Maj 2004 Master-afhandling Roskilde Universitetscenter Vejleder: … · 2005. 3. 7. · Maj 2004 Master-afhandling Master of Computer-Mediated Communication Institut for Kommunikation,

Maj 2004

Master-afhandlingMaster of Computer-Mediated Communication

Institut for Kommunikation, Journalistik og DatalogiRoskilde Universitetscenter

V e j l e d e r : C h a r l o t t e W i e n

smart mobs

smart mobs

af Mikkel Rye Christensen og Farid Fellah Side 1 af 102

”Det viser, at potentialet af vrede er endnu større, end vi troede. Vi har set udbrud af voldsom vrede og utilfredshed overalt i Kosovo

med en flodbølge i Mitrovica. Det behøver ikke at være koordineret på forhånd. Alle har mobiltelefoner her, så der kan hurtigt mobiliseres i alle kroge.”1

Metchthild Henneke, UNMIK's pressekontor i Pristina

”Those who just want a simpler life may choose to unplug, and live off the grid in Idaho. But for this particular early-twenty-first-century

nodular subject, disconnection would be amputation. I am part of the networks, and the networks are part of me.

I show up in the directories. I am visible to Google. I link, therefore I am.”

William J. Mitchell i Me++ (Mithcell: 62)

1 Politiken 19. marts 2004, i forbindelse med voldsomme og pludselige optøjer i Mitrovica, Kosovo i marts 2004 efter at to albanske drenge druknede. Urolighederne kostede over 30 mennesker livet, mens 500 blev såret.

smart mobs


Forord Denne masterafhandling handler om en fremtid, som allerede er her. Den handler om, hvordan menneskers samvær ændrer sig i takt med, at nye - især mobile - teknologier ændrer vilkårene for mobilisering, kommunikation og koordinering af aktiviteter. En-til-mange-kommunikation er blevet nem, hurtig og effektiv. En-til-en-kommunikation har løsrevet sig fra sine sociale, tid- og stedbundne rammer. Sidste år skrev vi i vores rapport: “Den virtuelle rygtesmedje”, hvordan internettet er et perfekt medie for rygter - en tusinde år gammel kommunikationsform. På internettet har rygter nemlig fået nye betingelser for at leve og spredes. Vi er i virkeligheden slet ikke så langt væk fra middelalderens små landsbysamfund, hvor sladderen cirkulerede ved gadekæret, til dagens globale landsby, hvor alle snakker om alt – altid – og online. For det er de samme sociale mekanismer, der folder sig ud på nettet. Med den vigtige tilføjelse, at teknologien støtter visse egenskaber ved rygtet, så det får momentum og en styrke med vidtrækkende konsekvenser. Medierne var sommeren 2003 - umiddelbart efter rapportens færdiggørelse - oversvømmet af historier om flash mobs - sæsonens modedille og mediernes redning fra agurketiden. Over hele verden mødtes unge nu spontant om meningsløse manifestationer, koordineret og kommunikeret via websites, e-mail og SMS. Det var det elektroniske netværk – hvorigennem rygterne også rejste – der tilsyneladende også gav liv til en helt ny arbitrær og autonom organiseringsform mellem mennesker, den såkaldte smart mob. Denne afhandling handler om den og om computer medieret mobilisering. I afhandlingen tegner Mikkel Rye Christensen sig især for arbejdet med det teoretiske kapitel. Farid Fellah tegner sig især for det metodiske kapitel samt undersøgelsens design. Begge forfattere har deltaget i tilvejebringelsen og fortolkningen af de empiriske data, lige som indledning og konklusioner er blevet til i et samarbejde. Det produkt, der normalt er en del af en Master-afhandling på MCC, er i dette tilfælde afleveret som en selvstændig opgave. København den 24. maj 2004. Mikkel Rye Christensen Farid Fellah

smart mobs


Summary Today computers are a part of everything we do. Technology has not only become wireless and mobile, but also pervasive and perpetual. You may say technology has dissolved the meaning of time and place. Something which is important to human relations, especially since human relations are presently evolving in and around technology – and not the other way around. This Master’s thesis explores the phenomenon ‘smart mob’. A smart mob is a mobile ad hoc social network in which individuals act as entities, even though they don’t necessarily know each other at all. Individuals in smart mobs activate their network, when they have to mobilise a rally of people quickly and efficiently for a particular cause. Information and communication technology, i.e. mobile phones, SMS messages, e-mail and Internet, play a significant role in communicating and coordinating activities. A smart mob is an organisation with no established formal hierarchy or central leadership. When a smart mob acts, it does so by connecting amorphous, autonomous and dynamic groups together in a loosely woven net of relations. This type of organisation demands a high level of information. With modern ICT, it becomes an information gathering and information producing entity that is capable of dissolving, hiding and suddenly reoccurring physically – almost like a swarm of birds or bees. Net born technology gives us a tool for vast end efficient mobilisation and coordinated collective action. American web guru Howard Rheingold (2002) calls this phenomenon ‘rapid response culture’ and ‘ad hoc culture’ – and claims smart mobs are our next social revolution to be. Technology freaks as Rheingold predict a future where mobile phones become a social remote control to our lives. We are faced with a handheld power tool that used correctly is an opportunity for accomplishing democratic goals. But it is also a tool that may be abused, fall it into the wrong hands. Through qualitative interviews we examine the use of the net borne technology in three groups: Danish birdwatchers, political organisation “Global Roots” as well as surveillance and control of women in ethnic family communities. Through these three empirical cases, we give life to the theories of smart mobs.

smart mobs


Indholdsfortegnelse Forord......................................................................................................................................2 Summary..................................................................................................................................3 1. Indledning............................................................................................................................6

1.1 Fra flash mob til smart mob........................................................................................................................6 1.2 Tråd- og stedløs teknologi ....................................................................................................................7 1.3 Gammel teknologi i ny indpakning?....................................................................................................8 1.4 Problemformulering.............................................................................................................................10 1.5 Læsevejledning ......................................................................................................................................10

2. Teori .................................................................................................................................. 12

2.1 Netværkssamfund.................................................................................................................................12 2.1.1 Fra digitale til menneskelige knudepunkter .............................................................................13 2.1.2 Svage eller stærke forbindelser...................................................................................................14 2.1.3 Opsamling .....................................................................................................................................15

2.2 Social kapital – en vital netværksressource.......................................................................................15 2.2.1 Opsamling .....................................................................................................................................16

2.3 Tillid i en distribueret informationsarkitektur..................................................................................17 2.3.1 Ry som ”software”.......................................................................................................................18 2.3.2 Opsamling .....................................................................................................................................19

2.4 Spredning af ideer i netværk ...............................................................................................................19 2.4.1 Opsamling .....................................................................................................................................20

2.5 Sociale fjernbetjeninger........................................................................................................................20 2.5.1 Om begrebet smart......................................................................................................................21 2.5.2 Smart mobs – netværkene går online...........................................................................................23 2.5.3 Opsamling .....................................................................................................................................23

2.6 Sværmintelligens ...................................................................................................................................24 2.6.1 Instinktiv gruppeadfærd..............................................................................................................24 2.6.2 Revolution in Military Affairs ....................................................................................................25 2.6.3 Autonome sværme.......................................................................................................................26 2.6.4 Opsamling .....................................................................................................................................27

2.7 Afslutning ..............................................................................................................................................27 3. Metode og empiri .............................................................................................................. 28

3.1 Den typologiske undersøgelse ............................................................................................................29 3.1.1 Fuzzy categories ...........................................................................................................................30 3.1.2 Matrix.............................................................................................................................................30 3.1.3 Indsnævring af undersøgelsesdesign.........................................................................................32 3.1.4 Opsamling .....................................................................................................................................35

3.2 De kvalitative interviews .....................................................................................................................35 3.2.1. Støjkilder ved interviewene?......................................................................................................36 3.2.2 Respondentvalidering..................................................................................................................38 3.2.3 Opsamling .....................................................................................................................................38

3.3 Case 1: Globale Rødder - Netværksaktivisme .................................................................................39 3.3.1 Et netværk af kinesiske æsker ....................................................................................................39

smart mobs


3.3.2 Smoke In .........................................................................................................................................40 3.3.3 Nye vilkår for politiske manifestationer ...................................................................................43 3.3.4 Et stærkt redskab for Globale Rødder .....................................................................................45

3.4 Case 2: Ornitologer - Netbårne fuglekiggere ...................................................................................47 3.4.1 Netfugl.dk .....................................................................................................................................47 3.4.2 Artslister og konkurrence ...........................................................................................................48 3.4.3 Virtuelt og socialt samvær ..........................................................................................................51 3.4.4 Sværme af fuglekiggere ...............................................................................................................52

3.5 Case 3: Mobil overvågning af bortløbne kvinder ............................................................................55 3.5.1 Efterretningsnetværk på fire hjul...............................................................................................56 3.5.2 Teknologisk boost .......................................................................................................................57

3.6 Sammenfatning af cases.......................................................................................................................59 4. Konklusion og perspektivering.......................................................................................... 61

4.1 Teknologi i netværkets tjeneste ..........................................................................................................62 4.2 Sikkerhedsproblemer på mange planer .............................................................................................63 4.3 Uden strøm dur helten ikke ................................................................................................................64

Litteratur................................................................................................................................ 66 Bilag A: Eksempelsamling..............................................................................................................................69 Bilag B: Interviewguide...................................................................................................................................70 Bilag C: Interview med Morten Bentzon Hansen, Netfugl.dk.................................................................75 Bilag D: Interview med Klaus Malling Olsen, ornitolog...........................................................................81 Bilag E: Interview med Anne Mau, LOKK ................................................................................................87 Bilag F: Interview med Claus Pedersen og Thomas Bugge, Globale Rødder .......................................94

smart mobs


1. Indledning På trods af metropolens stærke trafik, kunne man i juni 2003 høre høj fuglekvidder i Central Park i New York. Lyden var meget højere end sædvanlig, for det var ikke kun fuglene, der sang. En flok newyorkere med tilsyneladende pip i låget samledes med ét midt på plænen og udstødte fuglelyde, mens de baskede omkring med armene. To minutter senere var koncerten ovre, og de cirka 200 unge mennesker drog hver til sit, mens forbipasserende turister og pensionister så måbende til. Hændelsen var den første officielle flash mob. Den blev sommerens modedille – ikke mindst blandt journalister. Konceptet spredte sig hurtigt. Også til Danmark, hvor en flash mob i Nordjylland dog ikke helt kunne leve op til sine udenlandske forbilleder. Mediedækningen var dog massiv. Antallet af journalister oversteg langt flash mob’ens deltagerantal.2 I avisen The Daily Telegraph forklarede populær-zoologen Desmond Morris fænomenet som et udtryk for menneskets behov for forandring og søgen efter nyt:

”We are the animals with the strongest sense of curiosity and the strongest need for novelty. The problem is how to create something novel that isn't destructive. A bored teenager who lacks imagination might seek to create novelty by smashing windows. Flash mobbing, however, manages to break up the monotony of daily life by doing something inoffensive and harmless. It's a creative challenge. Flash mobbing is a very healthy social symptom. Any culture that loses its playfulness loses its humanity. It's a sort of huge practical joke." 3

1.1 Fra flash mob til smart mob En flash mob er en variation af en smart mob. I en flash mob mødes man momentalt (som når lynet slår ned) for derefter at opløses hurtigt igen. Vi ser flash mob ’en som en iscenesat event, ofte med et uskyldigt, upolitisk eller humoristisk indhold. Formen og meningsløsheden i en flash mob er på bedste postmodernistiske vis en del af selve happeningen. Mennesker har via internet og email fået at vide, hvor og hvornår de skal mødes, og hvad der skal enten siges eller gøres. Når begivenheden er tilendebragt, er det hele slut. En smart mob er noget andet. Vi ser det som et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Grupperne af mennesker – eller netværket – er selvorganiserende og autonome. Som fællesskab kan smart mob ’en sværme, skjule sig, dukke op afhængigt af målet for dens indsats. Med håndholdte enheder på sig, kan individerne i en smart mob hurtigt og effektivt mobilisere en slagstyrke og opløses lige så hurtigt igen. Instrukser i mødetid og -sted deler en smart mob med en flash mob. Men en smart mob kan også ændre sit handlemønster løbende under en begivenhed ved hjælp af teknologien.

2 Den første danske flash mob – succes eller fiasko? Indslag på Harddisken på P1: http://www.dr.dk/videnskab/harddisken/realaudi/hd_030906_05flashmob.ram 3 The Daily Telegraph, 8. august 2003. http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2003/08/10/wmob10.xml

smart mobs


Med denne støtte fra IKT er der i følge den amerikanske webguru Howard Rheingold (2002) ved at danne sig nogle nye sociale, politiske og kulturelle måder at handle på. Smart mobs har da allerede også vist deres potentiale som politisk mobiliseringsværktøj rundt om i verden: I 2001 blev den tidligere filippinske præsident Joseph Estrada afsat af en kæmpe smart mob4. I efteråret 2003 var Howard Dean nær blevet Demokraternes præsidentkandidat under primærvalg-kampen i USA, med en selvorganiserende kampagneorganisation med virtuelt hjemsted i websitet Meetup.com. Mobiltelefonmarkedet i Afrika er f.eks. verdens hurtigst voksende (relativt set), og Kina er i dag verdens største mobiltelefonmarked med 260 millioner mobiltelefoner. Når den mobile teknologi udbredes i lande med repressive styrer, vil den måske kunne spille en vigtig rolle for samfundsudviklingen? Der er altså perspektiver i smart mob ’en, som vi synes er interessante at holde nøjere øje med.

1.2 Tråd- og stedløs teknologi En af de teknologiske forudsætninger for smart mob ’en er, at kommunikationsteknologien har forladt skrivebordet. Computeren er med i alt, hvad vi foretager os. Den er ikke kun blevet trådløs og mobil, men også konstant og allestedsnærværende. Man kan næsten sige, den har ophævet tid og sted. Det har betydning for menneskers samvær, der nu også etableres og realiseres med udgangspunkt i teknologien. Tag f.eks. brug af mobiltelefonen til SMS. Teenagere tekster mere, end de taler. Og de kan have svært ved at få deres sociale liv til at hænge sammen uden mobiltelefon. Ditte Rasmussen, der er Ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitets forskningsprojekt: ”Det mobile samtalerum”, som handler om unges kommunikations- og samværsformer i omgang med mobiltelefonen, beskriver et eksempel således:

”Også når vennerne er sammen, er sms'erne i centrum. De unge løber hinandens seneste beskeder igennem for at orientere sig om, hvem vennerne har været i kontakt med siden sidst, og hvor mange beskeder de har modtaget. De samles om telefonerne og komponerer vigtige beskeder i fællesskab. På den måde bliver de bekræftet i deres position i vennegruppen, og i at de indgår i en social sammenhæng.”5

Mobiltelefonen er også blevet vært for en række interpersonelle teknologier. De nyeste modeller på markedet kan sende fotos, video, e-mails og giver adgang til at surfe på nettet. De kan kommunikere med omgivelserne. Og med GPS-teknologi ved de præcist, hvor på kloden de befinder sig. Vi har bevæget os fra informationsalderen til kommunikationsalderen. Teknologien bruges til at understøtte vores relationer, til private og til professionelle formål. IT-frontløberen Adam

4 Ved hjælp af SMS samledes en million af Manilas indbyggere til en spontan massedemonstration, der tvang præsidenten fra magten. 5 Venskaber på skrift., i: Ungdomsskolen, nr. 1, 2003.

smart mobs


Greenfield har formuleret det skarpere, som; The age of social machines.6 For teknologien giver ikke kun den enkelte mulighed for at kommunikere med en stor gruppe mennesker. Den tilbyder også muligheden for at indgå i, skabe og påvirke sociale netværk løsrevet af tid og sted og et specifikt medie. Man kan sagtens spille bridge med en partner på den anden side af kloden og gennemføre spillet på tværs af medier - live online med chat, SMS eller e-mail. Og ja, selvfølgelig også i den lokale bridgeklub. For teknologien sender jo ikke traditionelle omgangsformer i graven, blot fordi den skaber nye. Vi kunne snarere sige, at teknologien skaber en ”social genmodificering” af vores måder at være sammen på. Vi har altså fået et virtuelt rum mellem hænderne, som gør os endnu mere mobilt kommunikerende. Vi er blevet til individer, der også kan være løst forbundne med andre i et fællesskab af netværksforbindelser. Det giver – afhængigt af, fra hvor man ser verden – spændende eller skræmmende perspektiver for, hvordan mennesker nu med teknologien til rådighed kan mobiliseres og samles lynhurtigt. Howard Rheingold kalder det rapid response-kultur og ad hoc-kultur, og smart mobs for den næste sociale revolution (2002).

1.3 Gammel teknologi i ny indpakning? Er der så overhovedet noget nyt i det her, har kritiske røster spurgt os? Er en smart mob ikke bare et smart modeord, der nu bliver brugt om et gammelkendt faktum, at mennesker altid har stimlet sammen? Og at kommunikationsteknologi altid har spillet en rolle, fra indianernes røgsignaler til teenageres telefonkæder? Til det er vores svar: Ja, nej og jo. Ja, der er nyt i det her. Nej, smart mobs er ikke bare gammel teknologi i ny indpakning. Og jo, selvfølgelig har teknologi altid understøttet kommunikation mellem mennesker. Lad os give et eksempel: I Sam Peckinpahs trucker-film; ”Convoy” (1978) samles 100 lastbilchauffører i en kilometerlang konvoj for at støtte op om Rubber Ducks, alias skuespilleren Kris Kristoffersens hævntogt mod en ond sherif og hans bande af betjente. Mens lastvognstoget pløjer sig gennem landskaberne i Texas, New Mexico og Arizona, skarpt forfulgt af de skurkagtige betjente, kommer flere og flere lastbiler til, drevet af deres og Rubber Duck’s retfærdige harme mod den undertrykkende overmagt. De mobiliseres over radioen og koordinerer deres vej uden om vejspærringer og andre forhindringer undervejs, før det endelige klimaks - den uundgåelige konflikt mellem vores helt og sheriffen. ”Ain't nothin' gonna get in their way!”, som traileren forkynder. Det ligner til forveksling en smart mob. Chaufførerne mobiliseres undervejs og koordinerer deres rute. Det er en mob af truckere. I en vis forstand er de jo også mobile. Teknologien (radiokommunikation) forener dem i deres mission. De kender ikke hinanden, men de deler viden i et slags fællesskab ved at følge med over radiosystemet, og når de stopper op undervejs for at tale sammen face-to-face. Der kommer flere til, og i kraft af deres antal, når de deres slagstyrke og mål – at få tyrannen ned med nakken. 6 http://www.v-2.org/displayArticle.php?article_num=262

smart mobs


Men dér holder lighederne også op. For den traditionelle mob’s teknologi adskiller sig fra smart mob’ens på fire fundamentalt forskellige områder: Hurtighed, tilgængelighed, anvendelighed og endelig bundethed.

Hurtighed: En smart mob får momentum af den hastighed, hvormed mobiliseringen finder sted. I filmen går det langsomt at få chaufførerne med. En smart mob mobiliserer hundreder eller tusinder af mennesker på kort tid. Det skete f.eks. i timerne efter terrorbomberne i Madrid i marts 2004. Via rundsendte SMS beskeder flokkedes tusinder på gaderne for at vise deres sympati med ofrene og deres pårørende. Hurtigheden ved de nye teknologier kan derfor ikke bagatelliseres. Chaufførerne er trods alt også begrænsede i antal. Smart mob’en kan, når den er mest effektiv, ligne en folkelig bevægelse.

Tilgængelighed: Radiokommunikation via samtaleanlæg er en besværlig form for

kommunikation. Teknologien er uhåndterlig og tung i sig selv, men endnu værre er dens behov for strøm. De nødvendige batterier til at gøre den mobil og håndholdt i længere tid ville kræve en rygsæk med batterier. Teknikken er også nørdet. Det kræver et vist kendskab til og interesse for teknik at bruge radiokommunikation. Og lyst til at bruge en god sum penge på det. Det er ikke en teknologi, der har potentiale for en udbredelse i størrelsesorden som moderne, mobile teknologier. I modsætning hertil kan en mobiltelefon klare sig uden et strømstik i dagevis. Den kan ligge i en lomme. Og vigtigst: den er let at bruge.

Anvendelighed: I forlængelse af tilgængeligheden er også anvendeligheden en forskel. Radiokommunikation kan kun bruges til simpel dialog med andre med nøjagtig samme udstyr, der tilfældigvis lytter på den rigtige kanal. Der er ingen andre anvendelsesmuligheder, og brugeren har ikke så meget kontrol, at han kan være sikker på at få kontakt med nogle. Rubber Duck kommunikerer med de andre chauffører via radioen – og kun det ene medie. Han er begrænset til at tale med én anden chauffør ad gangen, og kan ikke kommunikere i grupper, selv om der er medhør på Intercom’en. Smart mob’en bliver til over flere medier (SMS, e-mail, websites), og bruger disse flere medier kontinuerligt til at koordinere bevægelser og handling.

Individerne i en smart mob kan også sende tekstbeskeder til grupper af modtagere og e-mails. De kan kommunikere direkte med mange. Eller kommunikere indirekte med mange ved at opdatere et website. Betydningen af den mobile teknologi som samtaleværktøj med stort set alle i brugerens omgangskreds, kan ikke undervurderes.

Bundethed: Chaufførerne er begrænsede af tid og rum. De har lastbilen på slæb. Den er

ikke bærbar, populært sagt. Teknologien er på den måde en barriere for dem. De har heller ikke samme form for fleksibilitet med tiden, som når smart mob’en slår til på forskellige lokaliteter fra tid til anden. Chaufførerne er tvunget til at blive ved radioen, ellers kan de ikke koordinere deres bevægelser, ellers går de glip af væsentlig information. Det går kun godt, så længe de er på vejen. Smart mob’en har informationen ved hånden og på nettet, og kan regrupperes og videresende data hurtigt og nemt via SMS eller email.

I ”Convoy” hviler mobiliseringen og kommunikationen på skuldrene af én mand, der som en central figur leder slagets gang. I modsætning hertil står smart mob’ens selvorganiserende og

smart mobs


uafhængige grupper. En smart mob handler, som vi senere skal se, som en sværm, hvor kommunikationen flyder i ukontrollable mønstre. Hvor der i filmen er én protagonist, er der i smart mob’en mange. De nye teknologier ser altså til tider ikke så nye ud endda. Men for os at se betyder det, at der nu f.eks. i en demokratisk sags tjeneste er sat strøm på løbesedlerne og guerilla-virksomheden, at folk, som ikke kender hinanden i forvejen, kan organisere sig og mødes om et fælles mål. Og at de kan gøre det så nemt og så hurtigt, vil få konsekvenser for måden vi tænker og orkestrerer folkelig mobilisering på.

1.4 Problemformulering Vi tager udgangspunkt i, at fænomenet smart mobs eksisterer. Det vil vi derfor gå ud at undersøge. Vi antager også, at det er en form for computer-medieret kommunikation, hvor teknologien understøtter menneskers forskellige former for organisering. Det er altså menneskers brug af teknologien, der er i fokus. Vores sidste antagelse er, at der faktisk er tale om et kvalitativt nyt fænomen. Altså, at der ikke blot er tale om, at mennesker gør, hvad de altid har gjort, bare tilført et nyt krydderi, men at den ændrede hastighed og fleksibilitet har betydning. Der er med andre ord noget at skrive hjem om, og det har nyhedsværdi. Vi undersøger derfor følgende problemformulering:

Hvad er en smart mob, og hvordan bruger de mennesker, der organiserer sig i en smart mob, den netbårne teknologi til at mobilisere sig samt koordinere og kommunikere om deres aktiviteter?

1.5 Læsevejledning Vi vil først svare på problemformuleringen gennem en teoretisk forståelse af de begreber, vi opererer med. Teorien og begreberne findes i det følgende kapitel 2. I kapitel 3 samler vi vores metodeovervejelser og behandlingen af empirien. Vi har udformet og udført en kvalitativ undersøgelse. Den falder i to dele: en første del, hvor vi indsamler, rubricerer og fortolker allerede eksisterende eksempler på en såkaldt smart mob i en typologi. I den anden del af undersøgelsen, tilvejebringer vi selv empirien i form af tre dyberegående casestudier fra Danmark, hvor vi interviewer nøglepersoner, der er eller har været involveret i computer-medierede mobiliseringsaktiviteter. Vi sammenholder til slut teori og praksis i afhandlingens konklusion i kapitel 4, hvor vi også perspektiverer vores resultater. Vi ser formidling af forskning som en integreret og vigtig del af enhver erkendelse. Og som en selvskreven disciplin på en kommunikationsuddannelse som MCC. Det betyder, at vi på en og samme tid er bevidste om den videnskabelige traditions krav til afhandlingens kvalitet og stringens, men at vi samtidig har et hensyn at tage til læserne. Vi vælger derfor at læne os op ad en

smart mobs


populariserende (skrive)tradition i afhandlingens sprogbrug. Som refleksive praktikere pendler vi derfor mellem to roller i denne afhandling: Den videnproducerende og den videnformidlende.

smart mobs


2. Teori I dette kapitel indkredser vi fænomenet smart mobs, og præsenterer samtidig de begreber, der er nødvendige for den senere behandling af de empiriske data. Vi starter med at kigge nærmere på teorier om sociale netværk mellem mennesker, for at se på den gruppesammenhæng, brugen af ny teknologi opererer i.

2.1 Netværkssamfund Det var den spanske sociolog Manuel Castells7, der i sit banebrydende værk om informationsalderen gav netværkssamfundet navn, og tegnede konturerne af en ny samfundstype, hvor internettet spiller en væsentlig rolle. Men hvad er et netværk egentlig, og hvordan fungerer dets dynamik? Netværk er den basale organiseringsform i alle levende systemer. Lige fra cellernes liv til økosystemer, består bestanddelene af forbundne forbindelser. Man kunne også sige det på denne måde:

“In very basic terms, networks are made up of nodes and links. In a transport network, the nodes could be cities and the links, the roads, railways and air routes that connect them; in a social network, nodes are people, and links the relationships between them.” (Alekeson: 27)

Opfattelsen af internettet er mere end hos noget andet medie i dag forbundet med networking, altså det at forhold mellem individer, grupper og organisationer i høj grad afhænger af forbindelser i og mellem netværk. Internettet er den første kommunikationsteknologi, som tillader en mange-til-mange-inter-networking (Slevin 2004: 50). Netværk opfattes traditionelt som del af en udvikling, der begyndte i en anden tidsalder. Netværket er et net af forbindelser mellem mennesker, og det har mange fremtrædelsesformer: bekendtskab, familie, venskab, rivaliseren, handel, politik etc. Netværket er i denne opfattelse en informationsudveksling mellem mennesker. (Ibid: 52)

”[…] in the last 160 years, beginning with the telegraph, the cosmopolitan web became increasingly electrified, allowing more and faster exchanges. Today, although people experience it in vastly different ways, everyone lives inside a single global web, a unitary maelstrom of cooperation and competition. The career of these webs of communication and interaction constitutes the overarching structure of human history.” (McNeill & McNeill 2003: 5, her Ibid: 53)

7 Castells, Manuel: The Rise of the Network Society. The Information Age: Economy, Society and Culture. Oxford, Blackwell. 1996.

smart mobs


Traditionelle netværk bygger på erfaring og face-to-face-kommunikation. Moderne networking indebærer forskellige former for indbyrdes interaktion: samtidig face-to-face, medieret dialog og medieret interaktion til ubegrænsede mængder af mulige modtagere (Ibid: 53) De fleste bruger betegnelsen netværk til at beskrive, at tingenes orden har form af et net, hvor sociale forbindelser og roller er fleksible. Og det gør vi også i denne afhandling. Verden forstås som en mangfoldighed af forbindelsesmuligheder. Et netværk kan rumme mange forskellige forbindelser mellem to punkter, og opfattes både som fysiske forbindelser, trafik mellem A og B, samt den symbolske udveksling mellem punkterne (Ibid: 56).

”Netværk kommer i mange former og størrelser. De eksisterer kun i og gennem deltagernes ”net-work” eller ”networking” hen over tid og rum.” (Ibid: 56)

Netværksteori 8 og studier af netværk beskæftiger sig også med at vise forbindelser mellem to eller flere punkter og/eller personer:

”Every time someone interacts with another person, there is the potential to exchange information about people they both know. The structure of everyone’s links to everyone else is a network that acts as a channel through which news, job tips, possible romantic partners, and contagious diseases travel. Social networks can be measured, and interconnections can be charted, from relationships between interlocking boards of directors of major corporations to terrorist networks.” (Rheingold: 56)

Når antallet af noder i et netværk stiger, stiger værdien af netværket også eksponentielt. Det er derfor, at menneskers netværk også har en social slagside. For hvis man tilhører de netværksfattige, ja, så stiger (i teorien) eksklusions-potentialet også drastisk.

2.1.1 Fra digitale til menneskelige knudepunkter I netværksterminologien bruges begreber som:

nodes (knudepunkter) links (sammenkædninger, koblinger, relationer) konnektorer (noder med ekstraordinært mange links) hubs (sluser eller større knudepunkter med noder, der også linker aktivt udefra)

I et computernetværk er en nodes opgave at sende data videre mellem afsendere og modtagere. I et socialt netværk er en konnektor-node en person, hvis PDA (Personal Digital Assistent) er ved at sprænges med adresser og telefonnumre på tilfældige bekendtskaber, han eller hun har mødt i et fly, på en konference, på en restaurant eller tilfældigt har talt med til et middagsselskab. (Howe: 174) Menneskelige konnektorer virker, som om de kender Gud og hver mand. Og det gør de også næsten, fordi de pendler mellem samfundets forskellige lag og grupper. De er udadvendte og sætter

8 Se f.eks. Barabási, Albert- László: LINKED - The New Science of Networks. Perseus Publishing 2002.

smart mobs


en ære i at huske fødselsdage og sende julekort – og de elsker at væve tykke tæpper af bekendtskaber samt bringe folk sammen på tværs af faggrænser. Selv om disse typer mennesker på sin vis styrer verden, arbejder de selv bag scenen (Ibid). Menneskelige knudepunkter kan være dem, der får en afgørende betydning for, om en gruppe af individer slutter op om en sag. De kan sætte mobilisering i gang, og de kan være forbilleder for, at andre skal følge deres eksempel.

“Hubs are special. They dominate the structure of all networks in which they are present, making them look like small worlds. Indeed, with links to an unusually large number of nodes, hubs create short paths between any two nodes in the system. Consequently, while the average separation between two randomly selected people on Earth is six, the distance between anybody and a connector is often only one or two.” (Barabási: 64)

Det er en almindelig antagelse, at jo flere forbindelser et individ har, jo mere forskelligartet information udsættes vedkommende også for. Følgelig antager man også i netværksteorien, at mennesker med mange forbindelser har mere indflydelse og påvirker eller påvirkes mere end andre mennesker. Mellem individerne og fællesskabet spiller en anden faktor en vigtig rolle: fællesskabets sammensætning og forbindelsernes ligeværd. Nogle er sammensat meget homogene og forbindelserne mellem individer er meget ens og lige betydningsfulde, mens andre fællesskaber er meget forskelligartet forbundet. Stærkt forbundne fællesskaber kan tænkes at være bedre til at mobilisere fælles ressourcer og derigennem være i stand til bedre at klare komplicerede og forskelligartede opgaver.

2.1.2 Svage eller stærke forbindelser Grunden til at netværk kan være mere tæt forbundet end man går og tror, er, at der findes disse menneskelige knudepunkter, der ændrer og påvirker forbindelser. De menneskelige knudepunkter omgår så at sige stier mellem mennesker, der ikke er forbundne, og skaber genveje til folk, der kun vagt eller slet ikke kender hinanden 9

I 1974 opdagede Harvard-sociologen Mark Granovetter en tilsyneladende ikke nævneværdig ting: Prestige og berømmelse er afhængig af, hvem du kender. I sin undersøgelse spurgte han flere hundrede kontoransatte, hvordan de havde skaffet sig et job. Mere end halvdelen svarede - knap så 9 I 1967 satte Yale-psykologen Stanley Milgram ifølge beretningerne ord på small world- fænomenet. Han fandt ud af, at mennesker ikke var længere fra hinanden, end at man i gennemsnit kun skulle gennem seks led for at kende én, som kender én, som kender én, man selv kender. Milgram sendte breve til 160 tilfældigt udvalgte mennesker i Omaha, Nebraska og bad dem om at sende brevet videre til én navngiven person i Boston, udelukkende via deres personlige kontakter. Eksperimentet affødte en vilkårlig kædereaktion, hvor folk forsøgte at fokusere målet via familie, venner, bekendte og kollegaer. Milgram fandt på den måde ud af, at det kun tog gennemsnitligt seks trin for brevene at nå målet. Det er blevet til tanken om The six degrees of Separation. Ved en nærmere analyse af kæderne viste det sig, at af de 24 breve, der ankom til personens privatadresse, var de 16 leveret af én mand, en rejsende sælger. Faktisk blev halvdelen af de breve, der fandt frem til personen i Boston, leveret af kun tre mænd. Alle kæderne havde kanaliseret sig i retning af disse tre konnektorer. Vi har taget eksemplet med for at anskueliggøre small world-fænomenet. Men vi har placeret historien i noterne, fordi vi ikke kan påvise kildens validitet. Så vidt vi ved, er small world-fænomenet som teori ikke blevet verificeret.

smart mobs


interessant - gennem personlige forbindelser. Men efter nærmere studier blev det mere interessant, for fire ud af fem kendte ikke deres velgører (Granovetter 1995). Mark Granovetter fandt ud af, at de nærmeste venner kan bruges til mange ting, men at de ikke er gode til at skaffe job eller dates. Hvorfor ikke? Fordi de kender de samme mennesker, som man selv gør. Mark Granovetter finpudsede sine teorier: Det handler ikke om, hvem du kender, men hvem du svagt kender. Fænomenet kaldte han ”the strength of weak ties” – styrken ved løse forbindelser (Ibid). Granovetter fandt ud af, at mennesker har i hvert fald to typer netværksforbindelser: et stort antal stærke forbindelser til familie og venner. Og et mindre antal forbindelser til folk længere væk. Det var de sidste, han kaldte ”weak ties”. Nogle mennesker har flere svage forbindelser end andre, og det er disse mennesker, der udgør knudepunkter i et socialt netværk. Det var altså ham, der opdagede den menneskelige node – det menneskelige knudepunkt.

2.1.3 Opsamling Vi lever i et netværkssamfund, hvor vi er knyttet sammen på alle leder og kanter. Vi har alle både stærke og svage forbindelser, og vi indgår i forskellige typer af netværk. Men der findes mennesker, der i kraft af mange bekendtskaber bliver knudepunkter. De har magt og mulighed for at påvirke mange. En smart mob er et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Individerne i en smart mob kan aktivere deres forbindelser, når de hurtigt og effektivt skal mobilisere mønstring om en given sag. De nye teknologier spiller her en væsentlig rolle, men det vender vi tilbage til senere.

2.2 Social kapital – en vital netværksressource Hvad får os til at indgå i grupper eller fællesskaber? Hvad får os til at danne netværk? Hvordan skal vi se kommunikation? William Dawies (2003A) har ét bud: social kapital. Det begreb har han hentet fra Robert Putnam10. I følge Dawies (Ibid.) forsøgte Putnam og hans kollegaer i en undersøgelse at kortlægge det sociale stof, som holder samfund og fællesskaber sammen. I Putnam og kollegaernes studier undersøgte de graden af, hvordan amerikanere stolede på hinanden, socialiserede med hinanden, meldte sig i klubber og til aktiviteter og deltog i demokratiske debatter og institutioner, hvem folk talte med, hvem de kendte, og hvad de fik ud af at kommunikere med hinanden. Den samlede mængde af sociale aktiviteter, af social samhørighed – social togetherness - kaldte de social kapital. Resultaterne alarmerede Putnam og Co. For de fandt ud af, at amerikanerne ikke rigtigt talte så meget sammen mere. De kendte ikke deres naboer særlig godt. Og de var også mindre tilbøjelige til

10 Putnam, Robert D.: Bowling alone : the collapse and revival of American community. New York. Simon & Schuster 2001.

smart mobs


at deltage i sociale aktiviteter end tidligere, og derfor også mindre tilbøjelige til at stole på andre mennesker, som de mødte offentligt (Dawies 2003A: 4) – deraf bogens titel, ”Bowling alone”11. Værdien af at bowle skal med andre ord ikke findes i at kaste en kugle mod nogle kegler, men i den sociale og kommunikative kontekst, i hvilken, vi udfører aktiviteten. Set med begrebet social kapital in mente, er det ikke hvad, men hvem, der afgør værdien (Ibid.: 6):

”So, in terms of communication, this is were social capital worldview takes us. Firstly, it means that we cease to see the dominant communication flows operating via central authorities or (what might be called) ‘hubs’, but start to pay greater attention to the communication that goes between members of society. Secondly, it means that we cease to value communication purely in terms of the content that it delivers, and start to value it as a good in it’s own right. When we speak to our next door neighbour, we may talk total rubbish with them – but the very fact that we talk to them at all is now a proven factor in our success and happiness, in all sorts of ways.” (Ibid.: 5)

Ifølge Dawies (Ibid.) er internettet ikke en trussel mod den sociale kapital. Tværtimod. For nu handler det ikke kun om hvilken information, vi besidder, eller hvor meget vi er i stand til at bearbejde, men også hvem vi vælger at dele med og hvordan. Vi har lagt informationssamfundet bag os og er nået til kommunikationssamfundet. Når en ny teknologi understøtter et socialt netværk, får vi en hurtig og nem måde at løse udfordringer på sammen. Man kunne kalde søgemaskinen Google for et socialt værktøj. Googles effektivt - og succes – kan måles ved dens evne til at håndtere sociale links. Den giver dig ikke, hvad du leder efter på baggrund af indhold, men ved at vurdere populariteten af et givent website – hvor mange der linker til stedet. Nettet er i denne forstand ikke kun en anonym informationsdatabase. Nettet er også transformativt i dets måde at skabe sociale forbindelser mellem mennesker, en slags linking protokol (Ibid.: 7).

2.2.1 Opsamling Mennesker indgår i grupper og netværk for at høste social kapital. Nettet giver os nye muligheder for at etablere fællesskaber på tværs af tid og rum. Og nettets distribuerede informationsarkitektur ødelægger ikke fællesskaber, men giver muligheden for at skabe nye. I begrebet social kapital ligger også en forståelse af, hvad kommunikation er for en størrelse. Kommunikation handler ikke kun om at overbringe budskaber, men i lige så høj grad om at knytte mennesker sammen. Kommunikation er altså social teknologi.

11 Høj social kapital - altså at være del af et vibrerende fællesskab – er ikke kun rart. Områder med høj social kapital fører også økonomisk vækst, bedre sundhed, lavere kriminalitetsrater, bedre uddannelser etc. med sig. Og det er fordi en stor og nødvendig del af social støtte ikke kommer fra staten eller arbejdsgivere, men fra venner, naboer familier og også fremmede, som vi henvender os til for at få hjælp. Hvis politikere skulle lære noget af social kapital-analysen, må det være, at god regeringsførelse handler meget mere om at skabe rammerne for gode relationer mellem borgere, og knap så meget om love, politik og reguleringer (Dawies 2003A: 5).

smart mobs


Men for at et netværk eller en gruppes aktiviteter kan fungere, skal tilliden til informationer og procedurer for videndeling og afsenders troværdighed også være i orden. Og netop hér præsenterer et distribueret elektronisk netværk nogle udfordringer for den mellemmenneskelige kommunikation.

2.3 Tillid i en distribueret informationsarkitektur Kollektiv handlen fordrer, at man kan stole på hinanden. Det fysiske fravær og adskillelsen i tid og rum ved megen computer medieret kommunikation gør det muligt at manipulere med hvem vi er, på nye og mere effektive måder. Derfor bliver det også nødvendigt, at man kan stole på, at oplysninger om en selv, eller de informationer, man modtager eller der gives videre, er troværdige eller ikke bliver misbrugt (Rheingold: 172). Men i fællesskaber på nettet har vi kun ordene til at signalere overfor modtageren, hvem vi er. Og ord kan misbruges. De kan itale- og iscenesætte en falsk identitet og bære forkerte og misvisende budskaber. Selvom individer, der er del af et digitalt fællesskab, sagtens kunne – og også ofte gør det – udveksler fotos, video og taler sammen over internettet, er fællesskabets grundlæggende modus operandi stadig (skrift)sproget. Derfor må vi på nettet etablere en form for (selv)monitorering af troværdighed:

”Self-monitoring is part of successful grassroots collaboration, a kind of many-to-many surveillance by mutual consent. If governance is to be democratic rather than Hobbesian, maintenance of social order requires technologies of mutual social control.” (Rheingold: 123)

At overvåge og sanktionere individer i en gruppesammenhæng er ikke kun en måde at straffe norm-overtrædere på, men også en måde at vise resten af gruppen, at man tager sit ansvar for at oppebære gruppens dynamik og troværdighed alvorlig. De fleste mennesker er villige til at samarbejde, hvis andre også gør det. Identitet, ry, gruppetilhørsforhold, belønning for engagement samt straf til normbrydere - det er de sociale tillidssystemers grundsten. I den distribuerede informationsarkitektur får konstruktionen af tillid og troværdighed, sprogligt fællesskab og historie en afgørende betydning. For i hjertet af kollektiv handlen står nemlig vores troværdighed - de historier, vi bærer med os, og som andre rutinemæssigt undersøger for at vurdere, om vores hensigter er reelle. Det er ikke kun en udfordring, som teknologien har stillet os. Risikosamfundet og usikkerheden er grundvilkår i senmoderniteten. I de teknologibaserede fællesskaber er vilkårene sat på spidsen:

”These new conditions challenge individuals and organizations to seek out new possibilities for reciprocal bonding and collaboration, and to create opportunities which were previously only associated with the sharing of a common locale. […]Our attempts to generate thrust and integrity in social relationships in which knowledge is increasingly uncertain, and in which clear-cut answers to problems are increasingly absent [are challenging].” (Slevin 2000: 90)

Derfor spiller det også en rolle, om informationerne kommer fra netværk, som man kender og er en del af, eller de kommer fra fremmede kilder. Netværket og fællesskabet er med til at give

smart mobs


informationer troværdighed i kraft af et eventuelt tilhørsforhold. Der er netop behov for at være en del af et fællesskab, fordi face-to-face mødets mange udtryksmuligheder mangler ved den netbårne kommunikation. Det fysiske fravær eller den fraværende tilstedeværelse ved teknologien, har ændret kommunikationshierarkiet fra et vertikalt til et horisontalt (Gergen: 231). De netbårne fællesskaber er en social spaghetti uden et tydeligt hierarki. Selv om kommunikationsteknologien måske til en vis grad er ugunstig for traditionelle fællesskaber og nære forbindelser, binder den også adskilte verdener sammen, når den f.eks. er mobil og tilstedeværende overalt som del af vores hverdag.

2.3.1 Ry som ”software” Internettet er på vej til at skabe sine egne normer og vedtagelser for, hvordan troværdigheden sikres. I en distribueret informationsarkitektur (Newhagen & Levy: 17) er det yderst komplekst at bekræfte kilder og information. For verifikationsbyrden ligger på informationsbrugerens skuldre – og ikke hos afsenderen, som i en avis. Interaktiv informationssøgning på internettet kræver, at vi skal mobilisere et sæt af krævende kognitive færdigheder, som vi alle måske endnu ikke besidder. Hvordan kan vi så vurdere en afsenders eller et budskabs troværdighed? Til det spørgsmål har Thomas Volken foreslået en heuristisk model for troværdighed (Volken: 4), hvor man skelner mellem rational tillid og moralsk tillid. Den rationelle tillid baserer sig på erfaring, på empiri. Det er en historisk model, der tager tidligere interaktion i betragtning, før risikovurderingen foretages: er det troværdigt eller ej? Det forudsætter, at sanktionssystemet i sig selv er troværdigt og gennemskueligt. Et system baseret på rationel tillid er meget sårbart, fordi det i fraværet af sanktioner falder fra hinanden. Det holder disse fællesskaber sammen. Moralsk tillid er derimod et meget stærkt system, fordi det har sit udgangspunkt i en fælles kulturel kontekst, hvor man er fælles om holdninger og værdigrundlag. Det er dybere forankret. De kulturelle mønstre remedieres og rekonstitueres i det virtuelle fællesskab. Fællesskaberne bliver reproduktioner eller repræsentationer af kendte og traditionelle fællesskabsformer. Det gør dem ikke bare stærkere. Det gør også, at de har lettere ved at bevæge sig på tværs af medier og vende tilbage til udgangspunktet for reproduktionen. På internettet har der udviklet sig en ry-kultur, som er blevet sat i system. Hackere har f.eks. ofte hele fanklubber på et mere eller mindre mytisk synderegister og et cool kunstnernavn12. Det er som graffitimalere. De er i og for sig anonyme, men den anonyme figur opbygger over tid en historie, der giver et ry, skaber gennemslagskraft og troværdighed i en bestemt social kontekst. På Slashdot.org og internetboghandlen Amazon.com har man sat det i system og ladet det være en del af sitets attraktion. Brugerne er med til at opbygge andre brugeres ry ved at give point til hhv. deres indlæg eller anmeldelser. Ryet er blevet et stykke ”software”, der skaber en historie og

12 F.eks. The Homeless Hacker, der i 2003 blev verdenskendt, da han fandt et hul i The New York Times sikkerhed og fik adgang til en del af deres kilderegister med bl.a. telefonnumre og indtægtsregistrering på en række toppolitikere. The Homeless Hacker ejer ikke selv en computer, men bruger internet-caféer. (Kahn 2004)

smart mobs


troværdighed for brugerne. Den enkelte Slashdot-bruger kan så med et filter sortere lavt rangerede indlæg fra, dvs. indlæg med lav troværdighed.

2.3.2 Opsamling På nettet har vi svært ved at vurdere informationers og afsenderes troværdighed, blandt andet på grund af nettets distribuerede karakter. Vi pendler mellem to måder at konstruere tillid på – moralsk eller rationel tillid. Men vi har ofte kun sproget som redskab, og den skriftlige kommunikation er altid sted-fortrædende kommunikation. Når vi er en del af et (elektronisk medieret) netværk, mangler vi det fysiske samværs kommunikationskanaler. Vi kommunikerer med ’fraværende andre’. Alligevel opstår der selv-regulerende systemer på nettet, hvor brugerne benytter sig af de samme sociale kontrolmekanismer som i off-line virkeligheden, når de skal vurdere troværdighed af et givent site eller person. På trods af de netbårne udfordringer, er netværk forbundne verdener, hvor ideer, rygter og informationer spredes hurtigt og effektivt.

2.4 Spredning af ideer i netværk Videnskabsjournalisten Malcolm Gladwell har i sin bog: ”The Tipping Point – How little things can make a big difference” (1995), beskæftiget sig med, hvordan ideer rejser i et socialt netværk. Gladwell bruger epidemiologien og memetikken13, når han skriver, hvordan modetrends, kriminalitet, ukendte film eller bøger bliver til sociale epidemier. Centralt i hans bog står udtrykket the tipping point om det vendepunkt, hvor det afgøres om en enkeltstående hændelse forbliver ukendt og isoleret, eller om den spreder sig i en gruppe og bliver en landeplage. En smart mob er et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Det er netop fordi, en smart mob er forbundet på kryds og tværs, at udbredelsen af ideer kan spredes lynhurtigt i en sådan organisation. Og at et vendepunkt for, om en idé eller handling bliver allemandseje, også lynhurtigt etableres. Især når der nu sættes strøm til. Kommunikation forstår vi som tidligere nævnt som social teknologi, og et netværk er derfor det perfekte sted for ideer at udbredes. Everett M. Rogers, en amerikansk professor i kommunikation, beskæftigede sig i sin bog: ”The Diffusion of Innovations” (1983) med, hvordan ideer, trends, produkter og ny teknologi spreder sig blandt en gruppe individer, og hvordan det nye aflejres eller afvises hos en gruppe individer, f.eks. i en befolkning. I følge Rogers skal man forstå spredning over et bestemt tidsforløb, og kortlægge gennem hvilke kanaler en innovation spreder sig, og blandt hvilke typer medlemmer i et socialt system. Det er i parentes bemærket det, vi gør, når vi senere kigger på ornitologernes, de globale rødders og det 13 Memetikken er teorien om memer. En meme er en særlig smitsom idé, f.eks. en norm eller en vane, som (over)lever fra generation til generation. Memerne bruger mennesker som værter og spreder sig som virus. Ideerne bliver succesfulde, når de er mangfoldige nok og dermed udgør en social epidemi. Det mest kendte bidrag til memetikken er nok Richard Dawkins banebrydende værk: ”The Selfish Gene” (1976), der tager spørgsmålet op, om vores gener har et selvstædigt liv og en intelligens? Denne mekaniske og biologiske forståelse af mennesker som ufrivillige smittebærer finder vi noget primitiv, og vi går derfor ikke længere ind i denne tankegang i den her afhandling. Se også: Lynch, Aaron (1996): ”Thought Contagion – how beliefs spread through society;” eller Aunger, Robert (2002): “The electric meme – A new theory of how we think.”

smart mobs


etniske netværk af mænds måde at organisere sig på. En innovation gennemløber forskellige faser, før individerne tager den til sig: vidensstadiet (Knowledge Stage)

overbevisningsstadiet (Persuasion Stage)

beslutningsstadiet (Decision Stage)

implementeringsstadiet (Implementation Stage)

bekræftelsesstadiet (Confirmation Stage, hvor gruppen har taget teknologien endeligt til sig) (Rogers: 171ff). Rogers mener, vi har forskellige måder at tage en trend eller idé til os på. Rogers inddeler derfor individer i fem segmenter, efter vor hurtige vi er til at adoptere innovationen (Ibid: 282ff):

nyskabere (Innovators) tidlige tilsluttere (Early Adopters) det tidlige flertal (Early Majority) det sene flertal (Late Majority) smølere (Laggards).

Det væsentlige for Rogers er at se på, hvad der gør, at f.eks. et produkt anvendes af en gruppe brugere. Men også hvornår og hvem der har indflydelse på, om teknologien tages for gode varer. Centralt i diffusionsteorien står altså målgruppen(erne) og deres måde at skabe og dele information med hinanden på i et socialt netværk, for at nå en fælles forståelse af innovationens muligheder eller begrænsninger.

2.4.1 Opsamling Ord rejser hurtigt i forbundne verdener. De spredes nærmest som en virus, og kan hurtigt blive til en social epidemi. Spredning af f.eks. en ny idé gennemløber bestemte kanaler og trinvise faser. Nogle mennesker tager hurtigere en ny ide eller teknologi til sig, mens andre så følger deres eksempel. Som vi allerede skrev i indledningen, har teenagere f.eks. været toneangivende i brugen af SMS. Når en dille får momentum, når den til sidst et tipping point – et vendepunkt – hvor den bliver allemandseje. Vi skal senere se på, hvordan der i en smart mob opstår vendepunkter og sociale epidemier, netop støttet af brugen af nye teknologier.

2.5 Sociale fjernbetjeninger Vi er i gang med at netværke kloden (Miller: 140). I dag er vi bedre forbundne end tidligere (Alekeson: 139). Menneskelig interaktion bliver i stigende grad medieret over internettet eller via mobiltelefoner, og teknologien brugt til at vedligeholde både stærke og svage forbindelser. Folk får blandt andet nemmere ved at nå hinanden på tværs af førhen uoverstigelige afstande. F.eks. holder

smart mobs


filippinske migrantarbejdere tæt kontakt med deres familier hjemme via mobiltelefonen (Jørgensen 2004). Når mere og mere af vores sociale kontakt er elektronisk, og når flere og flere får adgang til brugen af IKT, påvirker det, hvordan netværk dannes, bruges og vedligeholdes (Alekson: 28). Vi kan sende og modtage beskeder fra flere mennesker flere steder fra end tidligere, teknologien faciliterer flere vilkårlige og brobyggende forbindelser. Den amerikanske forfatter Howard Rheingold peger i sin bog: ”Smart mobs – The Next Social Revolution” (2002) netop på, at vi er begyndt at interagere på nye måder via mobiltelefoner, gennem håndholdte computere og internet. Han kalder det et tekno-kulturelt skred, hvor mobile teknologier ændrer ved måden, vi er sammen på, organiserer os og kommunikerer på (Rheingold: xxii). I fremtiden, påstår han, vil vi i den industrialiserede verden have mobile enheder på os det meste af tiden, som gør os i stand til at linke til ting, steder og andre mennesker. Peg f.eks. med din mobile enhed på et vejskilt, sig, hvor du vil hen og aflæs ruten til dit bestemmelsessted på et elektronisk kort, hentet fra nettet. Eller peg på en bog i en boghandel og download anmeldernes og læsernes bedømmelser af den her og nu. Klik på en restaurant og send en advarsel til dine venner om, at hygiejnen er kritisabel. Mobiltelefoner bliver fjernbetjeninger til vores liv, skriver Rheingold begejstret. Når vi bliver udstyret med en always-on-forbindelse, har vi langt mere mellem hænderne end blot en kommunikationskanal. Vi har en håndholdt teknologi til rådighed, location-sensitive wireless multimedia internet terminals (Ibid: xiv), vi kan gøre ting med, vi ikke har kunnet før. Den radikale forandring med de nye teknologier drejer sig især om at frakoble grupper i tid og rum. For at få gang i samtalen omkring konferencebordet eller lejrbålet, var det tidligere nødvendigt at samle alle på det samme sted og på samme tid. Ved at demontere de forudsætninger, har internettet skabt en række nye samværsformer, fra mailinglisten, til chatrummet og webloggen (Shirky: 1). Vi har fået smarte teknologier til rådighed.

2.5.1 Om begrebet smart Et landskab, der ikke er navngivet findes ikke. Et fænomen gøres til begreb ved navngivning. Det er sådan, at vi skaber verden. Vi navngiver den og udvider den i samme åndedrag. Et vigtigt signal om den teknologiske udvikling er derfor den sproglige. Wordspy.com er et strålende redskab til dette. Det følger sprogudviklingen. Nye ord og begreber, der dukker op, får en kvalificeret definition, kommentar og eksemplificering med på vejen. Slår man op på Wordspy.com under smart, finder man:

smartifact (SMAR.tuh.fakt) n. A smart artifact. A device sufficiently sophisticated that it can be considered "intelligent" and "aware" of its surroundings. Example Citation: Now found widely in such products as smart air bags, such early sensors are giving way to new applications such as 'smart courier' boxes whose 'skin' contain sensors that adjust to shipping conditions, to 'smartifacts—smart materials and intelligent artifacts—materials that change shape or physical characteristics

smart mobs


depending on the situation. -"Real-Time Marketing," Marketing Management, 1998 Fall/Winter 14

Der er 189 danske domæner, der starter med smart 15. En tankevækkende stor del af dem er ikke aktive. Men blandt dem finder man: SmartLogger.dk, der tilbyder en vifte af smart-produkter: SmartLogger, SmartClient, SmartNotification, SmartTranslator og SmartStatus. På siden skriver de:

”SmartLogger is an intelligent event logger […] SmartLogger delivers a comprehensive set of tools for configuration, supervision and data analysis. Tools that saves engineering hours in complex configurations.”

Og skræmmebilledet beskrives således:

”Have you ever been annoyed by... Endless paper printouts? Printers jamming in critical situations? Text logs with poor analysing possibilities? Different logging methods for different systems?”16

Denne beskrivelse giver en pejling af det smarte ved smarte teknologier. Det drejer sig om at overskride begrænsninger, maskinelle og menneskelige. SmartLogger tilbyder løsningen på et mekanisk problem, nemlig mange prints og de mekaniske problemer, som det medfører (”printers jamming”). SmartLogger får flere systemer til at spille sammen. Den form for intelligens, der er kernen i smart-begrebet, er altså en teknologi, der ikke er bundet af en platform eller system; en teknologi, der kan overskride mekaniske og humanfysiske begrænsninger. Det er en fleksibel teknologi, der ikke mekanisk knokler af sted, men aflæser omgivelserne og forholder sig til den. For forskningsinstitutionerne IMEC (Interuniversity MicroElectronics Center), der bl.a. beskæftiger sig med nanoteknologi og trådløse netværk, er et mål den totale løsrivelse fra bundethed af tid og sted, et forhold der har haft betydning for menneskers sociale og professionelle liv:

”There is no more question whether our society will transform into a smart society. The only remaining questions are when and how. This will be determined by the emergence of hidden, pervasive computing devices that interact with the environment and that are connected by wireless communication: “anything, anywhere, anytime”.17

14 Wordspy.com’s egen kildeangivelse. 15 http://vertikal.dk/domains.dk/index.htm?t=start&c=1&d=smart&sp=&ac=Se+dem+alle 16 http://www.smartlogger.dk/ 17 http://www.imec.be/wwwinter/business/wirelessbrochure.pdf

smart mobs


2.5.2 Smart mobs – netværkene går online I følge Howard Rheingold er vi ikke kun i stand til at downloade informationer, mens vi bevæger os fysisk rundt i real time. Vi har også skabt en ad-hokratisk verden, hvor mennesker har mulighed for at klumpe sig sammen momentalt om information af fælles interesse. Det kalder han rapid response-kultur, hvor teknologierne kan bruges bevidst til hurtigt at orkestrere mellemmenneskelig samling. Smart mobs udgør, som vi var inde på i indledningen, en fundamental ny form for social forbundethed, hvor den fysiske og virtuelle verden smelter sammen. Og hvor løst forbundne individer kan kommunikere på tværs af tid og rum og koordinere deres aktioner. Rheingold definerer en smart mob således:

”Smart mobs consist of people who are able to act in concert even if they don’t know each other. The people who make up smart mobs cooperate in ways never before possible because they carry devices that possess both communication and computing capabilities. Their mobile devices connect them with other information devices in the environment as well as with other people´s telephones. […] When they connect the tangible objects and places of our daily lives with the Internet, handheld communication media mutate into wearable remote-control devices for the physical world.” (Rheingold: xii)

Vi forstår som nævnt en smart mob som et mobilt ad hoc (socialt) netværk, der består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Dermed læner vi os op ad Rheingolds forståelse, men vi overtager den ikke. Med håndholdte enheder på sig, kan individerne i en smart mob hurtigt og effektivt mobilisere en slagstyrke og opløses lige så hurtigt igen. En smart mob kan ændre sit handlemønster løbende under en begivenhed ved hjælp af teknologien. En flash mob er en variation af en smart mob. Til forskel fra en smart mob er en flash mobs ærinde blot en iscenesat event, ofte med et uskyldigt, upolitisk eller humoristisk indhold, som mest af alt minder om de situationistiske happenings, der prægede 50’ernes avant-garde og 60’ernes kunstliv.

"The parodic-serious expresses the contradictions of an era in which we find ourselves confronted with both the urgent necessity and the near impossibility of bringing together and carrying out totally innovative collective action," skriver situationisterne i Internationale situationiste, no. 3. December 1959 (Harrison & Wood: 697)

De mobile enheder giver os i følge Rheingold et nyt socialt værktøj i hænderne, fordi de tilbyder os hjælp til at koordinere handlinger med andre – både globalt, men også lokalt. Grupper af mennesker får på den måde et middel til at organisere deres interaktion og udvekslinger – just in time and just in place (Rheingold: xviii).

2.5.3 Opsamling Internettet og de mobile teknologier giver os et værktøj i hænderne, der kan bruges til hurtigt og effektivt at mobilisere og koordinere kollektiv handlen. De teknologibegejstrede spår os en fremtid, hvor mobiltelefonen bliver en social fjernbetjening til vores liv. Allerede nu bliver de nye (og

smart mobs


smarte) teknologier dygtigt udnyttet af folk, der forstår at mestre teknologiens muligheder. Brugt rigtigt og dygtigt har vi nu et håndholdt magtmiddel til rådighed, der kan bruges til demokratiske formål, men også misbruges, hvis det falder i de forkerte hænder. Den netbårne smart mob er født. Det er et mobilt handlende ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker, der ikke nødvendigvis kender hinanden, men som alligevel med online og mobile enheder på sig, hurtigt og effektivt kan mobilisere en slagstyrke og opløses lige så hurtigt igen. Som vi skal se på nu, vil vi karakterisere den handlemåde som sværm intelligens, med et begreb lånt fra nyere militær-jargon.

2.6 Sværmintelligens Sværmintelligens er det nyeste buzz word inden for netværksteori. Når vi her bruger begrebet sværmintelligens, er det fordi, det har relevans for beskrivelsen af, hvordan en smart mob handler med støtte fra computer teknologi. Sværm intelligens skal altså ikke forstås som et andet ord for en smart mob, men som et billede på, hvordan organisationen kommunikerer og organiserer sig om sit mål.

2.6.1 Instinktiv gruppeadfærd I indledningen nævnte vi filmen ”Convoy” som et eksempel på, hvad der kunne opfattes som en smart mob, men som ikke var det. Kevin Kelly beskriver i bogen; ”Out of control” 18 et forsøg, hvor 5.000 mennesker er samlet i en konferencesal. Alle har fået et farvet kort, grønt på den ene side og rødt på den anden. I salen er der monteret kameraer, der aflæser farvemønstret, når deltagerne vifter med kortet, og sender informationerne videre til computere, der omsætter det til handling på et lærred. Først spiller de tennis på skærmen. Den ene ende er rød, den anden grøn. Salen tilpasser sig lynhurtigt, når forsøgslederen ændrer på spillets hastighed. Dette efterfølges af et mere kompliceret forsøg, hvor salen skal skrive et tal, som man gør det til store sportsbegivenheder, når man holder skilte i vejret. Men her er det ikke forberedt. Salen skriver først famlende fem, men koordinerer og lærer så lynende hurtigt, nærmest af sig selv, at de næste tal skrives så hurtigt, da forsøgslederen tæller ned, at 0 kommer til syne på skærmen næsten øjeblikkeligt. Det er sværmintelligens, og den er et højtudviklet, naturligt, socialt instinkt. Når en fugleflok svæver hen over en mark, og leder efter føde eller et godt sted at lande, sker der noget besynderligt, som stadig er en gåde for ornitologer: fra det ene øjeblik til det andet, kan flokken ændre retning, zig-zagge frem og tilbage, dele sig i mindre enheder og samles igen som en hel flok, som om et højere overordnet princip guidede fuglenes adfærd. I spidsen af fugleflokken er der nemlig ikke en ”flokleder-fugl”, der bestemmer hvor og hvornår resten af gruppen skal slå sig ned. Man taler derimod om ”sværmens øje”, et tilsyneladende kropsløst og selvregulerende amorft centrum, der både kan lokaliseres midt i flokken, i den ene eller anden ende, og som på en eller anden måde styrer eller guider, hvordan flokken skal opføre sig. ”Organiseringen ” af ”fugle-netværkets” adfærd sker altså hurtigt og fleksibelt (og mobilt), og fuglene tager pejling af- og koordinerer deres adfærd efter hinanden. Det er også sværm intelligens.

18 Læst på http://www.kk.org/outofcontrol/ch2-b.html

smart mobs


2.6.2 Revolution in Military Affairs Sværmintelligens, swarming, refererer oprindeligt til en bisværms handlen. Når en arbejdsbi forlader kuben for at søge føde og finder en lækkerbisken et eller andet sted, brummer den med vingerne og lokker på den måde andre bier til. Hele sværmen samles automatisk om budskabet ’føde’. I traditionel krigsførelse tager det tid, planlægning, koordinering og logistik at samle en offensiv indsats. Ideen bag swarming er at skære ledelsen ud af operationen, og lade enheder selv koordinere angrebet, land- og luftstyrker sammen. Militærstrateger og politologer taler i disse år meget om RMA, Revolution in Military Affairs. Det er et militært paradigmeskift. Nutidens militære organisationer fandt deres form for flere hundrede år siden. De har været tilpasset flere strategiske doktriner, men de sidste ti års krige i Bosnien, Somalia, Kosovo, Afghanistan, Tjetjenien og andre steder har givet militærstrategerne noget at tænke over. Mindre, spredte grupper af fjender har nemlig i mange tilfælde betydet nederlag og fået politiske konsekvenser for besættelsesmagten. Guerillastyrker, klaner og bander med dårlig udrustning har i kraft af deres organisering i mindre, mobile grupper været for stor en udfordring for de traditionelle invasionshære. Sværmen som en militær strategi er ikke ny, men kendes f.eks. allerede fra zulu-krigene i Afrika. Men for en moderne hær er ændringen til en decentral beslutningsstruktur et voldsomt paradigmeskift og meget informationskrævende. At det nu er rimeligt at forestille sig skiftet, skyldes den teknologiske udvikling. Allerede i dag er soldater udrustede med avanceret og trådløs teknologi. John Arquilla og David Ronfeldt fra den amerikanske sikkerhedstænketank, RAND, karakteriserer sværmen som:

Autonome eller halv-autonome grupper samlet om at løse en opgave i fællesskab, et fælles mål

Formløs (amorf) men koordineret samarbejde, hvor gruppen opløses og reorganiserer sig om samme opgave (sustainable pulsing)

Mange små, spredte, sammenkoblede (internetted), manøvredygtige grupper Overvågning og rapportering er en del af gruppens dynamik (sensory organization), der er

med til at løfte den store informationsopgave, en sværm behøver Skift mellem passiv og aktiv tilstand, stilstand og tilnærmelse (stand-off and close-inn) (Arquilla

& Ronfeldt: 21) Sværmen, ”also form a part of a ”sensory organization”, providing the surveillence and synoptic-level observations necessary to the creation and maintenance of “topsight” (Arquilla & Ronfeldt: 22). Det er en organisation, der på en måde overskrider sig selv. På grund af sin overlegne fleksibilitet og tilpasningsevne vil swarming blive modus operandi for fremtidens konflikter, militære og sociale (Arquilla & Ronfeldt: 43). Krige har udviklet sig til at være asymmetriske kampe mellem hi-tech og low-tech modstandere, og det har vist sig at være en overordentlig ressourcekrævende udvikling for et højteknologisk militær som det amerikanske.

smart mobs


2.6.3 Autonome sværme Hacktivisme kan ses som et eksempel på brugen af internettet til opinionskrig, og hvordan aktivister eller grupper af mennesker slår sig sammen og bruger nettets muligheder for at gøre deres stemmer gældende. En gruppe hackere - Electrohippies - bragte WTO’s hjemmeside ned under topmødet i Seattle i 1999, mens politiet gassede demonstranter i gaderne. DeElectro WEEWE havde organiseret en cyberprotest, hvor over 500.000 mennesker deltog i at pinge websitet ned (Miller: 7).

“The internet is fundamentally empowering. […] As the internet and other open technologies reach more people the opportunity grows for people to become activists rather than passivists – global players rather than couch potatoes.” (Ibid: 4)

Den amerikanske demokrat med præsidentambitioner, Howard Dean, var en politisk realitet, der så at sige er sprunget lige ud af internettet. Han var til det sidste et seriøst bud på at blive Demokraternes præsidentkandidat ved efterårets valg i USA. Hans kampagnemaskine var i høj grad selvorganiseret med flere små og uafhængige Dean-support grupper, og ikke en traditionel kampagne med reklamer og løbesedler. Howard Dean havde ikke et budget (George W. Bush valgkampagnebudget skulle nærme sig milliarden), men en gruppe tilhængere, der med udgangspunkt i et internetbaseret socialt forum, forstod at mobilisere og organisere en kampagne. Tilhængerne skabte deres eget virtuelle fællesskab, DeanSpace, som blev et debatforum på Meetup.com med en hale af bloggere efter sig, der engagerede sig og – som bloggere nu ynder det - henviste til hinanden i et ekspanderende netværk af links. Den sociale kapital var meningsudvekslingen mellem enkeltindivider, snarere end det var at promovere Howard Dean. Dermed blev deltagerne medejere af synspunkterne, og Howard Dean selv opnåede som sidegevinst højere troværdighed og gennemslagskraft i netværket. I stedet for den traditionelle kampagnemaskine, der som en tank tromler henover landet, fremstod Howard Deans kampagne som en selvstyrende, selvregulerende organisme, som en kampagne båret af vælgernes egne meninger.

”You’re not a leader, you’re a place. You’re like a park or a garden. If it’s comfortable and cool, people are attracted. DeanSpace is not really about Dean. It’s about us.” (Joi Ito, iflg. Wolf 2004)

En helt anden type sværmintelligens er fildelingsnetværk af P2P-typen, som Napster, Gnutella og eDonkey. Her findes intet centralt servernetværk, men netværkets indhold er spredt vidt og bredt på de computere, der samtidigt er netværkets brugere. Når brugerne vil downloade en fil, mobiliserer teknologien en del af netværket og gør filen tilgængelig flere steder, så flere private computere arbejder sammen om at levere den ønskede fil. Princippet er taget i brug i andre sammenhænge, når computerejere f.eks. tillader, at deres pc’ere bruges til meget krævende udregninger. Når processoren ikke er i brug, udlånes den til f.eks. søgen efter liv i rummet19. Teknologien udnytter og samler de ledige ressourcer. Den skaber en virtuel supercomputer, hvor alle kan give et bidrag.

19 SETI@home på http://setiathome.ssl.berkeley.edu/ er et projket under University of California Berkeley, hvor de poolede computere analyserer data fra rumteleskoper.

smart mobs


2.6.4 Opsamling Sværmintelligens kan beskrive, hvordan en smart mob handler uden et etableret formelt hierarki og en central styring. Når en smart mob handler, gør den det i denne forståelse via en sammenkobling af amorfe, autonome og dynamiske grupper. Det er en organisationsform, der kræver et højt informationsbehov. Med moderne kommunikationsteknologi bliver disse smart mobs selv informationssamlende og -producerende enheder, der er i stand til at samles, opløses, skjule sig og pludseligt mødes fysisk via netbåren kommunikation og koordinering.

2.7 Afslutning I dette kapitel har vi indkredset fænomenet smart mobs teoretisk. Vi har gennemgået de fundamentale sociologiske termer, vi mener, er med til at indfange og forstå fænomenet. Dermed svarer vi også teoretisk på spørgsmålet fra vores problemformulering: Hvad er en smart mob, og hvordan bruger de mennesker, der organiserer sig i en smart mob, den netbårne teknologi til at mobilisere sig samt koordinere og kommunikere om deres aktiviteter? Vi går nu over til den kvalitative undersøgelse af fænomenet. Her rubricerer vi virkelighedens eksempler på smart mobs og typologiserer dem for at få overblik over vores genstandsfelt. Dernæst frembringer vi selv empiriske eksempler i form af tre cases, tilvejebragt via kvalitative interview.

smart mobs


3. Metode og empiri Som nævnt tidligere var det de færreste, der havde hørt om flash mobs og smart mobs før sommeren 2003. Selvom Howard Rheingolds bog om emnet er fra 2002, fik den først sit gennembrud i forbindelse med mediehysteriet. At vi skulle undersøge et sparsomt beskrevet og relativt uudforsket fænomen, var derfor et vilkår i denne afhandling. Vi påtog os alligevel ekspeditionen, for i enhver form for forskning giver det god mening at gå på opdagelse i landkortenes hvide områder. Hvad der måske ved første øjekast kan synes som en tur ud i det blå, er i virkeligheden en meget veldefineret opgave; nemlig at kortlægge ubetrådt land. En eksplorativ undersøgelse, der bibringer ny viden og afgrænser et nyt fænomen, er for os en spændende mission. Vi skulle altså finde og indkredse eksempler på en smart mob, og hvordan de mennesker, der udgør en sådan smart mob, bruger den netbårne teknologi til at mobilisere sig, koordinerer og kommunikerer. Det var vores udgangspunkt i problemformuleringen. Vi har derfor defineret og designet en kvalitativ undersøgelse. Det indebærer også, at vi søger efter de betydninger, respondenterne tillægger et fænomen. Respondenternes verden defineres af den enkelte og dennes subjektive forhold til sine omgivelser og sit netværk:

”To seek to understand the social world as it is for those people whose social world it is, is possible only if one practices the art of listening to them in their own terms and attends to the social world they construct themselves.” (Dahler-Larsen: 26)20

Man kunne med rette stille spørgsmålstegn ved, hvor meget respondenternes udsagn egentlig siger om, hvad der foregår i gruppen eller netværket? Et eksempel på dette problematiske vilkår i den kvalitative type undersøgelse kunne være SMS-trafik i en gruppe. Det ville være muligt at kortlægge dette netværk ved at udvælge en gruppe og studere, hvem de sender beskeder til. Men den, der modtager mange beskeder, kan lige så vel være gruppens populære leder, som det kan være en, der udsættes for mobning af resten af gruppen. Ikke desto mindre må vi i vores undersøgelse gå ud fra, at vores respondenter taler sandt, at deres udsagn er valide, og at vi kan bruge dem til vores formål. Vores undersøgelse falder i to dele: Først trawlede vi gennem velkendte empiriske eksempler på fænomener, der ved første øjekast kunne kaldes for smart mobs. Denne indsamling af data ledte os frem mod en typologi, der så at sige ”ordnede verden” for os. Vi skabte på den måde overblik i det genstandsfelt, vi skulle begive os ud i, og vi navngav typer af smart mobs for at definere vores eget fokus for de efterfølgende case-interview. Gennem denne proces har vi stillet os selv spørgsmål af typen; hvad er det egentlig, vi har med at gøre? Hvordan kan vi ordne virkeligheden, så den giver mening? Hvilke typer af fænomenets fremtrædelsesformer, mener vi at kunne se? Som vi skrev i teorikapitlet under vores arbejde med begrebet smart (side 20), findes et landskab, der ikke er navngivet, endnu ikke. Et fænomen gøres til et begreb ved at sætte ord på - det er sådan, vi 20 R.M. Zaner: Solitude and Sociality (1973), citeret efter Dahler-Larsen. Det var ikke muligt at skaffe den originale kilde.

smart mobs


skaber verden: Vi navngiver den og udvider den i samme åndedrag. Det kunne man også sige om denne del af undersøgelsen. Vi svarer her empirisk på første del af problemformuleringen: Hvad er en smart mob? I den kvalitative undersøgelses anden del forsøger vi at eksemplificere en smart mob gennem tre cases, hvor udvalgte respondenter sætter egne ord på deres brug af den nye teknologi: På den måde svarer vi empirisk på anden del af vores problemformulering: Hvordan bruger de mennesker, der organiserer sig i en smart mob, den netbårne teknologi til at mobilisere sig samt koordinere og kommunikere om deres aktiviteter? Gennem hele undersøgelsen har vi tilstræbt, hvad Dahler-Larsen kalder håndværksmæssig validitet (Dahler-Larsen: 79). Her er de følgende kriterier afgørende for undersøgelsens samlede validitet:

kommunikativ validitet baseret på en respondentvalidering, så undersøgelsens tolkning vurderes som betydningsdækkende ved en sammenholdning med de undersøgtes synspunkter og perspektiver.

transparens, så alle metodiske og reduktive overvejelser er formuleret og indgår i undersøgelsens overordnede tankesæt.

heuristisk validitet ved at – som før beskrevet – at lade undersøgelsens iagttagelser og empiri være afsættet for undersøgelsens problemafklaring og typologi.

3.1 Den typologiske undersøgelse Det første skridt var at samle et omfattende eksempelmateriale som afsæt for det videre arbejde. I fem måneder indsamlede vi derfor eksempler, og vores søgninger var strukturerede:

på internettet ved at søge på Google på begreberne: o flash mob? 21 o smart mob? o swarm?

ved at abonnere på Google News Alert på samme begreber ved at klippe fra traditionelle medier som TV og aviser ved søgninger på samme begreber (som ovenfor) i avisdatabasen Infomedia ved referencer i litteraturen gennem tip om litteratur og materiale fra medstuderende, vejledere og andre

Vores indsamling af empiriske data når selvfølgelig aldrig et omfang, der på nogen måde er udtømmende for de variationer af smart mobs, der er eksempler på. Med den udstrækning og udviklingshast, som kendetegner internettet og de mobile teknologier i dag, ville man aldrig med ro i sindet kunne påstå, at researchen nogensinde kunne blive udtømmende eller repræsentativ. Ufuldstændigt kildemateriale er derfor et vilkår for undersøgelser som denne.

21 ? skal forstås som en trunkering af søgeordene. Da Google ikke kan trunkere, er det sket ved at søge på flere former af ordene. Når det blev de tre søgeord, er det fordi, de er mest karakteristiske og udbredte. Begrebsdannelsen på området er stadig i sin vorden, så selv om der er væsentlig forskel på smart mobs og flash mobs, har vi valgt at bruge begge ord. Flash mob er et bedre kendt begreb, og har f.eks. været brugt i forbindelse med DeanSpace, der har elementer af en smart mob i sig. Sværmintelligens er en af de vigtigste egenskaber.

smart mobs


3.1.1 Fuzzy categories For os har det været en vigtig pointe, at vores indramning af virkeligheden var baseret på et fleksibelt design. Systematik er nok et mål i sig selv, men den er også udgangspunkt for nye spørgsmål og nye forklaringer, der skal konfronteres med virkeligheden.

”Man ved noget om et tema, men ikke hvordan dette er struktureret. Man ved, man vil undersøge, hvordan personer i kategorien A forholder sig til fænomenet B, men man ved endnu ikke, hvordan deres orientering i forhold hertil overhovedet er beskaffen. Man benytter derfor et fleksibelt design. Designet – herunder identifikationen af undersøgelsens hovedkategorier og herunder den konkrete måde at spørge på – udvikler sig i løbet af undersøgelsen.” (Dahler-Larsen: 70)

Selve kategoriseringen var altså en erkendelses- og forståelsesproces i sig selv. Vi har derfor hele tiden været bevidste om at arbejde med åbne modeller, som vi kunne redefinere og raffinere løbende:

”Most often in qualitative research, a strong current of inductive thinking stimulates the development of categories; that is, a category begins to form only after the analyst has figured out a meaningful way to configure the data. These are high-inference categories, because they call for knowledge of cultural insider meanings or require the researcher to assimilate several pieces of evidence.” (Lindlof & Taylor: 215)

Denne type kategorier kaldes også fuzzy categories (Ibid), fordi de aldrig kan defineres så stramt, at de er dækkende for indholdet. Man kender til de samme principper fra den såkaldte grounded theory (Lindlof & Taylor: 218), som vi dog har afgrænset os fra at benytte i denne undersøgelse. Grounded theory baserer sig på to vigtige egenskaber: 1. Teorien er bundet (grounded) i forholdet mellem data og de kategorier, som data er kodet i.

2. Koder og kategorier er foranderlige indtil langt hen i undersøgelsesforløbet, fordi forskning er nye områder, der skal optegnes. Vi kan altså ikke forklare andet og mere end, hvad virkeligheden giver os. Men vi kan udvikle vores forståelse og nærme os så tæt en beskrivelse som muligt, af det, vi undersøger. Det kræver, som vi også har været opmærksomme på, at man må finjustere sit design af undersøgelse undervejs – ”jo klogere, man bliver” – med åbne ender i de kategorier, vi ordner virkeligheden i.

3.1.2 Matrix Efter indsamlingen har vi grupperet materialet for så at sige at lade det tale til os. Vi har med andre ord forsøgt at se på, om de hidtil kendte eksempler på smart mobs kunne give os en typologi - om vi f.eks. kunne sige, at vi havde at gøre med et underholdningsfænomen, om vi udelukkende kunne

smart mobs


betragte det som et politisk, økonomisk eller socialt fænomen, om det var en kombination af de nævnte fremtrædelsesformer eller en akademisk abstraktion? Vi nåede i første omgang frem til at kunne definere denne matrix (se figur 1., nedenfor), hvorigennem vi kunne anskueliggøre hvilke typer, vi mente, vi kunne indkredse fra det tilgængelige empiriske materiale. Denne beskrivelse var selvfølgelig et punktnedslag på et bestemt tidspunkt, der i bedste tilfælde tegner landskabet i netop det øjeblik og kun det. Vores matrix var altså en abstraktion, en anskuelse af virkeligheden, som måske var noget rigid i sin form og beskrivelse af et fænomen, der ikke naturligt lader sig rubricere. Men for at gøre undersøgelsens forskningsobjekt operationaliserbart, var vi nødt til at foretage denne abstraktion.

Figur 1. Den første typologisering af fænomenet smart mob. I undersøgelsen samlede vi alle eksempler og grupperede dem en efter en, så de eksempler, der forekom os at have ligheder, blev placeret sammen. Fildelingsnetværk, Napster og Gnutella, blev placeret sammen med supercomputing-initiativer som Seti@home, under overskriften mobilisering. For at anskueliggøre hvordan vi har navngivet og fyldt de enkelte kategorier ud, bringer vi her et par eksempler på vores inddeling af virkelighedens eksempler på flahs mobs og smart mobs (se også bilag A for den samlede liste): Fascination og underholdning

Eksempel: Art of Crime, der på tværs af medier samler unge om rollespil.

Fascination og underholdning (postmoderne, netbårne happenings - “fordi man kan”, f.eks. momentane, uskyldige events eller computerspil)

Mobilisering (politisk (net)aktivisme eller teknologiske formål, f.eks. demonstrationer eller super computere)

Koordinering (sociale aktiviteter, virtuelt samarbejde og fællesskaber, f.eks. fuglekiggere )

Påvirkning (kommercielle formål, netkampagner, markedsføring af produkter via e-mail og SMS)

smart mobs


Særlige kendetegn: Underholdning, der fungerer i kraft af de sociale relationer, som IKT kan skabe og understøtte.

Eksempel: Fuglsang i Central Park, New York. Den første flash mob (som vi beskrev i indledningen) Særlige kendetegn: Tilsyneladende meningsløs mobilisering på tværs af medier.

Mobilisering

Eksempel: Hjemmesiden www.4743.dk, der blev udformet som en protest mod en annonce fra Dansk Folkeparti med navne på 4.743 nye danskere. Siden var oprettet i privat regi af Hans Chr. Viemose, og den fik i løbet af få dage omkring 12.000 danskere til at tilkendegive deres støtte. Der blev rejst penge til flere helsides modannoncer i landsdækkende dagblade. Særlige kendetegn: Politisk mobilisering over nettet.

Eksempel: DeanSpace, den demokratiske præsidentkandidat Howard Deans netbaserede valgkampagne organisation. DeanSpace var et decentralt og selvorganiseret virtuelt kampagneforum foranlediget af bloggere på Meetup.com Særlige kendetegn: Politisk mobilisering på tværs af medier.

Eksempel: SETI@home Særlige kendetegn: Ressourcer pooles, så f.eks. computere slås sammen om at løse opgaver, der ellers ville kræve en supercomputer.

Koordinering

Eksempel: Netbårne ornitologer. Danske ornitologer tager alle former for moderne IKT i brug for at dyrke deres hobby: At iagttage fugle. Særlige kendetegn: Mobile og fleksible organisationer, der løser komplekse opgaver i fællesskab.

Eksempel: Celebrity Alert, en abonnementsbaseret mobiltjeneste der giver (SMS) besked, når en filmstjerne er set i gadebilledet i New York. Særlige kendetegn: Enstrenget flow hvor en information sendes til brugerens mobiltelefon, som så hurtigt kan opsøge sit idol.

I den fjerde gruppe, påvirkning, dukkede der ingen eksempler op. Man kunne have placeret nogle spil, som Art of Crime, i den kategori. Art of Crime er også en forretning, der tjener penge på overtakserede SMS’er.

3.1.3 Indsnævring af undersøgelsesdesign Denne overbliks-øvelse førte os frem til en første beskrivelse af typer af smart mobs samt en forståelse af dens egenskaber. Vi havde skabt en systematisering af vores eksempelsamling, og ordnet et stykke kaotisk virkelighed. Men den åbne tilgang og de løse kategorier gav os ikke et helstøbt og håndfast undersøgelsesdesign at gå videre med. Arbejdshypotesens (matrixens) overskrifter var ikke afgrænsede nok og beskrev dårligt de eksempler, der blev samlet i kategorierne. Flere eksempler placerede sig nemlig uden for eller på grænsen mellem kategorier i matrixen. DeanSpace var et eksempel, der lå lige fint under kategorierne koordinering, som under mobilisering. Kategorierne var med andre ord for fuzzy.

smart mobs


Vi konsulterede derfor igen de empiriske data i håbet om, at de ville give os et praj om, hvordan vi kunne adskille fænomenets fremtrædelsesform endnu mere krystalklart. Og dermed også hvor vi selv skulle sætte ind, når vi skulle ud at aftvinge den danske virkelighed eksempler på smart mobs. Denne diskussion handlede i høj grad om, hvorfor vi havde grupperet en række eksempler, som det var tilfældet. Hvor gik skillelinjerne mellem de forskellige grupperinger? Vi vendte i denne erkendelsesproces tilbage til vores oprindelige udgangspunkt: Hvad er en smart mob egentlig for en størrelse? Hvad er det, den kan? Hvad er det, der har fascineret os ved den første omtale af fænomenet? Efter denne øvelse kunne vi sætte fingeren på, at en af de mere interessante aspekter ved en smart mob var handlemåden – sværmintelligensen. Altså det, som vi skrev om i teorien (side 23), at decentrale grupper ved hjælp af ny teknologi kan samles om at løse en opgave i fællesskab, at det er et løst sammenkoblet fællesskab, der kan opløse sig og reorganisere sig om et fælles mål, at det er mange små og spredte enheder, der skifter mellem passiv og aktiv tilstand, og endelig at overvågning og rapportering er en del af gruppens dynamik (Arquilla & Ronfeldt: 21). Vi begyndte så småt at nærme os nogle ideer til, hvordan vi kunne strukturere resten af vores undersøgelse. Typologiseringen blev et øjenåbnende stykke arbejde, der ledte os på sporet af en strammere formulering af de spørgsmål, som vi burde stille eksemplerne. Den var ikke i sig selv nogen del-konklusion, men et værktøj, der spillede en afgørende rolle i arbejdet med at nå frem til et brugbart undersøgelsesdesign. Det gav os tillige overblikket over materialet og satte os i stand til at vælge netop de tre cases, som vi vurderede var oplagte til at belyse vores problemformulering. Vi havde fra en medstuderende hørt om de danske ornitologer, og deres brug af nettet til at koordinere fuglekiggeri. Ornitologerne opererer på flere måder. I et eksempel kortlægger de en fugls træk over Danmark. De skal altså rumligt være spredt, så fuglens rute kan iagttages, og timingen skal være perfekt. I et andet eksempel er de hinandens øjne og spotter fuglene. Med deres varslingssystem tilkalder de hinanden. De løser meget komplekse opgaver ved at udnytte IKT. Fra en avisartikel i BT havde vi bidt mærke i, hvordan voldsramte, bortløbne kvinder blev overvåget af deres ægtemænd og af taxachauffører, og at denne kontrol var sat i system ved hjælp af mobiltelefoner. Overvågningen af de kvinderne må nødvendigvis bygge på en slags parathed, da man ikke ved, hverken hvor eller hvornår kvinderne dukker op i et af landets krisecentre. Derfor er det storfamiliære netværk mobiliseret elektronisk og i et konstant beredskab. Det handler, når der er grund til det. Sidst, men ikke mindst, havde vi en formodning om, at der hos nogle af de politiske ungdomsorganisationer måtte være et fokus på, hvordan internettet og mobil teknologi kunne bruges i forbindelse med demonstrationer. En demonstration giver i de fleste tilfælde kun mening, hvis en gruppe er samlet på samme tid og sted, om end der er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at demonstrere uden fysisk at være sammen22. Vi kontaktede derfor Globale Rødder. 22 En anti-krigsdemonstration i februar 2003 i USA var rettet mod Washington og bombarderede regeringens kontorer med telefonopkald, e-mails og faxer. Hensigten var at lamme krigstilhængernes kommunikationskanaler og gøre dem

smart mobs


Vi mente umiddelbart, at de tre cases havde smart mob-karakteristika. De kunne tilsyneladende sværme, og de eksemplificerede de egenskaber, vi havde beskæftiget os med i teorien, f.eks. tankerne om kommunikation og løse forbindelser i et netværk, adskillelse i tid og rum (se figur 2), social kapital etc. Case Tid Rum Ornitologer Synkron Spredt (strategisk) Globale Rødder Synkron Samlet Overvågning af kvinder Asynkron Spredt (arbitrært) Figur 2. Ligheder og forskelle på de valgte cases. Vi havde vendt og drejet de empiriske data igen og igen for at få en pejling af, hvad vi selv skulle lede efter i vores tre cases, som vi nu havde fundet og identificeret. Vi fik fastlagt det undersøgelsesdesign, der på en og samme tid kunne indfange teoriens begreber og problemformuleringens empiriske spørgsmål om, hvordan de mennesker, der organiserer sig i en smart mob bruger den netbårne teknologi til at mobilisere sig, koordinere og kommunikere om deres aktiviteter. Aha-oplevelsen kom efter arbejdet med smart mob-typologien og forståelsen af den gruppering, som vi havde foretaget. Vi fik hjælp til vores erkendelser af Junglebogens forfatter, Rudyard Kipling, og hans såkaldte seks trofaste tjenere, nemlig hv-spørgsmålene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor. Journalister bruger ofte disse hv-ord til at aftvinge virkeligheden den gode historie. Med hvad og hvorfor fik vi (igen) smart mob’ens sigte i syne. Med hvem kunne vi spørge til fællesskabet og netværket af forbindelser, og hvordan brugen af teknologi var forankret i gruppen, dens støtte eller nyskabende funktioner. Med hvor og hvornår kunne vi indfange mediebrugen samt essentielle temaer som tid, tempo og rum. Ved at stille spørgsmålet hvordan kunne vi se på handlemåden – sværmintelligens, som en væsentlig faktor ved smart mob’ens virke. På den måde kom teori og metode til at hænge sammen – vi fik empirisk dissekeret begrebet smart mob ned til operationelle bestanddele (se figur 3):

ukampdygtige. Ifølge The Washington Post var det umuligt at ringe til senatet, og senatorer, der støttede præsidentens krig mod Irak modtog mellem 200 og 400 opkald fra aktivister, inden systemerne brød helt sammen. http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn?pagename=article&node=&contentId=A6032-2003Feb26&notFound=true

smart mobs


Figur 3. Undersøgelsesdesign

3.1.4 Opsamling Vi har udformet en kvalitativ undersøgelse for at indfange smart mob-fænomenet. Med udgangspunkt i en åben matrix og fuzzy categories blev det indsamlede materiale ordnet og grupperet for at formulere en smart mob-typologi. Dette arbejde var tænkt som en del-konklusion, der kunne være afsæt til undersøgelsens anden del. Det viste sig imidlertid i højere grad at blive et redskab, der afslørede at vores typologi ikke gav mening. Kategorierne var for svage. Mange eksempler kunne med al rimelighed placeres flere steder. Eksemplerne var dog grupperet, og diskussionen af denne gruppering førte frem til undersøgelsesdesignet, som ledte os frem til de spørgsmål, der måtte stilles for at besvare problemformuleringen.

3.2 De kvalitative interviews Den anden del af vores undersøgelse er som nævnt en kvalitativ interviewundersøgelse – fordelt på tre cases. Vi har udvalgt fem respondenter, to repræsentanter fra de danske ornitologer (Klaus Malling Olsen og Morten Bentzon Hansen), to repræsentanter fra den politiske organisation Globale Rødder (Claus Pedersen og Thomas Bugge) samt LOKK’s (Landsforeningen af Kvindekrisecentre i Danmark) sekretariatschef, Anne Mau. Der er ingen af de interviewede personer, der har ønsket at være anonyme i denne undersøgelse.

Formål HVAD HVORFOR - Politisk - Socialt - Kommercielt - Militært

Fællesskab HVEM - Stærk netværk - Løst netværk - Nyt - Eksisterende

Tid og rum HVOR HVORNÅR - Hurtig - Effektiv - Crossmedia

Handlemåde (Sværmintelligens) HVORDAN

smart mobs


Respondenterne blev valgt ud, ud fra et kriterium om, at de måtte formodes at vide noget om den computermedierede teknologis muligheder for at organisere folk. Enten i kraft af egne erfaringer med at orkestrere eller deltage i elektronisk koordinerede sociale aktiviteter. Eller fra andres erfaringer med IKT-støttede organiseringsformer. De er altså ikke udvalgt på baggrund af repræsentative kriterier, men ud fra relevanskriterier for undersøgelsens forskningsobjekt. Derfor skal de kunne:

beskrive deres aktivitet beskrive deres brug af teknologi placere sig selv i en social kontekst perspektivere brugen af teknologien

Det tjener det formål, at respondenterne er med til at verificere om vores typologier og måder at betragte fænomenet på, også er virkelighedsnært set i deres optik. Hvert (båndede) interview tog cirka 1 time. Og de blev gennemført face-to-face. I ornitologernes tilfælde, blev interviewet gennemført som adskilte enkeltinterview med én udspørger - lige så enkeltinterview med respondenten fra kvindekrisecentret. Til gengæld gennemførte vi interviewet med respondenterne fra Globale Rødder som et dobbeltinterview med én udspørger, men hvor begge afhandlingens forfattere var til stede. Respondenterne fra Globale Rødder havde betinget sig at optræde samtidigt for at ville medvirke. Vi har efterfølgende opsøgt de medvirkende med case-afsnittene for at få deres ord for, at vi har citeret, fortolket og forstået dem rigtigt. På den måde får vi konfronteret vores egne for-forståelser og fortolkninger af det empiriske materiale med dem, der ikke deler vores hermeneutik. Men det er i vores øjne også god skik og god forskningsetik at melde tilbage til de individer, hvis hverdag man et øjeblik i historien har været en del af – og som man måske ved sin tilstedeværelse eller sine spørgsmål kan have været med til at ommøblere.

3.2.1. Støjkilder ved interviewene? I det følgende vil vi kort knytte nogle refleksive betragtninger til de kvalitative interview. Dem anfører vi, fordi vi som tidligere nævnt praktiserer en håndværksmæssig validitet (Dahler-Larsen: 79), dels fordi metakommunikation (f.eks. omstændigheder, fysisk lokalitet, intersubjektivitet, italesættelse af undersøgelsens formål, forretningshemmeligheder etc.) kan have en betydning for respondenternes svar eller lyst til at svare. For at skabe en så afslappet og koncentreret stemning som muligt omkring interviewene blev det besluttet at lave dem face-to-face, enkeltvis og så vidt muligt på respondentens eget territorium. Respondenterne sagde ja til at lade sig interviewe om et for dem ukendt fænomen. For at fastholde deres koncentration var der derfor nødvendigt at skabe et frirum, hvor vi kunne få dem til at dykke med os ned i undersøgelsesfeltet. Et telefoninterview ville nok have udløst flere mulige fejlkilder og forstyrrelser, og ikke give det samme feedback som i ansigt til ansigt-samtalen. Hos ornitologerne var det tydeligt, at vi havde fat i centrale nøglepersoner i netværket. Sådan har vi i hvert fald fortolket det. Men selve udvælgelsen af respondenterne er sket lidt tilfældigt og ad

smart mobs


uofficielle kanaler. En medstuderende havde en kontakt i Dansk Ornitologisk Forening. Han henviste til de to interviewede, Klaus Malling Olsen og Morten Bentzon Hansen. Respondenterne fremhævede deres egen betydning og rolle, og man kan mærke denne selviscenesættelse under interviewene. Vi har taget deres ord for pålydende. Og vi kan konstatere, at de i store træk fremhæver de samme mønstre og emner på tværs af materialet. Med nogle andre fuglekiggere havde vi måske ikke fået de samme svar eller det samme indblik i deres (sociale) verden og i fuglekiggeres brug af teknologien. Det kan vi aldrig rigtig vide, og det ligger også uden for denne undersøgelses fokus komparativt at forske i konstruktionen af forskellige virkeligheder inden for det samme netværk. Før interviewet med de globale rødder Claus Pedersen og Thomas Bugge var vi blevet gjort opmærksom på, at de indbyrdes havde diskuteret, hvad de ville sige under interviewet, og hvad de mente, de offentligt kunne forsvare at gå ud med. De to respondenter var uenige om, hvor meget de skulle lukke op for posen. Den ene af dem var nervøs for at røbe gode tricks til os som professionelle kommunikationsfolk, men også fordi afhandlingen blev offentlig tilgængelig og politi og myndigheder derfra måske kunne aflure organisationen nogle af dens metoder i forbindelse med demonstrationer og civil ulydigheds arrangementer. Om de også var nervøse for at afsløre knap så lovlige detaljer ved organisationens virke, fremgik ikke. Den anden respondent derimod mente ikke, de havde noget at skjule og fortalte derfor åbenhjertigt om de fleste teknologidrevne metoder, organisationen har taget i brug, f.eks. under EU-topmødet i København, december 2002. Claus Pedersen båndede interviewet undervejs, som vi gjorde. Om det var en kontrolforanstaltning eller om hensigten var at opsamle den skabte viden, ved vi ikke. Efter interviewet sagde han, at han havde sagt væsentligt mere, end han oprindeligt havde tænkt sig. Claus Pedersen er under interviewet en mere dominerende figur end Thomas Bugge og mere offentlig synlig i organisationen. Et krydstjek i avis- og pressefotoarkiver giver flere henvisninger til ham. Af praktiske og politiske årsager måtte interviewet foregå med begge på en gang. Det kan have haft både en negativ og positiv betydning. Det er vores vurdering, at samspillet mellem de to i dette tilfælde havde en positiv effekt. De to aktivister kendte hinanden godt og var tydeligvis gode venner. De komplementerede hinandens udsagn under interviewet. Endelig skal det nævnes, at begge aktivister kommer fra den politiske venstrefløj, og at dette interview fandt sted i kommunikationsbureauet Communiqués palæagtige kontorer. Det kan have været et markant miljøskifte for respondenterne – kontekst kan ofte have en betydning for de svar, man får i en kvalitativ undersøgelse. At Anne Mau, sekretariatschef for Landsorganisation af Kvindekrisecentre, blev udvalgt til det tredje case-interview var lidt af en metodisk nødløsning. Hun er observatør med en klar partisk holdning i kraft af sit arbejde. Det havde været det mest metodisk stringente at interviewe folk fra de familienetværk, der foretager overvågningen af de bortløbne kvinder. Den idé blev opgivet, fordi det er svært for uden for stående at trænge ind i sådanne netværk, og endnu sværere at få folk til at åbne op og snakke – især med den begrænsede tidshorisont, denne undersøgelse har været underlagt. Overvågning er også en kriminel aktivitet, men i de etniske netværk et forsøg på at forsvare familiens ære og derfor et tabubelagt emne.

smart mobs


Anne Mau forsøgte i stedet at hjælpe os med at finde en voldsramt kvinde at interviewe, men da det er kvinder i en meget vanskelig livssituation, var det urealistisk. I stedet indvilgede Anne Mau i selv at stille op. Krisecenterlederen er medievant. Hun udtaler sig ofte, og er et kendt navn. Det var tydeligt, at hun var på hjemmebane. I kraft af sin berøringsflade er hun en vidensbank, der i vores undersøgelse kunne beskrive rammerne og indholdet i den mobilt koordinerede overvågning, men ikke give eksempler og levere oplevelse indefra, som ofrene ville have kunnet. Krisecentrene har ikke dokumenteret de teknologiske overgreb på kvinderne. Det indblik, vi har fået, er alligevel værdifuldt for undersøgelsen, men mindre sammenligneligt med de to andre cases, hvor respondenterne har roller i deres respektive organisationer og netværk.

3.2.2 Respondentvalidering Alle interviewede har efterfølgende fået tilsendt teksten til den case, som de medvirker i. En respondent (Klaus Malling Olsen) meldte ikke tilbage. En e-mail fungerede ikke (Claus Pedersens). Fra de tre andre var der ingen væsentlige kommentarer eller korrektur. Det var kun i detaljeafdelingen23. Ingen af respondenterne havde nogen bemærkninger til vores fortolkninger.

3.2.3 Opsamling Tre oplagte cases blev valgt: Ornitologers og Globale Rødders brug af mobil teknologi samt elektronisk overvågning af bortløbne voldsramte kvinder. Hver især repræsenterer de interessante aspekter af en smart mob, og hver især et sæt af metodiske problemer, som man altid vil støde på i kvalitative undersøgelser. Interviewet med Globale Rødder fandt sted i et for respondenterne fremmed miljø, der også af praktiske årsager blev interviewet sammen. Begge dele har haft en indflydelse på deres udsagn. I den tredje case, overvågning af de bortløbne kvinder, var det ikke muligt at interviewe de direkte involverede eller berørte. Nødløsningen blev at interviewe en administrativ medarbejder med stor indsigt i emnet, der kunne udfolde aspekter ved teknologibrugen i overvågningen.

23 F.eks. ville Anne Mau gerne have udeladt en sætning, som hun syntes kunne misforstås sådan, at hun talte nedsættende om Dannercentret. Og Morten Bentzon gjorde bl.a. opmærksom på, at det hedder en gråstrubet lappedykker og ikke en gråspættet lappedykker, som vi først havde skrevet.

smart mobs


3.3 Case 1: Globale Rødder - Netværksaktivisme En af de klassiske og første eksempler på en smart mob, var demonstrationerne ved WTO-topmødet i Seattle i USA 1999. På trods af en storstilet indsats fra amerikansk politi, kom det til mange sammenstød mellem de veludrustede betjente og de unge demonstranter, der formåede at organisere sig og lege elektronisk kispus med politiet, ikke mindst i kraft af et velfungerende IKT-støttet netværk. Den nye generation af politiske venstrefløjsaktivister og anti-globalister har ikke bare sat dagsordenen i gaderne i konfrontationer med politiet, men også udfoldet en anden politisk kultur, hvor de store demonstrationer mere og mere afløses af happenings og mere eller mindre spontane manifestationer. De har taget de nye medier til sig og bruger dem med stor opfindsomhed.

Med eksemplerne fra international hacktivisme i baghovedet, var det oplagt at inddrage en af de mest omtalte danske organisationer med rod i det politiske miljø i dette projekt. Afhandlingens første case er derfor baseret på et interview med statskundskabsstuderende Claus Pedersen og jurastuderende Thomas Bugge, begge erfarne aktivister fra organisationen Globale Rødder. Claus Pedersen var primus motor i den demonstration, Smoke In, som vi fulgte, og det var ham, der pegede på Thomas Bugge, der havde spillet en central rolle under demonstrationerne ved EU-topmødet i København i 2002.

3.3.1 Et netværk af kinesiske æsker Globale Rødder er et løst netværk af mennesker med tilknytning til meget forskellige mindre og stramt hierarkisk opbyggede politiske organisationer. Der er ingen central hovedbestyrelse eller ledere. Det nærmeste, man kommer et medlemskab, er via den mailingliste, der er organisationens omdrejningspunkt. Organisationen udnytter egenskaberne ved løse netværk og omsætter dem til aktiver for netværket. Medlemmerne kommer fra et meget sammensat politisk miljø på den yderste venstrefløj. De har ofte modstridende politiske målsætninger, og de møder, som Globale Rødder nogle gange holder, får sjældent resultater, fortæller Thomas Bugge. Grupperne er for forskellige, men i det løse netværk kan de engagere sig ad-hokratisk, når det passer med de fælles politiske mål. Ved hver aktion er alliancerne i princippet nye og midlertidige.

”Globale Rødder er en ret ny organisation. Fra starten af var den bredt sammensat af folk fra det autonome miljø, gamle bz’ere, anarkister, økohippier, ungkommunister, en blanding af folk, der har arbejdet i græsrodsmiljøet i lang tid. Dermed kan man sige, var der en kontaktflade, der var meget stor, fordi man havde samlet folk, der måske ikke tidligere havde arbejdet sammen. Det betød, at man havde et stort mobiliseringspotentiale. Desuden blev der så lavet nogle aktioner, hvor der blev sat fokus på os. […] Det betød, at det var langt lettere at kontakte Globale Rødder som organisation for folk, der sad rundt omkring og gerne ville være med i et eller andet aktivistisk. Det gjorde, at der kom mange folk. For kommunikationen mellem de mange folk blev der oprettet en helt almindelig mailingliste, der fungerer på samme måde som Groupcare.”

Thomas Bugge

smart mobs


”Globale Rødder er en form for netværk. Det er en klar forudsætning, for at vi har den styrke og hurtighed, vi har, at det her [IKT] eksisterer. Hvis ikke det eksisterede, skulle vi opfinde nogle andre strukturer, som ville være meget mere forpligtende. […] I København er der et temmelig stort alternativt politisk miljø, der er rettet ind mod sig selv. Vi slås med anarkisterne, kommunisterne, syndikalister, Ungdomshuset og veganere om den samme gruppe mennesker. Med Globale Rødder prøver vi at komme ud over det. Nu skal vi ud og have fat i nogle nye mennesker. Det er Smoke In i allerhøjeste grad et udtryk for.”

Claus Pedersen

IKT er livsvigtig for Globale Rødder sammenlignet med en traditionel politisk organisation som Rød Ungdom, hvor vi begge respondenterne har slået deres folder. Rød Ungdom ville fungere fint uden internet og mobiltelefoner. Organisationen har både kontor, skolingsweekender, sommerlejr og politiske tryksager.

”Vi er afhængige af, at den [IKT] eksisterer. Hvis ikke den gjorde det, ville vi være nødt til at organisere os anderledes. Andre politiske organisationer ville eksistere, selvom nettet brød ned. Strømnedbrud er vores værste fjende.”

Claus Pedersen Demonstrationer og aktioner i Globale rødders regi kommer i stand på et medlems initiativ. Et medlem lufter idéen på mailinglisten og afventer en respons. Med de mennesker, der melder sig som interesserede stables en aktion på benene. Globale Rødder er med Howard Rheingolds ord en ad-hokratisk sammensat organisationsform. Men Globale Rødder er også mere end en mailingliste. Mailinglisten rummer i sig selv forbindelser til en række andre politiske netværk. I Globale Rødder er der desuden et mindre netværk, en inderkreds, og endelig er der flere SMS-lister med interesserede sympatisører. På den måde er Globale Rødder et netværk i netværket - en kinesisk æske af forbindelser.

3.3.2 Smoke In Som protest mod regeringens lovforslag om skærpet straf for besiddelse af euforiserende stoffer stod dele af Globale Rødder, gruppen "Mennesker mod mistillid og kontrol", bag Smoke In på Christiansborgs Slotsplads den 26. marts. Arrangementet var en politisk manifestation forklædt som happening med musik og gratis joints. Mobiliseringen skete via organisationens website24 og SMS. Kun på Christiania blev 50 plakater hængt op25. For en organisation som Globale Rødder, der ligger navn til kontroversielle aktioner, der også balancerer på kanten af det lovlige, spiller sikkerheden en væsentlig rolle. Ikke bare er politiet interesseret i, hvad der foregår på mailinglisten. Det er pressen og andre politiske organisationer også. Derfor kan mailinglisten også gradbøjes, så nogle idéer og aktionsplaner kun luftes i et begrænset forum på listen. Globale Rødder bruger først og fremmest IKT som forum for

24 http://www.ulydighed.dk 25 Denne disposition viste et godt kendskab til målgruppen, hvis man skal dømme på den del-demonstration med temaet Bevar Christiania, der udviklede sig under Smoke In. Gennemsnitsalderen har været 20-30 år højere.

smart mobs


mobilisering blandt løst tilknyttede aktivister. Claus Pedersen beskriver, hvordan idéen til Smoke In blev lanceret:

”Den [idéen til Smoke In] sendte jeg så ud til mailinglisten. Jeg har måske sendt den til nogle få først. Jeg sidder meget hjemme og arbejder. Jeg kommer ikke så meget til fester mere. Det er til fester, man møder folk. Jeg kunne godt have fundet på, at sende ud til måske otte mennesker og høre, hvad de synes om det, inden jeg præsenterede det på mailinglisten. […] Et stort problem i Globale Rødder er det nære netværk, der består af de samme 10-15 mennesker, der altid taler med hinanden. Så jeg prøver at gøre en dyd ud af at komme ud over det. Og også kontakte nogle folk, som jeg ved ikke ville være en almindelig del af mit netværk.”

Claus Pedersen

Som i så mange andre politiske organisationer er der hos Globale Rødder en kerne af personer, der er meget aktive. Men det er ikke en kommandocentral i traditionel forstand, for også kernen er ad-hokratisk og minder mere om netværkshubs. Men for at fastholde den udadvendthed og rekruttering af nye politiske aktivister, der er organisationens mål, er Globale Rødder meget opmærksomme på at udbygge sin løse del af netværket. Det sker bl.a. ved at samle mobiltelefonnumre ved forskellige lejligheder og bruge de indsamlede numre til at mobilisere folk til aktioner, der kunne tænkes at ville tiltrække dem. Et væsentligt indslag ved Smoke In var således en række kendte dj’s fra undergrundsmiljøet.

”Mails til mailinglisten ryger bare ud til alle, der abonnerer. SMS bruger vi helt anderledes. SMS-listen er en ekstern liste. Mailinglisten er de aktive. Og så forsøger vi at samle sympatisører på SMS-listen. Hvis der er et arrangement, lader vi en SMS-liste gå rundt.”

Claus Pedersen

Globale Rødder spekulerer i social kapital ved at etablere fællesskaber omkring happenings og musik, som de lægger stor vægt på som mobiliseringsfaktor. Men ultimativt har deres events et politisk sigte - de samler unge (om musikarrangementer) for at aflevere politiske budskaber. Smoke In er et konkret eksempel på det ad-hokratiske netværk og elektronisk mobilisering i funktion.

”Op til Smoke In blev der kun mobiliseret via nettet. Nej, der blev også sat 50 plakater op ude på Staden. Ellers var det eneste man vidste om det her, at man kunne finde Globale Rødders hjemmeside og tilmelde sig SMS. Man kunne sende sit nummer via mail eller SMS. Så kom man på listen og fik opdaterede informationer undervejs. Eller det var meningen, at man skulle have det. Også i løbet af dagen. Der fik vi cirka 200 mennesker tilmeldt. På selve dagen gik der to mennesker rundt og sagde: hey, vil I have informationer om lignende arrangementer i fremtiden, så skriv jeres mobilnummer ned her. Og så sluttede vi af med at sige fra scenen, at dem, der vil have flere informationer, de skal lige komme herop bag scenen og skrive sig på. Der havde jeg 100 mere med hjem derfra. Så jeg har omkring 300 SMS-kontakter fra Smoke In. Det er cirka halvdelen af dem, der deltog på dagen. De bliver registreret under et emne, så de skal ikke have en SMS, hvis vi f.eks. laver anti-krigsarbejde, for det var ikke det, de abonnerede på. Det vi så kan gøre er at indbyde

smart mobs


en af de dj’s, som vi havde og så kan man bruge den her liste. Og sige: dem som du kender fra det arrangement, de optræder her. Så folk ikke føler, at de er blevet snydt. I hvert fald ikke alt for meget. Formålet er selvfølgelig, at vi vil dreje dem ind på en politisk vej.”

Claus Pedersen

Alle de SMS’er der blev sendt ud, indeholdt en opfordring til at sprede budskabet i det nære netværk helt i overensstemmelse med aktionens sigte om at rekruttere folk til politisk aktivisme. Der blev kun udsendt et beskedent antal. Vi modtog fire de sidste to uger op til demonstrationen: (15/3) Fra: CoolSMS.dk Fra smoke in: Dato for Smoke in! Fredag d. 26.marts kl.14.00 til 17.00 på Slotspladsen. Send gerne videre… (17/3) Fra: CoolSMS.dk Fra smoke in: Smoke in fortsat fredag d. 26. marts kl. 14.00 til 17.00. Se www.ulydighed.dk for vores reaktion på rydningen af Pusherstreet.

(22/3) Fra: CoolSMS.dk Fra Smoke in: Smoke in nu på fredag kl 14.00 til 17:00 – Nu med Dan Rachlin! Sæt kryds i kalenderen, tag fri fra arbejde/skole og tag dine venner med. (25/3) Fra:CoolSMS.dk Fra Smoke in: SMOKE IN i morgen fredag kl. 14.00! Tag fri eller meld dig syg – Der er tændt op for smoke in på Slotspladsen. Nu mere end 200 tilmeldt sms-service

Det er tydeligt i SMS-beskederne, at man fra afsenders side tænker i netværkets evne til at aktivere og engagere bredt. Man placerer sine budskaber i det, man på forhånd ved er tæt forbundne verdener, og håber på den måde, at man kan rekruttere og skabe opmærksomhed gennem de personlige forbindelser. Men det var også tanken at bruge SMS-listen under selve demonstration. De 200 mobiltelefonnumre var et præcist billede af, hvem der deltog i aktionen og en hurtig kommunikationskanal til de fremmødte. Politiet forholdt sig afventende under hele demonstrationen på trods af provokerende indslag som uddeling af gratis joints. Havde politiet grebet ind, var det tanken, at koordinere demonstrationen via SMS, f.eks. ved at opfordre enkelte grupper af demonstranter til at opføre sig på en bestemt måde,f.eks. flytte sig fra A til B.

”For det først ville vi, hvis politiet havde været vanvittige, have sendt en SMS, der siger, Politiet er helt vanvittige. Og så kunne folk lægge den joint, de havde i lommen, så de ikke behøvede at få en bøde for den. Vi ville i løbet af dagen have sendt SMS’er og skrevet, hvis det var godt vejr, den første, der hopper i kanalen, får 20 joints. Eller gratis joints til alle, der pisser på Christiansborg. Sådanne aktiviteter i løbet af dagen, for man kan jo forsøge at styre dem, der er til stede. Plus at dem, der ikke er til stede, får et indtryk af, at der er virkelig tryk på derinde. ”

Claus Pedersen

smart mobs


Disse situationsrapporter var tænkt som både koordinerende og en mobiliserende faktor, men også et forsøg på at sætte mængden i bevægelse. SMS om konkurrencerne skulle sendes til et begrænset udvalg. Man kan kun sende til 20 ad gangen, så det ville have krævet, at modtagerne selv medvirkede til at sprede meddelelsen.. Globale Rødder har – uden at være bevidste om det – på denne måde arbejdet med sværmintelligens. De forsyner et ad-hokratisk netværk med informationer, der får gruppen til at reorganisere sig og mobilisere flere ved at informere gruppen om gruppens egne aktiviteter. Det er en informationsopsamlende organisation, der ganske vist kun er halv-autonom, men har den fleksible organisations egenskaber som beskrevet i afsnittet om sværmintelligens (se side 23). Mobiliseringen var i tilfældet Smoke In udelukkende IKT-bårent.

3.3.3 Nye vilkår for politiske manifestationer Begge aktivister har været med i mange aktioner og forholder sig i deres nuværende politiske arbejde til den erfaring, de har samlet ind. Nogle af de problemer, de er stødt på, f.eks. med at styre misinformation og rygter, skyldes udbredelsen og brugen af IKT. Uden en central gate-keeper i et netværk, mangler verifikationsmekanismerne. På nettet som er en distribueret informationsarkitektur, er den enkelte modtager af information selv pålagt at vurdere troværdigheden af de sendte informationer. I en smart mob kan mængden af informationer, der flyder rundt mellem mange brugere, i sig selv være en barriere for overhovedet at løse denne opgave. Dermed risikerer hele gruppen at handle på fejlagtige informationer. Ved en traditionel politisk demonstration er der ofte en demonstrationsleder, et centralt kampagnesekretariat, der styrer slagets gang og distribuerer informationer fra centralt placerede deltagere, der er udstyret med f.eks. walkie-talkier. Men med prisfaldet på først og fremmest mobiltelefoner har der blandt aktivisterne omkring Globale Rødder, der primært tæller unge under 30 år, hurtigt udviklet sig alternative kommunikationsstrømme. Det mener Claus Pedersen og Thomas Bugge, at man bør forholde sig til og udnytte positivt. Under EU-topmødet i København oprettede Globale Rødder en informationscentral for at styre og kontrollere, hvilke informationer, der var i omløb. Men centralen var mere tænkt som et knudepunkt og ikke en egentlig gate-keeper. Centralen modtog oplysninger primært på SMS fra demonstranter og videresendte SMS til de personer, der havde tilmeldt sig en liste. Udgangspunktet for denne informationsarkitektur var Globale Rødders erfaringer med informationskaos under EU-topmødet i Göteborg, hvor voldsomme gadekampe kulminerede i, at en ung aktivist blev skudt af politiet. Rygterne var umulige at styre, og overdrivelserne var store og måske med til at forværre situationen. Det ville Globale Rødder for alt i verden undgå i København.

”Under topmødet [i København] var der et infokontor i Blågårdens Medborgerhus, hvor man kunne få løbende informationer hele tiden. Det var folk, der kom udefra, så vores interne mailingliste ville ikke være til nogen nytte. Og i alt det stress ville der alligevel ikke være nogen, der havde tid til at tjekke mail. Men det var vigtigt, at der sad nogle folk, der vidste, hvad der foregik. Også for at undgå rygtespredning. Vi

smart mobs


ønskede at give klar information. F.eks. 2.000 er til demonstration der og der. Politiet anholder nu rigtig mange folk i indre by. Det kunne man så forholde sig til. Der var en central enhed, der fik informationer, som de sendte ud.”

Thomas Bugge

”I Göteborg var det dels folk, der fik information via mobiler, i og med at der ikke var en præcis koordinering. Der var ikke klar information til alle, eller til ret mange. Der var nogen, der var på en eller anden informationsliste , der gjorde, at de fik noget viden. Men der var også hele tiden information fra venner og folk, som man havde talt med enten via telefon, eller nogen, der kom fra et andet sted, og sagde det er helt galt. Nu skyder de med tåregas derovre og folk bliver tævet helt vildt. Der var ikke noget klart billede af, hvad der reelt foregik. Og det var farligt, lidt uhyggeligt.”

Thomas Bugge

I Göteborg herskede anarkiet altså som konsekvens af manglen på troværdige informationer. Globale Rødder ønskede at etablere en verifikationsmekanisme, der netop i et autonomt netværk kan være et problem. Den etablerede informationscentral i Københavns eneste opgave var at videregive troværdige og brugbare oplysninger i de potentielt tilspidsede situationer. Man skulle på den ene side sikre informationernes kvalitet og samtidig på den anden side minimere grobunden for rygter, når situationen blev ophedet. Det er ikke ulig de tanker, som de militære teoretikere har gjort sig om anvendelse af sværmintelligens til militære formål (se side 23). Netop derfor definerer de sværmen som halv-autonom. Selvom den enkelte modtager af beskeder måske ikke kan overskue den aktuelle sammenhæng korrekt, kan han eller hun sammenstykke informationer og bruge dem som et indicium, der sammen med andre tegner et betydningsfuldt mønster. I tilspidsede situationer har rygter god grobund, og etablerede tillidssystemer kan kortslutte, så de ikke producerer korrekt information. Derfor kan det være nødvendigt at etablere nye tillidssystemer. En stærk bevidsthed om netop dette forhold var baggrunden for Globale Rødders forsøg på at etablere en verifikationsinstans. Det var ikke hensigten at styre begivenhederne, men de informationer, der kom ud af informationskontoret, er blevet tillagt så stor værdi, at de har sat bevægelser i gang. Nogle informationskanaler har nemlig større troværdighed end andre. I en bisværm er rollerne også fordelt, så det kun er samlerbier, der med deres dans kan sætte en del af sværmen i bevægelse på jagt efter nektar.

”Der er også forskel på, hvordan folk opfatter en situation. Det her er løbet helt over gevind. Det er utroligt, at der ikke er nogen døde. Der vil andre stå at sige, at det her er jo ikke værre end en almindelig fredag aften. Tag det roligt. Så alt efter, hvem der kommer ud af en situation, vil man få forskellige historier. Hvis der kommer en helt ny demonstrant og har oplevet noget, som den person synes er voldsomt, og taler med en erfaren demonstrant: Gud, er det det, der er sket, tænker den erfarne så, og så kommer det pludselig fra en mere troværdig kilde, end det ellers ville have gjort. Men fordi de to kender hinanden bliver det taget for gode varer. Der opstår rygter, hvis man ikke prøver at tage højde for det.”

Claus Pedersen

smart mobs


”Vi ønskede under topmødet ikke at styre begivenhederne. Det var ikke hensigten med informationscentralen at styre slagets gang på nogen måde. Det var vigtigt, at formuleringerne ikke kunne forstås som en opfordring til et eller andet. De var taget fra andre nyhedskilder. Der blev informeret om møder. Nu er der den og den demonstration. Der sker det og det. Civilt politi prøver at gå ind i demonstrationen osv.”

Thomas Bugge Globale Rødder ønskede altså under EU-topmødet i København at støtte de halv-autonome, ad-hokratiske grupper til at opløse og reorganisere sig om aktioner baseret på rigtig information. De var sig meget bevidste om ikke at prøve at styre begivenhederne, men at lade demonstranterne selv bestemme farten og retningen. ”Det kunne man så forholde sig til,” som Thomas Bugge formulerer det. Organisationen overvejede først at bruge en almindelig radiosender. Der er mange forsinkelser på SMS, og man risikerer, at informationerne, når for sent frem på grund af belastning af mobiltelefonnettet. En radio er altid på og mere identitetsskabende, vurderer Globale Rødder, fordi man kan sende interview og musik. Men en radio er også lettere at lukke ned. Derfor blev den løsning ikke valgt, da tilsvarende tjenester ved tidligere topmøder havde været genstand for stærk interesse fra myndighedernes side og ville skulle stå sin prøve i en krisesituation. Derfor blev SMS som kommunikationsmiddel valgt. SMS-teknologien er decentral og ”senderne” (og de menneskelige noder) er spredt ud over byen og kan ikke så let lukkes ned. Tankegangen bag manøvrerne under EU-topmødet var altså at lade det være op til decentrale, amorfe, informationsopsamlende- og formidlende enheder, at køre showet selv uden mere end sporadisk indblanding fra det centrale sekretariat. Da politiet under WTO-topmødet i Seattle i 1999 lukkede nogle kanaler, kunne demonstranterne hurtigt reorganisere sig på andre kanaler. Globale Rødder valgte den løsning, der bedst understøtter en sværm ved at vælge en hurtig, tilgængelig og mobil teknologi som omdrejningspunkt som deres kampagneaktiviteter.

3.3.4 Et stærkt redskab for Globale Rødder Af forskellige årsager blev SMS-mulighederne ikke helt udfoldet helt ved Smoke In. Den centrale initiativtager, Claus Pedersen, var syg i ugen op til arrangementet. Det kan lyde som en modsigelse, at netværkets evne til at handle led under fraværet af en central person, men Globale Rødder er som tidligere nævnt kun et halv-autonomt netværk med enkelte centralt placerede kræfter – eller knudepunkter, om man vil. De centrale folk kan kun skubbe til tingene og håbe på, at netværket reagerer. Det er afgørende, hvor mange gange SMS’en bliver videresendt. På listen havde Claus Pedersen til dette arrangement 200 mobiltelefonnumre, men der dukkede over 600 op til demonstrationen. Det var heller ikke alle, der fik SMS. Denne afhandlings forfattere tilmeldte sig på forskelligt tidspunkt og den ene fik aldrig en SMS fra Smoke In. Derfor måtte den ene af afhandlingens forfattere holde sig orienteret ved, at den anden videresendte de SMS’er, som han modtog.

smart mobs


Globale Rødder er bevidste om den netbårne kommunikations muligheder til koordinering og mobilisering af aktiviteter. Idéerne mangler ikke, og der var da også tænkt i et mindre katalog af happenings i forbindelse med demonstrationen, der kunne sættes i gang fra centralt hold og derefter spredes via netværk.

”Nettet indgår som en del af vores hverdag i forbindelse med studier og politisk arbejde. Det er jo den primære måde at kommunikere på, SMS, sende mail eller noget andet. Det er måden man kører på. Man ved også, hvem der er online hele tiden, eller ofte. På den måde bliver det brugt til at udveksle dagligdags ting eller almindelig information eller spørgsmål. I højere grad begynder vi at bruge det nu i stedet for flyers. Jeg var med til at arrangere en antikrigs-demonstration her 20. marts [2004] og der lavede vi slet ingen flyers. Det var et spørgsmål om ressourcer. Vi var meget få folk, og i løbet af 10 dage skulle vi mobilisere en masse folk til et bestemt arrangement. Vi havde ikke ressourcer til dels at producere flyers, dels sprede til dem alverdens skoler og en masse gymnasier, sætte plakater op osv. Så der valgte vi at lave et opslag på vores hjemmeside, sende ud på vores mailingliste, sende et eksternt nyhedsbrev ud og bruge en SMS-liste. Det er meget nemmere, og effektivt alligevel. Der kom rigtig mange folk.”

Thomas Bugge Globale Rødder er ikke en rendyrket smart mob, men den baserer sig på løse, ad-hokratiske og delvist autonome netværk, der som medlemskort kun har tilknytningen til en mailing-liste. I organisationens aktioner genfinder man flere af de karakteristika, der blev beskrevet under sværmintelligens i kapitel 2. Tydeligst ser vi det i evnen til decentralt at opsamle informationer og sprede og reagere på disse undervejs i f.eks. en demonstration. Globale Rødder er på en måde et meget realistisk og pragmatisk eksempel på, hvordan teknologien har påvirket eksisterende fællesskaber, og hvordan selv samme fællesskaber høster en fornyet handlekraft ved brugen af netbåren teknologi. Globale Rødder vurderer også selv, at de har et magtfuldt redskab mellem hænderne:

”Det er billigere. Vi har brug for kortere tid. Det betyder også, at man kan rykke på aktiviteter her og nu. Hvis der skete et eller andet helt vildt, ville vi kunne mobilisere 1.000 mennesker i løbet af meget kort tid.”

Thomas Bugge

smart mobs


3.4 Case 2: Ornitologer - Netbårne fuglekiggere Danske ornitologer - eller fuglekiggere - bruger og støtter sig i dag til computer og mobiltelefon, når de skal lokalisere, koordinere og mobilisere deres jagt på en given fugl. Især sjældne arter kan få en sand sværm af mennesker til med et øjebliks varsel at ”rykke” (som de kalder det) på en observation. Fra den første SMS eller e-mail til der står 150 ornitologer og spejder ud over mark og eng, går der kun kort tid, afhængigt af den geografiske afstand, de skal tilbagelægge i bil eller med fly (!) for at se en sjælden fugl. I real time følger de fugle på træk og bevæger sig fra A til B med fuglen(e) afhængigt af de koordinater og instrukser, de løbende modtager enten på forhånd eller undervejs. Via gruppelister er en-til-mange-kommunikationen blevet nem. Ornitologerne kan samle mange fra deres interessefællesskab hurtigt og effektivt. Med et abonnement på DOFcall kan de opdateres med information om arter i de regioner, de interesserer sig for eller få en melding, lige så snart der er nyt. På den måde aktiveres både dem, der ikke har det store netværk, og dem, der er kendte eller har nøgleplaceringer i ornitologernes verden.

”Jeg plejer at sige, at mobiltelefonen er min PaceMaker. Jeg lever efter, hvad der sker på den. Når jeg står op om morgenen, ved jeg ikke, hvor jeg går i seng om aftenen. Kommer fuglen, så er jeg ude af døren. Jeg er med i alle grupper, og skal vide hvad der sker. Og så bipper den jo ofte. Den kan godt lyde lidt som sådan en PaceMakers hjerteslag. Mobiltelefonen er min livline – du vil sjældent se mig gå uden, og jeg er heller ikke meget for at slukke den om natten. Og slet ikke i trækperioderne. Jeg er f.eks. blevet ringet op kl. 5 om morgenen med besked om, at nu er den Hvidryggede Ryle her igen.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog Vi har valgt at undersøge ornitologernes brug af IKT som den anden af vores tre cases. Det er en oplagt case, fordi de som gruppe betragtet er engageret i - og organiserer sig omkring en (social) aktivitet, der kræver bevægelse over fysiske afstande, koordinering og kommunikation. De har med mobiltelefonen og webtjenester om nogen fået et virtuelt redskab mellem hænderne, som gør dem løst forbundne med andre i et fællesskab af netværksforbindelser. De kan handle hurtigt, samles og spredes, og de kan regruppere sig og omorganisere sig, afhængigt af den eller de fugle, de bevæger sig for at se. Og de gør det!

3.4.1 Netfugl.dk Danske ornitologer har to hjemmesider at henvende sig på, når de skal hente information og viden om fugle etc. Den første www.dof.dk hører under Dansk Ornitologisk Forening, der er en natur- og fuglebeskyttelsesforening med omkring 12.000 medlemmer. Det andet, www.Netfugl.dk, er udformet og vedligeholdt af aktive ornitologer. Formålet er også her at formidle viden om fugle. På websitet findes informationer om fugleobservationer, nyheder samt forskellige fora og lister, litteratur og turbeskrivelser og et meldesystem (det såkaldte ”DOFcall” eller ”Birdcall”), man kan melde sig til som abonnent, hvis man vil opdateres om fugle på træk, seneste observationer etc.

smart mobs


Når der dukker en fugl op, kan det aktuelle fund findes på websitet. Ornitologerne laver en lille beretning om fuglen, om den er såkaldt ”stationær”, altså bliver på stedet, hvor den er fundet, eller om den er på træk. Systemet er baseret på e-mail og SMS. Ornitologernes beskeder går til de forskellige grupper, man kan abonnere på. For eksempel gruppen .dk, hvis det er en sjælden dansk fugl, den geografiske bestemmelse, f.eks. .sonjyl for sønderjylland. Beskeden går via den centrale server og videredistribueres til dem, som er medlem af diverse grupper/lister. Dem er der 15-20 stykker af. Andre eksempler er amterne, sub for de halvsjældne arter og fæn – står for fænologi, eller gruppen udland. Når en fugl er observeret, bruger ornitologerne flere forskellige medier til distribution af budskaberne.

”Det er både sat i system via Birdcall og løse SMS beskeder, men også via snak. Vi bruger flere forskellige typer kanaler. En vil melde ud via Birdcall systemet, en anden vil begynde at ringe rundt til deres nærmeste forbindelser om, at de nu har fundet det og det, og om de gider sende beskeden

videre. Så meddelelsen kommer også meget hurtigt ud til dem, der ikke er tilmeldt Birdcall, men som har et netværk. Ni ud af 10 er i dag medlem af et system som Birdcall. Tidligere var man nødt til at have et netværk for overhovedet at vide, at der var set noget. Tidligere ringede man rundt til

hinanden, men dem uden socialt netværk blev tilsideset. Nu er det ens egen skyld, hvis man ikke får beskeder. I det øjeblik beskeden bliver sendt, kan man også gå ind på Netfugl.dk og se den der.”

Klaus Malling Olsen, feltornitolog

Teknologien gør det muligt for flere at få beskeder om fugle hurtigt og systematiseret. Men de nye teknologier får også en inkluderende funktion i forhold til tidligere tiders netværksfattige. Dem, der tidligere ikke kunne få informationer om fugle, fordi de ikke havde så mange sociale forbindelser, kan i dag med mobiltelefon og webabonnement høste fordele på lige fod med fuglekiggere med stærkere forbindelser.

3.4.2 Artslister og konkurrence En særlig interessant feature på Netfugl.dk er artslisterne. Et stigende antal fuglekiggere er stadig mere og mere interesserede i at holde styr på, hvor mange (sjældne) fuglearter, de har set i Danmark. På Netfugl.dk kan man oprette sin egen artsliste, og hver gang man ser en ny art, kan man opdatere listen. Men den elektroniske liste fungerer også som personlig PR: Der er nemlig prestige i at kunne dokumentere at have set så og så mange fugle, og man høster sociale bonuspoint i fuglekiggernes netværk ved at ligge i toppen af listen.

”Der er status i at have mange Danmarksarter. Det siger nemlig noget om, hvor aktiv du er. Jo mere aktiv, du er, jo flere fugle får du set. Jeg tror, jeg er en af dem, der har flest arter i Danmark. (…) Det med Danmarksarterne er også lidt af en konkurrence. Folk vil gerne have så mange som muligt. Det er lidt af en samlermani. Man ser op til dem, der har flere end dig. Jo højere oppe, du er på den liste, jo flere kender dig.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog26

26 Morten Bentzon Hansen er placeret som nr. 12 ud af 463 brugere på Netfugls ranking over, hvem der har set flest arter i Danmark. Den anden respondent, Klaus Malling Olsen, er placeret som nr. 20. Han er med 363 arter, syv arter bagefter.

smart mobs


Figur 4. Variationerne over visningerne af data er mange. Standardvisningen er naturligvis de nyeste observationer med en tydelig tilkendegivelse af personernes status. På den måde er det let at holde øje med konkurrenterne.

”Jeg vil for mange stå som manden, man henvender sig til med spørgsmål om en fugl eller dens geografiske optræden. Den rolle har jeg fået, fordi jeg har været god til at finde fuglene og beskrive dem, samt studeret forbilleder fra udlandet og fået kontakt til dem. Og så jeg har været meget fremme med at melde alle observationer ud til DOF-basen, som jeg selv rapporter hurtigt og detaljeret tilbage til. Hvis der f.eks. lægges et spørgsmål ud på Netfugl.dk om en fugl, kommer jeg relativt hurtigt ud og giver min mening til kende.”

Klaus Malling Olsen, feltornitolog Er man aktiv og bidrager til nettet i form af observationer, viden om fugle, bliver man altså en social (og faglig) node for fuglekiggerne, og et knudepunkt for koordinering og opdatering. Den aktive tilstedeværelse på nettet er betydningsdannende, selv om brugerne lidt populært sagt ikke nødvendigvis personligt ”kender noden i kød og blod”. Ornitologerne fortæller os, at man sammenligner sig med andre - og med de andres lister. Og der går et større koordineringsarbejde i gang, og der er gang i trafikken på internettet og

smart mobs


mobiltelefonerne, når en sjælden fugl - det, ornitologerne kalder en MEGA - er blevet spottet et sted i Danmark. De særlige fuglekigger-aficionados bruger alle medier til at mobilisere en udrykningsstyrke, der kan tage af sted i minutterne efter en besked om en MEGA er tikket ind på mailen eller mobilen. Man aktiverer sine nære forbindelser, men man kan også søge efter f.eks. kørelejlighed via Netfugl.dk – med folk, man ikke kender. Samtidig skeler man til, hvem man nu skal konkurrere med i jagten på at få f.eks. en MEGA spottet og tilføjet til sin artsliste.

”Alle os der er så grebet af det, vi er klar over, hvad andre har set, vi ved hvilke arter, de andre mangler og hvad de har set, og vi ved også, hvem vi skal ringe til, og hvem der kan rykke, få fri fra arbejde etc. Vi får beskederne elektronisk, folk sender ud på DOFcall, men ringer også til 2-3 stykker, og så breder det sig som ringe i vandet. Fordi jeg har høj status, får jeg ofte beskederne hurtigt. Og så er vi ude af døren med det samme – nogen tager bilen, nogle tager et fly, for at se fuglene. For et par år siden var der en historie om en albatros, der var spottet langs den svenske vestkyst. Vi rykkede alle sammen op til Gilleleje, men det endte med at fuglen blev i Sverige og overnattede deroppe, men pludselig forsvandt den. Nu var den pludselig i spil igen for de danske ornitologer – nu kunne vi også se den i Gilbjerg og folk tog tilbage dertil for at se fuglen komme. Søndag skete der ikke noget. Mandag blev jeg ringet op af min ven, som er den, der har flest arter i Danmark. Han sagde: Morten, jeg har et fly – skal du med? Han gjorde det sgu’, han tog et privatfly for at finde albatrosen. Det er faktisk en vandrehistorie inden for ornitologien, den er blevet fortalt i Hong Kong – om den skøre danske murermester, der lejede et fly for at genfinde en albatros. Det siger lidt om, hvor grebet folk er.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog Artslisterne er et meget konkret udtryk for den interesse, der holder grupperne sammen. Det er på en og samme tid et udtryk for den sociale kapital, der er sparet sammen og har givet status og troværdighed i fuglekiggernes fællesskab. Den sociale kapital, man høster ved at være sammen med andre om fuglekiggeriet og del af et netværk (socialt samvær, fritidsliv, forbindelser og kommunikation med ligesindede, viden om fugle, observationer, nye fugle til egne lister etc.) er meget værdifuld for de ornitologer, vi har talt med i vores undersøgelse. Én ornitolog beskriver gruppesamværet på en tur således:

”Spændingsmomentet og opladningen – måske få læst på fuglen undervejs – og så udløsningen når man ser den, og så afslapningen på vejen hjem, den er sgu’ ret guddommelig. Det giver et form for kick, som kan sammenlignes med narkomaners fix. Hvis så fuglen er fløjet, ja så er det ærgerligt, men det er jo ikke værre, end hvis vi taber en fodboldkamp, vel?”

Klaus Malling Olsen, feltornitolog

smart mobs


3.4.3 Virtuelt og socialt samvær Trods konkurrencen findes der en form for gentlemen-aftale eller en uskreven code of conduct mellem ornitologerne, der går ud på, at spottede fugle skal meldes til systemet. Man tilbageholder ikke information for andre. Og man distribuerer ikke fejlinformation eller usandheder.

”Misbrug synes ikke at være tilfældet. Men der bliver da rapporteret ting ud, som viser sig ikke at passe. Det giver meget hurtigt de personer, der gør det, et dårligt ry.”

Klaus Malling Olsen, feltornitolog Selv om man som fuglekiggere er løst organiserede, og ikke kender alle abonnenter som andet end initialer, er der i netværket en form for justits med, hvem der er kendt for hvad. Ikke mindst når man skal måle sig med andre i konkurrencen om at kende flest fugle. F.eks. er der historier om bestemte fuglekiggere, der, når de vel at mærke er alene, altid får øje på sjældne arter, men som ellers aldrig opdager noget bemærkelsesværdig. Deres troværdighed kan ligge på et meget lille sted. Og selv om der ikke er strafmuligheder i nettets distribuerede informationsarkitektur, træder velkendte og mellemmenneskelige sociale sanktionsmuligheder i kraft, når ornitologerne mødes face-to-face, hvis der er kendskab til, at nogen har tilbageholdt information, som fællesskabet kunne have glæde af.

”Vi er en lille lukket kreds, så hvis der er nogle der forsøger at holde en fugl hemmelig, så får de det at vide. Det er ikke velset. Der bliver talt dårligt om dem, der bliver set skævt til dem. Det er svært at sanktionere en, for vedkommende kan sagtens være på det nationale meldesystem. Der vil også altid være nogle, der forbarmer sig. En, der ikke går op i ræset, kan ikke klandres for sene informationer, mens hvis en kendt ornitolog tilbageholder informationer, så får han det ikke let. Folk bliver tossede på ham ansigt til ansigt.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog At trække noget ud af netværket for egen vindings skyld indebærer også, at man skal bidrage, så andre får noget ud af det. Det fører altså forpligtelser med sig at være medlem af fuglekiggernes loge. Ornitologerne fremhæver, at især mobiltelefonen bliver et socialt værktøj. For i det øjeblik én har meldt ud, er der store chancer for, at mange vil melde tilbage for at høre om flere informationer. Bare det, at man har en mobiltelefon på sig derude, gør, at man lige kan checke om der er andre i baglandet, der vil komme med informationer, hvis man er i tvivl om en art. Og det, at man kan ringe i løbet af en dag og checke observationer, tid, sted og koordinater er også en måde at bruge mobiltelefonen (fag)socialt på. Men også Netfugl.dk spiller en rolle, og at ornitologerne bruger deres website aktivt og diskuterer, hvad de har læst på Netfugl.dk, når de er ude i felten. Ornitologien er for alle samfundslag, og ude i felten er alle lige, på tværs af sociale skel, det er fuglene, der er omdrejningspunktet, fortæller de. Et tegn på fællesskabet er den kultur, det sprog og de indforståede vendinger, som medlemmerne får etableret og benytter sig af. Det er f.eks. blevet lettere at følge med på de engelske mailinglister, og det smitter af på de ord, ornitologerne anvender i mails og på SMS. En, der kører meget efter

smart mobs


fugle kaldes en twitcher. Hvis man ikke ser fuglen, så dipper man. I fuglekiggerkredse taler man nu om, at det er længe siden, man har haft en MEGA i Danmark. Man bruger ofte slang eller forkortelser, som for udenforstående er volapyk. Hvis en ornitolog er ude at kigge på ænder og opdager en krydsning mellem to arter, f.eks. en taffeland og en troldand, så kommer den ud på systemet som ”taffeltrold”. Eller frem for at skrive Gråstrubet Lappedykker, så er det bare ”grålap”, K-ørn for kongeørn og så videre. På den måde undgår fuglekiggerne også for mange anslag, inden beskeden går ud. Det er forkortelser som er lette at tyde, men som har indforståelsens præg over sig i et forholdsvis lukket system, hvor man godt ved, hvad det drejer sig om.

3.4.4 Sværme af fuglekiggere ”I dag er det ikke vigtigt at have en kikkert. I dag er det vigtigste at have en mobiltelefon. Har du en mobiltelefon, så ved du altid, hvad der sker. Du kan altid komme det sted hen, hvor det sker og der står altid folk med kikkert, især hvis fuglen er sjælden nok.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog Nettet har transformeret ornitologernes måde at være sammen på, og på måden de kommunikerer og koordinerer deres aktiviteter. De kan handle synkront med folk, de ikke nødvendigvis kender. De kan hurtigt, samles og spredes, og de kan regruppere sig geografisk og omorganisere sig afhængigt af den eller de fugle, de bevæger sig for at se – just in time, just in place. Og de gør det! De har med andre ord smart mob-karakteristika. Måden de mest dedikerede fuglekiggere handler på, sammenligner vi med det, man i militær-jargonen kalder sværmintelligens, hvor decentrale, selvstyrende enheder selv organiserer deres kommen og gåen mod et fælles mål ved hjælp af avanceret (og mobil) teknologi. Det sker nu også i Danmark, at der kommer virkelig mange ud og ser sjældne fugle. Der kan stå hundreder af mennesker på det samme sted på én gang, og de kan stimle sammen på få minutter eller timer, især når det er de passionerede twitchere, der træffes. De få gange om året, hvor der dukker sjældenheder op, kommer beskederne ud på Netfugl.dk, og på DOFcall meget hurtigt. Ornitologerne fortæller, at man for eksempel kan stå et sted og få at vide, at nu er fuglen to km væk og på vej hen til én, eller at den har fjernet sig i forhold til den tidligere meldte position. Så kan man opløse selskabet og drage videre mod sit fokus. Ellers hvis en observatør skriver på Netfugl.dk, at en bestemt fugl er på vej i en bestemt retning, og når man også har informationer om vejrforhold tilgængelige, ja så kan man dirigere en hel flok af fuglekiggere hen til destination og med nogenlunde nøjagtighed vide, hvornår de vil være på bestemmelsesstedet. De sværmer med andre ord – fra små selvstændige enheder placeret i en sandsynlig radius af, hvor fuglen vil være til præcist at møde fuglen, hvor den er – eller hvor den er på vej hen – afhængigt at mobile, netbårne beskeder med nye opdaterede koordinater.

”Teknologien har betydet en masse. Formidlingen af nyheder går nu meget hurtigere. Tidligere læste du om de fugle, der blev set, når medlemsbladet kom hvert kvartal. Så kunne du læse, at for to måneder siden var der en kejserørn ved Skagen. På internettet kan du som regel om aftenen se: Hov, der er en kejserørn ved Skagen,

smart mobs


kan jeg nå at rykke på den? Via meldesystemet kan du få en NU-melding. De er en stor fordel for ornitologer, vi kan reagere, mens fuglene er her. Nu skal vi også tage beslutninger lige så snart meldingen tikker ind – kan du tage af sted, kan du ikke? Det gør det uendeligt meget mere effektivt. […] Man ringer til hinanden, når tingene skal gå hurtigt, så bruger vi ikke tekst beskeder. Når vi er på vej i bilerne, sker der en koordinering, og så placerer folk sig strategisk rundt om i området, hvor fuglen kan befinde sig. Man har måske kun et par timer, før det bliver mørkt, derfor skal man dække så mange lokaliteter som muligt. Vi har hele tiden løbende kontakt, hvis nogen rammer plet, så kommer der virkelig gang i både beskeder og opringninger. Der går både besked ud via meldesystemet, og der bliver ringet rundt til de biler, der er fysisk i området. Der går meget kort tid, før der er rigtig mange biler på det samme sted, hvor fuglen er. Og du kan se, når der sker noget, så holder der en lang række af biler ved vejsiden, til stor morskab for de lokale. Man kan lynhurtigt samle mange folk. De store træf om efteråret kan lynhurtigt samle 150 mennesker, der kører rundt i det samme område. Vi er glade for Storebæltsbroen, det gør det meget nemmere for os at komme rundt i Danmark - det er bare bang og så af sted.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog

”En positiv ting ved teknologien er når en meget sjælden fugl dukker op, så bliver det meldt ud flere gange dagligt, om den stadig er der. Så kan man time sin interesse for at se den, inden for et givent område. Via de korte tekstbeskeder kan man nøjagtigt og hurtigt få at vide, hvor en sjælden fugl er, frem for i storområdet, og det er en stor fordel. Det er anderledes fra tidligere, hvor man kunne famle lidt i blinde hver dag før end kræet blev fundet.” Klaus Malling Olsen, feltornitolog

Ornitologerne fremhæver hurtighed, effektivitet, mere præcis koordinering og de fleksible manøvremuligheder. Men de betoner også, at den webbårne teknologi i dag giver en større sikkerhed for, at alle får besked om en ny fugleobservation frem for tidligere tiders telefonkæder, der kunne brydes i det øjeblik en person ikke var hjemme.

”Gruppen af ornitologer er ikke stor nok til, at man vil udvikle teknologi til os. Så det bliver os, der bøjer den eksisterende teknologi til vores formål. Senere kommer der måske en håndholdt computer til, som gør at du kan være online hele tiden. Vi går og håber på en PDA med integreret mobiltelefon, GPS og håndholdt kamera og computer i en. Får vi sådan en, bliver det uendelig meget lettere end nu.”

Morten Bentzon Hansen, feltornitolog Teknologien får også en bagside, netop når mange har taget dens muligheder for hurtig og effektiv koordinering til sig. Når en sværm af passionerede fuglekiggere rykker, sker det alt for ofte udelukkende med det næste kryds på artslisten for øje.

”Konkurrencen er skabt lang tid før de mobile teknologier, men teknologien er med til at forstærke den. For nogen er der en meget stor konkurrence indbyrdes om at ligge nr. 1 på de der lister. Det giver de uheldige konsekvenser – overtrædelser, f.eks.

smart mobs


af ejendomsret og fartloven. Der går jo rent kongehus i den, når de sjældne fugle dukker op. Og der går lidt narcissisme i artslisterne. […] Der findes dem, som bare vader ind over en mark og dermed bringer feltornitologien i miskredit, bare fordi de skal hen og se en fugl, eller går ind på et uopdaget område. Det er bagsiden ved mobilkommunikationen – at beskeden kommer ud til et stort antal mennesker og hurtigt. Det betyder, at de allerværste møder op på stedet, indbyrdes konkurrerende med hinanden og opfører sig som små skolebørn, og skræmmer fuglen. Det er The Maniacs, som jeg kalder dem, de der 10 pct. der dukker op et par timer efter beskeden er ude. Og som lever efter, hvor mange arter de har set herhjemme og intet andet. Tidligere så den ene og den anden den og den fugl. Nu står de der alle sammen på en time, og det skaber en meget stresset stemning for alle parter.”

Klaus Malling Olsen, feltornitolog Hvis fremtiden byder på internet ved hånden, vil det betyde, at fuglekiggerne ud over at kunne læse tekstbeskeden og se på billeder af fuglen, også vil kunne gå ind på nettet og følge de mere detaljerede diskussioner om fuglen og mere nøjagtige meddelelser om en sjælden fugl eller fugle på træk. Og når de står ude i felten, kan de med det håndholdte internet finde det helt eksakte bestemmelsessted, informationer som mange nu har med i udskreven tilstand. Eller tjekke beskrivelsen af fuglen på Google, dens navn osv. Men det kræver, at teknologien bliver tilgængelig og til at betale for alle.

smart mobs


3.5 Case 3: Mobil overvågning af bortløbne kvinder ”Taxi-spioner jagter indvandrerkvinder”, lød en overskrift i BT.27 Og i artiklen kunne man læse:

””Taxichauffører er mobile, de kender hinanden og miljøet, og de kan arbejde systematisk,” siger Anne Mau, som er sekretariatsleder i Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOKK: Ved hjælp af mobiltelefoner, sms, og billedbeskeder sender kvindernes voldelige mænd og deres familier efterlysninger ud til taxinetværket, og ved hjælp af deres effektive rundsøgninger kan det hurtigt give pote.”

Selvom artiklen ikke gik i dybden med den kommunikative side af sagen, lignede ovenstående citat konturerne af en smart mob. Derfor valgte vi at undersøge sagen nærmere og gøre den til en case i denne afhandling. LOKK tæller alle landets 38 kvindekrisecentre. Krisecentrene har ikke direkte adgang til informationer om, hvordan kvinderne efterlyses og findes, men de modtager op imod 400 kvinder med muslimsk baggrund årligt, der alle interviewes grundigt om de overgreb og farer, som de har været og er udsat for. LOKK’s indsigt baserer sig først og fremmest på disse samtaler. Krisecentrene får deres indblik i ellers lukkede familienetværk bekræftet, når mange kvinder uafhængigt af hinanden fortæller de samme historier og beretter om de samme vilkår. For hver voldsramt kvinde, der dukker op på et center, er der en konkret sikkerhedsopgave, der skal løses. Kvinden skal beskyttes mod de mennesker, mest familie, der truer kvinden. Krisecentret laver en trusselsvurdering på baggrund af interviews med kvinden og den erfaring, de har på området. Opgaven er bl.a. at beskytte kvinden og derfor tage de nødvendige forholdsregler.

”Forholdsreglerne er at tænke det ind i den sikkerhedsplan, som vi laver for hver eneste kvinde, hvor truet er hun, hvem skal vi holde øje med, hvor stort er netværket, hvor er netværket henne i forhold til hende, er det lige her i lokalsamfundet, eller er det i den anden ende af Jylland. Hvor bliver hun mest udsat for at blive spottet. Hvor udsat er hun for at blive fundet. Hvor mange er der i netværket. Er det en 2-3 stykker. Eller er det 25. Er de spredt over hele landet. Eller er de koncentreret i et bestemt område. Vi går ind og prøver at lave en reel sikkerhedsvurdering i hvert eneste tilfælde.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK At kvinderne ind imellem bliver fundet, er ikke noget nyt. Familierne sætter alt ind på at finde dem. Der er eksempler på, at andre kvinder fra familien har snydt sig ind på et krisecenter for at lede efter et familiemedlem. Det har altså altid været en risiko, men det er blevet meget nemmere, og krisecentrene oplever, at det går hurtigere og hurtigere. Det skyldes udbredelsen af nye, mobile teknologier.

27 BT, Lørdag den 10. januar 2004

smart mobs


3.5.1 Efterretningsnetværk på fire hjul Pakistanske taxachauffører er blevet et begreb. Taxachauffør var (og er) et af de lavstatus-job, som mange indvandrere fik, da de først kom til Danmark i 70’erne. Der var derfor forholdsvis mange indvandrere, der som en del af deres job, kom vidt omkring på alle tider af døgnet. Mange indvandrere havde en kontakt til en chauffør, eller en chauffør i familien. I nogle indvandrerkredse opfattes familien som en væsentligt større enhed end den almindeligvis gør i en dansk bevidsthed. Med til familien hører fjerne slægtled, og familierne er derfor større.

”Vi kan se i nogle af indvandrermiljøerne, de muslimske miljøer, hvor du har en kollektiv familiestruktur, er der en tradition for, at problemer i familien ordner man inden for familiens rammer, altså inden for storfamiliens rammer. Det, vi hørte fra mange af de muslimske kvinder, der kom til kvindekrisecentrene for år tilbage, var, at når de flygtede fra familien, ville familien gøre næsten hvad som helst for at få dem tilbage, så familiens ære ikke blev skandaliseret. Det var en krænkelse af familiens ære, når en kvinde forlod familien på grund af vold. […] Indvandrermiljøerne var relativt små. Alle kendte mere eller mindre hinanden. Det gjorde også, at skammen blev endnu større. Derfor var det nemt indenfor ens egen storfamilie, hvis der var en taxachauffør og bede vedkommende om at holde øje. Hvis du ser min kone, min datter, min kusine, min et eller andet, så lad os lige få et praj. Har du spottet hende på et gadehjørne, har du set hende i en forretning, har du set hende i en anden by. På den måde opstod begrebet. Det var et lynhurtigt kommunikationsnet og bilerne havde jo radioer, så taxaerne kunne lynhurtigt komme i forbindelse med hinanden.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK For den familie der hurtigt ville efterlyse en kvinde og få hende hjem igen, inden familiens ære var blevet alt for kompromitteret, var taxachaufførerne et værdifuldt efterretningsnetværk. Men det havde også sine begrænsninger. For det første underrettede man selvfølgelig kun de chauffører, der var en del af familien, da det jo netop var hensigten at løse problemet i familiens kreds. For det andet virker taxaers radiokommunikation kun indenfor det samme selskab. Det var også før mobiltelefonen, så der var ingen kommunikation på tværs af selskaber. Der var ingen koordinering mulig udenom en central instans i familien, der kunne tage imod informationerne og kontakte netværket for at koncentrere eftersøgningen i et område. Det har, når man sammenligner med mulighederne efter mobiltelefonens indtog på scenen, trods alt været et ret begrænset efterlysningsnetværk. Det fungerede langsomt som konsekvens af stive og ufleksible kommunikationssystemer. Men som eneste alternative og ikke-offentlige efterlysningsmulighed har det dog givet nogle muligheder for at finde kvinderne. Det har haft en vis effektivitet, ikke mindst forebyggende, for en del indvandrerkvinder har frygtet, at de blev fundet.

”Kvinderne på krisecentrene var meget bange for at køre taxa og for at blive spottet af en taxa, fordi de vidste, at der blev holdt øje med dem. Det havde de hørt, når andre kvinder før forsvandt fra netværket. […] Det begrænser kvindernes frihed, for selvfølgelig kan de skjule sig. De kan grave sig ned i kælderen, men det er jo ikke et liv. Det er noget med, at de bliver utroligt begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder. De skal hele tiden gå og kigge sig over skulderen. De ved aldrig, hvornår de bliver spottet. Eksempelvis har jeg for nyligt hørt lederen af

smart mobs


Dannerhuset i forbindelse med den historie i BT, at de havde fået en muslimsk kvinde ind. Da hun gik hen til vinduet og kiggede ned på H.C. Andersens Boulevard, sagde hun, uha, der kører mange taxaer her. Det var hendes første reaktion. Uha, der er mange taxaer lige her omkring. Hvis det er hendes frygt, så er det altså ikke nemt at bevæge sig rundt i midten af København. Enten kan hun så løbe risikoen, eller hun kan blive inde i Dannerhuset. Og det er jo ikke et liv på længere sigt. Det bliver næsten som et fængsel. Endda et meget lukket fængsel.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK Med mobiltelefoner kan chaufførerne nu kommunikere på tværs af selskaber og hurtigt koordinere en eftersøgningsindsats i et område, f.eks. omkring et kvindekrisecenter som Dannerhuset.

3.5.2 Teknologisk boost I de store familienetværk er kendskabet til alle familiemedlemmer ikke lige godt. Det har været nødvendigt at sende beskrivelse ud af de eftersøgte kvinder. Med internettet og udbredelsen af computere og scannerudstyr, er det blevet enkelt at videresende en efterlysning. Med de nyeste mobiltelefoner kan man oven i købet rundsende billeder til mobiltelefoner, og dermed meget hurtigt sprede meget præcise efterlysninger. For kvindekrisecentrene, der som eneste reaktionsmulighed har at flytte kvinderne til et andet kvindekrisecenter, har det betydet store problemer. Kvinderne bliver fundet meget hurtigt, og der er stadig flere tilfælde, hvor man bliver nødt til at flytte kvinder helt ud af landet for at beskytte dem. Konsekvenserne for kvinderne kan være meget alvorlige. Sidste år blev en kvinde, der var flygtet fra sin voldelige mand, fundet i den anden ende af landet i løbet af få dage. Den voldelige mand lurede ved krisecentret og stak kvinden ned med en kniv, da hun kom udenfor.

”Netværket er ikke længere koncentreret til taxachauffører eller pakistanere. Det dækker langt bredere. Når vi snakker med indvandrerkvinderne eller de unge piger, som forlader familien, fordi de ikke vil tvangsgiftes, eller fordi de føler, at familiens pres er for stort, så beskriver de også, at de undgår pizzabarer og kebabhuse. De er meget bange for at blive spottet af venner og bekendte, der har mobiltelefon. De ved, at der lynhurtigt bliver rundkastet en efterlysning af dem.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK Familienetværket udvides ikke med de nye teknologier, men det udnyttes bedre med de nye teknologier. I kraft af deres arbejdsforhold er taxachaufførerne de vigtigste hjælpere, men alle inddrages, for det gælder om at løse problemet hurtigst muligt, inden det bliver kendt udenfor familien, at en kvinde er flygtet af den ene eller den anden grund. Kommunikationen er ikke synlig for kvindekrisecentrene. De mærker bare konsekvenserne af den hurtighed og effektivitet, som den nye teknologi faciliterer.

”Pludselig kan vi se, at selvom kvinden kommer fra Sjælland og befinder sig på et krisecenter i Jylland, så står familien der lige pludselig. Nogen ringer på, nogen ringer, nogen holder pludselig i en bil udenfor. Det har vi også eksempler på. Hvordan ved de, at når hun kommer fra Frederikssund, og hun nu befinder sig i

smart mobs


Vejle, Herning eller Holstebro. Det er, fordi der er nogen, der har fortalt familien det. Men vi kan ikke sige lige præcis, hvordan det foregår, for det fortæller familien os jo ikke. Men vi kan se nogle tendenser, at det her er et effektivt kommunikationsmiddel, når det bliver taget i brug.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK De familienetværk, der knyttes tættere sammen i den efterlysningsopgave, der skal løses, er ikke en smart mob, som vi opfatter den i denne opgave. Ganske vist har netværket mange af de karakteristika, der er kendetegnende for en smart mob, men de vigtigste mangler. Når kvinderne overvåges sker det i et netværk med meget stærke forbindelser. Det er et meget veldefineret og stramt afgrænset fællesskab, der har en sammensætning, der kun meget svært kan ændres. Fællesskabet har en geografisk forankring, der ikke ændres, men i stedet for udnyttes til efterlysning og overvågning. Der er ingen amorfe grupper, der opløses eller reorganiserer sig om at løse opgaven. Først når opgaven er løst, og kvinden fundet, bevæger en del af gruppen sig til det sted, hvor hun er. Når vi stadig finder denne case interessant, er det, fordi den tydeligt illustrerer teknologiens indflydelse. En smart mob har et stort behov for helt opdaterede og præcise informationer, og er derfor en informationsopsamlende organisation (se side 23). På det punkt har den mobile teknologi en altafgørende betydning for informationsindsamlingen og videreformidlingen af de indsamlede informationer. Nøjagtigt som det er tilfældet i denne case, hvor en eksisterende efterlysningsmekanisme får et gevaldigt boost ved hjælp af teknologien. Der går ganske få timer, før det sættes i gang, og det giver hurtigt resultater.

”Det nye er jo, at det er så hamrende nemt og hurtigt. Og tilgængeligt. Og dermed meget, meget effektivt. Det er nemt at bruge, Og det er nemt at misbruge. Det er noget, man skal være opmærksom på med ny teknologi. Den giver nogle fantastiske muligheder. Men det er afhængig af, om man ser det som muligheder eller begrænsninger. Det er meget effektivt. Hamrende effektivt. Man kan lynhurtigt få rundkastet en masse information til en frygtelig masse mennesker, hvis det er det man vil. Det er en fordel, men det er også en ulempe.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK Teknologiens mulighed for overvågning giver nogle mere bekymrende perspektiver, når det drejer sig om mennesker og ikke fugle. Det er ikke kun bestemte indvandrermiljøer, der har stærke netværk og æresbegreber, der for enhver pris skal bevares. Anne Mau gør i interviewet også opmærksom på f.eks. rocker-grupper. Det bekymrende er, at det er muligt for grupper hurtigt at etablere et effektivt overvågnings- og efterretningsnetværk. Det var før kun forbeholdt teknologitunge, offentlige instanser som politiet og militæret. Teknologiens tilgængelighed og anvendelighed gør den oplagt til mange formål, der kan være alt fra kriminelle til kommercielle. Fælles for dem er, at de griber ind i privatlivet og ikke er underlagt nogen form for regulering.

”Det eneste, du kan gøre, er at oplyse om, at det er der i et eller andet omfang og tage dine forholdsregler. Vi kan ikke gøre andet. Vi kan ikke nedfinde mobiltelefonen. Vi kan ikke nedfinde computeren. De er opfundet. Det er lige som atombomben. Vi må gebærde os i forhold til, at de er der.”

Anne Mau, sekretariatsleder, LOKK

smart mobs


3.6 Sammenfatning af cases Ingen af de tre eksempler i det foregående er rendyrkede smart mobs, selvom ornitolog-casen kommer ret tæt på. De har derimod alle en varierende grad af smart mobs-karakteristika. Derfor har de været interessante at inddrage i denne afhandling. Det er indholdet, eller målet, der styrer de tre eksempler, og teknologien har især vundet indpas, dér hvor den understøtter et (for)mål. Ornitologerne er det bedste eksempel, vi har, på udnyttelse af en teknologi, der pludselig bliver tilgængelig, teknisk og økonomisk, for de fleste. De har skabt et effektivt netværk, der gør dem så handlekraftige, at de nogle gange skaber problemer for dem selv, ved at for mange fugleinteresserede dukker op på det samme øde sted for at se en sjælden fugl, altså en rapid response-kultur, der har taget afsæt i det eksisterende fællesskab. Interviewene var for respondenterne fra Globale Rødder en erkendelsesrejse. Som interviewet skred frem, og de blev spurgt ud om forskellige detaljer, fik de nye idéer til, hvordan de kunne systematisere brugen af netbåren teknologi til deres civile ulydighedsprojekter. For alle tre cases har teknologien betydet en udvidelse af handlemulighederne. Flere bliver nu samlet om aktiviteten eller opgaven. Den netbårne teknologi er meget effektiv som kommunikationskanal for netværk, der er spredt geografisk, som skal handle på tværs af tid og rum. Det benytter både ornitologerne og familienetværkene sig af I alle tre cases spiller tillid i omgangen med teknologien en væsentlig rolle. Ornitologerne har etableret et omfattende system, hvor de enkelte fuglekiggere optjener troværdighed. Men en fuglekigger kan sagtens få et skidt rygte, selvom han eller hun ligger højt i pointsystemet. Mange aktioner hos de Globale Rødder aftales eller formuleres i første omgang mundtligt i inderkredsen af det politisk aktive miljø. Først derefter inddrages en udenforstående kreds. Globale Rødder og ornitologerne bruger først og fremmest IKT, når det gælder det løse netværk. Det er netop der, de høster en god udnyttelse af teknologien. Globale Rødder definerer ligefrem sig selv som et IKT-støttet løst netværk, den ville ikke eksistere uden e-mail. Overvågningscasen adskiller sig fra de to andre ved, at familienetværket som en mobil gruppe ikke er interesserede i at sprede den indsamlede information – snarere tværtimod. Og selvom den systematiserede overvågning er mobil og fleksibel, er den kun i ringe grad mobiliserende. Den har som udgangspunkt et stramt defineret fællesskab, familien, og en enkelt veldefineret opgave - at finde kvinden. Derfor kan vi ikke sige, at familien handler som smart mob. Ornitologerne koordinerer og mobiliserer med forbløffende hast. Det er netop denne effektivitet, som Anne Mau fra Landsforeningen af Kvindekrisecenter frygter. Den skaber store sikkerhedsproblemer for de kvinder, der flygter fra en voldelig familie. Der skal ikke megen fantasi til at se lighedstegn mellem de flygtede kvinder og de sjældne fuglearter, der fjernt fra alfarvej pludselig ser sig omringet af nysgerrige. Familiernes efterretnings- og overvågningsnetværk er en negativ rapid response-kultur.

smart mobs


Ornitologerne har rendyrket den hurtighed og mobilitet, som teknologien har givet dem. De er meget bevidste om, at de har fået et fantastisk redskab mellem hænderne.. Globale Rødder har slet ikke i samme grad formået at udnytte teknologien, men er i næsten samme grad bevidste om, hvad IKT kan gøre for dem. Familienetværkene i den tredje case udnytter, at teknologien er blevet tilgængelig for dem, så de hurtigt og effektivt kan løse problemerne diskret. Når man ser på sværmegenskaberne i de tre cases adskiller de sig meget. Ornitologerne er det nærmeste, vi kommer en sværm og en smart mob. Fællesskabet er stort set autonomt. De opløses og reorganiserer sig konstant, som en del af den aktivitet at se en bestemt fugl. Fællesskabet opsamler selv alle de nødvendige oplysninger og videreformidler dem, så gruppen kan handle. Globale Rødder bruger IKT som en del af deres mobiliseringsstrategi og kun ved aktioner som koordinerende værktøj. I de situationer er de bevidste om, at de kan koordinere deres indsats, men selv om bevidstheden er høj, er erfaringen noget mindre end hos ornitologerne. I de cases vi har undersøgt, genfinder vi i varierende grad de egenskaber, der kendetegner en smart mob. De viser, at teknologien kan have stor indflydelse på aktiviteterne, hvis den finder sted i et løst netværk.

smart mobs


4. Konklusion og perspektivering Rejser i ubetrådt land foregår ikke på skinner. Sådan skrev Piet Hein i et af sine tidlige gruk. Det udsagn er meget sigende for denne masterafhandling. For hvordan undersøge noget, der stort set endnu ikke er hverken veldokumenteret eller bevist, men kun sandsynliggjort og anskueliggjort gennem avisklip og nethistorier? Computere og mobiltelefoner varetager allerede flere opgaver for os end før, gør vores arbejdsliv lettere og vores kontakt og kommunikation med hinanden nemmere og hurtigere på tværs af førhen uoverskridelige grænser, som tid, rum og geografisk stedbundethed. Men selv om vi fra vores empiri har eksempler på, at en udvidet mobiltelefon med netadgang kan gå hen og blive en trofast følgesvend på linje med tegnebog og læsebriller, må vi distancere os fra den altomfattende funktion, nogle mener, den netbårne teknologi vil få. Vi tager ikke altid ukritisk teknologier til os, bare fordi de er tilgængelige. Vi kan og vil heller ikke skrive under på, at f.eks. håndholdt internet nødvendigvis bliver til sociale fjernbetjeninger i vores liv, som webguruen Howard Rheingold begejstret påstår. Det er stadig fremtidsmusik, og hvis det er sociale fjernbetjeninger, der skal til for at smart mob’ens potentiale virkelig skal udfolde sig, ja, så er de her ikke endnu. Det var samme Rheingold, der gav navn til smart mob’en: sammenkoblingen af autonome, amorfe og dynamiske grupper af mennesker, der kunne organisere sig i et løst struktureret fællesskab og orkestrere kollektiv handlen via mobiltelefoner, SMS, e-mails og webtjenester. For ikke blot at tage hans opfattelse for pålydende, har vi i denne afhandling undersøgt, hvad vi mener en smart mob er, og hvordan de mennesker, der udgør en smart mob, bruger netbåren teknologi til at mobilisere sig, koordinere og kommunikere. Vi har selv måtte konstruere en teoretisk forståelse med de begreber, vi har fundet relevante at forholde os til. Vi har f.eks. derfor redegjort for tanker bag (sociale) netværk: vi har alle stærke og svage forbindelser, men der findes folk, der bliver menneskelige knudepunkter, fordi de har mange forbindelser og dermed magt. Vi har vist, at vi høster social kapital ved at poole ressourcer i fællesskaber, og at kommunikation lige så meget er et bindemiddel, der knytter mennesker sammen, som det er et redskab der bliver brug til at overføre information. Vi har også set på, hvordan spørgsmål om tillid og troværdighed i en distribueret informationsarkitektur bliver problematiske. For at et fællesskab skal fungere, og man skal kunne handle synkront mod et fælles mål, må man konstruere en form for operationel tillid. Sværmintelligens er et nyt modeord inden for militær strategi og netværksteori. Vi har vist, at en smart mob kan opføre sig som en sværm. Og at vi med internet og mobil teknologi har et værktøj i hænderne, der kan bruges til hurtigt og effektivt at mobilisere tusinder af mennesker og koordinere deres kollektive handlen. Vi har ud over at tegne omridset af vores opfattelse af en smart mob i teorien, også udformet en kvalitativ undersøgelse. Empirisk har vi fokuseret på brugen af nettet og mobil kommunikationsteknologi hos forskellige grupper.

smart mobs


4.1 Teknologi i netværkets tjeneste Vi kan konkludere, at både danske ornitologer, medlemmer af organisationen Globale Rødder og nogle familienetværk med indvandrerbaggrund bevidst bruger mobiltelefon og internet til at nå deres (for)mål. De udnytter og bøjer teknologien, så den passer til den sociale sammenhæng, de handler i. Hvad enten det er koordinering af - og kommunikation om - en uskyldig fritidsinteresse som fuglekiggeri, politisk mobilisering af unge eller overvågning af bortløbne kvinder. Vi kan også konkludere, at de respektive grupper har smart mob- og sværmkarakteristika – i større eller mindre grad. Men vi kan ikke sige, at vores eksempler til fulde opfylder alle de egenskaber ved en smart mob, som vi redegjorde for under teorien. Som vi skrev i indledningen og i teorien, er en smart mob et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker, der handler i fællesskab, selvom de ikke nødvendigvis kender hinanden. Netværket er selvorganiserende og autonomt. Når det handler, kan det sværme, skjule sig eller dukke op afhængigt af målet for dets indsats. Med internet og mobiltelefoner kan individerne i en smart mob hurtigt og effektivt mobilisere en slagstyrke og opløses lige så hurtigt igen. Mest tydeligt er det hos fuglekiggerne: med SMS, telefonopkald, e-mail og websites er de i stand til at få sidste nyt om observerede fugle og sjældne arter, så de kan rykke ud at se dem. De kan selv hente informationen på nettet, eller de kan abonnere på at få den lige ved hånden. Det sidste gør de fleste. Fra vores interview kan vi se, at koordinering og kommunikation om aktuelle observationer foregår både før de er på farten, undervejs og til de står sammen med resten af fugle-mob’en på stedet. Hvis fuglen flytter sig (og det gør fugle), så lægges ruten om, hvis man endnu ikke er nået frem. Eller også rapporteres der ind til databasen, så abonnenter kan følge fuglens rute – og så tage stilling til at handle ud fra de nye oplysninger. Vi har også fundet tegn på fænomenet hos Globale Rødder, om end organisationen endnu ikke har realiseret den netbårne teknologis politiske mobiliseringspotentialer til fulde. Globale Rødder har endnu ikke materialiseret sig som en flyvefærdig smart mob. Men organisationen har en hjemmeside og en SMS-service, som interesserede kan melde sig til, hvis man ønsker at deltage i en aktion. Lister med mobiltelefonnumre samles ind, når organisation holder arrangementer, for derigennem af have en kritisk masse at sende målrettede budskaber ud til. Globale Rødder har brugt SMS bevidst til at få folk til at møde op til demonstrationer under EU-topmødet i København, og senest under den civile ulydighedskampagne – Smoke In mod regeringens stramning af loven om euforiserende stoffer. Fra interviewet lærte vi, at organisationen under Smoke In havde overvejet at sende beskeder ud til demonstrationens deltagere med opfordringer til spontane aktiviteter. Elektronisk mobilisering op til en begivenhed, koordinering undervejs, uforudsigelige (for ordensmagten) indfald og netbåren kommunikation – er alt sammen smart mob-tegn. Med internet og mobiltelefon får globale rødder et værktøj i hænderne, der brugt positivt åbner op for helt nye demokratiske potentialer i den civile ulydigheds navn. For nogle mænd med anden etnisk baggrund end dansk, er det så skamfuldt, når deres voldsramte kone vælger at forlade dem, at de vil gøre alt for at skjule det. Værdibegreber som skam og ære styrer deres færden.

smart mobs


Gennem vores interview har vi fundet ud af, at der finder en elektronisk overvågning og kontrol sted af disse kvinder. Familien indfanger dem med hjælp fra mobiltelefoner – som jo også har muligheden for at sende og modtage billeder. Familiemedlemmerne udveksler tilsyneladende (der findes endnu ingen skriftlig dokumentation, men talrige mundtlige beretninger) observationer. I denne systematiserede overvågning af kvinder kan vi finde smart mob-træk. Det er ikke sjældent, at en kvinde, der søger hjælp på et kvindekrisecenter, sendes et andet sted hen i landet for at komme på afstand af familien. Inden for få timer, efter at hun har forladt hjemmet, sætter familien eftersøgningen i gang. Hun risikerer hurtigt at blive elektronisk lokaliseret, når familienetværket er blevet alarmeret. Når kvinderne kommer til krisecentre i København, er de nervøse over storbyens mange taxaer. Taxaer er blevet synonyme med overvågningen, fordi chaufførerne er mobile i mere end én forstand. Mange taxachauffører har rod i indvandrernetværk. De kører rundt til mange destinationer på alle tider af døgnet, og hvor det før var radio, er det nu mobiltelefonen, der er deres foretrukne kommunikations- (og kontrol)organ. Vi kan konkludere, at med den nye teknologi er overvågningen af kvinderne blevet nemmere og hurtigere. Taxachaufførerne er fleksible i forvejen. De organiserer og styrer selv deres indsats. De koordinerer elektronisk, mens de handler i real time - on the fly. Netværket kan alarmeres hurtigt, så den flygtede kvinde kan bringes hjem, og ansigtet bevares. I modsætning til massemobilisering er den elektroniske overvågning her begrænset til det nære netværk. Det er ikke en sværm af mennesker som hos ornitologerne. Beskeder eller billeder når ikke uden for familien – der vel at mærke er større og mere forgrenet end en dansk kernefamilie. Man hænger ikke sit beskidte tøj til tørre offentligt. Skammen og det ærekrænkende skal for alt i verden holdes inden for murene.

4.2 Sikkerhedsproblemer på mange planer Med IKT kan vi altså orkestrere mobilisering nemt og hurtigt. Vores samvær og kommunikation ændrer sig i takt med, at vi gradvist tager de nye teknologier til os. Der er perspektiver i smart mob’en, der er værd at holde øje med, især når præsidenter kan afsættes eller nye kandidater komme til ved klik på musen eller med SMS-vante tommelfingre på mobilens taster. Den netbårne teknologi kommer på den måde uden tvivl til at spille en vigtig rolle for samfundsudviklingen. Alligevel er der påfaldende lidt (også forskningsmæssig) interesse for smart mob’ens natur og eksistens. Prøv et øjeblik at se perspektiverne, f.eks. i en ny demokratisk aktionsform: den sværmende folkemængde, der undviger politi og vejspærringer for dernæst med lynets hast at flytte sig i gadebilledet, for blot at dukke og forsamles et andet sted? Alene mængden af mennesker, der hurtigt og effektivt kan mønstres via gruppelister og SMS, burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver, der føler deres magtpositioner i samfundet sikkert cementeret. Eller hvad med terrorister, der, nu vi er ved emnet, altid har opereret i små, ukontrollerbare og autonome enheder, men nu har fået et billigt og effektivt værktøj mellem hænderne. Det er ikke tilfældigt, at bomberne i Madrid, der kostede 200 mennesker livet, blev detoneret ved hjælp af

smart mobs


mobiltelefoner, og den første gruppe af terrormistænkte, der blev anholdt, drev en mobiltelefonbutik. Det er ikke kun den offentlige sikkerhed, der står for skud. Den simple verden, hvor sikkerhed kunne reguleres med nøgler og kendte ansigter, har vi definitivt lagt bag os. Det er ren Morten Korch-nostalgi. Vi er i dag sovset ind i det ene adgangsregulerende sikkerhedssystem efter det andet. Samtidig udnytter både kommercielle og offentlige organisationer i stigende grad muligheden for at opsamle og analysere de elektroniske spor, som vi efterlader os hver gang, vi tænder for computeren eller mobiltelefonen. Og alt bliver logget. Datamaterialet er enormt. Hvert eneste lille, uanseelige komma i denne afhandling kunne være logget, så man kan spore, hvornår det er sat, af hvem og på hvilken computer. At regulere adgangen er et enkelt sikkerhedsprincip, der altid har været brugt i teknologien. Man styrer ikke bare adgangen til computere, men også til lokaliteter som f.eks. arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og hoteller. Adgangskort har afløst nøgler. De elektroniske sikkerhedsmekanismer smelter sammen med vores fysiske omverden. Jo mere intelligente (computerstyrede) værktøjer, vi har mellem hænderne, jo mere behov er der for sikkerhedskontrol. Det er en udvikling, der trækker i den anden retning, end den der har været beskrevet i denne afhandling. Den autonome, amorfe og ad-hokratiske organisationsform har svære betingelser i et samfund, der er nødt til at beskytte sig ved at regulere adgangen til såvel elektroniske som fysiske rum. Vi spærres inde i et fængsel, hvor tremmerne er digitale adgangs- eller udelukkelseslister.

4.3 Uden strøm dur helten ikke Globale Rødder er meget bevidste om, at deres værste fjende er strømnedbrud. Processorer, trådløse netværk og nye tjenester udvikler sig med en hastighed, der tillader os at syre ud til de vildeste fantasier om den teknologiske fremtid, hvor alle er forbundet med alle altid. Men, for der er et lille men, det er værd at lytte til Globale Rødder. Visionerne har en akilleshæl. Der er brug for strøm. Alle visionerne falder på jorden, når batteriet er løbet tørt, eller byen er ramt af strømnedbrud. Smart mob’en opløses til enkeltindivider uden muligheder for at kommunikere med hinanden, opsamle eller videregive informationer. Strømforsyningen er livsvigtig. Og for den mobile teknologi er batterilevetiden afgørende. En smart mob er stadig afhængig af, at redskaberne med jævne mellemrum skal oplades. Batteri-forskningen er langt bagefter. Den er blevet forsømt, mens alle forskningskræfter i den kommercielle sektor har været sat ind på at udvikle større og større computerkraft. Batterier kan endnu ikke holde trit med Moores første lov, om at processorkraften fordobles med 18 til 24 måneders mellemrum. Der er brug for Moores anden lov, hvis den mobile teknologis muligheder skal foldes ud: ”Overall net efficiency of any electronic system will double every 24 months.“ (Malone: 38). Som altid, når man i vores del af verden beskæftiger sig med teknologi, er det en sund øvelse at gøre sig klart, at det meste af verden har vigtigere problemer end f.eks. batterilevetiden at slås med. I store dele af Østeuropa, Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika ville de ikke ane, hvad denne afhandling handlede om. Den digitale kløft er større end nogensinde før, selvom mindre privilegerede grupper i f.eks. Kina har indhentet en del af den teknologiske udvikling, som de

smart mobs


tidligere har været afskåret fra af økonomiske og politiske årsager. Så selv om smart mobs kan have et samfundsomstyrtende og demokratisk potentiale, skal basale spørgsmål om at have adgang og råd til teknologien, at kunne bruge den bevidst etc., være faldet mere på plads for alle. Mobiltelefoner er dog faldet så meget i pris og har fået så mange nye funktioner, at det er værd at bemærke, at en af vores bedste eksempler på en smart mob er fra Filippinerne, hvor præsident Estrada blev sat fra bestillingen af en million SMS’ende demonstranter. Filippinernes BNP er kun 13 procent af det danske28. Mobiltelefoni er blevet en billig teknologi. Produktudviklingen af mobiltelefoner, der ikke bare kan SMS’e, men også giver adgang til flere og flere indholdstjenester, giver sammenholdt med dens udbredelse perspektiver. Det var måske ikke med internettet og pc’en, at mennesker i hele verden genvandt noget af magten over deres eget liv.Det sker nu nok først og fremmest med mobiltelefonen, fordi den i dag er mere computer end telefon.

28 http://www1.drk.dk/sw8674.asp

smart mobs


Litteratur Alakeson, Vidhya (et al): Making the Net Work: Sustainable Development in a Digital Society, Xeris Publishing 2003. Kapitlerne: Netting the Globe, p. 27-45 og Infoworld, p. 45-47. Arquilla, John & Ronfeldt, David. Swarming. The Future of Conflict. RAND2000. Downloadet fra http://www.rand.org/publications/DB/DB311/ Aunger, Robert: The Electric Meme: A new theory of how we think. The Free Press 2002. Barabási, Albert- László: LINKED - The New Science of Networks. Perseus Publishing. Cambridge, Massachusetts. 2002. Bøgh, Jesper, Christensen, R. Mikkel, Fellah, Farid & Nielsen, C.W. Jørgen: Den virtuelle rygtesmedje. MCC-uddannelsen. RUC 2003. Castells, Manuel: ”The Rise of Network Society. The Information Age: Economy, Society and Culture.” Vol. 1. Oxford: Blackwell, 1996. Dahler-Larsen, Peter: At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag 2002. Dawies, William: Communication in the Twenty-first century. Royal Society of Arts. 22. oktober 2003A. http://www.theworkfoundation.com/research/isociety Dawies, William: You Don´t Know Me, but…Social Capital & Social Software. iSociety. london Maj 2003B. Dawkins, Richard: The Selfish Gene. Oxford university Press 1976. Dryer, D.C., Eisbach C. & W.S. Ark: At what cost pervasive? A social computing view of mobile computing systems. IBM Systems Journal, Vol. 38, No. 4 1999, s. 652-676. Erickson, T., Halverson C., Kellogg, Wendy A., Laff M. & Tracee Wolf: ”Social Translucence. Designing social infrastructures that make collective activity visible.” Communications of the ACM, Vol. 45, No. 4., april 2002, s. 40-44. Flick, Uwe: Qualitative research – state of the art. I: Social Science information. 41(1). Sage Publications. London 2002 Fogh Hansen, Kasper: Deanspace og P2P-politik. Kommunikationsforum 21. januar 2004. http://www.kommunikationsforum.dk/printartikel?printid=11202 Gergen, Kenneth J.: The challenge of absent presence. i: Katz, E. James (ed.) & Aarhus, Mark (ed.): Perpetual Contact: Mobile Communication, Private Talk, Public Performance. Cambridge University press 2002.

smart mobs


Gladwell, Malcolm: The Tipping Point – how little things can make a big difference. Time Warner Books 1995. Granovetter, Mark: Getting a Job: A study in Contacts and Careers. University of Chigago Press. 2nd ed. 1995. Grebb, Michael: Cordless culture – how wireless networks are changing society. Receiver 08. Vodafone 2003. Harrison, Charles & Wood, Paul (eds.). Art in Theory 1900-1990. Blackwell, Oxford 1992 Heilesen, Simon (red.): Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier. Roskilde Universitetsforlag, 2004. Hermida, Alfred: Bus ride to the future, BBC News. 3. December 2003. Http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1684773.stm Howe, Jeff: The Connectors. i: Wired November 2003. The Condé Nast Publications USA Ito, Mizuko: Mobiles and the appropriation of place. Receiver 08. Vodafone 2003. Jørgensen, Britt: Forum for the Future/OneWorld. Forelæsning på RUC, Januar 2004. Kahn, Jennifer: The Homeless Hacker vs. The New York Times, i: Wired, April 2004, The Condé Nast Publications USA Kelly, Kevin: Out of Control: The New Biology of Machines, Social Systems and the Economic World. Perseus Press, USA 1995. Læst på: http://www.kk.org/outofcontrol/contents.php Kragh, Laura: Diffusionsteori – kan man forudsige trends. Kkommunikationsforum 4. september 2003. http://www.kommunikationsforum.dk/printartikel.asp?printid=10930 Lindlof, Thomas R. & Taylor, Bryan C.: Qualitative Communication Research Methods. Sage Publications 2002. Lynch, Aaron: Thought Contagion – how beliefs spread through society. Perseus Books Group 1996. Malone, Michael S.: Moore’s Second Law, i: Wired, April 2004. The Condé Nast Publications, USA McNeill, J. R. & William H. McNeill: “The Human Web: A bird´s-eye View of World History.” New York: W.W Norton & Company, 2003. Miller, Paul: Open Policy: Threats and opportunities in a wired world. Forum for the Future 2002. Kapitlerne: Introduction p. 3-4 and The Rise of Hactivism p. 5-7.

smart mobs


Mitchell, William J.: Me++. The Cyborg Self and the Networked City. The MIT Press 2003 Newhagen, John E. og Levy, Mark R.: “The Future of Journalism in a Distributed Communication Architecture”, Borden, Diane L. & Harvey, Kerry (eds.): The Electronic Grapevine. Rumor, Reputation, and Reporting in the New On-Line Environment, Lawrence Erlbaum Associates, Publishers 1998. Putnam, Robert D.: Bowling alone: the collapse and revival of American community. New York. Simon & Schuster 2001. Reeves, Byron & Nass, Clifford: The Media Equation. How People Treat Computers, Television, and New Media Like Real People and Places. Cambridge University Press 1996. Rheingold, Howard. Smart mobs. The Next Social Revolution. Basic Books 2002 Rogers, M. Everett: Diffusion of Innovations. (1983) New York. Free Press. Femte udgave 2003. Rule, James B.: From mass society to perpetual contact. Models of communication technologies in social context. i: Katz, E. James (ed.) & Aarhus, Mark (ed.): Perpetual Contact: Mobile Communication, Private Talk, Public Performance. Cambridge University press 2002. Shirky, Clay: Social Software and the Politics of Groups. 9. marts 2003. http://shirky.com/writings/group_politics.html Slevin, James: The Internet and Society. Polity 2000. Slevin, James: ”Internettet og networking” i Heilesen, Simon (red.): ”Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier.” Roskilde Universitetsforlag, 2004, s. 50-61. Stald, Gitte: Søger net – chat, netværk, unge. I: Uddannelse 10/2001. Læst på: http://www.frbvucuv.dk/612op/3-semester/ungdomskultur.htm Sveningson, Malin; Lövheim, Mia & Bergquist, Magnus: Att fånga Nätet.. Studentlitteratur 2003. Volken, Thomas: Elements of Thrust: The Cultural Dimension of Internet Diffusion Revisisted. I: Electronic Journal of Sociology 2002. Watts, Duncan J.: Six Degrees: The Science of a Connected Age. Wired. Juni 2003. The Condé Nast Publications USA Wolf, Gary : How the Internet Invented Howard Dean. I: Wired Online Magazine. Januar 2004. www.wired.com/wired/archive/12.01/dean_pr.html

smart mobs


Bilag A: Eksempelsamling

smart mobs


smart mobs


smart mobs


Bilag B: Interviewguide

smart mobs


For at afdække brugen af teknologien og dens indflydelse på mobilisering, koordinering og kommunikation og kontrol af/med aktiviteter, skal interviewpersonen som minimum beskrive: 1.1 Aktiviteten i gruppen (ornitologer, globale rødder, familienetværks overvågning af kvinder) 1.2 Relationer til andre i gruppen 1.3 Hvilke opgaver løser gruppen / ved brugen af teknologi og understøtter aktiviteten (mobilisering, koordinering, kommunikation og kontrol) 1.4 Før og nu perspektiver (hvad er der sket siden teknologiens indtog, hvordan gjorde man før, markante betydningsskift) Spørgsmålstyper: Hvem er I? Hvad laver I? Hvor mange er I? Hvorhenne? Hvor ofte mødes I om aktiviteten? Hvornår sker det? Hvordan mødes i? Hvem kalder jer sammen? Hvorfor – med hvilket formål? Hvordan er jeres netværk organiseret? (løst, fast, stærke, svage forbindelser) Hvem sætter hvad i gang – og hvorfor, hvilke roller? Hvad bruger I teknologien til? (Vil du kalde det et socialt værktøj – og hvorfor?) Hvordan bruger I teknologien (tilmelding online, SMS, IRL, chat, etc.) til at nå jeres mål? Hvordan kan I være sikre på informationens troværdighed og rigtighed? Hvordan kan I teste afsender af budskabet i netværket?

smart mobs


Er der sket noget nyt? (effektivitet, hurtighed/rapid response, tid og sted) Hvad kunne I før/ikke før? Hvad har teknologien betydet for jer (jeres netværk og aktiviteter, mere socialt forbundne)? Har brugen af nye teknologier betydet uændret / forstærket slagkraftighed (empowerment)? Hvornår/hvordan har I taget brugen af de nye teknologier til jer? Hvilke former for teknologi bruger I? (internet, webchat, online tilmelding, SMS, billedkameraer) Hvad sker der, når I sætter en aktivitet i gang - beskriv forløbet Hvad sker der fra den virtuelle webkommunikation til aktion i den fysiske verden? Hvad er det, I får ud af netværket/fællesskabet? Hvordan understøtter teknologien dette formål? Er der opstået noget nyt (nyt sprog, nyt fællesskab, ny identitet) som følge af brugen af webmedier og mobiltelefon? Hvilke fordele / ulemper vil du ridse op

smart mobs


Bilag C: Interview med Morten Bentzon Hansen, Netfugl.dk

smart mobs


Interview med Morten Bentzon Hansen, Netfugl.dk I dag er det ikke vigtigst at have en kikkert. I dag er det vigtigst at have en mobiltelefon. Har du en mobiltelefon, så ved du altid, hvad der sker. Du kan altid komme det sted hen, hvor det sker og der står altid folk med kikkert, hvis fuglen er sjælden nok. Jeg plejer altid at sige, at mobiltelefonen er min PaceMaker. Jeg lever jo efter, hvad der sker på den her. Når jeg står op om morgenen ved jeg ikke, hvor jeg går i seng om aftenen. Kommer fuglen, så er jeg ude af døren. Jeg er med i alle grupper, og skal vide hvad der sker, og så bipper den jo ofte. Og det kan godt lyde lidt som sådan en PaceMakers hjerteslag. Det er min livline – du vil sjældent se mig gå uden, og jeg er heller ikke meget for at slukke den om natten. Og slet ikke i trækperioderne. Jeg er blevet ringet op kl. 5 om morgenen med besked om, at nu er den Hvidryggede ryle dernede igen. Når der dukker sjælden fugl op, skriver vi om det aktuelle fund, eller får finderen til det. Vi laver lille beretning om fuglen, om den er på plads eller væk. F.eks. er der tale om en grib, en trækkende fugl, set trække nord ved Århus, skriver på netfugl, at den trækker nordpå, pga vejrudsigten må den forventes at være i Skagen to dage senere. Ved at skrive noget sådant kan jeg sende en masse folk til Skagen. En af grundene til at jeg kan gøre det er, at ornitologer tæller deres danmarksarter. Der er status i at have mange danmarksarter. Det siger noget om, hvor aktiv du er, jo mere aktiv, du er, jo flere fugle får du set. Jeg tror, jeg er en af dem, der har flest arter i Danmark. Alene på den baggrund får du noget status i netværket. Det med Danmarksarterne er lidt af en konkurrence. Folk vil gerne have så mange som muligt. Det er lidt af en samlermani. Man ser op til dem, der har flere end dig. Det er de seje, dem man lytter til og så videre. Jo højere oppe, du er på den liste, jo flere kender dig. På Stevns kommer rovfuglene ind fra Falsterbo. Og via vores meldesystem får vi også meldinger fra Skåne og Sverige, og hvis vi nu får at vide, at der er en kejserørn, der har været nede og vende Falsterbo, og der er dårlig sigtbarhed, så kan vi skrive, i morgen bliver der god sigtbarhed og en god sandsynlighed for at den vil komme, så vil der stå utrolig mange nede på Stevns og venter på, at Kejserørnen vil komme. Så står de alle sammen klar, nede langs kysten dernede på Stevns Klint. Vores dofcal system fungere via SMS. Vi sender besked ind til nogle emails, går til gruppen .dk, hvis fuglen er alm., går meldingen til sj – for sønderjylland, den sender du enten via din mobiltelefon eller via computeren. Den kommer ind til vores centrale server, som så distribuerer meddelelsen ud til alle dem, som abonnerer på servicen, dem som er medlem af diverse grupper. Der er 15-20 grupper man kan være medlem af, amterne, dk-gruppen, sub for de halvsjældne arter og fæn – står får fænomenologi, en gruppe der hedder udland – f.eks. kan vi fortælle, hov nu i England er der spottet en præriemåge. Det kommer ind og bliver fordelt ud via gruppelister og beskeden kommer så ud til dem, der abonnerer på det, kommer ud til hjemme- eller arbejdsemail og din mobiltelefon. Tidligere kunne gud og hver mand sende gratis til alle telefoner. Men teleselskaberne har lukket deres gateways. Det kan vi ikke længere. Folk betaler nu for abonnement via SMSnu, via beskedrobot fra TDC, eller via Orange også har en service med at sende beskeder videre.

smart mobs


Email adresser lægges ind i bruger/tilmeldings applikation, som ligger på serveren på internettet, som så distribueres ud – man kan også afmelde sig. Eller tilmelde sig regionale grupper – f.eks. sønderjylland, hvis man skal på weekend dér, og så afmelde sig, når man kommer til København igen. Ofte får vi det at vide – i kraft af jeg står så højt oppe i netværket med høj status, højt i fødekæden, jeg har ikke bil, så jeg skal have fat på folk, der har bil. Alle os der er så grebet af det, vi er klar over, hvad andre har set, vi ved hvilke arter, de andre mangler og hvad de har set, og vi også hvem vi skal ringe til, og hvem der kan rykke, få fri fra arbejde etc. Vi får beskederne elektronisk, folk sender ud på Dof-call, men ringer også til 2-3 stykker, og så breder det sig som ringe i vandet. Fordi jeg har høj status, får jeg ofte beskederne hurtigt. Men hvis det er en onkel Jens ude på Lars Tyndskids marker, som ikke har forstand på fugle, så vil han bare melde ind på systemet. Og så er vi ude af døren med det samme – nogen tager bilen, nogle tager et fly, for at se fuglene. F.eks. var der en historie for et par år siden med en albatros der var spottet langs den svenske vestkyst. Vi rykkede alle sammen op til Gilleleje, det endte med at fuglen blev i Sverige og overnattede deroppe og lige pludselig forsvandt, da den så forsvandt deropppefra, var den lige pludselig i spil igen for de danske ornitologer – nu kunne vi også se den i Gilbjerg og folk tog tilbage dertil for at se fuglen komme. Søndag skete der ikke noget. Mandag blev jeg ringet op af min ven, som er den der har flest arter i DK, han sagde: Morten, jeg har et fly – skal du med? Han gjorde det sgu’, han tog et privatfly for at finde Albatros’en, det er faktisk en vandrehistorie inden for ornitologien, den er blevet fortalt i Hong Kong – om den skøre danske topdirektør der lejede et fly for at genfinde en Albatros. Det siger lidt om, hvor grebet folk er. Teknologien har betydet en masse. For det første: Formidlingen af nyheder går meget hurtigere. Tidligere læste du om de fugle, der blev set, når medlemsbladet kom hvert kvartal. Så kunne du læse, at for 2 måneder siden var der en kejserørn ved Skagen. Qua internettet kan du som regel om aftenen se, hov, der er en kejserørn ved Skagen, kan jeg nå at rykke på den? Via meldesystemet kan du få en NU-melding. De er en stor fordel for ornitologer, vi kan reagere mens fuglene er her. Nu skal vi også tage beslutninger, lige så snart meldingen tikker ind – kan du tage af sted, kan du ikke? Det gør det uendeligt meget mere effektivt. Vi har planer om at gøre det mere SMS baseret. Det bliver dyrere for brugeren, men også mere sikkert, og det virker med det samme. Der er ikke noget, der hedder forsinkelser. Jeg har set folk, der er kommet under 15 sekunder for sent ti len fugl, trådt ud af bilen, mens fuglen er lettet og derfor aldrig fik den fugl at se. Så 1 minut kan være vigtigt – for om du er noget eller ikke er noget. For hvis du ikke ser den, er du til grin, så bliver du mobbet resten af livet, fra den dag du misser fuglen. Der er f.eks. én der hedder Jens Lind, han bliver kaldt for Jens B-Lind, fordi han stod nede på Stevns, og der kom tre ørne ind, og han så ingen af dem, han var fejlplaceret. En anden hedder Antibonelli, der er en lille fugl, der hedder bjergløvsanger, bonelli på latin, stået i nærheden af en, to gange og begge gange uden at se den. En anden historie er om ham direktøren, der lejede et fly, at han en dag fik et opkald om en purpurhejre ved Ulvedybet i Aalborg, mens han var i bad, og så var det konen, der tog telefonen. Men konen glemte alt om det, og fortalte det først om aftenen, hvorefter manden ræsede af sted, men der var fuglen fløjet. Han fik den aldrig at se. Og som han siger: Mit ægteskab bliver først normalt igen, den dag jeg ser en purpurhejre. Det gjorde han så for et par år siden.

smart mobs


De fleste læner sig op ad de erfarne. Nogen spørger så mig pga. min status. Man ringer til hinanden, når tingene skal gå hurtigt, så bruger vi ikke text beskeder. Når vi er på vejen i bilen sker der en koordinering, og så placerer folk sig strategisk rundt om i området, hvor fuglen kan befinde sig. Man har måske kun et par timer før det bliver mørkt, derfor skal man dække så mange lokaliteter som muligt. Hvis det er en stationær fugl – f.eks. hejren står ikke i den og den sø – så er det nemt at rykke videre. Vi har hele tiden løbende kontakt, hvis nogen rammer plet, så kommer der virkelig gang i både beskederne og opringninger. Der går både besked ud via meldesystemet, og der bliver ringet rundt til de biler, der er fysisk i området. Der går meget kort før der er rigtig mange biler på det samme sted, hvor fuglen er. Du vil ku se, når der sker noget, så holder der en lang række af biler ved vejsiden, til stor morskab for de lokale. Man kan lynhurtigt samle mange folk. De store træf om efteråret kan lynhurtigt samle 150 mennesker, der kører rundt i det samme område. Det afhænger af hvor tæt folk er på, også inden for få minutter til timer, hvis det er fra en anden egn af landet. Vi er glade for Storebæltsbroen, det gør det meget nemmere for os, det er bare BANG, og så af sted. Det er et revolutionerende fremskridt, som vi ornitologer har gavn af. Det går uendeligt meget hurtigere. Og fordelen ved DOF-call systemet, at selv om du ikke har netværket endnu, har du stadig muligheden for at få informationer med det samme om, hvad der sker. I gamle dage skulle man hvis man havde netværket, ind i en telefonboks og ringe og spørge en eller andens mor om beskeder. Det går meget hurtigere end telefonkæden eller kædebrevet. Vi kan også se, hvem det er, der sender ud, der sår jo afsenderadresse eller tlf. numre, og så kan vi kontakte folk med det samme, hvor står i nord eller syd i havnen. I telefonkæden forsvinder der noget jo længere end i leddene du kommer, du mister informationer som kan være vigtige. Her kan du hele tiden vende tilbage til kilden, men der er mange der ringer, så du skal have godt med strøm på, fordi trafikken pludseligt bliver heftig, og det er både opkald og SMS beskeder. Du kan sagtens have en 2-3 opkald i minuttet, i minutter efter fuglen er spottet. Hvis den flytter sig eller genfinder fuglen 2 km længere nede af vejen, der er kontrameldinger og nogen siger dit andre dat, er der stadig styr på den etc. Der er også sociale bagdele ved teknologien. F.eks. hvis der tikker en besked ind nu, at der er en Ismåge i Køge havn, og du siger, jeg skal gennemføre det her interview, så bliver jeg enormt rastløs at se på, for det eneste jeg fokuserer på er den fugl. Hvis konen eller kæresten derhjemme siger, du må ikke tage af sted i morgen, vi skal til tante Fies 80 års fødselsdag. Hvem tjekker fuglen, hvem skal af sted. Hun ved godt, at hun lige så godt kan sende mig ud af døren med det samme. Vi går også op i hvem der checker, især hvis det er en, der har en art mere end mig eller lige så mange som mig, så skal jeg af sted. Der er en del indbyrdes konkurrence, men vi er også en lille lukket kreds, så hvis der er nogle der forsøger at holde en fugl hemmelig, så får de det at vide. De ter ikke vel set. Der bliver talt dårligt om dem, der bliver set skævt til dem. Det er svært at sanktionere en, for vedkommende kan sagtens være på det nationale meldesystem. Der vil også altid være nogle der forbarmer sig. En, der ikke går op i ræset, kan ikke klandres for sene informationer, mens hvis en kendt ornitolog tilbageholder informationer, så får han det ikke let. Folk bliver tossede på ham ansigt til ansigt.

smart mobs


Det er klart et socialt værktøj. Alle ornitologer bruger netfugl og folk diskuterer hvad de har læst på nettet, ude i felten. Det er folk fra alle samfundslag. Den arbejdsløse kan sagtens være den bedste fuglekigger, og så er det ham, der har kreditten. Ude i felten er vi alle lige, på tværs af sociale skel, det, vi snakker om, er fugle, om så er vi ligeglade med om det er en SFer eller en fra Dansk Folkeparti – det er fuglene, der er omdrejningspunktet. Der er også nye ord og vendinger, der bliver til. Hvis en fugl er rigtig sjælden skriver man gerne MEGA i meldingen. Det gør englænderne. Den er mega-sjælden, helt vild sjælden. Hvis beskeden starter med mega, så har vi balladen, det har vi adopteret fra englænderne. Det er med den nye teknologi lettere at følge med på de engelske mailinglister, og det smitter af på sproget. En, der kører meget efter fugle kaldes f.eks. en twitcher. Hvis du ikke ser fuglen, så dipper man, det er også fra engelsk. Nu snakker man om, at det er snart længe siden, man har haft en MEGA i Danmark. Jeg tror også, vi er blevet knyttet tættere sammen, når du hele tiden bliver bombarderet med beskeder om fugle i et område, er man mere tilbøjelig til at tage hen der, hvor det sker, og hvor der så også kommer andre – det betyder for nogen, at de kommer mere ud, og for dem, der ikke har netværk kan de følge de andre, og langsom begynde at danne deres egne netværk, og man ser jo også på sin telefon, at der sker noget. Så det betyder noget socialt. Jeg får nu beskeder mindst seks gange om året, førhen fik jeg måske kun to gange, hvor jeg rykkede ud og mødte andre folk for at se en fugl. Der kan samles mange folk. Sidste år var der nok Danmarks største twitch med en Dværghornugle ved Fil sø i Jylland. De store ansamlinger er meget sociale – nogen har bare kikkerten stående ved siden af sig, andre sidder bare og kigger. Vi kan se på initialerne, hvem der sender beskeden ud. Nogen, tror man meget på, andre mindre på og nogen tror man slet ikke på. De sidste er f.eks. dem, der hver gang de er ude at se på fugle, ser noget sjældent. Sammen med andre ser de aldrig noget sjældent. Det er ligesom lystfiskeren, der når han er ude alene, altid for den store fangst. Du får et dårligt navn, hvis du altid ser sjældne fugle for dig selv, og det er svært at slippe af med igen. De nye muligheder for at sende billeder med mobiltelefoner, hvis vi får systemet bygget ud, kan vi sende billeder rundt, en ukendt kan så sende billeder af den fugl, han har svært ved at bestemme, eller man kan se, der er noget om snakken, billedinformation bliver det næste der betyder meget. Så noget som indførelse af GPS koordinator, kunne også få en betydning. Beskrivelser som: Ind af den skovvej ved det krogede grantræ, 200 m længere nede, jeg har løbet rundt på skovveje med dårlige beskrivelser, du ved bare, det er et spørgsmål om minutter før fuglen forsvinder, og det er virkelig irriterende, GPS meget hurtigere og med meget større sikkerhed. Vi kan koordinere vores observationer med dof-call, og sende dem ned i dof-databasen og hæfte fuglenavne og GPS koordinater på, og gemme dem til fremtidig brug ved kodebaseret teknologi. Vi er en af de få lande, der bruger mobiltelefon til det her, både til text og tale. I England bruger de Pagere meldesystemer med kodemeddelelser, hvor de så får et nummer sendt, som de efterfølgende kan slå op i deres manual og se, hvilken fugleart der er tale om. Gruppen af ornitologer er ikke stor nok til at man vil udvikle teknologi til os. Så det bliver os, der bøjer den eksisterende teknologi til vores formål. F.eks. hvis man mangler kørelejlighed, har vi en liste, der hedder diverse, sende en email på netfugl og se om der er andre der skal af sted.

smart mobs


Senere kommer der måske en håndholdt computer til, som gør at du er online hele tiden. SMS kan kun være 160 tegn – teknologien er begrænset. Noget af det, der bliver skrevet nu, er i koder. Vi går og håber på, at en PDA med integreret mobiltelefon, GPS og håndholdt kamera og computer i en, får vi sådan en, bliver det uendelig meget lettere end nu.

smart mobs


Bilag D: Interview med Klaus Malling Olsen, ornitolog

smart mobs


Interview Klaus Malling Olsen, feltornitolog Jeg vil for mange stå som den førende, der ved hvordan man kender til fugle herhjemme. Manden man henvender sig til med spørgsmål om en fugl eller dens geografiske optræden. Den rolle har jeg fået, fordi jeg har været god til at finde fuglene og beskrive dem, samt studeret forbilleder fra udlandet, hvordan de har gjort og nå op på samme standard og fået kontakt til dem. Og så jeg har været meget fremme med observationer og melde alle observationer ud til dof-basen, en central indsamlingsbase for alle fugleobservationer, som jeg rapporter hurtigt og detaljeret tilbage til. På netfugl – hvis der lægges et spørgsmål ud om en fugl, kommer jeg relativt hurtigt ud og giver min mening til kende, min viden er baseret på mange års arbejde. Både artikler på netfugl og i dof-bladet. Den ny teknologi har for det første gjort det meget lettere lynhurtigt at kunne komme ud med aktuelle observationer. Hvis man sammenligner med gamle dage, hvis man opdagede en hyper sjælden fugl et eller andet sted i landet …det, som sker nu, er at observatøren kan tage sin mobiltelefon og taste en SMS besked ind centralt og sendt ud til hundrede mennesker som er tilknyttet det system, hvor de får såkaldte bird-calls. Jeg er ikke selv med i det systemet, for jeg kender mange i forvejen, som ville ringe til mig, hvis der var en sjælden fugl at se. Hvis jeg står et eller andet sted og ser en sjælden fugl og ved, at det er af interesse for den nationale liste, nationale sjældenheder, så i det øjeblik det her birdcall bipper ud, og man kan se, at nu er den og den art spottet der og der, kan det føre til at folk fra den anden ende af landet straks taler sammen om at køre af sted for at se den. At rykke, som det kaldes. Man kan også abonnere på landsdele. En MEGA, som vi kalder en stor sjældenhed, skal altid ud på det landsdækkende. Der nytter det ikke at fedte den ind på den regionale liste. De få gange om året, hvor der dukker sjældenheder op, der kommer beskeder altså meget hurtigt ud. Hvis personen ikke er tilknyttet birdcall-system, vil han kontakte en person, som kan sende beskeden ind for ham. Kommunikationen foregår meget direkte, f.eks. kan man stå et sted og få at vide, at nu er fuglen 2 km væk og på vej hen til én. Vi har en gang haft et eksempel på at se en trækkende fugl, som var blevet spottet i Sverige, og faktisk nå at se den her trækfugl ved Kronborg. Birdcall er baseret på text beskeder, og det fungerer ved at det bliver tastet ind på mobiltelefonen så kort som muligt og ofte indforstået. Der findes også birdcall-udland. Man bruger ofte slang eller forkortelser, som for udenforstående ofte er volapyk. F.eks. hvis jeg er ude at kigge på ænder og så opdager en krydsning eller hybrid mellem to arter, en taffeland og enm troldand, så kommer den ud i slangsproget som taffeltrold. Eller frem for at skrive gråsprængt lappedykker, så er det bare grålab. Så man simpelthen undgår så mange anslag som muligt, inden beskeden går ud. K-ørn for kongeørn osv. Forkortelser som er lette at tyde, men som har indforståelsens præg over sig i et forholdsvis lukket system, hvor man godt ved, hvad det drejer sig om.

smart mobs


Men det er selvfølgelig også begrænset af, at man ikke kan sende lange beskeder. Hvis det er en stationær fugl, vil text beskeden indeholde artsnavn og f.eks. 2. vej til højre for P-pladsen eller 400 m syd for et givent punkt. Altså en tydeligere beskrivelse via birdcall. Det kan godt være, det ikke er 100 pct. dækkende, men det er også en uskreven regel, at dem, der opdager sjældenheden bliver på stedet til de første andre dukker op, så de kan give beskeden videre. Hvis det er en sjældenhed mange gerne vil se, så kan der altså hurtigt komme 50-100 mand. Er det en trækfugl får vi beskeden via birdcall eller birdcall udland. Det er både sat i system via birdcall og vis løse SMS beskeder, men også via snak. Vi bruger flere forskellige typer kanaler. En vil f.eks. melde ud via birdcall systemet og andre vil begynde at ringe rundt til deres nærmeste forbindelse om, at de nu har fundet det og det, og om de gider sende beskeden videre. Så meddelelsen kommer også meget hurtigt ud til dem, der ikke er tilmeldt birdcall, men som har et netværk.9 ud af 10 er i dag medlem af et system som birdcall, og det er fuldstændig anderledes end tidligere, hvor man var nødt til at have et netværk for overhovedet at vide, at der var set noget. Tidligere ringede rundt til hinanden, men dem uden socialt netværk blev tilsideset – nu er det ens egen skyld, hvis man ikke får beskeder. I det øjeblik beskeden blvier sendt, kan man også gå ind på netfugl og se dem der. I Sverige foregår det via en personsøger, hvor man så får en 17-cifret kode som skal kodes først, før man finder ud af, hvad der er gang i – rigslarm, som det hedder i Sverige. I dag giver teknologien en større sikkerhed for, at alle får beskeden frem for en telefonkæde, der kan brydes i det øjeblik en eller to ikke er hjemme. Beskeden går langt mere hurtigt ud til de interesserede vis text beskeder end tidligere tiders telefonkæder, hvor man måske også lige skulle have en snak med vedkommende, man havde ringet op til. Så hurtighed og smidighed har klart revolutioneret det her. Det bliver også et socialt værktøj, for i det øjeblik én har meldt ud, er der store chancer for, at mange vil melde tilbage for at høre om flere informationer – så det bliver fagsocialt på den måde, kan man sige. Jeg tror ikke, det betyder, at folk mødes mere eller mindre. Bare det at man har en mobiltelefon på sig derude, gør, at man lige kan checke om der er andre i baglandet der lige vil komme ud at checke, hvis man er i tvivl om en art. Og det, at man ringer i løbet af en dag og spørger hinanden; nå, har du heller ikke set noget, er også en måde at bruge den socialt på. Flere har betonet, at man kan være ude på et sted, langt fra Alfarvej og så alligevel nås hurtigt og det opfordrer folk til at gå ud og checke nogle steder, hvor man normalt ikke ville checke for fugle. Men man kan måske også sige, det knytter folk sammen i kliker. Call-systemet og SMS beskeden kommer ud til alle der er tilknyttet, men der er fraktioner, som bekriger hinanden. Alle får beskeden, så den nærmere og finere kommunikation om fugl, der er dukket op, går måske mere ud til dem, man taler mere sammen med, med helt nøjagtige beskrivelser, mens andre måske får en mindre detaljeret information via det generelle call-system. Man tilbageholder ikke informationer, men man er nok mere selektiv med hvem der får de helt rigtige informationer. Der er måske forskel på en af mine allernærmeste forbindelser som jeg fortæller lige præcis hvor fuglen er, og så andre, jeg ikke kender så godt, altså 50 m øst/nordøst på

smart mobs


broen, mens de perifere siger man: den er deromkring. Dem man kender, og har fidus til og ved, vil opføre sig anstændig på stedet, dem vil man give alt til. Der er også folk, der ikke opfører sig pænt derude og overtræder adgangsbegrænsninger, love og privat område. Der findes nogle som bare vader ind over en mark og dermed bringer feltornitologien i miskredit, bare fordi de skal hen og se en fugl, eller gå ind på et uopdaget område. Det er bagsiden ved mobilkommunikationen – at beskeden kommer ud til et stort antal mennesker og hurtigt, og det betyder at de allerværste møder op på stedet, indbyrdes konkurrerende med hinanden og opfører sig som små skolebørn, og skræmmer fuglen, de der Maniacs, som jeg kalder de der 10 pct. der dukker op et par timer efter beskeden er ude. Og som lever efter, hvor mange arter de har set herhjemme og intet andet. Tidligere så den ene og den anden den og den fugl. Nu står de der alle sammen på en time og det skaber en meget stresset stemning for alle parter. Konkurrencen er skabt lang tid før de mobile teknologier, men teknologien er med til at forstærke den. På netfugl er der en hel afdeling, der hedder artslister. Der lægger man de fuglearter man har set. For nogen er der en meget stor konkurrence indbyrdes om at ligge nr. 1 på de der lister. Det giver de uheldige konsekvenser – overtrædelser, f.eks. af ejendomsret og fartloven, der går jo rent kongehus i den, når de der sjældne fugle dukker op. Der går lidt narcissisteri i det med artslisterne. En positiv ting ved teknologien er når en meget sjælden fugl dukker op, så bliver den meldt ud flere gange dagligt om den stadig er der. Så kan man time sin interesse for at se den, inden for et givent område. Så ikke kun meddelelsen om at den er der, men også om den bliver ved med at være i et område bruges SMS meget på en positiv måde. Det adskiller sig fra tidligere, hvor man skulle finde den selv i dagene efter, og man godt kunne være lidt lost. Via de korte text beskeder kan man nøjagtig og hurtigere få at vide vor en sjælden fugl er, frem for i storområdet, og det er en stor fordel. Det er anderledes fra tidligere, hvor man kunne famle lidt i blinde hver dag før end kræet blev fundet. Der sker ikke rigtig noget med identiteten, men i starten var det ligesom i Sverige, hvor der gik prestige i at sende så mange tekst beskeder ud som muligt, men det blev hurtigt påtalt. Altså spam eller meddelelser man ikke rigtig kunne bruge til noget. F.eks. en almindelig fugl. Misbrug synes ikke at være tilfældet. Men der bliver da rapporteret ting ud, som viser sig ikke at passe. Det giver meget hurtigt de personer, der gør det, et dårligt ry. Vi har kørt på de mest diffuse og svage meddelelser fra Sverige, en given mose nord for Växjö og så fulgt strømmen af biler og så finder man frem til det rigtige sted. Vi har oplevet noget lignende herhjemme – det sker nu også i Danmark, at der kommer virkelig mange ud og ser de sjældne fugle. Der kan stå 200-300 mennesker på én gang. I Sverige koncentrerer det sig på bestemte steder, hvor meddelelserne kommer ud meget mere diffust. Jeg har en række af folk, som jeg kontakter direkte, en tlf. liste på mobilen. Hvis jeg får en MEGA, bryder min verden sammen et øjeblik, for jeg begynder at tænke, hvordan når jeg det her, hvem kan jeg køre med, hvordan kan jeg samle et hold og tage til Jylland for at se den her fugl osv., hvordan passer det ind i arbejde. Arbejdsgivere får pludselig mange sygemeldinger. I det øjeblik der er nogen, der ikke har fået plads (kørelejlighed), kan man også sende en SMS ud eller på Birdcall extra eller under andet, hvor man så skriver: plads søges til den og den fugl. Ring. Eller lift søges fra A til B. Det er også en ret ny mulighed, som teknologierne giver. Det er typisk

smart mobs


noget der foregår på 2. eller 3. dagen. Den hårde kerne vil sidde og vente og uden blu og med kort varsel tage af sted på alt. Spændingsmomentet og opladningen – måske få læst på den - undervejs og så udløsningen når man ser den, og så afslapningen på vejen hjem, den er sgu’ ret guddommelig. Det giver et form for kick, som kan sammenlignes med narkomaners fix. Hvis så fuglen er fløjet, ja så er det ærgerligt, men det er jo ikke værre end hvis vi taber en fodboldkamp, vel? Hvis jeg ikke havde mobiltelefon, måtte jeg klare mig med internettet og så undvære den direkte meddelelse. Men så får jeg beskeden forsinket. Der ville være større risiko for ting, jeg missede. PÅ den anden side, i det øjeblik jeg er ude og har mobiltelefonen tændt, og man får en meddelelse, og det kan også virke som en stressfaktor, at man ikke får den tilstrækkelige ro i felten. Men man kan selvfølgelig slukke for mobilen, men er mand tre mand af sted, er der altid én, der har den tændt. Hvis hverken mobil eller internet fandtes ville vi bruge den gode gamle metode – over telefonen – som bestod i at - ja, det er sjovt at tænke sig til det kun er 20 år siden, det føles som om, det var i urtiden – hvis en person opdager en fugl, ringer han videre til nogle af sine venner, som ringer videre igen, og på den måde spredes budskabet til nogenlunde de samme mennesker, det går bare ti gange langsommere. Jeg har også selv haft personlig fordel af den ny teknologi. Tidligere var jeg dén person, man ringede til, og når der var mange fugle, var jeg ret belastet af opkald. Jeg husker en gang jeg måtte flygte, fordi jeg fik 10 opkald på den samme stationære fugl i Køge Havn. Jeg har også en gang modtaget et telegram om en sjælden fugl – det var tilbage i 1973 – ved Ishøj Strand, hvor der stod Tornskaden er genfundet. Det næste skridt i udviklingen kunne godt være, at der bliver taget billeder af den sjældne fugl, som så bliver sendt ud på mobiltelefonerne eller lagt på nettet. Det sker næsten allerede nu på webben, digital fotografering, digital scoping gør, at man kan gå hjem til computeren og direkte sende det videre ud på nettet. Altså at man kan dokumentere den fugl, man taler om. Det vil betyde, at det kan give en vis prestige i at være den, der opdager og dokumenterer fuglen samtidig. Det vil også betyde, at nysgerrigheden om hvordan kræet ser ud, vil udskydes et par timer, fordi der er et billede på nettet nøjagtig om hvordan fuglen ser ud. Men det er dyrt og derfor for de få. Et er at tage et billede af teenage-veninderne med en body tequila – click – noget andet er at tage et godt billede af den lille prik, der sidder ude på marken 100 m væk og får den til at ligne noget på et kamera. Man kan også forestille sig, at det giver jordejer og andre mulighed for at tage billeder at ornitologer, der opfører sig uetisk i felten, og kunne sende til ansvarlige myndigheder. Der er et kedeligt overvågningsperspektiv i det, men det er vigtigt at have med, at der findes brodne kår på alle sider – og fuglekiggere er hverken værre eller bedre end andre. Fremtiden byder måske på internet ved hånden, vil det også betyde, at man ud over at kunne læse tekst beskeden og kunne se på billedet, også vil kunne gå ind på nettet og følge de mere detaljerede diskussioner om fuglen og mere nøjagtige meddelelser om en sjælden fugl eller fugle på træk, man kan koble sig på nettet og se nærmere detaljer om f.eks. en MEGA, som ikke kan omfattes af tekstbeskeden. Også hvis du står ude på stedet, f.eks. Hundested Havn og så kunne gå på nettet og

smart mobs


finde det helt eksakte bestemmelsessted, informationer som mange nu har med i udskreven tilstand. Eller checke på google og tjekke beskrivelsen af fuglen, dens navn osv. Men det kræver, at teknologien også er til at betale. De næste par år oplever vi nok kun en forædling af teknologien. Fordelene overvinder langt de ulemper, der er. Når man er i felten, kan man hurtigt komme i kontakt med folk, hvor vi tidligere fik beskederne om en fugl for sent eller måske endda dagen efter. I det øjeblik, at man acceptere at nyheden om en fugl kunne være forsinket skabte det også mindre mistro end nu, hvor man kan melde ud direkte. Som vi alle ved har fugle vinger og kan flyve, og den hurtige kommunikation har skabt en større grobund for mistro, mistillid og sladder.

smart mobs


Bilag E: Interview med Anne Mau, LOKK

smart mobs


Interview med sekretariatsleder Anne Mau, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre i Danmark LOKK. Pakistanske taxachauffører er jo blevet et begreb efterhånden. Det, som det dækker over, at vi kan se i nogle af indvandrermiljøerne, de muslimske miljøer, hvor du har en kollektiv familiestruktur. Der er der en tradition for, at problemer i familien ordner man inden for familiens rammer, altså inden for storfamiliens rammer. Det, vi hørte fra mange af de muslimske kvinder, der kom kvindekrisecentrene for år tilbage, var, at nå der de flygtede fra familien, ville familien gøre næsten hvad som helst for at få dem tilbage, så familiens ære ikke blev skandaliseret. Det var en krænkelse af familiens ære, når en kvinde forlod familien på grund af vold. I og med at de eneste jobs, som indvandrerne kunne få, når de kom til Danmark, var som taxachauffører, var der ret hurtigt et net af taxachauffører i storbyområderne. De var jo ret mobile. De kørte på alle tider af døgnet. Indvandrermiljøerne var relativt små. Alle kendte mere eller mindre hinanden. Det gjorde også, at skammen blev endnu større. Alle kendte alle. Derfor var det nemt indenfor ens egen storfamilie, hvis der var en taxachauffør og bede vedkommende om at holde øje. Hvis du ser min kone, min datter, min kusine, min et eller andet, så lad os lige få et praj. Har du spottet hende på et gadehjørne, har du set hende i en forretning, har du set hende i en anden by. På den måde opstod begrebet. Det var et lynhurtigt kommunikationsnet og bilerne havde jo radioer, så taxaerne kunne lynhurtigt komme i forbindelse med hinanden. Kvinderne på krisecentrene var meget bange for at køre taxa og for at blive spottet af en taxa, fordi de vidste, at der blev holdt øje med dem. Det havde de hørt, når andre kvinder før forsvandt fra netværket. Med de elektroniske medier bliver den der måde at efterlyse bortkomne familiemedlemmer på endnu nemmere. For nu kan man lynhurtigt sende billedbeskeder, SMS, e-mail med billeder og beskrivelse over nettet. Netværket er ikke længere koncentreret til taxachauffører eller pakistanere. Det dækker langt bredere. Når vi snakker med indvandrerkvinderne eller de unge piger, som forlader familien, fordi de ikke vil tvangsgiftes, eller fordi de føler at familiens pres er for stort, så beskriver de også, at de undgår pizzabarer, kebabhuse. De er meget bange for at blive spottet af venner og bekendte, der har mobiltelefon. De ved, at der lynhurtigt bliver rundkastet en efterlysning af dem. Det var et begreb, der startede på en naturlig måde, fordi det var en lynhurtig metode at få rundsendt en efterlysning, men eftersøgningsmetoden har bredt sig til alle mulige andre former, og er blevet ekstra nem på grund af den nemme elektronik, der er i dag. Som er meget billig og tilgængelig. Det begrænser de her pigers frihed i væsentlig rad. De kan ikke føle sig sikre. De ved aldrig, hvornår der er nogle, der ser dem i et vindue. Eller på et gadehjørne. Eller i en forretning. Det gør, at de føler sig som jaget vildt. Selv hvis de tager til en anden by i den anden ende af landet, er de stadig jaget vildt. De [kvinderne på krisecentre] frygter, at der er efterlyste i miljøet, for det er almindelig kotume. De ved det jo ikke selv. Vi ved det heller ikke. Vi er jo ikke på mailinglisten. Vi har ingen grund til at tro, at det ikke er rigtigt, for vi hører de samme historier fra rigtig mange kvinder over hele landet. Vi kan jo også med jævne mellemrum se, at kvinder ad uransagelige veje pludselig bliver fundet. Den her efterlysningsform fungerer i mange tilfælde ret effektivt. Så vi tager det dybt alvorligt. Vi tager en snak med kvinden for at høre, hvor stor er den brøde, du har begået. Har du en stor familie i nærheden, så kan det være, at hun skal til et krisecenter i den anden ende af landet. Vi går

smart mobs


ind og prøver at lave en realistisk sikkerhedsvurdering med den enkelte kvinde for at vurdere, hvor meget i fare er hun. Vi havde en sag fra krisecenteret i Vejle forrige sommer, altså sommeren 2002, hvor en muslimsk kvinde flygter fra sin mand med sine børn og kommer på det lokale krisecenter, hvor de bor. Og måtte ret hurtigt derfra flygte til et andet krisecenter. Så forsøger man at slette alle spor. Alligevel lykkes det for manden at finde hende på et andet krisecenter. Her snakker vi om 2-3 dage. Nogen har simpelthen set hende. Der går så ikke mere end de her par dage, så står han og lurer på hende på et gadehjørne, hvor hun tilfældigvis er på gaden for at hente et barn i en institution. Hun bliver så overfaldet. Og han stikker hende ned på åben gade. Det er et konkret eksempel på, at de bliver altså fundet de her kvinder. Vi har også andre eksempler på, at pludselig holder familien udenfor krisecentret. Så er der nogen, der har spottet hende. Vi har eksempler på, at de bliver fundet meget hurtigt, og vi ikke kan forklare, hvorfor de bliver fundet. Det sker meget hurtigt. De fleste mennesker har et familiefoto hvor man relativt hurtigt kan sætte det på en e-mail, scanne det eller måske ligger det allerede elektronisk i forvejen. Det er meget nemt at rundkaste et billede til netværket og spørge: er der nogen, der har set hende? De moderne teknologier har gjort det ret nemt. Og præcist, for man kan sende et billede simpelthen. Det er ikke længere noget med, at hun er ca. så høj, hun har mørkt hår, hun går i cowboybukser. Det er nogle meget præcise beskrivelser, fordi der følger et billede med. Der er nogen af de unge piger, der må uden for landets grænser i en periode. Eller får et nyt navn, en hemmelig adresse. Simpelthen fordi de er bange for at blive fundet og de repressalier, de så bliver udsat for. Jeg kunne forestille mig, at det er livsfarligt for de unge piger, at der bliver taget et billede, hvis de har sagt, at de er i Ungdomsskolen, men ude med veninderne. Hvis der så lige bliver taget et billede med en mobiltelefon, så er der også et bevis på, at hun ikke var til undervisning, men til den Ungdomsskolefest. Der er ingen tvivl om, at det også bliver brugt blandt danske unge, men repressalierne er ikke nær så voldsommer som for de muslimske piger. Vi hører jo om, at mobiltelefonerne og billedbeskederne bliver brugt som mobberedskaber, hvor man fotograferer hinanden, når de er i bad i gymnastiktimerne og sender rundt til hele klassen. Det er bagsiden af de elektroniske medier. De er billige, de er nemt tilgængelige, de er nemme at bruge, det er et medie, der tiltaler de unge. Og det kan misbruges. Man kan sige, at taxaernes radionet er som regel indenfor det enkelte selskab. Og der fordrer det en mundtlig kommunikation, hvor du ikke sådan lige havde et billede med. I dag kan du med to tryk på en knap sende et billede til den anden ende af landet. Det gør at hurtigheden er blevet større og radius er blevet større. Præcisionen er blevet større. Det er en raffinering af den gamle metode, som har gjort den endnu mere effektiv. Jeg ved det ikke [om det foregår live]. Jeg er jo ikke bagsædepassager. Det er vigtigt, at det går hurtigt. At begrænse skaden. Det er vigtigt at præcisere, at det startede med taxachauffører, men det er ikke begrænset til taxachauffører. Det er bare blevet et begreb. Nu er det pludselig også familierne, der får den der mobilitet, som kun taxaerne havde før, i og med at man lynhurtigt kan sende beskeder rundt. Men det er et begreb mere end det er en bestemt faggruppe.

smart mobs


Men da der stadig er mange indvandrere, der er taxachauffører og de færdes over store områder hele døgnet, og på den måde er de stadig en effektiv kilde til information. De er bare ikke den eneste kilde. Det er jo ikke taxachaufførerne, der kører hen og bortfører pigerne, men de har været med til at spotte dem. Man rapporterer lynhurtigt tilbage. Hun er set der og der. Og så tropper netværket op. Det er et spørgsmål om familiens ære udadtil, som skal opretholdes for enhver pris. I de familier, hvor det her foregår, er æresbegrebet meget stærkt. Det er nogle meget patriarkalske familiestrukturer, hvor faderen skal holde styr på sin husholdning, og det gør han ikke, hvis konen tager på krisecenter. Eller datteren går nede i byen med en dansk kæreste. Det er bevis på, at man ikke har styr på sin familie og et brud på de normer, der er de miljøer, om at kønnene ikke har noget med hinanden at gøre inden ægteskabet. Man skal være opmærksom på, at taxachaufføren tilhører det netværk, som pigen også tilhører. Man informere jo ikke taxachauffører udenfor netværket, for så ville det jo blive åbenlyst. Det er noget man holder indenfor den storfamilie eller det netværk, man er en del af for ikke at tabe ansigt overfor andre familier. Man sender til dem, man stoler på, dem, man har indenfor sin egen gruppe. De bliver involveret. De spotter så. Man involverer ikke andre familier, for så er ens ære jo krænket i forhold til de andre familier. De er jo lige så katastrofalt. Det er ikke kun i forhold til det danske samfund, det er lige så meget i forhold til andre familier indenfor samme etniske gruppe. Det er ens egne, der tilfældigvis er ansat som taxachauffører eller i pizzahusene. Vi høre jo også om unge af anden etnisk herkomst, hvis de f.eks. er ansat i en offentlig myndighed, hvor de har adgang til folkeregistret., det kan være socialforvaltning eller politi, tit kommer under meget hårdt pres for at bruge den stilling til at gå ind og søge om man kan se om der er en hemmelig adresse, en flytning, et eller andet. I og med at du i dag har fået et landsdækkende elektronisk cpr-register, hvor man let kan slå og se, hvor folk bor henne. Jeg siger ikke, at de unge misbruger deres stilling. Men jeg har hørt om, at de somme tider kan komme under et massivt pres på grund af deres stilling. Vi har ikke statistik på, hvor mange det er. Vi tæller ikke op. Men vi møder det jævnligt. Vi har på årsbasis på landsplan 400 kvinder med muslimsk baggrund. Og der hører vi det jævnligt, at de er bange for at blive efterlyst og fundet. Og det sker, at de bliver fundet temmelig hurtigt. Pludselig kan vi se, at selvom kvinden kommer fra Sjælland og befinder sig på et krisecenter i Jylland, så står familien der lige pludselig. Nogen ringer på, nogen ringe, nogen holder pludselig i en bil udenfor. Det har vi også eksempler på. Hvordan fanden ved de, at når hun kommer fra Frederikssund, og hun befinder sig i Vejle, Herning eller Holstebro. Det er, fordi der er nogen, der har fortalt familien det. Men vi kan ikke sige lige præcis, hvordan det foregår, for det fortæller familien os jo ikke. Men vi kan se nogle tendenser, at det her er et effektivt kommunikationsmiddel, når det bliver taget i brug. Det begrænser kvindernes handlefrihed og hvor de kan opholde sig henne. Det er bagsiden af de moderne kommunikationsmidler. Men hvis man er på den anden side, hvis man er i familien og skal have fat i den her kvinde, så man sige hold da kæft et redskab vi har fået i hænderne. Det er dælme sparkeme effektivt. Når man vurdere de her ting, så er det jo meget, hvilken side sidder man på. Det er som med børneporno. Hvis man er pædofil, så internettet århundredets opfindelse, mens alle andre synes, at det er modbydeligt. Alle medaljer har både en forside og en bagside.

smart mobs


Vi kan ikke spore den [usynlig kommunikation]. Vi kan ikke bevise den. Vi ved bare, at den er der. Vi kan se følgerne af den. Vi har så mange historier over tid, som peger i samme retning, og vi ved jo, at i de her miljøer har man også både e-mail og mobiltelefoner og alt muligt andet, så hvorfor skulle man ikke også tage det i anvendelse. Vi har ingen grundt til at tro, at det kvinderne fortæller os, ikke også er rigtigt. Der er mange eksempler, der underbygger det. Og der er mange af hinanden uafhængige historier, der fortæller det samme billede. Det er en sikkerhedsrisiko, som vi tager dybt alvorligt hver eneste gang, der kommer en kvinde med den her baggrund på et krisecenter. Så ligger det lige i baghovedet. Er hun efterlyst, og hvordan kan vi beskytte hende bedst muligt. [Det er naivt at forestille sig, at kvinderne danner et eget netværk med brug af moderne teknologi] Vi kan jo se, at på mange krisecentre, at nogle kvinder er så skræmte for at blive fundet, at vi ikke kan have to kvinder fra samme nationalitet eller samme egn på én gang på krisecenteret. Det kvinderne også beskriver, at for at få fat i kvinderne så sender man en lillesøster eller en kusine eller en anden kvinde fra netværket under foregivende af, at hun er voldsramt, ind på krisecenteret, for at se om hun er der. Er der spor af hende? Hænger hendes tøj i gangen? Eller står hendes sko i garderoben. Kvinderne er også bange for hinanden indbyrdes. Der er ikke den der søstersolidaritet. Det er jo noget med storfamiliens ære, og kvinderne er også en del af storfamilien. Det er moderens ansvar at opdrage døtrene. Hvis døtrene skejer ud, så er det moderens ansvar. Derfor vil du ikke opleve, at den her gruppe som er på flugt, vil lave et netværk, for de stoler ganske enkelt ikke på nogen. Det eneste, vi kan gøre, hvis vi får en fornemmelse af, at hun er fundet, det er at få hende flytte til et andet krisecenter lynhurtigt. Vi ved, at det foregår. Vi ved ikke i hvilket omfang det foregår, men vi prøver at tage vores forholdsregler i forhold til, at det foregår i hvert eneste tilfælde. Vi jo også vores interne telefonsystem, men jeg kan ikke afsløre vores sikkerhedsprocedurer. Så gør vi, hvad vi kan, for at få kvinden et andet sted hen. Det, de gør, er, at de kommunikerer indenfor deres eget netværk. De ved, hvem de stoler på, og hvem de ikke stoler på. De sender jo ikke ud bredt. Det er til dem i ens egen storfamilie. Det går ret hurtigt. Jeg tror, at vi taler om timer fra hun har forladt familien, og man har indtryk af, at hun ikke bare er gået ned for at handle, til det her system går i gang. Det begrænser kvindernes frihed, for selvfølgelig kan de skjule sig. De kan grave sig ned i kælderen, men det er jo ikke et liv. Det er noget med, at de bliver utroligt begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder. De skal hele tiden gå og kigge sig over skulderen. De ved aldrig, hvornår de bliver spottet. Eksempelvis har jeg for nyligt hørt lederen af Dannerhuset i forbindelse med den historie i BT, at de havde fået en muslimsk kvinde ind. Da hun gik hen til vinduet og kiggede ned på H.C. Andersens Boulevard, sagde hun, uha, der kører mange taxaer her. Det var hendes første reaktion. Uh, der er mange taxaer lige her omkring. Hvis det er hendes frygt, så er det altså ikke nemt at bevæge sig rundt i midten af København. Enten kan hun så læbe risikoen, eller hun kan blive inde i Dannerhuset. Og det er jo ikke et liv. Det er et fængsel. Endda et meget lukket fængsel. Vi ser jo kun toppen af isbjerget. De kvinder, der befinder sig et sted, hvor de ifølge familiens tradition ikke burde befinde sig, og nu ligge beviset der også i form af et billede taget med en

smart mobs


mobiltelefon. Hvis du bliv er konfronteret med et billede, hvor du står foran Scala klokken ti om aftenen, hvor du sagde, at du var i ungdomsskolen til fransk i Rødovre, så tror jeg ikke den er så nem for en muslimsk pige. Det er koncentreret omkring de her meget ortodokse miljøer, der koncentrerer sig om sig selv, fordi presset fra omverdenen bliver for stort. Jeg tror, at teknologien kan medvirke til oplysning, til holdningsbearbejdelse. Vi skal have fat i de unge mennesker, ude i skolerne. Vi skal diskutere ligestilling også med de store drenge. Så de får en fornemmelse af, at deres søstre har lige muligheder, samme rettigheder, som de selv har. Det indebærer også retten til at gå til fester og have danske kærester. Teknologien kan være et mægtig godt middel til at lave den der samfundsinformation, holdningsbearbejdelse af, hvad vil det sig at være ung i Danmark. Hvad betyder ligestilling i Danmark? Så vi også får brudt op på den meget patriarkalske familiestruktur, hvor faderen pr. definition er familiens overhoved, og hvis faderen ikke lever op til den rolle, så overtager sønnen rollen. Vi skal have fat i de store drenge og diskutere, hvad betyder det at være mand og kvinde i Danmark. Hvis vi kan rykke dem der, så bliver de heller ikke så krænkede og så forsvinder en del af problemet. Det eneste, du kan gøre, er at oplyse om, at det er der i et eller andet omfang og tage dine forholdsregler. Vi kan ikke gøre andet. Vi kan ikke nedfinde mobiltelefonen. Vi kan ikke nedfinde computeren. De er opfundet. Det er lige som atombomben. Vi må gebærde os i forhold til, at de er der. Forholdsreglerne er at tænke det ind i den sikkerhedsplan, som vi laver for hver eneste kvinde, hvor truet er hun, hvem skal vi holde øje med, hvor stort er netværket, hvor er netværket henne i forhold til hende, er det lige her i lokalsamfundet, eller er det i den anden ende af Jylland. Hvor bliver hun mest udsat for blive spottet. Hvor udsat er hun for at blive fundet. Hvor mange er der i netværket. Er det en 2-3 stykker. Eller er det 25. Er de spredt over hele landet. Eller er de koncentreret i et bestemt område. Vi går ind og prøver at lave en reel sikkerhedsvurdering i hvert eneste tilfælde. Teknologien omkring det sikkerhedsmæssige har fået en anden rolle, end den havde for bare 10 år siden. Mobiltelefoner er blevet hver mands eje. Computere er blevet mere udviklede. De er tilgængelige på net-caféer. De er tilgængelige på biblioteker. Den del fylder meget mere, end den gjorde for 10 år siden. Nu er der kommet nogle andre sikkerhedsrisici ind, og dem er vi nødt til at forholde os til. Teknologierne bliver anvendt i de her miljøer, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det gør de også i andre miljøer. De æresbegreber kender vi også fra f.eks. rocker-miljøer. Somme tider synes jeg, at de der rockerpiger, der har brudt med miljøet og sidder inde med en viden, som man ikke synes skal andre steder hen, de er jo også skræmt fra vid og sans. Der kunne jeg sagtens forestille mig, at det her også bliver anvendt. Om det bliver anvendt af den enkelte danske mand i forhold til hans danske kone eller udenlandske kone, det tror jeg ikke. Du har ikke den samme netværkstradition i Danmark. Hvis min datter forsvandt, ville jeg jo også mobilisere netværket, jeg ville måske ikke sende billedbeskeder rundt, eller det ved jeg ikke, hvis jeg frygtede, at hun var blevet bortført eller mishandlet eller slået ned. Så ville jeg jo også starte med at ringe rundt til venner og bekendte, hendes veninder og skolekammerater. Jeg ville også mobilisere netværket. Hvis nogen ringede til mig, at deres datter var forsvundet, ville jeg også piske ud og lede alle steder. Det

smart mobs


så vi jo med hende der fra Ringsted [12-årige Mia, der forsvandt i juni 2003 og blev fundet myrdet 14 dage senere] Det med at mobilisere netværkerne er ikke et specielt etnisk fænomen. Det foregår også blandt alle andre. Det foregår også i danske miljøer. Det er vigtigt at slå fast. Det er nogle almenmenneskelige mekanismer, der også er i spil her. Baggrunden og metoderne er på en eller anden måde almenmenneskelige. Det nye er jo, at det er så hamrende nemt og hurtigt. Og tilgængeligt. Og dermed meget, meget effektivt. Det er nemt at bruge, Og det er nemt at misbruge. Det er noget, man skal være opmærksom på med ny teknologi. Den giver nogle fantastiske muligheder. Men det er afhængig af, om man ser det som muligheder eller begrænsninger. Det er meget effektivt. Hamrende effektivt. Man kan lynhurtigt få rundkastet en masse information til en frygtelig masse mennesker, hvis det er det man vil. Det er en fordel, men det er også en ulempe. For netværket betyder det, at det bliver meget effektivt. Jeg tror ikke, at det bliver større. I de her tilfælde, vi snakker om, der er det familiens ære og man er ikke interesseret i, at nogle ved en fejltagelse kom på mailinglisten. Så ville de jo afsløre sig for en stor kreds. De ville jo så også have mulighed for at rundkaste til deres netværk og sige, ha, nu er der problemer derovre hos dem og dem. Så jeg tro, at man er meget påpasselig med, hvem der får det her, men dem der så får det, der er det så lynhurtigt.

smart mobs


Bilag F: Interview med Claus Pedersen og Thomas Bugge, Globale Rødder

smart mobs


Interview med Claus Pedersen (jurastuderende, 28 år) og Thomas Bugge (statskundskabsstuderende, 30 år), begge aktivister i Globale Rødder med koordinerende opgaver TB: Min rolle i GB var en del af det daglige kontor under EU-topmødet i København. Dvs. daglig drift, besvarelse af henvendelser. Og for nye folk til at befinde sig godt socialt i vores organisation. CP: Min rolle i GB har på det seneste været at være koordinator på den Smoke-Inn, der har været. Det er ikke et GB-arrangement, men der har været en del aktivister fra BG involveret. Under topmødet gik jeg sådan lidt til hånde. TB: GB er en ret ny organisation. Fra starten af var den bredt sammensat af folk fra det autonome miljø, gamle bz’ere, anarkister, økohippier, ungkommunister, en blanding af folk, der har arbejdet i græsrodsmiljøet i lang tid. Dermed kan man sige var der en kontaktflade, der var meget stor, fordi man havde samlet folk, der måske ikke tidligere havde arbejdet sammen. Det betød, at man havde et stort mobiliseringspotentiale. Desuden blev der så lavet nogle aktioner, hvor der blev sat fokus på os. Vi besatte Færgen Sjælland. Det var det først presseprojekt. Vi har hele tiden kommunikeret åbent med det omkringliggende samfund, så det hele ikke blev et eller andet elitært projekt. Det betød, at det var langt lettere at kontakte GB som organisation for folk, der sad rundt omkring og gerne ville være med i et eller andet aktivistisk. Det gjorde, at der kom mange folk. For kommunikationen mellem de mange folk blev der oprettet en helt almindelig mailingliste, der fungerer på samme måde som Groupcare. TB: Det forudsatte, at man deltog på møder i GB før man kom med på den. Der var også noget sikkerhedsmæssigt. Vi var ikke i interesserede i at alle nysgerrige kunne komme med på vores mailingliste, men at det skulle være forbeholdt dem, der var aktive i organisationen. TB: Selve overvejelserne omkring det [besættelse af Færgen Sjælland], det er faktisk ikke så specielt gennemtænkt. Ofte vil der bare komme en mail ud om, at der nogle, der forbereder en aktion eller en henvendelse, om der er nogle, der kunne være med til at planlægge et eller andet. CP: Det kommer også an på begivenheden. Det kan være: Færgen Sjælland ligger her. Den skal vi ind på. Lad os mødes og finde en grund til at gøre det. Eller det kan være: vi vil gerne protestere imod krig. Hvem vil være med til at forberede en aktion. Det kan enten være, at aktionen er givet, og politikken skal diskuteres. Eller omvendt. Hvis det var mig, der skulle organisere det, det med Færgen Sjælland, ville jeg tænke: det kunne være meget fedt at lave noget med den. Den skal snart hugges op, og jeg ved, hvordan man kommer ind, for jeg arbejdet som tjener der. Så ville jeg snakke lidt med dem omkring mig. Hvad synes i om den ide? Hvis de var positive, ville jeg sende en mail ud på mailinglisten. Dem er der er interesserede, mød op der og der, og så tager man den derfra. CP: Smoke-Inn’en tog siden november [at forberede], og der faldt aktivisterne først på plads i den allersidste uge [tredje uge i marts]. I november blev skærpelsen af loven om euforiserende stoffer omtalt i en leder i Information. Og Politiken. Helt sikkert i Ekstra Bladet. Hash er en naturlig del af vores fester. Og de grupper, der er os nærmest er musik- og undergrundsmiljøer, dj’s, hip hop-miljøer, hvor der bliver røget joints, ved jeg af erfaring. Et kunne være en måde at få dem i tale på. CP: Den sendte jeg så ud til mailinglisten. Jeg har måske sendt den til nogle få først. Jeg sidder meget hjemme og arbejder. Jeg kommer ikke så meget til fester mere. Det er meget fester, hvor

smart mobs


man møder folk. Jeg kunnet godt have fundet på, at sende ud til måske otte mennesker og høre, hvad de synes om det, inden jeg præsenterede det på mailinglisten. CP: Et stort problem i GB er det nære netværk, der består af de samme 10-15 mennesker, der altid taler med hinanden. Så jeg prøver at gøre en dyd ud af at komme ud over det. Og også kontakte nogle folk, som jeg ved ikke ville være en almindelig del af mit netværk. Så fik jeg en tilbagemelding fra en musikgruppe, som jeg ikke kender. Og så sendte jeg en mail ud på listen, hvor der står, der kommer til at være et arrangement, hvor der foregår det og det og det. Folk, der har lyst til at hjælpe til, må meget gerne melde tilbage. Mails til mailinglisten ryger bare ud til alle, der abonnerer. SMS bruger vi helt anderledes. SMS-listen er en ekstern liste. Mailinglisten er de aktive. Og så forsøger vi at samle sympatisører på SMS-listen. Hvis der er et arrangement lader vi en SMS-liste gå rundt. TB: I forbindelse med topmødet var der en informationscentral, hvor du kunne tilmelde dig. Og hvor der så kunne sendes informationer ud løbende, om hvad der skete, altså rent faktiske ting. Det blev så også brugt i forbindelse med de store demonstrationer mod krig. Hvor vi godt er klar over, at der er mange unge, og vi er interesserede i at kunne kommunikere med dem på en anden måde. Vi holdt et stort møde på et tidspunkt, hvor der komme over 300. Det var faktiske ikke planlagt. Men vi nævnte overfor en, at måske var det nu, man skulle sige til folk, at her kunne man skrive sig på en liste, fordi det var så åbenlyst, at vi ville få en større kontaktflade ved at bruge det arrangement. Det er eksternt. Det forudsætter ikke noget. Hvem som helst kan være på den liste. CP: Op til Smoke-Inn’en blev der kun mobiliseret via nettet. Nej, der blev også sat 50 plakater op ude på Staden. Ellers var det eneste man vidste om det her, at man kunne finde GB’s hjemmeside og tilmelde sig SMS. Man kunne sende sit nummer via mail eller SMS. Så kom man på listen og fik opdaterede informationer undervejs. Eller det var meningen, at man skulle ahve det. Også i løbet af dagen. Der fik vi cirka 200 mennesker tilmeldt. På selve dagen gik der to mmensker rundt og sagde: hey, vil I have informationer om lignende arrangementer i fremtiden, så skriv jeres mobilnummer ned her. Og så sluttede vi af med at sige fra scenen, at dem, der vil have flere informationer, der skal lige komme herop bag scenen og skrive sig på. Der havde jeg 100 mere med hjem derfra. Så jeg har omkring 300 SMS-kontakter fra Smoke-Inn’en. Det er cirka halvdelen af dem, der deltog på dagen. De bliver regisrrete under et emne, så de skal ikke have en SMS, hvis vi f.eks. laver anti-krigsarbejde, for det var ikke det, de abonnerede på. Det vi så kan gøre, er at indbyde en sf de dj’s, som vi havde og så kan man bruge den her liste. Og sige: demn som du kender fra det arrangement, de optræder her. Så folk ikke føler, at de er blevet snydt. I hvert fald ikke alt for meget. Formålet er selvfølgelig, at vi vil dreje dem ind på en politisk vej. Men der skal følges op på listerne, så folk føler, at der er en del af et fællesskab. Der skal ikke gå et halvt år, før de får en mail igen. Inden et par dage sender jeg en SMS ud, hvor jeg siger, nu kan di se billeder fra Smoke-Inn’en. Og så håber jeg, at jeg får oprettet et debatforum på vores hjemmeside.Så vi kan samlle de ressourcer op, der blandt de her folk. Vi har ikke tid til at snakke med dem, når de er der. CP: Meningen var, at ville have lavet sjove ting unde den her event. For det først ville vi, hvis politiet havde være vanvittige, have sendt en SMS, der siger, Politiet er helt vanvittige. Og så kunne folk lægge den joint, de havde i lommen, så de ikke behøvede at få en bøde for den. Vi ville i løbet af dagen have sendt SMS’er og skrevet, hvis det var godt vejr, den første, der hopper i kanalen, får 20 joints. Eller gratis joints til alle, der pisser på Christiansborg. Sådan aktiviteter i løbet af dagen for

smart mobs


man kan jo forsøge at styre dem, der er til stede. Plus at dem, der ikke er til stede, får et indtryk af, at der er virkelig tryk på derinde. TB: Under topmødet var der et infokontor i Blågårdens Medborgerhus, hvor man kunne få løbende informationer hele tiden. Det var folk, der kom udefra, så vores interne mailingliste ville ikke være til nogen nytte. Og i alt det stress ville der alligevel ikke være nogen, der havde tid til at tjekke mail. Men det var vigtigt, at der sad nogle folk, der vidste, hvad der foregik. Også for at undgå rygtespredning. Flere af os var til topmødet i Göteborg, hvor rygtespredning var medvirkende til alverdens kaos. Politiet skød en person i Sverige, og han nåede at dø rigtig mange gange i rygterne. Og flere var blevet skudt, og jeg ved ikke hvad. I den situation kunne det måske få ting til at eskalere yderligere. Vi ønskede at give klar information. F.eks. 2.000 er til demonstration der og der. Politiet anholder nu rigtig mange folk i indre by. Så det kunne man så forholde sig til. Der var en central enhed, der fik informationer, som de sendte ud. De foregik åbent. Der var sikkert journalister og politifolk på. En tilsvarende liste i Göteborg var omgærdet af så meget mystik, at koordinatorerne blev truet med 10 års fængsel. Vi spurgte derfor politiet først: kan I bekræfte, at det her er lovligt. Det svarede de aldrig på. TB: I Göteborg var det dels folk, der fik information via mobiler. I og med, at der ikke var en præcis koordinering. Der var ikke klar information til alle, eller ret mange. Der var nogen, der var på en eller anden informationsliste , der gjorde, at de fik noget viden. Men der var også hele tiden information fra venner og folk, som man havde talt med enten via telefon, eller nogen, der kom fra et andet sted, og sagde det er helt galt. Nu skyder de med tåregas derovre og folk bliver tævet helt vildt. Der var ikke noget klart billede af, hvad der reelt foregik. Og det var farligt, lidt uhyggeligt. CP: Der er også forskel på, hvordan folk opfatter en situation. Det her er løbet helt over gevind. Det er utroligt, at der ikke er nogen døde. Der vil andre stå at sige, at det her er jo ikke være en almindelig fredag aften. Tag det roligt. Så alt efter, hvem der kommer ud af en situation, vil man få forskellige historier. Hvis der kommer en helt ny demonstrant og har oplevet noget, som den person synes er voldsomt, og taler med en erfaren demonstrant, som kender hinanden godt. Gud, er det det, der er sket, tænker den erfarne så, og så kommer det pludselig fra en mere troværdig kilde, end det ellers ville have gjort. Men fordi de to kender hinanden bliver det taget for gode varer. Der opstår rygter, hvis man ikke prøver at tage højde for det. I en demonstration foregår det ved at man har en demonstrationsledelse, der placerer folk spredt med walkie talkie eller mobiltelefon, så har du altid en person i nærheden, der har et overblik over begivenheder. Den situation har man ikke, hvis folk er spredt ud over hele byen. TB: Vi ønskede under topmødet ikke at styre begivenhederne. Det var ikke hensigten med informationscentralen at styre slagets gang på nogen måde. Det var vigtigt, at formuleringerne ikke kunne forstås som en opfordring til et eller andet. De var taget fra andre nyhedskilder. Der blev informeret om møder. Nu er der den og den demonstration. Der sker det og det. Civilt politi prøver at gå ind i demonstrationen osv. TB: Nettet indgår som en del af vores hverdag i forbindelse med studier og politisk arbejde. Det er jo den primære måde at kommunikere på, SMS, sende mail eller noget andet. Det er måden man kører på. Man ved også, hvem der er online hele tiden, eller ofte. På den måde bliver det brugt til at udveksle dagligdags ting eller almindelig information eller spørgsmål. I højere grad begynder vi at

smart mobs


bruge det nu i stedet for flyers. Jeg var med til at arrangere en antikrigs-demonstration her 20. marts [2004] og der lavede vi slet ingen flyers. Det var et spørgsmål om ressourcer. Vi var meget få folk, og i løbet af 10 dage skulle vi mobilisere en masse folk til et bestemt arrangement. Vi havde ikke ressourcer til dels at producere flyers, dels sprede til dem alverdens skoler og en masse gymnasier, sætte plakater op osv. Så der valgte vi at lave et opslag på vores hjemmeside, sende ud på vores mailingliste, sende et eksternt nyhedsbrev ud og bruge en SMS-liste. Det er meget nemmere, og effektivt alligevel. Der kom rigtig mange folk. TB: Det vi vidste var, at de, der havde arbejdet meget op til antikrigs-demonstrationen, var meget skoleelever fra bestemt gymnasier. På de skoler havde de dannet nogle netværk, der hed ”Unge mod krig”, ”Christianshavns Gymnasium mod krig” eller lignende. Dem, der stod på vores liste, var de, der stod for at give information videre til andre. Det vi håbede på ved at sende en SMS ud fem dage før og sige det til deres venner og sende en SMS ud dagen før som en påmindelse, så man kunne nå at snakke med dem, der var på skolen eller i fredagsbaren om at nu skal vi jo forhåbentlig til demonstration i morgen. Vi vurderede, at der var så stærke netværk, at vi relativt nemt kunne være med til mobilisere i de netværk og kunne få mange folk til at komme uden ret stort arbejde fra vores side [hvor målet var 300 demonstranter var der fra start 150-200 deltagere og efter et stykke tid 6-800]. CP: Det er den store forskel efter at Globale Rødder er kommet til. I København er der et temmelig stort alternativt politisk miljø, der er rettet ind mod sig selv. Vi slås med anarkisterne, kommunisterne, syndikalister, Ungdomshuset og veganere om den samme gruppe mennesker. Med Globale Rødder prøver vi at komme ud over det. Nu skal vi ud og have fat i nogle nye mennesker. Det er Smoke Inn’en i allerhøjeste grad et udtryk for. Der prøver vi at henvende os til nogle mennesker på en måde, som de er trygge ved. Jeg tror ikke, at du ville kunne lave en SMS-liste internt i det politiske miljø. Folk gider ikke at have, at en eller anden anden politisk gruppe skal have dit mobilnummer og ligge og sende SMS’er. Men uden for det politiske miljø synes folk, at det er det mest fantastiske. Tænk, at nogen gider sende dem en SMS. CP: Hvis vi ser bort fra dem, der kom fra Christinia, til Smoke Inn’en kom de fleste på grund af SMS’er eller omtale i avisen på dagen. Det indtryk har jeg fra dem, der gik og samlede SMS’er ind. Mange sagde, jamen, er det ikke den, vi er på nu. Jeg tror, at mobiliseringsgraden, når du sender en SMS er høj, fordi du rammer noget, som folk har lyst til. Du kan følge op dagen før og sige hust nu, det er nu. Jeg tror, at SMS er meget mere personligt end folk er opmærksomme på. Når du får noget på en SMS, er det som at få noget fra en god ven. Du er nødt til at tage det seriøst. Det er en, der har dit nummer. Hvis den person skriver, at nu skal vi mødes på Christiansborg for at ryge fede, så overvejer man det, selvom det er fuldstændig irrationelt. En flyer tager du i baglommen, men så lørdag formiddag har du hovedpine, og så gider du ikke gå nogle steder, men hvis der er en, der ringer til dig, så tror jeg, at man går. TB: Det er vel også det, at man har indvilliget i at modtage den. Man har selv indgået i en relation ved at sige: jeg vil gerne have det her fra nu af. Flyers bliver jo delt ud på gaden. Folk tager dem, for så er man fri for at blive konfronteret med en, der står og vil snakke om alt muligt. Her prøver vi at få telefonnumre i nogle bestemte situationer, og der forpligtiger folk sig, og siger: det vil vi gerne have.

smart mobs


CP: Med SMS-listen giver man folk en information, som de har bedt om. Det er ikke fællesskab nok. For at du skal føle fællesskab, skal du have en hjemmeside, så de tænker, jeg er udvalgt, jeg er en af de 100 mennesker, der kender denne her. Jeg var der på Slotspladsen de dag. Eller jeg gik bag den lydvogn. Der skal meer til end SMS, men der helt klart et skridt på vejen, for folk adlyder deres SMS. CP: Det er noget af det mest begavede markedsføringsmæssigt, som jeg længe har været ud for, er det der med, at vil du have en gratis Hotmail-adresse, så skal du lige fortælle os, hvad du interesserer dig for. Jeg griner af det og springer det over, men jeg ser min kæreste sidde og udfylde det og bruge 20 minutter på det, fordi hun vil helt ikke have noget, som hun ikke er interesseret i. Den målretning, der er elektronisk, er noget af det vigtigste. Den bliver altomfattende. TB: Med det er da også irriterende. Spam er noget af det værste. På SMS ville det være værre. Jeg bliver sur, når Orange sender mig en SMS og fortæller, at nu kan du deltage i en konkurrence om 10 koncertbilletter til Kraftwerk. CP: Men hvis du interessere dig for det, ville du jo blive glad. TB: Jo, jeg var også lige ved at deltage. TB: Jeg tror ikke, at man vil gå væk fra de andre ting [flyers], men se det som et supplement. Og bruge flyers anderledes. Mere målrettet. Vi er bevidste om, hvilke grupper, vi gerne vil have fat i. Og hvilke steder vi gerne vil hen. Og i stedet for at stille os op helt blanke herude på Langebro og dele flyers ud til et eller andet arrangement, ville vi måske sige, at det her arrangement skal der ligge flyers på, er det på Staden de skal ligge, på gymnasier eller på Halmtorvet og bestemte udvalgte smarte steder, fordi vi har nogle smarte dj’s til det her arrangement, der lige passer til en bestemt gruppe folk. CP: Jeg tør ikke sige ja til at vi vil bruge nettet mere. Problemet med at bruge nettet meget er, at det er meget forpligtende. Du skal ikke bilde folk ind, at du har en interessant hjemmeside, hvis du kun opdaterer den i en måned. Så er det en kolossal skuffelse for folk, at den pludselig brænder sammen. Det ville kræve, at vi havde råd til at ansætte en, der hver eneste dag kunne sidde og lave sjov med den. Men jeg så gerne, at vi på vores side kunne tilbyde folk noget mere. F.eks. 50 forskellige socialistiske melodier til din mobiltelefon, 2-3 spil, hvor man skyder nazier eller kapitalister. På den måde gøre den mere interaktiv. Vi skal ikke være en nyhedsside f.eks. Men SMS det er jo 100% hooked på. Jeg er blevet overvældet over, hvor interesserede folk har været i at skrive sig på. CP: I forbindelse med topmødet havde vi en prioritet om, at der skulle ikke være gadekampe. Så hvis vi fandt ud af, at der var en gadekamp et sted, kunne vi skrive det. Vi ville ikke skrive: hold jer væk, fordi det er folks eget bud. De folk, der er på vores liste, er kommet på den, fordi de synes, det er rigtigt, at der ikke skal være gadekampe. Eller også kunne vi bruge den på den måde, at der er en gadekamp der, men den vil vi helst ikke være involveret i, derfor så laver vi en koncert med det samme der. CP: Hvis det er noget, der udvikler sig til fodboldkampe, kunne man godt lige SMS’e rundt, at nu råber vi alle sammen lige et eller andet. Og lave en gimmick ud af det. Eller hvis vi skulle gentage

smart mobs


det, som vi gjorde for nole år siden, hvor vi løb ind på banen under en fodboldkamp mod Israel, kunne man sagtens koordinere det med en SMS. TB: Der er samtidig en bevidsthed om, at mobiltelefoner ikke er sikre kommunikations midler for os. Derfor kan vi kun bruge dem til at kommunikere bredt ud. Det vil ikke blive brugt på den måde til aktioner. CP: Ikke til hemmelige ting i hvert fald. TB: I fodboldkampen ville man ikke bruge det. CP: Jo, det kunne man godt. Man ville ikke mobilisere på den måde, men hvis man kendte de 20 mennesker, der sad der. Derinde, så kunne jeg godt sidde derhjemme og trykke, så de modtager deres SMS. Så kan man så finde mig bagefter. Men vi kommer til at bruge SMS helt målrettet. Hver gang vi har et arrangement, vil vi prøve at få folk til at skrive sig på en SMS-liste. Det vil jeg anbefale. TB: Teknologien har betydet, at man kan sidde derhjemme og arbejde. Man behøver ikke at skule ud til nær så mange møder. TB: Under topmødet var det til at komme bredt ud. Det var en nyhedstjeneste. Der var også tale om at have den på en radio, så folk kunne have små radioer med. CP: På en radio ville du kunne give udførlige informationer og sørge for, at alle fik dem samtidigt. På en SMS kan det være at der er forsinkelser på nette, og så får nogle beskeden en halv tim efter andre. Identiteten omkring en radio er også stærkere. Du kunne spille musik og have nogle folk inde og tale om hvorfor det er vigtigt at gøre de her ting. Det er til gengæld også nemmere at lukke det. Der skal bare trykkes på en knap, så er den sender lukke ned. SMS’er kan du have fem forskellige mennesker til at gøre forskellige steder i byen. Hvis den ene bliver stoppet, kan den næste gøre det. CP: Grunden til at jeg gjorde det på den måde [brugte SMS i forbindelse med Smoke Inn] var, at hvis jeg sad 10 dage før og bare havde 10 mennesker på min SMS-liste, så ville jeg bare aflyse det. Det var at få et overblik over, om det skulle gennemføres eller ej. Jeg havde en forventning om, at dem der tilmeldte sig også ville komme. Det viste sig også. TB: Det er billigere. Vi har brug for kortere tid. Det betyder også, at man kan rykke på aktiviteter her og nu. Hvis der skete et eller andet helt vildt, ville vi kunne mobilisere 1.000 mennesker i løbet af meget kort tid. CP: Der er en anden Globale Rødder-aktion, hvor vi om fredagen fandt ud af, at Stop Graffiti ville være i Blågårdsgade om lørdagen. Jeg står og taler med nogen til en reception om fredagen og vi snakker om, at det skal de ikke have lov til, der røvhuller. Der er så en, der foreslår at sætte nogle plader op, så folk bare kan komme og male graffiti. De der plader, det er sådan standardudstyr, når vi skal ud og lave et eller andet. Så tager vi nogle graffitiplader med. Så vi der og tænker med hver vores øl. Det gider vi ikke. Så tuller jeg lidt videre og kommer til at tale om det med nogle andre. De har fået præcis samme idé. Så fordi der er andre, der har fået samme ide, så går de bare ud og

smart mobs


gør det. De mobiliserer ikke til det. Når det er med så kort varsel, er det ikke noget, hvor vi mobiliserer, så er det noget, vi gør. TB: Det kan målrettes mere. Det kommer an på aktionen. Hvis det er mere internt. Det er ikke bredt politisk. Der er der blevet sendt SMS’er ud, hvor det er navne, der er plukket ud. Hvor der er to, der har sagt, ok, vi tager de telefonnumre, vi kender. Dem, der er vore venner eller bekendte. Og så målrette informationen specifikt til dem. TB: De folk, der bliver plukket ud, er noget hierarkisk. Den helt nye aktivist, der lige er kommet ind, vil ikke blive plukket ud. Så ville vi blive plukket ud. Der er v i10-15 centrale i Globale Rødder. CP: Jeg tror ikke, at jeg ville være det mere, fordi jeg ikke er så socialt aktiv. Det har en kæmpe betydning. Det som jeg gør, det er, at jeg selv sørger for, at jeg får informationerne ved at tage kontakt til Thomas eller nogle af de andre. Hvad så? Hvordan år det? Hvad nyt med kærester? Og så får jeg også de der aflægger ting. Nåhr ja, der er for resten også nogle, der gør sådan og sådan. Det er meget et socialt fænomen, hvem der er gate-keepere. TB: Man bliver jo afhængig af det. Specielt e-mailen. Man er vant til at kunne kommunikere meget nemt. Man kan sende grafiske ting. Man kan layoute et eller andet. Man kan have diskussioner på nettet, online. CP: Redskabet er vigtigere for Globale Rødder, end det ville være for en traditionel politisk organisation. Rød Ungdom, hvor vi begge to kommer fra, ville man godt kunne køre uden, at nettet eksisterede. Den er mere indrettet, så vi laver noget materiale, lægger det ud, der hvor målgruppen er. Når de sender slippen retur, skriver vi dem ind i en computer og sender blade til dem. Og så mødes vi til aktiviteter og til sommerlejr. Til skolingsweekend. Globale Rødder har ikke nogen central politik, som man kan skrive ned og sende ud til folk. Globale Rødder er en form for netværk. Det er en klar forudsætning for at vi har den styrke og hurtighed, vi har, at det her eksisterer. Hvis ikke det eksisterede, skulle vi opfinde nogle andre strukturer, som ville være meget mere forpligtende. TB: Det er helt afgørende for vores struktur. Det nærmeste, du kommer på at være medlem, er, at du er på en mailingliste. CP: Så er dit eget mod og initiativ, at du møder folk. TB: Det er en del af vores demokratiske struktur, at alt skal kommunikeres ud på den mailingliste. Eller man skal indkalde til et møde, der gør, at man kan komme og få den information. Jeg lavede nogle ting for nylig, hvor jeg overtrådte nogle spilleregler. Jeg kommunikerede nogle generelle ting ud til listen, men fik så at vide, at jeg burde have indkaldt til et møde. Til det møde ville der højest sandsynligt kun være kommet to mennesker, men fordi jeg ikke gjorde det, var det et brud på de demokratiske spilleregler, for så har folk ikke haft muligheden for at være med. CP: Vi er afhængige af, at den [IKT] eksisterer. Hvis ikke den gjorde det, ville vi være nødt til at organisere os anderledes. Andre politiske organisationer ville eksistere, selvom nettet brød ned. TB: De ville have ledelse. De ville have et kontor.

smart mobs


CP: Og en politikudvikling og en daglig kontakt til medlemmerne. Den ville være helt blæst hos os. Den ville forsvinde fuldstændig. Strømnedbrud er vores værste fjende. Vi er ikke en traditionel politisk organisation. Vi er et netværk af aktivister. Det man kan opnå, når det går højt, det er, at alle i netværket prioriterer samme politiske sag på samme tidspunkt. Som f.eks. under topmødet. Vi har en gruppe, der arbejder med street art. Vi har en gruppe af universitetsstuderende, Escape Faculty, der gerne vil diskuterer venstrefløjens historie, og vi har mig, der sidder derhjemme og arbejder. Escape Faculty kan ikke forlange, at street art-gruppen skal prioritere en bestemt politisk sag. Det ville aldrig gå i et almindeligt parti. TB: Vi kan ikke forvente, at der nogle der gør et eller andet. Vi kan forsøge. Lige så vel som vi forsøger at mobilisere ud ad til, som når vi sender SMS’er. På Globale Rødders mailingliste skal du også sælge idéen for at få aktivister til. CP: Smoke Inn er et godt eksempel. Der var også en graffitimur, men kun med to plader. Der var kun en enkelt med. Hvis de havde været med alle sammen, havde der måske været tyve plader. Hvis jeg havde sagt, at det er virkelig noget, der gør os klogere, at ryge hash, så havde jeg også taget kontakt til Escape Faculty-gruppen, og sagt vil I ikke lave tre workshops om et eller andet universitetsagtigt. TB: Hvis man havde grupper i hele landet, der var villige til at gå på gaden og dele flyers ud eller et eller andet. At man så simpelthen færdigproducerede flyers, som folk kunne få med en mail kl. 10. At de havde en fast kontakt et sted, hvor de kunne kopiere, og de på denne her måde kunne gå ud med materialer i løbet af tre timer. Så kunne man have det samme kampagnemateriale til den samme organisation til afdelinger i hele landet. Det ville give en større slagkraft og måske et bedre billede i pressen. Og give organisationens medlemmer en følelse af at lave det samme på et og samme tidspunkt. Det ville gøre at man kunne markere sig på aktuelle sager. Man kombinerer aktivisme med centralt styret udsending af pakker af aktioner.

Documents

Maj 2004 Master-afhandling Roskilde Universitetscenter Vejleder: … · 2005. 3. 7. · Maj 2004 Master-afhandling Master of Computer-Mediated Communication Institut for Kommunikation,