den lyttende

DIAKONtemanummer om diakoni

”

menighedsbladetJuni 2013

IGENNEM HELE MIT LIV HAR JEG ALTID HAFT ET

HJERTE FOR DEM DER HAR DET SVÆRT.

Ved årsskiftet tog vi hul på den nye vision: ”luk portene op”. En vision der er blevet til, ved at spørge alle i menigheden om hvad de længes efter. Der er blevet bedt for processen undervejs, vi har spurgt Gud om råd og profetiske ord, imens vi arbejd-ede med alle inputs. Vi har forelagt oplægget for menighedsrådet, der har taget stilling og endelig har vi fremlagt visionen og dens underpunkter for hele menigheden. Jeg er så spændt på at se, hvordan visionen udfolder sig i virkeligheden. I prædiken teamet har vi taget fat i emnet: Jesus møder mennesker. Her har vi arbejdet med, at fremme en diakonal livsstil, ikke snævert opfattet, men vi har forsøgt at brede begrebet ud, sådan at vi får set og mærket diakoniens mange aspekter.

I prædikenteamet har vi snakket om, at vi som menighed ikke skal falde i den-barmhjertige-samaritaner-grøft. Med det mener vi, at vi for hurtigt kan komme hen til en for enkelt forståelse

af diakoni. Det er vort mål at brede forståelsen af diakoni ud. Det vil bladet her også bære præg af. Diako-nal livstil er mere end at gøre en god gerning om dagen. Det er vist spejder bevægelsen der har patent på den model. Med diakonal livsstil mener vi, at der kommer noget ind under huden på os, noget der danner os, at vores karakter formes efter Jesu liv. Diakonal livsstil handler ikke kun om at gøre noget for andre. Det handler i høj grad også om at give sit liv tilbage til Ham, man fik det af. Det kan godt lyde lidt højtravende, men jeg tror alligevel, der skabes noget I os når vi takker. Takker for alt det vi har fået: evner, talenter, materiel velsignelse, penge, forstand, job og så giver det tilbage til Herren og siger til Ham: Jeg stiller det hele til rådighed for dig, jeg vil ikke leve for mig selv, men jeg vil lade andre få del i alt det jeg har fået. Denne proces og erklæring skal man måske omkring nogle gang i sit liv. Fra den position tror jeg diakonal livsstil har gode vækstbetingelser. Med det udgangspunkt tror jeg, vi hver især vil kunne berette om mange møder med mennesker, hvor vi får lov til at vandre med dem et stykke vej og dele noget af det vi har med dem.

DIAKONI, DET ER BARE NOGET JEG GØR…..

af Leif Johanson

2

Menighedsbladet udgives af Odder Frimenighed og udkommer hvert kvartal. Vi vil gerne have input og kommentarer fra læserne. Har du et emne som du gerne ser vi tager op, så kontakt os. Ligeledes hvis du har

materiale som du gerne vil have i bladet - billeder, artikler eller annoncer. Kontakt redaktionen: leif@odderfrimenighed.dk

God læselyst - Leif Johanson Layout og opsætning: Jesper Rais

Forsidefoto: Jesper Rais

www.odderfrimenighed.dkRude Havvej 11 - 8300 Odder - Telefon 8654 3604

sekretariat@odderfrimenighed.dk

DET KAN GODT LYDE LIDT HØJTRAVENDE, MEN JEG TROR ALLIGEV-EL, DER SKABES NOGET I OS NÅR VI TAKKER.

”

NYT FRA DAGLIG LEDER:

3

Det er nu ca. tre år siden Odder Frimenighed påbegyndte søgning-en efter en ny præst. Tre forskellige menighedsråd senere er det nu endeligt lykkes, og vi ser nu med glæde frem mod lidt mere alminde-ligt menighedsråds arbejde.

Tallet 3Tallet 3 har naturligvis en værdi og en plads i matematikken, hvilket der er filosoferet grundigt i - helt tilbage i det oldgræske. Tallet 3 optræder endvidere i litteraturen, som magiske elementer og prøvelser, før person-karaktererne finder løsninger på udfordringer og kampe. Tallet 3 har ligeledes en vægtig tal-symbolik i kirken, og i de bibelske tekster. Tre-enigheden, som beskriver sammen-hængen og Guds fuldkommenhed. De 3 x 3 bedeslag som der traditionelt indledes med før gudtjenesten i folkekirken, Peters fornægtede Jesus – tre gange, og i særdeleshed Kristi opstandelse på tredje dagen.

For ikke så længe siden kunne me-nighedsrådet med stor glæde offent-liggøre – ikke bare én præsteansæt-telse, men hele to af slagsen! Efter tre år, tre forskellige menighedsråd og tre ansættelsesprocesser. Tallet 3 har også vist sin værdi i dette - Gud har været med i den krævende proces, og fulgt den til dørs!

Tro, håb og kærlighedI menighedsrådet ser vi frem til det mere daglige MR-arbejde, og vi arbejder i øjeblikket med opfyldelse af målene for 2013 i sammenhæng med menighedens vision 2013-2017 - sammen med den daglige ledelse.

Vi glæder os til at inddrage hele menigheden i det videre arbejde, da fællesskabets ånd er vigtigt i dette. Vi hører derfor også meget gerne fra jer, hvis I har input og andet i arbejdet hermed. I det fremtidige menighedsråds-arbejde, og i vores fællesskabende menighedsarbejde, vil 3-tallet også komme til at spille en vigtig rolle, hvor vi skal huske kirkens tre kardinal- dyder; tro, håb og kærlighed. Med netop tro, håb og kærlighed skal menighedens videre arbejde blomstre for Guds riges virke - både i menigheden og i vores by.

På vegne af menighedsrådet – og med ønske om et velsignet kom-mende fællesskab

Per Toft KristensenFormand

PÅ VEJ MOD RIGTIGT MENIGHEDSRÅDSARBEJDE

af Per Toft Kristensenfotos Jesper Rais

GUD HAR VÆRET MED I DEN KRÆVENDE PROCES, OG FULGT DEN TIL DØRS!

”

PER TOFT KRISTENSENFormand

ANNA-GRETHE RAISNæstformand

NICOLAJ HEJSLETMR-medlem

LEIF JOHANSONFrimenighedspræst

JOHANNA HALDRUPMR-medlem

ELLEN BRÄUNERMR-medlem

MARIA NØRLUNDSuppleant

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET:

Jeg er gift med Anne Mie Skak Johanson, sam-men har vi 4 børn og 2 plejebørn. Vi har boet i Odder i næsten 20 år, vi har i alle årene været med i menighedens liv. Vi flyttede hertil fordi Aksfællesskabet, som menigheden hed dengang, var et dejligt og indbydende fællesskab. Da jeg blev kristen i 1987 tog mit liv en radikal ny retning og jeg har siden dengang været engageret i kirkeligt arbejde, både frivilligt og lønnet. Jeg har arbejdet med misbrugere på et behandlingshjem, arbejdet med unge, som landsleder af Youth For Christ. Jeg blev læreruddannet i åerne 1994-1998. Derudover har jeg været aktiv på SommerOase

i mange år. Jeg har haft ansvar for RockSolid arbejdet i menigheden og på landsplan. Jeg har arbejdet som børne- og ungeansvarlig i Odder Frimenighed siden 2005. Sideløbende med dette har jeg været selvstændig håndværker. Jeg har altid set det som et teltmagerjob, altså det gav løn således, at jeg kunne blive på deltid i kirken. Jeg er nu ansat som menighedens præst. Det er jeg meget glad for. Jeg synes, at Odder Frimenighed er et godt sted at være da der er mange, mange dejlige mennesker. Jeg ser frem til at være præst for menigheden, men en ting er at få titlen, en anden hvervet at bære.

DET NYE TEAM

LEIF JOHANSON

DANIEL HOUGAARD

“Hvor vi dog nyder at bo i Odder” - sådan har min hustru, Karina, og jeg ofte sagt til hinanden de sidste to år. Vi synes, at vi har fundet en lille perle her på Jyllands østkyst. Vi flyttede hertil somme-ren 2010 sammen med vores to piger Silje (6år) og Alberte (3år) , fordi Karina fik arbejde som viceforstander på Rudehøj efterskole. Og tænk at få lov til at blive præst i vores fantastiske by.

I de første år frem til 2015 bliver mit ansvar børne- og ungdomsområdet, hvilket passer mig rigtig godt! I min nuværende stilling som student-ersekretær i Kristeligt forbund for Studerende (KFS) finder jeg stor glæde i at arbejde med unge. Det er så interessant og berigende at være tæt på dem i en tid, hvor de gennemgår en rivende udvikling, hvor der bliver stillet spørgsmål til mangt og meget og særligt sig selv. – Mit håb er, at teenagerne og de unge vil bruge mig som deres præst. Til skæg og ballade, og dybe samtaler – Rude Havvej 11c’s dør er altid åben!

Under mit område er også klubberne. Her har jeg ikke den store erfaring, men glæder mig til, igennem samtale med lederne af klubberne, at få større forståelse for arbejdet og forhåbentlig være til støtte og glæde for lederne.

Odder er virkelig noget særligt. Jeg glæder mig over menighedens syn for byen, og jeg ser frem til forsat at arbejde for, at byen må se frimenigheden som hele Odders frimenighed. Vi har fået be-troet et budskab, om at Jesus Kristus er verdens frelser. Han ønsker at bringe frelse, fred og hvile til enhver i Odder. Det skal vi bare formidle på alle mulige tænkelige måder.

Lidt data om mig, så hedder jeg Daniel Hougaard, Jeg er uddannet teolog fra Københavns Uni-versitet, og har igennem hele min studietid haft forbindelse til Dansk Bibel-institut. Jeg er 32 år, og synes jeg fisker alt for lidt!

foto

Je

spe

r R

ais

4

TE

MA

SID

ER

: DIA

KO

NI

foto

Je

spe

r R

ais

5

KNUD NØRLUND. Uddannet diakonDiakoni er for mig, at jeg har øje for mit medmenneskes nød og jeg tør handle på det. I det daglige er jeg ansat til at gøre dette, dermed har jeg et professionelt ud-gangspunkt. Min hverdag handler meget om at se og høre, hvad den enkeltes nød er. Her er jeg ofte nødt til at lytte godt efter, fordi min opfattelse af nød ikke altid er den samme, som ham jeg står overfor. Mit grundsyn på diakoni er formet af, at jeg engang mødte Jesus og hans kær-lighed. Jeg vil altid gerne være formidler af

denne kærlighed. Jeg er endog så heldig, at jeg også har fået lagt en uddannelse og faglighed oveni hatten. For mig er det forskellen på socialt arbejde og diakon-alt arbejde: at Guds kærlighed danner fundament og omdrejningspunkt for ens virke. Jeg har det ikke sådan, at mit syn på mennesker ændres, når jeg går hjem fra arbejde. Der er selvfølgelig forskel på hvem jeg har en arbejdsmæssigt ansvar overfor og så dem jeg møder på min vej. Men, mit grundsyn ændres ikke, jeg vil også gerne være diakonal overfor dem når og hvis der er mulighed for det.

DIAKONAL LIVSSTILI PRAKSIS

JACOB DITLEVSEN. Revisor og partner i DeLoitte. Økonomisk diakoniJeg vil rigtig gerne hjælpe mennesker, der er havnet i en økonomisk hårdknude. Jeg har let ved at få overblik over detaljerne i et regnskab og efterfølgende opstille nogle forslag til løsninger. Vi lever i et samfund, hvor økonomi spiller er meget stor rolle, så når man presses på økonomien spiller det ind på hele familiens ve og vel. Det værste er, efter min mening, ikke at gå konkurs, eller have med stor gæld. Man skal ikke lade økonomi fylde så meget, at det fjerner glæden over det at have et godt helbred, en familie, børn, at kunne glædes over livet. Hvis man kaster alt dette over bord,

i et forsøg på at redde æren så har man først et problem. Det svære ved at hjælpe mennesker videre i deres problemer er egentlig ikke selve økonomien, men at komme hen til en erkendelse af, at virke-ligheden ser ud som den gør. Langt de fleste kæmper med skam og skyld, og vil gerne kunne ”svare hver sit”. Jeg bruger ofte en del tid på at hjælpe den enkelte med, at erkende hvordan virkeligheden ser ud. Når vi når til erkendelse, er det nemt at komme videre. Hvis man ikke erkender, vil man gribe efter løsninger der ikke er hold-bare og gode. Så kom bare til mig, hvis du vil have et godt råd om din økonomi, jeg lægger ikke fingrene imellem, du får helt sikkert et ærligt svar.

SOLVEJ TOFT. Uddannet diakonJeg arbejder med socialt udsatte men-nesker. Deres fremtoning fremkalder ofte afsky, væmmelse, frygt eller medlidenhed. Diakoni er for mig, at mødet med disse mennesker bliver et værdigt møde. Uanset hvad de måtte tro og tænke om sig selv, bestræber jeg mig på at møde dem en grundlæggende tillid og tro på, at de er gode mennesker. I det møde tror jeg man får noget værdighed tilbage. Jeg ser på et menneske på følgende måde: Alle har et grundlæggende ønske om at blive elsket.

Dette behov prøver jeg, så godt jeg kan, at møde. Det handler også om vores skabthed og, at vi bygget til at være mål for Guds inderlige kærlighed. Når jeg går hjem fra arbejde og møder ”almindelige” mennesker, er det ikke altid at jeg formår at se på dem med de samme øjne som jeg ser med på socialt udsatte. Jeg ved godt at de også har et grundlæggende ønske om at blive elsket. Hvis man ikke lige udstråler: ”Socialt udsat” kan det være lidt vanskeligt at komme ind bag en velklædt, veluddannet og trimmet facade.

Langt de fleste har mødt Mette Sepstrup, når hun står i døren søndag morgen og byder velkom-men. Hun er en garvet kvinde ind-enfor sit felt, og derfor besluttede jeg mig for, at sætte mig ned og få et indblik i hendes tanker og idéer om diakoni.

Hvad består dit arbejde i?:Jeg er uddannet Par-, familie- og psykoterapeut, diakon, og social- og sundhedsassistent (og sygehjælper). Jeg har arbejdet indenfor henholds-vis psykiatrien og sygeplejen i 12 år hvert sted, og som terapeut siden 2008. Jeg har det sidste års tid også arbejdet som § 54 støtteperson for forældre, der har anbragte børn udenfor hjemmet. De sidste 2 år har jeg arbejdet på et plejehjem som nat-tevagt. Derudover har jeg gennem mange år lavet en del frivilligt arbejde på SommerOase, hvor jeg har fun-geret som rådgiver til samtaler, fundet seminarholdere til dilemmaspor og vækstspor indenfor Diakoniområdet, og haft vækstgruppe forløb og seminarer. Desuden med-virker jeg i undervisning og supervision i lytterkorpset,

hvor jeg har undervist i sorg og krise. I psykiatrien, sygeplejen og det frivil-lige arbejde jeg laver, består mit ar-bejde i, at rumme det hele menneske og møde dem, der hvor de er. Dette sker i relationen, i mødet, gennem samtalen, respekt, accept , snak om problematikker og følelser, erkendelse og løsning af problemer, sygepleje og meget andet.

Hvilken rolle spiller du i det arbejde du udfører?: De mennesker jeg arbejder med, siger sommetider til mig: ”det er jo dig, der er eksperten”, men jeg mener, man er ekspert i sit eget liv.

På den måde kan man vel kalde mig en ”fødselshjælper”, der giver hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt for mig, at jeg er en relations - og samarbejd-spartner, der er til stede for brugeren/klienten og kommer med forslag til praktiske og kreative løsninger på et problem, og ikke bare et ”rigtigt” svar. Så vidt muligt finder vi sammen disse praktiske og kreative løsninger.

Hvordan kommer det diakonale aspekt til udtryk gennem dit arbejde?:Det diakonale aspekt i mit arbejde, mener jeg kommer til udtryk gennem relationer. Relationer til klienter,

af Kirstine Johansonfoto Jesper Rais

DEN LYTTENDE

DIAKON

6

PÅ DEN MÅDE KAN MAN VEL KALDE MIG EN ”FØDSELSHJÆLPER”, DER GIVER HJÆLP TIL SELVHJÆLP.

” brugere, beboere, pårørende og andre. Når jeg arbejder, har jeg det dobbelte kærlighedsbud for øje. Jeg gør mit bedste for altid at udvise næstekærlighed, omsorg, anerkend-else, empati, respekt, ligeværdighed og accept. Jeg fik i psykiatrien tilladelse til at tale om åndelighed og gå med i kirke m.v. . Kristendom kan specielt indenfor psykiatrien være et tabu emne. Det betyder meget, at kunne tale med brugeren om ånde-lighed, og møde dem med åndelighed på deres præmisser uanset, om de er evangelisk lutherske, muslimer eller andet. Når jeg arbejder, er det ikke vigtigt for mig, at jeg får noget ud af det, men jeg vil gerne gøre en forskel. Det vigtigste for mig er at give brugeren, hvad denne behøver i nuet. Vi har fået det for intet, derfor skal vi også give det videre for intet.

Hvordan bliver du opmærksom på behovet?: I sygeplejen er behovet ikke så svært

at få øje på, som i psykiatrien og terapierne. Hvis behovet ikke kom-mer til udtryk i samtalen eller gennem kropssproget eller, at brugeren selv spørger om hjælp, er det min opgave, at spørge ind til brugeren. Man kan dog også møde behovet andre steder, end på sin arbejdsplads. Et sted hvor det bliver tydeligt for mig, kan være på SommerOase. Normalt er jeg alene af sted på SommerOase, og bor derfor alene i et lille telt. Jeg har en dejlig menighed, som jeg er utrolig glad for, men jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at ligge i Eksil landsbyen. Det første år jeg lå der, var det nok mit eget behov, jeg havde fokus på. Da jeg var blandt de rådgivere, jeg arbe-jdede sammen med på Sommeroase, gav det et naturligt fællesskab. Sidste år deltog jeg i pilgrimslandsbyen, hvor jeg følte mig hjemme med et naturligt tilhørsforhold, da jeg oplevede et lille tæt fællesskab, hvor der er plads til alle og alle byder ind med det, de kan, og man deler liv og har øje for

hinanden. Hvorfor har du valgt dette arbejdsliv? Jeg havde en drøm om at blive dyr-læge. Tidligere arbejdede jeg på en dyreklinik, hvor jeg blandt andet fulgte en landdyrelæge. Men der var høje adgangskrav til veterinærstudiet, så jeg blev nødt til at gå en anden vej. Igennem hele mit liv har jeg altid haft et hjerte for dem, der har det svært. Selv da jeg var yngre, valgte jeg at være sammen med de udsatte, med den konsekvens, at jeg selv blev udsat/mobbet. Jeg besluttede mig for, at jeg skulle arbejde med mennesker. Rent praktisk blev det gennem syge-plejen og psykiatrien og siden tera-pien og som støtteperson for forældre med anbragte børn.

Da Mette i sin tid læste til social og sundhedsassistent og diakon, skrev hun en afsluttende opgave, hvor hun prøvede at sammenkoble diakonien med sygeplejen. I denne opgave skrev hun et digt om forkyndelse, som både hun og jeg ønskede at bringe her i bladet:

Hvordan kan jeg mon forklare dem, hvad jeg tror, når mistro og tvivl hos mange mennesker er så stor. Jeg tror, jeg dem i ægte kærlighed altid må møde så det beboernes og brugernes hjerte kan opbløde.

At udøve åndelighed i diakoni i sygeplejen må være at gå ud fra det kristne menneskesyn og Jesu lære. Hvis jeg får mulighed for budskabet at forkynde må jeg med det enkelte menneskes behov begynde

Jeg tror, det meget nemmere for mig vil værehvis jeg havde fuld tillid til Gud og gav ham ære så jeg tror jeg Gud giver mig indsigt og nogle vise ord så flere modne grene på vintræet bærer frugt og gror

7

8

Signe Bremholm Sørensen er elev på Rudehøj Efterskoles Front hold og medlem i Odder Frime-nighed. Hun fortæller her om hvordan diakoni har fået en stor, og ny betydning for hende. Jeg talte med Signe efter en Gudstje-neste i Odder Frimenighed. Hun fortæller her:

”Noget af det fedeste ved turen til Sydafrika var, at vi var sammen om det. Det har været helt fantastisk at stå sammen om de mange forskel-lige opgaver vi skulle løse.” hun fortæller videre med stor begejstring. ”Det var dejligt, at vide at vi gjorde en forskel. Dem vi hjalp, var helt vildt taknemmelige for vores indsats. Vi hjalp med at rydde op i en børne-have, alle blev rigtig glade for det. Når man kan se, at det gør en for-

skel, giver det lige pludselig en helt anden mening at rydde op. Selv om de sydafrikanere vi hjalp, havde det svært og var fattige, var de nærmest altid glade. Det var som om, der altid var noget at være glad over.

Noget af det jeg lærte dernede, var at være glad for det man har. Man kan så nemt brokke sig over maden, eller ville have noget andet end det der blev serveret. Men, på turen

lærte også jeg, at der er mange der slet ikke har mulighed for at vælge noget, måske har de slet ikke noget at spise. Det tog jeg i hvert fald med mig hjem: At være glad for det man har.

Jeg arbejdede mest med børn. Jeg skulle lege med dem, spille med dem og lære dem boldlege. Det er jeg god til, det fik jeg bekræftet på turen. Børn kan godt lide mig og har tillid til mig. Jeg kan også vildt godt lide at have med børn at gøre. Jeg fandt ud af, mens jeg var dernede at jeg gerne vil blive ved med at have med børn at gøre. Så, da jeg kom hjem undersøgte jeg muligheden for at blive Au-Pair i England. Så hvis det hele falder på plads, rejser jeg til Dover i England til august, hvor jeg skal være Au-Pair pige i et år.”

PRAKTISK DIAKONI, IKKE KUN I DANMARKaf Leif Johansonfotos Emilie Toldam

DER ER MANGE DER SLET IKKE HAR MULIGHED FOR AT VÆLGE NOGET, MÅSKE HAR DE SLET IKKE NOGET AT SPISE

”

Front er Rudehøj Efterskoles tilbud til elever der har afsluttet 9. klasse, og som har lyst til at bruge et år på at finde ud af, hvem de er i forhold til Gud og andre mennesker. En anderledes 10. klasse, hvor der ikke er prøvefag, men i stedet er fokus på tro, discipelskab, ledertræning og bibelundervisning.LÆS MERE PÅ WWW.RUDEHØJ.DK

*

I OFM vil vi gerne lære noget om det, at have en diakonal livsstil, og vi vil gerne, at en diakonal livsstil kan vokse frem hos os. Men hvad er diakoni egentlig og hvordan ser diakoni ud? Hvis vi gerne vil have en diakonal livsstil, er det vigtigt at vide, hvad diakoni egentlig er.

At tilegne sig en livsstil handler ikke om at ændre holdninger og tankebaner. En livsstil er mere den måde, man rent faktisk lever sine holdninger og tankebaner ud. En diakonal livsstil handler altså helt konkret om, hvordan vi får diakoni ind i den måde vi agerer på, den måde vi taler på, den måde vi er sammen på, den måde vi behand-ler dem vi er sammen med på og hvordan vi takler behov. Det er jo en stor mundfuld, så hvordan finder vi inspiration, gnist og kraft til det?

Diakoni er at tjeneHvad er diakoni egentlig og hvorfor bruger vi det ord? Ordet ”diakoni” kommer af græsk og betyder at tjene, være til tjeneste eller have omsorg for. Ordet forekommer mange steder i det nye testamente. På dansk er det oversat med at tjene, opvartning ved bordene, husligt arbe-jde m.v.

På Jesu tid var ”diakoni” et almindeligt hverdagsord. Diakoni var handling, det var at gøre noget som var godt. Når den første kirke delte mad ud, eller hjalp fattige, eller besøgte fanger, eller kæmpede for retfærdighed i et korrupt samfund – så var det alt sammen kirkens diakoni. Så diakoni handlede altså om at gøre gode ger-ning mod næsten, og det var et meget bredt begreb. Uden den diakonale di-mension, var kirken slet ikke tænkelig, det var gennem diakonien at kirkens ord og væsen fik krop – hænder, fødder, øjne og øre.

Diakoni var altså betegnelsen for al

kirkens udadvendte arbejde, men indenfor de sidste århundrederne er ordet ofte blev brugt om én mere snæver arbejdsgren indenfor kirken, nemlig menighedsplejen og ind-satsen for socialt udsatte. Når vi i menigheden taler diakoni, ønsker vi at udbrede begrebet igen.

Vi elsker fordi han elskede os førstSkal vi gøre det – og hvorfor?Tjeneste og diakoni handler altså om at tjene andre. Det kan let blive opfattet som en tung kristen pligt, noget vi bør gøre, enten for at gøre Gud glad eller fordi det er troens krav. Derved kommer diakoni til at være en aktivitet, som lægges oveni alle de andre ting vi bør gøre og burde gøre bedre. Med det udgangspunkt bliver al tale om diakoni og kristen tjeneste til pres, dårlig samvittighed, mindre-værd og et forkert Guds billede. Det lyder tungt, og det er da heller ikke det rigtige udgangspunkt for en diako-nal livsstil. Den helt grundlæggende forudsætning for al kristen tjeneste og diakoni er nemlig, at vi kan elske, fordi Gud elskede os først (1. Johs. 4,19). Guds godhed og barmhjertighed er bevæggrunden for diakoni.

Med diakoni i blodet En diakonal livsstil er noget der kom-mer indefra, noget som har med vores identitet som kristne at gøre. Det er Gud som virker en diakonal livsstil i os. For det første gør Guds godhed, at vi bliver hele og kan leve frit, at vi så at sige får brød vi kan leve af. Men Gud giver også det, der skal til, for at tjene ham og vores næste. Gud

giver kraft og styrke til at kunne gøre godt hos andre. Man kan sige, at han giver udsæd som kan sås. Gud giver altså både brød til den der vil spise og udsæd til den der vil så (Es. 55, 10). Vi er som mennesker skabt til at ligne Gud, til at leve fuldt ud og dette indebærer også, at tjene andre men-nesker. Gud giver kraften både til at være og virke. Vi er skabt til at være diakonale.

Det flyder overNår vi tjener Gud, så skal vores ud-gangspunkt ikke være pligt eller krav. Den kristne forståelse af tjeneste og diakoni er, at det er en del af vores identitet. Det er handlinger som vi naturligt gør, fordi vi er Guds børn og fordi vi ikke kan lade være. Guds kær-lighed fylder os, og når Guds fylde så flyder over, flyder det over som tjen-este. Man kan også kalde tjeneste en taknemmelighedsgave til Gud, en tak for livet, frelsen og kærligheden. Det betyder ikke at livet som kristen, i tjen-este og i diakoni ikke kræver disciplin, mange ofre og radikale beslutninger. Men udgangspunktet er ikke, at Gud kræver det, eller at Gud bliver mere glad for os, hvis vi gør dette eller hint (han er i forvejen meget glad for os), men udgangspunktet er, at Gud elsker mig og betjener mig og gir mig alt jeg behøver.

Gud elsker hele mig og har skabt hele mig. Jeg er ikke skabt til kun at eksis-tere for mig selv, men mine evner, tal-enter og nådegaver er givet, for at de kunne tjene andre. Det er dybest set det diakoni handler om. Diakoni er at være til for andre end sig selv, og med det man har, at stå til rådighed for andre, samfundet, ja, hele skabervær-ket. Når jeg tjener andre bliver jeg det jeg var skabt til at være - helt og fri!

DIAKO... HVAD FOR NOGET?

af Mie Skak Johanson

EN DIAKONAL LIVSSTIL ER NOGET DER KOMMER INDEFRA, NOGET SOM HAR MED VORES IDENTITET SOM KRISTNE AT GØRE

”

9

10

OFM I BILLEDER

Har du et godt OFM-billede? Send det til os på leif@odderfrimenighed.dk og få det med i næste nummer.

11

Når nu det bliver rigtigt sommer, og solen skinner, og aftnerne bliver lange. Når skoleferien er indtruffet og hvilen er faldet på – så er det ligesom om det indre ur begynder at ringe , det er tid til - SommerOase

Lovsang og forkyndelse for alle aldreDet helt særlige ved SommerOase er, at det er ferie, men det er også mu-ligheden for at deltage i fed lovsang, og god forkyndelse og undervisning. Dette gælder ikke kun de voksne. Der er program for teens, de små børn, de ældre, og unge. Hvert spor pas-ser lige til aldersgruppen. Det er da ferie med indhold. Se mere om i det officielle SommerOase program www.sommeroase.dk.

Fælles menighedstelt - deluxSå det særlige OFM SommerOase! De sidste mange år har vi som menighed haft en landsby på Som-merOase. Her har vi vores eget me-nighedstelt. Og det er mega hyggeligt at være på lejr/ferie sammen med dem, vi til hverdag danner menighed

med. I år kommer menighedsteltet endda i en delux udgave med gulv. I teltet etablerer vi et fælles køkken, hvor man kan lave mad sammen eller hver for sig. Det er særligt en fordel for dem der ligger i telt. Tag også gerne din mad med til teltet, og spis sammen med vi andre.

Hang-out og kaffesnakMenighedsteltet skulle gerne blive vores fælles samlingspunkt ugen igennem. I lighed med sidste år vil der bliver forskellige aktiviteter i og omkring menighedsteltet. Hver aften er der almindelig hang-out i teltet efter aftenmøderne, og nogle dage vil der være særlige arrangementer. Og der er altid plads til én mere. Er du ikke på SommerOase hele ugen men på besøg, så vil vi så gerne at du kigger ned i menighedsteltet.

Jamen det koster da!!Vi betaler hver især selv for vores deltagelse på SommerOase og tilmelder os via DanskeOase. Det koster ikke ekstra at ligger i OFM landsbyen. Skulle betalingen volde vanskeligheder for dig, og er det

svært at få råd til det, så vil vi som menighed gerne hjælpe. Henvend sig til menighedsrådsformanden Per Toft formand@odderfrimenighed.dk tlf. 3169 6783

Nu er der lige om lidt lejr. I år er det i weekenden d. 7.-9. juni.Lejren er for alle, uanset alder og livssituation. Man behøver ikke være særligt kirkevant, både temaet og for-men er lige til at gå til for alle. Der vil i år være programtilbud i tre forskellige grupper: de voksne (uden børn), teens/unge (fra ca. 13 år og op), og familier (med børn op til ca. 13 år). Ind imellem vil vi være opdelt i grupperne, ind imellem vil vi være

sammen alle sammen. Lejr er altid godt – det skal man ikke gå glip af, det er god læring og gode oplevelser, der varer i mange år.

Lejrens Tema: Fra top til tå På lejren tager vi hul på, hvordan vi kan leve godt og gøre godt for andre - med hele kroppen. Livet som kristen har noget med hele vores krop at gøre. Vi vil se på, hvordan vi kan bruge vores hænder,

fødder, næse, mave, osv. når vi lever godt og gør godt for andre. Vi vil se på, hvordan et liv i hjælpsomhed og godhed kan være en livsstil, noget der kommer indefra, og ikke bare er en pligt. Vi vil gerne opdage, at vi allerede har fået alt det der skal til, for at kunne leve og gøre godt med hele kroppen.

DET BLIVER FOR FEDT!

OFM-LEJR 2013

DU ER INVITERET!DU ER INVITERET!

JUNI

2 Indsættelsesgudstjeneste 14:00 Odder Gymnasium

7-9 OFM-Lejr Parkvejens Skole

9 Gudstjeneste 16:00

16 Gudstjeneste 10:30

23 Gudstjeneste 10:30

30 Klyngesøndag

JULI

7 Sommersamling 10:00 i R5

13 SommerOase Gudstjeneste på Rudehøj Efterskole

21 Sommersamling 10:00 i R5

28 Sommersamling 10:00 i R5

AUGUST

4 Sommersamling 10:00 i R5

11 Gudstjeneste 10:30

18 Gudstjeneste 10:30 Søndagsskole i R5

Der kan forekomme ændringer og rettelser i kalen-deren.Se odderfrimenighed.dk for en opdateret kalender

DIN ANNONCE???

KALENDER

I sommerperioden afholder vi ikke gudstjen-ester i Pakhuset. I stedet mødes vi i Cafe R5 på Randlevvej 5. Vi spiser morgenmad sam-men (medbring til eget forbrug) og synger et par lovsange. Værten sørger for, at der er en kort andagt. Det er hyggelige samlinger der slutter når man selv vil.

SOMMERSAMLINGER

Den 7-9 juniLæs mere og tilmeld dig på:Lejr.odderfrimenighed.dk

OFM-LEJR 2013

Søndag den 18. august ringer det ind til Søndagsskole. Vi glæder os til at se hvad Klaus og Tjavs har fundet på af løjer. Tag dine venner med i en skole hvor du lærer noget om hvem Gud er, synger de fede sange, leger og tumler og hygger dig med vennerne.

SØNDAGSSKOLEN

Jeg går på Rudehøj 13/14 Er du skrevet op?

Annonce