TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby€¦ · TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 23. september 2019 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale:

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilSundheds- og Omsorgsudvalget

Mødedato: Mandag den 23. september 2019

Mødetidspunkt: 15:00

Mødelokale: 215, Mødelokale

Medlemmer: Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Henrik Zimino, Jan Jakobsen, Liv Gam, Marlene Nyberg, Patrick Lehto

Afbud: Patrick Lehto

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG........................3

3. Magtanvendelse §126 a - LUKKET SAG ............................................................4

4. Meddelelser..................................................................................................5

5. Endelig godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023 ..........................................6

6. Evaluering af midlertidige dagpladser ..............................................................8

7. Høring af kommunal strategi for unges sundhed ..............................................10

8. Status på Akutteam.....................................................................................12

9. Nye retningslinjer fra Ankestyrelsen - hjælpemidler .........................................14

10. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - august 2019 ...............................................................................................17

11. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2019 på socialområdet..........19

12. Eventuelt ...................................................................................................20

Bilagsoversigt.....................................................................................................21

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Godkendt.


3

2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.


4

3. Magtanvendelse §126 a - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 19/19870Sagsansvarlig: YMR.SFFraværende:Afbud: Patrick Lehto



5

4. Meddelelser

Åben sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉOrientering, information og referater til udvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER1. Almindelig orientering2. Invitation til høring af "Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-

2022".3. Høringsudkast fra Region Hovedstaden "Sammen om Psykiatriens Udvikling -

Treårsplan 2020-2022".4. Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vedr. "Sammen om

Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”.’5. Brev til butikker, der sælger alkohol.6. Brev til udskænkningssteder i Tårnby. 7. Invitation til Kls årlige Handicap- og Psykiatrikonference den 20. november 2019.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget tager punkterne til efterretning.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben RHs-Invitation-til-hoering.pdf 239815/192 Åben Høringsudkast fra Region Hovedstaden vedr. Sammen-om-

Psykiatriens-Udvikling-Treaarsplan-2020-2022.pdf239814/19

3 Åben Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om "Sammen om Psykiatriens

239803/19

4 Åben Brev til butikker, der sælger alkohol 239858/195 Åben Brev til udskænkningssteder i Tårnby 239856/196 Åben KL's handicap- og psykiatri konference 2019.pdf 242553/19

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning. Udvalgsformanden orienterede om KL’s Ældrekonference og konsekvenser af Statens Serum Instituts årlige kontrol af vandkvaliteten i Tandplejen.


6

5. Endelig godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023

Åben sagSagsnr.: 17/18081Sagsansvarlig: lcb.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉSundhedsstyrelsen (SST) har godkendt sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. SST ser blandt andet positivt på, at diverse interessenter har været involveret i processen med udarbejdelse af aftalen, samt at aftalen giver plads til lokale politiske prioriteringer. SST giver anbefalinger til det videre arbejde med aftalen eks. at eksisterende nationale vejledninger anvendes. Arbejdet med implementeringen af aftalen fortsætter i KKR regi og der udarbejdes en lokal implementeringsplan i Tårnby Kommune.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSundhedsstyrelsen (SST) har nu godkendt sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Det er SST`s vurdering, at sundhedsaftalen fungerer godt, som en overordnet ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i regionen. SST ser desuden positivt på blandt andet:

At sundhedsaftalens indhold er beskrevet kort og præcist, og giver plads til lokale politiske prioriteringer.

At aftalen har taget udgangspunkt i en dialog med en bred række interessenter (politikere, patientforeninger, interesseorganisationer og fagpersoner), så visioner og fokusområder bliver fokuseret på borgere med størst behov for indsatser.

At der er tydelig sammenhæng mellem aftalens udvalgte fokusområder og de otte nationale mål for sundhedsvæsnet.

SST finder det desuden positivt, at regionen vil udvikle rammerne for den administrative styregruppe og samordningsudvalget, samt at der er fokus på at anvende eksisterende og landsdækkende datakilder til at følge aftalen og udviklingen af fokusområderne.

SST giver i godkendelsen anbefalinger til det videre arbejde. Det anbefales blandt andet, at aftalen konkretiseres ved en beskrivelse af eksempelvis delmål og succeskriterier som en del af en implementeringsplan, samt at der tages udgangspunkt i eksisterende vejledninger (bl.a. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og Forløbsprogrammer) i arbejdet med fokusområderne. I forhold til arbejdet med det nationale mål om flere sunde leveår, anbefales et fokus på bl.a. tobaksforebyggelse/rygestop og tværsektorielt samarbejde om at få flere borgere i alkoholbehandling.

Arbejdet med Sundhedsaftalen fortsætter nu i KKR regi og der er lagt op til den første temadrøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget i oktober 2019. Herudover er der udpeget medlemmer til den nye strategiske styregruppe (Tværsektoriel strategisk styregruppe), som afløser den nuværende strategiske styregruppe DAS.


7

Forvaltningen vil sideløbende med ovennævnte arbejde, udarbejde en konkret implementerings- og handleplan for arbejdet med Sundhedsaftalen lokalt i Tårnby Kommune.


1. at sagen tages til efterretning/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Svarbrev til Region Hovedstaden_Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf 234566/19



8

6. Evaluering af midlertidige dagpladser

Åben sagSagsnr.: 19/19938Sagsansvarlig: eje.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉMed midler fra Værdighedspuljen åbnede plejehjemmet Irlandsvej i marts 2018 for 10 nye midlertidige dagpladser. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender sag om evaluering af indsatsen til beslutning.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDagpladser blev etableret som en ekstra foranstaltning til hurtig hjemtagelse af færdigbehandlede borgere til rehabilitering. Som ved en midlertidig døgnplads er der tale om borgere, der har et stort behov for sygeplejefaglig behandling, terapeutfaglig genoptræning og/eller intensiv rehabilitering. Forskellen er blot, at borgere, der visiteres til en daghjemplads er i stand til at overnatte hjemme.

Pladserne er placeret på plejehjemmet Irlandsvej og er en del af en større sammenlægning af midlertidige pladser, etablering af dagpladser, samt etablering af akutfunktion på Irlandsvej, som blev implementeret 2018. Forventningen var at skabe en synergieffekt mellem genoptrænings- og rehabiliteringsdelen og akutfunktionen, og dermed sikre bedst mulige rammer og størst fleksibilitet for borgerne. Erfaringen med dagpladserne er, at der ses en betydelig fremgang af borgernes funktionsniveau efter endt ophold, og personalet oplever, at de gør en forskel for borgerne

På baggrund af de indkomne erfaringer, som uddybes i bilag 1, anbefales følgende tiltag godkendt:

Fastholde åbningstid kl. 8-16 – brugere af pladserne udtrykker ofte ønske om at komme hjem inden kl.16, og der opleves ikke efterspørgsel efter udvidet åbningstid

Lukning af tilbuddet søn- og helligdage, da der som oftest kun er 1-2 borgere, der benytter tilbuddet.

Godkendelse af ovenstående tiltag vil betyde at normeringsressourcer kan placeres i dagtimerne mandag – lørdag, hvor der er størst behov.

På nuværende tidspunkt har regionen ikke opkrævet for færdigbehandlede dage i 2019, og kan grundet systemskift ikke oplyse niveauet. Det er derfor vanskeligt at konkludere noget om den økonomiske gennemslagskraft, men vurderingen fra forvaltningen er, at etableringen har medvirket til nedbringelse af antallet af færdigbehandlede på hospitalet.

ØKONOMIDen nuværende økonomi og normering:

Samlet budget 3.438.918 kr.


9

Løn 3.243.559 kr.Drift 195.359 kr.

Normering 5,123 årsværk social- og sundhedsassistenter 1,892 årsværk fysio-og ergoterapeuter

Ændring af åbningstiderne vil være udgiftsneutralt.


1. at godkende ændring af åbningsdage til at være mandag til lørdag2. at de sparede ressourcer fra søndag anvendes på de 6 andre dage i daghjemmet3. at tage evaluering til efterretning

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Evaluering af midlertidige dagpladser 228896/19



10

7. Høring af kommunal strategi for unges sundhed

Åben sagSagsnr.: 19/1066Sagsansvarlig: lss.sc.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉKKR Hovedstaden vedtog i 2017 et mål for "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge". Dette mål er nu blevet konkretiseret i vedlagte udkast til en fælles kommunal strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Ønsket er, at strategien kan være med til at fremme og styrke de lokale samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, da de spiller en væsentlig rolle i, at strategien får den største effekt.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERMange vaner og adfærd, som påvirker vores sundhed skabes i ungdomsårene. Hver fjerde ung drikker for meget, 250.000 unge i Regi¬on Hovedstaden har prøvet at ryge hash og 27.000 unge vil gerne stoppe med at ryge. Dertil kommer, at hver femte ung angiver at have dårlig mental sundhed, svarende til ca. 41.000 af Hovedstadens unge. De unge har deres hverdag i ungemiljøer på ungdomsuddannelser (Fx gymnasier, erhvervsskoler og FGU), som ofte går på tværs af kommunegrænser. Løsninger på mange af udfordringerne skal derfor være tværkommunale og skal udvikles i dialog med skolerne.

KKR Embedsmandsudvalget for Sundhed har udarbejdet et udkast til strategi og inspirationskatalog. Strategien har fokus på mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak, hvor den røde tråd er at fremme lokalt samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser.

Både strategi og inspirationskatalog er i god tråd med det pågående arbejde på børne- og ungeområdet i Tårnby Kommune. Kataloget vurderes at være anvendeligt i praksis og ses som en god inspiration i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Tårnby Kommune, omkring unge.

HØRINGHøringsmaterialet er sendt til både Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltning, samt Børne- og kulturforvaltning. Høringssvar er vedlagt i bilag 3.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Børne- og Skoleudvalget

1. at godkende forslag til høringssvar./MIF


11

BILAG1. Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundheds for kommunerne i Region

Hovedstaden – Inspirationskatalog.2. Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed – for kommunerne i Region

Hovedstaden.3. Udkast til høringssvar.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Bilag 1. KKR strategi - unges sundhed - inspirationskatalog.pdf 240968/192 Åben Bilag 2. KKR strategi - unges sundhed_FINAL.pdf 240971/193 Åben Høringssvar, Tårnby Kommune 240986/19

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Tiltrådt.


12

8. Status på Akutteam

Åben sagSagsnr.: 19/19911Sagsansvarlig: eje.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉKommunalbestyrelsen besluttede d. 26. april 2016 under vedtagelse af indsatser under Værdighedspuljen, at oprette et Akutteam på plejehjemmet Irlandsvej. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status på Akutteam til efterretning.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERI januar 2018 blev Akutteamet etableret på plejehjemmet Irlandsvej med formålet at:

Give mulighed for et kvalificeret sammenhængende forløb for borgeren i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov.

Reducere de menneskelige omkostninger ved almen svækkelse og sygdom samt nedsætte antallet af genindlæggelser og indlæggelser gennem tidlig opsporing.

Hjemtage borgere ved færdigregistrering fra hospital

Med seks sygeplejersker i teamet bemandes funktionen i perioden kl.7 – 23 hele ugen, og sammenlignes perioden januar – juni 2019 med tilsvarende periode i 2018 får akutteamet 2,5 gange så mange henvendelser. Teamet har etableret vigtige samarbejder på tværs i kommunen, og eksternt med Amager Hospital og de praktiserende læger, og arbejder på en udbygning af samarbejde og præcisering af opgaver. Teamet er kommet godt fra start og er blevet taget godt imod af samarbejdspartnere og borgere. Med det sidste års erfaringer ønskes større fokus på tidlig opsporing og forebyggelse, samt fokus på hvordan teamets ressourcer og kompetencer bedst udnyttes til fordel for alle borgere i kommunen.

ØKONOMIAkutfunktionens budget er 3.200.000 kr. heraf lønninger til 5,341 årsværk sygeplejersker.


1. at status på Akutteam tages til efterretning./kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Dagsordenspunkt - Sygeplejefaglig akutfunktion 229126/192 Åben Status akutfunktion Tårnby Kommune 236323/19


13



14

9. Nye retningslinjer fra Ankestyrelsen - hjælpemidler

Åben sagSagsnr.: 19/18499Sagsansvarlig: jne.sfFraværende:Afbud:

RESUMÉAnkestyrelsen har i en konkret sag ændret kommunens afgørelse om bevilling af el-køretøj med egenbetaling til bevilling uden egenbetaling. Ankestyrelsen har afgjort sagen med henvisning til en ny principafgørelse, hvor praksis på området er ændret.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGEREfterretning til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende Ankestyrelsens ændring/omgørelse af kommunens afgørelse om bevilling af el-scooter som forbrugsgode med 50% egenbetaling.

Tårnby Kommune, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen afgjorde den 25. oktober 2018 ansøgning om el-scooter til en borger. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen bevilgede en el-scooter med 50% egenbetaling. På baggrund af borgers klage fastholdtes afgørelsen og sagen blev sendt til Ankestyrelsen den 7. december 2018. Ankestyrelsen afgjorde sagen 5. juli 2019 og ændrede kommunens afgørelse til bevilling med den fulde anskaffelsespris.

Ankestyrelsen udsendte den 4. juli 2019 principafgørelse 40-19 om hjælpemidler – forbrugsgoder – transport i nærområdet – el-køretøj – cykel. Denne principafgørelse har Ankestyrelsen inddraget i afgørelsen af 5. juli 2019, hvor kommunes afgørelse ændres.

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen behandlede ansøgningen om el-scooter ud fra gældende love og regler samt Ankestyrelsens praksis beskrevet i forskellige principafgørelser på daværende tidspunkt. På tidspunktet for kommunens afgørelse fandtes der 10 principafgørelser omhandlende el-scootere. Flere af disse afgørelser pegede i hver sin retning, hvad angik praksis. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen afgjorde sagen med specifik henvisning til gældende principafgørelse 156-11.

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på afgørelsestidspunktet i den konkrete sag ikke haft mulighed for at inddrage den ændrede praksis som beskrevet i afgørelse 40-19.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 40-19 samlet praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet. Principafgørelse 40-19 kasserede samtidig 16 andre principafgørelser herunder samtlige 10 afgørelser omhandlende el-scootere herunder 156-11.

Med den nye principafgørelse 40-19 er der således tale om en ændret praksis, hvilket kan have betydning for tildelingen af el-scootere/el-køretøjer fremover, hvor flere må forventes at få bevilling til den fulde anskaffelsespris. Samtidig ændrer principafgørelsen også på muligheden for at få hjælp til en ladcykel med og uden el, da sådanne nu skal


15

betragtes som sædvanligt indbo, hvortil der ikke kan ydes støtte efter servicelovens hjælpemiddelbestemmelser.

LOVGRUNDLAGLov om social service, serviceloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018.

• § 112, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, om støtte til hjælpemidler.• § 113, stk. 1, om støtte til forbrugsgoder.• § 113, stk. 5, om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, hjælpemiddelbekendtgørelsen, nr. 1247 af 13. november 2017.

• § 17, stk. 2, om definitionen af forbrugsgoder.• § 20, stk. 1, om hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode.• § 20, stk. 2, om anskaffelse af et dyrere produkt end et almindeligt standardprodukt, og om særlig indretning af et forbrugsgode.• § 20, stk. 3, om anskaffelse af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.• § 21, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 1.• § 22, stk. 1, 2, 3 og 4, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 2.• § 23, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 3.

ØKONOMIDet er på nuværende tidspunkt uvist, om det vil have indflydelse på budgettet, da praksis ændres for flere typer forbrugsgoder, så der evt. bevilges flere el-køretøjer uden egenbetaling, men samtidig ingen bevilling til ladcykler. Området følges nærmere i den løbende opfølgning.


1. at orienteringen tages til efterretning/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Principagørelse 156-11.pdf 194635/192 Åben Principafgørelse 40-19.pdf 194636/19

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 26-08-2019Punktet udskydes.


16

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERPunktet blev behandlet på udvalgets møde den 26.8.2019, hvor det blev besluttet at udsætte punktet for at præcisere, hvorvidt der fortsat kan bevilges el-scootere med egenbetaling.

Socialcentrets Hjælpemiddelteam afgjorde den 25. oktober 2018 ansøgning om el-scooter til en borger. Hjælpemiddelteamet bevilgede en el-scooter med 50% egenbetaling. På baggrund af borgers klage fastholdtes afgørelsen og sagen blev sendt til Ankestyrelsen den 7. december 2018. Ankestyrelsen afgjorde sagen den 5. juli 2019 og ændrede kommunens afgørelse til bevilling med den fulde anskaffelsespris – altså uden egenbetaling for borgeren.

Ankestyrelsen udsendte den 4. juli 2019 principafgørelse 40-19 om hjælpemidler – forbrugsgoder – transport i nærområdet – el-køretøj – cykel, som danne baggrund for styrelsen afgørelse den 5. juli 2019, hvor kommunes afgørelse altså blev ændret.

Ankestyrelsen har i sin nye principafgørelse samlet praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet. Den nye principafgørelse kasserede samtidig 16 andre principafgørelser herunder samtlige 10 afgørelser omhandlende el-scootere herunder 156-11.

I den aktuelle sag, har hjælpemiddelteamet altså truffet afgørelse ud fra de regler, der var gældende på afgørelsestidspunktet, hvorefter reglerne efterfølgende er blevet ændret.

Det er fortsat muligt at bevilge el-scootere med og uden egenbetaling for borgerne, men Ankestyrelsens ændrede praksis kan over tid forventes at medføre, at flere får en bevilling til el-scootere. Omvendt vil hjælp til ladcykel blive betragtet som sædvanligt indbo og dermed ikke udløse støtte efter Servicelovens bestemmelse. De samlede økonomiske konsekvenser af principafgørelsen er således uklare.


1. at orienteringen tages til efterretning./MIF



17

10. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - august 2019

Åben sagSagsnr.: 18/32323Sagsansvarlig: eya.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉDer fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventederegnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 8 måneders forbrug i 2019.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERMed udgangspunkt i 8 måneders forbrug for 2019, forventes der på nuværende tidspunkt enbudgetudfordring på udvalgets områder samlet set på 6 mio. kr. i 2019.

Budgetudfordringen kan isoleres til voksenhandicapområdet, hvor der fortsat forventesudgiftspres på køb af botilbud, hvor enhedsprisen forventes højere end budgetteret.Forventningen er på nuværende tidspunkt en budgetudfordring på 7 mio. kr. på området.

På hjemmeplejeområdet viser den igangsatte proces med gennemgang af visitationer, hvor registreringerne rettes til, at virke og bidrager dermed til at imødegå udfordringen på området. Merforbruget forventes at være på ca. 1 mio. kr.

Endvidere er der henover sommerperioden kommet et udgiftspres på serviceområdet Sundhed og genoptræning, som isoleres til specialiseret rehabilitering, som indtil nu er betydeligt højere end i 2018. Merforbruget forventes på nuværende tidspunkt at ligge på ca. 1 mio. kr.

På serviceområderne Plejehjem og Hjælpemidler forventes et samlet mindreforbrug på 3 mio.kr., og det bidrager således også til at imødegå udfordringen på voksenhandicapområdet. Mindreforbruget på serviceområdet Plejehjem, skyldes primært højere huslejeindtægter.

ØKONOMIEfter 8 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet:

Nettoforbrugsprocent august 2018: 58,88 %Nettoforbrugsprocent august 2019: 58,07 %


1. at sagen tages til efterretning.


18

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Statistik på sundhedsområdet 2019.pdf 242770/192 Åben Statistik på handicapområdet 2019.pdf 242772/193 Åben Statistik på ældreområdet 2019.pdf 242773/194 Åben Budgetopfølgning ultimo august 2019 241109/195 Åben Statistik fritvalgsområdet 2019 245755/19



19

11. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2019 på socialområdet

Åben sagSagsnr.: 19/21934Sagsansvarlig: shc.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto

RESUMÉAnkestyrelsen har udsendt statistik til alle kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet.

Statistikken for 1. halvår 2019 forelægges til orientering.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERAnkestyrelsen har udsendt halvårligt statistik til kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser.

Ankestyrelsen har i 1. halvår 2019 afgjort 74 klagesager over kommunens afgørelser på socialområdet. Dette vedrører både børne- og voksenområdet.

Tårnby Kommune har fået medhold i 40 sager, ændret 7 sager, hjemvist 18 sager, afvist 9 sager på afgørelser afgjort efter Lov om social service (Serviceloven).

Omgørelsesprocenten beregnes som antallet af ændrede eller hjemviste afgørelser set i forhold til det totale antal eksklusiv afviste afgørelser. Dermed er kommunens omgørelsesprocent på 38 % mod 40 % for landet som helhed.

Vedlagte rapport indeholder tabeller der viser, hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sags og afgørelsesområdet for Tårnby Kommune og på landsplan.


1. at orienteringen tages til efterretning./kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ankestatistik 1. halvår 2019 Tårnby Kommune 230453/19



20

12. Eventuelt

Åben sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: shc.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Ingen bemærkninger.


21

Bilagsoversigt

4. Meddelelser

1. RHs-Invitation-til-hoering.pdf (239815/19) 2. Høringsudkast fra Region Hovedstaden vedr. Sammen-om-Psykiatriens-Udvikling-

Treaarsplan-2020-2022.pdf (239814/19) 3. Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om "Sammen om

Psykiatriens (239803/19) 4. Brev til butikker, der sælger alkohol (239858/19) 5. Brev til udskænkningssteder i Tårnby (239856/19) 6. KL's handicap- og psykiatri konference 2019.pdf (242553/19)

5. Endelig godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023 1. Svarbrev til Region Hovedstaden_Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf (234566/19)

6. Evaluering af midlertidige dagpladser 1. Evaluering af midlertidige dagpladser (228896/19)

7. Høring af kommunal strategi for unges sundhed

1. Bilag 1. KKR strategi - unges sundhed - inspirationskatalog.pdf (240968/19) 2. Bilag 2. KKR strategi - unges sundhed_FINAL.pdf (240971/19) 3. Høringssvar, Tårnby Kommune (240986/19)

8. Status på Akutteam

1. Dagsordenspunkt - Sygeplejefaglig akutfunktion (229126/19) 2. Status akutfunktion Tårnby Kommune (236323/19)

9. Nye retningslinjer fra Ankestyrelsen - hjælpemidler

1. Principagørelse 156-11.pdf (194635/19) 2. Principafgørelse 40-19.pdf (194636/19)

10. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - august 2019

1. Statistik på sundhedsområdet 2019.pdf (242770/19) 2. Statistik på handicapområdet 2019.pdf (242772/19) 3. Statistik på ældreområdet 2019.pdf (242773/19) 4. Budgetopfølgning ultimo august 2019 (241109/19) 5. Statistik fritvalgsområdet 2019 (245755/19)

11. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2019 på socialområdet 1. Ankestatistik 1. halvår 2019 Tårnby Kommune (230453/19)

Bilag: 4.1. RHs-Invitation-til-hoering.pdf

Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 239815/19

HRegion Hovedstaden

Koncerndirektionen

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38 66 50 00

Direkte 38666021

Web www.regionh.dk

Invitation til høring af "Sammen om Psykiatriens

Udvikling - Treårsplan 2020-2022"

Regionsrådet i Region Hovedstaden har siden sommeren 2018 arbejdet med

forslag til en ny Treårsplan 2020-2022 - Sammen om Psykiatriens Udvikling.

Regionsrådet vil med Treårsplan 2020-2022 arbejde for en psykiatri, hvor

mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere, der har

indflydelse på egen behandling og tilbydes et recovery-orienteret og sam

menhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.

Forslag til Region Hovedstadens Treårsplan 2020-2022 sendes i høring i

perioden fra den 27. juni 2019 til den 9. september 2019.

I denne nye plan defineres en række fokuserede pejlemærker for psykiatriens

udvikling i årene 2020-2022, som er udvalgt i tæt samarbejde med en bred

skare af interessenter. Der er i forbindelse med planens tilblivelse holdt en

række dialogmøder, workshops og temadrøftelser med bl.a. patient- og

pårørendeforeninger, medarbejdere, recovery-mentorer, ledere, faglige

organisationer, kommuner samt praksissektor. På møderne er der indhentet

inspiration til, hvilke områder der er vigtige at få løftet i de kommende år.

Høringsversionen af Treårsplan 2020-2022 findes på Region Hovedstadens

hjemmeside: https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/

Se flere informationer på hjemmeslden, hvor høringssvar skal indsendes. Hø

ringssvarene vil være offentligt tilgængelige på Region Hovedstadens hjem

meside.

Hvis der er spørgsmål, kan de rettes til specialkonsulent Carine Bududu Helt

berg ([email protected] eller enhedschef Charlotte Hosbond (char

[email protected]).

Journal-nr.: 19034538

Dato: 27. juni 2019

Bilag: 4.2. Høringsudkast fra Region Hovedstaden vedr. Sammen-om-Psykiatriens-Udvikling-Treaarsplan-2020-2022.pdf



Treårsplan 2020-2022

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Sammen om Psykiatriens Udvikling



Indholdsfortegnelse 1. Vores politiske mål .................................................................................... 1 2. Recovery ..................................................................................................... 3 3. Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund ....... 7 4. Bedre forløb for børn og unge ............................................................... 10 5. Forebyggelse af tvang ............................................................................ 13 6. Lighed i sundhed ..................................................................................... 15 7. Psykisk sygdom og misbrug .................................................................. 18 8. Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø ......................................... 21


1

1. Vores politiske mål De fleste kender én, der er ramt af psykisk sygdom eller kommer måske selv til at blive ramt af psykisk sygdom på et tidspunkt i livet. Når et menneske får en psy-kisk sygdom, ændrer det ikke alene livet for den enkelte, men det påvirker også vedkommendes pårørende og nære relationer. I Region Hovedstaden lægger vi stor vægt på, at mennesker med psykisk syg-dom får det bedst mulige behandlingsforløb i psykiatrien, og at både den enkelte og deres pårørende oplever sig støttet i sygdomsforløbet. Vi ved, at mange men-nesker med psykisk sygdom bliver helt raske, og vi ved også, at det er muligt at få et godt og meningsfuldt liv sygdom til trods. I regionsrådet i Region Hovedstaden arbejder vi for at: Mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere, der har ind-flydelse på egen behandling og tilbydes et recovery-orienteret og sammenhæn-gende patientforløb af høj faglig kvalitet.

Med den nye treårsplan for psykiatriens udvikling 2020-2022 har vi valgt at sætte fokus på få og konkrete områder, hvor vi ønsker at løfte psykiatriindsatsen. Den første treårsplan 2017-2019 indeholdte en bred vifte af anbefalinger og lagde grundstenene til de politiske mål og visioner på området. Disse visioner vil fortsat være gældende i årene fremover. Social- og psykiatriudvalget har på vegne af re-gionsrådet i denne nye plan defineret en række fokuserede pejlemærker for psy-kiatriens udvikling i årene 2020-2022. I planens afsnit vil de enkelte pejlemærker og tilhørende indsatser blive konkretiseret. Pejlemærkerne er udvalgt i et tæt samarbejde med en bred skare af interessen-ter. Regionens social- og psykiatriudvalg har som optakt til planens tilblivelse af-holdt en række dialogmøder, workshops og temadrøftelser med bl.a. patient- og pårørendeforeninger, medarbejdere, recovery-mentorer, ledere, faglige organisa-tioner, kommuner samt praksissektor. På møderne har social-og psykiatriudval-get, som politikformulerende udvalg, fået inspiration til, hvilke områder der var vigtigst at få løftet i de kommende år, ligesom udvalget på vegne af regionsrådet har fået konkrete input til anbefalingerne i planen.


2

På den baggrund peger regionsrådet på følgende pejlemærker for årene 2020-2022: Regionsrådet ønsker også at sætte fokus på forhold, som kræver et politisk træk nationalt og kommunalt. Regionsrådet i Region Hovedstaden vil derfor også ar-bejde bredere politisk for at:

• Bekæmpe stigma og tabuer: Vi vil med oplysning og aktiv indsats modar-bejde stigmatisering af psykisk sygdom, så mennesker med psykisk sygdom ikke oplever social eksklusion med konsekvenser for deres tilknytning til ud-dannelse og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom søger den hjælp, de har behov for og ikke oplever at måtte skjule deres symp-tomer

• Rykke kommuner og region tættere sammen: Vi vil aktivt arbejde for og går gerne forrest i et mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og region, så mennesker med psykisk sygdom oplever én fælles indgang til fælles tilbud med relevante faglige kompetencer uanset, om de modtager behandling fra kommune eller region

• Recovery som fortsat fundament og pejlemærke for alle indsatser • Stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem psykiatri, kommune, praksis og

civilsamfund • Gode og sammenhængende forløb for børn og unge • Forebyggelse og nedbringelse af alle former for tvang • Lighed i sundhed for mennesker med psykisk og somatisk sygdom • Styrket og koordineret indsats for mennesker med psykisk sygdom og misbrug • Gode rammer og arbejdsvilkår for medarbejderne i psykiatrien


3

2. Recovery Vi ved, at det er muligt at komme sig fra psykisk sygdom, og at det er muligt at leve et værdifuldt liv - også med eventuelle begrænsninger. En recovery-orienteret behandling giver håb for fremtiden og håb om, at det er muligt at komme sig, bl.a. ved aktivt at medvirke til at forbedre egen situation, også selv om ens funktionsniveau er begrænset af psykisk sygdom. Fokus på den enkeltes recovery-proces og udvikling af en recovery-orienteret kultur i Re-gion Hovedstaden tager udgangspunkt i professor ved Center for Psykisk for re-habilitering, Boston, William Anthony’s definition af recovery: Personlig recovery defineres som en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål med ens liv. (Anthony, 1993, s.17).

Region Hovedstaden er fortsat i proces med at udbrede en recovery-orienteret praksis. Det sker bl.a. gennem brugerinvolvering og inddragelse i form af individu-elle samtaler og fælles beslutningstagning, som bidrager til medbestemmelse på egen situation. Organisatorisk arbejdes der vedholdende på at indrette psykiatrien, så menne-sker med psykisk sygdom møder en recovery-orienteret psykiatri i alle dele af for-løbet - både når det gælder pleje, behandling og rehabilitering. Vi har derfor i dag både patient- og pårørenderepræsentanter i alle relevante beslutningsfora, samt dialogmøder og direkte patientfeedbackmøder på alle de psykiatriske centre. Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har i 2019 udarbejdet en handleplan for udvikling og forankring af en recovery-kultur, som kan findes på RHPs hjemme-side. Regionsrådet understøtter handleplanens mange nye initiativer. Tydelige muligheder for indflydelse på eget forløb I en recovery-orienteret praksis er det vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom aktivt kan tage ansvar og få indflydelse på eget recovery-forløb. Vi ved fra men-nesker med psykisk sygdom, at det kan være svært at gennemskue, hvor og hvordan den enkelte kan få reel indflydelse på eget forløb og behandling. Regionsrådet ønsker derfor, at der i samarbejde med brugere og pårørende iværksættes indsatser, som kan tydeliggøre, hvor og hvordan mennesker med psykisk sygdom kan få direkte indflydelse på egen situation samt hvilke konkrete valgmuligheder, der er i patientforløbet. Det kan fx gøres ved at udarbejde klare retningslinjer til medarbejderne og borgerrettet informationsmateriale målrettet mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.


4

Styrket tværsektorielt samarbejde om recovery Et tæt samarbejde om recovery på tværs af praksissektor, kommuner og civile i samfundet i hele patient-/bor-gerforløbet skal sikre, at mennesker med psykisk sygdom – uanset hvor de er i deres forløb – mødes af den samme recovery-orienterede tilgang. Regionsrådet vil derfor i samarbejde med kommunerne og praksissektoren arbejde for at styrke og udbrede en fælles opfattelse af recovery på tværs af sektorer. Målet er at skabe mere sammenhængende og trygge pati-entforløb og overgange. Det kan fx ske ved at støtte udbredelsen af initiativer som ’Skolen på Tværs’, hvor der undervises i recovery på tværs af sektorer. I det tværsektorielle samarbejde er det også vigtigt at indtænke civilsamfundet, de pårørende og netværket som vigtige partnere. Det tætte netværk udgør ofte et væsentligt bindeled mellem den sygdomsramte og de offentlige myndigheder, li-gesom det tætte netværk ofte er dem, der støtter op om den enkeltes recovery-proces i hverdagen. Recovery-mentor-funktionen styrkes og udbredes Recovery-mentorerne udfører et stort og værdsat arbejde for patienter i psyki-atrien. Mentorerne har egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og har selv været igennem et recovery-forløb. De kan derfor bidrage med en særlig værdifuld indsigt. De er rollemodeller og et bevis på, at man kan komme sig over, eller komme godt videre i livet, psykisk sygdom til trods. Recovery-mentorernes erfa-ringer bruges aktivt i samværet med patienterne og er samtidig et godt grundlag for at fungere som sparringspartnere for både medarbejderne i psykiatrien, pårø-rende og netværk. I regionsrådet vil vi derfor arbejde for at øge antallet af recovery-mentorer i de kommende tre år – det gælder både mentorer generelt og særligt unge- og pårø-rendementorer. Især er der behov for flere mentorer på sengeafsnittene, men også i funktioner på tværs af kommune og region, som kan understøtte den fæl-les recovery-orientering på tværs af hele patient-/borgerforløbet.

Skolen for Recovery understøtter den en-kelte i egen recovery-proces. Skolen har til for-mål at fremme viden om recovery for menne-sker med psykisk sygdom, deres pårørende samt medarbejdere i hospitalspsykiatrien. Skolen er ikke et behandlingstilbud men et un-dervisningstilbud, som supplerer øvrige be-handlings- og rehabiliteringstilbud.

Skolen på Tværs er et pilotprojekt i form af et tidsbe-grænset partnerskab mellem RHP og kommunerne i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal om fælles recovery-skole undervisning. Formålet er at styrke recovery-orienteringen og øge sammenhængen mellem de regionale og kommunale tilbud til gavn for mennesker med psykisk sygdom.


5

Skolen for Recovery styrkes At styrke den enkeltes kompetence i at mestre egen sygdom kræver viden og ind-sigt. Skolen for Recovery leverer i dag en bred vifte af recovery-orienterede kur-ser på alle regionens psykiatriske centre til brugere, pårørende og medarbejdere med tilknytning til RHP. Skolen for Recovery kan hjælpe den enkelte, dennes på-rørende samt medarbejdere i psykiatrien i at understøtte recovery under og efter psykisk sygdom. Skolen er derfor et vigtigt afsæt for en videre udvikling af reco-very-kulturen. Regionsrådet ønsker derfor at styrke Skolen for Recovery. Vi vil arbejde for, at flere brugere, pårørende og medarbejdere i psykiatrien deltager i skolens under-visningstilbud, og at tilbuddet udvides til også at omfatte brugere uden for RHP. Det kan være tidligere patienter bosat i regionen eller mennesker, som i deres ar-bejde er i berøring med mennesker med psykisk sygdom. Vi ser gerne, at skolen fx i et samarbejde med kommunerne etablerer kurser, der kan bidrage til at fore-bygge forværring af psykisk sygdom eller kan bidrage til at af stigmatisere psykisk sygdom. Det kan også være kurser, som har til formål at skabe bedre brobygning på tværs af sektorer i forhold til politi, socialrådgivere eller målrettet behov i for-hold til de sociale botilbud. En bred behandlingsvifte En vigtig del af recovery-kulturen er, at mennesker med psykisk sygdom i psyki-atrien involveres i egen behandlingsplan og oplever, at der i videst muligt omfang tages højde for den enkeltes ønsker til eget behandlingsforløb. Det er vigtigt, at behandlingen opleves meningsfuld, så den understøtter den enkeltes recovery-proces. Regionsrådet vil derfor arbejde for, at patienter i psykiatrien møder en bred be-handlingsvifte. Indsatsen skal generelt være flerstrenget i form af psyko- og sam-taleterapi, aktiviteter, medicin m.m. I det omfang det vurderes klinisk relevant og fagligt forsvarligt skal der tillige være fokus på ikke-medicinsk behandling og me-dicinnedtrapning.


6

Regionsrådet vil styrke den recovery-orienterede indsats, så mennesker med psykisk sygdom oplever: At mulighederne for indflydelse og medbestemmelse på eget forløb er

tydeligere At psykiatrien, praksissektoren, kommunerne og civilsamfundet har et

fælles afsæt for recovery At der er flere recovery-mentorer At Skolen for Recovery ikke alene er et tilbud til brugere, pårørende og

medarbejdere i RHP. Det kan også være personale fra kommunerne, politi eller personale fra den sociale virksomhed med det formål at styrke brobygning på tværs af sektorer og fremme en fælles recovery-orientering

At der er en bred variation i behandlingstilbud, herunder at ikke-medi-cinsk behandling og medicinreduktion vægtes højt, hvor det vurderes klinisk relevant


7

3. Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund

Mennesker med psykisk sygdom har under deres sygdomsforløb ofte behov for at komme i kontakt med både regionens behandlingstilbud, forskellige kommunale tilbud samt læger og psykologer fra praksissektoren. Roller og ansvar er fordelt på mange aktører fra forskellige sektorer, der handler ud fra forskellige regler, økonomi, kultur og sprog. Det betyder, at det både for mennesker med psykisk sygdom, pårørende og fagpersoner til tider kan være svært at bevare overblikket. I Region Hovedstadens tilfredshedsmålinger fremgår det, at mange oplever gode, trygge patientforløb i forbindelse med deres sygdom, men der er også borgere, som fortsat ”falder ned mellem to stole”, når deres forløb går på tværs af sektorer, involverer mange aktører eller er meget komplekse. Særligt mennesker med psy-kisk sygdom og et samtidig misbrug er i den sammenhæng udsatte. Der er i forbindelse med sundhedsaftalerne indgået samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstaden og kommunerne. I den nye sundhedsaftale, som er under udarbejdelse, er der et særligt fokus på mennesker med psykisk sygdom og på, hvordan vi i et sam-arbejde med kommunerne kan skabe en sammenhængende og rettidig indsats for mennesker med psykisk sygdom. Vi ser i disse år en udvikling, hvor nye behandlingsformer, ny teknologi og om-lægning af opgaver betyder, at sundhedsvæsenet rykker tættere på borgerens hjem. Fx er RHP ved at omlægge ambulante indsatser til såkaldte F-ACT-teams, som sikrer, at borgere med psykisk sygdom, der ikke har brug for indlæggelse, kan få en fleksibel ambulant psykiatrisk behandling i nærmiljøet. Det vil ikke alene understøtte den enkelte i egen recovery-proces, men tilbuddet kan også med sin indbyggede fleksibilitet bidrage til at forbygge forværring af sygdom og indgri-bende indlæggelser. Intentionen er, at tilbuddet i de kommende år også udbredes til regionens botilbud. Som et andet tilbud i nærmiljøet har regionerne etableret et internetbaseret psy-kologtilbud til mennesker med lettere angst og depression, som ikke har behov for hospitalsbehandling. Det giver øget mulighed for behandlingstilbud i eget hjem digitalt.

Sundhedsaftaler udarbejdes hvert fjerde

år mellem Region Hovedstaden og de 29

kommuner i regionen. Aftalerne beskriver,

hvilket ansvar henholdsvis kommunerne

og regionerne har for at løse fremtidige

sundhedsmæssige udfordringer og opga-

ver.


8

Styrke samarbejdet på tværs Der er behov for et at styrke samarbejdet på tværs af psykiatri, kommune, prak-sissektor og civilsamfund, så mennesker med psykisk sygdom oplever sammen-hængende forløb på tværs. Regionsrådet vil derfor arbejde for, at det skal være klart og tydeligt for alle par-ter, hvor ansvaret for behandling, rehabilitering, støtte og pleje er placeret. Vi vil desuden arbejde for, at netværks-møder og brugen af fælles indsatspla-ner styrkes. På den måde sikrer vi en større helhed og sammenhæng i den samlede indsats for mennesker med psykisk sygdom på tværs af sektorer. Det skal være nemt og overskueligt for alle at deltage i netværksmøderne - også de praktiserende læger. Da de praktiserende læger ofte er presset tidsmæs-sigt af arbejdet i praksis, skal det undersøges, hvordan man kan understøtte de-res muligheder for at deltage i netværksmøderne. Det kunne fx være ved brug af digitale løsninger. Udvekslingen af viden mellem psykiatrien, praksissektoren, kommuner og civil-samfundet er en vigtig forudsætning og skal styrkes for at forebygge indlæggelser og sikre, at der skabes gode overgange med trygge udskrivelser. Regionsrådet ønsker derfor, at der tilvejebringes konkrete forslag til, hvorledes psykiatrien kan stille sin viden og kompetencer til rådighed for kommunerne, på botilbud og i praksissektoren. Det kan både være viden om tværsektorielle be-handlingstilbud og muligheder for rådgivning og sparring på det psykiatriske om-råde. Det kan også være i form af udgående psykiatrisk bistand fra psykiatrien til kommunerne og praksissektoren. Mulighederne for brug af digitale virkemidler skal i den forbindelse inddrages. Styrket samarbejde med praksissektoren Udredning og behandling bør generelt ske tættest muligt på borgerens eget nær-miljø. Mange mennesker, både børn og voksne, med mindre indgribende psykisk sygdom eller mistrivsel oplever imidlertid ofte, at de henvises til hospitalsbehand-ling for derefter at blive tilbagehenvist til egen læge eller psykolog. Det kan be-tyde, at relevant behandling ikke iværksættes rettidigt med sygdomsforværrelse til følge. Derfor ønsker regionsrådet, at henvisningsprocedurerne fra praktiserende læge til henholdsvis hospital, praktiserende psykiatere/psykologer og de kommunale til-bud gøres mere gennemsigtige, og at faglig sparring i den forbindelse er let til-gængelig, så mennesker med psykisk sygdom henvises til rette behandlingssted

Netværksmøder er et tværsektorielt møde

med deltagelse af mennesker med psykisk

sygdom evt. pårørende og deltagere fra rele-

vante kommunale forvaltninger ikke mindst

jobcentret, psykiatrien og den praktiserende

læge ved behov.


9

første gang. Desuden ønsker regionsrådet, at det undersøges om, og i så fald hvordan, de praktiserende psykologer kan få en større rolle i forbindelse med be-handling og støtte til mennesker med mindre indgribende psykisk sygdom. Styrke samarbejdet med civilsamfundet Civile i samfundet og frivillige organiserede kræfter i patientforeningerne kan være bindeleddet til det omkringliggende samfund uden for sundhedsvæsenet for patienter indlagt i psykiatrien. Også efter udskrivelse udgør frivillige ofte et vigtigt og påskønnet netværk for mange med psykisk sygdom. De bidrager med sociale aktiviteter og hjælp til hverdagens gøremål, hvorved de understøtter den enkeltes recovery-proces. Projekt Frirum er ét eksempel på, hvordan civile i et samarbejde med RHP bidra-ger til skabe kreative aktiviteter i psykiatrien. Et nyligt etableret samarbejde med Headspace er et andet eksempel på, hvordan samarbejdet med civilsamfundet kan udvikles. Regionsrådet anerkender og påskønner værdien af den store indsats, som mange frivillige yder i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Regionsrådet støtter derfor et tættere samarbejde med civile, og andre samarbejdspartnere, som har lyst til at bidrage med lokale tiltag, som skaber håb, glæde og gode øje-blikke for mennesker med psykisk sygdom - enten som et led i et forløb i psyki-atrien eller i deres nærmiljø. Regionsrådet har i derfor i budget 2019 etableret en varig pulje på 2 mio.kr. årligt, som kan søges til mindre samskabelsesprojekter på tværs af kommune, region og civilsamfund. Regionsrådet vil styrke samarbejdet med praksissekto-ren, kommunerne og civilsamfundet, så mennesker med psykisk sygdom oplever: At der er klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på

tværs af sektorer, og at den samlede indsats er koordineret via net-værksmøder og fælles indsatsplaner

At psykisk sygdom/mistrivsel udredes og behandles så tæt på nærmil-jøet, som det er fagligt muligt, herunder at flere kommer i direkte be-handling hos speciallæger i psykiatri

At samarbejdet med civilsamfundet styrkes ved at understøtte indsat-ser, hvor civile bidrager til meningsfulde og værdiskabende aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom


10

4. Bedre forløb for børn og unge Alle børn fortjener et godt og sundt liv. Kimen til et godt helbred – både fysisk og mentalt – lægges i børneårene. Når et barn eller en ung rammes af psykisk syg-dom, involverer og påvirker det hele familien. De fleste familier oplever, at hver-dagen ændres radikalt med både bekymring og utryghed til følge. Vi oplever desværre i disse år, at især mange børn og unge mistrives, eller ram-mes af psykisk sygdom. I Region Hovedstaden har knap 9.000 børn og unge år-ligt behov for hospitalsbehandling for psykisk sygdom. Det er vores opgave at sikre, at de får den bedst mulige behandling, som samtidig er mindst muligt ind-gribende i deres børne- og ungeliv. Tidlig opsporing og koordineret indsats for børn og unge i mistrivsel En tidlig indsats, hvor et barn/en ung med tegn på mistrivsel får hurtig og relevant støtte og hjælp kan medvirke til, at barnet/den unges tilstand ikke forværres og udvikler sig til egentlig psykisk sygdom. Her spiller samarbejdet med kommune og praksis en vigtig rolle. Regionsrådet støtter op om, at alle børn og unge med psykisk mistrivsel opspo-res, vurderes og understøttes hurtigst og bedst muligt – gerne tæt på eget hjem - for at barnet/den unge i størst muligt omfang kan opretholde hverdagslivet med skolegang og venner. Vi ønsker i den forbindelse at formulere et konkret forslag til, hvordan vi i et tæt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger bedst kan understøtte den tidlige indsats. Det kan være vejlednings- og rådgiv-ningsmæssigt, så kommunen eller den praktiserende læge er bedst muligt rustet til at opspore og støtte børn og unge i mistrivsel, men det kan også være overve-jelser om at etablere udgående teams fra børne- og ungdomspsykiatrien, som kan give behandling i nærmiljøet for at forebygge forværring af symptomer eller forebygge indlæggelser ved psykisk sygdom. Hurtige udrednings- og behandlingsforløb Det er vigtigt, at børn og unge, der har psykisk sygdom eller mistrives, udredes og behandles hurtigst muligt og ikke oplever unødig ventetid. Vi har i Region Ho-vedstaden i en tid haft udfordringer med for lange ventetider til udredning af børn og unge. Det skyldes især en markant stigning i antallet af børn og unge med psykisk sygdom. Udviklingen i ventetiden er heldigvis vendt. I begyndelsen af 2018 blev 34% af børn og unge udredt til tiden, mens tallet steg til 60% i slutnin-gen af 2018. Vi glæder os over denne positive udvikling. Det er imidlertid ikke godt nok, for det er regionsrådets mål, at alle børn og unge, der henvises til udredning og behand-ling i psykiatrien udredes indenfor 30 dage. Vi vil derfor fortsat have et stærkt fo-kus på området og har samtidigt sat os det ambitiøse mål, at 90% af alle børn og


11

unge, som henvises til børne- og ungepsykiatrien, skal udredes rettidigt fra okto-ber 2019. Bedre støtte til børn, der er pårørende

I takt med at der bliver flere voksne med psykisk sygdom, bliver der også flere børn som pårørende. Mindst 30% af mennesker med psykisk sygdom i voksen-psykiatrien er forældre til børn under 18 år. Børnene er ofte stærkt påvirkede af deres forældres sygdom, men kan let blive overset, fordi forældrenes sygdoms-forløb tager al opmærksomheden. Vi har allerede etableret tilbud om familiesam-taler på vores voksenpsykiatriske centre, men er nu også i gang med at rulle kurser ud for børn som pårørende på Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Regionsrådet støtter, at kurser for børn som pårørende i løbet af de kommende år udrulles, så flere børn, hvis forældre har psykisk syg-dom, modtager et tilbud om støtte under deres forældres behandlingsforløb. Bedre overgange fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien Det kan være en brat overgang at gå fra børne- og ungdomspsykiatrien til vok-senpsykiatrien, fordi tilbuddene ændrer karakter, og fordi mange af de kommu-nale foranstaltninger også ændres eller bortfalder. Børn og unge modnes i for-skelligt tempo, og ikke alle børn er parate til at overgå til voksenpsykiatrien, når de bliver 18 år. Regionsrådet vil derfor sætte fokus på, at overgangen mellem børne- og voksen-psykiatrien er velkoordineret og individuelt tilpasset. Overgangen skal være ken-detegnet ved kontinuitet og god kommunikation, hvor den unge og forældrene gradvist forberedes på at overgå til voksenpsykiatrien i et tæt samarbejde med kommunen. Let tilgængelige tilbud til børn og unge uden for psykiatrien Der er behov for let tilgængelige tilbud i nærmiljøet for børn og unge med behov for hjælp og støtte ved psykisk mistrivsel – også inden, der er tale om en egentlig sygdom. Region Hovedstaden har allerede en aftale med Headspace om sparring og rådgivning af deres medarbejdere. Headspace tilbyder gratis rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år og kan kontaktes via chat, telefon og ved fysisk fremmøde. Børn og unge kan også via Mindhelper.dk, som er en digital platform, anonymt få viden og råd til at håndtere psykiske problemer. Det er et fællesregio-nalt projekt, som startede i januar 2019, hvor børn og unge kan få information, når de søger viden om mental sundhed på nettet. TUBA, Ventilen, Børnetelefo-nen og Psykiatrifonden er andre tilbud, som tilbyder gratis rådgivning til børn og unge. Regionsrådet vil sætte endnu mere fokus på sparring og rådgivning til dem, som hjælper børn og unge med psykisk mistrivsel i deres nærmiljø. På den måde kan


12

nogle børn og unge måske undgå forværring og udvikling af egentlig psykisk syg-dom. Vi vil samtidig understøtte fortsat udvikling af digitale tilbud, som kan hjælpe børn og unge i eget hjem eller tæt på, hvor de unge færdes. Optimale fysiske rammer til børn og unge De fysiske omgivelser har stor betydning for, hvorledes mennesker med psykisk sygdom kommer sig og for deres oplevelse af tryghed og ro undervejs i patient-forløbet. Det gælder selvfølgelig også for børn og unge. Med forslag til Hospitals-plan 2025 er det foreslået at samle alle børne- og ungdomspsykiatriske senge-pladser på Rigshospitalet Glostrup. Det vil betyde, at behandlingen af de aller-mest syge og indlæggelseskrævende børn og unge samles ét sted i Region Ho-vedstaden. Det vil understøtte et højt fagligt niveau i behandlingen af de børn og unge, som er allerhårdest ramt af alvorlig psykisk sygdom, fordi den sundheds-faglige ekspertise fremadrettet vil være samlet på et sted i et stærkt fagligt miljø, som kan tiltrække de allerdygtigste læger og forskere. Et sådant fagligt fyrtårn kan bidrage til, at den samlede forskning øges, og at der udvikles nye og bedre behandlingsmetoder indenfor børne- og ungdomspsykiatrien – resultater og vi-den, som også kan gavne psykisk syge børn og unge i andre dele af landet. I regionsrådet ønsker vi derfor fortsat at undersøge muligheden for at samle de børne- og ungepsykiatriske sengepladser i Glostrup i et fremtidssikret og tidssva-rende nybyggeri samtidig med, at den eksisterende ambulante børne-ungepsyki-atri i planområderne opretholdes. Regionsrådet vil arbejde for, at børn og unge med psykisk sygdom oplever: At region, kommune og praksis samarbejder om en tidlig og koordineret

opsporing og indsats over for børn med tegn på psykisk mistrivsel/syg-dom.

At der er hurtige og rettidige udrednings- og behandlingsforløb inden for 30 dage

At børn- og unge får den støtte, de har behov for som pårørende i for-bindelse med forældres sygdom og behandlingsforløb i psykiatrien

At børn og unge - med udgangspunkt i deres individuelle behov - får gode, fleksible og velforberedte overgange fra børne- og ungdomspsy-kiatrien til voksenpsykiatrien

At der er let tilgængelige tilbud om hjælp til børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel, inden barnet eller den unge udvikler psykisk sygdom

At børn og unge får optimale fysiske rammer under indlæggelse ved at bygge nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center


13

5. Forebyggelse af tvang Når psykisk sygdom får overtaget, kan det enkelte menneske opleve stor smerte og frustration. Det kan komme til udtryk ved en voldsom adfærd, som kan være til skade for mennesket selv eller andre. I 2014 indgik Region Hovedstaden og de øvrige regioner en partnerskabsaftale med Sundheds- og Ældreministeriet om at reducere brugen af tvang. Region Hovedstaden er så godt som i mål med at op-fylde målsætningen om at halvere brugen af bæltefikseringer og ønsker at fort-sætte denne udvikling. I de kommende år ønsker vi ikke kun at nedbringe antallet af bæltefikseringer men alle former for tvang. At nedbringe tvang er et vigtigt ele-ment i arbejdet med at udvikle en recovery-orienteret tilgang til mennesker med psykiske sygdomme. Nedgangen i antallet af bæltefikseringer i Region Hovedstaden viser, at det med de rette indsatser er muligt at forebygge brugen af tvang. I Region Hovedstaden arbejder vi blandt andet med forebyggelse af tvang ud fra principperne fra ”Safe-wards”. Det er en velafprøvet metode, hvor formålet er at styrke samarbejdet mel-lem medarbejdere og patienter om at undgå brug af tvang, ved at anvende beroli-gende kommunikationsformer og arbejde konfliktnedtrappende. Desuden tilbydes der i psykiatrien forhånds- og eftersamtaler med patienten for at forventningsaf-stemme fx brug af tvang, ligesom der tilbydes debriefing, hvis tvang alligevel fore-kommer. Også indretningen i psykiatrien er tilpasset målet om at reducere anven-delsen af tvang. Der findes sanserum på de fleste psykiatriske centre i regionen, som er indrettet med kugledyner, musik, beroligende farver m.m., der kan virke terapeutisk og tvangsforbyggende. Forebyggelse gennem fælles kompetenceudvikling Forebyggelse og reduktion af tvang forudsætter, at medarbejderne omkring det enkelte menneske med psykisk sygdom er fagligt rustet til opgaven og ved, hvad der virker og hvordan. Regionsrådet bevilgede i 2018 midler til at etablere et Campus for Psykiatrisk Simulation. Med det nye campus styrkes rammerne for at kompetenceudvikle medarbejderne i et virkelighedsnært miljø med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis. Regionsrådet ønsker derfor fortsat at styrke den fælles kompetenceudvikling af medarbejdere i psykiatrien, så de er bedst muligt klædt på til at forebygge tvang gennem en deeskalerende tilgang til konflikter. For at udbrede og sikre en fælles tilgang til at forbygge anvendelsen af tvang via principperne for ”safewards” kan det være formålstjenesteligt, at en del af kompetenceudviklingen også omfatter personale fra kommuner, almen praksis, botilbud, politi og andre relevante sam-arbejdspartnere, så der hele vejen rundt om det enkelte menneske med psykisk sygdom er samme forståelse og tilgang til forebyggelse af tvang. Forebyggelse gennem gode fysiske rammer og gode aktivitetstilbud De fysiske rammer og muligheden for aktivitet er vigtige elementer for, at menne-sker med psykisk sygdom allerede under indlæggelsen begynder sin recovery-


14

proces. Sanserum, haver, udefaciliteter med mulighed for at dyrke sport, aktivi-tetsrum samt egne køkkener kan være med til at styrke eget selvværd og fortro-ligheden med hverdagsaktiviteter. Muligheden for at dyrke fysiske aktiviteter og indgå i meningsfulde aktiviteter kan forebygge aggressioner og dermed sænke konfliktniveauet på sengeafdelingerne samt bidrage til den enkeltes recovery-pro-ces. Derfor ønsker regionsrådet, at meningsfulde aktivitetstilbud og gode fysiske ram-mer fortsat er vigtige fokusområder i de igangværende byggeprojekter, men også at muligheden for at lave aktiviteter indtænkes i fremtidige ombygninger og reno-veringer. Forebyggelse gennem nærhed og mere tid til den enkelte Det er vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom oplever, at der er tid til nærvær og samtale. At blive set som menneske, lyttet til og hørt bidrager til, at selvtilliden øges, fordi den værdi, man har som menneske, anerkendes. At blive mødt med forståelse, venlighed og opmærksomhed har i sig selv en deeskalerende effekt og forebygger dermed anvendelsen af tvang. Også personalet efterlyser mere tid til nærvær i det daglige arbejde. Regionsrådet ønsker derfor, at lederne og medarbejderne med udgangspunkt i det daglige arbejde i vagtplanlægningen og i de forskellige rutiner på afdelingen kan inspireres til nye arbejdsgange og opgaveglidning, der kan bidrage til at fri-gøre mere tid til nærvær. Desuden kan en styrkelse af miljøterapeutiske aktivite-ter, psykoedukation og rehabilitering under indlæggelse bidrage til at frigøre mere tid, så der er flere medarbejdere i eftermiddags- og aftentimerne samt i weeken-derne, hvor bemandingen – og dermed også aktivitetsniveauet - typisk er lavere. Regionsrådet vil arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom oplever:

At medarbejdere i psykiatrien samt i kommuner, praksis, politi m.fl. har stærke kompetencer i at forebygge tvangssituationer

At der er gode fysiske rammer og aktivitetstilbud, som stimulerer den enkeltes recovery og virker deeskalerende på konflikter

At medarbejdere har tid til nærvær, når det enkelte menneske med et forløb i psykiatrien har behov for at blive lyttet til og forstået


15

6. Lighed i sundhed Mennesker med svær psykisk sygdom har en forhøjet risiko for at dø 15 - 20 år tidligere end resten af befolkningen. Flere mænd med psy-kisk sygdom dør end kvinder med psykisk sygdom, selvom kvinder oftere bliver psykiske syge. En af årsagerne til, at den gennemsnitlige levealder er kortere blandt mennesker med psykisk sygdom er, at selvmordsraten er større blandt mennesker med psykisk sygdom end hos resten af befolkningen. En anden årsag til tidlig død er manglende diagnosticering – eller behandling af samtidig somatisk sygdom. Det være sig hjertekarsygdomme, diabetes, KOL, astma eller allergi. Desuden er der flere mennesker med psykisk sygdom, som har et samtidigt stof eller alkoholmisbrug. Sociale udfordringer som manglende tilknytning til arbejds-markedet, ensomhed og fattigdom bidrager også til færre leveår. Der er således flere faktorer, som har betydning for, at der er ulighed i sundhed for mennesker med psykisk og samtidigt somatisk sygdom. Regionsrådet ønsker derfor at styrke indsatsen for at øge lighed i sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Fælles kompetenceudvikling i psykiatri og somatik Der er behov for, at fagfolk, som primært arbejder med mennesker med psykisk sygdom, kan identificere symptomer på evt. fysisk sygdom, men også at perso-nale ansat i somatikken har viden om psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt, at kompetencer og viden deles på tværs af psykiatri og somatik. Regionsrådet ønsker, at der systematisk arbejdes med at vedligeholde og styrke det sundhedsfaglige personales kompetencer på tværs af hospitalerne, i regio-nen, inden for både somatik og psykiatri. Det kan ske gennem relevante kurser eller gennem undervisning lokalt i afdelingen. Desuden skal der være klare aftaler for samarbejdet om patienter med både psykisk og somatisk sygdom mellem hos-pitalerne, så der sikres gennemsigtighed og en klar ansvarsfordeling i den kon-krete situation. For mennesker med psykisk sygdom, bosiddende i botilbud, skal der tillige udarbejdes et forslag til, hvorledes bostedet vil sikre opmærksomhed på eventuel samtidig fysisk sygdom.

Somatik betyder her kropslig sygdom


16

Udgående teams (Liaison teams) Det kan være vanskeligt for svært psy-kisk syge, når de henvender sig i akut-modtagelsen på et somatisk hospital el-ler bliver indlagt på en somatisk afde-ling på et hospital, at blive mødt med den rette forståelse og indsats i forhold til deres situation og behandlingsbehov. Psykiatrisk Center Glostrup har gode erfaringer med at have en overlæge ansat som liaison, der sammen med en sygeplejerske fast betjener Hvidovre Hospital og Rigshospitalets afdelinger i Glostrup. Overlægen uddanner og involvere so-matiske kollegaer i delir-problematik-ken. Det har medført et kvalitetsløft i behandlingen af den enkelte patient, li-gesom det har bidraget til, at brugen af tvang i somatikken er mere end halveret. Ligeledes har sammenhæng i tilsyns- og rådgivningsfunktionen etableret et givtigt samarbejde mellem psykiatri og somatik. Regionsrådet ønsker derfor at undersøge mulighederne for, at der etableres ud-gående liaison teams, i relation til hvert af de øvrige somatiske hospitaler, i regio-nen. Det mener vi kunne give et kvalitetsløft i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Mulighed for ro og tryghed i mødet med det somatiske hospitalsvæ-sen Mennesker med svær psykisk sygdom, som henvender sig med somatisk syg-dom, kan have behov for særlig ro og afskærmning. Også ventetider, selve mod-tagelsen m.m. kan have betydning for, om besøget gennemføres som planlagt. Derfor er det vigtigt, at akutmodtagelserne og ambulatorierne på regionens hospi-taler tager højde for det i deres planlægning og indretning. I regionsrådet ønsker vi derfor, at der udarbejdes en guide, som kan danne grundlag for, at borgere med svær psykisk sygdom oplever sig vel modtaget både i forhold til de fysiske rammer og i forhold til selve modtagelsen, uanset om der er tale om besøg på hospital eller hos egen læge. Forebyggelse af somatisk sygdom og understøttelse af bedre helbred Mange mennesker med psykisk sygdom modtager ikke i dag et tilstrækkeligt til-bud om rygestop eller forebyggende samtale i relation til anden somatisk lidelse, selvom vi ved, at netop mennesker med psykisk sygdom er særligt udsatte for at blive ramt af livsstilssygdomme.

Liaison er en arbejdsform, hvor en psykia-

ter fører tilsyn og fungerer som konsulent

for personalet på de somatiske afdelinger

for at uddybe forståelsen for psykiatri.

Delirium er alvorlig forvirringstilstand, der

opstår pludseligt over få timer til få dage.


17

Regionsrådet ønsker derfor, at mennesker med psykisk sygdom, som er indlagt i psykiatrien, kan få et tilbud om hjælp til rygestop og samtaler om forebyggelse af somatisk sygdom og en sundere livsstil. Vi ønsker et tæt samarbejde med kom-muner og praksissektoren om, hvordan vi på en mere systematisk måde kan fore-bygge somatisk sygdom blandt svært psykisk syge, herunder mennesker med psykisk sygdom, som bor på bosteder. Her skal behovet for udgående funktioner undersøges.

Regionsrådet vil arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom oplever: At der er ro og tryghed i mødet med det somatiske sundhedsvæsen og

ekstra opmærksomhed på de behov de har i relation til deres psykiske sygdom

At blive mødt af et personale, som har viden om og opmærksomhed på både somatisk og psykisk sygdom

At der er udgående psykiatriske teams (liaison-teams) i de somatiske akutmodtagelser, der kan bidrage med psykiatrisk hjælp og sparring i akutmodtagelserne

At der er fokus på den enkeltes sundhed, og at der er flere forebyggel-sestilbud fx rygestop-tilbud og sundhedstjek


18

7. Psykisk sygdom og misbrug Over halvdelen af alle mennesker med misbrug i Danmark har også en psykisk sygdom. Mennesker med svær psykisk sygdom og misbrug er endnu mere ud-satte for at dø tidligere end mennesker med psy-kisk sygdom generelt. Ud over at mennesker med svær psykisk sygdom også er udsatte for samtidig somatisk sygdom, dør en del også, fordi de kommer ud for ulykker, udsættes for vold eller opgiver livet på grund af ensomhed eller komplikationer i relation til de-res misbrug. Der er mange, der helt har mistet kontakten til familien, de er faldet fra i uddannelsessystemet og lever af kontanthjælp eller ernærer sig ved at samle flasker. En stor del er hjemløse og sover på herberger eller er henvist til gader og parker. De har ikke tillid til det offentlige system og henvender sig sjældent til egen læge. Fakta-boks - antallet af mennesker med psykisk sygdom og misbrug i Region Ho-vedstaden og i Danmark

• I Danmark antages det, at ca. 30 % af mennesker i kontakt med be-handlingspsykiatrien ud over deres psykiske sygdom også har et mis-brugsproblem

• I Danmark antages det, at ca. 50 % af mennesker i misbrugsbehandling også har en psykisk sygdom

• I Danmark antages det, at 40.000 mennesker har psykisk sygdom og misbrug

Forskning og kompetenceudvikling skal styrkes I regionen har vi et kompetencecenter, der forsker og tilbyder rådgivning om men-nesker med psykisk sygdom og misbrug. Derudover samarbejder regionen med fire kommuner om en integreret, koordineret og sammenhængende behandling til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Men der mangler fortsat tilstrække-lig viden om, hvordan mennesker med psykisk sygdom hjælpes bedst muligt ud af et misbrug. Regionsrådet vil derfor gerne styrke forskningen om psykisk sygdom og samtidigt misbrug og opsamle best practice på området, herunder viden om hvordan den enkelte bedst støttes i at komme ud af sit misbrug. Koordineret indsats og fælles tilbud Mennesker med psykisk sygdom og misbrug behandles i dag misbrugsmæssigt primært hos kommunerne, men i forbindelse med indlæggelser foregår misbrugs-behandlingen i psykiatrien. En manglende sammenhængende og koordineret ind-sats på tværs af region og kommune resulterer ofte i, at netop denne meget ud-satte gruppe af borgere tabes i sektorovergangene, ligesom misbrugsindsatsen lettere fejler, fordi den er fordelt på flere aktører.

Misbrug defineres her som problem-

skabende brug af alkohol og/eller

stoffer


19

I regionsrådet vil vi arbejde for, at misbrugsbehandlingen samles i regionerne, hvor også den psykiske sygdom behandles, så der bliver entydighed i opgaveva-retagelsen. Såfremt opgaven fremadrettet fortsat forbliver delt mellem regionen og kommunerne, vil regionsrådet arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug tilbydes et sammenhængende evidensbaseret tilbud om be-handling på tværs af kommune og region. Tidlig indsats til unge med psykisk sygdom og misbrug Der er et stigende antal børn og unge med psykisk sygdom og misbrug. Der er derfor behov for et øget fokus på denne gruppe. Den enkelte unge skal opleve, at der er hurtig hjælp at hente både i form af personlig støtte og motivation og i for-hold til at komme i misbrugsbehandling. Mange unge med psykisk sygdom kommer let ud i et misbrug for at dulme symp-tomerne på egen sygdom. Derfor vil regionsrådet gerne understøtte en specialiseret indsats over for grup-pen af unge med psykisk sygdom og misbrug. Plan for udsatte med psykisk sygdom og misbrug Borgere i udsatte positioner, som fx psykisk sygdom og samtidigt misbrug, er ofte udfordret af mange komplekse problemstillinger. De har generelt en stor skepsis i forhold til den offentlige sektor, ofte med baggrund i oplevelser, hvor de har ople-vet sig stærkt stigmatiseret. Ny forskning viser, at hvis disse borgere skal hjæl-pes, er tiltroen til egen læge meget lille, men respekten for socialsygeplejerskerne stor. Et kvalitativt studie fra Rådet for Udsatte om udsattes møde med sundheds-væsnet viser, at borgere med psykisk sygdom og misbrug er meget omkostnings-tunge og lever et liv med stor ulighed i sundhed, i ensomhed og med mange kon-kurrerende lidelser. Undersøgelsen viser imidlertid også, at det er muligt at under-støtte denne gruppe af sårbare borgere, så de får et mere værdigt og indholdsrigt liv med en bedre sundhedstilstand, men det kræver andre og mere opsøgende indsatser, end vi yder i dag. Regionsrådet ønsker derfor, med inspiration fra det kvalitative forskningsprojekt om udsattes møde med sundhedsvæsenet, at der udarbejdes en plan for at fremme sundhedsindsatsen og skabe et mere sammenhængende sundhedstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Formålet med planen skal blandt andet være at formulere forslag til, hvordan vi sikrer mere lighed i sundhed og bedre sammenhængende tilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Regionsrådet vil arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom oplever: At misbrugsbehandlingen er baseret på nyeste viden, og at medarbej-

derne er uddannet i disse metoder


20

At misbrugsbehandling foregår koordineret på tværs af region og kom-mune målrettet den enkeltes behov

At unge med misbrug hjælpes, motiveres og støttes tidligt for at undgå et længerevarende misbrug, fx via særlige unge-indsatser med fokus på at bryde vaner

At der udarbejdes en plan for borgere i udsatte positioner for at sikre mere lighed i sundhed og bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene til psykisk syge med et samtidigt misbrug


21

8. Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø Forudsætningen for, at der kan ydes en kompetent og recovery-orienteret indsats til mennesker med psykisk sygdom i Region Hovedstaden, er, at vi har dygtige medarbejdere, som ønsker at gøre en positiv forskel for mennesker med psykisk sygdom – og det har vi i Region Hovedstaden. I regionsrådet bakker vi op om og har stor respekt for det arbejde, både menneskeligt og fagligt, som hver dag ydes af tusindvis af medarbejdere. Det skal være attraktivt, trygt og sikkert at arbejde i psykiatrien Der er mangel på arbejdskraft i psykiatrien inden for flere faggrupper. Det gælder ikke kun i Region Hovedstaden, men i hele landet. Det gælder fx psykiatere, sy-geplejersker og sosu-assistenter. I regionsrådet vil vi derfor fortsat arbejde for, at Region Hovedstaden opleves som en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på indsatser, der kan bidrage til at fastholde vores dygtige medarbejdere og fremme rekruttering. Kompetenceudvikling og tydelige karriereveje bidrager til, at mange finder ar-bejdspladsen spændende og udviklende. Ny forskning og ny viden gør, at livslang læring er et vilkår i dag. Regionsrådet i Region Hovedstaden ønsker derfor, at udviklingen af medarbejde-res og ledernes kompetencer fortsat har en høj prioritet, så den enkelte medar-bejder understøttes i at tilegne sig ny viden, folde sin faglighed ud og udnytte sin ekspertise. Det vil også bidrage til at understøtte en kvalificering af sundhedsar-bejdet. I relation til den løbende kompetenceudvikling er det vigtigt, at alle ansatte oplever, at deres nye kompetencer og ekspertviden integreres i og udnyttes opti-malt i det daglige arbejde og ikke mindst, når det gælder opgaveglidning og det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Uddannelse og kompetenceudvikling er én side af et godt arbejdsmiljø. Men de fysiske rammer har også betydning for medarbejdernes trivsel. Nybyggeri og re-noveringer skal derfor bidrage til både bedre vilkår for brugerne og medarbej-derne. Det er et ønske i regionsrådet, at der fortsat er et stort fokus på at optimere ar-bejdsmiljøet for alle ansatte i Region Hovedstaden. Det gælder både, når det handler om en åben og anerkendende kultur i afdelingen, veltilrettelagte introduk-tionsforløb, effektive arbejdsgange med tid til nærvær og om at forebygge og håndtere konflikter i arbejdet. Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere tri-ves i hverdagen og oplever, at det er sikkert og trygt at gå på arbejde. Åben dialog mellem det politiske niveau og medarbejderne Regionsrådet ønsker, at der er en åben dialog om psykiatriens fortsatte udvikling.


22

Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg holder derfor bl.a. et årligt tema-møde mellem politikere, medarbejdere og ledere i RHP for at styrke og udvikle samarbejdet med et aktuelt emne som omdrejningspunkt. Social- og psykiatriud-valget ønsker at fortsætte temamøderne og den tætte dialog, idet det giver mulig-hed for at styrke samarbejdet om det, der går godt men også give mulighed for fortsat at debattere og finde nye løsninger på det, der er svært og udfordrende. I Region Hovedstaden vil vi arbejde for, at medarbejdere i psykiatrien oplever: At psykiatrien er en attraktiv, tryg og sikker arbejdsplads, hvor der er fo-

kus på kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og trivsel At der er åben dialog mellem medarbejdere, ledere og politikere i regio-

nen om psykiatriens udvikling.

Bilag: 4.3. Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om"Sammen om Psykiatriens



TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup

Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

Region HovedstadenKoncerndirektionenKongens Vænge 23400 Hillerød

DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.09-09-2019 CVR 19/22710 3247 1869

239803-19 lhn.as

Høringssvar vedr. "Sammen om Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”.

Region Hovedstaden har fremsendt forslag til ny treårsplan for psykiatrien udvikling til høring i kommunerne.

Tårnby Kommunen kvitterer for forslaget, som på mange måder berammer en recovery-orienteret strategisk udvikling af psykiatrien de kommende år. Vi ser positivt på de over-ordnede pejlemærker:

• Recovery som fortsat fundament og pejlemærke for alle indsatser• Stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem psykiatri, kommune, praksis

og civilsamfund• Gode og sammenhængende forløb for børn og unge• Forebyggelse og nedbringelse af alle former for tvang• Lighed i sundhed for mennesker med psykisk og somatisk sygdom• Styrket og koordineret indsats for mennesker med psykisk sygdom og misbrug• Gode rammer og arbejdsvilkår for medarbejderne i psykiatrien

Specifikt vil vi fremhæve de gode erfaringer ved at integrere behandlingen på kommu-nens socialpsykiatriske botilbud, Televænget, hvor det psykiatriske behandlingstilbud, ”botilbudsteamet”, bidrager til en sammenhængende og integreret indsats.

Med dette samarbejde er det lykkes at forebygge indlæggelser og tilpasse behandlingen hurtigt, når det har været nødvendigt for borgerens udvikling. Regionen kan overveje om erfaringerne med botilbudsteamet bør medtænkes i planen for psykiatriens udvikling de kommende år.

Vi ser frem til at udmønte planen i det videre samarbejde.

Venlig hilsen

Leon E. HonoréHandicap- og Psykiatrichef

Bilag: 4.4. Brev til butikker, der sælger alkohol



TÅRNBY KOMMUNEBorgmesteren



Til butikker, der sælger alkoholTårnby Kommune


239858/19 tmc.sc.as

Ny årgang af unge i nattelivet.

Vi skriver til jer, idet en ny årgang af unge er startet på en ungdomsuddannelse. Overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse er på mange måder en spændende tid, men også en sårbar tid med mange nye udfordringer. Eleverne skal forholde sig til mange nye indtryk og faglige udfordringer og de deltager i arrangementer, fester m.v. hvor nye sociale bånd skal knyttes.

I denne periode, er der ofte mange fester, som kan betyde, at flere unge køber alkohol og begiver sig ud i nattelivet. Nattelivet kan have en slagside med bl.a. vold, trusler, seksuelle overgreb og stofmisbrug m.v., der kan være med til at ødelægge trygheden for de unge i nattelivet. Vi har brug for en fælles indsats til at passe på vores unge.

De danske unge er blandt de unge i Europa, der drikker mest. Tårnby Kommune vil, med denne skrivelse, opfordre til, at vi sammen arbejder for at sikre en tryg og hensigtsmæssig alkohol-kultur for de unge. I denne sammenhæng, vil vi desuden skærpe opmærksomheden på lovgivningen omkring salg af alkohol, samt håndhævelse af denne:

Den, der erhvervsmæssigt sælger alkohol i butikker har samtidigt ansvaret for, at der ikke sælges til mindreårige i deres butikker og kiosker mv. Det er også ens ansvar som indehaver, at medarbejderne ikke sælger til mindreårige. Det er ikke tilladt at sælge:

Alkohol på 16,5 % eller derover til unge under 18 år Alkohol under 16,5 % til unge under 16 år

Alle butiksmedarbejdere er forpligtiget til at spørge efter og se gyldigt billed-ID, hvis man er det mindste i tvivl om køberens alder. Der må ikke sælges alkohol til unge, som ikke kan fremvise gyldigt billed-id. Det er indehaverens ansvar, ikke køberens, at køberen er 18 år eller over.

Som ovenfor nævnt, ønsker Tårnby Kommune at indgå i dialog og samarbejde for at sikre en tryg alkohol-kultur for de unge. Har I nogle ideer eller behov for/lyst til at drøfte en konkret problemstilling er I derfor meget velkomne til at kontakte sundhedskoordinator Line Fjord Nielsen, SundhedsCenter Tårnby på mail: [email protected] eller på telefon: 21190871.

Venlig hilsen

Allan S. AndersenBorgmester

mailto:[email protected]

Bilag: 4.5. Brev til udskænkningssteder i Tårnby



TÅRNBY KOMMUNEBorgmesteren



Til beværtning og udskænkningsstederTårnby


239856/19 tmc.sc.as

Ny årgang af unge i nattelivet.

Vi skriver til jer idet en ny årgang af unge er startet på en ungdomsuddannelse. Overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse er på mange måder en spændende tid, men også en sårbar tid med mange nye udfordringer. Eleverne skal forholde sig til mange nye indtryk og faglige udfordringer og de deltager i arrangementer, fester m.v. hvor nye sociale bånd skal knyttes.

Nattelivet kan have en slagside med bl.a vold, trusler, seksuelle overgreb og stofmisbrug m.v., der kan være med til at ødelægge trygheden for de unge i nattelivet. Vi har brug for en fælles indsats til at passe på vores unge. Vi vil – med denne skrivelse - opfodre til, at vi sammen arbejder for at sikre et trygt natteliv for de unge, når de forlader festen på ungdomsuddannelsen og går videre ud i bylivet og nattelivet.

Udover at opfordre til samarbejde og dialog, vil vi i denne sammenhæng også skærpe opmærksomheden på Restaurationslovens § 29. § 29 omhandler som bekendt forbud mod servering af stærkere drikke (alkohol over 2,8 pct. Volumen) for unge under 18 år, samt forbud mod servering af stærke drikke for personer, som må antages at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil være til fare for sig selv eller til fare for eller ulempe for andre.

Som ovenfor nævnt, ønsker Tårnby Kommune, at indgå i dialog og samarbejde for at sikre et trygt natteliv for de unge. Har I nogle ideer eller behov for/lyst til at drøfte en konkret problemstilling er I derfor meget velkomne til at kontakte sundhedskoordinator Line Fjord Nielsen, SundhedsCenter Tårnby på mail: [email protected] eller på telefon: 21190871.

Venlig hilsen

Allan S. AndersenBorgmester


Bilag: 4.6. KL's handicap- og psykiatri konference 2019.pdf



Program 09.00 - 10.00 Kaffe, te, morgenbrød og netværk i udstillerområdet samt afhentning af navneskilt 10.00 - 10.10 Velkomst

v/ Thomas Adelskov, formand for KL's Socialudvalg Dagens ordstyrer: Ida Thuesen, KL

10.10 – 10:40 Udviklingstendenser og mulige løsninger på socialområdet

Vi ved, at stadig flere borgere med psykiske og kognitive vanskeligheder har brug for støtte efter lov

om social service, og at flere med nedsat funktionsevne lever længere. Men hvad siger prognoserne

ellers om det specialiserede socialområde? Hvilke krav stiller udviklingen til sagsbehandling og

løsninger på det specialiserede socialområde? Og hvilke konkrete greb kan kommunerne gøre brug

af? v/ Mette Lindgaard, partner, PwC

10:40-11:15 Borgerinddragelse i praksis kræver opgør med vanetænkning

Udviklingen på socialområdet kalder på nye løsninger. Men ofte styrer vanetænkningen, når

udfordringer skal løses i den offentlige sektor. Annemette Digmann er aktionsforsker og giver med

afsæt i sin forskning på sundheds- og socialområdet inspiration til, hvordan borgeren kan inddrages,

når løsninger skal nytænkes. v/ Annemette Digmann, ph.d. i offentlig ledelse, uafhængig forsker og

aktivist.

11.15 – 11.45 Pause med kaffe og te i udstillerområdet

11:45 – 12:30 Løsningsgalleri: Kommuner viser vejen (se næste side) 12.30 – 13:30 Frokost samt kaffe og te i udstillerområdet 13.30 - 14:00 Viden er en forudsætning

Viden om hvilke metoder og indsatser, der virker og for hvem, er et must, hvis opgaveløsningen på

det specialiserede socialområde fremadrettet skal forbedres og udvikles. Under Udviklings- og

investeringsprogrammet har Socialstyrelsen igangsat en række initiativer, hvor kommunerne kan

ansøge om at afdække, udvikle, afprøve eller udbrede nye indsatser på det sociale område. Hør

Socialstyrelsen og én af de deltagende kommuner fortælle om baggrund, foreløbige erfaringer og

potentialet ved Udviklings- og investeringsprogrammet. v/ Niels Arendt Nielsen, vicedirektør,

Socialstyrelsen & x-Kommune (opdateres)

14:00 – 14:20 Den kompetente medarbejder Øget organisatorisk og faglig kompleksitet stiller stadig større krav til kompetencer og

tværprofessionalitet på det specialiserede socialområde. Professionshøjskolerne har en nøglerolle i

både efteruddannelsen af nutidens medarbejdere og i uddannelsen af fremtidens arbejdskraft.

Oplægsholderen giver bud på, hvad der skal til og hvordan kommuner og uddannelsesinstitutioner

sammen kan udvikle kompetencer, der matcher fremtidens behov. v/ Daniel Schwartz Bojsen, direktør

for Sundhed, Social og Engineering, Professionshøjskolen Absalon

14.20 – 14.40 Faglig ledelse baner vejen for styrket dialog og dokumentation

Hvis vi skal vide, om de indsatser vi sætter i værk, har en positiv effekt for borgerne, har vi brug for

bedre data. Og vi har brug for et tættere samarbejde mellem kommunale myndighedsfunktioner og

leverandører af sociale tilbud. Det er afsættet for KL's projekt "Fælles Faglige Begreber". To centrale

aktører bag den banebrydende initiativ 'Fælles Faglige Begreber' giver her deres bud på, hvad 'Fælles

Faglige Begreber' kommer til at forandre, og hvordan forandringsprocessen kan ledes. v/ Steinar

Eggen Kristensen, direktør, Randers Kommune, & Britta Martinsen, studieleder for

socialrådgiveruddannelsen, UC Syd

14:40 - 15.00 Pause med kaffe, te og kage i udstillerområdet

15.00 – 15.20 Regeringens visioner for det specialiserede socialområde v/ Astrid Krag, Social- og Indenrigsminister

15.20 – 15.40 Virtual Reality som en del af løsningen Virtual Reality er, og bliver i stadig højere grad, et aktivt redskab i løsningen af den kommunale

kerneopgave. Det gælder såvel i den borgerrettede indsats og som værktøj for medarbejderne.

Vejledning, social angst, eksponeringsterapi, depression og træning er nogle af de områder,

hvor Virtual Reality kan give en hjælpende hånd. Hør, hvordan en first-mover-kommune arbejder

med Virtual Reality, og få deres bud på, hvad vi har i vente inden for Virtual Reality. v/ Arman

Asović og Jesper Ingberg Laursen, IKT Konsulenter, Horsens Kommune

15.40-15.45 Tak for i dag

v/ Janet Samuel, kontorchef, Socialpolitisk kontor, KL

Løsningsgalleri: Kommuner viser vejen – kl. 11:45-12:30

Kommunerne arbejder uafbrudt på at møde borgernes behov på nye og innovative måder. På årets Handicap- og

Psykiatrikonference præsenteres kommunernes initiativer i et løsningsgalleri. I galleriet præsenterer op til 20

kommuner særlige indsatser eller projekter, der har skabt faglig udvikling og dermed værdi for borgere og

medarbejdere. Galleriet vil give dig og din kommune inspiration til udvikling og nye indsatser.

I galleriet kan du høre en række korte præsentationer af forskellige initiativer, tilbud og projekter inden for både

socialpsykiatrien og handicapområdet. Du vælger selv, hvilke præsentationer, du vil høre, men kan som minimum

forvente at nå at høre fire forskellige præsentationer.

Har din kommune en indsats eller et nyt initiativ, som I er stolte af og gerne vil præsentere, så send en mail til Mie Sofie Nielsen på [email protected] og vi vil se nærmere på, om I kan indgå i galleriet. I mailen skal I besvare følgende punkter om jeres bidrag: - Forslag til titel - Kort beskrivelse - 1-3 hovedbudskaber - Kontaktpersonens navn, stilling og mail - Eventuelle links til materiale på jeres hjemmeside

Gallerister (opdateres) – Aalborg Kommune: Samskabelse om digitale initiativer på handicapområdet – Odder Kommune: Samskabt Styring og hjælp efter servicelovens § 82 a og b – Københavns Kommune: Pårørendeuddannelse i Borgercenter Handicap – Frederikshavn Kommune: Frisk i naturen, naturprojekt i social- og behandlingspsykiatri

Praktiske oplysninger

Tid og sted Onsdag den 20. november 2019 kl. 10:00-15:40 (kaffe og morgenbrød fra kl. 09.00-10:00). Adresse: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus. Afhentning af navneskilt og program kan ske fra kl. 09.00. Målgruppe Konferencen henvender sig til kommunale ledere og medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet i både myndighed og drift såvel som politikere, medlemmer af de kommunale handicapråd, bruger- og pårørendeorganisationer samt øvrige aktører på området. Tilmelding og afbud Tilmelding foregår via siden https://tilmeld.kl.dk/hpkonference2019 Tilmelding er bindende, men kan overdrages til en kollega, hvis du bliver forhindret. Ønsker du at overdrage din plads til en anden, kan du selv redigere i systemet indtil medio november uden først at meddele dette til arrangøren. Når systemet ikke længere tillader redigering , kan du kontakte KL, sekretær Laila Christine Jensen på [email protected]. Deltagergebyr Kr. 2.095,- ex moms. Faktura fremsendes efter afholdelse af konferencen.

Overnatning eller lokale på Radisson Blu Aarhus Hotel Hotel Radisson Blu Aarhus har stillet et antal værelser til rådighed til en garanteret pris for konferencens deltagere. Du finder booking-link under "info" på tilmeldingssiden. Prisen for et enkeltværelse er 1.395 og for et dobbeltværelse på kr.1.495,- inkl. moms og morgenmad. Prisen vil ligge fast indtil 1 måned før afholdelse af konferencen. Værelserne kan bookes både af konferencens deltagere samt andre gæster og er derfor oprettet efter "først-til-mølle" princippet. Transport og Parkering Radisson Blu Scandinavia Hotel er placeret i gåafstand (ca. 500 m) fra Aarhus Banegård. Der er 1100 parkeringspladser til rådighed. Både foroven og i parkeringskælder. Parkering koster DKK 100 pr. udkørselsbillet, som gælder hele dagen, eller 20 kr. i timen, hvis der betales i automaterne. Parkeringsbilletter sælges af Radissons personale i kongressalen samt hotellers reception. Wifi Det er gratis trådløst wifi til rådighed under hele konferencen. Netværk navn: radisson_guest Efter tilslutning til netværket åbnes internetbrowseren og her accepteres Radisson Blu's betingelser, hvorefter netværket vil være aktivt. App Søg efter "KL-konferencer" i App Store og Google Play. Vi anbefaler, at du downloader app'en på forhånd. Diverse info uploades på app'en i perioden op til konferencen. Facebook: facebook.com/kommunerne Twitter: @kommunerne - brug gerne #KLsocial Plancher Efter konferencen finder du dagens oplæg på tilmeldingssiden under fanen "Program og plancher" Yderligere information Fagligt indhold: specialkonsulent Anna Gillett [email protected] tlf. 3370 3242 Praktiske spørgsmål: sekretær Laila Jensen, [email protected] tlf. 3370 3292 Stande og udstillere: student Cecilie Tobias-Renstrøm, [email protected] tlf. 3370 3278 KL’s konferencekalender på Social- og Sundhedsområdet

Konference 2020 2021

Sundhedskonference 21. januar

Comwell Kolding 19. januar

Comwell Kolding

Konference om Udsatte Børn & Unge

17. marts Nyborg Strand

24. marts Nyborg Strand

Social- og Sundhedspolitisk Forum 14. – 15. maj

Aalborg Kongres & Kulturcenter

Ældrekonference 29. september

Comwell Kolding -

Rusmiddelkonference 6. oktober

Nyborg Strand -

Handicap- og Psykiatrikonference 18. november

Radisson Blu Århus -

Ønsker du nyheder og information om kommende KL-konferencer på social- og sundhedsområde? Så kan du tegne abonnement på KL's nyhedsbrev via linket her til KL's hjemmeside.

https://tilmeld.kl.dk/hpkonference2019


https://www.radissonblu.com/reservation/cityRateSearch.do?rateSearchForm.crossBrandSearch=thisBrandOnly&rateSearchForm.o%5b0%5d.c=0&rateSearchForm.forcedHotelSearch=true&rateSearchForm.hotelCodes=AARZH&rateSearchForm.checkinDate=11/27/2018&rateSearchForm.checkoutDate=11/28/2018&rateSearchForm.numberRooms=1&promotionalCode=KL2711&language=en&rateSearchForm.o%5b0%5d.a=1&=undefined&rateSortFilter=(sort(availableRates))




https://www.kl.dk/services/mit-kl/opret-medlem/

Bilag: 5.1. Svarbrev til Region Hovedstaden_Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf



23. august 2019

Sagsnr. 4-1010-650/1

Reference ELSD

T 7222 7400

E [email protected]

Til

Sundhedskoordinationsudvalget og Regionsrådet i Region Hovedstaden, samt

Kommunalbestyrelserne i

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms

Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune,

Fredensborg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kommune,

Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kom-

mune, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kom-

mune, Hørsholm Kommune, Ishøj Kommune, København Kommune,

Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune

Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regio-

nen

Sundhedsstyrelsen har den 28. juni 2019 modtaget sundhedsaftalen mellem Re-

gion Hovedstaden og kommunerne i regionen til vurdering.

Vi kan hermed meddele, at sundhedsaftalen er godkendt.

Godkendelsen beror på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendt-

gørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. I

vurderingen er der ikke taget stilling til, om konkrete samarbejdsaftaler m.v.

overholder gældende lovgivning, men dette anses som en forudsætning for ind-

gåelse af sundhedsaftalen.

Rådgivningen nedenfor er rettet mod aftaleparterne: Regionsrådet i Region Ho-

vedstaden og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner. Derudover til

Sundhedskoordinationsudvalget, der har ansvaret for at sikre implementering af

og opfølgning på sundhedsaftalen.

Generelt

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sundhedsaftalen fungerer godt, som en

overordnet ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sund-

hedsområdet i regionen. Sundhedsaftalens indhold er beskrevet kort og præcist,

herunder hvilken organisering af samarbejdet om aftalen, som skal medvirke til

at konkretisere de udvalgte fokusområder.

Vi finder det positivt, at aftalen giver plads til lokale politiske prioriteringer,

hvor indsatser kan tilrettelægges ud fra borgernes behov, samt aftalens fokus

på, at det skal være borgernes/patienternes sundhedsaftale.

Side 2

Sammenhæng til de nationale mål for sundhedsvæsnet

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er tydelig sammenhæng mellem aftalens ud-

valgte fokusområder og de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, og at fokus-

områderne skal være med til at realisere de nationale mål. Vi bakker derfor op

om, at der lokalt udvikles indikatorer, som ud over de nationale indikatorer un-

der de nationale mål, kan være med til at understøtte Sundhedskoordinationsud-

valgets drøftelser og den løbende lokale opfølgning på aftalen.

Afsæt i grundlaget for samarbejde om målgrupper og indsatser

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sundhedsaftalen demonstrerer afsæt i

det fælles grundlag for samarbejde om målgrupper og indsatser, jf. vejlednin-

gens afsnit 2.3, hvilket bl.a. kommer til udtryk i aftalens afsnit ’Vores fælles vi-

sion’.

Vi finder det positivt, at baggrunden for aftalen, herunder valg af fokusområ-

der, har taget udgangspunkt i en dialog med en bred række interessenter (politi-

kere, patientforeninger, interesseorganisationer og fagpersoner), hvorved visio-

ner og fokusområder bliver fokuseret på borgere med størst behov for indsatser.

Øvrigt

Vi synes, det er positivt, at regionen vil udvikle rammerne for den administra-

tive styregruppe og samordningsudvalget med fokus på lokale udfordringer, vi-

den og erfaringer, herunder brugernes. Vi ser frem til at følge arbejdet og erfa-

ringerne, regionen gør sig med disse nye rammer.

Vi vurderer, at aftalens principper for samarbejdet tager fint afsæt i rammen for

samarbejdsaftaler om indsatser og opgaveløsning, beskrevet i vejledningens af-

snit 3.2. Delelementerne i afsnittet, vurderer vi har faglig og organisatorisk re-

levans i forhold til at understøtte gode overgange og sammenhængende forløb

for borgeren/patienten. Vi ser frem til at følge udviklingen.

Vi bemærker endvidere, at det er positivt, at regionen vil anvende eksisterende

og landsdækkende datakilder til at følge aftalen og udviklingen af fokusområ-

derne.

I opfølgning på aftalen er der fokus på læring og spredning af viden, hvorved

sundhedsaftalens erfaringer vil blive delt og spredt i den daglige praksis, herun-

der at der er fokus på at anvende forskellige metoder dertil, hvilket vi ser posi-

tivt på. Vi ser frem til at følge, hvordan denne viden og disse metoder inddrages

i den fortsatte udvikling og implementering af sundhedsaftalernes samarbejds-

aftaler.

Side 3

Rådgivning Vi anbefaler, at versionsnummer tilføjes sundhedsaftalen, jf. vejledningens afsnit

4.1.

Vi anbefaler, at aftalen konkretiseres ved (udover i samarbejdsaftalerne) at be-

skrive fx delmål og succeskriterier, for bl.a. at demonstrere hvordan man vil

indfri målene og dermed understøtte gennemsigtighed i det forpligtende samar-

bejde. Dette kan eksempelvis beskrives via en implementeringsplan eller et

målopfyldelsesskema.

I forhold til udvikling af relevante indikatorer, som kan understøtte aftalens ud-

vikling, kan det overvejes at uddybe, hvordan man arbejder datadrevet med

kvalitetsudvikling af sundhedsaftalen. Derudover kan det overvejes at tilføje

den viden, forskning og de datakilder, som har ligget til grund for udviklingen

og tilrettelæggelsen af bl.a. de udvalgte målgrupper i aftalen. Dette kan styrke

sammenhængen til det fælles grundlag for fastsættelse af målgrupper og indsat-

ser.

Under fokusområdet børn og unges sundhed, anbefaler vi at inddrage bl.a.

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed og trivsel, fx for

børn, samt forløbsprogrammerne for børn og unge med psykiske lidelser, der

indeholder anbefalinger til en gradueret indsatsmodel og tidlig indsats. Derud-

over anbefaler vi at inddrage styrelsens vejledninger om at styrke og bevare

børns sundhed bl.a. i de første leveår.

Under fokusområdet borgere med psykisk sygdom anbefaler vi at inddrage

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en samlet plan for psykiatriens udvikling,

herunder fokus på selvmord, bivirkninger ved medicin, underbehandling af fy-

siske sygdomme samt uhensigtsmæssig livsstil.

I forbindelse med sammenhængen til det nationale mål om flere sunde leveår

kan det overvejes at have fokus på bl.a. tobaksforebyggelse/rygestop (jf. Sund-

hedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak) og tværsektorielt samarbejde

mellem kommuner, almen praksis og region om at få flere borgere i alkoholbe-

handling.

Når aftalens samarbejdsaftaler videreudvikles, anbefaler vi, dels at samarbejds-

aftalerne stemmer overens med den nye sundhedsaftale, dvs. målsætninger,

rammer/principper for samarbejde mv., så aftalen bliver realiserbar, dels at

sikre sammenhæng til vejledningens afsnit 3.1 om nye modeller for samarbejde

og 3.2 ramme for samarbejdsaftaler samt øvrige nationale anbefalinger og vej-

ledninger (fra bl.a. Sundhedsstyrelsen).

Implementering og opfølgning

Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og alle

kommunalbestyrelser i regionen og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 1.

juli i regionsrådets og kommunalbestyrelsernes valgperiodes andet år. Ikrafttræ-

den af aftalen behøver ikke afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det skal

Side 4

fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Sundhedsaftalen er gældende, ind-

til en ny aftale træder i kraft, og varigheden af aftalen er i udgangspunktet fire

år fra ikrafttrædelsesdatoen.

Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølg-

ningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revi-

dere dens indhold. Derudover har udvalget ansvaret for udarbejdelse af en midt-

vejsstatus i midten af aftaleperioden, der, senest to år inde i perioden, sendes til

Sundhedsstyrelsen til orientering, samt en slutstatus, der sendes til Sundheds-

styrelsen til orientering senest et halvt år inden udløb af sundhedsaftalen.

Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen skal offentliggøre den

indgåede sundhedsaftale på deres hjemmesider.

Sundhedsstyrelsen offentliggør de godkendte sundhedsaftaler samt styrelsens

meddelelser til regionsrådet og kommunalbestyrelserne på styrelsens hjemme-

side, hvor også midtvejsstatus og slutstatus offentliggøres, efter sundhedskoor-

dinationsudvalgene har indsendt disse til Sundhedsstyrelsen.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har endvidere ansvaret for at sikre, at

aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at

efterleve sundhedsaftalen.

Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økono-

miforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre be-

hov for revision af sundhedsaftalen.

Såfremt der er faglige spørgsmål til ovenstående, kan Elisabeth Skibsted kon-

taktes via [email protected] eller tlf. 25 26 52 61 samt Anne Tving Jensen via

[email protected] eller tlf. 25 26 52 25.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke

Centerchef, Planlægning



Bilag: 6.1. Evaluering af midlertidige dagpladser



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 01-08-2019 SAGS NR.: 19/19938 DOK. NR.: 226505-19 SAGSBEH.: CRISTA EJSTRUP

Evaluering af midlertidige dagpladser.

De midlertidige dagpladser begyndte at tage imod borgere 1.marts 2018 på plejehjemmet

Irlandsvej med tilbud om rehabilitering på daglig basis i tidsrummet 8 -16 af terapeuter og

plejepersonale tilknyttet afdelingen. Borgerne møder til dagophold 5-7 dage ugentligt, og visiteres

til mindst 2 ugers rehabilitering med mulighed for forlænges efter behov.

Erfaringer

Der er en overvejende tendens til, at borgere ikke ønsker at komme i weekends, da de

ønsker at være sammen med familien.

Borgernes afbud til fremmøde sker ofte pga. indlæggelser og/eller kontrol og ønske om

fridage, især i weekenden.

Det er en stor udfordring, at borgere, der ikke selv kan gå til taxa`en, ikke har mulighed for

at benytte tilbuddet i weekends og helligdage, da borgerne derved er nødsaget til at møde

op alle hverdage.

Hjemmeplejen når ind imellem ikke at besøge borgeren, før de afhentes mellem kl.8 og 9,

hvilket betyder, at borgeren ikke er klar og bliver stresset og forvirret.

Personalet favner mange opgaver og udfordringer, såsom medicin, lægekontakt, eksterne

samarbejdspartnere, hjælpemidler, træning, ernæring, toiletbesøg, badesituation, indkøb,

funktionsvurderinger mm. og anvender dem i et rehabiliterende øjemed. Dermed spares

hjemmeplejen for nogle opgaver, og samtidig får personalet på midlertidig dagplads en

koordinerende rolle for borgeren. Vigtigst af alt vurderes hjælpen i eget hjem inden

afslutning på opholdet.

Det kan opleves svært at motivere borgerne til at overgå fra døgnplads til dagplads. Mange

borgere savner at være hjemme efter langvarigt hospitals- og midlertidigt ophold, og har

svært ved at se vigtigheden i at fortsætte rehabilitering på dagplads.

I begyndelsen var det svært at finde borgere, der var egnet til tilbuddet. Vi har en

formodning om, at det dels skyldes manglende kendskab til tilbuddet, og dels et fravalg fra

borgernes side. Dog ses en stigende tilgang, efter at personalet har fortalt om tilbuddet på

Amager Hospital samt i Hjemmeplejen.

Ofte meldes borgerne fra dag til dag, hvilket kræver stor koordinering for at få planlagt

startsamtale og dermed få lagt en individuel plan for borgeren.

Borgerne i tilbuddet kræver ofte kompleks rehabilitering, og det har tydeligvis været en

fordel, at tilbuddet kun har været tilgængeligt i dagtimerne.

Generelt set har størstedelen af de henviste borgere været fysisk svækkede med et

overvejende fysioterapeutisk træningsbehov.

Der ses en betydelig fremgang af borgernes funktionsniveau efter endt ophold, og

personalet oplever, at de gør en forskel for borgerne.

Der er et godt samarbejde mellem visitationen og personalet om de midlertidige pladser.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Anbefalinger og forslag til ændringer i tilbuddet fremadrettet:

Ændring af navnet ”Midlertidige Dagpladser” til ”Rehabiliterende dagpladser”. Det er vigtigt,

at rehabilitering er i fokus allerede, når borgeren forelægges tilbuddet, ex. på sygehuset.

TÅRNBY KOMMUNE

3

Det synes unødvendigt at udvide tilbuddet til kl.20 som oprindeligt planlagt, da mange

borgere giver udtryk for at være trætte og ville hjem før kl.16. Endvidere synes et udvidet

tilbud til kl.20 som en forringelse, da bemandingen vil skulle spredes over dagen.

Lukning af tilbuddet søn- og helligdage, da der ofte kun er 1-2 borgere. Lørdagen kan

bruges som ”buffer-dag” for en fridag i hverdagene, hvorved der er plads til besøg af

hjemmepleje, lægebesøg mv.

Ressourceudnyttelse

Der er ansat 3 social- og sundhedsassistenter samt 1 social- og sundhedshjælper i funktionen, der

møder i tidsrummet 7.30 til 16.30. De dækker hinanden ind ved sygdom, ferie- og kursusafvikling

mm. Der er ansat en fysioterapeut til opgaveløsning på de midlertidige dagpladser, og derudover

bruger én af ergoterapeuterne en del tid i funktionen.

Vi har fordelt ressourcerne efter en normering på 4,098 årsværk til plejepersonale samt 1,514

årsværk til terapeuter. Vi har dog for nyligt fået udmeldt, at normeringen er hhv. 5,123 årsværk og

1,892 årsværk. Den oprindeligt udmeldte normering rækker til de 10 borgere på de midlertidige

dagpladser, hvis åbningstiden bevares som nu kl. 8-16.

Til gengæld kan de ekstra 1,025 + 0,378 årsværk med fordel konverteres til de midlertidige

døgnpladser.

Normeringen til de midlertidige borgere har på plejepersonale siden ikke været ændret siden

ressourcetildelingens ikrafttræden i 2010. Til gengæld er beboerne på døgnpladserne blevet

markant mere komplekse i deres plejebehov. Vi hjemtager borgere til neurorehabilitering med

massivt behov for pleje og genoptræning, som vi ikke har varetaget tidligere. En del af borgerne er

desuden yngre (35 – 65 år) og har særlige behov, vi ikke ser ved vores ældre beboere.

Der bruges forholdsvis mere tid på opfølgningsmøder med borger og pårørende samt besøg på de

hjerneskadecentre, hvor borgerne kommer fra, som forberedelse til en god og kvalificeret

modtagelse. Terapeuterne bruger en del timer på at tage på funktionsvurderinger i eget hjem hos

både borgere på midlertidige dag- og døgnpladser for at sikre, at overgangen til eget hjem bliver

tryg og forsvarlig.

Fremtiden

Vi skal fortsat promovere tilbuddet på de midlertidige dagpladser i kommunen samt på de

samarbejdende sygehuse, så det bliver en naturlig del af samarbejdspartnernes bevidsthed, at det

eksisterer og ikke mindst, hvad tilbuddet består af.

Bilag: 7.1. Bilag 1. KKR strategi - unges sundhed - inspirationskatalog.pdf



KKR-Hovedstaden

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden

Inspirationskatalog

[ 2 ]

Inspirationskataloget indeholder eksempler på kommunale sundhedsindsatser for unge på ungdomsuddannelser med fokus på fremme af mental sundhed, forebyggelse af alkohol- og stofforbrug samt tobaksforebyggelse1. Kataloget er et supplerende redskab til ”Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommu-nerne i Region Hovedstaden”.

Formålet med kataloget er at vise eksempler på typer af tiltag inden for de tre områder mental sundhed, alkohol & stoffer og rygning i et samar-bejde mellem kommune og ungdomsuddannelse. Kataloget henvender sig til regionens kommuner og indeholder eksempler på tiltag, som primært foregår på ungdomsuddannelser. Kataloget af-grænser sig fra tiltag / aktiviteter, som ikke fore-går i et samarbejde med ungdomsuddannelser-ne. Ofte er det kommunens rolle at facilitere og

løbende understøtte tiltagene ude på ungdoms-uddannelserne.

Indsatserne beskrevet i kataloget er vedvarende indsatser, som enten udmøntes på strukturelt, gruppebaseret eller individrettet niveau. Kata-loget indeholder en kort beskrivelse af formålet med den enkelte type indsats samt links til be-skrivelser og/ eller kontaktoplysninger til den på-gældende kommune for yderligere information.

1 Eksemplerne er indhentet juni 2019.

Inspirationskatalog

INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

[ 4 ]

Tema 1 Mental sundhed

Indsats Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Kommuner med denne type indsatser

Partnerskab mel-lem kommune og ungdoms uddannelser om flere temaer, herunder mental sundhed

Formålet er at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen i et samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelse, så eleverne påvirkes af sund-hedsfremmende rammer og tilbud

Der er størst udbytte ved en flerstrenget strategi, hvor partnerskabets ak-tiviteter foregår på flere niveauer. Det er vigtigt, at det strukturelle niveau prioriteres som rammesættende for de unges hverdag

Kø[email protected]/ungdomsuddannelse

FrederiksbergSundhedscentret@frederiksberg.dksund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser

Frederikssundcampus.frederikssund.dk/Trivsel

Trivselspolitik

Formålet med en trivselspolitik er at styrke det daglige arbejde med at ska-be sunde fællesskaber og et godt psykisk undervisningsmiljø, der fremmer trivsel og læring og forebygger frafald blandt eleverne på uddannelsen. Relevante fokusområder i trivselspolitikken kan være fællesskaber, en tryg skolestart, stress, præstationskultur og digital sundhed

Der kan iværksættes tiltag på flere niveauer, men det er væsentligt at have fokus på rammer og strukturer

Kø[email protected]/ungdomsuddannelse FrederiksbergSundhedscentret@frederiksberg.dksund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser

Ungedrevet trivselsi-nitiativer på tværs af gymnasier – Kommu-ne som samarbejds-partner i stedet for initiativtager

Samarbejde mellem kommune og gymnasier om oprettelse af et ”elevråds-summit” på tværs af flere gymnasier. Formålet er iværksættelse af tiltag inden for mental sundhed, særligt præstationskultur og andre aktuelle udfordringer

[email protected] UNG POLITIKwww.gentofte.dk/da/Indflydelse-,-a-,-politik/Kommunalbestyrelsen/ Opgaveudvalg/Tidligere-opgaveudvalg/Ungepolitik

mailto:Folkesundhed%40suf.kk.dk%20?subject=

http://sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse

mailto:Sundhedscentret%40frederiksberg.dk%20?subject=

http://sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser

http://campus.frederikssund.dk/Trivsel





mailto:Fritid%40gentofte.dk%20?subject=

http://www.gentofte.dk/da/Indflydelse-,-a-,-politik/Kommunalbestyrelsen/Opgaveudvalg/Tidligere-opgaveudvalg/Ungepolitik

http://www.gentofte.dk/da/Indflydelse-,-a-,-politik/Kommunalbestyrelsen/Opgaveudvalg/Tidligere-opgaveudvalg/Ungepolitik



Dialog-, netværks- eller temamøder

CASE 1

Formålet er at opbygge relationer, dele erfaringer og viden ved at mødes regelmæssigt og systematisk

Afhængigt af resultater på møderne, kan der både iværksættes struktu-relle tiltag eller aktiviteter målrettet grupper / individer

[email protected]


[email protected]

Sundhedstjek, adgang til sundhedspersonale på skolen

Formålet er at tilbyde adgang til tilgængelig og åben konsultation be-mandet med psykologer og sygeplejersker, hvor unge med spørgsmål til fysisk eller psykisk sundhed kan få hjælp

Der er tale om et individrettet tilbud

Kø[email protected]/sundhedstjek

[email protected] sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser

Psykologsamtaler eller andre rådgivningssamta-ler om mental sundhed – tilbud om forløb eller gruppesamtaler

Formålet er at tilbyde lokalt tilgængelige og fortrolige forløb hos psykolog

Forløbene kan foregå som gruppeforløb eller et individuelt tilbud

Kø[email protected]/artikel/ung-i-forandring

[email protected] sund.frederiksberg.dk/sites/sund/files/attached/aktivitetskatalog_2._udgave.pdf

mailto:ungi%40rudersdal.dk%20?subject=



mailto:SSF%40gladsaxe.dk%20?subject=


http://www.kk.dk/sundhedstjek

mailto:Sundhedscentret%40frederiksberg.dk%20%20?subject=



http://www.sundhed.kk.dk/artikel/ung-i-forandring

mailto:Sundhedscentret%40frederiksberg.dk%20%20?subject=

http://sund.frederiksberg.dk/sites/sund/files/attached/aktivitetskatalog_2._udgave.pdf

[ 6 ]


Søvn – et dialogbaseret oplæg om unge og søvn

CASE 2

Formålet er at sprede viden om vigtigheden af god søvn, og hvordan man under-støtter god søvn

Tilbuddet er på gruppeniveau


Dialog og samarbejde om trivsel og sundhed på ungdomsuddannel-serne

CASE 3

Formålet er at sætte fokus på, hvordan flest mulig elever på ungdomsuddannelserne lærer og trives.

Hillerø[email protected]

Kursus i Personlig styrke – Et kursusforløb med fokus på selvværd og mental trivsel

Formålet er, at eleverne gennem faglige oplæg, fælles drøftelser, øvelser og hjem-meopgaver får redskaber til at opbygge selvværd og bryde vaner, der spænder ben for mental trivsel

Der er tale om tiltag på gruppeniveau

Hillerød www.ung3400.dk

Udvidet Anonym Ungerådgivning

Anonym rådgivning til elever på ungdomsuddannelser

CASE 4

Formålet er at tilbyde anonym ungerådgivning med kort varsel for at forebygge mistrivsel og undgå frafald på ungdomsuddannelser. Rådgivningen er udgående og kan foregå der, hvor eleven er

Der er tale om tiltag på individniveau

Hillerød [email protected]

mailto:abre%40hillerod.dk%20?subject=


mailto:aeldreogsundhed%40hillerod.dk?subject=

https://ung3400.dk/


http://www.ung3400.dk


[ 8 ]

Case 1

NETVÆRK

Rudersdal Kommune har etableret et ”Gymnasie-netværk”, som er et samarbejdsforum bestå ende af de to gymnasier beliggende i Rudersdal Kom mune og de kommunale instanser: Ung i Ruders dal (ungeindsats), sundhedsafdelingen og den kommunale børnelæge. Netværket mødes to gange årligt. Fokus på møderne er de unges sundhed. Der udarbejdes årligt en sundheds-profil for elever på gymnasier, og dennes resul-tater danner baggrund for drøftelse vedrørende rygning, alkohol og mental sundhed. Eleverne be svarer undersøgelsen i en undervisningstime, hvilket medfører en høj svarprocent.

Case 2

SØVN

Københavns Kommune tilbyder at holde dialog-baseret oplæg ude på ungdomsuddannelserne, som giver eleverne viden om vigtigheden af et godt søvnmønster og gode råd om god søvns. Oplægget veksler mellem teori, dialog og reflek-sion over egne vaner. Undervejs inspireres til redskaber og praktiske øvelser, som de unge let kan benytte på egen hånd efterfølgende. Under-visningen varer halvanden time og afholdes for grupper af 25-30 elever. Københavns Kommune tilsender inspirationsmateriale til forberedelse inden afholdelse af oplægget, og efter ca. en måned afholder ungdomsuddannelsen en op-følgende session med dialog og refleksion.

CasesCase 3

DIALOG OG SAMARBEJDE OM TRIVSEL OG SUNDHED PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Via Handleplan for sundhed og forebyggelse 2019-22 i Hillerød Kommune skal der sættes øget fokus på dialog med ungdomsuddannelserne om det gode studieliv, og hvordan man sammen kan støtte op om, at flest mulig studerende på ungdomsuddannelserne lærer og trives. Dialogen skal bygge videre på det arbejde og de samarbej-der, som allerede er i gang, lige som andre inte-ressenter omkring ungdomsuddannelserne skal inviteres ind til at bidrage, således at det bliver en samskabende proces med flere kompetencer og ressourcer i spil.

Opstarten vil bygge på interviews med ungdoms-uddannelserne og de unge i forhold til, hvor potentialerne er størst i forhold til at fremme trivsel. Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen på en workshop, hvor der i fælles-skab skal reflekteres og skabe nye prøvehandling-er, som kan afprøves.


Case 4

DEN UDVIDEDE ANONYME UNGERÅDGIVNING

Hillerød Kommune tilbyder jf. Servicelovens §11 Åben Anonym rådgivning til børn og unge mel-lem 13-25 år i Hillerød Kommune. Den Udvidede Ungerådgivning er den del af rådgivningen, der retter sig mod unge på ungdomsuddannelser. Formålet med tilbuddet er at forebygge mistriv-sel gennem let tilgængelig rådgivning.

Den udvidede rådgivning tilbyder 2-3 samtaler til unge, der går på ungdomsuddannelser i kommu-nen uanset bopælskommune. Man kan henvende sig med alle typer af udfordringer, der kræves ingen henvisning, og man har mulighed for at være anonym.

Medarbejderne i rådgivningen oplyser om tilbud-det på morgensamlinger, og samtalerne finder sted i studievejledning på ungdomsuddannelsen eller i Åben Anonym Ungerådgivnings lokaler.

[ 10 ]

Tema 2 Alkohol og Stoffer


Partnerskab med ungdomsuddan-nelser

Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug blandt unge på ungdomsuddannelser kan indgå som et indsatsområde i partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelser.

Formålet er at bidrage til en sundere alkoholkultur med mulighed for brobygning til kommunale rådgivnings brobygning og rådgivning.



Forældremøder om unge i over-gange

Formålet er at sprede viden og forståelse for forældrenes rolle i de unges liv i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse


[email protected]

Workshops og oplæg om flertals-misforståelser for elever på ung-domsuddannelser

Formålet er at sprede viden og forståelse om flertalsmisforståelser om alkohol- og rusmiddelforbrug hos unge









mailto:ungi%40rudersdal.dk?subject=








Alkoholpolitik og aktiviteter

CASE 5

Formålet er at fremme en sundere alkoholkultur blandt unge og sprede viden om, hvordan man kan lave alkoholfrie ungemiljøer, f.eks. med alkoholfrie fester og rusture

Der kan iværksættes tiltag på flere niveauer, men det er væsentligt at have fokus på rammer og strukturer


Dialog, rådgivning og opsporing samt tæt-tere samspil mellem misbrugscenter og ung-domsuddannelserne

Formålet er at forebygge unges forbrug af hash og andre stoffer samt at opspore unge med et misbrug samt tilbyde rusmiddelbehandling til unge i misbrug

Der kan både være tale om individrettet og gruppetilbud

Kø[email protected]/institution/ro-pa-rusen

FrederiksbergSundhedscentret@frederiksberg.dkwww.frederiksberg.dk/fkrc

Rusmiddelrådet og rus-middelgruppen – to tværgående netværk

CASE 6

Formålet er at sikre en tværfaglig koordineret forebyggende og behandlende rusmiddel indsats bestående af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, politi samt kommune

[email protected]

Spil om fællesskab, triv-sel og en god festkultur I samarbejde med ungdomsuddannelserne er udviklet et trivselsspil, som kan spilles f.eks. ved studiestart Hillerød

[email protected]




http://www.kk.dk/institution/ro-pa-rusen

http://www.frederiksberg.dk/fkrc

mailto:sundhedsteam%40brk.dk?subject=


[ 12 ]

Case 5

SOCIALE ARRANGEMENTER UDEN ALKOHOL

I rammen af skolens alkoholpolitik arrangeres fester og samlinger uden alkohol. I alkoholpolitik-ken er der fokus på at styrke fællesskabet. Det sker ved at invitere eleverne til attraktive, sjove og inkluderende arrangementer, hvor samværet er i fokus. Københavns Kommune tilbyder at af-holde workshop og hjælpe med at udvikle sociale arrangementer uden alkohol. Det kan være en arbejdsgruppe på ungdomsuddannelsen bestå-ende af elever, medarbejdere og evt. ledelse, som planlægger og gennemfører arrangementet.

Kræftens bekæmpelse har udviklet konceptet ”Fuld af liv” – morgenfester, som giver eleverne en inkluderende festoplevelse uden alkohol, hvor de positive erfaringer kan tages med – også til weekendens fester.

Cases


Case 6

RUSMIDDELRÅDET OG RUSMIDDELGRUPPEN – TO TVÆRGÅENDE NETVÆRK

Bornholms Regionskommune har etableret en rusmiddelgruppe og et rusmiddelråd. Rusmiddel-gruppen koordinerer kommunens rusmiddelind-satser. Rusmiddelgruppens medlemmer består af repræsentant fra ungdomsuddannelserne, politi samt kommune.

Rusmiddelrådet diskuterer forgange års rusmiddel-indsatser og drøfter rusmiddelgruppens forslag

til det kommende års prioriterede rusmiddel-indsatser. Rusmiddelrådet består af bl.a. politi, kommune, DGI, repræsentant fra ungdomsud-dannelserne, natteravne og røde kors. Formålet med det etablerede netværk er at sikre en tvær-faglig koordineret forebyggende og behandlende rusmiddelindsats på Bornholm.

[ 14 ]

Tema 3 Røgfrie miljøer


Partnerskab med ungdoms-uddannelser

Røgfrihed blandt unge kan indgå som et indsatsområde i partnerskabsaftaler mellem kommuner og ungdomsuddannelser


[email protected]

Bliv en vinder uden tobak – En del af partnerskabet Røgfri Fremtid

CASE 7

Formålet med partnerskabet er at støtte uddannelsesinstitutionerne med at få sat rygning på dagsordenen og understøtte røgfrie miljøer på skolerne

Der er tale om indsatser på et strukturelt niveau med mulighed for del aktiviteter.

Bliv en Vinder uden tobakwww.udentobak.dkUdviklet med blandt andre ni kommuner på Vestegnen og Sydamager: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk.

Røgfri Ungdom vha. rygestop og events

Der er etableret et samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser om rygestop og sundhedsevents

Ballerup [email protected]

Københavnsundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse

Røgfri Campus

CASE 8Formålet med samarbejdet er at sikre et røgfrit miljø på ungdoms uddannelser

[email protected]/roegfrierhvervsskolercampusbornholm.dk/tags/rogfri

[email protected]

Sundhedsformidlerne Formålet er at skabe dialog og formidle viden om rygning til elever på alle skoler og ungdomsuddannelser

[email protected]




http://www.udentobak.dk/

mailto:sundhedshuset%40balk.dk?subject=



http://hjerteforeningen.dk/roegfrierhvervsskoler

http://campusbornholm.dk/tags/rogfri

mailto:sundhedoghr%40frederikssund.dk?subject=



Case 7

RØGFRI UNGDOMSUDDANNELSE – BLIV EN VINDER UDEN TOBAK

Røgfri Ungdomsuddannelse – ”Bliv en vinder uden tobak” er en delindsats af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden og flere kommuner har en fælles vision om et røgfrit Danmark i 2030. Der er fokus på tre indsatsområder: Tobaksfri Folkesko-le, Tobaksfri Ungdomsuddannelse og Tobaksfri Fritid. Visionen om en røgfri generation, hvor ingen børn og unge ryger i 2030, skal realiseres i fællesskab med borgere, organisationer og pri-vate virksomheder.

Case 8

RØGFRI CAMPUS

Campus Bornholm er røgfri. Campus Bornholm består af en række ungdomsuddannelser og efteruddannelser. Det er ikke tilladt for elever og medarbejdere at ryge i undervisnings- og arbejds-tiden, hverken på eller i områderne omkring sko-len. Med rygning forstås alle former for rygning, inkl. elektroniske cigaretter og snus.

Der er på Campus Bornholm lavet flere indsatser for at styrke et røgfrit miljø ved at etablere andre fællesskaber med aktiviteter målrettet de unge samt uddanne rygestoprådgivere og tilbyde ryge-stopkurser i skoletiden. Røgfri Campus Bornholm er startet som et samarbejdsprojekt med mange aktører herunder ungdomsuddannelserne og erhvervsskolen.

Cases

[ 16 ]

KKR-Hovedstaden

Bilag: 7.2. Bilag 2. KKR strategi - unges sundhed_FINAL.pdf



KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

– for kommunerne i Region Hovedstaden

KKR-Hovedstaden

[ 2 ]

I foråret 2017 godkendte Region Hovedstadens 29 kommuner ”KKR-mål for sundhed – Kommu-nernes fælles rolle på det soma-tiske og psykiatriske sundheds-område i hovedstadsregionen”. Denne strategi er et resultat af det mål, der omhandler ”Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge”.

Formålet med KKR-målet om unges sundhed er, at kommu-nerne i Region Hovedstaden går sammen om at yde en bedre ind-

sats i forhold til de unges men-tale og fysiske sundhed for på længere sigt at styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og leve det liv, de gerne vil. For ved at stå sam-men, står vi langt stærkere, når vi indbyder ungdomsuddannel-serne til dialog og partnerskaber om sundhed, end hvis vi har 29 forskellige positioner.1

KKR-målet om unges sundhed understøtter ét af regeringens otte nationale mål for sundheds-

væsenet; nemlig målet om ”flere sunde leveår”, hvor udviklingen i middellevetid og dagligrygere i befolkningen følges.

Denne strategi udgør en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kom-munerne i Region Hovedstaden.

Juni 2019

1 Når der i strategien tales om ”vi”, betyder det de 29 kommuner i Region Hovedstaden

Sammen er vi stærkere


De største Sundheds udfordringer

Det er i ungdomsårene, der skabes grobund for nye vaner og ny adfærd – en adfærd der ofte fastholdes ind i voksen-livet. Mange unge er sunde, trives godt og udvikler sig, som de skal. Men det er også i ung-domsårene, at mange eksperi-menterer og har en risikabel sundhedsadfærd; blandt andet hvad angår alkohol, tobak og stoffer.

Derudover har der i de seneste år været en stigende opmærk-

somhed på betydningen af unges mentale sundhed – eller mangel på samme. Dårlig men-tal sundhed giver ikke bare ring-ere livskvalitet, men kan også forhindre unge i at gennemføre en uddannelse og komme i job.

Mental sundhed er en af de største udfordringer blandt unge. Hver femte ung angiver, at have dårlig mental sundhed, hvilket svarer til ca. 41.000 af Region Hovedstadens unge.

Danske unge drikker generelt langt mere alkohol end andre europæiske unge, og i Region Hovedstaden drikker de unge til-med væsentligt mere end unge i resten af landet. Hver fjerde ung med et højt alkoholindtag i Region Hoved staden vil gerne nedsætte sit forbrug; svarende til 10.500 unge.

Stoffer er også blevet en del af festkulturen blandt mange unge. Den eksperimentelle brug af stoffer topper i 16-19

Mental sundhed defineres som ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber” (WHO)

[ 4 ]

års alderen, og de færreste starter med at tage stoffer, ef-ter de er fyldt 20 år. I de senere år har der været en stigning i forbruget af hash, som er den mest udbredte udfordring. Mere end 250.000 unge i Regi-on Hovedstaden har prøvet at ryge hash.

16 % af unge ryger cigaretter dagligt, og andelen er stigende.

80 % af rygerne starter, før de fylder 20 år. På erhvervsskoler ryger tre gange så mange elever dagligt i forhold til gymnasie-elever; der er henholdsvis 37 % dagligrygere på erhvervsskoler-ne og 12 % på gymnasierne. Tre ud af fire unge dagligrygere i Region Hovedstaden ønsker at stoppe med at ryge. Det svarer til ca. 27.000 unge.

Generelt ses social ulighed med ophobning af sundhedsproble-mer blandt unge, hvis forældre har en lav socioøkonomisk sta-tus. Der er derfor også forskel på de forskellige uddannelsessteder på, hvor udbredt sundhedsudfor-dringerne er blandt de unge.

Andelen, der har erfaringer med andre stoffer end hash, er højere blandt unge med forældre med kort uddannelse sammenlignet med unge med forældre med længere varende uddannelse. For unges alkoholvaner forholder det sig omvendt. Unge af for-ældre med høj socioøkonomisk status drikker således hyppigere og større mængder af alkohol end unge i familier med lav socio økonomisk status.


Vision

Styrke de unges muligheder i livet ved at fremme deres mentale sundhed samt mindske deres brug af alkohol, stoffer og tobak. Samtidig vil vi styrke organisering en omkring de unges sundhed for sammen at være en stærkere partner for ungdomsuddannelserne i samarbejdet om at skabe sunde rammer på uddannelses stederne.

Visionen for kommunerne i Region Hovedstaden er, at vi vil:

[ 6 ]

For at leve op til visionen bygger strategien på fire grundlæggen-de principper for måden, hvorpå kommunerne i KKR-Hovedstaden vil arbejde med at fremme un-ges fysiske og mentale sundhed. Principperne danner grundlaget for de konkrete indsatser, der igangsættes, og som beskrives i et særskilt inspirationskatalog.

Vi vil være en stærk samarbejdspartnerDe sundhedsmæssige udfordring-er, som unge står med i dag, er så komplekse, at de ikke kan lø-

ses af en enkelt faggruppe eller inden for en enkelt forvaltning eller sektor. Mange af Region Hovedstadens kommuner sam-arbejder derfor allerede internt på tværs af fagområder og egne forvaltninger i kommunen for at styrke de unges sundhed.

For at blive en endnu stærkere partner for ungdomsuddannel-serne vil de enkelte kommuner etablere de nødvendige fora for udveksling af viden om unges sundhed samt intern koordine-ring af tilbud og indsatser til

unge. En veletableret organise-ring i kommunerne på ungeom-rådet medvirker til at sikre en sammenhængende, helheds-orienteret og effektiv indsats og vil betyde, at kommunerne står som en stærkere samarbejdspart-ner for ungdomsuddannelserne.

Vi løfter i flok Unge mellem 15 og 25 år har hele hovedstadsregionen som deres hjemkommune. De skeler ikke til kommunegrænser, når de lever deres liv. Når vi vil gøre det lettere og mere attraktivt

Sådan arbejder vi med unges fysiske og mentale sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser

DE FIRE PRINCIPPER:

Vi vil være en stærk samarbejdspartner

Vi løfter i flok

Vi indbyder til partnerskaber med ungdomsuddannelserne

Vi arbejder med rammer og strukturer for at skabe større lighed i unges sundhed


for unge at leve sundere og tage ansvar for egen sundhed, må vi anskue unges sundhed som et fælles tværkommunalt ansvars-område og løfte i flok.

Langt de fleste unge går på ungdomsuddannelser, som ikke er kommunale, og ofte ligger uden for den kommune, de bor i. Vi betragter derfor unge, der går på en ungdomsuddannelse inden for en given kommune-grænse, som kommunens egne unge. Det betyder eksempel-vis, at kommunen indbyder til

samarbejde med ungdomsud-dannelserne i kommunen uanset hvor stor en andel af ungdoms-uddannelsens elever, der bor i kommunen. Sundhedsindsatser på ungdomsuddannelserne skal samtidig være tilgængelige for alle unge på uddannelsen uanset bopæl. Vi vil ligeledes arbejde for at etablere tværkom-munale samarbejder omkring indsatser på ungdomsuddannel-ser, der har matrikler i flere kom-muner. På den måde sikrer vi, at unge på en bestemt uddannelse får de samme indsatser, rammer

og muligheder – uanset hvilken kommune i Region Hovedsta-den, den pågældende uddannel-se er geografisk placeret i.

Vi indbyder til partnerskaber med ungdomsuddannelserneUsunde vaner i relation til alkohol, stoffer, tobak og men-tal sundhed er særlig udbredt blandt unge. At forbedre unges sundhed handler ikke kun om at forebygge usunde vaner. De unges sundhedsvaner kan have stor betydning for, om de gen-nemfører en uddannelse. En

Med STRUKTURELLE INDSATSER forstås indsatser, hvor rammerne og omgivelserne indrettes, så de fremmer en sundere livsstil for de unge; fx via udarbejdelse af sundhedspolitikker eller indførelse af Røgfri Skoletid på ungdomsuddannelserne. Strukturel forebyggelse er den bedste metode til at nå alle borgere uanset social baggrund. Dermed mindsker vi den sociale ulighed i sundhed.

[ 8 ]

gennemført uddannelse er både afgørende for, hvordan de unge klarer sig senere i livet, og for hvordan deres sundhed bliver. Når unge forlader folkeskolen, er de én af de borgergrupper, som er mindst i kontakt med kommunen. Dér hvor vi finder langt de fleste unge, er på ungdomsuddannelser-ne. Uddannelsesstederne er derfor en vigtig aktør at samarbejde og danne partnerskaber med, når vi vil styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse, fremme deres mentale sundhed,

forebygge rygning samt brug af stoffer og alkohol.

Vi arbejder med rammer og strukturer for at skabe større lighed i unges sundhedDer ses ofte en social gradient i sundhed, hvor de sociale vilkår, som de unge vokser op i, har stor betydning for deres sundhed og trivsel; herunder også om de gen-nemfører en ungdomsuddannelse.

Vi lægger vægt på at arbejde med strukturelle indsatser, der kan give unge de bedste vilkår, for at leve

en sund tilværelse. Det sunde valg, skal være det nemme valg i for-hold til rygning, stoffer og alkohol, og unge skal ikke opleve mistrivsel i deres uddannelsesforløb.

I samarbejdet med ungdomsud-dannelserne og i dialogen med Danske Gymnasier vil vi sætte fokus på at igangsætte struktu-relle og flerstrengede sundheds-fremmende indsatser. For når vi arbejder målrettet på at skabe sundere rammer for alle, så fremmes sundheden for alle – og ikke kun for de få.


Kommunernes rolle i at gennemføre strategien er, at:

• Indlede samarbejde med ungdomsuddannelserne og indbyde til partnerskaber om unges mentale sundhed samt brug af alkohol, stoffer og tobak

• Lægge vægt på strukturelle indsatser i samarbejde med ungdomsuddannelserne

• Målrette kommunale indsatser til alle unge på ungdomsuddannelserne uanset hvor stor en andel, der kommer fra andre kommuner

• Etablere de nødvendige interne kommunale fora for udveksling af viden om unges sundhed og koordinering af sundhedsindsatser

• Danne tværkommunale samarbejder omkring ungdomsuddannelser, der har matrikler i flere kommuner

• Gå i dialog med Danske Gymnasier om at styrke unges fysiske og mentale sundhed

For at få strategiens vision og principper omsat til virkelighed, har vi udarbejdet et katalog med eksempler på konkrete indsatser inden for mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak

[indsæt link til inspirationskatalog].

Sådan gennemfører vi strategien

[ 10 ]

KKR-Hovedstaden

Bilag: 7.3. Høringssvar, Tårnby Kommune






SekretariatetKKR Hovedstaden

DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.26-09-2019 CVR 19/1066 32470074

240986-19 lss.sc.as

Høringssvar, Tårnby Kommune

Tårnby Kommune bifalder de beskrevne og gode initiativer i det udsendte materiale. Både strategi og inspirationskatalog er i god tråd med det pågående arbejde på børne- og ungeområdet i Tårnby Kommune. Kataloget vurderes at være anvendeligt i praksis og ses som en god inspiration i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Tårnby Kommune, omkring unge.

Tårnby Kommune vil foreslå, at strategien har endnu mere fokus på dialogen med erhvervsskoler og FGU, hvor der ofte ses en højere andel i social ulighed i sundhed (end eksempelvis gymnasier). I det fremadrettede arbejde med at indgå dialog med ungdomsuddannelserne, vil det desuden være behjælpeligt, hvis vi som kommune kan få indsigt i KKR`s dialog med Danske Gymnasier, erhvervsskoler og FGU, da dette giver os et godt fundament, for det videre arbejde.

Venlig hilsen

Kim A. MadsenForvaltningschef

/Tabita ChristensenSundhedschef

Bilag: 8.1. Dagsordenspunkt - Sygeplejefaglig akutfunktion



� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� ! � " � ! � # " � $ % & " ' � ( # ) ) " �* + � � , �- � , � . � / � � 0 1 1 � �- � , � , � . � � / 2 � � , 3 , � � 3 �4 . � 5 . � � � � /6 2 + � � / 7 � � . � � 8 � � � � � 9 7 � � � � : � � � . � 9 ; < . � � = > ? . � � � �@ A B C D E FG � . , H � � , � � � I . � � , � 2 � � � � � � , ? � � I � < � 2 � � � � H � � � 5 � � � � � 2 � � � � � � I JK � < � > < � � � � L . � � , � � < �M N N O P A Q N A P A D R S T Q U Q V A S FW � � � � � + � , ? . � , � � + � , � � � � � � � � X � 1 � � � � X � 2 � . + � � � � , � � � � Y 5 . � � � > � � , I � < � � 9 � I . � � � � 2 � � � � � � 9 � � � � , 5 � � � � , ? � � I � < � . , � � . � 2 � � � � � � � + , � , I JI � < � > < � � � � L . � � , � � < � Z � � � � � � . � � . � � . I J J . , + � � � � � 2 , � � � [ � � � � � � . � J . � � ? � � . � � � . � � � � 2 � � � � � � � � \ � � + � H + � � � � � � � � � . � � � I � � , � . � � � , , I � < � � � � � . ] �- � � � > � � , , ? . � , � � > . � � � I � � . + � < � � 2 � � � � � + � 2 � � � � . , � � � � � , , � � . � 2 � .� � � � � � � � � 2 � � � � � � � . 9 � � . , � � 2 � . � � � , 2 . I . � � � � � � � � 7 � . � I . 5 ^ � , � . � , 9 � � � � � � � ., � > � � � H � � � 5 � � � � � 2 � � � � � � � � . � � � , � 2 , 5 . � � � , ? � � I � < � � � � , , � . �7 � � . � � � � � � � � , I . � � 5 . , ? � � I � < � ? I � , � � . � � � . I � � � � � � � � � , ? � � I � < � � I � � � . 9 � � , ? � � I � < � � I � � � . 9 � � . , � � . � � � , � � � 2 � � � � � � � � � . 5 � � , 5 . � � � � � � I � � � ^ � . � G � . � � � � � .� � � � 2 � � � � � � � � � . � � � + J � � � � � � � , � + � � � � � � , , � . � H � � � . � � � _ J . � . � � � � G � .� � � � � � � � � � 5 . � � � � � � � � � , , 9 � � . � . 5 � � . . � � � � � � � � � � 2 � . 2 J � � � � � . 9 � � . > � � . � � .� . � � � . � , , � I J � � � 9 � � . + � > � � 2 � . � � , ? � � > � , � � � 5 � � � , � �Z . 2 . � � � 2 . � � � � � � � . 9 � � . > . � � 2 � � � � � � � . 9 � � . � . � � � � 2 J > � � � � � � � , � . � � � 2 � � � � � � � � � � � � � � . � � � 6 . + � < � , � . � � � , � � � - � � � > � � , 2 � . � � � � � � � � + � 2 � . � � . 2 � . 9 I . � � 5 . , ? � � I � < � � � . � � � . � � 2 � � � � � � � � � � � � � � , . � � � Z � � . � � � � � 9 � � . � + � 2 � ,� � � � . � � 2 � . � J . �` a S U Q V F- � � � � . . J � � � . > H . � � � , + � . � � � � �b c d V S C Q N e f V F- � � � > � � , � � � � , g g � [ � � � � [ h �i T c Q c D U FG � . � . � + � � � � � 2 � . + J � � � � � � � � � � � � 2 , � � I � < � I J h � � � � � � � . � 9 , � . � � � � � � 9 � � �J . , � 5 . � 9 � � Y 5 . � � � > � � , I � < � � � � � � I � < � I J � � � [ � � � � � � . � � � - , I � < � � � � � . � 2 � . � J � �6 . + � < � , � . � � � , � � � - � � � > � � , 2 � . � � � � � � � � + � 2 � . 9 � � . 2 . � � � � � , � 9 [ � � J . , � 5 . � , � . � � � � � > � � � � � , , I � < � 2 � � � , � � . � � � I � < � �4 � . � I � J 2 � � � H � � � 5 � � � � � � � � 2 � � � � � � � � 9 � . � � . + � > � � 2 � . j 9 [ 1 � J . , � 5 . � �G � 2 2 � . � � ^ � � � � . � � . � , � � � � � � 5 � � � , � � � � � � , ? � � . � � � 2 2 � � � . I J K � < � > < � � � � L . � � , � � < 9� � � � � � � � � . � � I � < � � � . � � . � � � � � � � � � 2 H . � � � 2 � � � � � � � - J � � � , , � � . � , � � � � , J 9 � � . � � � � � I , J . . � , , � � . ^ � + � � � , � � � � � � . > � � . � � . � . � � � � . � + � > � � 2 � . � � 2 � � � � � � � � �G � � + � 2 � , 2 , � � � � � , � � , � � � � . � � � � � � � . � � � � � � 2 � . � J . � 2 � . > � � � � 2 2 � � � �. � , , � � . ^ � � � � ? � , � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �k l m A V Q U Q V Fn A Q o p q r C e U o s t uv . � � � , � � � , � � � I � . , � � � 2 � � � � � � � 2 . � � , � � � � . , � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ? � � . � � � . �+ � � 5 . � � � � � � . 9 � � � � � � , H � � 2 > � � � , � � � � � 2 � . � . � � � 2 , � + � � � � �w Q N B m U e e U Q V F6 . + � < � , � . � � � , � � � - � � � > � � , 2 � . � � � � � � � � + � 2 � . � � � . 2 � . � � � � � � � � � � � � 9� � � � � � � � � � � I . � � , � 2 � � � � � � � H � � � 5 � � � , ? � � I � < � 2 � � � � � 2 � � � � � � �� 2 . � � � � � , � 2 � 9 [ � � J . , � 5 . � �[ � � � , ? � � I � < � 2 � � � � � I � � � . � � � 2 � � � � � � � � � � � � � � . � � � . � � � , 2I . � � 5 . , ? � � I � < � � �1 � � . � � � , � . � � � � � � � . � � . � � � � � � � . � , 1 � � � . � � � � �0 � �x A B e C m Q U Q V U i T c Q c D U C N d f e V A m N A Q s o y s z y o s t u F{ � � � � � � 2 � . � � � � � � � � � � �| } ~ � � �� x w b � � � � � @ � � � � � b � � F- ? � � I � < � 2 � � � � � 2 � � � � � � � = J . � + ? W � � � � � � I � 2W � � � , , � � . � � . 2 � . � � � � � � � � � 2 � � � � � � � . � > < � � � � , ? � � I � < � � � I � 2

Bilag: 8.2. Status akutfunktion Tårnby Kommune




1

NOTAT

DATO: 01.08.19 SAGS NR.:1919911 DOK. NR.: 224394-19 SAGSBEH.: Crista Ejstrup

Status på Akutfunktion

Akutteamet blev etableret 1.januar 2018 med seks sygeplejersker under ledelse af en afdelingsleder på Rehabiliterings- og Plejecenter Irlandsvej. Teamet følger og lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, og bruges både til konkrete instrumentelle indsatser, samt til vurderingsbesøg. Teamet samarbejder med, og løser opgaver for, plejehjem inklusive de midlertidige pladser på Irlandsvej, hjemmeplejen, praksislæger, brandvæsenet, bosted Televænget og 1813. I første halvår af 2019 drejede 30% af henvendelserne sig om vurdering af almen tilstand hos borgere, 26% drejede sig om sår-, kateter-, og sondepleje, samt medicin og smertebehandling, 13% om prøvetagninger, og den resterende tredjedel var om andet. Se bilag 1.

Aktiviteter

Samarbejde på tværs af ÆldrecentretAkutteamet kommer i hele kommunen og samarbejder med alle sundhedsfaglige personalegrupper og oplever, hvilke kompetencer der er til stede. De har et unikt indblik i, hvor der er behov for udvikling og læring til gavn for den enkelte borger, og kan bidrage med sparring og konkrete indsatser, som undervisning og vejledning.

Der arbejdes på at optimere samarbejdet med visitationen. Det kan med fordel udbygges, så der i faglig dialog drøftes, hvilke tiltag der kan gøres i konkrete tilfælde, hvor borgere er blevet dårligere. Kan der sættes ind med hjælp fra hjemmeplejen (hvis borger ikke har hjælp), mere hjælp fra hjemmeplejen eller måske aflastningsplads? Formålet med akutfunktionen er bl.a. at forhindre unødige indlæggelser. Ligeså ved samarbejde omkring de komplekse udskrivelser, ex. ved at møde borgeren på hospitalet før udskrivelsen, vil akutteamet kunne gennemskue udfordringer, før de er hjemme og således give borger og pårørende en god og tryg oplevelse. Når forløbet er stabilt og veldokumenteret, kan det overgives til primær sygeplejen i samarbejde og tæt dialog.

Derudover ønskes samarbejdet med hjemmeplejen udviklet, da der ses potentiale i at teamet blive brugt mere relevant hos borgere i eget hjem.

Samarbejde med Fællesambulatoriet, Amager HospitalI september 2018 indledte akutteamet samarbejde med Amager Hospital og Fællesambulatoriet. Fællesambulatoriet tager borgere til subakut undersøgelse og behandling (ofte dagen efter). Borgerne undgår herved den ofte lange ventetid i modtagelsen og tilses tilmed af et specialiseret team, som ikke er til stede om dagen.

Teamet henviser i samarbejde med egen læge borger til Fællesambulatoriet i dagtiden. I aftenvagten henviser akutteamet selv, og der sendes referat til egen læge om det sundhedsmæssige problem samt årsagen til, at borger henvises til ambulant kontrol. Akutteamet oplever, at et ambulant besøg kan gøre en markant forskel i borgers sundhedstilstand og sygdomsbehandling.

Akutteamet har altid Fællesambulatoriet med i sine overvejelser ved konkrete besøg hos borgere i eget hjem, plejehjem eller på midlertidig plads. Akutteamet oplyser også kontinuerligt om muligheden for dette, ved besøg rundt om i kommunen og i vores samarbejde med praksislægerne.


2

Akutteamet ser gerne en udvidelse af samarbejdet med Fællesambulatoriet, således vi kan få flere handlemuligheder. Flere akutteams i landet har lægelig backup og medicin til rådighed. Her er det en hospitalslæge, der ordinerer og har ansvaret for den medicinske behandling. Set fra et sundhedsfagligt synspunkt, vil et udvidet samarbejde være til fordel for borgeren. Vi ved dog fra de øvrige kommuner på Vestegenen og SOU-syd, som har lavet aftale om at akutfunktionen kan give IV-behandling mv., at kommunen får overdraget endnu flere opgaver fra hospitalerne uden at der kompenseres for dette. Dette er nu blevet en opgave for akutfunktionerne i disse kommuner, som fylder rigtig meget i dagligdagen. KL er gjort opmærksomme på problemet, og Tårnby Kommune afventer derfor, at der laves en klar aftale med regionerne inden en udvidelse af samarbejde.

Sygeplejestuderende

I efteråret 2018 begyndte akutteamet at tage sygeplejestuderende i 5. semester. Der er derfor også uddannet en klinisk vejleder til at varetage rollen. Evalueringerne fra de studerende, der har været i praktik er meget positive. De giver udtryk for et spændende og lærerigt studiemiljø, hvor sygeplejerskerne er kompetente og dygtige til at lære fra sig i det kliniske felt.

Ressourceudnyttelse

Der er afsat puljer i budgettet via hhv. Værdighedspuljen svarende til 2 årsværk, samt Satspuljemidler svarende til 2,3 årsværk. Der er ansat 6 sygeplejersker i funktionen, der dækker dag- og aftenvagten i tidsrummet 7.00 til 23.00, og de dækker hinanden ind ved sygdom, ferie- og kursusafvikling mm. Det betyder, at plejehjemmet Irlandsvej lægger 0,916 årsværk i funktionen til fordel for synergieffekten ved, at akutteamet har base på Irlandsvej.

Sammenligner man perioden januar-juni 2019 med samme periode i 2018 har akutteamet i dag 2,5 gange så mange henvendelser om ugen. De har fået travlt. Derudover skal tillægges den ekstra tid, der følger med ift. dokumentation og transport, samt vejledning af sygeplejestuderende.

Der er ansat sygeplejersker på alle plejehjem i kommunen nu, så det kan forventes, at der med tiden måske i dagvagten vil være færre opkald til akutteamet. Til gengæld ligger der meget arbejde i tidlig opsporing og forebyggelse, som akutteamet er rigtig dygtige til, og som er til gavn for borgerne i Tårnby Kommune – og i sidste ende vil være en økonomisk gevinst, hvis man formår at mindske antallet af indlæggelser. Endelig er beboerne på de midlertidige døgnpladser blevet markant mere komplekse i deres plejebehov. Vi hjemtager borgere til neuro-rehabilitering med massivt behov for pleje og genoptræning, som vi ikke har varetaget tidligere.

Akutteamet arbejder hen i mod at deltage på primærsygeplejens triageringsmøder og i samarbejde med alle faggrupper udvikle og forankre tanken om tidlig opsporing og forebyggelse. Det er bedre at lave en plan for sårbare borgere, med måske ekstra hjælp og observation frem for en akut indlæggelse.

Akutteamet har drøftet med Fællesambulatoriet at samarbejde om borgere med mange indlæggelser og være behjælpelig med analyse af, hvad der er årsag til genindlæggelser. Akutteamet kan besøge borger inden udskrivelse og komme i dialog med hospitalspersonalet.

Der ses absolut effektiv udnyttelse af de tilførte ressourcer. Ældrecentret som helhed har oplevet et kvalitativt tilbud i form af sparring, vejledning og ikke mindst løsning af instrumentelle sygeplejeopgaver. Men grundet overgang til nyt landspatientregister har det ikke været muligt at trække statistisk på antallet af indlæggelser.


3

Hvis akutfunktionen bevæger sig i retning af den ovenfor beskrevne type opgaver, vil det være urimeligt fortsat at pålægge plejehjemmet Irlandsvej udgiften til de 0,916 årsværk, som ikke finansieres over puljemidler. Der bør i stedet overvejes alternativ finansiering.

Kommende fokusområder

Som nævnt i ovenstående har akutteamet mange ambitioner på vegne af borgerne i Tårnby Kommune. Vi er allerede i proces ift. samarbejde med hhv. visitationen, hjemmeplejen og Fællesambulatoriet, men for at få et samlet udgangspunkt vil vi nedsætte en arbejdsgruppe, der skal beskrive, hvordan vi fremadrettet bedst muligt samarbejder og udnytter akutteamets ressourcer og kompetencer til fordel for alle borgere i kommunen. Vi tænker den skal bestå af både ledere og medarbejdere fra involverede enheder i kommunen. Arbejdet skal struktureres så prioriteringerne af opgaveløsningen tager udgangspunkt i både borgernes behov og oplevelser, men også den økonomiske gevinst af de forebyggende tiltag.

Endeligt kunne akutteamet ønske, at der kom mere fokus på tidlig opsporing og forebyggelse i hele kommunen. At overskriften for akutteamet, plejehjemmene, hjemmeplejen og visitationen skal være samarbejde omkring tidlig opsporing og forebyggelse til gavn for den enkelte borger.

Se bilag for antal henvendelser samt typer af henvendelser det første halvår 2019.

Bilag for antal henvendelser det første halvår 2019.


4

Bilag for typer af henvendelser det første halvår 2019 i procent.


5

Bilag: 9.1. Principagørelse 156-11.pdf



Dokumentet er Historisk

KEN nr 10193 af 04/10/2011 Historisk

Offentliggørelsesdato: 10-07-2013

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 156-11 om 3-hjulet elkøretøj - el-scooter -

forbrugsgode - handicapkørsel

Resume:

En borger med en gangdistance på 10 til 50 meter med rollator var berettiget til en 3 hjulet el-scooter som et

forbrugsgode. Borgeren boede alene med sin samlever, som var kørestolsbruger.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at borgeren var bevilget hjælp til vareudbringning, handicapkørsel og havde

mulighed for at få bevilget kørsel til træning, lægebesøg og sygehus.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde brug for el-scooteren for at komme rundt til nødvendige dagligdags

aktiviteter i nærområdet.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at borgeren med en el-scooter ville blive selvhjulpen og uafhængig af

kørselsbevilling.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 112 og § 113

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter

serviceloven - § 1, § 18 og § 21

Afgørelse:

Afgørelse i din sag om en el-scooter

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af rækkevidden af væsentlighedskriteriet i servicelovens § 112,

og hvilken betydning det har for vurderingen, at der dels er mulighed for at få varer bragt ud og dels er mulighed for at benytte

handicapkørsel.

Resultatet er

• Du har ret til en 3-hjulet el-scooter som et forbrugsgode.

Det betyder, at du er berettiget til en støtte på 50 % af prisen på en standard 3-hjulet el-scooter.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Din kommune vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Et 3-hjulet el-køretøj vil i dit tilfælde i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglige

tilværelse i hjemmet.

Vi har lagt vægt på, at du har flere sygdomme, som nedsætter din funktionsevne. Du har slidgigt i ryg, hofter og knæ og er

overvægtig. Du er bypassopereret og har nedsat leverfunktion. Din lungefunktion er også nedsat.

Din gangdistance er nedsat til 10 til 50 meter med rollator.

Du kan således ikke færdes selvstændigt udendørs uden en el-scooter. Indendørs anvender du en arbejdsstol, som du skubber dig

rundt på. Du anvender også albuestokke.

Page 1 of 3retsinformation.dk - KEN nr 10193 af 04/10/2011

12-07-2019https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=153493


Vi har endvidere lagt vægt på, at du bor alene med din samlever, der er kørestolsbruger.

Du har tidligere været bevilget en el-scooter, men denne kunne ikke længere repareres.

Du anvendte din el-scooter dagligt til indkøb, læge, besøg m.v.

Du har ønsket at anvende et 3-hjulet el-køretøj til indkøb af dagligvarer, indkøb af andre varer, kørsel til træning, kørsel til læge

og sygehus, kørsel til tandlæge og fornøjelsesture.

Vi er opmærksomme på, at du og din samlever er bevilget hjælp til vareudbringning. Du har fået bevilget Movia flextrafik. Du har

endvidere mulighed for at få bevilget kørsel til træning, lægebesøg og sygehus.

Uanset den bevilgede hjælp og muligheden for bevilling af kørsel vil du med en el-scooter blive selvhjulpen og vil uafhængigt af

kørselsbevilling og planlægningen heraf kunne udføre nødvendige daglige gøremål selvstændigt. Du vil samtidigt få dækket dit

elementære bevægelsesbehov og vil få mulighed selv at opsøge sociale kontakter og aktiviteter.

Vi har lagt kommunens afgørelse til grund, at du har en varigt nedsat fysisk funktionsevne og er omfattet af den personkreds, der

kan få støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

El-scooteren fungerer for dig som et forbrugsgode, da du også skal bruge el-scooteren til fritidsbetonede aktiviteter, og du er

bevilget andre kørselsordninger.

El-scooteren er din ejendom og du skal selv afholde udgifterne til reparation og eventuel udskiftning.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 21. december 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. januar 2011

• Nævnets genvurdering

Kommunen gav den 29. september 2011 afslag på din ansøgning om et el-køretøj.

Kommunen har i sin afgørelse anført, at du havde et komplekst sygdomsbillede og var meget besværet af dine

funktionsnedsættelser i dagligdagen.

Du havde slidgigt i ryg, hofter og knæ. Du havde fået udskiftet begge hofter og afventede at kunne få udskiftet knæled. Du havde

et stort inoperabelt mavebrok.

Du havde desuden diabetes 2. Du havde dårligt hjerte og havde haft en blodprop i hjertet i 2008. Du var bypassopereret. Du havde

galdesten og nedsat leverfunktion. Du havde nedsat lungefunktion.

Du havde betydeligt nedsat gangfunktion. Indendørs anvendte du en arbejdsstol, som du skubbede dig rundt på. Du kunne kun gå

meget korte afstande indendørs ved brug af albuestokke, men du havde svært ved at rejse dig og fik belastningssmerter i arme og

skuldre af at anvende albuestokke.

Du kunne færdes over meget korte afstande udendørs med rollator, hvis du blev afhentet i taxa eller skulle tømme postkassen. Du

angav, at din maksimale gangdistance var 10 meter. Du tabte hurtigt pusten og blev hurtigt udtrættet, når du skulle gå inde og ude.

Du boede i rækkehus med din samlever. I modtog hjælp fra hjemmeplejen.

Du havde tidligere haft et el-køretøj, som var bevilget af A Kommune. Det var vurderet, at dette køretøj ikke længere kunne

repareres. Du havde derfor søgt om et nyt el-køretøj.

Du ønskede at anvende et el-køretøj til daglige indkøb, træning (i de perioder, hvor du var visiteret til træning), kørsel til læge,

sygehus, tandlæge mv. Du ønskede desuden at anvende el-køretøjet til fornøjelsesture for at komme væk hjemmefra og få frisk

luft.

Dit funktionsniveau var nedsat som følge af en varig lidelse, og det blev vurderet, at du var omfattet personkredsen til hvem, der

kunne bevilges hjælpemidler, hvis servicelovens bestemmelser var opfyldt.

Jævnfør servicelovens § 112 og § 113, hjælpemiddelbekendtgørelsen samt Socialministeriets vejledning vedrørende støtte til

hjælpemidler, blev det vurderet, at servicelovens bestemmelser ikke var opfyldt.




A Kommunen vurderede, at et el-køretøj ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, og

at et el-køretøj ikke væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Afslaget var begrundet i:

• Du og din samlever var bevilget hjælp til vareudbringning. I kunne bestille varer 1 gang om ugen og derved få klaret indkøb i

dagligdagen.

• Ved behov for kørsel til visiteret træning kunne du få bevilget kørsel.

• Ved behov for kørsel til egen læge kunne du anvende kommunens kørselskontor.

• Ved behov for kørsel til sygehus kunne du anvende regionens kørselskontor.

• Du havde desuden ønsket at anvende et el-køretøj til fornøjelsesture for at komme væk hjemmefra og få frisk luft. A Kommune

vurderede ikke, at dette var tilstrækkeligt grundlag at få bevilget el-køretøj.

• Du havde fået bevilget Movia Flextrafik, der kunne anvendes til fritidskørsel.

Kommunen vurderede, at du ved brug af de nævnte kørselsordninger og vareudbringning var kompenseret.

Din læge har den 18. oktober 2010 oplyst til kommunen, at du var helt afhængig af et el-køretøj. Du havde haft utrolig glæde af

dit tidligere el-køretøj, når du skulle frem og tilbage til læge, tandlæge og kommunale myndigheder samt indkøb af mandvarer.

Du havde mindst lige så meget brug for et sådant køretøj som tidligere.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på et 3-hjulet el-køretøj.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at et 3-hjulet el-køretøj ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af din

nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse.

Nævnet lagde vægt på:

• Du havde efter det oplyste en gangdistance mellem 10 og 50 meter med brug af

rollator.

• Du var bevilget hjælp til vareudbringning, og havde fået bevilget Movia

flextrafik, som kunne anvendes til fritidskørsel.

• Du havde mulighed for at få bevilget kørsel til træning, lægebesøg og sygehus.

• Dit resterende behov for frisk luft medførte ikke i sig selv, at

væsentlighedskriteriet var opfyldt.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt sin afgørelse.

Redaktionel note

Afgørelsen er publiceret som nummer 80 i Ministerialtidende årgang 2011. Gengivelsen af afgørelsen i

retsinformation.dk under et andet nummer er teknisk begrundet, idet retsinfo-dokumentet anvendes til en webservice til

brug for Ankestyrelsens afgørelsesdatabase på styrelsens hjemmeside www.ast.dk.

Denne principafgørelse er kasseret den 4. juli 2019, da den er erstattet af principafgørelse 40-19.



Bilag: 9.2. Principafgørelse 40-19.pdf



Til forsiden af retsinformation.dk

Vis mere...

KEN nr 9601 af 04/07/2019 GældendeOffentliggørelsesdato: 05-07-2019Social- og Indenrigsministeriet

Senere ændringer til afgørelsen

Lovgivning, afgørelsen vedrører

BEK nr 1247 af 13/11/2017 LBK nr 1114 af 30/08/2018

Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 40-19 om hjælpemidler - forbrugsgoder -

transport i nærområdet - el-køretøj - cykel

Principafgørelsen samler praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for

transport i nærområdet efter servicelovens bestemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder

Kommunen yder støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte

funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for udøvelse af erhverv.

Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Forbrugsgoder er derimod produkter, der bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug

med den almindelige befolkning som målgruppe. Produktet er på den måde ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en

nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler.

Hvis borgerens funktionsevne påvirker pågældendes evne til at færdes i nærområdet, kan der efter servicelovens

regler om hjælpemidler og forbrugsgoder bevilges et mindre køretøj.

Det er en forudsætning, at køretøjet er en væsentlig afhjælpning for borgeren. I væsentlighedsvurderingen indgår

oplysninger om

- borgerens helbredsmæssige forhold,

- borgerens behov for et køretøj til transport i nærområdet, og

- borgerens evne til at færdes forsvarligt på det søgte køretøj.

Borgerens helbredsmæssige forhold

Der skal være tale om en betydelig nedsat evne til at færdes i nærområdet. Til brug for denne vurdering skal

indhentes oplysninger om borgerens gangfunktion og gangdistance, om borgeren går med eller uden ganghjælpemidler,

og om borgeren har balanceproblemer og oplever udtrætning eller øgede smerter ved gang. Der skal desuden inddrages

oplysninger om borgeren selvstændigt kan tage med offentlig transport eller transportere sig på anden vis i nærområdet

ved brug af en almindelig cykel eller egen bil.

Det er vigtigt, at borgerens evne til at færdes i sit nærområde ses i forhold til borgerens alder, så borgeren så vidt

muligt stilles lige med andre borgere på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at der ikke kan sættes en

minimumsgrænse for, hvor lang en gangdistance, borgeren skal have for at opfylde væsentlighedskriteriet. Det er altid en

konkret vurdering.

Behovet for et køretøj til transport i nærområdet

Borgerens behov for et køretøj til brug i nærområdet skal også indgå i vurderingen. Det skal indgå, hvilke

aktiviteter borgeren vil bruge køretøjet til, men der skal særligt være opmærksomhed på borgerens sociale forhold. Det

skal derfor indgå i vurderingen, om borgeren som følge af sin nedsatte funktionsevne er isoleret i hjemmet eller afskåret

fra at komme til sociale aktiviteter eller fritidsaktiviteter. Borgerens ønske om at opnå et højere aktivitetsniveau end sit

nuværende bør også inddrages, så borgeren får mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den

daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Det skal desuden indgå, om borgeren med et køretøj til brug i nærområdet har mulighed for at blive selvhjulpen og

uafhængig af hjælp fra andre, fx kørsel med venner og familiemedlemmer eller kørselsordninger. Borgeren skal have

mulighed for at blive så selvstændig som muligt og dermed i videst muligt omfang klare sig uden hjælp fra andre. Det

skal indgå i vurderingen, om borgeren med tildeling af et køretøj kan få mulighed for at leve sit liv på lige fod med andre

på samme alder og i samme livssituation.

Det skal endvidere indgå i vurderingen, om borgeren har andre hjælpemidler eller forbrugsgoder til at afhjælpe sit

transportbehov i nærområdet. Hvis borgeren er bevilget et andet hjælpemiddel eller forbrugsgode til transport i

nærområdet end det ansøgte, skal kommunen foretage en vurdering af, om det ansøgte i væsentligt yderligere grad kan

afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne end det produkt borgeren allerede har.

Evnen til at færdes på et køretøj

Det sidste forhold, der skal indgå i vurderingen af, om et mindre køretøj kan afhjælpe borgerens

funktionsnedsættelse, er borgerens evne til at færdes forsvarligt på køretøjet. Det kan indgå, om borgeren får medicin,

der gør, at borgeren ikke er i stand til at færdes forsvarligt i trafikken, eller om borgeren har kognitive vanskeligheder,

som påvirker evnen til at føre det bevilgede køretøj. Kommunen kan anmode borgeren om at deltage i en afprøvning, hvis

dette er relevant for oplysning af sagen.

Særligt i forhold til el-køretøjer

Et el-køretøj er et forbrugsgode, hvortil der kan ydes støtte til køb med 50 procent af prisen på et almindeligt

standardprodukt. El-køretøjer er i dag fremstillet og bliver forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug, især hos

Page 1 of 10Ankestyrelsens principafgørelse 40-19 om hjælpemidler - forbrugsgoder - transport i n...

12-07-2019https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209741

den ældre eller mindre mobile del af befolkningen. Et el-køretøj kan for denne målgruppe gøre det muligt at færdes i

nærområdet, når borgeren ikke længere kan bruge andre almindelige transportmidler.

I særlige tilfælde har et el-køretøj reelt ikke en anden funktion end at fungere som et hjælpemiddel på linje med

andre egentlige hjælpemidler. Hvis et el-køretøj udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, bevilges det

med den fulde anskaffelsespris.

Hvis borgeren opfylder betingelserne for bevilling af et el-køretøj, skal kommunen vurdere, om el-køretøjet

udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren. Det afgørende for, om et el-køretøj udelukkende fungerer som

et hjælpemiddel er, om det vil erstatte et egentligt hjælpemiddel, fx en manuel kørestol, en elektrisk kørestol eller en

trehjulet cykel, eller om det vil erstatte et almindeligt transportmiddel, fx en almindelig tohjulet cykel, en tohjulet el-cykel,

en tohjulet knallert, borgers egen bil eller offentlig transport. Det er ikke afgørende for vurderingen, om borger har andre

kørselsordninger.

Ansøgninger om trehjulede knallerter skal behandles på samme måde som el-køretøjer.

Særligt i forhold til cykler

Kommunen kan yde støtte til en trehjulet cykel som et hjælpemiddel, da disse er fremstillet specielt til at afhjælpe

borgere med nedsat balance, der som følge heraf ikke kan cykle på en tohjulet cykel. Der ydes støtte efter reglerne om

hjælpemidler, hvis væsentlighedskriteriet er opfyldt.

Kommunen yder også støtte til forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt. Der kan ikke

ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Som sædvanligt indbo anses forbrugsgoder, der er

almindeligt udbredte, og som findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt

indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved vurderingen tages der hensyn til

udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Med tiden vil flere forbrugsgoder blive

mere almindeligt udbredt og vil efterhånden blive betragtet som sædvanligt indbo.

Ladcykler med og uden el og tohjulede el-cykler anses i dag som almindeligt udbredte, og som produkter, der

findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Disse cykler kan fås i forskellige udgaver og prisklasser og bliver forhandlet

bredt over hele landet. De må derfor betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle tohjulede cykler.

Særligt om leverandørvalg og frit valg

Ved bevilling af et hjælpemiddel, fx en trehjulet cykel, yder kommunen støtte til det bedst egnede og billigste

hjælpemiddel som udlån. Kommunen har ejendomsretten til hjælpemidlet, og det skal derfor leveres tilbage til

kommunen, når behovet ophører. Kommunen kan vælge, at hjælpemidlet leveres af en bestemt leverandør. Hvis

kommunen har indgået leverandøraftale, og borgeren ønsker en anden leverandør, indkøber borger selv hjælpemidlet og

får de udgifter, kommunen kunne have købt hjælpemidlet for, refunderet.

Borgeren kan også mod betaling af prisdifferencen vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen kan yde

støtte til. Det valgte hjælpemiddel skal dog stadig kompensere for den nedsatte funktionsevne.

Ved bevilling af et forbrugsgode med 50 procent egenbetaling, er det borgeren, der køber det ønskede produkt.

Kommunen har pligt til at yde rådgivning og vejlede om egnede produkter. Borgeren kan efter eget valg købe det

produkt, borgeren ønsker. Borgeren kan også vælge at købe et dyrere produkt mod selv at betale ekstraudgifterne. Det er

en forudsætning, at leverandøren er en momsregistreret virksomhed. Borgeren får ejendomsretten til produktet og skal

ikke levere det tilbage til kommunen.

Borgere, der bliver bevilget et forbrugsgode uden egenbetaling, kan ikke selv frit vælge produktet og kan heller

ikke vælge et dyrere produkt, end det kommunen vil yde støtte til.

Retten til frit valg af leverandør gælder ikke for forbrugsgoder, men alene for hjælpemidler.

Et forbrugsgode, som udelukkende fungerer som et hjælpemiddel er i sin karakter stadig et forbrugsgode og ikke et

hjælpemiddel. Det betyder, at borgere, der af kommunen får hjælp til at anskaffe et forbrugsgode uden egenbetaling,

ikke frit kan vælge leverandør. Det bevilgede forbrugsgode er kommunens ejendom, og bevillingen sker som et udlån.

Borger skal levere det bevilgede forbrugsgode tilbage, når behovet ikke længere er til stede.

I nogle situationer vil borgerens nedsatte funktionsevne nødvendiggøre et køretøj med en særlig kvalitet eller

kapacitet, som andre ikke behøver. Det kan også være nødvendigt at tilpasse et el-køretøj gennem en særlig indretning,

fx for at borgeren kan betjene det. I disse situationer ydes der, foruden støtten på 50 procent til et almindeligt

standardkøretøj, hjælp til betaling af prisdifferencen i form af betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt

standardkøretøj og prisen på det bedst egnede og billigste produkt med særlig kvalitet og/eller med særlig indretning.

Udskiftning og reparation

Der ydes udskiftning og hjælp til nødvendige reparationer af hjælpemidler efter behov. Der ydes ikke hjælp til

dækning af de udgifter, der følger af brug af hjælpemidler, fx drift, rengøring og almindelig vedligeholdelse.

Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til udskiftning eller reparation af forbrugsgoder. Der kan dog efter behov

ydes støtte til udskiftning og reparationer af forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller kapacitet og/eller en særlig

indretning. Hvis borger er bevilget et forbrugsgode og en særlig indretning heraf, kan borgeren ikke få udskiftet selve

forbrugsgodet, men alene den særlige indretning. Der ydes støtte til udskiftning og reparation af forbrugsgoder, der

udelukkende fungerer som et hjælpemiddel med den fulde anskaffelsespris eller reparationsudgift.

Hvis borgeren tidligere er bevilget et forbrugsgode, skal der ved en ny ansøgning om et forbrugsgode, der

udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, foretages en ny konkret vurdering af, om betingelserne er opfyldt. Det



forhold, at borgeren tidligere er bevilget samme type forbrugsgode, kan ikke i sig selv begrunde et afslag på et

forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel,

De konkrete sager

I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag på et el-køretøj, da det ikke i væsentlig grad kunne

afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om borgerens

gangfunktion. Det fremgik, at borgeren kunne gå 760 meter uden pauser og uden brug af ganghjælpemidler. Han havde

god balance og kunne gå på trapper. Borgeren kunne bruge offentlig transport, da han kunne klare at stå og vente ved

stoppestedet og stige ind og ud af bus og tog. Han kunne endvidere foretage indkøb tæt på sin bolig.

I sag nr. 2 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Borgeren havde ret til støtte til et el-køretøj som et

forbrugsgode med 50 procent af prisen, da borgeren med et el-køretøj ville være i stand til at selvstædigt at komme til

sine ugentlige aktiviteter og dermed blive mere selvhjulpen. Ankestyrelsen vurderede, at et el-køretøj i væsentlig grad

kunne afhjælpe de varige følger af borgerens halvsidige lammelse som følge af blodprop i hjernen og

vejrtrækningsproblemer. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren som følge af sine lidelser havde en nedsat

gangfunktion. Borgeren kunne maksimalt gå 500 meter i langsomt tempo med pauser. Han gik meget skævt og med

dårlig balance. Borgeren kunne desuden ikke bruge andre former for transportmidler selvstændigt. Han kunne på grund

af lammelsen ikke cykle på en almindelig tohjulet cykel. Borgeren havde ikke kørt bil, siden blodproppen, og kunne ikke

bruge offentlig transport. El-køretøjet fungerede ikke udelukkende som et hjælpemiddel for borgeren, fordi det skulle

erstatte et almindeligt transportmiddel til at færdes i nærområdet og ikke et hjælpemiddel som fx en kørestol.

I sag nr. 3 hjemviste Ankestyrelsen sagen til ny behandling i kommunen. Kommunen skulle vurdere, om et el-

køretøj med kabine i væsentlig yderligere grad kunne afhjælpe de varige følger af borgerens funktionsnedsættelse.

Kommunen skulle til brug for vurderingen indhente lægelige oplysninger om borgeren havde et skånebehov, når hun

skulle køre på et almindeligt el-køretøj i koldt vejr, og hvordan det påvirkede hendes funktionsevne.

I sag nr. 4 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, da vi vurderede, at borgeren havde ret til et el-køretøj,

der udelukkende fungerede som et hjælpemiddel, fordi hun ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden et el-

køretøj. Alternativet for borgeren var et egentlig hjælpemiddel, fx en kørestol, som hun selv kunne køre udendørs.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren i forhold til sin alder på 37 år havde en betydelig nedsat gangfunktion. Hun

kunne gå 60-70 meter med brug af ganghjælpemidler og havde efter 30 meter behov for at holde pause siddende i sin

kørestol. Hun kunne ikke tage offentlig transport, køre bil eller cykle. Kommunen havde bevilget hende en

transportkørestol.

I sag nr. 5, stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag, men med en anden begrundelse. Efter Ankestyrelsens

vurdering må ladcykler i dag anses for forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Der kan ikke ydes støtte til

forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet fem sager principielt for at skabe bedre overblik over vores praksis for, hvornår der kan gives

støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet efter servicelovens § 112, om

hjælpemidler, og § 113, om forbrugsgoder.

Der er tale om en præcisering af principafgørelserne C-10-99, C-18-07, C-37-08, C-42-08, 27-10, 28-10, 29-10, 61-10, 82-

10, 99-10, 121-10, 117-11, 151-11 og 156-11, 121-13 og 36-16.

Samtidig ønsker vi at præcisere, hvilke principper, der skal inddrages i vurderingen af, om en borger kan få bevilget et af

disse produkter til brug for transport i sit nærområde. Principafgørelsen forholder sig samtidig til, hvornår et forbrugsgode,

særligt for el-køretøjer, skal bevilges som et forbrugsgode eller som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et

hjælpemiddel. Vi præciserer, hvad der skal indgå i vurderingen af, om et el-køretøj har en forbrugsgodeværdi for borgeren.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service, serviceloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018.

• § 112, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, om støtte til hjælpemidler.

• § 113, stk. 1, om støtte til forbrugsgoder.

• § 113, stk. 5, om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, hjælpemiddelbekendtgørelsen, nr. 1247 af 13.

november 2017.

• § 17, stk. 2, om definitionen af forbrugsgoder.

• § 20, stk. 1, om hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode.

• § 20, stk. 2, om anskaffelse af et dyrere produkt end et almindeligt standardprodukt, og om særlig indretning af et

forbrugsgode.

• § 20, stk. 3, om anskaffelse af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

• § 21, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 1.



• § 22, stk. 1, 2, 3 og 4, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 2.

• § 23, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 3.

Praksis

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

C-10-99: I sag nr. 2 har Ankestyrelsen taget stilling til, hvorvidt forbrugsgodet i den enkelte sag udelukkende fungerede

som hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, således at kommunen/amtskommunen betaler de fulde

anskaffelsesudgifter, eller hvorvidt hovedreglen om 50 procent egenbetaling skulle finde anvendelse. Ankestyrelsen

fortolkede bestemmelserne i overensstemmelse med kompensationsprincippet. Det følger heraf, at personer med nedsat

funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Afgørende for om et

forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel fandtes på denne baggrund at være et spørgsmål om, hvorvidt

der også for den handicappede er en forbrugsgodeværdi knyttet til forbrugsgodet, således at den handicappede ville blive

overkompenseret ved bevillingen, eller hvorvidt forbrugsgodet alene kompenserer for den nedsatte funktionsevne.

C-18-07: hvor der ikke var hjemmel i servicelovens hjælpemiddelregler til at pålægge en kommune at yde en mand hjælp til

lovbefalet styrthjelm i forbindelse med bevilling af en trehjulet knallert som hjælpemiddel. Ankestyrelsen fandt således, at

det var op til den enkelte kommune i forbindelse med bevilling af trehjulet knallert som hjælpemiddel at foretage en

konkret vurdering.

C-37-08: hvor en mand, efter han var flyttet på plejecenter, ikke var berettiget til et el-køretøj, da hans kørselsbehov ikke

blev anset for væsentligt.

C-42-08: hvor det fastslås, at trehjulede el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder. Køretøjerne fremstilles og forhandles

i dag bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen.

27-10: hvor en el-scooter udelukkende fungerede som hjælpemiddel for en ældre, handicappet mand med begrænset

gangdistance. El-scooteren kompenserede alene for den nedsatte funktionsevne, og der var ikke knyttet en

forbrugsgodeværdi til el-scooteren for manden. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at manden alene havde en

gangdistance på 50 meter med rollator, og at han ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter eller

andre til at køre transportkørestolen.

28-10: hvor en anmodning fra en borger om reparation af en el-scooter bevilget som hjælpemiddel ikke kunne begrunde en

revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08. Den bevilgede el-scooter måtte således fortsat anses for et hjælpemiddel.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at C-42-08 havde virkning for fremtidige tilkendelser, og at en reparation ikke kunne

sidestilles med en ny tilkendelse. Ankestyrelsen lagde til grund, at trehjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen

af C-42-08 skulle betragtes som forbrugsgoder. Det lagdes endvidere til grund, at der ikke var fastsat regler, der tog stilling

til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen havde gjort, at den type genstande

skulle betragtes som forbrugsgoder.

29-10: En anmodning fra en borger om udskiftning af en el-scooter bevilget som hjælpemiddel kunne begrunde en

revurdering af bevillingen efter reglerne om forbrugsgoder. Ankestyrelsen lagde til grund, at trehjulede el-scootere med

virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 skulle betragtes som forbrugsgoder. Det lagdes endvidere til grund, at der ikke var

fastsat regler, der tog stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen havde

gjort, at den type genstande skulle betragtes som forbrugsgoder. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at C-42-08 havde

virkning for fremtidige tilkendelser, og at udskiftning kunne sidestilles med en ny tilkendelse.

Ankestyrelsen fandt i den konkrete sag, at el-scooteren ikke udelukkende tjente som hjælpemiddel til at afhjælpe den

nedsatte funktionsevne. Kvindens helbredsforhold hindrede hende således ikke i at benytte offentlige transportmidler eller

færdes i dagligdagen i en sådan grad, at hun var udelukket fra at komme frem til daglige aktiviteter uden brug af en el-

scooter. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen heraf vægt på oplysningerne om medfødt hypermobilitet i leddene, angivelse

af komplekse tilstande beskrevet som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom eller MCS (duftallergi) og gangdistance på 400

meter.

61-10: hvor en mand ikke selv skulle betale for reparation af sin knallert bevilliget som et hjælpemiddel efter serviceloven.

Han fandtes ikke at have udvist grov forsømmelse ved ikke at have fyldt olie på knallerten, da indikationslampen til

påfyldning af olie var i stykker.

82-10: hvor en el-scooter udelukkende fungerede som hjælpemiddel for en 80-årig mand med begrænset gangdistance. El-

scooteren kompenserede alene for den nedsatte funktionsevne, og der var ikke for ham knyttet en forbrugsgodeværdi til el-

scooteren. Han kunne ikke klare indkøb og besøg hos venner og familie i nærområdet og kunne ikke bruge offentlige

transportmidler. Gangdistancen udendørs var 10-20 meter. El-scooteren erstattede et hjælpemiddel, f.eks. en kørestol, som

han selv ville kunne køre udendørs. El-scooteren erstattede ikke en bil, en knallert eller en cykel med hjælpemotor. Det var

uden betydning for afgørelsen, at el-scooteren også kunne anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.



99-10: hvor en anmodning fra en borger om udskiftning af styregreb på el-køretøj, bevilget som hjælpemiddel ikke kunne

begrunde en udskiftning af el-scooteren og en ny bevilling af en el-scooter som et forbrugsgode. Ankestyrelsen lagde vægt

på, at borgeren havde behov for et nyt styregreb, men at der ikke var behov for en udskiftning af el-scooteren.

El-scooteren dækkede i øvrigt borgerens behov.

121-10: hvor en 55 årig kvinde med fremadskridende dissemineret sclerose havde ret til en 3-hjulet el-scooter som et

forbrugsgode, der udelukkende fungerede som et hjælpemiddel. Kvinden kunne ikke længere køre på en trehjulet el-dreven

cykel, gangdistancen var nedsat, der var kraftnedsættelse i højre arm og ben og udtrætning. Kvinden havde brug for en el-

scooter for at kunne færdes i nærområdet omkring sin bolig og omkring sommerhuset og for at kunne handle ind og

besøge venner og familie. Gangdistancen var 100 meter i betydeligt nedsat tempo. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at

kvinden ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter. El-scootere havde dermed ingen værdi for

kvinden, svarende til forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person.

117-11: hvor en trehjulet benzindreven knallert skulle betragtes som et forbrugsgode. Ansøger havde derfor ret til at få

dækket 50 procent af udgiften til en knallert. Kommunen skulle endvidere betale de nødvendige merudgifter, hvis særlig

indretning var nødvendig på grund af ansøgerens nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en 3-hjulet

knallert fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug. Der blev endvidere, lagt vægt på, at knallerten

kan køre hurtigere og over længere afstande end en el-scooter, og at knallerten ikke kan anvendes indendørs. Knallerten

erstattede for ansøgeren en el-scooter, der almindeligvis anses for et forbrugsgode.

151-11: En borger, der ikke kunne færdes uden brug af kørestol, havde efter en konkret vurdering ret til en el-kørestol.

Borgeren havde fået bevilget manuel kørestol, handicapkørsel, kørselsordning i forbindelse med læge- og sygehusbesøg, og

han kunne få bragt dagligvarer og apotekervarer. Den bevilgede støtte fandtes ikke i tilstrækkelig grad at kompensere for

hans funktionsnedsættelse, idet den ikke gav ham mulighed for at foretage nødvendige ture i nærområdet til dagligdags

aktiviteter. Brug af manuel kørestol var vanskeliggjort af, at hans bolig lå i en slugt med stigende terræn.

156-11: hvor en borger med en gangdistance på 10 til 50 meter med rollator var berettiget til en 3 hjulet el-scooter som et

forbrugsgode. Borgeren boede alene med sin samlever, som var kørestolsbruger. Ankestyrelsen var opmærksom på, at

borgeren var bevilget hjælp til vareudbringning, handicapkørsel og havde mulighed for at få bevilget kørsel til træning,

lægebesøg og sygehus. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde brug for el-scooteren for at komme rundt til

nødvendige dagligdags aktiviteter i nærområdet. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at borgeren med en el-scooter ville

blive selvhjulpen og uafhængig af kørselsbevilling.

121-13: Reglerne om frit valg i forhold til hjælpemidler kan ikke anvendes for forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som

et hjælpemiddel. Et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, er i sin karakter et forbrugsgode og ikke et

hjælpemiddel. Reglerne om frit valg af leverandør for hjælpemidler, gælder alene for hjælpemidler. Det er en følge af, at

det lovforslag om ændring af lov om social service, der indførte fritvalgsordningen, alene henviser til § 112 om

hjælpemidler. Det betyder, at borgere, der af kommunen får hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode, der udelukkende

fungerer som hjælpemiddel, ikke frit kan vælge leverandør af hjælpemidler og at borgeren heller ikke mod betaling af

prisdifferencen kan vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen vil yde støtte til.

36-16: Tohjulede el-cykler er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Efter Ankestyrelsens vurdering må tohjulede el-

cykler i dag anses som almindeligt udbredte, og som produkter, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Tohjulede el-cykler kan fås i mange forskellige udgaver og prisklasser og forhandles bredt over hele landet. En tohjulet el-

cykel må derfor betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle cykler, som enhver, der måtte ønske det, kan

anskaffe sig. Ankestyrelsen har derfor i en konkret sag vurderet, at der ikke kunne ydes støtte til køb af tohjulet el-cykel

efter reglerne om forbrugsgoder.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder nr. 10324 af 14. december 2017.

• Pkt. 1, om formål og personkreds.

• Pkt. 7, 8 og 9, om væsentlighed, den daglige tilværelse i hjemmet og udøvelse af erhverv.

• Pkt. 35, om reparation af hjælpemidler.

• Pkt. 36, om drift.

• Pkt. 37, om leverandørvalg.

• Pkt. 40 og 41, om frit valg.

• Pkt. 49, generelt om forbrugsgoder.

• Pkt. 51, om sædvanligt indbo.

• Pkt. 52, om almindeligt standardprodukt.

• Pkt. 53, om forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller indretning.

• Pkt. 54. om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel.

• Pkt. 56, om hvad ydelsen ved bevilling af et forbrugsgode dækker.



• Pkt. 57, om udskiftning og reparation.

Den konkrete afgørelse

Sag nr. 1, j. nr. 18-37737

Du har klaget over kommunens afgørelse om et el-køretøj. Kommunen afgjorde sagen den 11. maj 2018.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ikke ret til et el-køretøj.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at et el-køretøj ikke i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne

eller i væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse i hjemmet.

Vi vurderer endvidere, at dit behov for brug af el-køretøjet til transport i nærområdet er begrænset.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på oplysningerne om din gangfunktion. Det fremgår, at du kan gå 760 meter på 19 minutter og 18

sekunder uden pauser og uden brug af ganghjælpemidler. Du har en god balance og kan gå på forskelligt underlag og på

trapper.

På grund af mangeårig nervebetændelse forventes der ikke bedring i gangfunktionen, men du kan vedligeholde dit

nuværende fysiske funktionsniveau. Du er tilbudt træning hos fysioterapeut, og du træner selv i hjemmet på en crosstrainer

og stepmaskine.

Du kan anvende offentlig transport, da du kan klare at stå og vente ved et stoppested og stige ind og ud af en bus.

Du vil bruge et el-køretøj til indkøb, fysioterapi og ture i byen. Kommunen har vejledt dig om, at du kan gå til Fakta, som

ligger 400 meter fra din bolig, og handle. Du kan tage rollatoren med, så du kan have varer med hjem i kurven. Du kan

også bruge bus til at komme rundt i nærområdet. Der er et busstoppested uden for din bolig.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, fordi du er i stand til at færdes gående og med offentlig

transport i nærområdet, og dit aktivitetsniveau er begrænset.

Om reglerne

Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når

forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette

den daglige tilværelse i hjemmet.

Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos

befolkningen i almindelighed. Produktet er på den måde ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne,

som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat

funktionsevne har behov for.

Hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 procent af prisen på et almindeligt

standardprodukt af den pågældende art.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2 j. nr. 18-37059

Du har klaget over kommunens afgørelse om udskiftning af el-køretøj. Kommunen afgjorde sagen den 11. maj 2018.


Resultatet er:

• Du har ret til et el-køretøj som et forbrugsgode.

Det betyder, at vi ændrer kommunes afgørelse.

Kommunen skal derfor bevilge dig 50 pct. støtte til køb af et el-køretøj.

Kommunen kontakter dig.




Ankestyrelsen vurderer, at et el-køretøj i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne eller i

væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse i hjemmet.

Vi vurderer endvidere, at el-køretøjet ikke alene fungerer som hjælpemiddel for dig. Du kan derfor få 50 procents støtte til

køb af el-køretøjet.



Du vil med et el-køretøj være i stand til selvstændigt at komme til dine ugentlige aktiviteter og dermed blive selvhjulpen.

Formålet med hjælpen efter serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller

at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at

borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den

pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

Vi lægger vægt på, at du maksimalt kan gå 500 meter i langsomt tempo og med pauser. Du går meget skævt og med

dårlig balance. Du kan kun gå 500 meter i godt vejr, hvis det er blæsevejr, bliver din udholdenhed udfordret.

Du har følger efter apopleksi med halvsidig lammelse i venstre side og dropfod. Du har dropfodsskinne og kan ikke bruge

venstre arm og hånd. Du har derudover KOL, som gør, at du får dyspnø (vejrtrækningsproblemer) ved aktivitet.

Du kan ikke bruge andre former for transportmidler selvstændigt. Du kan på grund af lammelserne ikke cykle på en

almindelig 2-hjulet cykel eller køre på en 2-hjulet knallert. Du har ikke kørt bil siden apopleksien for 17 år siden. Vi lægger

endvidere til grund, at du som følge af din funktionsnedsættelse heller ikke er i stand til at bruge offentlig transport.

Du vil anvende el-køretøjet til træning en gang om ugen, til seniorklub en gang om ugen, på indkøb og til ture med din

ægtefælle.

Kommunen henviser til, at du kan komme til dine aktiviteter med handicapkørsel, eller at din ægtefælle kan køre dig.

Kommunen har i vurderingen af sagen ikke inddraget formålet med hjælp efter serviceloven.

Vi lægger endvidere vægt på, at el-køretøjet fungerer som et forbrugsgode for dig, da el-køretøjet ikke erstatter et

egentligt hjælpemiddel som fx en kørestol, men et almindeligt transportmiddel fx en cykel eller bil, som du ikke længere

selv kan bruge til at færdes med i nærområdet.

Om reglerne








Hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 procent af prisen på et almindeligt


Mødebehandling


Sag nr. 3, j. nr. 18-42622

Du har klaget over kommunens afgørelse om el-køretøj med kabine. Kommunen afgjorde sagen den 31. maj 2018.


Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom

på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen kontakter dig.





Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kunne meddele dig afslag på din ansøgning med den begrundelse, at du på

nuværende tidspunkt kan komme til dine aktiviteter med det allerede bevilgede el-køretøj, og at et el-køretøj med kabine vil

forhindre dig i muligheden for at køre ind i butikker for at handle.

Vi vurderer, at kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger. Det er navnlig

oplysninger om dit skånebehov i forhold til din evne til at færdes.

De manglende oplysninger udgør en væsentlig del af kommunens beslutningsgrundlag og skal derfor indgå i den faglige

vurdering, som kommunen skal foretage, når den skal afgøre sagen. Oplysningerne vil derfor kunne have væsentlig

betydning for afgørelsens resultat.

Ankestyrelsen foretager en retlig prøvelse af kommunens afgørelse. Vi tager stilling til baggrunden for afgørelsen, herunder

om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om de faktiske omstændigheder, afgørelsen er baseret på er korrekte og vægtet i

overensstemmelse med lovgivningen og vores praksis.


Vi lægger vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt oplyst i sagen, om du som følge af din børneleddegigt har et skånebehov i

forhold til kuldepåvirkning. Det er heller ikke tilstrækkeligt oplyst, om en kørepose kan afhjælpe den eventuelle

kuldepåvirkning, og om du har særligt svært ved at anvende den.

Vi kan derfor ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om du er tilstrækkeligt afhjulpet med dit nuværende el-køretøj

eller om et el-køretøj med kabine i væsentligt grad yderligere vil afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne.

Du har haft børneleddegigt, og har som følge heraf stive ankelled, halshvirvler, knæproteser og knogleskørhed. Din

gangfunktion er betydelig nedsat, og din gangdistance er på 50 meter.

Du er bevilget et el-køretøj, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for dig, så du kan komme selvstændigt til dine

aktiviteter.

Du søger om et el-køretøj med kabine, fordi du har brug for at sidde varmt og tørt, da din børneleddegigt er forværret.

Kulde, træk og afkøling gør, at køreture på det bevilgede el-køretøj er forbundet med flere smerter og dermed flere dage,

hvor du må blive hjemme. Du har brug for meget varm påklædning, når du færdes i koldt vejr, og du har købt en kørepose,

men det kræver mange kræfter at få den på. Du oplyser endvidere, at du siden ansøgningen har fået et brud på din albue,

og at du efter endt gipsbandagering har fået endnu dårligere funktion i dette led. Du er derfor yderligere hæmmet i

påklædning. Et el-køretøj med kabine kan skåne dig, så du kan undgå at kæmpe dig i kørepose og ekstra varmt tøj 7-8

måneder om året.

Du oplyser, at du ikke bruger dit nuværende el-køretøj inde i butikker, da der ofte er for snævert til at el-køretøjet kan

komme rundt, og du alligevel skal rejse dig for at få varer ned fra hylderne. Du parkerer el-køretøjet tæt på indgangen og

går med støtte til indkøbsvogn inde i butikkerne.

Hvad skal kommunen

Kommunen skal indhente lægelige oplysninger om, hvorvidt du har et skånebehov, når du færdes på el-køretøj i koldt vejr,

og hvordan det påvirker din funktionsevne. Kommunen skal herefter vurdere om, det eventuelle skånebehov kan afhjælpes

på anden vis, fx med en kørepose. Kommunen skal til brug for denne vurdering indhente oplysninger om, du selvstændigt

kan tage en kørepose af og på, og om denne aktivitet vil påvirke din nedsatte funktionsevne yderligere.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal

kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Vi bemærker, at du kan klage over kommunens nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til

kommunen inden fire uger, efter du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne








Kun når forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler

kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Ved vurderingen af, om et forbrugsgode udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel, tages der udgangspunkt i

kompensationsprincippet, hvorefter personer med varigt nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for



følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Har forbrugsgodet også en forbrugsgodeværdi for den handicappede, kan det

ikke bevilges som et hjælpemiddel.

Hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 procent af prisen på et almindeligt

standardprodukt af den pågældende art. Forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, kan der ikke ydes hjælp til.

Mødebehandling


Sag nr. 4, j. nr. 18-40129

Du har klaget over kommunens afgørelse om et el-køretøj. Kommunen afgjorde sagen den 25. april 2018.


Resultatet er:

• Du har ret til et el-køretøj som et hjælpemiddel.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal derfor bevilge dig fuld støtte til et el-køretøj. Kommunen kontakter dig.



Ankestyrelsen vurderer, at el-køretøjet i dit tilfælde kun fungerer som et hjælpemiddel.

Vi vurderer desuden, at du opfylder de øvrige betingelser for bevilling af et el-køretøj.


Vi lægger vægt på, at du er 37 år, og du har en begrænset gangdistance på 60-70 meter med brug af ganghjælpemidler.

Du har efter 30 meter behov for at holde pause siddende i din kørestol. Du får hurtigt vejrtrækningsproblemer og

udtrættes, når du går. Du kan ikke tage offentlige transportmidler, køre bil eller cykle. Kommunen har bevilget dig en

transportkørestol.

Du har svær slidgigt i venstre knæ efter en ulykke. Du er opereret fire gange, men har fortsat mekaniske komplikationer

med knæprotese. Du har som følge heraf kroniske smerter og nedsat bevægelighed i knæleddet. Tilstanden er stationær.

Du vil bruge el-køretøjet til træning, indkøb og jobprøvning/jobcenter og ture ud i det blå.

Du er ikke i stand til at færdes uden for hjemmet uden et el-køretøj. Alternativet for dig er derfor et egentligt hjælpemiddel,

som fx en kørestol, som du selv ville kunne køre udendørs. El-køretøjet erstatter ikke en bil, en knallert eller en cykel med

hjælpemotor, og du vil ikke have en forbrugsgodeværdi af det.

Om reglerne








Kun når forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler

kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Ved vurderingen af, om et forbrugsgode udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel, tages der udgangspunkt i

kompensationsprincippet, hvorefter personer med varigt nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for

følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Har forbrugsgodet også en forbrugsgodeværdi for den handicappede, kan det

ikke bevilges som et hjælpemiddel.

Hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 procent af prisen på et almindeligt


Mødebehandling


Sag nr. 5, j. nr. 18-66378



Du har klaget over kommunens afgørelse om ladcykel med el. Kommunen afgjorde sagen den 1. oktober 2018.


Resultatet er:

• Du har ikke ret til en ladcykel med el.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat men med en anden begrundelse.



Ankestyrelsen vurderer, at en ladcykel med el er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.


Begrundelsen for, at vi anser ladcykler med el for sædvanligt indbo er, at de efter vores vurdering er almindeligt udbredte

og produkter, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Ladcykler med el skal vurderes på linje med andre cykler. Vi lægger vægt på, at ladcykler med og uden el kan fås i mange

forskellige udgaver og prisklasser og forhandles bredt over hele landet. Set i lyset af samfundsudviklingen og den høje

teknologiske levestandard må en ladcykel med el i dag betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle cykler,

som enhver der måtte ønske det, kan anskaffe sig.

Forbrugsgoder omfatter produkter, der bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos

befolkningen i almindelighed.

Et forbrugsgode er som produkt derfor ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet

med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har

behov for.

Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, og som normalt forefindes i ethvert

hjem, der måtte ønske det.

Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling.

Ved vurderingen af om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om

forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner.

Derfor vil flere forbrugsgoder med tiden blive mere almindeligt udbredte og efterhånden blive betragtet som sædvanligt

indbo.

Hyppigheden af ladcykler med el i danske familier er ikke i sig selv afgørende for, om de kan anses som sædvanligt indbo i

servicelovens forstand. Forbrugsgoder, som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det, anses for sædvanligt indbo.

Du har derfor ikke ret til støtte til køb af en ladcykel med el.

Om reglerne





Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx almindelige stole, borde, senge,

telefoner, TV, radioer, CD-afspillere, DVD-afspillere, tablets, computere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner,

almindelige køkkenmaskiner m.v., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Mødebehandling


Page 10 of 10Ankestyrelsens principafgørelse 40-19 om hjælpemidler - forbrugsgoder - transport ...


Bilag: 10.1. Statistik på sundhedsområdet 2019.pdf



Tårnby Kommune

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

2019

Overordnet statistik på sundhedsområdet

Udskrivninger og ambulante besøgAntal Antal

Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal

Januar 850 850 * * Januar 9322 9.322 * *

Februar 828 828 * Februar 8169 17.491 *

Marts 842 842 * Marts 9193 26.684 *

April 710 710 * April 7261 24.623 *

Maj 776 776 * Maj 8662 25.116 *

Juni 755 755 * Juni 8892 24.815 *

Juli 700 700 * Juli 6383 23.937 *

August 730 730 * August 8432 23.707 *

September 748 748 * September 8178 22.993 *

Oktober 780 780 * Oktober 8726 25.336 *

November 876 8.595 * November 8796 92.014 *

December 763 9.358 * December 7231 99.245 *

I alt 9.358 I alt 99.245 - -

* Tallene er endnu ikke offentliggjort i eSundhed * Tallene er endnu ikke offentliggjort i eSundhed

GenoptræningAntal Antal

Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal

Januar 212 212 210 210 238 238 Januar 10 10 11 11 11 11

Februar 170 382 177 387 178 416 Februar 15 25 12 23 7 18

Marts 185 567 162 549 219 635 Marts 11 36 20 43 20 38

April 143 710 177 726 176 811 April 12 48 7 50 25 63

Maj 198 908 206 932 213 1.024 Maj 13 61 10 60 17 80

Juni 214 1.122 195 1.127 219 1.243 Juni 10 71 24 84 11 91

Juli 142 1.264 164 1.291 165 1.408 Juli 15 86 6 90 11 102

August 168 1.432 149 1.440 179 1.587 August 17 103 11 101 20 122

September 173 1.605 192 1.632 1.587 September 14 117 16 117 122

Oktober 169 1.774 206 1.838 1.587 Oktober 10 127 15 132 122

November 221 1.995 203 2.041 1.587 November 16 143 24 156 122

December 157 2.152 167 2.208 1.587 December 16 159 11 167 122

I alt 2.152 2.208 1.587 I alt 159 167 122

Færdigbehandlede

Udgifter i kr.

Subtotal Subtotal Subtotal

Januar 287.716 287.716 664.750 -21.727 -21.727 * tal for februar-april ikke tilgængelige

Februar 209.248 496.964 485.898 1.150.648 *

Marts 66.396 563.360 -71.015 1.079.633 *

April 227.356 790.716 226.877 1.306.510 * *

Maj 476.844 979.844 345.193 1.651.703

Juni 229.368 1.496.928 157.628 1.809.331

Juli 126.756 1.623.684 32.347 1.841.678 -

August 126.756 1.750.440 25.606 1.867.284 -

September 158.948 1.889.268 158.081 2.025.365 -

Oktober 32.192 1.941.580 -4.688 2.020.677 -

November 88.528 2.030.108 265.535 2.286.212 - December 305.824 2.335.932 2.286.212 -

I alt 2.335.932 2.335.932 2.286.212 2.286.212 -21.727 -

2019

2019

2019

2018

2018

2018

2018

2018

2017

Ambulante besøg &

skadestuebesøg

2017

Specialiseret

genoptræning

2019

2019

2017

Almen genoptræning

2017

2017

Udskrivninger

Sags nr. 18/32323

Bilag: 10.2. Statistik på handicapområdet 2019.pdf



TÅRNBY KOMMUNE


2019

Pleje og

omsorg § 96

Forebyggende

indsats §85

ekskl

hand.hjkorps

Botilbud §109

og §110

Længere-

varende

Botilbud §108

Midlertidige

Botilbud §107

ekskl. Egne

tilbud

Beskyttet

beskæftigelse

§103

Aktivitets- og

samværstilbud

§104

Mildertidige

botilbud §§85 +

105 ABL

Total

December 2018 13 5 25 39 25 28 86 43 264

Januar 13 5 25 39 27 28 87 43 267

Februar 13 5 22 38 26 28 86 45 263

Marts 13 6 19 37 26 28 87 45 261

April 13 6 17 37 26 29 88 45 261

Maj 11 6 12 37 23 29 87 44 249

Juni 11 5 10 37 23 29 87 44 246

Juli 11 5 15 37 24 30 86 45 253

August 11 4 16 37 24 31 84 45 252

September 0

Oktober 0

November -

December -

Gennemsnit 12 5 17 37 25 29 87 45 257

Tilbud ældre og handicappede Tilbud til voksne med særlige behov

Sags id: 18 / 32323

Bilag: 10.3. Statistik på ældreområdet 2019.pdf



Tårnby Kommune


2019

Overordnet statistik på ældreområdet

Fordeling af plejeboliger

Midlertidige 1 38

Plejeboliger 120 54 76

Ledige plejeboliger

Antal pladser / boliger i alt: 120 55 114

Fordeling af plejeboliger

I alt

Midlertidigepladser 39

Plejeboliger 48 32 330

Ledige plejeboliger 0

Antal pladser / boliger i alt: 48 32 369

Udenbys borgere Tårnbyborgere

Januar 22 35

Februar 24 35

Marts 23 37

April 23 34

Maj 25 34

Juni 25 36

Juli 24 36

August 24 36

September

Oktober

November

December

Antal personer:Plejehjemmet

Løjtegårdsvej

Plejehjemmet

Tagenshus

Plejehjemmet

Irlandsvej 122

Antal personer:Plejehjemmet Pyrus

Alle 15

Plejehjemmet

Ugandavej 149

Antal borgere fra andre kommuner boende på plejehjem i Tårnby Kommune og Tårnby Borgere boende i andre

kommuner jf. frit valg af plejebolig

Sags nr. 18/323231

Tårnby Kommune


2019

Visiterede borgere til en plejebolig opgjort månedsvis - overholdelse af plejeboliggarantien:

Borgere der er tilbudt plejebolig med indflytning senest 2½ måned efter optagelse på ventelisten.

Antal borgere med

uspecificeret ønske

Overholdt %-vis overholdt

Januar 9 9 100%

Februar 5 5 100%

Marts 6 6 100%

April 6 6 100%

Maj 8 3 38%

Juni 5 2 40%

Juli 5 5 100%

August 4 3 75%

September

Oktober

November

December

Fordeling af handicapegnede boliger

Antal

Egne borgere 200

Borgere fra andre kommuner 10

Ledige boliger

I alt 210

Sags nr. 18/323232

Tårnby Kommune


2019

Fordeling af handicapegnede boliger (ældreboliger):

Kastrup /

Vægterparken

An-, Jershøj og

EnighedenTårnbypark

Fra Tårnby 70 57 20

Fra andre kommuner 1 1 1

Fordeling i alt: 71 58 21

HoldkærsagerAllegården/

diverseI alt

Fra Tårnby 22 30 199

Fra andre kommuner 3 5 11

Fordeling i alt: 25 35 210

Venteliste til handicapegnede boliger (ældreboliger):

Kastrup /

Vægterparken

An-, Jershøj og

Randkløve Alle

Tårnbypark og

Enigheden

Fra egen kommune 4 4

Fra andre kommuner

Venteliste i alt: 4 4 0

Holdkærsager Allegården Ej specificeretAndre

kommunerI alt

Fra egen kommune 2 0 11 21

Fra andre kommuner 0

Venteliste i alt: 2 0 11 0 21

Antal fremmede borgere i H-boliger i Tårnby Kommune 9

14Antal Tårnby borgere i fremmede kommuner der modtager hjemmehjælp

Sags nr. 18/323233

Bilag: 10.4. Budgetopfølgning ultimo august 2019



Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019

Sags-nr. 18/32323 Side 1 af 8

Sundheds- og Omsorgsudvalget - Oversigt over udgifter og indtægter - budget 2019

0,00100,00200,00300,00400,00500,00600,00700,00800,00900,00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 37,40 79,12 149,35 203,11 303,00 383,16 439,94 518,13 585,39 644,00 719,19 810,45 866,64Forbrug 2019 37,23 80,21 156,53 227,86 307,93 388,23 450,48 514,03 - - - - -Budget 2019 70,51 141,03 211,54 282,05 352,56 423,08 493,59 564,10 634,61 705,13 775,64 846,15 881,41


Udgifter

Mio

. kr.

0,0010,0020,0030,0040,0050,0060,0070,0080,0090,00

100,00



Indtægter

Mio

. kr.

Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 58,9 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 58,1 % af det samlede budget

Efter 8 måneders faktisk forbrug forventes en samlet budgetudfordring på ca. 6 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder under ét. Merforbruget kan stort set isoleres til voksenhandicapområdet, hvor der fortsat er et udgiftspres på køb af botilbud i andre kommuner. Der kan konstateres et udgiftspres på den kommunale hjemmepleje, der dog dækkes af mindreforbrug på ældreområdet samlet.

Endvidere er der henover sommerperioden kommet et udgiftspres på serviceområdet Sundhedog genoptræning, som isoleres til specialiseret rehabilitering.

Det noteres fortsat, at betalingen af aktivitetsbestemt medfinansiering i 2019 fastfryses til budgettet, jf. Sundhedsministerens udmelding den 21. marts 2019.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Voksenhandicap – budget 2019

0,00

50,00

100,00

150,00

200,00

250,00



Udgifter

Mio

. kr.

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,46 3,27 4,24 4,97 8,11 8,86 10,27 15,31 18,08 20,48 21,35 24,39 25,78Forbrug 2019 (0,78) 1,87 3,27 5,82 7,16 7,18 8,70 11,66 - - - - -Budget 2019 1,92 3,83 5,75 7,67 9,59 11,50 13,42 15,34 17,26 19,17 21,09 23,01 23,97

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,46 3,27 4,24 4,97 8,11 8,86 10,27 15,31 18,08 20,48 21,35 24,39 25,78Forbrug 2019 (0,78) 1,87 3,27 5,82 7,16 7,18 8,70 11,66 - - - - -Budget 2019 1,92 3,83 5,75 7,67 9,59 11,50 13,42 15,34 17,26 19,17 21,09 23,01 23,97

Indtægter

Mio

. kr.


Efter 8 måneders faktisk forbrug skønnes et merforbrug på ca. 7 mio. kr. Merudgiften skyldes primært en forventning om fortsat udgiftspres på køb af botilbud i andre kommuner, hvor gennemsnitsprisen forventes ca. 80.000 kr. pr. helårsperson højere end budgetteret, svarende til 9%. Den højere gennemsnitspris, som primært vedrører borgere i eksisterende botilbud, imødegås i nogen grad af et forventet fald i helårspersoner til 105 mod 110 i budgettet blandt andet som følge af hjemtagning til egne tilbud.

Endvidere forventes der et øget udgiftspres på stofmisbrugsområdet, som følge af flere intensive og omfattende forløb. Forvaltningen har i særskilt sag anbefalet en hjemtagelse af området.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Plejehjem, daghjem m.v. – budget 2019

0,00

50,00

100,00

150,00

200,00

250,00

300,00



Udgifter

Mio

. kr.

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00



Indtægter

Mio

. kr.


På baggrund af 8 måneders forbrug forventes et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. på området. Mindreforbruget skyldes dels højere indtægter på plejehjemmene som følge af højere belægningsgrad og en lavere andel beboere med nedsat huslejebetaling, men også enkelte uforbrugte puljer som blandt andet skyldes vanskeligheder med rekruttering af plejehjemslæge.

Afvigelsen i forbrugsprocent skyldes udelukkende indtægtssiden, hvor kommunen på tilsvarende tidspunkt i 2018 havde modtaget en langt større andel af diverse puljemidler. Forskydning i betalingerne angående puljemidler har ingen betydning for den samlede regnskabsforventning.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Hjemmehjælp og primærsygepleje – budget 2019

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

140,00



Udgifter

Mio

. kr.

0,000,501,001,502,002,503,003,504,004,50



Indtægter

Mio

. kr.


På baggrund af 8 måneders forbrug forventes merforbrug på området på ca. 1 mio. kr. i 2019. Efter skiftet af omsorgssystem i sidste halvdel af 2018 har der ikke været tilgængelig ledelsesinformation før medio 2019. Ledelsesinformation viser, at udskiftningen af IT-system og overgang fra visitation i pakker til ydelser medførte et højere niveau af visiterede timer svarende til 10-11 % i først halvår af 2019. Den igangsatte proces med gennemgang af visitationer, hvor registreringerne rettes til, har nedbragt niveauet af visiteret tid og bidrager således til at imødegå udfordringen på området.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Sociale formål og omsorgsarbejde – budget 2019

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00



Udgifter

Mio

. kr.

0,000,100,200,300,400,500,600,700,800,90

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,03 0,11 0,18 0,23 0,31 0,41 0,42 0,47 0,53 0,63 0,71 0,74 0,84Forbrug 2019 - 0,10 0,18 0,20 0,27 0,36 0,39 0,42 - - - - -Budget 2019 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,62


Indtægter

Mio

. kr.


På baggrund af 8 måneders forbrug forventes budgetbalance på området i 2019.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Hjælpemidler – budget 2019

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00



Udgifter

Mio

. kr.

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20



Indtægter

Mio

. kr.


På baggrund af 8 måneders forbrug forventes et mindreforbrug på området på ca. 1 mio. kr. i 2019. Mindreforbruget skyldes dels en forventning om færre ansøgninger til støtte til køb af bil, men også en positiv effekt af et projekt på stomi-området. Forvaltningen fremlægger særskilt orientering om projektet senere på året.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Sundhedsordninger og genoptræning – budget 2019

0,00

50,00

100,00

150,00

200,00

250,00

300,00



Udgifter

Mio

. kr.

0,000,501,001,502,002,503,003,504,00



Indtægter

Mio

. kr.


På baggrund af 8 måneders forbrug forventes et merforbrug på serviceområdet på ca. 1 mio. kr.

Der knytter sig betydelig usikkerhed til omfanget af specialiseret rehabilitering, som indtil nu er betydeligt højere end i 2018. Der er tale om ganske få, meget specialiserede forløb, som regionen bevilger, og dermed stiller krav til hvilke tilbud vi som kommune skal bevilge – og medfører i mange tilfælde døgnophold på specialiserede eksterne institutioner.

Der forventes budgetoverholdelse ift. aktivitetsbestemt medfinansiering jf. ministeriets beslutning om fastfrysning af udgifterne i 2019. Denne fastfrysning forklarer også afvigelsen i forbrugsprocent, da der på samme tidspunkt i 2018 var afregnet mærkbart mere i aktivitetsbestemt medfinansiering.



Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Aktivitetsbestemt medfinansiering – budget 2019

0,0020,0040,0060,0080,00

100,00120,00140,00160,00180,00200,00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 - - 15,70 15,70 44,97 59,87 59,87 90,78 104,53 118,60 135,53 151,91 183,31Forbrug 2019 - - 17,08 32,61 47,71 62,80 62,80 77,90 - - - - -Budget 2019 14,57 29,14 43,70 58,27 72,84 87,41 101,98 116,54 131,11 145,68 160,25 174,82 182,10

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 - - 15,70 15,70 44,97 59,87 59,87 90,78 104,53 118,60 135,53 151,91 183,31Forbrug 2019 - - 17,08 32,61 47,71 62,80 62,80 77,90 - - - - -Budget 2019 14,57 29,14 43,70 58,27 72,84 87,41 101,98 116,54 131,11 145,68 160,25 174,82 182,10

Udgifter

Mio

. kr.

Området dækker foranstaltninger til sundhedsrelaterede ydelser:Der fremlægges en selvstændig redegørelse for den aktivitetsbestemte medfinansiering. Baggrunden for at fremlægge dette område selvstændigt er dels, at det udgør ca. 80 % af ”Sundhedsordninger og genoptræning” og dels, at kommunen har begrænset indflydelse på udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering.

Sundhedsministeriet har ultimo marts 2019 valgt at fastfryse udgiftsniveauet for kommunal medfinansiering i 2019, således at alle kommuner opkræves svarende til budgettet. Det betyder, at der i den samlede udgiftsforventning er antaget fuldstændig budgetoverholdelse på området.

Bilag: 10.5. Statistik fritvalgsområdet 2019



Tårnby Kommune


2019

Overordnet statistik på fritvalgsområdet * Grundet ski" af omsorgssystem er opdateret sta$s$k omfa%et af tekniske udfordringer.

Der kan forekomme mindre udsving i opgørelser for første halvår 2019, ligesom der på nuværende tidspunkt ikke kan adskilles,

mellen privat og kommunal leverandør i overordnet statistik. Det overordnede niveau vurderes dog retvisende.

Dato Samlet antal brugere Brugere af den Kommunale

Hjemmepleje

Brugere af private

leverandører

01-12-2018 -

01-01-2019 -

01-02-2019 -

01-03-2019 -

01-04-2019 -

01-05-2019 -

01-06-2019 -

01-07-2019 -

01-08-2019 -

01-09-2019 -

01-10-2019 -

01-11-2019 -

01-12-2019 -

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

2017 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2018 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2019 0

00000111111

Visiterede timer private leverandører


2017 15.637 13.958 15.631 14.908 15.259 14.772 14.885 15.238 14.493 14.841 14.156 14.975

2018 15.121 13.483 14.282 13.913 14.737 14.355 - - - - - -

2019 18.701 16.187 17.007 16.435 16.627 16.308 14.046 14.156

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000 Visiterede timer Den Kommunale Hjemmepleje


2017 15.637 13.958 15.631 14.908 15.259 14.772 14.885 15.238 14.493 14.841 14.156 14.975

2018 15.121 13.483 14.282 13.913 14.737 14.355 0 0 0 0 0 0

2019 18.701 16.187 17.007 16.435 16.627 16.308 14.046 14.156 0 0 0 0

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

Visiterede timer samlet

Sags id 18/32323

Bilag: 11.1. Ankestatistik 1. halvår 2019 Tårnby Kommune



Ankestyrelsens statistikker

Ankestatistik 1. halvår 2019Tårnby Kommune

23. august 2019

Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser påsocial- og beskæftigelsesområdet

Ankestyrelsen har i 1. halvår 2019 modtaget 155 klagesager over kommunens afgørelser på social- ogbeskæftigelsesområdet.

I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 127 sager.

Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområderog afgørelsesmåder, for Tårnby Kommune og landet som helhed.

Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 1. halvår 2019

LAB LAS PL SDP SL ØVR I altTårnby Stadfæstelse 5 12 6 11 40 4 78

Ændring / Ophævelse 1 3 1 7 12Hjemvisning 5 1 1 18 25Afvisning 1 1 9 1 12I alt 6 21 7 14 74 5 127Omgørelsesprocent 17 40 14 15 38 32

Landstotal Stadfæstelse 424 2.762 363 1.458 2.617 308 7.932Ændring / Ophævelse 109 913 28 186 468 55 1.759Hjemvisning 36 502 63 94 1.270 90 2.055Afvisning 39 368 37 156 459 64 1.123I alt 608 4.545 491 1.894 4.814 517 12.869Omgørelsesprocent 25 34 20 16 40 32 32

Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 1. halvår 2019 samt antallet af verserende sager, fordeltpå lovområder.

Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 1. halvår 2019

LAB LAS PL SDP SL ØVR I altTårnby Tilgang 8 22 6 20 92 7 155

Verserende 3 16 3 14 79 3 118Landstotal Tilgang 780 3.760 493 2.131 5.188 511 12.863

Verserende 538 2.038 249 1.777 4.349 316 9.267

Forklaring

Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne:

LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsatsLAS: Lov om aktiv socialpolitikPL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspensionSDP: SygedagpengeSL: Serviceloven (fx særlig støtte – børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv)ØVR: Almenboligloven, Andre love - tidligere nævnsområder, Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven,

Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation for handicappede i erhverv,Repatrieringsloven, Seniorjobloven

Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring/ophævelse ogstadfæstelse, jf. følgende:

Afvisning/bortfald:

Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage,hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kanogså skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af andengrund bortfalder

Hjemvist: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelseen gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorligesagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Detkan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, somkommunen skal tage med i en afgørelse.

Ændring/Ophævelse:

Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv deafviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, ogomgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager.

Yderligere data

Der er via Ankestyrelsens hjemmeside – tal fra Ankestyrelsen – mulighed for at hente mere detaljerede data forantallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis.

Data og kontakt

Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til: [email protected]

Documents

TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby€¦ · TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 23. september 2019 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: