En teoretisk afhandling om forretningsplantilgange i nye ...pure.au.dk/portal/files/44019007/UPL_Kandidatafhandling_Jakob... · En teoretisk afhandling om forretningsplantilgange

En teoretisk afhandling om forretningsplantilgange i nye,

innovative og entrepreneurielle virksomheder, fokuserende på

sameksistens af finansieringsopnåelse og strategisk

planlægning, samt hvorvidt disse på hensigtsmæssig vis kan

forbedres ved anvendelse af Blue Ocean strategiens

principper.

Aarhus School of Business

Dato: 01-02-2012

Forfatter: Jakob Rosenberg Breddam.

Studienummer:

Studieretning: MSc Management Accounting & Control

Vejleder: Jørgen Lægaard

Institut: Erhvervsøkonomisk Institut

Jakob Rosenberg Breddam Kandidatafhandling 01-02-2012

2 af 74

Executive summary The field of entrepreneurship and innovation has been a widely studied path for

especially recent years. Hereunder specifically “to plan or not to plan” has been a topic,

where scholars have yet to reach a definitive conclusion. Among the more recent

focuses, the writing of business plans, and the degree of detail devoted to this specific

planning device, is among the more debated questions.

When linking this to the obvious need for innovation in the western world, due to the

financial crisis, and the fact that China is seemingly becoming a threat to be reckoned

with, it becomes a field of interest whether the way we innovate and build new ventures,

is actually the best possible way.

In an attempt to deal with this question, this paper have set out to recheck the

underlying system of business plans, whilst focusing on making sure that the

entrepreneur writing the business plan, is able to put it effectively to use, in terms of

achieving both appropriate financing and afterwards a useful strategic plan, to enable

the entrepreneur to repay its investors.

In an attempt to achieve the above, this thesis has grounded itself in relevant literature,

on the subjects of, among other things, business plan, financing of ventures, and

strategic planning. Moreover an overall focus on entrepreneurship and innovation has

had an influence on the selected literature.

In this Thesis it has been found that the process and outcome of writing business plans,

has been shown to increase the probability of a new venture surviving its start-up

period. Furthermore it is seen that financing and strategic planning is among the main

motives for writing business plans, end that the later is seen to help new innovative

ventures in their attempt to prove their right to existence. This specific topic is also

among the perceived qualities concerned with writing business plans.

Hereafter the thesis starts focusing specifically on business plans, and how these should

be written and used. This leads the thesis to conclude that, a systematic approach,

developed by Hindle and Mainprize (2006), is confirmable as a representation for the

overall system behind business plans. Afterwards this is validated through a

comprehensive literature review, which confirms that the specific ten principles, used

by Hindle and Mainprize (2006), are all important factors for business plans.


3 af 74

Henceforth the thesis subjects financing and strategic planning is compared to the ten

principles, which results in each topic being identified to relate to eight principles, and

together covering the complete set.

After this the thesis goes on to analyze the topic of achieving finance, and hereby

specifications of what the different investors offer entrepreneurs, and what they demand

for their time, are defined. Concluding on this, the thesis shows that the literature

focusing on financing seems to approve the former definition of business plans, and the

underlying ten principles. Specifically it is concluded that entrepreneurs must be aware

of the fact, that not all the specific ten principles are found evenly important by all

investors. For this reason it is recommended that entrepreneurs target their business

plans accordingly.

Moreover this part of the thesis discovers a new problem statement, in terms of

specifically venture capitalists apparently applying too much pressure on entrepreneurs,

to validate their company ideas. The underlying problem in this is seen in the fact that

venture capitalists seemingly represent the best fit for innovative entrepreneurs, in order

for a successful collaboration to be fulfilled. But as the venture capitalists demand that

the innovative entrepreneurs prove their business ideas potential, in validated and

detailed terms. This is especially for innovative entrepreneurs, seen as a difficult task, as

these are surrounded by unsecure and unpredictability environments, which declines

tasks of gathering information, and furthermore devalues these information fast, as the

environment is developing and changing fast.

In the following part the thesis focuses on strategic planning, and again here the former

chosen system for business plans is confirmed and validated, through the literature

regarding strategic planning. Hereafter a second problem statement is identified. This

specific statement focuses on the lacking ability for innovative companies in long-term

planning. This lacking ability is presented in the light of being caused by the rapidly

changing environment which, as formerly stated, sticks to innovative companies.

This problem statement is hereafter compared with the former, and hereby the thesis

analyzes that the main problem, underlying the two statements, is to be found in the

innovative environments, in which the innovative companies operate.


4 af 74

Indholdsfortegnelse Executive summary ....................................................................................................................... 2

Beskrivelse: .................................................................................................................................... 5

1: Problembaggrund: ................................................................................................................ 6

1.1: Finansiering som genstandsfelt: .................................................................................... 8

1.2: De forskellige finansieringsinstanser: ............................................................................ 9

1.3: Strategisk orienteret planlægning som genstandsfelt: ................................................ 13

1.4: Blue Ocean strategien som optimeringsværktøj: ........................................................ 15

1.5: Virkelighedsniveauer: Fra det generelle til det specielle ............................................. 16

2: Generel Problemstilling: ...................................................................................................... 21

2.1: Problemformulering: .................................................................................................... 21

Sammenhængsbestemmende: ................................................................................................... 22

3: Teori: ................................................................................................................................... 22

3.1: Videnskabsteoretisk Paradigme: .................................................................................. 23

3.2: Teoretisk forankring: .................................................................................................... 25

4: Metode: ............................................................................................................................... 26

4.1: Indledende metodologi: ............................................................................................... 26

4.2: Konkretiseret metodologi: ........................................................................................... 27

4.3: Analyse og ambitions-niveau: ...................................................................................... 28

4.4: Udvalgs- og dataoparbejdnings-teknik: ....................................................................... 29

4.5: Databearbejdningsteknik: ............................................................................................ 31

5: Databehandling: .................................................................................................................. 32

5.1: Hvordan er systemet for forretningsplaner? ............................................................... 32

6: Dataanalyse: ........................................................................................................................ 45

6.1: Analyse af eksistensen af konsensus imellem forretningsplansystemet, og litteraturen

fokuserende på finansieringsopnåelse, samt hvorvidt der anses at eksisterer

problemstillinger imellem de to genstandsfelter? .............................................................. 45

6.2: Delkonklusion: .............................................................................................................. 56

6.3: Hvordan stiller det underliggende genstandsfelt strategisk planlægning sig, i relation

til forretningsplansystemet? ............................................................................................... 58

7: Datafortolkning: .................................................................................................................. 63

Konklusion: .................................................................................................................................. 65

Forudsigelse: ............................................................................................................................... 67

- Vurdering: ............................................................................................................................. 67

Vejledning: .................................................................................................................................. 68


5 af 74

- Perspektivering: .................................................................................................................... 68

Bilag: ............................................................................................................................................ 70

Litteraturliste: .......................................................................................................................... 70

Bøger: .................................................................................................................................. 70

Artikler: ................................................................................................................................ 70

Hjemmesider: ...................................................................................................................... 73

Figurfortegnelse: ..................................................................................................................... 74

Beskrivelse: Herunder vil undertegnede ved anvendelse af generel systemteori, fokuserende på

dokument og litteraturstudier, analytisk beskrive den nutidige status af nærværende


6 af 74

afhandlings genstandsfelter. Dette vil inkludere en beskrivelse af genstandsfeltets

nuværende beskaffenhed, efterfulgt af deducering på afhandlingens teoretiske

problemstillinger, og afslutningsvis afgrænsning af disse, i henhold til afhandlingens

udvalgte relevante virkeligheds- og system-niveauer1.

1: Problembaggrund: I en tid hvor finanskrise er blevet en del af dagligdagen, alt imens Danmark, det øvrige

Europa, og Nordamerika halser efter Kinas opblomstrende økonomi, forekommer det

indlysende at tilpasning, optimering og forandring vil være nøgleord for fremtiden i den

vestlige verden.

Beser man de internationale skift i den verdensøkonomiske magtbalance, som var det

sammenligeligt med konkurrencen imellem virksomheder, anskueliggør det behovet for

nytænkning, i form af innovation og entreprenørskab. Dette understøttes bl.a. af B.

Carlsson, der ydermere understreger at i særdeleshed mindre virksomheder, vha.

entreprenørskab og varierende fokus, kan medvirke til makroøkonomisk vækst2.

Entreprenørskab og til dels innovation har siden 1940erne været felter pålagt voksende

akademisk fokus3, men under de forholdsvist nye verdensvilkår kan det påstås, at

spillereglerne har ændret, og fortsat vil ændre sig radikalt. Dette bidrager til at

understrege behovet for at genbeskue felterne, og vurdere hvorvidt de anvendes på den

mest hensigtsmæssige måde.

En sådan vurdering har utallige potentielt relevante genstandsfelter, men i relation til

den nuværende finansielle verdenssituation, finder jeg i særdeleshed netop finansiering

væsentlig. Dette understøttes bl.a. af at en af verdens mest indflydelsesrige

investeringsinstanser, venture capitalister (VC) for øjeblikket, overordnet set, er mere

fastlåste i deres finansieringsmuligheder end tidligere, på baggrund af netop

finanskrisen4.

Endvidere er et af de oftest debatterede emner, i entreprenørskabs- og innovations-

litteraturen, planlægning, og herunder strategisk planlægning. Dette, sammenholdt med

1 Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk

overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 10-11, 69-74 2 Carlsson, B. Acs, Z., Audretsch, B. & Braunerhjelm, P. 2009. ‘Knowledge creation, entrepreneurship and

economic growth’. A historical review. Industrial and Corporate Change, Vol. 18, S. 1194, 1223. 3 Katz, J. 2003. ‘The chronology and intellectual trajectory of American entrepreneurship education’.

Journal of Business Venturing Vol. 18. S. 283, 292. 4 Zaborowski, J. 2009. ‘Opportunities in a recession’. Economic Development Journal vol. 8. S. 42


7 af 74

stigende krav til virksomheder, der søger finansiering, omhandlende bl.a. detaljeret

dokumentation af virksomhedens strategi for succes, samt sikkerhed i en eventuel

investering, bevirker at planlægning antages som et væsentligt genstandsfelt i

nærværende afhandling.

Relevansen af at undersøge netop finansiering og planlægning understøttes endvidere

af, at adskillige undersøgelser har vist, at nye entrepreneurielle virksomheder har en

meget stor fejlrate. F.eks. er Song et al. (2009) i en undersøgelse kommet frem til at kun

ca. halvdelen af undersøgelsens 539 entrepreneurielle virksomheder, nåede det andet

leveår. Samme undersøgelse viste at kun 21 % af virksomheder med fem

fuldtidsansatte, når til det femte leveår. Desuden konkluderede man at succes i det første

udgivne produkt, havde en meget høj relevans for virksomhedens fremtidige eksistens.

Dette ses i at undersøgelsen kom frem til, at 77 % af de virksomheder, der havde et

succesfyldt første produkt, opnåede samlet succes, hvorimod kun 11 % af

virksomhederne med et ikke succesfuldt første produkt opnåede overordnet succes5.

Dette understøttes endvidere af Schoonhoven et al. (1990)6 og indikere at i særdeleshed

nye virksomheders opstartsperiode, har væsentlig indflydelse på disses fremtidige

succespotentiale.

Herudover fremviser en gennemgang af en Global Entrepreneurship Monitor (GEM)

undersøgelse, at blot ca. 50 % af undersøgelsens adspurgte potentielle entreprenører,

efter 18 måneder havde opstartet en virksomhed, at 30 % fortsat var i et

overvejelsesstadie, og de resterende 20 % helt havde droppet virksomhedsidéen.

Undersøgelsen kom endvidere frem til, at man i særdeleshed i Danmark, havde en langt

højere forekomst af potentielle entreprenører, end forekomsten af entreprenører med en

konkret hensigt om virksomhedsopstart7. Dette medvirker til og understøtter at

virksomhedsopstartsperioden potentielt er en problemfyldt periode, med en eventuel

mulighed for optimering.

5 Song, L. Song, M. & Parry, M. 2009. ‘Perspective: Economic conditions, entrepreneurship, first product

development, and venture success’. Journal of Product Innovation Management vol. 27. S. 130, 132. 6 Schoonhoven, C., Eisenhardt, K. & Lyman, K. 1990. ’Speeding products to market. Waiting time to first

product introduction in new firms’, Admmistrative Science Quarterly vol. 35. S. 177, 184. 7 Arenius, P. & Ehrstedt, S. 2008. ‘Variation in the level of activity across the stages of the

entrepreneurial startup process – Evidence from 35 countries’ Estudios de Economía vol. 35. S. 133, 134, 139 & 148.


8 af 74

Ydermere understøttes genstandsfelternes potentiale for optimering i Delmar & Shane

(2004), hvor man ser at 82 af 223 (37 %) nye virksomheder afvikles indenfor de første

30 måneder. Denne undersøgelse kommer desuden frem til at risikoen for at en ny

virksomhed afvikles, mindskes med 20 % for hver måned virksomheden ældes.

Derforuden viser undersøgelsen, at risikoen for afvikling sænkes med hhv. 46 % hvis

virksomheden søger om udefrakommende finansiering, og 34 % hvis virksomheden

opnår udefrakommende input8. Dette indikerer endnu en gang den potentielle vigtighed

af de to omtalte genstandsfelter, samt virksomhedsopstartsperioden hvori disse vil blive

undersøgt. Tilmed bidrager Rowe (2005-2006) med, at 90 % af alle nye virksomheder

startet op i Storbritannien, vil fejle indenfor de første to leveår9, og Huyghebaert et al.

(2007) fremviser at 50 % af alle virksomheder der blev afviklet i 1993, var

virksomheder startet op indenfor de foregående fem år10

.

Med ovenstående udvælgelse af hhv. ”finansiering”, og ”planlægning” som

undersøgelsesgenstandsfelter indenfor det overordnede fokusområde; ”entreprenørskab

og innovation i nye virksomheder”, vil jeg herunder uddybe hvilke dele af disse

genstandsfelter jeg finder relevant for nærværende undersøgelse, samt yderligere

redegøre for hvilke øvrige genstandsfelter undersøgelsen har til hensigt at inddrage.

1.1: Finansiering som genstandsfelt:

I henhold til finansieringsgenstandsfeltet, er et af de vigtigste redskaber, for at opnå

finansiering, en forretningsplan11

. Dette er i særdeleshed tilfældet i nye virksomheder,

idet disse ikke er legitimiserede i omverdenen, og herfor i højere grad er nødsagede til at

bevise deres eksistensgrundlag, og herunder profitgenereringspotentiale12

.

Dette understreges endvidere i at entreprenører generelt opmuntres til at skrive

forretningsplaner, før en virksomhed officielt startes op. Hvilket ydermere er et emne

8 Delmar, F. & Shane, S. 2004. ‘Legitimating first: Organizing activities and the survival of new ventures’.

Journal of Business Venturing vol. 19 S. 401-402. 9 Rowe, J. 2005-2006. ‘Turning uncertainty and stress into focus and attention’ IEE engineering

Management. S. 16 10

Huyghebaert N., Van de Gucht, L. & Van Hulle, C. 2007. ‘The choice between bank debt and trade credit in business start-ups’. Small Business Economics vol. 29. S. 439. 11

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. S. 239-240. 12

Delmar, F. & Shane, S. 2004. ‘Legitimating first: Organizing activities and the survival of new ventures’. Journal of Business Venturing vol. 19. S. 387.


9 af 74

akademikere har anset som potentielt havende en mulighed for at afhjælpe den høje

dødelighed iblandt nye virksomheder13

.

Endvidere har en undersøgelse vist at forretningsplaner, af Amerikanske professorer,

anses som grundstenen i entreprenørskabsundervisning, og en anden undersøgelse har

kortlagt at 78 ud af 100 top handelshøjskoler i USA udbyder undervisning i

udarbejdelse af forretningsplaner14

. Dette medvirker til at understrege den enorme tiltro

konceptet forretningsplaner har, og støttes af det faktum at både entreprenører og

investorer er opdragede til at anvende konceptet forretningsplan som en grundsten i hhv.

opstarts og screenings-processen.

Herudover er det ofte et ufravigeligt krav fra finansieringsinstanser, at en grundig

forretningsplan udarbejdes. Dette punkts vigtighed er ydermere underbygget af at

diverse finansieringsinstanser modtager ubegribelige antal af forretningsplaner, men

oftest blot udvælger få til finansiering, hvilket indikerer at indholdet i en forretningsplan

har en meget høj relevans for finansieringsansøgningens succespotentiale, og

godkendelse. Hertil er det relevant at nævne at bl.a. Mason & Stark (2004) anbefaler at

forretningsplaner målrettes til den modtagende instans15

.

1.2: De forskellige finansieringsinstanser:

Der eksisterer adskillige potentielle finansieringsinstanser, som entreprenører kan

benytte sig af. De repræsenterer ofte vidt forskellige krav og muligheder for

entreprenørerne, og kan deraf have vidt forskellige konsekvenser for en nystartet

virksomheds chance for succes.

Iblandt de mest kendte af finansieringsinstanser finder man venture capitalister. Disse er

typisk de mest krævende i forhold til bl.a. afkaststørrelse, afkastgrad og afkastperiode,

samt en generel stærk forretningsidé og en god ledelse16

. På baggrund heraf kan det

udledes at de få nye entrepreneurielle virksomheder, der opnår venture capital

13

Castrogiovanni, G. 1996. ‘Pre-startup planning and the survival of new small businesses. Theoretical linkages’. Journal of Management vol. 22 nr. 6. S. 801 14

Brinkmann, J. Grichnik, D., & Kapsa, D. 2010. ‘Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on the contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms’. Journal of Business Venturing vol. 25 S. 25 15

Citeret i: Lange J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. S. 240 16

Kaplan S., Sensoy, A. & Strömberg, P. 2009. ’Should investors bet on the jockey or the horse? Evidence from the evolution of firms from early business plans to public companies’. The Journal of Finance vol.. LXIV, Nr. 1. S. 76


10 af 74

finansiering, ofte vil have en væsentlig grad af innovativt fokus17

, da der i sådanne

virksomheder antageligvis findes de største afkast-grader og -størrelser. Desuden har en

undersøgelse udført af Hsu (2004) vist at entreprenører der modtager venture capital

(VC) finansiering18

, generelt har højere forventninger til fremtidens vækstmuligheder,

hvilket insinuerer at VCer favoriseres af entreprenører med innovative

virksomhedsidéer.

Ifølge en undersøgelse af Bygrave & Hunt (2004) er det kun ca. 1 af hver 10.000 nye

virksomheder der fra opstarten modtager VC finansiering19

, hvilket argumenterer for at

relevansen af at undersøge de bagvedliggende motiver i VC firmaernes

bedømmelsesgrundlag, er lav for nærværende undersøgelse. Dette modargumenteres

dog af at VC firmaer er blandt de finansieringsinstanser der modtager absolut flest

forretningsplaner, hvilket berettiger deres screeningsgrundlag til at modtage en anseelig

mængde fokus, i henhold til at undersøge hvilke forretningsplantilgange og

forretningsplanunderdele, der har størst relevans i forhold til finansieringsopnåelse.

Herudover medvirker det faktum, at nye virksomheder der finansieres af VC firmaer, er

iblandt de nye virksomheder der genererer den største profit, til at validere denne

finansieringsinstans’ mængde af fokus i nærværværende afhandling20

.

Af yderligere finansieringsinstanser af nye entrepreneurielle virksomheder, er især

business angels (BA) ofte anvendte21

. Disse siges at have lavere krav til virksomhedens

succespotentiale, end tilfældet er for VC firmaer22

. Dog modtager de mere anerkendte

BAer ligeså utallige forretningsplaner, og må herfor antages at have faste procedurer til

udvælgelse af, hvilke forretningsplaner de ender med at investerer i.

Af væsentlige forskelle imellem BAer og VCer finder man det faktum, at BAer har en

tendens til at invester hyppigere i virksomheder, der har en relevans i forhold til den

specifikke BAers tidligere erfaringer. Ydermere er det blevet påstået at BAer ofte

kræver større indflydelse på virksomhedens daglige drift og beslutningstagen, hvilket

17

Zaborowski, J. 2009. ‘Opportunities in a recession’. Economic Development Journal vol. 8. S. 42 18

Hsu, D. 2004. ‘What do entrepreneurs pay for venture capital affiliation?’. The Journal of Finance vol.. LIX, Nr. 4. S. 1836 19

Citeret i: Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. S. 241 20


http://vf.dk/For%20investorer/Business%20angels.aspx 22

Noble, A. 2001. ‘Review essay. Rasing finance from business angels’. Venture Capital Vol. 3. S. 365

http://vf.dk/For%20investorer/Business%20angels.aspx


11 af 74

vha. netop erfaringen kan medvirke til at øge virksomhedens chance for succes. Denne

yderligere influeren kan dog også medvirke, til at fratage entreprenøren dennes

råderum, og herved potentielt motivation for virksomheden. Overordnet set er disse

faktorer vigtige for en entreprenør at overveje, før udarbejdelse af en forretningsplan,

målrettet en BAer, foretages. Herunder er det endvidere relevant for entreprenøren at

undersøge forskellige BAere, for herved at sikre at den bedst passende modtager

forretningsplanen. Dette giver et helt nyt fokus til konceptet forretningsplaner, i form af

at entreprenøren har et vigtigt valg, i hvem denne ønsker at ”handle” finansiering med.

På baggrund af ovenstående betragtning, vil entreprenørens valg af BAer være blandt de

vigtigste valg i henhold til finansieringsopnåelse. Dette valg vil dog ikke modtage

yderligere fokus i nærværende afhandling, idet hovedformålet med fokus på BAer er at

undersøge hvordan finansieringsopnåelse evt. kan forbedres, i henhold til

forretningsplanudarbejdning, og at dette ikke skyndes forbedringsmuligt, på et

generaliseringsvenligt punkt, i henhold til entreprenørens udvælgelsesproces af BA.

Dette skynd er bl.a. foretaget med baggrund i de utallige potentielle BAere, der er

tilgængelige for de respektive entreprenører, i deres respektive miljøer. Til fremtidig

undersøgelse finder nærværende afhandling dog entreprenørens udvælgelsesproces

relevant, idet undertegnede antager at dette emne kan medvirke til bl.a. formindsket

tidsspild hos entreprenøren.

Af mere klassiske instanser indenfor finansiering finder man banker. Disse har en klar

tendens til mere at gå efter de sikre investeringer, og vil typisk frasortere potentielt

højrisikable innovative forretningsplaner, hvilket har været medvirkende til at drive

innovative entreprenører i retning af de to førstnævnte finansieringsinstanser. Banker

har dog et aspekt, der sjældent forefindes hos hhv. VCer og BAer, idet de i langt mindre

grad påkræver direkte indflydelse på den nye virksomheds aktiviteter. En

forretningsplan er dog fortsat et ufravigeligt krav, men ofte med et større fokus på

beviselige økonomiske nøgletal, samt beviselig erfaring indenfor forretningsområdet.

Ydermere kræver denne instans ofte at entreprenøren investerer stort i virksomheden,

hvilket per automatik frasorterer flere potentielle entreprenører. Denne

finansieringsinstans findes dog fortsat relevant for undersøgelsen, eftersom flere

entreprenører antageligvis har egne midler til indskydelse, og derudover ofte anvender

muligheden for at indhente, af banken, påkrævet kapital, fra f.eks. ”friends, fools &


12 af 74

family”. Herudover antages det, at banker ofte vil finde de samme nøgletal relevant,

som tilfældet vil være i de to ovenfornævnte finansieringsinstanser, hvormed en

gennemgang og sammenligning af bankers forretningsplankrav, med de resterende

finansieringsinstanser anses relevant. Endvidere er det at opnå finansiering fra de to

førstnævnte finansieringsinstanser, opfattet som en svær opgave, hvor mange

entreprenører vil modtage afslag, og da banker desuden er den type af finansiering, der

efterlader entreprenøren med den største dagligdagshandlefrihed, vil denne type

potentielt virke tillokkende på entreprenøren, og hermed evt. til tider anvendes, til trods

for eksistens af potentielt bedre alternativer.

På baggrund af ovenstående antages hhv. venture capitalister (VCer), business angels

(BAer) og banker som undersøgelsesenheder, til brug for besvarelse af nærværende

afhandlings senere konkretiserede problemstillinger.

Af yderligere potentielt relevant undersøgelsesenhed, finder undertegnede offentlige

finansieringsinstanser, som f.eks. Vækstfonden. Denne kræver i lighed med banker en

gennemarbejdet forretningsplan. Endvidere kræver Vækstfonden, at den egentlige

finansiering foretages af en bank, hvor Vækstfonden efterfølgende kautionere for en

større mængde af lånet. Denne mulighed kan overordnet set ses som en kobling af de to

førstnævnte finansieringsinstanser, og bankinstansen, idet Vækstfonden stiller eksperter

og netværk til rådighed, i lighed med hhv. VCer og BAer, og samtidig kræver en vis

mængde indflydelse, dog ikke umiddelbart i samme omfang som BAer og VCer.

På baggrund af Vækstfondens lighed med både VC og BA krav til både indflydelse og

udarbejdelse af en forretningsplan23

24

, samtidig med ligheden med bankers krav til

nøgletal og egen investering, antages Vækstfonden som umiddelbar

undersøgelsesenhed. Nærværende undersøgelse er indforstået med at valget af en

specifik dansk instans, ikke kan anvendes som et tilstrækkeligt validerende argument

for generalisering på området, og herfor vil sådanne under dette emne, kun forekomme i

meget begrænset omfang, og hovedsageligt i det omfang at det findes sammenligneligt

med øvrige finansieringsinstanser.

23

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. s. 242 24

http://vf.dk/For%20virksomheder/VF%20Venture/Investeringskriterier.aspx, http://vf.dk/For%20virksomheder/Vaekstkaution/Ansogningsproces.aspx, http://www.vf.dk/NyhederOgPresse/Nyheder/NyhedsArkiv/2010/Regional%20fordeling.aspx

http://vf.dk/For%20virksomheder/VF%20Venture/Investeringskriterier.aspx

http://vf.dk/For%20virksomheder/Vaekstkaution/Ansogningsproces.aspx

http://www.vf.dk/NyhederOgPresse/Nyheder/NyhedsArkiv/2010/Regional%20fordeling.aspx


13 af 74

I henhold til det faktum at samtlige omtalte finansieringsinstanser har det til fælles, at en

forretningsplan er et krav til potentiel finansieringsudvælgelse, påtager nærværende

undersøgelse sig hermed forretningsplaner i entrepreneurielle og innovative

virksomheder som hovedundersøgelsesgenstandsfelt, med et underliggende

genstandsfelt fokuserende på finansieringsopnåelse i nye virksomheder. Valget af

forretningsplaner som hovedundersøgelsesgenstandsfelt understøttes endvidere i Hindle

& Mainprize (2006), hvor det konkluderes at størstedelen af undersøgelser

omhandlende forretningsplaner, har en stor mangel på empiriske beviser og udvikling af

teori. Ydermere nævner de at størstedelen af litteraturen omhandlende “hvordan man

skriver succesfulde forretningsplaner” ikke er forskningsudviklet25

. Dette understøttes

yderligere af Honig (2004) der fremhæver at hverken læring eller skrivning af

forretningsplaner er tilstrækkeligt bakket op af empirisk og/eller teoretisk fokuseret

litteratur26

. Med baggrund heri anser undertegnede at forretningsplanudarbejdelse og

anvendelse, potentielt kan inkluderer ubalancer, og herfor har interesse for ny

gennemgang.

Til fremtidig undersøgelse findes bl.a. psykologiske aspekter hos entreprenøren, og

kulturelt betonede aspekter i virksomhedens nærmiljø, potentielt relevant, men idet

nærværende undersøgelse ønsker at holder hovedfokus på at opnå en brugbar platform

for generalisering, på et mere internationalt niveau, udgår disse emner overordnet set fra

undersøgelsens interessefelt.

1.3: Strategisk orienteret planlægning som genstandsfelt:

Med fokus på afhandlingens interesse for planlægning i henhold til forretningsplaner,

vil jeg herunder kort redegøre for, hvilke områder og relevante problemstillinger

afhandlingen vil tage op til behandling. I henhold hertil vil undertegnede tage

udgangspunkt i litteratur fokuserende på planlægning i nye, entrepreneurielle og

innovative virksomheder. Herunder vil undertegnede specifikt opprioritere artikler med

interesse i skrevne forretningsplaner i henhold til planlægning, og yderligere

opprioritere artikler, der yderligere inkluderer aspekter af finansieringsopnåelse.

25

Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9. S. 7. 26

Citeret i: Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. s. 239


14 af 74

Af specifik interesse finder nærværende afhandling Wyckham & Wedley (1990), hvori

det fremkommer, at en undersøgelse udført med 65 entreprenører, som har udarbejdet

en forretningsplan, viser at 46 af disse anvendte forretningsplanen til intern

planlægning, og 27 til at forsøge at opnå finansiering. Endvidere viser undersøgelsen at

32 anvendte forretningsplanen til markedsføringsplanlægning og 12 for at tiltrække en

forretningspartner, og at mange ydermere anvendte forretningsplanen til flere af

ovennævnte formål samtidigt27

. De specifikke tal indikerer at til trods for at

forretningsplanudarbejdning ofte opfattes som vigtigst i henhold til

finansieringsopnåelse, forefindes der utallige alternative anvendelsesområder, og at i

særdeleshed strategisk planlægning anses som højt vægtet. I relation til dette kommer

Mahdjoubi (2004) frem til at forretningsplaner har flere brugbare anvendelsesområder,

men at de har en tendens til ikke at blive anvendt, når de er blevet formaliserede28

,

hvilket ofte påkræves af finansieringsinstanser. Dette medvirker til at underbygge, at der

i udarbejdningen og anvendelsen af forretningsplaner kan eksistere

forbedringsmuligheder, og at disse potentielt kan forefindes i planlægningsregimet,

markedsføringsdelen eller finansieringsopnåelsesdelen.

Dette understøttes af Lange, J. (2007) der i en undersøgelse af entreprenører finder at

netop strategisk planlægning rangeres som hovedformålet med

forretningsplanudarbejdelse og anvendelse. Samme undersøgelse fandt endvidere at

finansieringsopnåelse blot rangerede som sjette vigtigste formål med

forretningsplanudarbejdelsen og anvendelsen, til trods for at undersøgelsen også viste,

at de entreprenører, der udarbejdede forretningsplaner, var i stand til at opnå langt

højere investeringer fra udefrakommende investorer, end tilfældet var for entreprenører,

der undlod at udarbejde en forretningsplan29

. Dette indikerer igen, at der eksisterer

optimeringsmuligheder indenfor netop emnerne strategisk planlægning og

finansieringsopnåelse, i relation til forretningsplanudarbejdelse og anvendelse.

27

Citeret i: Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. s. 242 28

Citeret i: Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. s.242 29

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. s. 251


15 af 74

Ydermere har det vist sig at entrepreneurielle virksomheder, der udarbejdede

forretningsplaner, havde både højere omsætninger, nettoindkomster, og antal af ansatte,

hvilket igen insinuerer at emnet forretningsplaner har væsentlig betydning for en

virksomheds succes.

Idet nærværende afhandling ikke antager markedsføringsdelen som et væsentligt

undersøgelsesområde, vil dette ikke blive yderligere uddybet. Endvidere anses dette

område som et ofte senere kommende punkt i opførelsen af en ny virksomhed, hvorfor

det ikke anses som havende tilstrækkelig høj relevans for optimering i en virksomheds

begyndende opstartsperiode.

Overordnet set betyder ovenstående at nærværende afhandling påtager sig strategisk

planlægning i nye virksomheder, som et underliggende genstandsfelt, til

hovedgenstandsfeltet; forretningsplaner i entrepreneurielle og innovative virksomheder.

Afslutningsvis finder undertegnede det relevant at viderebringe, at det i Lange, J. et al.

(2007), nævnes at forretningsplaner er iblandt de emner der, af akademikere i

entreprenørskabsfeltet, oftest anbefales til nye entreprenører, til trods for at dette emne

af Lange anses som værende et af de emner, hvorom der eksisterer det laveste

forholdsmæssige antal undersøgelsesresultater30

. Herudover argumenterer Brinckmann

et al. (2010) for, at specifikt litteraturen omhandlende planlægning i relation til

forretningsplaner, har haft en potentiel uhensigtsmæssighed i form af, at undersøgelser

har haft begrænset fokus på opdeling af etablerede og nye virksomheder, i diverse

undersøgelsers indsamlede data31

.

Dette medvirker til yderligere at fremmane vigtigheden af hovedgenstandsfeltet;

forretningsplaner i entrepreneurielle og innovative virksomheder. Og dets

underliggende genstandsfelter; finansieringsopnåelse i nye virksomheder, og strategisk

planlægning i nye virksomheder.

1.4: Blue Ocean strategien som optimeringsværktøj:

Som afslutning på analysen af de udvalgte genstandsfelter, og disses systemteori i

henhold til forretningsplanudarbejdelse, anvendelse og potentiel optimering, er Blue

30

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. s. 253 31

Brinkmann, J. Grichnik, D., & Kapsa, D. 2010. ‘Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on the contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms’. Journal of Business Venturing vol. 25. S. 25.


16 af 74

Ocean strategien udvalgt som potentielt anvendeligt systemteorioptimeringsværktøj.

Dette valg er truffet på baggrund af dets fokus på innovation og entreprenørskab i

omgivelser, hvor det ikke anses optimalt at konkurrere direkte imod de mest oplagte

konkurrenter og eller trusler, f.eks. symboliserede af finanskrisen eller Kinas

opblomstrende økonomi, og dennes potentielt truende indflydelse på den vestlige

verdens økonomi og heri magtøkonomiske balance.

Specifikt vil de dele af Blue Ocean strategien, der potentielt anses relevante for de

fremanalyserede konkrete problemstillinger, afslutningsvis blive sammenholdt med

disse problemstillinger. Dette for at bese optimeringsmulighederne i anvendelse af en

Blue Ocean strategi orienteret forretningsplantilgang. Idet det allerede nu betragtes

forholdsvist usandsynligt, at alle dele af Blue Ocean strategiens forskellige principper,

vil være tilstrækkelige anvendelige til en potentiel optimering, vil der fra denne teori

blive udplukket dele, der på det tidspunkt måtte anses relevante. Dette vil ske med

hensynstagen til at Blue Ocean strategien, er et system i sig selv, og herfor vil

udvælgelse af underdele fra denne have fokus på at eventuelle relationer underdelene

imellem, forbliver respekterede.

1.5: Virkelighedsniveauer: Fra det generelle til det specielle

Herunder vil undertegnede yderligere konkretisere, hvordan behandlingen af de

udvalgte genstandsfelter vil finde sted, og samtidig afklare hvilke systemniveauer

undersøgelsen finder mest væsentlige at gennemgå.

Nærværende afhandling inkluderer tre overordnede systemer som genstandsfelter, hhv.

”forretningsplaner i entrepreneurielle og innovative virksomheder”,

”finansieringsopnåelse i nye virksomheder”, og ”strategisk planlægning, i nye

virksomheder”.

Førstnævnte vil tillægges det største fokus, og vil efterfølgende blive sammenholdt med

det sekundære og det tertiære genstandsfelt, i form af en konkretisering af de to

sidstnævnte genstandsfelter. Dette betyder specifikt at systemet ”finansieringsopnåelse i

nye virksomheder” bliver konkretiseret til ”finansieringsopnåelse i nye entrepreneurielle

og innovative virksomheder, ved anvendelse af forretningsplaner”. Det tertiære system

konkretiseres til ”strategisk orienteret planlægning, i entrepreneurielle og innovative

virksomheder, ved anvendelse af forretningsplaner”.


17 af 74

Afslutningsvis vil potentielle problemstillinger forefundet i de to underliggende

genstandsfelter, blive sammenholdt med relevante principper fra Blue Ocean strategien,

med henblik på at bese optimeringsmulighederne, ved anvendelse af disse.

For yderligere at validere denne sammenholdning, vil interessefeltet, ”Blue Ocean

strategien”, blive kategoriseret i henhold til de, for undersøgelsen, relevante

systemteoretiske niveauer.

Herunder vil jeg kort beskrive de forskellige genstandsfelters systemers, for

undersøgelsen, relevante systemniveauer, og afslutningsvis sammenholde det

sekundære og tertiære genstandsfelts udvalgte systemniveauer, med henblik på

den ønskede senere kommende sammenslutning af disse.

Det overordnede genstandsfelt og system ”forretningsplaner i entrepreneurielle og

innovative virksomheder” vil antage et bredt fokus, men dog fokusere på udarbejdelse

af forretningsplaner i industrialiserede lande, hvor opstarten af nye virksomheder i

højere grad omhandler generering af profit, frem for f.eks. personlig overlevelse. Dette

medvirker til at undersøgelsen påtager sig et højt fokus i det internationale system,

hvorunder en større mængde u lande dog er afgrænsede fra undersøgelsen. Idet

undersøgelsen ikke har til formål at afklare forskelle imellem nationale systemer,

underbygges beslutningen om hovedfokus på det afgrænsede internationale system. I

relation hertil afgrænser undersøgelsen sig ydermere fra fokus på virksomheder, der

ikke er at opfatte som entrepreneurielle og som et minimum tilnærmelsesvist

innovative.

Til brug for besvarelse af undersøgelsens problemstilling vil undertegnede anvende en

stor mængde af litteratur indenfor emnet. Dette inkluderer bl.a. flere undersøgelser

foretaget i specifikke nationale systemer og specifikke grupper af nationale systemer.

Med baggrund heri vil undersøgelsen fokusere på at undlade at inddrage nations og

gruppe-specifikke systemkarakteristika, og herved, i højst mulig grad, opretholde fokus

på det internationale system.

I dele af den senere anvendte litteratur behandles genstandsfeltet forretningsplaner i

henhold til enkelte specifikke virksomheder, eller en gruppe af virksomheder. I disse

tilfælde vil denne undersøgelse, søge at undlade at inkludere informationer, der skønnes

at være uddraget fra hhv. regionalt, lokalt, eller virksomheds -specifikke systemer.


18 af 74

Herudover vil der i undersøgelsen forekomme konkrete eksempler på skematiserede

forretningsplantilgange. Disse kan ses som havende deres udspring fra alle systemer, fra

det globale system til virksomhedssystemet, hvilket medfører at generaliserings og

konklusions–graden, vil afspejle de skematiserede forretningsplaners systemgrad. Disse

skematiserede forretningsplantilgange vil være prioriterede med størst fokus på det

internationale system, og herefter de omkringliggende systemer.

Undersøgelsen erkender endvidere at dennes genstandsfelter, i henhold til

systemteorien, er opbygget af underliggende systemniveauer, der naturligvis har

relevans for den samlede forståelse af felterne. Med fokus herpå vil litteratur

fokuserende specifikt på lavere systemniveauer end det internationale system, fortsat

findes relevant for undersøgelsen, men i nedadgående grad, som systemniveauerne

falder under og over det internationale system.

Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsninger, vil det sekundære og tertiære

genstandsfelt, være hensat til at fokusere på det internationale system.

Det er hertil vigtigt for nærværende undersøgelse at anerkender, at der er væsentlige

forskelle på entreprenørskabsmulighederne i forskellige I lande32

. Herunder i

særdeleshed graden af offentlige tilbud, krav og indblanding. Dette medfører at

nærværende undersøgelse vil have fokus på at undlade generalisering, i tilfælde hvor

anvendt litteratur anses som kraftigt påvirket af de pågældende landes/landegruppers

specifikke entreprenørskabsmuligheder33

.

Endvidere diskuterer flere undersøgelser graden af kulturel indflydelse i henhold til

entreprenørskab og innovation34

, hvilket kan medvirke til at der fejlagtigt generaliseres

på undersøgelsesresultater, højt influeret af kulturelle faktorer. Denne risiko reduceres

dog via nærværende undersøgelses hovedfokus på det internationale system, men vil

fortsat være overvejet i de relevante situationer.

Desuden findes det relevant at benævne, at denne undersøgelse erkender, at forskellige

landes uddannelsesmuligheder kan have indflydelse på resultater af

32

Brinkmann, J. Grichnik, D., & Kapsa, D. 2010. ‘Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on the contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms’. Journal of Business Venturing vol. 25. S. 25. 33


Baughn, C. & Neupert, K. 2003. ‘Culture and national conditions facilitating entrepreneurial start-ups’. Journal of international entrepreneurship Vol. 1. S. 313, 326-327.


19 af 74

innovationsfokuserede undersøgelser35

,36

. På baggrund heraf vil nærværende

undersøgelse tage højde for faktorer der anses potentielt påvirket af dette.

I interessefeltet Blue Ocean strategien, vil systemniveauet fokusere på det ovenfor

omtalte afgrænsede internationale system, hvilket er i overensstemmelse med Blue

Ocean strategiens udvikling, idet denne er bygget på undersøgelser af virksomheder i I-

lande.

I henhold til dette vil nærværende undersøgelse undlade at danne generaliseringer, ud

fra virksomhedskonkrete Blue Ocean strategieksempler, og afgrænse sig fra anvendelse

af Blue Ocean strategi undersøgelser foretaget udenfor I-lande.

Herunder har jeg udarbejdet en simplificeret visualisering af ovenstående prioritering af

de forskellige systemniveauer, samt deres afstand til de resterende systemniveauer.

Figur 1: Visualisering af systemniveauprioritering.

35

Sanyal P. & Mann C. 2010. ‘The financial structure of startup firms: The role of assets, information, and entrepreneurial characteristics’. Research Review Juli 2010. S. 36-37. 36

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. S. 246


20 af 74

Prioritetsgrad 10 = højest. Prioritetsgrad 0 = lavest. Navngivningen af de lavere systemniveauer er

udarbejdet ud fra et Heldbjerg (1997) eksempel, idet denne er bagvedliggende for nærværende

undersøgelses systemteoretisk tilgang.

Hovedårsagen til at de lavest prioriterede systemniveauer overhovedet indgår, er

undersøgelsens erkendelse af, at under og over-liggende systemniveauer influerer på de

højst prioriterede systemniveauer.

Den herover visualiserede prioritering af de forskellige systemteoretiske niveauer, er

endvidere mulig at relatere til den, senere i undersøgelsen, følgende prioritering af

litteratur, som værende hhv. primær eller sekundær, idet litteratur med fokus på det

højst prioriterede systemniveau, ligeså vil modtage den højeste prioritering i

nærværende undersøgelses litteraturudvælgelse.

Til overbliksdannelse vil jeg herunder fremstille en lignende visuel oversigt over

prioritetsgrad, men her med fokus på de konkrete felter udvalgt til undersøgelsen.

Denne visualisering tjener hovedsageligt et overbliksdannelsesformål, men kan

ydermere relateres til den senere udvælgelse af litteratur.

Figur 2: Visualisering af undersøgelsesfeltprioritering.

0

2

4

6

8

10

12

Prioritetsgrad

Prioritetsgrad


21 af 74

Prioritetsgrad 10 = højest. Prioritetsgrad 0 = lavest

2: Generel Problemstilling: Nærværende afhandling søger i henhold til problembaggrunden, at afdække

ovenfornævnte genstandsfelter, og disses underliggende systemer. Dette vil foregå via

beskrivelser og analyser af genstandsfelternes nuværende beskaffenhed, og

afslutningsvis en sammenholdning af de forskellige genstandsfelter, for at synliggøre

deres samlede systemsammenhænge, og heri potentielle ubalancer. Herefter vil disse

ubalancer søges optimeret ved anvendelse af Blue Ocean strategien.

2.1: Problemformulering:

1: Hvordan er systemet for forretningsplaner?

1.1: Hvorfor anvendes forretningsplaner af entreprenøren?

1.2: Hvordan anvendes forretningsplaner af entreprenøren? Herunder opstilling af en

teoretisk fokuseret forretningsplantilgang.

Genstandsfeltet finansieringsopnåelse:

0

2

4

6

8

10

12

Prioritetsgrad

Prioritetsgrad


22 af 74

2: Eksisterer der konsensus imellem forretningsplansystemet, og litteraturen

fokuserende på finansieringsopnåelse, samt hvorvidt der anses at eksisterer

problemstillinger imellem de to genstandsfelter?

2.1: Hvordan adskiller de forskellige finansieringsinstanser sig fra hinanden?

Genstandsfeltet strategisk planlægning:

3: Hvordan stiller det underliggende genstandsfelt strategisk planlægning sig, i relation

til forretningsplansystemet?

3.1: Anses der at være konsensus imellem forretningsplansystemet, og litteraturen

fokuserende på strategisk planlægning?

3.2: Anses der at eksisterer problemstillinger i forretningsplansystemet, i henhold til

litteraturen fokuserende på strategisk planlægning?

Optimering:

4: Kan Blue Ocean strategien optimere på eventuelle forefundne problemstillinger?

Sammenhængsbestemmende: Herunder vil undertegnede kortlægge det videnskabsteoretiske paradigme, indenfor

hvilket undersøgelsen finder sted, og senere udspecificere den konkretiserede

metodologi, den anvendte dataoparbejdningsteknik, og de vurderingskriterier

undersøgelsen anvender. Ydermere vil der herunder deduceres på systemanalysen,

hvilket vil lægge til grund for sammenhængsbestemmelse af de udvalgte

systemniveauer.

Afslutningsvis vil der i dette afsnit, konkluderes på den samlede systemteori, hvilket vil

udmunde i en beskrivelse af konkretiserede problemstillinger, med henblik på potentielt

at opnå succesfuld optimering af disse37

.

3: Teori: Herunder eksisterer to niveauer. Det videnskabsteoretiske og det teoretiske. Førstnævnte

vil danne ramme for undersøgelsens muligheder for at opnå valide generaliseringer, svar

37

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 11-15, 74-78


23 af 74

på problemstillinger og konklusioner. Herudover vil det videnskabsteoretiske afsnit

diktere metoderne, der anvendes til opnåelse af generaliseringer, svar og konklusioner.

Efterfølgende vil nærværende afhandlings teoretiske forankring, kort blive redegjort for,

i form af en overbliksdannelse af hvilke litteraturtyper afhandlingen anvender, og

hvordan disse prioriteres.

3.1: Videnskabsteoretisk Paradigme:

”Der findes ikke nogen entydig definition på, hvad et paradigme er, men derimod en

mangfoldighed af paradigmedefinitioner og tilgange på forskellige

abstraktionsniveauer”38

Med udgangspunkt i ovenstående citat, vil jeg herunder finde inspiration i

paradigmedefinitioner forefundet i Heldbjerg, G. (1997), idet der i denne inddrages flere

forfatteres synspunkter, hvilket anses positivt influerende på validering af citatets

problemstilling.

Tre basale spørgsmål opfattes som grundlæggende for størstedelen af forfattere af

videnskabsteoretiske definitioner. Disse anses ydermere som behjælpelige med henblik

på at placere undersøgelsen i dennes rette paradigme.

Det første og mest overordnede spørgsmål betegnes ”det ontologiske spørgsmål”. Dette

omhandler hvordan man opfatter virkeligheden, i henhold til et spektrum startende i det

ene paradigmeekstrem, Positivismen, hvorunder virkelighed opfattes som fuldt

forståelig, og udregnes fra naturgivne love. Dette spektrum går herfra videre til

Postpositivisme, hvor virkeligheden også hovedsageligt forstås fra naturgivne love, men

dog aldrig komplet kan udregnes. Herefter krydser vi midterlinjen, og træder ind i den

Kritiske teori, hvor virkeligheden har det samme overordnede forståelsesbegreb som i

Postpositivismen. Afslutningsvis finder vi konstruktivismen, under hvilken

virkeligheden eksisterer ud fra det enkelte individs forståelse, hvilket er påvirket af

adskillige elementer i individets omverden39

.

38

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 27 39

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 30


24 af 74

Nærværende undersøgelse anser virkeligheden som tilnærmelsesvis forståelig, og anser

på nuværende tidspunkt både Postpositivismen og den Kritiske teori som anvendelige

virkelighedsforståelser.

Det sekundære spørgsmål benævnes ”Det epistemologiske spørgsmål”. Dette omhandler

hvorledes forholdet imellem undersøgeren og virkeligheden opfattes, og her optræder

igen et spektrum, overordnet set gående fra objektivt til subjektivt, imellem de fire

førnævnte paradigmer.

Her anser Positivismen forholdet som fuldt ud i stand til at distancerer sig, og ikke

influerende på det undersøgte. Under Postpositivismen anses det som væsentligt at søge

imod samme distance i forholdet imellem undersøgeren og virkeligheden, som i

Positivismen. Denne distance anses dog ikke som fuldt opnåelig, og påkræver endvidere

ekstern kontrol. Herefter krydses midterlinjen i spektret igen, hvor den Kritiske teori

anser undersøgerens værdier som influerende på virkeligheden. Afslutningsvis optræder

konstruktivismen, hvori undersøgeren og virkeligheden smelter sammen, og viden

genereres fra interaktion imellem undersøger og virkeligheden.40

Nærværende undersøgelse anser forholdet imellem undersøgeren og virkeligheden som

delvist distanceret, hvilket tilstræbes, men videre anses som influeret af undersøgerens

værdier. På baggrund heraf placeres undersøgelsen imellem Postpositivismen og den

Kritiske teori.

Det tertiære spørgsmål benævnes ”Det metodologiske spørgsmål”, og herunder er fokus

på hvordan viden genereres. Hvilket i høj grad er påvirket af de ovenfor beskrevne

beslutninger omhandlende ontologi og epistemologi, og hvorledes disse begrebers

forståelse tjenes, på den mest hensigtsmæssige måde.

Idet Postpositivismen og den Kritiske teori, for nuværende, er undersøgelsens

potentielle paradigmer, vil skildringen af det metodologiske spørgsmål fokusere herpå.

Under Postpositivismen fokuseres generering af viden på ”en sjette sans” omtalt ”Den

kritiske sans”. Denne har til overordnet formål at kompensere for vores manglende evne

til at danne fuld forståelse, og pålægger hovedfokus på deduktion på teoretiske

generaliseringer for opnåelse af tilfredsstillende konklusioner. Endvidere fokuseres der

under Postpositivismen på at validere teorier på et hovedsageligt

40

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 28-29 og 33-39


25 af 74

sammenhængsorienteret plan, hvor ubalancer afdækkes ved at udføre undersøgelser i

naturlige omgivelser, med fokus på kvalitative metoder og ”Grounded theori”.

Under den Kritiske teori fokusere metodologien på at undersøgerens værdier er

uundgåeligt influerende, hvilket pålægger undersøgelsen fokus på anvendelse af

dialoger, for bl.a. at udrydde falske forudsætninger, og udvide undersøgelsens

interessenters horisonter, om det undersøgtes ontologiske og epistemologiske ståsted.

Herunder hersker kvalitative vurderingskriterier til validitetsvurdering. Vægt pålægges

generelt vurderinger af troværdighed41

.

Nærværende undersøgelse anser her Postpositivismens metodologiske fremgangsmåde,

som den mest hensigtsmæssige til generering af viden, idet undersøgelsens

problemstilling er at betragte som en potentiel teoretisk ubalance, hvorved netop

afprøvning i mere normale omgivelser vil anses validerende.

Derudover holdes der fokus på deduktion, hvilket anses forbedrende af validiteten, i

forhold til netop bedømmelse af potentielle ubalancer i den eksisterende teori, eftersom

fokus herved tillægges udbedring af potentielt eksisterende fejlslutninger.

Overordnet set placere ovenfornævnte besvarelse af de videnskabsteoretiske spørgsmål,

afhandlingen i det Postpositivistiske paradigme. Dette inkluderer en Kritisk

teorifokuseret epistemologisk forståelse, af at forholdet imellem undersøgeren og

virkeligheden, kan være influeret af individers værdier. Specifikt er det undersøgers

opfattelse, at forskelle i værdidomme kan forekomme i individgrupperinger, som f.eks.

finansieringsbankmedarbejdere, business angels, venture capitalists, og entreprenører.

Ovenforstående delvise samordning af dele af to paradigmer, understøttes endvidere af

forskellige forfatteres diskussioner omhandlende den Kritiske teoris tilhørsforhold, da

dette bl.a. omtales som potentielt faldende ind under Postpositivismen.42

3.2: Teoretisk forankring:

Nærværende undersøgelse vil hovedsageligt anvende sekundære data som primære og

sekundære kilder, i form af fortrinsvis dokument og litteraturstudier. Prioriteringen af

hvilke dokumenter og hvilken litteratur der bestemmes som primære og sekundære

41

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 35-36 42

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 39


26 af 74

kilder, kan anskues i hhv. figur 1: ”Visualisering af systemniveauprioritering” og 4.4.1:

”Søgningsresultater” samt figur 2: ”Visualisering af undersøgelsesfeltprioritering” Disse

to figurer er endvidere anvendelig til at vise sammenhængen i de udvalgte dokumenter

og den udvalgte litteratur.

Den teoretiske forankring af primære kilder, i denne afhandling, findes i sekundær

datalitteratur omhandlende forretningsplaner i nye, innovative og entrepreneurielle

virksomheder. Herunder vil i særdeleshed litteratur, hvor fokus på både

forretningsplaner og finansieringsopnåelse, eller forretningsplaner og strategisk

orienteret planlægning, anvendes som højtprioriterede primære kilder.

Bogen ”Blue Ocean Strategy. How to create uncontested market space and make the

competition irrelevant”. Kim, W. & Mauborgne, R. 2005. Harvard Business School

Press, vil i afslutningen af nærværende undersøgelse være anvendt som primær kilde.

Denne anvendelse vil være begrænset til udelukkende at inkluderer dele af bogen, der

potentielt anses relevante for optimering på afhandlingens problemstillinger.

Herudover vil yderligere bøger, fokuserende på relevante emner, blive inddraget som

sekundære kilder, hovedsageligt til brug som understøttende til emner, hvor

undertegnede anser behov for yderligere uddybning.

4: Metode:

4.1: Indledende metodologi:

Med udgangspunkt fra de i afsnit 3.1 ”Videnskabsteoretisk Paradigme” beskrevne

videnskabsteoretiske valg, og i særdeleshed de sidstnævnte metodologiske

betragtninger, vil jeg herunder yderligere behandle metodologien, vha. en

konkretiserende bestemmelse af undersøgelsens metodesynsvinkel. Til brug herfor tager

jeg udgangspunkt i metodologidefinitioner fra Heldbjerg (1997), fokuserende på Arbnor

& Bjerke (1977)43

.

Endvidere vil undertegnede afslutningsvis i dette afsnit, redegøre for de metodiske

procedurer, i form af udvalgs-, dataoparbejdnings-, og databearbejdnings-teknikker.

43

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur


27 af 74

4.2: Konkretiseret metodologi:

I relation til paradigmevalget; postpositivisme, og dettes inklusion af aspekter fra den

Kritiske teori, forekommer i særdeleshed en specifik metodologi velpassende. Denne

benævnes den systembaserede tankegang, og anses som inkluderende hermeneutiske

aspekter, hvorved den antages dækkende over dele af den Kritiske teori.

Hovedtanken i Den systembaserede tankegang er at den ontologiske virkelighed kan

afspejles via undersøgelse af koblingerne imellem de forskellige systemdele, som

tilsammen udgør virkeligheden. Herved forstås at der, systemdelene imellem, antages at

eksistere værdiskabende og værdiskjulende elementer, hvorved også synergieffekter

antages væsentlige for afkodningen af et virkeligheds system.

Virkeligheden benævnes i den systembaserede tankegang som en objektiv realitet, idet

systemverdenen eksisterer uafhængigt af dens aktører og beskuere, men at aktørerne og

beskuerne er defineret af systemet. Dette har endvidere den betydning at systemdelene

forsøges forstået ud fra systemets samlede egenskaber. På baggrund heraf vil de senere

definerede udvalgs-, oparbejdnings, og bearbejdnings-teknikker fokusere på at opnå

forståelse af det samlede systems beskaffenhed, og herunder afkode potentielt

eksisterende ubalancer delsystemerne imellem.

Hovedformålet bag denne undersøgelse består i kortlægning af systemet

forretningsplaner, for efterfølgende at afkode hvorvidt de forskellige undersystemer og

enkeltelementer indeholder ubalancer i disses relationer.

Det er undersøgelsens ambition at fremkomme med analogislutninger, i et så vidt

omfang undersøgelsens fremskridt tillader dette. På baggrund heraf vil undersøgelsen

fokusere på hårdt optrukne afgrænsninger, i relation til specifikt tid og emne, samt

geografisk afgrænsning.

Konkluderende herpå påberåber undersøgelsen til efterfølgende dybdeundersøgelse,

hvis tilstrækkelige ubalancer antages afkodet, idet undersøgelsen har påtaget et

hovedsystem, der systemniveaurelateret kan anses forholdsvist højt placeret, og herfor

potentielt vil have talrige underdelsystemer, og herved potentielt talrige

værdiinfluerende delsystemrelationer.


28 af 74

Størstedelen af nærværende undersøgelse vil fokusere på sekundære data, anvendt som

primære kilder. Disse vil udelukkende behandles deduktivt, i henhold til Den

systembaserede tankegangs principper.

Konkret vil opdelingen af den udvalgte litteratur, til anvendelse som primær eller

sekundær kilde, udføres i henhold til den, i figur 1, viste prioriteringsgrad, hvor i

særdeleshed litteratur med et internationalt fokus, vil være anvendt som primær kilde,

og litteratur med hhv. et globalt fokus, eller et lokalt og nedadgående fokus, vil være

hensat til anvendelse som hovedsageligt sekundær kilde.

Hertil er det dog relevant at nævne at litteratur, med hovedfokus på USA, i antal er

forholdsvist dominerende, hvilket potentielt kunne vanskeliggøre sekundær

kildeprioritering af denne dominerende litteratur. USA antages af nærværende

undersøgelse som værende et så geografisk stort omfattende sted, med mangfoldig

inddeling i stater, at litteratur herfra delvist opfattes som tilhørende det internationale

systemniveau.

Ydermere anses det som positivt influerende at USA er opfattet som et forgangsland

indenfor entreprenørskab og til dels innovation.

Nærværende undersøgelse vil dog undlade at drage generaliseringer og konklusioner, på

baggrund af faktorer, der anses som udelukkende tilhørende USA specifikke forhold.

4.3: Analyse og ambitions-niveau:

Undersøgelsen har som overordnet mål at fremdiagnosticere potentielle ubalancer i

genstandsfelternes systemteori. Dette vil blive udført med afsæt i problembaggrundens

beskrevne, nuværende systemteorier i genstandsfelterne; forretningsplan,

finansieringsopnåelse, og strategisk planlægning.

Denne overordnede, nuværende systemteori vil gennemgå en systemanalyse, med

udgangspunkt i det beskrivende ambitionsniveau. Dette vil successivt viderebringe

systemanalysen til det sammenhængsbestemmende ambitionsniveau, hvorefter den

endelige diagnosticering af systemteorikonstruktionen, vil påbegyndes, med afsæt i det

sammenhængsbestemmende ambitionsniveaus, afsluttede del af systemanalysen.

Herefter vil resultatet af systemteorianalysen gå imod det forudsigende

ambitionsniveau, hvorunder slutninger draget på data fra dokument og litteraturstudier,


29 af 74

vil blive anvendt til fortolkning og konklusionen på optimeringsmuligheder på disse44

.

Herunder vil Blue Ocean strategien endvidere anvendes som optimeringsværktøj, i det

omfang slutninger på systemanalysen, finder dette hensigtsmæssigt.

4.4: Udvalgs- og dataoparbejdnings-teknik:

Som det fremgår i den konkretiserede metodologi, vil nærværende undersøgelse

fokusere på hårdt optrukne afgrænsninger med henblik på tid og emne samt geografi, i

henhold til udvælgelse og anvendelse af litteratur. Dette kommer specifikt til syne i

undersøgelsens valg af ord til nøgleordssøgning i den udvalgte litteraturdatabase.

I henhold til de tidsorienterede afgrænsninger er litteratursøgninger konkret afgrænset

til kun at indbefatte litteratur publiceret fra d. 1.1. 2000 til d. 1.10. 2011. Denne

afgrænsning er ydermere begrundet i afhandlings forståelse for emnerne innovation og

entreprenørskabs, høje omskiftelighed. Dog er søgninger fokuserende på historiske

aspekter af genstandsfelterne, ikke afgrænsede i tid.

Dataoparbejdningen er udført i henhold til den systembaserede tankegang, og fokusere

på at indhente data til at undersøge de, i problembaggrunden præsenterede,

genstandsfelter og disses systemer.

Søgningerne udført i litteraturdatabasen ”EBSCOhost”, og konkret er emnesøgninger

(Subject) blevet udvalgt til hovedsøgningen45

.

Herudover er der udført kontrolsøgninger, hvorved hhv. artikler der ikke inkluderede

”Business plan” i emneord, men i titel, og artikler der ikke inkluderede ”Business plan”

i emneord eller titel, men fandt tilstedeværelse i artiklens indledning, er blevet

inkluderet. Disse vil hovedsageligt optræde som sekundære kilder.

Teknisk relateret er samtlige søgninger udført, så der efter hvert søgeord har været plads

til otte yderligere tilfældige bogstaver. Denne udførelse er valgt for at sikre at f.eks. en

søgning på ”histor” ville inkludere både artikler inkluderende ordene ”history” og

”historical” i emneord m.v.

44

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S. 44, 48 og 61-81 45

http://www.ebscohost.com/



30 af 74

4.4.1: Søgningsresultater:

Figur 3: søgningsresultater:

Ud fra ovenstående resultater har undertegnede frasorteret resultater der overordnet set

ansås ikke tilstrækkeligt relevante til besvarelsen af nærværende afhandlings

problemstillinger. Denne sortering er bl.a. i henhold til geografiske og emneorienterede

afgrænsninger, og kildeprioriteringer.

Herefter er den resterende litteratur blevet gennemgået, og det endelige valg af artikler,

specifikt relevant for besvarelsen af problemstillingerne, er efterfølgende blevet

inkluderet i beskrivelser og analyser. De specifikke resultater af litteratursøgningen,

inkluderende den efterfølgende sortering, kan ses i litteraturlisten,

Udover ovenstående kategorisering af hvilke kilder der anvendes som hhv. primære og

sekundære, vil litteratur der inkludere flere af de forskellige genstandsfeltemner

samtidigt, være at opfatte som højt prioriterede primære kilder. Herudover vil kilder

fokuserende på det internationale system, ligeledes opnå opprioritering. En visuel

præsentation af disse prioriteringer kan ses i figur 1 ”Visualisering af

systemniveauprioritering” og figur 2 ”Visualisering af undersøgelsesfeltprioritering” fra

afsnit 1.5 ”Virkelighedsniveauer: Fra det generelle til det specielle”


31 af 74

4.5: Databearbejdningsteknik:

4.5.1: Vurderingskriterier:

De udvalgte artikler og den øvrige litteratur er pålagt de kvalitative vurderingskriterier;

Credibilitet (troværdighed), Transferabilitet (overførbarhed), Dependabilitet

(afhængighed), og confirmabilitet (bekræftelse)46

.

Overordnet set opfatter undertegnede det som umuligt at opnå komplet credibilitet, idet

dette vil påkræve at de forskellige citerede forfattere, skulle påtvinges at gennemgå

nærværende afhandling. Konkret søger undertegnede dog at øge credibiliteten, ved så

vidt muligt at behandle al inkluderet litteratur, i henhold til forfatterens egen udlægning

af denne. I tilfælde hvor dette ikke er perfekt overholdt, er det dog væsentligt at

bemærke at netop det, at afhandlingen fokusere på kvalitativitet, medvirker til at give

undertegnede ret til egne kvalitative holdninger og konklusionsdragelser, indenfor

rimelighedens grænser. Dette dog i forhold til de videnskabsteoretiske valg.

I henhold til transferabiliteten anser undertegnede at denne i nærværende afhandling er

forholdsvist høj, eftersom afgrænsningerne i de relevante systemniveauer medvirker til

at generaliseringer, hovedsageligt bygges på basis af undersøgelser hvorimellem der

netop anses høj transferabilitet.

I relation til dependabiliteten kan der forekomme potentielt lave grader af denne, i det

fald at forfattere af artikler, har præsenteret artikler på en f.eks. flatterende måde, i

henhold til disse forfatteres specifikke interesser. Dette anses dog kompenseret for, i

form af det store antal forskellige forfattere og litterære værker anvendt til nærværende

afhandling.

Med fokus på confirmabiliteten er den bedste måde at opnå denne, at få individer af

lignende metodisk og teoretisk baggrund, til at gennemse nærværende afhandlings

dataanvendelse, argumentationer, og konklusioner. Undertegnede har præsenteret dele

af nærværende afhandling for forskellige kolleger, og ydermere opnået total

afhandlingsgennemgang af en enkeltstående kollega, hvorfor confirmabiliteten håbes

værende af anseelig grad.

46

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.


32 af 74

5: Databehandling: Herunder vil undertegnede beskrive og analyserer systemet for forretningsplaner.

5.1: Hvordan er systemet for forretningsplaner?

Under dette afsnit vil jeg afklare først hvorfor og dernæst hvordan, forretningsplaner

anvendes af entreprenører.

5.1.1: Hvorfor anvendes forretningsplaner af entreprenøren?

Herunder vil jeg beskrive de bagvedliggende bevæggrunde for entreprenørers

anvendelse af forretningsplaner.

I adskillige år har akademikere debatteret nye virksomheders problemstillinger, og i

særdeleshed hvilke problemstillinger, der kan anses som specifikke for innovative og

entrepreneurielle virksomheder.

Iblandt en af de ældre diskussioner, finder man debatten om omverdenens accept af

entrepreneurielle og innovative virksomheder. Herunder er specifikt mangel på

udefrakommende pålidelighed rettet imod den nye virksomhed, omtalt som et punkt nye

virksomheder typisk vil have behov for at kæmpe imod47

,48

. Dette bl.a. på baggrund af

at nye virksomheder ikke har en beviselig succesfyldt fortid, som f.eks. kan anvendes til

at opnå tillid fra hhv. forbrugere, leverandører, samarbejdspartnere, og i høj grad

investorer. Sidstnævnte anses herunder som gruppen med den mest direkte risiko for

negative konsekvenser, i forbindelse med samarbejde med en ny og forholdsvist ukendt

virksomhed. Overordnet kan denne manglende tillid medvirke til at samarbejdet enten

fravælges, eller kun kan gennemføres på restriktive betingelser49

.

Dette kan opfattes som paradoksalt, idet Shane & Delmar (2003) har fundet at, det at

ansøge om finansiering, nedsætter risikoen for, at en virksomhed må afvikles indenfor

dens første 30 måneders levetid, med 46 %. Ydermere nedsætter det at skrive en

forretningsplan risikoen med 57 %, og medvirker yderligere til mere end at fordoble

chancen for at den nye virksomhed; færdiggør produktudviklingen, påbegynder

markedsføringen, og opnår kontakt til kunder. Samme undersøgelse anser ydermere at

forretningsplaner beset i et cost-benefit lys, på baggrund af ovenstående, er positivt,

47

Delmar, F. & Shane, S. 2004. ‘Legitimating first: Organizing activities and the survival of new ventures’. Journal of Business Venturing vol. 19. S. 387. 48

Honig, B. & Karlsson, F. 2002. ‘Institutional forces and the written business plan’. Journal of Management Vol. 30. s. 30. 49

Back-Gellner, U. 2006. ‘Entrepreneurial signaling via education: A success factor in innovative start-ups’. Small Business Economics Vol. 29. S. 173-174.


33 af 74

hvilket derved deminere Bhide (2000) og Allinson et al. (2000), hvori det modsatte

antages50

.

Herudover omtales det at forretningsplanen har velfungerende evner til at opbygge en

fortællende historie om en virksomhed, som potentielt har begrænsede fakta til rådighed

for at redegøre for succespotentialet, hvilket medvirker til at gøre den nye virksomhed

mere acceptabel i eksterne interessenters øjne51

.

Endvidere kan dette i relation til Gartner´s hype cycle52

, anses som værende ekstremt

relevant for specifikt innovative nye virksomheder, idet disses virksomhedsidéer ofte vil

påkræve længere tid, før omverdenen opnår accept, og idéen kan opnå dens

markedspotentiale.

I relation til ovenfornævnte undersøgelsesresultater, omhandlende forretningsplaners

indflydelse på nye opstartende virksomheder, skal det nævnes at området er blevet

undersøgt af flere forskellige akademikere, og at resultaterne svinger. F.eks. kommer

Gartner and Liao (2005) frem til at ikke alle brancher finder gavn af forretningsplaner i

opstartsperioden. Dog er denne undersøgelses overordnede resultat tæt sammenligeligt

med ovenfornævnte, og klarligger at forretningsplananvendelse generelt har positiv

indflydelse på overlevelse i opstartsperioden.

Yderligere finder undertegnede det relevant at nævne, at motiverne for

forretningsplananvendelse er et ofte behandlet emne, og at der her hersker en del

forskellige opfattelser. Iblandt tidligere opfattelser finder man konklusioner sigende, at

det absolut væsentligste formål med en forretningsplan er opnåelse af finansiering53

.

Hertil knytter Timmons et al. (1985 & 1980) kommentarer forklarende, at det anses som

usandsynligt eftersom en forretningsplan inkluderer, for entreprenøren brugbare, interne

motiver, i form af at forretningsplanudarbejdelse medvirker til at redegøre for hvad

entreprenørens idés succesbetingelser er, hvilken vækststrategi der skal vælges til at

50

Shane, S. & Delmar, F. 2003. ‘Planning for market: Business planning before marketing and the continuation of organizing efforts’. Journal of Business venturing Vol. 19. 51

Delmar, F. & Shane, S. 2004. ‘Legitimating first: Organizing activities and the survival of new ventures’. Journal of Business Venturing vol. 19. S. 390-392, 402, 405. 52

http://www.gartner.com/technology/research/methodologies/hype-cycle.jsp 53

Shuman et al. (1985) citeret i: Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. S. 241

http://www.gartner.com/technology/research/methodologies/hype-cycle.jsp


34 af 74

opnå succesen, og hvorfor entreprenøren og evt. dennes hold er i stand til at opnå

succesen.

Udover disse internt fokuserede motiver, er det faktum at emnet forretningsplan

inkluderer ordet plan, en klar indikator på at en vis mængde planlægning må antages

inkluderet, og herfor sandsynligvis en del af motivet for udarbejdelsen. Overordnet set

understøttes det at forretningsplaner har multiple anvendelsesformål, af adskillige

akademikere, herunder bl.a. Bracker et al. (1998) Schewk & Shrader (1993), Ford et al.

(2003), Delmar & Shane (2002, 2003, 2004), og Gartner & Liao (2005), der alle finder

at planlægning og forretningsplaner har positiv indflydelse, i særdeleshed i en

virksomheds opstartsperiode.

I Lange et al. (2007) nævnes det endvidere at Honig & Karlsson (2002) finder at

forretningsplanudarbejdelse ikke medvirker til at forøge virksomhedens

overlevelsessandsynlighed54

. I Honig & Karlsson (2002) er det konkrete resultat at der

er en moderat forbindelse, men at den ikke har tilstrækkelig statistisk signifikans til at

være bekræftet55

. Dette medvirker til yderligere til at styrke ovenstående betragtning om

positiv indflydelse på overlevelsessandsynligheden.

Desuden finder Lange et al. (2007) at specifikt strategisk planlægning, er anset som

hovedmotivet af entreprenører, og ydermere at hhv. finansiel planlægning og operativ

planlægning er i top fem. Samme undersøgelse viste at finansieringsopnåelse blot var

hensat til en sjette plads i motivprioriteringen. Dette blev dog delvist undermineret af at

entreprenørerne i undersøgelsen, der anvendte forretningsplaner, alle opnåede højere

udefrakommende finansieringer, end tilfældet var for entreprenører der undlod

forretningsplananvendelse56

.

Nærværende afhandlings fokus på virksomheder der har behov for

finansieringsopnåelse, medvirker til at bibringe undertegnede en forståelse af, at

virksomheder der ikke anser finansieringsopnåelse gavnligt, men alligevel vælger at

udarbejde forretningsplaner, naturligvis vil have alternative mål for øje. Herudover

medvirker det faktum, at ovenstående undersøgelse er udarbejdet med et datasæt af

54

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. 55

Honig, B. & Karlsson, T. 2002. ‘Institutional forces and the written business plan’. Journal of Management Vol. 30. S. 41. 56

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4.


35 af 74

entreprenører, der ikke nødvendigvis fokuserede på finansieringsopnåelse, til

finansieringsopnåelses placering som sjette prioritet. Med baggrund heri anser

undertegnede fortsat finansieringsopnåelse højt prioriteret i

forretningsplanudarbejdelsen, når denne er udført af entreprenører der ønsker

finansiering. Hertil erkendes det at disse entreprenører alligevel potentielt kan have

alternative førsteprioriteter.

Herudover viser Delmar & Shane (2003), at forretningsplaner hjælper med at opnå

målformulering og resursemålretning, samtidig med nedsættelse af risikoen for

afvikling af virksomheden57

.

Hertil tilføjer Hindle (1997) at en entrepreneuriel forretningsplan har som et af dens

hovedformål at medvirke til planlægning, og ydermere er at betragte som det

væsentligste dokument til opnåelse af ekstern finansiering, og at VC firmaer stort set

udelukkende anvender forretningsplanen, når virksomheder skal bedømmes. Dertil

omtaler de planlægning som et vigtigt emne for entreprenører, idet netop planlægning

har væsentligt alternative vilkår i nye virksomheder, end det er tilfældet i etablerede

virksomheder. Konkret ses disse alternative vilkår bl.a. i nye virksomheder har behov

for at godtgøre for deres eksistensberettigelse58

.

5.1.2: Opsummering:

Overordnet set har det vist sig at forretningsplanudarbejdelse og anvendelse har positiv

indflydelse på nye virksomheders chance for at overleve i disses opstartsperiode. Dette

bl.a. eftersom forretningsplaner medvirker til at legitimisere nye virksomheders

eksistensgrundlag. Herudover kommer det frem at sandsynligheden for specifikt

færdiggørelse af produktudviklingen, og at virksomheden opnår kontakt til kunder, øges

via forretningsplaner, og ydermere at målformulering og resurseforbrug kan optimeres

vha. forretningsplaner.

Desuden viser det sig at de bagvedliggende motiver for forretningsplanudarbejdelse og

anvendelse er forskelligartede imellem de respektive entreprenører, og at i særdeleshed

strategisk planlægning som motiv, ofte vægtes højt, og at dette ydermere ofte vil være

hensigtsmæssigt for innovative entreprenører.

57

Citeret i: Spartig, L. 2007. ‘Do entrepreneurs use hard or soft data to develop the business strategies: A research proposal’. Proceedings of the Northeast Business and Economics Association. S. 337. 58

Citeret i: Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9. S. 7-10.


36 af 74

Endvidere er det fundet at finansieringsopnåelse til tider er det væsentligste motiv i

forretningsplanudarbejdelse og anvendelse, og at opnåelse af finansiering er en

medvirkende faktor til at forbedre nye virksomheds overlevelsessandsynlighed.

5.1.3: Hvordan anvendes forretningsplaner af entreprenøren? Herunder opstilling af

en teoretisk fokuseret forretningsplantilgang.

Herunder vil jeg beskrive og analyserer på hvordan forretningsplaner udarbejdes og

anvendes, med hovedfokus på hvordan dette, teoretisk orienteret, bør foregå.

Der findes utallige bøger og artikler omhandlende den perfekte udformning af en

forretningsplan, og dennes inklusioner af adskillige forskellige underpunkter.

Gennemgående for størstedelen af disse er dog angiveligt en mangel på statistisk,

empirisk og teoretisk baggrund og undersøgelse59

,60

. På baggrund heraf vil jeg tage

udgangspunkt i Hindle & Mainprize (2006) idet denne i høj grad fokusere på tidligere

akademiske undersøgelser, og ydermere påtager et systemorienteret synspunkt, i lighed

med nærværende undersøgelse61

.

Ydermere vil jeg efterfølgende inkluderer yderligere relevant litteratur til

sammenligning med Hindle & Mainprize (2006), og herved belyse den teoretisk

fokuserede konkrete anvendelse af forretningsplaner. Dette med hovedfokus på at

besvare hvordan forretningsplaner udarbejdes og anvendes, og i særdeleshed hvordan de

ifølge akademikere bør udarbejdes og anvendes.

5.1.3.1: Hindle & Mainprize (2006) som udgangspunkt for en skematiseret

forretningsplantilgang:

Hindle & Mainprize (2006) opretholder et systemorienteret fokus i størstedelen af deres

undersøgelse, og dette medvirker bl.a. til at talrige forskellige informationer og

konklusioner opstilles i punktform, for efterfølgende at blive sammenholdt med

yderligere punktopstillinger. Dette ses specifikt i at de starter med at inkludere ”The

laws and success rules of the Enhanced Entrepreneurial Business Planning Paradigm”

fra Hindle (1997)62

, indeholdende først 12 paradigmelove til succesfuld udarbejdelse af

59

Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9. S. 7. 60

Lange et al. 2007. Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance: A study of 116 new ventures. Venture Capital Vol. 9. S. 239 61

Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9. S. 8-9 62

Bilag 1: Hindles (1997) Love og regler.


37 af 74

forretningsplaner, efterfulgt af seks paradigmeregler. Dette sammenfattes til ti

principper63

og sammenholdes herefter med 22 specifikt udvalgte artikler på området64

.

Disse artikler medvirker til først at fastslå validiteten af de udvalgte principper, og

herefter at uddybe hvert enkelt princip, i henhold til de forskellige artiklers definitioner.

Afledt på dette inddeles de ti principper i to overordnede emner. Hhv. kommunikation

og pålidelighed.

Herunder vil undertegnede ære Hindle & Mainprizes systemteoretiske tilgang, og i

punktform gennemgå de ti forskellige principper. Herefter vil jeg inddele de forskellige

principper i henhold til deres relation til hhv. finansieringsopnåelse og strategisk

orienteret planlægning.

Det første princip: Forventninger.

Herunder handler det om at entreprenøren i første omgang målretter forretningsplanen

til modtageren, og herunder lever op til den potentielle investors forventninger, så

entreprenøren efterfølgende har mulighed for at opbygge forventninger til investoren.

Dette inkluderer konkret at entreprenøren i forretningsplanen beviser, at denne har

forstået og identificeret nøgle succesfaktorer og risici påkrævet til idéen, samt at et stort

potentielt marked eksisterer, og at idéen har gennemslagskraft. Herudover forventes det

at strategier for hhv. kommercialisering, profitabilitet og markeds dominans foreligger,

samt at en stærk markedsposition kan opnås og forsvares.

Det andet princip: Milesten.

I dette princip lyder kravet at entreprenøren klart skal beskrive forskellige fremtidige

succespunkter for virksomheden. Disse skal hovedsageligt beskrives i finansielle

termer, og herved medvirke til at investoren under dennes involvering, kan afgøre

hvorvidt der investeres i næste fase. Dette skal endvidere medvirke til at signalere at

entreprenøren er i stand til at tilpasse virksomhedsidéen løbende, og herved ikke har

fastsat en ufravigelig kurs fra starten, på baggrund af f.eks. fejlagtige forudsigelser og

forventninger.

Det tredje princip: Muligheder.

Herindunder er hovedfokus på at entreprenøren udviser forståelse for at enhver

mulighed har grænser, og af forskellige årsager kan ændre sig. Dette kræver at

63

Bilag 2: Underliggende love og regler til Hindle & Mainprizes (2006) ti principper. 64 Bilag 3: Oversigt over Hindle & Mainprizes (2006) anvendelse af ekstern litteratur.


38 af 74

entreprenøren inkluderer delen af dennes ide, der er at opfatte som en nykombination af

noget tidligere. Dette skal ses i henhold til Schumpeter (1934) statementet "Everyone is

an entrepreneur when he actually carries out new combinations, and loses that character

as soon as he has built up his business, when he settles down to running it as other

people run their businesses"65

.

Herudover skal der redegøres for størrelsen af muligheden, som nykombinationen

repræsenterer og ydermere er det væsentligt at eksisterende trends på markedet

klarligges, og at virksomhedens værdi på markedet, eller en markedsandel, udregnes.

Det fjerde princip: Sammenhænge.

Dette princip påkræver at virksomhedens hold/ledelse beviser forståelse for

sammenhængene i virksomheden miljø. Konkret bør det påvises, at ledelsen har

overvejet, hvordan denne vil reagerer, når miljøet omkring virksomheden ændrer sig, og

hvis muligt hvordan holdet/ledelsen vil søge at påvirke miljøet, i virksomhedens favør.

Dette vil ydermere indikere at virksomhedens hold/ledelse har forståelse for

virksomhedens interne sammensætning.

Det anses at dette princips stærkeste værktøj består i kvantificerbar bevisførelse, f.eks. i

form af hvilke økonomiske konsekvenser potentielle udskydelser af deadlines, har for

virksomheden.

Det femte princip: Forretningsmodel.

Herunder skal entreprenøren påvise hvorledes den systematiske sammensætning af

individuelle aktiviteter, ender med at udgøre den samlede forretningsmodel. Dette bør

inkludere interne faktorer, såsom hvordan produkter fremstilles, leveres, og forventes at

medvirke til at skabe profit. Eksternt set er faktorer som hvem der betaler, hvor meget

de betaler, samt hvor ofte dette vil forekomme, iblandt de vigtigste faktorer.

Ydermere skal det indikeres hvordan virksomhedens ide kan opnå vedholdenhed, og

derved forsvare sig imod konkurrenter.

Alle de ovenstående påvisninger bør i øvrigt holdes simpelt og med højt fokus på at en

investor uproblematisk kan gennemskue de forskellige forbindelser i

forretningsmodellen.

65

Citeret i: Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9. S. 15.


39 af 74

En klar definition af forretningsmodellen vil signalerer til investorer, at entreprenøren

har overvejet og forstået virksomhedens nøgleelementer for succes of risici. Herudover

vil fokus på i særdeleshed konceptet, kompetencerne og en holdbar konkurrencemæssig

fordel, medvirke til at give investoren selvtillid til at træffe en potentielt risikabel

beslutning og herved støtte virksomheden.

Disse fem første principper tilhører alle emnet kommunikation, og fællesnævneren her

er, at entreprenøren skal søge at forstå og svare på investorens due diligence på forhånd.

Ydermere er det vigtigt at en forretningsplan er et unikt målrettet dokument,

inkluderende alle væsentlige informationer, på den kortest passende mængde sider.

Det sjette princip: Hold/ledelse.

Under dette punkt er det vigtigt, at entreprenøren formår at overbevise om

virksomhedens holds erfaring, viden, og kompetencer på det konkrete marked hvorpå

produktet søges introduceret.

I det tilfælde at entreprenøren kan erkende at erfaringen, videnen, eller kompetencerne

er utilstrækkelige, er det vigtigt at inkludere disse mangler i en specificeret udgave,

samt hvis muligt, redegøre for hvordan dette kan forbedres. Dette vil i høj grad

medvirke til at forbedre entreprenøren pålidelighed i investorens øjne.

Konkret anbefales det yderligere at entreprenøren besvarer hhv. hvad denne ved, og

hvem denne kender, idet dette indikerer både ekstern og intern indsigt samt erfaring.

Det syvende princip: Uddybning.

Detaljer er både vigtige og ofte forekommende under opbygningen af en ny

virksomhed, hvor opdeling af alt fra den overordnede strategi til individuelle opgaver, i

mindre delstrategier og delopgaver, er væsentlige opgaver for virksomheden. Sådanne

inddelinger vil medvirke til at virksomheden kan reagerer hurtigt og korrekt, f.eks. i

tilfælde af at en delstrategi slår fejl, og herved rettidigt ændre på den samlede strategi.

På denne måde vil virksomheden oprette en mængde af timede sekvenser, der diktere

forbruget af resurser. Dette har ydermere relevans til de førnævnte milesten, idet

delstrategier er at anse som en gruppe af milesten. På baggrund heraf er det væsentligt at

milestenene er realistisk sat, idet det alternativt kan medføre at forretningsplanen mister

pålidelighed hos investorerne.


40 af 74

Det ottende princip: Scenarie integrering.

Dette princip anmoder om at entreprenøren udviser stor forståelse for hhv.

holdet/ledelsen, muligheden, og sammenhængen, og endvidere anser disse som områder

under konstant udvikling. Dette vil medvirke til at gøre virksomheden dynamisk, og i

form af oprettelse af konkrete scenarie reaktioner, holde virksomheden et skridt foran.

Desuden indikerer dette at virksomheden er i besiddelse af pålidelighed i form af dens

fleksibilitet.

Statementet “An effective EBP66

doesn't whitewash the latter. Rather, it proves that the

entrepreneurial team knows the good, the bad, and the ugly that the venture faces

ahead” Sahlman (1997), medvirker til at illustrere investorernes forventninger til denne

del. Idet specifikt et forventet, ”best case”, og ”worst case” scenarie bør udregnes og

udarbejdes.

Det niende princip: Finansielt link.

Herunder er indkomstforventninger og pengestrømninger vigtige. Disse bør desuden

vise, at der er taget højde for, og udregnet realistisk på, forventninger til

markedsstørrelse, udvikling i markedssammenhænge, salg, produktivitet, og basis for

omsætningstal. Investorer har i særdeleshed fokus på entreprenørens bagvedliggende

forklaringer til forventninger, i modsætning til hvad mange entreprenører angiveligt

tror.

Herudover er det gavnligt for entreprenører med konkret markedserfaring, at udvise

dette her.

Det tiende princip: Aftalen/Handlen.

Herunder er det vigtigt, at entreprenøren indser, at den bedste handel er en handel der

skaber gensidig tilfredshed. Dette kræver specifikt en god kombination af de korrekte

personer, de rigtige sammenhænge, en god forretningsmulighed, og afslutningsvis en

god aftale imellem entreprenøren og investoren. Dette er specielt relevant idet investorer

hovedsageligt fokusere på helheden, frem for f.eks. eksistens af enkelte fantastiske

underelementer, eftersom dette ikke anses kompenserende.

Disse sidste fem principper hører under emnet pålidelighed, og her anses

fællesnævneren som værende, at søge at udvise villighed til at ændre og tilpasse alle

66

Entrepreneurial Business Plan


41 af 74

relevante dele og underdele af virksomheden, for på bedst mulig vis at tilpasse

virksomheden til ændringer i dens vilkår og omgivelser.

Desforuden skal denne del af forretningsplanen medvirke til at anvende simulationer af

fremtiden, som værktøjer til at opildne læring om virksomhedens potentielle fremtidige

udfordringer. Simplificeret kan det nævnes at pålideligheden er opbygget af

forretningsplanens evner til at tilpasse sig67

.

5.1.3.1.1: Princippernes relation til finansieringsopnåelse og strategisk orienteret

planlægning.

Det første princip ”Forventninger” relaterer sig til finansieringsopnåelse i form af dets

fokus på målretning til netop den specifikke investor. Dette ses konkret i form af

fokusset på bevisførelse af eksistensen af; et stort potentielt marked, idéens

gennemslagskraft, og en stærk forsvarlig markedsposition.

Endvidere relaterer dette princip sig til den strategisk orienterede planlægning, i form af

dets fokus på identificering af nøgle succesfaktorer og risici, samt oprettelsen af

strategier for kommercialisering, profitabilitet og markedsdominans.

Det andet princip ”Milesten” har relation til finansieringsopnåelse via dets inklusion af

beskrivelser af forskellige fremtidige succespunkter i finansielle termer, for at medvirke

til at investoren kan udarbejde egen investeringsplan.

Dette princip relaterer sig herudover til strategisk orienteret planlægning, på baggrund

af dets krav om løbende tilpasning, vha. føromtalte succespunkter.

Det tredje princip har færre direkte relationer, men redegørelse af mulighedens størrelse

og virksomhedens markedsværdi, anses relaterende til finansieringsopnåelse, og

fokusområdet, omhandlende eksisterende trends på markedet findes værende i relation

til strategisk orienteret planlægning.

Under det fjerde princip er det faktum, at det væsentligste værktøj under princippet, er

kvantificerbar bevisførelse af forskellige sammenhænges ændringer, i direkte relation til

finansieringsopnåelse, imens fokusområdet på ledelsens tilpasningsansvar i tilfælde af

sammenhængsændringer, og interesse i påvirkning af det eksterne miljø, relaterer til den

strategiske planlægning.

67

Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9.


42 af 74

I forbindelse med det femte princip ”Forretningsmodel” anskues sammenhængen til

finansieringsopnåelse i fokusset på hvorfra og hvor ofte indkomster kan genereres, samt

hvor høje disse indkomster kan være. Dette princip linker desuden til strategisk

orienteret planlægning via kravet om defineringer af produktfremstilling og levering,

samt hvorledes virksomhedens ide kan opretholde indkomstniveauet.

I det sjette princip ses forbindelsen kun til den strategiske planlægning. Dette i form af

fokusset på hvordan virksomheden evt. vil søge at indhente manglende erfaringer,

viden, og/eller kompetencer.

Det syvende princip har først relationer til finansieringsopnåelse på baggrund af

risikoen for at mindske investorens tiltro, hvis milestenene ikke er tilstrækkeligt

uddybede. Herudover relaterer princippet sig til den strategiske planlægning via dets

interesse i uddybning af strategier i detaljerede delstrategier.

Det ottende princip har udelukkende relevans for strategisk planlægning. Denne

relevans ses tydeligt i kravet om definering og simulering af strategisk relaterede,

udregnede scenarier.

I det niende princip ses relationen til finansieringsopnåelse i dets fokus på indkomst og

pengestrøms-forventninger. Herunder ses relationen yderligere i det underliggende

fokus på udregninger af markedsstørrelse og ændringer heri, salg, produktivitet, og

omsætningstal. Specifikt inkluderer dette punkt også vigtigheden af at entreprenøren

inkluderer de bagvedliggende motiver for udregningerne, idet dette i høj grad påskønnes

af investorer.

Det sidste og tiende princip har ikke direkte forbindelse til udarbejdelse og anvendelse

af forretningsplaner, men der eksisterer dog en kort forbindelse til

finansieringsopnåelse, i form af interessen i at den forretningsplanefterfølgende

aftaleindgåelse, bør have fokus på at indgå en god aftale for alle, og at entreprenøren

under forretningsplanudarbejdelsen bør have helheden i mente.

5.1.3.2: Understøttende litteratur:

Herunder vil jeg gennemgå alternativ litteratur på området, og relaterer dette til de

ovenforstående princippers afklarede relationer til finansieringsopnåelse og strategisk

orienteret planlægning. Herudover vil denne alternative litteratur medvirke til både at

validere og udbygge de udvalgte principper.


43 af 74

Mainprize & Hindle (2007) tilbyder en konkret opfølgning på de udvalgte principper.

Heri udføres en undersøgelse af hvorvidt og i hvilken grad, de forskellige principper

medvirker til at generere succes i entreprenørens virksomhed. Hovedargumentet for

succes er i denne undersøgelse fokuseret på vækst i salg i entreprenørens virksomhed,

hvor årlig vækst på lig eller over 50 % anses som succesfuld, og alt under anses som

ikke succesfuld. Opnåelsen af vækst i salg bliver efterfølgende sammenlignet med, i

hvilken grad de ti forskellige principper har været velanvendte i de specifikke

virksomheder. Denne vurdering af velanvendelse, er udført via en bedømmelse af hvert

princips udførsel, på en skala fra et til ni point.

Det blev af undersøgelsen konkluderet, at ovenstående måling af succes, i henhold til

anvendelse af de ti principper, i 81,4 % af tilfældene, kunne forudsige virksomhedens

fremtidige succes.

Undersøgelsen viser at specifikt tre principper har væsentlig vigtighed. Disse er i

vigtighedsprioriteret rækkefølge: det ottende princip; Scenarie integrering, det tredje

princip; Muligheder, og det sjette princip; Hold/ledelse. Herudover kan hhv. det andet

princip; Milesten, det første princip; Forventninger og det syvende princip; Uddybning,

i nævnte rækkefølge, anses som mellemvigtige for succes. Dette er bedømt ud fra

undersøgelsens udregninger.

Specifikt opstiller undersøgelsen et skema til entreprenører, hvori det ved anvendelse af

simple afkrydsningsbokse, kan indikeres hvorvidt en udarbejdet forretningsplan er at

opfatte som veludført. Dette skema indsættes som bilag 3, og vil medvirke til en

yderligere konkretisering af hvilke underpunkter hvert princip bør inkluderer68

.

En undersøgelse udført af Bartlett (2002) har fundet at af de adspurgte virksomheder i

Inc. 50069

, der havde udarbejdet forretningsplaner, havde hele 65 % ændret kraftigt i

forretningsplanen undervejs, og ydermere fokuseret på generel løbende tilpasning af

forretningsplanen. Dette understøtter principperne i hhv. det andet, tredje, fjerde,

ottende og niende princip, hvor fokus bl.a. påligger ændrings-villighed og evne.

68

Mainprize, B. & Hindle, K. 2007. ‘The benefit: A well written entrepreneurial business plan is to an entrepreneur what a mid wife is to an expecting mother’. The Journal of Private Equity Winter 2007. 69

inkluderer de 500 hurtigst voksende private virksomheder i USA


44 af 74

Desuden understøttes fokusset på de økonomiske udregninger også i denne artikel,

hvilket understøtter det første andet, tredje, fjerde, femte og niende princip70

.

Herudover finder Shane & Stuart (2002) at der eksisterer en risiko for at entreprenører

tilbageholder informationer om deres virksomhed, hvis dette anses gavnligt for

finansieringsopnåelse. Dette understøtter vigtigheden af det tiende princip,

omhandlende opnåelse af en fælles god aftale, og underbygger behovet for det syvende

og ottende princip om opnåelse af milesten vha. korrekte og detaljerede informationer.

Herunder anses dette af endnu højere relevans i, tilfælde inkluderende

teknologifokuserede virksomheder, idet disses ofte høje innovationsindhold, øger

risikoen for at entreprenøren undlader informationer. Herudover udbygges vigtigheden

af princippet, eftersom investorer der har tiltro til entreprenørerne, vil anse en potentiel

aftale som havende yderligere værdi, og herved en højere pris. Dette understøtter

generelt de sidste fem princippers tilhørsforhold til pålidelighed. Samme undersøgelse

understøtter ydermere brugen af scenarieudregninger og anvendelser, idet dette

angiveligt anvendes direkte af investoren selv. Dette støtter det andet, tredje, fjerde,

syvende, ottende og niende princip71

.

Ydermere understøttes argumenterne i det femte princip i Doganova & Eyquem-Renault

(2009), idet de her konkluderer at forretningsmodellen er en væsentlig del af en

forretningsplan, i særdeleshed hvad angår forretningsplaner til brug for

finansieringsopnåelse72

.

5.1.4: Opsummering:

Herover er systemet for genstandsfeltet forretningsplaner blevet beskrevet ved

anvendelse af Hindle & Mainprizes (2006) ti principper. Dette har medvirket til at

konkretisere hvilke specifikke forretningsplanunderelementer, litteraturen på området

anser som væsentlige i forretningsplanudarbejdelse og anvendelse. På baggrund heraf

påtager nærværende afhandling sig herfor Hindle & Mainprizes (2006) ti principper

som en et billede af forretningsplansystemet i en skematiseret udgave. Dette betyder at

70

Citeret i: Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’. Venture Capital Vol. 9, Nr. 4. 71

Shane, S. & Stuart, T. 2002. ‘Organizational endowments end the performance of university start-ups’. Management Science Vol. 48. S. 156-157. 72

Doganova, L. & Eyquem-Renault, M. 2009. ‘What do business models do? Innovation devices in technology entrepreneurship’. Research Policy Vol. 38. S. 1569.


45 af 74

afhandlingen herfra vil fokusere på de ti princippers underelementer, når systemet for

forretningsplaner anvendes til sammenholdning med de øvrige genstandsfelter.

Efter gennemgangen af de ti princippers definitioner, er de to genstandsfelter;

finansieringsopnåelse og strategisk planlægning kort blevet analyseret på, i form af en

sammensætning og bedømmelse af deres umiddelbare relation til principperne.

Dette har konkret resulteret i at finansieringsopnåelse er fundet værende i relation til det

første til femte, syvende og niende til tiende princip, og herudover at strategisk

planlægning er fundet værende i relation til det første til ottende princip.

Konkluderende på dette, har det vist at systemet for genstandsfeltet forretningsplaner,

har adskillige relationer til begge de to underliggende genstandsfelter, hvilket medføre

til at de to underliggende genstandsfelters systemer herunder vil blive behandlet.

Herudover har understøttende litteratur været anvendt, til at verificere de ti princippers

anvendelighed som repræsentant for genstandsfeltet forretningsplaners system. Dette

medvirker til at validere nærværende afhandlings beslutning om at anse de ti principper

som et billede på systemet.

6: Dataanalyse: Herunder vil undertegnede analysere på først forretningsplansystemet sammenholdt

med genstandsfeltet finansieringsopnåelse, og hernæst genstandsfeltet strategisk

planlægning. Dette vil medvirke først at fastslå hvorvidt der anses at være konsensus

imellem systemet og genstandsfelterne. Herefter vil analysen medføre til identificering

af eventuelle problemstillinger imellem hhv. finansieringsopnåelse og

forretningsplansystemet, og strategisk planlægning og forretningsplansystemet.

6.1: Analyse af eksistensen af konsensus imellem forretningsplansystemet, og

litteraturen fokuserende på finansieringsopnåelse, samt hvorvidt der anses at

eksisterer problemstillinger imellem de to genstandsfelter?

Herunder vil undertegnede fremanalysere hvorvidt der anses at være konsensus imellem

forretningsplansystemet og litteraturen fokuserende på finansieringsopnåelse. Ydermere

vil nedenstående afsnit medvirke til at belyse potentielle problemstillinger i henhold til

finansieringsopnåelse, og forretningsplanudarbejdelse og anvendelse.


46 af 74

Konkret medfører ovenstående at de forskellige relevante finansieringsinstanser,

herunder påtages som analyseenhed repræsenterende genstandsfeltet

finansieringsopnåelse.

6.1.1: Hvordan adskiller de forskellige finansieringsinstanser sig fra hinanden?

Herunder vil undertegnede beskrive de forskellige finansieringsinstanser og opstille

disses forskellige væsentlige krav til entreprenøren og forretningsplanen. Ydermere vil

jeg uddybe hvilke fordele de forskellige finansieringsinstanser repræsenterer for

entreprenøren, og hertil belyse hvilke finansieringsinstanser entreprenøren bør vælge, i

henhold til entreprenørens virksomhedskarakteristika.

6.1.1.1: Banker:

Banker er som finansieringsinstans at opfatte som en af de mere alment anvendte, og

forholdsmæssigt lettere opnåelige finansieringskilder. De har dog alligevel specifikke

krav til at en forretningsplan skal udarbejdes, og efterfølgende stå som hovedværktøjet

til potentiel finansieringsopnåelse.

Ud over den specifikke forretningsplan, som ofte består i et af banken foruddefineret

dokument, ses en yderligere vigtig handling i, hvor stor en andel af den samlede

investering i virksomheden, entreprenøren selv er i stand, og klar til, at byde ind med.

Dette anses i banker, som et tegn på pålidelighed i investeringen. Herudover har

undersøgelser vist at bankers villighed til udlån øges, såfremt den nystartende

virksomhed opererer i et marked kendetegnet ved høj vækst73

.

Herudover er det faktum at banker finansiere virksomheder via udlån, og hovedsageligt

opnår profit på finansieringen i form af renter og gebyrer, en væsentlig forskel fra de to

nedenfor gennemgåede finansieringsinstanser, hvor profitgenerering hovedsageligt

foregår i form af indløsning af virksomhedsejerandel. Denne forskel taler for at

entreprenører med forventning om stor virksomhedsvækst, vil præferere

bankfinansiering, da dette vil efterlade entreprenøren med den største profit, i tilfælde af

succes74

.

Hvilket er i direkte sammenhæng med bankers større finansieringsvillighed i

virksomheder hvor industrien eller branchen udviser stor vækst, men alligevel

73

Huyghebaert, N. & Van de Gucht, L. 2007. ‘The determinants of financial structure: New insights from business start-ups’. European Financial Management Vol. 13. S. 128-129. 74

Cassar, G. 2004. ‘The financing of business start-ups’. Journal of Business Venturing Vol. 19. S. 279.


47 af 74

herindunder i kontrast til situationer hvor virksomhedsidéen hovedsageligt er

innovationsorienteret. Dette eftersom graden af risiko ofte vil stige med graden

innovation, på baggrund af generelt lavere viden om innovative produkters grad af

legitimisering.

I henhold til det faktum at banker hovedsageligt finansiere i form af lån, er det

væsentligt for entreprenøren at ha i mente, at banker herfor i høj grad anvender metoder

til at sikre sig mod tab af udestående. Heriblandt ses det ofte at banker antager sikkerhed

i en virksomheds aktiver, hvis sådanne eksisterer i tilstrækkelig høj grad75

. Dette støttes

endvidere af Back-Gellner (2006), som yderligere kommer frem til, at virksomheder

med flere ejere ofte vil blive udsat for krav om delt ansvar for afvikling af lånet76

.

Udover ovenstående repræsenterer banker en afviklingsrisikofaktor for entreprenører,

eftersom de angiveligt kan have en tendens til at afvikle virksomheden, før denne

definitivt er at opfatte som ukampdygtig. Dette er i særdeleshed tilfældet for innovativt

fokuserede virksomheder, hvor disses aktiver antager en høj afviklingsværdi, da dette

kan medvirke til at banken afvikler virksomheden, når de anser den som delvist

ukampdygtig, for herved at minimere bankens potentielle tab. Overordnet er dette

medvirkende til at øge opfattelsen af banker som værende en finansieringsinstans med

meget lav risikovillighed77

,78

.

Herudover anses banker generelt af Parker (2004) som en mindre anvendelig

finansieringskilde for specifikt nye entreprenører, der ikke er i besiddelse af anseelige

personlige midler, og ydermere ikke er at opfatte som højtuddannede, idet sidstnævnte

kriterium, af banker anvendes til screening og acceptkriterium, i tilfælde hvor hverken

aktiver eller entreprenørens personlige midler findes værende tilstrækkelig sikkerhed79

.

På baggrund heraf anses banker som et potentielt velpassende valg af finansieringskilde,

i tilfælde hvor en virksomhedsidé og branche kendetegnes af lav risiko, hvilket typisk

set ekskluderer virksomheder med en høj grad af innovation.

75

Cassar, G. 2004. ‘The financing of business start-ups’. Journal of Business Venturing Vol. 19. S. 277. 76

Back-Gellner, U. 2006. ‘Entrepreneurial signaling via education: A success factor in innovative start-ups’. Small Business Economics Vol. 29. S. 174-175. 77

Huyghebaert N., Van de Gucht, L. & Van Hulle, C. 2007. ‘The choice between bank debt and trade credit in business start-ups’. Small Business Economics vol. 29. S. 436-437, 447-448. 78

Gompers, P. & Lerner, J. 2001. ‘The money of invention. How venture capital creates new wealth’. 5. Udg. Harvard Business school press. S. 11. 79

Citeret i: Back-Gellner, U. 2006. ‘Entrepreneurial signaling via education: A success factor in innovative start-ups’. Small Business Economics Vol. 29. S. 175.


48 af 74

I henhold til banker og disses udbud af ikke finansielle muligheder til entreprenører, er

de generelt at opfatte som begrænsede, i forhold til de nedenfor gennemgåede

alternative finansieringskilder80

. Dette medvirker til at støtte forståelsen af, at

virksomheder med en høj grad af innovation, ikke bør anse banker som den optimale

finansieringskilde, til trods for den umiddelbare større gevinst. Dette er tilfældet

eftersom innovative virksomheder i højere grad vil har behov for ”smart kapital”, som

finansieringsinstansers udbud af ikke finansiel hjælp benævnes.

Ulemperne i anvendelse af bankfinansiering, af nye innovative virksomheder, ses

herudover i bankers højere krav til økonomisk beregnede indikatorer på succes, og det

faktum at banker i høj grad påkræver entreprenøren at bevise fremtidig succes. En sådan

bevisførelse er i specifikt innovative virksomheder en problemfyldt opgave, eftersom

legitimiseringsgraden er lav, og der oftest blot eksisterer få virksomheder imod hvilke

entreprenøren kan sammenligne egen virksomhed.

En potentielt positivt influerende metode at overkomme dette problem på, består i at

den innovative virksomhed tilstræber at have opnået flest mulige organisatoriske

opgaver, før henvendelse til banker. Disse organisatoriske opgaver kan f.eks. være

opnåelse af salg, udførsel af markedsføring, undersøgelser af målgruppens interesse i

virksomhedens produkt, eller igangsætning og/eller færdiggørelse af produktudvikling.

I henhold til Hindle & Mainprizes (2006) principper, findes der i ovenstående to

delafsnit, støtte til det første og andet princips krav om hhv. bevisførelse af fremtidig

succes, og opsætning af succespunkter. Herudover ses der i interessen for økonomiske

udregninger, støtte til det femte og i høj grad niende princip, og afslutningsvis findes

der i de sidstnævnte organisatoriske opgaver, støtte til hhv.; det tredje princips fokus på

markedsøkonomiske udregninger, og det femte princips fokus på kunders købeadfærd.

Opsummerende medvirker ovenstående faktorer til at hensætte bankfinansiering til

hovedsageligt at være attraktiv for virksomheder, der operere i forholdsvist sikre

omgivelser, hvor graden af forudsigelse er relativt høj. Herudover er det væsentligt at

entreprenøren er i stand til at stille en form for sikkerhed for finansieringen, og

egenhændigt kan indskyde en anseelig procentdel af virksomhedens finansieringsbehov.

80

Schäfer, D. & Schilder, D. 2008. ‘Relationship financing for start-ups: An empirical analysis of different investor types’. Journal of Managerial Economics. S. 54, 62.


49 af 74

Ovenstående anses væsentligt, idet manglende opfyldelse af de for banker vigtige

punkter, vil betyde at entreprenøren tilbydes en forholdsmæssigt højere

finansieringspris, end tilfældet vil være ved alternative finansieringskilder, hvor

udbuddet af ikke finansielle hjælpemidler ofte er langt højere.

6.1.1.1.1: Regeringsfinansieringsinstanser:

I relation til ovenstående konklusioner, er det hertil relevant at nævne, at en offentlig

instans som Vækstfonden specifikt kan anses som løsende problemet med både bank

sikkerhedsstillelse, og tilføjelse af ”smart kapital”, idet netop kautionering og udbud af

diverse eksperter, er iblandt hovedfokusområderne for denne instans. Specifikt tilbyder

vækstfonden at stille garanti for 75 % af lån til nystartende virksomheder, på op til 1

mio. kr.

Det skal hertil nævnes, at det fortsat er bankerne alene, der tager stilling til

forretningsplanerne81

, hvorfor det må antages, at screeningen vil foregå på vilkår

lignende de ovenfornævnte, men dog potentielt lempeligere, på baggrund af

Vækstfondens sikkerhedsstillelse samt rådgivningstilbud.

Desuden tilbyder vækstfonden lån til unge innovative virksomheder, hvor Vækstfonden

agere nogenlunde sammenligneligt med en VC. Her er lånepotentialet imellem 5 og 25

mio. kr. Denne låntype er begrænset til hovedsageligt at anvendes i specifikke

industrier, og kræver yderligere at en væsentlig del af virksomhedsorganiseringen er

udført. Herunder bl.a. delvist produktudviklingen, og evt. indtræden på markedet82

.

Dette vil i nærværende afhandling ikke blive anvendt til generalisering eller

konklusionsdannelse, idet Vækstfonden er en specifik dansk instans. Dog er

undertegnede bevidst om at lignende instanser, med alternative virkemåder, eksisterer i

andre lande, hvorfor dette kan være relevant for senere undersøgelse.

6.1.1.2: Venture capitalister:

Venture capitalister er opfattet som den finansieringsinstans, der både tiltrækker den

største mængde innovativt fokuserede forretningsplaner, og yder disse den bedste

service, i forhold til opnåelse af succes. For eksempel har Kaplan (2010) i en

undersøgelse, fundet at hele 60 % af de virksomheder der opnåede initial public offering

(IPO), imellem årene 1999 og 2009 har været VC finansierede. Herindunder er det

81

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/Kom-i-gang-laan.aspx 82

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/VF%20Venture.aspx

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/Kom-i-gang-laan.aspx



50 af 74

væsentligt at bemærke at VC i denne undersøgelse blev sat til at have finansieret blot

0,17 % af alle virksomheder83

.

I overensstemmelse med det første, tredje til femte og niende princip forefinder Kaplan

(2010), at bl.a. markedsstørrelse, strategivalg, teknologi, kunde tilpasning, ledelsen, og

konkurrencen alle er væsentlige dele af en VC screeningsprocessen. Herudover tilføjer

Krell (2005) at tilpasningsevnen hos entreprenøren og i virksomheden, er kvaliteter

VCer fokuserer på. Hertil viser Krell (2005) ydermere at blind tro på, at en virksomhed

blot behøver at opnå to procent af et givent marked, er nok til at kalde virksomheden

succesfuld, ofte vil være medvirkende til at entreprenøren falder igennem

screeningsprocessen. Endvidere understøtter Krell (2005) vigtigheden af at bevise en

virksomhedsidés høje profitgenereringspotentiale, for at opretholde VC interessen84

.

Disse sidste punkter er i direkte relation til det første til fjerde princip, og ydermere

overordnet set støttende de sidste fem principper, i form af fokusset på pålidelighed. Af

disse er det dog kun det syvende, og niende til tiende princip, der har relevans for

finansieringsinstanser.

Endvidere anses det at hvis entreprenøren opnår patent på virksomhedens ide eller

produkt, at dette i høj grad vil styrke potentialet for at opnå VC finansiering85

. Denne

styrkelse kræver dog oftest at idéen eller produktet ligeledes har et marked af en

anseelig størrelse. Dette til trods for at idéen potentielt er at opfatte som banebrydende,

idet en sådan ide fortsat har begrænsede VC finansieringsmuligheder, såfremt et

tilstrækkeligt stort marked ikke eksisterer, eller er uden for rækkevidde.

Udover dette fremkommer Joseph (2009) med at virksomheden skal være i stand til at

forsvare dennes fremtidige stærke markedsposition, og at dette skal gøres på en måde

der afskrækker konkurrenter fra at tage konkurrencen op. Konkret specificeres det

endvidere at virksomhedens markedspotentiale bør være internationalt. Herudover

fokuserer Joseph (2009) på vigtigheden af at have industrispecifik erfaring på holdet,

selv i virksomheder med en visionær entreprenør86

. Hertil har det endvidere vist sig at

83

Kaplan, S. 2010. ‘It ain´t broke: The past. Present. And future of venture capital’. Journal of applied Corporate Finance Vol. 22. S. 37. 84

Krell, E. 2005. ‘Mastering the entrepreneurial life cycle’. Review. 85

Liao, J. & Welsch, H. 2008. ‘Patterns of venture gestation process: Exploring the differences between tech and non-tech nascent entrepreneurs’. Journal of High Tehcnology Management Research Vol. 19. S. 106. 86

Joseph, J. 2009. ‘Beginnings in venture populist. The private venture investment process’. Investment Adviser Vol 36.


51 af 74

VCer generelt set anses at anvende højere specifikke krav til målelige og beviselige

økonomiske, og markedsorienterede udregninger, end tilfældet er for f.eks. BAer87

,88

.

Disse punkter underbygger yderligere hhv. det første, tredje til femte, og niende princip.

Ydermere viser Kaplan (2004) at aftaleindgåelse, med VCer, er iblandt de mest

krævende og detaljeorienterede på finansieringsmarkedet, bl.a. på baggrund af fokusset

på fastlæggelse af rettigheder til; likvide midler, afvikling, bestyrelsesplads og

stemmeret89

. Herudover kræver VCen aftaleindgåelse omhandlende exit strategi90

. Dette

ses i stærk relation til det tiende princip.

Med fokus på fordelene ved VC viser Hellmann & Puri (2000), i en undersøgelse af

højteknologiske virksomheder, at innovationshastigheden forøges i virksomheder

finansieret af VCer, og at det yderligere fremskynder produktets markedsintroduktion,

dog kun for radikale innovationer. Dette medvirker yderligere til at fremmane at især

virksomheder med en høj innovationsgrad bør fokusere på VC som finansieringskilde,

og at mindre innovative virksomheder, ud over at have mindre sandsynlighed for at

blive finansieret af VCer, ikke i samme grad som høj innovative virksomheder bliver

tilbagebetalt via VCens evner. Herudover ses det at, et af de vigtigste punkter hvorpå

VCen betaler tilbage, er vha. ikke finansielle midler, som erfaring, netværk, vejledning,

aktiv deltagelse i bestyrelser, overvågning og hjælp med

medarbejderrekruttering91

,92

,93

,94

.

En undersøgelse udarbejdet af Davila et al. (2003) har ydermere vist at opnåelse af VC

finansiering udsender et efterfølgende signal til omverdenen, der bl.a. kan medvirke til

87

Noble, A. 2001. ‘Review essay. Raising finance from business angels’. Venture Capital Vol. 3. S. 363. 88

Gompers, P. & Lerner, J. 2001. ‘The money of invention. How venture capital creates new wealth’. 5. udg. Harvard Business school press. 89

Citeret i: Inderst, R. & Muller, H. 2004.’ The effect of capital market characteristics on the value of start-up firms’. Journal of Financial Economics Vol. 72. S. 350. 90

DeTianne, D. 2010. ‘Entrepreneurial exit as a critical components of the entrepreneurial process: Theoretical development’. Journal of Business Vol. 25. S. 213. 91

Heirman, A. & Clarysse, B. 2007. ‘Which tangible and intangible assets matter for innovation speed in start-ups’. Product Innovation Management Vol. 24. S. 311 92

Stringer, R. 2000. ‘How to manage radical innovation’. California Management Review Vol. 42. s. 82. 93

Kaplan, S. 2010. ‘It ain´t broke: The past. Present. And future of venture capital’. Journal of applied Corporate Finance Vol. 22. S. 37. 94

Hellmann, T. & Puri, M. 2002. ‘Venture capital and the professionalization of start-up firms: Empirical evidence’. The Journal of Finance Vol. LVIL.


52 af 74

at lette medarbejderrekrutteringen, idet virksomheden vha. signaludsendelse opnår

højere almen pålidelig95

.

Overordnet set har de seneste års finansielle krisetider medvirket til at VCer har fået

færre midler, og herfor sjældnere vælger at investerer96

. Dette har ydermere højnet

kravene til en finansieringssøgende entreprenørs ide og niveau af grundighed i

forretningsplanen. En positiv konsekvens af dette er imidlertid at de respektive VCer

herved også har opnået større mængder tid per innovationsinvestering, og herved større

mulighed for at guide virksomheden imod succes97

. Dette medvirker til yderligere at

styrke opfattelsen af at den ikke finansielle VC støtte, kan have væsentlige positive

konsekvenser for entreprenøren.

Med henblik på VCers sjældnere forekomst af investering, er det ydermere relevant at

nævne at valget af virksomhedsstadie hvori VCer investerer, over de seneste år har

rykket sig længere ind i virksomhedens levetid. Dette betyder konkret at VCer i højere

og højere grad foretrækker at investerer i virksomheder der har overvundet flere

organisatoriske opstartsprøvelser, som f.eks. produktudvikling, markedspenetrering, og

salg. Konkret er andelen af VC investeringer, der går til opstart af virksomheder faldet

fra 9 % til 4 % fra 1997 og 2007. Dette er endvidere en trend der forventes at fortsætte i

de kommende år98

,99

.

I relation hertil er det, i tilfælde hvor en entreprenørs virksomhedsidé overlever VCens

anseelige screeningsproces, vigtigt at entreprenøren har fokus på at den bedst passende

VCer ender med at finansiere virksomheden. En undersøgelse af Hsu (2004) har vist at

tilbud om finansiering, udsendt fra VC med et godt ry, har tre gange større

sandsynlighed for at blive accepteret af entreprenøren. Herudover kommer samme

undersøgelse frem til at VCer med et godt ry gennemsnitligt opnår 10-14 procent rabat

på handlen, i forhold til ejerandel. Dette er yderligere medvirkende til at bevise at VCer

95

Davila, A. et al. 2003. ‘Venture capital financing and growth of startup firms’. Journal of Business Venturing Vol. 18. S. 707-708 96

Zaborowski, J. 2009. ‘Opportunities in a recession’. Economic Development Journal vol. 8. 97

Jensen, M. 2002. ‘Securing venture capital. Today´s realities’. Financial Executive. 98

Zaborowski, J. 2009. ‘Opportunities in a recession’. Economic Development Journal vol. 8. 99

Noble, A. 2001. ‘Review essay. Rasing finance from business angels’. Venture Capital Vol. 3. S. 363.


53 af 74

ikke blot er at anse som en finansieringsinstans eller inaktiv medejer, men nærmere som

en forretningspartner100

.

Med baggrund i ovenstående kan det konkluderes at entreprenører der ønsker at opnå

VC finansiering, skal være i besiddelse af innovativt koncentrerede virksomhedsidéer,

med store potentielle internationale markeder, og mulighed for forsvar af disse.

Herudover er VC investeringer typisk bestående af højere beløb, end tilfældet er for

BAer, hvilket indikerer at entreprenørens finansieringsbehov bør være af anseelig

størrelse101

. Udover dette er det væsentligt at entreprenøren inddrager en høj kvalitet og

anvendelse af økonomisk udregnede beviser for virksomhedens potentiale for succes.

Med baggrund heri finder nærværende undersøgelse, at virksomhedstyper i omgivelser

hvor disse udregninger anses komplicerede at udarbejde, vil have sværere ved at opnå

VC finansiering.

Opsummerende på denne finansieringsinstans, fremkommer det at kun specifikke typer

af entreprenører kan gøre sig forhåbninger om at opnå finansieringer.

Herudover skal entreprenørerne have for øje, at deres valg af VCer også er vigtigt for

den fremadrettede sandsynlighed for succes. Herindunder specifikt hvorvidt

entreprenøren anser det rentabelt at betale en større ejerandel, til gengæld for opnåelse

af finansiering fra en mere velrenommeret VCer.

6.1.1.3: Business angels:

I modsætning til banker kan BAer anses som havende adskillige lighedstræk med VCer,

både i deres overordnede krav til entreprenøren og virksomheden, samt deres udbud af

støttende aktiviteter, og på baggrund heraf hvilke virksomheder de tiltrækker og

finansierer. Alligevel er der herunder væsentlige faktorer entreprenører bør overveje, før

målretning af en forretningsplan imod BA vælges, og udarbejdelsen af

forretningsplanen igangsættes.

Iblandt de væsentligste forskelle ses det at BA ofte præfererer virksomheder indenfor

deres overordnede geografiske nærområde. Dette bl.a. på baggrund af at BAen ofte

100

Hsu, D. 2004. ‘What do entrepreneurs pay for venture capital affiliation?’. The Journal of Finance vol.. LIX, Nr. 4. S. 1805, 1834. 101

Aernoudt R., San Jose, A. & Roure, J. 2007. ‘Executive forum: Public support for the business angel market in Europe – A critical review’. Venture Capital Vol. 9 nr. 1.


54 af 74

personligt vil være en del af virksomhedens daglige gang102

,103

. Dette punkt er ydermere

væsentligt eftersom BAen til tider vil være investeret i flere virksomheder, hvorfor

rejsetiden imellem disse vil have relevans. På baggrund heraf vil undertegnede dog

udpege at det ikke blot er BAens geografiske placering, der dikterer hvilke

virksomheder denne kan være interesseret i, men også hvor BAens potentielle portefølje

af virksomheder er placeret.

Herudover adskiller BAer sig fra VCer, i form af at førstnævnte i højere grad investerer

ud fra personlige interesser, kompetencer og erfaringer, og herfor vil have lavere

interesse, i entreprenørers virksomhedsidéer i tilfælde hvor disse anses væsentligt

forskellige fra BAens interesseområder. Dette medvirker imidlertid til at blåstemple

BAens kompetencer og erfaring indenfor entreprenørens branche eller industri, hvis

finansiering finder sted. På baggrund heraf bør entreprenøren inkludere BAens

personlige interessefelt i overvejelserne, når forretningsplanens mål for

finansieringsopnåelse udvælges.

Udover ovenstående er netop det faktum at BAer bl.a. fokuserer på egne interesse-,

erfarings’, og kompetence-områder, medvirkende til at BAen i dennes screeningsproces

vægter bløde værdier, som kemien og samarbejdsevnen hos entreprenøren højere, end

tilfældet er for VCer104

. I relation hertil er det desuden vigtigt at notere, at BAer i deres

screeningsproces, i høj grad vægter egne evner til at støtte virksomheden, hvorved

BAens virksomhedsscreening fokuserer på at opnå et belønningsfyldt samarbejde105

.

Ydermere viser Paul et al. (2007) at BAer ofte vil nå et punkt i screeningsprocessen,

hvor en beslutning om at investere kan være truffet, til trods for potentielt manglende

gennemgang af screeningsdele. På baggrund heraf kan det antages at oprettelse af et

familiært forhold imellem entreprenøren og BAen, har potentielt væsentlig indflydelse

på finansieringsansøgningens succes.

I henhold til screeningsprocessen anses i øvrigt punkterne markedet og holdet/ledelsen

som værende iblandt de væsentligste faktorer i BA screeningsprocessen106

. Herudover

102

Schäfer, D. & Schilder, D. 2008. ‘Relationship financing for start-ups: An empirical analysis of different investor types’. Journal of Managerial Economics. 103

Noble, A. 2001. ‘Review essay. Rasing finance from business angels’. Venture Capital Vol. 3. S. 362 104

Schäfer, D. & Schilder, D. 2008. ‘Relationship financing for start-ups: An empirical analysis of different investor types’. Journal of Managerial Economics. 105

Paul, S, Whittam, G. & Wyper, J.. 2007. ‘Towards a model of business angel investment process’. Venture Capital Vol. 9. Nr. 2 106

Paul, S. et al. 2007. Towards a model of business angel investment process. Venture Capital Vol. 9.


55 af 74

anses BAer, som nævnt i foregående afsnit, at have lempeligere krav til beviselige

økonomiske udregninger. Dette er desuden understøttet af at BAer har en tendens til at

investerer tidligt i en virksomheds opstartsperiode, i modsætning til de nuværende

trends i VC branchen107

.

Med udgangspunkt i ovenstående finder undertegnede støtte til hhv.; det første, tredje,

og femte princip, bl.a. udvist i BAers fokus på specifikt markedet og holdet/ledelsen.

Herudover findes der konkret støtte for det niende princip ”Financielt link”. Denne

støtte skal dog opfattes som lavere prioriteret, end tilfældet er i de to foregående

finansieringsinstanser.

I henhold til aftaleindgåelsen er BAer specifikt anderledes fra VCer i form af deres

lavere fokusering på oprettelsen af en exit strategi108

, og ydermere stort set ikke

eksisterende interesse i hvilken form af exit BAen ender med at opnå. Dette udviser

tilstedeværende, men lav støtte til det tiende princip.

Herudover anses det som en potentiel risiko for entreprenører, der har forholdsvist høje

finansieringsbehov, at dette kan være uopnåeligt med blot en enkelt BA, grundet deres

forholdsmæssigt lavere og begrænsede resurser. Dette kan medvirke til at komplicere

aftaleindgåelsen, hvis f.eks. flere BAer kræves inkluderet i finansieringen. Endvidere

anses BA overordnet som en investor type der ikke har behov for at udføre investeringer

ud fra økonomiske synspunkter, og på baggrund deraf ikke er tidspressede i samme grad

som VCer, der har ansvar overfor samtlige investorer i VC puljen109

.

Herudover er det at opfatte som problematisk, at BA konceptet endnu ikke er anset som

et tilstrækkeligt udbredt koncept i specifikt Europa, og herindunder at BAer ikke i fuld

grad har oprettet syndikatgrupper, hvori BAer vil kunne indhente og opnå erfaringer og

kompetencer, om industrier og brancher, hvor den respektive BA ikke findes

tilstrækkeligt oplyst. Dette er et område der i øjeblikket modtager højt politisk fokus,

hvorfor fremtiden kan virke lysere end tilfældet er på nuværende tidspunkt110

,111

.

107

Gompers, P. & Lerner, J. 2001. ‘The money of invention. How venture capital creates new wealth’. 5. udg. Harvard Business school press. S. 9-11. 108

Noble, A. 2001. ‘Review essay. Rasing finance from business angels’. Venture Capital Vol. 3. S. 362 109

Paul, S, Whittam, G. & Wyper, J. 2007. ‘Towards a model of business angel investment process’. Venture Capital Vol. 9. Nr. 2. S. 109, 113-114 110

Aernoudt R., San Jose, A. & Roure, J. 2007. ‘Executive forum: Public support for the business angel market in Europe – A critical review’. Venture Capital Vol. 9 nr. 1.


56 af 74

I henhold til ovenstående kan det konkluderes at BAer er den finansieringsinstans der

har det umiddelbart største potentiale, for den største proportion af innovative

entreprenører. Dette idet BAer for det første er den instans der har den største interesse i

investering i netop den type af virksomheder, nye innovative entreprenører

repræsenterer. Herudover er det vist at BAer har den mest tilgivende screeningsproces, i

forhold til det faktum at innovative entreprenører ofte vil være lavt legitimiserede, og

herfor vil have svært ved at oparbejde konkrete, håndgribelige, og økonomisk

beregnede beviser for deres fremtidige succespotentiale, og eksistensgrundlag.

Det væsentligste nuværende problem i henhold til opnåelse af finansiering ved BAer, er

at geografiske forhold har stor indflydelse, og at det er vigtigt at BAen har et

tilstrækkeligt interessetilhørsforhold til entreprenørens ide.

Endvidere er det for entreprenørens, som det var tilfældet med VCen, væsentligt at

denne målretter forretningsplanen imod en BA, der er at opfatte som et godt match til

entreprenørens ide, idet dette i høj grad for BAer kan højne kvaliteten af den smarte

kapital.

6.2: Delkonklusion:

Overordnet findes der tilstrækkelig konsensus imellem forretningsplansystemet og de

forskellige finansieringsinstansers krav til entreprenører. Forretningsplansystemet skal

dog tilpasses den specifikke finansieringsinstans, hvorved de forskellige principper

opnår forskellige prioriteringer. Dette skal gøres i henhold til entreprenørens valg af

finansieringsinstans. Konkret vises det at banker prioriterer hhv. det første til tredje,

femte, og niende princip højt, hvorved entreprenører kan sænke prioriteringen af det

fjerde, syvende og tiende princip i forretningsplanen målrettet bankfinansiering. Med

henblik på VCer er alle principper prioriterede, med hovedvægt på det niende, og i BA

tilfældet kan hhv. det andet, fjerde og syvende princip nedprioriteres. Hertil skal det

nævnes at Hindle & Mainprize (2006) endvidere kommer frem til at deres

forretningsplan bør målrettes finansieringsinstansen, hvilket medvirker til at begrunde

den samlede opfattelse af konsensus.

Samlet set kan det hermed konkluderes at entreprenørens valg af finansieringsinstans, er

et valg der bør træffes i henhold til hvilken virksomhedstype entreprenøren er en del af.

111

Gompers, P. & Lerner, J. 2001. ‘The money of invention. How venture capital creates new wealth’. 5. udg. Harvard Business school press. S. S. 9-11.


57 af 74

Herunder er specifikt innovationsniveauet og graden af usikkerhed i entreprenørens

omverden vigtige elementer. Konkret vil højere grader af usikkerhed være ensbetydende

med at entreprenøren anbefales at undlade involvering af bankers lånekapital, og i stedet

fokusere mere på hhv. VCer og BAer. Førstnævnte har høje krav til konkrete mål som

investeringens størrelse, og hvilket organisatorisk stadie virksomheden har opnået, hvor

sidstnævnte forekommer mere lempelig på disse to punkter, men til gengæld også kan

være sværere at opnå et godt interessematch med. Herudover har førstnævnte højere

krav til udarbejdelsen af pålidelige nøgletal og yderligere økonomisk fokuserede

udregninger, hvilket også er tilfældet for bankfinansieringsinstansen. Dette bevirker at

innovative og entrepreneurielle virksomheder, der anses optrædende i miljøer præget af

stor usikkerhed og lav forudsigelighed, vil finde det krævende at opnå finansiering fra

disse to instanser. Dette er i særdeleshed tilfældet hvis virksomheden ydermere har højt

innovativt fokus.

På baggrund heraf er det nærværende afhandlings anbefaling at størstedelen af

innovative entreprenører, rette deres finansieringsønsker imod BAer. I mente her skal

det dog tages, at høj innovative virksomheder med store internationale potentielle

markeder, kan drage store fordele af samarbejde med VCer, bl.a. via disses større

netværk, og generelt bedre støtte og vejledning.

Opsummerende på ovenstående delkonklusion, vil undertegnede herunder

fremanalysere den væsentligste problemstilling i finansieringsopnåelsessystemet.

Ved en overfladisk besigtigelse af de forskellige finansieringsinstanser, findes det at

bankinstansen ikke i tilstrækkelig grad favoriserer innovative entreprenører, af hvilken

årsag dennes problemstillinger ikke anses tilstrækkeligt relevant for nærværende

afhandling.

Dette efterlader VCer og BAer, hvor sidstnævnte fremstår som et velfungerende tilbud

til innovative entreprenører, med forbehold for at denne instans fortsat vil opnå

yderligere udbredelse, og herved få en bredere relevans for forskellige idéer.

Ved en besigtigelse af VC finansieringskonceptet fremkommer det at en væsentlig

problemstilling opstår i denne. Konkret kan det ses i at VC instansens evner til at øge

innovationshastigheden og fremskynde produktets markedsintroduktion, medvirker til at

instansen anses som bedst servicerende til innovative entreprenører. Sammenstilles


58 af 74

dette med det faktum at instansen, stiller forholdsvist uoverkommelige

bevisførelseskrav til entreprenøren, fremstår problemstillingen tydeligt.

Her skal der dog tages kort forbehold i, at den innovative entreprenørs idé skal være af

tilstrækkelig finansieringsstørrelse, og internationalt markedspotentiale, før VC

finansiering har relevans.

6.3: Hvordan stiller det underliggende genstandsfelt strategisk planlægning sig, i

relation til forretningsplansystemet?

Herunder vil undertegnede først bese hvorvidt litteratur fokuserende på strategisk

planlægning, anser at de specifikke principper i forretningsplansystemet, finder støtte.

Herefter vil en analyse af litteratur omhandlende strategisk planlægning, ligge til grund

for belysning af hvorvidt der anses at eksisterer potentielle problemstillinger i

forretningsplansystemet, i henhold til strategisk planlægning.

6.3.1: Anses der at være konsensus imellem forretningsplansystemet, og litteraturen

fokuserende på strategisk planlægning?

I det foregående afsnit blev det påvist at Hindle & Mainprizes (2006) ti principper, fandt

stor støtte i de forskellige finansieringsinstansers fokusområder under

virksomhedsscreening. I nærværende afsnit vil jeg starte med at analysere hvorvidt

litteraturen fokuserende på strategisk planlægning, ligeså medgiver de for strategisk

planlægning relevante, otte(1-8) principper gennemgående støtte.

I Brinckmann, J. (2010) anbefales først at entreprenører definerer det overordnede

strategiske mål, for efterfølgende at skitsere og evaluere forskellige metoder hvorpå

målet kan opnås. En sådan evaluering ansættes til at påkræve bl.a.

markedsundersøgelser, udarbejdelse af forudsigelser, detaljerede analyser af

konkurrenters strategier, og opsætning af milesten. Dette skal efterfølgende, udover at

afhjælpe opnåelsen af det strategiske mål, være medvirkende til at identificere

oversagerne for eventuelle afvigelser i en strategisk plans udførelse112

.

Disse anbefalinger understøtter i første omgang det første princip, via anbefalingen af

opsætning af metoder til opnåelse af mål, hvilket opfattes som udvisende forståelse for

succesfaktorer. Herudover findes der i den anbefalede detaljeringsgrad, støtte til det

112

Brinckmann, J. Et al. 2010. Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms. Journal of Business Venturing Vol. 25.


59 af 74

syvende princip ”uddybning”, og ydermere anbefales det andet princip ”milesten”

direkte. Endvidere ses der i interessen for forudsigelser underbygning af det ottende

princip ”Scenarie integrering” idet netop forudsigelser af potentielle scenarier, her er

hovedingrediensen.

Herudover kommer Brinckmann, J. et al. (2010), frem til at et højt niveau af

sofistikation, dækkende over bl.a. integreringer af scenarier og ofte forekommende

planlægningsmøder, vil øge en virksomheds chance for succes. Dette er yderligere

medvirkende til at understøtte validiteten af det ottende princip113

.

Ud over dette har Parker (2004) vist at graden af industrispecifik erfaring, forefundet i

en entreprenørs virksomhed, er positivt influerende på virksomhedens sandsynlighed for

overlevelse, og herudover at entreprenørens uddannelsesniveau, medvirker til at

forbedre samme overlevelsessandsynlighed114

. Dette indikerer at også det sjette princip

er af væsentlig karakter, for succesfuld udnyttelse af strategisk orienterede

underelementer, forefundet i forretningsplansystemet.

I Shane & Delmar (2003) konkluderes det at forretningsplaner medvirker til at forbedre

en entreprenørs evne til at indhente informationer om kunder og disses behov, og

ydermere medvirker til at entreprenøren kan fastsætte dennes målgruppe. Dette

medvirker til at validere vigtigheden i; det tredje princip, i henhold til redegørelse for

trends på markedet, og fastsættelse af virksomhedens potentielle markedsandel, det

første princip i form af forbedret målgruppevalg, og i høj grad det femte princip i

relation til identificering af hvem der betaler, hvor meget dette beløb bør være, og hvor

ofte det vil forekomme. (det tredje princip = virksomhedens potentielle markedsandel)

Udover dette finder Shane & Delmar (2003) adskillige positive udfald fra anvendelse af

planlægning. Disse inkluderer bl.a. at færre resurser vil gå spildt, idet forskellige

formodninger kan testes via planlægning, uden direkte forbrug af resurser til følge.

Herudover er planlægning medvirkende til at påkræve formulering af

virksomhedsmålsætninger, og derindunder delmål til opnåelse af disse, hvilket

afhjælper virksomheden ved at identificere præcist hvordan en målsætning kan opnås.

113

Brinckmann, J. Et al. 2010. Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms. Journal of Business Venturing Vol. 25. 114

Liao, J. 2006. The effects of pre-venture plan timing and perceived environmental uncertainty on persistence of emerging firms. Small Business Economics Vol. 27. S. 36.


60 af 74

Dette ses som støttende det andet princip ”Milesten” på baggrund af strategiopdelingen,

og støttende det syvende princip ”Uddybning” med baggrund i den præciserede

identificering115

.

Ydermere kommer Kaplan et al. (2009) frem til at erfaring og kompetencer er iblandt de

væsentligste elementer i forretningsplaner116

. Dette retter direkte støtte til det sjette

princip ”hold/ledelse”.

Endvidere fremkommer det at planlægning kan forbedre en virksomheds reaktionstid i

forbindelse med uforudsete ændringer, idet planlægning kan bevirke at en virksomhed

hurtigere opdager en informationsmangel, og herved forud for en potentielt negativ

konsekvens, kan rette op på manglen117

. Dette opfattes som understøttende det fjerde

princip ”Sammenhæng” og det deri liggende fokus på at opnå gode reaktionsevner i

forhold til ændringer i omverdenen.

Disse argumenter støttes endvidere af Gruber, M. (2007), hvori det tilføjes at netop

planlægning i nye virksomheder har stor værdi, idet der her vil være kortere tid imellem

planlægningen og et egentligt resultat, hvilket vil mindske potentielle

validitetsproblemer, i forbindelse med informationers tidsmæssige holdbarhed.

Herudover fremkommer det, i denne undersøgelse, at specifikt opgaven i at oprette en

ny virksomhed kan nyde gavn af planlægning. Dette eftersom entreprenørens

informationskapacitet kan øges, via inddeling af opgaver i målbare delopgaver.

Ydermere opmuntrer planlægning til fokus på systematisk analyse af mindre

underelementer i virksomheden, samt disses udvikling, hvilket medvirker til at øge

entreprenørens forståelse af dennes intentioner, aktioner og endelige ageren118

.

Heri ses overordnet støtte til generel pålidelighedsopnåelse, hvilket er i relation til de

sidste fem principper, og herfor konkret det sjette til ottende princip, for strategisk

planlægning.

115

Shane, S. & Delmar, F. 2003. ‘Planning for market: Business planning before marketing and the continuation of organizing efforts’. Journal of Business venturing Vol. 19. 116

Kaplan S., Sensoy, A. & Strömberg, P. 2009. ’Should investors bet on the jockey or the horse? Evidence from the evolution of firms from early business plans to public companies’. The Journal of Finance vol.. LXIV, Nr. 1. 117


Gruber, M. 2007. Uncovering the value of planning in new ventures. Journal of Business Venturing Vol. 22.


61 af 74

Afslutningsvis findes det væsentligt at nævne Brinckmann, J. et al. (2010), hvor det

vises at innovative entreprenører kan opnå væsentlige fordele hvis de udstyrer dem selv

med en værktøjskasse af forskellige strategiske redskaber, der har hovedfokus på

tilpasning119

. Dette ses i stærk relation til de tilpasningsfokuserede principper. Hhv. det

andet, fjerde og ottende princip.

Opsummerende på dette afsnit, finder undertegnede det antageligt at litteraturen for

strategisk planlægning, anser overensstemmelse og herved konsensus, med de for

strategisk planlægning relevante, otte principper, forefundet i Hindle & Mainprize

(2006).

6.3.2: Anses der at eksisterer problemstillinger i forretningsplansystemet, i henhold til

litteraturen fokuserende på strategisk planlægning?

I henhold til planlægning generelt, er der overordnet set adskillige akademiske

diskussioner, hvor valide argumenter for og imod anvendelse af planlægning, er højt

repræsenterede. Jeg vil herunder fokusere på de dele af planlægningslitteraturen, hvor

virksomhedsopstart og innovation er inkluderede som faktorer, i henhold til valget

imellem at planlægge eller ikke at planlægge.

I en undersøgelse af Liao (2006) diskuteres fordelene og ulemperne ved planlægning i

specifikt nye virksomheder. Denne diskussion fokuseres yderligere i form af at

spørgsmålet deles op i hvorvidt entreprenøren opfatter dennes omgivelser som

forholdsvist sikre og delvist forudsigelige, eller forholdsvist usikre og delvist

uforudsigelige. Med hovedfokus på nærværende afhandlings fokus på innovation, anser

undertegnede at de fleste tilfælde relevant for nærværende undersøgelse, vil være

omfattede af sidstnævnte usikkerhed. Med udgangspunkt heri er en væsentlig andel af at

afklare hvorvidt planlægning kan anses fordelagtig, at entreprenøren skal bedømme

sværhedsgraden af at indhente oplysninger, til brug for afhjælpning af

usikkerheder120

,121

.

119


Liao, J. 2006. The effects of pre-venture plan timing and perceived environmental uncertainty on persistence of emerging firms. Small Business Economics Vol. 27. 121

Brinckmann, J. Et al. 2010. Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms. Journal of Business Venturing Vol. 25. S. 30


62 af 74

Antages det at informationer kan indhentes, opstår der herunder en ny problemstilling,

eftersom indhentede informationer i usikre omgivelser, i hurtig grad mister deres

validitet og relevans. Hertil foreslås det at fokus rettes til den korte bane, og at

entreprenøren reagerer hurtigt ud fra de tilgængelige informationer, hvis disse skal have

værdi for planlægningen122

.

Ovenstående belyser to konkrete problemstillinger for entreprenører i innovative

virksomheder. Først medvirker de forholdsvist usikre og uforudsigelige omgivelser til at

informationsindhentning generelt besværliggøres. Herudover påkræves det at de

informationer der trods alt forefindes, skal anvendes til udelukkende kortsigtet

planlægning, hvis denne planlægning skal anses tilstrækkeligt anvendelig.

For innovative entreprenører repræsenterer dette væsentlige problemer, eftersom de

forskellige finansieringsinstanser alle kræver betragtelige mængder af valid

informationsindhentning, hvilket teoretisk set anses umuligt at oparbejde, under

omgivelsernes tilstande.

Herudover medvirker problemstillingen, omhandlende fokus på kortsigtede strategier,

til at innovative entreprenører ikke vil være i stand til at bevise virksomhedens

overordnede succespotentiale, i form af forventninger og muligheder, og herved

mindsker entreprenørens kommunikationsmuligheder jf. de første fem principper.

Herudover vil entreprenøren kun kunne opbygge kortsigtede; scenarieplanlægninger,

milesten, og sammenhængsforståelser, hvilket nedsætter virksomhedens grad af

pålidelighed jf. de sidste fem principper.

Problemstillingens relevans understøttes endvidere af Brinckmann et al. (2010) der viser

at forretningsplanundersøgelser, hvor undersøgelsesdeltagerne i højere grad har

inkluderet etablerede virksomheder, fremviser højere positive relationer opnået fra

planlægning. Dette indikerer at innovative entreprenører sandsynligvis har lavere gavn

af planlægning i forhold til etablerede virksomheder123

.

122

Liao, J. 2006. The effects of pre-venture plan timing and perceived environmental uncertainty on persistence of emerging firms. Small Business Economics Vol. 27. S. 26 m. 123

Brinckmann, J. Et al. 2010. Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta analysis on contextual factors impacting the business planning-performance relationship in small firms. Journal of Business Venturing Vol. 25.


63 af 74

7: Datafortolkning: Herunder vil undertegnede yderligere konkretisere nærværende afhandlings to nye

problemstillinger, og herefter først stille disse op i forhold til hinanden, for

efterfølgende at anvende principper forefundet i Blue Ocean strategien, i et forsøg på at

udbedre problemstillingerne.

I henhold til afsnit 6.2 ”Delkonklusion”, omhandlende finansieringsinstanser, ses den

væsentligste problemstilling i at VCer er den finansieringsinstans, der på den bedst

mulige måde støtter innovative entreprenører i at opnå succes, men samtidigt opstiller

en uhensigtsmæssig barriere for samarbejde. Denne barriere ses i at VCer påkræver den

innovative entreprenør at påvise dennes virksomhedsidés succespotentiale, med

baggrund i valide økonomiske og strategiske udregninger. Dette er for specifikt

innovative entreprenører en tilnærmelsesvist uopnåelig opgave, på baggrund af at de

anses at befinde sig i højt omskiftelige omgivelser, hvor validitet i tilgængelige

informationer er yderst mangelfuld og kortvarig.

Afhandlingens anden nye problemstilling omhandler, i lighed med ovenstående, at

innovative entreprenører vil have svært ved at leve op til de forskellige

finansieringsinstansers krav om at bevise deres eksistensgrundlag på lang sigt. Dette

eftersom informationer generelt er svært opnåelige for innovative entreprenører, på

baggrund af at disse befinder sig i usikre og uforudsigelige omgivelser. Herudover anses

det som yderligere problematiserende at det fåtal af informationer, en innovativ

entreprenør måtte opnå, vil have yderst kort valid levetid, og herfor ikke kunne

anvendes til at bevise virksomhedens langsigtede eksistensberettigelse.

Sammenholdt med ovenstående, anskuer undertegnede den væsentligste underliggende

problemstilling, til at bestå i hovedsageligt de specifikke omgivelser, den innovative

entreprenør søger efter informationer i. anser

Med udgangspunkt i Blue Ocean strategien, og specifikt et underliggende system

bestående af seks forskellige stier, innovative entreprenører anbefales at følge, ser

undertegnede en potentiel løsning af den underliggende problemstilling.

Blue Ocean sti-systemet anbefaler entreprenører at disse skal bese hhv. alternative

industrier, strategiske grupper, kundegrupper, det samlede kundetilbud, funktionelt –

følelsesladet spektrum, og sidst tid, i et forsøg på at udvide entreprenørens horisont.


64 af 74

Konkret anskuer undertegnede hhv. den første sti ”alternative industrier”, den tredje sti

”Kundegruppe” og den fjerde sti ”det samlede kundetilbud”, som anvendelige til

udbedring af problemstillingen.

Disse stier omhandler overordnet set at entreprenøren besigtiger et bredere spektrum,

når entreprenøren udføre markedsundersøgelser. Konkret indbefatter dette for den første

sti, at ikke blot supplementære produkter undersøges, når industrier gennemgås, men at

der ydermere fokuseres på der har alternative funktioner, men kan opfattes at have det

samme overordnede formål. For den tredje sti ”kundegruppe” betyder det at ikke blot

den forventede specifikke kundemålgruppe skal undersøges, men at hhv. personen der

betaler for produktet, personen der forbruger produktet, og eventuelle influenter skal

undersøges. For den fjerde sti ”det samlede kundetilbud” er de specifikke konsekvenser,

at entreprenøren nu skal bese hhv. hvad der sker før, under, og efter et køb af

entreprenørens produkt124

.

Overordnet set vil disse konkrete handlinger medvirke til at en langt større mængde

informationer vil være indhentet af entreprenøren, og eftersom disse informationer ikke

længere er begrænsede, til at komme fra tæt sammenlignelige, øvrige innovative

konkurrerende produkter, vil flere af disse informationer sandsynligvis være udenfor de

usikre og uforudsigelige omgivelser forefundet ved innovation. På baggrund heraf er

oplysningerne at opfatte som forholdsvist langtidsholdbare, hvilket ydermere afhjælper

validitetsproblemet omhandlende strategisk og økonomisk fokuseret planlægning.

Konkret vil ovenstående anvendelse af alternative informationer, til udregning af

forskellige finansieringsinstanspåkrævede principdele, være medvirkende til at

innovative entreprenører har en større sandsynlighed for at opnå VC finansiering. Der

tages dog forbehold for at VCerne accepterer de alternative informationer som

tilstrækkeligt dækkende alternativer, men med baggrund i VCers generelle forkærlighed

for hhv. uddybning og detaljering, anses det forholdsvist sandsynligt, at informationerne

vil findes anvendelige.

124 Kim, W. Chan & Mauborgne, Rene (2005). ’Blue Ocean strategy – How to create uncontested market

space and make the competition irrelevant’. Harvard Business School Press. S. 47-80


65 af 74

Konklusion: Nærværende afhandling har undersøgt systemet for forretningsplaner, og har overordnet

set vist at forretningsplananvendelse generelt har en anseelig positiv effekt på

overlevelsessandsynligheden, hos virksomheder der anvender forretningsplaner. Det er

herunder fremkommet at en væsentlig del af denne positive effekt, kan afledes fra at

forretningsplaner medvirker til at legitimisere en bruger overfor dennes omverden, og at

i særdeleshed innovative entreprenører herfor kan opnå stor anvendelighed af

forretningsplaner. Dette eftersom innovative entreprenører overordnet set har større

behov for legitimisering, med baggrund i denne virksomhedstypes manglende fortid, og

heraf manglende eksistensberettigelse.

Herudover har det vist sig, at specifikt strategisk planlægning er iblandt de væsentligste

baggrundsmotiver, for at virksomheder anvender forretningsplaner, og at dette

strategikoncept endvidere anses af høj gavnlighed for innovative entreprenører.

Herudover er det blevet vist at finansieringsopnåelse er et motiv for

forretningsplananvendelse, og at fokus på dette desuden har positive konsekvenser for

entrepreneurielle virksomheders overlevelsessandsynlighed.

Konkluderende på nærværende afhandling, har undertegnede vist at systemet for

forretningsplaner på hensigtsmæssig vis kan opbygges efter Hindle & Mainprize’s

(2006) ti opstillede principper for succesfuld forretningsplanlægning. Denne konklusion

er bl.a. draget på baggrund af at Mainprize & Hindle (2007), i en senere undersøgelse,

påviser princippernes kvalitet i forhold til at forudsige entreprenørers succes. Herudover

har principperne fundet støtte i alternativ litteratur på området, hvor samlet set samtlige

de ti princippers relevans er blevet bekræftet.

Herefter har undersøgelsen undersøgt de to forud omtalte koncepter, og genstandsfelter

for nærværende afhandling; ”finansieringsopnåelse” og ”strategisk planlægning”, og

disses umiddelbare relation til de ti principper. Heri er det fundet at otte principper

anses relaterende til hvert genstandsfelt, og ydermere at samtlige ti principper er

repræsenterede samlet set.

Efter ovenstående har afhandlingen påtaget at undersøge forskellige

finansieringsinstanser, for herved at kaste lys over

finansieringsopnåelsesgenstandsfeltet. Dette har medvirket til at definere hhv. banker,


66 af 74

venture capitalister, og business angels, og disses specifikke krav og muligheder tilbudt

til entreprenører.

Konkret er det i henhold hertil blevet fremanalyseret, at de ti principper bredt dækker

over de forskellige finansieringsinstansers metoder til bedømmelse af entreprenører,

men at entreprenører skal målrette deres forretningsplaner til finansieringsinstanserne.

Herudover anbefales entreprenører specifikt at fokusere på de forskellige principper, og

hvorledes de forskellige finansieringsinstanser prioriterer udarbejdning af disse.

Specifikt er det her ydermere kommet frem, at graden af innovation, forefundet i en

entreprenørs virksomhed, har stor relevans for valg af finansieringsinstans. Herudover

er det fundet at venture capitalister og business angels, opfattes som de bedste

finansieringsinstanser for innovative entreprenører, men også at førstnævnte har

anseeligt højere krav til entreprenøren, end tilfældet er for business angels.

I denne del kommer det desuden frem, at afhandlingen anser en problemstilling i måden

hvorpå venture capitalister screener innovative entreprenører. Denne problemstilling

kommer til syne i, at venture capitalister er anset som det bedste match for høj-

innovative virksomheder, men at de samtidig stiller tilnærmelsesvist uopnåelige krav til

entreprenøren. Det tilnærmelsesvist utilnærmelige i disse krav ses i, at innovative

virksomheder er omsluttede af usikre og uforudsigelige faktorer, på baggrund af deres

grad af innovation. Overordnet set medvirker dette til, at den umiddelbart bedste

kombination imellem entreprenør og investor kompliceres, hvorfor problemstillingen

opfattes som væsentlig, og senere vil modtage behandling.

Konkluderende på finansieringsopnåelsesgenstandsfeltet, er det ydermere blevet påvist

at litteraturen fokuserende på finansieringsopnåelse, overordnet set finder konsensus

med det anlagte forretningsplansystem, hvorfor dette herefter er at anse yderligere

valideret.

Herefter besigtiger afhandlingen genstandsfeltet strategisk planlægning, hvor der tages

udgangspunkt fra en analyse af graden af konsensus imellem strategisk planlægning, og

forretningsplansystemet. Denne konsensus bliver bedømt ud fra litteratur på området,

og resultatet er at der i høj grad anses at være tilstrækkelig konsensus imellem

genstandsfelterne.


67 af 74

Dette opfølges af en analyse af hvorvidt der beses, at eksisterer problemstillinger

imellem den strategiske planlægning, og de øvrige genstandsfelter.

Herunder kommer det frem, at der anses værende en problemstilling, i form af at

innovative entreprenører befinder sig i usikre og uforudsigelige omverdener, hvilket

medvirker til at langsigtet strategisk planlægning, stort set umuliggøres. Dette ses

specifikt i at omskiftelige omgivelser ikke tilbyder tilstrækkelige valide informationer,

og at det fåtal af informationer der findes, har kort validitetsholdbarhed.

I den følgende del sammenholdes finansieringsopnåelsesproblemstillingen med

problemstillingen fra den strategiske planlægning, og hermed fremanalyserer

undertegnede at den væsentlige bagvedliggende problemstilling hovedsageligt består i

omskifteligheden af omgivelserne.

Herefter forsøges problemstillingen afhjulpet, ved anvendelse af et Blue Ocean

strategikoncept. Dette anbefaler at entreprenøren skal se ud over almene grænser, i

henhold til den omkringliggende industri, og fatte interesse i kundegrupper fra

virksomheder der delvist findes sammenlignelige med entreprenørens. Med baggrund

heri opstilles en metode hvorpå entreprenøren kan opnå valide, og langtidsholdbare

informationer, omhandlende entreprenørens situation, selv i tilfælde præget af

innovation, og deraf følgende usikkerhed, uforudsigelighed og omskiftelighed.

Dette anses umiddelbart løsende problemet, hvorfor nærværende afhandling anser at

Blue Ocean strategi koncepter, har anvendelighed til optimering på problemstillingerne.

Forudsigelse:

- Vurdering:

Idet nærværende afhandling har oparbejdet hovedmængden af dennes litteratur via

nøgleordssøgninger, har undertegnede undervejs måttet erkende at ikke alle nøgleord

har kunnet generere tilstrækkelig litteraturopbakning. Dette anses bl.a. begrundet i, at

flere af nøgleordene har repræsenteret forholdsvist nye grene af entreprenørskabs- og

innovations-litteraturen.

Herudover har selv emner hvor nøgleord har genereret tilstrækkelige forekomster af

litteratur, været plaget af at visse undersøgelser af emnerne har været præget af

forholdsvist lav forskerkvalitet. Dette problem skal dog ses i lyset af at disse specifikke


68 af 74

emner, ofte har været karakteriseret af stor uenighed imellem forskerne, hvilket ifølge

undertegnede har medvirket til, at påkræve meget høj forskerkvalitet i fundne

undersøgelser, før disse på valid vis har kunnet indgå i generaliseringer.

Herudover har undertegnede fundet afhandlingens videnskabsteoretiske og

metodologiske tilgang velpassende til undersøgelse af problemstillingerne, og

herudover generelt velfungerende til systemanalyse og diagnosticering.

I henhold til valg af genstandsfelter, finder undertegnede endvidere at disse fortsat har

høj relevans i forhold til at opnå optimering i entreprenørskabs- og innovations-felterne

generelt, og specifikt i forretningsplanudarbejdelse og anvendelse. Det anses dog at

nærværende afhandling kunne have opnået højere validitet i generaliseringer, hvis

genstandsfelterne havde været yderligere afgrænsede. Dette dog bl.a. med baggrund i

forekomsterne af relevant og tilstrækkeligt forskerorienteret litteratur, hvilket først

senere i undersøgelsesperioden definitivt er blevet afklaret.

Vejledning:

- Perspektivering: I henhold til ovenstående afsnits beskrivelse af nærværende afhandlings komplikationer

i oparbejdning af relevant forskerorienteret litteratur, har undertegnede opnået en

opfattelse af at områderne i tiden modtager højt akademisk fokus. Dette kan bl.a. også

ses i at flere af nærværende afhandlings nyere artikler er specificerede i emner med høj

relevans for afhandlingens genstandsfelter og sammenhænge imellem disse. På

baggrund heraf findes det at der i fremtiden vil være endnu højere belæg for at

undersøge forretningsplaner og disses relevante relationer.

Herudover finder undertegnede det i høj grad relevant at undersøge forskellene i

prioriteringer af de ti principper. Dette i særdeleshed eftersom entreprenører ofte har

begrænsede tidsmæssige resurser, hvorfor fejlagtig fokusering på, i den specifikke

situation, forholdsvist ligegyldige underelementer af forretningsplaner, anses potentielt

negativt influerende på en virksomheds sandsynlighed for overlevelse.

Konkret ses det i nærværende afhandling at specifikt business angel konceptet, er at

opfatte som værende i et opstartsstadie i Europa. Dette signalerer at der heri vil være


69 af 74

stor relevans i at undersøge hvordan denne instans på bedst mulig vis kan videre

implementeres i fremtiden.

Herudover vil undertegnede anbefale at nærværende afhandlings fremanalyserede nye

problemstillinger, undersøges videre, bl.a. med fokus på at bese hvorvidt alternativer til

Blue Ocean strategien, kan anses potentielt behjælpelige.

Overordnet set anses det ydermere interessant at udsætte de fremanalyserede

problemstillinger, for en systemorienteret analyse, lignende denne nu afsluttede

undersøgelse. Dette for at opnå højere indsigt i hvilke undersystemer og systemniveauer

der potentielt anses væsentligt influerende på problemstillingerne, og herved opnå

indsigt i yderligere alternative optimeringsmuligheder.


70 af 74

Bilag:

Litteraturliste:

Bøger:

Gompers, P. & Lerner, J. 2001. ‘The money of invention. How venture capital creates

new wealth’. 5. udg. Harvard Business School Press.

Heldbjerg. 1997. ’Grøftegravning i et metodisk perspektiv’. Et videnskabsteoretisk og

metodologisk overblik. 1. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Kim, W. Chan & Mauborgne, Rene (2005). ’Blue Ocean strategy – How to create

uncontested market space and make the competition irrelevant’. Harvard Business

School Press.

Artikler:

Aernoudt R., San Jose, A. & Roure, J. 2007. ‘Executive forum: Public support for the

business angel market in Europe – A critical review’. Venture Capital Vol. 9 nr. 1.

Arenius, P. & Ehrstedt, S. 2008. ‘Variation in the level of activity across the stages of

the entrepreneurial startup process – Evidence from 35 countries’ Estudios de Economía

vol. 35.

Back-Gellner, U. 2006. ‘Entrepreneurial signaling via education: A success factor in

innovative start-ups’. Small Business Economics Vol. 29.

Baughn, C. & Neupert, K. 2003. Culture and national conditions facilitating

entrepreneurial start-ups. Journal of international entrepreneurship Vol. 1.

Brinkmann, J. Grichnik, D., & Kapsa, D. 2010. ‘Should entrepreneurs plan or just storm

the castle? A meta analysis on the contextual factors impacting the business planning-

performance relationship in small firms’. Journal of Business Venturing vol. 25.

Cassar, G. 2004. ‘The financing of business start-ups’. Journal of Business Venturing

Vol. 19.

Carlsson, B. Acs, Z., Audretsch, B. & Braunerhjelm, P. 2009. ‘Knowledge creation,

entrepreneurship and economic growth’. A historical review. Industrial and Corporate

Change, Vol. 18, S. 1194, 1223.


71 af 74

Castrogiovanni, G. 1996. ‘Pre-startup planning and the survival of new small

businesses. Theoretical linkages’. Journal of Management vol. 22 nr. 6.

Davila, A. et al. 2003. ‘Venture capital financing and growth of startup firms’. Journal

of Business Venturing Vol. 18.

Delmar, F. & Shane, S. 2004. ‘Legitimating first: Organizing activities and the survival

of new ventures’. Journal of Business Venturing vol. 19.

DeTianne, D. 2010. ‘Entrepreneurial exit as a critical components of the entrepreneurial

process: Theoretical development’. Journal of Business Vol. 25.

Doganova, L. & Eyquem-Renault, M. 2009. ‘What do business models do? Innovation

devices in technology entrepreneurship’. Research Policy Vol. 38.

Heirman, A. & Clarysse, B. 2007. ‘Which tangible and intangible assets matter for

innovation speed in start-ups’. Product Innovation Management Vol. 24.

Hellmann, T. & Puri, M. 2002. ‘Venture capital and the professionalization of start-up

firms: Empirical evidence’. The Journal of Finance Vol. LVIL.

Hindle, K. & Mainprize, B. 2006. ‘A systematic approach to writing and rating

entrepreneurial business plans’. The Journal of Private Equity Vol. 9.

Honig, B. & Karlsson, F. 2002. ‘Institutional forces and the written business plan’.

Journal of Management Vol. 30. s. 30.

Hsu, D. 2004. ‘What do entrepreneurs pay for venture capital affiliation?’. The Journal

of Finance vol.. LIX, Nr. 4.

Huyghebaert N., Van de Gucht, L. & Van Hulle, C. 2007. ‘The choice between bank

debt and trade credit in business start-ups’. Small Business Economics vol. 29.

Huyghebaert, N. & Van de Gucht, L. 2007. ‘The determinants of financial structure:

New insights from business start-ups’. European Financial Management Vol. 13.

Inderst, R. & Muller, H. 2004.’ The effect of capital market characteristics on the value

of start-up firms’. Journal of Financial Economics Vol. 72.

Jensen, M. 2002. ‘Securing venture capital. Today´s realities’. Financial Executive.


72 af 74

Joseph, J. 2009. ‘Beginnings in venture populist. The private venture investment

process’. Investment Adviser Vol 36.

Kaplan, S. 2010. ‘It ain´t broke: The past. Present. And future of venture capital’.

Journal of applied Corporate Finance Vol. 22.

Kaplan S., Sensoy, A. & Strömberg, P. 2009. ’Should investors bet on the jockey or the

horse? Evidence from the evolution of firms from early business plans to public

companies’. The Journal of Finance vol.. LXIV, Nr. 1.

Katz, J. 2003. ‘The chronology and intellectual trajectory of American entrepreneurship

education’. Journal of Business Venturing Vol. 18.

Krell, E. 2005. ‘Mastering the entrepreneurial life cycle’. Review.

Lange, J. Mollov, A., Pearlmutter, M., Singh, S. & Bygrave, W. 2007. ‘Pre-start-up

formal business plans and post-start-up performance. A study of 116 new ventures’.

Venture Capital Vol. 9, Nr. 4.

Liao, J. & Welsch, H. 2008. ‘Patterns of venture gestation process: Exploring the

differences between tech and non-tech nascent entrepreneurs’. Journal of High

Tehcnology Management Research Vol. 19.

Mainprize, B. & Hindle, K. 2007. ‘The benefit: A well written entrepreneurial business

plan is to an entrepreneur what a mid wife is to an expecting mother’. The Journal of

Private Equity Winter 2007.

Noble, A. 2001. ‘Review essay. Rasing finance from business angels’. Venture Capital

Vol. 3.

Paul, S, Whittam, G. & Wyper, J. 2007. ‘Towards a model of business angel investment

process’. Venture Capital Vol. 9. Nr. 2

Rowe, J. 2005-2006. ‘Turning uncertainty and stress into focus and attention’ IEE

engineering Management.

Sanyal P. & Mann C. 2010. ‘The financial structure of startup firms: The role of assets,

information, and entrepreneurial characteristics’. Research Review Juli 2010.


73 af 74

Schäfer, D. & Schilder, D. 2008. ‘Relationship financing for start-ups: An empirical

analysis of different investor types’. Journal of Managerial Economics.

Schoonhoven, C., Eisenhardt, K. & Lyman, K. 1990. ’Speeding products to market.

Waiting time to first product introduction in new firms’, Admmistrative Science

Quarterly vol. 35.

Shane, S. & Delmar, F. 2003. ‘Planning for market: Business planning before marketing

and the continuation of organizing efforts’. Journal of Business venturing Vol. 19.

Shane, S. & Stuart, T. 2002. ‘Organizational endowments end the performance of

university start-ups’. Management Science Vol. 48.

Song, L. Song, M. & Parry, M. 2009. ‘Perspective: Economic conditions,

entrepreneurship, first product development, and venture success’. Journal of Product

Innovation Management vol. 27.

Spartig, L. 2007. ‘Do entrepreneurs use hard or soft data to develop the business

strategies: A research proposal’. Proceedings of the Northeast Business and Economics

Association.

Stringer, R. 2000. ‘How to manage radical innovation’. California Management Review

Vol. 42.

Zaborowski, J. 2009. ‘Opportunities in a recession’. Economic Development Journal

vol. 8.

Hjemmesider:

http://www.vf.dk/For%20investorer/Business%20angels.aspx

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/VF%20Venture/Investeringskriterier.aspx,

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/Vaekstkaution/Ansogningsproces.aspx,






http://www.vf.dk/For%20investorer/Business%20angels.aspx

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/VF%20Venture/Investeringskriterier.aspx

http://www.vf.dk/For%20virksomheder/Vaekstkaution/Ansogningsproces.aspx







74 af 74

Figurfortegnelse: Figur 1: Visualisering af systemniveauprioritering: s. 20

Figur 2: Visualisering af undersøgelsesfeltprioritering: s. 21

Figur 3: søgningsresultater: s. 30

Documents

En teoretisk afhandling om forretningsplantilgange i nye ...pure.au.dk/portal/files/44019007/UPL_Kandidatafhandling_Jakob... · En teoretisk afhandling om forretningsplantilgange