18
NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN 1 Med Grønland i fokus Med Grønlands udvikling og interesser i fokus, rejser 17 udenlandske ambassadører sammen med Udenrigsministeriet til Nuuk og Ilulissat i dagene 30. maj til 2. juni. Rejsen har for øje at orientere ambassadørkollegiet i København, om hvilken politisk og administrativ udvikling der sker i Grønland. Dette vil give en indsigt i og forståelse for hvad der fremover skal være bevågenhed omkring, i forholdet mellem Grønland og udlandet. Udenrigsministeriet organiserer denne rejse i tæt koordination med udenrigsdirektoratet samt Grønlands repræsentation i København. Tanken er ambassadørerne skal have en viden om alle Rigsfællesskabets dele, og derfor arrangeres hvert 3. År en rejse for ambassadør kollegiet til Grønland. Som repræsentationschef er det min første rejse som ledsager af ambassadørkollegiet til Grønland. Det er en tur som jeg glæder mig meget til, ligesom alle de andre der skal deltage. Det er også en rejse som kommer til at skabe et endnu større kendskab til de ambassadører som jeg omgås til møder, konferencer og arrangementer i København. Under opholdet i Nuuk, vil delegationen blive budt velkommen af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og medlem af Naalakkersuisut Suka Frederiksen. Herefter vil der være præsentationer fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, Visit Greenland, Great Greenland samt Royal Greenland. Dette skaber bedre indsigt i, vores bæredygtige økonomiske vækst og vægten af vores kulturelle værdier i vores vej mod en selvbåren økonomi og en fremtid i selvstændighedens tegn. Ilulissat vil skabe en ramme for klimaforandringstemaet, her møder vi naturen, sejler til bygden Ilimanaq og oplever livet på et fangststed og oplevelsen af en fiskerkultur. Alle er elementer af den udvikling vi værner om i Grønland, og de værdier som vi gerne ser ført videre ud i fremtiden. MAJ 20 17 'Nap' - Bryggen

MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

1

Med Grønland i fokus Med Grønlands udvikling og interesser i fokus, rejser 17 udenlandske ambassadører sammen med Udenrigsministeriet til Nuuk og Ilulissat i dagene 30. maj til 2. juni. Rejsen har for øje at orientere ambassadørkollegiet i København, om hvilken politisk og administrativ udvikling der sker i Grønland. Dette vil give en indsigt i og forståelse for hvad der fremover skal være bevågenhed omkring, i forholdet mellem Grønland og udlandet. Udenrigsministeriet organiserer denne rejse i tæt koordination med udenrigsdirektoratet samt Grønlands repræsentation i København. Tanken er ambassadørerne skal have en viden om alle Rigsfællesskabets dele, og derfor arrangeres hvert 3. År en rejse for ambassadør kollegiet til Grønland. Som repræsentationschef er det min første rejse som ledsager af ambassadørkollegiet til Grønland. Det er en tur som jeg glæder mig meget til, ligesom alle de andre der skal deltage. Det er også en rejse som kommer til at skabe et endnu større kendskab til de ambassadører som jeg omgås til møder, konferencer og arrangementer i København. Under opholdet i Nuuk, vil delegationen blive budt velkommen af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og medlem af Naalakkersuisut Suka Frederiksen. Herefter vil der være præsentationer fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, Visit Greenland, Great Greenland samt Royal Greenland. Dette skaber bedre indsigt i, vores bæredygtige økonomiske vækst og vægten af vores kulturelle værdier i vores vej mod en selvbåren økonomi og en fremtid i selvstændighedens tegn. Ilulissat vil skabe en ramme for klimaforandringstemaet, her møder vi naturen, sejler til bygden Ilimanaq og oplever livet på et fangststed og oplevelsen af en fiskerkultur. Alle er elementer af den udvikling vi værner om i Grønland, og de værdier som vi gerne ser ført videre ud i fremtiden.

M A J 2 0 1 7

'Nap' - Bryggen

Page 2: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

2

Besøg af Naalakkersuisoq Agathe Fontain

Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde Agathe Fontain var på besøg på Grønlands Repræsentation, onsdag d. 1. marts om eftermiddagen. Repræsentationen arrangerede i den forbindelse kaffemik, hvor Naalakkersuisoq Agathe Fontain orienterede om Sundhedsvæsenets udfordringer i henhold til nye, bedre og dyrere behandlingsformer, der udfordrer den grønlandske økonomi. Agathe Fontain fortalte, at Sundhedsdepartementet har en finanslovsbevilling på 1,3 mia. kroner i henhold til forskellige typer aftaler, der blev indgået på sundhedsområdet. Sundheden i Grønland udfordres af livsstilssygdomme bl.a. kræft, fedme, sukkersyge og andre sygdomme såsom psykiske sygdomme. Dette belaster det grønlandske sundhedssystem meget, da nye og bedre behandlingsformer er meget omkostningstunge. Til forårssamlingen forventes en ny misbrugslov at skulle drøftes, og en rehabiliteringsstrategi vil runddeles. Hertil kommer der en ny alkohollov til efteråret. Agathe Fontain berettede om mødet med alle borgmestrene, hvor det blev drøftet, om alle kommuner skal have et misbrugscenter. Dette sker i samarbejde med Allorfiit. Agathe Fontain fortalte, at hun lige havde deltaget i et psykiatritopmøde i Oslo. Her fremhæver hun, at Grønland kan drage nytte af det nordiske samarbejde. I Oslo havde Agathe Fontain oplevet, at Grønland kan være stolt af resultatet af en nylig skolebørns undersøgelse, hvor Grønland ligger højest i hele Norden for, hvor godt børn synes de har det. Kollegerne i Grønlands Repræsentation var rigtig glade for besøget og for orienteringen.

Page 3: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

3

Retssikkerhed i Grønland sættes på dagsordenen i folketinget

Den 22. marts blev der sat fokus på den grønlandske retssikkerhed, da der blev afholdt høring i Folketinget på området. Høringen var velbesøgt med en fyldt sal og var arrangeret af Grønlandsudvalget og Retsudvalget på forslag af folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen. Både justitsminister Søren Pape Poulsen og Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, Sara Olsvig deltog, samt medlemmerne fra Lovudvalget i Inatsisartut og folketingsmedlem Aleqa Hammond. Under høringen blev vigtigheden af et større fokus på retssikkerhed i Grønland klargjort. Følgende emner blev bl.a. fremlagt og debatteret:

• Adgang til retspraksis • Forbedring af autoriserede forsvarers uddannelse • Ressourcemangel i forhold til sagsbehandling • Resocialisering af kriminelle • Bærende ideologier for frihedsberøvelse • Udfordringer for politiet, særligt lønforskelle

mellem danske og grønlandske betjente, samt problemer i forhold til opgaveløsning i kommunefogederne bl.a. pga. geografiske udfordringer.

Naalakkersuisoq Sara Olsvig gav i denne forbindelse særligt tilsagn om samarbejde mellem de sociale myndigheder og kriminalforsorgen og oplyste, at hun vil tage sagen om lønforholdene for grønlandske betjente samt kommunefogederne op overfor justitsministeren. Høringen blev afsluttet med en livlig debat, med deltagelse og spørgsmål fra de tilstedeværende politikere og tilhørere, som understregede et stærkt behov for at igangsætte tiltag, der kan imødekomme problemstillingerne på området.

Page 4: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

4

Kinas investeringsinteresser i Arktis Lida deltog på et velbesøgt frokostseminar på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet. Her gennemgik en kinesisk forsker fra Fudan Universitets Juridiske Fakultet spørgsmålet om Kinas investeringer i den Arktiske Region. Forskeren Ningbo WU behandlede spørgsmålet om hvad motiverer Kina til at investere og prioritere Arktis, Kinas rolle i Arktisk Råd herunder nye muligheder som følge af klimaforandringer. Deltagerne ved seminaret var andre forskere, diplomater, embedsfolk, forretningsfolk, de to grønlandske folketingspolitikkere m.fl. Ningbo Wu understregede at Kina overordnet set har foretaget en lang række investeringer, dels via ”State Council of China” og dels via Kinas Ministerium for Handel. I forhold til Arktisk Råd, værdsætter Kina sin rolle i Arktisk Råd, denne rolle er vigtig da man herigennem også kan følge den politiske udvikling i Arktis. Arktisk er et interessant område da navigation igennem farvandende i området bliver mere oplagt som følge af klimaforandringer og dermed adgang til ressourcer. Der er særlig 4 prioriteter som man følger, som er mineraler, infrastruktur, energi og fiskeri. I forhold til infrastrukturen er man særlig interesseret i at se på at den basale infrastruktur skal opgraderes og hertil at dette kræver finansiel og teknologisk support. Forskellige typer investeringsprospekter kan være havne, lufthavne og feriebyer. Ningbo WU fremhæver et projekt i Tasmanien om feriebyer som Kina har bygget. I forhold til Rusland, har man investeringer i olie og gasfelter, og man vil gerne udvikle det nærmere indenfor fiskeriet, hvor man har interesse i laks og krabber, hvor kommercielt fiskeri og processeringen heraf har interesse. I forhold til Danmark har Kina og Danmark i 2008 indgået et strategisk partnerskab. Dette indgår Grønland ikke i. Det betyder dog ikke at Kina ikke har interesser i Grønland, hvilket bl.a. kan ses i den store interesse der har været i ISUA projektet og i spørgsmålet om sjældne jordarter. Kina følger nøje det internationale samfunds rolle i Arktis, og hvilke bekymringer som drøftes, særligt i forhold til miljøbeskyttelse. Enhver investering skal sikre en positiv effekt på miljøet og have en solid effekt på værtslandet. Herefter var der spørgsmål og kommentarer til Ningbo WU, som særligt vedr. lov om Grønlands Selvstyre, herunder de kompetencer Grønland har som følge deraf, besøg af grønlandske ministre i Kina herunder samarbejdet mellem Danmark og Grønland, i forhold til at promovere grønlandske interesser i Kina.

Kinas lederskab under forandring

Københavns Universitet og Center for Militære Studier arrangerede en offentlig forelæsning (23. februar) hvor professor Kjeld Erik Brødsgaard fortalte om, hvordan Kinas lederskab snarlig står over for en rokade, når det kommunistiske parti af holder sin partikongres til september 2017. Lida deltog.

Præsident Xi Jingping og Premierministeren Li Keqiang forventes at være de eneste som fortsætter i forhold til Politbureauets stående udvalg, dvs. toppen af partiet på alt 7 medlemmer.

Kina er en tung spiller i verdensøkonomien, over 100 lande i verden har Kina som den vigtigste handelspartner. 1/4 af verdens forarbejdningsindustri ligger i Kina, samtidig producerer Kina halvdelen af verdens produktion af bl.a. stål, cement, aluminium og kemikalier. Dette gør de uden at udnytte deres kapacitet fuldt ud. At Kina i dag er så stor en producent er resultatet af mange års overinvestering fra Kinas politiske ledelse. Konsekvenserne er også at Kina har en enorm opsparing, som man bl.a. har investeret i amerikanske værdipapirer. Kina har i mange år tiltrukket udenlandske investeringer, men situationen i dag er at Kina investerer mere i udlandet end udlandet investerer i Kina.

Page 5: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

5

I forhold til den politiske dagsorden fremhævedes det at i Kina er det vigtige konsolidering af magten i Kina. Kinas politik handler primært om Kina og sekundært om udlandet.

Et andet interessant faktum ved Kina er; ledelsen af Kina, som før 2012 udelukkende bestod af ingeniører. I dag har den politiske topledelse baggrund som ingeniører, jurister og økonomer samt en historiker.

Interessant er også Præsident Xi Jingping er en absolut leder, som ikke alene er Præsident men også formand for militærkommissionen foruden at være formand for følgende; ”central leading group, foreign affairs, Taiwan affairs, reforms, information & internet security, deference & military, financial & economical affairs, security, integrated military & civilian affairs”.

Afslutningsvist kommenterede professor Brødsgaard at i forhold til USA, talte man om en ”Trump faktor”, som peger på to forhold særligt, som er at en handelskrig kan forventes og at der er tegn på en militær konflikt kan udløses. Peter Navarro som er Præsident Trumps chef for Den Nationale Handelsråd, er meget kritisk overfor

Kina, og det blev anbefalet at se nogle af hans klip derom fra www.youtube.com

Dansk Udenrigsminister briefer Diplomatiet

Den danske udenrigsminister havde inviteret diplomatkorpset i København til en briefing om Danmarks nationale og internationale interesser, hvor der var fokus på diplomati, handel, eksportfremme og overordnet set sikring af danske interesser. Det blev understreget af ministeren at det fremover bliver vigtigere at udvikle og fremme relationer til sine allierede og til eksisterende partnerskaber. Dette skal ske for at fremme regeringens overordnede interesse om et friere, rigere og mere trygt Danmark. Omkring Arktis blev det understreget at man ser det som et

lavspændingsområde. Det er samtidig et område som skal udvikles til fordel for de folk som lever der. Udenrigsministeren afsluttede sin briefing med at fremhæve 2017 som et år for nye muligheder, hvor behovet for internationalt samarbejde står som stærk modvægt til frygt og protektionisme, som fylder meget i den globale udenrigspolitik. Som repræsentationschef deltog jeg i mødet, hvor det var nyttigt at mødes og tale uformelt med de ambassadører som senere på året, den 30. maj skal på orienteringsrejse til Grønland - en rejse arrangeret af det danske Udenrigsministerium i tæt samarbejde med Udenrigsdirektoratet. Dertil er denne type møder også med til at vise at Grønlands Selvstyre på linje med øvrige diplomater skal briefes.

Professor Kjeld Erik Brødsgaard holder oplæg

Udenrigsminister Anders Samuelsen

Page 6: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

6

Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for Militære Studier på Københavns Universitet et foredrag vedr. en nyligt publiceret rapport: ”Grønlandskortet – Arktis’ betydning for Danmarks indflydelse i USA”. Rapporten er udarbejdet af adjunkt ph.d., Jon Rahbek-Clemmensen og lektor, ph.d. Anders Henriksen, og belyser vigtigheden af Grønland for USA, og hvordan Danmark kan bruge Arktis til at få indflydelse i USA. Oplægsholderne inkluderede forfatterne af rapporten, samt Jens Heinrich, ph.d., politisk rådgiver for Inuit Ataqatigiits Folketingsgruppe og Ulrik Pram Gad, ph.d., lektor på Kultur og Globale Studier (AAU). Omkring 100 tilhørere mødte op til foredraget med repræsentanter fra bl.a. Folketinget, Udenrigsministeriet og den Amerikanske Ambassade. Under foredraget fremhævede oplægsholderne, at USA’s interesse for Grønland primært skyldes Grønlands militærstrategiske beliggenhed. Denne beliggenhed er særligt relevant for USA i forbindelse med deres forhold til Rusland. Dette betød bl.a., at Grønland fik særlig betydning for USA under den kolde krig, hvormed Danmarks villighed til at lade USA opbygge og opretholde militære installationer under denne periode, gav Danmark et ”Grønlandskort” som de kunne spille for at opnå fordele i USA og i NATO. Værdien af Grønlandskortet er på nuværende tidspunkt begrænset, men hvis forholdet mellem Rusland og USA igen begynder at blusse op, kan denne værdi igen øges. Det blev anbefalet, at Danmark i højere grad bør sætte Grønland på dagsordenen i USA og, at Grønland inddrages mere i beslutningsprocedurerne i Danmark. Foredraget blev afsluttet med en paneldebat, hvor vigtigheden af et tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland igen blev fremhævet, samt et behov for, at Danmark afsætter flere ressourcer til arbejdet på det arktiske område, for herigennem at kunne opnå alle de fordele som Grønlandskortet kan afstedkomme. Besøg fra den Amerikanske ambassade, mandag d. 15. maj

I maj havde Grønlands Repræsentationen besøg af repræsentanter fra den amerikanske ambassade. Gabrielle Cowan, Deputy Director fra The Office of Nordic and Baltic Affairs, State Department og Jeffery A. Young, Deputy Chief fra The Political Economic Section, deltog i mødet, hvor der særligt blev spurgt ind til samarbejdet mellem Grønland og Danmark, samt fremtidsudsigterne for grønlandsk selvstændighed. Adam Worm og Kim Falck-Petersen deltog fra Grønlands Repræsentationen og fortalte om selvstyreordningen, herunder selvstændighedsprocessen, samt forfatnings-kommissionen og de generelle relationer mellem Danmark og Grønland.

Gabrielle Cowan forklarede, at hun gerne ville undersøge mulighederne for at udvide samarbejdet mellem USA og Grønland i forhold til videnskab og kultur, og i denne sammenhæng forsøgte at danne sig et førstehåndsindtryk af Grønland og de eksisterede samfundsmæssige og politiske forhold. Hun skulle selv op og besøge Nuuk i den efterfølgende uge, for både at tale med embedsfolk og civilsamfundsrepræsentanter, erhvervsfolk og kultur/undervisningsfolk, for herigennem at få en fornemmelse for ”stemningen” i Grønland. Det blev til et godt og konstruktivt møde, hvor der blev sat fokus på den generelle udvikling i Grønland. Gabrielle Cowan så herefter frem til sit efterfølgende besøg til Nuuk for at kunne bygge videre på sin viden omkring Grønland.

Underskrivelse af Igaliku-aftalen, d. 6. august 2004

Page 7: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

7

Møde hos DMI, d. 3. maj 2017 Lida Skifte Lennert og Adam Worm deltog den 3. maj 2017 i et møde hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). På mødet orienterede projektchef Johanna Ekmann fra Finlands Meteorologiske Institut om instituttets forslag om en handlingsplan for udvidet samarbejde på det meteorologiske område i Arktis som led i Finlands program for det finske formandskab i Arktisk Råd 2017-19. DMI’s direktør og fagmedarbejdere fra DMI orienterede om DMI’s arbejde i Grønland, bl.a. om at ny teknologi i væsentlig grad har forbedret mulighederne for is rekognoscering og for at forudsige piteraq.

Page 8: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

8

Tamalaat fra korpset

I forbindelse med Saint Patrick’s Day (Nationaldag i Irland) holdt Den Irske Ambassade et arrangement på 5. sal på Nordatlantens Brygge

Møde med schweiziske ambassadør Benedikt Wechsler

Den cubanske ambassadør Yilliam Gómez Sardinas

Lida viser den schweiziske ambassadør steder i Grønland

Den thailandske ambassadør Vimon Kidchob

Den finske ambassadør Ann-Marie Nyroos

Den rumænske ambassadør Alexandru Gradinar

Fhv. kinesisk ambassadør Zhen Jianuo Middag med den kinesiske ambassadør Liu Biwei

Page 9: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

9

Mindehøjtidelighed for Henriette Rasmussen d. 8. marts 2017

Henriettes venner havde taget initiativ til at afholde mindehøjtidelighed samme dag som begravelsen i Nuuk og kom med blomster og hjemmebag. Til stede var familiemedlemmer, nære venner og bl.a. den franske ambassadør Francois Zimeray i Danmark. Aavaat koret indledte med at synge et par salmer og skyndte sig videre til et andet arrangement på Rigshospitalet. Flere holdt meget rørende taler, bl.a. den franske ambassadør, der fortalte, hvor glad han havde været for samarbejdet med Henriette som fransk konsul i Grønland, og nævnte en af deres seneste samtale i København i sommeren 2016, hvor Henriette havde været fyldt med masser af ideer, projekter og troen på, at hun nok skulle blive rask. Efter mere fællessang, tromme- og kædedans sluttede dagen med at kaste blomster i havnen som symbol på afslutningen af et værdigt liv.

Visa i forbindelse med tjenesterejser

Grønlands Repræsentation er behjælpelig med at skaffe visa til medarbejdere i centraladministrationen, der skal på tjenesterejse til lande, der kræver visum. De hyppigst besøge lande er USA, Rusland og Kina. Reglerne for de enkelte lande er forskelige, nærmere oplysninger kan fås hos Susan Frydendahl (mail: [email protected] eller Adam Worm (mail: [email protected]). Man skal være opmærksom på, at den enkelte ambassades ekspeditionstid kan være op til 14 dage og at passet skal sendes til Grønlands Repræsentation med kurer eller pr. anbefalet post.

Lida Skifte Lennert byder velkommen til mindehøjtideligheden

Den franske ambassadør Francois Zimeray holdt en fin tale

Page 10: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

10

Besøg i Det Nordatlantiske Hus i Odense

Repræsentationschef Lida Skifte Lennert og Kim Falck-Petersen var torsdag d. 9. marts 2017, inviteret til Det Nordatlantiske Hus i Odense, til en briefing omkring Det Grønlandske Hus virke herunder det Nordatlantiske Hus. Direktør Kirsten Mærsk tog imod Lida og Kim og briefede omkring husets tilblivelse samt om det arbejde som Det Grønlandske Hus til dagligt udfører, som særligt vedr. uddannelsessøgende og det sociale arbejde. Herefter fik vi en rundvisning

i husets lokaler og blev introduceret til forskellige nøglepersoner der til dagligt arbejder i huset - både kulturmedarbejdere, socialmedarbejdere og uddannelsesvejledere. Der blev vist rundt i både den Nordatlantiske del at bygningen med tilhørende udstillingslokaler og restaurant, det grønlandske hus’ arbejdsrum, kontorer, mødelokaler, det tilhørende kollegie samt butikken i stueetagen, hvorfra der bl.a. blev solgt frosne produkter fra GL udover brugskunst, designtøj mv. På lige fod med Nordatlantens Brygge arbejder Det Nordatlantiske Hus på at være katalysator på nordatlantisk kultur. Her bliver vist film, spillet koncerter, holdt strikkeaftener, afholdt jobmesser og andre kulturelle begivenheder med hele Nordatlanten som tema.

Kirsten Mærsk informerede at de 4 grønlandske huse i Danmark netop havde haft koordinationsmøde om deres fælles dagsorden, herunder hvordan situationen er med de socialt udsatte i Danmark? Hvordan ser det ud mht. de studerende i Danmark? Her lagde Kirsten Mærsk vægt på at mange grønlændere flytter til Danmark med det håb at få en bedre tilværelse. Men at mange grønlændere hurtigt finder ud af at det er et meget hårdt liv her i Danmark. Mange grønlændere flytter til Danmark uden en stærk økonomi og havner derfor i en svær økonomisk situation og skal have hjælp for at komme videre. Men de sproglige udfordringer er også en stor udfordring da ikke alle grønlændere mestrer det danske sprog. Det vanskelliggør at de ny tilflyttede grønlændere kan få sig et arbejde. En anden udfordring ligger også i at mange grønlændere enten ikke har en uddannelse, eller har en uddannelse der desværre ikke kan bruges her i Danmark. Kirsten Mærsk understregede vigtigheden i at

få fat i de ny tilflyttede grønlændere før ’de kommer i dårligt selskab’ og ender i et misbrugsmiljø. Det Grønlandske Hus i Odense havde flere tiltag såsom fysisk at være til stede, her nævner Kirsten områderne ved Kolding, Vejle og Esbjerg. En pjece ved navn ”Kend Danmark” er i skrivende stund ved at blive oversat til grønlandsk så den kan distribueres til ny tilflytterne. Det Grønlandske Hus vil gerne hjælpe så meget som de nu kan. Efter at socialafdelingen er flyttet til Grønland er der mindre samarbejde mellem Det Grønlandske Hus i Odense og Grønlands Repræsentation. Men Kirsten Mærsk understreger vigtigheden i at relationen og samarbejdet styrkes. Endelig ønskede Kirsten at sælge ideen om at Repræsentationschefen kunne holde en tale til nationaldagsarrangementet i det grønlandske hus i Odense. Dagen afsluttede med en kop kaffe og kage i torsdagscafeen, som bruges som mødested for alle

grønlændere i Odense, hvor man kan få gratis kaffe/the og boller hver torsdag, og få mødt nogle ”hjemmefra”. Det Nordatlantiske Hus’ hjemmeside: http://www.nordatlantiskhus.dk

Lida og direktør Kirsten Mærsk

Kim Falck-Petersen, Kirsten Mærsk og Lida Skifte Lennert nyder en kop kaffe og hjemmelavet kage

Page 11: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

11

Djøf - arrangement om forvaltning og kultur i Grønland, d. 23. marts 2017 I marts afholdt Djøf, i samarbejde med Grønlands Repræsentationen i København, et foredrag, der satte fokus på Grønlands kultur og forvaltnings struktur – med titlen ”Samarbejde med Grønland – Hvordan?”. Foredraget havde til formål at belyse hvordan man på bedste måde kan navigere i den grønlandske forvaltning, når man samarbejder fra Danmark. Oplægsholderne inkluderede Kim Falck-Petersen fra Grønlands Repræsentation, Peter Sindal Lundsberg, advokat og tidligere retschef ved Naalakkersuisut, samt Frank Martin Sonne, specialkonsulent ved Miljøstyrelsen. Igennem foredraget blev de kulturelle og forvaltningsmæssige forskelle imellem Grønland og Danmark fremhævet som værende en faktor, der skal tages højde for, når man på bedste måde skal løse sager i forhold til Grønland. Et af de områder, der særligt blev belyst, var retsområdet i Grønland. Dette er et område, der i en vid

udstrækning adskiller sig fra det danske, hvilket betyder, at det er vigtigt at orientere sig om relevante grønlandske retskilder, samt hvilke danske love der også gælder for Grønland. Peter Sindal gav i denne forbindelse en gennemgang af retssystemet i Grønland og hvad man i denne sammenhæng særligt skal være opmærksom på når man arbejder med sager fra Grønland. Foredraget blev afsluttet med en paneldebat, hvor oplægsholderne, samt Jørgen S. Søndergaard fra udenrigsdirektoratet ved Grønlands Repræsentationen i København, stod klar til at besvare spørgsmål fra de omtrent 50 deltagere ved arrangementet. Det blev til en livlig debat, hvor der blev givet udtryk for en stor villighed til at forstå og

forbedre det forvaltningsmæssige samarbejde med Grønland og satte således punktum for et informativt og vellykket arrangement.

Programmet så således ud: 17.00 Velkomst ved daværende administrerende direktør for Djøf Mogens Kring Rasmussen - Intro til emne, formål, panel og program 17.05-17.25: Kim Falck Petersen - ”Hvad er Grønland for en størrelse?”, Introduktion til Grønlands Selvstyre og Centraladministration, udfordringer og kulturforskelle mellem Grønland og Danmark. 17.25-17.45: Peter Sindal - Grønlands forvaltnings-processer. 17.45-18.05: Frank Martin Sonne - Samarbejdet med Grønlands forvaltning. 18.25: Paneldebat med spørgsmål fra plenum 19.30 Afrunding og tak for i aften

Daværende direktør for Djøf, Mogens Kring

Kursusleder Kim Falck-Petersen holder oplæg om Grønland

Paneldebat: Peter Sindal, Jørgen S. Søndergaard, Kim Falck-Petersen og Frank Martin Sonne

Page 12: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

12

Galla koncert

Med en invitation fra Den belgiske Ambassade til at deltage på gallakoncert med det belgiske nationalorkester tog jeg i Den Sorte Diamant for at lytte. Anledningen var det belgiske kongepars statsbesøg til Danmark, derfor deltog hele den danske royale familie også til koncerten. Programmet indeholdt 4 numre til koncerten af Schubert, Beethoven, Mozart og Gade. Da konferencieren bad salen om at rejse sig for kongehuset, så man Dronningen ledsaget af den belgiske konge med følge tage plads i koncertsalen. Herefter kunne vi alle lytte til orkestrets velgennemførte program. Det var en fin oplevelse, hvor jeg sad sammen med EU kommissionens Repræsentationschef i København, Stina Soewarta.

Bæredygtig sundhed Leif Jensen fra Departementet for Sundhed gav en briefing til de ansatte ved Repræsentationen, om de sundhedspolitiske linjer omkring bæredygtig udvikling i Grønland. Leif har de seneste uger haft arbejdsplads ved Repræsentationen, hvor vi har haft gode samtaler om arbejdet for Grønland og i selvstyret. Sundhedsvæsenet i Grønland dækker op mod 1,3 mia. Kr. på finansloven og udgør omkring 20 % af budgettet på finansloven. Leif gennemgik de mange initiativer som midlerne sætter i værk og som sikrer en landsdækkende sundhed for alle. Det var interessant at høre om ”Allorfik” og ”Inuuneritta” som sikrer behandling og tidlige indsatser. Tankevækkende at 57% af vi grønlændere ryger mod et gennemsnit på 20% i OECD landende, og at vi har 27% overvægtige som hovedsageligt er koncentreret i de større byer. Endelig var det interessant at høre om brugen af telemedicin i Grønland, og om ”Pipaluk”, som sikrer lægefaglige konsultationer kan ske til alle fra de mindre bygder og byer via nettet.

Leif Jensen holder oplæg

Lida Skifte Lennert og Stina Soewarta

Page 13: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

13

Bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer

Folketinget afholdt i maj en konference vedr. den bæredygtige udnyttelse af havets ressourcer. Konferencen satte særligt fokus på vigtigheden i at rette op på den forvrængede emotionelle tilgang til den arktiske kulturelle levemåde, for herigennem at kunne sikre en fuld udnyttelse af havets ressourcer og økobalancen heri, samt den arktiske kulturarv. Oplægsholderne ved konferencen inkluderede forskere og embedsmænd, der informerede omkring sælfangst og fiskeri i Grønland, Canada og ved Østersøen, samt en journalist og sanger, der bl.a. belyste skildringen af hval- og sælfangst i de offentlige medier. Afdelingschef ved Departement for Fiskeri og Fangst i Naalakkersuisut, Amalie Jessen, deltog i konferencen og informerede særligt

omkring sælfangsten i Grønland, og fremhævede hertil de negative følger som forbuddet mod sælprodukter i EU har medført i forhold til Grønlands muligheder for at eksportere sine sælprodukter. Folketingsmedlem, Aleqa Hammond, var også iblandt oplægsholderne, og understregede problematikken ved, at beslutninger i forhold til f.eks. sælfangst i højere grad baseres på følelser i stedet for videnskab. Hun understregede derfor et behov for, at bæredygtighed tages op til diskussion på globalt plan, for herigennem at komme frem til en fælles forståelse og definition på dette begreb. Folketingsmedlem Magni Arge, der arrangerede konferencen, kommenterede tilmed vigtigheden i at forsvare retten til at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde, da dette er nøglen til velstand i Arktis. Han foreslog i denne sammenhæng, at der stilles krav til alle medlemmer og observatører i Arktisk Råd om, at de skal forpligte sig til bl.a. at åbne deres markeder for alle produkter, der stammer fra bæredygtig fangst, og at de anerkender det arktiske folks rettigheder til at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde. Nyt fra ”Kursus for nyansatte” Kurset for maj måned er vel afsluttet. Det var en god og stor gruppe på 10 kursister - som fik et godt og informativt kursus hvori grønlandsk kulturforståelse var i centrum. Kursisterne skulle arbejde i Nuuk - og en enkel nyansat der skulle arbejde i Sisimiut. Kursisterne skulle arbejde for: Selvstyret, Asiaq, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse/Sana, Air Greenland, Kontoret for Kompetence og Organisationsudvikling og Kommuneqarfik Sermersooq. Vigtigheden i at skulle afholde kursus for nyansatte i København er stor – da mange af de oftest stillede spørgsmål blandt andet lyder på: Hvad er grønlændernes fordomme om danskere? I hvor høj grad ligner den grønlandske kultur den danske? Hvad er den grønlandske kultur og arbejdskultur for en størrelse? Hvordan ser det politiske landskab ud? Hvordan ser det grønlandske erhvervsliv ud? Hvordan integrerer man sig bedst i det grønlandske samfund? Spørgsmål omkring skat/moms, læge/tandlæge, leveomkostninger, varesortiment i butikkerne, livet for børn i Nuuk/Grønland, dagligdag og hverdag i Grønland, fritidsaktiviteter mm.

Foto: Kaj Joensen / det færøske nyhedsbureau

Kursus for nyansatte i Repræsentationens lokaler i maj – med 10 deltagende kursister

Page 14: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

14

Hovedsageligt er det oftest stillede spørgsmål: ”Hvad kan jeg gøre for at integrere mig i samfundet?” ”Hvad er de største kulturforskelle?”, ”Hvilke ting skal jeg tage højde for?”, ”Hvad skal jeg passe på med at gøre?”. Alt dette for at få en bedre kulturforståelse – og på den måde at integrere sig bedst muligt i det grønlandske samfund. Både underviserene og kursuslederen har sørget for, at de udover programmet ligeledes har fået svar på deres spørgsmål og forventninger, under de to kursusdage - med stor tilfredshed fra kursisternes side. For at give et kort overblik over de tilmeldende virksomheder kan jeg nævne: Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Forbruger og Konkurrencestyrelsen, Center for Arbejdsskader, Kommuneqarfik Sermersooq, Asiaq, Air Greenland, Kontoret for Kompetence og Organisationsudvikling, Ilinniarfissuaq, Nukissiorfiit, Økonomi og Personalestyrelsen, Kontoret for Strategisk Indkøb, Nunatta Atuagaateqarfia – der har dags dato været 40 kursister tilmeldt, det første halve år af 2017. Gennemsnitlig har der således været 6-7 kursister for hver kursusgang. For flere informationer læs venligst inde på Naalakkersuisuts hjemmeside: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Groenlands-Repraesentation-i-Koebenhavn/Kursus-for-Nyansatte For flere informationer kontakt venligst kursusleder Kim Falck-Petersen, [email protected] Deltagelse i ”Introkursus for nyansatte i Grønlands Selvstyre”, d. 27.-28. april Sidst i april inviterede Kontoret for Kompetence- og Organisationsudvikling kursusleder Kim Falck-Pedersen fra Kursus for Nyansatte til at deltage i "Introkursus for nyansatte i Grønlands Selvstyre" i Nuuk. Ideen med deltagelsen var at få indblik i de områder og temaer, kurset i Nuuk beskæftiger sig med og etablere et samarbejde de to kurser imellem for at få så sammenhængende en introduktion til de nyansatte som muligt. Det var en lærerig oplevelse for Kim, der har fået mange gode ideer til, hvordan Kursus for Nyansatte i København kan styrkes og forbedres. Det er planen, at Kontoret for Kompetence- og Organisationsudveksling deltager i kurset i København efter sommer for at få et indblik i kursets indhold. Det er ikke ideen, at det ene kursus skal erstatte det andet, da begge kurser har forskelligt fokus. Overordnet er Kursus for Nyansatte for danskere, der flytter til Grønland for at arbejde, og handler om grønlandsk kulturforståelse generelt, og hvordan integreres kursisten i det grønlandske samfund. Kurset i Nuuk handler hovedsageligt om Selvstyrets organisering og er målrettet alle, der er nye i Selvstyrets administration. For flere informationer kontakt kursusleder Kim Falck-Pedersen, [email protected].

Der var 20 deltagende kursister i Nuuk

Page 15: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

15

Nyt mødelokale i Grønlands Repræsentation

Grønlands Repræsentation har fået et helt nyt mødelokale på 3. Sal til venstre. Det er det gamle mødelokale 350 Nuummit der er blevet større. Der er fjernet to gamle kontorer for at gøre plads til det større lokale. Der er plads til mindst 34 mødedeltagere i det nye mødelokale, hvor der førhen ’kun’ var plads til maksimum 20 mødedeltagere. Det nye mødelokale kan gøres større ved at lave en biografopstilling – dette giver plads til ca. 60 gæster. Der vil som førhen være MØDEARRANGEMENTER M.M: Vi råder i øjeblikket over 3 mødelokaler:

• Mødelokale 311 Grønlandit med plads til 12 personer er placeret på 3. sal th.,

• Mødelokale 350 Nuummit er udvidet med plads til op til 40 personer og

• Mødelokale 338 på 3. sal tv. Her er plads til ca. 6 personer.

Nuummit er indrettet således at der er et langt mødebord med plads til ca. 34 personer. Der er til højre og venstre for indgangen placeret sofaer samt stole, hvori der kan slappes af eller holdes mindre, separate møder. Der er mulighed for video- eller skypekonference i begge de store rum.

Lokalerne er generelt efterspurgt, og det er derfor en god ide at være tidligt ude med booking. Sidste år var der 141 eksterne møder: mange ansættelsessamtaler med relevante arbejdsgivere i Nuuk, forhandlinger, kurser, virksomheders bestyrelsesmøder og workshops med internationale organisationer som f.eks. NAMMCO. Reservation af mødelokaler og mødeopdækning sker ved henvendelse til sekretariatet via mail til [email protected]. Blanket til reservation findes her: http://intra.ghsdk.dk/lokaler.html

Det ene af de to sofaområder med tilhørende stole og bord

Det nye flotte indgangsparti til mødelokalet

Page 16: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

16

Kulturhjørnet

Fhv. repræsentationschefer Einar Lemche og Lars Vesterbirk kom på besøg hos Lida

Fhv. repræsentationschef Tove Søvndahl Gant på besøg. Her sammen med Adam Worm og Lida

Laila Lennert Juul byder på kage på sin fødselsdag Arrangement i Den Sorte Diamant hvor Sørine Steenholdt og Kim Leine holdt samtale

Som en del af Arctic Imagination i Den Sorte Diamant holdt arkitekt Olafur Eliasson og Poul Holdengräber en samtale omkring Arktis

Fotograf Henrik Saxgren og Nukaaka Coster Waldau var ligeledes en del af Arctic Imagination serien

Page 17: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

17

Naalakkersuisut på besøg i København Følgende har været forbi København enten til møder, arrangementer eller på gennemrejse til andre destinationer: 1. marts Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordiske anliggender Agathe Fontain 4. - 6. marts Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Doris Jakobsen 24. - 30. marts Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 20. - 23. marts Naalakkersuisoq for Sociale anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Sara Olsvig 31. marts - 3. april Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordiske anliggender Agathe Fontain 7. april Naalakkersuisoq for Råstoffer Múte B. Egede 10. maj Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen

Lida Skifte Lennert holder oplæg omkring hendes første år som repræsentationschef

Page 18: MAJ 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I …ghsdk.dk/dk/rep/ewExternalFiles/Nyhedsbrev 2017-02 DK.pdf · Foredrag om ”Grønlandskortet” I april måned afholdt Center for

NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

18

Nyt omkring Bryggen:

Købehavns Kommunes plan for Grønlands Handelsplads: Projekt Streetfood på Grønlands Handels Plads På et tidspunkt i løbet af sommeren vil Grønlands Handels Plads, der ligger bag Nordatlantens Brygges bygninger, blive indrettet med et nyt streetfood med nordiske specialiteter. Det vil sige, at der rykker containere, siddepladser, parasoller og varmelamper ind på pladsen og skaber nyt liv i området. Initiativtageren til projektet er Jesper Møller, der også er bagmand bag Copenhagen Streetfood på

Papirøen. Københavns Kommune har i april 2017 givet en foreløbig to-årig dispensation. Føtex Food: En stenkast væk fra Nordatlantens Brygge er der langt om længe åbnet en Føtex Food. Konceptet er simpelt men godt: færdigretter, frugt og grønt, drikkevarer og friske kolonialvarer danner rammen om et lille ’supermarked’ hvori man nemt og hurtigt kan hente sin frokost.

Restaurant Nærvær: I midten af maj åbnede den længe ventede restaurant og vinbar ”Nærvær” et stenkast væk fra Repræsentationen. Under åbningen inviterede restauranten på et glas vin i solen.