Ul la Terese Kræmer

ERHVERVSRET Ulkr@easj .dk

Kapitel 1

I kapitel 1 gennemgås:

• Danske retskilder

• Internationale retskilder

• Domstolene

• Civile retssager

RETSKILDER OG DOMSTOLE

Magtsadskil lelseslæren (se fig. 1.1)

Grundlovens 3:

• Lovgivende magt: Folketinget

• Dømmende magt: Domstolene

• Udøvende magt: Regering/ministerier, forvaltningen, polit iet m.fl.

• Gensidig kontrol

• Magtbalance

RETSKILDER OG DOMSTOLE

Gældende ret : Retskilderne er de fortolknings-bidrag vi har t i l rådighed, når vi

skal finde ud af, hvad der er gældende ret.

• I retskilderne kan vi søge juridisk information om reglerne og retsti lstanden

på et område – hvad gælder?

• Domstole og offentlige myndigheder anvender retskilderne ti l at træffe

deres afgørelser.

• Advokater, banker, forsikringsselskaber mv. bruger retskilderne i deres

rådgivning og i det daglige arbejde.

RETSKILDER

1.1 Lovgivning og forarbejder

Lovhierarkiet:

• Grundlov

• Lov

• Bekendtgørelse

• Vejledning/cirkulære

En lavere retskilde(regelsæt), skal have hjemmel i en højere retskilde -højere oppe i lovhierarkiet.

RETSKILDER

1.1 Lovgivning og forarbejder

Grundloven 1849, med senere ændringer: Lovgivning vedtaget i folketinget

må ikke være i strid med Grundloven – Se U1999.841H Tvind-loven, s. 16.

Grundloven indeholder bl.a. regler om:

• Statsorganernes organisation og folketingets virke

• Valgbarhed til folketinget

• Folkekirken

• Frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings - og

forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed mv.

RETSKILDER

1.1 Lovgivning og forarbejder

• Lovforslag kan fremsættes af ethvert medlem af folketinget.

• Lovforslag skal behandles 3 gange i folketingssalen og vedtages med almindelig flertal.

• Rammelovgivning : Folketinget kan vedtage lovgivning, der fastsætter de overordnede regler/rammer på et område, hvorefter det fx overlades ti l en minister at fastsætte mere detaljerede regler – udstede bekendtgørelser .

• Bekendtgørelser udspringer af love.

• SU-bekendtgørelsen udspringer af SU-loven. SU-bekendtgørelsen er lavet af undervisningsministeren.

RETSKILDER

1.1 Lovgivning og forarbejder

Vejledninger og cirkulærer:

• Udspringer af bekendtgørelser (skal have hjemmel i en bekendtgørelse), og

er ofte lavet af de myndigheder, som skal anvende reglerne i praksis –

direkte overfor borgere og virksomheder .

• Nogle vejledninger udgives i bogform, fx l igningsvejledningen,

momsvejledningen.

RETSKILDER

1.1 Lovgivning og forarbejder

Lovens forarbejder:

• Al det materiale som har været inddraget under det lovforberedende arbejde inden lovens endelige vedtagelse fx :

• Betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, referater fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer mv.

• Lovforarbejder anvendes ti l t ider som fortolkningsbidrag i retssager – se U2010.796H De ulovlige hobbyknive, s. 21.

RETSKILDER

1.2 Domme som retskilder

• Ved siden af lovgivning, er afsagte domme en vigtig retskilde .

• En dom kan skabe præcedens, hvis den har betydning for afgørelsen af fremtidige sager.

• Domme afsagt af Højesteret, vægter tungere end domme afsagt af Landsretten, l igesom domme afsagt af Landsretten vægter tungere end domme afsagt af Byretten.

• Nyere domme vægter tungere end ældre domme

RETSKILDER

1.3 Sædvane og forholdets natur

• En sædvane eller retssædvane opstår, når en handlemåde er blevet fulgt

og accepteret over en længere periode – U1984.525H Den ufrugtbare orne,

s. 22.

• En afgørelse efter forholdets natur , er motiveret af nogle friere overvejelser

om retlige hensyn og almindelige retsprincipper – ”sidste l ivl ine”, når svaret

ikke kan findes i andre retskilder – juridisk mavefornemmelse.

RETSKILDER

Markedsføringsøkonomi | Erhvervsret12

PAUSE

Internationale konventioner ratificeret af Danmark er en del af dansk ret, fx

• CISG (International købelov),

• EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) – inddrages ind

imellem som retskilde ved domstolene – se Christiania-sagen, s. 18.

Internationale handelskutymer, fx

• Incoterms 2010

• ICC Reklamekodeks

2. INTERNATIONALE RETSKILDER

EU-Traktater: EUs ”grundlove” – bindende i de medlemsstater, som har

t i ltrådt traktaterne.

Forordninger : Umiddelbart gældende i medlemsstaterne uden

implementering.

Direktiver: Bindende for medlemsstaterne, men kræver implementering, dvs. skal gøres t i l national lovgivning inden en hvis frist.

Beslutninger: Bindende for de medlemsstater beslutningen henvender sig t i l .

Henstillinger og udtalelser : Ikke bindende – alene tale om vejledning.

!! De danske domstole er forpligtet t i l at træffe afgørelser i

overensstemmelse med EU-retten.

2. INTERNATIONALE RETSKILDER – EU (SE FIG 1.3)

Højesteret (København)

Landsret (Østre og Vestre Landsret)

Byret (24 retskredse i Danmark)

• Byrettens afdelinger: Civilretten, Kriminalretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten.

Sø- og Handelsretten : Behandler særligt sager om immaterialret, markedsføringsret, søret og internationale erhvervsforhold. Sager anlagt ved S&H kan ankes t i l Højesteret.

Specialdomstole: Tinglysningsretten, Arbejdsretten, den særlige klageret, Rigsretten.

3. DOMSTOLENE (SE FIG. 1.4)

EF-domstolen/ nu kaldet Den Europæiske Unions Domstol:

• Sager kan anlægges af medlemsstater, EUs institutioner, EU-borgere,

virksomheder og andre juridiske personer fra medlemsstaterne.

• De afsagte domme er bindende i medlemsstaterne, og kan give anledning

ti l ændring af national lovgivning.

• Præjudicielle spørgsmål : Hvis en dansk domstol under en retssag, er i tvivl

om fortolkningen af EU-retten kan spørgsmålet blive besvaret af Den

Europæiske Unions Domstol – se U2002.2435/3H Den gravide vikar, s. 28.

Menneskerettighedsdomstolen: Behandler sager om overtrædelse af EMRK –

Menneskerettighedskonventionen.

3.1 INTERNATIONALE DOMSTOLE

Saglig kompetence: Hvilken ret/domstol skal behandle sagen?

Stedlig kompetence: Værneting – Hvor i landet skal sagen anlægges?

Hvis der ikke er lavet en værnetingsaftale mellem de stridende parter, skal en

retssag som hovedregel anlægges ved sagsøgtes hjemting (bopæl/kendt

opholdssted)

• Supplerende værneting, fx:• Virksomhedsværneting

• Ejendomsværneting

• Opfyldelsesværneting

• Forbrugerværneting

• Deliktsværneting

4. CIVILE RETSSAGER

• Forhandlingsprincippet : Sagsøger og sagsøgte har selv ansvaret for sagens

bevisførelse. Retten kan opfordre parterne ti l at føre et bestemt bevis, men

parterne er ikke forpligtet t i l at følge rettens opfordring.

• Bevisumiddelbarhedsprincippet : Beviser skal føres umiddelbart foran dommeren.

• Den frie bevisbedømmelse : Retten har frihed til på objektivt grundlag, at

vurdere og afgøre, hvad der findes bevist under sagen, og hvilke beviser

der vægter tungere end andre.

4.2 PROCESRETSLIGE GRUNDBEGREBER

Parterne: Sagsøger og sagsøgte

Sagens forberedelse:• Stævning og svarskr i ft

• Evt. forberedende retsmøde

• Evt. syn og skøn

• Repl ik og dupl ik

Hovedforhandling

Småsagsprocessen: Sager under 50.000 kr .

Formål: Enklere, hurt igere og bi l l igere

4.3 RETSSAGENS FORLØB (SE FIG. 1.7)

Omkostninger: ”Taberen” betaler vinderens omkostninger, men retten

bestemmer hvor meget.

• Retshjælpsdækning

• Fri proces

4.3 RETSSAGENS FORLØB

Klage- og ankenævn

fx forbrugerklagenævn, pengeinstitutankenævnet

Retsmægling

Voldgift

• Voldgiftsloven – voldgiftsklausul i aftale

• Ofte hurtigere sagsbehandling end alm. domstole

• Dommere med særligt fagkundskab

• Sagen er ikke offentlig

• Ikke mulighed for anke ti l højere instans

4.4 ALTERNATIV TIL DOMSTOLE