Medea - en mytologisk biografi

af Jean Christensen

Introduktion

De fleste kender fortllingen om Medea: den trolddomskyndige kolchiske kongedatter,der forelsker sig i argonauten Jason, og derfor med sine trolddomskunster hjlper hammed at f fat i det gyldne skind. Blndet af krlighed til Jason forrder hun sin familie,drber sin bror og m derfor flygte. Det bliver for Medea begyndelsen p en lang rkkedrab. Motivet for langt de fleste af dem udspringer af krligheden til Jason, hvad entendet er den forelskede kvinde, der nsker at hjlpe sin udkrne, eller den svigtede ogforbitrede kvinde, der sger og fr hvn.

Det er denne version af myten om Medea, de fleste kender: hun er en troldkvinde,frygtelig i sin vrede over at blive svigtet af sin elskede, og er derfor i stand til at drbesine egne brn.

Euripides tragedie Medea har formentlig spillet den strste rolle for den gennem-snitlige, moderne lsers kendskab til og opfattelse af Medea-figuren, mens det antikkepublikum har kendt til flere mere eller mindre varierende versioner af myten,hvoraf vi i dag stadig har et pnt udsnit til rdighed: blandt andet Apollonios RhodiosArgonautika, hvor den unge, uskyldige Medeas frste mde med Jason beskrives; Se-neca skildrer som altid bloddryppende en svigtet, hvntrstig og bitter trold-kvinde, og Ovid flger trop med en lige s dyster skildring af hende i sineMetamorfoser.

Ser man lidt p andre af de overleverede kilder til Medea-myten, vil man opdage, atde for os i dag mest prominente trk ved figuren den forsmede, hvngerrige, bar-nedrbende troldkvinde ikke er figurens oprindelige udgangspunkt. Hos Hesiod erhun gudinde, hos Pindar skildres hun som muse og (guddommelig) heks, hos Herodotbare en smuk kongedatter, og visse vasemalerier synes at understtte dette indtryk. Vived ganske vist, at myter og mytiske figurer i oldtiden havde en stor elasticitet, og atforfatterne ofte ommodellerede kendte strrelser, s de passede ind i deres fortlling,

AIGIS 8,2 1

men de m alligevel have forholdt sig til en traditionel opfattelse af de pgldendemyter og mytiske personer. I Medeas tilflde har elasticiteten vret s stor, at mangescholiaster har foreslet, at Medea-karakteren snarere er smeltet sammen af to homo-nymer, en thessalisk og en korinthisk Medea, men Graf mener,1 at denne lsning sna-rere er opstet i fortvivlelse over de undertiden uforklarligt modstridende versioner iMedeas mytiske biografi, og han afviser tanken, fordi hendes navn er s specifikt ogvanskeligt at etymologisere. Det lader snarere til, at de vidt forskellige varianter er op-stet som flge af rhundreders historiefortllinger. Jeg vil derfor ikke komme nrmereind p diskussionen om en fusioneret Medea, men behandle de forskellige kilder tilMedea som informationer om n figur, og forsge at stykke en profil sammen af hendeskomplekse karakter. Hvorfor er hendes virkefelt s bredt? Er hun gudinde, troldkvindeeller ddelig? Og har disse forskellige roller nogen betydning for hendes opfrsel?

Eftersom dn udvikling, som Medea gradvist gennemgr i de antikke kilder, s atsige kulminerer hos Euripides, og hendes mytiske karakters kerne p sin vis stagnererefter hans behandling (svel i kunsten som i litteraturen), vil der i min gennemgang afkilderne vre en naturlig hovedvgt p denne tekst. Jeg vil desuden forsge at se p,hvordan Euripides har forholdt sig til den tradition, der gik forud for hans version, ogjeg vil kort komme ind p, hvad Euripides samtid har betydet for hans fremstilling afMedea i forhold til hendes kn, hendes race og hendes mytiske bagage somtroldkvinde.

I forbindelse med Medea dukker Jason imidlertid (nsten) ogs altid op. Han hartilsyneladende vret forbundet med Medea-myten fra begyndelsen, og eftersom han erdrivkraften for Medeas handlinger i langt de fleste fortllinger, vil jeg ogs kort kommeind p hans karakter.

1. Graf 1997, pp. 37-8.

AIGIS 8,2 2

Medea-myten og dens kilder

Skal man gre lidt grundigere rede for en grsk myte, end jeg fx gjorde i min indled-ning, lber man uvgerligt ind i dt problem, at de antikke kilder prsenterer os forforskellige versioner, der undertiden direkte modsiger hinanden. Der er principielt ikkenogen rigtig version, men i dag opfatter vi ofte et bestemt vrk som en autoritativversion af en person eller en historie, fx Odysseen om Odysseus, eller Aischylos Ore-steia om Orestes. I Medeas tilflde er den populre opfattelse af hende i dag for-mentlig primrt baseret p Euripides, Senecas og Ovids versioner.

Ved siden af den autoritative version kan findes en rkke alternative versioner (somdt vrk, vi refererer til, mske i virkeligheden bygger p og videreudvikler), som bdekan bekrfte og bidrage med detaljer, som vi kender fra vores autoritative vrk. Grafkalder disse to fnomener den vertikale tradition (dvs. at der findes adskillige versioneraf den samme myte) og den horisontale tradition (dvs. at der er forskellige versioner,der bidrager til en form for fortlbende biografi over den mytiske figur).2 Vi ved, at derkan opst gnidninger mellem de forskellige versioner af myten vi fr ikke altid ensly-dende informationer men der er altid en kerne i myten, der ikke rokker sig.

For Medea er det hendes fdrene ophav: hun er altid datter af kong Aietes fra Kol-chis, som er sn af Helios og dermed er Medeas mytiske kerne hendes fremmedhedog hendes guddommelige afstamning. En anden fast bestanddel i Medeas karakter erhendes viden om urter, et karaktertrk, vi tidligst kan spore i vasekunsten fra det sene

2. I Medeas tilflde kan man nvne fem individuelle episoder, der hver isr knytter sig specifikt tilfem lokaliteter: Kolchis (Jason og det gyldne skind), Jolkos (drabet p Pelias), Korinth (drabet pKreon, prinsessen og brnene), Athen (mordforsget p Theseus), Medien (Medea som eponymhero). Cf. Graf 1997, p. 21.

AIGIS 8,2 3

6. rh. og i begyndelsen af 5. rh. f. Kr.3 Derudover lader det til, at der er en rkke my-tiske figurer eller guder (fx Hekate, Hera Akraia, Aphrodite), der er fast knyttet tilMedea-myten, omend ikke ndvendigvis i de samme roller eller i samme betydning.

Det er de tidligste kilder, der tegner det mest afvigende billede af Medea: Hesiod ervores tidligste, overleverede kilde til Medea-myten. Her er hun gudinde, datter afnymfen Eidyia og er Kirkes niece,4 men Hesiods billede er temmelig tamt i forhold tilhendes senere karakter. Hun omtales kun n gang ved navns nvnelse,5 og Hesiod til-deler hende den noget intetsigende epithet , Medea med de smukke ankler.6

Herefter kaldes hun bare , kong Aietes datter, som Jason (p gudernes rd) tagermed sig og gifter sig med. Sammen fr de snnen Medeios, som opfostres af Cheiron.7

Eftersom intet andet er nvnt, kan man forsigtigt gtte p, at snnens opvkst sker ifred og ro uden blodige overgreb fra Medeas side. Det mest interessante ved dennekilde er, at Medea allerede her knyttes til Jason, samt at hun ikke er blevet tildelt denhandlekraft, som hun senere fr. Tvrtimod fremstr Medea, som Gantz bemrker,hos Hesiod nrmest som en slags prmie.8

Medeas navn (afledt af verbet , planlgger, udtnker) synes derfor ikke hosHesiod at have vsentlig betydning for hendes natur, som det senere kan ses hos Pindarog Euripides. Det synes snarere at stte hende i forbindelse med hendes mdreneophav, Eidyia (*), den vidende.

3. Olpe fra ca. 630 f. Kr., cf. LIMC VI, 2, p. 194: Olpe. Bucchero mit Relief- und Ritzverzierung. 1990in einem Grab in Cerveteri, bez. Nr. 110 976. Rizzo, M.A. / Martelli, M., AS-Atene 66/67, 1989.http://tinyurl.com/5va3dv (scroll en side frem til side 10=4 i den elektroniske udg.) Tre indskrifter:METAIA (Medea), TAITALE (Daidalos) og KANNA (gave). Der ses tre scener: 1) To unge mnd,ifrt perizomata, tilsyneladende i boksekamp. 2) En (uidentificeret) ung mand i en kedel. Den syn-lige torso er frontal, ansigtet i profil. Til hjre for ham, adskilt af en sjle, str en kvinde, ansigt ogkrop profil, identificeret som Medea (indskriften METAIA) lber ned langs den lange kappe, hun erifrt. Hun holder en stav i venstre hnd. 3) (Denne scene er ikke synlig p billedet i LIMC VI, 2) BagMedea ses seks unge langhrede mnd, ifrt perizomata, brende et langt, tungt stykke klde (for-fatternes tolkning: enten en prmie eller det gyldne skind), og endelig bag ved dem den vingedeDaidalos fremstillet i lbeposition. Cf. Bonfante & Bonfante 2002, 134-5.

4. Hes. Theog. 958-60.5. Hes. Theog. 961.6. Cf LSJ9, s.v. : with beautiful ankles, of women. Bruges ligeledes i Hes. Theog. 254 som

epithet til Amphitrite.7. Hes. Theog. 991-1002.8. Gantz 1997, p. 358, 366.

AIGIS 8,2 4

http://tinyurl.com/5va3dv

Ligesom hos Hesiod er det en tam og blodls skildring af Medea, vi mder hos Her-odot: han fortller, at kongedatteren Medea fra Kolchis bortfres af unavngivne helle-nere. Han nvner intet guddommeligt ophav,9 og sknt vi fra vasekunsten p denne tidved, at hun er begyndt at blive fremstillet som heks (cf. infra), indskriver Herodothende slet og ret i en tradition af unge piger, der bliver bortfrt fra Hellas til Lilleasienog omvendt han nvner Io, Europa og Helena i samme forbindelse.10 Senere omtaleshun som navngiver til mederne (der tidligere kaldte sig ariere),11 hvorimod Hesiod an-giver hendes og Jasons sn, Medeios, som navngiver.12

Graf forklarer, at et antikt grsk verdenssyn krvede, at mederne havde en eponymhero, og eftersom Medea var barbar og kom fra de samme himmelstrg, var hun etnrliggende valg (varianten med snnen Medeios fungerer efter samme princip).13

Den moderne lser bliver dog ikke klogere, nr det kommer til sprgsmlet om,hvorfor Medea rejste fra Athen til ariernes land. Vi ved ikke, om der allerede p Hesiodstid verserede en historie om Medeas drabsforsg p Theseus, og om det var derfor, hunforlod Athen. I det hele taget er Herodots oplysninger noget magre, og han bidragerikke med explicitte detaljer om Medeas karaktertrk, men hvis vi formoder, at Medeagerne ville rves som de andre kvinder, er hun i hvert fald fulgt frivilligt med, akkuratsom vi ved hun gjorde i den populre variant.14 Det vsentligste er, at Herodot ervores eneste overleverede litterre kilde, der ikke direkte ved navns nvnelse forbinderMedea med Jason, der ellers nvnes andetsteds i forbindelse med Argonautertogtet.Man kan selvflgelig indvende, at der ikke for Herodot har vret noget forml med atnvne Jason p dette tidspunkt, men det m alligevel undre en smule, eftersom Her-odot ikke er bleg for at slynge om sig med navne, som ikke ndvendigvis skal bruges tilnoget. Det er dog det mest nrliggende at slutte, at de unavngivne hellenere er Jasonog hans argonauter.15

9. Hdt. 1.2.2-3.10. Hdt. 1.2.1; 1.3.2. 11. Hdt. 7.62.12. Hes. Theog. 1001.13. Graf 1997, p. 38.14. Cf. Hdt. 1.4.2: , , .15. Hdt. 4.179.

AIGIS 8,2 5

Andre tidlige kilder kan naturligvis hentes i kunsten, og den tidligste, vi kender til,skal hentes lidt ad omveje via Pausanias. Han beretter om en afbildning af Medea pKypselos-kisten (5.18.3), der kan dateres til omkring 7.-6. rh. her ses hun angiveligtsiddende p en trone med Jason stende ved sin hjre side og Aphrodite p sin ven-stre.16 Den medflgende indskrift prsenterer billedet sledes: , . Sourvinou-Inwood mener, at brudefremstillingen vkker associa-tioner om Medeas guddommelighed;17 under alle omstndigheder ligger afbildningentt op ad Hesiods korte beskrivelse af Medea i Theogonien.

Den tidligste afbildning, vi i dag kan se, er p en amphora fra ca. 660-40 f. Kr.: herses en kvinde ifrd med at hndtere en tre-hovedet slange; denne kvinde er efter alt atdmme Medea.18 Slangerne dukker igen op i forbindelse med Medea p en serie af fireattiske sortfigurs-lekythoi, der er dateret til ca. 530 f.Kr. Her er hun flankeret af toslanger. Slangerne kunne antyde en vis guddommelighed; under alle omstndigheder erde tilsyneladende Medeas attributter.19

I det sene 6. rh. og i 5. rh. f. Kr. bliver Medeas foryngelse af vdderen et populrtmotiv,20 men her synes der at vre lagt mere vgt p Medeas magiske evner end pselve drabet p Pelias. I lbet af 5. rh. dukker endda motiver op, hvor Medea foryngermennesker.21 Motivet er dog ikke taget ud af det bl; det fortlles fx i Nostoi, at hun har

16. Cf. OCD, s.v. Cypselos, chest of.17. Sourvinou-inwood 1997, p. 262.18. Cf. LIMC, VI, 1, p. 388, s.v. Voreuripidische Darstellungen der Medeia, 2; LIMC VI, 2, p. 194 og http://classics.uc.edu/~johnson/myth/medea_images/medea1.jpg19. Cf. Sourvinou-Inwood 1997, p. 262; OCD, s.v. Snakes: Slanger var associeret med isr chtoniske

krfter. De vogtede hellige steder eller objekter, og As an attribute of gods, snakes were close toDemeter [...], used also by Athena (and Medea); LIMC VI, 2 p. 194 oghttp://classics.uc.edu/~johnson/myth/medea_images/medea1.jpg

20. Rdfiguret hydria, ca. 550-500, proveniens: Etrurien, Vulci. Beazley Archive nr. 202944, London,British Museum E163. Cf. Boardman 1975, fig. 200; LIMC V.1, p. 634 *62: [A] white-haired olderman, wearing a chiton and mantle and leaning on a staff, at r. gestures towards a cauldron over a firein the center. A ram, emergin from the vessel, looks at Medea standing at the l. She holds af..." til " Aram, emerging from the vessel, looks at Medea standing at the l. She holds a skyphos in her l. hand,and gestures toward the ram with her r. Smith (149) states this scene would naturally be taken asthe renewal of Aeson were it not for the inscriptions. :http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/image?lookup=1990.14.0186 Rdfiguret stamnos, ca. 500-450, proveniens: Vulci, Etrurien. Beazley Archive nr. 203086, Berlin,Pergamonmuseum F2188:http://tinyurl.com/5ncsl4

21. Cf. Gantz 1993, p. 367 og n. 20.

AIGIS 8,2 6

http://classics.uc.edu/~johnson/myth/medea_images/medea1.jpghttp://classics.uc.edu/~johnson/myth/medea_images/medea1.jpghttp://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/image?lookup=1990.14.0186http://tinyurl.com/5ncsl4

forynget Aison, idet hun koger i sin gyldne kedel,22 mens vi hos bde Simo-nides og Pherekydes hrer, at det er Jason, der bliver forynget,23 en variant af historien,der muligvis refereres til p en hydria fra ca. 470 f.Kr.24 Vi har ydermere en afbildningallerede fra ca. 630 f. Kr., hvor Medea str ved siden af en ung, unavngiven mand i enkedel, men der hersker usikkerhed om hvorvidt hun i gang med at helbrede ellerforynge ham.25

Medea er alts allerede i sidste del af 6. rh. tilsyneladende endda tidligere blevet tildelt en rolle som heks. Samtidig er hun ofte afbilledet med en lille ske, for-mentlig til (giftige) urter, og undertiden ifrt en polos, en hat, der er associeret medguddomme eller kvinder i forbindelse med guddomme, for at skelne hende fraPeliaderne.26

Guddommeligheden og hekserollen udelukker benbart ikke hinanden; under alleomstndigheder optrder hun i begge roller hos Pindar.

Medea hos Pindar

Frste gang, vi i litteraturen kan spore en Medea med egen vilje, er i Pindars 4. pythiskeode fra 462 f.Kr. Pindar baner vejen for en farligere og mere handlekraftig Medea. Hunbibeholder sin guddommelighed Pindar tildeler hende epitheten (megetstrk, vldig, voldsom), som han andetsteds bruger om den profetiske Kheiron og so-lens strler27 og hun nvnes i digtets begyndelse i nrheden af to andre, magtfulde,profetiske kvindeskikkelser (musen, Apollons prstinde, v. 4), og ved afsmitning frhun dermed selv status som profetisk sangerinde. Desuden fremnder hun argonau-

22. Fr. 7 PEG (Bernab): / , / .

23. Cf. Gantz 1993, p. 367; Simonides 548 PMG; Pherekydes 3F113.24. Cf. n. 20 supra. 25. LIMC VI, 2, p. 194. Cf. n. 3 supra.26. Sourvinou-Inwood 1997, p. 266. Cf. Santos, p. 36, fig. 16.

http://www.ucm.es/centros/cont/descargas/documento4777.pdf Sortfiguret amphora, 550-500.Proveniens: Etrurien, Vulci. London, British Museum B 221.

27. Pind. Pyth. 9.38: ; Nem. 4.13: [...] . Cf. OHiggins 1997, p. 113.

AIGIS 8,2 7

http://www.ucm.es/centros/cont/descargas/documento4777.pdf

ternes fremtidige frd fra sin uddelige mund,28 hvilket iflge OHiggins kan associ-eres til Hesiods musers inspirerende nde.29

Medeas rolle hos Pindar er dobbelt: dels er hun alts en slags muse, der varslerargonauternes frd, dels er hun selv ved en guddoms mellemkomst (Aphrodite) blevet reduceret til et vben eller vrktj for rejsens heldige udfald: [] og hun [Ap-hrodite] lrte den vise Aisonide bnfaldende besvrgelser, for at Medea kunne misteagtelsen for sine forldre [].30 I krlighedens vold glemmer Medea sin anstndighed() og forrder sin far: hun laver en beskyttende salve til Jason,31 der kan bringeham helskindet gennem den prvelse, som Aietes har udtnkt (v. 220). Da Jason selvhar slet slangen ihjel (Medea nvnes ikke som hjlper, hvilket er i overensstemmelsemed et af de tidligere vasemalerier af Jasons konfrontation med slangen)32, forladerMedea efter eget valg Kolchis og forrsager Pelias dd i Jolkos: Han [Jason] drbteden klarjede og mangehudede slange ved list, Arkesilaos, og bortfrte Medea, Peliasmorderske, med hendes samtykke.33

Hos Pindar mder vi alts for frste gang den potentielt farlige Medea, hvor hendesnavn har fet betydning for hendes natur: hun bliver den tnkende kvinde eftermine planer siger hun selv,34 idet hun genkalder, hvordan argonauterne for nylig hartrukket et skib i land, og bemrkningen efter mine planer vkker genklang af hendeseget navn. Medea er ikke lngere den passive prmie, men en aktiv hjlperske huner faktisk rsagen til, at hans mission lykkes og det er hendes eget valg at flge Jasontil Hellas ( ), hvor man hos Hesiod og Herodot snarere fornemmer, at hunbliver taget med under armen uden at blive spurgt.

28. , Pind. Pyth. 4.19.29. Cf. OHiggins, p. 114; Hes. Theog. 31: .30. [] : / , [],

Pind. Pyth. 4.217-8.31. , Pind. Pyth. 4.221. 32. Kylix, rdfigur, beg. 5. rh. Jason og Athene. Tilskrevet Dourismaleren:

http://traumwerk.stanford.edu/philolog/Douris%20Athena.jpg33. , / , ,

Pind. Pyth. 4.249-50.34. [] , Pind. Pyth. 4.27.

AIGIS 8,2 8

http://traumwerk.stanford.edu/philolog/Douris%20Athena.jpg

Pindars skildring af Medea stemmer overens med de tidssvarende vasemalerier (Medea,der drber Pelias ved hjlp af list og giftige urter), men den moderne lser str med etuforklarligt spring fra den tavse gudinde/kongedatter, der pludselig forvandler sig til enhandlekraftig heks. Det er ikke muligt at spore denne drastiske udvikling, men en del afforklaringen kunne ligge i Medeas fremmedhed: Herodot fortller (2.103-5), at dengyptiske kong Sesostris drog p erobringstogt, og at enten han selv eller dele af hanshr i forbindelse med dette togt kom i forbindelse med Kolchis: Det er tydeligt nok, atkolcherne er gyptere; [] de har bde mrk hud og kruset hr. [] i hele deres levevisog sprog ligner de hinanden.35

Pindar kalder kolcherne sorthudede,36 og man kunne derved forledes til at tro, atde havde gyptiske aner. Pindar har muligvis forestillet sig en sort Medea hun var joogs solens barnebarn, og man mente i antikken, at folk, der boede i tt p solen, blevbrndt sorte.37 P en boiotisk skyphos er fasteren Kirke portrtteret som en sortkvinde,38 men alle vasemalerier portrtterer Medea som en hvid kvinde, og senere for-fattere nvner Medeas hvide hud.39 Under alle omstndigheder kan Medea ved Hero-dots mellemkomst forbindes med gypten; og allerede i Odysseen forbindes gyptiskekvinder med urtekyndighed.40

Apollonios Rhodios Argonautika

Apollonios Rhodios Argonautika fra 3. rh. f.Kr. virker i sit grundrids modelleret overdn historie, vi ogs mder hos Pindar (hvorfor jeg ogs bryder kronologien i min gen-nemgang af kilderne). Apollonios har formentlig skvet til Pindars 4. pythiske ode; ellermske har han bearbejdet historien ud fra Kallimachos Aitia.41 Men det blev Apol-

35. [...] [...] : Hdt. 2.104-5.

36. , Pind. Pyth. 4.212.37. Cf. Lucr. 6.719-23: Ille ex aestifera parti venit amnis ab austro / inter nigra virum percocto saecla

colore/ exoriens penitus media ab regione diei.38. http://www.tinyurl.com/6plbff39. Ap. Rhod. Argon. 3.829: gyldent hr ( ); Eur. Med. 30, hvide hals (

).40. Cf. Od. 4.227-33: Helena har sin viden om urter fra gypterinden Polydamna.41. For nogle slende ligheder mellem fragmenter fra Aitia 1 og argonauternes hjemkomst til Hellas

hos Apollonios Rhodios, cf. Hunter 1989, p. 7.

AIGIS 8,2 9

http://www.tinyurl.com/6plbff

lonios epos, der definerede historien om argonautertoget for de forfattere, der seneretog fortllingen op;42 frst og fremmest Valerius Flaccus vrk af samme navn (skrevetmellem 69 og 79 e. Kr.), og han satte ogs sit prg p Vergils neide.43

Apollonios m ogs have kendt til Euripides Medea. Det er svrt at afgre med sik-kerhed, om hans beskrivelse af Medea-figuren er tnkt som en slags prequel for denMedea, som Euripides skildrer; men der er visse episoder, der kunne tyde p det. Underalle omstndigheder er der intet til hinder for, at Argonautika kan lses som en for-lber til Medea: den gldende krlighed, hun fler, kan vende til sig til lige s passio-neret had, som Euripides fremstiller.

Apollonios Medea er en ung, uskyldig pige, der har har sin i behold (3.681-2);dog er hun allerede kyndig udi urtekunsten (, 3.27), og som skabt tilbedrag ( , 3.89). Disse egenskaber gr hende til et velegnet redskabeller vben direkte for Jasons mission, og indirekte for Heras hvnplaner for Pelias.Derfor srger Aphrodite (p Hera og Athenes foranledning) for,44 at Medea forelsker sigi Jason.

Apollonios unge, letpvirkelige Medea er (i modstning til Euripides modne, des-illusionerede Medea) bekymret for sin : Farvel anstndighed, farvel gode liv! []Man vil se skvt til mig, selv nr jeg er dd; hele byen vil rbe min ulykke ud til de fireverdenshjrner og de kolchiske kvinder vil sladre med hinanden om mig med hn ogforagt i blikket: [] hende, der vanrede sit hjem, sine forldre [].45 Dette str na-turligvis i skrende modstning til Euripides ldre Medea, der er ligeglad med, hvadhun bliver kaldt.46

Jasons gteskabstilbud (3.1128-30) afgr dog hendes skbne: hun opgiver sin, rejser med mod Hellas, og det er hende, der udtnker hvordan Apsyrtos kannarres og drbes; hun er tilsyneladende klar over, at hun er et offer for gudernes vilje,

42. Graf 1997, p. 23.43. Tydelige ligheder ml. Verg. Aen. 1-4 og Ap. Rhod. Argon. 3, isr i krlighedsdelen: I begge krlig-

hedsaffrer overtaler Aphrodite Eros til at ramme de to kvinder med krlighed (Aen. 1.664-88;Argon. 3.142-4) og bde Medea og Dido plages af den samme slags passionerede forelskelse.

44. Cf. Pind. Pyth. 4.216-9, hvor Aphrodite hjlper Jason p eget initiativ.45. , / [] /

/ / [] [], Ap. Rhod. Argon.3.785-96.

46. Cf. Eur. Med. 1344-5, 1358-9.

AIGIS 8,2 10

og denne rolle har hun accepteret: Jeg har fuldbyrdet gudernes onde hensigter.47 Hunvil gre, hvad hun er ndt til, og det, hun er udset til.

Netop drabet p broderen Apsyrtos er den strste afvigelse eller tilfjelse fraPindar, hos hvem brodermordet ikke nvnes explicit.48 Hos Apollonios er Medeahjernen bag mordet p broderen, der er en ung mand; mordet finder sted ved baghold,og Medea frer ikke selv kniven. Den version af broderdrabet, vi i dag for det meste re-fererer til, tilskrives Pherekydes: Apsyrtos er et lille barn, som Medea har taget med pskibet, og for at forsinke den forflgende kolchiske flde skrer hun den lille dreng istykker og smider stykkerne i havet.49 Hvorfor Apollonios ikke har valgt Pherekydesversion, der ellers ville vre oplagt som optakt til drabet af Medeas egne brn, er uvist;men det er benlyst, at der ogs i denne del af Medea-myten var flere muligheder ogs nogle, hvor hun ikke udviser den samme blodtrst som hos Apollonios ogPherekydes.

I Kolchis-historien er Medea umiskendeligt heks. Pindar prsenterede os for enMedea, der bde var heks og guddommelig; hos Apollonios er hun slet og ret heks.Ganske vist er hendes mor Eidyia, der er datter af Tethys og Okeanos (3.243-4), men fa-milieforbindelserne med disse guddomme synes ikke at have nogen betydning forMedea: hun er en ung pige med viden om alskens urter, og denne viden har hun fet fragudinden Hekate (3.528-30), som hun er prstinde for (3.251-2).50

Apollonios dyrker i hjere grad end de vrige kilder Medeas hekserolle. Han be-skriver blandt andet detaljeret, hvordan indsamlingen af urterne til Jasons salve er fo-reget: Medea, kldt i sort, har indsamlet dem i nattens mulm og mrke efter at havebadet i syv evigtflydende floder og pkaldt underverdens dronning (3.851-66), og selvindsmringen af salven krver visse ritualer (3.846-50). Det er naturligvis muligt, at

47. , Ap. Rhod. Argon. 4.413.48. Cf. OHiggins 1997, p. 120, n. 53: The killing may be implied by Pindars discreet reference to her

loss of , but it is not named. Flugten behvede heller ikke at inkludere et drab p broderen, cf.Diod. Sic. 4.48.4: Aietes leder forflgelsen og drbes i kamp af Meleager.

49. Pherekydes FGrHist 3 F 32. Pherekydes er sandsynligvis en lidt ldre samtidig med Euripides ogSophokles, cf. OCD, s.v. Pherecydes (2).

50. Diodor fortller alternativt, at Medeas mor og sster er hhv. Hekate og Kirke, og at hun lrte sinviden om urter fra dem (4.45.2-3), men at hun i modstning til dem ikke brugte denne viden tilonde forml (4.46.1). Hekate blev fra 5. rh. f.Kr. forbundet med magi og hekseri, cf. OCD, s.v.Hecate.

AIGIS 8,2 11

dette blot er episk bredde eller litterr retardering; men ikke desto mindre hviler der entung dunkelhed over beskrivelserne af Medeas magiske evner, der hjst sandsynligt harvret med til at understrege hendes fremmedhed. Hendes velvilje over for hellenerne erdog umiskendelig, og hendes evner tjener deres forml.51

Medeas velvilje overfor hellenere er tilsyneladende ogs en almindelig bestanddel iKorinth-historien. I omtrent samme periode som Apollonios skrev ogs mythografenDionysios Skythobrachion en prosaversion af Argonautika (som ogs kendes fra Diodor4.40-48): i denne version er Aietes engang blevet advaret af et orakel om, at en fremmedvil drbe ham og stjle det gyldne skind. For at beskytte sig selv befaler Aietes, at allefremmede, der pgribes, skal ofres til Artemis, og gr Medea til prstinde for dennekult. Medea, der ikke bryder sig om denne praksis, bruger al sin magi p at frelse smange grkere, som hun kan. Hun bliver naturligvis opdaget, og m sge tilflugt i He-lios tempel. Her bliver hun fundet af argonauterne, som hun slutter sig til. I slutningenaf historien er der en kamp mellem kolcherne og argonauterne, hvor Aietes bliverdrbt.52

Den vsentligste forskel mellem denne beretning og Apollonios er kolchernes sy-stematiserede drab af fremmede (). Graf hvder, at netop denne er med til at bidrage til opfattelsen af kolchernes barbarisme: grkerne selv henretter joikke deres gster, der tvrtimod nyder beskyttelse under Zeus Xenios. -mo-tivet dukker ogs op i en tredie version, som frst fortlles i fuld udstrkning i 6. rh.e.Kr. af den latinske digter Dracontius, som iflge W.-H. Friedrich har baseret sin beret-ning p en tragedie fra enten 4. eller 3. rh. f.Kr.53 I denne version udfrer Medea gernemenneskeofringerne, lige indtil Jason dukker op, s det m vre krligheden til ham ogdermed nsket om at passe ind i hans verden, der afholder hende fra yderligere drab.54

Hekserollen, fremmedheden og trangen til at hjlpe hellenere er alts centrale for Kol-chis-historien. Disse elementer dukker ogs op i Apollonios Argonautika, dog tilsyne-ladende med mere tyngde og uddybelse end i de foregende versioner. Medeas handle-kraftighed, evne til at sl ihjel og hendes flelsers styrke er allerede blevet defineret af

51. Cf. Clauss 1997 for yderligere diskussion af Medeas rolle som helper-maiden.52. Diod. Sic. 4.48.4.53. Graf 1997, p. 26, n. 11; Friedrich 1966.54. For yderligere diskussion af -motivet, cf. Graf 1997 pp. 26f.

AIGIS 8,2 12

Euripides; derfor er det ingen overraskelse, at Medea tilsyneladende uden skruplerplanlgger sin brors drab, eller at hendes flelsers rasen er s meget i fokus.

Apollonios skildrer langt mere omfattende end Pindar den unge Medeas flelser:hendes lidenskabelige forelskelse i Jason, hendes kvaler over at forlade og forrde sin familie, og hvordan krligheden alligevel driver hende til det til sidst. Denne Medeaer langt fra den vrede, bitre kvinde, som man har kendt fra Euripides. Hun har stadigsin tro p krligheden og Jason i behold.

AIGIS 8,2 13

Euripides Medea

Det er hos Euripides, at Medea opnr sin kanoniske identitet: her bliver hun kvinden,der s brndende nsker sig hvn over sin utro mand, at hun finder styrke til at slsine egne brn ihjel. Det er naturligvis barnedrabet, der fascinerer og netop gr Euri-pides version s slagkraftig: Medea fler smerte over at sl sine brn ihjel, men hun vilhellere lide denne kval frem for at lade sin mands utroskab g ustraffet hen. De senereversioner af Korinth-historien (Seneca, Ovid) lgger dog mere vgt p Medeas rasenend p disse modstridende flelser, som Medea kmper med i Euripides tragedie.

Euripides forhold til traditionen

Ud over Pindar har vi kun fragmentariske kilder til Medea-myten fra tiden fr Euri-pides. Disse kilder skal hentes hos forskellige forfattere eller mythografer fra senere r-hundreder. Hos dem er det til gengld muligt at spore de versioner, som Euripides harhaft som arbejdsgrundlag for sin Medea, der jo havde afgrende indflydelse p de efter-flgende versioner.

Euripides m have haft kendskab til Pindars 4. pythiske ode og givetvis til Sop-hokles tragedie Peliades.55 Diogenes Laertios skriver desuden (2.134), at Aristoteles ogDikaiarkhos mente, at Euripides havde baseret sin Medea p Neophrons tragedie afsamme navn, hvori det planlagte barnedrab ogs indgr.56

Tragedien Medea er ikke Euripides frste livtag med Medea-myten. Hans frste bi-drag til Dionysierne (i 455 f.Kr) inkluderede bl.a. Peliades, historien om Medeas mordp kong Pelias fra Jolkos. Han skrev desuden Aigeus, historien om Medea i Athen, hvorhun er gift med kong Aigeus og forsger at drbe hans sn Theseus.57 Det ligger altsp Euripides tid helt fast forankret i Medea-traditionen, at hun er i stand til at drbe,som vi ogs ved fra Pindars 4. pythiske ode og vasemalerierne. Men Medeas bevidst

55. Cf. Hyg. Fab. 26.1-2.56. Cf. Page 1961, pp. xxx-xxxi for en diskussion af, hvorvidt Neophron er fr eller efter Euripides;

konklusionen er, at den kan vre senere. Cf. Knox 1977, p. 194, n. 7. Knox er enig med Page.57. Knox 1977, pp. 193-4; p. 194, n. 5 om hvorvidt Aigeus er skrevet fr ell. efter Medea. Cf. Graf 1997,

der mener, at Aigeus blev opfrt fr Medea.

AIGIS 8,2 14

planlagte drab p sine brn var ikke en del af Medea-traditionen fr Euripides, med-mindre man vlger at tro, at Neophron skrev sin tragedie fr Euripides.

Fra de forskellige varianter af myten, vi har fra beretninger hos mythografer ogfragmenter fra epos, kan vi se, at Medea er forbundet med barnedrab: n beretningfortller om Medeas forsg p at uddeliggre sine brn, hvilket mislykkes, s de dr;58

en anden beretning fortller, at brnene blev drbt under et korinthisk oprr modMedea;59 en tredie fortller, at Medea drbte Kreon, skjulte brnene, der var for sm tilat tage med p flugt, i Heratemplet, og derp flygtede til Athen, hvorefter korintherneslog dem ihjel og spredte det rygte, at Medea selv havde slet dem ihjel.60 Kreons datteroptrder ikke i nogen af disse versioner, og dermed heller ikke Jasons utroskab og svigt.Det vsentligste er, at Medea ikke i nogen af de forudgende versioner slog sine brnihjel med vilje. Der hersker derfor bred enighed om, at hvnmordet p brnene erEuripides egen opfindelse.61

Page nvner som en mulighed, at Euripides kunne have lnt hvnmotivet fra histo-rien om Prokne og Philomela,62 og der er Pherekydes beretning om Jason og Medeasflugt fra Kolchis, hvor de skrer barnet Apsyrtos i stykker og smider ham i havet for atforsinke deres forflgere, og s er der naturligvis den fromtalte diskussion om ln fraNeophron. Den mest pudsige (og usandsynlige) forklaring p, at Euripides lader Medeasl sine egne brn ihjel, findes i scholiet Med. 9, der er tilskrevet Parmeniskos: korint-herne skulle have betalt Euripides fem talenter for at fjerne deres forfdres skyld i bar-nedrab og flytte den over p Medea.

58. Pausanias parafraserer Eumelos Korinthiaka (8. rh. f.Kr.) i 2.3.10: Medea blev tilkaldt fra Jolkos tilKorinth for at blive dronning, hvilket gjorde Jason til konge. Medea bragte sine brn til Hera-hellig-dommen i forsg p at uddeliggre dem; det mislykkedes, og Jason rejste tilbage til Jolkos.

59. Eur. Med. 264, tilskrevet grammatikeren Parmeniskos fra 2. eller 1. rh. f. Kr., som trkker pandre (unvnte) kilder: Korintherne er utilfredse med at blive regeret af en udenlandsk kvinde ogplanlgger derfor at drbe Medeas syv snner og syv dtre. Brnene sger tilflugt i Hera Akraia-templet, men korintherne respekterer ikke guderne og slr brnene ihjel i helligdommen. Som re-sultat bryder en pest ud.

60. Tilskrevet Kreophylos (enten 7. rh. f. Kr., digter fra Samos, ell. 4. rh. f. Kr., historiker fra Ephesos), Eur. Med. 276, tilskrevet Didymos, (Schmidt Didymi Chalcenteri Grammatici Alexandrini Frag-menta, 1854, p. 366).

61. Cf. Knox 1977, p. 194.62. Page 1961, p. xxiv, n. 5.

AIGIS 8,2 15

Kort sagt kan man alts ikke give et klart svar p, hvem eller hvad der har inspireretEuripides til at lade Medea drbe sine brn som hvn over en utro Jason. Det er dogikke overraskende, at det er hos Euripides, at Medea finder sin endelige, handlekraftigeform; Euripides kvindefigurer (fx Phaidra, Elektra, Klytaimnestra) falder jo udenfor denalmindelige, grske kvindenorm, og Medea er ingen undtagelse.63 Jeg vil vove den p-stand, at det kunne vre naturligt for Euripides at lade Medeas karakter tage et skridtvidere i forhold til de trk, hun hidtil havde vret udstyret med. Medea havde alleredeopnet noget af sin styrke hos Pindar og iflge traditionen kunne hun jo sl ihjel. Shvorfor ikke ogs lade hende drbe sine brn og finde p Jasons utroskab som motiv?Det er naturligvis bare en gisning, der kan fjes til rkken af mange; indiskutabel er ihvert fald den dramatiske effekt af barnedrabet, og ligeledes det forhold, at det sidenhen er blevet en fast ingrediens i den korinthiske del af Medea-myten og det sammegr sig gldende for mordet p prinsessen (Kreusa eller Glauke, alt efter hvem manlser) og den overmenneskelige flugt i Helios vogn. Disse episoder fandt naturligvisogs vej til kunsten, og langt de fleste fremstillinger fremhver hendes fremmedhed

63. Hos Aristophanes kan man se, hvor afsindige Euripides kvindefigurer har virket p hans samtid.Cf. Ar. Thesm. 85, 182, hvor Euripides siger: Kvinderne siger, at jeg svrter dem til! ( ) og vv. 383-573, hvor kvinderne taler om, hvordan Euripides kvindefremstillinger har delagttilvrelsen for virkelighedens kvinder: Han skriver med vilje kun stykker, hvor kvinden erfordrvet om Melanipper og Phaidraer aldrig nogensinde at en kvinde kan vre fornuftig!( , / , / , , Thesm. 546-48); Ran. 1049-1051: [Eur.]Hvilken skade kunne mine Stheneboiaer gre byen, du irriterende mand?! [Aisch.] Du har fetmange fremtrdende damer, hustruer til fremtrdende mnd, til at drikke gift, fordi de skammedesig over dine Bellerophonterier. (. , , ;/ . / , ).

AIGIS 8,2 16

enten ved at ifre hende orientalsk kldedragt64 eller phrygisk hue,65 mens enkelte ma-lere ifrer hende grsk kldedragt.66

Til trods for disse tilfjelser overholder Euripides s at sige Medea-mytens spille-regler, selvom han rykker lidt rundt p brikkerne. Der refereres til de samme aktrerog de samme handlinger, som de tidligere versioner opererer med. Overordnet grEuripides bare Medeas karakter endnu mere selvstndig og handlekraftig, men de ef-terflgende behandlinger af Medea-myten hfter sig ikke overraskende snarere vedMedeas morderiske tendenser og hendes hekserolle.

Kvinders forhold p Euripides tid

P Euripides tid hverken tnkte eller handlede anstndige athenske kvinder selvstn-digt. Efter de homeriske digte at dmme var det tidligere almindeligt, at gifte kvinderrdede over husfrelsen og sledes havde deres eget suverne ansvarsomrde. Dettegjorde hende nogenlunde jvnbyrdig med manden; men omkring 500 f. Kr. blev i hvertfald det athenske samfund omstruktureret efter jonisk forbillede dvs. til mndenesfordel: uddannelse blev undvendig for piger, gteskaber blev arrangeret s hurtigt sommuligt, og man s intet til borgerkvinder p gaden fordi de tilbragte det meste afderes tid indendre, umyndiggjorte og isolerede.67 Aristoteles fortller (Pol. 1300a 4-7;cf. 1323a 3-6), at man mange steder ligefrem havde en offentlig embedsmand, en gynai-konomos, der srgede for, at bedre folks kvinder ikke gik frit p gaden, som de ville.

64. Volutkrater, 330. f. Kr. LIMC VI, 2, p. 197:http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/image?lookup=1993.01.0478 og hydria, ca. 410 f. Kr (Medea i Hesperidernes have?). LIMC VI, 2, p. 203:http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/image?lookup=1990.14.0211 65. Amphora, ca. 330 f. Kr. LIMC VI, 2, p. 198:http://www.uark.edu/campus-resources/achilles/graphics/trag_Medea_30.jpg Klokkekrater, ca. 400 f. Kr. LIMC VI, 2, p. 199:http://www.theoi.com/image/M26.1BDrakones.jpgHydria, ca. 400 f. Kr. LIMC VI, 2, p. 198:http://www.theoi.com/image/M26.2Drakones.jpg66. Cf. n.20 supra. Cf. desuden Sourvinou-Inwood 1997, pp. 281-94 for yderligere diskussion om Me-

deas kldning.67. I Lysias frste tale ses det, at en af de ekstremt f lejligheder, hvor det er socialt acceptabelt for en

anstndig kvinde at vise sig udendrs, er ved en forlders begravelse (Lys. 1.8); cf. OCD s.v.Women, position of.

AIGIS 8,2 17

http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/image?lookup=1993.01.0478http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/image?lookup=1990.14.0211http://www.uark.edu/campus-resources/achilles/graphics/trag_Medea_30.jpghttp://www.theoi.com/image/M26.1BDrakones.jpghttp://www.theoi.com/image/M26.2Drakones.jpg

Kvinder og mnd blev derfor i hj grad fremmedgjort for hinanden. Kvinder var pen vis mde som en fremmed race for mndene, og fremmed har dengang som nu re-sulteret i frygt og fordomme.68 Det er intet under, hvis mndene i et sdant samfundhar betragtet kvinder med en skrkblandet fascination: som reprsentanter for nogetsregent og fremmedartet, noget der rummede skrmmende krfter og egenskaber, pen gang langt under dem og dog med kendskab til hemmeligheder, der var utilgnge-lige for dem selv.

Den strke, selvstndige og handlekraftige Medea dukker ogs frst op relativtsent, i det restriktive og kvindefjendske athenske samfund. Hun er s at sige legemligg-relsen af denne kvindefrygt: ikke alene er hun kvinde (hvad der er galt nok i sig selv),hun er ogs udlnding med viden om gift til sin rdighed, og hun er klog. Kreon sigerligefrem: Jeg frygter dig [] du er klog og kyndig i alskens ondskab.69 Kloge kvinder eralts dobbelt frygtindgydende.

Medea er derfor p sin vis enestende p grund af sit guddommelige ophav, sinviden om gift og fordi hun er udlnding, men samtidig er hun en reprsentant for helekvindeknnet og dets potentielle farlighed. Hun kan alts ses som en slags overdrevetskrmmebillede p, hvad kvinder kan finde p. Hendes uudslukkelige had og ubndigeraseri kan i forlngelse heraf udlgges som et resultat af de dunkle, skrmmende og isr for en mand komplet irrationelle urkrfter, der skjuler sig i enhver kvinde, ogsom kan bringes til udlsning under de rette omstndigheder.

Medea

Hos Euripides begynder Medeas navn frst for alvor at afspejle hendes natur. Huntnker, hun planlgger, hun er klog. Men Medea ikke alene tnker (klogt), hunhandler ogs selv hvis det betyder, at hun stter sin over styr. Hun har alleredefr stykkets begyndelse smidt al anstndighedsflelse overbord, idet hun har forrdtsin far og drbt sin bror for at flge med Jason til Hellas. Hun har selvflgelig handlet i

68. Medeas frste tale til koret, hvor hun giver udtryk for sine begrnsninger (vv. 228-51), er sledesganske paradigmatisk for en kvindes situation, ligesom Jasons overlegne holdning til Medea er detfor mndenes normale overlegne holdning til kvinderne. Cf. Friis-Johansen 1984, p. 226.

69. [] , Eur. Med. 282-5.

AIGIS 8,2 18

sin mands interesse p sin egen srlige, drabelige mde, men da han svigter hende, for-vandler hun sig for alvor til en uanstndig kvinde. Den lede, som Medea fler ved tra-gediens begyndelse ved synet af sine egne brn ( , v. 36) og s natur-ligvis drabet p dem senere cementerer ogs hendes rolle som uanstndig og sletkvinde.70

Medea er dog ikke som kvinder er flest. Hun er en guddoms barnebarn, trolddom-skyndig og udlnding, sknt hun ikke karakteriseres i vsentligt omfang ved dissetrk ved tragediens begyndelse. De vrige aktrer behandler, opfatter og omtaler hendeogs i et stort omfang som en almindelig kvinde, og Medea bestyrker selv umiddelbartdenne opfattelse. Hun trder frem som den svigtede hustru, der begrder sin mandssvigt, hun kalder sig selv stakkels og ulykkelig (, v. 20; , v. 34), og tilkoret af de korinthiske kvinder siger hun: Vi kvinder er de ynkeligste skabninger.71

Hun er en kvinde som alle andre, der kmper den samme kamp med deres knssvaghed i deres gteskaber: uretfrdighed, usikkerhed og begrnsninger i forhold tilmanden (vv. 228-51).

Medea er dog ikke sen til at ppege, at hendes situation er vsentlig vrre end dekorinthiske kvinders: de er i det mindste p fdrene jord, blandt venner og familie,hvor Medea selv er forladt (), udstdt (), taget med som bytte fra etfremmed land ( , v. 256), og nu nsker hun hvn over sintrolse gemal og beder om hjlp til en hvnplan. De korinthiske kvinder forstr ogsympatiserer med hende: Det er kun ret, at du hvner dig p din mand, Medea!72 Deter ogs vrd at bemrke, at de korinthiske kvinder ikke protesterer, da Medea frem-lgger sin plan om at drbe Jasons nye brud; det er drabet af brnene, der foruroligerdem: Du kan da ikke f dig selv til at sl dine egne brn ihjel, kvinde!73 og ender med ifrste omgang at konkludere, at Medea ikke kan f det over sit hjerte: (v.862) kvinder drber jo ikke deres eget kd og blod.

Heller ikke mndene har fantasi til at tro, at Medea er andet end en almindeligkvinde, og bde Kreon, Jason og Aigeus kalder hende ikke andet end , til trods for,at deres indgangsvinkler til hende som kvinde er forskellige: Kreon frygter hende, som

70. Cf. Sourvinou-Inwood, pp. 254ff. for diskussion om god kvinde/drlig kvinde.71. , v. 231.72. , / , vv. 267-8.73. , ; v. 816.

AIGIS 8,2 19

fr nvnt, fordi hun er klog, og han er bange for, hvilken skade, hun kan finde p atgre hans datter, men alligevel lader han sig besnakke til at lade hende f den ene fataledags frist, formentlig fordi Kreon egentlig ikke tror p, at hun kan n at gre s megenskade p en enkelt dag ( , v. 356).

Jason, der ellers om nogen burde kende til Medeas ressourcer, behandler hende somen lidt besvrlig kvinde, der har hidset sig op over ingenting: I kvinder tror, at alt ergodt, s lnge gteskabet er vel forvaret, men hvis n eller anden ulykke indtrffer igtesengen, s anser I ellers lovende og gode ting for afskyelige.74 Han tilskriver hendeskn (og de for ham lidt mrkelig prioriteringer, der nu flger med dette) hendes mang-lende forstelse for hans handlinger, og behandler hende derfor med en vis nedla-denhed. Det er netop denne indstilling, der gr, at Medea s nemt kan narre Jason til attro, at hun har indset, at han har handlet rigtigt for alle parter: Det var godt, minpige og jeg bebrejder dig intet. Det er jo helt normalt for en kvinde at g helt fra kon-cepterne, nr manden sniger en anden kvinde ind i forholdet.75

Aigeus opfatter Medea som den ulykkelige, svigtede kvinde, hun udadtil fremstrsom, og han ynker hende derfor: Det er tilgiveligt, at du srger, kvinde.76 Han tilstralts Medeas bnner om at yde hende et tilflugtssted dog ikke helt uden egennyttigeinteresser hun har lovet ham at kurere hans barnlshed (vv. 719-21). Da frst Aigeushar givet sit tilsagn, bliver Medea straks mere forretningsmssig rolig og afkrver hamed p, at han ikke senere vil lade sig overtale til at udlevere hende til Korinth ellerJolkos, for: Jeg er jo svag, og de har rigdom og kongemagt i ryggen.77 Aigeus svrgerderfor den ed, Medea krver, uanende om, at han dermed har fjernet den sidste lseende i Medeas mordplaner.

Ammen giver som den eneste fra begyndelsen udtryk for Medeas potentielle far-lighed. Hun sammenligner Medea med ustyrlige naturkrfter og vilde, farlige dyr:Medea er dv for venners rd, akkurat som sten eller havets blger ( / , vv. 28-9); hun stirrer olmt som en tyr p sine brn (

74. [...] / , / , / / , vv. 569-73.

75. , , , / / , , vv. 908-10.

76. , , v. 703.77. / , vv. 739-40.

AIGIS 8,2 20

, vv. 92-3), og hun sender slaverne, der nrmer sig hende, blikke,der er en rasende tyr vrdig akkurat som en hunlve, der har unger ( / , vv. 187-8). Ammen frygter desuden for, hvad Medeakan finde p, for hendes hjerte er tungt (, v. 38), og hun vil ikke finde sig i atblive behandlet drligt ( / , vv. 38-9).

Koret forstr frst denne farlighed, da Medea fremlgger sine mordplaner (vv.772-810), men de tror ikke for alvor p, at hun er i stand til at bringe dem til gennemf-relse. Da de indser, at Medea agter at gennemfre sin plan, ndrer de tiltaleform: dekalder hende nu ikke kun stakkels, men ogs fortabt ( , v. 1253) ogsammenligner hende med en hvnende furie ( , v. 1260).

Da mordet p brnene er fuldbyrdet, konstaterer koret forblffet: S var du altslavet af sten eller jern! ( , v. 1279), og genkalder dermedammens beskrivelse (vv. 28-9). De forsger forgves at finde en kvinde i fortiden, dersom Medea har drbt sine egne brn, men den eneste, de kan huske er Ino, og hun vartrods alt ramt af gudssendt vanvid (vv. 1282-4). Der er kort sagt ingen som Medea.Koret har dog sympati med hende forblffende lnge. Selv efter at hun har slet sinebrn ihjel, mener koret, at Jason selv bragte ulykken over sig: Det virker som om engud p denne dag med rette har ramt Jason med mange lidelser.78

Jason selv er naturligvis ikke i stand til at mobilisere den samme forstelse for Me-deas handlinger, og heller ikke han mener, at der er nogen (grsk) kvinde i hele Hellas,der kunne finde p at gre, hvad Medea har gjort ( / [], vv. 1339-40), og hvor han tidligere bare kaldte hende kvinde,overdnger han hende nu med skldsord,79 og ogs han bruger ammens sammenlig-ninger:80 Lvinde er du ikke en kvinde med den tyrrhenske Skyllas bestialskenatur!81

Medeas fremtoning i dette sidste opgr med Jason distancerer hende helt fra rollensom den almindelige kvinde, som hun hidtil er blevet skildret som, og hver hendeendog over hekserollen. Hun befinder sig hjt over Jason, hvor han ikke kan n hende,

78. / , vv. 1231-2.79. Fx. skamls (, 1346), lede barnemorderske ( , v. 1392).80. : ammen v. 187; Jason v. 1342, 1407.81. , , / , vv. 1342-3. Lane 1955,

overstter med monster.

AIGIS 8,2 21

bde i fysisk (hun str formentlig p husets tag) og i ndelig forstand. Hele situa-tionen hendes sprog, hendes fremtoning, hendes erklring om at grundlgge en nykult (vv. 1378-83), og endelig, flugten i en guddoms kretj placerer hende nu i en nyrolle: hun har forvandlet sig til noget guddommeligt, noget overmenneskeligt.82

Noget om helte

Medea er, som tidligere nvnt, ikke specielt kvindelig efter datidens normer. Hendesomgivelser ser, at hun er kvinde, og forventer derfor, at hun opfrer sig som en sdan,men Medea lader sig ikke stte i bs s let. Hun ved, at hendes kn har begrnsninger,men det har ogs sine forcer, og dem agter hun at udnytte: Vi kvinder er uegnede tilheltedd, men de klogeste mestre i alt ondt.83 Senere siger hun mere utvetydigt: Ingenskal tro, at jeg er stakkels og svag eller forholder mig i ro, men det modsatte: en van-skelig fjende og en omsorgsfuld ven. For den slags opfrsel skaffer det bedste liv.84

Netop denne udtalelse, mener Knox (1977, p. 202), er [] the creed by which Ho-meric and Sophoclean heroes live and die. Knox mener desuden, at Medea i det heletaget [] is presented to the audience in the unmistakable style and language of theSophoclean hero (p. 198). Allerede i stykkets indledning er der slende lighedermellem scener fra Medea og scener fra Sophokles Ajax.85 Medea er i besiddelse af her-oens vsentligste trk: den mlrettede beslutsomhed, som bl.a. kommer til udtryk igerundiver: forehavendet, der m gres ( , v. 791) jeg m vove(, v. 1051), og i forskellige former, der angiver formlsrettethed ellerndvendighed: futurumformen jeg skal drbe flere gange (v. 394, 783, 792),og det er ndvendigt at drbe dem ( , v. 1062). Hun drives desuden afheroiske flelser, vrede (, v. 176, 456) og forbitrelse (, v. 94, 99, 898), oghendes temperament er ogs af heroisk karakter: (vove)mod (, v. 394, 583, 859,

82. Cf. Knox 1977, p. 202ff.83. / , , /

, vv. 407-9, cf. v. 231.84. / , , /

/ , vv. 807-10.85. Beskrivelse af Medeas klagen over sin skbne (1-48; cf. Soph. Aj. 333, 339, 342-3); manglende lyst

til at spise (Eur. Med. 24 ; cf. Soph. Aj. 323 , 324 ); frygt for fjendenshn (Eur. Med. 383, 404, 797, 1049, 1355, 1362; Soph. Aj. 367, 382, 454, 961, 969, etc.); tidsfrist p ndag (Eur. Med. 355 ; Soph. Aj. 756 ).

AIGIS 8,2 22

etc.) og dristighed (, v. 469, 856, 1345). Det tyder derfor p, at Medea operererinden for en heros sprog- og handlingssfre.86

Dette er endnu et lag i Euripides Medea, der gr hende usdvanlig: som Knoxfremhver (p. 202), er hun i besiddelse af bde Achilleus voldelighed og Odysseustalent for planlgning; evner, der ellers hrer hjemme i den maskuline sfre. MenMedea er en kvinde, sknt Jason bengter det. Hun er i besiddelse af en mands styrke indelig henseende, men hun ejer hverken mandens rent fysiske rstyrke eller hans sam-fundsmssige position i forhold til sin samtid, derfor m hun gribe til andre midler, endde fleste mnd (med undtagelse af Odysseus, naturligvis) ville gre: list ogplanlgning.

Disse egenskaber, den udprgede maskuline (heroiske) handlekraft og evnen til attnke selvstndigt, stter alts Medea endnu en gang i en kategori for sig.

Assimilationer

En anden vsentlig detalje er, at Medea iflge Boedeker (1997) gennemgr en udviklinggennem tragedien fra en almindelig kvinde til dn Medea, vi refererer til i dag. Denneudvikling sker iflge Boedeker ved, at Medea assimilerer sig med nogle af stykketsvrige karakterer (prinsessen, Aphrodite, Jason).

Prinsessen er et billede p en yngre Medea der er adskillige ligheder mellemkongedatteren og Medea (pp. 143-4): de er begge kongedtre, og begge kaldes de (Kreons datter v. 556, 978, 1179, etc.; Medea v. 150, 163), de har begge smuk, bleg teint( om Kreons datter, v. 1164; om Medea, v. 30). Derud-over er prinsessen ivrig (, v. 1146) efter at gifte sig med Jason, ligesom Medeamed egne ord selv var mere end klog, da hun fulgte med Jason til Hellas (v.485). Prinsessen vil blive overtalt (, v. 944) af Jason til at lade brnene blive ogdermed forrsage sin fars dd, ligesom Medea i sin tid blev overtalt (, v. 802) tilat forlade sit hjemland og forrde sin far. Det vsentligste er dog, at prinsessen drmens og fordi hun er ifrt Medeas kjole og diadem, og dermed drber Medea i envis forstand sit yngre (ddelige) selv, fr hun giftede sig med Jason.

86. For yderligere diskussion om Medea som heroisk karakter, cf. Knox 1977.

AIGIS 8,2 23

Medea assimileres ogs iflge Boedeker (p. 140) med Aphrodite p adskilligepunkter. Den tydeligste lighed er, at bde Medea og Aphrodite har frelst Jason, skntJason selv tilskriver Aphrodite alene sin redning (cf. vv. 527-8). De midler, hvormedMedea og Aphrodite overvinder deres fjender, ligner ogs hinanden: begge har degyldne vben (Medeas gaver, , v. 949; Aphrodites bue, , v. 632), der ikke er til at undslippe ( , v. 988; , v. 633);begges vben er indsmurt i gift ( , v. 789; , v. 633), og se-nere trder Medea i den hvnende krlighedsgudindes rolle, idet hun straffer Jasonfor hans foragt for krligheden.87 Han begrer kun forbindelser med konger! sigerMedea bittert til Aigeus.88

Den vsentligste assimilation er dog angiveligt assimilationen med Jason. I sit hadtil ham tilegner hun sig gradvist bde hans vrdier, midler og mde at tale p. Jasonmener, at han har gjort Medea en tjeneste ved at bringe hende til Hellas, og et af hansargumenter er, at hun derved har vundet et ry ( , v. 540), hvilket Medeaumiddelbart synes at vre ligeglad med. Men efterhnden begynder hun at bekymre sigom sit ry - hun vil leve et liv, der skaffer bermmelse (, v. 810), selvom detbetyder, at hun m ofre sine brn for sagen. Hun klager frst over, at hun er blevet bed-raget med falske lfter ( , v. 492), og fortryder, at hun er blevetovertalt til at komme til Hellas (, v. 802), men senere bliver det hende selv, derbedrager andre ved falskhed, i srdeleshed fordi hun mestrer overtalelsens og forstillel-sens kunst. Hun klager over, at Jason har forrdt hende ( , v. 489), mensamtidig indrmmer hun, at hun selv har forrdt sin far og sit land ( , v. 483). Alt i alt har hun forvandlet sig til alt det ved Jason, somhun selv hader mest men det er ogs sdan, hun overvinder ham.89

87. Cf. med den hvnende Aphrodite i Euripides Hippolytos Hippolytos nsker, ligesom Jason, atmnd ikke behvede kvinder til at f brn (Eur. Med. 573-4; cf. Eur. Hipp. 618-9) ; Pherekydes FGr-Hist 3 F 105: Medea tjener Heras interesser gudinden nsker, at Medea skal tage til Jolkos ogdrbe Pelias, som har krnket hende.

88. , v. 700.89. Boedeker 1997, pp. 144-6.

AIGIS 8,2 24

Den eneste ene

Jason er manden i Medeas liv, og det er ham, der er katalysatoren for hendes handlingeri de tre strste kilder til Medea-myten (Pindar, Euripides, Apollonios Rhodios). Somtidligere nvnt forbindes Medea og Jason meget tidligt i deres flles mytiske biografi:allerede p Kypselos-kisten fra omkring 7.-6. rhundrede f. Kr. og i Hesiods Theogoni(cf. pp. 3-4) er de gtefolk; men det er frst hos Pindar, vi prsenteres for Medeas alt-overskyggende forelskelse i Jason, Apollonios skildrer disse flelser mere indgende, ogEuripides gr deres flles forhold decideret stormfuldt.

I netop disse tre fortllinger kan der ikke herske nogen tvivl om, at mens hun elskerJason passioneret, er hans flelser prget af en vis pragmatisme; og hos bde Euripidesog Apollonios har gteskabet med Medea karakter af at vre en praktisk og nyttig for-anstaltning for Jason, der gav afkast i form af det gyldne skind og kong Pelias dd. Detnye gteskab med prinsessen synes at vre prget af den samme uromantiske tilgang,og kodeordet for denne nye forbindelse synes at vre ambition, som Medea seneresiger til Aigeus: [Jason] begrer kun forbindelser med konger! (cf. p. 19).

Til trods for Jasons forsikringer om, at arrangementet ogs er til Medeas bedste,fremstr han stadig som uvederhftig og falsk. Hans lgne og bedrag er uforstelige forMedea, der adskillige gange indigneret fremhver de svigtede lfter (v. 21, 492, 698,etc.). Dette modstningsforhold mellem deres anstndighedsopfattelser fremhver(iflge Page) samtidig Medeas fremmedhed90 og gr Jason til et symbol p hele Hellasmoralske forfald.91

Det vsentlige for Jasons persona i forbindelse med hans og Medeas flles mytiske bio-grafi er, at hans styrke og evne til at handle selv svinder, i takt med, at Medeas styrketager til. P et vasebillede fra 5. rh. f. Kr. kan vi se Jason p vej ud af slangens gab medAthene ved sin side, og Medea er tilsyneladende ikke involveret.92 Hos Pindar er Medearsagen til, at han opnr det gyldne skind, men han slr trods alt selv slangen ihjel

90. Page 1961, p. xix91. Friis-Johansen 1984, p. 226.92. http://traumwerk.stanford.edu/philolog/Douris%20Athena.jpg

AIGIS 8,2 25

http://traumwerk.stanford.edu/philolog/Douris%20Athena.jpg

(Pyth. 4.249), men hos Euripides er det Medea, der har slet slangen ihjel for ham (vv.480-2).

Det ser alts ud, som om Medea suger sin styrke fra Jason; bemrkelsesvrdigt erdet i hvert fald, at han, der hos Hesiod var en hero, som ved egen kraft sikrede sig detgyldne skind og tog den smukke kongedatter, Medea, med sig som ekstragevinst, endersom bleg skygge af sig selv hos Euripides: en udspekuleret charlatan, hvis sande styrkekan findes i hans kone.

AIGIS 8,2 26

Konklusion

Jeg vil vende tilbage til sprgsmlet fra min indledning: hvad er Medea? Gudinde, trold-kvinde, almindelig (ddelig) kvinde? Svaret m vre: hun rummer dem alle. I langt defleste kilder, der beskriver hende mere udfrligt, er hun i virkeligheden bde gudinde,heks og kvinde. Forskellen ligger grundlggende i, hvilket af disse trk, en given for-fatter eller kunstner har nsket at fremhve, og hvilke evner, han nskede at tillggehende.

Fremmedheden, som er Medea-figurens mytiske essens, var naturligvis ogs enstrkt medvirkende faktor til hendes spndvidde som mytisk figur, mske i virkelig-heden den vigtigste faktor. Den barbarisk fdte kvinde med det guddommelige ophavdannede sledes basis for en figur, der havde utroligt stor spndvidde: man kunne meden vis plausibilitet tilskrive hende adskillige usdvanlige og vidt forskellige karakter-trk og handlinger, alt efter hvad man nskede at bruge hende til, og hendes brug-barhed blev ikke forringet af, at tiderne skiftede. Sledes kunne hun udvikle sig fra selvat vre Jasons umlende trof (Hesiod og Herodot) til at vre Jasons medhjlperskei erhvervelsen af trofet det gyldne skind (hos Pindar og Apollonios Rhodios). HosEuripides nr hun sin fulde styrke, og det er hende, der sikrer skindet for Jason, og sidenhar hun beholdt den styrke. Denne styrke, der gradvist vokser og kulminerer hos Euri-pides, synes ogs at medfre en get blodtrst: drabet p broderen indgik ikke ndven-digvis i fortllingen, og det overlagte drab p brnene var (som tidligere nvnt) efteralt at dmme Euripides tilfjelse.

Jeg har flere gange anfrt Euripides som vsentlig for opfattelsen af Medea i dag, ogikke uden grund. Frst og fremmest naturligvis fordi hans tilfjelser, drabet p brneneog prinsessen og flugten i Helios vogn, siden indgik som en fast del Medea-myten. Menderudover er det ogs i hj grad ham, der definerer Medeas egentlige karakter for efter-tiden. Kilderne fr Euripides tegner et billede af en mytisk figur, der ganske vist har enbred, litterr brugbarhed, men det er frst i Medea, at hun bliver en flerdimensionelperson. Hun er menneskelig i al sin kval og bitterhed, i sin umiddelbare afhngighed afJason, og i sit voksende had til ham. Hvor det tidligere var krligheden til ham, derdrev hende til uhyrligheder, er det nu vreden og raseriet (, ), og derfra henter

AIGIS 8,2 27

hun sin styrke til at drbe sine brn, til trods for, at det volder hende smerte. Men deter fuldbyrdelsen af drabet p brnene, der synes at vre afslutningen p Medeas men-neskelighed. Hendes rasen, klagen og vaklen forsvinder, og hun mder nu Jason klig,afklaret og (i bogstavelig forstand) ophjet, i skikkelse af noget nrmest guddommeligt,i hvert fald noget overmenneskeligt, og afgangen i Helios vogn bestyrker dette indtryk.

Det er sdan, vi i dag kender Medea, og det er med Euripides version som udgangs-punkt, at vi i dag har en omfattende Medea-biografi, stykket sammen af de forskelligeantikke forfatteres forskellige versioner (det, Graf kaldte den horisontale version). Fornemheds skyld sier de fleste moderne genfortllinger af Medea-myten dog de versionerfra, der ikke lige passer ind. Ikke overraskende er det de mest drabelige udgaver, deroverlever, mske ikke mindst takket vre Seneca og Ovid. De har begge, med typisk ro-mersk forkrlighed for scener af udpenslet og makaber vold, tilfjet vsentligt blodi-gere detaljer om de mord, Medea begr, og der er ogs lagt betydeligt mere vgt pMedeas evner som heks, men disse romerske tilfjelser synes snarere at gre hende en-dimensionel igen.

Det er Euripides Medea, der prsenterer det mest interessante og komplekse bil-lede, og det er hans bearbejdelse af Medea-myten, der gr, at Medea-karakteren til sta-dighed har en forblffende aktualitet. Hendes fremmedhed, hendes kamp mod samfun-dets forventninger og opfattelse af hende som kvinde endog hvndrabet pbrnene er temaer, der stadig er gyldige. Ikke overraskende er Medea blevet brugtsom symbol p bde kvindekamp, nazisme og racisme, fremmedgrelse og knsrolle-konflikter.93 Den elasticitet og det brede virkeomrde, som hun havde allerede i old-tiden, har hun alts bibeholdt helt op til nutiden, frst og fremmest p grund af Euri-pides Medea. Han prsenterede det athenske publikum for en chokerende modernekvinde og det er hun stadig.

93. Cf. Iles-Johnston 1997, p. 4.

AIGIS 8,2 28

Bibliografi

Boardman, J. Athenian Red Figure Vases The Archaic Period ahandbook London 1975

Boedeker, D. Becoming Medea Assimilation in Euripides, pp.128-149 in Medea essays on Medea in myth, literature,philosophy and art edd. J.J. Clauss & S.I. Johnston,Princeton, New Jersey 1997

Bonfante, G. & Bonfante L. The Etruscan Language. Manchester 2002

http://tinyurl.com/68ho4z = books.google.dk-books?id=VWGN6e5Rzf8C&pg=PA136&lpg=PA136&dq=olpe+me-taia&source=web&ots=OcV_PNvdRn&sig=UDPtdPeN-mNZF60ll5n2u5sJns8k&hl=da&sa=X&oi=book_result&resnum=1&ct=re-sult#PPA136,M1

Clauss, J.J. Conquest of the Mephistophelian Nausicaa: MedeasRole in Apollonios Redefinition of the Epic Hero, pp.149-177 in Medea essays on Medea in myth, literature,philosophy and art edd. J.J. Clauss & S.I. JohnstonPrinceton, New Jersey 1997

Friedrich, W.-H. Medea in Kolchis, 1966, pp. 3-28, in Antike undAbendland 12.

Friis-Johansen, H. Fri Mands Tale. Gylling 1984

AIGIS 8,2 29

http://tinyurl.com/68ho4z

Gantz, T. Early Greek Myth Baltimore 1985

Graf, F. Medea, the enchantress from afar remarks on a well-known myth, pp. 21-43 in Medea essays on Medea inmyth, literature, philosophy and art edd. J.J. Clauss & S.I.Johnston Princeton, New Jersey 1997

Hunter, R. L. Introduction, pp. 1-44 in Argonautica 3, ed. R.L.Hunter Cambridge 1989, 1998

Johnston, S.I. Introduction, pp. 3-17 in Medea essays on Medea inmyth, literature, philosophy and art edd. J.J. Clauss & S.I.Johnston. Princeton, New Jersey 1997

Knox, B.M.W. The Medea of Euripides pp. 193-225 in Greek Tragedyvol. XXV edd. T.F. Gould & C.J. Herington. Cambridge1977

O Higgins, D.M. Medea as Muse Pindars Pythian 4, pp. 103-126 inMedea essays on Medea in myth, literature, philosophyand art edd. J.J. Clauss & S.I. Johnston. Princeton, NewJersey 1997

Rose, H.J. A Handbook of Greek Mythology London 1928, 1953

Santos, A. E. Mujeres terribles (Heronas de la Mitologa Griega I) inCuadernos de Filologa Clsica, nr. 15, 2005, 63-93.

http://www.ucm.es/centros/cont/descargas/documento4777.pdf

AIGIS 8,2 30

http://www.ucm.es/centros/cont/descargas/documento4777.pdf

Sourvinou-Inwood, C. Medea at a Shifting Distance: Images and EuripideanTragedy, pp. 253-296 in Medea essays on Medea inmyth, literature, philosophy and art edd. J.J. Clauss & S.I.Johnston. Princeton, New Jersey 1997

Illustrationer i bger fra:

Lexicon Iconograficum Mythologiae Classicae, VI, 2 Zrich & Munchen 1992

Illustrationer fra strre klassiske websites fra:

http://www.beazley.ox.ac.uk/databases/

http://www.perseus.tufts.edu/

AIGIS 8,2 31

http://www.beazley.ox.ac.uk/databases/http://www.perseus.tufts.edu/