1

MEDLEMSBLAD FOR

RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917

NR. 4 2012

95. ÅRGANG

2

Fødselsdage

Foreningen ønsker tillykke!

DECEMBER

2. december 4770Laila Marcher

70 år. Breviksvägen 35475 32 Ôckerö

2. december 4845Niels Anker Larsen

70 år. Østerbro 115985 Søby Ærø

3. december 262275 år Anton C. Ziegler Kusk

Lonesvej 129800 Hjørring

23. december 4232Einar Hans Boesgaard

60 år Kovangen 5113480 Fredensborg

31. december 5203Jesper Rømer Nygaard

70 år. Suulunnguup Aqquserna 313950 Aasiaat

JANUAR

7. januar 4896Benny Iversen

60 år. Kløvermarken 73,6400 Sønderborg

7. januar 4827Karl-Erik Nielsen

50 år. H.C.Andersensvej 3979800 Hjørring

8. januar 2115Sanny Hansen

80 år. Bygaden 53 Køng4750 Lundby

9. januar 5622Lene Markvang

70 år. Weidekampsgade 15, 5, mf2300 København S

21. januar 5563Allan Rusbach Lennert

50 år. Telestationen3950 aasiaat

21. januar 1270Emil Henriksen

85 år. Hasseløvej 64873 Væggerløse

22. januar 2541Anne Kirsten Marie Villumsen

70 år. Bøghsgade 688700 Horsens

29. januar 4437Ole Rene Hansen

70 år. Jyllingeparken 524040 Jyllinge

FEBRUAR

14. februar 2226Grete B. Olsen

75 år. Clermontgade 16.14000 Roskilde

18. februar 1475Johannes Thuneberg

85 år. Urmarken 35, Årsdale3740 Svaneke

24. februar 3762Gerda Vilholm

70 år. Postboks 5083913 Tasiilaq

3

radiotelegrafenMedlemsblad forRadiotelegrafistforeningen af 1917

Nr. 4November 201295. årgang

ISSN: 0033-8508

Redaktion:Jan Preisler(Ansvarshavende)

Udgiver:Radiotelegrafistforeningen af 1917Gl. Køge Landevej 55, 5.sal2500 ValbyTelefon 33 14 19 17Girokonto: 540 - 1917Netbank: 43105401917E-mail: raf1917@post.tele.dkwww.raf1917.dk

Oplag:650 eksemplarer

Telefontid:Mandag, onsdag og fredag:11.00-14.00 Fra 1 jan. 2013Tirsdag & Torsdag 11.00-14.00Anden tid kan aftales pr e-mail

Kontoret i Grønland:Telefax 32 95 99

Formand:Carol Ann ThraneTlf.:38 71 40 88

Forretningsfører:Vagn Klovborg

Tlf. 56 63 09 59

Layout:Bodil Laursen og Jan Preisler

Produktion:Special-Trykkeriet Viborg a/sLivøvej 1,8800 Viborg - Telefon 86 62 40 33

Forsidebillede:Samling før festenFoto: Jan Preisler

En konvolut med kryds på…………

Sådan én fik jeg forleden dag med posten. Ikke nok med atkonvolutten var forsynet med et kryds, men der stod også 60+ påden………..Jeg skyndte mig straks at blive ”pigefornærmet”, for hvemvar så fræk at minde mig om, at jeg var blevet over 60 år? I løbet afaftenen blev jeg dog alligevel så nysgerrig for at se, hvad konvoluttenindeholdt, at jeg åbnede den og straks blev fanget af indholdet, som drejedesig om valg til Ældrerådet. De fleste kandidaters oplæg var efter min meningabsolut relevante, så det var lidt svært at vælge. Mit kryds blev dog sat vedden af kandidaterne, som syntes at have fokus på, at det bør være nemmereat komme på plejehjem (hvis det er det, man ønsker) og så, at ældre ikkebør tvinges til at skulle kommunikere med de offentlige myndigheder pr.computer, hvis man ikke kan eller ikke vil.

I vores computeralder er nemlig mange, heriblandt diverse ”offentligevæsener”, som efter min mening er tilbøjelige til at glemme, at det først erindenfor den seneste 20 år, at ”almindelige mennesker” har været udsatfor EDB (Elendighedens Daglige Bras – er der nogen, der siger). Såledeser det sikkert ikke så mange af de af vore medborgere, der er over 80 år,som har været i forbindelse med en computer i løbet af deres arbejdsliv, ogsom derfor har computeren som en del af deres pensionisthverdag. Ja, ja,jeg ved godt, at her er der sikkert en stor del af vor forenings medlemmer,som er uenige…….

Nu glæder jeg mig selvfølgelig til at se om ”min” kandidat blivervalgt ind i Ældrerådet.

En ”anden gammel dame”, som jeg naturligvis heller ikke kan ladevære at sende en tanke, er hende, som lige har rundet de 95 år. Spørg migikke, hvorfor jeg altid tænker på RAF 1917 som ”en dame”. Men Damenblev fejret med maner, synes jeg og de andre medlemmer af Festudvalgetsamt heldigvis rigtig mange af foreningens medlemmer, som deltog ifødselsdagsfesten på Munkebjerg Hotel. Jeg fandt i hvert tilfælde ingenklagepunkter hverken med hensyn til maden, drikkelsen, serveringen,festlokalet, indkvarteringen eller med hensyn stemningen. Der blev talt ogsunget igennem, så det knapt var til at få ørenlyd. Helt som det plejer atvære, og som det sig hør og bør.

Der var desværre nogle af de tilmeldte festdeltagere, som måttemelde fra af den ene eller anden grund og i god tid. Det var trist og visavnede dem.

Uheldigvis var der også nogle andre (7 stykker) som heller ikkekom, og det ganske uden at melde afbud. Dem stod vi så og ventede på ihallen ind til festlokalet, alt imens vi fik os et glas champagne. Det kunnevi godt have været foruden…altså ikke champagnen, men det, at folk barebliver væk uden at melde afbud, mens de, der står på ventelisten, så ikkekan komme til.

Det er nu min mening om den sag, men det er nok bare mig og mintendens til (engang imellem) at blive ”pigefornærmet”.

Carol Ann Thrane

4

Carol Ann ThraneFormand

Henning PoulsenNæstformand

Karl Erik Birkholm

Jørgen Andresen Jensen

Jørgen Lund-Ertel

FU 2012-2014 Nyt fra FU

Det første egentlige (fysiske) forretningsmøde blev afholdt i begyndelsen af oktoberlige inden fødselsdagsfesten. Som oplyst i forrige nummer af Radiotelegrafen vil Nyt fraFU nu også indeholde Nyt fra OKLA, idet det blev besluttet på repræsentantskabsmødet,indtil videre at lade OKLA være en del af FU.Igangværende sager/CO10:

Nogle af de igangværende sager, som blev drøftet i FU, var af en sådan karakter,at vi har været nødt til at bede CO10 om at overtage sagsbehandlingen. CO10 har iaugust 2012 kontaktet Forsvarets Personeltjeneste (FPT) med henblik på at få et svar.Da FPT endnu i skrivende stund ikke har svaret på CO10’s henvendelse, har CO10 nurykket for svar.Feriehusene:Gudmindrup:

Der er problemer med el-installationerne. El-installatøren i Højby har foretagetfejlfinding og har konstateret, at den fejlbehæftede gruppe omfatter opvaskemaskine ogkomfur. Der er konstateret et overforbrug i gruppen, men man har ikke kunnet konstatere,hvor fejlen ligger uden at adskille apparaterne. El-firmaets anbefaler udskiftning af bådeopvaskemaskine og el-komfur, da begge apparater er temmelig gamle, og der derfor ikkevil være økonomi i reparation. FU behandler sagen.Kloakeringen er udskudt til 2021.Tømrerarbejdet er afsluttet og udført absolut tilfredsstillende. På råd af tømreren, overvejerFU, om brusekabinen skal udskiftes.Løkken:

Der er problemer med modtagelsen af Tv-signaler. Der arbejdes på at få løstproblemet.FU har accepteret et tilbud på levering af en ny varmepumpe til huset. FU hardog også drøftet muligheden af at tage en garantisag på den gamle varmepumpe, daskaden blev anmeldt et par uger før udløbet af 2 års reklamationsret i henhold til Købeloven.Firmaet, som leverede den gamle varmepumpe, eksisterer ikke mere, men er blevetovertaget af et andet firma. Det nye firma hævder, at man ved overtagelsen kun haraftalt at yde et års garanti på produkter leveret af det gamle firma. Desuden hævderimportøren af mærket, at serienummeret på varmepumpen viser, at den ikke er importeretvia hovedimportør, som derfor ikke har noget ansvar. Uden at kende overtagel-sesdokumenter mv. er det ikke muligt at sige, hvorvidt det nye firma er erstatningsansvarligtfor den defekte varmepumpe, ligesom det er usikkert, om det gamle firma blev opkøbt/overtaget i solvent stand, eller om der er sket overtagelse i forbindelse med konkurs.Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt, som sagen står, at søge advokatbistandfor at få klarlagt, om der kan gøres erstatningsansvar gældende overfor det overtagendefirma, hvilket hurtigt kan blive mere kostbart, end at acceptere tilbuddet på en helt nyvarmepumpe. Desuden kan det hurtigt trække i langdrag at føre en sag enten via domstoleller via forbrugerankenævn, hvorfor der ikke kan forventes en afklaring inden vinteren.

Foreningens fremtid:Foreningens fremtid, herunder økonomien, drøftes naturligvis løbende i FU og vi

vil meget gerne have input fra medlemmerne om emnet. Derfor vil FU opfordremedlemmerne til, at drøfte foreningens fremtid på den lukkede del af hjemmesiden.

Foreningens kontor:Forretningsudvalget har besluttet at ændre foreningens telefontid pr. 1. januar

2013 til:Tirsdag og torsdag 1100 til 1400

Valg til repræsentantskabet 2014: Der vil primo januar 2013 blive udsendt en opfordring til medlemmerne omopstilling af kandidater til Repræsentantskabet 2014.

5

På grund af uvedkommendesanvendelse af parkeringsplads vedkontoret, har det været nødvendigt atindføre parkeringsrestriktioner.

Der vil fremover være 3 timersparkering med P-skive.

Man kan ved henvendelse tilkontoret få tilsendt et gæstekort, så manikke behøver at anvende P-skive.

Nyt fra kontoret

Ændret telefontid: pr. 1. januar 2013:

Tirsdag og torsdag 1100 til 1400

Det er fremover muligt pr. mailat træffe aftale om andre tidspunkterfor opringning fra forretningsføreren.

In memoriam

I vores medlemsblad, Radiotele-grafen nr. 3 2012 finder man under rubrik-ken „Fødselsdage“ medlem nr. 2591 CarlHauge Søndergaard, Skolevej 3, 6720 Fa-nø – 70 år den 1. november – Foreningenønsker tillykke!

Carl nåede ikke at fejre sin 70 årsfødselsdag. Carl kom heller ikke med tilRadiotelegrafistforeningens 95 års dag den6. oktober i Munkebjerg, Vejle.

Carl døde den 13. august og blevbisat fra Nordby Kirke den 18. august kl.11.30

Carl var ikke det, vi kunne kalde„mæt af dage“. Han levede livet, han haråndet luften i fulde drag. Carl elskede solen, luften og havet. Han elskede Fanøspragtfulde natur og kom tit og ofte ud til Fanø Bad for lige at se havet. Carl komtil Fanø i begyndelsen af 1960erne, hvor han på Fanø Navigationsskole togtelegrafisteksamen og fik udstedt certifikat af 2. kl. den 19. januar 1962. 5. april1966 blev 2. klasses certifikatet udskiftet med et certifikat af 1. kl. – Godt gåetCarl!!

Med søfartsbog og certifikat i køjesækken tog Carl i 1962 på langfart iMærsks store tankskibe.Første udmønstring med m.t. Gjertrud Mærsk, hvorCarl påmønstrede i Rotterdam den 6. februar 1962. 14 måneder og 7 dage se-nere kunne han så afmønstre i Genoa for at holde en velfortjent ferie på Fanø.Det var jo i de tider, hvor „man holdt sine skibe“!! Op igennem tresserne og be-gyndelsen af halvfjerdserne sejlede Carl blandt andet med m.t. Eleo Mærsk i 11måneder, - t.t. (Tubine Tanker) Jacob Mærsk i 12 måneder. Efter pres fra bl.a.Radiotelegrafistforeningen af 1917 blev de efterfølgende udmønstringer heldigvisaf kortere varighed. Da olieeventyret i Nordsøen startede, var Carl med fraførste færd. Først som telegrafist på tankskibet Marie Mærsk, senere som telegra-fist på forskellige boreplatforme - både i den danske såvel som norske del afNordsøen.

Det var her på Fanø, Carl fandt sin livsledsager, Alice Hummelgaard.Når Carl var „ude“ passede Alice hus, hjem og børn på Skolevej. Når Carl varhjemme, kunne han give en hånd med - både i hjemmet, men også i fiske-forretningen på Havnevej 4, som Alice var medejer af i mange år.

Da et travlt arbejdsliv var slut, fik Alice og Carl mulighed for at tilbringeen stor del af fritiden sammen i „Rockerborgen“ – deres elskede sommerhus iThy – tæt på Limfjordens vande.Her fik Carl og Alice mange timer til at gå. –Han nød at gå og arbejde på huset og sætte det i stand. Alice kunne altid findenogen at snakke med!! Efter 44 års ægteskab mistede Carl for et par år sidensin elskede Alice, men han havde stadig sin familie og sine venner her på Fanø.Interessen for „Rockerborgen“ blev dog aldrig helt den samme igen.

Efter Carls død har Klaus og Pia’s to drenge miste deres farfar.Heidi ogJacobs to drenge har mistet deres morfar. Familie, gode venner og naboer vilhuske Telegrafist Carl Hauge Søndergaard for sin aldrig svigtende gæstfrihed.

Jeg vil med respekt huske Carl som en person, der hele sit arbejdsliv hararbejdet som radiotelegrafist, og så vil jeg savne Carl som rejseledsager til Tele-grafistforeningens 95 års fødselsdag.Æret være Carls minde!!

Foreningen arbejder på tilslutningtil en on-line kursusrække for Microsoftprogrammer, der tilpasses den enkeltedeltagers niveau.

Se nærmere på foreningenshjemmeside www.raf1917.dk

2918, Knud Nielsen

Fanø

Ønsker duRadiotelegrafen

tilsendt som PDF-fil ?

Venligst kontaktforeningen

på vores E-mail:

raf1917@post.tele.dk

6

95-års festen på Munkebjerg 6. og 7. oktober 2012

162 forventningsfulde deltageremødte frem på Munkebjerg lørdageftermiddag, og da vi forlod etablis-sementen søndag formiddag kunne vise tilbage på en dejlig fest!

Rammerne var skabt af vorfestkomité : Carol, Kate og Thorbjørn.

Johannes Møller styrede indslagfra festens deltagerne med sikker håndog disse sørgede for at den godestemning i den grad fyldte det storelokale, hvor munter snak, fødsels-dagssang mm gjorde sit til, at alt gik opi en festlig enhed.

De festlige bidrag var både italesprog, såvel som i sang og instru-mentalt på det store flygel i salen.„We´ll meet again“, er vist det vi alleønsker os efter denne dejlige aften!

Først fik vi navneskilte, og bageftersom det hør sig og bør: Champagneserveret i forhallen, en flot optakt tilfestmiddagen.

7

Opfindsomheden var stor fra del-tagernes side! Hvad kan en t-shirtsikke bruges til? og budskabet blevhurtigt oversat til menneskesprog!

Vi sang for fødselaren:

Vær velkmmen alle gæsterved den skønne Vejle fjorddet´´ for mig I alle fester,her ved dette smukke bord.Jeg er RAF, jeg er bedaget,jeg er nitifem i dag,derfor kippes skal med flagetpå min høje fødselsdag.

Alle 6 vers var forfattet afRAFs altid leveringsdygtige poetKate.

Der grubles over kyststatio-ners navne og beliggenhed og smug-kigges hos sidemanden!

Fødselsdagslagkagen var lige efterbogen eller rettere nøglen!

„Jeg synes ikke der er nogenBrotsjø sild!“

Fotos:Jan Preisler og Jørgen Christensen,tekst: Bodil Laursen

En suveræn vinder blev fundet ogforeviget foran foreningens flottefane i silke med logo og navnbroderet .

8

,

Signalindhentning i Nordøst Grønland hhv. Peary Land, perioden 1948 - 1950

Undertegnede ønsker meddenne artikel at kaste en smule lysover en spændende og tidlig periodeaf signalindhentning foretaget på deni 1948 oprettede vejrstation Dan-markshavn. Perioden for signalind-hentning (fremover SIGINT kaldet)1948 - 1949, og for Peary Lands ved-kommende er perioden 1949 - 1950.

Det har fra foreningens sideværet et krav, at relevant myndighedgav tilladelse til offentliggørelse afoplysningerne i artiklen. Denne til-ladelse foreligger nu skriftligt.Først lidt baggrundsstof.

Efter befrielsen blev det hurtigtklart, at der var opstået et markantpolitisk modsætningsforhold mellemde vestallierede og Sovjet, et politiskmodsætningsforhold af en størrelse,der kunne give så stor spænding, aten militær konflikt var inden formulighedens grænser. Derfor var detaf stor vigtighed at kende så megetsom muligt til modpartens militærestyrker, hvor de befandt sig samt hvorstore, de var.

Til det formål oprettede 3 frem-trædende søofficerer, Mørch, Haug-sted og Bonde, Søværnets Radio Tje-neste (SRT). Materiellet, der blevbenyttet til Danmarks første aflyt-ningstjeneste, var allerede i vidtomfang til stede. SRT overtog ganske

enkelt de enheder, den tyske militær-magt havde efterladt i Danmark. Disseenheder blev benyttet til aflytningsamt pejling af de allieredes radio-kommunikation samt af modstands-bevægelsens radiokommunikation,først og fremmest til England.

På FEs hjemmeside har mankunnet se modtagere, der blev be-nyttet dertil, f. eks. den kendte TORNE. B, samt et foto af SRT's førstehovedsæde, "Villaen" kaldet, idet SRTindrettede sig i en meget stor villa påStrandvejen.

Jeg skal her kort oplyse, atSRT senere udviklede sig til en på allemåder slagkraftig organisation, derkom til at lyde navnet ForsvaretsCentral Radio (FCR).

Da Ebbe Munck og Eigil Knuthi sommeren 1947 var i Nord ØstGrønland hhv. Peary Land i for-bindelse med forberedelsen af 1.Peary Land-ekspedition 1948 - 1950,konstaterede ekspeditionens radio-telegrafist en ret massiv radio-telefonisk russisk kommunikation. .

Eigil Knuth udarbejdede endetaljerede skriftlige rapport, oganførte bl.a.: Der konstateres kraftigeog ofte, men korte på russisk, med-delelser, disse helt tydeligt fra for-skellige radiostationer, disse døgnetrundt. Der konstateres ingen fading,

det sidste forhold kunne tyde på atkommunikationen hidrørte radio-sendere, anbragt tæt på Nord ØstGrønland. (Jeg er i besiddelse af kopiaf rapporten).

De danske forsvarsmyndighedermente således, at der kunne væresovjetisk aktivitet i Nord Øst Grønland,måske på Indlandsisen eller måskeendda i Peary Land. Aflytning viste iøvrigt, at kommunikationen stammedefra Sovjetiske fiskeskibe samt disses"moderskibe", liggende ud for istungeni Nord Øst Grønland hhv. Svalbard.

Da vejrstation Danmarkshavnblev oprettet i 1948, blev der ud overdenne stations tilknyttede radiotele-grafister, yderlige opsendt en radiomathved navn Kristen Sørensen.

I en særligt opsat pejlehytte, derblev anbragt et stykke væk fra denegentlige vejrstation, blev opsat dati-dens fremmeste pejleudstyr med mod-tager og antenne. Kristen Sørensensopgave var således at konstatere, hvor-vidt mistanken om Sovjetisk aktivitetvar korrekt eller ej. Desværre er jegikke i besiddelse af fotos fra perioden1948 - 1949.

Her kan jeg tilføje, at jeg fra april1974 til august 1976 var ansat somradiotelegrafist på netop vejrstationDanmarkshavn. Jeg har ledt efter resteraf omtalte pejlehytte, men ingen vidsteeller kunne huske præcist, hvor den varopsat. Mange år senere havde jeg kon-takt med radiotelegrafist Erik Lehman,der var med under oprettelsen afvejrstationen i 1948. Han kunne medet smil oplyse, at jeg var på rette spor imin leden efter pejlehytten, men at den,efter at Kristen Sørensen i sommeren1949 forlod vejrstationen, blev revetned.

Hvilke resultater Kristen Søren-sen ved sin lytning hhv. pejlingopnåede, har jeg ingen viden om.EfterKristen Sørensen i sommeren 1949forlod vejrstation Danmarkshavn, rejstehan til Peary Land for som radio-telegrafist med overvintring 1949-1950at arbejde med samme opgave som iDanmarkshavn. Det skal tilføjes, at

Brønlund Hus vinteren 1949/1950.

9

Kristen Sørensen var en værdsatkollega til de øvrige på stationen.

I Peary Land var rejst et ekspe-ditionshus som blev kaldt "BrønlundHus". Dette lå i Jørgen Brønlund Fjord,position 8211N 3045W hvor det stadigforefindes.

På et foto ser man Kristen Søren-sen ved sin medbragte modtager, enTORN E. B. Denne var af tysk fabrikatog formentlig en af de, som SRT"arvede" fra den tyske besættelsesmagt.Dog havde Kristen Sørensen intet pej-leudstyr med i Peary Land.Jeg har selvhaft mulighed for at betjene en TORNE.B., en fortræffelig og meget følsommodtager. Der er tale om en "ret-modtager" uden nogen særlig selek-tivitet, hvilket vel næppe heller varnødvendigt i datiden.

Radiotelegrafist Børge Haagen-sen var Peary Land ekspeditionensegentlige radiotelegrafist under ekspe-ditionens 2. overvintring. Jeg har derforvalgt at bringe et foto af Børge vedekspeditionens egentlige radioudstyr.Han var dengang kun 22 år gammel.

Ligeledes kan jeg oplyse, at etaf de på væggen i radiorummet sid-dende QSL - KORT, det fra en W sta-tion, nu er i min besiddelse. Dette QSL- KORT bekræfter en qso Børge, derligesom Kristen Sørensen var licenseretkortbølgeamatør, havde haft i vinteren1947-1948, under sin ansættelse somradiotelegrafist på vejrstation Dane-borg.

Brønlund Hus, som det fornem-mes på billedet, var ikke af stor stør-relse - alt iberegnet var størrelsen 53m2. Det overvintrende antal personervar 7 mand. På en så lille plads vidstede øvrige ekspeditionsmedlemmernaturligvis, hvad Kristen Sørensenbeskæftigede sig med, men jeg skalgøre opmærksom på at ingen, udoverKristen Sørensen selv, havde detaljeret

være godt skuldret.I 1973 traf jeg Kristen Søren-

sen. Han var avanceret til kaptajn-løjtnant og var nu chef for flåderadioGrønnedal. I 1976 traf jeg ham påHolmen. Han var da orlogskaptajn, oghan blev senere pensioneret som så-dan.

Skulle en læser af denne lilleartikel være interesseret i yderligereinformation, kan vedkommende hen-vende sig til mig, via e - mail adressenvagn@vagnlaw.dk.

Vagn Jensen, oprindeligtmedlemsnummer 3851.

Foto: Via Vagn Jensen

Børge Haagensen aktiv ved OXH. Kristen Sørensen ved TORN E. B

TORN E. B.

Station OXH i Brønlund Hus

viden om arbejdet. Det må siges at

Hold øjemed foreningens

hjemmeside !

www.raf1917.dk

10

Hun hed Jetta, - og hun var rigtigdejlig. Efternavnet var Dan. KælenavnOZFU. Omtrent alle andre kalde-signaler har jeg glemt, men OZFU stårridset ind i min hukommelse.

Ikke fordi, der udspillede signoget særligt radiodrama, men fordi jegdenne ene gang i mit liv nærmede migopfyldelsen af det gamle misundelsesslogan "Tag ud som turist, tag ud somgnist." Flere måneder uden føddernepå landjorden, ganske vist, men detgenerede mig ikke. Derved blev manvel også så meget mere ét medskibet.

Hun var Danmarks førstesuper-tanker, og som sådan etpræsen-tationsobjekt. Det havderederiet Lauritzen sans for dengang. Og flot var hun med bådemidskibs- og agterbygning. Altsået rigtigt skib. En af rederietsmere på-holdende inspektørerskulle ved søsætningen haveudtalt, at: "den aptering har sgukostet os en million for meget"(i 1962). Men han skulle hellerikke sejle med.

Det var ikke et kammer, manblev installeret i som officer. Næh - detvar en lejlighed med dagligstue,soveværelse og bade-værelse. Sådan.Og det var ens eget alt sammen. Ganskeuhørt dengang. Men det lod sig høreblandt os sø-farende.

Med sine ca. 40.000 tons vilordet "supertanker" nok påkalde sig etsmil i dag, men den gang hed det sådan,når skibet skulle været stort nok til, atdet kunne betale sig at sejle syd omAfrika efter crude (råolie.)

Det blev særdeles aktuelt i 1967- fem år efter hendes søsætning, efterat Suez kanalen blev eftertrykkelig luk-ket af israelernes bombninger af om-rådet og sænkninger af et antal skibe,der kom til at ligge som en prop iflaskehalsen. Dertil udlægning af etstort antal miner.

Vi var fire, der troppede op iNew York en kold og blæsende vinter-dag i begyndelsen af 1969 og meldteos klar til tjeneste. Straks vi trådte indi midterapteringen, omsluttedes vi af

Min forelskelse til søs

den lune atmosfære og hilstes vel-kommen af venlige mennesker. Jegskulle afløse Helge Rosenkilde, somvar en flinker fyr og ordensmand tilfingerspidserne. Alt lå til højre ret,regnskaberne var up to date, og kaffenduftede fra bestiklukafet. Pragtfuldradiostation på størrelse med en dag-ligstue. Dertil hørende forkontor medegen indgang, så man ikke skulle haveklienterne vadende ind i det aller-helligste. Alle apparaterne virkede.SÅDAN. For fuldstændighedens skyld

var der en ekstra radiostation i agter-bygningen. Knap så komplet, menmed nødsender, modtager, nødbatteriog egen journal.Det var dengang store skibe kunnehave en tilbøjelighed til at brækkemidt over, når bølgerne udviste enbestemt kombination af afstand oghøjde. Så var det betryggende, atligegyldigt hvor telegrafisten opholdtsig, var der en radiostation til rådighed.Rettidig omhu - selv uden Mærsk.

Gamle kaptajn Bertelsen vardet nærmeste man kunne komme enønskeskipper. Indbegrebet af ro ogbalance. Hjælpsom tillige med. Offi-cererne (med de sædvanlige parundtagelser) flinke og venlige. Hvadhavde jeg dog gjort? Det føltes nær-mest uvirkeligt!Hvad kunne manandet end at blive forelsket i Jetta medsådan en start?

Så til søs, - d.v.s. af sted tilPersergolfen (PG) og det dertil hø-rende gloende helvede. Men først iro og mag ned gennem ækvarto-rialbæltet langs Afrikas vestkyst med

det altid rolige vand og delfiner ogmarsvin pjattende omkring os. Vore12 knob var lige deres nummer. Dehavde tid til både rotationer, plask oglange spring, samtidig med at de fulgteos ubesværet. Jeg har altid beundretden synkronisme, hvormed mødre ogderes unger springer. Ungerne kaldesvistnok kalve. Efter min mening enfornærmende betegnelse for så elegantedyr.

På de flere uger lange ture vardet ikke stressende med regnskaber,havnepapirer, skibsklub og bibliotekoven i radioarbejdet og vedligeholdelseaf udstyret. Ren kakao for nervesy-

steet. Det skulle vise sig at blivefast rutefart: Nordatlanten - PG- Nord-atlanten.

Rutiner kan have noglefascinerende egenskaber. På derepeterende ture faldt vi ind iet overordnet livs-mønster, deri store træk forløb således:Langs Afrikas vestkyst forsydgående med delfiner ogdejligt vejr, og hvor vi ladedeop til anløbet i en eller andenPG-havn med den tilhørendehede, forøget irritabilitet, øget

årvågenhed overfor den død-sensfarlige lastning og øget vagtsomhedoverfor de lange fingre, der var åh-så-fromme, idet dog fromheden var satpå perma-nent standby over for devantro hunde.

Efter lastningen og passagen afHormuz strædet rundede vi AfrikasHorn og kunne begynde at tørre sve-den af og glæde os til Afrikas vestkystfor nordgående.

Først skulle vi dog igennemMozambique strædet. Det var som re-gel fredeligt nok, men kunne indimellem byde på nogle bastante sla-sketure, fremkaldt af de specielle døn-ninger, der kunne opstå mellem Mada-gaskar og Afrikas østkyst og som komsideværts ind. Disse dønninger kan isjældne tilfælde understøtte hinandentil en sådan højde, at de af og til harplaceret skibe et godt stykke oppe adet eller andet bjerg langs Mozambiqueskyst. Med vore 40.000 tons underfutterne blev vi i vandet.

Bent Hansen, 2589Fortsættes i næste nummer

11

Medlemsstatistik

Kontakt med foreningen?

Benyt vores E-mail:raf1917@post.tele.dk

døgnet rundt

Ændringer august 2012 2591 Carl Hauge Søndergaard afgået ved døden 5066 Marlene B. Rasmussen aktiv til udmeldt 5333 Kenneth Bo Petersen aktiv til udmeldt

Ændringer oktober 2012 5662 Michael Nielsen ny aktiv 5281 Susanne Rasmussen genoptaget aktiv

Ændringer november 2012 5517 John Pileman genoptaget aktiv 3070 Hans Chr. V. Jensen aktiv til passiv

Medlemstal pr.1. dec 2012 Aktive 123 Passive 313

Wendelboe veterantræf

I pragtfuldt efterårsvejr mødte24 Wendelboe-veteraner torsdag den13. september kl. 10 frem ved LyngbyRadio.

Knud-Helge Andreasen havdemedbragt morgenbrød m.v., og efterendt skafning gav overtelegrafist Kre-sten Kristensen oplysning om LyngbyRadios funktion i fortid og nutid. Det

var spændende at få indblik i, hvadder nu foregår på den arbejdsplads,som vi jo alle på forskellig vis harhaft kontakt til gennem årene.

Fra tre betjeningspladser medfingertouch-skærme overvåges ogstyres al kommunikation mellemskibene og landbaserede institutionersåsom lodsstationer, radiomedical,

SOK m.fl. Der arbejdes nu ude-lukkende på VHF og mellem-bølgebånd.

Det er stadig TDC, der harforsyningspligten, men det forventes,at hele kommunikationsdelen på etendnu ikke fastlagt tidspunkt for-modentlig sammenlægges med SOK.Men indtil da er Lyngby Radio fortsatdet nødvendige kommunikations-bindeled mellem sø og land.

Efter besøget på OXZ for-halede man til den nærliggende NybroKro, hvor en god frokost blev ind-taget.

Veteransammenslutningen harplaner om årligt tilbagevendende sam-menkomster og forskellige forslag tilaktivitet for det kommende år blevdrøftet. Alle tidligere elever fra radio-skolen er velkomne i sammen-slutningen – tilmelding kan bl.a. skevia hjemmesiden: wendelboesradioskole.dk

Jan Preisler

12

Vel vidende, at mange „Oldtimers“ er spredt for alle vinde, nogle iandre job, en stor del pensioneret etc.lykkedes gennem annoncering i Radio-telegrafen, Fyns Stiftstidendes bagsidesamt „Søfart“ at få samlet 25 gamleelever + skolens dengang altvidendesekretær Lykke Anthonsen til et rendez-vous den 7. september. Desværre måtteet par deltagere melde afbud på dagen.

Vi mødtes alle på SIMAC aliasSvendborg Navigationsskole kl. 10.00,hvor vi blev budt velkommen af studie-rektor Jan Askholm. Morgenkaffen ogrundstykkerne, som Alice Sander havdesørget for, blev indtaget i skolenskantine, og vi kunne konstatere, at

Svendborg-træf

kantinen nu var flyttet fra kælderen(eller stueetagen) til op under taget iundervisningsfløjen.

Med Jan som guide gik vi efter-følgende op ad den smalle gang til„kommandobroen“, som i dag erindrettet til mødelokale. Derefter nedad trapperne til det nostalgiske mødemed „telegrafistgangen“. Her måtte vi„desværre“ se i øjnene, at hele gangennu var indrettet til kontorer. Som Janforklarede, datidens undervisnings-lokaler er slet ikke egnet til nutidensundervisningsmetoder.

På „telegrafistgangen“ var ethelt lille museum med gamle gnist-sendere, omformere, morsestrimmel-

apparater etc. Flere nikkede genken-dende til især gnistsenderne. Men sørmeom ikke de gamle morselamper stadigvar på gangene. Lamperne blev af-prøvet. Til stor glæde virker de stadig.

Undervejs fortalte Jan bl.a., atskolen sagtens kunne ønske sig flereelever, men der er imidlertid optagelses-stop, selv om der loves fuld beskæf-tigelse efter endt uddannelse. Jan fortalteligeledes, at skolens rammer egentlig eruegnet og ikke tilstrækkelige til nutidensundervisning, så man benytter bl.a.lokaler „ude i byen“, og det kan godtvære lidt svært for eleverne, når de skalvære 1 dag her, 2 dage der. …..etc.

Træffet på skolen sluttede med,at Erik Rasmussen gav en orienteringom markeringen den 1. december af 100års dagen for oprettelse af Aage V.Tuxens radioskole i Svendborg, som iøvrigt var Nordens første radioskole.

Efter besøget på skolen spadse-rede vi ned til „Svendborgsund“, hvorvi indtog en enkelt genstand. I mod-sætning til i gamle dage, betalte allekontant, og ingen skulle have kredit.

Klokken nærmede sig nu 13.00,og næste stop var Restaurant Børsen iGjerritsgade. Selvfølgelig skulle vi indenfrokosten besøge „Marthastuen“ ogbese den lille radiostation, hvor voresordblinde kollega Knarius Madsendyrkede sine blomster. I „Martha“-messen underholdt restauratør LaunyLindahl, som er gammel maskinmester,os med anekdoter om filmen „Martha“og dens skuespillere. Selvfølgelig skullevi, inden vi gik til frokost vise, at voreshænder var rene, ligesom „VelsignedeNorge“ blev sunget.

Under den efterfølgende frokostmed tilbehør af de „små hurtige“, blevder udvekslet minder og anekdoter fraskoletiden - men som én sagde: - Jegkendte ikke så mange af deltagerne, mendet gjorde ikke noget, vi havde jo skolentil fælles.

Desværre nåede vi ikke etablisse-menterne „Viking“, „Sevilla“ og„Louise“ (som vist nok snart rives ned),så det må vi havde til gode.Vi ses 1. December på SIMAC.

Finn Illum JørgensenÅrgang 1960/61 - RAF 2564

13

.

Svendborg-100års jubilæum100-årsdagen for telegrafiskolen iSvendborg

Lørdag den 1. december mar-keres 100-årsdagen for oprettelse afnordens første telegrafistuddannelseved „Centralundervisningsanstalten iRadiotelegrafi“ i Svendborg.

Undervisningsanstalten blevdrevet på privat basis af navigations-skoleinspektør Aage V. Tuxen og i deefterfølgende år blev en hel deltelegrafister uddannet ved den nyeskole.

Arrangementet finder sted påSIMAC med start kl. 11 og forventetafslutning ved 14-tiden. Der er lagtet spændende program for dagen medhistoriske tilbageblik, telegrafiensudvikling gennem tiderne og indlægom kyststationernes funktion ogbetjening, redningsaktioner til søs,undervisningen på skolerne, livet tilsøs samt foreningens betydning forfaget. Endvidere relevant maritimmusikalsk underholdning ogforfriskninger undervejs.

Lidt om Aage V. Tuxen(udskrift af oplysninger fralokalavisernes nekrologer 7/5-1934)

Aage V. Tuxen var en kendtMand i Byen og ud over Landet,naturligvis særlig i Sømandskredse.Mange Sømænd har jo deres godeUngdomsminder fra SvendborgNavigationsskole, der i Sejlfartensgode Dage var arbejdet op til at væreLandets største.

aarig Lærer ved Skolen, som vargrundlagt af hans Fader O.A.Tuxen i1852 og ved den dygtige Ledelse havdevundet et anset Navn. Efter at have ledetSkolen i 50 Aar, trak gamle Tuxen sigtilbage i 1902 og unge Tuxen blev daForstander.

Tuxen var altid en iderig ogfremadskuende Mand. Derom vidnerhans initiativ ved Oprettelsen afRadioskolen i Tilknytning til Naviga-tionsskolen. I 1912 oprettedes Cen-tralundervisningsanstalten her og nogleAar efter oprettedes Tuxens Radio-foniskole. I 1922 overtog Staten Naviga-tionsskolen med Tuxen som Forstander.Det var Tuxens Kongstanke, at alleNavigatører skulde kende RadioensMysterier og gavnlige Anvendelse paaSøen, og han holdt ved talrige Rejser ogStudier i Udlandet Undervisningen paaHøjde med Tiden.

saadan i Begyndelsen, saa længe Fa-deren levede, men længe begrundedesdet ogsaa i den kække, uimodstaaligeUngdomsfriskhed, Aage V. Tuxen ud-foldede paa saa mange Omraader. Enaf Tuxens Ungdomskilder var Sangenog Musiken. Aage Tuxens store ogstærke Stemme gjorde sig da oftegældende fra Tribune og Scene og vedmange festlige Lejligheder. Ved Skolenhavde han i mange Aar et muntertMarineorkester, som han selv varSjælen i, selv naar han dér rørteTrommen. Flot, frejdig og repræ--sentativ traadte Tuxen frem i Byen ogi andre Byer som den baade følsommeog humørfyldte, rigtige Svendborgsøn.

Forstander Tuxens store Inter-esse var Sejlsporten, og hans megetaktive Deltagelse i denne Sport gjordeham kendt over hele Landet. Han vari over 20 Aar Forstander for SvendborgSunds Sejlklub, og de fleste af LandetsSejlsportsmænd har under de storeKapsejladser ved det skønneSvendborg lært at skatte Tuxenselskværdige Væsen og hans altidstraalende Humør.

Fra sin Ungdom, da han be-gyndte paa Søofficers-Uddannelsen,bevarede han en stor Kærlighed tilMarinen, hvorfor han da ogsaa i enlang Aarrække var Formand forMarineforeningens Svendborg-Afdeling og senere Æresmedlem.

Jan Preisler

arkivfoto

Efter en sømandsmæssig Ud-dannelse blev Aage Tuxen som 20-

„Unge Tuxen“ var i mange Aarden nemme Betegnelse for For-standeren. Ganske naturligt blev det

Fanø kalder !! Invitation til 50 års jubilæum til alle radioelever

I 2003 mødtes radioeleverne der havde gået på Fanø navigationsskole i 1963, hvilket var 3 radioklasser, for atfejre 40 års jubilæum. Vi gentog successen igen i 2008. og nu står 50 års jubilæet for døren i 2013 .

21./22. september 2013 er udnævnt til officiel 50 års jubilæumsdag for elever, der gik på Fanø NavigationsskolesRadioafdeling i året 1963.

Dagen vil blive markeret ved afholdelse af et festligt arrangement, hvor også alle andre elever fra FanøNavigationsskoles Radioafeling - uanset årgang hermed er inviteret til at deltage !Har du lyst til at være med, og har måske en god ide til festen, så kontakt allerede nu undertegnede! Sidenhen bliver dersat en endelig dato for bindende tilmelding! Bodil Laursen, 2827 & Knud Nielsen, 2918 kontraposto@hotmail.com lkn@fanonet.dk

14

Nye Bøger til reolen

Breve fra Anders336 sider28 illustrationerpris: 299,95ISBN 978-87-02-04388-4Gyldendals ForlagKøbenhavn

Omkring 6.300 danske sømændsejlede på verdenshavene for de alli-erede under Anden Verdenskrig. En afdem var Anders Hansen, anden-styrmand på ØK-skibet Panama, og deter hans historie, der folder fortællingenom de danske krigssejlere ud.

Deres indsats var uden sam-menligning Danmarks største bidrag tilden allieredes krigsførelse fra september1939 til 1945. Ca. 240 danske skibebefandt sig på åbent hav da Danmarkblev besat af tyskerne den 9. april 1940.De havde så valget mellem at søge tilneutral havn eller allieret havn.

De fleste valgte at blive en delaf den allierede krigsindsats. I begyn-delsen blev disse skibe og deres besæt-ninger anset for „friendly enimies“ afde allierede, på grund af den danskeregerings holdning til den tyske be-sættelse, men denne holdning ændre-dede sig især markant efter den storefolkedemonstration i 1943. Anden-styrmand Anders Hansen lå I Manilamed Panama april 1940, og via kon-takt med den britiske generalkonsul,blev det besluttet at se tiden an, men

MIDGÅRSORMEN523 siderPris: DKK 299,00 ISBn 978-87-92920-33-1Forlaget Mellemgaard5000 Odense

Vor kollega Thorkild Sandbeckhar efter en lang række bøger omfagområder indenfor søfarten begivetsig ud i en ny genre, nemlig den histo-riske roman.

Handlingen foregår i Rusland ogfølger de danske udvandrere fra Vejle-egnen, som under særdeles barskevilkår forsøger at skabe sig en tilværelsei det kæmpemæssige land.

Deres historie bliver rullet ud dadanske efterkommere af familen er påen rejse i Rusland og her møder en ungpige som bærer den halvdel af familie-arvestykket som udvandrene i sin tidtog med sig.

De to unge mennesker, danskeThor og russiske Katya, beslutter sigfor at løse mysteriet om smykketsvandring op gennem årene og udvan-drenes skæbne.

Fortællingen foregår i et for osdanskere ret ukendt land, men er ikkemindre spændende af den grund. Og

det har helt klart ligget forfatterenmeget på sinde, at erindre os om disseindvandreres skæbne i det ufatteligestore land.

Scenerne veksler mellem fortidog nutid, og vi får på den måde indbliki de historiske begivenheder som fandtsted i Rusland i tiden efter 1895 hvorhovedpersonerne, Angus og Kathrineudvandrede til Rusland.

Holder man af historie og affamiliesagaer, så er romanen bestemtværd at give sig i kast med!

Bogen er forsynet med gam-le kort fra perioden, så man kan fåstedfæstet begivenhederne.Der ernyttige informationer om rusiskemål og vægt, hærenheder mm.Ligesom der er en righoldig litte-ratur liste i bogen.

Bodil Laursen

allerede den 13.april modtog Panamabesked fra ØKs kontor i Singapore omat sejle til Hongkong for at ovegivesig til de engelske myndigheder.

Besættelse af Danmark ramtede danske rederier hårdt. Lidt overhalvdelen af tonagekapaciten gik tabt,og ØK var et af dem, det gik værst udover, lidt to trediedele af flåden havdeman ikke længere kontrol over. OgsåA.P. Møller havde af 36 skibe kun 10hjemme. Anders Hansen førte dagbogover tiden der fulgte, og disse op-tegnelser sendte han i brevform hjemtil sin hustru i København via Pana-mas anløbshavne. Brevene blev over-givet diverse agenter med besked om,at de skulle sendes til Danmark, nårdet igen var muligt at få post frem tillandet.Efter Danmarks befrielse nåededisse breve frem til Inger Hansen, davar Anders Hansen død, druknet daPanama blev torpederet en af de førstedage i april 1945.

Omkring disse breve liggerfortællingen om danske sømænd i krig1939-1945.

Bogen er et fortræffeligt sup-plement til de tidligere bøger om dedanske krigssejleres skæbner.

Bodil Laursen

15

Nedenstående oplysninger tilsendes foreningens kontor senest 31.dec. 2012 fysisk eller elektronisk, seforeningens hjemmeside

Medlemsoplysninger: nr. aktiv passiv

NavnAdressePostnummer ByTelefon arbejde Telefon privat Mobile-mail

Angiv ønsker i klart sprog, jo flere muligheder, desto bedre kan vi disponere til glæde for så mange som muligt. Vi vil megetgerne have en e-mail adresse for at kunne koordinere, hvis flere ønsker samme uge. Fordelingen finder sted i januar måned.

Ugenumrene følger den „officielle“ kalendernummerering.Det betyder, at lejeperioden starter fredag i foregående uge ogslutter fredag i „nummerugen“.

Ønsker i prioriteret rækkefølge:

Lodtrækning til feriehusene 2013

I henhold til foreningens vedtægter er det nu tiden for opstilling af kandidater til valg til foreningensrepræsentantskab for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017.Alle aktive medlemmer er valgbare.

Medlemsnr.:Navn:

Sektor Danmark Grønland

Er du selv villig til at lade dig opstille? Ja Nej

Jeg opstillerMedlemsnr.:Navn:Sektor Danmark Grønland

Som kandidat til repræsentantskabsvalget.

Har den opstillede kandidat indvilget i opstilling: Ja Nej

Opstillingsforslag skal være foreningens kontor i hænde senest 31. marts 2013.

Skemaet kan også kopieres fra foreningens hjemmeside www.raf1917.dk. Og sendes pr. email tilraf1917@post.tele.dk

Opstilling af kandidater til repræsentantskabet 2014 -2017

16

.

Bøjes klumme

S. Bøje Larsen

Positions- og kontingentliste

Foreningen har haft mange tradi-tioner. Lad mig give nogle eksempler.Den årlige generalforsamling. Den blevafholdt i „Kongesalen“ i Studenter-foreningen på H.C. Andersens Boulevardi København. Et tilløbsstykke. Hermødtes medlemmerne for at høre besty-relsens beretning om årets begivenheder,og her stod ledelsen til ansvar for de re-sultater, der var opnået i det forgangneår. Her havde medlemmerne ansigt tilansigt med foreningens ledelse mulighedfor at kritisere og stille forslag til detkommende års fagpolitik. Det var spæn-dende og under tiden ret livligt. Det min-der mig i øvrigt om en historie, som jegikke kan dy mig for at fortælle. Den gårsådan: „På en generalforsamling i en fag-forening indtog et meget vredt medlemtalerstolen og kritiserede bragende vold-somt foreningens formand. Indlæggetvar så larmende kritisk, at der bredte sigen trykket stemning i salen. Da den vre-de mand sejrsikker forlod talerstolen, togformanden ordet. Han talte roligt ogoverbevisende og gendrev alle kritik-punkter et for et, og han gjorde det såoverbevisende, at der blev dødstille isalen. Da han var færdig, blev stilhedenbrudt, da en lille, forsigtig stemme aller-bagerst i salen sagde: „Om forladelse“.

En anden god tradition var dejævnligt afholdte medlemsmøder iprovinsen. De var altid velbesøgte ogbød på gode diskussioner om foreningenspolitik på lønforhold, om lokale forholdpå tjenestestederne, og selvfølgelig omforslag til forbedringer for medlems-kredsen. De meget sjældent afholdtekvartalsmøder fandt kun sted, når etmedlem følte sig uretfærdigt behandlet.Det drejede sig i reglen om redaktionensog redaktionsudvalget afvisning af indlægtil medlemsbladet. Her havde man mu-lighed for at få afprøvet sin kritiksberettigelse.

Der var også festlige begiven-heder som for eksempel den årligejule-træsfest i Studenterforeningen.„Gave Radio“ og „Søgave“ leverededejlige sager, som kunne vindes i„Ameri-kansk Lotteri“, og allemedlemmernes børn fik selvfølgeliggodteposer. Der var sanglege mednissen omkring juletræet, og der varunderholdning ved kendte skuespillere.Hele herlig-heden blev transmitteret afStatsradio-fonien over KalundborgLangbølge-sender svarende til 243kHz, så vor julefest kunne høres langtfra Dan-marks kyster.

Hvor mange kan mon huske denårlige „Positions- og Kontingentliste“,der udkom som et tillæg til „Radio-telegrafen“ hvert år i januar måned?Det var et nyttigt dokument og en godtradition, for så kunne alle medlemmerfå styret deres nysgerrighed om, hvoren kendt kollega og ven befandt sig,og alle kunne konstatere deres statussom gode eller dårlige betalere. Hvisman ikke skyldte kontingent, varkolonnerne med restancer og forud-betalt kontingent blanke, og det kunnejo berolige en og anden kollega, derhavde betroet et familiemedlem atbetale kontingent rettidigt. Var man irestance, reagerede de fleste ved om-gående at sende en rederianvisning elleropfordre det betroede familiemedlemhjemme til at få restancen udlignet. Dervar naturligvis også medlemmer, somsatte en ære i at forudbetale kon-

tingentet, så det af kolonnen „Forud-betalt Kontingent“ fremgik, at de varsoliditeten selv i egen høje person.Der var enkelte, der forudbetalte foret helt år. De var sjældne, men yderstvelkomne.

En barsk konsekvens af of-fentliggørelsen af „Positions- ogKontingentlisten“ kunne være denubehagelige kendsgerning, af etmedlem, der var i for stor restance,risikerede at blive slettet af medlems-listen, og således ikke længere nøden lang række af de fordele, somforeningen bød på. Desværre varder nogle kolleger, som var aldelesligeglade med denne kendsgerning,fordi de vidste , at de stadig bevaredederes fulde ret i forhold til indgåedeoverenskomster. Det var ikke rime-ligt, men sådan var det jo. Man dis-kuterede internt i foreningen i flereår, om man skulle indføre eksklu-sivaftaler i overenskomsterne . Detville indebære, at kun medlemmer afRAF havde ret til de lønforhold ogandre goder, som overenskomsterneforeskrev. Foreningens ledelse und-lod dog at gå så vidt, for det kunnefriste en arbejdsgiver til antage radio-telegrafister, der ikke var medlemmeraf foreningen, hvorefter arbejds-giveren kunne fastsætte ringere lønog arbejdsvilkår, end dem foreningenhavde sikret ved sine kollektiveoverenskomster.

P.S. En lille pudsighed: I demeget gamle love (foreningsved-tægterne) talte man ikke om at „slet-te et medlem“, der var i for stor re-stance. Man skrev i fuldt alvor: „ud-slette et medlem“. Det lød drastisk,men de formastelige – de „udslet-tede“ overlevede så vidt vides for-eningens „Endlôsung“.

Radiotelegrafistforeningen af 1917 ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår