Embed Size (px)
Citation preview
1
2
MASONIC
SYMBOLIC
TAROT by
Jean Beauchard
oversat fra engelsk
af
Maria Skibdal
3
Symbolikken i frimurer tarot
Man kan undres over den overflod og forskellighed, der findes i tarotkortenes billeder.
Man kunne spørge, om der ikke blot skulle eksistere et enkelt sæt.
Variationen i de forskellige udgaver af tarot drejer sig primært om deres udseende.
Indholdet i hvert enkelt af kortene er dog specifikt, og de refererende tegn, der måtte
være anvendt for at hentyde til bestemte personer, er sjældent ligegyldige eller
nedsættende over for andre.
Virkeligheden bag, essensen i Tarot, gemmer sig i dens struktur, i dens rytme.
Arketyperne, de mere fundamentale symboler, er utvivlsomt tænkt som ”tal” frem for
reale billeder. De er symboler for abstrakte principper og ikke for konkrete virkeligheder.
Det er derfor ganske logisk at disse spejlbilleder vil rumme specifikke
hentydninge/refererende symboler.
Læseren inviteres her med til en frimurers tilgang til den universelle tarot.
4
Indhold:
1. Paralleller og ligheder i oprindelse, historie og udviklingen i frimureriet på den ene side
og i Tarot på den anden.
2. Ligheder mellem sprogbruget i frimureriet og i Tarot via brugen af symboler.
3. Den fundamentale struktur i Tarot.
4. Definition af indvielsesvejen i Tarot og dens parallel i frimureriet.
5. Konstruktionen af kortene i ”Frimurer Tarot”
6. Et studie af kortene i den Store Arkana, deres indhold og specifikke konstruktion.
7. De fire serier i den lille Arkana og deres korrespondance til de fire elementer i
traditionen.
8. Generel betydning for figurer/symboler i billedkortene for hver af de fire serier.
9. Generel betydning af tallene.
10. Brugen af Tarot.
11. Konklusion
5
Paralleller og ligheder i oprindelse, historie og udviklingen i frimureriet på den ene side og i
Tarot på den anden
Oprindelsen af Tarot findes, ligesom for frimureriet, gemt i myter og legender fra vores
civilisations daggry. Deres evolution forløber i hvert tilfælde i den ramme, som vi kalder
”Tradition.” Det er i det 14. Århundrede, at disse to former for udtryk opstår og manifesterer
sig selv.
I ca. 1360 forlader Paven Avignon, og Cathrine af Sienne tilskynder Kirken til mere alvor og
kyskhed. De første frugter af Renæssancen lader sig høste i Italien på samme tid, som
prangende gotiske ornamenter optræder i, og overskygger geometrien i arkitekturen.
Træskærerkunsten gør det muligt at udføre aftryk af udskårne billeder til papir, og de første
håndtegnede spillekort og specielle design er allerede at finde mellem 1365 og 1370.
På denne tid, i 1370, bliver de første regler og regulativer for Frimureriet formuleret i York.
Kort efter får frie murere, ufaglærte i byggefaget, men hermetikere og blandt andre
tempelriddere og katarer, givet adgang til logerne. Meget senere, i lysets århundrede, vil
Frimureriet og Tarot sætte deres præg eller landmærker, og de vil antage deres nutidige form.
Det var faktisk en frimurer, Grev de Gébelin, der genopdagede og udbredte kendskabet til, at
der gemmer sig en dybere mening i tarottens arkanaer. Hvorfor disse sammentræf?
Tarot og Frimureriet bærer i sine traditioner lignende grundtanker og spiller hver en rolle i at
forfine menneskets ånd, hvor de virker blandt de drivende kræfter. Deres endemål er dog
identisk: Frimureriet, en filosofisk skole i sin indre natur, har som sit mål en udforskning og
forståelig gørelse af den enkelte og hans relation til universet. Frimureriet er trofast rettet
herimod ved sit ærværdige Sokratiske motto: ”Lær dig selv virkeligt at kende, og du vil lære at
forstå Universet og dets Guder”.
Tarot er, så vidt som den rækker, hovedsageligt et værktøj til afdækning og udforskning.
Genspejlingen som Tarot afgiver ved hjælp af tegn/symboler og deres mulige associationer,
giver den enkelte nøgler til at forstå sit virkelige selv.
Ligheder i sprogbruget i Frimureriet og Tarot gennem brugen af symboler.
Formerne for udtryk i Tarot og Frimureriet er funderet på brugen af symboler. Det symbolske
sprog har et fortrin ved, at det ikke antyder en bestemt følelse eller særlig betydning i forhold
til at ”læse det,” men giver i stedet et liberalt, eller frit spillerum, for forståelse inden for sit
associative system der hovedsageligt henvender sig til vores underbevidsthed, hvor det
6
stimulerer imaginationen. Dette sprog placerer sig i komplet modsætning til vores sædvanlige
tænkemåder, der er baseret på en rationel organisering af det rum, der udgør betingelserne
for vores refleksioner.
Det symbolske sprog tillader os at undslippe disse vilkår for en tid, og giver os dermed
mulighed for ”at berøre det uhåndgribelige.” Ved at benytte eller undlade at benytte os af
vovestykker, bringer vi de tegn ind i vore forhold, der ved vores spørgsmål, vil tillade
tilsynekomsten af tidløs information.
”Den spiral af fortolkninger, der er startet ved denne tankefornyer, forfølger sig selv, gør
i begyndelsen indsigten dybere, og udvider forskellene i resonanser.”
(Roger Dadouh, Psychanalyse, side 22)
Denne metode til klarsyn er derfor en afsløring af data, der er lagret i vores underbevidste, og
som hører til i menneskehedens arketyper såvel som i vore personlige problemstillinger.
Udfordringen vil bestå i at placere dem i relation til disse. Vores erkendelse vil i praksis risikere
meget ved at være orienteret mod, og påvirket af vores personlige stemninger, vaner og vores
genstridige væsen. Denne fremadskridende proces for frimureren har til formål at vække ”det
højere selv” i stedet for at lade det synke ned, eller ganske gå til bunds i materiens
begrænsninger.
Hvis man ønsker at profitere af symbolernes verden, er det nødvendigt, at man i begyndelsen
lader dem udtrykke sig selv, og lade dem passere frit til overfladen af vores bevidsthed, men
det er også nødvendigt at man mestrer at håndtere dem i forhold til deres tilhør og relevans.
”… Siden Pythagoras, hvad angår fænomenet Universet, der udgør kernen i alt og alle, vil
man gennem udforskning finde et fundamentalt stof, som man i dag ville kalde en
matematisk struktur, som underbygger alt, dirigerer alt, og som burde anses for at være
den fuldkomne rationelle substans”
(Stéphane Lupasco, Of dreams, of mathematics and of death).
Den fundamentale struktur i Tarot.
I sættet, der består af 78 kort, er det første, man lægger mærke til, dualiteten i graden af
påskyndelse mellem det, der kaldes den Lille og det der kaldes den Store Arkana. Arkana
betyder en kæde af elementer, der kan forstås både samlet og ved sine enkeltdele, og som
rummer en skjult fornemmelse af, at der er hemmeligheder, der venter på at blive afsløret.
7
Den Lille Arkana består af 56 kort opdelt i fire grupper af 14 kort. ”Farverne” er her benævnt:
Sværd; Stokke, Bægre og Mønter. Vi vil senere vende tilbage til deres symbolske betydning og
særkende. Den Lille Arkana bliver ofte undervurderet eller helt ignoreret, hvilket er beklageligt.
For kortene i den Lille Arkana fuldstændiggør og illuminerer betydningen af budskabet, man
finder i den Store Arkana, når man anvender dem i forhold til sin konkrete situation og
dagliglivets problemer.
En af de ældste tekster, der beskæftiger sig med emnet, udtaler sig om disse numeriske kort
(1-10 + hofkort) fortæller: ”De beskriver tiden og verden som den tager sig ud netop nu.”
Skriftet hedder Tractatus moribus, og man kan finde en kopi af det på National Library. Det
stammer ganske vist fra 1377, men verden har kun ændret sig meget lidt siden da, i hvert
tilfælde hvad angår menneskenes problemer, der forbliver de samme trods den generelle
evolution. Kun opfattelsen af dem skifter i forhold til udviklingen af nye perspektiver, skikke,
sædvaner og mentalitet.
Man kan sige det samme, når det drejer sig om den Store Arkana. Uanset de skiftende
billedmæssige udtryk og gennem tiden, ligger kortenes numeriske værdi fast, og Arkana’en er
traditionelt sammensat af i alt 22 Trumfkort.
Denne kæde af 22 komponenter er i sig selv mere end blot et symbol.
Alle alfabeter har i deres oprindelige form, det være sig, runer, det hebræiske eller det
originale græske, 22 bogstaver. 22 komponenter med hvilke, man kan skrive alting og udtrykke
alting, al viden og alle tanker i verden. Zend Avesta giver sin forståelse af hele Universet
gennem 22 bøger, hver bestående af 22 kapitler, der alle som en kan multiplicere sine
eksempler af almengyldig karakter, og dermed opnå tallet 22, og fremmane en struktur dannet
af 22 faste polygoner. Her kunne vi alle finde stof til et nærmere studie og skrive en
specialiseret afhandling.
Det er derfor en logisk konklusion at etablere en parallel mellem strukturen i de 22 kort, der
udgør den Store Arkana, de 22 bogstaver i det hebræiske alfabet og de 22 stier i Livets Træ.
Her har vi, som A. Crowley plejede at sige: ”En repræsentation af alle energier i Universet.”
De 22 bogstaver i det hebræiske alfabet har, foruden deres funktion i skriften, hver sin
numeriske værdi som genforener hele vores udtryks mønster. I det symbolske Frimurer Tarot
er disse 22 bogstaver benyttet, såvel som den kode der er i kompositionen af firkanter og
8
prikker, og som udgør frimureriets alfabet. Et alfabet, der har været anvendt i de foregående
århundreder, men som i dag nok snarere er en kuriositet end en nødvendighed.
Det Frimureri, der bygger på den pythagoræiske tradition, er indrettet sådan, at det henfører
til ”Tal,” og dets virkefelt i forhold til ”Den store arkitekt” er funderet på ”geometri.”
Vi vil introducere Tarot’s indhold ved at følge en procedure baseret på dens indre struktur.
I alle traditioner er det sådan, at 21 ud af de 22 trumfkort er nummereret, mens ét ikke bærer
en talmæssig indikation eller reference til sin værdi. Dette kort kan derfor placeres både som
start og afslutning på kæden. Det er altså det led, der lukker en cirkel af universal enhed, eller
det led, der markerer overgangen fra en cyklus til en anden.
Vi kan dele de 21 kort i tre serier af 7. Enhver kender vigtigheden af disse tal i alle traditioner,
både i de Østlige og de Vestlige. Vi vil senere vende tilbage og studere symbolikken i de tavler,
der korresponderer med disse tal, men for nu er det tilstrækkeligt, at man for eksempel indser
betydningen af fænomener der følger en cyklus eller rækkefølge bestående af 7: ugens dage,
farverne, sejlene, synlige planeter, noder, himle og andre.
Også i alkymien er 7 tallet essentielt. Denne filosofi retter sig mod fundamentet eller basis for
livet, og dens symbolik er åbenlyst i familie med den som er skjult i/båret ved Tarot og i
Frimureriet.
Fornyelsessprocessen, som sættes i gang ved alkymistens arbejde, vil falde naturligt inden for
vores udforsknings sfære, og vi vil da også finde mange referencer til alkymien, som vi vil
henføre til i det efterfølgende studie og i relation til hvert kort i sættet.
Definition af indvielsesvejen i Tarot og dens parallel i Frimureriet.
Vi fremsætter altså en indvielsesproces, hvis forløb sker i en bevægelse, skridt for skridt, i 3
cyklusser hver i 7 stadier, hvor hver cyklus rummer en mulighed for at afpudse det arbejde, der
har fundet sted i den foregående.
I Frimureriet vil den vej som kandidaten af den Blå Loge må gå, når han vel at mærke har
passeret dørtrinet ved hjælp af det første kort, være afstukket ved kortene 3, 5 og 7. Disse kort
9
korresponderer med de dyder han må erhverve lærdom om på dette niveau af sit arbejde, der
senere vil gentage sig ved Mestermurerens grad.
Men enhver ved, at det ikke er mesterens grad, der er målet i sig selv. De opnåede kvaliteter
og metoder/teknikker må altid udmønte sig i en ny proces rettet mod forbedring eller
udvidelse af den filosofiske stræben.
De andre to cyklusser af hver 7 kort, vil guide kandidaten i det personlige og grundige studium,
der strækker sig fra den simple opvågnen af bevidsthed frem mod den alvorsfulde
eksamination af eget væsen og resultater. Det som alkymien ville kalde ”Det store arbejde”
(Opus Magna), og som altid vil føre til, at det højere selv tilføres kraft, så det kan frigøre sig
selv fra de vilkår, der betinger dets råderum.
Frigørelsen er ikke et tegn på vægring og ej heller på benægtelse. Bevægelsen eller processen
kan være personlig, konstant og fornyende i kroppen på den Blå Loge. Den kan også åbenbare
sig ved den afslørede tradition og gennem studier af de højere ordenskapitler.
Dette sker, på samme måde, som når man skelner mellem de ”store” og ”små” kort i Tarot.
Men hvad der i virkeligheden gælder, for begge indvielsesveje, er oprettelsen af de basale
principper, der er de samme for alle grader.
For at illustrere det vi taler om, har vi opstillet et diagram, hvor vi tegner nogle hovedlinjer for
de store kort ud fra en indre opdeling ved 3x7 læst lodret og 7x3 læst vandret. De 3 serier af 7
vil lade sig undfange i tre cyklusser, der ved en spiral vil udvide markeringen af den søgendes
personlige rum.
De ord vi har benyttet til at beskrive forløbet: ”Indre-gørelse,” udsoning og indfrielse, er
betegnelser for fænomener, der altid vil optræde i den enkeltes udviklingsprocesser, og som
hører til i alle former for civilisationer.
Det er især vigtigt, at man ikke misforstår begrebet ”udsoning” som værende et udtryk for et
moralsk koncept for afstraffelse eller ydmygelse, men, at man ser det i den betydning det har i
alkymien, som en renselsesproces, hvor det rene skilles fra det som er urent ved metoder til
bearbejdning af den enkeltes væsen og et arbejde med ”tingenes natur.”
10
Første septet: Kort 1-7: ”Indre-gørelse”: Grundlæggelsen.
Denne proces drejer sig om at mestre bevidstheden og der i gennem op nå:
Erkendelse om den nuværende situation.
Erhvervelse af /kendskab til metoder til evolution.
Anden septet: Kort 8-14: ”Udsoning”: Forsøgene/bestræbelserne.
Denne proces drejer sig om de forandringer, der vil finde sted i kraft af det
arbejde man gør med sig selv, alene og sammen med andre.
Tredje septet: Kort 15-21: ”Indfrielse”.
Denne proces drejer sig om frigørelse af Ånden, beherskelse af stoffet og de nye
værenstilstande.
I hvert septet vil de følgende tendenser efterhånden komme til udtryk:
Arkana
1
8
15
”Potentialet” eller ”Mulighederne”:
Her vil man i f. m. udfordres i rollen som
postulant.
Arkana
2
9
16
”Tilbagevenden til selvet”:
”Hemmeligheden” og ”overgange”.
I Frimureriet vil dette ske ved oplevelsen af
”meditations kammeret”.
Arkana
3
10
17
”Det højere selvs opvågnen”:
”Visheden” og ”Afsløringen”.
I Frimureriet vil dette finde sted gennem
integration og i den enkeltes læretid.
11
Arkana
4
11
18
”Affirmationerne”:
”Fundamentet” og ”Energikilderne”
I Frimureriet sker dette gennem integration
og i den enkeltes læretid.
Arkana
5
12
19
”Harmonisering”:
At lokalisere ”Selvet” og afpasse det til
omstændighederne.
I Frimureriet fælles anvendelse af
redskaber/arbejdsmetoder i Broderskabet.
Arkana
6
13
20
”Valgene”:
(påtvungne eller frivillige)
Anstrengelserne der medfører forandring af
bevidsthed.
I Frimureriet: Broderskabets arbejde.
Arkana
7
14
21
”Trindelingen”:
”Springbræt” og ”Trædesten”
De situationer som for øjeblikket er tilegnet
og behersket.
I Frimureriet: ”Mesterskabet”.
Konstruktionen af kortene i ”Frimurer Tarot”
Hvert kort behøver et ”regulerende design.” Dette involverer den geometriske
konstruktion/struktur, der understøtter og harmoniserer billedets enkelte elementer. Designet
korresponderer med det, der optræder på dets bagside. De ydre mål for kortene udgøres af en
længde, der er dobbelt så stor som bredden. Disse danner igen to kvadrater i hvilke tre
overlappende cirkler er aftegnet.
12
Opdelingen af de horisontale sekvenser frembringer den mystiske s stige med de syv trin der
refererer til Kadosh-graderne i Frimureriet. Den centrale akse er på samme måde
gennemskåret af syv tydelige markeringer, der jævnligt vil henvise til bestemte vægtige
nøglefigurer i vore tegninger. Der er en analogi mellem disse og de syv chakra og de vitale
knudepunkter i Hinduernes kundalini.
Den indre ramme, der er fremhævet med stærke linjer, hviler på (stigens) øverste og nederste
trin. Det udgør den ”store passer” i håndværket og ”den guddommelige proportion” eller
kunstnernes gyldne snit. Denne harmoniske komposition er den eneste, der er kendetegnet
ved, at forholdet mellem den større og mindre del, vil svare til det, der er mellem den større og
den helhed de to danner tilsammen. Dette forhold kan fremkaldes i det uendelige, når vi
relaterer fænomener i mikrokosmos til makrokosmos
På samme vis er arkitekturen i Frimurer Templet en
symbolsk gengivelse af denne proportion og en
harmonisering af, at det både i konkret og overført
betydning er sådan, at det der er forneden, er som det, der
er foroven.
Som en overbygning til dette basale layout for alle kortene,
vil der være tilføjet et specifikt layout for hvert billede, der
korresponderer til indhold og figurative bevægelser i dets
udtryk.
Det generelle design er det, som bliver gentaget på
bagsiden af alle kortene i dette sæt. De specifikke design
som udspringer af det, vil blive antydet, når man udsætter
kortene i den Store Arkana for et nærmere studium.
I dette sæt, vil referencerne til frimurerne nogle gange
komme klart til udtryk, mens de andre gange er skjult eller
undladt fordi de indnu ikke er blevet opdaget/opnået.
Dette er ikke for, at betragteren behøver at indlade sig på
at løse gåder eller lægge puslespil, men fordi mange ting
(symboler) er ganske meningsløse/ uden betydning, hvis de Kortenes bagside
13
ikke baserer sig på en opnået færdighed, etableret viden/indsigt eller en personlig oplevelse af
”det omtalte.”
På samme måde vil det være i for den tekst, der i det følgende henviser til håndværket og er
fremhævet med ”fed.”
Referencerne kan her ikke være mere end blot det, referencer, og de er da ikke altid udtrykt i
deres fulde form. For en mere detailleret beskrivelse ville frarøve læseren lysten til selv at gå i
dybden med tingene, og den ville heller ikke gøre andet end at gentage ting om
frimurersymbolik, som enhver selv ville kunne læse sig til i bøger fra enhver boghandel. Hvilket
i øvrigt ikke på nogen måde ville kunne gøre det ud for det arbejde der sker i logerne eller
brugen af ritualer.
14
- Den indledende årsag -
Planten søger sig selv i midten af elementerne. Magikeren trækker på kvaliteterne af sin
regenerering gennem den uindviedes natur.
15
Magikeren 1
Den generelle betydning af dette billede, svarer til det fænomen, der inden for alkymien kaldes
”prima materia.” Det ”grove” materiale, der ikke desto mindre bærer guldets potentiale i sig –
det mere forfinede.
Derfor er det nærliggende at sammenligne Magikeren med den uindviede, som kommer for at
banke på templets dør i håbet om, at han her vil kunne finde, hvad han skal bruge for at bringe
sine indre potentielle kvaliteter til at bære frugt.
Traditionens fire elementer er her symboliseret ved objekter, der hører til i Tarot (Stave,
Sværd, Mønter og Bægre som vi vil vende tilbage til senere.)
Samtidig er kortet en konstatering af en konkret realitet. Det er derfor symbolerne for
elementerne er placeret som ”par” i billedet: Ild og luft i toppen og vand og jord i bunden, og i
hvilket Magikeren stadig er dybt rodfæstet.
Stigen er som en plante, der vil gro efter naturens orden, og hvis bæger er klar til at åbne sig
og blomstre.
Denne personlighed har ikke noget ansigt, da han endnu ikke har ”sat ansigt” på sit indre selv.
Det er ham ligegyldigt, og det eksisterer ikke af sig selv.
Den dominerende grønne farve korresponderer med den midterste i farvespekteret. Det er
naturens farve, og det er også den første og sidste farvetone, som kan registreres med det
menneskelige øje, der vågner op ved fødslen og lukker sig igen ved døden.
16
- Dualiteten –
Den Ene og dets refleksion
Spejlet reflekterer et billede af den betragtende tilbage til ham, og gør det derved lettere for
ham, at lære sig selv bedre at kende.
17
Ypperstepræstinden 2
Dette billede udtrykker spørgsmålet om sit væsen og sin forandring. Det inviterer betragteren
til at finde tilbage til sig selv. Ypperstepræstinden, som er placeret mellem de to søjler, er
vogteren af templets dør, grænsen mellem det bevidste og det underbevidste.
Hele kortet er bygget op omkring dualitetens principper. Lys behøver mørke for at kunne
udtrykke sig selv; mejslen kan ikke arbejde uden hammeren.
Ligevægten opnås gennem et konstant kompromis mellem de to kræfter, og det er nødvendigt
at justere sine bestræbelser efter reglerne for det sort og hvidternede flisegulv der betinger
enhver fremfærd. Før man begiver sig ind i templet, er det ligeledes behørigt at analysere eller
spørge sig selv. Det er hensigten med Meditationskammeret, der inviterer én til at besvarer
spørgsmål, der drejer sig om ens egen person.
Traditionelt er slangen symbol for omtanke og visdom. I Østen er den vogteren af de verdslige
kræfter, der betragter os fra skjulte grotter. I Orienten skyder slangen Naja op ad jorden og
jagter en mangefarvet ark i himmelen: og inviterer således både det synlige og det ikke synlige
til at træde frem. Derfor indbyder dette også kort til, at man afsøger sit indre for derved at
tillade den vitale energi at strømme frit.
Ypperstepræstinden repræsenterer intuitionens vej.
18
- Forståelsen -
Det er foroven, at det er passende at lede efter grundlaget for den klare ånd.
19
Kejserinden 3
Symbolerne vækker intuitionen. De appellerer til det imaginære, men fornuftens stemme må
lede vore tanker gennem denne proces for, at vi kan undgå at fare vild.
Sokrates anbefalede selvkendskabet, andre taler om nødvendigheden af at strukturere
oplevelserne og organisere tankerne. En klar fornuftbetonet tanke, en fudkommen kontrol
over følelserne, vil tillade opnåelse af den nødvendige ro for at kunne avancere uden risiko i
denne vanskelige verden af overnaturlige oplevelser.
Dette kort er konstrueret over en kombination af triangler og treenigheder af symboler, som
forener de aktive og passive principper såvel som deres katalysator.
I alkymien involverer denne proces: svovl, kviksølv og salt. I håndværket er det kandidatens
opdagelse af de tre Større lys: Passeren, Vinklen og ”Bogen om den Hellige Lov” (Traditionen)
De dominerende farver: Blå, gul og rød er fundamentale og stammer fra den fysiske opdeling
af lys. De er udgangspunktet for enhver tænkelig farvekombination. Den gyldne tone er her
spredt ud over billedets indre ramme modsat det foregående kort, hvor farven var begrænset
til den ydre ramme. Den uforanderlige substans i guldet er traditionelt og ved analogi
associeret med solen og dens strålende lys.
20
- Athanor -
”Han kommer til Salomon, og han udfører sit arbejde.”
21
Kejseren 4
Kejserens rige er konstrueret på en solid basis symboliseret ved passeren, som er den jordiske
markering for menneskets plads, opsporingen af huset, både i sin positive og i sin overførte
betydning.
Fra denne indre base vil forholdet til Kosmos skabes i naturlig harmoni. Analogt svarer det til
frimureren i sin loge og i lige så høj grad til mennesket i sit indre tempel.
Templet er en smeltedigel, hvortil stenen føres. Dens dimensioner forener det uendeligt lille
med det uendeligt store.
Det er et beskyttet univers, hvori kandidaten gennem sit arbejde kan opnå en dyb forståelse
for omgangen med elementerne i forbindelse med deres transformation.
Farverne i dette kort vækker essens ild til live, ved de dominerende røde og orange toner i
centrum for den violette, der symboliserer afsøgningen af det indre. Kejseren er en
manifestation af selvkontrol og det aktive svar på det foregående kort.
22
- Styrken til at fuldbyrde -
Indvielsen af arbejdsredskaberne.
23
Hierofanten 5
Til dette femte kort i rækken korresponderer de geometriske former pentagonen og stjernen,
der er indtegnet deri.
Denne figur står i forhold til den gyldne middelvej, som Leonardo Da Vinci betegnede:
”Proportionen for guddommelig og ekstrem orden.” Det handler om de harmoniske forhold,
der gør det muligt at konstruere den logaritmiske spiral, der forener punktet med det
grænseløse. Dette forhold findes mellem siden og centrum i pentagonen, hvori Pythagoras før
Leonardo Da Vinci placerede en afbildning af mennesket.
Hierofanten er analog med formidleren mellem jord og himmel. Hans tredobbelte krone
symboliserer forbindelsen til tre herredømmer: Det materielle, følsomheden og spiritualiteten.
Denne bevidsthed om harmoni er den, der giver kundskaben om Kunsterne og Videnskaberne,
åbenbaret af den nye broder/søster på dette femte trin. Den spirituelle mester velsigner og
indvier arbejdsredskaberne, hvilket vil sige midlerne til handling, virkemidler nedarvet
gennem Traditionen.
24
- Orientering -
At være og kende symbolikken i foreningen af modsætninger.
25
De Elskende 6
Som den enkelte skrider frem mod erobringen af sin enhed, vil man være tvunget til at træffe
et valg. Som han forlader Kentauren Chiron’s skole, (en lærd kentaur, der fungerede som lærer
for Jason, Achilles og mange andre helte, oversætteren) vil han befinde sig der, hvor de to
triangler mødes, som former Salomons Segl.
Der hvor nat og dag mødes, vil personen være placeret i centrum for to tiltrækningskræfter, på
den ene side det passive følelsesmæssige liv, og på den anden den strenge dedikation, der er
nødvendig i forbindelsen med en stræben efter og udforskningen af Lyset. Det er også valget
mellem intuitionens vej (den mystiske) og den studerendes vej (den gnostiske).
Skyttens pil er symbol på intuitionen, der slår ned som et lyn; den pil, der bliver afskudt af Eros,
er ladet med følelser af kærlighed, begær og gavmildhed. Buen er symbol på den
anspændthed, der er udspringet fra vores begær, og som er bundet til det underbevidste og
ligger gemt i det ”oprindelige æg.”
Den tofoldige energi, som beliver mennesket, er markeret ved mødet mellem den vertikale
strømning (åndens dynamik), og den horisontale (emotioner og hengivenhed). I billedet er
skabningen dobbelt, delt ligeligt mellem to udtryk: Det ene fleksibelt (smidig) og tiltrækkende,
det andet rigidt/ stivnet som en søjle.
Dette niveau, indebærer et redskab, der gør det muligt for den operative frimurer, at opnå
den afbalancering, der er nødvendig på dette stadie af broderskabets arbejde.
26
- Mesterskabet -
Vognstyrerens rustning gjort af den opnåede kundskab er den sejrendes beskyttelse.
27
Vognstyreren 7
Personligheden, bekræftet i sit valg, besidder nu en vis grad af kontrol over sig selv og over
den indeværende situation.
Illustrationen bygger på sammenslutningen af 3 og 7, hvilket henfører til basis for den kreative
tanke, der nu bliver virkelig, positiv og opnåelig.
Vognstyreren, perfekt afbalanceret, er ledt af dualiteten af ”skygge og lys,” af det
sammentvundne bevidste og ubevidste. Vognstyreren samler og genforener de modsatrettede
strømninger. Den har retning mod lyset, fordi Nordstjernen, den syvende stjerne i
stjernebilledet ”Lille bjørn,” er bagved den.
I centrum for striben af farver er den grønne, som er den farve, der har forbindelse til det plan,
som danner midten af de strålende/selvlysende vibrationer. Den er også i den smaragdgrønne
Hellige Gral, der er målet for den spirituelle undersøgelse eller søgen.
Det er også værd at bemærke, at tallet 7, ifølge I Ching – den ældste bog i verden ifølge den
kinesiske tradition - er det tal, der henføres til i sætningen ”Det Unge Lys der fødes, når det
dunkle 6 bliver forøget ved én enhed.”
Som på syvende dagen, er vi her ved slutningen af en cyklus.(Den Store Arkana består, som
tidligere nævnt, af 3 cyklusser dannet ved de 21 nummererede kort) Vi er også ved
begyndelsen af en ny rejse mod det ”Himmelske Jerusalem”.
28
- Ligevægt -
Dialektikken i de to kvadrater forgrener sig i 8 retninger.
29
Retfærdighed 8
Efter at være gået gennemden første cyklus fra 1 til 7, ved første spir, vil den kommende
udvikling ske på et nyt plan, der åbner op fra ”sig selv” til ”de andre.”
Virkelig retfærdighed hæver sig op over de love og forordninger, der er vist som sorte prikker,
”Mennesker med kapper,” i bunden af illustrationen. Øverst i billedet repræsenteres
modenhed ved det åbne ”granatæble”.
Den purpurrøde farve symboliserer vitaliteten. Farven, der har en centrifugal effekt, strækker
sig helt ud i rummet.
Balancen i kompositionen henviser til nødvendigheden i, at den enkelt skaber ligevægt mellem
sit indre og ydre liv. Intelligens og intuition må være i harmoni med handlingerne.
Tao fortæller: ”Essensen i det absolutte udtrykker sig selv gennem 8 elementer (eller
henvendelser) der stammer fra 2 teoretiske afsæt.” 8 er tallet for kosmisk ligevægt. Det
korresponderer til kompasrosen, der igen associerer til de 8 retninger i Universet og indikerer
de variationer i retning der alle sammen indeholdes i den enhed, hvor i retfærdighed også gør
sin indflydelse gældende.
Efter en tid, hvor man åbner for sin bevidsthed, kommer en anden, hvor man må arbejde på
sig selv og omkring sig selv. Frimureren kan forlænge denne cyklus gennem personligt arbejde
inden for den symbolske loge, eller den Blå Loge eller endda fortsætte sin udforskning i de
filosofiske grader, som nu står åbne for ham.
30
- V.I.T.R.I.O.L. -
Eneboeren. Lyset gemt bag Diskretionens Slør.
31
Eneboeren 9
Det lys, som eneboeren besidder, spreder sig ikke til andre end dem, der søger det, og som har
indsigt til at forstå det. Dette er symbolet for ensomt/isoleret arbejde, der foregår i
hemmelighed/diskretion.
Eneboeren bærer Jern Nøglen, der er et ”Sesam luk dig op” til det indre, til grotten for neden, i
hvilken en kilde reflekterer et lys, for derefter at lade sig flyde ud mellem stenene, der afkaster
glimt af guld.
Eneboeren er i følgeskab med dragen eller den grønne slange, en legende bragt til os gennem
frimureren Goethe, der er en guide gennem dybdernes verden.
Dette kort er et billede på den aktive manifestation, selv om den i nogen grad foregår i det
skjulte. Den er også et billede på det, som åbenbarer sig i det enkleste stof, i den ydmyge jord,
som i november begrænser frøet, der er bestemt til at bære frugt i august (Sesam luk dig op!).
Alt dette foregår i overensstemmelse med Saturn, der i sig selv er symbol på meditativt
arbejde, tålmodigt sejtrækkeri og dybde.
Tallet 9 er på en gang symbol for manifestation og udødelighed; Hirams jordiske rester blev
bevogtet af 9 frimurere, der i sig selv og gennem denne akt sikrer institutionen for bestandigt.
32
- Tålmodighed og udholdenhed -
Skæbnehjulet. Skæbnens sfære og domæne.
33
Skæbnehjulet 10
Dette hjul udvikler sig gennem en spiral og symboliserer loven for den cykliske udvikling, der er
nøglen til al aktivitet. Det enten trækker, bærer eller bliver holdt tilbage af personer, der er
særligt opmærksomme på tingenes umiddelbare tilsynekomst og
fremtrædelsesform/udseende. Hinsides dette hjul regerer en verden af kedsommelighed,
ubevægelighed og stivnede tankeformer eller mønstre.
Men den opvakte kan bruge sin intelligens som drivkraft for skæbnehjulet, på hvilket navet er
et bestemt punkt, hvori man kan finde kilden til iscenesættelse (frugtbar produktion). På dette
kvadratiske og stabile sted, er energien fra den ”indre viede” personlighed sat fri. Inspireret af
Shivas og Saktis dans, former disse et X eller det andromorf kors (St. Andreas kors). I centrum
for dette center vil der, som resultat af denne forening, blive født en kim, der hentyder til
formen ”Jod” (det tiende bogstav i det hebraiske alfabet, som betyder ”det som rummer
kraften i magt”).
Tallet 10 basen eller hukommelsen om skabelse. (1+2+3+4: sammenlign med den
pythagoræiske ”Tetraktys”). Det repræsenterer også myten bag lidelserne, som for eksempel
de 10 ægyptiske plager.
Samtidig er det antallet af Sefiroh på Livets Træ, der svarer til de ”passager” enhver Ridder af
den Kongelige Bue må trænge igennem, før han finder juvelen, der er objektet for hans
stræben.
34
- Sindsro -
(Styrke - Sjælsstyrke)
Det eneste Virkelige Styrke, er Sjælens Styrke.
35
Sjælsstyrke 11
Kraften i magt, der viste sig i det foregående kort, udtrykker sig nu i ophøjet klarhed. Det er
ikke fremprovokeret, men naturligt og udvikler sig som den rodfæstede plante, der lader sine
safter stige, lige som kundalini-kraften, og sine blomster udfolde sig gennem chakraerne. (det
energetiske kredsløb og de vitale centre, der er betegnet ved disse begreber i hinduernes
filosofi).
Det er energi, der er kanaliseret ud i en form, der er uden brutalitet, som englen der tilbyder
sin ro i kampen med den oprørte Jakob. Det er stadig det stille mod, der er vækket til live ved
den Doriske søjle og sjælsstyrken i harmonien der er udtrykt ved den Joniske søjle, og som
associerer til: Styrke, Visdom og Skønhed.
Ved omsætningen af fænomenet, gennem dette korts billedverden, udfordres idéen om
harmoni gennem form i øverste højre kvadrat. I første halvdel af den indvielsesvej der foregår
gennem Tarot, bliver den søgende til ”lidt af en engel”; hjulet har lagt illusionerne i lænker, og
magikerens egenskaber og karaktertræk har mistet deres betydning, da han har dirigeret sin
energi og lyst mod andre mål, end de materielle.
Det fortælles til den Ophøjede Frimurer: ”At han må overvinde Løven, der er vogter over Arken
før den vil imødekomme ham og overdrage ham nøglen.” (til kundskab).
36
- Shirasana -
Den Hængte Mand. Vendingen af energier.
37
Den hængte mand 12
Den sejrende styrke bliver ofte illustreret ved Herkules og hans tolv opgaver, der, da han
endelig led nederlag, på grund af Dejanires indgriben, blev tvunget til at kaste sig selv ind i
vulkanen Oetas brændende ild. Heri må vi se en beskrivelse af en rejse fra en verden til en
anden, der er lige så virkelig, selvom den er baseret på andre indtryk, end dem vore sanser er
vant til at opfange. Det er en rejse forbundet med risiko, og man må være forberedt på, at det
ikke er muligt at vende tilbage herfra.
Den hængte mand ”plumper” ind i denne nye verden, med bundne hænder, uden mulighed for
at søge tilflugt hos nogen eller i noget. Han bliver holdt fast ved sin ene ankel til den materielle
verden, hvis rum er repræsenteret ved tegnene i dyrekredsen.
Ligeså var Ødipus ophængt ved sin hæl i et grønt træ.
Også for Archilles var det sådan, at han, da han blev nedsænket i et bad af udødelighed,
vedblev at være i kontakt med det jordiske gennem sin ene hæl.
Ud af den hængte mands lommer falder de sidste fragmenter (stumper) af hans fastgørelse til
materielle ønsker og begær. (der også refererer til magikerens penge). Vi er nu i midten af den
anden septet, og vi bevæger os ind i anden halvdel af banen gennem de 22 kort. Bogstavet
”Lamed” er det 12. I det hebræiske alfabet og har betydningen: ”Forandring gennem
bevægelsen i rummet.”
I kortets reference til ”høj graderne” i frimureriet, kan vi placere denne personlighed i den tid,
hvor man passerer fra ”graderne af perfektion” til ”Ordenskapitlet”; denne passage er
karakteriseret ved en forandring af Tilstand og Ånd.
38
- Adskillelse -
Gud sagde til Job: ”Uanset, hvor den døde krop ligger, vil ørnen finde den.”
39
Døden 13
Traditionelt bærer dette kort ikke en skreven definition, men bliver mundtligt henvist til som
”Døden.” Denne titel bliver aldrig skrevet, fordi den, i sin indre natur, rummer noget, der ligger
uden for al beskrivelse.
Døden forandrer scenen, men kun scenen. Manden med leen skiller skabningen fra hans
fastgørelse til en verden, hvor man hæfter sig ved tingenes ydre fremtrædning, (en sansernes
verden repræsenteret ved hænderne og hovederne, der er og bærer organer for: Berøring,
hørelse, syn, lugt og smag.) Kroppen betinger skabningen til sin konstitution; døden forløser
fra denne struktur.
Den jordiske sorte er farven for det første alkymistiske arbejde. Den solare sorte er anti-lys,
tomheden, intetheden. Det er en absolut. Det hebræiske bogstav ”Mem” er igen lukket inde i
sig selv, og det bærer fornemmelsen for stoffet, for matrixen og også for at prøve sig frem.
En lignende korrespondance vil kunne ses i Apokalypsen, lammets bog, bogen der må frigøres
af sine syv segl, før den kan modtage den lovede afsløring af Ridderen af Orienten og
Occidenten.
40
- Integration -
Mådehold.
Vil jeg aldrig tørste igen nu, hvor jeg har taget del i dette vand?
41
Mådehold 14
Som afslutning på denne 2. Septet, og på den tid, hvor man forlader det strukturelle arbejde,
den basale indsats, er det nødvendigt med en hvileperiode, for at ”strømningerne” kan finde
sig til rette i deres ”nye” system.
Personen kan, på dette tidspunkt, identificere sig med Aquarius, Vandbæreren, der har sin
placering sidst i dyrekredsen på et ”solart punkt” mellem Stenbukken (vital oplevelse/erfaring)
og Fiskene (disinkarneret spiritualitet).
Fra den ene kande til den anden løber en væske i en kontinuerlig strøm, hvor det er umuligt at
se, hvorfra og hvortil bevægelsen i kredsløbet foregår. Cirkulationen af væsker foregår gennem
ondulation (bølger – henfør til Aquarius, Naja og Kundalini) Denne samme tanke ligger til
grund for kortets bogstav, det 14., ”Nun” der associerer sig til fænomenet åndedræt.
Orientens Rose, den Persiske Rose, associerer sig til Occidentens Kors, foreningenen af Tro og
Kærlighed. Disse dyder bliver også vækket til live ved de referencer alkymisterne benytter:
Pelikanen, der ofrer sig selv som gave/næring for sit afkom og Fugl Føniks, symbolet for den
konstante regenerering.
Symbolet varsler om indholdet i den kommende proces, som vil fremkalde sig selv i de
hermetiske grader i Frimureriet, hvor den 19. Grad udgør døren.
42
- At sætte sig ud over egoet -
Naturen har sine love. Man kan ikke mestre den uden at respektere den.
43
Djævelen 15
Traditionelt er dette kort en personificering af ”Modstanderen/Fjenden.” Det der ”plager eller
hjemsøger” os. Men man bør ikke stoppe ved idéen om lidelse. At frygte Djævelen er at
skænke ham sejren.
Han kan associeres med dragen så langt som til, at de begge er et reservoir af vitalitet,
motivationer og underbevidste impulser. Den hieroglyffiske kilde til det 11. bogstav ”Samech”
er ild-slangen eller dragen. Den røde farve korresponderer med ild, vitalitet og impulsivitet.
Den kæmper mod den sorte, det obskure, frygten for det umærkelige.
Det indre forkammer er symboliseret ved ilden fra ”Athanor” (”Ovnen” der er betegnelsen for
forkammeret i alkymien). Denne tredje septet leder her i dens begyndelse hen mod opnåelse
og realisering af fænomener indeholdt i den røde farve. En realisation, som kræver en
fuldkommen bemestring af /kontrol over impulser, der udgør lektionen (udfordringen) i dette
kort.
Her udtrykkes idéen om en ild, der brænder i to retninger; mod det indre såvel som mod det
ydre. Bevidstheden vil altid have en tendens til at nære frygt for at bevæge sig ind i det
ubevidstes dunkle grotter. Selv’et manifesterer sig selv i konflikten, der opstår ved denne
modstand. Men Djævelen kan også optræde som en nyttig ånd (Daimon).
Dette kort er indblandet i rejsen tilbage til fortiden. Mordet på Mester Hiram, der er at ligne
med fadermordet, forårsaget af begæret efter tilegnelse (integration af det, man tillægger en
anden, væsentlig person/autoritet), og som vi før har skubbet tilbage i det underbevidste af
angsten for at acceptere det, som som det nu er vores pligt at vedkende os.
44
- Afvigelse -
Frihedens illusion.
45
Tårnet 16
Det foregående billede advarede den enkelte mod at forhaste sig. Dette 16. kort råder os fra at
stræbe efter eller drømme om at hæve os op over og ud over vores individuelle muligheder.
Det 16. bogstav ”Ayn” er et tegn for ”Faldet” eller adskillelsen af ”magter” (”naturkræfter”)
Processen handler om det indre tempel. Som nu vil blive slået af lynet for enten at
synderbrydes eller blive beskyttet i overensstemmelse med ladningen i den energi,
(indbildskhed/arrogance eller afkald/forsagelse) der driver ”bygherrens” intentioner.
Hvis et menneske fikserer og begrænser sine tanker til sine daglige og sociale problemer, vil
han ødelægge eller sætte skel imellem dem og sit højere selv.
På den anden side vil han, hvis han søger harmonien med Kosmos, og sætter sin
forfængelighed og stolthed til side, kunne tage del i sine finere evners opvågnen, hvoraf den
mest diskrete/forfinede er den, der foregår i Ajna chakraet, som knytter sig til pineal-legemet
eller pineal-kirtlen, der befinder sig i den centrale del af hjernen.
Hvis man altså ikke taber hovedet, er her en lejlighed til at erhverve sig den oplysthed, der
muliggør bemestring af enhver situation. Dette er netop, hvad man opfordres til fra ”Det
øverste kammer”, der her er symboliseret ved den transparente kube, hvis ”tvilling” kan og
bør forblive intakt/uskadt på tårnets tinde.
Efter Babels destruktion, berettes det, at tårnets arkitekt Phaleg trak sig tilbage til et trekantet
tempel for at meditere der, indtil det var tid for hans forløsning/udfrielse.
Kortet markerer, for frimureren, begyndelsen af den hermetiske undervisning, der vil
fortsætte gennem de følgende grader.
46
- Ledestjernen -
”Da pilgrimmen så mod himmelen, bemærkede han en forunderlig cirkel.”
47
Stjernen 17
Sandheden, siger de må være nøgen, før man kan kende den fra alle maskeringerne. Den
træder frem på himmelen som et mål, ud fra hvilket den isolerede sejler kan tage bestik og
afstikke sin kurs. Det er også Ariane, som strækker sit garn; en chance efter stormen.
Håbet bor i det menneske, der ser op på Venus, Hyrdens stjerne, der er den første, der skinner
på aftenhimlen og den sidste, der slukkes ved daggry. Natten er ikke længere formørket.
Kroppen er blevet opadstræbende, og byder ikke længere på hindringer for åndens bevægelse.
Stjernestøvet, som personen i illustrationen hælder ud, er et billede på den syrlige dug af forår
(den himmelske vineddike, som for alkymisten udgør det middel, der kan opløse stoffet).
Et kredsløb etablerer sig selv fra forårstid kildevæld til blomstring, der efter sommerfuglen
(Psykes sjæl), som bevæger sig tilbage mod kilden for den uddelte himmelske væske. Det 17.
bogstav ”Peh” indebærer idéen om genfødsel, om tilbagekomst og om genopstandelse.
Den dominerende violette farve, finder vi i den øverste del af det farvespekter, der kan
opfanges med det blotte øje, og som markerer grænsen til det mysterium, som afsløres
gennem dette kort. De afdækkede sandheder bliver i håndværket opbevaret af Tabernaklets
Vogtere.
48
- Mægling -
”Fødslen er et gennembrud efter længere tids opløsning”. (I Ching)
49
Månen 18
Den vigtighed månen har i forbindelse med cykler og biologiske rytmer, behøver ikke længere
at blive demonstreret. I alle traditioner repræsenterer den ”Moderen,” Matrixen. Barnet vil,
ved dets fødsel primært registrere omverdenen ved sin mors mellemkomst, og det er igennem
hende, at det først får en opfattelse af begrebet fader, som associeres med Solen.
Månen modtager og polariserer de stråler, der stammer fra solen. I den græske mytologi bliver
Athemis, månen og tvillingesøster til solen Apollo, født først for, at hun kan være behjælpelig
ved sin brors ankomst til verden.
I den astrologiske tradition er stjernetegnet Cancer, illustreret ved en krebs, en pendant til
månen. Begge associeres med vandets element, til symbolikken indeholdt i plasma
(blodvæsken) og ægget, og i alt som er af somatisk karakter - i det indre og siden, i forlængelse
heraf, organisk.
Månen er også et spejl, der gemmer sin sande natur: Den repræsenterer det underbevidste, og
den hersker over imaginationens og drømmenes rige.
Dens dobbelte natur udtrykker sig igennem alt, hvad der er skjult, i det fysiske såvel som i det
psykologiske univers, på de indre som på de ydre planer, og for Frimureren repræsenterer
månen den produktive kraft, mæglingsprincippet, moderen som videregiver livet eller enken
som våger over sine sønner.
50
- Illumination -
”Ordet der skinner på et hvert menneske, der kommer til denne Verden”.
( Johannes Evangeliet)
51
Solen 19
Månemoderen forsvinder for at lade solen træde frem, som det aktive og produktive princip.
Det er kilden til og udtryk for den absolutte bærer af lys. Den repræsenterer Ånden, intelligens
verden, som er badet i dens skinnende stråler.
Det 19. Bogstav ”Qoph” har i sig selv betydningen af den kreative kraft: ”Jeg” skaberen.
Den gnostiske tanke er domineret af søgen efter lyset, der repræsenterer den ophøjede
kundskab, man kun kan nærme sig efter lang tid og gennem møjsommelig forberedelse. Her
må man, som altid, nære mistillid til en hver form for beruselse, for det var her, at Ikaros i sin
tid brændte sine vinger.
Med Østerlændingene blev udsagnet (Ordet), den fundamentale lyd ”AUM” introduceret og
associeret med det lys som kronchakraet udstråler, og som åbner bevidstheden mod den
direkte intuition (inspiration).
Solen markerer blomstringen i den perfekte harmoni, billedet på den rene kærlighed.
Vejen for Ridderen af Solen er skabt ved den totale eksamination eller åbning, der leder til
tilstanden af Hellighed eller Kadosh.
52
- Udfrielsen -
”Jeg dræber døden, der dræber mig”.
53
Dommen 20
Dette kort repræsenterer Genopstandelsen under indflydelse af Ordet og muligheden for
forløsning eller udfrielse, der sætter en milepæl i forandringen af tingenes tilstand.
Det 20. Bogstav ”Resh” er bærer af idéen om ”skabningen, der modtager og rummer skaberen i
sig selv,” og kortets illustration er konstrueret på trekanten og cirklen.
Lyden fra de guddommelige trompeter ryster op i den materielle struktur.
Traditionen ønsker, at den dødes skelet skal opstå og ved kontakten med lyset gendanne sit
kød og skind. Genopvækkelsen af den døde betyder altså sublimering af stoffet gennem
spirituel indflydelse.
Livets Træ bærer kimen og Ourobouros (Dragen eller slangen der æder af sin egen hale) er
symbolet på udødelighed, men også på vores bedømmelse af/dom over os selv.
I dette kort er der en påmindelse om den første dom, der adskilte mennesket fra dets Paradis,
altså fra dets natur, og dermed forpligtede det til at tage hånd om sig selv. Redskabet der blev
givet os hertil var for eksempel den gyldne stige med de 7 trin eller den mystiske stige, som er
den privilegerede vej, der forener de to planer/niveauer.
54
- Ophøjethed - Fuldkommenhed -
Bygget på de 4 symboler, som allerede blev indikeret gennem Magikeren, er templet nu
færdigbygget.
55
Universet 21
I slutningen af denne tredje septet opdager den søgende endemålet (målet, objektet eller
intensionen) for sin stræben. Det ideelle sted, det ”himmelske Jerusalem” rummer et
tredobbelt indelukke og 4 døre. Denne association ved 3 og 4 genkalder opdelingen af
dyrekredsen i 3 former (en kardinal, en fast og en bevægelig) og 4 elementer (jord, luft, vand
og ild) der kombinerer sig selv i de 12 tegn.
Man finder igen, på dette 21. Kort i Frimurer Tarot, de fire elementer, der allerede herskede på
en udtalt måde i det første kort (Magikeren).
Disse elementer er nu ”åndeliggjorte” og associerer til symbolerne for apostlene
(evangelisterne): Tyren (Taurus) er Lukas, Løven er Markus, Englen er Mattæus og Ørnen
repræsenterer Johannes.
I dette billede erstatter vi det kort over Verden, der er skabt gennem de andre kort, med et
andet. Her danner ”menneskets plads,” et billede af en ”Lejr,” der formes ved en række efter
hinanden følgende figurer, 3, 5, 7, og 9 sidede og den endeløse cirkel.
Lige ovenover dette sted optræder en feminin figur, der synes fri og triumferende, i en
abstrakt tegning, en simpel levendegørelse, der illustreres ved, at hun er ”skubbet let til en
side” set i forhold til centrum for cirklens kvadratur.
Dette billede personificerer i sin konkrete form, i harmonien, de mange anstrengelser og
erfaringer der er gjort på hele ”rejsen” og de trin, der førte frem mod dem. Det symboliserer
det ”samlede hele,” man har opnået, eller tilegnet sig ved at støtte sig til de kosmiske
principper under vejs.
56
- Uden forbindelse -
”Frigjort lever jeg, hinsides det der er tilladt, beruselse selv er min eneste mulighed.”
Jalâloddîn ar Rûmî
57
Narren 22
Tarot lukker sig selv ude eller slutter sig om sig selv indefra. Denne afrunding er ikke en
”afgrænsning” men skal ses som cirklen, der symboliserer det endeløse. Dette kort kan stadig
gribe ind, når som helst og hvor som helst, fra begyndelse til slutning. Da det ikke har en
numerisk placering, ej heller en given samordning, ligger det uden for enhver reference, som vi
kan skabe ud fra det vi har lært og forstår, og som danner grundlag for vores nuværende
eksistensmåde.
Dette kort repræsenterer den enkeltes vandring fra et univers til et andet; et univers af vidt
forskellige sanseindtryk og fornemmelser/følelser.
Hvis man skulle bedømme Narren ud fra vores kulturs kriterier, ville vi placere ham i
marginalen. For hvad er indeholdt i Narren - vanvid eller visdom? Forskellen udgøres
udelukkende ud fra perspektiv. Derfor er alle titler og navne placeret uden for rammen på
dette kort.
Figurernes bevægelse i billedets konstruktion signalerer en forskydning af tid (spiralerne og
rektanglerne i rummet). Denne bevægelse vil, når den følges af tanken blive til en ”mise en
abîmes” (en bundløs og ubegribelig størrelse.)
58
De fire serier i den Lille Arkana i forbindelse med de fire elementer
Traditionens 4 elementer: Jord, luft, vand og ild er overordnet de 4 serier: Mønter, Sværd,
Bægre og Stokke, der tilsammen udgør den Lille Arkana.
Hver af disse serier består af 10 nummererede og 4 billedkort.
Disse mindre kort forklarer og fuldender, som vi senere skal se, de overordnede emner, som
den store arkana omhandler, ved at rette sin opmærksomhed mod hverdagens hændelser.
I Frimurer Tarot er hver serie kendetegnet ved en bestemt basisfarve: Rød for Stokke,
mørkeblå for bægre, himmelblå for sværd og okkergul for mønterne.
Jordelementet, som er forbundet med det materielle stof, er repræsenteret ved serien af
mønter. Sammenhængen mellem grebet om penge og om stoffet synes åbenlys, hvilket også
er den betydning man har tillagt ”metallerne” i frimurersammenhæng. Men bag denne
trivielle betydning ligger også, at jordelementet repræsenterer Matrixen, til hvilken den
enkelte altid forbliver forbundet, det bryst, hvor af vi henter vores næring.
Alle overgangsritualer, al indvielse forudsætter en tilbagevenden til Jorden, til grotter eller
huler, et sted for refleksion, en rejse tilbage mod sit oprindelige Selv.
Frimureriet respekterer denne skik ved at forpligte kandidaten til at opholde sig i
meditationskammeret, hvor han vil opleve sig konfronteret med sig selv.
Mønterne i Tarot har deres funktion i forhold til deres værdi (referer til ”billede” eller
”nummer” på de efterfølgende sider), der indikerer nødvendigheder, muligheder eller risici
forbundet med materielle eller menneskelige værdier.
Luftelementet er i sin bevægelse støjende. Det indikerer kampen, gennemboringen, og det er,
i tarotten, repræsenteret ved sværdet.
Frimurerkandidatens rejse gennem dette element er spækket med baghold, som han enten
må samtykke med eller overvinde. Således kan sværdene i Tarot ligge hindringer i vejen for
den enkeltes fremfærd, men de kan også skubbe eller tvinge ham til at reagere ved at agere.
59
Vandelementet associerer til bægrene i tarotten. Dette element korresponderer ifølge
traditionen til den følsomme del og den affektive (følelsesladede) emotionelle sektor i det
enkelte væsen.
Bægrene symboliserer den evne i menneskets natur, der gør det modtageligt for en spirituel
indstrømning.
Den enkelte står i centrum for alle de relationer, der udspiller sig i omgangen med hans eller
hendes medskabninger på det horisontale plan, og på det vertikale ”med det Guddommelige”
gennem intuition eller imagination.
Endelig har vi Stokkene, der er forbundet med ild-elementet. Ikke kun fordi stokken kan
brænde og tænde ild, men især fordi, de refererer til den hule stok, hvor i Prometheus lod sin
ild ulme, som han tillod mennesket at bruge og kontrollere, da den var nødvendig for
menneskehedens evolution. (med henvisning til den græske myte om Prometheus).
Ild renser, ild transformerer (eller ændrer sin form), og i frimurerne, er det meningen med
kandidatens sidste rejse i hans progression mod Lyset.
I Tarot repræsenterer stokkene intellektet og de muligheder/udfordringer det medfører, når
man kontrollere og hæve sig over materien takket være intellektet eller sindets kraft.
På denne måde korresponderer de fire serier til det hele menneske; kroppen symboliseres ved
mønterne, handlingen ved sværdene, stemninger og følelser ved bægrene og endelig
intellektet ved stokkene.
60
Generel betydning for figurer/symboler i billedkortene for hver af de fire
serier.
Billedkortene (eller Hofkortene) udgør 16 kort i alt. Disse tæller; knægte, riddere, konger og
dronninger, en af hver slags for hver af de fire serier.
Knægtene er passive: De fortæller om, hvad der sker lige nu og indeholder en uudforsket
potentiel kraft. Dette er tiden for bevidsthedens opvågnen, der for frimurer lærlingen finder
sted i hans observationsperiode.
Ridderne er aktive og mobile. De repræsenterer en tid, hvor tingene er på deres rette plads
eller de idéer der korresponderer med broderarbejdets handlinger i logen.
Dronninger og konger er ”form par” De har absolut viden, om det der sker, og hvad der ligger
bag.
Dronningerne repræsenterer det feminine princip om forplantningsevne eller frugtbarhed, og i
den skabelse, der sker gennem visdom og langsom, stille (diskret) manifestering og med
visdom.
Kongerne er bygherrerne og regenter; de repræsenterer et princip i magt.
Denne firdobbelte kvartet tilfører spillet en kombination af principper og stadier, der vedrører
den menneskelige natur i forhold til dens forskellige aspekter og i dens mange muligheder.
61
Generel betydning i tallene
Kombinationen af de 10 tal i de fire serier, som en helhed, beskriver eller belyser dagliglivets
positive eller negative situationer samtidig med, at de refererer til almengældende
betydninger i de konkret oplevede små og store begivenheder.
Hvert af disse kort anerkender kvaliteten i de egenskaber, som traditionen har omsat til
numeriske værdier, og vi skal begrænse os til kort at gengive her:
1 tallet eller esset repræsenterer den enhed, der er anset som en basis, en teoretisk kraft eller
magt.
2 er symbolet for svangerskabet eller en tilblivelsesperiode, af venten. Dette er dette indre
aspekt af mulighederne.
3 er den aktive repræsentant for impulsen eller fremdriften, forberedelsen til at komme i
gang.
4 krystalliserer og organiserer. Dette er tiden og stedet, hvor tingene finder deres fundament
og afstikker en kurs.
5 er værdien der kendetegner passager, forandring og udvikling.
6 tallet markerer den passive afvejning, tøven eller nødvendigheden i at træffe et valg.
7 er den målrettede handling mod succes eller endda triumf.
8 forener materien med ånden i et generelt princip om og i harmoni.
9 konkretiserer og realiserer. Det er ikke længere stoffet, der stræber efter ånden, men det
spirituelle princip, som tillader det at gennemføre eller opnå dets forehavende.
10 er det altomfattende tal, der repræsenterer syntesen af al den opnåede viden eller
kundskab.
62
Brugen af tarot
Hele den forudgående information har haft som formål at hjælpe læseren til at blive fortrolig
med tarottens indhold set i lyset af dets analoge forhold til symboler i frimureriet.
Tarotkortene bliver til milepæle på hans indvielsesvej. Disse pæle eller landemærker giver os
mulighed for at måle den allerede tilbagelagte strækning, og den vej der endnu ligger foran os.
Hvis altså, at det overhovedet var muligt at foretage nøjagtige mål i det endeløse..
Og det er præcist, hvad det hele går ud på, lige som vi tror, at vi har fuldendt cirklen, er det
tiden for at begynde forfra; selv hvis det betyder, at det er nødvendigt at udvide bevidstheden
endnu en smule, skærpe intuitionen en anelse, løfte stemningen lidt, så er det sådan det er.
Tarotten forbliver en skoling i ydmyghed.
Men mere prosaisk og i øjeblikket (i sin konkrete anvendelse), er tarotten er hasardspil, og i
mangfoldigheden af kombinationsmuligheder det byder på, kan det informere os om det, der
omhandler os selv og relationen til det, der er, eller ser ud til at være, uden for og omkring os.
Til dette formål bliver vi foreslået mange forskellige metoder. Men det er faktisk kun
nødvendigt at vide, at jo mere vant vi bliver til at håndtere kortene, desto mere effektive vil de
blive som redskab.
I begyndelsen vil vi, gennem vore betragtninger, lære tarotten at kende ved at sammenstille
den med vore, mere eller mindre bevidste, personlige referencer.
Betragteren opdager en mængde af og variation i, der afhænger af hans ”åndelige bredde”
(vidden af hans horisont) og viden om symbolik. Hvad enten han opererer ud fra en specifik
frimurervinkel eller en mere universel, vil hans opdagelser være betinget af, hvordan han
implicerer sig selv, og hvilken metode han bruger i sit arbejde.
Efter at have observeret bredt, kan den søgende nu foretage en nærmere undersøgelse og
gøre sig nogle overvejelser: Granske kortet for at gå dybere i budskabet, end til det
åbenbare/indlysende, og spekulere for at etablere en forandring. På denne måde vil tarotten
fremtræde i sin rolle som spejl, og reflektere til hans bevidsthed, hvad som rører sig i hans eget
indre univers. Det handler om en afspejling, der ikke stiller spørgsmål, men danner en ramme
til, at personen debatterer eller går i dialog med sig selv gennem kortet.
63
Når man er blevet fortrolig med tarotten, bliver den et værktøj til udvidet selvkendskab, og det
toner sammen med de mål, som frimureren forfølger. For at gøre dette, kan man benytte sig af
en simpel metode, der bliver mere og mere effektiv, som man gør sig sine erfaringer med den.
