6
MAD MED MERE Bøger om mad og oplevelser

Mad med mere

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Emneliste om mad

Citation preview

Page 1: Mad med mere

MAD MEDMERE

Bøger om mad og oplevelser

Page 2: Mad med mere

Danmark Dejligst

64.101Vores mange køkkenerDer er ikke meget, Klaus Rifbjerg ikke har kastet sig ud i, snart sagt enhver litterær genre er afprøvet. Nu også kogebøger, hvor han sammen med fru Rifbjerg i vanlig veloplagt stil og med noget på hjerte fortæl-ler engageret om familiens forhold til mad, måltider og mennesker. Spisebordet er stedet, hvor familie og venner mødes, og denne nostalgiske kogebog giver dels et godt indblik i familien Rifbjergs omgangs-kreds, køkken og forhold til mad, dels lyst til masser af kulinarisk samvær med dem, man holder af.

64.1Claus Meyer: Smagen af DanmarkI en række tv-udsendelser tog gourmet-manden Meyer os med rundt i det ganske danske kongerige, både i Jylland, på Fyn, Sjælland, Bornholm og de mere eksotiske steder som Læsø, Samsø og Grønland. Det er der kommet en bog ud af og en

dejlig dansk en af slagsen. Ukrukket og drenget øjeglimtende, som han er, gelejder han os her rundt i de danske egnsspecia-liteter. Vi smager den bornholmske kold-pressede rapsolie, besøger Camilla Plum på Fuglebjerggaard, får strandkrabbebi-sque i Smålandshavet, Limfjordsøsters, sydfynske rabarber, vildt fra Rold Skov og rullepølse i København, alt imens vi bliver klogere på alt det, vores kongeriges spisekammer har at byde på, trods dets beskedne størrelse.

64.909Bent Christensen: Naturen til bordsNaturen og gastronomien går hånd i hånd i denne fortælling om Vadehavs- og Vesterhavskysten og dens særlige spisekammer. Det er beretningen om områdets gastronomiske højdepunkter, lige fra restauranter, kroer og badehotel-ler til mejerier, snapsemagere, bryghuse, lammeopdræt, Tøndermarsken og naturen i egen høje person. Her er opskrifter på det meste og Claes Bech-Poulsens krystal-klare fotos af maden, stederne og hjerterne bag. Alle tekster er på både dansk, tysk og engelsk. Bedre salgstale for et område er svært af forestille sig.

I de gode gamle dage var Frøken Jensens kogebog alt, en god husmor havde brug for i sit køkken. Men den tid er forbi, hvor teksttunge, sort-hvide opslagsvær-ker dækker behovet og giver forslag til, hvordan vi mætter vore sultne maver.

I dag skal det at åbne en kogebog i sig selv være en opdagelsesrejse i fremmede gryder, der inspirerer og gør os lidt klogere på maden – dens historie, dens ska-bere og tankerne bag.

Velbekomme!

Page 3: Mad med mere

64.1Mads Bøttger: Dragsholm Slot Dragsholm Slot ved Lammefjorden er et næsten eventyrligt sted, både geografisk og kulinarisk. Det formår denne smukke udgivelse på bedste vis at illustrere. Slottets historie og filosofi er fascinerende læsning, der elegant understøttes af fotografier af slottet og dets omgivelser. Og så er der selvfølgelig maden, det, det hele drejer sig om. Den er et kapitel for sig. Kast dig eksempelvis ud i at lave marinerede kammuslinger med strandurter, kongekrab-be i muslingecreme og marineret tang, due med valnød og hekseæg eller stegt krondyr med syltede ferskner. Velbekomme!

64.1Jean-Louis Lieffroy: Falsled KroLivsglædens køkken hedder et af kapitlerne i bogen om kroen i den fynske landsby Falsled. Og man forstår hvorfor, når man bladrer igennem bogen om dette sansemættede steds veloplagte idyl og

læser historien om kroen, bagmændene, kokkene og stedets gennemgående filo-sofi: enkel mad med gode råvarer udvalgt af årstiderne selv. Falsled Kro er da også en af dansk gastronomis højborge, der har huset franske køkkenchefer som Michel Michaud og Jean-Louis Lieffroy og nu har danske Per Hallundbæk ved roret. Bogen er på alle måder indbydende, med tekst og billeder, der supplerer hinanden fornemt.

64.1Svinkløv Badehotel – og madenI det nordvestlige Jylland, inderst inde i Jammerbugten, finder man Svinkløv Bade-hotel, i denne bog gengivet som indbegre-bet af gedigen dansk sommer- og ferieidyl. Det er et sted helt nede på jorden, men med himmelsk mad af køkkenchef Kenneth Hansen, årets nordiske kok 2010. Bogen og stedet er klassisk dansk fra de go’e gamle dage, men med et moderne aftryk i retterne. Der bruges danske råvarer som i det nye nordiske køkken med klimavenlig mad med smag, farver og konsistens. En rigtig dansk og sommerlig bog.

64.1Thomas Herman: Nimb HermanDer er ikke sparet på noget i denne ekstravagante koge- og inspirationsbog. Alene det at blade igennem den, uden øje for tekst og opskrifter, er en sand fornøjelse, der leder tanken hen på kunst- og udstillingskataloger. Retterne er som små kunstværker, formidabelt fotograferet af Claes Bech-Poulsen. Opskrifterne er på et niveau, hvor langt fra alle kan være med, men de abnormt lækre fotos giver så sandelig lyst til at prøve! Den layoutmæs-sigt smukkeste og mest elegante kogebog, jeg har haft i hænderne.

64.1René Redzepi: NomaI kølvandet på udnævnelsen af Noma som verdens bedste restaurant kom denne ekstravagante udgivelse, der i bedste Redzepi-stil illustrerer alt det, Noma står for. Elegant layout i den skandinaviske stil, med store, uforstyrrede fotos af naturen, råvarerne og essensen af det hele: den nordiske mad. Og så er der opskrifter for dem, der tør! Prøv eksempelvis snemand fra Lammefjorden, karljohan med pocheret trøffelmarengs, søpindsvin med hyldebær, hyben og eddike, røget marv med løg, timianblomster og kalvebryst eller bare en helt traditionel birketræsdessert.

64.101Helt magnifique!Hans Kongelige Højhed Prins Henrik genskaber i denne bog en taffel bestående af 58 retter, som kong Frederik III trakte-rede med i 1668. Retterne blev dengang kreeret ud fra en fransk kogebog, der brød med renæssancens krydrede mad og blev grundlaget for retter med fokus på råvarernes egen smag, som vi kender det i dag. Denne bog fortæller om dansk og fransk madkultur og om lighederne mellem de kongelige måltider dengang og nu. En bog med masser af opskrifter og masser af historie.

Page 4: Mad med mere

maD unDer anDre himle

64.9Nordeuropæiske Badehoteller”En sommers lystrejse langs kysterne i Tyskland, Sverige, Norge og Danmark”, som undertitlen siger. Mad og opskrifter er der ingenting af i bogen, men mon ikke badehotellerne også har et menukort og noget ganske udmærket mad. Flot layout, velvalgte citater og spændende historie-fortælling om de udvalgte badehoteller og om, hvordan hele turistbranchen startede i 1800-tallet fylder denne dejlige bog, der giver lyst til at rejse ud og bo på hotel ved vandet.

64.9Alle Europas trestjernede restauranterStor, indbydende bog med flotte fotos og lækkert layout, der ganske enkelt gør denne bog til et must for madnørder. Hvem får ikke lyst til at rejse Europa tyndt og efterligne forfatternes kulinariske rejse på alle de største restauranter... hvis altså pengepungen tillod det. Billederne af maden, omgivelserne og genierne bag de kulinariske kreationer er overdådige som restauranterne og menuerne selv, små kunstværker at fortære med øjnene. Velvalgt og sammenholdende som Donau er den rubinrøde tråd, der løber gennem hele værket.

64.102Stéphane Reynauld: Bistro Så fransk som det bliver, med fransk humor, remser om vinene og klassiske franske opskrifter i et layout, der giver en forventning om, at Marseillaisen toner frem, så snart man åbner denne skønne koge-bog. En uhøjtidelig hyldest til det franske hverdagskøkken, med alt fra retter med indmad til desserter og andre søde sager, det hele krydret med skægge tegninger om lokkekald, jægerudstyr, petanque, et lynkursus i Marseille-dialekten, osterekor-der og meget mere.

64.102Giorgio Locatelli: Made in ItalyGlem alt om Sølvskeens massevis af opskrifter. Locatelli leverer både hjem-stavnsanekdoter og velbeskrevne opskrif-ter, der fluks sender dig tilbage til hans barndomsland. Det er så italiensk, som det kan blive, både historierne og maden, og det hele emmer af kærlighed til det italienske køkken. Foruden perlerækken af opskrifter skal fremhæves Locatellis fine skildringer af sin barndom og familien, for-

uden anekdoter og beskrivelser af råvarer, retter og deres mangfoldige variationer fra egn til egn. Så skøn og læseværdig som en god roman.

64.909A Day at elBulliMere nørdet bliver det ikke. Denne bog er et regulært hyldestskrift til geniet fra det molekylære køkkens spanske mester, Fer-ran Adrià, fra en af verdens bedste restau-ranter. Et showroom og et mere end bare nysgerrigt kig ind i en fortryllet verden, der grænser til mirakelmageri af bedste skuffe. Bogen i sig selv er pompøs og lækker og er en naturlig pendant til troldmanden og hans køkken. En nærmest magisk bog.

64.1Jamie Oliver: Jamies Amerika Jamie Oliver er kendt vidt og bredt for sin friske køkkenstil og er altid mand for let og lækker mad. I denne bog bag tv-udsendelserne er han taget til USA, som vi kulinarisk oftest forbinder med burger, over-ostede pizza og andet fastfood, men som her viser sit oprindelige og langt mere interessante ansigt. Vi kommer hele landet rundt, nord, syd, øst og vest, og det er forfriskende at se et sjældent, uglamou-røst billede af honninglandet. Tag med på krokodillejagt, spis gombo i resterne af det Katrina-hærgede New Orleans og meget andet i Guds eget land.

Page 5: Mad med mere

ganerensere

66.83Søren Frank: Vinen til madenHvilken vin skal vi vælge til maden? Hvid-vin til fisk, rødvin til kød. Så vidt så godt. Men hvad med tandoori-kylling, guacamole eller æbleflæsk? Vinskribent Søren Frank fører os gennem junglen, så vi kan slappe af foran hylderne med vin, næste gang vi køber ind. Bogen er klogt inddelt i afsnit om de enkelte druetyper, og hvad der passer hertil, og afsnit som fisk, skaldyr, grøntsa-ger, æg, kød og krydderier, krydderurter og saucer. En velkommen redningsvest til os på de 70.000 favne vin.

66.83René Langdahl Jørgensen: Vinmagerne i ToscanaSkribenten på vin- og madmagasinet Gastro har et hjerte, der banker så inderligt og glødende for de italienske vine, særligt dem fra Toscana: Chiantierne, Brunelloer-ne og i det hele taget vine lavet på egnens nationaldrue, sangiovese. René Langdahl Jørgensen fortæller let og levende, viden-de, begejstret og med et nærmest forelsket glimt i øjet. En bog, man bliver inspireret og så frygtelig vintørstig af at læse.

66.84Carsten Berthelsen: Øl for enhver smag Denne folkebog om øl er spækket med plakater, illustrationer, digte og teksthapser fra hine tider, hvor øllet var andet og mere end en masseproduceret tørstslukker med smag som letkrydret kildevand. Tag med på en historisk ølrejse fra oldtid og mid-delalder til klosterhaver og ølfabrikker, med den altid oplagte hr. Berthelsen som rejse-guide, der også i denne skønne udgivelse fortæller så sprudlende, at ølskummet står ham ud af munden.

64.17Øl & mad fra Nørrebro BryghusØl har fået en kæmpe renæssance herhjemme de senere år, og øl er blevet et fuldgyldigt alternativ til vin til maden. Denne bog fortæller om bryggeriet Nør-rebro Bryghus, ølhistorie, ølbrygning, øl og mad og øl i mad på en let, lærerig måde i et flot layout i klassisk skandinavisk stil. Med masser af lækre opskrifter, hvor øl og mad går hånd i hånd.

66.84Torben Mathews: Engelsk øl og madBogen er en introduktion til engelsk ølkultur og en velkommen guide til nogle af landets mange skønne pubber. Englænderne har i en mindre evighed været kendt for deres rige øltradition, men kun i temmelig ringe grad for deres kogekunst. Det forsøger denne bog at gøre noget ved. Engelsk-danske Torben Mathews fortæller med glødende hjerte om sit hjemlands mange særheder, englændernes kærlighed til fod-bold og skummende øl på den lokale, der snarere end ordinære udskænkningssteder ligner smukke folkekirker med alkoholbevil-

ling. Med opskrifter på retter, der muligvis er blevet døbt i en brandert. Prøv f.eks. Toad in the Hole, syllabub eller apricot fool. Selvfølgelig med øl til. Cheers!

66.83Bogen om snapsEn bog om vores nationalspiritus. Det manglede da bare! Jens Tholstrup giver indblik i snapsens historie, fremstillingen, krydderurterne og en guide til snapse og akvavitter i Norden. Det er let og spændende historiefortælling, der gør os klogere på, hvordan en kartoffel bliver til en gylden dram med en lang fortælling på bagen. Den skønne ganerensers perfekte ledsager er selvfølgelig det klassiske danske smørrebrød. Her leveres de over-dådige bidder af Mia Davidsen, der smører tykt på og ikke sparer på noget som helst. Bogen slutter af med en gennemgang af hyldemetervis af nordiske snapse, så den også er et fint opslagsværk.

Page 6: Mad med mere

Udarbejder: Jesper Just Nielsen Illustrator: Henriette Mørk Design

Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2012 Tryk: Nofoprint, Helsingør

Varenr.: 47111205

after Dinner

Hvad er bedre efter en god middag end at aflægge sofaen et besøg med en god roman, en kop kaffe og en lille en. Er der plads til at være lidt lækkersulten, får du også et par forslag til romaner, der måske kan stille den værste trang.

66.88Jacob Andersen: Livet er ikke det værste man harSiden kaffen blev opdaget af nogle etiopi-ske geder, har denne mørke drik vundet enorm udbredelse, også i Danmark, hvor kun øllet kan udfordre den til titlen som lan-dets nationaldrik. I ’Livet er ikke det værste man har” kommer den danske kaffekultur-historie under lup, og historien fortælles fra dengang kaffen blev tilskrevet medicinske evner, over Madam Blå-æraen til nutidens latte-fiksering og fairtrade-certificering. En klog og underholdende bog om kaffens skiftende status og vores forhold til den.

66.88Christian Hincheldey: The – fra blad til kopChristian Hincheldey er syvende genera-tion i A.C. Perch’s Thehandel i København og fortæller her teens 5.000 år lange histo-rie, fra den blev opdaget af den kinesiske kejser Shen Nung til i dag, hvor te er et kærkomment nydelsesmiddel i en forjaget hverdag. Desuden indeholder bogen afsnit om de forskellige tetyper og teposeudform-ninger, og vi følger teen på dens rejse fra blad til kop, mens vi forføres af smukke fotos, ikke mindst af Perch’s Thehandel og Tea Room. Selv inkarnerede kaffedrik-kere får lyst til at kaste sig hovedkulds ud i teens verden.

66.83Jim Murray: Lademanns WhiskybogDette er uden tvivl biblen og den ultimative bog om whisky for både novicer og alle os, der allerede har set det guddommelige skær fra denne ravgyldne væske. Det er en uundværlig rejsefører, når man skal på opdagelse i whiskyens verden, og Jim Murray er den rette mand at have med sig, uanset hvor på kloden man kommer i nærheden af et whiskydestilleri. I denne bog kommer vi først og fremmest forbi destillerierne i Irland, Skotland, USA og Ca-nada. Der er mange af dem, men Murray fortæller glædeligt om hvert og ét, dog med mange indlagte pauser til en lille dram. Et godt opslagsværk, en god rejsefører og en grundbog for alle med hang til livets vand.

goDe bøger til kaffen

Muriel Barbery: En delikatesse

Karen Blixen: Babettes gæstebud

Michael Dibdin: En eftersmag af død

Joanne Harris: Chokolade

Judith Ryan Hendricks: Lykkens café

Kristian Ditlev Jensen: Livret

Kaffehistorier – til bords med verdenslitteraturen

Niels Lillelund: Bibendum

Richard C. Morais: Hundredefodsrejsen