Mediainfo byg 2015 dansk samlet low 111214

MEDIAINFORMATION 2015

UPCYCLE HOUSE Lendager Arkitekter P-HUS PÅ TEGLHOLMEN Arkitema Architects TANGHUSET Vandkunsten PAKHUSET Lundgaard & Tranberg Arkitekter

B Æ R E DYG T I G T BYG G E R I N r. 2 , 2 0 1 4

DET MUREDE HUSAF LETH & GORI

OMSLAG.indd 1 25/06/14 19.16

KRYDSTOGTTERMINAL Christensen & co HELENEVEJ Frederiksberg Forsyning m.fl. ROCKWOOL EUROPE 2014 Interviewmed Steen Lindby og Klavs K. Jakobsen


VIBEENGSKOLENARKITEMA

BæredygtigtByggeri 01 13

Kamelen Københavns Kommunes nye miljøcenter

Fire sundhedshuse i Nordjylland

Hvad er bæredygtigt byggeri? Netværk skaber værdi Certificeringseksempler & miljøvaredeklarationer (EPD)

100% UORGANISK

SKIMMEL & FUGTRESISTENT

DIFFUSIONSÅBEN

TRYKFAST

NÅR DU VIL ISOLERE INDVENDIGT UDENRISIKO FOR SKIMMELNu introduceres et helt nyt isoleringsmateriale, som er skabt til indvendig efterisolering.Ytong Multipor er til dig, der måske med god grund er blevet en smule skeptisk overfor den traditionelle løsning til indvendig efterisolering med organiske produkter med dampspærre i facaden, der ofte giver indeklimaproblemer i form af skimmel og fugt.

Ytong Multipor giver en 100% uorganisk indvendig efterisoleringsløsning, og er tilmed diffusionsåben og kapillæraktiv. Udover selve isoleringspladen tilbydes et komplet tilbehørssortiment med mørtler til bindingsværksbyggeri, fredede ejendomme og kældre.

Du kan møde os på BUILDING GREEN 2013.Læs mere på ytong.dk eller ring til os på +45 7589 5066

210x297_ann_multipor_jg.pdf 1 18-09-2013 12:34:29

Bæredygtigt_Omslag.indd 1 24/09/13 14.25

ENERGITÅRNET Erick van EgeraatHF & VUC FYN CebraDGNB-STANDARDER Jørgen Hegner Christiansen


NOVO NORDISKHENNING LARSEN ARCHITECTS

LANDSKAB: SLA

Byg September #3 omslag.indd 1 11/09/14 09.34

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I 2 0 1 5

ENERGITÅRNET Erick van EgeraatHF & VUC FYN CebraDGNB-STANDARDER Jørgen Hegner Christiansen


KRYDSTOGTTERMINALCHRISTENSEN & CO

DSV HOVEDKVARTER PLH ArkitekterDYVEKESKOLEN KANT ArkitekterENERGIRENOVERING PÅ DAGSORDENEN Lise Mansfeldt

SDU CAMPUS KOLDINGHENNING LARSEN ARCHITECTS

B Æ R E DY G T I G T B Y G G E R I N R . 4 2 0 1 4

BYG er et nyt blad om bæredygtigt

byggeri, der udkommer som indstik i Arkitekten.

DET NYE BLAD OM BÆREDYGTIG BYGGETEKNIKBYG er et helt ny blad om bæredygtig byggeteknik. Med BYG får læserne indblik i de nyeste tendenser inden for bæredygtige materialer, teknikker og konstruktioner. Men BYG giver også læserne mulighed for selv at være med til at præge bladet. De kan nemlig tippe os om bæredygtige byggerier og løsninger, de synes, vi bør omtale.

Med BYG kan du ramme bredt BYGs læsergruppe er meget bred. Faktisk er BYG det første fagblad, der henvender sig til alle byggeriets parter. Det betyder, at du kan ramme mange forskel-lige fagfolk med dine annoncer. Blandt vores læsere finder du både arkitekter MAA, indretningsarkitekter MDD, konstruktører, bygherrer, entreprenører, bygningsingeniører, bygherrerådgivere, investorer, ejendomsadministratorer, boligselskaber, banker, kreditselskaber, investeringsselskaber og kommuner.Følgende organisationer bakker op om BYG-initiati-vet. Derfor får deres medlemmer fagbladet tilsendt gratis og uforpligtende:

• IDA-byg• Dansk Byggeri• Bygherreforeningen• Arkitektforbundet• Akademisk Arkitektforening• Danske Arkitektvirksomheder

28byg bæredygtigt byggeri 3 2014

NY MINI-GUIDE TIL CERTIFICERING AF BYOMRÅDER

I slutningen af august udkom den seneste af en række mini-guider til DGNB-certificeringer, som GBC – Green Building Council Denmark – har under udgivelse. Den nye guide giver et indblik i, hvilke kriterier der har betydning for et byområdes samlede bæredygtighed.

Jørgen Hegner Christiansen

De kvaliteter, der vurderes gennem DGNB, har som bekendt afsæt i de oprin-delige tre bæredygtighedsaspekter i Brundtland-rapporten (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og i den aktuelle certificering suppleres de med vurdering af tekniske og pro-ces-kvaliteter i byområder. Disse fem bæredygtige hovedområder vægtes for de første fires vedkommende med hver 22,5% i den samlede vurdering, proces med 10%.

Hovedområdernes indholdDe fem hovedområder er opdelt i 45 ho-vedkriterier, som igen er underopdelt i til-sammen 188 underkriterier med relevante parametre til vurdering af de enkelte kva-liteter.

MiljøDen miljømæssige kvalitet sikrer, at by-områdets belastning af både globale og lokale omgivelser bliver mindst mulig. De 11 kriterier i vurderingen af denne kvali-tet indbefatter bl.a. livscyklusvurdering for CO2 og andre emissioner, beskyttelse af vand og jord, et attraktivt bymæssigt mikroklima samt mulighed for en høj artsmangfoldighed og sammenkædning af biotoper. Hertil kommer også vurde-ring af vedvarende energi, jordbalance samt lokal fødevareproduktion eller ur-ban farming.

Kriterier i miljømæssig kvalitet: 01 Livscyklusvurdering02 Vand- og jordbeskyttelse03 Bymæssigt mikroklima04 Artsmangfoldighed05 Ydre miljøpåvirkninger06 Arealressourcer07 Energiforbrug og vedvarende energi08 Energieffektiv arealdisponering09 Materialeforbrug og jordbalance10 Lokal fødevareproduktion11 Vandbalance

Økonomi Den økonomiske kvalitet sigter mod, at byområdet skaber mest mulig værdi, og at denne værdi sikres gennem byområ-dets levetid. Dette sker bl.a. ved at opnå

en realistisk balance mellem efterspørgs-len i markedet og de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af by-området. Konkret vurderes kvaliteten ud fra fire kriterier, omfattende levetidsom-kostninger, stabilitet og forudsigelighed i den værdi, der skabes, samt hvor effektivt arealet udnyttes. Yderligere vurderes by-områdets finansielle virkning på kommu-nen og den omkringliggende by og region.

Kriterier i økonomisk kvalitet:12 Levetidsomkostninger 13 Finansielle virkninger i kommunen14 Lokaløkonomisk stabilitet15 Arealudnyttelse

SocialByområdets sociale kvalitet sikrer bl.a. et mangfoldigt og inkluderende byliv. Der indgår 12 kriterier i vurderingen af den sociale kvalitet, bl.a. nærheden til insti-

BYG September samlet .indd 28 09/09/14 10.13

BYG er det første fagblad, der

henvender sig til alle byggeriets

parter


IndendørsbelysningAf Henning Solfeldt, designchef, arkitekt, civilingeniør

Formålet med at indbygge belysning i loftets ventilationsenheder var at begrænse den visuelle uro, som mange forskellige tekniske komponenter ofte skaber i kontorbyggeriers nedsænkede lofter. Vi havde et ønske om, at lofterne fremstod som enkle flader. I mellemrummet mellem ventilationsenhedens to kølebafler er der plads til at integrere belysning, og da den optimale afstand mellem ventilationsenhederne også var passende i forhold til placering af almen belysning, valgte vi at kombinere ventilation og belysning over arbejdsstationerne.LumiLine var på det tidspunkt netop udviklet som specialarmatur på prototypestadie i samarbejde med Philips. Ideen var at udnytte nøjagtig samme LED-teknologi og afskærmning, som anvendes i pendelarmaturet LumiStone, og vi ønskede at loftsarmaturet blev et indbygningsarmatur med et familiært design til pendelarmaturet. Da dets afrundede ender havde slægtsskab til DSV-bygningens runde udvendige hjørner og de buede balkonforkanter, syntes vi at løsningen var velegnet i DSV. Pga. armaturets lave indbygningshøjde var der plads nok til det i ventilationsenheden. Afhængig af ventilationsenhedens længde var der plads til to eller tre armaturer placeret i centerlinjen.Armaturet har fire blændfri lysåbninger og yder i alt 1.000 lm ved et forbrug på 10W. Vi har valgt farvetemperatur 3.000 °K. Armaturerne er installeret med en fælles driver for de to eller tre armaturer i hver ventilationsenhed. I DSV indgår der i alt ca. 1.000 styk loftsarmaturer og ca. 90 styk pendelarmaturer.Der er etableret dagslysstyring i kontorarealer og størstedelen af bygningen i øvrigt, og lyset reguleres trinløst op og ned i takt med dagslysindfaldet. Der er endvidere etableret zoneinddelt lysstyring med tilstedeværelsessensorer i kombination med dagslysstyringen.

19

1:50Lodret snit i facade

20byg bæredygtigt byggeri 4 2014 20byg bæredygtigt byggeri 4 2014

En folkeskole fra begyndelsen af 70erne er blevet gennemrenoveret og ombygget. Med respekt for den oprindelige arkitektur er skolen blevet opdateret pædagogisk og miljø- og energimæssigt med nogle markante, men indlevede tiltag. Den stramme struktur er blødet op, der er ryddet op i en uhensigtsmæssig plan, dagslyset er lukket ind og adgangen til omgivelserne er forbedret. Fotos: Jens M. Lindhe.

yvekeskolen er opført 1968-73, tegnet af arkitekterne P. Hougaard Nielsen og C.J. Nør-gaard Pedersen. Den var byg-

get som en stor lidt lukket karré omkring tre gårdhaver og en større skolegård. Skolen havde en relativt stram struktur, der lagde en del bindinger på, hvordan skolen kunne ombygges og renoveres. Der er i projektet ikke bygget nye tilføjel-ser eller fjernet eksisterende bygninger.

Faglokaler og personale- og admini-strationsfaciliteter var uhensigtsmæssigt placeret. Den stramme struktur præget af lange mørke forbindelsesgange skulle blødes op.

Skolen skulle tilpasses en ny struktur og gøres til en firesporet skole for ind-skoling og mellemtrin samt en hel spe-cialklasserække. I den forbindelse skulle skolen desuden tilpasses en ny profil som Digital Profilskole med fokus på at forbe-rede skolen til digitalt baserede undervis-ningsformer. Skolen har endvidere væg-tet bevægelse og scienceundervisning

højt. Adgang til udendørsarealerne var ligeledes prioriteret højt.

Byggeteknisk var skolen i god form og det flade built-up tag skulle kun i mindre grad repareres og efterisoleres. Facaderne i kalksandsten er renset og træværk og vinduer malet i den oprindelige farve – sort. Alle ruder er skiftet til nye energi-ruder. Ventilationsanlægget er forbedret og alle toiletter er udskiftet.

For en mere rationel struktur har man samlet faglokaler for sløjd, håndarbejde og billedkunst i nordfløjen. Personale- og administrationsfacailiteter er samlet centralt i strukturen og tilknytning hertil

er et nyt fællesområde med dobbelthøjt auditorium.

Nordfløjens faglokaler har fået nye, større vinduer mod den store gård. Det har ud over forbedrede dagslysforhold betydet bedre isolering.

Alle basislokaler har fået adgang til det fri. Lokalerne er renoverede med gips akustiklofter og vægmonterede aku-stikpaneler samt nye belysningsarmatu-rer med dagslysstyring.

Ved skolens sydfløj er etableret en såkaldt læringsterrasse, der kobler spe-cialklasserne samt natur/teknik og hjem-kundskab til de grønne arealer. Terrassen kan inddrages i undervisningen.

DRENOVERING DYVEKESKOLEN

2121

De lange, mørke forbindelsesgange er brudt op med ovenlyshatte, der trækker dagslys ned og giver rum til gruppearbejde. Lukkede pladedøre er skiftet ud med glasdøre med print, over dørene er indsat glaspartier for bedre dagslysfordeling.


FACADETEGL PÅ TAGFLADEN

ian Tarp Lund er Lund- gaard & Tranbergs kon- struktør og byggeplads- ansvarlig på Pakhuset. Hun ridser i korte træk tankerne bag bygnin-gens murværk op:

“Til at starte med var ideen at opføre en fuldmuret bygning. Det viste sig at kræve murtykkelser på op til en halv me-ter. Der blev udarbejdet statiske beregnin-ger på, om et antal søjler ville muliggøre fuldmuringen, men i sidste ende viste en løsning med et råhus opført i betonele-menter sig som det mest rationelle i for-hold til kvadratmeterantallet.

Det har den konsekvens, at store dele af pakhusets facade er ophængt murværk. Ønsket om et facadeudtryk præget af ‘til-fældigt‘ placerede vinduer udfordrede sta-tikken, så der er gjort brug af murkonsol-ler. Ved de vandrette dilatationer er der monteret konsoljern for at bære muren ovenover.

De største vinduespartier sidder højt og bringer dagslys dybt ind i bygningen. Andre og mindre vinduer er placeret la-vere som supplement til de store vinduer. Det giver et behageligt arbejdslys og sør-ger samtidig for, at man stort set over-alt i bygningen kan se himmel og hav på samme tid.”

For enden af Langelinie i København ligger “Pakhuset”, der har rødt tegl som sit grundmodul.

“Murstenen er en standardsten, der er valgt på baggrund af mange forsøg, hvor det blev tilstræbt, at bygningen i sin materialitet tager karakter af områdets pakhuse. Det samme gælder vinduernes placeringer og størrelser. Kvisthusene mimer gamle hejseluger, og de mindste vinduestyper refererer til luger fra pak-husenes lofter.

Teglstenen har en underspillet farve-tone for ikke at dominere facadeudtryk-ket. Vinduesplaceringen kræver en rolig baggrund, som forbandt og en mørk fuge bidrager til.

Vinduerne passer ind i forbandtet. Vin-duesfalse er trukket 30 mm frem.

For hver vinduestype er der to typer sålbænke og overliggere for at få dem til at gå op med enten en hel eller halv sten, så de kan indpasses usynligt i forbandtet.”

“Teglen går med op i tagfladen for at give bygningen et monolitisk udtryk.

Principperne for facaden gentages i den skrå mur. F.eks. gentages vindues-falsenes 30 mm fremspring ved alle vin-

duer. På grund af murens tilbagetrækning er der flere steder i tagfladen 60 mm’s fremspring.

I kvistene er vinduerne lodrette, og i den skrå murflade sidder de skråt. Det skyldes, at der er anvendt den samme type sten i hhv. den lodrette og skrå fa-cadedel for at understrege, at det er tegl-stenen, der er grundmodulet for Pakhuset.

Murkronen er placeret i maksimal højde i forhold til lokalplanen, så Pakhuset føl-ger de øvrige bygninger på Langelinie. Kvistene er højere, men dem er der givet dispensation til, fordi de sidder enkeltvis.

Tagfladen er holdt fri for diverse tekni-ske installationer. Ventilation og køling er stillet i kælderen. Det var mest rationelt at belægge tagfladen med tagpap, om end vi gerne ville mure den. Det var dog for omkostningstungt primært pga. den store last, ligesom det byggeteknisk ville have været en udfordring med de vandrette fuger i tagfladen. Opsamlingen og afled-ningen af regnvand sker i rør i bygningens indre kerner.” •

M

26-32 Bæredygtigt Byggeri #2.indd 28 25/06/14 19.15

29


RådgiverpanelGraves Simonsen, Bygherreforeningen

Kurt Emil Eriksen, IDA-BYG og VELUX A/S

Christine Larsen, InnoBYG, Teknologisk Institut

Mikael Koch, DANSKE ARK og Green Building Council

Lasse Lind, GXN, Green Innovation in Architecture

Jørgen Hegner Christiansen, konsulent

RedaktionMarie Sofie Larsen, MAA

Annoncér i professionelle rammerBYG har et professionelt fagpanel tilknyttet, der rummer alle byggeriets parter. Både producenter, bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og Building Green Council er repræsenteret. De bidrager hver især med viden og ideer, der perspektiverer arkitektur og byggeri. Samtidig er de garanter for, at indholdet i BYG både er relevant, aktuelt og professi-onelt brugbart.

Vær med i frontDet er BYGs ambition at være helt i front, ikke mindst når det gælder indhold. BYG byder blandt andet læserne på korte og præcise beskrivelser af projekter, materialer og tilgange og giver dem indblik i tankerne bag. I lidt længere interview tager vi aktuelle emner op og diskuterer dem ud fra bæredygtige, teoretiske, økonomiske og innovative tilgange. Bæredygtighed er mange ting, afhængigt af om det er bygherren, arkitekten eller forskeren,

du spørger. Men deres viden og input er tilsammen med til at sikre, at vi kan levere et blad af høj faglig kvalitet.

Øget sandsynlighed for responsDetaljetegninger og tekniske løsninger er et andet område, BYG stiller skarpt på. Dermed kan læserne tage bladet frem igen og igen og bruge det i forbindelse med deres egne projekter. Det øger sandsynligheden for, at de ser og reagerer på din virksomheds annoncer.

det Moderne Tanghus bliver tang brugt på tre måder: som isolering, som indvendig polstret beklædning og som udven-dig synlig beklædning. Huset følger i sin traditionelle udformning en lokal bygge-tradition og rummer et stort centralt op-holdsrum med loftshøjde til kip og værel-ser i begge gavle. To toiletter er placeret mellem opholdsrummet og værelserne.

Huset er konstrueret af præfabrike-rede moduler i et træskelet. Træskelet-tet er opført på punktfundamenter for at minimere forbruget af beton og stål til armering. Dertil egner punktfundamentet sig godt til et fugtigt miljø.

Træmodulerne er fyldt med tørret tang, der udgør isoleringen. Det tørre åle-græs doseres og lægges løst, men jævnt fordelt i modulet for at sikre den rette iso-leringsværdi. Til den synlige beklædning af tag og facade er udviklet en metode til at “tøjle” tangen. Ålegræsset er stoppet i ruser, strikket af brunt uldgarn. Strikning og stopning er udført som håndarbejde. Den udvendige beklædning er monteret i rammer af lærketræ med 15 ruser af ålegræs. På taget bindes endnu større tangruser på granrafter, der kan fastgø-res til taglægter.

De indvendige væg- og loftselementer er ikke skruet fast, men klikket på plads i en speciel detaljeløsning. Loftelemen-terne ved ovenlys og kip er fyldt med tang og polstret med et lyst tekstil i hør.

Det Moderne Tanghus på Læsø er beklædt med ålegræs fra top til tå. Huset er opført for at undersøge tangs potentiale som isoleringsmateriale.

Polstringsteknikken er akustisk effektiv og frembringer krumme former med en blød lysfordeling. Polstringsteknikken var tidli-gere populær til møbelpolstring, hvor åle-græsset anvendtes som fyld i madrasser.

Præfabrikationen har nedbragt den samlede produktionstid og byggeomkost-ningerne og derved muliggjort kostbar ar-bejdskraft til at tænge ålegræsset. Præfa-brikationen har samtidig sikret tætheden i de enkelte elementer. Samlingerne er udført med folie, hvorved elementerne er tapet sammen på indvendig side.

Det moderne tanghus er et fritidshus, men lever op til energikravene for en hel-årsbolig. Huset er tæt og kraftigt isoleret og derudover forsynet med et højtekno-logisk ventilationsanlæg med varmegen-vinding. Da huset er placeret i et område uden fjernvarme, anvendes varmepumpe, som opvarmer vand med varmen fra luf-ten. Effektiviteten er typisk dårligere end jordvarmanlæg, men anlægsudgifterne er til gengæld lavere og relevant i huse med mindre opvarmningsbehov.

Ålegræs som isoleringsmateriale.Ålegræsset består i hovedsagen af kulstof og binder således CO2 i store mængder. Brugen af organiske materialer betyder,


IET MODERNE TANGHUS

at der er akkumuleret mere CO2 i huset, end der udledt i produktion og transport af byggematerialer. Ålegræs har en isole-ringsevne på 45 mW/mK,. 120 mm tan-gisolering modsvarer 100 mm moderne mineraluld.

Ålegræs er velegnet som isolering, fordi det ikke er modtageligt for svampe- eller insektangreb, skærmer mod støj og har en høj varmelagringskapacitet. Ålegræs er hygroidt, dvs. det opsuger og afgiver fugt, som stabiliserer indeklimaet.

Tangen er ikke god til at beskytte mod regn, derfor har Læsøs traditionelt byg-gede tanghuse metertykke svampelig-nende tage. I Det Moderne Tanghus eli-minerer et nutidigt undertag problemet og giver i samspil med fastgørelsen af tangen i strikkede ruser et mere stramt og mo-derne udtryk.

I dag koster et tangtag omtrent 2,5 gange mere end et stråtag. Efterspørgs-len hos de to tilbageværende producenter er derfor ikke stor. Flere aftagere af tørret ålegræs vil medføre faldende priser. Det Moderne Tanghus har som pilotprojekt afprøvet moderne hjælpemiddelteknikker for at nedbringe arbejdstimerne. Prisen på det tørrede tang sænkes først, når produ-centerne udvides og øges i omsætning •


23



NY MINI-GUIDE TIL CERTIFICERING AF BYOMRÅDER

I slutningen af august udkom den seneste af en række mini-guider til DGNB-certificeringer, som GBC – Green Building Council Denmark – har under udgivelse. Den nye guide giver et indblik i, hvilke kriterier der har betydning for et byområdes samlede bæredygtighed.

Jørgen Hegner Christiansen

De kvaliteter, der vurderes gennem DGNB, har som bekendt afsæt i de oprin-delige tre bæredygtighedsaspekter i Brundtland-rapporten (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og i den aktuelle certificering suppleres de med vurdering af tekniske og pro-ces-kvaliteter i byområder. Disse fem bæredygtige hovedområder vægtes for de første fires vedkommende med hver 22,5% i den samlede vurdering, proces med 10%.

Hovedområdernes indholdDe fem hovedområder er opdelt i 45 ho-vedkriterier, som igen er underopdelt i til-sammen 188 underkriterier med relevante parametre til vurdering af de enkelte kva-liteter.

MiljøDen miljømæssige kvalitet sikrer, at by-områdets belastning af både globale og lokale omgivelser bliver mindst mulig. De 11 kriterier i vurderingen af denne kvali-tet indbefatter bl.a. livscyklusvurdering for CO2 og andre emissioner, beskyttelse af vand og jord, et attraktivt bymæssigt mikroklima samt mulighed for en høj artsmangfoldighed og sammenkædning af biotoper. Hertil kommer også vurde-ring af vedvarende energi, jordbalance samt lokal fødevareproduktion eller ur-ban farming.

Kriterier i miljømæssig kvalitet: 01 Livscyklusvurdering02 Vand- og jordbeskyttelse03 Bymæssigt mikroklima04 Artsmangfoldighed05 Ydre miljøpåvirkninger06 Arealressourcer07 Energiforbrug og vedvarende energi08 Energieffektiv arealdisponering09 Materialeforbrug og jordbalance10 Lokal fødevareproduktion11 Vandbalance

Økonomi Den økonomiske kvalitet sigter mod, at byområdet skaber mest mulig værdi, og at denne værdi sikres gennem byområ-dets levetid. Dette sker bl.a. ved at opnå

en realistisk balance mellem efterspørgs-len i markedet og de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af by-området. Konkret vurderes kvaliteten ud fra fire kriterier, omfattende levetidsom-kostninger, stabilitet og forudsigelighed i den værdi, der skabes, samt hvor effektivt arealet udnyttes. Yderligere vurderes by-områdets finansielle virkning på kommu-nen og den omkringliggende by og region.

Kriterier i økonomisk kvalitet:12 Levetidsomkostninger 13 Finansielle virkninger i kommunen14 Lokaløkonomisk stabilitet15 Arealudnyttelse

SocialByområdets sociale kvalitet sikrer bl.a. et mangfoldigt og inkluderende byliv. Der indgår 12 kriterier i vurderingen af den sociale kvalitet, bl.a. nærheden til insti-


29

DYNAMISKE FACADERBevægelige rammer med selvstrammende tekstildug

Sejlhuset, Ørestaden København

Tegnestuen Vandkunsten

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V

+45 3312 2750 [email protected]

www.art-andersen.dk

tutioner og servicetilbud, muligheden for ophold i det offentlige rum, tryg-hed, tilgængelighed og støjdæmpning. Hertil kommer fleksibilitet over for tilpasning til byområdets fremtidige liv, integration i den omkringliggende by samt anvendelsen af eksisterende strukturer i området – både i form af bygninger, landskab og identitet.

Kriterier i social kvalitet:16 Social og funktionel mangfoldighed17 Social og kommerciel infrastruktur18 Tryghed19 Byliv20 Støjdæmpning21 Udbud af friarealer 22 Tilgængelighed23 Fleksibilitet 24 Bymæssig integration 25 Bymæssig formgivning 26 Brug af eksisterende strukturer27 Kunst i det offentlige rum

TeknikDen tekniske kvalitet sikrer, at byom-rådets fysiske rammer er robuste og kan løse de udfordringer, hverdagens drift byder på. Vurderingen baseres på 10 kriterier, herunder byområdets energiforsyning, effektiv håndte-ring af affald, sikker og oplevelsesrig håndtering af regnvand samt konkret fokus på fremtidig drift og vedlige-hold. Yderligere vurderes byområdets samlede trafik- og mobilitetsplan, der også indbefatter offentlig transport, cyklisme og fodgængere.

Kriterier i teknisk kvalitet:28 Energiforsyning29 Affaldshåndtering30 Regnvandshåndtering31 Informations- og kommunikations-teknologi32 Drift og vedligehold33 Trafik og mobilitet34 Motoriseret transport35 Offentlig transport36 Cyklisme37 Fodgængere

ProcesByområdets proceskvalitet vægter, at der sker en inddragelse af interessen-ter, der skaber ejerskab til planlæg-ningen af byområdet, og at de bedste løsninger findes gennem et organise-ret tværfagligt miljø. Vurderingen sker gennem otte kriterier, der har til for-mål at fremme en god og demokratisk proces omkring udvikling af det nye byområde, samtidig med at der er fo-kus på en metodisk åben tilgang til ud-vikling af det byplanmæssige hoved-greb. Hovedemner for vurderingen er

bl.a. inddragelse, sikring af arkitektonisk kvalitet, kommunal deltagelse, projekt-ledelse, markedsføring og procedure til sikring af de bæredygtige kvaliteter, efter at byområderne er realiseret.

Kriterier i proceskvalitet:38 Inddragelse 39 Udvikling af det bymæssige hoved-greb40 Integreret planlægning41 Kommunal deltagelse42 Ledelse43 Byggeplads og byggeproces 44 Markedsføring45 Monitorering og fastholdelse

Tilpasningen til danske forholdOversættelsen af standarden til dansk har krævet megen tilpasning. Især øko-nomiafsnittet er blevet ændret en del, bl.a. med hensyn til punkt 13, de finan-sielle virkninger i kommunen, og det har været nødvendigt at indføre kriterier for landskabets ruhed i forbindelse med punkt 03, Bymæssigt mikroklima. Der er også oplevet modstridende interes-ser, fx mellem lastbiladgang til butikker og byliv, og hvordan skal man vurdere parkering ved boligen? Positivt eller ne-gativt? Punkt 22, Tilgængelighed, er helt omskrevet, og punkt 25 hed oprindeligt “Urban design” – i stedet har det fået en mere præcis formulering med udtrykket “Bymæssig formgivning”. I lyset af de se-neste års gentagne oversvømmelser har punkt 30, Regnvandshåndtering, i øvrigt fået en højere score end tidligere.

CertificeringsprocessenDenne proces må nødvendigvis have en anden karakter, end når der er tale om bygninger.

Et bybygningsprojekt starter således med en præcertificering, når masterplan og målsætning foreligger. En sådan certifi-cering gælder i tre år.

Næste trin er en midtvejscertificering, når minimum 25% af infrastrukturen el-ler kontrakterne er realiseret. Denne gæl-der i fem år.

Endelig opnås endelig certificering, når minimum 75% af bygninger, offent-lige anlæg og veje er realiseret.Denne certificering er ikke tidsbegræn-set. •


Book et møde med vores konsulent i Århus eller København· Oplev den samlede lampekollektion· Få kvalificeret rådgivning· Mulighed for at medbringe bygherre/kunde Showroom Århus: Gitte Nielsen, mob. 2223 1102, [email protected] Showroom København: Birthe Hansen, mob. 2223 1103, [email protected]

Dekorativ belysningBLIV INSPIRERET HOS LIGHTYEARS

Showroom København

CarlSberg byen

Showroom ÅrhuS

beSøg www.lightyearS.dK for produKtinSpiration, projeKtreferenCer og teKniSK materiale


7

Snit C-C. Vandet i Polli-Brick-væggen opvarmes af solen og fungerer derved som ter-misk masse til opvarming af huset ved passiv solenergi. Muligheden for at åbne glas-partier mod øst, vest og i fællesrummet tillader naturlig ventilation.

Sinusplader af genbrugsaluminium

Papiruldsisolering af gamle aviser

45 x 50 mm lægter i genbrugstræ

45 x 195 mm træåser i genbrugstræ

Facadebeklædning af presset genrbugspapir

Ø 60 søjler i genbrugsaluminium

Planker i genbrugsplastik og trægranulat

Sternkant af presset genbrugspapir

Genbrugte vinduespartier

Isolering mod terræn af glasskumsgranulat


Reglar af spånplader af affaldstræ

Bordplade af brugte gulvbrædder

Genbrugte køkkenelementer

Genbrugte mursten

Genbrugsgips af genindvundet- og industrigips

Limfri OSB-plader af genbrugstræ


45 x 95 mm strøer i genbrugstræ

40-fods high-cube fragtcontainer

Isolering af genbrugt granuleret flamingo

Sokkel af tidligere skøjtebane

Punktfundament af genbrugte skruepæle

Pcycle Houses er en del af et Realdania Byg-projekt, hvor seks huse på 135-150 kvm er blevet opført til almindelig øko-nomi og almindelige familier.

I Upcycle House har fokus været på at reducere CO2-forbruget i anlægsfasen.Vejen til det færdige byggeri er gået af en lidt anden vej end normalt. Byggeprogram og økonomisk ramme har været primære, men i den kreative proces har vurderinger af potentielle byggematerialers genbrugs-kvaliteter og CO2-regnskab stået over æstetiske overvejelser.

Helt konkret er huset bygget op om-kring to 40-fods skibscontainere, der er trukket fra hinanden for at skabe en kvadratisk grundplan. Rummet imellem containerne er et højloftet samlingspunkt indeholdende spise- og køkkenfunktion. Containerne udgør husets øst- og vestfa-cade med værelser, bad og et væksthus. Tagfladen hæver sig 5 meter mod vest og giver plads til et vindue i tagets lodrette flade.

Huset er designet med et minimum af spildplads og gangarealer, og har fra køkken og bryggers direkte adgang til et væksthus. Det ligger østvendt som en integreret del af bygningskroppen. Huset står på punktfundamenter af

skruepæle delvist udført i genbrugsstål, facadebeklædningen er sinusplader i 95% genbrugsaluminium. Det skiferlig-nende facademateriale stammer fra den amerikanske rum- og bilindustri og er en biokomposit bestående af genbrugspapir og harpiks, der komprimeres og varme-behandles. Materialet er ikke billigt, men lever i sin CO2-profil op til byggeriets in-tentioner.

Ikke alle materialer i Upcycle House er specielle genanvendte produkter, men ligner og yder som standardbyg-gematerialer. Eksempler er genan-vendte gipsplader og limfri OSB-plader. Installationer, armaturer og hvidevarer er nyproducerede.

Ekstern vurdering For at vurdere, om Upcycle House har le-vet op til sit byggeprogram, har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) sammenlig-net husets CO2-aftryk med et nybygget standardtypehus og huset selv, hvis det var opført i nye materialer.

Upcycle House bygger på ideen om reducere anlægsfasens CO2-aftryk. Affaldsprodukter eller ubrugelige materialer er genanvendt i et typehus til den almindelige familie.

Konklusionen er et fald på 86% i forhold til et almindeligt typehus i samme ener-giklasse. Ved brug af nye materialer ville den samlede udledning fra huset være 3,0 i stedet for som nu 0,7 – sammenlignet med standartypehusets 5,0. Alt er målt i kg C02/kvm/år. Procentuelt betyder det en besparelse på 40% sammenlignet med referencehuset, alene pga. brugen af papiruld som isolering. Ved brug af mi-neraluld ville Upcycle Houses CO2-profil ligne standardtypehusets. •

Upcycle House og “Det Murede Hus” er to ud af seks demonstrationshuse, som Real-dania Byg har opført i Nyborg. Alle søndage fra 29. juni til 31. august 2014 vil der være åben adgang for offentligheden til alle MiniCO2 huse.

6

KVALIFICERET GENBRUG

U

byg bæredygtigt byggeri 2 2014

Beklædning af genbrugte lagener

Termisk massevæg af plastdunke

Fliser af genbrugsglas

Korkgulv af afskårne champagnepropper

Vinduer med genbrugt glas

BYG kan tages frem igen

og igen. Det øger sandsynligheden for,

at dine annoncer bliver set.

BYG – Bæredygtigt

Byggeri udkommer seks gange om året i

et oplag på 15.700

THE DANISH ARCHITECTURAL PRESS

Kontakt os, og få en god løsningBYG udkommer seks gange om året som indstik i Arkitekten og har et oplag på 15.700 eksemplarer.Har du lyst til at høre mere om dine muligheder for at annoncere i BYG, er du velkommen til at kontakte:

Morten Herforth, salgschefMobil 30 62 75 62 [email protected]

Så finder vi en god løsning til dig og din virksomhed.

Lone Andersen, salgssekretærpå telefon 32 83 69 69, [email protected]

BÆREDYGTIGE OVENLYS OG TAGEDa ovenlys- og glastagsproducenten Vitral skulle udvikle deres nye glastagssystem, ville de være sikre på, at de læste markedet helt rigtigt, og valgte derfor at gå i direkte dialog med arkitekterne for at høre deres ønsker til fremtidens nye glastag.

Vitrals adm. direktør, Christian Bech, fortæller: “Vi gik ud i en stor undersøgelse og spurgte arkitekterne: ‘Hvad er det egentlig, I vil have?’ Svaret var bl.a., at systemet skulle have større paneler med så stort et lysindfald som muligt, være totalt designfleksibelt og frem for alt endnu mere bæredyg-tigt.”

Efter en udfordrende udviklingsproces har virksomheden nu lanceret det nye glastagssystem A98, med reference til materialet, som er aluminium, og til vinduesprofilens lave højde, som kun er 98 mm. Christian Bech: “Med en U-værdi på bare 0,79 W/m2 K – for et færdigsamlet panel – og 0,5 W/m2 K for selve ruden, mener vi med A98 at have skabt lidt af en bæredygtig revolution. Og til dem, der gerne vil bruge glastaget som et aktivt energiproducerende element, tilby-der vi at integrere solceller i glaspanelerne.”

Virksomheden har været ambitiøs både med hensyn til produktets dimensioner og designfleksibilitet. Derfor kan panelarealet udvides til helt op til 3 m2 (B: 1,2 m og H: 3,5 m). Derudover er oplukkemekanismen i A98 skjult i panelets

karm, og som noget helt nyt er åbningsmotorerne også inte-grerede i panelerne. Endelig kan produktet leveres i mange forskellige faconer som skrålys, rytterlys og pyramider, men kan også monteres lodret.

A98 er testet, produceret og samlet på Vitrals ISO-certifice-rede fabrik i Litauen og har opnået alle gængse certificerin-ger, herunder CE-mærkning iht. DS/EN14351-1. Produktet opfylder kravene til BR 2020. A98 er fremstillet med “dob-belte pakningsplaner”, hvilket medfører total vandtæthed selv under ekstreme vejrforhold. Alle materialer er genan-vendelige.

“Vi registrerer for tiden en næsten eksplosiv interesse for bæredygtigt indeklima med naturligt lys,” siger Christian Bech. “Vores glastagssystemer ligger som nogle af de mest downloadede produkter på BIMobject.com i disse måneder. Det synes vi taler for sig selv.”

INFOwww.vitral.dk

INSERAT


INSERAT

GoBoat er et nyt sejlerinitiativ på Islands Brygge, der giver københavnere og turister mulighed for at udforske hovedstadens havneområder i bæredygtige både, der drives lydløst af solcelledrevne batterier, og som er skabt til social sommersejlads med familie og venner.

LYDREGULERENDE HELGLASELEMENTER

BÆREDYGTIG BÅDUDLEJNING PÅ ISLANDS BRYGGE

Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg er blevet renoveret og udbygget til nu at omfatte 10.000 m2 og 115 værelser. Hotel-lets unikke beliggenhed, direkte i vandkanten og med udsigt til Storebælt og broen, gjorde det naturligt at anvende store vinduespartier for at trække lys og udsyn så langt ind i byg-ningen som muligt. Derfor er vægadskillelser i mødelokaler og i konferencesalen udført som mobile fuldglaselementer fra Habila med høj lydreduktion og indbyggede persienner. Ud over at forbedre indeklimaet og det akustiske miljø giver elementerne også en bedre arealudnyttelse. Det har betyd-ning for driftsomkostningerne og reducerer energiforbrug og miljøbelastning. NB: Tegnestuen har projekteret, og byg-geriet er udført efter BR 2015-krav.

INFO www.nbtegnestuen.dk og www.habila.dk

Bag projektet GoBoat står iværksætterne Anders Mørck, Carl Kai Rand og Kasper Højer Romme. Drømmen har været at udvikle et bæredygtigt og socialt alternativt til benzin-drevne joller, larmende jetski og store kanalrundfartsbåde. Man skal kunne bevæge sig rundt i de mange fascinerende afkroge af havnen uden at have sejlererfaring og uden at blive forstyrret af larm og udstødning fra en spruttende motor. GoBoats miljøvenlige, dansk designede både har plads til otte personer omkring et træbord. Bådene er tegnet af Carl Kai Rand, arkitekt MAA og uddannet båddesigner fra

Rhode Island School of Design. Bådene er delvist fremstillet af genbrugsplast, og motorens batteri drives af solenergi fra udlejningsterminalens solcelletag, der er udviklet af Gaia Solar. Det norske træfirma Kebony har leveret smukt, bære-dygtigt træ til såvel bådene som terminalen og flydebroen, der ligger på Islands Brygge mellem Langebro og Havneba-det.

INFOwww.goboat.dk og www.kebony.com


Få din virksomheds historie i BYG

Du har mulighed for at få din virksomheds historie eller en produktbeskrivelse med i BYG. Det gør du ved at købe et såkaldt inserat. Når du køber et inserat, følger der en redaktør med sammen med annoncepladsen. På den måde sikrer vi, at det faglige og stilistiske niveau bliver tilpasset til BYGs læsere og dermed fanger deres interesse.

1/1 side i farver Kr. 21.800Format: 260 x 177,5 mm Inkl. redaktør 3 timer samt grafisk opsætning (med kundens billeder/grafik).

2/3 side i farver Kr. 15.500Format: 172 x 177,5 mm

Inkl. redaktør 2 timer samt grafisk opsætning (med kundens billeder/grafik).

1/3 side i farver Kr. 8.300Format: 84 x 177,5 mm

Inkl. redaktør 1 time samt grafisk opsætning (med kundens billeder/grafik).

1/1 side i farver Kr. 21.800 Format: 260 x 177,5 mmInkl. redaktør 3 timer samt grafisk opsætning (med kundens billeder/grafik).

AnnoncerMorten HerforthsalgschefTelefon +45 32 83 69 63Mobil +45 30 62 75 [email protected]

Lone Andersenproduktionsstyring (+45) 32 83 69 69

Annoncelevering: [email protected]

Bæredygtigt Byggeri udkommer fire gange årligt som indstik i Arkitekten

BYGBæredygtigt Byggeri

RedaktionHenrik Schafranek Knudsen Ansvarshavende redaktø[email protected]

Jørgen Hegner ChristiansenRedaktø[email protected]

UdgiverArkitektens ForlagPasteursvej 14, 4. tv. (6. etage)1799 København V(+45) 32 83 69 70www.arkfo.dkSanne Wall-Gremstrup, direktør

INSERAT INSERAT

4 5

2/3 side i farver Kr. 15.500 Format: 172 x 177,5 mmInkl. redaktør 2 timer samt grafisk opsætning (med kundens billeder/grafik).

1/3 side i farver Kr. 8.300 Format: 84 x 177,5 mmInkl. redaktør 1 time samt grafisk opsætning (med kundens billeder/grafik).

INSERAT

Fordeling af oplag

Arkitekter MAA 9.071

Indretningsarkitekter MDD 161

Ingeniører IDA Byg 3.992

Bygherreforeningen 112 Administratorer (fast ejendom)og Boligselskaber 317

Virksomheder omsætning over 1 mia 752

Kommuner, Byg/ Teknik 95

Entreprenører, mere end 20 ansatte 442

BYG PROSP PRINT.indd 4 24/02/14 14.57

Vidste du, at annoncer i BYG ses af mere end 15.000

rådgivere?

MEDIAIN FORMATION 2015

3

Huset rummer indvendigt en kontrast til det forenklede ydre, som må siges ikke at råbe særlig højt. I husets midte er der et stort, højt rum, der giver husets kom-mende generationer plads, udfoldelses-muligheder og oplevelser mange år frem.”

Hvilket bygningsreglement er huset byg-get efter?“Huset er opført efter BR lavenergiklasse 2015 og er testet til at opfylde tætheds-kravet i BR 2015 – vel og mærke uden brug af dampspærre el.lign. i ydervæg-gene.

Tagkonstruktionen er isoleret med papiruld og ligeledes uden dampspærre. I stedet sidder der en dampbremse, så der

er diffusionsåbent i tagfladen. Rigtig godt håndværk er også en af forklaringerne på, hvorfor huset lever op til tæthedskra-vene."

Flytter projektet måden, som bygnings-reglementet læses og opfattes på?“Ja, det er helt sikkert. Der ligger grund-læggende en forsimpling i husets grund-sten, som udfordrer et byggeri, der bliver mere og mere komplekst. Moderne byg-geri består af flere og flere materialer, hvorimod der her ligger en reduktion af materialer. Hvis vi kan forsimple bygge-teknikken, vil vi få nye muligheder og et bedre bygget hus, der kan leve længere.”

“Vi har haft den særlige udfordring, at projektets økonomi matcher et tilsva-rende standardtypehus. Dette er nået i en tæt proces og samarbejde med byg-herre, entreprenører og håndværkere, hvor vi bl.a. valgte ikke at gennemføre en egentlig udbudsproces, men i stedet fastholdt husets kvaliteter ift. bygherrens faste økonomiske rammer. Resultatet er, at vi for de samme penge kan bygge et hus, der måske lever tre gange længere end andre standardtypehuse. Og netop dette har betydning for husets samlede CO2-fodaftryk.” •

Nyborg på Fyn har Realdania Byg finansieret en række huse, der hver har sin særlige tilgang til det at bygge bæredygtigt. “Det Murede Hus” er et af to såkaldt vedligeholdelsesfrie huse, der er tegnet med udgangspunkt i lang materialelevetid.

Arkitekt og medejer af tegnestuen, Karsten Gori fortæller:

“‘Det Vedligeholdelsesfri Hus‘ er byg-get i ét materiale. Ydervæggene er opført som homogene mure, flettet sammen af teglblokke og mursten.

Muren er massiv tegl uden isolering og er bygget op ved at flette isolerende tegl-blokke i bagmuren med normale teglsten i formuren. Fletværket mures på samme måde som i et klassisk krydsforbandt, hvorved man opnår en fuldstændig vind- og laststabil konstruktion.

Teglmuren opfylder gældende krav til energi og tæthed, samtidig med at man får en ydervægskonstruktion, der kan ånde og lagre og afgive varme i takt med skiftende udendørstemperaturer.”

Han fortsætter: “Vi gennemførte tid-ligt i processen og i samarbejde med bygherre, ingeniør og entreprenør en ‘in-tegreret levetids-designproces’, hvor der blev taget en række passive arkitektoni-ske beslutninger for at sikre konstruktio-nernes robusthed og maksimere husets levetid: Et meget stort udhængstag be-

skytter husets facader og vinduer, sam-tidig med at det overdækker en veranda, der løber hele vejen omkring huset. End-videre har huset en simpel bygningskrop, der søger at reducere antallet af vanske-lige sammenbygningsdetaljer. Det mini-merer risikoen for fejl i udførelsen og gør huset mere bygbart.

Det er træk, der er taget direkte fra det historiske bygningsarkiv og den dan-ske bygningstradition, hvor de har vist sig som holdbare løsninger i forhold til at opnå lang levetid."

Hvad er det specifikt, der ikke skal ved-ligeholdes?“Man slipper først og fremmest for at bekymre sig om husets klimaskærm. Ud-hængstaget beskytter facader og vinduer og krager ud over verandaen. Levetidsbe-tragtningerne går igen indvendigt, hvor man ikke skal have malerpenslen frem hvert år."I Danmark er der begrænset erfaring med blokmurværk, men kvaliteterne i teglblok-ken har LETH & GORI kendskab til fra det traditionelle murede byggeri. Kvaliteter,

der ligger ud over det taktile og ifølge Karsten Gori giver en fordel i forhold til moderne facaders typiske opbygning:

“Risikoen for skader i facadeopbyg-ningen skyldes bl.a. de mange lag af ma-terialer, som udgør en moderne facade. Bygningsreglementets krav om tæthed betyder f.eks., at stort set alle huse i dag er pakket ind i en plastikpose. Så vi under-søgte, om det var muligt at reducere faca-den til ét materiale og derved undgå sam-linger. Det er baggrunden for, at huset er bygget med ekstruderede teglblokke. Der er ingen tapede samlinger, dampspærren er væk, og vi undgår bevægelser imellem forskellige materialer.”

Hvordan er det at være indenfor i huset?“Vi oplever, at huset har et fantastisk godt og sundt indeklima pga. materia-lernes egenskaber. Samtidig giver mate-rialeanvendelsen noget tilbage både ud-vendigt og indvendigt, hvor skillevægge i teglblokke står eksponerede og blanke. Det giver en robusthed i overflader, der ikke skal males og behandles, og hvor der ikke er lag af filt eller gips.


Arkitekterne LETH & GORI står bag “Det Murede Hus”, der undersøger, hvad levetid og vedligehold betyder for bæredygtigheden. Miniinterview v. Henrik SchafranekI

ET HUS DER IKKE STÅR HVIDT I HVIDT

7

Snit C-C. Vandet i Polli-Brick-væggen opvarmes af solen og fungerer derved som ter-misk masse til opvarming af huset ved passiv solenergi. Muligheden for at åbne glas-partier mod øst, vest og i fællesrummet tillader naturlig ventilation.

Sinusplader af genbrugsaluminium



45 x 195 mm træåser i genbrugstræ

Facadebeklædning af presset genrbugspapir

Ø 60 søjler i genbrugsaluminium

Planker i genbrugsplastik og trægranulat

Sternkant af presset genbrugspapir

Genbrugte vinduespartier

Isolering mod terræn af glasskumsgranulat


Reglar af spånplader af affaldstræ

Bordplade af brugte gulvbrædder

Genbrugte køkkenelementer

Genbrugte mursten

Genbrugsgips af genindvundet- og industrigips

Limfri OSB-plader af genbrugstræ


45 x 95 mm strøer i genbrugstræ

40-fods high-cube fragtcontainer

Isolering af genbrugt granuleret flamingo

Sokkel af tidligere skøjtebane

Punktfundament af genbrugte skruepæle

Pcycle Houses er en del af et Realdania Byg-projekt, hvor seks huse på 135-150 kvm er blevet opført til almindelig øko-nomi og almindelige familier.

I Upcycle House har fokus været på at reducere CO2-forbruget i anlægsfasen.Vejen til det færdige byggeri er gået af en lidt anden vej end normalt. Byggeprogram og økonomisk ramme har været primære, men i den kreative proces har vurderinger af potentielle byggematerialers genbrugs-kvaliteter og CO2-regnskab stået over æstetiske overvejelser.

Helt konkret er huset bygget op om-kring to 40-fods skibscontainere, der er trukket fra hinanden for at skabe en kvadratisk grundplan. Rummet imellem containerne er et højloftet samlingspunkt indeholdende spise- og køkkenfunktion. Containerne udgør husets øst- og vestfa-cade med værelser, bad og et væksthus. Tagfladen hæver sig 5 meter mod vest og giver plads til et vindue i tagets lodrette flade.

Huset er designet med et minimum af spildplads og gangarealer, og har fra køkken og bryggers direkte adgang til et væksthus. Det ligger østvendt som en integreret del af bygningskroppen. Huset står på punktfundamenter af

skruepæle delvist udført i genbrugsstål, facadebeklædningen er sinusplader i 95% genbrugsaluminium. Det skiferlig-nende facademateriale stammer fra den amerikanske rum- og bilindustri og er en biokomposit bestående af genbrugspapir og harpiks, der komprimeres og varme-behandles. Materialet er ikke billigt, men lever i sin CO2-profil op til byggeriets in-tentioner.

Ikke alle materialer i Upcycle House er specielle genanvendte produkter, men ligner og yder som standardbyg-gematerialer. Eksempler er genan-vendte gipsplader og limfri OSB-plader. Installationer, armaturer og hvidevarer er nyproducerede.

Ekstern vurdering For at vurdere, om Upcycle House har le-vet op til sit byggeprogram, har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) sammenlig-net husets CO2-aftryk med et nybygget standardtypehus og huset selv, hvis det var opført i nye materialer.

Upcycle House bygger på ideen om reducere anlægsfasens CO2-aftryk. Affaldsprodukter eller ubrugelige materialer er genanvendt i et typehus til den almindelige familie.

Konklusionen er et fald på 86% i forhold til et almindeligt typehus i samme ener-giklasse. Ved brug af nye materialer ville den samlede udledning fra huset være 3,0 i stedet for som nu 0,7 – sammenlignet med standartypehusets 5,0. Alt er målt i kg C02/kvm/år. Procentuelt betyder det en besparelse på 40% sammenlignet med referencehuset, alene pga. brugen af papiruld som isolering. Ved brug af mi-neraluld ville Upcycle Houses CO2-profil ligne standardtypehusets. •

Upcycle House og “Det Murede Hus” er to ud af seks demonstrationshuse, som Real-dania Byg har opført i Nyborg. Alle søndage fra 29. juni til 31. august 2014 vil der være åben adgang for offentligheden til alle MiniCO2 huse.

6

KVALIFICERET GENBRUG

U

byg bæredygtigt byggeri 2 2014

Beklædning af genbrugte lagener

Termisk massevæg af plastdunke

Fliser af genbrugsglas

Korkgulv af afskårne champagnepropper

Vinduer med genbrugt glas

B Æ R E D Y G T I G T B Y G G E R I 2 0 1 5

8byg bæredygtigt byggeri 4 2014 9

skal starte på at varme op, så vender man strømmen og pumper vandet op, der hvor man har opbygget det varme vand og på den måde får man også en større effek-tivitet ud af det. Så det er grundvandet man bruger. Det er bare mere effektivt at gøre det på denne måde.

Af hensyn til omgivelserne skal man kunne dokumentere, at man ikke sænker grundvandet ret langt. Nogen bygninger er følsomme overfor sætninger. Derfor er der lavet nogen moniteringsboringer i området, hvor man følger, hvordan grundvandet forholder sig.

Indeklima

Med luftanlæg og –kanaler i store di-mensioner sikres lavenergi ventilation. Atriet er med til at cirkulere luften.

Carsten Olsen fra Orbicon, rådgi-vende ingeniører fortæller om indekli-maet: – Alt er mekanisk ventileret her i huset. Naturlig ventilation er en meget

energi-urigtig metode, modsat af hvad mange tror. Ved naturlig ventilation er der er ingen varmegenindvinding, og der opstår et alt for stort energitab. Så huset er absolut ikke naturligt ventileret, kun i et meget beskedent område, som f.eks. nogen tagvinduer, der kan åbnes, så man om sommeren kan få noget varm luft ud igennem taget.

Desuden ligger bygningen lige op af en af de mest befærdede og forurenede veje i Jylland, så alene på grund af inde-klimaet, vil man ikke kunne acceptere, at man lukker vinduerne op, fordi det ville støje for meget og at forureningen ville blive for stor indeni bygningen.

Der er desuden brugt traditionelle tiltag som trelags ruder og tyk isole-ring af taget. Derudover er anvendt vakuumisolering i facadernes bryst-ninger, der derved er gjort tyndere. På bygningens tag er placeret 400m2

solceller og 20 m2 solvarmepaneler.

Vandret snit 1:XX

DSV HOVEDKVARTER PLH ArkitekterDYVEKESKOLEN KANT ArkitekterENERGIRENOVERING PÅ DAGSORDENEN Lise Mansfeldt

SDU CAMPUS KOLDINGHENNING LARSEN ARCHITECTS

B Æ R E DY G T I G T B Y G G E R I N R . 4 2 0 1 4

Sort +1 farve +2 farver 4 farver

1/1 side 270 X 184 21.300 22.900 24.500 26.100

1/2 side* 270 X 90 13.200 14.800 16.400 18.000

1/2 side* 132 X 184 12.600 14.200 15.800 17.400

1/3 side* 270 X 58 8.000 9.600 11.200 12.800

Bagside 297 X 210 28.550

Dob. side 297 X 420 43.600

Sats-format

HøjH X B

TværsH X B

*1 /2 OG 1 /3 S IDE KAN IKKE GÅ T IL KANT

Farvetillæg: Pr. farve kr. 1.600.

Særplacering: 10% tillæg (kun 1/1 sider).

Indlæg: Løse indlæg efter aftale. Indhent tilbud.

Tryk til kant: 10% tillæg.

Annonceformat ekskl. beskæring:297 mm høj x 210 mm bred + 3 mm til beskæring.

Trykmateriale: Færdigproduceret digitalt annoncemateriale. Andet materiale efter regning.

Annulleringsfrist: For ordrer og annullering af annoncer: 6 uger før udgivelsen.Ved annullering efterfaktureres tidligere tildelt rabat der nu bortfalder.

Indrykningsrabat: 2 x 10%, 4 x 15%, 6 x 20%Samme formater inden for 12 måneder.

Stillings- og rubrikannoncer Stillings- og rubrikannoncer kr. 23,50 pr. spaltemm. Stillingsannoncer, der er under 260 mm i alt, pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 1.650. 1 spalte 58 mm, 2 spalter 121 mm, 3 spalter 184 mm.

Stillingsannoncer på web: www.arkfo.dk: kr. 6.200.

For stillingsannoncer gælder kortere deadline, ring og hør nærmere.

Alle priser er ekskl. moms og produktionsomkostninger.

Job kan afleveres på følgende hardware:CD-rom (færdigproduceret)Sherpa/cromalin af annoncen skal medfølge, ellers bortfalder farve-reklamationsretten.E-mail: [email protected] (kun efter aftale).

Job kan afleveres i følgende software:InDesign, Adobe Illustrator, Adobe Photoshop.PDF – minimum 340 dpi, CMYK.

THE DANISH ARCHITECTURAL PRESS

Indstik og tryksager Format: A4, højformat. Papirkvalitet: 170 gr. Silk.

Omfang/farver: 4/8/16 sider, der trykkes i 4+4 CMYK-farver.

Færdiggørelse: 4 sider: Renskæres og falses. 8/16 sider: Falses, hæftes og

renskæres. Pakkes løst på palle.

12.000 stk. Tryk pris Indstikspris 4 sider = ca. 2 1 gr. Kr. 7.869,- Porto Kr. 33.305,-

8 sider = ca. 42 gr. Kr. 12.348,- Porto Kr. 36.310,-

16 sider = ca. 85 gr. Kr. 18.2 1 1 ,- Porto Kr. 42.463,-

16.000 stk. 4 sider Kr. 9.014,- Porto Kr. 34.722,-

8 sider Kr. 15.132,- Porto Kr. 39.145,-

16 sider Kr. 22.949,- Porto Kr. 48.201,-

12.000 stk. 32 sider Kr. 33.675,- Porto Kr. 47.6 15 ,-

16.000 stk. 32 sider Kr. 41.741,- Porto Kr. 55.782,-

Ovenstående er priseksempler, indhent tilbud.

1 14.01 03.02 Konstruktioner Stål, træ og kompositer samt glas

Artillerigården Erhvervsakademi Aarhus VUC – Campus Vejle

2 04.03 31.03 BAU München 2015 Klimaskærm. Facader og tage

Gedser Multihal Havkærparken, autismecenter Ungdomsboliger, Aalborg

3 07.05 10.06 Solafskærmning inde og ude Ventilation og indeklima

Ringgården, renovering af Faaborg havnebad og søsportscenter Green Solution House

4 29.07 25.08 Skole- og institutionsbyggeri Belysning og akustik

Valdemarskolen, renovering af Kongehøjskolen Vonsild, nyt plejecenter

5 16.09 13.10 Hospitalsbyggeri Belysning, vægge og lofter

Sølvgades Kaserne, ungdomsboliger Alfa Laval, domicil Bevtoft, nyt biogasanlæg

6 12.11 08.12 Tilgængelighed + brand/sikring

Bobjergcentret, lokaler til genoptræning Vendsyssel Sygehus, renovering DTU – Fotonik

Tema / ByggerierUdgivelses

datoAnnoncedeadlineNr.

Documents

Mediainfo byg 2015 dansk samlet low 111214