Embed Size (px)
DESCRIPTION
De grønne pigespejderes ledermagasin www.pigespejder.dk
Citation preview
1
SelvforsvarGRØNT SELVFORSVAR Bevidste piger er gode kæresterHVORDAN GÅR DET DERHJEMME Karina søgte tilflugt i spejderarbejdetDEN SVÆRE SAMTALE Når et barn viser tegn på mistrivselNÅR DYR BESKYTTER SIG SELV Albuegift og brækkede lemmerBOOST KROPPENS FORSVAR Spis dig til en bedre lejroplevelse
TEMA
MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 18 :: JuNI 2013
SyS BjerreÅretS leder
KompetenceKortefter efterSKolen
SKirtymærKet
De grønne pigespejdere
ANNI WAlDStRØM, FORMAND FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE
2
I dette nummer af NEKtAR kan du læse om ministerbesøg og Sys Bjerre-koncert på Nyborg Strand i efteråret 2012.
Du kan også stifte bekendtskab med den nye lederpris, der bliver uddelt for første gang på Nyborg Strand i november 2013 – så tænk på den allerbedste leder du kender og få skrevet en indstilling.
temaet for dette NEKtAR er Selvforsvar, hvor redaktionen både belyser alvorlige og mere humoristiske sider af selvforsvar. Måske har du ikke brug for at forsvare dine spejderkompetencer, men med artiklen ”leder: sæt ord på dine kompetencer” kan du i hvert fald blive bedre til at kommunikere, hvad du kan – og du kan en masse.
Du synes måske ikke, at nederdele er det mest oplagte beklædningsstykke på lejr, men det vil det nye Skirtymærke lave om på, og måske det er noget for din gruppe?
I dette NEKtAR kan du også læse om en masse seje pigespejdere, der har været ude at rejse – og måske du bliver inspireret til at rejse ud som grøn pigespejder?
REDAKtIONEN ØNSKER GOD SOMMER
Piger og unge kvinder har som alle andre ret til et liv i tryghed fri for vold.
NEKtAR udgives af De grønne pigespejdere
ISSN 1604 - 6846
Forsidefoto Pressebillede fra Spejdernes lejr
Redaktion
Pernille Skovgaard Poulsen (ansvarshavende)Jyllandsgade 63 A, 1. tv, 6700 Esbjerg
tlf: 51921987 e-mail: [email protected]
Maja Brandstrup Andersenløkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg
tlf. 60 77 22 28e-mail: [email protected]
Marie Borregaard VintherSøkildevej 62, 8680 Ry
tlf. 29 92 66 19e-mail: [email protected]
Monica laustenSnehvidevej 3, 9700 Brønderslev
tlf. 27 28 23 97 e-mail: [email protected]
Inge Ansine JensenGrenåvej 681 A nr. 7, 8541 Skødstrup
tlf. 22 97 62 83e-mail: [email protected]
Caroline Frederikke trinskjærHaremosen 20, 2880 Bagsværd
tlf. 30 11 21 29 / 39 66 14 21e-mail: [email protected]
Sine SøeHundslundvej 29, 2770 Kastrup
tlf. 25 52 27 98e-mail: [email protected]
Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg
Tryk One2One, Odense
Oplag 2.600 stk.
NEKtAR er trykt på svanemærket papir.
Materiale til NEKTAR
Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKtAR erden 1. august 2013.
Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg.
Artikler må citeres med kildeangivelse.Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne.
Bladbestilling
De grønne pigespejdereArsenalvej 10, 1436 København K
tlf. 33 12 95 38e-mail: [email protected]
homepage: www.pigespejder.dkÅben: ma.-to. 10-15, fre. 10-14, lør. lukket
3
54
48
04 lederen Det bedste selvforsvar
05 Årets leder Kender du Danmarks bedste pigespejderleder?
08 Syv skarpe til Sareen Hvad synes ministeren om et korps kun for piger?
10 Sys Bjerre – ”Jeg prøver bare at lave en klub af mennesker, der ikke er perfekte”
Sangerinden fortæller om sin egen spejdertid, nørderi og klippekort i håret
Tema SElVFORSVAR 14 Selvforsvar Fysisk og psykisk beskyttelse
16 Spejderlederen blev kastet i gulvet Delfinerne fra Vorup-Kristrup har besøgt Randers Karateskole
20 Ret blikket mod det der virker Positiv psykologi kan styrke en pigespejder
22 Grønt selvforsvar – argumenter der slår hårdt! ”Når drengene ikke er med, får pigerne også fat i øksen”
24 Hvordan går det derhjemme? Et simpelt spørgsmål fra en spejderleder gjorde en verden til forskel for Karina
28 Kvinder og børn på krisecentre Få et kig ind i hverdagen på Krisecenter for Kvinder i Nørresundby
30 tegnene og den svære samtale Hvornår mistrives et barn, og hvordan begynder man den svære samtale,
når mistanken er der?
32 Boost kroppens selvforsvar på lejr Her er den mad, der giver dig en fordel på sommerens lejre
34 Albuegift, selvdetonation og blodsprøjt ud af øjnene Dyr beskytter sig mod fjender på de mærkeligste måder!
36 Skirty – pigespejdere går da i nederdel? Gå med nederdel til alle spejdermøder i et helt år
38 leder: Sæt ord på dine kompetencer Bliv klar til salgstalen med kompetencekortene
40 ”Efterskolen gav mig lyst til at tage ansvar i gruppen” Mathilde Stenz fra Viborg fortæller om at vende tilbage til spejdergruppen efter et år på
efterskole
44 På rejse i en anden verden Nanna Graa thorup har været i Burma med Spejderhjælpen
48 En trekker iblandt os Charlotte Romlund finder ud af, at hun alligevel ikke er den store bjergbestiger
52 Woop! Få mobilen frem og kom ud i det blå
54 tag ansvar og sig din mening Fire tøser på lederakademi i Schweiz
58 What’s up Sidste nyt om stort og småt
MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 18 :: JuNI 2013
05
36
4
Det bedste selvforsvarer selvværd og selvtillid
Hos De grønne pigespejdere gør vi en stor indsats for at skabe trygge rammer og til-lidsfulde fællesskaber i flokke og troppe.Det gør vi for, at pigerne tør udfordre og ud-vikle sig, så de kan blive unge kvinder, der tager lederskabet på sig i såvel deres eget liv som blandt andre.Den personlige udvikling styrker selvværd og selvtillid, og det er særdeles vigtigt, når man bliver udfordret af andre. Som grønne pigespejdere accepterer vi ikke vold, hverken den, som går ud over os selv eller den, som går ud over andre – og hver-ken den psykiske eller fysiske vold.
n
Piger og unge kvinder har som alle andre ret til et liv i tryghed fri for vold.Langt de fleste oplever dagligt denne tryg-hed i Danmark, men desværre gælder det ikke alle. Hvert år registreres for eksempel 2.000 kvinder og 1.800 børn på landets kri-secentre. Dertil kommer, at 33.000 børn le-ver i hjem med fysisk eller psykisk vold, og
29.000 piger og unge kvinder udsættes for partnervold.Det er ikke acceptabelt!
Desværre er det et globalt problem, så WAGGGS har sat temaet ”Stop volden” på dagsordenen ved at have det som et af ind-satsområderne i disse år.De grønne pigespejdere bakker op om dette mål og har været involveret i udviklingen af WAGGGS-materialet. Inden længe begyn-der vi for alvor på at lave materialer, så vi kan arbejde med emnet i alle aldersgrupper. Det kan være svært at tale med pigerne om, for hvad mon dukker op, når vi åbner for posen? Det er her, de engagerede voksne spiller en rolle, men vi anerkender også, at vi kan komme til at åbne for noget, vi ikke selv kan magte.Derfor har De grønne pigespejdere vedta-get en voldspolitik, som selvfølgelig fortæl-ler om vores holdning, men også fortæller, hvem vi kan bruge af ressourcer, hvis der er brug for professionel assistance.
Dette nummer af Nektar handler om selvforsvar, og jeg mener, at et af de bedste selvforsvar, vi kan lære vore piger, er at opbygge deres selvværd og selvtillid. Så bliver de forhåbentlig i stand til at identificere optræk til vold og får modet til at sige fra over for vold.
Der er mange grunde til at være utryg som ung i Danmark. Måske er der ikke flere grunde, end der altid har været, men nu hører og læser vi om dem, og de bliver derfor reelle for os alle.
ANNI WAlDStRØM, FORMAND FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE
Som grønne pigespejdere accepterer vi ikke vold, hverken den, som går ud over os selv eller den, som går ud over andre – og hverken den psykiske eller fysiske vold.
5
I mange sammenhænge er der tradition for at udnævne årets leder, og
De grønne pigespejdere vil gerne følge trop ved at anerkende det store
arbejde, der udføres lokalt. Derfor uddeler vi fra i år en lederpris på Nyborg
Strand kurset. Med prisen vil De grønne pigespejdere gerne anerkende en
lokal leder, der bidrager til at gøre korpset til en stærk organisation.
Vi ved, der er rigtig mange ildsjæle blandt vores ledere lokalt, som gør en
forskel i det daglige arbejde ude i grupperne. Det er ikke altid, at disse folk er
særligt synlige, men med lederprisen bliver der mulighed for at få dem frem i
lyset og høre de gode historier om deres vigtige arbejde.
6
At anerkende en lokal leder, der har bidraget til at gøre en forskel til gavn for De grønne
pigespejdere.
Lokale ledere hos
De grønne pigespejdere.
Prisen gives til en lokal leder, der: •formåratudviklepigernetilat
udnytte deres fulde potentiale •harensærligevnetilatfastholde
pigerne gennem udviklende og udfordrende aktiviteter
•støtterpigerneiatrækkelængereud i samfundet
•bidragertilatgøregruppentilenattraktiv samarbejdspartner lokalt
Hvem kan
formål
kriterier
indstilles?
vi glæder os til at modtage rigtig mange indstillinger!
venlig hilsen
team med fokus på lederudvikling
7
Alle, der har et ønske om at anerkende en lokal leder for hendes indsats, kan indstille denne leder. De, der indstiller en leder, skal beskrive deres relation til hende.
Den 15. oktober 2013 vil de fem nominerede kandidater være fundet, og de, der har indstillet disse kandidater, vil få tilbudt muligheden for at lave en kort nomineringsvideo, som lægges på korpsets hjemmeside 15. november 2013.
1. juni Offentliggørelse af prisen på
hjemmesiden
1. okt. Indstillingsfrist
15. okt. Besked til indstillere af de fem
nominerede om mulighed for
at lave videopræsentation
15. nov. Offentliggørelse af navne og
videoer på de nominerede på
hjemmesiden
23. nov. Vinderen udnævnes på
Nyborg Strand Kursus
På korpsets hjemmeside under fanebladet ”Aktuelt” finder du et skema, som skal udfyldes. Her kan du fortælle, hvem du indstiller og hvorfor. Billede(r) må gerne vedhæftes.Skemaet sendes elektronisk eller med almindelig post til generalsekretær Susanne Ravn.Se www.pigespejder.dk for flere informationer
tidsplanindstille?
Hvordanindstilles
en leder?
Hvem kan
8
skarpe tilSareenEn veloplagt ligestillings- og kirkeminister gik på scenen foran veloplagte grønne pigespejdere på Nyborg Strand Kursus 2012. Men inden Manu Sareen kom ind i salen, havde NEKtars udsendte fået lov at stille ham et par spørgsmål.
Hvilke faldgruber skal vi så være særligt opmærksomme på, når vi er så eksklusivt for piger og kvinder? Jeg ser en værdi i, at man blander sig. Ikke kun kønnene
imellem, men også, når det handler om etnicitet, religiøsitet, seksualitet og så videre. Men I er jo ikke ”kun piger” hele tiden. Det er en del af jeres liv, men der er jo meget andet også. Og det er det, der gør, at man ikke skal være urolig på nogen som helst måde.
Hvad er dine største udfordringer som ligestilllingsminister lige nu? Det er en lidt tragisk udfordring, synes jeg. Nogle gange kan det være lidt svært at få folk til at se vigtigheden i ligestilling.
Det er bare ”noget med nogle kvinder”, der er sådan lidt ude til højre i folks bevidsthed. Og det er ærgerligt. Det er en stor udfordring at italesætte, at ligestilling også handler om at bruge alle talenter for at kunne skabe vækst, og at det er med til at skabe den velfærd, vi har. Der er en opfattelse af, at ”ligestilling, det er noget, vi har – det går da godt”. Men dykker vi lidt ned, er der masser af udfordringer; et kønsopdelt arbejdsmarked, kvinder laver stadig mest i hjemmet, tager mest barsel og så videre. Men så sker der også nogle andre ting, der er nogle brydninger. For eksempel bliver kvinder bliver bedre og bedre uddannet og overhaler drengene.
Hvordan kommer de tendenser i uddannelse til at påvirke kønsfordelingen i bestyrelser og på topposter? Jeg tror, kvinderne er på vej. Både med udviklingen i
uddannelse og med den nye danske model, der er på vej (se faktaboks, red.). Det kommer til at rykke – det er jeg ikke i tvivl om.
Er der noget, man allerede nu kan gøre for at få en mere lige fordeling i bestyrelser og på topposter? Det er et rigtig godt spørgsmål. Med hensyn til topposter, så tror jeg også, det er vigtigt, at kvinderne er med til at vælge
til. Der er mange, der bliver skræmt af os, har jeg lagt mærke til. Måske skal topposter sælges bedre, så i stedet for at fokusere på, hvor hårdt, det er, og hvad man må vælge fra, så fortæl om, hvor fantastisk udsigten er oppe fra den toppost og hvad man kan. Det betyder rigtig meget.
Hvad mener du som ligestillingsminister om et spejderkorps kun for piger? Det er fint nok. Der er jo omvendt mange andre ting, der kun er for drenge og mænd. Selv om man er ligestillingsminister,
kan man sagtens synes, det er i orden, at der er noget, der kun er for det ene køn.
Hvilken opgave kan vi som pigespejdere være med til at løfte i samfundet? I kan være med til at skabe nogle fælles netværk. Det er rigtig, rigtig vigtigt og et af de steder, hvor man som pige og
kvinde kan støtte hinanden i at skulle have en holdning. Det sjove er, at mænd i mange år har fået skæld ud for at bruge netværket til at komme frem, men det er jo det samme her. Og der er ikke noget galt i, at man støtter hinanden på den måde.
1
2
3
4
5
6
9
Er det nødvendigt for kvinder at opføre sig på den måde, som mænd har gjort indtil nu, for at de kan komme frem? Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, kvinder skal opføre sig som
kvinder og mænd som mænd. Vi er jo mega forskellige. Lige nu har vi for eksempel fire partiledere, der er kvinder. Jeg tror ikke, de har opført sig som mænd. De har været vildt engagerede, de har villet noget, de har haft et mål. Så det er nok.
Fakta Den danske model for flere kvinder i virksomhedsledelse:
Formålet med loven er at skabe reelle fremskridt i udviklingen af an-delen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser m.v. således, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og i ledelse generelt. Den samlede udmøntning af regeringens lov indeholder følgende elemen-ter:
• Det pålægges de ca. 1.100 største virksomheder at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øver-ste ledelsesorgan.
• De ca. 1.100 største virksomheder skal have en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.
• Virksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal mv. i årsrapporten.
• De statslige virksomheder og institutioner skal uanset størrelse opstille måltal, og virksomheder og institutioner med over 50 medarbejdere skal udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelsen.
Lovgivningen bag modellen blev endeligt vedtaget i Folketinget den 14. december 2012.
Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke
TeksT SINE SøE FoTo MONIca LauStEN
7
10
11
sys»Jeg prøver bare at laveen klub af mennesker,der ikke er perfekte«
bjerreDet er en lørdag aften i november på Nyborg Strand kurset. Der er få minutter til, at Sys Bjerre skal på scenen og synge for 350 med-lemmer af sit gamle korps. Hun er iklædt pink pailetter, og om hovedet har hun bundet det ternede tørklæde, som vi kender så godt.”Jeg er vildt beæret over at være blevet invite-ret! Jeg tror, det bliver sjovt,” siger hun.”Men jeg skal koncentrere mig om ikke kun at fortælle løgnehistorier på scenen, fra dengang jeg var spejder! Jeg kan allerede nu mærke, at de sidder løst! Jeg glæder mig rigtig meget. Men jeg tror, at drengene i bandet glæder sig endnu mere end mig. Sådan: ”uhh, pigespej-dere!”. De er alle sammen single og har glædet sig til en hel sal kun med piger,” smiler hun.
28-årige Sys Bjerre var grøn pigespejder i Hyldebjerg ved Hvalsø som barn. ”Jeg var spejder fra 1994 og frem til 2002, tror jeg. Jeg nåede både at være almindelig spejder og patruljeleder. Jeg husker mest fællesskabet. Jeg havde nogle virkelig gode venner. Og så husker jeg de ture, vi var på. Jeg havde en virkelig god tid som spejder, og den kan jeg godt savne, for det er jo ikke rigtig noget, man får andre steder,” siger hun.”Selvom, det er lidt som at være på spejderlejr, når man har de her drenge med,” smiler hun og peger på bandet, der sidder i baggrunden.
Sys Bjerre stoppede som pigespejder, da det begyndte at knibe med pladsen i kalenderen.
”Der var for mange ting på én gang. Jeg havde både min musik og ridning og gymnasiet. Og flere af de piger, jeg havde været tæt med, var enten holdt op eller flyttet et andet sted hen. Så til sidst var der ikke så mange tilbage fra den der kerne, som jeg var startet med.Og så havde jeg været patruljeleder i lang tid og følte, at jeg hvis jeg skulle blive, så skulle jeg være noget mere. Og det havde krævet for meget af mig i forhold til, hvad jeg kunne overskue på det tidspunkt.”
Sys Bjerre har altid gjort sig umage for at skille sig ud. Som barn egentlig mest fordi hun var bange for ikke at passe ind. I et interview med pigespejder Caroline trinskjær fortæller hun
om sin egen spejdertid, nørderi og klippekort i håret.
12
Du nævner ofte det der med at være sådan lidt nørdet. Hvis du skulle give et godt råd til en anden lidt nørdet anlagt pige, hvad skulle det så være?”Jeg tror, det er vigtigt at sige til sig selv, at det er fedt at være en nørd! Jeg forstår egent-lig ikke, hvorfor det er et skældsord, fordi det at være en ”nørd” betyder jo bare, at man går vildt meget op i noget. Og det er virkelig en mangelvare i de her dage. Jeg er stadig en nørd. Jeg læser rigtig mange bøger, og jeg nørder ting sindssygt meget, og det, synes jeg, er en fed ting. Men selvfølgelig kan jeg godt se, at når man er ung, så er det ikke så nemt. Men jeg tror, at man skal omfavne det og bare være stolt af det, og så finde nogle ligesindede. For der er masser af andre nørder alle mulige steder! Jeg har fundet en masse nørder, som er mine bedste venner,” fortæller Sys Bjerre. ”Jeg synes, det er virkelig, virkelig sejt at være en nørd, fordi der er så mange ting nu om dage, der handler om ikke at kunne en skid, og ikke være dygtig til noget. Det eneste, vi gider se i fjernsynet, er folk, der ikke kan finde ud af at danse, eller ikke kan finde ud af at synge, eller ikke kan finde ud af at lave mad. Vi skal have nogle flere mennesker, som har nørdet med ting og er blevet dygtige til det!”
Lige for tiden får Sys Bjerre afløb for sit nørderi i en bog-klub, hvor hun læser alt fra den gamle danske klassiker ”Fiskerne” til magisk realisme af den japanske forfatter Haruki Murakami.”Jeg har altid læst rigtig meget, og jeg brugte sindssygt meget tid på biblioteket, da jeg var lille. Jeg har et billede af mig selv derhjemme med sådan nogle kæmpe briller på og helt knaldrødt hår, og så sidder jeg med en bog, jeg lige har lånt. I min spejderuniform, faktisk,” fortæller hun.
”Generelt synes jeg, klubber er fantastiske. Bogklubber, madklubber, spilleklubber, wha-
tever. Det er en fed måde at komme i kontakt med nogen, der ikke nødvendigvis er i ens omgangskreds. Dem i min bogklub er slet ikke nogen, jeg ser normalt. De er bare nogle, jeg har fundet ved at snakke med folk. ”Min sto-resøster læser også mange bøger,” sagde én, og så kom hun med i klubben. I dag er vi otte mennesker, der mødes en gang hver halvan-den måned.”
Du synger meget om følelser og ting, vi har gjort, som vi ikke nødvendigvis
er stolte af. Hvad tænker du om det?”Jeg tænker altid: ”Ej, jeg er så unik, og det er kun mig, den her sang handler om”. Og så er der en mil-liard mennesker, der kan relatere til den! Men det er rart for mig, for jeg prøver
bare at lave en klub af mennesker, hvor det er okay ikke at være perfekt. Der skal være nogle revner. Det er der, lyset kommet ind, ik’?”
Lige siden hun var barn, har Sys Bjerre gjort sig umage for ikke at være som de andre.”Når jeg ser tilbage, var det noget, jeg be-gyndte på, fordi jeg var så bange for ikke at passe ind. Jeg kunne mærke, at jeg ikke var som andre mennesker, og så gjorde jeg mig i stedet umage med at være det modsatte. Hvis nogen så sagde til mig, at jeg så forkert ud, kunne jeg sige, at det var med vilje. Jeg
har et billede af mig selv fra cirka ottende klasse, hvor jeg har et målebånd og klippekort i håret og forskellige små fugle, som man bruger til påskedekorationer. Jeg har gjort virkelig meget ud af at se mærkelig ud,” siger Sys Bjerre.
”Men det hjalp mig også på en eller anden måde. Man gør, hvad man kan for at finde sin plads, og min plads blev så bare rigtig langt væk fra alle de andre. Da jeg kom i gymnasiet, prøvede jeg igen at passe lidt ind, men det gik vildt dårligt. I dag tror jeg, jeg har fundet mit leje af underlighed. Jeg er egentlig bare mig selv. Jeg tror på, at man skal gøre de ting, man har lyst til. Når jeg er ked af det, så kan jeg for
”Når jeg er ked af det, så kan jeg for eksempel godt lide at
tage pailletter på, for så bliver jeg lidt glad, når jeg ser mig
selv i spejlet.”
”jeg synes, det er virkelig, virkelig sejt at være en nørd, fordi der er så mange ting nu om dage, der handler om ikke
at kunne en skid, og ikke være dygtig til noget.”
13
eksempel godt lide at tage pailletter på, for så bliver jeg lidt glad, når jeg ser mig selv i spej-let. Og hvis man har lyst til at have det samme på som alle andre, så skal man også bare gøre det. Det er der ingen skam i. Langt hen ad vejen finder man ud af, hvad der føles bedst.”
Da Sys Bjerre går på scenen i Nyborg Strand, bliver der ivrigt sunget med på hendes sange om både Farmor i Herlev og Ma-lene, der brænder ekskærestens lejlig-hed ned på Vesterbro. Ind i mellem sangene fortæller hun historier fra sit eget spejderliv, og lyser op i et smil, da hun får øje på en tidli-gere patruljekammerat blandt publikum.Da koncerten nærmer sig sin afslutning er det et stående bifald, der takker Sys Bjerre af scenen, inden hun skri-ver autografer i de grønne sangbøger.
TeksT carOLINE trINSKJær FoTo prESSEFOtO, pErNILLE S. pOuLSEN, MONIca LauStEN OG JOHaNNE BurGwaLD
”jeg havde en virkelig god tid som spejder, og den kan jeg godt savne,
for det er jo ikke rigtig noget, man får andre steder.”
14
Selvforsvar. Umiddelbart tænker du måske på fysisk selv-forsvar, hvor man med kampsportsteknikker kan forsvare sig mod overfaldsmænd. Netop for at lære selvforsvarstek-nikker i nattelivet besøgte delfinerne fra Vorup-Kristrup Randers Karateskole i foråret, hvor de lærte forskellige teknikker. Men selvforsvar er mere end dette og behøver bestemt ikke at være fysisk. Hver dag er der kvinder ver-den over, der har brug for at forsvare sig selv. Det kan både være deres køn, religion eller ytringsfrihed. Andre har be-hov for at forsvare sig selv og måske ydermere deres børn mod vold i hjemmet. Men hvordan forsvarer man sig mod et voldeligt familiemedlem? I artiklen ”Hvordan går det derhjemme” får vi indblik i, hvordan italesættelse også kan fungere som selvforsvar. Karina fortæller, hvordan hun fik mod til at fortælle om den herskende vold i hjemmet som barn og dermed kom væk fra de voldelige omgivelser. Li-gesom italesættelse fungerer som selvforsvar, er det også selvforsvar at vælge at trække sig fra et voldeligt hjem, som når voldsramte kvinder vælger at tage på krisecentre. Hvordan dét er, får vi et indblik i på side 28.
Et godt selvværd kan således bidrage til at øge selvværdet og dermed gøre os mere modstandsdygtige over for de udfordringer, vi møder i hverdagen. Noget de fleste kan have glæde af, uanset hvilke udfordringer vi bliver stillet overfor. Artiklen ”Ret blikket mod det, der virker” giver et bud på, hvordan vi styrker vores psykiske forsvar.
I artiklen ”Grønt Selvforsvar” kan du læse om, hvordan ungledere lærer at komme med rappe replikker, når de møder mennesker, der bare slet ikke forstår sig på spejde-riet. Det kan her være effektivt med et humoristisk selv-forsvar, og mon ikke vi alle indimellem mangler et selv-forsvar, når kollegaen for tiende gang kigger undrende på os, fordi vi har sovet i telt i weekenden? Da det ikke kun er mennesker, der har brug for at forsvare sig, har NEKTAR også kigget nærmere på dyrs selvforsvar, og måske du kan blive inspireret af de fascinerende dyr?
God læsning
SelvforSvar
15
16
Spejderlederen blev
kaStet i gulvet
17
Stakkels det menneske, den ræv eller muldvarp, der pønser på at snige sig ind på Delfinerne fra Vorup-Kristrup, næste gang de er på lejr! Pigerne har nemlig besøgt Randers Karateskole og fået en masse fif til at håndtere ubudne gæster.
Det er ikke ofte, man bliver opfordret til at slå og sparke på sine spejderkammerater. Og pigerne fra Vorup-Kristrup var da også lidt nervøse ved tanken om at skulle kaste hinanden i gulvet.”Jeg havde sagt til instruktøren, at han gerne måtte være hård ved dem,” siger patruljens leder, Christina Kjeldahl, der i løbet af de 90 minutter på karateskolen fik lov til at smage sin egen medicin!
28-årige Christina Kjeldahl arbejder i et VVS-firma, hvor hendes chef, Karsten, ofte har talt om sin store passion, karate.”Han har flere gange sagt til mig, at det skulle jeg prøve. Så da jeg sammen med de andre spejderledere skulle planlægge forårets program for Delfinerne, og vi havde et hul i kalenderen, kom jeg i tanker om Karsten,” fortæller Christina, der fik en aftale i stand med chefen.
Pigerne glædede sig til at komme af sted.”Da jeg hørte, vi skulle til karate, tænkte jeg: ”Fedt! Jeg har altid gerne ville lære selvforsvar”,” siger 14-årige Mathilde, mens 15-årige Maja siger:”Jeg var spændt på, om det var ren vold.”
ninjaSpejderPå karateskolen tog Karsten imod pigerne og deres ledere, og efter omklædning gik det løs. Først med opvarmning og siden med diverse slag og spark.”Karsten valgte at demonstrere grebene på mig,” fortæller Christina.”Jeg havde jo sagt til ham, at han gerne måtte være hård ved pigerne. Det gik så ud over mig selv. Jeg var i gulvet en del gange. Han kastede rundt med mig. Alt det, han ikke må gøre til daglig som min chef,” ler hun.
”Christina fik et chok, da han lagde hende ned i gulvet, og så grinede vi alle sam-men,” fortæller Mathilde.”Karsten og Christina kender hinanden, så på et tidspunkt stak han også fingrene op i næsen på hende, og så grinede vi igen,” fniser Maja.
18
Det blev pigernes tur til at prøve grebene af på hinanden, hvilket ikke var så slemt, som de havde forestillet sig.”Vi lærte, hvad vi skal gøre, hvis vi bliver angrebet; Hvordan vi skal stritte imod og lægge personen ned,” fortæller 15-årige Camilla.”Det var lidt mærkeligt de første gange, for jeg havde ikke lyst til at gøre skade på de andre. Og det er heller ikke hver dag, man selv bliver lagt i gulvet. Men jeg væn-nede mig til det,” siger hun.
”Vi var søde ved hinanden,” forsikrer Ma-thilde, der forklarer, hvordan hun nu ved, hvad hun skal gøre, hvis der er en, der vil slå på hende.”Så skal man skubbe armen væk, tage fat i personen, for eksempel i trøjen, så hun kommer til at dreje rundt og stå med ryggen til, og så kan man skubbe hende i gulvet.”
”Jeg vil bruge det, hvis jeg en dag bliver overfaldet. Men jeg tror ikke, jeg får brug for det. Det håber jeg i hvert fald ikke,” siger Maja, der følte sig ”lidt ninja-agtig” den dag.
på vej ud i nattelivet”Vi valgte at tage pigerne med til karate af flere grunde,” fortæller Christina.”Nu går de i 8. klasse og bevæger sig sikkert snart i byen. Man hører meget i medierne om folk, der bliver slået ned i nattelivet, så vi ville gerne lære dem lidt om selvforsvar.”
Det er 14-årige Mathilde glad for.”Jeg synes, jeg hører om mange, der bliver overfaldet. Især når folk er påvirkede. Så når det bliver vores tur til at gå i byen, så kan vi noget, hvis vi bliver overfaldet. Jeg vil gerne kunne beskytte mig selv eller
en veninde, der ikke kan forsvare sig. Før ville jeg bare have slået igen, men det ville der nok ikke komme noget godt ud af. Jeg ville nok bare blive slået i gulvet. Men nu føler jeg, at jeg lidt bedre kan forsvare mig selv,” siger hun.
Derudover er karate en lektie i respekt, fortæller Christina.”I karate viser man stor respekt for hin-anden og for sortbælterne. Til spejder er pigerne vant til, at de kan sige lidt af hvert til os ledere. Så de lærte også lidt om opdragelse. Jeg tror, det er sundt at lære disciplin på en anden måde,” siger hun.
19
av, av, av”Karsten fortalte mig dagen efter, at han var ked af, at han havde glemt at lære os at sparke på inderlåret uden puder,” fortæl-ler Christina.”Det var jeg ikke! Jeg kunne slet ikke stå ud af sengen den morgen. Så det gjorde ikke noget, at han ikke også havde sparket på mig,” griner hun.
Også pigerne fik glæde af træningen i dagene efter.”Jeg havde ondt i næsten alle mine musk-ler i to dage, så jeg var nødt til at lægge frostposer på,” fortæller Mathilde.
”Jeg havde så ondt i mine skuldre og ben,” siger Maja.”Min fødder gjorde ondt,” istemmer Ca-milla.
Christina fortæller, at hun er glad for at have givet pigerne en udfordring og have kastet dem ud i noget, de ikke er vant til. Men samtidig at have skabt nogle trygge ramme i de uvante omgivelser.”Jeg ville gerne lære dem at være frygtløse og tage udfordringerne, som de kommer,” siger hun.”Det er da en rigtig spejderting!”
TeKST Ayoe Kristensen, Tania Maria Lüders RusbjergFoTo Ayoe Kristensen
20
ret blikket mod det, der virker
Hvordan kan vi som spejdere bruge positiv psykologi til at styrke vores egen og vores pigers modstandskraft? og hvad går positiv psykologi
egentlig ud på?
TEKST inge anSine jenSen
Når vi som spejderledere udfordrer vo-res piger med vanskelige opgaver, er vi i virkeligheden ved at oplære dem i positiv psykologi. Positiv psykologi er et begreb, der i løbet af de seneste år har vundet ind-pas i Danmark, og som meget kort fortalt går ud på at rette fokus mod det, der gør os glade.
Den positive psykologi beskriver blandt andet, hvordan vores personlige styrker kan aktivere og genoplade os. Forstået på den måde, at vi kan yde mere for færre ressourcer, hvis vi beskæftiger os med noget, der sætter vores styrker i spil.Når en pigespejder bliver støttet i at er-kende sine egne styrker, bliver hun sam-tidig støttet i at vælge retning i livet. Hvis hun vælger en vej, hvor hun kan beskæf-tige sig med sine styrker og dermed få den størst mulige oplevelse af energi og entu-siasme, vil hun have lettere ved at bevare det positive fokus, og hun vil stimulere sin psykiske modstandsdygtighed.
Selvom den psykologiske tilgang er viden-skabeligt anerkendt, så negligeres den stadigvæk fejlagtigt af mange med det argument, at man ikke kan løse alting ved at se det fra den lyse side. Det kan man bestemt ikke, men det er heller ikke den positive psykologis hensigt.
vær bevidStPositiv psykologi insisterer, ligesom den anerkendende pædagogik, på at rette op-mærksomheden mod det, der virker, for at fremme og styrke dette. På den måde kan vi nogle gange helt eliminere grundlaget for konflikter, tristhed, problemadfærd el-ler lignende, og andre gange kan vi i hvert fald få udfordringerne til at synes mindre, fordi de ikke får lov til at overskygge alt. I den positive psykologi handler det blandt andet om, at vi bliver bevidste om vores personlige styrker og værdier. Det enkelte menneske opfordres til at udforske, hvad der skaber velvære, hvad det forbinder med nydelse, hvilke følelser det mærker, når det er i flow, og hvilket
21
indhold livet skal have for at forekomme meningsfuldt.Hvis vi vænner os til at være opmærksom på alle de positive følelser, vi mærker i det daglige, og finder ud af, hvilke aktiviteter og situationer vi skal opsøge for at finde velvære, så har vi et meget større grund-lag for at trives i dagligdagen, og vi bliver dermed mere modstandsdygtige over for stress, tungsind eller andre former for mistrivsel. Når vi udfordrer vores piger i spejder-gruppen, gør vi dem bevidste om deres styrker, samtidig med at vi hjælper dem til at opdage aktiviteter, der giver dem glæde.
følelSer og StyrkerUd over vores personlige styrker er vores personlige følelser et centralt emne i den positive psykologi og i det arbejde, vi selv kan gøre for at få et mere positivt fokus.Følelseslivet betragtes i mange af psyko-logiens discipliner som noget problema-tisk, der skal justeres og tilrettes. Der er et stort fokus på de negative følelser, og den skade de kan volde, hvis de aktiveres forkert. I den positive psykologi har man beskæftiget sig med de positive følelser og erfaret, at positive følelser åbner op for både kreativitet, nysgerrighed og for lysten til at omgås og hjælpe andre men-nesker.
De energigivende følelser som engage-ment og entusiasme er forbundet med op-levelsen af at mestre noget og af fremdrift, hvilket fører tilbage til vores personlige styrker. I den positive psykologis styrke-fokus ligger der derfor den anbefaling, at vi skal kende vores styrker, så vi kan ind-rette vores aktiviteter og arbejdsopgaver herefter for at få størst mulig oplevelse af at mestre noget.
I erhvervslivet er der eksempler på virk-somheder, der profiterer af at skifte spor fra at holde særligt øje med lavtydende, problematiske medarbejdere til i stedet at lægge flere kræfter i at udvikle og påskøn-ne de højtydende medarbejdere.
På tilsvarende måde kan vi som individer med fordel bruge flere af vores ressourcer på at give vores styrker rum til at blom-stre og dermed tilsvarende fjerne fokus lidt fra vores mangler og svagheder.
En pigespejder, der bliver præsenteret for en vanskelig opgave og oplever succes ved at løse den, får mere fokus på sine styrker. Ved at blive opmærksom på det, hun er god til og de gode følelser, dét skaber, op-står der velvære og trivsel, der genererer mere mod til at tage nye udfordringer op.Positiv psykologi kan på den måde bruges effektivt til at se vores piger og unge kvin-der blomstre.
Kilder:
En invitation til positiv psykologi. Af Robert Biswas-Diener. København: Forlaget Mindspace, 2010.
Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Redigeret af Anders Myszak og Simon Nørby. København: Hans Reitzels Forlag, 2008.
få et positivt fokusen meget anvendt øvelse indenfor positiv psykologi er en taknemme-lighedsøvelse. Den går i al sin sim-pelhed ud på, at man hver dag skal
notere tre ting, som man er taknem-melig for. Det kan være taknem-
melighed over solskinsvejr, over en god samtale, over et velbesøgt spej-derarrangement eller over en venlig
bemærkning. Genstanden for ens taknemmelighed er underordnet, for hovedsagen er, at man gennem øvelsen optræner en bevidsthed i hverdagen, der gør én mere op-
mærksom på det værdifulde.
en anden klassisk øvelse er den, hvor man dagligt skal notere tre gode ting, man har gjort. Det kan
være, at man har været modig, fordi man turde sige fra og markere sine grænser, det kan være, at man kla-
rede en præsentation på jobbet eller i skolen rigtigt godt, eller det kan være, man var et godt medmenne-ske, der gav sig tid til at lytte til en
andens problemer. Ved dagligt igen-nem en længere periode at notere
disse gode erfaringer kan man enten optræne eller vedligeholde en evne til at dvæle ved de gode, livsbekræf-tende og energigivende erfaringer.
kend dine styrkeret af de redskaber, den positive
psykologi anvender for at italesætte styrker, er de såkaldte VIA-tests. Forkortelsen står for ”values in action” (værdier i handling), og
testen undersøger, hvilke styrker, der er mest fremtrædende hos test-personen. Testen opererer med 24 universelle karakterstyrker, som er udvalgt på videnskabelig vis og an-
erkendt i kulturer over hele verden.
På hjemmesiden www.viame.org kan man ved at registrere sig med
navn og e-mailadresse gennemføre en VIA-test, hvor man efter at have
besvaret 120 spørgsmål om ens tilgang til tilværelsen når frem til en styrkeprofil, der udpeger testperso-
nens personlige karakterstyrker. Måske kan testen bruges som op-
læg til et ledermøde, hvor I vil blive klogere på, hvilke styrker I sammen
rummer som ledergruppe?
22
Henriette krogH– er 19 år, spejder i Thisted, og sidder i regionsledelsen
i Region Limfjord.
Henriettes yndlings top-3:
• Grøn pigespejder – den bedste gave en far kan give sin datter• Vi har 15-årige piger med mere ledererfaring end deres far
• Hvem vil DU helst have ved DIN side i en nødsituation?
Caroline erup friiS– er 19 år, spejder i Frederikssund, og sidder i regionsledelsen i Region Furesø.
Carolines yndlingsargument:
Hvis spejderaktiviteterne var målet i sig selv, blev man jo hurtigt færdig… og så ER bevidste piger bedre kærester!
23
Du har stensikkert oplevet det: ”Ej, går du til spejder?! Hvor er det nørdet, nederen, kikset etc.!” Fra mennesker, der har brug for at få en lige højre med hårdtslående argumenter om, hvor fedt det er at være spejder hos De grønne pigespejdere, og hvor meget man får ud af at være frivillig leder hos os. For det er jo som regel, fordi folk ikke ved bedre, at vi må trækkes med de fordomsfulde og nedgørende kom-mentarer.Og blandt andre spejdere er det også tit nødvendigt at slå et slag for vores rene pi-gekorps, når fordommene om strikkeklub-ben og perlepladerne bliver for meget.
Henriette Krogh og Caroline Erup Friis har på de sidste tre års UNGlederkurser i ef-terårsferien undervist i grønt selvforsvar. Her lærer kursisterne, hvordan de kan slå fra sig verbalt, når deres omgivelser ikke kender eller kan forstå deres fritidsinte-resse. Hvad enten det er ude i den ’virke-lige verden’, eller når de er sammen med andre spejdere.
”Grønne pigespejdere kan, vil og skal selv!” mener Henriette. ”Det er livsduelige piger, som ved, hvad de kan og ikke er bange for at udfordre sig selv og har mod til at sige fra.”
Caroline understreger vores unikke fæl-lesskab: ”Teamwork, et helt unikt pigefæl-lesskab, hvor der er plads til alle, og hvor vi får ledererfaring utroligt tidligt i livet – det er sejt! Kort sagt, som pigespejdere bliver vi livsduelige piger, der kan tage ansvar for både os selv og andre.”
klaSSekammeraterneHenriette bruger tit argumenterne, når der diskuteres ligestilling i HTX-klassen: ”Fordi de (drengene, red.) ikke forstår alvoren i det samfund, vi lever i, hvor vi stadig bliver opdraget i det gamle køns-rollemønster, hvor det er mændene, der løfter tunge ting og kvinderne, der stryger tøjet.”
Hun synes, det er vigtigt, at grønne pige-spejdere er bevidste om, at det netop er det, de er. Grønne og piger. ”De (medlemmerne, red.) skal ikke sige, at de er pigespejdere, fordi det var der, deres forældre meldte dem ind. De skal svare, at det er de, fordi det, vi tilbyder, ikke er noget, de kan få andre steder.”
At grønt selvforsvar er vigtigt for at ud-rydde de mange fordomme, er der ingen tvivl om. ”Iden med grønt selvforsvar er at sørge for, at vi er opmærksomme på, hvorfor vi er ”seje grønne piger” og kan argumentere for det, så vi kan give svar på tiltale, når andre kommer med deres fordomme,” siger Caroline. ”Det handler om, at vi alle sammen skal blive bedre til at forklare andre, hvad det er, vi får ud af at være pigespejdere.”
Spejder• Hvis spejderaktiviteterne var målet i sig selv, blev man
jo hurtigt færdig• Grønne pigespejdere får en gratis lederuddannelse
tidligt i livet• Hvornår har du sidst sovet under åben himmel?• Hvem vil DU helst have ved DIN side i en nødsituation?• Vi er sammen med børnene, fordi vi har lyst, ikke
fordi vi skal, eller fordi vi tjener penge på det – det er kvalitet!
• Vi har 15-årige med mere ledererfaring end deres egen far
• Hvis du foretrækker at leve uden håb, tilgivelse og næstekærlighed, så er det din sag – men hvorfor må jeg ikke vælge det?
• Det er sjovere at lære teamwork, når man er 7, end når man er 37
• Man skal elske naturen for at ville beskytte den• Nørdet? Måske. Men kan DU finde ud af en mørk skov
uden kort?• Vi har venner af alle typer og alle fag = det ultimative
netværk
pigeSpejder• Man behøver ikke at hade drenge for at være
pigespejder, vi vil, kan og skal bare selv• Ja, gu’ strikker vi indimellem, og hvad så?
Hjemmestrikkede sokker er de bedste, og mormor lever ikke for evigt
• Grøn pigespejder – så slipper far for at vogte havelågen med haglgeværet
• Grøn pigespejder – en af de bedste gaver en far kan give sin datter
• Bevidste piger er gode kærester• Når drengene ikke er med, får pigerne også fat i øksen
... næste gang du skal slå et slag for
vores korps:
og her kommer såde punchlines,du kan bruge ...
TeKST Lise NeidelFoTo Katja Lund Rasmussen
24
På Nyborg Strand Kursus i november 2011 var der sange om tæsk som aftenun-derholdning. I salen sad Karina Olsen, 31, sammen med sin spejdergruppe fra Ka-lundborg og var mere berørt end gennem-snittet. Tankerne fløj gennem hovedet, og mange sår fra barndommen blev revet op. Her opstod ideen om at dele historien med andre. Historien om en voldelig barn-dom og historien om, hvor meget spejder-arbejdet kan betyde for en pige gennem både opvækst og voksenliv.
en modig lederog et modigt barnSom tiårig deltog Karina i den varme landslejr i begyndelsen af 90’erne med sin sjællandske spejdergruppe, den nu ned-lagte Dalmose gruppe. En morgen blev det ved morgenbordet annonceret, at ét barn og én leder kunne komme med på dagens tur til Hjerl Hede. Karina syntes, turen lød spændende og blev glad, da hun hørte, at hun var blevet udvalgt til at deltage sam-men med en voksen leder, som hun var rigtig glad for.På turen fik lederen skabt det rigtige rum for at stille det spørgsmål, som de i leder-gruppen gennem længere tid havde for-nemmet var relevant. Karina var en stille pige, hun havde svært ved det sociale og
reagerede på måder, som vakte bekymring hos lederne, der alle havde erfaring med børn fra deres arbejdsliv som lærere og pædagoger.
Karina beskriver, hvordan hun dengang reagerede på den uventede omsorg med både forskrækkelse og overvældelse, og hvordan hun undrende tænkte: ”Okay, hun interesserer sig for mig!”. Heldigvis greb den tiårige pige chancen, og hun svarede på spørgsmålet om, hvordan det gik derhjemme ved grædende at beskrive sin hverdag, som den var med tæsk, psy-kisk chikane og voldsomme kontroverser mellem hendes mor og stedfar. Her levede Karina livet sammen med de tre yngre søskende kun afbrudt af weekendbesøg hos faderen hver anden uge. Hos Karinas far var der trygt, men alligevel formåede hun ikke at fortælle ham om forholdene derhjemme. ”Jeg var bange for at gøre ham ked af det. Bange for at fortælle ham den virkelige sandhed, for hvad ville der så ske,” mindes Karina, der i dag beskriver sit forhold til faderen med et ”Vi er de bedste venner”.
fra ord til HandlingEfter lejren med den skelsættende sam-tale orienterede spejdergruppen Karinas far om de problemer, de var blevet indviet
i, og derefter rullede sagen. Den 22. de-cember 1993 fik faderen forældremyn-digheden over Karina, som flyttede hjem til sin ham samme dag. Karinas tre yngre søskende blev boende hos moderen trods faderens forsøg på at få forældremyndig-heden over de to, der også er hans.
På det tidspunkt lå turen til Hjerl Hede halvandet år tilbage i tiden, og den mel-lemliggende periode husker Karina endnu i dag, tyve år senere, som den forfærdelig-ste periode i sit liv. Da Karinas mor mod slutningen af 1992 fandt ud af, at det var spejdergruppen, der havde indledt sagen mod hende, meldte hun datteren ud af korpset, og Karina blev dermed som gry-ende teenager afskåret fra det ugentlige frirum i det fællesskab, hvor hun har følt sig allermest tryg og rummet.”Jeg savnede det rigtig meget og blev luk-ket inde og måtte ikke snakke med nogen,” fortæller Karina, der tydeligt bærer på tunge barndomsminder.
det nye livEfter at Karina var flyttet hjem til sin far, begyndte hun i 1994 at gå til spejder igen, og glæden var stor over at være tilbage i de trygge rammer. Lederne og pigerne var stadig gode til at rumme Karina, som den
”Hvordan går det derHjemme?”et simpelt spørgsmål fra en spejderleder til en spejderpige på landslejren i 1992, men en verden til forskel for den dengang tiårige Karina, der levede i et hjem præget af fysisk og psykisk vold. For når man får tæsk for at have sat sin skoletaske forkert, så går det ikke ret godt derhjemme.
TeKST Inge Ansine JensenFoTo Privat
25
Hvad er jeg som leder forpligtet til?
Ifølge servicelovens § 154 er du forpligtet til at
underrette kommunen, hvis du får ”kendskab til,
at et barn eller en ung under 18 år fra forældres
eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt
eller nedværdigende behandling eller lever under
forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i
fare”.Det er altid en god ide at diskutere situationen med
en anden leder eller voksen i korpset, inden du
skrider til handling.
26
hun var, og de skabte udviklingsmulighe-der, som hun ikke fandt andre steder.Her var der opgaver at løse, og her var der brug for den socialt stadig lidt kejtede pige. Som 19-årig skulle selvstændighe-den prøves af, og Karina flyttede i år 2000 sammen med en kæreste og erfarede, at vingerne kunne bære. Ungdomsårene hos faderen var forløbet trygt og godt. Og at faderen havde haft sine udfordringer ved pludselig at have en fastboende teenager i huset, er Karina først blevet klar over som voksen.
I dag har Karina to sønner fra et tidligere forhold, hun har et job, hun har fritidsin-teresser, og hun har et helt almindeligt liv. ”Anderledes er det gået for mine søsken-de, der måtte blive boende hos min mor. Ud af de tre er kun den yngste i gang med en selvstændig og almindelig tilværelse, mens de to mellemste på forskellige må-der kæmper med mange daglige udfor-dringer,” fortæller Karina.
I dag kan hun ikke udtrykke stor nok tak-nemmelighed over for de spejderledere, der greb til handling dengang. Hun har valgt at fortælle sin historie for at gøre andre spejderledere opmærksom på at skabe det trygge rum, hvor børn tør betro sig til andre og spørge om hjælp.Karina understreger, at ledere i De grønne pigespejdere har en enestående mulighed for at skabe situationer, der inviterer til samtale, ved at være opmærksomme på at se pigerne, lytte til dem, vise dem tillid og turde stille de svære spørgsmål.
SpejderarbejdetSom SelvforSvar
Med en bagage som Karinas er der nogle gange behov for at for-svare sig selv mod fortidens dy-stre erfaringer, og om der er flere måder at værne sig på. Karina fremhæver som det første, at hun er blevet en hård skal, der kan klare lidt af hvert.
når en pige betror sig til dig:• Lyt til pigen og vær rolig og åben.
• Vis, at du tager det, hun fortæller, seriøst, så hun mærker, at du er klar til at støtte hende. Pas dog på med at dømme en eventuel voldsudøver på forhånd.
• Giv ikke løfter, du ikke kan holde.
• Forklar, at du ikke kan holde det hem-meligt, hvis hun udsættes for vold. Gør det klart, at du kun vil fortælle det til relevante personer for at få hjælp og støtte til hende.
• Sørg for at handle umiddelbart efter betroelsen. Vurder situationen sam-men med en anden leder. Kontakt de relevante personer eller myndig-heder, afhængig af alvoren. Det kan være korpsledelsen, forældre, kom-munen eller måske endda politiet.
Uddrag fra De grønne pigespejderes Voldspolitik
Vidste du…
… at De grønne pigespejdere har en volds-politik? Find den på pigespejder.dk under ”Om os” og bliv klogere på, hvordan du forholder dig, hvis en af dine piger viser tegn på at være udsat for fysisk eller psy-kisk vold.
”Der skal meget til, før jeg dykker,” siger hun, men erkender samtidig, at det også kan være en svaghed, fordi det er svært at tage ting nært, og det er svært at åbne sig. I Karinas tilfælde har spejderarbejdet også i voksenlivet dannet en tryg lege-plads, hvor hun har turdet eksperimen-tere med selvudvikling. Gennem det lokale spejderarbejde er Ka-rina gang på gang blevet mødt med tillid til, at hun kan klare efterhånden store opgaver, og derfor har hun nu også en tid i regionsledelsen i Region Storebælt bag sig.
Her har hun øvet sig i helt konkrete ting som at stille sig op og tale til folk, og hun fortæller bl.a. om erfaringen fra det topledelsesmøde, hvor hun oplevede, at klappen ikke længere gik ned midt i hen-des indlæg. Hvervet i regionsledelsen har givet styrke og selvtillid, men det har også krævet kolossale mængder af mod og tillid til omgivelserne. Lidt ligesom dengang Karina turde lade paraderne falde og være helt ærlig på en sommerdag med en stærk voksen ved hånden.
27
Sønderjyl land
Adventure RaceOrienteringsløb•Kortlære•Mountainbike•Fysisktræning•Kostogsundhed•Førstehjælpog•skader
Adventure outdooR
Geocaching•Træklatring•Vildmarksliv•Kajak•Orienteringsløb•Isbadning•Overnatningi•sneogtrætoppe
Adventure aqua
Havkajak•Dykning•Sejlads•Svømning•Navigation•Surfing•
Adventure bodyOutdoorfitness•Indoorfitness•FitnessInstruk-•tøruddannelsenAnatomi&•fysiologiKost&sundhed•
drømmer du også om et eventyr?
”Vi prøver konstant vores grænser af, lærer nye ting og har rigtig meget ekstremsport, fitness og anden idræt. Jeg elsker at få pulsen op og være helt brugt efter træning.”
MIlleHANSeN,16år–10.KlASSe
www.adventure-efterskolen.dkADVENTURE EFTERSKOLEN | Dyntvej113 | 6310Broager | Telefon74442762 | [email protected]
>>8.- 9.- 10. klAsse
Besøg os på Efterskolernes Dag
Du er altid velkommen til et uforpligtende besøg
28
kvinder og børn på kriSeCentre33.000 børn i Danmark lever i dag i familier med fysisk eller psykisk
vold, vurderer Landsorganisation af Kvindekrisecentre.en lille del af dem får sammen med deres mødre hjælp på Krisecenter
for Kvinder i Nørresundby.Her får du et lille kig ind i hverdagen på centret.
Krisecenter for Kvinder holder til i et lille gult byhus med blå vinduesram-mer, lidt tilbagetrukket fra hoved-
vejen men alligevel tæt på Aalborg bymidte. ”Vi begynder dagen med fælles morgenmad omkring klokken 8.00,” fortæller Lone Skov Møl-ler, der leder centret.”Derefter går kvinderne i gang med de pligter, de har. De skiftes til at lave mad og gøre rent på fællesarealerne. Krisecentret er deres hjem så længe, de er her, og der-
for deles de også om de daglige opgaver. Pligterne fordeles en gang om ugen, når kvinderne holder
beboermøde sammen med en repræsentant
fra personalet.”
”Om aftenen laver kvinderne på skift mad til hele huset. Beboerne og det personale samt de frivil-lige, der er på
vagt, spiser og hygger sammen. Børnene læg-ges i seng tidligt
på aftenen alt efter alder, og de
beboere, der har det godt nok til
det, hygger i stuen med kaffe, fjernsyn,
smykkeaktiviteter, stikning og masser af
snak med hinanden og personalet.”
”Vi forsøger at støtte op om, at kvinderne og
børnene får så almindelig
en dagligdag som muligt, mens de bor på Krisecenteret. De kvinder, der har energi og mulighed for det, opfordres til at passe deres normale arbejde eller skolegang. Desuden hjælper vi kvinderne til at få deres børn i børnenes normale daginsti-tutioner eller normale skole. Hvis familien ikke kommer fra Aalborg, har vi mulighed for via en samarbejdsaftale at få børnene i krisecenterets naboskole,” fortæller cen-terleder Lone Skov Møller.
beboer i et døgneller tre månederI 2012 tog Krisecenter for Kvinder i Nør-resundby imod 60 kvinder og 59 børn, der ønskede hjælp til at komme væk fra et liv med vold. Centret måtte samme år afvise 131 kvinder på grund af pladsmangel. De afviste kvinder henvises i de fleste tilfælde til et andet kvindekrisecenter, forklarer centerleder Lone Skov Møller.
”Når en kvinde søger til Krisecenter for Kvinder, fordi hun har været udsat for vold, kommer hun først til en visitations-samtale med en af fagpersonerne,” fortæl-ler Lone Skov Møller.”Hvis det vurderes, at kvinden er volds-ramt, og vi har plads, tilbydes hun at flytte ind. I forbindelse med indflytningen, fore-tager personalet en sikkerhedsvurdering, og hvis det vurderes, at kvinden ikke kan være i sikkerhed for voldsudøveren på vores krisecenter, tilbydes hun at flytte længere væk til et andet krisecenter.”
”Alle kvinder får deres eget værelse. I vo-res hus er værelsernes meget forskellige i størrelse og indretning. De største væ-relser tildeles selvfølgelig de kvinder, der har børn med. Kvinderne bor her typisk to til tre måneder. Nogle kun et enkelt døgn
TeKSTMaja Brandstrup Andersen
29
eller to. Ganske få af dem bor her længere end tre måneder. For at bo på krisecente-ret skal man være selvhjulpen. Det vil sige, at man skal kunne tage vare på sig selv og sine børn. Man må desuden ikke have et misbrug eller være psykisk syg,” fortæller Lone Skov Møller.
ekStra fokuS på børneneTine Tvermoes Christensen er ansat som børneperson på Krisecenter for Kvinder. Hun mener, at der er god grund til at rette ekstra stor opmærksomhed mod børn af voldsramte kvinder. Efter mange års ar-bejde med børn og unge har hun erfaret, at det er lige så slemt for børn at overvære vold, som det er for dem at være udsat for den.”Volden bliver en betydelig del af deres liv, når de overhører skænderierne og trus-lerne,” siger hun.
”Alle børn, der følger med mor på krise-center, får tilbud om ti psykologsamtaler for at få bearbejdet volden,” fortæller cen-terleder Lone Skov Møller.”Og hvis vi som personale kan se at børne-ne mistrives og/eller mor ikke kan magte forældreansvaret, har vi skærpet under-retningspligt. Den er vi er meget opmærk-somme på, og vi underretter altid de rette myndigheder, hvis mor og barn flytter tilbage til voldsudøveren,” forklarer hun.”Derudover gør vi rigtig meget ud af at markere mærkedage som jul, fødselsdage og fastelavn fuldstændig traditionelt, så børnene får så meget almindeligt i deres liv som muligt.”
Hjælp til livetuden for kriSeCentretNår en kvinde flytter ind på krisecenteret, får hun tildelt en kontaktperson. Kontakt-personen har via efteruddannelse opnået de kompetencer, der skal til for at hjælpe hende til selv at få bearbejdet den vold og de traumer, hun har været udsat for.
”Sammen med kontaktpersonen udarbej-der kvinden en opholdsplan, som beskri-ver det, hun skal have og ønsker hjælp til på kort og langt sigt. Målet er, at hun tager styring og ansvar for sit eget liv, og krisecenteret støtter som udgangspunkt de ønsker og mål, kvinden har,” fortæller Lone Skov Møller.
”Personalet hjælper med spørgsmål om forældremyndighed, samvær, økonomi, lejlighed, helbred og mange andre prak-tiske ting. Omsorgen fra personalet og de
frivillige, samt en struktureret dagligdag, er samtidig med til at hjælpe kvinden til at finde sig selv og igen få opbygget troen på egne evner, både som kvinde og som mor.”
”Alle kvinder, der kommer på krisecente-ret, får som et nyt tiltag i 2012, tilbudt fire psykologsamtaler. Undervejs i forløbet tilbydes kvinder med børn også kontakt med den familierådgiver, der er tilknyttet krisecenteret. Familierådgiveren tilbyder at holde kontakt med kvinden og børnene efter flytning fra krisecenteret. Familie-rådgiverens vigtigste opgave er at være bindeled mellem kvinden og den kom-munale forvaltning, der skal hjælpe hende fremadrettet efter udflytning fra krisecen-teret. Endelig tilbyder krisecenteret også
vil du vide mere?På hjemmesiden www.lokk.dk har Landsorganisation af Kvindekrise-centre (LoKK) samlet information om vold mod kvinder i Danmark. Vidste du f.eks., at 29.000 kvinder udsættes for partnervold hvert år, og at kun syv procent af alle volds-
udsatte danske kvinder kommer på krisecenter?
Cirka 2.000 kvinder og 2.000 børn har hvert år ophold på Danmarks
kvindekrisecentre
•
Krisecenter for Kvinder i Nørresundby er en selvejende institution og
organiseret under Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LoKK
•
Huset kan rumme seks voldsramte kvinder og deres børn
•
Krisecenteret har døgnåbent
•
Personalet består af en leder, tre socialrådgivere, en jordmoder, en
husmor, en kontorassistent og 120 frivillige kvinder
0
20
40
60
80
100
Fysisk vold
Psykisk vold
Seksuelle overgreb
Materiel ødelæggelse
Overværet vold mod
moren
67
3
24
85
36
Kilde: LOKK årsberetning 2012
efterværnssamtaler, og de allerfleste af vores beboere har vi kontakt med helt op til et år efter udflytningen,” fortæller Lone Skov Møller.
LoNe SKoV MøLLeR
Voldsformer som børn på krisecenter har været udsat for (2011)
30
Det kan godt være svært at få hul på samtalen, hvis man har en mistanke om, at et barn lever med vold i hjemmet. Tina
Tvermoes Christensen er ansat som børneperson på Krise-center for Kvinder i Nørresundby. Hendes råd er, at man indleder med at sige: ”Jeg er bekymret for dig.”.”I stedet for at køre for hårdt på med sætninger som: ”Jeg tror, din far slår dig,” kan man for eksempel sige: ”Jeg kan
se, du er ked af det. Jeg vil meget gerne tale med dig.”, for-klarer Tina Tvermoes Christensen, som understreger, at
det også er en god idé at spørge ind til, om barnet har talt med andre voksne om problemerne.
”Bare det at sige: ”Jeg har set dig,” er guld værd for barnet” for-tæller hun.
”Og så er det vigtig at acceptere den måde, barnet fortæller på, selvom det måske bruger nogle grimme eller besynderlige udtryk. For
barnet beskriver, hvad det oplever, og hvis man begynder at rette på sproget eller virker for choke-ret, vil barnet måske lukke
af igen.”
Hvordan Spotter man det ramte barn?Det kan være svært for en udenforstående at se, hvornår et barn mistrives i et
hjem, hvor der udøves fysisk eller psykisk vold imod barnet selv eller andre familiemedlemmer.
Ifølge Tina Tvermoes Christensen fra Krisecenter for Kvinder skal man være særligt opmærksom på følgende adfærdsændringer hos børn:
• Barnet bliver indelukket, kontaktsøgende eller udad-reagerende.• Barnet begynder at få fysiske reaktioner, såsom mavepine, ticks eller tisser i
bukserne. • Barnet farer sammen ved høje lyde.
• Barnet trækker sig fra de voksne, det plejer at være tæt på, af frygt for at de gennemskuer, hvad der sker derhjemme.
• Barnet bliver pludseligt seksuelt udfordrende.• Barnet har blå mærker.• Barnet bliver meget opmærksom på telefoner, der ringer, hvem der kommer ind ad døren,
og ambulancer og politibiler der kører forbi.• Barnet skader sig selv.• Barnet taber sig pludselig eller tager på.• Barnet ikke er glad længere.
tegnene og den Svære SamtaleHvornår mistrives et barn, og hvordan begynder man den svære samtale, når
mistanken er der?
31
lyt til barnetS kammerater”Som spejderleder bør man i øvrigt være opmærksom, når de andre børn fortæller, at et barn har ændret adfærd,” mener Tina Tvermoes Christensen, der selv er spejder-leder i sin fritid.
”Det kan for eksempel være, at barnet er begyndt at slå, ødelægge ting eller ikke gider lege med de andre længere. Et enkelt barn kan nemt
gemme sig i mængden, og de andres udmeldinger kan derfor være vig-
tige.”
Adfærdsændringer kan også komme til udtryk ved, at en spej-
der, der normalt er deltagende og gerne vil være med, begynder at
ville tidligere hjem, og melder fra til weekender og lejre.
”Vold kan sætte gang i en stærk beskytter-trang og skyldfølelse hos et barn, der føler
sig nødt til at blive hjemme og passe på det familiemedlem, der er udsat for vold,” siger
Tina Tværmoes Christensen.
TINA TVeRMoeS CHRISTeNSeNanbefaler
Vil du have mere in-spiration til de svære samtaler med børn, eller synes du bare, det er et interessant emne, kan du læse bogen ”At tale med børn” af Haldor Øvreeide.
TeKST Maja Brandstrup Andersen
32
boost kroppensselvforsvar på lejr
På sommerens lejre er det nemt at blive fristet til at købe en marsbar i lejrkiosken eller have en pose Matador Mix i uniformslommen. Men har du tænkt over, at hvis du udskifter slik med frugt og grønt, kan det have andre
positive virkninger end blot et mindre sukkerforbrug?
TeKSTPernille Skovgaard Poulsen
33
Se godt udGulerødder indeholder masser af A-
vitamin, som blandt andet er godt for synet, og hvem vil ikke gerne se godt ud
af øjnene, når man skal forbi barduner om natten for at finde sin sovepose. A-vitamin
er desuden også godt for smagssansen, og så kommer grøntsagerne måske til at
smage endnu bedre. Der er også A-vitamin i leverpostej og røde peberfrugter.
A-vitamin er fedtopløseligt, så husk at spise rødderne sammen med lidt nødder
eller andet sundt fedt.
•
gode nødderNår man har prøvet at stå post på natløb i regnvejr, er det ikke utænkeligt, at der er
fulgt en forkølelse med. Men i stedet for at have en pose slik i regnfrakken kan man
have en pose nødder i lommen. Nødder in-deholder nemlig B6-vitamin, som er godt for immunforsvaret, og så kan forkølelsen
måske forebygges.
•
naturligt drueSukkerTorskerogn og havregryn er tit med i
patruljekassen, og selvom vi vælger det, fordi det er nemt og holdbart, er det ikke en dum idé. I blandt andet torskerogn og havregryn er der B1-vitamin, og med dis-se vitaminer kan kroppen omdanne kul-hydrater til druesukker, som giver energi
til både hjerne, hjerte og muskler. Vitamin B1 hjælper nerverne til at sende signaler
til hinanden.
•
få ilt til HjernenFang en fisk og få mere jern. Jern hjælper
til at transportere ilt rundt i blodet, og hvem kan ikke bruge en mere klar hjerne, når der skal løses opgaver og træffes hur-
tige beslutninger.
•
ananaS Som alternativAnanas er et lækkert alternativ til slik
og indeholder blandt andet kalium, der hjælper til at regulere væskebalancen.
Når vi opbygger en god væskebalance, får vi nemmere ved at klare de varme som-
merdage – men der skal selvfølgelig stadig drikkes godt med vand. Kartofler, grønt-sager, frugt og nødder kan også hjælpe
væskebalancen godt på vej.
•
mægtige muSklermed magneSium
Ned på knæ og slå pløkker i, og så er der oveni købet lang vej til toilettet. Der er
ingen tvivl om, at en lejr sætter musklerne på arbejde. Magnesium hjælper med at
opbygge musklerne og kan fås fra blandt andet bønner og fuldkornsprodukter.
•
energiSk lederHyggeEn ægge- eller avocadomad med rejer
tilfører lidt luksus til lederhyggen. I både avocado og æg er der nemlig pantoten-
syre, som omdanner fedt, protein og kulhydrat til energi. Og energi kan man
kun have for lidt af, når man sidder lidt for længe om bålet og allerede skal op klok-
ken syv for at hente brænde.
Zink mod SårRifter og sår er nærmest uundgåelige på lejr. Og hvorfor ikke sørge for, at sårhe-lingen ikke går for langsomt, fordi man
mangler zink. Lad derfor være at spare på rejerne på æggemaden og spis endelig kød
til aftensmaden.
•
Du kan læse mere på http://madpyramiden.dk/brug-madpyramiden/vitaminer-og-mineraler
34
albuegift, selvdetonation og blodsprøjt ud af øjneneMens evolutionen har armeret os mennesker med forstand, sprog,
knytnæver og politik til at forsvare os, er dyrene gået i en helt
anden retning for at beskytte liv og lemmer.
den beHårede frøDen behårede frø, eller “horror frog”, brækker med vilje sine egne knogler for at forvandle dem til et sæt skarpe kløer, der så stikker ud gennem huden på frøens tæer, når den føler sig truet. Man ved ikke, om frøen kan trække kløerne tilbage igen, når de først er brudt gennem huden.Desuden er den behåret. Men det forhindrer ikke de lokale i Cameroun i at spise den som snack.
HornøglenHornøglen er et bizart, pigget, myrespisende dyr. Den bruger en bred vifte af selvforsvarsmekanismer såsom camouflage, at puffe sin egen krop op for at se større ud eller at løbe små korte sprint frem og tilbage for at forvirre sin fjende. Men den særeste forsvarsmekanisme af dem alle er dens evne til at beskytte sig selv ved at sprøjte blod ud af øjnene. Ja, blod. Ud af øjnene. Dette gør den ved at opbygge et højt tryk i blodkarrene ved øjnene, indtil de sprænger. Derefter kan den sprøjte blodet fra sine øjne med uhyggelig præcision mod sine angribere.
35
SøagurkenSøagurken kan bogstaveligt talt ændre sin krops tilstand fra solid til flydende og tilbage igen for at forsvare sig selv. Den har en type collagen i sin hud, der gør, at den kan optage eller udstøde vand, hvilket gør, at den kan skifte kropstype. Den kan gøre sin krop blød og flydende for at kravle ind i spræk-ker og åbninger og derefter størkne til små klumper, så den ikke kan blive trukket ud. Derudover kan den også vende vrangen udad på sig selv og forgifte fjenden med sin mave-syre.
tHe Slow loriSHar du nogensinde hørt om en giftig primat? Ja, du læste rigtigt, en giftig primat. ”The Slow Loris” er, som dens navn antyder, et meget langsomt væsen, hvilket gør den til et sårbart bytte. For at
opveje dette, har den et unikt forsvar: Den har giftige albuer! Som om det ikke var nok, holder den fjenden væk ved at dække sig selv og sine unger ind i denne gift. Desuden kan den slikke giften fra sine albuer og bide den ind i sin fjende, hvilket får dem til at gå i chok eller dø. Respekt! Vi ved jo alle sammen godt, hvor svært det er at slikke sin egen albue!
malaySiSke myrerMalaysiske myrer springer i luften, når de bliver truet. De venter på, at deres fjender er tæt nok på til at dø, før de detonerer. Camponotus saundersi soldatermyrer har store kirtler fyldt med gift, og når de fornemmer en trussel, sammentrækker de deres mavemuskler, hvilket får kirt-lerne til at eksplodere og sprøjte gift.
TeKSTCaroline Frederikke Trinskjær
©M
ark Moffett
36
Det er ingen hemmelighed, at Skirty-mærket er pigespejdernes version af DDS’ernes shortsmærker.
Lise Neidel, der er idékvinden bag mærket, fortæller:”Jeg var træt af maskuline eller kønsløse jeans og hættetrøjer, og jeg ville gerne bevise, at man godt kan være pæn og praktisk samtidig, og så skal vi som pigespejdere selvfølgelig også have vores eget mærke.”
Skirtymærket går i al sin enkelthed ud på, at man går i nederdel til ALLE spejderarrangementer i et år, men til forskel fra shortsmærkerne må man have alle de bukser på inden under, man vil, bare nederdelen er yderst. Og vil man X’e mærket, tages det selvfølgelig med bare knæ.
De første Skirty-piger startede på Nyborg Strand i november 2012 og underskrev det nye ’Skirty-løfte’, hvor man, sammen med vidner, skriver under på, at man vil følge nederdel-dresscoden til alle sine spejderarrangementer i et helt år fra underskrivelsesdatoen.
Nu er flere end 50 i gang med mærket, og det har bredt sig til både FDF og DDS, hvor (mindst) to drenge også tager det – i kilt.
Så giv din spejdergarderobe en udfordring og få sus i skørterne!
Facts
Du skal gå med nederdel eller kjole til alle spejderarrangementer
i et år.
Holstebro Gruppe har rekord med 11 skirty-piger!
Der er ved at blive udviklet regn-nederdele, og i sverige er det muligt at købe en overtræks-
nederdel.
skirty-piger sover selvfølgelig i natkjole, når de er på lejr!
Der kommer et mærke til uniformen sidst på året.
Læs mere og følg med i Skirty-pigernes udfordringer og erfaringer med året i nederdel på mærkets Facebook-side:
www.facebook.com/nederdel
Skirty – pigespejdere går da i nederdel!?
37
Skirtymærket er for dig, der har lyst til at udfordre din sædvanlige spejdergarderobe og udskifte de praktiske jeans og multifunktionelle Fjällrävenbukser med nederdel i et helt år.
Holstrebro gruppe spiller twister i nederdel
Alle Skirty-løfterne fra opslagstavlen i Holstebro.
Charlotte Letting, der også har været med til at starte Skirtymærket.
Josephine Tilsted (der X’er i bare knæ!), også fra Holstebro, forbereder udendørsløb på en (meget) kold
martslørdag!
38
Måske husker du, at du fik et sæt kort i hvid plast i hånden sidste år til Delegeretmøde 2012? Det var et sæt kompetencekort. De er af slidstærkt materiale, der tåler vind og vejr og passer lige ned i lommen. De er nemme at have ved hånden, og du kan sætte dem fast på uniformen eller i dit bælte.
Kompetencekortene er et redskab til dig som leder, så du nemt kan forklare, hvad piger og kvinder får ud af at være grønne pigespejdere.
Klar til salgstalen
Brug dem som et mini-opslagsværk, når du forbereder din salgsta-le til forældre til potentielle pigespejdere. Her finder du en række bud på værdifulde kompetencer, som du har – og som pigespejdere opnår via spejderarbejdet.
leder: Sæt ord på dine kompetencer!
For eksempel kan du fortælle, at man som grøn pigespejder får lederkompetencer og dermed evner i at lede og inspirere andre, kan håndtere konflikter og være selvledende. Siger du dette til en forælder, kan du kombinere det med et eksempel fra dit eget spejderliv. Måske har du lige afsluttet UNGleder 3 eller været på Mangemodulkursus? Du kan fortælle om den første gang, du skulle lede en patrulje igennem et natløb i styrtende regnvejr – om hvor hårdt det måske så ud til at være – men alligevel viste det sig at være overkommeligt, fordi du havde lederkompetencerne at trække på og fik lov til at lede patruljen frem til målet.
Du har sikkert selv en række andre gode eksempler, som du bru-ger, når du fortæller andre, hvorfor du er grøn pigespejder, og hvad du synes, det har givet dig gennem tiden af gode oplevelser. Prøv at koble de gode historier fra dit spejderliv sammen med kompetencer. Lad dig inspirere af illustrationerne fra kompeten-cekortene.
Hvis du for eksempel fortæller, hvad en pige kan få ud af at være spire hos os, kan det være de fysiske og kropslige kompetencer, du fremhæver. Det indebærer, at man øver krops- og sansebevidsthed og øger sine motoriske evner samt får en erfaring med og kend-skab til natur og friluftsliv. Her har du muligheden for at fortælle, hvordan et spiremøde foregår ude i naturen og kan koble det med træningen af netop de fysisk kropslige kompetencer.
Din egen Karriere
Ligesom de kompetencer, du har opnået i dit spejderliv, også bruges uden for spejdermøder og sommerlejre, kan du også bruge dine komptencekort til at sætte ord på dine evner, når du for eksempel skriver en jobansøgning eller et CV.Skriv kompetencerne op efter, hvordan du synes, de passer i forhold til de kvalifikationer, du vil vise, at du besidder. Brug de ord fra kompetencekortene, som matcher de erfaringer, du frem-hæver i din ansøgning. Kommer du til jobsamtale, kan du også øve dig med kompetencekortene inden, så du nemmere husker, hvilke kompetencer og evner du har opnået i dit frivillige virke. Og hvorfor lige netop de kompetencer passer ind i dit karriere- og arbejdsliv.
Kompetencekortene er et redskab til dig som
leder, så du nemt kan forklare, hvad piger og
kvinder får ud af at være grønne pigespejdere.
39
For eksempel kan du beskrive dine handlekompetencer, så du med konkrete eksempler kobler din evne til at være organisatorisk, initiativrig, innovativ og løsningsorienteret. Måske har du stået for en stor sommerlejr, hvor du var ansvarlig for al logistik, eller du har været med til at udvikle aktivitetsmateriale og program-stof i en projektgruppe, for eksempel årsmærker hos De grønne pigespejdere. Og så kobler du dette med den virksomhed, du søger job hos og beskriver kort, hvordan du ser, at dette passer ind hos virksomheden.
Så brug dine kompetencer, og tag dine kompetencekort op af skuffen, eller kig en gang imellem på dem, hvis de sidder på din uniform.
Hjælp hinanden i ledergruppen med at øve jer i at fortælle, hvilke aktiviteter der matcher de enkelte kompetencer beskrevet på kor-tene. Få inspiration i illustrationerne. Held og lykke med at sætte ord på dine kompetencer!
HvaD er KoMpetenceKort?
Det er et redskab med fem kompetencer beskrevet. De fem kompetencer er: handlekompetencer, lederkompetencer, fysiske kropslige kompetencer, personlige kompetencer og sociale kom-petencer.
Kompetencekortene er et kommunikationsredskab til dig som leder, så du nemt kan forklare, hvad piger og kvinder får ud af at være grønne pigespejdere. Kortene er lavet i et slidstærkt mate-riale, så de kan holde til vind og vejr. Kortene kan for eksempel sættes på uniformen eller i dit bælte, så du altid har svar på rede hånd, hvis nogen spørger, hvilke kompetencer man opøver som grøn pigespejder.
Af Trine PorreT rAndAhl lArSen,organisationskonsulent for de grønne pigespejdere
ingen kompetencekort? Bestil et sæt i Webfryd.dk, de koster kun 6 kr. for porto og forsendelse.
?
40
Orange og gult. Det orange og gule tørklæde har Mathilde fra Brejning Efterskole. Tørklædet får alle elever – uanset, om de er medlem af et spejderkorps eller ej. Mange af eleverne går med det i
dagligdagen.
”Efterskolen gav mig lyst til at tage ansvar i gruppen”
TEKST AnDrEAs Hørup nilssOnFOTO MATHilDE sTEnz Og riTA BErgHOlT KuHlMAnn
41
Mange unge spejdere har svært ved at vende tilbage til spejdergruppen efter et år på efterskole, hvor spejderarbejdet har været sat på standby.For Mathilde Stenz fra Viborg havde efterskoleåret imidlertid den stik modsatte betydning.
”Vores patrulje faldt fra hinanden, da jeg gik på efterskole. De andre havde travlt med at gå i 9. klasse derhjemme, imens jeg levede i en efterskoleboble og ikke nåede med på en eneste tur hjemme i gruppen det år.”
Mathilde stenz’ patrulje bestod af syv piger fra samme årgang på sko-len i Viborg. De havde altid været spejdere sammen i Houlkær gruppe, men imens Mathilde var på efterskole, stoppede to af veninderne til spejder. Og havde det ikke været, fordi det var en helt særlig eftersko-le, Mathilde havde valgt, ”havde jeg nok heller ikke selv været spejder i dag. Det var der nok ingen af os, der ville,” lyder vurderingen, når Mathilde tænker tilbage. Men det var en ganske særlig efterskole – en efterskole med tilknytning til spejderbevægelsen.
Der er jo et kæmpe spejdersamfund derude... ”Brejning Efterskole åbnede mine øjne for, at vi kan så meget mere som spejdere end at have hyggeklub hver onsdag,” lyder det fra
Mathilde, der på sin årgang var den eneste grønne pigespejder på en efterskole fyldt med blå uniformer. For 16 år siden tog Det Danske spejderkorps (DDs) initiativ til en efterskole ved Brejning i trekants-området – og hovedparten af eleverne har stadig en tilknytning til DDs i dag, selvom man ikke skal være spejder for at gå på skolen. ”De andre elever brugte nogle ukendte spejderudtryk, kendte nogle andre steder og havde et andet sammenhold, som jeg lige skulle finde ind i,” fortæller Mathilde. Men da det først var lykkedes, fik hun en helt ny nysgerrighed på spejderlivet.”Jeg opdagede, at der var et kæmpe spejdersamfund derude, som jeg slet ikke havde vidst eksisterede. på efterskolen kendte folk allerede hinanden på kryds og tværs af landet, fordi de havde været på spej-derlejre og kurser sammen. i dag har jeg selv et stort netværk, når vi for eksempel tager på spejdernes lejr.”sommeren inden Mathilde begyndte på efterskole, havde hun fået en lille forsmag på det, hun kalder for spejdersamfundet. gruppen havde været på sommerlejr i schweiz – på verdens ældste pigespejdercenter, Our Chalet. ”Her mødte vi spejdere fra usA og England, og jeg kan huske, hvordan jeg tænkte, at spejder var langt større, end jeg havde forestillet mig. Da jeg så kom hjem og startede på efterskole, gik det op for mig, at det også var sådan i Danmark.”
Startede en seniorpatrulje med ansvar ”Vi ældre piger i troppen kan ikke blive ved med at lave ingenting,” konstaterede Mathilde, da hun kom hjem til troppen i Viborg efter efterskoleåret. sammen med tre af veninderne have hun i et stykke tid overvejet at skabe en seniorpatrulje for de otte ældste piger i trop-pen. patruljen blev dannet, og hurtigt gik de i gang med at lave natløb for de yngre piger på oprykningsturene, halloween-arrangement for
42
gruppen og med at hjælpe troplederen med konkrete aktiviteter på møderne hver onsdag. netop det arbejde betyder, at det stadig er vigtigt for Mathilde at være spejder.”De yngre tropspejdere rykker op i en alder, hvor man er usikker på sig selv. Det er ikke lige det sejeste at gå til spejder, og der er måske nogle andre fritidsinteresser, der trækker. så er det vigtigt, at vi æl-dre piger holder ved og viser, at det er fedt at gå til spejder. De yngre skal have forbilleder – ellers falder de fra,” lyder Mathildes vurdering.Den opdagelse gjorde hun selv i sit efterskoleår og opfordrer i dag andre pigespejdere til at tage et år på spejderefterskole.”Det er synd, hvis man ikke er spejder længe nok til at opdage det spejdersamfund, der ligger og venter på en.”
Brejning Efterskole…… er en efterskole med 104 elever, der ligger ved Vejle Fjord. Eftersko-len er baseret på spejderbevægelsens idégrundlag, og cirka 70 procent af eleverne er spejdere. naturen inddrages i undervisning såvel som fritid, og eleverne tager en projektlederuddannelse ved siden af deres 9. eller 10. klasse. læs mere på www.brejning.dk
”Det er synd, hvis man ikke er spejder længe nok til at opdage det spejdersamfund, der ligger og venter på en.”
Sådan modtager du en spejder efter efterskolen
Mathilde vurderer, at hun lykkedes godt med at vende tilbage til spejdergruppen efter sit efterskoleår, fordi hendes ideer og gå-på-mod blev inkluderet i gruppen.
”Troplederen skal give plads til, at man prøver at føre nogle ideer ud i livet. Vi fik startet en seniorpatrulje op, fordi vi fik det ansvar, vi var klar til at tage.”
Her og
nu ·B
rejn
ing efterskole
BRE JNINGEFTERSKOLEspejderværdier gourmetlinje
projektlederuddannelse efterskoleliv 41 uger innovationslinje
kajakker værelseskammerater craft-linje lær at navigere i kaos din vej
skab dit eget eventyr her & nu 9. & 10. klasseung med ansvarklatring wellnesslinje
friluftsliv o u td o o r l i n j estore projekter u d l a n d s t u rr e k o r d w e e k e n d
Kender du en efterskoleklar spejder?
Her og
nu ·B
rejn
ing efterskole
lær os at kende på
www.brejning.dk
44
TeksT & foTo:NaNNa Graae Thorup, odder Gruppe, kaTTeGaT
det tager noget tid at få alle oplevelserne til at bundfælde sig, når man som jeg og 3 andre spejdere fra henholdsvis KFUM, DDS og Bapti-sterne har tilbragt tre dage i en karensk landsby.
At have oplevet en så anderledes verden og kultur kan sætte mange tanker i spil. Du kan tænde for tv’et og lægge øre til den krig, nød og sult, der desværre hersker i vores verden, men at stå midt i en karensk landsby og opleve det på egen krop, er en helt anden historie.
En vElkomst for sig Sjældent har jeg følt mig så velkommen, da vi efter to døgns rejse rammer Karen Teacher Training College, der ligger skjult af regnskoven, langs floden. Det går lynhur-tigt op for mig, hvilken helt fantastisk form burmeserne må være i, da vi alle pustende kæmper os op ad bjerg-skråningen til den lille samling huse, hvor seminariet lig-ger. Vi bliver taget imod med nysgerrige øjne, og hurtigt indlogeret i den fineste bambushytte, der de næste tre dage skal væres vores hjem. Med os har vi kasser med nogle af de skolematerialer, som Spejderhjælpens penge har været med til at finan-
siere. Stablen med kasser gør et stort indtryk på mig, for herfra skal de fordeles ud til skolerne i Karenstatens landsbyer. Det betyder en rejse, der kan vare op til flere uger, da al transport foregår til fods gennem det bjergrige terræn. Det er utrolig imponerende at se, hvordan karenerne er i stand til at bygge alt, hvad der lige så godt kunne have været i en dansk landsby, trods det hele er af bambus. Landsbyen har en kirke, klasseværelser, bibliotek med bøger fra alle verdenshjørner, kontor og huse til alle de studerende. Akkurat som vi kender fra eksempelvis efterskoler og højskoler. I husene bor drenge og piger hver for sig, men til forskel fra min efterskole er de mere end velkomne til at besøge hinanden på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet - bare ikke om natten.
spørgsmål og icEbrEakErs Den første aften mødes vi i fælleshuset for at fortælle hvem, hvad, hvor, hvorfor vi er der, og hvad spejder er. Burma er et af de få lande i verden, der ikke har spejder, så de var meget nysgerrige omkring vores spejderar-bejde. Det gav især anledning til spørgsmål om, hvorfor det var lige netop os, der var kommet ned til dem, og hvem der betalte. Jeg oplevede, at de unge karenere var særligt interesseret i, hvordan det danske demokrati og uddannelsessystem fungerer. Derudover er denne aften præget af icebreakers i form
af forskellige lege, servering af dansk slik, rugbrød og leverpostej. Især vores danske mad er en spændende oplevelse. Karenerne tøver ikke et sekund, når de går til bordet med de fyldte rugbrødshapser. Sarte er de heller ikke, selvom vi fortæller dem, hvad leverpostej består af. Dog bliver vores danske delikatesse ikke spist op, da vi serverer både lakridser og bolsjer, der efter karenernes smag tilsyneladende er mere interessant. Vi skulle tilbringe vores første nat i landsbyen. En nat der på ingen måde minder om den, jeg er vant til. Rundt om vores hytte vandrer grise, høns og andre smådyr, mens lyden af nattens insekter forekommer mig kraftigere og højere. Jeg suger alle lydende til mig, da jeg lægger hovedet på puden. Trods alle de nye indtryk i en så an-derledes verden, føler jeg mig tryg og i hjemlige rammer, da jeg stille giver mig hen til første nat i Kho Kay.
skolEgang Morgenmaden var på bordet, da vi vågnede op den første dag. Det skulle vise sig at være endnu en kulturforskel, nemlig ris. Ris med forskellige små varme retter, serveret i små skåle til hvert måltid. Hvad jeg har spist de gange, jeg har sat mig til bords, kan jeg ikke svare på. Nogle gange smagte det virkelig lækkert, andre gange var det mindre interessant at vide, hvad det var, jeg havde spist. Da solen så småt begyndte at rette sine varme stråler mod landsbyen, skulle vi af sted til en lille skole i den nærliggende landsby med blot 10-13 elever. Sjældent har jeg oplevet så nysgerrige ansigter, som da vi fem danskere trådte ind i deres lille verden i klasselokalet. I starten var børnene meget generte, men efterhånden også mere nysgerrige efter at høre om Danmark og vores spejderarbejde. Vi legede en leg med dyrelyde, hvor vi opdagede, hvordan helt almindelige dyr såsom en kat eller en hund, lyder vidt forskelligt på dansk og karensk. Oplevelsen af de mange dyrelyde bragte smil og latter, og langsomt fik vi brudt isen mellem vores to verdener, der smeltede sammen til én ny. Det gav os mulighed for at lave små filmklip og interviewe eleverne om deres hverdag. På dag tre besøgte vi en større skole med 50 elever, hvor vi fik lov til at overvære undervisningen. Denne skole var delt i to bambusbygninger, der hver i sær var opdelt i fem klassetrin, der alle kørte hver sin undervisning. På tavlerne blev der undervist i fag som matematik, karensk, burmesisk og engelsk.
UtroligE historiEr Eventyret fortsatte da vi tog på besøg hos en klinik for traditionel naturmedicin, hvor vi både hørte om klinikken og den medicin, de laver ud af skovens urter og blade, samt fik lov til at stille spørgsmål. Klinikken er én ud af ganske få traditionelle sundhedsklinikker i Karenstaten, og indeholder et hav af eksotiske mediciner. Malaria er desværre en hyppig sygdom i Karenstaten, og selvom vi i vesten ved pga. forskning, at malaria skal bekæmpes med speciel medicin, kommer der årligt op mod 40 malariapatienter for at få den traditionelle naturmedicin. På klinikken lavede vi interviews med den gruppe unge studerende fra New Generation School, vi tilbragte det meste af vores tid med. Under disse interviews kom det virkelig bag på mig, hvor åbne karenerne er om alt. De fortalte umiddelbart ikke alverden, men ligeså snart vi stillede vores spørgsmål, åbnede de op for alt, hvad de havde på hjerte. Lige fra dagligdagens gøremål til dengang Burmas militærstyre jævnligt brændte deres landsbyer ned. Om aftenen havde vi filmaften, hvor der blev vist filmen Burma VJ (Video Journalist), der handler om munkenes fredsdemonstrationer mod det gamle regime i Burma. En film der gav mig langt større indsigt i de politiske kampe og det lukkede land, Burma har været i mere end 60 år.
på rejsei en anden verdenI vinterferien rejste jeg sammen med tre andre danske unge spejdere til et af de mest utilgængelige områder i Burma.Turen skulle give os indsigt i spejderhjælpens projekt ”Burma i skole”, som vi spejdere har samlet penge ind til i spejderhjælpsugen siden 2010.
45
Herover: Udsigt ned gennem Karen Teacher Training College, som var der vi boede.
Til venstre: Undervisning af en 1. Klasse i en af de nærliggende landsbyer.
46
En dagligdag langt fra min En oplevelse der især har gjort stort indtryk på mig, var da vi onsdag morgen blev vækket kl. 4, hvor karenernes dag begynder. De lærerstuderende samles omkring flagstan-gen, hvor de beder morgenbøn og synger deres national-sang. Bagefter går de ned for at læse lektier, indtil klokken bliver 7:00, hvor de spiser morgenmad. Ved middagstid laver de mad og holder en kort siesta, inden skoledagen fortsætter til ud på eftermiddagen. Når de studerende har fri, sætter de igen kog i gryderne, mens de arbejder med de huslige pligter hele eftermiddagen. Fritid er der ikke meget af, og ingen brokker sig over at tage opvasken. Det er for dem alle opgaver, der skal gøres, for at deres hverdag hænger sammen, og opgaverne løftes i flok. Man hjælper der, hvor man kan, og fritid er en sjælden tid. WE arE thE World På vores sidste aften, som gæster hos Karen Teacher Training College, viser en ung lærerstuderende pige mig en tegning. Hun har tegnet Burma på den ene side, og Thailand på den anden. I mellem de to lande har hun
tegnet en dør. Døren er åben, som symbol på den fred og åbenhed, hun ønsker for sit hjemland. Hun drømmer og ønsker, at Burma må blive et frit land, hvor ingen grænse skal forhindre mennesker i at leve i fred med hinanden. Samtidig får jeg en tegning af en anden, hvor kloden er tegnet med en kreds af mennesker, der holder hinanden i hånden. Ovenover står der med store bogstaver: ”We are the world”. Tegningen bekræfter mig i, at lige meget hvor henne i verden vi er, og hvor forskellige vores verdener kan være, så ved jeg, at vi er mange, der ønsker det samme. Den aften følte jeg, at vi havde bygget bro mel-lem vores kulturer. Vi er verden, og verden er vores.
stof til EftErtankE Jeg har fået så meget fra mit møde med de karenske unge. De har vist og lært mig, hvordan livet også kan være. Det kan være meningsløst og meningsfyldt, frygt og sorg, men størst af alt glæde. Karenerne er vokset op med en konstant frygt for militærstyret og de kampe, der har hjemsøgt Karenstaten i mere end 60 år. Trods våbenhvile og demokratiske reformer lever de stadig med
Vi fortæller en skole om Danmark og hvad det vil sige, at være spejder.
Der laves ice-breakers i form af banke bankebøf.
en gemt frygt. Traumatiserende oplevelser som at se hele deres landsby brænde ned. Som at være nødt til at flygte ud i skoven og gemme sig for militærstyrets soldater. I årevis har de boet på lånt tid, inden de måske igen kunne se deres landsby blive brændt ned. Så selvom Burmas fremtid nu ser lysere ud, vil der gå lang tid, inden kare-nerne helt kan slippe frygten for fremtiden. På min rejse oplevede jeg et folkefærd med stærke nationalfølelser for deres fædreland og landsby. Stort se alle de unge, vi tilbragte vores tre dage med, drømte om at vende tilbage til den landsby, de kom fra. Give tilbage hvad de har fået og være tro mod deres familie, venner og landsby.
mindEr for livEt At sejle væk fra denne verden er noget af det mest sur-realistiske og tankevækkende, jeg nogensinde har ople-vet. Billedet af de håbefulde karenske unge, der vinkede stod på bredden, har printet sig fast på min nethinde. For os, de danske spejdere, var det et eventyr uden lige, men for dem er det livet. De skal ikke med en båd hjem til den verden, der for mig er den virkelige. Deres historier er blevet et livsvarigt minde. Et minde der bekræfter mig i, at vi spejdere kan gøre en enorm forskel. Jeg skal hvert fald være med til at gøre en forskel i Spejderhjælpsugen 2013. Skal du?
danskE spEjdErE hjælpEr børn i myanmar
Nanna besøgte Myanmar sammen med Spejderhjælpen. Indtil 2014 samler Spejderhjælpen
ind til et skoleprojekt i Karenstaten i Myanmar.De penge, I tjener i løbet af Spejderhjælpsugen,
går til skolematerialer til børn og unge og til undervisningsmaterialer og uddannelse af lærere.Spejderhjælpsugen er i år fra 21.–29. september.
Op til Spejderhjælpsugen opfordrer vi alle spejdere til at lave aktiviteter om børn og unges hverdag, skole
og fritid i Karenstaten.Materialerne til årets Spejderhjælpsuge består blandt
andet af små korte film, som Nanna og de andre spejdere har lavet på deres tur.
Som leder modtager du automatisk materialerne fra korpset.
Nanna og de tre andre spejdere, der besøgte Myanmar, tilbyder også at komme ud og fortælle om
deres oplevelser.Vi opfordrer til, at I prøver at lave et arrangement sammen med de andre korps i jeres by, hvis have
besøg af Spejderhjælpens fortællekaravane.Skriv til Suzette Frovin, [email protected] for at
høre mere.
47
0 500 Kilometer
myanmar
thailand
kina
laos
indiEn
bangladEsh
Vi lærte dem den internationale spejderhilsen.
Den danske spejdergruppe. Bagfra og frem Henrik, Benjamin, Mie og Nanna.
NaNNa Graae Thorup
Alder: 16 år
Beskæftigelse: Elev på Flemming Efterskole
Spejdergruppe: Odder, Kattegat
Hvorfor lige netop jeg kom med: Jeg har de seneste år higet efter at brede mit spejderarbejde ud til det internationale, så når jeg har været i nærheden af korpsets gode kontakter, har jeg nok ikke været den, der er gået stille med dørene.
Her er Nanna og sammen med en af de burmesiske studerende.
om myaNmar oG KareNsTaTeN
Myanmar (Burma) var i årtier et af de mest lukkede lande i verden med et militærdiktatur, der holdt befolkningen i et jerngreb. Siden 2011 har Myanmar gennemgået en række demokratiske reformer. For Karenstaten, hvor en af de største etniske grupper, karenerne, bor har reformerne først og fremmest betydet våbenhvile i den mere end 60 år lange borgerkrig mellem det burmesiske styre og den karenske modstandsbevægelse. Karenerne er fattige og lever for de flestes vedkommende uden adgang til elektricitet og rindende vand. Under borgerkrigen blev landsbyer ofte brændt ned til grunden, og der er derfor mange internt fordrevne i Karenstaten, ligesom flere hundredetusinde burmesere (fortrinsvis karenere) bor i flygtningelejre i Thailand. Krig og fattigdom har gjort det svært for karenske børn og unge at gå i skole. Derfor er Spejderhjælpens bidrag til skoleprojektet i Karenstaten vigtigt. Det sikrer nemlig, at børn og unge nu kan få en uddannelse og bygge en ny fremtid for deres familier og for deres folk. Skoleprojektet drives af en karensk organisation, der holder til i Thailand og er støttet af Folkekirkens Nødhjælp, som Spejderhjælpen samarbejder med.
48
November 2012Øv, øv! Turen til Aconcagua i januar er aflyst. Et af verdens højeste bjerge må
vente med at blive besteget. Turlederen har brækket foden. Der røg lidt af min
motivation for at fortsætte med et højt træningsniveau. Og hvad skal jeg nu
bruge tre ugers sammensparet ferie til?
December 2012Min datter, Anna-Louise, spørger, om jeg ikke vil bestige Island Peak i
Himalaya sammen med hende i stedet. Det kan jeg ikke sige nej til. Bjergene i
Himalaya er fantastiske. Op på hesten igen med træningen.
Jeg er slet ikke klar over den udfordring, der venter mig!
marts 2013Så sidder Anna-Louise og jeg forventningsfulde i flyvemaskinen med retning
mod Kathmandu, hovedstaden i Nepal. For mig vil det blive et godt gensyn,
mens det for Anna-Louise vil være helt nyt.
Dag 3Landingen med det lille 16 personers fly i Lukla i 2.300 meters højde er en
spektakulær oplevelse mellem de høje bjerge i Himalaya. Landingsbanen er
kun 250 meter lang. I den lille lufthavn mødes vi af en stor
gruppe sherpaer, der håber på at få en stor eller lille opgave for
de indkomne trekkere. Vi går gennem byen ned til ”North Face
Resort”, hvor vi mødes med vores sherpaer og yak-okserne,
der skal transportere vores bagage og grej. Efter en time er vi
på vores to-dages vandring op til Namse Bazar i 3.400 meters
højde.
En trekker iblandt osCharlotte Romlund, medlem af hovedbestyrelsen og tidligere næstformand for De grønne pigespejdere, kan nærmest ikke få udfordringer nok. Ved siden af spejderarbejdet har hun endnu en spændende fritidsinteresse: bjergbestigning.
49
Dag 5Vi holder en afklimatiseringsdag, hvor vi har to overnatninger det
samme sted. Namse Bazar er et godt sted at have en ekstra dag. Det er
her, folk fra bjergene mødes og gør en god handel med hinanden på det
lokale marked. Men det er også stedet, hvor vi kan købe det sidste udstyr,
vi måtte mangle. Priserne gør, at man godt kan tvivle på, om det er en
mærkevare, man har købt, eller om den er fake. Efter en god gåtur, hvor
vi får et blik til de legendariske bjerge som Mount Everest, Nupshe, Lhotse
og Ama Dablam, sender vi de sidste mails, inden vi begiver os rigtig ud i
bjergene.
Dag 7Vi er ankommet til Pangboche, hvor vi bor i et tehus, et slags simpelt
pensionat med to-sengs værelser, et fælles opholdsrum hvor brændeovnen
står, og et primitivt køkken, hvor den mad, vi køber, bliver lavet. Alle
steder er der et hul som toilet (med eller uden porcelæn), men ikke alle
steder er der vand eller håndvask. Vores flasker med håndsprit bliver
vores faste kilde til at opretholde en vis hygiejnisk standard. Et værn, som
viser sig ikke at være tilstrækkeligt mod det maveonde, som rammer os på
skift.
Dag 10Tehusene er lagt bag os. Vi er ved Island Peak Base Camp i 5.100 meters
højde, og de store gletschere og bjergene får følelsen af storhed og det
sande Himalaya frem. Før den første nat i telt træner vi de færdigheder, vi
senere får brug for på bjerget under selve bestigningen; At forcere stejle
bjergvægge med reb, is-økse og crampons på støvlerne. De fleste af os har
ikke prøvet det før, så de første forsøg bliver udført med en vis usikkerhed
for nogle af os.
Dag 11Vi starter først efter frokost og går langsomt op mod High Camp i
5.700 meters højde, hvor teltene allerede er sat op af sherpaerne,
da vi når frem sidst på eftermiddagen. Det blæser kraftigt, og
alle telte er bundet fast til store sten for ikke at flyve væk. Efter
aftensmaden er vinden taget af, og vi beslutter at gå mod toppen samme nat.Nu gælder det om at få hvilet. Alle er meget ivrige, og det er svært at sove. Vinden tager til igen.Det er nu, vi skal finde viljen, modet og kræfterne. Og det er nu, tankerne kommer til mig i larmen fra det blafrende telt: ”Hvorfor er det lige, du synes, det er vigtigt at lege bjergbestiger? Det er du jo ikke. Du er jo trekker, med fast grund under fødderne.”
Dag 12Vi bliver vækket klokken 02.00 og får morgenmad i teltene. Det er godt at opleve Anna-Louises entusiasme når hun med begejstring i stemmen siger: ”Så mor, så er det nu! Er du klar?”Klokken 03:30 er alle klar med pandelamperne tændt, til den store bestigning.Opstigningen går de første timer gennem et klippeparti med scrambling (klatring uden sele), før vi når gletcheren. Hvordan er det nu? Trekking er for folk, der vil have fast grund under fødderne! Da jeg efter nogle timer, og jeg for sjette gang skal kravle på alle fire og trække mig op på den næste klippe uden reelt fodfæste, begynder jeg at tvivle på min tekniske formåen. Der er rigtig mange timers arbejde endnu. Hvordan klarer jeg at komme ned gennem de samme klipper, når jeg er gennemtræt? Da min sherpa begejstret fortæller om alle de klipper, der ligger foran os, beslutter jeg , at jeg ikke er bjergbestiger, men trekker, der skal have fast grund under fødderne!Kun fem ud af 17 kommer helt på toppen. Anna-Louise er selvfølgelig en af dem.
Dag 14Nu går turen nedad. Ned i tykkere luft. Det går op for mig , hvor meget den tynde luft har tæret på overskud og kræfter.Jeg får opfyldt et stort ønske, da vi får en overnatning i tehuset ved
50
det store buddistiske kloster Thyngboche. At opleve munkenes morgenbøn klokken syv er en ganske særlig oplevelse, der understreger den fylde, buddhismen har for sherpaernes liv og deres forhold til bjergene.
Dag 17Efter at have taget afsked med vore sherpaer ved en mindre fest tilbage i Lukla, flyver vi tilbage til Kathmandu og civilisationen, mange oplevelser rigere. For mig har det været en fantastisk tur, hvor jeg er blevet meget klogere på mig selv og mine grænser. Charlotte Romlund. Mest trekker. Knap så meget bjergbestiger.
51
8
52
woop app er spejdernes helt nye app til iphone og android-telefoner,der tilbyder actionpacked GpS-spil på din smartphone. Med woop appkan du få både sved på panden, smil på læben og hvem ved – måske flerespejdere i spejderhytten? Det er nemt – se selv her.
Du henter Woop App!
Du logger ind via Facebook.
Grafik: Grafikken er udarbejdet af Det Danske Spejderkorps i samarbejde med Aller Client Publishing og udgivet første gang i Wide.
Dine venner modtager invi-tation – downloader Woop App og daffer ud i skoven.
Dine venner tropper op – Du starter et spil Bombe!
Du cykler over i parken eller ud i skoven – og sender en invitation til dine venner via ”Woop Mig”.
8
53
I griner og får sved påpanden. Dine venner synes, at de der spejdere laver ret seje apps.
Mange takker ja. I spiller mere Woop App– får sved på panden , et smil på læbeb og bliver glade.
Du laver en jagt med WoopJagt-funktionen. En rigtig fed jagt med sjove spørgsmålog poster på alle de fede natur-spots i området.
Senere samme måned laver i en event i parken, hvor I sender områdets børn og unge ud på fede Woop Jagter.Alle, der gennemfører. får et diplom og en invitation til at komme og være med til flere
fede outdoor-aktiviteter medspejderne.
Du udfordrer dine venner og dyster på tid og afstand.
Jagten slutter ved den lokale spejderhytte, hvor du giver dine venner en indmeldelses-blanket – de melder sig ind med det samme.
54
TeksT og foTo NADIA WItt
5 dage i oktober 2012 var 127 spej-dere fra mere end 40 forskellige lande i Europa samlet i Kandersteg, hvor der blev holdt Spejderakademi. Her deltog Caroline Erup Friis (19), Mia Holmlund Andersen (31), Henri-ette Krogh (19) og Nadia Witt (29) fra De grønne pigespejdere. Målet med akademiet var at få en bred tilgang til videreudviklingen af spejderorga-nisationerne, lederpotentialet samt den personlige lederudvikling. Disse begreber indgår i Embracing Chan-ge, som var hovedfokus på akade-miet.
Hvor står du?Akademiet er med til at udvikle ledere, så de bliver i stand til at implementere nye handlemåder i deres re-spektive spejderkorps rundt om i Europa samt at vise verden, hvad spejdere er, og hvad spejdere kan. Vi fik mulighed for at deltage, da vi gerne vil være med til at videreudvikle De grønne pigespejdere i en positiv ret-ning, så piger og kvinder rundt om i Danmark kan få lov til at udnytte deres fulde potentiale. ”Kurset har givet mig mange nye kompetencer, som jeg kan bruge i mit spejderarbejde og også i mit private arbejde”, siger Nadia Witt. For at kunne implementere nye handlemåder er det vigtigt at vide, hvor man selv står. På akade-
Når man er grøn pigespejder i Taastrup, frederikssund, odense eller Bedsted Thy kan man andet end ”bare” gå til spejder en gang om ugen. Verdensspejderorganisationerne WAgggs og WosM har holdt lederakademi på Verdensspejdercentret kandersteg i schweiz.
55
miet blev vi alle stillet over for spørgsmål, hvor vi som personer var nødt til at tage stilling for at kunne arbejde med op-gaverne. ”Vi vil rigtig gerne vise piger og kvinder i Danmark, at De grønne pigespejdere er et attraktivt tilbud, som kan være med til at give pi-ger og kvinder selvtillid til at kunne træde frem og tage ansvar”, siger Nadia Witt. En måde at gøre dette på kunne være at vise os mere ud-adtil, så andre opdager, hvad vi kan udrette sammen.
Teamarbejde udvikler potentialeSom spejder lærer man, hvad det vil sige at arbejde i grupper. Modulerne på akade-miet foregik ved fælles oplæg, hvorefter vi blev inddelt i forskellige grupper, alt efter hvil-ket land vi kom fra. Selve gruppearbejdet gik oftest ud på, at vi skulle komme med en løsning til en problemstilling, som skulle fremlægges bagefter. I grupperne skulle der findes de bedste svar ud fra alle deltageres holdninger eller oplevelser, så det ikke blev entydigt, men en løsning der kunne ramme alle. På denne måde forbereder man sig til fremtidige jobs, både spejder-mæssigt og privat, hvor det er vigtigt at kunne fungere og arbejde i team. Desuden lærer spejderne at have ansvar ved at planlægge aktiviteter samt at kunne stå frem og sige deres mening. Alle disse egenskaber er vigtige i forhold til at kunne udvikle spejderorgani-sationerne og lederpotentiale.
56
fælles spejderværdierAkademiet har været med til at videreudvikle disse kompetencer hos os, dem kan vi bruge både i vores spejderjobs som ledere, men også som medlemmer af vores repræsentative regionsledelser. På akade-
miet mødte vi spejdere fra hele Europa, som alle delte ud af deres erfaringer omkring deres spejderarbejde. Dette er også i stor grad med til at udvikle spejderarbejdet i andre lande. Samtidig giver det venskaber på tværs af landegrænser, og det er med til, at piger fra De grønne pigespejdere får mu-lighed for at komme til udlan-det og opleve den store spej-derverden uden for Danmarks grænser. Det internationale arbejde spiller en stor rolle hos De grønne pigespejdere. De var en stor oplevelse for os fire at se, hvor meget spejdere i Europa har tilfælles, selvom alle gøre deres spejderarbejde på forskellige måder. De tre spejderværdier, duty to your-
self, duty to others and duty to God er åbenlyse, lige meget hvor i Europa man er spejder. Det er vigtigt at have disse tre værdier med i hverdagens spejderarbejde, lige meget hvor i Europa man er.
schweiz i sol og sneAkademiet holdes forskellige steder hver gang. Denne gang var det placeret i Alperne, hvor der var rig mulighed for at vandre og opleve den schweiziske natur på første parket. Vi fik mulighed for at se Alperne i dejligt efterårssolskin, da vi ankom, og da vi tog hjem, var der omkring 30 cm sne. Det var en utrolig ople-velse at se Schweiz på to forskellige måder på så få dage. Afslutningsbålet foregik udenfor i sneen, og hvor
ofte er det, at man som spejder i Danmark oplever lejrbål i 30 cm sne? Vi fik muligheden for at besøge to spejdercentre på denne rejse, da pigespejder-nes verdenscenter Our Chalet ligger på den anden side af det bjerg, hvor drengespejdernes verdenscenter Kandersteg lig-ger. Vi fik en eksklusiv ople-velse af Our Chalet, da centret var lukket for offentligheden på grund af ombygning. Vi blev vist rundt af stabsmedlemmer, og der var rig mulighed for at se planerne for nybyggeriet.
Denne rejse har været en kæm-pe oplevelse for os alle fire, da vi alle udviklede os under rej-sen. Vi blev alle udfordret i at
håndtere forandringer, som var fokusområde på akademiet. Disse udfordringer skal vi som personer tage med os i vores spejderarbejde, da vi altid kan blive stillet over for forandringer, som kræver vores tålmodig-hed eller erfaringer.
57
Den eneste konstante ting i verden er forandring. I en verden der skrider hurtigt frem med en dramatisk social forandring og teknisk innovation, møder spejderarbejdet muligheder og trusler. Spejderarbejdet skal fortsætte med at være klar til at gribe forandringer og reagere derefter. Dette var grunden til at Academy 2012 havde særlig fokus på Embracing Change. Embracing change er en af de tre fælles arbejdsområder for den regionale spejder plan:Målet er at den 30. September 2013, skal spejderne have:
•Opfordretovervågningafmedlemskabetssammensætningogsammenligningmedbefolkningsdata•Udviklettilgangetilogsåatinkludereungeogfrivilligevoksnefraforskelligebaggrunde•Undersøgeeffektenogpotentialetikommunikationsteknologiispejderarbejdet•Opmuntreterhvervelse,konsolideringogbeskyttelseaftilstrækkeligeressourcer•Fremmetudviklingenoggennemførelsenafligestillingogpolitikkenomkringmangfoldighed•Identificeredetilgangetilgentagendeattageudfordringenmedforandring
Kilde til embracing change boks: http://academy.europak-online.net/embracing-change/
58
What’s Up
et FOrbløffende FriRumSilkeborg højSkole bygger bro til verden, bygger bro til nye muligheder - og bygger bro til dig
FrilUFTSliV (Norge, New Zealand, Canada)MUSik (Memphis/New Orleans og Chicago/Detroit, USA)PoliTik (USA og Kina)kUNST (Kenya)U-lAND (Uganda og Indien)+ 30 andre fag
SilkeborghojSkole.Dk
TlF 86 82 29 33
Forår 201421 uger fra 5. januar
eFTerår 201318 uger fra 18. august
Hvor skal I på sommerlejr i 2014?Selvfølgelig på Spejderklinten!
Spejderklinten afholder som noget nyt centerlejr i 2014 – og I skal selvfølgelig med!Lejren er fra lørdag d. 5. juli til lørdag d. 12. juli 2014, altså i uge 28.
Der kommer meget mere info, når lejren nærmer sig, men sæt allerede nu kryds i gruppens kalender.Vi tør godt lov en sjov og udfordrende lejr sammen med andre glade, grønne piger!
Vi glæder os til at se jer,Klintehilsner fra Spejderklinten
59
Næste udgave af NEKTAR udkommer medio oktober 2013 med deadline til redaktionen 1. august 2013.Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Tania Maria Lüders Rusbjerg, De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K og helst på mail: [email protected] letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet. Som udgangspunkt bør et foto som minimum fylde 3 megabyte.
Skiftedag på redaktionsgangen
I de forgangne måneder har der været udskiftning i redaktionen for Spejderi og NEKTAR.
Kort før jul valgte ansvarshavende redaktør Louise Andreasen at trække sig tilbage fra sin post.Louise har været med i redaktionen siden 2003 og har i årenes løb været med til at lave 36 numre af Spejderi og 16 numre af NEKTAR.En stor og varm tak til Louise for med humor og gejst at have ydet en engageret, kvalificeret og yderst tidskrævende indsats for De grønne pigespejdere.
I vinterens løb har redaktionen også sagt farvel til Mette Marie Burgwald. Mette Marie har især leveret masser af spændende og kreativt stof til særligt Spejderi.
Siden årsskiftet har Pernille Poulsen været vikarierende redaktør. Tak til Pernille, som velvilligt sagde ja til at være vikar i en periode, mens den nye redaktør blev fundet.
Sidst, men ikke mindst velkommen til vores kommende ansvarshavende redaktør Tania Maria Lüders Rusbjerg, som fra sommerferien får ansvaret for De grønne pigespejderes medlemsudgivelser, idet hovedbestyrelsen har besluttet, at redaktørposten i en periode skal varetages af en medarbejder fra Korpskontoret. Vi glæder os meget til samarbejdet med Tania, der er uddannet journalist.
Marie Borregaard VintherHB og team med fokus på kommunikation
Louise
Mette Marie
Tania
Godsommer
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K
Nyheder fra www.webfryd.dk
Grå t-shirt med malerklat100 kr.
pigespejdersweatshirt 475 kr.
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer
Softshell vest425 kr.
