Ul la Terese Kræmer
ERHVERVSRET Ulkr@easj .dk
Kapitel 1
I kapitel 1 gennemgås:
• Danske retskilder
• Internationale retskilder
• Domstolene
• Civile retssager
RETSKILDER OG DOMSTOLE
Magtsadskil lelseslæren (se fig. 1.1)
Grundlovens 3:
• Lovgivende magt: Folketinget
• Dømmende magt: Domstolene
• Udøvende magt: Regering/ministerier, forvaltningen, polit iet m.fl.
• Gensidig kontrol
• Magtbalance
RETSKILDER OG DOMSTOLE
Gældende ret : Retskilderne er de fortolknings-bidrag vi har t i l rådighed, når vi
skal finde ud af, hvad der er gældende ret.
• I retskilderne kan vi søge juridisk information om reglerne og retsti lstanden
på et område – hvad gælder?
• Domstole og offentlige myndigheder anvender retskilderne ti l at træffe
deres afgørelser.
• Advokater, banker, forsikringsselskaber mv. bruger retskilderne i deres
rådgivning og i det daglige arbejde.
RETSKILDER
1.1 Lovgivning og forarbejder
Lovhierarkiet:
• Grundlov
• Lov
• Bekendtgørelse
• Vejledning/cirkulære
En lavere retskilde(regelsæt), skal have hjemmel i en højere retskilde -højere oppe i lovhierarkiet.
RETSKILDER
1.1 Lovgivning og forarbejder
Grundloven 1849, med senere ændringer: Lovgivning vedtaget i folketinget
må ikke være i strid med Grundloven – Se U1999.841H Tvind-loven, s. 16.
Grundloven indeholder bl.a. regler om:
• Statsorganernes organisation og folketingets virke
• Valgbarhed til folketinget
• Folkekirken
• Frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings - og
forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed mv.
RETSKILDER
1.1 Lovgivning og forarbejder
• Lovforslag kan fremsættes af ethvert medlem af folketinget.
• Lovforslag skal behandles 3 gange i folketingssalen og vedtages med almindelig flertal.
• Rammelovgivning : Folketinget kan vedtage lovgivning, der fastsætter de overordnede regler/rammer på et område, hvorefter det fx overlades ti l en minister at fastsætte mere detaljerede regler – udstede bekendtgørelser .
• Bekendtgørelser udspringer af love.
• SU-bekendtgørelsen udspringer af SU-loven. SU-bekendtgørelsen er lavet af undervisningsministeren.
RETSKILDER
1.1 Lovgivning og forarbejder
Vejledninger og cirkulærer:
• Udspringer af bekendtgørelser (skal have hjemmel i en bekendtgørelse), og
er ofte lavet af de myndigheder, som skal anvende reglerne i praksis –
direkte overfor borgere og virksomheder .
• Nogle vejledninger udgives i bogform, fx l igningsvejledningen,
momsvejledningen.
RETSKILDER
1.1 Lovgivning og forarbejder
Lovens forarbejder:
• Al det materiale som har været inddraget under det lovforberedende arbejde inden lovens endelige vedtagelse fx :
• Betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, referater fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer mv.
• Lovforarbejder anvendes ti l t ider som fortolkningsbidrag i retssager – se U2010.796H De ulovlige hobbyknive, s. 21.
RETSKILDER
1.2 Domme som retskilder
• Ved siden af lovgivning, er afsagte domme en vigtig retskilde .
• En dom kan skabe præcedens, hvis den har betydning for afgørelsen af fremtidige sager.
• Domme afsagt af Højesteret, vægter tungere end domme afsagt af Landsretten, l igesom domme afsagt af Landsretten vægter tungere end domme afsagt af Byretten.
• Nyere domme vægter tungere end ældre domme
RETSKILDER
1.3 Sædvane og forholdets natur
• En sædvane eller retssædvane opstår, når en handlemåde er blevet fulgt
og accepteret over en længere periode – U1984.525H Den ufrugtbare orne,
s. 22.
• En afgørelse efter forholdets natur , er motiveret af nogle friere overvejelser
om retlige hensyn og almindelige retsprincipper – ”sidste l ivl ine”, når svaret
ikke kan findes i andre retskilder – juridisk mavefornemmelse.
RETSKILDER
Markedsføringsøkonomi | Erhvervsret12
PAUSE
Internationale konventioner ratificeret af Danmark er en del af dansk ret, fx
• CISG (International købelov),
• EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) – inddrages ind
imellem som retskilde ved domstolene – se Christiania-sagen, s. 18.
Internationale handelskutymer, fx
• Incoterms 2010
• ICC Reklamekodeks
2. INTERNATIONALE RETSKILDER
EU-Traktater: EUs ”grundlove” – bindende i de medlemsstater, som har
t i ltrådt traktaterne.
Forordninger : Umiddelbart gældende i medlemsstaterne uden
implementering.
Direktiver: Bindende for medlemsstaterne, men kræver implementering, dvs. skal gøres t i l national lovgivning inden en hvis frist.
Beslutninger: Bindende for de medlemsstater beslutningen henvender sig t i l .
Henstillinger og udtalelser : Ikke bindende – alene tale om vejledning.
!! De danske domstole er forpligtet t i l at træffe afgørelser i
overensstemmelse med EU-retten.
2. INTERNATIONALE RETSKILDER – EU (SE FIG 1.3)
Højesteret (København)
Landsret (Østre og Vestre Landsret)
Byret (24 retskredse i Danmark)
• Byrettens afdelinger: Civilretten, Kriminalretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten.
Sø- og Handelsretten : Behandler særligt sager om immaterialret, markedsføringsret, søret og internationale erhvervsforhold. Sager anlagt ved S&H kan ankes t i l Højesteret.
Specialdomstole: Tinglysningsretten, Arbejdsretten, den særlige klageret, Rigsretten.
3. DOMSTOLENE (SE FIG. 1.4)
EF-domstolen/ nu kaldet Den Europæiske Unions Domstol:
• Sager kan anlægges af medlemsstater, EUs institutioner, EU-borgere,
virksomheder og andre juridiske personer fra medlemsstaterne.
• De afsagte domme er bindende i medlemsstaterne, og kan give anledning
ti l ændring af national lovgivning.
• Præjudicielle spørgsmål : Hvis en dansk domstol under en retssag, er i tvivl
om fortolkningen af EU-retten kan spørgsmålet blive besvaret af Den
Europæiske Unions Domstol – se U2002.2435/3H Den gravide vikar, s. 28.
Menneskerettighedsdomstolen: Behandler sager om overtrædelse af EMRK –
Menneskerettighedskonventionen.
3.1 INTERNATIONALE DOMSTOLE
Saglig kompetence: Hvilken ret/domstol skal behandle sagen?
Stedlig kompetence: Værneting – Hvor i landet skal sagen anlægges?
Hvis der ikke er lavet en værnetingsaftale mellem de stridende parter, skal en
retssag som hovedregel anlægges ved sagsøgtes hjemting (bopæl/kendt
opholdssted)
• Supplerende værneting, fx:• Virksomhedsværneting
• Ejendomsværneting
• Opfyldelsesværneting
• Forbrugerværneting
• Deliktsværneting
4. CIVILE RETSSAGER
• Forhandlingsprincippet : Sagsøger og sagsøgte har selv ansvaret for sagens
bevisførelse. Retten kan opfordre parterne ti l at føre et bestemt bevis, men
parterne er ikke forpligtet t i l at følge rettens opfordring.
• Bevisumiddelbarhedsprincippet : Beviser skal føres umiddelbart foran dommeren.
• Den frie bevisbedømmelse : Retten har frihed til på objektivt grundlag, at
vurdere og afgøre, hvad der findes bevist under sagen, og hvilke beviser
der vægter tungere end andre.
4.2 PROCESRETSLIGE GRUNDBEGREBER
Parterne: Sagsøger og sagsøgte
Sagens forberedelse:• Stævning og svarskr i ft
• Evt. forberedende retsmøde
• Evt. syn og skøn
• Repl ik og dupl ik
Hovedforhandling
Småsagsprocessen: Sager under 50.000 kr .
Formål: Enklere, hurt igere og bi l l igere
4.3 RETSSAGENS FORLØB (SE FIG. 1.7)
Omkostninger: ”Taberen” betaler vinderens omkostninger, men retten
bestemmer hvor meget.
• Retshjælpsdækning
• Fri proces
4.3 RETSSAGENS FORLØB
Klage- og ankenævn
fx forbrugerklagenævn, pengeinstitutankenævnet
Retsmægling
Voldgift
• Voldgiftsloven – voldgiftsklausul i aftale
• Ofte hurtigere sagsbehandling end alm. domstole
• Dommere med særligt fagkundskab
• Sagen er ikke offentlig
• Ikke mulighed for anke ti l højere instans
4.4 ALTERNATIV TIL DOMSTOLE