MØDETIDSPUNKT - sundhed.dk · KAP -H Styregruppe Mødeleder: Jesper Lihn * Formøde afholdes kl. 16.00 - 17.00 i H6 MØDETIDSPUNKT 14 -04 -2016 16:00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale

KAP-H Styregruppe

Mødeleder: Jesper Lihn

* Formøde afholdes kl. 16.00 - 17.00 i H6

MØDETIDSPUNKT 14-04-2016 16:00

MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H6

MEDLEMMER

BESLUTNINGER KAP-H styregruppe

Else Hjortsø Udvalgsmedlem Deltog Jesper Lihn Udvalgsmedlem Deltog Karin Zimmer Udvalgsmedlem Deltog Marianne Puge Udvalgsmedlem Deltog Eva Branner Deltog Jesper Lundh Deltog Michel Kjeldsen Deltog Anette Sonne Nielsen Afbud Hanne Vig Flyger Deltog Michael Nixon Deltog

Side 1 af 10

INDHOLDSLISTE

1. Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport2. Godkendelse af dagsorden3. Orientering om årsberetning for KAP-H4. Orientering om årsrapport for DGE5. Lukket punkt6. Statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter7. Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde8. Evt.

Side 2 af 10

1. ENHED FOR EVALUERING OG BRUGERUNDERSØGELSERPRÆSENTERER EVALUERINGSRAPPORT

ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen tager præsentationen af evalueringen af KAP-H til efterretning og drøfter fremadrettet opfølgning.

SAGSFREMSTILLING Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse præsenterer resultaterne af den samlede evaluering på styregruppemødet. Der er afsat en time til præsentation og drøftelse fra kl. 17-18.

Styregruppen godkendte på mødet den 25. august 2015 overordnede elementer i en evaluering af KAP-H.

På styregruppemødet den 4. november godkendte styregruppen tilbud på evaluering af KAP-H fra Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse.

Styregruppen blev 17. december præsenteret for den delundersøgelse, der vedrører brugergruppeinterviews og gav samtidig sine input til den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, der præsenteres her.

STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen drøftede evalueringsrapporten. Styregruppen havde forslag til ændringer, der bliver indarbejdet i rapporten. Den endelige evalueringsrapport sendes på mail til styregruppen.

Styregruppen drøfter på næste styregruppemøde denne evalueringsrapport i sammenhæng med de øvrige delevalueringer af KAP-H.

SAGSBEHANDLER Hanne Vig Flyger

BILAGSFORTEGNELSE 1. KAP-H Evalueringsrapport2. Bilag til evalueringsrapport

Side 3 af 10

2. GODKENDELSE AF DAGSORDEN

ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At dagsordenen godkendes.

STYREGRUPPENS BESLUTNING Dagsordenen blev godkendt.

SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen

Side 4 af 10

3. ORIENTERING OM ÅRSBERETNING FOR KAP-H

ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning.

SAGSFREMSTILLING Her fremlægges årsberetning for KAP-H.

Årsberetningen 2015 er på mange måder lig Årsberetningen 2014. Den er let i form og indhold og beretter om konsulenternes arbejde. Målgruppen er først og fremmest KAP-H styregruppe, politikere, fagpolitikere og administration, men beretningen skal også være lettilgængelig for øvrige interessenter og samarbejdspartnere.

Beretningen er først og fremmest en online version, der viser konsulenternes alsidige arbejde opbygget om de respektive temaer i KAP-H. Der er fire konsulentportrætter, hvoraf det ene er udvidet og derved også omhandler DDKM-teamet. Brugerportrættet er ligeledes knyttet til DDKM-indsatsen.

Layoutet er i tråd med resten af KAP-H’s foldere og aktivitetskatalog, og forhåbentlig vækker udgivelsen genkendelse. Den mosaikagtige forside med fotos fra arrangementer afholdt af KAP-H illustrerer mangfoldighed, engagement og faglighed.

Årsberetningen bliver fremsendt til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget, Samarbejdsudvalget, KAP-H’s konsulentkorps, interessenter og samarbejdspartnere, ligesom der vil være en kort nyhed i PraksisNyt. I sekretariatet bliver årsberetningen typisk brugt, når vi skal introducere nye konsulenter, medarbejdere og samarbejdspartnere.

STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen drøftede årsberetningen. Styregruppen havde forslag til ændringer, der bliver indarbejdet i årsberetningen. Styregruppens formænd udarbejder forord til årsberetningen. Den endelige årsberetning sendes på mail til styregruppen. Herefter sørger sekretariatet for videre formidling.

SAGSBEHANDLER Anette Sonne Nielsen

BILAGSFORTEGNELSE 1. KAP-H årsberetning 2015

Side 5 af 10

4. ORIENTERING OM ÅRSRAPPORT FOR DGE


SAGSFREMSTILLING Her fremlægges årsrapport for DGE.

Ud af 1022 (opgjort 1. oktober 2015) læger i Region Hovedstaden er 685 læger organiseret i en eller flere af de 182 efteruddannelsesgrupper.

Fokus for efteruddannelsesvejlederne og sekretariat i 2015 har primært været på afklaringer omkring Problem Based Small Group Learning (PBSGL) samt på fortsat udvikling af registreringssystemet KIS, der administrativt vil gøre det enklere at være gruppeleder.

Der blev afholdt fire store arrangementer i 2015: Møde for nynedsatte, Minigruppeledertræf, Vejledertræf og Gruppeledertræf. Der var rigtig fin tilslutning til alle træffene, men især Vejledertræffet bør fremhæves, hvor alle efteruddannelsesvejledere fra regionerne var samlet. Temaet var læring i grupper ved den skotske model PBSGL med besøg af David Cunningham fra Skotland.

Vigtigste projekt i 2016 vil være PBSGL. Efter KEU’s godkendelse af PBSGL-projektet til DGE-grupper afventes godkendelse i Samarbejdsudvalget. Der bliver planlagt studietur til Skotland for vejlederne med undervisning i den skotske gruppefacilitatormodel. Efterfølgende er planen, at gruppeledere, der indgår i kvalitetsudviklingsprojektet, uddannes som facilitatorer.

STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen tog orienteringen til efterretning, med følgende bemærkning: • Styregruppen vil gerne oplyses om, hvilken forklaring der kan være på fald i andelen af læger, der erorganiseret i DGE- og supervisionsgrupper fra 2014 til 2015, samt om der skal handles på det. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget orienteres om årsrapporten.

SAGSBEHANDLER Pernille Schmidt-Andersen

BILAGSFORTEGNELSE 1. DGE årsrapport 2015

Side 6 af 10

6. STATUSLISTER OVER UDPEGNINGER AF FAGLIGE ALMENPRAKSIS REPRÆSENTANTER


SAGSFREMSTILLING På sidste styregruppemøde blev det aftalt, at styregruppen på hvert styregruppemøde forelægges de opdaterede lister over KAP-H udpegede faglige almen praksis repræsentanter til diverse råd, udvalg, styregrupper og arbejdsgrupper mm. med markering af, hvilke udvalg der er nye/sket ændringer ved.

De opdaterede lister fremgår af bilag

� Udpegninger til Sundhedsfaglige Råd (SFR) � Udpegninger til andre udvalg, styregrupper, arbejdsgrupper mm.

STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen tog statuslisterne til efterretning med følgende bemærkning: • Det skal fremgå tydeligt i sagsfremstilling og bilagene, at farvekoden gul betyder ny/ændring iudpegning.

Styregruppen ønsker, at KAP-H repræsentanter, der sidder i Sundhedsfaglige råd (SFR), formidler hvilke beslutninger truffet i SFR, der vedrører almen praksis. Sekretariatet undersøger hvor og hvordan formidling kan ske.

SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen

BILAGSFORTEGNELSE 1. Repræsentanter i SFR, komiteer og samordningsudvalg2. Udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter

Side 8 af 10

7. GODKENDELSE AF PUNKTER TIL NÆSTE STYREGRUPPEMØDE

ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen godkender punkterne til næste styregruppemøde.

SAGSFREMSTILLING Oplæg til punkter til næste styregruppemøder 27. april er:

� Porteføljestatus � Godkendelse af handleplaner � Store Praksisdag. Orientering om evaluering 2016. Godkendelse af tema for 2017 � Godkendelse af justeringer hospitals- og specialepraksiskonsulenter � Godkendelse af organisering i KAP-H � Godkendelse af konsulentsammensætning � Godkendelse af sammensætning faglig interessentgruppe � Godkendelse af aktivitetskatalog 2. halvår 2016 (Pernille) � Orientering om regnskabsstatus 1. kvartal 2016 (Eva) � Godkendelse af budget 2017 og 2018 � Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde

Kommende møder i styregruppen:

Onsdag den 27. april (halvdagsmøde) Torsdag den 18. august Torsdag den 27. oktober

STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen godkendte punkterne til næste styregruppemøde 27. april 2016, med følgende punkter tilføjet: • Samlet evaluering af KAP-H og anbefalinger• Udkast til retningslinjer for receptfornyelse

På styregruppemøde 18. august 2016 behandles følgende emner på baggrund af evalueringen: • Synlighed af KAP-H• Overblik over honoreringsmuligheder vedrørende tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i arrangementer,herunder fra Efteruddannelsesfonden. Sekretariatet undersøger, hvordan der gøres i andre regioner.

SAGSBEHANDLER Eva Branner

Side 9 af 10

8. EVT.

Side 10 af 10

Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse

Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsentererevalueringsrapportBilag 1 - Side -1 af 25

Møde i KAP-H Styregruppe d. 14-04-2016

2

Evaluering af KAP-H

Brugerundersøgelse og organisationsanalyse

Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne

af KAP-H

Evalueringskonsulent Alexander Andersson

Enhedschef Marie Fuglsang

© Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden,

april 2016

ISBN: 978-87-93047-85-3

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig

kildeangivelse.

Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Alexander Andersson

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

Fotograf: Renato Manziona



http://www.patientoplevelser.dk/

mailto:[email protected]

3

Indholdsfortegnelse

Resumé 4

1 Baggrund 7

2 Formål 7

3 Brugerundersøgelse 8

3.1 Brugerundersøgelsens metode 8

3.2 Brugerundersøgelsens resultater 10

4 Organisationsanalyse 19

4.1 Organisationsanalysens metode 19

4.2 Organisationsanalysens resultater 20

5 Overvejelser i forlængelse af evalueringens resultater 23

6 Anbefalinger 24



Resumé

4

Resumé

Baggrund og formål

KAP-H’s styregruppe har taget initiativ til en evaluering af KAP-H for at afdække, i hvor høj grad KAP-H

lever op til sine strategimålsætninger. Formålet med evalueringen er at:

Afdække de alment praktiserende lægers:

o kendskab til KAP-H

o oplevelse af KAP-H og KAP-H’s tilbud

o motivation (eller mangel på samme) for at deltage i KAP-H’s aktiviteter

o forslag til nye aktiviteter

Lokalisere udfordringer i KAP-H’s organisering

Levere anbefalinger til mulige ændringer af KAP-H’s organisering og aktivitetstilbud

Metode

Undersøgelsen består dels af en brugerundersøgelse blandt regionens alment praktiserende læger med

fokus på deres oplevelse af KAP-H og KAP-H’s tilbud. Spørgeskema er udsendt til 1.131 alment praktise-

rende læger, og der er modtaget besvarelser fra 32 %. Derudover består evalueringen af en organisati-

onsanalyse, baseret på 20 kvalitative interviews med nøglepersoner i og omkring KAP-H, som afdækker

styrker og udfordringer i KAP-H’s organisering.

Vigtigste fund fra brugerundersøgelsen

Kendskab, information og synlighed

97 % af de alment praktiserende læger, som har besvaret spørgeskemaet, har hørt om KAP-H. De fleste

modtager information om KAP-H’s tilbud via PLO-orientering (78 %) og praksisnyt (74 %). Kun 41 %

modtager information om KAP-H’s tilbud via sundhed.dk. 87 % oplever, at den information, de modta-

ger om KAP-H’s tilbud, i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkelig. 79 % oplever, at KAP-H i høj grad el-

ler i nogen grad er tilstrækkeligt synlig. 84 % kender KAP-H’s aktivitetskatalog og 66 % foretrækker at

bruge det på tryk. 97 % oplever, at aktivitetskataloget i høj grad eller i nogen grad giver dem overblik

over KAP-H’s tilbud.

Vurdering af KAP-H

34 % er i høj grad tilfredse med deres kontakt med KAP-H’s konsulenter, mens 51 % i nogen grad er til-

fredse. Af KAP-H’s seks temaer1 opleves medicin, tværsektorielt samarbejde og Decentral Gruppebase-

ret Efteruddannelse (DGE) som mest relevante. 27 % oplever, at KAP-H’s tilbud i høj grad er relevante,

mens 61 % oplever, at de i nogen grad er relevante.

42 % oplever, at KAP-H kun i mindre grad eller slet ikke fremmer samarbejdet mellem almen praksis og

hospitaler. 79 % oplever, at KAP-H kun i mindre grad eller slet ikke fremmer samarbejdet mellem almen

praksis og psykiatri.

1 KAP-H’s temaer er tværsektorielt samarbejde, medicin, organisering, patientsikkerhed, IT og data samt decentral gruppebaseret efteruddannel-

se (DGE).



Resumé

5

Ønsker til fremtidig efteruddannelse og kvalitetsudvikling

De mest væsentlige faktorer, for om de praktiserende læger i fremtiden vil deltage i KAP-H’s tilbud, er

at emnet er interessant, at emnet er noget de mangler viden om, og at der honoreres for tabt arbejds-

fortjeneste. Hovedparten af lægerne er interesserede i at deltage i tilbud inden for emnerne2:

Brush-up-kurser indenfor store medicinske specialer (88 %)

Multimorbiditet (86 %)

Psykiatri (82 %)

Den sårbare patient, som ender mellem to stole (78 %)

Temadag for hele praksis (73 %)

Praktikophold hos anden praktiserende læge eller speciallæge (52 %)

Forslag

Lægernes forslag til KAP-H er bl.a.:

Flere konsulentbesøg i praksis med fokus på medicin, akkreditering, psykiatri, patientsikkerhed,

hygiejne og organisering, ledelse, drift og personaleudvikling i praksis

Kurser med e-learning

Øget synlighed herunder flere direkte mails og post om tilbud

Mere tilgængelige specialepraksiskonsulenter (SPK) og hospitalspraksiskonsulenter (HPK)

Refusion for deltagelse i KAP-H’s tilbud

Bedre side på sundhed.dk, da det er for svært at finde information

Vigtigste fund fra organisationsanalysen

Tillid mellem parterne

Ifølge interviewpersonerne er forholdet mellem Region Hovedstaden og PLO-H en kilde til udfordringer

både generelt og i KAP-H’s styregruppe. Dog opbygger parterne løbende gennem samarbejdet en større

grad af tillid til hinanden, hvilket skaber bedre forudsætninger for KAP-H’s arbejde. Medarbejderne i

KAP-H er optagede af, hvordan de vinder de alment praktiserende lægers tillid. Medarbejderne i KAP-H

oplever, at deres tilhørsforhold til regionen herunder beliggenhed og e-mailadresse er en udfordring.

Uklar rollefordeling

Styregruppen har på det seneste i stigende grad påtaget sig rollen som en bestyrelse, som udstikker ge-

nerelle visioner og retningslinjer og overlader ansvaret for KAP-H’s drift til koordinatorteamet. Denne

udvikling er positiv, da det gør koordinatorteamet i stand til i højere grad at fungere som en egentlig le-

delse – noget der efterspørges i organisationen – og samtidig resulterer i kortere responstid.

De faglige koordinatorer deler de seks temaer imellem sig, så de hver har ansvar for tre. Dette har gjort

det muligt for dem at deltage i mange møder med bl.a. projektleder og temaansvarlig på temaniveau. I

nogle temaer har dette været nyttigt for projektlederen, da det har givet adgang til beslutningskraft,

men har i nogle temaer givet uklarhed i forhold til den temaansvarliges rolle, hvor temaansvarlige i nog-

le tilfælde er blevet hægtet af kommunikation mellem projektleder og faglig koordinator. For nogle pro-

jektledere kan den faglige koordinator blive en flaskehals imellem dem selv og styregruppen.

2 Lægerne blev bedt om at vurdere, om de ville være interesserede i efteruddannelsesaktiviteter inden for syv emner, som er udvalgt på bag-

grund af en forundersøgelse.



Resumé

6

Der er uklarhed om og forskellige opfattelser af rollefordelingen mellem temaansvarlige og projektlede-

re, og det kan det være vanskeligt for de temaansvarlige at blive anderkendt for organisatoriske, kom-

munikationsmæssige og projektledelsesmæssige kompetencer. Nogle temaansvarlige oplever, at de får

for mange praktiske opgaver. Uklarheden forstærkes af, at der ikke er enighed om, hvilken terminologi

der anvendes om rollerne.

Anbefalinger

Vi anbefaler

1. At der igangsættes en optimering af KAP-H’s side på sundhed.dk med fokus på tilgængelighed og

brugervenlighed.

2. At KAP-H’s tværsektorielle arbejde synliggøres og praksiskonsulenternes tilgængelighed øges.

3. At KAP-H udvikler tilbud inden for følgende emner:

brush-up-kurser i store medicinske specialer

multimorbiditet

psykiatri

den sårbare patient, som ender mellem to stole

temadag for hele praksis

4. At aktivitetskataloget fortsat udsendes på tryk.

5. At der i dialog med berørte personer udarbejdes klare rollebeskrivelser, som omfatter både fagli-

ge ressourcer og beslutningskompetencer og at titler tilpasses til disse nye rollebeskrivelser.

6. At det overvejes, om nogle temaer med fordel kan slås sammen.

7. At de faglige koordinatorer deles om et overordnet ansvar for alle temaer fremfor at dele dem

imellem sig.

8. At styregruppen fortsat trækker sig tilbage fra den daglige drift og udstikker visioner og klare,

men overordnede, retningslinjer.

9. At det overvejes, om den faglige interessentgruppe kan erstattes af (1) en bredere interessent-

gruppe med brugere og andre relevante interessenter uden for KAP-H og/eller (2) en smallere ko-

ordinationsgruppe (bestående af fx én lægefaglig leder pr tema, de temaansvarlige og koordina-

torteam)



Baggrund

7

1 Baggrund

KAP-H blev etableret i 2013 i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Or-

ganisation – Hovedstaden (PLO-H) med henblik på at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis og i det

tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. KAP-H udbyder en

række efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud inden for projekterne Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE), Medicin, Tværsektorielt Samarbejde, It og Data, samt Organisering og Patient-

sikkerhed. KAP-H giver de praktiserende læger mulighed for at deltage i workshops, temamøder, DGE-

grupper og få besøg af konsulenter i egen klinik.

KAP-H’s styregruppe har besluttet, at KAP-H skal evalueres for at afdække, i hvor høj grad KAP-H lever

op til sine strategimålsætninger, der er som følger:

KAP-H bidrager til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient.

KAP-H styrker den organisatoriske-, faglige- og patientoplevede kvalitet i almen praksis ved at

skabe mere tid og rum til kerneopgaver og arbejdsglæde.

KAP-H tilstræber at være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige

interessenter i sundhedsvæsenet.

KAP-H ønsker viden om, i hvilken grad deres primære brugere – de praktiserende læger – kender til

KAP-H’s tilbud, og hvordan de betragter dem, således at tilbuddene evt. kan justeres og gøres relevante

for brugerne. KAP-H ønsker desuden viden om, hvorvidt organiseringen af KAP-H er optimal, eller om

der er behov for ændringer/omstruktureringer af bemanding, temaer, indsatser eller lignende.

2 Formål

Formålet med evalueringen er at:

Afdække de alment praktiserende lægers:

o kendskab til KAP-H

o oplevelse af KAP-H og KAP-H’s tilbud

o motivation (eller mangel på samme) for at deltage i KAP-H’s aktiviteter

o forslag til nye aktiviteter

Lokalisere udfordringer i KAP-H’s organisering

Levere anbefalinger til mulige ændringer af KAP-H’s organisering og aktivitetstilbud



Brugerundersøgelse

8

3 Brugerundersøgelse

3.1 Brugerundersøgelsens metode For at afdække alment praktiserende lægers oplevelser af KAP-H og KAP-H’s tilbud samt deres motiva-

tion (eller mangel på samme) for at deltage i KAP-H’s aktiviteter og generere forslag til nye aktiviteter er

der foretaget en spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaet er udsendt på mail til 1.131 alment praktiserende læger i Region Hovedstaden. Lægerne

har fået tilsendt et generisk link, hvorfra de har haft adgang til spørgeskemaet. Dette indebærer, at vi

ikke har information om, hvem der har svaret og ikke kan udelukke at nogen kan have besvaret spørge-

skemaet mere end én gang. Spørgeskemaet er blevet besvaret af 398, hvoraf 361 har besvaret hele

spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 32 %. Svarprocenten udgør en risiko for at der kan være en

bias i resultaterne. Særligt må personer, der har kendskab til KAP-H og er interesserede i efteruddan-

nelse, formodes at være mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet, end personer som ikke har dette

kendskab og denne interesse. Den gruppe, som det er vanskelige for KAP-H at nå ud til med sine tilbud,

må derfor formodes at være underrepræsenterede i evalueringen.

Spørgeskemaet indeholdte 29 spørgsmål og er valideret ved hjælp af 10 valideringsinterview med al-

ment praktiserende læger. Som forundersøgelse er der foretaget en række brugerpaneler med alment

praktiserende læger. Disse har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Resultaterne

af forundersøgelsen samt dens metode er beskrevet i rapporten Kvalitetsudvikling og efteruddannelse i

almen praksis – 18 alment praktiserende lægers overvejelser om KAP-H’s tilbud.

3.1.1 Respondenterne

Praksistype

61 % af besvarelserne er fra kompagniskabslæ-

ger og 25 % er fra læger i solopraksis. På bag-

grund af tal fra 2014 anslår vi, at omkring 40 %

af regionens læger er i solopraksis, så de er un-

derrepræsenterede i denne undersøgelse.

Køn

61 % af besvarelserne er fra kvinder og 39 % er

fra mænd.

Alder

Alderen på respondenterne spænder fra 34 år

til 78 år med en gennemsnitlig alder på 54 år.

34 % af respondenterne er under 49 år, 36 % er

50-59 år, mens 30 % er over 60 år.

25

14 61

Solopraksis

Sololæge isamarbejdspraksis

Kompagniskabspraksis

61

39 Kvinde

Mand

34

36

30 0-49 år

50-59 år

60+ år



Brugerundersøgelse

9

Erfaring

Respondenternes erfaring som praktiserende

læger spænder fra 0 år til 42 år med en gen-

nemsnitlig erfaring på 16 år. 37 % har under 10

års erfaring, 32 % har 11-20 års erfaring, mens

31 % har 21 års erfaring eller mere.

Deltagelse i tilbud

71 % af respondenterne har indenfor de sidste

12 måneder deltaget i kvalitetsudvikling eller

efteruddannelse i KAP-H-regi. Herunder har 27

% deltaget én gang, 33 % har deltaget to til tre

gange og 11 % har deltaget fire eller flere gan-

ge. 29 % har ikke deltaget i kvalitetsudvikling

eller efteruddannelse i KAP-H-regi indenfor det

sidste år.

Hvis vi ser på hvilke typer af tilbud responden-

terne har deltaget i, viser undersøgelsen, at

78 % af respondenterne har deltaget i kurser,

som fx gå-hjem-møder, workshops og

roadshows i KAP-H. 57 % har deltaget i DGE, og

54 % har haft konsulentbesøg fra KAP-H i deres

praksis.

10 % af respondenterne er konsulenter i KAP-H.

Således er konsulenterne overrepræsenterede i

forhold til den samlede gruppe af alment prak-

tiserende læger i Region Hovedstaden, hvor

konsulenterne kun udgør ca. 6 %. I de spørgs-

mål, hvor det er vurderet, at konsulenternes

deltagelse har medført en bias, er deres besva-

relse ikke blevet talt med.

Respondenterne fordeler sig geografisk på hele

regionen. Se opgørelse i bilag 1.

Vi har foretaget statistisk analyse, hvor besva-

relser fra forskellige grupper er sammenlignet

med et 5 % signifikansniveau.

37

32

31 Op til 10 år

11-20 år

21 år eller mere

27

33 11

29

Ja, én gang

Ja, to til tre gange

Ja, fire gange eller flere

Nej

54

57

78

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

Konsulentbesøg fra KAP-H imin praksis

DGE (grupper, træf forgruppeledere, møder for

nynedsatte)

Kurser (herunder gå-hjem-møder, workshops ogroadshows) i KAP-H



Brugerundersøgelse

10

3.2 Brugerundersøgelsens resultater

3.2.1 Synlighed, kendskab til og information om KAP-H

97 % af de alment praktiserende læger, som har besvaret spørgeskemaet, har hørt om KAP-H, mens 3 %

ikke har hørt om KAP-H.

På spørgsmålet om, hvordan information om KAP-H’s efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud

modtages, svarer 78 %, at informationen modtages via PLO-orientering, 74 % modtager information via

praksisnyt. Færre modtager information via sundhed.dk (41 %), kolleger og netværk (40 %), faglige ar-

rangementer (27 %) og almindelig post (17 %) og kun 3 % modtager information via Facebook (figur

3.1).

Figur 3.1 Hvordan modtager du information om KAP-H's efteruddannelses- og kvalitets-

udviklingstilbud?

N=372

Figur 3.2 viser, at det især er lægerne i kompagniskabspraksisser, der modtager information om KAP-H’s

tilbud via kolleger eller andet netværk. 46 % af disse læger modtager således information gennem net-

værket, og det samme gør sig gældende for kun 30 % af læger i andre typer praksis, hvilket formentlig

afspejler, at læger i kompagniskabspraksis har mere samarbejde med kolleger.

2

3

17

27

40

41

74

78

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 %

Ved ikke/modtager ikke information

Via Facebook

Via almindelig post

Via faglige arrangementer

Via kolleger/netværk

Via sundhed.dk/KAP-H's hjemmeside

Via praksisnyt

Via PLO-orientering



Brugerundersøgelse

11

Figur 3.2 Praksistype og modtager information om KAP-H's efteruddannelses- og kvali-

tetsudviklingstilbud via kolleger/netværk

87 % af lægerne oplever, at den information de modtager om KAP-H’s efteruddannelses- og kvalitets-

udviklingstilbud i høj grad (33 %) eller i nogen grad (54 %) er tilstrækkelig (figur 3.3). Det er dog især

dem, der har deltaget i tilbud i KAP-H-regi de seneste 12 måneder, der finder informationen om KAP-

H’s efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud tilstrækkelig. 91 % af dem, der har deltaget, finder i

høj grad eller i nogen grad informationen tilstrækkelig sammenlignet med 80 % af dem, der ikke har

deltaget inden for de seneste 12 mdr. (figur 3.4).

Figur 3.3 Oplever du, at den information du modtager om KAP-H's efteruddannelses- og

kvalitetsudviklingstilbud er tilstrækkelig?

N=356

Figur 3.4 Deltagelse i tilbud seneste 12 mdr. og information om KAP-H's efteruddannel-

ses- og kvalitetsudviklingstilbud er tilstrækkelig

På spørgsmålet om KAP-H’s synlighed oplever 79 % af lægerne, at KAP-H i høj grad (26 %) eller i nogen

grad (53 %) er tilstrækkeligt synlig (figur 3.5). Der er forskel på lægernes oplevelse af, om KAP-H er til-

strækkeligt synlig afhængigt af, om lægen har deltaget i efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud

de seneste 12 måneder. 85 % af lægerne, som har deltaget inden for de seneste 12 måneder, oplever at

54

70

70

46

30

30

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kompagniskabspraksis (N=232)

Sololæge i samarbejdspraksis (N=50)

Solopraksis (N=88)

Nej Ja

33 54 12 1

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

20

40

60

51

19

7 1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Har ikke deltaget (N=98)

Har deltaget (N=236)




Brugerundersøgelse

12

KAP-H i høj grad eller i nogen grad er synlig, sammenlignet med 66 % af dem, der ikke har deltaget i til-

bud de seneste 12 måneder (figur 3.6).

Figur 3.5 Oplever du, at KAP-H er tilstrækkeligt synlig?

N=333

Figur 3.6 Deltagelse i tilbud seneste 12 mdr. og KAP-H er tilstrækkeligt synlig

Læger, der ikke oplever at KAP-H er tilstrækkeligt synlig, er blevet spurgt, hvordan de mener at KAP-H

burde være mere synlig. De gennemgående pointer i besvarelserne er (sorteret efter antal forekom-

ster):

Flere direkte mails om tilbud

Information via post

Bedre side på sundhed.dk, da det er for svært at finde information

Besøg i praksis (som i ”gamle dage”)

Mere synlige specialepraksiskonsulenter (SPK) og hospitalspraksiskonsulenter (HPK)

Mange skriver i kommentarfeltet, at KAP-H konkurrerer med mange andre aktører om lægernes op-

mærksomhed, når det kommer til efteruddannelse. Derfor har KAP-H svært ved at trænge igennem og

skille sig ud. En samlet liste over svar findes i bilag 2.

Aktivitetskataloget

84 % af lægerne svarer, at de kender aktivitetskataloget. Af de læger som kender til og bruger aktivi-

tetskataloget, foretrækker 66 % at bruge det på tryk, mens 34 % foretrækker at bruge det digitalt. 50 %

af lægerne mener, at kataloget i høj grad giver overblik over KAP-H’s aktivitetstilbud, 47 % mener, at ka-

taloget i nogen grad giver overblik over KAP-H’s aktivitetstilbud, hvorimod kun 3 % mener, at kataloget i

mindre grad giver overblik aktivitetstilbuddene i KAP-H (figur 3.7).

26 53 18 3

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


16

30

50

55

28

13

6

2

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%



Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre Nej, slet ikke



Brugerundersøgelse

13

Figur 3.7 Giver kataloget dig overblik over KAP-H's aktivitetstilbud?

N=266

3.2.2 Ønsker til fremtidig efteruddannelse og kvalitetsudvikling

På spørgsmålet om hvad der er vigtigt for, om lægerne i fremtiden vil vælge at deltage i efteruddannel-

se eller kvalitetsudvikling i KAP-H, er det emnet der er det mest afgørende. 99 % af lægerne mener, det

er meget vigtigt eller vigtigt, at emnet er interessant. 95 % af lægerne mener, det er meget vigtigt eller

vigtigt, at emnet er noget, de mangler viden om. Dernæst er det de praktiske ting omkring kurset, som

er mest afgørende. At blive honoreret for tabt arbejdsfortjeneste finder 66 % meget vigtigt eller vigtigt.

At der er kort eller ingen transporttid finder 54 % meget vigtigt eller vigtigt. Hvem der deltager i tilbud-

dene betragtes som mindre vigtigt (figur 3.8).

Figur 3.8 Hvad er vigtigt for om du i fremtiden vil vælge at deltage i efteruddannelse eller

kvalitetsudvikling i KAP-H? (sæt op til tre krydser)

Lægerne er blevet spurgt, om der er andre ting, der er afgørende for, om de vil deltage i KAP-H’s tilbud i

fremtiden. Her er de mest hyppige temaer, at underviserne er kompetente og at tilbuddene tager ud-

gangspunkt i behov i almen praksis og ikke i regionens dagsorden. En liste med alle besvarelser findes i

bilag 5.

Lægerne er blevet bedt om at vurdere, om de ville være interesserede i efteruddannelsesaktiviteter in-

den for syv emner, som er udvalgt på baggrund af brugerpaneler. De emner for efteruddannelsesaktivi-

50 47 3

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


5

2

2

10

8

15

27

65

77

18

27

29

29

34

39

39

30

22

61

56

58

47

49

42

31

4

1

17

16

10

14

9

4

3

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

At hele praksis kan deltage (N=332)

At jeg kan deltage sammen med kommunale samarbejdspartnere(N=326)

At jeg kan deltage sammen med samarbejdspartnere fra Hospitaler(N=326)

At kun læger deltager (N=331)

At jeg kan deltage sammen med praktiserende speciallæger (N=325)

At der er kort eller ingen transporttid (N=342)

At jeg bliver honoreret for tabt arbejdsfortjeneste (N=338)

At emnet er noget, jeg mangler viden om (N=358)

At emnet er interessant (N=359)

Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt



Brugerundersøgelse

14

teter, som flest af lægerne er interesserede i, er brush-up-kurser indenfor store medicinske specialer

(88 %), multimorbiditet (86 %), psykiatri (82 %), den sårbare patient, som ender mellem to stole (78 %)

og temadage for hele praksis 73 %. (figur 3.9). Kvindelige læger er oftere interesserede i den sårbare

patient, der ender mellem to stole, multimorbiditet og praktikophold hos anden praktiserende læ-

ge/speciallæge sammenlignet med mænd, og læger fra samarbejdspraksis og kompagniskabspraksis er

mere interesserede i temadag for hele praksis end læger i solopraksis (ikke vist i figur).

Figur 3.9 Ville du være interesseret i at deltage i efteruddannelsesaktiviteter om følgende

temaer?

Lægerne er desuden blevet spurgt, om de har forslag til aktiviteter, som KAP-H kunne udbyde i fremti-

den. Her nævner flere, at KAP-H kunne udbyde tilbud inden for hygiejne samt at de kunne benytte sig af

e-learning (En samlet liste over svar findes i bilag 4). 50 % af lægerne har svaret, at de er interesserede i

at modtage konsulentbesøg inden for andre emner end medicin og IT/data. De foreslår konsulentbesøg

inden for følgende temaer (sorteret efter antal forekomster):

Akkreditering

Organisering, ledelse, drift og personaleudvikling i praksis

Hygiejne

Psykiatri

Patientsikkerhed

En liste med alle besvarelser findes i bilag 6.

3.2.3 Vurdering af KAP-H

På spørgsmålet om i hvilken grad KAP-H’s seks temaer er relevante for lægerne, finder flest medicin,

tværsektorielt samarbejde og DGE relevant. 92 % finder i høj grad eller i nogen grad medicin relevant.

82 % finder i høj grad eller nogen grad tværsektorielt samarbejde relevant, mens 79 % i høj grad eller

nogen grad finder DGE relevant. Lægerne finder i mindre grad IT og data, patientsikkerhed og organise-

ring relevant. (figur 3.10).

38

52

73

78

82

86

88

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Praktikophold på Hospital (N=268)

Praktikophold hos anden praktiserende læge/speciallæge (N=287)

Temadag for hele praksis (N=273)

Den sårbare patient, som ender imellem to stole (N=284)

Psykiatri (N=300)

Multimorbiditet (N=301)

Brush-up-kurser indenfor store medicinske specialer (N=323)



Brugerundersøgelse

15

Det er værd at bemærke, at de tre temaer, som betragtes som mest relevante, er de, som har eksisteret

i længst tid og som har flest konsulenter tilknyttet. Resultatet kan således meget vel være udtryk for, at

det er disse temaer, som lægerne har størst kendskab til. Når man ser på, hvilke temaer som af flest op-

fattes som i høj grad relevante, skiller DGE og medicin sig markant ud fra de øvrige, hvilket kan skyldes,

at disse temaer er noget, som mange praktiserende læger har tæt inde på livet via hhv. deltagelse i

grupper og besøg i praksis, sammenlignet med praksiskonsulenterne på hospitaler og i psykiatri.

Analysen viser desuden, at kvinder oftere er interesserede i områderne DGE, medicin og organisering

end mænd. Ved de andre fokusområder er der ikke signifikant forskel på kønnenes præferencer. Der-

udover er læger i en kompagniskabspraksis oftere interesserede i organisering sammenlignet med de to

andre praksistyper, og læger med op til 10 års erfaring deltager oftere i DGE og finder dette fokusområ-

de relevant sammenlignet med læger med mere erfaring.

Figur 3.10 I hvilken grad er KAP-H's seks fokusområder relevante for dig?

Læger, der selv er ansat som konsulenter, er ikke talt med.

I forhold til oplevelsen af om KAP-H’s tilbud er relevante for lægerne, oplever 27 %, at tilbuddene i høj

grad er relevante, 61 % oplever i nogen grad, at de er relevante (figur 3.11). Igen er det især kvinderne,

som vurderer tilbuddene relevante sammenlignet med mændene. Figur 3.12 viser, at det også især er

læger, der har deltaget i tilbud i KAP-H-regi de seneste 12 måneder, der finder KAP-H’s tilbud relevante.

97 % af dem, der har deltaget i tilbud i løbet af de seneste 12 måneder vurderer i høj grad eller i nogen

grad tilbuddene som relevante sammenlignet med 67 % af dem, der ikke har deltaget de seneste 12

måneder.

21

14

22

59

31

54

37

49

43

20

51

38

32

32

27

14

16

8

9

5

8

8

1

1

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Organisering (N=292)

Patientsikkerhed (N=300)

IT og Data (N=303)

DGE (N=296)

Tværsektorielt Samarbejde (N=298)

Medicin (N=308)




Brugerundersøgelse

16

Figur 3.11 Oplever du alt i alt, at KAP-H's tilbud er relevante for dig?

N=288


Figur 3.12 Deltagelse i tilbud seneste 12 mdr. og KAP-H's tilbud er relevante

Undersøgelsen viser desuden lægernes oplevelse af, om KAP-H fremmer samarbejdet mellem almen

praksis og andre dele af sundhedsvæsenet. Her der en bemærkelsesværdig stor del som kun i mindre

grad oplever, at KAP-H fremmer samarbejdet. Hvad angår samarbejdet mellem almen praksis og hospi-

talerne, er der 42 % der kun i mindre grad eller slet ikke oplever at KAP-H fremmer samarbejdet. 58 %

oplever kun i mindre grad eller slet ikke at KAP-fremmer samarbejdet mellem almen praksis og kom-

muner og når det kommer til psykiatri er det hele 79 %, der i mindre grad eller slet ikke at KAP-H frem-

mer samarbejde. (figur 3.13).

27 61 11 1

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


13

36

54

61

29

3

4

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%



Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre Nej, slet ikke



Brugerundersøgelse

17

Figur 3.13 Oplever du, at KAP-H fremmer samarbejdet mellem almen praksis og de føl-

gende dele af sundhedsvæsenet?


Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en andel oplever, at KAP-H kun i mindre grad eller slet ikke

fremmer samarbejdet med hospitaler og psykiatri set i betragtning af, hvor stor en indsats KAP-H gør og

hvor mange konsulenter, der er tilknyttet disse sektorer.

Der kan være flere forklaringer. For både hospitaler og psykiatri kan det ses som et udtryk for at læger-

ne mangler kendskab til det arbejde KAP-H udfører. Forundersøgelsen viste desuden, at der var stor

frustration blandt nogle alment praktiserende læger over problemer i forbindelse med sektorovergange

til hospitaler og i særdeleshed til psykiatri. Det tyder på, at læger oplever, at der stadig ligger store ud-

fordringer i det tværsektorielle samarbejde. Desuden oplever nogle læger at HPK’er og SPK’er ikke er

synlige og tilgængelige nok (se afsnit 4.1).

I forhold til lægernes tilfredshed med den kontakt, de har haft med KAP-H’s konsulenter, viser undersø-

gelsen, at 34 % i høj grad er tilfredse med kontakten, 51 % er i nogen grad tilfredse, 13 % er i mindre

grad tilfredse, mens 2 % slet ikke er tilfredse med kontakten (figur 3.14).

I forlængelse heraf er 5 % af lægerne selv interesserede i at søge en stilling som konsulent i KAP-H, 23 %

er måske interesserede, mens 72 % ikke er interesserede (ikke vist i figur). Det er udelukkende læger i

kompagniskabspraksis, som er interesserede i at søge en stilling som konsulent i KAP-H (figur3.15).

Figur 3.14 Er du tilfreds med den kontakt, du har haft med KAP-H's konsulenter?

N=216

Respondenter, der selv er ansat som konsulenter, er ikke talt med.

2

3

5

10

21

20

38

48

51

55

47

36

26

24

11

6

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Praktiserende speciallæger,terapeuter og lign. (N=202)

Psykiatri (N=200)

Kommuner (N=214)

Hospitaler (N=213)


34 51 13 2

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%




Brugerundersøgelse

18

Figur 3.15 Praksistype og interesse i stilling som konsulent i KAP-H

På spørgsmålet om inddragelse i beslutninger om hvilke aktiviteter KAP-H udbyder, ønsker 54 % af læ-

gerne ikke at blive inddraget. 38 % vil gerne inddrages ved at sende forslag og kommentarer via mail til

KAP-H (figur 3.16).

Figur 3.16 Kunne du tænke dig at blive inddraget i beslutninger om, hvilke aktiviteter

KAP-H udbyder?

N=325

De praktiserende læger er blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan KAP-H kan bidrage til at fremme

kvaliteten i almen praksis i fremtiden. Her berører mange svar, at lægerne ønsker flere konsulentbesøg i

praksis og refusion for deltagelse i aktiviteter. En samlet liste over svar findes i bilag 3.

8 29

14

14

63

86

86

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kompagniskabspraksis (N=173)

Sololæge i samarbejdspraksis (N=35)

Solopraksis (N=73)

Ja Måske Nej

54

5

11

38

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 %

Nej

Ja, gennem en telefonsamtale med KAP-H

Ja, gennem deltagelse i møder om udvikling ogplanlægning af aktiviteter

Ja, ved at kunne sende forslag og kommentarer viamail til KAP-H



Organisationsanalyse

19

4 Organisationsanalyse

4.1 Organisationsanalysens metode Der er foretaget 20 interview, der har haft til formål at undersøge, hvilke problemstillinger og forbed-

ringspotentialer der er i KAP-H’s organisering. Interviewpersonerne er udvalgt af EEB i samarbejde med

KAP-H’s sekretariat med fokus på at dække hele organisationen. Der er foretaget interview med styre-

gruppeformænd, koordinatorer, temaansvarlige, sekretærer, konsulenter i alle de seks temaer samt en

risikomanager og en overlæge, som samarbejder med KAP-H. Interviewene var semistrukturerede en-

keltpersoninterview og de 18 interview blev foretaget ansigt-til-ansigt, mens de to blev foretaget over

telefon.

Som forundersøgelse er der foretaget en række brugerpaneler med alment praktiserende læger. Disse

har dannet grundlag for udformningen af organisationsanalyse herunder valg af temaer. Resultaterne af

forundersøgelsen samt dens metode er beskrevet i rapporten Kvalitetsudvikling og efteruddannelse i

almen praksis – 18 alment praktiserende lægers overvejelser om KAP-H’s tilbud.

Figur 4.1 KAP-H’s organisering

Figurforklaring

KAP-H’s styregruppe består af to

formænd – én fra PLO-H og én fra

Region H – og to menige medlem-

mer.

Koordinatorteamet består af to fag-

lige koordinatorer, som er alment

praktiserende læger, og en admini-

strativ koordinator.

KAP-H’s sekretariat består af tre te-

maansvarlige AC-medarbejdere og

tre sekretærer.

Konsulentkorpset består af 70 pro-

jektledere og konsulenter, som alle

er alment praktiserende læger. De er

organiseret i seks temaer: Medicin,

Organisering, IT og Data, Patientsik-

kerhed, Tværsektorielt samarbejde

og DGE.

KAP-H’s faglige interessentgruppe

består af udvalgte projektledere og

konsulenter fra KAP-H.




20

4.2 Organisationsanalysens resultater

4.2.1 Enighed om tre positive pointer

På tværs af alle interview er der tre væsentlige pointer, som de interviewede er enige om.

Den rigtige metode

Alle interviewede anser KAP-H’s metode, som bygger på at læger underviser læger, som værende fun-

damental for KAP-H’s virke og mener, at det også er sådan, KAP-H skal arbejde i fremtiden.

KAP-H muliggør tværgående samarbejde

Blandt de interviewede er der forskellige oplevelser af, hvad etableringen af KAP-H, og dermed sam-

menlægningen af de forskellige konsulentordninger, har betydet. For indsatser, der eksisterede før KAP-

H, har sammenlægningen betydet mindre grad af selvstyre, længere sagsgange og flere konkurrerende

dagsordener. Alligevel er der enighed om, at sammenlægningen er berettiget, fordi den giver mulighed

for samarbejde og sammentænkning på tværs af temaer og indsatser. Der er dog enighed om, at de po-

tentielle synergier, som KAP-H muliggør, endnu ikke er fuldt indfriet.

Optimisme

Selvom alle interviewede oplever, at der har fulgt en række udfordringer i KAP-H’s organisering, oplever

de samtidig, at KAP-H er i færd med at blive mere velfungerende, tilmed er alle også optimistiske om-

kring, at denne udvikling vil fortsætte. Det handler især om, at KAP-H er en organisation, der over tid

skaber bedre samarbejde mellem Region Hovedstaden og PLO-H.

4.2.2 Tillid mellem parterne

Alle de interviewede er opmærksomme på, at forholdet mellem Region Hovedstaden og PLO-H er kilde

til udfordringer. Det gælder både generelt og i KAP-H’s styregruppe. I KAP-H’s sekretariat er der en op-

levelse af, at parterne i gennem samarbejdet løbende har opbygget en større grad af tillid til hinanden,

hvilket giver bedre forudsætninger for KAP-H’s arbejde.

Nogle er bekymrede for, at den store udskiftning i styregruppens medlemmer i 2015 har medført et

”tab af historik” og nogle er bekymrede for, at PLO-repræsentanterne i den nuværende styregruppe ik-

ke står så helhjertet bag KAP-H som de tidligere. Andre ser det som en positiv udvikling, at der er kom-

met nye folk ind.

Medarbejderne i KAP-H’s sekretariat er optagede af, hvordan de vinder tillid hos de praktiserende læ-

ger. Mange oplever, at blive opfattet som ”regionens forlængede arm”, bl.a. fordi de har adresse på

Regionsgården, og at dette vanskeliggør deres samarbejde med de alment praktiserende læger. I den

forbindelse opleves det som en barriere, at medarbejdernes e-mailadresser slutter på ”regionh.dk”.

Nogle efterspørger, at PLO-H’s ledelse gør en større indsats for at kommunikere deres medejerskab af

KAP-H til deres medlemmer.

4.2.3 Rollefordeling mellem styregruppe og koordinatorteam

Styregruppens rolle i forhold til koordinatorteamet har udviklet sig over tid. Mange har den oplevelse,

at styregruppen har været for kontrollerende i forhold til KAP-H’s drift, hvilket har resulteret i lange

sagsbehandlingstider, overdreven rapportering om temaernes drift samt uforudsigelighed omkring be-

slutninger. Styregruppen har i den senere tid lagt op til en anden rollefordeling, hvor styregruppen i hø-

jere grad påtager sig rollen som en bestyrelse, som udstikker generelle visioner og retningslinjer og

overlader ansvaret for KAP-H’s drift til koordinatorteamet. Denne udvikling er positiv for både sekreta-




21

riat og projektledere, da det gør koordinatorteamet i stand til i højere grad at fungere som en egentlig

ledelse – noget der efterspørges i organisationen. Det gør i praksis, at færre ting skal behandles i styre-

gruppen, og dermed at flere ting kan afgøres af koordinatorteamet med en væsentlig kortere respons-

tid til følge. Da udviklingen stadig er ny, er forandringen hovedsageligt blevet oplevet i koordinatortea-

met.

4.2.4 De faglige koordinatorers rolle i forhold til de seks temaer

De faglige koordinatorers rolle i forhold til de seks temaer er ligeledes i bevægelse.

På nuværende tidspunkt deler de faglige koordinatorer de seks temaer imellem sig, så de hver har an-

svar for tre. Dette har gjort det muligt for dem at deltage i mange møder på temaniveau og således væ-

re tæt på temaernes drift og på den måde holde sig opdateret. Det er dog forskelligt fra tema til tema,

hvilken rolle de faglige koordinatorer har spillet. I nogle temaer har det været nyttigt for projektlederen

at have den faglige koordinator til stede, da man på den måde har haft let adgang til beslutningskraft i

forhold til de spørgsmål som drøftes på mødet. I andre temaer har den faglige koordinator udelukkende

siddet med for at holde sig opdateret og har ikke bidraget med beslutningskompetence.

De faglige koordinatorers deltagelse i disse møder har givet uklarhed i forhold til den temaansvarliges

rolle, hvor temaansvarlige i nogle tilfælde er blevet hægtet af kommunikation mellem projektleder og

faglig koordinator.

For nogle projektledere kan den faglige koordinator blive en flaskehals imellem dem selv og styregrup-

pen. Før KAP-H har nogle projektledere haft direkte adgang til en styregruppe og for dem opleves det

ekstra led, som koordinatorteamet udgør, som noget der risikerer, at gøre det vanskeligere og lang-

sommere at få truffet beslutninger.

Nogle steder kan den nuværende konstellation give anledning til bekymring hos projektledere, om

hvorvidt faglige koordinatorer har nok kendskab til konsulenternes arbejde til at de er i stand til at re-

præsentere temaerne overfor koordinatorteam og styregruppe. Et eksempel på denne problemstilling

er, at de faglige koordinatorer omtaler patientsikkerhedstemaet som ”UTH-gruppen” mens projektleder

og temaansvarlig opfatter patientsikkerhedsarbejdet som værende bredere end bare UTH.

4.2.5 Rollefordeling mellem temaansvarlig og projektleder

De temaansvarliges og projektledernes roller er ikke formelt beskrevet, og det giver anledning til uklar-

hed om rollefordelingen og frustrationer hos de temaansvarlige. Fordi der ikke er klarhed om de for-

melle roller, er rollefordelingen forskellig fra tema til tema samt afhængig af personsammensætning og

temaernes respektive historie. Nogle temaer har, som bekendt, fungeret før KAP-H og har derfor tidli-

gere fungeret uden en temaansvarlig. Medicin har desuden, i sidste del af 2015, også fungeret uden

temaansvarlig. Derfor er der i disse temaer ikke nogen naturlig plads til den temaansvarlige, som derfor

har en, i nogle tilfælde, vanskelig opgave med at få defineret sin rolle samt få sine kompetencer i spil.

Denne problemstilling er desuden et symptom på KAP-H’s opdeling i (læge)faglige og administrative

funktioner. Projektledere har ikke tilstrækkelig kendskab til og forståelse for de forskellige kompeten-

cer, som sekretariatets medarbejdere besidder herunder forskellen mellem temaansvarlige og sekretæ-

rernes kompetencer, som begge betragtes som ”administrative”. Derfor kan det være vanskeligt for de

temaansvarlige at blive anderkendt for organisatoriske, kommunikationsmæssige og ledelsesmæssige

kompetencer. Nogle temaansvarlige oplever i den forbindelse, at de får for mange praktiske opgaver.




22

Upræcise titler

Den uklare rollefordeling forstærkes af, at der ikke er enighed om, hvilken terminologi der bruges om

rollerne. Det skyldes både, at der tidligere har været andre betegnelser, som nogle fortsat bruger og at

de nuværende ikke opleves som meningsfulde af hverken temaansvarlige eller projektledere.

Nogle anfægter titlen ”projektleder”, fordi ordet projekt giver indtryk af, at det, der ledes, er noget mid-

lertidigt, mens der i virkeligheden er tale om vedvarende indsatser. Andre anfægter titlen, fordi ledel-

sesopgaven ikke bør ligge hos projektlederen alene men bør være delt ligeligt mellem projektlederen og

den temaansvarlige, således at der i stedet burde være tale om hhv. en lægefaglig og en administrativ

projektleder. Desuden mener nogle at ”projektledelse” bedre beskriver den funktion den temaansvarli-

ge har, mens projektlederens egentlige rolle i højere grad er af lægefaglig karakter.

Betegnelserne ”tema” og ”temaansvarlig” benyttes næsten udelukkende af sekretariat og koordinator-

team, mens projektlederne primært omtaler de temaansvarlige ved navn, som ”administrative” eller

som nogen ”fra sekretariatet”.

4.2.6 Faglig interessentgruppe

Nogle peger på, at den faglige interessentgruppe ikke helt lever op til sit formål. Interessentgruppen

indeholder på nuværende tidspunkt et udvalg af projektledere i KAP-H og fungerer som et forum for

orientering og høringspart og der træffes ikke beslutninger. Nogle fremhæver, at en interessentgruppe

burde indeholde interessenter, som ikke er ansat i KAP-H såsom brugere, DSAM, forskningsmiljøer og

evt. en patientrepræsentant.

En anden efterlyser et mere beslutningsdygtigt forum for koordinering af aktiviteter – noget som på nu-

værende tidspunkt ikke er muligt, da gruppen er for stor hovedsageligt fordi tværsektorielt samarbejde

har mange repræsentanter. Dette kunne gøres ved at lave en gruppe bestående af én projektleder pr.

tema, som kunne mødes regelmæssigt med koordinatorteamet.

Andre opfatter den nuværende konstellation som tilfredsstillende.



Overvejelser i forlængelse af evalueringens resultater

23

5 Overvejelser i forlængelse af evaluerin-

gens resultater

Som det fremgår af KAP-H’s strategimålsætninger, er det væsentligt for KAP-H at være synlig. Her viser

evalueringen, at det en udfordring, at KAP-H konkurrerer med mange andre om de alment praktiseren-

de lægers opmærksomhed. Et sted hvor synlighed kan forsøges forbedret er på KAP-H’s side på sund-

hed.dk. Kun 41 % benytter KAP-H’s side på sundhed.dk til at få information om KAP-H’s tilbud. Fra in-

terview og brugerpaneler ved vi, at nogle har svært ved at finde den relevante information om KAP-H

via sundhed.dk. Kun 3 % bruger facebook til at modtage information om tilbud. Det kan give anledning

til at overveje, hvordan KAP-H’s facebookside skal bruges i fremtiden, herunder om information om til-

bud eller andre ting skal være i fokus.

KAP-H’s strategimålsætninger handler ligeledes om at bidrage til bedre sammenhæng i den fælles ind-

sats for den enkelte patient. Evaluering giver ikke grundlag for at vurdere, om der skabes sammenhæng

for den enkelte patient, men den viser, i hvor høj grad brugerne oplever, at KAP-H bidrager til større

sammenhæng. Evalueringen viser, at der er behov for at gøre praksiskonsulenterne mere synlige og til-

gængelige – især inden for psykiatri hvor 79 % i mindre grad eller slet ikke oplever, at KAP-H fremmer

samarbejde. Dette kan blandt andet tænkes ind i arbejdet med at forbedre KAP-H’s side på sundhed.dk.

Ifølge strategimålsætningerne skal KAP-H være en lydhør organisation overfor almen praksis. Her viser

evalueringen at en stor del af de alment praktiserende læger oplever KAP-H’s tilbud som relevante.

Samtidig oplever KAP-H’s medarbejdere, at det er en udfordring at opnå tillid blandt de alment prakti-

serende læger, på grund af nogle lægers mistillid til regionen. Det giver anledning til at overveje, hvor-

dan man fra ledelsesmæssig side kan styrke de alment praktiserende lægers tillid til KAP-H.

En stor andel af respondenterne er interesserede i at deltage i tilbud inden for emnerne: Brush-up-

kurser indenfor store medicinske specialer (88 %), multimorbiditet (86 %), psykiatri (82 %), den sårbare

patient, som ender mellem to stole (78 %), temadag for hele praksis (73 %). Således er der belæg for at

udvikle tilbud inden for disse temaer.

En anden strategimålsætning er, at KAP-H skal være fleksibel. Evalueringen viser, at KAP-H er i udvikling

mod at blive mere manøvredygtig i kraft af, at flere beslutninger overlades til koordinatorteamets dag-

lige ledelse. Det giver anledning til at overveje, hvordan man kan fortsætte denne positive udvikling.



Anbefalinger

24

6 Anbefalinger

På baggrund af evalueringens resultater anbefaler vi:

KAP-H’s tilbud og formidlingen af dem

1. At der igangsættes en optimering af KAP-H’s side

på sundhed.dk med fokus på tilgængelighed og

brugervenlighed.

Fordi det formentlig vil få flere til at bruge KAP-

H’s side på sundhed.dk som kilde til information

om KAP-H og øge kendskabet til KAP-H.

2. At KAP-H’s tværsektorielle arbejde synliggøres og

praksiskonsulenternes tilgængelighed øges.

Fordi det vil hjælpe alment praktiserende læger

til at håndtere tværsektorielle udfordringer.

3. At KAP-H udvikler tilbud inden for følgende emner:

brush-up-kurser i store medicinske specialer

multimorbiditet

psykiatri

den sårbare patient, som ender mellem to stole

temadag for hele praksis

Fordi disse tilbud henvender sig til en stor del af

KAP-H’s brugere.

4. At aktivitetskataloget fortsat udsendes på tryk. Fordi det gør KAP-H synlig og giver en stor del af

brugerne et godt overblik over KAP-H’s tilbud.

Organisering af KAP-H

5. At der i dialog med berørte personer udarbejdes

klare rollebeskrivelser, som omfatter både faglige

ressourcer og beslutningskompetencer og at titler

tilpasses til disse nye rollebeskrivelser.

Fordi det vil skabe klarhed omkring rollefordeling –

særligt snitfladerne administrativ koordina-

tor/enhedschef, temaansvarlig/projektleder, te-

maansvarlig/sekretær – som giver udfordringer.

6. At det overvejes, om nogle temaer med fordel

kan slås sammen.

Fordi det muligvis kan gøre organisationen mere

gennemskuelig og øge muligheden for samarbejde

og koordinere aktiviteter på tværs.

7. At de faglige koordinatorer deles om et overord-

net ansvar for alle temaer fremfor at dele dem

imellem sig.

Fordi det vil gøre koordinatorteamet til en mere

samlet ledelse med overblik over indsatserne og

give plads til, at temaansvarlige og projektledere i

samarbejde kan lede temaerne.

8. At styregruppen fortsat trækker sig tilbage fra den

daglige drift og udstikker visioner og klare, men

overordnede, retningslinjer.

Fordi det vil mindske sagsbehandlingstid, øge for-

udsigelighed og gøre koordinatorteamet til en ty-

deligere ledelse. Udviklingen vil på sigt medføre, at

styregruppens opgaver kan overgå til KEU.

9. At det overvejes, om den faglige interessentgrup-

pe kan erstattes af (1) en bredere interessent-

gruppe med brugere og andre relevante interes-

senter uden for KAP-H og/eller (2) en smallere

koordinationsgruppe (bestående af fx én lægefag-

lig leder pr tema, de temaansvarlige og koordina-

torteam)

Fordi en bredere interessentgruppe kan fungere

som høringspart og sparringspartner for KAP-H’s

ledelse og bidrage med legitimitet, faglige inputs

og brugerperspektiv.

Fordi en smallere koordinationsgruppe kan skabe

en dynamisk og beslutningsdygtig gruppe med

mandat til at udføre koordinering af indsatser.



Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

www.patientoplevelser.dk



Bilag 1

Figur 0.1 I hvilket postnummer ligger din praksis?

N=377

2

3

3

3

4

5

6

6

9

11

12

14

21

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 %

København NV

København N

København Ø

København V

Bornholm

Valby

Hellerup

København S

København K

Brønshøj

Kgs Lyngby

Glostrup

Nordsjælland



Bilag 2

Hvordan mener du, at KAP-H burde være mere synlig?

jeg savner fortidens konsulent besøg

mere direkte synlighed af spk på afd og hos kolleger

- genindførelse af medicinkonsulentbesøg i praksis

Mulighed for tydeligere annoncering af KAP-H konsulentbesøg i praksis.

Opsøgende

Savner konsulentbesøg i klinikken.

Tilbyde mere praksisbesøg, direkte kontakt til nynedsatte

Det er svært - jeg får så meget information fra diverse aktøre at jeg ikke har tid til at se det ordenligt i

gennem. Men måske en let andgang via sundhed.dk - et logo med et link.

Det sædvanlige suk over den usædvanlige dårlige søgefunktion i sundhed.dk. Hjælper at markere linket til

jer som favorit. Klarere logo kunne på sundhed.dk kunne være rart. Måske en app?

Jeg synes det er relativt svært at finde KAP-H på Sundhed.dk

Jeg synes det er svært at finde den rette person når man har brug for det. Er i tvivl om praksiskonsulenterne

er en del af Kap-H - det er de vel nok - men hvorfor skal de være så svære at finde?

Jeg ville gerne få lidt mere indblik i grundtanken bag KAP-H og organisationsmodellen efter omlægning fra

KvEAP.

Kan være svært at finde på sundhed.dk

Fint med katalog.

Synes dog godt , det kunne være mere overskueligt og enkelt stillet op.

fysisk post med oplysning og tilbud - direkte til lægen

kataloget skal helst ud mindst et halvt år før tilmelding pga vores vagt og ferieplanlægning

opfølgende mail med kommende kurser - ved siden af hovedkatalog

Tidligere udmelding i forhold til arrangementer og kurser, så det er nemmere at planlægge.

Det er svært - jeg får så meget information fra diverse aktøre at jeg ikke har tid til at se det ordenligt i

gennem. Men måske en let andgang via sundhed.dk - et logo med et link.

Det er vanskeligt. Grundlæggende er en del af problemet at mængden af efteruddannelsestilbud og tilbud

kvalitetsudvikling efter min mening overstiger den tid som de fleste læger kan/vil afsætte til dette. Måske

skulle det koordineres med DGE og LF/LUF, så det ikke opleves som konkurrerende tilbud. Det er lidt

vanskeligt. Det handler primært om konkurrence om lægens tid, tror jeg.

Det har jeg ikke gjort mig nogen tanker om, i er en af mange tilbud om bl a efteruddannelse

Det har jeg ikke noget bud på. Godt nok, tror jeg. Vi bliver overdynget med informationer, og der er grænser

for hvor meget mere prak læge orker at læse.

Ingen konstruktive forslag, problemet er at det er svært at nå at orientere sig om alt....

Jeg har det desværre med at blande de forskellige instanser sammen. Der kommer mange nyheds- og

informationsmails i løbet af ugen. KAP-H er en blandt mange

Det skulle være muligt for KAP-H at kontakte den enkelte PLOer direkte fx på mail

Direkte information om de enkelte tilbud til lægerne

Direkte mail

Direkte mails med korte klare oplysninger vedr kursustilbud

Evt mail

Evt via direkte/ løbende nyhedsmails med tilbud om kommende kurser m.m. Jeg synes at det lyder helt vildt

spændende med alle de aktiviteter som I tilbyder, men det går ligesom i glemmebogen i en travl hverdag, så

måske ville jeg benytte mig mere af jeres tilbud, hvis jeg blev mindet om det lidt oftere.



Flere direkte mail

Ja, den er svær. Men formentlig med et brev eller personlig mail nogle gange årligt, begge dele jo no go.

Jeg har lidt tilfældigt opdaget, hvad der tilbydes. En nyhedsmail fra KAP-H direkte måske n god ide

Jeg vil foretrække info direkte i min dadlnet mail box.

Jeg får ikke set det ellers.

kunne godt tænke mig et særskilt nyhedsbrev

kun med efteruddannelse, og ikke kun den månedtlige reminder/oversigt som kommer kort tid før gå

hjem møderne

Mere direkte invitation/information evt. Bare om hjemmesiden via mail/post

Mon I KUNNE UDSENDE SELVSTÆNDIGE NYHEDSBREVE???

Måske sende mail direkte til hovedstadens medlemmer med link

Nyhedsbrev på mail til den enkelte praksis

på mail

Jeg kan godt glemme tilbud fra KAP-H, så det ville være ok med digital påmindelse om sidste tilmeldingsfrist

til tilbud

sende mails om de enkelte arrangementer

Accept fra PLO h om at det er et godt tilbud

De kan være med til at sende en positiv omtale

Fast rubrik i pko nyt

Igen oplyse at kap h er det samme som den gl. Praksiskonsulentordning. navneændringen kan stadig betyde

noget

Gennem tilbud som den praktiserende læge kunne bruge i sin hverdag.

eEt virker mere som om det er på regionens præmisser

Jeg synes at det er helt fint med at modtage materialet med nyheder, projekter, kursusudbud mm. via

almindelig post.

Mere målrettet brug af sociale medier

Jeg synes, at der mangler tilbud til os " gamle/rutinerede" læger i små praksis. Der er noget for lidt større

kompagniskaber over modellen "flere-læger-flere-sygeplejersker".

Gerne flere tilbud om efteruddannelse incl. systematisk efteruddannelse,som der reklameres lidt mere

for....

Markedsføre sig på obligatorisk efteruddannelse

Brugen af hospitalskonsulenterne kunne fremmes mere

jeg synes hospitalsspecialekonsulenterne er meget usynlige/svært at se hvordan man kan bruge dem til alle

de samarbejdsudfordringer der er når opgaveglidning, mgl epikriser, 1813 epikriser osv

mere direkte synlighed af spk på afd og hos kolleger

- genindførelse af medicinkonsulentbesøg i praksis

Afvente akkreditering i almen praksis

Al information sker i konkurrence med andre aktører.

Det handler om at være lækker...

Der er mange tilbud, og i favner bredt, så nogle gange kan i være arrangør, uden at jeg har bidt mærke i det.

Savner medicingennemgang pr. Klinik, så det håber jeg kommer tilbage i sin gamle form. Synes generelt at

jeres undervisning og tilbud er gode.

Der mangler en skarp profil. KAP-H dækker for mange funktioner og formålet bliver udvandet, da ingen reelt

ved hvor og hvornår funktionen. Skal bruges

Det er næppe muligt. Vi får info fra rigtig aktører. FX. IRF.KRIS, RADS, Medicin.dk, SSI/EPInyt,Industrien

Regionen/Webreq og Sundhedsstyrelsen.



Den lokale kommune om sundhed.

Der burde være flere historier i omløb om kolleger, som har fået god hjælp af de tilbud og kurser som er.

Specielt tænker jeg at der er for få , som tænker på at man kan ringe og få hjælp til mange ting..... også selv

om det allerede står på sundhed.dk... Om ikke andet, så kan man blive guidet til, hvor man kan finde de

ønskede oplysninger.

Måske mere information om kap-h til lægelaugsformænd... ved ikke om det allerede beskrives godt til

ledertræf i DGE-grupperne...

Er det Kap-H som arrangerer Store Praksisdag?? i så fald er det ikke tydeligt for f.eks. mig. Når jeg kigger på

programmet, så ved jeg at flere af underviserne er fra KAP-H når de underviser, men det er kun Mads

Crandal hvor det står... Tænker at der skal stå KAP-H alle de underviser fordi, de er fra KAP-H...

Hver gang en Kap-H repræsentant er ude for at sige noget, så lav en "min-reklame" for de andre ting, som

Kap h også står for..

Det nyligt udsendte lille hæfte giver oversigt over de tilbud vi får under KAPH, det vil hjælpe mig til at vide

hvor jeg skal søge information fremover. Det har hidtil været svært at have overblik over hvad

organisationen i grunden dækkede over.

Kursusinformationerne på sundhed.dk har ofte været mangelfulde.

Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg ville gerne deltage i noget, men tiden og kræfterne rækker ikke så langt. Jeg

sidder med ufattelig tunge patienter, multisyge, analfabeter, socialt dårlige og de suger alt liv ud af mig.

direkte kontakt

Feks orientering om arrangementer via PLO'rientering

I en travl hverdag skal de fylde for at de bliver husket.

KAP-H burde være et fast punkt i PLO-orientering.

KAP-H skulle være langt mere proaktiv i valg af emner, metoder og til dels valg af konsulenter. Der er meget

"kommisær", "drift" og "kvalitetskontrol" over KAP H. Hvorfor er det ikke jer, der tænker almen praksis

mere progressivt og arbejder med fagets mere grundlæggende værdier og udfordringer i en konkret ramme

i reg h?

Koblet sammen med plo hovedstaden.

Kontakte PLO-kommunalt og komme ud og fortælle hvad I kan

Korte, konkrete kurser/møder der omhandler et afgrænset problem (blandt de mange vi møder i den

evindelige forandring).

Jeg tror mange kolleger har brug for støtte til ret afgrænsede problemer.

Et frækt oplæg, honorering for en halv dag af efteruddannelsesmidlerne og en tirsdag eller torsdag

eftermiddag et sted ikke for langt fra staden og P- muligheder, kan måske lokke husarerne ind.

Mere elektronisk information

Mere info som nynedsat er der rigtig meget at forholde sig til og KAP H er blot en forkortelse i den endeløse

række.

Mere information, gentaget

muligvis kunne orienteringsmøder bidrage yderligere

Problemet er at jeg synes at en del af tilbuddene lyder fine, men så skal man selv arrangerer datoer og

invitere undervisere, hvilket er noget uoverskueligt,

Mangler også en stor kalender oversigt over de forskellige kurser

Samle al efterudd i region H

Savner fx vores tilsendte (fra Fr.amts tid) medicin-kvalitetsrapporter (ordiprax ling)

Udsende materiale som fysisk post evt. med laboratorievognen jævnligt



Bilag 3

Har du andre forslag til, hvordan KAP-H kan bidrage til at fremme kvalitet i almen praksis i

fremtiden?

Aktiv i akkrediteringsprocessen

Jeg har engang haft en besøg af en konsulent fra naboklinikken om medicin , courtesy ,jeg er en venlig

mand.

Flere besøg med gode råd.

Regelrette tilbagevendende praksisbesøg til opdatering og inspiration

Større mulighed for selv at definere størrelsen af uddannelsesgrupper

mindre glitter og selvoptagethed, mere fornuft og rationelt der brugbart

At bidrage til at der fremover kun bruges tid på noget der rent faktisk gavner folkesundheden. Ikke mere

akkreditering. Ikke flere alenlange indholdsløse mails der slider lægerne i stykker.

Ved at have fokus på kvaliteten i relationen fremfor retningslinjen.

Fortsætte korte forløbsbeskrivelser.

Mere fokus på rent lægefaglige kurser

Fejlfindingsretorik og -mentalitet (bad apples) er old school og fører ikke til reel læring og udvikling.

Bla. derfor tror jeg det er essentielt at KAP-H holder sig fra alt hvad der kan videreudvikles til en

kontrolfunktion og fokuserer på udvikling, inspiration også mht kvalitetsarbejde og -udvikling.

Den investering tror jeg til gengæld kan svare sig for alle.

spørge de praktiserende læger, hvad de har brug for

Primært få udbredt tilbuddene via andre medier end det elektroniske

I højere grad anerkende at tiden er knap i AP og økonomien ligeså, hvilket betyder at refusion for tabt

arbejdsfortjeneste er en faktor som er ret afgørende for deltagelse i kap H's tilbud, når de ikke i øvrigt

omfattes af en refusionsordning, som F.eks ved DGE.

Økonomisk dækning til uddannelse for vikarer, der er speciallæger i almen medicin og medlem af PLO

Mere tid til patienterne og mindre burokrati.

Evt. mulighed for kursusdage med fuld kompensation for vikar dækning.

Mine patienter vil gerne have fuld lægedækning !

Region Hovedstadens meganegative rolle i forhold til almen praksis

synlige og hørbare udadtil i større grad overfor. Regionspolitikere f.eks

Bliv ved med at være synlige på mange måder. Opsøg samarbejdsparterne aktivt frem for at vente på at

nogen henvender sig.

Første forudsætning er synliggørelse

OBS meget svært at komme i kontakt med jer via mail, ikke modtaget svar og prøvet at ringe forgæves. Vil

gerne låne hjertestarter før akkreditering.

ville være smart med een fælles postkasse til problemstillinger af alle slags, så man ikke først skal finde en

email til en bestemt konsulent

Vi er nødt til at få en bredere forankring blandt medlemmerne så de føler at det er vores organisation.

Denne undersøgelse er en god start. I tillæg bør vi revurdere forestillingen om at velmenende konsulenter

som man intet forhold har til skal tilbyde besøg i ens praksis. Det er måske ikke den rigtige model. At

modtage besøg i sin praksis fra kolleger er en følsom affære - det kræver meget tillid. Det mangler vi at

opbygge mellem de enkelte praksis og KAP H.

Fokus på "det gode generationsskifte" - bæredygtig almen praksis

e-learning

Fokus på social kapital på i praksis men også ved at påvirke politikerne



Jeg ved ikke om det er det rette forum at fremsætte det, men der bruges meget tid og energi på at

korrespondere med plejehjem om småting, ofte med begrundelse i "embedslægens krav". Disse krav kan vi

ikke få direkte fra embedslægeinstitutionen, (vi forsøgte for et par år siden at få dem i tale uden held) så det

er en idelig frustration. Det kunne være godt med et "sektorovergangskursus" mellem almen praksis og

embedslægerne

Genoplive UTH- systemet, som det var da vi startede for 10 år siden.

Efter 1813, Er det jo fuldstændig dødt ??????☠??

At bruge en halv time på at skrive en velbegrundet og veldokumenteret indberetning, og så efter et halv år

at få et generel udmelding om "at man har fået så mange rapporter, at det desværre ikke er muligt at give

nogen feedback!

Ja det pæneste man kan sige er at det er som at få en kold spand vand i ansigtet!

Og det kræver nok ikke en kandidatgrad i psykologi at forstå, hvordan det påvirker afsenderen.

Man merkt die absicht , und wird verstimt ..

Men det er jo et helt fantastisk middel til at man om et år eller to kan melde ud, at det går strålende!

For nu er antallet af UTH- indberetninger faldet med 80 %

Jeg ved ikke i hvor høj grad I allerede informerer på speciale-uddannelsen. Det kunne være et fokusområde.

dele ud at viden om erfaringer om hvordan kvalitet hæves med minimalt tidsforbrug

kvalitet er mange ting og jeg er ikke sikker på vi læger og definerer kvalitet ens-her er det meget patient

nært. Dvs konkret og rettet til den enkelte patient.

Understøtte lægelaugene med faglige input

Generelt skal aktiviteter nok så vidt muligt holdes indenfor arbejdstid, den daglige arbejdsbelastning tillader

næppe andet

Konsulenter der er nærværende og følger op efter besøg.

Status besøg i praksis x1 årligt.

Fælles møder mellem hospitalsafdelingerne, og praksis.

Møder mellem visiterende psykiatere i CVI og almen praksis !!!!

Genetablere et dataopsamlingssystem

Som anført besøg med en bred vifte af tilbud

overvej om kvalitet altid kan og skal kvantiteres og om alle de date f.eks om diabetes delen hver 3 mdr ikke

bare forvirrer mere end end det gavner

Ved at konsulenter bidrager til øget forståelse hos vores samarbejdspartnere af, at AP ikke er

sekretærfunktion for dem. Fokus på sikring af nuværende aftaler om ansvarsfordeling i tværsektorielle

overgange så AP ikke mødes af tidskrævende urealistiske forventninger.

Journaloverblik

Som tidligere gennemgang af praksis udskrivning af medicin.

Diskutere begrebet "kvalitet".

Det fremstår og bruges som et plus-ord, men er jo i grunden et neutralt begreb, der beskriver en genstands

funktionalitet.

Ved at gøre kurser nemt tilgængelige

Oprette site, hvor man kan møde andre, der arbejder med samme ideer, som man selv er interesseret i.

Undervisning i praksis.

KAP-H er et dyrt monstrum med mange ansatte og med lille nytteværdi og med knopskydninger, ingen har

overblik over.

bare ærgerligt, at PLO betaler halvdelen af gildet.

Mit indtryk af de ting jeg hidtil har set fra KAP H: Uinteressant.

Klinikken er ved at blive akkrediteret og jeg har i øvrigt på daglig basis fokus på kvaliteten i det jeg gør.

Er der behov for mere lige nu?



Udbedre den underliggende kravspecifikation som basis for effektivere IT systemer

Har haft "patientsikkerhedstjek" med stort udbytte; kan anbefales til andre

Hold øje med patientinddragelse, det helt store buzz word i dansk politik. Det er almen praksis gode til men

skal der andet til?

Ved at regionerne/PLO kan samarbejde om videreuddannelse af praktiserende læger

Ja. Internet moduler man kan tage hjemmefra.



Bilag 4

Skriv nedenfor, hvis du har forslag til aktiviteter, som KAP-H kunne udbyde i fremtiden.

e-learning

Et kursus i hvad der skal gøre af praktiske tiltag for at slå flere solopraksis sammen til samarbejdspraksis

eller kompagniskabspraksis.

Kursus/eller hjælp til hvad man skal tænke på/gøre for at opkøbe en solo praksis, fastholde

adressen og have en kollega ansat der og drive praksis som en sattelitpraksis. Inkl. økonomiske

overvejelser

Kursus i konflikthåndtering med personale og eller patienter (inkl. økonomiske overvejelser)

Mæglerfunktion når samarbejdet i praksis er gået i hårdknude (mæglerfunktion fra PLA/PLO koster

vist nok penge) (inkl. økonomiske overvejelser )

Kursusrække for nynedsatte praktiserende læger, som et startkit til drift af praksis.:

Dag 1: Personligt lederskab (inkl. personligheds- typebestemmelse, Belbintest eller lign) fokus på stærke og

svage sider. "Hvad tænder du på- hvad slukker du på". Hvordan undgår du at "brænde ud"

Dag 2: Hvilken praksis vil du have? Fokus på vision, mission, værdier og mål. Hvem kan hjælpe med at du får

den, inkl. organisering af egen arbejdstid og diverse hjælpeinstanser som kan være med til at det bliver

muligt.

Dag 3: Personale: samarbejde med, pligter/rettigheder, MUS, afskedigelsessamtaler, hvem kan hjælpe,

m.m.

Dag 4: Økonomi i praksis, optimering, lean, vurdere egen arbejdstid /forbrug af tid.

Dag 5: Almen praksis set historisk, nu og i fremtiden: fra 1600-tallet og frem til nu. Hvilke skuldre hviler

vores nuværende funktion på nu og hvad kunne vi godt tænke os (inkl. forskellig lovgivning, som er udviklet

gennem tiden og som vi er forpligtet til at tage hensyn til )

Dag 1 og 2 " er internat, så kursister kommer til at kende hinanden bedre, så de har lyst til at lave en eller

flere grupper som de kan bruge efterfølgende

Teknologi udvikling

Jeg ville gerne have et kursus i ultralyd, mhp abdomen gynækologi og muskuloskeletale problemer

Det skal være kompetente og glade undervisere og de kan meget vel komme fra producenterne af

Ultralydsudstyr, som burde kunne købes billigere end nu

Udvide tilbud til DGE - grupper

KAP-H konsulent sparring i praksis

tænk helt ud af boksen med kurser

Obligatorisk efteruddannelse.

Kursus omkring konflikthåndtering, som praksispersonalet kan deltage i - de er vores bolværk og bliver ofte

udfordret.

HJÆLPE KURSER TIL AKKREDITERING

Forventninger mellem de forskellige samarbejdspartnere - almen praksis, kommuner, hospitaler - og

politikerne..

Akkreditering

Mere fokus på tværsektorielt samarbejde

Jeg vil gerne rose ildsjælene i KAP-H, mener det er en meget vigtig kontaktflade til Regionen

obl undervisning, Regionen står for det praktiske, konsulenterne for undervisningsprogrammet

Sygehuskollega eller politiker i praktik i almen praksis.

Fælles møder mellem praktiserende læger og psykologer og praktiserende psykiatere

samarbejde med hospitalssektor som praktiserende læge udenfor overenskomsten

supervision af sygepl. personale



Praksisbesøg hvor man besøger en praksis der ligner ens egen og lærer tips og tricks vedr organisation mm

Hvordan almen praksis overlever nedsmeltningen og den faldende faglighed i regionens hospitaler

konkrete cases-beskrivelse af forløb og hvad der blev lært af disse forløb-både gode og dårlige forløb

Regionen skal rydde op i de ting de er ved at spolere før jeg kan tage den seriøst

Færdighedskurser/ opdatering for personale (so-su ass) i nærområdet, så der ikke skal bruges for meget tid

på transport.

For meget foregår i Hillerød. Hvad med hjertestopkursus (det store spøgelse akkreditering) i Valby - kommer

det ?

Afgrænset opdatering f.ex. Den nye vejledning om mellemørebetændelse - det er helt tilfældigt at jeg hører

om den.

Mangler endokrinologi. Gerne thyroides sygdomme

Den akutte pt, svt den examen stud.med'er skal op I til allersidst til embedseksamen

Hygiejne i almen praksis

Samarbejde med embedslæger omkring plejehjem

en god ide at beholde KAPH-kataloget i papirversion såvel som digitalt

Sygdomsangst og funktionel lidelser - hvordan formidles diagnosen og hvordan stopper man

udredningskravene fra patienten + hvilke samarbejdspartnere kan der sparres med?

Implementeting af kvalitetstiltag i praksis

Personalehåndtering

Personaleuddannelse

Supervision in situ

medicinkonsulentordning som vi havde tidligere hvor praksis fik besøg og fik gennemgang af vores

ordinationsvaner

kurser omkring hygiejne, praktisk tiltag deromkring i praksis.

jeg synes, at der er for lidt fokus på de muligheder og udfordringer som solopraksis har

Den akutte psykiatri specielt med tvang, samt nogle sociale problemstillinger volder vanskeligheder. Kunne

man have en konsulent ligesom data-konsulenterne som man kunne bruge som rådgiver?

Hjælp til opsætning af vores IT-systemer. (lab-kort, adresselister og fraser.). Det er ofte overladt til den

enkelte praksis. Mange af os har ikke færdighederne og ønsker ikke at bruge tiden på det.

Emnedage for de store med. specialer som allerede nævnt i dette spørgeskema.

Gerne fast aftale med kursus program lagt ud for ex. vis 2 år af gangen.

Kursus i akkreditering, der bliver en stor mundfuld og koster tid i hverdagen.

akkreditiringopskrifter

Genoptage RHELs kurser på kollekolle

Mere fast konsulent besøg i praksis som tidligere. Blandet medicin - organisations konsulent besøg ,hvert 2.

År f.eks Hyppigere ved behov

patienten med psykosociale problemer, der kommer fordi de ikke kan arbejde

ny skabelon for psykiatri /depression da via sentinel-jeg synes ikke den der er relevant

Konsulent i praksis (arrangere besøg af speciallæge hvor klinikken kunne få sparring på pt cases)

På medicinområdet: fokus på hjælp med de udfordringer klinikkerne oplever når tilskud ændres, når

medicin udgår midlertidigt, når der kommer nye advarsler omkring enkeltpræparater. Udlevere kasse med

devices til KOL og diabetes præparater (de placebo udgaver mange praksis nu får via industriens

konsulenter).

Udvikle telemedicinsk undervisning fx ved video af afholdte konferencer/undervisningsseancer/store

praksisdag debatter.

undersøge unødig administration og dokumentation



Psykiatri med samarbejde kommune, hospital almen praksis

Jeg synes kataloget af tilbud til DGE grupperne kunne udvides med "temaer" f.eks. cancer, psykiatri,

ernæring, idrætsmedicin, belastningsreaktioner osv.

KAP-H midler skal ikke anvendes til andet end uddannelse af andre end læger, der bidrager økonomisk til

driften af KAP-H.

Kurser med tværsektoriel og tværfaglig deltagelse og sigte er glimrende, men skal i så fald medfinansieres

ligeligt af de sektorer/andre faggrupper der indgår og bør iøvrigt ikke udgøre den væsentligste del af KAP-Hs

arbejde.

Jeg går ud fra at økonomien i KAP-H er såpas transparent at det er relativt enkelt at organisere.

Optimering af ledelse i praksis.

Optimering af arbejdsgange i praksis.

Hæmatologi.

Leversygdomme.

Autoimmune sygdomme.

Den praktiserende læges rolle og identitet i den konkrete hverdag. Hvilken herre tjener vi?

Når tavshedspligten bliver relativ. Udfordring ved fX FMK og diagnosekodning.

Fremtidens praktiserende læge - fri eller ansat?

Behandling kroniske smerter

Problemstillinger omkring sygemeldinger pga "ondt over det hele"

Smerte behandling

2 demens behandling, opdatering på området, hjælp til pårørende m.m

3 dyspepsi , refluks m.m , ondt i maven , mange har gener , men alle skal jo ikke hen i cancer pakker!

Gennemgå praksis for henvisning til speciallæge og hospital mhp at overtage nogle af disses traditionelle

arbejdsområder, som pga nye teknologier og vidensdeling måske kunne håndteres i almen praksis.

Hvordan bærer man sig ad for at få honoreret aktiviteter, som ikke findes i overenskomsten: f. eks UL

scanning, laserbehandling, kropssammensætnings måling?

Jeg tænker på f. eks. udfærdigelse af projekter og ansøgninger.

hygiejne i prakisis

krav for indretning, procedurer, usv for nynedsatte

integreret medicin

samarbejde med ikke lægelige behandlere

billige behandlings alternativer (ikke kun medicin) til dyr medicin

kost som behandling

Aktiviteter knyttet til akkreditering

Opfølgningsprogrammer for cancer

Udbud af kurser til systematisk efteruddannelse

Stress behandling

Mere fokus på kvalitetsudvikling og støtte til projektmagere.

Laboratorie - prøve forslag i forbindelse m konkrete sympt .

Hvilke er sindsyg dyre og kun lidt anvendelige - og "anbefalinger" for pr i almen praksis v allergier/

intolerans udredning mm

Planlægning / gennemførelse af langsigtede efteruddannelsesplaner

Kurser hvor hele praksis er med

Organisering af kronikerpleje DM , KOL

Forslag til hvad f.eks konsult.sygeplejersker kan arbejde med

Udadrettet opsøgende aktivitet og reklame for konsulentordningen til de praktiserende læger. Mere

opsøgende arbejde vedrørende tværsektorielle problemstillinger.



En parallel KAP-H ordning for det kommunale samarbejde

Det er rigtig gode ideer I selv har nævnt

Har netop erfaret af RegS har en IT konsulent der kommer i praksis og vurderer sikkerhed m.m.

ØNSKE

anvendelse af fysioterapi, kiropraktor

Møder ml praksis og speciallæger.

Møder mellem praksis og kommunen både iht attester, KM, FMK. Samt mere iht akkreditering.

Også gerne så korte brush up i Kroniske sygdomme f.eks KOL beh mm

Se denne udviklingstrang udfra en ny vinkel, vær kritisk, sig nej til unødige registreringer og anvendelse af

fraser i epikriser og hospitalers epikriser.

Arbejd hårdere med patienterne giv dem tid og tag tid, drop det defensive spil som er selvudviklet gennem

angst for ikke at nå mål defineret af andre.

Genopliv det dedikerede ved lægefaget

og undlad af dovenskab at droppe den gode undersøgelse, bed-side og anamnesen.

Indse at det er nødvendigt at være kritiske igen ikke at følge strømmen,

ikke lytte til magthaverne, og hvem er det i dag, tidligere var det totalitære systemer og i dag er det vore

styrelser som mener:

Tillid er godt men kontrol er bedre.

Hvorfor har vi lagt os op ad Lenin

og ikke Voltaire.

Var det for meget? ,da læs bogen : Stå fast Af Svend Brinkmann.

Vinden vender og den overdrevne registrering vi brugte tid på var lovstridig og er kasseret. Hvordan undgår

vi disse massepsykoser. Ved atter at blive Individualister.

Et kursus i det.?

Ikke andre end de anførte.

Jeg er altid opmærksom på kvaliteten i mit arbejde med patienterne !!

Vigtigt at kvalitets-sikrings procedurerne kan indpasses i en alm. praksis hverdag.

Ikke alt for store ambitioner om hvor lang extra tid vi kan afse.

Det går ud over patienterne og ud over praksis lægen

Undervisningsmateriale over nettet.

Min største stress-faktor, er når Kommunerne ikke stoler på mig og mine patienter og dermed gør dem

mere syge - Og ligegyldig hvad jeg gør, så hjælper det ikke !!!



Bilag 5

Er der andet, der er vigtigt for, om du i fremtiden vil deltage i efteruddannelse eller

kvalitetsudvikling?

e-learning?

at kurserne er gennemsigtige og ikke er medicinalfirmaprægede

At formålet med at undervise i netop det emne er veldefineret.

Tvungen efteruddannelse

Vigtigt for samarbejde med kommune

Vigtigt i forhold til samarbejde med andre specialister

Vigtigt for at der kan spares penge

Vigtigt for mine patienter at jeg ved

eller hvad det nu kunne være,....

Uddannelse skal tilføre ny viden, anvendelse af nye teknologier, gerne med praktiske øvelser.

Større fokus på at understøtte kvalitet i almen praksis' kerneopgaver. Mødet mellem læge og patient i et

fortroligt rum, med udgangspunkt i et tillidsbaseret forhold opbygget over tid.

Mulighed for deltagelse i projekter som skal øge kvaliteten i det kommunallægelige samarbejde, selvfølgelig

med fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Synes store praksis dag er ødelagt

Mangler en dag hvor det kun er for prak læger og ikke for personale og Udd læger

at de møder jeg kommer til er af høj kvalitet - dvs ny viden, vigtig info, god formidling osv

At kurserne ikke ligger efter kl 16, da jeg ofte fravælger disse pga afhentning af børn

Det er vigtigt med valgmuligheder. Mange kurser er katedralen med irrelevant opsummering, måske der bør

være flere niveauer af kurser inden for samme emne. Og så er jeg edderspændt over at være blevet pålagt

at deltage i regionsmesterskab undervisning, som i bedste fald er minimalt spild af tid.

kURSER MÅ GERNE LIGGE EFTERMIDDAGE

SOM 1/2 DAGE

ELLER 17-19

Ja, men det er ikke et problem I kan løse: tid, tid, tid.

højt fagligt niveau

Webinar, E-læring, uptodate.com med point.

Jeg sidder i solopraksis. Hvis jeg skal lukke og tage på kursus, skal jeg have en kollega fra en anden praksis til

at 'passe' mine akutte ptt. Det kan jeg ikke bede om mange gange om året. Og det koster en hel dags tabt

indtjening. Så kurser skal være relevante, skarpe, 100 % praksis-relevante, med gode undervisere, før jeg

kommer afsted.

Godt med halve dage efter frokost, så man kan nå at se sine patienter.

Det skal være relevant, brugbart og helst ikke for tidskrævende

At undervisningen /kvalitetsudviklingen har høj kvalitet og er vedkommende.

At jeg kan finde tid, hvilet bliver tiltagende svært grundet nye opgaver. Pt meget arbejde med akreditering

og ikke energi til mere

praksisrelevant

om det er noget der er interessant - dvs noget jeg kan bruge i praksis

konkret anvendeligt - uden at skulle ændre hele praksis

At underviserne bliver bedre og ved hvad de underviser i. Og ikke blot er regionens forlængede arm, hvor

jeg oplever de står der for lønnen og for at være kendt i regionen



Det skal være reflekteret undervisning uden nedladende dagsorden om, hvad praktiserende læger ikke

gider/kan/vil. Det skal tage udgangspunkt i virkeligheden og ikke have en politisk dagsorden eller være

modepræget ( tidens mest fashionable diagnose), både konkret og på en højere abstrakt niveau, så man

føler sig beriget. Ikke gennemgang af retningslinjer.

At jeg helt overordnet føler, at der er en ægte interesse i at udvikle primærsektoren/ almen lægepraksis

At jeg lærer noget, der er interessant og til gavn for mine patienter

Mangler det "gamle" medicinbesøg i min praksis, gerne obligatorisk 1 gang årligt

Tilbud skal være relevante, og konkrete for min hverdag i almen praksis.

At det er undervisere med god faglig relevant viden og gode formidlingsevner. I det hele taget er

fornemmelsen af at have modtaget viden eller udvikling vigtigt.

Tidspunktet, gerne efter kl 16.

at der bliver lavet seriøs efteruddannelse til som passer til vores hverdags problemer

Jeg synes det er svært at svare ordentligt på de nævnte spørgsmål. Fx vil jeg gerne tværfagligt samarbejde

og undervisning. Det har til nu bare ikke været godt nok tilrettelagt så alle kan få noget ud af det.

Jeg var til et up-date kursus i Glostrup sidste år, der i struktur lagde sig op af BMJ kurset for praktiserende

læger. Det var lige hvad der passede til mit behov. 3-4 emner, hvad er nyt, det ville jeg prioritere til hvert år,

hvis det blev udbudt.

Mulighed for at skabe netværk i primærsektor og også mellem primærsektor og hospitalsregi

Hvad er baggrunden for ønske om opgradering, af kvalitet, på det givne område,

Af hvem og til hvilket formål skal det anvendes.

Det skal give mening i min praksishverdag

Jeg synes det er fint med forskellige udbud, men vigtigt at det er samarbejdet med praksis eller at det er

rettet mod samarbejdet i praksis

At det er de praktiserende lægers behov og ikke Regionens...(selvom der jo godt kan være sammenfald)

At det kan koordineres med min praksis hverdag og koste mindst muligt på fraværsdage.

Undervisere må gerne være lidt scenevante og underholdende

Skemaet er lidt misvisende. Der er brug for både faglig lægeligsparring og også kommunal aktivitet, hvor der

også er ikke læger med, men sidstnævnte er mere samarbejde og mindre faglig udfordring, hvilket kan

savnes

Emne samt undervisers kvalitet

At tilbuddene understøtter eventuelle nye aftaler i forhold til det tværsektorielle samarbejde.

Lidt bedre tid når akkrediteringen forhåbentlig er vel overstået.

Efteruddannelse og kvalitetsudvikling er nødvendige og vedvarende del af arbejdet i praksis. Det vil jeg

fortsætte med.

at det er mine/min virksomheds behov, der dækkes og ikke regionens behov eller deres opfattelse af

mine/min virksomheds behov.

Det kommer jo an på, hvad det er for et emne. Nogle emner er meget fagspecifikke, andre kan med fordel

bredes ud.

At jeg nemt kan overskue kurser, datoer, tidspunkt og steder og emnet selvfølgelig

At emnerne er bredere end de politisk valgte indsatsområder.

Hvor går man hen med et ønske om kvalitetsudvikling/forskning?

At det flytter noget i min hverdag

Om men kan søge refusion fra efteruddannelsesfonden, dvs. om det ligger i dagtiden

Det er primært DGE jeg har haft glæde af via efteruddannelsesgruppe

Afstand , pris prioriteret i rækkefølge efter de tre første krydser

Emnet og undervisernes er de 2vigtigste faktorer



Deltagere fra andre deler af sundhedsvæsendet må være afh af emne og fokus. Kurser må på flexibelt vis

kunne være "skræddersyede" i en tænkt langsigtig efteruddannelsesplan hos den enkelte deltager

Det skal være relevant for der hvor vi står lige nu f.eks. akkreditering hvordan griber man det an?

Hjælp til organisering af f.eks. efteruddannelses og supervisiongrupper.

Emner som er oppe i tiden og forbereder mig til at kunne oplyse mine ptt.

Fint hvis det er en del af den systematisk efteruddannelse

Det ser naturligvis lidt underligt ud at økonomien prioriteres højst, men fuld honorering for vores

efteruddannelse og lukning af klinikker er et "must"

specielt indenfor vigtige områder som KAP H varetager

Jeg er glad for de gratis tilbud til DGE grupper I har, det må gerne fortsætte!

Hvis man kunne gennemføre et system som i Norge at man få et tillægshonorar fordi man er speciallæge i

almen medicin. Og efterfølgende man vedligeholder sin speciale hver 3 til 4 år ve at følge et antal kurser og

lægefaglig mæder i små lægegrupper.

Nogle emner er rent "lægelige" - men fx palliation var det afgørende at kommunale samarbejdspartnere og

personale fra klinikken var til stede.

Er det rent lægeligt, så lad det være læger alene, for ellers falder standarden

Kvalitet og relevans

Tidspunkt og varighed dvs gerne 16.30 til 18.30

Målrettet og relevant praksis rettet undervisning.

Jeg vil hellere læse hjemme. Har ikke tid til alt det vi skal deltage i. Arbejder i forvejen alt for mange timer

om ugen og alt for mange aftner. Vil gerne uddanne mig, men over nettet. TAK

de bedste kurser jeg har oplevet er når underviseren har sat sig ind i, hvilke problmer vi står med ude i

praksis.

at man ikke skal til udlandet, tidsspilde

Ønsker mere e-learning, hvor emnet egner sig

Om det er muligt at afsætte tid til det i min hverdag.



Bilag 6 Med fokus på hvilke emner kunne du tænke dig at få konsulenter på besøg i din praksis?

psykiatri

Har ikke konkret ønsker lige nu, men har brugt konsulenter før ved lidt større organisatoriske

forandringer.... det kunne være fusion med en anden klinik eller lign

Certificering

Medicin-forbrug

Ydelsesmøsnter

Laboratorie-adfærd

man skulle tænke helt nyt

Mærkeligt spørgsmål. Er det er en fejl? Jeg bliver spurgt om hvorvidt jeg kunne tænke mig besøg af en

konsulent indenfor andre emner end medicin og it?

Opdatering div faglige emner.

Akkreditering

I forbindelse med akkreditering.

MULTIMORBIDITET

Akreditering

Hygiejne

Akkreditering

Sårbare pt.

faglig opdatering af relevante aktuelle emner

Akkreditering

kvalitetssikring

rationel farmakoterapi, FMK. hygiejne, focus på akkreditering

Arbejdsmængden

organisering ved mere "professionelle" end det eksisterende korps

akkreditering, praksisdrift, hygiejne, personalepleje og undervisning

hygiejne, kvalitetsudvikling, akkreditering

hygiejne rådgivning og retningslinjer

Akkreditering. Uddelegering til personale - hvilke opgaver. Få lavet fælles vejledninger for din klinik.

Rationel udnyttelse af ressourcerne i klinikken.

Data, fokus på sektorovergange, enkeltsygdomme som feks hvordan er vores egne patienter med urinsur

gigt behandlet

Faglige emner - fx osteoporose / astma flowchart til hvem gør hvad. Vi har allerede planer for KOL, diabetes

og opsøgende hj.besøg

kroniker-kontrol.

Effektivisering af arbejdsgange.

Rationel drift, kvalitetssikring af sygeplejerskernes arbejde

praksisudvikling

Akkreditering

andre kvalitets parametre, feks. mikrobiologi, laboratorieteknik

Multimorbiditet

Psykiatri

Patientsikkerhed

Personaleudvikling. Mange små praksis har so-su ass. og ikke sygeplejersker -



organisation, ledelsesfunktion

Psykiatri, fysiurgi/reumatologi , dermatologi, jobcenter

Akkreditering

Akkreditering

Personale samarbejde

Hygiejne

Drift

samarbejde mellem praksis IT

organisation

Konkrete faglige emner som psykiatri, sårbare patientgrupper mv

Personaleledelse

Praksisorganisering

Akkreditering

Optimering af samarbejde med kommuner, hospitaler mm.

Akkreditering fx

organisation, konkret i egen klinik som workshop faciliteret af KAPH-konsulent

Ledelse, organisation og udvikling

effektivisering af arbejdsgang eller fælles retningslinier i praksis

overenskomst fex

ydelses mønster

Se førnævnte

Akkreditering

Drift

laboratorieteknik

ledelse, Akkreditering

hygiejne, organisation af praksis (effektiv klinikdrift)

omkring hygiejne i praksis, hvad er reglerne og hvad skal der til, både mhp instrumenter, og meget andet

vedrørende dette.

personaleledelse

Struktur på kronikere

Akkreditering især samling af dokumenter og hygiejne

akreditering

Vedr. den kommende akkreditering bl.a.

Focus på kommende akkreditering.

organisation måske, læge/personale

Praktiske kliniske procedurer

Snitflader til hospital og speciallæger

Samarbejde og ledelse,

Organisering i Praksis

Ledelse

Kodning

den multimedicinerede patient-medicin til folk over 80. feks kolesterol medicin

akkreditering

projekt om unødig dokumentation. Tåbeligt at vi skal bruge 10 x fraser i hvert journalnotat. Fraser som

bliver rutiner og derfor skadelige. Eks.vis pt er identificeret med dit og dat. I praksis syn og

stemmegenkendelse. Kan vi ikke dokumentere noget sådant som skadelig for journal overbblik



Nye kollegaer ind i klinik arbejde. Visionsmøde. Arbejdsdeling m.m.

Støtte hvis akkrediteringen giver problemer

Udvikling og accrediteringsrådgivning

organisation

medicin, Telefon visitation, de store medicinske sygdomme/kronikere

Akkrediteringsemnerne ex, hygiejne

Organisering af forløb

IT og pt. sikkerhed

Fx behandling af hjertesygdomme og stofskiftesygdomme

ledelse

patientsikkerhed

etiske dilemmaer

Nye ideer til organisering at tidspresset med patienter i forhold til al det administrative der fylder mere og

mere i praksis.

hygiejne

patientsikkerhed, hygiejne, praksisdrift

organisation, medicinfunktionen, store sygdomme

medicin

Har ikke gjort mig nogen tanker

Antibiotikaforbrug

Gensidigt praksisbesøg som en del af systematisk efteruddannelse

Procedurer

Antibiotika

Smertebehandling

Arbejdsglæde og arbejdsmiljø

Tværfagligt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde

medicinske emner

Akkrediterings fif FØR opstart og nye fif til muligheder for tjek -up prøvesvar - hvor vi har juridisk pligt til

opfølg manglende /skæve prøvesvar - kan vores lægesystemer det de skal ?

brugen af UTH, pat.tilfredshedsundersøgelser, organisering og kommunikation med patienter om

tilgængelighed og forventningsafstæmning. Planlægning og realisering af af personalets langsigtede

udviklingsplaner

akkreditering

Ledelse og organisering

akkreditering

medicin henvisninger samarbejde

Kronikerarbejde, organisering af klinik, drift

Akkrediteringsprocessen

ved ikke, men der er vel noget

palliation

Organisering i praksis

Alle store emner, som vi bakser med i hverdagen

patientmedinddragelse

Når vi skal akkrediteres

Godt klima på arbejdspladsen (altså vores klinik)



Ideer/hjælp til at få forberedt os på akkreditering

Akkreditering

organisation i praksis

diabetes

Akkreditering

Faglig gennemgang af kvalitetsdata, for eksempel for diabetes patienter. Endokrinologen (enten

specialuddannet almen mediciner eller endokrinolog fra et diabetes center)kommer i praksis og gennemgår

data overordnet, og ser på specielle cases, som enten "stikker ud" eller praksis selv har fundet frem.

Dette kunne gennemføres for flere af de kroniske sygdomme.

akkreditering

Ikke aktuelle forslag

Laboratorieprøver deres relevans, tolkning pris, tager vi for mange og er vi rationelle. Hvor tit og hvilke.

Evt med vore sygeplejerske.

generelt fokus på overblik over det multifaccetterede patient-arbejde.

Konsulenterne skal være praksis læger.

Ingen ideer på stående fod.

Organisering/tilgængelighed

Kronikerbehandling

Kommunalt samarbejde

Ddkm evt

organisering ved kollega

Specialist-besøg i praksis til case-gennemgang og brush-up

ved ikke aktuelt

Organisering i praksis



ÅRSBERETNING 2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

2015

KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

Årsberetning 2015

Koordinatorernes beretning 2

Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) 4

Medicin 5

Patientsikkerhed 6

It og data 6

Organisering og ledelse 7

Konsulentprofil: Stine Lei Fredslund 8

Årskursus i ledelse og udvikling 10

Understøttelse af akkreditering 11

Konsulentprofil: Rudi Østlund Slatanach 12

Brugerprofil: Anders P. Winther 15

Konsulentprofil: Annette Randløv 17

Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde) 19

Konsulentprofil: Peder Christian Reistad 26

Kontakt 28

Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-HBilag 1 - Side -1 af 28


2015

ÅRSBERETNING 2015

Koordinatorernes beretning

PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden har sammen fastsat en fælles vision og skabt en organisation, KAP-H, hvor alle arbejder sammen for den fælles strategi.

KAP-H er i 2015 for alvor blevet etableret som én samlet organisation, hvor konsu-lenter med et bredt og højt fagligt niveau arbejder sammen. Konsulenterne er am-bassadører for udvikling og samarbejde i sundhedsvæsenet med det overordnede formål fortsat at styrke den organisatori-ske, faglige og patientoplevede kvalitet. I årsberetningen kan du læse om, hvordan KAP-H hjælper og støtter med at opti-mere kvalitet på tværs af sektorgrænser.

KAP-H er efterspurgt af vores samar-bejdspartnere. Vi modtager mange hen-vendelser om at få sparring med almen praksis. KAP-H konsulenter sidder som faglige repræsentanter i en lang række råd, udvalg og arbejdsgrupper og sikrer dermed, at almen praksis’ viden og kom-petencer kommer i spil.

Vi skal fortsat lægge vægt på at blive mere synlige over for alle i almen praksis, og alle skal kunne se fordele i at bruge KAP-H. Vi skal have et bredt udvalg af tilbud, fordi der er stor mangfoldighed i almen praksis. Vi ønsker at lytte til vores brugere, og vi har derfor fået en ekstern evaluator til at interviewe forskellige bru-gergrupper. Viden herfra er brugt til at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til alle praktiserende læger i regionen. Når vi har data fra undersø-gelsen, vil vi endnu bedre kunne udvikle

tilbud, så de imødekommer brugernes ønsker og behov.

I KAP-H arbejder vi for at understøtte de aftaler, der indgås nationalt og regionalt. Således understøtter KAP-H de målsæt-ninger, der er oplistet i Praksisplan for Almen Praksis 2015-2019. KAP-H har gen-nemarbejdet den overenskomstmæssige aftale om implementering af Den Dan-ske Kvalitetsmodel og giver fødselshjælp til, at klinikker kommer godt igennem forberedelserne til at blive akkrediteret. Hvis det skulle ske, at klinikken ikke bli-ver akkrediteret, står vi parat med hjælp.

2



https://www.regionh.dk/Sundhed/Politikker-Planer-Strategier/Praksisplaner/Sider/praksisplan-almen-praksis.aspx

https://www.regionh.dk/Sundhed/Politikker-Planer-Strategier/Praksisplaner/Sider/praksisplan-almen-praksis.aspx

2015

ÅRSBERETNING 2015

KAP-H samarbejder også nationalt med kvalitetsorganisationer i de andre regi-oner. Desuden er der samarbejde med forskningsmiljøer og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Vi ønsker at tilpasse efteruddannelses-tilbuddene, så også nye måder til kom-petenceudvikling afprøves. I øjeblikket arbejder vi på med inspiration fra ud-landet at udvikle en mere struktureret tilgang til gruppebaseret efteruddan-nelse. Vi understøtter også, at der sker tværsektoriel kompetenceudvikling ved at afholde arrangementer med hospita-ler og kommuner, hvor problemstillinger tages op, og der findes løsninger i det lokale samarbejde.

Det er vigtigt for KAP-H som organisa-tion at have en tæt kontakt med almen praksis og andre samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet. Vi kunne ønske denne kontakt i endnu større udstrækning og imødekommer henvendelser om, hvilke

problemstillinger der opleves omkring håndteringen af patientforløb. Konsu-lentkorpset er parat til at svare på spørgs-mål og løse udfordringer sammen med vores samarbejdspartnere. Vi vil arbejde for, at KAP-H bliver en stadig mere synlig samarbejdspartner.

Læs mere om KAP-H

Jesper Lundh, faglig koordinatorMichel Kjeldsen, faglig koordinatorEva Branner, administrativ koordinatorKontaktoplysninger

3



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/om-kap-h/organisation/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/om-kap-h/kontakt/

2015

ÅRSBERETNING 2015


Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE)

2015 har budt på forskellige aktiviteter i DGE-teamet. Vi startede året med ”Møde for nynedsatte læger i regionen”, et arrangement der bliver mere og mere populært. I maj måned afholdtes Minigruppeledertræf for alle gruppeledere, og i oktober blev der afholdt Gruppeledertræf, begge arrangementer med meget fin tilslutning.

I 2015 var 685 ud af 1.022 praktiserende læger (pr. 1. oktober 2015) med i en efter-uddannelses- eller supervisionsgruppe, hvilket svarer til 60,5 %. Samlet set var der 96 efteruddannelsesgrupper, 76 su-pervisionsgrupper og 10 juniorgrupper.

I år var det DGE i Region Hovedstaden, som stod for det årlige Vejledertræf for alle vejledere i regionerne. Her blev den skotske model for læring (Problem Based Small Group Learning/PBSGL) præsente-ret af David Cunningham.

DGE’s fokus vil i 2016 ligge på et flerårigt projekt med tilbud om PBSGL-moduler til DGE-grupper i Region Hovedstaden. Vejlederne bliver undervist i den skotske gruppefacilitatormodel og uddanner ef-terfølgende gruppeledere til at kunne facilitere den strukturerede undervis-ningsmetode i DGE-grupperne.

Vi håber at se rigtig mange både nye og gamle ansigter til vores arrangementer i 2016.

Læs mere om DGE på sundhed.dk

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed


Konsulenter:Anne Højte, Arne Hantho, Mads Klem Thomsen, Peter Gram Arildskov, Trine Juhler og efteruddannelseskoordinator Hanne Hjortkjær PetersenDGE-sekretær: Pernille Schmidt-Andersen Kontaktoplysninger

4



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/dge/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/efteruddannelsesvejlederne/

2015

ÅRSBERETNING 2015


Medicin

En stor del af vores konsulentarbejde går med praksisbesøg og temamøder, hvor vi sammen med den enkelte klinik ser på deres egne ordinationsdata. Vi får typisk en rigtig, god diskussion omkring rationel medicinanvendelse, men også om forbruget i den enkelte praksis kan gøres mere rationelt.

I vores praksisbesøg har vi haft et særligt fokus på de læger, der er nynedsatte i praksis (se Nynedsat i praksis under ’KAP-H’ på Sundhed.dk). Det er lykkedes rigtig godt, og kun få nynedsatte har ikke haft besøg endnu. Endvidere har vi været på besøg i DGE-grupper og PLO-kommu-ner (se gruppetilbud under ’DGE Tilbud’ på sundhed.dk). Vi har også haft sat fokus på rationel farmakoterapi på fire temamøder rundt om i regionen.

Igennem vores tætte samarbejde med regionens Medicinfunktion holder vi os løbende opdaterede om udviklingen på lægemiddelområdet og arbejder kon-stant på at opdatere vores faglige ma-teriale, som i stor stil er tilgængeligt via Basislisten Region Hovedstaden (se Ba-sislisten under ’Lægemidler’ på Sundhed.dk). Vi hjælper også praktiserende læ-ger med medicingennemgang i vores MedicinInfo-projekt, i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispe-bjerg Hospital.



Medicin

Organisering



Konsulenter:Christian Heilmann, Frederik Tholstrup, Jan Børger, Janne Unkerskov, Jørgen Jensen, Lene Gerlach Jørgensen, Line Stormgaard Jepsen, Nikolaj Askjær og Torben Brøgger-Jensen Temaansvarlig: Michael NixonKontaktoplysninger

5



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/nynedsat-i-praksis/hjaelp-til-medicinanvendelse/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/nynedsat-i-praksis/hjaelp-til-medicinanvendelse/

https://klinikserver.dk/kap-h/dge/df8267ac975cc21f4c8499164985d2c6.php

https://klinikserver.dk/kap-h/dge/df8267ac975cc21f4c8499164985d2c6.php

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/laegemidler/basislisten-hovedstaden/



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/medicin/

2015

ÅRSBERETNING 2015


Patientsikkerhed

Vi har arbejdet med både reaktive og proaktive indsatser inden for patientsikkerhed. Vi gennemgår hver måned alle de utilsigtede hændelser (UTH), der er indrapporteret om praksissektoren. Fokus i gennemgangen er på læringspotentialet, og vi identificerer særlige patientsikkerhedskritiske områder og udvælger og offentliggør månedens UTH.

Vores proaktive indsatser handler om at skabe en patientsikkerhedskultur hos praktiserende læger, så det bliver nem-mere at arbejde løbende med patient-sikkerhed i egen klinik. Vi har stiftet et innovativt center, KIM-centeret, der skal være med til at udvikle og afprøve nye patientsikre procedurer. Vi har et tæt samarbejde med regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed.

Se Patientsikkerhed under ‘KAP-H’ på sundhed.dk.



Medicin

Organisering



It og data

Vi har haft fokus på FMK-samarbejdet på tværs af sektorer i 2015. Der har været afholdt fyraftensmøder og systemspecifik undervisning i FMK. Der er i gruppen et ønske om, at it tænkes på tværs af alle de øvrige temaer og planer om en tværgående it-indsats i 2016 med fokus på telemedicin og FMK. Handleplan fremlægges for styregruppen i april. Vi har i øvrigt et tæt samarbejde med regionens datakonsulenter.



Medicin

Organisering



Konsulenter:Morten Randløv-Andersen og Ynse de BoerTemaansvarlig: Michael NixonKontaktoplysninger

Konsulenter:Jens Parker og Peter Schultz-Larsen Temaansvarlig: Hanne Vig FlygerKontaktoplysninger

6



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/patientsikkerhed/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/patientsikkerhed/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/it-og-data/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/patientsikkerhed/

2015

ÅRSBERETNING 2015


Organisering og ledelse

Vi har arbejdet med såvel organisering i egen praksis som ekstern organisering i forhold til kommunale samarbejdspartenere.

Der har været fokus på samarbejdet mel-lem almen praksis og kommunalt sund-hedspersonale om den ældre medicinske patient, hvor vi har udviklet og afholdt roadshows om den ældre patient i 22 kommuner i 2015. Afviklingen af roads-hows, der er tværsektorielle temamøder, har været en stor succes og følges op i 2016 af tilsvarende roadshow om palliati-on og medicin. Disse udvikles af en tvær-faglig konsulentgruppe og kommunale repræsentanter med indsigt i palliation samt medicinkonsulenter fra KAP-H. Der har været afholdt to testmøder i 2015, og roadshows om palliation tilbydes i 2016 i samtlige kommuner i regionen.

Vi har i 2015 særligt arbejdet for at tilby-de roadshows om den ældre patient til Københavns Kommune. Denne planlæg-ning fortsætter i 2016, hvor det forventes, at de bliver afholdt i samtlige bydelsom-råder i Københavns Kommune. Der er i 2015 tilknyttet to nye konsulenter, som bl.a. skal stå for at afholde roadshows i Københavns Kommune.

I 2016 har vi planer om at udvikle tilbud med fokus på organisering og ledelse af klinikken til nyhedsatte læger. Dette til-bud vil blive præsenteret på temadagen for nynedsatte.

Vi understøtter implementering af Den Danske Kvalitetetsmodel (DDKM). Se mere om tilbud til understøttelse af akkreditering, og se næste afsnit.



Medicin

Organisering



Konsulenter:Gitta Trier, Jannie Sørensen, Jørgen Steen Andersen, Lars Rytter, Lene Gerlach Jørgensen, Line Ekstrøm Løkkegaard, Mads Crandal, Michele Saldo, Rudi Østlund Slatanach og Stine Lei Fredslund Temaansvarlig: Hanne Vig FlygerKontaktoplysninger

7



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/akkreditering/uddannelsestilbud/


https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/organisation-og-ledelse/

2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

Hun får alle sine organisations-kompetencer sat i spil

Som tovholder skal Stine Lei Fredslund både kunne planlægge detaljerne og improvisere. Gennem fx roadshows er hun formidleren, der får sat de praktiserende læger og kommunerne sammen og finde fælles fodslag til gavn for patienterne.

Tovholderen for roadshows, Stine Lei Fredslund, beskriver sin rolle som tov-holder helt enkelt som en sekretær med fingeren nede i fadet.

Hun synes faktisk, at det er sjovt og spændende selv at være så meget nede i materien. Fx laver hun selv alle de lav-praktiske opgaver som at kontakte op-lægsholdere, aftale mødedatoer, udar-bejde programbeskrivelse osv.

”Overordnet synes jeg, at roadshows er en vigtig opgave, fordi vi her har

mulighed for at tage fat i kon-krete temaer eller pro-

blemstillinger, som vi alle sammen ar-

bejder med, fx den ældre patient og palliation og

medicin. Samti-dig er det temaer

på tværs af sektorer-ne. Og på roadshows

har vi mulighed for at sætte os sammen med kommunale repræsen-tanter,” fortæller Stine og fortsætter:

”Vi står jo sammen om patienten, og

ved hvor vigtigt et godt samarbejde mel-lem lægen og det kommunale system er. Der er til tider frustrationer fra begge sider, og derfor er det vigtigt, at vi har et forum, hvor vi kan lytte til hinanden og finde gode løsninger.”

Fagligt fællesskab og udvik-ling er en topprioritetStine Lei Fredslund deler praksis med to andre læger, Humlebæk Lægecenter, og de har tre ansatte medarbejdere. Stine og hendes kolleger er enige om at fag-ligt fokus og fælleskab er et kendetegn for deres praksis.

”Det er vigtigt, at vi kan løfte arbejdet op i helikopteren. Og fx også arbejde med etiske retningslinjer, som er et af de om-råder vi lige nu arbejder med. Selvom vi kan have travlt, så skal vi have overskud til fx faglige seminarer, og det gælder hele klinikken.” understreger Stine.

”Vi har et årligt seminar, hvor vi lukker klinikken og alle tager af sted. Fx har vi været i Amsterdam for at høre mere om, hvordan hollænderne håndterer aktiv dødshjælp.”

Humlebæk Lægecenter planlægger for-skellige faglige temaer, og på Store Prak-sisdag er klinikken også altid lukket, fordi

8



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

alle mand tager af sted. Stines to kolle-ger er også KAP-H konsulenter, Frederik Tholstrup inden for medicin og Marike Møller inden for tværsektorielt samarbej-de gynækologi, obstetrik og pædiatri. Et godt bud er, at der bliver talt om andet end om tv-programmer, vejret osv. ved det fælles frokostbord.

Konsulentarbejdet er vigtigtSelvom Stine har et aktivt familie- og fri-tidsliv med en mand, der også er læge, og aktive børn, skal der være tid til kon-sulentarbejdet. Og det er der.

”I alt KAP-H handler det om at optimere samarbejdet mellem læger og de an-dre sektorer, som fx kommunerne – alt sammen til bedste for vores patienter,” fastslår Stine.

Hun holder sig i form med løbeture, gå-ture med hunden og sejlture med sejlbå-den, når vejret og tiden er til det. Sidder hun stille er det oftest med strikke- eller sytøj i hænderne. Stine kan kunsten at multitaske og hendes organisationskom-petencer bliver uden tvivl brugt flittigt for at få alle enderne i hendes hverdag til at nå sammen.

Hun indrømmer, at hun synes, at det er sjovt at være med dér, hvor beslutnin-gerne træffes, og så trives hun også med de praktiske opgaver. Konsulentarbejdet giver også en stor kontaktflade.

”Det er rart ind imellem bare at kunne sætte et hak for udført opgave.”

Udover konsulentopgaven er hun også supervisor for uddannelseslæger, og hun trives også med at undervise.

Det er hændt, at hun er kommet i ud i si-tuationer, hvor hun selv har måttet tage over og improvisere lidt, men det er der vist ingen, som bemærkede.

9



2015

ÅRSBERETNING 2015


Årskursus i ledelse og udvikling

Både nynedsatte og erfarne praktiserende læger kan blive bedre ledere af at komme på lederkursus.

Kravene til at være praktiserede læge har aldrig været højere. Ikke bare de faglige krav, men også krav til hvordan lægerne håndterer medarbejdere og organiserer arbejdet i klinikken.

Lederkurset ’Ledelse og udvikling i prak-sis’ klæder de praktiserende læger på til at være ledere. I 2015 var der et hold med 18 kursusdeltagere. Kursisterne har ar-bejdet i tre grupper på kurset og mellem kursusdagene. Der er interesse i grupper-ne for at fortsætte som DGE-grupper. I 2016 er årskurset i ledelse og udvikling fuldtegnet. Læs mere.



Medicin

Organisering



Konsulenter:Hanne Horthkjær Petersen og Peter Gram Arildskov Temaansvarlig: Hanne Vig FlygerKontakt: [email protected]

10



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/aarskursus-ledelse-udvikling/

mailto:kap-h%40regionh.dk?subject=%C3%85rskursus%20i%20ledelse%20og%20udvikling

2015

ÅRSBERETNING 2015


Understøttelse af akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal implementeres i almen praksis. Akkreditering er en systematisk metode, der skal understøtte kvalitetsudviklingen i klinikken. En proces, hvor egen organisering, samarbejde og kvalitet drøftes af alle i klinikken og justeres, hvor det giver mening.

Selve akkrediteringen foretages af IKAS og løber i en treårig periode fra 2016-2018. Rækkefølgen af surveys er sket ved tilfældig udtrækning, og udrulningen foregår kommunevis.

Akkreditering er klinikkernes eget an-svar, men KAP-H´s DDKM-team under-støtter implementeringen af DDKM i al-men praksis ved at tilbyde rådgivning og vejledning. I 2015 har fokus været på at udvikle eksempler på retningslinjer, in-formation i PraksisNyt og på sundhed.dk samt en række relevante uddannelsestil-bud, bl.a. har vi i 2015 udviklet og tilbudt følgende uddannelsestilbud:• Generel information ved møder i

PLO-kommuner• Opfølgning på patientevaluering• Akutberedskab og hjertestop - opfyld

standard 2.4• Workshop - kom godt i gang! Arbejd

med de 16 standarder• Praksisbesøg om rationel farmakote-

rapi - opfyld standard 1.1, 2.2 og 3.4• Ledelse i praksis – få værktøjer til at

lede klinikken og opfyld standard 4.2• Akutberedskab - udlån af dukke og

undervisningsmateriale• Hjælp med de patientsikkerhedskritiske

standarder 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5

• Akkreditering for klinikpersonale• Akkreditering for nynedsatte.

I 2015 har vores fokus og tilbud været målrettet klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i 2016. I 2016 vil fokus primært være på klinikker i de kommu-ner, der skal akkrediteres i 2017. Vi tilbyder også opfølgning på surveyorbesøg for de praksis, der ikke er blevet akkrediteret i første omgang.

Se mere om tilbuddene fra DDKM-teamet her



Medicin

Organisering



Konsulenter:Mads Crandal, Hanne Vig Flyger og Rudi Østlund SlatanachKontaktoplysninger

11





https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/den-danske-kvalitetsmodel/

2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

Akkreditering – Det skal gi’ mening

At hjælpe kolleger med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel tager meget af Rudi Østlund Slatanachs tid, men det er en sjov og spændende udfordring, synes projektlederen i DDKM-teamet. Selv er hans egen praksis endnu ikke akkrediteret.

Akkrediteringen udrulles over tre år, og det er IKAS, som har bestemt rækkeføl-gen. Lægehuset, Lægerne i Slangerup, hvor Rudi er en af de fem kompagno-ner, skal først akkrediteres i 2017. Udover kompagnonerne består praksis af en til to uddannelseslæger og syv personaler.

Rudi har været praktiserende læge siden 2004. Der bliver trukket på hans organi-sationskompetencer og praksiserfaring

i DDKM-teamet. Udover ham består teamet af specialkonsulent Hanne Vig Flyger og tværgående organi-

sationskonsulent Mads Crandal.

Organisator og facilitatorRudi er optaget af at arbejde med organisering og udvikling.

I en kompagniskabspraksis er der mulighed for at arbejde med

o r g a n i s a t i o n e n , men han sy-

nes også, at det er

interessant at møde andre og udveks-le erfaringer, derfor prioriterer han det faglige arbejde højt. Han har blandt an-det været facilitator i 2010-2012 og er nu praksisudviklingskonsulent. Da han blev spurgt om at være med i DDKM-teamet, svarede han straks ja.

Måske var det ikke den bedste timing i ef-teråret 2014, hvor arbejdet med akkredi-tering begyndte for hans vedkommende.

”Vi havde lige været igennem en hård forhandling mellem PLO og regionerne, og her i Region Hovedstaden havde vi også 1813, så klimaet var ikke det bedste til at introducere en model, som betrag-tes som kvalitetskontrol af almen praksis mellem os og Regionen.”

”Jeg tænkte, at det var en udfordrende og spændende opgave. Lige som resten af sundhedsvæsenet, så skal almen prak-sis også akkrediteres. Det er besluttet af overenskomstens parter. Og når det er noget vi skal gøre, så handler det om at få arbejdet til at give mening for praksis, dvs. skabe en proces der er interessant, overkommelig og samtidig bidrager po-sitivt til klinikkens organisation og udvik-ling,” siger Rudi.

12



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

En god proces, der udvikler klinikken”Akkrediteringsarbejdet er jo i bund og grund at beskrive det, vi allerede gør i for-vejen. Men det er en systematisk tilgang. Akkreditering er ikke et kontrolsystem el-ler fejlfindersystem. Målet er at praksis får en god proces med at vurdere sin klinik og sit arbejde, og reflektere over hvor der kan forbedres og udvikles,” understreger DDKM-konsulenten.

Han holder sig selv og resten af DDKM-teamet op på, at de skal støtte, vejlede og udvikle værktøjer, så de ak-krediterede praksis vil opleve at få en gevinst gennem processen og samtidig løfte kvaliteten.

DDKM-teamets arbejdeTeamet begyndte med at analysere ind-holdet i standarderne, og hvordan det ville udfordre den praktiserende læge. Dernæst udviklede de materialer og un-dervisningstilbud, som kunne understøt-te klinikken i arbejdet.

Næste skridt var, at kontakte lægelaug og tilbyde undervisning, hjælp og inspi-ration til arbejdet samt afholde fyraftens-møder mv. I januar 2015 blev de første møder afholdt.

”Det var vigtigt for os, at vi mødtes med kollegerne, så vi face to face kunne in-formere, hvad der skulle ske og hvordan samt besvare spørgsmål,” uddyber Rudi og tilføjer:

”Det er inspirerende at møde kollegerne, og vi får tilbagemeldinger, tips og tricks som vi kan tage med til andre kolleger.”

Nu hvor de første praksis er akkredite-ret har DDKM-teamets arbejde ændret sig lidt. Men de holder fortsat ugentlige møder, står for hotline og behandler hen-vendelser, kigger på tilbagemeldinger fra klinikkerne, planlægger og arrange-rer aktiviteter, som støtter op omkring standarderne.

Når akkreditering virkerRudi erkender, at det er ekstra tid, som almen praksis skal investere i akkredite-ringsarbejdet, men han mener også, at det er godt givet ud.

Gode råd fra DDKM-teamet

• Start processen efter mødet i lægelau-get - gerne et år inden suveyorbesøg

• Lav en køreplan, der er realiserbar, og hvor alle inddrages

• Uddeleger ansvar og opgaver• Skriv hvad I gør, kort og koncist (undgå

overimplementering/overakkreditering)• Lån af hinanden og lad jer inspirere af

andre• Lav jeres retningslinje ud fra en skabe-

lon eller andres retningslinjer, og justér og tilføj

• Få hjælp og se eksempler på DDKM-teamets side på sundhed.dk

13



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

Han kan også lige ryste en solstrålehisto-rie op omkring standard 2.4 akutbered-skab og hjertestop.

”Hver tredje år skal der gennemføres ef-teruddannelse i basal hjerte-lungered-ning med hjertemassage, kunstigt ån-dedræt og alarmering. Alle i klinikken skal kende deres funktioner og opgaver i forbindelse med akut sygdom og/eller hjertestop. Jeg talte med en kollega fra en klinik, der lige havde gennemført den-ne basale hjerte-lungeredning. Få dage efter havde de en patient, der fik hjerte-stop i klinikken. Alle vidste, hvad de skulle gøre, for de havde beskrevet processen med klar rollefordeling og gennemgået den, så patienten blev behandlet hurtigt og effektivt - og genoplivet. Det er mu-ligt, at han også havde overlevet uden hjælp fra behandlere, som netop havde trænet opgaven, men der er næppe tvivl om, at den velforberedte klinik kan yde bedre hjælp – også i akutte situationer.”

Det er åbenlyst, at Rudi Slatanach er en-gageret og ser akkrediteringen som et værktøj til at øge kvaliteten i praksis.

”Jeg kan godt lide at fordybe mig, udfor-dre mig selv fagligt og dele viden med engagerede kolleger,” slutter Rudi Slata-nach, der er gift med en jordemoder og far til fire børn i alderen 8-20 år. Når han har fri spiller han oldboys fodbold eller tager løbeskoene på.

De første resultaterDe første erfaringer viser, at halvdelen af klinikkerne bliver direkte akkrediteret. Resten har forhold, der skal justeres på og følges op på for at opnå akkreditering.

14



2015

ÅRSBERETNING 2015

BRUGER

Tjek – akkredittering på plads!

Med sund fornuft, god planlægning og brug af de værktøjer, der allerede var udviklet, gik akkreditteringsprocessen forbavsende nemt, vurderer Anders P. Winther fra Birkerød. Hans praksis var én af de første i Region Hovedstaden, som blev akkrediteret.

Den 13. januar 2016 var en milepæl for Anders P. Winther og hans sygeplejerske, Anne Hjort Bentsen. Her kom akkredi-teringen i hus, og det var som en eksa-mensdag, så der var lidt sommerfugle i maven. Heldigvis gik det godt, og der blev sat punktum for en proces, der star-tede op næsten et år før afslutningen.

Solopraksis med fælles faciliteterAnders P. Winther hører til blandt de er-farne læger. Han kan snart fejre 25 års jubilæum som speciallæge i almen prak-

sis. De første 10 år var i Gundsømagle, i landets børnerigeste kommune,

så han har nok set de fleste bør-nesygdomme. I 2002 flyttede

han ”hjem” til Birkerød. Han er født, opvokset og bosat i Rudersdal Kommune.

Han har en solopraksis, men den fungerer også som en samarbejdspraksis, hvor han

deler lokaler med en anden praksis. De deler dog

ikke personale, så han har sin egen syge-plejerske, Anne. Han har omkring 1.400 patienter, og det passer ham fint. Han

er lidt af en sportsfreak, så det skal der også være tid til. Han spiller blandt andet tennis, golf, cykler, løber og passer hus og have. Men der skal også være tid til at holde sig opdateret fagligt.

Sådan gjorde vi …Rudersdal Kommune var udvalgt som den første kommune, hvor praksis skul-le akkrediteres, så Anders P. Winther var på det første hold, så der var ikke nogen, han kunne kigge over skulderen.

”Vi deltog på orienteringsmødet på Sto-re Praksisdag for et år siden, og kort tid efter havde vi et møde med Mads fra DDKM-teamet. Han gav forskellige hints,” fortæller Anders P. Winther.

”Bagefter satte vi os ned for at få et over-blik over, hvad der skulle til. Det føltes nærmest som en disputats, men jeg star-tede med at læse overskrifterne og over-veje, hvad der skulle være med i de enkel-te områder,” forklarer Anders P. Winther.

”Først efter sommerferien gik vi i gang. I september havde vi afsat en weekend, hvor Anne og jeg interviewede hinanden om vores forskellige procedurer, hvor mine primært gik på patientforløb,” ud-dyber han.

15



2015

ÅRSBERETNING 2015

BRUGER

Omkring oktober gik de i gang med skri-vearbejdet. De brugte DAK-E’s værktøjer og skabeloner.

”Vi printede eksempler ud, som vi læste igennem, og så gik vi i gang med at be-skrive vores hverdag. Vi var også på det obligatoriske hjertestopkursus, og det var fint,” fortæller Anders P. Winther.

Herefter læste Anders og Anne hinan-dens beretninger, rettede til og mellem jul og nytår, sendte de ”disputatsen” ind. De holdt en generalprøve lige inden IKAS-repræsentanterne skulle komme.

”Jeg havde det lidt ligesom om, jeg skulle forsvare mit arbejde, så jeg var da tændt. Først gik vi rundt i klinikken og gennem-gik de forskellige procedurer, og så slut-tede vi med en god rundbordssamtale,” fortæller han.

”Selvfølgelig skal der lægges kræfter i arbejdet med akkrediteringen, men vi har faktisk selv fået rigtig meget ud af det. Og vi har set, at der er kvalitet i det, vi laver. Vi har i virkeligheden nok gjort mere ud af det end nødvendigt, men vi vidste jo ikke, hvor barren var. Og jeg vil skyde på, at vi har brugt omkring 50 ti-mer i alt på selve akkrediteringsarbejdet,” siger Anders P. Winther.

Det eneste han kunne ønske sig forbed-ret er DAK-E’s skabeloner, som ikke var windowsbaseret, men ellers konklude-rer han, at det var slet ikke var så stor en sag at blive akkrediteret, som han først troede.

16



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

Optimerer samarbejdet hele vejen rundt om patienten

Annette har rigtig mange patienter, og alligevel har hun overskud til konsulentarbejde, der har fokus på den hensigtsmæssige henvisning og alt det, som har med praksislæge-til-hospitalslæge-samarbejdet omkring patienten at gøre.

Annette Randløv er specialepraksiskon-sulent inden for præhospital, CVI, akut-modtagelse og ortopædkirurgi (hospi-talssamarbejdet i planområde Midt). Hun er med i en samarbejdspraksis med fem andre læger, der tilsammen udgør Her-lev Lægecenter. Sololægen har 3.300 patienter, så der er travlt. Også lidt for travlt, indrømmer hun. Annette har sit eget personale ansat, en læge, en syge-plejerske og en sekretær, og derudover er der tilknyttet en uddannelseslæge. Hun vil egentlig gerne finde en kompagnon, men det er bare ikke så let.

Udvikling og samarbejde på tværs”Som sololæge er der et større behov

for at være med i et fagligt fælleskab, og jeg har meldt mig til konsulentarbejdet for at møde andre, der gerne vil mere, og som jeg søger in-spiration og indspark og gerne giver igen den an-den vej,” fortæller Annette Randløv, der også er med-lem af flere videnskabelige

selskaber.

Hun prioriterer det faglige fællesskab og udvikling højt i en travl hverdag,

fordi hun er overbevist om, at det dels giver hende selv rigtig meget og dels kan give sparring og input til andre, fx hospitalslægerne – alt sammen til gavn for patienterne. Hendes konsulentarbej-de har primært fokus på samarbejdet med hospitalslægerne, og hvordan det kan udvikles.

Forandringer – er ikke til at komme udenom Annette er ikke en person, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage. Hun prøver at se mulighederne og ellers prø-ver hun at gøre noget ved det.

Hun nævner Sundhedsfagligt Råd for ortopædkirurgi som en af de nye spæn-dende udfordringer, her møder hun overlægerne og ledelserne for regionens ortopædkirurgiske afdelinger og får der-med indblik i, hvad der rører sig og udfor-drer specialet. En af de ting, der arbejdes med lige nu er en ny forløbsbeskrivelse inden for ortopædkirurgi.

Henvisninger til CVI er en opgave Annette Randløv fast bruger tid på.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi bliver så gode som muligt til at skrive de rigti-ge henvisninger. Derfor gennemgår jeg udvalgte henvisninger og tager kontakt

17



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

til dem, hvor henvisningen er uklar eller er røget afsted til en forkert modtager. De fleste tager positivt imod det, men antallet af henvisninger er enormt, så det er langt fra alle jeg får fat i,” understreger specialepraksiskonsulenten inden for CVI

Hun gør noget ved detAnnette Randløv nævner blandt andet tiltagende trang til at lave afkrydsnings-skemaer som et af de nye værktøjer, der kan være svært at se det relevante i. Der er en masse uvedkommende tekst, som gør det svært at finde frem til de relevan-te oplysninger.

Derudover er der hele 1813-sagen, som efter hendes mening er ganske ulykke-lig og indført uden at de politikere, der vedtog den reelt vidste, hvad det var de gjorde.

Det irriterede hende dengang så meget at hun meldte sig ind i et politisk parti for at påvirke tingene indefra.

“Der er lang vej hjem. Der er et stort em-bedsapparat, der har rigtigt meget at sige og som ikke er på valg. Det gør det svært, men man kan alligevel gøre en forskel ved at fortælle, hvordan det ser ud for en, der står med hænderne i bolledejen,” pointerer Annette Randløv.

”Almen praksis er vigtig også i fremti-den. Der er rigtigt mange patienter med mange medicinske og psykiatriske diag-noser, som med fordel primært skal føl-ges i praksis, men der skal også være tid til det.”

Det kræver et godt helbred at nå det hele og samtidig også have lidt overskud til familie og venner. Derfor bruger hun en del tid på sport og helst noget, der giver sved på panden.

”Man er fuldstændigt renset ud i hove-det efter en god omgang crossfit,” slut-ter hun.

18



2015

ÅRSBERETNING 2015


Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde)

Vi er organiseret i ressortområder (specialer) og planområder. I denne årsberetning har vi valgt, at ressortområderne får mulighed for at præsentere arbejdsområderne. Men først vil vi berøre de fælles opgaver.

Samarbejdet med afdelinger og almen praksisAlle beretter om regelmæssig og god dialog med afdelinger eller centre. Der er et samarbejde om planlægning af gå hjem-møder, håndtering af suboptimale henvisninger og patientforløb, FMK (vedr. ajourføring eller mangel på samme), brug af korrespondancemeddelelser (KM) osv. Der også en øget dialog med kolleger, idet der kommer flere forespørgsler.

AuditsDer blev gennemført audits på pakke-forløb (kræft, hjertesygdom og psykia-tri), demens og rygforløb. De samlede audit-resultater er at finde på sundhed.dk. Der er fortsat et forbedringspotentiale, som vil blive fulgt op med indsatser, der øger kvaliteten af henvisningerne.

Gå hjem-møderneI 2015 blev der afholdt 12 gå hjem-møder med ca. 570 deltagere. Møderne starter typisk kl. 14, og kan derved opnå godken-delse som efteruddannelse, og deltagen-de læger kan få refusion fra Fonden for almen praksis. Der er opmærksomhed på at udvikle møderne pædagogisk og indholdsmæssigt.

Forløbsbeskrivelserne og PraksisNytDer blev opdateret 40 forløbsbeskrivel-

ser i 2015, og en hel del er i proces og forventes opdateret i løbet af foråret 2016. Forløbsbeskrivelserne er place-ret efter speciale og efter ICPC-kode på sundhed.dk. De er blandt de mest be-søgte sider på Praksisinformation på sundhed.dk.

Brugerundersøgelsen af PraksisNyt og forløbsbeskrivelser viste høj tilfredshed. Der er gennemført mindre justeringer, og PraksisNyt har bl.a. fået nyt topban-ner.

MidtvejsevalueringenMedio 2015 gennemførte vi en midtvejs-evaluering blandt specialepraksiskon-sulenterne og samarbejdspartnere, og evalueringen viste høj tilfredshed blandt både samarbejdspartnere og konsulen-ter. Der er sidenhen blevet arbejdet vi-dere med forbedringstiltag, fx en fælles eftermiddag for den samlede konsulent-gruppe og en praktisk håndbog til brug i konsulentarbejdet.

Samarbejder om initiativer og projekterDer er taget initiativ til at se på, hvem der har ansvaret ved receptfornyelser og eventuelle retningslinjer vil foreligge i løbet af 2016. Multisyge og skrøbelige patienter samt patienter med psykiatri-



Medicin

Organisering



19



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/audit-evalueringer/kvalitativt-audit-2015/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/patientforloeb/forloebsbeskrivelser-efter-speciale/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/patientforloeb/forloebsbeskrivelser-icpc/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/tvaersektorielt-samarbejde/til-konsulenterne/



2015

ÅRSBERETNING 2015


ske diagnoser indgår i tværsektorielle projekter, og disse fortsættes i 2016 med vores medvirken.

Repræsentationen i sundhedsfaglige råd (SFR), samordningsudvalg mm.Vi er repræsentanter i samordningsudval-gene, sidder i tværsektorielle patientsik-kerhedsfora og er endvidere udpeget af KAP-H til at repræsentere almen praksis i sundhedsfaglige råd og komitéer. I sidst-nævnte er der i alt 42 repræsentanter, der alle er konsulenter inden for tværsektori-elt samarbejde. Læs mere og se liste med repræsentation i SFR mv.

Hospitalspraksiskonsulenter:Bjørn Perrild, Jonas Meile, Kim Lybeck Sørensen, Kirsten Sander, Lars Larsen, Lars Rytter, Niels Jacob Nielsen, Stig Sonne-Larsen og Thomas SaxildTemaansvarlig: Anette Sonne Nielsen

20



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/tvaersektorielt-samarbejde/tvaersektorielle-konsulenter/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/tilbud-og-indsatser/tvaersektorielt-samarbejde/tvaersektorielle-konsulenter/

2015

ÅRSBERETNING 2015


Billeddiagnostik og klinisk fysiologiDer er regelmæssig kontakt med afdelin-ger, SFR og kolleger om billeddiagnosti-ske problemstillinger. Vi har udarbejdet en ny forløbsbeskrivelse om CT-skanning af thorax/abdomen og CT-skanning af cerebrum, og et elektronisk MR-skema er testet som led i dynamisk henvisning.

DermatologiDer er udarbejdet en vejledning om ve-neriske sygdomme og kendskabet til de to venereaklinikker og de to nævusklinik-ker er udbredt via den opdaterede for-løbsbeskrivelse om modermærkekræft. Patientforløbet er forbedret og smidig-gjort for disse tilstande.

Gastroentereologi og gastrokirurgiForuden at have regelmæssig kontakt med afdelingerne har vi deltaget ved afdelingskonferencer om aktuelle udfor-

dringer, omstruktureringer og problemer ved sektorovergange. Der er udarbej-det audit om tarmkræftpakker og kræft-pakker vedr. kræft i mave og spiserør. Desuden er der udarbejdet audit om te-lefonnummeroplysninger i gastroentero-logiske kræftpakker (Hvidovre Hospital).

Geriatri, reumatologi og rygkirurgiVi har udarbejdet journalaudit om ryg-forløb, afviklet forløb med vejledning i epikrise-skrivning for fysioterapeuter, deltaget i inspirationsmøde om ny prak-sisplan for kiropraktik i Region H, med-virket til opfølgning på implementering af forløbsprogram om lænderyglidelser, løsning af individuelle henvendelser fra almen praksis med afdelingsledelser og drøftet implementering af epikriser in-den for ét døgn.

Konsulenter: Thomas Saxild og Stig Sonne-Larsen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Niels Erik Møller og Bjørn Perrild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Nhat Ngo, Peder Christian Reistad og Kim Lybeck Sørensen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Andreas Højring, Gry Munk Petersen, Vibeke H. Vestereng og Lars Rytter (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

21



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/hospital/








2015

ÅRSBERETNING 2015


Gynækologi, obstetrik og pædiatriDer er gennemført audit om kræftpak-keforløb (gynækologiske cancere), og vi har løbende haft nyheder i PraksisNyt, ligesom vi modtager et stigende antal mails fra kolleger. Vi har bidraget til im-plementering af Central Visitation for Fødsler(CVF) og bidraget til at patienter fra gynækologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital modtager prøvesvar i e-boks.Desuden deltager vi i flere projekter, fx: • Tidlig opsporing af depression hos vor-

dende forældre • Fair start – for skrøbelige forældre på

Nørrebro • Træning for skrøbelige gravide• Tværsektorielt projekt med overvæg-

tige børn.

Kardiologi, nefrologi og endokrinologiFlere forløbsbeskrivelser er blevet opda-teret, og vi har deltaget i audit på hjer-tepakkerne. Derudover har vi deltaget i:• Opstart af forskningsprojekt om Shared

Care for diabetespatienter i samarbej-de med Endokrinologisk Afdeling på

Gentofte Hospital• Gentoftedagen med kardiologi som

hovedtema og Herlevdagen, hvor en-dokrinologien var repræsenteret

• Deltaget i tværfagligt møde med fod-terapeuter

• Deltaget i møde om opfølgning på hjerterehabilitering.

Karkirurgi og urologiVi er i gang med at udarbejde forløbsbe-skrivelser vedr. varicer, aortaaneurismer og PAD (peripheral arterial disease). Der-udover er der udarbejdet en ny forløbs-beskrivelse om LUTS (lower urinary tract symptoms / nedre urinvejssymptomer), og vi har deltaget i en arbejdsgruppe om implementering af opfølgningsprogram for prostata cancer. Desuden har vi udar-bejdet audit om prostata cancer, og en audit om blære-nyrecancer.

Konsulenter:Birgitte Bibow, Lene Flachs, Marike Møller, Nikolaj Askjær og Bjørn Perrild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Christian Müller, Helle Middelfart, Lars J. Hansen og Thomas Saxild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Jens Drejer, Peter Søttrup og Kim Lybeck Sørensen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

22









2015

ÅRSBERETNING 2015


Lunge- og infektionsmedicin samt diagnostiske enhederVi har medvirket i audit af epikriser/hen-visninger på pakkeforløb ved lungeme-dicinske afdelinger og diagnostiske en-heder. Desuden har vi medvirket i: • Etablering af hotline på Infektionsme-

dicinsk afdeling på Rigshospitalet• Udvikling af en national astmadatabase• En høring om rationel brug af lungeme-

dicinske præparater mm. på Bispebjerg Hospital.

Neurologi, demens og neurokirurgi Vi har udarbejdet audit om hjernekræft og demens. Derudover har der fra grup-pen været deltagelse i:• Arbejdsgruppe vedr. visitationsret-

ningslinjer for rehabilitering af trau-matisk hjerneskade hos voksne (for-mandskab)

• Arbejdsgruppe under Sundhedssty-relsen vedr. visitationsretningslinjer til børn og unge med erhvervet hjerne-skade og psykiatrisk comorbiditet

• Tværfaglig konference om rehabilite-ring af traumatisk hjerneskade arran-geret af Kommunernes Landsforening i november 2015.

Onkologi og palliativ behandlingVi er bindeled mellem almen praksis, ho-spicerne og de specialiserede palliative enheder samt onkologien, og vi har haft fo-kus på at udbrede den palliative faglighed blandt kolleger og samarbejdspartnere.

Der er holdt talrige indlæg på tværfaglige konferencer, workshops og i arbejdsgrup-per. Derudover har vi undervist prakti-serende læger i mange forskellige sam-menhænge og deltaget i et filmprojekt om kommunikationen med palliative patienter.

Vi har arbejdet for at få oprettet en hotline til brug for spørgsmål fra almen praksis. Herudover er der gennemført en undersø-gelse om de praktiserende lægers fortro-lighed med palliative forløb. To kursusdage i onkologi og palliation er under forbe-redelse og gennemføres i oktober 2016.

Konsulenter:Niels Dreisler, Stig Bille Hansen, Peter Gram Arildskov og Jonas Meile (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Christian Ivar Müller, Christina Thein, Kasper Hvid og Lars Rytter (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Andreas Højring, Anette Denker, Thomas Gorlén og Kirsten Sander (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

23









2015

ÅRSBERETNING 2015


Plastik- og brystkræftkirurgiDer har løbende været udveksling med afdelingerne om visitation og patient-forløb. Samarbejdet mellem sektorerne er ofte genstand for drøftelser.

Præhospital, akutmodtagelse, CVI og ortopædkirurgiDer er blevet fulgt op på CVI-audit 2014, der bl.a. identificerede utilstrækkelige henvisninger og fejlhenvisninger til radi-ologisk afdeling. Der har desuden været fokus på arbejdsgange i akut afdelin-ger, idet henvisning fra indlæggende læge ikke altid læses af journalskriven-de læge. Vi har deltaget i en arbejds-gruppe angående arbejdsgange i CVI, og man anbefaler fortsat fire CVI’er. Der har også været fokus på bedre kom-munikation og møder med 1813.

BornholmVi har arbejdet med ambulatoriebesøg, implementering af FMK (herunder kon-takt til FMK- sygeplejerske på hospitalet), implementering af korrespondancemo-dulet (KM) og udarbejdet audit på an-tallet af KM’ er til kirurgiske overlæger for at illustrere arbejdsbyrden. Desuden er der arbejdet med implementering af hjertepakker og start på pakkeforløb for palliation.

Der har været to årlige møder mellem praksis og hospital, et roadshow (tema-møde) om den ældre medicinske patient, et temamøde med Medicinfunktionen, og der er på psykiatriområdet afholdt tre fyraftensmøder i forbindelse med et satspuljeprojekt. Derudover er der et tæt samarbejde med kommunen og kommu-nens praksiskonsulent.

LaboratoriepraksiskonsulenterVi har deltaget en række møder i forbin-delse med den planlagte nedlæggelse af Region Hovedstadens Elektive Laborato-rium (RHEL) per 31. december 2015. Dette er foregået i regi af de sundhedsfaglige

Konsulenter:Jørgen Steen Andersen og Thomas Saxild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Annette Randløv, Henrik Nathansen, Jan Værnet, Vibeke H. Vestereng og Stig Sonne-Larsen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Lisbeth Boss, Rikke Hjorth Westh, Christina Hundrup og Niels Jacob Nielsen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

24









2015

ÅRSBERETNING 2015


råd (SFR), RHEL og på de enkelte labora-torier på hospitalerne, der overtager fra RHEL. Vi har således bidraget til samar-bejdet om den nye laboratoriebetjening, og vi har i den sammenhæng modtaget mange henvendelser, som er blevet for-midlet videre. Endvidere har vi løbende haft meddelelser i PraksisNyt fra de mi-krobiologiske afdelinger og om ændrin-gerne i laboratoriebetjeningen

PsykiatrisamarbejdetVi har gennemført audits på henvisninger og epikriser og fulgt op på disse. Der er et udviklingsarbejde i at få auditskemaer tilpasset og koordineret med centrenes kvalitetsarbejde. Der er blevet arbejdet på at forbedre henvisningsprocessen, og derudover været forberedelse af den dynamiske henvisning.

Vi har formidlet om rådgivningsmulig-hederne for almen praksis, og flere efter-uddannelsesaktiviteter for almen praksis er på vej og bliver en realitet i 2016 (bl.a. psykiatridage udbudt som systematisk efteruddannelse).

Vi har et fokus på sårbare patienter med psykiske lidelser og deres eventuelle hel-bredsmæssige udfordringer og har på den baggrund deltaget i: • en større journalaudit i samarbejde

med Psykiatrisk Center Frederiksberg • som ambassadører for projektet COL-

LABRI • et satspuljeprojekt på Bornholm.

På børne- og ungeområdet er der en pro-blemstilling med gruppen af BUP-patien-ter, der har et udrednings- og behand-lingsbehov, men som ikke er syge nok til at opnå en henvisning til den specialise-rede psykiatri. Der arbejdes fortsat på at adressere problemstillingen.

Vi søger på forskellig vis at forbedre sam-arbejdet med psykologer og speciallæ-ger i psykiatri, og dette fortsætter i 2016.

Konsulenter:Christina Hundrup, Claus Rendtorff, Karin Stausholm, Kasper Hvid, Peder Christian Reistad, Peter Haugaard, Peter Winge og Lars Larsen (ressortansvarlig)Temaansvarlig: Anette Sonne NielsenKontaktoplysninger (psykiatri-samarbejdet)

Konsulenter:Bodil Johnsen, Kristian Arendrup, Susanne de Lony og Thomas Saxild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

25



https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/psykiatri/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/psykiatri/



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

Vi vil alle kvalitet, men hvordan praktiserer vi det bedst?

Specialepraksiskonsulent Peder Christian Reistad ser det som en af sine opgaver at være med til undgå polarisering mellem hospitalslægerne og de praktiserende læger. Struktur, sparekrav, større effektivitet presser, og løsningen er styrkelse af det tværsektorielle samarbejde

Peder Christian Reistad har siden, han var dreng, vidst, at han skulle være læge. Hans forbillede var familiens læge hjem-me i Norge. Som han selv udtrykker det, var det måske en naiv trang til at hjælpe og gøre en forskel. Han blev optaget på Københavns Universitet, og nordmanden endte med at blive hængende i Danmark, da han fandt sammen med en dansk læge. Ægteparret arbejdede i Norge i nogle år, hvor Peder fik sin speciallæge-uddannelse.

Han udgør en tredjedel af lægerne i Kok-kedal Lægecenter, der også tæller tre

ansatte.

”I Kokkedal rummer vi det hele. Vi har et stort socialt

belastet kvarter med de udfordringer, det nu fø-rer med sig, og så har vi Strandvejen. Om man kommer fra den ene el-ler den anden side, er

ikke noget, jeg tænker over, de er alle sammen

mine patienter, ” fortæller Peder Christian Reistad.

”Med fare for at blive misforstået, så sy-nes jeg, at det er meningsfyldt at være læge i et socialt belastet kvarter, for de har brug for vores hjælp. Det er rart at føle, at det man arbejder med gør noget godt for andre,” siger den velintegrerede nordmand.

Allround i hospitals- og psykiatrisamarbejdetDa Peder stod med sit eksamensbevis, var alt åbent. Kirurg, anæstesiolog eller speciallæge i almen medicin?

Peder Christian Reistad er specialeprak-siskonsulent i både hospitals- og psyki-atrisamarbejdet.

Inden for hospitalssamarbejdet er det gastroentereologi og gastrokirurgi, der er blevet Peders område sammen med to andre kolleger og særligt afdelingerne på Nordsjællands Hospital, Hillerød samt Gentofte og Herlev Hospital.

”Der er mange udfordringer for afde-lingerne med fx omstruktureringer og problemer ved sektorovergange. Men samarbejdet giver tro og håb, fordi vi vil det samme. Vi arbejder for den bedste løsning for vores patienter, derfor gør vi,

Foto: Kristian Nebelin Hvidt26



2015

ÅRSBERETNING 2015

KONSULENTPROFIL

hvad vi kan for at undgå uhensigtsmæs-sigheder. Samarbejdet er godt for både patienterne, for mig og for mine læge-kolleger,” understreger Peder.

Han afslører en aktuel problemstilling om sundhed.dk, der har åbnet for, at pa-tienter i sjældne tilfælde kan komme til at læse om sin egen kræftdiagnose, in-den de har fået information om dette fra hospitalslægen. Her kunne det være hensigtsmæssigt, hvis det var muligt at lægge en spærre ind i systemet, så det ikke kan ske.

Fra den psykiatriske verden nævner Pe-der behandlingspakkerne som en aktuel udfordring. Psykiatrien afslutter flere og flere med tunge problemer, og de skal nu behandles videre i praksis. Hvordan gøres det hensigtsmæssigt?

Gode relationer gør godt”Når vi mødes fra de forskellige sekto-rer, hører vi tingene fra flere forskellige sider, og det gør det sværere at polarisere sig. Alle bliver presset, men vi skal bruge energien på at løse fælles problemer på det niveau, vi har mulighed for, og så må PLO og andre tage de store kampe for os,” mener Peder, der tilføjer:

”Alle praksis burde mødes med hospi-talslæger.”

Peder er glad for at være specialeprak-siskonsulent, men han peger på, at der også er udfordrings- og udviklingsmulig-heder. Den største udfordring, som han ser, er, at opgaven er utydeligt defineret for både konsulenter og hospitaler. Man skal ligesom selv udvikle sin rolle. Han tænker, at konsulentfunktionen kan ud-vikles, så den får mere interaktion med de ansvarlige sygehuslæger med klarere definerede mål.

Peder bruger sine to praksiskolleger til at diskutere problematikker, og lige nu handler meget om kvalitet og kvalitets-data, da deres praksis står over for en akkreditering.

Om det er Den Danske Kvalitetsmodel Peder tænker på, når han løber langrend, eller bare en almindelig løbetur skal være usagt. Udover tid med familien, der be-står af en lægekollega og to børn, så bli-ver der også tid til blandt andet at synge i kor, spille guitar og sejle.

27



2015

ÅRSBERETNING 2015

Kontakt

Center for SundhedRegion HovedstadenKongens Vænge 2B3400 Hillerød

Telefon3866 5299

[email protected]

Hjemmesidewww.kap-h.dk Se mere om de enkelte konsu-lentteams på: www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulent-hjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/

Kvalitet i Almen Praksisi Hovedstaden

28



mailto:KAP-H%40regionh.dk?subject=

http://www.kap-h.dk

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/




Årsrapport DGE Region Hovedstaden - 2015 - Side 1

Årsrapport for DGE Region Hovedstaden - 2015

Statistik Antal læger i regionen pr. 1.10.:

2013: 1075

2014: 1065

2015: 1022

Andel af læger organiseret i:

DGE-grupper:

2013: 52,7 %

2014: 55,7 %

2015: 49,0 %

Supervisionsgrupper:

2013: 38,3 %

2014: 37,6 %

2015: 33,4 %

I 2015 var der 182 aktive grupper, samme antal som i 2014.

I 2015 var 685 læger organiseret i grupper, i 2014 var antallet 713 læger. Heraf 271 mænd og 414

kvinder.

Alt i alt er 60,5 % af PLO-medlemmer organiseret i DGE, (juniormedlemmer er fratrukket). I 2014

var der 61,4 %.

Samarbejdet mellem regionens vejledere

Der har ikke været udskiftning blandt efteruddannelsesvejlederne i Region Hovedstaden.

0

10

20

30

40

50

60

2013 2014 2015

Pro

cen

t

DGE-gruppe Supervisionsgruppe

0

240

480

720

960

1.200

2013 2014 2015

Antal læger i Region H

Punkt nr. 4 - Orientering om årsrapport for DGEBilag 1 - Side -1 af 5



Vejlederteamet består af:

Anne Højte

Trine Juhler

Mads Klem Thomsen

Arne Hantho

Peter Gram Arildskov

Hanne Hjortkjær Petersen

(koordinator).

Pernille Schmidt-Andersen er sekretær i DGE og Bente Østergård Kristiansen er økonomimedar-

bejder.

DGE-koordinatoren indgår i følgende:

KAP-H’s faglige interessentgruppe

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget KEU (observatør)

Systematisk Efteruddannelse (national gruppe under PLO-E med regional repræsentation;

regional styregruppe til udvikling af psykiatritilbud)

NIG (Den nationale implementeringsgruppe af kliniske vejledninger under DSAM).

DGE har til huse på Regionsgården i Hillerød, hvor DGE er organisatorisk placeret i KAP-H.

Om grupperne

I Region Hovedstaden skelnes mellem efteruddannelsesgrupper (DGE-grupper) og supervisions-

grupper, idet financieringen er forskellig.

Kommunikation med grupperne foregår via jævnligt udsendte nyhedsmails, på gruppeledertræf

og på sundhed.dk. Hjemmesiden indeholder mulighed for at finde en gruppe eller et gruppemed-

lem. Der bliver løbende lagt tilbud ud om undervisning, supervision m.m. DGE er næsten i mål

med at udrulle et elektronisk registreringssystem til hjælp for både grupper, gruppeledere og

sekretariat.

Der afholdes fast tre arrangementer om året: Møde for nynedsatte læger i regionen og to træf: et

halvdagsmøde (Minigruppeledertræf) om foråret og et internat (Gruppeledertræf) om efteråret.

Møde for nynedsatte (26. februar 2015):

Oplægsholdere: Forskellige af regionens konsulenter samt vejlederne.

Sted: Hotel Frederiksdal i Lyngby.

Nynedsatte læger tilbydes hvert år et heldagsmøde, hvor de møder regionens

vejledere og får mulighed for at danne grupper. De seneste år har vejlederne

benyttet denne dag til også at arrangere den officielle velkomst som praktise-

rende læge i regionen samt introducere kvalitetsudvikling- og efteruddannel-

sesarbejdet i regionen. Omkring frokosttid har der været markedsplads, hvor




deltagerne kunne møde de forskellige konsulenter og evt. aftale besøg i praksis.

Alle nynedsatte læger, som har deltaget i mødet, har haft mulighed for at komme i både DGE- og

supervisionsgruppe.

Minigruppeledertræf (5. maj 2015):

Årets tema: ”Fra succestyrani til fællesskab”.

Oplægsholder: Emilia Van Hauen.

Sted: Bernstorff Slot i Gentofte.

Oplæg fra antropolog Emilia Van Hauen om blandt andet neotribiale fællesskaber, hvorfor vi

trives i grupper og hvilke mekanismer, der gør sig gældende.

Oplægget blev bagefter perspektiveret i forhold til at danne efteruddannelsesgrupper og var godt

evalueret.

Vejledertræf (10.-12. september 2015):

Årets tema: ”Læring i grupper, PBSGL”.

Oplægsholdere: Henrik Rander, lektor, David

Cunnigham, M.D., PBSGL, Scotland og Christian

Freitag, formand i PLO.

Sted: Hornbækhus, Hornbæk.

Årets vejledertræf indledtes med et debatoplæg af

PLO’s formand Christian Freitag om efteruddannelse

og kvalitetsudvikling set i et PLO-perspektiv.

Herefter en dags undervisning ved lektor Henrik

Rander og en halv dags undervisning og demonstrati-

on af den skotske model for læring i grupper ved David Cunningham.

Socialt: Rundvisning på Kronborg med besøg i alle kroge og tårne.

Gruppeledertræffet (21.-23. oktober 2015):

Årets tema: ”Læring i grupper”.

Oplægsholder: Henrik Rander, lektor.

Sted: Hornbækhus, Hornbæk.

Oplæg om pædagogiske principper for læring i små

grupper med praktiske øvelser.

Desuden gennemgang af DGE’s nye e-registrerings-

system KIS ved webmaster Kjeld Grønberg og intro-

duktion til den skotske model for læring i grupper

illustreret ved en fishbowl.

Socialt: Udflugt til Kronborg med rundvisningen ”I

Hamlets fodspor”.

Forhold til Kvalitetsudvikling- og efteruddannelsesudvalget (KEU)

DGE-koordinatoren deltager som observatør i KEU-møderne 3-4 gange årligt.

KEU støttede i 2015 DGE- og supervisionsgrupper med hhv. 1.545.000 kr. og 1.100.000 kr. Juni-

orgrupperne er støttet med 300.000 kr.




Grupperne:

Hver DGE-gruppe kan disponere over 15.000 kr. til gruppens arrangementer, og hver læge kan få

refunderet udgifter til supervision på op til 5.200 kr. årligt.

Gruppelederne:

Desuden er der gruppelederhonorar på 5.000 kr./år. Honoraret kan komme til udbetaling, når

gruppelederen har deltaget i et gruppeledertræf. Gruppelederen skal deltage i træf mindst hvert

andet år for at opretholde retten til dette honorar.

Gruppelederne får desuden refusion for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i træf.

Vejlederne:

Vejlederne inddrages som pædagogiske konsulenter til projekter under KEU (og lønnes for det

med konsulenthonorar).

Vejledernes egen efteruddannelse rettet mod vejlederfunktionen

Vejledertræf i Hornbæk i september om læring i grupper.

Undervisning i og supervision af mundtlig fremstilling og oplæg ved retoriker Signe Hegelund

(afholdt første uge i 2016)

Forhold til PLO Efteruddannelse/uddannelseskonsulenterne

Samarbejdet med PLO Efteruddannelse har fungeret upåklageligt.

Region Hovedstaden har fortsat et stort ønske om at få refusionsskemaerne digitaliseret og afven-

ter tiltag i forbindelse med den systematiske efteruddannelse.

Koordinatormøderne

Koordinatorerne fra de fem regioner har mødtes regelmæssigt (fire gange) gennem året. Koordi-

natoren for Region Hovedstaden har deltaget i alle møder.

Andet

Årskurser i ledelse og udvikling i praksis:

Der afholdes fortsat et hold om året med vejledere som kursusledere.

Juniorpakker:

Særlige midler sat af til gruppedannelse allerede blandt fase 2 og 3-læger med henblik på net-

værksdannelse og strategi for efteruddannelse allerede som uddannelseslæge. Bevilling fra KEU.

Gratis tilbud til grupperne:

Kræftopsporing

Palliation

Stress, angst og depression




Medicingennemgang

Akkreditering.

Alle tilbud kan findes på sundhed.dk/DGE.

I det kommende år er der følgende planer:

25.02.2016: Møde for nynedsatte læger, Hotel Frederiksdal.

12.05.2016: Minigruppeledertræf, Charlottenlund Fort.

16.-18.06.2016: WONCA, København.

22.-24.09.2016: Vejledertræf, Viborg.

26.-28.10.2016: Gruppeledertræf, Havreholm Slot.

For arbejdet med grupperne er der følgende planer:

KEU har februar 2016 godkendt et flerårigt projekt med tilbud om PBSGL-moduler til DGE-

grupper i Region Hovedstaden. Vejlederne tager på studietur til Skotland for at blive undervist i

den skotske gruppefacilitatormodel. Efterfølgende skal gruppeledere, der indgår i kvalitetsudvik-

lingsprojektet, uddannes som facilitatorer.

HHP 09.03.2016



Repræsentation for almen praksis i regionale sundhedsfaglige råd og komitéer (SFR) samt i samordningsudvalg, senest opdateret 01.03 2016

SFR Repræsentant Suppleant *AnæstesiologiArbejds- og miljømedicin AD HOC/lokal HPK Børne- og ungdomspsykiatri Kasper Hvid Demensrådet Christina Thein + Christian Ivar Müller Dermatologi-venerologi inkl. Allergologi

Niels Erik Møller Bjørn Perrild

Diabetesudvalget - Planområde Nord: - Planområde Midt: - Planområde Byen: - Planområde Syd:

Lars J. Hansen Helle Vestergaard Middelfart Christian Ivar Müller

Diagnostiske Enheder Stig Bille Hansen Peter Gram Arildskov

Endokrinologi Christian Ivar Müller *Ernæringskomiteen (komité)Gastroenterologi inkl. Hepatologi Peder Chr. Reistad Geriatri Gry Munk Petersen Vibeke Vestereng Gynækologi og obstetrik Lene Flachs Bjørn Perrild Hjertestopkomité, Den Regionale (komité)

Ingen repræsentation

Hæmatologi Ingen repræsentation Infektionskontrol & Hygiejne, Den Regionale (komité)

Niels Erik Møller

Infektionsmedicin Niels Erik Møller Niels Dreisler Kardiologi Helle Middelfart Karkirurgi Peter Søttrup Kim Lybeck

Sørensen Kirurgi inkl. børnekirurgi Thomas Saxild Klinisk Biokemi Susanne de Lony

Bodil Johnsen Klinisk Farmakologi Ingen repræsentation fra almen praksis Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Thomas Saxild Stig Sonne-Larsen Klinisk Genetik Thomas Saxild *Klinisk ImmunologiKlinisk Mikrobiologi Kristian Arendrup Susanne de Lony/

Bodil Johnsen Lungesygdomme Peter Gram Arildskov Stig Bille Hansen Lægemiddelkomité, Den Regionale Jørgen Jensen Mammakirurgi Jørgen Steen Andersen Nefrologi Christian Ivar Müller Neurokirurgi Christian Ivar Müller Neurologi og Klinisk Neurofysiologi Kasper Hvid Lars Rytter Oftalmologi Lars Rytter / (Ad hoc)

1

Punkt nr. 6 - Statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanterBilag 1 - Side -1 af 2


Onkologi Andreas Højring Kirsten Sander Ortopædkirurgi Annette Randløv Vibeke H.

Vestereng *Oto-rhino-laryngologi inkl. AudiologiPalliativ behandling Anette Denker + Thomas Gorlén Patologi Kristian Arendrup Susanne de Lony/

Bodil Johnsen Plastikkirurgi Jørgen Steen Andersen Præhospital og Akutmodtagelse Henrik Nathansen Jan Værnet Psykiatri Lars Larsen Pædiatri inkl. Neonatologi Marike Møller Bjørn Perrild Radiologi Stig Sonne-Larsen + Thomas Saxild Reumatologi Vibeke H. Vestereng Andreas Højring Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ingen konsulent Thoraxkirurgi Thomas Saxild *Transfusionskomité, Den Regionale (komité)Urologi Jens Drejer Peter Søttrup

*Koordinatorteamet har vurderet, at der ikke er brug for en repræsentant fra almen praksis.

Repræsentanterne fungerer også som konsulenter i KAP-H, der i øvrigt har stået for udpegningen.

Læs mere om de enkelte sundhedsfaglige råd og komiteer: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsfaglige-raad-og-komiteer/Sider/default.aspx

Samordningsudvalg i psykiatrien Planområde Nord Peter Winge Planområde Midt Peder Christian Reistad Planområde Byen Lars Larsen Planområde Syd Karin Stausholm Samordningsudvalg i somatikken Planområde Nord: Stig Sonne-Larsen Planområde Midt: Kirsten Sander/Bjørn Perrild Planområde Byen: Kim Lybeck Sørensen/Thomas Saxild Planområde Syd: Jonas Meile/Lars Rytter Nyt samordningsudvalg Bornholm (Somatik og psykiatri)

Niels Jacob Nielsen

Tværsektorielle patientsikkerheds fora Planområde Nord: Stig Sonne-Larsen Planområde Midt: Kirsten Sander Planområde Byen: Kim Lybeck Sørensen Planområde Syd: Jonas Meile Bornholm: Niels Jacob Nielsen

2



https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsfaglige-raad-og-komiteer/Sider/default.aspx

Oversigt over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter pr. 01.04.16

Midlertidige arbejdsgrupper mm Fra Til Varetages afStyrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade 16-12-2013 Kasper Hvid

Sundhedsstyrelsens faglige referencegruppe for udviklingsprojektet Forebyggelse i almen praksis 2014-15 05-12-2013 31-12-2015? Jesper Lundh

Arbejdsgruppen vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade (voksne). 23-09-2013 Claus Perril

Arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade (voksne) 21-11-2013 Afv. forløbsprog. Kasper Hvid

Arbejdsgr. som ”skal revurdere regionens lokale vejledning ’Psykologbehandling – vejledning ved henvisning’ 18-11-2013 Lars Larsen

Styregruppe projekt medicingennemgang 01-12-2013 31-12-2016 Michel Kjeldsen

360 grader rundt om den socialt udsatte familie i sundhedsvæsenet 01-11-2013 31-10-2015 Lene Flachs

Fødeplanudvalget 2014 Birgitte Bibow

FMK arbejdsgruppe, 2 praksiskonsulenter mar. 2014 Jens Parker og Ynse de Boer

Palliationsarbejdsgruppe i planlægningsområde nord Andreas Højring

Arbejdsgruppe vedr. implementering af sundhedsaftale Michel Kjeldsen

Følgegruppe til Tværsektoriel kompetence udvikling 10-12-2014 30-09-2016 Lars Rytter, Bjørn Perrild, Eva Branner

Projektstyregruppen for Telemedicinsk sårvurdering 16-12-2014 31-08-2015 Peter Schultz-Larsen

Arbejdsgr. om lighed i sundhed ifm ny almen praksisplan 14-01-2015 Lise Dyhr

Arbejdsgruppe patientsikkerhed ifm FMK 20-01-2015 2015 Ynse de Boer

Hjernekræft kræftpakkearbejdgr implem trin 2 opfølgningsprog 2015 Thomas Saxild

Arbejdsgruppe om CVI - og 1813 13-03-2015 01-11-2015 Stig Sonne

Kræftpakker opfølgningsprogram for:

- brystkræft, 19-03-2015 Andreas Højring

- de gynækologiske kræftformer, 19-03-2015 Bjørn Perrild

- tyk – og endetarmskræft og 19-03-2015 Anette Denker

- Prostatakræft 19-03-2015 Kim Lybeck

Trin 3 børn Efterår 2015 forår 2016 Marike Møller

Trin 3 hæmatologi Efterår 2015 forår 2016 Kirsten Sander

Trin 4 urologiske kræftformer Efterår 2015 forår 2016 Kim Lybeck Sørensen

Trin 4 øvre mave-tarm Efterår 2015 forår 2016 Nhat Ngo

Trin 4 lungekræft Efterår 2015 forår 2016 Niels Dreisler

Styregruppe - Evaluerings og analysemodel for implementering af forløbsprogrammer 08-05-2015 Kirsten Sander

Arbejdsgruppe om monitorering af implementering af forløbsprogrammer 27-10-2015 Michel Kjeldsen

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. patientsikkerhed 2015 ca. 31.12.2016 Ynse De Boer

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. borgerinddragelse 2015 ca. 31.12.2016 Morten Randløv Andersen

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. revision af sam.aftalen inden for psykiatri - børne- ungeområdet 2015 ca. 31.07.2016 Kasper Hviid

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. revision af sam.aftalen inden for psykiatri - voksenområdet 2015 ca.31.07.2016 Karin Stausholm

Diabetes type II projekt - indledende møder derefter vende tilbage til styregruppen 27-05-2015 Jonas Meile, Thomas Saxild

Arbejdsgruppe, der skal se på ensartethed i håndtering af MRSA patienter i regionen 01-07-2015 Stand by Kristian Arendrup



Sarkomer kræftpakkearbejdsgrupper implem trin 2 opfølgningsprog efter kræft 01-08-2015 fortløbende Stig Sonne-Larsen

Melanomer kræftpakkearbejdsgrupper implem trin 2 opfølgningsprog efter kræft 01-08-2015 fortløbende Thomas Saxild

Implementering af DSAM's kliniske vejledninger 21-08-2015 Hanne Hjortkjær Petersen

Evaluering af forløbsprogrammet for hjerte kar sygdomme 01-01-2016 31-03-2016 Jørgen Jensen

Evaluering af forløbsprogrammet for hjerte kar sygdomme - workshop 29/2-2016 29-02-2016 Kun den dag Jesper Lundh

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe om samarbejdet på børneområdet 01-01-2016 Marike Møller

Bestyrelsespost i foreningen for palliativ indsats 01-01-2016 31-12-2016 Anette Denker

Etableringsgruppe for rådgivningsfunktioner (på kræftområdet) for henvisende læger 09-02-2016 23-02-2016 Bjørn Perrild

MedCom10-temadag relevant ift. arb. i Sundhedsaftale: Arbejdsgr. vedr. sundheds-it og elektronisk kommunik. 14-03-2016 14-03-2016 Peter S. Larsen

Faste udvalg/råd Fra Varetages afNational praksisinformationsgruppe 10-10-2013 Bjørn Perrild

RLK AK-underudvalg 05-11-2013 Janne Unkerskov

Styregruppen for livmoderhalskræftscreeningen 26-11-2013 Bjørn Perrild

Samordningsudvalg på Bornholm for henholdvis voksen og børne-ungdoms psykiatri 01-11-2013 Christina Hundrup

Lokal demensforum på Bornholm 21-11-2013 Christina Hundrup

MRSA styregruppen (Multi Resistente Staphylococys Aureus ) 26-05-2014 Kristian Arendrup

MRSA styregruppen (Multi Resistente Staphylococys Aureus ) 26-05-2014 Suppl. Susanne de Lony/Bodil Johnsen

SFR kirurgi inkl. børnekirurgi 27-05-2014 Thomas Saxild

APO netværk 01-01-2015 Jesper Lundh

Koordinationsgruppen for Praksiskonsulentordningerne (PKO) 01-01-2015 Bjørn Perrild

Tværsektorielle Patientsikkehedsfora 01-01-2015

Planområde Syd Jonas Meile

Planområde Midt Kirsten Sander

Planområde Byen Kim Lybeck Sørensen

Planområde Nord Stig Sonne-Larsen

Rigshospitalet Thomas Saxild

Bornholm Niels Jacob Nielsen

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser 2015 31.12.2018 Stig Sonne-Larsen

Skrivegruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Stig Sonne-Larsen

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. kronisk sygdom og patientrettet forebyggelse 2015 31.12.2018 Jonas Meile

Skrivegruppe: SOFT-portalen Jonas Meile

Skrivegruppe: fælles retningslinjer for samarbejdet om den terminale og palliative indsats Thomas Gorlen og Anette Denker

Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation 2015 31.12.2018 Peter S. Larsen



Documents

MØDETIDSPUNKT - sundhed.dk · KAP -H Styregruppe Mødeleder: Jesper Lihn * Formøde afholdes kl. 16.00 - 17.00 i H6 MØDETIDSPUNKT 14 -04 -2016 16:00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale