Indhold: Leder: Der er masser at glæde sig over ● Indkaldelse til ordinær generalforsamling ● Kandidater til bestyrelsen ● QUIZ ● Praktisk information om årets general-forsamling ● Afskaf lukkedagene i Odense ● Regnskab 2011 og flerårige budgetter 2012 – 2014 ● Kassereren takker af! Men ikke helt… ● Straf som forebyggelse ● Det tunede Radikale Venstre ● Vi har aldrig været så mange og så aktive medlemmer ● Profileringsmøder ● Mere Odense! ● Historisk topmøde i Odense ● De rappe spørgsmål ● Derfor kan jeg ikke undvære mit radikale medlemskab ● Vi vandt! ● Grundloven er vel et møde værd! ● Tid til eftertanke ● Nyt formandskab i RUO ● Fami-liedag ● Formandens klumme ● Nye udfordringer i en lys fremtid ● Regions– og storkredsforsamling 2012 ● Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom

Me

dle

msb

lad

Fo

r O

de

nse

Ra

dik

ale

Ve

nstr

e

Nr. 1

—2

01

2

Radikale er i Radikale er i Radikale er i

forårshumør!forårshumør!forårshumør!

For det første skal vi glæde os over, at dansker-ne valgte at smide den borgerlige regering på porten sammen med deres skattestop og ”værdikamp”. Det nye regeringsgrundlag giver på mange væsentlige punkter en helt ny politisk platform, der peger i en grønnere, mere social, økonomisk ansvarlig og humanistisk retning. Vi er en del, der gerne have set et endnu tydeligere radikalt aftryk i det nye regeringsgrundlag på den såkaldte ”værdipolitik”. Her tænker jeg ikke mindst på tilknytningskrav og 24-års-regel. Men meget har vi dog alligevel at glæder os over på den kant. ”Integrationsydelserne” er afskaffet, og respek-ten og forståelsen for konventionerne er genop-rettet. I øjeblikket bliver det drøftet, hvordan ad-ministrationen, der fører til de mange – tit ulykke-lige og urimelige – afgørelser for familiesam-menføringen af børn kan ændres. Og vores egen Zenia Stampe har endvidere rejst en både velkommen og vedkommende debat om det dobbeltstrafsystem, som udvisningsreglerne af-stedkommer. På miljø- og energiområdet har Martin Lide-gaard klogt og dygtigt fået et energiforlig i hus. Det peger på mange måder i den rigtige, grøn-ne retning. Ja, i en sådan grad, at det har vakt opsigt i det store udland. Kirke- og ligestillingsminister, Manu Sareen, har på en både involverende og modig måde ta-get hul på debatten om ligebehandling i Folke-kirken. Her tænker jeg naturligvis på retten for homoseksuelle til at bliv gift i landets kirker. Hel-digvis har Sareen opnået støtte fra en række af landets biskopper og et flertal af kirkens præ-ster. Men selv uden deres opbakning er det et centralt problem at få løst. Præster er til syvende og sidst embedsmænd. I hvert fald så længe, at kirke og stat stadig er filtret ind i hinanden. Man kunne passende på-begynde processen med at få skidt de to stør-relser fra hinanden, men indtil da er Folkekirken en statsinstitution og skal som sådan underligges samme bestemmelser som alle andre offentlige myndigheder. Også de kedelige bestemmelser, der udstikker retningslinjerne for, at alle skal be-handles ens og lige.

Den dag Folkekirken ikke længere er statslig, kan man for min skyld forskelsbehandle lige så tovligt, man lyster. Om det så er de rødhårede, tykke, tynde eller folk, der går i seng med de for-kerte, man ønsker at holde ude – det er ét styk-ke for mig. Sådan har de fleste religioner deres helt egne, idiosynkratiske antipatier imod den ene eller anden gruppe; religioner bygger jo netop på eksklusion, for ellers var der jo ikke no-gen ide i at tilhører en given udvalgt flok. Men den går ikke, når man er en statslig institution. Vi kan jo heller ikke have, at socialrådgivere næg-ter at hjælpe dem med ring i næsten, at lægen ikke vil behandle folk uden fregner, eller at politi-folk kalder udvalgte medborgere for ”perler”, hvis de ikke bryder sig om dem. Vel…? Så lad os glæde os over, hvad der allerede er opnået. Det tegner fint for de næste godt tre år (formentlig) inden næste valg. Og det er om laaang tid, når vi taler dansk politik. Husk, hvor kort tid siden det er, Lars Løkke var presset helt i torvene. Det skete på det mest besynderlige pressemøde, jeg nogensinde har set, hvor lan-dets tidligere statsminister var fysisk mast helt op at en væg med hele den danske verdenspresse foran sig, da han skulle forklare sin egen og Tro-els Lund Poulsens rolle i behandlingen af Helle Thornings ”skattesag”. Det er glemt nu! Den nu-værende regering har med andre ord god tid til at få rettet op på opinionen. Det er faktisk dens (og vores) pligt. Det politiske projekt er for godt og for vigtigt til at kuldsejle på halvvejen! Nå, hvis du er nået helt hertil i teksten, så tillad mig at fortælle lidt om, hvad du ellers kan ople-ve i dette nummer af Radikalt MIDTPUNKT, som i høj grad står i generalforsamlingens tegn. Du kan derfor læse lidt om de fem kandidater til bestyrelsen, ligesom du kan finde et interview med den afgående kasserer, Bjørn J. Bjerrehøj. Fornyelig har Odense Radikale Venstre foreslå-et, at kommunen afskaffer de meget omtalte lukkedage. Vores spidskandidat, Susanne Ursula Larsen, påpeger, at besparelsen på ca. 6 mio. kr. slet ikke står mål med de gener, som børn og forældre oplever. Dernæst kan du læse et tan-kevække indlæg fra vores folketingskandidat, næstformanden for Det Radikale Venstre, Emil Dyred, om straf og forbrydelse.

Landsformanden for Det Radikale Venstre har også været så venlig at sende et indlæg til bla-det. Det handler om partiets nye rolle som rege-ringspartner, og om hvordan vi fremtidssikre or-ganisationen. Apropos organisation har forman-den for Odense Radikale Venstre, Thorkild K. Maarbjerg kigget lidt på foreningens medlems-tal. Det er i øjeblikket historisk højt og aktivitetsni-veauet ligeså. Susanne Ursula Larsen skriver under overskriften ”Mere Odense” om byudvikling, og om hvordan vi radikale skal sikre, at der ikke længere ”går Odense i det”. Odense er også med i overskrif-ten for bladets helt store artikel. I anledning af Det Radikale Venstres 107 års jubilæum, har to tidligere udenrigsministre og partiledere nemlig valgt at holde politisk historisk topmøde i netop Odense. Det drejer sig om Niels Helveg Petersen og Venstres tidligere formand, Henning Christof-fersen. Jesper Kent Mortensen skriver om mødet og om R og V’s politiske historie. En radikal veteran, Eigil Veggerby, fortæller hvorfor, han har ikke kan undvære sit radikale medlemskab – og det kan jo være nok så op-byggeligt for os andre. Opbyggeligt er det i hvert fald også i vores nyvalgte folketingsmed-lem, Camilla Hersoms, indlæg. Hun skriver om vores valgsejr og om de sidste halve år i folke-tingsgruppen. Årets grundlovsmøde bliver også berørt, og jeg røber ikke for meget ved at sige, at det igen i år er lykkedes at skaffe en særdeles aktiv og synlig debattør som ekstern hovedtaler. Mere alvorligt bliver det, når vores regionsrådsmedlem, Kristian Grønbæk Andersen, maner til eftertanke oven på det uhyggelig knivoverfald på psykiatrisk af-deling her i Odense. Med det i baghovedet kan det være rart at læ-se lidt nyt fra vores lokale afdeling af Radikal Ungdom. Her vrimler det med nye medlemmer, og foreningen har derudover fået ny formand. Endelig kan du også læse et – for denne gang – sidste indlæg fra vores afgående folketingskan-didat, Mathias Kryspin Sørensen, der bl.a. takker mange gange for opbakningen ved folketings-valget i september. Rigtig god læselyst! ■

2

Redaktionelt og kontakt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Radikale Venstre på Fyn. Udgives ca. 3 gange årligt. Redaktionen består af: Christian Trapp Schmitt (redaktør), Thorkild K. Maarbjerg og Henrik From. Oplag: ca. 1000 stk. Layout: Christian Trapp Schmitt. Skriv til os på: midtpunkt@radikale.dk. Annoncering: Ulrik Birk Godtredsen, mail: ubgsvendborg@gmail.com. Forsideillustration: Margrethe Vestager (foto: www.radikale.dk). Odense Radikale Venstres bestyrelse: Kredsformænd på Fyn: Formand: Thorkild K. Maarbjerg, mobil 23 20 11 14, mail: odense@radikale.dk Middelfart Per-Ulrich Jakobsen, 22 45 53 00, rvo@peranna.dk Næstformand: Henrik From, 40 20 34 20, henrik@listeB.dk Assens: Chr. Blaschke, 60 24 95 67, johannsen1959@hotmail.com Kasserer: Bjørn J. Bjerrehøj, bjerrehhoej@hotmail.com Faaborg: Carsten Hansen, 61 33 57 40 , calodema@get2net.dk Sekretær: Svend-Erik Runge Pedersen, 22 47 31 83, serp83@yahoo.dk Svendborg: Mai-Britt Schultz, 20 42 26 67, mai-britt@schultz.as Best.medl.: Lone Borgersen, 40 95 93 00, lobo@mmmi.sdu.dk Nyborg: Dorit Myltoft, 23 69 53 18, dorit.myltoft@turbopost.dk Best.medl.: Ulrik B. Godtfredsen, 40 79 77 89, ubgsvendborg@gmail.com Odense: Thorkild K. Maarbjerg, 23 20 11 14, odense@radikale.dk Best.medl.: Tine Maj Rojas, 20271031, tinemay@gmail.com Best.medl.: Camilla Ovortrup, 22 82 23 15, camilla.@qvortrup.dk Best.medl.: Mathias von Jessen, 26 70 25 45, mathiasvonjessen@hotmail.com

Leder: Der er masser at glæde sig over Efter valget og regeringsskiftet er det knebet gevaldigt for den nye centrum/venstre-akse med S, R og SF at skabe rigtig begejstring hos vælgerbefolkningen. For både S og SF ser det sløjt ud i den ene meningsmåling efter den anden. De radikale opinionstal ser anderledes positive ud. Nogenlunde konstant holder vi det historisk gode resultat fra valget i september. Så lad os ranke ryggen og glæde os over de resultater, der allerede er opnået. Det er nem-lig ikke småting. Og der er heldigvis længe til næste valg…

Af: Christian Trapp Schmitt, redaktør for Radikalt Midtpunkt

3

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent, referent og stemmetæller 3. Beretning af formanden 4. Fremlæggelse af revideret regnskab og budget 5. Fastlæggelse af kontingent 6. ORV’s overordnede visioner 7. Indkomne forslag, herunder om vedtægter 8. Valg af formand 9. Beretning om det kommunalpolitiske arbejde. 10. Valg af spidskandidat til byrådsvalg 2013 11. Beretning af indvalgt i regionsråd 12. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter 13. Valg af revisor 14. Valg af medlemmer til storkredsbestyrelsen ( 3 medlemmer , 1 på valg ) 15. Valg af 17 delegerede til storkreds-regionsforsamlingerne og landsmøde 16. Politisk forhandling og valg af folketingskandidater * 17. Eventuelt * Der skal vedtages nye vedtægter for opstilling af folketingskandidater på landsplan, så dette punkt er anderledes end tidligere i år. Dato: 23. april 2012,kl 19.00 Sted: Kulturmaskinen, Farvergade 7, 5000 Odense C (Brandts) Her i bladet kan du desuden finde mange flere informationer om generalforsamlingen. Herunder regnskaber og budgetter, præ-sentationer af kandidater og praktiske oplysninger.

Generalforsamling: Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2012 i Odense Ra-dikale Venstre. Den finder sted den 23. april, kl. 19.00 i Kulturmaskinen på Brandts.

Generalforsamling

Foto: Rasmus Skov Larsen

FORA 1748 · Buchwaldsgade 48 · 5000 Odense C · www.1748.dk

4

Abir Al-kalemji, kandidat til bestyrelsen i Odense Radikale Venstre Mit navn er Abir Al-kalemji, og jeg holder af en god diskussion og et godt politisk projekt!

Politik indgår i stort set alt, hvad vi laver: i familiemæssige planlægninger, i skolen, i måden at skrue et godt patientbehand-lingsforløb på, vores kontakt til omverden …ja listen er lang. Det er derfor et vigtigt område at beskæftige sig med. Men for at den politiske indsats kan bære frugt, kræ-ves det organisering, fokus, indblik i vigtige sammenhænge og forskellige interesser, samarbejdslyst, opbakning, udholdenhed og tro på at tingene kan blive bedre. Det er min ambition, at kunne tilegne mig nogle af disse kompetencer og være i stand til at gøre en forskel. Jeg har fagpoli-tisk erfaring, hvor jeg både har været fæl-lestillidsrepræsentant for yngre læger og medlem af det øverste samarbejdsudvalg på Odense Universitetshospital samt Yngre Lægers repræsentantskab i Lægeforenin-gen. Mit engagement i denne forbindelse har primært koncentreret sig om bedre arbejdsvilkår og patientbehandling samt den sundhedspolitiske debat. Men jeg brænder mest for en bredere samfundsori-enteret politik og partiarbejde, hvorfor jeg nu stiller op til Odense Radikale Venstres bestyrelse og håber, at blive valgt ind. Motivationen er at være med til at sikre, at alle bliver behandlet ordentligt og retfær-digt, og får de bedst mulige betingelser til at udvikle sig individuelt og kollektivt og tjene samfundet. Det kræver politik base-ret på erfaring og viden, og ikke på tro, myter og fjendebilleder. Jeg har tiltro til, at Det Radikale Venstre er det rigtige parti til formålet. For hér vægter man kompetent tackling af substantielle emner, som ar-bejdsvilkår, beskæftigelse, vækst, økono-misk ansvarlighed, sundhedsområdet, den teknologiske udvikling og ekspertanbefa-linger højt. Men først og fremmest er det et parti, der formår at komme med konstrukti-ve, kritiske og troværdige holdninger, der hæver sig over symbolpolitik, og hvad der er på mode at mene og tænke. De få møder, jeg har været til indtil videre med engagerede radikale kræfter, har ikke desto mindre bekræftet mig i denne op-fattelse. Lidt om sig selv: Jeg er i gang med at spe-

cialisere mig til arbejdsmediciner på Oden-se Universitetshospital, men p.t. laver jeg ph.d. om astma, livskvalitet og erhverv. Min fritid går primært til venne- og familie-samvær, og så spiller jeg skak og svøm-mer. Derudover har jeg en blog med et par kolleger, hvor vi jævnligt bringer sund-hedsrelaterede emner op til debat: www.laegerudenfilter.dk. Er også en aktiv debattør og skribent i Ugeskrift for Læger, hvor jeg indtil videre har skrevet mindst 15 artikler/debatindlæg. ■

Camille Qvortrup kandidat til bestyrelsen i Odense Radikale Venstre Jeg er født i Odense i 1975,og efter en kort afstikker til Århus bor jeg nu i Tarup sam-

men med min mand Bo, der er arkitekt og vores to døtre på 4 og 7 år. Jeg er uddan-net læge, og er aktuelt i gang med speci-allæge-uddannelsen i onkologi, altså kræft, hvor jeg arbejder på kræftafdelin-gen i Odense. Jeg besidder en naturlig interesse for, hvad der rører sig i samfundet, og har forsøgt at bidrage hertil ved at have været aktiv i/er aktiv i forskellige bestyrelser – blandt i for-ældre bestyrelsen i daginstitution og i for-eninger af mere fagpolitisk karakter. De Radikale er kendetegnet ved en ideo-logi og ved mærkesager, som jeg i høj grad kan stå inde for. ORV en utrolig dyna-misk og engageret kommuneforening med en åben struktur med plads til de gode og givende diskussioner. ORV åbner på fineste vis for inddragelse af alle med-lemmer gennem afholdelse af diverse arrangementer som debatmøder, mulig-hed for deltagelse i diverse udvalg etc., hvorfor der for det enkelte medlem er en stor mulighed for at medvirke til at udvikle radikal politik. Jeg vil meget gerne fortsætte min egen deltagelse i disse spændende arrange-menter, og vil også gerne give mit bidrag til at fortsætte den linje i ORV, som jeg kort har skitseret i det ovenstående. Således håber jeg på at kunne blive genvalgt til ORV’s bestyrelse. Mvh. Camilla Qvortrup ■

Jesper Kent Mortensen kandidat til bestyrelsen i Odense Radikale Venstre Mit navn er Jesper Kent Mortensen. Jeg er 49 år gammel

og har to børn på henholdsvis 11 og 15 år, Maria og Daniel. Deres mor er Anita Nielsen, som jeg har dannet par med i 30 år. Jeg har en diplomuddannelse i analytisk journalistik og er cand.mag. i historie og religion. Jeg har stemt radikalt i mange år, og for et par år siden valgte jeg at blive medlem. De seneste tre måneder har jeg været aktiv i ORV som tekstforfatter. Jeg stiller mit kandidatur til rådighed for bestyrelsen af følgende årsager: Jeg ønsker at styrke de radikale mærkesa-ger på såvel nationalt som lokalt plan. Jeg vil arbejde for, at de lokale kandidater får et godt byråds- og regionalrådsvalg i 2013 Som tekstforfatter vil jeg være et stærkt aktiv i næste års valgkampagne. ■

Kandidater til bestyrelsen: De, der allerede nu har meldt sig som kandidater til bestyrelsen i Odense Ra-dikale Venstre, er blevet opfordret til at skrive en motivering til Radikalt Midt-punkt. Læs mere her.

Generalforsamling

QUIZ: Hvem har udtalt følgende?: ”Hvis man anlægger et rent sundhedsfagligt snit, så skal vi forbyde tobak. Det er der slet ingen tvivl om. Rygning er far-ligt, men også et vilkår i vores kultur gennem 380 år. Så det er svært at ændre. Hvor den tidli-gere lovgivning var i rygernes favør, så bliver det nu i ikkery-gernes favør, da vi vil bekæm-pe passiv rygning. Men jeg vil da også sige, at kom det skib i dag, der anløb Københavns havn for 380 år siden, ville vi dumpe lasten med tobak i ha-vet.”

Se svaret på side 21.

Rikke Elmelund

kandidat til bestyrelsen i Odense Radikale Venstre

Jeg er 27 år og bor i Odense sammen med kæresten gen-nem 2 år.

Jeg studerer til socialrådgiver. Det er dog endnu ganske nyt, da jeg startede på studiet i februar i år. Jeg arbejder på del-tid i SAS-kundeservice, hvor jeg sidder med bestilling af billetter, ombooking og diverse spørgsmål fra kunder. Jeg dyrker en del motion i min fritid, især spinning og løbetræning. Jeg elsker alt, der har med mad at gøre – at lave mad, spise mad, læse om mad, diskutere mad... osv. Jeg går generelt meget op i min sund-hed, men går også stærkt ind for at de usunde, men gode, ting som eksempelvis chokolade, oste og rødvin skal nydes jævnligt – det er livskvalitet for mig! (Med måde er nu alting godt beskriver vist me-get godt min holdning til det!) Og da jeg træner ofte, plejer det hele at gå meget godt op. Jeg prioriterer højt at se min familie og mine venner. De betyder utroligt meget for mig. Jeg har min søster og svoger i Hjørring, og dem vil jeg se jævnligt, så jeg bruger ofte 4-5 timer i et tog. Så infrastrukturen har min interesse. Jeg har altid interesseret mig for politik, og fulgt med i debatten i medierne. Grunden til, at jeg er radikal, er især at partiet blan-der de humanistiske og rummelige værdier med en fornuftig og ansvarlig økonomisk politik. Jeg interesserer mig meget for soci-alpolitik, hvilket også viser sig i mit valg af studie. Ligeledes er jeg enig i, at Danmark skal involveres endnu mere i EU – for at få mest indflydelse og mest muligt ud af samarbej-det, må man deltage fuldt ud. Den rummelige udlændingepolitik betyder også meget for mig, da jeg mener, at Danmarks politik på dette område de sid-ste år har været alt for stram og sanktione-rende. Vælger man at tage folk ind i sit land bør man også behandle dem ordent-ligt. Partiets fokus på sundhedsfremme og især forebyggelse er også vigtig for mig. ■

Ulrik Birk

kandidat til bestyrelsen i Odense Radikale Venstre

Jeg hedder Ulrik Birk og er 23 år. Jeg læ-ser jura ved Syd-dansk universitet, og

har siddet i bestyrelsen i 2 år. Erhvervsmæs-sigt arbejder jeg som stud.jur. hos et advo-katfirma og underviser i forfatningsret på universitetet. Baggrunden for at jeg genopstiller, er, at jeg gerne vil videreføre mit arbejde i besty-relsen. ORV har gennem de sidste 2 år gennemgået en stor udvikling i såvel med-lemstallet, som i aktivitetsniveauet. En ud-vikling som gerne skal forsætte. Jeg mener og har arbejdet aktivt for, at bestyrelsen fungerer som en mere administrtiv og be-sluttende enhed, der sikre at ORV har de ideelle rammer for at der i andre fora kan skabes politiske projekter og programmer. Jeg mener ikke, at bestyrelsen skal være den politiske motor i foreningen, men skal sikre, at der er en organisation, der giver mulighed for aktiv politikudvikling. Derfor har jeg også engageret mig i valgudval-get, som skal sikre planlægningen mv. af kommunalvalget i 2013. I dette forum vide-refører vi og reviderer en del af de erfarin-ger, som jeg fik ved at sidde i valgudval-get i folketingsvalget 2011. Jeg har politisk også været aktiv i ORV gennem de 2 år, jeg har siddet i bestyrel-sen. Lige nu er jeg engageret primært i Susannes kommunalpolitiske udvalg, hvor vi skal have sammensat ORV’s politiske program frem mod det kommende kom-munalvalg. Men jeg mener grundlæggende, at besty-relsen primært er en organisatorisk og ad-ministrerende enhed, hvorfor jeg også har og arbejder for en ”to-bensmodel”, hvor politikken ikke skal udvikles i bestyrelsen, men i fora, der er mere tilgængelige for en større kreds af medlemmer. Bestyrelsens opgave er, at sikre rammerne for organisa-tionen, sikre et højt aktivitetsniveu og sikre, at vores medlemmer får adgang til seriøse og eksklusive politiske arrangementer. Min største force er mine organisatoriske kompetencer, hvor jeg har udnyttet disse til at videreudvikle og strømline organisati-onen i ORV gennem de sidste 2 år. Men jeg mener stadig, at vi har plads til organi-satoriske ændringer og reformer, så vi har en effektiv og aktiv organisation frem mod kommende valg og ikke mindst en aktiv

organisation mellem valgene. Derfor gen-opstiller jeg og håber på muligheden for at forsætte arbejdet med videreudviklingen af ORV, da jeg mener, at ORV har forud-sætningerne for at blive partiets bedste lokalforening. ■

5

Abir Al-kalemji Læge, Ph.d.-studerende og Ma-ster i Sundhedsantropologi Arbejds- og miljømedicinsk klinik, OUH. E-mail: abir1206@hotmail.com

Generalforsamling

Camilla Qvortrup Læge på kræftafdelingen på OUH, under uddannelse til speci-allæge i onkologi, bestyrelses-medlem i Odense radikale Ven-stre. E-mail: camilla.@qvortrup.dk

Jesper Kent Mortensen Cand.mag. I historie og religion. diplomuddannet i analytisk jour-nalistik. E-mail: Jesperkentmorten@gmail.com

Rikke Elmelund Studere til Socialrådgiver, arbej-der hos SAS. E-mail: rikkeelmelund@gmail.com

Ulrik Birk Studerer jura på SDU, arbejder hos et advokatfirma og undervi-ser i forfatningsret på universite-tet, bestyrelsesmedlem i Odense Radikale Venstre E-mail: ubgsvendborg@gmail.com

6

Her finder du forskellige praktiske Informatio-ner om generalforsamlingen den 23. april. Den starter kl. 19.00 på Kulturmaskinen i Farvergade, Odense. Generalforsamlingsvalgene: Formandsvalg: Formand vælges ved skriftlig afstemning hvert år. Thorkild K. Maarbjerg, bestyrelses-formand, er pt. formand og genopstiller (valgt første gang i 2002) Valg af spidskandidat til kommende by-rådsvalg: Susanne Ursula Larsen, overlæge, genopstil-ler OBS: Endelig valg af spidskandidat finder sted den 5. november 2012

Valg af folketingskandidater: Følgende kandiderer: Camilla Hersom, folketingsmedlem og opstil-let i Odense Øst og Middelfart Emil Dyred, næstformand i Radikale Venstre og opstillet i Odense Øst og Svendborg Odense Vest er i øjeblikket vakant, da Ma-thias Kryspin Sørensen ikke genopstiller. (Indtil nye opstillingsregler er fastlagt)

Bestyrelsesvalg: Udover formanden er der otte medlemmer i bestyrelsen. Normalt er der, som i år, valg hvert år til mindst fire af pladserne på grund af rotationsprincipper: Følgende er ikke på valg i år:

• Henrik From, pt. næstformand, IT-tekniker (valgt i 2009)

• Tine Rojas, indkøber, cand. negot (valgt i 2011)

• Svend-Erik Pedersen, pt. sekretær, AC-medarbejder i Epilepsiforeningen (valgt i 2009)

• Mathias von Jessen, studerende (valgt i 2011)

Følgende genopstiller ikke:

• Bjørn J. Bjerrehøj, pt. kasserer, projektan-svarlig i RegionSyddanmark (valgt i 2007)

• Lone Borgersen, lektor SDU (valgt i 2009) Følgende er på valg og genopstiller:

• Ulrik B. Godtfredsen, stud. Jur. (valgt i 2010)

• Camilla Qvortrup, læge(valgt i 2011) Udover ovennævnte to har foreløbig meldt deres kandidatur: • Abir Al-Kalamji, læge, og Ph.d.-studerende, arbejdsmedicin.

• Jesper Kent Mortensen, cand.mag i historie og religion.

• Rikke Elmelund, studerer til socialrådgiver. Valg af tre Suppleanter – som deltager i bestyrelsesarbejdet på lige fod med den øvrige bestyrelse, dog uden stemmeret: • Mahmoud Daoud, socialpædagog, Odense Kommune (valgt i 2011). Mah-moud genopstiller som suppleant

Valg til storkredsbestyrelsen: Odense Radikale Venstre har tre medlem-mer af Storkredsbestyrelsen, som pt. er Jør-gen Boelskov, Rasmus S. Larsen og Henrik From. – Førstnævnte er på valg. Valg af 17 delegerede til: • Regions- og storkredsforsamlingen den 9. juni i Fredericia

• Landsmødet den 15. og 16. september på Nyborg Strand

Valg af revisor: OBS Alle stemmeberettigede medlemmer kan stille op til alle valg på generalforsamlingen - på dagen. Hvis du ønsker at gøre det in-den da, da kontakt formanden, som videre-kommunikerer en skriftlig præsentation til medlemmerne. For at være stemmeberettiget skal du have betalt kontingent senest 2 uger før general-forsamling. Forslag som skal behandles på generalforsamlingen skal sendes til forman-den mindst 8 dage før.

Bestyrelsens opgaver: Den valgte bestyrelse med den generalfor-samlingsvalgte formand i spidsen, konstitue-rede næstformand, kasserer og sekretær og yderligere 5 medlemmer har det dagli-ge ansvar for driften af Odense Radikale Venstre. Bestyrelsen holder månedlige åb-ne møder, sædvanligvis ikke juli og decem-ber , hvortil medlemmerne har mødepligt med afbud, og i overensstemmelse med vedtægter herunder: • At samle radikale vælgere i Odense

Kommune. • At fremme drøftelser af mål og midler

for radikal politik. • At arbejde for radikal repræsentation i

byråd, regionsråd og folketing. • At sørge for, at der bliver udformet et

kommunalpolitisk program ved et kom-mende valg.

• At medvirke ved udformningen af regi-onspolitiske og landspolitiske program-mer.

• At formulere og viderebringe ideer, der af medlemmerne ønskes bragt på ba-ne ved landsmøder og generalforsam-linger.

• Opstille radikale lister til valgene.

• At udbrede oplysning om partiets mål og virke og inddrage medlemmerne mest muligt i demokratiske beslutnings-processer.

Derudover har Odense Radikale Venstre pt. følgende udvalg: • KommunalPolitiskUdvalg (KPU) med

spidskandidat/byrådsmedlem som tov-holder – Susanne Ursula Larsen. Maria Schultz er sekretær. Udvalget er åbent for alle, og mødet pt. hver måned. Der udarbejdes dagsorden og referat.

• Valgudvalg med ORV-formand Thorkild

K. Maarbjerg, som formand. Valgudval-get består af i alt 5 medlemmer udpe-get af bestyrelsen samt et medlem fra Radikal Ungdom. Møderne er lukkede arbejdsmøder med konkrete mål, pla-ner og opgaver op til kommunalvalget.

Praktisk information om årets generalforsamling

Billede fra sidste års generalforsamling med de tre folke-tingskandidater: Camilla Hersom, Mathias Kryspin Søren-sen og Emil Dyred. Yderste til højre ses generalforsamlin-gens dirigent, Henning Nielsen. (foto: Thorkild Maarbjerg)

Generalforsamling

7

Besparelsen på lukkedagene står ikke mål med ulemperne for børn og forældre. Hvert år må tusinde forældre og børn finde nødløsninger for at få passet deres børn eller holde deres ferie, som dikteret af kommunen.

Odenses Børnehuse har 5 lukkeuger hvert år. Besparelsen er omkring 6 mill. kr. pr år. I lukkeugerne har enkelte institutioner åbent, således, at der er et pasningstilbud.

”Det er bare ikke et tilbud forældrene kan bruge til noget.” udtaler den radikale spidskandidat Susanne Ursula Larsen. ”Man skal være meget hårdt presset for at afle-vere sit et-årige barn i en fremmed instituti-on til nogle voksne hverken barnet eller forældrene har set før.” I praksis betyder det, at man finder alternative muligheder som fx, at forældre holder ferie på skift, børnene bliver passet af naboer eller af ældre søskende”.

Odense er en af de kommuner med aller-flest lukkedage, og konsekvensen er, at kommunen dikterer, hvornår småbørnsfor-ældre skal holde ferie.

”Det harmonerer meget dårligt med at forældre på deres arbejdsplads møder stigende krav om at være fleksible og om-stillingsparate. Mange småbørnsforældre er nye på arbejdsmarkedet med en skrø-belig tilknytning til deres arbejdsplads og bliver pressede mellem hensynet til deres barn og kravene fra arbejdspladsen”. Ar-bejdsmarkedet er ikke længere indrettet således, at man bare kan lukke produktio-nen i tre uger i sommerferien og sende alle på ferie” siger Susanne Ursula Larsen, ”derfor er det umuligt for alle med små børn at få ferie i alle fem lukkeuger.”

”Vi synes ikke, at ulemperne for børn og voksne står mål med besparelsen. Foræl-drene har brug for frihed til at planlægge deres ferie, så de bedre kan balancere

mellem familieliv og arbejdsliv. Det er i sidste ende til børnenes bedste, og vi tror, at flere af byens arbejdspladser ville blive mere produktive, hvis ferieplanlægningen i Odense ikke er så fastlåst. Endelig synes vi, at afskaffelsen af lukkedagene vil være et fantastisk signal at sende til småbørnsfor-ældre, der overvejer at flytte til Odense” slutter Susanne Ursula Larsen. ■

Afskaf lukkedagene i Odense Besparelsen ved lukkedagene i de odeseanske daginstitutioner står slet ikke mål med generne for børn og forældre. Den radikale spidskandidat har der-for foreslået at fjerne de forkætrede lukkedage.

www.fre

ephoto.com

8

Resultatopgørelse R 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Indtægter Kontingent 63.885,90 60.000 60.000 60.000 Partistøtte 17.118,50 17.000 17.000 25.000 Lokaletilskud FRV + RUO 25.000,00 27.000 27.000 27.000 Renter 21,90 50 50 50 Ekstra indtægter f.eks. Sponsor/ T-shirt 885,00 5.000 20.000 1.000 Grundlovsmøde 100,00 1.000 1.000 1.000 Indtægter i alt 107.011,30 110.050 125.050 114.050

Udgifter Møder (mandagsmøder m.v.) -964,25 -1.000 -1.030 -1.051 Gebyrer 0,00 -100 -103 -106 Kontorhold -4.268,88 -5.000 -5.150 -5.305

Gaver 0,00 -500 -515 -530 Midtpunkt (trykning og porto) -8.465,00 -12.000 -12.360 -12.731 Generalforsamling -400,00 -500 -515 -530 Husleje -55.735,02 -57.000 -58.710 -60.471 El -3.619,77 -4.000 -4.120 -4.244 Varme -5.016,30 -5.000 -5.150 -5.305

VKU konto 0,00 0 -1.000 0 Valgkamp -15.823,00 0 -100.000 Renovering af lokalerne 0,00 -12.000 -1000 -1000

Udgifter i alt -94.292,22 -97.100 -189.653 -91.272

Årets resultat 12.719 12.950 -64.603 22.778

Balance B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Aktiver Henlagt valgkonto 0 0 0 0 Likvide beholdninger 55.412 68.761 3.848 26.306 Depositum 10.035,23 10.336 10.646 10.966 Tilgodehavender 800 0 0 0 Aktiver i alt 66.247 79.097 14.494 37.272

Passiver Egenkapital primo 52.128 64.847 77.797 13.194

Årets resultat 12.719 12.950 -64.603 22.778 Egenkapital ultimo 52.127,86 64.846,94 77.797 13.194 35.972

Forudmodtaget tilskud Depositum nøgler 1.400 1.300 1.300 1.300 Passiver i alt 66.247 79.097 14.494 37.272

Forudsætninger:

Fra budget 2012 regnes med 250 medlemmer á 245,00 kr. (275-30) og 50 medlemmer á 105,00 kr. Kontingenter forudsættes forhøjet med kr. 10,00 pr. år i 2015. Partistøttet er udregnet ud fra tilskud ift. ORV's stemmer til kommunalvalget. Prisfremskrivning af udgifterne på 3 % årligt fra budgettet 2012.

Regnskab 2011 og flerårige budgetter 2012 - 2014

Generalforsamling

9

Kassereren takker af!

Men ikke helt… Kassereren i Odense Radikale Venstre siden 2007, Bjørn J. Bjerrehøj, har valgt ikke at genopstille i år. Radikalt Midtpunkt (RM) har talt med Bjørn om bag-grunden, og hvorfor vi dog ikke skal regne med at slippe helt for ham allige-vel…

RM: Kassereren takker af – men ikke helt… Hvad er baggrunden for det? Bjørn: ”Jeg har siddet i bestyrelsen i Odense Radikale Venstre i 5 år. I de 5 år har det været utroligt spændende at følge – ikke kun Det Radikale Venstre som parti, men i ligeså høj grad arbejdet i en lokal partifor-ening. Jeg kan varmt anbefale alle interes-serede i at stille op til en bestyrelse i en lokal partiforening, skolebestyrelse, besty-relse i en idrætsforening mv. Man får prø-vet sig af på en række punkter og får en indsigt i det politiske spil, som man ikke kan få fra f.eks. medier, politiske kommentato-rer mv.” Bjørn ser tilbage til begyndelsen og siger: ”Jeg stillede i sin tid og op blev valg som 1. suppleant til bestyrelsen i april 2007. Efter sommerferien valgte kassereren dog at trække sig, hvilket gjorde, at jeg indtrådte i bestyrelsen. Det var derfor også naturligt, at jeg overtog kassererposten, da den var ledig. Umiddelbart havde jeg ikke den store interesse for tal, bilag mv. Til gengæld opdagede jeg hurtigt, at det var en opga-ve, der kunne passe ind i en hektisk hver-dag.” RM: Hvorfor stopper du så? Bjørn: ”Tja… jeg er i år formand for Junior Chamber International Odense (JCI Oden-se er en netværksorganisation lignende Lions Club, Rotary mv. se evt. mere på www.jciodense.dk). Jeg har været bevist om ansvaret og arbejdsopgaverne, der ligger i at være formand – se bare på Thor-kild. Derfor var jeg klar over, at jeg var i gang med mit sidste bestyrelses-år i Oden-se Radikale Venstre i denne omgang. Jeg har altid følt, at man som medlem af en bestyrelse havde et ansvar for som mini-mum at deltage aktivt på bestyrelsesmø-

derne, være med til at løfte opgaverne, og give en hjælpende hånd med f.eks. de praktiske opgaver ved politiske arrange-menter. Desværre har jeg erfaret, at mit overskud til formand for JCI Odense, er noget begrænset – dvs. jeg har ikke kunnet deltage ligeså aktivt, som jeg vil forvente, at et bestyrelsesmedlem deltager – derfor har jeg valgt at stoppe. Hellere gøre noget 100% og stoppe mens legen er god end gøre noget halvhjertet.” RM: Er du så færdig med politik? Bjørn: ”Nej, bestemt ikke. Mit hjerte er og vil altid være socialt-liberalt – og ja indrømmet, jeg er nok på venstrefløjen i partiet. Jeg kan ikke forestille mig ikke at være med til at lave politikudvikling på en eller anden måde. Derfor fort-sætter jeg selvfølge i Susan-nes kommunalpolitiske bag-grundsgruppe og satser bestemt også på at stille op til næste kommunalvalg – så I slipper ikke helt for mig. Jeg vil bestemt heller ikke udelukke, at jeg på et sene-re tidspunkt stiller op til be-styrelsen igen – men så kan det være, at det skal være som andet end kasserer næste gang.! RM: Hvorfor vil du opfordre andre til at stille op til besty-relsen i Odense Radikale Venstre? Bjørn: ”Fordi man har noget på hjertet – fordi man vil gøre en positiv forskel for partiet, medlemmer men

også for sig selv. Man skal gøre det, fordi man brænder for det politiske og er klar over, at det er nødvendigt også at lave rugbrødsarbejdet. Bjørn fortsætter ”Til alle der måtte gå med tankerne om at stille op til bestyrelsen, kan jeg kun sige: GØR DET! Husk også at besty-relsesmøderne i ORV er åbne for alle (dog på nær konstitueringsmødet) – dvs. selv hvis man ikke bliver valgt, vil der altid være behov for ekstra hænder, eller nye vinkler på de politiske sager. Og hvis du bliver valgt som suppleant, kan det være, at du ender med 5 år i ORV’s bestyrelse. ■

Da det for nylig kom frem, at kokken Claus Meyer havde ansat en dømt voldsmand i sin restaurant ville opstandelsen ingen ende tage. Claus Meyer belønnede grov kriminalitet, lød det. Det er naturligvis no-get sludder. En ansættelse er et job, hver-ken mere eller mindre. Måske er det end-da en form for resocialisering og dermed en vej tilbage til samfundet. Selvfølgelig er det en kompleks debat, fordi ofret står utrøstelig tilbage og stiller spørgsmålstegn ved retssystemet som en formidler af retfærdighed. Hævntørsten er med andre ord stor. Hvor forståelig den reaktion end kan være hos den enkelte, er og bliver hævn et goldt og virkeligheds-fjernt princip at indrette sit retssystem efter. I den virkelige verden står det klart, at straf i sig selv ikke en løsning på kriminalitet, og stadigt hårdere straffe er det slet ikke. Tværtimod underminerer strengere straffes brutalisering vores mulighed for at skabe et sikkert samfund. Derfor behøver retspoli-tikken flere ben at gå på. Først og fremmest må vi erkende, at årsa-gerne bag kriminalitet er oftest socialt betingede, og fraværet af rollemodeller og positive fællesskaber løser man ikke med straf. Forebyggelse gennem en mål-rettet social indsats er uomgængelig. Dens vigtighed kan ikke overvurderes, fordi kriminelle miljøer er vanskelige at forlade, når man først er del af dem. Brud med miljøerne er en smertefuld pro-ces, som indebærer tab af netværk og fællesskab, såvel som mulige repressalier. Konsekvenserne kan overskygge det posi-tive i at løsrive sig fra miljøet og etablere et lovlydigt liv. Løsrivelsen stiller i mange til-fælde høje krav til ressourcekrævende exitordninger og medfører stor personlig elendighed for den kriminelle og de pårø-rende. Det grundlæggende problem er, at fængselsstraffe fjerner kriminelle fra sam-fundet for en tid, men det betyder ikke, at et fængselsophold producerer reformere-de mennesker - især ikke når antallet af

gengangere er så højt som det er i det danske retssystem. Derfor bør præventive og resocialiserende tiltag få en stadigt større betydning i det danske retssystem. Alternative sanktions-former bør få forrang over fængselsstraffe, hvis vi for alvor vil nedbringe mængden af lovovertrædelser. Forbryderen skal ikke kun udsættes for hævn fra samfundets side, men derimod hjælpes til at blive et menneske, der igen kan se samfundet omkring sig i øjnene. Som den franske Montesquieu skrev for flere hundrede år siden: ‘en straf, der ikke udspringer af ab-solut nødvendighed, er tyrannisk’. Præcis derfor bør vi holde fast i straf som forebyg-gelse frem for som hævn. ■

Straf som forebyggelse Næstformanden for Det Radikale Venstre og folketingskandidat i Odense skriver her om straf - ikke som hævn, men som forebyggelse. Af: Emil Dyred, næstformand for Det Radikale Venstre og folketingskandidat i Odense og Svendborg

10

11

Det tunede

Radikale Venstre

Landsformanden for Det Radikale Venstre skriver her om overgangen fra rollen som oppositionsparti til regeringspartner. Herudover foregår der og-så et stort arbejde med at forny og fremtidssikre partiets organisation og arbejdsformer. Af: Klaus Frandsen, landsformand i Odense Radikale Venstre

For et politisk parti er det at gå fra oppositi-on til regering lidt ligesom et sportshold, der går fra at spille angreb til at spille forsvar. Det er en anden disciplin og det påvirker alle led i partiet: ministre, folketingsmed-lemmer, partimedlemsorganisation og ansat stab. I Radikale Venstre er vi privile-gerede ved at have de partimedlemmer, som klart er bedt til at forstå og håndtere skiftet. I Venstre og Socialdemokratiet er magten en så integreret del af partiernes kultur, at skiftet bliver svært alene af den årsag. De konservative og SF er hvad kan kalde ”historisk udfordret”, når de skal lave skiftet. I Radikale Venstre har vore medlem-mer en nærmest instinktiv forståelse for at vurdere et politisk kompromis i forhold til parlamentariske muligheder. Det opleves ikke som om vi giver køb på principper men alene som om vi tager de politiske slag i faser.

For de øvrige grupper i partiet udover medlemmerne kan man være fræk og sige, at ministrenes arbejde er enkelt: De skal ”bare” implementere et regerings-grundlag. Modsat er folketingsgruppens hverdag mere kompleks under regerings-deltagelse, fordi de hele tiden understøttet af den ansatte stab skal finde balancen mellem at være loyale overfor kompromi-serne i regeringsgrundlaget og stadig profi-lere radikal politik nok til at den er synlig for vælgerne ved de kommende valg. Indtil videre håndterer folketingsgruppen dag-til-dag delen af denne opgave med bravur, men det med synligheden finder vi selvføl-gelig først ud af ved kommende valg.

I Radikale Venstre er vi i gang med at plan-lægge den kommende valgcyklus med kommunal/regionsvalg, EU-parlamentsvalg og hen til næste folketingsvalg. Vi prøver at planlægge det som et langt integreret forløb med kommunalvalget som første fokuspunkt. Vi har afholdt strategiseancer i folketingsgruppen, forretningsudvalget og senest på weekend hovedbestyrelsesmø-det i marts. Vi har været en tur rundt til alle storkredse for at få input til det videre ar-bejde. På rundturen har vi bl.a. presset på for at kandidater til kommunalvalg vælges så tidligt så muligt. Valgkamp er i dag no-get andet end tidligere og skal man klare sig godt, skal man have opbygget et højt kendskab til kandidater og synspunkter længe inden den egentlig valgkamp star-ter.

Vi arbejder med hvorledes den succesful-de kombination af central kampagneope-ration og lokale aktiviteter, der virkede så godt under folketingsvalget, kan oversæt-tes til en orkestreret indsats, der passer til den helt anderledes opgave, som et kom-munalvalg er. Gør man kampagnen for central fremstår det som om partiet ikke vil stå ved de lokale kandidater og anerken-de de lokale politiske udfordringer. Gør man den rent lokal taber man muligheden for at udnytte det nationale kendskab til at vinde vælgere.

Vi arbejder med økonomi, uddannelse, grøn vækst og mangfoldighed som hoved-mærkesagsområder, men er fuldt bevidst om at der lokalt kan være andre sager, som spiller en vigtig rolle i den lokale valg-

kamp. Bl.a. derfor er næste trin i planlæg-ningsforløbet en omfattende rundspørge til alle kommuneforeninger om den lokale valgkamp, således at vi får struktureret vores viden og kan understøtte den lokale valgkamp bedst muligt.

Vi har også i Forretningsudvalget bevilget penge til det mest omfattende uddannel-sesprogram for både kandidater, organisa-tions- og kampagnefolk, som partiet hidtil har gennemført. I det hele kommer vi til at bruge alle de værktøjer, der var i spil under folketingsvalgkampen til kommunalvalget også, men i en form der er tilpasset kom-munalvalget. Eksempelvis vil kandidat-håndbogen indeholde gode eksempler fra andre kommuner. Vi kommer også til at satse mere økonomisk på kommunalvalget end tidligere.

I det hele taget glæder jeg mig rigtig me-get til at komme videre med arbejdet. Jeg tror på at vi kan skabe en valgkamp, som gør det sjovt at være ved over hele landet, hvad enten det er i Københavns kæmpe organisation eller i kommune, hvor den radikale organisation kun omfatter 20 rigtig aktive.

En af vore mærkesager er som nævnt mangfoldighed, og kommunalvalgkam-pen er netop udtryk for mangfoldighed. De underliggende principper og strukturer er de sammen, men udtrykket bliver helt forskelligt efterhånden som vi kommer frem over banen. ■

12

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre Primo 2012 havde vi 310 medlemmer. På Fyn 811 medlemmer og på landsplan 9.345. Det er anden gang, vi runder 300. Første gang var i maj 2005, efter valgkampssej-ren i februar med 17 mandater, som så ikke rigtigt kunne bruges til noget, og hvor vi havde 100års jubilæum den 21. maj med reception på Odense Rådhus. Medlemstallene går op og ned – meget – også in-den for de enkelte år – og altid ned omkring 1. juni, hvor de medlem-mer, der ikke har betalt, bliver strø-get af medlemsli-sterne, eller som det hedder internt ”tvangsudmeldt”. Lige nu er vi 296 medlemmer. Udmeldelser-ne har været økonomisk begrundet, ingen her i Odense med begrundelsen ”politisk uenig”. Medlemstallet er en følsom ting og ikke mindst den opadgående kurve bæres af politiske begivenheder og valgkampe.

Fremgang i Odense fra 2010 med 228 med-lemmer til nuværende 310 beror på fire landspolitiske hovedbegivenheder: • Margrethe Vestagers tale den 13. august 2010 til de udviste asylansøgere i Brorsons Kirken.

• Den radikale modstand mod både VKO

og SSFs pointsystemer i efteråret 2010. • Den økonomisk/politiske ståen fast ved den radikale holdning om økonomisk an-svarlighed med fjernelsen af efterlønnen gennem 2010 og 2011 med indgåelse af forlig med regeringen.

• Fastholdelse af standpunktet om ny rege-ring ved at pege på Helle Thorning Schmitt op til, under valgkampen og efter, som cementerer Margrethe Vestager troværdighed. Valgkampen i Odense august-september satte i den grad fart i engagementet. Her var noget at være fælles om.

Men valgkamp gør det ikke alene for de man-ge nye medlemmer, der kom gennem 2010 og 2011. Vi har således holdt i alt 6 INTROMØ-DER for nye medlem-mer gennem disse to år, heraf fire alene i 2011. Og foreløbigt et i år, 2012. Hver gang med man-ge fremmødte. Det har været en unik mulighed for både nye medlemmer og for os til at lære hinanden at kend - finde frem til de enkeltes ønsker og behov som medlem-mer. Det har igen medført, at vi kan tæl-

le næsten 100 medlemmer, som er aktive, enten på den ene eller den anden måde. Det er fornemt og har aldrig været oplevet bedre. Og apropos INTROMØDER så afholdes det næste den 8. maj kl. 19.00 – og allerede med en halv snes tilmeldte. ■

Vi har aldrig været så mange og så aktive

medlemmer

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre Det er vigtigt at profilere vores folketings- og byrådskandidater, men lige så vigtigt samtidigt at profilere Odense Radikale Ven-stre som et parti med initiativ og engagere-de og aktive medlemmer. Det har vi gjort og gør gennem: • Grundlovsmødet i Kongens Have med forskellige eksterne talere. Det giver altid

omtale i medierne og trække en masse mennesker til.

• MANDAGSMØDER, hvor vi i 2011 har holdt møderne: ”Hvordan kommer Dan-mark ud af krisen?” med Morten Øster-gaard og Carsten Hansen og ”Hvordan skal sundhedssystemet se ud fremover?” med Camilla Hersom (B), Jane Heitmann (V) og professor Kjeld Møller Petersen. Begge møder var velbesøgte, fik medie-omtale og dækning i TV2-Fyn.

For at komme tættere på andre organisati-

oner har vi påbegyndt en møderække, som hedder: ORV møder xxxx! Det første fandt sted den 29. februar med titlen: ORV møder FOLA (Forældrenes Landsforening), hvor FOLA’s medlemmer mødte ORV’s medlemmer - herunder Ca-milla Hersom og Susanne Ursula Larsen til en udveksling af synspunkter og holdninger. Dette koncept vil vi fortsætte med og har foreløbigt lignende møder i tankerne med feks. Lærerforeningen, Fyns Erhverv og BUPL over de kommende 12 måneder. ■

Profileringsmøder

0

50

100

150

200

250

300

350

1 2 3 4 5 6 7 8 9 102003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Medlemsudvikling fra 2003 - 2012

13

”Der er gået Odense i den”. Udtrykket er velkendt og dækker over, at mere eller mindre velkvalificerede projekter trækker i langdrag eller kuldsejler. Beslutninger æn-dres i sidste øjeblik, og det hele går i va-sken. Eksempler er Havnebadet, Vandkul-turhuset og Fortællerbrønden. Andre pro-jekter ændrer form og er uendelig lang tid undervejs, som fx Thomas B. Thriges Gade, Musik-og Teaterhuset og mange flere. Ofte har de kuldsejlede projekter kostet millioner i konsulentbistand, udbud og projektering. Der har udviklet sig en forhåndsskepsis over for store projekter, og det gælder ikke kun enkeltstående anlægsprojekter, men også forslag om ny folkeskole, trafikløsninger, byplanlægning mm. Det er hæmmende for udvikling af byen og for kvalitet i hver-dagen. ”Der er gået Odense i den ” er blevet syno-nymt med, alt det Odense ikke kan eller måske endda: at Odense slet ikke kan. Det er blevet en del af borgernes og mediernes

opfattelse af Odense – en del af byens folkesjæl. Men Odense kan! Jeg vil have Mere Oden-se. Jeg vil have mere kultur, mere natur, mere erhvervsliv og mere der handler om mennesker. Byen skal tales op, så borgerne bliver stolte af deres by. Det er i orden at projekter tager tid, hvis de kvalificeres un-dervejs. Det er derimod ikke i orden at miste fokus for at opnå en kortsigtet politisk ge-vinst. Odense og de mennesker, der bor i byen, fortjener at bliver taget seriøst i hele valgperioden. Odense Radikale Venstre skal være garan-ten for, at ”der går Odense i den” forsvin-der ud af byens bevidsthed. Det fordrer et helhedssyn på byen. Det betyder, at men-nesker, kultur, natur og erhvervsliv skal tæn-kes ind i alle sammenhænge og i alle for-valtninger. Det betyder Mere Odense! Mere Odense er intet mindre end: Mere af det vi har, og mere af det vi mangler. Omsat poli-

tisk betyder det mere cykelby, mere cen-trum, mere sundhed, mere uddannelse, mere kvalitet i børnepasning, mere kultur, mere mangfoldighed, mere tillid, mere soci-alt ansvar, mere tolerance. Forhåbentlig følger så mere selvværd og stolthed. Når valgkampen udspiller sig i 2013, vil vi have udviklet en række mærkesager, at gå til valg på, men bagved disse mærkesager vil være en bevidsthed om, at vi har en samlet vision. Vi går ikke til valg med den indstilling, at ”Odense er en skod-by”, som vi radikale vil forsøge at rette op på. Vi går til valg med en bevidsthed om, at Odense har et potentiale til at blive den by, de an-dre gerne vil være. ■

Odense! Store projekter har det med at kuldsejle her i byen. I en sådan udstrækning, at man lettere hånligt siger, at der er ”gået Odense i den”. Det vil Odense Radikale Venstre gerne være garant for, nu skal være fortid. Af: Susanne Ursula Larsen, spidskandidat for Radikale Venstre, overlæge på OUH

MERE

www.odense.dk

14

Historisk toi Odense

15

Venstre og De Radikale På debatmødet vil Henning Christo-phersen og Niels Helveg Petersen give deres udlægning af begivenhederne i dansk politik efter 2. Verdenskrig.

Selv om De Radikale oftest har siddet i regering sammen med socialdemokrater-ne, så har partiet i to perioder også været deltagere i borgerlige regeringer. Nemlig i de to VKR-regeringer i henholdsvis 1968-1971 og 1988-1990. For 107 år siden var De Radikale og Venstre endda forenet i det daværende Venstrere-formparti. I Odense stiftedes Det Radikale Venstre i 1905 i protest mod Venstrereform-partiets forsvarspolitik, der blev anset for at

være alt for militaristisk.

Partiets politik Det radikale udgangspunkt var fra begyn-delsen således en konsekvent antimilitaris-me. En anden mærkesag var den lige og almindelige valgrets uindskrænkede gen-nemførelse. Man arbejdede ligeledes for

en forbedring af husmændenes og de dårligst stilledes vilkår i byerne. Desuden ville De Radikale arbejde for forbedret ud-dannelse til alle. Det var derfor nødvendigt, at staten påtog sig et større ansvar. Men uden at det liberale grundsyn og individets retssikkerhed tilsidesattes. De Radikale har siden partiets etablering således karakteriseret sig som et sociallibe-ralt parti. De Radikale balancerer følgelig mellem yderpunkterne, kapitalisme og

socialisme, hvor det er vigtigt at sikre den enkeltes frihed, uden at det går ud over fællesskabet.

Det radikale ståsted De Radikale har altid været imod særinte-resser og organisationsvælde. Derimod har partiet søgt saglighed og samvirke mellem organisationer og samfund, samt mellem privat og offentlig. Decentralisering vægtes

også højt med henblik på at fremme delta-gelsen i den demokratiske proces. Kompro-mis og det samarbejdende folkestyre er således radikale mærkesager. Modsat tidligere, arbejder partiet i dag enstemmigt for en europæisk integration. De Radikales ideologiske ståsted og prag-matiske holdning har gjort, at man siden stiftelsen i 1905 har haft en central place-ring mellem venstre og højre side i Folketin-get. De Radikale har følgelig haft en afgø-

rende finger med i spillet når der skulle dan-nes regering i Danmark. Hvis ikke partiet deltog i selve regeringen, så spillede dets

Den 21. maj kan De Radikale fejre sin 107 års fødselsdag. Odense Radikale Venstre er denne dag vært for et historisk topmøde mellem to af dansk politiks ”grand old men”. Nemlig de to tidligere udenrigsministre for henholdsvis Venstre og De Radikale, Henning Christophersen og Niels Helveg Petersen. Mødet finder sted på Musikbiblio-teket kl. 19.00, og alle er velkomne. Historiker og medlem af Odense Radikale Ven-stre, Jesper Kent Mortensen, ser her tilbage på de Venstre og De Radikales historie, som fra tid til anden har krydset hinandens spor. Af: Jesper Kent Mortensen, medlem af Odense Radikale Venstre og cand. mag i historie og journalist

Historisk topmøde

16

mandater en afgørende rolle for dannel-sen af det politiske flertal. Som tidligere nævnt har De Radikale deltaget i to bor-gerlige regeringer sammen med Venstre. Nemlig i perioderne, 1968-1971 og 1988-1990.

VKR-regeringen i 1968 Valgkampen i 1968 manifesterede fjernsy-net som den væsentligste politiske arena, hvilket den daværende radikale leder, Hilmar Baunsgaard profiterede af. Hilmar Baunsgaard havde nemlig en eminent evne til at vække tillid i et nærbillede på fjernsynsskærmen. Hele 427.000 vælgere stemte på De Radikale ved folketingsval-get den 23. januar 1968. De mange stem-mer resulterede i 27 mandater, medens

Venstre og Konservative opnåede hen-holdsvis 34 og 37 mandater. Selv om de Konservative var blevet det største af de borgerlige partier, så pegede partiets leder Poul Sørensen alligevel på valgets sejrherre, Hilmar Baunsgaard som ny statsminister. Efter et par taktiske manøv-rer, var VKR-regeringen en realitet. I det øvrige politiske landskab tvivlede man på regeringens holdbarhed. Gamle modsæt-ninger og forskelle i partiprogrammerne

gav næring til tvivlen. Hilmar Baunsgaard som bindeled Regeringspartierne gjorde dog omgivelser-nes skepsis til skamme. Viljen til kompromi-ser var stor partierne imellem. En anden afgørende ingrediens var Hilmar Bauns-gaards person. Den radikale leder optrådte perioden igennem som regeringens leder og ikke som De Radikales repræsentant. Baunsgaard og Co. var særdeles opsat på

at vise partiets duelighed i en borgerlig regering. Niels Helveg Petersen var partiets politiske ordfører og statsministeren en stærk støtte. På forhånd var der størst skepsis omkring udenrigs- og forsvarspolitikken. Kunne De Radikale og Konservative komme overens på disse to afgørende områder? Men for-ud for regeringsdannelsen var man enedes om en besparelse på forsvarsudgifterne på 125 mio. kroner.

Markante reformer En afgørende løftestang i de mange svært fordøjelige kompromiser, var truslen om en gentagelse af den forrige regering, ”Det røde Kabinet”. S og SF`s socialistiske politik var et effektivt skræmmebillede, når der var knaster i regeringssamarbejdet. De mest ømtålelige spørgsmål blev klaret af de respektive ministre. Folketingsgrupperne

og oppositionen fik ingen reel indflydelse. Det danske samfund var i 1968 præget af et stort underskud på betalingsbalancen samt store løn- og prisstigninger. Af samme grund blev regeringen nødt til at føre en

stram og ofte upopulær finanspolitik. Desu-den blev det såkaldte kildeskattesystem sat i søen, hvilket heller ikke var lige populært alle steder. Kommunalreformen var en anden af VKR-regeringens store reformer. Især Venstres vælgere reagerede med stor vrede. Partiet havde nemlig en stor del af sine vælgere i landområderne, hvor kom-muner og amter blev nedlagt og sammen-lagt. Kritikken gik således på, at reformen skabte større afstand mellem befolkningen og beslutningstagerne.

Regeringen var slidt op Da VKR-regeringen tiltrådte, var budskabet følgende: Færre offentlige udgifter, løntil-bageholdenhed og øget opsparing. Men da finansloven i 1970 blev vedtaget, skete det med en stigning i udgifterne på seks milliarder kroner på budgettet sammenlig-net med året før. Regeringen følte sig i to omgange også nødsaget til at hæve momsen, hvilket især V- og K-vælgerne rasede over.

Statsminister Hilmar Baunsgaard valgte at udskrive folketingsvalg den 21. september 1971. De mange kompromiser i regerings-samarbejdet havde været opslidende for de tre partier, hvor der mest var blevet ført radikal politik. Venstre og Konservative gik tilbage ved valget, hvorimod De Radikale bevarede sit mandattal fra 1968, nemlig 27. De 27 radikale mandater kunne dog ikke sikre regeringens genvalg.

Folketingsvalget i 1988 Folketingsvalget i 1988 blev udskrevet den 19. april og blev i samtiden kendt som ”atomvalget”. Valget skulle afholdes den 10. maj og var ganske usædvanligt blevet udløst af en udenrigspolitisk debat i Folke-tinget. Valget udsprang af den særlige politiske situation i 1980`erne, hvor et alternativt udenrigspolitisk flertal i flere tilfælde pålag-

de firkløverregeringen, bestående af Kon-servative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, at føre en udenrigs-politik, den var uenig i. Det alternative flertal bestod af oppositi-onspartierne samt De Radikale, som ellers støttede regeringen i andre spørgsmål. Under en debat i Folketinget i april 1988 stillede oppositionen forslag om, at ameri-

kanske flådefartøjer direkte skulle spørges, om de var bevæbnede med atomvåben. Det var dansk politik, at man ikke ønskede atomvåben på dansk jord, mens det var amerikansk politik aldrig, hverken at ville bekræfte eller benægte, at flådefartøjer

var atombevæbnede. At spørge skibene direkte ville være et brud på den hidtidige forståelse med USA, og regeringen anså det for et alvorligt brud på alliancesolidari-teten i NATO. Da forslaget derfor blev ved-taget af det alternative udenrigspolitiske forslag, valgte Poul Schlüter at udskrive valg. ”Nu er det forår og Niels Helveg” Valgkampen blev særdeles kort og hand-lede – ganske usædvanligt for en dansk

valgkamp – om sikkerhedspolitik. Under valgkampen gik De Radikales politiske le-der, Niels Helveg Petersen efter statsmini-sterposten med sloganet ”Nu er det forår og Niels Helveg”. Valgets resultat ændrede stort set ikke på Folketingets sammensætning, bortset fra at Fremskridtspartiet næsten fordoblede sit mandattal fra ni til 16. Den udenrigspolitiske knude, der resulterede i valget, blev dog løst, ved at statsministeren optog De Radi-

kale i regeringen i stedet for Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Med De Radikale i regering ophørte det alterna-tive udenrigspolitiske flertal med at eksiste-re. Den begyndende afspænding mellem Sovjetunionen og USA havde således skabt en ny situation. Poul Schlüter som statsminister De Radikale gik dog et enkelt mandat til-bage og måtte opgive tanken om en stats-

ministerpost og Poul Schlüter kunne fort-sætte som regeringsleder. Niels Helveg Petersen blev i stedet økonomiminister. Den nye VKR-regering stod stærkere parla-mentarisk, end den tidligere havde gjort. I 1990 pegede Finansministeriet i en redegø-relse på, at skatten på den sidst tjente kro-ne var mærkbart højere i Danmark end i det øvrige Europa. Gennem en mindre skattelettelse og sænkning af en række afgifter lykkedes det at sænke skattetryk-

ket. Skattetrykket var i 1988 helt oppe på 52,3 procent. I 1990 var det reduceret til 49,9 procent. Og Danmark fik endda for første gang i mere end tyve år igen over-skud på betalingsbalancen. Regeringens endeligt For Venstre gik tingene dog alt for lang-somt. Man havde skærpet den liberale profil og prægede den politiske debat

17

med krav om større skattelettelser og af-giftssænkninger. Også på det uddannel-sespolitiske område var Venstre i offensi-ven. Undervisningsminister Bertel Haarder ønskede at styrke fagligheden, som han mente var gået tabt i 1970`erne. Bertel

Haarder mente tillige, at erhvervslivet skulle have større indflydelse på uddannelsernes indhold og brugte sin indflydelse på såvel omlægninger, som på nedskæringer. Den 22. november 1990 brød finanslovsfor-handlingerne mellem regeringen og social-demokraterne sammen og Poul Schlüter udskrev valg til afholdelse den 12. decem-ber. Valget blev et nederlag for De Radika-le, som mistede tre mandater og nu stod tilbage med kun syv. Partiet tog konsekven-

sen af valgnederlaget og forlod regerin-gen. Niels Helveg Petersen drog den per-sonlige konsekvens at gå af som sit partis politiske ordfører til fordel for Marianne Jel-ved. Venstre vandt derimod syv mandater og var nu oppe på 29 mandater. Margrethe Vestager I juni 2007 fik De Radikale som bekendt ny politisk leder, hvor Margrethe Vestager tog over fra Marianne Jelved. Det skete efter nogle meningsmålinger, der gav kraftig

tilbagegang for De Radikale. Margrethe

Vestager videreudviklede partiet, som står til højre i fordelingspolitikken, som De Radi-kale gør i skattepolitikken, og til venstre i værdipolitikken, som partiet gør med sine holdninger til udlændinge, global retfær-dighed og miljø.

Ny regering Sidste års folketingsvalg gav De Radikale mulighed for at danne regering sammen med Socialdemokratiet og SF. Margrethe Vestager havde sikret partiet en medie-mæssig og parlamentarisk fordelagtig posi-tion op til valget. En anden afgørende in-grediens i den radikale fremgang var væl-gernes utilfredshed med 10 års borgerlig blokpolitik. Margrethe Vestager fik atter lanceret den radikale mærkesag, ”det

samarbejde folkestyre”. Eksempelvis lave-de man en samarbejdsaftale med Konser-vative. Desuden indgik De Radikale en tilbagetrækningsreform, hvor efterlønsord-ningen reduceredes kraftigt. Et arbejde, der var blevet påbegyndt i 2003. Kritikken af blokpolitikken og viljen til samar-bejde med begge sider af Folketinget viste vælgerne, hvordan blokpolitikken kunne afvikles.

FAKTABOKS Henning Christophersen var medlem af Folketinget for Venstre fra 1971 til 1984. Han blev udenrigsminister i S-V regeringen 1978-1979. Henning Christophersen var desuden finansminister i firkløverregeringen 1982-

1984. I 1984 forlod han dansk politik til fordel for EU-kommisærposten, hvor Henning Chri-stophersen sad frem til 1995. Niels Helveg Petersen blev valgt til Folketin-get i 1966 og var De Radikales politiske ordfører fra 1968 til 1974. Han trådte ud af Folketinget i 1974 og blev kabinetschef hos den danske EF-kommissær Finn Gunde-lach. I 1977 vendte Niels Helveg Petersen tilbage til Folketinget. Han blev igen politisk ordfører indtil 1978, hvor Niels Helveg Peter-

sen blev valgt til formand for folketings-gruppen. Han blev siden hen økonomimini-ster i VKR-regeringen 1988-1990 og uden-rigsminister i Nyrup-regeringen 1993-2000, hvor de øvrige deltagere var Centrumde-mokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Af: Jesper Kent Mortensen

Hilmar Baunsgaard var i en periode formand for Odense Radikale Venstre og folketingsmedlem fra 1957 til 1977. Efter et historisk godt radikalt valg blev han statsminister i VKR-regeringen fra 1968 til 1971.

Marianne Jelved (økonomiminister 1993-2001) blev valgt til Folketinget første gang i 1987, og var poli-tisk ordfører og gruppeformand fra 1988-93 og igen fra 2001 til 2007. Under Anders Fogh Rasmussen var Marianne Jelved på mange områder bannerfører for en markant radikal opposition til de borgerliges ”værdikamp”.

Margrethe Vestager var undervisnings– og kirkeminister fra 1998 til 2001. Hun blev gruppeformand for den radika-le folketingsgruppe efter Marianne Jelved fra 2007 og frem til 2011, da hun blev økonomi– og indenrigsminister.

18

De rappe spørgsmål Radikalt Midtpunkt ((RM) har i anledning af den forestående generalforsamling stillet de tre folketings-kandidater i Odense tre rappe spørgsmål. Og vi kommer vidt omkring; lige fra ungdomsarbejdsløshed, over de danske EU-forbehold til psykiatrien.

Camilla Hersom, folketingsmedlem og folketingskandidat i Odense og Middelfart RM: Hvordan får vi bekæmpet den stigende ungdomsarbejdsløshed? Det afgørende er at skabe vækst og mulighe-der i samfundet, så der dannes nye job, uanset hvilke ledige, der er tale om. Men når det er sagt, har vi et særligt ansvar for ikke at tabe de unge på gulvet. Det har vi, fordi al erfaring viser, at man ikke skal være ret længe uden for ar-bejdsmarkedet før det er fuldstændig invalide-rende. Og her er særligt de unge sårbare. Der-for er jeg glad for at regeringen har forpligtet sig til at ”regeringen indfører ret og pligt til uddan-nelse for unge, uddannelsesparate kontant-hjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse”. Det arbejde er undervejs. Der arbejdes også på en kontantshjælpsreform, hvor de unge er i fokus. Forpligtelsen bør efter min mening gå videre end det. Jeg tror mange unge kan være usikre i forhold til deres egne ønsker og mulighederne for at opnå dem. Her kan forskellige vejlednings-forløb være en ide. RM: Hvordan får vi sat EU og forbeholdene på den danske dagsorden? Vi bør have alle chancer netop nu, hvor DK har

formandskabet for EU. Og egentlig undrer det mig, at formandskabet ikke fylder mere i pres-sen. Det ville jo være en oplagt lejlighed for aviser og TV til at lave temaudsendelser om EU og Danmarks europahistorie. Men baggrunds-tæppet for en entusiastisk EU-debat netop nu er vanskelig, fordi den økonomiske krise kan mær-kes meget stærkt blandt de sydeuropæiske medlemmer. Jeg mener, at vi skal tænke i andre kanaler end blot de økonomiske. Forbeholdsdiskussionen er fx velegnet til at illustrere de mange områder, som Danmark bliver holdt ude af. Det omfatter organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, hvidvaskning af penge, illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder. Regeringen har som bekendt forpligtet sig til at arbejde for at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte rets-forbeholdet med en tilvalgsordning. Hvis det ender med en folkeafstemning skal der nok blive debat i den forbindelse! Som radikale mener jeg vi skal have blikket stift rettet mod EP valget i 2014. Vi SKAL vi generob-re vores mandat, og hvis vi kan holde vores nuværende opbakning burde det kunne lade sig gøre. Vi er et Europabegejstret parti og skal fortsat være det. Og vi skal have et bud på, hvor det samlede projekt skal bevæge sig hen. Jeg mener til og med Tyrkiet. RM: Hvordan får vi fuldt op på de lovede for-

bedringer på psykiatri-området, som de senere år har været udsat for massive nedskæringer? Psykiatrien fylder meget i regeringsgrundlaget, hvor de tre partier forpligter sig til sidestille psyki-atrien med de somatiske, fysiske sygdomme. Det er en helt rigtig ambition. Og det er en stor ambition. Psykiatrien er tilgodeset med 830 mio. kr. på Finansloven for 2012, men ideen er at få området væk fra satspuljen (der forhandles hvert år) og ind på en fast bevilling. Der er desu-den nedsat et større udvalgsarbejde, der skal gennemgå områdets organisering. Udover de konkrete, politiske tiltag så mener jeg det er helt afgørende, at vi får styrket forebyg-gelsen og får taget hul på en diskussion af årsa-gerne til at stadig flere unge får diagnoser som ADHD, Tourettes syndrom, Aspergers syndrom osv. og at særligt kvinderne har så ondt i livet, som tilfældet er. Psykiske sygdomme er den største enkeltårsag til førtidspensionering og for manges vedkommende er der ikke tale om egentlig psykoser, men angst, stress, depression og lignende. Altså forhold som ikke nødvendig-vis - men ofte - hænger sammen med den må-de, vi lever på. Det kræver en helt grundlæg-gende diskussion af vores samfund. Alt for man-ge er parkeret udenfor arbejdsmarkedet. Og alt for mange bliver syge af at være på arbejds-markedet. Det paradoks må vi kunne løse. Det er en ægte radikal opgave! ■

Kristian Grønbæk Andersen, medlem af Regionsrådet i Syddanmark RM: Hvordan får vi bekæmpet den stigende ungdomsarbejdsløshed? Det er et rigtigt vanskeligt spørgsmål, idet Dan-mark allerede har mange af de rigtige strukturer til at sikre en høj beskæftigelse. Først og frem-mest er det let at ansætte og afskedige medar-bejdere i Danmark. En hard core økonom kun-ne finde på at sige, at mindstelønnen er for høj, men det er næppe et synspunkt, som vil overle-ve længere end en snebold i helvede. Vi har prøvet at bede de ældre på arbejdsmar-kedet om at træde tilbage og give plads til de unge. Det var begrundelsen for at indføre efter-løn i 1979. Alligevel blev mange unge i begyn-delsen af 1980´erne parkeret på kontanthjælp. Vi kæmper stadig med at få afviklet efterløn-nen. Kontanthjælp er en svøbe. Menneskets tilpas-ningsevne er stor. En kontanthjælpsmodtager tilpasser sig den tilværelse. Det er ikke befor-drende for et fremtidigt liv på arbejdsmarkedet, med de skrappe krav, som i dag gælder her. Alle ledige under 30 år skal tilbydes uddannelse frem for passiv kontanthjælp. Ganske vist er uddannelse ingen garanti for beskæftigelse, men det er langt bedre, at være under uddan-nelse end gå ledig. Det er også bedre at have en uddannelse end ikke at have en uddannel-se, når konjunkturerne vender og beskæftigel-sen stiger.

RM: Hvordan får vi sat EU og forbeholdene på den danske dagsorden? Danmark har fire forbehold fra Edinburgh afta-len i 1993, nemlig retlige og indre anliggender, forsvar, euroen samt unionsborgerskabet Danmark har i de sidste 20 år i realiteten levet op til alle relevante økonomiske krav for at væ-re medlem af euroen. Det burde derfor ligge til højrebenet, at Danmark tilslutter sig EURO´en. Lige i øjeblikket mener mange, at EURO en er i krise. Det begrundes med problemerne i Mid-delhavslandene. Det er rigtigt, at disse landes økonomiske problemer har kunnet få lov til at udvikle sig i ly af EURO´en. Det er ikke EURO´ens problem eller ansvar, men det er umuligt at forklare. Den folkelige opfattelse er, at EURO´en i øjeblikket er en fallitbo. Vi bør til gengæld benytte enhver lejlighed til at fortælle, at vores manglende deltagelse i det retlige samarbejde i EU vanskeliggør politiets efterforskning af tyverier udført af f.eks. østeuro-pæiske bander. Tilsvarende skal vi ved enhver given lejlighed understrege det paradoksale i, at vi kan delta-ge i en USA ledet militær aktion, hvis det foregår i regi af NATO, mens vi ikke kan gøre noget i fællesskab med vore nærmeste naboer i EU. Regeringen bør sætte en dato f.eks. i septem-ber 2013 for en folkeafstemning om det retlige og indre anliggender, forsvar og unionsborger-skab. RM: Hvordan får vi fuldt op på de lovede for-

bedringer på psykiatri-området, som de senere år har været udsat for massive nedskæringer? Jeg kan ikke genkende billedet af, at psykiatri-en har været udsat for massive nedskæringer i de seneste år. Målt i reale priser er psykiatrien vokset med 7 til 8 pct. i de sidste ca. 10 år, mens det somatiske område er vokset med omkring 20 pct. Det er selvfølgelig en relativ nedskæring sammenlignet med det somatiske område. Men i absolutte tal er det en vækst. For ti år siden skulle man vente et tocifret antal måneder på at komme i udredning på en psyki-atrisk afdeling. Det var særlig slemt på børne-psykiatrien, hvor ventetiden var 2 til 3 år. I 2012 kan vi stort set overholde det fastlagte service-mål på højst 2 måneders ventetid. Vi skal have rystet psykiatrien ud af satspuljemid-lerne. Det skal vi af to grunde. For det første går satspuljemidlerne til tre årige projekter, hvorefter det er usikkert om projektet kan fortsætte. Det vil give noget større sikkerhed for planlægnin-gen, hvis regionerne fik pengene direkte som bloktilskud. For det andet spiller folketingets partier ”julemænd”, som uddeler milde gaver. Det giver et indtryk af, at der gøres noget, men det er for lidt og for spredt. Naturligvis kan vi bruge flere penge i psykiatrien, men der er også behov for at arbejde med vores opfattelse af psykisk syge. Samfundet skal være mere inkluderende overfor vore medbor-gere som i en periode lider af en psykisk syg-dom. Derudover skal vi forbedre samarbejdet mellem distriktspsykiatrien, kommunerne og de psykiatriske hospitaler. ■

19

Mathias Kryspin Sørensen, Folketingskandidat i Odense Nord/Vest og Faaborg/Ærø

RM: Hvordan får vi bekæmpet den stigende ungdomsarbejdsløshed? Ved at insistere på, at den store gruppe unge der har for lidt uddannelse ikke ryger i menings-løs aktivering, men i stedet bliver sat i gang med et længere uddannelsesforløb – evt. i form af en kort- eller mellemlang videregåen-de uddannelse. For dem som allerede har taget en uddannelse, men hvor jobmulighe-derne er svære, så er det nødvendigt med bedre rådgivningsmuligheder samt mulighed for startkapital til at starte ny virksomhed. Der-udover, så er det nødvendigt at man rådgiver de unge til at tage søge et andet, men lignen-de job. Bedre muligheder for at tage alsidige og opkvalificerende fag på bl.a. VUC skal betyde, at man ikke i Danmark skal kunne ”uddanne sig til arbejdsløshed”. Der skal altid være en uddannelsesmulighed, så man kan få job i de brancher der aktuelt søger og mangler job. Derudover, så er det nødvendigt at man kombinere offentlige ydelser med opkvalifice-rings samt uddannelsesindsatsen. Det er nød-

vendigt med en økonomisk gulerod for at hol-de de unge på det rette spor – og sikre at de får den rette uddannelse samt opkvalificering der gør det muligt at få et job. RM: Hvordan får vi sat EU og forbeholdene på den danske dagsorden? Vi skal fortælle hvorfor Danmark har brug for EU. Og hvor meget Danmark allerede er enga-geret i EU. Økonomisk, så er Danmark dybt afhængig af en stærk europæisk økonomi. Af 1,9 mio. danske private arbejdspladser er 450.000 direkte afhængige af eksporten til EU, ifølge Dansk Industri. Vi kan kun opretholde dansk velstand og arbejdspladser ved en fort-sat stor samhandel med EU, og uden det indre marked havde Danmark ikke været så rigt som vi er i dag. Økonomisk er der gode grunde til EU. Det at vi står uden for det retspolitiske sam-arbejde hæmmer politiets indsats med at sæt-te en stoppe for kriminelle bander og grænse-overskridende terror. Danmark er kort sagt mere udsat for kriminelle og terrorister ved at opretholde retsforbeholdet. Retspolitisk er der gode grunde til EU. Og sidst, men ikke mindst, så skal Danmark også være en del af forsvars-samarbejdet i EU. Vi skal ikke gå ”enegang” i

verden, men i stedet agere i fællesskab med de europæiske lande. De danske forbehold skal væk fordi de hæmmer Danmark økono-misk, sikkerhedsmæssigt og indflydelsesmæs-sigt i EU. RM: Hvordan får vi fuldt op på de lovede for-bedringer på psykiatri-området, som de senere år har været udsat for massive nedskæringer? En stor del af de kriminelle handlinger der bliver begået skyldes psykisk syge der på den ene elle den anden måde kunne have været be-handlet. Vi kan ikke som samfund tillade at mentalt uligevægtige personer har mulighed for at gøre skade på andre og dem selv når vi i stedet kunne have givet dem en behandling og hjulpet dem til et bedre liv. Psykiatri-området er et område, som vi løbende skal sikre er velfungerende. Vi skal ikke bare blindt kaste penge efter psykiatrien, men når der f.eks. helt åbenlyst mangler sengepladser og behandlingsmuligheder til folk med store psyki-ske problemer, så er vi nødt til som samfund at gøre noget ved det. Sundhedsområdet og psykiatrien er som samfund nogle af de områ-der vi bør prioritere allermest. ■

Emil Dyred, folketingskandidat i Odense Øst og Svendborg/Langeland

RM: Hvordan får vi bekæmpet den stigende ungdomsarbejdsløshed? Det er en kompleks udfordring, men bundlinien vi kan ikke tillade os at tusindvis af unge men-nesker parkeres uden for arbejdsmarkedet. Dett skal vi undgå ved straks at få unge på overførselsindkomst aktiveret i et arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er også nød-vendigt at bringe konjukturafhængige praktik-garantier og sociale klausuler ved offentlige udbud mere i spil.

RM: Hvordan får vi sat EU og forbeholdene på den danske dagsorden? Vi skal puste nyt liv i fortællingen om den gavn Danmark har af sin placering i det europæiske fællesskab. Det styrker os politisk og økonomisk. På nuværende tidspunkt får vi næppe afskaf-fet alle forbeholdene på en gang, men det er oplagt hurtigt at tage et opgør med vores for-behold i rets- og forsvarspolitikken. De forhin-drer os i at nyde goderne af et stadigt tættere samarbejde i Europa. RM: Hvordan får vi fuldt op på de lovede forbedringer på psykiatri-området, som de

senere år har været udsat for massive nedskæringer? Først og fremmest skal vi give psykiske sygdom-me den samme opmærksomhed som andre sygdomme. Det har de ikke haft indtil nu med lange ventelister, utilstrækkelig forebyggelse og manglende hjælp til at leve værdigt med sygdommen. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, og der er brug flere sengeplad-ser, fokus på hjælp inden indlæggelse påkræ-vet omfattende rekruttering af læger og syge-plejersker som virkelig mangles på psykiatriom-rådet. ■

Susanne Ursula Larsen, kommunal spidskandidat for Odense Radikale Venstre RM: Hvordan får vi bekæmpet den stigende ungdomsarbejdsløshed? Set med en kommunalpolitisk vinkel er der to måder at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Man kan skabe flere jobs, eller man kan gøre det muligt for flere unge at være i uddannelse. Omsat til lokalpolitik (i Odense) betyder ”flere jobs” til unge, at byen skal være attraktiv for eksisterende og nye virksomheder. Det gælder for såvel offentlige som private arbejdspladser. Jeg ser i den forbindelse Nyt OUH som en gave til Odense. Hvis vi som kommune forstår, at udnytte det rigtigt og ikke overvældes at om-fanget af projektet, vil det booste Syddansk Universitetet, OUH og erhvervslivet. Der vil være en masse afledte projekter, hvor en ny letbane i Odense vil være den største. I en periode med få jobs til unge, er det oplagt at lede dem ind i uddannelsessystemet. Dels giver det kvalifikationer og muligheder, og dels opholder man ikke i arbejdsløshedskøen, så længe man uddanner sig. Det sidste er vigtigt for ikke at komme ind i det tomrum, hvor man føler sig ubrugelig og kasseret. Der er to vigtige områder jeg vil sætte ind på. frafaldet på ung-domsuddannelserne skal mindskes. Det pro-blem skal til dels løses i Folkeskolen, da flere af de unge ikke har kompetencer (fx læsefærdig-heder) til at gennemføre en ungdomsuddan-

nelse, men andre falder fra af andre årsager (psykiske problemer, misbrug, manglende op-bakning hjemmefra mm). Derfor skal der være et set-up af voksne tilknyttet ungdomsuddan-nelserne, der kan hjælpe unge med de udfor-dringer, der truer med at sende dem ud af uddannelsessystemet og ind i ledighedskøen. En anden måde at fastholde unge i uddannel-se er at være en attraktiv studieby. Det handler om dels at udvikle tilbud i centrum, men også at tage den fantastiske udfordring op, der ligger i, at Odense får noget unikt, nemlig et rigtigt Campusområde. Min drøm er et ”mini Harvard”, hvor studier, forskning, hverdag og kultur går p i en højere enhed. RM: Hvordan får vi sat EU og forbeholdene på den danske dagsorden? Umiddelbart kan EU og forbehold synes langt fra en kommunalpolitisk dagsorden. Men her glemmer man, at EU ikke er et abstrakt begreb fjernt fra Danmark og Odense. EU er til for de mennesker, der bor i medlemslandene og dermed også Danmark. Den sande udfordring omkring at sætte EU på dagsordenen ligger netop i dette, at EU ikke føles som vedkom-mende. EU bliver af mange forbundet med store mængder bureaukrati og besværlige og indviklede regler. Og til dels med rette… at søge EU-midler til fx forskning er besværligt, tidskrævende og til temmelig afskrækkende. Jeg tror, at det handler om at øge bevidsthe-den om, hvor meget EU fylder i vores hverdag. EU har indflydelse på fx miljø, fødevarer, af-

faldshåndtering og sundhed, altså områder der kommer helt tæt på de helt almindelige ting, vi foretager os hver eneste dag. Og poin-ten er så, at hvis vi, som danskere, ønsker indfly-delse på vores egen hverdag, må vi melde os til som fuldgyldige medlemmer. RM: Hvordan får vi fuldt op på de lovede forbedringer på psykiatri-området, som de senere år har været udsat for massive nedskæringer? Jeg tror, at befolkningen og de fleste politikere er bevidste om, at psykiatrien i årevis har været dårligt prioriteret i forhold til somatisk sygdom. Måden at løfte psykiatrien, er naturligvis på alle områder, at droppe skellet mellem psykisk sygdom og andre sygdomme. Det væsentlige er, om man er syg, ikke hvordan man er syg. I praksis betyder det, at finansieringen sker på samme måde og at patientrettighederne er de samme. ■

20

Om min “udlændighed” er der det positive at sige, at jeg sparede et års kontingent, ca. 500 kr., og undlod at donere de sæd-vanlige to stænger wienerbrød til kaffesal-get ved grundlovsmødet i Hans Majestæt Kongens Have. Jeg giver mig ellers ikke af med økonomisk rådgivning, men kan dog sige her, at vil man sanere sin privatøkono-mi, er succesen ikke opnået ved at spare det årlige kontingent til Radikale Venstre. Der skal mere til. Var det godt for mig at vende tilbage til mit parti? Ja, det begyndte godt med julefro-kosten i ORV’s lokale i Pantheonsgade. Jeg havde spurgt Thorkild, om jeg måtte kom-me, selv om jeg først ville genindtræde i partiet ved midnatstid nytårsnat. Ja, jeg var velkommen. Jeg tror, der hos De Radikale ligesom i Himlen er større glæde over én synder, der omvender sig, end over 99 ret-færdige, som ikke har omvendelse behov. Bestyrelsesmøderne i ORV er åbne for os menige medlemmer. Jeg går i min frem-skredne alder og med min dårlige hørelse glip af meget af, hvad der bliver sagt, men tager dog noget til mig af det, der foregår. Formand Thorkild lægger somme tider et emne frem og lader alle omkring det lange bord fremsætte en kommentar - uden altid selv at komme med en. De spage oplader deres røst, og de lidt for veltalende holdes i ave. - Og så en Carlsberg - eller Albani - til slut. Vi går rundt mellem hinanden og snak-ker løst og fast, og venskaber opstår. Glæden ved at være med i Odense Radi-kale Venstre føles også, når vi får besøg af radikale politikere. I de bevægede dage efter Ny Alliances fremkomst kom Marianne Jelved. Andre navne: Margrethe Vestager, Sofie Carsten Nielsen, Manu Sareen, Anne-Marie Geisler Andersen, Camilla Hersom, Merete Riisager, Emil Dyred, Mathias Kryspin Sørensen. Jeg overværede ikke Morten Østergaards møde med socialdemokraten Carsten Hansen, dengang S og SF troede, at de kunne tryne R. Niels Helveg er tit mødt frem ved intromøderne for nye medlemmer og har talt om aktuel politik. Jeg finder det oplivende at være i stue med politikerne, som kan være mere åbenhjertige i en min-dre forsamling end i fjernsynet og på Folke-tingets talerstol. Politikere fra andre partier har vi også haft besøg af til en debat med en af vore egne, blandt andre Kristian Thulesen Dahl mod

Niels Helveg. Den konservative Vivi Kier kan jeg jo ikke kalde en af vore egne. Hun bor nær på Musikbiblioteket og kan let overta-les til at komme derhen til en debat. Hen-des mand spurgte hende engang, om hun var blevet radikal, siden hun altid skulle hen til os. Jeg husker, at et møde med hende blev aflyst på grund af for fattigt fremmøde, hvorefter vi gik over i Café-Biografen og tog et andet emne op end det annoncerede. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan Thorkild Maarbjerg har fået lov til at holde vores grundlovsmøde i Kongens Have. Et stort telt bliver rejst, men vejret kan være så godt, at mange af deltagerne sætter sig ude i solen og lytter. Forbipasserende standser op og lytter med. Frivilligt mandskab sælger kaffe, hjemmebag og bagerbrød. Og øl og vand. Det daværende radikale byrådsmedlem “Simon” (Erik Simonsen) gik engang i en pause en tur i haven med en flok og pege-de på botaniske mærkværdigheder, for eks. et stort træ, der som spæd er blevet podet på en fremmed rod, og som oppe i kronen har grupper af kviste af den frem-mede rods art. Der råder ikke evig idyl i ORV. Da “Simon” på en valgaften afslog Anker Boyes tilbud om borgmesterposten, gav det skuffelse og uro, ligeledes da han forlod partiet og gik over til Ny Alliance, men beholdt råd-mandsposten, som vi havde skaffet ham. Godt nok blev Radikale Venstre stiftet i Odense - i Fyns Forsamlingsbygning på hjør-net af Kongensgade og Dronningensgade, men Odense er ikke en betydelig radikal by. Vi håber, at den bliver det. Det var nok beliggenheden midt i landet, der gjorde, at det stiftende møde i 1905 blev holdt her. Mødet strakte sig over to dage, men nogle af de 472 delegerede fra hele landet må have brugt fire dage på fornøjelsen - med den tids rejsetider på jernbanen. Program-met, som var skrevet af ildsjælene Ove Ro-de og Peter Munch og den lidt ældre og besindigere Oskar Johansen, blev læst op, debatteret og vedtaget. Det var en anden måde at stifte et parti på, end når nogle få personer i vore dage står frem og medde-ler, at de har stiftet et parti, og at der snart vil komme et program. Det radikale Venstres Odense-program blev ikke, som Munch og Rode helst ville have skrevet det. Oskar Johansen sørgede for, at det blev sådan, at “rebellerne”, som I.C.

Christensen havde smidt ud af Venstres folketingsgruppe, kunne gå ind for det, og sådan, at de delegerede på Odense-mødet ville vedtage det. Mødet i Odense var et folkeligt møde. Først da programmet var vedtaget og partiet stiftet, blev de 13 “rebeller”, som kaldte deres gruppe Folketingets Venstre, kaldt ind, og Zahle erklærede sig på gruppens vegne villig til at arbejde for partiets pro-gram, “idet vi naturligvis i den øjeblikkelige politik selv må vælge veje og midler efter hvad rigsdagspolitikkens gang gør muligt og ønskeligt”. Det var nok ikke formand Thorkilds mening, at jeg skulle skrive om partiets opkomst. Det kom jeg bare til, og min hengivenhed for mit og min fars og hans venners parti frem-går formentlig klart. Jeg hænger nok mere ved partiets fortid end ved dets nutid. Jeg er en af de få, der husker, hvor meget der blev talt om Munch og Scavenius under og efter besættelsen. Min barndoms radikalere elskede ikke Scavenius, men Munch betød meget for dem. Ham var det, der den 9. april 1940 som udenrigsminister meddelte besættelsesmagtens repræsentanter, at vi danskere trods den tyske militære besættel-se ville fortsætte med selv at styre landet, hvilket vi gennemførte, først med fungeren-de regeringer de første tre år, derefter med departementschefstyret indtil krigens slut-ning. Tilbage ved vor tids Radikale Venstre vil jeg sige, at jeg som 77-årig ikke stræber efter at blive valgt til en post i partiet. Livet som menigt medlem passer mig godt. Jeg har aldrig deltaget i partiets landsmøde. Nytårs-stævnet på Hotel Nyborg Strand har jeg deltaget i mange gange og kan anbefale det varmt. Vi hører taler af folk med dybt kendskab til deres emne - efterfulgt af kom-mentarer og debat. Vi møder radikale fra hele landet og falder i snak. Og - ikke at forglemme - vi spiser godt. Stævnet er for øvrigt åbent for ikke-medlemmer. Partiet har i www.radikale.net et meget frit debatforum. Her kan både medlemmer og interesserede skrive indlæg og kommenta-rer til indlæggene. Det viser sig på radika-le.net, at vi radikale er temmelig forskellige i vores syn på politik, religion, historie og an-det mere. ■

Derfor kan jeg ikke undvære mit radikale medlemskab Thorkild Maarbjerg, mangeårig formand for Odense Radikale Venstre, har givet mig over-skriften til denne redegørelse - konkluderende, at jeg ikke kan undvære mit Radikale medlemskab, eftersom jeg meldte mig ind igen ved begyndelsen af dette år efter at ha-ve vandret i mørke gennem hele året 2011. Af: Eigil Veggerby Lausten, pensioneret gymnasielærer og (igen) medlem af Odense Radikale Venstre

21

Vi vandt!

Vores nyvalgte folketingsmedlem her fra Odense fortæller om valgsejren, om det første halve år med den nye regering og om konstitueringen i den radikale folketingsgruppe. Af: Camilla Hersom, folketingsmedlem (B) og folketingskandidat i Odense og Middelfart

Kære Radikale

Det er lidt mere end et halvt år siden, at vi vandt valget. På flere måder.

Vi vandt med en markant mandatfrem-gang fra 9 til 17 mandater. Og vi vandt regeringsmagten. Det er en fornøjelse at arbejde i den nye radikale folketings-gruppe. Vi er 14 nyvalgte ud af 17. Der er stor entusiasme og holdgejst. Og vi hol-der skansen i meningsmålingerne.

Jeg er efter valget blevet partiets sund-hedsordfører samt ordfører for fødevarer og landbrug. For nylig er jeg også blevet it-og teleordfører. Derudover er jeg grup-pesekretær, hvilket betyder, at jeg er en del af gruppeledelsen sammen med Margrethe, Marianne og Sofie.

Man kan diskutere regeringens kunstneri-ske udførelse i den første tid, men jeg hø-rer til dem, der mener regeringen er bed-re end sit rygte. Vi har et fælles grundlag, der omfatter de væsentligste udfordrin-ger, og en række store initiativer er allere-de sat i gang med den første finanslov.

Vores første finanslov omfatter afskaffelse af fattigdomsydelser og starthjælpen, fjernelse af tolkegebyret i sundhedsvæ-senet, hævelse af den kriminelle lavalder, genindførelse af gratis fertilitetsbehand-ling, flere midler til psykiatrien, fremme af økologien, annullering af de planlagte besparelser i DSB mv. Beslutningerne har både reel og værdipolitisk betydning og flere koster også rigtig mange penge. Alene DSB beløber sig til 300 mio. kr. Det er penge, som den tidligere regering ville tage fra den kollektive trafik.

Endnu vigtigere er det, at regeringen har vist sig villig til at tage fat på en række komplicerede reformer, der er barske, men helt nødvendige. Det er ingen hem-melighed for radikale, at det er på grund

af vores aftale med VKO, at efterlønnen bliver udfaset og dagpengeperioden halveret. Men det er med S og SF’s aktive medvirken, at der er taget fat på førtids-pensionsreform og fleksjobreform. Lige-som det bliver med regeringsparterne vil skal nå til enighed om en skattereform, der markant sænker skatten på arbejde.

Jeg hører til dem, der mener at priorite-ringsdiskussionen bliver den allermest af-gørende i årene, der kommer. Alle ved, at vi er i dyb økonomisk krise. Alle lande har den samme udfordring med en stor del af befolkningen, der går på pension og nogle små årgange til at tage over på arbejdsmarkedet.

På et af mine egne områder – sundheds-området - er dette også meget tydeligt, fordi flere ældre helt automatisk fører til flere syge samtidigt med, at der sker en rivende udvikling indenfor såvel behand-lingsmuligheder som medicin. Det er na-turligvis en udvikling, vi skal hilse velkom-men, men den giver os store udfordrin-ger, fordi vi ikke i det lange løb har råd til at betale de medfølgende udgifter. Det er virkelige vanskelige prioriteringer, vi står overfor. Skal vi bruge flere mio. kr. på en enkelt patient? Eller skal vi træffe en beslutning om, at der er visse typer be-handling eller medicin vi ikke tilbyder? Hvordan skaber vi økonomisk råderum til at ligestille psykiatrien med de fysiske syg-domme? Og hvordan får vi afsat de for-nødne midler til at prioritere forebyggelse lang højere? Det er ikke nemme diskussi-oner. Men de er helt nødvendige.

På trods af økonomisk krise og store ud-fordringer er der luft til at se fremad. Der er netop indgået en energiaftale, vi godt kan tillade os at være stolte af. Den bety-der, at Danmark bliver blandt verdens mest ambitiøse i forhold til at omstille til grøn energi. Derudover vil vi skabe grundlaget for en grøn, bæredygtig ud-vikling på landbrugsområdet. ■

Vi skal tro på fremtiden. Tro på at vi finder løsninger på de udfordringer, vi har. Tag’ den teknologiske udvikling, it og viden-skaben til hjælp. Insistere på en udvikling, der respekterer hensynet til natur, miljø og klima og tager højde for fremtidige generationers behov. Det er radikal poli-tik! ■

(Svar på quiz’en på side 4: Lars Løkke Rasmussen til Avisen.dk, 15. aug. 2007.)

22

I 2005 hvor Radikale Venstre fyldte 100 år kunne man den 15. februar læse i Fyens Stiftstidende at ”Radikale klemmer børne-hjælpen”. Trods tilladelse fra Odense Kom-mune til for 3. år at afholde det radikale grundlovsmøde i Kongens Have havde Børnehjælpsdagens advokat forsøgt at presse Odense Radikale Venstre til at flytte væk fra Kongens Have. En enkelt byråds-politiker var også ude med riven for at få os til flytte os. , men det lykkedes ikke. ”Park og Vej” var også meget tilfreds med at Radikale Venstre blev og Børnehjælps-dagen måtte så flytte. Det var også en kendsgerning, at Kongens Have ikke havde det godt efter en børnehjælpsdag modsat et radikalt grundlovsmøde Det var ikke sidste gang, vi var under pres. Året efter forsøgte Venstre at få lov til at holde deres Grundlovsmøde i den modsat-te ende af Kongens Have, men vi fastholdt den ”vetoret”, Odense Kommunes ” Park og Vej” havde givet os. I år er det så 10. gang Odense Radikale Venstre stiller telt m.m. op i Kongens Have på Grundlovsdag den 5. juni i samarbejde med FORA 1748 med taler, fællessang, sang og musik. Det hele startede i det tidlige forår 2003 med en forespørgsel på Odense Slot hos ”Park og Vej”, om vi måtte holde grund-lovsmøde i Kongens Have, da det var 50 år siden grundloven sidst blev revideret? Og svaret var, at det måtte vi gerne. Siden hen er det nærmest blevet til et, ”så længe I ønsker det”. Vi skal selvfølgelig spørge om tilladelse hvert år både hos ” Vej og Park” og Politiet og skal selvfølgelig overholde forskellige enkle og helt naturli-ge regler. Første hovedtaler i 2003 var chefredaktør David Trads fra Information og sidenhen har det været: 2004: Morten Kærum, Institut for Menneske-rettigheder 2005: Jørgen Poulsen, Generalsekretær for Røde Kors 2006: Naser Khader, MF (B) og formand for Muslimske demokrater

2007: Klaus Rothstein, journalist og forfatter 2008: Georg Metz, journalist og forfatter 2009: Lotte Hansen, politisk kommentator. 2010: Eva Smith, juraprofessor 2011: Mohammed Kassem, professor og politisk kommentator på Det Arabisk Forår

Vi har hidtil altid været i stand til at kunne præsentere en spændende og aktuel ho-vedtaler, og det samme er tilfældet i år, hvor hovedtaler bliver den nye formand for børnerådet Lisbet Zornig Andersen. Årets hovedtaler Årets hovedtaler ved det radikale grund-lovsmøde i Kongens Have er den 5. juni er børnerådets formand Lisbeth Zornig Ander-sen, som vil tale om ”Lige muligheder for alle børn”

Om Lisbeth Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Ander-sen, er uddannet cand.polit. og har tidlige-re været it-strategisk rådgiver for forskellige virksomheder. Desuden har hun været adm. direktør for Specialisterne – en social-økonomisk it-virksomhed, hvor mange af de ansatte har diagnosen autisme. Lisbeth Zornig Andersen tiltrådte posten

som formand for Børnerådet d. 1. januar 2010. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlem-mer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Rådets daglige arbejde varetages af Bør-nerådets sekretariat. Gennem sin barndom har Lisbeth Zornig Andersen været anbragt på forskellige institutioner. I dag bruger hun sine erfarin-ger som forfatter og foredragsholder og i sit arbejde for Børnerådet. Om Børnerådet Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslut-ninger. Børnerådet blev etableret i 1994 - i første omgang som en forsøgsordning. I 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Rådets daglige arbejde varetages af Børnerådets sekretariat. Børnerådet taler børnenes sag i den offent-lige debat. Vi arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn. Vi beskæftiger os med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige for-hold, børn mm. ■

Grundloven er vel et møde værd! Formanden for Odense Radikale Venstre fortæller her historien om et af årets store arrangementer; Grundlovsmødet i Kongens Have, som hvert år - med en aktuel hovedtaler - bliver et stort tilløbsstykke . Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand i Odense Radikale Venstre

Årets hovedtager ved grundlovsmødet den 5. juni; Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen (foto: Jeppe Carlsen).

Tid til eftertanke

Hændelsen den 16. marts 2012 på psykiatrisk afdeling i Odense giver anledning til refleksioner over psykiatrien. Det skriver det radikale medlem af Regionsrådet i Syddanmark som reaktion på det ulykkelige knivoverfald på to sygeplejersker og en psyki-ater den 16. marts.

Af: Kristian Grønbæk Andersen, medlem af Regionsrådet i Syddanmark (B)

Tid til eftertanke For 50 år siden hed det Statshospitaler. Her ”opbevarede” samfundet personer med psykiske sygdomme. Mange borge-re var indlagt på lukkede afdelinger i ad-skillige år, måske årtier. De fleste plejere på statshospitalerne var mænd. Udadreagerende patienter blev passivi-seret med ”rå” muskelkraft og efterføl-gende bæltefiksering. Der er heldigvis sket meget i løbet af de sidste 50 år. For det første fremkomsten af neuroleptika. For det andet er der sket et skift i vores menneskesyn.. Psykofamaka Gennembruddet startede i 1952 hvor nogle forskere fandt frem til et middel, neuroleptika, som havde positiv en effekt på personer med psykotiske sygdomme. Mange patienter, som havde været ind-lagt i årevis, kunne efter medicinering slu-ses ud til ambulant behandling i det al-mindelige samfund. Mulighederne for at leve et forholdsvis normalt liv i kombination med ambulant behandling blev samtidig starten på di-striktspsykiatrien. Heri ligger også en er-kendelse af, at de fleste mennesker befin-der sig bedst i egne omgivelser frem for i en hospitalsseng. Ændret syn på mennesker Vold og fysisk afstraffelse var en alminde-lig del af dagligdagen i begyndelsen af det 20. århund-re-de. Det blev gradvist afskaffet. Således blev ”Spanskrørscirkulæret” afskaffet i 1967. Forældrenes revselsesret blev afskaffet i 1985. Der er sket et tilsvarende skift i hold-ning til vold i forhold til psykiatriske patien-ter. I de sidste 10 år er medarbejderne blevet uddannet i konflikthåndtering. Det bety-

der, at medarbej-der-ne er gode til at spotte, hvornår en patient pludselig kan blive aggressiv. Derefter forsøger man at tale patienten ned. Resultaterne heraf har været gode. F.eks. er antallet af vold mod personalet halveret fra 2006 til 2011 på den psykiatriske afdeling i Odense. Vi arbejder også med, hvorledes perso-nalet kan undgå at skulle bruge magt, når en patient enten er til fare for sig selv, andre patienter eller for personalet. Også denne strategi er lykkedes. Hvad gik galt den 16. marts? Den 16. marts 2012 vil helt sikkert blive en særlig dato for mange ansatte i psykiatri-en. Det var den dag en tvangsindlagt 47 årig mand gik amok. Han sårede tre an-satte med en medbragt kniv. To af de så-rede medarbejdere var i livsfare. Politiets undersøgelser tyder på, at det var lykkedes manden at medbringe kniven i sin taske, på trods af at to medarbejdere havde undersøgt hans bagage. Det er sådan en hændelse, som bare ikke må ske, men som alligevel sker en meget sjældent gang. Vagter Automatpiloten hos ”Lov og orden” politi-kerne på Christiansborg var – helt forudsi-geligt – at der skulle ansættes vagter, f.eks. fra G4S. Vagtbranchen fulgte hurtigt op og sagde, at vagter nu om dage san-delig er trænet i konflikthåndtering. Det er fint, at vagterne er trænet i konflikt-håndtering, men det er vore medarbej-dere i forvejen. Hvad kan vagter så tilføre udover mere ”rå muskelmasse”? Det har vi bestemt ikke behov for. Det vil tværti-mod sende os årtier tilbage i behandlin-gen.

Flere penge Andre råbte, at det er et resultat af ned-skæringerne. Naturligvis er flere penge velkomne, men flere penge kan ikke i sig selv forhindre, at en patient pludselig går amok. Afdelingen i Odense har i 2011 været ud-sat for nedskæringer. Det skyldes, at Regi-on Syddanmark har rettet budgetterne i Odense ned til samme niveau, som på de andre psykiatriske afdelinger i regionen. Fremtiden Vi skal fortsat sikre, at medarbejderne er gode til konflikthåndtering, og vi skal gøre rigtig meget for at patienterne ikke kan få adgang til knive eller andre potentielle mordvåben. Derudover skal vi arbejde på, at gøre det mere legalt at tale om psykiske sygdom-me. Det vil være gavnligt for den enkelte patient. Det vil også være med til at give psykiatrien en højere status i lægeverde-nen, og dermed forhåbentligt også flere læger at ansætte, når vi får flere penge til psykiatrien. ■

23

24

Radikal Ungdom Odense valgte til generalforsamlingen i februar nyt formandskab og ny bestyrel-se. Anders Sonne takkede af som formand, mens jeg selv blev valgt som formand. Anne Nygaard blev valgt som næstformand og Thomas Dalvad som kasserer. Når jeg ikke agerer formand for RUO, er jeg en travl 19-årig pige, som går i 3.g på HTX. Derudover laver jeg en masse sport i form af vægtløftning og crossfit. Jeg har været aktivt medlem af RUO siden 2010 og har både været bestyrelsesmedlem i RUO, med-lem af RU’s uddannelsesudvalg og næstformand i RUO. Lige si-den jeg blev medlem af RU, har jeg været aktiv og engageret, fordi foreningen indeholder en dejlig pakke af politisk debat, socialt samvær og lærerige ople-velser. Jeg glæder mig altid til onsdag aften og vil som formand af RUO arbejde for, at de kom-mende onsdagsmøder bliver lærerige, sjove og debatrige, både for nye og gamle medlem-mer.

I den nyvalgte bestyrelse har vi mange planer for det nye besty-relsesår. Vi har valgt at arbejde ud fra en ny struktur med to faste udvalg; kampagneudvalget og arrangementsudvalget. Sissel Jensen, der også er medlem af RU’s kampagneudvalg, er tovhol-der for RUO’s kampagneudvalg, som arrangerer kampagner og arbejder med valgkampsplan-lægning. Næstformand Anne Nygaard er tovholder for arran-gementsudvalget, der arrangerer onsdagsmøder, fredagsbar, fe-ster, hytteture og meget andet godt. Den nye bestyrelse er kommet godt fra start og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at sprede det radikale budskab gennem kampagner og debat samt at give unge i Odense et sjovt, spændende og lærerigt sted at være. Og så vil vi selvføl-gelig fortsætte det gode og tæt-te samarbejde med ORV. ■

Radikal Ungdom i Odense har fået ny ledelse, da den hidtidige formand, Anders Dohn Sonne, på grund af sine studier, ikke valgte at genopstille. Den nye formand fortæller her lidt om sig selv og om det kommende forening-sår.

Af: Sara Ellegaard, formand for Radikal ungdom i Odense

Familiedag ORV inviterer til familiedag for alle medlemmer med partnere, børn og børnebørn til familiedag søn-dag , den 26. august mellem kl. 10.00 og 14.00 i og omkring spejderhytten RUE-DAM, Langesøvej 172, 5462 Morud, som vi har lejet. Der bliver aktiviteter og legeplads for de mindste, der bliver gættekonkurrencer for de større samt må-ske en hurtig debat om ”Børn og Unge” i Odense for de andre ældre. Og hyggeligt samvær på kryds og tværs – er naturligvis i højsædet. Vi satser på godt vejr, så vi udover at spise medbragt mad også kan grille mm. Sæt X ved den 26. august. Du hører nærmere...

25

Fra folketingsvalg til kommunalvalg! Den 15.september 2011 lagde 11.993 væl-gere deres stemmeseddel med et kryds ud for liste B i de odenseanske stemmeurner. Det svarede til ca.10 pct. af de afgivne stemmer og lå over det radikale landsgen-nemsnit på 9,5 pct. Stemmeprocenterne toppede på valgste-derne Rådhuset, Jernbanegades Skole og Skt. Knuds Gymnasium, som lå ca. 15 pct., fulgt af Skt. Jørgens Hallen, Munkebjergsko-len, Rosengårdsskolen, Tingløkkeskolen, Skt. Hans Skole, Dalumskolen og Risingeskolen med stemmeprocenter, som også lå over eller på Odense gennemsnittet. Kommunalvalget 2009 Ser man tilbage til den 15. november 2009, hvor der blev afholdt kommunalvalg, lå den radikale landspolitiske meningsmåling på ca. 4 pct., hvilket i den grad slog hårdt igennem ved kommunalvalget over hele landet, ikke mindst i Odense, hvor den nye spidskandidat Susanne Ursula Larsen kæm-pede for at komme i byrådet efter det kaotiske radikale valg i 2005 med efterføl-gende komplikationer i byrådet. Valgteoretisk har valgforskere beregnet, at den landspolitiske situation slår igennem med ca. 60 pct. i det Radikale Venstres vælgersegment ved kommunalvalg, og så

naturligvis justeret efter de lokale omstæn-digheder. Det gjorde det i Odense i 2009, hvor valgresultatet godt nok blev på 2,8 pct. (2.791 stemmer), dog over det teoreti-ske 2,4 pct.. Men netop ikke lige nok til et mandat trods et flot personligt valg på godt 900 stemmer til Susanne Ursula Larsen. Stemmerne gav så Socialdemokraterne det 10. mandat på grund af teknikken i vores valgforbund. Kommunalvalg 2013 Fremskriver man 15. september 2011-valget godt 2 år, ligger vi bedre til end nogensin-de i Odense, selv med ”60 pct. reglen” og indtil videre her 6 måneder efter fol-ketingsvalget holder Radikal Venstre landsresultatet. Så den radikale landspolitiske situati-on giver inspiration og energi til det store arbejde, Odense Radikale Venstre allerede har igangsat i bestyrel-se, kommunalpolitisk udvalg, valgudvalg og et fantastisk en-tusiastisk Radikal

Ungdom med et koncentreret fokus på den 19. november 2013. Euforien fra efter-sommeren har ikke helt fortaget sig. Meen der er lang tid til den 19. november 2013, og meget kan ske i politik, skal jeg hilse og sige fra Margrethe Vestager… ■

Ved folketingsvalget i efteråret stemte næsten 12.000 odenseanere på De Radikale. Hvis vi har held og dygtighed til at overføre dette resultat til by-rådsvalget i 2013 står Odense Radikale Venstre godt rustet. Men der er læn-ge til 2013, skriver foreningens formand her i sin klumme.

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre

Radikale Venstre fik i 2011 et fantastisk godt folketingsvalg der sikrede os regeringsmag-ten og et solidt fundament til fremtidige valgkampe. Jeg er inderligt stolt over at have været med til at sikre Radikale Ven-stre et godt valgresultat på Fyn med mine over 1.000 personlige stemmer, og en stærk radikal fremgang. At Radikale fik et stærkt valg på Fyn kan i høj grad tilskrives den fælles valgkamp der blev ført på tværs af kandidaterne. Jeg er stolt af at Camilla Hersom, Tage Krogh Niel-sen, Emil Dyred og undertegnede førte en valgkamp, hvor der primært var fokus på at få tilslutning til radikale holdninger, og ikke på at snuppe tilslutning fra de andre radika-le kandidater. Der skal lyde en stor tak til alle radikale på Fyn for at støtte op om en fælles fynsk valgkamp. Folketingskandidat siden 2008… Jeg har været aktivt medlem af Radikal Ungdom og Radikale Venstre siden jeg var 16 år, og har dermed mange valgkampe samt foreningsposter i bagagen. I 2008 blev jeg opstillet som folketingskandidat på Fyn. Jeg begyndte at udsende mine ugentlige ugebreve i marts 2009, og er generelt ”fan af flid”. Det har bl.a. medført, at jeg på landsmødet i 2010 blev hædret som den folketingskandidat der havde fået trykt næstflest læserbreve i aviserne og før val-get i 2011 var jeg igen en af de radikale folketingskandidater der havde flest læser-breve i aviserne, især Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det hele kulminerede med en fantastisk valgkamp hvor det lykkedes mig at være ”her, der og alle vegne” på Fyn.

Jeg kunne personligt ikke have leveret så flot et valgresultat uden den fantastiske opbakning jeg har fået. Hvad enten det gjaldt plakatophængning, transport til væl-germøder, en kop varm kaffe – eller blot et klap på skulderen, så var der altid frivillige der stod på spring. Til alle dem der på den ene eller anden måde støttede op om mit arbejde samt partiets fremgang skal der lyde et stort og taknemmeligt tak! Jeg er stolt over at kunne kalde jer venner og radi-kale meningsfæller. …, og nu med mod på nye udfordringer. Med min erfaring som folketingskandidat i bagagen, så har jeg nu mod på nye udfor-dringer. Derfor genopstiller jeg ikke som folketingskandidat for radikale på Fyn. Jeg ønsker, at en kommende folketingskandi-dat har så langt tid som muligt til at forbere-de sig på en valgkamp, ligesom jeg havde. At jeg går af som folketingskandidat er ikke et fravalg, men et tilvalg af nye spænden-de udfordringer både privat, professionelt som økonom og som radikalt partimedlem. Min personlige forudsigelse: Den radikale fremtid er lys Mit daglige arbejde tæt på Margrethe Vestager i Økonomi- og Indenrigsministeri-ets ”maskinrum” giver mig et unikt politisk og økonomisk indblik. Kombineret med min faglige ballast og politiske erfaring, så er min forudsigelse klar: Vi inde i en fundamen-tal politisk forandringstid. Den økonomiske krise, den globale udvikling og den kraftigt forøgede klima- samt energi bevidsthed er i disse år ved at ændre vores verden i vold-som hast. Alt er til diskussion og der er et åbent syn på nytænkning. Vores produktion af energi, vores evne til at skabe en værdi-

forøgelse (vores produktivitet) – ja, selv vo-res ”velfærdssamfund” – er til debat, og bliver set på med en forandringsparat ind-stilling. Sammen med samfundet, så er også det politiske landskab i kraftig forandring – nationalt, europæisk og globalt. Med vores åbne sind over for forandring og nytænkning, men samtidig med et skarpt fokus på det som holder samfundet sam-men – herunder en fornuftig økonomi og bæredygtighed, så er vi radikale godt ru-stet til den politiske fremtid (og nutid). Der-for ser jeg den aktuelt forøgede radikale tilslutning som værende af varig karakter. Jeg tror helt grundlæggende at vi radikale kommer til at være en permanent større del af det politiske landskab fremadrettet. Og at vi radikale derfor – ligesom forhåbentlig Danmark og verden – går en lys fremtid i møde. Med taknemmelighed og de bedste ønsker for fremtiden… ■

Nye udfordringer i en

lys fremtid

Den afgående folketingskandidat, Mathias Kryspin Sørensen, skriver her om sin tid som opstillet for Det Radikale Venstre i Odense og om valgkampen, som betød radikal fremgang og en ny regering. Af: Mathias Kryspin Sørensen, folketingskandidat i Odense og Faaborg-Ærø-kredsen

Blå Bog 25 år, uddannet økonom (cand.polit.), fuld-mægtig i Finansministeriet, opstillet i Faaborg-Midtfyn, på Ærø og i Odense Kontakt: mathias@mathiaskryspin.dk, tlf.: 53296940 Mathiaskryspin.dk Facebook.com/mathiaskryspinsorensen Twitter.com/mathiaskryspin

26

27

”Fattigdom er mere end manglende øko-nomisk formåen. Sociale og kulturelle for-hold spiller en lige så stor rolle for, om vi lever et godt liv. Det skal være muligt at opretholde en acceptabel sundhedstil-stand og udbygge sociale relationer. Det skal det være muligt at tage en uddannel-se og leve et aktivt arbejdsliv. Man skal kunne deltage i det demokratiske sam-fundsliv og i forenings- og kulturlivet, og endelig skal det være muligt, at give sine børn disse muligheder”, udtaler Susanne Ursula Larsen, spidskandidat. ”Vi ønsker at udvikle en fattigdomsgrænse, der tager hensyn til dette. Ved at anerken-de fattigdom, som mangel på valg og muligheder, bliver det muligt at se mere nuanceret på begrebet og finde løsnin-ger,” fortsætter Susanne Ursula Larsen. Odense Radikale Venstre har derfor samlet en lang række forslag, der især giver børn og unge valg og muligheder – bl.a. vil man

hvert år udskrive en konkurrence, hvor børn og unge kan indsende politiske forslag til Byrådet. De bedste forslag belønnes med en tur til Christiansborg for hele klassen.

”Det bekymrer os, at der allerede tidligt i livet sker en opdeling af, hvem der delta-ger i det demokratiske og kulturelle liv, og det bekymrer os, at der social ulighed i sundhed”. Det skal derfor gøres lettere at benytte de tilbud, som allerede findes ved f. eks at tilbyde, at børn kan vaccineres i skolen.

”Sidst men ikke mindst skal fattigdom på den politiske dagsorden på en mere nuan-ceret og seriøs måde. Odense bestilte og gennemførte for flere år siden en fattig-domsundersøgelse. Nu er tiden kommet til at tage konsekvens af undersøgelsen og definere vores egne fattigdomsgrænse, der vel at mærke tager udgangspunkt i både økonomiske, sociale og kulturelle faktorer” slutter Susanne Ursula Larsen, der glæder sig til at præsenterer udspillet. Ud-spillet kan ses i sin helhed på www.radikaleodense.dk og lægger op til samarbejde med både erhvervslivet, kultu-ren og de frivillige foreninger. ■

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom Odense Radikale Venstre lancerer nyt udspil, der skal bryde den negative sociale arv. Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom.

Leder af Center for Høretab Steen Friis fortæller om centerets vilkår og muligheder for at hjælpe børn med høretab. Center for Høretab er Region Syddanmarks landsdelsdækkende center for børn med høretab. Centret er fusioneret med Nyborgskolen pr. 1. august 2010. Institutionerne har en fælles leder og har indledt en proces med henblik på fælles udvikling. Vi forventer derfor, at der vil ske ændringer i beskrivelserne af Center for Høretabs op-gaveløsning. Center for Høretab har tilbud, som retter sig mod børn fra den dag, man opdager høretabet til børnene forlader folkeskolen efter 10. klasse - i undtagelsestilfælde 11. skoleår og STU, og det har et skoletilbud til børn med høretab, men også tilbud til de børn, som er inkluderet i lokal skole. Du kan se mere på http://www.fredericiaskolen.dk/ Herefter er der en kort pause.

Delegeretmøde for regionen med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetællere 2. Formandens beretning, ved Zeb Meier Watz 3. Forelæggelse af regnskab, ved Mathias von Jessen 4. Valg af formand, næstformand og kasserer 5. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleant 6. Beretning fra regionsrådet, ved Kristian Grønbæk Andersen 7. Valg af spidskandidat for regionsvalget 2013 8. Behandling af indkomne forslag 9. Eventuelt

Kl. 13:00 er der frokost. Smørrebrød m.v. kan købes til rimelige priser.

Kl. 14:00 (samme sted) er generalforsamling i Storkredsforsamling Fyns Radikale Venstre med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller 2. Formandens beretning 3. Forelæggelses af reviderede regnskab og budget 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fastlæggelse af medlemsbidrag fra kommuneforeningerne 6. Valg af formand 7. Valg af næstformand 8. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant 9. Opstillingsform ved folketingsvalg – debat om de HB beslut-

tede tre muligheder* 10. Valg af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer 11. Politisk debat med Camilla Hersom og Emil Dyred 12. Valg af EU kandidat og suppleant 13. Mål og handlingsplan for perioden 14. Eventuelt

* HB vedtager den 12. maj tre muligheder, som tilgår storkredsens bestyrelser efterfølgende

Regions– og storkredsforsamling 2012 Regions- og Storkredsforsamlingen finder sted på Center for Høretab (Fredericiaskolen, Merkurvænget 2, 7000 Fredericia) – lørdag d. 9. juni 2012.

www.fre

ephoto.com

Postbesørget blad - Returadresse: Det Radikale Venstre, Pantheonsgade 2-4, 5000 Odense C

GrundlovsmødeGrundlovsmødeGrundlovsmøde Du kan med fordel allerede nu sætte kryds i kalenderen ved den 5. juni. Det er nemlig Grundlovsdag, og på denne dag byder Odense Radikale Venstre på en af årets helt store begivenheden; nemlig det traditionsrige grundlovsmøde. Som altid bliver det afholdt i Kongens Have i Odense, hvor der vil være taler, musikalsk underholdning og mu-lighed for at købe øl, vand, kaffe og kage. Som traditionen byder det, er årets hovedtaler en mar-kant figur i den offentlige debat. Tidligere har Georg Metz, Jørgen Paulsen, Morten Kjærum og Eva Smith bi-draget med inspirerende og tankevækkende indlæg. I år har Børnerådets nye formand, Lisbeth Zornig Ander-sen, sagt ja til tale. Hun er desuden også aktuel med bogen ”Zornig - vrede er mit mellemnavn”. Herudover vil det nyvalgte medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, Camilla Hersom, og folketings-kandidat samt næstformand for Det Radikale Venstre, Emil Dyred, også holde tale. Du kan følge med på Odense Radikale Venstres hjem-meside for flere informationer om årets grund-lovsmøde.

B

Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Camilla Hersom, folketingsmedlem (B)

Emil Dyred folketingskandidat i Odense