Karen Tinggaard Juni 2008

MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLE SOM KOMPETENCEGIVENDE BESKÆFTIGELSE

- muligheder og udfordringer

1

Indhold1. Indledning ............................................................................................................................................. 2 2. De medfølgende ægtefæller og deres forhold til arbejdsmarkedet ................................................ 3

En typisk medfølgende ægtefælle ...................................................................................................... 3 De medfølgende ægtefællers ønsker om arbejde ............................................................................. 3 Tilbud til de medfølgende ægtefæller fra de udsendtes arbejdsplads ............................................ 4 Udvikling af kompetencer som medfølgende ægtefælle i Afrika................................................... 5 De medfølgendes forventninger til opholdets betydning .............................................................. 6

3. Idékatalog .............................................................................................................................................. 8 Hvad kan jeg lave? Jobbenes indhold og ansættelsesformer ......................................................... 8

Ansættelse med udgangspunkt i det danske og internationale jobmarked .............................. 8 Ansættelse med udgangspunkt i det lokale arbejdsmarked ...................................................... 10

Hvad kan jeg blive? - Muligheder for (videre)uddannelse ............................................................ 14 Udfordringer og barrierer ................................................................................................................. 15

4. Konklusion ......................................................................................................................................... 17 Mulighedernes land eller.....? ............................................................................................................ 17 Hvad kan jeg selv gøre? .................................................................................................................... 18

2

1. Indledning Idéen til denne undersøgelse opstod, da jeg for første gang stod foran tre år i Afrika som medfølgende ægtefælle. Mens udsigten til et ophold med palmer, safari og strand lokkede med eventyr, var min situation som medfølgende ægtefælle mere usikker, når det drejede sig om emner som job og karrierer. Mange spørgsmål trængte sig på: Hvordan vedligeholder jeg mine erhvervsmæssige kompetencer, mens jeg er medfølgende? Hvilke kompetencer kan jeg udvikle ved at være medfølgende? Hvilken type arbejde kan jeg få? Hvilken hjælp kan jeg få fra min ægtefælles arbejdsplads? Hvilke muligheder har jeg for at (videre)uddanne mig? Hvilke barrierer og udfordringer kan jeg forvente at møde? Hvilken betydning kan udstationeringen få for min fremtidige tilknytning til det danske arbejdsmarked? Hvad kan jeg selv gøre for at fremme mine muligheder for beskæftigelse i Afrika? Under mit ophold gik det op for mig, hvor forskelligt medfølgende ægtefæller oplever deres muligheder, når det drejer sig om beskæftigelse. Det gav mig lyst til at lave en mere samlet oversigt over, hvad det er for nogle kompetencer, de medfølgende ægtefæller oplever de udvikler, og hvilke type af job de rent faktisk har under deres ophold i Afrika. Formålet med denne undersøgelse er primært at give idéer og inspiration til de medfølgende ægtefæller, der i forbindelse med ophold i Afrika ønsker at vedligeholde og udvikle faglige kompetencer, der kan bruges på det danske arbejdsmarked, når familien vender hjem igen. Undersøgelsen ser først på, hvem de medfølgende ægtefæller er, deres ønsker vedrørende arbejde, hvordan de oplever tilbud fra deres udsendte ægtefælles arbejdsplads, og hvilke forventninger de har til opholdets betydning for deres fremtid på det danske arbejdsmarked. Herefter er der udarbejdet et idékatalog med konkrete eksempler på typiske beskæftigelsesmuligheder og muligheder for uddannelse under opholdet i Afrika, og der peges på nogle af de udfordringer og barrierer, som de medfølgende oplever i forhold til at udvikle erhvervsrelevante kompetencer. Undersøgelsen slutter med at pege på nogle tiltag, som medfølgende ægtefæller selv kan iværksætte for at fremme deres muligheder for kompetencegivende beskæftigelse. Metode Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 46 medfølgende ægtefæller1 samt opfølgende kvalitative interviews. Langt hovedparten (33) af disse besvarelser kommer fra personer, der er eller har været medfølgende i Tanzania, og undersøgelsen kan derfor ikke betragtes som repræsentativ for den samlede gruppe af medfølgende ægtefæller i Afrika2. Fra de indkomne besvarelser tyder det dog på, at de medfølgende ægtefællers opfattelse af deres egen situation ikke adskiller sig væsentligt mellem de forskellige dele af Afrika. Da fokus i undersøgelsen er at bidrage med forskellige erfaringer og idéer har det været hensigtsmæssigt at vægte en kvalitiativ metode. De kvantitative data er medtaget for at give et

1 Spørgeskemaerne blev sendt til de danske repræsentationer/ambassader i Afrika med anmodning om at videresende

spørgeskemaet til danskerlisten. Data er efterfølgende bearbejdet i SPSS med venlig assistance fra Dr. Deogratias

Rugaimikamu, lektor i statistik på University of Dar Es Salaam, Tanzania.

2 Der er ikke en opdateret samlet opgørelse over, hvor mange danskere der er bosiddende i Afrika. I et land som

Tanzania, med relativt mange danskere i forhold til andre afrikanske lande, bor der i følge den danske ambassade ca.

110 danske familier. Alene for Udenrigsministeriet er der udsendt ca. 95 medarbejdere i hele Afrika. Derudover er

der familier udsendt for danske virksomheder og for NGO'er. Desuden er der en del missionærer bosiddende i

Afrika, men da begge ægtefæller typisk er udsendt, er der i disse familier ikke en medfølgende ægtefælle.

3

samlet billede af de personer, der deltager i undersøgelsen.. Medfølgende ægtefællers jobmæssige muligheder og begrænsninger i forbindelse med deres ophold i Afrika belyses altså primært ud fra de medfølgende ægtefællers egne oplevelser. Andre aktører, som for eksempel den udsendte ægtefælles arbejdsplads, det lokale afrikanske arbejdsmarked og det danske arbejdsmarkeds holdning til de kompetencer, som de medfølgende ægtefæller kommer hjem med, inddrages og belyses kun i begrænset omfang og primært ud fra andre undersøgelser. Undersøgelsen giver ikke et kritisk billede af en medfølgende ægtefælles muligheder under opholdet i Afrika, og det er ikke hensigten med undersøgelsen at bidrage til en afvejning af fordele og ulemper i forhold til at rejse til Afrika som medfølgende ægtefælle.

2. De medfølgende ægtefæller og deres forhold til arbejdsmarkedet

En typisk medfølgende ægtefælle En typisk medfølgende ægtefælle er en kvinde på 30-39 år, der har en akademisk uddannelse, er udsendt for staten og har børn under skolealderen. Dette billede dækker dog over store forskelle. For eksempel er ca. ¼ af de medfølgende ægtefæller mænd; den yngste medfølgende ægtefælle i undersøgelsen er 27 år, mens den ældste er 60 år, hvilket naturligvis giver store forskelle i forhold til deres uddannelse, børn samt hvilket perspektiv de har i forhold til det danske arbejdsmarked. Desuden er der stor forskel på familiernes økonomi under opholdet i Afrika alt efter, hvilken arbejdsplads familien er udsendt for. Den udsendte ægtefælles karriere, familiens økonomi og hensyn til børn er de hyppigste årsager til, at familien er rejst ud. Herudover nævner mange ægtefæller lyst til andre oplevelser og lyst til at gøre en forskel som årsag til valget af at bo i Afrika nogle år. De medfølgende ægtefællers jobmuligheder i det pågældende afrikanske land har typisk ikke influeret på familiens prioritering/ønske i forhold til at bo i det konkrete land. Uanset disse forskelle ønsker en altovervejende part af de medfølgende ægtefæller (86 %) at arbejde, mens de bor i Afrika. Også dette generelle træk dækker over meget forskellige ønsker, der strækker sig fra ønsket om et fuldtidsarbejde, som matcher den pågældendes jobsituation i Danmark til ønsker om at kombinere deltidsarbejde med mere tid til børn. Langt de fleste medfølgende ægtefæller har haft arbejde i Danmark, før de rejste til Afrika. De medfølgende ægtefællers muligheder for job på det danske arbejdsmarked, når familien igen vender hjem, tillægges meget forskellig betydning for familiens valg om en udstationering. Det strækker sig fra en ægtefælle, der gerne vil ud trods hendes forventning om, at det vil forringe hendes jobmuligheder, når familien vender hjem til Danmark, til en medfølgende ægtefælle, der tillægger garanti for job efter udstationeringen afgørende betydning for familiens valg om en udstationering i Afrika.

De medfølgende ægtefællers ønsker om arbejde En del medfølgende ægtefæller ønsker at kombinere et arbejde med mere tid til deres børn og/eller uddannelse, og i familier med børn ønsker ægtefællerne ofte at bruge den første tid i Afrika på at hjælpe familien og børnene til rette, inden de søger arbejde. En del ægtefæller skifter desuden ønsker undervejs i udstationeringen af forskellige årsager.

4

En ægtefælle, der fik barn under udstationeringen, skriver: “Jeg vidste, at jeg ville arbejde, om ikke andet så som frivillig. Det var mit ønske at prøve at arbejde med udvikling direkte i felten. Jeg ville have erfaring med at arbejde med udviklingsproblematikker i et internationalt miljø. For mig drejede det sig aldrig om løn, men om relevant erfaring, der ville passe til cv'et. Da det efter barsel ikke var muligt at komme tilbage til mit gamle arbejde, valgte jeg at forbedre mine kompetencer via on-line studier. Jeg nyder meget at styre min egen tid og have masser af tid til mit barn og til sociale aktiviteter.” En anden ægtefælle, der fra starten af opholdet ikke ønskede arbejde, gjorde sig følgende erfaringer: “Jeg vidste, at jeg ville få en del repræsentative opgaver i forbindelse med min mands arbejde, og jeg havde lyst til at sætte mig ind i forholdene i landet og bruge tid på at læse. Men jeg savnede mit arbejde. Savnede at være nyttig og løse opgaver. Savnede at kunne bidrage med interessante ting, jeg havde oplevet i løbet af dagen.” De ægtefæller der ikke ønsker et arbejde udtrykker typisk ønske om at bruge tiden som et pusterum. En ægtefælle har “et ønske om at stå af ræset og tage en tænkepause over, hvad vi vil opnå her i verden “. Endelig er der nogen af ægtefællerne, der finder lejlighed og økonomi under udstationeringen til at arbejde med deres kreative interesser. Knap halvdelen af de medfølgende ægtefæller har ikke et arbejde, og der er således en del af de medfølgende ægtefæller, der ønsker at arbejde, som det ikke lykkes for. Der kan være mange forskellige årsager til det, og en del af disse vil blive belyst under afsnittet om udfordringer og barrierer i kapitel 3.

Tilbud til de medfølgende ægtefæller fra de udsendtes arbejdsplads Når man står foran sin første udstationering som medfølgende ægtefælle, kan det være af stor værdi at føle sin jobmæssige situation inddraget af den udsendte ægtefælles arbejdsplads. Den udsendte ægtefælles arbejdsplads er for nogle den primære kilde til at forberede sig på de muligheder og udfordringer, der venter forude. Langt størsteparten af de medfølgende ægtefæller oplever, at det er en vigtig del af udsendelsen, at der bliver taget hensyn til den medfølgende part. Den udsendte ægtefælles arbejdsplads har ofte stor erfaring med udstationering af medarbejdere og de jobmæssige muligheder og udfordringer, der er for de medfølgende ægtefæller. Flere arbejdspladser har forskellige tilbud til de medfølgende ægtefæller. Dette gælder for eksempel staten, som halvdelen af de udsendte ægtefæller arbejder for, og større NGO'er, som for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke. Tilbuddene kan både gives fra arbejdspladsen i Danmark i forbindelse med familiens forberedelser før udstationering, men også den konkrete arbejdsplads i Afrika kan have viden om de aktuelle jobmuligheder i det pågældende land. På trods af at mange arbejdspladser har tilbud til deres medarbejderes medfølgende ægtefæller, og at langt størsteparten af de medfølgende ægtefæller ønsker hjælp fra den udsendte ægtefælles arbejdsplads, oplever størsteparten af de medfølgende ægtefæller, at deres arbejdsmæssige situation ikke er blevet inddraget i forberedelserne før udstationeringen, og at der ikke er mulighed for støtte under opholdet i Afrika. Dog er der særligt blandt ægtefæller udsendt for staten meget stor forskel på hvordan niveauet af støtte fra den udsendte ægtefælles arbejdsplads opleves. En ægtefælle fandt, at han mødte modstand fra ægtefællens arbejdsplads i forbindelse med sin arbejdsrelaterede situation, og en anden ægtefælle oplever, at staten ikke er interesseret

5

i, at begge parter har arbejde. Nogle medfølgende ægtefæller for staten har deltaget i kursus om deres muligheder for at få job, når de kom hjem, halv dags jobsøgningskursus og tilbud om samtale hos en familierådgiver. Blandt de medfølgende ægtefæller, der oplever, at deres arbejdsmæssige situation blev inddraget i forberedelserne til udstationeringen, har hovedparten en ægtefælle, der er udsendt for en NGO. En ægtefælle, hvor den udsendte både har arbejdet for staten og senere for en NGO, beskriver denne forskel på følgende måde: “Jeg synes, at statens engagement i ægtefællers arbejdsmæssige situation har været meget begrænset. NGO'en har været bedre til at tilbyde kurser og tillige tænke i jobmuligheder for medfølgende” Blandt de ægtefæller, der har modtaget støtte, oplever 2/3, at støtten var tilfredsstillende. En del medfølgende ægtefæller har fået arbejde med hjælp fra eller i den udsendte ægtefælles NGO. En medfølgende ægtefælle fra en NGO skriver: “Selvom det fra starten var klart, at min mands NGO ikke kunne skaffe mig et job, føler jeg ikke på noget tidspunkt, at jeg er blevet reduceret til medfølgende ægtefælle. Jeg deltog på lige fod i en hel dags jobsamtale med blandt andet sprogtest og psykologsamtale og var på to ugers forberedelseskursus i Danmark og fire uger i Afrika. Her var jeg og andre medfølgende lige så deltagende i undervisning, debat, feltture osv. som de arbejdende. Jeg føler virkelig, vi er blevet sendt ud som et team”. De medfølgende ægtefæller, der ikke ønsker støtte fra den udsendtes arbejdsplads, oplever, at det vil være at blande privatliv og arbejdsliv, hvis den udsendte ægtefælles arbejdsplads “blander” sig i den medfølgende ægtefælles arbejdsmæssige situation. At mange medfølgende ægtefæller ikke finder, at deres arbejdsmæssige situation bliver inddraget i forberedelserne til en udstationering og ikke oplever mulighed for støtte, mens de bor i Afrika, kan have forskellige årsager. De medfølgendes forskellige forventninger og ønsker til denne hjælp og støtte er en del af årsagen. Men der er ikke tvivl om, at en mere aktiv formidling af de faktiske tilbud, der gives fra arbejdspladsernes side, vil være hensigtsmæssig. En større udveksling af erfaringer og idéer mellem de arbejdspladser, der udsender medarbejdere (staten såvel som ikke-statslige organisationer), kan også tænkes at bidrage til udvikling af relevante tilbud til de medfølgende ægtefæller. Samtidig er det vigtigt, at de medfølgende ægtefæller selv tager initiativ til at kontakte og undersøge arbejdspladsens tilbud.

Udvikling af kompetencer som medfølgende ægtefælle i Afrika At bo i Afrika som medfølgende ægtefælle byder på en meget anden livsform med mange andre udfordringer end et typisk hverdagsliv i Danmark. Disse udfordringer bidrager til personlig udvikling og udvikling af kompetencer, som næsten alle medfølgende ægtefæller oplever, at de på forskellig vis kan bruge i deres arbejde i Danmark. Kompetencerne betegnes i denne undersøgelse som ”skjulte kompetencer”, idet de ikke er udviklet med henblik på arbejdsmarkedet, og at en del ægtefæller samt det danske arbejdsmarked med fordel kunne tænke i at udnytte disse kompetencer. Ægtefællerne nævner kompetencer som bredere udsyn, forståelse for andre kulturer, kendskab til og udvikling af andre sociale koder, ledelseserfaring, public diplomacy, selvledelse/styring/selvstændighed, initiativ, evne til at prioritere, koordinere og administrere

6

effektivt, organisering af projekter og netværk, have høj stresstærskel, større tålmodighed, evne til at arbejde uden struktur, omstillingsparathed, sproglige kompetencer, digitale kompetencer, kreativitet, evnen til at sætte problemer i sammenhæng og finde alternative løsninger. Flere af disse kompetencer er anvendelige i mange forskellige typer job, mens andre kompetencer er særligt anvendelige i bestemte fag. “De fleste kompetencer er vel brugbare i enhver sammenhæng - også på en dansk arbejdsplads. Personligt håber jeg på at kunne være med til at skabe en lidt mere kreativ arbejdsplads med plads til mange forskellige typer mennesker også med andet end en dansk baggrund. Det tror jeg er noget af det, jeg er blevet bedre til og forhåbentlig kan bruge i en dansk sammenhæng.” Det at indgå i en anderledes kultur og omgås lokale i forskelligt omfang er for mange en stor udfordring og oplevelse, som kan udvikle kompetencer, der kan bruges i deres arbejde i Danmark. De fleste familier bor med vagter, hjælp i huset til rengøring, børnepasning, og nogen har ansat kok og chauffør. En ægtefælle, der er skolelærer i Danmark, skriver: “Alt dette kommer snigende bare ved at være her. Men det at omgås afrikanerne på den måde, som man gør i sit eget hus, er en vigtig del. Jeg lærer mange ting om dem og af dem. Jeg lærer mig selv at være klar i talen og fortælle dem præcist, hvad jeg vil have og omvendt uden at være diktatorisk. Det er vel på en måde også ledelseserfaring! Jeg har udviklet en noget større selvstændighed bare på de få måneder, vi har været her. Mange ting er blevet mit ansvar, og mange ting skal jeg selv klare. Hvor vi i Danmark var mere fælles om de praktiske opgaver og beslutninger, er det her mig, som tager teten på den front. Ja, al personlig udvikling kan bruges i mit job. Jo mere klar/tydelig og sikker man er som lærer - jo længere når du med eleverne”. Og en anden ægtefælle, der var projektleder, før han rejste til Afrika med sin familie, skriver: “Disse kompetencer er udviklet i det daglige. Ved at være far til skolebørn, arbejdsgiver til vagter og hushjælp, medfølgende til NGO-ansat , ansvarlig for reparationer af hus og ejendele, indkøbsansvarlig osv., osv. Man interagerer med kulturen hele tiden i det daglige og finder ud af, hvordan ting bliver nemmere at forstå, når man har fået lidt mere kendskab og sprogfærdighed på plads. At være i en ukendt situation, finde ud af hvordan værdierne er og regne ud, hvorledes man bedst agerer i forskellige situationer er egenskaber, man kan bruge i de fleste danske arbejdssammenhænge. Men uden at være egentlig erhvervsrettet med mindre man lige skal arbejde med udvikling, flygtninge, udveksling osv. Jeg arbejdede som projektleder med folk med forskellig baggrund og kompetencer, og det har altid været en af mine væsentligste opgaver at kunne tolke dynamikker i gruppen og at kunne se de enkeltes styrker/svagheder og ønsker/forventninger i arbejdet. Det vil jeg gerne tro, at jeg er blevet bedre til. Jeg håber min tålmodighed med andre er blevet større“. At synliggøre disse kompetencer for sig selv og formidle dem til det danske arbejdsmarked er af afgørende betydning for, at årene som medfølgende ægtefælle i Afrika kan bidrage til det fremtidige arbejdsliv i Danmark.

De medfølgendes forventninger til opholdets betydning De medfølgende ægtefællers oplevelse af de skjulte kompetencer, deres tidligere beskæftigelse i Danmark, tilknytningen til det danske arbejdsmarked under opholdet i Afrika samt beskæftigelse under opholdet i Afrika påvirker alt sammen deres forventninger til opholdets betydning for deres fremtid på det danske arbejdsmarked. En del medfølgende ægtefæller har både positive og negative forventninger til betydningen, og

7

nogle ægtefæller skifter forventninger, mens de bor i Afrika. “Det er klart, at en udstationering har konsekvenser arbejdsmæssigt, men ikke kun i negativ retning. Det kan også give nye muligheder i forhold til et dansk arbejdsmarked. Jeg tænkte nok mere på den negative betydning, de første år vi var udsendt.” En del medfølgende ægtefæller har positive forventninger til betydningen af udstationeringen. Disse forventninger refererer primært til undervisningserfaring og erfaring inden for arbejdet med NGO'er og udviklingsbistand. Endelig er der flere ægtefæller på barsel, der forventer, at det i sig selv vil være positivt at have “overstået” deres barsel, når de kommer hjem til det danske arbejdsmarked. En medfølgende ægtefælle skriver: “Jeg forventer, at udstationeringen forbedrer mine kompetencer især mht. kulturforståelse og sprogundervisning. Jeg forventer, at mine erfaringer fra en international NGO vil forbedre mine muligheder inden for den danske udviklingsbranche og i det hele taget danske virksomheder med internationalt snit.” Mens en medfølgende ægtefælle, der er lærer, har følgende forventninger: “Jeg håber og tror på, at jeg som lærer vil være i høj kurs, når jeg kommer hjem. Det er en fordel at have udvidet sin horisont og være specialiseret inden for et eller andet område. Jeg tænker stadig som lærer... og hvor jeg end kommer, får jeg idéer til undervisning omkring Afrika. Jeg skriver ned og laver idékatalog, som jeg planlægger at bruge, når jeg skal hjem til undervisningen igen. Jeg føler, at jeg bliver klogere på livet, og det er jeg sikker på, at jeg vil være i stand til at kunne omformulere til kompetencer, som kan bruges i mit arbejdsliv derhjemme” Flere ægtefæller forventer dog, at udstationeringen får negativ betydning for deres arbejdsliv i Danmark. En medfølgende ægtefælle er nervøs for, om det bliver svært at komme i gang igen med sit eget firma, når hun vender hjem og hvis ikke, at hun så er sat tilbage i forhold til kolleger inden for samme fag/område. De fleste forventninger om, at opholdet får en negativ betydning, handler om, hvordan det danske arbejdsmarked vil tage imod og bruge kompetencerne, og en del medfølgende ægtefæller forventer en reduktion af deres markedsværdi på det danske arbejdsmarked. En anden medfølgende ægtefælle, der skelner mellem ”hårde” og ”bløde” kompetencer, gør sig følgende overvejelser: “I praksis ser dansk erhvervsliv det som en svaghed, at man har været i udlandet, uanset om det er professionelt henseende eller som medfølgende inden for ingeniørbranchen. Mine kompetencer er primært kommet ved arbejdsmæssig kontakt med folk, som er fastboende i landet. Jeg har en stor kontaktflade hos folk, som ejer firmaer eller er ansat som leder i store firmaer. De bløde kompetencer som udsyn og forståelse kan altid bruges i en ledelsesfunktion, men er ikke målbare kompetencer, som firmaer vil værdsætte på lønningssedlen. De mere hårde kompetencer som f.eks. sprogfærdigheder vil måske kunne gøres gældende under forudsætning af, at man har behov for det i sin næste beskæftigelse”. De medfølgende ægtefællers negative forventninger knytter sig altså både til deres egne kompetencer, men er også knyttet til en forventning om, at det danske arbejdsmarked ikke værdsætter og bruger de kompetencer, som er udviklet under opholdet i Afrika.

8

Hvorvidt de medfølgende ægtefællers positive og negative forventninger til betydningen af opholdet for tilknytningen til det danske arbejdsmarked bliver opfyldt er som tidligere beskrevet påvirket af flere faktorer. En nærmere belysning af dette kunne være interessant, men ligger uden for denne undersøgelses horisont.

3. Idékatalog

Hvad kan jeg lave? Jobbenes indhold og ansættelsesformer At matche sin erhvervserfaring og uddannelse med sine konkrete jobmuligheder, mens man bor i Afrika, er en opgave, som for mange medfølgende ægtefæller fordrer vedholdenhed, gå-på-mod, åbenhed, nysgerrighed og kreativ tænkning. Det kan virke som en krævende opgave at begive sig ud på et ukendt arbejdsmarked og tilbyde sine kompetencer i en arbejdskultur, som ofte er meget anderledes end de fleste danske arbejdspladser. Alligevel har godt halvdelen af de medfølgende ægtefæller et arbejde. Godt 1/3 af de medfølgende ægtefæller angiver, at de arbejder med udviklingsarbejde relateret til Afrika, mens knap 1/3 arbejder med undervisning. Arbejdsbegrebet dækker i øvrigt meget bredt og bliver opfattet forskelligt hos ægtefællerne. For eksempel er der flere ægtefæller, der ikke nævner frivilligt ulønnet arbejde i besvarelsen af spørgeskemaet, og opgaver og kompetencer relateret til det at have ansatte i huset nævnes af nogen ægtefæller under “skjulte kompetencer”, mens andre nævner det som “job”. Knap halvdelen af de arbejdende ægtefæller har deltidsarbejde. Godt 1/3 af de, der arbejder, får international løn, godt 1/3 får lokalløn, og knap 1/3 arbejder ulønnet. Langt hovedparten af de medfølgende ægtefæller er glade for deres job. En del af disse er glade for ”bare at have et arbejde” og de sociale kontakter, det giver i hverdagen, mens andre (også) har faglige udfordringer og opbygger faglige kompetencer, som de forventer kan bruges på det danske arbejdsmarked, når de kommer hjem. Denne bredde afspejler sig også i de medfølgende ægtefællers vurdering af, hvorvidt jobbene matcher deres uddannelsesmæssige baggrund og professionelle niveau i forhold til deres tidligere arbejde i Danmark. Blandt de ægtefæller, der vurderer, at deres job i Afrika matcher deres baggrund, er der f.eks. to medfølgende ægtefæller med samme akademiske uddannelse, hvor den ene arbejder i en anerkendt international organisation på fuldtid, mens den anden har nogle timers frivilligt arbejde med donation i en ægtefælleforening. Ligeledes er der en del medfølgende ægtefæller med akademisk uddannelse, der vurderer, at undervisning af børn inden for deres fag nogle timer om ugen matcher deres baggrund. Knap halvdelen af de ægtefæller, der har arbejde, har fundet deres job via lokale kontakter og venner, mens andre har fundet arbejde med hjælp fra den udstationerede ægtefælles arbejdsplads, via lokale opslag, via internettet eller ved selv at møde op på den konkrete arbejdsplads. Den følgende beskrivelse af de konkrete joberfaringer er delt op i forhold til, hvorvidt ansættelsen er sket med udgangspunkt i det lokale arbejdsmarked i det pågældende afrikanske opholdsland eller i det øvrige internationale (og danske) arbejdsmarked.

Ansættelse med udgangspunkt i det danske og internationale jobmarked

Kun få af de medfølgende ægtefæller har ansættelse på det danske eller internationale

9

arbejdsmarked under udstationeringen. De medfølgende ægtefæller med denne type ansættelse er primært tilknyttet danske arbejdspladser, der er fysisk placeret i Danmark. Nogle medfølgende ægtefæller kombinerer deres ansættelse på det danske arbejdsmarked med deltidsarbejde og/eller andre typer arbejdsopgaver på det afrikanske arbejdsmarked i opholdslandet. Og knap halvdelen af de medfølgende ægtefæller, der indgår i undersøgelsen, har orlov eller kan vende tilbage til samme job, når de vender hjem til Danmark. I relation til at vedligeholde og/eller opbygge nye kompetencer, der kan bruges, når man som medfølgende ægtefælle vender tilbage til Danmark efter nogle år i Afrika, må en ansættelsesform relateret til det danske arbejdsmarked betegnes som optimal, idet man herigennem er sikret arbejde, når man vender tilbage. Desuden foretrækker det danske arbejdsgivere ofte personer med kompetencer, der er udviklet på det danske arbejdsmarked. Dette beskrives nærmere sidst i undersøgelsen. De medfølgende ægtefæller, der har ansættelse med udgangspunkt i det danske arbejdsmarked, arbejder typisk med enten distanceopgaver for en dansk arbejdsplads eller har selvstændig virksomhed i Danmark (som de har etableret før udsendelsen). Medfølgende ægtefæller, der har ansættelse med udgangspunkt i det internationale arbejdsmarked, arbejder primært som internationale konsulenter. I det følgende beskrives disse eksempler nærmere.

i) Distancearbejde Arbejde for en dansk arbejdsplads (placeret i Danmark) foregår typisk via distancearbejde. Arbejdsopgaverne er af akademisk karakter, som kan løses elektronisk via internettet. Opgaverne kan for eksempel være analyse-, projekt- eller notatarbejde. Nogle medfølgende ægtefæller rejser hjem i kortere eller længere perioder og arbejder på arbejdspladsen i Danmark. De job, der udføres for arbejdspladser i Danmark, sker alle med udgangspunkt i de arbejdspladser, hvor de medfølgende ægtefæller arbejdede før udstationeringen. De medfølgende ægtefæller, der har distancearbejde, anbefaler, at man selv tager initiativ til distancearbejdet og selv kommer med et oplæg til mulige arbejdsopgaver, inden man rejser ud. En medfølgende ægtefælle blev af sin danske chef opfordret til at fortsætte arbejdet for arbejdspladsen, mens hun bor i Afrika. I samarbejde med personalekontoret på den pågældende arbejdsplads blev hun stillet en række opgaver i udsigt på konsulentbasis, hvis hun oprettede sig som selvstændig i Danmark.

ii) Selvstændig virksomhed/momsregistreret firma i Danmark At oprette selvstændig virksomhed i Danmark giver forskellige typer jobmuligheder. Som nævnt ovenfor har en medfølgende ægtefælle oprettet virksomhed for herigennem at udføre distancearbejde for sin tidligere arbejdsplads. Hun gjorde sig følgende erfaringer: ”Jeg arbejder nu som ekstern konsulent ca. 20 timer om ugen og aflønnes via fakturaer, som jeg

sender hjem til arbejdspladsen. Aftalen kom i stand med en prøveperiode på 6 mdr., blandt andet

for at tjekke om IT-forbindelsen var stabil, hvilket har vist sig at gå fint. Det tog lidt tid at finde ud

af reglerne, herunder skatteforhold, i forbindelse med oprettelsen. Søger man hjælp vedrørende

reglerne, er det en god idé ikke at starte med at fortælle, at man flytter til Afrika. Det virker som

om, at ’systemerne’ bliver lidt forskrækkede og synes, det virker uoverskueligt og hurtigt stiller én

videre, før man får gjort det klart, at det i princippet ikke betyder noget for oprettelse af

10

virksomheden. Jeg fandt også god hjælp på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside”.

En anden medfølgende ægtefælle oprettede selvstændig virksomhed for herigennem at fortsætte med at løse opgaver for tidligere kunder i Danmark inden for IT-branchen. En tredje medfølgende ægtefælle bevarer sin selvstændige virksomhed i form af en web-shop under sit ophold i Afrika.

iii) Internationalt konsulentarbejde Konsulentarbejde er ofte baseret på korterevarende opgaver primært relateret til udviklingsbistand eller IT. De medfølgende ægtefæller, der har denne type beskæftigelse, har erfaring fra lignende arbejde inden for samme område. F.eks. har en medfølgende ægtefælle med IT-erfaring i forbindelse med udsendelsen arbejdet som international konsulent for et IT-firma i et naboland på en kontrakt på 60 timer. Og en anden medfølgende ægtefælle med erfaring inden for udviklingsbistand har arbejde på forskellige korttidskontrakter både i det konkrete afrikanske land, hvor den udsendte ægtefælle bor, og i andre afrikanske lande.

iv) Øvrige ansættelsesformer med udgangspunkt i Danmark Enkelte medfølgende ægtefæller får ansættelse fra Danmark med placering i det konkrete afrikanske land for eksempel som JPO eller for danske NGO’er. En medfølgende ægtefælle søgte og fik et job som JPO i en international organisation få måneder efter, at familien var kommet til Afrika. En anden medfølgende ægtefælle arbejder for en dansk NGO, som han opsøgte uopfordret inden han rejste til Afrika. Han skriver: ”Jeg har en kontrakt, som er underskrevet af en dansk NGO i København. I den kontrakt er det specificeret at og hvor jeg skal arbejde i Afrika. Jeg var tidligere konsulent i et lille innovationsfirma. I den NGO, hvor jeg arbejder nu, sidder jeg med planlægning af uddannelse for vores ansatte. Derudover er jeg også i gang med en omkostningsundersøgelse og endelig leder jeg diverse projekter, som er finansieret at private donorer. Det kan for eksempel være opførelse af skoler etc.”

Ansættelse med udgangspunkt i det lokale arbejdsmarked

Langt de fleste ansættelser sker på lokale kontrakter med udgangspunkt i det afrikanske arbejdsmarked i det land, hvor familien er udsendt. Få af disse ansættelser indebærer akademisk fuldtidsarbejde i private virksomheder, internationale NGO’er, ambassader eller internationale organisationer. Langt størsteparten af de job, der opnås med udgangspunkt i det pågældende afrikanske land er dog inden for undervisning, freelance, administration, IT og velgørenhedsarbejde. Disse forskellige jobtyper beskrives nærmere i det følgende.

i) Ansættelse i private virksomheder De medfølgende ægtefæller, der har ansættelse på det private arbejdsmarked, arbejder i lokale afdelinger af internationale virksomheder eller organisationer. Jobbene har typisk akademisk karakter og de medfølgende ægtefæller, der får ansættelse her, har typisk relevant erfaring fra tidligere job. En medfølgende ægtefælle, der fik arbejde i en større international virksomhed med dansk hovedsæde, skriver: “Jeg var som konsulent ansvarlig for opgaver inden for offentlig administration og udvikling af den private sektor. Jeg var fungerende leder af et projektkontor, og jeg lavede en større opgave for landets ministerium for

11

lokale myndigheder. Jeg søgte uopfordret inden ankomst til Afrika via e-mail og telefon og startede cirka en måned efter ankomst. Jeg havde erfaring med udviklingsspørgsmål, hvilket var relevant for arbejdsgiver. Jobbet var fuldtid, og det matchede min uddannelse og var udfordrende og udviklende. Jeg var glad for jobbet på grund af faglige udfordringer samt den daglige sociale omgang med kolleger.” En ægtefælle, der har kontakt med en udenlandsk privat organisation, men endnu ikke har fået egentligt arbejde, skriver om sine erfaringer: “Jeg hørte om den udenlandske organisation via min mands arbejde. Jeg kontaktede dem, og vi spiste frokost sammen. Det viste sig, at de var ved at starte en afdeling op her i byen. Jeg tilbød at hjælpe dem på frivillig basis med at etablere kontakter og sætte møder op med nogle af de organisationer og ambassader, hvor jeg havde et netværk. Jeg deltog efterfølgende i møder med forskellige organisationer sammen med hende, der var ankerkvinde for organisationen her i byen. Organisationen arbejder blandt andet med kapacitetsopbygning, proceskonsultation og management i bred forstand.”

ii) Ansættelser i internationale organisationer og på ambassader Lokale ansættelser på ambassader eller i i internationale organisationer kan omfatte administrativt såvel som akademisk arbejde. En del undervisning og skolearbejde er organiseret under ambassaderne, men vil i praksis have en hverdag uden for ambassaden og bliver derfor beskrevet under kategorien ”øvrig beskæftigelse”. En medfølgende ægtefælle har fået fuldtidsansættelse på en ambassade med at oprette og vedligeholde et IT-netværk for donorer. En anden medfølgende ægtefælle, der arbejdede i VISA sektionen på en ambassade, beretter om sine erfaringer: “VISA-arbejdet bestod i at modtage ansøgninger og relevante bilag fra folk der søgte turistvisum. Desuden skulle ansøgere til opholds- og/eller arbejdstilladelsinterview vedrørende deres tilknytning til landet. Det var en daglig tilfredsstillelse at have et deltidsarbejde og en god udfordring at lave interviews på engelsk. Men jeg fandt det også meget inspirerende at arbejde på en ambassade og opsnuse lidt af det politiske liv, der udfolder sig dér til morgenmøder og i kaffestuen. Men derudover relaterede arbejdet sig ikke til min tidligere beskæftigelse i Danmark.” Nogle internationale organisationer har forskellige job på lokalkontrakt, men der er ingen konkrete eksempler på denne type ansættelse blandt de medfølgende ægtefæller, der har deltaget i denne undersøgelse.

iii) Ansættelse i internationale eller lokale NGO’er Størsteparten af de medfølgende ægtefæller, der arbejder i lokale NGO'er, har fundet jobbet via deres udsendte ægtefælles arbejde - enten i den samme NGO eller i en af arbejdspladsens samarbejdspartnere. En medfølgende ægtefælle, der havde ansættelse i en international NGO, skriver: “I 1½ år (under udsendelsen) arbejdede jeg i den lokale afdeling af en international NGO. Jeg mødte selv op på det afrikanske kontor og havde samtale med direktøren. Da der ikke var en ledig stilling, gik jeg med til at arbejde for lav løn på lokal kontrakt, da jeg meget gerne ville i arbejde. I Danmark arbejdede jeg i samme NGO. Jobbet var på samme faglige niveau og gav masser af udfordring. Jobbet har givet mig vigtig erfaring med programarbejde og arbejde i et internationalt miljø”.

12

En anden ægtefælle beskriver en IT-opgave for en lokal organisation på følgende måde: “Opgaven var konstruktion, design og delvist indhold af en hjemmeside til en NGO. Organisationen er internationalt betalt og placeret i Afrika. I praksis udviklede vi hjemmesiden teknisk og strukturelt. Efterfølgende gav vi undervisning og introduktion til det software, som sitet var bygget i. “

iv) Øvrig beskæftigelse

Ud over de nævnte typer ansættelser er der mange forskellige typer job på det lokale arbejdsmarked i de afrikanske lande. For eksempel nævnes arbejde på et dyreinternat, som turistguide, sygeplejerske og med opstart af en NGO. Den største jobkategori er undervisning, hvor ca. 1/3 af alle de medfølgende ægtefæller, der har arbejde, finder ansættelse. Derudover er der en del ægtefæller, der arbejder freelance med kreative områder, opretter en lille butik eller arbejder med velgørenhedsarbejde.

➢ Undervisning Undervisning dækker primært sprogundervisning i modersmål, typisk supplerende dansk for børn og voksne, og engelsk og fransk undervisning for børn i lokale og internationale skoler eller som privat undervisning. Desuden indgår pædagogisk arbejde for vuggestue/børnehave børn og fritidsordning efter skole for skolebørn i internationale skoler og på en nordisk før- og efterskole. Undervisningen strækker sig fra 3 timer om ugen til fuldtid. En ægtefælle tager jævnligt ud til en folkeskole for piger og holder foredrag om sit arbejde som forsker, og en anden ægtefælle er praktikant på amerikansk skole med børn i alderen 3-4 års alderen, hvor nogle af dem har indlæringsvanskeligheder. En ægtefælle, der er uddannet cand.mag i engelsk, skriver om sine undervisningserfaringer: “Jeg underviste i engelsk på et center for unge fire timer om ugen. Derudover gav jeg privatundervisning til tre kvinder i dansk to timer om ugen. Ved at lære swahili og undervise i engelsk og dansk styrkede jeg min faglighed og mine sproglige kompetencer, og idet jeg selv skulle udforme undervisningsmaterialet, styrkede jeg min selvstændighed, selvledelse og kreativitet. At arbejde med mennesker med en anden kulturel baggrund kræver, at man er omstillingsparat og bliver dygtigere til at knække sociale koder, fordi ens forventninger og antagelser ikke altid står mål med virkelighedens vilkår. Jeg forsøgte at strukturere min undervisning, men det var ikke altid let idet vilkårene for undervisningen var meget forskellige fra dem, jeg kender fra Danmark. Ikke alle kursister havde f.eks. råd til papir og blyant, og idet der ikke var mødepligt, var fremmødet meget svingende. Da ledelsen på centeret ikke havde ressourcer til at visitere nye kursister grundigt nok, kunne der hele tiden dukke nye kursister op, hvilket gjorde struktur og kontinuitet umuligt. Jeg skulle lære ikke at lade mig stresse, men tage det hele som en udfordring og en anderledes oplevelse. Jeg mener, at jeg kan bruge disse kompetencer i en undervisningssituation i Danmark, især hvis jeg igen skal arbejde med mennesker med en anden kulturel baggrund. Her kan jeg også bruge mit udvidede menneskekendskab, mit bredere udsyn, kulturforståelse og omstillingsparathed. Og hvis jeg skal undervise i sprog igen, er det nyttigt at have haft erfaring med både at undervise og lære et nyt sprog. Men ellers er den typiske arbejdssituation i Danmark jo meget anderledes end de forhold, jeg har mødt i Afrika, så mange tillærte erfaringer og kompetencer kan kun anvendes indirekte.” De medfølgende ægtefæller, der arbejder inden for undervisning, har meget forskellig baggrund, men en del er uddannet som lærer eller cand.mag.

➢ Freelance inden for kreative fag

Freelance inden for kreative fag inkluderer blandt andet arbejde som fotograf, musikproducer

13

og journalist. Desuden er der flere ægtefæller, der beskæftiger sig med oversættelse på konsulentbasis, og en ægtefælle er ved at skrive en lærebog, hun skal bruge til sit arbejde i Danmark, hvorfra hun har orlov, mens hun er ude. En fotograf skriver: “Jeg arbejder som freelance-fotograf og medstifter af en NGO. Jeg har fået flere fotoopgaver på anbefaling og eget initiativ. Jeg har taget flere fotos for flere udviklingsorganisationer og tidsskrifter både lønnet og ulønnet, og jeg arbejder i gennemsnit deltid. Jeg synes, det giver en stor personlig tilfredsstillelse selv at have mulighed for at tilrettelægge arbejde og fritid, så det hænger bedre sammen, end det gør for mange familier i Danmark. Den bedre økonomi og lønniveauet for den udsendte giver ofte den medfølgende mulighed for at tage en pause eller arbejde på deltid, og det har jeg personlig nydt godt af – og det har mine børn og familie forhåbentlig også! Og en journalist gjorde sig følgende erfaringer: “Jeg havde konsulentarbejde som journalist for den NGO, hvor min kone var ansat og opgaver for andre danske organisationer, aviser og blade. Jeg arbejdede cirka 7 måneder ud af 24 måneders udsendelse og fik international løn. Jobbet kvalificerede mig ikke specielt til det danske arbejdsmarked, men det matchede til min uddannelse. Jeg var glad for mit arbejde – både den sociale kontakt, det gav og den faglige tilfredsstillelse.” En skolelærer og musiker benytter sig af chancen til at gøre sig erfaringer med at arbejde som producer: “Jeg arbejder freelance i et musikstudie, men det meste af tiden arbejder jeg dog hjemmefra i mit hjemmestudie med at lave de indledende produktioner. Jeg arbejder ca. 30 timer om ugen. Det første halve år, vi var her, mødte jeg mange musikere og folk, der havde kontakter til musikere og studier. Efter et halvt år i landet mødte jeg de rigtige mennesker, der kunne give mig de udfordringer, jeg ledte efter. Jeg arbejder pt. ulønnet: jeg laver produktioner for dem, og de skaffer mig kontakter til sangere, kunstnere, dj’s og radioairplay til mig. Jeg bruger derudover deres studie gratis til diverse indspilninger.”

➢ Selvstændig ”butik” - lokal arbejdsgiver Mange ægtefæller nævner det at være arbejdsgiver for vagter, hushjælp, nanny, chauffør og lignende hjælp i husholdningen som et job i sig selv, der kræver koordinering af vagtskema inklusiv dækning ved ferie og sygdom, lønudbetaling, udregning af ferie mv. En ægtefælle, der er frisør, har sin egen frisørsalon, og en anden medfølgende ægtefælle arbejder med forskellige IT-relaterede småjob. Nogle medfølgende ægtefæller hjælper lokale håndværkere i gang med at starte deres egen butik, for eksempel ved at ansætte en skrædder, der tjener ind til symaskinen ved at sy tøj, som den medfølgende ægtefælle sælger (for eksempel børnetøj til en butik, eller tøj typisk til andre udlændinge); ved at købe startmateriale til en massør, der kan tage rundt og give massage i første omgang til den medfølgende ægtefælles netværk blandt de andre udlændinge; eller ved at købe et “start-sæt” til en frisør, der så kan starte en lille salon.

➢ Velgørenhedsarbejde Nogle medfølgende ægtefæller finder ulønnet beskæftigelse i ægtefælleforeninger som ”Diplomatic Spouse Group” og ”Coronatz”. En ægtefælle skriver: “Jeg står for donationer til en velgørende forening. Det tager ca. seks timer om ugen. Jeg fik arbejdet gennem

14

venner. Arbejdet består i at indsamle oplysninger, vurdere projekter og indstille afgørelser til godkendelse i bestyrelse, ligesom akademisk arbejde. Jeg får mulighed for at besøge projekter, ofte børnehjem, og jeg får indblik i fremmede kulturer.”

Der er desuden en del medfølgende ægtefæller, der tager ud og besøger børnehjem. En medfølgende ægtefælle skriver om sine oplevelser: ”Børnehjemmet hørte jeg om via en anden dansker. Jeg kommer der ca. én formiddag hver uge. Der er børn i alle aldre, men det er børn fra 0-5 år, som jeg er sammen med, da de større børn er i skole om formiddagen. Jeg starter som regel inde ved babyerne. Jeg hjælper med at give flasker, give dem mad, leger med dem, snakker med dem og bare sidder med dem. De større børn leger jeg med, forsøger at snakke med, hjælper med at give dem mad og bare er der.” At en del medfølgende ægtefæller ikke nævner frivilligt arbejde og deres ”selvstændige butik” i spørgeskemabesvarelserne tyder på, at de ikke betragter de kompetencer, som de opbygger gennem dette arbejde som relevante for det danske arbejdsmarked. Ved at synliggøre kompetencerne og formide af dem til arbejdsmarkedet må også denne type beskæftigelse dog i nogle tilfælde formodes at kunne bidrage til det kommende arbejdsliv i Danmark.

Hvad kan jeg blive? - Muligheder for (videre)uddannelse Flere medfølgende ægtefæller følger kurser i engelsk via British Council, der udbyder kurser på forskellige niveauer og som kan afsluttes med en prøve. En del medfølgende ægtefæller modtager undervisning på det lokale afrikanske sprog i det pågældende land. Undervisningen kan foregår via kurser, der udbydes for eksempel hver morgen i tre uger eller som privattimer et par timer om ugen i eget hjem. En mindre del af de medfølgende ægtefæller, knap 20 %, studerer som fjernstuderende, enten via en dansk uddannelsesinstitution eller via et engelsksproget universitet. De medfølgende ægtefæller, der studerer på danske uddannelsesinstitutioner, studerer inden for kommunikation, psykologi og pædagogik. At være fjernstuderende via et dansk universitet kan være svært fra Afrika. En medfølgende ægtefælle har gjort sig følgende erfaringer: “Jeg læser en Master i Retorik og Kommunikation som fjernstudie via Århus Universitet. Det er en overbygning til min nuværende uddannelse. Barrierer: dyrt, ikke reelt fjernstudie, det forventes at man var til stede en weekend hver måned. Svært at få eksamensmaterialer via nettet. Universitetet var ikke gearet til at håndtere reelt fjernstuderende. De mente, at man kunne bo i København og studere i Århus. Eksaminer afholdtes halvårligt og krævede tilstedeværelse i Århus.” Flere medfølgende ægtefæller studerer via et engelsk, amerikansk eller sydafrikansk universitet, der i højere grad er gearet til deciderede fjernstudier, hvor der ikke er krav om fremmøde på universitetet, og hvor eksamen kan afholdes i godkendte lokaler i det konkrete afrikanske land. En del ægtefæller oplever dog sproglige barrierer, idet disse kurser og eksaminer afvikles på skriftlig engelsk. Studierne er såvel masteruddannelser som diploma for graduates og kortere kurser. Fagene er inden for IT og web-design, public administration og social science. En ægtefælle, der læser et langdistance fotokursus på New York Institute of Photografy, skriver: “Jeg har tre år til at gøre kurset færdigt. Kurset har kostet 1000 US$, og det har jeg selv betalt. Det giver mig et diploma i fotografering, som jeg kan bruge i mit CV, og derudover nogle spændende og udfordrende fotoopgaver

15

at arbejde med. “Long distance learning” er et genialt koncept for udstationerede og ofte fleksibel i forhold til deadlines, der kan indpasses efter travle og mindre travle perioder. Jeg valgte det, fordi skolen har et godt ry og her flere års erfaring med langdistance kurser. Den eneste barriere ved langdistancekurser er selvfølgelig, at man ofte skal sidde alene med opgaver og nogle gange mangler inspiration fra andre studerende”. Ingen af de medfølgende ægtefæller studerer på lokale afrikanske universiteter, men en ægtefælle, der ønskede at supplere sin akademiske uddannelse gjorde forsøget og beretter: “Efter at have været på universitetet et utal af gange opgav jeg at blive optaget. Det var svært at gennemskue optagelsesproceduren, og jeg blev sendt rundt til forskellige kontorer (som jeg havde svært ved at finde) med professorer og administrative personer, som ikke vidste, hvad de skulle gøre. Mine eksamenskarakter måtte “oversættes” til internationale skalaer, og det er mit indtryk, at professoren primært hjalp mig, fordi han kendte min ægtefælle via arbejdet. Til sidst gav jeg op! Tre uger efter semesterstart blev jeg kontaktet af administrationen, der var meget sure over, at jeg stadig ikke havde betalt! Jeg endte med at tilmelde mig University of London, som var meget tjekket i sit materiale, og jeg supplerede med private forelæsninger via det lokale universitet. Denne model fungerede rigtig godt”. En anden ægtefælle beskriver sit uddannelsesforløb således:

”Inden vi kom til Afrika, blev jeg færdig med en multimediedesigner uddannelse, som er en toårig kort videregående uddannelse. Efter to år i Afrika med konsulentarbejde inden for IT ville jeg gerne enten finde et fast job eller forsætte min uddannelse. Ud over et engelsk kursus på British Council undersøgte jeg muligheder for at blive bachelor på et universitetet i Afrika. Det var ikke muligt, og jeg tilmeldte mig i stedet til et engelsk universitet, hvor det var muligt at få merit fra min tidligere uddannelse og blive bachelor på to semestre. Min hustru og jeg diskuterede det meget og mente, at det var det bedste for mig, og når det kom til stykket drejede det sig om 2 semestre af 12 uger. Jeg flyttede så til England, mens min hustru blev i Afrika. De to semester i England gik hurtigt, og da jeg vendte tilbage til Afrika tilmeldte jeg mig til en distanceundervisningsbaseret Master uddannelse i IT ved et dansk universitet. Fordelen ved dette studie er, at det blot skal færdiggøres inden for seks år fra starten af studiet.”

Udfordringer og barrierer De muligheder, som de medfølgende ægtefæller har for at udvikle kompetencer, der kan bruges på det danske arbejdsmarked, er for mange forbundet med udfordringer og barrierer. Det kan for nogle medfølgende ægtefæller føles som en udfordring og overvindelse at kontakte sin arbejdsplads i Danmark og bede om at beholde arbejdsopgaver og ansættelse i form af distancearbejde, mens man bor i Afrika. Mens det bliver stadig mere almindeligt med hjemmearbejdsplads for medarbejdere, der bor i Danmark, er der mindre erfaring blandt de danske arbejdspladser mht. at give arbejdsopgaver med til en ansat, der bor i Afrika. Det kan ligeledes være en udfordring at sætte sig ind i reglerne for at oprette selvstændig virksomhed, de relaterede skatteregler o. lign. Langsom og/eller ustabil IT-forbindelse kan i nogle afrikanske lande være en barriere for at udføre distancearbejde. Sproglige barrierer i form af engelsk og fransk og/eller det lokale afrikanske sprog samt vanskeligheder og uklarheder vedrørende arbejdstilladelse er de to hyppigst nævnte barrierer, som ægtefællerne oplever i forhold til arbejde og udvikle erhvervsrelaterede kompetencer i forbindelse med ansættelse på det lokale afrikanske arbejdsmarked. En del ægtefæller beretter, at de har opgivet at arbejde i landet på grund af uklarhed vedrørende

16

arbejdstilladelse. Nogle ægtefæller udsendt som diplomater ønsker ikke at opgive deres diplomatstatus, hvilket ofte er en forudsætning for at kunne opnå arbejdstilladelse. Ægtefællerne beskriver, at det “ikke er gennemskueligt” og “en kamp” at opnå arbejdstilladelse eller “direkte hæmmende” for at opnå arbejde. En ægtefælle, der arbejder på at lave frivillig undervisning, skriver, at det trækker ud med tilladelser og andet bureaukratisk sjov, og at tilladelse til selv frivilligt arbejde tilsyneladende er et problem. Nogle medfølgende ægtefæller vælger derfor at arbejde uden en påkrævet arbejdstilladelse. De medfølgende ægtefæller, der opnår arbejdstilladelse, får det typisk gennem deres arbejdsplads, og flere nævner, at de ikke selv er klar over, hvorvidt det nåede at gå i orden, mens de arbejdede i Afrika. En medfølgende ægtefælle, der arbejdede i en NGO, beretter om følgende oplevelser vedrørende en arbejdstilladelse: “Det var heldigvis ikke mig selv, der stod for arbejdstilladelsen, men en af organisationens ansatte, og hun tog i tide og utide ud til de myndigheder, det nu drejede sig om, før der skete noget. Myndighederne trak det ud i en uendelighed – ifølge hende fra organisationen ventede de bare på bestikkelse. Anden gang tog det dem hele seks måneder at udstede en arbejdstilladelse, der netop skulle vare i seks måneder, og det var endda kun en forlængelse af en allerede eksisterende, så det burde ingenlunde have været et så stort arbejde. Begge gange smed de alle mine 117 pasfotos væk, så jeg måtte aflevere nye. Hvad de lavede med alle de fotos af mig, ved jeg ikke. Hende fra organisationen mente igen, at det bare var en del af processen med at gøre det hele så besværligt, at vi til sidst bare smed nogen ekstra penge på bordet og fik det overstået. Men til sidst gav de op og udstedte papirerne. Ikke lang tid efter jeg var taget til Danmark for at føde, dukkede der nogle myndighedspersoner op og spurgte til min tilstedeværelse som ansat. Organisationenes HR-manager kontaktede mig i Danmark, og min mand fik givet den danske afdeling af organisationen en kopi af min arbejdstilladelse. Men myndighederne kom aldrig tilbage for at tjekke denne arbejdstilladelse. “ En ægtefælle, som selv søger en arbejdstilladelse, skriver: “Jeg er tæt på at få en volunteer arbejdstilladelse via vores NGO. Det koster 120 US$, og såvidt jeg har forstået er det for et år. Ham, der hjalp os med registreringen af vores NGO, hjælper også med min arbejdstilladelse. Jeg har hørt, at det koster 2500 US$ at få en normal arbejdstilladelse, og eftersom vi er registreret som NGO giver det mening for mig at søge som frivillig. Gennem årene har jeg hørt, at arbejdstilladelse ofte er det store problem for medfølgende ægtefæller, medmindre de får job i en større organisation. Folk starter med at arbejde i håb om, at det går i orden, men stopper ofte igen efter måneder uden arbejdstilladelse.” Et halvt år senere, og knap et år efter at denne medfølgende ægtefælle startede med at søge om arbejdstilladelse, er den stadig ikke gået i orden. Hun fortæller, at hun igen er blevet bedt om at indlevere flere pasfotos samt nye kopier af eksamensbeviser. Ud over problemer med arbejdstilladelse og sproglige barrierer oplever de medfølgende ægtefæller følgende forhold som barrierer i forhold til at arbejde på det lokale afrikanske arbejdsmarked: skel mellem lokale og udlændinge, at børnene skal være faldet til, at de ikke er beredt til at være adskilt fra deres ægtefæller i flere måneder for at udvikle kompetencer i udlandet, og at de vil have mulighed for at rejse med deres ægtefælle, når han/hun rejser i forbindelse med sit arbejde. De medfølgende ægtefæller oplever, at de danske universiteter ikke er gearet til egentlige fjernstudier, at det kan være vanskeligt at skaffe relevant faglitteratur, at der kan være sproglige

17

vanskeligheder ved at studere på et udenlandsk universitet, at det er økonomisk dyrt, at der er dårlig netforbindelse, og endelig at det kan være ensomt at være fjernstuderende og finde faglige sparringspartnere. At udvikle og vedligeholde erhvervsrelaterede kompetencer i Afrika kan for nogle medfølgende ægtefæller byde på så store udfordringer, at det kan opleves som barrierer, der hæmmer og direkte forhindrer udvikling af kompetencer. En del at disse udfordringer og barrierer har de medfølgende ægtefæller selv mulighed for at påvirke. Særligt forhold som sproglige barrierer må den enkelte medfølgende ægtefælle selv takle i form af sprogkursus før og/eller under opholdet i Afrika ligesom deltagelse i forskellige konversationsgrupper, der udbydes i en del lande via ægtefælleforeninger, og aktiv deltagelse i den hverdag, der byder sig uden for ”danskerkredsen” vil bidrage til udvikling af henholdsvis engelsk/fransk samt det lokale afrikanske sprog.

4. Konklusion

Mulighedernes land eller.....? At opbygge og vedligeholde kompetencer som medfølgende ægtefælle i Afrika byder både på muligheder og udfordringer. Beskæftigelses- og/eller uddannelsesmuligheder er i vid udstrækning knyttet til den medfølgende ægtefælles egne initiativer og gå-på-mod. Mulighederne for mange forskellige typer beskæftigelse er illustreret i idékataloget, men hovedområderne samler sig inden for udviklingsbistand, undervisning, IT, administration og freelancearbejde inden for kreative fag. Det må formodes, at medfølgende ægtefæller, der har beskæftigelse inden for disse fag kan bruge de kompetencer, de opbygger i disse job i tilsvarende job i Danmark. Jobmulighederne vil i en del tilfælde være knyttet til deltidsarbejde og/eller korttidskontrakter på lokal eller ingen løn og være under eller ikke sammenligneligt med det tidligere job i Danmark og/eller den medfølgende ægtefælles uddannelsesmæssige baggrund. Der vil ofte være mulighed for at finde engelsk eller fransk undervisning i det pågældende land, mens egentlige studier kan foregå som langdistancestudie fra enten England, USA eller Sydafrika. At bo i Afrika kan i sig selv udvikle kompetencer, som bredere udsyn, forståelse for andre kulturer, kendskab til og udvikling af andre sociale koder, ledelseserfaring, public diplomacy, selvledelse/styring/selvstændighed, initiativ, evne til at prioritere, koordinere og administrere effektivt, organisering af projekter og netværk, høj stresstærskel, større tålmodighed, evne til at arbejde uden struktur, omstillingsparathed, sproglige kompetencer, digitale kompetencer, kreativitet, evnen til at sætte problemer i relief og finde alternative løsninger. Hvorvidt disse kompetencer kan betragtes som direkte erhvervsrelevante i forhold til det danske arbejdsmarked vil både afhænge af de konkrete job, af den enkelte medfølgende ægtefælles synliggørelse af kompetencerne over for en arbejdsplads, men også i høj grad af det danske arbejdsmarkeds interesse i at udnytte disse kompetencer.

At det ikke altid er let at afsætte sine faglige og internationale kompetencer på det danske arbejdsmarked, er der flere kilder, der viser. For eksempel viser en større undersøgelse fra DJØF, at det danske arbejdsmarked ikke anerkender internationale kompetencer i fuldt omfang til skade for både arbejdsmarkedet og de hjemvendte3, og netværket hjemvendte.dk, der har til

3 Se www.djoef.dk

18

formål at hjælpe hjemvendte udedanskere, møder jævnligt danskere, der er stødt på barrierer på det danske arbejdsmarked4. Familierådgiveren i Udenrigsministeriet møder ligeledes hvert år hjemvendte medfølgende ægtefæller, der har vanskeligheder med at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Disse instanser gør sammen med andre aktører på området en aktiv indsats for at fremme de hjemvendte medfølgende ægtefællers muligheder for at udnytte deres (nye) kompetencer på det danske arbejdsmarked, men det ligger uden for denne undersøgelses formål at belyse den indsats, der gøres. Sproglige barrierer samt problemer med arbejdstilladelse er to store udfordringer for mange medfølgende ægtefæller, der ønsker at arbejde eller studere, mens de bor i Afrika. De danske ambassader i Afrika må forventes at kunne være behjælpelige med praktisk bistand i forbindelse med ansøgning af arbejdstilladelse. Hvad angår muligheder for uddannelse vil de danske universiteter fremme de medfølgende ægtefællers muligheder ved at udvikle mulighederne for reelle fjernstudier. Der er stor forskel på, hvilken støtte de medfølgende ægtefæller oplever fra deres udsendte ægtefællers arbejdsplads i forhold til deres jobmuligheder i Afrika. Udvikling af arbejdspladsernes formidling af deres tilbud, må formodes at kunne bidrage til, at flere ægtefæller vil benytte tilbuddene og dermed fremme de medfølgende ægtefællers muligheder for job, mens de bor i Afrika. At være medfølgende ægtefælle i Afrika indebærer for mange i en vis udstrækning at sætte sin karriere på stand by, idet de konkrete muligheder for beskæftigelse ikke altid matcher et karriereforløb i Danmark. En del medfølgende ægtefæller benytter dette afbræk i karrieren til at få ”overstået” deres barsel, og andre bruger det som en lejlighed til at skifte fag, få et afbræk fra arbejdsmarkedet og bruge tiden på kreative interesser eller (videre)uddannelse. Blandt de medfølgende ægtefæller, der rejser fra et arbejde og et karriereforløb, hvor de trives, er der nogle, som oplever, at disse muligheder ikke er relevante for deres situation. Den karrieremæssige pris for at følge med sin ægtefælle til Afrika må dog altid ses i forhold til andre muligheder og fordele ved at rejse ud, der ikke relaterer sig til arbejdsmarkedet som for eksempel mere tid til familien, store oplevelser og personlig udvikling. Det ligger dog uden for denne undersøgelse at belyse disse forhold.

Hvad kan jeg selv gøre? Som kommende medfølgende ægtefælle, der står foran en årrække i Afrika, er der en række tiltag, som kan styrke mulighederne for at opbygge kompetencer i Afrika og forebygge nogle af de barrierer og udfordringer, som nuværende og tidligere medfølgende ægtefæller er stødt på. Før afrejse kan det anbefales, at du som medfølgende ægtefælle:

➢ undersøger muligheden for at få orlov fra dit nuværende arbejde ➢ undersøger muligheden for at medtage arbejdsopgaver fra dit nuværende job i Danmark.

Ved henvendelse til arbejdspladsen er det hensigtsmæssigt, at du selv at kommer med et oplæg med f.eks. ideer til, hvilke opgaver der kan løses via internet, dine ønsker til hvor mange timer du forestiller dig at arbejde om ugen, hvor ofte du kan “besøge” arbejdspladsen i Danmark, hvordan ansættelsesforholdet skal organiseres (for eksempel på kontrakt eller som konsulent). En konsulentvirksomhed kan med fordel oprettes

4 Jvf. Artikel i Søndag, Januar nr. 1 2008, samt www.hjemvendte.dk

19

allerede inden afrejse.

➢ bruger dine personlige og professionelle kontakter samt internettet til at undersøge, hvilke danske og internationale firmaer og organisationer der er i det konkrete land, som relaterer sig til dit fagområde og tager kontakt til de pågældende arbejdspladser. Hvis en organisation eller virksomhed har en hovedafdeling i Danmark, er det hensigtsmæssigt at aftale et besøg der.

➢ opkvalificerer dig sprogligt på henholdsvis engelsk/fransk og/eller det lokale afrikanske sprog. Du kan også undersøge muligheder for sprogundervisning i det pågældende afrikanske land. Vær forberedt på, at dette bliver den første arbejdsrelaterede aktivitet, når du kommer til Afrika.

➢ undersøger muligheder for studier inden for dit område, såvel på danske som udenlandske uddannelsesinstitutioner. Tilmelding til udenlandske universiteter kan være en langvarig proces og kan ske allerede inden afrejse.

➢ udarbejder dit CV på engelsk/fransk – og printer en stak. Det er ikke sikkert, at der er let adgang til printer og kopimaskine, hvor du kommer i Afrika.

➢ kontakter din ægtefælles arbejdsplads og undersøger, hvilke tilbud de giver til familier og medfølgende ægtefæller der står foran en udsendelse.

Når du kommer til Afrika kan du som medfølgende ægtefælle med fordel:

➢ opbygge et netværk, da det er en vigtig kilde til at finde arbejde. Når du alligevel bruger det første halve til hele år til at etablere familien, kan du samtidig opbygge et vigtigt netværk for eksempel via kontakter på børnenes skole, via sammenkomster via ægtefællens arbejde, via ægtefælleforeninger, sportsklubber etc.

➢ forbedre dig sprogligt ved at være aktivt deltagende i ægtefælleforeninger, konversationsgrupper, og hvad der ellers dukker op af muligheder for at træne sig sprogligt.

➢ være åben for muligheder og fleksibel i forhold til halvtidsjob, lokalløn og frivilligt/ulønnet arbejdsopgaver og jobområder uden for dit fagområde. Disse job kan både give interessante erfaringer, men også blive en indgang til mere relevante job senere i forløbet.

➢ kontakte din ægtefælles arbejdsplads der kan have viden om jobmuligheder og kontakter, som kan bidrage til din arbejdsmæssige situation.