14
Løvskal-egnens Lokalråd - borgerforening for lokalområdet Viborg Kommune Sct. Mogensgade 3, 8800 Viborg Den 09.02. 2010 I henhold til behagelig telefonsamtale med Jørgen Nis Ley fremsendes hermed ansøgning til Viborg Kommune omhandlende et byfornyelsesprojekt i Løvskal. Som det er Viborg Kommunen bekendt har borgerne i Løvskal arbejdet målrettet med at fremtidssikre Lokalområdet. Vi har fået stor opbakning fra LAG Viborg idet de har bevilliget 1,1 mio. kr. til at gennemføre projektet ”Det skal også i fremtiden være in at bo i Løvskal” – hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Projektet har ligeledes fået stor opbakning fra Lokaleanlægsfonden som har forhåndsbevilliget 300.000 til projektet og forventes at give yderligere 150.000 til projektet når vi får en positiv tilkendegivelse fra øvrige tilskudsgivere heriblandt Viborg Kommune. Tuborgfonden har bevilliget 25.000 kr. og Tipsmidler er bevilliget med 26.000 kr. Herudover er der lokalt hensat 100.000 kr. til projektet og vi forventer yderligere at kunne få 100.000 kr. fra lokale sponsorer. Folk i Løvskal vil yde en arbejdsindsats i projektet som er afsat til 300.000 kr. Vanførefonden forventes at kunne yde et tilskud på 50.000 kr. Vi mangler således i skrivende stund 2 mio. kr. ud af de 4.151.000 kr. for at projektet kan realiseres. Borgerne i Løvskal ansøger hermed om Viborg Kommunes opbakning og støtte til det udarbejdede projekt som vil være en vigtig brik i vore bestræbelser på at tiltrække nye tilflyttere til området. Ligeledes vil projektet blive et aktiv for egnens erhvervsvirksomheder og foreninger. Vi vil gennem projektet styrke turismen i området og gøre området attraktivt at bo og bosætte sig i. For at vi ikke skal tabe 2.151.000 kr. på gulvet, skal vi melde tilbage til Lokaleanlægsfonden inden 15. marts om det kan lykkes for os at få midler til projektet stablet på benene. Vi har hele vejen igennem forløbet gjort os umage for at være konstruktive og fremsynede i vores holdning til projektet. Det er vigtigt at vi lander op med et projekt som vi alle kan være stolte af og et projekt der kan rykke noget ved det at bo på landet og som kan være et godt eksempel til gavn for landdistriktsudviklingen i hele Danmark. Til orientering er det udarbejdede materiale om projektet vedlagt. Løvskal Landevej 12 Løvskal 8850 Bjerringbro tlf.86686315/29664620 [email protected]

Løvskal - egnen - Viborg.dkdom.viborg.dk/db/dagsord.nsf/69147069b83c7e5dc1256c54002e6773/4cf...Løvskal Hus åbnes op ud mod byen, og bakkefaldet udformes, så man naturligt benytter

  • Upload
    vothien

  • View
    217

  • Download
    3

Embed Size (px)

Citation preview

Løvskal-egnens Lokalråd - borgerforening for lokalområdet

Viborg Kommune Sct. Mogensgade 3, 8800 Viborg Den 09.02. 2010 I henhold til behagelig telefonsamtale med Jørgen Nis Ley fremsendes hermed ansøgning til Viborg Kommune omhandlende et byfornyelsesprojekt i Løvskal. Som det er Viborg Kommunen bekendt har borgerne i Løvskal arbejdet målrettet med at fremtidssikre Lokalområdet. Vi har fået stor opbakning fra LAG Viborg idet de har bevilliget 1,1 mio. kr. til at gennemføre projektet

”Det skal også i fremtiden være in at bo i Løvskal” – hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Projektet har ligeledes fået stor opbakning fra Lokaleanlægsfonden som har forhåndsbevilliget 300.000 til projektet og forventes at give yderligere 150.000 til projektet når vi får en positiv tilkendegivelse fra øvrige tilskudsgivere heriblandt Viborg Kommune. Tuborgfonden har bevilliget 25.000 kr. og Tipsmidler er bevilliget med 26.000 kr. Herudover er der lokalt hensat 100.000 kr. til projektet og vi forventer yderligere at kunne få 100.000 kr. fra lokale sponsorer. Folk i Løvskal vil yde en arbejdsindsats i projektet som er afsat til 300.000 kr. Vanførefonden forventes at kunne yde et tilskud på 50.000 kr. Vi mangler således i skrivende stund 2 mio. kr. ud af de 4.151.000 kr. for at projektet kan realiseres. Borgerne i Løvskal ansøger hermed om Viborg Kommunes opbakning og støtte til det udarbejdede projekt som vil være en vigtig brik i vore bestræbelser på at tiltrække nye tilflyttere til området. Ligeledes vil projektet blive et aktiv for egnens erhvervsvirksomheder og foreninger. Vi vil gennem projektet styrke turismen i området og gøre området attraktivt at bo og bosætte sig i. For at vi ikke skal tabe 2.151.000 kr. på gulvet, skal vi melde tilbage til Lokaleanlægsfonden inden 15. marts om det kan lykkes for os at få midler til projektet stablet på benene. Vi har hele vejen igennem forløbet gjort os umage for at være konstruktive og fremsynede i vores holdning til projektet. Det er vigtigt at vi lander op med et projekt som vi alle kan være stolte af og et projekt der kan rykke noget ved det at bo på landet og som kan være et godt eksempel til gavn for landdistriktsudviklingen i hele Danmark. Til orientering er det udarbejdede materiale om projektet vedlagt.

Løvskal Landevej 12 Løvskal 8850 Bjerringbro tlf.86686315/29664620 [email protected]

Løvskal-egnens Lokalråd - borgerforening for lokalområdet

Løvskal Landevej 12 Løvskal 8850 Bjerringbro tlf.86686315/29664620 [email protected]

Idet vi forespørger om Viborg Kommunes opbakning. Med venlig hilsen Løvskal egnens Lokalråd Lone Frandsen

Det skal også i fremtiden være ”in” at bo i Løvskal -hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Ansøgning til Viborg Kommune Byfornyelsesprojekt i Landsbyen Løvskal

Løvskal – egnens Lokalråd [email protected]

Løvskal den 10.02.2010

hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

Byfornyelse i Landsbyen Løvskal

1. PROJEKTTITEL

Det skal også i fremtiden være ’in’ at bo i Løvskal - hvor godtfolk er, kommer godtfolk til!

2. ANSØGER Løvskals borgere, virksomheder og landbrug har nedsat et udviklingsudvalg under Løvskal – egnens Lokalråd, der er ansvarlig for projektets gennemførelse. Løvskal Landevej 12, Løvskal 8850 Bjerringbro tlf.86 68 63 15 mobil. 29 66 46 20, mail:[email protected] 3. FORMÅLET Projektets formål er at gøre Løvskal til en mere attraktiv, kulturel og levende landsby, både for at gøre byen til et smukkere og sjovere sted at bo og for at tiltrække nye tilflyttere til området. Her vil blive godt at bo for børn og voksne. Her er plads til virksomheder der gerne vil bo på landet og som passer naturligt ind i byens og egnens rum. Byens gæster skal kunne overnatte, og turister der gerne vil opleve det smukke naturområde ved Nørreåen vil få en lokal kulinarisk oplevelse og en historie om egnen med sig hjem. Løvskal vil med dette initiativ blive attraktiv for alternative virksomhedsformer der egner sig til et mindre og naturskønt velbeliggende bysamfund på landet. Bag disse virksomheder gemmer sig en familie der har brug for de trykke sociale rammer Løvskal byder på. Beliggende ved Nørreåen på den sydlige brink midt mellem Randers og Viborg grænsende op til Favrskov Kommune, vil vi være med til at binde tre kommuner sammen. Borgerne i de omkringliggende landsbyer vil også kunne tage del i stedets aktiviteter og Nørreådalens muligheder. 4. BAGGRUND, RELEVANS OG MÅLGRUPPE I 2006 udarbejdede borgerne og egnens virksomheder gennem Løvskal - egnens Lokalråd en udviklingsplan for Løvskal egnen. Planen er fulgt op af en revideret plan for 2009 – 2012. (vedhæftet). Følgende punkter fra udviklingsplanen ligger til grund for byfornyelsesprojektet.

Vi ønsker at styrke lokalsamfundet til gavn for det sociale netværk med udfoldelsesmuligheder for

unge såvel som ældre. ”Det skal også i fremtiden være ”ín”, at bo i Løvskal”. Vi ønsker at styrke vort erhvervsliv, således at Løvskal fortsætter som en levende landsby også i

dagtimerne. Vi ønsker at give landbrug og gartneri mulighed for at udvikle sig og åbne op for nye

samarbejdsformer hvor også lokalturisme indgår. Vi ønsker at udvikle fælleshuset, således at det sammen med fællesarealerne i Løvskal, bliver byens

kerne, et aktiv for borgere, landbrug og virksomheder både i Løvskal og i de omkringliggende landsbyer samt gæster til byen.

Vi vil som borgere i Løvskal medvirke aktivt i Løvskal - egnens udvikling i samarbejde med Viborg Kommune og Region Midtjylland.

Organiseringen af det frivillige arbejde i Løvskal, sker gennem Lokalrådet som alle myndige borgere på Løvskal – egnen er medlem af. Lokalrådet ejer i dag byens forsamlingshus. Der er etableret netværksudvalg på kryds og tværs (matrix). Hver gruppe har en stor grad af ansvar for eget arbejde. Det er et krav at igangsatte projekter er bæredygtige, og at borgerne medinddrages. Der sidder mindst en person fra bestyrelsen i hver arbejdsgruppe, for at gøre organisationen så flad som mulig.

. Det er vigtigt for os at vi alle giver en hånd med i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Der vil være grupper der arbejder med byggeri, anlægsarbejde, energi, erhvervssamarbejde, turisme, arrangementer, information, drift, og selvfølgelig administration. Arbejdet med lokal udvikling er ikke nyt for os, så vi føler os godt rustet til det fremtidige arbejde.

1

Byfornyelse i Landsbyen Løvskal

2

5. AKTIVITETER OG MÅLGRUPPER Projektet tager udgangspunkt i byens fællesareal der er centralt placeret i byen. På fællesarealet ligger også borgernes samlingssted som omdannes til ”Løvskal Hus”. Vi vil udbygge og indrette stedet så det vil være den ideelle base for det sociale netværk, egnens virksomheder og som udgangspunkt for turismen.

T U R I S M E

AMFI OMRÅDE Løvskal Hus åbnes op ud mod byen, og bakkefaldet udformes, så man naturligt benytter ”gryden” som en amfi- terrasse med siddepladser omkring centrum, som vil rumme en stor grillrist til kulinariske udfoldelser. Området ved grillen vil blive udformet, så det kan bruges som et mindre sceneområde. Dette område giver mulighed for sang, musik og anden optræden. Der etableres en bålplads og der opsættes ”udfordringer” der kan aktivere børnene. GÆSTEBOLIG Vi har planlagt at lave en tilbygning ”anneks”, som kan fungere som gæstebolig med handicaptoilet, pusleplads, og plads til to familier som overnattende gæster. Tilbygningen er rent tagkonstruktionsmæssigt, sammenhængende med den gamle forsamlingshusbygning. KULTUROMRÅDE Som adskillelse mellem annekset og salen laves et åbent parti, som kan lukkes, når det er koldt. Dette område er kulturområdet som vil give besøgende indsigt i Nørreådalens kano, ride, gå og cykelture. Her vil være skiftende udstillinger om egnens kulturhistorie i fortid nutid og fremtid. Her vil erhvervs-virksomhederne, netbutikker, landbrug og egnens kunstnere lave særudstillinger og vise hvad egnen kan byde på.

udsigter ud over Nørreådalen, er også en mulighed.

KANOSEJLADS Der etableres en kanoophaler plads ved Nørreåen, således at kanofarende kan benytte huset, overnatte og hygge sig i det fri. De kan læse om egnen og evt. gå eller ride en af de mange dejlige ture der er i området og samtidig se egnens seværdigheder og særkender og se hvordan man i Nørreådalen dyrker kartofler, porre, juletræer og andre spændende afgrøder. Samtidig kan de mange heste i området besigtiges En tur rundt i den gamle landsby med mange flotte

KANOOPHALERPLADS ETADLERES VED SKOVRIDERBROEN

B O S Æ T N I N G

Løvskal ønsker også i fremtiden at være attraktiv for familien der gerne vil bo på landet. Byen ligger centralt for arbejdspladserne i de større byer som: Viborg, Randers, Bjerringbro, Hobro og Silkeborg. Ja selv Ålborg og Århus ligger indenfor rækkevidde. Ønsker man at arbejde hjemme eller drive sin egen mikrovirksomhed, vil Løvskal være en oplagt mulighed. TILGÆNGELIGHED Vi vil gøre stedet mere handicap- og børnevenligt. Der etableres ”lige adgang for alle”. Med handicap- toiletter, personlift op indvendig til 1. Sal, samt en gangbro fra Amfiområdet og ind til et aktivitetsrummet over salen. Gangbroen vil samtidig fungere som flugtvej. Stedet indrettes børnevenligt også for mindre børn med pusleplads og mulighed for opvarmning af sutteflaske m.m.

Byfornyelse i Landsbyen Løvskal

AKTIVITETER Fra salen vil vi åbne op ud mod det nye kulturområdet, så dette område også kan bruges i forbindelse med større arrangementer. Salen har mange anvendelsesmuligheder ud over at blive brugt til udstillinger, møder og fællesspisning skal nævnes; dans, bordtennis, motionsgymnastik for mindre grupper, ældre, handicappede og ”stillepiger”, der har behov for at røre sig. Ved siden af salen etableres en egnscafé eller spisestue, som kan benyttes til de daglige aktiviteter i huset. Stuen kan også bruges til at bænke godtfolk, som gerne vil ud i naturen. Her kan drikkes kaffe, spises Løvskalkringle og serveres lokal kartoffelsuppe og andre egnsretter som i gamle dage. KLUBBER Den nye overetage på salen er tænkt som værende et sted for alle aldre - hele byen. Her kan man spille. fodboldspil, snooker, skakspil eller laves andre aktiviteter, der indbyder til socialt samvær. Her arrangeres klubaftener for unge som gamle, og her vil blive plads til mange udfoldelsesmuligheder.

E R H V E R V S F R E M M E

ERHVERVSSAMMENSÆTNING I Løvskal er der i forhold til byens størrelse mange håndværksvirksomheder. Der er i de seneste år også opstået en del netbutikker, og hjemmearbejdspladser. Herudover byder området på mange former for hesteaktiviteter, et stutteri, køreheste og mange rideheste. Her dyrkes specialafgrøder som juletræer, kartofler, porre og ærter. Der er således en ret stor eksport fra området. I Løvskal ligger også en bilforhandler, en specialvægtfabrik, entreprenører m.m. NETVÆRKSTED Løvskal Hus vil være en aktiv base for dette erhvervsliv. Her er det planen at afholde møder, kurser og fælles arrangementer arrangeret af egnens virksomheder så nye samarbejdsformer opstå. Her vil oplevelsesøkonomi være i centrum. BYKØKKEN Køkkenet indrettes, så det lever op til nutidens standard. Det vil være muligt at fremstille varm og kold mad, f.eks. madpakker til byens håndværkere, virksomheder og andre brugere af huset. Endvidere vil det blive muligt at tage sin egen kok med til specielle arrangementer SAMARBEJDE Her kan netværksbutikkerne og gårdbutikker deltage og få vist hvad de kan byde på. Fælles AV udstyr og trådløs netadgang vil være tilgængelig for husets brugere. Ved at virksomhederne får mulighed for et tættere samarbejde gennem husets funktioner og herigennem lære hinanden bedre at kende, vil der blive åbnet op for udveksling af erfaring, udstyr og sågar medarbejdere. Håndværkerne vil kunne byde ind på større byggearbejder i et samarbejde. Ja kun fantasien sætter grænser.

V E D V A R E N D E E N E R G I CO2 BESPARELSE I Løvskal vil vi gerne gå foran med indførelse af vedvarende energi. Og Løvskal Hus må derfor gerne signalere at her i byen vælger vi de CO2 besparende løsninger. Vi ønsker derfor at der indgår energi- besparende foranstaltninger som jordvarme, solceller og varmepumpe som et naturligt tilvalg i projektet.. Energi Midt/v.(Carsten Kjær) har indvilliget i at være vores rådgiver på området, da de er interesseret i at finde en løsning, der kan anvendes i multihuse. Vagn Tandrup der er specialist i varmepumper, er også koblet på projektet, for at få den rigtige varmepumpe med et relativt stort reguleringsområde, der ud over at lave varmt vand, kan sikre en høj virkningsgrad. I forbindelse med nybygningen af overetagen vil husets isoleringsgrad blive væsentligt forbedret, ved at føre det op til gældende lovgivning. Husets vinduer og døre er i dag en oplevelse værd – Der er nye og gamle, utætte vinduer mellem hinanden. Ved at isætte nye vinduer og døre i Huset vil det bidrage væsentligt, til husets varmeøkonomi.

Byfornyelse i Landsbyen Løvskal

TILBUD TIL HUSEJERE Erfaringen med etablering af grøn energi i Løvskal Hus vil vi føre videre i rådgivning og evt. fælles tilbudstagen til anlæg der kan etableres i byens private husholdninger. Det skal gøres let at handle grønt i Løvskal. 6. LAG VIBORGS UDVIKLINGSSTRATEGI Projektet vil være med til at skabe attraktive levevilkår i Løvskal. Bycentret vil få stor betydning for landsbyens udvikling og fastholdelse af virksomheder og borgere i alle

aldre. Kvaliteten i projektet, og det at åbne op ud mod byen, vil have en afsmittende effekt på

vedligeholdelsesstandarden i byen. Centret vil styrke byens netværksbutikker og medvirke til et øget erhvervssamarbejdet ved at etablere

nye netværk på kryds og tværs af brancher. Der vil blive åbnet op for nye samarbejdsformer og et tættere samarbejde blandt byens mange håndværkere.

Der vil være udfoldelsesmuligheder for unge som gamle og begge køn. Området vil blive attraktivt for turister fra storbyen der gerne vil opleve freden og den perlerække af

naturoplevelser området byder på. Her kan du opleve ”på landet” i fortid og nutid i skøn harmoni. 7. LAG VIBORGS INDSATSOMRÅDER Gennem en renovering og udbygning af byens fælleshus og fællesareal vil vi skabe attraktive levevilkår for nuværende og fremtidige borgere i Løvskal. Vi vil styrke fællesskabet og det sociale netværk ved at åbne op for nye muligheder. Samtidig vil vi give mulighed for formidling af egnens kultur og kulturarv. Også i fremtiden skal det være ’in’ at bo i Løvskal. 8. FORMIDLING For at nå ud til befolkningen og vække opmærksomhed omkring projektets værdier og anvendelsesmuligheder, vil det blive markedsført i følgende medier:

Løvskals hjemmeside; www.lovskal.dk Byens velkomstfolder Byens nyhedsbrev Lokale aviser Viborg Turistkontor Viborg Erhvervskontor

9. EFFEKTEN AF PROJEKTET Effekten ved gennemførelse af projektet ”Fremtidens Landsby Løvskal” - Stedet hvor godtfolk mødes -, vil være at mærke i mange år fremover ved at.

Tiltrække resursestærke tilflyttere. styrke sammenholdet i lokalsamfundet byens børn kan lege sammen i trygge sociale rammer, og der kan skabes samhørighed

mellem alle aldre. husene i Løvskal vil fortsat være omsættelige. evt. nye jordbrugsparceller vil være attraktive for tilflyttere. give erhvervslivet nogle tidssvarende rammer i Løvskal bibeholde og udvikle nye arbejdspladser, i de nedlagte landbrug. skabe nye erhvervssamarbejdsformer også på tværs af brancher egnens rige kultur vil blive tilgængelig, for kanofarende og andre oplevelsesrejsende. annekset står klart, til overnattende turister. samarbejde, om vedvarende energi. 4

Byfornyelse i Landsbyen Løvskal

10. FINANSERING På grundlag af den økonomiske situation og det at projektet er af almennyttig karakter, forventer vi at projektet kan gennemføres for 4.151.000 kr. INDTÆGTSBUDGET:

Tilskud fra LAG Viborg (er bevilget) 1.100.000 kr. Tilskud lokale og anlægsfonden. (er bevilget) 300.000 kr. Tilskud lokale og anlægsfonden (bevilges når ¾ af midl.er i hus inden 15. marts) 150.000 kr. Indsamlet lokalt 100.000 kr. Tuborg fonden (er bevilget) 25.000 kr. Lokale sponsorer 100.000 kr. Vanførefonden 50.000 kr. Tipsmidler (er bevilget) 26.000 kr. Frivilligt arbejde (tilsagn givet) 300.000 kr.

Rest financhering 2.000.000 kr. 4.151.000 kr.

DRIFTSBUDGET: For den fremtidige drift af Løvskal Hus, er der budgetteret med en årlig lejeindtægt på 70.000 kr. (inkl. driftstilskud fra Kommunen). Kontingenter fra medlemmer udgør 35.000 kr. Overskud fra arrangementer er sat til 20.000 kr. Nuværende driftsudgifter ligger på 51.000 kr. Med den øgede aktivitet og de ekstra m2 forventes det at driftsudgifterne fordobles. Hermed forventes det at driftsbudgettet for Løvskal Hus fortsat balancerer. 11. FREMTIDSPLANER FOR LØVSKAL Ved at gøre Løvskal til Fremtidens landsby og herigennem gennemføre projektets planer vil Løvskal være attraktiv for tilflyttere, også fra tilstødende kommuner. Dette vil give en sammenhængskraft i området og vil åbne op for nye samarbejdsrelationer. Løvskal vil leve op til titlen ved at skabe unikke samarbejdsformer for virksomheder på landet, der vil blive det gode eksempel for andre. Løvskal vil være med til at gå foran med indførelse af vedvarende energi. Der kan i Løvskal og Skjern området indtegnes mange vandreture, hvor man kan se diverse historiske bygninger. Herunder kan nævnes: Skjern Kirke med de gamle runesten, Voldstedet ved Skjern Hovedgaard og den gamle vandmølle, Karmark Mølle. Løvskal har som det eneste sted i Danmark bevarede ruiner af et okkerværk, hvor man i sin tid udvandt okker til bl.a. fabrikker, som fremstillede maling. Det gamle okkerværk er et unikt og historisk monument, men også det fredede områder ”Næsset”, er helt sikkert en vandretur og et kig værd. Det tidligere bondesamfund i Løvskal har udviklet sig fra familiebrug til dyrkning af specialafgrøder såsom grøntsager og kartofler, hvilket også er en fortælling værd. Løvskal Hus skal være udgangspunkt for mange oplevelsesture. Her kan turister fra storbyen bænkes, beværtes og høre om områdets mange muligheder. Den mere turistprægede del af projektet er tænkt markedsført gennem udarbejdelse af skriftligt materiale, i samarbejde med de øvrige områder langs Nørreåen, og i samarbejde med Viborg Kommune. Frem for alt vil vi i Løvskal styrke det sociale netværk så det skaber trygge rammer for familien i dagligdagen. Løvskal – egnens Lokalråd

5

Byfornyelse i Landsbyen Løvskal

Løvskal har gemt det bedste fra fortiden til fremtiden

FREMTIDENS LANDSBY LØVSKAL -stedet hvor godtfolk mødes

hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

BILAGSOVERSIGT

Bilag 1. Kort over Løvskal – egnen med stiforløb. Bilag 1. Kort over Nørreåen mellem Løvskal og Tindbæk Bilag 2. Samarbejdsrelationer Nørreådalen. Bilag 2. Samarbejdsrelationer omkring erhverv, skole, idræt og fritid. Bilag 3. Planskitse over Løvskal fællesareal med fælleshuset Løvskal Hus.

FREMTIDENS LANDSBY LØVSKAL -stedet hvor godtfolk mødes

hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

Nørreåen er ikke rettet op i dette område men slynger sig i store buer mellem Løvskal og Tindbæk. Som det ses af kortet er der rig mulighed for mange forskellige, gå, ride og cykelture i området. Sejler man i kano på Nørreåen kan man se det meget varierende landskab. Turen fra Viborg til Randers ad Nørreåen er helt sikkert en uforglemmelig oplevelse.

Det blå/grønne bånd fra Viborg til Randers

Løvskal ligger lige midt mellem Viborg og Randers i det naturskønne kuperede terræn ved Nørreåens bred.

Bilag 1.

FREMTIDENS LANDSBY LØVSKAL -stedet hvor godtfolk mødes

hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

SAMARBEJDSRELATIONER

Udover samarbejdet med nabobyerne samarbejder Løvskal også med Tapdrup, Vejrumbro, Thorsager, Øby og Ålum, Vester Velling og Terp omkring Nørreådalen.

Løvskal Hus vil være et aktiv for hele det elipse-

Formede, område. Landsbyerne med oplande er: Tindbæk, Skjern, Løvskal, Lee og Hjorthede. Indbyggerantallet i

området er skønsmæssigt 1500 landboere.

Bilag 2.

FREMTIDENS LANDSBY LØVSKAL -stedet hvor godtfolk mødes

hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

PLANSKITSE OVER OMRÅDET

Bilag 3.