Medlemsblad for D ansk Cardiologisk Selskab •April 2 005 ...€¦ · Medlemsblad for D ansk Cardiologisk Selskab •April 2 005 •10. årgang Nr.2 SCANDSTENT,side 12 KOMMENDE DCS-MØDER

Medlemsblad for Dansk Cardiologisk Selskab • April 2005 • 10. årgang Nr. 2

www.cardio.dk

SCANDSTENT, side 12

KOMMENDE DCS-MØDER side 5, 38

MØDEREFERATER side 12, 14, 15, 18, 28, 29

FORMANDSBERETNING side 9

GENERALFORSAMLING side 11

FYC NYT side 23

ARBEJDSGRUPPERNE, UDVALG side 6, 32, 35

KURSER,ANDRE MØDER side 4, 28

SCANDSTENT side 12

ARB’s side 18

DR. JERONIMUS side 37

PAH-RAPPORT, til høring midtersider

Selskabets centrale møde den 27.-28. maj, nemlig årsmø-det nærmer sig. Mødet i år vil som noget særligt have en international foredragsholder – Thomas Lüscher fra Zürich,

der vil holde et indlæg om Inflammation og Iskæmisk hjerte-sygdom. Derudover kan man forvente underholdning af flere former i løbet af aftenen. Mødet i år vil, ligesom øvrige DCS møder nu er, være CME-akkrediteret. Det er vigtigt, at I som medlemmer tilmelder jer årsmødet (200 pladser), og mindst lige så vigtigt, at I melder fra, såfremt I ikke har mulighed for at deltage i mødet.Inden da er det dog en glæde, at vi allerede her i foråret har afholdt to andre møder, nemlig et velafholdt og velbesøgt fæl-lesmøde med Dansk Hypertension Selskab, og snart efter et møde med Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM).

Den nye behandlingsvejledning bliver dette forårs store nyhed – den vil være tilgængelig – efter et særligt stort arbejde af Dorthe Dalsgaard, Ole Gøtsche, Jørn Carlsen og Jens Brock Johansen – på www.cardio.dk efter årsmødet.I den forløbne periode skal det i øvrigt i særlig grad bemær-kes, at web-udvalget har været aktivt. Således har Jens Brock Johansen i samarbejde med Søren Strange, Jan Bech og Christian Gerdes sørget for at hjemmesiden nu præsenteres i et nyt format og der er kommet nye features: presseklip med flere gange ugentlige opdateringer, opdatering på dansk cardiologisk forskning, som Morten Bøtcher vil stå for. Og inden længe, når årsmødet er veloverstået, vil hjemmesiden tilbyde 17 kardio-logiske behandlingsvejledninger. Det første undervisningssæt relateret til en konsensusrapport er også ved at være klar – arbejdsgruppen omkring akut koronart syndrom har udarbej-det et, med særlig indsats af Lene Holmvang.

I dette nummer af Cardiologisk Forum findes en ny klarings-rapport om pulmonal hypertension til høring; og den ende-lige rapport om det vigtige område medicinsk behandling ved CABG (publiceret i Oktober CF 2004) afventer en sidste afpudsning og vil herefter blive trykt. Det er glædeligt, at der udkommer mange klaringsrapporter, og nu er målet, at der indenfor kort tid vil være undervisningsæt på hjemmesiden relateret til de enkelte rapporter. Håbet er, at alle klaringsrap-porter vil have et sådant undervisningssæt tilgængeligt inden-for det kommende år.Hjerteforeningen har publiceret en tværfagspeciale rapport om rehabilitering og forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark.Det er bestyrelsens håb at danske kardiologer vil lægge en stor indsats i det forebyggende arbejde, specielt ved at stille op som undervisere og mødearrangører lokalt.Se i øvrigt formandsberetningen andetsteds i dette CF, side 9.

Det har været et spændende første år, for den lægelige sekre-tær, Søren Galatius og for undertegnede som formand for Dansk Cardiologisk Selskab, og vi ser frem til det næste og sid-ste år i denne stol, og håber på at kunne medvirke til at styrke Dansk Cardiologisk Selskab formidlings- og undervisningsmæs-sige rolle og fagligt rådgivende funktion.

Jan Kyst MadsenFormand DCS

KÆRE DCS-MEDLEM

Bestyrelse/board:Formand/President:Jan Kyst MadsenKAS Gentofte

Tel. +45 39 77 72 [email protected]

Faglig Sekretær/Secretary:Søren GalatiusKAS Gentofte

Postadresse:Kardiologisk afdeling PGentofte AmtssygehusNiels Andersens Vej2900 Hellerup

[email protected]

Mailing address:Dept. of Cardiology P

Gentofte University HospitalDK-2900 HellerupDenmark

Medlemmer/Members:Dorthe DalsgaardHerning Sygehus

Kenneth EgstrupSygehus Fyn Svendborg

Kristian EmmertsenAarhus Universitetshospital

Skejby

Henrik Steen HansenOdense Universitetshospital

Christian HassagerRigshospitalet

Lars Hvilsted RasmussenÅlborg Sygehus

Susette Krohn TherkelsenHvidovre Hospital

Jeppe LaunbjergHillerød Sygehus

Sekretariat/Secretariat:Hauser Plads 101127 København KTel 33 91 79 60 Fax 33 91 79 64

E-mail: [email protected]

Homepage:www.cardio.dk

Forsidebillede:SCANDSTENT

Cardiologisk Forum · 2 · April 2005

FORUMApril 2005

Cardiologisk ForumUdgives af

Dansk Cardiologisk Selskab

Udkommer 4 gange årligt iJanuar, April, August, Oktober

Redaktionskomité erSelskabets medieudvalg:

Søren GalatiusJohn GodtfredsenJens Brock Johansen

Ansvarshavende redaktør:John GodtfredsenRosbæksvej 2, 32100 København Øtelefon 39 29 38 05


Indlæg sendes til redaktørensom E-mail og billeder i JPEG.Sidste frist er første hverdagi udgivelsesmåneden.

Grafisk produktion og trykKLS Grafisk Hus A/S

AnnonceekspeditionDCS’s sekretariatHauser Plads 101127 København Ktelefon 33 91 79 60fax 33 91 79 64


Indhold

KOMMENDE DCS-MØDER . . . . . 5, 38

MØDEREFERATER . 12, 14, 15, 18, 28, 29

FORMANDSBERETNING . . . . . . . . . 9

GENERALFORSAMLING . . . . . . . . 11

FYC NYT . . . . . . . . . . . . . . . . 23

ARBEJDSGRUPPERNE, UDVALG . 6, 32, 35

KURSER, ANDRE MØDER . . . . . . 4, 28

SCANDSTENT . . . . . . . . . . . . . 12ARB’s . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18DR. JERONIMUS . . . . . . . . . . . . 37PAH-RAPPORT, til høring . . midtersider

ISSN: 1397-7385

Her i maj måned fylder DCS 45 år – ingen særlig rund fødselsdag,men alligevel. For 20 år siden blev det fejret med en rabalderfest i Domus Medica, på billedet kan man se hvordan … den unge formand modtager »festlyset fra det høje« af Norsk Cardiologisk Selskabs for-mand Sigurd Nitter-Hauge. Så om 5 års tid kan man være med som rigtig emeritus.

I alt 222 møder er det blevet til – 5 om året i snit – ikke så dårligt. De seneste er refe-reret i dette CF (s. 14 og 29). Oplægget til forårsmødet ses på s. 8-11, og den fornemme SCANDSTENT trial omtales s. 12. Og herudover mange andre gode sager …

God læselyst …

John Godtfredsen, Redaktør

DEADLINE for stof til CARDIOLOGISK FORUM

AUGUST 2005 er MANDAG 1.8.2005

AstraZenecaBristol-Myers Squibb, Sanofi-AventisCordisLEO Pharma NordicMedaNovartisNycomedPfizerRoche DiagnosticsSandoz

Annoncering i CF giver DCS økonomisk mulighed for at videreformidle væsentlig kardiologisk informa-tion; både gennem CF, men også gennem kursus og møde- aktiviteter. Derfor takkes annoncørerne.

REDACTEURENSMANCHET

I DETTE NUMMER ANNONCERER:

MØDER & KURSER M.M.

Se annonce side 3

ERRATUMI CF januar 2005 var der i annonceringen af DCS’ foredragskonkurrence på side 38 en beklagelig fejl:

6. En bedømmelseskomite bestående af de 3 klinisk kardiologiske professorer,2 seniorkardiologer og formanden for DCS, vurderer abstracts anonymt og udvælger 5 af disse til præsentation. Bedømmerne fungerer endvidere som dommere ved den mundtlige præsentation, som finder sted ved DCS’ Årsmøde,maj 2004. (For nærmere oplysninger, se opslag i Cardiologisk Forum).

men det skulle have været:

En bedømmelseskomite vurderer abstracts anonymt og udvælger 5 af disse til præsentation. Bedømmerne fungerer endvidere som dommere ved den mundt-lige præsentation, som finder sted ved DCS’ Årsmøde, maj 2005. (For nærmere oplysninger, se opslag i Cardiologisk Forum).

Coming up:

DCS’ kurser i Den nye SpeciallægeuddannelseI forbindelse med hoveduddannelsesforløbene i intern medicin: kardiologi i Dennye Speciallægeuddannelse bliver der udbudt obligatoriske speciale specifikke kur-ser, som arrangeres og afholdes af DCS efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen.Kurserne er tidligere blevet beskrevet i Cardiologisk Forum (8. årg. nr. 4 – okt. 2003)og består af:Avanceret EKG diagnostik; Transthoracal ekkokardiografi og hjerteste-toskopi; Færdighedskursus i invasiv kardiologi og blodtryk; Færdighedskursus i kar-diologisk billeddiagnostik; Kardiovaskulær farmakologi; Hjerteinsufficiens; Iskæmiskhjertesygdom;Arytmi; Hjerteklapsygdomme inkl. endocarditis;Vasculær medicin,præventiv kardiologi og rehabilitering; Medfødte hjertesygdomme; Sjældne hjerte-sygdomme ogAkut kardiologi. Kursets indhold planlægges af den relevante arbejds-gruppe i samarbejde med hovedkursuslederen Henrik Steen Hansen.DCS har fået bevilget penge til afholdelse af 4-6 kurser i løbet af 2005, og der planlægges afholdt 1-2 kurser i løbet af foråret. Kurserne annonceres i Cardiologisk Forum samt på DCS’ hjemmeside www.cardio.dk. Læger i hovedud-dannelsesforløb vil få direkte besked.Kurserne bliver landsdækkende, og der tilstræbes en rotationsordning mellem regionerne, således at det ikke er de samme kursister, der skal rejse hver gang.Rejseudgifter og evt. udgifter til overnatning m.v. afholdes af kursistens eget sygehus/egen afdeling.Nogle af kurserne indeholder en tentamen.Ved resultater, der svarer til, at man ville være dumpet, informeres kursistens vejleder/mentor med henblik på videre tiltag, f.eks. deltagelse i kurset igen.Evalueringen af kurserne vil blive fulgt løbende af hovedkursuslederen og DCS’bestyrelse, og der lægges vægt på, at kurserne har både høj faglig og høj pædago-gisk kvalitet.Ved ledige pladser kan kurserne søges af andre, f.eks. læger i overgangsordning eller fase III stilling efter gammel (1996) ordning. Kurserne er gratis for alle og forventes afholdt én gang årligt.

På vegne af DCS’ bestyrelseHenrik Steen Hansen & Susette Krohn Therkelsen

Transportgodtgørelse … sakset fra nyligt bestyrelsesmøde referat»Bestyrelsen drøftede sidst transportgodtgørelse og bedes støtte nedenstående forslag til publikation i CF«.DCS dækker følgende til transportudgifter for medlemmer i forbindelse med DCS aktiviteter:• for YC’er dækkes 2. kl DSB til DCS møder• for arbejdsgrupper dækkes transport for nucleus og medlemmer med aktiv indsatstil arb.gruppe møder (det henstilles at der så vidt muligt benyttes DSB 2. klasse)• for aktiviteter foranlediget af ‘andre organisationer’ henstilles at arbejdsgiver/eller ‘anden organisation’ dækker transportudgiften


Fredag d. 27. maj10.00-10.30 Kaffe og registrering10.30-11.30 Pulmonal Hypertension – et overset problem.

Ny høringsrapport til diskussion.Definition, klassifikation og diagnostisk udredning – Jens Erik Nielsen-KudskBehandlingsstrategier og prognose – Jørn CarlsenDiskussion

11.30-12.15 Inflammation and ischaemic heart disease.Thomas F. Lüscher, Zurich

12.15-13.15 Frokost13.15-14.00 DCS’ forskerpris – sponsoreret af Nycomed

Prisuddeling og -forelæsning:Myokardiemetabolismeved insulin resistens sygdomme –Hans Erik Bøtker

14.00-14-15 Pfizers rejselegat - Legatoverrækkelse14.15-15.30 DCS’s foredragskonkurrence15.30-16.00 Kaffe16.00-16.45 Arbejdsgruppemøder16.45-17.45 Generalforsamling17.45-18.00 National Kardiologisk Behandlingsvejledning18.00-18.35 Kardiologisk frontlinieudvikling

Stamcelleterapi – Jens KastrupFFR – en genvej til det koronare flow – Per ThayssenAlgoritme til separation af lang QT1 og lang QT2 syndrom fra normale i overflade EKG – Egon ToftEpikardiel kateterablation af VT – Anders Kirstein Pedersen

19.15-? Middag samt underholdning

Lørdag d. 28. maj9.30-11.00 Genetik ved hjertesygdom – hvor langt er vi nået?

Genetik ved kardiomyopatier – Jens MogensenGenetik ved hjerterytmeforstyrelser – Stig HaunsøGenetik ved aterosclerose/iskæmisk hjertesygdom– Henrik Kjærulf JensenHvad kan denne viden bruges til klinisk i dag – Henning BundgaardPanel diskussion

11.00-11.30 Kaffe11.30-13.00 Diabetes og hjertesygdom

Diabetes: State of the art – Henning Beck-NielsenBehandling af diabetespatienten uden kendt hjertesygdom – Sten MadsbadDiabetes på kardiologiske afdelinger – Hvor hyppigt er det? – Kenneth EgstrupBehandling af diabetespatienten med kendt hjerte-sygdom – Per HildebrandtPanel diskussion

Foredragskonkurrencen er delvist sponseret af Abbott

Årsmødet er sponsoreret af AstraZeneca, Boston Scientific, Eli Lilly, GE Healthcare, GlaxoSmithKline, Leo Pharma Nordic, Merck Sharp & Dohme, Novartis, Nycomed, Sanofi Aventis, Solvay Pharma,ViCare Medical.

Tilmeldingsslip til DCS årsmøde 27.-28. maj 2005Tilmelding senest 9.5.05.

DCS årsmøde 2005 på Nyborg Strand Hotel (DCS’ 223. møde 14.00-14.15)

Navn:

Adresse:

Ønsker at deltage i: Ja Nej

Dagsarrangement den 27. maj Middag den 27. maj Overnatning den 27. maj Til DCS’s sekretariat, Hauser Plads 10, 1127 København KTelefax 33 91 79 64, E-mail: [email protected]

Time: 22. September, 2005, 12.30-17.30 (dinner afterwards)Place: GrandAuditorium, Gentofte County Hospital,

Niels Andersensvej, 2900 Hellerup.

Programme:12.30-13.00 Registration, sandwiches13.00-13.05 Welcome – Jan Kyst Madsen, President of the Danish

Society of Cardiology, Gentofte Hospital,13. 05-14.30 Chairmen: Steffen Helqvist, Rigshospitalet, and Jens

Flensted Lassen Skejby hospital-The European PCI guidelines – Professor SigmundSilber,Münich-Discussion

14.30-15.00 Coffee15.00-17.30 Chairmen: Per Thayssen, Odense Hospital and Klaus

Rasmussen, Ålborg Hospital,-Primary PCI – is transportation safe (data from theDANAMI 2 trial)- Torsten Toftegaard, Skejby-The SCANDSTENT study- Henning Kelbæk, Copenh.-The SORT OUT-1 study - Anders Galløe, Copenhagen-The PATS database; follow-up on 7.500 PCI treated

patients - Sune Pedersen, Gentofte Hospital,-Pre hospital diagnostic in the PCI era - PeterClemmensen, Rigshospitalet-DANAMI-2-the most recent data, Leif Thuesen,Skejby Hospital

NOT TIME SCHEDULED:Chairman: Peter Riis Hansen, Gentofte Hospital, Live demonstra-tions from the Catherization Lab. Performed by Ulrik Abildgaard,Gentofte Hospital and Erik Jørgensen, Rigshospitalet Commentedby Professor Sigmund Silber,Munich.

18.00 Departure for restaurant.

Sponsor: Nycomed, (unrestricted grant); the meeting will beseeked CME accreditatedOfficial language: EnglishMeeting responsible and planned by: Jan Kyst Madsen President ofthe Danish Society of Cardiology, and Søren Galatius, Secretary ofthe Danish Society of Cardiology, Gentofte Hospital in coordina-tion with the working group on Interventional Cardiology.Registration: [email protected], att. Marianne Hector.

DANISH SOCIETY OF CARDIOLOGY- MEETING ON PCI(ARRANGED IN COORDINATION WITH THE WORKING GROUP ON INTERVENTIONAL CARDIOLOGY)


Til stede: Axel Brandes, Jens Haarbo, Peter Steen Hansen, Per Dahl Christensen, Peter Mortensen, Mogens Møller, Stig Djuurhus,Helen Høgh Petersen og Steen Pehrson.

Dagsorden godkendt.

Referat fra møde 28.10.04 godkendt.

1. Meddelelser:a. Orientering om DCS’ bestyrelses svarvedrørende ECAS. Man acceptererarbejdsgruppens beslutning om at værefrit stillet til at etablere samarbejdemed ECAS.b. Status for DCS’ 1-dags EKG kursus.Peter Steen Hansen og Steen Pehrson eri færd med at forberede dette kursus,som formentlig kommer til at løbe afstablen foråret 2005.c. Der har været forespørgsel fra DCSvedrørende artikel om profylaktiskICD til Ugeskrift for Læger. Man har iarbejdsgruppen besluttet, at afventemed en sådan artikel til der kom yder-ligere klarhed om de nye internationaleretningslinjer på området.d. Orientering om kongresser 2005.e. Orientering om at Dansk Hjertestop-registers Årsrapport offentliggøres i uge3/2005.

2. Orientering om Hjertefølgegruppen:Peter Steen Hansen orienterede om mødeafholdt 11.01.05 i følgegruppen, hvordet blev besluttet, at Sundhedsstyrelsennedsætter en rapportgruppe sammensataf fagpersoner, personer fra Sundheds-styrelsen og muligvis sundhedsøkonom.

3. DCS’behandlingsvejledning.Der er kommet responsa fra instruksgrup-pen, således at pacemaker/ICD samt atrie-flimren instrukserne vil blive revideret snar-ligt. SVT,VT, hjertestop og DC konverteringsinstrukserne er revideret og godkendt.

4. Hjemmeside.Arbejdsgruppen har modtaget brev fra bestyrelsen, Henrik Steen Hansen, med en opfordring til at etablere en brugbar hjemmeside. Peter Steen Hansen og Jens Brock Johansen vil se nærmere på dette.

5. National ablationsdatabase. Peter Steen Hansen demonstrerede den svenske

ablationsdatabase ABLACURE, somSkejby Sygehus påtænker at anskaffe. Detbesluttedes at arbejdsgruppen ville ind-tage en afventende holdning og imødeseerfaringerne fra Skejby Sygehus, når data-basen har været anvendt ca. et halvt år.

6. ICD fjernelse på afdøde.Arbejdsgruppenhar modtaget opfordring fra bestyrelsenom at gå videre i sagen.Man vedtog etforslag fra PeterMortensen, om at angiveenkle retningslinjer for fjernelse af ICD, udenbrug af magnet eller omprogrammering afICD’en. Såfremt den skriftlige vejledninggodkendes ved næste arbejdsgruppemøde,vil man så gå videre med dette forslag tilSundhedsstyrelsen med henblik på accept.JanKystMadsen har netop anvist migen kontaktperson i SundhedsstyrelsensAfdeling for Kvalitet og Overvågning.

7. Dansk ICD-register – opgradering? Steen Pehrson redegjorde for registrering afimplantationsdata for ICD-patienter samtfollw-up data på Rigshospitalet.Mogens Møllermeddelte at Dansk Pacemakerog ICD-registers dataflade nu findes iprogrammet Access, hvilket gør det let-tere tilgængeligt. Man var indstillet på enudbygning af registret, i første omgangmed en mere detaljeret registrering afimplantationsdata samt follow-up datafor ICD-patienterne. Det besluttedes atMogens Møller og Peter Mortensen tilnæste møde vil udarbejde et forslag til ensådan uddybende registrering.

8. Regningslinjer for uddannelse af syge-plejerske/bioanalytikere indenfor elektro-fysiologi.Arbejdsgruppen vil meget gernebidrage indenfor dette område. Det beslut-tes i første omgang, at man i arbejds-gruppen (ved PeterMortensen) opstilleren række basale kompetencer, sommankan forventes at indehave. Efter en kom-mende diskussion i arbejdsgruppen, kan viherefter gå videre med et sådant oplæg tilsygeplejerske/bioanalytiker kredse.

9. Evt.: -

10. Dato for næste møde:Torsdag den 14.04.2005 kl. 10-15 i Odense. Dagsorden følger.

ECAS: European CardiacArrhythmia Society.

Møde i arytmiarbejdsgruppen 13.01.05, OdenseAf Referent Steen Pehrson


ARBEJDSGRUPPERNEFRA

Regnskab for Dansk Cardiologisk Selskab 2004

Ved redaktionens slutning var regnskabet endnu ikke godkendt af bestyrelsen


BESTYRELSENFRA

Selskabet er stort, og omfatter nu 1112 medlemmer heraf 914 læger inkl. 272 spe-ciallæger i kardiologi. Antallet af medlem-mer har været svagt stigende gennem en årrække. Af selskabets vedtægter fremgår,at formålet med selskabet er at befordre øget teoretisk viden og praktiske fremskridt indenfor hjerte- og kredsløbssygdomme.Bestyrelsen ønsker derfor i de kommende år at sikre at læger med interesse for kardio-logi er medlemmer af Dansk Cardiologisk Selskab. Dette gælder i første omgang yngre læger med tanke om en karriere indenfor det kardiologiske speciale, og senere vil vi vurdere om læger i tilgrænsende specialer kan have udbytte af medlemskab i selskabet.

BestyrelsenVed generalforsamlingen 2004 skiftede Dansk Cardiologisk Selskab som planlagt formandskab. Hans Erik Bøtker og Peer Grande udgik af bestyrelsen, og Lars Hvilsted Rasmussen blev valgt ind. Kristian Emmertsenfortsatte i bestyrelsen med funktion som afgået formand. Undertegnede blev valgt som formand med Søren Galatius, som lægelig sekretær.Den nuværende bestyrelse har en ganske bred regional repræsentation med medlem-mer fra både universitetsafdelinger og ikke-universitetsafdelinger. Denne sammensæt-ning har vist sig at være en betydelig styrke for bestyrelsens arbejde.Ved generalforsamlingen 2004 blev Frode Rømer genvalgt som intern revisor og Kjeld Lyngborg forventes genvalgt i år.Personudskiftninger i V- og E- udvalg ses i indkaldelsen til generalforsamlingen andet steds i dette CF.

Selskabets aktiviteter 2004-5Den nationale behandlingsvejledning En af de helt store arbejdsopgaver i det for-løbne år har været arbejdet med den natio-nale behandlingsvejledning. Formålet med

denne er, at tilbyde afdelinger der varetager behandling af hjertepatienter, en behand-lingsvejledning udarbejdet af arbejdsgrup-perne og baseret på nationale og internatio-nale klaringsrapporter.Projektet har været stort – men der har været arbejdet særdeles seriøst af en ad-hoc arbejdsgruppe. Der ligger nu 17 vejledninger klar til præsentation ved årsmødet.Fra det tidspunkt, vil enhver kunne anven-de disse vejledninger i det daglige arbejde og tilmed downloade vejledningerne på PDA. Dorthe Dalsgaard har været formand og Jens Brock Johansen, Ole Gøtzsche og Jørn Carlsen har været frikøbt i perioder for at sikre en ensartethed i vejledningerne.Det er bestyrelsens store håb at vejlednin-gerne vil blive brugt lokalt, og at brugerne vil respondere og komme med forslag til både revision og til nye vejledninger.

HjerteforeningenHjerteforeningen er som patientforening en meget vigtig samarbejdspartner. Der er i det forløbne år blevet nedsat et pressepanel i samarbejde med DCS og Hjerteforeningen, bestående af Hans Eiskjær,Henrik Steen Hansen, Peter Clemmensen,Peter Steen Hansen og undertegnede.Formålet med dette pressepanel, er at give Hjerteforeningen mulighed for at lade pres-sen kontakte dette bredt fagligt og regionalt sammensatte panel med henblik på udtalel-ser om kardiologiske forhold.Dansk Cardiologisk Selskab modtager fortsat betydelig økonomisk støtte både til forskning, direkte støtte til uddannelsesak-tiviteter og husly for sekretariat og besty-relsesmøder. Dette er Dansk Cardiologisk Selskab Hjerteforeningen taknemmelig for.

Arbejdsgrupperne og udvalgArbejdsgrupperne har igen i år ydet et stort arbejde, og er helt centrale for selskabets aktiviteter og eksistens. I det Europæiske

Cardiologiske Selskab har nogle arbejdsgrup-per dannet »Associations« - DCS’ bestyrelse ser det af stor betydning at bevare arbejds-grupperne samlet under Dansk Cardiologisk Selskab, specielt i et lille land som Danmark.Således står vi samlet langt stærkere, som én organisation, end som selvstændige sub-selskaber/associationer.I det forløbne år er der udkommet tre konsensusrapporter: En om akut koronart syndrom; en om kardiologisk rehabilitering;en om lungeemboli. Der er udkommet en høringsrapport om medicinsk behandling ved CABG, og der udkommer i dette num-mer af CF en høringsrapport om pulmonal hypertension. Bestyrelsen har bedt relevante arbejdsgrupper om at udarbejde et kommis-sorium for udarbejdelsen for nye konsensus-rapporter: en opfølgning på den snart to år gamle ICD-rapport; en konsensusrapport om ablation; en konsensusrapport om endocar-dit. I den nærmeste fremtid vil der blive lagt op til udarbejdelsen af en konsensusrapport om akut hjertesvigt.Der er gjort de første spæde tiltag til at der for hver enkelt konsensusrapport skal foreligge et net-baseret powerpointunder-visningssæt på selskabets hjemmeside.Den første omkring akut koronart syndrom nærmer sig sin færdiggørelse, efter stort arbejde af især Lene Holmvang. Herefter er håbet at der følger et undervisningssæt om lungeemboli.V-udvalget sikrer arbejdet med imple-menteringen af den nye uddannelsesreform,hvor de første læger nu er startet i uddan-nelsesforløb. Det helt store arbejde i år har været færdiggørelsen af porteføljen som nu ligger på selskabets hjemmeside. Det er bestyrelsens håb at man i fællesskab vil medvirke til at porteføljen blive korrekt anvendt i forbindelse med uddannelsen af de nye speciallæger – se i øvrigt Hans Eiskærs indlæg om samme andetsteds i dette nummer af CF.

FORMANDSBERETNING FOR DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB 2005

Af Jan Kyst Madsen


E-udvalget har igen i år stået for flere meget søgte kurser, og har sikret den fort-satte udarbejdelse af specialespecifikke kurser. Gennem E-udvalget formidles også mulighed muligheden for enkelte medlem-mer i at deltage i udenlandske kurser. Se beretningen fra E-udvalget andetsteds af dette nummer af CF.

Hjemmesiden – www.cardio.dkDCS’ hjemmeside er sammen med Cardiologisk Forum selskabets vigtigste tale-rør. Den har nu eksisteret i fem år og Jens Brock Johansen, har som webmaster udført et stort arbejde.Der er i år nedsat en web-redaktion der udover Jens Brock Johansen består af Christian Gerdes, Søren Strange og Jan Bech.Fremover vil disse fire meget IT-erfarne personer supplere hinanden med nye tiltag på hjemmesiden. Dette har allerede resulte-ret i et nyt layout. Indholdsmæssigt er der kommet en ny feature i form af presseklip,der opdateres flere gange ugentligt, og fortæller om kardiologiske nyheder fra den trykte presse, radio og TV. Der er gjort tiltag til, at vi får en status over igangværende kardiologisk forskning, således at medlem-mer kan få indblik i, hvilken forskning der fra Hjerteforeningen gives støtte til, og hvilken kardiologisk forskning der i øvrigt foregår.Morten Bøttcher har påtaget sig at stå for denne feature. Behandlingsvejledningen bliver selvsagt et meget væsentligt nyt ele-ment på hjemmesiden.Da hjemmesiden er et meget væsentligt formidlingsorgan, er selskabets webmaster nu fast observatør ved bestyrelsesmøder på linie med redaktøren fra Cardiologisk Forum ved John Godtfredsen.

Cardiologisk ForumCardiologisk Forum er vores andet væsent-lige formidlingsorgan. John Godtfredsener som redaktør en nødvendig og habil medspiller som både sikrer at der tilflyder Cardiologisk Forum mange gode informa-tioner, og en fornem typografisk opsætning,således at bladet er yderst læseværdigt.Efter en vis afmatning har vi i år oplevet en øget annoncetilgang, for hvilket vi er annoncørerne taknemmelige.

Møder – herunder CMEMødestrukturen blev nylig ændret på grund af for ringe søgning. Således blev møde hyppigheden reduceret til tre større møder,nemlig årsmødet i maj måned over to dage, efterårsmødet i oktober af en halv dags varighed og fællesmødet med tho-raxkirurgerne i januar. Det er med glæde,at vi i dette forår igen har oplevet en øget mødeaktivitet (udover arbejdsgruppernes møder), idet vi i dette forår har afholdt et stort fællesmøde med Dansk Hypertension Selskab over to dage og et fællesmøde med DASAIM.Fra og med foråret 2004 har alle disse møder været CME-akkrediterede. CME-akkrediteringen er meget væsentlig, idet en sådan akkreditering fordrer en emnemæssig og deltagermæssig fuldstændig uafhæn-gighed af den helt nødvendige industri-elle sponsorering, som gennemførelsen af møderne er afhængige af. CME akkrediterin-gen er specielt en stor styrke, set i lyset af det sidste års diskussion om påvirkning fra industrien.I dette forår afholdes også Nordisk Cardiologisk Congres (NCC) i Malmö, arran-geret af det Svenske Cardiologiske Selskab.Dansk Cardiologisk Selskab har søgt at øge dansk deltagelse dels ved at tilbyde finan-siering af registreringsgebyr ved NCC, for medlemmer der har fået antaget abstracts,dels ved at opfordre industrien til at invitere medlemmer til at deltage i dette møde.

Regionssammenlægningen og funkti-onsbærende enhederSammenlægningen af amter til færre større regioner står for døren. Det er i denne periode derfor endnu mere væsentligt at vi fra Dansk Cardiologisk Selskabs side støtter dannelsen af funktionsbærende enheder med kardiologisk vagtberedskab. Jørgen Fischer Hansen, havde i januar nummeret af Cardiologisk Forum, et glimrende indlæg omkring funktionsbærende enheder, og vil sammen med Jørgen Videbæk og underteg-nede i næste nummer af Cardiologisk Forum bringe en ny opgørelse omkring status for forholdene omkring kardiologisk vagtbe-redskab i Danmark anno 2005. Selskabet anser det helt uændret for nødvendigt at afdelinger der modtager kardiologiske

patienter har et kardiologisk vagtbered-skab. Regionssammenlægningen er en unik mulighed for samtidig dannelse af funkti-onsbærende enheder med et kardiologisk vagtberedskab.

Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppeFrem til sidste år var Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe alene beskæftiget med iskæmisk hjertesygdom. I det forgangne år har Hjertefølgegruppen fået et betydelig bredere kommissorium. Således dækkes nu også det elektrofysiologiske område, fore-byggelse og rehabilitering samt hjertesvigt.Fra DCS er udpeget Mogens Lytken Larsen,Peter Steen Hansen, Kenneth Egstrup og undertegnede. Fra Sundhedsstyrelsens side er udpeget Lars Hvilsted Rasmussen, som ligeledes er medlem af bestyrelsen i Dansk Cardiologisk Selskab.Hjertefølgegruppens meget væsentlige opgave er, at yde Sundhedsstyrelsen fag-lig velbegrundet sundhedsadministrative anbefalinger på det kardiologiske område,således at Sundhedsstyrelsen står stærkere rustet med nye behandlinger og udvikling af bestående, indenfor dansk kardiologi. I år er udkommet en detaljeret beskrivelse af emnet iskæmisk hjertesygdom.

Dansk HjerteregisterDansk Hjerteregister varetager registrerin-gen af indrapportede invasive procedurer indenfor iskæmisk hjertesygdom (KAG, PCI og CABG). Indrapporteringen gælder en række væsentlige parametre fra landets fem invasive centre og otte satellitafdelinger og vedrører på årsbasis ca. 20.000 KAG’er, ca.10.000 PCI’er og ca. 3.000 CABG’er. Det ser nu ud som om at antallet af invasive procedurer indenfor det iskæmiske område har fundet et naturligt leje, idet der fra 2003 – 2004 var et fald fra 3.300 til 2.800 CABG’er, mens der kun var en svag stigning til i alt 9.000 PCI’er. Alle data, herunder den første årsrapport, er tilgængelige på registe-rets hjemmeside www.hjerteregister.dk.

International aktivitetI april måned afholdes, som beskrevet,Nordisk Cardiologi Kongres, og selskabet ser fortsat dette møde som et vigtigt ele-ment for at fastholde et betydeligt nordisk


samarbejde. Derud over er en række møder indenfor sub-speciale områderne såsom PCI, børnekardiologi, rehabilitering, elektro-fysiologi, med til at fastholde nordiske kon-takter og derfor af ganske stor betydning.Vores europæiske moderorganisation ESC er en stor organisation, der gør et kolos-salt arbejde indenfor kardiologien. Således afholdes der udover den store og centrale europæiske kongres en række subspeciale kongresser. For at sikre at hele kardiologien forbliver samlet har man accepteret dannel-sen af såkaldte »associations« indenfor sub-specialerne, elektrofysiologi, rehabilitering,hjerteinsufficiens og ekkokardiografi; og der vil formentlig komme flere til. Dette tiltag er gjort for at sikre subspecialerne en vis grad af uafhængighed, samtidig med at man ønsker at bevare den europæiske kardiologi samlet under én samlet organisation. Dansk Cardiologisk Selskab søger indflydelse ved at indstille danske kandidater til relevante kommiteer og opfordre vores arbejdsgrup-per til at søge indflydelse i ESC working group ved at søge inmeldelse og kandidere for arbejdsgrupperne nucleus poster. Mest centralt i ESC sidder i øjeblikket Kristian Thygesen, Steen Dalby, Morten Bøttcher,Jørgen Fischer Hansen og Peter Clemmensen.Årsmødet har vi søgt at bibringe et internationalt islæt ved at invitere Thomas Lüscher fra Zürich, som foredragsholder, og ved efterårsmødet vil der ligeledes være internationale foredragsholdere.

StrategikonferenceTil stor inspiration for bestyrelsen (og forhå-bentligt alle konferencens deltagere) afhold-tes i efteråret en strategikonference, hvor per-soner med tillidsposter indenfor dansk kardio-logi og eksterne gæster fra Hjerteforeningen,industrien, Dansk Medicinsk Selskab, Sund-hedsstyrelsen og Sundhedsministeriet medmange flere deltog. Strategikonferencenstrakte sig over to dage og bibragte mangeidéer til inspiration for bestyrelsens arbejde.

Priser og legattildelingerSelskabets jubilæumspris: Bjarne Sigurd.DCS’s forskerpris: Keld Sørensen.Astra Zeneca’s hæderspris: Svend Aage Mortensen.Thiessen’s legat: Anne Dorthe Zwisler og

Troels Frølund Thomsen.Astra Zeneca’s rejselegat: Jesper Kjærgaard,Lene Helleskov Madsen, Charlotte Ilum Møller, Mette Marie Madsen, Søren Dalager-Petersen, Charlotte Kragelund, Hanne Moore Søndergaard, Christian Juel Therkelsen,Bettina Nørager, Susette Krohn Therkelsen.Pfizers legater til studierejser: Bo Löftgren,Jesper Kjærgaard, Jens Cosedis Nielsen,Steen Carstensen, Steen Buus Christiansenog Lisette Okkels Jensen.

Selskabets økonomiVores økonomi er som det fremgår af regnskabet solid. Dette skyldes i høj grad afholdelsen af NCC for to år siden, men også i høj grad støtten fra Hjerteforeningen til E-udvalg, en tiltagende annoncering i Cardiologisk Forum og indtægt fra betalte stande ved vores møder. Den solide økono-mi giver langt bedre mulighed for at opfylde selskabets formålsparagraffer.

Daglig drift – sekretariatetDen daglige drift af Dansk Cardiologisk Selskab gennemføres i sekretariatet ved vores sekretær Marianne Hector.Hun varetager med omhyggelighed og stor venlighed en ganske betydelig arbejds-byrde, og er en stor støtte for formanden og den lægelige sekretær. Hun yder både en ganske betydelig intern service i selskabet og en venlig og professionel service for hen-vendelse eksternt fra. Hun træffes både på selskabets telefon 33 91 79 60 og især på E-mail: [email protected].

Afsluttende bemærkninger og tankerom fremtidenDCS er som beskrevet et lægefagligt spe-ciale selskab med stor aktivitet, især fagligt men også organisatorisk og politisk.Lægefaglige selskaber i den kommende regionsstruktur, bliver den vigtigste rådgiver om de optimale lægelige undersøgelser og behandlinger – især overfor centrale myn-digheder, men også i regionerne for at sikre ensartet behandling i hele landet.Betydningen af et stærkt DCS er derfor voksende.

DCS general-forsamling 2005

Hermed indkaldes til generalforsam-ling i Dansk Cardiologisk Selskab

Fredag den 27. maj 2005 klokken 16.45-17.45 på Hotel Nyborg Strand

Dagsorden1. Valg af dirigent2. Forelæggelse af formandens beret-ning3. Beretning fra V-udvalget4. Beretning fra E-udvalget5. Beretning fra Yngre Cardiologer6. Forelæggelse af revideret regnskab7. Fastsættelse af kontingentBestyrelsen foreslår uændret kontin-gent

8. Ændringer i foreningens loveBestyrelsen foreslår uændrede love

9. Valg af formandJan Kyst Madsen er ikke på valg

10. Valg af lægelig sekretærSøren Galatius er ikke på valg

11. Valg af kommende formandHenrik Steen Hansen er ikke på valg

12. Valg af afgået formandKristian Emmertsen udgår af bestyrelsen – eksformanden er ikke på valg i år

13. Valg af kommende lægelig sekretærBestyrelsen foreslår Axel Brandes

14. Valg til bestyrelsenKristian Emmertsens funktionspe-riode er udløbet. Pladsen foreslås besat med Axel Brandes.

15. Valg til faste udvalgFra V-udvalget er Hanne Elming og Henrik Nielsen på valg – bestyrel-sen foreslår genvalg.Fra E-udvalget ophører Henrik Steen Hansen som formand (udgår) og Rolf Steffensen udgår.Bestyrelsen foreslår valg af Jens Aarøe og valg af Niels Gadsbøl som formand. På valg er Jan Bechog Kristian Korsgaard Thomsen– bestyrelsen foreslår genvalg.

16. Valg af revisorBestyrelsen foreslår genvalg af Kjeld Lyngborg.

17. Evt.


»Dr. Kelbaek is scheduled to present the results of the trialat 4:15 p.m. on Sunday, March 6, at the American College ofCardiology 54th Annual Scientific Session in Orlando, Fla.«

Således kunne man en morgen før påske læse på ACC’s hjemmesi-de, og efter nogle få klik dukker HK’s fagre stemme op skærmen, og man sidder med et i salen i Orlando deltagende »live« i foredraget,som her refereres.

FormålI et randomiseret studie at undersøge de kliniske og angiografiske resultater efter stentimplantation hos patienter med komplekse koronarlæsioner med hhv. sirolimus- og alm. metal-stents.

Inklusionskriterierne fremgår af fig. 1 og definitionen af de kom-plekse læsioner af fig. 2.

Follow-up programmet ses i fig. 3.

Af fig. 4 og 5 fremgår, at det på alle måder drejede sig om massivt koronarsyge patienter, men med bevaret LV-funktion og at rando-miseringen var egal både mht. kliniske og angiografiske variable.

ResultaterI fig. 6 ses de flotte angiografiske resultater – bedømt på et uafhæn-gigt »core lab« i Holland – og at det er højsignifikante forskelle påde væsentlige hæmodynamiske parametre: Minimal lumen diameter,stenose-diameter, lumentab og restenose – og i fig. 7 de ligeså flottekliniske resultater.

MACE (major adverse cardiac events) – den nymoderne kompositte parameter – viste også signifikant gevinst til fordel for sirolimus stents (fig. 8).

KonklusionerDisse fremgår af figg. 9-10, og synes at bæres solidt af resultaterne.I den følgende diskussion blev der ligeledes frembåret et del roser,se fig. 11.

Og som final kommentar fra den gamle redacteur: Så dygtige som »the plumbers« nu er blevet, og så godt deres materiel, er det ikke sært at arbejdsløsheden stiger hos thoraxkirurgerne – men patien-terne – de kan være glade.

For nu ikke at træerne skal vokse ind i himlen: Se denne kritiske artikel, som ikke er helt venligt stemt overfor den omsiggribende anvendelse af PCI ved multi-koronarsygdom.

Taggart DP. Surgery is the best intervention for severe coronary artery disease. BMJ 2005; 330: 785-6

SCANDSTENT – en ny dansk succestrial …

Fig. 1

Fig. 2

Fig. 3


Fig. 4

Fig. 5

Fig. 6

Fig. 7

Fig. 8

Fig. 9

Fig. 11

Fig. 10


Indtryk fra fællesmøde i DHS og DCS

1.-2. april 2005(DCS’ 222. møde)

Af Ulrik Dixen, Kardiologisk afdeling P,Amtssygehuset i Gentofte

I smukke omgivelser ved Hotel Koldingfjord blev der afholdt et velbesøgt og velkom-poneret fællesmøde for Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Hypertensions Selskab.Mødets første foredragsholder var WT Abraham, der gennemgik de lovende stu-dier af kardiel resynkroniserings-terapi med biventrikulær pacing med CARE-HF som seneste eksempel.Peter Søgaard viste elegante ekkokardio-grafiske teknikker til udvælgelse af de patienter, som må forventes at have gavn af en sådan behandling med demonstrationer af vævs-doppler-ekko.Anders Kirstein Pedersen gennemgik med sund videnskabelig skepsis profylaktiske ICD-studier, og Kåre Sander demonstrerede assist devices nu med forlænget holdbarhed bistået af en HeartMate-patient, der modigt stillede op.Lørdag fortsatte vi med mere fokus på hypertension. Jan Staessen gennemgik stu-dier og metaanalyser som argumentation for effektiv blodtryksreduktion ved hjælp af kombinationsbehandling, og derefter viste Andrew Baker, at fagre nye verden er startet i krydsfeltet mellem kardiologi og genetik med manipulation af venegrafter ved hjælp af vira og dyreeksperimentelle studier af invasiv blodtryks-behandling.I en pro-contra-duel om brug af natriu-retiske peptider ved hjertesvigt med Christian Torp-Pedersen og Per Hildebrandt i ringhjørnerne blev tilhørerne både oplyst og underholdt, og efterfølgeren på podiet,Kristian Wachtell, var også leveringsdygtig i såvel spændende resultater som klare hold-ninger om værdien af ekkokardiografi ved hypertension. Dagen blev afsluttet med Per Løgstrups fine gennemgang af treenigheden hypertension, diabetes og koronarsygdom.Flot møde, der levede op til sit spæn-dende program, og som trods alt udkonkur-rerede forårssolen.

Fællesmøde mellem DCS og DHS 1.-2 april 2005 (DCS’ 222. møde)

Af Hanne Elming

Et yderst spændende møde, der blev afholdt i smukke omgivelser på Kolding Fjord, delvis sponsoreret af MSD. Mange spændende ind-læg og diskussioner, som på grund af plads-hensyn ikke alle kan refereres her.Første dag omhandlede bl.a. biventriku-lære pacemakere.WT Abraham fra Ohio ind-ledte med at gennemgå de mange studier vedr. brug af biventrikulære pacemakere,tilsammen er der nu inkluderet ca. 4000 patienter i studierne. Biventrikulær pacing har vist sikker symptomatisk effekt og efter offentliggørelsen af CARE- HF data nu også gunstig effekt på overlevelse. Med udgangs-punkt i studierne blev følgende indikatio-ner for biventrikulær pacemaker opstillet:NYHA III-IV trods medicinsk behandling,QRS>120-130 ms, LVEF<35%, LVEDD>55 mm.Peter Søgaard fra Gentofte Amtssygehus imødegik delvis dette synspunkt: ca. 30% af patienterne i studierne er non-respon-ders på grund af fejlplaceret elektrode, død ventrikel og/eller suboptimal A-V eller V-V timing. Udvælgelse, elektrodeplacering og PM indstilling kan optimeres v.h.a. ekkokar-diografisk evaluering ved brug af tissueDop-pler, bl.a. på grund af denne metodes høje temporale og spatiale opløsning. Derfor bør ekkokardiografisk evaluering allerede i dag indgå i selektion og kontrol af patienterne.Herefter fulgte en diskussion vedr. ICD.Anders Kirstein Pedersen fra Skejby gen-nemgik de mange studier vedr. primær og sekundær profylaktisk ICD implantation.Specielt studierne vedrørende primær pro-fylakse blev kritiseret for, at de alle er åbne studier og at patientselektionen generelt er dårligt beskrevet. Dertil kommer, at der er en tendens til at ICD implantation er for-bundet med forværring af hjertesvigt ved pacing og at ICD er forbundet med øget forekomst af non-cardiac death. Så selv om SCD-Heft viste effekt på mortalitet hos både iskæmikere og ikke-iskæmikere, og man dermed kunne argumentere for udvi-det ICD indikation som primær profylakse

til også ikke-iskæmikere, argumenterede Anders Kirstein for, at vi ikke skal implantere ICD som primær profylakse til nogen, før et nyt studie, hvor patient selektionen er gen-nemskuelig, har vist effekt.Anden dag startede Jan Staessen fra Belgien med at præsentere metaanalyser over de store hypertensionsstudier blandt patienter med kardiovaskulær sygdom. Det blev godtgjort, at det væsentlige for reduk-tion i risiko for kardiovaskulære events (stro-ke, MI, død) er blodtryksreduktion, hvorimod det er i det store hele er uvæsentligt hvilken droge, der anvendes for at opnå blodtryksre-duktion. Det blev endnu engang slået fast, at det største problem i hypertensionsbehand-ling er, at alt for mange patienter ikke opnår den ønskede blodtryksreduktion, der oftest kun kan nås ved kombinationsbehandling.Per Hildebrandt, Frederiksberg Hospital og Christian Torp-Pedersen (CTP), Bispebjerg Hospital diskuterede pro et contra vedr.anvendelsen af BNP i klinikken. Til trods for enighed om at BNP er en prognostisk mar-kør og en markør for hjertesygdom, argu-menterede CPT mod brugen af BNP i klinik-ken, da vi ikke ved, hvad den prognostiske information skal bruges til klinisk. Når vi er i tvivl om tilstedeværelsen af hjertesygdom vil BNP niveau alligevel ikke få os til evt. at udelade kardiel undersøgelse så som ekko-kardiografi.Der var mange flere indlæg og på alle måder at spændende møde.


MØDEREFERAT

IntroduktionI det sidste 10-15 år har den farmakologiske behandling af patienter med hjerteinsuf-ficiens vist gavnlig effekt på såvel mortalitet som morbiditet. Hjerteinsufficiensklinikker er skudt op og har nedsat antallet af hospi-talsindlæggelser og forbedret livskvaliteten.Prognosen er imidlertid stadig alvorlig med en årlig mortalitet på 20-25% hos patienter i NYHA klasse III-IV.I 1995 introducerede franske elektrofy-siologer biventrikulær pacemakerbehandlinghos patienter med svær hjerteinsufficiens,og i Danmark blev den første biventrikulærepacemaker implanteret i 1996 på SkejbySygehus. De udvalgte patienter var i NYHAIII-IV med nedsat systolisk pumpefunktion afve. ventrikel og ve.sidigt grenblok. Rationaletvar, at abnorm elektrisk aktivering af ve. ven-trikel med sen aktivering af posterolateraledele af ve. ventrikel medførte abnorm inter-aktion mellem de to ventrikler med yderli-gere forringelse af ve. ventrikels systoliske ogdiastoliske funktion. De første biventrikulærepacemakere benyttede epikardial pacing overvenstre ventrikel og implanteredes via mini-torakotomi. Senere udvikledes total transve-nøs adgang, hvor teknikken bestod i, at manud over at implantere en almindelig DDD-pacemaker også indlagde en tredje elektrodevia sinus coronarius til de epikardiale venerposterolateralt på ve. ventrikel.Pacemakeren fungerer ved, at hø. og ve.ventrikel stimuleres simultant, og atrieelek-troden sikrer AV synkroni.Efter teknikken var blevet tilgængelig,dokumenterede flere undersøgelser, at kardialresynkronisering (biventrikulær pacing) bedre-de pumpefunktionen, mindskede symptomer-ne, øgede arbejdskapaciteten og forbedredepatienternes livskvalitet. Studierne var ikkedesignet til at belyse ændring i mortalitet.Ved ACC’s årlige møde i Orlando i marts 2005 publiceredes det første store mor-talitets-studie vedr. resynkronisering hos patienter med hjerteinsufficiens.

Care-HFCare-HF var et europæisk ublindet rando-miseret multicenterstudie, sponsoreret af Medtronic, hvor effekten af biventrikulær pacing på risikoen for død og komplikationer hos patienter med systolisk venstre ventrikel dysfunktion, dyssynkroni og symptomatisk hjerteinsufficiens blev undersøgt.

Inklusionskriterierne var:• NYHA klasse III-IV til trods for optimal medicinsk behandling • LVEF < 35% •Venstre ventrikel slut diastolisk diameter > 30 mm/meter legemshøjde • QRS > 120 ms

813 patienter blev randomiseret til enten fortsat optimal medicinsk behandling (n=404) eller biventrikulær pacing (CRT) plus optimal medicinsk behandling (n=409).Det primære endepunkt var en kombination af død af enhver årsag eller ikke-planlagt hospitalisering pga. et større kardiovasku-lær event. Total mortalitet var det vigtigste sekundære endepunkt. Andre sekundære endepunkter var død og akut indlæggelse for hjerteinsufficiens og desuden NYHA klasse og livskvalitetsscore efter 90 dage.Den gennemsnitlige follow-up var 29.4 månederBiventrikulær pacing reducerede signifikantrisikoen for det primære endepunkt med 37% (RRR, p<0.001). Risikoreduktionen var ens-artet i alle de prædefinerede undergrupperved subgruppeanalyse. Samtidigt reduceredebiventrikulær pacing også totalmortalitetenmed 36 % (RRR, p<0.002). Den absolutterisikoreduktion i totalmortalitet var 10 %(20% vs. 30%). Både risikoen for pludseligdød og død pga. forværring i hjerteinsuffi-ciensen blev reduceret. Der var 252 hospitali-seringer pga. forværring i hjerteinsufficiensenhos 133 patienter (33 %) i medicingruppenog 122 hospitaliseringer hos 72 patienter(18 %) i gruppen med resynkroniserendepacemakerbehandling. Patienterne i pacema-

kergruppen forbedrede deres NYHA klasseog opnåede bedre livskvalitet i forhold tilmedicingruppen. Desuden resulterede pace-makerbehandlingen i stigende EF (+6.9%efter 18 måneder, p<0.001) og reduktion i ve.ventrikels størrelse. Plasma Brain NatriureticPeptide reduceredes markant i pacemaker-gruppen i forhold til medicingruppen.Hovedfundet ved Care-HF var således, at kardial resynkronisering medførte højsig-nifikant reduktion i dødeligheden, bedrede symptomer og livskvalitet og samtidig reducerede risikoen for hospitalisering pga.forværring i hjerteinsufficiens.Forfatterne konkluderer, at implantation af biventrikulær pacemaker rutinemæssigt bør overvejes hos denne patientgruppe.

Betydningen af ekkokardiografiTrods den ovenfor dokumenterede gavnlige effekt af kardial resynkronisering, senest dokumenteret via CARE-HF studiet, reste-rer der fortsat problemer omkring specielt optimal patient selektion. I andre studier er det endvidere demonstreret, at det primære selektionskriterium til kardial resynkroni-sering, nemlig et bredt QRS kompleks, ikke prædikterer behandlingsmæssig gevinst.Da effekten af kardial resynkronisering errelateret til etablering af et mere koordineretog effektivt kontraktionsmønster i venstreventrikel, er det intuitivt klart, at ekkokardio-grafisk vurdering af venstre ventrikelfunktionog kontraktionspotentiale samt timing ernødvendig for optimal patient selektion ogbehandlingsjustering (AV ogVV delay pro-

Kardial resynkronisering forlænger livet Biventrikulær pacemakerbehandling

Af P.E. Bloch Thomsen (Københavns Amts Sygehus i Gentofte), Hans Eiskjær(Skejby Sygehus),

Mogens Møller (Odense Universitetshospital), Peter Søgaard (Københavns Amts Sygehus i Gentofte)


MØDEREFERAT

ARBEJDSGRUPPERNEFRA

grammering). Specielt til identifikation afpatienter med potentiale til at respondere påresynkronisering har vævs-Doppler ekkokar-diografi vist sig velegnet, og et dansk initieretsub-studie under CARE-HF kan forhåbentligkaste mere lys over supplerende ekkokardio-grafiske selektionskriterier.

Resynkroniseringsbehandling og ICDI Care-HF studiet blev 35% af dødsfaldeneklassificerede som pludselige, dvs. formentligarytmibetingede. Det er derfor nærliggendeat antage, at anvendelsen af en kombineretbiventrikulær pacemaker og ICD enhed vilkunne reducere dødeligheden yderligere.Denne antagelse understøttes af resultatetaf Companion undersøgelsen, hvor effektenaf farmakologisk hjertesvigtbehandling blevsammenlignet med supplerende behandlingmed biventrikulær behandling alene ellerbiventrikulær pacemaker kombineret medICD-enhed hos patienter, som ligner Care-HFpatienterne. Den biventrikulære pacemakerreducerede mortaliteten med 24% og kombi-neret med ICD enhed med 36% sammenlig-net med den rent farmakologiske behandling.Selv om det ikke er dokumenteret i en rando-miseret undersøgelse, forekommer det derforsandsynligt, at de fleste patienter med behovfor biventrikulær pacemaker vil have behovfor at kombinere denne med en ICD-enhed.

Nye studierAllerede inden Care-HF studiet sluttede, ernye studier startet mhp. at undersøge, omogså patienter i NYHA klasse I og II, nedsat EF< 30-35% og grenblok også kan have gavnaf kardial resynkronisering. Rationalet bag toigangværende studier med dansk deltagelse(MADIT-CRT og Reverse) er, at resynkroni-sering vil forhindre udvikling og forværring ipatienternes hjerteinsufficiens og dermed ogsåhave en gavnlig effekt på mortalitet.

Fremtidig behov for kardialresynkroniseringUdfra inklusion og resultater i Care-HF er kardial resynkronisering indiceret hos patienter, der opfylder følgende kriterier:• NYHA III/IV• Stabil og optimal medicinsk behandling• LVEF < 35 %•Venstre ventrikel slut diastolisk diameter > 30 mm/meter legemshøjde • QRS > 120 ms.

Hertil kommer en nøjere ekkokardiografiskvurdering af venstre ventrikels kontraktions-potentiale og mulighed for at respondere påresynkronisering. Ligeledes bør optimale led-ningspositioner bestemmes. Efter implantati-on foretages fornyet ekkokardiografisk vurde-ring, herunder vævsdopplerundersøgelse meddet formål at optimere programmeringen.På baggrund af data fra DIAMOND-CHFstudiet, som omfattede konsekutiv screeningaf cirka 5500 patienter, indlagt med hjerte-svigt på 34 danske hospitaler med et befolk-ningsunderlag på cirka 2,3 millioner, kan detberegnes, at cirka 800 patienter i Danmarkårligt vil være i NYHA III-IV og have en EF på35% eller mindre kombineret med en QRS-

bredde på mindst 120 ms. Da der i 2004 blevimplanteret 214 biventrikulære enheder iDanmark, må den helt uomgængelige indfø-relse af Care-HF kriterierne forventes at med-føre en 4-5 dobling af aktiviteten på områdets.t. 150 per mio. per år.vDa alle facetter af processen omkringselektion, implantation og opfølgning hospatienterne involverer flere kardiologiskespecialområder, bør hele forløbet omkringevaluering af patienterne før under og efterimplantationen foregå på center afdelinger itæt samspil mellem de involverede special-områder.Ydermere bør disse patienter følgesi specielle hjertesvigt device klinikker og ikke iregulære pacemakerambulatorier.

Den 8. november 2004 udsendte Eli LillyDanmark A/S en advarsel til neurologer iDanmark vedrørende risiko for klapaffek-tion ved anvendelse af ergotaminderivatetPergolid (Permax). Præparatet anvendes tilbehandling af Mb Parkinson og restless leggssyndrom. Udgangspunktet var indberetningeller publiceret kendskab til 116 patienter udaf ca 1.7 millioner behandlede, som havdemulig klapaffektion forårsaget af anvendelsenaf Permax.Trods metodologiske indvendin-ger giver flere ekkokardiografisk fokuseredeundersøgelser dog mistanke om at problemetkan være væsentligt hyppigere, måske affi-cerende helt op til 10-20% af de behandledepatienter. Et tilsvarende præparat, Cabergolid(Cabaser) forhandles af Pfizer. Der er ca 1000patienter på Permax og groft estimeret 250-500 patienter på Cabaser.Det er kendt, at præparaterne i sjældnetilfælde kan give retroperitonal, pleural ellerpericardiel fibrose; men først i de senesteår er der kommet mistanke om, at der kanforekomme klapaffektioner analogt til deafregistrerede anorexica, fenfluramine ogdexfenfluramine. Ekkokardiografisk drejer detsig om fortykkelse af klapperne med restrik-tive forandringer førende primært til klapin-sufficienser. Billedet ligner forholdene vedcarcinoid syndrom og har ofte accentuerede

perifere køllelignende fortykkelser af atrio-ventrikulærklapperne. En oversigtsartikel omemnet er på vej til Ugeskrift for Læger.Fra Eli Lilly Danmark A/S er anbefalet ekkokardiografisk kontrol før opstart, efter 3-6. mdrs behandling og herefter hver 6-12 måned. Da risikoen for klapaffektion ikke kan siges at være endeligt afklaret og det foreslåede opfølgningsprogram vil lægge beslag på en ikke ubetydelig ekkokardiogra-fikapacitet, har vi diskuteret emnet i DCS´ ekkonukleus ved mødet 25. januar 2005.Vi har fundet, at det vil være rimeligt medaktuelle viden blot at anbefale en ekkokar-diografi før iværksættelse af behandling medpræparaterne; men herefter vil indikationenfor ny ekkokardiografi være som vanligt vednytilkommen mislyd eller klinisk mistankeom betydende klapsygdom; men uden plan-lagt rutinemæssig opfølgning af Permax- ellerCabaser-behandlede patienter. Tilsvarenderetningslinier er valgt i Dansk Selskab forBevægeforstyrrelser, som er det videnskabe-lige selskab for patientkategorierne.

For DCS’ ekkokardiografinukleus

Henrik NissenKardiologisk afdeling B

Odense Universitetshospital

PergolidEkkokardiografisk opfølgning af patienter i behandling med

ergotaminederiverede dopamin agonister.


MØDEREFERAT

Den 4. internationale kongres om angio-tensin II receptor antagonisme blev afholdt d. 26.-28. januar 2005 i Monte-Carlo i regi af European Society of Hyertension og International Society of Hypertension.Rammen om kongressen var det 4-5 år gamle Grimaldi Forum, et meget velfunge-rende, arkitektonisk interessant og smukt beliggende konferencecenter.Kongressen gav et godt overblik over resultaterne af de store randomiserede studier om angiotensin receptor blok-kernes (ARB) effekt på kardiovaskulære endepunkter hos forskellige patientpopu-lationer, hvilket samtidig gav et indblik i den aktuelle state-of-the-art hypertensions behandling. Meget apropos var den glim-rende nye behandlingsvejledning fra Dansk Hypertensionsselskab udkommet kort før afrejsen. En af de væsentligste ændringer heri er bl.a. at ARB nu er 1. valgs præparat på lige fod med de kendte stofgrupper.Steven M. Haffner (San Antonio, Texas,USA) talte om, at ARB/ACE-hæmmere muligvis kan nedsætte frekvensen af type II DM. Denne hypotese er opstået som resul-tat af at både ALLHAT (1) og LIFE-studierne (2) viste en reduktion i type II DM i ACE/ARB grupperne, selvom det blev bemærket at sammenligningsgrupperne bestod af thiazid (ALLHAT) og beta-blokker-atenolol (LIFE), som begge øger insulinresistensen.Således er det svært at sige om ACE/ARB har været gavnlige eller thiazid/beta-blok-ker har været skadelige. Imidlertid blev valsartan og amlodipin sammenlignet i VALUE studiet, og her sås en reduktion på 23% i risikoen for type II DM i valsartan gruppen (3).De nævnte studier er post-hoc analy-ser og der er allerede to randomiserede,prospektive studier på vej mhp. om ACE-hæmmere eller ARB faktisk kan nedsætte risikoen for type II DM hos patienter med nedsat glucose tolerance (IGT). Begge sam-menligner behandling der påvirker renin-

angiotensin systemet med et traditionelt diabetes middel. DREAM-studiet sammen-ligner således ramipril ± rositiglazon og NAVIGATOR-studiet nateglinid ± valsartan.Som en mulig forklaring på mekanismen bag denne antidiabetiske virkning af ARB fortalte Thomas Unger om Peroxisome proliferated receptor gamma (PPARγ), en nukleær hormon receptor fungerende som transkriptionsfaktor for gener involveret i glucose- og lipidmetabolismen. Aktivering af receptoren af glitazoner resulterer i bed-ring af insulinsensitiviteten. Det er vist at ARB virker som partielle PPARγ aktivatorer,gennem en direkte interaktion med bin-dingsstedet. Hermed er skabt en mulig for-klaring på ARB’s pleiotropiske effekt og en potentiel forklaring på den antidiabetiske effekt af nogle ARB. Dette gør PPARγ akti-verende ARB attraktive til patienter med metabolisk syndrom.Et af de centrale temaer på kongressen var om ARB havde gavnlige effekter ud over hvad kunne forventes af blodtryksreduk-tionen. Det er overvejende sandsynligt at dette er tilfældet hvad angår renoprotek-tion ved type II DM (4, 5), hvorimod der fortsat er diskussion om andre endepunk-ter. Nogle foredragsholdere slog således til lyd for at det vigtigste var en hurtig og aggressiv blodtryksreduktion. Det blev også fremhævet, at når man tager det lange perspektiv for antihypertensiv behandling i betragtning bliver compliance og tolerabili-tet meget vigtig, og det er netop to områ-der hvor ARB står meget stærkt, bl.a. med en bivirkningsfrekvens på placeboniveau i nogle opgørelser.Udover de ovenfor nævnte effekter har ARB vist sig effektive til at reducere den kardiovaskulære mortalitet og morbiditet hos patienter med hypertension samt mortaliteten hos patienter med hjertesvigt.Som et middel til påvirkning af renin-angio-tensin systemet har ARB ikke vist sig over-legne som 1. valgs præparat i forhold til

ACE-hæmmere, for hvilke der er større erfa-ring og en mere favorabel pris. Herudover er der opstået diskussion om hvorvidt ARB øger risikoen for koronar hjerte sygdom (jf. cardiologisk forum januar 2005, side 8).Hos de ca. 10-20% der har ACE-hæmmer intolerance kan ARB naturligvis forsøges.

Andre studier på vej er:• ONTARGET – Effekt af telmisartan vs.ramipril på kardiovaskulær mortalitet og morbiditet hos højrisiko patienter med og uden hypertension.• TRANSCEND – Telmisartan vs. Placebo hos høj-risiko patienter intolerante for ACE-hæmmer.• PRESERVE – Irbesartan vs. Placebo hos patienter med hjertesvigt og bevaret systolisk funktion.Yderligere svar (og spørgsmål) kommer sandsynligvis når resultaterne af disse stu-dier foreligger.

1. Major outcomes in high-risk hypertensive patients ran-domized to angiotensin-converting enzyme inhibitor or calcium channel blocker vs diuretic: The Antihypertensive and Lipid-Lowering Treatment to Prevent Heart Attack Trial (ALLHAT). Jama 2002;288(23):2981-97.2. Dahlof B, Devereux RB, Kjeldsen SE, et al. Cardiovascular morbidity and mortality in the Losartan Intervention For Endpoint reduction in hypertension study (LIFE): a ran-domised trial against atenolol. Lancet 2002;359(9311):995-1003.3. Julius S, Kjeldsen SE,Weber M, et al. Outcomes in hyper-tensive patients at high cardiovascular risk treated with regimens based on valsartan or amlodipine: the VALUE randomised trial. Lancet 2004;363(9426):2022-31.4. Brenner BM, Cooper ME, de Zeeuw D, et al. Effects of los-artan on renal and cardiovascular outcomes in patients with type 2 diabetes and nephropathy. N Engl J Med 2001;345(12):861-9.5. Lewis EJ, Hunsicker LG, Clarke WR, et al. Renoprotective effect of the angiotensin-receptor antagonist irbesartan in patients with nephropathy due to type 2 diabetes. N Engl J Med 2001;345(12):851-60.

Angiotensin II receptor antagonismeAf Thomas Kümler, Medicinsk afdeling, KAS Glostrup


AKADEMISKEAFHANDLINGER

Doktordisputatsen er baseret på syv tidligerepublicerede artikler og udgår fra Medicinskafdeling B, Hjertecenteret,Afdeling for KliniskFysiologi og Nuklearmedicin KF, DiagnostiskCenter, Rigshospitalet, KøbenhavnsUniversitet og Department of Molecularand Medical Pharmacology, UCLA School ofMedicine, USA.Formålet med afhandlingen var at vali-dere 18F-fluorodeoxyglucose (18FDG) og Positron Emission Tomografi (PET) som metode til måling af regional glukose opta-gelsen i normalt og iskæmisk kompromit-teret myokardium. Desuden blev værdien af myokardiel glukose metabolisme og koronare flow målinger med PET evalueret i forbindelse med valg af behandlings strategi hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og nedsat venstre ventrikelfunktion.Studier af raske personer viste at såkaldt myokardiel glukose metabolisme-flow »mis-match« er et normal fysiologisk fænomen i forsyningsområdet af venstre koronar arteries circumflexus gren. Desuden var den interindividuelle variation af insulin stimu-leret glukose optagelse i venstre ventrikel relateret til variationen i koronar vaskulær reaktivitet og insulin følsomhed.Dyreeksperimentelle studier viste at 18FDG optagelsen også afspejler glukose metabolisme i post-iskæmisk myokardium.Flux gennem glykolysen var nedsat tidligt efter akut regional myokardie iskæmi, for-mentlig som følge af en non-kompetitiv hæmning af enzymet glyceraldehyd-3-fosfatdehydrogenase.Lav hel-krops insulin følsomhed hos patienter med kronisk iskæmisk hjerte sygdom og hjerteinsufficiens var ledsaget af regionale og globale abnormiteter i den insulin stimulerede myokardielle glukose optagelse. Disse abnormiteter var delvis prædiktive for det kliniske forløb efter koro-nar bypass kirurgi. Kronisk dysfungerende,men potentielt levedygtigt myokardium udviste en betydelig heterogenicitet hvad

angår 18FDG optagelse, kontraktil reserve og Sestamibi optagelse hvilket formentlig afspejler en kompleks patofysiologi. Når venstre ventrikels funktion er nedsat efter langvarig medicinsk behandling findes kun små områder i myokardiet med levedygtigt væv (»hibernation«), og en forbedring i ven-stre ventrikels funktion efter koronar bypass kirurgi ses sjældent hos patienter med iskæmisk hjertesygdom i flere koronarkar.Ikke desto mindre opnås en betydelig symp-tomatisk gevinst og en acceptabel langtids overlevelse efter koronar bypass kirurgi.Det konkluderes at måling af hjertets glukose optagelse med 18FDG og PET giver værdifuld information om patofysiologien ved iskæmisk kompromitteret myokardium.Klinisk evaluering af levedygtigt væv i myo-kardiet med 18FDG og PET synes derimod ikke at bidrage ved valg af behandling hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og nedsat venstre ventrikelfunktion efter en længerevarende medicinsk behandling.

Forfatterens adresse:Kardiologisk Laboratorium 2013,Medicinsk Afdeling B, Hjertecenteret,Rigshospitalet. Blegdamsvej 9,2100 København ØE-mail: [email protected]

Forsvaret fandt sted den 18. marts 2005,kl. 14.00, Auditoriet, Medicinsk-Historisk Museum, Bredgade 62, 1260 København KOfficielle opponenter: Lektor, Overlæge Dr.Med., Ph.D. Hans Erik Bøtker,Afdelingsleder, Professor Dr.Med. Henrik Larsson, Afdelingslæge Dr.Med. Ole Amtorp

Glucose uptake in normal and ischemically jeopardized myocardium measured by

18F-fluorodeoxyglucose and Positron Emission Tomography

Af 1. reservelæge, Ph.D. Klaus Fuglsang Kofoed


Angiotensin-receptor blokkere – farlige for hjertet?En replik til CF oktober 2004 s.8-9.

Af Ole Lederballe

En nylig publiceret editorial i British MedicalJournal forfattet af to canadiske læger har vaktbetydelig opmærksomhed1. Baseret på ennoget selektiv litteratur gennemgang advaresmod angiotensin receptor blokkere (ARBs)sommuligt ansvarlige for en overhyppighed afakut myokardieinfarkt (AMI). Påstanden giverfor kolleger, der har haft ansvar for behand-ling af kredsløbspatienter i det seneste årti,utvivlsomt nogle »déjà-vu« fornemmelser.Umiddelbart minder situationen om anklagenmod calcium-blokkerne fra Psaty og Furberg imidten af 90erne – en fremsat mistanke, somdet tog det meste af et årti at mane endegyl-digt i jorden. Man må ikke håbe, at historien idenne henseende gentager sig?Udgangspunktet for den aktuelle påstander først og fremmest resultatet afVALUE-undersøgelsen2. Denne undersøgelse, dersammenlignede effekten af calcium-blokkerenamlodipin med valsartan hos højrisiko hyper-tensionspatienter udkommed et helt neutraltprimært kombineret kardielt endepunkt. Menet sekundært endepunkt, fatale og non-fatalemyokardieinfarkter faldt ud til fordel for amlo-dipin (19% relativ reduktion, p=0.02). Denbetragtelige BT-forskel til fordel for amlodipini undersøgelsens første år, hvor flertallet afkomplikationerne forekom, nævnes ikke i refe-ratet. Der er kun yderligere to større randomi-serede hypertensions-trials, der kan belyse enevt. negativ effekt afARBs mht. udvikling afmyokardieinfarkt: den placebo-kontrolleredeSCOPE og LIFE, der sammenlignede losartanmed atenolol. Disse undersøgelser giver ingenstøtte for mistanken, men dette synes ikke atgenere editorial-forfatterne, der konkluderer,at »losartan in the LIFE study did not reducerates of myocardial infarction despite a 1.7mm lower pulse pressure compared with ate-nolol«. En noget besynderlig argumentationfor det fremsatte synspunkt!Derefter går man videre med resultatet afén af de tre arme i CHARM, nemlig CHARM-alternative. I denne undersøgelse inkluderedesudelukkende symptomatiske hjerteinsufficienspatienter, der havde vist sig intolerante overforACE-inhibitorer (ikke mindre end 25% pga.hypotension eller renal dysfunktion påACE-

hæmmer). De blev randomiseret til candesartaneller placebo. I det primære endepunkt fand-tes en højsignifikant reduktion hos deARB-behandlede –men det sekundære endepunktmyokardieinfarkt udviste en 36% signifikantoverhyppighed.At en anden arm: CHARM-added, hvor candesartan/placebo blev givetsom tillæg til ACE-inhibitor behandling faktiskviste en 36% signifikant reduktion (p=0.012)i antallet afAMIer på den aktive behandlingforbigås ganske. Ligeledes får den tredje arm:CHARM-preserved, hvor der fandtes en 22%reduktion i AMIer på candesartan sml. medplacebo (p=0.15) heller ingen omtale.Endelig inddrager editorial-forfatterne i deresargumentation resultaterne fra et par under-søgelser vedr. værdien afARB-behandling mht.nyreprotektion hos diabetikere (RENAAL ogirbesartan/amlodipin-studiet). Stofferne vareffektive i den henseende,men havde ikke sig-nifikante fordele mht. til kardiovaskulære kom-plikationer. Irbesartan-undersøgelsen pegedepå en grænsesignifikant reduktion iAMI-hyp-pigheden på amlodipin sml.med irbesartan– altså ganske som iVALUE – et potent anti-anginøst middel sammenlignet med et stofuden anti-iskæmiske egenskaber medførendeen ganske klar mulighed for underrapporteringaf mindre markør-positiveAMIer i amlodipin-gruppen.Efterfølgende konkluderer forfatterne ateffekterne afARBs står i skarp kontrast tileffekten afACE-inhibitorer »which consi-stently produce a 20% or greater reductionin myocardial infarction in patients withdiabetes, hypertension, renal insufficiency,and atherosclerosis«. Denne sammenligningforekommer så meget mere mærkelig, da manikke med et ord nævner de eneste egentligedirekte sammenligninger afARBs ogACE-hæmmere! I ELITE II, OPTIMAAL ogVALIANT,der er foretaget hos patienter med hjertesvigt,fandtes der således end ikke antydning af enmere favorabel effekt afACE-hæmmeren ihenseende til antallet af registreredeAMI til-fælde.VALHEFT-studiet var ingen direkte sam-menligning af valsartan medACE-hæmmereogAMI blev ikke opgjort separat, men det børnævnes, at såvel i hele populationen – som i

den undergruppe, der ikke var i ACE-hæmmerbehandling – fandtesARBen signifikant bedreend placebo mht. det kombinerede endepunktaf død og hjertesvigt.

KommentarFørst må det som udgangspunkt pointeres,at der i BMJ-editorialen er tale om en nogetselekteret sammenblanding af trials med heltforskelligt indhold.VALUE-undersøgelsen erden eneste regulære hypertension-trial – ogher var hovedresultatet helt neutralt på trodsaf en stor forskel i opnået blodtryksniveau spe-cielt i det første år. Halvdelen af de deltagendepatienter havde dokumenteret iskæmiskhjertesygdom og 1/3 af patienterne havde vedindgang fået seponeret calcium-blokker og 1/3havde fået seponeret beta-blokker –mere ellermindre abrupt. Det kan på denne baggrund ikkeundre, at et veldokumenteret antianginøst mid-del som amlodipin står sig bedre end valsartan.Den øvrige argumentation forARBernes farlig-hed fremtræder uden væsentlig saglig substans– og giver ikke grundlag for at lægge en stof-gruppemed værdifulde egenskaber for had.Editorial-forfatterne har muligvis haft etseriøst sigte i deres forsøg på at være kliniske»whistle-blowers« –men synes ikke at havebesiddet den uhildethed, der kunne give bag-grund for en mere nuanceret læsning af deundersøgelser, der til dato foreligger.Det er fristende afsluttende at citere pro-fessor Povl Riis, der i en dagblad-kronik omvidenskabelig uredelighed for nylig skrev:»Disse oversigtsartikler stiller store krav tilvidenskabelige forfatteres globale overblik ogredelighed i repræsentation af de benyttedekilder, så der fx ikke er foretaget en systema-tisk fravælgelse, hvis publikationsformen sam-tidig signalerer høj grad af troværdighed«3.

Referencer1. Verma S, Strauss M.Angiotensin receptor blockers andmyocardial infarction. BMJ 2004; 329: 1248-49.

2. Julius S, Kjeldsen S,Weber M et al. Outcomes in hyper-tensive patients at high cardiovascular risk treated withregimens based on valsartan or amlodipine: theVALUErandomised trial. Lancet 2004;363: 2022-31.

3. Riis P. Indsatsen mod videnskabelig uredelighed. Jyllands-Postens kronik d. 24. 01. 2005.

(Klippet –med tilladelse – fra Univadis’ hjemmeside)


DEBAT

Bestyrelsen har i det forgangne år bestået af: Jess Lambrechtsen og Lisette Okkels Jensen fra region Syd, Bent Raungaard, Anne Kaltoft og Christian Gerdes fra region Nord og Merete Heitmann (sekretær) og Susette Krohn Therkelsen (formand) fra region Øst.Ved generalforsamlingen i 2004 var der ingen personudskiftning i bestyrelsen, men kasketterne skiftede plads, idet formandska-bet overgik fra region Nord til region Øst.

Årsmødet og generalforsamlingen 2004 var meget velbesøgt. Faktisk blev det nødven-digt med en venteliste, idet der var flere tilmeldte end sengepladserne på Hindsgavl i Middelfart tillod. Det betød at over 60 FYC’ere havde en inspirerende og hyggelig weekend sammen med andre kardiologer in spe, takket være Nycomed Danmark, som endnu engang var sponsor for årsmødet.

Året i den nye bestyrelse startede med, at vi kastede os ud i en helt ny disciplin: PDA (Personal Digital Assistent) kurser. Man kan sige, at vi er på forkant med udvik-lingen, idet mange ting i fremtiden kom-mer til at foregå elektronisk og på PDA.Sundhedsstyrelsen forventer at porteføljer,uddannelsesprogrammer, logbøger mv. i alle dele af den nye speciallægeuddan-nelse kommer i PDA format til sommer.Derudover har mange afdelinger allerede har lagt instrukser på Internettet i PDA format,og så barsler DCS jo i maj måned med Den nationale Behandlingsvejledning, som også kommer til at foreligge i PDA format.Vi har afholdt tre velbesøgte PDA kurser i årets løb,alle med Christian Tørring som underviser.Tak til MSD for sponsoratet.

Og nu vi taler om den elektroniske verden – Christian Gerdes sørger for, som webma-

ster for hjemmesiden www.FYC.dk, at FYC er på banen rent elektronisk. Det er en stor aflastning i den daglige administration, at vi kan nå næsten alle vores medlemmer med mail og via hjemmesiden: Al tilmelding til arrangementer mv. foregår udelukkende via hjemmesiden, og med mail kan information og invitationer til arrangementer hurtigt blive formidlet videre. Tak til AstraZeneca som har været sponsor på hjemmesiden indtil udgangen af 2004.

En eftermiddag i september afholdt vi endnu engang efterårsmøde. På trods af at mødet ligger på en hverdag efter almindelig arbejdstid, og at de fleste skal bruge tid på at rejse, så er der alligevel 40-50 engagerede medlemmer der dukker op til en spændende og informativ eftermiddag. Emnet denne gang var invasiv kardiologi, og det blev formidlet glimrende af tre invasive kardio-loger: Regitze Videbæk, Per Thayssen og Jens Flensted Lassen. Tak til Pfizer for sponsoratet.

Udover planlægning af de mere faste arrangementer, så er uddannelse stadig et emne der tager tid hos bestyrelsen.Vi har haft repræsentanter i uddannelsesrådene/følgegrupperne i alle tre regioner, har en repræsentant i Vurderingsudvalget for kardiologi til hoveduddannelsesforlø-bene og er via formanden repræsenteret i Videreuddannelses-udvalget under Dansk Cardiologisk Selskab. Nu hvor implemente-ringen af Den nye Speciallægeuddannelse er ved at være godt i gang, kommer fokus mere til at være på evaluering. Går det som det skal? Er produktionen prioriteret højest eller er der plads til uddannelse? Bliver målene taget alvorligt? I region øst er Det specialespecifikke Uddannelsesråd blevet gjort permanent, og et af punkterne i rådets

kommissorium er evaluering – af både forløb, afdelinger og uddannelsessøgende læger. Det vides ikke om der er planlagt lig-nende fora i de to andre regioner. Men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at få eva-lueret kvaliteten og funktionaliteten i den nye uddannelse, så vi stadig uddanner gode og kvalificerede kardiologer – også om 10 år.

Og nu er det blevet tid til endnu et årsmø-de. I weekenden 9.-10. april har i skrivende stund tilmeldt sig 66 FYC’ere til et møde med emner som: Kardiologi i andre lande,»State of the art« om Arytmi diagnostik og behandling, »Mini-state of the art« fra nogle af de nyslåede ph.d.’ere fra året der gik, uddeling af Nycomed Danmarks rejse-legat, generalforsamling med valg af ny bestyrelse og en uddannelsessession med fokus på hvordan det første år med Den nye Speciallægeuddannelse er gået.Vi glæder os alle i bestyrelsen.

Vi vil fra bestyrelsens side gerne takke både vores sponsorer og alle de foredragsholdere,der har været med til at gøre vores arrange-menter gode og velbesøgte i det forgangne år. Men uden alle de aktive og engagerede medlemmer ville det ikke være så sjovt.Vi glæder os til at se Jer i det kommende år.

På bestyrelsens vegne

Susette Krohn TherkelsenFormand for FYC

Årsberetning fra Foreningen af Yngre Cardiologer 2004

Det forgangne år har atter været et godt og driftigt år for FYC.

Cardiologisk Forum · 23 · Januar 2005

OverskriftByline

»Løgn, statistik, Ekstrabladet« – således sagde man tidligere, når man ville vise sin foragt for statistikkens resultater – og Ekstrabladet.Eet er statistik som videnskabeligt værk-tøj, det er vi alle fortrolige med, et andet er vitalstatistikkens område, som de fleste finder kedeligt og tørt.Men selvom denne form for mega-sta-tistik vel mest er for Djøffer i centralad-ministrationen, indeholder dens resultater alligevel interessante ting og sager, som kan sætte vor kardiologiske dagligdag lidt i per-spektiv – både forklare noget og generere hypoteser til senere udforskning.Dette refererede foredrag kigger lidt på hjerterelevante tal, grafer og kurver …

Middellevetiden (ML)Dette grove mål for samfundssundheden kender alle til, det omtales daglig i alle medier, og bruges til skaffe bevillinger til sundhedsvæsenet – og til at kritisere selv-samme for uduelighed og uforstand. Figur 1 viser udviklingen i 1900-tallet; »dippet« i 1916 skyldtes jo den spanske syge og levevilkårene under 1. verdenskrig, men det virkelig interessante er, at den tyde-lige stagnation for mænd begyndte alle-rede i 1950’erne, uden at man var særlig opmærksom herpå.Figg. 2-3 viser vores placering tæt på bunden i 1990 og 2000 – intet at prale af,slet ikke bundrekorden for kvinder i 2000.

Mens man med de tørre tal kan konsta-tere de betydelige (nogle vil sige pinlige) forandringer i danskernes ML, er årsagerne hertil ikke så ligetil. Vi husker alle, at det især er børnedødeligheden som bestem-mer det endelige tal (målt i leveår), men den er vel næppe så drastisk forøget siden 1970, hvor Danmark lå på en nydelig (og forventelig) høj placering blandt Europa’s øvrige lande.I Middellevetidsudvalgets arbejde påpe-gede man en markant overdødelighed for kvinder i alderen 35-60 år som medvir-kende årsag til den lave ML.Årsagsdiskussionen de senere år har mest peget på kvindernes høje ryger-% og en relativ overdødelighed af forskellige kræft-sygdomme som forklaring. Øget stress blandt de yngre (se nedenfor) – og hvad det fører med sig af usund levevis - kan måske også have betydning.Hvad fejler så danskerne? – der er jo andre sygdomme til end kredsløbets, se fig. 4.Heraf fremgår, at selvom hjerte-kar sta-dig er største dødsårsag, så er det kræft og ulykker/selvmord, der koster leveår – de påvirker jo overlevelseskurven langt tidligere i forløbet. Det er psykiatrien som koster flest sengedage og (tidlig) førtids-pension, mens gigt og luftvejssygdomme er hovedansvarlige for den daglige funktions-begrænsning.At hjertesygdommene ikke figurerer

med nogen væsentlig andel på den daglige funktionsbegrænsning afspejler formentlig vores efterhånden eminent gode sympto-matiske behandling af de kroniske hjertepa-tienter, selvom disse udgør hele 16% af alle med langvarig sygdom. Økonomien i dette sygdomspanorama fremgår af sidste søjle i fig. 4: Hjerte-kredsløb kostede (dengang i ’92) kun 13% af de totale 140 milliarder,et tal (og en andel) der med sikkerhed er steget siden.

Livskvalitet og sociale gradienterI fig. 5 sammenlignes – over årene 1987-2000 – selvvurderet helbred, vitalitet og stress hos de håbefulde unge og det s.k.»grå guld«. Og man ser, at de unge rap-porterer aftagende vitalitet og stigende stress, mens det omvendte er tilfældet hos seniorerne. Man bemærker at det er de helt unges vilkår det handler om – så hvordan fortolke en sådan udvikling? Så mange mobiltelefoner og SMS’er var der dog ikke i år 2000 at det er en tilstrækkelig forklaring.Kø i uddannelserne? – for lidt i SU? – hvad ved en gammel bedstefar egentlig om stress hos de unge?Imellem uddannelsesniveau og sygelig-hed har der nok altid været en vis sammen-hæng, fig. 6 viser noget herom. Tabellen omfatter kun nogle af uddannelsesniveau-erne – derfor er »i alt« søjlen anbragt lidt for sig. Den illustrerer, at sygeligheden er højst hos personer med lavt uddannelses-

Lidt vitalstatistik med kardiologiske perspektiver

Referat ved »Den gamle Redacteur«

byggende på et foredrag af Mette Kjøller, Statens Institut for Folkesundhed

Figur 1. Udviklingen i middellevetiden i 1901-95Figur 2. Forskel i middellevetiden formænd i 20lande

Figur 3. Forskel i middellevetiden for kvinder i20 lande


niveau – her målt som kombineret skole og erhvervsuddannelse. Jo højere uddan-nelsesniveau desto mindre sygelighed, og endda med en meget kraftig negativ social gradient mht. langvarig (især meget hæm-mende) sygdom.Det man ser her er vel lokaliseringen af nedslidning, den befinder sig som venteligt i den økonomisk og erhvervsmæssigt tunge ende, hvor der næppe står en velplejet hus-mor parat med en sund klidbolle til gema-len – hjemvendt efter en vederkvægende løbetur.I fig. 7 ses det jo tydeligt, at de kortest uddannede ryger mere, er mest stillesid-dende i fritiden, drikker mindre rødvin og spiser mindre salat og råkost end de med længerevarende uddannelser … (og bedre job, og bedre økonomi, og bedre helbred etc., etc.)

Rygning og »Druk«I figg. 8-9 vises noget om tobakken: For de ældste generationer af mænd (fx født 1925-30 – dvs. de er i 2000 var 70-75 år) har mellem 80 og 90% røget på et eller andet tidspunkt i deres liv. Blandt kvinder har der ikke været nogen generation, hvor andelen der nogensinde har røget har været højere end 70%. I de yngre generationer er andelen af »nogensinde rygere« stort set identisk mellem mænd og kvinder.De nederste kurver viser andelen af dag-ligrygere i 2000 i de forskellige generatio-ner. I alle generationer er der flere mænd end kvinder, der er dagligrygere. Forskellen mellem kurverne viser andelen, der er holdt op med at ryge. I de ældste generationer er der mange flere mænd end kvinder der er holdt om med at ryge – det er altså mæn-dene der nærmer sig kvindernes rygemøn-ster og ikke omvendt.Fig. 9 viser: Andelen af dagligrygere er faldet fra 44,1% i 1987 til 34,0% i 2000, og rygningens sociale gradienter fremgår ret så tydeligt.Faldet ses blandt mænd og kvinder i alle

aldersgrupper og i alle socioøkonomiske grupper. Et godt udtryk for at budskaberne om rygningens skadelige virkninger er trængt ind.Også andelen af storrygere er faldet - var konstant frem til 1994 – ca 20%, men er i

2000 faldet til 18,6% - mest udtalt blandt de 25-44 årige. Det er første gang vi ser et fald i andelen af storrygere – et fald der også er konstateret af Tobaksskaderådet (desværre nedlagt).Fig. 10: 37,5% har drukket alkohol på den

5:168 0v=7

::

=8

78

:5

<=

6=

95

45464748494:4;4<4=4544

Kshxwipzzyvhivixlipfvih

Lcnzmxepmxix

Mrkir wxviwwm lzivhekir

5=<; 5==8 6444

:; / 0v

99

<<

9;

69

<:

9=

6<

<<

45464748494:4;4<4=4544

Kshxwipzzyvhivixlipfvih

Lcnzmxepmxix

Mrkir wxviwwm lzivhekir

tvsgirx

5=<; 5==8 6444

840=

6<0;

;08 <0;

7<0=

5:0:5708

540=

66

=0=5706

5;05

49

545964

697479

8489

V}kiv hekpmkx Lev wxmppiwmhhirhijvmxmhweoxmzmxix

Lev szivwovihixkirwxerhwkvbrwir

Wtmwiv hekpmkxwepex3v0oswx

tvsgirx

@54 0v 55156 0v 59/ 0v

Figur 4. Den danske befolknings belastning af forskellige sygdomsgrupper

Figur 5. Udviklingen i helbredsrelateret livskva-litet

Figur 6. Forskelligemål for sygelighed – belyst iforhold til uddannelsesniveau (i pct.)

Figur 7. Sundhedsadfærd og uddannelsesniveau

Figur 8. Udviklingen i rygemønstret blandtmændog kvinder i forskellige generationer


seneste hverdag – betydeligt flere mænd (46,2%) end kvinder (29,0%). Flere i de æld-ste aldersgrupper (fra 45 år og opefter) end i de yngste har drukket alkohol.I alt 11,7% har overskredet genstands-grænsen – flere mænd end kvinder og flere blandt de 16-24 årige og de 45-66 årige end i de øvrige aldersgrupper.Udviklingen i alkoholforbruget – målt som overskridelse af genstandsgrænsen – viser,at der er sket en stigning blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper med undtagelse af de 25-44 årige.

Fysisk aktivitet og kostvanerMest markant er her den glædelige udvikling hos de midaldrende og ældre: De rører sig faktisk mere i fritiden – og det skønt stav-

gang ikke var indført i år 2000 (fig. 11).Til gengæld viser fig. 12 at det må være de yngre som sidder mere stille i fritiden (computerspil?) og at endnu flere har stil-lesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen i 2000 end i 1987.Lidt om (sundt) kosthold ses i fig. 13, hvor kvindernes sunde sans atter viser sig mæn-denes overlegen.

ForebyggelseLige siden Deres redacteur i midt-firserne var Hjerteforeningsformand har man arbej-det på at flest mulige danskere burde kende deres blodtryk og kolesterol – talrige kam-pagner med alle mulige aktører har været på banen, og her så resultatet (fig. 14): For BT ser det da helt godt ud, over to trediedele

af alle midaldrende og ældre fik dette målt i 1997-2000 (om konsekvenserne siges dog intet), men mht. kolesterol er det kun en trediedel. Det er næppe usandsynligt at de sidste 4 års aktivitet på statinområdet har øget denne andel. I forebyggelseskredse har man endog talt om at indføre et »40-års check« som tilbud til alle borgere – men det er vist blevet ved tanken, bl.a. skal erfaringer fra Norge have vist en mindre cost-benefit end man håbede.

Figur 9.Andel dagligrygere blandtmændog kvinder i forskellige socioøkonomiske grupper 1994og2000

Figur 10. Andel der har overskredet genstandsgrænsen 1994 og 2000

Figur 11. Udviklingen i andelenmed stillesiddende fritidsaktivitet 1987, 1994 og 2000

Figur 12.Udviklingen i fysisk aktivitet i fritid.

Figur 13.Kostvaner

Figur 14.Brug af forebyggende ordninger inden forde seneste tre år.

Mænd

Kvinder


BERZELIUS

symposia 64

Atrial Fibrillation– Scientific Evidence and Clinical Practice2.-4. november, 2005 in Uppsala, Sweden

Organized byThe Swedish Society of Medicine · The Swedish Society of Cardiology and The Faculty of Medicine,Uppsala University

Photo: Tommy Westberg

For information:

The Swedish Society of Medicine

Annie Melin · Box 738 · SE-101 35

Stockholm Sweden

Phone +46 (0) 8 440 88 78 · Fax +46 (0)

8 440 88 99

e-mail [email protected] · Internet

www.svls.se

EKG gåde Overgang fra atrieflimren til en regelmæssig rytme ved en fysiologisk manøvre …Men hvilken?

Tidsmarkering: 1 sek

Tænk lidt over det – og se svaret på side 40. (Der er selvfølgelig noget »fishy« ved det).

Ether anesthesiaECG lead (Transthoracic)

Af Steen Z.Abildstrøm

Vi var nogle stykker, der åndede lettet op, da vii forrige nummer af Cardiologisk Forum kunnelæse, at DCS ikke ville forhindre deltagelse iaktiviteter arrangeret af et nyetableret euro-pæisk arytmologisk selskab, ECAS. Selskabetarbejder udenfor ESC, men tæller nogle afde ledende elektrofysiologer. Kongressen varuafhængig og ganske intim med omtrent 300deltagere og to parallelle spor. De to hoved-overskrifter var pludselig død og atrieflimmer.Indenfor atrieflimmer var der nuanceredediskussioner vedrørende valget mellem»rhythm control« eller »rate control«. Eneuropæisk survey, der snart vil blive publice-ret, har vist at europæiske kardiologer gene-relt prioriterer »rhythm control«, specielthos yngre patienter. Flere tilstedeværendekardiologer fra USA bifaldt denne strategiog fortalte, at i USA benyttes mest »ratecontrol« ikke fordi det nødvendigvis tjener tilden enkelte patients bedste, men »for safetyreasons«. Evidensen fra bl.a.AFFIRM og RACEblev præsenteret, og der er tydeligvis mangetyper af patienter som ikke med sikkerhed erdækket af studiernes konklusioner. Flere ses-sioner omkring behandlingen af atrieflimmerbekymrede sig ikke om medicinsk behandling,men fokuserede alene på ablation. Der erstudier i gang som skal undersøge evnen til atskabe og opretholde sinusrytme hos patien-ter randomiseret til antiarytmisk behandlingeller ablation. Ligeså interessant som effiktivi-teten bliver dog sikkerheden. Komplikationertil ablationsbehandling omfatter bl.a.

stenosering af pulmonalvenerne, stroke ogtamponade. Én ting alle dog kunne enes omvar, at antikoagulationsbehandlingen var detvigtigste i behandlingen af patienter medatriflimmer: »Preserve the Brain«. Og såvar der stor interesse omkring betydning afrenin-angiotensin systemet for atrieflimmer,med substudier fra TRACE og nyligt LIFE somhar vist en gavnlig effekt af blokering entenaf ACE eller AT-2 receptorer.De nyligt publicerede studier om ICDog/eller resynkronisering hos patienter medbreddeøget QRS og symptomatisk hjerte-svigt blev ligeledes gennemgået. Samtidigstod det klart, at på trods af FDA’s indikationfor ICD til alle patienter med tidligere AMIog EF <30%, så foregår der en global jagt påkendetegn på de patienter med lav EF som vilhave den største absolutte gavn af behand-lingen. DINAMIT har vist at lav HRV (heartrate variability) eller høj puls ikke er det manskal lede efter.Alternativt en metode til atudelukke de mindst syge med lav EF (fx demmed normal test af T-wave alternans?), såantallet af unødige ICD implantationer kanreduceres til et fornuftigt niveau – både forsamfundsøkonomien og for patienterne.Fra Danmark blev der bl.a. præsenteret resultater vedrørende QT variation ved atrieflimmer, QT adaptation efter AMI,T-taks morfologi ved lang-QT syndrom,ændringer i den medicinske behandling for atrieflimmer siden 1995, P-taks varighed samt fase-2 reentry.En succesfuld start for et nyt selskab.

»1st Annual Congress of the European Cardiac Arrhythmia Society«

Marseille 10. til 12. april 2005.

MØDEREFERAT


Medicinsk behandling af CABG patientenPeer Grande gennemgik sammen med Kåre Sander dette område. Først blev der gen-nemgået 906 patienter, som var blevet by-pass opereret på RH, hvoraf ca. halvde-len var blevet opereret pga. stabil angina pectoris, 3/4 havde en euro-score mellem 0 og 5, 1/2 af patienterne havde en anam-nese med hypertension, og ca. 1/4 havde diabetes mellitus. Hos disse patienter har man registreret deres medicinering ved udskrivelsen. Der var mulighed for forbed-ring, idet kun 93% fik ASA, 78% beta-blok-ker, 80% statin, 31% ACE-hæmmer og 3% Plavix. Som i andre danske undersøgelser var der et påfaldende højt forbrug af diu-retika, idet 41% blev udskrevet med dette.Det blev diskuteret, om årsagen kunne være, at man frygtede polyfarmaci. 32% af patienterne fik fire præparater, 40% mindre end fire præparater og 25% mere end fire præparater. Dette ledte frem til diskussion af de vejledende retningslinjer for medi-cinsk behandling efter koronar by-pass operation, som er publiceret i Cardiologisk Forum oktober 2004.

Kåre Sander diskuterede kirurgens syn på den medicinske behandling af CABG patienten. Han konstaterede, at internatio-nale guidelines anbefaler aspirin start seks timer efter operationen af hensyn til graft patency. Herefter udspandt der sig en livlig diskussion på basis af PEACE, HOPE og EUROPA-studierne vedrørende anvendelse af ACE-hæmmer, og kardiologernes hold-ning var, at ACE-hæmning bør anvendes liberalt: bestemt ved nedsat EF, men også til patienter med hypertension og diabetes.Atrieflimren er et hyppigt problem hos by-pass opererede patienter, og strategien med opnåelse af sinusrytme og eventuelt AK-behandling blev diskuteret, og der var enighed om, at patienten skulle fortsætte på uændret beta-blokker dosis, som de blev indlagt med. AK-behandling kan nok udsky-des længere (op til syv dage?), end man ser

hos »kardiologiske patienter« med AF. Efter den stigende anvendelse af Clopidogrel har kirurgerne set flere blødninger, og det påpeges, at Clopidogrel bør stoppes fem dage før kirurgi for at mindske blødnings-risikoen.

Dansk HjerteregisterPer Hostrup Nielsen gav en status for Dansk Hjerteregister, som har til formål at følge og danne grundlag for vurdering af behandlingskvalitet over tid, vurdere behandlingskvalitet mellem afdelinger og være datakilde for medicinsk forskning.Dansk Hjerteregister har været lang tid undervejs, men må nu siges at kunne levere data med en god komplethed.Dansk Hjerteregister finansieres for det beskedne beløb af 500.000 kr. pr. år fra Amtsrådsforeningen. Statens Institut for Folkesundhed står for den daglige drift.

Maze som tillæg ved andenhjerteoperationPer Wierup gennemgik anvendelsen af Maze til behandling af atrieflimren. Den anvendte operative teknik er blevet modificeret flere gange, og der anvendes Maze III, som baseres på isolering af lungevenerne, hjæl-peinsicioner til mitral anulus, fjernelse af venstre aurikel og incisioner i højre atrium.I forskellige materialer bl.a. fra Sverige, har der været en høj succes rate på over 90%.Der har der været tiltag til at forsøge andre Maze lignende procedurer, som har været kateterbaseret med radiofrekvens energi eller kryotermi. Disse metoder har været forbundet med lavere succes rate, samt komplikationer og kan derfor kun betragtes som innovative for øjeblikket.

Radiofrekvens ablationsbehandlingaf atrieflimrenI modsætning til ved kirurgisk intervention måles ved den kateterbaserede radiofre-kvens ablation effekten af behandlingen på de elektriske impulser, som kan måles

i atriet, hvilket skulle give en større sik-kerhed for, at man har opnået de ønskede ablationslinjer, kunne Peter Steen Hansenberette. Atrieflimren udgør et massivt kardiologisk problem med en for øjeblik-ket omfattende diskussion vedrørende rytme- eller frekvenskontrol baseret på studierne PIAF, RACE og AFFIRM.Af disse studier fremgår det, at vi for øjeblikket ikke har effektive farmakologiske midler til at holde patienten i sinusrytme. Det vil være rimeligt at forvente, at en meget effektiv behandling til opretholdelse af sinusrytme,som har en minimal bivirkningsfrekvens,vil være associeret med nedsat mortalitet.Dette er bl.a. baggrunden for radiofrekvens ablation med kateter baseret teknik, som er en non-invasiv procedure i modsætning til de kirurgiske teknikker. Atrieflimren trigges ofte af ekstrasystoler udgået fra lungeve-nerne, hvorfor man har udviklet brænding i lungevenerne med en lasso teknik. Dette kan give særdeles ubehagelige komplikatio-ner med lungevene stenoser, som er svære at behandle med ballon udvidelse, stent indlæggelse og operativt. Der er derfor en ny ablationsteknik på vej med isolering af lungevener. Behandlingsresultaterne fra 83 patienter fra Skejby med intermitterende atrieflimren blev refereret. Der var god symptomatisk effekt hos 75% af patien-terne. Indtil nu er der kun observationelle serier, og der blev efterlyst randomiserede undersøgelser. Det kan allerede nu konsta-teres, at behovet for radiofrekvens ablation for atrieflimren langt overstiger den forelig-gende kapacitet, og ventetiden på Skejby er på vej mod to år.

Det blev et godt fællesmøde mellem DCS og DTS med en livlig diskussion og med et pænt fremmøde af både hjertekirurger og kardiologer.

Fællesmøde mellem DCS og DTS 27. januar 2005(DCS’ 221. møde)

Af Kenneth Egstrup


MØDEREFERAT

Polypillen – igen …

tildelt til overlæge, dr.med. Jan SkovJensen, Gentofte Amtssygehus.

Boserupprisen på 75.000 kr, tildeles hvert år en yngre forsker som anerkendelse for betydelig videnskabelig indsats.

Prisen bliver i år tildelt overlæge Jan Skov Jensen fra Hjerteafdelingen i Gentofte, ved en højtidelighed i lægeforeningens lokaler i Domus Medica lørdag den 9. april 2005.

Jan Skov Jensen er uddannet læge 1990 og har siden da nået både at blive ph.d. 1996,og dr. med. 2000, og samtidigt opnået spe-ciallægeanerkendelse i kardiologi i 2002.Jan Skov Jensen er under ansættelsen påGentofte blevet uddannet i PCI og har i dagdette som sit væsentligste arbejdsområde.Under hele sin kliniske karriere har han været videnskabelig aktiv og har publiceret mere end 50 videnskabelige originalartikler,heraf mange i internationale tidsskrifter med stor gennemslagskraft. Jan Skov Jensen

har desuden vejledt fem yngre læger i for-bindelse med afsluttede Ph D studier og er fortsat vejleder for flere yngre forskere.

Videnskabeligt har Jan Skov Jensen kom-bineret klinisk biokemiske og hjerte-medicinske forskningsmetoder på den store danske befolkningsundersøgelse Østerbroundersøgelsen. Hans forskning herfra omhandler betydningen af prote-inuri, og betydningen af LDL transporten for udvikling af arteriosclerose, samt proBNP for udvikling af hjerteinsufficiens.

BOSERUP-PRISEN 2005

Opmærksomme læsere vil huske at vi i Cardiologisk Forum oktober 2004 bragte vigtigt nyt om polypillen (en multi-kompo-nent tablet med statin, ACEI, betablokker,ASA) som anvendt i primærprofylaksen hos alle over 55 år måske kunne reducere forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og stroke med hhv. 88 og 80%.

Men kampen imod dette pilletyrrani er ble-vet taget op.I BMJ’s julenummer 2004 kom artiklenom »The Polymeal«, der foreskriver endaglig diæt bestående af vin, fisk, mørkchokolade, frugt og grøntsager, hvidløg ogmandler – alt dette mindst lige så effektivtmht. reduktion af kardiovaskulære hændel-ser, nemlig 76%, som polypillen. (se Franco& al., BMJ 2004;329:1147-50).

Forfatterne hævder at polymåltidet er mere naturligt, sikrere og formentlig sma-ger bedre end polypillen, med få bivirknin-ger: Hvidløgsduft og flatulens, måske lidt rigeligt kviksølv fra den megen fisk.Desværre er BMJ’s julenummer ofte præ-get af indlæg fra afdelingen for »spøg &skæmt«, så Deres redaktør har lidt svært vedat vurdere seriøsiteten af denne artikel – omend Ernæringsrådet givetvis kan godkende defleste elementer i den foreslåede diæt.

Imidlertid synes polypillen ikke til at stoppe:CDCP i Atlanta har nyligt støttet konceptet,men også fundet at flere trials, dvs. RCTs hos raske grupper med intermediær risiko,er nødvendige før almindelig primærprofy-laktisk anvendelse på hele populationer kan slippes løs.

Overlæge i kardiologi ved Københavns Praktiserende Lægers LaboratoriumVagtfri

En stilling som overlæge ved Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) ønskes besat snarest.

KPLL er en selvejende institution stiftet i 1922. Der er en sektion for klinisk biokemi og en for kardiologi.

Ansøgeren skal have speciallægeaner-kendelse i kardiologi og en bred klinisk uddannelse og praktisk erfaring i non-invasive kardiologiske procedurer.Der forventes interesse for primærsek-torens arbejdsopgaver, gode ledelses-,samarbejds- og kommunikationsevner og undervisningserfaring.Kendskab til og erfaring med akkredite-ringsopgaver vil være en fordel.

KPLL varetager betjeningen af primærsek-torens patienter i Københavns Kommune og Amt, svarende til 1,1 mio. mennesker,dels med klinisk biokemi, dels med kardio-logiske diagnostiske opgaver.Den kardiologiske funktion – i alt ca.60.000 patientkontakter årligt – varetager ekg, arbejds-ekg, ekkokardiografi, døgnBT og arytmimonitorering. Herudover udfø-res i sektionen lungefunktionsundersøgel-ser, distale trykmålinger, allergiudredning og osteoporoseundersøgelser.

Ansøgeren skal i samarbejde med de to øvrige fastansatte overlæger, samt til-knyttede speciallægekonsulenter have ansvar for tilrettelæggelse og gennemfø-relse af den kardiologiske diagnostik.

Som part i sektionsledelsen, som svarer tilafdelingsledelser, skal ansøgeren indgå i etkonstruktivt samarbejde, der kan omsættede fastlagte mål, politikker og strategier tilhandling, og motivere og engagere sektio-nens medarbejdere til den bedst muligeressourceudnyttelse.Ansøgeren skal også isamarbejde med den øvrige sektionsledelseudarbejde og overholde sektionens budget.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.Aflønning efter H:S overenskomst.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos lægechef Jørn Badskjær tlf. 33744075.

Ansøgning i 5 eksemplarer stiles til Laboratorieledelsen, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium,Pilestræde 65, 1112 København K.

Ansøgningen skal være KPLL i hænde senest den 30. maj 2005.


Generelt om porteføljenPorteføljen i Intern Medicin:Kardiologi har til formål at registrere og dokumentere de kompetencer den enkelte uddannelses-søgende erhverver sig under hovedud-dannelsesforløbet. Samtidigt findes der i porteføljen anbefalede men ikke obliga-toriske forslag til pædagogiske redskaber til træning af selvstyret og reflekterende læring. Porteføljen er et juridisk dokument,hvis anvendelse er obligatorisk for læger i hoveduddannelsesstillinger og overgangs-ordningsstillinger under den nye special-lægeuddannelse. Speciallægegodkendelse efter den nye 2003 ordning vil fremover kræve, at de obligatoriske dele af porteføl-jen er udfyldt og attesteret.

Den obligatoriske del af porteføljen består af:a. Logbog til registrering af opnåede kompetencer.

b. Bevis over gennemgåede og godkend-te kurser

c. Kompetencekort.d. Registrering af aktiviteterDe anbefalede pædagogiske redskaber omfatter:e. Generelle og specifikke forslag til læringskontrakter

f. Beskrivelser af væsentlige patientkon-takter og hændelsesforløb

Porteføljen er udarbejdet af V-udvalget under DCS i henhold til retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Den er officielt god-kendt af Sundhedsstyrelsen til uddannelsen i Intern Medicin:Kardiologi. Porteføljen fin-des på DCS’s hjemmeside (www.cardio.dk).

LogbogenLogbogen anvendes til registrering af opnåelse af samtlige kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen i Intern Medicin:Kardiologi. Opnåelse af et mål

skal attesteres med dato og signatur af hovedvejlederen (udpeget person) eller anden person med uddelegeret ansvar til dette, dvs. en daglig klinisk vejleder (flere personer). Evalueringsmetoderne, der er beskrevet ud for de enkelte kompetencer i målbeskrivelsen, bruges til at vurdere om en kompetence er erhvervet. Attestering af samtlige kompetencer er en forudsætning for godkendelse af speciallægeuddannel-sen. Uddannelsesprogrammerne for den enkelte specifikke stillingskombination i hoveduddannelsesforløbet beskriver, hvor (hvilken afdeling) og hvornår i uddannel-sesforløbet de enkelte kompetencer skal erhverves. Den uddannelsessøgende læge bør altid have sin logbog »ved hånden«, og evaluering og attestering bør ske løbende i det daglige, og ikke blot ved den afslut-tende samtale.

KursusbeviserI hoveduddannelsen indgår en række obli-gatoriske kurser i såvel »common trunc« intern medicin som specialespecifikke kardiologiske emner. Der er planlagt i alt 6 ugers kursusdeltagelse. Kursuslederen er forpligtiget til at udfærdige et skriftligt kur-susbevis og attestere i porteføljen, at den uddannelsessøgende har opnået tilsigtet viden og kompetencer. Beviser over god-kendte kurser er juridiske dokumenter og forudsætning for godkendelse af speciallæ-geuddannelsen. Den uddannelsesansvarlige overlæge eller hovedvejlederen attesterer samlet, at kurserne i kursusrækken er god-kendt.

KompetencekortKompetencekort skal bruges til evaluering af udvalgte kernekompetencer. Formålet er at informere den uddannelsessø-gende om, hvor det nødvendige videns-/færdighedsniveau ligger. Kompetencekort må ikke indeholde mål udover dem, som

findes i målbeskrivelsen, men de tydelig-gør målene ved brug af konkretiseringer / delmål. Kompetencekortene skal anvendes ved de løbende samtaler med hovedvej-lederen, hvor de danner grundlag for en række underskrifter i logbogen i porteføl-jen. Samtidigt skal kompetencekortene i sig selv også attesteres. Kun relativt få kernekompetencer fra målbeskrivelsen er udvalgt i håbet om at gøre anvendelsen overskuelig og operationel i det daglige og undgå, at uddannelsessøgende og vejleder drukner i administrativt papirarbejde. De udvalgte kernekompetencer repræsenterer vigtige kliniske problemstillinger inden for diverse subspecialer i kardiologien.Kompetencekortene indeholder bevidst ikke oplysninger om, hvilke evalueringsme-toder, der skal anvendes. Der henvises til de udførligt angivne evalueringsmetoder i målbeskrivelsen. De enkelte delkompeten-cer på kompetencekortene kan godkendes med afkrydsning under »ja« hver for sig på uafhængige tidspunkter. Der skal være krydset af under »ja« ud for samtlige delkompetencer, for at kompetencekortet samlet kan godkendes af hovedvejlederen.Der er ikke på kompetencekortene angi-vet egentlig »facitliste«. Der er lagt op til en diskussion mellem den uddannelses-søgende og vejleder. Delkompetencerne forudsættes dog godkendt i henhold til gældende nationale og internationale guidelines/klaringsrapporter. Endeligt hen-vises til den kommende instruks fra Dansk Cardiologisk Selskab.

360-graders evalueringOftest foretages bedømmelse af ens fær-digheder af én person, nemlig vejlederen.360-graders evaluering benyttes til at ind-hente information fra flere samarbejdspart-neres. Den uddannelsessøgende vælger selv relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale som

PORTEFØLJEN I INTERN MEDICIN:KARDIOLOGIAf Hans Eiskjær, Formand for V-udvalget, Kardiologisk Afdeling B, Skejby Sygehus


ARBEJDSGRUPPERNEFRA

man til daglig samarbejder med, og gerne fra flere faggrupper (læger, sygeplejersker),samt evt. andre samarbejdspartnere uden-for afdelingen (thoraxkirurger, anæstesi-læger, radiologer). Der skal vælges 10 - 15 personer til at evaluere, og gerne minimum 3 personer fra hver af faggrupperne. Der findes i porteføljen skema til anvendelse ved 360 graders evalueringen, hvor enkelte delkompetencer scores med pointskala fra 1 til 5. Skemaet er ikke fortroligt, og den uddannelsessøgende skal efterfølgende se skemaerne, og den gennemsnitlige pointaf-givelse udregnes.Der bør laves en evaluering i hver af de afdelinger som indgår i uddannelses-forløbet dvs ialt 2-3 gange. Evalueringen foretages så den kan indgå i midtvej-sevalueringen i den enkelte ansættelse.Skemaet bedømmer overordnet en række af de kompetencer, der skal opnås i området: Kommunikator, Samarbejder og Administrator/leder. Bedømmelserne skal bruges til at se, hvor der evt. skal gøres en indsats. Skemaet danner således grundlag for de aftaler med den uddannelsessø-gende og hovedvejleder vedr. videre faglig udvikling og undervisningstiltag.

Registrering af aktiviteterI porteføljen samles beviser på opnåede kompetencer udover dem, som logbogen definerer, og på udført arbejde. Helt kon-kret drejer det sig om læst litteratur, del-tagelse i kongresser, workshops, symposier,møder og kurser. Desuden bør antallet af specialespecifikke procedurer registreres.Procedurelisten anvendes som dokument til støtte for den uddannelsessøgende,vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Det er vigtigt at understrege, at de i målbeskrivelsen anførte antal proce-durer kun er vejledende og ikke på nogen måde et absolut krav. Ydermere skal det påpeges, at procedurelisten ikke repræsen-

terer det man som kardiolog skal kunne efter endt uddannelse, men kun udgør en delmængde. Målbeskrivelsens kompe-tencer beskriver fortsat det obligatoriske videns-/færdighedsniveau som en special-læge i kardiologi forventes at besidde.Procedurelisten bør udfyldes én gang årligt og specielt før skift til ny afdeling i hoved-uddannelsesforløbet.

LæringskontrakterEt gennemgående træk i læring i klinisk praksis er fra vejlederens side mangel på tid til supervision og vejledning, og fra den uddannelsessøgendes side ligeledes manglende indsigt i, hvordan man bedst griber læringen an. Resultatet bliver som oftest for vejlederen en konstant dårlig samvittighed i forhold til den uddannel-sessøgende. For den uddannelsessøgende opleves situationen som mangel på vej-ledning. Regelmæssig brug af en gensidig læringskontrakt kan være med til at rette op på dette. Formålet med læringskontrak-ten er at bevidstgøre den uddannelses-søgende om indholdet af en kompetence (delmålene), og hvor kompetencen kan blive lært. Udfærdigede læringskontrakter bør opbevares i porteføljen. I porteføljen findes praktisk vejledning i udfærdigelse af læringskontrakter. Der er udformet konkre-te forslag til læringskontrakter i transtho-rakal og transøsofageal ekkokardiografi, og desuden findes generelt skema til anven-delse som læringskontrakt.

Afsluttende kommentarerTidligere var uddannelsen til speciallæge alene betinget af ansættelser på specifikt udvalgte afdelinger i et nøje defineret tidsrum. Der var ikke veldefinerede krav om, hvad man skulle kunne som special-læge i Kardiologi. Med den nye 2003-ordning er der lavet radikalt om på dette.Speciallægeuddannelsen bygger nu på

dokumenteret opnåelse af specifikke kom-pentencer. Desuden skal der i vurderingen af den uddannelsessøgende anvendes flere nøje definerede evalueringsmetoder. Der er således tale om et stort og ambitiøst projekt. Målbeskrivelsen vil være ukendt for mange både uddannelsessøgende og vejle-dere. Anvendelse af pædagogiske processer og evalueringsmetoder vil virke uoversku-eligt for de fleste af os. Disse forhold i sam-spil med den indbyggede konservatisme i lægeverdenen kan meget forståeligt lede til skepticisme. Opgaven med at implemen-tere den nye speciallægeuddannelse i det daglige kan blive vanskelig, men bør ikke være umulig. Jeg mener, at grundprincip-perne i den nye speciallægeuddannelse er sunde og fornuftige.Vi bør og skal derfor forsøge at løfte denne opgave i fællesskab og ikke give op på forhånd. Der er forment-lig behov for en mindre kulturændring,som selvsagt ikke kan opnås momentant.Det er en nødvendighed, at alle vejledere og uddannelsessøgende sætter sig grun-digt ind i forholdene omkring den nye uddannelse og tager opgaven alvorligt.Ideelt set bør der sættes mere tid af til uddannelse og supervision i det daglige.Hovedvejledere og uddannelsesansvarlige overlæger bør honoreres ekstra.Vi bør der-for også benytte enhver given lejlighed hos vores arbejdsgivere til at argumentere for tilførsel af flere ressourcer til uddannelse.Afslutningsvis vil jeg kraftigt opfordre til forsøg på en generel positiv indstilling og ihærdig indsats i forbindelse med imple-menteringen af den nye speciallægeud-dannelse. Ellers er projektet dødsdømt på forhånd.


ARBEJDSGRUPPERNEFRA

Formand:Overlæge, dr.med.Henrik Steen HansenKardiologisk afd. BOdense Universitetshospital5000 Odense C

Efteruddannelsesudvalget består af:Medlem siden

Henrik Steen Hansen 1999Odense UniversitetshospitalRolf Steffensen 1999Hillerød SygehusBenedikte Haastrup 2001Viborg-Kjellerup SygehusLene Holmvang 2001H:S RigshospitaletKristian Korsgaard Thomsen 2002Centralsygehuset Esbjerg VardeJan Bech 2002H:S RigshospitaletKeld Sørensen 2004Skejby Sygehus

I 2004 har udvalget arrangeret og afholdt tre indenlandske kurser samt støttet delta-gelse for fem DCS-medlemmer i interna-tionale kurser (se kursusoversigt). Ud over denne kursusaktivitet er de regionale kurser i basal ekkokardiografi afholdt i et samarbej-

de mellem E-udvalget og ekko-arbejdsgrup-pen. I løbet af året er der således afviklet seks basale ekkokurser, hver med deltagelse af 12 kursister.Med implementeringen af den nye speciallægeuddannelse kan der forventes ændringer af de organisatoriske forhold omkring E-udvalgets fremtidige kursus-aktivitet. Det forventes at en del af kur-susaktiviteterne, der overvejende har haft deltagelse af selskabets yngre medlemmer,flyttes til den obligatoriske kursusaktivitet i den nye speciallægeuddannelse. E-udvalgets fremtidige rolle forventes derfor kvanti-tativt at blive mindre markant fremover.Dog fortsætter udvalgets kursusaktivitet,men med mere fokus på specielt selskabets øvrige medlemmer med behov for faglig opdatering/efteruddannelse samt en styr-kelse af selskabets ekko-kurser, der vil være en bærende del af færdighedstræningen i ekkokardiografi. Fremtidige efteruddan-nelseskurser planlægges og koordineres i regi af E-udvalget og med praktisk ad-hoc deltagelse i kursusledelsen af forskellige arbejdsgrupper afhængig af det konkrete kursusindhold, således at også disse kurser er et reelt efteruddannelsestilbud og der-med kan bidrage til indfrielse af fremtidens CME-krav.

Rolf Steffensen har været medlem af E-udvalget siden 1999 og kan derfor ikke gen-vælges efter to valgperioder. Rolf Steffensentakkes for en stor og engageret indsats.Ligeledes udtræder undertegnede af E-udvalget. Kristian Korsgaard Thomsen og Jan Bech er på valg og begge ønsker genvalg.E-udvalget aktiviteter støttes økonomisk af Hjerteforeningen, som også i denne sam-menhæng er en vigtig samarbejdspartner.Hjerteforeningen takkes for denne bety-delige støtte og den rammebevilling, der muliggør efteruddannelsesaktiviteter til gavn og glæde for principielt alle selskabets medlemmer.

Henrik Steen Hansen29. marts 2005

KOMMENDE KURSER I 2005Hjerteklapsygdomme og TEE i 2005Tid: 17. og 18. maj

ArytmikursusTid: 8. og 9. juni

State-of-the-art 2005Tid: 24.-26. novemberStatus: Opslag følger

BERETNING FRA EFTERUDDANNELSESUDVALGET 2004

KURSUSOVERSIGT 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005TEE + + +Ekkokardiografi + + + ++ + + + + + + + +Basal TTE I + + + + +Basal TTE II + + + +Basal TEEHjerteinsufficiens og transplantation + + + + + +

Arytmi/elektrofysiologi + + + + + + + + +Pacemaker/ ICD + + + + +Iskæmisk hjertesygdom + + + + + + aflyst + +Kardiofarmakologi + + +Hjerteklapsygdom + + + + + +Klinisk hæmodynamik + + + +Invasiv hæmodymamik +Nuklearkardiologi + + +Postoperative hjertekirurgiske pt. + +

Prævention og epidemiologi + aflystForskningsmetodologi og videnskabsteori +

EDB / PC-kursus +Kardiologisk radiologi +Medfødte hjertesygdomme + + + + +Hammersmith / Euroheart + + + + + + + + + + aflyst +ETP under ESC + + + + + + + +Intensiv kardiologi + +Masterclass/spec.læge + +State-of-the-art + +Akut kardiologi +Metabolisk syndrom +


Som bekendt konsulterer redaktionen Dr.Jeronimus Cardiologicus ved enhver lejlighed når interessante casus dukker op. Dels for at få et godt råd, og dels for at kunne belære sine læsere. Her er et sådant tilfælde:

En 60 årig tidligere rask mand oplever for et halvt års tid siden sit første hjertetilfælde – et lille lateralvægsinfarkt (STEMI), som bli-ver behandlet lege artis med akut ballondi-latation (af M2 af RCX) med indsættelse af stent. Ekkokardiografi under samme indlæg-

gelse viser normale forhold (incl. en LVEF på 60%) bortset fra hvad der er beskrevet som en helt ubetydende aortainsufficiens.Pr. rutine sættes han i behandling med simvastatin, ASA, Plavix og selozok og udskrives i velbefindende. Afsluttes plan-mæssigt fra det invasive center efter 6 uger.Imidlertid får han det dårligere, er almentutilpas, bliver funktionsdyspnøisk, træt, fysisktrætbar, sover dårligt og bliver psykisk for-stemt.Ikke noget med angina. Lipiderne perfekte.Ikke-ryger og tidligere sporty med golf ogsvømning.Ved fornyet undersøgelse (andetsteds)finder man på EKG sinusrytme 53 + tidligerehøjt, posteriort bvAMI; BT 170/90; normalET, ret god AT, normale karotispulse og nor-mal st.c. Ekko viser let forstørret ve.atrium,let dilateret LV (59/41) med EF 50% og enaortainsufficiens grad 2 med et ret bredtregurgitationsjet.Da patientens symptomer tvangfrit kan forklares som betablokker bivirkninger aftrappes selozok, der erstattes med en ACE-hæmmer. Efter 4 uger er patienten i kom-plet velbefindende, EKG viser SR 68 og BT 150/80. Re-ekko viser normaliseret ve. ven-trikel og nu kun minimal aortaregurgitation.

KommentarIkke alle ptt. tåler betablokade; almensymp-tomerne træthed, dårlig søvn, fysisk afmat-ning, muskelsvaghed og ansats til depression er velkendte og kan umuliggøre behandlin-gen uanset hvor velindiceret den end måtte være (hæmodynamisk og prognostisk).Desuden havde pt. altså fået påvist en aortainsufficiens. Tre faktorer bestemmer her regurgitationsvolumen: 1. det effektive regurgitationsareal i aortaklappen; 2. den diastoliske trykgradient imellem aorta og LV;3. diastolevarigheden (hjertefrekvensen).Det er sandsynligt, at den lave puls forår-

saget af selozok har medført forværret aor-tainsufficiens ledsaget af den påviste (lette) volumenbelastning af ventriklen – resultatet af re-ekko tyder herpå.Tidligere hæmodynamiske arbejder har belyst dette: Aortaregurgitation forværres af (for) lav hjertefrekvens (se fx Firth BG & al.Am J Cardiol 1982;49:1860).Den samme hæmodynamiske betydningaf hjertefrekvensen bestyrkes af, at nifedipinfaktisk bedrer hæmodynamikken ved asymp-tomatisk AI (se Scognamiglio R & al. NEJM1994;331:689) dels – selvfølgelig – ved after-load-reduktion og dels ved at nifedipin er fre-kvensneutralt (i modsætning til betablokade).

MoraleEvidensbaseret rutinebehandling er godt – men individualiseret, pragmatiseret og omtænksom behandling er bedre – især når der foreligger potentielt hæmodynamiske forandringer med dynamisk variation, som fx aortainsufficiens.

Dr. Jeronimus Cardiologicus’ CasusInsufficientiae valvulae aortae

Valvulær aortainsufficiens blev beskrevetaf Giovanni Battista Morgagni (1682-1771) i hans hovedværk fra 1761 Desedibus et causis morborum per ana-tomen indagatis libri quinque, der somtitlen angiver bygger på patoanatomi-ske studier.Men Morgagni giver her også en fuld-god og moderne fysiologisk beskrivelseaf hæmodynamikken ved aortainsuffi-ciens ud fra intelligente deduktive slut-ninger. Hans universitet i Padua var ikkefor ingenting verdens førende i disse år,hvor bl.a. Galilei havde undervist.


Sundhedspolitisk Forum

– AstraZeneca møde på den Sorte Diamant 30. september 2004

Videnskabelig Produktion i Norden

Michael Rørth havde til dette møde et glim-rende indlæg om forskningsvilkår og forsk-ningsøkonomi i Danmark; herfra har man sakset følgende:

Antal artikler pr. 1000 indbyggere1990 2001

Sverige 1,2 1,7Danmark 0,9 1,4Finland 0,8 1,4Norge 0,6 1,1Kilde: Norges Forskningsråd 2004.

Relativt Citationsindex1990 2001

Sverige 1,20 1,12Danmark 1,13 1,30Finland 0,90 1,12Norge 0,90 1,08Kilde: Norges Forskningsråd 2004.

The Scientific Impact of NationsDanmark 1993-19971997-2001Publikationer 0,95 1,02Citationer 1,23 1,34Top 1% cit. publikationer1,29 1,51Kilde: Nature 15 July 2004.

KonklusionDet ser altså ikke så sort ud for dansk forsk-ning, og indenfor vor egen kardiologiske »lilleverden« er det ikke usandsynligt at bidragene fra fx AFASAK, TRACE, DIAMOND,DANAMI m.fl. indgår i ovenstående – thi som det er sagt: Svenskerne publicerer godt nok mest (i Skandinavien), men det er dan-skerne der bliver citeret.

State-of-the-art 2005kursus

E-udvalget meddeler:

Tid: 24.-26. november 2005Sted: Comwell Sorø Storkro a-sReservér dagene allerede nu.Detaljer vedrørende program og tilmelding følger i næstenummer af Cardiologisk Forum.

First announcement

HUSK også …

DCS’ Efterårsmøde 2005 Heldagsmøde fredag d. 28. oktober

Sted: HCA-centret, OdenseProgram annonceres senere

DCS HJEMMESIDE

www.cardio.dk byder på

- Klaringsrapporter

- Cardiologisk Forum

- og meget andet godt…


MØDEREFERAT

Se annoncen side 41Se annoncen på bagsiden

Det er et EKG fra en almindelig husflue i æteranæstesi. Fluen blev derefter decapi-teret medførende den regelmæssige rytme.Selv fluer har altså en vis neuro-cerebral kontrol af hjertefrekvensen …

(Fra: L.A.Geddes, PACE 2002; 25:1762–1770)

Svar på EKG gåde (fra side 28)


Documents

Medlemsblad for D ansk Cardiologisk Selskab •April 2 005 ...€¦ · Medlemsblad for D ansk Cardiologisk Selskab •April 2 005 •10. årgang Nr.2 SCANDSTENT,side 12 KOMMENDE DCS-MØDER