LÆRERVEJLEDNING - Gymnasiet€¦ · Historie: Med udgangspunkt i Niels Kayser Nielsens definition på historiebrug som “ud-vælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer,

LÆRERVEJLEDNING - Gymnasiet

Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell

2

Lærervejledning

FORMÅL

Undervisningsmaterialet til “Skjulte Danmarkshistorier” har to overordnede formål.

For det første at give indsigt i livet for fortidens og nutidens socialt udsatte. For det

andet at give eleverne nogle analytiske værktøjer til at reflektere over, hvorledes

fortællinger om socialt udsatte og mennesker fra underklassen skriver sig ind i en

nutidig socialpolitisk dagsorden.

FAG OG LÆREPLAN

Undervisningsmaterialet til “Skjulte Danmarkshistorier” henvender sig både til

historie og samfundsfag. Materialet relaterer sig til kernestof og faglige mål i

begge fag, og kan inddrages som supplerende stof. Nedenfor kan det ses hvilke

faglige mål, samt hvilket kernestof, der kan bringes i spil.


3

HISTORIE

Faglige mål:- Bearbejde forskelligartet historisk materiale

og forholde sig kritisk-metodisk til eksempler på brug af historien

- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer

Kernestof:- Ideologiernes kamp

- Velfærdsstaten

SAMFUNDSFAG

Faglige mål:- Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge

aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og

udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

- Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter,

placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog

Kernestof:- Sociologi: Massemedier og politisk meningsdannelse

- Politik: Politiske grundholdninger, herunder konservatisme,

liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd


4

OPBYGNING

Undervisningsmaterialet indeholder to dele:- Første del består af to siders tekst og fire øvelser, der har til formål at

få eleverne til at reflektere over hvilke årsager der ligger bag de socialt

udsattes situation, samt vurdere forskelle og ligheder på fortidens og

nutidens offentlige forsorg. Det er i første del at filmene skal ses.

- Andel del består af fem siders tekst og to øvelser. Formålet er at give

eleverne nogle teoretiske perspektiver, hvorfra de kan forholde sig analytisk

til de erfaringer de gjorde i første del, samt åbne op for en diskussion af

”Skjulte Danmarkshistoriers” politiske implikationer. Andel del afsluttes med

en øvelse, hvor eleverne skal anvende deres refleksioner og teoretiske viden.

Hvis tiden ikke er til mere end en enkelt lektion, er første del lavet med henblik på at kunne stå alene.

Filmene kan også ses på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, og

undervisningsmaterialet kan med fordel kombineres med et besøg på museet;

eventuelt i selskab med en af museets dygtige formidlere, der kan være med

til at kvalificere elevernes refleksioner.

Undervisningsmaterialet er skrevet med grundige instruktioner i selve teksten.

Både første og anden del kan således struktureres som hjemmeopgave,

gruppearbejde eller klasseundervisning alt efter behov.

Hvis man ser samtlige film (tre skæbnefortællinger og ni temafilm), vil det tage

ca. 70 minutter. Det er muligt at korte det ned til en halv time. I så fald kan det

anbefales at se enten de tre skæbnefortællinger, eller én skæbnefortælling

(Richardt eller Eli) og fire temafilm. Det anbefales at se introduktionsfilmen,

uanset hvilket forløb der vælges.


5

ØVELSER

Undervisningsmaterialet indeholder 6 selvstændige øvelser. Nedenfor er ideen med hver enkelt øvelse kort beskrevet.

Øvelse 1: At eleverne får reflekteret deres umiddelbare forståelse af de temaer, som

de skal udforske med udgangspunkt i filmene. Hvis eleverne ændrer deres

forståelse af de overordnede temaer kan denne indledende brainstorm bru-

ges til at gøre denne læring/udvikling eksplicit. Elevernes brainstorm kan

eventuelt gemmes i padlet eller lign. - det gælder samtlige øvelser.

Øvelse 2: At udforske de centrale temaer i filmene.

Øvelse 3: At reflektere over forskelle og ligheder mellem datidens og nutidens

offentlige forsorg.

Øvelse 4: At få en oplevelse af, hvorledes mødet med autentiske personer har ført

til ny viden og evt. ændret på elevernes opfattelse af personer i lignende

situationer.

Øvelse 5: At eleverne skal anvende deres refleksioner og teoretiske viden. Det er ikke

specificeret i øvelsesteksten hvorledes debatten skal “opføres”. Her sætter

kun fantasien grænser. Det er muligt at inddrage fortællingerne om Dovne

Robert og Fattig-Carina som modhistorier.

Øvelse 6: At reflektere over den viden og de perspektiver, som der er blevet arbejdet

med. Refleksionsspørgsmålene kan også bruges som et oplæg til nogle

fagspecifikke metakognitive perspektiver (se nedenfor).


6

METAKOGNITION

Opbygningen af undervisningsmaterialet er lavet med henblik på, at der afslut-ningsvis kan arbejdes med nogle historie- og samfundsfaglige metaperspektiver.

Disse perspektiver er ikke skrevet ind i teksten, og skal derfor inddrages af under-viser. Fælles for nedenstående faglige perspektiver er ambitionen om, at eleverne skal have mulighed for at reflektere over deres egen læring; altså en slags meta-kognition.

Historie:Med udgangspunkt i Niels Kayser Nielsens definition på historiebrug som “ud-

vælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra

den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af

politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art”¹, kan man

bruge anden del af undervisningsmaterialet som en historiebrugsanalyse, der ved

hjælp af samfundsfagslige begreber og teori, giver mulighed for at diskutere for-

holdet mellem de oplysende og politiske aspekter i “Skjulte Danmarkshistorier” (det

sidste refleksionsspørgsmål ligger netop op til dette). Det kan også diskuteres hvilke

perspektiver på historien der er udeladt.

Som Heidi Eskelund Knudsen har formuleret det i Fagdidaktik for historie, er det

“vigtigt for elevernes mulighed for at udvikle historisk tænkning [..] at de bliver

opmærksomme på, hvad og hvordan de gør i faget, når de praktiserer det”.

Historiebrugsvinklen giver således mulighed for, at eleverne kan reflektere over for-

skellen på det at anvende dokumentarfilmene som en kilde til viden om fortidige og

nutidige socialt udsatte, og det at anvende dem som et eksempel på historiebrug.

Derved kan det forhold “at historiefaget [..] ikke kun opererer med én fortælling om

fortiden, men rummer mange konkurrerende, komplementære og overlappende fore-

stillinger om fortiden”2, gøres synligt for eleverne.


7

Samfundsfag:Undervisningsmaterialet kan være befordrende for en refleksion over sammen-

hængen mellem samfundsfagets analytisk-faktuelle og normative elementer.

Nogle af eleverne vil have oplevet at filmene (det faktuelle) og arbejdet med det

evolutionære perspektiv på mennesket (det analytiske), har haft en indflydelse på

deres egen stillingtagen til socialpolitiske problemstillinger (det normative).

Som Torben Spanget Christensen har formuleret det i Fagdidaktik for samfundsfag,

er det en væsentlig del af samfundsfagets “begrundelse, at elevens holdningsdan-

nelse og identitetsdannelse påvirkes af den samfundsfaglige viden og analyse, der

tilegnes i faget”.

Eleverne skal således “uddannes til at kunne indgå i sociale, økonomiske og politiske

processer, hvor de både formår at tage et standpunkt og at kunne argumentere for

det, eller hvor de både formår at tage og at kunne være kritisk over for det”3. Denne

målsætning fordrer at eleverne lærer på en og samme tid at kunne adskille fagets

analytisk-faktuelle og normative elementer, samtidig med at de ses som værende

gensidigt påvirkede.

1 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/2 Knudsen, Heidi Eskelund (2015). Fagdidaktik i historie. Frydenlund, 48-49.3 Christensen, Torben Spanget (2015). Fagdidaktik i samfundsfag. Frydenlund, side 42.


8

FORSLAG TIL SUPPLERENDE LITTERATUR:

Om fattiggårdenes historie:http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/

Rasmussen, Jacob Knage og Sarah Smed (Red.). Fattiggården.

Årbog for Svendborg Museum 2014.

Om værdigt og uværdigt trængende:Jensen, Nils Valdersdorf. “Skal Carina og Robert på fattiggården”.

Information. 13. april 2013.

Petersen, Michael Bang (2007). “Hvem fortjener velfærd? Danskernes syn på

kontanthjælp til unge, ældre og indvandrere”. Politica. 39/1: 31-48.

Om Peter, Rasmine og Albert og andre skæbner fra fattiggården:Rasmussen, Jacob Knage og Sarah Smed (Red.). Fattiggården.

Årbog for Svendborg Museum 2014. Side 18-25, 38-41 og 66-71.

Rasmussen, Jeppe Wichmann (2016). “Det var ikke de bedste, der tog afsted”. (Red.)

Lise Gerda Knudsen og Nils Valdersdorf Jensen.

Fynske Årbøger 2016. Historisk Samfund for Fyn. Side 23-44.

Rasmussen, Jeppe Wichmann (2016). “Dimitteret til tysklandsarbejde”.

Handicaphistorisk Tidsskrift. 35: 61-86.

Litteratur

Blekesaune, Morten og Jill Quadagno (2003). “Public Attitudes Towards Welfare

State Policies: A Comparative Analysis of 24 Nations”. European Sociological Review,

19/5; 415-427.

Hedegaard, Troels Fage. (2014). “Stereotypes and Welfare Attitudes: A Panel Survey

of How “Poor Carina” and “Lazy Robert” Affected Attitudes towards Social Assis-

tance in Denmark”. Nordic Journal of Social Research, 5: 139-160.

Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby (2011). “De-

servingness versus values in public opinion on welfare: The automaticity of the der-

servingness heuristic”. European Journal of Political Research. 50/1: 24-52.

Petersen, Michael Bang (2015). Politik - Tænkepauser 33. Aarhus Universitet.


9

HJEMMESIDER:

Socialministeriets hjemmeside om socialt udsatte:

http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside om overførselsindkomster:

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser.aspx#

Rådet for socialt udsattes definition på socialt udsatte:

http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/5/45/1335270142/

radets-socialpolitiske-udgangspunkt-marts-2012-tilpdf_04.pdf

Som inspiration til didaktiseringen af “Skjulte Danmarkshistorier” er følgende titler anvendt:

Christensen, Torben Spanget (2015). Fagdidaktik i samfundsfag. Frydenlund.

Knudsen, Heidi Eskelund (2015). Fagdidaktik i historie. Frydenlund.


10

Skjulte Danmarkshistorier

Der findes mange oversete og glemte fortællinger. Fortidige fattigfolk hvis oplevelser ikke har sat sig spor i historien og nutidige socialt udsatte hvis liv foregår på kanten af samfundet. Bag disse skjulte Danmarkshistorier gemmer sig fortællinger og skæbner, som den gennemsnitlige dansker ikke har megen viden om eller kontakt med.

På de følgende sider skal du arbejde med nogle fortællinger om socialt udsattes

liv og levevilkår. Igennem en række dokumentarfilm vil du blive præsenteret for

nutidige og historiske skæbnefortællinger om socialt udsatte.

Materialet er delt op i to dele. I første del er der lagt vægt på at udforske årsager

til socialt udsathed. I anden del sættes der fokus på, hvorledes fortællinger om

mennesker fra underklassen påvirker den socialpolitiske dagsorden.


11

Første delSOCIAL UDSATHEDFormålet med første del er at give dig viden om livsvilkårene for socialt udsatte,

så du selv kan reflektere over, hvilke årsager der er til social udsathed.

Inden du skal se filmene, skal du først læse lidt om social udsathed.

Lav derefter øvelse 1.

Hvad vil det sige at være socialt udsat?Socialministeriet om socialt udsatte:“Socialt udsatte voksne omfatter mennesker over 18 år med sociale problemer eller

med risiko for at få det. Det drejer sig om fx hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser,

prostitution eller vold i nære relationer. Socialt udsatte voksne er ofte kendetegnet

ved at have ikke blot ét problem som fx hjemløshed, men har ofte flere forskellige

problemer at slås med”1.

Rådet for socialt udsatte om socialt udsatte:“At være socialt udsat vil sige at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering,

diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige, at man lever et

liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets kar-

akteristik af et godt liv”2

Øvelse 1 - Lav en brainstorm med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke årsager tror du, at der er til social udsathed? Er det en persons egen skyld

at vedkommende er socialt udsat? Eller skyldes det ydre omstændigheder, som

personen ikke kan kontrollere?

Du skal nu til at se filmene “Skjulte Danmarkshistorier”.

Her er først lidt information om filmene:

- De nutidige socialt udsatte i filmene er ikke castede, og de har selv

valgt de historiske personer, som de fortæller om.

- Alt hvad de nutidige socialt udsatte fortæller om dem selv og deres

oplevelser, er deres egne ord.

Se filmene og lav derefter øvelse 2. Overvej spørgsmålene fra øvelse 2. mens du ser filmene.

1 Socialministeriets definition på social udsathed kan findes her:

http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/2 Rådet for socialt udsattes definition på social udsathed kan findes her:

http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/5/45/1335270142/

radets-socialpolitiske-udgangspunkt-marts-2012-tilpdf_04.pdf


12

Øvelse 2 - Diskutér følgende spørgsmål - inddrag eksempler fra filmene:

Hvilke årsager er der til at personerne i filmene - både de nutidige og de

de fortidige - bliver socialt udsatte?

Er de selv skyld i at de bliver socialt udsatte? - Uddyb dit svar

Ser Richardt, Henning, Mette og Eli sig selv som ofre? - Uddyb dit svar

Har de socialt udsatte brug for hjælp? - Uddyb dit svar

Nu har du fået et indblik i nogle nutidige og historiske skæbnefortællinger om socialt

udsatte. I næste afsnit skal du kigge nærmere på hvilke forskelle og ligheder, der er

på den offentlige forsørgelse dengang og nu. Læs afsnittet og lav øvelse 3 og 4.

OFFENTLIG FORSØRGELSE - DENGANG OG NU

Trods de mange ligheder hvad angår årsagerne til social udsathed, er der forskel

på den hjælp Peter, Rasmine og Albert fik under deres ophold på fattiggården i

Svendborg, og den hjælp nutidens socialt udsatte kan få.

“Svendborg Kjøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt” stod færdig i 1872.

Peter og Rasmine havde deres gang på fattiggården i årene omkring 1900,

mens Albert kom der i årene 1940-44.

På fattiggården var man fysisk spærret inde, og man skulle arbejde. Samtidig mist-

ede man sine borgerlige rettigheder, hvilket ville sige at man hverken kunne stemme,

eller stille op til valg. Man kunne heller ikke frit vælge, hvem man ville gifte sig med.

De indsatte på fattiggården blev delt op efter om de var værdigt trængende eller

uværdigt trængende. De værdigt trængende var som oftest ældre og syge menne-

sker. De uværdigt trængende var som regel mænd i den arbejdsdygtige alder.

Begge grupper skulle arbejde, men de værdigt trængendes arbejdsdag var kortere,

og de skulle ikke arbejde lige så hårdt som de uværdigt trængende. Generelt skulle

de værdigt trængende behandles med skånsomhed og venlighed, mens de uværdigt

trængende skulle behandles med alvor og bestemthed.

I 1961 kom loven om offentlig forsorg. Fra da af var opholdet, på det der nu blev kaldt

“Forsorgshjem for Fyns Amt - Viebæltegård”, frivilligt, og man mistede ikke længere

sine borgerlige rettigheder.


13

Hvis man i dag er for syg til at arbejde, skal man i princippet tilkendes førtidspen-

sion, og har man rundet de 65 år, har man ret til folkepension. Er man derimod under

65 og arbejdsdygtig, har man ret til kontanthjælp. Hverken førtids- eller folkepen-

sion kommer med et arbejdskrav. Som kontanthjælpsmodtager skal man derimod

stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis man ikke gør det, bliver man skåret i sin

ydelse. I perioder kan man blive tvunget til at arbejde for sin kontanthjælp, lige så vel

som man er forpligtiget til at tage imod aktiveringstilbud såsom vejledning, uddan-

nelse eller virksomhedspraktik3.

Øvelse 3 - Diskutér følgende spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem den offentlige forsørgelse dengang og nu?

Hvorfor tror du at man skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende?

Skelner man stadig mellem værdigt og uværdigt trængende? - Uddyb dit svar

Øvelse 4 - Vend tilbage til spørgsmålene i øvelse 1. Kig på dine svar. Vil du svare anderledes efter at have set og arbejdet med

“Skjulte Danmarkshistorier”? Hvis ja, hvorfor?

3 Du kan læse mere om de forskellige overførselsindkomster på

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser.aspx#


14

Anden delPERSONLIGE FORTÆLLINGER OG SOCIALPOLITIKDe fleste socialt udsatte bliver forsørget af det offentlige. Mange får kontanthjælp

eller førtidspension. Størrelsen på, og vilkårene for at modtage, sådanne overfør-

selsindkomster er med jævne mellemrum i centrum for intense politiske slagsmål.

Særligt i forbindelse med større reformer som fx kontanthjælpsreformerne i 2014

og 2016.

Når sådanne reformer skal gennemføres har det stor betydning, hvorledes danskerne

forholder sig til den berørte gruppe. Jo mere negativt indstillede danskerne er over

for fx kontanthjælpsmodtagere, desto mere populært vil et forslag om at skære i

kontanthjælpen være.

I første del udforskede du af flere omgange spørgsmålet vedrørende årsagerne til de

socialt udsattes situation; ikke mindst hvorvidt de selv er skyld heri. Netop spørgs-

målet om det personlige ansvar har stor betydning for, om danskerne opfatter en

gruppe af mennesker på overførselsindkomst positivt eller negativt.

Formålet med anden del er at præsentere dig for nogle teoretiske perspektiver

hvorfra du selv kan reflektere over, hvor vores socialpolitiske holdninger kommer fra.

Særligt vil der være fokus på, hvorledes personlige fortællinger om mennesker fra

underklassen påvirker den socialpolitiske dagsorden.

I den efterfølgende tekst vil du blive præsenteret for tre teoretiske perspektiver,

der giver hver deres svar på spørgsmålet om, hvor vores socialpolitiske holdninger

kommer fra. I hvert enkelt afsnit kan du finde nogle forståelsesspørgsmål, som kan

hjælpe dig med at få styr på det centrale i teksten.

denstoredanske.dk om socialpolitik:Socialpolitik, den del af den politiske virksomhed, som

særligt beskæftiger sig med sociale problemer.

Det klassiske socialpolitiske emneområde handler om

forsørgelsen af og omsorgen for de mennesker, som ikke

gennem deltagelse i produktionen kan tjene til egen

forsørgelse, eller som fuldt ud kan tage vare på sig selv.

Det drejer sig om børn, ældre og handicappede, men også

om arbejdsløse, udstødte og andre marginalgrupper.


15

HVOR KOMMER VORES POLITISKE HOLDNINGER FRA?Der findes flere forklaringer på, hvorfra borgerne får deres socialpolitiske holdninger.

To teorier er særligt udbredte. Den ene fokuserer på egeninteresse, den anden på

ideologi.

Socialpolitiske holdninger - to teoretiske perspektiver4

Forståelsesspørgsmål:Hvad går teorien om egeninteresse ud på? Hvad går teorien om ideologi ud på?

EN TREDJE FORKLARING?Nyere forskning har vist at der findes situationer, hvor vores socialpolitiske hold-

ninger hverken kan forklares med henvisning til egeninteresse eller ideologi.

Nedenfor kan du læse om et sådant forskningseksperiment5.

EGENINTERESSEIfølge teorien om egeninteresse har

vores holdninger til offentlig forsørg-

else rod i vores private økonomiske

interesser. Det vil sige, at dem der

enten modtager, eller har høj risiko

for i fremtiden at blive modtagere af

overførselsindkomster, typisk vil støtte

høje overførselsindkomster.

Modsat vil dem der ikke får, eller for-

venter i fremtiden at få overførselsind-

komster, være modstandere af høje

overførselsindkomster.

IDEOLOGIIfølge teorien om ideologi har vores

holdninger til offentlig forsørgelse rod

i generelle overbevisninger vedrørende

samfundets optimale indretning.

Inden for en liberal ideologi betones

individets eget ansvar for sit liv, og

man ønsker ikke at staten skal blande

sig i for meget, hvilket fører til en mod-

stand mod høje overførselsindkom-

ster. Inden for en socialistisk ideologi

er udgangspunktet at alle individer

har visse sociale rettigheder, som for

eksempel retten til et vist velfærds-

niveau, hvilket betyder en støtte til

høje overførselsindkomster.


16

EksperimentetI et eksperiment fra 2006 blev et antal danskere bedt om at tage stilling til, hvorvidt

aktiveringskravene for fire forskellige mennesker på kontanthjælp skulle strammes.

Der var tale om 1) en ung mand, 2) en kvinde i 50erne, 3) en kvinde i 50erne med en

arbejdsskade og 4) en ældre mand som havde været på arbejdsmarkedet hele livet.

Teoretiske forventningerUd fra teorien om ideologi kunne det forventes, at en person med liberale holdninger

generelt ville være mere positiv over for ideen om at skærpe aktiveringskravene end

en person med socialistiske holdninger. Ligeledes kunne det ud fra teorien om egen-

interesse forventes, at personer uden job vil være mindre tilbøjelige til at skærpe

aktiveringskravene end dem med job.

ResultatetI forsøget viste det sig imidlertid, at der på tværs af forsøgsdeltagernes ideologiske

ståsted og tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet var nogenlunde enighed om,

hvorledes de fire kontanthjælpsmodtagere skulle behandles. I forhold til den ældre

mand og kvinden i 50erne med en arbejdsskade var der bred opbakning til ikke at

stramme aktiveringskravene. I forhold til kvinden i 50erne (uden arbejdsskade) var

flere tilhængere af at skærpe aktiveringskravene, men flertallet var stadig imod.

Et overvejende flertal var tilhængere af at skærpe aktiveringskravene for den unge

mand.

Hverken teorien om egeninteresse eller ideologi kan give en tilfredsstillende forklar-

ing på dette resultat. I næste afsnit kan du læse en forklaring på resultatet.

Forståelsesspørgsmål:På hvilken måde viser eksperimentet, at teorierne om egeninteresse og

ideologi ikke kan forklare forsøgsdeltagernes socialpolitiske holdninger?

4 Blekesaune, Morten og Jill Quadagno (2003). “Public Attitudes Towards Welfare State Policies:

A Comparative Analysis of 24 Nations”. European Sociological Review, 19/5: 415-427.

5 Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby (2011). “Deservingness

versus values in public opinion on welfare: The automaticity of the derservingness heuristic”.

European Journal of Political Research, 50/1: 24-52.


17

EVOLUTIONSTEORIEvolutionsteorien opsummeres ofte i sætningen: “Det er den stærkeste, der overlever”.

Kort fortalt betyder det, at biologiske organismer - heriblandt mennesket - udvikler

sig fra generation til generation, og at det er de mest levedygtige udviklingstræk

der overlever.

Denne proces foregår ved hjælp af en mekanisme kaldet naturlig selektion. Over

tid vil de individer, der er bedst egnede til at klare sig under givne livsvilkår, over-

leve i større antal end de individer der er mindre egnede. På denne måde sker der en

naturlig udvælgelse af de udviklingstræk, som de bedst egnede individer besidder.

Det er både vores fysiologiske og psykologiske egenskaber, der bliver påvirket af den

naturlige selektion. Det vil sige at vores evne til at tænke og agere politisk, også er

et produkt af den naturlige selektion.

Udviklingen af mennesket gennem naturlig selektion er imidlertid en langsommelig

proces, der strækker sig over titusindvis af år. Vi ændrer os ikke fra den ene dag til

den anden. For at blive klogere på hvilke politiske instinkter vi er udstyret med, må

vi derfor undersøge de livsvilkår og politiske problemstillinger, som vore forfædre i

stenalderen levede med. Vores hjerne er stadig en stenalderhjerne.

Forståelsesspørgsmål:Hvorfor skal vi undersøge vores stenalderforfædres livsvilkår

og politiske problemstillinger?

STENALDERPOLITIKI stenalderen levede menneskene af at samle vildtvoksende planter og gå på jagt.

At gå på jagt krævede samarbejde, og lige meget hvor dygtige jægerne var, kom

de ofte tomhændede hjem. Hvad enten jagten lykkedes eller ej, var der masser af

politiske spørgsmål at tage stilling til. Hvem skulle gå på jagt og hvornår? Hvordan

skulle maden deles? Skulle alle have lige meget? Skulle den der nedlagde byttet

have mere end de andre? Skulle dem der på grund af sygdom ikke var med også

have noget? Skulle man dele med dem hvis jagt ikke var succesfuld?6

Samarbejdets nødvendighed og det faktum at jægerne ofte kom tomhændede

hjem, betød at man måtte hjælpe hinanden for at overleve. Set med evolutionære

briller ville de stærkeste samfund således være dem, hvor individerne var i stand til

gensidigt at hjælpe hinanden. Udfordringen var, at den gensidige hjælp gjorde det

muligt for enkelte individer at udnytte fællesskabets hjælp. Derfor udviklede vores

forfædre gradvist en evne til at fortolke nogle bestemte typer af information, som

kunne indikere hvorvidt et individ havde fortjent at blive hjulpet eller ej.

De udviklede med andre ord nogle særlige socialpolitiske instinkter.

I skemaet på næste side kan du læse om de enkelte informationstyper, samt hvordan

vurderingen af et individs fortjenstfuldhed foregår for hver enkelt informationstype.


18

Vurdering af fortjenstfuldhed og informationstyper7

INFORMATIONSTYPER VURDERING AF FORTJENSTFULDHED

Kontrol Jo mindre kontrol individet har over sit behov for hjælp, desto mere har det fortjent hjælp

Behov Jo større behov individet har for hjælp, desto mere har det fortjent hjælp

Identitet Jo højere grad af fælles identitet individet har med gruppen, desto mere har det fortjent hjælp

Modtagerens attitude Jo mere taknemmelig individet er for hjælpen, desto mere har det fortjent hjælp

Gensidighed Jo større tidligere arbejdsindsats individet har leveret, desto mere har det fortjent hjælp

Hvis vi vender tilbage til eksperimentet fra 2006, kan vi nu forklare hvorfor

forsøgsdeltagerne på tværs af ideologiske ståsteder og forskelle i tilknytning til

arbejdsmarkedet, kunne være nogenlunde enige om hvorledes de fire kontant-

hjælps-modtagere skulle behandles: Ud fra den information forsøgsdeltagerne

havde til rådighed, kunne de vurdere de fire kontanthjælpsmodtageres individuelle

fortjenstfuldhed.

Den ældre mand og kvinden i 50erne med en arbejdsskade har det tilfælles, at de

ikke har megen kontrol over deres behov for hjælp; vi opfatter normalt ikke det at

blive gammel eller at få en arbejdsskade som noget selvforskyldt. I forhold til infor-

mationstypen gensidighed kan man også gå ud fra, at de på grund af deres høje al-

der har en stor arbejdsindsats bag sig. Modsat forholder det sig for den unge mand.

Med mindre vi får andet at vide, forventer vi at en ung man er i stand til at arbejde

og forsørge sig selv. Han har således en høj grad af kontrol over sit behov for hjælp.

Grundet hans unge alder har han heller ikke præsteret en stor arbejdsindsats endnu.

Han scorer altså lavt på gensidighed.

Forståelsesspørgsmål:Hvorfor var det i stenalderen vigtigt at kunne vurdere, om

et individ havde fortjent at få hjælp?

Hvordan kan teorien om menneskets socialpolitiske instinkter gøre

os klogere på opdelingen i værdigt og uværdigt trængende (se øvelse 3)?


19

MEDIER OG MASSESAMFUNDSom eksperimentet viser, kræver vurderingen af kontanthjælpsmodtagernes for-

tjenstfuldhed informationer om det enkelte individ. Hvis de fire kontanthjælps-

modtagere i eksperimentet var blevet præsenteret som “kontanthjælpsmodtagere”,

havde det ikke været muligt at skelne dem fra hinanden.

I stenalderen var samfundene ikke større end et par hundrede individer. Derfor

havde man som gruppe adgang til indgående viden om hvert enkelt individs livs-

forløb. I nutidens massesamfund kender vi en forsvindende lille brøkdel af vores

medborgere. Når det kommer til socialpolitiske problemstillinger, er vi derfor tvunget

til at tage stilling til hele grupper af mennesker, som fx kontanthjælpsmodtagere.

Ligesom vores forfædre har vi stadig adgang til viden om vores nærmestes livsfor-

løb. I forhold til resten af samfundet er vi derimod afhængige af den viden, vi får

gennem medierne. Netop fordi vi reagerer på informationer, der kan fortælle os

noget om et individs fortjenstfuldhed, har det stor betydning for vores socialpo-

litiske holdninger, hvorledes modtagere af overførselsindkomster frames i medierne.

En fortælling om ét enkelt individ kan på grund af vores socialpolitiske instinkter

derfor have indflydelse på, hvordan vi vurderer en hel gruppe af mennesker.

Som oftest vil historier om mennesker på overførselsindkomst, der udnytter syste-

met, blive modsvaret af historier der beretter om ærlige og retskafne mennesker på

overførselsindkomst, der er kommet i uforskyldt nød8.

Forståelsesspørgsmål:Hvorfor er medierne særligt vigtige i et massesamfund?

Hvad er det der gør, at en fortælling om et enkelt individ kan have konsekvenser for,

hvordan vi opfatter en hel gruppe af mennesker?

6 Petersen, Michael Bang (2015). Politik - Tænkepauser 33. Aarhus Universitetsforlag.7 Petersen, Michael Bang (2014). “Evolutionary Political Psychology: On the Origin and

Structure of Heuristics and Biases in Politics”. Avdances in Political Psychology, 36/S1: 45-78.8 Hedegaard, Troels Fage (2014). “Stereotypes and Welfare Attitudes: A Panel Survey of How

“Poor Carina” and “Lazy Robert” Affected Attitudes towards Social Assistance in Denmark”.

Nordic Journal of Social Research, 5: 139-160.


20

Øvelse 5 I skal nu forestille jer, at der er blevet stillet et lovforslag om at sænke kontant-

hjælpssatsen, og I er blevet inviteret til et debatprogram hvor forslaget skal

diskuteres. Lav argumenter for og imod lovforslaget - brug jeres refleksioner fra

øvelse 1-3, samt jeres viden om menneskets socialpolitiske instinkter.

Inddrag i jeres argumentationer en eller flere af skæbnefortællingerne fra

“Skjulte Danmarkshistorier”.

Som afslutning på anden del er der neden for nogle refleksionsspørgsmål.

Øvelse 6 - Refleksionsspørgsmål:

Hvilken politisk betydning kan det have at få kendskab til socialt udsattes skæbner?

Har du selv ændret holdning til socialt udsatte efter at have arbejdet

med “Skjulte Danmarkshistorier?

Hvilke problemer kan der være ved at tage stilling til socialpolitiske

problemstillinger ud fra viden om enkelte skæbner? Hvad er alternativet?

Er “Skjulte Danmarkshistorier” oplysende, politiserende eller begge dele?

Yderligere information om projektet kan

du få ved at kontakte museumsinspektør

og projektleder Jeppe Wichmann Rasmussen

på mail:

[email protected]

eller ring på tlf: 62 17 68 23

Vil du booke en rundvisning i de unikke

rammer på Danmarks Forsorgsmuseum,

som ligger i nordens bedst bevarede

fattiggård, kan du skrive til os på mail:

[email protected]

eller ring på tlf: 62 21 02 61

Gra

fik/ G

RA

Fla

b

Documents

LÆRERVEJLEDNING - Gymnasiet€¦ · Historie: Med udgangspunkt i Niels Kayser Nielsens definition på historiebrug som “ud-vælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer,