81 og folketingsudvalgets betænkning side 88).De fremtidige uddannelseskrav til seminarie-lærerne behandles imidlertid i et udvalg, der ernedsat specielt hertil. Studieplansudvalget harderfor ikke anledning til at tage dette spørgs-mål op og har heller ikke anset det for sin op-gave at overveje uddannelsesspørgsmålet ved-rørende øvelsesskolelærerne, til hvem den nyeordning ligeledes vil stille stærkere krav.

6.4. Udvalget foreslår i bekendtgørelsesfor-slaget en række funktioner lagt til undervis-ningsdirektøren for folkeskolen og seminarier-ne. Disse funktioner er følgende:

Fritagelse for fag på grund af anden uddan-nelse (§4) samt en række godkendelser ogdispensationer, herunder godkendelse af etseminariums liniefag, af skriftlig prøve i etfag i stedet for mundtlig, af eksamensstoffeti de enkelte fag og af afvigelse fra bestem-melserne som led i forsøg. (§§ 8, 10, 11, 12,15, 20, 22, 31, 32 og 72).Fastsættelse af bestemmelser på forskelligeområder (§§ 8 og 22), udfærdigelse af blan-ketter og lignende (§§ 3, 21, 29 og 30) ogstillelse af skriftlige og praktiske opgaver(§ 25).Beskikkelse af censorer og opgaveudvalg ogeventuel drøftelse af lærerstillede skriftligeog praktiske opgaver med censorerne (§§ 24og 25).Udsendelse og ajourføring af undervisnings-vejledning, rejse spørgsmål om revision afbekendtgørelsen (§ 73).

Disse funktioner forudsætter dels alminde-ligt kendskab til seminarieforhold, dels sagkyn-dighed inden for samtlige fag. Udover de nævn-te funktioner påhviler der i øvrigt undervis-ningsdirektøren (direktoratet) administrativepligter: behandling såvel af sager af mere ge-nerel karakter som af konkrete sager om stu-derende, lærere, undervisningen m.v. og sagerom seminariebyggeri.

I direktoratets nuværende seminariekontor erder såvel seminariekyndige pædagogiske med-arbejdere som juridiske. Der er derimod ikke

sikret de enkelte fag særlige fagkyndige organeri den centrale administration, idet de ståendefagudvalg - der hvert består af 3 seminarielæ-rere, som beskikkes af direktoratet efter ind-stilling fra Dansk Seminarieforening - ikke haren fastere administrativ tilknytning til direkto-ratet. Under den kommende uddannelse, hvordirektoratets administrative indføling med deenkelte fags stof og problemer vil have afgø-rende betydning for, om fagene kan udformeslevende og varieret, uden at niveauet og sikrin-gen af lighedsprincippet for de studerende gårtabt, vil et fagkyndigt element i direktoratetvære en nødvendighed.

På denne baggrund ønsker studieplansud-valget at understrege, at man ved udformnin-gen af forslaget til bekendtgørelse har forudsatsom noget selvfølgeligt, at direktoratets semi-nariekontor vil blive udbygget med yderligerepersonale, herunder således at der i kontoretansættes - eller der til det knyttes - fagkyndigmedhjælp til behandlingen af de enkelte fagsforhold, både i enkeltsager og i mere generelsammenhæng.

Under hensyn til udvalgets erfaringer medde faglige udvalg, hvis indstillinger ligger tilgrund for fagplanerne, skal man desuden tilladesig at gøre opmærksom på fordelene ved, atspørgsmål vedrørende læreruddannelsens fagdrøftes i et fagligt kollegium, der er sammen-sat ikke blot af seminarielærere, men også af enfolkeskolelærer og en repræsentant for faget ien højere liggende uddannelse.

Det er studieplansudvalgets opfattelse, atsådanne »fagråd«, der også kunne omfatte enrepræsentant for de studerende i hvert fag,ville være et værdifuldt forum til drøftelse ogafklaring af fagenes problemer og derfor vær-difulde rådgivere for direktoratet. Navnlig god-kendelse af eksamensstof, byggeri (faglokaler)og generelle eller principielle spørgsmål, her-under ajourføring af undervisningsvejlednin-gen, vil være egnet til behandling i fagråd,mens andre fagsager - navnlig sådanne somberører enkeltmands interesser - er mere egnettil behandling af en fagkyndig medarbejder (enseminarielærer), som er knyttet til direktoratetpå mere tjenestemandslignende basis. Dennemedarbejder forudsættes at fungere som for-mand for det pågældende fagråd.

27

7. Studieplansudvalgets forslag til bekendtgørelse omuddannelse af lærere til folkeskolen

I henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1966 omuddannelse af lærere til folkeskolen fastsættesfølgende bestemmelser:

I. Læreruddannelsen.§ 1. Læreruddannelsens formål er1) at de studerende erhverver sig teoretiske for-

udsætninger for virksomhed i folkeskolenog for at følge med i udviklingen inden forfagene og i forbindelse hermed et grund-lag for undervisning i ungdomsskolen og af-tenskolen,

2) at de studerende under udnyttelse af deresteoretiske forudsætninger øves i at planlæg-ge, udføre og vurdere undervisning og i attilpasse denne efter skiftende forudsætnin-ger i skolen og hos eleverne,

3) at de studerendes personlige udvikling frem-mes gennem arbejdet med stoffet, gennemsamarbejde og gennem medansvar for deresuddannelse.

§ 2. Læreruddannelsen omfatter følgende fagog kurser.Fag:1) Pædagogik, psykologi, undervisningslære,

praktisk skolegerning, dansk, skrivning, reg-ning, kristendomskundskab, samfundsfag(samtids- og samfundsorientering) og 3 affølgende fag: formning, sang/musik, legems-øvelser og håndarbejde.

2) 2 liniefag, jfr. stk. 2, dog for studerende,der ønsker det, 3 liniefag.

3) 1 pædagogisk speciale.Kursus i:

Studieteknik, stemmebrug og mundtlig frem-førelse, familiekundskab, sundhedslære, færd-selslære, uddannelses- og erhvervsorientering,audiovisuel undervisningsteknik og fremstillingaf undervisningsmaterialer og i lejrskolearbejde.

Stk. 2. Liniefagene er: dansk, matematik, re-ligionskundskab, formning, sang/musik, legems-øvelser, håndarbejde, historie, geografi, biologi,

fysik og kemi, engelsk, tysk, fransk, latin, ernæ-rings- og husholdningslære og sløjd (træsløjdeller metalsløjd). For studerende, som har 3 li-niefag, kan træsløjd og metalsløjd regnes for 2liniefag.

Stk. 3. De pædagogiske specialer er: specialeA: undervisning af elever i folkeskolens yngreklasser, speciale B: undervisning af elever ifolkeskolens ældre klasser samt ungdoms- ogfritidsundervisning og speciale C: undervisningaf elever med særlige vanskeligheder (special-undervisning).

Stk. 4. De i stk. 1,1) i slutningen nævnte 3fag, liniefagene og det pædagogiske specialevælges af den enkelte studerende. Liniefageneformning, sang/musik, legemsøvelser og hånd-arbejde kan kun vælges af studerende, der harhaft faget (fagene) efter stk. 1, 1).

§ 3. Studerende, der ved erklæring fra en lægedokumenterer, at de ikke kan deltage i et ellerflere af fagene formning, legemsøvelser oghåndarbejde efter § 2, stk. 1, 1), fritages af se-minariets rektor for vedkommende fag.

Stk. 2. Når ganske særlige forhold forelig-ger, kan seminariets rektor fritage en studeren-de for sang/musik efter § 2, stk. 1, 1).

Stk. 3. Studerende, der fritages for et ellerflere fag efter nærværende paragraf, deltageri de andre i paragraffen nævnte fag, medmin-dre undervisningsdirektøren for folkeskolen ogseminarierne meddeler dispensation. Dog del-tager mandlige studerende kun i håndarbejde,hvis de ønsker det.

Stk. 4. De studerendes ansøgning om frita-gelse sker på blanketter, der er udfærdiget afundervisningsdirektøren. Erklæring fra læge af-gives på blanketten. Fritagelse meddeles skrift-ligt.

§ 4. Undervisningsdirektøren kan fritage stu-derende for fag, herunder liniefag, eller kurser

2!S

på grund af de pågældendes tidligere uddannelse.Stk. 2. Ansøgning om fritagelse efter stk. 1

afgives tillige med dokumentation for den tid-ligere uddannelse til seminariets rektor og ind-sendes af denne til undervisningsdirektøren.

§ 5. Udannelsens normale varighed er 3V2 el-ler 4 år (7 eller 8 semestre, jfr. § 7).

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med lærereksa-men. Der aflægges eksamen i alle den enkeltestuderendes fag, jfr. § 2, stk. 1, l)-3), dog ikke ipraktisk skolegerning og i sang/musik efter §2, stk. 1, 1). I praktisk skolegerning gives deren standpunktskarakter, jfr. § 37, stk. 4.

Stk. 3. En studerende med 3 liniefag kan af-slutte uddannelsen med 2 liniefag og kan der-efter aflægge særskilt eksamen i det 3. liniefag,jfr. dog § 18, stk. 4.

§ 6. Ved slutningen af 2. semester afgør semi-nariets rektor, om de enkelte studerende kanfortsætte uddannelsen i dens 3. semester (før-steårsafgøreisen). Studerende, der a) ved eksa-men i fagene dansk, skrivning, regning og kri-stendomskundskab, jfr. § 18, stk. 3, opnår enkaraktersum på mindst 24 og b) opnår vurde-ringen ikke betænkeligt i praktisk skoleger-ning, jfr. § 37, stk. 3, kan fortsætte uddannel-sen i dens 3. semester, c) medmindre samtligelærere i de fag, undervisningen for den enkeltestuderende i øvrigt har omfattet, hver for sigskriftligt over for rektor udtaler sig herimod.

Stk. 2. Om studerende, der ikke opfylderbetingelserne efter stk. 1 for at fortsætte ud-dannelsen i dens 3. semester, træffes der ny før-steårsafgørelse efter et år. Afgørelsen træffesefter samme regler som angivet i stk. 1. Er enaf betingelserne a-c i stk. 1 én gang opfyldt,betragtes den som opfyldt også ved den nye af-gørelse. Førsteårsafgørelse kan højst træffes 3gange for den enkelte studerende, jfr. dog § 20,stk. 4, jfr. stk. 6.

Stk. 3. En studerende kan følge undervisnin-gen i 1. og 2. semester indtil 3 gange.

II. Undervisningens rammer.§ 7. Seminarierne tilrettelægger undervisningensådan, at uddannelsen efter § 2, stk. 1, strækkersig over 7 semestre. Desuden tilrettelægges un-dervisning i liniefag og pædagogisk speciale forstuderende i 8. semester.

§ 8. I løbet af uddannelsen (7 semestre) er det

Udover det nævnte timetal har samfundsfag 2timer pr. semester til aktuel orientering forsamtlige studerende (fællestimer). For studeren-de, der ikke har haft kristendomskundskab/reli-gion i den uddannelse, der er grundlag for op-tagelsen på seminarierne, er antallet af timer ikristendomskundskab 224 (8 årsugetimer, 16semesteruge timer).

Stk. 2. Fagenes undervisningstimer ligger iskemauger. Der er 14 skemauger i hvert se-mester.

Stk. 3. Udover undervisningstimerne harpraktisk skolegerning 4 praktikperioder på hver3 uger i løbet af uddannelsen. En praktikperio-de ligger i uddannelsens 1. eller 2. semester, deøvrige praktikperioder fordeles på uddannel-sens 3.-6. semester.

Stk. 4. Udover undervisningstimerne harhvert liniefag og det pædagogiske speciale 1studieuge i løbet af uddannelsen.

Stk. 5. Udover undervisningstimerne har fa-gene vejledningstimer, dog ikke praktisk skole-gerning. Antallet af vejledningstimer i de en-kelte fag beregnes af seminariets rektor pågrundlag af antallet af studerende i faget og affagets undervisningstimer efter regler, der fast-sættes af undervisningsdirektøren.

Stk. 6. Ekskursioner og studiebesøg kan fore-tages i fagenes egne timer og uden for under-visningstiden, i liniefagene og de pædagogiskespecialer tillige i studieugerne.

29

Kristendomskundskab 168(224) 6(8) 12(16)Formning 56 2 4Sang/musik 56 2 4Legemsøvelser 70 2V-2 5Håndarbejde 56 2 4Om praktikperiode jfr. stk. 3.

Stk. 8. For studerende i 8. semester er antal-let af timer i hvert liniefag og i pædagogiskspeciale 56 (4 semesterugetimer). Anvendelsenaf timerne planlægges af læreren og de stu-derende i fællesskab.

§ 9. Kursus i lejrskolearbejde holdes i sam-menhæng over en uge. De øvrige kurser efter§ 2, stk. 1, har følgende timetal:Kursus i

Studieteknik 25Stemmebrug og mundtlig fremførelse 40Familiekundskab 15Sundhedslære 30Færdselslære 5Uddannelses- og erhvervsorientering 10Audiovisuel undervisningsteknik ogfremstilling af undervisningsmaterialer 20Stk. 2. Kurserne holdes i kursusuger. Dog

fordeles kursus i stemmebrug og mundtligfremførelse over en længere periode (kursus-og skemauger). Der er 7 kursusuger i løbet afuddannelsen.

§ 10. Antallet af liniefag og pædagogiske spe-cialer ved det enkelte seminarium samt de li-niefag og pædagogiske specialer, seminariet til-byder undervisning i, skal godkendes af un-dervisningsdirektøren. Undervisningsdirektørenpåser, at seminarierne tilsammen dækker allede i § 2, stk. 2 og 3, nævnte fag og specialer.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan gives forét eller flere undervisningsår. Er godkendelsengivet for flere år, kan den tilbagekaldes, hvisforudsætningerne for den ikke længere er tilstede.

Stk. 3. Seminarierne tilbyder undervisning ide godkendte liniefag og pædagogiske specialer,dog med forbehold af bestemmelsen i § 12, stk.1, 4) om gennemsnitstørrelsen af hold i liniefag.Undervisningsdirektøren offentliggør hvert åren meddelelse om de enkelte seminariers tilbudmed angivelse af det nævnte forbehold. Eksem-plarer af meddelelsen sendes til samtlige gymna-sieskoler, studentereksamenskursus og kursus tilhøjere forberedelseseksamen. Meddelelsen ud-sendes i god tid, inden fristen for ansøgning omoptagelse på seminarierne udløber.

§ 11. Undervisningsåret går fra 1. august til31. juli. Semestrene går normalt fra 15. augusttil 31. januar (efterårssemestret) og fra 1. fe-bruar til 30. juni (forårssemestret).

Stk. 2. Semestrene inddeles i skemauger,praktikperioder, studieuger, kursusuger og eks-amensperioder. Placeringen af skemauger, prak-tikperioder, studieuger og kursusuger og for-delingen af fag og timer behandles for hvertuddannelsesforløb i samarbejdsudvalget og fast-sættes derefter af rektor i en samlet plan, jfr.eksempler i bilag . . *).

Stk. 3. Seminariets time- og fagfordelingsplanfastsættes hvert år af rektor. Varetages et fageller kursus af flere lærere i samarbejde, be-stemmer rektor, hvem der har ansvaret forplanlægningen og koordineringen af undervis-ningen i faget (hovedlæreren).

Stk. 4. Seminariets dispositioner efter stk. 2og 3 skal godkendes af undervisningsdirektø-ren.

§ 12. Rektor fordeler de studerende i hver år-gang på hold i de enkelte fag, herunder de en-kelte pædagogiske specialer. Fordelingen fore-tages sådan:1) De i § 2, stk. 1, 1) nævnte fag, bortset fra

praktisk skolegerning: Der oprettes et holdfor hver påbegyndte 20 studerende. Forstuderende, som ikke har haft kristendoms-kundskab/religion i den uddannelse, der ergrundlag for optagelsen, oprettes der et sær-skilt (særskilte) hold i kristendomskundskab,jfr. § 8, stk. 1.

2) Praktisk skolegerning: Der oprettes hold affølgende størrelser:a. Timepraktik: 3—5 studerende.b. Periodepraktik: 2-3 studerende.

*) Se bilag 7-8 til betænkningen.

30

3) De pædagogiske specialer: Der oprettes ethold for hver påbegyndte 15 studerende.

4) Liniefagene: Der oprettes et hold for hverpåbegyndte 15 studerende. Er et tilbudt fagvalgt af færre end 15 studerende, og kande studerendes ønsker om tilbudte fag ikkeopfyldes på anden måde, oprettes der dog 2hold i faget. Der kan ikke oprettes hold, sommedfører, at gennemsnitsantallet af studeren-de på liniefagsholdene i en årgang bliverunder 8.

Stk. 2. Holdene i sang/musik efter § 2, stk. 1,1), jfr. § 48, deles i hold på 5 studerende vedundervisningen i betjening af støtteinstrument.På holdene i liniefaget sang/musik, jfr. § 49,gives der individuel undervisning i stemmedan-nelse og spil på instrument.

Stk. 3. Rektor fordeler de studerende påhold i de enkelte kurser efter § 2, stk. 1. Derkan højst oprettes ét hold for hver påbegyndte20 studerende. Hold i stemmebrug og mundtligfremførelse kan deles i hold på 4 studerendeved de i § 65, stk. 2, 1), b) nævnte øvelser.

Stk. 4. Undervisningsdirektøren kan i særligetilfælde tillade fravigelse af bestemmelserne istk. 1-3.

Stk. 5. Rektor indsender hvert år redegørelsefor holdfordelingen og dens grundlag til under-visningsdirektøren.

§ 13. De studerende har pligt til at deltage iundervisningstimerne i praktisk skolegerningherunder konferencetimer, jfr. § 37, stk. 2), isang/musik efter § 2, stk. 1, 1), og i de i § 2,stk. 1, nævnte kurser.

Stk. 2. Ved slutningen af undervisningen isang/musik og i kurserne meddeler vedkom-mende lærer - hvis der er flere lærere, da ho-vedlæreren, jfr. §11, stk. 3, - rektor, hvilke stu-derende, der har været til stede i mindst 4/s afundervisningstimerne. Rektor giver de pågæl-dende studerende attestation for, at faget/kurseter gennemgået. (Om praktisk skolegerning, se §37, stk. 3 og 4). Får en studerende ikke sådanattestation, deltager han efter rektors anvisningi den pågældende undervisning på et seneretidspunkt. Rektor kan dog skriftligt fritage enstuderende for yderligere undervisning i sang/musik. Endvidere kan rektor, hvor han og denpågældende lærer finder det muligt, tillade enstuderende at godtgøre, at han har tilegnet siget kursus' stof på anden måde. I sidstnævntetilfælde giver rektor attestation som ovenfornævnt.

Stk. 3. De studerende har pligt til at deltagei ledede ekskursioner, udover studieugen doghøjst én pr. semester i hvert liniefag og i det pæ-dagogiske speciale. Kan en studerende af øko-nomiske eller andre grunde, bortset fra sygdom,der er dokumenteret ved lægeatest, ikke deltagei en studierejse eller længere varende ekskursioni studieugen, udfører den pågældende i stedeten af læreren stillet eller godkendt opgave in-den for faget.

III. Almindelige bestemmelser om under-visningen.

§ 14. Om indholdet i de enkelte fag og kur-ser gælder bestemmelserne i kapitel IX (§§ 34-71).

Stk. 2. I undervisningen i samtlige fag læg-ges der vægt på, at de studerende får et almin-deligt kendskab til fagets arbejdsmetode, ter-minologi og hjælpemidler, og på at de øves iat formulere problemstillinger og arbejde selv-stændigt med sådanne, herunder i at koordinerederes viden fra forskellige fag. Der redegøresfor fagets formål i læreruddannelsen, og ud-vælgelsen af stof og arbejdsformer drøftes. Ifag, der tillige er fag i folkeskolen, drøftes det,hvordan undervisningen i faget i skolen kanfremme dennes almindelige formål, ligesom destuderende vejledes i faglig vurdering af under-visningsmidler for folkeskolen. Hvor ikke an-det følger af bestemmelserne i kap. IX, jfr. §§46, 48, 50 og 52, sigter seminariets undervis-ning i sådanne fag på undervisning i folkesko-lens 1.-7. klasse, i liniefagene dog tillige påundervisning i 8.—10. skoleår.

§ 15. Undervisningen gennemføres i varieredeformer, sådan at forelæsninger, holdundervis-ning og individuelt arbejde indgår. I de i § 2,stk. 1, 1) nævnte fag anvendes mellem Vio ogVs af timerne til forelæsninger for en årgang(eller større dele af en årgang) studerende, med-mindre undervisningsdirektøren godkender an-den ordning. Dele af undervisningsstoffet tileg-nes af de studerende ved selvstændigt arbejde,dog sådan, at læreren i det enkelte fag holdersig orienteret om arbejdet.

§ 16. Inden undervisningen i et fag begynder,orienterer læreren de studerende om fagets for-mål og indhold i henhold til vedkommende be-stemmelse i kap. IX og om mulighederne medhensyn til valg af stof og arbejdsformer inden

31

for bestemmelsens rammer. På grundlag afdrøftelse med de studerende udarbejder lærerenen plan for faget, herunder for undervisnings-stoffets fordeling på semestrene. Undervisnin-gens løbende tilrettelæggelse og eventuelle ju-steringer af planen drøftes med de studerende.Ved undervisningens slutning vurderer lærer ogstuderende i fællesskab den fulgte plan og til-rettelæggelsen på baggrund af bestemmelserneom fagets formål og indhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte plan og under-visningens løbende tilrettelæggelse i praktiskskolegerning drøftes i praktikudvalget. Planer-ne for fagene pædagogik, psykologi, undervis-ningslære, praktisk skolegerning og de pædago-giske specialer drøftes i det pædagogiske fag-udvalg.

§ 17. Læreren i det enkelte fag vejleder de stu-derende efter disses anmodning, dels med hen-syn til de studerendes selvstændige arbejdemed faget uden for undervisningstimerne -herunder med et evt. individuelt emne og medforberedelse til praktik i faget - dels med hen-syn til de studerendes arbejde med eventuelleindividuelle emner i andre fag, der berører detpågældende fag. Læreren er til rådighed for destuderende i vejledningstimerne.

IV. Indstilling til eksamen.§ 18. Den enkelte studerende indstiller sig tileksamen. Indstilling til eksamen i dansk, skriv-ning, regning og kristendomskundskab sker un-der ét, jfr. dog § 20, stk. 3 i slutningen. Ind-stilling til eksamen i de øvrige fag sker for hvertfag for sig.

Stk. 2. En studerende kan tidligst indstillesig til eksamen i et fag i det semester, hvor un-dervisningen i faget afsluttes i henhold til pla-nen efter § 11, stk. 2. Når ganske særlige for-hold taler derfor, kan rektor dog tillade, at enstuderende i 6. semester indstiller sig til eksa-men i fag, hvor undervisningen afsluttes i et se-nere semester. Indstilling skal i så fald ske isamtlige uafsluttede fag.

Stk. 3. Indstilling til eksamen i dansk, skriv-ning, regning og kristendomskundskab skal skei 2. semester, og indstilling til eksamen i de øv-rige fag senest i 8. semester. Rektor kan i sær-lige tilfælde tillade senere indstilling.

Stk. 4. En studerende, der efter at have fulgt

undervisningen i 3 liniefag, har bestået lærer-eksamen med 2 liniefag og fået bevis herfor,kan indstille sig til eksamen i det 3. liniefag se-nest et år efter bevisets udstedelse.

Stk. 5. Rektor indsender meddelelse til un-dervisningsdirektøren om dispensationer efterstk. 2 og 3 med oplysning om dispensations-grunden.

§ 19. Skal de studerende ifølge bestemmelser-ne om et fag udføre et vist antal arbejder, øvel-ser eller lign., kan indstilling til eksamen i ved-kommende fag kun ske, hvis den studerendefremlægger attestation fra læreren i faget for, atarbejderne (øvelserne) er udført.

Stk. 2. Indstilling til eksamen i en studeren-des sidste fag i lærereksamen (regnet med 2 li-niefag) kan kun ske, hvis den studerende1) har en standpunktskarakter på 6 eller der-

over i praktisk skolegerning, jfr. § 5, stk. 2,og

2) fremlægger attestation efter § 13 for at havegennemgået sang/musik - hvis faget er valgti henhold til § 2, stk. 1, 1) - og kurserne ellerdokumentation for fritagelse herfor, jfr. §3, stk. 2 og § 13, stk. 2.

§ 20. En studerende, som har indstillet sig tileksamen, jfr. § 18, uden at gennemføre denne,kan genindstille sig til vedkommende eksamen(eksaminer). Om sygeeksamen se § 23, stk. 3.

Stk. 2. En studerende kan genindstille sig tileksamen i dansk, skrivning, regning og kristen-domskundskab, hvis han ikke opnår en karak-tersum på mindst 24 i de 4 fag.

Stk. 3. En studerende, der har aflagt lærer-eksamen, men ikke opfylder betingelserne forat bestå, jfr. § 28, kan genindstille sig til eksa-men i et eller flere fag, dog kun i fag, hvorhans eksamenskarakter er under 6. I dette til-fælde sker indstilling til eksamen i dansk, skriv-ning, regning og kristendomskundskab for detenkelte fag.

Stk. 4. En studerende kan kun genindstillesig 2 gange til eksamen i samme fag.

Stk. 5. Genindstilling efter stk. 2 sker et årefter den tidligere indstilling. Genindstilling ef-ter stk. 3 skal ske i det første semester efter, atden studerende sidst har aflagt eksamen i etfag.

Stk. 6. Undervisningsdirektøren kan i særligetilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 4og 5.

32

§ 21. Indstilling til eksamen skal ske senest den31. oktober i efterårssemestret og senest den 5.marts i forårssemestret. Dog skal indstilling iliniefagene legemsøvelser og biologi i efterårs-semestret ske senest den 25. august.

Stk. 2. Indstilling sker på en blanket, der erudstedt af undervisningsdirektøren og udleveresaf rektor. Undervisningsdirektøren bestemmer,hvilke oplysninger der skal gives på eller led-sage indstillingen foruden attestation m.v. ef-ter § 19. Indstillingen afgives til rektor, der på-ser, at den er i overensstemmelse med bestem-melserne i denne bekendtgørelse og eventuelleandre forskrifter. Rektor indsender fortegnelsetil direktoratet over de indstillede i hvert fag.

V. Almindelige bestemmelser om eksamen.§ 22. Om eksamen i de enkelte fag gælder be-stemmelserne i kapitel IX (§§ 34-36, 38-47 og49-63). Undervisningsdirektøren kan dog tilla-de, at der i et fag, hvor der alene foreskrivesmundtlig prøve, holdes skriftlig prøve i stedetfor mundtlig, når han finder den ønskede skrift-lige prøve lige så egnet til at vise eksaminander-nes standpunkt som den foreskrevne mundtligeprøve og i øvrigt finder ændringen begrundet.

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i bestem-melserne om det enkelte fag, jfr. kap. IX, sva-rer eksamensstoffet til undervisningsstoffet(med undtagelse af de arbejder m.v., for hvilkeder fremlægges attestation efter § 19, stk. 1).Eksamensstoffet skal forelægges undervisnings-direktøren til godkendelse inden 1. oktober, hen-holdsvis 1. februar i det semester, hvor under-visningen i faget afsluttes i henhold til planenefter § 11, stk. 2. Redegørelse for eksamens-stoffet udarbejdes af den enkelte lærer.

Stk. 3. Undervisningsdirektøren fastsætternærmere bestemmelser om afholdelsen af eksa-men, herunder om meddelelser mellem lærer ogcensor og om uregelmæssigheder under skrift-lige og praktiske prøver. Undervisningsdirektø-ren kan under ganske særlige omstændighederdispensere fra bestemmelserne om eksamens-stof og eksamensform for den enkelte eksami-nand.

§ 23. Eksamensterminerne er december-januarog maj-juni. Prøverne placeres inden for hen-holdsvis 10. december-31. januar og 20. maj-30. juni. I Efterårssemestret kan den praktiskeprøve i legemsøvelser (liniefag) deles, så prøver-

ne i atletik og/eller boldspil ligger i semestretsbegyndelse. I efterårssemestret ligger den mundt-lige prøve 1 i biologi, jfr. § 57, i semestrets be-gyndelse.

Stk. 2. Ved det enkelte seminarium holdesder eksamen i de fag, hvortil der er indstilledei henhold til kap. IV.

Stk. 3. For studerende, der har indstillet sigtil eksamen i dansk, skrivning, regning og kri-stendomskundskab i maj-juni eksamenstermin,og som på grund af sygdom, der er dokumen-teret ved lægeattest, ikke har gennemført eksa-men, holdes der sygeeksamen i august. Syge-eksamen omfatter samtlige prøver i det eller defag, den enkelte studerende ikke har fuldførteksamen i.

§ 24. Ved eksamen medvirker censorer i allefag. Censor skal medvirke ved samtlige prøveri faget for det enkelte hold, jfr. § 12. Censo-rerne beskikkes af undervisningsdirektøren ef-ter forhandling med seminarierådet. Undervis-ningsdirektøren er formand for censorerne.

Stk. 2. Seminariets rektor forestår prøvernesafholdelse i overensstemmelse med bestemmel-serne og undervisningsdirektørens forskrifter.

§ 25. S k r i f t l i g e og p r a k t i s k ep r ø v e r .

Er der ifølge bestemmelserne i kap. IX énskriftlig prøve eller én praktisk prøve ved eks-amen i et fag, stilles opgaverne af læreren ifaget, dog stilles opgaverne ved den skriftligeprøve i latin af undervisningsdirektøren. Er der2 skriftlige prøver eller 2 praktiske prøver, stil-les opgaverne ved prøve 1 af undervisningsdi-rektøren og opgaverne ved prøve 2 af lærereni faget. Holdes der i et fag skriftlig prøve i ste-det for mundtlig i henhold til § 22, stk. 1, stil-les opgaverne af læreren. Har et hold studeren-de haft flere lærere i et fag, stiller hovedlærerende opgaver, der skal stilles af læreren i faget.

Stk. 2. Opgaver, der stilles af undervisnings-direktøren, er fælles for alle eksaminander. Gørtilrettelæggelsen af eksamen det nødvendigt,kan der dog ved de praktiske prøver stilles 2opgaver, som er fælles for hver sin gruppe afeksaminander. Opgaver, der stilles af læreren,er fælles for vedkommende hold, medmindreandet følger af bestemmelserne i kap. IX. Skaleksaminanderne ved en praktisk prøve udførehver sin opgave, fordeles opgaverne ved lod-trækning.

33

Stk. 3. Forslag til opgaver, der stilles af un-dervisningsdirektøren, udarbejdes af et opgave-udvalg for hvert af de pågældende fag. Hvertopgaveudvalg består af 3-5 medlemmer, sombeskikkes af undervisningsdirektøren for 3 årad gangen. Et flertal af medlemmerne skal un-dervise i eller inden for de sidste 5 år haveundervist i faget på seminarierne.

Stk. 4. Opgaver, der stilles af læreren, skalgodkendes af censor. Efter eksamen indsenderrektor opgaverne til direktoratet. Konstatererundervisningsdirektøren, at opgaverne i et fager væsentlig forskellige i sværhedsgrad ved for-skellige seminarier, foranlediger han spørgsmå-let om større ensartethed drøftet med censorer-ne i faget.

Stk. 5. Som led i opgavernes formulering af-gør undervisningsdirektøren, henholdsvis lære-ren med censors godkendelse, hvilke hjælpe-midler eksaminanderne må bruge under ved-kommende prøve.

Stk. 6. Besvarelserne, henholdsvis de udførtearbejder, udleveres til de eksaminander, der øn-sker det, efter at de pågældende har afsluttetderes lærereksamen. Besvarelser/arbejder, derikke udleveres, tilintetgøres et semester efter depågældendes lærereksamen.

8 26. Mu n d t l i g e p r ø v e r og p r ø v e r ,d e r e r p r a k t i s k e o g m u n d t l i g e .

Eksamensspørgsmålene stilles af læreren.Spørgsmålene skal dække eksamensstoffet ogvære i overensstemmelse med undervisningeni faget. Er der forberedelsestid ved prøven, oger dennes længde ikke fastsat i bestemmelsenom vedkommende fag, fastsættes den som ledi spørgsmålenes udformning. Forberedelse ogeksamination skal dog ligge indenfor sammedag, og forberedelsestiden må kun i ganskesærlige tilfælde overstige 4 timer. Samtidig medspørgsmålenes udformning tages der stilling til,hvilke hjælpemidler eksaminanden må anvendeunder forberedelsen, og om der skal være til-syn ved denne. Spørgsmålene m.v. skal god-kendes af censor. Læreren har ret til at for-handle med censor om godkendelse af eksa-mensspørgsmålene, inden censor træffer ende-lig afgørelse. Spørgsmålene tildeles eksaminan-derne ved lodtrækning, medmindre de skaleksamineres på grundlag af individuelt emneeller i individuelt læst stof.

Stk. 2. Eksaminationen forestås af læreren.Den former sig så vidt muligt som en samtalemellem eksaminator og eksaminand, hvori cen-

sor kan deltage. Censor afgør, om der skal cen-sureres efter hver eksamination eller efter engruppe eksaminationer. Censor og eksaminatorer alene under censureringen, jfr. dog stk. 3.

Stk. 3. Har et hold studerende haft flere læ-rere i et fag, har hovedlæreren ansvaret for læ-rerens funktioner efter stk. 1 og 2. Eksamine-res der af en anden lærer, er hovedlæreren tilstede under eksamination og censurering.

Stk. 4. De mundtlige prøver er offentlige.

VI. Karaktergivning. Betingelser for at bestå.§ 27. Der gives eksamenskarakterer i de enkeltefag som anført i kap. IX. Karakterskalaen erden i § 1 i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar1963 om karakterskala fastsatte (13-skalaen).

Stk. 2. Eksamenskarakterer, der bygger påen samlet vurdering af flere prøver, og karak-terer for enkelte prøver fastsættes af censor oglæreren i faget. Disse giver først hver en ka-rakter, idet censors karakter oplyses først, ogforhandler sig derefter til enighed om den en-delige karakter. Kan censor og lærer ikke nå tilenighed, fastsættes karakteren som gennem-snitstallet mellem de to givne karakterer. Sva-rer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakter-skalaen, bliver karakteren det nærmeste højeretal i skalaen, hvis censor har givet den højestekarakter, og det nærmeste lavere tal, hvis cen-sor har givet den laveste karakter. Karaktererne0 og 13 kan kun gives, hvis censor og lærer erenige om det. Hvis en karakter ikke fastsættespå grundlag af enighed, skal censor indberettede af lærer og censor givne karakterer til di-rektoratet. Har et hold studerende haft flerelærere i et fag, og har en anden lærer end ho-vedlæreren eksamineret ved en mundtlig prøve,deltager hovedlæreren i fastsættelsen af lærer-karakteren og i den efterfølgende forhandling.Er der uenighed mellem lærerne, fastsættes læ-rerkarakteren af hovedlæreren.

Stk. 3. Skal en eksamenskarakter fremkom-me ved sammenregning af flere karakterer, ogsvarer det beregnede tal ikke til et tal i karak-terskalaen, afrundes karakteren til det nærme-ste højere tal i skalaen, hvis det beregnede talligger nærmest på dette eller midt imellem detnærmeste højere og det nærmeste lavere tal iskalaen. I andre tilfælde afrundes karakteren tildet nærmeste lavere tal i skalaen. KaraktererneO og 13 kan ikke gives ved afrunding.

§ 28. Til at bestå lærereksamen kræves,1) at gennemsnittet af samtlige eksamenskarak-

34

terer og standpunktskarakteren i praktiskskolegerning er mindst 5,5.

2) at summen af de 2 laveste karakterer plusgennemsnittet af de øvrige karakterer ermindst 13.

3) at eksamenskarakteren i hvert liniefag ermindst 6.

Om standpunktskarakteren i praktisk skoleger-ning se § 19, stk. 2.

Stk. 2. Studerende med 3 liniefag vælger,hvilke 2 af de givne eksamenskarakterer i linie-fag der skal medregnes efter stk. 1. Er træ-sløjd og metalsløjd læst som 2 liniefag, jfr. §2, stk. 2, kan kun den ene af de pågældendeeksamenskarakterer medregnes.

Srk. 3. Beregningen af, om lærereksamen erbestået, foretages af rektor for det seminarium,hvor den studerende har aflagt eksamen i sitsidste fag.

VII. Eksamensprotokol. Bevis.§ 29. Rektor fører en protokol, hvor hver stu-derende har sit blad. På protokolbladet indfø-res den studerendes data, valg af fag, fritagel-ser, dispensationer og attestationer efter be-kendtgørelsen, oplysning om betingelserne a-cefter § 6, stk. 1 og resultatet af førsteårsafgø-relsen, indstillinger til eksamen, standpunktska-rakteren i praktisk skolegerning, eksamenska-raktererne i fagene, eventuelle karakterer forenkelte prøver i fagene efter kap. IX og cen-sors og lærerens eventuelle særkarakterer, jfr.§ 27, stk 2. Hver karakterindførsel underskrivesaf censor og læreren i faget, standpunktskarak-teren i praktisk skolegerning dog af rektor ogpraktiklederen, hvis seminariet har praktikle-der, ellers af lederen af den faste øvelsesskole.

Stk. 2. Flytter en studerende til et andet se-minarium, oversendes protokolbladet til dettesrektor. I så fald opbevares en kopi, til kvitte-ring er modtaget. Når en studerende har be-stået lærereksamen, indsendes hans protokol-blad til direktoratet, dog hvis den pågældendehar haft et 3. liniefag uden at aflægge eksameni dette først efter et års forløb, jfr. § 18, stk. 4.

Stk. 3. Rektor udleverer en studiebog tilhver studerende. I studiebogen indføres frita-gelser, dispensationer og attestationer. Under-visningsdirektøren bestemmer protokollens, pro-tokolbladets og studiebogens udformning.

§ 30. Studerende, der har bestået lærereksa-

men, får et bevis. Beviset har en individuel tekstog en standardtekst.

Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses føl-gende:

1) Den studerendes data, hvor og hvornåreksamen i de enkelte fag er aflagt,

2) standpunktskarakteren i praktisk skoleger-ning,

3) eksamenskarakteren i hvert enkelt fag, derer medregnet ved afgørelsen efter § 28.

4) for studerende med 3 liniefag eksamenska-rakteren i det liniefag, som ikke er med-regnet ved afgørelsen efter § 28, dog kurhvis karakteren er 6 eller derover. Aflæg-ges eksamen i det pågældende liniefag ef-ter at eksamensbeviset er udstedt, jfr. § 18,stk. 4, påtegnes karaktererne det udstedtebevis,

5) hvilke liniefag og hvilket pædagogisk spe-ciale den studerende har haft,

6) for studerende med fysik og kemi, karak-teren i fysik og karakteren i kemi samt, omder er læst speciale og da hvilket,

7) for studerende med sløjd, om de har hafttræsløjd eller metalsløjd,

8) for studerende med sang/musik efter § 2,stk. 1, 1), at faget er læst,

9) eventuel fritagelse for fag i henhold til §3. Fritagelsesgrunden angives ikke,

10) eventuel fritagelse for fag eller kursus ihenhold til § 4. Det oplyses, hvilken eks-amen eller undervisning der har begrundetfritagelsen.

Andre oplysninger kan ikke medtages.Stk. 3. I standardteksten aftrykkes denne be-

kendtgørelses §§ 2-5, 28 og 72.Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af rek-

tor på grundlag af den studerendes protokol-blad og de attestationer, der er bilagt eksa-mensindstillingerne. Samtidig udfærdiges 2 gen-parter af bevisets individuelle tekst. Rektor un-derskriver beviset og genparterne og bekræfterpå begge genparter, at oplysningerne er i over-ensstemmelse med protokolbladet. Den ene gen-part opbevares af seminariet, den anden indsen-des til direktoratet og opbevares i dettes arkiv.Får et udstedt bevis påtegning om karaktereni et 3. liniefag, jfr. stk. 1, 4), underskrives på-tegningen af rektor og optages på seminarietsgenpart af beviset. Meddelelse om påtegnin-gen indsendes til direktoratet.

Stk. 5. Blanketter til eksamensbevis og tilgenparter af bevisets individuelle tekst udfær-diges af undervisningsdirektøren.

3* 35

VIII. Frivillig undervisning.§ 31. Seminariet tilbyder de studerende under-visning i1) instrumentalspil, herunder orgelspil,2) svømning,3) førstehjælp,4) maskinskrivning.

Stk. 2. Instrumentalspil bortset fra orgelspilhar én time ugentlig pr. hold. Timetallet formaskinskrivning og førstehjælp fastsættes af se-minariet med undervisningsdirektørens godken-delse. Undervisningen i orgelspil og svømningtilrettelægges med henblik på prøverne efterhenholdsvis Seminarietforanlediger de pågældende prøver afholdt forde studerende, der ønsker det. Bevis udstedesefter reglerne om prøverne.

Stk. 3. Rektor planlægger undervisningen ef-ter stk. 1 efter forhandling med samarbejdsud-valget.

Stk. 4. Etablering af undervisning efter stk.1 forudsætter, at der kan oprettes et hold afmindst følgende størrelse:Instrumentalspil 2 studerendeSvømning, førstehjælp, maskin-skrivning 8 studerendeI svømning må holdets størrelse ikke over-stige 12. Flere hold inden for samme undervis-ning kan kun oprettes med undervisningsdirek-tørens godkendelse.

§ 32. Seminariet tilbyder de studerende fri kur-sus- og studiekredsundervisning (frilæsning).Der kan ikke etableres frilæsning i noget fagseksamensstof.

Stk. 2. De studerendes råd stiller forslag omemnerne for frilæsning i undervisningsåret. Ef-ter at forslaget er behandlet i samarbejdsudval-get, fastsætter rektor, hvilken frilæsning der til-bydes, og forelægger dette for undervisningsdi-rektøren til godkendelse.

Stk. 3. Etablering af frilæsning i et emneforudsætter, at der kan oprettes et hold påmindst 8 studerende. Flere hold med sammeemne kan kun oprettes med undervisningsdirek-tørens godkendelse.

Stk. 4. Frilæsning i et emne kan højst om-fatte 2 ugetimer i 2 semestre for hvert hold.

§ 33. Seminariet tilbyder de studerende kor-sang og sammenspil. Der kan hertil anvendesindtil 7 ugetimer i semestret.

IX. De enkelte fag og kurser.(Ved sider forstås normalsider, d.v.s. prosa:

1300 bogstaver, poesi: 30 verslinier).

§ 34. P æ d a g o g i k .Formålet er, at de studerende erhverver sig

forudsætninger for og øvelse i en begrundet vur-dering af undervisnings- og opdragelsesspørgs-mål.

Stk. 2. Indholdet er1) Skolens og opdragelsens forskellige former,

idégrundlag og problematik, som de frem-træder i det historiske forløb og i nutiden,herunder sammenhængen med andre forholdi samfundslivet. Lovgivning om forhold, dervedrører undervisning og opdragelse. Derlægges særlig vægt på den nuværende skoleog dennes organisation og den nyere tidspædagogiske strømninger i ind- og udland.

2) Analyse af de pædagogiske problemstillin-ger, der fremtræder gennem stoffet, og vur-dering af forskellige løsningsforslag. Påvis-ning af opdragelses- og undervisningspro-blemer som naturlige områder for løbendediskussion og forskellig stillingtagen.Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve.

Der gives forberedelsestid.Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter.

§ 35. P s y k o l o g i .Formålet er, at de studerende erhverver sig

en psykologisk viden og indsigt, som giver demgrundlag for forståelse af menneskers reaktio-ner, adfærd og oplevelser, og indstiller sig påen iagttagende og sagligt vurderende holdningtil deres elever og til undervisning.

Stk. 2. Indholdet er1) Almen psykologi, omfattende de almene for-

hold og lovmæssigheder vedrørendea) indlæring, hukommelse og glemsel,b) motivation og emotioner,c) perception, begrebsdannelse og tænkning.

2) Differentiel psykologi, omfattende de indivi-duelle forskelle med hensyn tila) personlighedens struktur,b) intelligens- og begavelsesfaktorer.

3) Udviklingspsykologi, især børne- og ung-domspsykologi.

4) Socialpsykologi, især gruppepsykologi.5) Læse/skrive- og regneprocessen.6) Elementær pædagogisk statistik i et omfang,

der er nødvendigt til forståelse af fagets lit-teratur.

36

Hovedvægten lægges på de pædagogisk rele-vante områder af de nævnte discipliner.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve.Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter.

§ 36. U n d e r v i s n i n g s l æ r e .Formalet er, at de studerende med udnyttelse

af deres faglige, pædagogiske og psykologiskekundskaber tilegner sig en sådan arbejdsmetodetil selvstændig planlægning og tilrettelæggelse afundervisning og anden lærervirksomhed, at devil være i stand til at afpasse deres virksomhedefter skiftende betingelser med hensyn til for-mål, elevklientel og andre vilkår.

Stk. 2. Indholdet er1) Didaktik.

Didaktiske synspunkter for en lærers arbejdesamt orientering om og vurdering af de forskolens fag opstillede mål i tilknytning tilden behandling af didaktiske spørgsmål, dergives i seminariets faglige undervisning.

2) Undervisningsmetodologi.Undervisningsprincipper, undervisnings- ogarbejdsformer, hjælpemidler, klassens orga-nisation, kontrol- og vurderingsformer, vur-dering af metodik.

3) Det pædagogiske miljø.Lærer - elevforhold, elevernes indbyrdes for-hold, samarbejde med hjemmene, samarbej-de med skolens øvrige medarbejdere og myn-digheder.

4) Øvelser med sigte på udvikling af en arbejds-metode til planlægning og tilrettelæggelse afundervisning. Desuden øvelser med henblikpå lærerens opgaver i samarbejdet med for-ældre, myndigheder og kolleger.

Undervisningen tilrettelægges sådan, at de stu-derende derigennem gør erfaringer om forskel-lige undervisnings- og arbejdsformer, der kananvendes i undervisning af børn og voksne.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøvepå grundlag af en skriftligt udarbejdet og medkommentarer forsynet plan for et undervis-ningsforløb i et af den studerende valgt og aflæreren godkendt emne for en nærmere beskre-ven klasse.1) Planen afleveres til seminariets rektor i 4

eksemplarer senest 4 uger før prøven. Rektorudpeger en seminarielærer, der underviser idet pågældende fag, og en praktiklærer ifaget, der hver giver en karakter for planen.Faglæreren vurderer planens faglige og fag-didaktiske indhold, mens praktiklæreren vur-

derer tilrettelæggelsen under hensyn til denbeskrevne klasse og de forhold i øvrigt, hvor-under planen tænkes gennemført. Karakte-rerne meddeles seminariets rektor, men måikke meddeles andre, før bedømmelsen vedprøven foreligger. Planen sendes til censorsenest 3 uger før prøven.

2) Ved prøven eksamineres der på grundlag afplanen og sådan, at eksaminandens teoreti-ske baggrund belyses. Eksaminator og censorgiver en samlet bedømmelse af planen ogprøven.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afde givne karakterer. De af praktiklæreren og læ-reren i faget givne karakterer indgår med hverVö og den af eksaminator og censor givne ka-rakter med 2/3.

§ 37. P r a k t i s k s k o l e g e r n i n g .Formålet er, at de studerende erhverver sig

færdighed i at gennemføre selvstændigt tilrette-lagt undervisning i folkeskolen og øvelse i enlærers øvrige funktioner i skolen.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges somtimepraktik og periodepraktik i et repræsenta-tivt udvalg af folkeskolens klasser og i de fag,som sigter på undervisning i folkeskolen, jfr.§ 14, for den enkelte studerende dog kun i fag,hvori han har faglige forudsætninger. I under-visningen indgår praktik i den enkelte stude-rendes liniefag og i periodepraktikken tillige idet pædagogiske speciale. De studerende øves iud fra deres teoretiske forudsætninger at gen-nemføre en selvstændigt tilrettelagt undervisningog i selv at vurdere deres undervisning. I for-bindelse hermed undervises der i brug og even-tuel fremstilling af de nødvendige hjælpemidler,og de studerendes mundtlige fremstilling op-øves. Der lægges vægt på, at de studerende ud-vikler en sådan kontakt med eleverne, at de kanskabe et godt arbejdsklima. I undervisningenindgår regelmæssige konferencer mellem lærerog studerende. Under periodepraktikken delta-ger de studerende i de udover undervisningenforekommende lærerfunktioner ved øvelsessko-len. Periodepraktikken omfatter 20-24 timerom ugen. Heraf er XU konferencetimer.

Stk. 3. Den i § 6 nævnte vurdering i praktiskskolegerning lyder på betænkeligt eller ikke be-tænkeligt. Vurderingen fremkommer sådan: Ef-ter periodepraktikkens slutning overvejer hveraf den enkelte studerendes lærere i periode-praktikken, om den studerendes selvstændige

37

indsats i forberedelsen samt hans forhold tilog kontaktmul ighed over for børn gør det be-tænkeligt, at han fortsætter uddannelsen i dens3. semester, og afgiver erklæringen betænkeligteller ikke betænkeligt til øvelsesskolens leder.Studerende, om hvem en eller flere lærere ha rafgivet erklæringen betænkeligt, drøftes på etmøde, hvori skolens leder og samtlige de pågæl-dende studerendes lærere i per iodeprakt ikkener til stede. På grundlag af erklæringerne ogdrøftelsen på mødet afgiver skolens leder øvel-sesskolens vurdering af hver enkelt s tuderende(skolevurderingen), ligeledes i formen betænke-ligt eller ikke betænkeligt. Er skolevurderingenikke betænkeligt, er dette vurder ingen i p rak-tisk skolegerning. I modsat fald tilbyder semi-nariet den s tuderende en supplerende undervis-ning i prakt ik på den faste øvelsesskole, derefter denne undervisnings slutning afgiver vur-dering på s amme m å d e som ovenfor angivet.Er også denne vurdering betænkeligt, er dettevurder ingen i prakt isk skolegerning. Er skole-vurderingen efter den supplerende undervisningder imod ikke betænkeligt fastsættes vurder ingeni praktisk skolegerning af seminariets rektor ef-ter forhandling med lederen af den faste øvel-sesskole og - hvis seminariet har prakt ikleder -med denne . Modtager en s tuderende ikke til-buddet om supplerende undervisning, blivervurderingen i prakt isk skolegerning betænkeligt.

Stk. 4. Ved prakt ikundervisningens slutninggives der en standpunktskarakter som udt ryk forden undervisningsfærdighed, den s tuderende ernået til. Karak te ren f remkommer sådan: Hveraf de lærere, der i uddannelsens 3. år ellersenere har undervist den enkelte s tuderende ipraktik, og hos hvem den s tuderende har gen-nemført mindst 3 selvstændigt tilrettelagte un-dervisningstimer, giver en karakter ved semest-rets, respektive periodens afslutning. Karak te -rerne sammenregnes . Karak te re rne tæller lige.

§ 38 . P æ d a g o g i s k e s p e c i a l e r .Formålet er, at de s tuderende i særlig grad

erhverver sig1) viden om og forståelse af den pågældende

kategori elever og deres situation i skolensamt i fritiden og ved overgang til videreuddannelse eller erhverv,

2) forudsætning for at løse de særlige lærerop-gaver på vedkommende undervisningsom-råde og for at give de bedst mulige udvik-lingsbetingelser for den enkelte elev,

3) færdighed i at planlægge, gennemføre og

vurdere undervisning af de pågældendeelever.

Stk. 2. Undervisningen tager fortrinsvis situdgangspunkt i elev- og skolesituationer og om-fatter læreropgaverne på de enkelte undervis-ningsområder . I undervisningen indgår iagtta-gelsesøvelser og studiebesøg. I prakt ikken - jfr.pkt. 3 under A—C nedenfor — deltager de stude-rende i en klasses liv og arbejde gennem tilrette-læggelse, gennemførelse og vurder ing af et un-dervisningsforløb. Der lægges vægt på selvstæn-dig bearbejdelse og vurdering af stof og under-visningsresultater. De enkelte specialers indholder

Speciale A. Undervisning af elever i folkesko-lens yngre klasser.

1) Udviklingspsykologiske emner :Barnets fysiske, intellektuelle, emotionelle,sociale og etiske udvikling i førskolealderenog de første skoleår.Adfærdsvanskel igheder hos børn i yngreklasser.

2) Pædagogiske emner :Motivat ion og indlæring. Begynderundervis-ningens særlige problematik .Kreat iv vi rksomhed.Sociale og miljøskabende funktioner i deyngre klasser.Specielle vanskeligheder hos børn i skolensalmindelige klasser.Lærerens samarbejde med kolleger og hjem-mene .Pædagogiske og sociale foranstal tninger iforbindelse med skolen.

3) Tilrettelæggelsesøvelser og prakt ik: Ud framålanalyse og i overensstemmelse med psy-kologisk-pædagogiske pr incipper tilrettelæg-ges, gennemføres og vurderes undervisning iforbindelse med fagområder i de yngre klas-ser med særlig hensyntagen til undervisnin-gen i 1. skoleår. H e r u n d e r lægges der særligvægt på øvelser i musiske aktiviteters inte-grering i den almindelige undervisning.

4) Individuelt emne : Hve r s tuderende gennem-arbejder et emne med t i lknytning til specia-let. Arbejdet skal belyse et eller flere pæda-gogiske, psykologiske, didaktiske eller p rak-tisk-metodiske problemer . E m n e t vælges afden s tuderende efter samråd med læreren.

Speciale B. Undervisning af elever i folkesko-lens ældre klasser samt ungdoms- og fritidsun-dervisning.

3 S

1) Ungdomspsykologiske og sociologiske emner:Unges fysiske, intellektuelle, emotionelle, so-ciale og etiske udvikling.Adfærdsvanskeligheder og ungdomskrimina-litet.Samfunds-, uddannelses- og erhvervsforholdi relation til de unges situation.Fritidsvirksomhed. Den voksne elev i fritids-undervisningen.

2) Pædagogiske emner:Motivation og indlæring. De sidste skoleårssærlige problematik.Kreativ virksomhed.Sociale og miljøskabende funktioner i deældre klasser.Specielle vanskeligheder hos børn og unge iskolens almindelige klasser.Lærerens samarbejde med kolleger og hjem-mene.Pædagogiske og sociale foranstaltninger iforbindelse med skolen.Kendskab til de obligatoriske og valgfrie fagsmål og midler samt til særlige undervisnings-områder i de ældre klasser: orienteringsun-dervisning, uddannelses-, erhvervs- og fri-tidsorientering, familiekundskab, seksualun-dervisning, sundhedslære m. v.Skoleformer og skolestruktur i relation tilunges forudsætninger. Gældende love, be-kendtgørelser og cirkulærer.Differentieringsproblemer, valgmuligheder,elevvejledning.

3) Tilrettelæggelsesøvelser og praktik: Ud framålanalyse og i overensstemmelse med psy-kologisk-pædagogiske principper tilrettelæg-ges, gennemføres og vurderes undervisninginden for de obligatoriske fagområder i deældre klasser. Der gives eksempler på inte-grering af musiske aktiviteter i undervisnin-gen.

4) Individuelt emne: Hver studerende gennem-arbejder et emne med tilknytning til specia-let. Arbejdet skal belyse et eller flere pæda-gogiske, psykologiske, didaktiske eller prak-tisk-metodiske problemer. Emnet vælges afden studerende efter samråd med læreren.

Speciale C. Undervisning af elever med særligevanskeligheder (specialundervisning).1) Fysiologiske, psykologiske og sociologiske

emner:Vanskelighedernes årsager og virkning: Aku-stisk, optisk og motorisk betingede vanske-ligheder. Intellektuelt og perceptuelt betin-

gede vanskeligheder. Emotionelle vanskelig-heder og sindslidelser. Hjerneskader. Socialtbetingede vanskeligheder.Afvigerproblemet.Samfunds-, uddannelses- og erhvervsforholdi relation til elever med særlige vanskelighe-der. Fritidsvirksomhed. Sociallovgivning ogrevalidering.Udvælgelses- og vurderingsproblemer: Orien-tering om psykologisk testning. Anvendelseaf pædagogiske prøver. Vurdering af testre-sultater i forbindelse med elevers præstatio-ner, muligheder og adfærd i øvrigt.

2) Pædagogiske emner:Motivationsproblemer og indlæringsvanske-ligheder.Specialundervisningens særlige problematik,herunder dens organisation inden for folke-skole, ungdoms- og fritidsundervisning ogforsorg,Kreativ virksomhed.Sociale og miljøskabende funktioner i spe-cialundervisningen .Elever med flere handicap.Lærerens samarbejde med kolleger og hjem-mene.Pædagogiske og sociale funktioner og insti-tutioner i tilknytning til specialundervisnin-gen.Overgang fra skole til erhverv samt ung-doms- og fritidsundervisning.

Stoffet behandles udførligt, hvad angår under-visningen af læseretarderede og svagt begavedeelever.3) Tilrettelæggelsesøvelser og praktik:

Ud fra målanalyse og i overensstemmelsemed psykologisk-pædagogiske principper til-rettelægges, gennemføres og vurderes under-visning af læseretarderede og svagt begavedeelever. Herunder lægges særlig vægt på øvel-ser i musiske aktiviteters integrering i denalmindelige undervisning.

4) Individuelt emne: Hver studerende gennem-arbejder et emne med tilknytning til specia-let. Arbejdet skal belyse et eller flere pæda-gogiske, psykologiske, didaktiske eller prak-tisk-metodiske problemer. Emnet vælges afden studerende efter samråd med læreren.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og enmundtlig prøve.Den skriftlige prøve: Der gives et antal op-gaver i de efter stk. 2, pkt. 1-3 læste emnerinden for det enkelte speciale. Der gives 4 timertil prøven.

39

Den mundtlige prøve: Der eksamineres medudgangspunkt i det individuelle emne. Eksami-nanden kan medbringe materiale til belysningog demonstration af emnet. En redegørelse forden anvendte litteratur og andet materiale afle-veres senest 4 uger før prøven til eksaminator.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering afprøverne.

§ 39. D a n s k .Formålet er, at de studerendes udvikling som

læsere og sprogbrugere fremmes, og at de er-hverver sig indsigt i sprogets opbygning ogfunktion, herunder forståelse af den sprogligekommunikations problematik, øvelse i selvstæn-dig vurdering af litteratur og andet sprogligtmateriale samt kendskab til fagets arbejdsmeto-der og dets faglige og didaktiske problemstil-linger.

Stk. 2. Indholdet er1) Hovedtræk af fonetik, grammatik, herunder

orddannelseslære, og semantik. Elementer afstilistik, metrik og litteraturteori. Enkeltetræk af sproghistorien.

2) Normalsprogsbegrebet og karakteristiskesærsprog inden for dansk.

3) Mundtlig fremførelse, især oplæsning somled i tekstfortolkning.

4) Skriftlig fremstilling med hovedvægten pådenne disciplins problematik og i tilknytningtil danskundervisningens øvrige områder.

5) Tekstlæsning med henblik på tekstforståelseog tekstgennemgang. Der læses ældre ognavnlig yngre danske, norske og svensketekster, såvel sagprosa som skønlitteratur.

6) Børne- og ungdomslitteratur. Hver studeren-de læser 20 værker, heraf mindst ét norskog ét svensk på originalsproget, med henblikpå vurdering af værkernes lødighed og deresegnethed for børn. Værkerne vælges af denstuderende og skal godkendes af læreren.

Stk. 3. Eksamen består af 2 skriftlige prøver,én i tekstforståelse og skriftlig fremstilling ogén i faglig viden, samt en mundtlig prøve.De skriftlige prøver:Prøve 1. Tekstforståelse og skriftlig fremstilling:

Eksaminanden skal kort, men dækkendereferere og efter nærmere angivne ret-ningslinier karakterisere og vurdere enforelagt dansk, norsk eller svensk tekst påca. 10 sider og af ren eller overvejendesagprosakarakter. Der gives 5 timer tilprøven.

Prøve 2. Faglig viden: Eksaminanden skal i til-knytning til en eller flere forelagte teksterkort besvare en række spørgsmål inden forde i stk. 2, 1) og 2) nævnte områder. Dergives 3 timer til prøven.

Den mundtlige prøve: Der eksamineres entenpå grundlag af en ulæst dansk, norsk ellersvensk skønlitterær tekst eller på grundlag afet af de efter stk. 2, 6), læste værker fra børne-og ungdomslitteraturen. Eksaminanden prøves ioplæsning af dansk tekst. Der gives forberedel-sestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for skriftlig prøve 1 og én karakter,der bygger på en samlet vurdering af skriftligprøve 2 og den mundtlige prøve. Karakterernetæller henholdsvis Va °g 2/s-

§ 40. D a n s k ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende igennem stu-

diet af fortrinsvis dansk litteratur og andetsprogligt materiale, igennem øvelser i sprogbe-skrivelse og litteraturvurdering og igennemderes egne mundtlige og skriftlige øvelser isproglig formning erhverver sig indsigt, erfaringog færdighed i den sproglige kommunikationsforskellige arter, kendskab til de vigtigste ældreog nyere faglige metoder og indsigt i fagetsdidaktik.

Stk. 2. Indholdet er1) En række emner belyst ud fra definerede

synsvinkler (studiemønstre).Der arbejdes med:a) to forskelligartede sproglige emner,b) et væsentligt dansk (nordisk) forfatterskab

eller en dansk (nordisk) forfattergruppesproduktion eller en dansk (nordisk) litte-rær periode,

c) episk digtning,d) lyrisk digtning,e) dramaet,f) børne- og ungdomslitteratur,g) to emner valgt af læreren efter drøftelse

med de studerende.Hovedparten af materialet skal være dansk,dog skal mindst Vs af den læste skønlittera-tur være norsk, svensk og oversat ikke-nordisk litteratur. Mindst halvdelen af detsamlede skønlitterære materiale skal være fratiden efter 1870, mindst 1/4 fra tiden før1870.

2) Norsk og svensk sprog.Der læses 100 sider norsk, heraf ca. 25 sider

40

nynorsk, og 100 sider svensk med hoved-vægt på prosa fra det 20. århundrede.

3) Individuelt emne.Hver studerende gennemarbejder et sprog-ligt og/eller litterært emne. Emnet vælges afden studerende efter samråd med læreren.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og enmundtlig prøve.Den skriftlige prøve: Der kræves en sammen-hængende behandling af et emne med tilknyt-ning til et af de studiemønstre, undervisningenhar omfattet. Eksaminanderne vælger mellem 3opgaver. Der gives 6 timer til prøven.Den mundtlige prøve: Eksaminanden prøves ia) norsk eller svensk sprog på grundlag af en

læst tekst,b) et sprogligt emne,c) et litterært emne,d) oplæsning af dansk tekst,e) det individuelt læste emne.Til punkterne b, c og d gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-verne.

§ 41. S k r i v n i n g .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) kendskab til skriveprocessen og det psykolo-giske og fysiologiske grundlag for denne,

2) færdighed i at skrive former for skrift, derkan være dem til praktisk nytte som under-visere,

3) forståelse for værdien af en tilgængelig ogæstetisk meddelelsesform: letlæselig skrift oghensigtsmæssig tekstplacering,

4) indblik i sammenhængen mellem latinsktryk- og skriveskrift og kendskab til karak-teristiske fællestræk,

5) indsigt i fagets pædagogiske muligheder.Stk. 2. Indholdet er

A. Skrivningens teori.1) Skriveprocessens psykologi og fysiologi.

De foreliggende muligheder på udviklingstri-nene. Den psykiske baggrund for individueltbevægelsesforløb. Formopfattelse og frem-stillingsevne. De grundlæggende fysiologiskeprincipper for bevægelse.

2) Skriveteknik.Forhold, der medvirker til, at skrivebevægel-serne kan udføres ubesværet.

3) Skriveskriftsformer.a) Tryk- og skriveskrift. Karakteristiske fæl-

lestræk.b) En vurderende gennemgang af skriftfor-

mer med variationer med hensyn til form,hældning og binding.

4) Relevante undervisningsprincipper illustreresi forbindelse med den praktiske undervis-ning.

B. Skrivningens praksis.1) Forberedende skriveøvelser.

a) Skriveleg. Rytmeøvelser og formning aford og bogstaver.

b) Trykbogstaver i forenklet form.2) Grundskrift (sammenhængende skrift med

enkle bogstavformer).3) Skrivning som redskab.

a) Brugsskrift på tavle og papir. Letlæselig-hed, skrivehastighed og tekstplacering.

b) Dekorativ skrift.C. Skrivning i skolen.1) Orientering om fagets formål, indhold og

arbejdsmetoder. Oplæringsperiode, skrift-pleje og individuel korrektion.

2) Problemer i forbindelse med moderate skri-vevanskeligheder, venstrehåndede, elevgrup-per med forskellig undervisningsbaggrund.

3) Hastigheds- og kvalitetsprøver.4) Vurdering af skrift.

Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der erpraktisk og mundtlig. Prøven omfatter:a) På papir skrives en tekst med en eller flere

skriftformer. Hertil gives 30 minutter.b) På tavlen skrives brugsskrift, trykbogstaver

og grundskrift.c) Et spørgsmål i skrivningens teori og didak-

tik.Opgaverne løses uden brug af andre hjælpemid-ler end de fornødne materialer.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-ven.

§ 42. R e g n i n g .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) kendskab til det matematiske baggrundsstoffor undervisningen i regning og matematiki 1.-7. klasse og indsigt i sammenhængenmellem fagets emner og i dets didaktik,

2) kendskab til fagets rolle i andre fagområderog i områder af samfundslivet samt øvelsei at løse opgaver fra sådanne områder, her-under øvelse i selvstændigt at opsøge og ud-vælge data, som er nødvendige ved opgave-løsningen,

3) øvelse i behandlingen af udvalgte emner forundervisningen i faget i 1.-7. klasse, herun-der specielt Øvelse i selvstændigt at udforme

41

og variere eksempelstof og opgavestof indenfor sådanne emner.

Stk. 2. Indholdet erA. Naturlige tal.1) Talbegrebet.

Karakterisering af de naturlige tal. De na-turlige tal opfattet som ordenstal. De natur-lige tal opfattet som mængdetal.

2) Elementær talteori.Primtal. Største fælles divisor og mindstefælles multiplum. Delelighed. Titalsystemetog talsystemer med grundtal forskellige fra10. Betydningen af de kommutative love, deassociative love og den distributive lov vedtalbehandlingen.

B. Rationale tal.1) Hovedtræk af udvidelsen fra mængden af

de naturlige tal til mængden af de positiverationale tal gennem en konstruktiv frem-stilling. Der redegøres for mængdeudvidel-sen og for definitionen af regningsarterneaddition og multiplikation i den udvidedemængde.

2) Regning med rationale tal.Brøktal. Decimaltal. Eksakt regning og til-nærmet regning. Overslagsregning.

3) De rationale tals utilstrækkelighed.C. Geometri.1) Belysning af relationerne mellem den empi-

riske geometri og en aksiomatisk præget op-bygning af geometrien.

2) Parallelitet, ortogonalitet.3) Ligedannethed.4) Parallelogram, trekant, trapez, cirkel.5) Prisme, cylinder, pyramide, kegle, kugle.D. Grundlæggende regnestof.1) Forholds-, delings- og gennemsnitsregning.2) Procentregning.E. Anvendelsesområder.1) Rentesregning.2) Finansiering.3) Handel i ind- og udland.4) Familieøkonomi.5) Naturfag og teknik.

Stk. 3. Eksamen består af 2 skriftlige og enmundtlig prøve.De skriftlige prøver:Prøve 1: Der gives 5-7 opgaver. Der kan ikke

stilles opgaver i emnerne under stk. 2 A1), B 1) og C 1) og 2). Der gives 4 timertil prøven. Eksaminanderne kan medtagehjælpemidler, der er godkendt af undervis-ningsdirektøren.

Prøve 2: Der gives et sæt opgaver inden for em-

nerne under stk. 2. Der gives 2-4 timer tilprøven.

Den mundtlige prøve:Der gives 2 spørgsmål, hvoraf det ene skalgives inden for områderne A, B og C i stk. 2.Til et af spørgsmålene gives der forberedelses-tid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for skriftlig prøve 1 og én karak-ter, der bygger på en samlet vurdering af skrift-lig prøve 2 og den mundtlige prøve. Karakte-rerne tæller henholdsvis V3 og 2/3.

§ 43. M a t e m a t i k ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) kendskab til det matematiske baggrundsstoffor folkeskolens undervisning, viden omgrundlaget for og opbygningen af vigtigeemner i faget, indsigt i sammenhængen mel-lem disse emner og indsigt i fagets didaktik,

2) kendskab til principper for matematikkensanvendelse samt til eksempler på løsningved matematiske hjælpemidler af praktiskeproblemer fra andre fagområder og fra sam-fundslivet,

3) øvelse i behandling af udvalgte emner forundervisningen i matematik i folkeskolen,herunder specielt øvelse i selvstændigt atudforme og variere eksempel- og opgave-stof inden for sådanne emner.

Stk. 2. Indholdet erA. Algebra.1) Organiseret mængde, homomorfi, isomorfi.2) Ækvivalensrelation, kongruensrelation, ord-

ningsrelation.3) Gruppe, undergruppe, permutationsgruppe,

cyklisk gruppe, sideklasse.4) Ring, legeme.B. Tal.1) Aksiomatisk beskrivelse af de naturlige tal.2) Elementær talteori.3) Konstruktion af de rationale tal ud fra de

naturlige tal.4) Belysning af de reelle tals konstruktion.5) Konstruktion af de komplekse tal.6) Repetitionsmæssig gennemgang af et udvalg

af emner, som ikke behandles systematiski læreruddannelsen, men som spiller en vig-tig rolle i folkeskolens undervisning. I for-bindelse hermed belyses emnerne lineærprogrammering og polynomier (hele ratio-nale funktioner).

7) Tilnærmet regning:

42

Absolut og relativ fejl og fejlgrænse, løs-ning af ligninger ved iteration, afrundings-fejl og interpolationsfejl, funktionstabeller.

8) Regnetekniske hjælpemidler. I forbindelsehermed belyses emnet nomografi.

9) Emner fra praktisk regning.C. Sandsynlighedsregning.1) Endeligt sandsynlighedsfelt:

Udfaldsrum, sandsynlighedsfunktion, sand-synlighedsfelt, stokastisk eksperiment.Uafhængige hændelser, betinget sandsynlig-hed, multiplikationssætningen, Bayes's sæt-ning.Sammensatte eksperimenter, uafhængige eks-perimenter, produktmodeller.Belysning af emnet kombinatorik.

2) Stokastiske variable:Frekvensfunktion, fordelingsfunktion, bino-mialfordelinger, hypergeometriske fordelin-ger.Middelværdi, varians, standardafvigelse,Chebyshevs ulighed.Kombinerede fordelinger, uafhængige stoka-stiske variable, kovarians, korrelation.Simple grænseværdisætninger.

D. Plangeometri.1) Aksiomatisk opbygning af incidensgeome-

trien.2) Belysning af den videre aksiomatiske op-

bygning af geometrien.3) Undersøgelse af mængden af isometrier.4) Repetitionsmæssig gennemgang af et udvalg

af de emner fra plangeometrien, som ikkebehandles i den aksiomatiske opbygning,men som spiller en vigtig rolle i folkesko-lens undervisning.

E. Rumgeometri.1) Aksiomatisk opbygning af rumgeometrien

byggende på vektorbegrebet.2) Analytisk geometri.3) Sætninger om planer og linier. Emnet ret-

vinklet projektion belyses.4) Rumfang og rumfangsbestemmelse.

Stk. 3. Eksamen består af 2 skriftlige og énmundtlig prøve.De skriftlige prøver:Prøve 1: Der gives et opgavesæt, der består af

et antal opgaver, som samtlige eksaminan-der løser, samt 2 opgaver, hvorimellem derer valgfrihed. Blandt opgaverne indgår dermindst én opgave, som sigter mod at prøveeksaminandens kundskaber og sikkerhedinden for det elementære stof, eller somillustrerer matematikkens anvendelse til

løsning af praktiske problemer. Der gives5 timer til prøven.

Prøve 2: Der gives 3-6 opgaver, som samtligeeksaminander løser. Der gives 5 timer tilprøven.

Til den skriftlige prøve 1 medbringer eksami-nanden følgende hjælpemidler: regnestok, entabelsamling, der er godkendt af undervisnings-direktøren, og en af undervisningsdirektørenudarbejdet formelsamling.Den mundtlige prøve: Prøven omfatter:a) Et spørgsmål fra det videregående stof. Der

gives eksaminanden V2 times forberedelses-tid. Hjælpemidler, herunder lærebøger, kananvendes.

b) Enten et spørgsmål, der dækker et bredt om-råde af skolerelevant stof, eller et spørgs-mål, ved hvilket eksaminandens faglige selv-stændighed prøves. Eksaminanden redegørselvstændigt for emnet. Der gives eksami-nanden 1 times forberedelsestid med hjælpe-midler.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for skriftlig prøve 1 og én karakter,der bygger på en samlet vurdering af skriftligprøve 2 og den mundtlige prøve. Karakterernetæller henholdsvis 1/s og 2/3.

§ 44. K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .Formålet er, at de studerende erhverver sig

viden om Bibelens, især Det nye Testamentes,indhold, tankeverden og kulturhistoriske sam-menhæng, kendskab til hovedfaser i kirkehi-storien, til brydninger i nutidens kristendoms-forståelse og til elementær kirkekundskab samtkendskab til fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet erA. 1) Den israelitisk-jødiske religions vigtigste

faser og Det gamle Testamentes grund-begreber. Hovedvægten lægges på cen-trale gammeltestamentlige tekster. Derlæses intensivt 25 kapitler.

2) Nytestamentlig litteratur med hovedvægtpå betydningsfulde tekster fra evange-lierne, herunder uddybning af grundtan-kerne i Jesu forkyndelse. Ved behand-lingen af de første kristne årtier læggeshovedvægten på Paulus's liv og grund-tanker. Teologiske og etiske grundbegre-ber behandles i tilknytning til teksterne.Der læses intensivt 40 kapitler.

3) Enkelte betydningsfulde faser i kirkehi-storien, herunder reformationen.

41

4) Elementær kirkekundskab.5) Brydninger i kristendomsforståelsen med

særligt henblik på kristendommen i nuti-dens kultursammenhæng.

Stofudvalget skal være alsidigt og repræsen-tativt. Der lægges i det hele vægt på tekst-læsning. Under punkt 1) og 2) indføres destuderende i historisk-kritisk fortolknings-metode.

B. Herudover omfatter undervisningen for stu-derende, der ikke har haft kristendoms-kundskab/religion i den uddannelse, der ergrundlag for optagelsen på seminarierne, detfor gymnasiet fastsatte undervisningsstof,jfr. § 3 i bekendtgørelse nr. 292 af 6. sep-tember 1961 (jfr. bilag . .)*).

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve.Der eksamineres inden for undervisningsstof-fet efter stk. 2 A. Der anvendes tekster i eksa-minationen. Teksterne kan være læste eller ulæ-ste. Andet materiale kan inddrages. Der givesforberedelsestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter.

§ 45. R e l i g i o n s k u n d s k a b( l i n i e f a g ) .

Formålet er, at de studerende1) indføres i almen religionskundskab,2) erhverver sig indsigt i kristendomskundskab,3) erhverver sig kendskab til fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er1) Religionshistorie.2) Det nye Testamente.3) To af områderne Det gamle Testamente,

kirkehistorie (herunder kirkekundskab) ogbrydninger i kristendomsforståelsen.

4) To af områderne religionsfilosofi, etik, reli-gionspsykologi og religionspædagogik.

5) Individuelt emne. Hver studerende gennem-arbejder et emne inden for områderne l)-4).Emnet vælges af den studerende efter sam-råd med læreren.

Et af områderne brydninger i kristendomsfor-ståelsen eller religionsfilosofi skal behandles.Religiøs problemlitteratur tages op i tilknytningtil stofområderne.

*) Bestemmelsen foreslås medtaget som bilag tilbekendtgørelsen. Den lyder sådan: Formålet medundervisningen er at give eleverne kundskab om ogforståelse af kristendommen og nogle ikke-kristnereligioner. Undervisningen omfatter bibelkundskab,kirkehistorie, troslære, etik og religionshistorie. AfDet gamle Testamente læses mindst 400 vers og afDet nye Testamente mindst 600 vers. Der afholdesikke eksamen i faget.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og enmundtlig prøve.Den skriftlige prøve: Der gives en opgave itilknytning til et ikke-behandlet materiale. Dergives 5 timer til prøven.Den mundtlige prøve: Der eksamineres i til-knytning til en læst eller ulæst tekst og/eller an-det materiale. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-verne.

§ 46. F o r m n i n g .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) indsigt i fagets arbejdsmetoder og dets psy-kologiske og pædagogiske aspekter,

2) øvelse i forskellige formningsfunktioner,herunder med sigte på anvendelse i under-visningen i andre fag.

Stk. 2. Indholdet erA. Praktisk formning.1) Formning med henblik på undervisningen i

de yngre klasser,a) arbejde med billedmæssige udtryk i linie,

form og farve,b) arbejde med udtryksmæssig kombination

af dagligdags ting,c) arbejde med ting til at agere med.

2) Formning som middel i det almindelige sko-learbejde,a) brug af tavlen,b) plane aktiviteter,c) plastiske aktiviteter.

Der arbejdes med følgende materialer: farve-kridt, limfarve, værdiløst materiale, papmachéog ler. De studerende udfører mindst 12 ar-bejder inden for A, 1).B. Teori.1) Børns brug af billedsprog.2) Formning i skolen. Fagets formål, indhold

og arbejdsmetoder.Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve.

Prøven omfattera) et spørgsmål i undervisningsstoffet efter stk.

2. Der eksamineres med udgangspunkt i fo-relagt materiale (reproduktioner, børneteg-ninger, studerendes arbejder). Materialet kanvære behandlet eller ikke behandlet, menmå ikke være eksaminandens egne arbejder.

b) en praktisk opgave i fortællende tegning.Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-

rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-ven.

44

§ 47. F o r m n i n g ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) sikkerhed i fagets arbejdsmetoder og for-ståelse af dets funktioner,

2) indsigt i fagets pædagogiske muligheder.Stk. 2. Indholdet er

A. Praktisk formning.1) Forestillings- og iagttagelsesformning (emne-

formning).2) Fabulerende formning (formning ud fra ma-

terialet).3) Ornamentik og mønstre (formideer til deko-

rering og til billedkomponering).Der arbejdes med: tegning, maling, grafik ogrumlig formning.B. Teori.1) Barnetegningens udvikling.2) Kunstorientering.3) Materialelære.4) Undervisning i formning. Fagets formål,

indhold og arbejdsmetoder.Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der er

praktisk og mundtlig. Prøven omfattera) en opgave i praktisk tegnefærdighed. I for-

bindelse hermed vurderes et alsidigt udvalgaf eksaminandens arbejder. Arbejderne ud-vælges af eksaminanden.

b) et teoretisk spørgsmål.Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-

rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-ven.

§ 48. S a n g / m u s i k .Formålet er, at de studerende får inspiration,

faglig indsigt og øvelse som forudsætning forat bruge sang og musik som led i skolearbejdet.

Stk. 2. Indholdet er1) Gennemgang og indøvelse af et udvalg af

sang- og salmestof, som er anvendeligt i un-dervisningen i forskellige fag på skolens for-skellige trin, herunder børnesange, sanglegeog legesange. I forbindelse hermed øves destuderende i at betjene enkle rytme- og me-lodiinstrumenter, i små musikalske dramati-seringer og i improvisation og rytmik.

2) Korisk stemmedannelse og hørelære.3) Øvelse i at betjene et støtteinstrument med

henblik på selvstændig tilegnelse af nyt me-lodistof.

4) Orientering om musikkens stilling i kultur-livet og om centrale perioder i musikhisto-rien. Eksempler på musikalsk stof, som medaudiovisuelle midler kan anvendes i under-visningen i skolens fag.

§ 49. S a n g / m u s i k ( l i n i e f a g ) .Formålet, er, at de studerende erhverver sig

alsidige vokale og instrumentale færdigheder,teoretisk indsigt i og forståelse af musikopdra-gelsens pædagogiske, mentale og sociale betyd-ning, at de udvikler deres skabende evner og de-res evne til iagttagelse og oplevelse, og at de fårindsigt i fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet er1) Sang med individuel stemmedannelse. Hver

studerende gennemarbejder 75 sange ogsalmer efter eget valg.

2) Hørelære.3) Harmonisering og satsarbejde.4) Musikkundskab og musikpædagogik.5) Skabende musikalske aktiviteter.6) Ledelse af kor og sammenspil.7) Fælles musiceren med orientering i skole-

musikrepertoire.8) Spil på instrument efter den enkelte stude-

rendes valg inden for de ved seminariet fore-liggende muligheder. Instrumentet kan væreklaver, guitar, blokfløjte eller et almindeligtorkesterinstrument.

Studerende, der har valgt guitar, blokfløjte elleret orkesterinstrument, skal tillige spille klaver,medmindre de deltager i orgelspil efter §31 .

Stk. 3. Eksamen består af 2 mundtlige prø-ver:Prøve 1:a) Sang: Der prøves i en ikke-kendt sang eller

salme efter en forberedelsestid og i en af deaf eksaminanden gennemarbejdede sange ogsalmer, jfr. stk. 2, 1). Eksaminanden frem-fører en lied, romance, arie eller lignende ef-ter eget valg.

b) Hørelære: Sang fra bladet. En rytmisk ogen melodisk musikdiktat. Nedskrivning af enalmindelig kendt, enkel melodifrase udenhjælpemidler.

c) Harmonisering eller satsarbejde efter eksa-minandens valg. Der gives forberedelsestid.

Prøve 2:a) Musikkundskab og musikpædagogik: Sam-

tale ud fra et pensum på 10 værker eller en-keltsatser, som den studerende opgiver medfaglærerens godkendelse, herunder samtaleom musikpædagogiske synspunkter og ar-bejdsmetoder. Værkerne skal repræsentereforskellige former og stilperioder.

b) En opgave inden for skabende musikalskeaktiviteter, som eksaminanden har arbejdetmed.

c) Spil på det instrument, eksaminanden har

45

valgt efter stk. 2, 8). Der gives en ikke-kendt opgave med forberedelsestid. Desudenprøves der i to instrumentalsatser, som denstuderende har gennemarbejdet i undervis-ningen. Eksaminanden fremfører et musik-stykke efter eget valg.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-

§ 5 0 . L e g e m s ø v e l s e r .Formålet er,

1) at de studerende erhverver sig forståelse afsammenhængen mellem motoriske og psyki-ske funktioner,

2) at de praktisk og teoretisk indføres i aktivi-teter, der imødekommer yngre børns behovfor bevægelse og udvikler børnenes naturligebevægelsesfunktioner, herunder evnen til atudtrykke sig gennem bevægelse,

3) at de får indsigt i fagets pædagogiske mulig-heder i folkeskolens yngre klasser,

4) at deres egen legemlige udvikling fremmes.Stk. 2. Indholdet er

A. Teori.1) Forhold vedrørende barnets fysiske udvik-

ling og dermed sammenhængende psykiskefunktioner, specielt med henblik på yngrebørn.

2) Gennemgang og analyse af forskellige akti-viteter med henblik på deres organiske ogmentale virkninger.

3) Den til faget knyttede hygiejne.4) Risikomomenter.5) Legemsøvelser i skolen. Fagets formål, ind-

hold og arbejdsmetoder. Integrering med an-dre fag.

Det teoretiske stof behandles dels selvstændigt,dels i tilknytning til de praktiske øvelser, jfr. B.B. Praktiske øvelser.Undervisningen omfatter funktionelle og eks-pressive aktiviteter og bygger påa) løsning af bevægelsesopgaver ud fra givne

normer,b) den enkelte studerendes selvstændige vurde-

ring og udformning af bevægelsesmønstre.Øvelserne er:1) Gymnastik.

Der bygges på naturlige bevægelser. En al-sidig træningsvirkning søges opnået gennemvarierede opgaver med og uden redskaber.

2) Lege.Dels lege, der passer for sal og idrætsplads,dels lege i terrænet.

3) Boldspil.Praktisk og pædagogisk gennemgang af for-skellige boldlege og boldspil. Der undervisesbåde i forøvelser og i egentlige spil.

4) Atletik.Især enkle, leglignende øvelser, der byggerpå naturlige bevægelsesformer inden for løb,spring og kast.

5) Særlige ekspressive aktiviteter, f. eks. ryt-mik, dans, fantasilege og dramatisering.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prø-ve. Der gives et teoretisk spørgsmål. Eksamina-tionen tager sit udgangspunkt i fagets pædago-giske anvendelse. I forbindelse med opgavendemonstreres praktiske øvelser. Der gives for-beredelsestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-ven.

§ 51. L e g e m s ø v e l s e r ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende

1) erhverver sig indsigt i legemsøvelsernes teo-ri og forståelse af motions og idræts betyd-ning for den enkelte,

2) opøver deres praktiske færdigheder og fårkendskab til deres egne fysiske mulighederog lærer at udnytte dem hensigtsmæssigt,

3) får indsigt i fagets pædagogiske muligheder.Stk. 2. Indholdet er

A. Teori.1) Elementær anatomi og fysiologi. Bevægel-

seslære. Træningslære. Arbejdsstillinger ogarbejdsteknik.

2) Barnets fysiske udvikling.3) Psykologiske og sociologiske synspunkter

vedrørende legemsøvelser.4) Gennemgang af disciplinerne under B og en

analyse af øvelser inden for de forskelligediscipliner.

5) Hygiejneproblemer i forbindelse med faget.6) Risikomomenter.7) Anvendelse af musik i faget.8) Undervisning i legemsøvelser. Fagets for-

mål, indhold og arbejdsmetoder. Vurderingog måling af præstationer. Integrering medandre fag.

9) Individuelt emne. Hver studerende gennem-arbejder et emne inden for faget. Emnetvælges efter samråd med læreren.

B. Praktiske øvelser.Praktisk-metodisk og pædagogisk gennemgangaf følgende discipliner:

46

1) Gymnastik:a) Grundtræning: Opvarmningsprogrammer.

Programmer til træning af kredsløb,muskler, led og neuro-muskulær koordi-nation.

b) Færdighedsøvelser: Redskabsøvelser ogandre teknisk betonede færdighedsøvelser.

c) Særlige ekspressive aktiviteter: Rytmik,dans og dramatisering. Der lægges vægtpå bevægelseskomposition og på bevægel-sernes form og kvalitet.

2) Lege og boldspil.Motionsgivende lege. De væsentligste bold-spil. Der lægges vægt på forståelsen af bold-spillenes teknik og taktik.

3) Atletik.Regelbundne former for løb, spring ogkast. Der lægges vægt på teknisk rigtig udfø-relse af øvelserne.

4) Orienteringsidræt.Orienteringsøvelser i terrænet.

5) Svømning.De almindeligste svømmearter og livredning.

Stk. 3. Eksamen består af en praktisk og enmundtlig prøve.Den praktiske prøve:1) Gymnastik: Eksaminanden udfører et selv-

komponeret, alsidigt program, der omfatterøvelser fra de under stk. 2, B, 1, a)-c) nævn-te områder.

2) Boldspil: Der prøves i tekniske øvelser ogmindst 2 spil.

3) Atletik: Eksaminanden udfører efter egetvalg ét løb, 2 spring og 2 kast. Den tekniskeudførelse bedømmes.

Ved prøven fremlægger eksaminator dokumen-tation fora) målte resultater for den enkelte eksaminand i

atletik: mindst 2 løb, 2 spring og 3 kast eftereksaminandens eget valg, ogsvømning: brystsvømning og rygsvømning,art og distance efter eksaminandens egetvalg, samt bjærgning.

b) deltagelse i 3 orienteringsløb.Om eksamen i efterårssemestret, jfr. § 23,stk. 1.Den mundtlige prøve: Der eksamineres indenfor de under stk. 2, A l)-8) nævnte emner. Dergives forberedelsestid. Det individuelle emneinddrages i eksaminationen.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-verne og af de dokumenterede resultater i atle-tik og svømning, jfr. stk. 3, a).

§ 52. H å n d a r b e j d e .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) teoretisk og praktisk faglig dygtighed,2) forståelse af værdien af skabende aktivitet

i faget,3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder i de

yngre klasser.Stk. 2. Indholdet er

A. Teori.1) Mindre børns fysiske og psykiske forudsæt-

ninger for udøvelse af faget.2) Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevæ-

gelser.3) Elementær tekstil- og farvelære.4) Materiale- og indkøbslære. Redskaber.Det teoretiske stof behandles dels selvstændigt,dels i forbindelse med de praktiske øvelser,jfr. B.B. Praktisk arbejde.1) Mønsterbehandling.

Brugen af købte mønstre og snitark eftertilretning. Udformning af enkle personligemodelmønstre ud fra givne grundmønstresamt børnemodelmønstre ud fra børnegrund-mønstre og beregnet på syteknikker for yng-re klassetrin.

2) Syning.Enkle brugs- og beklædningsgenstande efterpersonligt grundmønster og med tidssvarendeteknikker.Dukker, dukketøj, legetøj, fantasidyr og lig-nende.

3) Strikning og hækling.Med henblik på at fremme de studerendesfantasi og personlige udfoldelse og med hen-blik på mindre børns interesser og formåen.

4) Broderi.Enkle teknikker, fortrinsvis anvendt på fan-tasisyning og lettere former for dekorativsyning, eventuelt i forbindelse med stoftryk.

5) Tekstilleg.Frie øvelser i klipning, fletning, vævning,rya m.m. med grove materialer og redska-ber.

C. Håndarbejde i skolen.Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder. In-tegrering med andre fag.

Stk. 3. Eksamen består af en praktisk og enmundtlig prøve.Den praktiske prøve: Eksaminanderne udførerhver sin opgave i eksaminators og censors nær-værelse. Der gives 4 timer til prøven.Den mundtlige prøve: Der gives et spørgsmålinden for de i stk. 2, A og C nævnte emner.

47

Eksaminationen tager sit udgangspunkt i eksa-minandens praktiske opgave.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-verne.

§ 53. H å n d a r b e j d e ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) kendskab til fagets teori og problematik,2) sikkerhed i fagets teknik, fremstillings- og

arbejdsmetoder,3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet erA. Teori.1) Fysiske og psykiske forudsætninger hos stør-

re børn og hos børn med særlige vanskelig-heder for udøvelse af faget.

2) Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevæ-gelser.

3) Materialelære. Fagets materialer, redskaberog hjælpemidler, deres indkøb, fremstilling,brug, opbevaring og vedligeholdelse.

4) Tekstillære. Tekstiler, deres brugsegenskaberog behandling. Forbrugerkundskab og bud-getlægning.

5) Farvelære.6) Håndarbejde i kulturhistorisk sammenhæng.B. Praktisk arbejde.1) Tilskæring.

Øvelse i konstruktion og tilretning af grund-mønstre. Udformning af mønstre til person-lig beklædning.

2) Syning.Dels personlige beklædningsgenstande eftergrundmønstre, dels mere hobbybetonede ar-bejder.

3) Vedligeholdelse af garderobe.Hygiejniske hensyn, reparationer, rensning,presning.

4) Broderi med montering.Relevante broderiteknikker udført på tids-svarende modeller efter egen udformning ogmed personlig mønsterkomposition samt til-hørende montering.

5) Strikning og hækling.De indlærte teknikker anvendes på person-ligt udformede modeller, herunder efter egenmønsterkomposition.

6) Vævning.Brik-, bånd- og rammevævning, eventueltflerskaftet vævning. Dels lærredsvævningmed vægt på farvesammensætning og mate-rialer, dels mønsterteknikker udført efteregne kompositioner.

7) Stoftryk og farvelære.Praktisk anvendelse af den teoretiske farve-lære på enkle former for stoftryk samt påbroderi og garderobeforslag.

8) Fabulerende håndarbejde.Der bygges på den enkelte studerendes fan-tasi og udtryksevne.

C. Håndarbejde i skolen.Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder. In-tegrering med andre fag. Lokaleindretning ogudstyr.

Stk. 3. Eksamen består af 2 praktiske og enmundtlig prøve.De praktiske prøver:Prøve 1: Der udføres en opgave under tilsyn.

Der gives 4 dage å 5 timer til prøven.Prøve 2: Eksaminanderne udfører hver sin op-

gave i eksaminators og censors nærværel-se. Der gives 5 timer til prøven.

Den mundtlige prøve:a) Der gives et spørgsmål inden for de i stk. 2,

A og C nævnte emner.b) Eksaminandens praktiske opgaver drøftes.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for praktisk prøve 1 og én karak-ter, der bygger på en samlet vurdering af prak-tisk prøve 2 og den mundtlige prøve. Karak-tererne tæller henholdsvis V3 og 2lz-

§ 54. S a m f u n d s f a g ( s a m t i d s - o gs a m f u n d s o r i e n t e r i n g ) .

Formålet er, at de studerende erhverver sigalmen viden om og forståelse af væsentlige nu-tidige samfundsforhold i Danmark og i andrelande, og at de får kendskab til samfundsfagligarbejdsmetode og terminologi, således at deisær øves i at se de enkelte begivenheder i sam-menhæng og i større perspektiv, i at anskue be-givenheder ud fra principielle synspunkter og ikritisk vurdering af kilder, herunder masseme-dier, samt i at koordinere deres viden og indsigtfra forskellige fag.

Stk. 2. Indholdet er1) Et emne fra det danske samfund.2) Et emne fra international politik.3) Et regionalt emne.4) Yderligere et eller 2 emner.Hvert emne anskues i den politiske, økonomi-ske, sociale og kulturelle sammenhæng, detindgår i. Ved emnevalget tages udgangspunktetfortrinsvis i aktuelle situationer. Ét emne skalfortrinsvis angå økonomiske og ét politiske pro-blemer. Disse to emner skal være af central be-

4 S

tydning, og under arbejdet gennemdiskuteresvæsentlige begreber inden for samfundsøkono-mi og politisk videnskab. Fornødent materialepå engelsk og/eller tysk (efter de enkelte stu-derendes valg) indgår i arbejdet. Der læggesvægt på, at de studerende lærer at arbejde selv-stændigt med indsamling af relevant materiale,at bearbejde og vurdere materialet og at fore-lægge resultaterne i tilfredsstillende form, samtpå at de lærer at benytte en korrekt faglig ter-minologi.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der gives etspørgsmål inden for eller med tilknytning til debehandlede emner. Der forelægges eksaminan-den materiale. Materialet kan være behandleteller ikke-behandlet. Fremmedsprogligt materia-le skal være på det (de) af eksaminanden valgtesprog, jfr. stk. 2. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der giver én eksamenskarakter.Stk. 5. Fællestimernes indhold og form be-

handles i samarbejdsudvalget og fastsættes der-efter af læreren.

§ 5 5 . H i s t o r i e ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) historisk viden og indsigt og derigennemforståelse af forskellige tiders og folks hi-storie, samfundsforhold og kultur og af nu-tidens historie og samfundsforhold,

2) forståelse af fagets problemer og den histo-riske forsknings og fremstillings særlige vil-kår og krav samt erkendelse af de historiskedommes begrænsede rækkevidde,

3) indsigt i fagets didaktik.Stk. 2. Indholdet er

1) En række emner og/eller perioder, der dæk-ker forskellige tidsaldre, geografiske områ-der og sider af historien (økonomiske, so-ciale, kulturelle, politiske). Mindst ét emne(en periode) bør være fra Danmarks historieeller Nordens historie i øvrigt, og mindst étfra tiden efter 1945. Ikke-europæiske kultu-rer bør indgå. Lokalhistorisk stof kan ind-drages. Undervisningen skal give de stude-rende indblik i historieforskningens arbejds-måder samt fortrolighed med fagets hjælpe-midler.

2) Et individuelt emne valgt af den studerendeog godkendt af læreren.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og enmundtlig prøve.Den skriftlige prøve: Der gives en opgave in-den for de behandlede emner (perioder), jfr.

4

stk. 2, 1), i tilknytning til et ikke-behandletmateriale. Der gives 5-8 timer til prøven.Den mundtlige prøve: Der eksamineres medudgangspunkt i det individuelle valgte emne,jfr. stk. 2, 2). Eksaminationen tager sit udgangs-punkt i forelagt materiale. Der gives forberedel-sestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-verne.

§ 56. G e o g r a f i ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) viden om og forståelse af deres eget og an-dre folks levevis, som den former sig på bag-grund af de fysisk-geografiske og kulturgeo-grafiske forhold,

2) kendskab til fagets problematik og metode,3) indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er1) Udvalgte, større og mindre geografiske re-

gioner. Forskelligartede miljøer skal være re-præsenteret. Regionerne behandles ud franatur- og kulturgeografiske synspunkter medsigte mod et geografisk helhedsbillede. Dertrækkes paralleller til andre områder medhenblik på global oversigt over væsentligeemner. Danmark, Grønland og Færøernegennemgås grundigt. Der gives en oversigtover de andre nordiske landes geografi, ogenkelte områder behandles mere dybtgåen-de. Herudover behandles regioner i det øv-rige Europa og i fremmede verdensdele.

2) Den almindelige (systematiske) geografis væ-sentlige begreber.

3) Øvelser i grundlæggende arbejdsmetoder,herunder i brugen af geografisk kildemate-riale og faglitteratur samt undersøgelse aflokalgeografiske miljøer. Som typeeksempelgennemgås et dansk lokalområde.

Hovedvægten lægges på studiet af geografiskeregioner. De studerende udarbejder rapporterover øvelser og ekskursioner.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og enmundtlig prøve.Den skriftlige prøve: Der gives en opgave i til-knytning til et ikke-behandlet materiale. Dergives 5 timer til prøven.Den mundtlige prøve: Der gives 2 spørgsmålinden for eller med tilknytning til det læstestof. Det ene spørgsmål skal være regionalt, detandet kan enten være regionalt eller falde indenfor den almindelige, systematiske geografi, dogskal emnets kulturgeografiske aspekter altid til-

49

godeses. Der eksamineres ud fra både behandletog ikke-behandlet materiale. Til et af spørgs-målene gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering af prø-verne.

§ 5 7 . B i o l o g i ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende

1) erhverver sig viden om og forståelse af denlevende natur med dens planter og dyr, ogmed mennesket som integrerende faktor,

2) orienteres om biologiens erkendelsesmæssi-ge og praktiske betydning,

3) indføres i enkle biologiske arbejdsmetoder,4) erhverver sig indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er1) Almen biologi. Sammenhængen i de biologi-

ske fænomener vises ud fra stof fra fagetsdiscipliner.

2) Bygning, levevis og systematisk tilhørsfor-hold hos et antal plante- og dyreformer medvægten lagt på samspillet mellem miljø,struktur og funktion. Overblik over det na-turlige system.

3) Floristisk, faunistisk og økologisk behand-ling af en række danske naturområder. Na-turforvaltning, forureningsproblemer og an-dre eksempler på anvendt økologi belyses.

4) Laboratorieteknik m.v. Herunder pasning oganvendelse af biologisk anskuelsesmaterialeog apparatur, feltbiologiske arbejdsmetoder,benyttelse af faglitteratur.

Undervisningen bygger mest muligt på de stu-derendes egne undersøgelser, materialeindsam-linger og øvelser i forbindelse med anvendelseaf faglitteratur. De studerende udarbejder rap-porter over øvelser og ekskursioner.

Stk. 3. Eksamen består af 2 mundtlige prøver.Prøve 1: En feltbiologisk prøve, der forudsæt-

ter indsamling af materiale i naturen oganvendelse af faglitteratur. Der gives enindsamlings- og forberedelsestid på 3 da-ge. Om eksamen i efterårssemestret, jfr.§ 23, stk. 1.

Prøve 2: En prøve ud fra forelagt materiale.Der gives:a) et spørgsmål i et elementært botanisk

og/eller zoologisk emne ogb) et spørgsmål fra fagets almene disci-

pliner.Til et af spørgsmålene gives forberedelses-tid.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-

rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for hver af de to prøver. Karakte-rerne tæller lige.

§ 5 8 . F y s i k o g k e m i ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) indgående kendskab til fysikkens og ke-miens arbejdsområde og arbejdsmetode ogforståelse af vekselvirkningen mellem teoriog eksperiment,

2) forståelse af fagenes begrebsdannelse og teo-riens betydning,

3) indsigt i fagets didaktik, herunder øvelse iden almene eksperimentelle og demonstra-tionstekniske side af undervisningen i faget.

Stk. 2. Indholdet erA. Fysik:1) Klassisk mekanik med relativistisk afrun-

ding. Længde, tid, masse, kraft. Newtonsbevægelseslære. Galilei-transformationen. Lo-rentz-transformationen. Newtons 2. lov i re-lativistisk generalisation. Den harmoniskesvingning. Den klassiske mekaniks determi-nisme. Konservative kræfter, potentiel ener-gi, kinetisk energi. Bevarelsessætninger forenergi og impuls. Gravitation. Den kinetiskemolekylteori.

2) Klassisk elektrodynamik.Coulombs lov. Elektriske felter, feltstyrke,potential (spænding), Gauss's teorem, felt-styrke og energitæthed i en pladekondensa-tor, pladekondensatorens kapacitet. Elektriskstrøm, Joules lov, Ohms lov. Magnetisk felt-styrke (magnetisk induktion). Lorentz-kraf-ten, Biot og Savarts lov, Amperes lov. Mag-netisk feltstyrke i en spole. Faraday-in-duktionen, Maxwell-induktionen. Elektriskesvingninger. Elektromagnetiske bølger.

3) Atom- og kernefysik.Atomfysik: Radioaktivitet. Rutherfords atom-model, fotoelektrisk effekt med Einsteinsfortolkning ud fra Plancks kvanteteori, Bohrsatomteori. Dualismen: bølge - partikel, atom-fysikkens indeterminisme.Kernefysik: Kerners struktur. Kernereaktio-ner, fission og fusion. Reaktortyper. Elemen-tarpartikler.

4) Yderligere 3 emner, ét, som behandles teore-tisk, og 2, som fortrinsvis behandles eksperi-mentelt. Emnerne vælges af læreren efterdrøftelse med de studerende, jfr. § 16, stk. 1.

Si-enhederne benyttes. Der anvendes vektor-regning samt elementær differential- og inte-gralregning. De studerende fører journal over

50

udførte forsøg og udarbejder rapport over 10-12 forsøg inden for typeforskellige emner. Op-gaveregning indgår. Usikkerhedsberegning ogvurdering af målemetoders fejlkilder indøves.Risikomomenter og bestemmelser herom be-handles.B. Kemi:1) Almen og uorganisk kemi.

Stoffernes opbygning: bestanddele og bin-dingsformer, herunder komplexkemi. Grund-stoffernes periodiske system, herunder uor-ganisk stofkemi. Energetik. Reaktionskinetik.Kemiske reaktionstyper og ligevægte, spe-cielt syre-base-processer og redoxprocessersamt elektrokemi.

2) Organisk kemi.Grundtyper (aliphatiske, cycliske og hetero-cycliske forbindelser) og deres vigtigste deri-vater: hydroxylforbindelser (alkoholer ogphenoler), oxoforbindelser (aldehyder og ke-toner), carboxylsyrer, estere og aminer. Høj-molekylære stoffer. Naturstoffer (især kul-hydrater, fedtstoffer og proteiner).

3) Teknisk kemi.Vigtigere kemiske industrier omtales i til-knytning til den uorganiske og organiskestofkemi.

4) Analytisk kemi.Principper for stofidentifikation, titrimetriog pH-bestemmelse.

5) Kemiens historie.En kort gennemgang af kemiens udvikling.

6) Øvelse i demonstrationsforsøg og tilrettelæg-gelse af elevøvelser.

De studerende udarbejder rapport over udførteforsøg. Opgaveregning indgår. Risikomomenterog bestemmelser herom behandles.

Stk. 3. Et seminarium kan indrette undervis-ningen sådan, at den enkelte studerende kanvælge mellem planen i stk. 2 og en plan medspecialer i fysik og kemi. I så fald vælger denstuderende, der vil følge specialeplanen, ved be-gyndelsen af undervisningen i liniefaget, omhan vil læse speciale i fysik eller kemi. Under-visningen efter specialeplanen omfatter stoffetefter stk. 2 A l)-3) og B samt som speciale forhver enkelt studerende et eller flere emner in-den for enten fysik eller kemi. Specialeemnernevælges af de studerende og skal godkendes aflæreren.

Stk. 4. Eksamen består af 2 mundtlige prøveri fysik (den ene demonstrationsteknisk) og 2mundtlige prøver i kemi (den ene demonstra-tionsteknisk).

A. Fysik.1) Ved den demonstrationstekniske prøve til-

rettelægger og udfører eksaminanden forsøgtil demonstration af et skolefysisk emne. Dergives en forberedelsestid på 3 timer.

2) Den anden mundtlige prøve omfattera) et spørgsmål fra undervisningsstoffet efter

stk. 2 A l)-3),b) en samtale om et af de efter stk. 2 A 4)

valgte emner.B. Kemi.1) Ved den demonstrationstekniske prøve til-

rettelægger og udfører eksaminanden forsøgtil demonstration af et skolekemisk emne.Der gives en forberedelsestid på 3 timer.

2) Den anden mundtlige prøve omfattera) et spørgsmål fra undervisningsstoffet efter

stk. 2 B,b) et spørgsmål, der viser, om eksaminanden

kan behandle beregningsopgaver indenfor dette stof.

Stk. 5. For eksaminander med speciale er dedemonstrationstekniske prøver som i stk. 4 A 1)og B 1) angivet. De andre mundtlige prøveromfatter:A. Fysik:a) Et spørgsmål som i stk. 4 A 2) a) anført.b) For eksaminander med fysikspeciale tillige

en samtale om et afsnit inden for eksami-nandens speciale.

B. Kemi:a) Et spørgsmål som i stk. 4 B 2) a) anført.b) For eksaminander med kemispeciale tillige

en samtale om et afsnit inden for eksami-nandens speciale.

Stk. 6. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for fysik og én for kemi. Karak-tererne tæller lige. Karakteren i hvert af fage-ne bygger på en samlet vurdering af prøverne.

§ 5 9 . E n g e l s k ( l i n i e f a g ) o gt y s k ( l i n i e f a g ) .

Formålet er, at de studerende erhverver sig1) sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og

skriftligt på nutidigt normalsprog,2) fortrolighed med sprogets fonetiske og gram-

matiske opbygning, dets orddannelseslære ogdets semantik,

3) indsigt i væsentlige sider af sprogets kultur-område,

4) indblik i fagets arbejdsmetoder,5) indsigt i fagets didaktik.

51

Stk. 2. Indholdet er1) Tekstlæsning med henblik på sproglig og

indholdsmæssig iagttagelse og forståelse. Ho-vedvægten lægges på moderne, ubearbejdedetekster inden for skønlitteraturens forskelligegenrer. Desuden læses tekster, som giver ind-blik i samfundsforhold og kultur. Teksterneskal dække forskellige lande inden for sprog-området. Der læses ca. 900 sider.

2) Fonetik. Teori og praksis.3) Grammatik, herunder sammenligning af for-

skellige grammatiske fremstillinger.4) De vigtigste sider af orddannelseslære og

semantik, herunder synonymik.5) Individuel læsning af ca. 600 sider valgt i

samråd med læreren.Undervisningen foregår overvejende på detfremmede sprog.

Stk. 3. Eksamen består af 2 skriftlige og enmundtlig prøve.De skriftlige prøver:Prøve 1. Oversættelse af en nutidig dansk tekst

på ca. 1 side. Teksten må ikke være over-sat fra et andet sprog eller bearbejdet. Enaf undervisningsdirektøren godkendt frem-medsproget ordbog af begrebsordbogsty-pen må benyttes. Der gives 3 timer tilprøven.

Prøve 2. Eksaminanden vælger én af 3 opgaveraf forskellig type. Der gives 5 timer tilprøven.

Den mundtlige prøve omfattera) Oplæsning af læst tekst, jfr. stk. 2, 1). For-

ståelsen belyses ved samtale og selvstændigredegørelse på det fremmede sprog, eventueltsuppleret med ordforklaring.

b) Samtale på det fremmede sprog ud fra eteller flere af de individuelt læste værker.

c) Grammatik.d) Fonetik, herunder fonetisk transskription.e) Samtale om og eventuelt delvis oversættelse

af en ulæst tekst med henblik på den sprog-lige og indholdsmæssige forståelse. Der giveseksaminanden 10 minutter til at orientere sigi teksten. Der må ikke anvendes hjælpe-midler.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for skriftlig prøve 1 og én karakter,der bygger på en samlet vurdering af skriftligprøve 2 og den mundtlige prøve. Karakterernetæller henholdsvis 1/s og 2/s-

§ 6 0 . F r a n s k ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) færdighed i at udtrykke sig mundtligt ogskriftligt på fransk samt i at forstå det talteog skrevne sprog,

2) sikkerhed i sprogets fonetik og grammatiksamt kendskab til orddannelseslære og se-mantik,

3) kendskab til væsentlige sider af fransk kulturog samfundsliv,

4) indblik i fagets arbejdsmetoder,5) indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er1) Tekstlæsning med henblik på sproglig og

indholdsmæssig iagttagelse og forståelse. Derlæses overvejende tekster inden for forskel-lige litterære genrer i det 19. og 20. århun-drede. Litteratur fra det 17. og 18. århun-drede kan indgå. Nogen faglitteratur skalindgå. Der læses ca. 500 sider.

2) Fonetik. Teori og praksis.3) Grammatik, herunder sammenligning af for-

skellige grammatiske fremstillinger.4) De vigtigste sider af sprogets orddannelses-

lære og semantik, herunder synonymik.5) Individuel læsning af ca. 300 sider valgt i

samråd med læreren.Undervisningen foregår overvejende på fransk.

Stk. 3. Eksamen består af 2 skriftlige og enmundtlig prøve.De skriftlige prøver:Prøve 1.

a) Fonetisk transskription af en fransktekst på ca. 5 linier. Der må ikke be-nyttes hjælpemidler.

b) Oversættelse til fransk af en nutidigdansk tekst, der ikke må være oversatfra et andet sprog eller bearbejdet. Ord-bøger må anvendes. Det oplyses på be-svarelsen, hvilke ordbøger der er be-nyttet.

Der gives 45 minutter til a) og 4 timer til b).Prøve 2. Eksaminanden vælger én af 3 opgaver

af forskellig type. Der gives 5 timer tilprøven.

Den mundtlige prøve omfattera) Oplæsning af læst tekst, jfr. stk. 2, 1). For-

ståelsen belyses ved samtale på fransk, even-tuelt suppleret med oversættelse.

b) Samtale på fransk ud fra et eller flere afde individuelt læste værker.

c) Grammatik.d) Fonetik.e) Oversættelse og, eventuelt kun delvis, oplæs-

52

ning af en ulæst tekst. Der gives eksaminan-den tid til gennemlæsning af teksten.Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-

rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for skriftlig prøve 1 og én karakter,der bygger på en samlet vurdering af skriftligprøve 2 og den mundtlige prøve. Karakterernetæller henholdsvis V3 og 2/3.

§ 61. L a t i n ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

1) en sådan færdighed i at læse latin, at deselvstændigt kan sætte sig ind i lettere tekster,

2) sikkerhed i den elementære formlære og devæsentligste områder af den latinske syntakssamt kendskab til orddannelse og semantik,

3) kendskab til romersk historie og kultur,4) indblik i fagets arbejdsmetoder,5) indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er1) Tekstlæsning. Teksterne skal repræsentere

alle væsentlige sider af romersk prosalittera-tur. Romersk poesi kan indgå. Der læses150 sider. Med udgangspunkt i tekstlæsnin-gen behandles romersk historie og kultur.

2) Grammatik.3) Orddannelse og semantik. Orientering om

latinske ords indflydelse på moderne sprogsordforråd.

4) Individuel gennemarbejdning af 2 begynder-bøger.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og enmundtlig prøve.Den skriftlige prøve: Oversættelse af en latinsktekst. Ordbog må benyttes. Der gives 4 timertil prøven.Den mundtlige prøve:a) Oversættelse af en let, ulæst tekst. Der gives

eksaminanden 20 minutter til at orientere sigi teksten. Der må ikke anvendes hjælpe-midler.

b) Der prøves i et stykke af de læste tekster.Der læses op, oversættes, fortolkes sprogligtog uddybes historisk og litterært.

c) Der stilles spørgsmål i en af de læste be-gynderbøger til belysning af dens opbygning.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for den skriftlige prøve og én ka-rakter, der bygger på en samlet vurdering afden mundtlige prøve. Karaktererne tæller hen-holdsvis V3 °g 2/s-

§ 62. E r n æ r i n g s - og h u s h o l d -n i n g s l æ r e ( l i n i e f a g ) .

Formålet er, at de studerende erhverver sig1) indsigt i ernæringens og husholdningens

teori,2) praktiske færdigheder,3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet er

A. Teori.1) Kemi.

Almen, uorganisk og organisk kemi nødven-dig for forståelsen af ernærings- og levneds-middellære. Endvidere stofområder med sær-lig relevans for de praktiske discipliner:Madlavning, konservering, rengøring, vask,rensning og redskabslære. De studerende ud-arbejder rapporter over 6 laboratorieøvelser.

2) Hygiejnelære.Mikroorganismer og deres livsbetingelser.Næringssubstrater og forskellige dyrknings-metoder. Fysiske og kemiske metoder til be-kæmpelse af mikroorganismer. Personlig hy-giejne. Hjemmets hygiejne. Spædbørnshygi-ejne. Levnedsmiddelinfektioner og levneds-middelforgiftninger. Offentlig hygiejne.

3) Ernæringslære.Menneskets næringsstofbehov. Behovnormer.Hovedtræk af proteiners, fedtstoffers og kul-hydraters forekomst i kosten, deres fordø-jelse, absorption, omsætning og funktioner iorganismen. Enzymer. Energiomsætningensstørrelse. Næringsstoffernes værdi som ener-gileverandører. Vandbalancen. De uorgani-ske stoffers forekomst i kosten, deres fore-komst og funktioner i organismen, behov ogmangelsymptomer. Vitaminernes kemiskeegenskaber, deres forekomst i kosten ogderes funktioner i organismen, behov ogmangelsymptomer.

4) Levnedsmiddellære.Levnedsmidlernes beskaffenhed, indholds-stoffer og oprindelse. Særlig betydningsfuldeprodukters fremstilling. Forandringer somfølge af industriel forarbejdning. Sammenlig-ning af ernæringsmæssig værdi og pris. Lev-nedsmidlernes opbevaring, holdbarhed og kon-servering. Kemiske tilsætningsmidler. Kon-taminering med skadelige stoffer. Levneds-middellovgivning.

5) Kostsammensætning.Planlægning, beregning og vurdering af for-skellige kostformer. Specielle kostproblemer.Beregningsopgaver indgår.

53

6) Forbrugerorientering.Husholdningsmaterialer. Almindelige hus-holdningsredskaber og tekniske hjælpemidler,deres brugsværdi, behandling og vedligehol-delse. Hjemmets almindelige tekstiler, deresbrugsværdi og behandling. Varedeklaratio-ner, kvalitets- og andre mærkninger. Forbru-gerøkonomi. Risikomomenter og sikkerheds-bestemmelser.

7) Arbejdsteknik og -økonomi.Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejds-bevægelser. Arbejds- og opbevaringspladser-nes indretning. Planlægning af daglige ogperiodiske arbejder.

B. Praktisk arbejde.1) Madlavning.2) Konservering.3) Vask og anden tøjbehandling.4) Rengøring.De studerende øves i at udføre de praktiskearbejder med rationel arbejdsteknik og med an-vendelse af forskellige midler og metoder ogalmindeligt forekommende teknisk udstyr. End-videre øves de i vurdering af mad fremstilletunder anvendelse af forskellig teknik og af hen-holdsvis råprodukter, halv- og helfabrikata. Denstuderende udarbejder rapport med kommenta-rer over 12—15 øvelser inden for typeforskelligeemner. Beregninger indgår.C. Undervisning i husgerning.Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig prøveog en prøve, der er praktisk og mundtlig.Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt påmindst 4 opgaver inden for de i stk. 2, A,nævnte emner. Der gives 4 timer til prøven.Den praktiske og mundtlige prøve:a) Eksaminanderne udfører hver sin opgave i

eksaminators og censors nærværelse. Til den-ne del af prøven gives der 2 timer efter 1times forberedelse.

b) Den af eksaminanden udførte opgave drøf-tes. I forbindelse hermed gives et spørgsmålinden for stk. 2, C.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren bygger på en samlet vurdering afprøverne.

§ 63. S l ø j d ( l i n i e f a g ) .Formålet er, at de studerende

1) erhverver sig sikre kundskaber og færdighe-der i faget,

2) udvikler deres initiativ, opfindsomhed ogselvstændighed både med hensyn til plan-

lægning og udførelse af arbejder og medhensyn til anvendelse af materialer og værk-tøjer samt udvikler deres sans for form ogkvalitet,

3) erhverver sig indsigt i fagets pædagogiskemuligheder, herunder forståelse af det ma-nuelle arbejdes værdi som opdragelsesmiddel.Stk. 2. Den studerende vælger træsløjd eller

metalsløjd.A. Træsløjd.Undervisningen er praktisk og teoretisk. Indhol-det er1) Formlære.2) Materialelære, herunder indkøb.3) Tegning.4) Værktøjslære, herunder vedligeholdelse. Brug

af maskiner.5) Risikostof, herunder sikkerhedsbestemmelser.6) Bearbejdningsformer.7) Samlingsformer.8) Overfladebehandlingsformer.9) Undervisning i træsløjd. Formål, indhold og

arbejdsmetoder.B. Metalsløjd.Undervisningen er praktisk og teoretisk. Indhol-det er1) Formlære.2) Materialelære, herunder indkøb.3) Tegning.4) Værktøjslære, herunder vedligeholdelse. Brug

af maskiner.5) Risikostof, herunder sikkerhedsbestemmelser.6) Bearbejdningsformer.7) Samlingsformer.8) Overfladebehandling.9) Undervisning i metalsløjd. Formål, indhold

og arbejdsmetoder.Stk. 3. Eksamen består af 2 praktiske og

en mundtlig prøve.De praktiske prøver:Prøve 1. Der udføres en teknisk opgave, her-

under i værktøjsvedligeholdelse i eksami-nators og censors nærværelse. Der gives5 timer til prøven.

Prøve 2. Eksaminanderne udfører under tilsynen opgave med tilhørende tegninger. Dergives 4 dage å 8 timer til prøven.

Den mundtlige prøve: Der eksamineres indenfor de i stk. 2 nævnte emner. Eksaminationentager sit udgangspunkt i den af eksaminandenved prøve 2 udførte praktiske opgave.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Ka-rakteren fremkommer ved sammenregning afén karakter for praktisk prøve 1 og én karakter,

54

der bygger på en samlet vurdering af praktiskprøve 2 og den mundtlige prøve. Karakterernetæller henholdsvis V3 og 2/3-

§ 6 4 . S t u d i e t e k n i k ( k u r s u s ) .Formålet er, at de studerende sættes i stand

til mest hensigtsmæssigt at udnytte deres studie-muligheder.

Stk. 2. Indholdet er1) Studiets mål, indhold og arbejdsformer.2) Studiesituation og arbejdsvaner.3) Læseteknik.4) Notatteknik.5) Indlæringspsykologiske problemer belyst i

hovedtræk.6) Biblioteksorientering, herunder seminariets

biblioteksmæssige muligheder.7) Studiehæmning.Undervisningen bygger på de studerendes stu-diesituation og studietekniske erfaringer.

§ 65. S t e m m e b r u g og m u n d t l i gf r e m f ø r e l s e ( k u r s u s ) .

Formålet er, at de studerende erhverver sig1) færdighed i at anvende stemmen og sproget

tydeligt, klart og udtryksfuldt og uden tek-niske vanskeligheder,

2) øvelse i levende, naturlig og stilrigtig oplæs-ning og levende, naturlig og veldisponeret frimundtlig fremstilling,

3) forudsætninger for at kunne arbejde medbørnenes stemmer og artikulation, således atde dels kan gøre børnene til gode sprog-brugere, dels kan medvirke til at forebyggestemmelidelser og talefejl og skønne, hvor-når henvisning til særlig behandling er på-krævet,

4) forudsætninger for at kunne arbejde medbørns oplæsning og frie mundtlige frem-stilling.

Stk. 2. Indholdet er1) Stemmebrug.a) Stemmeorganernes bygning og funktion,b) øvelser med afspænding, vejrtrækning, stem-

medannelse, resonans og artikulation.2) Fremførelse.Oplæsnings- og fremstillingsøvelser med rigs-målsudtale som norm. Der arbejdes med deauditive og visuelle udtryksmidler. De stude-rende orienteres om manuskriptteknik og di-skussionsteknik samt om anskueliggørelse vedhjælpemidler.

Stk. 3. Studerende med talelidelser henvisestil talepædagog.

% 66. F a m i l i e k u n d s k a b ( k u r s u s ) .Formålet er, at de studerende gøres bekendt

med1) problematikken omkring familien som grup-

pe og institution,2) fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet er1) Familiens udvikling og funktion i industri-

samfundet (familiens dynamik, stadier i livs-cyklus, kønsroller og arbejdsdeling, arbejdeog fritid, familiens formelle og funktionelletilknytning til samfundet). Et enkelt ellernogle få emner behandles indgående.

2) Familiekundskab i skolen. Integration i an-dre fag.

De studerende orienteres om litteratur og andrehjælpemidler, der kan anvendes til uddybningaf fagets emner.

§ 67. S u n d h e d s l æ r e ( k u r s u s ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

indsigt i pædagogisk og skolemæssigt vigtigesider af sundhedslæren og i seksuallære.

Stk. 2. Indholdet er1) Personlig og offentlig hygiejne.2) Fosterets udvikling. Barnets fysiske udvik-

ling. Helbredsmæssige og sociale faktorersbetydning.

3) Sygdomme i skolealderen. Epidemiologiskeforanstaltninger. Årsager til nedsat vitalitet iskolealderen.

4) Alkohol, tobak og euforiserende stoffer.5) Hygiejniske foranstaltninger ved en skoles

indretning.6) Samarbejdet mellem hjem, lærer, skolesund-

hedsplejerske, skoletandlæge og skolelæge.7) Seksualundervisning i skolen.De studerende orienteres om gældende bestem-melser i forbindelse med emnerne.

§ 6 8 . F æ r d s e l s l æ r e ( k u r s u s ) .Formålet er, at de studerende erhverver sig

viden om børns færden i trafikken og om mu-lighederne for at sikre eleverne gennem skolensundervisning.

Stk. 2. Indholdet er1) Børns psykologiske baggrund for at færdes

i trafik. Børns færdselsmæssige problemerbelyst gennem færdsels- og ulykkesstati-stikker.

2) Færdselslovgivningen. Skolepatruljer og an-dre foranstaltninger til sikring af skoleeleveri trafikken og bestemmelser herom.

55

3) Færdselslære i skolen. Undervisningens for-mål, indhold og form.

4) Samarbejdet inden for den enkelte skole ogmed hjemmene, politiet og Rådet for størreFærdselssikkerhed.

§ 69. U d d a n n e l s e s - o g e r h v e r v s -o r i e n t e r i n g ( k u r s u s ) .

Formålet er, at de studerende erhverver sigkendskab til1) valgprocessens problematik og faktorer af

betydning for valg af uddannelse og erhverv,2) mål og midler i uddannelses- og erhvervs-

orientering.Stk. 2. Indholdet er

1) Skolens forberedende og vejledende virk-somhed med henblik på elevernes valg affortsat undervisning, uddannelsesveje og er-hverv.

2) Almene erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.De vigtigste erhverv og uddannelser. Sam-fundsudviklingens indflydelse herpå. Økono-miske bistandsmuligheder.

3) Den offentlige erhvervsvejledning og densfunktioner.

4) Hjælpemidler i undervisningen.

§ 70. A u d i o v i s u e l u n d e r v i s n i n g s -t e k n i k o g f r e m s t i l l i n g a f u n -d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e r ( k u r s u s ) .

Formålet er, at de studerende erhverver sig1) indsigt i betjening af undervisningsapparatur,

som anvendes i folkeskolen,2) kendskab til fremstilling af undervisnings-

materialer.Stk. 2. Indholdet er

1) Orientering om auditiv og visuel optagelseog gengivelse. Ophavsretlige problemer.

2) Opstilling og betjening af apparater af for-skellig type.

3) Orientering om fremskaffelse og fremstillingaf forskellige materialer til undervisnings-brug.

4) Lokaleindretning og apparatplacering.

§ 71. L e j r s k o l e a r b e j d e ( k u r s u s ) .Formålet er, at de studerende sættes i stand

til at tilrettelægge og lede lejrskolearbejde medbørn.

Stk. 2. Undervisningen gives som et lejrskole-ophold for de studerende. Indholdet er1) Lejrskolens pædagogiske, faglige og sociale

muligheder.2) Lejrskolens praktiske rammer og forskellige

hjælpemidler.3) Lærerens pligter og ansvar under lejrskole-

ophold med børn.

X. Særlige bestemmelser.§ 72. Undervisningsdirektøren kan efter for-handling med seminarierådet tillade midlertidigeafvigelser fra nærmere angivne bestemmelser ibekendtgørelsen som led i pædagogiske forsøg.Sådan tilladelse kan kun gives på grundlag afen samlet forsøgsplan, som anbefales af ved-kommende seminariums samarbejdsudvalg, oghvori forsøgets formål og forventede varighedangives. Der indsendes beretning til undervis-ningsdirektøren over samtlige forsøg.

§ 73. Undervisningsdirektøren forestår udsen-delse og ajourføring af en undervisningsvejled-ning for seminarierne. I 1975 rejser undervis-ningsdirektøren spørgsmålet om en revision afbekendtgørelsen.

§ 74. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.august 1969.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 111 af 5. april 1955om uddannelse af lærere til folkeskolen (den 4-årige almindelige uddannelse og den 3-årige al-mindelige uddannelse for studenter) som ændretved bekendtgørelser nr. 137 af 13. april 1966 ognr. 44 af 23. februar 1967 samt bekendtgørelsenr. 112 af 5. april 1955 om uddannelse af læreretil folkeskolen (den 21/2-årige uddannelse af små-børnslærerinder) ophæves. Dog gælder fortsatfor uddannelsen af studerende, der er optagetpå seminarierne i undervisningsåret 1968-69eller tidligere, kapitlerne II, III, V, VI og VII ibekendtgørelse nr. 111 af 5. april 1955, jfr. be-kendtgørelserne af 13. april 1966 og 23. februar1967 eller særlige undervisningsplaner god-kendt i henhold til lov nr. 201 af 16. juni 1962om midlertidig ændring i lov om uddannelse aflærere til folkeskolen, jfr. cirkulære nr. 180 af23. juli 1962, samt kapitlerne II, III og IV ibekendtgørelse nr. 112 af 5. april 1955.

56

8. Bemærkninger til bekendtgørelsesforslaget

T i l § 1.Formålsbestemmelsen er en videreførelse af

lovens formålsparagraf og samler elementer afde enkelte fags formålsbestemmelser efter be-kendtgørelsesforslaget. Den er affattet i over-ennsstemmelse med synspunkterne i afsnit 3ovenfor (side 16).

T i l § 2.Bestemmelsen viser, hvilke elementer der

indgår i læreruddannelsen. Den er til dels engentagelse af lovens § 6, stk. 1, men udbyggeti overensstemmelse med de forudsætninger, derer udtrykt i bemærkningerne og andetsteds ilovbehandlingen. Der gøres således rede for,hvilke konkrete fag der kan være liniefag, oghvad de pædagogiske specialer skal være, lige-som kurserne er nævnt udtrykkeligt. Specieltom kurserne bemærkes, at studieteknik tænkesogså at skulle omfatte biblioteksorientering, ogat skolehygiejne og seksuallære efter forslagetindgår som et led i det mere almindelige kursusi sundhedslære. Et kursus i studieteknik vil iøvrigt muligvis blive mindre begrundet med ti-den, efterhånden som studieteknik bliver ind-arbejdet, ikke blot i HF-undervisningen, menogså i gymnasiet, så eleverne er orienteret pådette felt, allerede før de kommer på seminariet.

Liniefagene svarer til en række af de fag, derfor øjeblikket findes som fag i folkeskolen, ogkan -- som angivet i bemærkningerne til lovfor-slaget - udbygges senere, hvis udviklingen ifolkeskolen skulle begrunde det (efter lovens§ 6 er linieuddannelse en videregående uddan-nelse i et af folkeskolens fag). Der har væretrettet henvendelse til studieplansudvalget omindførelsen af liniefag i orientering, men ud-valget har ikke ment at kunne imødekommedette ønske. Dels er orientering efter udvalgetsopfattelse mindre karakteriseret ved sit studie-område end ved sin arbejdsform, dels er fagetsplacering i folkeskolen under overvejelse i fol-

keskolens læseplansudvalg. Som et eventueltstudieområde ville man næppe kunne afgrænseet pensum, uden at der ville blive tale om ennoget overfladisk behandling af dele af stof,som er placeret under andre liniefag, specielt hi-storie og geografi. Som arbejdsform vil oriente-ring i sin nuværende form i 8.-10. klasse ifolkeskolen blive behandlet i undervisningslæreog i pædagogisk speciale B.

Studieplansudvalget har ment, at træsløjd,henholdsvis metalsløjd bør kunne regnes forto liniefag for en studerende med tre liniefag.Derimod mener man ikke, de to former forsløjd bør kunne opfylde lovens krav om (mindst)to forskellige liniefag.

Efter udvalgets forslag stilles der principieltikke formelle betingelser for valg af liniefag.Kun med hensyn til formning, sang/musik,legemsøvelser og håndarbejde, som har en retsvag stilling i studenter- og HF-uddannelserne(håndarbejde findes slet ikke i disse uddannel-ser), har man anset det for rigtigst at kræve detlavere niveau i læreruddannelsen gennemgået,før fagene kan vælges som liniefag.

T i l § 3.Paragraffen handler om de fritagelser for

fag, der kan gives af seminariets rektor, mensfritagelse, der kræver undervisningsdirektørensafgørelse, omhandles i § 4.

Af lovens § 7 fremgår det, at der skal væremulighed for fritagelse for et eller flere affagene formning, sang/musik, legemsøvelser oghåndarbejde, når ganske særlige forhold fore-ligger. I det oprindelige lovforslag var fritagel-sesbestemmelserne optaget i selve loven (§ 7),men i forbindelse med den indskrænkning affagkredsen, der skete ved ændringsforslaget un-der folketingsbehandlingen, blev lovens § 7 for-enklet, og ved den endelige behandling i folke-tinget blev bestemmelsen ændret sådan, at fri-tagelsesreglerne fastsættes af undervisningsmi-

57

nisteren, jfr. folketingsudvalgets tillægsbetænk-ning (bilag 3, side 94).

Efter § 3, stk. 1, er der mulighed for at fri-tage legemligt handicappede studerende for deobligatoriske fag, som særlig kræver fysiske fær-digheder. Efter bestemmelsernes udformning erfritagelse en ret for den studerende, der frem-lægger lægeattest for ikke at kunne deltage ifaget.

Man ville finde det hensigtsmæssigt, at det iet cirkulære blev understreget, at fritagelse forsang/musik efter § 3, stk. 2, er tænkt som enabsolut undtagelse og i alle tilfælde forudsætteren konkret vurdering af den enkeltes mulighe-der, normalt på grundlag af en vis - kort - tidsundervisning. Da det ikke er muligt at give ge-nerelle retningslinier for, hvornår fritagelse erbegrundet, har man nøjedes med at gentage be-tingelsen i lovens § 7 »når ganske særlige for-hold foreligger«.

Det er, som det fremgår af stk. 4, den enkeltestuderende, der søger om fritagelse.

For en sikkerheds skyld angives det veden udtrykkelig regel i stk. 3, at fritagelse ikkeprincipielt betyder, at den pågældendes lærer-uddannelse skal omfatte et fag mindre end fore-skrevet i § 2. Man har imidlertid ikke ment atkunne gøre håndarbejde obligatorisk for mand-lige studerende (jfr. tillægsbetænkningen, bilag3, side 94), og i praksis vil mandlige studerende,der fritages for ét af fagene formning, sang/musik og legemsøvelser, derfor kunne nøjesmed to af de heromhandlede fire fag, menskvindelige studerende, der fritages for et affagene, får alle de tre øvrige fag.

T i l § 4.Efter lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. kan under-

visningsministeren bestemme, at uddannelse er-hvervet andre steder end på seminarierne kanindgå i læreruddannelsen efter nærmere regler.

Efter studieplansudvalgets opfattelse bør så-danne regler først søges udformet, når den påside 19 foreslåede gennemgang af fagplanernefor universitetsstudier og læreruddannelse erforetaget. Det er imidlertid ikke ønskeligt, atenhver mulighed for, at anden uddannelse kanindgå i læreruddannelsen, må afvente dennævnte gennemgang, og man foreslår derfor,at undervisningsdirektøren foreløbig bemyndigestil at godkende anden uddannelse som del aflæreruddannelsen efter vurdering i hvert enkelttilfælde.

Den i paragraffen nævnte fritagelse vil prin-

cipielt kunne gælde alle fag og kurser. Tidligereuddannelse vil således kunne ækvivalere det eneeller begge liniefag. Fritagelse må forudsætte, atden pågældendes tidligere eksamen eller under-visning ligger på mindst samme niveau somvedkommende fag (kursus) i læreruddannelsen.

Som muligt grundlag for fritagelse efter § 4kan — foruden universitetsuddannelse - nævnesen eventuel afsluttende faglig og pædagogiskeksamen f. eks. i formning, håndarbejde ellerhusgerning. Det vil i øvrigt være hensigtsmæs-sigt, at seminarierådet drøfter, hvilke uddannel-ser der er egnede som fritagelsesgrundlag.

Karakterer fra en tidligere eksamen bør ikkekunne overføres til lærereksamen, men fritagel-se bør angives på beviset med oplysning omgrundlaget, jfr. bekendtgørelsesforslagets § 30.

T i l § 5.Af stk. 2, 2. punktum fremgår det, at stu-

derende, der er fritaget for et fag, ikke aflæggereksamen i dette fag. Fritagelse efter §§ 3 og 4er betragtet som en indskrænkning af lærerud-dannelsens omfang.

Bekendtgørelsesforslagets regler om tre linie-fag er udformet med størst mulig frihed for destuderende. Man har overvejet, om valget af treliniefag burde være bindende for den pågæl-dende studerende, således at alle tre liniefagskulle indgå i eksamen og medregnes ved be-regningen af, om eksamen er bestået, hvis denstuderende ikke havde meldt fra en vis tid føruddannelsens afslutning. Da en lærereksamenmed to liniefag efter uddannelsens struktur erdet normale, og da det tredje liniefag ikke vilkunne medføre væsentlig øget ulempe med hen-syn til tilrettelæggelsen af eksamen, har ud-valget imidlertid ikke fundet grundlag for atanlægge et sådant »kontraktsynspunkt«. Efterde foreslåede regler om indstilling til eksamen,udstedelse af eksamensbevis m. v. kan en stude-rende derfor bestemme sig til at nøjes med toliniefag, lige til eksamensbeviset er udstedt.Man har yderligere fundet det rimeligt at givestuderende, der har læst tre liniefag, men kunaflagt eksamen i de to og fået bevis for lærer-uddannelsen på dette grundlag, mulighed for atafslutte det sidste liniefag med eksamen på se-minariet inden for et år efter bevisets udstedelse(se bestemmelsen om indstilling i § 18, stk. 4).

T i l § 6.Reglerne om førsteårsafgørelsen er i så høj

grad som muligt udformet, så de stemmer med

5 S

de principper, der i øvrigt ligger til grund forden nye læreruddannelse.

I § 37, stk. 3, om praktisk skolegerning, givesder udførlige regler om, hvordan man når tilvurderingen i dette fag, hvor normalt flere lære-re vil være impliceret i bedømmelsen af denenkelte studerende. Vurderingen foreslås givet iskematisk form, så betingelsen vedrørende prak-tik får samme objektive karakter som kravet omen mindste karaktersum i de fire eksamensfag.Vurderingen i de øvrige fag, som undervisnin-gen har omfattet i det første år, bør efter stu-dieplansudvalgets opfattelse kun kunne havestandsende virkning, hvis den er negativ i allefagene.

Hovedvægten i førsteårsafgørelsen ligger så-ledes på de fire afsluttede fag og på prak-tisk skolegerning, mens de studerendes indsats ide øvrige fag vil blive kontrolleret på andenmåde senere i uddannelsen.

T i l § 7.Det følger af lovens § 8, stk. 5 (jfr. bekendt-

gørelsesforslagets § 5), at det skal være muligtat gøre uddannelsen færdig på 3V2 år (7 se-mestre). Seminarierne må derfor tilrettelæggederes planer for undervisningen sådan, at heleuddannelsesløbet ligger inden for dette tidsrum.Da uddannelsen på 4 år imidlertid betragtessom lige så normal som en 3V2-årig uddannelse,må der også sørges for undervisningstilbud tilstuderende i 8. semester.

T i l § 8.I stk. 1 fastsættes fagenes samlede timetal.

Studieplansudvalget har overvejet, om det kun-ne være tilstrækkeligt at fastsætte et maksimum,men har fundet det rigtigst at stille de stude-rende ved samtlige seminarier lige med hensyntil tilbuddet om undervisning forud for eks-amen. Den særlige fastlægning af fag og time-tal i det første uddannelsesår skyldes dels ønsketom lige vilkår for de studerende og dels nød-vendigheden af at »lægge loft« over det sam-lede timetal i det første år, der timetalsmæssigtvil blive det mest belastende for de studerende.

I lovens § 6, stk. 1, b) nævnes fællestimersom en del af uddannelsen. Forslaget om fælles-timer stammer fra læreruddannelsesudvalget af1960, der navnlig tænkte sig timerne anvendt tilsamtidsorientering for samtlige studerende ellerfor en eller flere årgange studerende. Underfolketingsbehandlingen blev faget samtids- ogsamfundsorientering (efter studieplansudvalgets

forslag benævnt samfundsfag) indført, uden atfællestimerne udgik. Studieplansudvalget fore-slår fællestimerne reserveret til aktuel oriente-ring for samtlige studerende og foreslår timerneknyttet til samfundsfag og administreret af dettefags lærere i samarbejde med rektor og stu-derende, jfr. § 54 om behandlingen i samar-bejdsudvalget.

Om det særlige timetal i kristendomskund-skab for studerende, der ikke har haft dette fagi den til grund for optagelsen liggende uddan-nelse, bemærkes:

Ifølge § 5 i lov nr. 165 af 7. juni 1958 omgymnasieskoler og §§ 2, stk. 3 og 7, stk. 2 ilov nr. 236 af 8. juni 1966 om højere for-beredelseseksamen kan elever, der ikke tilhø-rer folkekirken, forlange sig fritaget for reli-gion/kristendomskundskab. Undervisningentil studentereksamen på studenterkursus om-fatter ikke efter de gældende regler religion(der kan dog undervises i faget, hvis et vistantal elever ønsker det). Efter den nye læ-reruddannelseslov skal alle studerende havekristendomskundskab, og de studerende, derenten har været fritaget for faget i foruddan-nelsen i overenstemmelse med loven eller erstudenter fra kursus, vil ikke have sammeforkundskaber i faget som de øvrige stu-derende. I forbindelse med behandlingen ifolketinget i januar 1967 af et ændringsfor-slag til læreruddannelsesloven, som var frem-sat specielt med henblik på faget kristen-domskundskab (men ikke blev vedtaget), blevet særligt kursus fremhævet som løsningenfor disse studerendes vedkommende. Da etkoncentreret kursus inden den egentlige un-dervisnings begyndelse i det første år vilmedføre praktiske vanskeligheder, og da etlængerevarende kursus ville løbe samtidigmed den egentlige seminarieundervisning ifaget og frembyde koordineringsproblemereller i hvert fald ikke fuldt ud tjene sit for-mål som grundlag for denne undervisning,har studieplansudvalget fundet det rigtigst atgøre undervisningen i »forudsætningsstoffet«til en del af selve seminarieundervisningen, sålæreren i kristendomskundskab kan supplerelæreruddannelsesstoffet for de pågældendestuderende på det tidspunkt og i den sammen-hæng, han finder mest hensigtsmæssig. Manforeslår derfor, at de pågældende studerendesamles på særlige hold, og at det ugentligetimetal i kristendomskundskab for sådannehold bliver 8, mens ugetimetallet for de øvri-

59

ge hold bliver 6. - Også eventuelle studeren-de, der i overenstemmelse med lovens § 5,stk. 2, er optaget på seminarierne på grund-lag af anden uddannelse end HF eller stu-dentereksamen, må placeres på de særligehold, hvis den pågældende uddannelse ikkehar omfattet kristendomskundskab eller re-ligion.

Vejledningstimerne efter stk. 5 er tænkt somet korrelat til § 15, hvorefter en del af under-visningsstoffet kan overlades til de studerendesselvstændige tilegnelse og i det hele som ensikring for de studerende under deres selvstæn-dige arbejde. Vejledningens omfang fremgår afforslagets § 17. De nærmere retningslinier omberegning af vejledningstimerne foreslås fastsati et cirkulære sådan, at disse timers antal ikkeblot bliver afhængige af en vurdering af selvefagets karakter, men også af antallet af under-visningstimer og antallet af studerende i fageti hvert enkelt semester. Man tænker sig vejled-ningstimerne beregnet for hele uddannelsesfor-løbet i hvert fag, så at lærerne kan fordele vej-ledningstimerne over semestrene under hensyntil undervisningsstoffets fordeling på under-visningstimer og de studerende selvstændige ar-bejde.

Praktisk skolegerning har ikke vejlednings-timer. Dette skyldes, at en del af timerne - iperiodepraktikken 1/i - tænkes anvendt til kon-ferencer mellem de studerende og praktiklære-

T i l § 9.Timetallet for de obligatoriske kurser foreslås

fastsat, så det - ligesom fagenes timetal - erens ved alle seminarier.

Om timetallet i sundhedslære bemærkes, atstudieplansudvalget havde vedtaget at foreslå20 timer afsat til dette kursus, og at kursuspla-nen er udarbejdet på grundlag af denne vedta-gelse. Ved den afsluttende behandling i udvalgetbesluttede man imidlertid - under indtryk afdels betænkning nr. 494 af 1968 om seksual-undervisning i folkeskolen, dels arbejdet i sund-hedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende mis-brug af euforiserende stoffer blandt ungdom-men - at hæve det foreslåede timetal til 30.

Når kursus i stemmebrug og mundtlig frem-førelse i modsætning til de øvrige kurser ønskesstrakt over en længere periode, skyldes det vær-dien af et samspil mellem kurset og dels prak-tisk skolegerning, dels discipliner i dansk, og

også, at dette kursus ligesom fagene forudsætteren udvikling hos de studerende i løbet af under-visningsperioden.

Kursus i studieteknik vil kunne suppleresmed læsetræningskursus med hjemmel i bestem-melsen om frilæsning (§ 32).

T i l § 10.Efter lovens § 6, stk. 5, godkender undervis-

ningsministeren, på hvilke områder der af detenkelte seminarium tilrettelægges undervisningi pædagogisk speciale, liniefag og frilæsning.

Studieplansudvalget har ment, at en bestem-melse om denne godkendelse hører hjemme ibekendtgørelsen om læreruddannelsen, da denset fra seminariets side har samme karakter somandre bestemmelser om undervisningens orga-nisation og ydre rammer. De væsentligste over-vejelser i forbindelse med en godkendelse vilvære »uddannelsesmæssige«, f.eks. om et semi-narium har de lærer- og lokalemæssige forud-sætninger for at tage et bestemt liniefag op -selv om også f.eks. ringe tilgang til et liniefaggennem længere tid vil kunne give direktoratetgrund til ikke at forny sin godkendelse af detpågældende fag.

Seminariernes antal af liniefag har afgørendebetydning for, om de studerende får de i lovenforudsatte valgmuligheder i rimeligt omfang, ogpå denne baggrund må det ventes, at kravenetil et seminariums størrelse i fremtiden vil gældeikke blot antallet af studerende, men også ud-dannelsestilbuddet, jfr. også side 26 ovenfor ogbilag 6 (side 104).

Udvalget har derfor fundet det hensigtsmæs-sigt at trække den adgang til at godkende ikkeblot de enkelte liniefag og pædagogiske specia-ler, men også antallet af liniefag/specialer, somden anførte lovbestemmelse indebærer, fremsom et særligt punkt i godkendelsesbestemmel-sen.

T i l § 1 1.I stk. 2 er samlet den del af tilrettelæggelsen,

som lærere og studerende bør have indflydelsepå. Der foreskrives derfor drøftelse i det side22 foreslåede samarbejdsudvalg, bestående afrektor, lærere og studerende. Stk. 3 derimodhandler om de dispositioner, som rektor alenebør træffe, da de vedrører de enkelte lærerepersonligt.

Planen for det første uddannelsesforløb efterden nye lov må i praksis udformes og godken-des, inden bekendtgørelsen træder i kraft den

60

1. august 1969, men dette bør efter udvalgetsopfattelse kun ske foreløbigt. Så snart samar-bejdsudvalget er konstitueret, bør planen fore-lægges dette og - efter eventuel revision - ind-sendes til endelig godkendelse.

Bestemmelsen i stk. 3, sidste punktum, måventes navnlig at få betydning for pædagogiskspeciale, samfundsfag og kurserne, men et sy-stem, hvorefter flere lærere i fællesskab vare-tager et fag, kan meget vel tænkes at slå igen-nem også i andre fag. Bl.a. for ikke at hindreen sådan udvikling har studieplansudvalget fun-det det rigtigst, at der gives generelle regler, derløser også eksamens- og karaktergivningspro-blemer, når et hold har flere lærere i sammefag. Man anser det for nødvendigt, at der idenne situation er en bestemt lærer, som har tilopgave at sikre helheden i faget, og som harden endelige beslutning i tilfælde, hvor fagetslærere ikke kan blive enige om et fagligt spørgs-mål.

Studieplansudvalget har forudsat, at skema-erne lægges for en 5-dages uge. Måske vil det ide senere semestre i uddannelsen være muligtat lægge timerne på 4 af ugens dage. Hervedvil de studerendes muligheder for selvstændigtarbejde blive styrket. I øvrigt anser man det fornødvendigt af hensyn til et frit valg af liniefag,at seminariets skema lægges således, at det ermuligt at følge undervisningen i alle de valgtefagkombinationer. Man ser herved bort fra valgaf tre liniefag, idet skemaproblemerne for stu-derende med tre liniefag må løses for sig.

Nogle tilrettelæggelseseksempler er optagetsom bilag 7 til betænkningen (side 107). Udval-get foreslår, at eksemplerne også medtages sombilag til bekendtgørelsen.

T i l § 12.Man har fundet det rigtigst at give udførlige

regler om holdfordelingen og om de holdstør-relser, udvalget anser for et rimeligt maksimumi de forskellige fag. Minimum for liniefageneer ifølge stk. 1, 4) et gennemsnit på 8 stude-rende for hver årgang. Studieplansudvalget fin-der noget større hold - i hvert fald omkring10 studerende — hensigtsmæssige og har tagetdette som udgangspunkt for sine overvejelserom seminariestørrelsen (jfr. side 26 og bilag 6,side 104). Liniefagsholdene vil i øvrigt sjældentkunne nå op på det foreslåede maksimum 15 -normalt vil holdstørrelsen selv ved den mesthensigtsmæssige seminariestørrelse (årgange på

140 studerende) næppe blive væsentlig højereend 12 i gennemsnit.

På baggrund af de detaljerede regler anserman det ikke for nødvendigt, at holdfordelingengodkendes af undervisningsdirektøren. Den måderimod indberettes til direktoratet, dels for atdirektoratet kan være bekendt med tilgangen tilliniefagene, når godkendelsen af disse skal for-nys, dels for at direktoratet kan gribe ind overfor sådan oprettelse af hold, som skyldes uhen-sigtsmæssig tilrettelæggelse af liniefagsundervis-ningen. Endvidere begrunder de detaljerede reg-ler, at der gives mulighed for dispensation isærlige tilfælde.

T i l § 13.Om princippet for studieplansudvalgets for-

slag om mødepligt se afsnit 3.2 ovenfor (side16). Man har ment at måtte bedømme opfyl-delsen af mødepligten rent skematisk, sådan atattestation gives — og i princippet kun gives -studerende, der har deltaget i et vist antal timer,uanset grunden til eventuelle forsømmelser.

Den særlige mulighed for at fritage for yder-ligere undervisning i sang/musik skyldes, at destuderendes muligheder for senere at kompen-sere for eventuelle forsømmelser er ringere isang/musik, der ligger i det almindelige skemaog strækker sig over flere semestre, end i kur-serne, der er relativt kortvarige og ligger i desærlige kursusuger.

Specielt om stk. 3 bemærkes, at studieplans-udvalget ikke har ment at kunne pålægge destuderende at deltage i en hvilken som helststudierejse/ekskursion, idet der kan tænkes an-dre hindringer for deltagelse end sygdom, navn-lig økonomiske og familiemæssige. Da det ikkesynes muligt at forudse de faktiske situationertilstrækkelig sikkert til at fastsætte generelle reg-ler på dette punkt, og da liniefagsstuderendenormalt vil være interesserede i at deltage i stu-dierejser og lignende, har man fundet det til-strækkeligt at sikre, at ikke-deltagende stu-derende arbejder med det pågældende fag isamme tidsrum.

T i 1 § 1 4.Ved »fagets arbejdsmetode, terminologi og

hjælpemidler« sigtes der til metoder m.v., deranvendes i de videnskaber og øvrige fagområ-der, der ligger bag fagene i læreruddannelsen.For de fag, der er undervisningsfag i folkesko-len, er der i fagplanerne opført som særligtpunkt »indsigt i faget didaktik«, eventuelt

61

»tagets pædagogiske muligheder« eller lignen-de. Herved og ved § 14, stk. 2, 3. punktum,er den del af didaktikken, som er knyttet til fa-get, og derfor ikke varetages i undervisnings-læren, lagt til det enkelte fag.

Begrebet fagdidaktik er ikke entydigt defi-neret. Det benyttes dels i vid betydning omfat-tende behandlingen af såvel formålet med fagetsom undervisningsfag og undervisningens fag-lige indhold som den metodiske tilrettelæggelseaf undervisningen, dels i snævrere betydning,hvor de undervisningsmetodiske aspekter ikkeinddrages. Studieplansudvalget er af den opfat-telse, at lovens hensigter bedst opfyldes, hvisden snævrere definition lægges til grund, såle-des at de studerende ikke får forskrifter om,hvordan undervisning i et givet fagligt emnetilrettelægges.

I planerne for en række fag er fagdidaktik-ken ikke blot optaget i formålsbestemmelsen,men også i bestemmelserne om fagets indholdog evt. i eksamensbestemmelsen. I en rækkefag nævnes fagdidaktikken derimod kun i for-målet. I disse fag kan der ikke stilles særskiltespørgsmål i fagdidaktikken ved eksamen, menformålsbestemmelsen medfører — sammen med§ 14 - at fagdidaktiske betragtninger skal ind-gå i undervisningen.

T i l § 1 5 .På baggrund af forudsætningerne om veks-

lende holdstørrelser og selvstændigt arbejde harman fundet en udtrykkelig bestemmelse påkræ-vet. Forslaget om fag og brøker er vedtaget istudieplansudvalget efter overvejelser på grund-lag af oplysninger indhentet fra de faglige ud-valg.

Man finder, at læreren som ansvarlig forundervisningen har pligt til i rimelig grad atfølge de studerendes selvstændige arbejde.

Udtrykkene »undervisningsstoffet« og »stof-fet« er i bekendtgørelsesforslaget brugt i sam-me betydning som fagets »indhold« efter fagbe-stemmelsen.

T i l § 1 6.Om de studerendes medvirken ved planlæg-

ningen og tilrettelæggelsen af undervisningenhenvises til afsnit 3.2 ovenfor (side 17). § 16 erudformet i overensstemmelse med de der an-førte synspunkter.

T i l § 1 7 .Vejledningen efter denne bestemmelse tænkes

ikke blot at skulle foregå i de særlige vejled-ningstimer, men også - i overensstemmelse medsædvanlig praksis - inden for timerne. Vej-ledningen skal ikke blot komme de studerendetil gode, der følger det tilrettelagte uddannel-sesforløb, men også f.eks. studerende, der mereselvstændigt søger at afslutte uddannelsen påtre år, og studerende, der er mere end 8 seme-stre om uddannelsen. Sådanne studerende tæn-kes tilmeldt et eksisterende hold og vil derigen-nem blive knyttet til bestemte lærere i fagene.I de fag, hvor et vist antal øvelser eller arbejderskal være udført, før indstilling til eksamen kanske, jfr. § 19, vil vejledningstimerne også kunnebruges af de studerende, der ikke har udførtøvelserne/arbejderne sammen med det øvrigehold, til at indhente det manglende under lære-rens vejledning.

T i l § § 1 8 - 2 1 ( k a p . I V ) .Indstillingsreglerne er udformet i overens-

stemmelse med lovens § 8, dels stk. 1 og 5 omtidspunkterne for henholdsvis førsteårsafgørel-sen og uddannelsens afsluttende prøver, delsstk. 2, hvorefter den studerende for at kunneafslutte den samlede uddannelse skal have denundervisningsfærdighed, som er nødvendig tilvaretagelse af undervisning i folkeskolen. Stu-dieplansudvalget har i overensstemmelse medsit principielle synspunkt foretrukket krav omen standpunktskarakter (på 6) i praktisk skole-gerning fremfor en mere skønsmæssig udtalelse.Endvidere har man foretrukket at gøre ikke blotden nødvendige standpunktskarakter i praktik,men også attestation for de obligatoriske kurserog - i givet fald - sang/musik til betingelser forindstilling til det sidste fag fremfor at ladesådan attestation være betingelse for udstedelseaf eksamensbevis, da man på denne måde und-går, at en studerende kan opfylde betingelsernefor at bestå lærereksamen uden at kunne fåbevis.

I reglerne om genindstilling har man fulgt deti andre uddannelser sædvanlige: at indstillingkan ske tre gange, og at yderligere indstillingkræver dispensation. Man gør opmærksom på,at det er indstillingen, der tæller, og at det så-ledes er uden betydning, om eksamen faktisker aflagt. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, vilen tilbagetrædelsesfrist kunne fastsættes sene-re. Efter § 20, stk. 3, er det udelukket attage eksamen om i noget fag, hvis den sam-lede lærereksamen er bestået. Man har hervedvillet undgå en unødvendig belastning af semi-

62

nariernes kapacitet og en forøgelse af den en-keltes uddannelsestid, alene begrundet i ønsketom at forbedre en eksamen, der allerede harvist, at den pågældende opfylder de uddannel-sesmæssige krav til en lærer. Ved beståelsesreg-Ierne er der sikret et sådant niveau for uddan-nelsen, at bestået lærereksamen bør betragtessom garanti for tilstrækkelig uddannelse, og manvil nødig gennem reglerne bidrage til en prak-sis, hvor det samlede eksamensresultat tillæg-ges afgørende betydning ved ansættelser.

Indstillingsfristerne i § 21, stk. 1, er fastsatunder hensyn til, at planlægning af eksamen vilkræve mest tid i forårssemestrene, hvor der vilvære flest studerende til eksamen på grund afførsteårsprøven og kravet om afslutning af ud-dannelsen senest i 8. semester. For liniefagenelegemsøvelser og biologi er en særregel nød-vendig, da dele af eksamen i disse fag kun kanafholdes om sommeren.

Retningslinier om indstillinger efter § 21, stk.2, tænkes givet ved cirkulære eller direkte vedblanketternes udformning.

T i l §§ 2 2 - 2 6 (k a p . V ) .En række af de foreslåede bestemmelser er

videreførelse af bestemmelserne i lovens § 9.Herudover kan nævnes:

§ 22, stk. 2, slår fast, at begrænset pensumikke findes i den nye læreruddannelse, hvilketer i overensstemmelse med forudsætningen omet mere selvstændigt studium, hvor der ikke ermødepligt.

Dispensationsbestemmelsen i § 22, stk. 3, ertænkt anvendt til fordel for studerende medsærlige handicap - som ikke har givet grundlagfor fritagelse - eller i lignende ekstraordinæretilfælde. Ved udtrykket »ganske særlige om-stændigheder« er det angivet, at der krævesstærke og konkrete grunde til dispensation.

Efter § 23, stk. 3, holdes der sygeeksamen ide fire fag, der indgår i førsteårsafgørelsen. Detteskyldes, at de pågældende studerende ellers førstkunne aflægge eksamen igen efter et års forløbog dermed ville blive sinket væsentligt i deresuddannelse. Man foreslår, at de studerende vedsygeeksamen alene aflægger eksamen i demanglende fag. Herved opnår man, at syge-eksamen ikke kommer til at virke urimeligt be-lastende, samtidig med at man opretholder denmulighed for en helhedsvurdering af de studeren-des præstationer i det enkelte fag, som bestem-melserne om fagene forudsætter. For studeren-de, der bliver syge under eksamen i andre fag

end førsteårsprøvefagene gælder de almindeligeregler om genindstilling, jfr. § 20. Dokumente-ret sygdom må imidlertid ventes i reglen at kun-ne give grundlag for dispensation fra begræns-ningen i indstillingsadgangen.

Af hensyn til overensstemmelsen mellem dendaglige arbejdsform og eksamen skal der somled i udformningen af eksamensopgaver og-spørgsmål tages stilling til hjælpemidler og for-beredelsestid (§§ 25 og 26).

I § 25, stk. 2, omhandles de skriftlige ogpraktiske opgaver, der stilles af undervisnings-direktøren, Som det fremgår, tænker man sigsærlige udvalg, der er udpeget til det speciellehverv at udarbejde forslag til opgaver. Det vilvære rimeligt, at de til direktoratet knyttede for-mænd for de ovenfor foreslåede fagråd (side 27)også er medlemmer af de respektive opgave-udvalg.

Man har udeladt bestemmelser om uregel-mæssigheder ved skriftlige og praktiske prøver(eksaminander, der kommer for sent eller for-søger at skaffe sig eller give andre uretmæssighjælp), da sådanne — uanset at de medfører rets-virkninger for de studerende - synes mere eg-nede til optagelse i et cirkulære med detaljeredebestemmelser om eksamen, jfr. § 22, stk. 3.

Specielt gør man opmærksom på, at der ibekendtgørelsesforslaget sondres mellem skrift-lige prøver, praktiske prøver, mundtlige prøverog prøver, der er praktiske og mundtlige. Be-tegnelsen praktiske prøver findes ikke i loven,der - i § 9 - kun taler om skriftlige og mundt-lige prøver. En sådan sprogbrug i lovgivningenbetragtes ikke som en hindring for afholdelsenaf praktiske prøver i fag, hvor sådanne prøverstemmer med faget - de pågældende prøver an-ses normalt for systematisk at høre under demundtlige prøver. Studieplansudvalget foreslår,at man af hensigtsmæssighedsgrunde anvenderbetegnelsen praktiske prøver og - i de tilfælde,hvor en prøve er delt op i en praktisk og enmundtlig del - betegnelsen praktiske og mundt-lige prøver. De foreslåede regler om de prakti-ske prøver er på grund af prøvernes karakter ividt omfang de samme som reglerne om skrift-lige prøver, mens de praktiske og mundtligeprøver ligger nærmest på de mundtlige prøver.

T i l § 2 7 .Karaktergivningsreglerne følger samme prin-

cipper som de tilsvarende regler for studenter-eksamen, HF-eksamen og realeksamen, men ertillempet den foreslåede ordning af lærereksa-

63

men. Bestemmelsen i stk. 3 adskiller sig dog fratilsvarende bestemmelser ved de nævnte andreeksaminer, idet der kan ske en afrunding af detberegnede karaktertal nedefter.

Anvendelsen af 13-skalaen er begrundet iønsket om at give de studerende kendskab tilden karakterskala, der benyttes i folkeskolen,og er i øvrigt i overensstemmelse med det vedlovbehandlingen forudsatte.

T i l § 2 8 .Beståelsesbetingelserne er udformet sådan, at

de sikrer dels et vist alment niveau (stk. 1, 1-2))og dels solide kundskaber i liniefagene (niveaueti praktisk skolegerning sikres ved indstillings-reglerne). Da antallet af de studerendes eksa-menskarakterer vil variere, finder man det hen-sigtsmæssigt at udtrykke betingelsen i stk. 1,1) som krav om et vist gennemsnit og ikkeom en vis sum.

Man har overvejet, om bekendtgørelse nr.153 af 15. maj 1964 om dispensation i særligetilfælde fra karakterkrav ved realeksamen ogstudentereksamen (og ifølge bekendtgørelse nr.48 af 28. februar 1967 også ved HF-eksamen)bør gælde ved lærereksamen. Efter den nævntebekendtgørelse kan der ses bort fra »13-reglen«(kravet om, at summen af de to laveste karak-terer plus gennemsnittet af de øvrige karaktererskal være mindst 13), når betingelserne efterdenne regel ikke er opfyldt på grund af en lavkarakter i et fag, for hvilket et handicap hoseksaminanden har betydning. I læreruddannel-sen vil imidlertid studerende med fysiske han-dicap normalt kunne hjælpes gennem fritagelseefter § 3 og dispensation for eksamensstofog'eller -form efter § 22, og ordblinde stu-derende vil ikke blive afgørende ramt af dereshandicap i obligatorisk dansk, da vurdering afortografien indgår i en samlet karakter for faget.Endvidere vil en dispensation fra 13-reglen ikkekunne få virkning over for en lav karakter iet liniefag, da der her er et specielt krav om enkarakter på mindst 6, som man ikke menerat burde slække på.

Bestemmelsen i stk. 2 om sløjd er i overens-stemmelse med § 2, stk. 2, se bemærkningernehertil side 57.

T i l § 2 9 .Protokollen foreslås indrettet efter løsbladssy-

stem i en låset bog, hvortil rektor har nøglen.Protokolbladet tænkes at fungere som journalover den studerende under uddannelsen. Når

eksamensbevis er udstedt på grundlag af proto-kolbladet, kan dette arkiveres. Bladene må ud-formes med hensyntagen til behovet for stati-stiske oplysninger. Under den studerendes datasynes det hensigtsmæssigt at medtage ikke blotden pågældendes fulde navn, men også hanspersonnummer. Der bør beregnes plads til se-nere navneændringer.

T i l § 3 0 .Studieplansudvalget finder det rigtigst, at eks-

amensbeviset kun vedrører selve læreruddannel-sen. Man foreslår derfor en bestemmelse, hvor-efter andre oplysninger end de i paragraffenangivne ikke kan medtages. Dette udelukkerikke blot skønsmæssige udtalelser om de stu-derende — sådanne må anses for udelukket vedselve loven - men også attestation eller bevisfor prøver eller undervisning, den studerendehar deltaget i på seminariet uden for den egent-lige læreruddannelse. Sådanne beviser bør efterstudieplansudvalgets opfattelse gives for sigselv, uafhængigt af læreruddannelsesbeviset.

Imidlertid synes det forudsat under lovbe-handlingen (bemærkningerne til lovforslagets§ 9, jfr. side 80 og tillægsbetænkningen, jfr. si-de 94), at resultatet af en eventuel prøve i orgel-spil angives på eksamensbeviset. Ud fra detsynspunkt, at det væsentlige for den studerendemå være, at han får et officielt bevis for en be-stået prøve, og under hensyn til, at de nævnteaktstykker ikke tyder på, at formen for orgel-spilbeviset har været særligt drøftet, skal manhenstille, at dette bevis såvel som andre beviserfor frivillig undervisning efter § 31 gives forsig selv. Man skal herved også henvise til be-mærkningerne til lovforslagets § 8, jfr. side 79,hvorefter en prøve i orgelspil ikke vil kunnebetragtes som en del af læreruddannelsen.

Specielt bemærkes, at eksamensgennemsnittetikke kan anføres på beviset. Dette stemmer medden bag genindstillingsreglerne liggende opfattel-se, at en bestået lærereksamen garanterer fortilstrækkelig uddannelse, jfr. ovenfor side 63.

Beviset bør udstedes af det seminarium, hvorden studerende har aflagt eksamen i sit sidstefag. Aflægger de studerende senere eksameni et yderligere liniefag efter § 5, stk. 3, jfr. § 18,stk. 4, må påtegningen foretages af rektor fordet seminarium, hvor den pågældende eksamener aflagt.

Man forudsætter, at frist for indsendelse afbevisgenparter og lignende, jfr. stk. 4, fastsættesved cirkulære.

64

T i l § 3 1 .Paragraffen omhandler undervisning, som er

frivillig for de studerende, men som semina-rierne efter studieplansudvalgets mening børhave pligt til at tilbyde. For instrumentalspils(orgelspils) vedkommende følger dette direkteaf lovens § 6, stk. 2 c). Det må være rimeligt,at den undervisning, de studerende her har kravpå, er en sådan, at den sætter dem i stand tilat aflægge officielt anerkendte prøver, hvor så-danne findes på det pågældende felt.

Dette gælder svømning og orgelspil, som derfor øjeblikket findes regler om i henholdsvisbekendtgørelse nr. 186 af 29. marts 1946 vedr.uddannelse af svømmelærere på seminarier ogkursus uden for Danmarks Højskole for Le-gemsøvelser og kap. VI i bekendtgørelse nr. 111af 5. april 1955 om uddannelse af lærere til fol-keskolen (den 4-årige almindelige uddannelseog den 3-årige almindelige uddannelse for stu-denter). Studieplansudvalget går ud fra, at derudarbejdes nye regler om disse prøver i forbin-delse med overgangen til den nye læreruddan-nelse, og anfører derfor ikke de nævnte bestem-melser i sit forslag.

En mulig prøve i maskinskrivning er nævnti bemærkningerne til lovens § 8. Studieplansud-valget har opfattet den der forudsatte under-visning som sigtende på de studerendes egetbehov, ikke som en læreruddannelse. Studie-plansudvalget har næret betænkelighed ved atforeskrive prøve på seminarierne, selv i enfrivillig undervisning, på et elementært plani et fag, der også er fag i folkeskolen, da de,der bestod prøven, fejlagtigt kunne blive op-fattet som kvalificerede til at undervise i fa-get, og man foreslår derfor ikke regler om prø-ve i maskinskrivning.

T i l § 3 2 .Her omhandles den egentlige frilæsning. Be-

stemmelsen i stk. 4 skal sikre, at der bliverplads til et rimeligt varieret tilbud, og at destuderende kan gennemføre frilæsning i flereemner i løbet af uddannelsen.

T i l § 33 .Bestemmelsen skyldes ønsket om at bevare

en tradition, som har haft stor betydning påseminarierne.

T i l §§ 3 4 - 7 1 ( k a p I X ) .Bestemmelserne om fagene og kurserne er

udarbejdet på grundlag af forslag fra de af stu-dieplansudvalget nedsatte faglige udvalg, jfr.side 7.

De faglige udvalgs forslag er udarbejdet un-der hensyntagen til loven, de af folketingsud-valget afgivne betænkninger, undervisningsmi-nisterens bemærkninger til lovforslaget, betænk-ning nr. 390 af 1965 vedrørende læreruddan-nelsen og de af studieplansudvalget givne ge-nerelle retningslinier. De faglige udvalg har ar-bejdet sammen, hvor de behandlede emner hargjort det naturligt, og har tilkaldt særligt sag-kyndige, hvor det har været ønskeligt til be-lysning af særlige emner og problemer. Hen-vendelser til studieplansudvalget om fagenes ogkursernes indhold er forelagt de respektive fag-lige udvalg og er indgået i disses videre over-vejelser. Følgende betænkninger m.v. er indgåeti de faglige udvalgs overvejelser:

Rapport af 4. september 1967 fra NordiskKulturkommissions danske arbejdsgruppevedrørende nabosprogundervisningen i denordiske lande tillige med en kortlægningvedrørende nabosprogundervisningen i denordiske lande og Nordisk Råds rekomman-dationer nr. 23/1964 og nr. 24/1964 hen-holdsvis om udbygning af folkeskolesemina-riernes undervisning i de nordiske sprog ogom udvidet lærerudveksling mellem de nor-diske lande m.v. i overvejelserne vedrørendedansk.Betænkning nr. 494 af 1968 om handicap-pede unges deltagelse i fortsat undervisningi og ud over folkeskolen i overvejelserne ved-rørende fagene pædagogik og pædagogiskspeciale.Betænkning nr. 484 af 1968 om seksualun-dervisning i folkeskolen m.v. i overvejelsernevedrørende kursus i sundhedslære ogRapport fra indenrigsministeriets konsulenti alkoholspørgsmål vedrørende arbejdet iperioden november 1963 til november 1965ligeledes i overvejelserne vedrørende kursusi sundhedslære.Studieplansudvalget har indhentet en udta-

lelse om det udarbejdede forslag til kursus isundhedslære fra udvalget vedrørende hygiejne-undervisningen på seminarierne. Det nævnte ud-valg har ment at kunne tilslutte sig hovedlinier-ne i indholdet af det foreslåede kursus, menønsker dog studieplansudvalgets betænkning til-stillet til udtalelse, så snart den foreligger, bl.a.for at kunne tage endelig stilling efter sammen-holdning af planen for sundhedslære med, hvadplanerne i øvrigt indeholder med hensyn til un-dervisning i hygiejnespørgsmål.

65

Udvalget har for samtlige fag fulgt følgendeopstilling:

1. Formål.2. Indhold.3. Eksamen.4. Karaktergivning.Forudsætningerne for fagplanerne er i almin-

delighed højere forberedelseseksamens (HF) ogstudentereksamens tilsvarende fag. Dette gældersom hovedregel også liniefagene, dog byggerliniefagene dansk, religionskundskab, formning,sang/musik, legemsøvelser og håndarbejde påden obligatoriske uddannelse i fagene i lærer-uddannelsen. For at nå et akceptabelt slut-niveau bygger endvidere følgende liniefag pået niveau svarende til følgende linier og greneved studentereksamen og tilvalg i HF:Matematik: den matematiske linies naturfaglige

gren og HF med tilvalg i matematik.Fysik og kemi: den matematiske linies naturfag-

lige gren og HF med tilvalg i fysik ogkemi.

Engelsk og tysk: den sproglige linies nysprog-lige gren og HF med tilvalg i henholdsvisengelsk og tysk.

Fransk: studentereksamen med fransk.Latin: den sproglige linies nysproglige gren.

Som anført i bemærkningerne til bekendtgø-relsesforslagets § 2, betyder dette ikke, at derstilles krav om ovennævnte eksaminer som for-mel betingelse for valg af de pågældende linie-fag. Det betyder blot, at en studerende normaltikke vil kunne forvente at klare disse liniefag,medmindre hans foruddannelse er som oven-nævnt, eller han på anden måde har skaffet sigtilsvarende kundskaber. Kun med hensyn tilvalg af liniefagene formning, sang/musik, le-gemsøvelser og håndarbejde stilles formelle be-tingelser, jfr. bekendtgørelsesforslagets § 2,stk. 4.

Vedrørende indholdet bemærkes, at den ræk-kefølge, emnerne er opstillet i, ikke angiver dentidsmæssige rækkefølge, i hvilken emnerne skaltages op i undervisningen. Der må for det en-kelte hold tages stilling til, hvilken rækkefølgeman anser for mest formålstjenlig ud fra pæ-dagogiske og systematiske hensyn, herunderhensynet til samarbejdet fagene imellem.

Udvalget har så vidt muligt søgt at nå fremtil en eksamensordning, hvor fremlæggelse afarbejder udført i uddannelsens løb undgås, dadette synes mere stemmende med lovens forud-sætninger om friere studier med afsluttendeprøver.

På denne baggrund foreslår man i alle fagprøveformer, hvor der ikke fremlægges arbej-der, herunder rapporter, for den enkelte eksa-minand. En enkelt undtagelse har man dogment at måtte gøre i faget formning som linie-fag, bl.a. fordi mange formningsområder afpraktiske grunde er uegnede til prøve.

Bestemmelserne om de enkelte fag og kurservil, når den endelige bekendtgørelse er udstedtaf ministeriet, blive fulgt op af udførlige under-visningsvejledninger, jfr. side 15. Her skal der-for kun kort omtales særlige spørgsmål vedrø-rende de enkelte fag:

Pædagogik og psykologi: Man er af den op-fattelse, at de to fag bør holdes hver for sig.Man stiller derfor forslag om, at pædagogikog psykologi betragtes som selvstændige fagmed hver sit timetal og indhold og hver sineksamen.

Praktisk skolegerning: Man har udeladt be-stemmelser om praktikundervisningens organi-sation og administration, da sådanne synes mereegnede til optagelse i et cirkulære og næppeheller falder ind under udvalgets kommisso-rium.

Matematik: Ved planens udformning er deri overensstemmelse med bemærkningerne i fol-ketingsudvalgets betænkning, jfr. side 91 tagethensyn til, at faget skal omfatte både matematikog regning.

Religionskundskab: I folketingsudvalgets be-tænkning, jfr. side 91, er det udtalt, at det tilkristendomskundskab svarende liniefag bør værereligionskundskab. I overensstemmelse hermedomfatter forslaget såvel undervisning i kristen-domskundskab som undervisning i religionshi-sterie, og religiøs problemlitteratur tages op itilknytning til stofområderne.

Legemsøvelser som liniefag: Den praktiskeprøve kan deles, så prøverne i atletik og/ellerboldspil aflægges i udendørssæsonen. Princippetom karakteren som byggende på en samlet vur-dering af prøverne fastholdes dog, og i tilfælde,hvor den praktiske prøve deles, må eksaminatorog censor derfor gennem notater fastholde ind-trykkene fra de særskilt aflagte prøver.

Håndarbejde, ernærings- og husholdningslæresamt sl<p)d: Ved udformningen af de praktiskeprøver - i ernærings- og husholdningslære denpraktiske del af den praktiske og mundtligeprøve — har man lagt vægt på, at ikke blot detfærdige resultat, men også eksaminandernes til-rettelæggelse og udførelse af arbejdet, behand-ling af værktøj og redskaber m.m. kommer til

66

bedømmelse. Dette er søgt sikret, dels ved ateksaminator og censor overværer den praktiskeprøve eller del af prøve (eller en af de praktiskeprøver) og dels ved, at det udførte arbejde drøf-tes ved den mundtlige prøve.

Samfundsfag (samtids- og samfundsoriente-ring): Ved universiteterne, ved gymnasiet og iHF anvendes betegnelsen samfundsfag om fag,der ikke principielt adskiller sig fra det, der nuinstitueres ved seminarierne. Man foreslår der-for betegnelsen samfundsfag anvendt også vedseminarierne. Samtidig foreslår man dog i pa-rentes tilføjet den i loven anvendte betegnelse,idet denne tjener til en nærmere afgrænsningaf faget.

Biologi: Den feltbiologiske prøve må af prak-tiske grunde afholdes om sommeren. Dette kanmedføre, at eksamen må deles i efterårsseme-stret, og da der er tale om to selvstændige prø-ver, har man for at sikre en ensartet vurderingforeskrevet, at der også i tilfælde, hvor eksamenholdes samlet, gives en karakter for hver af deto prøver.

Latin: Opgaverne ved den skriftlige prøvestilles af undervisningsdirektøren, jfr. bekendt-gørelsesforslagets § 25, stk. 1. Denne særregeler foreslået dels for at imødekomme et ønskefra det faglige udvalg om en centralt stillet op-gave på linie med, hvad der er foreslået i deandre fremmedsprog, og dels fordi man ikkehar fundet det rigtigt at foreslå to skriftlige prø-ver i faget.

T i l § 72I lovens 10, stk. 2, åbnes der mulighed for

godkendelse af afvigelser fra lovens bestemmel-ser om uddannelsen med henblik på forsøg. Pådenne baggrund er der optaget en bestemmelseom forsøg i bekendtgørelsesforslaget. Paragraf-fen er udformet sådan, at direktoratet og semi-narierådet får mulighed for en helhedsbedøm-melse af et ønsket forsøgsarbejde i forhold tiluddannelsesbestemmelserne, og sådan at direkto-ratet får oplysning om forsøgets resultater. Det-te sidste vil bl.a. være af værdi for ajourførin-gen af uddannelsesregler og undervisningsvej-ledning.

T i l § 7 3 .Den undervisningsvejledning, som studie-

plansudvalget ifølge sit kommissorium skal ud-arbejde, foreslås ajourført af direktoratet. Detvil være hensigtsmæssigt, at der anvendes løs-bladssystem. Arbejdet med vejledningerne forde enkelte fag tænkes at blive en hovedopgavefor de fagråd, der ovenfor foreslås knyttet tildirektoratet (side 27).

Man går ud fra, at bekendtgørelsen vil bliverevideret løbende, når der viser sig behov forændring af dens regler. Man finder det imidler-tid værdifuldt, at bekendtgørelsen som helhedtages op til ny overvejelse, når uddannelsen harværet gennemført fuldt ud nogle gange. Der erderfor indføjet en revisionsbestemmelse i para-graffen.

T i l § 7 4 .Bestemmelsen er af teknisk art og stemmer

med lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 26.

P. A. Andersen.

Aase Hauch.

Carl Aage Larsen.

København, den 3. januar 1969.

Else Byrith. Knud Gro-Nielsen.

Hans Jensen, Tage Kampmann.formand

Holger M. Nielsen. Gregers Petersen.

Bodil Dybdal. Eli Larsen. Michael Ørnø.

675»

Bilag 1.

Forslag

til

Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Kapitel I.

Almindelige bestemmelser.§ 1. Uddannelsen efter denne lov har til for-mål at uddanne lærere til folkeskolen og tilligeat give et grundlag for undervisning i ungdoms-skolen og aftenskolen.

Stk. 2. Uddannelsen skal give den faglige ogpædagogiske indsigt og praktiske skoling, derer nødvendig til varetagelse af lærergerningenog skal tilstræbe at fremme de studerendes per-sonlige udvikling.

§ 2. Læreruddannelsen gives på statssemina-rier eller på privatseminarier, der er godkendtaf undervisningsministeren. Godkendelsen afprivatseminarier meddeles for et bestemt åremålpå nærmere af undervisningsministeren fastsattebetingelser.

§ 3. Undervisningsdirektøren for folkeskolenog seminarierne er undervisningsministerens til-synsførende med seminarierne.

Stk. 2. Undervisningsdirektøren er formandfor censorerne og ved læreruddannelsens prøverog træffer foranstaltningerne til prøvernes af-holdelse.

§ 4. Seminarierådet er rådgivende for under-visningsministeren i sager om læreruddannelsen.

Stk. 2. Seminarierådet består af undervis-ningsdirektøren for folkeskolen og seminariernesom formand samt 15 medlemmer, der beskik-kes af undervisningsministeren. Af medlemmer-ne skal 3 udpeges af statsseminariernes rektorer,3 af privatseminariernes rektorer, 3 af stats-seminariernes lærere, 3 af privatseminarierneslærere, 1 af lærerrådet ved Danmarks Lærerhøj-skole, 1 af Danmarks Lærerforening og 1 afLærestuderendes Landsråd.

Stk. 3. Rådet udvides med en repræsentant

for øvelsesskolerne, når det behandler sager,som angår disse, og med undervisningsdirektø-ren for gymnasieskolerne, når det behandlersager om adgangen til seminarierne. Det afLærerstuderendes Landsråd udpegede medlemdeltager ikke i behandlingen af sager omcensorer.

Stk. 4. Seminarierådet holder møde mindstén gang om året.

Kapitel II.

Optagelse på seminarierne.§ 5. Optagelse på seminarierne er betinget af,at ansøgeren har bestået højere forberedelses-eksamen eller studentereksamen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestem-me, at ansøgere med anden tilsvarende uddan-nelse kan optages.

Stk. 3. Hvis der er flere ansøgere til et se-minarium, end det kan optage, bestemmer se-minariets rektor efter forhandling i lærerrådet,hvem der skal optages. Undervisningsministerenkan efter forhandling med seminarierådet fast-sætte almindelige retningslinier for sådanne af-gørelser.

Stk. 4. Optagelse på seminarierne sker veduddannelsens begyndelse. Undervisningsministe-ren kan dog under særlige omstændigheder til-lade fravigelse af denne bestemmelse.

Kapitel III.

Læreruddannelsen.§ 6. Uddannelsen skal for alle studerendeomfatte:1) de pædagogiske fag: pædagogik og psyko-

logi, undervisningslære, praktisk skolegerningog pædagogisk speciale,

2) fagene dansk (med kendskab til svensk ognorsk), skrivning, regning og matematik, kri-stendomskundskab og legemsøvelser,

68

3) grunduddannelse i formning og for kvinde-lige studerende i håndgerning,

4) undervisning i sang,5) videregående uddannelse i to af folkeskolens

fag (liniefag),6) samtidsorientering,7) supplerende kursus og fællestimer.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte uddan-nelse skal de studerende kunne vælge et affagene historie, geografi og biologi som til-lægsfag.

Stk. 3. Endvidere skal de studerende kunnevælge en yderligere undervisning (frilæsning) iform af kursus eller studiekredse samt undervis-ning i instrumentalmusik, herunder orgelspil.

Stk. 4. Undervisningen i pædagogisk specialeog i liniefagene kan tidligst påbegyndes i ud-dannelsens 2. år.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætterefter forhandling med seminarierådet, hvilkefag der kan være liniefag, og hvilke kursus derer obligatoriske.

Stk, 6. Undervisningsministeren godkender,på hvilke områder der af det enkelte semina-rium tilrettelægges undervisning i pædagogiskspeciale, liniefag og frilæsning.

Stk. 7. De studerende er frit stillede medhensyn til valg af pædagogisk speciale ogliniefag.

§ 7. Studerende, der ikke tilhører folkekirken,fritages efter anmodning for undervisning i kri-stendomskundskab.

Stk. 2. Studerende, der på grund af legemligmangel eller svagelighed ikke kan deltage iundervisning i legemsøvelser eller håndgerning,fritages herfor af seminariets rektor.

Stk. 3. Studerende, der ved afslutningen afuddannelsens første år skønnes ikke at kunnefå tilstrækkeligt udbytte af undervisningen ilegemsøvelser, fritages herfor af seminarietsrektor.

Stk. 4. Studerende, der skønnes ikke atkunne få tilstrækkeligt udbytte af den i § 6,stk. 1, nr. 4 nævnte undervisning i sang, kanfritages herfor af seminariets rektor.

Stk. 5. Oplysning om fritagelsen gives i af-gangsbeviset.

§ 8. Studieplanerne tilrettelægges sådan, at destuderende kan afslutte uddannelsen på 3*/2 årmed mulighed for at anvende 4 år.

Stk. 2. Ved slutningen af uddannelsens førsteår holdes en prøve (forprøven), der omfatter

regning og matematik, skrivning, skriftlig frem-stilling og håndgerning samt discipliner indenfor fagene dansk, kristendomskundskab og pæ-dagogik/psykologi. På grundlag af resultatet afdenne prøve og en vurdering af den pågældendei de øvrige fag, som undervisningen har om-fattet efter § 6, stk. 1, herunder i praktisk skole-gerning, afgør seminariet, om den enkelte stu-derende kan fortsætte uddannelsen i dens 2. år.

Stk. 3. Ved afslutningen af undervisningen ifaget praktisk skolegerning foretages der en vur-dering af de studerendes standpunkt. For atkunne afslutte den samlede uddannelse skal destuderende have den undervisningsfærdighed,som er nødvendig til varetagelse af undervisningi folkeskolen.

Stk. 4. I de øvrige fag konstateres de stude-rendes standpunkt ved afsluttende prøver, derholdes ved den pågældende undervisnings op-hør.

Stk. 5. Der holdes dog ikke prøve ia) faget sang efter § 6, stk. 1, nr. 4,b) kursusemner efter § 6, stk. 1, nr. 7 ogc) emner for undervisning efter § 6, stk. 3.

Stk. 6. Resultatet af prøver i tillægsfag ind-går ikke i den samlede vurdering ved uddannel-sens afslutning.

Stk. 7. For aftenseminarier kan undervis-ningsministeren efter forhandling med semina-rierådet fravige bestemmelserne om den sam-lede uddannelsestid og om tidspunktet for for-prøven.

§ 9. De i § 8 omhandlede prøver er skriftligeog mundtlige. Undervisningsministeren bestem-mer, i hvilke fag der afholdes fælles skriftligeprøver ved alle seminarier, og kan tillade deenkelte seminarier at afholde skriftlige prøveri stedet for mundtlige i visse fag.

Stk. 2. Opgaverne ved de skriftlige prøver,der er fælles for alle seminarier, stilles af under-visningsministeriet. Opgaverne ved andre skrift-lige prøver stilles af lærerne efter censors god-kendelse.

Stk. 3. De mundtlige prøver er offentlige.Ved disse eksamineres der af vedkommende læ-rere, og eksamensspørgsmålene stilles af disseefter censors godkendelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren beskikkercensorerne efter forhandling med seminarierå-det.

Stk. 5. Der udstedes bevis for den gennem-førte uddannelse. Undervisningsministeren fast-sætter regler om bevisets indhold og form.

69

§ 10. Undervisningsministeren fastsætter efterforhandling med seminarierådet nærmere regleroma) undervisningen og fagenes omfang,b) formen for og fordringerne ved prøver og

standpunktsbedømmelse,c) prøvernes afholdelse ogd) karaktergivning og censur.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for deenkelte seminarier godkende sådanne afvigelserfra denne lovs bestemmelser om uddannelsen,som muliggør gennemførelse af forsøgsarbejde.Dette gælder dog kun, hvis de studerendes mu-lighed for ansættelse i folkeskolen efter endtuddannelse ikke derved forringes. Forsøgsplanerskal drøftes i seminarierådet, før de kan god-kendes.

Kapitel IV.

Seminarierne.§ 11. Et seminarium ledes af en seminarie-rektor, der skal deltage i undervisningen i etaf undervisningsministeren fastsat omfang.

Stk. 2. Til bistand for seminarierektoren i detadministrative arbejde kan der ansættes en in-spektør.

Stk. 3. Til bistand for seminarierektoren vedtilrettelæggelsen af de studerendes uddannelse ipraktisk skolegerning kan der ansættes en prak-tikleder.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter denærmere retningslinjer for inspektørens og prak-tiklederens virksomhed.

§ 12. Det er en betingelse for fast ansættelse- ved private seminarier for godkendelse — somseminarieadjunkt, -lektor eller -rektor, at ved-kommende har en uddannelse, der kan godken-des af undervisningsministeren, og har beståetden for seminariernes lærere anordnede pæda-gogiske prøve.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter denærmere regler om denne prøve, herunder omhel eller delvis fritagelse for den i særlige til-fælde.

§ 13. Fast ansatte lærere ved seminarierne harpligt til efter seminarierektorens nærmere be-stemmelse at overtage timer i den faste øvelses-skole som en del af deres pligtige timetal. Sådanbestemmelse kan kun træffes efter aftale medskolens leder og - hvis skolen er kommunal -med de kommunale skolemyndigheder.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tillade,at en seminarielærer på tilsvarende måde over-tager timer i andre skoleformer.

§ 14. Lærerrådet ved et seminarium består afseminarierektoren, seminariets lærere, herundertimelærere, og lederen af seminariets faste øvel-sesskole. Rådet vælger selv sin formand.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådetsvirksomhed fastsættes af undervisningsministe-ren.

§ 15. De studerende ved et seminarium vælgeret råd, de studerendes råd.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådetssammensætning og beføjelser fastsættes af un-dervisningsministeren.

§ 16. Undervisningen på statsseminarierne ervederlagsfri.

Stk. 2. Til nedbringelse af undervisningsaf-giften for studerende ved private seminarier kander ydes statsstøtte i forhold til en af undervis-ningsministeren godkendt undervisningsafgift.

§ 17. Afgørelse om bortvisning træffes af un-dervisningsministeren efter indstilling fra semi-nariets rektor. Inden indstilling sker, skal sagenbehandles i lærerrådet.

Kapitel V.

Øvelsesskoler.§ 18. Til hvert seminarium skal der væreknyttet en fast øvelsesskole i form af en kom-munal skole, der skal stilles til rådighed for se-minariet, eller - efter undervisningsministerensnærmere bestemmelse - en anden offentlig ellerprivat skole, der har ledelse fælles med semina-riet. Den faste øvelsesskole bør så vidt muligtvære fuldt udbygget med 8.-10. klasse og real-afdeling. Planerne for skolens virksomhed somøvelsesskole fastlægges af skolen og seminarieti fællesskab.

Stk. 2. Endvidere er enhver offentlig skoleog enhver privat skole, der modtager statstil-skud, pligtig at stille sig til rådighed som sup-plerende øvelsesskole. Aftale om denne virk-somhed træffes af seminarierektoren med depågældende skolers ledere, og - hvis skolen erkommunal - med de kommunale skolemyndig-heder, således at de nærmere planer lægges efterforhandling mellem seminariet og skolelederne.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter

70

efter forhandling med finansministeren og fi-nansudvalget regler for ydelse af tilskud tilkommunerne til opførelse og drift af faste øvel-sesskoler, samt regler om tilskud til de supple-rende øvelsesskoler.

Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse ompligten til at stille en skole til rådighed somøvelsesskole eller om omfanget af øvelsessko-lernes virksomhed træffes afgørelsen af under-visningsministeren.

Stk. 5. Er befordring af de studerende til ogfra øvelsesskolerne nødvendig, afholdes udgiftenhertil af seminarierne. Til private seminarier,der har udgifter til sådan befordring, yder sta-ten tilskud i forhold til den tilsvarende udgiftved statsseminarierne.

§ 19. Ved udnævnelse af skoleinspektøreneller lederen af en kommunal skole, der er fastøvelsesskole for et seminarium, og ved ansæt-telse af lærerne eller afgørelse af, hvilke lærereder skal gøre tjeneste ved en sådan skole, skalder tages hensyn til skolens funktion som øvel-sesskole. Seminariets rektor skal have lejlighedtil at udtale sig, inden der gøres indstilling omudnævnelsen eller træffes bestemmelse om an-sættelse eller tjeneste ved skolen.

Stk. 2. Inden lederen eller lærerne ved enstatsøvelsesskole ansættes, skal vedkommendeskolekommission have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. De lærere ved de kommunale fasteøvelsesskoler og ved de supplerende øvelsessko-ler, der skal undervise de studerende i praktiskskolegerning, antages hertil af seminarierneefter aftale med de pågældende skolers ledereeller med de kommunale skolemyndighederefter nærmere retningslinier, der fastsættes afundervisningsministeren.

Stk. 4. Til ledere og lærere ved de i stk. 3nævnte øvelsesskoler ydes honorarer, hvis stør-relse fastsættes på finansloven.

§ 20. Lærerrådet ved en fast øvelsesskole, derhar ledelse fælles med seminariet, består afskolens leder og lærere, herunder timelærere.Rådet vælger selv sin formand.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådetsvirksomhed fastsættes af undervisningsministe-ren.

Kapitel VI.

Videre uddannelse.§ 21. Videre uddannelse af folkeskolens læreresøges efter undervisningsministerens nærmere

bestemmelse samlet under Danmarks Lærerhøj-skole, herunder ved dennes afdelinger i provin-sen. Dog foregår videre uddannelse i legems-øvelser på Danmarks Højskole for Legemsøvel-ser og uddannelse i sløjd og praktisk arbejde(værkstedsundervisning) foregår, indtil undervis-ningsministeren måtte træffe anden bestemmel-se, på Dansk Sløjdlærerskole og Askov Sløjd-lærerskole.

§ 22. Lærere i folkeskolen eller ved privateskoler med statstilskud, herunder aspiranter,timelærere og faste vikarer, der må ophøre medderes lærergerning og holde vikar under videreuddannelse, kan få vikarudgiften dækket afstatskassen inden for et samlet antal vikarud-giftsportioner, der fastsættes af undervisnings-ministeren efter forhandling med finansministe-ren og finansudvalget.

§ 23. Der kan ydes stipendier til videre ud-dannelse til lærere, der ikke har ansættelse elleraf anden grund ikke har fået vikarudgift dækketefter § 22, samt til lærere, der har fået dækketvikarudgiften, men hvis videre uddannelse på-fører dem særlig store udgifter. Det samledestipendiebeløb fastsættes af undervisningsmini-steren efter forhandling med finansministerenog finansudvalget.

§ 24. Undervisningsministeren fastsætter reg-ler for ydelsen af vikarudgiftsdækning og sti-pendier efter §§ 22 og 23.

§ 25. Undervisningsministeren bemyndiges tilat fastsætte regler for, i hvilket omfang delta-gelse i videre uddannelse efter de stedlige skole-myndigheders bestemmelse kan indgå i en læ-rers pligtige timetal med den virkning, at dersåvel til lærerens løn som til udgiften til vikarydes sædvanligt statstilskud, jfr. § 44 i lov nr.116 af 7. juni 1958 om lønninger m.m. tilfolkeskolens lærere. Tilsvarende regler kan fast-sættes for så vidt angår private skoler, der mod-tager statstilskud.

Kapitel VII.

Ikrafttræden m.v.§ 26. Loven træder i kraft den 1. august 1969.

Stk. 2. Reglerne i kapitel II kommer dogførste gang til anvendelse ved optagelsen på se-minarierne til undervisningsåret 1969-70.

Stk. 3. Reglerne i kapitel III om læreruddan-

71

nelsen finder anvendelse for studerende, der be-gynder deres uddannelse i undervisningsåret1969-70 eller senere.

Stk. 4, Undervisningsministeren kan bestem-me, at lovens § 4 træder i kraft før den 1. au-gust 1969.

Stk. 5. Lov nr. 220 af 11. juni 1954 om ud-dannelse af lærere til folkeskolen og lov nr. 201af 16. juni 1962 om midlertidig ændring i lovom uddannelse af lærere til folkeskolen ophæ-ves. Disse loves regler om læreruddannelsenfinder dog fortsat anvendelse for de studerende,

der har begyndt deres uddannelse i undervis-ningsåret 1968-69 eller tidligere.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsættenærmere overgangsregler.

§ 27. Denne lov gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig anordning sæt-tes i kraft for Grønland med de afvigelser, somGrønlands særlige forhold tilsiger, og træder dai stedet for lov nr. 145 af 13. maj 1964 omlæreruddannelsen i Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget.

/. Lovforslagets forhistorie m. m. Reglerneom den læreruddannelse, der for tiden gives påseminarierne, findes i lov nr. 220 af 11. juni1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen.Efter gennemførelsen af den nye skoleordningaf 1958, der i en række henseender har med-ført nye undervisnings- og arbejdsformer i fol-keskolen, og som i det hele stiller øgede krav tillærernes faglige og pædagogiske forudsætninger,og på baggrund af den almindelige udviklinginden for skolen, nedsatte undervisningsmini-steriet i december 1960 et udvalg, der skulleundersøge behovet for ændringer af faglig ogpædagogisk karakter i reglerne om læreruddan-nelsen og eventuelt rejse spørgsmålet om æn-dring af læreruddannelsesloven, hvis de forslag,man nåede frem til, pegede imod nødvendig-heden af en sådan ændring. Udvalget skulle des-uden overveje, om den nye ungdomsskolelov af1960 måtte give anledning til ændringer i denneuddannelse.

En foreløbig mulighed for tillempning aflæreruddannelsen til folkeskolens ændrede un-dervisningsplaner blev gennemført ved lov nr.201 af 16. juni 1962 om midlertidig ændring ilov om uddannelse af lærere til folkeskolen, vedhvilken undervisningsministeren indtil videre be-myndiges til i et vist omfang at godkende semi-narieundervisning, der afviger fra reglerne iloven af 1954.

Det ovennævnte udvalg afgav i marts 1965en betænkning, der indeholder en af udvalgetsflertal vedtagen indstilling om en ny ordning aflæreruddannelsen samt en række mindretalsud-talelser. Som et led i besvarelsen af udvalgetskommissorium anføres det i betænkningen, atde reformer, man anser for nødvendige, langt

overstiger, hvad der er mulighed for at opnåved en revision af den gældende bekendtgørelseaf 5. april 1955 om uddannelse af lærere tilfolkeskolen, og at udvalget derfor har set detsom sin opgave at fremsætte forslag til en nylæreruddannelseslov. Et udkast til lovforslag eri overensstemmelse hermed optaget i betænk-ningens specielle del.

I maj 1965 fremsattes forslag til lov om ud-dannelse af lærere til folkeskolen i folketingetmed henblik på genfremsættelse i oktober 1965.Dette lovforslag byggede i alt væsentligt på detaf læreruddannelsesudvalget udarbejdede lovud-kast, der blev trykt som bilag til det fremsattelovforslag tillige med de af udvalget udarbej-dede bemærkninger til udkastet. Samtidig medfremsættelsen blev udvalgets betænkning samtsærtryk af læreruddannelsesloven af 1954 ogændringsloven af 1962 omdelt til folketingetsmedlemmer.

I bemærkningerne til det lovforslag (lovfor-slag I), der blev fremsat i maj 1965, blev dergjort rede for de punkter, på hvilke lovforslagetafveg fra udvalgets lovudkast. Endvidere blevdet oplyst, at ministeriet samtidig med fremsæt-telsen havde anmodet en række myndigheder ogorganisationer m. m. om udtalelser over lovfor-slaget, og at disse udtalelser sammen med dendebat, lovforslaget og udvalgets betænkning iøvrigt ville give anledning til, ville blive tageti betragtning ved udformningen af lovforslagetved dets genfremsættelse i folketingssamlingen1965-66.

Foruden de myndigheder, foreninger o. lign.,som undervisningsministeriet havde anmodetom at udtale sig om lovforslaget, har en delandre interesserede af egen drift fremsat kom-

72

mentarer til lovforslaget og bemærkningerneover for ministeriet.

Kopier af de udtalelser, ministeriet har mod-taget, vil blive sendt det folketingsudvalg, somkan ventes nedsat til at behandle nærværendelovforslag.

Samtidig med fremsættelsen af dette lovfor-slag fremsættes der et forslag til lov om højereforberedelseseksamen, hvortil regler om denprøve, som er en betingelse for optagelse påseminarierne, er overført, og som desuden inde-holder de regler om forberedelsen til prøven,som i bemærkningerne til lovforslag I blev be-budet optaget i et særligt lovforslag.

2. Nærværende lovforslag bygger for så vidtangår læreruddannelsens struktur, indhold oggrundlag på de samme principper som lærerud-dannelsesudvalgets lovudkast og lovforslag 1.De ændringer, der er foretaget siden fremsæt-telsen i folketingssamlingen 1964-65, er næstenudelukkende af redaktionel karakter. De min-dre, reelle ændringer, der er sket, vil blivenævnt nedenfor under bemærkningerne til lov-forslagets enkelte bestemmelser.

På ét punkt har man imidlertid foretaget enændring af videregående principiel betydning:

Efter den gældende læreruddannelseslov af1954 § 10 er optagelse i et seminarium forudenaf en optagelsesprøve afhængig af, at seminarietskønner aspiranten egnet til lærergerningen.Denne bestemmelse foreslog læreruddannelses-udvalget i erkendelse af vanskelighederne vedet sådant subjektivt skøn ændret til, at der efterseminariets vurdering ikke må foreligge omstæn-digheder, der tyder på, at aspiranten vil væreuegnet til lærergerningen. I denne form blevegnethedsbetingelsen optaget i lovforslag I.

I undervisningsministeriet har man på nyovervejet spørgsmålet om adgangen til lærerud-dannelsen og er herved nået til følgende tohovedsynspunkter: at den kommende foruddan-nelse ikke må blive en blindgyde, men bør giveadgang også til andre videregående uddannelser,og at der ikke bør stilles sådanne personlige be-tingelser ved indgangen til lærerstudiet, somikke er almindelige ved andre videregående ud-dannelser. I konsekvens af det første hovedsyns-punkt har man fremsat det særlige lovforslagom højere forberedelseseksamen, hvorefter for-uddannelsen kan sigte også på andre videre ud-dannelser end seminariernes - og også foregåandre steder end på seminarierne. Ud fra detandet hovedsynspunkt, der har sin baggrund i

en række problemer i forbindelse med optagel-sen til seminarierne, som har eksisteret igennemflere år, og som har tilspidset sig ved optagelseni sommeren 1965, har man udeladt bestemmel-ser om særlige krav med hensyn til aspiranter-nes vandel og egnethed af det hermed fremsattelovforslag om læreruddannelsen. En lærerstude-rendes uegnethed vil i langt de fleste tilfældegive sig udslag i det faglige standpunkt, navnligi de pædagogiske fag og herunder igen navnligi faget praktisk skolegerning. En sortering efteregnethed vil således ske ved de prøver og stand-punktsvurderinger af anden art, der indgår i denforeslåede uddannelse, først og fremmest vedden i forslagets § 8 omhandlede forprøve ogden dertil knyttede mere almindelige vurderingaf standpunktet. Et skøn over de personligeegenskaber med specielt henblik på virksomhe-den efter uddannelsens afslutning synes ikke atburde udøves i selve læreruddannelsen, menmå, som det er almindeligt også inden for an-dre felter, hvor der anvendes arbejdskraft meden særlig uddannelse, påhvile de myndigheder,der til sin tid skal tage stilling til spørgsmåletom ansættelse af de færdiguddannede lærere, oghvis endelige afgørelse først træffes efter enprøvetid.

Endnu en følge af det andet af de oven-nævnte hovedsynspunkter er, at man har ude-ladt den særlige betingelse i 1954-loven og lov-forslag I, at aspiranterne ved lægeattest skalgodtgøre, at de ikke lider af nogen sygdom ellerlegemlig mangel, der gør dem uskikkede til atvære lærer i folkeskolen. Det afgørende i dennehenseende synes at måtte være, at en aspirantikke lider af smitsom sygdom, som gennem hansdeltagelse i seminariets praktikundervisning ellerved hans undervisning i folkeskolen efter endtuddannelse kan bringes videre til eleverne, ogher vil de almindelige regler, hvorefter enhver,der underviser, eller som på anden måde kom-mer i berøring med eleverne i folkeskolen, påforhånd skal fremlægge tuberkuloseattest, efterundervisningsministeriets opfattelse give dennødvendige sikkerhed. Hertil kommer, at manikke ganske tør se bort fra, at den nugældendebestemmelses form kan virke hæmmende på debestræbelser, der i øvrigt udfoldes for at givehandicappede de bedst mulige uddannelses-vilkår.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til§ 5.

3. Hovedsynspunkterne i lovforslaget, a. Ef-

73

ter loven af 1954 skelner man mell n stats-seminarier og private seminarier, hvil sidstepå visse betingelser kan få ret til a^^holdelærereksamen med samme rettigheder som stats-seminarierne (lovens § 32). Da den uddannelse,der gives på de private seminarier, ganske sva-rer til statsseminarieuddannelsen, har man fun-det det rigtigst, at en kommende læreruddan-nelseslov understreger denne enhed ved at gældedirekte for alle seminarier. Bestemmelserne inærværende lovforslag omfatter derfor bådestatsseminarier og private seminarier, og kunhvor de private seminariers organisationsmæs-sige eller økonomiske grundlag gør en særregelnødvendig, er en sådan medtaget. I konsekvensaf dette synspunkt er lovforslagets § 2 udformetsådan, at private seminarier kun, når de er god-kendt af undervisningsministeren, kan betragtessom seminarier i lovens forstand og dermed giveden i lovforslaget omhandlede læreruddannelse.

b. Ved udformningen af forslaget til en nylæreruddannelse har man søgt, dels at fastholdeprincippet om en helhedsuddannelse af folke-skolens lærere, dels at dække det behov forspecialisering, som en udbygget og stærkt dif-ferentieret undervisning medfører.

Efter forslaget skal alle lærerstuderende haveen sådan uddannelse i folkeskolens grundlæg-gende fag, at de har kendskab til undervisnin-gen på alle folkeskolens trin og kan undervisei en række fag og følge eleverne i en årrække,således at hyppige lærerskift undgås. Samtidigskal de studerende have en videregående uddan-nelse på enkelte pædagogiske og faglige områ-der (pædagogisk speciale og liniefag), så debliver særlig kvalificerede til at undervise be-stemte elevgrupper eller give en dyberegåendeundervisning i visse fag, navnlig i folkeskolensøverste klasser.

Det er hensigten at give de pædagogiske fagen stærkere placering i uddannelsen end efterden gældende ordning, og under hensyn til denudvikling, der foregår inden for skoleundervis-ningen, tænkes der lagt megen vægt på at lærede studerende sådanne arbejdsmetoder, at deefter uddannelsens slutning kan arbejde videremed deres fag; endvidere tænkes den efter for-slaget gennemførte læreruddannelse kombineretmed adgang for folkeskolens lærere til ved vi-dere uddannelse at tage f. eks. yderligere linie-fag op.

Særlige kvalifikationer til undervisning afsmåbørn tænkes efter forslaget givet ved et

pædagogisk speciale inden for helhedsuddannel-sen.

c. For at læreruddannelsen kan få det foranskitserede indhold og opfylde de krav, denfremtidige skoleundervisning vil stille, har manfundet det nødvendigt at bygge seminariernesundervisning på ret solide forkundskaber. Her-ved bliver seminarierne i stand til at udeladeen del stof, der nu må indgå i læreruddannel-sen, og til på de områder, denne stadig omfat-ter, at lægge undervisningen på et mere frem-skredent plan. Ved denne højnelse af det niveau,som læreruddannelsen bygger på, vil det sam-tidig blive muliggjort at forlade den nuværendedeling af de lærerstuderende i linier med for-skellig uddannelsestid.

Det er tanken, at der ved optagelsen til se-minarierne netop skal lægges vægt på forkund-skabernes niveau, medens der ikke skal stilleskrav om, at aspiranterne har nået dette niveauved at deltage i en særlig foreskreven undervis-ning. Den undervisning, der tales om i det sam-tidig fremsatte lovforslag om højere forbere-delseseksamen, er således alene et tilbud til dem,der ønsker at forberede sig på denne måde.

d. Det er nødvendigt, at en uddannelse somden foreslåede, der lægger vægt på stor diffe-rientering, valgmuligheder og de studerendesselvstændige arbejde, kombineres med et sy-stem, hvorefter det ved prøver eller anden vur-dering af de studerendes standpunkt konstate-res, om de har nået et tilfredsstillende resultat.Der foreslås derfor gennemført dels en for-prøve, dels afsluttende prøver i de fleste af deaf uddannelsen omfattede fag. I praktisk skole-gerning, hvor særlige hensyn gør sig gældende,skal der dog gives en på de studerendes dagligearbejde byggende standpunktsvurdering.

4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte be-stemmelser:

Til § 1.Bestemmelsen svarer til § 1 i loven af 1954.

Ved udformningen af den i lovforslaget om-handlede uddannelse har man ment at måttelægge hovedvægten på at tilgodese folkeskolensbehov. Ligesom i den nugældende læreruddan-nelse nævnes imidlertid også ungdomsskolen ogaftenskolen, fordi en del af den foreslåede læ-reruddannelse, navnlig liniefagene, det pædago-giske speciale i undervisningen af folkeskolensældste klasser samt frie kursus og studiekredse,uden direkte at sigte på disse skoleformer måventes at give de studerende sådanne faglige og

74

pædagogiske kvalifikationer, at de vil være istand til at undervise voksne elever inden forde områder, de særligt har studeret på semina-riet, og fordi man finder det ønskeligt, at se-minarierne giver de studerende et vist kendskabtil det frie folkelige oplysningsarbejde. For såvidt angår en fuldstændig dækning af ungdoms-og aftenskolens krav til læreruddannelsen måman henvise til den efteruddannelse ved Dan-marks Lærerhøjskole, som nævnes i anordnin-gen om lærerhøjskolen af 17. juli 1963 § 2.

Til § 2.Der henvises til det foran under 3. a. anførte

hovedsynspunkt. De nærmere betingelser forgodkendelse vil i første række vedrøre semina-riernes lokaleforhold og undervisningsmateriel,mulighederne for uddannelse i praktisk under-visningsfærdighed og - første gang der søgesom godkendelse - lærernes kvalifikationer. (Forseminarier, der er godkendte, vil kravene til nyelærere følge direkte af loven.)

Til § 3.Bestemmelsen svarer til 1954-lovens § 19.

Den er justeret under hensyn til de ændringeri undervisningsministeriets struktur, der blevgennemført i 1963.

Til § 4.Bestemmelserne om seminarierådet, der nu

findes i 1954-lovens § 17, er ændret på føl-gende punkter:1) Undervisningsdirektøren for folkeskolen og

seminarierne er formand for rådet, og denhidtidige bestemmelse om, at dettes forhand-linger ledes af undervisningsministeren elleren stedfortræder for denne, er samtidig bort-faldet.

2) Antallet af repræsentanter for seminariernesrektorer og lærere er ændret således, at stats-seminariernes rektorer, privatseminariernesrektorer, statsseminariernes lærere og privat-seminariernes lærere får hver 3 repræsentan-ter. Dette skyldes, at rådets opgaver efterlovforslaget bliver af pædagogisk art, og atman derfor finder en ligelig repræsentationrimelig.

3) Endvidere finder man det rimeligt, at Lærer-studerendes Landsråd får en ordinær repræ-sentant i rådet (som dog næppe bør deltagei sager vedrørende censorer), og at lærerrådetved Danmarks Lærerhøjskole, der dels vare-tager den videre uddannelse af folkeskolens

lærere, dels vil give en uddannelse, der sva-rer til seminariernes uddannelse i liniefag ogpædagogiske specialer, udpeger et medlem afrådet.

4) Da optagelse på seminarierne foruden pågrundlag af højere forberedelseseksamensom hidtil vil kunne ske på grundlag af stu-dentereksamen, anser man det for naturligt,at der gives undervisningsdirektøren for gym-nasieskolerne en lovfæstet ret til at tiltræderådet, når det behandler spørgsmål om ad-gangen til seminarierne. En tilsvarende rethar øvelsesskolerne både efter den gældendelov og efter lovforslaget, for så vidt angårsager der vedrører disse skoler.

Man anser i øvrigt ministeren for berettigettil herudover at supplere seminarierådet medsærligt sagkyndige, f. eks. hvis rådet behandlerspørgsmål, der vedrører andre undervisnings-områder, ligesom det vil være naturligt, at un-dervisningsdirektøren for ungdomsundervisnin-gen eller en repræsentant for denne i visse til-fælde tiltræder rådet.

Til § 5.Som anført foran under 2 er betingelserne

vedrørende vandel, sygdom og legemlig mangelsamt egnethed for lærergerningen udeladt. Be-stemmelsen er udformet sådan, at enhver, derhar bestået højere forberedelseseksamen ellerstudentereksamen, betragtes som kvalificeret tilat begynde læreruddannelsen.

I stk. 2 er der indføjet en hjemmel for under-visningsministeren til at sidestille anden uddan-nelse med højere forberedelseseksamen og stu-dentereksamen, da man finder det rimeligt, ataspiranter, der på anden måde har dokumente-ret, at de har det nødvendige kundskabsniveau,fritages for at aflægge eksamen af hensyn tiloptagelsen på seminarierne.

Bestemmelsen i stk. 3 skyldes, at seminarier-nes kapacitet uanset meget betydelige udvidelseri de senere år ikke er og næppe i de første årefter lovens ikrafttræden vil være tilstrækkeligtil, at alle kvalificerede ansøgere vil kunne fåplads. Det må derfor forudses, at det endnu ien række år kan blive nødvendigt at afgøre,hvilke af en række kvalificerede aspiranter derskal optages på seminarierne. Denne afgørelsebør formentlig som afgørelsen om optagelseefter den nugældende ordning (bekendtgørelseaf 5. april 1955 om uddannelse af lærere til fol-keskolens § 1) træffes af seminariernes rektorerefter forhandling i lærerrådet, men af hensyn til

75

det ønskelige i, at de forskellige seminarier føl-ger en nogenlunde ensartet praksis på dettepunkt, har man fundet det rigtigst at foreslå, atder kan fastsættes almindelige retningslinier forrektorernes afgørelser. Om sådanne retnings-linier bør fastsættes, og hvordan de i så faldbør udformes, vil i nogen grad bero på, omseminarierne, der allerede under den gældendelov arbejder med disse problemer, i fællesskabkan finde frem til en tilfredsstillende ordning.

Selv om man som anført næppe foreløbig vilkunne give alle ansøgere, der har bestået højereforberedelseseksamen eller studentereksamen ad-gang til seminarierne, opnår man ved den fore-slåede formulering af adgangsbetingelserne, atden gruppe ansøgere, der ikke bliver optaget,klart vil være afvist på grund af pladsmangelen.Dette må for så vidt anses for en fordel i for-hold til den nugældende regel, som den tilsva-rende gruppe for øjeblikket kan omfatte bådeaspiranter, der er kvalificerede, men som derikke er plads til, og aspiranter, som har væretladet ude af betragtning, fordi de blev anset foruegnede, hvilket har kunnet give erhvervslivetog andre uddannelser, som de pågældende måttesøge over i, en vis skepsis over for gruppen somhelhed.

Man anser det ikke for nødvendigt at give enudtrykkelig regel i loven om, at aspiranterneskal give visse oplysninger om deres alder ogtidligere beskæftigelse m.v., som det vil værenaturligt at indhente på et skema til ansøgningom optagelse på seminarierne.

De enkelte aspiranters alder vil kunne få be-tydning ved afgørelsen af, hvilke ansøgere etseminarium bør optage, hvis der er flere kvali-ficerede ansøgere, end der er plads til. Manmener imidlertid ikke, at der er grund til atopretholde den almindelige aldersbetingelse foroptagelsen, som findes i 1954-lovens § 3 a). Deforkundskaber, som kræves efter lovforslaget,vil normalt forudsætte enten to års undervisningtil højere forberedelseseksamen efter en skole-gang på antagelig 10 år eller gymnasieundervis-ning, og aspiranterne vil herefter sjældent væreunder I8V2 år, hvilket ikke afviger væsentligtfra den alder, der kræves for øjeblikket. Fast-sætter man en højere aldersgrænse, kan det be-frygtes, at en del interesserede vil søge beskæf-tigelse i erhvervslivet eller overgå til studieruden en sådan aldersgrænse, og det ville for-mentlig blive et betydeligt antal kvalificeredeunge, der hermed blev unddraget seminarierne.Hertil kommer, at den samlede uddannelsestid

efter forslaget i almindelighed vil blive et halvtår længere end nu, og at den nugældende mind-stealder ved dimissionen, 22 år, normalt vilvære nået ved uddannelsens afslutning. Manbør derfor næppe ved en minimumsaldersbetin-gelse udskyde det tidspunkt, hvor læreruddan-nelsen kan påbegyndes.

Af samme grund har man ikke stillet kravom en vis tids beskæftigelse med praktisk ar-bejde inden optagelsen, uanset at en sådan virk-somhed ville være af værdi.

Man henviser i denne forbindelse til, at enlærerstuderende, som mangler den nødvendigemodenhed, efter lovforslagets § 8 vil kunnehenvises til at gå uddannelsens første år omeller eventuelt til at ophøre med uddannelsen.

Med bestemmelsen i stk. 4 har man ønsket atfastslå, at optagelse som altovervejende hoved-regel sker ved uddannelsens begyndelse. Manhar anvendt udtrykket »optagelse på seminari-erne« for at understrege, at seminarierne ud-dannelsesmæssigt er at betragte som en enhed,således at overgang fra et seminarium til etandet, der underviser i de specialer, den pågæl-dende studerende ønsker at uddanne sig i, ikkeanses for ny »optagelse«.

Til § 6.Efter bestemmelsen bygges uddannelsen op

på:a) De pædagogiske fag, der ligesom under den

gældende ordning betragtes som seminarier-nes hovedfag, og som alle studerende skalhave (stk. 1, nr. 1).

b) En række fag, der svarer til fag i folkeskolen(stk. 1, nr. 2-5 og stk. 2). Hovedparten afdenne gruppe seminariefag skal alle stude-rende have, men enkelte kan tilvælges afdem, der ønsker en sådan supplerende ud-dannelse. Fagene skal for størstedelens ved-kommende sigte på undervisning i folkesko-len som helhed, og i de af dem, der er deenkelte studerendes liniefag får de yderligereen særlig dybtgående undervisning.

c) Undervisning og orientering under forskelligeformer: kursus, fællestimer, studiekredse,selvstudium m. m., og om forskellige emner,dels obligatorisk (stk. 1, nr. 6-7), dels fri-villig (stk. 3).Den styrkelse af de lærerstuderendes for-

kundskaber, de nye adgangsregler medfører, hargjort det muligt at indskrænke fagrækken i for-hold til den eksisterende læreruddannelse. Defag, der er obligatoriske, er derfor dem, som

76

alle lærere bl. a. af hensyn til klasselærerfunk-tionen må uddannes til at undervise i i al al-mindelighed, eller som - dette gælder formningog håndgerning, hvor uddannelsen skal sigte påundervisning i de yngste klasser, og sang, hvorden obligatoriske undervisning ikke er tænktsom en egentlig sanglæreruddannelse - har ensådan betydning for den personlige udvikling,at ikke blot liniefagsstuderende, men alle stude-rende bør indføres i dem. For legemsøvelsersvedkommende er begrundelsen for at gøre fagetobligatorisk den, at de fleste lærere kun ønskerat undervise i det i en kortere årrække, og atdet derfor er nødvendigt at uddanne et stortantal lærere i faget. Også for håndgernings ved-kommende har hensynet til folkeskolens behovværet af betydning.

Hvis den enkelte lærer skal undervise i folke-skolen i fag, han ikke har haft på seminariet -som obligatorisk fag, tillægsfag eller liniefag -eller under videre uddannelse, må han herefterbygge sin undervisning på kundskaber, der ererhvervet inden læreruddannelsen. Ikke mindstaf denne grund er det særlig vigtigt at nærmelæreruddannelsen til de frie studier ved at sættestærkere ind på andre undervisningsformer endklasseundervisningen og derigennem i højeregrad lære de studerende selvstændige og ratio-nelle arbejdsmetoder. De studerende vil hervedfå gode muligheder for selv at forny og udvidederes kundskaber i de fag, hvor de må bygge pådet tidligere erhvervede grundlag, og - hvad derefter nogle års virksomhed som lærer vil kunneblive lige så nødvendigt - i fag, de har haft påseminariet, men ikke har undervist konstant isiden.

En understregning i læreruddannelsen af selv-stændige arbejdsmetoder vil også have værdi forden efteruddannelse, som udviklingen i folke-skolen og øget viden inden for de enkelte pæda-gogiske fag og kundskabsfag må ventes at føremed sig i stigende grad.

Det er tanken, at de studerende skal vælgeet af følgende tre pædagogiske specialer: under-visningen i de yngre klasser, undervisningen ide ældre klasser og undervisningen i specialklas-serne. Disse områder indgår i den for alle fællesuddannelse, men i specialet skal den studerendeyderligere fordybe sig i de særlige undervis-nings- og opdragelsesmæssige problemer på detvalgte område. Fastlæggelsen af denne under-visnings indhold vil ske i samarbejde med Dan-marks Lærerhøjskole.

I undervisningen i de pædagogiske fag, her-

under navnlig i de pædagogiske specialer vil detvære naturligt at fremhæve betydningen af deskabende og udøvende elementer, der kan indgåi så godt som alle fag, og som er det bærende ifag som formning og sang (musik), og dermedgiver disse fag deres særlige værdi, dels somselvstændige fag, dels som indslag i undervis-ningen i det hele. Disse elementers personlig-hedsudviklende virkning bør både komme destuderende direkte til gode i læreruddannelsenog understreges som et væsentligt moment i denundervisning, de efter uddannelsens afslutningskal give i folkeskolen. Det er undervisnings-ministeriets hensigt efter lovens vedtagelse atnedsætte et udvalg til at udarbejde studieplanerfor læreruddannelsen, og man vil til sin tid hen-stille til dette udvalg, at det har opmærksomhe-den særlig henvendt på de spørgsmål.

Om enkelte punkter i paragraffen bemærkesi øvrigt:

I stk. 1 nr. 1 er den teoretiske undervisnings-lære (almindelig undervisningskundskab, herun-der didaktik og fagmetodik), trukket frem somen selvstændig disciplin. Dette er en ændring iforhold til loven af 1954 §11, hvorefter under-visningen i alle seminariets fag skal lægges så-ledes til rette, at den foruden at tage sigte på destuderendes personlige udvikling skal være vej-ledende med hensyn til stoffets praktisk-pæda-gogiske udformning. Ændringen skyldes, at1954-lovens krav ikke har vist sig gennemførligti praksis, da hensynet til den faglige uddannel-ses niveau for adskillige fags vedkommendefører til ansættelse af universitetsuddannede læ-rere, der ifølge deres uddannelse og tidligerearbejde som regel ikke kan forudsættes at haveindsigt og erfaring med hensyn til undervisning1 folkeskolen. Man finder det derfor rigtigt, atden teoretiske vejledning vedrørende den pæda-gogiske anvendelse af det faglige stof i allefagene tilgodeses gennem undervisningslæren.

Den nærmere tilrettelægning af praktisk sko-legerning må bero på studieplanerne. Undervis-ningen vil kunne gives, dels indplaceret i uge-skemaet som »timepraktik«, dels som »periode-praktik«, hvor de studerende udsendes til prak-tik i sammenhængende perioder.

Efter stk. 1, nr. 5, skal hver studerende læse2 liniefag, medens det normale efter 1954-lovener ét liniefag. Denne ændring anser man underhensyn til den stærke vækst i antallet af real-afdelinger og 8.-10. klasser for nødvendig, forat lærerne tilsammen skal kunne dække helefolkeskolen med en videregående uddannelse.

77

Principielt skal alle folkeskolens fag kunne væreliniefag, men bestemmelsen i stk. 5 giver mulig-hed for en vis regulering. Man anser det formindre rimeligt at lade skrivning være liniefag,og efter den foreslåede placering af faget le-gemsøvelser skulle en linieuddannelse i dette fagvære unødvendig. Herefter vil følgende af folke-skolens fag kunne gøres til liniefag: dansk, kri-stendomskundskab/religion, historie, biologi,geografi, engelsk, tysk, fransk, naturlære, mate-matik, musik, formning, håndgerning, sløjd oghusgerning. Men der vil kunne tilføjes yder-ligere liniefag, hvis udviklingen i folkeskolenskulle begrunde det.

Det vil være af stor betydning for de stude-rendes personlige modenhed og for deres senerevirksomhed som lærere, at de under lærerud-dannelsen får forståelse af de væsentligste pro-blemer og problemkomplekser i samtiden ogderigennem bliver indstillet på til stadighed atholde sig orienteret om den samfundsmæssigebaggrund for deres arbejde. Orientering omsamtiden vil indgå i adskillige af seminariets fagog tænkes yderligere givet ved foredrag og -som anført i lovforslag I (§ 8) - ved fællestimerfor forskellige grupper eller årgange af stude-rende. Ved nærværende lovforslag har man søgtat give samtidsorienteringen en stærkere place-ring ved at optage den som et særligt punkt (nr.6) i stk. 1 med henblik på tilrettelæggelse pålignende måde som idéhistorien i gymnasiet. Destuderende skal herefter i løbet af studietidenpå egen hånd læse en eller flere fremstillinger,der giver oplysning om samtiden og gør redefor dennes væsentlige problemer — f. eks. inden-rigs- og udenrigspolitiske spørgsmål, arbejds-markeds- og kulturelle problemer — og samspil-let mellem disse. Det forudsættes, at lærerne ide øvrige fag i så vid udstrækning som muligtbelyser sådanne sider af fremstillingen, som hartilknytning til deres fag. Der tænkes ikke af-holdt nogen selvstændig prøve i samtidsoriente-ring, men ved prøver i andre fag skal der kunneinddrages stof fra den nævnte fremstilling.

Under de kursus, som alle studerende skalfølge (stk. 1 nr. 7 og stk. 5), tænker man sig ihvert fald følgende emner gennemgået: biblio-teksorientering og studievejledning, familie-kundskab og samfundsorientering, erhvervsori-entering, seksualundervisning, brug af audio-visuelle undervisningsmidler. Disse kursus kaneventuelt placeres i særlige kursusuger efter enforud lagt årsplan, så de mindst muligt virkerforstyrrende ind på den ordinære undervisning

(på samme måde vil man kunne frigøre uger tillejrskole, faglige ekskursioner, overværelse afskolestarten i en 1. klasse og besøg på socialeinstitutioner og lignende).

Kursus i færdselslære og i sundhedslære tæn-kes henlagt til faget legemsøvelser i uddannel-sens 1. år som obligatorisk for alle studerende,uanset om de i øvrigt deltager i undervisningeni legemsøvelser. Kursus i artikulation og stem-mepleje tænkes henlagt til faget dansk. Stude-rende med egentlige talelidelser må henvises tilbehandling ved talepædagog.

Bestemmelsen i stk. 4 skyldes ønsket om atgive de studerende de bedst mulige forudsætnin-ger for valg af pædagogisk speciale og liniefag.

Bestemmelsen i stk. 6 svarer i princippet til1954-lovens § 11, stk. 6. Under hensyn til be-hovet for lærere til folkeskolens forskellige om-råder og fag og til seminariernes forskelligemuligheder med hensyn til praktikundervisning,samlinger m. v. for at tilbyde undervisning ipædagogiske specialer og liniefag finder man, atbestemmelsen bør opretholdes i den foreslåedeform.

Den valgfrihed, der i stk. 7 gives de stude-rende, vil være begrænset af de faktiske mulig-heder på seminarierne, men ikke af mulighe-derne på det enkelte seminarium. Overflytningfra et seminarium til et andet, hvor der under-vises i de specialer, den enkelte studerende øn-sker, vil være naturlig og må ventes at bliveaktuel i et ikke helt ubetydeligt omfang.

Til § 7.Stk. 1 svarer til 1954-lovens § 24, stk. 1.

Efter 1954-lovens § 24, stk. 2 kan seminarietfritage en elev for legemsøvelser eller håndger-ning »i det omfang, det skønnes fornødent«.Da denne delvise fritagelse vanskeligt lader siggennemføre i praksis har man udformet den til-svarende bestemmelse i forslagets § 7, stk. 2sådan, at den hjemler ret til fuldstændig fri-tagelse.

Adgangen til at fritage de i stk. 3 omhand-lede studerende skyldes, dels at de pågældendevanskeligt vil kunne varetage dette fag i folke-skolen, dels at kvaliteten af den obligatoriskeundervisning i legemsøvelser bør kunne holdespå et højt niveau, da faget næppe vil bliveliniefag. Når fritagelse efter denne bestemmelseførst kan ske efter et års forløb, skyldes det, atafgørelsen må bygges på en passende tids un-dervisning af de pågældende.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til 1954-lovens

7S

§ 24, stk. 3, bortset fra, at man ikke længerefinder det nødvendigt, at fritagelsesspørgsmåletforelægges sanginspektøren. Denne bestemmelsevar ikke medtaget i lovforslag I, ud fra den be-tragtning, at også meget lidt musikalske stu-derende kunne have gavn af undervisningen isang. Under hensyn til forskellige henvendel-ser fra sagkyndige, der frygter, at undervisnin-gens kvalitet vil blive forringet, hvis sådannestuderende ikke kan fritages, har man imidler-tid fundet det rigtigst at optage bestemmelsen inærværende lovforslag.

Stk. 5 svarer til stk. 4 i lov af 1954 § 24.Det er tanken, at de studerende, der fritages

for et eller flere fag efter denne paragraf, hvisde Ønsker det, skal kunne få supplerende ud-dannelse i f. eks. et ekstra liniefag foruden i til-lægsfag eller andre frivillige emner.

111 3 o.Ved stk. 1 gives der de studerende mulighed

for at tilrettelægge deres studium med henblikpå dets afslutning i løbet af enten 3V2 eller 4år. Baggrunden for bestemmelsen er de valg-muligheder, der gives de studerende efter § 6.Det vil f. eks. være naturligt, at studerende,som vælger særlig omfattende liniefag eller somi videre udstrækning ønsker at benytte sig af til-buddene om tillægsfag og anden frivillig under-visning, fra begyndelsen indretter deres studierpå en studietid på 4 år.

Bestemmelserne om en forprøve og afslut-tende prøver eller vurdering (stk. 2-6) er enkonsekvens af de friere studieformer, som efterlovforslaget tænkes gennemført i læreruddan-nelsen. Ved en ordning, hvor klasseundervisnin-gen i højere grad end hidtil bliver afløst af va-rierede undervisningsformer, herunder foredragfor større grupper studerende, og elevernes selv-stændige arbejde med stoffet, vil lærernes kend-skab til den enkelte studerende blive mindredetailleret end hidtil. Den konstatering af ud-dannelsens resultater, som er nødvendig af hen-syn til de ansættende myndigheder, og som eren forudsætning for de studerendes mulighederfor at skifte seminarium under studietiden vilderfor i mindre grad kunne bygges på lærernesvurdering, men må ske ved andre former forstandpunktsbedømmelse. Det vil blive en af detkommende studieplansudvalgs opgaver at defi-nere de krav, de studerende skal opfylde, og atgive de prøver, der på baggrund af de ændredestudieformer tænkes etableret, en sådan form,

at de på positiv måde virker tilbage på under-visningen og fremmer det personlige og selvstæn-dige i studiet. Forprøven og den vurdering af destuderende i faget praktisk skolegerning, der fo-retages samtidig med forprøven, vil få ekstravægt, når man som foreslået ikke opstiller sær-lige egnethedsbetingelser ved optagelsen på se-minarierne, idet sådanne studerende, som af fag-lige eller andre grunde — f. eks. manglende mo-denhed eller evne til at undervise - ikke egnersig for lærergerningen, normalt vil blive stand-set ved forprøven. Ved vurderingen af arbejdeti faget praktisk skolegerning må man dog selv-følgelig tage i betragtning, at de studerendeefter ét års forløb kun er ved begyndelsen afden praktisk-pædagogiske uddannelse.

De nærmere regler om standspunktsvurderingi praktisk skolegerning og om karaktergivnin-gen m.v. ved prøverne vil afhænge af studie-plansudvalgets resultater. Specielt for så vidtangår afslutningen af faget praktisk skoleger-ning tænker man sig foreløbig, at standpunkts-vurderingen bygges på udtalelser fra de lærere,der har medvirket ved uddannelsen af vedkom-mende studerende i faget, og at disse udtalelsergives i enkle udtryk for hvert af følgende ele-menter i lærergerningen: forberedelse og til-rettelæggelse af undervisningsstoflet, sprogligfremstilling, brug af anskuelsesmidler, evne tilat skabe interesse og aktivitet, kontakt med ele-verne.

I den nu foreslåede udformning af paragraf-fen har man præciseret, at den vurdering iandre fag, der skal ske samtidig med forprøven,kun omfatter obligatoriske fag. Det er i øvrigthensigten, at kravene ved forprøven (og fag-rækken i 1. uddannelsesår) skal være så ens påalle seminarier, at overflytning til et andet se-minarium vil kunne ske uden for stor vanske-lighed.

I paragraffens stk. 5 nævnes bl. a., at derikke holdes prøve i undervisning efter § 6, stk.3 (frilæsning og instrumentalmusik). Det erikke tanken hermed at udelukke seminariernefra at afholde visse prøver, som de studerendemåtte ønske at aflægge f. eks. i maskinskrivningeller orgelspil, men eventuelle prøver af denneart vil ikke kunne betragtes som en del af lærer-uddannelsen.

Bestemmelsen i stk. 7 skyldes, at der må op-retholdes mulighed for, at uddannelsestiden påaftenseminarier kan være længere end på dag-seminarier.

19

Til § 9.Af hensyn til ensartetheden vil det være øn-

skeligt, at skriftlige prøver i de fag, hvor dersædvanligvis gives skriftlige opgaver, f. eks. reg-ning og fremmedsprog, er fælles for alle semi-narier, d.v.s. at de foregår samtidig, og at op-gaverne stilles centralt af undervisningsministe-riet. Ma;i finder imidlertid, at der også i fag,hvor prøverne sædvanligvis er mundtlige, børvære mulighed for efter undervisningsministe-rens godkendelse at afholde skriftlige prøversom et led i anvendelsen af ændrede prøvefor-mer. Ved sådanne skriftlige prøver tænkes op-gaverne stillet af lærerne efter censors godken-delse ligesom ved mundtlige prøver.

Det fremgår af § 3, at undervisningsdirektø-ren for folkeskolen og seminarierne træffer for-anstaltningerne til prøvernes afholdelse.

Reglerne om, at skriftlige opgaver gives afundervisningsministeriet og om, at lærerne ek-saminerer og efter censors godkendelse stillereksamensspørgsmålene ved mundtlige prøver, eri overensstemmelse med, hvad der er fast prak-sis og almindelig anerkendt på skoleområderne.Af denne grund har man ikke fundet det nød-vendigt at optage regler herom i det samtidigfremsatte lovforslag om højere forberedelses-eksamen. For seminariernes vedkommende fin-der man det dog rigtigst, at disse regler ligesomi 1954-lovens § 13 optages i lovens tekst, dader her er tale om en uddannelse på et højereniveau, og da den nye mulighed for at afholdeskriftlige prøver i fag, hvor mundtlige prøver ersædvanlige, i hvert fald gør en udtrykkelig regelnaturlig for sådanne prøvers vedkommende.

I beviset for den gennemførte uddannelsetænkes der givet oplysning om: 1) standpunkts-bedømmelsen i faget praktisk skolegerning, 2)de ved de afsluttende prøver opnåede karak-terer (herunder i et evt. tillægsfag, selv om detteikke medregnes ved afgørelsen af, om den på-gældende har bestået), 3) deltagelse i obligato-riske kursus, 4) eventuel deltagelse i anden fri-villig undervisning end tillægsfag (herunder or-gelspil), 5) eventuel fritagelse for fag efter § 7.

Til § 10.I overensstemmelse med den almindelige

praksis, som også blev fulgt ved gennemførel-sen af læreruddannelsesloven af 1954 og skole-lovene af 1958, er det som nævnt ovenfor un-dervisningsministeriets hensigt at nedsætte etstudieplansudvalg, når loven er vedtaget. Detteudvalg skal inden for de rammer, der bliver

fastsat i loven, udarbejde forslag til detailregierom undervisningen og de enkelte fags indhold,om fordringerne i de enkelte fag ved prøverneog om prøverne i det hele taget, i lys af dehovedsynspunkter om læreruddannelsen, somligger til grund for loven. Udvalget tænkes des-uden at skulle udarbejde forslag til regler omkaraktergivning og censur, som harmonerermed forslagene vedrørende prøvekrav og prø-ver, og om kravene for at bestå. Udvalgetsforslag vil til sin tid blive behandlet i semina-rierådet som foreskrevet i lovforslaget, indende i paragraffen nævnte nærmere regler bliverfastsat ved bekendtgørelse.

Bestemmelsen i stk. 2 om forsøg skyldes øn-sket om at give seminarier, der ønsker det,mulighed for at arbejde med problemer indenfor læreruddannelsen — og herunder f. eks. fore-tage midlertidige ændringer i fagkredsen — samtden betragtning, at en eventuel tilpasning aflæreruddannelsen til sådanne nye krav, som ifremtiden måtte blive stillet til undervisningeni folkeskolen, bør kunne underbygges af erfa-ringer. Det må dog være en forudsætning, atstuderende, der undervises efter en forsøgsord-ning, ikke stilles ringere end andre lærerstu-derende med hensyn til deres rettigheder efteruddannelsens afslutning.

Til § 11.Bestemmelsen i stk. 1 svarer til reglen om

statsseminarierne i loven af 1954 § 27, 1. punk-tum, men er udformet, så den gælder for alleseminarier. Bag bestemmelsen ligger ønsket omat sikre, at seminarierektoren bevarer kontak-ten med undervisningen og kommer i forbin-delse med en ikke for begrænset del af de stu-derende.

Ud fra samme ønske og på baggrund af denstigning i rektorernes arbejdsbyrde, både somadministratorer og som ledere i almindelighed,der er sket i de senere år, og som formentligvil fortsætte, ønsker man ved bestemmelsen istk. 2 at åbne mulighed for ansættelse af eninspektør som en aflastning udover den almin-delige kontorassistance for de rektorer, der øn-sker det. Man skal dog understrege, at inspektø-rens virksomhed må udøves under rektors an-svar, og at den kun kan omfatte administrativeopgaver som f. eks. skemalægning, tilrettelæg-gelse af prøver og tilsyn med inventar og loka-ler, medens den pædagogiske ledelse af semina-riet altid må være varetaget fuldt ud af semina-rierektoren.

80

Den i stk. 3 omhandlede ordning, hvorefterder kan ansættes en praktikleder, findes alle-rede ved flere seminarier, men man anser detfor rigtigst, at ordningen lovfæstes på sammemåde som adgangen til at ansætte en inspektør.Praktiklederens opgaver vil bl. a. være på semi-narierektorens vegne og ansvar og i samarbejdemed øvelsesskolernes ledere og praktiklærerneat tilrettelægge uddannelsen i praktisk skoleger-ning og i det hele følge praktikanternes arbejde.Praktiklederen forudsættes normalt at være enlærer ved seminariet.

Til § 12.Efter § 27 i loven af 1954 kan som regel

ingen, der ikke i mindst 5 år har haft sin væ-sentligste virksomhed ved undervisning, ansæt-tes som forstander (rektor) for et statssemina-rium, og iflg. lovens § 28, stk. 1 er fast ansæt-telse som lærer ved et statsseminarium betingetaf, at den pågældende, foruden at have den iøvrigt fornødne kundskabsmæssige og pædago-giske uddannelse, består en prøve i pædagogikog undervisningsfærdighed. For private semina-rier er ingen egentlige ansættelsesbetingelseranført for lærernes vedkommende, men et pri-vatseminariums samlede lærerstab skal efter§ 32, stk. 1, godkendes i forbindelse med se-minariets godkendelse hvert 6. år. For privat-seminariernes rektorer gælder efter § 32, stk. 2,samme regel som for statsseminariernes rektoreri § 27.

Efter lovforslaget skal der stilles samme kravtil stats- og privatseminarier med hensyn til defaglige kvalifikationer, der kræves ved ansæt-telse af rektor og lærere. Man finder det derforrimeligt, at lærernes faglige kvalifikationer god-kendes af undervisningsministeriet ved ansæt-telse ved private seminarier i hvert enkelt til-fælde. Men det er naturligvis i alle tilfælde detprivate seminarium, der afgør, hvem af enrække ansøgere der skal foretrækkes. Forskelleni forhold til loven af 1954 er herefter, at derefter lovforslaget kræves godkendelse af lærer-ansættelsen, når den finder sted, medens der nuforetages samlede overvejelser over lærerstabenskvalifikationer hver gang, der træffes afgørelseom fornyet godkendelse af seminariet ved udlø-bet af en 6-års periode.

Det er ministeriets standpunkt, at det vedansættelse - eller godkendelse - af seminarie-lærere må kræves, at de pågældende har de bed-ste faglige og pædagogiske kvalifikationer, somuddannelsessystemet til enhver tid giver mulig-

hed for, og derudover har et rimeligt kendskabtil folkeskolen. Når rammerne for læreruddan-nelsen ligger fast efter lovens vedtagelse, vilder blive nedsat et udvalg til at undersøgespørgsmålet om seminarielærernes uddannelse -bl. a. på baggrund af overvejelser, der foregårfor tiden om oprettelse af en pædagogisk kan-didateksamen ved Danmarks Lærerhøjskole -og til at stille forslag om de krav, der bør stillestil seminarielærernes uddannelse. Blandt de mu-ligheder, det vil være naturligt for et sådant ud-valg at overveje, er læreruddannelse kombineretmed undervisningspraksis og enten den oven fornævnte pædagogiske kandidateksamen eller enanden videregående uddannelse, f. eks. i vissefag faglærereksamen, og universitetsuddannelsekombineret med et pædagogisk studium vedDanmarks Lærerhøjskole eller undervisnings-praksis af et betragteligt omfang.

Den i praragraffen nævnte pædagogiske prø-ve for seminarielærere må i lighed med den nu-værende prøve omfatte undervisning af bådebørn og voksne. Det er tanken, at undervis-ningsministeren skal kunne bestemme, at delta-gelse i et kursus i undervisningsfærdighed eren forudsætning for at indstille sig til prøven.

Til § 13.Pligten til at overtage timer i øvelsesskolen,

som skyldes ønsket om, at seminariernes lærerebevarer kontakten med børneskolen, gælder ef-ter 1954-lovens § 28, stk. 2, kun for statssemi-nariernes lærere, men kommer efter lovforslagetogså til at omfatte lærere ved de private semi-narier. Seminarierektorens adgang til at bestem-me, at en seminarielærer skal undervise i denfaste øvelsesskole, må naturligvis være afhængigaf, om sådan undervisning kan indpasses på denpågældende skole. For at understrege dette, ogfordi de fleste faste øvelsesskoler efter lovfor-slaget vil være kommunale, har man tilføjet be-stemmelsen om aftale med skolens leder og dekommunale skolemyndigheder.

Ved bestemmelsen i stk. 2 har man ønsketogså at give mulighed for, at en seminarielærerinden for sit pligtige timetal kan have timerf. eks. ved en ungdomsskole, en efterskole, elleren aftenskole, hvis seminariet og den pågæl-dende lærer ønsker en sådan ordning.

Til § 14.Bestemmelsens indhold svarer til 1954-lovens

§ 31, stk. 1, om statsseminarier, som gennem§ 32, stk. 1, også gælder for private seminarier.

cSl

Den bestemmelse om lærerråd ved en fastøvelsesskole, der har fælles ledelse med semi-nariet, som i lovforslag I stod som stk. 2 i nær-værende paragraf, er flyttet til kapitlet om øvel-sesskoler (nu § 20).

Til § 15.Bestemmelsen svarer til § 31, stk. 3 og 4 i

loven af 1954. Ved fastsættelsen af nærmereregler om de studerendes råds sammensætningog beføjelser og om lærerrådenes virksomhedvil man medtage en bestemmelse om, at repræ-sentanter for de studerendes råd skal have lej-lighed til at deltage i lærerrådets møder, når derbehandles forslag, der er stillet af de studeren-des råd, og i øvrigt når der behandles forslag afsærlig betydning for de studerende. Dette vilstemme med de synspunkter om de studerendesrepræsentation i handelshøjskolernes undervis-ningsråd, man er nået til ved behandlingen afloven om handelshøjskoler i folketingsåret 1964-65.

Til § 16.Stk. 1 svarer til første punktum af 1954-lo-

vens § 26, og stk. 2 har samme formål som1954-lovens § 34, andet led, nemlig en billiggø-relse af studiet for studerende ved privatsemi-narierne, hvor der betales undervisningsafgift.Da stk. 2 er en regel om tilskud, er det under-visningsministeriets hensigt at søge den overførttil loven om tilskud til de private seminarier veden kommende revision af denne lov.

Den i 1954-lovens §§ 26 og 34 nævnte ad-gang til statsunderstøttelse er nu overflødiggjortaf lovgivningen om Ungdommens Uddannelses-fond, der dækker både private seminarier ogstatsseminarier.

Til § 17.Den tilsvarende bestemmelse i lovforslag I

(§ 10) om ophør med uddannelsen på grund afuegnethed var et modstykke til optagelsesbetin-gelserne vedrørende helbred, vandel og egnet-hed. Da sådanne optagelsesbetingelser ikke stil-les efter nærværende lovforslag, har man ud-formet bestemmelsen som en forskrift om, atden bortvisning, der i sjældne tilfælde vil kunnevære nødvendig ved seminarier såvel som vedhøjere læreranstalter og andre undervisnings-institutioner kun kan ske efter undervisnings-ministerens bestemmelse. Da bestemmelsen her-efter ikke vedrører selve læreruddannelsen, erden flyttet til kapitel IV, hvor reglerne om se-minariernes ordning og administration i øvrigtfindes.

Til § 18.De studerendes opøvelse i praktisk skoleger-

ning foregår på en eller flere øvelsesskoler.Efter loven af 1954 § 21, stk. 1, skal der ved

hvert seminarium findes en øvelsesskole, der ialmindelighed oprettes og drives for seminarietsregning, men som med undervisningsministe-rens tilladelse kan være en offentlig folkeskole,som kommunen så har pligt til at stille til rå-dighed. Efter § 22 gives der yderligere eleverneadgang til at deltage i undervisningen i andrefolkeskoler eller anerkendte private skoler, ogalle offentlige skoler samt private skoler, dermodtager statstilskud, har pligt til at stille sigtil rådighed hertil.

Lovforslaget opretholder 1954-lovens systemved sine regler om faste og supplerende øvelses-skoler, om kommunernes pligt til at stille øvel-sesskole eller -skoler til rådighed og om en pligtfor private skoler med statstilskud til i givetfald at fungere som supplerende øvelsesskoler.Lovforslaget afviger imidlertid fra den gælden-de lov ved at gøre det til hovedreglen, at denfaste øvelsesskole bliver en kommunal skole.Dette skyldes, at udviklingen er gået i denneretning. Uanset 1954-lovens formulering harkun ca. en trediedel af de eksisterende semina-rier egen øvelsesskole med ledelse fælles medseminariet, og det er med en enkelt undtagelseseminarier, der havde denne ordning alleredefør 1954-lovens ikrafttræden i 1955. De øvrigeseminarier benytter med undervisningsministe-rens tilladelse kommunale skoler som øvelses-skoler, og det må anses for sandsynligt, at den-ne ordning vil blive foretrukket i fremtiden somden både af pædagogiske og økonomiske grun-de mest hensigtsmæssige, bl. a. fordi den fasteøvelsesskole herved bliver en normal distrikts-skole. Det nødvendige samvirke mellem denfaglige og teoretisk-pædagogiske uddannelse påseminariet og den praktisk-pædagogiske uddan-nelse på en kommunal øvelsesskole søges sik-ret ved den bestemmelse - som i øvrigt gælderalle faste øvelsesskoler - at planerne for sko-lens virksomhed som øvelsesskole fastlægges afskolen og seminariet i fællesskab.

Den faste øvelsesskole er centret for de læ-rerstuderendes orientering om og indføring i enskoles og dens læreres samlede funktioner. Des-uden underviser et større eller mindre antal afdens lærere de studerende i praktisk skoleger-ning. Det kan imidlertid hverken anses for mu-ligt eller hensigtsmæssigt at henlægge al prak-tisk uddannelse for de studerende ved et semi-

82

narium til en enkelt skole, og den faste øvelses-skole bør i det hele taget af hensyn til skolenselever ikke overbelastes med praktisk uddan-nelse af lærerstuderende. Det er derfor påkræ-vet, at praktikuddannelsen også kan foregå veden eller flere supplerende øvelsesskoler.

I forbindelse med reglen i stk. 3 bemærkes:For de seminarier, der har egen øvelsesskole,

er der normalt truffet bindende aftale med ved-kommende kommune om kommunens deltagel-se i driftsudgifter og i nogle tilfælde også i an-lægsudgifter. Det er muligt, at det, når sådan-ne overenskomster for de bestående øvelsessko-ler udløber, under de fornyede forhandlingerbør overvejes, om øvelsesskolen bør overgå tilkommunen, og det bør i øvrigt ved overens-komsternes fornyelse tilsigtes, at kommunernefremtidig bidrager til driften med beløb sva-rende til det, som driften af en tilsvarende kom-munal skole ville koste, heri medregnet udgif-ter til bygningsafskrivning og forrentning.

De seminarier, der benytter almindelige kom-munale skoler som øvelsesskoler, vil efter for-slaget i fremtiden normalt have en kommunalskole som fast øvelsesskole. Dette indebærer enfortsættelse og en udbygning af den nuværendeordning for disse seminarier. Ved den fasteøvelsesskole kan der blive behov for visse loka-ler, der er særskilt indrettet af hensyn til prak-tikundervisningen, herunder samtalerum for læ-rerstuderende og praktiklærere, et større lokaletil metodikundervisning, garderobe og opholds-rum for studerende og eventuelt et lokale, hvoridisse kan forberede sig til praktikundervisnin-gen. Indretningen af sådanne rum på den kom-munale skole samt tilvejebringelse af nødven-digt undervisningsmateriel til demonstration afforskellige undervisningssystemer, kan even-tuelt medføre udgifter, der går udover, hvadundervisningen ved en folkeskole normalt kræ-ver, og da skolens funktion som fast øvelsessko-le for seminariet ikke bør påføre kommunenekstraudgifter, bør der skabes mulighed fordækning af disse udgifter.

Det i bestemmelsen nævnte statstilskud tilindretning af lokaler som de nævnte i en kom-munal fast øvelsesskole tænkes i lighed medstatstilskud til folkeskolebyggeri i øvrigt ydetefter faste satser. Undervisningsministeriet fore-tager for øjeblikket en undersøgelse af normal-byggeprogrammet for øvelsesskolerne.

Med hensyn til driftsudgifterne forudsætteskommunens eventuelle merudgifter, f. eks. tilekstra anskaffelser af undervisningsmateriel li-

geledes dækket ved tilskud fra staten efter fastesatser.

I tilfælde, hvor det kommunale skolevæsenikke kan yde en tilstrækkelig dækning af semi-nariets øvelsesskolebehov eller i tilfælde, hvorganske sasrlige forhold gør sig gældende, kandet blive nødvendigt at opføre en selvstændigprivat eller statsøvelsesskole. Hjemmelen tilydelse af statslån i loven om tilskud til privateseminarier (jfr. lovbekendtgørelse af 25. juli1963) forudsættes fremover kun benyttet i denævnte undtagelsestilfælde.

Statslån vil normalt være betinget af, at dermed den pågældende kommune træffes aftaleom kommunalt bidrag til opførelse og driftmed beløb svarende til den udgift, som driftenaf en tilsvarende kommunal skole ville andrageinclusive forrentning og afskrivning.

Stk. 4 svarer til 1954-lovens § 22, stk. 4. Ef-ter denne bestemmelse ydes statens tilskud tilprivate seminariers transport af de studerendetil og fra øvelsesskolerne dog i forhold til »dengennemsnitlige udgift« til samme formål vedstatsseminarierne. Ved den i lovforslaget an-vendte formulering har man ønsket at skabemulighed for at tage hensyn til disse udgiftersvariation efter seminariernes og øvelsesskoler-nes geografiske beliggenhed. Bestemmelsen ag-tes i øvrigt ligesom bestemmelsen i § 16, stk. 2overført til loven om tilskud til privatsemina-rierne i forbindelse med en revision af dennelov.

Til § 19.Bestemmelserne gælder kommunale øvelses-

skoler for både private seminarier og statsse-minarier og til dels statsøvelsesskoler og har ihovedsagen til formål at sikre en hensigtsmæs-sig kontakt mellem seminariet og kommunenved ansættelser, som begge parter er interesse-rede i. Det understreges imidlertid, at reglernekun giver seminarierektoren eller skolekommis-sionen adgang til at udtale sig, og at der ikkesker nogen indskrænkning i de kompetentemyndigheders afgørelsesret.

Paragraffen er forenklet i forhold til lovfor-slag I, § 21, navnlig sådan, at bestemmelser om,hvordan ledere og lærere ved kommunale øvel-sesskoler og statsøvelsesskoler normeres, er ud-gået, da reglerne herom desuden er givet vedlærerlønningsloven og ved normeringslov. Kunfor så vidt angår ledere af ikke-købstadordnedestatsøvelsesskoler følger normeringen ikke afen anden lovregel, men når læreruddannelses-

6* 83

loven er vedtaget, vil der blive stillet forslagom optagelse af en bestemmelse svarende til be-stemmelsen i den gældende lovs § 30 og lov-forslag I (normering som lærere ved seminariet)på normeringslov, hvor en sådan bestemmelseom normering af en statstjenestemandsstillingnaturligt synes at høre hjemme.

For så vidt angår paragraffens indhold gæl-der bestemmelsen om, at der skal tages hensyntil skolens funktion som øvelsesskole, efter for-muleringen af nærværende forslag ved alle an-sættelser ved eller alle overflytninger til enkommunal skole, der er fast øvelsesskole, me-dens den efter lovforslag I kun nævnes udtryk-keligt vedrørende ansættelse af lærere ved enfast øvelsesskole, der er vedkommende kom-munes eneste skole. I loven af 1954 § 30,stk. 4, er der en tilsvarende forskrift vedrøren-de ansættelse af lærere ved kommunale skoler,der benyttes som øvelsesskoler. Man finder detrimeligt, at det klart kommer til udtryk i denkommende lov, at der ved enhver ansættelse afledere eller lærere ved en kommunal fast øvel-sesskole eller flytning af en ved det samledeskolevæsen ansat lærer til en sådan skole for-uden de hensyn, der almindeligvis tages, skaltages hensyn til skolens funktion som øvelses-skole.

Efter loven af 1954 § 30 gælder retten for enseminarierektor til at udtale sig om ansættelserved en kommunal øvelsesskole ikke, når øvel-sesskolen hører under Københavns kommune.Da man finder, at den foreskrevne kontaktmellem seminariet og de kommunale skolemyn-digheder vil kunne være af værdi i alle tilfælde,og da den som anført ikke gør noget indgrebi ansættelseskompetencen, har man udformetlovforslaget sådan, at reglerne også får virkningfor faste øvelsesskoler i Københavns kommune.

Bestemmelsen i stk. 2 om, at vedkommendeskolekommission skal have lejlighed til at ud-tale sig om ansættelser ved en statsøvelsesskole,er i forhold til 1954-loven og lovforslag I udvi-det, så den omfatter ansættelse ikke blot af læ-rere, men også af ledere.

Efter 1954-lovens § 30, stk. 4, skal de en-kelte øvelsesskolelæreres medvirken ved under-visningen i praktisk skolegerning godkendes afseminariets rektor. I lovforslaget (stk. 3) er den-ne regel ændret til, at de lærere ved kommu-nale faste og ved supplerende øvelsesskoler -altså ved alle øvelsesskoler, der ikke har ledelsefælles med seminariet - der skal undervise ipraktisk skolegerning, antages dertil af semina-

rierne efter aftale med skolernes ledere eller -hvad der for så vidt følger af den almindeligekompetencefordeling i folkeskolen, men af klar-hedsgrunde er nævnt udtrykkeligt i nærværen-de lovforslag — de kommunale skolemyndighe-der.

Hensigten med ændringen er dels i så vid ud-strækning som muligt at skabe en fast stab afpraktiklærere, dels at tilvejebringe en stærkeretilknytning mellem de enkelte praktiklærere ogseminariet. De lærere, der til stadighed under-viser i praktisk skolegerning, kan herefter an-tages af seminariet til dette arbejde efter fasteaftaler, der på den ene side forpligter dem til atsamarbejde med seminariet om praktikunder-visningens udformning, deltage i de nødvendigemøder på seminariet, udarbejde rapporter omde studerende m. v. og på den anden side sik-rer dem kontinuitet i arbejdet over en årrække.Disse lærere udgør den faste stab af praktik-lærere. Der vil endvidere kunne træffes merebegrænsede aftaler med praktiklærere - nor-malt ved de supplerende øvelsesskoler - derkun lejlighedsvis medvirker ved praktikunder-visningen.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til 1954-lovens§ 30, stk. 5, men er udvidet, så den dels ud-trykkeligt omfatter ledere af de pågældendeøvelsesskoler, dels også gælder for faste øvelses-skoler, når disse er kommunale.

Til § 20.Bestemmelsen er den samme som § 17, stk.

2 i lovforslag I og § 31, stk. 2 (om statssemi-narier) i 1954-loven.

Til § 21.Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i §

35, stk. 2 og 3 samt § 37, stk. 2 i 1954-loven.Bestemmelserne i § 35, stk. 1, 4 og 5 i dennelov er ophævet ved lov nr. 50 af 25. februar1963 om Danmarks Lærerhøjskole, i hvilkenlov det tillige er fastsat, at de i §§ 36 og 37 stk.1 og 3 indeholdte bestemmelser om undervis-ningen kan erstattes af bestemmelser givet vedkgl. anordning i henhold i § 4 i loven om læ-rerhøjskolen.

Den videre uddannelse på lærerhøjskolen vilblive tilrettelagt under hensyn til den nye lovom læreruddannelsen, og blandt de uddannelses-muligheder, man tænker sig, er dels en til un-dervisningen på seminarierne svarende under-visning i liniefag og pædagogisk speciale, altsåen mulighed for supplerende uddannelse »ibredden«, dels en videregående undervisning

84

»i dybden«, der bygger videre på liniefagsud-dannelsen og den pædagogiske specialeuddan-nelse.

Til §§ 22, 23 og 24.Den foreslåede formulering er en forenkling

og sammentrækning af §§ 23-26 i lovforslag Iog tilsigter ingen ændring af bestemmelsernesindhold. Dog er efter nærværende lovforslagregler om, hvem der fordeler støtten til videreuddannelse, og om udbetalingsmåden henskudttil undervisningsministerens fastsættelse, da derer tale om mere praktisk betonede bestemmel-ser, som bør kunne tilpasses efter den videreuddannelses nærmere ordning.

Bestemmelserne svarer til §§ 38-41 i loven af1954.

Til § 25.Denne bestemmelse er ny og må bl. a. ses i

sammenhæng med den udbygning af mulighe-derne for videre uddannelse af folkeskolens læ-rere i provinsen, der foregår i disse år. Medens§§ 22-24 sigter på den situation, at en lærermå forlade sin undervisningsvirksomhed fuld-stændigt for at deltage i videre uddannelse, sig-ter den foreslåede nye bestemmelse på lærere,der kan følge kursus på stedet enten uden ned-sættelse af deres timetal eller — ved mere kræ-vende former for videre uddannelse - med endelvis frigørelse for deres undervisningspligt. Idet sidstnævnte tilfælde findes det rimeligt, atlærernes deltagelse i kursus kan indgå i derespligtige timetal i passende omfang.

Ordningen tænkes praktiseret sådan, at destedlige skolemyndigheder inden for de rammer,der fastsættes af undervisningsministeren, skøn-ner over, om en lærers deltagelse i videre ud-dannelse begrunder en afkortning i hans under-visningstimetal, og om hensynet til vedkom-mende skoles undervisning tillader en sådan af-kortning. I bekræftende fald betragtes de af-kortede timer som en del af lærerens pligtigetimetal i overensstemmelse med de af under-visningsministeren fastsatte regler med den virk-ning, at læreren får sin løn fuldtud.

Kommunen vil efter den foreslåede bestem-melse få sædvanlig refusion af den pågældendelærers løn og desuden af lønnen til vikar forlæreren. Dette finder man rimeligt under hen-syn til den samfundsmæssige interesse i lærer-nes videreuddannelse.

Ud fra samme hensyn har man fundet detrigtigst, at en tilsvarende ordning kan etableresfor lærere ved private skoler, der modtager

statstilskud. De i 1954-loven givne regler omvikarhjælp og stipendier, som er optaget i nær-værende lovforslags §§ 22-24, gælder også forlærere ved private skoler med statstilskud, ogdet er således i overensstemmelse med den hid-tidige praksis vedrørende videreuddannelsen, atlærere ved sådanne private skoler får sammemuligheder som lærere i folkeskolen.

Som anført i bemærkningerne til lovforslag I(ad dettes § 27) har man overvejet den mulig-hed at fremsætte forslaget om den heromhand-1ede ordning som et ændringsforslag til lærer-lønningsloven, hvor lærernes pligtige timetal iøvrigt er fastlagt, og hvor der i § 7, stk. 4, erhjemlet adgang til at bevilge en lærer i folke-skolen tjenestefrihed i indtil 2 år for at søge vi-dere uddannelse. Under hensyn til bestemmel-sens sammenhæng med de øvrige regler om vi-dere uddannelse har man imidlertid medtagetden i nærværende lovforslag.

Til § 26.Da der efter vedtagelsen af en lov om lærer-

uddannelsen skal udarbejdes nærmere regler,navnlig studieplaner, efter den nye ordning, fin-der man det rigtigst, at loven ikke træder i kraftfør ved begyndelsen af undervisningsåret 1969-70. Der er dog ved udformningen af ikrafttræ-delsesbestemmelsen taget hensyn til, at optagel-sen på seminarierne til undervisningsåret 1969-70 må finde sted noget før undervisningsåretsbegyndelse, og desuden er der taget hensyn til,at lærerstuderende, der påbegynder deres ud-dannelse, inden nyordningen træder i kraft, skalkunne fuldføre uddannelsen efter de nugæl-dende regler. Bestemmelsen i stk. 4 om, at lov-forslagets § 4, der medfører en noget andensammensætning af seminarierådet end § 17 i lo-ven af 1954, kan sættes i kraft på et tidligeretidspunkt, skyldes, at de nye studieplaner m. v.skal drøftes i seminarierådet, inden de udstedes,og at rådet formentlig ved disse drøftelser børhave den sammensætning, der indføres ved lo-ven.

Til § 27.Læreruddannelsen på Færøerne og Grønland

er ordnet ved særlig lovgivning.For Færøernes vedkommende bør eventuelle

ændringer formentlig ske ved lov.For Grønlands vedkommende anser man det

for ønskeligt, at der er mulighed for at bringede almindelige regler om læreruddannelsen tilanvendelse på et senere tidspunkt.

85

Bilag 2

Betænkning

overI. forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen og

II. forslag til lov om højere forberedelseseksamen.(Afgivet af udvalget den 18. maj 1966).

Udvalget har holdt 30 møder og har her-under haft 8 samråd med undervisningsmini-steren, som endvidere skriftligt har besvaret enrække spørgsmål stillet af udvalget. I udvalgeter endvidere modtaget ministerens svar påen række spørgsmål, som var stillet af detudvalg, der behandlede det i folketingsåret1964-65 fremsatte forslag til lov om uddan-nelse af lærere til folkeskolen. Disse besvarel-ser er - tillige med henvendelser modtaget i detnævnte tidligere udvalg, jfr. udvalgets beret-ning af 4. oktober 1965 - indgået i udvalgetsarbejde.

Ved besigtigelsesture, hvori undervisnings-ministeren har deltaget, har udvalget beset for-skellige seminarier (N. Zahles seminarium,Blågård seminarium, Jonstrup statsseminarium,Haderslev statsseminarium og Tønder statsse-minarium) samt statens pædagogiske forsøgs-center i Rødovre.

Der er i udvalget modtaget deputationerog/eller skriftlige henvendelser fra DanmarksLærerforening, Danmarks Sanglærerforening,Danmarks socialpædagogiske Forening, DanskGymnastiklærerforening, Dansk Historielærer-forening, Dansk Seminarieforening, DSU, For-eningen af Gymnasiets og Seminariets lærere iBiologi og Geografi, Foreningen af Historielæ-rere ved Seminarierne, Foreningen »Unge Pæ-dagoger«, Frit Forum, Gymnasieskolernes Læ-rerforening, Humanistisk Forbund, Landsfore-ningen af Læsepædagoger, Landsforeningen afSkolekommissioner, Skolenævn og Forældre-foreninger, Landsudvalget for Skoleidræt, Læ-rerstuderendes Landsråd, Medlemmer af Lærer-uddannelsesudvalget (skoledirektør N. P. An-dersen, skoledirektør Chr. Kjeldsen, amtssko-lekonsulent V. Land og skoledirektør Sv. ÅgeRasmussen), Privatseminarieforeningen, pro-fessor, mag. art. Mogens Heimann, Pædagogisklandsforening for faget orientering, Sammen-slutningen af Seminariernes Husgerningslærere,

Seminariernes Gymnastiklærerforening, Semi-nariernes Musiklærerforening, SeminariernesReligionslærerforening, Seminariernes Tegne-lærerforening, Skolemusikken, Statsøvelsessko-1ernes Lærerforening, De studerendes råd vedKøbenhavns Aftenseminarium, ved Skive semi-narium og ved N. Zahles seminarium og Ål-borg Seminarium, lærerrådet.

Med hensyn til de enkelte lovforslag skal ud-valget bemærke følgende:

Ad I. forslag til lov om uddannelse af læreretil folkeskolen.

Udvalget har gjort lovforslagets bestemmel-ser til genstand for en indgående behandling.Undervisningsministeren har som resultat af destedfundne drøftelser stillet nedenstående æn-dringsforslag, om hvilke der henvises til dedertil knyttede bemærkninger. Herudover øn-sker udvalget at bemærke følgende.

I forbindelse med nedenstående ændringsfor-slag til § 2 henleder udvalget opmærksomhe-den på, at læreruddannelsen i adskillige landeer henlagt til universiteterne, og der synes idet hele at være en almindelig tendens til enfortsættelse af denne udvikling. Man har i ud-valget drøftet problemet og finder det ønske-ligt, at planlægningsrådet for de højere uddan-nelser i sine overvejelser inddrager muligheder-ne for en tilnærmelse mellem universitetsud-dannelserne og læreruddannelsen.

I disse overvejelser bør indgå, med hvilkenvægt undervisning modtaget på et seminariumkan godtages ved et universitet eller en højerelæreanstalt. Jævnsides hermed må det overvejes,om studerende ved et universitetscenter kan til-egne sig dels det almene teoretiske grundlagfor læreruddannelsen, dels den særlige pædago-giske uddannelse.

Udvalget er klar over, at der rejser sig enlang række problemer, og peger i denne for-bindelse på det hensigtsmæssige i, at der på

86

hele dette område planlægges og gennemføresforsøg.

Dersom det i henhold til § 5, stk. 3, blivernødvendigt at fastsætte almindelige retnings-linjer for optagelse, har undervisningsministe-ren erklæret sig enig i, at der ikke blot tageshensyn til eksamensresultater, men også tilandre kvalifikationer, herunder tidligere be-skæftigelse med pædagogisk arbejde.

I forbindelse med fagrækken i lovforslagets§ 6 ønsker udvalget at understrege, at når fag-metodikken henlægges til den pædagogiske fag-gruppe (under undervisningslæren), og da detmå forudses, at samme lærer næppe vil kunnevarelage både den faglige og den metodiskeundervisning i det enkelte fag, er det af afgø-rende betydning, at der tilvejebringes et sånært samarbejde som muligt mellem de lærere,der behandler de to sider af faget.

Angående faget regning har adskillige af ud-valgets medlemmer givet udtryk for deres be-tænkelighed med hensyn til, at matematik gli-der ud som klasselærerfag, idet man har gjortgældende, at der må være en meget snæverforbindelse mellem regning og matematik. Un-dervisningen bør tilrettelægges således, at derer en organisk forbindelse mellem principper,der ligger til grund for regneundervisningen, ogden videreførelse i matematikundervisningen,der sker på et senere trin.

Undervisningsministeren har i et svar til ud-valget om seminariernes seksualundervisningoplyst, at den sag er drøftet i seminarierådet.Det er besluttet fremtidig at sikre, at allelærerstuderende får en sådan undervisning iseksualhygiejne, at de er kvalificeret til at vare-tage seksualundervisning i folkeskolen. Udval-get kan tiltræde ministerens besvarelse.

Udvalget har drøftet muligheden for at ind-føre faget »dramatik« som en grunduddannel-se, hvis indhold skulle være undervisning i me-toder til dramatisering af undervisningsstoffet.For ikke dermed at forøge antallet af obligato-riske fag skulle der kun vælges 3 ud af 4 grund-uddannelsesfag (efter § 6, stk. 1, nr. 3) formandlige studerende og 3 ud af 5 for kvinde-lige studerende. Udvalget erkender den storebetydning af sådanne metoder i undervisnin-gen, men finder ikke, at tiden er inde til en så-dan ændring, som i øvrigt bør forudsætte æn-dringer i folkeskoleloven.

Spørgsmålet om oprettelse af et linjefag igrønlandsk ved et enkelt seminarium er blevetrejst fra en enkelt side i udvalget. Udvalget har

ikke fundet praktisk basis for gennemførelseaf et sådant forslag.

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, fritages stu-derende, der ikke tilhører folkekirken, efteranmodning for undervisning i kristendoms-kundskab. Uddannelsen i dette fag efter denved nedenstående ændringsforslag foreslåedeændrede affattelse af § 6, stk. 1, punkt 2, harsigte på undervisning i kristendomskundskab ifolkeskolens yngre klasser. Det tilsvarende me-re omfattende linjefag, der også tager sigte påfolkeskolens ældre klasser, betegnes religions-kundskab.

Efter udvalgets opfattelse, som deles af mi-nisteren, må uddannelsen af de lærerstuderendei faget kristendomskundskab sidestilles med de-res uddannelse i de øvrige fag. Undervisningeni faget må. derfor være kundskabsmeddelende,ikke forkyndende. Når arbejdet med faget fore-går på et sådant grundlag, finder udvalget ikkeanledning til, at der gives de studerende adgangtil efter anmodning at blive fritaget for at del-tage i undervisningen. Bestemmelsen heromforeslås derfor ved nedenstående ændringsfor-slag udeladt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at be-stemmelsen i folkeskolelovens § 53 om adgan-gen for lærere til at blive fritaget for at under-vise i kristendomskundskab eller religion børopretholdes.

Har en lærer på seminariet fulgt undervis-ningen i kristendomskundskab, mener udvalgeti konsekvens af det foranstående ikke, at aleneden kendsgerning, at han ikke er medlem affolkekirken, bør udelukke ham fra at varetageundervisning i kristendomskundskab i folke-skolen. Der er ikke herved tilsigtet noget ind-greb i de lokale myndigheders administrationaf folkeskolelovens § 23.

Udvalget er klar over den afgørende betyd-ning, studieplanernes udformning vil få, og øn-sker at understrege betydningen af, at der ikkefor den enkelte elev opstår en sådan ophobningaf formelle krav inden for alle områder ogdiscipliner, hvori han deltager, at man dervedmodarbejder de væsentlige hensyn, der knyttersig til elevernes fordybelse i de pædagogiskediscipliner og i de fagområder, der har deressærlige interesse, og hvorigennem de tilegnersig arbejdsmetoder af værdi for hele deres virk-somhed inden for skolen, samtidig med at deresevne til selvstændigt og modent at arbejde medproblemerne udvikles.

I denne forbindelse har der i udvalget været

87

udtrykt betænkelighed med hensyn til indførel-se af eksamen i fag, der efter den gældende lover eksamensfrie. På baggrund af lovforslagetsbestemmelser om prøver i læreruddannelsen ividere omfang end efter gældende lov ønskerudvalget at præcisere, at det er en forudsæt-ning, at såvel den undervisning, hvorigennemde studerende forberedes til prøverne, somselve disse prøver tilrettelægges således, at derikke blot sigtes mod en bedømmelse af paratekundskaber, men i højere grad på en bedøm-melse af de studerendes modenhed og evne tilat arbejde selvstændigt med stoffet. Man læg-ger i denne forbindelse megen vægt på, at prø-verne tilrettelægges således, at de griber mindstmuligt ind i seminariernes almindelige arbejde,og således at de ikke ved tilbagegående indfly-delse på undervisningen presser denne ind i enstivnet form. Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne side 29-30 i læreruddannelsesudval-gets betænkning og bemærkningerne til lovfor-slagets § 8.

Det er blevet understreget, at der i de pæda-gogiske fag også bør lægges vægt på oplysningom former for samarbejde mellem skole oghjem samt mellem elever og lærer.

Udvalget finder det af væsentlig betydningfor den nye læreruddannelse, at de studerendesobligatoriske ugentlige timetal ikke bliver større,end at de får rimelig tid til selvstændigt arbejdemed fagene. Ministeren har erklæret sig enigmed udvalget i, at der må ske en væsentlig ned-sættelse af det nuværende timetal.

Ministeren har i øvrigt over for udvalget op-lyst, at han er indstillet på, at det studieplans-udvalg, der vil få til opgave at udarbejdeforslag til nærmere bestemmelser om lærer-uddannelsen, skal være et ganske snævert ud-valg med adgang til at forhandle med andresagkyndige og fagudvalg m.m. på de forskel-lige områder. Udvalget støtter den af ministe-ren påtænkte fremgangsmåde.

Der er i udvalget rejst spørgsmål om at skabeen trindeling af læreruddannelsen. Udvalget fin-der dog ikke, at der kan tages stiling hertil udennærmere undersøgelse.

Ifølge § 8, stk. 1, er det seminariet, der pågrundlag af den dér omtalte prøve og vurderingafgør, om den enkelte studerende kan fortsætteuddannelsen i dens 2. år. Ministeren har overfor udvalget givet udtryk for, at det er tanken ihenhold til § 10, stk. 1, at fastsætte retnings-linjer med henblik på at opnå et ensartet niveauved bedømmelsen af disse prøver.

Udvalget ønsker at pege på det betydnings-fulde i, at der sikres seminarierektorerne denfornødne tid til at varetage den pædagogiske le-delse af seminarierne. Den efter lovforslagets §11, stk. 2, åbnede mulighed for ansættelse af in-spektører som bistand for rektorerne i det ad-ministrative arbejde vil efter udvalgets opfattel-se være værdifuld i denne henseende. ,

For så vidt angår spørgsmålet om de kva-lifikationer, seminariernes lærere bør have, ogom eventuel efterudannelse for seminarielærereønsker udvalget at udtale sin tilfredshed med, atministeren som oplyst i bemærkningerne til lov-forslagets § 12 vil nedsætte et udvalg til at un-dersøge, hvilke faglige og pædagogiske kvalifi-kationer der må kræves af seminarielærerne ifremtiden.

I forbindelse med bestemmelsen i lovforsla-gets § 16 har udvalget drøftet spørgsmålet omundervisningsafgiften for de lærerstuderendeved de private seminarier og har haft samrådherom med ministeren, der har oplyst, at un-dervisningsministeriet agter at gennemføre enbeskeden forhøjelse af statens tilskud til ned-bringelse af undervisningsafgiften allerede fra1. august 1966 og håber at kunne gennemføreen yderligere forhøjelse af dette tilskud fra be-gyndelsen af det følgende undervisningsår. Mi-nisteren har endvidere oplyst, at han er indstilletpå at foreslå en sådan nyordning af tilskudsreg-lerne for de private seminarier, at undervisnings-afgiften helt kan bortfalde, og at han vil ansedet for hensigtsmæssigt, om en sådan ny tilskuds-ordning kan træde i kraft fra samme tidspunktsom den nye ordning af læreruddannelsen, d.v.s.fra 1. august 1969. Udvalget kan tiltræde, atspørgsmålet om undervisningsafgiften ved deprivate seminarier tages op i forbindelse medindførelsen af en ny tilskudsordning for disseseminarier, således at den gældende og også iforslaget til ny lov om læreruddannelsen op-tagne bestemmelse om statstilskud til nedbrin-gelse af undervisningsafgiften foreløbig opret-holdes.

Der er i udvalget rejst spørgsmål om mulig-heden for at give fagfolk med uddannelse fraandre institutioner end seminarierne, f. eks. mu-sikkonservatoriet, kunstakademiet og tekniskelæreanstalter, adgang til at undervise på ligefod med de seminarieuddannede lærere i folke-skolen efter en supplerende uddannelse i de pæ-dagogiske og enkelte andre fag. Udvalget finder,at dette spørgsmål fortrinsvis henhører underfolkeskoleloven.

88

Endelig finder udvalget det rimeligt at hen-lede opmærksomheden på, at det vil være øn-skeligt at forbedre statsseminariernes mulighedfor at anskaffe og forny samlinger og undervis-ningsmateriel. Man vil i denne forbindelse pegepå, at tilvejebringelsen af en rådighedssum forde enkelte statsseminarier til det nævnte formålvil være særdeles ønskelig.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget tilvedtagelse med de af undervisningsministerenforeslåede ændringer.

Ad. II. forslag til lov om højere forberedelses-eksamen.

Ændringsforslagtil

1. forslag til lov om uddannelse af læreretil folkeskolen.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2.1) Efter 1. punktum indføjes som nyt 2. punk-tum: »Undervisningsministeren kan bestemme,at uddannelse erhvervet andre steder kan indgåi læreruddannelsen efter nærmere regler.«

2. punktum ændres til nyt stk. 2.

Til § 3.2) I stk. 2 udgår ordet »og« mellem »censo-rerne« og »ved«.

Til § 4.3) I stk. 2 ændres »15 medlemmer« til: »16medlemmer« og »1 af Lærerstuderendes Lands-råd« til: »2 af Lærerstuderendes Landsråd«.

I stk. 3, 2. punktum, ændres »Det« til: »De«og »medlem« til: »medlemmer«.

Til § 6.4) Paragraffen affattes således:»§ 6. Uddannelsen skal for alle studerendeomfatte:1) de pædagogiske fag: pædagogik og psyko-

logi, undervisningslære, praktisk skoleger-ning og pædagogisk speciale,

2) fagene dansk (med kendskab til svensk ognorsk), skrivning, regning og kristendoms-kundskab,

3) grunduddannelse for mandlige studerendei formning, sang/musik og legemsøvelser, forkvindelige studerende i tre af fagene form-

ning, sang/musik, legemsøvelser og hånd-arbejde efter den enkeltes valg,

4) samtids- og samfundsorientering,5) videregående uddannelse i to af folkeskolens

fag (linjefag),6) supplerende kursus og fællestimer.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte uddan-nelse kan de studerende vælgea) uddannelse i et yderligere linjefag,b) undervisning (frilæsning) i form af kursus

eller studiekredse,c) undervisning i instrumentalmusik, herunder

orgelspil.Stk. 3. De studerende vælger pædagogisk

speciale og linjefag inden for de ved semina-rierne givne muligheder, jfr. stk. 4 og 5. Under-visningen påbegyndes i uddannelsens 2. år.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætterefter forhandling med seminarierådet, hvilke fagder kan være linjefag, og hvilke kursus der erobligatoriske efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 5. Undervisningsministeren godkender,på hvilke områder der af det enkelte semina-rium tilrettelægges undervisning i pædagogiskspeciale, linjefag og frilæsning.

Stk. 6. Undervisningsministeren bemyndigestil for det nuværende statens seminarium forsmåbørnslærerinder at godkende en tilrettelæg-gelse af uddannelsen, således at den tager sær-ligt sigte på undervisningen i folkeskolens yng-ste klasser.«

Til § 7.5) Paragraffen affattes således:»§ 7. Studerende, der på grund af legemligmangel eller svagelighed ikke kan deltage i un-dervisning i legemsøvelser eller håndarbejde,fritages herfor af seminariets rektor.

Stk. 2. Studerende, der skønnes ikke at kun-ne få noget udbytte af den i § 6, stk. 1, nr. 3,nævnte grunduddannelse i sang, og for hvemdenne ikke er valgfri, kan fritages for faget afseminariets rektor.

Stk. 3. Oplysning om fritagelsen gives i af-gangsbeviset.«

Til § 8.6) Paragraffen affattes således:»§ 8. Uddannelsen efter § 6, stk. 1, nr. 2, ifagene dansk, skrivning, regning og kristen-domskundskab skal afsluttes med en prøve vedudgangen af uddannelsens første år. På grund-lag af resultatet af denne prøve og en vurderingaf den pågældende i de øvrige fag, som under-

89

visningen har omfattet efter § 6, stk. 1, herun-der i praktisk skolegerning, afgør seminariet,om den enkelte studerende kan fortsætte ud-dannelsen i dens 2. år.

Stk. 2. Ved afslutningen af undervisningeni faget praktisk skolegerning foretages der envurdering af den studerendes standpunkt. Forat kunne afslutte den samlede uddannelse skalden studerende have den undervisningsfærdig-hed, som er nødvendig til varetagelse af under-visning i folkeskolen.

Stk. 3. I de øvrige fag konstateres de stu-derendes standpunkt ved afsluttende prøver, derholdes ved den pågældende undervisning ophør.

Stk. 4. Der holdes dog ikke prøve ia) faget sang efter § 6, stk. 1, nr. 3,b) kursusemner efter § 6, stk. 1, nr. 6,c) emner for undervisning efter § 6, stk. 2.

Stk. 5. De studerende kan indstille sig tiluddannelsens afsluttende prøver efter 3*/2 år ogskal indstille sig efter 4 år. Indstilling senereend efter 4 år kan i særlige tilfælde finde stedefter godkendelse af seminariets rektor. Dennekan endvidere, når ganske særlige forhold ta-ler derfor, tillade, at en studerende indstiller sigefter 3 år.

Stk. 6. For aftenseminarier kan undervis-ningsministeren efter forhandling med semina-rierådet fravige bestemmelserne om den samle-de uddannelsestid og om tidspunktet for den istk. 1 nævnte prøve.«

Til § 9.7) Stk. 1, 2. punktum, erstattes af følgende:

»Undervisningsministeren bestemmer, i hvil-ke fag der skal afholdes skriftlige prøver vedalle seminarier, samt hvilke skriftlige prøverder er fælles for seminarierne. Undervisnings-ministeren kan tillade de enkelte seminarier atafholde skriftlige prøver i stedet for mundtligei visse fag.«

Til § 10.8) Stk. 2, 2. punktum, udgår.

Til § 18.9) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Til hvert seminarium skal der væreknyttet en fast øvelsesskole, der så vidt muligtskal være fuldt udbygget med 8.-10. klasse ogrealafdeling. Den faste øvelsesskole kan være enstatslig eller privat skole, der har ledelse fællesmed seminariet, eller en kommunal skole, derstilles til rådighed for seminariet. Skolen og

seminariet samarbejder om planerne for skolensvirksomhed som øvelsesskole.«

Bemærkninger til ændringsforslagene.

Til nr. 1.Ændringsforslaget skyldes ønsket om, at lo-

ven ikke udelukker et samarbejde om uddan-nelsen mellem seminarierne og andre undervis-ningsinstitutioner, der giver en uddannelse påmindst samme niveau.

Til nr. 2.Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 3.Ved lovforslaget får Lærerstuderendes Lands-

råd i modsætning til den nugældende ordningen fast repræsentation i seminarierådet. Da delærerstuderendes repræsentation ifølge sagensnatur vil skifte forholdsvis tit, foreslås det afhensyn til landsrådets muligheder for at bevarekontinuiteten i sit arbejde i seminarierådet, atde studerendes repræsentation i rådet udvides til2 medlemmer.

Til nr. 4.Ved ændringsforslaget til stk. 1 er der i for-

hold til lovforslaget foretaget en yderligere be-grænsning af omfanget af de for de enkeltestuderende obligatoriske fag. Den obligatoriskefagrække omfatter herefter kun de fag, det måanses for helt nødvendigt at alle lærere har,enten fordi de er »klasselærerfag«, som enhverlærer normalt kommer til at undervise i, ellerfordi de ligesom de pædagogiske fag har entværgående betydning for de lærerstuderendessenere undervisning i folkeskolen. Specielt i til-knytning til det sidste bemærkes, at man harsøgt at tilgodese de musiske områders betydningved et samspil mellem en indførelse i musiskemetoder og pædagogik gennem den pædagogi-ske faggruppe under nr. 1 og den faglige grund-uddannelse under nr. 3.

Fagene historie, geografi og biologi er efterlovforslaget ikke obligatoriske, men kan vælgessom tillægsfag. Efter ændringsforslaget er til-lægsfagordningen bortfaldet, men efter detteforslag er der adgang til at vælge et yderligerelinjefag, som utvivlsomt ofte vil blive et af deheromhandlede fag.

Ved disse muligheder og ved den udformningaf det foreslåede fag samtids- og samfunds-orientering, som der gøres rede for i det føl-

90

gende, har fagene fået en stærkere placeringend efter lovforslaget.

Fagene under nr. 1 er de samme som i lov-forslaget.

Under nr. 2 er anført de egentlige klasse-lærerfag, som man anser det for nødvendigt atbevare som obligatoriske. Antallet af fag idenne gruppe er indskrænket i forhold til lov-forslaget, idet matematik er udgået - faget vilherefter udelukkende være linjefag (i en lidtanden udformning end tidligere tænkt, jfr. ne-denfor), der baseres på forkundskaberne frahøjere forberedelseseksamen og studentereksa-men - og legemsøvelser er flyttet til faggruppenunder nr. 3, hvori der tænkes givet en - mindreomfattende - grunduddannelse (ved siden aflinjeuddannelsen, jfr. nedenfor). Herved er deropnået en lettelse af den obligatoriske fagmassefor de studerende.

Om de enkelte fag under nr. 2 bemærkes:Dansk: Her møder de studerende med bety-

delige faglige forudsætninger, og det vil derforvære muligt at opnå en yderligere begrænsningaf den obligatoriske læreruddannelse ved at ind-skrænke den elementære uddannelse i dansk tildels discipliner, som ikke er tilstrækkelig til-godeset inden optagelsen på seminariet, og delsemner, der sigter mod lærergerningen. En så-dan uddannelse vil kunne kvalificere til at un-dervise i dansk i hovedskolen i almindelig-hed.

Skrivning: Det må anses for nødvendigt, atdette fag er obligatorisk, og man finder, atfagets faglige og pædagogiske sigte bedst til-godeses ved, at det er et selvstændigt fag. Ud-dannelsen skal kunne kvalificere til undervis-ning i hele folkeskolen.

Regning: De studerende tænkes uddannet tilat undervise i regning i hovedskolen. Selv omde studerende besidder en vis færdighed i fagetved studiets påbegyndelse, må det — i betragt-ning af den udvikling, dette fag i folkeskolener inde i både med hensyn til indhold og me-tode — anses for nødvendigt at give en vis fag-lig uddannelse. Linjefaget matematik tænkesomdannet til et linjefag, der omfatter mate-matik og regning.

Kristendomskundskab: Uddannelsen skal givede studerende de faglige forudsætninger for atundervise i hovedskolen. På dette niveau tænkesfaget ikke at skulle omfatte andre religioner.Det tilsvarende linjefag bør være religionskund-skab, idet linjefaget omfatter såvel en uddy-bende undervisning i kristendomskundskab som

undervisning i religionshistorie, religionsfilosofiog religiøs problemlitteratur m.m.

Den under nr. 3 nævnte grunduddannelse imusiske fag tænkes at skulle give de lærerstu-derende den faglige indsigt og øvelse, som delser nødvendig som grundlag for undervisningeni den musiske pædagogik og dels er en forud-sætning for, at musiske synspunkter og elemen-ter kan formidles på en værdifuld måde i lære-rens senere undervisning i folkeskolens forskel-lige fag.

Da faggruppen indeholder 4 fag for de kvin-delige studerende og 3 fag for de mandlige, erder givet de kvindelige studerende en vis valg-frihed.

De her nævnte fag tænkes alle tillige at skullevære linjefag.

Om de enkelte fag i denne gruppe bemærkes:Formning: Uddannelsen skal ikke alene sigte

mod at give den faglige baggrund for de mu-siske funktioner, men skal tillige kunne kva-lificere til undervisning i folkeskolens yngreklasser.

Sang/musik: Uddannelsen skal give den fag-lige baggrund for de musiske funktioner, mentænkes ikke at skulle have et sådant omfang, atden kvalificerer til at undervise i sang. Hertilforudsættes linjeuddannelse i musik.

Legemsøvelser: Uddannelsen skal tilsigte atkvalificere de studerende til at undervise i ho-vedskolens yngre klasser og skal tillige sigtemod de musiske funktioner. I forbindelse medfaget tænkes afholdt kursus i sundhedslære ogfærdselslære. Den her foreslåede obligatoriskeuddannelse er væsentlig mindre omfattende endden, der er tænkt på i lovforslaget og i lærer-uddannelsesudvalgets betænkning, og efter nær-værende forslag skal faget derfor også kunnevære linjefag.

Håndarbejde: Også her tænkes uddannelsenat skulle kvalificere til undervisning i folkesko-lens yngre klasser.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår,at man tænkte sig samtidsorienteringen place-ret i uddannelsen på samme måde som idéhisto-rien i gymnasiet, d.v.s. sådan, at de studerendepå egen hånd skulle læse en eller flere fremstil-linger, der bl. a. kunne danne grundlag for be-handling af samtidsproblemer i en række fag.Den under nr. 4 i nærværende forslag nævntesamtids- og samfundsorientering er imidlertidtænkt som et bredere emneområde. Hovedsigteter at fremme de studerendes forståelse af og in-teresse for problemer fra samfunds- og kultur-

91

livet i almindelighed. I emneområdet bør indgåproblemer i det danske og i det internationalesamfund af økonomisk, social, politisk og kul-turel karakter.

Det må være et led i arbejdet med emneom-rådet at gøre eleverne bekendt med nyere litte-ratur, hvori emner fra emneområdet behandles.Under hensyn til emneområdets mangfoldighedog bredde må det anses for naturligt, at flerelærere inddrages i arbejdet, idet det dog af prak-tiske grunde må anses for hensigtsmæssigt, aten enkelt lærer får ansvaret for den nærmeretilrettelæggelse. Det tilføjes, at man må tillæggedet værdi, at der lejlighedsvis gives de stu-derende mulighed for at få aktuelle emner be-lyst af særligt sagkyndige udefra.

Endelig bemærkes, at kursus i familiekund-skab tænkes henlagt til dette fagområde.

Da faget historie har en stærk placering vedstudentereksamen og vil få det også ved højereforberedelseseksamen, vil den heromhandledeuddannelse på seminarierne sammen med for-uddannelsen kunne kvalificere til at undervisei historie i folkeskolens yngre klasser.

Den obligatoriske linjefagsordning, der næv-nes under nr. 5, svarer til ordningen efter lov-forslaget.

Under hensyn til, at de studerendes fagligeforudsætninger er forskellige fra fag til fag, ogtil afvigelserne i selve fagenes omfang og ka-rakter har man overvejet, om antallet af linje-fag i nogle kombinationer burde være tre, menman er betænkelig ved at forøge linjefagenesantal inden for den obligatoriske uddannelse.På den anden side mener man ikke at burdeudelukke de studerende, som mener sig i standdertil, for at kvalificere sig gennem uddannelsei et tredje linjefag, og denne mulighed foreslåsderfor medtaget som et tilbud under den frivil-lige undervisning.

Under nr. 6 nævnes supplerende kursus ogfællestimer som i lovforslaget.

Ad stk. 2: Dette stykke svarer til lovfor-slagets stk. 3, udvidet med den ovenfor nævntemulighed for at vælge et tredje linjefag. Lovfor-slagets stk. 2 handler om tillægsfagsordningen,som ikke er medtaget i nærværende forslag, oger derfor udgået.

Ad stk. 3: Dette stykke svarer til lovforsla-gets stk. 4 og 7, som af systematiske grunde ersamlet i ét stykke. Med hensyn til lovforslagetsstk. 4 er der foretaget den redaktionelle æn-dring, at ordene »kan tidligst« foran »påbegyn-des« er udeladt for at undgå, at bestemmelsen

skal blive forstået således, at den heromhand-lede uddannelse kan udskydes til et senere tids-punkt, hvilket ville forringe mulighederne forfordybelse i specialerne. Desuden er formule-ringen af lovforslagets stk. 7 ændret.

Ad stk. 4 og 5: Svarer til lovforslagets stk.5 og 6.

Ad Stk. 6: Statens seminarium for små-børnslærerinder i Vejle er det eneste semina-rium, der udelukkende uddanner småbørns-lærerinder. Man anser det for ønskeligt, at dergives hjemmel for en ordning, hvorefter detteseminarium efter en tilpasning til den i lovenomhandlede almindelige læreruddannelse (forbåde mænd og kvinder) kan bevare sit særligesigte mod småbørnsundervisningen, eventueltgennem en begrænsning af de pædagogiskespecialer og linjefagene til sådanne, der harsærlig betydning for undervisningen af de yng-ste elever.

Til nr. 5.Ved den foreslåede ændrede affattelse er lov-

forslagets § 7, stk. 1, udgået. Der henvises her-om til de foran i betænkningen anførte almin-delige bemærkninger om spørgsmålet om frita-gelse for deltagelse i seminariets undervisning ikristendomskundskab.

I det hidtidige stk. 2, der nu er stk. 1, erbetegnelsen »håndgerning« ændret til »håndar-bejde« som en konsekvens af ændringsforslagettil § 6, hvor betegnelsen »håndarbejde« er an-vendt som bedst stemmende med almindeligsprogbrug.

Det hidtidige stk. 3 er udgået. Efter æn-dringsforslaget til § 6 vil den obligatoriskegrunduddannelse i legemsøvelser være væsentligmindre omfattende end normaluddannelsen idette fag efter lovforslaget, og på denne bag-grund finder man, at alle studerende bør del-tage i undervisningen, medmindre dette er ude-lukket af fysiske årsager. Da faget yderligerevil kunne afsluttes efter det første - eller deførste halvandet - år af studiet, er det ikke på-krævet at opretholde bestemmelsen i det hidti-dige stk. 3 ved siden af fritagelsesadgangen ef-ter det nuværende stk. 1.

Den foreslåede ændrede affattelse af det hid-tidige stk. 4, der nu er stk. 2, er en konsekvensaf ændringsforslaget til § 6. Desuden er betin-gelsen for fritagelse skærpet.

Det hidtidige stk. 5 er optaget uændret somstk. 3.

92

Til nr. 6.Ændringsforslaget tilsigter bl. a. at tydelig-

gøre reglerne og at bringe dem i overensstem-melse med ændringsforslaget til § 6.

Den i ændringsforslagets stk. 1 omhandledeprøve svarer til lovforslagets forprøve, bortsetfra at fagrækken er ændret i overensstemmelsemed det ændrede forslag til § 6, og at pædago-gik og psykologi er udeladt af den gruppe, derholdes prøve i, og i stedet indgår i vurderings-grundlaget efter bestemmelsens 2. punktum.Herved opnår man, at prøven efter det førsteår kun omfatter fag, hvori uddannelsen samti-dig afsluttes (dette er grunden til, at man ikkehar brugt udtrykket »forprøve«). Bestemmel-sen fastslår kun, hvilke fag der skal holdes prø-ve i på dette stadium, men udelukker ikke, atder samtidig holdes prøve i andre fag efter reg-len i § 8, stk. 3. Stk. 2, 3 og 4 er de sammesom lovforslagets tilsvarende bestemmelser (stk.3, 4 og 5). Med hensyn til det i § 6, stk. 1, nr.4, nævnte fag, samtids- og samfundsorientering,bema;rkes, at man finder faget velegnet til enskriftlig opgave, til hvis besvarelse der brugeshjælpemidler, og som stilles af vedkommendeseminarium efter censors godkendelse, jfr. § 9,stk. 2, således at der tages hensyn til, hvad destuderende har gennemgået i samfundsoriente-ring, og hvad samtidsorienteringen har omfat-tet.

Ad stk. 5: Den normale studietid vil heref-ter blive 3Va eller 4 år, men seminariet børkunne tillade en studerende i særlige tilfældeat afslutte studiet senere end efter 4 år. Vedændringsforslaget er der endvidere givet en mu-lighed for, at den enkelte studerende, når gan-ske særlige forhold taler derfor, f. eks. særlige

evner eller modenhed, tidligere uddannelse el.lign., kan få tilladelse til at indstille sig til af-slutningen allerede efter 3 år.

Bestemmelserne i ændringsforslagets stk. 5indebærer, at seminarierne må afholde studietsafsluttende prøver hvert halve år. Nærmereregler herom vil blive fastsat i forbindelse medstudieplanerne.

Til nr. 7.Ændringen giver mulighed for at bestemme,

at der altid skal holdes skriflig prøve i et fag,uden at opgaverne er fælles for alle seminarier,jfr. bemærkninger til ændringsforslag nr. 4 omsamfunds- og samtidsorientering.

Til nr. 8.Under hensyn til, at en forsøgsordning, der

1 overensstemmelse med de andre regler i stk.2 er godkendt af ministeren efter forhandlingmed seminarierådet, er ligestillet med den øvri-ge læreruddannelse efter loven, finder man detikke nødvendigt at opretholde denne særlige be-stemmelse.

Til nr. 9.Efter den tilsvarende bestemmelse i lovfor-

slaget skal øvelsesskolen normalt være en kom-munal skole og kan kun i særlige tilfælde væreen skole med ledelse fælles med seminariet.Ændringsforslaget tilsigter at stille de to for-mer for øvelsesskole lige.

II. forslag til lov om højere forberedelses-eksamen.

Dupont. Lysholt Hansen. Poul Hansen (Grenå) Horn,formand.

Kaj Rasmussen. Karl Max Rasmussen. Astrid Skjoldbo.

Robert Christensen. Skov Thulesen.Holger Hansen,næstformand.

Lembourn. Ellen Strange Petersen. Helveg Petersen.

Chr. Houggaard.

Poul Hartling.

Edv. Jensen.

Sigsgaard.

93

Bilag 3

Tillægsbetænkning

over

I. forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen og

II. forslag til lov om højere forberedelseseksamen.(Afgivet af udvalget den 27. maj 1966).

Udvalget har holdt et møde efter lovforsla-genes anden behandling og har herunder haftsamråd med undervisningsministeren.

Ad I. forslag til lov om uddannelse af læreretil folkeskolen.

Udvalget ønsker i tilslutning til de ved lov-forslagets 2. behandling fremsatte bemærknin-ger angående faget regning at understrege detpå side 2, spalte 1, og side 8, spalte 1, i udval-gets betænkning af 18. maj 1966 anførte. Nårdet på side 7, spalte 2, i betænkningen er an-ført, at »matematik er udgået« som klasselæ-rerfag og herefter udelukkende vil være linje-fag, skal dette således ikke være til hinder for,at den i betænkningen omtalte meget snævreforbindelse mellem regning og matematik til-godeses i uddannelsen af de studerende i reg-ning efter § 6, stk. 1, nr. 2.

Efter yderligere drøftelser af bestemmelseni § 6, stk. 1, nr. 3, er udvalget og ministerenenige om, at det ikke er påkrævet at opretholdeen forskel mellem de mandlige og de kvindeligestuderende. Bestemmelsen foreslås derfor veddet nedenfor under 1) anførte ændringsforslagændret således, at det fastsættes, at den om-handlede grunduddannelse (for alle studeren-de) skal omfatte 3 af fagene formning, sang/musik, legemsøvelser og håndarbejde efter denenkelte studerendes eget valg.

Denne ændring får imidlertid betydning iforhold til fritagelsesbestemmelserne i lovfor-slagets § 7, idet man ikke vil anse det for rig-tigt, at faget håndarbejde skulle blive obligato-risk for mandlige studerende, der af særligegrunde må fritages for et af de andre grundud-dannelsesfag. Dette nødvendiggør ændrede ogmere detaljerede fritagelsesbestemmelser, oglovforslagets § 7 foreslås derfor ved det neden-for under 2) anførte ændringsforslag ændret tilen bestemmelse, hvorefter studerende efter reg-ler, der fastsættes af ministeren, kan fritages

for grunduddannelse i et eller flere af de i § 6,stk. 1, nr. 3, nævnte fag, når ganske særlige for-hold foreligger.

Ved de nedenfor under 3) og 4) anførte æn-dringsforslag til § 8, stk. 4 og 6, vil de pågæl-dende bestemmelser blive afstemt bedre medbestemmelserne i § 6 og § 8, stk. 5.

I forbindelse med den under ændringsfor-slag nr. 3, omhandlede bestemmelse i § 8, stk.4, hvorefter der bl. a. ikke holdes prøve i deni § 6, stk. 2 c, omhandlede valgfri uddannelsei instrumentalmusik, herunder orgelspil, ønskerudvalget endelig at bemærke, dels at uddannel-se i instrumentalmusik er genstand for prøve,dersom sådan uddannelse er givet i faget mu-sik som linjefag efter § 6, stk. 1, nr. 5, dels atder intet vil være til hinder for ligesom hidtilat afslutte en valgfri uddannelse i orgelspil meden prøve (tillægsprøve), hvis resultat anføres påafgangsbeviset, men ikke anses som en del aflærereksamen.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget tilvedtagelse med de af undervisningsministerenforeslåede ændringer.

Ad 11. forslag til lov om højere forberedelses-eksamen.

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelsei den form, hvori det foreligger efter afstem-ningen ved 2. behandling.

Ændringsforslagtil

I. forslag til lov om uddannelse af læreretil folkeskolen.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udval-get:

Til § 6.1) Stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3. Grunduddannelse i tre af fagene form-

94

ning, sang/musik, legemsøvelser og håndarbej-de efter den enkelte studerendes eget valg.«

Til § 7.2) Paragraffen affattes således:»§ 7. Efter regler, der fastsættes af undervis-ningsministeren efter forhandling med semina-rierådet, kan studerende fritages for grundud-dannelse i et eller flere af de i § 6, stk. 1, nr.3, nævnte fag, når ganske særlige forhold fore-ligger.

Stk. 2. Oplysning om fritagelsen gives i af-gangsbeviset.«

Til § 8.3) I stk. 4 ændres under a) »faget sang« til:»sang, musik«, og under c) tilføjes efter »stk.2«: »b) og c)«.4) Stk. 6 affattes således:

»Stk. 6. For aftenseminarier kan undervis-ningsministeren efter forhandling med semina-rierådet fastsætte særlige bestemmelser om tids-punktet for den i stk. 1 nævnte prøve og omtidspunkterne for indstilling til de afsluttendeprøver.«

Dupont. Lysholt Hansen. Poul Hansen (Grenå) Horn,formand.

Kaj Rasmussen. Karl Max Rasmussen. Astrid Skjold bo.

Robert Christensen. Skov Thulesen.Holger Hansen,næstformand.

Lembourn. Ellen Strange Petersen. Helveg Petersen.

Chr. Houggaard.

Poul Hartling.

Edv. Jensen.

Sigsgaard.

95

Bilag 4 Lov nr. 235 af 8. juni 1966

Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og VI ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel I.Almindelige bestemmelser.

§ 1. Uddannelsen efter denne lov har til for-mål at uddanne lærere til folkeskolen og tilligeat give et grundlag for undervisning i ungdoms-skolen og aftenskolen.

Stk. 2. Uddannelsen skal give den faglige ogpædagogiske indsigt og praktiske skoling, derer nødvendig til varetagelse af lærergerningen,og skal tilstræbe at fremme de studerendes per-sonlige udvikling.

§ 2. Læreruddannelsen gives på statssemina-rier eller på privatseminarier, der er godkendtaf undervisningsministeren. Undervisningsmini-steren kan bestemme, at uddannelse erhvervetandre steder kan indgå i læreruddannelsen ef-ter nærmere regler.

Stk. 2. Godkendelsen af privatseminariermeddeles for et bestemt åremål på nærmere afundervisningsministeren fastsatte betingelser.

§ 3. Undervisningsdirektøren for folkeskolenog seminarierne er undervisningsministerens til-synsførende med seminarierne.

Stk. 2. Undervisningsdirektøren er formandfor censorerne ved læreruddannelsens prøver ogtræffer foranstaltningerne til prøvernes afhol-delse.

§ 4. Seminarierådet er rådgivende for under-visningsministeren i sager om læreruddannel-sen.

Stk. 2. Seminarierådet består af undervis-ningsdirektøren for folkeskolen og seminariernesom formand samt 16 medlemmer, der beskik-kes af undervisningsministeren. Af medlemmer-ne skal 3 udpeges af statsseminariernes rekto-rer, 3 af privatseminariernes rektorer, 3 af stats-seminariernes lærere, 3 af privatseminarierneslærere, 1 af lærerrådet ved Danmarks lærerhøj-skole, 1 af Danmarks Lærerforening og 2 afLærerstuderendes Landsråd.

Stk. 3. Rådet udvides med en repræsentantfor øvelsesskolerne, når det behandler sager,som angår disse, og med undervisningsdirektø-ren for gymnasieskolerne, når det behandler sa-ger om adgangen til seminarierne. De af Læ-rerstuderendes Landsråd udpegede medlemmerdeltager ikke i behandlingen af sager om cen-sorer.

Stk. 4. Seminarierådet holder møde mindstén gang om året.

Kapitel II.Optagelse på seminarierne.

§ 5. Optagelse på seminarierne er betinget af,at ansøgeren har bestået højere forberedelses-eksamen eller studentereksamen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestem-me, at ansøgere med anden tilsvarende uddan-nelse kan optages.

Stk. 3. Hvis der er flere ansøgere til et semi-narium, end det kan optage, bestemmer semi-nariets rektor efter forhandling i lærerrådet,hvem der skal optages. Undervisningsministe-ren kan efter forhandling med seminarierådetfastsætte almindelige retningslinjer for sådanneafgørelser.

Stk. 4. Optagelse på seminarierne sker veduddannelsens begyndelse. Undervisningsministe-ren kan dog under særlige omstændigheder til-lade fravigelse af denne bestemmelse.

Kapitel III.Læreruddannelsen.

§ 6. Uddannelsen skal for alle studerendeomfatte:1) de pædagogiske fag: pædagogik og psyko-

logi, undervisningslære, praktisk skoleger-ning og pædagogisk speciale,

2) fagene dansk (med kendskab til svensk ognorsk), skrivning, regning og kristendoms-kundskab,

3) grunduddannelse i tre af fagene formning,

96

sang/musik, legemsøvelser og håndarbejdeefter den enkelte studerendes eget valg,

4) samtids- og samfundsorientering,5) videregående uddannelse i to af folkeskolens

fag (linjefag),6) supplerende kursus og fællestimer.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte uddan-nelse kan de studerende vælgea) uddannelse i et yderligere linjefag,b) undervisning (frilæsning) i form af kursus

eller studiekredse,c) undervisning i instrumentalmusik, herunder

orgelspil.Stk. 3. De studerende vælger pædagogisk spe-

ciale og linjefag inden for de ved seminariernegivne muligheder, jfr. stk. 4 og 5. Undervisnin-gen påbegyndes i uddannelsens 2. år.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter ef-ter forhandling med seminarierådet, hvilke fagder kan være linjefag, og hvilke kursus der erobligatoriske efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 5. Undervisningsministeren godkender,på hvilke områder der af det enkelte semina-rium tilrettelægges undervisning i pædagogiskspeciale, linjefag og frilæsning.

Stk. 6. Undervisningsministeren bemyndigestil for det nuværende statens seminarium forsmåbørnslærerinder at godkende en tilrettelæg-gelse af uddannelsen, således at den tager sær-ligt sigte på undervisningen i folkeskolens yng-ste klasser.

§ 7. Efter regler, der fastsættes af undervis-ningsministeren efter forhandling med semina-rierådet, kan studerende fritages for grundud-dannelse i et eller flere af de i § 6, stk. 1, nr.3, nævnte fag, når ganske særlige forhold fore-ligger.

Stk. 2. Oplysning om fritagelsen gives i af-gangsbeviset.

§ 8. Uddannelsen efter § 6, stk. 1, nr. 2, ifagene dansk, skrivning, regning og kristen-domskundskab skal afsluttes med en prøve vedudgangen af uddannelsens første år. På grund-lag af resultatet af denne prøve og en vurderingaf den pågældende i de øvrige fag, som under-visningen har omfattet efter § 6, stk. 1, herun-der i praktisk skolegerning, afgør seminariet,om den enkelte studerende kan fortsætte ud-dannelsen i dens 2. år.

Stk. 2. Ved afslutningen af undervisningen ifaget praktisk skolegerning foretages der en

vurdering af den studerendes standpunkt. Forat kunne afslutte den samlede uddannelse skalden studerende have den undervisningsfærdig-hed, som er nødvendig til varetagelse af under-visning i folkeskolen.

Stk. 3. I de øvrige fag konstateres de stude-rendes standpunkt ved afsluttende prøver, derholdes ved den pågældende undervisnings op-hør.

Stk. 4. Der holdes dog ikke prøve ia) sang/musik efter § 6, stk. 1, nr. 3,b) kursusemner efter § 6, stk. 1, nr. 6,c) emner for undervisning efter § 6, stk. 2,

b) og c).Stk. 5. De studerende kan indstille sig til ud-

dannelsens afsluttende prøver efter 3V'2 år ogskal indstille sig efter 4 år. Indstilling senereend efter 4 år kan i særlige tilfælde finde stedefter godkendelse af seminariets rektor. Dennekan endvidere, når ganske særlige forhold talerderfor, tillade, at en studerende indstiller sigefter 3 år..

Stk. 6. For aftenseminarier kan undervis-ningsministeren efter forhandling med semina-rierådet fastsætte særlige bestemmelser omtidspunktet for den i stk 1 nævnte prøve og omtidspunkterne for indstilling til de afsluttendeprøver.

§ 9. De i § 8 omhandlede prøver er skrift-lige og mundtlige. Undervisningsministeren be-stemmer, i hvilke fag der skal afholdes skrift-lige prøver ved alle seminarier, samt hvilkeskriftlige prøver der er fælles for seminarierne.Undervisningsministeren kan tillade de enkelteseminarier at afholde skriftlige prøver i stedetfor mundtlige i visse fag.

Stk. 2. Opgaverne ved de skriftlige prøver,der er fælles for alle seminarier, stilles af un-dervisningsministeriet. Opgaverne ved andreskriftlige prøver stilles af lærerne efter censorsgodkendelse.

Stk. 3. De mundtlige prøver er offentlige.Ved disse eksamineres der af vedkommende læ-rere, og eksamensspørgsmålene stilles af disseefter censors godkendelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren beskikkercensorerne efter forhandling med seminarierå-det.

Stk. 5. Der udstedes bevis for den gennem-førte uddannelse. Undervisningsministeren fast-sætter regler om bevisets indhold og form.

§ 10. Undervisningsministeren fastsætter ef-

97

ter forhandling med seminarierådet nærmereregler om

a) undervisningens og fagenes omfang,b) formen for og fordringerne ved prøver og

standpunktsbedømmelse,c) prøvernes afholdelse ogd) karaktergivning og censur.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for deenkelte seminarier godkende sådanne afvigelserfra denne lovs bestemmelser om uddannelsen,som muliggør gennemførelse af forsøgsarbejde.Forsøgsplaner skal drøftes i seminarierådet, førde kan godkendes.

Kapitel IV.Seminarierne.

§ 11. Et seminarium ledes af en seminarie-rektor, der skal deltage i undervisningen i etaf undervisningsministeren fastsat omfang.

Stk. 2. Til bistand for seminarierektoren idet administrative arbejde kan der ansættes eninspektør.

Stk. 3. Til bistand for seminarierektoren vedtilrettelæggelsen af de studerendes uddannelsei praktisk skolegerning kan der ansættes enpraktikleder.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter denærmere retningslinjer for inspektørens ogpraktiklederens virksomhed.

§ 12. Det er en betingelse for fast ansættelse- ved private seminarier for godkendelse -som seminarieadjunkt, -lektor eller -rektor, atvedkommende har en uddannelse, der kan god-kendes af undervisningsministeren, og har be-stået den for seminariernes lærere anordnedepædagogiske prøve.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter denærmere regler om denne prøve, herunder omhel eller delvis fritagelse for den i særlige til-fælde.

§ 13. Fast ansatte lærere ved seminariernehar pligt til efter seminarierektorens nærmerebestemmelse at overtage timer i den faste øvel-sesskole som en del af deres pligtige timetal.Sådan bestemmelse kan kun træffes efter af-tale med skolens leder og - hvis skolen er kom-munal - med de kommunale skolemyndigheder.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tillade,at en seminarielærer på tilsvarende måde over-tager timer i andre skoleformer.

§ 14. Lærerrådet ved et seminarium beståraf seminarierektoren, seminariets lærere, herun-der timelærere, og lederen af seminariets fasteøvelsesskole. Rådet vælger selv sin formand.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådetsvirksomhed fastsættes af undervisningsministe-ren.

§ 15. De studerende ved et seminarium væl-ger et råd, de studerendes råd.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådetssammensætning og beføjelser fastsættes af un-dervisningsministeren.

§ 16. Undervisningen på statsseminarierne ervederlagsfri.

Stk. 2. Til nedbringelse af undervisningsaf-giften for studerende ved private seminarierkan der ydes statsstøtte i forhold til en af un-dervisningsministeren godkendt undervisnings-afgift.

§ 17. Afgørelse om bortvisning træffes af un-dervisningsministeren efter indstilling fra semi-nariets rektor. Inden indstilling sker, skal sagenbehandles i lærerrådet.

Kapitel V.Øvelsesskoler.

§ 18. Til hvert seminarium skal der væreknyttet en fast øvelsesskole, der så vidt muligtskal være fuldt udbygget med 8.-10. klasse ogrealafdeling. Den faste øvelsesskole kan væreen statslig eller privat skole, der har ledelsefælles med seminariet, eller en kommunal skole,der stilles til rådighed for seminariet. Skolen ogseminariet samarbejder om planerne for skolensvirksomhed som øvelsesskole.

Stk. 2. Endvidere er enhver offentlig skoleog enhver privat skole, der modtager statstil-skud, pligtig at stille sig til rådighed somsupplerende øvelsesskole. Aftale om denne virk-somhed træffes af seminarierektoren med depågældende skolers ledere og - hvis skolen erkommunal - med de kommunale skolemyndig-heder, således at de nærmere planer lægges ef-ter forhandling mellem seminariet og skolele-derne.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter ef-ter forhandling med finansministeren og finans-udvalget regler for ydelse af tilskud til kom-munerne til opførelse og drift af faste øvelses-skoler samt regler om tilskud til de supplerendeøvelsesskoler.

98

Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse ompligten til at stille en skole til rådighed somøvelsesskole eller om omfanget af øvelsessko-lernes virksomhed træffes afgørelsen af under-visningsministeren .

Stk. 5. Er befordring af de studerende til ogfra øvelsesskolerne nødvendig, afholdes udgif-ten hertil af seminarierne. Til private semina-rier, der har udgifter til sådan befordring, yderstaten tilskud i forhold til den tilsvarende ud-gift ved statsseminarierne.

§ 19. Ved udnævnelse af skoleinspektøren el-ler lederen af en kommunal skole, der er fastøvelsesskole for et seminarium, og ved ansættel-se af lærerne eller afgørelse af, hvilke lærereder skal gøre tjeneste ved en sådan skole, skalder tages hensyn til skolens funktion som øvel-sesskole. Seminariets rektor skal have lejlighedtil at udtale sig, inden der gøres indstilling omudnævnelsen eller træffes bestemmelse om an-sættelse eller tjeneste ved skolen.

Stk. 2. Inden lederen eller lærerne ved enstatsøvelsesskole ansættes, skal vedkommendeskolekommission have lejlighed til at udtalesig.

Stk. 3. De lærere ved de kommunale fasteøvelsesskoler og ved de supplerende øvelses-skoler, der skal undervise de studerende i prak-tisk skolegerning, antages hertil af seminarierneefter aftale med de pågældende skolers ledereeller med de kommunale skolemyndigheder ef-ter nærmere retningslinjer, der fastsættes af un-dervisningsministeren.

Stk. 4. Til ledere og lærere ved de i stk. 3nævnte øvelsesskoler ydes honorarer, hvis stør-relse fastsættes på finansloven.

§ 20. Lærerrådet ved en fast øvelsesskole,der har ledelse fælles med seminariet, består afskolens leder og lærere, herunder timelærere.Rådet vælger selv sin formand.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådetsvirksomhed fastsættes af undervisningsministe-ren.

Kapitel VI.Videre uddannelse.

§ 21. Videre uddannelse af folkeskolens læ-rere søges efter undervisningsministerens nær-mere bestemmelse samlet under Danmarks læ-rerhøjskole, herunder ved dennes afdelinger iprovinsen. Dog foregår videre uddannelse i le-gemsøvelser på Danmarks højskole for legems-

øvelser, og uddannelse i sløjd og praktisk ar-bejde (værkstedsundervisning) foregår, indtilundervisningsministeren måtte træffe anden be-stemmelse, på Dansk sløjdlærerhøjskole ogAskov sløjdlærerskole.

§ 22. Lærere i folkeskolen eller ved privateskoler med statstilskud, herunder aspiranter, ti-melærere og faste vikarer, der må ophøre medderes lærergerning og holde vikar under videreuddannelse, kan få vikarudgiften dækket afstatskassen inden for et samlet antal vikarud-giftsportioner, der fastsættes af undervisnings-ministeren efter forhandling med finansministe-ren og finansudvalget.

§ 23. Der kan ydes stipendier til videre ud-dannelse til lærere, der ikke har ansættelse elleraf anden grund ikke har fået vikarudgift dæk-ket efter § 22, samt til lærere, der har fået dæk-ket vikarudgiften, men hvis videre uddannelsepåfører dem særlig store udgifter. Det samledestipendiebeløb fastsættes af undervisningsmini-steren efter forhandling med finansministerenog finansudvalget.

§ 24. Undervisningsministeren fastsætter reg-ler for ydelsen af vikarudgiftsdækning og sti-pendier efter §§ 22 og 23.

§ 25. Undervisningsministeren bemyndiges tilat fastsætte regler for, i hvilket omfang delta-gelse i videre uddannelse efter de stedlige sko-lemyndigheders bestemmelse kan indgå i enlærers pligtige timetal med den virkning, at dersåvel til lærerens løn som til udgiften til vikarydes sædvanligt statstilskud, jfr. § 44 i lov nr.156 af 7. juni 1958 om lønninger m. m. til fol-keskolens lærere. Tilsvarende regler kan fastsæt-tes, for så vidt angår private skoler, der mod-tager statstilskud.

Kapitel VII.Ikrafttræden m.v.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. august1969.

Stk. 2. Reglerne i kapitel II kommer dogførste gang til anvendelse ved optagelsen påseminarierne til undervisningsåret 1969—70.

Stk. 3. Reglerne i kapitel III om lærerud-dannelsen finder anvendelse for studerende, derbegynder deres uddannelse i undervisningsåret1969-70 eller senere.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestem-

7* 99

me, at lovens § 4 træder i kraft før den 1. au-gust 1969.

Stk. 5. Lov nr. 220 af 11. juni 1954 om ud-dannelse af lærere til folkeskolen og lov nr.201 af 16. juni 1962 om midlertidig ændring ilov om uddannelse af lærere til folkeskolenophæves. Disse loves regler om læreruddannel-sen finder dog fortsat anvendelse for de stu-rende, der har begyndt deres uddannelse i un-dervisningsåret 1968-69 eller tidligere.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsæt-te nærmere overgangsregler.

§ 27. Denne lov gælder ikke for Færøerneog Grønland, men kan ved kongelig anordningsættes i kraft for Grønland med de afvigelser,som Grønlands særlige forhold tilsiger, og træ-der da i stedet for lov nr. 145 af 13. maj 1964om læreruddannelsen i Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1966.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.FREDERIK R.

K. B. Andersen

100

LÆRERSTUDERENDES LANDSRÅDLærerstuderendes landsbladRigensgade 22, København K20. februar 1968

Bilag 5

Studieplansudvalget for læreruddannelsenFormanden, undervisningsdirektør Hans JensenDirektoratet for folkeskolen og seminarierneFrederiksholms Kanal 261220 København K

Gennem drøftelser med Danske StuderendesFællesråd i det af DSF nedsatte kunstnerisk-humanistiske koordinationsudvalg er DSF ogLL nået frem til et fælles forslag om etable-ring af større integrationsmulighed mellem læ-reruddannelsen og universitetsuddannelserne.

Til overvejelse i studieplansudvalget skal LLderfor i det følgende tillade sig at redegøre forforslaget i enkeltheder.

Planlægningsrådet for de højere uddannelserbehandler i øjeblikket forslag til en omlægningaf universitetsuddannelsen inden for det filo-sofiske fakultet. Det fremsatte forslag går kortrefereret ud på at normere hovedfagsstudiet tilfire år og bifagsstudiet til to år. Det er des-uden tanken, at den studerende efter de to før-ste år selv afgør, om det tilbagelagte studiumskal udgøre bifaget eller 1. del af hovedfaget,idet der skabes ækvivalens mellem bifagspen-sum og pensum til 1. del. De nærmere enkelt-heder i forslaget vil kunne oplyses i planlæg-ningsrådet eller hos DSF.

Det er derefter LL's forslag, at studieplans-udvalget tager under overvejelse, i hvilket om-fang studieplanerne for læreruddannelsens linje-fag kan tilrettelægges således, at liniefagsuddan-nelsen kan bringes til at ækvivalere med bifags-eller 1. delsstudiet inden for det filosofiske fa-kultet ved universiteterne. Såfremt dette er mu-ligt i fuldt omfang, vil det betyde, at man meden læreruddannelse uden videre kan overføresine linjefag som kompetencegivende på en så-dan måde, at man på universitetet kun behøverfærdiggøre 2. del af hovedfagsstudiet, eller -såfremt fagkombinationen ikke kan accepteres- at den studerende frit kan vælge, hvilket aflinjefagene, der skal gælde som enten bifag eller1. del af hovedfaget. Såfremt forslaget ikkekan gennemføres i fuldt omfang, tilbagestårdog den mulighed, at visse linjefag helt eller ef-ter nærmere retningslinjer delvis kan overføressom kompetencegivende. Ligeledes vil det væ-

re naturligt at lade kravet om pædagogikumbortfalde for studerende, der gennemgår dettestudieforløb. Tilsvarende fritagelser må selv-følgelig være gældende for universitetsstuderen-de, der efter at have taget bifags- eller 1. dels-eksamen vælger at skifte til læreruddannelsen.

Hvad angår uddannelserne inden for det mate-matisk-naturvidenskabelige fakultet, er en til-svarende nyordning ikke bragt i forslag. Daogså dette fakultet i denne sammenhæng måsiges at va re af interesse, skal alligevel et for-slag til en tilsvarende ordning fremsættes. Såvidt det er oplyst, er studierne ved dette fakultetbygget stærkt systematisk op i form af en rækkedeldiscipliner, der gennemgås enkeltvis og somhver for sig danner grundlag for de efterføl-gende kurser. Det skulle derfor efter vor op-fattelse være muligt uden store vanskelighederat fastlægge, inden for hvilke dele af de enkeltefag i de to uddannelser ækvivalens er til stede.Man må således for hvert fag for sig kunnebeskrive graden af kompetence, som kan over-føres ved studieskift. Også her må kravet ompædagogikum bortfalde over for studerendemed læreruddannelse.

Desuden skal LL foreslå studieplansudvalgetat overveje, hvordan læreruddannelsen for stu-derende med bifags- eller 1. delseksamen rentpraktisk kan tilrettelægges, idet det selvfølgeligvil være af interesse for studerende af dennekategori at opnå en reel studietidsafkortning.

Endelig skal LL foreslå, at der fra studie-plansudvalgets side optages kontakt til planlæg-ningsrådet, hvor DSF's repræsentant bringersagen op. Til udvalgets orientering vedlægges *kopi af DSF's og LL's skrivelse til undervis-ningsministeriet. Det mest naturlige ville være,at der oprettedes et særligt fællesudvalg medrepræsentantion fra de to organer. Et sådantfællesudvalg kunne detaildrøfte såvel det i nær-

* se underbilag side 103.

101

værende skrivelse fremførte forslag som samt-lige de andre områder, hvor de to uddannelses-retninger grænser op til hinanden eller måskeendog direkte overlapper hinanden. På langtsigt må det derimod være helt selvfølgeligt, atlæreruddannelsesområdet opnår fast repræsen-tation i planlægningsrådet, evt. gennem et per-manent studieplansudvalg for læreruddannelsen.Herom vil LL dog rette henvendelse direktetil undervisningsministeren.

Idet vi håber på studieplansudvalgets velvil-lige behandling af det af DSF og LL i sam-

102

arbejde fremsatte forslag, forventer vi at hørenærmere fra Dem, når udvalgets behandling ertilendebragt. I øvrigt står såvel vi som DSFselvfølgelig til Deres disposition ved en drøf-telse af de nærmere retningslinjer for den prak-tiske udformning af en ordning som den fore-slåede.

Med venlig hilsen

LÆRERSTUDERENDES LANDSRÅD

Axel Neubertforretningsfører.

LÆRERSTUDERENDES LANDSRÅDLærerstuderendes landsbladRigensgade 22, København K20. februar 1968

Underbilag

Hr. undervisningsminister Helge LarsenUndervisningsministeriet,Frederiksholms Kanal 211220 København K

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Læ-rerstuderendes Landsråd (LL) skal herved til-lade sig at henlede undervisningsministerens op-mærksomhed på integrationsmulighederne mel-lem universitetsuddannelserne og læreruddan-nelsen.

Der er for tiden overvejelser igang om en re-vision af de humanistiske studieplaner, og detforventes at disse overvejelser vil føre til enændring af studieplanerne med gyldighed fraefteråret 1968. Tanken er, at hovedfagsstudietnormeres til fire år og bifaget til to år. Den stu-derende afgør selv efter de to første år, om detilbagelagte studier skal udgøre bifaget eller 1.del af hovedfaget, idet der skabes ækvivalensmellem bifagets pensum og pensum til 1. del.

Ifølge den nye læreruddannelseslov, der viltræde i kraft fra 1969, vil der ske en mærkbarhøjnelse af læreruddannelsens faglige niveau,dels ved at udgangsniveauet fra dette tidspunktvil være studentereksamen eller Højere Forbe-redelseseksamen, dels ved en udvidelse af linje-fagenes omfang og en væsentlig koncentrationaf læreruddannelsens obligatoriske fagkreds.

DSF og LL skal derfor foreslå, at det tagesunder overvejelse i hvilken grad der kan opnåsækvivalens mellem læreruddannelsens linjefagog et bifag ved universitetet. Hvis en sådanækvivalens kunne opnås i fuldt omfang villestuderende, der med en lærereksamen som bag-grund påbegynder et universitetsstudium, kun-ne godskrives et bifag, såfremt deres linjefagfaldt inden for den fagkreds, hvor en sådanordning kunne tænkes praktiseret. En universi-tetsstuderende med bestået bifag eller 1. delville tilsvarende kunne godskrives et linjefag,såfremt han skifter over til læreruddannelsen.Da læreruddannelsen ved den nye lovs gennem-førelse i 1969 får en fleksibel studielængde, vilder for sådanne studerende kunne spares V2-Iårs studietid. Også uden fuld ækvivalens mellem

universitetsuddannelsens bifag og læreruddan-nelsens linjefag vil der kunne opnås væsentligetidsmæssige besparelser. Det må være muligtat fastsætte hvilke discipliner, der kan anses forfyldestgørende dækket gennem læreruddannel-sens linjefag og til hvilke man vil kræve til-lægsprøver. I et sådant forsøg på at opnå let-telser mellem de to studieforløb vil det ligeledesvære helt naturligt at fritage studerende medlærereksamen for aflæggelse af prøve i pæda-gogikum. Især de teoretiske elementer af pæ-dagogikum må anses for at være fuldt tilstræk-keligt gennemgået i en læreruddannelse.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, atden nugældende studieplan for første del af na-turvidenskabelig embedseksamen er opbygget afen række selvstændige kurser, som den stu-derende skal bestå uafhængige af hinanden.Når et tilstrækkeligt antal kurser i et fag ergennemført, har den studerende erhvervet bi-fagskompetence i faget. Der er således ved denaturvidenskabelige studier allerede i dag enstruktur som, hvis faglige forhold i øvrigt be-rettiger til dette, skulle muliggøre en ækvivalensmellem bifag i et naturvidenskabeligt fag ogdet samme fag som linjefag i læreruddannelsen.

Idet vi håber på en velvillig behandling afdet her fremsatte forslag, skal vi anmode mi-nisteren om at foranledige dette taget op tilrealitetsdrøftelse snarest muligt, idet det er afbetydning, at den faglige udformning af de nyelinjefag under læreruddannelsen samt udform-ningen af indholdet af de nye humanistiskestudieplaner ikke er fuldendt uden at dette for-slag har været taget med i overvejelserne.

Med venlig hilsen

DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅDLÆRERSTUDERENDES LANDSRÅD

Axel Neubert.

103

Bilag 6

STUDIEPLANSUDVALGETFOR LÆRERUDDANNELSEN Den 10. juni 1968.

Til undervisningsministeriet.

1. I en skrivelse af 27. februar 1968 (1. afd.j.nr. 10-20-51/67) har ministeriet anmodet stu-dieplansudvalget om på grundlag af arbejdetmed studieplanerne at udtale sig om den mesthensigtsmæssige seminariestørrelse og specieltminimumsstørrelsen af et seminarium, der måantages at kunne opfylde kravene i den nyelæreruddannelseslov.

Som bilag til ministeriets skrivelse fulgte kopiaf en skrivelse af 23. februar 1968 om nedsæt-telse af et udvalg til med udgangspunkt i denmest hensigtsmæssige seminariestørrelse at tagestilling til og fremkomme med forslag om an-tallet af seminarier og om seminariernes geogra-fiske placering m.v. Af dette bilag fremgår det,at studieplansudvalget ved sin stillingtagen tilseminariestørrelsen må lægge vægt, dels på hen-synet til en rimelig bredde og kombinationsmu-lighed i de tilbud, de studerende ved et semina-rium kan vælge imellem, dels på hensynet til enpassende udnyttelse af de nødvendige faglokalerm.m. og lærere, der udelukkende underviser iliniefag.

2. I studieplansudvalgets overvejelser er føl-gende indgået:a) Loven sætter ikke præcise rammer for semi-

nariernes størrelse. Dog indeholder § 6, stk.5, efter studieplansudvalgets opfattelse enforudsætning om, at de obligatoriske fag —herunder alle de i § 6, stk. 1 nr. 3, nævnte 4fag - etableres ved alle seminarier, menssamtlige liniefag og pædagogiske specialerikke behøver at forekomme ved alle semi-narier.

b) Studieplansudvalget mener, at alle semina-rier skal undervise i mindst 2 pædagogiskespecialer. Om der undervises i 2 eller i alle 3pædagogiske specialer er imidlertid uden be-tydning for overvejelserne om seminariestør-relsen.

c) Man anser det ikke for påkrævet, at alle

seminarier underviser i - eller kan undervisei — alle uddannelsens 17 liniefag (oversigt *over fagene følger vedlagt). På grundlag aferfaringerne mener man at kunne forud-sætte, at visse liniefag vil blive søgt i særliggrad, og disse fag bør derfor findes ved alleseminarierne. De liniefag, seminarierne til-byder herudover, vil derimod meget vel kun-ne variere, når blot de tilbydes ved semina-rierne som helhed og i tilstrækkeligt omfangtil, at tilgangen dækkes, og når blot de en-kelte seminariers liniefagstilbud bekendtgø-res inden hver optagelse. Studieplansudval-get finder, at 15 liniefag med fri kombina-tionsmulighed er et hensigtsmæssigt tilbudved et seminarium, og at 10 liniefag (lige-ledes med fri kombinationsmulighed) er detmindste liniefagstilbud, hvormed et semina-rium kan realisere den nye uddannelse,

d) Studieplansudvalget vil til sin tid foreslå føl-gende holdstørrelser: 20 studerende pr. holdi de obligatoriske fag og 15 studerende pr.hold i de pædagogiske specialer og i liniefag.Oprettelse af hold på mindre end 20 i deobligatoriske fag vil kunne forekomme veddeling af et hold, der ellers ville blive påmere end 20. I de pædagogiske specialer vilhold på mindre end 15 kunne fremkomme,hvis der melder sig færre end 15 til et spe-ciale, eller når et hold må deles for ikke atblive på over 15. I liniefagene vil oprettelseaf hold på mindre end 15 kunne blive nød-vendig 1) når et fag vælges af færre end 15,2) når det vælges af flere end 15, og holdetderfor må deles og 3) af hensyn til de ske-mamæssige kombinationsmuligheder. Det erstudieplansudvalgets hensigt at foreslå en re-gel om, at antallet af studerende på et semi-nariums liniefagshold skal være mindst 8 igennemsnit for hver årgang, sådan at opret-telse eller delinger af hold, der fører til et

*) ikke optrykt her.

104

lavere gennemsnit, kun kan ske i særlige til-fælde og efter dispensation fra direktoratetfor folkeskolen og seminarierne.

Holdgennemsnittet i liniefagene vil stige,når antallet af studerende stiger, dog medsvingninger omkring årgangsstørrelser på150-160. Også holdgennemsnittet i de pæda-gogiske specialer stiger med stigende år-gangsstørrelser.

I overvejelserne om seminariestørrelsenindgår en vurdering af holdudnyttelsen vedforskellige årgangsstørrelser, og man har an-set det for rationelt ved denne vurdering atlægge særlig vægt på holdudnyttelsen i linie-fagene og i de obligatoriske fag.

Studieplansudvalget har fundet, at et hold-gennemsnit på omkring 10 i liniefagene børvære det normale for et seminarium af mi-nlmumsstørrelse, mens et normalt holdgen-nemsnit på 11-12 må karakteriseres somhensigtsmæssigt. - Det bemærkes, at det pågrund af valgmulighederne i læreruddannel-sen næppe vil være muligt at nå op til etgennemsnit i nærheden af 15, og at de un-der e) nævnte faktorer almindeligvis vilumuliggøre seminarier med så store årgange,at holdgennemsnittet går over ca. 12.

I de beregninger, studieplansudvalget harforetaget over valgmuligheder og holdgen-nemsnit ved forskellige årgangsstørelser, harman forudsat, at et vist - anslået - antalliniefagshold må dubleres af en eller flere afde tidligere nævnte grunde.

I de obligatoriske fag vil den bedste hold-udnyttelse opnås ved årgangsstørrelser i mul-tipla af 20.

e) Ifølge loven skal der til hvert seminariumvære knyttet en fast øvelsesskole, der så vidtmuligt skal være fuldt udbygget med 8.-10.klasse og realafdeling. Desuden forudsættesdet, at der er knyttet supplerende øvelsessko-ler til seminarierne.

Efter studieplansudvalgets opfattelse vilpraktikundervisningen på et seminarium medårgange på 130-140 studerende kræve enmindst 3-sporet, fuldt udbygget fast øvelses-skole, som kan nås fra seminariet på få mi-nutter, og derudover mindst 120 klasser vedsupplerende øvelsesskoler.

Da det er af afgørende uddannelsesmæs-sig betydning, at den faste øvelsesskole er entypisk folkeskole, bør denne øvelsesskole påden anden side normalt ikke være mere end4-sporet. Det bemærkes, at en 4-sporet fast

øvelsesskole ikke vil kunne bære væsentligmere praktikundervisning end en 3-sporet.

I kravet om en fast øvelsesskole ligger derderfor en overgrænse for seminariestørrelsen.Samtidig bemærkes, at hensynet til så vidtmuligt at bevare gode kontaktmulighedermellem seminariernes ledelse, lærere og stu-derende, gør det ønskeligt, at seminarierneheller ikke i fremtiden bliver for store.

f) Lærerbehovet ved det enkelte seminarium ogmulighederne for at udnytte en given lærer-kapacitet i fremtiden vil i væsentlig gradbero på de studerendes liniefagsvalg og semi-narielærernes uddannelse samt på seminarie-lærernes fremtidige pligtige timetal. Det må- groft sagt - antages, at et liniefagsløb (enårgang studerende i et fag gennem 2V2 år)vil svare til en stilling. Ekstreme tilfælde afdårlig kapacitetsudnyttelse vil kunne fore-komme i liniefag, når læreren kun har éthold i faget og ikke har uddannelse til atundervise i andre fag. Risikoen for sådannetilfælde vil blive mindre, jo større semina-riet er.

g) Om lokalebehovet bemærkes, at dette vil af-hænge af de fag, det enkelte seminariumskal undervise i, og at en gennemgang affagenes lokalebehov antagelig vil høre hjem-me i en senere programmering af byggerieller lokaleindretning, hvor der samtidig ta-ges hensyn til fællesfaciliteter og gives mu-lighed for frivillig undervisning og selvstæn-digt arbejde. Med hensyn til udnyttelsen kanman stort set sige, at 2 liniefagsløb pr. lo-kalesæt giver en passende belægning i linie-fagene, og at dette i reglen vil kunne opnåsmed en årgangsstørrelse på 140.

3. Det foreliggende erfaringsgrundlag:To seminarier har for øjebukket - med hjem-

mel i »bemyndigelsesloven« af 1962 - en ud-dannelsestruktur, der med hensyn til liniefag ogpædagogisk speciale svarer til den nye lovs, ogflere seminarier har en noget lignende ordning,men sådan at pædagogisk speciale indgår blandtliniefagene. Ved de to førstnævnte seminarierhar i alt 3 årgange (på studenterlinien) valgtliniefag inden for et liniefagstilbud på 15. Valg-procenterne for de enkelte liniefag for disse 3årgange giver et vist holdepunkt for den forde-ling af liniefagsønskerne, der kan ventes efterden nye lovs ikrafttræden. Dette gælder så me-get mere, som valgprocenterne underbygges aftallene fra flere af de øvrige seminarier.

105

Studieplansudvalget har derfor lagt ikke blotberegninger over valgmuligheder og holdgen-nemsnit, men også erfaringerne fra de 3 år-gange til grund for sine overvejelser. Man erklar over, at overgangen til den nye lov, hvoralle fag bliver eksamensfag, og hvor HF'ernekommer ind i billedet, kan medføre ændringeri valgene, men man anser det ikke for sandsyn-ligt, at disse ændringer vil forrykke billedet væ-sentligt.

4. På grundlag af overvejelser om de oven-nævnte faktorer og det ovennævnte beregnings-og erfaringsmateriale skal studieplansudvalgetudtale følgende som sin opfattelse:

Den hensigtsmæssige seminariestørrelse er imultipla af 20 fra 140 studerende og opefter pr.årgang. Når kun henses til opfyldelsen af stu-dieplanernes bestemmelser vil seminariestørrel-ser på 180 og 200 studerende pr. årgang (i altmaksimalt 720-800 studerende) formentlig visesig særlig hensigtsmæssige, men når hensyn ta-ges til samarbejdet mellem ledelse, lærere ogstuderende og til øvelsesskoleforholdene, måman finde, at et årgangstal på 140 studerende(i alt maksimalt 560) er det mest hensigtsmæs-

sige, ligesom en årgangsstørrelse på 140 vil giveen lokaleudnyttelse, som først »kommer igen«,når man kan omtrent fordoble årgangsstørrel-sen. Ved årgange på 140 studerende vil hold-gennemsnittet ved et seminarium med 15 linie-fag antagelig ligge på omkring 11.

Minimumsstørrelsen af et seminarium liggerpå 80 studerende pr. årgang (i alt maksimalt320). Med denne størrelse kan seminariet til-byde 10 liniefag, samtidig med at holdgennem-snittet vil kunne nå op omkring 10.

5. Under henvisning til bemærkningen i bila-get til ministeriets skrivelse om eventuel etable-ring af fast samarbejde mellem flere seminarierskal man tilføje, at studieplansudvalget ud frauddannelsesmæssige betragtninger anser et så-dant samarbejde for muligt og i visse tilfældeønskeligt. Man går dog herved ud fra, at desamarbejdende seminarier hver for sig opfyldermindstekravene, det vil efter foranstående sige:årgange på 80, fuld obligatorisk uddannelse ogtilbud om 10 liniefag samt to pædagogiske spe-cialer.

P. u. v.Hans Jensen.

I Bodil Dybdal.

106

Bilag 7

108

Bilag 8

Eksempler på fordeling af studieuger, praktikuger, kursusuger og eksamensterminer.(Eksempel I-IH).

109