1

Må man slå ihjel?

Forslag til undervisningsforløb

2

FormålFormålet med projektet er, at eleverne lærer at for-holde sig til etiske problemstillinger og får en for-ståelse af, at en stillingtagen til disse kan betinges af forskellige ståsteder indenfor etikken og religio-nerne. Eleverne skal særligt fordybe sig i de overvejelser, der knytter sig til spørgsmålet: Må man slå ihjel?

Fælles MålProjektet tager udgangspunkt i Fælles Mål for krist-endomskundskab efter 9. klasse.

Livsfilosofi og Etik• Eleven kan reflektere over betydningen af den

religiøse dimension i grundlæggende tilværel-sesspørgsmål

• Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige rela- tioner

• Eleven kan reflektere over sammenhænge mel-lem forskellige værdigrundlag og deres tydning af tilværelsen

• Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt om disse

Bibelske fortællinger• Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det

Gamle og Det Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv

• Eleven kan reflektere over de bibelske fortæl-lingers tydning af grundlæggende tilværelses-spørgsmål

• Eleven kan tolke de bibelske fortællingers be-tydning i samfundet

Kristendom• Eleven kan reflektere over kristne grundbegre-

ber som tydninger af tilværelsen

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattel-ser• Eleven har viden om og kan reflektere over ho-

vedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser• Eleven kan redegøre for betydningen af centra-

le grundbegreber og værdier i verdensreligio-ner og livsopfattelser

Formål og Fælles mål

3

Oversigt over faserne

Fase 0 RadikaliseretKlasser, der har fået tilbud om at se forestillingen Radikaliseret begynder om muligt deres arbejde med projektet her.

Fase 1 Introduktion (1-2 lektioner)

Eleverne introduceres til forskellige etiske dilem-maer og reflekterer over disse med afsæt i egne holdninger.

Fase 2 Sniper (6 lektioner)

Eleverne arbejder med uddrag fra romanen Sni-per og fordyber sig i etiske og religiøse ståsteder.

Sniper 1 & Opgave 1: Etiske retningerEleverne arbejder med tre forskellige etiske retninger.

Sniper 2 & Opgave 2: Må man dræbe dyr?Eleverne arbejder med etikkens og religionernes syn på drab af dyr.

Sniper 3 & Opgave 3: Etiske syn på drabEleverne arbejder med etikkens syn på drab.

Sniper 4 & Opgave 4: Religiøse syn på drabEleverne arbejder med de tre monoteistiske religioners syn på drab.

Sniper 5 & Opgave 5: SkriftstederEleverne arbejder med tekster fra Bibelen og Ko-ranen ift. temaet hævn, selvtægt og straf.

Sniper 6 & Opgave 6: Tilgivelse Eleverne arbejder med de tre monoteistiske religioners syn på tilgivelse.

Fase 3 Afslutning (1 lektion)

Eleverne afslutter projektet ved enten at arbejde med cases, værdistandpunkter eller en værdilinje.

Eksamen Forslag til eksamen.

4

Fase 0 - RadikaliseretHolbæk Teater og forfatter Kasper Hoff har med afsæt i ungdomsromanen Sniper udviklet forestil-lingen Radikaliseret. Skoletjenesterne råder over et begrænset antal forestillinger, og klasser, der har fået tilbud om at opleve teaterforestillingen, be-gynder om muligt arbejdet med projektet med at se forestillingen.

Vigtigt om forestillingen Radikaliseret er en teaterforestilling. Det er dog vigtigt, at dette ikke afsløres for eleverne på for-hånd. I stedet orienteres eleverne inden forestilling om, at skolen har fået besøg af to SSP-konsulenter: hhv. en politibetjent og en psykolog, der vil tale med dem om radikalisering; hvad radikalisering

er, hvem det er der er i fare for at blive radikalise-ret, og hvordan de forskellige myndigheder arbej-der for at forhindre og forbygge radikalisering? I løbet af forestillingen inddrages eleverne i de eti-ske dilemmaer, der indgår i Sniper.

Efter forestillingen Tal med eleverne om forestillingen fx med afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad synes I om forestillingen?

• Var der noget, der gjorde særligt indtryk?

• Hvilke følelser og tanker havde I under forestil-ingen og bagefter?

RADIKA- LISERET

OFFER

Baseret på ungdomsromanen

SNIPER af Kasper Hoff (Gyldendal 2015)

5

Fase 1 - IntroduktionI denne fase er det elevernes egne holdninger og synspunkter ift. forskellige etiske problematikker, der er i fokus. De behøver ikke at kunne forklare sig ud fra forskellige positioner, men blot give udtryk for deres egne meninger og få en fornemmelse af, hvad etik er, og hvilke emner etikken kan berøre.

1.A IntroduktionLav i fællesskab en brainstorm om, hvad etik er. Eleverne giver forskellige bud, som læreren evt. kan skrive på tavlen.

Når eleverne er kommet med deres bud, kan læreren som afrunding stille spørgsmålene:

• Hvad mener I afgør, om en handling opfattes som god eller dårlig?

• Tror I, at der findes handlinger, som ALLE mennesker i verden vil opfatte som gode? Prøv at komme med eksempler.

• Tror I, at der findes handlinger, som ALLE mennesker i verden vil opfatte som onde? Prøv at komme med eksempler.

• Hvad tror I, der spiller ind på menneskers holdning til forskellige etiske dilemmaer? Er det nationalitet? Kultur? Religion? Opdragelse? Eller noget helt andet?

Målet er at aktivere elevernes forhåndsviden og forforståelse ift. etik og moral og påbegynde en re-fleksion om forskellige ståsteder og holdninger ift. forskellige dilemmaer.

1.B Ja eller nej?I denne øvelse skal eleverne individuelt overveje og beslutte, hvordan de selv ville handle i en helt konkret situation.

Læreren beder eleverne om at stille sig på gulvet, hvorefter klasserummet inddeles i en JA-side og NEJ-side.

Eleverne skal i øvelsen stille sig på den side, der re-præsenterer deres svar på nedenstående spørgsmål – altså om de siger JA eller NEJ, til spørgsmålet:

• Vil du hjælpe en ven, hvis han/hun får brug for det?

• Vil du hjælpe en, du virkelig hader?

• Vil du hjælpe en fremmed?

• Vil du hjælpe en hjemløs?

• Vil du hjælpe en hjemløs, der lugter fælt og er beskidt?

Når spørgsmålene er besvaret, samles der op på øvelsen i fællesskab. Eleverne forklarer for hinan-den i plenum eller i grupper, hvorfor de valgte den position, som de gjorde. Læreren kan evt. spørge eleverne, hvad de me-ner, der skal til, for at det enkelte menneske tager ansvar for andre mennesker.

Målet med øvelsen er at udfordre eleverne på nu-ancerne ift. en situation, der kræver en moralsk adfærd. Betyder det fx noget, om man føler sig til-trukket eller frastødt af den person, der har brug for hjælp?

6

1.C Etik-klunsning I Etik-klunsning møder eleverne forskellige dra-matiske scenarier, der kræver et etisk standpunkt. Eleverne skal i spillet både beslutte, hvad de selv mener om udsagnet, og samtidig overveje, hvad de andre i gruppen mener.

Sådan gør I:• Eleverne inddeles i grupper på ca. fire i hver.

• En i hver gruppe vælges til holdleder.

• Hver elev får tre tændstikker.

• Holdlederen trækker et kort fra kassen og læ-ser teksten på kortet højt for de andre.

• Derefter tager hver enkelt (inkl. holdlederen) diskret det antal tændstikker, der bedst stem-mer overens med hans/hendes eget synspunkt, og gemmer dem i hånden.

1 tændstik = nej, det er ikke i orden 2 tændstikker = både/og 3 tændstikker = ja, det er bare helt i orden

• Alle deltagere gætter nu på, hvor mange tænd-stikker der i alt er i gruppen. Derefter åbner alle hænderne, og tændstikkerne tælles sammen.

• Til sidst fortæller hver enkelt elev, hvorfor han/hun har valgt, som han/hun har.

Målet med Etik-klunsning er, at eleverne selv ta-ger stilling og samtidig overvejer, hvad de andre i gruppen mener om forskellige etiske scenarier.

Opsamling på Etik-klunsningNår læreren vurderer, at eleverne er ved at være færdige med spillet, samles der op i fællesskab evt. med afsæt i spørgsmålene:• Hvad synes I om spillet?• Var det svært at regne ud, hvad jeres gruppe-

kammerater mente? Hvorfor eller hvorfor ikke?• Hvad fik spillet jer til at tænke over?• Medtænkte i lovgivning i jeres svar? Eller sva-

rede I ud fra ren mavefornemmelse?• Var der nogen af spørgsmålene, der var svære

at besvare? Hvis ja, hvad var det så, der gjorde det svært?

1.D Video-introduktion til etikSom afslutning på introduktionsfasen og som over-gang til fase 2 ser klassen i fællesskab videoklippet fra Youtube, hvor lektor i praktisk filosofi Thomas Søbirk Petersen (TSP) fortæller om etik.www.youtube.com/watch?v=uazNCE7ZlyYKlippet ligger på projektets hjemmeside

Samtale om videoen:• Hvad var definitionen på etik? Svar: Verden bør være på en bestemt måde.

• Hvad er det, videnskaben forklarer? Svar: Hvordan verden er.

• Hvordan adskiller etikken sig fra videnskaben? Svar: Etikken forklarer, hvornår, hvem, hvor meget og hvorfor.

• I klippet skelner TSP mellem store og små spørgsmål. Giv eksempler på hhv. store og små spørgsmål.

• I klippet introduceres deskriptiv/beskrivende etik og normativ/vurderende etik. Hvad er for-skellen?

Svar: Deskriptiv etik er folks holdninger. Normativ etik er de tre etiske teorier/retninger: nytte/konsekvensetik, pligtetik og dydsetik.

• Hvad siger TSP om følelser og etik? Svar: At det ikke er nok at træffe etiske beslut- ninger på baggrund af sine følelser. Man må koble fornuften på.

• TSP råder folk til at bruge fire værktøjer: 1. Begrund dine holdninger 2. Benyt fakta 3. Definer begreber 4. Undgå dobbeltmoral Prøv at give eksempler på situationer, hvor de benyttes eller ikke benyttes. Øvelse B (Ja eller nej?) og C (Etik-klunsning) kan evt. inddrages.

7

1. Jonas er holdleder på et fodboldhold, som mangler en angriber. Malte, der har spillet på talentholdet, vil gerne have pladsen. Men Jonas giver den til sin bedste ven Asger. Er det i orden?

2. Bjarke er på cykel-tur med sin bedste ven Abdel og Abdels kammerat Atuf. Abdel og Atuf vælter og kommer slemt til skade. Bjarke vælger at hjælpe Abdel, selv om han godt kan se, Atufs skader er mere alvorlige.Er det i orden?

3. Gustav og nogle venner har drukket rigtig meget. En af vennerne sætter sig ud i bilen for at køre hjem. Gustav lader ham køre.Er det i orden?

Oversigt over dilemmakort til Etik-klunsning

4. Birgit er taxachauf-før. I spirituspåvirket tilstand kører hun en cyklist ned og flygter fra stedet.Er det i orden?

5. Emil kommer gå-ende alene på gaden en lørdag aften, da han ser en mand blive overfaldet af tre andre mænd. Emil vender om og går den anden vej uden at gøre noget.Er det i orden?

6. Astrids mor er meget syg af kræft. Hun orker ikke at kæmpe mere og spør-ger derfor Astrid, om hun vil hjælpe hende med at dø. Det er ulovligt, men Astrid siger ja.Er det i orden?

7. Niels er pædofil og har begået overgreb på små børn. En far til et af børnene gennem-banker Niels.Er det i orden?

8. En massemorder har dræbt 17 men-nesker. Han idømmes døds-straf. Er det i orden?

9. Der er indbrud i Jakobs hus. Jakob, der er jæger, tager sit jagtgevær, skyder og dræber indbrudstyven.Er det i orden?

10. Et ægtepar skæn-des højlydt på gaden. Manden skubber hårdt til kvinden. En anden mand, der ikke kender parret, blander sig og begynder at slå løs på ægtemanden.Er det i orden?

11. Peter blev som barn slået og tyranni-seret af sin far. Som voksen beslutter Peter at tage hævn, og han dræber sin far.Er det i orden?

12. Ulla kører en cyk-list ned med sin bil. Hun standser ikke bilen, da hun har et vigtigt møde. Men hun ringer til alarmcentralen og fortæller om hæn-delsen.Er det i orden?

13. Katrine har været ude for en alvorlig ulykke og ligger i respirator. Hun har 50% chance for at overleve, men hun vil blive lam fra halsen og ned. Hendes forældre væl-ger at slukke for respi-ratoren.Er det i orden?

14. Clara er gravid og får foretaget en nakkefoldsscanning, der viser, at fostret har Downs syndrom. Clara vælger at få foretaget en abort, da hun ikke ønsker et barn med denne sygdom. Er det i orden?

15. Louise har været ude for en ulykke og er blevet erklæret hjernedød. Hendes organer kan være med til at redde fem andre liv. Hendes forældre er imod organdonation og siger nej.Er det i orden?

16. Jan og Gudruns datter er blevet myrdet på en ferie. Hendes morder bliver frikendt ved domstolene. Jan og Gudrun hyrer derfor en lejemorder til at slå datterens morder ihjel.Er det i orden?

17. Stigs nabo smug-ler øl, vand og ciga-retter fra Tyskland. Han tjener mange penge på at sælge varerne videre i Danmark. Stig ved, at det er ulovligt, men lader som ingenting.Er det i orden?

18. Marie opdager, at der er indbrud i et hus. Hun bliver stoppet af en af tyvene, der tilbyder hende 10.000 kr. for at tie stille med det, hun har set. Marie tager imod pengene.Er det i orden?

19. Sofie er 18 år og uhelbredeligt syg. Hun vælger at tage sit eget liv. Hun skriver ikke et afskedsbrev.Er det i orden?

20. Christians datter på 18 år bliver chika-neret af sin ekskæreste, der forfølger hende både på gaden og på de sociale medier. Han har desuden truet hende på livet. Christian møder en dag op på ekskære-stens bopæl sammen med et tæskehold.Er det i orden?

21. Kamma bliver overfaldet af en fremmed mand i sit køkken. Hun kan vælge at flygte eller at tage køkkenkniven. Kamma vælger kniven, stikker og dræber manden.Er det i orden?

22. Soldaten Holger og hans soldater-kammerat er taget til fange af fjenden. Holger får at vide, at han kun får lov til at leve, hvis han dræber sin sårede kammerat. Holger vælger at skyde kammeraten.Er det i orden?

23. Inga er 99 år og mæt af dage. Hun vil gerne dø på sin 100-års fødselsdag, fordi det vil se så pænt ud på gravstenen. Hun beder sin læge om aktiv dødshjælp.Er det i orden?

24. En far slår sin femårige søn i et supermarked. De andre kunder og personalet i butikken vælger at ignorere det.Er det i orden?

25. Albert har skudt en dreng i USA for at få hans mobiltelefon. Albert bliver dømt til døden i USA, men flygter til Danmark. Danmark vælger at udlevere ham til USA.Er det i orden?

26. Danmark er besat af en fremmed magt. Arne ser to fremmede soldater i sin have og skyder dem.Er det i orden?

8

Fase 2 - Sniper og repræsentanterneEleverne skal i denne fase gå fra brede etiske over-vejelser og egne ”synsninger” til de specifikke spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med drab.

Ifølge sekulær lovgivning er drab forbudt og med-fører høje straffe. Alligevel findes der situationer, hvor det kan diskuteres, om man må slå et menne-ske ihjel. Det er disse situationer og de etiske im-plikationer samt de religiøse bud, som eleverne i denne fase skal dykke ned i.

Som narrativt bagtæppe for forskellige etiske pro-blemstillinger bruges uddrag af ungdomsromanen Sniper skrevet af Kasper Hoff og udgivet i 2015.

Fasen er inddelt sådan, at eleverne begynder med at læse et uddrag fra romanen og derefter arbejder de med de tilhørende elevopgaver. Hvert uddrag indeholder en etisk problemstil-ling, og eleverne skal efter læsningen ”konsultere” repræsentanter fra hhv. dydsetikken, pligtetikken og konsekvensetikken samt repræsentanter fra de tre monoteistiske religioner jødedom, kristendom og islam for at få deres bud på det pågældende di-lemma.

Både uddrag og elevopgaver kan printes fra projek-tets hjemmeside.

9

Sniper 1 Christopher Leboucher Larsen, kaldet Stoffer, er 15 år og bor alene med sin mor i et lille rækkehus tæt på København. Christopher kender ikke sin far, da han forlod dem, mens Christopher stadig var helt lille. Det eneste, Christopher ved om ham, er, at han er franskmand og nu bor i Afrika.

Christopher går i niende klasse på en alminde-lig folkeskole. Han kan ikke koncentrere sig om indholdet i timerne og bruger i stedet tiden på at dagdrømme. Mest om Petra fra klassen. Når dag-drømmerierne ikke handler om Petra, så drømmer Christopher, at han er en tidligere soldat fra Frem-medlegionen, der nu lever i Afrika og kæmper mod vilde dyr, onde mennesker og redder de uskyldige, som efterfølgende hylder ham som en stor helt.

Christophers lærer i dansk, samfundsfag og histo-rie hedder Mikkel. En dag i begyndelsen af oktober introducerer han klassen for et nyt emne: moral og etik. Mikkel indleder forløbet med at fortælle om de forskellige retninger indenfor filosofien.

Side 10-11 i Sniper ”Det, Kierkegaard fortæller os, er, at det moral-ske ligger i den enkeltes valg. Det er ikke moral, hvis vi gør noget af pligt, eller fordi vi bliver tvun-get til det, eller som en instinktiv handling. Det moralske ligger i, at vi vælger at gøre det rigtige. Vi har alle sammen et valg.” (…) ”Der findes to hovedskoler inden for filosofien, når det gælder etik: dydsetik og pligtetik. Dydse-

FremmedlegionenDen franske Fremmedlegion er er en eli-temilitærenhed under den franske hær. Den består af mænd fra både Frankrig og resten af verden, der melder sig frivilligt. Enheden er kendt for sin benhårde disci-plin og sin stærke korpsånd og soldaternes ubetingede loyalitet.

tikken lægger vægt på, om den person, der hand-ler, har den rigtige holdning. For eksempel: du skal elske din næste. Pligtetikken derimod er ligeglad med, hvad den handlende mener om noget som helst, bare man overholder reglerne. Du må ikke slå ihjel. Du skal tørre fødderne af på måtten. Kan I se forskellen?” Petra har straks en finger i vejret. ”Men så enkelt er det jo ikke altid. Jeg mener, hvad hvis det er en dum regel? Er det så stadig etisk at overholde den?” Mikkel peger på hende med kridtet, som om hun har vundet en bamse i en tombola. ”Godt spørgsmål! Det bringer os nemlig frem til den tredje skole: konsekvensetikken. Her ser man netop på konsekvenserne af handlingen. Hvor pligtetikken siger: Du må ikke slå ihjel, så siger konsekvensetikken: Men i nogle situationer kan det faktisk være det rigtige at gøre alligevel.” ”Yeah! Kill them all, the fuckers!” råber Magnus, og alle griner. Alle på nær Petra. Hun fortsætter, som om hun ikke har hørt ham. ”Det er da aldrig i orden at slå nogen ihjel? Det kan du da ikke sige?” ”Kan jeg ikke? siger Mikkel og løfter øjenbryne-ne. ”Faktisk siger Kant, at…”

Christopher hører ikke efter, men forsvinder ind i sin afrikanske drømmeverden…

Mikkel er bekymret for Christopher og hans frem-tid. Han prøver gennem samtaler at få ham til at tage skolen mere alvorligt. Men Christopher er li-geglad.

En dag modtager Christopher et brev, der beder ham komme til møde hos en advokat i Køben-havn. Advokaten fortæller Christopher, at hans far er død tre uger tidligere i den franske by Marseil-le. Han døde, da hans bil eksploderede. Advokaten fortæller Christopher, at hans far var medlem af Fremmedlegionen i mange år, men blev smidt ud, da hans opførsel var uforenelig med korpsets æres-begreber. Siden blev han efterlyst af Interpol for il-legal militær virksomhed. Ingen ved dog, hvem der stod bag bilbomben i Marseille.

10

Advokaten fortæller også, at Christopher er blevet indkaldt til mødet, fordi der efter farens død på hans hotelværelse blev fundet en kuvert adresseret til Christopher. Christopher åbner kuverten, der mærkeligt nok ikke indeholder et brev – kun en nøgle med et nummer.

Efter at have grublet over nøglen nogle dage, finder Christopher ud af, at nøglen passer til en bagage-boks i Københavns Lufthavn. I bagageboksen fin-der han en rygsæk, hvor der ligger en bunke papi-rer og en sniper-riffel af mærket Nemesis.

InterpolInterpol er en politiorganisation, der blev oprettet i 1923 for at forbedre samarbejdet mellem kriminalpolitiet over hele verden. Interpol er politisk neutral og må derfor kun arbejde med forbrydelser, der går på tværs af landegrænser.

11

Opgave 1 Etiske retningerChristophers lærer, Mikkel, fortæller klassen om de tre hovedretninger indenfor etikken. Hver af de tre retninger har forskellige holdninger til mange af de store etiske spørgsmål. Læs teksten og bliv klogere på, hvad de hver især står for.

DydsetikAristoteles (384-322 f.v.t. )er en de store græske fi-losoffer. Han udviklede dydsetikken, hvor han mente, at ethvert men-neske altid skulle forsø-ge at gå på Den gyldne middelvej. Den gyldne middelvej er der, hvor der ikke er for meget af noget, men heller ikke for lidt. Aristoteles mente, at når man ramte lige i midten, var der tale om en dyd. Det er derfor man kalder det for dydsetikken. Et af de eksempler på en dyd, som Aristoteles gav, var ”mod”. Modet var, ifølge Aristoteles, nemlig middelvejen mellem "over-mod" og "fejhed". I dag taler man ikke om dyder, som dem Aristoteles beskrev. Tankerne i dydsetikken går mere i retning af, at mennesker må træffe de rigtige beslutninger i forhold til den tid, den kultur og det samfund, de lever i. For at finde frem til den rigtige beslutning og efterfølgende handling, må man overveje, hvil-ket slags menneske man ønsker at, være og beslutte hvilke af fællesskabets værdier, man ønsker at bære videre i forsøget på at blive et godt menneske.

PligtetikDen tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) betrag-tes som grundlæggeren af den moderne pligtetik. I pligtetikken mener man, at der findes uni-verselle værdier - altså værdier, som alle i verden kan blive enige om er gode. En værdi kunne fx være at ”tale sandt”. For en pligtetiker vil sådan en værdi i praksis betyde,

at man aldrig må lyve uanset konsekvenserne. Hel-ler ikke små hvide løgne. Ifølge pligtetikken helli-ger målet nemlig aldrig midlet. Om det at handle etisk sagde Kant: "Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning." Det betyder, at en handling er moralsk god, hvis man kan ønske, at alle i verden skal handle på sam-me måde i den samme situation, og at handlingen dermed kan gøres til et lands lov. Det kunne være en lov, der sagde: Man må ikke lyve!

KonsekvensetikKonsekvensetik kaldes også for tit for nytteetik. Det er englænderne Je-remy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill (1806-1873), der anses for at være ophavs-mændene til den. I konsekvensetikken er tan-ken, at man altid skal handle, så der skabes størst mulig lykke i verden. Det betyder, at handlingen skal vælges efter, at konsekvensen af den er til nytte for flest mulige mennesker. Et eksempel her kunne være, at det er i orden at stjæle mad fra en rig person, der har nok af alt, hvis man ser børn i fare for at sulte ihjel. Det er handlingens mål, der tæller - altså at børnene ikke dør af sult. Et andet eksempel kunne være brugen af tortur. Hvis man kan redde mange mennesker fra at blive dræbt i en massakre ved at presse oplysninger ud af en formodet terrorist, vil brugen af tortur være i orden. Man kan sige, at i konsekvensetikken kan målet hellige midlet.

Etiske ståsteder

I skal nu sammen med jeres lærer lave en øvelse, der handler om jeres etiske hold-ning til forskellige spørgsmål.

12

Eleverne har læst teksten Sniper 1, hvor hovedper-sonen og hans klasse præsenteres for de tre etiske hovedretninger: pligtetik, konsekvensetik og dyd-setik. Derefter har eleverne læst teksten på Opgave 1, hvor de tre etiske retningers ståsteder beskrives.

Som afslutning på Sniper 1 og Opgave 1 skal ele-verne overveje, hvilken af de tre etiske retninger de er mest enige med ud fra tre etiske spørgsmål. Det kan gøres med nedenstående øvelse.

Sådan gør I: • Inddel gulvet i klassen i fire felter, hvor elever-

ne kan stille sig (se illustrationen nedenfor).

• Placer fire sedler på gulvet, hvor eleverne nemt kan se, hvad de tre etiske retninger mener.

Sedlerne kan printes fra projektets hjemmeside.

Læreren stiller nu spørgsmålene:

Etiske ståsteder• Må man lyve? Hvem er du mest enig med, når

vi taler om løgn og det at lyve?

• Må man torturere mennesker? Hvem er du mest enig med, når vi taler om tortur?

• Må man slå et andet menneske ihjel? Hvem er du mest enig med, når vi taler om drab og mord?

Fælles afsluttende samtale:• Var der nogen af jer, der stod det samme sted

ved alle tre spørgsmål? Hvis ja: Hvordan kan det være, at I gjorde det?

• Fik I en fornemmelse af, hvilken af de tre etiske retninger I er mest enige med?

• Fik I en fornemmelse af, at det kan være svært at finde det bedste etiske ståsted?

PligtetikMennesker er forpligtede til at gøre noget for hinanden og skal altid følge de vedtagne regler – uanset konse-kvensen. Målet helliger aldrig midlet.

DydsetikHvilken slags menneske vil du gerne være? Dine handlinger siger nemlig meget om, hvem du er.Det kan være nødvendigt at gøre dårlige ting i en god sags tjeneste.

KonsekvensetikSelvfølgelig må man ikke gøre dår-lige ting – men nogle gange kan det være det rigtige at gøre alligevel. Det vigtigste er, at konsekvensen af handlingen er den bedste for flest mennesker. Målet kan hellige midlet.

Ved ikke

13

Sniper 2 Christopher fortæller sine venner Emil og Hassan om rygsækken og Nemesisen. Sammen går de ud til et moseområde, hvor de vil afprøve våbnet. Både Emil og Hassan er meget fascinerede af sniper-riflen, men Christopher vil ikke lade dem røre den.

Ved mosen finder de et sted, hvor ingen mennesker kommer: fugletårnet. Det er som skabt til formålet. Fire træpæle med en platform på toppen cirka fem meter over jorden og afskærmet, så man ikke bli-ver set. Bedst af alt, så kan man se flere hundrede meter ud over siv og buske. Christopher tager riflen op og samler den. Al-ting forsvinder omkring ham. Der er kun ham, rif-len og det grå landskab i kikkertsigtet.

NemesisNemesis er i den græske mytologi gudin-den for både retfærdighed og hævn. Hen-des vrede er rettet mod menneskernes overtrædelse af den naturlige orden og den arrogance, der er skyld i overtrædel-sen. Nemesis forfølger den hovmodige og den onde med ubrydelig hævn.

I daglig tale benyttes ordet ofte om en straf, der forekommer retfærdig eller selv-forskyldt.

Side 43-45 i SniperJeg trækker ladegrebet tilbage og fører en patron ind i kammeret. Så slår jeg forsigtigt sikringen fra. Våbnet er nu klar til at skyde. Jeg afsøger mosen i kikkertsigtet. I den nordlige ende ligger et par fugle på vandet. Der må være et par hundrede meter. Jeg sigter, trækker vejret ind, puster halvt ud og holder det, mens krydset finder hvile på en lille sort fugl. Den svømmer intetanende omkring og pikker i vandet. Så klemmer jeg roligt på aftrækkeren.

Skuddet flænger luften med et skarpt smæld, og det giver et stød i min skulder, der hvor skæftet hviler. En flok fugle letter fra sivene neden for tårnet og flakser væk over skoven. Jeg har mistet den visuelle kontakt med målet. Jeg aner ikke, om jeg ramte. I et langt minut sidder vi alle tre musestille og lyt-ter. Er der nogen, der har hørt skuddet? Det lød højt, men ikke så højt, som man skulle tro. Trætop-pene, der rager op på tre sider af tårnet, har dæm-pet lyden. (…) Ramte du noget? Hvisker Emil. Han ser på mig med store øjne. Jeg hæver våbnet, sætter kikkertsigtet for øjet og scanner vandoverfladen. Dér, hvor der før lå en lille sort fugl, ligger der nu en bunke sorte fjer og vugger på bølgerne. Jeg ser på Emil og Hassan og nikker: ”Oh yes.” ”Ååååårh, hvor er det sygt! Må jeg også prøve?” Emil rækker hånden ud efter riflen, men jeg holder ham væk. Jeg skal lige skyde ét til. Det er trods alt mit våben, så det er rimeligt nok, at jeg får de første par skud. Jeg trækker ladegrebet tilbage, og riflen skub-ber det tomme patronhylster ud af kammeret. En vidunderlig, skarp duft af krudtrøg rammer mine næsebor. Jeg lader igen. (…) Jeg afsøger mosen, denne gang længere mod syd, og finder et nyt mål: en svane. Den er længere væk end den første fugl. Måske fire eller fem hundrede meter. Den er så stor og så hvid og så majestætisk, at det næsten virker forkert at slå den ihjel, men jeg kan ikke modstå fristelsen. Jeg bestemmer over liv og død, og det giver en følelse i kroppen, som jeg aldrig har oplevet før: følelsen af magt. Jeg klem-mer om aftrækkeren. Denne gang er jeg forberedt på kick-back’et, så jeg bevarer den visuelle kontakt med målet, indtil projektilet når frem et halvt se-kund senere. Svanen opløses i et festfyrværkeri af hvidt og lyserødt. Det er så voldsomt, at Emil og Hassan kan se det med det blotte øje, selv på den afstand. ”Årh, hvaaaaad!” skriger Emil. ”Så I lige det? Så I lige, hvordan den eksploderede?”

14

Opgave 2 Må man dræbe dyr?

Opgave 2.ADiskuter i grupper:• Hvad synes I om Christophers drab på de to

dyr. Hvad ville I sige til ham, hvis I havde været der?

• Kunne Christopher have øvet sig med Neme-sisen ved at skyde efter noget andet?

• Hvorfor tror I, at forfatteren har valgt, at det er dyr, som Christopher øver sig på?

• Hvad tror I, at repræsentanterne fra de tre eti-ske retninger ville sige om Christophers drab på fuglene? Prøv at finde argumenter for deres holdninger i repræsentanternes udsagn fra op-gave 1.

Læs herefter, hvad repræsentanterne fra de tre mo-noteistiske religioner har at sige om drab på dyr.

JødedomVi jøder mener, at naturen er Guds skaberværk, og na-turen er derfor også Guds ejendom. Mennesker kan bruge naturen, men de er samtidig forpligtet til at beskytte den. Årsagen til det er, at der i Bibelen findes to skabelses-beretninger, hvor det bliver beskrevet, hvordan Gud skabte himlen, havene, jorden, planter, dyr og mennesker. I skabelsesberetning nummer to, som jødedommen lægger mest vægt på, står der: "Gud Herren tog mennesket (Adam) og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den." Mennesket er altså en af Guds skabninger, men har fået en særstatus – som betyder, at mennesket skal forvalte Guds natur, men ikke herske over den. Hvis mennesket gør noget ødelæggende ved natu-ren, krænker mennesket Gud og hans love.

I fortællingen om Syndfloden kan man læse, at der skal passes på alle former for liv - også på dyr, der ikke ser ud til at have den store værdi for menne-sker.

KristendomLad mig begynde med at sige, at kristne ikke skal kigge i Bibelen for at få svar på spørgsmålet om, hvordan de skal behandle dyr. Kristne skal i stedet spørge deres fornuft. Et sted i Det Nye Testa-mente siger Jesus dog: "Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem." Det kalder vi Den gyldne regel. Over-sat til mere moderne danske betyder det, at man skal prøve at sætte sig i andres sted og spørge sig selv, hvad man ville ønske, der blev gjort mod en, hvis man var i den samme situation. Nogenlunde det samme skal vi gøre overfor dyre-ne. Man kan selvfølgelig sige, at så må man jo al-drig slå dyr ihjel, for ingen vil bryde sig om at blive slået ihjel. Forskellen på mennesker og dyr er bare, at vi ved, at vi skal dø. Det gør dyrene ikke. Men man kan se på dyr, at de også kan føle smerte. Det skal vi tage alvorligt. Ingen af os vil jo bryde os om at føle smerte. Derfor skal vi, når vi opdrætter dyr for at slagte dem og spise deres kød, så vidt muligt sørge for, at dyrene ikke oplever smerte og ubehag i løbet af deres liv, og når de skal slagtes. Og vi skal spørge vores fornuft, om det er klogt at slå et dyr ihjel uden nogen god grund.

ForvalteBetyder at passe, administrere eller tage vare på noget - og sørge for, at det trives både nu og i fremtiden.

15

IslamI islam mener vi, at det er menneskenes ansvar at passe på dyrene og dra-ge omsorg for dem, da vi tror på, at de er en del af Guds skaberværk. Livet er helligt, også dyrenes liv, og Gud har givet mennesket til opga-ve at forvalte Guds skabelse: naturen og dyrene i den. Kora-nen forbyder mennesker at mishandle dyr og dræ-be dem uden en virkelig gyldig grund.Udover Koranen findes der noget, vi kalder hadith-litteraturen. Hadith er arabisk og betyder beret-ning eller tradition. Hadith-litteraturen beskriver profeten Muhammeds vaner og handlemåder i en række situationer. I hadith-litteraturen vrimler det med udsagn om, hvorfor det er godt at vise omsorg for dyr. Et sted står der fx: "Forbandelse hviler over dem, der brændemærker dyr." Og "intet levende væsen må bruges som skydeskive. Den, der dræber et dyr selv på størrelse med en spurv eller mindre, med mindre det er for at spise det, vil blive udspurgt derom på dommedag."

Til lærerenEt muligt bud på, hvad de etiske retninger ville sige om drabet på dyr, er: • Pligtetik: Dræb ikke et dyr uden grund. At dræbe dyr uden grund er ikke en etisk handling.• Dydsetik: Hvilken slags menneske er man, hvis man dræber dyr uden nogen god grund?• Konsekvensetik: Er det til nytte for nogen at dræbe de to dyr? Hvis ikke det er til nytte, bør

man ikke dræbe dyr.

Opgave 2.BPrøv at forestille jer, at Christopher mødes med en repræsentant for hver af de tre monoteistiske reli-gioner. Han vil finde ud af, om det kan accepteres, at han har slået to dyr ihjel for at øve sig i at skyde med sniper-riflen. • Hvad ville rabbineren svare?• Hvad ville præsten svare?• Hvad ville imamen svare?

I skal begrunde jeres svar ud fra det, som rabbine-ren, præsten og imamen har sagt i teksten.

16

Sniper 3 Side 48 i SniperOm mandagen begynder skolen igen. Den er, som den plejer at være. Hvert sekund varer flere minut-ter, og timerne varer et år. Om onsdagen skriver lokalavisen, at nogen har skudt flere fugle og en bænk i mosen med et sky-devåben af høj kaliber. Politiet har være på stedet og indsamlet spor, og de tager sagen meget alvor-ligt, siger de. De hælder til den teori, at det er en beruset jæger, der har været på spil, eller muligvis en yngre person med tilknytning til bandemiljøet. Jeg holder mig bevidst fra Emil og Hassan. Jo hur-tigere, de glemmer hele episoden, jo bedre. Emil sender et par sms’er og spørger, hvor jeg bliver af. Hassan er tavs. Han er klogere end Emil. Han for-står godt, at det er alvor. Jeg ved ikke, hvad der sker, hvis de opdager, at det er mig, og jeg har ikke lyst finde ud af det.

Senere på dagen finder Christopher en mappe med tre chartekker i den rygsæk, hvor Nemesisen lå. I det første chartek finder Christopher en masse billeder og avisudklip om General Ndolo, præsi-denten fra Den Østafrikanske Demokratiske Re-publik, som anklages for at stå bag drabene på en masse af sine landsmænd. I et avisudklip står der, at han kommer til Danmark. I det andet chartek er der informationer om en ældre mand, Frank Hermann, der har ejet det stør-ste mineselskab i Den Østafrikanske Demokratiske Republik. Ifølge papirerne i chartekket er Frank Hermann ansvarlig for mordene på hundredvis af fattige sorte minearbejdere. Indholdet i det sidste chartek handler om en fransk kvinde ved navn Arlette Dubois. Materialet om hende er ikke lige så klart, og Christopher kan

ikke helt gennemskue, hvad kvinden er skyldig i. Bagerst i mappen ligger der et billede af Christo-pher som toårig og et taget for nylig.

Christopher sidder nogen tid og undrer sig over indholdet i mappen. Og så går det op for ham, hvad det er, hans far vil have ham til. Han skal dræbe de tre personer i mappen! Det hele er planlagt ned til mindste detalje. Tider, steder og flugtruter er nøje tegnet ind på de medfølgende kort.

Christopher tænker længe over indholdet i map-pen og over, hvilke dumme svin General Ndolo og Frank Hermann er. Han bliver mere om mere sikker på, at den franske efterretningstjeneste var i hælene på hans far, og at der var dem, der var ansvarlige for den ulykke, der slog faren ihjel. Fa-ren vidste, at nogen var efter ham, og sendte derfor planerne videre til Christopher, så han kunne gøre arbejdet færdigt. Det var derfor, han fik riflen. Det var ikke bare en gave. Det var en opgave.

Da skolen begynder igen efter efterårsferien, skal klassen have samfundsfag, og læreren Mikkel har bedt dem finde et eksempel på et etisk dilemma, som de er stødt på i deres hverdag.

Side 53-57 i Sniper”Stoffer? Halloooo? Hvor er du henne?” Mikkels stemmer når svagt igennem til min hjerne og af-bryder mine grublerier. ”I Afrika,” siger August bag mig og fniser. Mik-kel ser opgivende på mig. ”Har du fundet et eksempel?” ”På hvad?” ”På et etisk dilemma du er stødt på i din hver-dag?” Jeg stirrer blankt på ham. ”Du har haft hele ferien. Du skulle ikke engang skrive noget. Du skulle bare finde et eksempel. Nå, vi tager en anden. Hvem har lyst til at begynde?” Han ser ud over klassen. Folk undgår hans blik. Ingen har lyst til at være den første. ”Kom nu. Der er ikke noget at være bange for,” siger han opmuntrende.

ChartekEn slags lomme lavet af papir eller plastik. Charteks er åbne i toppen og siden, så man nemt kan lægge løse papir ind i og holde dem samlet.

17

Og pludselig sidder jeg med labben i vejret. Mik-kel ser overrasket på mig. Jeg er selv mindst lige så overrasket, som han er. ”Ja, Stoffer?” Jeg rømmer mig. ”Altså… Før ferien, der sagde du, at selv om man ikke må slå nogen ihjel, så kan det alligevel være det rigtige at gøre i nogle situationer. Hvis for ek-sempel en eller anden psykopat er ved at sprænge en børnehave i luften, så må politiet gerne skyde ham.” ”Konsekvensetik, yes.” ”Okay. Jeg så bare sådan noget i avisen om, at ham dér den afrikanske diktator, General Ndolo, han kommer til København i næste uge.” ”Det er rigtigt.” ”Og så læste jeg bare lidt om ham og nogle af de ting, han har gjort… Han har slået mange men-nesker ihjel. Over fem tusinde mennesker er for-svundet sporløst. Journalister og menneskerettig-hedsforkæmpere. Han har smidt giftgas i nogle landsbyer, bare fordi de tilhører en anden stamme. Der lå døde børn over det hele, og nogle af dem…” Jeg går i stå. Mikkel nikker dystert. ”Jeg så billederne. Jeg kan godt huske det. Det var forfærdeligt. Fortsæt, Stoffer.” ”Så forstår jeg ikke, hvorfor han bare får lov til at komme her og mødes med udviklingsministeren?” ”Nej, det er også svært at forstå. Regeringen me-ner, at dialog med Ndolos regering vil styrke de-mokratiseringsprocessen i Den Østafrikanske De-mokratiske Republik.” ”Hvad betyder det?” spørger jeg. ”Det betyder, at nogle gange når man længst ved at snakke sammen.” ”Han er sgu da ligeglad,” fnyser jeg vredt. ”Prøv lige og tænk på de ting, han har gjort. Vi kan da ikke bare lade som ingenting?” Der er helt stille i klassen. De andre glor på mig. Det er cirka første gang nogensinde, jeg har åbnet munden frivilligt i en time. Mikkel nikker alvorligt. ”Sagen er bare, at mange af de her overgreb fandt sted, før Ndolo blev præsident. Der er ikke nogen, der kan bevise, at det var ham, der stod bag,” siger Mikkel.

”Men det var det jo! Det var ham. Han er et svin,” konstaterer jeg. ”Det kan vi desværre kun være enige om. Jeg sy-nes, det er superfedt at høre, at du følger med i ny-hederne og engagerer dig. Det er godt, Stoffer, bliv ved med det. Men opgaven var, at du skulle finde et etisk dilemma fra din egen hverdag, og jeg kan ikke helt se, hvor General Ndolo passer ind.” Han ser ud over klassen. ”Er der andre, der har fundet på et eksempel?” To af pigerne rækker hånden op, men jeg er ikke færdig. Jeg fortsætter, før Mikkel kan nå at give en af dem ordet. ”General Ndolo kommer til København for at mødes med nogle svenske våbenhandlere. Mødet med udviklingsministeren er kun et coverup. Han er her for at købe våben.” Mikkel ser overrasket på mig. Han har aldrig set mig sådan før. Jeg kan se, at han overvejer at bede mig om at tie stille, men i stedet siger han: ”Det har jeg ikke hørt om. Hvor har du det fra?” Jeg kan ikke så godt fortælle ham, at jeg har mine oplysninger fra en mappe, der indeholder planer-ne til tre mord, så jeg ignorerer hans spørgsmål og fortsætter: ”Og hvad tror du, han skal bruge de våben til? Til at myrde flere uskyldige kvinder og børn.” ”Okay, nu tror jeg, at vi skal prøve at komme tilbage til emnet….” prøver Mikkel, men jeg er ikke færdig. Jeg tøver et sekund, så kaster jeg mig ud i det. ”Jeg ved, at Ndolo vil slå en masse uskyldige mennesker ihjel. Er det så ikke min pligt at nakke ham, før han gør det? Er det ikke min etiske pligt at slå ham ihjel?” Mine klassekammerater ser afventende på Mik-kel. Hvad vil han svare? Han tænker og nikker. ”Okay, på den måde. Nu tror jeg, at jeg for-står, hvor du vil hen. Og det er superfedt, at du blevet inspireret af vores diskussion i sidste uge og har tænkt videre over det, men jeg tror alligevel, du misforstår opgaven lidt…” begynder han, men pludselig er der en anden stemme, der blander sig i diskussionen. Petras stemme.

18

”Hvorfor det? Stoffer har jo ret. Hvorfor skal han ikke slå Ndolo ihjel?” Mikkel tøver. ”Det er der mange gode grunde til.” ”Nævn én,” siger Petra kampberedt. ”Det er ulovligt. Man må ikke bare skyde folk,” konstaterer Mikkel. ”Men at overholde loven, når loven er forkert, det er jo bare pligtetik, det sagde du selv,” indven-der Petra. Det er hendes yndlingstaktik: at vende det, lærerne siger, mod dem selv. ”Der er også andre grunde,” siger Mikkel uden at lade sig ryste. ”Hvad for eksempel?” ”For eksempel, at en mand som Ndolo har be-væbnede livvagter, der med stor sandsynlighed vil skyde Stoffer, før han overhovedet kommer i nærheden af ham. Og selv om det skulle lykkes for Stoffer at slå ham ihjel, så vil han blive anholdt og komme til at tilbringe hele sin ungdom i et fængsel: Han har også pligt til ikke at smide sit eget liv væk.”

”Set ud fra et etisk perspektiv, der er det jo bare fejhed,” konstaterer Petra tørt. Hun er god til at for-mulere sig. Meget bedre end mig. Det er fantastisk at høre hende sidde dér og forsvare mig. Jeg læner mig tilbage i stolen og nyder det. ”Hør nu her…” siger Mikkel i et forsøg på at gen-oprette sin autoritet. ”I et demokratisk samfund, der går vi ikke bare ud og skyder dem, vi ikke kan lide. Der findes andre måder at italesætte sin kritik på. Man kan for eksempel demonstrere, og det ved jeg, at der er en masse mennesker, der har tænkt sig at gøre i næste uge, når Ndolo kommer til byen. Jeg er selv en af dem. Men tak for dit dilemma, Stoffer. Dejligt at se, dig så engageret. Hvem er den næste?” Vi kan alle sammen høre, at han mener det. Dis-kussionen er lukket, og Mikkel giver ordet til den næste. Men det gør ikke noget. Jeg har fået svar på mit spørgsmål. Petra gav mig svaret.

19

Opgave 3 Etikkens syn på drab

Opgave 3.ADiskuter i grupper:• Hvem I historien, mener I, har ret? Findes der

situationer, hvor det er i orden at dræbe et an-det menneske?

Læs herefter, hvad repræsentanterne fra de tre eti-ske retninger har at sige at om drab.

DydsetikEn dydsetiker er mere optaget af, hvilken slags menneske man ønsker at være, end af hvad man gør. For en dydsetiker er det vigtigste motivet bag en handling. Lyver eller dræber man fx i en god sags tjeneste, er man ikke et ondt menneske, hvis handlingen udføres for at gøre noget godt, der langt opvejer for det onde i handlingen. Et menneske bør altid forsøge at stræbe efter at handle omsorgsfuldt, ansvarligt, opmærksomt, nænsomt og mådeholdent og forsøge at ramme den gyldne middelvej i alle situationer.

PligtetikPligtetikere mener, at der findes universelle værdi-er - altså værdier, som alle er enige om. De me-ner også, at man som menneske er forpligtet til at gøre noget for an-dre. Man skal respekte-re andres frihed og deres liv, holde sine løfter og tale sandt - uanset konsekvensen af det. Og der er ting, man ALDRIG må gøre! Heller ikke selv om de kunne være gavn-

lige. En sådan ting er det, at slå et andet menneske ihjel. Et menneskes ret til liv er nemlig ukrænkelig og bør være noget, alle kan regne med også gælder for dem. I pligtetikken er der ingen fravigelser fra reglen. Den gælder altid - uanset hvilke konsekvenser, det måtte have.

KonsekvensetikEn konsekvensetiker ville ikke svare kategorisk på etiske spørgsmål. Spurg-te man dem: ”Må man slå et andet menneske ihjel?”, ville de svare: ”Selvfølgelig må man ikke det! Men nogle gan-ge kan det faktisk være det rigtige at gøre alligevel”. Det kunne være, hvis fx en per-son truer med at dræbe en masse uskyldige men-nesker. Så kan det både være både godt og nødven-digt at dræbe den person. Det vigtigste er, at konsekvensen af handlingen er den bedste for de fleste mennesker. Nogle gange kan det dog være meget svært at afgøre, hvilken konsekvens der er bedst, hvis den gør lige meget godt og lige meget ondt for alle i situationen.

Opgave 3.BPrøv at forestille jer, at Christopher mødes med en repræsentant for hver af de tre etiske retninger. Han vil finde ud af, om det etisk kan accepteres, at han slår Ndolo ihjel som straf for alle de forbrydel-ser, generalen har begået. • Hvad ville dydsetikeren svare?• Hvad ville pligtetikeren svare?• Hvad ville konsekvensetikeren svare?

I skal begrunde jeres svar ud fra det, som de tre etiske repræsentanter har sagt i teksten.

20

Sniper 4Side 58 i SniperMå man slå et andet menneske ihjel? Det oplagte svar er nej. Selvfølgelig må man ikke det. Det står endda i Bibelen: Du må ikke slå ihjel. Det står også i loven. Man kommer i fængsel, hvis man bliver fanget. Det er kun soldater, der må slå folk ihjel, hvis der er krig. Det er af en eller anden mærkelig grund noget andet at slå folk ihjel i krig. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være bedre. Når man er død, er man død.

Tankerne kører rundt i hovedet på Christopher. Skal han dræbe Ndolo, eller skal han ikke. Han overvejer, om han skal fortælle Petra om riflen, charteksene og sin far. Men beslutter sig for, at det er bedst at holde hende udenfor. Beslutningen er hans. Og hans alene.

Opmuntret af Mikkel beslutter over halvdelen af Christophers klasse sig for at deltage i demonstra-tionen mod Ndolo. På dagen for demonstrationen tager de sammen til København med bannere og masser af engagement.

Christopher holder sig lidt for sig selv. På ryggen har han en rygsæk med riflen i. Han er nervøs og utilpas. Mikkel spørger, om han er skidt. Mikkel forsøger at tale med ham på vejen ind til demon-strationen og roser ham for hans uventede enga-gement. Christopher kan ikke helt koncentrere sig om samtalen.

På pladsen, hvor demonstrationen skal være, er der mange mennesker. Unge som gamle, forældre med børn. Christopher ser sig omkring og genkender stederne, der er markeret på de kort, der lå i char-tekket om Ndolo. Politiet er også til stede. Christopher bliver usikker. Men tidspunkter og steder fra mordplanen kører rundt i hovedet på ham. Tiden for Ndolos ankomst nærmer sig. Han skal træffe en beslutning. Lige nu!

Side 66-69 i SniperJeg rækker min ende af banneret til Niklas fra klas-sen. Petra ser spørgende på mig. Jeg råber, at jeg skal tisse. Hun kan ikke høre mig, så jeg mimer det

for hende. Hun nikker og griner. Jeg ser åbenbart sjov ud. Jeg baner mig vej gennem menneskemængden, væk fra begivenhedernes centrum. Det tynder ud i demonstranterne. Jeg glemmer at trække vejret, idet jeg går forbi to politifolk. Den ene holder en schæferhund i snor. Min hals snører sig sammen. Hvad nu, hvis det er en bombehund? Hvad, hvis den er trænet til at reagere på lugten af de mikro-skopiske krudtpartikler, der sidder på riflen i ta-sken? Hunden løfter hovedet og ser på mig, gisper med tungen ud af munden. Så er jeg forbi. Jeg har lyst til at sætte farten op og løbe, men jeg tvinger mig selv til at gå i et normalt tempo. Det gælder om ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Jeg drejer om et hjørne og går hundrede meter. Så stopper jeg foran en port. Jeg ser op og ned ad gaden, men der er ingen mennesker at se. Jeg åbner forrummet på rygsækken og finder det lille, hvide plastikkort fra chartekket. Der sidder en kortlæ-ser på muren ved siden af dørtelefonen. Jeg kører magnetstriben igennem og indtaster koden, der står skrevet med sprittusch på nøglekortet. Kort-læseren skifter fra rød til grøn, og der lyder et klik fra porten. Jeg går gennem porten og kommer ind i en smal gård. Der ligger forskellige virksomheder i bygningen, og deres ventilationsanlæg i skinnende aluminium får gården til at se rå ud, som en scene i en science fiction-film. Indtrykket fuldendes af de stilladser, der er stillet op ad den sydvendte mur i forbindelse med en renovering af facaden. Jeg ved i forvejen, at stilladserne skal være der, for de er ind-tegnet på et af mine kort, og der er min adgangs-rute til taget på bygningen. Jeg kan ikke lade være med at være imponeret over min fars planlægning. Han må have vidst for flere måneder siden, at går-den skulle renoveres, og at stilladset ville være her. Måske har han endda selv bestilt det. Jeg kravler op, så hurtigt jeg tør. Bygningen er på fem etager, og der er langt ned. Taget er fladt med sølvskinnende skorstene og ventilationsskak-ter, der stikker op som ukrudt på værksted neden-under. De gir ly for nysgerrige øjne, mens jeg kryd-ser taget og indtager min forudbestemte position.

21

En lav mur omgiver taget. Jeg knæler bag den og ser ud over landskabet. Min far kunne ikke have valgt et bedre sted: Under mig ligger pladsen med de mange tusinde demonstranter. Deres kampråb rammer mig som en vind i ansigtet, idet jeg stikker hovedet op over kanten. Midt i infernoet kan jeg se mine klassekammeraters bannere. Jeg prøver at få øje på Petra, men kan ikke se hende. Jeg tager rygsækken af, åbner den og begyn-der at tage de enkelte dele af Nemesis’en op. Jeg har gjort det mange gange efterhånden, og selv om jeg er nervøs, arbejder jeg hurtigt og rutineret. Det ta-ger mig under et minut at samle våbnet. Jeg lægger riflen på kanten af muren og ser gennem kikkert-sigtet. Igennem det virker menneskene nede på pladsen, som om de er så tæt på, at man kan række ud og røre ved dem. Jeg finder Petra. Hun står med ryggen til og snakker med Lea. Tænk, hvis de kun-ne se mig nu. Hvad ville hun tænke? Lige meget om hun synes, Ndolo fortjener at dø eller ej, så ville hun nok blive rimelig imponeret. Jeg løfter riflen en smule og finder trappen og døren, som Ndo-lo aldrig vil komme til at gå igennem. Det er ikke noget langt skud. Det er meget kortere, end da jeg skød fuglene i mosen. Jeg kan næsten ikke ramme forbi på den afstand. Jeg trækker riflen tilbage og sætter mig i skjul bag muren. Der er ingen grund til at risikere at bli-ve opdaget, for selv om politiet primært fokuserer på demonstranterne, så betyder det ikke, at de ikke holder øje med andre ting. En lille silhuet på et tag, for eksempel. Nu kan jeg høre kortegen nærme sig. Demon-stranternes råb bliver højere. Jeg skubber ladegre-bet frem og fører en patron ind i kammeret. Så lægger jeg Nemesis’en, så den hviler på muren og trykker sikringen fra. Våbnet er nu ladt og klart til affyring. Hvor mange gange har min far ligget sådan med sit våben og ventet på fjenden? Mange gange, garanteret. Måske har han endda ligget på et tag med det samme våben, jeg holder i hænderne lige nu. Jeg ville ønske, han kunne se mig nu. Jeg tror, han ville være stolt af mig. Det er jeg sikker på. Det er trods alt ikke alle drenge, der ville turde gøre det, jeg gør nu.

Jeg sætter øjet til kikkertsigtet og finder korte-gen, netop som den drejer ind på pladsen. Jeg ved, at Ndolo er i den tredje bil, så den fokuserer jeg på. Mine håndflader er klamme, og våbenet føles glat, men jeg tør ikke slippe det for at tørre dem af frygt for at miste kontakten til målet. Bilen sagtner farten, stopper op. En livvagt i jakkesæt åbner dø-ren. Politifolkene har dannet kæde langs det mod-satte fortov, cirka tyve meter fra bilen. Der opstår tumult, da en gruppe demonstranter prøver at bry-de igennem afspærringen, men politiet har styr på situationen og holder dem let tilbage. Og så sker det: Ndolo træder ud af bilen. Han er nem at kende med sin grimme, lille hat. Han står et øjeblik stille og retter sin jakke over sin tykke mave. SÅ vender han sig mod demonstranterne og vinker og smiler til dem, som om de er kommet for at hylde ham. Et infernalsk buhråb rejser sig fra folkemængden, men det får ham kun til at smile endnu bredere. Næsten som om deres afsky mo-rer ham. En bodyguard rører ham let på armen, vil have ham til at bevæge sig. Han er et let mål, så længe han står stille. Det er med andre ord nu, jeg skal skyde. Min pegefinger hviler på aftrækkeren. Den en-delige beslutning skal ikke tages i mit hoved, men i min pegefinger. Det er den, der – med en bevæ-gelse på mindre end fem millimeter – afgører både min og Den Østafrikanske Demokratiske Re-publiks fremtid. Ndolo vender sig bort fra folke-mængden og begynder at gå hen mod trappen.Han peger tilbage mod demonstranterne og siger noget til en fra sit følge, og de ler begge. Han sætter foden på det nederste trin. Jeg trækker vejret ind, puster halvt ud og holder det. Det er en vejrtræk-ningsteknik, alle skytter bruger. Den gør det lettere at holde våndet i ro i det afgørende øjeblik. Jeg har læst om den på nettet, men den virker også i prak-sis. Jeg har Ndolo på kornet. Tredje trin… fjerde… Pludselig forsvinder uroen og frygten. Jeg slipper tvivlen og lader instinkterne tage over. Min pege-finder klemmer roligt, men bestemt om aftrække-ren. Der lyder et dæmpet knald, og kikkertsigtet fyldes af blod, idet Ndolos hoved eksploderer. Rød tåge, kalder snigskytter det. Jeg har hørt veteraner

22

fra krigene i Irak og Afghanistan fortælle om det, og nu oplever jeg det selv: Den ubeskrivelige følel-se af en fuldtræffer. Al spændingen og angsten og adrenalinen, der har hobet sig op i kroppen, ud-løses på et splitsekund. Mit hoved bliver let, og en voldsom lykkefølelse skyller gennem min hjerne. Det er som at være på de vildeste stoffer.

23

Opgave 4 Religionernes syn på drab

Opgave 4.ADiskuter i grupper:• Hvad I mener, at forskellen på drab og mord er.

Og hvad hævn og selvtægt betyder.• Om I synes, det er i orden, at Christopher har

dræbt general Ndolo. I skal i diskussionen be-grunde jeres svar.

• Hvorfor I tror, at forfatteren har valgt at sniper- riflen skulle være af mærket ”Nemesis”?

Læs herefter, hvad repræsentanterne fra de tre mo-noteistiske religioner har at sige om drab og mord.

Jødedom I jødedommen har vi 613 regler, som vi skal gøre vo-res allerbedste for at hol-de. Men når det kommer til at redde liv, så må alle reglerne brydes. Livet er nemlig det helligste af alt. Mord og drab er forbudt. Man må heller ikke slå en person ihjel for at redde en anden. Der står dog i historien om Kajin og Abel, at ”hvis et menneske udøser et menneskes blod, skal hans blod udgydes, for mennesket er skabt i Guds billede”. Men oftest følger vi buddet, hvor der står: "Du må ikke myrde." I jødedommen skelner vi mellem typer af drab. Ifølge gammel jødisk lov, så var straffen døden, hvis nogen begik mord. Dog skulle der føres sikre beviser på, at drabet var begået med vilje og var planlagt og dermed kunne kaldes mord. Kom et menneske derimod til at dræbe en anden ved et uheld, eller fordi nogen forsøgte at dræbe det, så blev personen straffet anderledes. I Bibelen står der også ”øje for øje – tand for tand”, men det skal ikke forstås bogstaveligt. Så kunne verden hurtigt blive blind og tandløs. Nej, vi for-står det sådan, at hvis nogen kommer til at gøre skade på en anden, fx gøre ham blind på det ene øje, så skal han betale manden tilbage i penge. Han skal betale den sum, som svarer til den værdi, øjet

havde. Det kan være svært at vide, hvilken værdi et øje har, men tabet af et øje kan betyde, at man kan have sværere ved at gøre nogle ting fx i forhold til et arbejde. Det er så det tab, man forsøger at sætte et erstatningsbeløb på.

KristendomFørst og fremmest mener jeg, at livet er helligt og ukræn-keligt, fordi det er skabt og skænket af Gud. Det bety-der, at hvert menneskeliv er værdifuldt. I det femte bud står der: ”Du må ikke slå ihjel”. Og har et menneske andre menneskers liv på sin sam-vittighed, fortjener det at blive straffet for sine handlinger ud fra rammerne i statens lov. I Det Nye Testamente står der, at Jesus engang sag-de til sine tilhørere: ”I har hørt, at der er sagt: øje for øje, tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer no-get ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til” (fra Bjergprædiken). Her opfordrer Jesus til, at man afholder sig fra hævn, vold og drab. Jesus sagde også: ”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.” Det betyder ikke, at kristne ikke må forsvare sig, når nogen vil gøre dem ondt. Det betyder, at Jesus mente, at den bedste måde at bryde en voldspiral på var ved ikke at gøre gen-gæld. Hævn og gengæld fører blot til en evig række af overgreb. Jesus mente, at tilgivelse var langt at foretrække fremfor hævn.

IslamI islam er livet også helligt og ukrænkeligt. Kun hvis man læser Koranens tekst forkert, kan man gøre det legitimt at dræbe uskyldi-ge mennesker. En muslim må dog gerne forsvare sig selv, hvis han bliver angre-bet, også så hvis det betyder, at et andet menneske dør.

24

I Koranen står der: ”Tag ikke liv, som Gud har hel-liggjort – uden at I er berettiget dertil.” Forklaring på, at der står ”uden at I er berettiget dertil”, handler om historien om Qabil og Habil. Adam og Evas to sønner som kristne kalder Kain og Abel. Efter at Qabil i et anfald af jalousi dræbte Habil, slutter beretningen med en vigtig erklæring: ”Hvis nogen dræber et menneske, medmindre det er som straf for overlagt mord eller lovløshed og kaos i landet, vil det være, som om han dræber hele men-neskeheden. Og hvis nogen redder/sparer et liv, vil det være, som om han redder/sparer hele menne-skeheden.” Det betyder altså, at der findes to tilfælde, hvor det er muligt at idømme et menneske dødsstraf: 1. Ved overlagt mord 2. I tilfælde af oprør samt lovløshed og kaosDer står dog i Koranen, at det vil være bedre at forlange erstatning og spare liv. Der står nemlig: ”Gengældelse for en ond handling, lige for lige, er tilsvarende ond; men Gud lønner den, der tilgiver og slutter forlig.” (Sura 42:40)Der findes et sted i Koranen, hvor der står: ”Stræb og kæmp for Guds sag imod dem, der bekriger jer; men vær ikke de første til at gribe til våben, for Gud elsker ikke angriberne. Dræb dem, hvor I stø-der på dem, og fordriv dem fra de steder, hvorfra de fordrev jer. Men hvis de nedlægger deres våben, da er Gud tilgivende og barmhjertig.” Det betyder, at uanset hvor uretfærdigt man sy-nes, nogen er blevet behandlet, så siger vi i islam, at en konflikt altid først og fremmest skal løses med fredelige midler og tilgivelse. Forsøger man at gøre gengæld mod en ond handling, lige for lige, så skal man vide, at man ikke er bedre end den, der først gjorde ondt. Man må aldrig lade sig styre af had og hævngerrighed.

Opgave 4.BPrøv at forestille jer, at Christopher inden drabet på Ndolo mødes med en repræsentant for hver af de tre monoteistiske religioner. Han vil finde ud af, om det religiøst kan accepteres, at han slår Ndolo ihjel som straf for alle de forbrydelser, generalen har begået. • Hvad ville rabbineren svare?• Hvad ville præsten svare?• Hvad ville imamen svare?

I skal begrunde jeres svar ud fra det, som rabbine-ren, præsten og imamen har sagt i teksten.

25

Sniper 5I det andet chartek, der fulgte med Nemesisen fin-der Christopher informationer på en anden per-son: Frank Hermann. Frank Hermann er 76 år gammel, dansk stats-borger, men har levet det meste af sit liv i Afrika. Ifølge informationerne i chartekket er Frank Her-mann skyldig i massemord på strejkende minear-bejdere. Han beordrede sine vagter til at angribe de demonstrerende minearbejdere med automat-våben og hunde. Og efterfølgende blev flere fagfor-eningsmedlemmer og deres familier myrdet i deres hjem. Situationen gentog sig flere gange. Hver gang mi-nearbejderne forsøgte at strejke for bedre forhold, blev strejken slået ned med hård hånd og døden til følge for mange. Det hele kulminerede i 2003, hvor Frank Hermann lod halvfjerds minearbejdere begrave levende ved at sprænge indgangen til de-res mine i luften, fordi de ikke havde opfyldt deres månedlige diamantkvote. Alle forsøg på at retsforfølge Frank Hermann er slået fejl. Det anslås endvidere, at mere end tredive pro-cent af arbejderne i Hermanns miner er børn.

Side 84-87 i SniperGrunden til, at jeg ved så meget om Frank Her-mann, er, at det står i hans chartek. Frank Her-mann er min fars andet mål, og der er ingen tvivl om, at han har fortjent at dø mindst lige så meget som Ndolo. Hvis ikke mere. Døden føles næsten som for mild en straf til en ond satan som Frank Hermann. Spørgsmålet er, hvem der skal slå ham ihjel. Jeg har det fint med at have slået Ndolo ihjel. Det mener jeg helt ærligt. Jeg bryder mig stadig ikke om at tænke på blodet, men jeg ser det som et nødvendigt onde. En læge synes vel heller ikke ligefrem, det er sjovt at skære i andre mennesker, så blodet sprøjter, men de gør det alligevel for at redde menneskeliv. Blodet er ubehageligt, men bagefter, når operationen er overstået, vasker man sine hænder og glemmer det, så godt man kan, for det blev udgydt i en god sags tjeneste. Jeg har det altså fint med at have slået Ndolo

ihjel, men vil jeg også have det fint med at dræbe Hermann? Jeg er ikke sikker. Egentlig vil jeg helst være fri. Jeg føler ikke noget behov for at dræbe et menneske til, og der er flere gode grunde til at lade være: For det første er der faren for at blive opdaget. Dengang jeg dræbte Ndolo, var jeg bare ’en i mængden, og derfor var politiet ligeglade med mig, men hvis mit navn dukker op i forbindelse med efterforskningen af endnu et mord, så vil alle de røde lamper blinke inde på politigården. Den-ne gang vil der ikke være nogen mængde, jeg kan gemme mig i. Det er det rent praktiske. For det andet er Hermann en gammel mand på 76 år. Ifølge hans lægejournal, som også ligger i chartekket, tager han flere forskellige slags medi-cin. Man kan spørge sig selv, om det er etisk for-svarligt at dræbe en, der er så gammel. Det er værre at dræbe et barn end en voksen, det ved alle. Men er det også værre at dræbe en gammel? Det tror jeg nok, det er. Ikke så slemt som et barn, men værre end en voksen. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Faktisk kunne man sige, at det er bedre at dræbe en, der er gammel, fordi han har haft et langt liv. Han går ikke glip af så meget. Desuden er der det faktum, at Hermann snart vil dø helt af sig selv. Han lever måske fem eller ti år til, men ikke mere. Er der så værd at gøre sig besværet med at slå ham ihjel? Kan man ikke bare læne sig tilbage, og lade tiden gøre arbejdet for sig? Eller kræver retfærdigheden, at han får sin straf? Jeg er ikke sikker. Det må jeg undersøge. Mikkel ser ikke længere overrasket ud, da jeg rækker hånden op i klassen. På en eller anden måde har mordet på Ndolo givet mig mere selvtillid. Jeg er blevet bedre til at række hånden op og blande mig i diskussionerne i klassen. Før virkede det på en eller anden måde skræmmende. Sammenlignet med det at skyde en mand virker det ikke skræm-mende overhovedet. ”Ja, Stoffer?” siger han. Jeg er ikke sikker på, hvad vi har om lige i dette sekund, så jeg kaster mig bare ud i det. ”Hvis man nu har gjort noget forkert, kan man så blive for gammel til at blive straffet for det?”

26

spørger jeg. Mikkel sukker. ”Stoffer, kan vi ikke lige holde os til emnet? Nu snakker vi om prærieindianere; ikke om strafferet.” ”Okay, så lad os sige, at en prærieindianer gør noget ulovligt, men stammen finder først ud af det mange, mange år senere, da han er blevet oldgam-mel. Er han så stadig lige så skyldig, eller forsvin-der skylden med tiden? Jeg kan se på Mikkel, at han helst vil bede mig tie stille og fortsætte undervisningen, men han kan se på mig, at jeg har tænkt mig at blive ved, indtil jeg har fået et svar, så den hurtigste måde at komme videre med undervisningen på er at besvare mit spørgsmål. ”Det kommer an på, hvad prærieindianeren har gjort. Nu kender jeg ikke prærieindianernes straf-feretslige system i detaljer, men hvis det er her i Danmark, og det er en mindre forseelse, så vil man typisk sige, at den er forældet efter tre eller fem år,” siger han. ”Hvad nu, hvis man har slået en masse menne-sker ihjel, eller fået nogle andre til at gøre det?” ”Det er det, man kalder forbrydelser mod men-neskeheden. De bliver aldrig forældede. Må jeg fortsætte nu?” Jeg nikker. Jeg har fået svar på mit spørgsmål.

Christopher har besluttet sig for at dræbe Frank Hermann, hvorefter han tager toget til Nordsjæl-land.

Uden for Hermanns hus klatrer han op et æble-træ, men bliver opdaget af Hermanns hund. Frank Hermann, der ikke fatter mistanke til en dreng, inviterer derefter Christopher inden for. Hurtigt kommer de til at tale om Hermanns tid i Afrika.

Side 98-101 i Sniper”(…) Afrika er ikke som Danmark. Dernede når man ingen vegne med rundbordspædagogik og gode intentioner. Dernede er der kun en ting, der tæller, og det er magt. Det er det eneste, de respek-terer. Men for hård, det har jeg aldrig været. Jeg har altid holdt mig til reglerne – både de skrevne og de uskrevne.” Han holder en pause, virker, som om

han er langt væk i tankerne. Jeg kender det udtryk. Det er sådan, jeg ser ud i timerne, når jeg tager en tur til Afrika. ”Hvad med Lodwar?” spørger jeg. Han ser op, virker næsten overrasket over at se mig. ”Lodwar? Na ja, det var det, vi kom fra. Dengang jeg startede op i Lodwar, der vidste jeg ikke ret me-get om Kumuma-provinsen, så jeg entrerede med nogle folk, der havde forstand på de lokale for-hold. Folk, der vidste, hvordan man skar igennem bureaukratiet. Hvilke hænder, der skulle smøres. Folk, der kunne garantere for firmaets sikkerhed. Min sikkerhed. Det viste sig desværre, at jeg sto-lede på den forkerte. Min sikkerhedschef – ham, der stod for sikkerheden ved minerne – han var ikke min tillid værdig. Han var psykopat. Det er den eneste ord for det. En sadistisk psykopat. Han nød at se andre mennesker lide. At slå dem ihjel. Det har jeg aldrig forstået. Jeg har altid nydt at gå på jagt. At opspore og nedlægge et stykke vildt, det er en ædel sport, men at dræbe et menneske, det er aldrig ædelt, og det bør ikke være en sport.” ”Så det var ikke din skyld? Du er bare åh så uskyldig?” ”Nej. Ansvaret var mit. Der havde længe verse-ret rygter om, at mine folk ude ved minerne over-skred deres beføjelser. Der er altid nogen, der skal brokke sig, og jeg lytter ikke til ondsindet sladder, men rygterne ville ikke dø, derfor iværksatte jeg min egen lille undersøgelse. Det, jeg fandt frem til, chokerede mig. Det viste sig, at min sikkerheds-chef havde indført sit eget lille rædselsregime ved minerne. Han straffede arbejderne for de mindste forseelser, henrettede sågar folk i fuld offentlighed til skræk og advarsel. Jeg var dybt chokeret. Det er ikke sådan, man driver en moderne virksomhed, hverken i Afrika eller nogen andre steder. Jeg kon-fronterede ham med min viden. Han benægtede det ikke. Han virkede nærmest stolt af sine misger-ninger, så jeg gjordet det eneste, jeg kunne gøre: Jeg fyrede ham på stedet. Sagde, at jeg aldrig ville se ham for mine øjne igen. Han blev rasende. Svor, at han ville hævne sig. At han ville ødelægge mig. Jeg tog ikke truslerne alvorligt, og deri ligger nok min

27

skyld. Hvis bare jeg havde forstået rækkevidden af hans vanvid, så kunne mange tusinde menneskeliv være sparet.” Hermann holder en pause i fortællingen. Hans læber bæver, som om han er lige ved at græde. Han tager en dyb indånding og fortsætter. ”Min tidligere sikkerhedschef tog direkte fra mit kontor ud til minen i Lodwar, hvor de endnu ikke havde hørt om hans fyring. Han beordrede et hold arbejdere ned i minen, hvorefter han per-sonligt detonerede tyve kilo TNT i mineskakten. Nioghalvfjerds arbejdere blev begravet levende tre hundrede meter under jordens overflade. Prøv at forestille dig det. At være spærret inde dernede, uden lys og i kvælende varme, indtil du dør af tørst og iltmangel. Jeg kan ikke tænke mig nogen mere frygtelig død. Der går ikke en nat, uden jeg er i den mine, sammen med de stakkels mennesker.” Hermann holder en pause. Han er oprigtigt for-pint ud. Hvis han spiller skuespil, så gør han det godt. Men hvorfor skulle han gøre det? Han behø-ver ikke fortælle mig det her. Han kunne bare smi-de mig ud. Måske var det ikke ham, der gav ordren til massakren i Lodwar, men hvad betyder det? Det var ham, der var den øverste chef. Er han så ikke ansvarlig for sine ansattes handlinger? Og selv om han er uskyldig i mordene i Lodwar, så renser det ham ikke for alle de andre anklager. Hans chartek er fuldt af eksempler på overgreb begået af hans fir-ma. Det har stået på over mange år. Han kan ikke tørre skylden for det hele af på sin sikkerhedschef, for så kunne han jo bare have fyret ham for længe siden. Jeg tror på, at hans dårlige samvittighed er ægte, men det gør ham ikke uskyldig. Ikke i mine øjne i hvert fald. Hermann ser på mig, og det er, som om han læser mine tanker. ”Det var hans hævn. Han ville ødelægge mig, ødelægge mit navn. OG det lykkedes næsten. Jeg har ikke tal på, hvad hans hævnaktion i Lodwar har kostet mig. Fra den dag blev det mit altover-skyggende mål i livet at finde ham og slå ham ihjel. Det er den eneste gang i mit liv, jeg er gået på jagt efter et menneske. Han vidste, at jeg var efter ham, og han var dygtig. Jeg måtte hyre de bedste i bran-chen for at finde ham, men det lykkede. For tre måneder siden fandt de ham endelig, i Marseille.”

Ordet Marseille rammer mig som et dybt stød i maven. Alt blodet løber væk fra mit hoved, og jeg bliver svimmel. ”Sagde du… Marseille?” Hermann kniber øjnene sammen og smiler grumt. ”Han fik, hvad han havde fortjent. Claude Le-boucher kommer ikke til at genere mig mere, eller nogen andre for den sags skyld.” Der er helt tomt inde i mit hoved. Frank Her-manns sikkerhedschef, som han beskylder for de værste forbrydelser, man kan forestille sig, er min far. Var min far. Frank Hermann har slået ham ihjel. Frank Hermann har myrdet min far. Det er hans skyld, at jeg aldrig nogensinde kommer til at møde ham. At jeg aldrig kommer til at høre hans stemme, når han fortæller mig, hvor stolt han er af mig. Frank Hermann ser undersøgende på mig. ”Det navn betyder noget for dig, gør det ikke?” spørger han. Man kan se hans hjerne arbejde, for hvordan kan en skoledreng fra Danmark kende en afdød lejesol-dat fra Afrika? ”Det var ikke nogen ulykke. Det var dig. Du slog ham ihjel,” siger jeg, og min stemme er tyk af gråd, der vil ud i verden. Pludselig kan man se brikkerne falde på plads i hans hjerne. ”Du er ham,” siger han, og ser på mig som jeg er et sjældent dyr, hvis eksistens han først nu får bekræftet. ”Du er hans søn.” Og så gør han noget virkeligt ubehageligt. Han læner hovedet bagover og ler. Han ler, så hele hans krop ryster. Han tørrer øjnene, rejser sig og går hen til en kommode. Han bliver ved med at le, mens han taler. ”Jeg har hørt rygter om dig, men jeg troede ikke på dem. Tænk, at du kommer her, helt af dig selv. Hvor er livet dog smukt og poetisk.” Han åbner en skuffe og rækker ned efter noget, men han når ikke at tage det op. Jeg har ikke lagt mærke til, at jeg har rejst mig op. Det er heller ikke bevidst, at jeg tager en cirka tredive centimeter høj bronzeskulptur fra et lille bord og slår Frank Her-mann i baghovedet med den. Skulpturen forestiller

28

hovedet på en bredt smilende afrikansk kriger, og den er tung. Jeg hører det knase i Hermanns kra-nium, da den rammer. Han falder sammen, som om nogen har klippet den snor over, han hænger i. Han taber en lille, sølvfarvet pistol med perlemor-skæfte ud af sin højre hånd. Jeg vidste ikke, at han havde et våben. Det var ikke derfor, jeg slog ham, men det har reddet mit liv. Hans had til min far omfattede åbenbart også mig. Jeg behøver ikke tjekke Hermanns puls eller no-get for at konstatere, at han er død. Hans baghoved er slået ind, og en stor sø af blod breder sig ud over parketgulvet.

29

Opgave 5 De religiøse tekster

Opgave 5.ADiskuter i grupper:• Hvad I mener, at forskellen på drab og mord

er – og hvad hævn og selvtægt betyder.• Om I synes, det er i orden, at Christopher har

dræbt Frank Hermann. I skal i diskussionen begrunde jeres svar.

• Hvad I tror, at de etiske retninger vil mene om hhv. hævn og selvtægt.

Opgave 5.BPrøv at forestille jer, at Christopher efter drabet på Frank Hermann igen mødes med en repræsentant for hver af de tre monoteistiske religioner. Han har nu brug for at finde ud af, om det kan accepteres, at han slog Frank Herman ihjel. Vil drabet blive set som en hævngerning? Vil drabet blive set som selvforsvar? Hvis Christopher mødte repræsentanterne fra de tre monoteistiske religioner...• Hvad ville rabbineren så svare?• Hvad ville præsten svare?• Hvad ville imamen svare?

I skal begrunde jeres svar ud fra det, som de tre religiøse formidlere sagde i Opgave 4 og ud fra tek-sterne fra Bibelen og Koranen.

Kain og Abel Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.« Der-næst fødte hun hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker. Engang bragte Kain en offerga-ve af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offer-gave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.« Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som

Til lærerenEt muligt bud på, hvad de etiske retninger ville sige om hævn, er: • Pligtetik: Udøv ikke hævn af nogen slags, da hævn ikke er en etisk handling. Lad istedet

landets lov dømme og straffe en skyldig. • Dydsetik: Hvilken type menneske er man, hvis man hævner sig og selv straffer dem, man

mener er skyldige istedet for at lade domstolene gøre det?• Konsekvensetik: Gør hævnen og selvtægten nytte? Man må overveje, om det vil gøre mest

godt eller mest skidt for flest mennesker både kort og på lang sigt, at man beslutter sig for selv at straffe en person, som man mener er skyldig.

30

har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« Kain sagde til Herren: »Min straf er for stor at bære. Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel.« Men Herren sagde til ham: »Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hæv-nes syv gange.« Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel. Så forlod Kain Herren og slog sig ned i landet Nord-øst for Eden. (1. Mos 4,1-1)

Qabil og HabilFortæl dem om sandheden i be-

retningen om Adams to søn-ner: De bragte begge et offer; men Gud tog imod det ene og ikke det andet. Den sidste sag-

de: “Jeg vil dræbe dig!” “Gud tager imod de gudfrygtiges offer,”

sagde den første. “Hvis du løfter din hånd imod mig for at dræbe mig, vil jeg ikke løfte min hånd imod dig og dræbe dig, for jeg nærer ærefrygt for Gud, alverdens op-retholder. Du vil skulle bøde for den synd, du begår imod mig og imod dig, og du vil være blandt Ildens be-boere. Det er lønnen for de uretfærdige. Hans selvoptagethed forledte ham (Qabil) til at dræbe sin bror (Habil), og derved blev han selv én af de fortabte. Da sendte Gud en ravn, der skrabede i jorden for at vise ham, hvordan han skulle skjule det skamful-de mord. “Skam få mig!” sagde han (Qabil). “Er jeg end ikke i stand til at begrave min broders krop, uden at en ravn skulle minde mig derom?” Og han blev angerfuld over, hvad han havde gjort.

GengældelseslovenNår nogen tilføjer sin lands-mand en legemsskade, skal der gøres det samme ved ham, som han selv har gjort, brud for brud, øje for øje, tand for tand. Den legemsskade, man påfører en anden, skal man selv påføres. (3. Mos 24,19-20)

Bjergprædiken Jesus om vredeI har hørt, at der er sagt til de gamle: “Du må ikke begå drab,” og: “Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.” Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. (Mat 5,21-24)

Jesus om gengældelseI har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. (Mat 5,38-40)

Derfor forordnede Vi for Israels Børn, at hvis no-gen dræber et menneske – medmindre det er som gengæld for overlagt mord eller blodig vold og ter-ror – vil det være, som om han dræber hele menne-skeheden. Og hvis nogen redder et liv, vil det være, som om han redder/sparer hele menneskeheden. (Sura 5:30-35)

Øje for øje og tand for tand

31

Jesus om fjendekærlighedMen til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjen-der, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. (Luk 6,27-31)

Lige for ligeGengældelse eller qisasI, der tror! Gengældelse (qis-as) er foreskrevet for mord. En fri skal bøde for sin for-

brydelse, ligesom en slave og en kvinde skal det; men hvis

den myrdedes bror er eftergivende, skal bodskra-vet fremsættes i henhold til skik og brug og er-lægges på sømmelig vis. Dette er en lempelse fra jeres Herre, og en barmhjertighed. Den, der efter dette overtræder grænserne, vil få en smertelig straf. Loven om gengældelse sparer liv for jer, der er indsigtsfulde, for at I må nære ærefrygt for Gud. (taqwa) (Sura 2:178-179)

Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre. Så vil din fjende blive som en nær ven. (Sura 41:34)

Gengældelse for en ond handling, lige for lige, er tilsvarende ond; men Gud lønner den, der tilgiver og slutter forlig. (Sura 42:40)

Tag ikke liv, som Gud har helliggjort – uden I er berettiget dertil. Hvis nogen dræbes uretmæssigt, har Vi givet de nærmeste bemyndigelse (til at for-lange bod eller gengældelse); men lad dem ikke overskride grænserne, for loven yder fuld retfær-dighed. (Sura 17:33)

Opgave 5.CDiskutér i grupper:• I teksten om Kain og Abel/Qabil og Habil har

den ene bror nogle voldsomme følelser. Hvad vil I kalde det, han føler?

• Kunne han have fået afløb for sine følelser på en anden måde? Hvordan?

• Overvej, hvorfor teksten om de to brødres voldsomme konflikt er med i hhv. Bibelen og Koranen.

• Kan det ud fra teksterne retfærdiggøres, at man slår nogen ihjel?

• I Bjergprædiken siger Jesus, at det er lige så slemt at blive vred som at begå drab? Hvad tror I, at han mener? Og er I enige?

• Er det realistisk, at man bare kan gøre, som Jesus siger og “vende den anden kind til” i en konflikt? Hvad ville det kræve?

• Hvilke konsekvenser mener I, at princippet om “øje for øje” har i forhold til at løse konflikter?

• Hvad er det positive ved “øje for øje”-princip-pet?

• Synes I, at man kan sætte noget i stedet for ”øje for øje”-princippet?

Du må ikke slå ihjelFra de ti bud: Du må ikke slå ihjel (2. Mos 20,13)

Tag ikke livTag ikke liv, som Gud har helliggjort – uden I er berettiget dertil. (Sura: 17:33)

32

Den sidste person, der beskrives i de tre i chartek, der fulgte med Nemesisen, hedder Arlette Dubois. Christopher ønsker ikke at slå flere mennesker ihjel, men den advokat, der har overrakt ham char-teksene og riflen, fortæller ham, at hans far ikke omkom ved ulykken i Marseille. Hvis Christopher slår Arlette Dubois ihjel, vil hans far kunne komme frem fra sit skjul, og de vil kunne mødes. Drevet af længslen efter at møde sin ukendte far opsøger Christoffer Arlette Dubois.

Arlette viser sig at være luksusprostitueret og Chri-stophers fars tidligere elskerinde. Hun fortæller Christopher, at hun engang elskede hans far, og at Christopher ligner sin far – fra før han rejste til Afrika.

Arlettes venlighed får Christopher til at bryde sammen, og han fortæller hende ALT. Han tilstår endda de to mord. Han fortæller hende også, at hans far er i live, og at han er blevet sendt for at dræbe hende.

Arlette bliver ikke bange, men møder i stedet Chri-stopher med omsorg og forståelse. Hun fortæller ham, at den far, han længes efter, ikke længere eksi-sterer. Hans hjerte er koldt, sort og ødelagt af årene i Afrika, og han føler intet, når han dræber et andet menneske.

Christopher tilbringer derefter natten hos Arlette Dubois. Næste morgen tager de afsked med hin-anden.

Side 145-149 i Sniper ”Au revoir, Christophe,” siger hun. ”Hej,” siger jeg, veltalende som altid. Jeg vender mig om for at gå ned ad trappen, men i det samme lyder der en knirkende lyd fra eleva-toren. Vi vender os begge og ser gitterdøren svinge op. Ud af elevatoren triller en mand i en rullestol. Han har en hættetrøje på, og hætten er trukket godt ned i panden, så mandens ansigt henligger i mørke, men det er ikke hans ansigt, vi ser på. I et langt sekund ser vi som forstenede på pistol, han holder i hånden. Der lyder et dæmpet knald – knap nok mere end et puf! – og Arlette synker sammen i

døråbningen. Hun går i knæ og falder om på trap-peafsatsen. En tynd stribe blod glider ned over hendes ansigt fra et lille hul i panden, og hun stir-rer op i loftet med et overrasket udtryk i ansigtet. Jeg lægger mig på knæ ved siden af hende, ru-sker hende og råber hendes navn, men hun opda-ger det ikke. Hun er død. Jeg vender mig mod manden i rullestolen. Han sidder stille og betragter mig, stadig med pistolen i hånden. Jeg kan se, at der er monteret en lyddæm-per på mundingen. Pistolen peger i min retning, men han virker ikke, som om han har tænkt sig at skyde mig. Han ser på Arlettes lig. Jeg rejser mig langsomt. ”Hvem er du?” spørger jeg. Manden ser op på mig, og idet han løfter hovedet, rammer lyset hans ansigt. Det meste af det er viklet ind i bandager. Den hud, jeg kan se, er voldsomt forbrændt. Men det uhyggeligste er øjnene. De ser ud på mig gen-nem en smal åbning i gazen. De er kuglerunde, og de stirrer vanvittigt på mig. Jeg har aldrig set sådan et blik før. Det går til min gru op for mig, at man-den ikke har nogen øjenlåg. De må være brændt væk. Hvad kan få et menneske til at se sådan ud? Jeg kan kun komme i tanke om én ting: en eksplo-sion i Marseille. ”Far?” Han siger ikke noget, ser bare på mig med sine gale øjne. Han kan ikke gøre for, at han ser sådan ud. Måske prøver han at smile til mig, jeg kan ikke vide det. Jeg ved ikke engang, om han kan tale. ”Er du min far? Sig noget” Han ser på mig i endnu nogle lange sekunder. Så lægger han hænderne på hjulene og triller baglæns ind i elevatoren. Jeg kan ikke tro mine egne øjne. Han har vel ikke tænkt sig bare at skride, uden så meget som et ord? Det kan han da ikke! Men det gør han. Han trækker døren til. Den lukker med et klik, og elevatoren sætter sig i bevæ-gelse. Jeg kan se ham se på mig, indtil hans hoved forsvinder ned i skakten. ”NEEEJ!” Mit råb runger i trappeopgangen. Fø-lelserne slås om pladsen i min hjerne. Glæde, for-ventning, skuffelse og frygt skubber og maser for at komme til, men det er en anden følelse, der vinder kampen: hvidglødende raseri. Hvad fanden bilder

Sniper 6

33

han sig ind? Jeg har ventet hele mit liv på a ham. Jeg har savnet ham, jeg har endda slået ihjel for hans skyld. Og så tillader han sig bare at skride, som om jeg ingenting betyder. Men det skal han ikke slippe af sted med. Jeg kaster et sidste blik på Arlettes lig. Så stormer jeg ned ad trappen efter elevatoren. Midt mellem anden og tredje etage må jeg hop-pe over en person, der ligger på trappen. Det er Jacques, Arlettes bodyguard, eller hvad han nu var. Nu er han ikke noget mere. Han er stendød. Jeg får øje på en lille kasse på elevatortårnet, helt oppe under loftet. På kassen sidder en knap og et lille skilt. Nødstop, står der. Jeg trykker på knappen, og elevatoren stopper brat med et me-tallisk hvin og et klonk. Jeg kan høre ham hvæse derinde, mens han febrilsk trykker på knapperne, men elevatoren rokker sig ikke ud af stedet. Jeg går langsomt ned på næste afsats. Derinde sidder han, som et vildt dyr i et bur. Han stirrer på mig gen-nem bandagerne. ”Hvor tror du, du skal hen?” siger jeg på én gang rasende, forpustet og triumferende. Nu er det for en gangs skyld mig, der bestemmer tempoet. ”Let me go,” siger han. Hans stemme er hæs og luftig, men han kan altså tale. Han vil bare ikke. Han synes åbenbart ikke, jeg er værd at spilde tid på. ”Hvad så? Hvor skal du hen? Var jeg ikke god nok til dig? Var det ikke nok, at jeg slog to menne-sker ihjel? Hva? Svar mig!” råber jeg. I dette øjeblik hader jeg manden mere, end jeg nogensinde før har hadet noget andet menneske. Som svar hæver han sin pistol og retter den mod mig. ”Let me go,” gentager han uden at hæve stem-men. Jeg ved ikke, om han kan skyde mig gennem git-teret. Der er nok en fifty-fifty chance for, at kuglen rammer metallet og bliver rettet af. Jeg er ligeglad. Han skal ikke sidde dér og pege på mig med en pi-stol. Ikke efter alt, hvad jeg har gjort for ham. Han kan rende mig, kan han. ”Fuck you,” siger jeg. I nogle lange sekunder ser vi hinanden i øjnene, men han skyder ikke. Så går jeg min vej ned ad trappen. Han råber efter mig en enkelte gang, bjæffer som en befalingsmand til en

menig. ”Christophe, come back!” Men jeg kommer ikke tilbage. Jeg går ud ad ga-dedøren og ned mod S-togsstationen. Jeg ved ikke, hvad der sker nu. Jeg ved ikke, om det vil lykkes ham at slippe fri, eller om han bliver siddende i ele-vatorburet, til politiet kommer og anholder ham. Jeg ved det ikke, og jeg er også fuldkommen lige-glad. Han er luft for mig.

Side 160-162 - efterskriftet i SniperDet er et halvt år siden, politiet droppede ankla-gerne imod mig. Politidamen har henvendt sig et par gange for at få mig til at fortælle om min far. De kan åbenbart ikke finde ham. Det eneste, de ved, er, at han forlod landet samme dag, som han myrdede sin tidligere elskerinde, Arlette Dubois. Jeg tror aldrig, jeg ser ham mere, og det har jeg det helt fint med. Jeg har det i det hele taget godt, omstændighe-derne taget i betragtning. Jeg passer min skole, og efter sommerferien skal jeg begynde på det lokale handelsgymnasium. Hvem skulle have troet det? Ikke mig i hvert fald, hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden. Så hvad er der sket i mellemti-den? Ikke så meget. Ikke udadtil, i hvert fald. Men inden i mig er der nok sket en del. Det kan ikke undgås, at man bliver en smule mere moden af at slå to mennesker ihjel. En lille smule mere voksen. Jeg har i hvert fald besluttet, at mit liv er for vigtigt til bare at smide væk. Jeg vil bruge det til noget. Jeg ved ikke hvad, men det gør ikke noget. Jeg har tiden for mig. Hvad kan jeg ellers fortælle? Jeg er blevet kæ-reste med Petra. Det var jeg nok heller ikke blevet, hvis ikke det havde været for hele den historie med min far. Jeg er mindre bange for at gå efter de ting, der betyder noget for mig, og piger kan godt lide fyre, der er selvsikre. Petra er sød, og vi er meget forelskede i hinanden. Vi fortæller hinanden al-ting. Eller, det gør hun. Jeg har ikke fortalt hende, om det jeg har gjort, og det tror jeg heller ikke, jeg kommer til. Der er ikke nogen, der ved det, ud over Sivertsen, og ham ser jeg nok aldrig mere. Det er for svært at forklare en anden, hvorfor jeg gjorde, de ting jeg gjorde. Jeg forstår det ikke engang helt

34

selv. Jeg tror, jeg prøvede at imponere min far, selv om han ikke var der. Det var åndssvagt, det kan jeg godt se nu. Petra og jeg er aktive i Amnesty International Youth. Vi er med til at arrangere events og deltager i aktioner mod dødsstraf og tortur og den slags. Det er spændende, og de andre er søde og går me-get op i sagen. Vi bruger meget tid på at snakke om, hvor forkert det er, at vores strafferetslige sy-stem er baseret på hævn. Det synes jeg sådan set også. Bare fordi jeg har dræbt to mennesker, er jeg jo ikke nødvendigvis et dårligt menneske. Jeg har det sådan lidt dobbelt med det. På den ene side for-tryder jeg, at jeg gjorde, de ting jeg gjorde. Jeg har slået to mennesker ihjel, og det skal jeg leve med resten af mit liv. Det bliver sikkert ikke let. Der kommer nok en regning, der skal betales på et el-ler andet tidspunkt. Psykisk, mener jeg. Desuden tager jeg afstand fra krig. Jeg tror på fred og kær-lighed og demokrati og menneskerettigheder, lige så meget som Petra og de andre i gruppen. Måske endnu mere.

På den anden side – det er her, det bliver lidt mudret – er jeg ikke ked af, at jeg slog Ndolo og Hermann ihjel. De havde fortjent det, og verden er et bedre sted uden dem, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Men hvordan skal jeg forklare mine venner i Amnesty det? De ville ikke forstå det. De er så unge. De ville ikke kunne forstå, at to mod-sætninger kan være sande begge to, samtidig. At mord både kan være rigtigt og forkert på samme tid. Men sådan er det. Der er ikke kun én sandhed eller én virkelighed. Det, der er sandt for mig, er ikke nødvendigvis sandt for dig, for vi har ikke set de samme ting, gjort de samme erfaringer. På sam-me måde er det, der er rigtigt i Afrika, ikke nød-vendigvis rigtigt i Danmark. Jeg indeholder lidt af begge verdner, og afrikaneren i mig forstår, hvor-for Ndolo og Hermann måtte dø. I virkeligheden tror jeg, de fleste er enige med mig i, at verden er et bedre sted uden mennesker som dem. Folk tør bare ikke sige det højt.

35

Opgave 6 TilgivelseOpgave 6.ADiskutér i grupper:• Hvorfor tror I , at Christopher lader være med

at dræbe sin far? • Christopher begrunder drabene på general

Ndolo og Frank Herman med, at de har for-tjent det, og at verden bliver et bedre sted uden dem. Men holder det argument, når han ikke slår sin far ihjel? I skal i diskussionen begrunde jeres svar.

• Diskuter, hvad I mener, at begreberne ”tilgivel-se” og ”anger” betyder?

Læs herefter hvad repræsentanterne fra de tre monoteistiske religioner har at sige om tilgivelse og anger.

Jødedom Vi tror, at tilgivelse er noget, vi får af Gud. For at få til-givelse skal man dog have gjort noget forkert i for-hold til Gud, og det han har befalet os at gøre. Det kan fx være, hvis vi bry-der et af de ti bud. Når Gud tilgiver et men-neske, så genopretter Gud det fællesskab, der er mellem ham og den, der bliver tilgivet. Når et menneske bryder Guds bud, bryder det nemlig det fællesskab. Selvom vi tror, at Gud er barmhjertig, så kan et menneske ikke tage tilgivelsen for givet. Den skyl-dige må først angre og love at forbedre sin måde at leve på, så han igen lever efter Guds bud, og sam-tidig bede til Gud. Et menneske bør lade sig inspirere af Guds barm-hjertighed til selv at vise barmhjertighed og tilgi-velse overfor dem, der har gjort noget grueligt for-kert. Men selvom Gud er barmhjertig og tilgiver, kan Gud godt vælge at straffe et menneske allige-vel, så det kan lære af sine fejl.

KristendomVi tror, at tilgivelse i reglen er noget, der kommer fra Gud til mennesker. I kristendommen tror vi, at Gud lod Jesus dø på korset for menneskenes skyld. Da Jesus døde, tog han al skyld for det, men-nesker havde gjort og fort-sat gør forkert, med sig. Vi tror, at Gud lod sin søn dø af kærlighed til menneskene. Og vi mener, at det betyder, at vi fortsat kan få tilgivet vores synder. Også arvesynden, der er i alle men-nesker siden Syndefaldet, er tilgivet. Et menneske kan eller skal derfor ikke gøre sig fortjent til Guds tilgivelse. Dermed mener vi ikke, at det så er lige me-get, hvad man gør. Man skal altid prøve at gøre det gode. Vi mener, at hvis man tror, at Gud kan tilgive ens fejltrin, så giver det også en friheden til at prø-ve at tilgive andre. Derfor hænger Guds tilgivelse også tæt sammen med menneskenes indbyrdes til-givelse, sådan som vi siger i Fadervor: "forlad os vor skyld som vi også forlader vore skyldnere". Tilgivelsen er altså både en gave og en opgave.Når vi i kristendommen kalder mennesker for syn-dere, er det ikke en nedvurdering af mennesker. Så er det, fordi vi tror, at det hører med til det at være menneske. Vi kan slet ikke lade være med at synde,uanset hvor meget vi prøver at undgå det. Når vi tror, det er sådan, så hænger det sammen med det, der fortælles om Adam og Eva i syndefaldsberet-ningen. De syndede, altså gik imod Guds vilje, FØR de havde taget en bid af den forbudte frugt. Altså tror vi, at de var skabt med en fri vilje til ikke at gøre som Gud ønsker.

Syndefaldsberetningen... handler om, dengang Adam og Eva spi-ste af den frugt, som Gud havde forbudt dem at spise af. Som straf for deres handling blev de bl.a. gjort dødelige og sendt ud af Paradiset.

36

IslamMuslimer tror ikke, at mennesker er født syn-dige og derfor ikke kan lade være med at begå forkerte handlinger. Vi tror derimod, at alle er født rene og derfor synd-frie. Tilgivelse er derfor noget, som muslimer får brug for, i takt med at de vokser op. Vi tror nemlig, at vi har fået en fri vilje af Allah. Den frie vilje betyder, at vi altid har et valg imellem at handle godt eller ondt. I islam kan man bede om tilgivelsen fra Al-lah, hvis man har gjort noget forkert. Men om man får den, det ved man først på dommens dag, hvor alle mennesker, levende og døde, skal dømmes for deres synder. I islam er det ikke nok at bede Allah om tilgivelse. Man skal også ændre på det dårlige, man gør og i stedet leve som en god muslim. Hvis man gør det, er der en større chance for, at Allah vil tilgive én på dommens dag.

Opgave 6.BDiskuter i grupper:

• Om I tror, at hhv. Jahve, Gud og Allah vil tilgi-ve Christopher for det, han har gjort? Begrund jeres svar med det, de tre repræsentanter siger.

• Om I tror, at repræsentanterne fra de tre etiske retninger vil kunne sige, at Christopher er til-givet?

• Om I tror, at det danske retssystem vil lade Christopher gå fri for straf?

• Hvad I synes om alt det, som Christopher har gjort? Begrund jeres svar: - Var det i orden, at han dræbte general Ndolo?- Var det i orden, at han dræbte Frank Hermann- Var det i orden, at han lod sin far smutte? - Er det i orden, at han ikke fortryder drabene? - Opvejer hans medlemskab og arbejde for Am-nesty International Youth for det, han har gjort?

37

Fase 3 - AfslutningI denne fase afsluttes projektet. Målet er at samle op på det, som eleverne har lært undervejs, og vur-dere, om de i processen har lært at koble fornuften til følelserne, når de diskuterer etiske problemstil-linger (jf. videoklippet med lektor Thomas Søbirk Petersen i fase 1).

Vælg mellem følgende opgaver:• A Cases Eleverne arbejder sammen to og to eller i grup- per med ni cases, der indeholder forskellige eti- ske dilemmaer. Casene ligger i en printversion på projektets hjemmeside.

• B Hvad er mest forkert? Eleverne arbejder i grupper med at placere ud- sagn på en værdilinje, ift. hvad der er mindst eller mest forkert. Udsagnene ligger i en printversion på projek- tets hjemmeside.

• C Enig eller uenig? Eleverne giver i plenum udtryk for deres hold- ning til en række udsagn.

B Hvad er mest forkert?

Eleverne deles i grupper med 3-4 elever i hver gruppe. Læreren uddeler Opgave B til hver gruppe, som derefter diskuterer og prioriterer "forkerte" hand-linger i mindst og mest forkert. Hver gruppe tegner en linje med tallene 1-10 på et stykke papir. Derefter klipper de boksene med udsagn ud, så de kan flyttes rundt. Eleverne skal nu blive enige om at placere udsagn-ene på værdilinjen, hvor 1 er mindst forkert og 10 er mest forkert. Der må gerne være flere udsagn, der får samme placering.

Udsagn: Hvad er mest forkert... • At slå en tilfældig person ihjel • At slå en ond diktator ihjel• At slå en ihjel, man er blevet voldtaget af• At hævne drabet på en ven ved at dræbe ger-

ningsmanden • At skubbe sin fjende ud foran en bil • Ikke at advare en uopmærksom fremmed om,

at der kommer en bil susende om hjørnet• Ikke at advare en uopmærksom fjende om, at

der kommer en bil susende om hjørnet• At yde aktiv dødshjælp til gamle og dødeligt

syge• At yde aktiv dødshjælp til en deprimeret • At slå folk ihjel, fordi de har en anden religion

end en selv

Efter øvelsen samles der op på opgaven i fælles-skab. Læreren kan bede eleverne præsentere, hvordan de har placeret de ti udsagn, og spørge dem, om det gjorde nogen forskel for deres placering, hvad intentionen bag handlingen var.

A CasesEleverne deles i par eller i grupper med 3-4 elever i hver gruppe. Læreren uddeler Opgave A til hver gruppe, som derefter diskuterer og forsøger at besvare de spørgs-mål, der står under hver case. I alle casene skal eleverne forsøge at inddrage, hvad repræsentanter fra etikken og religionerne mener om det pågældende dilemma.

38

C Enig eller uenig?

Læreren markerer i klassen en usynlig linje med to yderpositioner, hvor holdningen hhv. er: ”Det er helt ok. Jeg er enig” og ”Det er overhovedet ikke ok. Jeg er uenig”. Imellem de to yderpositioner er alle de glidende overgange. Her må eleverne også gerne stille sig.

Læreren læser nu forskellige udsagn et ad gangen. Hver elev skal efter hvert spørgsmål stille sig det sted på linjen, som passer bedst til deres egen hold-ning. Læreren kan efter hvert spørgsmål vælge at spør-ge 2-3 elever om, hvorfor de har placeret sig lige præcis der, hvor de har.

Udsagn:• Man må slå en tilfældig person ihjel• Man må slå en ond diktator ihjel• Man må slå en ihjel, man er blevet voldtaget af • Man må hævne drabet på en ven ved at dræbe

gerningsmanden• Man må skubbe en landsforræder ud foran en

bil• Man må lade være med at advare en uopmærk-

som person om, at der kommer en bil susende om hjørnet

• Man må slå en ihjel, der truer med at skyde en gruppe børn

• Man bør tillade aktiv dødshjælp til syge• Man må yde aktiv dødshjælp til alle, der ikke

vil leve mere• Man må slå folk ihjel, der har en anden religion

end en selv

Efter øvelsen samles der op på opgaven i fælles-skab.

Læreren kan evt. spørge eleverne, om det gjorde nogen forskel for deres placering, hvad intentionen bag handlingen var.

39

Opgave A Cases

CASE 1 - TorturEfter terrorangrebet den 9. september 2001 blev den amerikanske præsident Georg W. Bush spurgt, om han ville godkende brugen af waterboarding, hvis man fangede al-Queda lederen Kha-lid Sheikh Mohammed. Man mente nemlig, at han var hjernen bag terrorangrebene og planlagde nye terroraktioner mod USA. ”Damm right”, svarede præsidenten uden at tøve. • Var det en rigtig beslutning? Hvad vil en pligtetiker mene? Begrund svaret.• Hvad vil en konsekvensetiker mene om den beslutning, præsidenten traf? Begrund svaret.• Hvordan vil en dydsetiker forholde sig til dette spørgsmål? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner svare på dette spørgsmål? Begrund svaret.• Hvad mener du/I vil være det rigtige? Hvorfor?

Waterboarding En afhøringsteknik, hvor offeret får hovedet under vand og tydeligt får indtryk af, at han skal druk-nes. Ifølge Amnesty International er metoden tortur.

Diskutér dilemmaet i case 1-9

CASE 2 - DødsstrafEn mand har gennem flere måneder holdt sin kone og børn på hhv. 7 og 12 år fanget i en kælder. Han har tortureret og sultet dem, og derefter tvunget sin kone til at slå børnene ihjel. Til sidst har han dræbt sin kone. Manden er blevet anholdt og sigtet i sagen. Flere eksperter har erklæret manden for meget farlig. I det land, hvor han bor, er dødstraf lovligt. Skal manden idømmes dødsstraf?• Hvad vil pligtetikeren svare? Begrund svaret.• Hvad vil konsekvensetikeren svare? Begrund svaret.• Hvad vil dydsetikeren svare? Begrund svaret.• Hvordan vil de tre monoteistiske religioner svare på dette spørgsmål? Begrund svaret.• Hvad mener I, er den rigtige straf? Hvorfor?

40

CASE 3 - AbortEn kvinde er gravid i 12. uge og har netop fået foretaget en scanning, der viser, at barnet vil blive født med alvorlige handicaps. Kvinden og hendes mand har i forvejen fire børn, som alle er raske. De har begge gode og vellønnede jobs, men de synes umiddelbart ikke, at de har overskud til også at skulle have et handicappet barn. De skal nu træffe beslutning om, hvorvidt kvinden skal have foretaget en abort.• Hvilken beslutning vil være den rigtige ud fra en pligtetisk synsvinkel? Begrund svaret.• Hvilken beslutning vil være den rigtige ud fra et konsekvensetisk synspunkt? Begrund svaret.• Hvad vil dydsetikeren svare? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner svare på dette spørgsmål? Begrund svaret.• Hvad mener I, er den rigtige beslutning? Hvorfor?

CASE 4 - LøgnEn pige kommer hjem fra skole og finder sin mor liggende på gulvet. Hun er blevet skudt. Pigen bliver grebet af panik. I det samme kommer der en mand løbende ned ad trappen fra husets før-stesal. Der er ingen tvivl om, at det er ham, der har slået pigens mor ihjel. Manden spørger hende nu om, hvor han kan finde hendes far. Skal hun lyve og sige, at det ved hun ikke?• Hvad vil pligtetikeren sige?• Hvad vil konsekvensetikeren sige, hvis hun lyver og ikke siger, hvor hendes far er? Begrund

svaret.• Hvad vil dydsetikeren svare? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner svare på dette spørgsmål? Begrund svaret.• Hvad synes du/I, at hun skal gøre? Hvorfor?

41

CASE 5 - AktivismeEn ung mand er blevet veganer. Han spiser ikke kød længere, da han mener, at slagtning af dyr er det samme som mord. Et dyrs liv er lige så værdifuldt som et menneskes. Den unge mand har længe kæmpet for, at alle slagterier skal lukkes og spisning af kød skal forbydes. Han synes ikke, at landbrugs- og fødevareministeren gør noget. Derfor planlægger han at kidnappe og ”slagte” ministeren. Den unge mands kæreste, der også er aktivistisk veganer, opdager tilfældigt planerne. Skal hun hjælpe ham eller stoppe ham? • Hvad vil pligtetikeren sige? Begrund svaret.• Hvad vil konsekvensetikeren sige? Begrund svaret.• Hvad vil dydsetikeren svare? Begrund svaret.• Hvad tror I, de tre religiøse repræsentanter vil svare på dette spørgsmål? Begrund svaret.• Findes der en anden måde, hvor han kan få ministeren til at lytte?

CASE 6 - Aktiv dødshjælpEn mor til tre børn, der alle er under 15 år, er uhelbredelig syg af ALS. Sygdommen vil snart lamme alle hendes muskler, så hun får sværere og sværere ved at tale, spise og trække vejret. Hun ønsker ikke at leve mere. Hun synes, at hverken hun eller hendes familie har nogen livskvalitet tilbage. Hun beder derfor sin mand om at hjælpe hende med at dø. Hvad skal han gøre?• Hvad vil en pligtetiker mene? Begrund svaret.• Hvad vil en konsekvensetiker mene om mandens valg? Begrund svaret.• Hvordan vil en dydsetiker forholde sig? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner svare på dette spørgsmål? Begrund svaret.• Hvad mener du/I vil være det rigtige? Hvorfor?

CASE 7 - Aktiv dødshjælpEn far til en seksårig dreng brækkede nakken ved en arbejdsulykke for fem år siden. Faren er lam fra nakken og ned og kræver pleje samt hjælp til alt. Derfor har han et hold af hjælpere, som er i familiens hus hele døgnet. Mandens seksårige søn viser svære tegn på stress over alle de mennesker, der kommer og går i huset. Faren er ulykkelig og føler sig skyldig i sønnens stress. Han synes, at han belaster sin fa-milie, og beder derfor sin kone om hjælp til at dø. Hvad skal hun gøre?• Hvad vil en pligtetiker mene? Begrund svaret.• Hvad vil en konsekvensetiker mene om farens ønske? Begrund svaret.• Hvordan vil en dydsetiker forholde sig til konens valg? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner svare på spørgsmålet? Begrund svaret.• Hvad mener du/I vil være det rigtige? Hvorfor?

42

CASE 9 - HævnEn pige er kæreste med skolens lækreste fyr. Hun er sikker på, at han er lige så vild med hende, som hun er med ham – og at de har verdens dejligste forhold. En dag opdager hun, at han har lagt et nøgenbillede af hende ud på nettet, og at deres forhold alene skyldes drengens væddemål med vennerne. Pigen er dybt ulykkelig og ydmyget. Hun beslutter sig for at få hævn, så idioten ikke kan gøre det samme mod andre piger. Hvad skal hun gøre?• Hvad vil en pligtetiker sige til pigen? Begrund svaret.• Hvad vil en konsekvensetiker råde hende til? Begrund svaret.• Hvordan vil en dydsetiker forholde sig? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner sig til hende? Begrund svaret.• Hvad mener du/I vil være det rigtige for hende at gøre? Hvorfor?

CASE 8 - BeskyttelseSiden hun var seks år, har en ung kvinde og hendes yngre søster været udsat for incest, vold og psykisk terror fra deres far. Ingen har grebet ind og hjulpet pigerne. Nu er kvinden voksen og er flyttet hjemmefra, mens søsteren stadig bor hjemme. En aften efter at have været i byen får kvinden en trist SMS fra sin søster. Den unge kvinde bliver bekymret og beslutter sig for, at nok er nok. Skal hun tage hjem og slå sin far ihjel?• Hvad vil en pligtetiker sige til den unge kvinde? Begrund svaret.• Hvad vil en konsekvensetiker råde hende til? Begrund svaret.• Hvordan vil en dydsetiker forholde sig? Begrund svaret.• Hvad vil de tre monoteistiske religioner sig til hende? Begrund svaret.• Hvad mener du/I vil være det rigtige for hende at gøre? Hvorfor?

43

Opgave B Hvad er mest forkert?I skal i denne opgave diskutere, hvad der er mest forkert at gøre.

Sådan gør I: • Find et stykke hvidt papir og tegn en linje, hvor

I skriver tallene 1-10 på. Ved 1-tallet skriver I: Mindst forkert, og ved 10-tallet skriver I: Mest forkert.

At slå folk ihjel, fordi de har en an-den religion end en selvAt skubbe sin fjende ud foran en bil

At hævne drabet på en ven ved at dræbe gerningsmanden

At slå en ihjel, man er blevet vold-taget af

At slå en ond diktator ihjelAt slå en tilfældig person ihjel

Ikke at advare en uopmærksom fremmed om, at der kommer en bil susende om hjørnet

Ikke at advare en uopmærksom fjende om, at der kommer en bil susende om hjørnet

At yde aktiv dødshjælp til gamle og dødeligt syge

At yde aktiv dødshjælp til en depri-meret person

• Klip derefter de ti bokse ud, så I kan flytte rundt på dem.

• Bliv enige om, hvor på værdilinjen de skal være. Der må gerne være flere udsagn, der får samme placering.

44

EksamenI projektet er der udarbejdet tre forslag til eksa-mensspørgsmål, som er relevante, når der er arbej-det med overemnet ”Må man slå ihjel?”. I praksis er det selvfølgelig eleverne, der selv vælger deres delemne, og de delemner, der er valgt her, er blot eksempler.

Når delemnet er valgt, formulerer eleven to-tre spørgsmål, der besvares ved hjælp af de to-tre kil-der, som eleven også selv vælger. Disse kilder må gerne være fra pensum, men behøver ikke være det. Det anbefales, at eleven printer sine kilder ud, så det bliver tydeligt, at de enkelte kilder ikke oversti-ger de anbefalede en-tre sider.

Overemne

Kilder

• Hvilke etiske overvejelser kan man gøre sig om aktiv dødshjælp?

• Findes der situationer, hvor det kan være acceptabelt at hjælpe et andet menneske med at dø?

1. De ti bud fra Det Gamle Testamente2. Artikel: "Hvad siger kristendommen om

aktiv dødshjælp?" fra www.kristendom.dk3. Artikel: "Derfor bør aktiv dødshjælp være

lovligt i Danmark" fra www.etiskraad.dk

Problemstillinger

Aktiv dødshjælp

Må man slå ihjel?

Produkt Fx: interview med sygehuspræst

Delemne

• Hvilke etiske overvejelser, synes I, er de vigtigste? Og hvorfor?

• Hvordan forholder de monoteistiske reli-gioner sig til aktiv dødshjælp?

Forslag til lærerstillede spørgsmål

Prøveoplæg A

45

Prøveoplæg B

Overemne

Kilder

Problemstillinger

Krig

Må man slå ihjel?

Produkt Fx: musikvideo til Farvel til 09 af Milo

Delemne

• Hvordan forholder de monoteistiske religio-ner sig til krigsførelse?

• Kender I eksempler på, at krige er retfær-diggjort ved hjælp af en religion?

Forslag til lærerstillede spørgsmål

• Findes der situationer, hvor det er i orden at slå et andet menneske ihjel?

• Hvilke motiver er acceptable for at starte en krig?

• Kan det være godt at hævne, eller bør man tilgive?

1. De ti bud fra Det Gamle Testamente2. Bjergprædikenen (Mat 5-7)3. Artikel: "Hvordan forholder Bibelen og kri-

stendommen sig til krig?" fra www.kristen-dom.dk

46

Prøveoplæg C

Overemne

Kilder

Problemstillinger

Dødsstraf

Må man slå ihjel?

Produkt

Delemne

• Er der forskel på, hvordan man inden for de monoteistiske religioner forholder sig til dødsstraf?

• Hvilke overvejelser kan man gøre sig for og imod dødsstraf i Danmark?

Forslag til lærerstillede spørgsmål

• Er der forbrydelser, der er så alvorlige, at dødsstraf er på sin plads?

• Er det altid muligt at tilgive?

1. De ti bud fra Det Gamle Testamente2. Bjergprædikenen (Mat 5-7)3. Artikel: "10 vigtigste ting at vide om døds-

straf " fra www.etik.dk

Fx: planche med verdenskort, hvor det er mar-keret, i hvilke lande der er dødsstraf, og hvilke henrettelsesmetoder der benyttes

47

Eksamensprodukt

ProduktHvis eleverne skal til eksamen, skal de endvidere fremstille et produkt, som skal inddrages i belys-ningen af de valgte spørgsmål. Produktet bedøm-mes ikke rent kvalitetsmæssigt, men alene ud fra, om det på en relevant måde indgår i elevens frem-læggelse.Der er mange muligheder i valg af produkt og her-under oplistes i tilfældig rækkefølge forskellige muligheder• En PowerPoint• En collage• Et digt• En selvlavet musikvideo til en sang, der passer

til det valgte tema• En model i lego, skrammel eller andet• Planche med kort eller diagram• Et maleri• Et cirkeldiagram udformet som en lagkage,

som lærer og censor spiser undervejs• Møde op til eksamen udklædt, så man spiller

rollen som den person, hvis synspunkter man fremlægger

• En madret, der passer til det valgte tema• Udføre et rollespil til eksamen

Eksempel på produktEt nemt og smart produkt, som eleverne kan tage med til eksamen, er blomsten på modsatte side. På blomstens blade kan skives stikord, citater osv. Dermed kan planchen også fungere som en dispo-sition for eleverne. Blomsten repræsenterer en teknik, som nemt kan bruges til alle delemner.

Sådan gør I:• Kopier blomsten side 52 på papir af tykkere

kvalitet. Blomsten ligger også som skabelon på projektets hjemmeside.

• Klip blomsten ud og fold blomsterbladene ind over midten.

• Farvelæg blomsten udvendig med tusser eller farveblyanter.

• På hvert indvendigt blomsterblad skriver ele-ven, hvordan forskellige religiøse og etiske ret-ninger vil besvare spørgsmålet. Elevens egne overvejelser kan også indgå.

Hvis der er tid, kan det anbefales at lade eleverne arbejde med fremstilling af produkter, uanset om de skal til eksamen eller ej.

48

Må man slå ihjel?