15
Planlæg din sommer Frivilligt arbejde Forårsaktiviteter Netværksguru Karneval Kostumer og ideer Maj udgaven Maj 2014 - 17. udgivelse

Maj 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Maj 2014

Planlæg din sommer Frivilligt arbejde

Forårsaktiviteter

NetværksguruKarneval – Kostumer og ideer

Majudgaven

Maj 2014 - 17. udgivelse

Page 2: Maj 2014

Indhold

Leder........................................................................................................................1

Hvad kan du blive?..................................................................................2

Kulturkalender............................................................................................3

Gør en forskel i din sommerferie.............................................4

Instagram - Forårsbilleder.............................................................5

Forårsaktiviteter......................................................................................6

What to wear - Karneval 2014...............................................7

Videnskabsvrøvl..........................................................................................8

Edukarma...........................................................................................................9

Numserasmus..................................................................................................10

Netværksguru...............................................................................................11

KolofonInfomaniac

17. udgivelse Facebook.com/infomaniac.huminf

[email protected]

RedaktørNikita Janting Christensen (B)

LayoutIsmail Vukicevic (B)

Ida HübschmannAnne-marie Menendez

Milèi Minamishima

MarketingAnne-marie Menendez(B)

SkribenterLenea Pedersen Lind (B)

Nikita Janting ChristensenLykke Baden Lindberg

Cecilia AnbergLasse Badstue Møller

Kirstine ChristensenIda Nebeling Hedegaard

Jonas BjerregaardCharlotte Top Nielsen

KorrekturLouise Just Petersen

Susanne ThraneGitte Rahmberg

Line Nielsen

FotografiBodil Stride Jensen(B)

B = Bestyrelse

Page 3: Maj 2014

LeDeRVelkommen til endnu en udgave af Infomaniac!

Så er vi nået til enden af dette semesters skriveper-iode! Jeg kan ikke tale for jer alle, men jeg kan tale for mig selv, når jeg siger, at april måned har været heftig. Yderligere kan jeg konstatere, at det værste ikke er overstået endnu, for nu hedder det maj. Maj måned er oftest den travleste måned for studeren-de på AAU med projektdeadline lige om hjørnet – og det er den også for de frivillige på Infomaniac.

Derfor vil Infomaniac byde jer på en forrygende maj-udgave og dernæst gå på ”sommerferie”, eller rettere sagt: vi vil alle gå ind i ”projektskrivningsbo-blen”. I denne udgave tager vi derfor hul på, hvordan du kan tilrettelægge din sommer og få skabt dig en spændende profil for kommende arbejdsgivere!

I må have rigtig god læselyst, projektskrivning & en god sommerferie!

Tschüss

Nikita Janting

Page 4: Maj 2014

Hvad kan du blive?Studerende på Humanistisk Informatik tager som regel imod gode råd til uddannelsen med kyshånd og high-fi-ves. Og de gode råd er heldigvis ikke dyre. Tværtimod. Infomaniac giver hver måned, fuldstændig kvit og frit, en håndsrækning til studerende og naturligvis også alle andre, som har brug for inspiration. I denne måned har vi talt med Christoffer Mørch, som er stiftende partner og creative director/industrial designer i Ideaal, Aalborg-afdelingen. Hør her, hvad han har gjort og bliv inspireret af hans historie.

Fundamentet for en iværksætter

”Mere end noget andet har min uddannelse på Aalborg Uni-versitet forberedt mig på at være en holdspiller”. Det kan være ret svært at finde hoved og hale i, hvad man rent faktisk kan, og hvad man ikke kan med sin uddannelse. Muligheder og begrænsninger. Derfor er det altid godt at høre, hvad andre har gjort. Man kan næsten altid sige, at det er en vigtig egen-skab at kunne arbejde sammen med andre – fuldstændig på kryds og tværs af både faglige og sociale personligheder; med-arbejdere, kunder, overordnede osv. Så når der prædikes om Aalborg-modellen og problembaset læring, er det altså ikke helt hen i vejret ”at tænke problemorienteret, men samtidigt åbent og frit”, fremhæver Christoffer, som en positiv del i det forarbejde, han har gjort for at nå derhen, hvor han er i dag.

Christoffer har gået på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fa-kultet og har en baggrund herfra som designer. Han har en masse oplevelser og erfaring med at finde den rette hylde, men også i forhold til, hvordan man kommer derop. Han var hurtigt ude af starthullerne, da han var færdig med sin ud-dannelse. ”Jeg stiftede virksomheden i sommerferien efter”, er hans svar på, hvad han gjorde, da han var færdig på studi-et. Han skabte altså en jobmulighed ved at blive selvstændig. ”Jeg tager mig af projekter, både det indledende salg og pro-jektledelse og styrer det daglige arbejde på Aalborg-konto-ret”. Vejen, til selvstændigt at drive en virksomhed, har været præget af forskellige tiltag. Så rådet om at skaffe sig studier-elevant arbejde gør sig gældende her. Selvfølgelig i første om-gang, fordi det kan gavne utroligt meget, når man engang ef-ter sin uddannelse bliver sluppet løs på jobbenes jagtmarker.

Et andet aspekt i at udføre relevant studiearbejde er at finde ud af, hvad det er, man rent faktisk gerne vil. Helt præcist, hvad man gerne vil i praksis. ”Det gav mig samtidig en fan-tastisk mulighed for at finde ud af hvad jeg vil  - og lige så vigtigt - hvad jeg ikke vil.  ”, fortæller han om de jobs, som

han tog i forbindelse med sin uddannelse. Både som freelan-cer og i ansættelser i forskellige design-, produktions- og ar-kitektvirksomheder har Christoffer dedikeret sig. Her gør han opmærksom på, at valget mellem arbejde og studie kan være en svær grænse at balancere på. Det gælder altså med andre ord om at finde ligevægt imellem de to ting. Det er vigtigt, at de hver især ikke lider for meget under fravær til fordel for den anden, ”… men det har givet mig en stor fordel. Allerede før endt studiegang er jeg blevet tilbudt jobs.” Og hvem vil ikke gerne det?

Råd fra en arbejdsgiver

Hvis man vil frem i verden, kræves det efterhånden, at man padler hurtigere end guldfireren. Med frem i verden er det selvfølgelig her underforstået som at komme belejligt ud og i gang på arbejdsmarkedet. Vi paces og pacer os selv. Vi skal være den bedste til alt, hvad vi foretager os og ekvilibrister på ethvert punkt. Studierelevant arbejde, gode karakterer og ge-nerel målbevidsthed, når man tumultarisk vælter ud i junglen om at finde et arbejde. Tanken er i sig selv ret angstprovoke-rende, men måske er det ikke så slemt, som vi går og frygter.

Christoffer giver her sit bud på en række kvaliteter, som han vægter højt. ”Ærlig, troværdig, selvstændig, pro-aktiv/opsø-gende, nysgerrig/videbegærlig, udforskende, kreativ, initiativ-rig og et vist niveau af fagnørderi - og et lille gran af stædig-hed kombineret med faglig stolthed kan sagtens hjælpe en i en beslutningsproces ...og hvis kemien skal fungere med resten af kontoret, skal humoren også være på plads.”. Man kan altså starte med at se indad og overveje, hvordan man fremstår som person. Man vil selvfølgelig altid gerne give en arbejdsgiver det bedste billede af en selv, og de ovenstående kvaliteter kan sandsynligvis overføres i mange andre tilfælde. Det handler ikke om at lave om på sig selv. Kvaliteterne er nærmere en række eksempler på, hvad en arbejdsgiver finder attraktivt.

Hvis du stadig er fortvivlet og sidder med korslag-te arme, får du her et sidste råd med på vejen: ”Ud med din målsætning. Åbenhed - på godt og ondt. Hvis du er åben med hvad dit mål er, så er det også nemmere for dine medarbejdere, chefer og kollegaer at hjælpe dig med at nå målet. Hvis du mangler et mål, så er dit mål at finde et interesseområde.”

Skribent: Lasse Møller BadstueLayout: Ismail VukicevicKorrektur: Louise Just Petersen og Gitte Rahmberg

Page 5: Maj 2014

Skribent Charlotte Torp NielsenKorrektur Louise Just Petersen & Gitte RahmbergLayout Ida Hübschmann

Kom I FORM i Karolinelund den 11. maj Tag tre af dine studiekammerater med under armen til årets løb (5/10 km), I FORM-løbet anno 2014. Hvis I tilmelder jer fire personer, får I, udover det samme som enkeltpersoner, også en picnictaske fra Levevis til en værdi af 275 kr. Tilmelder du dig som enkeltperson, får du en løbetrøje fra Newline, en gavetaske med spændende indhold og forplejning under løbet. Desuden vil der blive afholdt konkurrencer og der er dermed mulighed for at vinde lækre præmier. Pris: 210 kr. + et gebyr på 12 kr.

Thomas Hartmann, Anders Fjeldsted & Martin Wichmann - Comedy Zoo On Tour.Tre af de største danske komikere gæster Aalborg på deres Comedy Zoo tour, som er et “must see” denne måned. Skråen den 12. maj kl. 20:00Pris: 165 kr.

Fødevaremarked i Nordkraft den 3. maj Gør en god handel og smag på lokale varer, når der holdes Fødevaremarked i Nordkraft. Pris: fri entré.

Karaoke Night på Studenterhuset 14. maj Studenterhuset inviterer indenfor til Internation-al Aften med et musikalsk tvist! Pris: fri entré.

Karneval - Stjerneparaden den 24. maj Årets største begivenhed i Aalborg med temaet “Tidens Trend”. Få inspiration til spændende udklædning i dette nummer af Infomaniac. Mød op fra klokken 10:00, dans og følg trop sammen med 25.000 andre karnevalsentusiaster. Pris: Gratis. Indgang i kildeparken: 200 kr. på dagen, men armbåndet kan købes før til 125 kr.

Workshop i improvisation på Det Hem’lige Teater 17. - 18. maj Igennem workshoppen sættes fokus på basale improvisationsregler og teknikker baseret på Casper Albrektsen og Kristoffer Svendsens personlige erfaringer.Pris: Gratis.

1 2 3

4 5 6

KulturkalenderKulturkalender

Page 6: Maj 2014

Gør en forskel i din sommerferieBliv frivillig og styrk dit CVAf: Lenea Lind

Sommerferien står snart for døren, og solens varme stråler venter forhåbentlig lige om hjør-net. Snart kan du endelig slappe af fra projekter, forelæsninger og tidlige mødetider. Selvom sommer og sol lyder godt, er der dog bare lang tid til semes-terstart igen i september, og hvis du ikke rigtig har planer for ferien, kan det gå hen at blive et meget langt break. Men hvorfor spilde tiden, når der er mange gode muligheder for at optimere dit CV med lidt frivilligt arbejde? For er der noget, der ser godt ud på dine papirer, så er det frivilligt arbejde. Men hvad kræver det egentlig, og hvorfor skal du lave noget frivilligt frem for at stå i en isbod til en nogen-lunde timeløn hele sommeren?

Hvad og hvorfor?Rie Grønbeck Bing, der studerer på 8. semester i Kommunikation, har netop arbejdet som projektled-er for Ungdommens Røde Kors i et år. ”Det bedste ved at lave frivilligt arbejde er, at du gør en forskel for folk, der har brug for det”, fortæller Rie og tilføjer, at den praktiske erfaring og de kompetenc-er, man får, er yderst nyttige for vores fremtidige jobmuligheder. Her på Humanistisk Informatik er der mange gode muligheder for frivilligt arbejde, der samtidig er studierelevant. Vi får mulighed for at prøve et helt nyt felt af inden for vores område samtidig med, at der som oftest ligger mere ansvar i det frivillige arbejde end i et betalt job.

Rie Grønbeck Bing arbejder lige for tiden som projektleder på et projekt, der kaldes Solskinsunge. Formålet med dette projekt er at motivere og støtte unge i udsatte boligområder til at tage en ungdom-suddannelse efter deres 9. klasse. I projektet er der to slags frivillige, nemlig projektledere og mentorer. ”Projektlederne står for at lede projektet, arran-gere og koordinere forskellige arrangementer for de unge, være mentor, budgettere, afholde møder og meget mere”, fortæller Rie, der samtidig kan fortælle, at man som projektleder får en projektlederuddannelse i tre moduler, hvor der er under-

visning i blandt andet præstationsteknik, konflik-thåndtering, motivation, situationsbestemt ledelse og rekruttering. Alt sammen noget, der kan tages med videre ud i det senere erhvervsliv.

Mentor-arbejdet er lidt noget andet og handler mere om at skabe et tillidsfuldt bånd til de unge, der skal motiveres. Her ligger der meget ansvar i at være stabil, så de unge ikke oplever svigt. Som mentor får man ligeledes undervisning, der er relateret til ensopgave i projektet, herunder under-visning inden for mentoring og samtaleteknik.

Kan jeg blive frivillig?Måske sidder du nu og overvejer, om det er noget, du skal prøve. Men hvordan ved man, om man er den rette til denne type arbejde? ”Det er ikke en bestemt type, der er frivillig. Men når det så er sagt, skal man være stabil, have lyst til at hjælpe andre og have overskud nok i hverdagen”, fastslår Rie Grønbeck Bing og fortsætter: ”Der er en stor mang-foldighed blandt frivillige – i hvert fald de frivillige, jeg kender – og det er noget af det, der er super fedt!”.

Det frivillige arbejde er dermed for alle, der har vil-jen og overskuddet til at gøre en forskel og til at yde en ekstra indsats i hverdagen. Det er en fordel, hvis du er socialt anlagt, da der er meget samarbejde med andre unge mennesker, fortæller Rie.

Arbejde for Ungdommens Røde KorsHvis du finder arbejdet i Ungdommens Røde Kors interessant, og hvis du kan se fordele i at arbejde frivilligt på spændende og motiverende projekter i samarbejde med en masse andre engagerede unge, søger Ungdommens Røde Kors hvert år frivil-lige projektledere og mentorer til projektet med Sol-skinsunge. Der er lige ansat et nyt hold af projek-tledere, men der ansættes igen mentorer, der skal starte i juni – lige inden sommerferien. Til dette projekt binder man sig til to år, men Ungdommens Røde Kors har også andre kortere projekter, blandt andet ferielejre for udsatte børn og unge, som ligger i sommerferien. Rie Grønbeck Bing opfordrer alle, der har mod på et frivilligt arbejde, til at holde øje

med frivilligjob.dk og Moodle, hvor der jævnligt kommer jobopslag op.

”Hvis man gerne vil arbejde for Ungdommens Røde Kors, men ikke nødvendigvis i Solskinsunge-projek-tet, kan man sagtens søge uopfordret!”, fortæller Rie, der henviser til www.urk.dk, hvor man kan læse meget mere om de forskellige projekter.

Så hvad venter du på? Brug din sommerferie på at skabe et spændende netværk, og få samtidig en lang række kompetencer, der er guld værd senere i livet. Rigtig god (frivillig) sommerferie!

Rie Grønbeck, frivillig hos Røde Kors.

Korrektur: Line Nielsen, Susanne ThraneFoto: Bodil Stride Jensen Layout: Milei Minamishima

Page 7: Maj 2014

isabelzielke: #altfortidligtoppe, #smagerafdessert, #mums, #lyserød, #duvilogsåhavekokosæblemorgenmad, #harligetagetbilledeafminfingerogså, #husk, #misundelseerengrimting, #duveddet, #fitfamdk, #mandler, #godmorgen, #morgenmad, #goddag, #æblestegtpåpandenikanel, #kokosmel, #sengetøj, #æble, #æbletærte, #ikkedårligt, #skyr

Janting:Karsefarm, Origami og filtugler – intet som et godt grupperumsmiljø!

Forårsbilleder

Page 8: Maj 2014

ForåårsaktiviteterSolen står højt på himlen. Projektskrivningen er gået i stå, og hele kroppen skriger bare på at komme ud i solen og nyde livet og det længe ventede forår. Er du en af de mange studerende, der kender til denne følelse, så skal du følge med her. Her kommer nem-lig nogle bud på, hvad du kan bruge dit forår og den tidlige sommer på, når du skal have en lille pause fra projektet.

BagagerumsmarkedVi kender alle sammen oplevelsen af at komme gående på gaden, og lige pludselig støder man ind i et marked, gadesalg eller andet af den kaliber. På disse markeder er der tit en hel del penge at spare, særligt for os studerende. Så er du interesseret i at komme ud og shoppe amok uden at skulle bruge alt for mange penge, så skulle du måske overveje at komme til bagagerumsmarked.

Bagagerumsmarkedet er lokaliseret på dyreskuep-laden i Aalborg SV. Den store plads bliver fyldt med boder, hvor forskellige mennesker har kigget i gem-merne og fundet det bedste af det bedste frem og sat det til salg.

Så er du til retro, nostalgi og vintageting ude i den friske luft, er bagagerumsmarked lige noget for dig. Tag af sted og gør dig en god handel i mellem alle boderne, eller vær tidligt ude og anskaf dig din egen bod og tjen lidt ekstra til sommeren.

Arrangementet finder sted d. 11 maj mellem 10-16 på dyreskuepladsen, Aalborg SV.

Chill i ParkenDe sidste par år har Aalborg kommune været med til at sponsorere et arrangement, der hedder ”Chill i Parken”, og ligesom tidligere år vender den hyg-gelige begivenhed tilbage til den fantastiske park, Østre Anlæg i Aalborg.

Chill i Parken tilbyder i år en bar – med studie-

venlige priser, selvfølgelig. Derudover vil der være livemusik til at fylde forårsluften og skabe den helt rette stemning hos deltagerne.

Chill i Parken har booket Pharfar, Krede og Dj Trom-pet blandt mange andre.Derudover vil der i løbet af dagen være live graffiti, havespil og andet gøgl.

Så hvis du er til en hyggelig afslappet dag i parken med dine medstuderende, venner og familie, ville Chill i Parken måske være lige noget for dig.

Arrangementet finder sted d. 19 maj mellem kl. 12-21 i Østre Anlæg, Aalborg.

Har du grønne fingre, eller kan du bare godt lide blomster? Har du grønne fingre? Elsker du blomster? Eller skal du bare have et par timer til at gå ude i den friske luft, så er havemarked måske noget for dig.

Havemarked er et arrangement i Østre Anlæg, hvor du kan gå i mellem boder fyldt med blomster og andre ting til haven. Du kan bruge et par timer i solen med at kigge på de nyeste trends inden for have. Se hvilke blom-ster, der er the bomb, og hvilke sten, du bare må eje til dig med have eller altankasse. Derudover vil der være udstillet forskelligt havekun-stværker, som kan stjæle din opmærksomhed og inspirere.

Så er du til sol, luft og haveentusiaster, så er dette arrangement lige noget for dig.

Arrangementet finder sted lørdag d. 15. juni mel-lem 11-16 i Østre Anlæg, Aalborg

Aalborg Tårnet Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne give et shout out til Aalborgtårnet, der lige har åbnet for sæsonen. Det koster 40 kr. at komme op i det flotte tårn, men for pokker(!) den udsigt. Når først du er oppe i tårnet, kan du se ud over hele Aalborg og længere, særligt hvis du vælger en solskinsdag. Oppe i tårnet er der en lille café, der tilbyder diverse drikkevarer og madretter, som kan nydes ved de små borde, der står langs vinduerne i tårnet. Her kan du så nyde en forfriskende cola, øl eller andet mens du ser ud over vores fantastiske by.

Aalborgtårnet er omringet af en hyggelig skov, så

der er mulighed for en dejlig gåtur i forbindelse med et besøg i tårnet. Så hvis du er til en lækker udsigt og en fantastisk hyggelig stemning, så kan Aalborgtårnet varmt anbefales.

Aalborgtårnet er beliggende på Søndre skovvej 30, 9000 Aalborg

Dette var nogle forslag til lidt let tidsfordriv under projektskrivningen, når kroppen bare skal ud og have noget sol og luft. Nyd livet og hold jer opdat-eret for der er masser af arrangementer for dig, der gerne vil ud og opleve nogle ting her i foråret og sommeren.

Udsigten fra Aalborg tårnet hen over Aalborg.

Skribent: Kirstine ChristensenKorrektur: Louise Just Petersen, Susanne ThraneFoto: Bodil Stride Jensen Layout: Milei Minamishima

Page 9: Maj 2014

Årets tema er ”Tidens Trends”, og det betyder, at mulighederne er mange! Det handler om forskellige tøjstile gennem tiderne. Har du en forkærlighed for en bestemt tidsperiode? Så er Karneval 2014 muligheden for at gå all-in på dit drømmelook. Det kan være, du er forelsket i 60’ernes hippie-look? Renæssancens store kjoler og hvide parykker til både mænd

og kvinder? Eller måske der er en fræk 50’er pin-up gemt i dig? Jeg vil personligt ELSKE at se en flok amish-klædte mænd feste med alle os andre! Ak ja! Alle de kostumer kan købes på nettet. Men hvad med at finde på noget selv? Vær kreativ med Infomaniac og afprøv en af vores kostume-ideer. Vi synes, det er trendy at afvige fra temaet! Gå i krig med vores søde Candy

Crush-kostume eller vores beskedne blæksprutte. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Og husk at du jo altid kan modificere dit look, som det passer dig. Du sidder formentlig på nuværende tidspunkt og knokler med projektet, meeeeeen husk at du skal slappe af en gang i mellem. Brug lidt tid med dit karnevalskostume og kom i god stemning til karneval 2014!

What to wear

Karneval2014

Du skal bruge:

• Maling i flere farver - rød, blå, gul, grøn, lilla og selvfølgelig hvid! • T-shirt eller anden overdel• Pap• Et gammelt bælte eller lignende • Underdel efter eget valg

Tag din T-shirt og tegn Candy Crush logoet-på. Vi har printet logoet i den ønskede størrelse ud og smidt det ind under trøjen. Det gør det hele lidt nemmere: så kan du nemlig bare tegne oven på trøjen med en blyant og herefter male efter stregerne. Vi startede med at tegne uden underlag, og det blev meget for stort. Prøv dig frem. Vi har brugt akrylmaling fra Søstrene Grene og tegnet det hele op med en sort tusch (step 1 – 3).Beslut dig for, hvor store dine slikstykker skal være. Tegn dem på noget pap (vi havde en gammel kasse til rådighed) og klip dem ud. Mal dem som slikket i Candy Crush. Har du ikke lige noget pap liggende? Så smut i Super Brugsen, Netto eller lignende, de har tonsvis af pap. Held og Lykke! (step 3 – 4)Det næste, du skal have styr på, er hvilken underdel du vil have. Du kan bruge både bukser, shorts, nederdel eller noget helt fjerde. Hvis ikke du har lyst til at sy eller lime slik direkte på dit tøj, kan du lave et bælte med papslik på. Du skal blot bruge lidt snor, et bælte og dine papstykker. Hæng stykkerne fra bæltet i forskel-lige længder. Eller sæt dem direkte på! Vi har valgt at bruge et gammelt tylskørt og påsat slikket direkte. Vi har piftet looket op ved at tilføje en fjollet paryk, en slikkepind og en lille hat. Dog kan du peppe looket lidt mere op ved at tilføje mere slik og en crazy makeup (også selvom du er hankøn ;))

Candy CrushCandy Crush, ak ja, we hate it, and we love it! Under alle omstæn-digheder inspireres vi til at kreere et kostume til de søde Candy fans!

Step 1

Step 3

Step 2

Skribent:Lykke Baden LindbergFoto: Bodil Stride Jensen Korrektur: Susanne Thrane og Louise Just PetersenLayout: Ida Hübschmann

Page 10: Maj 2014

Du skal bruge:

• 4 par strømpebukser• En lang overdel• Pap• Vat• Evt. bælte

Tag et par strømpebukser på selv. De andre fylder du med vat. Men fyld dem kun i benene, hoftepartiet skal være tomt. Vi har valgt at tage en lille nederdel på, da de lange arme ikke just er dækkende for noget som helst. Du kan overveje om ikke strømpebukserne skal have samme farve, så kan du få et gennemført look (step 1 – 2)Nu til øjnene. Vi har brugt pap fra en Capri Sonne juiceindpakning. Tegn to store øjne på. Klip dem ud. Mal dem. Vi har sat dem direkte på trøjen. Har du ikke lyst til detkan du sætte dem fast på noget elastiksnor, som du så sætter rundt om maven, hovedet eller hvor du synes øjnene skal sidde (step 4- 5)Tag bæltet på og grib fat i de første par strømpebuksearme. Sæt bæltet lidt løst på. Du skal være i stand til at rulle strømpebuksens hofteparti rundt om bæltet og stadig have det godt. Påsæt de resterende arme på

samme måde (step 6-8).

Tip: • Overvej at tage diverse

spilanmodninger med og del ud i løbet af dagen.• Tag slik med. Del det ud,

eller spis det selv.

Prisliste

• T-shirt fra H&M: 49,95 kr.• Paryk fra Billig Billy: ca. 100 kr.• Sko fra H&M: 79,95 kr.• Underdel, hjemmelavet, tyl fra Stof 2000: 80 – 90 kr.• Maling fra Søstrene Grene: 9,95 pr. farve.• Pap – gratis• Hat fra Rema1000: 30 kr.

BlAEksprutteDet er trendy at have mange jern i ilden. Vi har så travlt og gang i så mange ting, at vi har brug for flere arme. En blæksprutte med otte arme er måske ikke det mest sexede kostume, men

det er en sjov ide.

Prisliste:

• Pap fra en Capri Sonne pakke købt på tilbud – 10 kr. • Vat fra Panduro Hobby – 129 kr. • Strømpebukser – find noget billigt i Føtex, ellers er der H&M til 30 kr. på tilbud.

Tip:• Den mandlige blæksprutte

bruger tredje arm fra højre til at levere sædpakker til den kvindelige blæksprutte. Er du lidt flabet smider du et lille hjerte eller andet symbol på den arm. Det kan du nok få det lidt sjovt med!

• Tag sæbebobler med.

Step 4 Step 5 Step 6

Step 1

Step 2

Step 3

Step 4

Step 5

Step 6 Step 7 Step 8

Page 11: Maj 2014

Skribent Ida HedegaardKorrektur Line Nielsen & Susanne ThraneLayout Anne-Marie Menendez

Emnet for denne måneds vidensklumme vil, for nogle, fremstå som lidt for navlefnullerfilosofisk. Det er et ord, jeg lige har fundet på, til at beskrive de der ”hør på mig-jeg siger så klogt”-typer, der elsker lyden af de-res egen stemme. Det kan næsten synes som om, de ikke havde valget om bare at klappe gællerne i.

Valg – eller vilje – er lige netop temaet for dette stykke akademiske volapyk. Helt præcist: Fri vilje. Det pro-jektrelevante kan man måske stå og spejde længe efter, men mon ikke de fleste af os hårdtarbejdende studerende ville sætte pris på et lille afbræk fra grup-pearbejdet?

Det er en ældgammel diskussion, der, som så mange andre ting, ændrer karakter over tid. Lidt lige som Amalie Szigethy og Peter Birchs forhold. Er alting forudbestemt af en eller anden masterplan, eller har mennesket alle muligheder for at skræddersy sin egen fremtid og derved give alt skæbnerelateret snak fingeren?Frihed har en høj værdi hos de fleste, hvorfor mange helst vil tro, at vi i høj grad selv kan bestemme, hvad der skal ske i vores liv. Det kan virke så håbløst og ligegyldigt at skulle tage et valg, hvis man alligevel er forudbestemt til noget andet. Hvor mange har eksem-pelvis ikke valgt en uddannelse for at ende som noget helt andet? Der er så uendeligt meget, mennesket ikke kan styre. Heriblandt at vi alle skal dø samt hvor mange gange, Amalie og Peter vil finde sammen igen. Muntre emner, I know. Derfor vil mange nok også have svært ved at blive over-beviste om, at vi alle bare følger en fastlagt skæbne – det ville jo betyde, at de også skulle give afkald på illusionen om frihed til at vælge sit eget liv. Nu lyder det som om, jeg hælder til determinismen (for læsere med spørgsmålstegn i hovedet: Tænk engelsk, deter-mined = afgjort, bestemt, fastlagt), men det gør jeg ikke. Eller, jeg ved ikke helt, hvad jeg selv skal tro. Engang holdt jeg stædigt fast i, at jeg med min vilje

kunne bestemme over mit liv. Hvis frihed er et absolut begreb – enten har du frihed, eller også har du ikke – har vi mennesker ikke friheden til at handle, når vores sultne mave forlanger mad, eller til at ignorere trangen til en overspringshandling fra projektet, når Ekstra Bladet bringer en ny artikel om Amalie og Peters eskapader. Visse behov bliver vi nødt til at imødekomme: Søvn, mad, ilt… Prokras-tinationer. Vi kan ikke rigtig pege anklagende fingre ad ham, der giver efter for søvnen efter 24 timers in-tensiv rapportskrivning. Men behov strækker sig vel også ud over de rent fysiologiske behov; vi kan ikke rigtig vælge, at vi ikke vil savne en afdød slægtning eller være forelskede. Det ville være håbløst urimeligt at dømme sådanne mennesker. Havde de måske et valg?Der er altså argumenter for determinismen, som jeg personligt ikke kan ignorere eller afskrive, men hvis vi blot er brikker i et afsindigt langt spil ludo, kan vi så til-lade os at dømme voldsmænd og kriminelle til bøder, fængsel og henrettelse? Hvis alt er fastlagt, kan et retssystem så klandre dem for: ”Ups, Peter slog mig vist ikke rigtigt alligevel”? Er det ikke svært at straffe folk for noget, de alligevel ikke havde friheden til at gøre? Dette er ganske vist meget sort/hvide eksempler, men diskussionen om fri vilje kan være en fluffy en af slagsen, så at benytte sig af helt klare eksempler er en nødvendighed. Som sagt ved jeg ikke, hvilken side jeg hælder mest til, men om ikke andet er jeg af den overbevisning, at samfundet har brug for frihed til at fungere – eller i hvert fald illusionen deraf. Hvor meningsløst ville det ikke være at følge med i Amalie og Peters kærlighed, hvis de alligevel ikke er meant to be? Nåh nej…

Vidensvrøvl

Page 12: Maj 2014

Skribent Nikita JantingKorrektur Louise Petersen & Gitte Rahmberg Layout Anne-Marie Menendez

Bliv en af Danmarks mentorer…

Hører du tit om folk, som er droppet ud, fordi de startede på det forkerte studie?Vil du gerne være en af dem, som er med til at få frafaldsraten til at falde?

Infomaniac fandt i en tidligere udgave ud af, at rigtig mange på Humanistisk Informa-tik har valgt uddannelsen, fordi de ikke vidste, hvad de ville eller fordi deres forældre havde sagt, at de skulle søge ind på den. Hvis det er incitamentet for at starte på en uddannelse, så vil jeg umiddelbart mene, at drivkraften bag ens arbejde ikke er på niveau med dem, som er virkelig motiveret – men hvad så med alle dem, som brænder for det her studie?

Infomaniac har netop opsnuset, at der er blevet skabt denne nye platform, EduKarma, hvor studerende kan hjælpe hinanden på kryds og på tværs. På det nye site, EduKarma.com, er der mulighed for at hjælpe gymnasieelever til at vælge rigtigt fra starten af, så der ikke spildes af statens ressourcer og så uddannelsen ikke får et dårligt ry.

Her kan DU blive mentor for den uddannelse, du er i gang med og hjælpe gymnasieelever med at vælge den rigtige uddannelse ved at dele ud af dine erfaringer og oplevelser fra din uddannelse gennem dialog over sitet. Dette er også en god måde at få en forståelse for, hvad du kan bruge dine egenskaber til og reflektere over, hvad du lærer på dit studie.

Yderligere kan du også tage kontakt til folk på de forskellige kandidater og høre dem, hvilke oplevelser de har haft med kandidaten og således få hjælp til at vælge, hvilken retning du skal gå efter din bachelor – eller få vejledning til, hvilket val-gfag du skal vælge – for TRO mig, nogle valgfag er virkelig bedre end andre!

Så har du brug for vejledning, eller vil du være med til at gøre en forskel, så opret dig på Edukarma.com og hjælp dine medstuderende og kommende medstuderende.

Page 13: Maj 2014

Rasmus har deltaget i adskillige tv-serier, herunder tæller blandt andet Wipeout, Danmarks Værste Handyman og aktuelle Singleliv. Rasmus startede sin realitykarriere i 2004 i serien Farmen på Tv3. Den 12. april holdte han åbent hus, på eget initiativ, i hans lejlighed i Aalborg. Infomaniac var med.

Måtte væk herfra

Han bor i en lille lejlighed, Rottehullet, som han kalder det, i Aalborg Sydøst. Døren står på klem, da der kan komme fans forbi hvert øjeblik i dag. Desværre har han ikke nået at handle ind til gæsterne, hvilket ærgrer ham lidt. I lejligheden har han et lille køkken, bad og et rum, der fungerer som kombineret stue/soveværelse. Rasmus’ lejlighed bærer præg af ungkarlelivet med en stor sofa i lyst, imiteret ruskind, en stor seng med sort satinsengetæppe, et sofabord fra 90’erne og et stort fladskærmstv. Her opholder han sig mange timer for tiden. Rasmus’ dagligdag består i at hjælpe sin far hver formiddag med praktiske gøremål, og ellers slapper han af. “Den tid jeg får for mig selv, det er, når jeg ligger i sengen og bare kan være afbalanceret. Jeg ligger her (i sengen, red.) og ser tv, comedy eller lader bare tankerne flyve”. I perioder, når der er optagelser til Singleliv, er han nogle gange på optagelser 11 timer ad gangen, og det trækker tænder ud, forklarer han. “Men så er der også materiale til to afsnit”.

Rasmus er en høj mand med rank holdning og snakketøjet i orden. Oprindeligt er han uddannet serviceøkonom med speciale i sportsmanagement med et flot 7-tal. Han har tidligere beskæftiget sig med events og reklame, og har været selvstændig erhvervsdrivende. Men hvorfor gik han ind i reality i 2004?

“Det gjorde jeg, fordi min fars kæreste døde. Jeg tænkte ‘jeg skal prøve noget helt andet, jeg skal væk herfra’. Jeg havde manglende selvtillid og selvværd, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så da jeg så, at Tv3 søgte medvirkende til realityprogrammet Farmen, slog jeg til. Jeg tog til castingen, og to dage senere var jeg på vej til Sydafrika. Derefter kørte møllen bare…”. Og det har den gjort lige siden. Singleliv kører på 15. sæson, og Rasmus har medvirket i hele syv af sæsonerne. Tilrettelæggerne har fortalt Rasmus, at det er ham, der bærer programmet, og at de kan måle at seertallene rasler ned i de sæsoner, han ikke har medvirket i. Rasmus sætter en ære i at være helt ærlig i programmerne, hvilket også er hans kendetegn. Også selvom det kan gå ud over scorechancerne, for som han udtrykker det, så kan ærlighed til tider også skræmme bestemte typer væk.

Swingerklubber og kvalitetsfjernsyn

Skribent Charlotte Torp NielsenFoto Bodil Stride Jensen Korrektur Louise Just Petersen & Gitte RahmbergLayout Ida Hübschmann

Rasmus Billing Birnbaum om klamydia, kærlighed og kræft. - og om gerne at ville alle mennesker det bedste.

Rasmus viser os sin nye wallsticker, der er formet som en bagdel, med påskriften “Numserasmus styrer i sengen. Tør du overnatte?”. Rasmus er blevet kaldt meget gennem sin realitykarriere, men kælenavnet “Numse-Rasmus” er han glad for. Og det har hængt ved. Han gentager mange gange i løbet af interviewet, at han nærer en forkærlighed for kvinder med fyldige bagdele. Men også, at han savner en kvinde, som han kan dele tilværelsen med. Rasmus er ærlig og konkret, og han fortæller sine umiddelbare tanker uden at tygge længe på vores spørgsmål: “Når jeg er single, så går jeg i swingerklubber. Det har jeg faktisk gjort de sidste ti år. Jeg fortæller også åbent om de kønssygdomme jeg har og har haft. Desuden fortæller jeg i det kommende Singleliv-afsnit om min far, der er blevet syg af demens. Jeg er hudløst ærlig, for jeg åbner aldrig døren halvt - det er der ingen kvalitetsfjernsyn i, jeg åbner døren helt”. Men nogle gange kan realitykarrieren også være en hæmsko i forhold til at finde den eneste ene. “Nogle af pigerne er bare interesserede i at vise sig på tv. Så skaber de sig helt vildt og snakker ustyrligt. Men det kan jeg lynhurtigt se, den slags”. Og

Page 14: Maj 2014

Løb for Kræft afholdes den 6. september 2014 i Skovdalen.Pris for voksne: 150 ,-Pris for børn: 50,-Pengene går ubeskåret til kræftramte børn og deres familier.se yderligere: www.løbforkræft.dk

Bold og bureakrati

Som dreng spillede Rasmus fodbold i YDM1, og drømmen om en fodboldkarriere fortsætte op igennem teenageårene. Dog skiftede han spor til serviceøkonom og endte som selvstændig erhvervsdrivende. Han fortæller os, at han gennem events med singlefester tjente over 50.000 på et år. Men så stoppede han virksomheden, fordi “Skattefar skal have en bid, når man tjener over 50.000. Der var næsten intet tilbage efter moms og fradrag og dagsrenovering”. Og den slags bureakrati gider Rasmus ikke, lader han forstå, “for virksomhedheden gik jo fint. Der burde ikke være nogen grund til at ødelægge et godt foretagende på den måde!”. Derfor bad han sin revisor lade virksomheden lukke.

Efterfølgende har Rasmus haft svært ved at finde et arbejde. Han har søgt i 5 år. Delvist fordi han har travlt med lave optagelser til Tv3, dels har han travlt med at arbejde på et projekt, der samler penge ind til kræftramte børn. “Det lovede jeg min mor, inden hun gik bort”, fortæller han. “Og så hænger jobbene bare ikke på træerne i disse tider”. Lige nu går Rasmus og roder med en idé om at sælge babytøj, men der er langt fra tanke til handling. Ellers vil han forsøge at få job på Siemens. For arbejde, dét kan han, understreger han.

Løb for Kræft

Rasmus’ initiativ “Løb for Kræft”, der afholdes årligt, er noget, der ligger Rasmus særligt dybt på hjerte. Da han mistede sin mor til kræften for to år siden, lovede han hende at samle penge ind til fordel for forskning i kræft. Det udmønter sig i et event, hvor børn og voksne kan deltage for et symbolsk beløb, og løbe en tilrettelagt rute. Han har i dette projekt inviteret adskillige kendisser med, herunder Camilla Framnes (De Unge Mødre), Dovne Robert (Partiet Robert Nielsen) og Carl Mar Møller (iværksætter) samt mange andre. Eventet har vokset sig stort i løbet af det sidste år, hvorfor Rasmus nu planlægger at afholde det i Skovdalen til sommer. Rasmus har i det hele taget et stort drive og fortæller, at det, der driver ham, er at inspirere og gøre noget godt for andre. Uanset om det handler om at samle penge ind til kræftramte børn, eller om det handler om at møde hans fans i øjenhøjde, “for når mine fans siger til mig, at de er nervøse for at skulle henvende sig til mig, og jeg så siger til dem, at jeg ikke er mere værd end dem, og at det kan de altid trygt gøre, så vokser de simpelthen lige ti centimeter”.

Rasmus lægger meget arbejde i sine fans. Han lægger dagbogslignende videoer på Youtube, han holder åbent hus arrangementer for sine fans på eget initiativ og tager desuden i Jomfru Ane Gade hver weekend. Her handler det ikke om at deltage i festen, for Rasmus har aldrig rørt alkohol, men for at møde sine fans. “Jeg har aldrig afvist en fan, men nogle gange må de altså lige stå og vente lidt i køen. Dem, der ikke kan overholde det, der markerer jeg lige overfor, for jeg skal nok nå at tale med dem alle sammen”. Nogle gange er det af karrierestrategiske årsager, andre gange er det af ren og skær interesse. Men populær, dét er han. Og han finder det terapeutisk at fortælle sandheden om alt. Rasmus inviterer Infomaniac med i byen om aftenen for at se, hvor ombejlet han er, når han går i byen. Døren står stadig på klem, men ingen fans er dukket op her to timer efter, han slog dørene op.

Date på Robin

Jeg havde aftalt med Rasmus at mødes klokken 24:30, men da jeg bliver forsinket, sender jeg ham en sms. Kort efter modtager jeg en fra Rasmus: “ok smukke vil du date”. Klokken nærmer sig 01:00, da jeg møder Rasmus foran “Robin”, hvor vi sætter os udenfor på de tilhørende stole. Han går aldrig ind på diskotekerne, for der føler han sig utryg, hvis han ikke har en bodyguard med, selvom han aldrig har haft en dårlig oplevelse sådan et sted. Det er noget med nordjyderne, “man skal ikke stikke næsen for langt frem her”, men understreger samtidigt, at det er vigtigt at dukke op, så hans fans har mulighed for at møde ham. Han kunne heller aldrig drømme om at flytte - det er her, han hører til. Rasmus vil gerne have en cola. Han synes, at det har været en hård dag. Men sådan er det i den branche; der er hele tiden journalister at tage sig af. Jeg bemærker hurtigt, at der bliver taget billeder af os af forbigående, festglade mennesker, men Rasmus lader som ingenting. Enkelte laver endda tilråb til os. Interviewet skrider frem, og vi afbrydes flere gange, da mange gerne vil have taget et billede med Rasmus. Formentligt proportionelt med indtaget af alkohol, begynder flere og flere at råbe og synge sange om “Numse-Rasmus” eller ”Klamydia-Rasmus”. Nogle går på tonerne til AaB-slagsang, andre lyder agressive. Men sådan er det, siger Rasmus. Han fortæller, at han er den mest populære realitystjerne i England, Sverige og Tyskland i øjeblikket. “Og så må man finde sig i lidt af hvert”. Alle ved jo, hvem han er. Det kan godt nogle gange give ham paranoia.Da interviewet slutter, spørger Rasmus, om jeg vil have noget imod at følge ham hen til sin bil. Gaden er tætpakket med fulde mennesker, og jeg mærker, at Rasmus tager hurtige skridt. “Nok er nok, der er jo også en dag i morgen”. Og Rasmus skal have ladet op, for tirsdag skal han på date med en pige fra Odense. Han viser mig billeder af en ung skønhed, der har tre børn. “Jeg trænger til at falde til ro og få nogle børn. Det er mit næste mål. Ja, ro. Det er det, jeg trænger til”.

Page 15: Maj 2014

Skribent Nikita Janting Korrektur Susanne Thrane og Line Nielsen Layout Ida HübschmannEr du en networker?

Networks guru?

1. Det råd, som jeg vil sætte højest på listen, er: ”Se muligheder”Se mulighederne i dine medmennesker - og her menes der alle menneskerne omkring dig (både ham der sidder overfor dig i toget og dine medstuderende). De er nemlig alle, i en eller anden grad, i besiddelse af nogle kompetencer eller kontakter, som kan være til gavn for dig enten nu eller på et senere tidspunkt. Don’t judge people! TAL med dem i stedet! Jeg har mødt mange spændende mennesker, som jeg kan benytte som forretningskontakter, både i toget, i byen og til familiefester.

Billedet illustrerer, hvordan det peakede med profilviews på LinkedIn efter at have gjort en aktiv indsats med at klikke rundt til forskellige profiler.

2. Optimér din googlesøgningOpret dig på forskellige sociale medier. Du har garanteret allerede en profil på Facebook, LinkedIn, Twitter, Wordpress, Google+ og alle de andre millioner af muligheder, der er. Rådet her er: Udvælg nogle af dem og brug dem aktivt.

Hold din facebookprofil relativt lukket, så kommende arbejdsgivere ikke kan snage i dine festbilleder og i dit privatliv, hvis det er det, du bruger din facebookprofil til. Ellers kan du selvfølgelig godt lade arbejdsgivere snage.

Fyld din LinkedIn-profil ud løbende, så du ikke sidder en måned før jobsøgning og skal huske alt, hvad du har lavet. Skriv dine semesterprojekter ind, dine kurser, forskellige kreative opgaver og så videre.

Google+ er et super redskab til at skabe sig en online profil og samtidig optimere sin googlesøgning. Brug den eventuelt som du bruger din facebookprofil, men her er det kun studie- og arbejdsrelevante refleksioner, overvejelser og oplevelser, der smides op. Det samme gælder for de andre medier, men udvælg nogle, som du vil benytte aktivt, da du ellers kommer til at leve i de sociale medier og dermed ikke kan holde fødderne i den virkelige verden, hvor det sker.

3. Brug medierne aktivtNår jeg siger, at medierne skal bruges aktivt, så mener jeg ikke kun, at du skal smide opslag op på din egen side. Der skal skrives opslag på forskellige relevante grupper, andres opslag skal likes. Hvis det er Google+, så gå ind og følg nogle forskellige store profiler, som kan være relevante i forhold til dig, og skab dig noget opmærksomhed ved at skrive kommentarer eller lave opslag på diverse grupper. Bevæger vi os over i LinkedIn-verdenen, og du sidder og skal finde job eller praktik, så find nogle relevante profiler og klik dig rundt fra den ene profil til den anden, så arbejdsgiverne ser, at du har besøgt deres profil – så går de højst sandsynligt ind og kigger din profil bagefter (husk at sende en ansøgning, mens arbejdsgiveren stadig har dig i underbevidstheden.) Og så husk at give endorsements, så du også får nogle tilbage; det er en god måde at skabe en stærk, troværdig profil på.

Det her er ikke en opskrift på, hvordan du bliver en netværksguru, men du kan jo følge nogle af rådene, og så finder du nok hurtigt ud af, hvad der virker for dig! Det har i hvert fald givet pote for mig. Så jeg vil ønske jer al held og lykke i fremtiden med job og praktiksøgningen. Dimittender fra Humanistisk Informatik kan en masse, der skal bare lige sættes ord på det!

En, to, tre…. Og så er du færdig med din bachelor, eller er fløjet videre til din kandidat, og nu står du faktisk snart og skal søge job!

Det er ikke til at sige, hvad arbejdsgiverne går efter, eller hvordan de udvælger deres kandidater, men jeg kan give nogle råd, som har været med til at åbne muligheder for mig.