MEDICIN - smh.aau.dk · Udviklingen inden for medicin går meget hurtigt og hvad der ikke kunne lade sig gøre i går, kan måske lade sig gøre i morgen. Nye områder som personlig

M E D I C I N MENNESKER, SYGDOM, DIAGNOSE, BEHANDLING

S C H O O L O F M E D I C I N E A N D H E A LT H

Medicinuddannelsen handler om at hjælpe mennesker til et godt liv ved at forebygge og behandle sygdomme. Efter uddannelsen er du klar til at indgå i samarbejde på hospitaler, lægeklinikker samt offentlige og private virksomheder for at gøre en forskel for mennesker med og uden sygdomme.

På medicinstudiet på Aalborg Universitet har vi valgt at fokusere meget på patientkontakt, da vi fra forskningen ved, at den bedste behandling findes i samspil mellem patient og behandler – lægen er den medi-cinske ekspert, men patienten er ekspert i sit eget liv. Det betyder at du som studerende har kommunikationstræning allerede fra første semester.

P R O B L E M - L Ø S N I N G - D I A G N O S E - B E H A N D L I N G

Undervisningsformen på medicinstudiet er bygget op omkring kliniske ”problemer” som vi kalder cases. En case kan f.eks. være en patient med åndedrætsbesvær. Opgaven og udfordringen er så at afklare hvad man skal vide noget om for at kunne hjælpe patienten og derefter lære det.

Umiddelbart kan det lyde meget enkelt, men det læres ikke i løbet af et enkelt semester. Det kræver stor viden om og indsigt i menneskekrop-pens funktion og psykologi at finde det konkrete problem i form af en diagnose og derefter lave en konkret løsning i form af en behandlings-plan. Det er heller ikke nødvendigvis givet, at alle behandlinger virker på alle patienter, eller at der i det hele taget kan stilles en entydig diagnose.

Udviklingen inden for medicin går meget hurtigt og hvad der ikke kunne lade sig gøre i går, kan måske lade sig gøre i morgen. Nye områder som personlig medicin, genomsekventering og robotkirurgi skaber nye mu-ligheder men også nye udfordringer, når de skal kobles med et helheds-syn på patientens situation. På AAU er man som medicinstuderende via patientcases og projektarbejde med til at skabe fremtiden allerede fra 1. semester sammen med sine medstuderende.

S A M A R B E J D E M E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L

Som medicinstuderende begynder du din bacheloruddannelse på Aalborg Universitet, Campus Øst i Aalborg. Her bliver du undervist i de grundlæggende medicinske fagligheder og færdigheder. Den kliniske del af bachelordelen foregår primært på under Regionshospital Nordjylland.

Når de første seks semestre af uddannelsen er bestået, er du klar til at begynde på kandidatuddannelsen, som hovedsageligt foregår på Aalborg Universitetshospital. Her er du klar til for alvor at koble den teoretiske viden med klinisk arbejde og læring.

Som studerende kommer du rundt på alle hospitalets afdelinger, hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige spe-cialer. Du får et tæt samarbejde med læger, undervisere og det øvrige hospitalspersonale og ikke mindst patienterne. Ved at være en del af hospitalets dagligdag bliver overgangen fra studieliv til arbejdsliv ikke så brat og du får nogle rigtig gode og lærerige erfaringer som du kan tage med videre i din lægegerning.

Mette DenckerStudieleder

V E L K O M M E N T I L M E D I C I N S T U D I E T

A A L B O R G U N I V E R S I T E T



N A T U R V I D E N S K A B , P S Y K O L O G I , K O M M U N I K A T I O N O G M E N N E S K E R

Medicinuddannelsen eller lægeuddannelsen som den også kaldes, er

en 6-årig universitetsuddannelse. Uddannelsen består af seks semestre

på bacheloruddannelsen efterfulgt af seks semestre på kandidatuddan-

nelsen. På Aalborg Universitet foregår bachelordelen hovedsageligt på

universitetet og kandidatdelen på Aalborg Universitetshospital.

Uddannelsen er for dig, der er interesseret i sundhed, naturvidenskab,

psykologi, kommunikation og mennesker og i at kombinere disse områ-

der for at hjælpe mennesker. På uddannelsen lærer du selvfølgelig om

menneskekroppen og dens mange facetter, men derudover skal du også

lære at forholde dig til patienter og hvordan man bedst muligt håndterer

mennesker i krise. På uddannelsen stilles der derfor store krav til både

dine faglige og sociale kompetencer.

S Å D A N A R B E J D E R V I

På medicinstudiet arbejdes der problembaseret i form af patientcases. Det betyder, at du som studerende arbejder sammen med medstu-derende i mindre grupper om at lære det nødvendige for at forstå og måske også løse en fiktiv patients problem. Arbejdet understøttes af både teoretisk og praktisk undervisning så som forelæsninger, studie-salsøvelser, kliniske øvelser og klinikophold.

Du kommer også til at lave projekter på 1-2 måneders varighed, hvor du sammen med en lille gruppe medstuderende arbejder i dybden med et videnskabeligt eller samfundsmæssigt problem inden for det medi-cinske område. Studieformen fungerer rigtigt godt når alle studerende tager ansvar for at bidrage. Som studerende på Aalborg Universitet forpligter du dig til at deltage i gruppearbejde og bidrage til et frugtbart læringsmiljø.

Da vi lægger stor vægt på læge-patient-forholdet, vil du som medicin-

studerende på Aalborg Universitet blive undervist i kommunikative fær-

digheder allerede fra første semester. Du skal også træne undersøgel-

sesteknik sammen med medstuderende i realistiske situationer. I tillæg

til træning med medstuderende skal du også træne kommunikation og

undersøgelse blandt andet under ophold på de kliniske afdelinger.

F R A M E D I C I N S T U D E R E N D E T I L S P E C I A L L Æ G E

Medicinstudiet er normeret til 6 år og afsluttes med at du aflægger læ-geløftet. Herefter kan du kalde dig læge. Når du er færdig med grundud-dannelsen er du cand. med.

Herefter kan du påbegynde Klinisk Basisuddannelse (KBU) som varer 2 x 6 måneder. Uddannelsen foregår på de kliniske afdelinger på hospi-talerne og i lægepraksisser og den er nødvendig, for at du må arbejde selvstændigt dvs. uden supervision fra andre læger. Efter Klinisk Basis-uddannelse kan du søge lægejobs eller starte egen praksis.

Vil du være speciallæge, skal du søge optagelse på en af de mange

specialeretninger indenfor 4 år efter afsluttet Klinisk Basisuddannelse.

Det tager omkring 6 år at blive speciallæge.


D E T P R O J E K T O R I E N T E R E D E G R U P P E A R B E J D EI N T E R V I E W M E D P R O J E K T G R U P P E P Å 4 . S E M E S T E R

På Aalborg Universitet arbejder man meget i projektgrupper og det gør man også på medicinstudiet. På de forskellige semestre er det meget forskelligt, hvordan grupperne bliver dannet. På 1. semester har vi ikke et projektforløb, men vi har stadig gruppearbejde, hvor underviserne allerede har dannet grupperne på forhånd. Det er bedst, fordi man i starten ikke kender nogen. På 2. semester har vi vores første projektfor-løb, hvor vi selv danner grupper.

H V O R D A N F I N D E R M A N E N G R U P P E ?

Vi har projektforløb på 2., 3., 4. og 6. semester, hvor 6. semester er vores bacheloropgave. Inden hvert projektforløb har vi et gruppedannel-sesseminar, hvor alle har mulighed for at finde sammen og danne en projektgruppe.

I vores gruppe havde et par stykker af os arbejdet sammen før og vi fandt så sammen med de andre, der kendte hinanden fra et tidligere gruppearbejde. Alle skal have en gruppe - ingen arbejder alene. Først på 6. semester til bachelorprojektet må man arbejde alene, men det kan bestemt ikke anbefales. Man kan slet ikke nå det samme, når man skriver alene, som når man er en hel gruppe.

H V A D S K A L M A N S K R I V E O M ?

I gruppen skulle vi jo så beslutte hvad vores projekt skulle handle om. Vi fik et projektkatalog og skulle lave en top ti over de emner vi gerne ville arbejde med. Vi fik vores 6. prioritet ”Differential effect of growth supple-ments on human skeletal muscle myoblasts”. Umiddelbart er 6. prioritet ikke ønskeligt, men ved projektarbejde er selve emnet ikke det vigtigste.

Ved 2.- 4. semesters-projekter handler det mere om at lære processer-ne og metoderne bag det at skrive projekt. For at hjælpe de studerende tilknyttes hver projektgruppe en vejleder, så man altid kan hente råd og vejledning.

D E N G O D E G R U P P E

Da vi gik i gymnasiet og på HTX har flere af os haft dårlige erfaringer med gruppearbejde. Alle kender nok det med, at to i en gruppe laver det hele og resten pjatter eller gider ikke at tage ansvar. På universitetet er det noget ganske andet. Her skal alle bidrage til projektet. I vores gruppe lavede vi en gruppekontrakt, så alle var enige om, hvad vi forventede af hinanden og projektets færdige resultat.

Da vi gik i gang med projektet, brugte vi lang tid på at planlægge proces-sen uge for uge, så vi var sikre på, at vi kunne nå det hele. For eksempel havde vi hele tiden de samme to studerende i laboratoriet og så kom de øvrige gruppemedlemmer skiftevis og var med. Således havde vi nogen, der hele tiden havde overblik over forsøget. Den resterende del af gruppen arbejdede ”hjemme” enten sammen eller hver for sig. De skrev enten på projektet, eller læste materiale igennem til projektet. På den måde effektiviserede vi vores arbejde. Undervejs fik vi også ret hurtigt styr på hvem der var gode til hvad. Én var god som tovholder, en anden til at rette grammatikken, en tredje til at holde humøret og det sociale oppe, mens andre var benhårde arbejdsmænd i skriveprocessen. Alle havde en vigtig rolle i vores samarbejde.

I slutningen af en projektperiode kan man godt have rigtig travlt og så skal der ikke så meget til før, man bliver uenige om forskellige ting. Det kan sågar være om et komma står forkert. I sådanne situationer er det virkelig vigtigt, at man er gode til at samarbejde og kan få snakket om problemerne. Selv om det ikke er en del af pensum, så øver vi os rigtig meget i konflikthåndtering, hvilket er vigtigt videre på studiet og når vi skal ud og arbejde som læger.

P R O J E K T E K S A M E N

Ved projekteksamen skal projektet præsenteres samt forsvares for den tildelte vejleder samt en censor. Vi indledte eksamen med et kort oplæg hver, som vi sammen havde forberedt inden. Efter oplæggene kunne vejleder og censor stille spørgsmål til projektet.

I gruppen er vi enige om, at gruppeeksamen er en rigtig god eksa-mensform. Man får nogle rigtig spændende diskussioner og man støtter og hjælper hinanden. Man lærer også at give plads til hinanden, da taletiden helst skal være fordelt lige, så alle i gruppen har en fair chance for at bestå og få en god karakter.

Vi har været rigtig glade for at være i gruppe sammen og kan sagtens finde på at arbejde sammen igen.

Ása Wraae Olsen, Lise Dueholm Bertelsen, Jens Kramer Jensen, Siri Margrethe Floor Svenn, Malene Jul Sørensen og Pauline Bohsen Ravn



L I N E M E I N C K EAlder: 25 Bopæl: Aalborg

Ungdomsuddannelse: HTX, Frederikshavn Dimittendår: 2017

H V O R D A N V A R D E T A T VÆ R E S T U D E R E N D E P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T ?

Jeg havde en virkelig god studietid og har fået nogle rigtig gode venner. På uddannelsen er studieformen meget afvekslende – man har både fo-relæsninger, projektarbejde i grupper, casearbejde og studiesalsøvelser. Der findes mange måder at lære på – nogen lærer bedst, hvis de kan fordybe sig i en bog og andre skal helst prøve ting i praksis. På uddan-nelsen er der plads til det hele og det fungerede super godt.

Jeg lærer bedst ved at prøve ting i praksis og det var helt vildt fedt at få mulighed for at komme på korte klinikophold allerede på første seme-ster. Her fik jeg også afprøvet om patientkontakt var noget for mig, og det er det helt sikkert.

Det var altså også virkelig fedt at kunne fordybe sig i et område. På HTX havde jeg mange forskellige fag og det var bestemt ikke alle sammen, jeg kunne se et formål med. På medicinuddannelsen havde vi selvfølge-lig også mange forskellige fag, men her var der en logisk sammenhæng mellem fagene hvilket er meget motiverende.

Nu skal man ikke glemme, at medicinuddannelsen er hårdt arbejde – man kommer bestemt ikke sovende til noget. Der er dage hvor man ikke når andet end at være til undervisning, læse, spise og sove, men det er der hele værd. Jeg vil i hvert fald ikke bytte.

H V O R F O R V A L G T E D U U D D A N N E L S E N ?

Jeg har faktisk altid gerne ville være læge. Jeg ved ikke hvor interessen stammer fra, men jeg har aldrig været i tvivl om, at det var det jeg skul-le. Kroppen og dens fantastiske funktioner har altid fascineret mig og så kan jeg godt lide at have med mennesker at gøre.

Jeg valgte medicinuddannelsen på Aalborg Universitet på grund af studieformen. Jeg kendte til den problembaserede læring og projektar-bejdet fra HTX og jeg kunne godt lide den måde at arbejde på.

H V O R A R B E J D E R D U I D A G ?

Jeg arbejder som læge på Akut- og Traumecentret på Aalborg Universi-tetshospital. Det er første del af min kliniske basisuddannelse. Arbejdet er virkelig spændende og man ved aldrig hvilken type patienter der kommer ind.

Jeg modtager patienterne og undersøger dem. De patienter jeg modta-ger er typisk medicinske patienter – de kan f.eks. have mavepine eller åndenød, altså symptomer på at der er noget galt. Så går jeg i gang med at undersøge dem, for at finde ud af hvilken behandling der skal igang-sættes. Det er ikke altid helt let at finde frem til problemet, men der er heldigvis altid en erfaren læge og sygeplejersker tilstede, så jeg står aldrig alene med patient. Nogle gange sker der voldsomme ting f.eks. kan en patient være så dårlig når han/hun kommer ind, at vedkommen-de dør. I sådan nogle situationer er det virkelig vigtigt, at man har det erfarne personale at støtte sig til.

Efter jeg har været på Akut- og Traumecentret i et halvt år, skal jeg ar-bejde i en praksis i Nordjylland, men jeg ved endnu ikke hvor det bliver. Min plan er at uddanne mig som almen mediciner og jeg vil rigtig gerne til Skagen og arbejde.

H V I L K E K O M P E T E N C E R F R A D I N U D D A N N L E S E K A N D U B R U G E I D I T J O B I D A G ?

Gennem hele uddannelsen har vi arbejdet med rigtige patientcases og det er helt sikkert noget jeg bruger i min hverdag. Det kan godt være at den patient jeg skal behandle ikke har 100% de samme symptomer som en person fra en patientcase, men der er næsten altid et eller andet genkendeligt.

Kandidatdelen af uddannelsen foregår på Aalborg Universitetshospital, hvor vi fik mulighed for at fungere som læger, forstået på den måde, at vi deltog i de samme opgaver som lægerne, under vejledning selvfølge-lig. På den måde lærte vi samtidig med at vi gjorde tingene i praksis. Det synes jeg fungere super godt og jeg føler mig virkelig godt klædt på til lægejobbet.

M I C H A E L T R A B J E R G


Jeg synes det var fantastisk. Det var super fedt at være i et miljø som fungerede godt både fagligt og socialt. Vi studerende kom fra hele landet og med forskellige baggrunde, hvilket gav en rigtig god dynamik - og så er det bare helt specielt, at være sammen med en flok mennesker som fagligt interesserer sig for de samme ting som en selv.

Noget af det, jeg synes virkelig fungerer godt er caseundervisnin-gen. En ’case’ er en virkelig patienthistorie som vi arbejder med i mindre grupper. Når vi ikke er så mange sammen, har alle mulig-hed for at bidrage til diskussionen og alle er med til at ”løse” casen. Det lærer man virkelig meget af.

Aalborg Universitet er jo kendt for projektarbejde og på medicinud-dannelsen skriver man også projekter. Man er typisk 4 – 6 stude-rende i en gruppe, der bliver enige om et emne, man vil arbejde med - f.eks. ”immuncellers rolle i kræft”. Hver gruppe får tilknyttet en vejleder, så man altid har nogen man kan diskutere projektet med og som kan komme med hjælp og indspark når der er behov.

Jeg har lært utroligt meget ved at arbejde projektorienteret både i forhold til de emner projekterne har handlet om, men også i forhold til planlægning, samarbejde, gruppedynamik og meget mere.


Jeg ville gerne have en uddannelse hvor jeg kunne beskæftige mig med både naturvidenskab og mennesker. Jeg synes medicinuddan-nelsen lød rigtig spændende og jeg havde en forventning om, at jeg ville blive udfordret både fagligt og personligt – og det blev jeg.

Man ved f.eks. ikke hvordan man vil reagere, når man konfronteres med alvorligt syge mennesker, men det var ikke en udfordring der skræmte mig, men derimod gav mig lyst til at hjælpe og lære endnu mere.

Det var også vigtigt for mig, at jeg tog en uddannelse hvor der var flere forskellige jobmuligheder og med medicinuddannelsen er der rigtig mange muligheder. Man kan selvfølgelig arbejde som læge, men derudover er der mulighed for at forske, gå ind i sundhedspo-litik, arbejde i medicinalindustrien og meget andet. Det er kun ens fantasi, som sætter grænserne.


I dag arbejder jeg med rigtig mange ting. Jeg er lige begyndt på et Ph.d.-studium om hvordan fedtstofskiftet har indflydelse på forskellige hjernesygdomme f.eks. Parkinson, ALS og Multiple Sklerose. Derudover er jeg underviser på medicinuddannelsen på AAU og så arbejder jeg som læge i psykiatrien. Det begyndte jeg allerede på i min studietid og jeg synes det er vigtigt at bevare kontakten til patienter.


Helt sikkert den problembaserede tilgang. Når jeg sidder med et forskningsproblem, er det virkelig vigtigt, at kunne anskue problemet fra flere forskellige vinkler, for at finde den bedste løs-ning. Nogle gange er det også nødvendigt at dele en uoverskuelig opgave/problem op i mindre dele for at kunne håndtere den, hvilket kræver et godt overblik og en evne til at prioritere.

Derudover bliver jeg også nødt til at nævne projektplanlægning. Som ph.d.-studerende har jeg rigtig mange deadlines, der skal overholdes og bliver de ikke det skrider projektet og ødelægger planlægningen for både mig selv og mine samarbejdspartnere.

Ja, jeg kan blive ved, for jeg synes jo egentlig, at alt det vi har lært på studiet, er noget jeg kan bruge i mit arbejde.

På studiet havde vi rigtig meget kommunikationstræning og som læge er det super vigtigt, at man er god til at tale med mennesker og lytte til hvad de siger. Når jeg arbejder med psykiatriske patien-ter og skal finde frem til hvorfor de f.eks. er triste er det essentielt, at jeg får spurgt ind til deres livssituation og får afdækket alle mulige årsager.

Der kan jo være mange grunde til at en person føler sig trist – Der kan være sket noget i familien, eksempelvis dødsfald, patienten kan have en depression eller der kan være noget fysisk i vejen f.eks. problemer med stofskiftet. Hvis jeg ikke får afdækket alle mulighe-der, kan jeg ikke tilrettelægge et godt udrednings- og behandlings-forløb.



Alder: 26 Bopæl: AalborgUngdomsuddannelse: HTX i Holstebro Dimittendår: 2017





M I L L E M O S E G A A R DAlder: 29 Bopæl: Aalborg

Ungdomsuddannelse: STX, Dronninglund Gymnasium Dimittendår: 2017


Jeg var ovenud tilfreds med at være studerende på AAU. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg skulle læse i Aalborg på grund af den projektorienterede studieform – det passede lige til mig.

Jeg oplevede et rigtig godt studiemiljø hvor vi havde stor indflydelse. Var der f.eks. et eller andet i undervisningen vi ikke synes fungerede, blev der lyttet til os.


Ja, det var bestemt ikke let at vælge. Jeg vidste, at jeg gerne ville have en naturvidenskabelig uddannelse og jeg var interesseret i sundhed og medicin.

Jeg begyndte faktisk først på Sundhedsteknologi, men det var ikke lige mig. Så kom jeg ind på Biologi, men skiftede over til Medicin med Indu-striel Specialisering. Her gik det op for mig, at patientkontakt virkelig betød meget for mig – det havde jeg slet ikke regnet med, så efter jeg havde taget bacheloruddannelsen på Medicin med Industriel Speciali-sering skiftede jeg til Medicin. (Det er ikke længere muligt, at skifte fra Medicin med Industriel Specialisering til Medicinuddannelsen).

Jeg følte mig virkelig hjemme på medicinuddannelsen og var slet ikke i tvivl om, at denne gang havde jeg valgt helt rigtigt. Nogle gange er man nødt til at prøve ting af for at vide, om det er det rigtige valg man har truffet.


Jeg er i gang med den kliniske basisuddannelse. Først var jeg 6 måne-der i en praksis i Hjørring og nu er jeg i Hjallerup. Jeg har planer om at blive hudlæge, men der er desværre ingen introstillinger i Nordjylland, så jeg smutter en tur til Aarhus.

I mit speciale beskæftigede jeg mig med hudsygdomme og samarbej-dede med Hudlægecenter Nord. I dag har jeg stadig tæt kontakt med dem og deltager i div. netværk. F.eks. sidder jeg med i et kommissorium for nationale kliniske retningslinjer, hvor jeg er med til at vurdere den nyeste forskning og se om noget evt. kan gøres bedre.

Jeg skal også så småt i gang med en ph.d. hvor jeg skal undersøge om man kan behandle hudkræft på andre og bedre måder end man gør i dag.

Som læge er der altid mere at lære, man bliver aldrig helt færdig med at uddanne sig og det synes jeg er vildt fedt – Det bliver aldrig kedeligt.


Studieformen med den problembaserede læring passer super godt til medicinuddannelsen. En patient kommer jo ikke ind og siger hvad han eller hun fejler. Som læge bliver man præsenteret for nogle symptomer som så skal undersøges og tolkes. Den tilgang har vi fået ind under huden i hele studietiden og det er simpelthen guld vær.

På uddannelsen havde vi virkelig meget kommunikationstræning og en gang i mellem kunne man godt tænke ”åh nu igen, hvorfor skal vi træne kommunikation hele tiden” Nu hvor jeg arbejder som læge, kan jeg godt se hvor vigtigt det er. Når man arbejder med mennesker i krise er det super vigtigt med en god dialog ellers går man måske glip af vigtige detaljer.


J U L I E O D G A A R D V E D E LAlder: 28 Bopæl: Tórshavn, Færøerne

Ungdomsuddannelse: STX, Aalborg Katedralskole Dimittendår: 2017


Jeg var rigtig glad for at være studerende på Aalborg Universitet. Det var hårdt, men blev kun mere og mere spændende med tiden. At gå på universitetet er meget anderledes end gymnasiet og der bliver stillet store krav til de studerende. Jeg brugte faktisk en del tid på at finde ud af hvordan jeg lærte bedst.

På kandidatuddannelsen havde vi færdighedstræning på sygehuset, så vi fik øvet alt muligt f.eks. at sy sår sammen, hvilket er vigtigt at kunne, hvis man f.eks. skal være på en skadestue.

Noget af det jeg synes var rigtig godt, var det tætte forhold man fik til underviserne. Vi kunne f.eks. følges med en læge i ambulatoriet om for-middagen og have samme læge som underviser om eftermiddagen. På den måde var der altid mulighed for at få snakket om, hvad man havde oplevet i løbet af dagen og stille spørgsmål.

Efter 9. semester besluttede jeg at holde orlov og fik arbejde på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, fordi jeg var rigtig glad for at have været i klinik på afdelingen. Det var virkelig spændende og fedt at kunne beskæftige sig med noget der var relateret til studiet.


Jeg var faktisk meget i tvivl om hvilken uddannelse jeg skulle vælge. Jeg

ville gerne have noget med mennesker at gøre og jeg var også interes-

seret i naturvidenskab. Jeg undersøgte medicinstudiet, der den gang var

helt nyt på Aalborg Universitet og kunne se, at jeg havde mulighed for at

kombinere rigtig mange af mine interesser – ledelse, kommunikation,

naturvidenskab og konkret hjælp til mennesker.

Derudover var undervisningen casebaseret, hvilket betyder at man

arbejder sammen i mindre grupper om en patient. På uddannelsen

kommer man også meget i klinik, hvilket vil sige, at man er med rundt

på de forskellige afdelinger på hospitalet og laver nogle af de samme

ting som lægerne gør. Det passede super godt til mig, da jeg lærer bedst

når jeg kan kombinerer teori med praksis.

Et ekstra plus er, at det er muligt at arbejde i hele verden når man er

uddannet læge.


Jeg er i gang med den kliniske basisuddannelse på medicinsk afdeling

på Landssjúkrahúsið (Landssygehuset) i Tórshavn på Færøerne. Den

kliniske basisuddannelse eller KBU som vi kalder det, kan man tage

efter man er færdig på universitetet. Det er første skridt på vejen til at

kunne blive speciallæge.

Jeg havde aldrig været på Færøerne før, men det lød rigtig spændende.

Landssygehuset er et mindre sygehus med patienter fra hele landet,

så man kommer til at beskæftige sig bredt med lægegerningen og får

hurtigt en del ansvar, hvilket giver rigtig god erfaring.

Jeg kan f.eks. tilpasse smertebehandling hos en kræftpatient om for-

middagen og behandle et barn med astma om eftermiddagen – Der er

ikke to dage der er ens.


Hele måden at tænke på - Jeg har lært at tænke diagnostisk og optage sygehistorie så jeg kan igangsætte behandling.

Jeg har også lært at forholde mig kritisk til forskning og forskningsre-sultater og sortere i store mængder information. Der findes rigtig meget forskning inden for alle muligt sygdomme og det er umuligt at gennem-gå det hele. Derfor er det vigtigt at kunne finde frem til de resultater jeg kan bruge i min kliniske hverdag.



M I C H A E L B A N GAlder: 25 Bopæl: Aalborg

Ungdomsuddannelse: HTX, Hjørring Dimittendår: 2017


Jeg havde nogle gode og udfordrende studieår – Der er godt nok meget at lære. Jeg var rigtig glad for den problembaserede måde at lære på. Det giver rigtig god mening, at vi lærer at anskue patinter, sygdomme osv. fra mange forskellige vinkler og erkende, at der kan være flere forskellige løsninger/behandlingsformer.

Studiet er opdelt således, at bacheloruddannelsen foregår på universite-tet hvor man får en masse grundlæggende viden. Kandidatuddannelsen foregår på Aalborg Universitetshospital, hvor der blev bygget oven på den viden vi tilegnede os på bacheloruddannelsen. Derudover kommer man med rundt på alle afdelingerne og får mulighed for at fungere som læge. Det gør, at overgangen fra at være studerende til at være uddan-net læge ikke er så brat.

På mit specialesemester fik jeg mulighed for at være på Grønland i halvanden måned. Jeg skrev speciale om skaldyrsallergi hos krabbe-arbejdere på Grønland. Umiddelbart så det nemlig ud til, at de stort set ikke led af skaldyrsallergi – en allergi som ellers er vidt udbredt, og det

var interessant at undersøge om jeg kunne finde årsagen. Det forhold sig dog ikke helt sådan som jeg først troede og sådan er det tit når man dykker ned i en problemstilling. Derfor er det virkelig vigtigt, at være trænet i at se problemstillinger fra mange forskellige vinkler.


Da jeg gik på HTX var nogle af mine yndlingsfag kemi og biologi og jeg vidste at de to fag ville jeg gerne arbejde videre med. Jeg kunne også godt tænke mig, at have med mennesker at gøre og på medicinstudiet kunne jeg få alle mine ønsker opfyldt.


Jeg er i gang med den kliniske basisuddannelse på Akut- og Traume-centret på Aalborg Universitetshospital. Jeg overvejer at specialiserer mig inden for neurologi, men inden jeg lægger mig fast på det, vil jeg gerne lige snuse til noget andet først. Når jeg har været her i et halvt år skal jeg ud i almen praksis. Jeg har ikke lagt mig helt fast på hvor det bliver, men jeg vil rigtig gerne blive i Nordjylland for det er her jeg føler, at jeg hører hjemme.


Må man godt sige ”Det hele” – Det lyder måske lidt klichéagtigt, men undervisningen hang virkelig godt sammen, så det er helt umuligt at sige, at noget var overflødigt eller lige meget. Jeg nævnte tidligere den problembaserede måde at lære på og i dag er jeg virkelig glad for, at jeg er blevet trænet i at arbejde sådan.

En patient kommer jo ikke nødvendigvis med et problem eller en syg-dom hvor der kun er en løsning eller en behandlingsmetode. Patienter har ofte mangfoldige problemstillinger og ved at gå problemorienteret til værks kommer man rundt om flere forskellige behandlingsmulighe-der.



C H R I S T I N E K R O E RAlder: 26 Bopæl: Aalborg

Ungdomsuddannelse: HTX, Grenaa Teknisk Gymnasium Dimittendår: 2016


I sin tid, da jeg begyndte på medicinstudiet, var uddannelsen helt ny og der var rigtig mange elementer, der skulle prøves af fra Universitets side. Det gav selvfølgelig nogle udfordringer, men samtidig var der rig mulighed for at få indflydelse, og der blev taget godt imod vores feed-back til forbedringer af studiet.

Mens jeg læste, var jeg politisk aktiv i både det lokale og det nationale FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende). Jeg synes det er vigtigt, at studerende engagerer sig og bidrager til at gøre medicinstudiet endnu bedre, både lokalt og nationalt. Det tager selvfølgelig tid, men det er helt sikkert arbejdet værd. Du vil få dig et rigtig godt netværk. Det politiske engagement har jeg fortsat i vores fagforening Yngre Læger.

Medicinstudiet er hårdt arbejde og det betyder meget, at du har det godt sammen med dine medstuderende. Vi havde et virkeligt godt sammen-hold på studiet både fagligt og socialt, hvilket er utrolig vigtigt. Du vil med sikkerhed få nogle nye venner, som du vil have/få et helt særligt forhold til.


Jeg var på karrieremesse og hørte en medicinstuderende fortælle om studiet, og det lød spændende. I Danmark har vi fire noget forskellige medicinstudier, jeg skimtede studieordningerne igennem inden jeg prioriterede.

Det nye medicinstudie i Aalborg tiltalte mig og tænkte det ville passe bedst til min læringsmåde. Fordelen ved Aalborg er den store del af klinik især på kandidaten samt indblikket i forskning. Jeg kan godt lidt at kombinerer teori med praksis, og dette passer også rigtig godt med min hverdag nu.


Jeg har næste lige afsluttet den kliniske basisuddannelse og er nu ansat i en introduktionsstilling på Øre-, Næse-, Halskirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

En introduktionsstilling varer ét år og åbner muligheden for en hovedud-dannelse i specialet, som jeg håber at kunne få på sigt. Jeg er rigtig glad for mit arbejde og specialets afveksling i løbet af arbejdsugen. Jeg har funktioner i både ambulatorierne, på operationsgangen og på sengeaf-snittet.


Som nævnt var vi rigtig meget i klinik på uddannelsen. Der er både for-dele og ulemper ved dette, men en af fordelene er, at du får afprøvet din teoretiske viden i praksis, og derudover er det ikke alt der kan læses.

Det er svært at læse sig til hvorledes forskellige undersøgelser skal udføres, det skal du prøve at have i hænderne. Derudover er vi styrket på vores samarbejdsevner med andre sundhedsprofessionelle, dette igennem projektarbejdet og simulationstræningen.

Held og lykke med valg af studie!

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

School of Medicine and HealthNiels Jernes Vej 12, A5

9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9940www.smh.aau.dk

Aalborg Universitet 2018

Documents

MEDICIN - smh.aau.dk · Udviklingen inden for medicin går meget hurtigt og hvad der ikke kunne lade sig gøre i går, kan måske lade sig gøre i morgen. Nye områder som personlig