Medarbejdere: Spareplaner er en mavepuster

Forside + side 4-5

Intensive forberedelser til Sundheds­platformen

side 6-7

Hospitalspræst: FIASKO ER DET STØRSTE TABU

side 11

Flytteforventninger og forberedelser

side 14

Oktober 2016 RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

Børne-fantomer hjælper

radiograferForside + side 4-5

Ny støtte til kræft

side 7

Klar til flere hjertebørn

side 8-9

Sådan ændrer Sundheds-platformen

dine opgaverside 10-13

INDENRIGS oktober 2016

2

KOLOFON

Ansvarshavende redaktør: Julie Relsted, kommunikationschef, Kommunikation & Presse

Redaktør: Christina Petersenkommunikationskonsulent, Kommunikation & Presse

Forside:Foto: Büro Jantzen

Grafisk opsætning: RegionH Design

Tryk: Kopicentralen, Rigshospitalet

Kontakt redaktionen:indenrigs.rigshospitalet@regionh.dk

Småt & godt

Siden vi kom på Facebook i marts er antallet af følgere vokset støt til nu knap 3.500. De enkelte historier når ud til gennemsnit-ligt 22.400 personer – den mest udbredte er stadig videoen om gode råd når børn skal have en indsprøjtning, som er nået ud til 163.000 personer.

MEST POPULÆRE historier på Rigshospitalets Facebook-side

Som ansat på Rigshospitalet kan du få gratis influenzavac-cination, så du kan beskytte dig selv og dine patienter. Har du ikke mulighed for at få vaccinen i din egen klinik, kan du møde op følgende steder:

om hjørnet…

Influenzasæsonen er lige

På Blegdamsvej:• Uge 42: mandag-fredag, kl. 11-13 i vaccinationsbod

ved Kantinen • Uge 43: onsdag, kl. 13-15 i Infektionsmedicinsk Klinik,

Ambulatorium 8622

I Glostrup: • Uge 42: mandag, kl. 7-9 og kl. 15-17 i Akutklinikken,

Afd. M40• Uge 43: onsdag, kl. 7-9 og kl. 15-17 i Akutklinikken,

Afd. M40

2 4 51 31231 likesDanske bloddonorer er så seje - video med blodbankleder Morten Bagge på Bloddono-rernes Dag

971 likesHjælp os med at takke Ungdommens Røde Kors, de har lige åbnet en ny børnecafe på Rigshospitalet

970 likesFerie på Rigshospi-talet - om Den Røde Drage og dragepasser Janne

912 likesTillykke til Katrine, Pernille, Lars og …- Hæmatologisk Klinik vinder Den Gyldne Skalpel

767 likesI dag er en helt særlig dag for Rigshospita-let…- bevilling til Børne-Riget

INDENRIGS oktober 2016

3

Projektsygeplejerske Katrine Seier Fridthjof strålede sammen med klinikledelsen

og talrige kolleger fra Hæmatologisk Klinik, da de fik overrakt prisen

”Den Gyldne Skalpel” af Dagens Medicin 9.september. De fik

prisen for arbejdet med at rykke kemobehandling af patienter med leukæmi og andre blodsygdomme væk fra hospitalet og ud i patienternes hjem.

Foto: Büro Jantzen

MÅNEDENS FOTO

MÅNEDENS CITAT

MÅNEDENS TAL

Alle større byggerier har konflikter

- vi skal nok få flot hospital til tiden. Prestigebyggeri ?

Nej nødvendigt.

Tweet 15.september af hospitalsdirektør Per Christiansen efter Berlingskes omtale af tvist mellem entrepenøren NCC og Rigshospitalet om Nordfløjsbyggeriet.

7.350Så mange ansatte fra Rigshospitalet er nu og de kommende uger ved at gennem-føre mere end 27.000 kurser og næsten 12.400 certificeringer forud for Sundheds-platformens Go Live.

INDENRIGS oktober 2016

4

Børnefantomer giver mulighed for at afprøve, evaluere og udvikle forskellige måder at prakti-sere radiografernes arbejde. For det kan rumme faglige udfordringer at ønske at opnå den bedst mulige billedkvalitet ved en røntgenoptagelse eller en skanning og samtidig sikre lav stråle-dosis.

På Radiologisk Klinik har en gruppe radiografer med fokus på billedkvalitet og pædiatrisk radi-ografi anvendt forskellige fantomer til at udføre forskellige forsøgsopstillinger for at kunne opti-mere billedkvalitet og minimere stråledosis.

BØRNEFANTOMER GIVER GEVINSTER Indtil nu har radiograferne enten arbejdet med lånte fantomer eller benyttet sig af kyllinger. Sidstnævnte kan man imidlertid ikke anvende som afsæt i videnskabelige artikler eller for den sags skyld ved behov for at gentage et forsøg. Det skyldes, at man aldrig kan få en helt identisk kylling.

I første omgang fik radiograferne mulighed for at låne et børnefantom svarende til et barn i ca. 4 års alderen fra Lund Universitetshospital. Begejstringen var stor, og Radiologisk Klinik fik bevilling til indkøb af et børnefantom.- Ved at arbejde med børnefantomet og andre fantomer kan vi teste og måle forskellige sammenhænge mellem ”billedstøj”, stråledosis og billedkvalitet. Det giver større forståelse for apparatur og muligheder at afprøve f.eks. eks-poneringsfaktorer og filtreringer, siger radiograf Pernille Klenz Andersen.

Hun har fx anvendt børnefantomet til at under-søge, hvordan man kan ændre filtreringen ved røntgen af børn med skoliose (skæv ryg) for på den måde at minimere stråledosis og samtidig bevare en acceptabel billedkvalitet.

- Den faglige gevinst ved at arbejde med fantomer og at kunne simulationstræne tæt på virkeligheden er kæmpe stor. Vi kan f.eks. afprøve forskellige indstillinger i en CT-skanner, og vi kan eksperimentere og gå til yderligheder og se, hvordan billedkvaliteten skifter alt imens vi ved, at ”patientsikkerheden” er i top, og at

Børnefantomer hjælper radiografer

Når ønskerne om høj kvalitet i røntgen billeder og lav stråle-dosis skal afvejes hjælper nye børnefantomer med at finde en optimal balance

INDENRIGS oktober 2016

5

Afskedigelsesrunde i gangI alt 287 stillinger på Rigshospitalet nedlægges som følge af et stramt budget for 2017. De fleste stillinger nedlægges ved naturlig afgang. Op til 59 stillinger nedlægges ved egentlige afskedigelser, mens 22 medarbej-dere får varslet større stillingsændringer, fx at de skal gå ned i tid. Det står klart efter at Regionsrådet har vedtaget det endelige budget for 2017.- Vi arbejder løbende på at tilbyde de berørte medarbejdere ledige stil-linger på hospitalet. Vi har før set, at tallet bliver betydeligt mindre, inden afskedigelserne skal effektueres – det håber jeg også bliver tilfældet denne gang, siger hospitalsdirektør Per Christiansen.

Ved en afskedigelse får medarbejderen tilbud om at bruge RegionH Match, hvor alle ledige stillinger i regionen bliver slået op.

Hjertecentret afskaffer takststyringKan man få mere sundhed og tryghed ved at gå væk fra de almindelige økonomiske takststyringsmodeller? Det skal Hjertecentret undersøge de kommende år, efter Regionsrådet har besluttet at fritage centret for både den interne og eksterne takststyringsmodel fra 2017.

Bornholms Hospital blev fritaget for den regionale takststyringsmodel 1.februar 2016 og har især haft fokus på de tværsektorielle samarbejder med praksissektoren og kommunerne. Med fritagelsen på Hjertecentret skal Region Hovedstaden høste erfaringer ved at indføre modellen på et højt specialiseret center og inden for afgrænsede sygdomsområder.

Kræftlæger skal teste supercomputer1.oktober starter et pilotprojekt i samarbejde mellem kræftlæger fra Finsencentret og IBM. Lægerne skal undersøge, om den intelligente supercomputer Watson kan bruges som beslutningsstøtte i patientbe-handlingen. - Watson kan på et øjeblik læse mere, end jeg som læge kan læse på et helt liv. Og det er en teknologisk understøttelse, vi får brug for, hvis vi fortsat skal kunne udarbejde individuelle behandlingsplaner til et stigende antal patienter, siger centerdirektør Leif Panduro Jensen fra Finsencentret til Politiken.

simulationerne kommer virkelighedens børnepa-tienter til gode, siger Pernille Klenz Andersen.

Ibrugtagning af det nye børnefantom betyder også, at det bliver meget lettere at opsætte protokoller og vurdere billedkvaliteten, når nyt apparatur kom-mer til. Og så får radiograferne nu også mulighed for at udarbejde videnskabeligt baseret undervis-ningsmateriale.

DE FOR TIDLIGT FØDTE I KUVØSE Ud over børnefantomet kan også andre fantomer bruges til at simulere virkeligheden fx i forsøget ”kuvøseoptagelser i skuffe kontra over madras”.

For hvad sker der med billedkvaliteten, hvis radiograferne af hensyn til de små for tidligt fødte i kuvøse vælger at placere detektoren (billed-pladen) i skuffen i bunden af kuvøsen - frem for direkte under barnet. Hvad betyder afstanden fra billedpladen til barnet i forhold til billedkvalitet og stråledosis?

Radiograferne Beth V. Reimer, Torsten Monsen og kvalitetskoordinator Kenneth Reff udførte forsø-get. Billederne blev vurderet af radiolog, overlæge, dr. med. Karen Damgaard.

Beth V. Reimer fortæller: - Det neonatale barn er yderst sensitivt og har bl.a. øget risiko for både varmetab og infektion. Samtidig har barnet en øget følsomhed over for støj og larm, som kan forstyrre den dybe søvn, nedsætte blodets iltning og øge trykket i hjernen.

- Via forsøget fandt vi, at det optimale både hvad angår billedkvalitet og stråledosis er at placere billedpladen direkte under barnet. Madrassen i kuvøsen og dermed afstanden fra barnet til billed-pladen giver en betydelig forringelse af billedkva-liteten. Man må derfor leve med en vis forringelse af billedkvaliteten, samt være nødsaget til at øge stråledosis. Konklusionen er, at man kun bør bruge skuffen i bunden af kuvøsen ved undersø-gelser, hvor barnet er yderst sart eller er tilsluttet ecmo-maskine.

\ Lisbeth Westergaard Foto: Büro Jantzen

KORT NYT

INDENRIGS oktober 2016

6

En pludselig mangel på det populære bedøvelsesmiddel Ultiva udfordrede operationsstuerne, der måtte finde ældre metoder frem

Da medicinalgiganten Glaxo-SmithKlines fabrik i Parma, der leverer Ultiva til hele det europæiske marked, kom ud i produktionsproblemer i foråret, var gode råd dyre. Ikke mindst på Rigshospitalet, hvor udsigten til manglende forsyninger truede med at forsinke planlagte ope-rationer og tvinge personalet ud i massivt overarbejde. Anæ-stesilægerne og farmaceuterne måtte derfor tænke hurtigt og finde nye løsninger, fagligt som organisatorisk.

-Vi samlede anæstesiledelser-ne og gik i samråd med vores dygtige kolleger på apoteket for at finde ud af, hvor der var størst behov for Ultiva, og hvor alter-native bedøvelsesmidler med længere opvågningstid kunne komme på tale. På den måde kunne vi indrette os efter de knappe forsyninger og rationere

bedøvelsesmidlet efter, hvor der var størst behov. Og heldigvis lykkedes vi med den plan, siger formand for Rigshospitalets lægemiddelkomité Kim Garde.

Kim Garde sidder til daglig som chef for Neuroanæstesiologisk Klinik, hvor der i særlig grad er behov for Ultiva, fordi virkningen af præparatet er hurtigt afta-gende. Det er afgørende inden for neurokirurgien, blandt andet fordi hjerneoperationer ofte kræver hurtig opvågning – selv under operation, hvor patien-terne i mange tilfælde skal være ved bevidsthed.

GAMLE DYDER I GLEMME-BOGENDen lurende krise betød, at de erfarne anæstesilæger måtte finde gode alternativer til Ultiva – og de yngre læger og sygeple-jersker skulle lære at bruge dem.

-Det viste sig, at mange af de gamle procedurer, vi tidligere har benyttet inden for anæstesien, var ved at gå i glemmebogen. Ul-tiva var blevet standard, og det betød, at yngre anæstesi læger og sygeplejesker ikke havde samme kendskab til de ældre og lige så sikre midler, som mere erfarne kolleger har anvendt i deres praksis. Heldigvis var der råd for det, og vi indførte hurtigt procedurer med alternative be-døvelsesregimer. De alternative procedurer blev så taget i brug i de typer af operationer, hvor der ikke er samme behov for hurtig opvågning, siger klinikchef Jakob Trier Møller, Anæstesi- og Operationsklinikken, HovedOr-toCentret og tilføjer:

- Det er tankevækkende, at vi er blevet lullet ind i en rutine med dette ene præparat, mens alter-native præparater med andre

gunstige karakteristika er trådt helt i baggrunden i store dele af hospitalets praksis.

RISIKABLE MONOPOL-TILSTANDE -Regionerne og hospitalerne har i denne sag oplevet de negative konsekvenser af udviklingen, når det kommer til indkøb af lægemidler som Ultiva. Jagten på at få de mest prisbillige indkøbsaftaler i stand har ført til monopollignende tilstande, og det er efter min mening alt for risikabelt at have så enstrenget en leverance af lægemidler. Tænk nu, hvis det var et uerstat-teligt lægemiddel til kemoterapi, der var sluppet op. Det må ikke ske, og vi kommer ikke til at være så afhængige af Ultiva igen, siger Kim Garde.

\ Jesper Sloth Møller Arkivfoto: Ty Stange

Bedøvelseskrise

Om UltivaBedøvelsesmidlet Ultiva har i mange år været standard i anæstesien på danske hospitaler, fordi bedøvelsesmidlet er hurtigt virkende, når bedøvelsen lægges, og fordi virkningen fortager sig hurtigt igen. Det betyder hurtigere opvågning og andre muligheder for tilpasning end de øvrige bedøvelsesmidler på markedet. Af samme grund er operationsplanlæg-ningen tilrettelagt efter, at patienternes ophold på opvågningsstuerne er kort, og at patienterne hurtigt kommer videre til sengeafsnit eller kan rejse sig og gå kort efter.

afblæst

7

Hos den tværgående Enhed for Kræftrehabilitering kan medarbejdere fra alle klinikker få hjælp og sparring til forløb, der kræver en særlig indsats. Enheden vil også udrede de mest komplekse patienter.

Alle kræftpatienter skal i løbet af deres be-handling på hospitalet have samtaler, hvor de sammen med personalet vurderer deres behov for ”støtte til livet med kræft”. Hvis den første behovssamtale peger på, at det er nødvendigt med en egentlig behovsudredning, kan patienten henvises til den nye Enhed for Kræftrehabilite-ring. Enheden kan også fungere som sparrings-partner, når man som sundhedsprofessionel oplever at stå med en patient med nogle mere komplekse behov, der ikke kan løses i det nor-male henvisningssystem mellem hospital og den kommunale kræftrehabilitering:

- Hvis man som læge, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut står i en situation, man ikke lige har stået med før, og tænker ”det ved jeg sim-pelthen ikke, hvordan jeg skal hjælpe patienten med”, så kan man kontakte os, så vi sammen kan lægge en god plan for patienten, siger Lise Bjerrum Thisted, der er kræftrehabiliteringssyge-plejerske i den nye enhed.

PATIENTENS GPS I ET UKENDT LANDDen nye enhed har fokus på at vise vej til de ret-te specialister og sammen med patienten og de pårørende skabe de løsninger, der er behov for. - Vi kan gå i dybden med, hvad der er problemet for patienten, og hvad patientens behov er. Det kan være en patient, som lider af flere andre sygdomme samtidig med sin kræftsygdom og hvis ægtefælle måske også er blevet syg, og som derfor nu har brug for mere hjælp derhjem-

me. Eller det kan være den enlige mor, der både har brystkræft og en psykisk sygdom, og hvis største bekymring er, hvordan hendes børn har det. Vi ved en masse om sygdom og behandling, men det er jo patienten, der ved, hvad der er vig-tigst for ham eller hende i hverdagslivet. Derfor finder vi i fællesskab den indsats, der skal til for at hjælpe patienten, siger Lise Bjerrum Thisted.

Enheden har tilknyttet samordningskonsulenter samt ergo- og fysioterapeuter og inddrager både hospitalets forskellige specialister, egen læge og kommunernes rehabiliteringstilbud efter behov.

SYSTEMATISK VIDEN OG BEDRE TILBUD Der eksisterer ikke nogen danske tal for, hvor mange kræftpatienter der har problemer og behov, der ikke bliver imødekommet, som det er i dag. - Vi ved, at mænd sjældent bliver henvist til rehabilitering i kommunalt regi – eller tager imod de tilbud, de får. Det samme gælder kortuddan-nede, enlige og patienter med flere kroniske sygdomme. Vi ved også fra patientundervisning, at når man har senfølger, står man ofte meget alene med det, og oplever ikke at få den hjælp, man har brug for. Men vi har endnu ikke data, der kan vise det samlede billede, siger Lise Bjerrum Thisted.Netop fordi der endnu ikke eksisterer så meget systematisk viden på området, skal enheden også registrere hvad de får henvendelser om, hvilke planer de lægger med patienterne og hvor-

dan de virkede. Formålet er at udvikle rehabilite-ring af kræftpatienter i hospitalsregi og etablere undervisningstilbud, informationsmateriale og støttetilbud til alle de diagnosegrupper, som behandles på Rigshospitalet

\ Gry Falkenberg Lending Foto: Büro Jantzen

Enhed for Kræft rehabilitering• Pr. 1. september 2016 har Rigshospi-

talet åbnet en tværgående Enhed for Kræftrehabilitering. Enheden modtager henvisninger via telefon og papir på voksne patienter med kræft, som er i forløb på Rigshospitalet.

• Før henvisningen skal patienten have haft en behovssamtale i afsnittet, som viser, at patienten har komplekse reha-biliteringsbehov.

• Alle sundhedsprofessionelle kan henvi-se til enheden.

• Typiske udfordringer for patienterne kan være kronisk træthed, hukommelsesbe-svær, smerter og alvorlige fysiske gener.

• Enhedens nuværende ansatte er kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted og Elisabeth Voss, fysioterapeuter Nina Høgdal, Freja Dunn Harhorn, Lone Trier Damgaard, ergotera-peut Rebekka Gardy og Rigshospitalets samordningskonsulenter Helle Høstrup og Marie Kristine Schultz.

Læs mere på intranettet under Patient - Tilbud til patienter - Patientstøtte

Sygeplejerskerne Lise Bjerrum Thisted (t.v.) og Elisabeth Voss samt fysioterapeut Nina Høg-dal er klar til at hjælpe kræftpatienter i den nye rehabiliteringsenhed.

NY STØTTE til komplekse kræftforløb

INDENRIGS oktober 2016

INDENRIGS oktober 2016

8

Familier fra Jylland og Fyn med hjertesyge børn skal nu til Rigshospitalet, når barnet har brug for en operation i hjertet. Hidtil har Aarhus Univer-sitetshospital opereret børn fra Vestdanmark, men efter antallet af operationer er faldet, har Sundhedsstyrelsen valgt at samle opgaven her. Specialister fra mange dele af hospitalet har samarbejdet om at forberede de bedst mulige forløb for børn og familier siden beslutningen blev truffet i februar: - Vi er klar og vi glæder os. Vi bliver tre fuldt ope-rerende kirurger til cirka 250 børn om året, det giver god kirurgi og robusthed, og vi har en aftale med en yngre læge, der skal ind i specialet. Forhåbentlig får vi en endnu bedre kvalitet af operationer-ne end i dag, siger overlæge og teamleder for børnehjer-tekirurgi Morten Helvind fra Thoraxkirurgisk klinik.Børnehjertekirurgi kræver en høj grad af specialisering – og det skyldes ikke kun den lille størrelse på hjertet: - Medfødte hjertesygdomme har et helt andet sygdomsspektrum end de erhvervede hjerte-sygdomme, vi typisk ser hos voksne. Der kan fx være kar, der er anderledes placeret, eller en ombytning af lungepulsåren og kropspulsåren. Derfor skal man tænke helt anderledes både anatomisk og kredsløbsmæssigt og bruge andre metoder, andre indikationer og andre operatio-ner end ved almindelige hjertesygdomme, forkla-rer Morten Helvind.

FORLØB STARTER FØR FØDSLENHjertefejl opdages ofte allerede under gravidite-

ten. I nogle tilfælde bliver fostret aborteret, og den tendens er hovedårsagen, til at operations-tallet er faldet. For de børn, som skal fødes med en kendt hjertefejl, starter et specialiseret forløb allerede før fødslen, fortæller klinikchef Morten Hedegaard fra Obstetrisk Klinik. - Vi vurderer sammen med vores kolleger i Aar-hus og Odense, om der er behov for at operere barnet umiddelbart efter fødslen. I de tilfælde skal kvinden herover noget tid før fødslen. Det kender vi fra andre situationer, bl.a. med grønlandske og færøske patienter, og vi er ved at planlægge de nye forløb.

Vi har folk, som er særdeles erfarne i at vurdere ultralydsscanninger. Hjertescanningerne er meget krævende, og vi er i gang med at anskaffe nyt ultralydsudstyr og på sigt ansætter vi flere læger til området, fortæller han.

TÆT SAMARBEJDE MED AARHUS OG ODENSEFor mange af børnene foregår en stor del af ind-læggelsen på BørneUngeKlinikken. Her har man oprustet antallet af sengepladser til hjertebørn, fortæller klinikchef Karen Vitting Andersen: - Hos os er barnet indlagt sammen med en af forældrene. Stuerne er ikke så store og fine som

vi kunne ønske, men der er en seng til både barn og voksen. Vi er vant til at have børn med fx leversygdomme og knoglemarvstransplantation indlagt sammen med en forælder i BørneUnge-Klinikken. De er glade for at komme her, og det håber jeg, også de nye familier bliver, siger hun. I aftalen ligger, at de højt specialiserede enheder på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital følger børnene både før og efter operationen. Derfor er der nu indført multidisciplinære teamkonferencer via telekon-ferencer. Her kan alle, der er en del af det enkelte barns forløb, tale sammen og koordinere. - Det er helt nyt, og det fungerer godt, selvom der

er nogle tekniske udfordrin-ger her i begyndelsen. Siden juni har der været videokon-ferencer med Odense Uni-versitetshospital, hvor vi har fået enkelte børn siden juni, og også drøftet voksne med medfødte hjertesygdomme.

Vi oplever meget stor imødekommenhed og vilje til at skabe gode forløb fra vores kolleger både i Odense og Aarhus, siger Karen Vitting Andersen.

INTENSIV BYGGER OMPå Hjerteintensiv Klinik er der også ved at blive rustet op med flere medarbejdere og mere plads til hjertebørn. - Vi har både ansat flere sygeplejersker og oplært flere af de sygeplejersker, vi allerede har, så de kan være med til at passe børn. Antallet af hjertebørn kan svinge meget, så det er vigtigt, vi har en stor gruppe, som kan passe både børn og voksne. De helt små hjertebørn har andre syg-

Specialister fra både hjerte- og børne-området byder velkommen til hjerte-børn fra Jylland og Fyn 1. oktober

KLAR TIL FLERE HJERTEBØRN

INDENRIGS oktober 2016

9

Færre børn fødes med behov for en hjerteoperation – derfor samles alle operationerne fra 1.oktober.

domme end de fleste medarbejdere er vant til at håndtere, og de reagerer ikke altid på samme måde som voksne. Vi har arbejdet med oplæring og rekruttering i flere måneder, og nu er vi klar til at tage imod flere børn, fortæller oversygeple-jerske Rie Jackson. Klinikken har også ansat en ny overlæge, Jacob Gjedsted, der kommer fra en lignende stilling på Aarhus Universitetshospital med ansvaret for hjertebørnene på intensiv. Pladsen er trang, så der er ikke mulighed for,

at forældre er indlagt sammen med børnene i intensivfasen, der typisk varer en til fem dage efter operationen. I den periode må forældrene overnatte på Patienthotellet eller i Ronald McDo-nald huset på Rigshospitalet.

I de nærmeste måneder bliver afsnittet bygget om, så der kommer et område målrettet hjerte-børn lige ved siden af BørneUngeKlinikken, der ligger på samme gang.

- Stuerne bliver ikke store, for vi får ikke mere plads, men de bliver gode. Forældrene kan bruge opholdsstuen i børnehjerteafsnittet lige ved siden af, og de vil opleve, at børnene bliver passet godt, siger Rie Jackson. Når BørneRiget står klar, bliver der langt bedre plads til familier både på intensivstuer og almin-delige stuer.

\ Christina Petersen Arkivfoto: Tomas Bertelsen

To koordinatorer for hjertebørn er ansat til at koordinere hensigtsmæssige og sammenhængende patientforløb for alle børn og unge med medfødte hjertesygdomme. Rikke Karlsen og Birgitte Lykkeberg skal have kontakt med børn og familier i hele Danmark og bl.a. hjælpe med at forberede indlæggelse og vejlede om praktiske forhold på Rigshospitalet. Koordi-natorerne er også med til at optimere overgange internt og skabe gode overgange ift. Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Koordinatorerne er tilknyttet den tværgående Enhed for Medfødte Hjertesygdomme, der omfatter de seks klinikker, som er involveret i behandlingen af både børn og voksne med medførte hjertesygdomme: • Obstetrisk Klinik• Neonatalklinikken• BørneUngeKlinikken• Hjertemedicinsk Klinik• Hjertekirurgisk Klinik• Thoraxanæstesiologisk Klinik.

Se mere på rigshospitalet.dk/emh

Nye patient- koordinatorer støtter familier

INDENRIGS oktober 2016

10

Nye arbejdsgange kommer til at præge hverdagen for de fleste faggrupper, når vi tager Sundhedsplatformen i brug. IndenRigs har indhentet erfaringer fra Herlev-Gentofte Hospital for tre af de store faggrupper.

LÆGEN:MANGE ORDINATIONER – OG NYT OVERBLIK

For ledende overlæge Finn Rønholt på Medi-cinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital er der sket store ændringer i de daglige rutiner efter Sundhedsplatformen er indført.- Man kommer ikke udenom, at der er sket en opgaveglidning fra sekretærgruppen til læge-gruppen. I dag skal vi selv ordinere stort set alt, fx blodprøver, røntgenundersøgelser og tider i ambulatoriet – og vi skal skrive selv i stedet for at diktere. Det tager mere tid lige nu, men jeg tror arbejdsgangene på sigt kan gøres mere enkle, fortæller han. Til gengæld er overblikket et helt andet: - Jeg har et super godt overblik over, hvilke patienter vi selv har i afdelingen på min skærm, siger Finn Rønholt. Når der bliver optaget journal på en patient i Akutmodtagelsen kan jeg se det med det samme, inden patienten kommer over til os, i stedet for at vente på at nogen skriver et diktat.

Arbejdet med at dele viden om de gode løsninger internt i afdelingen er stadig i fokus: - Der er en enorm uddannelsesopgave i at lære systemet at kende, tilpasse arbejdsgange og bruge det så godt som muligt. Vi er ikke i mål endnu, men nogle af de yngre læger kan nu indlægge patienter lige så hurtigt som før, og flere af vores ambulatorier kører igen på 100% aktivitet, for-tæller Finn Rønholt.

SÅDAN ændrer Sundhedsplatformen

DINE OPGAVER

LÆGEOPGAVER FØR LÆGEOPGAVER NUSkrive og signere ordinations- og bestillingsark Selv ordinere blodprøver, røntgen, ambulatiebooking etc.

direkte i Sundhedsplatformen

Diktere information til patientjournalen Skrive selv med hjælp fra faste tekster ”SmartPhrases”

Diktere breve til patienter og samarbejdspartnere Skrive selv

Bruge mange forskellige systemer Bruge færre systemer

11

Fup eller fakta?Er det rigtigt, at de hospitaler, som bruger Epic (syste-met bag Sundhedsplatformen) aldrig kommer op på 100% aktivitet? Skal patienterne udskrives, når de skif-ter afdeling? Skal lægen selv udfylde hele journalen?

Rygterne om Sundhedsplatformen flyver tæt. På intra-nettet kan du se nogle af de mest udbredte spørgsmål og svar på Sundhedsplatform-temaet – bl.a. på spørgs-målene ovenfor. Du kan også stille dine egne spørgsmål.

SYGEPLEJERSKEN: DOKUMENTERER UDE HOS PATIENTEN

En helt ny dokumentationskultur. Sådan beskriver afdelingssygeplejer-ske Marie Baastrup fra Hjertemedi-cinsk Afdeling på Herlev Hospital den vigtigste ændring i arbejdsgange efter Sundhedsplatformen er taget i brug. - Før gik vi ind til patienten og målte en værdi eller fik en oplysning, som vi så skulle huske eller skrive på en seddel, før vi skrev den ind. I dag går vi ind med den lille Rover, der minder om en smartphone. Vi skriver direkte i Rove-ren mens vi står inde hos patienten, og samtidig kan vi slå oplysninger op i journalen og fx se vitale værdier. Til stuegang bruger vi også Roveren mens lægen bruger en ”WOW” (workstation on wheels”) så al dokumentation fore-

går hos patienten. Udskrivning foregår på en WOW, fortæller hun.Afdelingen oplever, at patienterne har taget godt imod ændringen: - De kan se, at oplysningerne tastes ind med det samme, det giver en større tryghed, siger Marie Baastrup. Nattevagterne oplever, at brugen af Rover sparer omkring en times arbejde, som kan frigøres til patientkontakt frem for dokumentation. - Der er ting, vi kunne ønske fungerede bedre, især medicinmodulet, men samlet set oplever jeg en markant forbed-ring, siger Marie Baastrup.

DINE OPGAVER

\ Karina Thellesen og Christina Petersen

SYGEPLEJERSKENS OPGAVER FØR SYGEPLEJERSKENS OPGAVER NUSkrev oplysninger ned på papir og tastede ind i OPUS væk fra patienten

Dokumenterer direkte i Rover hos patienten

Adgang til journal inde hos patienten kun med bærbare computere

Adgang til journaloplysninger alle vegne med Rover

Foretog indledende vurdering på papirark eller bærbar computer

Dokumenterer altid indledende vurdering inde hos patienten på ”Workstation on wheel”

INDENRIGS oktober 2016

12

Erfaringer fra HollandRadboud Universitetshospital i Holland har mange af de samme opgaver som Rigshospitalet – og indførte EPIC i 2013. Tre nøglemedarbejdere fortalte om erfaringerne ved flere forskellige oplæg 19. september. ”Nu tilhører journalen patienten, den er ikke bygget til en lille gruppe læger eller en enkelt afdeling. Det er en stor fordel, der fremmer samarbejdet på tværs af hospitalet og betyder helt nye arbejdsgange”, lød et af budskaberne fra læge Ronald Petru.

Se meget mere fra besøget på intranettet under Sundhedsplatformen.

LÆGESEKRETÆREN: CONTROLLER-FUNKTION OG STORT SET INGEN SKRIVNING

For ledende lægesekretær Lone Gry Schæfer, Brystkirurgisk Ambulatorium på Herlev Hospital, har en af de helt store ændringer efter indførslen af Sundhedsplatformen været, at hun ikke længere skal skrive for lægerne, og at hun i langt større grad end tidligere skal kontrollere og validere data. - Før skrev vi rigtigt meget, alt lige fra notater efter forundersøgelser, operationer og indlæggelser. Nu tjekker vi, hvad lægerne har skrevet, og vi trækker deres epikriser ind og retter dem til. Vi skriver til, hvis de har glemt noget, men generelt skriver jeg meget lidt. Det betyder dog ikke, at jeg har fået mere tid. Det er nærmest det modsatte. Vi har bare fået mange andre opgaver, siger Lone Gry Schæfer.En anden stor omvæltning er den nye controller- funktion:- I dag kontrollerer og validerer vi meget mere, end vi gjorde tidligere. Vi skal validere alle koder, der

bliver sat på af klinikerne. Vi læser, hvad lægen har skrevet og tjekker, om de har sat en diagnose på, og hvis det ikke er gjort, sætter vi kode og historik på. Vi tjekker også, om lægen har husket kræft-pakker, maksimale ventetider, udredningsret osv., fortæller hun: - Alle de opgaver som læger og andre klinikere tildeler sekretærer bliver vist i såkaldte arbejdslister eller opgavelister. Det kræver tid at danne sig et overblik over, hvad listerne præcist indeholder, og hvor-dan man tilrettelægger sit arbejde ud fra dem.

LÆGESEKRETÆRENS OPGAVER FØR LÆGESEKRETÆRENS OPGAVER NUSkrev for læger Stort set ingen skrivning

Kodning og diagnoseregistrering af patienter Kontrollerer, at klinikernes kodning er korrekt

Markerede, at patienten var mødt Tjekke patienter ud og ind og gennemgå patientens data grundigt fra starten

I nogle tilfælde hjælpe bestemte læger med program og patienter

Arbejder ud fra prædefinerede arbejdslister og opgave-lister

Dokumenterede selv mange ting Controller-funktion, tjekker og validerer – diagnoser, kodning pakkeforløb, maksimale ventetider, udredningsret m.v.

Holdt styr på målepunkter, fx ifm. kræftpakke kodning Skal holde styr på flere målepunkter

INDENRIGS oktober 2016

13

RADIOGRAFER OG BIOANALYTIKERE: SAMME SYSTEMER SOM I DAG

De store parakliniske systemer LABKA og RIS/PACS vil stadig være de primære IT-systemer for bioanalytikere og radiografer når Sundhedsplatfor-men implementeres. - Vores medarbejdere får uddannelse, hvor de får indblik i klinikernes brug af Sundhedsplatformen i forbindelse med bestilling af analyser og undersø-gelser, fortæller centerdirektør Bettina Lundgren

fra Diagnostisk Center. LABKA er allerede fuldt integreret med Sundhedsplatformen, mens RIS/PACS bliver delvis integreret, det betyder at billede undersøgelser også skal bestilles i web RIS. Pato-logisystemet forventes at blive integreret inden Go Live, forudsat at testen, som gennemføres i oktober, falder positivt ud.

til Susanne Poulsen

BLIVER SUNDHEDSPLATFORMEN KLAR TIL 5.NOVEMBER?Det forventer jeg bestemt den gør. Systemet kører stabilt, mange fejl er løst, og der er en klar plan for, hvordan de sidste fejl løses før vi indfø-rer systemet. De sidste væsentlige udfordringer, som især handler om integrationer til FMK og andre systemer, bliver fulgt meget tæt. Og netop funktionen af de parakliniske systemer er super vigtig, fordi de jo bruges af klinikere mange gange dagligt. Så hvis de ikke fungere, vil mange opleve, at systemet ikke fungerer. Hvis der opstår alvorli-ge, uventede udfordringer, som udfordrer patient-sikkerheden, har vi mulighed for at udskyde helt op til 5.november.

KAN VI SELV NÅ AL DEN FORBEREDELSE VI SKAL? Der er ingen tvivl om, at vi virkelig belaster vores medarbejdere i øjeblikket med uddannelse, datakonvertering og mange andre opgaver – og det kommer også til at kræve mange kræfter den første tid efter skiftet. Vi er godt i gang, vi skal

nok nå det, og jeg får meldinger om at folk kom-mer tilbage fra kursus og gerne vil i gang med at forberede sig i systemet allerede nu, det er rigtigt positivt, så det undersøger vi også.

IFØLGE PLANEN SKAL VI VÆRE I FULD AKTIVITET EFTER FIRE UGER. ER DEN PLAN REALISTISK? Vi har har brugt erfaringerne fra Herlev-Gentofte til at forbedre uddannelsen og løse mange andre udfordringer, så vores udgangspunkt er bedre. Det gør det lettere for os at nå målet. Jeg tror dog også, at der vil være forskel, og at nogle klinikker vil komme hurtigere op i aktivitet end andre. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at vi kommer til at bruge meget mere end fire uger på at blive fortrolige med Sundhedsplatformen og udnytte den optimalt: Go Live er kun begyndelsen på en proces, der ændrer ved vores dokumentation, vores arbejdsgange og vores samarbejde med patienten.

SKA

RP

E3

\ Karina Thellesen og Christina Petersen

Vicedirektør

14

HovedOrtoCentret bliver pilot, når Nordfløjens operationsstuer og Sterilcentralen skal køres ind i foråret 2018. Og en af pilotklinikkerne bliver formentlig Ortopædkirurgisk Klinik, som allerede har taget de nye instrumenter i brug:

-Det er enhver ortopædkirurgs drengedrøm at få lov at shoppe operationsinstrumenter. Vi har nøje udvalgt instrumenterne, så de passer bedst muligt til formålet og er målrettet de enkelte specialer. Udstyret skal passe til alle og ligge godt i hænderne, derfor har det været vigtigt, at alle klinikker bliver taget med på råd i processen, siger overlæge Upender Martin Singh i Ortopædkirurgisk Klinik, som er godt tilfreds med de nye instrumenter, klinikken har testet i snart tre uger.

- Jeg ser det som en stor bonus, at vi sammen med en ny og moderne sterilcentral til fremti-dens hospital også får udskiftet alle de gamle instrumenter. Vi har allerede vænnet os til instrumenterne her i klinikken.

\ Jesper Sloth Foto: Büro Jantzen

Råhuset til den nye steril-central og godsterminal på Rigs hospitalet begynder at tage form.

STERIL-CENTRALEN

SKYDER OP

Nye instrumenter

på vej

En ny sterilcentral, der automatisk betjener og leverer sterilvarer – ikke blot til Rigshospi-talet på Blegdamsvej og i Glostrup, men også til Bispebjerg og Frederiks-berg Hospital – skyder op. Visionen er et fuldautomatiseret anlæg, hvor mennesker og maskiner får det bedste ud af hinanden, og hvor den mest avancerede teknik og it skal være med til at fremtidssikre forsyningen af sterilvarer i Region Hovedstaden. Og den vision tager nu synligt form for øj-nene af alle, kommer forbi den nordlige del af Rigshospitalet, Blegdamsvej. -For få uger siden blev en kæmpe kran løftet ud af en anden kran – direkte fra sterilcentralens indre. Det var et imponerende syn. Nu er taget over bygningen allerede lukket til og flugter med P-husets tag. Det betyder, at vi har et hus, der snart er klar til alt det spændende teknikerarbejde, der skal ske inden for væggene, siger Trine Frederiksen.

Trine Frederiksen er 1. juli tiltrådt en stilling som programleder for Region Hovedstadens Sterilcentraler – med hovedsæde i Servicecentret. Hun leder opførelsen af begge regionens nye sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital, og får formentlig ansvaret for den daglige drift, når sterilcentralerne er kommet på plads i løbet af 2018.

GEARET TIL FREMTIDEN -Vi skal nu til at bygge kontorfaciliteter til personale, dernæst skal vi i gang med skelettet til en ud-styrspark, som bliver den mest avancerede af sin art i verden. Der kommer blandt andet rullende fortov til

transport af varer og et tårn til elevation af containere og bakker. Det er et højteknologisk set-up, der skal bygges omhyggeligt op indefra, siger Trine Frederiksen.

Når Sterilcentralen kommer i drift, bliver de fuldautomatiske dele af processen hjulpet af personale, der sørger for manuel betjening samt kvalitetssikring af sterilbakkernes indhold, inden robotter – såkaldte mini-AGV’er – automatisk transporterer containerne videre til bestem-melsesstedet. Selvom der er langt mellem hospitalerne i myldretid, skal varerne også nå frem i tide. Derfor overvejer projektgruppen at tage utradi-tionelle transportmidler i brug i dagtimerne.

- En af løsningerne kan blive avancerede, elektriske ladcykler, der kan komme hurtigt fra A til B i myldretrafikken, fx fra Blegdamsvej til Bispebjerg og Frederiksberg – uden at gå på kompromis med udstyrets beskaffenhed under transporten. Meget af godset skal dog transporteres på tidspunkter af døgnet, hvor biler nemt kan komme frem, siger Trine Frederiksen.

INDENRIGS

INDENRIGS oktober 2016

15

Indtil 2007 var den eneste effektive behandling mod hjerteklapforsnævring (aortaklap stenose) den åbne hjerteoperation. Patienten skal i fuld narkose, brystkassen åbnes, patienten tilsluttes hjerte-lunge maskine, hjertet standses og den syge hjerteklap skal udskiftes med en kunstig hjerteklap. Behandlingen er så belastende, at mange ældre og svækkede patienter ikke tilbydes behandling. Men så blev en ny metode – TAVI – introduceret.

EFFEKTIV OG SIKKER SOM ÅBEN HJERTE-KIRURGII 2010 blev patient nr. 100 - en patient på 84 år - behandlet på Rigshospitalet for sin hjerte-klapsygdom gennem et indgreb i lysken, hvor en ny, kunstig hjerteklap indsættes gennem et tyndt rør via lysken. Behandlingen TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation) er så skånsom, at den i dag foregår i lokal bedøvelse, mens patienten er helt vågen. Patienten kommer sig hurtigere og får færre alvorlige komplikationer end ved den traditionelle åbne hjertekirurgi.

I 2015 blev den danske undersøgelse Nordic Aortic Valve Intervention( NOTION) præsenteret ved flere amerikanske og europæiske kongres-

ser. I alt 280 patienter på hhv. Rigshospitalet, Odense Universitetshospital samt Sahlgrenska Universitetshospital i Sverige deltog i undersø-gelsen. Patienterne havde alle svær hjerteklap-forsnævring, var 70 år eller ældre og havde ikke anden alvorlig hjertesygdom. Undersøgelsen viste, at TAVI er ligeså effektiv og sikker som åben hjertekirurgi.

2016 er året, hvor patient nr. 1000 får indsat en ny, kunstig hjerteklap med TAVI. Men fremover er TAVI ikke kun forbeholdt ældre patienter, står det til professor, overlæge, dr. med. Lars Sønder-gaard, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, der også var en af forskerne bag NOTION.

I juni 2016 gennemgik en yngre patient på 64 år med svær aortastenose og lav operationsrisiko således en TAVI på Rigshospitalet. Kvinden var den første patient, der indgår i en ny nordisk undersøgelse (NOTION 2) med 1000 patienter.

KAN FÅ STORE KONSEKVENSER- TAVI-metoden har vist sig at være en rigtig god behandling til både patienter, som ikke kan gennemgå åben hjerteoperation, og til patienter som kan opereres - men med høj risiko. Det har

naturligt ført til overvejelser om, hvorvidt TAVI også kan anvendes til yngre patienter med lav risiko ved åben hjerteoperation. Derfor NOTION 2, siger Lars Søndergaard.

NOTION 2 er et randomiseret klinisk multicenter forsøg. Patienter, som opfylder inklusionskriteri-erne og accepterer deltagelse, vil efter lodtræk-ning blive behandlet med enten TAVI eller åben hjertekirurgi. De første patienter er inkluderet. Den sidste patient er behandlet ved udgangen af 2018. - Viser det sig, at TAVI er en lige så sikker og god behandling til de yngre patienter, som TAVI er til ældre patienter, kan det få meget store kon-sekvenser. Både for patienterne, som får tilbud om et langt mere skånsomt indgreb og derfor kommer sig hurtigere - og for samfundet i kraft af væsentligt kortere indlæggelsestid end ved den åbne hjertekirurgi, siger Lars Søndergaard.

Aortaklap stenose er den hyppigste hjerte-klapsygdom i Danmark. Hvert år bliver omkring 2.000 danske patienter behandlet for hjerte-klapsygdom.

\ Lisbeth Westergaard

TilbageblikEngang var det revolutionerende. I dag er det

en helt normal del af vores hverdag. Inden-

Rigs sætter fokus på, hvordan det er gået

med nye behandlinger og teknikker i

serien ”tilbageblik”.

Behandling af hjerteklapforsnævring

- før og nu Snart har 1000 patienter fået skånsom behandling via lysken siden

ny metode blev indført for ni år siden

INDENRIGS oktober 2016

Find dit DNA og få et sejt ar Rigshospitalet – Blegdamsvej åbner igen dørene ved Kulturnatten. 14. oktober fra kl. 17-23 om-dannes forhallen til et myldrende aktivitetscen-ter, hvor medarbejdere fra alle dele af hospitalet stiller op og formidler, hvad Riget kan. Både nye og gamle medarbejdere får mulighed for at ople-ve nye sider af hospitalet – og ikke mindst for at invitere familie og venner med indenfor.

Blandt de mange spændende aktiviteter er et mobilt laboratorium, hvor man kan lede efter DNA i sit spyt, lege hospital med sminke og besøge RøntgenRigets billeddetektiver. Der er også talrige rundvisninger, bl.a. det nye patienthotel og de underjordiske gange. For at deltage i rundvisninger skal man købe kulturpas til 90 kr. Aktiviteterne i forhallen er gratis. Tradi-tionen tro er der også en quiz, hvor vinderne får et besøg på helikopterlandingspladsen.

Programmet kan ses fra ca. 1. oktober på intra-nettet, rigshospitalet.dk og kulturnatten.dk.

14. OKTOBER

KORT NYT

Blå bænke til viden

Rundt om Finsen-statuen ud for opgang 5 på Rigshospitalet, Blegdamsvej er kommet et helt nyt mødested. De blå bænke signalerer plads til

videndeling i Copenhagen Science City – samarbej-det mellem de store vidensinstitutioner i området,

som Rigshospitalet er en del af. Både medarbej-dere og patienter er velkomne til at bruge de

nye bænke.

Læs mere på copenhagensciencecity.dk