21
Mad i Renæssancen Cibum in Renaissance Hvad spiste de i renæssancen?

Mad i renæssancen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Fagbog lavet af elever fra 6. klasse på Falkenborgskolen i Frederikssund.

Citation preview

Page 1: Mad i renæssancen

Mad i Renæssancen

Cibum in Renaissance

Hvad spiste de i renæssancen?

Page 2: Mad i renæssancen

Signe Gildberg Udgivet af: Anne-Marie Jørgensen. Lærer på Falkenborgskolen.

Maria Sahlgren

Sofie Døllner

Mad iRENÆSSANCEN

Signe Gildberg

Maria Sahlgren

Sofie Døllner

Page 3: Mad i renæssancen
Page 4: Mad i renæssancen

IndholdsfortegnelseEt adeligt bryllup………………………………………….

Hvad spiste man i renæssancen……………………………

Opskrifter………………………………………………….

Felix Platters dagbog………………………………………

Grøntsager og festmåltider…………………………………

Renæssancekøkken…………………………………………

Ordforklaring…………………………………………………

Page 5: Mad i renæssancen

Signe Gildberg

Maria Sahlgren

Sofie Døllner

Mad i Renæssancen

Originaltitel:

Mad i Renæssancen

Trykt i Danmark, Frederikssund 2012

Page 6: Mad i renæssancen

ET ADELIGT BRYLLUPFestede herre-mændene, var der ikke tale om at stå tilbage for kongen. For man har f.x fundet ”indkøbs-listen”, til et stort og adeligt bryllup i Danmark. Flere hundrede gæster var inviteret til den store fest og til festmiddagen slagtede man 24 stude, 80 lam, 150 gæs og 200 høns, plus det man kunne få fat i af vildt. Man brugte også 2 tønder salt og 3 tønder eddike til at krydre og konservere den store del af maden der skulle laves i forvejen.

Denne ”indkøbsliste” omfattede også en del luksusvarer som blandt andet var, 35 kilosvesker og konfekt til det såkaldte brude-hus. For at sætte prikken over i-et, skulle der selvfølgelig også være noget at skylle det hele ned med. Og til det var der beregnet 3200 potter* vin og ikke mindst 16 tønder øl.

Men der var jo selvfølgelig også en grund til at der var så meget ædelse og drikkelse. Så kunne festen jo vare i flere dage.

Tjenerne stillede mange retter ind ad gangen så det så pænt ud, og gæsterne kunne forsyne sig fra fadene. Bordet skule først og fremmest være overdådigt at se på. Helstegt svane var overdrysset med guld-støv og marcipanvinger og det har nok været en større glæde for øjet end for ganen.

Page 7: Mad i renæssancen

RenæssancemadRige: De rige spiste for det meste kød, og man spiste mange grøntsager, bla. kål, de spiste deres mad på brødtallerkener, som der i øvrigt er en opskrift på i bogen. Når de var færdige med brødtallerkenerne, gav de fleste dem til de rigtig fattige.

Til maden drak de lyst øl, eller mælk, for vandet var ikke rent.

Om fredagen måtte man ikke spise kød, det gjorde ikke den store forskel for de fattige, de fik nemlig ikke kød, medmindre de slagtede et af deres egne dyr. Det var kun tilladt for fine folk at gå på jagt, så de fattige måtte nøjes med en gris, eller en due hvis de skulle have kød. De rige havde for det meste heste, som de red på, men de kunne også finde på at slagte dem.

De fattige spiste næsten altid grød, kogt på byggryn, eller havre. De spiste også meget kål.

Markerne som de fattige dyrkede, var næsten det eneste de fik at spise, og det var ikke en gang deres egne marker, det var de adelige der ejede dem, de fattige betalte penge for at dyrke dem.

Brødtallerkener

Page 8: Mad i renæssancen

Det var meget hårdt at skaffe føde som fattig i renæssancen.

Det var meget sjældent man slagtede en gris, i et fattigt hjem. De havde nemlig kun to tre stykker, man var meget heldig hvis man havde flere end tre, og man kunne jo ikke bare trylle grisen tilbage, så det var kun ved særlige lejligheder.

Page 9: Mad i renæssancen

Felix PlatterFelix Platter var en ung schweizisk lægestuderende, som førte dagbog over det han fik at spise. Han skrev at han for det meste fik postej, fyldt op med katte kød, sikkert bare fra en død kat der var fundet på vejen. Senere hen gik det ham rigtig godt, han kom hen til en sød familie, hvor han fik et sted at sove og noget at spise, de fik for det meste fårekød med kål og gulerødder. En dag gjorde han noget rigtig rigtig dumt. Han stjal æg og spiste dem i fastetiden. Og det var rigtig slemt, så blev han smidt på gaden.

Det var rigtig dumt at spise i fastetiden og som du kan høre kan det få meget alvorlige konsekvenser.

Page 10: Mad i renæssancen

Sennep

Knus sennepsfrøene fint i en morter.

Tilsæt vineddike, valle, salt og honning

Tilder opnås en passende konsistens

Og smag. Krydder evt. sennepen med

Andre eksotiske krydderier, f.eks.

Kardemomme, kanel, spidskommen

Ingefær, muskat, anis. Prøv dig frem.

Ingredienser

0,5 dl sennepsfrø

1-2spsk. Honning

salt

1-2 spsk. Vineddike

Lidt valle

Page 11: Mad i renæssancen

Grøntsager og festmåltider

Nu var det slut med at spise med fingrene. Nu brugte man kniv, ske og gaffel, og man havde en tallerken af sølv eller tin.

Retterne blev omfattende og blev meget varierede...

Til festlige lejligheder havde man store festbanketter. De blev oftest delt op i tre omgange der hver bestod af 20-30 retter, som blev stillet op på bordet på en gang.

Retterne skulle både smage godt og flotte at se på. Blandt retterne var der fuglepostej med fuglens fjerpragt monteret på låget. Der var figurer bagt af dej. Der var også skueretter af voks, som selvfølgelig ikke skulle spise.

Page 12: Mad i renæssancen

Kogte fiskeboller

Ingredienser:

500 gram groft hakket fiskekød (blandet torsk og laksekød er fint)

1 Persillerod

2 Skiver revet hvedebrød (evt. 4 spsk. rasp)

1 dl hakkede urter (persille, dild og purløg)

1 Æg

Lidt friskrevet ingefær

Salt

Peber

Nogle tråde safran

Sådan gør man:

Fakta:

Nogle af de mange nye grøntsager var:

Grønærter, græskar, agurker, spinat, asparges, fennikel, frugt såvel friske som tørrede, indgik tit i retter med kød og fisk. Det var oftest æbler, kvæder, pærer, pomeranser eller citroner.

Page 13: Mad i renæssancen

Persilleroden rives på et rivejern og blandes med fiskefars og det revne brød.

Urter og krydderurter tilsættes og det hele røres sammen.

En stor gryde med plads til 5 liter vand, tilsat 2 spiseskefulde salt, sættes over. Vandet skal kun lige koge svagt. Dyp en spiseske i det varme vand og brug den til at forme fiskefarsen til små boller, som forsigtigt sænkes ned i vandet og koges i ca. 5 min.

Hindbærmos

Ingredienser:

1 kg friske hindbær

300 gram sukker

1 dl rasp

Sådan gør man:

Sæt hindbærrene og rasp over jævn varme i en rustfri eller emaljeret gryde.Rør jævnligt indtil bærrene begynder at afgive så meget væske at de ikke brænder på.Varm det forsigtigt igennem, til de er helt kogt ud.Mas massen igennem en sigte, kom det så tilbage i gryden og bland sukkeret i.Varm det igennem, indtil det er en tyk grød. Tilsæt så 1-2 spiseskefuld rasp.Varm det godt igennem efter dette.Server mosen varm eller kold. Begge dele er gode.

Page 14: Mad i renæssancen

Nakkefilet

Nakkefilet

2to2.timer.

Ingredienser:

1 kg nakkefilet

1 spiseskefuld smør til bruning

1 hakket løg

1 kvist rosmarin

1 spiseskefuld mørk sirup

½ flaske fur renæssance

1 dåse hakkede tomater

1 pose små gulerødder

Salt

Peber

Brun nakkefileten i smør tilsæt hakket løg og rosmarin og brun endnu et minut, kom tomat pure, sirup, øl, og hakket tomat, og lad det simre i 2 timer. Vend stegen efter en time, kom de små gulerødder i ved de sidste 15 minutter, smag til med salt, og peber og skum fedtet fra, skær stegen i skiver, og Server med groft brød, eller kartofler.

Page 15: Mad i renæssancen

Ordforklaring

Fastetiden: Fastetiden var en periode, hvor man ikke måtte spise.

Råvarer: Råvarer er mad og grøntsager, det de dyrkede på markerne.

Adelig: Adelig betyder at man er blevet adlet, altså er man på en måde bedre end de andre, og man er fri for at betale skat.

Renæssance: Renæssance betyder genfødsel, og det er en tidsperiode.

Page 16: Mad i renæssancen

Mad i renæssancen

Hvad spiste de i renæssancen?

Hvem lavede maden?

Var der forskel på rige og fattige?

Havde man bestik i renæssancen?

Hvad var den mest almindelige mad i renæssancen?

Hvad var det sværeste at få fat i?

Alt det og meget mere, kan du få svar på hvis du læser bogen.

Bogen handler om hvordan man lavede mad i renæssancen, hvad de spiste, og meget meget mere. Og hvis du godt kunne tænke dig at lære at lave maden selv, så er det den helt rigtige bog du har fat i. For der er nemlig masser af lækre opskrifter, på både mad og desserter.

Page 17: Mad i renæssancen