magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 69 ... · ind under HR eller markedsføring. Er der noget vi skal gøre anderledes, og er vi gode nok til at vise vores værd?

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 69 / februar / 2013

Duskaberværdi

INDHOLD16 – 36 / Tema: Værdi

Kommunikation skal være to skridt foran

Hvordan kan kommunikation blive endnu bedre til at bi-

drage til værdiskabelsen i virksomheden?

- Ved hele tiden at følge med den udvikling virksomhe-

den er i og ikke mindst den udvikling, som virksomhedens

stakeholders gennemlever, og kommunikation skal være

to skridt foran. Kommunikationsafdelingen skal være rigtig

god til at se muligheder og også potentielle konfl ikter før

alle andre.

Sådan svarer administrerende direktør Lars Rasmussen

fra Coloplast i dette tema om værdi i KOM.

Spørgsmålet er så, om vi er der i dag.

Vores fagområde står for skud når økonomien er pres-

set. Der bliver omstruktureret, afdelinger bliver lagt sam-

men og måske er din kommunikationsafdeling blevet lagt

ind under HR eller markedsføring.

Er der noget vi skal gøre anderledes, og er vi gode nok

til at vise vores værd?

Det diskuterer vi blandt andet i dette nummer af KOM.

16 / Forstå forretningen og skab mere værdi21 / Kommunikation skal være to skridt foran22 / Du skaber værdi26 / Kommunikation på kanten30 / Det er lysten der driver værket34 / Sådan taler du til direktionen

6 / Jobinterviewer snagede i ansøgers barndomEt KS-medlem har været til et endog særdeles

nærgående jobinterview. Det skrev vi om på vores

hjemmeside og på vores facebookside. Historien

satte en masse debat i gang, og medlemmerne har

skrevet og fortalt, hvilke spørgsmål de har været

ude for til jobsamtaler.

Her kan du se, hvor tæt interviewerne kan fi nde

på at gå på ansøgerne. Du kan også læse vores

karrierekonsulenters forslag til svar på nærgående,

personlige spørgsmål. Og et par rekrutteringsbu-

reauer forklarer hvad deres mening er med det.

12 / Regn med at du skal testesNår man i dag går til jobsamtale, er det meget muligt, at man bliver bedt om at tage

en personlighedstest. Den slags test er de senere år blevet mere og mere almindelig

ved ansættelse af nye medarbejdere. Det virker lidt paradoksalt, at jo fl ere almindelige

ansøgere der er til rådighed, jo mindre bliver nåleøjet. Men situationen for virksom-

hederne er, at det er vigtigere og vigtigere, at de ansætter den rigtige første gang.

Fejlansættelser er omkostningstunge både menneskeligt og økonomisk.

14 / Studerende: Hvordan får man fingreneietgodtjob,nårmanerfærdigsom studerende?Som nyuddannet kan det at søge job være en udfordring,

der er Sisyfos værdig. Hver jobansøgning kan let føles som en rullesten, man forsøger

at skubbe op ad bjerget, og hver gang man får et afslag, ruller stenen ned ad bjerget,

og man må starte forfra. Dimittendledigheden lå i 2012 på 27 procent. Et skræm-

mende højt tal.

38 / Stress, mistrivsel og mobning er kedelige kammeraterOg der bliver fl ere og fl ere af dem. Vi kan få bugt med dem, hvis arbejds-

miljøorganisationen i virksomhederne tages alvorligt og ikke kun bruges

til at sikre, at det fysiske arbejdsmiljø er i orden.

Hvordan får man fingrene i et godt job, når man er færdig med studierne?

Som nyuddannet kan det at søge job være en udfordring, der er Sisyfos værdig. Hver jobansøgning kan let føles som en rullesten, man forsøger at skubbe op ad bjerget, og hver gang man får et afslag, ruller stenen ned ad bjerget, og man må starte forfra. Dimittendledigheden lå i 2012 på 27 procent. Et skræmmende højt tal.

Når man søger igennem JobKlip eller andre jobdatabaser, er der alligevel relativt mange kommunikationsstillinger slået op, men de fleste af disse opslag har det til fælles, at der søges folk med erfaring. Ydermere bærer de overskrifter som “Er du blandt de bedste på dit felt?” eller “Verdens bedste formidler sø-ges”, kort sagt rubrikker, der sagtens kan tæn-kes at skræmme usikre nyuddannede til slet ikke at søge jobbet.

Ofte indeholder jobannoncer en liste, hvordiverse forventede kompetencer opremses,kompetencer inden for web, hjemmeside-konfiguration og digitale platforme som det er svært at stifte bekendtskab med, hvis manikke i forvejen er ude på arbejdsmarkedet,hvor disse it-løsninger benyttes. På mange af de uddannelser som Kommunikation og Sprogs medlemmer studerer på, er dette sim-pelthen et overset aspekt. Uddannelsernes struktur er centreret omkring teoretisk viden eller praktisk erfaring – i et omfang, hvor it ses som en sekundær kompetence, ikke direkte relevant for uddannelsen.

Diskrepansen mellem uddannelse og arbejde er, at de fleste stillinger ikke kræver et spe-cialiseret kendskab til Heideggers hermeneu-tiske teori, eller Bourdieus begreb om habitus.

Til gengæld er arbejdsgiveren interesseret i at vide, om du kan arbejde med mere eller mindre avancerede programmer. Hvis ikke du kan det, skal firmaet bruge tid og penge på at oplære dig i it.

På sin vis svarer det til, at du består teoriprø-ven, og så skal til at søge job som lastbilchauf-før uden at have været oppe til køreprøve.

Jeg har selv taget en humanistisk og kommu-nikationsrelateret uddannelse (som jeg er fær-dig med om få måneder), jeg har brugt seks år på universitetet. Seks gode år vel at mærke, men alligevel kan jeg føle, at jeg igennem min uddannelse ikke er blevet klædt ordentligt på. Hvis jeg har opnået konkrete kompeten-cer, som ligger udover en veludviklet kritisk, strategisk og analytisk sans, så er de kompe-tencer erhvervet, fordi jeg har gjort en meget aktiv indsats for at opsøge dem andetsteds end gennem min uddannelse.

Her kan jeg blandt andet anbefale vores kur-ser i Photoshop og InDesign, som jeg har del-taget på af flere omgange i forbindelse med mit studiejob hos KS. Når jeg har deltaget på disse kurser, er jeg blevet bekræftet i, at jeg langt fra er den eneste studerende, der har følt et behov for at søge ud over min uddan-nelse for at tilegne mig erhvervsfaglige kom-petencer.

Det er med rigtig god grund, at så mange af KS’ medlemmer deltager på disse kurser i blandt andet Photoshop og InDesign, for hvis man igen kaster et blik på de for os relevante jobannoncer, så er det ofte efterspurgt, at man som minimum har et fundamentalt kend-skab til disse programmer – ofte også et mere indgående kendskab. Hvis du kan redigere eller manipulere billeder, og hvis du kan strukturere tekst, billede og de-

sign på en æstetisk overbevisende manér, så har du flere farver på din formidlingspalet, og så har du et bedre udgangspunkt for at skabe bredere værdi for en arbejdsgiver.

Hvor meget kan man så nå at lære på et fire-timers kursus? Ikke det hele, det indrømmer jeg gerne, men målet er heller ikke at blive ekspert på én dag. Det handler om at stifte bekendtskab med programmerne, at kende mulighederne og begrænsningerne og at få indblik i arbejdsmetoder. På fire timer kan man sagtens nå at få et fundament, som man på egen hånd kan bygge videre på. Man kan uden at bøje sandheden sige til arbejdsgive-ren, at man har et grundlæggende kendskab, og så må man ikke glemme, at med kursusbe-viset følger ubegrænset, efterfølgende e-mail eller telefonisk rådgivning fra kursusudbyde-ren.

Efter jeg havde deltaget i InDesign-kurset, gav jeg mig selv en masse små udfordringer og opgaver. Jeg brugte en del timer på at ’lege’ med de værktøjer, som var blevet gennem-gået på kurset, og i dag føler jeg mig tryg ved at sige, at jeg er fortrolig med – og har et ind-gående kendskab til – programmet. Det er en kompetence, som jeg uden at tøve fremhæ-ver i mit cv, fordi jeg ved, at det er én af de ting en arbejdsgiver kigger efter. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke har et grundlæggende kendskab til disse programmer, til at hive fire timer ud af kalenderen, når vi i foråret genta-ger succes’en og afholder intensive kurser i Photoshop og InDesign over hele landet. Så hold øje med arrangementskalenderen på vo-res hjemmeside for mere information om de enkelte kurser.

Skrevet af Jonathan Heldorf, specialestuderende i sprogpsykologi og studentermedhjælper i KS

Hvordan får man fingrene iet godt jobfærdig med studierne?

ks_KOM_detsker_januar2012.indd 1 08-01-2013 12:36:26

3

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOM magasinetNr. Deadline Udgivelse70/2013 14/02 08/0371/2013 21/03 19/04

AnnoncerDG Media a/sTelefon 7027 1155Fax 7027 [email protected]

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødven-digvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Central-organisation (AC)

Grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekon-trol for kontrolperioden 1. juli 2008-30. juni 2009

AdresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 3391 9800E-mail: [email protected]: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og SprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001

Leder

Tekst/PerLindegaardHjorth Foto/CarstenSnejbjerg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

kations- og sprogfolk selv opsøge opgaverne. Og

hvad det angår, er jeg helt rolig på KS-medlem-

mernes vegne, da jeg ved flere lejligheder har

mødt medlemmer, der fortæller om, hvordan de

har budt sig selv til, når der skal findes personer

til at udføre en opgave. Eller de har selv foreslået

at lave et stykke arbejde, fordi det har kunnet bi-

drage til øget effektivitet, mersalg, større kunde-

tilfredshed, bedre forståelse hos de udenlandske

samarbejdspartnere og så videre.

Ikke kun inden for vores fag tales der meget

om, at man skal kunne vise eller godtgøre, at ens

arbejde bidrager positivt til virksomhedens bund-

linje. Jeg ved ikke, om det ligefrem kræver mod

at kunne gøre det inden for netop vores fag, men

det kræver i hvert fald kreativitet, nye input eller

en anden måde at tænke på, da ikke alt arbejde

umiddelbart kan måles og vejes og sættes ind

i et Excel-ark. Og så alligevel. Nogle gange kan

det være nødvendigt at bruge et Excel-ark eller

andre værktøjer for at overbevise beslutningsta-

gere om værdien af vores arbejde, men det bør

vel heller ikke være den store udfordring for os,

der er vant til at tilpasse vores budskaber og valg

af metode til en bestemt målgruppe.

For nylig fortalte et KS-medlem, Louise, mig,

hvordan hun havde bidraget til at frigive en

masse ressourcer og dermed reducere omkost-

ningerne i sin virksomhed. Ved en tilfældighed

havde hun hørt, at virksomhedens kundeser-

Måske et underligt spørgsmål. Men ikke desto

mindre meget relevant at have i baghovedet,

når du læser dette nummer af KOM.

Nu tror du måske, at spørgsmålet er møn-

tet på, om du har modet til at kaste dig ud fra

en bro eller en klippe ned i dybet mod en bru-

sende flod og føle dødsangstens adrenalinkick,

mens tanken samtidig farer gennem hovedet:

Bare elastikfabrikanten nu har lavet et så godt

produkt, at dit modige spring ender med, at du

hænger og dingler for enden af et 100 meter

langt elastikbånd.

Det er ikke det, spørgsmålet drejer sig om,

men det er alligevel relevant her ved nytårstid,

hvor mange vanen tro har formuleret et eller

flere nytårsforsætter. Forsætter, der vedrører

arbejdslivet eller privatsfæren. Der skal måske

ikke så meget mod til at formulere et nytårs-

forsæt, men det kræver mod at efterleve sit

nytårsforsæt.

Men hvad har det mon med dette nummer

af KOM at gøre, hvor vi sætter fokus på værdi

og dokumentation af værdien af kommunikat-

ions- og sprogarbejde i institutioner og virksom-

heder? Ifølge assisterende forskningschef ved

Institut for Fremtidsforskning Thomas Geuken

ved Institut for Fremtidsforskning skal fremti-

dens kommunikationsfolk være modige og se

sig selv som entreprenører. I stedet for at sidde

og vente på opgaverne, skal vi som kommuni-

Er du modig?

vice havde ansat en vikar for at klare mange op-

kald på grund af manglende informationer om

et produkt. I næste nyhedsbrev, som Louise var

ansvarlig for, gav Louise kunderne den mang-

lende information. Efterfølgende kunne Louise

fortælle direktionen, at der i uge X havde været

Y opkald vedrørende de manglende oplysnin-

ger, men efter hendes nyhedsbrev kun Z opkald

med den konsekvens, at der ikke længere var

behov for vikaren, og man kunne således spare

de lønomkostninger. For mig er Louise netop et

eksempel på en medarbejder, der viser mod,

skaber værdi og er den efterlyste entreprenør.

Det er nok de færreste, der tænker, at det

kræver mod at gå til en jobsamtale. Men det

kræver i hvert fald mod at kunne sige fra, hvis

jobintervieweren går for tæt på med spørgsmål,

som de fleste af os nok vil kategorisere som hø-

rende til privatsfæren, og som ikke umiddelbart

har betydning for, om vi kan bestride en stilling.

Jeg er dybt rystet og forarget over de typer af

spørgsmål, som KS-medlemmer er blevet stillet

til jobinterview. Men døm selv.

Godt nytår til alle.

UPDATE

På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

Det skal fejresFaglighed skal ikke bare være noget, vi har i hverdagen. Fagligheden skal

fejres, og det gør vi i KS blandt andet ved at uddele to nye priser, som fejrer

aktiviteter, der sætter fokus på KS-fagligheden.

Bliver det fejret nok, når det lykkes at gøre KS’ernes faglighed stærkere og

endnu mere synlig?

Det synes vi ikke. Derfor får Kommunikation og Sprog nu hele to nye priser,

som på hver deres måde fejrer fagligheden.

Priserne gives til organisatorisk aktive KS-medlemmer, som gennem året

har været med til at skabe faglige aktiviteter, som andre KS’ere har haft gavn

af. Vi vil gerne fejre det, der lykkes bedst.

Den ene pris, KS Prisen, gives til en eller flere aktive KS’ere, der har bidra-

get til at sætte fokus på KS-fagligheden gennem aktiviteter i en bred forstand.

KS Prisen overrækkes i forbindelse med Repræsentantskabsmødet til maj.

Den anden, KS Fagprisen, gives til et eller flere KS-medlemmer for et eks-

traordinært tiltag eller løsning af sproglige eller kommunikative opgaver. KS

Fagprisen overrækkes i forbindelse med et åbent arrangement til efteråret.

- Jeg tror, at vores nye priser kan være med til at skabe større synlighed

om vores fag som en vigtig og uundværlig kompetence for virksomhederne,

siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden gør opmærksom på

de kompetencer, som sprog- og kommunikationsfolk

har. Kompetencer, der bidrager til at innovere danske

virksomheder, så de kan klare sig i den internationale

konkurrence. Jeg håber samtidig, at KS Fagprisen kan

være med til at promovere geniale sprog- og kommu-

nikationsløsninger til inspiration for andre inden for fa-

get. At prisen kan skabe ringe i vandet – eller måske

ligefrem stråler – så også arbejdsgiverne i højere grad

bliver opmærksomme på synergien ved at inddrage

de rigtige kompetencer i virksomhedens processer.

- KS Prisen skal være med til at belønne de medlem-

mer, der bruger deres fritid på at lave aktiviteter for andre medlemmer. De

aktive i KS er vigtige, fordi deres arbejde giver alle medlemmer ny viden. Det

er vigtigt, da vi som sprog- og kommunikationsfolk skal følge med de nye

strømninger, som inden for vores område sker ualmindelig hurtigt i disse år,

siger formanden.

Se, hvordan du indstiller projekter, hvem der kan indstilles til hvad, hvornår

der er deadlines og så videre på kommunikationogsprog.dk

Antallet af ledige stillinger inden for in-

formation og kommunikation er tilbage

på vækstsporet efter en kortvarig ned-

gang. Antallet af ledige stillinger steg

med over 40 procent fra 2. til 3. kvartal

i 2012. Det viser de seneste tal fra Dan-

marks Statistik.

Og der er ikke bare tale om en stig-

ning fra sidste kvartal – der er også tale

om en stigning i forhold til for et år si-

den. Der er derfor også grund til at håbe

og tro på, at informations- og kommuni-

kationsbranchen er tilbage på det spor,

som viser, at branchen er en af dem,

som klarer sig bedst igennem krisen –

relativt set.

Der er store variationer over tid med

hensyn til, hvor de ledige stillinger er.

I det seneste kvartal har vi set stignin-

ger i antallet af ledige stillinger inden

for alle virksomhedsstørrelser, men

den procentvis største stigning ser vi

i virksomheder med mellem 50 og 99

ansatte, mens den største stigning i

antal stillinger er sket i de mindste virk-

somheder med under 10 ansatte.

Stor stigning i antallet af ledige stillinger inden for information og kommunikation

Styrkelse af KS EfteruddannelseKS har ønsket at styrke synligheden af vores store udbud af efterud-

dannelseskurser. Der er oprettet en ny efteruddannelseskalender på

vores hjemmeside. Den giver en god kronologisk og emnemæssig

oversigt, samtidig med at efteruddannelsestilbuddene holdes adskilt

fra KS’ løbende medlemsaktiviteter, gå hjem-møder, workshopper

og så videre. I det ugentlige nyhedsbrev er der hver torsdag et link

til efteruddannelseskalenderen, der medvirker til at skabe øget syn-

lighed.

KS arbejder sammen med en række professionelle kursusudby-

dere og -virksomheder. Det er kun et lille udsnit af deres tilbud, der

lægges i KS’ efteruddannelseskalender. For at få det fulde overblik

over mulighederne skal du besøge de enkelte kursusleverandørers

hjemmesider. For så vidt angår rabat, muligheder for studerende og

ledige med videre, er du velkommen til at henvende dig direkte til

kursusudbyderne. Vi håber, at du finder tilbud, du kan bruge.

4/5

UPDATE

På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

Historien om cyklen, der blev stjålet og lønnen, der forsvandt og kom igenI sommeren 2012 fik KS-

medlem Maria et nyt job i en

lille virksomhed lidt uden for

København. Virksomheden

ligger et stykke vej fra den

nærmeste station, men det

var der råd for. Arbejdsgive-

ren havde nemlig en gammel

cykel, og den fik Maria lov at låne.

Der var ikke nogen lås på cyklen, men det ord-

nede Maria. Hun købte en kædelås, og så var det

i orden.

Troede hun. For en morgen var cyklen væk. Kun

kædelåsen lå tilbage.

Det var Maria selvfølgelig rigtig ked af. Men che-

fen sagde, at det skulle de nok finde ud af.

Det var Marias sidste dag på arbejdspladsen,

hvor hun kun havde arbejdet i få uger. Det havde

i det hele taget været et meget mærkeligt firma at

arbejde i. Det var startet med, at Maria havde fået

den opfattelse, at hun var ansat i et fast job. Da hun

fik sin kontrakt, viste det sig kun at være en midler-

tidig stilling. Der var flere andre tilfælde, hvor det

viste sig, at chefen ikke talte helt sandt, og Maria

følte sig ikke særlig velkommen i virksomheden, så

hun var egentlig ikke specielt ked af at det, da hun

blev sagt op.

Men det mest mærkelige var det med cyklen. For

da Maria skulle have sin løn – som hun måtte gå og

vente på i en halv måneds tid, fordi chefen sagde, at

han ikke havde fået hendes kontonummer (men det

havde han) – så var der trukket 1.500 kroner som

betaling for den gamle cykel.

Nu syntes Maria, det kunne være nok. Hun ringe-

de til KS, og vi gik straks i gang med at skaffe Maria

de 1.500 kroner tilbage. Det var chefen selvfølgelig

ikke meget for. Men forleden måtte han indse, at

der ikke er noget at gøre.

For Maria har det her været en principsag.

- Det er da vigtigt at vise, at det har konsekvenser

at gøre sådan noget, siger hun.

Og nu er Maria så 1.500 kroner rigere, men et

job fattigere. Maria er 30 år og uddannet informati-

onsarkitekt fra CBS. Hun kom ret hurtigt i arbejde,

da hun blev færdig i 2009, og har stort set været i

job lige siden, mest som salgs- og marketingkoor-

dinator. Nu er hun jobsøgende, og håber på, at der

snart er bid.

Og det ville da være en god slutning på eventyret.

Heldigvis ventedejegmedatsige op- Jeg er utrolig glad for, at jeg ikke nåede at sige op.

Sådan siger et KS-medlem, som for nylig tro-

ede, at hun havde fået et godt, nyt job, at der

var enighed med arbejdsgiveren om, hvad der

skulle stå i kontrakten, og at hun derfor snart

skulle starte i et nyt job.

Sådan gik det imidlertid langt fra.

Medlemmet blev for nyligt kontaktet af en

headhunter, som kunne fortælle, at der var en

jobmulighed i en større virksomhed i det om-

råde, hvor medlemmet bor.

Det syntes hun lød godt, og i løbet af et par

dage kom hun til jobsamtale.

- Jeg var helt sikkert interesseret i jobbet.

Men deres lønudspil lå 6.000 kroner under mit

krav, og pensionen var også dårligere. Så det

gjorde jeg opmærksom på, hvorefter jeg fik at

vide, at det ville blive sådan, som jeg ønskede

det, fortæller medlemmet.

Efterfølgende modtog hun en skriftlig bekræf-

telse på ansættelsen. Af den fremgik de beløb

og de aftaler, som hun havde accepteret, men

der var ikke tale om en egentlig kontrakt.

- Den første i den måned var en mandag, og

jeg modtog bekræftelsen en fredag. Hvis jeg

skulle sige op, skulle det være i løbet af week-

enden. Jeg syntes, at jeg skyldte min arbejds-

giver, hvor jeg har været i mange år, ikke blot at

sende en besked i weekenden. Så jeg meddelte

det nye job, at jeg først ville kunne starte en

måned senere, fordi jeg ville vente med at sige

op. Og det var helt i orden.

Nu hastede det med kontrakten jo ikke helt

så meget, så der gik 14 dage inden medlemmet

modtog den.

- Og nu var de ting, vi havde aftalt, og som

jeg havde fået bekræftet skriftligt, pludselig for-

svundet. I stedet for 6.000 lønkroner var der en

uigennemskuelig bonusaftale, og pensionen var

også væk.

- Tænk, hvis jeg havde sagt det gamle job op

og derfor havde været nødt til at starte i det nye.

Det havde da været en virkelig dårlig start. Jeg

ville jo ikke mene, at jeg kunne stole på folk, der

er i stand til at gøre sådan noget, siger medlem-

met, der er rigtig glad for, at hun ventede med

at sige op.

Så det er et godt råd, som alle KS-medlem-

mer hermed får givet videre: Vent med at sige

dit gamle job op til du har en endelig kontrakt.

Husk, at du er velkommen til at kontakte KS

i forbindelse med jobskifte, også inden du for-

handler løn og kontrakt. Vores rådgivere sidder

klar til at hjælpe dig.

Et netop afsluttet EU-forskningsprojekt, med del-

tagelse af forskere fra Københavns Universitet, er

godt nyt for mindre sprog som dansk og svensk,

der ikke er optimalt understøttet af de mest ud-

bredte programmer til maskinoversættelse. For-

skerne har udviklet en platform, der gør det muligt

at skræddersy maskinoversættelse af høj kvalitet

til mindre sprog og specifikke fagområder.

- De bedste maskinoversættelsesprogram-

mer i dag er baseret på statistisk behandling.

Populært sagt: Jo flere teksteksempler vi kan

putte ind i dem, jo bedre bliver oversættelserne,

der kommer ud i den anden ende. Det betyder,

at store sprog har en kæmpe fordel, fordi der for

eksempel på engelsk findes så utrolig mange

oversatte tekster inden for næsten alle fagom-

råder, som man kan fodre oversættelsespro-

grammerne med, forklarer udviklingsingeniør

Lene Offersgaard fra Center for Sprogteknologi

på Københavns Universitet, som står for den

danske del af et EU-forskningsprojekt om ma-

skinoversættelse ved navn Let’s MT!

I Danmark og Sverige er der ikke lige så

mange offentligt tilgængelige tekster med tilhø-

rende oversættelser, og Google har for eksem-

pel ikke kunnet give sit Translate-program nok

dansk fagtekst at arbejde med. Derfor kan dan-

ske virksomheder ikke bruge de mest udbredte

oversættelsesprogrammer til at få oversat især

deres fagspecifikke tekster.

Sprogforskere udvikler bedre maskinoversættelse til små sprog

Ifølge vedtægten for AJKS skal der vælges delegerede til AJKS’ delegeretmøde. Valgmøder vil finde

sted i februar i KS’ fire regioner. Datoen for valgmøde i din region vil fremgå af KS’ ugentlige ny-

hedsbrev.

AJKS’ delegeretmøde 2013

Jobsøgning

Tekst / Anne Nimb Illustration:MajRibergård

EtKS-medlemharværettiletendogsærdelesnærgåendejobinterview.Detskrevviompåvoreshjemmesideogpåvoresfacebookside.Historiensatteenmassedebatigang,ogmedlemmerneharskrevetogfortalt,hvilkespørgsmåldeharværetudefortiljobsamtaler.Herkanduse,hvortætinterviewernekanfindepåatgåpåansøgerne.Dukanogsålæsevores

karrierekonsulentersforslagtilsvarpånærgående,personligespørgsmål.

Hvor langt skal man gå for at få et job? Skal

man for eksempel svare på meget personlige

spørgsmål? Og hvor langt bør man gå som re-

krutteringsfi rma, når man interviewer en kandi-

dat? Er det i orden at stille personlige spørgsmål

om barndom, forældre, søskende, ægtefælle og

planer om børn?

Hvordan var du som barn?Hvorfor har du ikke haft så meget kontakt med din biologiske far?Hvordan er du blevet anerkendt af dine forældre?Hvor længe har du og din ægtefælle været sammen?Skal I have børn?Hvad beskæftiger dine søskende sig med?

Hvis du kan genkende nogle af disse spørgs-

mål, så har du måske været til jobinterview hos

et rekrutteringsbureau.

Det var nemlig den slags spørgsmål, et KS-

medlem blev stillet, da hun var til et totimers

personlighedsinterview med en konsulent fra

et rekrutteringsbureau.

Medlemmet er fortsat jobsøgende, og vil der-

for gerne være anonym.

Hun fortæller:

- Jeg blev fuldstændig overrumplet over, at de

stillede den slags spørgsmål. I løbet af sam-

talen blev jeg også utilpas og usikker. Til sidst

kommenterede konsulenten: ”Jeg synes, du

taler meget udenom, og ikke svarer ret klart på

mine spørgsmål”, fortæller medlemmet, som

faktisk fi k det ret dårligt efter personlighedsin-

terviewet, der varede omkring to timer.

- Jeg spurgte, om det var normalt at stille

den slags spørgsmål, for det undrede mig vir-

kelig, og fi k at vide, at det var rutine. Og det

ville jeg virkelig gerne have vidst, så jeg havde

kunnet forberede mine svar. Nu fi k jeg ikke sat

de grænser, jeg gerne ville, på en god måde,

fortæller medlemmet.

- Jeg kan sagtens forstå, at de gerne vil vide

nogle ting om mig, som har med mig og mine

egne valg at gøre, men mange af de ting de

spurgte mig om, havde ikke noget med mig at

gøre. Det er ikke ting, jeg kan gøre noget ved,

og de har heller ingen betydning for mig som

medarbejder.

Efterfølgende har hun tænkt, at hun burde

have reageret ved for eksempel at spørge ind

til, hvad spørgsmålene – og hendes svar – skul-

le bruges til.

- Jeg tænker, at jeg burde have været mere

undersøgende. Jeg kunne have spurgt ind til,

hvorfor de vil vide de ting, og hvilket billede de

ønskede at få af mig, siger hun.

Jobinterviewer snagede i ansøgers barndom

6/7

Dorte Stetter

Jeg synes måske, at en virksomhed, der stiller den slags spørgsmål, ikke

er interessant at arbejde for. Er det overhovedet lovligt? Jeg synes, at må-

den at tackle det på, hvis man føler sine personlige grænser overtrådt, er

at rejse sig, give hånden og takke for interviewet. Og så derefter gå. Hvis

hun har virket undvigende, har hun under alle omstændigheder ikke fået

jobbet. Det bør være de faglige kvalifi kationer, der står i højsædet.

Maria Spuur

Jeg har prøvet en lignende situation, da jeg søgte mit første job efter endt

uddannelse for fl ere år siden. Jeg var til jobsamtale hos et førende konsu-

lenthus og var lidt nervøs – hvilket er meget naturligt, når man står som helt

”ny” og skal til at have sit første rigtige job. Jeg havde forinden udfyldt en

personlighedstest, som jeg fi k gennemgået med en psykolog, mens to an-

dre fra virksomheden også var til stede. Det vil altså sige, at der sad tre frem-

mede mennesker foran mig og gennemgik mit liv i detaljer. Der blev blandt

andet spurgt ind til min barndom, om jeg havde haft en lykkelig barndom,

hvad mine forældre lavede, mit forhold til dem og så videre. Efterhånden

som samtalen skred frem, blev jeg mere og mere utilpas ved situationen,

begyndte at fryse, og ønskede bare, at det skulle få en ende! Efter samtalen,

på vej hjem i bilen, begyndte jeg at græde, og havde bestemt ingen lyst til

at arbejde i den virksomhed! Ganske som ventet fi k jeg da også et afslag...

Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig have sagt fra, men det var en situation,

hvor jeg ikke følte, jeg var i stand til det. Måske fordi jeg var nervøs og følte

det lidt ”skræmmende” at sidde til en samtale med hele tre personer foran

mig – angående en stilling, som jeg (indtil da) gerne ville have.

Anonym

Jeg prøvede det samme for en del år siden, da jeg søgte et job, som blev

håndteret af Mercuri Urval. Et kæmpe spørgeskema med spørgsmål om

søskende, søskendes uddannelse, min økonomi (huslån, indestående i bank

med videre) og meget andet, som jeg ikke længere kan huske. Jeg var slet

Harduprøvetnogetlignende?Oghvordansynesdu,atmanskaltackledet?På KS’ hjemmeside og på Facebook har medlemmer og læsere givet hinanden gode råd om, hvordan man tackler den slags.

Kommentarer på KS’ hjemmeside:

ikke klar til den slags spørgsmål, men svarede bare pr. automatik, og følte

mig slet ikke godt tilpas. Bagefter tænkte jeg, at jeg skulle have afvist at sva-

re. Det kommer da ikke nogen ved, og slet ikke et rekrutteringsfi rma, hvor-

dan min økonomiske situation er, og hvilke uddannelser mine søskende har.

Lis Frost

Jeg ville rejse mig og gå fra en sådan samtale. Kender man selv sine styrker

og svagheder i arbejdsmæssige sammenhænge, er det i og for sig nok.

Det er det, man skal tage fat på i jobsamtalen. Kan man bestride jobbet? Vil

man trives i det? Det er det, man skal fi nde ud af, og man kan godt være

den rigtige medarbejder til jobbet, selv om man har overtrukket sin kasse-

kredit, eller ens søskende har valgt en anden livsbane end en selv. Når det

er sagt, så kan det jo altså være et problem, hvis man får ansat en medar-

bejder, der har personlige problemer eller anden dårlig ballast. Jeg har set

en yderst velfungerende afdeling brase sammen på grund af én medarbej-

ders intriger og småsnyd, dramaqueen-adfærd og familiære forhold præget

af ægtefællens etniske tilhørsforhold. Det er en næsten umulig opgave at

løse ledelsesmæssigt, når først medarbejderen er ansat. En leder kan ikke

ændre på en medarbejders personlighed eller løse medarbejderens private

problemer med for eksempel børnepasning, og hvis medarbejderen ikke

magter at blive stillet krav til, så bliver det kollegaerne, som må holde for,

og som drænes for energi. Det er temmelig belastende og præger arbejds-

indsatsen. Jeg forstår godt, at arbejdsgiverne vil undgå denne situation.

Men det er ikke det rigtige valg at lade et rekrutteringsfi rma stille kræn-

kende spørgsmål til ansøgerne. Jeg tror perfektionisme er nøgleordet her.

Arbejdsgiverne er så bange for at få medarbejdere, der ikke har pinlig orden

i penalhuset, at de slet ikke kan forholde sig til menneskelig svaghed, og så

overser man de forhåbentlig sjældne tilfælde, hvor en ansøger ulykkeligvis

ikke er velfungerende. Lidt mindre konfl iktskyhed og en direkte og jævnbyr-

dig kommunikation ville nok hjælpe på det.

Anonym

Jeg er blevet spurgt om min forholdsstatus, og om jeg vil have børn. Det

er ikke så indgående spørgsmål, som vedkommende her har været udsat

for, men alligevel nok til, at man som kvinde føler, at man kan blive frasor-

teret, hvis man ønsker et familieliv.

Anonym

Ved en samtale hos en stor virksomhed er jeg blevet spurgt: ”Hvad laver

dine forældre og søskende? Er du fars pige? Hvorfor har du egentlig ikke en

kæreste?” Ville ønske i dag at jeg havde rejst mig og var gået fra samtalen.

Anonym

Jeg er blevet spurgt om, hvem der styrer økonomien i familien, hvordan

jeg sætter grænser over for mine børn og min mand, med henblik på om

jeg generelt kan sætte grænser, og om jeg kan blive vred. Jeg grinede, da

jeg gik derfra, fordi det blev gjort på en meget humoristisk måde. Men

i forlængelse af dette indlæg kan jeg se, at det var et forsøg på at teste

mine grænser, og hvordan jeg reagerede, når man ”kom for tæt på”. Out-

put var, at jeg tænkte, at de måtte være belastende at arbejde med, så at

jeg ikke ville skifte job alligevel. Og jeg fi k da heller ikke jobbet.

Anonym

Der er ikke et entydigt svar på dette dilemma. For det må afhænge af,

hvad det er for en stilling, der søges. Jo større kompleksitet og grad af

ansvar, desto mere OK er det at søge at afdække ansøgerens profi l – både

den professionelle og den personlige. Man ansætter jo den hele person.

At spørge ind til for eksempel forældre og søskende, synes jeg er helt

OK. Det er jo alment anerkendt, at ens rækkefølge i en søskendefl ok har

betydning. Samspilsdynamikken fra barndommen bæres oftest videre i

voksenlivet, og har derfor også betydning ud fra en arbejdsgivers perspek-

tiv. Overvej også, at det jo også kunne være, at intervieweren spørger til

familien, for at ansøgeren kan slappe af under interviewet ved at fortælle

om noget ”ufarligt”. Jeg er selv arbejdstager og har oplevet ovenstående

spørgsmål til jobinterview, og jeg synes det er helt i orden.

Den fl ittige muse

Uha, jeg håber virkelig, at jeg må prøve det en dag! Jeg vil nyde at spidse

retorikken og stille indgående spørgsmål til intervieweren selv med al-

vorlig mine. For naturligvis vil jeg få et gevaldigt behov for at vide, hvilke

personlige forhold han eller hun tager afsæt fra, herunder problematikker

i familien og så videre, for at jeg kan forholde mig til, hvorvidt spørgsmå-

lene er relevante for mig at besvare. Han eller hun skulle jo nødig have

forvildet sig ud i en blindgyde, så samtalen afspores! Ja, det må afklares

;O) Dejligt at være forberedt! Jeg tror nok, at interessen for jobbet vil

svækkes i forhold til muligheden for et par veloplagte træningstimer i reto-

rik! Hm ... en diktafon kunne blive relevant ... huske, huske, ikke glemme!

Lone

Jeg har været til en jobsamtale, hvor jeg blev spurgt, om jeg skulle have

fl ere børn. Jeg sagde ja – og fi k jobbet alligevel. Det var til at leve med.

Men jeg har også været til en samtale, da jeg var purung, hvor jeg blev

spurgt om rigtig mange, meget personlige ting, som for eksempel om jeg

følte, at min søster var blevet højere værdsat af mine forældre end mig.

Jeg var meget overrasket over spørgsmålene og tænkte også, at hvis jeg

havde været så uheldig, at jeg havde nogle dårlige barndomsminder, ville

samtalen da faktisk kunne virke helt traumatiserende. Interviewerne var

to helt unge fyre, som helt sikkert ikke havde været til meget hjælp, hvis

jeg var brudt sammen, og jeg ville sådan ønske, at jeg var gået fra samta-

len. Det ville jeg helt sikkert gøre i dag.

Spørgsmål på Facebook:

Hvaderdetmestpersonligespørgsmål,duerblevetstillettilenjobsamtale?Oghvadsvarededu?

Trine Lai

Spg: Hvordan ville din eksmand beskrive dig?

Svar: I er velkomne til at spørge ham.

Spg: Nej, hvordan tror du, han vil beskrive dig?

Svar: Som et rodehoved.

Spg: Hvordan ligger dine strømper i din skuffe?...

Nanette Bak Andersen

Vil du have børn? (Det betød vist – skal vi betale for din barsel vil vi ikke

ansætte dig). Jeg var den eneste, der var til samtale, men fi k ikke job-

bet... For jeg vil gerne have børn...

8/9

Ryk dig nu!

danmarks medie- og journalisthøjskole

nye akademiuddannelser i Projektledelse og kreativitet & design

Vælg et enkelt kursus eller sammensæt en hel kompetencegivende akademiuddannelse. Se flere kurser og tilmeld dig på dmjx.dk/akademi

Medie- og kommunikationsbranchen er under forandring. Danmarks Medie- og Jour-nalisthøjskole tilbyder en række helt nye kurser inden for projektledelse og krea-tivitet & design, som kan hjælpe dig til at matche fremtidens behov og forblive en attraktiv medarbejder i branchen. Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig:

layoutFå de bedste redskaber til at udarbejde design og layout med tekst, illustration og fotos.

København, start 5. april

reklamestrategierFå styr på analysemodeller og teorier, så du strategisk kan planlægge og evaluere reklamekampagner.

København, start 6. maj Aarhus, start 7. maj

motion graPhic designLær at skabe helstøbte digitale design-løsninger, som bruger både lyd, animeret grafik og levende billeder.


art directionLær at udvikle reklame-og konceptidéer – og visualiser dem gennem Art Direction.


Projektledelse i mediebranchenLær at styre og lede et medieprojekt fra start til slut.

Aarhus, start 1. marts

Personalejura, kontrakt- forhold, oPhavsret og markedsføringslovenLær som kommende eller nuværende mellemleder at navigere sikkert i medie-virksomhedernes love og bestemmelser.


Anne-Mette Gyldenløv Laursen

”Hvordan er du i en gruppe? Hvilken rolle spiller du i en gruppe?”

Meget svært at svare på, skulle jeg hilse at sige!

Maria Helleberg

”Vi kan se, du er 28. Hvornår har du tænkt dig at få børn...?”

Marlene Klarskov Pedersen

”Hvad er du dårlig til?” Mit svar var øh... Det kom fuldstændig bag på

mig, at de ville vide, hvad jeg ikke var god til. Jeg fi k dog jobbet :-)

Henrik Lund

Det værste spørgsmål jeg har forberedt mig på at få er netop dette:

”Hvad er det sværeste spørgsmål at svare på?” Mest fordi det er stort

set umuligt at svare på inden for en halv times tid – og det ville kræve,

at interviewer kender mig næsten lige så godt, som jeg selv gør... for

at kunne forstå svaret!

Maja Thorslund

”What pisses you off?”... jeg svarede; når chefer ikke overholder de

regler, de selv sætter for deres medarbejdere. Jeg fi k jobbet.

Siri Røkke Mariager

”Hvordan var din barndom, og hvordan opdrog dine forældre dig?”

Lilian Vohn

”Hvorfor søger du nyt job, når du er så glad for det, du nu har?” Og jeg

svarede: ”Jeg har altid det bedste job!”

Donald Axel

Hold kæft nogle historier, jeg er chokeret. Jeg fi k samme spørgsmål

som Lilian Vohn TO gange, og første gang svarede jeg, som sandt var,

at jeg havde søgt inden jeg fi k det andet job. Anden gang svarede jeg,

at jeg ikke længere var ansøger, og at deres holdning til andre menne-

sker var lidet prisværdigt – hør efter, hvad der bliver sagt.

Må en jobinterviewer spørge om hvad som

helst, og skal man bare svare på alle typer

spørgsmål? Hvad skal man i så fald svare? Er

der spørgsmål, som er ulovlige at stille?

Her får du råd og forslag til svar fra KS’ kar-

riere- og juridiske rådgivere.

Spørgsmål om dig selvHvordan var du som barn?

Har du haft en lykkelig barndom?

Hvordan er din økonomi? (huslån, indestående i

bank med videre)

Hvordan ville din eksmand beskrive dig?

Hvordan ligger dine strømper i din skuffe?

Hvordan er du i en gruppe? – Hvilken rolle spiller

du i en gruppe?

Hvad er du dårlig til?

Hvad er det sværeste spørgsmål at svare på?

What pisses you off?

Hvordan var din barndom, og hvordan opdrog

dine forældre dig?

Hvorfor søger du nyt job, når du er så glad for

det, du nu har?

Det kan du svare:Det er en god idé at give lidt af sig selv per-

sonligt for at få jobbet, ikke kun faglighed, men

naturligvis kun så meget du selv har lyst til.

Man skal forberede sig på, at alt kan ske, og

så forsøge at gennemtænke scenarierne og

gøre op med sig selv på forhånd, hvad man vil

være med til/svare på.

Hvis der bliver spurgt om noget, du ikke har

lyst til at svare på, om det så er af personlige el-

ler principielle grunde, så sig fra, man skal ikke

gå ud fra en samtale og føle sig voldtaget. Men

hold det naturligvis altid op mod dine overord-

nede prioriteter. Hvad er vigtigst for dig lige nu:

Et job, økonomi, personlig integritet, mulighe-

der stillingen kan føre med sig?

Hvis du har overskud til at give dem faglig

modstand og tage en positiv diskussion om,

hvorfor de spørger om, hvad de gør, kan det nog-

le gange, i visse rekrutteringsfolks øjne, under-

bygge kompetencer der efterspørges; mod,

politisk tæft, dialog, strategisk kommunikation,

evne til at klare pres med mere. Andre steder vil

de bare synes, du er besværlig, kritisk, umed-

gørlig og bedrevidende, hvis du går ind i en kri-

tisk diskussion om deres metoder.

Husk, at de nogle gange er ligeglade med dit

svar, de vil bare se, hvordan du reagerer, når du

bliver presset. For nogen giver det mening og

mulighed for at slappe mere af at se samtalen

som blot et spil eller en leg, hvor man tester

hinanden på forskellige parametre. Men om

man kan det, kommer jo an på så meget, blandt

andet hvad man samlet set har på spil.

Du skal også huske, at du som ansøger har

en oplysningspligt omkring dine helbredsfor-

hold. Oplysningspligten betyder, at du, af egen

drift eller ved spørgsmål herom, skal orientere

din arbejdsgiver omkring sygdomsforhold eller

symptomer herpå, som du selv er bekendt med

at lide af, og som vil have væsentlig betydning

for din arbejdsdygtighed i den konkrete stilling.

Der er altså tale om to elementer, der skal

være til stede, førend du er forpligtet til at orien-

tere din potentielt kommende arbejdsgiver. For

det første skal du være bekendt med at lide af

sygdommen eller symptomerne herpå, og for

det andet skal det have væsentlig indfl ydelse på

udførelsen af arbejdet.

Det betyder, at du ikke har pligt til at oplyse

om en given sygdom, såfremt den giver anled-

ning til et almindeligt sygefravær. Du har ej hel-

ler pligt til at oplyse om behandlede sygdomme.

Hvad gør du?

10/11

Spørgsmål om din familieHvad laver dine forældre?

Hvordan er dit forhold til dine forældre?

Er du fars pige?

Hvordan er du blevet anerkendt af dine foræl-

dre?

Er din søster blevet højere værdsat af dine for-

ældre end dig?

Hvad beskæftiger dine søskende sig med?

Hvorfor har du ikke haft så meget kontakt med

din biologiske far?

Det kan du svare:Hvis du er OK med at svare på noget om din fa-

milie, så prøv, ligesom når du forbereder dig på

faglige spørgsmål, at forberede nogle private

anekdoter, der samtidig vil sige noget godt om

dig som arbejdsperson.

Spørgsmål om kæreste og børnHvorfor har du egentlig ikke en kæreste?

Hvem styrer økonomien i din familie?

Skal I have børn?

Skal du have fl ere børn?

Hvordan sætter du grænser over for din mand

og dine børn?

Hvor længe har du og din ægtefælle været sam-

men?

Det kan du svare:Du er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål

omkring dine ønsker om at få børn. Men én ting

er, at du ikke er forpligtet til at svare, noget an-

det er, hvordan du på den ene side afviser at

svare på sådanne spørgsmål, og samtidig hol-

der dig inde i varmen.

I stedet for at angribe eller forsvare dig mod

sådanne spørgsmål kan du vende situationen

ved at stille et modspørgsmål. Bliver du eksem-

pelvis spurgt, om du har planer om at blive gra-

vid, kan du spørge ind til, hvad årsagen er til, at

dette spørgsmål stilles. Du kan samtidig gøre

opmærksom på at årsagen til, at du spørger

mere ind til dette, er, at du gerne vil kende den

bagvedliggende årsag til spørgsmålet – er det

ud fra et bemandingsmæssigt behov? Er det af

økonomiske årsager? Og så videre. Du ønsker

med andre ord at få spørgeren til at forholde

sig til, hvad den reelle årsag er til spørgsmålet,

og om det overhovedet er nødvendigt at få svar

på. Er spørgsmålet af økonomiske årsager, kan

du nu svare, at der, foruden refusionen fra det

offentlige, tillige er barselsrefusionsordninger,

der for hovedpartens vedkommende dækker ar-

bejdsgiverens økonomiske omkostninger.

Alternativt kan du omformulere spørgsmålet.

Bliver du eksempelvis spurgt, om du skal have

fl ere børn, kan du omformulere det og derved

lede spørgsmålet hen til noget sagligt. Du kun-

ne for eksempel omformulere det til: ”Når du

spørger, om jeg skal have fl ere børn, skyldes

det så en bekymring for opgavevaretagelsen i

afdelingen? Jeg kan i så fald sige, at jeg altid

har fokus på at få opgaverne løst inden for den

normerede tid. Det er min opfattelse, at afdelin-

gen skal fungere som et team, hvor alle hjælper

hinanden i tilfælde af spidsbelastningssituatio-

ner – uanset om der er tale om orlov eller lang-

varig sygdom”.

Hvorfor stiller rekrutteringsbureauerne de personlige spørgsmål? Hvad skal de bruge dem til og hvad betyder det for dig, hvis du ikke vil svare? Vi har spurgt to, der arbejder med rekruttering.

Hvor almindeligt er det at få personlige spørgs-

mål i stil med dem som KS-medlemmerne næv-

ner?

Det er åbenbart ikke så ualmindeligt. Men

det vil altid afhænge af konteksten, jobbet og

de faglige og personlige kvalifi kationer, der er til

det enkelte job, hvor tæt man går på ansøgeren.

Det fortæller to rekrutteringseksperter.

- De spørgsmål jeg stiller, skal altid have

rod i de faglige eller personlige kvalifi kationer.

Som ansøger føler man sig udsat og det skal

man som interviewer håndtere på en ordent-

lig og nænsom måde. Jeg oplever nogle af de

spørgsmål, KS-medlemmerne fortæller om,

som grænseoverskridende og kan ikke se deres

relevans, men andre kunne jeg godt stille. Min

oplevelse er at det afhænger af jobbet, hvilke

spørgsmål man stiller. Der vil være spørgsmål,

som nogle måske oplever som private, græn-

sen er meget forskellig for de enkelte personer,

men som er væsentlige at få afdækket i forhold

til de opstillede krav. Hvis nu struktur, opfølg-

ning, deadlines med videre er særlig vigtige,

og ansøger ikke kan give eksempler fra sit ar-

bejdsliv, kan jeg godt fi nde på at spørge ind til,

hvordan det fungerer i privatlivet, forklarer Gry

Hal fra HR Kompas.

Hos Mercuri Urval siger chefpsykolog John

Macfarlane, at alle de spørgsmål, der er nævnt,

kunne være stillet af ham selv eller en kollega:

- Men vel at mærke i den rette kontekst. Vi

går tæt på, men en del af de personlige spørgs-

mål bliver kun stillet, hvis personen selv har

givet bolden op. I en samtale går vi efter at få

afdækket en række nøgleforhold: Ansøgerens

motivation for at få og vokse i jobbet, hvordan

ansøgeren omgås andre mennesker, mønstre i

måden at arbejde på, ambitionsniveau og suc-

cesområder. Vi kan ikke forhøre os til sandhe-

der, men vi kan presse venligt på, for meningen

er jo, at vi skal have svar på de overordnede te-

maer, siger han.

Ingen af de to stiller spørgsmål for at fi nde ud

af, hvor folks grænser går.

- Jeg stiller aldrig spørgsmål for at provokere.

Derimod kan folk godt fortælle, hvordan de nor-

malt reagerer med vrede, siger Gry Hal.

Hvad sker der, hvis man stiller kritiske spørgs-

mål til spørgsmålene, eller hvis man nægter at

svare?

- Jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om

en situation, i de mere end 20 år, jeg har arbej-

det med rekruttering og vurdering af personer,

hvor personen har nægtet at svare. Der har væ-

ret spørgsmål, som det har været svært eller

umuligt at svare på for personen – og så har det

handlet om at stille spørgsmålet på en anden

måde – at gå en anden vej så at sige, for at fi nde

ud af det, der er vigtigt at få viden om.

- Man må gerne være kritisk, siger John Mac-

farlane, og hvis der er spørgsmål eller feedback

man ikke forstår, må man gerne spørge ind til

det. Men man skal være med på gamet. Det er

jo i begge parters interesse, at man når frem

til en fælles mening om, hvordan ansøgeren vil

kunne fungere i jobbet.

- Hvis der stilles spørgsmål, som vurderes

som grænseoverskridende, så ville jeg anbefale

ansøger at sige eksempelvis: ”Det spørgsmål

du stiller her, overrasker mig – kan du ikke for-

tælle lidt om, hvorfor du gerne vil vide noget om

dette?”, foreslår Gry Hal.

Hvad siger rekrutteringsbureauerne?

Fagligtnyt

Tekst/karrierekonsulentAnneMøller,KS

Regn med at du skal testesDet bliver mere og mere almindeligt at bruge forskellige former for test i forbindelsemedjobsamtalen.Herkandulæse,hvordandugriberdetan.

Der er en stigende brug af test i rekrutterings-

processerne. Det er typisk i rekrutteringsbureau-

erne og i større virksomheder, at der konsekvent

bruges test, men mange medlemmer oplever at

blive testet i mange forskellige virksomheder.

Når man i dag går til jobsamtale, er det meget

muligt, at man bliver bedt om at tage en person-

lighedstest. Den slags test er de senere år blevet

mere og mere almindelige ved ansættelse af nye

medarbejdere, og anvendes især ved ansættelse

af ledere. En personlighedstest har til formål at

afdække sider af ansøgerens personlighed, som

ikke umiddelbart kommer til udtryk under den

personlige samtale.

Det virker lidt paradoksalt, at jo flere kvalifi-

cerede ansøgere der er til rådighed, jo mindre

bliver nåleøjet. Men situationen for virksomhe-

derne er, at det er vigtigere og vigtigere, at de

ansætter den rigtige første gang. Fejlansættel-

ser er omkostningstunge både menneskeligt og

økonomisk.

Personlighedstest

Mange virksomheder anvender i dag personlig-

hedstest. Det er vigtigt at huske, at det er res-

sourcekrævende for ansætter at få lavet test.

Derfor er man vurderet fagligt kvalificeret til

jobindholdet, inden man bliver testet.

Testens resultat danner udgangspunkt for

en dialog om de udfordringer og muligheder,

der er ved udførelsen af opgaverne. Formålet

er at give et billede af personlighedsstruktur el-

ler –træk, for derved at matche de personlige

træk og kompetencer med jobbet og det miljø,

der er omkring arbejdet. Det kan for eksempel

være, at det miljø, der er i afdelingen eller i virk-

somheden, kræver en særlig robust person, for

eksempel en person der ikke synes, det er så

vigtigt, hvad andre mener om vedkommende.

Eller det kan være, at man leder efter en sær-

lig kombination af kreativitet kombineret med

struktur og detaljeorientering.

Der er forskellige typer personlighedstest, og

de giver et mere eller mindre nuanceret billede

og udgangspunkt for dialog. Vær især opmærk-

som på test, der ikke er særlig omfattende. Et

eksempel er de typetest, man kan finde gratis

på nettet. Der er du enten den ene eller den

anden type, og selv om du scorer midt imel-

lem og derfor har en profil, der måske både er

introvert og ekstrovert, vil du blive tvunget til

at vælge. Der kan være situationer, hvor du bli-

ver mødt med udsagn om dig selv, du ikke kan

genkende – ”nu er du jo den introverte type”–

og du er måske vant til at opfatte dig selv som

mest ekstrovert. Sker dette, er det testen og

den der giver tilbagemeldingen, der er noget i

vejen med, ikke dig. Der kan være forskellige

grader af at være ekstrovert, og det er som re-

gel afhængigt af den sammenhæng, du indgår

i, i hvilken grad du skruer op eller ned for udad-

vendtheden. Der, hvor det kan være interessant

for dig, er når hvis din profil i virkelig høj grad

er enten introvert eller ekstrovert. Det kan give

et fingerpeg om, hvilken type jobindhold og ar-

bejdsplads du vil trives med og på.

100-300 spørgsmål

Tidligere var det hovedsageligt ved ansættelse

af ledere, at der blev anvendt personlighedstest.

I dag er det blevet mere almindeligt. Der findes

en stor mængde test af varierende kvalitet. Et

spørgeskema til en personlighedstest vil som

regel bestå af 100-300 spørgsmål med svarmu-

ligheder, der skal vælges imellem. Det er vigtigt,

at der svares og gives tilbagemelding i forhold

til jobbet, selv om mange spørgsmål kan virke

meget private – ”har du en tendens til at spise

mere, end du er sulten til”? – er for eksempel et

spørgsmål, der bliver kombineret med en række

spørgsmål, som alle sammen handler om det at

få opfyldt eller udsætte behov, et træk der kan

opsummeres under tålmodig/utålmodighed.

Dette kan for eksempel være vigtigt i forhold

til, hvor mange og hvor lange beslutningsgange

der er i virksomheden. Eller om du vil få mulig-

hed for selv at træffe hurtige beslutninger. Tænk

over, hvordan du ville svare, hvis du blev spurgt,

om du er tålmodig? De fleste vil svare det, vi

tror, der ønskes, men hvis det nu er en jobfunk-

tion, hvor det er virkelig vigtigt at være (u)tålmo-

dig, så kan det meget nemt skabe problemer,

hvis man ikke kan klare situationen.

12/13

Regn med at du skal testes

Hvad siger juraen?Når en virksomhed søger personale og anvender personlighedstest, skal de overholde persondataloven, når de behand-ler oplysninger om dig.

Udtrykket ”behandling af oplysninger” dækker over en række forskellige måder at håndtere personoplysninger på. Udtrykket omfatter for eksempel både indsamling, systematisering, registrering, brug og videregivelse af oplysninger.

Følsomme oplysninger er for eksempel oplysninger om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol med videre, oplysninger om medlemskab af en fagforening, oplysninger om strafbare forhold samt andre tilsvarende rent private forhold. Dette kan for eksempel være oplysninger om, at en medarbejder er bortvist fra jobbet på grund af en grov tilsidesættelse af ansættelsesforholdet, eller om at en medarbejder har indgået registreret partnerskab.

En personlighedstest vil som regel også skulle betragtes som en følsom oplysning.Som hovedregel må en virksomhed kun registrere følsomme oplysninger om en medarbejder, hvis medarbejderen har

givet udtrykkeligt samtykke til dette. Hvis en virksomhed opbevarer eller bruger følsomme oplysninger om sine medarbejdere eller ansøgere, skal den som

hovedregel anmelde behandlingen til Datatilsynet og have tilsynets tilladelse til behandlingen. Dette gælder, uanset om der er tale om et edb-register, et manuelt register eller blot systematisk opbevaring i sagsomslag eller lignende.(Kristina Sehested, jurist i KS)

Det allervigtigste er at gøre sig klart, at der ikke

er forkerte eller rigtige svar, at være undersø-

gende og kritisk over for hvilken test, der bru-

ges og særligt at stille krav til den, der giver til-

bagemeldingen. Tilbagemeldinger der indledes

med ”nu viser testen jo, at du er …” er aldrig i

orden, og du skal være meget opmærksom på

dette. For det første fordi en test aldrig kan stå

alene og vise hvordan nogen er, for det andet

fordi man ”er” noget i større eller mindre grad

afhængigt af konteksten, og endelig fordi en

person der selv tror, at en test viser noget ende-

gyldigt om andre i forhold til et konkret job, ikke

er dygtig nok til at give tilbagemelding, hverken

til virksomheden eller til dig som ansøger.

En test kan kun tegne et vagt billede af et men-

neskes personlighed og særlige egenskaber.

Der er en hel underskov af personlighedstest

af mere eller mindre lødig kvalitet, og derfor er

det vigtigt, at man er kritisk over for de spørgs-

mål, man bliver stillet. Man bør således aldrig

svare på spørgsmål, der søger at afdække for-

hold, som tydeligt hører til i privatsfæren.

Gode råd

- Vær dig selv og bevar roen, mens du udfylder

testen.

- Tænk på, at testen kan give dig selv inspira-

tion i dit arbejdsliv.

- Vær interesseret, og spørg til eller undersøg

hvilke kompetencer testen skal sige noget om

- Overvej og undersøg relevansen for det kon-

krete job. Er der for eksempel helt særlige ud-

fordringer samarbejdsmæssigt i virksomheden

eller afdelingen?

- Hvordan vil testen blive brugt?

- Hvordan og hvornår får du feedback?

Hvilke andre test er der?

IQ-test – formålet er at få et billede af dine pro-

blemløsnings- og analytiske evner – hvor god er

du til at tænke dig om?

Færdighedsprøver – formålet kan for være

at teste dine sproglige kvalifi kationer på for ek-

sempel niveauet i skriftlig engelsk.

Cases eller opgaver

I forbindelse med jobsamtalen kan der også

indgå en ”case”, det vil sige en opgave, som

du eventuelt skal svare direkte på under selve

samtalen, eller som du skal forberede og frem-

lægge på anden samtale. Det kan være præsen-

tation af en marketing- eller kommunikations-

strategi eller -plan, eller en plan for hvordan en

bestemt opgave skal gribes an.



Når man søger i JobKlip eller andre jobdata-baser, er der alligevel relativt mange kommu-nikationsstillinger slået op, men de fleste af disse opslag har det til fælles, at der søges folk med erfaring. Ydermere bærer de over-skrifter som “Er du blandt de bedste på dit felt?” eller “Verdens bedste formidler søges”, kort sagt rubrikker, der sagtens kan tænkes at skræmme usikre nyuddannede til slet ikke at søge jobbet.

Ofte indeholder jobannoncer en liste, hvor diverse forventede kompetencer opremses, kompetencer inden for web, hjemmeside-konfiguration og digitale platforme, som det er svært at stifte bekendtskab med, hvis man ikke i forvejen er ude på arbejdsmarkedet, hvor disse it-løsninger benyttes. På mange af de uddannelser, som KS’ medlemmer stude-rer på, er dette simpelthen et overset aspekt. Uddannelsernes struktur er centreret omkring teoretisk viden eller praktisk erfaring – i et om-fang, hvor it ses som en sekundær kompeten-ce, ikke som direkte relevant for uddannelsen.

Diskrepansen mellem uddannelse og arbejde er, at de fleste stillinger ikke kræver et spe-cialiseret kendskab til Heideggers hermeneu-tiske teori, eller Bourdieus begreb om habitus. Til gengæld er arbejdsgiveren interesseret

i at vide, om du kan arbejde med mere eller mindre avancerede programmer. Hvis ikke du kan det, skal firmaet bruge tid og penge på at oplære dig i it.


Jeg har selv taget en humanistisk og kommu-nikationsrelateret uddannelse (som jeg er fær-dig med om få måneder), jeg har brugt seks år på universitetet. Seks gode år vel at mærke, men alligevel kan jeg føle, at jeg igennem min uddannelse ikke er blevet klædt ordentligt på. Hvis jeg har opnået konkrete kompeten-cer, som ligger ud over en veludviklet kritisk, strategisk og analytisk sans, så er de kompe-tencer erhvervet, fordi jeg har gjort en meget aktiv indsats for at opsøge dem andetsteds end gennem min uddannelse.

Her kan jeg blandt andet anbefale vores kur-ser i Photoshop og InDesign, som jeg har del-taget i ad flere omgange i forbindelse med mit studiejob hos KS. Når jeg har deltaget i disse kurser, er jeg blevet bekræftet i, at jeg langt fra er den eneste studerende, der har følt et behov for at søge ud over min uddannelse for at tilegne mig erhvervsfaglige kompetencer.

Det er med rigtig god grund, at så mange af KS’ medlemmer deltager på disse kurser i blandt andet Photoshop og InDesign, for hvis man igen kaster et blik på de for os relevante jobannoncer, så er det ofte efterspurgt, at man som minimum har et fundamentalt kend-skab til disse programmer – ofte også et mere indgående kendskab.

Hvis du kan redigere eller manipulere billeder, og hvis du kan strukturere tekst, billede og de-sign på en æstetisk overbevisende manér, så

har du flere farver på din formidlingspalet, og så har du et bedre udgangspunkt for at skabe bredere værdi for en arbejdsgiver.

Hvor meget kan man så nå at lære på et fire-timers kursus? Ikke det hele, det indrømmer jeg gerne, men målet er heller ikke at blive ekspert på én dag. Det handler om at stifte bekendtskab med programmerne, at kende mulighederne og begrænsningerne og at få indblik i arbejdsmetoder. På fire timer kan man sagtens nå at få et fundament, som man på egen hånd kan bygge videre på. Man kan uden at bøje sandheden sige til arbejdsgive-ren, at man har et grundlæggende kendskab, og så må man ikke glemme, at med kursus-beviset følger efterfølgende ubegrænset råd-givning fra kursusudbyderen pr. e-mail eller telefon.

Efter jeg havde deltaget i InDesign-kurset, gav jeg mig selv en masse små udfordringer og opgaver. Jeg brugte en del timer på at ”lege” med de værktøjer, som var blevet gennem-gået på kurset, og i dag kan jeg sige, at jeg er fortrolig med – og har et indgående kend-skab til – programmet. Det er en kompetence, som jeg uden at tøve fremhæver i mit cv, fordi jeg ved, at det er én af de ting en arbejds-giver kigger efter. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke har et grundlæggende kendskab til disse programmer, til at hive fire timer ud af kalenderen, når vi i foråret gentager succesen og afholder intensive kurser i Photoshop og InDesign over hele landet. Så hold øje med ar-rangementskalenderen på vores hjemmeside for mere information om de enkelte kurser.


Hvordan får man fingrene iet godt jobfærdig med studierne?Skrevet af Jonathan Heldorf, specialestuderende i sprogpsykologi og studentermedhjælper i KS


Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

Marts

5. – 8. marts Kommunikation og Sprog deltager på Karrieredagene i Odense, Aarhus, Aalborg og Odense. Kom og mød os på standen og få en snak om dine karriere muligheder.

Tirsdag 5. marts Karrieredag i Aalborg, Gigantium

Onsdag 6. marts Karrieredag i Aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel

Torsdag 7. marts Karrieredag i Odense, Campustorvet SDU

Fredag 8. marts Karrieredag i København, Øksnehallen

Mandag 18. marts InDesign, Odense kl. 13:00 – 17:00

Tirsdag 19. marts Photoshop, Odense kl. 13:00 – 17:00

Onsdag 20. marts Prezi, København kl. 13:00 – 17:00

Torsdag 21. marts Prezi, Aarhus kl.13:00 – 17:00

April Mandag 8. april InDesign, København kl. 13:00 – 17:00

Tirsdag 9. april Photoshop, København kl. 13:00 – 17:00

Onsdag 10. april InDesign, Aalborg kl. 13:00 – 17:00

Torsdag 11. april Photoshop, Aalborg kl. 13:00 – 17:00

Mandag 15. april InDesign, Aarhus kl. 13:00 – 17:00

Tirsdag 16. april Photoshop, Aarhus kl. 13:00 – 17:00

Torsdag 18. april InDesign, Sønderborg kl. 13:00 – 17:00

• Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog for at deltage.

• Du modtager et kursusbe-vis, når du har gennemført kurset.

• Tilmeldingen åbner torsdag 14. marts kl. 11:00.

Pst! Fik vi sagt, at de første 6 måneder som studentermedlem er gratis?


14/15



Når man søger i JobKlip eller andre jobdata-baser, er der alligevel relativt mange kommu-nikationsstillinger slået op, men de fleste af disse opslag har det til fælles, at der søges folk med erfaring. Ydermere bærer de over-skrifter som “Er du blandt de bedste på dit felt?” eller “Verdens bedste formidler søges”, kort sagt rubrikker, der sagtens kan tænkes at skræmme usikre nyuddannede til slet ikke at søge jobbet.

Ofte indeholder jobannoncer en liste, hvor diverse forventede kompetencer opremses, kompetencer inden for web, hjemmeside-konfiguration og digitale platforme, som det er svært at stifte bekendtskab med, hvis man ikke i forvejen er ude på arbejdsmarkedet, hvor disse it-løsninger benyttes. På mange af de uddannelser, som KS’ medlemmer stude-rer på, er dette simpelthen et overset aspekt. Uddannelsernes struktur er centreret omkring teoretisk viden eller praktisk erfaring – i et om-fang, hvor it ses som en sekundær kompeten-ce, ikke som direkte relevant for uddannelsen.

Diskrepansen mellem uddannelse og arbejde er, at de fleste stillinger ikke kræver et spe-cialiseret kendskab til Heideggers hermeneu-tiske teori, eller Bourdieus begreb om habitus. Til gengæld er arbejdsgiveren interesseret

i at vide, om du kan arbejde med mere eller mindre avancerede programmer. Hvis ikke du kan det, skal firmaet bruge tid og penge på at oplære dig i it.


Jeg har selv taget en humanistisk og kommu-nikationsrelateret uddannelse (som jeg er fær-dig med om få måneder), jeg har brugt seks år på universitetet. Seks gode år vel at mærke, men alligevel kan jeg føle, at jeg igennem min uddannelse ikke er blevet klædt ordentligt på. Hvis jeg har opnået konkrete kompeten-cer, som ligger ud over en veludviklet kritisk, strategisk og analytisk sans, så er de kompe-tencer erhvervet, fordi jeg har gjort en meget aktiv indsats for at opsøge dem andetsteds end gennem min uddannelse.

Her kan jeg blandt andet anbefale vores kur-ser i Photoshop og InDesign, som jeg har del-taget i ad flere omgange i forbindelse med mit studiejob hos KS. Når jeg har deltaget i disse kurser, er jeg blevet bekræftet i, at jeg langt fra er den eneste studerende, der har følt et behov for at søge ud over min uddannelse for at tilegne mig erhvervsfaglige kompetencer.

Det er med rigtig god grund, at så mange af KS’ medlemmer deltager på disse kurser i blandt andet Photoshop og InDesign, for hvis man igen kaster et blik på de for os relevante jobannoncer, så er det ofte efterspurgt, at man som minimum har et fundamentalt kend-skab til disse programmer – ofte også et mere indgående kendskab.

Hvis du kan redigere eller manipulere billeder, og hvis du kan strukturere tekst, billede og de-sign på en æstetisk overbevisende manér, så

har du flere farver på din formidlingspalet, og så har du et bedre udgangspunkt for at skabe bredere værdi for en arbejdsgiver.

Hvor meget kan man så nå at lære på et fire-timers kursus? Ikke det hele, det indrømmer jeg gerne, men målet er heller ikke at blive ekspert på én dag. Det handler om at stifte bekendtskab med programmerne, at kende mulighederne og begrænsningerne og at få indblik i arbejdsmetoder. På fire timer kan man sagtens nå at få et fundament, som man på egen hånd kan bygge videre på. Man kan uden at bøje sandheden sige til arbejdsgive-ren, at man har et grundlæggende kendskab, og så må man ikke glemme, at med kursus-beviset følger efterfølgende ubegrænset råd-givning fra kursusudbyderen pr. e-mail eller telefon.

Efter jeg havde deltaget i InDesign-kurset, gav jeg mig selv en masse små udfordringer og opgaver. Jeg brugte en del timer på at ”lege” med de værktøjer, som var blevet gennem-gået på kurset, og i dag kan jeg sige, at jeg er fortrolig med – og har et indgående kend-skab til – programmet. Det er en kompetence, som jeg uden at tøve fremhæver i mit cv, fordi jeg ved, at det er én af de ting en arbejds-giver kigger efter. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke har et grundlæggende kendskab til disse programmer, til at hive fire timer ud af kalenderen, når vi i foråret gentager succesen og afholder intensive kurser i Photoshop og InDesign over hele landet. Så hold øje med ar-rangementskalenderen på vores hjemmeside for mere information om de enkelte kurser.




Marts

5. – 8. marts Kommunikation og Sprog deltager på Karrieredagene i Odense, Aarhus, Aalborg og Odense. Kom og mød os på standen og få en snak om dine karriere muligheder.

Tirsdag 5. marts Karrieredag i Aalborg, Gigantium

Onsdag 6. marts Karrieredag i Aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel

Torsdag 7. marts Karrieredag i Odense, Campustorvet SDU

Fredag 8. marts Karrieredag i København, Øksnehallen

Mandag 18. marts InDesign, Odense kl. 13:00 – 17:00

Tirsdag 19. marts Photoshop, Odense kl. 13:00 – 17:00

Onsdag 20. marts Prezi, København kl. 13:00 – 17:00

Torsdag 21. marts Prezi, Aarhus kl.13:00 – 17:00

April Mandag 8. april InDesign, København kl. 13:00 – 17:00

Tirsdag 9. april Photoshop, København kl. 13:00 – 17:00

Onsdag 10. april InDesign, Aalborg kl. 13:00 – 17:00

Torsdag 11. april Photoshop, Aalborg kl. 13:00 – 17:00

Mandag 15. april InDesign, Aarhus kl. 13:00 – 17:00

Tirsdag 16. april Photoshop, Aarhus kl. 13:00 – 17:00

Torsdag 18. april InDesign, Sønderborg kl. 13:00 – 17:00

• Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog for at deltage.

• Du modtager et kursusbe-vis, når du har gennemført kurset.

• Tilmeldingen åbner torsdag 14. marts kl. 11:00.

Pst! Fik vi sagt, at de første 6 måneder som studentermedlem er gratis?


Værdi

Tekst / Mikkel Jørnvil Nielsen Foto/CarstenSnejbjerg

21 / Kommunikation skal være to skridt foran

22 / Du skaber værdi

26 / Kommunikation på kanten

30 / Det er lysten der driver værket

34/ Sådan taler du til direktionen

Læs i tema:

Værdi

4116/17

Forstå forretningen

og skab mere værdi

Kommunikationsbranchenharlængehaftstortfokuspåatdokumenteresinegeneksistensberettigelse.Menhardetstyrket

voresposition–ellererdernoget,vibørgøreanderledes?

Det giver nærmest et sug i maven, da jeg ta-

ler med retoriker Anne Katrine Lund. Hun er en

af dem, jeg har kontaktet, for at få afprøvet en

opfattelse, der ikke just er godt nyt for os kom-

munikationsfolk. I løbet af de senere måneder

har jeg nemlig hørt om flere kommunikations-

afdelinger, der er rykket et eller flere niveauer

ned i organisationen. Det kan være et vink

med en vognstang om, at noget udvikler sig i

den forkerte retning. Som en etableret del af

den danske kommunikationsbranche gennem

mange år er Anne Katrine relevant at stille dette

spørgsmål: Hvordan ser du udviklingen lige nu,

når det gælder kommunikationsfagets gennem-

slagskraft og position? Svaret kommer prompte

og med stor overbevisning: Vi taber terræn!

Naturligvis findes der eksempler på både

fremgang og tilbageslag, når det gælder histo-

rier om kommunikationsfolks bevægelser i or-

ganisationerne. Ej heller er denne artikel base-

ret på kvantitative analyser, men derimod egne

oplevelser som jeg har forsøgt at kvalificere og

afprøve hos en række folk, der befinder sig i el-

ler omkring faget. Det er dog dokumenteret,

at vores fagområde står for skud, når økono-

mien er presset, og jo længere krisen varer ved,

desto hårdere er ledelser landet over nødsaget

til at skære i antallet af medarbejdere. Og da

de fleste økonomer, topledere og politikere er

enige om, at 2013 bliver endnu et år i krisens

tegn, kommer der ingen hjælpende hånd i form

af bedre økonomi foreløbig.

De seneste eksempler på ”nedgraderinger”

af kommunikationsafdelinger stammer fra

både det private erhvervsliv og offentlige in-

stitutioner. Omstruktureringer har medført, at

kommunikation er blevet lagt ind under andre

fagområder som markedsføring, HR eller admi-

nistration. De interne forklaringer har handlet

om effektive sammenlægninger, øget dynamik

og nødvendige besparelser, men selv om der

kan være et udmærket rationale bag disse be-

slutninger, står de berørte kommunikationsche-

fer og -afdelinger tilbage som taberne i et større

puslespil. Og spørgsmålene nager: Var der no-

get, vi kunne have gjort anderledes? Forstår le-

delsen overhovedet, hvad vi laver?

På de følgende sider giver jeg tre bud på ind-

satsområder, hvor jeg mener, vi som kommu-

nikationsfolk skal sætte ind for både at skabe

mere værdi og for at styrke vores egen position

og gennemslagskraft.

1. For at kunne bidrage skal du kunne forstå at alt ikke handler om kommuni-kation

Det kan umiddelbart virke bagvendt, men en af de vigtigste forudsætninger for at skabe værdi som kommunikatør er at erkende, at alt ikke handler om kommunikation.

Troels Gjerrild, direktør i Odgers Berndtson, en

af landets førende headhuntervirksomheder,

sagde engang til en gruppe kommunikations-

chefer: ”Hvad vil I dog i ledelserne? – der sid-

der jo forretningsfolk”. Forstået på den måde,

at ledelsen ikke interesserer sig for specifikke

fagområder, men for cool business. Indtægter,

udgifter, drift og resultater. For at have en beret-

tigelse på ledelsesplan kræver det med andre

ord, at man er i stand til at involvere sig i selve

forretningen.

For at vide, hvor og hvordan man skal invol-

vere sig, er man først og fremmest nødt til at

skabe sig en god forståelse af, hvordan ”det

hele” hænger sammen. Både i og uden for or-

ganisationen. Den dårlige nyhed er dermed, at

gen – hvad enten det er strategisk rådgivning

eller praktiske produktionsopgaver.

• Nårvived,hvorivirksomheden,derudfraet

forretningsmæssigt perspektiv er allermest

behov for stærke kommunikationskræfter, og

vi er i stand til at sætte ind med de indsatser,

der skaber de ønskede forandringer.

• Nårvier istandtilatfokuseresåmegetpå

organisationens behov, at de bliver vigtigere

end hvilke midler vi bruger for at løse dem.

2. Mærkbarhed før målbarhed

Det intense fokus på at skulle dokumentere vo-res eksistensberettigelse har bragt os ud på et sidespor. Ofte virker det som om, at vi måler for at bevise frem for at forbedre.

Der,hvordinafdelinghelt sikkert kan ses,erpåomkostningssiden.Acceptérdetfaktum,atøkonomichefenkanse,hvormegetIkoster.Heltpræcistogifaktiskepenge.

det ikke er nok kun at vide en masse om kom-

munikation, men den gode nyhed er, at man

bliver en langt mere værdifuld kommunikatør,

når man løfter blikket ud over de trygge, faglige

rammer.

Det er helhedsbilledet, der skaber det vigtige

overblik: At kende de væsentligste ”stakehol-

dere”, at kunne navigere i den interne kultur, at

kende en del til økonomien, at have en god for-

ståelse for konkurrencesituationen, at have en

finger på pulsen i organisationen og så videre.

Det er her, at nogen glipper noget med øjnene,

for det kan lyde omstændeligt, men det er vig-

tigt at understrege, at man naturligvis ikke skal

være ekspert i det hele. Men for at kunne træf-

fe gode beslutninger, rådgive på et strategisk

niveau og begå sig i en ledelsessammenhæng,

skal man opdyrke en god fornemmelse. Såle-

des at man med tiden når et niveau, hvor man

kan navigere ud fra en nærmest intuitiv forstå-

else for, hvad der er vigtigt for virksomheden på

ethvert givent tidspunkt.

En bedre forståelse for forretningen og hel-

hederne skal ikke kun bruges til at få os til at

virke klogere. Merværdien skabes først og

fremmest:

• Nårdennyeforståelsesrammekommertilat

styre vores kommunikative output i hverda-

Det bugner med litteratur og kursustilbud om

målinger, så det er ligetil at blive klogere på det

område. Der er heller ingen tvivl om, at det i

mange virksomheder er nødvendigt – også for

kommunikationsafdelingen – at have nogle mål,

der kan følges op på. Grundlæggende skal man

have styr på dette:

• Hvadskalmåles?(Erdetvigtigt?)

• Hvordankanvimåledet?(Erdetmuligt?)

• Kanmålingenskabeenværdi,dererstørre

end omkostningerne ved at gennemføre

den? (Skaber det værdi?)

• Hvem ermålingen relevant for? (Hvem har

ansvaret for at omsætte måleresultaterne til

aktiviteter?)

Internt i kommunikationsafdelingen kan det

for eksempel være relevant at måle en konkret

PR-indsats, brugervenligheden på et website,

tilfredsheden med den interne kommunika-

tion eller forståelsen af et bestemt budskab i

en bestemt målgruppe. Den viden er vigtig for

at kunne justere og udvikle det kommende ar-

bejde, så det bliver endnu bedre i fremtiden.

Men det er langt fra sikkert, at de samme må-

leresultater interesserer ledelsen. Derfor er det

alfa og omega, at der sker en tydelig forvent-

ningsafstemning mellem ledelsen og kommu-

Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af KS. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder.

Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien.

Brug din fordel!Klik ind på studiekonto.dk/ks, eller ring på 3378 1970. Lån & Spar er en bundsolid bank – og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig.

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af KS. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 21. Januar 2013.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Ekstra fordele til

medlemmer af Pharmadanmark

Vælg en bank som ved, hvordan det er at være studerende Du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget. Gode råd om, hvordan du finansierer et studieophold i ud-landet eller om, hvordan du bedst får økonomien til at hænge sammen gennem hele studietiden. Din bank skal selvfølgelig tage dig alvorligt. Også når du er på SU. Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som forstår, hvad det vil sige at være studerende.

Ud over en seriøs rådgivning så kan du, som medlem af Pharmadanmark få en Studiekonto med en høj rente (2,25 %) på de første 30.000 kr. og 0,25 % på resten og en lav rente (6,75 %) på kassekreditten. Det betyder at du får noget ud af at have penge i banken. Samtidig med at kassekreditten er billigere i drift end mange andre steder. Og så er det nemt at få en Studiekonto – vi klarer nemlig det praktiske.

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1956 eller gå på studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 6,92 %, det svarer til ÅOP på 6,92 %.(ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Studiekonto får du på baggrund af en almindelig kredit vurdering. Du skal være medlem af Pharmadanmark. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. februar 2012. Din løn og SU skal gå ind på kontoen.

Vil du læse et semester i udlandet?

Have råd til studiebøger?

Flytte hjemmefra eller bare flytte?

Pharma_120806_Studie_210x297.indd 1 10/08/12 13.41

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1970 eller gå på

studiekonto.dk/ks

NY Studiekonto - ganske kort 2,5% i rente på de første 50.000 kr. - derefter 0,25%

Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente

Gratis Visa/Dankort og MasterCard - samme pinkode

StudieBudget - din egen budgetkonto

StudieOpsparing - 0,5% på HELE opsparingen

Hæv fra alle automater i Danmark uden gebyr

Valutaveksling helt gratis

Du kan få en eksklusiv studiekonto Du kan få en eksklusiv studiekonto

nikationschefen, så det er afstemt eksakt hvilke

mål, der er ledelsesmæssig interesse omkring.

Udgangspunktet er, at ledelsen ikke vil se alle

mulige delmål, så der skal fokus på de vigtigste,

overordnede mål. Det kan være om virksomhe-

dens image, målinger af den interne medarbej-

dertilfredshed eller kundetilfredsheden. Dette

varierer naturligvis fra virksomhed til virksom-

hed og afhænger også af, hvilke områder kom-

munikationsafdelingen har ansvaret for.

når problemerne opstår? Er man kendt for at

være proaktiv eller reaktiv?

For nylig mødte jeg en garvet HR-direktør, der

sagde, at hun aldrig havde oplevet en kommuni-

kationsafdeling, der proaktivt havde budt sig til

– men samtidig vurderede hun god kommunika-

tion som et helt udslagsgivende parameter for

hendes HR-projekter. Man kan spørge sig selv,

hvor mange stik kommunikationsfolkene i de

virksomheder, hun har været i, kunne have ta-

get hjem, hvis de havde meldt sig selv på banen

med kompetencer, ressourcer og holdninger.

Det samme gør sig gældende i relation til

mange andre interne enheder og nøgleperso-

ner. Der er masser af steder, hvor man kan gøre

sig mærkbar. Det kræves af kommunikations-

afdelingen, at man har så god en helhedsfor-

ståelse, at man er i stand til at prioritere sine

indsatser rigtigt – så man ikke blindt løser alle

opgaver, men forstår at navigere hen mod det,

der er vigtigst for forretningen. Har man den

evne, og er man ikke bange for at trække i ar-

bejdstøjet, er der oplagte muligheder for at brin-

ge sig selv i spil de rigtige steder, i stedet for at

stå på sidelinjen og være sur over først at blive

spurgt, når det egentlig er for sent.

3. Roller, relationer og mod

En person, der både som direktør, kommunika-

tionsdirektør og konsulent har været en del af

faget i over 20 år, fortæller dette: ”I slutningen

af 90’erne var der mange informationschefer,

der simpelthen krævede at komme ind i direk-

tionerne. Selv om faget dengang var anderle-

des end i dag, gjorde de det ret godt, og de var

meget tydelige omkring, at de skulle sidde med

på øverste etage. I dag oplever jeg, at flere af

de kommunikationschefer, der mister terræn i

organisationerne, er hurtige til at rette ind og

finde sig i det. Måske fordi de i bund og grund

er bange for at miste deres job”.

Jeg har selv i flere sammenhænge hørt, hvor-

dan kommunikationsfolk bliver usikre, når det

kommer til deres rolle som rådgiver. Det kan

for eksempel bunde i usikkerhed omkring, hvor

langt væk fra selve kommunikationsfaget, man

skal byde ind med holdninger, og hvor fast man

kan stå på sine anbefalinger. I den modsatte

ende findes der dem, der ytrer sig om hvad

som helst, og kun meget modvilligt rokker sig

det mindste.

Hvordan man skaber sig den bedste position

i netop sin egen organisation er yderst indivi-

duelt, og afhænger af faktorer som erfaring,

personkemi, faglige og sociale kompetencer,

relationer og meget mere. Men sikkert er det,

at man som kommunikatør med bred berørings-

flade og løbende dialog med ledelsen gør sig

selv en tjeneste ved at være meget opmærk-

som på sin egen rolle. Det er nemlig i høj grad

ens personlige egenskaber, der skaber respekt

og råderum i organisationen – forudsat at man

samtidig har de faglige kompetencer på plads,

naturligvis.

I mange tilfælde er ens egen rolle og person-

lige fremtræden ikke noget, der skænkes man-

ge tanker i det daglige. Men det er en skam,

for med en målrettet indsats på dette område

kan der dukke indsigter og erkendelser op,

som kan være nyttige at forholde sig til. Man

kan ligefrem benytte nogle af de kendte værk-

tøjer på sig selv, så man for eksempel laver en

SWOT-analyse eller prøver at beskrive sammen-

hængskraften mellem ens egen profil, identitet

og image. En større selvbevidsthed omkring

egne styrker og svagheder kan hjælpe med at

skærpe ens egen profil, så man kommer til at

stå stærkere i organisationen.

Som en forretningsstøttende funktion er vi

afhængige af at etablere stærke relationer om-

kring os. Vi har ikke selv nogen budskaber at

fortælle, hverken in- eller eksternt, det vil altid

være andres kommunikationsbehov, vi skal

løse. Derfor er gode relationer afgørende, da

disse skaber et nødvendigt netværk, udvik-

ler vores kompetencer på andre områder end

vores eget fag, og samtidig bringer os i spil i

de sammenhænge, hvor det giver forretnings-

mæssig mening. Ofte hører man, at kommuni-

kationsafdelingen bliver involveret alt for sent,

hvilket blandt andet beviser, at vi ikke er med,

hvor de rigtige diskussioner foregår. Var vi med

omkring ledelsesbordet, og internt anerkendt

som afdelingen, der altid vidste, hvor der skulle

sættes ind, ville vi automatisk være tidligere

involveret i processerne. Men bliver vi opfattet

som afdelinger, der kun kan kommunikation, er

der ikke noget at sige til, at vi først bliver bedt

om at hjælpe med eksekveringen til sidst; for

hvorfor skulle man kontakte os, førend at der er

noget at fortælle?

BLÅ BOG

Mikkel Jørnvil Nielsen er diplomjournalist og selvstændig kommu-nikationsrådgiver. Han underviser blandt andet i ”Forretningsorienteret kommunikation” på Update og er forfatter til ”Farvel til flokken – sæt selv kursen for din professionelle kommunika-tion”. Han har arbejdet med kommunikation og markedsføring i 20 år, senest som kommunikati-onschef i Handelsbanken. www.jornvil.dk

Du er en udgift!Din virksomhed har indtægter, omkostninger og en bundlinje. Inden du forsøger at påvise værdien af din kommunikationsindsats, kan det være sundt at forstå, at der, hvor din afdeling helt sikkert kan ses, er på omkostningssiden. Acceptér det faktum, at økonomichefen kan se, hvor meget I koster. Helt præcist og i faktiske penge. Og acceptér samtidig, at det næppe nogensinde bliver muligt at skabe en eksakt relation mellem en kommunikations-indsats og virksomhedens økonomiske resultat, som økonomichefen kan bogføre. Klicheen om at kommunikationsafdelingen er en investering – og dermed ikke en omkostning – er naivt selvbedrag. Og det selvbedrag kan være medvirkende til, at man ikke bliver taget alvorligt; ganske enkelt fordi det beviser, at man ikke har økonomisk forståelse.

Målbarhed og mærkbarhed

I takt med at kommunikationsfaget er blevet

mere komplekst (digitalisering, sociale medier,

CSR, ”employer branding” med videre), er det

også blevet mere diffust. Vores roller er svæ-

rere at gøre rede for end salgsafdelingens eller

økonomiafdelingens. Og ganske ironisk er det

netop kompleksiteten, der både er vores store

mulighed og vores store dilemma. For vi har

ikke været gode nok til at forklare, hvad det er,

vi bidrager med, og det er en af årsagerne til, at

vi vil måle alt.

Men i det store fokus på at blive målbare,

glemmer vi vigtigheden af at være mærkbare.

At være mærkbar hænger sammen med at have

fokus på at vise frem for at bevise. Mærkbarhed

er ikke at være til stede overalt og udføre alle

tænkelige opgaver. Derimod kræver det en solid

helhedsforståelse, gode relationer og strategisk

sans at vide, hvor og hvordan man skal være

mærkbar, for at det gavner forretningen.

Det er sundt at tage en intern diskussion om-

kring, hvordan man sørger for at være mærkbar

i organisationen. Hvordan er afdelingens image

på det område? Er man den lidt teknokratiske

afdeling, der helst nedprioriterer praktisk arbej-

de og gør alting besværligt, eller er man dem,

der altid springer til med gejst og kompetencer,

20/21

Q: Hvad er kommunikationsafdelingens vigtigste roller og funktioner i Coloplast?A: Den vigtigste funktion er at understøtte den strategi, vi har i Coloplast og medvirke til, at alle 8.000 ledere og medarbejdere forstår den helt overordnede retning. Det sker blandt andet ved at have en intern kommunikation, der har finge-ren på pulsen, og hele tiden omsætter strategi til konkrete hverdagshistorier – til inspiration for alle i selskabet. Derudover er det vigtigt, at kom-munikationsafdelingen hjælper med at opbygge en profil i medier, der afspejler, hvem vi er som virksomhed, og som er troværdig, fordi der er en rød tråd i det, der bliver kommunikeret fra os til

omverdenen.

Q: Hvilken betydning har kommunikationsafde-lingens arbejde for Coloplasts succes?A: Coloplast har igennem de seneste fem år gennemført en turnaround. I 2008 stod vi med en forretning, hvor såvel produktionsomkost-ninger som administrationsomkostninger var stigende, og vi så ikke den ønskede effekt af ef-

Q&A

fektiviseringstiltagene, som var i gang på mange områder. Vi besluttede os for at lukke en lang række aktiviteter og alene satse ressourcerne i selskabet på ganske få aktiviteter. Vi satte tre overskrifter for det, vi ønskede, eller man kan vel nærmest sige forlangte, at alle i selskabet skulle koncentrere sig om. Øverst var vores indtjening, nummer to var vækst og nummer tre var at gen-nemføre aktiviteterne som ét selskab. Vi har fire forretningsområder og cirka 30 selskaber rundt om i verden, så det var vigtigt at få skabt et sel-skab, som var anderledes, og få gjort det på en måde, som sikrede ”sammenhængskraften” i selskabet. Hvis ikke vi havde haft en meget vel-fungerende intern kommunikation, kunne vi ikke have gjort det. I dag er vi et nyt sted, hvor vækst er øverst på agendaen, og også her er den in-terne kommunikation afgørende. Man kan godt sige, at vi er gået fra at have en ”burning plat-form” med nøgletal, som var utilfredsstillende, til i dag at have en ”burning ambition” om at være blandt de bedst performende globale medtech- selskaber. Jeg er helt overbevist om, at det er

på grund af et velfungerende kommunikations- setup, at det har været ret let for os at skifte fra en agenda, hvor det var omkostninger, der var i fokus til en agenda, som er mere væksto-rienteret.

Q: Hvordan måler og evaluerer I den indsats kom-munikation yder?A: For mig er vores årlige engagementsmåling blandt medarbejdere en vigtig pejling på klimaet i virksomheden og dermed også kommunikatio-

nen.

Q: Hvordan kan kommunikation blive endnu bedre til at bidrage til værdiskabelsen i virk-somheden?A: Ved hele tiden at følge med den udvikling virksomheden er i og ikke mindst den udvikling, som virksomhedens ”stakeholdere” gennemle-ver, og kommunikation skal gerne være to skridt foran. Kommunikationsafdelingen skal være rig-tig god til at se muligheder og også potentielle konflikter før alle andre.

AdministrerendedirektørLarsRasmussen,Coloplast, harsvaretpåspørgsmålomhvordankommunikationskaberværdiforColoplast.

Kommunikation skal være to skridt foran

Værdi

Tekst / Anne Nimb

Værdi

Tekst / Anne Nimb

Du skaber

værdiDu har en position, hvor du kender virksomheden virkelig godt. Du har bådeoverblikogkenderdetaljerne.Dufårforretningentilatglide.Ogsåerdetdig,dererbindeledmellemvirksomhedensforskelligeenheder,hvadentendeteriDanmarkelleriudlandet.Medandreord:Duskaberværdi,ogduerrigtigvigtig.

Hvis nogen kommer og spørger dig, hvordan du skaber værdi for den virksomhed, du er ansat i, har du så svaret parat?

Der er en vis sandsynlighed for, at svaret er nej.

Det kan karriererådgiverne i KS fortælle mere om:- Mange af medlemmerne har brug for hjælp til

at fortælle hvad deres værdi er. De kan fortælle,

at de arbejder med branding, intern kommuni-

kation og/eller ekstern kommunikation. Men

de har ofte svært ved at sætte ord på det med

værdi. Måske fordi det ofte er lettere at måle

kortsigtede aktiviteter end langsigtede investe-

ringer. Og kommunikations- og sprogfolk arbej-

der ofte på længere sigt, siger Anne Møller og

Leise Katrine Hein Voss.

Når de ser på medlemmernes cv’er og arbejds-opgaver, er det ikke lige så svært for dem at se, hvordan medlemmerne bidrager, som det er for medlemmerne selv.- Man skal bare vænne sig til at tænke på den

måde, så får man også øje på det, siger de.

- KS-medlemmerne bidrager til meget. Det kan

vi se, når vi taler med dem. Fra udvikling af pro-

dukter til innovationsprocesser, interne proces-

ser og sikring af en god dagligdag via kommu-

nikation og samarbejde, kort sagt: forretningen

og det at få forretningen til at glide.

- Kommunikatørens rolle er jo at være den,

der forstyrrer og stiller spørgsmål, hvis vi bru-

ger de analytiske evner, vi har tilegnet os som

akademikere. Kommunikatøren er den, der får

forskellige fagligheder til at samarbejde, for ek-

sempel hvis ingeniører og sælgere taler forbi

hinanden, og den, der sikrer fremdrift og får

processer til at glide. Vi kan producere meget,

vores resultater er ofte meget synlige og vi kan

arbejde strategisk.

- Du tænker det måske ikke som en del af en

innovationsproces, men det er det. For det er

faglige spørgsmål du stiller, og du tænker i kon-

sekvenser og skaber synergi.

Hvordan kan du så synliggøre dig?Her får du Anne Møller og Leise Katrine Hein Voss’ råd om, hvordan du kan blive bedre til at synliggøre, hvordan du skaber værdi der, hvor du er ansat:• Notér jævnligt dine resultater, så dit bidrag er

synligt for dig selv.

• Hold fast i, at det ikke kun er konkrete pro-

dukter, der er resultater. Du skal være skarp

på dit særlige bidrag i stedet for at løbe efter

det, der umiddelbart er synligt for andre.

• Dine resultater skal være synlige for dig selv

hele året.

• Vær med til at opbygge et arbejdsmiljø, hvor

der er fokus på opgaven, og på hvordan man

bedst muligt bidrager hver især og sammen.

• Kan din omverden se værdien af din faglig-

hed? Hvis ikke, så er det på tide at vise den

frem.

• Hvis dine alarmklokker ringer og siger, at dine

resultater er ved at blive snuppet af andre, så

lyt til dem, de har som regel ret.

22/23

Camilla Sebelius JørgensenHvad er din hovedopgave og din rolle?- Jeg er kommunikationsrådgiver for TDC Privat, der

udvikler og sælger komplette telefoni-, bredbånds-

og tv-løsninger til privatkunder. Jeg refererer til pres-

sechefen i HR & Stakeholder Relations. Kommuni-

kationsafdelingen udgør 15 kolleger.

- Min vigtigste rolle er at sikre, at TDC’s kommunika-

tion omkring vores produkter på privatområdet bidrager til, at vi opretholder

en god dialog med vores kunder og understøtter arbejdet med TDC som

brand; at kommunikationen er strategisk og kommer 360 grader rundt.

Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Mit arbejde skal gerne bidrage til, at omgivelserne oplever TDC som en

troværdig og innovativ virksomhed. Det opnår vi ved kontinuerligt at være en

gennemsigtig virksomhed med en klar og tydelig kommunikation.

- Samtidig kan vi rydde op i budskabsjunglen, så det, vi kommunikerer bli-

ver relevant for forbrugerne.

- Jeg er relativt ny i TDC, og inden jeg begyndte havde jeg selv et billede af

TDC som en supertanker, der kan være langsom at manøvrere. Men det er

faktisk en ret adræt virksomhed, hvor vi sagtens kan tage hurtige beslutnin-

ger, og hvor vi som kommunikationsrådgivere bliver lyttet til og får mulighed

for at give faglige råd og anbefalinger. Der er respekt for vores disciplin og at

kommunikation kan og skal bidrage med værdi til forretningen.

Hvilken betydning har dit arbejde for processer, arbejdsgange, effekti-visering, innovation og produktudvikling?

- Vi arbejder tæt sammen med den afdeling, der har til opgave at sikre, at

kundeoplevelsen bliver så god som muligt. Dem ser jeg meget over skul-

deren, og jeg bruger deres analyser til at finde ud af, hvordan jeg skal tage

afsæt i kommunikationen. Samtidig har min chef været god til at udstikke

en retning, hvor vi tænker analytisk både i eksekvering af strategi, men

også i måling og synliggørelse af kommunikationsafdelingens resultater.

Hvordan synliggør du dine resultater?- Vores afdeling udsender ugentligt en status for både in- og ekstern kom-

munikation. Vi måler blandt andet på image og åbne udsagn, der kan for-

tælle os, hvordan danskerne har hørt TDC omtalt.

- Jeg synliggør først og fremmest mine resultater til forretningen på et

ugentligt statusmøde med den øverste direktør for TDC Privat. Disse mø-

der bringer os tæt på beslutningsprocesserne, og derfor får vi løbende vist,

hvad vi har opnået.

- Vi synliggør kommunikation ved at illustrere, hvordan kommunikation le-

verer værdi i forhold til kerneforretningen og vi gør det gerne kvantitativt,

selv om ikke alt kan måles i tal – men det er vigtigt, at formidle i et sprog

og format ledelsen kan forhold sig til.

Er dit bidrag/resultater synlige og for hvem?- Selvom TDC er en stor organisation, så er folk hjertelige og vi har en god

dialog, så jeg prioriterer at udbygge et godt internt netværk i organisatio-

nen. I det daglige orienterer vi ikke bare de øverste ledere, men også de

medarbejdere, som har ansvaret for produkterne. Men også kollegerne

i vores egne kommunikationskanaler som de hjemmeside- og facebook-

ansvarlige, er vigtige samarbejdspartnere. For mig opstår god kommunika-

tion i de brydninger, der er mellem de forskellige fagfelter, så det er vigtigt

at holde sig nysgerrig på, hvad kollegerne laver.

Hvordan skaber din faglighed værdi?Din faglighed skaber værdi på mange måder, og du kan synliggøre det på mange måder. Her fortæller fire KS’ere, hvordan de gør det på deres arbejdspladser.

Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du nu få en af landets billigste fa-milieforsikringer også kaldet indboforsikring.

Ny forsikring til dig der studerer – og vil spare penge

Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af KS er gratis

Vil du vide mere, så sms* til 1241. Skriv ’ksinfo’ – så ringer vi til dig

*Pri

s på

sm

s: a

lmin

delig

sm

s-ta

kst,

beta

les

via

mob

ilreg

ning

en.

Udb

ydes

af F

orbu

ndet

Kom

mun

ikat

ion

og S

prog

,H

ause

r Pl

ads

20, 1

127

Køb

enha

vn K

, tel

efon

33

91 9

8 00Hvad koster den?

• København eller Aarhus – 70 kroner om måneden• Odense – 63 kroner om måneden• Aalborg – 45 kroner om måneden

KS_KOM_annoncer_januar2012.indd 1 15-01-2013 12:08:33

Danny Claes NørskovHvad er din hovedopgave og din rolle?- Jeg arbejder som kommunikationskonsulent i

Helsingør Kommune, og mine hovedopgaver er

meget spredte, men først og fremmest er jeg

kommunikationsrådgiver for borgmesteren, direk-

tionen og de fagmedarbejdere, der har brug for

det. Derudover arbejder jeg med ekstern kom-

munikation inden for for eksempel byudvikling og erhvervsservice, intern

kommunikation samt taleskrivning og presse.

Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Mine vigtigste slutbrugere er Helsingør Kommunes 61.000 borgere og et

resultatkrævende erhvervsliv, så min rådgivning og produktion som kom-

munikationskonsulent skal sikre information og inddragelse, så de første

føler en større livskvalitet, og de sidste oplever kommunen som en velfun-

gerende servicepartner i stedet for en besværlig myndighed. Det er for ek-

sempel Helsingør Kommunes vision at være Nordsjællands mest attraktive

bosætningskommune i 2020, og min faglighed gør forskellen for, hvor godt

det lykkes at synliggøre de resultater, som kommunen gerne vil huskes for.

Hvilken betydning har dit arbejde for processer, arbejdsgange, effekti-visering, innovation og produktudvikling?- Internt i organisationen er det for eksempel min opgave at optimere le-

deres og medarbejderes forståelse for at bruge deres kommunikation til at

fortælle om kommunens vision – og de gode resultater, der bekræfter den.

Blandt andet laver en kollega og jeg kommunikationsplaner for hvert center

i kommunen i samarbejde med dem – og hjælper dem med at få noget ud

over rampen. Ethvert budskab fra enhver medarbejder skal kunne føres

tilbage til kommunens vision og målsætninger, så de bliver mere tydelige i

medarbejdernes, borgernes og erhvervslivets bevidsthed. Det kommer jeg

til at bruge mange ressourcer på de næste måneder.

Hvordan synliggør du dine resultater?- Jeg vil mene, at meget kommunal kommunikation er svær at måle, men

internt går der ikke en dag, uden at nærmeste chefer og direktionen stikker

hovedet ind for at følge med. Direktionen skal føle, at vi virkeliggør deres

tanker og kommunens ”forretningsområder”, så de mest tydelige resulta-

ter er naturligvis fysiske arrangementer, publikationer og positiv presseom-

tale, som er det eneste, vi konkret måler på i øjeblikket.

Er dit bidrag/dine resultater synlige og for hvem?- Mit arbejde er synligt for både borgerne, erhvervslivet og kommunens

medarbejdere. Det mest synlige er omtale i pressen og kommunikation i

byrummet, som der næsten aldrig kan blive for meget af.

Linda Højgaard AndersenHvad er din hovedop-gave og din rolle?- Jeg arbejder som

studentermedhjælper i

Carlsberg Groups kom-

munikations- og CSR-

afdeling, hvor jeg arbejder med Carlsbergs

twitterkanal, brand PR-assistance på Carlsberg

Groups’ fem premium brands samt intern kom-

munikation, alt fra nyhedsartikler til konkurren-

cer/events. Nogle af mine opgaver styrer jeg

selv, mens jeg på nogle af opgaverne fungerer

som support til de fastansatte.

Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Vores afdeling fungerer i høj grad som partner

til vores lokale markeder og til andre afdelinger,

som har behov for PR- og kommunikationssup-

port, og vi har kunnet mærke en øget efter-

spørgsel i forhold til kommunikationssupport.

Det er begyndt at gå op for verden, at kommu-

nikation er vigtig. Derudover sidder jeg i Group,

altså koncernen, hvilket betyder, at jeg i fælles-

skab med mine kolleger er ansvarlig for, at alle

er på rette spor, at alle er ”aligned”. At de lokale

markeder ved, hvad der sker på globalt plan, og

at vi på globalt plan ved, hvad der sker på lokalt

plan. Det er en kæmpe udfordring, og det er

spændende at assistere på disse kommunika-

tionsprojekter. Så jeg er ikke i tvivl om, at vores

kommunikationsarbejde er betydningsfuldt for

Carlsberg Group som helhed, men også for de

enkelte lande som behøver daglig support.

Hvilken betydning har dit arbejde for proces-ser, arbejdsgange, effektivisering, innovation og produktudvikling?- Jeg synes, at jeg bidrager til at gøre min afde-

ling mere effektiv i og med, at jeg supporterer

de fastansatte, og kører mine egne projekter

også. Carlsberg Group er en virksomhed med

42.000 medarbejdere, og der løbes tit stærkt,

men jeg synes, at vi er gode til at hjælpe hinan-

den og dermed være mere effektive. Især i det

studenterteam som jeg er i.

Hvordan synliggør du dine resultater?- Jeg synliggør mine resultater på en meget

”straightforward” måde. Hvis jeg har haft suc-

ces med noget på for eksempel Twitter, så ry-

ger der en e-mail rundt i afdelingen, eller der jeg

hænges noget op på fællestavlen. Tit er mine

chefer også gode til at se mine resultater og

rose mig for dem.

Er dit bidrag/dine resultater synlige og for hvem?- Mine resultater er synlige for mine nærmeste

chefer samt kolleger, og i et vist omfang også

bredere end det. Det kommer meget an på pro-

jektet.

24/25

Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du nu få en af landets billigste fa-milieforsikringer også kaldet indboforsikring.

Ny forsikring til dig der studerer – og vil spare penge



*Pri

s på

sm

s: a

lmin

delig

sm

s-ta

kst,

beta

les

via

mob

ilreg

ning

en.

Udb

ydes

af F

orbu

ndet

Kom

mun

ikat

ion

og S

prog

,H

ause

r Pl

ads

20, 1

127

Køb

enha

vn K

, tel

efon

33

91 9

8 00Hvad koster den?

• København eller Aarhus – 70 kroner om måneden• Odense – 63 kroner om måneden• Aalborg – 45 kroner om måneden

KS_KOM_annoncer_januar2012.indd 1 15-01-2013 12:08:33

Ane Rønn-PoulsenHvad er din hovedopgave og din rolle?- Jeg er kommunikationskonsulent i Dansk Handi-

cap Idræts-Forbund med det overordnede ansvar

for det presse- og kommunikationsstrategiske

arbejde. Jeg redigerer medlemsbladet, og skriver

artikler til det og til hjemmesiden. Jeg arbejder

også med events, og fungerer som konsulent og

rådgiver over for mine kolleger. Af og til arbejder jeg også med rådgivning

af ledelsen.

Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Mit arbejde har stor betydning for vores synlighed både eksternt og i

forhold til medlemmerne. Og så har det også en intern værdi. Vi er en lille

organisation, som står lidt i skyggen af de store idrætsorganisationer, og

derfor betyder det noget, når vi får opmærksomhed og omtale. Det er des-

uden et meget vigtig parameter for os, at vi er synlige i medierne – især af

hensyn til vores sponsorer, som vi har brug for for at kunne give fl ere og

bedre idrætstilbud til mennesker med handicap.

- Hvert år måler vi, hvor meget vi har været i medierne, og dermed, hvor

stor værdi vi har tilført.

Hvilken betydning har dit arbejde for processer, arbejdsgange, effekti-visering, innovation og produktudvikling?- Jeg har været med til at ensrette vores budskaber, kommunikation og

design og til at lægge en kommunikationsstrategi. Når man i dag starter et

projekt i DHIF, så er kommunikation – i de fl este tilfælde – tænkt med fra

starten. Det er nemmere at kommunikere, hvis vi fra starten har defi neret

målene. Mine kolleger er desuden gode til at inddrage mig i de forskellige

projekter, så jeg føler mig som en vigtig del af organisationen.

Hvordan synliggør du dine resultater?- Vi måler som sagt vores medieomtale, vi præsenterer vores aktiviteter

og succeser for atleter og sponsorer, og vi gør meget for at informere om,

hvad vi gør. Det gælder om at fortælle de gode historier, og det gælder om

at give kollegerne eksempler, så de forstår, hvad det er for historier, jeg er

ude efter.

Er dit bidrag/dine resultater synlige og for hvem?- Det er synligt over for både medlemmer, presse, sponsorer, ledelse og

kolleger. Og vores arbejde er også synligt over for centrale interessenter

som Kulturministeriet og Danmarks Idræts-Forbund.

- Vores arbejde har desuden en både sportslig og samfundsmæssig værdi,

som vi gerne vil synliggøre, fordi det på hver sin måde er med til at beret-

tige vores eksistens. Det kan eksempelvis være, når vi laver idrætstilbud

for skadede soldater, eller når mennesker med udviklingshandicap ikke

blot lærer at spille håndbold, men også lærer om sociale regler ved at være

en del af et hold.

Værdi

Tekst / Karin Feit Almberg Foto/CarstenSnejbjerg

26/27

Kommunikation påkanten Psykologog

assisterende forskningschefved Institut for

Fremtidsforskning ThomasGeuken

ser fremtidens kommunikatør som etmenneske,der

er medskabende af verden og derfor må være sig bevidst om

sitpersonligeærinde,indenhanellerhun

prøveratændreandres.Kommunikationhartilopgaveatbindeostilhinandeniet

forum,somvidannerifællesskab.

Håret stritter, og øjnene gnistrer af energi og

tankevirksomhed. Vi befinder os sådan cirka 36

trin over jorden bag kæmpestore glasvinduer

med udsyn ned til den virkelighed, som i dette

øjeblik udspiller sig på gadeplan midt i Køben-

havn, hvor folk myldrer ud og ind mellem hin-

anden. Måske uden helt at have gjort sig klart,

hvilket ærinde de i grunden har med sig selv,

set ud fra et lidt større perspektiv? ”Du må

kende dit ærinde! Lyder signalet inde under de

strittende hårrødder. For jo bedre vi forstår og

forholder os til, hvad der sker i verden omkring

os, jo bedre er vi til at forme og tage del i den

kommunikation, som vi har ansvaret for på me-

diers eller virksomheders vegne.

KOM har inviteret sig selv til en kop kaffe

på Institut for Fremtidsforskning for at få en

velment øjenåbner og et par helhjertede pro-

vokationer af psykolog og assisterende forsk-

ningschef på stedet, Thomas Geuken. Han

deler gavmildt ud af både kaffe, provokationer

og holdninger omkring de kompetencer, som

fremtidens kommunikationsfolk gør klogt i at

tilegne sig i en tid, hvor kommunikatører i både

medier og virksomheder er udfordret af blog-

gere og andre selvskabte meningsdannere, der

står frem og står ved, at de er i åben dialog med

deres publikum. Alle og enhver er trådt op på

scenen. Kommunikation er blevet et fælleseje.

Men hvordan hulen styrer man sine budskaber

i et så ustyrligt scenarie?

Forbrugeren har magten

- Flere og flere kommunikationsfolk mister ori-

enteringen i et stærkt foranderligt mediebillede

uden faste referencepunkter. Kravene til kom-

munikatøren har forandret sig fra at kunne na-

vigere igennem et kontrolleret mediehierarki til

at skulle koble sig på ukontrollerede netværker

af evig kommunikation, hvor den reelle magt er

flyttet til mediebrugeren, lyder diagnosen fra

Thomas Geuken.

- Ikke mere pjat med at vi skal vide rigtig me-

get om målgruppen for at ramme rigtigt. Det

er tværtimod kommunikation, der i sig selv skal

vise, at afsenderen er relevant og væsentlig,

understreger han.

”If news is important, it will find me,” citerer

Thomas Geuken som eksempel på en natur-

nødvendig reaktion over for en voksende strøm

af nyheder og oplysninger.

- Nyheder er ikke længere noget, man sender

ud, og som derefter bliver set, hørt og læst af et

bredt publikum. Information og modtager skal

finde hinanden gennem et fællesskab, båret af

interesse og ikke mindst af tillid til afsenderen.

Kommunikationsafdelingen må vige pladsen i

midten af kommunikationsstrategien, alt imens

brugeren har sat sig i centrum.

Foren dig med dit ærinde

- De neutrale kommunikatører får det sværere

i fremtiden, lyder advarslen. Thomas Geuken

giver ikke meget for den kommunikatør, som

primært formidler, hvad andre siger uden selv

at kende sit ærinde.

- En god kommunikatør er en person, der kan

forene sig ind i et ærinde og differentiere sit

budskab gennem sin fortælling.

Psykologen råder fremtidens kommunika-

tionsfolk til at finde mennesket frem igen og

sætte fokus på alt det, der er bagved det umid-

delbart synlige. Nøjagtigt som dengang vi vid-

ste, hvem vi kunne stole på i landsbyen, og

hvem ikke. Værdierne fra den nære relation skal

genfinde sit rum midt i nutidens overkommu-

nikerede og mangfoldige mediebillede. Der er

med andre ord ved at ske et ”big bang” mel-

lem fortidens overskuelige nærhed og nutidens

globale og mangfoldige, men til gengæld inte-

ressebårne, fællesskaber. Vi mødes igen. Men

i andre fora bygget op over nye fællesskaber.

for vidensregnskaber. Vi forventes at kunne måle

og veje alt, hvad vi foretager os. Det kan vi ikke.

Det bliver diffust, hvis vi sætter alt, hvad vi fore-

tager os ind i et regneark, siger Thomas Geuken.

- Vi skal ikke betragte kommunikation som

data, men derimod som en formativ størrelse.

Du kan ikke kommunikere dig til tillid. Auten-

ticitet kan ikke iscenesættes. Et iscenesat

møde vil altid tage form af en strategi: ”Hvis

jeg strækker armene ud mod dig, så tager du

nok imod mig, fordi du kan se, at jeg vil dig det

godt.” Men så enkelt er det ikke. Det starter

længe inden da. Vi skal etablere et lille ”møde”,

som ændrer os og bevæger os. Loyalitet og ind-

dragelse er noget, man skal gøre sig fortjent til.

Vi bruger kommunikation til at binde os til hinan-

den. Illusionerne er på retur. Det samme er det

tænkte nære budskab.

Du kan ikke kommunikere dig tiltillid.Autenticitetkanikkeiscenesættes.Illusionerneerpåretur.Detsammeerdettænktenærebudskab.

- Kommunikationsbranchen har hevet lidt i

sociologien, siger Thomas Geuken. Ting bliver

mere flertydige, og vi mangler vores gamle re-

ferencerammer. Vi lever i en medievirkelighed,

hvor mennesker møder ekkoet før budskabet.

Forstået sådan at reaktionerne på en nyhed ob-

serveres før selve nyheden. Vi er i en tilstand,

hvor vi er overinformerede men samtidig under-

reflekterede. Fremtidens udfordring for kom-

munikatører bliver derfor ikke blot at formidle et

budskab fagligt perfekt, men at arbejde forma-

tivt – at give verden en ny form, sådan at vi som

mennesker bliver bedre til eksempelvis at tage

vare på vores hverdag.

Autenticitet kan ikke iscenesættes

- Først sagde man, at HR skal kunne ses på

bundlinjen, nu siger man, at kommunikation skal

kunne ses på bundlinjen. Der er mange former

Vis dine interessante observationer

- Fremtidens kompetencer handler om at kunne

forene den fortalte og den levede historie. Kom-

munikatøren skal mestre koordineringen mel-

lem de to, pointerer Thomas Geuken. Se, hør

og gestikulér fortolkningen af dine interessante

observationer! Gør det interessant at være

sammen som mennesker! Hvor eksisterer uto-

pierne i dag? Hvordan kobler vi virksomheden

eller vores journalistiske budskab ind i interes-

sante sammenhænge? Overtalelsesevnen bli-

ver i høj kurs. Man skal have noget at byde på,

og man skal legitimere den perifere rolle som

kommunikatør og konstant være i opposition til

det umiddelbare valg. Det kræver mod at være

kommunikatør i fremtiden.

- Fremtidens kommunikationsfolk skal se sig

selv som entreprenører. Lad være med at vente

på, at opgaven opstår og defineres for dig. En

28/29

vigtig kompetence bliver at kunne bevæge sig

aktivt udad på eget initiativ. Hvis du ikke har for-

muleret din egen strategi, bliver du automatisk

del af en anden strategi.

Ud på kanten af din branche

- Befind dig på kanten af din branche – dit job, siger

Thomas Geuken. Når bloggere og andre ikke-

professionelle kommunikatører får opmærksom-

Overtalelsesevnen kommer til at stå i høj kurs! Man skal have noget at byde på, og man skal legitimere den perifere rolle som kommunikatør og konstant være i opposition til det umiddelbare valg. Det kræver mod at være kommunikatør i fremtiden.

hed omkring deres kommunikation, er det fordi

der dels er en tilgængelighed i markedet, dels

fordi ”amateur professionals” kommunikerer

ved at vende indersiden ud. Man plejer at sige,

at en digters sved ikke angår læseren. I den nye

tidsalder er det digterens sved, der gør kommu-

nikationen vedkommende. Bloggeren forstår at

samle deltagere omkring interessefora, hvilket

de professionelle endnu ikke har fået godt nok

fat i. Fremtidens kommunikation skabes i sam-

menhæng og i samarbejde med interessefæller

og andre aktører under ét.

Alt for mange kommunikatører begår ifølge

Thomas Geuken den fejl, at de forsøger at indfri

en forventning. De løser med Geukens ord op-

gaven reaktivt.

- Du kan kun tabe, hvis du bliver på den fun-

damentale dagsorden, som andre har defineret

for dig. I stedet for at søge en visionær, vinden-

de dagsorden går man efter en meningsgene-

rende dagsorden: ”Vi har finanskrise, hvordan

reagerer vi på det? Jo, vi laver nogle bankpak-

ker for at overleve”. Det er den fundamentale

dagsorden. Ved en vindende dagsorden vil man

i stedet spørge sig selv: ”Hvad er det for et

samfund, vi ønsker at leve i? Hvilket finansielt

system kan være med til at skabe dette sam-

fund, og hvilke konkrete aktiviteter skal vi i så

fald iværksætte NU?”

Stille stemmer i høj kurs

- Find din personlige vinkel, råder Thomas Geu-

ken. Kommunikér ud fra din egen punktuering.

Hvad sker der med mig, når jeg ser situationen

herfra? Det kræver tålmod og anerkendelse.

Lige nu er det ikke de højtråbende, der er de

mest interessante. Det er derimod dem, som

har evnen til at få de stille stemmer frem. De

stille stemmer, der har noget væsentligt at sige,

kommer til at stå i høj kurs i fremtiden.

Som afslutning på dette interview, ønskede

Thomas Geuken, at vi med hans ord ”sluttede

mødet på en ordentlig måde”. KOMs skribent

foreslog, at vi hver især gav hinanden et motto.

Et udsagn som vi kan lide at efterleve. Thomas

var hurtig i sit valg. Han citerer sangeren Kim

Larsen med teksten: ”Skid i potten eller for-

svind!” I Thomas Geukens oversættelse: ”Gør

noget! Mén noget! Vær væsentlig!”

Fjern sløret nænsomt

Men selvfølgelig slutter vi ikke her. Der er skabt

en relation. Nogle tanker er sat i søen. Måske

en smagsprøve på det, som Thomas Geuken

kalder ”et lille møde”. Kommunikationen fort-

sætter efter interviewet, da KOMs skribent da-

gen efter sender en mail med ordlyden. ”Hej

Thomas – et lille frokostspørgsmål: Hvad er

egentlig dit eget ærinde?” Svaret kommer in-

den for få timer: ”Det skal du få. Men jeg vil

først høre dit.” Det får han. Og med spænding

afventes Thomas’ ærinde. Det ankommer i form

af en poetisk og dyb formulering: ”Bag et hegn

af finurlige dissektioner lever et kærligt ærinde

og et personligt løfte. Om at fjerne sløret næn-

somt - så ansigter vises. B.h. Thomas”

Værdi

Tekst/CharlotteBredsted Foto/CarstenSnejbjerg

Det er lysten der driver værket

30/31

Det er lysten der driver værketNår et enkeltstående projektskalskabesamfundsforandringer,eretenkeltopskriftshæfteikkenok.Sågælderdetomatinvolverebådedem,mangernevilpåvirkeogdem,dererkritiske.DeterenafdevæsentligepointerfraprojektNyNordiskHverdagsmad,derforeløbigerkendtblandt1,5millioner danskere og vandt enkommunikationsprisinovember2012.

Bagt kulmule med mælkebøttesalat og cremet perlebyg. Brændenældesuppe.Lammefrikasse med majroer og skvalderkål. Gedeost og havtornmarmelade.

Man skulle tro, vi sad foran store hvide tallerke-

ner på restaurant Noma. Men nej. Vi er dykket

ned i idegryden.dk, som er et af initiativerne fra

forskningscenter OPUS, der står bag Ny Nor-

disk Hverdagsmad.

Ny Nordisk Hverdagsmad?

Hvis du tror, det handler om at spise mere

gris og mindre grønt, så er du ikke blandt de

1,5 millioner danskere, som OPUS har påvir-

ket til enten at kende, smage eller selv lave Ny

Nordisk Hverdagsmad, siden projektet blev sat

ovnen i 2009.

Hvis du derimod er klar over, at Ny Nordisk

Hverdagsmad er et initiativ, der har sit viden-

skabelige udgangspunkt i overvægt og livsstils-

sygdomme, og på sigt skal få os til at spise sun-

dere, mere velsmagende og mere bæredygtigt,

så er du godt med. Og hvis du samtidig er klar

over, at OPUS med deres omfattende kommu-

nikationsindsats vandt dommerkomitéens pris

2012 i Dansk Kommunikationsforening, så til-

lykke.

Du er – ligesom OPUS – indehaver af en sær-

deles veludviklet, åben og nysgerrig næse.

OPUS er nemlig klar over, at når et enkelt-

stående projekt har til formål at skabe sam-

fundsforandringer, skal der mere end et enkelt

opskriftshæfte til.

Ifølge direktør i konsulenthuset Strategize,

Jacob Søby Bang, der rådgiver OPUS og var

ansvarlig for at tilrettelægge hele kommunikati-

onsdelen omkring Ny Nordisk Hverdagsmad, er

det især vigtigt at tænke i, hvordan man enga-

gerer, inspirerer og involverer. Så folk bogstave-

ligt talt får deres fi ngre godt ned i maden.

- Hvis dit mål er at skabe forandringer, og det

uanset om vi taler klima, alkoholforbrug eller

stress, så handler det i sidste ende om at ændre

folks adfærd. Og for at gøre det skal du appellere

til folks lyst. Lysten til at lege med. Det nytter ikke

at sætte skræmmescenarier op – det skræmmer

så at sige bare folk væk. Din vision skal fortælle,

hvad det er for en historie, folk kan være med til

at skabe. Og den skal være så tilpas inspirerende

og engagerende, at dem du henvender dig til, vil

have passet deres børn for at være med, siger

Jacob Søby Bang med et glimt i øjet.

Ligesom at være forelsket

At ændre folks adfærd hører naturligvis ikke til

på den lette side af køkkenvægten. Men når det

gælder samfundsforandringer, er det det, der

skal til. For eksempel ved at spille på mange

forskellige medier.

- Det jeg ofte ser mangle i en forandrings-

kommunikationsstrategi, er det involverende

element. Der hvor du får folk til at handle. I Ny

Nordisk Hverdagsmad arbejdede vi på tre fron-

ter: Viden, holdning og handling. Viden gav vi via

undervisningsmateriale, bøger og tv-indslag.

Holdninger påvirkede vi gennem seminarer og

kulturarrangementer. Og handling skabte vi

gennem sitet idegryden.dk og ved at samarbej-

de med Coop om deres sortiment. Det er lige-

som at være forelsket i et andet menneske. Her

er det heller ikke nok bare at sende en sms. Det

kræver initiativ på mange forskellige fronter.

Kritikerne skal også med til festen

Jacob pointerer også vigtigheden af at enga-

gere nøgleaktører og lade dem være med til at

formulere løsninger.

- Uanset hvilket forandringsprojekt du arbej-

der med, vil der altid være modspillere og med-

spillere. Og her er det vigtigt også at invitere kri-

tikerne med til festen. Ellers står de bare uden

for og bliver mere sure. Så fi nd ud af, hvem der

er dine nøgleaktører, og gør dem ansvarlige.

Lad dem være med til at formulere løsningerne.

I Ny Nordisk Hverdagsmad holdt vi en todages

camp, for på den måde at engagere de væsent-

ligste gastronomiske trendsettere.

Engagement er i det hele taget gennemgå-

ende, når man med et enkeltstående projekt

Ny Nordisk Hverdagsmad – hvad er det?Mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, fl ere lokalt dyrkede og producerede varer, mere økologi, fl ere råvarer der følger sæsonerne og mere mad fra naturen, havet og søerne. Det er kort fortalt de grundlæggende ingredienser i Ny Nordisk Hverdagsmad.

Udgangspunktet er, at vi, på trods af alskens sundhedskampagner og kostpyramider, i stigende grad spiser os til overvægt og livsstilssygdomme. For at gøre noget ved det, gav Nordea-fonden i 2009 en millionbevilling til etablering af forskningscenter OPUS i et samarbejde mellem blandt andre Københavns Universitet, DTU, Århus Universitet og Meyers Madhus.Læs mere på foodofl ife.dk/opus

Få dig en partnerPartnerskaber har også været en stor del af kommunikationsstrategien bag projekt Ny Nordisk Hverdagsmad. Både i medieverdenen og i fødeva-rebranchen. Og det må siges at være lykkedes til et 12-tal eller mere.

For eksempel sendte DR tolv tv-programmer i slutningen af 2012 om OPUS og Ny Nordisk Hver-dagsmad. DR har desuden skabt sitet MUMS, som introducerer børn til Ny Nordisk Hverdagsmad.

Ny Nordisk Hverdagsmad har også været en del af programmet på madfestivalen Copenhagen Cooking, et element i Kulturnatten og på Forsknin-gens Døgn.

Og så har FDB udgivet kogebogen Ny Nordisk Hverdagsmad, skrevet af blandt andre Arne Astrup og Claus Meyer, og Coop har udvidet deres sortiment, sådan at fl ere af de råvarer, som indgår i Ny Nordisk Hverdagsmad, nu er tilgængelige for danskerne.

Et drømmescenarie- Resultaterne rækker langt ud over, hvad jeg havde forventet. Det er et drømmescenarie – ikke bare for mig, men også for Nordea-fonden.Sådan siger Arne Astrup, om de resultater projekt Ny Nordisk Hverdagsmad allerede nu har skabt. Arne Astrup er professor og leder af forsknings-center OPUS, og han lægger vægt på, at Ny Nordisk Hverdagsmad kun er blevet så stor en suc-ces, fordi kommunikationen fylder lige så meget som selve forskningen. - Projektets kommunikationsdel fi k deres eget selvstændige budget på samme måde, som vores laboratorium for eksempel gjorde. Og det gør hele forskellen. Og så selvfølgelig at det er dygtige kommunikatører, vi har med at gøre. For når man skal få et helt samfund til at fl ytte sig, er det es-sentielt at have kommunikatører med om bord, så vi kan gå ud i verden og både optimere indlæring og trivsel, og samtidig forebygge overvægt, lyder det fra Arne Astrup.

Hvordan mener du, at kommunikationsfolk er med til at gøre en forskel hos jer?- Kommunikatører kan tænke strategisk og åbent. De er gode til at se, hvordan vi kan føre faglige, videnskabelige projekter ud i livet. Jeg bruger dem meget som kreative sparringspartnere. Og rent faktisk betyder vores positive oplevelse med Ny Nordisk Hverdagsmad, at vi nu er ved at ansætte fl ere kommunikatører på det fusionerede Institut for Idræt og Ernæring.

Arne Astrup

32/33



*Pri

s på

sm

s: a

lmin

delig

sm

s-ta

kst,

beta

les

via

mob

ilreg

ning

en.

Udb

ydes

af F

orbu

ndet

Kom

mun

ikat

ion

og S

prog

,H

ause

r Pl

ads

20, 1

127

Køb

enha

vn K

, tel

efon

33

91 9

8 00

Du får • gratiskursersomboosterditcvogfårdinansøgningøverstibunken• adgangtilmereend200ledigestudiejobogpraktikpladserog500fuldtidsstillingerligetilatsøge

• gratiskarriererådgivningafeksperterpåditområde–detkanmærkes,nårdusøgerstudiejob

• lønstatistikforstuderende–fådenrigtigeløniditstudiejob

Studerer du …• kommunikation• sprog• medier• marketing• hr,it,salg,formidling…ervidenmestspecialiseredefagforeningfordig!

Studerer du?

KS_KOM_annoncer_studererdu.indd 1 10-01-2013 15:38:07

de mest overvægtige, dem med kortest uddan-

nelse, og dem der bor længst ude på landet,

havde det taget lang tid, før vi så resultater, for-

klarer Jacob.

Giv tid

Ja den tid, den tid. For ligesom det tager tid at

lave en god svamperisotto, så tager det tid at

ændre folks holdning og adfærd.

- Da vi havde været i gang i to år havde fem

procent af Danmarks befolkning enten hørt om,

smagt eller lavet Ny Nordisk Hverdagsmad. Da

vi havde været i gang i fi re år, var vi oppe på 1,5

millioner. Det siger noget om, at det kan betale

sig at blive ved, understreger Jacob.

Vi har ridset lidt i lakken

Vedholdende er projektets kommunikatører så

sandelig også. De fortsætter med at påvirke

danskerne til at spise sundere, mere velsma-

gende og mere bæredygtigt.

- Nu har vi skabt fundamentet. Vi har ridset

lidt i lakken. Næste step er at skabe den reelle

forandring. Og det gør vi ved at fi nde de rigtige

samarbejdspartnere og præsentere dem for alle

de resultater, vi nu står med i hånden, forklarer

kommunikationsansvarlig i OPUS, Kristian Lev-

ring Madsen.

Og de rigtige samarbejdspartnere i denne her

sammenhæng er landets kommuner, der med

deres forebyggelsesindsats kan nå langt ud i

befolkningen.

- Det er derfor, det er så vigtigt at have både

en forskningsenhed og en kommunikationsen-

hed, der arbejder sammen. Fra start til slut. Nu

skal vi nemlig arbejde sammen om at fortælle,

hvad der virker. At hvis du spiser sådan og så-

dan, så har det den og den effekt på dit liv.

Velbekomme.

skal skabe samfundsforandringer. Jacob lægger

vægt på, at forandringsagenter, dem der er lyd-

høre over for forandringer, også er vigtige at få

til at røre i den store gryde.

- De stærkeste forandringsagenter er dem,

som hurtigst hopper med på noget nyt. Find ud

af, hvem der er forandringsagenter inden for dit

område – og engager dem. I vores tilfælde er

det midaldrende kvinder, hvor børnene er fl yttet

hjemmefra, og dem påvirkede vi blandt andet

via DR2, kogebøger og kulturarrangementer.

Det er vigtigt ikke at have en ambition om at

rykke de tungeste først. Hvis vi var gået efter

Kristian Levring Madsen

Jacob Søby Bang

Værdi

Tekst/CharlotteBredsted

Sidderduogsåienkommunikationsafdeling,derafogtilbliverspurgt,hvadvirksomhedenegentligfårudafdepenge,deninvestererikommunikation?Sålæsmedher,nårtreeksperterpåområdetgivergoderådtilattale,måleogdokumentere.

- Lad være med at bruge

direktionens tid på at

tale om diskursanalyse

og forskningsbaserede

metoder. Aflær den aka-

demiske tradition, og

brug ord som taler ind i

direktionens virkelighed.

Ord som ROI – Return of Investment – der viser

dem, at de bruger deres penge rigtigt.

Det er et af Pernille Stensbech Lemées gode

råd til, hvordan du bedst muligt får direktionen

til at lytte til dine kommunikationsidéer og åbne

pungen med tusindkronesedler.

Pernille er cand.mag. i retorik og medievi-

denskab, og ifølge hende handler det især om

at flytte blikket fra produktet til de mennesker,

man gerne vil have i tale. At fokusere på out-

come i stedet for på output.

- Output er for eksempel, hvor mange artikler

der har været om den givne sag, mens out-

come viser, om der er sket en adfærdsændring.

Lad os sige, at du er ansat på en folkeskole, der

gerne vil blive bedre til at fortælle, hvordan I ar-

bejder, for på den måde at tiltrække forældre og

børn, der ellers ville vælge en privatskole. I det

her tilfælde kan output så være pressens fokus

på sagen, mens outcome handler om, hvorvidt

kommunikationen har påvirket forældrene, for-

klarer Pernille.

Et andet vigtigt aspekt i at nå ind til direktio-

nens hjerte er at koble kommunikationsprojek-

terne op på virksomhedens overordnede stra-

tegi. I skoleeksemplet betyder det, at du skal

spørge dig selv, om jeres kommunikationsakti-

vitet nu også bidrager til det billede, I gerne vil

tegne af skolen.

Eller som Pernille siger:

Retorikeren:

Sådan taler du til direktionen

- Jeres kommunikation skal ikke stå og flagre

i forhold til resten af strategien. Direktionen

skal kunne se, at hver enkel kommunikations-

aktivitet er koblet på de forretningsstrategiske

højdepunkter. Det gør de for eksempel i SKAT.

Her har de to overordnede strategier. Den ene

handler om at flytte så meget som muligt over

på digitale medier, og den anden om at gøre

det let for de mange og svært for de få. Så når

kommunikationsafdelingen skaber en ny kam-

pagne eller et nyt kursus, spørger de hver gang

sig selv, hvordan de kan gøre den enkelte ak-

tivitet tydelig i forhold til strategierne. På den

måde bliver kommunikationen et middel til at

nå et mål. Og derfor er et mål om for eksempel

at skrive et bestemt antal historier på intranet-

tet efter min mening et upræcist mål. Det flytter

ikke folks adfærd.

Er du nogensinde blevet

ringet op af et analysein-

stitut og stillet en række

spørgsmål?

Hvis ja, så ved du også

at det i situationen kan

virke rigtigt at svare -”ja,

jeg kører altid med cy-

Analytikeren:

På med de analyserende briller – både før og efter din kommunikation

kelhjelm”, men at du, hvis du blev fotograferet

i trafikken, kun havde cykelhjelm på halvdelen

af gangene. Eller at du i en anden undersøgelse

svarer ”jo, jeg handler altid økologisk”, men at

du sagtens kan blive ”fanget” i Netto med en

pose E-nummer-spækket Haribo Mix.

Usikkerhedsfaktorer er altid til stede, ja, men

det betyder ikke, at du skal lade være med at

måle på din kommunikationsaktivitet. Tværti-

mod er det vigtigt at måle, fordi det giver dig

en pejling af, om de folk, du ønsker at påvirke,

overhovedet har set din kommunikation, om de

har ændret holdning og måske tilmed adfærd,

og om du derfor kan fortælle din ledelse, at

kommunikationen har virket.

34/35

Bliv diplomjournalist som Maria Kyhl – og bliv udstyret med journalistens værktøjer

Hvis du ikke er uddannet journalist, kunne du måske tænke dig at beherske de værktøjer, som journalister ubesværet benytter til at vinkle, formidle og skære ind til benet med. Lige nu kan du tilmelde dig en række journalistiske hånd-værkskurser, som alle kan indgå i en fleksibel diplomuddannelse. Vores kurser er praksisnære. Du lærer at gøre tingene. Udføre. Eksekvere. Handle. Skrive.

Lige nu kan du tilmelde dig:

Det journalistiske hånDværk Idéudvikling, vinkling og journalistisk sprog

aarhus, start 22. april eller københavn, start 6. maj

Grav Den GoDe historie frem Research, interview og fortællemodeller

aarhus, start 25. februar eller københavn, start 11. marts

få sproGet til at leve Sprogbevidsthed, reportage og kildevalg

københavn, start 25. februar eller aarhus, start 8. april

Tilmeld dig på dmjx.dk/diplomjournalist. Her kan du også læse mere om, hvad Maria Kyhl har fået ud af kurserne.

x danmarks medie- og journalisthøjskole

Jeg har lært at slå universitets-knappen fra

Forestil dig, at du straks

efter jeres kommunikati-

onsaktivitet har mulighed

for at sende agenter ud,

der tjekker, om folk nu

også kan lide dit produkt,

har brugt mindre vand el-

ler lavet flere englehop.

Den mulighed har de i Rådet for Sikker Trafik.

De kan køre en kampagne om brug af sele,

og bagefter står politiet så i vejkanten med

deres slikkepind og stopper dem, der ikke har

fulgt kampagnens budskab. Folk får så at sige

både gulerod og pisk.

- Ja, vi er meget privilegerede. Vi har som

oftest både politiet og vejmyndighederne med

os, når vi kommunikerer. Men det ændrer ikke

ved, at vi skal være skarpe på, hvad det er for et

problem, vi skal løse, hvem vi henvender os til,

hvilken aktivitet vi bruger, og hvordan vi måler

på den efterfølgende. Vi investerer i det hele ta-

get mange ressourcer i et grundigt forarbejde,

siger dokumentationschef Jesper Sølund.

For når det overordnede mål er at nedbringe

antallet af dræbte og kvæstede, så skal kam-

pagnerne meget gerne virke. Folk skal meget

gerne ændre adfærd. Derfor har Rådet for Sik-

ker Trafik faste procedurer for at måle både før

og efter en kampagne.

Paul Metelmann er ekstern lektor på KU, RUC

og IT-Universitetet og har arbejdet både teore-

tisk og praktisk med målinger gennem mange

år. Derfor understreger han som det første:

- Det er vigtigt at være klædt på både kommu-

nikationsfagligt og analytisk. Efter min mening

skal kommunikationsafdelingen også være et

analyserende led. Det sikrer, at argumenterne

er i orden, og det leder til bedre kommunikation

og bedre resultater.

Paul påpeger nemlig også, at det ofte er

svært at måle, hvad der er årsag og virkning.

- Det er meget, meget svært at måle, fordi du

aldrig kan være sikker på, om det er ”din skyld”,

at folk har ændret adfærd. Det kan lige så godt

handle mere om, at konkurrenterne har sat pri-

sen op end om, at I har lavet en god kampagne,

forklarer Paul.

Ikke desto mindre er det bedre at måle end ikke

at måle.

- Det er afgørende at definere nogle realisti-

ske målepunkter eller Key Performance Indica-

tors (KPI’er), så man ved, hvad man måler på.

Jeg synes, at man som minimum skal måle på,

om folk har set din kampagne, og om de synes

om den. Og så er det ellers en god ide at bruge

centrale citater fra folk, man har interviewet.

Også når det handler om interne målinger. Det

er meget overbevisende, og ofte får du nogle

udtalelser, som overrasker direktionen.

Du skal også have de analyserende briller på,

før en kommunikationsindsats bliver sat i søen.

Nemlig for at finde ind til, hvad det er for et

problem, I vil løse, og om problemet i det hele

taget kræver en kommunikativ indsats. Paul

nævner et par eksempler.

- At folk spiser for meget i kantinen, kan løses

ved at stille mindre tallerkener frem. At belæg-

ningen på Vanløse Station er meget glat i vådt

føre, kan løses ved at skifte belægningen ud. At

folk glemmer at slukke lyset, kan løses ved at

sætte rumfølere op.

Alt sammen tager det tid. Så sæt tid og res-

sourcer af til dit analysearbejde. Uanset om det

gælder kontorflytning, salg af yogamåtter eller

flere økologiske varer i kurven.

Praktikeren:

Gør dit forarbejde

- Vi starter med at se på, hvad folk gør i dag.

Altså at lave en referencemåling på problemet,

som enten kan være hastighed, alkohol, sele,

cykelhjelm eller generel uopmærksomhed. In-

den for den givne målgruppe naturligvis, som vi

ofte får hjælp fra ulykkesanalyser til at definere.

Så udvikler vi konceptet og inviterer fokusgrup-

per til at kigge på, om budskab og form funge-

rer. Så kører vi kampagnen, og nogle uger efter

gennemfører vi en interviewundersøgelse for

at sikre, at budskabet har ramt målgruppen. Til

sidst procesevaluerer vi internt og eksternt om,

hvad der gik godt, og hvad der kan blive bedre,

forklarer Jesper, der generelt anbefaler, at 10-15

procent af kampagnebudgettet går til målinger.

Kan du give et konkret eksempel på, hvorfor det er vigtigt for jer at måle?- I 2007 kørte vi den meget omtalte Speed Ban-

dit hastighedskampagne på nettet, hvor topløse

kvinder står med et 50-kilometerskilt i vejkan-

ten. Den vakte meget opsigt – også på minister-

plan, der krævede dokumentation for, at sådan

noget virker. Og takket være vores grundige

forarbejde, der både omfattede test af koncep-

tet og målinger undervejs i kampagneperioden,

kunne vi fortælle, at kampagnen havde en ef-

fekt på yngre mænds hastighed ved de store

indfaldsveje.

Udover at have topløse kvinder stående ved vej-

kanten, så foretager Rådet for Sikker Trafik også

årligt tilbagevendende målinger ved vejkanten. I

samarbejde med landets kommuner sørger de

nemlig for at observere, hvor mange der for ek-

sempel kører med cykelhjelm.

Brug af cykelhjelm er i det hele taget et godt

eksempel. Fordi det er et sted, lovens lange

arm ikke når, og fordi det siger noget om vigtig-

heden af at undersøge problemet.

- Da vi undersøgte hvorfor folk ikke bruger

cykelhjelm, viste det sig, at det handlede om

design. At folk ikke ville se kiksede ud med en

cykelhjelm. Derfor blev der etableret et samar-

bejde med forskellige designere, og når vi må-

ler nu, så har brugen af cykelhjem på syv år ryk-

ket sig fra fire procent til 26 procent, lyder det

fra dokumentationschefen.

Men hvordan ved I, hvad der gør, at folk ændrer adfærd? - Hvis man observerer trafikanters adfærd år

efter år – enten i trafikken eller gennem inter-

viewundersøgelser – og procentdelen af folk,

der for eksempel bruger sele, flytter sig opad,

så må den indsats, vi og politiet gør, siges at

virke. Vi ved, at adfærdsændringer tager tid, og

vi arbejder altid med treårige indsatsstrategier.

Flere gode råd får du ved at …- få fingrene i Post Danmarks bog ”Skriv breve, der sælger”. Få fingrene i Post Danmarks bog ”Skriv breve, der sælger” ved at sende en mail til [email protected]

- læse ”10 råd om gode kommunikationsmålinger” af Paul Metelmann og Henriette Lungholt på Kom-munikationsforum.dk

- tjekke kommunikationsmaaling.dk

36/37

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læsmere, tilmeld dig og se flere kurser i efteruddannelseskalenderenpå www.kommunikationogsprog.dk

ContentStrategyLær at planlægge, styre, opdatere og kvalitetssikre indholdet

på dit websted ved hjælp af den nye webdisciplin ”Content

Strategy” eller ”indholdsstrategi” og få overblik over jeres

indholdsproduktion til web.

12.-13. februar

Engelsk: UdbudsretArbejder du med juridisk oversættelse, og ønsker du at optimere

din viden?

Dette kursus giver dig en opdatering og et overblik over

fagterminologien, samt en større sikkerhed i at oversætte inden

for udbudsret.

22. februar

Slipfejlene–intenstkursusisprogrigtighedVi tager de vigtigste almene og individuelle sprogfejl op, og får

dem på plads en gang for alle. Dette gør vi blandt andet med en

forudgående individuel sprogtest.

25. februar

SuperslidestilPowerPointFå styr på præsentationerne og indblik i de nye muligheder

med Prezi og tablets, og bliv bedre og hurtigere til at lave flotte

og meningsfulde præsentationer. Der er for mange kedelige

og dårlige præsentationer, men med få virkemidler kan de

optimeres markant.

4. marts

ProfileringpåsocialemedierBliv inspireret til at bruge LinkedIn og andre sociale medier til

profilering.

7. marts

Komma – korrekt og meningsfuldtRetskrivningspolitiets kommakursus er på det højeste niveau

i landet og forudsætter sprogfornemmelse og erfaring med at

formulere sig på skrift. Her bliver du ikke mødt med forsimplede

tommelfingerregler og firkantede opslag, men udstyres med de

bagvedliggende semantiske rationaler, som tegnsætningen er til

for at tjene, og som man skal forstå for at kunne bruge reglerne

bedst muligt.

4. og 11. marts

Tysk:Schuldrechtv.obligationsretVi opridser, hvordan den tyske Schuldrecht og den danske

obligationsret (aftaleret) er struktureret, hvorefter vi dykker ned i

enkelte kontrakttyper.

8. marts

Dansk-fransk selskabsretGennemgang af terminologien inden for selskabsretten

illustreret ved en case. Casen vedrører dels en dansk

virksomheds etablering af et fransk datterselskab og dels nogle

af de selskabsretlige udfordringer, der kan opstå i løbet af

selskabets levetid (kapitalforhøjelse, fusion med videre).

15. marts

Nysprogpolitik-internworkshopDenne workshop over to dage hjælper jer til at udarbejde skitsen

til en ny, effektiv sprogpolitik – og giver jer samtidig en række

redskaber til at implementere sprogpolitikken i praksis.

I får en grundig indføring i emnet og ledes gennem alle de

nødvendige overvejelser. Workshoppen afholdes for 2-8 medarbejdere og efter nærmere aftale.

KS’ernesarbejdsmiljø

Tekst/SusanneSloth

Stress,mistrivsel og mobning er kedelige kammerater

Ogderbliverflereogflereafdem.Vikanfåbugtmeddem,hvisarbejdsmiljøorganisationenivirksomhederne

tagesalvorligtogikkekunbrugestilatsikre,atdetfysiskearbejdsmiljøeriorden.

Det ser ud til at stress er blevet en fast følge-

svend for mange danske lønmodtagere. Det

samme gælder det mere generelle trivsel, eller

måske mere korrekt: mistrivsel.

For selv om mange føler, at de er rigtig glade

for deres arbejde, føler de paradoksalt også en

vis form for mistrivsel. Det kan være af forskel-

lige årsager. For nogle handler det om chefen,

for andre om for meget og for uoverskueligt

arbejde.

Det fremgår af en ny undersøgelse om dan-

skernes arbejdsmiljø og helbred. Den viser

også, at flere end tidligere er bekymrede for at

miste arbejdet. Og det kan give forklaringen på,

hvorfor vi i KS har oplevet, at flere medlemmer

vælger at holde problemerne for sig selv (eller

bøjer nakken): Man frygter for sit job og vil ikke

stille spørgsmål eller være på tværs.

I KS hører vi også fyrede KS’er sige, at de

vidste, de stod for skud – ”jeg var den der brok-

kede mig”.

Endnu en kedelig størrelse er dukket op i un-

dersøgelsen: Mobning. Hver 10. dansker, sva-

rende til 12 procent, har været udsat for mob-

ning på arbejdspladsen. En af de meget grimme

ting, der kendetegner mobning er, at kolleger

kigger den anden vej. Selv når det er chefen,

der er mobberen. Og værre: Undskylder med

at ”han/hun er mobbetype”. I forskersprog kal-

des det ”altså-effekten”: ”han eller hun er altså

også besværlig…”– altså selv ude om det, bli-

ver der sagt.

Vores egne tal

På KS’ernes arbejdspladser kender vi mobning

i den form, at man bliver holdt uden for. Folk

ignorerer én, og ingen gider spørge til ens ferie

– selv om alle taler ferie. Det kan synes som en

bagatel, men sidder man med et KS-medlem,

der har været udsat for mobning i den form over

længere tid, er man ikke i tvivl om, at det er

mobning, der er tale om.

Vi har ikke bare den nye store undersøgelse,

men også vores egen. I forbindelse med at vi

sendte spørgeskemaer ud til årets lønstatistik,

sendte vi nemlig også nogle spørgsmål om ar-

bejdsmiljø med. Godt 2.200 medlemmer har

svaret på disse spørgsmål, hvoraf cirka 80 pro-

cent er privatansatte. Nogle af spørgsmålene

stillede vi også i forbindelse med sidste års

lønstatistik, hvorfor det er muligt at se på ud-

viklingen.

Vi kan se, at det ser ud til at arbejdspresset

er stigende, specielt for de offentligt ansatte,

men generelt vurderes arbejdspresset at være

for højt.

Hellere chefen

Flere siger, at de ved, at der bliver taget hånd

om arbejdsmiljømæssige problemer, men ikke

nødvendigvis af arbejdsmiljøorganisationen.

Yderst interessant er det, at man hellere vil gå

til sin chef end til arbejdsmiljørepræsentanten.

Hele 54,4 procent i det private og 51,4 i det of-

fentlige vil hellere gå til chefen end til arbejds-

miljørepræsentanten.

Men hvorfor bruger vi ikke systemet med ar-

bejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøudvalg

på virksomhederne?

38/39

Stress,mistrivsel og mobning er kedelige kammerater

Resultaterne fra den største danske spørgeske-maundersøgelse om arbejdsmiljø og helbred nogensinde, ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012”, blev offentliggjort i slutningen af 2012.

Undersøgelsen markerer en ny begyndelse for målinger af arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Frem til 2020 vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) hvert andet år stille de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. Resultaterne skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og mindske den fysiske og psykiske overbelastning på de danske arbejdspladser.

Resultaterne for 2012 er baseret på en stikprøve, som består af 35.000 beskæftigede i Danmark på mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i april 2012 i år tilsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet indeholdt 51 hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. NFA har sammenfattet svarene fra de 16.300 deltagere.

Problemet med stigende arbejdspres og stress,

der fylder mere og mere, har været erkendt

længe. Da det koster mange penge med syge-

meldinger på denne baggrund, og fordi vi ved,

at psykisk dårligt arbejdsmiljø koster på bundlin-

jen, har alle sejl været sat til for at imødegå pro-

blemet. Både lovgivere og arbejdsmarkedets

parter har i overenskomster forsøgt at imødegå

problemerne ved at lave aftaler om håndtering

af psykisk arbejdsmiljø med videre.

Ved sidste lovændring på arbejdsmiljøområ-

det blev psykisk arbejdsmiljø sidestillet med

fysisk arbejdsmiljø i loven. Sådan har det været

længe, men man har nu ønsket at cementere

det. Ved forrige arbejdsmiljølovændring blev

det besluttet at styrke og positionere arbejds-

miljøorganisationen i virksomhederne. Arbejds-

miljøorganisationens repræsentanter, herunder

arbejdsmiljørepræsentanten, skulle sikre, at ar-

bejdsmiljøet blev en del af det strategiske arbej-

de i virksomheden. Sikkerhedsrepræsentanten

blev til arbejdsmiljørepræsentant – blandt andet

for at signalere at det ikke længere kun handler

om sikkerhedssko.

Tallene fra KS’ spørgsmål i den nye statistik

taler deres tydelige sprog. Og KS er ikke alene –

det samme billede går igen i mange AC-organisa-

tioner: Medlemmerne aner ikke, hvem deres ar-

bejdsmiljørepræsentant er. Hvad værre er: Nogle

svarer, at selv om de vidste det, ville de ikke

henvende sig til vedkommende med et psykisk

arbejdsmiljøproblem. Så hellere gå til chefen.

Hvem er det ledelsen sætter i arbejdsmiljø-

udvalget? Det er sjældent den strategisk dyg-

tigste leder, den med visionerne, handlekraften

og respekten på øverste niveau. Heri ligger der

jo også et tydeligt signal fra ledelsen.

Når et medlem ringer ind til KS om et psykisk

arbejdsmiljøspørgsmål, spørger vi altid, om ar-

bejdsmiljørepræsentanten er inddraget – og ty-

pisk er der en lille pause…

Af og til hører vi fra KS’erne, at arbejdsmiljø-

repræsentanter lader sig vælge for at ”være be-

skyttet i fyringsrunder”, eller ”han/hun elsker at

gå til møder” – et noget forbløffende og meget

tankevækkende udsagn, men det viser med al

tydelighed, at arbejdsmiljøområdet ikke har den

bevågenhed og opmærksomhed, det bør have.

Virksomhederne har naturligvis en stor del af

skylden. For hvor stor indsats lægges der i at

gøre arbejdsmiljøområdet til noget centralt og

vigtigt? Der er ingen tvivl om, at virksomhe-

derne er meget opmærksomme med hensyn til

det fysiske arbejdsmiljø.

Det kan se ud som om, at det mere er proble-

merne med det psykiske arbejdsmiljø, der er et

konfliktfyldt område.

Arbejdstilsynet har udtalt, at det er meget

svært at gennemskue trivslen på en arbejds-

plads. Især når det kommer til det ”selvle-

dende” område, som de fleste KS’ere tilhører.

Ledelsesretten spiller en stor rolle, og inden for

det kollegiale område kan der være den konflikt,

at det den ene synes er stressende, klarer den

anden uden problemer.

Løbende dialog

KS ønsker at medvirke til at styrke arbejdet for

at bestræbelserne på at forbedre miljøet og

sætte det psykiske miljø på dagsordenen i virk-

somhederne fortsætter. I KS vurderer vi, at det

kun kan ske ved at arbejdsmiljøorganisationen

tages alvorligt og ikke kun bruges til at sikre, at

det fysiske arbejdsmiljø er i orden.

Vi mener ikke det er nok, at APV’erne er i or-

den, og at der holdes trivselsdage. I KS arbej-

der vi for at have en løbende dialog med vores

arbejdsmiljørepræsentanter og ved at opfordre

medlemmerne til at bruge deres arbejdsmiljøre-

præsentant eller selv lade sig vælge.

Hver gang vi støder på det vi over en bred

kam kan kalde psykisk arbejdsmiljø, opfordrer

vi medlemmerne til at bruge arbejdsmiljøorga-

nisationen, og hvis det ikke kan lade sig gøre,

prøver vi at afdække grunden. På den måde får

vi større viden om, hvorfor ordningen ikke er

slået igennem.

Intentionen med lovændringerne har været

at få gjort miljøet til en del af virksomhedens

strategiske handleplan – og til at få arbejdsmiljø-

organisationen styrket som en enhed i virksom-

heden. Forhåbentlig vil der snart blive iværksat

en evaluering af, hvad lovændringen reelt har

betydet.

Hvis du har problemer med arbejdsmiljøet, så

kontakt KS – book et møde, og kom og tal med

os, inden du bliver syg af at gå med det alene.

KS holder i det nye år forskellige arrangemen-

ter om trivsel og arbejdsglæde – hold øje med

kalenderen. Og vi hører rigtig gerne fra dig, hvis

du har en historie om arbejdsmiljøet på din ar-

bejdsplads, eller savner noget i KS om miljø.

Al henvendelse til: KOM magasinet | Hauser Plads 20, 3. sal | 1127 København K. | Telefon 33 91 98 00

PP DANMARK

Magasinpost UMMID-nr. 42305


København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I


6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører


Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

Hvisduvilvide,hvornårderergratis arrangementer inærhedenafdig,såtilmelddigarrangementsnyhedsbrevet

påhjemmesiden.

KøbenhavnDig og din barselsorlov 28. januar

Sæt ord på din faglighed 28. januar

Slået hjem 29. januar

Fokus på handling – ny energi, nye måder og nyt netværk 30. januar

Karrieresamtaler 7. februar

Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del I 7. februar

Mit første job 12. februar


Kompetenceworkshop 21. februar

Den nye Retskrivningsordbog– tradition og fornyelse 21. februar

Vil du headhuntes og ikke fyres? 25. februar

Dig og din barselsorlov 25. februar

Karrieresamtaler 5. marts

Effektiv jobsøgning 1 12. marts

Karrieresamtaler 18. marts

Vil du headhuntes og ikke fyres? 18. marts

Effektiv jobsøgning 2 19. marts

Kompetenceworkshop 21. marts

Dig og din barselsorlov 25. marts

Karrieresamtaler 8. april

Kompetenceworkshop 11. april

SønderborgGod arbejdslyst! HR’s rolle på arbejdspladsen 28. januar

AarhusEffektiv jobsøgning 29. januar

Effektiv jobsøgning 5. februar


Skriv journalistisk 6. marts

Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder 20. marts



KoldingKarrieresamtaler 4. februar


AalborgBange for sjov – middag og stand-up 7. februar


Introkursus i Adobe® Photoshop® 26. februar

Vil du headhuntes og ikke fyres? 11. marts


OdenseKarrieresamtaler 12. marts

Documents

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 69 ... · ind under HR eller markedsføring. Er der noget vi skal gøre anderledes, og er vi gode nok til at vise vores værd?