MEKANIK OG PRODUKTION - AAU · konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris, kundekrav og selvfølgelig

M E K A N I K O G P R O D U K T I O N

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K

3

BACHELORUDDANNELSEN

På bacheloruddannelsen i Mekanik og Produktion får du

grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign,

materialer og fremstillingsprocesser, styring og automatisering

samt produktion og produktionssystemer. Alle projekterne

tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og

er tilrettelagt sådan, at du hele tiden udfordres til at tænke både

kreativt, systematisk, teoretisk og praktisk. Uddannelsen varer 3 år

og afsluttes med et bachelorprojekt.

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

Hvis du vælger at læse til diplomingeniør, følger du samme forløb som

bacheloruddannelsens 1. til 5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester,

der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som

en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et

afgangsprojekt. Til og med 5. semester er det muligt at skifte mellem

bachelor- og diplomingeniøruddannelsen. Uddannelsen varer 3 ½ år.

CIVILINGENIØRUDDANNELSEN

Civilingeniøruddannelsen er en 2-årig kandidatuddannelse, som du

bygger ovenpå din bacheloruddannelse.

Det er muligt at vælge mellem følgende civilingeniøruddannelser:

• Mechanical Engineering (Mekanik og Produktion) med en af

følgende specialiseringer:

• Design of Mechanical Systems

(Design af Mekaniske Systemer)

• Electro-Mechanical System Design

(Elektro-Mekaniske Systemdesign)

• Manufacturing Technology

(Virksomhedsteknologi)

• Materials and Nanotechnology (Materiale- og Nanoteknologi) med

specialisering i Materials Technology (Materialeteknologi)

VIL DU VÆRE EN VIGTIG BRIKI DEN INDUSTRIELLE OG

TEKNOLOGISKE UDVIKLING? VIL DU HAVE EN UDDANNELSE, HVOR DER ER BUD EFTER DIG

- IKKE KUN I FREMTIDEN, MEN OGSÅ NU?

Med en bacheloruddannelse i Mekanik og Produktion bliver du i

stand til på kreativ vis at konstruere, fremstille og styre maskiner og

produktionssystemer.

Du lærer at løse industrielle problemstillinger og at bruge avancerede,

computerbaserede beregningsværktøjer og metoder. Du får tæt

kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du finder

løsninger på virksomhedernes udfordringer.

UDDANNELSEN GIVER DIG KOMPETENCER INDEN FOR:

• Konstruktion og produktdesign

• Materialer og fremstillingsprocesser

• Styring og automatisering

Simon bygger en 5-leddet robotarm, hvor drømmen er at skabe

en teknologi, der kan hjælpe syge med praktiske gøremål i

hverdagen.

Simon Christensen,

Ingeniør inden for Mekanik og Produktion

STUDIETSOPBYGNING

Samarbejdet med industrien i forbindelse med projektarbejdet

intensiveres i takt med, at din viden og erfaring vokser. Uddannelsen

afsluttes med et afgangsprojekt, som kan strække sig over et eller to

semestre. Mange afgangsprojekter udarbejdes i samarbejde med danske

eller internationale virksomheder.


4

B A C H E L O R U D D A N N E L S E NI M E K A N I K O G P R O D U K T I O N

3. SEMESTER

På 3. semester arbejder du med konstruktion og design af produkter.

I kurserne lærer du, hvordan ting fremstilles, hvilke materialer der

benyttes, hvilke maskiner der bruges, og hvordan du styrer produktionen.

Et projekteksempel er modellering af en plastsprøjtestøbning af fx en

legoklods.

4. SEMESTER

4. semester omhandler produktdesign og produktionssystemer. I

kurserne får du indblik i, hvordan du sikrer, at en maskine er stærk,

hurtig og præcis uden at blive for dyr. Denne viden kan du bruge i

projektet til fx at designe en bådkran.

5. SEMESTER

5. semester omhandler styring og regulering af maskiner og processer.

På dette semester lærer du at modellere, styre og teste et system. Et

projekteksempel er hydraulisk styring af en gravemaskine.

6. SEMESTER

På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor

du kan fordybe dig i et eller flere fagområder. Et

projekteksempel er programmering af en robot, så den

kan spille Wii-tennis eller være en fleksibel hjælp i en

produktion.

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

I MASKINTEKNIK

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik følger

samme forløb som bacheloruddannelsens 1.-5. se-

mester. Uddannelsens 6.-7. semester, der er det af-

sluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som

en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed

og et afgangsprojekt.

Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde med

deres praktikvirksomhed. Eksempler på afgangsprojekter er:

• Redesign af rendegraver

• Berøringsfri sæbedispenser

Bacheloruddannelsen i Mekanik og Produktion dækker over en bred vifte

af fagdiscipliner: fysik, matematik, materialer, mekanik, elektroteknik,

produktion, styring og regulering. Du trænes i at løse industrielle

problemstillinger og lærer at anvende avancerede, computerbaserede

beregningsværktøjer og eksperimentelle metoder. Uddannelsen giver

dig en solid faglig viden kombineret med sociale kompetencer og gode

samarbejdsevner, og efter endt bacheloruddannelse har du alle de

grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne mekanik- og

produktionsingeniør.

1. SEMESTER

Du vil formentlig opleve, at studiestarten er noget hektisk – ny bolig,

nye omgivelser og mange nye mennesker. Det tages der hånd om i

opstartsprojektet. Efter 4 uger har du fået mange nye venner, og I

kan sammen udforske Aalborgs mange tilbud. På 1. semester lærer

du at arbejde i et team og at planlægge et

projekt. I projektet kan du fx designe

en stødzone til AAUs Formel

SAE racerbil. I kurserne

får du bl.a. viden om,

hvordan forskellige

materialer påvirkes

af temperatur og

tryk, samt om

matematik og

fysik.

2. SEMESTER

På 2. semester

lærer du, udover

den nødvendige

m a t e m a t i k o g

fysik, grundlæggende

i n g e n i ø r d i s c i p l i n e r

som materialestyrke og

stivhed. Derudover lærer du at

bruge et professionelt 3D-program

i projektet, hvilket du kan bruge til fx at

designe en hybridraketmotor eller en cykel til et barn med spastisk lammelse.


5

Mette har gjort en bæredygtig staldventilator mere grøn ved at lave et

batterisystem, der giver staldventilatoren strøm på en intelligent måde

Mette Brandt,

Ingeniør inden for Mekanik og Produktion


6

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NM E C H A N I C A L E N G I N E E R I N G ( M E K A N I K O G P R O D U K T I O N )

MED SPECIALISERING I DESIGN OF MECHANICAL SYSTEMS(DESIGN AF MEKANISKE SYSTEMER)

de grundlæggende fagdiscipliner og

får perspektiveret indholdet fra de

tidligere semestre. Projektet har

et fast tema: Analyse af et simpelt

konstruktionselements opførsel

under statisk belastning.

2. SEMESTER

På 2. semester skal du løse en reel

produktudviklingsopgave, hvor alle discipliner

inddrages. Du skal designe en dynamisk belastet, vægtkritisk, lastbærende

konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn

til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris, kundekrav og selvfølgelig

vægt. I projektet kan du fx arbejde med design og dimensionering af

sikkerhedszonen i en Le Mans racer eller med dynamisk simulering af

hjulophæng til universitetets formula SAE racer. Hjulophænget modelleres

i en computermodel, så de dynamiske belastninger kan beregnes, og

køredynamikken vurderes. Analyserne bruges til at designe hjulophænget, så

racerbilen kører bedst muligt, og sådan, at de dele, der indgår i hjulophænget,

kan holde til påvirkningerne under et racerløb.

3. SEMESTER

Projektet på 3. semester tager udgangspunkt i en konkret industriel

udfordring. Med kompositter, keramer, metaller og grundigt kendskab

til opførslen af materialer under belastning skal du gennemføre et

industrielt udviklingsarbejde. Du kan også vælge at tilbringe semestret

på et universitet i udlandet eller tage på virksomhedsophold i en dansk

eller udenlandsk virksomhed.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal

du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er

det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder

spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder

meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også

være en forlængelse af projektet på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Mechanical Engineering med specialisering i Design

of Mechanical Systems bliver du typisk ansat i en industri-, forsknings-

eller rådgivningsvirksomhed, hvor du deltager i den tekniske udvikling

og forskning, samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du

kommer på den måde til at tage ansvar for teknologiske fremskridt.

Drømmer du om at arbejde med udvikling og design af konkurrencedygtige

industriprodukter?

Civilingeniører med specialisering i Design of Mechanical Systems er

involveret i udviklingen og fremstillingen af en stor del af de produkter, vi

anvender i vores hverdag. Enten gennem direkte deltagelse i selve design-

og udviklingsprocessen eller gennem udvikling af produktionsudstyret

der anvendes under fremstillingen af produktet.

Den øgede globale konkurrence stiller stadigt større krav til produkternes

effektivitet og funktionalitet, og der er derfor hårdt brug for ingeniører,

der kan udvikle avancerede og konkurrencedygtige mekaniske systemer,

maskiner og andre produkter. Som civilingeniør i Mechanical Engineering

med specialisering i Design of Mechanical Systems er du klædt godt på

til at klare disse udfordringer.

Uddannelsen giver dig kompetencer inden for:

• Materialers opførsel under mekanisk belastning

• Numerisk modellering og optimering

• Kompositmaterialer og kompositkonstruktioners mekanik

• Konstruktion af mekaniske systemer

1. SEMESTER

På 1. semester lærer du, hvordan en belastning forplanter sig i en

konstruktion, og hvordan du analytisk, numerisk og eksperimentelt kan

bestemme spændingernes fordeling i konstruktionen. Du får styr på alle

Jeg valgte Design of Mechanical Systems, fordi jeg er interesseret

i matematik og fysik, og uddannelsen kombinerer disse to fag på

en meget interessant måde, der gør det muligt at arbejde kreativt

og innovativt gennem projekter.

I vores bachelorprojekt på Mekanik og Produktion samarbejdede vi

med HMK Bilcon om at optimere deres produktionsanlæg af tanke

til tankvogne ved at estimere produktionstid og besparelser baseret

på automatiseringsniveauet af produktionen. Dette samarbejde

har lært mig, hvordan der kan spares penge ved at optimere

produktionen, både ved automatisering men også ved at

tænke kreativt. Fx kan tankene bestå at moduler, som

sammensættes alt efter behov og funktion, så en

tank ikke fremstilles helt fra bunden hver gang.

Jonas Steensgaard Stoltze,

Tidligere studerende på Design of

Mechanical Systems


MED SPECIALISERING I ELECTRO-MECHANICAL SYSTEM DESIGN (ELEKTRO-MEKANISK SYSTEMDESIGN)

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør med specialisering i Electro-Mechanical System Design

åbnes der op for en meget bred vifte af jobmuligheder. Det kan være i

energi- og vindmølleindustrien, hvor du deltager i den tekniske udvikling

og forskning eller forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Mindre

virksomheder har ofte brug for ingeniører med

en bred faglig profil, og her vil du typisk

fungere som projektleder eller

central projektmedarbejder.

Der er også mulighed for at

fungere som ekspert inden

for et af uddannelsens

fagområder. Her vil du

typisk have brugt 3.

og 4. semester på at

specialisere dig.

På civilingeniøruddannelsen i Mechanical Engineering med specialisering

i Electro-Mechanical System Design handler det om at tilføre intelligens

til mekaniske systemer. Dansk industri er i dag helt afhængig af sin evne

til at lave intelligente systemer, hvor der tidligt i designfasen er taget

højde for både det mekaniske, det elektriske og det styringstekniske.

Det kræver ingeniører, som har en meget stor faglig bredde, som de er i

stand til at udnytte kreativt i problembaseret projektarbejde.

Electro-Mechanical System Design bygger videre på din bachelor-

uddannelse. Dine kreative og tekniske færdigheder vil blive styrket med

fokus på styring/regulering og optimering af industrielle produkter og

systemer. Som civilingeniør i Electro-Mechanical System Design har du

kompetencer inden for følgende områder:

• Modeldannelse, simulering og regulering af komplekse sammensatte

produkter og systemer

• Optimering af eksisterende produkter og systemer

• Konstruktion af nye og innovative produkter og systemer

1. SEMESTER

Hvordan styrer man et hydraulisk system, så det bevæger sig hurtigt

og præcist? Og hvad betyder det for styringen, hvis den mekaniske

konstruktion ikke er konstrueret med henblik på at undgå vibrationer?

Dette er fx problemstillingerne på 1. semester, hvor fokus er rettet

mod styre- og reguleringsteorien, og på hvordan man designer og

implementerer en reguleringsalgoritme til en servomekanisme.

2. SEMESTER

Hvordan virker en elektrisk motor? Og hvordan kan man regulere

omdrejningstallet på denne? På 2. semester koncentrerer projektet sig

om et transmissionssystem, hvori der indgår en elektrisk motor - fx til

fremdriften af elektriske køretøjer.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt

fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i

udlandet.

4. SEMESTER








Electro-Mechanical System Design er binde-

leddet mellem den klassiske maskin-

ingeniøruddannelse og andre nærtliggende

fagområder såsom matematisk at beskrive

et systems bevægende opførsel og at designe en

automatisk styring til det. Uddannelsen har lært mig at

favne bredt og at kæde sammen, sådan at jeg har fået en god

faglig forståelse for, hvordan et avanceret produkt kan designes

fra start til slut. Jeg kan derfor indgå i flere led i produktudvikling

eller produktanalyse end en klassisk maskiningeniør og samtidig

tale med om alle deres begreber. Det er en fornøjelse at kunne

forstå og sammenkoble matematiske beskrivelser af produkter

med automatisk styring af dem. Det giver et overblik og mulighed

for at være bindeled mellem flere gode fagområder.

Tobias Skouboe,

Civilingeniør i Electro-Mechanical System Design


7


8

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N M A T E R I A L S A N D N A N O T E C H N O L O G Y ( M A T E R I A L E - O G N A N O T E K N O L O G I )

MED SPECIALISERING I MATERIALS TECHNOLOGY (MATERIALETEKNOLOGI)

2. SEMESTER

På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter.

I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel

og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres

kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et

kompositmateriales egenskaber.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for

at få industriel erfaring gennem

et virksomhedsophold, hvor du

kan specialisere dig inden for

et specifikt fagområde. Du

kan også vælge at tage et

semester på et universitet

i udlandet.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder

du dit kandidatspeciale.

I specialet skal du løse

et industrielt problem

gennem selvstændigt

arbejde. Her er det muligt

at specialisere sig inden for

netop det område, du finder

spændende. Grupperne er små

(1-3 personer), og situationen minder

meget om den, du møder i industrien.

Specialet har karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig

forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet

på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Materials and Nanotechnology med specialisering

i Materials Technology kan du varetage funktioner som udviklings-

og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller

udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber

samt fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del af

dit ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale

industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder,

certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner.

I vores højteknologiske samfund er der stort behov for avanceret

materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et

produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel og udvikle fremtidens materialer

til eksempelvis rumfart, boring efter olie eller medicinsk anvendelse,

så er civilingeniøruddannelsen i Materials and Nanotechnology med

specialisering i Materials Technology noget for dig.

På uddannelsen opnår du et dybtgående kendskab til forskellige

ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske

materialer og legeringer (fx titanium, aluminium og stål). Samtidig

opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler

materialeopførsel. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for

de problemstillinger, som produktionsvirksomheder og lignende møder

i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i

stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Projektarbejdet

udføres som regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.

På specialiseringen i Materials Technology lærer du at:

• Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt

• Udvikle materialer

• Undersøge materialer

1. SEMESTER

1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at

følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse.

I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx

vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter,

metallurgiske konsekvenser af svejsning eller 3D-print.

I projektarbejdet på AAU får man rig mulighed for at undersøge

forskellige materialer og følge egne interesser

De materialer, vi har brugt gennem tiden, har bestemt mange

af vores begrænsninger. Med udviklingen af nye materialer

følger nye muligheder. Jeg valgte en kandidat

i materialeteknologi, da jeg gerne ville

være med til at forstå og bidrage til den

udvikling.

Anders Noel Thomsen,

Tidligere studerende på Materials

Technology


9


MED SPECIALISERING I MANUFACTURING TECHNOLOGY (VIRKSOMHEDSTEKNOLOGI)

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet.

4. SEMESTER








JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Mechanical Engineering med specialisering i

Manufacturing Technology bliver du typisk ansat i en virksomhed, hvor du

deltager i den produktionstekniske udvikling og forskning samt forestår

teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at

bidrage til teknologiske fremskridt. Gennem uddannelsen omhandler

dine projekter virkelige problemstillinger fra brancher som bilindustrien,

landbrug, medicinalindustrien, fødevareforarbejdning, energiproduktion,

sportudstyr og legetøj, og du har derfor kompetencer til at varetage en

meget bred vifte af ansvarsområder.

Drømmer du om at designe, udvikle og realisere nye produkter,

procesteknologier og produktionssystemer, der kan styrke produktions-

virksomheders konkurrenceevne? Så er en civilingeniøruddannelse med

specialisering i Manufacturing Technology noget for dig.

Uddannelsen er multidisciplinær og gør brug af viden inden for mekanik,

matematik, fysik og kemi. Du kommer omkring områder som udvikling

og optimering af produkter og produktionsudstyr, og du får mulighed for

at specialisere dig inden for områder som fx:

• Produkt- og procesudvikling

• Materiale- og procesteknologi

• Styring og robotteknologi

Derudover lærer du metoder og værktøjer, der hjælper dig

med at få overblik over komplekse problemstillinger

i forhold til en produktion eller et produkts

livscyklus. Et område, som du kan komme til at

arbejde med på Manufacturing Technology, er

robotteknologi. Her kan du fx arbejde med

robotten Lille Hjælper, som er en autonom

robot, som selv kan navigere rundt uden

menneskelig indgriben. Andre områder

er udvikling af fremtidens processer, fx

intelligent styring af pladeformgivning

eller optimering af laserskæring og

svejsning.

1. SEMESTER

På 1. semester udvælges et produktionsafsnit

i en fremstillingsvirksomhed med henblik på

en analyse af proces- og produktionstekniske forhold.

Analysen kan baseres på kendte kvalitetsproblemer og/eller mål

om produktivitetsforbedringer. På baggrund af analysen kortlægges

væsentlige årsags-/virkningssammenhænge i forhold til udstyr,

tolerancer, fleksibilitet, arbejdsmiljø, organisation og økonomi,

og du skal som studerende udarbejde forslag til kvalitets- og

produktivitetsforbedringer.

2. SEMESTER

På 2. semester tager dit projekt udgangspunkt i et konkret

produktionsproblem, som analyseres med henblik på en effektivisering,

optimering eller anvendelse af ny teknologi. Analysen skal give et

detaljeret billede af de teknologiske og informationsteknologiske forhold.

Der fokuseres typisk på planlægning og vurdering af rutiner og procedurer

og tilhørende styresystemer i forbindelse med produktudvikling.

På Virksomhedsteknologi har jeg arbejdet med

så forskellige områder som sprøjtestøbning

af træpolymerkompositter, analyse og

udvikling af fejlrapporteringsprocedurer på

en produktionsvirksomhed, udvikling af en

bevægelig robot og brugen af spritnye teknologier

inden for robotstyring. Dette er Virksomhedsteknologis

styrke: Selvom jeg har fokuseret på robotstyring og automation

i mit speciale, har jeg fået en bred viden om forskellige

produktionsprocesser og planlægning. Derfor kan jeg bidrage på

forskellige niveauer i en produktionsvirksomhed uden at være

bundet af en enkelt specialisering inden for dette område.

Mikkel Rath Pedersen,

Civilingeniør, Manufacturing Technology, ph.d. studerende


1 1

AT L Æ S E I A A L B O R G

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på

byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af

kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du vir-

kelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens

mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks

mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en på-

stand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,

at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,

en café med højt til loftet og med et væld af koncerter

med store navne er Studenterhuset det perfekte sted,

når studierne skal glemmes for en stund.

BOLIG I AALBORG

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store uni-

versitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejlig-

heder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg

(Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) admini-

strerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.

De kan hjælpe dig med at finde en bolig.

KONTAKT AKU-AALBORG

aku-aalborg.dk

Rendsburggade 10 A

9000 Aalborg

[email protected]

Tlf. 99 31 42 98


1 0

P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du

synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert

semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at

du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.

Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling

at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end

du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet

en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine

medstuderende at kende og føler dig hjemme på

universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra

indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal

overbevise dine medstuderende om, at din

idé er den rigtige, eller når I skal indgå et

kompromis. Men gennem disse erfaringer

får du oparbejdet en vigtig kompetence i

teamwork, som både du og din kommende

arbejdsplads vil få stor glæde af.

SAMARBEJDE MED

ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at

de studerende samarbejder med private

virksomheder og offentlige institutioner

i forbindelse med projektskrivningen.

Du får dermed mulighed for at høste

erhvervserfaringer og arbejde med

problemer fra den ’virkelige verden’, allerede

inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et

tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter

ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det

betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som

de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede

undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet

er derfor ikke kun hentet fra bøger, men det kan fx også være aktuelle

artikler fra tidsskrifter.

M E K A N I K O G P R O D U K T I O NMP.AAU.DK/EDUCATION

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN

I MEKANIK OG PRODUKTION

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0

• Fysik B og Kemi C eller

Fysik B og Bioteknologi A eller

Geovidenskab A og Kemi C

ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

I MASKINTEKNIK

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0

• Fysik B eller Geovidenskab A

• Kemi C eller Bioteknologi A

ADGANGSKRAV TIL CIVILINGENIØRUDDANNELSERNE

• Engelsk B

• Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse

som fx mekanik og produktion eller industri og produktion

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en

adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en

studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de

specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til

din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,

dansk og/eller engelsk som enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.

KONTAKT

Studiets egne vejledere

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,

studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

[email protected]

AAU Studievejledning

AAU Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet og besvarer spørgsmål om blandt andet SU,

studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Tlf. 99 40 94 40

[email protected]

O P T A G E L S E

Vi l du v ide mere?

AAU.DK

Documents

MEKANIK OG PRODUKTION - AAU · konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris, kundekrav og selvfølgelig